Storm - Den danske agent i al-Qaeda

11

FORORD

Man siger, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien . Sådan kan

det synes med historien om Morten Storm .

Da receptionisten i omstillingen på Jyllands-Postens redaktion i Aar-

hus den 7 . oktober 2011 klokken 12 .14 modtog et opkald fra en mand, der

sagde, at han havde været med til at spore terrorister fra al-Qaeda, og at

han arbejdede for CIA og Politiets Efterretningstjeneste (PET), lød det i

hendes ører som fri fantasi . Alligevel stillede hun pligtskyldigst opkaldet

igennem til redaktionen, hvor vi – Orla Borg og Carsten Ellegaard Chri-

stensen – begyndte at undersøge de oplysninger, manden bag opkaldet,

en 35-årig Morten Storm fra Korsør, diskede op med .

Morten Storm fortalte, at han var tidligere kriminel, cigaretsmugler, rock-

er og islamist, og at han nu levede et dobbeltliv, hvor han foregav at være

ekstrem islamist, men i stedet var agent for PET og CIA . Virkelighed eller

fantasi?

Den indledende research viste, at Storm kunne dokumentere man-

ge af de ting, han påstod, så vi besluttede os for at tage ham alvorligt

og efterprøve hans beretning . I mere end et år var vi med vekslende

mellemrum i kontakt med Morten Storm, og i sensommeren 2012 in-

terviewede vi ham i et forløb, der strakte sig over flere måneder . Efter

interviewene gik vi i gang med en omfattende research for at under-

søge, om de oplysninger, han kom med, kunne dokumenteres af andre

kilder . Vores konklusion var, at Morten Storms utrolige historie i al

væsentlighed var sand .

POLITIKEN__STORM.indd 11 18-12-2012 13:03:07

12

Researchen førte i første omgang til en række artikler i Morgenavisen

Jyllands-Posten, hvor fokus var lagt på de principielle spørgsmål, som

Storms beretning rejste:

Hvor langt er Politiets Efterretningstjeneste gået i samarbejde med

CIA i jagten på terrorister, der skulle dræbes?

Har PET overskredet sine beføjelser ved at deltage i opsporingen af

al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki, som USA dræbte ved et droneangreb

den 30 . september 2011?

Hvem i PETs ledelse sagde god for, at PET skulle deltage i aktioner,

der havde til formål at dræbe al-Awlaki?

Hvorfor forsøgte PET at betale Storm for at tie om sit arbejde for PET

og CIA?

For en avis er det en forpligtelse at undersøge, om de personer og

instanser, der i det demokratiske danske samfund er blevet tildelt magt,

også forvalter denne magt inden for lovens grænser . De journalistiske

artikler har rejst en debat om dette spørgsmål, en debat, som ventes at få

betydning for udformningen af en lov, der skal behandles i Folketinget i

det kommende halve år .

Men undervejs blev det indlysende for os, at Morten Storm har lavet

så mange interessante ting i sit omtumlede liv, at de ikke alle ville kunne

rummes i en artikelserie . De kræver en bog .

Morten Storm har haft en barsk opvækst . Han blev smidt ud af fem skoler .

Han lavede sit første røveri som 13-årig, levede af cigaretsmugleri i flere år

og blev prospect i rockergruppen Bandidos, før han som 21-årig pludselig

blev muslim . I 10 år levede han med islam som ledetråd og det i en sådan

grad, at han blev brændende islamist og var tæt på at rejse ud og kæmpe

for jihad, hellig krig . Men fra den ene dag til den anden forlod han islam

og lagde sit liv helt om: han blev agent for de vestlige efterretningstjenester

med et erklæret mål om at bekæmpe islamistiske terrorister .

Der er også en anden grund til, at Morten Storms usædvanlige livs-

historie fortjener en bog . Den tager læseren med ind i to verdener, som

normalt er lukket for offentligheden: han har været tæt på inderkredsen


i al-Qaeda på den arabiske halvø og haft et personligt kendskab til en

række af verdens ledende terrorister, han har arbejdet som dobbeltagent,

ikke blot for PET i Danmark, men også for et par af den vestlige verdens

førende efterretningstjenester .

Denne bog er som nævnt blevet til på baggrund af en lang række inter-

views med Morten Storm, og den er baseret på, hvordan han selv husker

sit liv som blandt andet rocker, islamist og agent .

I forbindelse med udgivelsen er der indgået en kontrakt mellem JP/

Politikens Forlag og Morten Storm . Det betyder, at han får royalty for

salg af bogen, hvilket teoretisk set kan give Morten Storm et økonomisk

incitament til at overdrive eller dramatisere sin historie, så den bliver så

spændende som muligt . Det er et vilkår, som biografier i denne genre er

underlagt, og vi har efter bedste evne forsøgt at tage højde for det i vores

arbejde med research og dokumentation .

Vi har efterprøvet samtlige oplysninger på de områder, hvor det har

været muligt at finde skriftlige og mundtlige kilder . Det gælder eksem-

pelvis de opsigtsvækkende afsnit om Storms samarbejde med PET og

CIA om opsporingen af den eftersøgte terrorleder Anwar al-Awlaki .

I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde anden doku-

mentation, fremgår det af teksten, at den udelukkende bygger på Morten

Storms beretning . Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke på noget

tidspunkt har taget Morten Storm i at tale usandt eller bevidst overdrive

eller pynte på sin historie . Morten Storm har inden udgivelsen haft mu-

lighed for at læse sine egne citater og de oplysninger, han har givet til

bogen, med henblik på at korrigere faktuelle fejl, men han har ikke haft

indflydelse på den samlede fremstilling .

I bogens sidste fase er journalist og forfatter Michael Holbek Jen-

sen gået ind i arbejdet, blandt andet for at vurdere researchmateriale og

dokumentation med nye, kritiske øjne . Forfatterne ønsker at takke jour-

nalist og forfatter Morten Pihl for bidrag, relevante input og kritisk gen-

nemlæsning af manuskriptet .

Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Michael Holbek Jensen

Aarhus/København december 2012


14


15

STORM


16

KL æDT På TIL KRIG

Fyn, december 2006

Morten Storm var i et perlende humør . Der var dejligt varmt i den

gamle Ford Mondeo, hvor han sad og sludrede med sin ven, Abu

Omar, mens det fynske vinterlandskab, mørkt og sjappet, gled forbi .

Vinduesviskerne kørte på højeste hastighed for at fjerne den tøsne, der

blev ved med at vælte ned fra aftenhimlen . Det var december 2006 .

De to danske muslimer, som begge var født kristne, men havde valgt

at konvertere, var på vej tilbage til Aarhus efter en længe planlagt ind-

købstur til det militære overskudslager McKorman på Nørrebrogade

i København . Morten Storm kastede af og til et blik om bag i bilen .

Hvad han så, var tilfredsstillende . Han havde fået det hele med . Både

bagsædet og bagagerummet var fyldt med de ting, som hans venner,

de militante islamister i Somalia, havde bedt ham om at skaffe: mili-

tærstøvler i forskellige størrelser, camouflagejakker og bukser i gullige,

brunlige og grønlige mønstre, som ville falde i ét med terrænet i det

østafrikanske lands bjerge og ørkener, schweizerknive, drikkedunke

og tørklæder til at trække op foran ansigtet . Der var indkøb for over

10 .000 kroner .

Morten Storm var opstemt . Det var nemlig ikke blot dagens indkøb,

der skulle sendes til de hellige krigere i Somalia . Han var selv på vej for

at gøre dem følgeskab:

“To dage mere – så tager jeg af sted . Det bliver stort!” sagde han grinen-

de til Abu Omar og slog sine bjørnelabber sammen med et klask, som han

altid gjorde, når han glædede sig over noget, selv om der ikke var meget

manøvrerum i Mondeoen, når man som Morten Storm var en mand, der


17

var 182 centimeter høj, bestod af 120 kilo muskler og mave og desuden var

pakket grundigt ind i en nyindkøbt armyjakke .

Morten Storms rejse var planlagt til at gå til et af de mest urolige og far-

lige steder i verden . I Somalia rasede en borgerkrig, der hver dag krævede

sine døde og sårede . Den militante sammenslutning, De Islamiske Dom-

stole, havde i begyndelsen af 2006 erobret store dele af landet, inklusive

hovedstaden, Mogadishu . Domstolene var i fuld gang med at indføre is-

lamisk lov, sharia, i de dele af landet, som de kontrollerede . Deres frem-

gang og brutalitet havde fået nabolandet Etiopien til at sende soldater ind

i Somalia for at beskytte dets skrøbelige regering . De Islamistiske Dom-

stole kaldte derfor alle muslimske brødre – også i den vestlige verden – til

jihad mod de etiopiske tropper .

Det var en kamp, Morten Storm ønskede at være en aktiv del af . Han

havde set frem til en mulighed som denne i årevis . Siden han blev mus-

lim i 1997, var følelsen af, at han måtte ud og kæmpe for islam, vokset

i ham som en ballon, der fyldte stadig mere i hans krop . Hvor mange

gange havde han ikke stået i moskeer i Sana i Yemen, i Luton og Bir-

mingham i England eller i Vollsmose i Odense, Brabrand i Aarhus og på

Nørrebro i København og prædiket over for de unge:

“I skal være parate til at kæmpe og dø for islam . I skal lave jihad . I

skal rejse til de områder i verden, hvor der er de største muligheder for at

skabe en islamistisk stat, hvor muslimer kan leve under sharia-lovene og

gøre, som Allah og Koranen befaler .”

Morten Storms forsøg på at opildne unge til at rejse ud og føre hellig

krig havde båret frugt . Han havde set flere venner – Ali, Warsame, Abdul-

ghani og Mustafa – tage til Somalia, og han var stolt af at have fået dem af

sted . Omvendt havde han hånet de muslimer, der havde det hele i munden .

De talte og talte og talte om jihad, men turde ikke rejse, når det kom til

stykket . “Hyklere”, havde han gang på gang kaldt dem ved fredagsbønnen .

Han ville ikke selv være en hykler . Han ville kæmpe sammen med sine

brødre i De Islamiske Domstole . Han havde sagt farvel til konen, børnene

og vennerne . Morten Storm var mere end nogensinde parat til handling .


18

Ford Mondeoen krydsede glidende Lillebæltsbroen, og de to venner var

på motorvejen ved Fredericia, da Morten Storms mobiltelefon ringede .

“Det er Murad,” sagde han glad med den let syngende sjællandske

accent, som røbede hans rødder i Korsør . Når han var sammen med mus-

limer, brugte han navnet Murad, som han havde taget, da han konverte-

rede .

Først blev han helt varm, da han hørte, at det var vennen Abdul-

ghani, der ringede fra Somalia . Storm begyndte at fortælle ham om alle

de ting, han havde købt i det militære overskudslager . Men Abdulghani

afbrød ham med alvor i stemmen .

“Du skal ikke flyve herned nu . Det er alt for farligt . Etiopierne har

indtaget lufthavnen i Mogadishu, og de pågriber alle hellige krigere, der

kommer til landet for at kæmpe sammen med De Islamiske Domstole .

Bliv væk!”

Med ét slukkedes Morten Storms håb . Luften ikke bare sivede ud af

ballonen indeni ham . Ballonen sprang med et brag . Den gode følelse, der

havde fyldt alt i ham, at han endelig skulle i hellig krig, forsvandt . Han

følte skuffelse og afmagt .

På det sidste stræk op til Aarhus læssede Morten Storm sine frustra-

tioner af på Abu Omar, som var forstående . Abu Omar havde en mere

åndelig tilgang til islam end sin store ven, men han accepterede, at Mor-

ten Storm var langt mere udadrettet og radikal i sin måde at praktisere

sin religion på .

Han kørte Storm hjem til den grå boligblok på Gudrunsvej i Gelle-

rupparken i Brabrand ved Aarhus . Det var blevet sen aften, men der var

stadig lys i de fleste af lejlighederne i den otte etager høje bygning . Store

parabolantenner pegede mod en sendemast syd for byen, som kunne op-

fange programmer fra tv-stationer i Tyrkiet, Libanon og Saudi-Arabien .

Morten Storm fik slæbt de nu overflødige militærstøvler og alt det

andet udstyr op til sin toværelses lejlighed på 3 . sal og kastede det i fru-

stration fra sig i soveværelset . Han gik lidt rundt om sig selv . Tændte

el-kogeren med vand til kaffe . Trykkede på on-knappen på sin bærbare

computer og tog den med hen til køkkenbordet ved vinduet i det smalle


19

køkken . Da Windows havde budt ham velkommen, tjekkede han sin

mailboks . Der var ikke noget vigtigt . Han gik hen for at lave pulverkaf-

fen færdig . Da han vendte tilbage til computeren, klikkede han sig ind på

Googles hjemmeside . Han anede ikke, hvor indskydelsen kom fra .

Morten Storm havde været muslim i næsten 10 år . Han var blevet

overbevist islamist og parat til at dø for sin religion . Alligevel flyttede

han nu sine hænder ind over tastaturet, og i det hvide søgefelt skrev han:

“Contradictions in the Quran”

(Modsigelser i Koranen) .

Det væltede frem . Der var over en million hits . Storm klikkede på det

første link og det næste link og det næste . Han læste hele natten, til det

sved i både øjne og sind .

Hans liv var på vej mod et dramatisk vendepunkt . Én gang til .


Documents

Storm - Den danske agent i al-Qaeda