Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og … · 3 § 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i Public Administration (MPA), på engelsk: Master of Public Administration

Studieordning for Master of Public Administration (MPA)

Master of Public Administration (MPA) i linjen strategi og ledelse Master of Public Administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets

organisation og ledelse Master of Public administration (MPA) i linjen den

kommunikerende forvaltning

ved Aalborg Universitet

Gældende fra den 1.2.2007 med korrektioner 2008 og 2011

2

Indholdsfortegnelse § 1. Bekendtgørelsesgrundlag ...................................................................................................... 3

§ 2. Fakultetstilhørsforhold .......................................................................................................... 3

§ 3. Adgangskrav og forudsætninger ........................................................................................... 3

§ 4. Uddannelsens kompetenceprofil .......................................................................................... 3

§ 5. Uddannelses varighed og struktur ........................................................................................ 5

§ 6. Uddannelsens indhold ........................................................................................................... 6

§ 7. Evalueringsbestemmelser ................................................................................................... 10

§ 8. Klager over eksamen ........................................................................................................... 11

§ 9. Merit .................................................................................................................................... 11

§ 10. Dispensationer .................................................................................................................. 11

§ 11. Ikrafttræden ...................................................................................................................... 11

Appendiks 1: Læringsmål ........................................................................................................... 12

3

§ 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i Public Administration (MPA), på engelsk: Master of Public Administration er tilrette-lagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).

§ 2. Fakultetstilhørsforhold MPA-uddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

§ 3. Adgangskrav og forudsætninger Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af at ansøgeren har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb har mindst 2 års rele-vant erhvervserfaring indenfor masteruddannelsens discipliner og besidder sproglige færdigheder i engelsk. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. An-søgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, at ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antallet af studiepladser, vil der ske en udvælgelse på baggrund af en faglig helhedsbedømmelse af hver enkelt ansøger. Udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere vil ske ud fra en vurdering af ansøgernes aktuelle jobfunktion, erhvervserfaring og uddannelsesmæssige bag-grund. Ansøgere til hele masteruddannelsen vil blive prioriteret forud for ansøgere til enkeltmodul. De tre kernefag.: Økonomi, politologi og organisation & ledelse samt tværfagligt projekt på uddannelsens første år kan læses som enkeltmoduler. Dog forudsætter tilmelding til eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 2. års linjemodul samt afhandlingsmodulet kan også læses som enkeltmodul, dog forudsættes, at de foregående moduler er bestået, eller at den studerende kan dokumentere kvalifikatio-ner, der svarer hertil. Adgangskravene til enkeltmodulerne er de samme som til optagelse til hele master-uddannelsen. Der er krav om adgang til internetforbindelse.

§ 4. Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med MPA-uddannelsen er at give studerende med forudgående erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledel-sesmæssige og økonomiske fagområder. MPA-uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage udvik-lings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. Ved afslutningen af uddannelsen skal de studerende have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, og uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre en faglig progression, idet den grundlæggende teoretiske og metodiske indlæring sker på første studieår fulgt op af dyberegående studier indenfor den valgte linie og afsluttende med masterafhandlingen.

4

Masteruddannelsens 2. år udgør uddannelsens faglige linje og ovenstående kompetenceprofil gælder for alle uddannelsens linjer. Læringsmål for de enkelte fagelementer fremgår af appendiks 1. Formålet med de enkelte linjer er:

Masteruddannelsen (MPA) i linjen i strategi og ledelse Det overordnede formål med linjen er at sætte fokus på samspillet mellem samfundsudvikling og udviklingen af den offentlige forvaltning med fokus på de decentrale udførende niveauer, idet det anses for vigtigt, at forvaltningerne, alene og/eller i samspil med private aktører, løbende er i stand til at reagere sammenhængende og konsistent og dermed strategisk på de udfordringer samfundsudviklingen og politiske krav rejser. Linjen retter sig særligt mod ledere eller udviklings- og planlægningsmedarbejdere, der i deres nuværende eller fremtidige arbejde har behov for at arbejde langsigtet og på tværs af eksisterende institutioner og forvaltninger.

Masteruddannelsen (MPA) i linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Det overordnede formål med linjen er at give studerende, der satser på lederpositioner indenfor sundhedsvæsenet, eller som allerede befinder sig i dem, en dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder. Linjen retter sig særligt til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver eller ledere, der har behov for at supplere deres (sundhedsfaglige) grunduddannelse med en uddannelse i organisation og ledelse. Der satses især på at sætte de studerende i stand til at koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører. Desuden er det et formål at sætte dem i stand til at handle bevidst og strategisk i forhold hertil.

Masteruddannelsen (MPA) i linjen Den kommunikerende forvaltning Det overordnede formål med linjen Den kommunikerende forvaltning er at give de studerende indsigt i kommunikationens centrale betydning for offentlige institutioner og forvaltningsorganer. I takt med at det dynamiske samspil mellem brugere og offentlige institutioner er blevet mere og mere intenst, og i takt med at moderne kommunikationsteknologi (bl.a. IT) åbner for flere og flere dialogmuligheder, bliver evnen til at kunne kommunikere afgørende for, at man som offentlig institution og forvaltning kan profilere og legiti-mere sig i forhold til omgivelserne. Denne linje vil fokusere på den offentlige kommunikations muligheder og begrænsninger, på aktiv borgerinddragelse og på nødvendigheden af dynamisk lederskab og intern kommunikation, så ekstern profil og intern institutionel formåen matcher hinanden. Målet er overordnet at give de studerende indsigt i centrale sammenhænge mellem politik, demokrati og offentlig kommunikation. De studerende skal endvidere opnå kompetencer til vurdering af kommunikati-onsbehov i forhold til givne målgrupper, kommunikationsmuligheder og problemstillinger, ligesom de skal opnå kritisk indsigt i kommunikationens muligheder og begrænsninger. Endelig skal de opnå kompetencer til at deltage i implementering af kommunikationsstrategier. Linjen retter sig særligt til ledere på institutions- og forvaltningsniveau, til informationsmedarbejdere og til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver i stat og kommune.

5

§ 5. Uddannelses varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over fire semestre. Uddannelsen er normeret til 2 år svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør en heltidsstuderendes arbejdsindsats i et år. Uddannelsen består af 6 moduler:

1. Politologi (kernefag), 2. Organisation og ledelse (kernefag) 3. Økonomi (kernefag) 4. Tværgående afsluttende førsteårsprojekt 5. Linjemodulet 6. Masterafhandlingsmodul

Modul 1 – 3 afsluttes efter 1. semester, modul 4 efter 2. semester, modul 5 efter 3. semester og modul 6 efter 4. semester. 1. år Dette vil forme sig som en indføring i tre kernefag: Politologi, organisation og ledelse samt økonomi og tage udgangspunkt i den offentlige sektor og de forandringsprocesser, som præger denne. MPA-uddannelsens fagkreds omfatter på første studieår kernefagene politologi, organisation, økonomi samt et tværgående projekt. 2. år Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Den studerendes afsluttende masterafhandling skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Linjerne er: Strategi og ledelse, Sundhedsvæsenets organisation og ledelse samt Den kommu-nikerende forvaltning. Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling indenfor området Public Administration. Afgangsprojektet skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne og demonstrere analytiske færdigheder samt prak-tiske anvendelsesmetoder og perspektiver. I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme de studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen knytter an til de studerendes erfarings-grundlag. I perioderne mellem undervisningen arbejdes der individuelt eller i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. I denne forbindelse anvendes fjernundervisning og vejledning. Hvert modul afsluttes med en eksamen.

6

§ 6. Uddannelsens indhold Oversigt over masteruddannelsens moduler og vægtningen af de enkelte aktiviteter fremgår nedenfor: 1. år:

Masteruddannelsen i Public Administration Master of Public Administration

ECTS-undervis-ningsvægt

ECTS Eksamens-vægt

Prøveform

Karakter vægt

1. semester:

1. modul: Kernefaget Økonomi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala

1

2. modul: Kernefaget Politologi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala

1

3. modul: Kernefaget Organisation 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakter-skala

1

I alt 1 semester 15 15

2. semester

Metode Fører til prøve Tværfagligt projekt

3

Tværgående udviklingstendenser Fører til prøve Tværfagligt projekt

4

4. modul: Tværfagligt projekt

8 15 Projektopgave. Mundtligt eksamen. Indivi-duel og eksternt bedømt,

v. karakter-skala

3

I alt 2. semester 15 15

I alt 1. år 30 30

2. år 3. semester

5. modul Linjemodul

Projektrapport i linjefaget

15 15 Projektrapport. Mundtligt eksamen. Indivi-duel og eksternt bedømt. v

karakter-skala

2


4. semester

6. modul Masterafhandling

Masterafhandling

15 15 Afhandling. Mundtligt forsvar. Individu-

el og eksternt bedømt v. karakter-skala

4


I alt 2. år 30 30

Der udregnes et gennemsnit på baggrund af karaktervægtene. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset.

7

Indholdet af de enkelte moduler: 1. år 1. – 3. modul: Kernefagene politologi, økonomi og organisation & ledelse Kernefaget politologi skal sætte de studerende i stand til at forstå og analysere de politiske og politisk-institutionelle vilkår, som gælder for politisk styrede organisationer, samt at anvende denne viden i varetagelsen af hverdagens opgaver. Faget introducerer til politisk teori og beskæftiger sig i øvrigt med de politiske institutioner og aktører, her-under særligt den offentlige forvaltning som en politisk institution. Endelig beskæftiger faget sig med de større forandringer i det politiske system og i den offentlige forvaltning, som sker i disse år. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Kernefaget økonomi skal give de studerende indsigt i dele af økonomisk teori og analyse, som har betyd-ning for offentlige, halvoffentlige, frivillige og private virksomheder og organisationer og derved sætte dem i stand til at medinddrage økonomiske ræsonnementer ved belysning af problemstillinger af relevans for den offentlige sektor. Desuden skal de opnå kendskab til økonomiske prioriterings- og styringsværktøjer i forvaltningen. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Kernefaget organisation og ledelse skal udvide deltagernes forståelse for og evne til at analysere organisa-tioner som komplekse sociale systemer, der indgår i samspil med andre organisationer i en offentlig kon-tekst. Mere præcist er det formålet at træne deltagernes evne til problemidentifikation, begrebsanvendel-se/udvikling og analyse ved hjælp af en række forskellige analytiske perspektiver på organisationer. Der lægges vægt på at forbinde teorien med deltagernes praktiske erfaringer og at udvikle deltagernes evner til at anvende organisations- og ledelsesteori i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af større og mindre organisatoriske forandringsprojekter. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. 4. modul: Tværgående udviklingstendenser Metodeundervisning I forlængelse af den teoretiske undervisning i kernefagene skal fagområdernes anvendelse af samfundsvi-denskabelige metoder formidles til de studerende, der desuden skal stifte bekendtskab med metoder til forskningsdesign og dataindsamling.

Tværgående udviklingstendenser Undervisningen i tværgående udviklingstendenser har til formål at belyse centrale og aktuelle udviklings-tendenser i og omkring den offentlige forvaltning ud fra politologiske, organisatoriske/ledelsesmæssige og økonomiske synsvinkler samt danne grundlag for formulering af problemstillinger til det tværfaglige pro-jekt. Afsluttende tværfagligt projekt Efter gennemførelsen af de tre kernefagsmoduler, metodeundervisningen og undervisningen i tværgående udviklingstendenser afsluttes første studieår med et tværfagligt projektarbejde, som skal bygge på kernefa-genes teorier og metoder, analysere en væsentlig problemstilling eller udviklingstendens i eller omkring

8

den offentlige forvaltning og indeholde praktisk rettede forslag eller forslag til perspektivering i forlængelse af analysen. Forløbet evalueres ved mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde. 2. År 5. modul: Linjemodul Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Der planlægges oprettet tre linjer fra studiets start under forudsætning af fornøden studentertilslutning. Den studerendes afsluttende masterafhandling skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Linjerne er:

Linjen i strategi og ledelse Undervisningen har tre blokke:

Samspillet mellem samfund og offentlig sektor Den første sætter fokus på samspillet mellem samfund og offentlig sektor og har til formål at belyse de strategiske udfordringer og muligheder, der er forbundet med globalisering og internationalisering, vel-færdsstaternes krise og forvandling, ændringer i det politisk/demokratiske system, New Public Manage-ment og informationssamfundet. Desuden sættes der fokus på, hvordan virkningerne af eksisterende of-fentlig indsats kan evalueres.

Alternative strategiske udviklingsveje Den anden sætter fokus på, hvordan man kan opstille og beskrive alternative strategiske udviklingsveje for dele af den offentlige forvaltning i samspil med politiske og andre aktører, og samtidig inddrage økonomi-ske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger i den valgte strategi.

Implementering af valgte strategier Den tredje sætter fokus på, hvordan valgte strategier kan implementeres. Der lægges vægt på implemente-rings-, evaluerings- og forandringsstrategier, teorier om lærende organisationer, kommunikations- og ledel-sesteorier. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger.

Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Linjen har tre blokke:

Sundhedsvæsenet som organisatorisk felt Blokken skal give de studerende indsigt i det danske sundhedsvæsen set som et organisatorisk felt med særlige styringstraditioner, finansierings- og organisationsformer, der er opstået indenfor rammerne af en nordisk velfærdsstatsmodel, men der lægges også vægt på at sammenligne det danske sundhedsvæsen med andre landes og på at analysere og forstå udviklingstendenser, der udfordrer og ændrer den eksiste-rende danske model.

Sundhedsorganisationernes særtræk og samspil

9

Den anden blok skal give de studerende indsigt i de særlige organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til professionelle vidensorganisationer. Deres strukturelle og kulturelle træk og deres særlige styrings- og ledelsesproblemstillinger. Der sættes fokus på ledelse af og samarbejde mellem professionelle. Derud-over er der fokus på nye styrings- og ledelsesmodeller, herunder sådanne knyttet til New Public Manage-ment strategien og deres muligheder/begrænsninger.

Forandrings- og implementeringsprocesser Den tredje blok sætter fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer i enkeltorganisationer og på tværs af organisationer inden for sundhedsvæsenet samt tilgrænsende områder. Teorier om interne æn-dringsstrategier og strategier for ændringer i organisatoriske netværk gennemgås, og de studerende skal udforme forslag til ændringsstrategier for egen organisation eller for samarbejde med andre organisatio-ner. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Linjen i Den kommunikerende forvaltning Linjen har fokus på det intense samspil mellem på den ene side moderne offentlige institutioner og forvalt-ningsorganer og på den anden side borgere og brugere. Et samspil der vedrører legitimitet af offentlige prioriteringer og serviceydelser, udviklingsdynamik i offentlige institutioner, borgerinddragelse og generelt den mere og mere intense politiske kommunikation i det moderne samfund. Linjen har tre blokke: Politisk kommunikation Her sættes fokus på kommunikationens betydning for samspillet mellem offentlige institutioner, myndig-heder og borgere i et moderne samfund. Herefter introduceres grundbegreber i politisk kommunikation, herunder retorik, diskurs og strategisk kommunikation. Det bruges som afsæt på en nærmere drøftelse af aktuelle kommunikationsstrategier i det offentlige, herunder samspillet mellem det politiske niveau og forvaltningen. Endelig ses der nærmere på den politiske kommunikations betydning for offentlig identitets-dannelse. Borgerinddragelse og kommunikation Her sættes fokus på muligheder, strategier og former for borgerinddragelse i politiske og administrative processer, særligt på det kommunale plan. Det føles op med en introduktion af de teknologiske muligheder for borgerinddragelse. Det bruges som afsæt til en nærmere drøftelse af konkret borgerinddragelse. Ende-lig perspektiveres der med borgerinddragelsens betydning for politik og demokrati. Ledelse og kommunikation Her sættes fokus på kommunikationens betydning for den interne ledelse i offentlige institutioner og for-valtningsorganer. Herunder fokuseres der særligt på kultur og forandringsledelse. Det bruges som afsæt til en nærmere drøftelse af konkrete eksempler på forandringsledelse. Denne blok afsluttes med generelle perspektiveringer for den kommunikerende forvaltning. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger.

6.modul:

Masterafhandlingen

10

Uddannelsen afsluttes med en masterafhandling. Gennem denne skal de studerende demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger på fagligt højt niveau. Afhandlingen skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i den valgte linje under inddragelse af mindst et af uddan-nelsens kernefagområder og skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver.

§ 7. Evalueringsbestemmelser Der afholdes prøver efter afslutningen af hvert semester, i alt 6 prøver. For alle prøver gælder det, at eksa-minationen og bedømmelsen er individuel. 1. semester: En intern, skriftlig, individuelt udarbejdet opgave i hvert af kernefagene økonomi, politologi og organisation & ledelse og bedømmes efter karakter-skalaen. Prøverne vægter 5 ECTS og har karaktervægten 1. 2. semester En ekstern mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 3. Det er en forudsætning for tilmelding eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 3. semester En ekstern prøve med mundtligt eksamen på baggrund af et projektarbejde indenfor linjefaget som udar-bejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 2. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i linjemodulets prøve, at 1. år af masteruddannelsen er bestået. 4. semester En ekstern prøve med mundtligt forsvar af masterafhandlingen, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trins-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 4. Både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation indgår i bedømmelsen Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterafhandlingen, at alle masteruddannelsens forud-gående prøver er bestået. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation læg-ges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Fakultetet kan dispensere fra de sproglige krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funk-tionsnedsættelse (ordblindhed).

11

Masterafhandlingen skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på max. 1 side (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. En studerende kan højst deltage i en prøve, herunder aflevere masterafhandling, tre gange. Fakultetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade indstilling en fjerde og en femte gang.

§ 8. Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter at resultatet er offentliggjort. to ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakulte-tet sender klagen til bedømmerne. Bedømmernes afgørelse kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgø-relsen.

§ 9. Merit Der kan efter en konkret vurdering gives merit for beståede uddannelseselementer fra en videregående uddannelsesinstitution, såfremt disse ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer i masteruddannel-sen i Public Administration. Er det meritgivende uddannelseselement bedømt efter en anden skala end den gældende danske karakter-skala eller som bestået/ikke bestået overføres det altid med betegnelsen: bestået. Fakultetet træffer afgø-relse af, om karakterer givet efter den gældende karakter-skala eventuelt kan overføres.

§ 10. Dispensationer Fakultetet kan dispensere fra de regler, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, når det er begrun-det i usædvanlige forhold.

§ 11. Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. februar 2007. Korrektioner 2008 er gældende fra 1. februar 2009. Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet november 2008.

12

Appendiks 1: Læringsmål Læringsmål for MPA 1. semester 1:Grundfaget i Politologi Målet for undervisningen i politologi er at de studerende efter grundfagsforløbet på 1 semester kan:

Redegøre for væsentlige hovedtræk og udviklingstendenser i det centrale statslige og det kommu-nale politiske system i Danmark samt belyse disse hoved- og udviklingstræk i relation til teoretiske bud på/modeller for politisk-administrativ styring

Reflektere over forskelle og ligheder samt styrker og svagheder ved forskellige politisk-administrative styrings- og organiseringsformer

Relatere og reflektere over forskellige politisk-administrative styrings- og organiseringsformer i for-hold til grundlæggende teoretiske opfattelser af politik og demokrati

Fremstille (dele/elementer af) denne indsigt i og refleksion over det danske politisk institutionelle systems karakter og udvikling i en struktureret skriftlig form, med inddragelse og brug af relevant kursuslitteratur og affattet i et klart og korrekt sprog.

Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Grundfaget i Organisation og ledelse: Målet for undervisningen i organisation og ledelse er at de studerende efter grundfagsforløbet på 1 seme-ster kan:

Redegøre for centrale elementer i de gennemgåede organisations- og ledelsesteorier

Identificere organisatoriske problemstillinger i casebeskrivelser, vælge relevante teoretiske tilgange samt reflektere over fordele og ulemper ved de valgte teoretiske tilgange i forhold til forskellige cases.

Inddrage relevante dele af kursuslitteraturen i analyse af organisatoriske cases

Udarbejde en casebesvarelse som omfatter en opstilling af de væsentlige problemstillinger i caset, en analyse hvor en eller flere teoriers begreber anvendes og diskuteres samt forslag til løsninger på casens problemstillinger

Disponere en besvarelse og affatte den i et klart og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler

Grundfaget i Økonomi: Det er målet at de studerende – efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne på dette grundkursus i økonomi – kan:

give et overblik over økonomiske teorier om den offentlige sektors allokerings-, fordelings- og stabi-liseringsfunktion

redegøre for teorier om fejl og mangler i en privat markedsøkonomi, herunder betydningen af for-

13

skellige markedsformer

redegøre for den keynesianske indkomstdannelsesmodel og den offentlige sektors placering i den-ne model

via en makroøkonomisk model (DK-spillet) beregne forskellige økonomisk politiske tiltag med hen-blik på at vurdere den offentlige sektors konjunkturudjævnende funktion

reflektere over aktuelle økonomiske omstillingstiltag i den offentlige sektor og især kunne redegøre for nyere incitamentsregulerende initiativer

beskrive en lokal, national og internationale vinkel på den offentlige sektors økonomiske funkti-onsmåde

redegøre for den offentlige sektors vækst og aktuelle økonomiske udfordringer

disponere en opgavebesvarelse om overstående emner og affatte den i et klart og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler

Læringsmål for MPA 2. semester: Projektarbejdet Efter projektarbejdet på 2’det semester skal den studerende kunne:

Udvælge og afgrænse en relevant ikke kompliceret problemstilling med relation til den offentlige forvaltning og dens udvikling og som kan analyseres med udgangspunkt i mindst et af fagområder-ne fra første semester (politologi, organisation og ledelse og økonomi)

Vælge et relevant design for behandling af problemstillingen og herunder udvælge relevante empi-riske metoder, hvis projektet omfatter indsamling af egne data

Fremstille den/de valgte teoretiske tilgange, begreber eller modeller og diskutere deres relevans i forhold til problemstillingen

Anvende den/de valgte teorier, begreber eller modeller i analysen af den valgte problemstilling

Sammenligne den valgte teori, begreber eller modeller, med andre og diskutere væsentlige styrker og svagheder

Opstille praktisk rettede forslag eller perspektiveringer med udgangspunkt i analysen af problem-stillingen

Disponere et større skriftligt projekt med relevante afsnit, overskrifter, korrekte litteraturhenvis-ninger og gøre det med anvendelse af et klart og korrekt sprog.

Fremstille og forsvare projektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Læringsmål for MPA 3. semester 1:Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse inklusive linjefagsprojekt De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefags-undervisning i sundhedsvæsenets organisation og ledelse med tilhørende projekt kunne:

Redegøre for centrale elementer i strategiteorier herunder for Strategic Management med vægt på

14

omgivelsesdrevet og ressourcedrevet strategisk udvikling.

Redgøre for forskelle og ligheder mellem strategisk ledelse i offentlige og private organisationer samt for forskellige teoretiske tilgange til strategisk ledelse, herunder sondringen mellem analytisk rationelle og emergerende strategiske udviklingsprocesser.

Vise indsigt i forskellige perspektiver inden for forandringsledelse og beherskelse af basale model-ler på området.

Gennemføre analyser af muligheder og trusler i omgivelser og styrker og svagheder i egen organisa-tion samt udforme forslag til nye strategier.

Indgå i tilrettelæggelse af strategiske udviklingsprocesser og i gennemførelse af forandringer i for-bindelse med implementering af nye strategier.

Særligt skal de studerende efter at have deltaget i den videregående undervisning i sundhedsvæsenets organisation og ledelse kunne:

Analysere og håndtere forandringsprocesser på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet på feltni-veau, i samspillet mellem felt og enkelt organisation og internt i enkeltorganisatoner

Redegøre for centrale empiriske analyser af sundhedsvæsenets strategi, organisation og ledelse

Sammenligne og forbinde teorier og eksisterende analyser m.h.p. analyser af relevante problemstil-linger i sundhedsvæsenet

Prioritere, udfolde, reflektere over samt anvende givne tilgange og konkrete erfaringer m.h.p. i et projekt at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karakter i relation til sund-hedsvæsenets organisation og ledelse. Dette omfatter:

1. Afgrænsning og præcisering af problemstilling og problemformulering 2. Metodologiske overvejelser i relation til besvarelse af den rejste problemformulering 3. Selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser v.hj.a. begreber, teorier og rele-

vante empiriske data 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af den skriftlige opgave 5. Formidle projektet i et forståeligt og korrekt sprog

Fremstille og forsvare projektets indhold mundtligt

Besvare en stillet opgave/casebesvarelse, som omfatter en fremstilling af casens væsentligste pro-blemstillinger, hvor caseanalysen anvender en eller flere begreber og teorier, som diskuteres især m.h.p. løsningsforslag på casens problemstillinger

Karakteren 12 gives for den præstation der i den skriftlige prøve i linjefaget og ved projekteksamen i linje-faget demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mang-ler 2:Linjen i almen strategi og ledelse De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefags-undervisning med tilhørende projekt kunne:

Redegøre for centrale elementer i strategiteorier herunder for Strategic Management med vægt på omgivelsesdrevet og ressourcedrevet strategisk udvikling.

Redgøre for forskelle og ligheder mellem strategisk ledelse i offentlige og private organisationer og for forskellige teoretiske tilgange til strategisk ledelse, herunder sondre mellem analytisk rationelle og emergerende strategiske udviklingsprocesser.

Vise indsigt i forskellige perspektiver inden for forandringsledelse og beherskelse af basale model-ler på området.

15


Indgå i tilrettelæggelse af strategiske udviklingsprocesser og gennemførelse af forandringer i for-bindelse med implementering af nye strategier.

Særligt skal de studerende efter den videregående undervisning i strategi og ledelse kunne:

o Vurdere og anvende ledelsesværktøjer inden for området strategisk ledelse og forandringsledelse herunder:

1. Vise indsigt i forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i organisationer på forskellige niveauer.

2. Vise indsigt i og beherske perspektiver og modeller, hvor strategien vedrører bedre styring og af opgaveløsning og ressourceanvendelse gennem løbende forbedringer, tu-ning og effektivisering af processer, bl.a. i form af kvalitetsledelse, præstationsmålinger, Lean, BPR og fusion m.v.

3. Beherske perspektiver og modeller, hvor strategien baseres på at den enkelte organisation samarbejder sig til bedre opgaveløsning og konkurrenceevne via relationsopbygning og in-terorganisatorisk samarbejde, bl.a. i form af partnerskaber, strategiske alliancer, joint ven-tures og netværk.

4. Beherske perspektiver og modeller, hvor strategien bygger på at organisationen forbedrer sin overlevelsesmulighed og konkurrenceevne via videnudvikling, innovation og radikal for-andring.

5. Afdække og identificere strategiske udfordringer og anvende ovennævnte modeller og værktøjer ved strategiske analyser samt vise evne til at indgå i tilrettelæggelsen og gen-nemførelsen af tilknyttede strategiske udviklingsprocesser.

Prioritere, udfolde, reflektere over samt anvende givne tilgange og konkrete erfaringer m.h.p. i et projekt at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karakter i relation til almen strategi og ledelse. Dette omfatter:

1. Afgrænsning og præcisering af problemstilling og problemformulering 2. Metodologiske overvejelser i relation til besvarelse af den rejste problemformulering 3. Selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser v.hj.a. begreber, teorier og rele-

vante empiriske data 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af projektet

Formidle projektet i et forståeligt og korrekt sprog og forsvare projektets indhold mundtligt


Karakteren 12 gives for den præstation der i den skriftlige prøve i linjefaget og ved projekteksamen i linje-faget demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mang-ler 3: Linjen: Den kommunikerende forvaltning De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefags-undervisning om den kommunikerende forvaltning med tilhørende projekt kunne:

16

Redegøre for centrale elementer i strategiteorier herunder for Strategic Management med vægt på omgivelsesdrevet og ressourcedrevet strategisk udvikling.

Redgøre for forskelle og ligheder mellem strategisk ledelse i offentlige og private organisationer og for forskellige teoretiske tilgange til strategisk ledelse, herunder sondringen mellem analytisk ratio-nelle og emergerende strategiske udviklingsprocesser.

Vise indsigt i forskellige perspektiver inden for forandringsledelse og beherske basale modeller på området.


Indgå i tilrettelæggelse af strategiske udviklingsprocesser og gennemførelse af forandringer i for-bindelse med implementering af nye strategier.

Særligt skal de efter den videregående undervisning i den kommunikerende forvaltning kunne:

Redegøre for centrale elementer i kommunikationsteori og for centrale teoretiske positioner i rela-tion til politisk kommunikation

Redegøre for teoretiske positioner i relation til den kommunikerende forvaltning, herunder forhol-det mellem politikere, offentlige institutioner, nye medier og borgerinddragelse

Redegøre for teoretiske positioner i relation til forholdet mellem ledelse og kommunikation i of-fentlige institutioner

Redegøre for konkrete strategier og initiativer inden for den offentlige forvaltning, med fokus på kommunikation

Sammenligne forskellige teoretiske positioner og tilgange, og reflektere over deres relevans i rela-tion til givne problemstillinger

Prioritere, udfolde, reflektere over og anvende givne teoretiske tilgange og konkrete erfaringer med henblik på i et projekt at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karak-ter i relation til den kommunikerende forvaltning. Dette omfatter:

1. præcisering og afgrænsning af problemstilling og problemformulering 2. metodiske overvejelser med henblik på besvarelse af den givne problemformulering, 3. selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af givne analyser gennem prioritering og

benyttelse af givne begreber, teorier og relevante empiriske data. 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af projektet 5. Formidle projektet i et forståeligt og korrekt sprog samt forsvare projektets indhold

mundtligt


Karakteren 12 gives for den præstation der i den skriftlige prøve i linjefaget og ved projekteksamen i linje-faget demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mang-ler

Læringsmål for MPA 4. semester Masterprojektet: Gennem arbejdet med MPA masterprojektet skal den studerende demonstrere evner til at:

17

Begrunde, udvælge og afgrænse relevante problemstillinger i og omkring den offentlige sektor med udgangspunkt i den valgte linje på MPA studiet.

Formulere et relevant design for undersøgelse af problemstillingen herunder begrunde de valgte dataindsamlingsmetoder og vise færdighed i indsamling og analyse af data

Reflektere over og vise dyberegående indsigt i de valgte teorier, og herunder vurdere deres rele-vans i forhold til problemstillingen sammenlignet med andre mulige teoridannelser

Argumentere for og underbygge egne resultater og herunder vise kendskab til andre relevante un-dersøgelser samt vise åbenhed for ændringer af egne ideer og opfattelser

Vurdere om resultater kan generaliseres og/eller om de understøtter eller modificerer kendt teori

Strukturere et større skriftligt arbejde så det fremstår logisk og velunderbygget, med relevante op-summeringer og konklusioner og med et klart og korrekt sprog

Demonstrere hvilke praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver som masterprojektet giver anledning til

Fremstille og forsvare masterprojektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler

Documents

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og … · 3 § 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i Public Administration (MPA), på engelsk: Master of Public Administration