studiehåndbog hfe2013/14

2

IndholdsfortegnelseVelkommen til TH. LANGS HF & VUC ...................................................................... 4Bestyrelsen ............................................................................................................... 5Ledelsen ................................................................................................................... 5Elev- & kursistrådet .................................................................................................. 5Kontoret .................................................................................................................... 6Studievejledning ....................................................................................................... 7Psykolog ................................................................................................................... 8SU (Statens Uddannelsesstøtte) .............................................................................. 8Studiekort ................................................................................................................. 8Uddannelseskort ...................................................................................................... 8Bogudlån .................................................................................................................. 9Kantiner .................................................................................................................... 9Gratis morgenmad .................................................................................................... 9It-vejledning og multimedie hjælp .......................................................................... 10Smartboard ............................................................................................................ 10Infoskærme ............................................................................................................ 10Ferieplan og skæve helligdage ............................................................................... 10TH. LANGS HF & VUC på internettet ..................................................................... 11Lectio ...................................................................................................................... 11Facebook ................................................................................................................ 11It-regler ................................................................................................................... 12Forsømmelser og fravær ........................................................................................ 13Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUC ............................................... 13Rygning .................................................................................................................. 14Ledelsen ................................................................................................................. 15Undervisere ............................................................................................................ 15Psykolog ................................................................................................................. 18Marketing og projekter ........................................................................................... 18IT ............................................................................................................................. 19Bogudlån ................................................................................................................ 19Kantine ................................................................................................................... 19Administration ........................................................................................................ 20Service .................................................................................................................... 20Studievejledning på HFe ........................................................................................ 21Læse- og staveproblemer på HF, matematikvejledning ......................................... 22Prøveeksamen på HFe, studierejser, operation dagsværk og café ........................ 23

3

Lectio ...................................................................................................................... 24Tutorordningen ....................................................................................................... 25Restudy.dk .............................................................................................................. 25Overfaglige studiekompetencer ............................................................................. 26Studiemetode ......................................................................................................... 27 Hurtigskrivning .................................................................................................... 27 Brain-storming .................................................................................................... 27 Mind-map ............................................................................................................ 27 Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne ............................... 28Registreringsskrivning ............................................................................................ 29Notatteknik ............................................................................................................. 30Arbejdsformer ......................................................................................................... 31 Becks model ....................................................................................................... 31Taksonomi .............................................................................................................. 34 De 3 taksonomiske niveauer ............................................................................... 34 Bloom’s kognitive taxonomi ................................................................................ 35Eksempler i matematik ........................................................................................... 37Rapportskrivning i biologi, geografi og kemi .......................................................... 38 Journalark ........................................................................................................... 38Øvelsesrapport i biologi, geografi og kemi............................................................. 39Emnerapport i matematik ....................................................................................... 40Oversigt over prøvegenrerne i skriftlig dansk ......................................................... 41Den skriftlige opgave i engelsk B ........................................................................... 43Større opgaver - Formalia ...................................................................................... 44Synopsis - definition ............................................................................................... 50 Eksempel på synopsis i historie .......................................................................... 51 Eksempel på synopsis i samfundsfag B ............................................................. 53 Eksempel på synopsis i eksamensprojektet ....................................................... 55Den større skriftlige opgave: SSO .......................................................................... 58SSO: Resume på engelsk ...................................................................................... 59Eksamensprojektet ................................................................................................. 61Guide til Informationssøgning ................................................................................ 62

4

Velkommen på TH. LANGS HF & VUCTH. LANGS HF & VUC er på én og samme tid en gammel og en ny skole. TH. LANGS HF har rødder i Theodora Langs pigeskole fra slutningen af det 19. århundrede, og VUC startede som Silkeborg Forberedelseskursus i 1958. Tilsammen er vi en ny skole med solid erfaring med undervisning og faglig/pædagogisk fornyelse.

Vi har bevaret ånden fra Theodora Langs arbejde ved at skabe et stærkt, nærværende og engageret skolemiljø. Det er viden, der gør en forskel, og giver dig mulighed for at skabe din fremtid. Du oplever afklaring og får øget selvværd og mod - og kommer videre.Vi uddanner og danner med grundlag i vores værdier: Rummelighed, fag-lighed, fællesskab, den enkelte kursist foruden åbenhed, samarbejde og gensidig respekt.

Vi har kursister/elever i en bred aldersgruppe, og vi kan tilbyde mange for-skellige uddannelser. Det giver mulighed for at samarbejde på tværs af ud-dannelserne. Vi udtrykker tydeligt forventninger til kursisterne og fastholder dem i uddannelsesforløbet. Vores skole vil i de kommende år være præget af fornyelse, hvor vi vil udvikle os sammen med vores omverden, så vi fort-sat kan leve op til vores slogan ”vi bringer dig videre”.

Uanset om du ønsker formelle kompetencer, så du kan uddanne dig videre, eller du har en personlig interesse i et fagområde, så har vi et tilbud til dig.

På de følgende sider har vi samlet lidt nyttig information om skolen.Vi glæder os til at give dig en spændende tid hos os.

Nanna Skulvadrektor

– vi bringer dig videre

5

BestyrelsenBestyrelsens arbejde består bl.a. i at udarbejde den overordnede strategi og økonomiske planlægning.Bestyrelsen består af skole-, erhvervs- og politiske repræsentanter samt to medarbejder- og kursistrepræsentanter.

Ledelsen

Nanna Skulvadrektor

Preben Baltzersenvicerektor

Eva S. Kristensenøkonomi- og adm. chef

Niels H G Ellitsgaardpæd. leder for HF-afd., ke

• Rektor Nanna Skulvad• Vicerektor Preben Baltzersen har ansvaret for HF-uddannelserne.• Økonomi- og administrationschef Eva Skærlund Kristensen.• Pædagogisk leder og eksamensansvarlig på HF Niels Holm Greibe Ellitsgaard.

Elev- & kursistrådetElev- & kursistrådet er en gruppe af kursister fra HF og AVU. Rådet vælges blandt interesserede og engagerede elever og kursister.Gennem rådet får elever og kursister mulighed for at udveksle meninger om emner, der berører elever, kursister og skolen som helhed og sætte sit fingeraftryk på skolens dagligdag og historie.Rådet planlægger forskellige arrangementer på skolen fx fredagscaféer, valgaften og operation dagsværk.Der vil i starten af skoleåret være mulighed for at høre mere og melde sig til rådet. Hver klasse vælger en repræsentant og en suppleant. Derudover er der forskellige poster, du kan påtage dig i forbindelse med elevrådet. Udover at være elevernes talerør, er rådet også et socialt værested. Vi har småkurser og fester i løbet af skoleåret. Som repræsentant forventes det, at der bliver lagt et godt stykke arbejde og engagement i det, vi udretter fælles.

6

KontoretKontoret på TH. LANGS HF & VUC har åbent:mandag-torsdag kl. 08.00-15.00fredag kl. 08.00-13.30Hovedadresse: Hostrupsgade 48-56, 8600 SilkeborgTelefon: 6912 7920E-mail: adm@thlangshf-vuc.dkHjemmeside: www.thlangshf-vuc.dk

Afdeling ToldbodgadeToldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg.

På 1. sal i bygning C finder du Aida, og i bygning D finder du Birgitte og Tina, der ajourfører kursistdata.HUSK at give besked straksved ændring af navn, adresse og/eller telefon.

Camilla, Dorte og Pia tager sig af skolens økonomi i bygning D.

Ved hovedindgangen til bygning C finder du skolens reception, hvor Charlotte tager telefonen, ordner skolens post og tager imod deltagerbetaling.

Charlotte Voetmannreception

Aida JustesenSU, elevadm. HFe

Birgitte Martenselevadm. HF2

Tina Feldbakelevadm. AVU/FVU/OBU

Camilla T. Sørensenregnskab

Dorte Pedersenløn

Pia Vestergaardregnskab

7

Anders DamsagerHF2-studievejleder

Carsten ChristiansenHF2-studievejleder

Lene LyngsøHF2-studievejleder

Pernille Bødker FrankHF2-studievejleder

Stine Skytte GlerupHF2-studievejleder

Annemette FrandsenHFe-studievejleder

Gunhild AlbertsenHFe-studievejleder

Ida GislasonHFe-studievejleder

Christina L. StrømAVU-studievejleder

Hanne Bang LarsenAVU-studievejleder

Janni Brandt-LarsenFVU-vejleder da

Vivi LejsgaardFVU-vejleder ma

Anne-Marie Mark.OBU-vejleder

Mette A. GielfeldtSVU-vejleder

Birgitte K. Møballelæsevejleder

Kirsten N. Nielsenlæsepædagog

Viktor Kristensenmatematikvejleder

Kirsten Hagstenpsykolog

StudievejledningAlle skolens studievejledere finder du på 1. sal i bygning CHenvend dig til studievejlederne, hvis du har spørgsmål til dit kursusforløb eller har brug for oplysninger i forbindelse med dit videre uddannelsesfor-løb. Find studievejledningens åbningstider på www.thlangshf-vuc.dkReserver tid til en samtale i receptionen eller via www.thlangshf-vuc.dk under Tidsbestilling.

8

PsykologSkolens psykolog Kirsten Hagsten understøtter skolens fastholdelsesstrategi og sikrer mulighed for indviduelle samtaler med elever og kursister tilknyttet skolen. Der er en særlig henvisningsprocedure, der sker via sko-lens studievejledere.Du finder Kirsten på 1. sal i bygning C.

Økonomi

SU (Statens Uddannelsesstøtte)Aida hjælper dig med at løse eventuelle problemer i for-bindelse med ansøgning om SU. Du kan få SU, når du er fyldt 18 år og er fuldtidsstuderende. Desuden skal du være studieaktiv, det vil sige, at du skal følge undervisningen, aflevere skriftlige opgaver og gå til eksamen.Du finder Aida på 1. sal i bygning C.For nærmere information se www.su.dk

StudiekortDu har mulighed for at få et studiekort ved abc-SKOLEFOTO.Studiekortet koster 50 kr. Studiekortet skal bruges som legitimation ved skolens fester og giver også mulighed for at få rabat i visse butikker, på museer mv. I skolens reception kan du få nærmere information om, hvor-dan du bestiller dit studiekort.

UddannelseskortSkal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.uddannelseskort.dk Her kan du også se, hvor meget du kan få i rabat, og hvordan du søger. Se ansøgningsfrister på www.midttrafik.dk

Aida JustesenSU, elevadm. HFe

Kirsten Hagstenpsykolog

9

BogudlånDu kan låne de fleste bøger i Bogudlån hos Niels og Pia. Du skal passe godt på bøgerne. Det er forbudt at skrive i dem, og du er ansvarlig for at aflevere dem i samme stand, som du modtog dem. Vi vil dog anbefale, at du skriver dit navn på den første side i bogen, så du ikke får

bogen byttet med en anden. Bogudlån finder du i bygning F.HUSK at medbringe dit sygesikringskort, hver gang du skal låne bøger.

KantinerSkolens kantiner finder du på Hostrupsgade i kælderen i bygning D og lige ved siden af hovedindgangen på Toldbodgade.Du kan orientere dig om åbningstiderne på opslag ved indgangene.

Kirsten, Helle og Alice sør-ger for god mad til mode-rate priser. Kantinerne til-byder alt i kolde og varme drikke, hjemmebagte boller og pølsehorn m.m. Der vil hver dag være en lun ret,

salatbar, samt forskellige sandwich med fyld, hvor kantinen vægter sund livsstil meget højt. Kantinerne har også frisk frugt hver dag, og servicen er i højsædet.HUSK du skal selv rydde op efter dig!

Gratis morgenmadTH. LANGS HF & VUC tilbyder alle vores kursister/elever en mulighed for en god start på dagen ved at servere morgenmad i kantinen på Hostrups-gade i bygning D mellem 7.30 og 8.00. Du vil kunne få en nærende og sund morgenmad. Alle med tilknytning til TH. LANGS HF & VUC er velkomne, og det er gratis i undervisningsperioderne.

Kirsten Justkantine

Helle Carlsenkantine

Alice Gosvigkantine

Niels Skovmøllerbogudlån

Pia Sørensenbogudlån

10

It-vejledning og multimedie hjælpSkolen har en it-afdeling i bygning D, hvor Jens og Berthold behjælpelig med dagligdagens it-problemer. Her kan du bl.a. få hjælp til computer og programmer, intranettet, låne digitale kameraer samt overspille de bånd, der er optaget i under-visningen til DVD.

Du kan også få hjælp til brug af skolens audiovisuelle udstyr: fjernsyn, digitalvideokamera, digitalfotokamera, video og DVD, billed-, video-, DVD-redigering. It er en integreret del af undervisningen. Der er opstillet computere over hele skolen, og der er trådløst netværk overalt på skolen, så alle kan komme på internet med deres bærbare computere.

SmartboardDer er smartboard og dokumentkamera i alle undervisningslokaler.Smartboard er et interaktivt whiteboard, der gør det muligt at skrive og gemme notater samt anvende alle computerens programmer, blot ved at bruge fin-geren som mus. Dokumentkameraet sluttes til smartboarded og bruges til at fremvise papirdokumenter, bøger, artikler, blade og fotos.

InfoskærmePå skolens infoskærme - som du finder i indgangene til A, B, C, D og F - kan du se alle aktuelle informationer. Det er fx dagsorden til morgensamling, aflysning af undervisning og datoer for kommende arrangementer.

Ferieplan og skæve helligdage• Efterårsferie: 14.10.-18.10. (uge 42)• Juleferie: 23.12.-3.1.• Vinterferie: 10.2.-14.2. (uge 7)• Påskeferie: 14.4.-21.4. (uge 16)• Store Bededag fredag den 16.5.• Kristi Himmelfartsdag torsdag den 29.5.• 2. Pinsedag mandag den 9.6.• Sommerferie starter: 30.6.Alle dage inklusive.

Jens NielsenIT-chef

Berthold PreussIT-medarbejder

11

TH. LANGS HF & VUC på internettetSkolens hjemmeside www.thlangshf-vuc.dk indeholder en lang række praktiske oplysninger. Her finder du fx aktuelle nyheder og kursustilbud, prøveplaner og oplysninger om den større skriftlige opgave til HF og andre nyttige links.

LectioLectio findes på internettet. Her kan du se skema, skemaændringer, aflys-ninger, studieplan, downloade opgaver, se fraværsregistrering og meget mere. Du får dit eget personlige login til Lectio.Find det direkte link til Lectio fra www.thlangshf-vuc.dk under menupunk-tet Brugeradgang. Lectio indgår som en central del af din hverdag på skolen. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret på Lectio. Du får mere at vide i forbindelse med studiestart.

FacebookPå webadressen www.facebook.com/ThLangsHFVUC finder du skolens officielle Facebookside. Skolen vil bruge Facebooksiden til bl.a. at informe-re om kommende begivenheder på skolen. Siden linker videre til en række Facebookgrupper - eksempelvis O-klassen 2012/14 eller P-klassen 2013/15. Tanken er, at grupperne skal bruges som mødested for nuvæ-rende og tidligere elever og kursister.

12

It-reglerSkolen har mange IT-faciliteter. Vi har trådløst netværk på hele skolen samt pc’er stillet frit til rådighed for alle på IT-værkstederne.

Retningslinjer for brugen af TH. LANGS HF & VUC’s computere/net-værkDer sker en central logning af både intern og ekstern nettrafik, hvoraf det fremgår hvem, hvornår og hvorfra kommunikationen er foretaget.Det er således muligt at identificere en bruger, som har overtrådt gæl-dende regler på nettet.Ved overtrædelse af retningslinjerne forbeholder vi os ret til at lukke din konto, indtil der er foretaget en afklaring af hændelsesforløbet. Som bruger på TH. LANGS HF & VUC’s net skal du vide følgende:• At du er oprettet med unik brugernavn og adgangskode på det trådløse

net.• At al trafik på nettet, internt og på Internettet overvåges og logges.• At du jævnfør ovenstående ikke kan færdes anonymt på nettet.• Udlån af brugernavn/kode er forbudt.At det – med mindre det udtrykkelig er en del af undervisningen - IKKE ER TILLADT:• At kopiere, opbevare eller distribuere ikke undervisningsrelevante data

på skolens pc.• At ændre pc’ens hardware/softwareopsætning• Installere programmer.• Downloade eller spille via nettet.• Uploade andet end eget undervisningsmateriale til skolens maskiner.• Tilslutte udstyr til nettet (Skal godkendes af it-afdelingen).• Rundsende meddelelser som pop-ups.At der ved overtrædelse af retningslinjerne kan ske følgende:• Lukning af din konto, hvorved du mister adgang til det trådløse netværk.• Politianmeldelse såfremt der er sket overtrædelse af lovgivningen.

13

Forsømmelser og fraværLigesom på en arbejdsplads må du kun være fraværende, hvis du er syg. Er du fraværende på grund af sygdom eller andet, skal du give besked via Lectio eller skolens kontor. De nærmere regler fremgår af skolens studie- og ordensreglement herunder.

Studie- og ordensregler for TH. LANGS HF & VUCSkolen har som værdigrundlag rummelighed, faglighed, fællesskab og den enkelte kursist. Med udgangspunkt heri og som supplement til de officielle regler/bekendtgørelser, har skolen udarbejdet følgende studie- og ordens-regler (se www.thlangshf-vuc.dk).Formålet med studie- og ordensreglerne er at udtrykke tydelige og klare forventninger til kursisterne og at fastholde kursisterne i uddannelsesforlø-bet.A: Regler for almindelig orden og samvær:• Almindelige regler for god opførsel gælder både på skolens område, og når du færdes udenfor i forbindelse med skolerelaterede aktiviteter. • Vi har alle ansvar for skolen og dens inventar, og du skal derfor rydde op efter dig selv, behandle tingene med omtanke og respekt. Du har erstat- ningspligt i forhold til skolens ejendom og værdier. • Du må ryge udendørs på de anviste steder. • Udøvelse af vold, truende adfærd, anden grov kriminalitet eller tyveri på skolen er ikke tilladt.• Indtagelse af alkohol er kun tilladt ved særlige arrangementer. • Køb, salg og indtagelse af alle former for euforiserende stoffer på skolens område eller i forbindelse med skoleaktiviteter er ikke tilladt.• Det er ikke tilladt at opsætte/uddele materiale eller på anden måde give udtryk for synspunkter, der kan virke krænkende i forhold til andres køn eller religiøse/politiske/seksuelle orientering. Konsekvenser i forbindelse med overtrædelse af disse regler:• Samtale med ledelsen.• Skriftlig advarsel.• Bortvisning.Ovennævnte konsekvenser skal betragtes som forskellige sanktionsmulig-heder.

14

B. Hvad forventer vi af dig i forhold til undervisningen?• Vi forventer, at du er studieaktiv. Det indebærer, at du:

- Møder velforberedt og rettidigt til alle timer. - Deltager aktivt i undervisningen.- Overholder aftalte frister for aflevering af skriftlige opgaver.- Afleverer besvarelser, der kvalitativt lever op til det pågældende faglige niveau.- Orienterer dig på Lectio.- Melder afbud i forbindelse med sygdom på Lectio.- Medvirker aktivt, hvis du er tildelt en tutor eller mentor.

• Skolen kan i forbindelse med fravær kræve en lægeerklæring som doku- mentation for sygdom/behandlingsforløb. Udgifterne hertil afholdes af kursisten.• I forbindelse med undervisningen skal mobiltelefoner og musik afspillere være slukkede, og brugen af pc skal være undervisningsrelevant. Konsekvenser i forbindelse med manglende studieaktivitet:• Samtale med din studievejleder eller en fra ledelsen. • Hvis forholdene ikke forbedres, vil du få en skriftlig advarsel.• Hvis forholdene stadig ikke forbedres, vil du blive erklæret ”ikke-studieaktiv”. Det kan ex. betyde, at du midlertidig mister din SU. • Bortvisning fra skolen. For kursister på HF gælder følgende supplerende regler vedr. sanktioner:• Manglende indstilling til eksamen i et eller flere fag.• Midlertidig bortvisning i op til 10 dage. Registreres som fravær.• Udelukkelse fra arrangementer.Iværksættelse af evt. sanktioner sker i hvert enkelt tilfælde ud fra ledelsens helhedsvurdering af den enkeltes samlede situation.

RygningRygning SKAL foregå under det overdækkede område. Der må IKKE ryges foran indgangspartierne.

15

Ledelsen

Nanna Skulvadrektor

Preben Baltzersenvicerektor

Eva S. Kristensenøkonomi- og adm. chef

Niels H G Ellitsgaardpæd. leder for HF-afd., ke

Anders Damsagerst.vejl., ps

Anders Frankhi, re

André Ingolf Lindballema, na

Andreas Bundgaardda, bk

Anette Pindbi, hi

Anna M. Teilmannbi

Anne Würtz Pedersenbi

Anne-Lene Blekenen

Anne-Marie Mark.OBU-vejl., FVU, en

Annemette Frandsenst.vejl., da

Annie Eistrupen

Birgitte Johansenen

Birgitte K. Møballelæsevejl., da

Bjarne Gludhi, re

Carl Otto Madsenma

Undervisere

16

Undervisere

Carsten Christiansenst.vejl., da, hi

Charlotte K. Jensenda, hi

Christina L. Strømst.vejl., en

Christina M. L. GarneyOBU

Christopher Denbyge, en

Dorte Schmidt Bakke, fy

Erik Fyhnda, sa

Erik Mørchda

Finn H. Kristensenma

Gunhild Albertsenst.vejl., sp, en

Hanne B. Knudsenge

Hanne B. Larsenst.vejl.

Hanne Carlsenmu, dr, ty

Heidi Najbjergbi

Iben T. Olesenen, hi

Ida Gislasonst.vejl., hi, ps

Ida L. Jacobsenda, re

Ina Lauridsenda 2. sp., OBU

Janni Brandt-LarsenFVU-vejl., da, FVU

Jens Chr. Beyer en

Johanne K. Lyngbyema

John Henriksenma, FVU

Kai Holmgaard Justhi, da

Kamilla L. Jensenda, en

Keld Bonnerupsa, fi

17

Undervisere

Kirsten Andersensa

Kirsten Nørtoftlæsevejl., da, ty

Kirsten SæderupFVU, ma, en

Kristina Hummelhoffge, sa

Leif Sørensenma

Lene B. Jensenda, re

Lene Lyngsøst.vejl., id

Lisbeth DjurhusFVU

Lydia MatthiesenOBU, FVU, en

Mads S. Nordholtda, hi

Margit Jensenen, ty

Mette A. GielfeldtSVU-vejl., en, ma

Mette N. Sørensensa, hi

Micaela GarneyOBU

Michelle Tranke

Niels Erik Hansenhi, en

Nikolaj P. Petersenma, hi, fi

Ole Davidsenda, re, ma

Per Kroghge, id

Pernille B. Frankst.vejl., sa, re

Pernille Nørbyid

Peter M. Andersenbi, ma

Peter M. Olesenda, en, sa, ps

Pia H. Blokhusda, en

Ronnie Robinsonre, en

18

Undervisere

Shahin Fayazma, sa, na, ke

Sigrid D. Reiersenda, sa, hi, FVU

Sigrid H. JensenOBU, FVU

Sofie J. Pedersenhi, sa

Steen J. Pedersenbk, de

Stine Skytte Glerupst.vejl., en

Tina E. Firlingsda, en

Tina Jensenda, ps

Trine El. Damsgårdda, en

Vera V. Sørensenda, en, sa

Viktor Kristensenmat.vejl., ma, ke

Vivi LejsgaardFVU-vejl., FVU, ma, da

Kirsten Hagstenpsykolog

Jan Kristensenekstern konsulent

Psykolog Marketing og projekter

19

IT Bogudlån

Berthold PreussIT-medarbejder

Jens NielsenIT-chef

Niels Skovmøllerbogudlån

Pia Sørensenbogudlån

Alice Gosvigkantine

Helle Carlsenkantine

Kirsten Justkantine

Kantine

20

Aida JustesenSU, elevadm. HFe

Birgitte Martenselevadm. HF2

Camilla T. Sørensenregnskab

Charlotte Voetmannreception

Dorte Pedersenløn

Lene C. S. Mogensenakad. medarbejder

Mette Berg Husson akad. medarbejder

Pia Vestergaardregnskab

Susanne Hansenrektors sekr.

Tina Feldbakelevadm. AVU/FVU/OBU

Birgit Pedersenrengøring

Dorthe Jørgensenrengøring

Glennie Vestergaardrengøring

Jan Nissenpedel

Maria Rasmussenrengøring

Mariane Jensenrengøring

Per Klovborg Holstruppedelmedhjælper

Peter Trap Jakobsenpedelmedhjælper

Administration

Service

21

Studievejledning på HFe

Annemette FrandsenHFe-studievejleder

Gunhild AlbertsenHFe-studievejleder

Ida GislasonHFe-studievejleder

Du får både kollektiv og individuel vejledning.Den kollektive vejledning skal hjælpe dig med at udvikle hensigtsmæssige læse- og arbejdsvaner og samarbejdsformer. Desuden skal du orienteres om valg af fag på andet år og om valgfagenes betydning i forbindelse med senere valg af uddannelse og erhverv. Den individuelle vejledning skal hjælpe dig med at træffe de nødvendige valg undervejs i uddannelsesforløbet, fx valg af fag. Men studievejlederne kan også hjælpe med spørgsmål af studiemæssig, social, økonomisk og mere personlig art.

Vejledning til videregående uddannelserHvis du har brug for vejledning om videregående uddannelse, kan du kon-takte din vejleder ved Studievalg Østjylland, Anja Møller Pedersen.Anja kan træffes her på skolen en gang hver måned. Se løbende opslag på skolens infotavler. I løbet af din uddannelse vil Studievalg lave forskel-lige arrangementer, bl.a. studietræf, erhvervstræf, åbent hus på uddan-nelsesstederne og et specielt arrangement om ansøgning til videregående uddannelser.Gennem Studievalg vil du blive orienteret om bl.a. optagelseskrav, an-søgning og uddannelser. Du kan finde information om alle videregående uddannelser i Danmark på UddannelsesGuiden.dkDu er også altid velkommen til at henvende dig hos Studievalg, Vestergade 24,8000 Århus C, tlf. 8942 2424, e-mail: oestjylland@studievalg.dk

22

Læse- og staveproblemer på HFPå HF har vi to læsevejledere, der kan hjælpe dig med læse- og skrivevanskelig-heder: Kirsten og Birgitte.På HF er der mulighed for at søge hjælp hos læsevejlederne og blive testet med henblik på specialpædagogisk støtte - SPS - for eksempel i form af en it-rygsæk og studiestøtte.

Alle, der får støtte via SPS, får udover en pc, en scanner, diktafon og scan-nerpen, samt læsestøtteprogrammet Vital og skrive-/stavestøtteprogram-met ViseOrd.Vital kan læse det højt, som du har skrevet, så du kan høre, om det lyder rigtigt. Programmet kan desuden ved hjælp af en scanner bruges til at få læst dine tekster fra undervisningen op.ViseOrd giver dig en værdifuld støtte til stavning, når du skal skrive tekster på din pc.Derudover kan læsevejlederen - i samråd med dig - søge om studiestøtte, således at du kan få individuel hjælp af en sproglærer på skolen til at udvikle dine læse- og skriveteknikker - og til at tilrettelægge dine skriftlige opgaver. Studiestøtten tager altid udgangspunkt i de konkrete lektier og opgaver, du arbejder med. Du finder Kirsten og Birgitte i bygning C.

MatematikvejledningPå HF har vi tilknyttet en matematikvejleder, Viktor Kristen-sen. Matematikvejlederen skal i første omgang hjælpe de elever, som altid har haft det rigtig svært med matematik. Hjælpen vil bestå i en kortlægning af problemerne i mate-matik efterfulgt af en samtale om hvordan, der kan arbej-des målrettet med at afhjælpe problemerne.En afvejning af skolens muligheder og de individuelle

behov, der kommer til udtryk igennem samtalerne, vil så resultere i tilbud om at deltage i kortere og/eller længerevarende undervisningsforløb, der muligvis vil ligge efter kl. 16.00.

Birgitte K. Møballelæsevejleder

Kirsten N. Nielsenlæsepædagog

Viktor Kristensenmatematikvejleder

23

Prøveeksamen på HFFor hold og klasser, som skal til skriftlig eksamen, vil der blive afholdt prø-veeksamen i december måned - dog matematik i foråret.

StudierejserHFe-kursisterne tilbydes en ekskursion til enten København eller Hamburg. Turen vil indeholde besøg på en række forskellige sights m.m.Ugen før påskeferien vil der også være tilbud om en tur af cirka en uges varighed. Her vil rejsemålet være en engelsktalende storby eksempelvis London eller Dublin.l forbindelse med studiestart vil man få nærmere information om de to tilbud.

Operation dagsværkOperation Dagsværk er de danske studerendes egen bistandsorganisa-tion. En gang om året rives en dag ud af kalenderen. Her tilbyder eleverne deres arbejdskraft til firmaer og private. På denne måde tjenes der penge til fordel for projekter for børn og unge i den 3. verden. Hvert år indsamles der på landsplan mellem 5 og 7 mio. kr.

CaféAf og til holder skolen caféarrangementer uden for undervisningstiden med et kulturelt, musisk, informativt eller rent socialt indhold. Det plejer at være enormt hyggeligt, så dem vil du ikke gå glip af.

24

LectioAflevering af opgaver på LectioDu kan aflevere dine skriftlige opgaver elektronisk via Lectio på følgende måde:Klik i menulinjen på Opgaver.Klik på det hold, hvortil du skal sende opgaven, i feltet Opgavetitel.Klik i bunden af skærmen under Gennemse.Hæft opgaven på, og klik på Send.

Nogle lærere foretrækker, at opgaverne overføres direkte til deres doku-menter, og det gør du på følgende måde: Klik i menulinjen på Dokumenter.Klik på Nyt dokument.Klik på Gennemse, og find dokumentet i din pc, hvorefter du klikker på Åbn.I rubrikken Tilføj tilknytning til dokument skriver du lærerens navn og klikker på Tilføj.Til slut klikker du på Gem.

Skolens hjemmesideUnder Brugeradgang ligger Ordbogen.com (en ordbog som du har gratis adgang til som kursist) og Lectio.På fanebladet HF-enkeltfag kan du læse om, hvilke fag der udbydes, om de store opgaver og om læsevejledning.Derudover er der uge-til-uge-nyheder fra skolen på siden.

25

Tutorordningen Tutorordningen skal medvirke til at udvikle din selvstændighed i forhold til undervisningen og sætte dig i stand til at gennemføre hf-uddannelsen.

Hvis du er tilmeldt en fagpakke – herunder en hel HF - får du tildelt en tutor, der gennemfører nogle samtaler med dig af ca. 20 minutters varig-hed både det første og det andet år. Målet er at støtte udviklingen af din studiekompetence. For at få et godt udbytte af samtalerne er det vigtigt, at du forbereder dig til samtalerne. Gennem disse personlige samtaler med din tutor får du støtte til at motivere dig selv, således at du i stigende grad bliver i stand til selv at varetage ansvaret for egen læring og dermed fastholde dig selv på hf-uddannelsen. Din tutor skal hjælpe dig med at gøre studiemæssig status og træffe be-slutninger om, hvordan du kommer videre og opnår stadig bedre resultater. Du kan også bruge samtalerne til at bestemme dig for, hvilke mål du vil arbejde hen imod. Når et eller flere mål er aftalt, skal du skrive disse ind i din studiebog på Lectio. Ved næste samtale kan du og din tutor så tale om, hvordan det er gået med at opfylde målene, og du kan fastsætte nogle nye. Med studiebogen får du nogle redskaber til at evaluere din egen ind-sats i fagene og din egen studiekompetence. Din tutor rådgiver dig med hensyn til dit arbejde med og ajourføring af studiebogen.

Restudy.dkSom studerende på TH. LANGS HF & VUC får du adgang til Restudy.dk, som er en hjemmeside, som kan bruges til forståelse af fagligt stof/repeti-tion i mange fag. På siden ligger videoer, hvor professionelle undervisere gennemgår centrale emner inden for pensum, og du kan gå ind på siden, når som helst du vil. Du får adgang til siden via et password, som du får fra skolen.

26

Ove

rfag

lige

stud

ieko

mp

eten

cer

Em

ne:

Índ

hold

:H

vem

:H

vorn

år:

Not

at-

og s

tud

iete

knik

- no

tatt

ekni

k:-

lekt

ielæ

snin

g: p

lanl

ægn

ing

dan

sk1.

und

ervi

snin

gsug

e

Lærin

gsst

il ta

kson

omi

- hv

ord

an e

r d

in læ

rings

stil

(ka

p 2

i S

tud

ieko

mp

eten

ce)

- d

e ta

kson

omis

ke n

ivea

uer

dan

skal

le fa

g4.

und

ervi

snin

gsug

e

Arb

ejd

sfor

mer

ne-

klas

seru

m-

grup

per

- p

roje

kt-

lekt

ieca

fé

dan

sk5.

und

ervi

snin

gsug

e

Info

rmat

ions

søgn

ing

- in

form

atio

nssø

gnin

g p

å ne

ttet

- b

rug

af b

iblio

teke

tøv

rige

fag

efte

råre

t (v

ed s

tud

iest

art

i aug

ust)

forå

ret

(ved

stu

die

star

t i j

anua

r)

IT-

intr

o til

Lec

tio-

inte

rnet

: -

teks

tbeh

and

ling,

PP

- fa

gsp

ecifi

kke

it-ko

mp

eten

cer

øvrig

e fa

gal

le fa

gsn

ares

t m

ulig

t

Ret

oris

k b

evid

sthe

d-

kend

e sp

rogl

ige

virk

emid

ler

- ku

nne

frem

lægg

e m

und

tligt

dan

skal

le fa

gef

terå

ret

(ved

stu

die

star

t i a

ugus

t)fo

råre

t (v

ed s

tud

iest

art

i jan

uar)

Fagl

ige

pro

ble

mst

illin

ger

- ku

nne

form

uler

e en

fagl

ig p

rob

lem

stlli

ngal

le r

elev

an-

te fa

gef

terå

ret

(ved

stu

die

star

t i a

ugus

t)fo

råre

t (v

ed s

tud

iest

art

i jan

uar)

Læse

test

og

læse

træ

-ni

ng-

læse

test

- læ

setr

æni

ng-

læse

tekn

ikke

r-

læse

stra

tegi

dan

sk (1

0 le

ktio

ner)

hurt

igt

efte

r st

udie

star

t

27

StudiemetodeFølgende skriveteknikker er gode igangsættere. Afprøv dem og find ud af, hvilke(n) teknikker fungerer bedst for dig (og gruppen).

Hurtigskrivninger en teknik til at få ord på papir om et eller andet emne, også hvis man ikke aner, hvordan man skal få hul på det. Det gælder både i idefasen, og når som helst man ellers pludselig går i stå. Der er fem regler for hurtigskrivning:1. Vælg et emne at skrive ud fra. 2. Sæt en tidsramme, f.eks. 5 eller 10 minutter. Det skal ikke være for

lang tid. 3. Skriv så hurtigt du kan. Du må ikke stoppe skrivningen undervejs. Hvis

du ikke kan finde på mere at skrive om emnet, så skriv om det der lige falder dig ind, altså f.eks.: jeg har ikke en tanke i hovedet, solen skin-ner, og de andre skriver bare løs ... Eller hvis du synes, det er noget pjat, så skriv det. Ofte vil du så kunne skrive dig igennem blokeringen og begynde på dit emne igen.

4. Skriv i hele sætninger, ikke i stikord. Du får flere sammenhængende tanker frem, når du skriver i sætninger. Men du må ikke spilde energi på stavning, tegnsætning og andre sprogkrav.

5. Det er forbudt at kigge tilbage på det, som du allerede har skrevet. Hvis du skriver på tekstbehandling, kan du simpelthen slukke for skærmen, mens du skriver.

Brain-stormingeller idémylder går ud på at slå flere personers ressourcer sammen. Hvis en gruppe på f.eks. 4 personer sætter sig om et bord og siger alt, hvad der falder dem ind i forbindelse med et emne, vil der komme meget mere frem, end hvis de 4 skulle gøre det hver for sig. Hver enkelt kan så bagefter bruge sine noter til at udvikle sin skrive-idé.

Mind-map eller begrebskort er en måde at lave struktureret brain-storming på. Du skriver emnet midt på et stykke papir og tegner dine ideer og associationer ind som grene på emnet. Fordelen ved et mind-map er, at du på en gang kan overskue hele din skrive-idé, at du kan arbejde med den over et stykke tid, og at du kan arbejde dine indfald sammen og ind i ideen, efterhånden som de melder sig.

28

Med dit mind-map i hånden kan du opsøge din lærer/vejleder, så du kan afprøve dine tanker og måske få flere. Mind-map er også et godt redskab til at vælge og udvælge med. Når du er ved at være ved vejs ende, tager du en blyant og streger det ind, du vil have med. Hvis du bruger farveblyanter, kan du også allerede her sortere punkterne i grupper, så du begynder at lægge an til en plan.

Følgende teknikker er gode til at systematisere din viden om et emne samt til at vise, hvad du mangler af relevant viden/materiale:

Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emneHvem (drejer det sig om)?Hvad (skete der)?Hvor (foregik det)?Hvornår (skete det)?Hvorfor (skete det)?Hvordan (skete det)?

29

RegistreringsskrivningDit projektemne er fx ”1960´erne”. Din spontanskrivning sat i system kan se sådan ud:

Hvad ved jeg?At der var kold krig mellem øst og vest. At Berlinmuren blev bygget.At min far havde langt hår. At nogle røg hash. At der var studenteroprør i 1968.

Hvad tror jeg, jeg ved?At der var nogle unge amerikanere, der stak af til Europa for at undgå Vietnamkrigen.At der kom flere i arbejde, men at det var velstand uden velfærd.

Hvad ønsker jeg at vide?Noget mere om Vietnamkrigen. Om der var mange, der røg hash. Om hvorfor der kom studenteroprør. Hvad velstand uden velfærd betyder.

Du kan præcisere din registreringsskrivning ved at hjælp af et begrebskort som vist nedenfor. Her tages udgangspunkt i begrebet hippier og kvinder på arbejdsmarkedet:

30

NotatteknikUndersøgelser viser, at vi ikke husker særlig meget af det, vi læser eller hører. Kort tid efter at vores hjerne har registreret informationer, glemmes en del. I en læringssammenhæng er det imidlertid vigtigt at kunne huske. Derfor er det vigtigt at udvikle teknikker, der gør, at viden fastholdes i hu-kommelsen. Her er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med noter:I venstre spalte noterer man fag, emne og dato for notetagningen samt overskrifter og nøgleord. I hovedfeltet skriver man vigtige pointer og argu-menter op. I højre spalte stiller man spørgsmål og skriver egne kommenta-rer, således at dialogen med stoffet fastholdes.

Historie, nazisme, 24.5.2006

Overskrifter & nøgleord

Pointer & argumenter Spørgsmål & kommen-tarer

Weimarforfatnin-gen.

En meget demokratisk forfatning. Garanteret flerpartisy-stem og ytringsfrihed.

- hvorfor kunne mange tyskere ikke se fordelene i den meget demokrati-ske Weimarforfatning?

Tysklands stilling efter Første Verdenskrig.

Tyskland tabte områder til Frankrig. Nazisterne ønskede dem tilbage. Ønskede også at udvide det tyske ’Lebensraum’ (livsrum). Specielt i Østeuropa.

- hvad var Tysklands er-faringer med demokrati i 1800-tallet?

Nazisternes vælgergrundlag.

Mange små selvstæn-dige erhvervsdrivende og arbejdsløshed.Hitler forekom mange at være den, der kunne løse problemer og forklare dem (antisemi-tismen).

- hvorfor var det lige netop jøderne, der blev ofre for nazisterne had til de fremmede?- hvordan løste Hitler ar-bejdsløshedsproblemet?

31

Arbejdsformer

Becks modelBecks model omhandler fire læringsrum og forskellige arbejdsformer, man som elev stifter bekendtskab med. Man lærer noget forskelligt, alt efter hvilken måde der arbejdes på. Hver enkelt arbejdsform stiller særlige krav til eleven.

Fire læringsrumNedenstående model siger noget om sammenhængen mellem arbejdsfor-mer, viden, lærer- og elevroller.

Den lodrette akse viser hvilken læringsstrategi, der danner udgangspunkt for undervisningen.

32

Høj styring: læreren eller elever holder foredrag eller oplæg og introduce-rer begreber og metoder.Lav styring: Gruppe- og projektarbejde lægger op til denne form for læring, der tager udgangspunkt i en række spørgsmål, ideer og tanker. Den vandrette akse handler om dem form for kommunikation, der skabes mellem lærer og elev, hvor afstand og nærhed er to forskellige kommuni-kationsmåder. Modellen viser de fire forskellige læringsrum: foredrag og oplæg, under-visningsdifferentiering og individuelt arbejde, klassesamtale og gruppe- og projektarbejde. Lærerroller og elevroller er forskellige alt efter arbejdsform, ligesom der er forskel på de ting, man lærer.

Foredrag og oplægDen der underviser på denne måde er skulptør, han ”hugger” elevernes faglighed ud. Undervisningen er præget af høj styring og afstand mellem læreren og den enkelte elev. Et velforberedt foredrag eller oplæg sikrer en hurtig og effektiv formidling, der er en person, som sikrer ”den røde tråd” i timen. For at kunne få noget ud af foredraget eller oplægget skal man:• Kunne stille gode spørgsmål.• Kunne lytte.• Være interesseret i at få ny viden.• Kunne tage noter.Foredraget og oplægget lægger op til viden og forståelse (se Blooms tak-sonomi).

Undervisningsdifferentiering og individuelt arbejdeElever har ikke brug for at øve sig på det samme i fagene, fordi deres fag-lige niveau er forskelligt.Derfor kan læreren ind imellem give arbejdsopgaver, som er tilpasset den enkelte elev eller elevgruppe. Læreren, der underviser på denne måde kaldes træneren, fordi han hjælper eleven med at træne færdigheder, dvs. evnen til at løse klart definerede opgaver. Undervisningen er præget af høj styring og nærhed. For at få noget ud af undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde skal man kunne:• Arbejde alene i længere tid.• Øve sig, indtil man kan.• Arbejde koncentreret om at løse en opgave.• Finde sin egen måde at arbejde med stoffet på.

33

KlassesamtaleI klassesamtalen diskuterer elever og lærer et emne, der kan herske flere meninger om, eller som kan perspektiveres på flere forskellige måder. Sty-ringen er lav og præget af nærhed, og den dertil hørende lærerrolle kaldes for deltageren. Klassesamtalen giver mulighed for en mere vurderende tilgang til det faglige arbejde (se Blooms taksonomi). For at få noget ud af klassesamtalen skal man kunne:• Håndtere uenighed og ikke blive sur, hvis andre mener noget andet eller

kritiserer ens synspunkt.• Problematisere og diskutere på en konstruktiv måde.• Ræsonnere, dvs. fremsætte et synspunkt og klart og kontant gøre rede

for, hvorfor man mener det, man mener.

Gruppe- og projektarbejdeMan skal som elev kunne administrere arbejdet uden lærerens hjælp gennem længere tid, og man skal kunne arbejde mere problemorienteret. Arbejdsformen er præget af lav styring og afstand mellem lærer og elever, og læreren fungerer som konsulent. Formålet er at flytte videnshåndterin-gen over til eleverne (se Blooms taksonomi). For at blive god til gruppe- og projektarbejde skal man.• Kunne samarbejde.• Kunne løse en opgave inden for en bestemt tidsramme.• Kunne håndtere arbejdsprocessens forskellige faser.• Kunne løse en opgave, som kræver flere metoder eller fag.

Det er vigtigt, at man i klassen benytter sig af varierede arbejdsformer, for at sikre, at man bevæger sig på alle trin i Blooms taksonomi, og bliver god til at gennemføre forløb både individuelt og i grupper.

Kilde: Steen Beck: Gyldendals studiebog, kap.3. Gyldendal 2005.

34

Taksonomi

De 3 taksonomiske niveauer

Redegørelse: beskrivelse, dokumentation: HVORDAN er det? (baggrundsmateriale/sekundær litteratur)

Analyse: forklaringer: HVILKE årsager er der? HVORFOR er det sådan? (kildetekster/primær litteratur – tekstbelæg/doku-mentation)

Vurdering: faglig/tværfaglig perspektivering: HVORFOR så det?

Dansk eksempel1. En redegørelse for kvindens stilling i Det moderne Gennembrud.

(Hvordan var kvindens stilling…)2. En analyse af kvindeskikkelsen i Amalie Skrams ”Fru Ines”.

(Hvorfor denne kvindeskæbne? Hvilke årsager?)3. En vurdering af hvorfor Amalie Skrams kvindesyn er præget af mislykket

oprør og pessimistisk holdning til kvindefrigørelsen?

Historie eksempel1. En redegørelse for hvorledes overgangen fra håndværk til industri påvir-

kede svendenes levevilkår.2. En analyse af det politiske/ideologiske grundlag for fagforeningerne.3. En vurdering af i hvilken udstrækning fagforeningerne betød en ændring

af arbejdernes levevilkår.

35

36

Uddybning af Blooms taxonomi

VidenViden om definitioner, matematiske begreber, faktaviden(Den studerende skal kunne gengive faktaviden. Man kan vel også kalde det reproduktion af lært stof).

Forståelse Den rene reproduktion er et overstået stadie. Kan anvende faktaviden på simple (kendte) tilfælde (Skal kunne løse simple typeopgaver, hvor det kun er den viden, der er undervist i, der skal bruges).

AnvendelseAnvendelse af viden på simple nye sammenhænge (Skal kunne anvende det lærte på nye opgaver. Går fra det kendte til det ukendte).

Analyse Kan opløse faktaviden i grundbestanddele. Kan bruges i mere komplice-rede sammenhænge(Kan analysere nye mere komplicerede sammenhænge).

SynteseKan sammenstykke delmængder af faktaviden til brug i mere komplicerede tilfælde(Kan bruge viden til at strikke et nyt kompliceret system sammen).

VurderingKan vurdere metoder og systemer i forhold til kriterier(At man kan overse hele problematikken i komplicerede projekter).

37

Gode opgaver• Bruger viden formålsbestemt.• Transformerer viden frem for at genfortælle den.• Har ét fokus og skaber sammenhæng (går i dybden med ét emne).• Handler om relation mellem begreber (teori) indbyrdes og mellem teori

og praksis.• Argumenterer.• Har struktur og bruger metatekst, dvs. overholder den overordnede

struktur (situation – problem – løsning – evaluering ) og begrunder eks-plicit, hvorfor hver enkelt del af teksten/opgaven skal med.

• Megen tekst befinder sig højt på Blooms taxonomi.

Dårlige opgaver• Refererer viden uden at bruge den til noget.• Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane.• Savner enten belæg eller påstand.• Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taxonomi.

Eksempler i matematikTaksonomiske niveauer

Pythagoras’ sætningRedegørelseHvad udtaler Pythagoras’ sætning sig om? Formuler sætningen.Eksempler på anvendelse: fx hvor stor er hypotenusen i en retvinklet trekant, når de to kateter er henholdsvis 10 og 24? Eller hvor stor er den mindste katete i en retvinklet trekant, når hypotenusen er 39 og den stør-ste katete er 36?AnalyseGiv en begrundelse for, at sætningen gælder (matematisk bevis).Vurdering/PerspektiveringTag stilling til hvad den omvendte sætning siger, og om den gælder.

KapitalfremskrivningK = K0(1 + r)

n

Ovenstående formel angiver sammenhængen mellem fire størrelser K, K0, r og n.

38

RedegørelseBeskriv en situation, hvor formlen kan anvendes, og forklar, hvad de en-kelte størrelser K, K0, r og n betyder.AnalyseGiv en begrundelse for, at formlen gælder (matematisk bevis).Vurdering/PerspektiveringGiv eksempler fra dagligdagen samt sammenhængen mellem mdl. rente/årlig rente.

NB! Specielt for matematikI en redegørelse for sætningen/formlen forventer vi i faget matematik, udover en redegørelse for begreber, også en forklaring (analyse) af hvorfor sammenhængen mellem de indgående størrelser er som beskrevet. Altså et mix af de to niveauer redegørelse og analyse.

Rapportskrivning i biologi, geografi og kemi

Journalark

Nogle forsøg skriver du rapport over, her vil din lærer rette rapporten. Andre forsøg skriver du kun en journal over, og læreren retter ikke dine journalark.

På journalarket noterer du de observationer du gør dig under forsøget.

Disse notater kan du senere anvende til at skrive selve rapporten, eller bruge som dine notater til eksamen.

Sørg derfor for, at skrive udførlige notater under forsøget.

Navn:Klasse:

Dato:

Lokalitet:Øvelse:

Bemærkninger:

39

Øvelsesrapport i biologi, geografi og kemi

ForsideØvelsens navn og dato for udførelsen.Eget navn.Evt. navn på andre i gruppen.FormålBaggrund/teori. (Beskrivelse) Mængden af teori, der skal med i sådan en rapport, varierer meget. Det er ganske frivilligt at lave et stort teoriafsnit. Fordelen herved er, at man får teorien samlet ét sted, og at man får en kontrol af, at ens opfattelse af tingene er korrekt.HypoteseMed udgangspunkt i teorien formuleres en formodning om, hvad resultatet af forsøget vil blive.Materialeliste (henvis eventuelt til forsøgsvejledningen).FremgangsmådeHenvis til vejledning og husk at ændre, hvis den ikke er blevet fulgt nøjag-tigt.Resultater Indeholder kun resultater i skemaform eller lignende, og gerne grafiske fremstillinger af resultaterne.Resultatbehandling/diskussionBehandling og kommentering/diskussion af resultaterne, herunder even-tuel sammenligning med andre resultater (fra bog, tabelværdier eller lignende). Svar på diskussionsspørgsmål (fra øvelsesvejledningen).Hvis det er muligt, kan forsøget sættes ind i en større sammenhæng (per-spektivering).Fejl og usikkerhederKan skrives, hvis der er nogle. De kan dog også medtages under resultat-behandling.Konklusion/afrundingGentagelse af de vigtigste resultater og konklusioner fra de foregående afsnit. Konklusionen er ofte et svar på ”formålet”.

40

Emnerapport i matematikEksempel: Den retvinklede trekant

Rapporten består typisk af 2 afdelinger:Et afsnit om TEORIEN og et afsnit der viser ANVENDELSE af teorien.

TEORIDELEN skal indeholde DEFINITIONER dvs. forklaringer i ord på de væsentligste begreber (Definition på retvinklet trekant, navne på de 3 sider – herunder også begreberne hosliggende katete og modstående katete).

Teoridelen indeholder også omtale af de regler, dvs. SÆTNINGER der gælder. Skriv sætningerne i symbolsprog som FORMLER, og forklar i ord hvad sætningerne udtrykker (Vinkelsumsreglen, arealformlen, Pythagoras’ sætning og sinus, cosinus og tangens til de spidse vinkler).

ANVENDELSESDELEN skal ved hjælp af egne eksempler vise hvordan sætningerne kan bruges i praksis (vis hvordan man kan finde ukendte sider og/ eller vinkler i den retvinklede trekant).

41

Ove

rsig

t o

ver

prø

veg

enre

rne

i skr

iftlig

dan

skA

naly

sere

nde

op

læg

Intr

od

ucer

end

e ar

tike

lA

rgum

ente

rend

e ar

tike

l

Hva

d s

kal d

u is

ær

gøre

?A

naly

sere

og

fort

olke

A

nven

de

fort

olkn

inge

n til

at

bel

yse

emne

t

Ska

be

inte

ress

e fo

r em

net

Præ

sent

ere

og s

kab

e ov

erb

lik o

ver

emne

t

Red

egør

e fo

r og

eve

ntue

lt sa

mm

enlig

ne s

ynsp

unkt

er

Deb

atte

re s

ynsp

unkt

erne

og

per

spek

tiver

e d

em

Hva

d s

kal d

u al

tid

gøre

?In

dfø

re læ

sere

n i e

mne

t B

ehan

dle

sæ

rtek

st o

g fæ

llest

ekst

(er)

A

nven

de

teks

tlæsn

inge

n til

at

bel

yse

emne

t

Du

må

des

uden

ge

rne

Sup

ple

re m

ed a

ndre

tek

ster

i hæ

fter

ne 1

elle

r 2,

med

tek

ster

fra

und

ervi

snin

gen

elle

r eg

en læ

snin

g S

upp

lere

med

ege

n vi

den

og

egne

erf

arin

ger

Typ

iske

op

gave

for-

mul

erin

ger

1. S

kriv

et

anal

yser

end

e op

læg

til e

t H

F-ho

ld o

m e

t em

ne

2. S

om e

n d

el a

f bes

vare

l-se

n sk

al d

u b

ehan

dle

en

sært

ekst

og

ind

dra

ge fæ

l-le

smat

eria

le

1. S

kriv

en

artik

el i

en a

vis

elle

r et

tid

sskr

ift o

m e

t em

ne

2. S

om e

n d

el a

f bes

vare

lsen

ska

l du

beh

and

le e

n sæ

r-te

kst

og in

dd

rage

fælle

smat

eria

le

Afs

end

erE

n H

F-ku

rsis

t p

å A

-niv

eau

i dan

skE

n d

ansk

fagl

igt

velfu

nder

et o

g al

men

t or

ient

eret

skr

iben

t

Mod

tage

rE

t H

F-ho

ldE

n al

men

kultu

relt

inte

ress

eret

læse

r

Mod

tage

rfor

udsæ

t-ni

nger

Mat

eria

let

i hæ

fte

1 og

2 fo

rud

sætt

es ik

ke k

end

t af

din

e læ

sere

42

Ove

rsig

t o

ver

prø

veg

enre

rne

i skr

iftlig

dan

skA

naly

sere

nde

op

læg

Intr

od

ucer

end

e ar

tike

lA

rgum

ente

rend

e ar

tike

l

Op

gave

num

mer

Anf

øres

alti

d

Hen

visn

inge

r til

te

kste

r i o

pga

ve-

hæft

erne

Næ

vn fo

rfat

ter,

titel

, års

tal,

avis

navn

og

dat

o. H

envi

s ik

ke t

il te

kste

rnes

num

re

Hen

visn

inge

r til

te

kste

r ud

en fo

r op

gave

hæft

erne

Næ

vn s

å vi

dt

mul

igt

forf

atte

r og

tite

l m.m

.

Linj

etal

ved

cita

ter

Bru

g ci

tate

r, m

en u

ndla

d li

njet

al

Not

eap

par

atB

rug

even

tuel

tB

rug

ikke

Rub

rik (o

vers

krift

)Fo

rmul

er s

elv

en in

form

ativ

ru

brik

Form

uler

sel

v en

fæng

end

e ru

brik

Und

erru

brik

elle

r m

anch

etB

rug

gern

e

Mel

lem

rub

rikke

rB

rug

gern

e

Layo

ut (b

illed

er,

spal

ter,

farv

er...

)B

rug

even

tuel

t –

ind

går

ikke

i b

edøm

mel

sen

Fakt

abok

sB

rug

even

tuel

t

43

Den skriftlige opgave i engelsk B

Definitioner af de begreber, der bruges i den skriftlige eksamensopgave:• A summary (”write a summary”): resumé: en kort, sammenhængende og

loyal gengivelse af hovedindholdet af en tekst.• An outline (”give an outline of”): en overordnet, koncentreret sammenfat-

ning af et bestemt emne inden for teksten (mere detaljeret end et sum-mary, ofte skal flere synspunkter holdes op mod hinanden).

• A comment (”comment on”): iagttagelser, der udtrykker den skrivendes egne meninger eller holdninger.

• An account (”give an account of ”): Kan være enten en beskrivelse af fakta, tilstande eller handlinger eller en redegørelse for eller fremstilling af grunde, årsager eller motiver.

• An article: en sagprosatekst, der normalt udgør en selvstændig del af en udgivelse (fx et tidsskrift eller blad).

• A short essay: en kort, afsluttet tekst med argumentation/kommentarer.• A discussion (”discuss”): i en diskussion formuleres forskellige og også

modsatrettede synspunkter med argumenter, evt. kan den afsluttes med en argumenteret personlig stillingtagen. Emnet for diskussion fremgår af den konkrete opgave.

• A characterization: En beskrivelse af fx karakteristiske træk, særlig opførsel og psykologiske bevæggrunde hos personer i en litterær tekst. Det særegne ved en person kan udtrykkes både direkte gennem beskri-velser og kommentarer og indirekte gennem personernes handlinger, tale eller udseende.

44

Større opgaver - Formalia

En større opgave indeholder følgende:Forside.Indholdsfortegnelse.I Indledning.II Hoveddel: 1. Beskrivelse/redegørelse. Delkonklusion. 2. Undersøgelse/analyse/fremstilling. Delkonklusion. 3. Diskussion/vurdering/perspektivering.III Samlet konklusion.Noter.Litteraturliste.Bilag.

IndholdsfortegnelsePå den første side efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnel-se. Indholdsfortegnelsen er en oversigt over opgavens forskellige dele og afsnit, og den skal indeholde præcist de overskrifter, som er at finde inde i opgaven.• Indledning. • Hovedafsnit. • Konklusion. • Noter. • Litteratur- og kildefortegnelse. • Evt. bilag.

NummereringAlle sider – undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.

45

Eksempel på indholdsfortegnelse sideIndledning ....................................................................................................11. Redegørelse for den historiske baggrund for naturalismen ....................1

Brandes’ krav til litteraturen ................................................................3En kort præsentation af Amalie Skram ...............................................4

2. Analyse af Forrådt ...................................................................................5Miljøkarakteristik .................................................................................5Karakteristik af Ory ..............................................................................7……. ................................................................................

3. Vurdering ...............................................................................................124. Konklusion .............................................................................................13Litteraturliste ..............................................................................................14Bilag ..........................................................................................................16

Eksempel på indledning

IndledningMit formål med denne opgave er at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor er forfatteren Helle Helles roman Rødby-Puttgarden så interessant og spændende, selvom den er skrevet som en ganske almindelig hverdags-skildring?Svaret vil jeg finde frem til ved først at redegøre for genren minimalisme. Dernæst vil jeg præsentere Helle Helle og hendes forfatterskab. Endvidere laver jeg en analyse af Rødby-Puttgarden, hvor jeg kommer ind på nogle af romanens personer, deres relationer til hinanden og hovedper-sonernes relationer til andre. Heri lægger jeg vægt på Helle Helles minima-listiske skrivestil. For yderligere at give et indblik i Helle Helles skrivemåde vil jeg perspektivere Rødby-Puttgarden til Ernest Hemingways novelle: Et rent, veloplyst sted, hvor jeg sammenligner de to forfatteres skrivemåder.Konklusionen er en sammenfatning af min analyse og et svar på mit over-ordnede spørgsmål.

Om at skrive konklusion

DelkonklusionerDet er en god ide at afslutte alle kapitler i en opgave med en delkonklu-sion. Det vil sige, at du efter din redegørelse, efter din analyse og efter din

46

vurdering sammenfatter det, du er nået frem til, og fremhæver det, der er væsentligt i forhold til din problemformulering.I større opgaver er delkonklusioner vigtige, fordi de understreger dit stof for læseren. Der er desuden den fordel ved delkonklusioner, at du bliver tvunget til at formulere, hvor langt du er nået i din besvarelse af opgavefor-muleringen.Du kan skrive dine delkonklusioner ved at stille dig selv spørgsmålene: Hvad viser xxx om min problemformulering/ hvilke svar giver xxx på mine spørgsmål?

Et eksempel på en delkonklusion på en redegørelse for folkevisens kendetegn. (Fra en opgave med fokus på den mundtlige fortælletradition)At disse forskellige kendetegn indgår i næsten alle folkeviser har i samti-den været vigtigt for visens forsangere som en hjælp til at huske visen. For visens ”publikum” har de været en del af nydelsen af ”historien” i visen, da de har bidraget til genkendelsens glæde.

Den afsluttende konklusion på opgaven som helhedI den afsluttende konklusion sammenfatter du de pointer og delkonklusio-ner, du er nået frem til i løbet opgavens kapitler, og lige som ved delkon-klusionerne skal du hele tiden have din problemformulering som udgangs-punkt.Din konklusion skal hænge nøje sammen med din indledning. Det skal i praksis være sådan, at man ved at læse din indledning og din konklusion kan få at vide, hvad du er nået frem til i opgaven. Konklusionen er som nævnt en opsummering af dine pointer. Derfor må der ikke dukke nye synspunkter op i konklusionen eller være litteraturhen-visninger. Konklusionen skal samle hele opgaven op. Konklusionen er ikke det samme som en vurdering og handler ikke om, hvad du selv har fået ud af at skrive opgaven, eller hvad du synes om emnet.

NoterDer findes to slags noter:1. Kildehenvisninger/litteraturhenvisninger.2. Fodnoter/ forklarende noter.

47

Kildehenvisninger / litteraturhenvisninger Udarbejdelsen af en opgave skal altid baseres på kilder, og man skal løbende gennem opgaven henvise til, hvilke kilder man har brugt til at udarbejde de enkelte afsnit. Det sker, ved at man indsætter en note/littera-turhenvisning.EksempelI EU-samarbejdet gælder forskellige afstemningsregler alt efter hvilket samarbejdsområde, der er tale. I de fleste sager stemmer man ud fra prin-cippet om kvalificeret flertal. 1

CitaterHvis man vil citere ordret fra en kilde, anvendes ”…”. Mellem anførelses-/citationstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader ord eller sætninger, skal det markeres med (…), der hvor man har udeladt nogetEksempel”The fourth baby, Paul, was born in 1973, between a Christmas and an Easter. Harriet was not very well: her pregnancies had continued uncom-fortable and full of minor problems(…).” 2

1 Danmark og EU, side 12-142 The fifth child, p. 30.

Fodnote og forklarende noterDer kan i en opgave være brug for noter. Noter er supplerende oplysninger, uddybende bemærkninger eller forklaringer, som falder lidt uden for selve opgaven, men som er af betydning for forståelsen af teksten.En note angives i teksten med et hævet tal 1 eller en parentes med et num-mer (1), der henviser til fodnoten nederst på siden.Eksempler på fodnote i teksten… i månederne op til de to partikonventer 1 finder primærvalgene 2 sted, og herefter….

1 Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de dele-gerede officielt udnævner deres præsident- og vicepræsidentkandidater. 2 Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at stemme på den kandidat, de ønsker skal være præsidentkandidat for deres parti.

48

Det er vigtigt, at der anføres et passende antal noter / kildehenvisninger i opgaven, så læseren kan følge med i materialegrundlaget for dermed at kunne ”kigge i kortene” og vurdere præstationen.

Litteraturliste/kildehenvisningerI litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til opgaven. Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder - også brochurer, prislister, regnskaber o. lign. Andre kilder er f.eks. tekster fra internettet, cd-rommer, videoer og kassettebånd.

LitteraturlisteLitteraturfortegnelse opstilles alfabetisk, normalt efter forfatteres efternav-ne. Forfatternavnet kan også være en organisation eller en offentlig myn-dighed, f.eks. Undervisningsministeriet. Ved manglende forfatterangivelse opstilles efter titel.Følgende oplysninger skal så vidt muligt fremgå af litteratur- og kildefor-tegnelse:

Bøger• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • Titel. • Udgave. • Forlag. • Årstal.

Artikler fra aviser og tidsskrifter• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • ”Artiklens titel” (angivet i citationstegn). • Tidsskriftet/avisens navn. • Dato/nr., årgang og årstal.

Internetkilder• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først). • Titel. • Internetadresse. • Dato.

49

Husk at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation. Mange hjemmesider ændres løbende, så det dokument, man henviser til, er fjernet, flyttet eller opdateret. En kopi af udskriftet kan kræves udleveret af lærere og eventuelle censorer.

Andre kilder: (cd-rom, video, interview mv.)• Titel. • Udgiver/forfatter. • Årstal. • Sted. • Medietype (videobånd, diskette o. lign.).

Eksempel på litteratur- og kildehenvisningerI praksis kan en litteratur- og kildefortegnelse se ud som følger:

BøgerLessing, Doris: The fifth child. Collins, 1988.Bang, Herman: ”Den sidste aften” in Fortællinger. Dansklærerforeningen 2003.

Tidsskrifter, aviser mv.Den Danske Bank: ”Månedens land Japan” in Business Today. nr. 10, 2001, 10. årgang.Ringkøbing, Jeanette: ”Globaliseringen truer de lavtlønnede” in Politiken, 5. december 2001.

InternetkilderHansen John Paulin: ”Øjet styrer fremtidens mus”. http://www.dr.dk/orbitalen/artikler/it/mus.asp, 20. februar 2002.

Der er flere mulige måder at markere titler på, man kan fx understrege en titel i stedet for at bruge kursiv. Det er en god ide at skelne mellem en bog-titel og en ”artikel”, men vær konsekvent!Man kan evt. skelne mellem primær og sekundær litteratur.

50

Synopsis - definitionEn synopsis er en sammenfatning eller en oversigt over et emne(fra græsk sýnopsis overblik, af syn og opsis beslægtet med ops øje).

En synopsis består af disse afsnit

Indledning (skrevet i prosa)• Formål med opgaven• Problemformulering

Hoveddel (i oversigtsform, med overskrifter, nøglebegreber, stikord)• Her behandles emnets forskellige dele med

- Redegørelse/beskrivelse - Undersøgelse/analyse- Diskussion/vurdering/perspektivering, hvor man ser sit emne i en

større sammenhæng.

Konklusion (skrevet i prosa)• Samlet konklusion

LitteraturlisteHer anføres det materiale, som er anvendt i opgaven. Det opskrives normalt i alfabetisk rækkefølge (jf. s. 48).Den enkelte kilde angives med:• Bøger: Efternavn, fornavn (på forfatteren), titel, forlag, årstal, anvendte

sider.• Ved tidsskriftsartikler bruges samme princip, men her skal navn og nr.

på tidsskriftet også anføres, ved avisartikler angives avisens navn og dato.

• Ved netkilder angives fuldstændig netadresse.

Eventuelle bilag• Figurer, tabeller, billeder, oversigter mm som du vurderer er vigtige for at

forstå opgavens sammenhæng placeres her.

51

Eksempel på synopsis i historie

München-forligetMateriale:Chamberlains radiotale til det engelske folk 27. sep. 1938 (kildetekst).Cianos dagbogoptegnelser (kildetekst).Weizäckers erindringer (kildetekst).Hubert Masariks rapport (kildetekst).A. J. P. Taylor: Årsagerne til 2. verdenskrig (synspunktmateriale).H. R. Trevor Roper: A. J. P. Taylor, Hitler og krigen (synspunktmateriale).Ekstramateriale: NSADPs 25 punktsprogram (kildetekst).Ekstramateriale: Truman-doktrinen (kildetekst).

Problemformulering:Var det engelsk appeasement-politik eller Hitlers dygtighed som politiker, der afgjorde München-forliget?

Redegørelse:a)Det nazistiske Tyskland.1933 Hitler tysk rigskansler.1935 Afstemning i Saar.1936 Tysk oprustning/indmarch i Rhinlandet.1938 Anschluss.1938 München forliget.1939 Tjekkoslovakiet.1939 Angrebet på Polen/2. verdenskrig.

b)Appeasement-politikken.Sudeterlandet.Versaillestraktaten: Storbritannien og Frankrig som garantmagter.Lebensraum-politiken.Chamberlains politik.Churchills politik.

52

Analyse:NSDAPs 25 punktsprogram: punkterne 1, 2 og 3: Lebensraum.Kildeanalyse af Chamberlains radiotale til det engelske folk 27. september 1938.Citat: ”Hvor meget vi end sympatiserer med en lille nation, som trues af en stor og mægtig nabo, kan vi ikke under alle omstændigheder påtage os ansvaret for at inddrage hele det britiske imperium i krig udelukkende for denne stats skyld.”

Truman-doktrinen (1947).Citat: ”Jeg tror det må være De forenede Staters politik at støtte frie folk, som gør modstand mod væbnede mindretal, eller mod pres udefra.”

Delkonklusion: Truman ser en forpligtigelse, Chamberlain gør det ikke.

Kildeanalyse: Cianos dagbogsopttegnelse.Citat: ”Føreren taler – et par ord, i hvilke han udtrykker sin tak og giver en fremstilling af situationen. Han taler roligt, men fra tid til anden bliver han ophidset, og så hæver han stemmen og slår sin knyttede hånd mod hånd-fladen af den anden hånd.”

Diskussion af synspunktmaterialet med hovedvægten på H. R. Trevor-Roper.

Delkonklusion: Hitler ikke statsmandsagtig.

Vurdering og konklusion: Britisk eftergivenhed snarere end tysk statsmandskunst afgjorde Mün-chen-forliget og dermed 2. verdenskrig.

53

Eksempel på synopsis i samfundsfag B

Tema: Velfærdsstaten

Indledning og problemstillingDet danske velfærdssamfund er efter mange politikeres, erhvervsfolk og eksperters mening i stor fare i fremtiden – måske allerede i den nærmeste fremtid. Det skyldes mange faktorer som den økonomiske situation, den befolkningsmæssige udvikling med flere ældre og mange der vælger at gå på tidlig pension (efterløn) samt ikke mindst globaliseringen. Min problem-formulering er derfor om vi i Danmark er nået dertil, at vi må ændre på vel-færdsmodellen for at kunne opretholde en eller anden form for velfærds-samfund, som der jo er stor opbakning til i befolkningen.

Redegørelse (kort):• Velfærdsmodellerne.• Den økonomiske situation.• Demografien.• Globaliseringen.

Analyse:(her vil jeg inddrage artiklerne i synopsismaterialet samt den artikel jeg selv har fundet frem til at belyse min problemstilling, jeg husker at inddrage metodeovervejelserne)• Den danske model set fra nedefra.• 2020-planen.• De gamle truer os alle.• Efterløn er populær i flere faggrupper (min ”egen” artikel).• Globalisering – en ven eller fjende af velfærdssamfundet.

Bemærk: Der anvendes både en brut-to-synopsis, hvor de enkelte punkter er uddybet og med personlige noter til fremlæggelsen. Den her viste er netto-synopsen, hvor det redegørende og analyserende kun er med i punktform - det er den synopsis, der afleveres.

54

KonklusionHer mod slutningen af mit oplæg vil jeg gerne opsummere hvad jeg mener jeg kan konkludere i forhold til min problemstilling.

Det danske velfærdssamfund står overfor nogle meget store udfordrin-ger, som meget hurtigt skal løses. Globaliseringen sætter en grænse for hvor højt skatteniveauet kan være i Danmark og derfor er det kun muligt at bevare velfærdssamfundet, hvis det bliver ændret. Den universelle – skandinaviske - velfærdsmodel er den dyreste af alle, og den skal efter al sandsynlighed drejes mere i retning af forsikringsmodellen, som er den mest udbredte i EU. Store grupper i befolkningen, ikke mindst de ældre, må i højere grad selv forsikre sig og betale for velfærdsydelserne. Herved kan resurserne i det offentlige budget i højere grad rettes mod uddannel-sessektoren, som bliver den mest vitale sektor i fremtidens globaliserede samfund.

Det bliver ikke nogen nem opgave, som min gennemgang har vist er det meget svært at tage velfærdsgoder fra befolkningen. Hvilke partier har mod til det? Hvorledes vil fagbevægelsen stille sig? Kan demokratiet klare den opgave eller skal vi helt ud i græske tilstande før noget ændres. Disse spørgsmål har jeg ikke berørt, men jeg synes det kunne være spændende spørgsmål at få belyst.

55

Eksempel på synopsis i eksamensprojektet

IndledningJeg har valgt at skrive om kastesystemet i Indien, da jeg mener det er et interessant paradoks, at systemet officielt er afskaffet i 1947, men stadig præger store dele af det indiske samfund. Jeg vil derfor forsøge at nå til en afklaring mht. hvor dette system bevæger sig hen: Er kastesystemet i opløsning, eller er det så institutionaliseret i indisk identitet, at en afskaf-felse vil være umulig?For at få belyst dette spørgsmål, vil jeg starte med at redegøre for det religiøse grundlag for kasteinddelingen, for derved at få en forståelse for systemet.Dernæst vil jeg undersøge, hvilke træk i det nyere Indiens historie og samfund, der går henholdsvis for og imod kasteopdelingen. Herunder en analytisk tilgang til Indiens økonomi, politik og sociale tendenser, sat ind i en kronologisk orden. Dette fører over i en diskussion, hvor jeg vil sætte forskellige fagfolks holdninger op overfor hinanden. Afslutningsvis vil jeg forsøge at vurdere kastesystemets fremtid.

Redegørelse• Kasternes grundsystem.• Vedaerne.• Skabelseshymnen. • Jatier.• Upanishaderne.• Manus lovbog.

Analyse• Englands forhold til kastesystemet. • Mahatma Gandhi.• Marxistiske/leninistiske teorier.• Ambedkar (kasteløses leder) 1930`erne.• Indiens frihed: 15. aug. 1947.

56

Politik: Demokrati (inkl. lov mod kastesystemet) - erklæret sekulær stat. • Planøkonomi: 5-års planer, statsejede industrier. Regler for mængder og

priser. Ingen konkurrence (jf. socialisme).• Reservationspolitik: reservation af off. jobs. (positiv diskrimination) ->

Protestselvmord. • Lavkastepartier (inkl. kasteløse). Ambedkar som forbillede, dog med

inspiration fra Gandhi.• Kastevold i 1990`erne:

- Højkasterne: Frustration over magtbalancen mellem de lave og høje kaster.

- Dalitbevægelsen: kasteløses egen organisering.

Økonomi i 90erne• Markedsrelaterede økonomiske reformer: liberalisering mht. udenland-

ske investeringer, friere forhold for produktion, sænkede skatter osv. • Outsourcing: -> Servicesektoren eksploderet -> titusinder af nye jobs.

-> urbanisering -> stor middelklasse.

Social udvikling• Homogenisering / heterogenisering. • De vestlige værdiers indtog (jf. Globalisering).

USA`s interesse i IndienIndien USA`s største samarbejdspartner. Økonomi/magt.

Diskussion: Er kastesystemet i opløsning?

Kastesystemet på vej ud• Marianne Qvortrup Fibiger, ph.d. I religionsvidenskab, 1998:• Hinduismens evne til at tilpasse sig - kan optage meget. Dog skaber

vestens indtog social dynamik -> opløsning af kaster. • Marxistisk inspirerede antropolog Edmund Leach: samfundet på vej til

klassesystem -> oprør -> brud med systemet.• Rapport om forventede globale udvikling. Royal Dutch Shell: • ”Indien vil i 2025 fremstå som en af de fremmeste nationer i verden, po-

litisk og økonomisk, et Indien, som i 2025 er langt rigere og mere socialt retfærdigt end det er i dag.”

57

Kastesystemet på vej ind• M. S. Golwalker, Bunch of thoughts 1980, (ses som hindu-nationalistisk

bibel), fik politisk tilslutning fra 90`erne. Hindunation, på vej til fornyelse af de gamle livsidealer. Nu: Uorganiseret samfund, uden selvtillid, har brug for kaster. For iden-titet.

• M. N. Srinivas indisk sociolog. Kaste som identitetsmarkør, både politik og samf. - bevis på kastesystemets overlevelse i et moderne samfund.

KonklusionJeg har nu set på den religiøse baggrund for kasteinddelingen, samt un-dersøgt tendenserne i det nyere tids Indien. Fænomener som reservationspolitik, kastevold, dalitbevægelsen og BJP`s fremmarch, er alle tegn på kastesystemets konfrontation med det moderne og globaliserede samfund, som nutidens Indien afspejler. Den religiøse baggrund har gjort det svært at slippe kasteinddelingen, da den er, og altid har været, en vigtig del af Indiens selvforståelse og identitet.I byerne sker der en udviskning, kasterne i mellem, og en mængde in-puts fra omverdenen, især vestlige værdier. Dette forårsager højkasternes fastholden i systemet, samt en oprørsbevægelse fra lavkasterne. Det er ty-deligt, at disse modsatrettede kræfter giver voldsomme sammenstød, men dette er uundgåeligt, når noget gammelt forgår, og noget nyt bliver født. På baggrund af tendenserne i nutidens Indien, mener jeg ikke, at kastesy-stemet vil være i stand til at klare sig. Som premiereminister Nehru sagde i 1998: ” De to begreber kaste og demokrati er så indbyrdes modstridende, at kun et af dem kan overleve”. Mit bud er derfor, at Indien langsomt vil blive en sekulær stat, og religionen vil glide mere ind i privaten, herunder kastesystemet.

LitteraturlisteXxx

58

Den større skriftlige opgave: SSOFag Individuel.

1-3 fag.Skal indeholde minimum 1 fag på A- eller B-niveau.Du vælger selv fag. Du skal have aflagt prøve i faget/fagene eller følge undervisning i det/dem.

Tid Fag- og emnevalg senest 22. november.Du har en uge til at skrive opgaven 31. januar-7. februar.

Vejledning Skolen udpeger vejledere(n) 1 eller flere.Vejlederen medvirker i hele skriveprocessen.Emneområde i samråd med vejlederen.

Opgaven Du må ikke genbruge hele eller dele af opgaver, som du tidligere har skrevet.Opgaveformuleringen laves af vejlederen.Opgaveformuleringen har en sådan form, at kursisten ikke kan skrive opgaven på forhånd, men der skal tages hensyn til kursistens overvejelser i vejledningsperioden.Opgaven skrives på dansk, men kurset kan tillade andre sprog.Opgaven skal indeholde et engelsk resumé.Opgaven afleveres i 3 eksemplarer på skolens kontor.

Bedømmelse Skriftlig ekstern censur.Helhedsvurdering i f. t. de enkelte fags mål.• Besvaret ud fra formulerede krav.• Sammenhæng mellem tid, omfang, kvalitet.• Brugt relevant baggrundsstof.• Stoffet formidlet tilfredsstillende og tilstrækkeligt dybt-

gående.• Anvendt materiale inddraget i rimeligt omfang.• Præcise henvisninger og dokumentation.• Alle kilder er oplyst, noter og litteraturliste korrekt.

59

SSO: Resume på engelsk

Fra Den større skriftlige opgave - HFVejledning, august 2010:

7.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. ……Hver kursist skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave udarbejde et kort resumé på engelsk. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10-15 linjer. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene den sproglige udformning, men også, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed.

Hvordan kommer jeg i gang med resuméet?Skriv en kladde på dansk, inden du begynder at skrive resuméet på en-gelsk – så er du sikker på, at kunne fastholde dit opgavemæssige fokus.

Hvor skal resuméet placeres?Du skal placere dit resumé mellem selve opgavebesvarelsen og litteraturli-sten.

Eksempel på engelsk resumé (fra en SSO)

English Summary:I chose the subject North Korea with focus on their policy of development and the question why does the West have a bad relationship with North Korea? The Communist nation has been a lot in the media in the year 2006, and that is why I think it is relevant.Firstly the paper gives an understanding of why the US and the Soviet Union had a disagreement about how Korea should be ruled. Because of this disagreement Korea was divided into two separate nations in 1948, with the US in South Korea and the Soviet Union in North Korea.Secondly an insight is given into how King Jong II rules his country with the Juche – idea and what the basic ideas of the ideology are about.Finally I found out that the negative attitude we have towards North Korea has changed during their existence as a nation. First of all because they had an alliance with the Soviet Union who was an enemy of the US and the West. Today North Korea is a threat to the West because of their

60

nuclear weapons and we do not like Kim Jong II`s harsh way of ruling his country. Besides that I have picked some quotations from the Danish Government, which prove our fear of an atomic warfare.

Her er nogle anvendelige gloser og vendingeren redegørelse an accountat redegøre for to account forat omhandle to deal with, to describeat illustrere to illustrateat fokusere på to focus onet fokus a focusen analyse an analysis at analysere to analyseen fortolkning an interpretationat fortolke to interpret

I forhold til de tre taksonomiske niveauer er der tale om-account, analysis, conclusion The first part of my paper accounts for/ deals with/ describes/ explains…..

The focus of this paper is…

The conclusion shows that….

The result of the analysis….

Firstly….description….

Secondly….analysis…

Thirdly/ lastly/ finally….conclusion…

61

EksamensprojektetFag Individuel eller gruppe.

2-3 fag. Du vælger selv fag. Du skal skrive opgaven på det højeste faglige niveau, du har/har haft fagene på.

Tid Fag- og emnevalg i midten af januar.Du skal skrive opgaven i løbet af de sidste 6 uger af undervisningen sideløbende med den almindelige under-visning.

Vejledning Skolen udpeger vejledere.Vejlederen medvirker i hele projektforløbet.Emneområde i samråd med vejlederen.

Opgaven Du må ikke genbruge hele eller dele af opgaver, som du tidligere har skrevet.Din opgave må ikke bygge på stof gennemgået i under-visningen, men den må gerne ligge i forlængelse af denne.Problemformulering udarbejdes af kursisterne og godken-des af vejlederen.Skal indeholde flerfaglige krav.Opgaven er en synopsis - titel og fag.- Problemformulering.- Oversigt over de problemformuleringer, der er arbejdet med.- Præcisering af projektets konklusioner.- Oversigt over hvilke metoder der er anvendt i arbejdet.- Konklusion.- Oversigt over anvendte kilder.Opgaven afleveres i 3 eksemplarer på skolens kontor.

Bedømmelse Individuel mundtlig eksamen.- Grundlaget er synopsen. - Der må medbringes supplerende materialer og noter.- Kursisten fremlægger synopsen og får nogle ud- dybende spørgsmål fra eksaminator. - Censor kan blande sig.Helhedsvurdering i forhold til de enkelte fags mål.- Behandling af emnet ud fra problemformuleringen.- Strukturering og formidling.- Inddragelse af relevant baggrundsstof.

62

Guide til Informationssøgning

bibliotek.dk: www.bibliotek.dkbibliotek.dk giv