Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9 li 1. September 1937 12. Aarg.

Aftenstemn ing. (Fol. Thranu m, Aarhus)

94 SPORTS-FISKEREN 1937

Kastekonkurrencerne. ~~~======~~~

(Efter Fishing Gazette.)

Bryssel. Ved den i Maj i Bryssel afholdte tredie »Inter­

national Casting Champior.ichip« opnaaedes blandt andre følgende Resultater, af hvilk:e navnlig Bel­gieren Albert Godart's Præstationer er ganske vid­underlige. (Paa den ved Generalforsamlingen i Skive fremviste Film, saa ma1ni Godart kaste.)

Med let Ørredstang (41h oz = 130 g) kastede Godart sin Flue 42,40 m og slog dermed den hid­tidige Verde:n;srekord paa 40,25 m, som har staaet urørt siden 1902, da den sattes af Amerikaneren W. D. Mansfield i San F'randsco. Kapt. Edwards (England) naaede i denne Konkurrence 35,70 m. (Til Sammenli.gniing kastede Nordmanden Dr. En­geseth i Efteraaret i Stockholm 36,50 m med alm. Ørredstang, ikke som her med Tournementredska­ber).

Med tung· Ørredstang satte A. Godart en, ny europæisk Rekord paa 43,50 m. Han var desuden meget nær ved at slaa Verdensrekorden (paa 46;12 m), som indehaves af Amerikanieren M. K. Hedge. Han præsterede nemlig et Kast paa 48,50 m, men var saa uheldig at rø,re Vandet let i Tilbagekast2t, hvad efter amerika.nske Regler ikke vilde have dis­kvalificeret ham. Ved Konkurrencen, der holdes i Paris 3.-4. Juli, mødes disse 2 Herrer.

I Konkurrencen om største Distance med Lak­sefluestang vandt atter Hr. Godart med et Kast p:1:::t 51 Yd = 46,50 m. (Vinden v:ar dog ham netop i Kastet gunstig, medens Harold Hardy og Kapt. Ed­wards tilfældig fik Modvin1d under Kastet.

Jeg skal ikke trætte Dem med alle Resultaterne af Konkurrencen kun nævne at i

Spinnekåst (Distance) med forskellige Vægte (15, 25 og 40 g), vandt Kapt. Eduards blandt Pro­fess.ionals og Creusevaut blandt Amatører. (Den eneste Rekord, der her blev sat var 96,78 m med Kastevægt 25 g, den gamle, der havdes af van Binst var paa 95 m) .

Der var endvidere Præcisionskast og Sidekast, noget der kaldtes »Parcours de peche« og andre Ka­steformer.

Prisen for det bedste genemgaaende Resultat i alle Konkurr.eirncerne vandtes af Kapt. Edwards (for Professionals) og Franskmanden Ramelot (for Amatører .

Paris. (Den 3. og 4. Juli.)

Den -udsatte Violet-Byrrh Gold Cup for de del­tagende Begyndere vandtes af Franskmanden La­borde (Club au Bord de l'Eau). En Dame, Mlle Jeanteur, satte em Verdensrekord (for Damer) i Laksefluekast (40,77 m) . Der blev sat 2 nye fran­ske Rekorder, idet Hedge (U. S. A.) (i ProfessionaLs­Klassen) med 6 oz . .St,ang, kast12de en Ørredflue 41,54 m. (Godart havde den gamle franske Re­kord paa 39,71 m) . Den anden franske Rekord sat­tes af Englænderen Sweet (Amatør) i Længdekast med Lakseflue, 48,54 m. (Gamle franiske Rekord havdes af Creusevaut, 45,04 m) .

Den med Spænding siden Konkurrencen i Bryssel imødesete Udfordrings:-Match mellem Ame­rikanieren Hedge og Belgieren Godart, faldt ud til Fordel for sid:s,te, der vandt 2 af de 3 heats. Hedge vandt 1 heat, og gjorde her det ovenfor nævnte Kast paa 41,54 m.

De to Herrer er næsten jævnbyrdige, og vil mødes endnu ved 3 Konkurrencer, inden Hedge drager tilbage til Amerika (i Southport, London og Usk Valley). Deres Temperament, Fysik og Tek­nik er ganske forskellige.

Godart er Fart og Nerver. Hans Line farer gennem Luften med em frygtelig Fart, medens hans venstre Haand stadig· arbejder.

Hedg·e, derimod, sætter kun gradvist sin mæg­tige Kraft ind. Det vil sige, først mindre Kraft, der gradvist vokser, indtil Linen begynd:2,r at strække sig ud, fremad, saa lægger han pludselig al sin Kraft i og frembringer et mægtigt Kanonkugle­Stød, som giver Linen ny Fremdrift, netop wm den synes ved at blive død. Godart, derimod, sætter sin Kraft ind paa et tidligere Tidspunkt. Godart bru­ger .sidekast, Hedge Overhoviedkast.

I samme Nummer af Fishing Gazette findes ogsaa Referatet fra Kastekonkurrencen i South­port, hvor, som omtalt, Hedge og Godart atter skulde mødes.

Pa.a Grund af uheldigt Vejr med Blæst og Regn, der nødvendiggjorde Konkurrenceins Hen­læggelse til Landjorden, kom der dog ikke nogen Match i Stand mellem de to Herrer.

Af Resultaterne skal kun kort nævnes, at N. V. Keeble slog den bestaaende Rekord i Spinnekast med 118 oz. Vægt (3,54 · g) med et Kast paa 51,82 m. I Spinnekast med 1 oz. Vægt (28,35 g) slog P. E. Creusevaut d:en hidtidige Verdensrekord med et Kast paa 109,88 m. H. J. Hardy slog si1n egen Rekord med et Kast (med 1 oz. Vægt) paa 102,51 m.

I Spinnekast med 11/ 2 oz. Vægt (42,42 g) slog Creusevaut den hidtige Verdensrekord med et Kast paa 135,97 m. Resultaterne af Fluekastene nævnes ikke, da eventuelle Rekorder under de forandrede Kastebetingelser (paa Grønsvær) dog ikke vilde kunne anerkendes.

Allerede i diet følgeinde Nummer af Fishing Gazette nævnes Resultaterne fra Konkurrencen, som British Casting Association den 17. Juli ai­holdt i Ranelagh (London?). Ogsaa her gjorde Blæst Fluekastene ret tilfældige og illusoriske.

Fluen førtes ofte af Blæsten Yards tilbage. Mr. Hedge's Kasteteknik førte Fluen mere effektivt. gen1nem Vinden end Godarts. Hedge naaede da ogsaa et bedre Resultat end Godart. men begge Herrers Tal var mindre end, hvad de naaede i Pa­ris. I tre Kast naaede Hedge med Ørredfluer sam­menlagt 108,51 m, og længste enkelte Kast 37,17 m, medens Godarts tilsviarende Tal var 100,67 m, og 33,97.

I Laksefluelængdekast slog Hon. Mrs. A. Coo­per sin egen tidligere Rekord for Damer med et Kast paa 37,47 m. Paa Grund af Blæsten var som s~gt Resultaterne meget tilfældige, nogl1e Linier eg­n1ede sig bedre end andre. En ældre Herre Mr. D. E. Cam.pbeU Muir ( der har deltaget i de fleste Toumementer i de sidste 30 Aar) opnaaede her den bedste Præstation: 127,96 m i 3 Kast, med længste Kast 44,87 m, medens Godart kun 1rna.aede 127,05 i 3 Kast, men med længste Kast paa 44,79 m. Jeg skal ik'ike trætte Dem med alle de øvrige Tal, af hvilke ingen var Rekorder.

Fra Usk Valley. Endelig afholdtes den 24. Juli den aarlige

Usk Valley Kastekonkurrence. Der sattes her in­gen nye Rekorder. Nævnes skal blot, at The Hon. Mrs. Alistair Cooper i Længde Laksefluekast naa­ede det samme Resultat som i London (37,47 m). At Kapt. T. L. Edwards (London) i Længde Lakse­flueikast naaede netop samme Resultat, som den britiske Rekord, H. J. Hardy satte i Fjor (47,07 m). At i Spinrnekast (Vægt ?) naaede R. T. Trol­lope i 3 Kast 186,91 m, med længste Kast 86,83 m. Endelig, som det interessanteste, var der en Match

i Ørredfluekast, Længde, mellem de to Konkurren­ter om Verdensm2sterskabet, Mr. M. K. Hedge og Mons P. Godart, d~r vandtes af sidste med 39,02 m, mod Hedg'es' 38,41 m.

Til Slut skal for en Fuldstændigheds Skyld nævnes Landrindod Wells 9. aarlige Kastekonkur­rence, der afholdtes den 21. Juli. H. Hardy satte her en ny brittisk Rekord i Længde Lakseflueka.st paa 47,53 m. Nævnes skal ogsaa, at Dr. J. H. Stot­herts' Ørredfluekast paa 31,99 m anses for brit­tisk Rekord for Amatø,rer, hvad ikke synes saa impon:e['ende, naar man tænker paa Nordmænde­rnes Præstationer.

Fra Oslo. Til Slut afholdt det nydannede Norske Sports­

fiskerforbund sin første Kastekonkurrence i Trond­heim, den 20. Juni. Det skulde hav~ været en eu­ropæisk Konkurrence, men paa Grund af de lange Afstande, og vist ogsaa en noget sen Indbydelse, blev det kun en intersikarudinavisk og vist væsent­ligst en SV:ensk-Norsk. Paa Baggrund af mine Re­ferater fra Bryssel - Paris - England, tager de i 'Trondheim opnaaede Resultater sig m:indre st:raalein.ide ud. Erindrer man sig dog, at der her ikke kastedes med Tournementredskaber, saa bli­ver Forskellen næppe stor navnlig, naar man ser bort fra Goliather som Hedge og Godart.

Jeg skal tillade mig, efter venlig Meddelelse fra Sekretæren Overretssagfører Aage Rygh, Oslo, at nævne nogle Tal. Der sattes ingen Rekord i Fluekast, men en 16 Aars Deltager, Knut Maarts­mann, fra Oslo Sportsfiskere, blev Nr. 1 i »Fiske­klasæn<<, Fluelængde og Præcision sammenlagt, idet han opnaaede: Længde 30,9, Præcision 12 Points.

I Spinnekast med 14 g's Vægt satte Karl Lorck Trondheim, en niy skandinavisk Rekord ved en Se­rie Kast paa 64,36 - 67,12 og 68,71. Reida Breklæ i Trondheitm havde den gamle skandinaviske Re­kord paå 65,85 m. Denne blev forøvrigt ogsaa slaa­et af Bjarne Olsen med 66,17 m.

Jeg skal iøvrigt kort nævne følgende Resulta­ter:

Fluelængde med 180 g's Stang:

1. Arne Schultz, Oslo, 33,8 m. 2. Egil Rom, Oslo, 31,6 m.

. 3. Bjarne Olsen, Bergeri, 31 m.

Flue'længde med 130 g's Stang.

1. Arne Schultz, Oslo, 30,8 m. 2. Karl Lorck, Trondheim, 29,8 m. 3. Knut Maartsma.nm., Oslo, 28,7 m.

96 SPORTS-FISKEREN 1937

Præcisions-Spinnekast paa Vand m. 18 g's Vægt:

1. Arne Schultz, 17 Points. 2. Arne Engeseth, Oslo, 13 Poiinits. 3. Bjarne Olsen, 12 Points. 4. Karl Lorck, 12 Points.

Præcisions-Spinnekast paa Land. Fiskeklasse med 28 g .

1. Arne Schultz, 5,65 m's Afvigning. 2. Olle 'Tornblom, Stockholm, 8,65 m's Afvig­

ntn1g. 3. Karl Lorck, 10,6 m 's Afvigning. 4. Gunnar Englund, Jamtla111d, 11,41 m 's Af­

vigning.

Længde Spinnekast med 28 g med fastkoblet Haanidt.ag og mindst 14 pounds Line.

1. Karl Lorck, 3 Kast sammenlagt, 171 ,67 m. 2 .. Chr. B11lnchma;nn, Trondheim, 165,76 m . 3. AI"ne Schultz, 164,80 m. 4. Olle 'Tornblom, 157,17 m.

Længde Spinnekast. 28 g og fri Udrustning.

1. Bjarne Olsen, 3 Kast sammenlagt 218,91 m . 2. Karl Lorck, 207,41 m . 3. Fritz Lorck, 194,40 m .

Lænigde Spinnekast. 14 g med fri Udrustning.

1. Karl Lorck, 3 Kast sammenlagt, 200,91 m . 2. Bjarne Olsen, 190,28 m . 3. Fritz Lorck, 179,40 m . 4. Chr. Brinchmann, 166,08 m . 5. Gunnar Englund, 140,90 m.

Endelig blev Norges Sportsfiskerforbunds Vandrepokal vundet af Karl Lorck (med 580 Points), der ogsaa vandt Bergens Jeger og Fisker­forenings Vandrepokal (med 1397 Points), Bjarne Olsen havde 1303 Points.

Blandt disse Navne findes saaledes ingen Re­præsentanter for Finland og Danmark og ku:lll 2

for Sverige. Dette var en »grausamer Salbe«, vU sikkert

mange sige, som finderr Sportsmeddelelser kedelige. Jeg har dog ment, at der dog sikkert fandtes man­ge med Interesse for saadanne Tal. Jeg finder det ogsaa interessant at vide, hvad der af Udlandets bedste Kastere kan præsteres paa dette Omraade, ligesom det ogsaa er værd at kende deres Navne. Navnlig har da de to Navne Hedge og Godart sær­lig i Aar gjort denne Sportsmeddelelse interessant, og som jeg synes uundgaaelig.

CHR. LOTTRUP ANDERSEN .

Fra V idøstern. Hvor langt kan De kaste? Det er en elksværdi.g, yngre Kollega, som vi

træffer oppe paa Apotekarekåreirns Slemesterhem i Småland, som stiller os dette prekære Spørgsmaal, da vi opdager vor fæl1es, Interesse for Fiskene. Vi svarer noget svævende. Vi har nemlig i den se­nere Tid været lidt »Ukammerater« med vort dy­reste Fis~ehjul, har skudt Skylden paa en alt for billig Line - eller i vore -selvkritiske Stunder -paa vor fremrykkede Alder. Desuden har vore Er­far inger langs danske Ørredaaer lært os, a t det mest er Præcisionskastet, det kommer an, paa, og der kan vi gamle jo endnu være med i Vognen. Men hvor langt? Det er ,øjensynligt Nutidens Spørgsma.al i skandinaviske Sportsfiskerkredse.

Vidøstern, som gennemstrømmes af Lagan , er en af de større svenske søer, indrammet af lave Siv,marker og bratte stenede Skrænter, bevoksede med den karakteristiske smaalandske Blandetskov af Eg og Birk, Røn og Gran; Skoven er ikke særlig hØjvoksen, træffer man en sjælden Gang et højt Træ, er det som Regel lynramt. Derinde kurrer Ringduer og galer · Grønspætteni, i Skovens Dybder træffes Elg og Tjur; i Siv.markerne ruger Trold­and og Lappedykker og paa Fugleøerne holder en Maagekoloni til. søen er Hjemsted for Aborrer, Gr2dder, Brasen og store Krebs, men det er desvær­re endnu ikkie »Kråf:t~æson« . Gedderne er ikk·e! i Bi­dehumør, Tandskiftet er ikke overstaaet; Brasen er ikke Sportsfisk, saa der er kun Aborrerne t il­bage.

Vor Kollega erklærer selv, at han er Begyn­der, har endnu aldrig fanget noget, men hans Ud­styr er f. f., og han har Øjensynligt øvet sig paa en Græsplæne, for hans Overhaandska.st er upaakla­geligt - men ha,n/ fanger ingen Fisk. Derimod faar han lidt for oftis »Bottennap« med sin De­von. Derimod faa.r ihans 12~aarige Søn, Bengt,

Fisk, da junior og jeg tager ham med ud til de rigtige Fiskegrunde, som vi kender fra et tidligere Aars Ophold ved denne dejlige SØ. En halvhundre­de mindre tages paa Bltnikflue i Sivenes Udkanter og et Par paa 6 Hekto fik vi paa Grundene ude i søen paa den ny danske Vobler Petrix, som gaar brillant i Vandet og er absolut dødbringende, foi' Aborrer i hvert Fald.

Det meste af den Tid, vi tilbragte heroppe, var der en trykkende Varme med Torci:eluft, men egentlig stod Resultaterne ikke i Forhold til An­strengelserne.

1937 SPORTS-FISKEREN 97

Fiskeriet er nemlig frit , og selv om der var saare langt mellem bebyggiede Pladser, laa der næ­sten altid Baade paa Søen og fiskede, enten med Odder eller med udsatte »Langrever«. Motorcyk­lister fra Omegnen optraadte KL 2-3 om Natten, bemægtigede sig ugenert Beboernes Baade og var bor te med deres Famgst, før vi andre kom ud af F jerene. Et saa intensivt Fiskeri maa gaa ud over Bestanden~ især, naaI1 Maager, Terner og Hejrer tillige tager deres Part af Smaafisk, foruden hvad der gaar i Ruser og Net.

I dien noget større Sø, Bolmen, som ligger et Par Mil mod Vest, har Sydsvenska Fiskeriforen[ng faaet Haand i Hanke med Fiskeriet og her skal Forholdene være bedre; vi haaber en anden Gang at faa Lejlighed til at prøve en Petrix eller Abor­reflue her.

Men hvor langt kan vi kaste?. Hjemkommen fik vi vor Laboratorieassistent

(Opr. Maskinsmed) til at tagie sig af vort gode Hjul og tog bagefter ud at prøve det ved Odense Aa. Vi brugte en Tohaands Kastestang, en vel­tjent Silkesnøre og en Petrix Vobler. Uden at tæn­ke derover lagd!e vi Kraft i Kastet, qg Fetrix røg helt ind i næste Uge og landede et Sted paa Græs­marken hinsides Aaen. At vi iikke slog Arne Enge­sets Rekord kommer •af, at der ikke var saa meget Snøre paa Hjulet. Derefter maatte vi øve os i mo­dererede Kast op og ned ad Aaen, saa at vi undgik Siv · og Vandplanter. Midt i denne private »Tav­ling« røg der naturligvis en stor Gedde paa Pe­trix, fik ikke Tilslag i rette Tid og stak af.

Længdekast er et, Fiskeri noget helt andet! Apotekeren.

Meld Dem ind. Tilfældet førte os sl!Lmmen i Lyntoget, da jeg

ved Syniet af min PladSigenboes Udrustning hilste den unge Mand som en Sportsfæhe og gaim,ke na­tu rligt spurgte, om 11.an .skulde med til Generalfor­samlingen i Skive; Svaret var benægtende, Ved­kommende var nok Sportsfisker, men ikke Medlem af nogen Forentnig. Det vil sige, han var med i en lil.æ Klub, som havde lejet enJ lille Aastrækning i Nærheden af en større jydsk Købstad, men af Øko­nomiske Grunde havde man i!kke indmeldt sig i nqgen af Landsorga1rnisationerne. Han oplyste vel­villigt, at hans By rummede to andre Klubber med egne Vande - den største Klub talte 30 Medlem­mer.

Den unge Mand h avde været paa Ferietur i Sverig og var der »faldet over« en fin Ørredstang t il ru ret billig Pris, og nu glædede han1 sig til at komme hjem og prøve den i Klubvandet.

Alt dette er nu saa meget dejligt, men hvis en skønne Dag et Mejeri eller en anden Virksomhed sender sine Affaldsprodukter ud i Aaen, eller Lods­ejerne giver sig til at regulere Vandløbet. - hvilke Midler har da en lille Klub paa en halv Snes Med­lemmer til at bevare deres Smule Fiskevand, tilmed naar de er saa økonomisk smaat stillede at de ikke mener at hav;e Raad til at gaa ind i en Landsc»rga­nisation. Hvis Vedkommende er saa naive at tro, at »saa kan de leje et a'lldet Sted«, vil de hurtigt opdage, at tilgængelige Fiskevande bliver mere og mere sjældne her i Landet - og at slige Smaaklub­ber overhovedet ingen Ret har eller faar, naar Fa­brikskapitalen eller Landbointeresser lægger sin klamme Haand paa Fiskevandene.

Der findes ikke saa faa slige Smaaklubber Lamtdet over. Hist og her faar de maaske Lov til at drive deres Sport i Fred, men nogen Garanti eller Støtte ka,DJ de ikke vente, saa længe de holder sig fornemt udenfor Landsorganisationen. I det prak· tiske Liv vilde de en~elte Medlemmer ikke kunde tænke sig at faa Arbejde, drive Forretning eller lignende uden at være i Fagforening eller Medlemmer af en Erhvervssammenslutning. Dri­vlcr de anden Sport, er Motorister, spiller Bold, hol­der Radio etc., saa er de ogsa.a Medl,emmer af landsomspændende - maaske verde,rnsomspænden­de Orgarnisationer. Hvorfor saa ikke melde sig ind i »Dansk Sportsfiskerfarening«? Og hvorfor ikk~ gøre det nu? Axel Holm.

Fiskeri forbudt! Egentlig gik Turen, som Isenkræmmeren, Gart­

neren og jeg startede paa en Aften midt i Ugen ud paa at faa opsat 7 Sltjlte med oVlennævnte Tekst ved vort private Ørred.vand, men for en Sikkerheds Skyld tog vi Fiskegrejerne med.

Efter at have opsat de 4 af Skiltene, blev vi enige om at v1ente med Resten, til vi kom der igen og i Stedet tage en Tur hen til det nærliggende Tamigeværk for at prøve Sandarterne i Mørknin­gen .

Vi kom dertil ved 9-Tiden, og det var nu godt Fiskevejr, da en r:ask Tordlen havde renset Luften, som ellers h avde været lummer hele Dagen. Vi tog straks fat med Spinnem e og nød rigtig den herlige

98 SPORTS-FISKEREN 1937

Aften i den pragtfulde Natur. En Flok Graaællin­ger kom trækkende lavt hen over Aaen, og af og til forkyndte et mægtigt Plask,, at der var store Fisk. Vi saa flere Ørreder, der sprang over en Me­ter over Vandet, men ud over et enkelt Hug, mær­kede vi intet til Fisk den første Time.

Det var nu blevet halvmø,rkt, og pludselig fik Isenkræmmeren travlt med at lande en Sandart paa ca. 3 Pund. Et Øjeblik efter havde Gartneren. en paa ,men tabte den, da han skulde lande den, da det var et meget vanskeligt Sted. Næppe var det sket, før jeg selv filk en paa, som jeg og­saa mistede. Nu var det saa mørkt, at vi ikke læn­gere kunde se hinanden, me:n: vi fortsatte Fiske­riet og jeg fik igen Hug, vistnok pa.a en Ørred, idet den gik op i Ovjerfladen og rystede Spinneren løs, hvad jeg aldrig har set Sandarten gøre. Det var Nr. 2, der slap fra mig, og· jeg var ved at opgive at faa noget, da der røg en Sa:r:1dart paa, som jeg fik. Lidt efter fangede jeg en Aal; det er aldrig passe­ret mig paa Spinner før, men da den havde det yderste Krogsæt i Munden, kunde det se ud, som havde den med Vilje angrebet Spinneren.

KlokkeriJ var nu blevet 11, og da vi skulde til Aarhus, var det Tiden at slutte den begivenheds­rige Aften.

C. E. A., .Æa;rhus.

Fra andre Blade. En af de sidste Dag'e i Juli indeholdt »Politi­

ken« følgende:

Fiskebestanden og Breddernes Blomsterffora dræbes af

giftigt Spildevand o:; Kloa.kaffa!d.

Havørredernes Opgang i Karup Aa standset. Døde Fisk i Vognlæs køres bort fra Voersaa Aa.

Redaktør Nic. Hurups Kronik i Gaar i »Poli­tiken« om Forureningern og Forgiftningen af Van­det i vore Aa,er og Bække r·ejser paa ny et Problem, der i de senere Aar har været fremme flere Gange, men hidtil uden at der r,et mange Steder er gjort noget effektivt for at standse den i Virkeligheden slk:andaløse Ødelæg,else, ikke blot af iFi~elivet i Aaerne, men ogsaa af Naturskønheden ved deres B:riedder.

Kort efter at Kartoffelmelsfabrikken i Dyb­vad i Vendsyssel i Efterkrigsaarene havde paabe­gyndt sin Virksomhed, viste de uheldige Følger sig, sagde Dr. med. Lottrup-Andersen, Formanden for »Sportsfiskerforeningen«, under en Samtale i

Aftes. Fabrikken ledede Spildevandet ind i Voersaa Aa - med det Resultat, at Aaen drev med dØde Fisk, saa man maatte øse dem op og køre dem bort i Vognlæs . .Saa katastrofalt var det, at Vandet var blevet forgiftet af Fabrikkens Spilde.­vand.

Fisken·~ dør, og Natucrskønheden forsvinder.

Nog0et lignende har været Tilfældet ved Karup Aa, hvor Kartoffelmelsfabriken i Karup ogsaa be­nytter Aa,en som Kloak. Her gjorde man for en Tid Forsøg· med en Slag·s Rensning, men opgav det igen. Fiskl2ne fik Lov at dø. Sammen med de lokale Fi­skeforeninger har vi Gang paa Gang klaget og indsendt Protester, og det lykkedes os at faa ned­sat en Vandløbs-Kommission, hvis Kendelse vi venter i Løbet af et Par Maaneder. Forholdet er, at F'abrikkerne ejf:ter Ferskv,andsJl skertlov1en sJ,et ikke har haft Lov til at forgift1e. Vandet med deres Spildevand, og der maa vel derfor kunne ske en Ændring. Det er Mængder af Affald og Spilde­vand, som fra Kartoffelmelsfabrikkerne . sendes ud i Aaerne - fra hver Fabrik lige saa meget som K1oakvand fra en By paa 26,000 Mennesker, saa man vil forstaa, a:t et Vandløb hurtig kan blive ødelagt.

Det gaar ikke alene ud over Fiskebestanden. Spildevandet er ogsaa Gift for Insekter og Plan­t.er, det kommer i Gæring og danner de saakaldte »Lammehaler«, der fylder hele Løbet. Aaen bliver en stinkende Mudderrende, og Blomsterflora,en ved dens Bredder dør bort. Naturskønheden er borte.

- Er der igen Muligheder for at undgaa Øde­lægg;elsen?

- Forholdet er ulovligt efter Fiskeriloven, og yderligere har vi nu i den nye Naturfædning·slov faaet en Bestemmelse, som ogsaa værner Vandløb mod Forurening, saa vi haabErr paa, at de Virksom­heder, der bærer Skylden, faar Paabud om An­læg til Rensning af Spildevandet, inden det løber ud i Aaerne.

»Laksetra.ppetrne« forkert anlagt!

Hvis der intet sker, vil Fiskebestanden fortsat være i Nedgang og til sidst helt forsvinde. Som talende Eksempel kan jeg nævne, at der i Aar i Skive Aa slet ikke har været nogen Opgang af Havørred - de stands,es af det forgiftede Vand.

- Det nævnes, at Kraftstationen ved Tange har standset Laksens Opg·ang i GudeI11aaen.?

- Ja, det er vist rigtigt. Der er her bygget et Pa.r Laksetrapper, men Sagkundskaben hævder, at de er helt forkert anlagt og ikke faar Vand nok.

1937 SPORTS-FISKEREN 99

Vi har gjort Forestillinger hernm, og Kraftstatio­rnen har stillet os i Udsigt, at der vil ske en Forbed­ring.

Ogsaa galt paa Sjælland.

Susaa,en paa en lang Strækning omdannet tii

en Slam-Grøft.

»Lystfiskerforeningen«, der har Fiskeretten i Furesøen, Lyngby sø, Bagsværd Sø, Vejle sø, Bure SØ og Gyrstinge Sø, har heldigvis ikke de samme Kvaler. Snedkermester Rudolf Rasmussen oply­ser, at der ganske vist til flere af Søerne fører Klo­akudløb, men de omliggende Kommuner har eta­bleæt '.R:ensni:ngisanlæg-, der virker tilfredss:ttiillen­de.

- Fiskebestanden er da ogsaa, siger Hr. Ras­mussen, nogenlunde den samme, som den har væ­ret i en Aarrække. Noget andet er, at den bliver vanskeligere at fange! Der bygges jo livligt, f. Eks. omkring Furesøen - der kommer mange Menne­s1lrer, som skaber Uro. Det er ikke godt for Fiske­ne, og maa.ske vil Uroen ogsaa medføre, at der ef­terhaanden bliver færre Fisk, men Forgiftning af Vandet ,er vi heldigvis fri for.

Det samme kan ikke siges om andre sjælland­ske Fiskevande -:--- enkelte Steder er Forholdene lige saa fortvivlede som ved de jydske Aaer. Det gælder saa.Iedes Susaaen, hvor den førier forbi Has­lev. To store Industrivirksomheder sender her de­res Spillevand ud i Susaaen, qg Haslev By supplerer det med Kloakudløb. Resultatet er blevet, at Aaen paa en lang Strækning er omdannet til en lang Slam-Grøft, hvor intet levende kan trives, og hvor LamJdmændene E:nd ikke kan vande deres Kreatu­rer uden at risikere Forgiftning af Dyrene. Ogsaa her har man iværksat en Aktion for at redde den smukke, bugtede Aa for Ødelæggelse, men hidtil er der ikke grebet ind fra Myndighedernes Side.

'Tudse Aa, Mern Aa pg Køge Aa ha.r været ude for en nogie:t lignende SkæbinJe, oplyser Grosserer Ludvig Svendsen. For ikke saa mange Aar siden gik der her Ørred op - nu er de praktisk talt for­svundet, og Aarsa.gen er Kloakudløb.

- Der handles ilde med vore Aaer, siger ·Hr. Svendsen. For ikke saa længe siden drev Køge Aa med dØde Fisk. Man havde tømt eni AjLcbehol­der ud i Aaen!

Denne Artikel har givet Anledning til talrige Kommentarer rundt om i Provinsbladene, ikke mindst i Odense, hvor vi har en slem Aa - endnu da !

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet for August indeholder

en m1eg1et llæseviærdig Artikel 1om Staltingfiskeri, forfattet af Overdyrlæge Andersen i Skanderborg - en Meddelelse om Uldhaandsikrabbe Nr. 2 fra Ramdersfjord - samt en Protest fra Ørreddam­brugerrue mod et paa Dansk Fiskeriforenings Ge­n era.Iforsamling· v;edtag1et Forslag om. Mindste­maal for Hvilling og Forbud mod at sælge disse t il Ørreddambrug.

De smaa Hvillinger udgør 95 pct. af det t il Ørreddambruget nødvendige Fiskefoder. Naturlig­vis vilde Hvillingerne kunde vokse sig større, om Mindstiema.alet blev sat op, men da svenske Fi­skere tag1er Rub og Stub t.i;l deres Fiskemelsfa­brikker, og marnge Smaahvillingsfiskere vil tabe i Fortjeneste, smager Forslaget unægtelig af den Selvødelæggel.sestendens, som vi Sportsfiskiere og­saa til Tider løber Panden imod hos vore Kystfi­skere, f. Eks., naar det gælder om at bevare vor Bestand af Opgangsfisk.

I det foreliggende Tilfælde synes der at raa­de en vis Begrebsforvirring.

I Følge C. V. Otterstrøm: Blødfinnefisk, bli­ver Hvillingen hos os 20-30 Centimeter lang og et Mindstemaal paa 27 er da rent hen i Vejret. Og hvem spiser egentlig Hvillinger herhjemme? Der­imod kaldes Kulleren - Gadus æglufinu s -man{~e Steder paa Vestkysten for Hvilling, og man fristies til at tro, at de Vestkystfiskere, der har stemt for det tossede Forslag, har taget Fejl af Navnene. Kendskabet til Fiskearterne staar ik­ke særlig højt hos vore Vestkystfiskere. (A. H. ).

Protesten nævner, at vort Ørreddam.brug gi­ver det danske Samfund en aarlig Indtægt paa .5 Mill. Kroner. I Vesterhavet fangies a.arlig ca. 25 Mill. Kilo Hvilling, de fleste af engelske 'Traw­lere.

I Fiching Gazette spørges: 1. Kan man fra sin egen Bred vade midt ud i

St rømmen og kaste sin Flue i Strømmens anden Halvdel?

2. Kan man staa ved Grænsen og derfra,. kaste, op

,eller ned, udenfor Grænsen?

F . G.s Redaktion svarer Nej til andet SpØrgsmaal,

men kan ikke besviaire det an det, mener ikke, der forelig­

gerr no1gen Dom herfor .

Efter dansk Lov om Ferskvandsfiskeri, Pag. 1, skul­

de SpØrgsmaalet besvares med Nej. Fiskeriet langs den

ene Aabred give,r kun Ret til Fiskeri in dtil Midtist.røms­

linien . Saa ma.n maa helst ordne siig i Mindelighed med

Ejeren af den m odsat te Aabred .

100 SPORTS-FISKEREN 1937

Set. Peter og Sportsfiskeren. En Legende.

En .Sportsfisker ,gik hen og døde. Sligt hæn­der. Ha!Dl tog straks med Elevato!"en op til Set. Beter, ringede paa og bad om Indrejse- og Op­holdstilladelse.

»Det bliver nok ikke saa let«, sagde Set. Pe­ter , »Du vted, jeg kender Sportsfiskerne af gammel Erfaring. De var ikke velsete af os Erhvervsfisk>ere, derude i Bygderne. Derfor maa alle Sportsfiskere bestaa tre Prøver, før de slipper herind. Her ser vi vore Folk an, ser du, vi vil ikke bebyrdes med Un­dermaalere« .

»Godt«, sagde Sportsfiskeren. »lad mig prøve. !øvrigt har jie:g ikke haft for Vane at fiske med Dynamit, Garn eller Odder«.

»Saa, saa. Her kommer du ingen Vegne med at bluffe. Vi har dig og dine Ge,rni:nger i Karto­tek<et«, smilede Set. Peter. »Det var ellers et Held for dig, at du rødmede. Det første, du skal gøre, e:r at drage op i Nordmarken og fiske en Ørred paa mindst 4 Pund efter en Methode, som nogle Gal­ninger har skrevet en Bog om. Jeg skal have dem i Kikkerten, naar de kommer herop. De kalder det Tørfluefiskeri. I mine Dage fiskede Sportsfi­skerne med Orm, naar de drqg rundt paa F'erietur og købte Fisk af os, for at udgive dem for -cl:eres egne, naar de kom hjem. Nu vil jeg se, om disse nymodens Grejer er saa meget bedre«.

Sportsfiskeren begav sig paa Vej og tog fat paa Jobbet; det varede 7 lange og 7 bredle, før han klarede det. Det tog ham 7 Aar, saa drog han igen op til Set. Peter.

»Naa«, sagde denne, »jeg havde haabet at blive fri for dig, men det var sandelig fint levseret. Men det er da godt, at du ikke skal leve af den Slags Fiskeri«.

»Nej, for saa vidt er det bedre at være en sølle Afdød«, mente Sportsfiskeren. »Hvad er saa den an den Prøve?«.

· »HeT« , viste Set. Peter, »har du en Lastbil fuld af Dokumenter, Betænknin,ger, Avisartikler og Trykkerisager - Synd for alt det gode Papir - og de er forfattede af Professorer, Magistere, Doktores, Biologer og af Bestyrelsen for Oslo Sportsfiskere. De skændes, saa Toet flyver af dem, om Ophjælp­rung af F'iskebestainden. De vil gaa os heroppe i Næringen og sætte os fra Bestillingen. Alle dem skal du forlige og saa at s~ge bringe under en Hat« .

Sportsfiskeren sukkede tungt og gik, men tog fat paa Opgaven. 10 Aar senere kom han tilbage qg fortalte Set. Peter, at nu var de blevet enige. Set. Peter blev saa glad, at han slog Sportsfiskeren paa Skulderen og roste ham:

»Det havde jeg aldrig ventet, men du ser og­saa temmelig medtaget ud. Det er sandelig hel­ler ikke hver Mands Sag at tumle de Fyre. - -Saa faar j1e:g vel gøre den sidste Opgave saa let for dig, som jeg kan udtænke. Du skal finde en Kol­lega, som bestandig har holdt sig til Sandheden, og som hverken har løjet, pralet eller bluffet. Af­sted med dig og velkommen tilbage«. - Og Set . Peter smil te polisk.

Da blev den arme Sportsfisker ligbleg, kaste­de sig paa Knæ for Set. Peter og klagede sig.

»Kæreste Set. Peter, den klarer jeg aldrig. Jeg kan lige saa godt drage til Underverdenen med det samme«, hylede han.

>) Ja, var det ikke det jeg tænkte; det er ak­kurat som i måne Dage med jer Sport&fiskerei, sag,de Set. Peter, >)men der er ingen Udvej . Her maa vi holde paa Principperne, saa svært det end kan være. Prø,v blot«.

>)Naadfe, Naade, Deres Højvelærværdighed. Tænk blot paa, hvor nederdrægtig kedelige, de sandfærdige Fiskehistorier er« .

>)Ja, mim1 Søn. De er en stor Prø,velse - og vov ikke at genfortælle dem her, hvis du nogen­~:inde kommer tilba,ge« , truede Set. Peter.

P. V . i Fiskesport.

Loch Ness Uhyret faar Unger!

>>Vera Crux« fortæller i Fishing Gazette, at et Par 15 Aars Skoleelever nær Indløbet af den Kaledoniskle Kanal i Loch N ess har set tvende Smaauhyrer, 3 Fod lange, mørke af Farve, af Skik­kelse som Salamandre. Man har interviewet Sko­lebestyreren, der siger god for Drengenes Sand­færdighed og Iagttagelsesevne.

Han har selv set det store Uhyre, mener, at der er mere end et, og at der saa ikke er noget i Vejen for, at de kan faa Unger. Efter hvad Dren­gene havde meddelt ham, svømmede Dyrene med Fødderne, Halen var tilspidset, som hos Firben, og ea:tte Varndet, i stærk B12vægelse, me1D, ~{ke saa meget som FØdderne.

Samtidig har Uhyret - eller Uhyrerne - vist sig flere Gange og er set af forskellige Bilister, mens det laa i Overfladen nær Kysten, og viste 20 Fod af en bred Ryg, mens Lufferne slog sagte i Vandskorpen.

1937 SPORTS-FISKEREN 101

Apropos Kast. Siden afdøde Oberst Wegener i 1926 udgav

den første skandinaviske Haandbog i Sportsfiskeri, betitlet Sportsfiskeren, er der sket v,æsentlige For­bedringer af Grejerne, Qg de sidste 10 Aar har set nye Bøger om Sportsfiskleri, der tager Hensyn her­til. Vi nævner fra Sverige, Nils Famst,rom: »Sex Kapitler om Spinnfiske«, og her fra Danmark Paul Wellendorf: »Alt om Geddefiskeri, Laks, Ør­red og Stallingfiskeri«, begge udkomne paa Forla­get for Naturvenner.

I disse Bøger og i talrige Artikler i Sportsfi­skerblade behandles ret indgaaende de forskellige Kast og deres Teknik. Der er imidlertid, navnlig i de sidste Par Aar opkommet en speciel Interesse for selve Kastet, uden! Hensyn til Fiskefangsten. Det gælder baade Præcisionskast og Længdekast. Herom indeholder Haandbøgeme lidet ellier intet, uagtet navnlig Længdekastet med Spinner flere Steder i Udlandet har været dyrket med en Iver, der næS1ten stiller selve Fiskeriet i anden Række.

Samtlige ovennævnt1e Bøger Qg fler,e andre gi­ver en Slags 'Theori for Kasteteknikken, skildrer Overhaandskast, Underhaandskast, Side- og Switchkast etc., og selv om vi med Goethe maa sige - med en Omskrivning:

Graa, kære Ven, er alskens Theori, Øvelse alene er der Fremgang i -

saa .mener vi alligeVJel, at en Smule theoretisk Un­dernøg1e:lse, nav1nlig af Længdekastet, kan have sin Interes,se, men da vi ikkie er nogen større Mathe­matiker, skal det hermed kun antydes i Haab om at bl:ive korrigeret af Kolleger, som er klogere.

Der findes en meget fin Videnskab, som hed­der Ballistik og omhandler Projektilers Bane - den har nærmest Interesse for Riffelskytter og Artille­riofficerer. Naar man ke1rnder et Projektils Begyn­delseshastighed og Retning, kan man omtrent be­regne, hvtor det ~Jræffer. Begyndelseshas1tigheden kan med ret stor Nøjagtighed beregnes af Spræng­stoflad!niing og Riffelløbets (KanonLøbets) Læng­de, dlesudiEITTI kender man Jordens Tiltrækning og Luftmodstanden. Forudsat at Manden bag Skyde­ren overho~det forstaar at sigte, bliver Vinden (især Sidevind) det eneste forstyrrende Element.

Vil mani anvende Balisttkkens Regler paa Længdekast, kommer man imidlertid til kort. I stedet for Krudtlad!ndngen er den bevægende Kraft Kasterens Styrke, som kan variere fra det ene Kast til det andet. Det faststaaende Riffelløb erstattes af den bevægede Stang, og det udskudte

Projektil, Spinneren, er foruden Luftmodstand og Jordens Tiltrækning besværet af Linens Vægt og Friktion12n mod Ringene samt Frikt.ionen i Hju­let. Nu kan disse naturligvis gøres saa smaa, at de ingen praktisk Rolle spiller, og i det hele og store kan man maaske sige, at en rigtig kastet Spinner beskriver en ballis,tisk Bane.

Mellem en Artilleriofficer og en Konkurren­cekaster er der dien Lighed, at naar det beregnlede Nedslag har fundet Sted, saa er den ikke længere. Riffelskytten har det lidt sværere - saafremt Vild­tet ikke er dØdeligt truffet, maa det anskudte Dyr ,forfø,Ig,es og nedlægges, eventuelt med Hundens Hjælp. For Sportsfiskeren begynder imidlertid det alvorlige Arbejde først, naar Projektilet - Spinner eller Wobb1er - har truffet Vandoverfladelll og skal til at fiske; her forekommer diet mig visse Hen­syn maa tages til den trufne Flades Beskaffenhed, naar man s:kal vælge mellem de forskellige Slags Kast. Artilleris,ten har det forholdsvis nemt, hans ProjekiUl skal bare smadre Maalet, Sportsfiske­æns Projektil fortsætter sin Bane e,t Stykke efter, at Maalet, Vandoverfladen, er naaet. Ved Over­h;:tandskast er Spillll(eren tilbøJelig til a t plumpe i og søgie lodret nedad - Farnstrom siger , at Spin ­neren plasker mest paa den Methode. Ved Sidekast maa det formodes, at Spinneæn efterat have truf­fet Vandoverfladen fortsætter et lille Stykke i Be­vægelsesret:nJingen - alt forudsat, at Kastene, er >) 11ene« og ikke en Kombination, saaledes som det , saakaldte » U nderhaandsikast«.

Den, der er saa heldig at beherske begge Me­thoder, maa da vælge imellem dem efter Vandets Beskaffenhed. Der kan opstilles 4 Typer: StHle Aa­lØb, lavvandede SØer, dybe søer og hastigt Sim'Øm­mende Elve. I de to første Tilfælde vil Spinneren meget hurtigt tage Bund efter et Over·haandskast . Fiskere:!] maa meget hurtigt skifte Haand, og Mul­tiplikatorhjul er ganske nødvendigt. Er søen dyb eller Strømmen rivende, er Faren for Bundbid oo­tydeligt ringere, forudsat at man ikke kaster op mod Strømmen.

Farnstrom skriver, at Sidekastet er lettest og foretrækkes af Begyndere. Jeg tror, de fleste Dan­skere i den Henseende bliver paa Begynderstadi­et, bl. a . fordi vi mangler rigtig dybe Søer og Elve med stærk Strøm. Jeg· selv bruger kun OVer­haandskas,t til Fluefiskeri. Bruger man Wobbler, er Faren for Bundbid naturligvis minimal, men Qgsaa her maa man sørge for straks at have Kon­takt med Kunstmaddingen. Fisk@ har en drilsk Evne til at slaa, naar LinJen er slæk. Forøvrigt kan

102 SPORTS-FISKEREN 1937

i;nan m~get nemt komme ud for det Tilfælde, at Fisken ikke vil tage i Overfladen, og selv om en god Wobbler gaar et Stykke under, er der Tider, hvor man kun kan opnaa Resultater med en dy­bere gaaende Spinner.

Der er meget at ta~e Hensyn til, efterat vort »Projektil« har ramt Vandoverfladen, og selve Længdekastet er kun Begynderstadiet af Fiske­kunsten.

Axel Holm.

............................................................................... · Fra Redaktørens Lænestol ~ ...............................................................................

Ferskvandsfiskeribladets Majnummer in­deholdt en udmærket Artikel af Dr. Otterstrøm angaaende en større Udsætning af Yngel i Gu­denaa. Da Pladsmangel desværre ikke tilla­der os at gen,give den, henleder vi herved alle Gudenaa-Fiskeres Opmærksomhed paa Sagen. Pladsmangel har ogsaa hindret os i at optage et længere sprogligt Indlæg fra agtet Haand, gaaewde ud paa, at Fond (Latin fundus) er Fælleskøn, og at der er for lidt i denne Fælles­kasse for Sportsfiskerme. Skriv til Forman­den, Dr.-Lottrup Andersen, Bernsdorfsalle 93, København Hellerup, om et Frivilligt Fiske­tegn.

Kammerater, slut Eder sammen om Dansk Sportsfiskerforening

og gør vor Forening til en ma,gtfuld Faktor, baade hvad Medlemstal og Økonomi angaar. Hvad vil det s~ge, at vi kunJ har 600 Medlemmer, naar der findes 5-6000 egentlige Sports,.. og Lysitfiskere ( og vel 16,000, naar de »lejlighedsvise« medregnes) . Se til vore Nabolande med deres stærke og betydnings­fulde Organisationer. I Oslo Sportsfiskerforening alene 1200. I andre norske Byer lignende store For­eninger og :nJU er alle disse forenede i Norsk Sports­fiskerforbund. Man forstaar, hvad dieit betyder.

Alle Sportsfiskere maa samles i en Centralfor­ening, for at kunne udøve en Indflydelse til Op­hjælpning af vor Fiskebestand og til LØsning af am1dre Opgaver i Sportsfiskeriets. Interesse. ,Spr·edte Hobe betyder intet.

SØg· a.t ov:ertale Fiske~nner til at træde ind. Nye Medlemmer skal for Resten af Aaret faa Bladet og Medlemsret for 2 Kr. Men vi maa have a 11 e de mange Sportsfiskerforeninger Landet over med a 1-1 e deres Medlemmer tilsluttet vor Forening, (saa-

fremt de da ikke har Tilslutning andet Sted). Be­styrelsen besluttede paa sit sidste Møde at søge ud­arbejdet en PlaITT1, der gør en sa.a.dan almindelig Til­slutni:rng økonomisk mulig. Samtidig er det vor Hensigt, i den Udstrækning det er gennemførligt, at give de tilsluttede Lokalforeninger større Indfly­dlelse, f. Eks. ved Repræsentanter. For at kunne udarbejde em saadan Plan, maa vi dog først kende det Antal Foreninger, der muligvis vil slutte sig til, hvor mange Medlemmer, de har, og hvor mange af disse, der allerede er Medlemmer af Landsforening . Jeg beder derfor alle Foreninger Landet over, der kunde tænkie sig at slutte sig til os, saafremt vi kunde give dem et fordelagtigt Tilbud, udlsin For­bindende at senide mig saadanne Oplysninger. Li­geledes bedes alle Sportsfiskere venligst oplyse mig om, hvor der findies organiserede og uorganfaerede Lystfiskere og eventuelt hvor mange.

CHS,. LOTTRUP ANDERSEN.

Hvorfor dør Laksene Storaaen?

En sørgelig Kendsgerning er det, at vort Lands -smukike Aaer gaar over i en Tilstand, der ikke byder de her hjemmehø·n~nde F'isk saadanne jForhoLd, at de blot _ kan 1eve.

Og en Ke1nidsgerning er det, at kun der, hvor Civilisationen berører Naturen, gaar dteit galt. Det er saaledes forlængst bevist ved f. Eks. Odense Aa, A,arhus Aa og i tilsvarende Grad ved storaaen, Gu­denaaen, ligesom flere af Landets mindre Aaer, der staar i Forbindelse med Fabriksanlæg, Kloaker 0 . 1.

I Varmeperioden omkring den 7. August blev der vest for Holstebro i Storeaaen med de bare Hænder haJJeit \nogle Laks paa qa. 14----16 PUjnd paa Land, der tilsyneladende intet fejlede. Fæno­menet er ikke uhørt paa disse Kanter.

For nogle Aar sidoo blev der Ugeledes, her i en varm og meget lavvandet Periode fanget ikike mindre end 6 store Laks. Men da benyttedes en stor Krog, der huggedles ind i Fiskene, der deref­ter blev » Iiøibet træt«.

Men da alt har en Aarsag, er det ikke uden Betydning at lægge Mærke til, at i de tidligere kendte Tilfælde er Lakse1111es Mathed netop opstaa­et i Nærheden af Byen og kun vest for Byen, hvor Kloak:ernes Affald lejrer sjg. Og endnu efter at Vejret er blevet køligere, kan man finde nye, dØde Laks, der tilsyneladende intet fejler ener har . fej-

1937 SPORTS-FISKEREN 103

1et. Endvidere kan nævnes, at for to Aar siden fandtes en død Laks paa Bunden af Fjordens lave Va:nd. ved Aaens Udløb i Nissum Fjord, de:rme vej­ede 26 Pund. Stedet her var det saa meget omtalte Tilsandingssted, hvor Aaens Slam lejrer sig.

De fleste af disse Laks er undersøgt, og Syge­ligheden skyldes i trntet Tilfælde Forbindelse med Kroge.

Det vil derfor være naturligt, at Opmærksom­heden henvises til de lokale Forhold, og især da det er en i varme Perioder tilbagevendende Ulem­pe, dl2r i sundhedsmæssig Henseende ogsaa ov:erfor Mennesker kan, faa katasitrofale Følger.

Aarsagen er ligetil. Holstebro sender Aaret igennem hele sin stinkende Kloakstrøm ud i Aaen, og her lejrer der sig i den kolde Tid et Lag, der i Foraarets Maaneder gærer og stig,er til Overfladen og fø~es bort med Strømmen ud i Fjorden, hvor det senere stopper Aaløbet ved, at et Sandlag »læg­gieir« sig ovenpaa, og Bunden hæves.

Paa denne Aarstid virker denne GærilTilg paa Fisken paa den Maade, at de ikk1e bider.

Men senere , naar Vandet naar en hØj Tempe­ratur og der stadig er »Tilførsel« til Aaen, sker der en »Eftergæring«, og de[];ne Gæring slaar simpelt hen Fisken ihjel, da disse i diet varme · Vand kræ­ver større IlttilførseLend i Foraarets kolde Vand, og Ka.Lamitet,en har naaet sit Højdepunkt. Lak­sene driver faktisk med Strømmen, og nu da Tiden har skabt Fiskere ved Aaen praktisk talt Døgrnet igennem, findes de alle, og Tallet bliver forfær­dende.

Da disse Tilfælde er observerede gennen'l en ' ' .

Missionshotellet -Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand , lukkede Bilgarager med Centralvarme.

Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125. M. Jespersen . .

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Peiisio11 fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden T roldhøj,T roldhede

Teli. I.

Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskt' kort til Vorgod og Skjern Aa,. Be)iggenhed me­g et central. Pension efter Aifalt\

Æ rbødigst C. Christe_nsen

mia1nig,eaarig Færden ved Aaen vil de være ·wµ1-skelige at bortforklare.

Men Skylden herfor lægges heller ikke over paa enkelte P:erso1nier: eller Myndigheder, men disse Linier er et Forsøg paa at paapege, at i vore sund­hedsforanstaltende Tider, kan man ikke uden vi~ diefls sende Byernes Slam ud i offentlige Vandløb til Skade for saavel Mennesker, Dyr og Fisk.

I en Højsommer, som den: vi i Aar har haft ' bades der i Aaen, som aldrig før , og kun faa tæn-

. ker paa, hvad der bades i, og man vilde betakke sig, hvis man vidste, hWid der kan r,isikeres.

Det er i dette Tilfælde Fisken1e, der er ramt haardest, men skal disse ForhoJd vedblive, kan man jo næppe se med blide Øjne paa de Forpligtel­ser, der paalægges mange Erhverv gennem Sund­hedsvedtægtern1e, naar offentlige Vandløb faktisk ændres til aabne Septiktanke ude i Naturen.

Holstebro, 18. August 1937.

Bogtrykker Sørensen.

Vort . Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker. .... .. ...... ø••·····································································

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Kastekonkurrencerne. - Fra Vidøstern. -Meld Dem ind. - Fiskeri forbudt! - Fra andre Blade. .:.._ Set. Peter og Sportsfiskeren. - Loch Ness Uhyret faar UngeT. - Apropos Kast. - Fra Redaktørens Lænestol. - Hvorfor dør Laksene, i Storaaen?

·····································~·········••11••···························· Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu. 410 - 21 Holstebro Ved Karup Aa.

Lystfiskere modtages i Pension a 6 -7 Kr. pr. Døg n Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland.

Reflex Spinnere .t~I Lak_s & Ørred. Nr. 1, Længde 70 m m , Vægt 45 g r. . . Kr 4 ,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 g r. . . Kr. 4,00

Ekstra Forsølvni ng med Bagkroge.

Carl Rasmussen, T eleion 106 Ur inage1 - Hadsten. Telefon 106

104 SPORTS-FISKEREN 1937

IIIIIIP fl . llllllf 1111111 ' i lllllli IIIIIE ,~1r lJ 111111~ llllllc : BØR DE BÆRE

FISKEGREJER & FANGST I EN

l!IIIFlllll/1 i 111111cJr !li llll!c fra /l llllllL IIIIIIL ( ~ ( lllllli

~

i i HAR DE PRØVET

ALLCOCKS­

PERFECT KROG?

-- Den "Kroger" bedre

end nogen anden.

Men se efter, at der staar

-- ALLCOCK paa

Kuverten .

i111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111rni

~UÅ

Allcock og Hardys Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af Dansk Sports­fiskerforening IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser .

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO 'JE L EFN 2ll

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 1<1,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. 'Køb, hvor qer er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken "Harritz", Telf. 7196 Baneg<1ardsgade 34, Aarhus. Teli. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Cai:l Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst ~/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Jlogtrykkeri, Holstebro.