Teknik & Miljø December 2014

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#12 december 2014

KTC og FRI: Uklare styrings-redskaber skader spildevandsarbejdet

Industrielle symbiose- projekter kan blive en god forretning

Danske Planchefer: Pas på, I ikke skaber wild west-tilstande

Byggesagsbehandling

KTC: Centralisering er ikke løsningen

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Mens vi venter på Ditte … Det er omkring et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af. Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

42598_anledningskampagne_T&M_210x282+5.indd 1 26/11/14 09:08

24 Helhedstænkning og gennemsigtighed

Politikerne på Christiansborg bør se nærmere på erfaringer fra Storbritannien på vandsektorområdet, hvor en omstil-lingsproces har været i gang et stykke tid – med stor succes.

38 Tigerspring giver gevinst på 40 procent

Tre kommunalt ejede forsynings-selskaber har valgt hver sin strategi for at opnå en effektiv industriel produktion, som giver deres ejere og kunder betydeligt mere for pengene.

3

Vandsektor-erfaringer fra storbritannien

effektiVisering i forsyningsselskaber

8 Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet

KTC og Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) efterlyser klare strukturer, som kan sikre samarbejdet i vandsektoren.

18 Cirkulær økonomi i genbrugstøj

I Herning Kommune indgår cirkulær økonomi i offentlige indkøbs-aftaler – til gavn for både kommunekassen, erhvervslivet og miljøet.

22 Kartoffelskræller og fjernkøling

Industrielle symbiose-projekter kan blive en god forretning. Læs mere om tre screeninger der netop er afsluttet i Kalundborg, Odsherred og Holbæk.

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

Mens vi venter på Ditte … Det er omkring et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af. Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

42598_anledningskampagne_T&M_210x282+5.indd 1 26/11/14 09:08

Tema: FoRsynIng

16 Cradle to cradle

36 statslige målsætninger

leder

6 Manglende styring skader spildevandsarbejdet. Af Christian Roslev.

ktC

8 Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet 10 KTC: Centralisering af byggesagsbehandling er ikke løsningen

forsyning

12 Finanslov med grønne striber 14 Fælles vision styrker beslutninger i forsyningsselskaber 16 Svensk by med store cirkulære armbevægelser 18 Cirkulær økonomi i genbrugstøj 20 Massiv opbakning bag vandrådene 22 Kartoffelskræller, kølebehov og overskudsvarme 24 Helhedstænkning og gennemsigtighed 26 Giv milliarderne en retning 28 Behov for nye kompetencer i forsyningsselskabers top 30 Malmö and Copenhagen: Similar climate - different strategies 32 Kort nyt 35 Boganmeldelse 36 Statslige målsætninger - lokale udfordringer 38 Tigerspring giver gevinst på 40 procent 40 Genbrugt flamingo bliver til gulve

PlanlÆgning

42 Borgere i Tjæreborg ændrer adfærd 44 Alle skyder på planloven – og planlæggerne

affald og ressoUrCer

47 EU-udspil om affald kan være en genistreg

natUr og MilJØ

48 Effektiv og miljøvenlig rensning af spildevand fra hospitaler 50 Danmarks bevægelser har konsekvenser 52 Kom frit frem med visionerne for landområder 54 Muligt at hente sand og grus under grundvandsspejlet

kliMa

56 Borgere inddrages i kampen mod regnvand 58 Vand i Byer fortsætter i fire år 59 OPI-tanken breder sig til klimasektoren

naVne

62 Navnenyt

48 rensning af spilde-vand fra hospitaler

Indhold DECEmbEr 2014

Fordi innovation i vandsektoren er en nødvendighed...

Vi vil bidrage til løsningen af morgendagens udfor-dringer, og vi tror på, at innovation er løftestangen, ikke bare for os, men for hele den danske vand- og spildevandssektor.

EnviDan reinvesterer 20 % af overskuddet i udvikling af nye løsninger og teknologier, og vi gør det i tæt samarbejde med de danske forsyninger og kommu-ner. Innovation er sjovt og udfordrende for vores medarbejdere og en integreret del af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.

www.envidan.dk

- og så er det sjovt

I skrivende stund er det uvist, om vi nu har fået en justering af vandsektorloven, for der forhandles på Christiansborg. Jeg håber, det langtrukne evalue-ringsarbejde har fået et udfald, der sikrer at kommu-nernes planlægning sikres i forhold til en overordnet koordinering og styring af området. Vi skal formali-sere, sikre og styrke samarbejdet mellem kommuner og vandselskaber.

Kommunerne må konstatere, at det er blevet sværere at varetage en kommunal helhedsplanlægning, fordi der ikke er klare retningslinjer og kompetenceforde-ling. Der er opstået konflikter de steder, hvor kommune og vandselskaber ikke har kunnet finde enighed, og det kan borgerne ikke være tjent med.

KTC har længe talt for, at juraen skal være klar, så der ikke er tvivl om, hvem der bestemmer hvor. Vi mener det bedste ville være, at spildevandsplanerne igen var bindende for selskaberne, men det hænger ikke sammen med planlovgivningen. I stedet ønsker vi en model, hvor selskaberne hvert år udarbejder en investerings-plan, som så skal drøftes og godkendes af kommunen.

Hvorfor er det nu så vigtigt? Hvis kommunen i budgetfasen ikke kender vandsel-skabets investeringsplan, så risikerer vi, at fx vandmiljøindsatsen som staten og kommunerne udarbejder ikke bliver udført, eller bliver nedprioriteret. Hvis der er en stærkere struktur, som påbyder selskaberne at sende deres investeringsplan i høring i byrådet midt på året, så kan eventuelle problemer tages i opløbet. I en situation, hvor flere og flere vandselskaber slår sig sammen i større enheder, risi-kerer denne dialog at gå tabt, hvis den ikke er et lovkrav.

Det er efter KTCs opfattelse helt principielt vigtigt, at byrådet, der har den lokale plankompetence, har indflydelse på kommunens spildevandsstruktur. Hverken kommune- eller selskabsgrænser er nødvendigvis det mest hensigtsmæssige for forsyningen, og her skal parterne udfordre hinanden, så vi finder de bedste løs-ninger samlet set.

manglende styring skader spildevandsarbejdet

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

fagbladet teknik & MilJØPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

redaktionredaktørLine bak UnoldT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane marie Clausen [email protected]

forsideillUstrationØivind Hovland

layoUtFiona E. bruce / fabrik8.dk

trykKLS Grafisk Hus A/S

annonCer

Lars madsenT. 2555 [email protected]

UdgiVerkommunalteknisk Chefforening, ktCPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

abonneMentKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 740,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 105,- + momsinklusive forsendelse

oPlagKontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Christian roslevDirektør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

manglende styring skader spildevandsarbejdet

alle talerom vejret(vi forsøger at gøre noget ved det)Gør byen levende med blå og grønne løsninger. www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helheds-løsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Vejret_RDK_ad_210x282mm_2014.indd 1 3/27/2014 2:58:50 PM

8 Teknik & Miljø / December 2014

Tema: Forsyning

Det langtrukne evalueringsarbejde og de efterfølgende forhandlinger om en ny vandsektorlov nærmer sig sin afslut-ning. KTC og FrI mener dog, det stadig er nødvendigt at fremhæve nogle cen-trale udfordringer, som de to organisati-oner finder det nødvendigt at adressere i den nye vandsektorlov.

Påtrængende behov for bedre koordineringEfter at forsyningsselskaberne blev udskilt har kommunerne konstateret, at det er blevet sværere at varetage den fornødne helhedsplanlægning: Konflik-terne spidser til de steder, hvor man ikke kan finde enighed om at spilde-vandsplanlægningen skal ses i sam-menhæng med den øvrige planlægning af såvel byområder, det åbne land som vandløbsindsatsen. rådgiverbranchen og de kommunaltekniske chefer er

derfor enige om, at det er til skade for helheden og for at opnå de bedste løs-ninger for samfundet.

ktC og fri: lav årlig drøftelse af sel-skabernes investeringerEn løsning vil være at finde en måde at sikre en højere grad af koordinering mellem kommuner og vandselskaber. Spildevandsplanerne skal være binden-de for vandselskaberne. KTC og FrI foreslår desuden, at selskaberne hvert år skal udarbejde en investeringsplan, som så skal godkendes af kommunen før denne sendes til forsyningssekre-tariatet. Det har den fordel at kommu-nernes godkendelse ligger tidligt på året og giver mulighed for drøftelser om hvorvidt kommunens planlægning også stemmer overens med selskabernes planlægning. Denne godkendelsesme-tode vil kunne erstatte den nuværende

takstgodkendelse, og dermed være en forenkling.

taksterne skal dække mere end spildevandsbehandlingenmed de stigende udfordringer, kom-munerne har med tilpasning af den nuværende infrastruktur til klimaæn-dringerne, er det vigtigt, at der er en rimelig fordeling af provenuet mellem vandselskabernes behov for midler til investering og drift og myndighedernes behov for finansiering af planlægnings-indsatsen og indsatsen i forhold til kli-matilpasning i byerne og det åbne land.

Vi mener det er nødvendigt med en stærkere struktur på samarbejdet mellem kommune og selskab om den faktiske realisering af de spildevands-planer, kommunerne har udarbejdet, så der kommer demokratisk kontrol, og det kan en godkendelse af investeringspla-nen medvirke til. Det vil betyde, at sek-torplanerne kan sikres koordineret med investeringsplanerne og derved i højere grad sikre den gennemførelsen af den kommunale planlægning så byrådet har mulighed for at sikre helhed i den lo-kale planlægning og styre kommunens udvikling - også selv om vandselskaber-ne på sigt slutter sig sammen.

Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdetKTC og Foreningen af rådgivende ingeniører (FrI) efterlyser klare strukturer, som kan sikre samarbejdet i vandsektoren.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC og Jesper Nybo Andersen, formand for FRI

Vandsektorlov:

Jesper Nybo Andersen, formand for FrI (til ven-stre) og Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, er enige om, at der bør være årlige drøftelser af vandselskabernes investeringer.

Redaktionen afsluttet 4. december

VORES SENESTE LØSNING PÅ SKY- BRUD ER RET OVERFLADISK

En ny by i ny natur med en ny måde at undgå oversvømmelser på.Det er, hvad vi er med til at skabe ved Ringkøbing Fjord. I stedet for at bygge traditionelle kloakker og betonbassiner skaber vi en by med søer, enge og vandløb. De er ikke bare smukke at se på og bo ved, men er også led i en ny, effektiv og naturrig måde at håndtere regnvandet på.

Udover at aflede regnvand på overfladen har vi lige nu travlt med at klimatilpasse Middelfarts gamle bykerne, lave regnskov på Østerbro og gøre Københavns baggårde grønne og blå. Se mere på orbicon.dk


ktC

regeringens byggepolitiske strategi, der blev offentliggjort den 7. november 2014, bringer igen centralisering i spil.

KTC finder forslaget om at flytte dele af byggesagsbehandlingen fra kommunerne til en eller flere centrale enheder meget problematisk, og gør opmærksom på, at indførelse af en eks-tra myndighed i sagsbehandlingen vil virke stik imod de intentioner, regerin-gen har om en smidig, gennemskuelig og helhedsorienteret sagsbehandling af byggesagsprocessen.

En række kommuner har gennem de seneste år løbende evalueret byg-

gesagsbehandlingen og har spurgt ansøgeren om tilfredsheden med sagsforløbet.

Evalueringerne viser med stor tydelighed, at tilfredsheden med byg-gesagsbehandlingen generelt er meget stor hos ansøgerne, og at man i langt de fleste tilfælde får den ydelse der øn-skes, og ofte mere end det.

en kompleks størrelseKTC ser gerne, at alle kræfter sæt-tes ind på at optimere byggesagsbe-handlingen yderligere. men en byg-gesagsbehandling er ofte kompleks

og omfatter langt mere end en teknisk byggesagsbehandling. Den består, ud over kendskab til bygningsreglemen-tets krav, i at kunne overskue alle de forskellige lovområder, der har relevans for den konkrete byggesag.

Herunder at kunne sammenholde og afklare de steder i de forskellige lov-givninger, hvor der kan være sammen-fald, som kan have betydning for, hvilke tekniske løsninger, der er mulige.

Ved at adskille dele af byggesags-behandlingen til en anden myndighed, kan man risikere at ”en central teknisk enhed” godkender et projekt ud fra det

KTC er meget kritisk overfor regeringens forslag om centralisering af den tekniske byggesagsbehandling. Derfor har KTCs faggruppe for byggelov i samarbejde med KL udarbejdet et notat til Energistyrelsen med konstruktive forslag til forenkling af byggesagsbehandlingen, som tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønsker om en effektiv og smidig sagsbehandling - uden for mange led.

Af | Trine Holmberg, næstformand i KTCs bestyrelse og direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering i Fredensborg kommune og Åse Nielsen,

formand for KTCs faggruppe Byggelov og afdelingsleder i byggesagsafdelingen i Faaborg-Midtfyns Kommune.

Centralisering af byggesagsbehandling er ikke løsningen

KTC:

11Teknik & Miljø / December 2014

ktC

Centralisering af byggesagsbehandling er ikke løsningen

tekniske regelsæt, men at kommunen ikke kan godkende de samme konstruk-tioner i henhold til fx en lokalplans eller miljølovens bestemmelser.

et konkret eksempelNår planmyndigheden, i kraft af et lokalplankrav, ikke kan godkende et ventilationsanlæg, der fx placeres på fa-caden til en bevaringsværdig bygning, så hjælper en teknisk godkendelse ikke meget - og ansøgeren må gå fra den ene instans til den anden indtil den tek-niske del passer til de ydre krav.

Hvis miljømyndigheden i samme sag, i kraft af miljølovens støjbestem-melser, heller ikke kan godkende ven-tilationsanlægget, så må ansøgeren gå videre til den tredje instans indtil den tekniske del også passer med miljølo-vens krav.

Andre eksempler på samme pro-blemstilling: Der stilles i den tekniske enhed fx krav om en bestemt brand-teknisk overflade, men denne overflade kan ikke godkendes i henhold til lokal-planens bestemmelser om materialer i det konkrete område.

Kommunen vurderer og godkender byggeriets placering på grunden ud fra en helhedsvurdering jf. bygningsregle-mentets kap. 2, men det er den tekni-ske enhed, der skal godkende brand-mæssige afstande mod skel.

skal behandles ét stedOvennævnte eksempler vil stille ansø-geren, men også den ”centrale tekniske enhed” og kommunen i en meget uhen-sigtsmæssig situation. Det kan kun sikres ved at byggesagen behandles ét sted og med kun én byggemyndighed i samme byggeprojekt.

Derfor fastholder KTC, at den bed-ste og mest smidige byggesagsags-

behandling foregår ved, at en bygge-sag behandles som en helhed. Da det planmæssige grundlag er lokalpolitisk forankret i kommunerne, bør det fortsat være i kommunerne, at byggesagsbe-handlingen skal foregå.

tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønskerKTCs mål er en byggesagsbehand-ling, der tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønsker om en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling, uden for mange led. Det kræver en byggesags-behandling, der på samme tid tilgode-ser byggebranchens behov for at være mere ”selvkørende” – og at den kom-munale sagsbehandling bliver mere for-udsigelig i forhold til de tekniske krav.

Det er allerede et stort fokusområde i kommunerne at optimere og forenkle sagsbehandlingen mest muligt.

KTC peger på en række konkrete forslag, der kan effektivisere bygge-sagsbehandlingen og som vil gøre byg-gesagsbehandlingen mere smidig og helhedsorienteret.

• Digitalisering: mange digitale initiati-ver er sat i gang, men har ikke fået lov til at vise sit værd. Den digitale byg-geansøgning bYG og mILJØ, er først taget i brug i 2014 og der er besluttet udbygning af flere faciliteter til at lette erhvervslivets ansøgningsproces i 2015.Digitalisering af byggesagsbehand-lingen giver en række muligheder, der netop overflødiggør dannelse af nye or-ganisatoriske, centraliserede enheder.

• Typegodkendelser: Indførelse af typegodkendelser har det formål, at et byggeprojekt kan få én godkendelse af de tekniske forhold, som derefter gælder i alle kommuner. Det medfører

forenkling og gennemskuelighed for ansøgeren.

• Certificeringsordninger: Indførelse af certificeringsordninger vil betyde, at en byggeansøgning er forhåndsgodkendt i forhold til den tekniske behandling, hvis ansøgningen er udarbejdet af en certificeret rådgiver. En certificerings-ordning vil forenkle sagsbehandlingen i mange sager, ligesom tolkningen af de tekniske bestemmelser må forventes at blive mere ens.

• Forhåndsdialogen: Forhåndsdialo-gen kan gøres obligatorisk ved visse kategorier af byggesager, så sagsfor-løb, dokumentationskrav m.v. hurtigt kan afstemmes, og sagsbehandlingen smidiggøres. Kommunerne modta-ger stadig alt for dårligt ansøgnings-materiale, og forhåndsdialogen kan medvirke til en tydeliggøre bl.a. dokumentationskrav.

• Koordinering af regler, der går på tværs af lovgivninger: For mange lovgivninger er ikke koordinerede. Dette ender ofte i uhensigtsmæssige problemstillinger. Her er behov for nær-mere analyser.

• Tidsfrister for afgørelser fra anden myndighed: For at sikre en hurtig og effektiv byggesagsbehandling, bør man ud over de målsætninger for sagsbe-handlingstid, der arbejdes med internt i kommunerne, stille tilsvarende krav til sagsbehandlingstider hos eksterne myndigheder, der indgår i den samlede byggesagsbehandling.


Tema: Forsyning

regeringen fremhæver, at årets finans-lov har fået et markant grønt aftryk, og der i alt er afsat 1.045 millioner kroner til grøn omstilling, natur og miljø under fem ministeriers ressortområder. mere økologi, en styrket indsats for naturen, flere grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning er bl.a. på programmet.

støtte til varmeteknologierregeringens ambition er at reducere CO2–udledningen med 40 procent inden 2020, og derfor skal der gøres en ekstra indsats, for der er et stykke vej til målet.

regeringens klimaindsats styrkes med 450 millioner kroner de næste fire år. midlerne målrettes tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på var-meområdet og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossi-le brændsler i varmeproduktionen. Kon-kret afsættes der 55,2 millioner kroner til et pilotprojekt om storskala varme-pumper i 2015-2016, og der etableres rejsehold, som hjælper de decentrale varmeværker med konkret implemente-ring af varmepumpeløsninger. Desuden

afsættes der 60,9 millioner kroner til en geotermiordning. Geotermi er en teknik, hvor der hentes varmt vand fra jordlag, der typisk ligger i 800 til 2500 meters dybde. Når det varme vand er afkølet, sendes det retur til jorden.

Som en del af finanslovsaftalen tilføres Aalborg Letbane 830 millioner kroner og dermed er det sikret, at Aal-borg får en letbane fra mølholm i vest til det nye Universitetssygehus i øst. En investering i kollektiv trafik, der også tæller på den grønne vægtskål.

Udmøntning af puljermange af de grønne tiltag i finansloven er puljer, og der følger nu et arbejde med at få disse konkretiseret. Et arbej-de som er afgørende for, hvordan den konkrete udmøntning finder sted, og for hvilken effekt pengene får i kommuner-nes arbejde på de forskellige indsats-områder.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc

Finansloven for 2015 er på plads og den indeholder en lang række konkrete projekter, der vedrører teknik- og miljøområdet. Pilotprojekter med store varmepumper og en pulje til fremme af geotermi er nogle af de aktiviteter, der er sat penge af til. Letbanen i Aalborg får 830 millioner kroner.

grønne aftryk på finanslovsaftalen

Stoppe regnen kan vi ikke!- men vi kan lede vandet hurtigt bort og undgå skaderDanmark bliver ramt af flere skybrud, der medfører mange oversvømmelser. Og prognoserne siger, at det kun bliver værre, hvilket stiller store krav til den eksisterende og fremtidige infrastruktur til håndtering af regnvand. Vores udgangspunkt er at forenkle folks hverdag og vi stræber derfor konstant efter at optimere vores løsninger med mere sikker teknik, enklere instal-lation og vedligeholdelse samt bedre økonomi. For os hos Uponor er regnvand en udfordring, vi tager meget alvorligt – et ansvar for en mere bæredygtig fremtid.

Med et forsinkelses-/regnvandsbassin nedsættes risikoen for og antallet af oversvømmelser ganske betragteligt. Weholite rør - som vi hos Uponor kan levere helt op til ø3500 mm - kan udformes til bassiner, der kan indeholde enorme mængder vand.

De kan naturligvis også bruges som rør i afløbssystemer, så evnen til at bortlede de store regnmængder bliver forøget markant. Hos Uponor har vi stor erfaring med hjælp til design, konstruktion og installering af disse løsninger.

Inden for 24 timer får du oplæg på designet bassin/forsinkelsesløsning. Oplæg, som indeholder:• Løsningsmodel med tegning• Styrke- og volumenberegning - for valg af rørklasse•Pristilbudsomholder

Læs mere på www.uponor.dk


Tema: Forsyning

Fremtiden ser derfor lys ud for næste runde vandråd – om end der er plads til visse justeringer.

- Vandrådene har været en stor suc-ces, og skal selvfølgelig fortsætte. men det er oplagt at stille nogle spørgsmål til den fremtidige proces, sagde Hanne Stensen Christensen, formand for KTC faggruppen for Natur og Overflade-vand, som fik lov til at indlede panelde-batten på konferencen om ’Fremtidens vandråd og vandplanlægning’, på Vig-stedcenteret i Vejle.

Det var ikke det eneste positive udsagn om vandrådsarbejdet, der kom fra talerne på konferencen. Generelt var indtrykket, at processen omkring vand-rådene har været konstruktiv og positiv, hele vejen igennem.

Den brede, demokratiske sammen-sætning af vandrådene og det lokale perspektiv har været de væsentligste årsager til succesen, men også tidsfak-toren har haft en positiv indflydelse:

- Det overraskede mig, at den korte tidsfrist – på kun seks måneder – gav hele processen en god dynamik. Det satte pres på og medvirkede til det gode resultat.

medlemmerne af vandrådene har været nødt til at mødes med korte in-tervaller, og det har betydet, at de ikke skulle starte forfra hver gang. Sagerne har været nærværende og friske, så

processen har fået en naturlig og hurtig afklaring, fortalte Hanne Stensen Chri-stensen fra podiet.

overvejelser til næste omgangHanne Stensen Christensen pegede dog også på de områder, som er oplagte at forbedre i næste runde:

-Vi skal finde ud af, hvilken form vandrådene skal fortsætte i. De først vandråd havde jo klare præmisser.

I næste runde skal vi have endnu mere styr på retning, rammer og roller. Er det fx den rette geografi, vi arbejder ud fra? Vi kan jo se, at vores nabolande, som fx Tyskland, inddeler vand-oplande i meget mindre enheder.

Det er måske noget vi skal overveje for at styrke det lokale perspektiv yder-ligere? Desuden skal vi overveje om deltagerantallet er det rigtige? måske er 20 medlemmer lige i overkanten?

Det er vigtig også at tage en diskus-sion om, hvilke opgaver vandrådene skal tage sig af. Skal de fx beskæf-tige sig med spildvandsproblematik-ken? Og hvad med klimatilpasning og grundvandsindsats?, forklarede Hanne Stensen Christensen, som rundede af med at understrege, at det vigtigste i arbejdet med vandrådene, er opbygnin-gen af nære relationer.

-Gode indbyrdes relationer er en for-udsætning for, at vi kan komme frem til

holdbare løsninger, fremhævede hun. Det er selve kernen i det lokale perspektiv.

landbruget også positivtOgså viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfelt, var positivt stemt over forløbet i vandrådene:

-Vandrådene er kommet for at blive, men kan selvfølgelig blive bedre. rådene skal ikke nødvendigvis køre på samme måde næste gang. Det er vigtigt, at vi sender et signal til vandrå-dene om, at det ikke bare er en snakke-klub, men at arbejdet skal føre til noget konkret, understregede Lars Hvidtfeldt, som opsummerede, hvad de konkrete opgaver for vandrådene i næste runde efter landbrugets opfattelse skal være:

- De skal arbejde med korrekt iden-tifikation og karakterisering af vandlø-bene lokalt, med målrettet kvælstofre-gulering – en større palet af virkemidler og konkrete målrettede indsatser.

Desuden mener vi det er vigtigt, at vandrådene er aktivt involverede i hø-ringsprocesserne for kommende vand-områdeplaner, forklarede Lars Hvidtfelt, som fremlagde de vigtigste forudsæt-ninger for, at arbejdet fremover vil blive en succes:

-Det er vigtigt at der fortsat afsæt-tes ressourcer til kommunerne, til sekretariater på oplandsniveau, for at bevare kvaliteten i det lokale arbejde.

massiv opbakning bag vandrådeneDer var lutter positive tilbagemeldinger omkring arbejdet med vandrådene på konferencen om ’Fremtidens vandråd og vandplanlægning’.

Af | Line Unold, redaktør, KTC

Vandplanlægning

” samarbejdsvilje, og udsigt til løsninger der giver gevinster for alle, er en forudsætning for, at arbejdet i vandrådene vil lykkes igen.”


Tema: Forsyning

massiv opbakning bag vandrådeneOg så skal vi have en minister, der tør lægge flere opgaver ud, og ikke tænker ’business as usual’, forklarede Lars Hvidtfelt, som i lighed med Hanne Sten-sen Christensen så samarbejdet som den allervigtigste drivkraft:

-Samarbejdsvilje, og udsigt til løsnin-ger der giver gevinster for alle, er en for-udsætning for, at arbejdet i vandrådene vil lykkes igen, sagde Lars Hvidtfelt.

staten bakker opNaturstyrelsen havde sendt mette Lise Jensen, konstitueret funktionsleder, til Vejle, for at fremlægge Styrelsens vurdering af vandrådenes arbejde indtil nu, og sige lidt om fremtidsudsigterne.

mette Lise Jensens første power point slide bestod helt enkelt af ordet ’TAK’ – med fed og versaler. Hun tak-kede alle for den store indsats, både vandrådende og sekretariatsfunktioner-ne i kommunerne.

-Vores hovedindtryk er, at vandrå-dene har virket rigtig godt – og det er jo fantastisk. Takket være en konstruktiv dialog og en målrettet arbejdsindsats.

Kommuner og vandråd har leveret rigtig gode forslag, der passer med den udmeldte ramme omkring økonomi og antal kilometer vandløb.

Og vi arbejder lige nu med de konkrete forslag, der er kommet ud af arbejdet, fortalte mette Lise Jensen, som kunne afsløre, at Naturstyrelsen vil barsle med en grundig evaluering af processen i begyndelsen af det nye år.

Hvad sker der nu?mette Lise Jensen kunne ikke levere en præcis udmelding på, hvad næste træk fra Naturstyrelsens side er, men hun havde taget nogle ideer med, som hun fremlagde for tilhørerne:

-Indsatsområder i fremtidens kommer måske til at handle om våd-områder og indsatser til reduktion af næringsstoffer. Sørestaureringer og P (P=fosfor)-ådale. Spildevand. Vandaf-ledning eller udmøntning og opfølgning på vandløbsindsatserne.

men det kan jeg altså ikke sige noget endegyldigt om endnu, ikke før vi har resultatet af evalueringen, un-derstregende mette Lise Jensen, som også, i tråd med de øvrige paneldel-tagere, lagde vægt på det tværfaglige samarbejde:

-balancegang er kodeordet, koblet med et andet kodeord: respekt. Vi skal lytte til hinanden, på tværs af interesseområder.

Alt tyder på, at vandrådene medvir-ker til at opnå den balance. Det her er en helt ny måde at lave miljøpolitik på, som vi skal arbejde videre med, under-stregede mette Lise Jensen.


Tema: Forsyning

Af | Marie Sisse Brown, kommunikationschef, Gate 21

Fælles vision styrker beslutninger i forsyningsselskaberEnergi- og transportsystemet i region Hovedstaden skal i 2050 være baseret på 100 procent vedvarende energi. målet er klart, men vejen dertil er knap så klar. Når store politiske ambitioner møder virkeligheden i forsynings-selskaber af forskellig størrelse og struktur, kan håndgribelige problemer opstå.

Projekt energi på Tværs


Tema: Forsyning

Det er ikke så få beslutninger, der skal koordineres, når region Hovedstaden i 2050 skal have et transport- og energi system, der er baseret 100 procent på vedvarende energi. Derfor er projektet ’Energi på Tværs’ sat i værk for at ska-be rum for samarbejde og fælles mål.

- I strategisk energiplanlægning ta-ges typisk udgangspunkt i kommunen som den myndighed, der udfærdiger strategiske energiplaner og beslutter og implementerer tiltag. I Energi på Tværs er der derfor stort fokus på involvering af regionens kommuner – både på det politiske og det administrative ni-veau – for at sikre en fælles retning for, hvordan der skal planlægges, forklarer martin Dam Wied fra Gate 21, der er projektleder for Energi på Tværs.

- Samtidig er det helt centralt, at regionens forsyningsselskaber er in-volveret i processen, da en stor del af investeringerne i omstilling skal ske her. Desuden har selskaberne som leve-randør af energi stor viden og erfaring, som er essentiel at inddrage i planlæg-ningsprocessen, siger han.

alle skal medmen selvom den brede involvering er oplagt såvel som essentiel for projek-

tet, så præsenterer netop dette en stor udfordring for projektet.

- Der er stor forskel på, hvilke res-sourcer og kompetencer der er i forhold til strategisk energiplanlægning i ener-giselskaberne. Det er selvfølgelig helt oplagt, at der er flere kræfter at trække på i større selskaber end i små. Det har vi stærkt fokus på i projektet, siger mar-tin Dam Wied men understreger:

- Det er vores klare mål, at alle selskaber skal indgå på lige fod. Derfor har vi haft en høring hos selskaberne om deres ønsker og behov i forhold til involvering i projektet og lagt projektets struktur og leverancer i forhold til det.

Politiske ambitioner møder virkeligheden At det er en stor opgave at få alle til at trække i samme retning, kan borgme-ster i Albertslund Kommune og besty-relsesformand i VEKS, Steen Christian-sen bekræfte.

- Det er ikke et nemt projekt at planlægge langsigtet og på tværs af alle kommuner og energiforsyninger. Der er mange aktører, interesser og behov. I den ramme kan det blive svært at holde fokus på langsigtede klimaambitioner, vi har som politikere, når vi samtidig

sidder som bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber, hvor vi har til op-gave at varetage selskabernes behov, siger han.

Derfor har alle projektets deltagere været samlet til en politisk temaaften den 24. november for at levere input til en fælles vision, der skal guide alle de beslutningen, der skal træffes fra nu og frem til målet i 2050.

- Når en fælles vision viser vejen, kan vi bedre holde fokus på den store klimaambition. Vi kan i fællesskab sikre samarbejde, koordination, de bedste løsninger på tværs - og at både store og små selskaber sammen med kom-munerne arbejder hen imod fælles mål, siger enhedschef Camilla Lønborg-Jen-sen, region Hovedstaden.

”det er ikke et nemt projekt at planlægge langsigtet og på tværs af alle kommuner og energiforsyninger. der er mange aktører, interesser og behov.”


Tema: Forsyning

I Holland arbejdes der med store regio-nale strategier som Venlo og Haarlem-mermeer, hvor forskning, udvikling, erhvervsliv og byfornyelse sammentæn-kes omkring udvikling af den cirkulære økonomi. mod nord, i Växjö, udråber man sig til at være Europas grønne by, men der er en anden svensk by, som måske er værd at skæve mere til.

en helt almindelig svensk by med store cirkulære armbevægelser rönneby er en mindre stad beliggende i blekinge ud til Østersøen, cirka 25 km vest for Karlskrona. med godt 28.000 indbyggere er byen i og for sig ret al-mindelig. Og dog. Her aspireres nemlig til at blive Scandinavians første Cradle to Cradle by. Det betyder, at bystyret har adopteret tankegangen i byens fremtidige udvikling og samarbejder med andre aktører såsom universiteter, tekniske skoler, arkitekter, entreprenø-rer og det lokale erhvervsliv. byens C2C fokus har de ret unikt samlet i CEFUr (Center för forskning og utvikling i rönneby) som forankrer byens vision om at profilere sig, styrke erhvervslivet og tiltrække nye borgere. Et velkendt nødvendigt fokus, også for danske kom-muner. rönneby Kommun ser derfor Cradle to Cradle som deres inspira-tionskanal og kalder det: ”en positiv tilgang med et holistisk syn på kvalitet - i alle tre bæredygtighedsdimensioner”. På CEFUr har man udover at skabe

svensk by med store cirkulære armbevægelserI flere Europæiske byer har man i de senere år fået øjnene op for Cradle to Cradle (C2C) konceptet som ’driver’ i fremtidens by- og erhvervsudvikling. måske inspiration til danske kommuner, der ønsker at forny samspillet mellem virksomheder, borgernes sundhed og livkvalitet igennem deres lokale byudviklingsplaner?

Af | Mathias Vang Vestergaard, KL- Teknik og Miljø Foto | William Lavesson

Cradle to Cradle


Tema: Forsyning

svensk by med store cirkulære armbevægelser

”tagsystemet er designet med et stort udhæng, så der opnås skygge om sommeren og modvirkes kulde om vinte-ren – samtidig skabes et nyt rum mellem inde og ude.”

strategisk samarbejde med de lokale virksomheder, etableret et showroom for alverdens C2C–designede produkter, hvor verden inviteres indenfor, til at se på alt fra byggematerialer til sko. Her kan lokale produktionsfirmaer udstille, side om side med produkter fra resten af verden.

ny industribydel der skal inspirere’Kilen’ er idéen om at skabe et byrum centralt, der efterlader et positivt fod-aftryk og den besøgende inspireret. rönneby har foreløbig udvalgt et om-råde i centrum af byen, som skal danne rammen for fremtidens cradle-to-cradle virksomheder, og et stort rekreativt om-råde for byens borgere. Det ligger langs åen, som løber igennem byen, og man ønsker at fjerne de grimme parkerings-pladser, asfalt og skabe en aktivitetsoa-se med et stort grønt areal, hvor der er plads til cykler og fodgængere. Projektet blev kickstartet i år med en storstillet workshop med 130 deltagere, hvor rön-neby havde ladet tre arkitektfirmaer, fra ind og udland, få frit spil til at udvikle idéer til den videre planproces.

Helt ny C2C børnehaveDen første Cradle-to-Cradle inspirerede Förskoler (børnehave) blev færdigbyg-get i år og er blevet døbt backsippan (Kobjælden). Fokus har været at skabe en smart, bæredygtig og sund bygning, både idendørs- og udendørs. Selve byg-ningen er opført så alle dele nemt kan identificeres via en materialedatabase, hvis der er behov for, at noget skal ud-skiftes eller repareres. På den måde bi-beholder materialerne deres kvalitet og kan på ny indgå i stofkredsløb. Fleksible løsninger indgår også, så bygningen i fremtiden evt. kan benyttes til andre for-mål, som eksempelvis skole eller kontor.

Der har også været fokus på at finde materialer og fx legetøjsprodukter, der lever op til de strengeste krav i forhold til indholdet af stoffer. man har støj- og støvabsorberende gulvbelægning, inde-klimastyring med automatisk ventilati-on og mulighed for naturlig ventilation. Der er også etableret et spændende samarbejde med byens lokale tømrer- og snedkeruddannelse (på gymnasie-skolen, Knut Hahn), som, med inspira-tion i Cradle-to-Cradle konceptet, skal skabe møbler, fuglehuse og et grillsted til institutionen.

intelligent energistyring bygningen er 100 procent forsynet af vedvarende energi, gennem vand- og vindkraft, fra elnettet og solcellerne på taget, samt jordvarmepumpe. Desuden er der et varmegenindvindingssystem der bl.a. udnytter varmen fra fryserum-met. Tagsystemet er designet med et stort udhæng, så der opnås skygge om sommeren og modvirkes kulde om vin-teren – samtidig skabes et nyt rum mel-lem inde og ude. Der er også intelligent energistyring, udnyttelse af naturlig belysning for oven, og udelukkende brug af LED.

inddragelse af skoven Sveriges Lantbruksuniversitet har, sammen med personale og børn, tænkt

det omkringliggende skovmiljø ind, på en sådan måde, at det bruges som et ’lærende naturrum’, hvor børnene kan gå på opdagelse i naturens biologiske mangfoldighed, og selv undersøge plan-ter, dyr og insekter.

man har tilplantet med en stor variation af vækster, for at tiltrække flere fuglearter, og bibeholdt de gamle æbletræer og suppleret med blomme-træer og bærbuske, så haven bliver spiselig. Desuden har man lagt an til egen køkkenhave med kompostsystem og masser af krydderurter, så børnene kan være med til producere deres egen mad.

man kan læse mere om ronnebys ambitioner på www.ronneby.se

Cradle to Cradle (C2C): betyder på dansk fra ”vugge til vugge”. Et anerkendt designkoncept hvor alle råmate-rialer tænkes ind i et enten det biologiske eller tekniske kredsløb. Det betyder at ting designes således, at de nemt kan adskilles og herefter genbruges eller genanvendes. Inspirationen i naturens cyklus indikerer samtidig at alle processer fra produktion til adskillelse skal drives at den frie energi (dvs. vedvarende energi), og at produktet skal give et positivt fodaftryk til sine omgivelser. C2C er dermed også udgangspunkt for udviklingen af en cirkulær økonomi uden affald.


Tema: Forsyning

Herning Kommune har det seneste år kørt et projekt om genbrug og genanven-delse af arbejdsbeklædning og imple-mentering af cirkulær økonomi i den kommunale indkøbsaftale om leje, vask og vedligehold af arbejdstøj til det tekni-ske driftsområde og på genbrugsstatio-nen. Projektet medfinansieres af region midtjylland gennem rethink business kommunepulje og har til formål at vise, hvordan den kommunale efterspørgsel kan bruges som platform for omstilling til cirkulær økonomi hos leverandørerne.

Selvom projektet er afgrænset til aftalen om arbejdsbeklædning til det tekniske område, så vil erfaringerne fra det kunne skaleres til alle former for of-fentlige indkøbsaftaler, hvor der købes eller leases fysiske produkter. De første økonomiske beregninger er foretaget af FOrCE Technology og viser, at der kan spares så vel penge som CO2 ved indfø-relse af krav om genbrug og genanven-delse i kontrakterne

leasing og overdragelseSom så mange andre kommuner har Herning indgået aftale med en teks-tilservicevirksomhed om leje, vask og vedligehold af medarbejdernes arbejds-

beklædning. Lejeaftalen løber i fireårig kontraktperiode, og når den udløber, bliver alt tøjet udskiftet, hvis en ny ope-ratør vinder opgaven. Dette vil medføre et betydeligt værditab i form af en mas-se god og funktionel arbejdsbeklædning som kasseres.

med afsæt i denne problemstilling har Herning Kommune udarbejdet en vejledning til, hvordan cirkulær øko-nomi kan indgå i offentlige indkøbsaf-taler, og hvordan det juridisk er muligt at overdrage produkter fra en kontrakt til den næste, så man undgår ressour-cespild og unødige omkostninger. Vej-ledningen vil blive gjort frit tilgængelig for alle interesserede, idet den over-drages til IKA (foreningen af offentlige indkøbere), Forbruger- og Konkurrence-styrelsen og Partnerskabet for Offent-lige Grønne Indkøb og lægges ud på Herning Kommunes egen hjemmeside.

genbrug og produktkriterierErfaringen viser, at rigtig mange pro-dukter kan genbruges, hvis blot der formuleres nogle retningslinjer for kvaliteten med reference i objektive og målbare parametre fra de anerkendte normer. Arbejdstøjet til medarbejderne

i kommunens tekniske drift er karakte-riseret som personligt værnemiddel og er derfor tilpasset den enkelte medar-bejders mål. men frem for at kassere tøjet, når en medarbejder stopper, har Herning Kommune formuleret en række kriterier for, hvilken stand tøjet skal have for at kunne genbruges. Disse kriterier er blevet kvalificeret af Tekno-logisk Institut og vil også blive overdra-get til IKA.

Hvis alle kommuner valgte samme type arbejdsbeklædning, farvekoder og standardmål for logoer, ville der være et stort potentiale for genbrug af arbejds-beklædning på tværs af kommunerne. Tøjet vil kunne genbruges i længere tid og derved spare både CO2 og penge.

erhvervsudviklingEt andet mål for projektet har været at fremme erhvervsudvikling. 100 stu-derende fra VIA Teko Design & busi-ness (Skandinaviens største design- og businesskole inden for møbel-, mode- og livsstilsbranchen) har i efteråret 2013 haft som tema at udvikle idéer til genan-vendelse af materialerne fra det udtjente arbejdstøj. Tasker, tæpper, trafikveste og møbelpolstring m.v. er blot nogle af

Af | Merete Gammelmark, projektleder, Herning Kommune

med udgangspunkt i et projekt om genbrug af arbejdstøj har Herning Kommune nu et bud på, hvordan såkaldt cirkulær økonomi kan indgå i offentlige indkøbs-aftaler – til gavn for både kommunekassen, erhvervslivet og miljøet.

Cirkulær økonomi i genbrugstøj

offentlige indkøbsaftaler

ny vejledning om cirkulær økonomiAf | f Trine Bjørn Olsen, Klimakoordinator, Herning Kommune

Hvert år indkøber det offentlige Danmark varer og tjenesteydelser for milliarder. Derfor er den offentlige efterspørgsel et vigtigt middel til at få sat skub i cirkulær økonomi. Som led i projekt ’Nye Cirkulære Forretningsmodeller’ har Herning Kommune lavet en ny vejledning i, hvordan man implementerer cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler. Vejledningen beskriver de udbuds- og kontraktretlige emner, som er relevante for indkøb baseret på cirkulær økonomi. Hvordan kommer man i gang? Hvordan sikrer man produkterne længst mulig levetid? Hvordan giver man leverandøren incitament til bæredygtige løsninger? Det er nogle af de spørgsmål, vejledningen søger at give svar på. Det er tanken, at vejledningen løbende skal forbedres og nuance-res, efterhånden som viden og erfaring med området bliver udbyg-get. Vejledningen er frit tilgængelig for alle interesserede, og kan bl.a. downloades fra KTCs hjemmeside.

21

Tema: Forsyning

Teknik & Miljø / December 2014

Cirkulær økonomi i genbrugstøj

de mange anvendelsesmuligheder, som blev foreslået af de studerende.

Projektet har også været i kontakt med en række produktionsvirksomhe-der inden for arbejdsbeklædning, byg-gematerialer, metervarer og møbelfrem-stilling. Der er blevet informeret om projektet og ført en bilateral dialog for at afdække mulighederne for genanven-delse. målet for dialogen har også væ-ret at gøde jorden og få flere virksom-heder til at tænke i bæredygtighed og fremme en udvikling inden for cirkulær økonomi.

kulturændring og kompetenceudvikling.Genbrug af arbejdsbeklædning kræver indsigt og vilje til at iføre sig tøj, der har været båret af andre. Derfor har der været særlig fokus på medinddragelse og formidling i projektet. medarbej-derne i kommunens tekniske drift og på genbrugsstationen har været med gennem hele processen, og de har været meget motiverede for at deltage og bidrage til projektet. På den måde bliver de ambassadører for det nye, når andre personalegrupper præsenteres for idéerne.

Implementering af genbrug og gen-anvendelse i indkøbsaftaler forudsætter desuden viden om udbudsret, målgrup-per, miljø, sikkerhed, sundhed og øko-nomi – fx hvilke minimumskriterier kan stilles til et produkts kvalitet, hvordan beregner man værdien af de produkter som er i brug, hvem kan/må/vil gen-anvende materialerne fra de udtjente produkter og kan det betale sig?

- Det er rigtigt godt, at så mange aktører har været involveret i processen – studerende fra TEKO, virksomheder-ne, vidensinstitutionerne og de ansatte i Herning Kommune. Alle steder er vi blevet mødt med positiv interesse og vilje til at dele viden med os og belyse nye facetter af emnet. Og vi håber, at den positive omtale, der har været af projektet i pressen er nået bredt ud, fortæller klimakoordinator Trine bjørn Olsen, Herning Kommune.

next stepNæste mål for projektet bliver at imple-mentere principperne for cirkulær øko-nomi i en kommende indkøbsaftale og via formidling fremme cirkulær økonomi og erhvervsudvikling inden for feltet.

”bæredygtighed, knaphed på vand, energi og materialer vil gøre ressource-produktivitet til en helt afgørende konkurrenceparameter om få år. For de omstillingsdygtige virksomheder repræsenterer dette skifte ’århundre-dets forretningsmulighed’, skriver to mcKinsey-topfolk i en ny bog” (fra artik-len, ’Århundredets forretningsmulighed – brug mindre – Tjen mere’, mandag morgen 7. april 2014).


Tema: Forsyning

”Hvorfor ikke gøre det lidt smartere?” kunne være overskriften for de tre indu-strielle symbiose-projekter, som Gront-mij har analyseret for Det regionale Symbiose Center i Kalundborg.

Kalundborg er i forvejen Danmarks kerneområde for industriel symbiose, og i det første screenings-projekt, som vi omtaler i denne artikel, er der sat fokus på, om der kan blive en fornuftig forretning for Kalundborg Forsyning i at etablere fjernkøling til større industri-virksomheder i kommunen.

Fjernkøling er et relativt ukendt be-greb her i landet. Det er foreløbig kun HOFOr og Frederiksberg Forsyning,

som har gjort sig i det på store områ-der, f.eks. Københavns indre by - hvor d’Angleterre, magasin og gæsterne på Nationalmuseet forsynes, mens det på Frederiksberg er Frederiksberg Centret, som nyder godt af fjernkølingen. Der skal med andre ord være store virk-somheder med behov for fjernkøling til stede, fortæller Johnny Iversen, chef-rådgiver hos Grontmij.

stort kølebehov i virksomhederGrontmij har besøgt og udsendt spør-geskema til screening af kølebehov for de omkringliggende industrivirksom-heder i Kalundborg. Virksomhederne er

udvalgt af Symbiose Center og Kalund-borg Forsyning, og indgår i den fortsat-te symbioseudvikling i Kalundborg. Fire industrier er blevet identificeret med et betydeligt kølebehov: Novo Nordisk & Novozymes og Kalundborgs havne-område med virksomheder som bASF, Avista Oil og National Oilwell Varco.

Screeningens konklusion er klar: kølebehovet og dermed potentialet er stort, og det vil give god mening at lave en central fjernkøling for de omtalte virksomheder med udnyttelse af frikø-ling fra eksempelvis havvand og luft. Det anbefales derfor at gå videre med projektet i relation til alle interessen-

Kartoffelskræller, kølebehov og overskudsvarmeI en tid med fokus på madspild, energioptimering og udfasning af fossile brændstoffer har det aldrig været mere oplagt at se på symbiosemuligheder. Ingeniørvirksomheden Grontmij har netop afsluttet tre spændende screeninger i Kalundborg, Odsherred og Holbæk for Symbiose Center.

Af | Dorte Kofoed, pressechef, Grontmij.

Industrielle symbioser


Tema: Forsyning

Kartoffelskræller, kølebehov og overskudsvarme

ter med henblik på udarbejdelse af et feasibility studie. En potentiel fjernkø-lecentral kan samtidig integreres med den eksisterende varmeforsyning, så overskudsvarmen fra kompressorkøling kobles til fjernvarmeproduktionen. Her-med kan rentabiliteten af køleforsynin-gen forbedres yderligere.

Måske guld i kartoffelskrællerHvor Kalundborg har flere store indu-strivirksomheder, er det anderledes i Odsherred Kommune, hvor der primært er frugt- og grøntproduktion. Derfor er der blevet screenet for mulighederne for alternativ anvendelse for restpro-dukter. Symbiose Center har henover sommeren 2014 været i dialog med

virksomhederne og har via spørge-skemaer indsamlet viden fra respon-denterne i en uformel, uvidenskabelig screeningsundersøgelse.

Københavns Universitet har i sam-arbejde med Grontmij bidraget med in-put vedrørende fremtidige perspektiver ved bioraffinering med kendt såvel som ny teknologi og metoder. Det understre-ges, at teknologierne og principperne for forædling endnu er under udvikling med henblik på at gøre dem økonomisk rentable.

De største mængder af restproduk-ter stammer fra produktion af kartofler og gulerødder.

Screeningen omfatter ca. 25.000 ton/år primært kartoffel- og gulerods-affald, hvoraf ca. 16.100 ton er rester fra forarbejdning og ca. 8.200 ton er kasserede kartofler og gulerødder pri-mært på grund af form eller udseende. Screeningen omfatter de ca. ti største producenter under Lammefjordens Grøntsagslaug.

Fokus har været på om kartoffel-skræller og deforme gulerødder kan bruges til andet end dyrefoder og bio-

gas. mulighederne er mange: kan der udtrækkes og raffineres højværdi-pro-dukter som farvestoffer, antioxidanter, sunde snacks og snaps?

Screeningen fra Odsherred viser dog, at affaldsmængderne fra grønt-produktionen er relativt lille i forhold til de omkostninger, der vil være forbun-det med at lave separate produktions-anlæg til bioraffinering. Næste skridt kunne være at udarbejde en detaljeret karakterisering og afsætte resterne til eksisterende fødevareforarbejdende virksomheder og herefter foretage et dybdegående feasibility studie.

Det anbefales, at Symbiose Cen-ter vedligeholder kontakten til Grønt-sagslaugetsmedlemmer og løbende

vurderer medlemmernes interesse i at indgå i et fælles udviklingsprojekt. Det anbefales også, at der indledes dialog med førende universitetsmiljøer inden for fødevareinnovation med det formål at etablere en grøn symbiose på tværs af fødevareforarbejdende virksomheder i Odsherred Kommune.

overskudsvarme kan opvarme skoleDen sidste symbiose-screening i denne artikel vedrører Nørre Jernløse/reg-strup i Holbæk Kommune. Holbæk er den eneste tilbageværende større danske by/kommune, som ikke har fjernvarme. beboerne i Nørre Jernløse/regstrup får deres varme fra indivi-duelle gasfyr, og eftersom Danmarks el- og varmeforsyning skal være fos-silfri i 2035, er det oplagt at se efter symbiose-muligheder her. Virksomhe-derne og de potentielle varmeaftagere i Nørre Jernløse/regstrup er undersøgt i forhold til mængde af overskudsvarme og varmeforbrug.

Virksomhederne schoellerPlast og Superfrost Sjælland har

begge mængder af overskudsvarme, der kan dække mere end varme- aftagernes behov.

Screeningen viste, at overskuds-varmen fra Superfrost Sjælland fint kan opvarme skole og hal i regstrup. Scenariet giver en fornuftig økonomi for virksomhed og forsyningsselskab ved en varmepris på 800 kr./mWh ekskl. moms for solgt varme til skolen og hallen. Varmeprisen for en forbruger ligger nor-malt på niveau 500-800 kr./mWh ekskl. moms og hermed konkurrencedygtig i forhold til alternative energiforsyninger, dog i den dyrere ende. Et efterfølgende feasibility studie skal have fokus på at nedbringe investeringsomkostningerne samtidig med, at varmemarkedet søges udvidet med potentielle varmekunder i industriområdet omkring Super Frost samt skole/hal.

Schoeller Plast kunne eksempel-vis forsyne et planlagt nybyggeriet i regstrup, men det er ikke umiddelbart rentabelt. Den dårlige rentabilitet skyl-des en høj investeringspris i distributi-onsnettet til nybyggeri, en høj investe-ringspris i forbrugerinstallationer samt en lav varmedensitet i nettet (varmeaf-tag per forbruger).

”screeningen viste, at overskudsvarmenfra superfrost sjælland fint kan opvarme skole og hal i regstrup.”


Tema: Forsyning

Helhedstænkning og gennemsigtighed

erfaringer fra vandsektoren i storbritannien

25

Tema: Forsyning

Stordrift er langt fra den eneste forkla-ring på, at det er lykkedes at komme efterslæbet i den britiske vandsektor til livs. Helhedstænkning, gennemsigtig-hed og en bevidst satsning på kommu-nikation er en mere dækkende forkla-ring på succesen.

Erfaringerne er relevante for den danske vandsektor, der står over for voldsomme investeringer bl.a. som følge af klimaforandringer med mere og kraftigere regn. Der er begrænsede midler, og investeringerne skal helst kunne foretages, uden at forbrugerpri-serne løber løbsk. Det kræver øget ef-fektivitet, og det er her vi kan få inspi-ration ved at kigge på de britiske øer.

britisk kinderægDen britiske vandsektor ligner ikke helt den danske. Enhederne er større, men stordriftsfordelene i forhold til fx billigere priser på entrepriser med mv. er langt fra hele forklaringen på de ef-fektiviseringsgevinster, der er oplevet i Storbritannien. Effektiviseringen har sikret, at priserne kun er steget mode-

rat, hvis man korrigerer for inflation. Den moderate prisstigning skal ses i lyset af det store investeringsefterslæb, der skulle indhentes. Ny ejerstruktur betyder endvidere, at der nu skal beta-les afkast til ejerne.

Den britiske vandsektor har således i kraft af sin effektivisering, der ifølge Turner & Townsend er på ca. 70 pct. i perioden 1989-2013, opnået hele tre ting på én gang: En moderat pristing – endda med et lavt udgangspunkt, og priserne er stadig langt under det danske niveau. Nedbringelse af inve-steringsefterslæbet og deraf forbedrede ydelser. Og udbytte til ejerne.

”evidens – not experts” Hvordan har selskaberne kunnet gøre dette? Hvilke metoder har de brugt?

Det korte svar er, at hele organi-sationen er gennemsyret af en ”Asset management”-tankegang. Sektoren og de enkelte selskaber arbejder meget målrettet med at skabe gennemsigtig-hed. De strategiske mål er kendt i hele organisationen. Det sikrer, at alle, der

Den danske vandsektorlov er i øjeblikket under revision, og på Christiansborg er politikerne netop nu i færd med at lægge sidste hånd på lovudkastet. Lad os håbe, at politikerne skeler til erfaringerne fra Storbritannien, hvor omstillingsprocessen har været i gang et stykke tid – med stor succes.

Af | Henrik Martens, markedsdirektør, Grontmij A/S


Tema: Forsyning

arbejder med aktiverne, kan gennem-skue, hvad der er vigtigt for at kunne tage de rigtige beslutninger.

Eksempelvis nævner Northumbrian Water, at det ikke i sig selv er et argu-ment for at vedligeholde eller at reinve-stere i en ny pumpe, at den synger på sidste vers. I stedet argumenteres ud fra sandsynligheden for et udfald, kon-sekvenserne for de overordnede mål, der er aftalt med kunder, myndighe-der og ejer, og udgiften ved forskellige indsatser. Investeringerne skal prio-riteres med udgangspunkt i fakta, en klar forståelse af sammenhænge, risici og konsekvens. ”Evidens, not Experts” skal styre brugen af penge, som selska-bet selv udtrykker det.

Proaktiv tilgang sparer 50 procentAt det er evidens- eller vidensstyret betyder blandt andet, at viden om akti-verne, og hvordan de udvikler sig med tiden, skal bruges til at modellere akti-vernes forfald. Selskaberne kan således være proaktive i forhold til, hvordan og hvornår der skal vedligeholdes/udskif-tes. En reaktiv tilgang – dvs. at fejl først udbedres, når de opdages – er ca. 50 pct. dyrere end en planlagt vedligehol-

delsesplan baseret på fakta og viden om, hvordan værdierne nedbrydes.

Validiteten af data og viden, fx om hvordan nedbrydningen foregår, og hvordan omkostninger fordeles på aktiver, er naturligvis vigtigt. men her er rådet fra de engelske selskaber, vi arbejder for, at det gælder om bare at komme i gang og sikre en hurtig og ef-fektiv erfaringsopsamling. Danske sel-skaber har endda en fordel af at være mindre og tættere på deres aktiver.

Selv om den britiske vandsektor er nået langt, vurderer den, at der fortsat er et stort potentiale for at lære af andre sektorer. I eksempelvis olie- og gassek-toren er 80 pct. af alt vedligeholdelsesar-bejde planlagt og kun 20 pct. reaktivt.

Privat og offentligt er lige effektivtEfter store vanskeligheder i 60’erne blev de engelske aktiviteter i 1973 samlet i ti store vand- og spildevandsselskaber og 12 rene drikkevandsselskaber. En stor gæld i vand-sektoren stod dog fortsat i vejen for de nødvendige tiltag, og i 1989 var svaret på for få investeringer i vandsektoren en privatisering. I England har det virket. Der er investeret omkring 100 mia. DKK siden 1989, og både kvaliteten i vandkredsløbet og kundeservicen er markant forbedret.

men kigger man på Skotland, der befolkningsmæssigt minder om Danmark, er billedet af en særdeles effektiv vandsektor det samme på trods af, at man i Skotland har valgt at fortsætte med offentligt ejerskab. Skotlands eneste selskab “Scottish Water” er offentligt ejet og betjener 5 mio. mennesker, 2,45 mio. ejendomme og 154.000 virksomheder. Samlet omsætning i Scottish Water er ca. 10 mia. DKK. De danske vand- og spildevandsselskabers omsætning er ca. 14 mia. DKK eller 40 pct. højere end i Skotland.

standard for asset managementDer har tidligere været mange bud på, hvad Asset management er. men nu er der en international standard - ISO55000 - der blev introduceret tidligere i år. Den bygger på den engelske standard PAS55, der blev udviklet for ti år siden i den engelske vandsektor. Energinet.dk er det eneste selskab i Danmark, der endnu er certificeret, men flere bruger standarden til at arbejde struktureret med forbedret målopfyldelse og effektivisering.

Indtryk fra en studieturAarhus Vand, bIOFOS og Vandcenter Syd har netop været med på en studietur i England med besøg hos Anglian Water og Northumbrian Water og har følgende refleksioner med hjem:

”For at få struktureret organisationens Asset management-strategi og de centrale elementer implementeret må de ønskede servicemål og risikoniveauet defineres. Det er også afgørende med en stringent datastruktur og datadisciplin, og fremfor alt at få det organisatorisk forankret”

mads bayer, Økonomidirektør, Aarhus Vand

”Asset management er en helt anden måde at se på vores investeringer. Det vigtigste på den korte bane, er at sikre, at alles mind-set er på plads. Det er et helt andet fællesskab omkring viden og beslutninger. beslutningsgrundlaget bliver fakta og ikke mavefornemmelse, og potentialet er stort. ”

Direktør John buur Christiansen, bIOFOS

Mere værdi med innovative løsninger til vandbranchen

• Teknologierdersikrerhøjhygiejniskvandkvalitetogydelse

• Anlægtilrensningafforurenetjordoggrundvand

• Optimeringafindvindingoggrundvandsbeskyttelse

• Løsningertilfremtidensrenseanlæg

• Løsningertilklimatilpasning

• Tilpasningafenergiforbrugtilvarierendeelpriser

• Anlægtilrensningafregn-,spildeogoverløbsvand

• Intelligentstyringtiludnyttelseafeksisterendekapacitet

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

Sammen med forsyninger, industrier og vidensinstitutioner ud vikler vi hele tiden nye løsninger i verdens klasse. Det effekti viserer den danske vandbranche og bidrager til dansk eksport.

WATER TECHNOLOGIES


Tema: Forsyning

Forsyningsselskaberne oplever i dag et krydspres for yderligere effektivise-ringer på den ene side og ønsker om udvikling og værdiskabelse for lokalom-rådet på den anden side. De store for-retningsmæssige udfordringer sætter fokus på en yderligere udvikling og pro-fessionalisering af bestyrelsesarbejdet, men det har langt fra alle selskaber og kommuner fået øjnene op for - på trods af de mange interesser, der er på spil.

med vandsektorloven skabte man et forretningsmæssigt paradoks – mono-polselskaber, der skal effektivisere og udvikle uden konkurrence. For at sætte pres på den proces har man iscenesat statslige styringsparametre – prisloft og benchmarking. Dertil kommer, at der fra ejerens side – kommunen – altid vil være en interesse i at levere en god og billig service til erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Ejeren har desuden en legitim forventning til, at selskabet skaber værdi for kommunen i lokalområdet.

mange kommuner har samlet flere forsyningsområder i et selskab, enten før eller efter vandsektorlovens im-plementering. En rundrejse til mange

selskaber i det jyske og fynske område viser, at der ind til nu er høstet meget på sammenlægnings- og stordriftsfor-dele. Det har imidlertid mest været de lavthængende frugter, der er høstet.

nye udfordringerNu går selskaberne ind i den næste fase, og det sætter fokus på den innova-tive og forretningsmæssige udvikling af selskaberne.

Det er mit generelle indtryk fra rundrejsen til selskaberne, at direktio-nerne i selskaberne er særdeles ambi-tiøse og går til opgaven med initiativ og stor lyst til at skabe gode resultater.

Dertil kommer at kommunerne som ejere generelt er kommet mere på ba-nen med deres ønsker til selskabernes udvikling som effektive serviceleveran-dører til erhvervsvirksomheder og pri-vate husholdninger, samt selskabernes værdiskabelse i lokalsamfundet som relativt store aktører og virksomheder.

Krydspresset på selskaberne er derfor på den ene side et pres for yderligere effektiviseringer, og på den anden side et ønske om udvikling og værdiskabelse for lokalområdet. At få

de to parametre til at arbejde sammen er den væsentligste forretningsmæs-sige udfordring, som selskaberne står overfor i fase 2.

fokus på bestyrelserneDisse udfordringer sætter fokus på selskabernes øverste ledelse – bestyrelserne.

De store forretningsmæssige udfor-dringer kræver en yderligere udvikling og professionalisering af bestyrelsesar-bejdet i selskaberne.

bestyrelserne udpeges af byrådet, og ofte er det alene byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelserne. Imidlertid er der flere og flere steder, hvor der også udpeges medlemmer, som ikke sidder i byrådene, og som besidder andre kompetencer, der efterspørges til bestyrelsesarbejdet. Disse blandede bestyrelser er udtryk for ønsket om en professionalisering af bestyrelsesarbej-det og et skridt på vejen mod de forret-ningsudviklende bestyrelser.

Fokus i bestyrelsesarbejdet i den første fase af selskabernes liv har langt hen ad vejen været det basale bestyrelsesarbejde, som handler om

Behov for nye kompetencer i forsyningsselskabers topNæste fase i offentligt ejede forsyningsselskaber kræver, at bestyrelserne har fokus på forretningsudvikling for at kunne matche de udfordringer, som selskaberne står overfor. Det kræver nye kompetencer i bestyrelseslokalet.

Af | Egon Dall, direktør, DALLeadership

effektiviseringsbølge 2 i forsyningsselskaber


Tema: Forsyning

Behov for nye kompetencer i forsyningsselskabers top

at holde øje med økonomien og der-næst legitimere direktionernes dis-positioner ved alene at forholde sig til dagsordenerne – pro et contra - på bestyrelsesmøderne.

næste fase kræver nye kompetencerI næste fase skal bestyrelsesarbej-det udvikles til have fokus på forret-ningsudvikling, for at kunne matche de udfordringer, som selskaberne står overfor. Det kræver nye kompetencer i bestyrelseslokalet. Det er ikke nok, at der indvælges de rette individuelle kompetencer. Den samlede besty-relse skal som et team have såvel de sociale som forretningsmæssigt faglige kompetencer.

Det spores der ikke mange overve-jelser om ude omkring i selskaberne. Direktørerne er tydeligvis bevidste om de udfordringer, de står overfor. byrå-dene, der udpeger bestyrelserne, og be-styrelserne selv har endnu ikke i fuldt omfang fået denne erkendelse - med enkelte undtagelser selvfølgelig.

bestyrelsens nødvendige udvikling Hvis en bestyrelse med en mødefre-

kvens på fire-seks møder årligt skal kunne fungere som en øverste ledelse af et selskab, kræver det, at medlem-merne har en afklaring med hinanden om det fundament, de arbejder på, og hvor de vil hen med deres bestyrelses-arbejde og selskabet. Ellers vil de blot være enkeltindivider, der mødes fra tid til anden og alene kan forholde sig til direktionens punkter på dagsordenen.

Derfor må bestyrelserne arbejde med deres egen udvikling ved at fo-kusere på, hvilket grundlag og fokus de skal have, deres mål og succeskri-terier for selskabet, deres samarbejde og funktion som øverste og strategisk ledelse for selskabet.

Det kræver en proces, der ikke kan klares med de introduktionsprogrammer, som de fleste selskaber har i dag. Her fokuseres oftest alene på de formelle juri-diske og økonomiske rammer samt en in-troduktion til selskabet som virksomhed.

Det er kun få steder, hvor der tages fat på bestyrelsens indre liv.

dilemma for direktørerDer er et grundlæggende dilemma imel-lem de forretningsorienterede direktø-

rers bevidsthed om behovet for udvik-ling af selskaberne og bestyrelsernes manglende kapabilitet til at tage den udfordring på sig. Der kommer flere selskabsdannelser af offentlige virksomheder i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at der tages fat på at få bestyrelserne i offentligt ejede selskaber udviklet, så de kan lede sel-skaberne og skabe gode og effektive resultater for samfundet.• Kommunerne må etablere derette rammer for bestyrelsesarbejdetog stille krav til bestyrelserne.• Kommunerne må sørge for, at de rigtige og nødvendige kompetencer sættes ind i bestyrelserne. • Der skal foretages en kontinuerlig evaluering af bestyrelsens arbejde i forhold til de krav, der er stillet.

bestyrelserne vil herefter have po-tentiale til at kunne lede de offentlige forsyningsselskaber igennem fase 2 i deres udvikling som forretninger og ef-fektive serviceleverandører.

”Hvis en bestyrelse med en mødefrekvens på fire-seks møder årligt skal kunne fungere som en øverste ledelse af et selskab, kræver det, at med-lemmerne har en afklaring med hinanden om det fundament, de arbejder på, og hvor de vil hen med deres bestyrelsesarbejde og selskabet.”


teMa: forsyning

According to the 5th assessment report of Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), global warming would cause more frequent intensive rain events in specific regions including Denmark and Sweden. Four strong storm events in 2013 struck Sweden of which the storms Simone and Sven (known as Allan and bodil in Denmark) occurred in the Öresund region - where the densely populated cities of Copen-hagen and malmö are located. These storms have cost Sweden and Denmark about 700 million SEK and 4.2 billion DKK respectively paid by insurance companies, according to Insurance Sweden. moreover, the most recent clo-udburst on 31st August 2014 hit both malmö and Copenhagen causing severe damages to the urban infrastructure.

available techniquesThe existing stormwater handling systems in Scandinavian countries are mainly dominated by pipe networks which can be regarded as the tradi-tional approach towards management of urban runoff. These systems do not

seem to be sufficient for the upcoming climate situations. best management practices (bmPs) are believed to be the alternatives to the traditional pipe-oriented systems. The idea with the alternative approach is to mimic the natural processes in the ur-ban areas in order to handle the storm water. Slow transport, detention ponds and lakes, swales, canals, green roofs, and other multipurpose surfaces are considered to be methods within the context of bmPs. The basic idea with bmPs is known to blend the following functions simultaneously:• Hydraulic control of storm water• Quality control of storm water • Added value of the system e.g. aest-hetic function, contribution to biological diversity, etc.

The question is how the neighbor cities malmö and Copenhagen cope with these challenges?

stormwater management in MalmöThe definition of sustainability in stormwater management in Sweden, and especially southern Sweden, is to a

great extent influenced by Peter Stahre who made intensive studies in this field. His books “Sustainability in urban storm drainage” and “blue-green fin-gerprints in the city of malmö, Sweden: malmö’s way towards a sustainable ur-ban drainage” shaped the framework of a sustainable approach towards urban drainage.

About 35 percent (~2800 hectares) of the malmö city has combined sewer systems. The combined sewer is tradi-tionally present in the older parts of the cities which are normally tightly con-structed and highly populated. These circumstances make the application of new solutions such as open systems al-most impossible; moreover substitution of a combined sewer with a separate sewer seems to be an extremely costly

similar climate – different strategiesThe Climate change has already led to intensive rainfalls which causes severe problems within an urban perspective. The existing pipe-networks for handling the storm water are no longer sufficient in case of cloudbursts. How do malmö and Copenhagen deal with stormwater problems?

Af | Salar Haghighatafshar, Lund University, Lund, Sweden

malmö and Copenhagen:

In Combined Sewer both household wastewater and stormwater are collected by one pipe-network and transported to a wastewater treatment plant.


teMa: forsyning

similar climate – different strategies

and complicated process. However the outskirts of the city and relatively recent developments in malmö have been sup-plied with a duplicate sewer system together with a few open solutions in certain areas. A duplicate system, also known as separate sewer network, han-dles stormwater and household waste-water in separate networks. Addition-ally over 20 projects within the context of sustainable urban drainage has been defined and implemented in malmö.

However, despite all the implement-ed open systems in malmö the storm Sven (5th-7th of December 2013) and the cloudburst on 30th – 31st August 2014 showed that the city was still prone to critical damages in case of severe rainfall events. The clues show that the stormwater management in malmö is mainly focused on handling of standard design rain rather than ex-treme events.

What about Copenhagen?Copenhagen is mainly dominated by combined sewer systems with the exception of Ørestad and a narrow strip along the harbor which have separated sewer networks. Water quality in the Copenhagen harbor has always been an important issue for the Copenhageners.

Since the 1990s improvement of water quality in the Copenhagen har-bor has been a driving force to control flooding and sewer overflows into the harbor. Consequently many retention

basins were built at the overflow points which could substantially decrease the number of the sewer outlets.

The intense storm on the 2nd of July 2011 in Copenhagen has probably been a turning point in the history of stormwater management in Denmark. Since then the management of ex-treme rainfall/storm events has been prioritized in the urban planning in Copenhagen.

The Cloudburst management Plan (October 2012) can be regarded as the guideline and policy for stormwater management in Copenhagen. Cloud-burst management Plan has been worked out by the City of Copenhagen via cooperation with Københavns Ener-gi, the city of Frederiksberg, Frederiks-berg Forsyning as well as neighboring local authorities whose storm water is diverted to the common water courses through Copenhagen. The Cloudburst management Plan together with sub-stantial changes in the design criteria for stormwater handling, introduces measures which could lead the storm water to the sea via roads, canals, urban waterways and underground tunnels.

Unlike the situation in malmö, Copenhagen does not have as many large-scale open stormwater implemen-tations. The only large-scale implemen-tation is available at the Ørestad area in Copenhagen where a series of in-terconnected canals is recipient to the stormwater runoff from the roofs of the

surrounding buildings. However, there are several projects in the planning phase in Copenhagen which address the common use of urban surfaces, e.g. streets and parks for stormwater con-trol in case of intensive rains that can be classified as bmPs.

final wordThe two cities, despite similar climates have chosen two different approaches towards management of storm water. Copenhagen has remained loyal to the pipe-bound system while malmö has gradually shifted towards open soluti-ons and further implementation of best management Practices. The extreme flood that took place on the 2nd of July 2011 has obviously changed the Danish angle of view so that they are determi-ned to take serious steps in adaptation of the densely constructed parts of Copenhagen for an effective stormwa-ter management. In malmö, various implementations of best management Practices can be observed mostly in the suburbs tackling the handling of the storm water according to the current design criteria. Is the extreme flooding on 31st August 2014 going to affect the stormwater policy in malmö?

Duplicate Sewer, also known as separate sewer, handles wastewater from house-holds and stormwater each in a separate pipe-network. In these systems municipal household wastewater is sent to a waste-water treatment plant while the collected stormwater is released into a recipient close by.

Hvad mener du om denne artikel? Skriv til [email protected]


Vækst, innovation og tværsekto-riel samskabelse går hånd i hånd hos årets vinder af KL’s Innovati-onspris, Living Labs beslysnings-projekt i Alberteslund. I alt er 9,4 km vej og sti blevet omdannet til et Living Lab med state of the art LED-belysningsløsninger med tilhørende styringssystemer, hvor kommuner og andre på marke-det kan se og afprøve et stort antal state-of-the-art løsninger og træffe kvalificerede beslutnin-ger. Dommerpanelet kaldte i sin begrundelse bl.a. projektet ”unikt

med en elegant involvering af lokalsamfundet”.

”Living Lab skaber rammen om et frugtbart samspil mellem kommunen, adskillige virksomhe-der og forskningsmiljøet på DTU og giver mulighed for innovativ produktudvikling i tæt samspil med dem, som skal bruge og leve med løsningerne. Det er især inspirerende, at de har formået at skabe denne vækstmotor uden en stor erhvervsaktør inden for kommunegrænsen,” siger bente buhl rasmussen, chef for KL’s

Konsulentvirksomhed og medlem af dommerpanelet.

Læs mere om finaleprojekterne på kl.dk/innovationspris14.

FoT bliver til geoDanmark

GeoDanmark får ny forretningsmodel efter nytår. Foreningen, der indtil 30. oktober hed FOT, har alle kommuner og Geodatastyrelsen som medlemmer og håndterer data om bygninger, veje, vandløb, søer mv. med den nye for-retningsmodel går foreningen ind i en ny fase med fokus på bl.a. at højne datakvaliteten, så data kan bruges endnu bredere end i dag. Foreningen er også i fuld gang med en ny systemunderstøttelse, som vil gøre det lettere for kommunerne at ajourføre kort løbende i forbindelse med sagsbehandlin-gen. Det nye system kommer i drift i løbet af 2015/2016.

GeoDanmark-data anvendes allerede mange steder. Fx i byg & miljøs digitale byggeansøgninger og snart også på bagsiden af bbr-meddelelser i form af et kort over bygninger på matriklen.

Virksomheder vil betale for god placering

Erhvervslivet er villige til at betale 30-40 procent højere husleje, hvis en metro- eller letbanestation er nabo. Det er en af konklusionerne i ny rapport om erhvervslivets placering. rapporten viser, at stationer, grønne om-råder og cafeer er udslagsgivende for, om virksomhederne vil betale mere i husleje. Større virksomheder vil for eksempel gerne ligge i nærheden af en station, og de er villige til at betale 30 til 40 procent mere for lejemålet, hvis der etableres en ny station.

Kilde www.nst.dk

Kort nytNyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

KL’s Innovationspris til Living Lab

Husk at Teknik og miljø i februar-

nummeret 2015 sætter fokus på

belysning.


Dansk Cykelturisme – nyt samarbejde

Danmark har 12.000 km skiltede cykelruter, men for få kender til dem – og det vil den nystiftede forening Dansk Cykelturisme lave om på. Foreningen har ambitioner om at være samarbejdspartner for både offentlige som private aktører.

Foreningen udspringer af den store cykelturismesatsning, der er sket i projektet Powered by Cycling: Panorama. For det gælder om at holde momentum, siger Peter Ole Sørensen, der er souschef i Østdansk Turisme og nyudnævnt formand for Dansk Cykelturisme:

- I Panorama-projektet har vi igennem mere end to år arbejdet fokuse-ret på at udvikle cykelturismen langs Vestkysten og på den danske del af København-berlin-ruten. med stor succes.

www.cyklistforbundet.dk

Landsby-viceværtordning i skanderborg

Normalt er det en kommunalt ansat, som går bag plæneklipperen, rydder sneen el-ler sidder på havetraktoren, når boldba-nen i landsbyen skal trimmes.

men fremover vil politikerne i Skan-derborg have borgerne med til sneryd-ning og hækklipning i landsbyerne. Det skal ske via en såkaldt landsby-vice-værtsordning. Kommunen vil hjælpe til med maskiner og viden, så borgerne kan lave nogle af de driftsopgaver kommunen laver i dag og på den måde forbedre livet i landsbyen.

Ideen med en landsby-vicevært er at skabe en merværdi ude i landsbyerne.

Kilde www.dr.dk

www.ktc.dk

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Byggeri & Ejendomsdrift Februar Ledelse & Kompetence + Belysning Marts Digitalisering & Havne April Klima Maj Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Juni/juli Energi & ressourcer

August Park & Landskab September Forsyning Oktober KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning November Trafik & Veje December Planlægning

kort nyt

Foto: Cyklistforbundet/mikkel Østergaard


ledelse

Er du træt af Coveys ”7 gode vaner” eller af at lede ud fra mulighedsrummet i en ankommende fremtid? Eller har du siddet på lederuddannelsen med en mavefornemmelse af, at anerkendende udforskning til mUS ikke helt er dig? Så er Svend brinkmanns nye bog ”Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang” måske noget for dig.

Psykologiprofessoren fra Aalborg gør oprør mod forandringsparatheden og selvhjælpskulturen i vores samfund, og bogen er udformet som en parodi på de selvhjælpsbøger, der gennem en syv-otte trin lover, at du finder over-skuddet til selvrealisering indeni dig selv. bogen er ikke skrevet specielt til ledere, men behandler undervejs

eksempler fra alle dele af, hvad brink-mann kalder ”en accelererende kultur”, herunder ledelse i arbejdslivet.

forfriskende karikaturAnbefalingerne i bogen fungerer som en slags antiteser til tidens udvik-lingstvang. Den karikerede form er forfriskende, og Svend brinkmann sæt-ter velskrevet og humoristisk spot på en række paradokser i vores tids fokus på fremtiden og søgen efter sandhe-den inde i individet. Specielt de første fem kapitler introducerer en harsk kritik af bl.a. coachingbranchen, den anerkendende leder, Teori U og positiv psykologi.

Undervejs i bogen fornemmes det, at målet helliger midlet, og det bety-der, at pointerne bankes ind en kende unuanceret. Fx er kritikken af mindful-ness som instrument for selvrealisering i orden, fordi det efterlader ansvaret for stress på individet. men mindfulness er en videnskabeligt veldokumente-ret proces, der har hjulpet tusindvis af mennesker verden over, og det filosofi-ske bagtæppe for mindfulness er ikke uden lighedspunkter med stoicismen, som Svend brinkmann slår på tromme for. Ligeledes kan der siges meget om

den måde anerkendende udforskning bliver praktiseret på, men bag den lidt ubehjælpsomme oversættelse af begre-bet Appreciative Inquiry ligger der et tankesæt, der ikke er det lidt lalleglade positivistiske gods, som Svend brink-mann får det reduceret til i bogen.

stoicisme for lederebogen igennem refereres til de gamle græske stoikere, og der sluttes af med en mere systematisk introduktion til stoicismen. Her nærmer vi os bogens stærkeste budskab set i en lederoptik. besindelsen på en etik, der udsprin-ger af pligt overfor vores relationer, og at det meningsfulde ikke er indeni i os selv, men imellem os. bogen er en vedvarende insisteren på gamle dyder som sindsro, pligtfølelse og værdighed. Det kan en reflekterende leder nok have brug for i en hverdag under evig foran-dring.

fakta om bogen: titel: Stå fast - et opgør med tidensudviklingstvangforfatter: Svend brinkmannforlag: Gyldendal business

gamle dyder i en hurtig tidDet meningsfulde findes ikke inden i os selv, men imellem os, skriver psykologiprofessor Svend brinkmann i sin bog ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Et vigtigt budskab til ledere i dag, mener anmelder Jesper Hansen.

Af | Jesper Hansen , teamleder, Team Miljø, Jammerbugt Kommune

Boganmeldelse

svend brinkmanns 7-trinsguide:

1. Hold op med at mærke efter i dig selv

2. fokuser på det negative i dit liv

3. Tag nej-hatten på

4. Undertryk dine følelser

5. Fyr din coach

6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi

7. Dvæl ved fortiden

Comwell Kolding 19.-20. maj 2015

Mødestedet for den danske

natur- og miljøsektor

Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat,

interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015Sæt kryds i kalenderen

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere:


teMa: forsyning

Danmark har en meget ambitiøs mål-sætning om at hele energiforsyningen i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. For at nå den målsætning, må en række centrale energiaktører ændre markant i måden, de producer energi på. Her spiller lokale varmeforsyninger en yderst vigtig rolle. Den omstilling, de skal i gang med, kræver dels, at ramme-vilkår understøtter omstillingen og dels en proces, hvor de lokale bestyrelser får mulighed for at arbejde med fremtidige muligheder og udfordringer.

Hjørring Kommune samarbejder med ringkøbing-Skjern Kommune om et af de 14 Strategisk Energiplan-projekter (SEP) støttet af Energistyrelsen, hvor fokus er på de lokale varmeforsyningers udfordringer med grøn omstilling.

begge kommuner har hver 12 varmeforsyninger, som alle kender de statslige målsætninger, men som hver især har fokus på at optimere egne an-læg mht. økonomi og drift.

ringkøbing-skjern kommuneringkøbing-Skjern Kommune har en strategisk energiplan med en målsæt-

ning om at blive 100 procent selvforsy-nende med vedvarende energi i 2020. Specielt relevant for de lokale varmefor-syningerne er, at det mål nås dels ved at fokusere på energibesparelser og dels ved en udbygning af anlæg, hvor energi produceres med vind, biogas og andre kilder.

ringkøbing-Skjern Kommune har et konstruktivt samarbejde med de lokale varmeforsyninger. I det aktuelle pro-jekt arbejder kommunen og forsyninger tæt sammen om, hvordan en større lo-kal produktion af el fra vind kan bruges. Dels som en mulighed for varmeproduk-tion, og dels hvad det betyder for lokale kraftvarmeanlæg. Desuden arbejdes der med mulighederne i en udbygning af gyllebaserede biogasanlæg.

Hjørring kommuneHjørring Kommune har også udarbejdet en strategisk energiplan, hvor kom-munen har formuleret 33 nødvendige handlinger for at opnå en energiforsy-ning baseret på vedvarende energi. En af handlingerne er, at de lokale varme-forsyninger skal udarbejde en hand-

lingsplan for grøn omstilling.I Hjørring har det aktuelle projekt

givet mulighed for et øget samarbejde med lokale varmeforsyninger. Alle vær-kernes bestyrelser har deltaget i hver deres procesmøde, hvor fremtiden blev præsenteret. De blev bedt om at tage stilling til, hvilke tiltag de vil arbejde vi-dere med for at blive mindre afhængige af fossilt brændstof. resultatet af procesmøderne er på et efterfølgende fællesmøde ”kogt ned” til fire projekter, som parterne arbejder videre med:• Indregulering af private anlæg og målere• Solfangere og varmepumper• Transmissionsledninger og overskudsvarme• Strategi/visionsarbejde

fælles erfaringer og forventningerDet er oplevelsen, at værkerne og vær-kernes bestyrelser meget gerne vil tale om, hvad de kan gøre for at sikre den grønne omstilling. mange værker er i gang med konkrete anlæg, og flere har projekter enten i skuffen eller på teg-

statslige målsætninger – lokale udfordringerHjørring og ringkøbing-Skjern kommuner samarbejder om de lokale varmeværkers udfordringer med at omstille til grøn energi. målet er at skabe et overblik over muligheder.

Af | Martin Berg Nielsen, teamleder i Team Bæredygtig Udvikling, Hjørring Kommune

omstilling til grøn energi


teMa: forsyning

statslige målsætninger – lokale udfordringer

Partnerskabet: omstilling af energien i kommunerneProjektet er en del af Partnerskab: omstilling af energien i kommuner-ne, som er et samarbejde mellem Energistyrelsen og KL. Partnerska-bet består af 14 projekter, som alle har tilsagn om støtte fra regerin-gens puljemidler til strategisk energiplanlægning og den grønne superpulje. Følg partnerskabet her: www.kl.dk/partnerskabet

nebordet. Projekterne handler blandt andet om solfangeranlæg og mulighe-der for store varmepumper.

Når projektet er slut, vil de lokale varmeværker i de to kommuner have et tydeligere billede af, hvad fremtiden by-der, og hvilke muligheder det giver det enkelte værk.


teMa: forsyning

Der er mange penge at tjene, hvis de kommunalt ejede forsyningsselskaber bliver drevet mere effektivt. Erfaringer-ne fra de selskaber, der er nået længst, viser, at kunderne og de kommunale ejere kan få 40 procent mere for pen-gene, end de får i gennemsnit i dag.

- Det er nødvendigt med en konsoli-dering for at høste gevinsten. men det betyder ikke nødvendigvis, at selska-berne skal slås sammen, eller at de skal blive multiforsyningsselskaber. Der tegner sig tre forskellige måder at opnå gevinsterne på, forklarer chefkonsulent Christian rosen balder fra det rådgi-vende ingeniørfirma Niras.

Han er ledelseskonsulent og spe-cialiseret i rådgivning af forsyningssel-skaber, og han står bag skønnet om et gennemsnitligt forbedringspotentiale på 40 procent i de i alt 87 kommu-nalt ejede forsyningsselskaber. Hans vurdering baserer sig på et indgående kendskab som rådgiver for en række af selskaberne, ikke mindst de der er længst fremme.

industrialisering nødvendigFor at opnå gevinster i den størrel-sesorden er det nødvendigt, at for-

syningsselskaberne gennemgår en klassisk industrialiseringsproces. Det kan enten gøres ved at opnå stor skala og fusionere forsyningsselskaberne på tværs af kommunegrænserne, sådan som Holbæk Forsyning A/S planlægger at gøre med naboselskaberne i Lejre, Sorø og roskilde. Eller det kan gøres ved at opnå skala inden for en enkelt kommune og fusionere de forskellige forsyningsselskaber på tværs og samar-bejde med andre selskaber om eksem-pelvis indkøb, sådan som Vordingborg Forsyning gør. Eller det kan ske ved at optimere inden for et snævert forsy-ningsområde i en enkelt kommune, som Herning Vand gør.

Selskaberne i Holbæk, Vordingborg og Herning hører til de selskaber, der er langt fremme i industrialiseringspro-cessen. I Vordingborg og Herning, hvor man er længst, lyder vurderingerne samstemmende, at man på få år har været i stand til at opnå en effektivise-ring på omkring 40 procent.

- Det vil jeg faktisk sige. Jeg tror ikke, at det er langt derfra, siger Søren mikkelsen, administrerende direktør for Vordingborg Forsyning.

I Herning Vand, hvor selskabet har

igangsat en strategi under overskriften ”mere for mindre,” har virksomheden bl.a. nedsat CO2-udledningen med 25 procent på tre år og sænket prisen på drikkevand med 20 procent. Til gen-gæld er spildevandsafgiften sat op med 17 procent.

Penge til større investeringer- Vores pris for rensning af vandet er blandt de laveste i Danmark, men det nytter ikke noget, hvis det sker på bekostning af de værdier, tidligere gene-rationer har opbygget, og dermed bare sender regningen videre til de kommen-de generationer, fremhæver direktør for Herning Vand, Niels møller Jensen.

Derfor har selskabet netop vedtaget en 40 års investeringsplan, som skal indhente investeringsefterslæbet. Så det er især her pengene fra effektivise-ringen investeres.

I Vordingborg har selskabet senest sænket spildevandstaksten med 25 procent. Vandprisen er ikke steget nominelt, selv om der har været en volumenmæssig forbrugsnedgang på 10 procent. Også her er investeringerne øget. Selskabet er et multiforsynings-selskab, der foruden rent vand og

Tigerspring giver gevinst på 40 procentTre kommunalt ejede forsyningsselskaber har valgt hver sin strategi for at opnå en effektiv industriel produktion, som giver deres ejere og kunder betydeligt mere for pengene.

Af | Kim Schauman, journalist, Niras

effektivisering


Tema: Forsyning

Tigerspring giver gevinst på 40 procent

rensning af spildevand producerer el og fjernvarme og endda driver el-nettet.

Ventetid giver udfordringerI Holbæk mangler man at hente en del af effektiviseringsgevinsterne, fordi fu-sionen med selskaberne i Lejre, Sorø og roskilde endnu ikke er gennemført.

- Udfordringen lige nu er at holde sammen på vores selskaber, indtil det fælles selskab er en realitet, forklarer ad-ministrerende direktør Susan münster.

risikoen er, at medarbejderne bliver nervøse i ventetiden og måske vælger at søge andre steder hen. Der skal jo eksempelvis kun bruges én administre-rende direktør i det ny selskab.

- Jeg tror 100 procent på det her projekt. Står jeg om et år uden job, så tror jeg på, at der er et job til mig andre steder, siger Susan münster.

få selskaber er holistiskeIfølge Niras findes der stadig kommu-nalt ejede forsyningsselskaber, som primært er havaribaserede i deres tilgang til service og investeringer. Her har man detailviden om tilstanden af ens anlæg, så uplanlagt tid med repa-ration, når noget går i stykker, står i

vejen for en planlagt, sikker og effektiv drift. Flertallet har dog som minimum kalenderstyring af tilsyn og service. Der er dog også efterhånden en større og større gruppe, der har en tilgang, der bygger på en viden om tilstanden i deres anlæg, som gør det muligt at differentiere servicen. men det er de færreste kommunalt ejede forsynings-selskaber, der har udarbejdet detalje-rede risikovurderinger og bygger deres tilgang på, hvor pålidelige deres anlæg er. Og kun de allerfærreste selskaber har en holistisk tilgang, hvor økonomi, processer, kompetencer, organisation m.m. er optimeret og giver mulighed for en tidssvarende industriel drift.

De kommunalt ejede forsynings-selskaber blev skilt ud i aktieselskaber i 2010 efter en ændring af Vandsektor-loven, og dermed blev effektiviserings-processen for alvor sat i gang.

Kultur vigtigere end teknik

Vordingborg Forsyning og Her-ning Vand har begge opnået en tidssvarende industriel drift, hvor tilgangen til processer, kompetencer, organisation m.m. er holistisk i samme grad som i store private industri-virksomheder som eksempelvis Danfoss, Grundfos og Novo Nordisk.

begge steder har man den erfaring, at det organisatori-ske og personalemæssige – og dermed virksomhedens kultur – er det vigtigste. De mange tekniske optimeringer har kun kunnet gennemføres, fordi medarbejderne arbejder godt sammen, har de rette kompe-tencer og en kultur, der kom-binerer den enkeltes ansvar med fællesskabet og sikrer, at de fleste forandringer kommer nedefra, efter at ledelsen har udstukket de overordnede ram-mer. begge selskaber har gen-nemført trivselsmålinger, som dokumenterer en høj trivsel og lavt sygefravær. Herning Vand modtog oven i købet CO-Indu-stris samarbejdspris i slutnin-gen af oktober. Prisen er en anerkendelse til virksomheder i industrien, der i hverdagen be-viser, at både produktivitet og trivsel blomstrer, når ledelse og medarbejdere samarbejder.

- Vi er meget stolte af den pris, siger direktør for Herning Vand, Niels møller Jensen.


Tema: Forsyning

borgere i Holbæk, som får mulighed for at sortere deres affald, er mere motive-rede for at sortere, end folk er de fleste andre steder. For på den måde kan alle i Holbæk fra 2015 gøre noget godt for miljøet, og de vil samtidig tjene penge på det. Godt nok er det meget få penge og indirekte, fordi borgerne med sorte-ringen hjælper Holbæk Forsyning A/S til at spare nogle i den store sammen-hæng mindre beløb. men hvad der er sparet er tjent og gives videre til folk i form af billigere eller bedre ydelser.

Et af nøgleordene i den lokale suc-ceshistorie er symbioser – grønne, industrielle symbioser - mellem på

den ene side affald fra Holbæk Forsy-ning A/S’ genbrugspladser og spil-devandsrensning og på den anden side virksomheder med aktiviteter i lokalområdet. En af virksomhederne er Galaxe Gulve, som benytter det lette og isolerende plastmateriale flamingo i sin produktion af lette betongulve af mærket Thermozell.

- For et par år siden indgik vi den første aftale om at få det indsamlede flamingo fra genbrugsstationerne hos Holbæk Forsyning. Siden har vi også indgået aftaler med selskaberne i Odsherred og roskilde om at få deres flamingo. De leverer det til os i contai-

nere, og vi finsorterer det og kører det gennem vores kværne, så det bliver til kugler, der kan anvendes i vores gulve, forklarer direktør og ejer af Galaxe Gulve, Hans rasmussen.

Vil gerne sortereDermed slipper Holbæk Forsyning A/S, som står for affaldsbehandling i kom-munen, for at køre flamingo til forbræn-ding i roskilde og betale afgift for det. Foruden at have sortering på genbrugs-stationerne har Holbæk Forsyning A/S i det seneste halvandet år som et forsøg haft ekstra affaldsbeholdere til plast og metal placeret hos 1.000 husstande.

genbrugt flamingo bliver til gulveDe grønne, industrielle symbioser trives i Holbæk og flere andre kommuner. borgerne vil gerne gøre en ekstra indsats og sortere affald, når de kan se, at det virker.

Af | Kim Schauman, journalist, Niras

affaldssortering


Tema: Forsyning

genbrugt flamingo bliver til gulve

KONFERENCE 19. -20. MARTS 2015

210x139_ctm2015.indd 1 19/11/14 14.13

Forsøget at gået så godt, at det til næ-ste år rulles ud i hele kommunen.

- Vi har undersøgt, om husstandene er villige til at sortere deres affald, og det kan vi se, at de i høj grad er, siger administrerende direktør for Holbæk Forsyning A/S, Susan münster.

Holbækkerne har fået at vide, hvor-dan Holbæk Forsyning A/S arbejder sammen med lokale virksomheder om at genbruge det materiale, der er af-fald for borgeren, men en ressource for virksomhederne.

- At man som kunde oplever, at man får noget igen, er i meget høj grad moti-verende for viljen til at sortere affaldet, påpeger Susan münster.

Holbæk Forsyning A/S har flere symbioser i sin pipeline, herunder et projekt som skal gøre spildevandsslam til god, forureningsfri gødning sammen

med læsket kalk, der er en overskyden-de ressource fra produktionen af gas i den lokale afdeling af gasproducenten Strandmøllen.

direkte innovationHolbæk Forsyning A/S har også netop søgt og fået tilsagn om støtte til udvik-ling af et nyt, lille affaldssorteringssy-stem, der skal kunne anbringes under køkkenvasken i borgernes hjem og gøre det nemmere for borgerne at sortere affaldet. Pengene til udviklingen er be-vilget fra miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram, det såkaldte mUDP-program. med den rigtige behol-der skulle borgernes motivation til at sortere deres affald gerne stige endnu mere.

- Det er et godt eksempel på, at forsyningsselskaberne også direkte

kan være med til at drive innovatio-nen, lige som det også sker inden for spildevandsområdet, siger Christian Eriksen fra NIrAS, der som en del af den nationale task force om at fremme industrielle symbioser rådgiver ikke bare Holbæk Forsyning A/S, men virk-somheder og forsyningsselskaber i hele region Sjælland, region Hovedstaden og bornholms regionskommune.


Esbjerg Kommune vil med ’Tjæreborg – en by med Energi’ demonstrere i skalaen 1:1, hvordan bæredygtige tiltag kan bruges til at sætte rammen for en bys udvikling og gøre den attraktiv som bosætningssted i fremtiden. Sigtet er derfor ikke alene fysiske ændringer via energioptimering i bygninger eller mere intelligente energisystemer, men også adfærdsændringer gennem læring om klima og bæredygtighed samt attrak-tive løsninger i byens rum.

Det er et organisatorisk puslespil at få alle elementerne til at spille sammen, så det skaber merværdi. men udbyttet af et tværfagligt samarbejde og syner-

gieffekter mellem forskellige indsatser er tilsvarende større, erfarer Esbjerg Kommune.

- Selvom borgerinddragelse er tids-krævende, er mange af vores erfaringer med udviklingsprojekter, at ressour-cerne er givet godt ud og skaber godt ejerskab, udtaler Hans Kjær, direktør for Teknik & miljø, Esbjerg Kommune.

Projektets innovative del og særlige potentiale ligger i dets fokus på sam-menhænge. Sammenhænge mellem de organisatoriske processer, konkrete projekter og adfærdsændringer. Det un-derstøttes ved: • Eksperimenterende borgerinvolve-ring og sammenspil mellem forskellige faggrupper. • At byen skal indrettes med attraktive uderum og gode forbindelser, så der ska-bes fysiske rammer for borgernes hver-dag, der gør det logisk og selvfølgeligt at agere klimavenligt og bæredygtigt.

- Det er vigtigt, at projektet er med-virkende til, at der sker en ændring, som borgerne kan se og opleve i daglig-dagen, siger Hans Kjær.

Projektet søger at opnå succes gen-nem aktiv samskabelse. Det primære greb har i den indledende fase været at udpege sammenhænge på tværs af projektet – såkaldte krydsfelter - både på det organisatoriske plan og på indsatser.

indsatserNi arbejdsgrupper er blevet sammensat af fagfolk fra den kommunale forvalt-ning, forsyningsselskaberne, lokale bor-gere, lokalråd og private aktører. De har i et tværfagligt samarbejde beskæftiget sig med ni aspekter inden for klima og bæredygtighed. Alle indsatserne er blevet krydslæst og de væsentligste identificeret. Indsatserne giver, udover bæredygtige løsninger, også svar på en række af de udfordringer i bymiljø og infrastruktur, som borgerne har peget på. Konsulenter har arbejdet med at forme krydsfelter. Et udpluk er beskre-vet her:

Fremtidens bolig - Next Step Vil-lage er et eksempel på et visionært bo-ligbyggeri, hvor bæredygtige løsninger

med projektet ”Tjæreborg – en by med Energi” sætter Esbjerg Kommune fokus på, hvordan bæredygtige tiltag kan udvikles og realiseres i borgerhøjde. Konkrete tiltag er sat i gang.

Af | Lene Straarup Skygebjerg, klimakoordinator, Esbjerg Kommune

Borgere i Tjæreborg ændrer adfærd

PlanlÆgning

attraktivt bosætningssted

FaktaEsbjerg Kommune arbejder målrettet med positionen som Danmarks Energimetropol. Projektet ’Tjæreborg – en by med Energi’ er et naturligt og vigtigt skridt på vejen.

Borgere i Tjæreborg ændrer adfærd

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

synlighed

Vil i sælge flere byggegrunde?

så skal i gå til den – med en aktiv

salgsindsats.

grundene skal være synlige – i land-

skabet og på de medier, hvor folk

leder efter bolig.

Tankegang har sat skub i grund-

salget i en stribe kommuner og

kommer gerne forbi til en snak om

grundsalg og bosætning.

g å t i l grundeintegreres i designet, og boligerne får

et minimeret C02 fodaftryk. Formid-lingen af projektets Cradle-to-Cradle (livscyklus tankegang) principper er vigtig, da det er en kilde til inspiration for borgere og projektdeltagere. både hvad angår ressourcer, og hvordan vi fremadrettet tager hånd om sunde bygninger, affald og øgede vand-mængder. byggeriet skal fungere som et udstillingsvindue for, hvordan en bæredygtig og moderne hverdag kan se ud i en energi og selvforsynende bolig. Herfra kan borgerne ”plukke” gode ideer til, hvordan hverdagen kan indrettes og forbedres inden for pro-jektets arkitektur.

et grønt centrum - I Tjæreborg er der ikke et naturligt centrum, hvor borgerne mødes. Et regnvandsbas-sin omgrænset af grønne områder skal være med til at understøtte et nyt grønt centrum. Området skal fungere som et aktivt samlingssted for byens borgere og samtidig gøre det muligt at aflede regnvand i perioder med store nedbørsmængder.

grønne ambassadører - Skolen har temauger, udnævner egne ambas-sadører og opretter miljøfag. Der er med projektets indsatser lagt op til, at konkret læring bringes ud i byrummet fx via smartphone teknologi og fysiske løsninger, der giver oplevelser og mo-tiverer og gør bestemte steder interes-sante at opholde sig.

godt forankretProcessen bag projektet bygger på en stærk forankring i det lokale miljø, her-under lokalråd, følgegrupper og inddra-gelse af unge. Derudover har der været afholdt forskellige arrangementer og konkurrencer. Samarbejdet på tværs og de mange fælles aktiviteter i byen ska-ber rammen for, at borgerne mødes og motiveres til selv at videreføre de gode idéer og projekter.

resultaterne fra projektet i Tjære-borg skal tilføre ny viden om mulighe-der for ændring af borgernes adfærd inden for klima og bæredygtighed og igangsætte best practise på området.

bymidten bliver omdannet fra parkeringsplads til grønt centrum.

- Aldrig har der været mere blæst om vores fag og vores rolle. Sådan siger Peter bagge, formand i Danske Plan-chefer og planchef i Esbjerg Kommune, efter den seneste planlovsdebat.

Paradoksalt nok er kritikere og tilhængere enige om, at planloven har været med til at skabe et godt land, som er godt at leve i. men fænomener som globalisering, konkurrence byerne imellem og affolkning af landdistrik-terne har udfordret den klassiske planlægning. Forandringshastigheden i samfundet er gået op, og dermed også behovet for fleksibel planlægning.

- Vores faglighed er noget helt andet end for ti år siden. Vi er nødt til at se os selv i en helt anden rolle, siger Peter bagge og fortsætter:

- Vi skal tænke helhedsorienteret for at imødekomme de udfordringer, som samfundsudviklingen medfører. men vi skal også kunne agere langt mere smidigt og have fokus på at skabe vækst.

Udviklingen har gennem de seneste år udfordret planlæggernes selvopfat-telse, da planlæggerne ikke længere kan nøjes med at tegne de store linjer og gennemføre afgørelser i konkrete


PlanlÆgning

alle skyder på planloven Planloven er i modvind, og dens argeste modstandere vil helt afskaffe den. ’Pas på, I ikke skaber wild west-tilstande’, lyder svaret fra Danske Planchefer.

Af | Jakob Fälling, journalist Illustration | Øivind Hovland

sager. I dag skal planlægningen være mere proaktiv, samarbejdende og ser-vicemindet. I flere kommuner bliver erhvervsudviklingsafdelinger og planaf-delinger lagt sammen.

nyt paradigmePlancheferne kalder selv situationen for ’et paradigmeskift’, men føler sig ofte fanget mellem et plansystem, der er gammeldags, og en virkelighed, der kræver helt nye løsningstyper. På lokalt plan har det medført en meget omfat-tende modstand mod planloven. blandt andet har 88 procent af landets borg-mestre ønsket ændringer i de love, der regulerer planlægningen.

men mange af kritikerne sky-der forbi målet, lyder det fra Danske Planchefer.

De nye krav kan nemlig ifølge plancheferne langt hen ad vejen mødes uden en lovændring. Simpelthen ved at staten administrerer planloven efter andre principper, så kommunerne og staten går i dialog om lokalplanerne. I

dag oplever kommunerne mange skri-vebordsafslag og automatafgørelser.

- Planlovens formål er godt og sikrer en sund opbygning af landet. Den lov sikrer, at vi tænker bæredygtigt og res-sourcebevidst, siger Peter bagge og understreger, at disse mål sagtens kan nås uden at hindre vækst. Derfor er planchefen ikke død, men i allerhøjeste grad nødvendig for at kunne sikre en udvikling, landet og borgerne også kan leve med om 10, 20 eller 50 år.

- Planlægningen er bestemt ikke overflødig, snarere tværtimod, siger Peter bagge.

Planlov ajourPlancheferne har dog også klare ønsker til en ajourføring af planloven. blandt andet bør kommunerne have større råderum.

- Kommunerne har størrelse og faglighed nok til at gennemføre en solid planlægning, siger Peter bagge. Han bliver bakket op af formanden for KTCs planfaggruppe, Poul Hvidberg Hansen.

- Vi har faktisk fået mere ’finkirurgi’ i vores værktøjskasse, der eksempelvis gør, at man kan lokalplanlægge på nye måder i eksisterende byområder. Du kan ændre dele af planloven og stadig få den til at leve op til dens ganske for-nuftige formål, siger han.

Via Kommunernes Landsforening er de to foreninger gået i dialog med fem ministerier om emner som detailhandel, støj, det åbne land, kyst og strand samt nye lokalplanredskaber. Arbejdet, der slutter 1. marts 2015, peger i retning mod en ændret form for planlægning herhjemme.

” derfor er planchefen ikke død, men i allerhøjeste grad nødvendig for at kunne sikre en udvikling, landet og borgerne også kan leve med om 10, 20 eller 50 år”


PlanlÆgning

alle skyder på planloven – og planlæggerne

Farvel til planlægning

Farvel til planlovenLiberalt folketingsmedlem Villum Christensen vil af med planloven og håber, at det sker i forbindelse med et magtskifte efter næste folketingsvalg.

- Jeg ser et oprør mod planloven. Vi vil have opga-verne ud til kommunerne.

Sådan siger Liberal Alliances folketingsmedlem Vil-lum Christensen, der egentlig er enig med de overordne-de principper i planloven, men ikke i den måde, princip-perne administreres på.

- man skal selvfølgelig ikke helt opgive styring, men styringen kan efter min mening sagtens ligge lokalt. man bliver altså ikke dummere af at være tættere på bor-gerne, siger han og tilføjer:

- måske kan man ikke blive ved med at lappe på den lov. Vi skal tænke planloven helt anderledes.

Villum Christensen arbejder derfor sammen med de borgerlige partiers ordførere på området for at forberede et beslutningsgrundlag. Han mener, at opgøret med planloven kan blive til virkelighed ret hurtigt.

- Jeg håber, at det kan blive skrevet ind i regerings-grundlaget, hvis blå blok overtager regeringsmagten efter næste folketingsvalg. Så er vi sikre på, at det bliver til noget, siger han.


PlanlÆgning

Planlægning hører velfærdsstaten og dermed fortiden til, mener professor ved CbS, Ove Kaj Pedersen.

- Planlægning, som vi har kendt den, er på vej ud af denne verden. Det samme gælder funktionen planchef. Så kort opsummerer professor Ove Kaj Pedersen det paradigmeskift, de danske kommuner og planmyndigheder står i.

- Planlægningens storhedstid var efterkrigstiden. Det var en måde at undgå industrialiseringens værste konsekvenser, og den var et fint værktøj til at forebygge forurening og åbne for demokratisk deltagelse, siger Ove Kaj Pedersen.

Ifølge professoren skete skreddet i starten af 1990’erne, da velfærdsstaten blev sat skak af globaliseringen og de-reguleringen af markederne. I dag skal kommunernes planlæggere navigere i et helt andet felt end tidligere: • I et globalt byhierarki, hvor få, store byer er dynamoer for udvikling i resten af landet. • I ’komplementære byområder’, hvor forskellige funktioner trives side om side og skaber vækst. • I uformelle netværk af aktører, der tiltrækker folk og ressourcer udefra og derved skaber udvikling.

Det betyder i følge professoren, at hele planlægningens funktion og indhold er forandret. Han afviser dog ikke, at kom-munerne har brug for planlæggere, ek-sempelvis til at medskabe de kvaliteter, der tæller i bykonkurrencen.

- Nogle kommuner har øje for denne udvikling. Andre har slet ikke, siger han og tilføjer, at kun de kommuner, der tager politisk ledelse i dette nye styringsrum, vil have held med at tiltrække vækst og udvikling til deres lokalområde.


affald & ressoUrCer

Der er almindeligvis to strategisk forskellige grunde til, at man melder meget ambitiøse miljøpolitiske mål ud. Den ene er imagestrategisk, hvor man ønsker at signalere forandring og opnå et mere proaktivt image, a la CO2-neutralitet i 2030,-40 eller -50. Den anden er af mere forhandlingsstrate-gisk karakter, hvor man melder et over-ambitiøst mål ud for at sikre sig, at det endelige resultat lander et godt sted mellem spiseligt og ambitiøst.

I EU-Kommissionens udspil til en cirkulær økonomi tyder alt på, at man har valgt den forhandlingsstrategiske grund. Det kan vise sig at være velvalgt set i lyset af, at medlemslandene i disse år også på miljøområdet helst vil gå frem med små skridt.

gal eller genialDog kan strategien give bagslag, sær-ligt hvis både rådet og Parlamentet ser flere udfordringer end muligheder. Ligesom gal og genial er nært beslæg-tet i forskningsverdenen, er ambitiøs og urealistisk det ofte i politik. Skal rådet og Parlamentet overbevises, skal det sandsynliggøres, at målsætningen kan opnås i praksis fra nord til syd. Tror man reelt på, at alle EU-lande kan gen-anvende 70 procent i 2030 i et Europa, hvor en tredjedel af affaldet deponeres? Det kan ende med at blive en kamp om

tal, for det afhænger i høj grad af, hvad der tæller med i regnskabet. Den kamp vil forventeligt indgå i forhandlingerne til det sidste. bl.a. forlyder det, at lande som Østrig og Tyskland, der i dag lig-ger højt i genanvendelsesstatistikker-ne, kan komme til at stå dårligere i det nye regime, hvis der måles på, hvad der reelt kommer ud af behandlingsanlæg-gene frem for, hvad der kommer ind.

Dertil kommer, at den første pan-europæiske reaktion på Kommissionens forslag netop er lanceret af Council of European municipalities and regions i EU med en ret tydelig tilkendegivelse af, at 70-procent-målet nok er tættere på galt end genialt. Selvom kommuner-nes paraplyorganisation i EU ikke har formel magt, er de en helt afgørende allieret at have med om bord, hvis for-slaget skal blive til virkelighed. Særligt da forslaget har et overvejende fokus på husholdningsaffald, som er kommu-nernes ansvar.

langstrakt brydekampSelvom sorte skyer trækker sammen over rue de la Loi i bruxelles, hvor Kommissionen har til huse, tyder det på nuværende tidspunkt ikke på, at for-slaget bliver pure afvist og sendt retur. Der forventes en langstrakt brydekamp mellem rådet og Parlamentet, bl.a. har flere af de centraleuropæiske lande al-

lerede dannet en alliance i den såkaldte Visegrad gruppe, der skal sikre deres interesser. De vil ikke tage sig det bil-ligt betalt, hvis affaldet fra europæiske lossepladser skal flyttes opad i af-faldshierarkiet. Samtidig vil mange af de ”gamle” medlemslande ikke sætte himmel og jord i bevægelse, hvis de ”nye” ikke leverer varen.

Alt tyder på, at vejen er lang og med det forventelige resultat, at målet må nedjusteres. Det kan dog vise sig at være et ganske tilfredsstillende resultat for Kommissionen, fordi man dermed får igangsat en bevægelse, der bliver svær at stoppe. Det kan i sidste ende betyde, at Kommissionens udspil er genialt.

eU-udspil om affald kan være en genistreg

I sommer sendte EU-Kommissionen en meget omfattende pakke om cirkulær økonomi i hø-ring. Pakken vil ændre en række affaldsdirektiver og direkte påvirke kommuner og virksom-heder. Først skal rådet og Parlamentet dog overbevises.

Af | Esben Norrbom, public affairs manager, Dansk Affaldsforening

Klumme

”ligesom gal og genial er nært beslægtet i forskningsverdenen, er ambitiøs og urealistisk det ofte i politik.”


Danske sygehuse står i øjeblikket over for en stor udfordring. De bliver mødt med krav om at reducere deres udled-ning af lægemidler i spildevand. Dog er teknologien til rensning af hospi-talsspildevand endnu ikke udviklet og afprøvet. man har derfor igangsat et nyt projekt, der skal tage udfordringen op: ”miljøeffektiv rensning af højpo-tente lægemiddelstoffer i hospitalsspil-devand”, populært kaldet mErmISS, i samarbejde mellem Det Nye Univer-sitetshospital ved Skejby, Teknologisk Institut, Krüger, Air Liquide, DTU, AU, samt Herning Vand og Aarhus Vand. Projektet skal udvikle en teknologi til rensning af lægemidler i spildevand og vurdere, hvor og hvordan rensningen kan gøres bedst i forhold til både miljø og økonomi.

teknologienEn udfordring er, at hovedparten af me-dicinforbruget i Danmark (>95%) sker i hjemmet. Derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke strømme der skal renses: (1) kun de mest problema-

Rensning af spildevand fra hospitalerVed at rense hospitalsspildevand for lægemiddelstoffer kan man forbedre miljøet for planter og dyr i naturen. men skal hospitalerne rense deres spildevand, så det kan ledes direkte ud i søer og åer? Eller skal de rense for de mest problematiske stoffer og lade det lokale rense-anlæg om resten? Et nyt projekt adresserer netop dette.

Af | Af Alice Thoft Langerhuus1, Sabine Lindholst1, Henrik R. Andersen2, Ravi K. Chhetri2, Kamilla M.S. Hansen2, Kim Sundmark3, Christina Sund3, Monica Escola4, Kai Bester4, Thomas Møller5, Klaus Litty1, Caroline Kragelund1

1Technologisk Institut, 2Det Tekniske Universitet, 3Veolia Water Solutions & Technologies, 4Aarhus Universitet, 5det Nye Universitetshospital (Aarhus, Denmark).

natUr & MilJØ

nyt projekt


natUr & MilJØ

Rensning af spildevand fra hospitaler

Projektet arbejder med tre former for rensning: 1) Problematiske delstrømme fra enkelte afdelinger renses inden det blandes med spildevand fra resten af hospitalet.

2) Al spildevandet fra hospitalet renses inden spildevandet ledes til rensean-lægget hvor det blandes med spilde-vand fra resten af byen.

3) mbbr teknologien bruges som efterpolering på det lokale renseanlæg inden spildevandet ledes ud i naturen.

tiske spildevandstrømme fra enkelte afdelinger af hospitalet (delstrøm) (2) al spildevand fra hospitalet (hovedstrøm), og/eller (3) rensning for lægemidler som et ekstra trin på det lokale renseanlæg (figur 1).

På forsyningernes renseanlæg ren-ses spildevand med aktiv slam, hvor hurtigt voksende bakterier favoriseres pga. den hurtige udskiftning af over-skudsbiomasse. mange lægemidler omsættes kun af langsomt voksende bakterier, og disse lægemidler vil derfor ikke omsættes i tilstrækkelig grad i et normalt renseanlæg. I dette projekt udnyttes en teknologi kaldet ’moving bed biofilm reactor’ (mbbr) med biofilm på bærelegemer i reaktorerne (Figur 2). Disse plastlegemer tilbageholdes i anlægget, hvor langsomt voksende bakterier kan danne biofilm på overfla-den. Flere tanke placeres i serie, hvilket bevirker at forskellige forhold vil opstå i de forskellige beholdere, som frem-mer forskellig bakterievækst. Af denne grund fjernes derfor både let omsæt-telige stoffer, men også mere svært nedbrydelige stoffer nedbrydes i dette system. Nogle lægemidler er dog meget svært omsættelige for bakterierne, og man er derfor nødt til at fjerne disse stoffer kemisk. Dette gøres ved hjælp af ozon.

det virkerForsøgsopstillingen med mbbr-tekno-logien har indtil videre været opstillet på Aarhus Universitetshospital – Nør-rebrogade, og har renset en forure-net delstrøm fra onkologisk afdeling. resultaterne indtil videre viser klart, at teknologien virker. En række forsøg på mbbr opstillingen blev udført, hvor 7 lægemidler blev tilsat inden spilde-vandet renses. målinger før og efter rensning påviser derfor, hvor effektivt systemet er til at fjerne forskellige typer af model-lægemidler: (i) de let omsæt-telige (ibuprofen og naproxen), (i) de middelsvært omsættelige (ketoprofen, gemfibrozil og mefenaminsyre) og (iii) de svært omsættelige (dichlofenac og clofibrinsyre).

resultaterne er meget lovende for specielt de let omsættelige lægemidler,

der fjernes fuldstændigt inden for få timer - ca. 1 døgn. Ligeledes reducere-des koncentrationen af de middelsvært omsættelige lægemidler med op til 60-88% i systemet i de første 24 timer efter tilsætning, hvorimod de svært omsæt-telige stoffer tog længere tid at fjerne. Eventuelle lægemiddelrester fjernes efterfølgende helt med ozon-behandlin-gen ved en lav ozon-dosis.

fremtidenIndtil videre er mbbr teknologien til rensning af hospitalsspildevand kun af-prøvet i laboratorieskala. men allerede nu er konstruktionen af en større pilot-skala opstilling på tegnebrættet og skal opstilles ved hovedspildevandsstrøm-men på Det Nye Universitetshospital ved Skejby fra Nytår. resultater herfra skal påvise, at teknologien ikke kun virker, når et par liter spildevand fra en toksisk delstrøm skal renses, men at teknologien også kan bruges i større skala til rensning af flere m3-spilde-vand, så et fuldskala-anlæg er inden for rækkevide. Efter en forsøgsperiode på

Skejby Sygehus skal anlægget flyttes til Herning Centralrenseanlæg, hvor an-lægget skal fungere som efterpolering af det allerede rensede spildevand. Her-efter vil man være i stand til at besvare spørgsmålet om, hvor det er bedst at rense spildevand for lægemidler: På ho-spitalerne (hovedstrøm eller delstrøm) eller på det lokale renseanlæg.

mErmISS konsortiet består af: Tek-nologisk Institut – Center for Kemi og bioteknik, Sektion for Vand og ressour-cer, DTU – Institut for Vand og miljø-teknologi, Aarhus Universitet – Institut for miljøvidenskab,Krüger A/S, Det Nye Universitetshospital (DNU), Air Liquide Danmark A/S, Aarhus Vand A/S og Her-ning Vand A/S.


natUr & MilJØ

Klimaet ændrer sig og giver udfordrin-ger til økonomien og til planlægningen i samfundet. Udover ekstreme hændelser er det også processer over lang tid – nærmest umærkelige i dagligdagen, der spiller ind. Inddragelse og integration af viden om lokale sætninger sammen med bl.a. prognoser for stigende hav-spejl, grundvandsstand og ekstremned-bør vil føre til mere robuste løsninger og til optimerede investeringer.

landmåleren og satellittenSatellitmåling af positioner på landjor-den er udbredt, men på højdemålinger er præcisionen endnu langt fra den tilsvarende ved traditionel landmå-ling. Geodatastyrelsen har myndig-

hedsansvaret med at fastlægge og gøre det landsdækkende højdesystem tilgængeligt i alle kommuner. Syste-met er defineret i et grovmasket net af højdefikspunkter, som udgør fundamen-tet for vores højdereference. Geoda-tastyrelsen drifter og vedligeholder i samme forbindelse ti permanente GPS-stationer, der kontinuert indsamler data om landets overordnede bevæ-gelse i både højde- og planretning. På baggrund af data herfra og tre lands-dækkende præcisionsnivellementer, der er tilknyttet DmI’s vandstandsmålere, har DTU Space beregnet en model, der viser, at Danmark hæver sig lidt – mest mod nord og mindst i syd, som følge-virkninger af sidste istid. At landet

overordnet hæver sig er ikke ny viden, men vi har ikke hidtil været så opmærk-somme på de ændringer, der sker på lokalt niveau. Det skyldes manglende vedligeholdelse af fikspunkterne, som udgør fortætningen af det grovmaskede net, og at fikspunkterne mange steder ikke er genmålt, så datagrundlaget er mangelfuldt.

lokale sætninger – omfang og betydningUd fra eksisterende sæt af højdemålin-ger og forskellige landskabselementer er der udarbejdet et kort over områder med forøget sandsynlighed for sæt-ninger i Danmark. mange områder er kystnære og lavt beliggende. Her kan

Danmarks bevægelser har konsekvenserSelv få millimeters sætningsforandringer om året kan påvirke faren for oversvømmelser og øge behovet for renovering af kloaknettet. Et forskningsprojekt med deltagelse af bl.a. DTU Space, Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet kortlægger nu omfanget af Danmarks bevægelser og udvikler en metode til at integrere lokale sætninger i klimatilpasninger. Til gavn for fremtidige investeringer.

Af | Carlo Sørensen, erhvervsPhD-studerende, DTU Space, og Per Knudsen, professor, DTU Space – Geodæsi

Forskning i lokale sætninger

Thyborøn set fra oven.


natUr & MilJØ

Danmarks bevægelser har konsekvenserlokale sætninger have samme eller stør-re betydning end et stigende havspejl i forhold til oversvømmelsesfaren. Sæt-ninger vil med tiden øge oversvømmel-sesfaren både mht. omfang og vand-dybde. De byområder, der umiddelbart påkalder sig størst opmærksomhed, er enten anlagt på opfyld eller gennem det seneste halve århundrede skudt op på f.eks. engområder i tilknytning til vores mange kystnære købstæder. Her er fokus på allerede indtrufne sætninger og på potentielle sætninger i fremtiden.

Et metodestudie fra Thyborøn kom-binerer målte sætninger på 2-7 mm/år med Danmarks Højdemodel og bereg-ner terrænoverfladen for et givet år ud i fremtiden. Næsten hele Thyborøn er i fare for oversvømmelse i år 2060 med en vandstandsstigning på 3 mm/år. Også andre byer udviser sætninger på op til 10 mm/år. I Thyborøn er målt, at kloaknettet tillige har sat sig med op til 40 cm gennem de seneste 40 år. Opfyldte områder blev bebygget og kloakeret, og har sat sig efterfølgende. Sætningerne på dele af kloaknettet er større end på andre, så nogle kloakled-

ninger har fået ”bagfald” og kan ikke længere aflede spildevandet. Det har allerede kostet det lokale forsyningssel-skab et millionbeløb til omlægninger af nettet. Viden om lokale sætninger kan således også have stor betydning ved renovering og nyanlæg af spildevands-systemer, og i hydrologiske modeller for vandafledningen.

lokale sætninger og deres effektSætninger sker langt fra alle steder men bør inddrages i planlægning og klimatilpasning efterhånden, som de erkendes. DTU Space, Geodatastyrel-sen og Kystdirektoratet har igangsat et forskningsprojekt, der kortlægger lokale sætningers omfang, årsager og deres betydning for især oversvømmel-sesfaren. Heri inddrages eksisterende data, bl.a. adskilligt tusinde geologi-ske og geotekniske boringer, samt nye landmålings- og satellitdata i udvikling af en metode til integration af lokale sætninger i klimatilpasning og planlæg-ning. Især kommuner og forsynings-selskaber er i fokus som aftagere, men også private virksomheder forventes at kunne bidrage med viden og anvende

de løsninger, der bliver resultatet. Forskningsprojektet inddrager teori og ekspertise fra mange faggrupper og er således i sit udgangspunkt in-terdisciplinært. Sideløbende hermed diskuteres muligheder for nytænkning og samarbejder på tværs i anvendelse og tilgængelighed af geodata, samt nye anvendelsesområder i forbindelse med hidtidig og fremtidig dataindsam-ling. Hvordan kan forskellige faktorer i klimatilpasningen integreres og gøres overskuelige, og hvordan kan indsam-ling og anvendelse af geodata bedst iscenesættes til at opnå synergieffekter på tværs af sektorer?

VisionerVisioner formulerer vi gerne – sam-men med jer! Vi vil gerne i dialog om, hvordan vi fremadrettet sikrer, at de nødvendige data indsamles, bearbejdes og er til rådighed for flest mulige på en tilgængelig form. Det gælder i forhold til lokale sætninger og klimatilpasning og i forhold til andre aspekter, hvor data, herunder fra satellitmålinger, skal finde nytte i samfundet i højere grad, end tilfældet er i dag.


natUr & MilJØ

Kom frit frem med visionerne for landområder

Vi vil få mere kvalificeret planlægning i det åbne land, hvis kommuner og landbrug får større kendskab til hinandens visioner og går i dialog om, hvordan der kan skabes bæredygtige løsninger i landdistrikterne.

Af | Katrine Kracht, konsulent, og Trine Eide, planchef, Videncentret for Landbrug.

Planlægning i det åbne land

” Vores påstand er, at hvis der i planlægningen i højere grad også sættes fokus på potentialer og visioner for fremtiden, kan kommuner og landbrug arbejde tættere sammen om at understøtte en udvikling, som går hånd i hånd med lokale ønsker og forudsætninger.”


natUr & MilJØ

erspektivet er stort, hvis landmænd og kommunale planlæggere lærer hinanden bedre at kende og sammen udvikler en ny tilgang til planlægning i det åbne land. En tilgang, hvor der er større åbenhed, end vi er vant til over for lokalt funderede bæredygtige løs-ninger, og hvor der tænkes på mulige synergieffekter ved at koble traditionelt adskilte aktiviteter sammen.

med kommunalreformen overtog kommunerne den komplicerede opgave, det er at lave planlægning for det åbne land. Siden har kommunerne ydet en stor indsats for så at sige at finde deres ben i landdistrikterne og løse den nye opgave.

men nu er tiden inde til at revurdere og til at gå nogle skridt videre både for landbrugserhvervet og kommunerne. Her kan et større kendskab til bredden i landbruget og et øget samspil mellem kommune, landbrug og lokalsamfund være med til at bane vejen.

I dag mødes de to parter ofte kun i forbindelse med miljøansøgninger eller kontrolbesøg. begge parter er således allerede i en proces med fokus på kon-krete løsninger og eventuelle konflikter. Der er ikke tradition for at mødes forud for strategiske beslutninger om en be-drifts udvikling og sammen afsøge nye muligheder for en langsigtet planlæg-ning, kombinationen af flere indsatser på en gang eller nye samspil på tværs af sektorer og interesser.

Selvfølgelig skal kommunernes planlægning forebygge konflikter. men både lovgivning og praksis i mange kommuner – og hos mange landmænd og landbrugskonsulenter – er udtryk for, at fokus hos begge parter især er rettet mod regulering og konflikt-håndtering. Og ofte anvendes adskil-

lelse og restriktioner som de vigtigste redskaber til at håndtere potentielle konflikter.

sammen om udviklingVores påstand er, at hvis der i planlæg-ningen i højere grad også sættes fokus på potentialer og visioner for fremtiden, kan kommuner og landbrug arbejde tættere sammen om at understøtte en udvikling, som går hånd i hånd med lokale ønsker og forudsætninger.

Det kan ske ved at udvikle produk-tioner, der baserer sig på lokale forhold, skåner miljø og natur og fører lokal udvikling med sig.

Parterne må ind i en konstruktiv dialog om visioner og konkrete ideer, som er bæredygtige og passer ind i den lokale kontekst, og denne dialog skal spille tilbage på både landmandens og kommunens planlægning.

Der er allerede flere positive eksem-pler på kommuner og landmænd, der er gået ind i en sådan proces. Et af dem er Hjørring Kommune og gården Villerup Hovedgård. Her er der siden midten af 1990’erne opbygget en meget atypisk produktion baseret på de naturgivne, lokale forudsætninger.

Dele af gårdens jordtilliggende er, hvad landmænd kalder ’kold jord’. Korn og andre almindelige afgrøder trives ikke optimalt her. Til gengæld er jorden velegnet til dyrkning af pil og poppel.

I dag har ejerne tilplantet det sam-lede areal med pil og poppel, og etab-leret firmaet Pilebyg, som fremstiller CE-certificerede støjskærme og andre produkter med pil som råmateriale.

Ifølge Vibe Gro Falk, som er den ene halvdel af ejerparret, har Hjørring Kom-mune altid været en god samarbejds-partner. Fx når der er søgt tilladelse til at opføre de nødvendige bygninger til produktionen.

For få år siden fik Vibe Gro Falk og hendes mand og medejer Johannes Falk muligheden for at optimere yderli-gere i en anden af deres virksomheder, Nordic biomass, der leverer teknologi til energiskove og producerer flis. En mulighed for at koble et værdiled mere på denne produktion opstod til gavn for

både miljøet, lokalsamfundet og virk-somhedens økonomi.

fjernvarme fra landbrugProjektet var at bygge et varmeværk på Villerup Hovedgård, som skulle forsyne den nærliggende mindre by Lønstrup med ”billig” fjernvarme. Værket skulle fyres med flis, som er et restprodukt fra produktionen på gården, og som hidtil er blevet solgt til et varmeværk andetsteds.

Ifølge Vibe Gro Falk blev kommu-nen en aktiv og positiv medspiller i det nye projekt, og den gjorde en betydelig indsats for at få løst de juridiske og tek-niske barrierer, der stod i vejen.

Af årsager, som intet har med Hjør-ring Kommune at gøre, er projektet endnu ikke realiseret. Ikke desto min-dre mener vi, at planen om det flisfy-rede varmeværk viser to ting:

For det første at vi i stigende grad vil se, at landbrug involverer sig i ener-giproduktion og andre nye forretnings-områder. Fx naturpleje, klimatilpasning, oplevelser og rekreation. Forretnings-områder som den samlede planlægning for erhverv og lokalområde må tage højde for.

For det andet viser eksemplet en kommune, der aktivt går ind som medspiller.

Også de store moderne bedrifter, der har mere almindelig husdyr- og planteproduktion, kan bidrage og har brug for dialog med kommunen om dens langsigtede planer. Ligesom de kommunale planlæggere har brug for at vide, hvilke visioner landmændene går og tumler med for deres egen bedrift.

målet må være at få en klar proce-dure og et setup, som kan være med til at virkeliggøre denne forandringspro-ces og kulturændring, som skal til hos både landbrug og kommuner.

med kommunerne som omdrej-ningspunkt i den lokale udvikling kun-ne et sted at starte være, at kommunen sørger for at danne nye netværk, både landbrugsfaglige og erhvervsoriente-rede, sikre kontinuerlig dialog og gribe de visioner og idéer, som bliver spillet på banen.

Kom frit frem med visionerne for landområder

Interesserede kan få tilsendt en mere uddybende version af denne artikel ved henvendelse til Katrine Kracht, [email protected].

P


natUr & MilJØ

I Danmark har det før været almindeligt kun at grave grus over grundvands-spejlet, så der ikke blev dannet søer. Det skyldes dels, at jorden skulle føres tilbage til landbrugsdrift og dels, at der var en opfattelse af, at der var mindre risiko for at forurene grundvandet, hvis råstofferne blev hentet over grund-vandsspejlet. Sand- og grusforekomster udgør ofte grundvandsmagasiner, og råstofferne kan derfor ofte ligge under grundvandsspejlet. Hvis disse dybere-liggende råstoffer ikke indvindes, kan der efterlades store mængder råstof-fer, der tilmed kan være af høj kvalitet. Indvinding af begrænsede mængder råstoffer i den enkelte råstofgrav nød-vendiggør åbning af flere råstofgrave, og det medfører et større pres på landskabet.

risiko for grundvandsforurening?Når der indvindes sand og grus, fjernes de jordlag, som udgør grundvandsma-gasinets naturlige beskyttelse, og det kan medføre risiko for forurening af grundvandet. På landbrugsarealer vil potentielle kilder til grundvandsforure-ning som fx pesticider dog ikke længere være til stede. Når grundvandsspejlet blottes, tilføres der atmosfærisk ilt til

både grundvandet og de råstofforekom-ster, der indvindes, og det kan påvirke den kemiske sammensætning af vandet i den sø, der dannes. Der findes kun meget lidt litteratur og eksempler, der beskriver betydningen af råstof-indvinding for grundvandets kvalitet, samt om der er forskel i de risici, der er forbundet med indvinding henholdsvis over og under grundvandsspejlet.

søer i seks råstofgrave undersøgesFor at undersøge råstofindvindings betydning for grundvandets kvalitet og kvantitet er region Hovedstaden og region midtjylland gået sammen om at undersøge grundvandet i seks råstofgrave. Der er valgt tre råstofgrave i Nordsjælland, to i Jylland samt én på Samsø, for at give stor variation i geologi og indvindingsmetoder. En gen-nemgang af al eksisterende litteratur identificerede følgende potentielle pro-blemer, som skulle undersøges: • Spild af olie fra maskiner• Oxidation af mineralet pyrit, der med-fører forsuring og frigivelse af metaller• Fjernelse af dæklag, der reducerer grundvandets naturlige beskyttelse

• Kystnær optrængning af saltvand som følge af sænkning af grundvandsspejlet• Sænkning af grundvandsspejlet på grund af fjernelse af råstoffer

fra gravesø til naturresultaterne viser, at forurening fra oliespild ikke udgør et problem på de undersøgte lokaliteter, og der er ikke fundet tegn på opstigning af saltvand. Små mængder af ældre typer pesticider er fundet i gravesøer og i nærliggende moser, hvilket indikerer en grund-vandsbåren påvirkning. Indvindingen af råstoffer medfører en lille og meget kortvarig sænkning af grundvandspej-let i den aktive gravesø, som er langt mindre end de årlige fluktuationer. Afhængig af geologien er der i få aktive gravesøer konstateret en lille oxidation af pyrit og okkerdannelse, som kun i begrænset omfang påvirker vandkvali-teten. I de ældre råstofgravesøer i disse områder ses dog efter blot få år ingen påvirkning af vandkvaliteten som følge af den tidligere råstofindvinding, og sø-erne bidrager til at skabe en stor varia-tion i dyrelivet i de ældre råstofgrave.

sand og grus under grundvandsspejletbliver grundvandskvaliteten påvirket, når der indvindes sand og grus under grundvandsspejlet? Det er region Hovedstaden og region midtjylland gået sammen for at undersøge, og resultaterne bringer ny viden, som skal anvendes, når regionerne skal give indvindingstilladelser.

Af | Camilla Sulsbrück, naturgeograf, Center for Regional Udvikling, Klima og Ressourcer i Region Hovedstaden og Lars G. Ernst, geolog, Regional Udvikling i Region Midtjylland.

Råstofindvinding


natUr & MilJØ

sand og grus under grundvandsspejlet

Af | Camilla Sulsbrück, naturgeograf, Center for Regional Udvikling, Klima og Ressourcer i Region Hovedstaden og Lars G. Ernst, geolog, Regional Udvikling i Region Midtjylland.

Fakta

• Der indvindes i Danmark årligt ca. 25 -30 mio. m3 råstoffer i form af sand og grus fra råstof-grave på land.

• Regionerne fastlægger med råstofplanerne de områder, hvorfra der kan indvindes råstof-fer som sand, grus, ler og kalk.

• 1. juli 2014 overtog regionerne myndigheds-kompetencen til at meddele tilladelser til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land fra kommunerne.


kliMa

Alle taler om borgerne, og hvor vigtigt det er, at de deltager i klimatilpasnin-gen af vores byer. Det rejser en række spørgsmål: Hvilke roller skal borgerne have? Hvilke opgaver kan de løse? Hvordan skal relationerne mellem de professionelle og borgerne udvikles? De fleste fagfolk vil nok i udgangspunktet tænke, at borgernes rolle er at håndtere regnvand på privat grund. Og klima-sikre deres huse. Og måske at deltage i et borgermøde om klimatilpasningspla-nen. Og så er der vel ikke flere roller for borgere? De er jo lægfolk. Og vi skal jo levere dem service. De gider nok heller ikke…

Hvorfor nye borgerroller?Klimaforandringer med mere intens regn i Danmark sætter det eksisterende kloaksystem under pres. Hændelser

med oversvømmelser fra fx skybrud eller storme medfører store skader på især byer og infrastruktur. Klimatil-pasningen lægger op til nye måder at håndtere regnvand på, der supplerer de eksisterende kloakbaserede løsninger - både i håndteringen af hverdagsregn og som forsinkelse ved skybrud. man kan sige, at der er et paradigmeskifte på vej i vores måde at håndtere regn-vand på og arbejde med vand i byer. Løsninger på overfladen åbner for nye roller for borgerne, og vi ser et behov for - ikke alene at klæde borgerne på ift. de nye opgaver - men også at vi som professionelle må udvikle vores praksis-ser og kompetencer til at indgå i nye relationer med borgerne.

man kan naturligvis spørge om disse mere aktive borgerroller bare handler om, at borgerne skal lokkes

til at løse de nye problemer og bære de øgede udgifter til klimatilpasning? Svaret er relativt enkelt: Ja, borgerne skal naturligvis betale på den eller den anden måde. De eksisterende løsninger kan til en vis grad udvides, og de eksi-sterende roller bevares, men også den regning ender i sidste ende hos bor-gerne/forbrugerne/kunderne. Erfarin-gerne tyder på, at en kombination med overfladebaserede løsninger er billigere og kan tilføre andre værdier til området.

Det er afgørende, at vi udvikler vo-res kommunikation med borgerne for at forbedre effektiviteten i klimasikringen af private ejendomme og i beredskabs-situationer. borgerne kan bidrage gen-nem planlægning, udvikling og drift af lokale systemer og regnvandshåndte-ring. borgere og brugere er en ressour-ce i forhold til viden om området, dets

Borgere inddrages i kampen mod regnvand

borgere er en ressource i arbejdet med klimasikringer og regnvandshåndtering og kan bidrage gennem både planlægning, udvikling og drift. Et forskningsprojekt ser nærmere på hvordan.

Af | Anja Wejs, postdoc og Birgitte Hoffmann, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Innovativ klimatilpasning


kliMa

eventuelle udsatte steder, dets anven-delse og dets værdier, som kan udvikles ved nye overfladebaserede løsninger. Nogle borgere kan også have en faglig baggrund, der kan bidrage positivt til udviklingen af et konkret projekt.

men erfaringerne tydeliggør også, at ikke alle borgere skal være lige ak-tive, og at ikke alle borgere har lyst til at være lige aktive. Vi skal derfor tænke i forskelige måder eller niveauer at deltage på.

Hvor skal initiativerne komme fra? De professionelle i kommuner og forsy-ninger har en vigtig rolle og forpligti-

gelse til at skabe ny viden og erfaringer på området. Det må være de lokale, aktuelle udfordringer, der lægger op til, hvilke typer af projekter og samarbej-der der er behov for. Derfor opfordrer vi til, at man udvælger konkrete områder, hvor det er relevant at afprøve nye stra-tegier for klimatilpasning fx håndtering af regnvand eller klimasikring af huse. De overfladebaserede løsninger kræver nye netværk af fagligheder, ikke mindst byplanlæggerne, men også kultur- og sundhedsforvaltninger kan være rele-vante. Inviter til tværfaglige forløb og diskuter formål og rammer for borger-nes deltagelse.

Der er også allerede mange aktive borgere og lokale aktiviteter ”derude”, som man kan gå i dialog med fx grund-ejerforeninger, foreninger og ildsjæle. Der er grundejerforeninger, som er ble-vet aktiveret af lokale oversvømmelser, og som gerne vil i dialog med de profes-sionelle om at løse deres problemer. Der er aktive foreninger, der er optaget af det lokale miljø og natur. Eller der er lokale ildsjæle, som eksempelvis laver ”klima-tv” eller eksperimenterer med regnvandssystemer.

Hvordan gribes processen an? man må i hvert projekt diskutere, hvad vil vi opnå med borgerinddragelsen her? Der er allerede nu eksempler, som vi kan drage erfaringer fra. Vi kan pege på forskellige typer af processer. Projektet i Lystrup ved Aarhus har til formål, at borgerne håndterer regnvan-det selv og afkobler deres regnvand fra kloaksystemet – en nødvendighed for at sikre mod oversvømmelser. Når ram-merne således er relativt faste, er det også vigtigt, at spørgsmål vedrørende økonomi og løsninger for borgerne er klare. Områdeløftet i Skt. Kjelds Kvarter i København er en anderledes proces,

idet formålet i højere grad er møntet på at skabe lokal identitet og engage-ment gennem innovative processer. Der arbejdes på en mobilisering, hvor borgerne er med til at udvikle nye løsninger på at bruge vand i området. Processen er heraf formet til at være mere netværksdrevet, hvor ildsjæle kan iværksætte de projekter, de brænder for og bidrage til at udforme lokalområdet.

ildsjæle møder forvaltningspraksis Udfordringen, i begge typer af klima-tilpasning, er at være sensitiv i proces-sen og gribe ’boldene’ fra borgerne og understøtte og kvalificere deres ideer og motivation, sideløbende med at der kører en forvaltnings- og forsynings-mæssig virkelighed med stramme procedurer og tidsfrister. borgere er i sagens natur orienterede mod hverda-gen og lokalområdet, hvilket ofte er en modsætning til den sektor- og faseop-deling, som dominerer de professionelle projekter. Også iIdsjæle, der vil noget nyt, oplever ofte at rende mod en mur af forsynings- og forvaltningspraksis, der kan kvæle ideen og energien og måske skabe modsætningsforhold.

Uanset hvad ens formål er med at inddrage borgerne, så er det essentielt for processen, at der er fokus på startfa-sen, så der bliver sat nok tid af til at få grundarbejdet ordentligt på plads - ikke mindst den interne projektorganisering mellem kommune, forsyning og øko-nomien for den enkelte grundejer. Det kan være en god ide at starte med et mindre pilotprojekt og få nogle erfarin-ger og nogle ambassadører blandt bor-gerne. Det er vigtigt at gøre det let for borgerne og at se borgersamarbejdet i et langsigtet perspektiv, hvor vi lærer af hvert projekt, og hvor løsningerne udvikles og formidles løbende.

”løsninger på overfladen åbner for nye roller for borgerne, og vi ser et behov for - ikke alene at klæde borgerne på ift. de nye opgaver - men også at vi som professionelle må udvikle vores praksisser og kompetencer til at indgå i nye relationer med borgerne.”

Fakta om projektet

‘Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgere’ er et forskningsprojekt i Vand i byer partnerskabet. Forskningspro-jektet udføres af forskere fra Institut for Planlægning ved Aal-borg Universitet. Projektets er-faringer bliver sammen med en lang række eksempler udgivet i 2015 i en håndbog til kommuner og forsyninger om borgernes rolle i klimatilpasningen.


kliMa

Gennem de sidste fem år har en række forskningsinstitutioner, rådgivere, kommuner og vandselskaber arbejdet sammen i forskningsprojektet ’Vand i byer’ om klimasikring. I de fem år er der opbygget viden, skabt konkrete eksempler og forskningsmæssigt belæg for, at en række meget forskellige kli-matilpasningsløsninger fungerer og kan medvirke til at sikre byer mod større regnmængder, skybrud og stigende vandstand.

Der var på konferencen enighed om, at der ikke længere er behov for at rejse til udlandet for at se LAr-projekter som grønne tage, permeable belægninger og andre klimasikringstiltag. Videns-grundlaget er også til stede i den dan-ske vandsektor og kan styrke eksport af dansk know-how via systemeksport. men der vil fortsat være behov for at samle kommuner, vandselskaber og private aktører i årene fremover for at fortsætte samtalen på tværs af sektorer.

sammenhæng er nødvendigFormand for Folketingets miljøudvalg og miljøordfører for r, Lone Loklindt, fremhævede på konferencen det klare behov for at fortsætte indsatsen. Ikke mindst i forhold til EUs nyligt vedtagne klimamål og ønsket om, at Danmark skal gå forrest i indsatsen.

- Der er behov for viden og priorite-ring, så de store investeringer kommer i rette rækkefølge. Det vigtigste er at sikre sammenhæng mellem kommuner, stat, selskaber og borgere, så indsatsen bliver effektiv. Kommunerne er nået langt med klimatilpasningsplanerne, og Vandplanerne er nu på plads, så grund-laget for også at sammentænke vand i byer og vand på landet er til stede. Fæl-les løsninger er nødvendige for by og land kan ikke ses uden sammenhæng, sagde Lone Loklindt.

Som afslutning fremhævede hun, at der ikke mindst er brug for at inddrage borgerne og klæde dem på til at hånd-tere egne udfordringer, eget spildevand og finde lokale løsninger.

Vand i byer som innovationsnetværkPartnerskabet ’Vand i byer’ fortsætter i de kommende tre år som et innovati-onsnetværk med undertitlen ’Innovati-onsnetværk for klimatilpasning’. Lars Schrøder, Aarhus Vand, bliver formand for styregruppen.

Projektleder bliver Ulrik Hindsber-ger, Teknologisk Institut, som fremhæ-vede tre vigtige temaer for det fremad-rettede arbejde:1. Udnytte geologien bedre. Der er ind-hentet viden i projektet, som viser, at selv stiv ler kan nedsive vand.

2. Kvalitet og vandføring i bynære vandløb, fordi klimaløsninger også skal medvirke til at sikre biologisk balance.3. Håndtering af vejvand, som har store perspektiver, fordi en tredjedel af en bys areal er befæstede områder og derfor en stor bidragsyder til effektiv vandhåndtering.

Innovationsnetværkets fokus er at bringe de mange gode eksempler på klimaløsninger, der er etableret over de første fem år med forskningspro-jektet ’Vand i byer’, ud i hele landet og få den indhøstede viden bragt i spil i konkrete løsninger. Derfor vil der være et forstærket fokus på formidling til alle aktører i sektoren – fra faglige eksper-ter til beslutningstagere i kommuner og forsyningsselskaber.

Innovationsnetværket ser det som et af sine vigtige mål at opbygge og vedligeholde gode eksempelsamlinger, som kan inspirere rådgivere, kommu-ner, selskaber og politikere.

Vand i Byer fortsætter i fire år

Kan grønne tage og LAr-anlæg fungere i Danmark? Svaret er JA! Kan permeable belægninger begrænse vandafstrømninger? Svaret er JA! Det var nogle af konklusionerne på Vand i byers konference ”Den klimarobuste by” midt i november.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Klimasikring

Læs mere på:www.vandibyer.dkwww.LAriDanmark.dk - med eksempler på LAr-anlæg.


kliMa

med midler fra det regionale net-værksinitiativ KLYNGEmidt er Skander-borg Forsyningsvirksomhed, sammen med Lapland Arkitekter, EnviDan A/S, Primusmotor og related indgået i et forretningsbaseret netværk under nav-net Klimatoriet. Netværket søger med afsæt i OPI-tanken at udvikle utradi-tionelle samarbejder på tværs af de forretningsmæssige relationer, virksom-hederne hver især normalt fungerer i. Fokus er især på at styrke samarbejdet på tværs af forsyninger og kommuner, så parterne nemmere kommer fra de overordnede planer til handling med klimaindsatsen.

få har søgt om medfinansiering i 2015Ifølge en opgørelse fra Forsynings-sekretariatet har kun ni ud af landets godt 90 spildevandsselskaber søgt om at medfinansiere klimatilpasningspro-jekter i 2015. I 2014 var tallet 19. Set i lyset af, hvor ofte store regnskyl minder os om, at der er behov for ændringer, er det forbavsende få selskaber, som har søgt om at kunne medfinansiere klima-tilpasningsprojekter. I Klimatoriet har vi en formening om, at dette skyldes, at mange måske ikke er helt klar over, hvem der skal tage initiativet til at sætte

i gang. For ansvaret ligger både hos kommunen og hos forsyningen, og det er i krydsfeltet herimellem at klimatil-pasningen skal startes.

Erkendelsen, af at klimaindsatsen kræver mange kokke, er netop årsagen til det nye samarbejde, hvor Skander-borg Forsyning sammen med de fire specialistvirksomheder har skabt et net-værk med meget forskellige kompeten-cer. Tanken er at bringe alle eller flere af parterne i spil og ikke nødvendigvis ar-bejde for kommunen eller forsyningen, men meget gerne i et fælles samarbej-de. Fokus i Klimatoriet er ikke på finan-siering, teknik, æstetik eller borgerind-dragelse, men på alle parametre på én gang. De meget forskellige virksomhe-der råder over kompetencer inden for såvel teknisk og kreativ opgaveløsning som inden for borgerinddragelse og kommunikation. Sidste nævnte er ofte oversete discipliner i klimatilpasnings-processen, men ikke desto mindre lige så ofte nøglen til succes. Klimatilpas-ning kan være til gene for borgerne i an-lægsfasen og kan også pålægge private ekstra udgifter til regnvandshåndtering etc. Det kan give unødig negativ omtale, og gøre kommunen/spildevandsselska-bet til skurken. Dette kan undgås med

en gennemtænkt borgerinddragelse med deltagelse af specialister inden for såvel borgerinddragelse og kommuni-kation som de mere tekniske discipli-ner inden for natur, klimatilpasning og arkitektur.

tager egen medicinDet nye netværkssamarbejde udsprin-ger af erfaringer fra et spildevands-selskab, som allerede er i gang med at tage egen medicin og løser sine klimaudfordringer med inddragelse af både Pr-bureau og specialister i bor-gerinddragelse - discipliner som ikke normalt kategoriseres som spildevands/klimatilpasningsydelser.

- Vi har en køreplan for en succes-fuld klimatilpasningsproces liggende klar, og den er afprøvet i praksis. med viden om, at så mange kommuner og forsyninger står lidt i vildrede i forhold til, hvordan de skal få sparket proces-sen i gang, føler jeg, at vi har en opgave i at nå ud til som mange som muligt, hurtigst muligt, siger adm. direktør for Skanderborg Forsyningsvirksomhed, Jens bastrup.

oPI-tanken breder sig til klimasektoren

OPI-projekter har indtil nu primært været bragt i spil til at styrke den offentlig- private-innovation inden for hospitalssektoren, men nu breder konceptet sig til klimasektoren, hvor et samarbejde mellem Skanderborg Forsyningsvirksomhed og private aktører skal bidrage til at sætte gang i klimatilpasningen hos kollegerne.

Af | Ole Munk Nielsen, EnviDan/Klimatoriet Illustration | Lapland Arkitekter

offentlig-privat innovation

Klar til klimaforandringer med Højvandssikring og Perma-rør og brønde

Der var engang en god stormhistorie om Lemvig Kommune og Urban Højvandssikring©, der vandt KTC Innovationsprisen 2014. Læs om et udpluk af en bred vifte af innovative betonprodukter til afhjælpning af klimaudfordringer – nu og i fremtiden.

annonce

Klimaet forandrer sig, og intensiteten af nedbør er langt højere end tidligere. Kloaksystemerne er dimensione-ret til langt mindre regnmængder, så derfor har vi et stadigt stigende antal oversvømmelser.

Lignende udfordringer er der på havnene og langs kysterne i Danmark. Vandstanden stiger, og vejret bliver generelt mere ekstremt. Det fik vi for alvor at mærke i december 2013, hvor stormen Bodil hærgede landet.

I Lemvig havn blev den gamle ydre vestremole ødelagt, så bølger og vraggods slog ind mod byens nye højvandssikring. Det var dramatisk - og vildt for havnen og bådejerne. Men derefter er stormhistorien god!

Inden Bodils hærgen fik Lemvig Havn etableret en Urban Højvandssik-ring©, (udviklet og tegnet af Hasløv & Kjærsgaard, København og produceret af Oranje Beton, Holstebro) som sikrer, at højvandet ikke trænger op i byen. Den nye havneplads er anlagt omkring et højvandsmøbel, der fungerer som et teknisk anlæg de få dage om året, hvor behovet er der. Alle andre dage indgår møblet naturligt i pladsens design og rekreative funktioner. Muren har en topkote på 2,10 m., og d. 6. decem-ber 2013 blev højvandet målt til 1,83 m. Havde højvandsmøblet ikke været i Lemvig den dag, var vandet trængt langt op i byen.

Lemvig Kommune og Urban Høj-vandssikring© har vundet KTC Innova-tionsprisen 2014.

I IBF koncernen er de stolte over at have bidraget til, at Lemvig Kommune vandt KTC Innovationsprisen 2014 med højvandsmøblet. IBF var desuden også nomineret for deres miljøvenlige Permarør og -brønde.

Permarør og -brønde - en nyud-vikling, der reducerer problemer-ne med oversvømmede kloaknet Der er behov for effektive løsninger, som kan aflaste eksisterende kloak-net. IBF’s Permarør og -brønde er en nyudviklet løsning, som kan håndtere den. Rør og brønde er fremstillet af en permeabel beton, der er stærk nok til at bære tung trafik, når brønde og rør er anlagt under vejbanen, og som samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg.

Et system opbygges af seriefor-bundne rør og brønde med et el. flere indløb, hvor udnyttelsen af systemets kapacitet kan følges. Vand, som op-fanges i brøndene, ledes ud i under-grunden og håndteres lokalt. Perma-rør og -brønde er dimensioneret til det eksisterende kloaknet, så de kan integreres eller udbygges, og dermed aflastes. Mulighederne er mange, og det er næsten kun fantasien, der sæt-ter grænsen.

Rørenes betonvægge bidrager til at tilbageholde olie- og tjærerester mv., som regnvandet skyller væk fra vej-banen. Samtidig fungerer filtersandet omkring rørene som en ekstra rensning af regnvandet.

Danmarks første projekt med IBF Permarør er udført som et pilotprojekt; udviklet i samarbejde med Ikast-Bran-de Kommune. Det er et testanlæg for permeabilitet og rensningsevne udført med 3 filtersatte moniteringsboringer, hvor grundvandet løbende kontrol-leres. Erfaringerne er gode. -Analyser af grundvandet viser, at indholdet af tungmetaller og salte i det sekundære grundvandsspejl er faldet, så løsningen med Permarør har den miljømæssige effekt, vi havde håbet og forventet, udtaler Allan Lyng Hansen, drifts- og anlægschef i Ikast-Brande Kommune.

Projektet viser, at magasinkapacite-ten i anlægget, på trods af voldsomme regnskyl, ikke udnyttes fuldt ud. Og anlægsudgiften er ikke højere end ved ”traditionelle” anlæg, som ikke kan renses.

-Det er en klar win-win situation for os. Det koster mindre end de traditio-nelle løsninger, og det kan integreres med de kendte rørsystemer. Samtidig er Permarør og -brønde nemme at rense, og vi får færre omkostninger til driften, fortæller drifts- og anlægschef Allan Lyng Hansen.

IBF koncernen har fokus på pro-duktudvikling, de samarbejder med kunden, og de tænker på miljøet. De har oparbejdet erfaring med og udvik-let en bred palette af innovative beton-produkter til afhjælpning af klimaudfor-dringer – nu og i fremtiden.

- vinder af KTC Innovationspris 2014

Tillykke til Lemvig Kommune

Stormen ‘Bodil’ i Lemvig Havn Højvandsmøblet sikrer, at højvandet ikke trænger op i byens gader og huse.

Lemvig Havn, 2 i 1 Højvandsmøblet giver tryghed mod oversvømmelser. Og når vejret tillader det, indbyder det via små bænke til hyggeligt samvær og afslapning.

Amager Strandpark, kystsikring

- kreative betonløsninger

Kontakt os og få en introduktion til vores brede palette af betonprodukter til klimaløsninger. Tag fat i salgschef Jørgen Dau, mobil: 23 99 94 08 eller mail: [email protected]. Så kan vi sammen hjælpe jeres næste projekt sikkert i havn.

tilpasset fremtidens klimaFremtidens byggeprojekter

Oranje Beton Frøjkvej 27, 7500 Holstebro | Aarhus Cementvarefabrik Flinthøj 1, 8520 Lystrup

Perstrup Beton Industri Kringelen 4-6, 8560 Kolind | ØSB Hovergårdevej 15, 6950 Ringkøbing | Tlf.: 70 70 13 13 www.specialbeton.dk

Højvandsmøbel vinder afInnovationspris


nyt omnavne

Ivar sande bliver ny direktør for Teknik og erhverv i Thisted Kommune

Ivar Sande er 52 år og kommer fra en stilling som plan- og byg-gechef i Varde Kommune med ansvar for byg, plan, natur, ejendom og beredskab.

Han har været ansat i Varde Kommune i syv år, og før det har Ivar Sande arbejdet med ledelse i det private erhvervsliv.

silkeborgs plan- og byggeschef på vej mod pension

Silkeborg søger ny plan- og byggechef, da Svend Jacobsen er på vej på pension.

Svend Jacobsen, der har været plan- og byggechef i Silkeborg siden 2006, er 64 år og stopper til februar.

Han er uddannet arkitekt og har en lang karriere i Hjørring kommune bag sig før ansættelsen i Silkeborg.

Glædelig jul og et forrygende godt nyt år

Teknik & miljø ønsker alle sine læsere en rigtig god jul og godt nyt år og en stor tak til alle, der har bidraget med ideer og artikler i 2014. Vi hører i redaktionen meget gerne fra dig også i 2015, hvis du har en god artikelidé eller selv har lyst til at skrive.

Send gerne en mail til redaktør Line Unold: [email protected]

KTC sekretariatet holder juleferie fra den 19. december til den 2. januar.

På gensyn i 2015!

63

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.Lundemarken 33, 4000 RoskildeTlf.: +45 40 40 15 44Mail: [email protected]

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

EFTERUDDANNELSE

Byggecentrum Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved ak-tualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecen-trums brede udbud af efteruddannelsesak-tiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


64



LEVERANDØRER

FORURENINGS-UNDERSØGELSER

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111geo.dk • [email protected]


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE


Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



Jylland, kontakt: [email protected]

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.


®

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

65



LEVERANDØRER

KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: [email protected]

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlæg- ning. Stor erfaring med lokalplaner.www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]


PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk



LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

66



LEVERANDØRER

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dkPileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

FokdalSpringvand

®

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

VANDFORSYNING



VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR


Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail [email protected] og hør meget mere om dine muligheder.

www.ktc.dk

Kan du undvære synlighed?Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

sorteret Magasinpost sMP id: 42393

NIRAS er en international rådgivnings virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS A/S www.niras.dk

HELE VANDET RUNDTI NIRAS rådgiver vi på tværs

210x240_Teknik_Miljø_VAFO_Vandkredsløb_HELE_VANDET_RUNDT_06_2014_JENS_GSN_VIG_JFI_4.indd 1 02-06-2014 14:51:00

Documents

Teknik & Miljø December 2014