Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

16. Aarg. li 1. April 1941

i'

Hørup Mølledam i Skalsaadalen.

54 SPORTS,FISKEREN 194]

Fra Sommeren, der svandt. Af Marius J. Ploug.

II. Aaerne i Himmerland.

I sidste Halvdel af September kom min aarlige Fiskeferie, og jeg lagde ud paa en Tur til Himmerland, hvor saa mange skønne Dage lige fra min tidlig­ste Barndom er henrundne ved de man­ge Vandløb. Her lagdes for mere end et halvt Aarhundrede· siden Spiren til den Lyst til Fiskeri, som gennem Tiderne har skaftet mig saa mange Glæder, og jeg glædede mig nu til at se dem efter nogle Aars Forløb.

Skalsaa. Turen startedes med Tog til Onsild

St., hvorfra den gik vMere paa Cykle gennem Himmerland til de forskellige Fiskepladser, jeg havde tænkt mig at besøge. Mit første Maal var Skalsaaen, som jeg passerede første Gang tæt Vest for Onsild St. og anden Gang ved Hvo­rup Vasehus. Begge Steder synes Aaen at byde paa gode Fiskepladser, men først ved Løvelbro var det min Agt at forsøge Fiskelykken.

I min Barndom var Skalsaaen en dyb, roligt flydende Aa med mange Aalegaar­de og mægtige Bevoksninger langs Bred­derne af Tagrør og Siv, medens mægtige Bøller med dejlige hvide og gule Aa­kander afgav herlige Tumlepladser for mægtige Gedder, som man ustandseligt hørte plaske i Vandet, naar de styrtede sig over deres Rov. V ed den store Re­gulering i 1905-06 ændredes Aaens Ud­seende radikalt, og de betydelige Vand­masser paa de mange Søer, som afv an­d es gennem Skalsaaen føres nu af en kraftig Strøm gennem det mægtige Eng­drag, der omgiver Aaen, og som en Tid dannede Gudenaaens Afløb, indtil denne ved Isens endelige Forsvinden fra Lan-

det fik Udløb til Randers Fjord. - Ved Løvelbro forsøgte jeg Fiskelykken, først med Fluer efter Havørred, hvoraf der si­den Reguleringen har været nogen O p­gang. Egnens Lystfiskere fanger jævnligt ret anselige Eksemplarer, vistnok mest paa Spinner. Det var imidlertid forgæ­ves, og jeg forsøgte da med Blink efter Gedder, men ligeledes uden Resultat. Her lidt nedenfor Broen tog jeg som 7 aarig Dreng min første Fisk paa en selv­lavet Stang. Spidsen bestod af en Pile­gren, surret fast. til Stang. Snøren hav­de jeg i de lange Vinteraftener snoet af Seglgarnsstumper. Den var temmelig tyk og forsynet med en stor Prop som Flod. Senere afløstes Pilestangen af en Has­selkæp og Seglgarnssnøren ef en svær Hestehaarssnøre, som jeg senere tog min første Ørred paa. Endelig afløstes disse Redskaber af Bambusstangen, som siden gennem mange Aar var mit eneste Red­skab, som jeg oftede hentede store Fang­ster hjem med, endog Havørred helt op til 7L/2 kg.

I Dag var Fiskelykken mig ikke god. Et sidste Forsøg med Fluen gav en Skal­le paa 5 Tommer. Det var alt.

Skalsaaen er iøvrigt meget fiskerig. Foruden en Del Opgang af Havørred forekommer Bækørred, selv om den paa Grund af den meget talrige Geddebe­stand, ikke er hyppig. Desuden er Abor­re og Aal meget talrig. Skaller forekom­mer i uhyre Mængder og Brasen er al­mindelig. Desuden findes Grundling, Knude og Helt i Aaen.

Fra Løvelbro til Fjorden vil man, hvor ikke andet er angivet ved Skilte, i Al­mindelighed kunne fiske gratis.

1941 SPORTS•FISKEREN 55

Simested (eller Laastrup) A.a. Den følgende Dag var helliget den an­

den af min Ungdoms fornemste Fiske­pladser, Laastrup Aa, vidt forskellig fra den foregaaende, idet den ikke har Til­løb fra nogen Sø, medens Skalsaaen faar Tilløb fra en lang Række tildels ret betydelige Søer. Der er her ikke den Fiskerigdom som i Skalsaa. Sk{llle og Aborre er dog ikke sjælden og Aalen er ret almindelig, Grundling og Elrits forekommer mere almindelig end i Skals­aa og Skrubben gaar undertiden op i den nedre Del af Aaen, hvor den skal være fanget saa langt op som til Ugl­ris. Gedder har jeg derimod i de 50 Aar, jeg har færdedes ved denne Aa, aldrig set.

I tidligere Tid var her en stor Bestand af Bækørred og en meget betydelig Op­gang af Havørred, men efter en Regu­lering i 1917 eller 1918 er Bækørredbe­standen gaaet meget tilbage, hvorimod Opgangen af Havørred fremdeles er me­get betydelig, selv om den hindres me­get af det Netfiskeri, der siden Nedlæg­gelsen af Ørredgaarden ved Dalsgaard, drives i Aaens Udløb.

Aaen er fra Naturens Side ef af Lan­dets bedste Ørredvande. Udenfor de un­der Lynderupgaard hørende Strækninger vil man i Almindelighed kunne faa Til­ladelse til at fiske indtil Skinnerup Bro og muligvis længere op.

Min Dag ved Aaen forløb uden oprø­rende Enkeltheder. Om Formiddagen svag sydlig Vind med mildt Vejr og til Tider let Regn. Resultatet blev 2 Bæk­ørreder paa 3/ 4 kg Stykket. Om Efter­middagen noget friskere Vind omkring Sydvest med skarpere Luft og enkelte Byger. Der var betydelig flere Fisk end om Formiddagen, men alle smaa, for­modentlig Yngel af Havørred. Eftermid­dagens Fangst blev 3 Bækørreder paa 28 og 30 cm.s Længde.

Paa min herfra fortsatte Tur til det

østlige Himmerland passerede jeg det øvre Løb af Simested Aa ,samt ved Høj­slev Vandmølle Lerkenfeldt Aa, der her saa meget indbydende ud. I Lerkenfeldt Aa har der, som i Simested Aa, været stor Bestand af Bækørred og betydelig Opgang af Havørred. Ved det nedre Løb faas Fiskekort paa Lerkenf eldt og i Ged­sted Lystfiskeriforening. Desuden passe­rede jeg Sønderup Aa, hvor der ligele­des finder en Del Opgang Sted. Her skal være en Del Gedder. Ved det nedre

.Løb faas Fiskekort for Strækningen fra Højris Vandmølle til Aaens Sammenløb med Halkjær Aa.

Lindenborg -Aa.

Lindenborg A.a. Endelig passerede jeg paa Cykleturen

endnu det øverste Løb af Lindenborg Aa, der her kun er en ubetydelig Rende, som næppe giver Anledning til Sports­fiskeri, hvortil der forøvrigt heller ikke vil kunne faas Tilladelse her. Derimod

Bakkep(lrti ved .Lindenborg Aa.

lfl

,

56 SPORTS• FISKEREN 19il

Tilløb til Lindenborg Aa. Til venstre Ræbild Bakker. Til højre Rold Skov.

fik jeg en Dag Tilladelse til at fiske i Aaen ud for Gravlev, hvor den allerede er blevet et ret betydeligt Vandløb, tak­ket være de mange vandrige Smaabæk­ke fra de omliggende Bakkepartier. Aaen er her stærkt reguleret og snor sig i store -Sving gennem Engene, hvor der er nieget smukt, med de høje, tildels skpvklædte Bakkepartier ved Ræbild. I Svingene har Strømmen boret sig ned langs Skrænten og følger denne til næ­ste Sving, hvor den gaar over i den modsatte Side. Der vil her nok kunne fanges store Havørreder. Af de 47 Fisk, der slog efter mine Fluer, var næppe nogen over 20 cm, og det var formo­dentlig alle Yngel af Havørred. Det Par Stykker jeg fik kroget, paa mine med Fortsæt ret store Fluer, var højst 15 cm. lange.

Villestrup Aa, N aar man staar paa Bakketoppen

Øst for Hovedlandevejen til Aalborg, ser man østpaa ' udover et mod Øst affæl­dende stærkt bakket Landskab. Et Par Mil østude løber her Villestrup (eller Ove) Aa, Afløbet fra Danmarks største Kildevæld, Blaakilde, mod Syd gennem en smuk, dybt nedskaaret Dal til Mari­ager Fjord. Det efter sin Størrelse ret vandrige Aaløb snor sig i stærke Bugt­ninger, uskadt af Reguleringer, med kraf-

tig Strøm i en ofte dybt nedskaaret Rende mellem de stejle Bakker. Her er en Masse Fisk, lige fra ganske smaa Bæk- og Regnbueørreder til store Hav­ørreder. Gedder forekommer, men ikke i stort Antal. Endvidere forekommer en­kelte Fjeldørreder, stammende fra et Forsøg med denne Fiskeart ved Vraa Mølle.

Jeg har det Held ved Henvendelse til et Par Lodsejere at kunne faa Tilladelse til at fiske her en Gang imellem. Resul­tatet blev dog i de tre Dage, jeg denne Gang fiskede her, ikke stort. lalt 11 Bækørreder og 1 Fjeldørred, alle fra 30-32 cm. Men den første Dag, der forøv­rigt ikke gav nogen Fangst, bød paa en interessant Opl~velse. Med det faldende V and efter et stærkt Regnskyl den fore­gaaende Nat, flød Masser af ganske smaa, graa Insekter ud paa Aaen fra de med Pindsvinknop og Dunhammer man­ge Steder tæt bevoksede Bredder, og naar man saa hen over Vandfladen, saa man Fisk efter Fisk stikke Hovedet op over Vandfladen og derefter Halen, naar den forsvandt med Byttet. Der var ganske smaa Fisk og der var store Fisk helt op til 3-4-5 Pund, men det var for­gæves, naar man prøvede at friste dem dem med en kunstig Flue. Selv Krogs­gaards sorte Flue i Stallingstørrelsen, der for mine Øjne fuldstændig lignede de paa Vandet drivende Fluer baade i

Bakkeskraaning ved Villestrup Aa, bevokset med Enebærbuske.

1941 SPORTS•FISKEREN 57

Størrelse og Farve, kunde faa Lov til at passere uænset, medens Fisken tog en af de naturlige Fluer 3 Tommer fra den.

Ved Vraa Mølle udstedes Kort til en en Strækning af Aaen, men iøvrigt er det vanskeligt at faa Adgang til Fiskeri her.

I Anledning af Afvandingsplanerne omkring Lindenborg Aa med deraf følgende Uddybning af Tørvekanalen og Lindenborg Aa fra Gudumholm til Limfjorden, afholdtes Møde i Gudumholm den 26. Febr. d. A. Nordjydsk Lystfiskeriforening var repræsenteret ved Formanden og Landsrets­sagfører Rolff Petersen.

Folketingsmand Jens Sørensen gjorde Rede for Planerne, der dels gaar ud paa en Afvanding af Arealerne omkring Nørreaa og Lindenborg Aa, dels paa at uddybe Tørvekanalen fra Vildmosen til Gudumholm og Lindenborg Aa fra Gudumholm til Limfjorden, i en saadan Dybde. at det vil være muligt for Cementfabrikkerne at pramme Tørvene direkte fra Mosen til Limfjorden, Efter at flere Talere havde haft Ordet, henledte Formanden for N. L. Opmærksomheden paa Ørredbestanden i Lindenborg Aa og efterlyste hvilke Foranstaltnin, ger man havde tænkt at træffe for at bevare denne, da der ikke i Planerne var nævnt et Ord derom. N. L. har igennem ca. 23 Aar ofr.et mellem 100,000 og 150,000 Kr. paa at bevare og ophjælpe Ørred, bestanden, dels ved planmæssig Yngelndsætning, dels ved Oprettelse af Regulativ, dels ved en aarlig Oprensning af en gravet Rende ved Udløb i Limfjorden, som letterØrredens Indvandring til dens naturlige Yngle pladser i Aaen.

Dette er til Gavn for saavel Erhvervs, som Lystfiskere, og Lejen, vi betaler for Fiskeretten, har naaet en saadan Størrelse, at den har nogen økonomisk Værdi for Lodsejerne. Disse Værdier maa kunne bevares, hvis man vil vise Forstaaelse.

Mod selve Uddybningen af Aaen paa den om­talte Strækning vil vi ikke gøre Indvendinger, men Tørvevandet fra Mosen vil ødelægge Ørredbestan­den. Der maa findes en Løsning, saa vi bliver fri for det. Afgørelsen i Sagerne om Forureningen af Karup Aa og Vorsaa animerer jo heller ikke til en Gentagelse her.

Der er fra Statens Side udført et stort Arbejde og ofret mange Penge paa at ophjælpe Fiske, bestanden i vore ferske Vande. Det kan ikke være Statens Mening, at dette Arbejde skal være spildt og disse Værdier ødelægges ved Grundforbedring og Afvandings Projekter, naar de udmærket kan bevares.

Alene paa den omtalte Strækning betaler vi ca. 2200 Kr. i aarligt Lejemaal af Fiskeretten: det er en Indtægt, som Lodsejerne vil miste: i Stedet

faar de en Udgift til Oprensning paa 1000 Kroner eller mere om Aaret.

Vi vil ikke lægge Hindringer i Vejen for Op, gavens Løsning, men vi forlanger, at der vises vore Interesser et berettiget Hensyn. Vi maa i Lodsejernes og Lystfiskernes Interesse insistere paa en Løsning, der løser Afvandingsproblemet, bevarer Ørredbestanden og ikke gør Lindenborg Aa til Rendesten for hele Himmerland.

Hertil svarede Hr. Jens Sørensen, at Fiskeriets Interesse blev varetaget af Fiskeridirektoratet, der havde haft Sagen til Behandling.

Det blev vedtaget, at Afvandingskommissionen skulde fremme Sagen, og allerede Dagen efter var den til Behandling i Amtsraadsmødet, der anbefalede, hvorefter den sendtes til Beskæftigelses­udvalget, der ogsaa har anbefalet at stille det nødvendige Beløb - 1 Million 300,000 Kroner -til Raadighed.

For at faa den bedst mulige Støtte har vi hen, vendt os til Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan, mark og derigennem til Fiskeridirektoratet og Naturfredningsforeningen, endvidere til Hr. Ma­gister Otterstrøm, og Fiskeriforeningen for Lin­denborg. . Vi maa nu haabe, at det med forenede Kræfter

maa lykkes os at undgaa Forureningen af Linden­borg Aa, og derved bevare Ørredbestanden for Erhvervs og Lystfiskere: samtidig bevarer vi Leje, indtægten for Lodsejerne langs Aaen: den andra, ger for Tiden ca. 10,000 Kr. eller Renterne af l/4 Million. Samfundsmæssigt set kan det ikke for, svares med et Slag at ødelægge saa store V ær, dier, . som det her drejer sig om. Ingen ved jo heller, hvilken Betydning vore ferske Vandes Fisk kan faa - ernæringsmæssig set - i den lmmmende Tid.

For Nordjydsk Lystfiskeriforening vil det være et haardt Slag, om 23 Aars Arbejde skal være totalt spildt, naar man - blot ved et fornuftigt Samarbejde - kan varetage saavel Landbrugets som Fiskeriets Interesser.

Der er ingen Fornuft i at afvande Lindenborg Aa, naar man samtidig tilfører den store Mæng, der af smudsigt Tørvevand.

Aug. Hansen Nordjydsk Lystfiskeriforening.

Skive Lystfiskeriforening, Medlemsmødet Onsdag den 2. April bringes i Erindring.

ffimmelLjergspinneren blev landskendt

Se Annoncen Side 67

"I

58 SP ORTS•FISKEREN 1941

fJJH!RØll-t1Ed fft~d (if-ltU?-Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

22. Fluebinding 3. Den iørste

_ Øvelse. Egentlig burde man aldrig binde en

Flue uden at have en levende Model siddende paa Bordet til at se efter. Det­te er grøn Teori; i graa Praxis maa man ofte binde efter Opskrift alene, og Be­gynderen maa vist helst begynde med at binde saadan hvad jeg vil kalde en Flue i al Almindelighed, før han begyn­der paa den nøjagtige Efterligning.

Her er en Opskrift fra W. C. Stewart, hvis Bog "The Practical Angler" jeg al­lerede har omtalt. Den er beregnet paa at kunne bindes lige i Haanden, nede ved Aaen; men Begynderen kan godt øve sig paa den hjemme. Stewart bin­der sine Fluer paa Gut; heri vil vi ikke følge ham.

Tag en stor Fluekrog, 21 mm lang, og sæt den fast ii,Fluestikken, saa at Krog­spidsen er dækket, og Krogen sidder vandret og peger til højre. Vælg en Kra­vefjer af en saadan Størrelse, at Læng den af Fjerstraalerne svarer til Krogens Længde. Tag et Stykke Bindesilke af samme Farve som Fjeren og væx det godt. Læg Enden af Bindesilken paa Krogen, med Enden pegende mod Krog­øjet, og begynd at vinde Silken om Kro­gen og Tampen, saaledes at Viklingen begynder midt paa Krogskaftet og vin­des hen mod Øjet. Man vinder altid, naar ikke andet udtrykkelig bemærkes, op nær ved sig selv, bort over Krogen. ned paa Bagsiden af Krogen, frem un­der Krogen. Naar man har viklet nogle Vindinger, trækker man Tampen an, om

fornødent, og klipper den af; saa vikler man helt hen til Krogøjet. Saa vikler man to-tre Vindinger tilbage for at danne Hovedet af Fluen. Hægt Traaden fast i Hægten og tag Fjeren. Stryg den mod Straaler­ne, saa · at de stritter lige ud til Siden, og klip Straalerne af paa den inderste Ende, ca. 1/ 2 cm. (Man kan rive dem af, men Fjeren sidder bedre fast, naar de smaa Rester af Straalerne sidder igen.) Læg Fjeren paa Krogen, med Rodenden mod Krogbuen, og bind den fast med tre-fire Tørn af Bindesilken. Begynde­ren vil staa sig ved at gøre den sidste Tørn til et Halvstik. Hægt Traaden, og klip Rodenden af Fjeren, saa tæt ved Traaden som muligt. Læg Traaden langs Fjerribben, og sno Traad og Fjer om­kring hinanden, og vind saa Traad og Fjer sammen rundt om Krogen, hen mod Krogbuen (til venstre) indtil det Punkt, hvor Beviklingen begyndte. Slut af med to Halvstik af Bindetraaden, og klip den overskydende Rest af Fjeren af, hvis der er nogen. Medens man vik­ler Fjeren paa, skal man passe, at Fjer­straalerne :.kommer til at stritte lige ud til Siden og ikke kommer i Bekneb un­der Tørnene; man bruger sin Skaftenaal til at rede dem ud. Tag saa den anden Skaftenaal og sæt forsigtigt en lille Draa­be Lak paa de to sidste Halvstik. Her­til . kan bruges klar Cellulos'elak eller Shellak opløst i Sprit; det sidste er en renlig og behagelig~Lak at bruge.

Nu er Fluen færdig; som man ser, er det ikke nogen langvarig eller besværlig

19il SPO RTS,F I SKEREN 59

Kunst. Og det er ikke nogen Nødflue, men en »Spider« eller Edderkop, en af de Fluer, som Stewart var berømt for at tage mange Fisk paa . .

23, Fluebinding 4. Vaadiluer. Da en stor Flue er lettere at binde

end en lille Flue, begynder vi med en Grey drake, Englændernes May fly.

Sæt en Krog op i Fluestikken som be­skrevet ; lad den være 21 mm lang. Tag et Stykke perlegraat Bindesilke væx det, og begynd at vinde ca. 3 mm fra Krog­øjet; vind 6 Vindinger til venstre over

,--..:.,,.-.., Tampen. (Fig. 5). Vind derpaa 6 Vindinger til højre, og klip Tampen af. Vind derpaa atter til venstre, helt hen til

Begynd!~~~ stil F luen. Krogbuen. Vi har nu lavet Grundlaget for

Fluens Forkrop og dens Bagkrop. Hægt Bindesilken i Hægten. Til Haletraade bruger vi enten tre Knurhaar eller tre hvide Fjerstraaler, som vi skiller ud fra en Fjer med Skaftenaalen og derpaa klipper af. Haletraadene holder vi oven­paa Krogen, med Rodenderne til højre, og vinder Bindesilken to Gange om dem til højre, derpaa een Gang uden om Krogen uden for Straalerne, for at løfte dem op fra Krogen: For at faa dem nøj­agtigt anbragt oven paa Krogen, kan man enten lægge dem til lidt foran Toppen, og lade Traaden trække dem op, eller man kan, idet man holder Straalerne med venstre Tommel- og Pe­gefinger, lade første Vinding af Traaden

gaa op mellem Tom­melen og Krogen, og

,-A,nmm1Mm1Dlqp.J derpaa uden at stram­me, ned mellem Pege­fingeren og Krogen, og saa stramme nedad, saa kommer Haletraadene

Bryst og ~~ggk~~P dannet, til at ligge rigtigt. (Fig. Haletraadene bundet p aa. 6 ).

Tag saa et kort Stykke sort Brodere­silke, læg det paa Krogen med Tampen til højre, og bind det paa med een Tørn til højre, og hægt. Tag saa hvid Broderesilke, fire Traade, og bind det paa samme Maade, med to Tørn til højre, og hægt. Rodenderne af den hvide og sorte Silke skal nu klippes af, helst

Fig. 7.

skraat, for at de ikke skal fylde for meget. Saa vindes Bindesilken hen til Fluens Forkrop og hægtes. (Fig. 7). Derpaa vikles den hvi­de Silke i en fast, jævn Spiral hen til Binde­silken, for at danne Sort Silke og hvid Silke Fluens Krop. Da høJ're bundet p aa, Bindetraaden

ført tilbage til Forkroppen .

Haand ikke kan kom-me forbi den hægtede Bindetraad, maa venstre Haand hjælpe med, og da saa­ledes:

Højre Haand foretager Viklingen; ven­stre Haand holdes omkring Fluestikken, med Tommelen foran og Pegefingeren bag ved denne, og holder paa Silken, mens højre Haand tages uden om Bin­detraaden. Hvis Fluen skal km;ne hol­de, maa Silken lægges i en ganske jævn Skrueline, med samme Stigning overalt. Naar den er lagt, hægter man Binde­traaden af med venstre Haand, og mens man holder Silken med højre, vinder man Bindetraaden een Gang om Silken til venstre; saa skifter man til højre Haand, og vinder nok en Gang til venstre ; hægter, og klipper den overskydende Silke af. (Fig. 8). Den sorte Sil­ke skal efterligne Krop­pens Tegning; den vin­des nu i en aaben, men regelmæssig Spiral, hen ' Hvid sftt~ ~~oet om

til Bindetraaden; helst Bagkroppen.

skal den vindes avet om for at holde bedre paa den hvide Silke. Den bindes

.i ~ I

li

t

/

60 SPORTS,FISKEREN 1940

fast med to Tørn af Bindetraaden til højre. (Fig. 9). Nu skal Vingerne dannes.

Af en stor, graaspættet Fjer udskiller man med Skaftenaalen et Styk­ke, som er dobbelt saa langt som Vingerne skal være brede, og klipper det af tæt ved

Sort sil~~ ;~oet om Fjerstraalen, idet man Bagkroppen. klipper mod Straalerne

(ude fra). Det fremtræder som et Paral­lelogram, og det skal gøres til et Rekt­angel, før det kan bruges. Man tager det med venstre Tommel og Pegefinger ved Rodenden og med højre Tommel og Pegefinger ved Spidsen af Straalerne, og omformer det ved afvekslende at skubbe og trække, idet man, hvis Straa­lerne truer med at skilles, glatter dem sammen igen. Straalerne er hægtede sammen ved nogle ganske fine Straaler langs Siderne; det gælder om at faa dem til at slippe og tage fat igen, indtil den rette Form paa Stykket fremkommer. Dette kræver Øvelse og Taalmodighed, men det kan læres. Naar Fjerstykket er nøjagtigt retvinklet, folder man det sam­men paa langs; herved ser man straks, om man har faaet det helt i Orden. Saa lægger man Vingen oven paa Krogen, med Rodenderne mod højre, (Fig. 10) og binder den paa med 3 Tørn til venstre, tager en Tørn under den, og hægter, Rodenderne klippes af. Vingerne sidder

bedst, hvis man ikke bundter dem sammen helt oven paa Krogen, men lader Hjørnerne gaa lidt ned langs Si­den af den. (Fig. 10). Der mangler nu blot

Vingens{~,· ;i~des paa, Fjerkraven. Man tager en Kravefjer, af en brun

Farve, og klipper Straalerne af paa det nederste lille Stykke. Fjeren lægges un­der Krogen, pegende skraat bagud til

højre med Roden, og bindes fast med to Tørn til venstre med Bindesilken. (Fig. 11). Hægt og klip. Saa sætter man en Klemme fast paa Spid­sen af Kravefjeren og vikler den to eller tre Gange om Krogen til højre. Derpaa binder man den fast med Bin­detraaden, med to Tørn til højre, hægter og klipper. (Fig. 12).

Fig. 11. Vin~en er bundet paa : Kravefjeren bundet paa.

Fig. 12.

Hvis Fluen er rigtig lavet, skal der stadig til højre for Vingerne og Fjerkraven være Plads til tre - fire frie Vindinger af Binde­traaden, forestillende Kraveljeren er bundet Fluens Hoved. Hvor 1ast: der mangler nu kun

Hovedet .

meget Ørreden interes-serer sig for det, ved jeg ikke; men det tjener til at binde Guttet om, naar Flu­en skal bruges; derfor skal man altid sørge for, at det er der. Her skal vi nu hefte Ende paa følgende Maa<le. Man hægter Bindetraaden af med venstre Haand, tager med højre Haand en Skaf tenaal og løfter Bugten af Traaden i Vejret, idet man holder igen med ven­stre Haand. Naar Skaftenaalen er ca. 5 cm. over Fluen, hægter man Traaden ved at tage den en hel Gang omkring Knappen . Med venstre Haands Tommel og Pegefinger holder man fast om Traa­den, hvor den gaar op forbi Krogen; med højre Haand ordner man Løkken, som Skaftenaalen sidder i, saadan, at det Ben af Løkken, som kommer fra Fluen, gaar lige opad, medens det Ben, som kommer fra Hægten, gaar bag om det første Ben fra venstre til højre og ligger ud til højre langs Krogens Side. Nu vinder man, med højre Haand, Løk­kens første Ben tre-fire Gange rundt om Krogen og om Løkkens andet Ben,

1941 SPORTS•FISKEREN 61

idet man sørger for, at dette sidste sta­dig holdes lige og ikke deltager i Vik­lingen. (Fig. 13). Man gør det lettest, naar man holder Langefingeren inde i

Jj

])

Fig 13. Skematisk Tegning af Ho­vedets Udførelse , Stykket A-B, som kommer fra Vindingerne ved A, skal snoes tre-fire Gan' ge om Krogen og ~ C-D ; Styk, ket B-C skal tages uden om Krogøjet hver Gang ; Stykket C-D skal ligge vandret ; Styk,

, ket D-E gaar til Hægten ; det trækkes i Retningen E, naar Beviklingen er færdig. '

Løkken hele Tiden, og snor Løkken een Gang rundt for hver Vinding, man læg ger. Naar den sidste Vinding er lagt holder man fast paa Viklingen med ven­stre Haand, tager med højre Haand en Skaftenaal og strammer med den den overskydende Løkke ud ; saa hægter man af med venstre Haand og trækker Bin­detraaden gennem Beviklingen, idet man redder sin Skaftenaal ud, lige før den bliver fanget. Bindetraaden klippes af lige ved Fluen, og man mangler nu kun at anbringe en lille Draabe Lak, med den anden Skaftenaal, paa Fluens Ho­ved, saa er den Flue færdig.

Efter denne Opskrift kan man lave alle de Vaadfluer man vil, idet man ved at variere Farven paa Bindetraad, Kropsilke, Vinger og Kravefjer samt Krogens Stør, relse søger at efterligne de levende Fluer.

Man skal blot huske, at det, der skal vindes om Kroppen først, skal bindes paa ved Halen sidst, og omvendt.

En palmer, d. v. s. en vingeløs Flue, bindes saaledes: N aar Haletraadene er bundet paa, tager man en Kravefjer, helst med ret korte Straaler, og binder den paa ved Spidsen, med Spidsen vendt mod Krogøjet. Inden den bindes paa, stryger man alle Straalerne godt tilbage mod Rodenden. Saa bindes en Guld­eller Sølvtraad paa, derpaa Kropsilken; Bindetraaden vikles hen til Forkroppen,

Kropsilken vindes om og bindes fast, og Guldtraaden vindes i en nøjagtig Spiral og bindes fast.

Saa sætter man en Klemme i Kravefje­ren og vinder den omhyggeligt hele Ve­jen lige bag ved Guldtraaden, hvorpaa man binder den fast og klipper Roden­den af. Man kan nu, hvis inan vil, sæt­te en Kravefjer til paa, idet man vikler den rundt om Forkroppen. Hvad man derimod ikke skal gøre, er, at begynde at vinde den første Kravefjer som Spi­ral, og derpaa vinde den lige om et Par Gange; en Spiral holder kun, naar den er bundet fast som Spiral i begge Ender.

14. Fluebinding. 5, Tøriluer. Tørfluerne flyder paa Vandet. Da man

ikke kan gøre dem lettere end Vandet, som f. Eks. en Prop, maa det ske ved Hjælp af Overfladespændingen. Hertil kræves tre .Ting: at Fluen har en stor Overflade, at den daler sagte ned paa Vandet, og at den skyder Vandet, saa at den ikke bliver vaad.

Den store Overflade opnaar man ved at gøre Fluen lodden, og ved at bruge stive Hanekravefjer, som ikke klumper sammen. Til Tørfluens Krop bruger man ikke Silke (se dog siden, om J. W. Dun­ne's Fluer), men enten en Pennepose, eller en Fjertrævl, eller »dubbin« Fyld.

En Tørflue med Pennepose laves saa­dan: Man begynder som sædvanlig; naar Haletraadene er bundet paa, binder man en Guldtraad paa, og vinder Bindesil­ken, som maa have Farve efter den rig­tige Flues Bagkrop, hen til Forkroppen.

Nu tager man en Pennepose, af en til­pas tynd Fjer, og klipper et Stykke af saa langt som Krogskaftet fra Haletraa­de til Forkrop. Det lille Rør, Pennepo­sen, klippes op paa langs, og »Sjælen« tages ud. Saa lægges Penneposen paa Bagkroppen, Guldtraaden vikles om den i Spiral og bindes fast, og man er pa­rat til at anbringe Vinger og Fjerkrave.

/

62 SPORTS•FISKEREN 1941

En anden Maade kræver en smal Strim­mel, som snos om. Man klipper alle Straalerne, undtagen de yderste faa, af en tynd Fjer, og glatter omhyggeligt efter dem. Saa tager man i de tiloversblevne Straaler og trækker til, hvorved en lang smal Strimmel af Fjeren rives løs. Denne Strimmel skrabes om fornødent paa In­dersiden og bindes paa lige efter Guld­traaden. Bindetraaden vikles til Forkrop­pen; og Fjerstrimlen vikles om i en tæt Spiral og bindes fast, den yderste Ende med Straalerne klippes af, det var blot et Haandtag, for at Strimlen kunde rives løs. Guldtraaden snos om - modsat -og man fortsætter med Fjerkrave og Vinger. ·

I Stedet for en Fjerstrimmel kan man bruge en af de lange Trævler, der sid­der paa Paafuglens Halefjer. Den bindes paa efter Guldtraaden, med Spidsen vendt mod Krogøjet, og snos om Kro­gen i en tæt Spiral. Coch-y-bondhu har Paafugletrævls Krop og ingen Vinger; Royal coachman samme Krop, men hvide Vinger. Den første har mørkerød, den anden rød Fj~rkrave. Ingen af dem har Haletraade.

Til mange Tørfluer kræves Brugen af Uld eller Haar til Kroppen. Englænder­ne kalder disse Stoffer med et Fælles­navn dubbin; jeg oversætter det ved .Fyld" : Hareøreuld, Sælhundeuld i for­skellige Farver, Muldvarpehaar og meget andet kan købes - i England. Alminde­lig Lommeuld, som man kan finde det i sine Lommer, kan bruges, antagelig kan man lære at farve det, hvad jeg dog ikke har prøvet. Det er ikke let at faa til at sidde, første Gang man prø­ver, men det kan læres.

Naar man har bundet Guldtraaden paa, giver man det inderste Stykke af Bindetraaden rigeligt med sit V æxemid­del, helst i Form af det flydende Tarpen­tix,~:saa taget man lidt af Fylden, som maa være plukket helt fra hinanden,

med venstre Tommel- og Pegefinger, og idet man snor Bindetraaden med højre Tommel- og Pegefinger, spinder man Ulden rundt om Traaden. Bindetraaden og Ulden maa snos samme V ej rundt og lige hurtigt. Derpaa vikler man den lodne Bindetraad rundt om Bagkrop­pen, snor Guldtraaden uden om den modsatte Vej og binder den fast, idet man med Neglen trækker det oversky­dende Fyld af Bindetraaden, og plukker saa med en Skaftenaal Ulden frem un­der Guldtraaden, til Fluen er tilpas lod­den. Begynderen er tilbøjelig til at tage fire-fem Gange saa megen Fyld som nødvendigt - det gjorde jeg i hvert Fald i Begyndelsen.

Lidt lettere, men knap saa elegant, er følgende Metode: efter Guldtraaden binder man et kort Stykke Bindetraad paa, de to Bindetraade væxes og over­drysses med Fyld, hvorpaa de snos om hinanden og sammen vikles om Fluen, den oprindelige Bindetraad bruges til at binde den nye Bindetraad fast med, hvorpaa denne klippes af.

For at Tørfluen skal dale langsomt, giver man den dobbelte Vinger, d. v. s. hver Vinge dannes af et Fjerstykke, som er lagt sammen een Gang. Det letteste er at bruge symmetriske Fjer, samme Fjer fra højre og venstre Vinge af sam­me Fugl. Man klipper to ens Stykker af, hvert dobbelt saa langt, som den færdige Vinge skal være bred, folder dem sammen hver for sig, lægger dem oven paa hinanden og binder dem paa.

Hvis man vil have Vingerne til at staa lodret, tager man en Tørn eller to med Bindetraaden til venstre for Vingerne, vil man have dem ud til Si­den, vikler man Kravefjeren i Ottetal frem og tilbage midt mellem de to Vin­ger.

Man kan ogsaa give Tørfluen rullede Vinger. Man klipper et langt Stykke af en passende Fjer og trækker det lige,

~

1941 S,PORTS • FISKEREN 63

som ovenfor beskrevet. Saa tager man det ved den ene Ende med en Pincet, paa langs af Straalerne, og vikler det op til en lille Rulle, idet man drejer Pin­cetten. Denne Rulle bindes paa og skil­les ad i to Halvdele ved at Kravefjeren føres igennem den i Ottetal.

For at Fluen kan skyde Vandet, maa den olieres. Det kan man gøre ved at trykke den mod noget Filt, der er im­prægneret med Olie; en mere varig Im­prægnering faar man, hvis man opløser hvid Paraffin i Benzin og drypper Flu­erne heri; de maa da lægges til Tørre paa et Stykke Klatpapir. - .En engelsk Forfatter, J. W. Dunne, har i en Bog, Sunshine and the Dry Fly, 1924, givet Anvisning paa et helt nyt Princip til at binde nøjagtige Efterligninger af de le­vende Fluer. Han brugte Kunstsilke til Fluekroppen, men opdagede, at den mi­stede sin Farve, naar der kom Olie paa den. Dette kom af, at Kunstsilken blev gennemsigtig, saa at det sorte Krogskaft skinnede igennem. Saa gav han sine Kroge en Gang hvid Emaille, og nu fik Fluerne baade den rette Farve og et meget naturtro, halvt gennemsigtigt Skær. Han farver sine Kroge ved først at ren­se dem omhyggeligt, og derpaa, idet han holder i Krogbuen med en Pincet, dyp­pe dem i den hvide Lak. Naar Farven er dryppet af, stikker han Krogøjet ned i et Stykke Sæbe, der sidder Krogen, til den er tør. Saaledes undgaar han at faa Farve i Krogøjet. Kunstsilken kan faas i mange Farver, men fqr at opnaa den helt rigtige Farve til Fluerne er det nødvendigt at blande to eller tre Farver, idet man med en N aal stryger Fibrene ud til et glat Baand, folder sammen paa langs og stryger .ud igen. til de er helt blandede. Han fremhæver meget stærkt, at man kun kan bedømme en Kunst­flues Farve, naar man sammenligner den med en levende Flue, idet man ser paa dem begge samtidig fra neden op gen-

nem en Glasplade, der holdes op mod Lyset. Da Bagkroppens Farve fremkom­mer ved at . den hvide Krog skinner igen­nem den olierede Kunstsilke, maa . Bin­detraaden ikke vindes hen til Krogbuen og tilbage. Haletraade og Guldtraade bindes paa helt oppe ved Forkroppen, her bindes ogsaa Kunstsilken paa. Bin­detraaden hægtes, og Kunstsilken alene vikles hen til Krogbuen over Haletraa­dene og Guldtraaden, som maa være lange nok, og som omhyggeligt holdes oven paa Krogskaftet. Fisken ser jo Flu­en fra neden. Ved Krogbuen føres Krop­silken bag om Haletraadene, men over Guldtraaden, et Par Gange, for at Ha­letraadene kan stritte; derpaa vindes Silken tilbage til Bindetraaden, og Guld­traaden - som ikke behøver at være en Guldtraad, men kan være Sølv eller Silke af en passende Farve - vindes om og bindes fast. Nu bindes Kravefjeren paa, og saa først klippes det oversky­dei;ide af Silken og Guldtraaden bort. For at Fluens Underside kan komme til sin Ret, klipper man paa den færdige Flue Kravefjerstraalerne bort fra Under­siden i et Udsnit som et omvendt V; paa Efterligninger af Dansere klipper man et stort V bort paa Oversiden. Til de smaa Døgnfluer bruges ikke Vinger, men seks-syv Vindinger af Kravefjer.

Til den store, hvide Danser, May fly, bruges som Vinger fire Kravefjer, der bindes paa vandret, vinkelret paa Kro­gen, med Fjerens hule Side opad; Fjer­kraven vikles derpaa om baade foran og bag ved Vingerne; der klippes ud paa Overside og Underside. Mr. Dunne væxer · ikke Bindesilken, for ikke at spo­lere dens Farve, og han fremhæver, at man kun maa bruge klar Celluloselak til Fluen, og saa lidt_- som muligt; hvis der kommer~Lak paa Kunstsilken, taber den sin Gennemsigtighed. Til at oliere Fluen bruger han Paraffinolie, som den faas paa Apoteket. Om nærmere Enkelt-

,,

64 SPORTS•FISKEREN 1941

heder maa henvises til Bogen selv; den er meget indgaaende.

25. Fluebinding. 6. Nymfer. Mr. G . E. M. Skues giver, i sit sidste

Værk: Nymph fishing for chalk stream trout, 1939, Resultatet af nogle og tre­dive Aars Erfaring med Hensyn til at binde Nymfer, en Form for Kunstfluer, han selv har opfundet og sat i System. Han binder altid Nymferne, efter om ikke levende, saa dog naturlig Model, i Form af Nymfer fra Maveindholdet af en Ørred. De tages ud af den døde Fisk med en Marvske og hældes ud i en hvid, dyb Tallerken med Vand.

Nymfen er en svømmende Larve med Anlæg til Vinger , Vingeskeder , paa Ryggen; den har seks Ben og to eller tre korte Haletraade, og et eller flere Gælleblade ned langs Siden.

Efterligningen bindes saaledes: Binde­traaden lægges om lidt fra Krogøjet, med tre Tørn til højre. En Kravefjer med korte Straaler bindes paa med Rodenden til venstre: Bindesilken vin­des om til midt paa Krogen, stadig over Roden af Fjeren, hvorpaa Rodenden klip­pes af og Bindetraaden vindes til Krog­buen. Her bindes Haletraadene paa, lidt længere end Modellens, da det hjælper til at give Nymfen den rette Stilling i V andet; Guldtraad og Kropsilke bindes paa, og Kroppen dannes som paa en al­mindelig Vaadflue. Vil man bruge Fyld i Stedet for Silke, skal man gøre Fylden tykkere ind mod Forkroppen, da Nym­fen er tilspidset. Naar Bagkroppen er færdig, tager man noget Fyld af en mør­kere Farve end Kroppens, spinder det paa Bindetraaden og vikler det paa Forkroppen for at efterligne Vingeske­derne ; det fæstnes med et Halvstik.

Saa vindes Kravefjeren om, højst to Omgange, og bindes fast, og man mang­ler nu kun at hæfte Ende med to Halv­stik eller en Bevikling paa den tomme

Krog ved Øjet. Mr. Skues fremhæver, at Krogen bør have nedadvendt Øje. En Draabe Lak paa Afslutningen og paa Vindingerne ved Haletraadene gør Nymfen færdig. Det er ikke nogen ind­viklet Kunst, Mr. Skues regner med at kunne binde 6 eller mere i Timen.

Som allerede nævnt, skal Nymfen ikke olies ind, den skal tværtimod være vaad og gaa ned i Vandet. Man kan fugte den i Munden, eller give den Glycerin,

· eller smøre den med vaadt Ler; man kan ogsaa, inden man kaster til den Fisk, man har udset sig, dyppe Nymfen et Par Gange et andet Sted i Aaen, til man ser, at den gaar glat ned i Vandet·

FINIS

Foreningsmeddelelser

Ribe. I Ribe dannedes i Febr. en ny Sportsfi­skerforening under Navnet Ribe Sportsfiskerfor­ening, ca. 50 Medlemmer. Bestyrelsen er: Smede­mester Claus Petersen, Mejerist Svend A. Peder­sen, Træarbejder Johs. Hansen, Portør Rasmussen, Redaktør Lau. Vi haaber, den ny Forening slutter sig til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hadsten Lystfiskeriforening har hold Gene­ralforsamling paa Centralhotellet: - Formanden, Gartner M. Sørensen, Hadsten Planteskole, aflagde Beretning, hvori han oplyste, at Foreningen havde udsat 90,000 Stkr. Ørredyngel i Lilleaaen. - Kas­sereren, Manufakturhandler H. A. Hansen, læste Regskabet, der balancerede med 1026 Kr. med en Kassebeholdning paa 674 Kr. - Til Bestyrelsen nyvalgtes Skrædermester Dengsø Sørensen, Had­sten, de øvrige Valg var Genvalg. - Det vedtoges at holde en Fest i Marts i Anledning af Forenin­gens 20 Aars Jubilæum, hvortil Damerne og Lods­ejerne vilde blive inviteret, og der vises en Fiskeri­film.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt den 20. Februar sin aarlige General­forsamling, der fik et ret livligt Forløb, idet man først genvalgte Bestyrelsen ved Acclamation og dernæst gav den det glatte Lag paa Grund af manglende Energi. Man ønskede mere Fiskevand, flere Medlemsmøder o. s. fr. Der var ingen Fisk

1941 S PORTS•FISKEREN 65

at faa paa Foreningens Termin ved Odense Aa, trods sket Udsætning af Gedde. Skylden lagdes paa de mange Oddere og da det oplystes, at Jagt, raadet havde afslaaet at gi ve Skydepræmie for Odder bemyndigedes Bestyrelsen til, eventuelt sammen med Dalumforeningen, at udsætte Præmie for dræbte Oddere. Man laa i Forhandling om mere Fiskevand. men turde endnu ikke give konkrete Oplyninger. Paa Forslag af Apoteker Holm ved­toges en Henvendelse til Kommunen om Fiske­trappe ved det projekterede Kraftanlæg ved Ejby Mølle. Den ny Fiskehaandbog demonstreredes og man vedtog at købe et mindre Oplag, som For­eningens Medlemmer kan faa hos Kassereren, Vaabenhandler Frederiksen. Aftenen sluttede med Norgesfilmen og et Slag Kort. 31 Meålemmer var tilstede.

Gennem Ritzaus Bureau er udsendt nedenstaa­ende.

Vore forurenede Vandløb. Enkelte Kommuner har, under Forudsætning af

Tilskud fra Staten til Nødhjælpsarbejder, besluttet at bygge Kloakrensningsanlæg. Hvor vilde man ønske at andre Kommuner og Institutioner fulgte Eksemplet og saa snart som muligt til Arbejds­og Socialministeriet indsendte Forslag om saa, danne Nødhjælpsarbejder. Nu er Øjeblikket inde til Rensning af vore Vandløb. Samtidig bidrager man til Ophjælpning af Fiskebestanden og der' med af Vandenes Udbytteafkastning i en nærings­fattig Tid.

For Danmarks Sportsfiskerforbund

Chr. Lottrup Andersen.

Sportsfiskerforeningen Jor · Hjørring og Omegn holdt den 25. Februar Generalforsamling paa Forsamlingsbygningen, hvor der var mødt 40 af Foreningens Medlemmer. - Formanden, Instrumentmager Almer Frederiksen, bød velkom­men, og til Dirigent valgtes Stationsleder Nielsen, Falck. - Af Formandens Beretning fremgik, at der var udsat 90000 Stk. Ørredyngel i Bækken ved Uggerby Aa. Desuden var der købt en Fisker­hytte, der stod til Medlemmernes Raadighed. Den største Havørred. der var fanget, havde vejet 660 Gram, og den største Gedde 5 kg. De to Fiskere fik Præmier herfor. - Kasseren, V. Frederiksen, oplæste Regnskabet, der tilligemed Beretningen godkendtes. - Til Bestyrelsen genvalgf;}s Sigurd Jensen og V. Frederiksen, til Revisor genvalgtes Kontorbestyrer Nicolaisen med Slagteriarbejder J. E. Jensen som Suppleant.

Lystitskeriforeningen, Nykøbing F, Den 6. Marts afholdt Foreningen ordinær General­forsamling paa Industribygningen. Medlemmerne var som sædvanlig mødt talrigt frem. - Til Diri,

gent valgtes Købmand Kryger. - Købmand Kry, ger har haft den store Sorg, at hans Søn, vor gode Sportskammerat, Prokurist Carl Johan Kry­ger er afgaaet ved Døden. - Formanden, Dr. Chr, Vemming, indledede sin Beretning med stærkt personligt prægede Mindeord om vor afdøde Ven, og vi sluttede os alle ærligt til hans ,Ære være Carl Johan Krygers Minde". - Formandens Aars­be~~t;i~ var stærkt præget af de vanskelige For­hold. som den haarde Vinter 39-40 og de omfat­tende Tørveskær i alle vore Moser har skabt for vor Sport. Dette gælder baade Aaret, der gik og indeværende Aar. - Det reviderede Regnskab blev oplæst og godkendt. - Selv om man var klar over, at Foreningen ikke kunde skaffe Med­lemmerne ret meget Fiskevand i Aar, blev det eenstemmigt vedtaget at bibeholde det nuværende Kontingent og henlægge Penge til senere Brug, bl. a. til Indkøb af Sættefisk, naar der forhaa, bentlig snart igen bliver Chancer for at skabe gode Fiskevande her paa Øerne. - Formanden, Dr. Chr. Vemming, og Revisor, Expeditør H. Gammelgaard, der var paa Valg, blev begge gen­valgt med Akklamation, - Forretningsfører Poul Nielsen havde udsat en Sølv-Stangplade for den største Gedde, fanget paa sportsmæssig Maade i Saltvand. Denne blev tildelt Fotograf Hærsten for en Gedde paa 4 kg taget med Kastestang i Guld­borgsund. - Herefter sluttede Dirigenten General, forsamlingen og man gik over til Bordets og Samværets Glæder. - Københavns Lystfiskeri­forenings ,Norgesfilm" blev forevist og gjorde for, tjent Lykke. - Paa Opfordring af flere Medlem­mer .blev det vedtaget at afholde en Club- og Filmsaften i April Maaned og at arrangere Fælles­ture ,paa Havet" i den kommende Sommer.

P. N.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn gør sine Medlemmer opmærksomme paa, at den sædvanlige Klubaften paa Raadhuscafeen grundet paa Paasken først bliver Mandag den 21. April d. A.

0. Holmark.

Medlem af Lystfiskeriforeningens Bestyrelse, Hr. Landsretssagfører P. Thorhall indtager midlertidigt afd. Landsretssagfører Anthon Nielsens Plads Bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Aarhus Sportsfiskerforeninger, Onsdag d. 5. Marts afholdt de 4 Sportsfiskerforeninger en vellykket Festaften i Fællesskab, der var mødt ca. 300 Deltagere. Formanden for Foreningen ,Sports, fiskeren" bød velkommen og klarlagde Aftenens Program. Derefter forevistes den kønne Farvefilm, der er optaget af Dansk Vandrelaug paa jydsk

/

66 SPORTS.FISKEREN 1941

Turistrute Nr. 1. I Pausen derefter talte Herr. Sagfører 0. Holmark for Damerne, og saa blev Filmen "Københavns Lystfiskere til Lands og Vands• forevist. Denne Film fortjener vore køben­havnske Sportskammerater Ros for, foruden at føre os til nogle af Sjællands kønneste Egne faar man et lille Indblik i, hvor omfattende denne Forening er. Efter Filmen talte Herr Bach Lau­ritsen for vor Sport, og saa blev der spillet op til Dans. - Til Festen havde følgende Firmaer skænket nogle Ting, som blev bortloddet ved amerk. Lotteri, Udvalget for de 4 Foreninger tak­ker herved de-:ædle Givere,· :fordi de paa denne Maade var med til at sætte Feststemningen op. Herr. Jesper Christensen, Montanagade 40: en Split-cane Stang, Aquila: en komb. Ketche og Fangstkrog, Jagt- og Fiskerimagasinet; et Multi­plikatorhjul, Fabrikant Harritz: et Loch Ness Hjul, Jul. A. Jørgensen; en Daase Kiks, og Herr. Direk­tør Jørgensen, Koncertpalæet: 4 Kuverter Smørre-brød. P. M.

I 'Foreningen Sportsfiskeren, Aar-. hus. Ordn. Generalforsamling afhol­des Fredag den 4. April 1941 Kl. 20 pr. i Klostercafeen med følgende Dags­

orden: 1. Valg af Dirigent. 2. Forhandlingsbog. 3. Beretning ved Formanden. 4. Regnskabet. 5. Valg af Bestyrelse ifølge Lovene. 6. Optagelser. 7. Indkomne Forslag. 8. Eventuelt.

Bestyrelsen.

For det Tilfælde, at det i Aar skulde kunne lykkes at gennemføre en Generalforsamling, bedes erindret, at Forslag til Dagsordenen skal være Formanden i Hænde inden 10. April.

Chr. Lottrup Andersen.

Hvad er det ior en Fisk? Vi har modtaget en og anden Bemærkning,

der røber Uenighed med de Anskuelser, som er fremsat i den fikse lille Haandbog, vi omtalte i forrige Nummer. BL a. hævder en kendt Sports­fisker, at det er forkert, naar Stallingens almin­delige Størrelse opgives til 11;2 Kilo. Den erfarne Mand har aldrig taget dem større end 400 Gr. Det har vi ganske vist heller ikke, men ved at gennemlæse gamle Numre af Sportsfiskeren, ser vi dog angivet flere Fangster paa 1,11/2 Kilo her i Landet, og det samme ses i svenske Blade.

Maaske bør man rette 1,5 til 0,5. Hvad mener vore Læsere ?

Del "l'rimler meJ OrreJ

i funJer Aa. Lystfiskerne gør store Fangster.

Tøbrudet, som indtraf for nogle Dage siden, har, foruden de mange Over­svømmelser rundt omkring, ogsaa bety­det alvorlig Fare for Fiskedammene ved Funder, og baade Fiskeriejer Clausen og Fiskeriejer Errboe har maattet holde Vagt ved Dammene for at passe paa, at ikke Dæmningerne skulde blive gen­nembrudt og de mange Ørreder tage Udgangsbillet. Nu er den værste Situa­tion imidlertid overstaaet, og i Dag op­lyser de Herrer, at de har klaret Situa­tionen uden at der er sket alt for store Skader. Hos Fiskeriejer Clausen er der gaaet et Stykke af Dæmningen paa den ene Fiskedam, og Jorden er skyllet bort fra begge Ender af Broen, men han ud­taler selv, at de ca. 1000 kg Ørred, som er sluppet ud, maa kaldes for et lille Tab efter Omstændighederne, og han min­der i den Forbindelse om, at man nede ved Egtved har haft et Tab paa 8-9000 kg Ørred, som døde under Frosten.

De 1000 kg Ørred, som slap ud i Funder Aa, har naturligvis vakt stor Glæde hos Lystfiskerne, blandt hvilke den forøgede Fiskerigdom hurtigt er rygtedes, og i Gaar var der et talstærkt Mandskab ude med Medestangen for at blive delagtige i de gode Fangster.

(Silkeborg Soc. Dem. - 3. Marts 1941.)

Dalum Lystiiskeriorening afholder Øvelse og Instruktion i Flue- og Spinnekast Tirsdagene den 15., 22. og 29. April Kl. 19 paa Dalum Papir­fabriks Eng ved Odense Aa overfor Dalum Præ­stegaard.

Bestyrelsen.

1941 SPORTS•FISKEREN 67

Jensens Oplevelser.

' ' •

Knæk og Bræk

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 17. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsiiskeriorbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Dansk Sportsfiskerforening har Medlem­mer hele Landet over. Formand : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomager­mester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsiiskeriorbund. En Sammen, slutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger. Bestyrelse : Formand: Dr. med. Chr. Lottrup An­dersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer: Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg,Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmed­lemmer: Landsretssaf,lfører Nørager, Aarhus, Lands­retssagfører P. Thorhall.

. ....... . fordi Historien om den store Fisk var sand. Han havde

- nemlig brugt

Himm e Ib j ergspi nneren

Leveres i 3 Størrelser, henholdsvis 4, 51/2 og 6 Kr. pr. Stk.

Sendes overalt pr. Efterkrav.

E. KIRKESKOV Ry St. - Teli. 98,

I

I 1:

r

I

/

68 SPORTS.FISKEREN 1941

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

VEJL~

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

Sportsfiskere, iærdigbyg selv f

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - - 14-18 gr 5 Fods - - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stang bygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332.

Fluestang og Hjul ønskes 1 a 2 Stk. 12 Fods split-cane Stænger 12-14 oz, samt 4" Fluehjul ønskes. -Fabrikat samt Pris opgives · til Billet mrkt. 9793 Bladets Ekspedition.

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L• I· J" " 1m JOr Hummer - Luksus Rejer

Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc .

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst: Sofus Madsen.

Fiskestang i ab ri kk en

,,HERFORTH" Vestergade - 96 Odense

henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef, tersyn af Fiskestængerne, saaledes

at Reparationer af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder -

Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer be-

tryggende og omhyggeligt -

Brochure og Prisliste over Fiske­stænger sendes paa - Forlangende

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

SPLIT-CANE FISKE­ST ÆN6ER

til ethvert F ormaal, haves paa Lager, Reparationer af enhver Art udføres

Jesper Kristensen Montanagade 40 Aarhus

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073 Herning Telf. 1073

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

Reparationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiiskeri.

En gros - en detail.

,,.·, ..... .....-........ o;------------~

~