'SP~ s- SKEREN ORGAN DANSK S POR'rS~ISKERE

Nr. 3. 1. Marts 1928. II 3. Aarg.

Saltvandsspinning _ I

Da nu Sæsonen 1928 er begyndt, vil jeg gerne,

i Henhold til min lille, korte Bemærkning om ovenstaaende Emne i Novembernumeret 1927, henlede mine ærede Fiskekammeraters Op­

mærksomhed paa Saltvandsfiskeriet efter Gedder m. m. langs . vore Kyster - og navnlig i Fjordene.

+:<''''<' tømmes for Fisk - af Grunde, jeg ikke her skal kom-me ind paa.

For at give Kammeraterne Blod paa Tanden vil jeg nævne nogle Tal fra min Fangstbog:

7. September snurrede Spinneren første Gang, og Resultatet af 2 Timers energisk Kastning fra duvende

Baad i ret høj Sø var 3 Gedder. Sæ­sonen sluttede I t. December: 4 Timer, 7 Gedder, hvoraf kun en under 4 Pd., største 7. Imellem disse to Datoer lig­ger min første Saltvandssæson - en af af mine bedste Sæsoner, i det Hele med ialt 30 Ture il 1-3 Timer og et samlet Resultat af 90 Gedder foruden Udsmiderne; største Fisk 101/ 2 Pd. Men de bliver betydeligt større her, et af Klubbens ivrigste Medlemmer har taget 2 paa henholdsvis 17 og 18 Pd. Naar der saa som Krydderi af og til er vanket en Torsk eller en Storaborre (3 Pd.), tror jeg, at De vil give mig Ret i, at Forsøget her er kronet med Held - og opfordrer til Forsøg andre Steder.

Da jeg, jeg indrømmer det, i . Be­gejstringens Rus skrev ovenomtalte Bemærkning, var det for mig om at gøre, at 'faa Medlemmerne rundt om i Landet til at forsøge inden Sæsonens Slutning, saa de første Erfaringer kunne være gjort inderi Foraarssæsonen, og jeg kunde den Gang kun meddele, at Muligheden for sportsrnæssig Fangst var til Stede. Nu stiller Sagen sig imidlertid ganske anderledes,idet vor nydannede, lille Saltvandsspinnerklub har underkastet Farvandene her omkring en meget grundig Undersøgelse, der viser, at vi her staar overtor et Fiske­vand, hvis Rigdom paa Gedder, helt op til de virkelig store, overgaar alt hidtil kendt - naar først de rigtige Ste­der er fundet. At ogsaa andre af vore . forholdsvis ferske Sunde og Fjorde har en god Besætning, er der vist ingen En »Saltvandsgedde".

Vejret? Vi har fisket i Sol og Regn og Storm og Sne og Hagel - og i Frost, saa Stangringene lukkedes af Is,

men kun en Tur har været blank, og det var ikke i Frostperioden. Saa lukkede Isen, og den ligger der endnu; men i D'a'g; 2. Februar, løs~ede den en Smule fra Land ved Stege for snart efter at lukke igen - men i Mellemtiden - ca. 2 Timer, nappede den før om­talte Fiskekammerat sin første Gedde i denne Sæson,

Grund til at tvivle_ paa; Ilaar kun Forsøget bliver gjbrt, skal det nok mange Steder vise sig, at det lønner sig, men der skal nogen til at begynde.

Der er dog ingen Mening i, at Landets eneste of­fentligt tilgængelige Fiskevancl skaL ligge ubenyttet hen af os, samtidig med, at Ferskvandet mere og mere

22 SPORTS-FISKEREN 1928

og blev derved Vinder af "den mærkede Femøre". Der er kun anvendt Spinning med Kast fra Hjulet

og ganske spinkle Grejer, alt Fiskeriet er foregaaet fra drivende Baad. (Det vil føre for vidt her at komme ind paa Redskaber etc., men jeg er selvfølgelig til Tje­neste med Oplysninger om alle vore Erfaringer).

Som en Smule Vejledning for dem, der kunde have Lyst til at gøre et Forsøg andre Steder, skal jeg lige anføre, at Tangbevoksninger paa 2-3 m Kurven langs Grunde og Strømme har været de bedste Steder; men der er ogsaa t aget mange paa lavere Vand og i de 8-10 m dybe Strømrender. Det er uhyre let at orien­tere sig, hvis man har et Søkort, og ' et saadant over de stedlige Farvande kan for nogle faa Kroner be­kommes hos enhver Boghandler.

Tag altsaa fat, mine Herrer - der ligger et stort og rigt, uudforsket Felt og venter; foreløbig lyder Me­nuen altsaa paa Gedde, Aborre og Torsk, men hvor­for skulde ikke de langs Kysten strejfende Havørreder kunde tages.

Vi prøver da. De kan ikke blive "Storfanger" i Saltvandet - jvf.

Vedtægterne i Decembernumeret - men De har næsten ubegrænsede Muligheder med Hensyn til Geddernes Størrelse, og De kan komme til at drive Fiskesport Klasse A I - noget, der i Ferskvandet, hvor Storfanger­fisken gaar, bliver sjældnere og sjældnere Lejlighed til for hvert Aar, der gaar.

Knæk og Bræk i den ny Sæson! Med Fiskerhilsen

,,202".

Præmiekonkurrencen. Denne Konkurrence, som Flertallet af Landets Sports­

fiskere muligt finder udmærket, burde man efter min Formening have undladt at udskrive, idet man i Ste­det for at hædre og præmiere Dygtigheden - hvad man jo normalt tilsigter med en Præmiekonkurrence­har valgt at præmiere Tilfældigheden.

Forholdet er jo nemlig det, hvad ogsaa enhver Sportsfisker - jeg tænker her særligt paa ' Laksefiske­ren - vil indrømme mig; at der til Fangst af, en Fisk kræves Forsigtighed, Beregning og Erfaring baade ved Valget af Fiskeplads og ved Manøvrering med og Ilandbringelse af Fisken; ,men disse Egenskaber, der jo paa ingen Maade giver Sportsfiskeren noget Herre­dømme over, hvor stor en Fisk, han vil fange - Til­fældet bliver altsaa afgørende for Fiskens Størrelse­udkræves under alle Omstændigheder, hvad enten Fang­sten· bliver en meget stor eller mindre Fisk

Dersom Vanskeligheden ved Manøvrering 'med og IIandbringelse af Fisken nu rettede sig efter og forø-

gedes med Fiskens Størrelse, vilde Præmieringen her­efter forsaavidt have sin Berettigelse. Men dette er netop ikke Tilfældet, idet - hvad ifølge erfarne Lakse­fiskeres Beretninger skal være rigtigt - de oftest fore­kommende Laks paa 15-20 Pd. er langt mere sky, hurtige og kraftige i deres Bevægelser og vanskeligere at ilandbringe end de meget store Laks paa 30 Pd. og derover.

Men naar der saaledes i mangfoldige Tilfælde vil være større Grund til at give Præmie for Fangst af en mindre Fisk fremfor Fangst af en stor Fisk, burde Præmiekonkurrencen ogsaa have været undgaaet, og man havde da været forskaanet for Præmiering paa Omraader, hvor Præmiering jkke rettelig hører hjemme.

Varde, den 19/2 1928. H. Grønholm.

Herr Sagfører Grønholm. Jeg maa give Dem nogen Ret i, at der ved en Ud­

deling af Præmier for Storfisk ved Sportsfiskeri ofte kan spille Tilfældigheder, Held eller Uheld ind, der kan have Indflydelse paa Præmieuddelingen.

Men kan der ikke det, selvom maaske i mindre Grad, ved alle Sportskonkurrencer, f. Eks. Skydning, Væddeløb osv., hvor der uddeles Præmier?

Naar De skriver, at man ved vor Konkurrence "har valgt at præmiere Tilfældigheden ", saa kan jeg ikke give Dem Ret og synes, at De skyder langt over Maa­let, hvilket ogsaa bevises ved, at de tre Præmier, saa­vidt jeg ved, er bleven tildelt dygtige og erfarne Sports­fiskere for prisværdige Fangster.'

Jeg mener ikke, at der er Grund til fremtidig at opgive Præmieuddelinger paa Grund af Ængstelse for ikke med matematisk Nøjagtighed ,at kunne afgøre, hvormeget der ved Fangsten skyldes Dygtighed og hvormeget Held og Tilfældighed, der har været med i Spillet. - Selvom , en Dommer havde været tilstede ved Fangstscenen, vilde han sikkert ofte haft Vanske­ligheder ved at afgøre dette. Og Vidner eller Dom­mere har man jo ikke altid ved Haanden, naar en Storfisk fanges.

Det skulde glæde mig, om vi igen i Aar kan ud­skrive en Præmiekonkurrence grundet paa gode Reg­ler og Bestemmelser, der saavidt muligt udelukker Tilfældigheden og Held og giver Belønningen til den Fisker, der ved sin Dygtighed og Erfaring har fortjent den. Thi jeg kender mange af yore Medlemmer, der vil kæmpe bravt for den Pryd, som en Præmie jo er: Et Bevis for og et Minde om et stolt Øjeblik i vor Sport, en ', Fjer i vor Hat~ der kan glæde og opm~ntre til nye Rekorder.

C. Wegener.

1928 SPORTS-FISKEREN 23

"Storfangermærkerne" . Maa jeg allerførst udtale min Glæde over "Dansk

Sportsfiskerforenings Ide med Præmiering af "Storfan­

gerne". Dernæst vil jeg gerne tillade mig .at foreslaa en

noget ændret Form for denne Præmiering. De uddelte Emblemer har jo allerede - ikke alene

blandt Sportsfiskere, men ogsaa i flere af Landets Dag­blade faaet Navnet "Storfangermærker".

Efter den Maade, hvorpaa Emblemerne fordeles, kan jeg ikke se rettere, end at dette Navn kan blive temmelig misvisende.

Der er saaledes ikke noget i Vejen for, at et Med lem et Aar med sløj Laksefangst kan blive "Storfanger" blot ved at fange en Laks paa f. Eks. 20 Pd., medens andre Medlemmer kan have fanget adskillige Laks paa 30-40 Pd. uden at blive "Storfanger" nemlig, hvis der det paagældende Aar fanges blot en enkelt endnu

større Laks. Jeg skal derfor tillade mig at skitsere følgende For­

s lag. a. "Storfangermærket" tildeles ethvert Medlem, der

paa behørig Maade overfor "Dansk Sportsfisker­forenings" Bestyrelse dokumenterer at have fan~ get (paa sportsrnæssig Maade, - før eller efter Foreningens Stiftelse) Fisk af følgende Størrelse eller derover:

Laks: 3(} Pd. Havørred: IO Pd. Gedde: 12 Pd. Bækørred (Forre\): 4 Pd. Stalling: 2 Pd.

Emblemerne, der har forskellig Størrelse og Ud­seende efter Fiskens Art, betales, af Medlemmet med det Beløb, hv.ori d.et staar Foreningen.

De udleveres Medlemmet opsat paa Karton signeret af . Formanden og med Angivelse af

, Fangerens Navn, Fiskens Art, Størrelse, Fangst­sted og, Fangstdato.

Et Medlem kan . om ønskes faa udleveret et Emblem for hver Fisk, han har 'anget, over den foreslaat:de Vægtgrænse.

For . Stallings , VedkommencJe bør det være en . Betingelse, at d,en, er fanget~ paa Fh,le, dels fordi denne Fisk hm frembyder god ,Sport v~d denne Fangstmaa4~, og dels fordi , der , ikke sjældent (I)avnligt i Vintenllaanederne) vec! rene Slump­træf fanges store Stal.Iinger pa~ Orm, Devon, Dyp og lig~e.n,de. , "

b. Saisonens s~ørste Fisk,indenfpr de nævnte Arter præmieres med Vandrepokaler, ,der skal vindes

. 3G~nge (eller, l11aaske kun . 4 Gange) for at ,I , blive Ejendom. .

Det er en Selvfølge, at saavel Emblemer som Pokaler for de mindre Fiskearters Vedkommende skal være ret beskedne.

I det lange Løb vil den foreslaaede Ordning sikkert ikke blive dyrere for Foreningen.

Skulde det i første Omgang knibe med An­skaffelsen af Vandrepokalerne, da er det vel ikke utænkeligt, at der findes Medlemmer, der har baade Raad og Lyst til at udsætte en Pokal.

Hele mit Forslag er som nævnt kun tænkt som en Skitse, ved hvilken der naturligvis kan være en Del at rette, men jeg synes, at Grundtanken i mit Forslag er retfærdig, og det skulde glæde mig, om den kunde vinde Tilslutning.

Varde) den /7. Februar /928.

S IGURD l ·lANSEN.

Angaaende ovenstaaende Forslag udtaler Forman­den for Foreningens Bestyrelse følgende:

Da Foreningens Bestyrelse i September 1927 be­stemte en Præmiekonkurrence 1,for i Aar" (altsaa 1927) havde man endnu ikke tænkt paa foreløbig at indrette en fast aarlig Konkurrence med Vandrepræmier, Di­plomer o. s. v. Udover en rask lille Konkurrence om fixe Smaapræmier for at prøve Stemningen overfor saadant, tænktes der foreløbig ikke, og derfor kom det ganske uofficielle og lidt spøgefulde Navn "Storfanger­mærket" til at passe ganske godt til Situationen.

Da det nu har vist . sig, at der er Interesse og Stemning for Præmiekonkurrencer under mere højti­delige Former f. Eks. med Vandrepræmier og Diplo­mer o. s. v" saa vil Bestyrelsen med Glæde tage Sagen op til . videre Behandling og Udvikling og søge at faa en tilfredsstillende Ordning udarbejdet.

Vi skylder Hr. , Ingeniør Hansen Tak for de venlige Ord om vort Forsøg og for Forslagene til en Ordning af Konkurrencen, som med det første vil komme til Behandling Bestyrelsen.

C. WEGENER.

,~, -W~

Svar .til "Plads søges" . Her,r Badles Artikel i Februar:. Numret af "Sports­

Fiskeren" er præget af. megen . Menneskevenlighed, men, hvis . Herr I3aches ,Ønsker blev . opfyldte, hvilke Konse­kvenser vilde , d~t saaføre til. Med al Ære og Respekt forSportsfiskerifprer;IiFJgens Agitation , maa man være klar over, at dens første Virkning bliver en Forøgelse

. af fiskernes . Antal" i" al1gen Række "maaske" en For­bedring aL Fis\<ierieL .. " : ,,'

24 ::;PORTS-F1SKER EN 1928

Nu nævner Herr Bache fantastiske Antal Sportsfi­skere paa nedre Skjernaas Bredder, og dersom Ter­rainet blev fordoblet og dette bekendtgjort i "Sports­Fiskeren",s10g det næppe Fejl, at det dobbelte Antal Fiskere indfandt sig, hvorledes blev det saa med "Roen" for de stakkels fisk.

Kære Herr Bache, vi tror nu, at det er bedre, at Forholdene bliver, som de er, saa har de stakkels Fisk dog ogsaa en Chance. Det, at et Par Stykker af Aaen er saa godt som fredede, maa absolut være til Gavn for Fiskebestanden og den gode Sport.

Men selvom vi jkke havde haft disse Betænkelig­heder ved Herr Baches Spørgsmaal, vilde vore Kon­trakter med Lodsejerne hindre ethvert Arrangement i den antydede Retning.

Vi tror Herr Bache og Venner bør slaa sig til Ro med at betragte vore to Terrainer: Borris Sognegrænse, Sønder-Felding og det mindre Stykke Tarp-Minds, som fredlyste Enklaver, og se med Velvillie paa vore Bestræbelser for Ophjælpning af Fiskebestanden ved Udsættelse af Yngel og Overholdelse af Roen ved Til­syn og Paatale af ulovligt Fiskeri, da det, at der skabes en Bestand, naar alt kommer til alt, vel er den aller­vigtigste Faktor i alt Fiskeri.

Ærbødigst Sportsfiskeriforeningen af 18. Maj 1926.

København.

Fra Herr Bache har Red. modtaget følgende Svar paa ovenstaaende:

Hvad min Menneskevenlighed angaar, da fattes jeg desværre meget; den Smule Venlighed jeg raader over, har jeg tilegnet og lært af de fremmede Sportsmenne­sker, jeg i de mange Aar har haft den Glæde at ar­bejde sammen med, og for disse Mennesker" vovede" jeg at rejse dette Spørgsmaal. Disse Sportsfiskeres Dom-om min "Menneskevenlighed" vil jeg være til­freds med - og ikke andres.-

At min Artikel ikke har naaet sit Maal er kun trist, men som Forholdene er med Lejemaalet nu, kan det jo ikke blive tilgængeligt, men naar dette om 3 Aar udløber, kan vi muligt drøfte dette Spørgsmaal.

At vor Agitation og Arbejde for Landsforeningen har baaret Frugt, viser vor Medlemsliste, og en stor og stærk Forening er det første Skridt for at blive "hørt paa Tinge" for at faa en Forbedring af Fiskeriet, der kan ingen enkelt Person udrette noget.

De nævnte Tal er mig opgivet i Borris, og da der er Numer paa hvert Kort, kan det jo temmelig nøje kontrolleres, hvor mange, der er solgt, saa "fantastiske" Tal er vist lidt rige1i'gt skrevet.

Jeg kan heller ikke se Ulykken i, om der var to eller tre Gange saa mange Mennesker, der nød Glæ-

den derude ved Aaen sammen med os. Roen og Fre­den som den nugældende Lov ikke giver, maa vi Fi­skere selv give ved en længere Fredning, og jeg ser med Velvilje og Tak til enhver Bestræbelse i den Ret­ning saavel som til enhver Bestræbelse, -der giver Sportsfiskerne Adgang til at nyde Sportens Glæder.

Ærbødigst H. Bache.

Laxens Vandring. Fra Havet til YnglepJadserne i Skjern Aa.

Laksens første Hindring -er, naar Udløbet fra Ring­købing Fjord ved Nymindegab er lukket eller kun har ringe .Dybde. Laksen vil helst gaa i det dybe Vand og især i den første Tid efter, at den er kommen ind fra Havet; men er den først kommen ind i Udløbs­kanalen, maa den for at komme til det dybe i Fjorden, over Grundene ved Bjerregaard, og der staar Ruse ved Ruse, saa mange af Laxene ender deres Vandring der; men de faa der slipper igennem, har mange Van­skeligkeder at overvinde.

Den næste Vanskelighed er ved Skjern Aas Udløb i Ringkøbing Fjord, hvor Fiskerne fra Lønborg og Stauning sætter Ruserne saa tæt, som Loven tillader det og til det halve af Aaens Bredde og undertiden derud over, hvorfor en enkelt ogsaa har faaet Bøde; men Aaen er meget bred og tilsandet derude, saa Strømmen gaar i en Rende i Aalejet snart i den ene Side og snart i den anden, og naar Fiskerne maa sætte deres Spærgarn ud til Midten af Aalejet, bliver det nogle Steder for hele Strømmen, saa der til Tider kun er 1 Fod Vand, hvor Laxene skal forbi Garnet.

Jeg kender saa godt som alle de Laxefiskere der, og en af dem har fortalt mig, at en Morgen, da han havde taget sin Ruse paa Land (det var den Ruse

1

som stod nærmest Fjorden) gik han hen til Aaen, og saa da 2 Lax, der vilde forbi næste Ruses Spærgarn. Hvorfor han blev opmærksom paa det var, at Laxene maatte op paa saa lavt Vand, at Rygfinnen var synlig over Vandet; han greb en Baadshage og slog den ene af Laxene med den, men fik den ikke, da han ramte den ved Halen, men hvor mange pCt. af Laxene slipper forbi, det er kun faa, da Aaen jo er spækket med Ru­ser, hvilket vidner om, at det er en god Forretning. Men er der nogen Mening i en saadan -Fiskerilov, at nogle enkelte Fiskere ved Aaens Udløb skal have Lov til at spærre saa godt som for alle de Laks, der gaar op i Aaep for at lægge Rogn. Kan Loven ændres dertil, at '·der skal være en Meter Vand udenfor det yderste Spærregarn, saa var der Mening i det, og hvor længe vil Lodsejerne ved Skjern Aa finde sig i disse Forhold. Den tredie Hindring for Laksene er Driv-

1928 SPORTS-FISKEREN 25

garnet, der naar over hele Aaen, skønt det kun maa naa over Halvdelen. Den fjerde, men lovlige Hindring er Lundenæs Laksegaard. Denne har ikke været i Brug i mange Aar, da der har været for faå Laks i Aaeri, og havde vi ikke Helligdagsloven, kom der saa godt som ingen ' Laks op.

I det Hele taget er det kun faa Laks, der naar op til Ynglepladserne, og her efterstræbes De paa den mest barbariske Maade.

Oppe i Arnborg' er der et Stemmeværk, og naar det den I. Maj sættes, gaar al Vand jo i Kanalen, og de Laks, der er nedenfor Stemmeværket samles i de' faa . Huller, der er. Lodsejerne kommer da med en tregrenet Fork, vader ud i Aaen og hugger dem ihjel.*) Der blev paa denne Maade een Dag hugget 29 Laks i Skarrild, hvoraf mange vejede over 20 Pd., den stør­ste vejede 38 Pd.

Hvad skal vi nu gøre for at bevare og fremme vor Laksebestand ?

De fleste Punkter kan jo rettes gennem en Lovæn­dring, hvorimod Laksegaarden er privat Ejendom, der kan købes billigt og overdrages Sportsfiskerforeningen.

Skulde der blandt "Dansk Sportsfiskerforenings" Medlemmer findes en Mand, der vil købe den og skænke den til Foreningen, skal jeg gerne være til Tjeneste med Oplysninger.

Ejeren vil sælge den billigere til dette Formaal end til en privat Mand.

Fuglebjerg i Februar. I. SØNDERGAARD.

Manufakturhandler.

Lundenæs Laxegaard.

Ifølge ovenstaaende Artikel fra Herr Søndergaard, Fuglebjerg, ser det ud, som Herr Søndergaard mener, at en Rigmand blandt Sportsfiskerne burde købe og skænke Laxegaarden til "Dansk Sportsfiskerforening".

Jeg vil hertil bemærke, at Tanken er saare god, hvis Foreningen blev Laxegaarden foræret, thi ellers faar det jo let Færten af, at der her vejres en Chance for at slaa Mønt. - Var. det ikke en lige saa smuk - og renere - Tanke, om netop Ejeren, der ikke benytter Retten, forærede Landsforeningen denne i Stedet for, at der skal slaas til Lyd for en Rigmands Pung.

At jeg er Tilhænger af Baches Tanke om en Sam­ling af Skjern Aas Fiskeri er ligetil, thi selvom jeg kun kommer der et Par Gange i Forbifart hver Aar, er ' det jo ærgerligt at se enkelte Mennesker sikre sig den bedste Del af Aaen, netop der, hvor Laxen i de

*) Ifølge Loven er dette Fiskeri forbudt og burde ikke omtales men anmeldes. - Maaslte Stemmeværket ogsaa kunde ind­drages under Straffeansvar?

Redaktionen.

bedste Foraarsmaaneder opholder sig mest, og ser man tilbage til ,Køb af Laxegaarden, vilde Landsforeningen da sikre disse faa "udvalgteU en særlig Chance frem for de mange, der eventuelt var med til at betale for Laxe­gaardens Nedlæggelse.

Det hele minder meget om Forholdene ved Thors­minde. Englænderne satte her for en Menneskealder siden nogle Millioner til ved et Forsøg pau at udtørre Nissum Fjord, og Selskabet maatte slukøret trække sig tilbage over Kanalen, da Forretningen slog Fejl, men efterlod sig Minderne, et kæmpemæssigt Sluse­værk, som den nuværende Ejer har Eneret paa og Skøde, som har kostet ca. Kr. 200,00, et latterligt Be­løb - men da Staten i det sidste Aars Tid har for­søgt at købe denne Sluse for at lave en sikker For­bindelse mellem Havet og Fjorden, fortæller Rygtet nu, at Vedkommende forlanger Kr. 100,000 herfor, hvorfor Statens Forhandlinger har staaet stille til Skade for Fiskerne ved Fjorden og Lodsejernes Engarealer.

At Lundenæs Laxegaard kan købes "billig" er for­staaelig, men Grunden er ganske sikkert den samme at den ikke kan svare sig at opretholde og Udsigterne til den gamle Laxebestand i Skjern Aa er borte, da Garnene i Fjorden er lige saa fuldtallige som Laxene ..

Nej, Sportsfiskeriet i Danmarks faa Laxe- og Ørred­aaer er det en Nationalsag at bevare og jeg ønsker, at Foreningen vil fortsætte i samme Retning den har begyndt - nemlig at skaffe en stabil Lov, bygget paa Erfaring og fri for krogede Veje, og sikre sine Med­lemmer det mest mulige for det Sammenhold og Kam­meratskab "Dansk Sportsfiskerforening" kræver af den enkelte.

S. Sørensen.

Fra Læsekredsen~

Til Formanden for "Dansk Sportsfiskerforening". Idet jeg anerkender Modtagelsen af det mig til­

sendte "Storfangermærke", takker jeg Dem, Herr For­mand, for Deres venlige Lykønskning og lover Dem, baade at bære Mærket, som jeg naturligvis er meget glad for, og at gøre mig Umage for at naa et endnu bedre Resultat i Aar.

At den Gedde, der gav mig Udmærkelsen, ikke var imponerende, er jeg ganske klar over, og kun den Omsfændighed, at den opfyldte den Betingelse at være fanget med Stang, gav mig Mod til at anmelde den.

I Løbet af de 4 sidste Aar har jeg fanget 10 Ged­der paa rO-"' ~d . og derover, den stør~te paa 2JI/2 Pd. Af disse har jeg fanget 4 med Stang, Resten paa "løs. Line", som jo er den Form for Fiskeri, vi fortrinsvis

26 SPORTS-FISKEREN 1928

benytter paa Furesø. Disse 4 Fisk vejede henholdsvis 10, 121/ 2, 14 og 15 Pd.

Den Gedde, jeg selv er mest stolt over, fangede jeg for 2 Aar siden i Fæstningsgraven. Den vejede 15 Pd. Maaske kan det interessere Dem at høre de nærmere Omstændigheder, som er følgende:

"jeg begyndte at dyppe med en død SkaIle, men efter at have mistet flere Kroge og diverse Længder Line, som blev hængende i den paa Bunden liggende Pigtraad, gik jeg over til at fiske med "levende". Jeg bandt min almindelige Snøre med Flod og 3-grenet Krog paa min tynde Dyppestang med den bøjelige Spids, saaledes at Snøren var fastgjort med et Par Kast langs Stangen og en Knude paa det andet Led. Da Karudserne var ret store, var det ikke saa lidt be­sværligt, idet Stangen fjedrede ikke saa lidt for meget til denne Fiskemaade - men jeg havde jo ingen an­den Stang ved Haanden.

Det var Synd at sige, at Biddene faldt livligt­tværtimod; men omsider gik Floddet da under.

Karudsen var meget stor, og jeg var i første øje­blik ikke helt klar over, om det var en Gedde, der havde hugget, men da Floddet blev nede og Linen jævnt og roligt blev trukket gennem Vandet, slog jeg til - en underlig Fornemmelse med en Dyppestang.

Og saa mærkede jeg Kalorius, der virkelig var særdeles levende.

Noget af det første, der skete var, at yderste Led af Stangen gik løs og et Øjeblik hængte og dinglede paa Snøren, inden det faldt i Vandet og blev ved at være i Vejen under Kampen.

Derefter fo'r Gedden pludselig lige mod Bredden, hvor der flød med Faskiner og Pigtraad. jeg troede alIerede, den var fortabt, men holdt Linen stram, og da der var gaaet lidt, fo'r den atter ud paa Midten . Paa det Sted, jeg stod, var der rigelig med Tjørn og andet Kratv~~k, saa ~et var ikke saalige en Sag at faa Gedden dirigeret hen til et Sted, hvor der var Mu­lighed for at faa den paa Land. Det gik dog, og til­sidst fik jeg den ind til Land og bjergede den, uden Hjælp af Fangstkrog eIler Ke.tscher, ved at tage den i øjnene og hive den op paa Skraaningen, hvor jeg 'af-, livede den.

Mine to Fiskekamerater - Begyndere - kom til, det var efter Frokosten, og da den ene saa Gedden, 'tog han sig til Hovedet, saa forvildet paamig" o'gv sagde: "Nej, Du -det er Løgn,; saa store Gedder eJ: der ,ikke til "!

Idet jeg beder Dem undskylde ,mil] lange SJlak ! slutter jeg , ,'" ,',,-:-; : " j;.~,;:;'

med Fi&kerhils,en ' Deres ,, $rl?,ødige ,) i '::' jl' ;,

';)': 'i,i' A~l ,jel1sen,;': ;,

Fra Aalborg. Det meddeles os fra Aalborg, at den Ørred, der hjem­

bragte Fru Dr.. Lauesgaard "Storfangermærket", ved en Fejl var opgivet til 101/ 2 Pd., men vejede 131/ 2 Pd.

Ferskvan dsfiskeri. Tirsdag og Fredag Aften KJ. 8-9 vil undertegnede

i en kort Forelæsningsrække (10 Timer) gennemgaa vort Ferskvandsfiskeri. Foreiæsningerne holdes i Audi­torium A, Rolighedsvej 23, og b'egynder Fredag den 2. Marts. Følgende agtes gennemgaaet og iIlustreret med LysbiIleder:

I. Vore ferske Vandes Naturhistorie. 2. Vore Ferskvandsfisk. 3. Fiskeredskaber. 4. Dambrug og Klækning.

Der er offentlig Adgang til Forelæsningsrækken,

C. V. Otterstrøm.

De jyske Laxeaaer. Laxene er nu i god Drift op mod Aaerne, og det

ser ud til, hvis man kan beregne Tilfældet, at Forhol­dene har været gode for Indgangen til Fjordene.

Ved Thorsminde har der siden januar staaet en hvirvlende Strøm langt ud i Havet, og har der været Lax paa Vandring efter Legepladserne, har de saaledes ikke kunnet undgaa at blive opmærksomme paa den fri Passage. Dertil kommer, at Fiskerne endnu ikke havde faaet deres Garnrækker ud paa Grund af den haarde Vinter - saa Chancen for, at der kan være sluppet en Lax ind paa vore Arealer er lidt ,bedre end de fore­gaaende Aar.

Ny Sportsfiskerforenittg i Orenaa. ' Ved et Møde i Grenaa den 18. Februar stiftedes

"Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn", hvis Hovedopgave skal være at ophjælpe Ørredbestanden i Grenaa Aa. "

Fureningen fik straks 22 Medlemmer og flere er kommet til senere. Til Bestyrelsen valg'tes Dyrlæge E, Dyekjær (Formand), Lærer Hajslund, Tandlæge Hamrn'er, Købmand Vogel , og Inspektør , ~ndersen, Trustrup, ,

Den , gode 'Start skyldes for en stor Del ' Kontorchef Rysgaard, A.alborg, der var kommet tilStede ' for at fortæIle om Arb~jctet' indenfor Landsforeningen og Nord~ jyds~ , Fiskerifo~ening. ",', , "i , '

Det besluttedes, at Foreningen foreløbig skulde staa udenfor , ' Landsi~r'~ni~geri, men Medlemtnerne opfor:" drt:?'~s:' tiI at;n~lcie sig ind i ' den. ,,", "~' i' " '

~ .'~: .... ~... . ' .. "t~ ',", ..... ~~ ... , ... .,- , l: _. ) ,~ I • •.• •

. ... '

1928 SPORTS-FISKEREN 27

Udsætning af Yngel i Skjern Aa. Dersom der fra anden Side er paatænkt at gøre

Forsøg med Afhjælpning af Bestanden i Skjern Aa ved Udsætning af Yngel, er vi villige til ogsaa i Aar til dette F ormaal at støtte med Kr. 100,00.

Sportsfiskeriforeningen af 18. Maj 1926. C. A. Tonning.

Fra Varde meddeles, at Dagskort til den herværende Sportsfiskerifore­

nings Terræn foruden hos Isenkræmmer Søren Gra­versen og Centralhotellet, Varde, tillige kan faas hos Gaardejer N. Rahbæk, Karlsgaarde pr. Sig St.

Karlsgaarde er beliggende ved Varde Aaa, omtrent hvor Fisketerrænet begynder, ca. IO Minutters Gang fra Sig St.

Fra Forretningsverdenen.

En Nyhed paa Flueomraadet er fremkommet paa det tyske Marked under Navnet "Behmfliegea

.

Fluen, der specielt er beregnet til Storfisk er paten­teret og kan faas i alle Størrelser, og har Redaktionen sat sig i Forbindelse med Fabrikken og skal- i næste Numer give en fuldstændig Beskrivelse af den, da den adskiller sig fuldstændig fra de almindelige, baade

Bygning og i Brug.

Foreningsmeddelelser.

Sportsstævne i Varde. I. og 2. Paaskedag, den 8. og 9. April, afholder

Dansk Sportsfiskerforening et Stævne i Varde, hvortil Medlemmerne indbydes.

Mødested Søndag· K1.81/ 2 paa Torvet i Varde for­an ' Centralhotellet. Paaklædning Fiskedragt med for­nødne Grejer. Derefter udrykkes til et Sted nær Varde By ved Vardeaa, hvor der afholdes Øvelse og Konkur­rence.

I. Kast med Laxeflue. 2. Kast med Laxespinner (Devon). 3. Kast med Ørredstang og Flue. 4. Kast med Ørredstang og lille Spinner. (Dev.)

Ved Bedømmelse, som udføres af Foreningens For­retnings Udvalg, tages He,nsyn til ' I) Stilen i og Læng­den af Kasten og 2) Præcision.

Der .uddeles 8 Præmier bestaaende af Præmieuaale • r • r

samme Form som Storfangermærket, men af Sølv. Kl. 12,30 Frokost paa Centralhotellet. Derefter Eftermiddagen til fri Raadighed til Fiske­

ture.

Kl. 6,30 Middag paa ·· Centralhotellet .

Kl. 8,00 Møde sammesteds til Diskution af Foran­dringer i Fiskeriloven. Eventuelt et Foredrag af For­manden.

Mandag anvendes efter Behag til Udflugter eller efter Aftale som træffes Søndag Aften.

Deltagerne bedes senest den l. April sende Med­delelse til Herr Postmester Christensen, Varde, om, hvornaar De ønsker at komme og om Hotelværelse skal bestilles.

Som alle ved, er første Halvdel af April den fine­ste Laksetid i Varde Aa, saa et Par indholdsrige og fornøjelige Dage vil kunne ventes.

Kl. 8 Afskedsfest med Taler og Bægerklang.

Bestyrelsen.

Ørredfiskeri med "Odder".

"Odderen" er et amerikansk Fiskeredskab, hvis An­vendelse jeg - desværre - nogle Gange har iagt­taget i et herværende Ørredvand, der paa den Maade er blevet omtrent tømt for Fisk.

Det bestaar af et aflangt Stykke Træ - omtrent som Skroget af et stort Legetøjsskib med Blykøl og indstilleligt Ror. Omtrent midtskibs paa den ene Side befæstes en stærk Line, og idet man sætter "Odderen" ud fra Bredden og gaar frem med Linen, sejler "Od­deren" paa skraa udover Vandet.

Med faa Meters Mellemrum er der paa Linen an­bragt Gutliner med Fluer, og disse Fluer, der i paral­lelle Baner danser henover Vandfladen, synes Ørrederne slet ikke at kunde modstaa. Paa en enkelt Aften er der taget indtil IO Ørred a 3-4 Pd. paa Odder i den omtalte lille Mølledam. Nu har den "Odder"-brugende Fisker heldigvis ikke mere Fiskeret her.

Sporten ved Anvendelse af "Odder" er ikke stor, selvom det kan koste noget Arbejde at lande de store Ørreder, især hvis flere gaar paa samtidig i et Dræt. Anvendelse af "Odder" burde forbydes i Sports­fiskeTforeningens Vedtægter; i det mindste saa længe vor Ørredbestand er saa lille.

AXEL HOLM.

Formand: Oberstløjtnant C. Wegener, Østerbrogade .74, København.

Næstformand: j<onto.rchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmester Chri stensen, Varde.

Kontingent og Il1dmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

.Kimtingen! er 5 Kr. aarlig ,

ForeninC'ens Medle1Jlsorgan .Sp~1·tsftskeren« · nd~o.m.mer de" 1. i hver Maaned.

." l'!

Artikler til Bladet bedes indsendt i"den den 20-. t n\'er Maaned til Bladets Redaktion.

Redaktion ' t;.. . Trykker/' B;}gtry'kker s.' S·"rel1~el1. Hø];tehr0': ·1'lf. 626.

28 SPORTS-FISKEREN 1928

•• .. •••• ø ~ ............................................................. l1li ... . •• ::.,-,' "t-I 4 , ; ,

Indmeld Dem

Dansk ~portsliskerlorenin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde,

eller til et Medlem.

. Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for Fiskesporten I Danmark. . , . , ; ••• :'~ ,11":: •• ••• iII ................................. III ............. II.................. ..

Den rigtige Dyppekrog! Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalancerede

Dyppekroge er de bedste.

Johs. Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2.00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Mart in Schmi dt­Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere der dnker Lakse-, 0rred- og Stal­

lingflskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger 0111 Fiske­

riet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udleje,!

Martin ~chDli~t & ~øn, Cigarfa,brik, Nørregade 10,

TIL 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137. 1

Lystfiskere køber ~ille

Fiskeredskaber ekstra billigt h os

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget !'tort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger ti l alle Priser.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111 III

c. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog oyer SportsfIskeri

Uundværlig for enhver Sp ~rtsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

IIJllIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 •••• 11 •••••••••••••• 11 ••••••••••••••

Hotel Schaumburg. Telf. 42 - 172. Holstebro. Statstelefon 16.

Byens bedste· Hotel. Værelser fra 3 Kr. - L KL Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.) ••••••••••• 111 ••••••••• 111 ..................................................... ..

••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 ............................................ .

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kalie. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

• ••••••• 11 •••••••••••••••• 111 ••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

F i s k e r i a: r t i k I e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største· Udvalg i Byen.

Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68.

-• •••••••• 11 ••••••• 11 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ", •••••••••••••

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

V. Okholm, Tarm. • ••••• ", •• ", •••••• , •••• " ••• , •• ,." •••••••••••••••••••• r J •••• , •• , •••••••••••••

Lystfiskere. Se vor mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. J. STJERNHOLM. Telefon 256. Adelgade - - - Skive. .......... , ................. , ......... , ..... , ..................... , ............ .

Lax og Ørreder. Altid højeste Dagspriser.

Chr. Christensen, Vemb. Telefon 83. Fiskeeksportør. Telefon 83.

Fiskeri til Leje for en længere Aarrække i hele Søby Sø, ca. 150 Tdr. Land,

lige ved ' Kjølkjær St., god Bilvej. Store Gjedder, Aborrer og

Skaller. Godt Aalefiskeri i Aalekiste ved Søens Udløb. Over-., tageise l. Maj . Henvendelse til Ejeren,

. Sagfører Holger Jespersen, -' \'ejle~ ,-

Dispensation fra Frednil}gsbest. haves. ,