Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

16. Aarg. [[ 1, September 1941

GURRE SØ ( Af ]. Claudi Magnussen )

Efter over et Aars Ansøgning til Mini, steriet for Landbrug og Fiskeri fik .Hel, singør Sportsfiskerforening" endelig den 30. Maj d. A. Meddelelse om, at vor Ansøgning om Fiskeri i den Del af Gurre Sø, der tilhører Staten, var blevet god, kendt, idet Foreningen havde faaet over, draget Fiskeriforpagtningen for et Tids, rum af 10 Aar.

Foreningen, der tidligere kun havde haft ret ringe Fiskevand, nemlig Kron,

borg Ladegaard og Langesø Plantage, kom herved i Besiddelse af et Fiskevand, der sikkert kan betragtes som det skøn, neste Fiskevand, der findes.

Gurre Sø ligger som en Perle i Nord, sjælland 7 km Vest for Helsingør, Læng, den fra Nord til Syd er knap 2 .km, Bredden fra Øst til Vest godt 2 km, Arealet 2,4 km2, Højden over Havover, fladen 27 m, og der findes et Afløb gen, nem Gu(re Aa til Esrom Kanal.

/

1:54 SPORTS•FISKEREN 1941

Gurre Slotsruin.

Søen, der er underlagt Gurre Skov, distrikt under kgl. Skovrider Joh. Fr. Muus, er omgivet af Skov hele Vejen rundt, idet den mod Nordøst er omgivet af Horserød Hegn, i hvilken Skov bl. a. findes den store Horserød Lejr, mod Syd, vest af Gurrevang, hvor bl. a. Prins Georg af Grækenland har sit Slot • Gurrehus •, og hvor Skovridergaarden • Valdemars, lund" ligger, og umiddelbart her i Nær­heden finqes Gurre Slotsruin, der stam, mer fra omkring Tiden Valdemar den Store og Valdemar Atterdag, og • Blaa Kors" har umiddelbart ned til Søen lig, gende Jorderne til sit store Afvænnings, hjem .Ørsholt".

Gurre Sø ligger lige midt i den Egn eller Landsdel, som vi fra vore unge Dage næsten kender mest til, idet mange Sagn stammer fra denne Egn, hvor Val, demar Atterdag og hans Tove levede deres Liv, og herfra stammer de berømte Ord, som Sagnet udlægger saaledes: .Lad Gud beholde sit · Himmerig, naar jeg maa beholde Gurre", og herfra stam, mer ligeledes de mange Folkeviser om Kongen og .Tove, og Kongens Jagt som

Genganger, hvoraf vi alle kender det smukke Digt om .Kong Volmers vilde Jagt".

Ogsaa mange af vore Klassikere har besunget Gurre Sø og dens Omegn, bl. a. J. L. Heiberg, Carsten Hauch, Holger Drachmann, I. P. Jacobsen o. m. a. Lige, ledes har mange af vore store Kunst, nere fundet deres mest pragtfulde Moti, ver ved Gurre Sø og dens Omegn, og sjældent finder man et Sted, selv i det smukke Nordsjælland, hvor en Sø ligger saa smukt som Gurre Sø, der har det vistnok enestaaende for en Sø af denne Størrelse, at den fuldstændig er omkran, set af Skov, og at der ude fra Søen overhovedet ikke kan ses nogen Be, byggelse.

Gurre Slotsruin, der ligger pragtfuldt ved en Indsnævring af Søen, som til, hører Prins Georg af Grækenland, og hvor .Helsingør Sportfiskerforening " ikke har Ret til at fiske, har gentagne Gange været undersøgt af Videnskabsmænd og er ret velbevaret, men vi kan ikke i denne Artikel medtage en Beskrivelse heraf, men kan 4envise til den udmær,

1941 SPORTS.FISKEREN 135

Gurresø m. Gurrehus.

kede Bog af C. M. Smidt: .Gurre", der udkom 1933, anden Udgave 1936 hos • Gyldendal• og koster Kr. 1,00.

Da Foreningen i sin Tid indsendte sin Ansøgning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, havde Forpagtningen tidligere ligget hos een Mand, der iøvrigt benyt, tede sin Fiskeret ganske minimalt, men da denne Forpagtning udløb i Maj 1941, fandt Foreningen det rimeligt at søge Forpagtningen, idet man bl. a. fandt det meningsløst, at Fiskeri paa denne pragt, fulde Sø beherskedes af een eneste Mand, medens Foreningen grundet paa sine faa Fiskevande ikke turde optage mere end 30 Medlemmer for ikke at faa disse ødelagt, til Trods for, at Foreningen økonomisk trængte til et betydeligt større Medlemsantal og havde mange Ansøg, ninger liggende. Yderligere blev der fra fleres Side fremhævet,· at naar Stat og Kommune ofrede store Summer paa at ophjælpe . Sporten ved Anlæg af store Sportspladser og store Strandarealer, und er Hensyn til Befolkningens Sund, hed, maatte en Sø som Gurre Sø ogsaa under en eller anden Form kunde fri.., gives, saaledes . at en større Del af Be,

folkningen kunde faa Gavn og Glæde af Søen, navnlig da Ansøgningen kom fra den Del af Befolkningen, der var kom, met lidt op i Aarene, og som ikke drev Sport paa Sportspladser, men derimod havde helliget sig den mere rolige Sports, gren : Sportsfiskeri. Foreningens Ansøg, ning blev derfor ogsaa støttet meget kraftigt af Helsingør Magistrat v. Herr Borgmester P . Christensen, af Herr Folke, tingsmand Sigurd Schytz, af Tikøb Sog, neraad v. Herr Sogneraadsformand San, dell, af Helsingør Turistforening v. Herr Driftsbestyrer, Turistchef Friis og af . Dan, marks Sportsfiskerforbund • v.Formanden Herr Dr. med. Chr. Lottrup Ancl.ersen.

Fra Skovvæsenets Side mødtes dog en. Del Modstand, hvilket der intet er at sige til set med en • Skovmand • s Øjne, idet det selvfølgelig under dennes Syns, vinkel er -bedre kun at have een Mand til at fiske i Søen, end det er at faa Skoven og Søen befærdet af ca. 100 Fiskere; selv om det er et roligt og for" staaende Folkefærd, men det skal · dertil kraftigt bemærkes, at da . Helsingør Sportsfiskerforening• først havde faaet Forpagtningen, mødte man kun For,

/

1:56 SPORTS• 1'ISKEREN 19.1

Marianelund Kro.

staaelse og Elskværdighed fra Herr kgl. Skovrider Muus' Side, hvilket bl. a. vi, ste sig ved Anvisning af Plads til Baa, debro og Pavillon, idet den Plads, Skov, rideren straks anviste, viste sig trods Foreningens Eftersøgelse af eventuelt bed, re Baadeplads at være den bedste, og der vistes stor Imødekommenhed ved Broens Størrelse og en eventuel Pavil, Ions Anlæggelse.

Foreningen har haft den Glæde, at Medlemsantallet er blevet udvidet gan, ske betydeligt, og man er for Tiden i Gang med at anlægge en 35 m lang Baadebro, dels til Foreningens egne Baa, de og dels til Medlemmernes private Baade, men grundet paa Tiderne har det for Tiden vist sig for dyrt at opføre den paatænkte Pavillon, hvorfor Foreningen midlertidigt maa nøjes med at opføre et Redskabsskur til Disposition for For, eningens Medlemmer.

Broen og den eventuelle Pavillon kom, mer til at ligge ualmindelig smukt med pragtfuld Udsigt over Sø og Skov, og

Foreningen har allerede haft den Glæde at modtage forskellige Gaver fra dets Medlemmer, bl. a. en stor Flagstang, et stort Flag, en Stander samt Løfte om forskellige Inventargenstande til Udsmyk, ning af den eventuelle Pavillons Indre, bl. a. har en af Foreningens Medlemmer foræret tavlede Fliser til Husets Gulv, belægning.

Vedr. selve Gurre Sø set fra en Sports, fiskers Side er det endnu saa nyt, at Foreningen ikke ser sig i Stand til at udtale sig nærmere herom, idet det fra Biologernes Side udtales, at vel findes der en Del Fisk i Søen navnlig Aal, men ikke særlig stor Bestand af Gedder og Aborrer, men taler man med Beboerne i Nærheden af Gurre Sø og med .kendte Folk" paastaas det imidlertid, at der er Masser af Fisk i Søen, og det kan hel, ler ikke skjules, at der gennem Aarene har fundet megen ulovlig Fiskeri Sted, og at det derigennem er blevet oplyst, at der er fanget mange Gedder og Abor, rer i Søen, men da Søen nu kommer

l!Hl SPORTS• FISICl:RKN 1J7

under Kultur, vil der snarest gørligt blive udsat saa meget Yngel, som Foreningens Økonomi tillader.

Søen er langs hele Bredden omkranset med et ca. 10 m bredt Sivbælte, og der findes i Søen 3 Øer, som ikke maa be, trædes af Sportsfiskere, for desværre har det vist sig, at den ene Ø er en Maage, koloni, hvilket sikkert ikke er til Gavn for den udsatte Yngel, men da der efter, haanden vil blive en Del Sejlads paa Søen, maa man haabe, at Maagerne vil flytte til et andet Ynglested. .

Den Fiskeritilladelse, Foreningen fik fra Ministeriet, drejede sig kun om den Del af Gurre Sø, der tilhørte Staten, hvilket vil sige de 2/ 3 af Søen, medens 1/ 3 af Søen ejedes af Afvænningsanstalten • Ørs, holt •, men ved Imødekommenhed fra . Blaa Kors • er der vederlagsfrit givet Foreningen Tilladelse til at fiske i hele Søen, idet det dog er blevet forbudt Foreningens Medlemmer at nærme sig Land nærm~re end 10 m, ligesom det er forbudt at have nogen som helst Sam, kvem med Anstaltens Patienter. Forenin, gen er • Blaa Kors• meget taknemmelig for den udviste Imødekommenhed.

Adgangen til Fiskeri i Søen sker ved Nedkørselen ved Skovriderboligen • Val, demarslund". Der maa kun anvendes to Stænger pr. Medlem eller to Snører uanset hvordan disse anvendes. H vert Medlem maa anvende 1 Aalesæt med indtil 25 Kroge. Snører, der henligger uden Tilsyn, vil blive taget op og kon, fiskeret. !øvrigt maa man henvise til de Opslag vedr. Fiskeri, der vil blive opsat ved Baadebroen.

S om Medlem af • Helsingør Sports, fiskerforening• kan kun optages Borgere, der har fast Bopæl i Helsingør Købstad og Tikøb Sogn. Indtegningsgebyret er Kr. 25,00 een Gang for alle, og Kontin, gentet Kr. 6,00 Kvartalet. Udenbys boende kan løse Turistkort paa .Helsingør Tu, ristbureau• eller hos Foreningens Kas,

serer, Herr Købmand H. Johansen, Bjerge, gade 22, Helsingør, a Kr. 2,00 pr. Dag. Baade staar saa vidt gørligt til Dispo, sition, men er disse ledige kan Gæster kun disponere over dem en halv Dag. Der ydes dog ingen Garanti for, at Baade er disponible, da Medlemmerne har før, ste Ret til Baadene.

Umiddelbart i Søens Nærhed bag Skov, ridergaarden • Valdemarslund• ligger den pragtfulde, moderne • Marianelund Kro•, hvis Indehaver er Fru Karen Falck Ras, mussen. Fruen var ogsaa Ansøger til Fiskeretten til Gurre Sø, og da Forenin, gen erfarede dette og forstod, at Fiskeri, tilladelsen i Gurre Sø havde Fruens økonomiske Interesse af Hensyn til Gæ, ster, indgik Fruen og Foreningen et ven, skabeligt Samarbejde, saaledes at Kroens boende Gæster kan løse Fiskekort til Søen, og Kroen har Ret til at benytte hele Foreningens Fiskevand, dens Baade, bro og Redskabsskur, men det er selv, følgelig underf orstaaet, at en Gæst, der tilfældig køber en Kop Kaffe eller en Øl, ikke kan løse Fiskekort. Denne Kro kan vi paa det bedste anbefale til eventuelle Sportsfæller, der kunde tænke sig at holde Weekend ved Gurre Sø, og Fore, ningen benytter selv Kroen naar Anled, ning gives til Møder eller samlede Fiske, ture. Kroens Telefonnummer er Kvist, gaard 64.

Som Følge af denne Ordning deltager Fru Falck Rasmussen med en Betaling af Halvdelen af Fiskeriafgiften til Staten.

Fra andre Foreninger er der allerede vist Interesse for Fiskeriet paa Gurre Sø, og der har allerede været mange Gæster, og det skulde glæde • Helsingør Sportsfiskerforening• meget, hvis Med, lemmer fra andre Foreninger skulde ha, ve Interesse af at prøve Lykken paa den smukke Gurre Sø, og Foreningens Formand er med Glæde villig til at frem, komme med forskellige Oplysninger ved Henvendelse til Undertegnede, Sten,

,,

138 SPORTS•FISKEREN 1941

gade 65, Helsingør, Telefon Nr. 1094, træf~ fes bedst mellem Kl. 12 og 14 og mel, lem Kl. 18 og 19.

Helsingør, den 15-7-41.

J . . Claudi Magnussen.

'/lo.qte fff1e 0,4~ Offt Ytønlmulscøduu;Jen.

Ludvig Munsterhjelm i Svensk Fiskeri Tidskrift.

Sommeren paa Nordostgrønland kom det Aar usædvanlig sent og foraarsagede betydningsfuld.e Forsinkelser i Livsfunk, tionernes. Yttringer hos en Del Arter. Og den Art, som maaske mest mærkede Konse~venserne af Forsinkelsen, var Eg, n~ns eneste Salmonid: ~ødingen (Salve, linus stagnalis eller Salmo alpinus, · f. salvelinus). (Gr~nlændernes Ekaluk, af . . Dansk~rne deroppe kaldet Laksørred . i Modsætning til Salmo salar, som der, oppe kaldes Skællaks, af Grønlænderne Kapissilik. 0. Anm.). Da Isen brød me, get sent op i Søer og Elve, kunde Fi, skene ikke forlade Vinterkvartererne før langt frem paa Sommeren. V aarkondi, tionen var derfor slettere end sædvanlig og det varede længe, inden Fisken blev nogenlunde madnyttig. En anden logisk Følge af den sene Sommer var ogsaa, at Isforholdene i Fjordene længere end sædvanlig var saa vanskelige, at Fangst med Net først kunde foretages mod Slut, ningen af Juli, paa sine Steder endnu senere.

Men den arktiske Røding synes at have ert ud'præget Evne til hurtigt at kunne æde sig stor, takket være en rig Fore, komst af Plankton i Fjordene,' hvor den finder Føde i Overflod hele den Tid, den opholder sig i Saltvand. Heller ikke den­ne Gang havde jeg Lejlighed til person,

lig at give mig af med Fiskeri, men en af Deltagerne i vor Ekspedition til Nord­ostgrønland, Hr. Ebbe Arneberg, Oslo, blev tilbage paa et Par gode· Steder, mens vort Ekspeditionsiartøj gjorde Af- · stikkere til andensteds liggende Fangst­stationer. Hr. Arneberg fiskede saaledes en N~t i Mauritz Diesens Sø paa Strind­berghalvøen i Franz Josefs Fjord og en anden Nat i den Sø inden for Zacken­berg i Youngsund, fra hvilken Ligners Elv kommer. Paa førstnævnte ·Sted tog han 2 Rødinger paa 1 og 0,9 Kilo, den første paa et norsk Delfin-Drag, den an­den paa Streamerfluen • Polar Bear ". Inden vi atter traf sammen, var allerede det ene Exemplar fortæret med god Ap, petit, det andet fik Jeg at se i renset Til­stand. be kunde a1tsaa ikke undersøges paa Legemodenhed eller Maveindhold, ejheller blev Kønnet konstateret.

Fangsten i Natten til den 20. August inden for Zackenberg blev imidlertid rig. Her tog Hr. Arneberg, særlig i • Elvoset", 9 gdde Rødinger mellem 1,8 og 2,6 Kilo, alle paa • Polar Bear". Disse blev skaa, ret op af mig, og om dem har jeg føl, gende Optegnelser i Dagbogen.

Nr. 1. Hun, 2,6 Ko., næsten legemoden Rogn. Stærkt rød paa Sider og Bug med smuk hvid Kant paa Finnerne. Stærkt markerede gulrøde Pletter paa Siden.

Nr. 2. Hun, 2,3 Ko., næsten legemoden Rogn. Kun svagt rød Antegning paa Si, der og Bug. Svage gulrøde Pletter.

Nr. 3. Hun, 2 Ko., lidet udviklet Rogn, sæk, men extrauterint i Bughulen et halvt Dusin udviklede Rogn, Rester fra tidligere Leg. Savnede enhver Antydning af rød Farve.

Nr. 4-5. Hunner. 1,8 Ko. Lignede fore, gaaende.

Nr. 6..:....9. Hanner. 1,5-2 Ko. Uudviklet Mælke, skulde næppe lege denne Høst. Blanke med olivengrøn ·Bug og Finner.

Jeg er paa Grundlag af de Undersø, gelser, jeg har foretaget af grønlandsk

t

1941 SPORTS•FISKEREN 139

Røding, kommet til den Opfattelse, at Arten . i de grønlandske Farvande ikke leger hvert Aar. Exemplarer af samme Størrelse har paa den Tid, jeg under, søgte dem, udvist en saadan Forskel i Udvikling af Rogn og Mælke, at det er utænkeligt, at de skulde lege samtidigt, selv om man regner med lang Legetid. Det er sandsynligt, at Udvikling af Rogn og Mælke tager Fart efter Genkomsten fra Havet og Fjordene, men da man blandt de i Elven opgaaende Fisk finder store Differencer i den Henseende, turde min Opfattelse holde Stik. Fuldkommen sikkert er det imidlertid, at Legefarven, det Røde paa Sider og Bug, og de hvide, porcellænsagtige Bræmmer paa Gat,, Bug, og Brystfinner kun udvikles i Ferskvand, altsaa efter Genkomsten fra Sommerudflugten til Havet og Fjordene.

Et interessant Spørgsmaal .var, hvor lang Tid det varer, inden Legefarven naar sin fulde Udvikling, samt om Om, farvning til Legedragt begynder umiddel, bart efter, at Fisken er vendt tilbage til Ferskvand, eller først efter, at den har været der i nogen Tid. Nedgangen fra Søerne til Fjordene og Kystomraadet foregaar i Reglen temmelig hastigt og koncentreret af Individerne fra samme Sø eller Søsystem. Derimod synes Op, gangen om Sensommeren at gaa for sig over et længere Tidsrum - ofte varer den en hel Maaned. Men efter Fangst, mændenes . Erfaringer er det hovedsage, lig Storfisk, som først begynder Færden op ad Elvene, mens de yngre Individer karakteriserer Slutakten i denne V an­dring. Dette kunde ogsaa konstateres af os . Jægerturister" Sommeren 1937. Da vi mod Midten af August ankom· til Strindberghalvøen, var det hovedsagelig mindre og smaa Fisk, som strævede op langs Elvenes mange Forgreninger i Kystlandet.

Af mine Undersøgelser fremgaar, at den Føde, Grønlandsrødingen indtager

efter Opholdet i Saltvand (Fjordene og Kystvandet), er meget ringe - for de fleste Individers Vedkommende · slet intet. Nogle af de Exemplarer, som fangedes af os om Sommeren 1936 havde i Ven, triklen Rester af Ferskvandsplankton og diverse Insekter, men de aller fleste var tomme. De i Sommeren 1937 fan, gede Exemplarer - baade fra Søerne og fra Elvene - havde intet at opvise i Retning af Føde. Derimod var de i Fjordene fangede Rødinger bogstavelig talt stoppede med Føde; især bestaaen, de af Krustaceer, men ogsaa af diverse Smaafisk. Man blev som Følge af disse Iagttagelser fristet til at antage, at Næ, ringsoptagelsen slutter allerede en Tid, inden Opgangen til Søerne begynder, og at Sulteperioden praktisk talt varer, til Legen er forbi. Denne Regel turde ogsaa gælde de ikke legemodne Individer.

Svenske og norske Sportsfiskere har kunnet fiske .Laks' - sportsmæssigt - i Nordostgrøn­land, men der, hvor de danske Kolonier ligger, har ingen dansk Sportsfisker endnu forsøgt sig. Maaske er det danske Sportsfiskeres egen Skyld.

Red.

Danmarks ældste Sportsfiskerforening

er Lystfiskeriforeningen, København, som blev stiftet den 15. April 1886 paa Initiativ af Generalkonsul R. Ingversen, som blev Foreningens første Formand.

Oprindelig bestod Foreningen af 30 Medlemmer. Aarskontingentet var 10 Kr., og Indskud 5 Kr. Nu tæller Foreningen ca. 300 Medlemmer, der betaler 60 Kr. aarlig og 150 Kr. i Indskud.

Foreningens første Fiskevande var 3 Søer ved Hillerød: Teglgaardsøen, Carl Søen, og Tørkerisøen.

Nu har Foreningen Fiskeri i følgende Søer:

/

140 SPORTS,FISKEREN 19il

Gentofte Sø, 50 Td. Land, Inspektør: C. Løhr, Telefon Nora 5013.

Lyngby Sø, 100 Td. Land, Inspektør: Karl Rasmussen, Telefon C 13403.

Bagsværd Sø, 220 Td. Land, samme. Furesø 1700 og Vejle Sø 30 Td. Land,

Inspektører: C. Glindemann Nielsen, Tlf. Holte 1640. Frederiksdal: Peter Buch, Tlf. C 3909. Fiskebæk: Georg Larsen, Tlf. Valby 1058.

Farum Sø, 220 Td. Land, Inspektør: Georg Larsen.

Sønder Sø, 250 Td. Land, Inspektør: E. Schweitzer, Tlf. Godthaab 2123.

Bure Sø, 135 Td. Land, Inspektør: Alb. Jens en, Tlf. Ø 3438 u.

Esrum Sø, 3200 Td. Land, Inspektør: Chr. Richter, Tlf. C 936.

Gyrstinge Sø, 375 Td. Land, Inspektør: Forpagter R. Melchior, Sandlynggaard.

Hver Sø har sine særlige Regler; ved de fleste findes Fiskehytter, hvor Med, lemmerne kan overnatte.

I Aarenes Løb er udsat Yngel af Ged, der, Helt, Aal, Sandart, Regnbue, og Fjeldørred. En Tid drev Foreningen selv Geddeklækkeri. Mærkning af Gedder for at kontrollere Vægtforøgelse og V an, dring '.foretages jævnlig. Siden 1919 af, holdes hvert Aar Konkurrencefiskning i Furesø.

I Vintermaanedeme afholdes maaned, lige Medlemsmøder med Middag, Fore, drag, Film og kammeratlig Samvær. Et righoldigt Bibliotek haves. Til Medlem, memes Disposition staar 49 Baade, der, af to Motorbaade, med tilhørende An, løbsbroer.

V ed den aarlige Generalforsamling ud, deles Championmærker og Medailler i Sølv og Bronce for Fisk, fangede i fersk Vand i Danmark, efter nedenstaaende Skala.

Aal 11;2 kg Bronce, Aborre 11;2 -

Brasen 21/~ -Bækørred 11;, -

21/2 kg Sølv Medaille 1 S/4 ,

4 2

Gedde 6 kg Bronce, 8 kg Sølv Medaille Havørred 3 - S Karpe 2 - - 4 Laks 8 - 12 Sandart 11/2 - - 3 Skalle s;, - - 1 Stalling s;, - - 11;, -Suder 11/1 - - 21/2 -

Aarschampionmærke gives for den største præmierede Fisk af hver Art fan, get i Aarets Løb.

Storechampionmærke tilfalder midler, tidig · det Medlem, som i det hele taget har fanget den største Fisk af hver Art hidindtil.

Som man ser af ovenstaaende, er Lyst­fiskeriforeningen ikke nogen billig Fore, ning, men selv foreninger med mindre Midler har her et godt Exempel at gaa efter. I flere Foreninger er der under de nuværende vanskelige Forhold nogen Misnøje med Bestyrelsen, som siges ikke at gøre nok for Medlemmerne. Maaske kunde de paagældende Bestyrelser lære noget af vor ældste Sportsfiskerforening.

A.H.

Udkastet til Lov om Fisketegn

Det til det nedsatte Udvalg til Æn­dring af Fiskerilovene indsendte • Udkast til Lov om Fisketegn• havde følgende Indledning:

Samtidig med Indsendelsen af vort Forslag til Ændringer i Fiskerilovene indbringer vi dette Udkast til Lov om

. Fisketegn, som blev udformet i et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund ned, sat Fællesudvalg. Da vi imidlertid nu er alene om at fremsætte Lovudkastet, har vi anset os berettigede til at indføre en,

1941 SPORTS•FISKEREN 141

kelte Tilføjelser og Ændringer, saa det bliver mere overensstemmende med For, bundets oprindelige Ønsker. Disse Til, føjeiser er markeret ved lineær Under, stregning, medens Paranteser med punk, teret Understregning betegner Udsky, dels er.

Naar vi trods ugunstige Tider ikke tilbageholder vort Lovudkast, _skyldes det, at vi ikke deler Ferskvandsfiskerifore, ningens Anskuelse, at Befolkningen som Følge af Dyrtiden vanskeligt vil kunne bære den dog ringe Byrde som Udgif, ten til et Fisketegn betyder. Vi vil end, og tillade os at argumentere i nogen Grad modsat, nemlig at Ferskvandsfi, skeriet under de nuværende Krisefor, hold endnu vanskeligere end normalt vil kunne undvære den Støtte som en Fersk, vandsfiskerifond kunde yde.

Saa vidt os bekendt paatænker heller ikke hverken Ministeriet eller Jagtfore, ningerne paa Grund af Krisetiden fore, løbigt at suspendere Jagttegnene.

Endelig bliver det saa godt som ude, lukkende os Sportsfiskere, der vil kom, me til at bære Udgifterne ved et saa, dant Fisketegn, og i Sportsfiskerkredse findes en overvældende Majoritet for dets Indførelse. Ved en privat Afstem, ning blandt Sportsfiskere i hele Landet, som for nogle Aar siden blev foretaget, var Majoriteten 75 pCt., og den er siden da uden al Tvivl meget væsentlig vokset.

I det Lovudkast som blev formet un, der Ferskvandsfiskeriforeningens Medvir, ken har vi da foretaget 3 Ændringer.

1. Søer og andre naturlige ferske Van, de er tilføjet, hvilket medfører et Par Udskydelser.

2. Gratistegnene er erstattede af 2 Kr.s Tegn, hvorfor ogsaa den gratis Udste, delse maa udgaa.

3. I § 4 er Regulativforeningens Op, synsmænd medtagne.

Chr. Lottrup-Andersen.

(Væk med baade to- og firbenede Oddere - !) Sportsfiskeren Side 76 - 1941.

Af Poul H auton, København.

I Sports,Fiskerens Juli Nummer findes paa det grønne Omslags Inderside et lille Billede anbragt i en Helside-An, nonce. De husker det· sikkert.

Det viser en Mand med Dagsfangsten lagt til Rette i Grønsværet. Siv i Bag­grunden markerer Indsøen eller vel sna­rere Mosen. Fangeren hviler teatralsk paa højre Knæ med Spinnerstang i ven, stre Haand. Foran ham ligger 38 (otte, ogtredive) døde Gedder. Hans medskyl, dige er antagelig Fotografen. Vi staar overfor et jydsk Fiskeslagteri.

Uden Blusel reklameres der her med, at denne Fanger plus en Fanger til, end, og navngivne og med deres Bopladsers Navne Silkeborg og Lysbro udleveret, har præsteret at fange 51 Gedder paa en Dag og deraf slaaet de 38 ihjel. Saa meget Drab paa en eneste Dag.

Nu kan der muligt fra de to Fangeres Side fremføres en, maaske flere Grunde som et acceptabelt Forsvar for dette Myrderi, men hverken Billedet eller Tek, sten antyder noget herom. Billedet gaar sin "Sejrsgang" Landet rundt som Skole, eksempel beundret af den ukyndige, mis­billiget af dem for hvem Lystfiskeri er mere end blot til Lyst.

Om nu dette Billede dog ikke havde staaet i Sports-Fiskeren som Reklame, altsaa noget beundringsværdigt - et fint Resultat for andre at stile imod o. s. v., men - - !

Medens der i Bladets Spalter ihærdigt arbejdes for Sportens Fremgang baade teknisk, praktisk og moralsk, fires der i samme Aandedrag, som Eksemplet her

142 SPORTS•FISKEREN 1941

viser, over al Forstand paa Linen, saa Maalet tabes af Syne.

Jeg vil dog tro, at det er et hændeligt Uheld, der her er sket. Annoncerne synes at høre til en Afdeling, der gaar sine egne Veje. Men mon ikke alle Fiske, interesserede kan være enige om, at den Slags Fangstbilleder ikke bør anvendes som Forbillede, men kun til Skræk og Advarsel - Annoncøren, ved nærmere Eftertanke, ogsaa !

• Væk med baade to, og firbenede Oddere - :- " er Feltraabet i denne Tid. Men det er ellers et meget gammelt Ønske.

For snart trehundred Aar siden ind, lagde lzaak W alton en Odderjagt i sin klassiske Bog • The complete Angler".

Hør hvad han skriver den gamle Me, ster: • - Sire, I am sure the otter devours much fish, and kills and spoils much more than he eats ".

Som man ser, Striden er standende gennem Aarhundreder mod den umæt­telige, Odderen, den • - der dræber og ødelægger langt mere end han fortærer", dræber for Lyst som en Slags Motion, • this Dog,Fisher" - • Hunde,Fiskeren •, for atter at citere I. W., der med dette Ord samtidig gør opmærksom paa La, tinerens Foragt for denne Adfærd.

At være virkelig Fisker er det samme som at være Uven med Odderen.

Hvor de to mødes, gælder det Livet!

Poul Hauton, København.

Som Regel kan et Tidsskrifts Redak, tion ikke paatage sig Ansvaret for, hvad en Annoncør kan hitte paa at skrive. Ugeskrift for Læger f. Eks. har ofte store Annoncer fra Medicinfabrikker og sam, tidig Artikler inde i Bladet, som advarer mod den annoncerede Medicin som ikke tilstrækkelig gennemprøvet, med Bivirk,

ninger, som foraarsager baade Invaliditet og Dødsfald. Vi er imidlertid saa hel, dige at have en Forretningsfører, der selv er en renlivet Sportsmand, og som een Gang gjort opmærksom paa For, holdet, vil hindre, at slige hændelige Uheld undgaas i Fremtiden.

Red.

Od~Ett . I et Andragende af 4.-9.-1940 anmo,

dede vi Ministeriet om velvilligst, gennem Iværksættelsen af passende Foranstalt, ninger, at søge den store, stærkt voks, ende og for Ferskvandsfiskeriet saa øde, læggende Odderbestand nedbragt til en rimelig Størrelse, idet vi til dette For, maal foreslog Indførelsen af Skydepræ, mier.

Under Henvisning til en Udtalelse af Jagtraadet, der fandt Skydepræmier util, strækkelige og ikke uden Lovændring kunde anvise anden farbar Vej, afslog Ministeriet vor Ansøgning.

Da der imidlertid fra alle ferskvands, fiskeriinteresserede Kredse over hele Lan, det fortsat lyder voksende Klager over den tiltagende Odderplage og den urime, lige Skade, den forvolder, tillader vi os at forny vor Henvendelse, idet vi hen, viser, dels til den vort første Andragende ledsagende saglige Motivering, dels til bilagte Udtalelser fra en Del af vore Foreninger. Som en formaalstjenlig Vej kunde vi tænke os Adgang til Dispen, sation til Natjagt paa Odder eller endog Uddannelse af særlige Odderjægere ud, styret med en saadan Ret.

Deres ærbødige Chr. Lottrup·Andersen, p. t . Form and for Danmarks

Sportsfiskerforbund.

Til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri og Fiskeridirektoratet.

19~1 SPORTS,FISKEREN 143

er det meget sløjt med, kun i Lystfiskerifore:.. ningen, København sy~ nes man at have Re~ sultater. I Følge Lyst~ fiskeritidende fangedes i Juli: 152 Gedder, ialt 662 Pund. 460 Aborrer, ialt 331 Pund. 64 Aal, ialt 53 Pund. 2 Brasen, ialt 8 Pund. Den hæ~ derkronede Forening regner stadig med Pund, det lyder af lidt mere. I dens Ved~ tægter af 1939 er dog V ægten paa · Me~ daillefisk angivet i Kilo. Samme Fore~ ning holdt den 6. Juli Konkurrencefisk~ ning paa · Furesø, hvor 41 Mand i 26 Baade fiskede 13 Gedder paa ialt 63 Pd., samt 30 Aborrer.

Ved Velvilje fra Lystfiskeritidende kan vi bringe et Billede fra Starten og Sejr~ herren, Landsretssagfører Thorhall, med sin Gedde paa 12 1 / 2 Pd. Den største Aborre fangedes af Hr. Assistent K. M. Olsen. Den vejede 1,1 Pd. Altsaa ikke engang Medailleaborre.

Gedde, 26 Pund, Længde 106 cm. Om~ fang 46 cm. Fanget i Fjellerup Sø ved Ryslinge af Cyclehandler Chr. Jensen, "Pilen•, Ringe. Det tog 20 Minutter at bjerge Fangsten, der gaffedes af Sned~ kermester Tage Stott, København.

SlPsonen sLulf er Vejles

L ysdisLere. Tørken og Kloakerne faar Fiskene til at vende Næsen fra Aaen ud i Fjorden.

Det er aabenbart svært overhovedet at finde et Menneske, som mindes den tørre Forsommer med udelt Begejstring. Varme er godt - med Maade ! Men blandt Jordbrugerne har Glæden over Tørken været mere end betinget, og det samme er Tilfældet blandt Vejles Lyst~ fiskere. Disse særlige Vejrforhold med~

14. SPORTS•FISKERJ:N 19il

førte en hurtigt synkende Vandstand i Vejle Aa, hvad der har haft saa uheldige Følger for Fiskebestanden, at Sports, fiskerforeningens Formand, Maskinme, ster Langkilde Jensen, karakteriserer Sæsonen som sløj.

Ikke til at aande i Kloakvandet. - Der er fanget enkelte Fisk herude,

siger Hr. Langkilde Jensen, det er dog kun faa, og de af vore Medlemmer! som plejer at hente stort Udbytte, har ingen, ting taget i Aar, saavidt jeg ved. De store Fisk hentes regelmæssigt op umiddelbart efter St. Hans, men de udeblev i Aar.

- Og Aarsagen er Tørken? - Den er i hvert Fald en vigtig Fak,

tor. Ørrederne gaar i Forsommeren fra Fjorden ind i Aaløbet for at yngle. Da de i Aar var kommet et kort Stykke frem, er de imidlertid vendt om, idet V andet paa Grund af Regnmanglen har været lavt og stillestaaende, uden den. Strøm, Ørreden forlanger som Betingelse for at vælge Stedet til Yngleplads. Sam, tidig har Kloakudløbene haft Mulighed for endnu stærkere at gøre sig gældende, hvad der har medført, at Fiskene prak, tisk talt ikke har kunnet aande i Aavan, det i Byens Nærhed. Derfor er de vendt om, og derfor har vi ikke haft ret -me, get at efterstræbe i Sommer ... Den lave Vandstand virker ogsaa uheldigt paa an, den Maade: Den foraarsager, at Fiskene kan staa i V andet og se os, at de kan høre os, saaledes at de forsvinder, inden vi naar at gøre Fangst. For at byde paa rigtig gode Betingelser, skal Aaløbet væ,

" re dybt, rindende og helst kruset paa Overfladen af Vinden.

- Kunde man ikke tænke sig, at den Kendsgerning, at Strømmen fra Aaløbet ud i Fjorden paa Grund af den lave Vandstand har manglet, har medført, at Ørrederne simpelthen ikke har kunnet finde ind til Ynglepladserne, idet de ikke har haft noget at gaa frem efter?

- Afgjort ikke! Fiskene er i Besid, delse af usædvanlige Instinkter, naar det gælder om at finde Vej, og de er kræsne i Valget af Pladserne. Laks og Ørreder gaar langt op i Aaerne til Steder, hvor V andet maaske ikke er dybere, end at Rygfinnen stikker gennem Overfladen. Her yngler de i frisk V and. At det sam, tidig er lavt, hjælper til at holde Smaa, fiskenes Fjender paa Afstand.

Daarlige Eriaringer ira Skjernaaen. Vejle Aa er dog tilsyneladende ikke

ene om at skuffe Ferskvands,Lystfiskerne. Overlæge V. Jørgensen, Steensensvej , har de sidste Dage med et Selskab be, søgt Skjernaaen, der er kendt som et af de bedste Steder til · Laksefiskeri i Landet. Ingen af Selskabets Medlemmer havde imidlertid Held med sig, og der blev af de ikke saa faa fremmede Fiske, re ved Aaen kun opnaaet beskedne Re, sultater. Af Laks blev kun taget en i Torsdags og en i Fredags.

- Der gik en Del Fisk i Aaen, siger Overlægen, men de var vanskelige at komme til. Det er bedst om Foraaret, naar V andet er dybere og uroligere.

Det er altsaa hermed fastslaaet, at Lystfiskerne ønsker fugtigere Forsomre, end vi har haft i Aar. De har en Hær af Medborgere bag sig i dette Ønske.

(Vejle Amts Folkeblad).

Mange Lystfiskere. Makrelstimerne har i flere Dage søgt

ind i Havnen, og der har derfor udfol, det sig et meget stort Lystfiskeri særlig i Sydhavnen og i Benzinhavnen, hvor Kajerne danner en lukket Trekant. Op til et Par Hundrede Lystfiskere har sam, tidig prøvet Lykken, men selv om der til Tider ret hurtigt kan fanges en Ret Fisk, staar Fangsten dog som Regel ikke i Forhold til Anstrengelserne.

(Demokraten, Aarhus).

----1941 SPORTS•FISKEREN 145

Fotokonkurrencen Efter Anmodning har Dommerkomi,

teen besluttet at forlænge Indleverings, fristen af Billederne til den 1. Oktober d. A. Kl. 12 Middag.

Husk at se Deres Albums igennem, om der ikke skulde være et godt Bille, de, som kunde bruges til denne Kon, kurrence, som byder paa saa mange værdifulde Præmier, eller husk at tage Deres Apparat med de kommende Søn, dage, naar De skal paa Fisketur.

Den mindste Størrelse paa Billederne skal være 9 X 12 cm. Se iøvrigt Pro, portionerne i Bladets Juni Nummer.

Præmielisten: 1. Præmie:

1 Eenhaands Spindestang med 2 Spidser (en tyndere og en lidt sværere) nedbygget Haandtag. Type som Hardys "Jock Scott" . Udsat af Stangfabrikant G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

2. Præmie: 1 Multiplikator Spindehjul, Mærke

"Criterion". Det . amerikanske Firma Shakespeares Navn borger for Kvalite, ten. Udsat af Firmaet F. I. B. og Harald Børgesen A/S, Amagertorv, København.

3. Præmie: 1 Loch-N ess Spindehjul. Helt igen,

nem 1. Klasses Dansk Arbejde. Udsat af . Harritz" , Banegaardsgade 34, Aarhus.

4. Præmie: 1 Eenhaands 5 1/ 2 Fods Spindestang,

.Furesøstangen", med ned bygget Haand, t ag. Udsat af G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

Trøstpræmie: 3 Stk. Pankromatisk Rullefilm, udsat

af Firmaet Bach og Kirk, Vimmelskaftet, København.

Lindenborg Aa atter i Farezonen

Sogneraadene for de i Uddybnings, planen for Lindenborg Aa interesserede Kommuner har været samlede til et Fællesmøde, paa hvilket det vedtoges at yde Garanti til Projektets Udarbejdelse, hvorefter Planen er indsendt til Hede, selskabet. Det drejer sig om en Sænk, ning af Vandstanden paa 80-100 cm paa en Strækning af 40 km, (30 km fra Grav, lev til Gudumholm + 10 km af den Øst for Lindenborg Hovedgaard ind, mundende Skibsted,Lyngby Aa). Der skulde herved for en Udgift af ca. 550,000 Kr. afvandes ca. 1550 ha Land. En saadan Uddybning med høje Jord, volde langs begge Bredder vil jo ikke pynte paa den smukke Aa, ligesom det jo heller ikke vil gavne Fiskebestanden. Naa, foreløbigt skal Projektet udarbejdes, hvad i hvert Fald vil tage Vinteren.

Chr. Lottrup-Andersen.

~ -----~_.fil ____,

Fra Redaktørens Lænestol

. Det er et glædeligt Tidens Tegn, at

saa mange af vore Medlemmer faar Lej, lighed til at udtale sig til Dagspressen om Lystfiskeri, Tørke, Yngeludsætning etc. Paa den Vis kan vi efterhaanden haabe at faa Offentligheden interesseret i vore Fiskevandes Bevarelse. Men -glem alligevel ikke af og til at skrive lidt til • Sportsfiskeren".

/

146 SPORTS•FISKEREN 1941

Foreningsmeddelelser

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus. Lørdag, den 6. -September afholdes Klubaften med Kegle­spil i Haandværkerforeningen Kl. 19,30. (Præmie­keglespil fra Kl. 21). - Der paatænkes afholdt Festaften med Damer midt i September. Nær­mere Program foreligger paa Klubaftenen den 6te.

Helsingør Sportsfiskerforenings Bestyrelse bestaar af: Form and: Assurandør Claudi Mag­nussen. Næstformand :.Repræsentant Svend Thom­sen. Kasserer: Købmand H. Johansen. Inspektør : Bogbindermester G. Friis. Inspektør : Fabrikant P. Rasmussen. Kontrollør: Specialarbejder Wer­ner Amsgaard.

Sæsonen skuffer Lystfiskerne.

Tørken faar Laks og Ørred til at vende om.

Forsommerens stærke Tørke har ikke alene haft uheldige Følger for Jordbru; gerne. De særlige Vejrforhold har med; ført en synkende Vandstand i Aaerne og alle Fiskestederne iøvrigt omkring Esbjerg, Skjern og Varde m. v.

Hr. Poul Lauersen, Esbjerg Sports; magasin, der til daglig har Fiskeriet nær paa Haanden ved sit store Salg af Fiske; riartikler og derigennem de mange Sam; taler med Byens Lystfiskere, fortæller, at Fiskeriet sikkert nærmest maa beteg; nes som sløjt.

- Og er Aarsagen Tørken? - Den er i hvert Fald en vigtig Fak;

tor. Ørreden f. Eks. gaar i Forsommeren ind for at yngle. Men den er vendt om i Aar ret tidligt, fordi Vandet var for lavt og stillestaaende. For at byde paa gode Betingelser skal Aaløbet være dybt, rindende og helst kruset paa Overfladen af Vinden.

Fiskeri med Orm og Spinder er af samme Grund næsten umuligt, hvorimod

der dog er opnaaet gode Resultater med Flue, bl. a. har en af mine Kunder med en ganske lille Flue fanget en Laks paa nitten Pund - en ganske enest.aaende Præstation.

Den lave Vandstand har endvidere bevirket, at der hos flere af vore Fiske; opdrættere, der har Lakse; og Ørred­damme, kniber slemt med Vandtilførs­lerne, da den lave Vandstand ikke vil sætte Vandet op i saa store Mængder, som det er fornødent. Et af de Steder, der saaledes har været ramt haardest af Tørken, er Fiskedammene i Hjortkær, hvor Vandstanden i Aar har været me; get under normalt.

- Aaerne Nord for Esbjerg plejer hvert eneste Foraar at have stort Besøg af Lystfiskere, men Rapporterne om det daarlige Fiskeri har afskrækket Lyst; fiskerne saaledes, at de bliver hjemme og i Stedet for ser hen til Efteraaret med stor Forventning. S . 0. S.

(Esbjerg-Bladet).

SLaan Jen lille f isL I Jeg har bemærket Artiklen i • Vest;

jydsk Ugeblad" til alle raske Drenge, der fisker. Den er udmærket, og jeg tror, den har Bud til mange, baade store og smaa Fiskere. Der er mange, der slet ikke tænker paa, hvor stor en Betyd; ning det har at skaane den lille Fisk, saa den kan blive stor.

Nu har jeg gennem mange Aar været knyttet til Arbejdet med at indfange Mo­derfisk til Afgivning af Rogn samt Mærk; ning og Udsætning af de smaa Fisk, og derfor kan jeg fortælle en Del om, hvor hurtigt saadan en lille Fyr kan blive en stor Kammerat, som det er en.Fornøjelse at bringe hjem i sin Fisketaske. Den er ikke mere end 3 cm lang, naar den bli; ver sat ud. Aaret efter er den 12 cm og

1941 SPORTS• FISKEREN 147

vejer 1/4 Pund. Faar den Lov at leve, er den næste Aar mere end dobbelt saa stor. Naar den er 3 Aar vejer den ca. 11; 2 kg, 4 Aar 3 kg og 5 Aar 5 kg, saa I ser, at det er værd at passe paa ikke at fange den lille Fisk, som kun vejer 1;2 kg, Den er ikke meget værd i Gry­den, hvorimod det er herligt at komme hjem med en ordentlig Krabat - og saa er det jo ogsaa ulovligt at tage de helt smaa.

V ær allesammen med til at hegne om de smaa Fisk, saa de kan blive store, og det kan være en Fornøjelse at kom­me hjem med dem. Samtidig gør I Mor glad ved en stor Fisk i Stedet for 10 smaa. K. Lundager.

Sportsf ælter! Arbejd for Forbundets fortsatte Vækst!

Kender De "endnu ikke tilsluttede Fore­ninger", gør da Propaganda for deres Tilslutning. Har De Sportsfiskervenner, der ikke er Medlemmer af vore Fore­ninger, overtal dem da til at indmelde sig, eller send mig deres Navn og Adresse!

Chr. Lottrup-Andersen.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse.

København, 18. Juli 1941.

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen.

Tak for Deres Brev af 2. ds. vedrørende Arbejdet for Rensningsanlæg ved Søer og Vandløb. Jeg har givet dette Spørgs­maal videre til en af vore Medarbejdere og bedt ham om at undersøge, paa hvilke Maader vi kan virke derfor.

Deres ærbødige Vald . Hvidt.

31/2-aarig Lystfisker. Dagens Sensation blandt Lystfiskerne,

som fiskede i Hulsø ved Frederiksdal, var den 31/ 2-aarige Mads Krebs, Søn af den passionerede Lystfisker Arkitekt Krebs.

Knægten havde Dagen før faaet en Fiskestang forærende af Faderen og hav­de den naturligvis med paa Fisketuren Dagen efter. Medens Faderen og Mode­ren var placeret i hver sin Ende af Baa­den, var Mads engageret midtvejs, og pludselig raabte han: - Far, der er Bid. Flaaddet er forsvundet! Faderen troede Fisketøjet havde fat i nogle Vandplan­ter, men blev hurtigt af en anden Over­bevisning, da det gav et Par kraftige Ryk i det spinkle Medetøj, som i øvrigt under de efterfølgende Strabadser knæk­kede. Men det lykkedes alligevel at faa Gedden - for en saadan viste det sig at være - op i Baaden. Den vejede 11/ 1

Pund, og Mads var som sagt Dagens Mand.

Rettelse. I Sportsfiskerens Sang i Augustnumret har Sæt­

ternissen i 3die Vers 3die Linie snuppet Ordet .bare• , hvad man opdager, naar man prøver at synge Sangen. • Skidt med det, naar bare Maalet jeg kan naa - •.

Indholdsiortegnelse

Gurre Sø (med Billeder). - Nogle nye Oplys­ninger om Grønlandsrødingen. - Danmarks æld­ste Sportsfiskerforening. - Udkastet til Lov om Fisketegn. - Odderen. - Fangstrapporter. - Sæ­sonen skuffer Vejles Lystfiskere. - Mange Lyst­fiskere. - Fotokonkurrencen. - Lindenborg Aa atter i Farezonen. - Fra Redaktørens Lænestol. - Foreningsmeddelelser. - Sæsonen skuffer Lyst­fiskerne. - Skaan den lille Fisk. - Sportsfæller. - Et Brev. - 31/2 aarig Lystfisker.

./

'I I 11 1

I : I I

,,.

148 SPORTS•FISKEREN 1941

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund er en For, ening af danske Sportsfiskerforeninger med et samlet Medlemsantal af 2130. Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge. Forretningsfører og Kasserer : Elektricitetsværks­bestyrer C. Høegh Petersen, Skive. Øvrige Besty­relsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aar­hus. Landsretssagfører P. Thorhall, København.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Lystfiskeriforeningen, København. Stiftet den 15/4 1886. Bestyrelse : Kammerherre, Etatsraad Gotthold Krag, Formand, Æresmedlem. Older­mand, Snedkermester Rudolf Rasmussen, Næst­formand, Æresmedlem. Ingeniør Chr. Richter, Sekretær. Direktør Knud Birch, Overinspektør. Landsretssagfører P. Thorball, Kasserer. Stats­arkitekt Poul Holsøe. Vicedirektør Carl Larsen. Professor C. Glindemann Nielsen. -- Forenin­gen udgiver Lystfiskeritidende, Redaktør: cand. pharm. Ove Blumenhagen. - Bladet udkom før­ste Gang 1/5 1889.

Sæsonen staar for Døren! Efterse Grejerne . - Vi har faaet en Mængde Nyt indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystsfikeri-Artikler

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Stigaards Hotel H . S. Jacobsen Struer

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Telefon 100

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Centralhotellet Herning

Alle Sportsfiskere

Telefon 409

i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle . Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen, Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s t o r e Fisk : 25-26 Laks fra 5-18 kg I

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L. I· J" " 1m JOr Hummer • Luksus Rejer

Krabber • Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

Sføf "ore Annoncører