Teknik & Miljø Marts 2012

Vejdirektoratet sparer:trafiksikkerheden der bleV Væk

fra materielgård til moderne kommunal serViceforretning

Tema: LEDELSE

UdbUdsbølge på vej- og parkområdeT

debat: gift i Vores Vand?

#03 marts 2012

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

MILJØ OG NATUR

Havørred Fyn - en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

FORSYNING:

Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

LEDELSE:

Hvor blev bUm af?

LEDELSE:

Medarbejderne og udlicitering

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tvær faglig planlægning for at være på forkant med klima udfordringerne.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksi-sterende og fremtidige problem områder, mens vores nøjagtige oversvømmelses beregninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

Det danske vejrkræver klimaledelse

31993 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 05/03/12 15.27

TEMA

18 Hvor blev BUM af?

22 Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning

20 Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet

58 Havørred Fyn - en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

60 Strenge deponerings-regler hæmmer OPP-projekter

50 Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

26 Medarbejderperspektiv Udlicitering med Virk-

somhedsoverdragelse

46 Debat: Gift i vores vand? Naturstyrelsens nye liste over stoffer, landets vandværker skal undersøge drikkevandet

for, omfatter ikke ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag. Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes?

10 Ny kvindelig direktør i Hørsholm

8 TraFiksikkerHeden der blev vækVejdirektoratet halverer antallet af vejcentre og neddrosler trafiksikkerhedsarbej-det og 32 mil. kr. til trafiksikkerhedstiltag forsvinder tilsyneladende. KTC frygter, at opbakningen til landsdækkende trafiksikkerhedskampagner vil forsvinde

16 UdbUdsbølge på vej- og parkområdeTOmfanget af udbud på vej- og parkområdet er større end nogensinde. Det handler om penge, men kvalitet i opgaveløsningen får også større betydning.

34 den sværesTe ledelsesdisciplin aF alleDer bliver flere og flere medarbejdere, der tildeles nye funktioner og påtagersig nye opgaver som teamledere, koordinatorer, funktionsledere, projektledere,tovholdere – uden at have det formelle ledelsesansvar.

Ledelse

3

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tvær faglig planlægning for at være på forkant med klima udfordringerne.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksi-sterende og fremtidige problem områder, mens vores nøjagtige oversvømmelses beregninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

Det danske vejrkræver klimaledelse

31993 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 05/03/12 15.27



42 Bedre data beskytter drikkevandet

Indhold mar 2012

ledelse

6 Skal vi også spare på ledelse?

8 Trafiksikkerheden der blev væk


12 Udbudsfarce i Svendborg

16 Udbudsbølge på vej- og parkområdet

18 Hvor blev BUM af?

20 Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet


26 Medarbejderperspektiv Udlicitering med Virksomhedsoverdragelse

28 Køge gør klar til mere konkurrenceudsættelse

30 Lejre Vej & Park – en fælles succes

32 Projektledelse som karrierevej – projekter som effektiv arbejdsmetode

34 Den sværeste ledelsesdiciplin af alle

38 Innovationsledelse – lederen som rammesætter og rollemodel i værdiskabende innovation

40 Viborg Styringsværktøjer fokuserer indsatsen

Forsyning

42 Bedre data beskytter drikkevandet

46 Debat: Gift i vores vand?

48 Systematisk vedligehold af kildepladser sparer penge!

50 Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

miljø & naTUr

52 GIS og gylle – et tværfagligt samarbejde

54 Den ny registrering af § 3-natur

56 Opdateret registrering af værdifuld dansk natur (§ 3-natur)

58 Havørred Fyn en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

opp

60 Strenge deponeringsregler hæmmer OPP-projekter

BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus.

Derfor brugte vi miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus. Og ved at varme huset op med grundvand, sparer vi politikerne 35 procent på el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg.

Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i.

Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012Tema: LedeLse

Fagbladet teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 Silkeborg

Redaktionansvarshavende redaktørane Marie Clausent. 2555 [email protected]

layoutMarianne nordentoft.dk

tRykklS grafisk Hus a/S

annonCeRlars Madsent. 2555 [email protected]

udgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborgt. 7228 2804

også medlemsblad for kommunale Park- og naturforvaltere samt kommunal vejteknisk Forening

abonneMentkommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 Silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalgkr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPlagkontrolleret af

kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

jørgen lerhardDirektør Høje-Taastrup kommune

Skal vi også spare på ledelse?De fleste kommuner – ja hele den offentlige sektor – er i disse år præget af betydelige nedskæringer og ressourcetilpasninger. ”More for Less” er mantraet, og dækker over det faktum at vi ihærdigt forsøger at bevare el-ler endda udbygge den kommunale service med brug af færre ressourcer, hvilket først og fremmest betyder færre medarbejdere. Over alt har der været afskedigelsesrunder og der er i dag ansat markant færre medar-bejdere i kommunerne end for få år siden. En del af denne øvelse er vel naturlige tilpasninger og indhøstede gevinster efter kommunalreformen, ikke mindst på ledelsessiden.

Et andet mantra har været at flytte ressourcerne fra de ”kolde til de varme hænder”. Ledere er i den forbindelse udpræget blevet opfattet som kolde hænder, men er de nu også så kolde?

Jeg tror det er vigtigt at opfatte alle hænder, uanset om de er kolde eller varme, som en del af et samlet produktionssystem, der alle bidrager til at producere velfærdsydelser til borgerne. De er så at sige hinandens forudsætninger.

Faktisk er en stærk ledelsesindsats måske allervigtigst i tider, hvor der er behov for grundlæggende ændringer af vores organisering og vores samspil med omverdenen.

Den tekniske verden har i mange år haft tradition for en stærk faglig ledelse, sådan som man i øvrigt også kender det fra en række andre fag-områder. Men det er vigtigt at vi også gør plads til bredere ledelseskom-petencer uanset om der er tale om mere praksisnær ledelse, sådan som den fx sker rundt omkring på kommunernes matrielgårde, eller om der er tale om mere overordnede ledelsesopgaver på de kommunale rådhuse. Det er et grundvilkår i moderne offentlig forvaltning at man skal mestre at kunne tænke i helheder, se på tværs og ud over eget fagområde

Derfor bør det ikke være et mål i sig selv at spare på ledelse, sådan som det nogle gange fremstår i den offentlige debat. I stedet bør det være et mål at vi hele tiden sikrer os at vi har den nødvendige ledelses-kraft, der kan sikre både faglig ledelse og samtidig bidrage til ”koncernle-delsen”. Og så erkende at alle led i vores organisationer er en del af den helhed der gør at vi kan producere velfærdsydelser til borgerne, efter de politiske mål der opstilles.

et teknisk vidunder Vi mennesker er komplicerede, tekniske vidundere. Bare spørg en kirurg. Og når vi indgår i relationer til andre, bliver det endnu mere komplekst. Bare spørg en leder.

På vores kurser og uddannelser for offentlige ledere giver vi dig værktøjerne til at mestre den svære disciplin at udvikle organisationen og skabe motivation og trivsel hos dine medarbejdere.

Et udpluk af dine kursusmuligheder:

• Projektledelse

• Systemisk ledelse

• Ledelsesbaseret coaching

• Ledelse i kompleksitet

• Ledelse med personlig gennemslagskraft

• Personaleledelse

• Det personlige lederskab

attractor.dk/teknik


8

Af | vejchef Michael Kirkfeldt, Aarhus Kommune. Formand for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, KTC

Vejdirektoratet halverer antallet af vejcentre og neddrosler trafiksikkerhedsarbejdet og 32 mil. kr. til trafiksikkerhedstiltag forsvinder tilsyneladende. KTC frygter, at opbakningen til landsdækkende trafiksikkerhedskampagner vil forsvinde.

Trafiksikkerheden der blev væk

Amterne spillede før kommunalreformen en central rolle i færdselssikkerhedsarbejdet og kommunerne overtog efterfølgende denne vigtige rolle fra amterne sammen med Vejdi-rektoratet. Vejdirektoratet fik som kompen-sation tilført midler fra staten til at videreføre dette trafiksikkerhedsarbejde gennem opret-telsen af seks nye Vejcentre. Desværre har Vejdirektoratet i forbindelse med en netop gennemført besparelsesrunde, hvor man blandt andet halverer antallet af Vejcen-tre, besluttet at nedlægge varetagelsen af formandskabet og sekretariatsbetjeningen for trafiksikkerhedsudvalgene og dermed for-svinder tilsyneladende også de øremærkede midler til landsdækkende trafiksikkerhedstil-tag for knap 32 mio. kroner årligt.

Øremærkede midler forsvinderKommunernes rolle på trafiksikkerhedsom-rådet ændrede sig som følge af kommunal-reformen. Mange kommuner fik flere veje som følge af kommunesammenlægninger og deres opgave med at varetage trafiksikker-heden på vejnettet voksede. Ved kommunal-reformen blev der derfor indgået en politisk aftale om, at staten som kompensation for nedlæggelsen af amterne skulle oprette seks Vejcentre. De seks Vejcentre blev oprettet som selvstændige enheder, med Vejcenter-chefer, som øverste ledere. De blev geogra-fisk spredt ud i landet så de kunne fungere som den lokale og regionale indgang for trafikanter, kommunale myndigheder, politi, interesseorganisationer, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere mv. Ved hvert Vejcenter blev der oprettet et Færdselssikkerhedsudvalg. Med aftalen fik Vejdirektoratet tildelt knap 32 mio. kroner

årligt til at løfte amternes tidligere arbejde med at gennemføre primært landsdækken-de trafiksikkerhedskampagner.

Ved en netop gennemført sparerunde har Vejdirektoratet besluttet at halvere antallet af Vejcentre og derfor har Vejdirektoratet vurde-ret, at det vil være for vanskeligt at opretholde Vejdirektoratets arbejde i de lokale færdsels-sikkerhedsudvalg. Beslutningen om at indstille dette arbejde er dels en konsekvens af, at ar-bejdet i Vejdirektoratet nu lokaliseres på færre tjenestesteder, dels en besparelse i sig selv.

Politisk prioritering?I KTC har vi fuld forståelse for de økonomi-ske udfordringer som Vejdirektoratet står overfor de kommende år og at der nogle gange skal prioriteres hårdt for at kunne få budgetterne til at hænge sammen. Men vi undres samtidigt over, at en så vigtig beslut-ning med så vidtgående konsekvenser for landets kommuner ikke er blevet drøftet på politisk niveau i samråd med bl.a. kommuner-ne og Politiet. De landsdækkende kampagner har over en bred kam sikret en markant ned-gang i antallet af personskader i alle kommu-ner og i 2011 kan vi faktisk bryste os med det laveste antal trafikdræbte nogensinde. En meget stor del af æren for denne nedgang skal findes i de landsdækkende kampagner gennemført med Vejcentrene og de lokale Færdselssikkerhedsudvalg som tovholdere.

Med Vejcentrenes forsvinden frygter KTC at den brede opbakning til at gen-nemføre landsdækkende trafiksikkerheds-kampagner vil forsvinde. Mange mindre kommuner har været 100 % afhængige af den hjælp de tidligere har modtaget fra Vejcentrene til at kunne gennemføre

kampagner. Og uden tilskud i form af gratis kampagnemateriale og kampagnekoncepter fra Vejcentrene vil denne indsats formentlig svinde ind til et minimum.

Fjernelse af det regionale niveau i trafik-sikkerhedsarbejdet vil som det væsentligste medføre øget risiko for, at den kommunale indsats reduceres og at mangfoldigheden af færdselssikkerhedsindsatsen forsvinder. Før amterne gik aktivt ind i kampagneind-satsen blev der kun gennemført kampagner af den halv-offentlige organisation Rådet for Større Færdselssikkerhed, nu Sikker Trafik.

De store landsdækkende kampagner havde ikke den trafiksikkerhedsmæssige gennemslagskraft, idet afstanden fra det centralt udsendte budskab til borger/trafi-kant var for stor. De kampagner der blev gennemført havde derfor ringe effekt på ulykkesstatistikken. Først da kampagneind-satsen blev forankret regionalt – først gen-nem amterne og siden gennem Vejcentrene – kom resultaterne som en betydelig ned-gang i antallet af personskader i trafikken.

Hjemløse FærdselssikkerhedsudvalgSammen med de seks Vejcentre blev der ved kommunesammenlægningen oprettet seks decentrale Færdselssikkerhedsudvalg (FSU), med repræsentation af interesseor-ganisationer, kommuner, politi, Regioner og Sikker Trafik.

De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg har bidraget til trafiksikkerhedsarbejdet gennem nyskabende og lokale indsatser. Mange gode initiativer har haft deres vugge i De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg. Ved nedlukningen af vejcentrene og Vejdirektoratet opsigelse af aftalen bliver udvalgene nu hjemløse.


9

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]

Skulle det betyde et endeligt for De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg er det ikke kun embedsmænd og offentlige myndighe-der der bliver sat på gaden, men også en mængde frivillige fra de organisationer, som er repræsenteret i udvalgene. Det er tæt på en katastrofe for det store frivillige arbejde, som bestemt skal have deres del af æren for den kraftige reduktion i antallet af tilskade-komne og dræbte i trafikken. Deres energi og evne til at engagere organisationer og enkelt personer i skolers, foreningers og lokalområ-ders indsats for en mere sikker trafikafvikling kan ikke erstattes af andre. Uden det lokale engagement forsvinder et ikke uvæsentlig fri-villigt bidrag til en mere sikker trafikafvikling. Uanset om der tales om alkohol, højresvings-ulykker, sele- eller hastighedskampagner ser det skidt ud uden de lokale ildsjæle, hvis De Lokale Færdselssikkerheds Udvalg forsvinder.

adfærd har stor betydningLandsdækkende trafiksikkerheds-kampag-ner er vores vigtigste redskab

Havarikommissionen for vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 207 personskadeulyk-ker og har med baggrund i disse ulykker beregnet, at trafikanternes adfærd er en medvirkende ulykkesfaktor i 99% af alle personskadeulykker. I 44% af disse 99 % er det alene trafikanternes forkerte eller uhensigtsmæssige adfærd der er skyld i ulykken. Kun i 1 % af personskadeulykker-ne kan ulykkerne tilskrives vejforhold.

I 31% af ulykkerne er det en kombinati-on mellem vej og trafikant, som er årsagen til ulykkerne og i 19 % af ulykkerne skyldes ulykkerne en kombination af trafikanternes forkerte adfærd og køretøjet. I 12% af ulyk-kerne skyldes ulykkerne en kombination af de tre forhold, trafikant, vej og køretøj.

Trafikanternes adfærd har altså indflydel-se på hele 99 % af alle personskadeulykker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fortsætte landsdækkende kampagneinitiativer der kan påvirke trafikanternes adfærd. Vejtekniske til-tag er langt fra tilstrækkelig omfattende til, at kunne påvirke adfærden blandt trafikanterne.

Og hvad nu?Vejdirektoratet har med nedlæggelsen af vejcentrene trukket sig fuldstændigt ud af det landsdækkende trafiksikkerhedsarbejde – og hvad nu? Inden kampen helt opgives - med samfundet som den helt store taber - vil KTC gerne tage del i en dialog mellem Vejdirektoratet og de øvrige interessenter om hvordan det livsvigtige landsdækkende samarbejde omkring trafiksikkerhedskam-pagner kan fortsætte.

Der er dels behov for at få afdækket størrelsen af den indsats, der nu forsvin-der og dels er der behov for at få afdæk-ket hvem der i fremtiden skal være den centrale aktør i forbindelse med gennem-førelsen af de landsdækkende kampagner. Kommunerne vil gerne inddrages i denne proces og vil også gerne være med til i fæl-lesskab at prioritere de fremtidige indsatser på trafiksikkerhedsområdet.

Et færdselsdrab koster knap 18 mio. kr. for samfundet – det har vi simpelthen ikke råd til at glemme!


10

Af | Michael Nørgaard

Kvindelige direktører med ansvar for teknik- og miljøområdet har i årevis været i undertal. På fem år er antallet steget fra 6 % til 16 %, så situationen ændrer sig. Udviklingen spejler formentlig et generationsskifte og en ændring af direktørernes ansvarsområder. Vi har talt med Mette Jensen, som er Hørsholms nye direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked.

Ny kvindelig direktør i Hørsholm

Den 2. januar 2012 tiltrådte cand. techn. soc. Mette Jensen som direktør for Tek-nik, Kultur og Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune. Bevidstheden om det at være kvindelig direktør er ikke det, der fylder mest, når man spørger Mette Jensen om, hvordan fokuspunkterne er, set fra direktør-stolen i Hørsholm. Og så alligevel.

”Det handler for mig om, at vi får skabt de bedste rammer for, at medarbejderne tri-ves i hverdagen. Det er en vigtig forudsæt-ning for, at vi kan yde den bedste service til borgere og virksomheder i kommunen. Det er også centralt, at vi udfordres til at tænke nyt og på tværs af fagområderne. Og der har vi med samorganiseringen af teknik, kultur og arbejdsmarked et rigtigt godt udgangspunkt,” fortæller Mette Jensen, der bl.a. tidligere har været arbejdsmarkedschef og udviklingschef i Halsnæs Kommune og før dette sekretariatschef i både Halsnæs og den tidligere Frederiksværk Kommune.

I Mette Jensens perspektiv handler det måske mere om generationer og forskellige måder at tænke på, end om man er mand eller kvinde. Mette Jensen fremhæver også

Hørsholms Kommunes værdigrundlag; ”Her ser vi dig” og ”Her tør vi gå nye veje”. Det handler bl.a. om, at medarbejderne føler sig som en vigtig del af arbejdspladsen og bruger deres styrker sammen. At den nye direktør føler sig tilpas understreges af, at hun selv beskriver starten i Hørsholm som ”at komme hjem”.

Projekter på tværsMange af Hørsholms projekter har tværgå-ende perspektiver. Mette Jensen fremhæver overordnet de mange muligheder, der er for at skabe resultater gennem offentligt-privat samarbejde. Konkrete eksempler er energi-renovering, hvor idrætspark og svømmehal bliver energirenoveret i tæt samarbejde med private. Også børneinstitutionen Solhuset, der blev indviet i 2011 med sloganet ”Dan-marks mest klimavenlige børneinstitution”, fremhæver Mette Jensen som et modelpro-jekt, hvor offentlige og private har arbejdet tæt sammen. Børneinstitutionen har grønt tag, solceller og ”giver mere end den tager”. Velux som har hovedsæde i Hørsholm, har bl.a. været samarbejdspartner på Solhuset.

•Uddannetcand.techn.soc.fraRoskilde Universitets Center

•Startedei1997somkonsulentiMiljøstyrelsen. Blev i 1998 ansat i Frederiksværk Kommune som planlægger. Har siden haft forskel-lige lederstillinger i Frederiksværk og Halsnæs Kommuner

•Er38årogboriHelsinge

Blå Bog : mette Jensen


11

Usserød Å-projektet er et andet vigtigt projekt i Hørsholm, fortæller Mette Jensen. ”Her er en klimaudfordring, blevet vendt til et godt samarbejdsprojekt, hvor de tre kom-muner Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal, samarbejder for at klimatilpasse Usserød Å og sikre området mod fremtidige oversvøm-melser. Projektet skal både sikre mod fremti-dige oversvømmelser, give bedre rekreative muligheder og et bedre vandmiljø,” fortæller Mette Jensen. I 2011 gik Usserød Å over sine bredder efter et ekstremt regnskyl. Mange hundrede huse blev oversvømmet og ska-derne beløb sig til 250 millioner kroner.

”Klimatilpasningen er selvfølgelig vigtig for os og for hele vores arbejdsfelt er det vigtigt, at vi finder ud af hvad, der kan ska-bes i åben dialog og samarbejde mellem kommunen og de private. Vi skal facilitere og skabe de bedste rammer for udviklin-gen,” siger Mette Jensen.

På den nationale dagsorden peger Mette Jensen på, at vandselskabernes muligheder for at deltage i forskellige klima-forebyggelsesprojekter har stor betydning for den samlede klimaindsats.

Flere kvindelige direktørerMette Jensen er én af de kvinder, der har bidraget til, at der ikke er så langt mellem de kvindelige direktører med ansvar for teknik- og miljøområdet som der har været. I 2007 konstaterede vi i ”Teknik og Miljø – Stads- og havneingeniøren”, at der var 6 kvindelige tek-niske direktører i de 98 kommuner. KTC har igen været i medlemsarkivet og konstateret, at dette tal i 2012 er steget til 16 og en pro-centandel i samme størrelsesorden.

Set med kønspolitiske briller er dette jo stadig ikke imponerende, men dog et skridt. I den udstrækning, der er tale om en tendens, så er der formentligt et par hovedforklarin-ger. Dels er der er i forbindelse med og efter kommunalreformen sket et generations-skifte, hvor ingeniører og arkitekter har skiftet direktionsgangen ud med pensionisttilværel-sen. Rekrutteringen til direktørposterne har traditionelt være blandt ingeniører og arkitek-ter som har været de største AC-faggrupper og mænd i de tekniske forvaltninger. Dels er det tekniske område blevet organiseret an-derledes end det traditionelt har været, hvor området som fx i Hørsholm er organiseret

sammen med kultur og arbejdsmarked. Områderne hvor kvinderne formentligt står stærkere. Måske handler det ikke længere så meget om køn eller traditionel faglighed, men mere om ledelsesmæssige kompeten-cer. Ligeledes har direktionsmodellen vundet indpas i større udstrækning, og man er blevet opmærksom på styrkerne i at have en blan-det direktørkreds.

Ser man på hele KTCs medlemskreds, der jo også omfatter mellemledere, så er procentdelen af kvinder 35 %, så det ser noget bedre ud set med de kønspolitiske briller og det kvindelige rekrutteringsgrund-lag til topposterne er altså til stede.

Børneinstitutionen Solhuset, der blev indviet i 2011 med sloganet ”Danmarks mest klimavenlige børneinstitution”, er et modelprojekt i Hørsholm.


12


Udlicitering af vej- og park-entreprenøropgaverne i Svendborg har udviklet sig til lidt af en farce. Først var den kommunale vej- og parkafdeling billigst; så blev der opdaget flere regnefejl, så nu er det Skælskør Anlægsgartnere, der er billigst. Medregnes kvalitet, så har Skælskør Anlægsgartnere samlet set fra start afgivet det mest fordelagtige tilbud. Men måske vil politikerne slet ikke udlicitere alligevel!

Udbudsfarce i Svendborg

Farce, narresut og lignende ord er brugt til at beskrive sagen om udlicitering i Svendborg.

Udbuddet af kommunale entreprenør-opgaver i Svendborg skulle have været en god historie med mere kvalitet og service for færre pengene. Udbuddet skete efter prin-cippet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Og det så i første omgang lovende ud for Svendborg Kommunes Entreprenør-afdeling, i hvert fald på den del af tilbuddet, der handler om økonomi. Med et bud på 19,7 mill. kr var det i omegnen af ½ mill. kr. billigere end Skælskør Anlægsgartnere, som var bedre på kvaliteten. Svendborg Byråd var dog indstillet på at droppe udliciteringen.

Men der var regnet forkert og det blev opdaget i to omgange; først opdager man, at feriepenge ikke er medregnet i Entre-prenørafdelingens tilbud, hvorved prisfor-skellen til Skælskør Anlægsgartnere stort set er væk og efterfølgende blev endnu en regnefejl opdaget, så Entreprenørafdelin-gens tilbud var nummer tre ved en samlet opgørelse af pris og kvalitet. Situationen har skabt usikkerhed mange steder, og i skrivende stund har Svendborg Byråd ikke taget endeligt stilling til hvad, der skal ske.

Der regnes. Situationen kan meget vel have ændret sig, når du læser dette.

På bundlinjen ligner det, at Skælskør Anlægsgartnere har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og derfor er Dansk Byggeri også klar i mælet.

”Sagen har allerede taget alt for langt tid. Det er spild af skattekroner at regne på kommunens tilbud endnu engang, når det er åbenbart for enhver, at kom-munens tilbud aldrig bliver det økonomisk mest fordelagtige”, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius i en pressemeddelelse.

medarbejderneSagen har selvfølgelig nogle store konse-kvenser for de 48 medarbejdere i Svend-borg Kommunes Entreprenør afdeling. Først fik de besked om, at der skulle udliciteres, så blev udliciteringen aflyst og så har beskeden også været, at der skulle spares 6-8 mand for at den kommunale virksomhed kunne være konkurrencedyg-tig. Situationen er selvsagt frustrerende for medarbejderne. Skal de virksomheds-overdrages, skal nogen fyres eller hvordan ender situationen?

RådgivereDer har været to store rådgivere ind over sagen. NIRAS har rådgivet omkring udbuds-materialet, mens COWI har rådgivet om-kring afgivelse af Enterprenørafdelingens tilbud. COWI har således fået sin del af an-svaret for miseren omkring regnefejlene, og firmaet får ifølge Fyns Amt Avis ikke flere chancer for at regne mere på sagen. ”For os giver det ingen mening at kontrollere sig selv, så vi vil sætte en uvildig kontrol på det”, siger teknisk direktør Kjeld Bussborg, Svendborg Kommune.

Det samlede udbudsforretning har ifølge flere medier kostet Svendborg 3,3 mill. kr. Hertil kommer den tid og de kræfter som de bydende har lagt i sagen.

Ih hvor er det kommunalt - med rådgiverbistand.


13

‘Større kloakrør er ikke løsningen på større skybrud.

ChristianVesterager

Se fi lmen.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com

17961_Alectia_Ann_210x282_CHRISTIAN.indd 1 15/02/12 14.24

Teknik & Miljø / Marts 2012navne

NavneNyt om

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Medlemmerne af regeringens Natur- og landbrugskommission er nu udpeget og klar til at begynde arbejdet.

Kommisionens medlemmer er:Formand for Natur- og landbrugskommissionen jørn jespersenCand. polit. og professor på KU, birgitte Sloth

Cand. Scient. og professor Carsten Rahbek Direktør Fie Hansen-Hoeck, Retail NetworkCand.polit. og dr. Merc, professor Finn østrup Cand Scient. og Seniorforsker ved DHI, Flemming Møhlenberg Cand. jur. og Phd Helle tegner anker, KUCand.agro og professor jørgen e. olesen

Professor jørgen Primdahl, KUDirektør Mette Wier, AKFProrektor på Aarhus Universitet Søren e. Frandsen Landmand thomas Harttung, bestyrelsesformand for Aarstiderne

Udviklingschef Søren lück Madsen, Fanø kommuneDirektør for teknik og miljø Holger Spangsberg kristiansen, Fredericia kommuneSekretariatschef ulla johannesen, Køge kommune

Chef for Park & vej og Kommunale bygninger lotte vang, Hjørring kommuneByplanchef Sara Paarup, Frederiksberg kommune

Direktør fra Kolding til OdenseBy- og udviklingsdirektør Stefan birkebjerg andersen stopper i Kolding Kommune ef-ter bare to år i stillingen. Fra 1. april skal han være adm. direktør for By- og Kulturforvalt-ningen i Odense Kommune.

Natur- og landbrugskommissionen er på plads

KTC byder velkommen til fem nye medlemmer:


15

Stockholm

Helsinki

Tallinn

Tre lande - tre kulturer

Helsinki TallinnStockholmKTC studietur 3.- 8. juni 2012

IFME er en forkortelse af International Federation of Municipal Engineering. Læs mere om IFME-kongressen på www.ifme2012.com

KTC udbyder en fællesrejse for kommunale tekniske chefer og internationalt interesserede kommunalpolitikere til IFME-kongressen i Helsinki, krydret med interessante studiebesøg i tre lande.

Deltag i IFMEs verdenskongres i Finland 4.- 7. juni. Tema: Sustainable Communities - Plan, design, construct and maintain for a better future.

Med denne studierejse er der en unik mulighed for at besøge tre lande, tre hovedstæder og opleve tre forskellige kommunaltekniske virkeligheder. Samt for at hente international inspiration.

Detaljeret program for studierejsen: www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/studierejser

Pris 10.500,- pr deltager

Fællesrejsen omfatter 5 overnatninger i Helsinki d. 3.- 8. juni. Heraf tre konferencedage i Helsinki og færgerejse til Tallinn med besøg i Tallinn kommune.

Besøg i Stockholm 8.- 9. juni indgår mod tillæg i prisen på 1200,- for enkeltrejse til Stockholm og 1875,- for returrejse Helsinki – Stockholm.

Prisen omfatter ikke: Rejsen til og fra Helsinki /Stockholm er ikke inkluderet i prisen. Der er mulighed for at ledsager kan deltage til særpris.

Tilmelding på www.KTC.dk/foreningen/aktiviteter/studieture senest d. 25. april 2012

KTC | Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Papirfabrikken 24 | 8600 Silkeborg | T. 7228 2804 www.ktc.dk


16


Omfanget af udbud på vej- og parkområdet er større end nogensinde. Der er fokus på penge, men kvalitet i opgaveløsningen får også større betydning. Kvalitet handler bl.a. om organisering og smart teknologi, der kan optimere og dokumentere løsningen af arbejdsopgaverne.

Udbudsbølge på vej- og parkområdet

Udbud og udlicitering af offentlige opgaver har været på dagsordnen igennem et par årtier, og mængden af udliciterede opgaver har aldrig været større. I øjeblikket synes en veritabel udbudsbølge at skylle over vej- og parkområdet og forstærke tendensen. Det handler bl.a. om drift og vedligeholdelse af parker, grønne områder, veje og vintervedli-geholdelse. Mere kvalitet for færre penge er mantraet, der driver konkurrenceudsættel-sen. Og penge er der færre af, så forbere-delse af konkurrenceudsættelse er også en øvelse i prioritering af de serviceniveauer som borgere og virksomheder skal opleve.

Som man kan læse i dette blad, så prio-riteres og optimeres, der rundt omkring. I Århus har Natur og Vej Service sparet 20 % på driften siden 2006 – i samspil med priva-te entreprenører. Andre steder er der gang i udliciteringer – Frederikssund, Lyngby-Tår-bæk, Svendborg og Køge er bare nogle af de kommuner, som er midt i en proces.

Forskellige rammebetingelserMen hvad er det de private kan som de offentlige organisationer ikke kan ? Vi har spurgt formanden for KTCs faggruppe for Le-delse, Kompetence og Organisation, direktør Erik Jespersen, Teknik og Miljø i Århus.

”Principielt er der ingenting som de private virksomheder kan som de offentlige ikke kan! Årsagen til, at de private kan vin-de i konkurrencen med de offentlige er ofte, at rammebetingelserne for de offentlige entreprenører ikke er konkurrencedygtige og at processen til konkurrenceudsættel-sen har været mangelfuld. Det tager tid at forandre en kultur fra en politisk ledet orga-nisation til en organisation, der skal fungere på markedsvilkår,” siger Erik Jespersen.

Og måske er det rammebetingelserne, der har betydning, hvis de private har et forspring på nogle områder. I hver fald pe-ger forretningsudvikler hos HedeDanmark, Thomas B. Randrup på, at de private kan have et lille forspring, bl.a. på teknologien. ”Mens kommunerne de senere år har haft en sparedagsorden, så har det private er-hvervsliv investeret, f.eks. ved at optimere teknologianvendelsen. Det betyder, at plan-lægning, arbejdstilrettelæggelse, kontrol og dokumentation er blevet utrolig effektiv,” siger Thomas B. Randrup. ”De private en-treprenører har ligeledes en fordel ved at kunne servicere både private og offentlige kunder over hele landet. HedeDanmark kan som eksempel, så at sige slå græsset foran det lokale supermarked og på den kom-

munale sportsplads den samme dag, og på den måde opnå nogle stordriftsfordele,” si-ger Thomas B. Randrup, der også er adjun-geret professor i parkforvaltning ved Skov & Landskab på Københavns Universitet.

Forberedelse er vigtigSvendborgs udbud fylder meget i spalterne i øjeblikket. Måske viser sagen, at det er en svær øvelse og at der skal være politisk enig-hed, når en udbudsproces sættes i gang.

Erik Jespersen peger på, at det er tidskrævende at forberede en konkurrence-udsættelse. ”Det kræver en betydelig inve-stering at lave et professionelt udbudsmate-riale og det er normalt hensigtsmæssigt at arbejde med intern kontrakt i 2 - 3 år inden den faktiske konkurrenceudsættelse, fordi det giver både bestiller og den kommunale entreprenør mulighed for at træne og ud-vikle arbejdsformen. Det er generelt også vigtigt, at man udvikler sin bestillerfunktion til at levere ”intelligent efterspørgsel”, fx. ved at udfordre entreprenørerne på meto-der og arbejdstilrettelæggelse. Det værste man kan gøre er at udbyde opgaver med rammer, som er snævret ind til det man ”plejer at gøre”,” siger Erik Jespersen.

Også Thomas B. Randrup peger på, at


17

forberedelsen er vigtig. ”Udlicitering hand-ler også om ideologi og politik, derfor er det vigtigt, at en udlicitering er forberedt godt og grundigt. Set fra den bydendes side, er det bedre, at en udlicitering er forberedt og forankret i den kommunale organisation, end at det gennemføres med hast,” siger Thomas B. Randrup, der også peger på vigtigheden i, at virksomhedsoverdragelse og medarbejdernes fremtidige roller også er klar til en udlicitering.

Erik Jespersen understreger også, at personalepolitik og ansættelsesvilkår skal tilpasses til den situation, hvor den kommu-nale entreprenør ikke vinder. ”Beslutningen om ændringerne skal træffes samtidig med beslutningen om konkurrenceudsættelse. Det er en tilpasningsproces, som skal for-løbe parallelt med udviklingen af BUM. Kon-kret er det vigtigt, at der er god tid mellem udbud og kontraktstart bl.a. for at få de per-sonalemæssige forhold helt på plads. Det er vigtigt for samarbejdet, at de overdra-gede medarbejdere føler sig godt behandlet og således er velmotiverede ifht. deres nye arbejdsgiver,” siger Erik Jespersen.

mellem kontrol og partnerskab Når en opgave så udliciteres – uanset hvem

entreprenøren er, så skal samarbejdet fungere, og det handler om tillid og om at begge parter er gearet til opgaven.

”De bedste resultater opnås, når både bestillerfunktionen og entreprenøren fun-gerer professionelt og i et ligeligt match. Den bedste entreprenør skal matches af den bedste bestiller,” siger Erik Jesper-sen og peger på, at det i et forløb, hvor kommunen træffer beslutning om konkur-renceudsætning af en kommunal driftsop-gave er væsentligt at have fokus på, at der skabes to vindere; både en stærk bestiller og en stærk kommunal entreprenør. Det er erfaringen, at det er væsentligt at arbejde med en incitamentsstruktur, der sikrer, at entreprenøren får noget ud af at levere god service.

Thomas B. Randrup peger ligeledes på, at tillid mellem parterne er altafgørende for at sikre et udviklende samarbejde. Det handler om, at opbygge tillid og derfra at skabe et partnerskab omkring løsningen af den aktuelle opgave.

mere fokus på kvalitetGrundlæggende er der to principper i ud-budreglerne som kan benyttes. Enten den laveste pris, hvor det relativt enkelt kan

afgøres, hvem der skal tildeles en given op-gave, nemlig den virksomhed, der tilbyder den laveste pris. Et andet kriterium er ”det økonomisk mest fordelagtige”. Ved dette princip skal en række kriterier vedrørende virksomhedens kompetencer også læg-ges til grund for tildelingen. Det kan være fx være miljøforhold og kvalitet, der skal vægtes i forhold til prisen, som selvfølgelig også tæller med.

”Vi ser i øjeblikket en trend af udbud hen over landet. Dels er der mange udbud, men der er også mange store udbud. Der er flere eksempler på, at det er alle opgaver indenfor vej- og parkområdet, der udlici-teres indenfor ét samlet udbud,” fortæller Thomas B. Randrup. ”Men nok så interes-sant er, at kvalitet vægtes i større og større udstrækning. Vi ser, at kvalitetskriterierne vægtes helt op til 50 %, hvilket er et kraftigt signal fra kommunerne om, at der skal kon-kurreres på prisen, men at der også er stor fokus på at kvaliteten skal være i orden. ,” fortæller Thomas B. Randrup.

Drift og vedligeholdelse af parker er nogle af de opgaver som i

stigende grad konkurrencudsættes.


18

Af | driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune, medlem af KEF´s bestyrelse og KTC´s faggruppe LKO

Historien om de kommunale entreprenør-afdelingers udvikling fra midt 90’erne frem imod kommunalreformen er efterhånden en velkendt sag, hvor en udvikling startet i bl.a. København med indførelse af BUM (Bestiller – udfører – modtager modellen) satte tonen for en række organisationsprojekter rundt omkring i de tekniske forvaltninger. Ideen var god nok, og set i bakspejlet, så betød disse organisationsprojekter meget for den kommunale entreprenør – rigtigt meget. Set i samme bakspejl, så var der uden tvivl også mange steder, hvor denne udvikling ”faldt på et tørt sted”. I disse år forandres de selv samme organisationer igen.

Afdelingerne var for store deles vedkom-mende reelt skabt som en udløber af ”den sidste kommunalreform”, tilpasset daværende krav og forhold. Typisk opdelt i en park- og en vejdel – af en eller anden årsag fristes man til at sige - stort set to separate organisationer. Fysisk havde lige så mange af afdelingerne til huse i funktionelle materielgårde bygget i 70’erne. Altså konstruerede organisationer som fungerede efter datidens normer og krav op igennem 70’erne og 80’erne.

Kontraktstyring I 90’erne ændredes fokus sig noget, og organisationerne rundt omkring i kom-

munerne begyndte at røre på sig. Dog med meget stor variation de enkelte kommuner imellem. Den kommunale sektor var under omstilling, med ændring af de tidligere formelle strukturer til følge. Der startede eksperimenter med kontraktstyring i stedet for hierarkisk styring, målstyring introduce-redes – mange steder serveret som løsnin-gen på samtlige styringsmæssige udfordrin-ger i kommunerne (Niels Ejersbo, 1998). For entreprenørafdelingerne betød det flere ændringer, bl.a. gennemførtes mange ste-der sammenlægninger af vej og parkafde-lingerne, og tankerne omkring BUM opstod som følge af kontraktstyringsideerne. BUM implementeredes mange steder i slutnin-gen af 90’erne og starten af 00’erne.

Igen var der dog meget stor variation de enkelte kommuner imellem, hvor tillempede, og desværre også ”ikke helt færdige BUM-modeller” - blev hverdagen for driften i man-ge kommuner. Måske især i de kommuner hvor man besluttede sig for kontraktstyring og altså for manges vedkommende BUM-ideen, opstod der meget hurtigt behov for seriøse tilretninger – og ikke mindst ledelse på en ny og anderledes måde. Organisatio-nerne skulle forstå de nye ideer og forven-tede effekter som lå gemt i kontraktstyring som begreb – en ledelsesmæssig udfordring

både hos bestiller og udfører. Læringsmæs-sigt betød det for lederne bl.a. kompetencer i forandringsledelse – og en forståelse af hvilke fordele og udfordringer der ligger heri.

Bum og udbudBUM krævede helt nye ledelsesmæssige tiltag, som ikke tidligere i samme omfang ”havde været nødvendigt”. Måske blev udfor-dringen især til at få øje på i de udførende afdelinger, hvor arbejdspladser og organisa-tion var i spil. Mange steder skulle der også ”ledes hurtigt” – idet man valgte at gennem-føre udbudsrunder forholdsvis hurtigt efter indførelse af BUM. Ikke alle steder var man lige gode til at gennemføre udbudsforretnin-gerne, ikke mindst fordi det også for bestiller var helt nye toner der blev slået an.

I dette krydsfelt af nye ledelsesmæs-sige udfordringer og meget anderledes krav blev lederne af henholdsvis den udførende afdeling og bestillerfunktionen sat til at styre skibet i havn. Der lå her en oplagt latent konflikt, som mange steder hurtigt blev temmelig åbenlys. Afhængigt af kommunens størrelse, satte man så forvaltningschefen eller en indskudt park- og vejchef til at agere ringdommer. Heller Ikke en ledelsesmæssig nem opgave, måske især fordi det også blev denne ringdommer som havde den direkte

Hvor blev BUM af?De kommunale entreprenørafdelinger er i disse år mange steder under udvikling. Igen – fristes man til at sige – eller måske snarere: stadig.


19

forbindelse til det politiske, hvor også mange forhold måtte forklares for at der kunne træf-fes de for organisationen rigtige beslutninger. Nye og anderledes krav til lederne om bl.a. at kunne agere i forandring – krav som måske først noget senere kunne honoreres af leder-ne, fordi det offentliges fokus på uddannelse i ledelse først kom en del år senere.

Succesen udeblev måske ikke så over-raskende også flere steder, samtidigt med, at det visse steder lykkedes at få modellen til at fungere. På bundlinjen havde det dog alle steder en effekt, idet man oplevede en række kommunale entreprenører som fik trimmet organisationen og seriøst fik gjort noget positivt ved konkurrenceevnen. Det afstedkom desværre også andre steder en svær frustration.

Klager over kontrolbud og kommunalreformDe private bydende virksomheder oplevede måske især i starten, at kommunerne ikke tacklede udbudsforretningerne professio-nelt nok. Der var en række klager over at de kommunale kontrolbydende snød på væg-

ten – at den kommunale entreprenør på forhånd havde vundet. Ikke særligt motive-rende for hverken de private eller de kom-munale entreprenører. De steder hvor der virkeligt blev gået professionelt til opgaven i ”begge lejre” var frustrationen stor. BUM fik her et måske ikke helt reelt skudsmål, idet problemet nærmere lå hos dem der forvaltede modellen – ikke i modellen selv.

Strukturreformen i 2007 satte igen vold-som fokus på organisationerne. Kommuner blev sammenlagt, og herunder kom BUM meget oplagt op til revision. Lederne skulle tackle en kommunesammenlægning, som indebar sammenbragte børn med meget forskellige opfattelser af også styringen af driften på det tekniske område. Man benyt-tede muligheden til at evaluere BUM, hvilket har resulteret i flere nye ”afarter” af BUM – og andre steder også afskaffelse af BUM.

Efter kommunalreformen i 70’erne ud-viklede de kommunale driftsenheder sig lø-bende, men især gav netop BUM grundlæg-gende disse virksomheder et nyt og langt mere professionelt liv. Dette stillede nye og noget anderledes krav til organisationerne

– og måske især til lederne. Den næste kommunalreform skabte færre, men større kommunale driftsenheder, med de fordele det nu engang medfører. Den betød også at mange kommuner fik evalueret bl.a. BUM, og i disse år igen iværksætter ændringer i driftsorganisationerne. Ændringerne base-rer sig på mere end 10 års drift af professio-naliserende organisationsmodeller. Det kan man godt se, idet flere af de nye modeller byder på videreførelse af erfaring kombine-ret med interessant nytænkning.

Senest byder udviklingen på tanker om sammenlægninger af driftsenheder i – måske især – de mindre kommuner som ikke hø-stede frugterne af den sidste reforms sam-menlægningseffekt. Fusioneringerne rundt omkring op til 2007 har givet ringe i vandet, og tidligere tiders utænkelige samarbejder manifesterer sig forventeligt i de kommen-de år i nye driftsfællesskaber.

Kilde: Ejersbo, Niels (1998), Politica bind 30, Forlaget Politica

No

Be

lls

.dk

TML - Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelsePå DTUs masteruddannelse i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse (TML) sætter vi fokus på, hvordan du skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

TML gør dig i stand til: • at sætte miljø og arbejdsmiljø på dagsordenen • at navigere og samarbejde i organisationer og netværk • at lede og koordinere teknologiske og organisatoriske foran-

dringsprocesser • at facilitere og rådgive i private og offentlige virksomheder • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og

lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forbedre samspil mellem myndigheder og virksomheder

Med uddannelsen bliver du en del af et fagligt netværk, som består af over 300 tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse.

Målgruppe: Fx arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organi-sationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet eller miljømyn-digheder.

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed:To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt, så interes-serede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer og forplejning. Ansøgningsfrist: 30. april 2012Studiestart: 23. august 2012

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn: 12. april kl. 17 på DTU i bygning 424, lokale 024

i stuen, Produktionstorvet, Kgs. LyngbyÅrhus: 28. marts kl. 17, Århus Universitet i Konference -

centret, Bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej 4.

Tilmelding venligst til kursussekretariatet: [email protected]

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljø-arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmil-jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:•atvurderekravtilforbedringerafmiljøogarbejdsmiljø

•atidentificereforandringsmuligheder•ativærksætteforandringsprocesser•atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdetiledelseogstrategi

•atforbedresamspilogreguleringmellemmyndighederogvirksomheder

Uddannelsengiverdigetfagligtnetværk,somnubeståraf295miljø-ogarbejdsmiljøprofes-sionelle,deralleertidligereognuværendestuderendefraTekniskmiljøledelse.

Målgruppe:Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,sikkerhedsledere,undervisere,organisations-konsulenterogansatteiarbejdstilsynet.

Adgangskrav:Minimumbachelorniveauogtreårsrelevanterhvervserfaringellermellemteknikeruddannelsesuppleretmedsærligerfaring.

Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16undervisningsdagepr.semester(heraffirelørdage).Undervisningenertilrettelagtsåinteresseredefrahelelandetkandeltage.

Pris:17.500kr.pr.semesterplusmaterialer.Ansøgningsfrist: 30.april2010Studiestart:26.august2010

Findflereoplysningerpåwww.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatetv/IdaJensen Tlf:45256079•E-mail:[email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmødeKøbenhavn:9.martseller15.aprilkl.17påDTUibygning424,stuen,Produktionstorvet,Kgs.Lyngby

Århus:16.martskl.17,ÅrhusUniversitetikonferencecentret,bygning1421,lok.1.3,FrederikNielsensVej

Tilmeldingvenligsttilkursussekretariatet

Åben

Uddannels

eÅ

be

n U

dd

an

ne

lse


20

Af | Louise Wendelbo Pedersen

Århus Kommune har effektiviseret driften af det grønne område. Det har givet besparelser på 20 % i driften.

Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet

Gennem en succesfuld implementering af BUM er det siden 2006 lykkedes Natur og Miljø i Aarhus Kommune i samspil med en række private entreprenører og særligt den kommunale entreprenør Natur og Vej Service at effektivisere driften af det grønne område, således at der er opnået en samlet besparelse på 20 procent til glæde for både byrådet, borgerne og de involverede kom-munale medarbejdere. Undervejs i proces-sen har både Bestiller og Udfører udviklet sig fra ”støvede” kommunalforvaltninger til driftseffektive, moderne organisationer, hvor der er klarhed om rammer og mål.

Natur og Miljø i Aarhus Kommune har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for sam-menlagt 3.100 hektar kommunalt ejede grønne områder, herunder 134 parker, to kirkegårde, 42 skove, 75 beskyttede na-turområder, ca. 4.000 km indfaldsveje og vejrabatter samt 16.639 gade- og vejtræer. Hertil kommer 170 km offentlige vandløb og en ejendomsportefølje på 35 bygninger. De mange meget forskelligartede ansvars-områder er et potentielt virvar og stiller store krav til det bagvedliggende system og organisation.

BaggrundDa Aarhus Kommunes byråd i 2006 beslut-tede at indføre BUM på det grønne om-råde, var motivationen og ambitionen et øn-ske om en mere omkostningseffektiv drift samt mere konkurrenceudsætning. I dag, seks år senere, kan forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen gøre status i rollen som Bestiller med visheden om, at hans forvaltning har leveret de forventede effektiviseringsgevinster, og at det samtidig er lykkedes at opretholde kvalitetsniveauet på det grønne område.

”Byrådets beslutning om at indføre BUM betød en formel adskillelse af Bestil-ler- og Udfører-rollen organisatorisk, ledel-sesmæssigt og økonomisk, og det gav os mulighed for at rydde op i organisationen. Det har ikke været problemfrit, men i dag er vi der, hvor der er vilje til og et stærkt ønske om at udvikle BUM-samarbejdet på begge sider af bordet, fordi det styrker vores or-ganisation,” forklarer forvaltningschef Claus Nickelsen.

Afdelingschef og daglig leder af det grønne område i Aarhus Kommune Kim Gulvad Svendsen er enig:


21

”Hvis jeg skal lægge min jyske tilgang på hylden for en kort bemærkning, kan jeg sige, at det er lykkedes os at skabe det, der formentlig er Danmarks bedste BUM med det højeste serviceniveau til den laveste pris. Vi har leveret væsentlige besparelser på driftsområdet og samtidig udviklet en professionel forvaltning, hvor gennemsigtig-hed og omkostningseffektivitet er nøgle-ord,” fortæller Kim Gulvad Svendsen.

På Bestiller-siden har Natur og Miljø siden 2006 gennemført en markant tilpas-ning af organisationen. Reorganiseringen har betydet, at medarbejderstaben næsten er halveret i perioden 2006-2012, hvilket har resulteret i en 30 procents besparelse på afdelingens lønomkostninger. I samme periode er ledelsen reduceret fra fem per-soner til i dag blot at bestå af en afdelings-chef og to gruppeledere. De omfattende personaletilpasninger til trods er det lyk-kedes Natur og Miljø at bevare kvaliteten i opgaveløsningen.

Indledende skepsisSom oftest i en omstillingsproces fylder det svære opgør med vanetænkning og ”plejer”-tilgangen meget i de indledende faser. Det var også tilfældet hos både Natur og Miljø og entreprenøren Natur og Vej Ser-vice. I starten var der således et betydeligt ønske blandt medarbejderne om at omgøre Byrådets beslutning.

En del af skepsissen over for omlæg-ningen skyldes ifølge Kim Gulvad Svendsen både en usikkerhed om ”mit arbejde”, og at hele fortjenesten ved konkurrenceudsæt-ningen tilfalder kommunekassen på trods af, at der er et stort behov for flere penge til vedligeholdelse af forvaltningens mange anlæg. Den indledende skepsis er dog nu erstattet af tilfredse medarbejdere, der er glade for og stolte over at være del af en succes, der indtil nu har ført til en bespa-relse på 20 procent på det grønne område, samtidig med at kvalitets- og serviceniveau-et er uændret.

Ledelsesmæssige udfordringerDet har imidlertid ikke været problemfrit at omlægge driften til BUM. En af udfordrin-gerne var, at medarbejderne i driften havde

været vant til selv at definere serviceniveau-et for de områder, de havde plejeansvaret for. Som en integreret del af BUM-proces-sen ligger ansvaret for at definere service-niveauet nu hos Bestiller, og servicemålene godkendes af Byrådet. I dag er der således indført generelle forskrifter, der bestemmer serviceniveauet for alle Aarhus Kommunes parker, skove og øvrige grønne områder, ligesom omfattende digitalisering og økono-mistyring er implementeret i forvaltningen. Samtidig er der aftalt faste enhedspriser for de forskellige driftsopgaver, således at både Bestiller og de udførende entreprenører ved, præcis hvad det skal koste at grave en grav på kirkegården eller pleje en park.

For at afstemme forventninger og for proaktivt at tage hånd om potentielle pro-blemstillinger holder afdelingschef i Natur & Miljø Kim Gulvad Svendsen styremøder med den enkelte entreprenør fire til fem gange årligt. Den tætte dialog sikrer, at der er gensidig fokus på at nå de fælles mål-sætninger og løse de daglige udfordringer.

”Det, at vi har været meget skarpe i Be-stiller-rollen, har hjulpet både den kommu-nale entreprenør og de private serviceud-bydere til at blive bedre i Udfører-rollen. På den måde har vi opnået en stærk synergi, som er en af BUM-modellens vigtigste styr-ker, ” konkluderer Kim Gulvad Svendsen.

erfaringerDer er to ledelsesmæssige erfaringer som er væsentlige at fremføre som årsag til, at BUM med konkurrenceudsætning er blevet en succes i Aarhus. Først og fremmest har det været afgørende, at Byrådet fastsatte en klar ramme for implementering af BUM.

”Byrådet, Claus Peter Pedersen og jeg, som chef for henholdsvis den kommunale entreprenør og Bestiller, har i hele forløbet fastholdt, at der skal skabes to vindere i processen – og det er efter min bedste vur-dering lykkedes,” siger Claus Nickelsen.

Det andet forhold er, at både Bestil-ler og Udfører har haft mod til og blik for at udvikle organisationerne i processen. Der har været vanskeligheder i forløbet, men det organisatoriske setup har gjort det muligt at finde løsninger og fastholde udviklingsprocessen.

buM er betegnelsen for den ar-bejdsdelingsmodel, hvor vareta-gelsen af et kommunalt ansvars-område er opsplittet i tre adskilte enheder:

• Bestiller – en kommunal forvaltning

• Udfører–enprivatellerkommu-nal serviceudbyder

• Modtager–kommunensborgere

• NaturogMiljøiAarhusKom-mune har drifts- og vedligehol-delsesansvaret for sammenlagt 3.100 hektar grønne områder.

• Forvaltningenharenårligom-sætning på ca. 55 millioner kro-ner til driften og beskæftiger 16 medarbejdere.

• Driftenafdetgrønneområdeharsiden 2007 været 100 procent konkurrenceudsat, og den kom-munale entreprenør natur og vej Service er udfører på ca. en tredjedel af driften. de resterende driftsopgaver er fordelt mellem fem private entreprenører.


22

Af | Claus Pedersen, chef for Natur og Vej Service, Aarhus Kommune.

Natur og Vej Service i Aarhus Kommune har med en hårfin balance mellem sikker drift og vel doserede udviklingsindsatser opnået resultater. Nøgleord er begreber som stordrift, synergi, benchmarking og ”bedste praksis”.

Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning

Med baggrund som leder af Superfos Vejser-vice og NCC Vejservice og som nuværende forvaltningschef for Natur og Vej Service, er jeg opmærksom på de fordomme, der både berettiget og uberettiget har hersket omkring kommunale materielgårde.

Grundlag for forretningsudviklingI 2006, i forbindelse med magistratsrefor-men, besluttede ledelsen af det daværende Grøn Drift & Anlæg at samle driftsmedar-bejderne fra forskellige materielgårde i en samlet driftsafdeling. Formålet var at for-retningsgøre og effektivisere en stor enhed på ca. 400 medarbejdere, og med det nye navn, Natur og Vej Service, blev der skabt grobund for fælles identitet og udvikling af et moderne fællesskab og en forretning med vægt på service. Navnet Natur og Vej Service har siden haft stor betydning for den udvikling vi har været igennem.

At udvikle en serviceforretning er for mig noget helt andet end at udvikle en materiel-gård. En serviceforretning indebærer forstå-else af kunderne, nærhed samt opbygning af langvarige og tillidsvækkende relationer - nøgleord som er et grundlag i en udviklende Bestiller – Udfører – Modtager model (BUM), hvorved opgaverne løses i et partnerskab med fælles mål, forståelse og anerkendelse af hinandens tilstedeværelse.

Jeg har gennem 20 års virke som leder, set mange gode intentioner med BUM gå til grunde. Hverken Bestiller eller Udfører er blevet præsenteret for det strategiske af-sæt for deres tilstedeværelse eller de fælles mål. Medarbejdere der tidligere har været gode kollegaer i et godt gammeldaws

driftssetup bliver i stedet modstandere i en bureaukratisk model, der bæres af mistillid og ressourcetunge forretningsgange.

I 2006 var den politiske motivation for etableringen af en stor samlet driftsvirksom-hed at opretholde konkurrence på markedet, forhindre monopoltilstande samt udvikle en konkurrencedygtig driftsvirksomhed.

Den tilsvarende forretningsmæssige motivation var at skabe organisatorisk adskillelse mellem Bestiller og Udfører (BUM-model) og dermed en klar ansvars- og rollefordeling, harmoni mellem driftsud-gifter og driftsindtægter samt etablering af et retvisende regnskab efter principperne i Årsregnskabsloven.

ForretningsforståelseSiden etableringen af Natur og Vej Service har vi, som kulturbærere, skabt forretnings-forståelse ved at fokusere på at drive NVS som en almindelig virksomhed og dermed også at skabe det bedst mulige økonomi-ske resultat.

Vi har villet skabe en forståelse blandt alle vores medarbejdere for, hvor den arbejdsmæssige indsats ville være mest gunstig i forhold til at skabe positive drifts-resultater. Med den forståelse og inden for rammerne af den organisatoriske opbyg-ning, har vi arbejdet målrettet med at skabe sammenhængskraft og gode relationer. Strategisk arbejde med NVS som et fælles-skab og vigtigheden af at bruge den indbyr-des afhængighed mellem de enkelte med-arbejdere og de organisatoriske enheder har givet det resultat, at NVS i dag fremstår som en robust sammenkittet enhed.

Udbudskatalog – den brændende platform I 2007 blev NVS omfattet af, som det stod på forsiden af avisen ”Danmarkshistoriens største udbudskatalog”. Byrådet vedtog i for-bindelse med budgetfastlæggelsen for 2008 et udbudskatalog for perioden 2008-2011 på ca. 250 mio. kr. med en forventet besparelse


23

på 10 % målt på det hidtidige prisniveau. Af de 250 mio. kr. var over 100 mio. kr. en del af NVS’ samlede omsætning, der på daværen-de tidspunkt var ca. 200 mio. kr.

Med udbudskataloget som brændende platform og med en forventning om, at NVS’ prisniveau på de udbudte ydelser skulle være 20-25 % lavere end hidtil for at ramme markedsniveau, blev kravene til ef-fektivisering yderligere skærpet.

Konkurrenceudsætningen betød, at NVS i dag arbejder på lige fod med de øvrige drifts- og entreprenørvirksomheder inden for samme produktområde. Kravene til effektivi-tet er blevet yderligere aktualiseret de sene-ste år, hvor de økonomiske konjunkturer har medført, at markedspriserne har bevæget sig endnu mere i nedadgående retning.

Grundlag for udviklingNatur og Vej Service har siden etableringen i 2006 forsøgt at forene sikker drift med forretningsudvikling. En proces, hvor vi har haft medarbejdernes behov, kompetencer og betingelser for øje i et udviklingsforløb, der har taget følgende hensyn: •Behovetforudviklingskalværeaktuelt

– den brændende platform•Denenkeltemedarbejderskalkunnese

sig selv i processen•Praksisnæreudviklingsværktøjer

i stedet for teoretiske lærebøger•Udviklingsskridttilpassetmedarbejdernes

formåen•Kontinuerligtilpasning-forudsætningerog

vilkår ændres hele tiden, forskellige værk-tøjer operationaliseres, hvor nogle lukkes ned og behov for nye værktøjer opstår

Nøgleord som stordrift, synergi, benchmar-king og ”bedste praksis” er på dagsordenen i udviklingsforløbet, hvad enten det gælder organisering som grundlag for udvikling, eller de processer som organisationen arbejder med og som til stadighed forbedres. Udover det mere strukturelle arbejde i forbindelse med effektivisering arbejdes der konstant med det kulturelle element. At skabe en virk-somhed med stort personligt engagement, trivsel, arbejdsglæde og rum, hvor iværksæt-teren kan blomstre, er altafgørende for at det lange og seje træk kan lykkes.

værdibaseret tilgang til udviklingvores visioner er følgende: •Denbedsteservicevirksomhedogdet

naturlige valg, når det drejer sig om kommunale entreprenante serviceydelser

•Denbedstearbejdsplads,hvortrivselogfaglig udvikling er en naturlig del af den enkelte medarbejders hverdag

•Ensundogvelfungerendevirksomhed,som formår at tilpasse sig omgivelsernes krav til en konkurrencedygtig og effektiv samarbejdspartner

Ud fra vores visioner har vi arbejdet med værdier via bred medarbejderinvolvering. Processen frem mod værdierne ”indflydelse på eget arbejde, samarbejde og respekt” har været lige så vigtig som de ord, der er kommet på papiret. For ledelsen i NVS er det vigtigt som rollemodeller både at udleve og mærke fra alle kollegaer, at glæden ved at arbejde i fællesskabet NVS gøres gen-nem værdierne. Højt humør og engagement er vigtige parametre. Medarbejdere, der

tager fra og agerer ud fra de fælles mål frem for egenrådighed, er i høj kurs og er med til at kitte fællesskabet sammen.

målMed vores værdier som grundlag skal såvel drifts- som udviklingsaktiviteter altid have positiv effekt på NVS’ 3 målområder:

Sund forretningsøkonomi•Laverefasteomkostningerper

omsætningskrone•Lavereledelsesomkostningerper

omsætningskrone•Lavereproduktionsomkostningerper

omsætningskroneKundetilfredshed•HøjerekundetilfredshedTrivsel og arbejdsglæde•Gladereogmeretilfredsemedarbejdere

nvs din arbejdsplads – vores fælles fremtidVores udviklingsforløb startede med ”Le-delse i Fællesskab”, hvor fælles ansvar i opgaveløsningen var med til at udnytte de samlede medarbejderkompetencer på en ny og bedre måde.

Med indgangen til 2010 skiftede vores udviklingsforløb koncept og form, hvor formå-let var at fastholde og videreudvikle de gode elementer fra tidligere og samtidig skabe et bæredygtigt fundament for fremtiden.

Under overskriften: nvS din arbejds-plads - vores fælles fremtid igangsatte vi et udviklingsforløb med med ”Værdibase-ret Lean”. Formålet var at give udviklingen i NVS en saltvandsindsprøjtning. >>


24

Værdibaseret Lean går ud på at fjerne hin-dringer og driftsforstyrrelser, give den enkelte størst mulig indflydelse i hverdagen og skabe et godt samarbejde på tværs i virksomheden.

Work smarter - not harder, har også været en vej (som vi i øvrigt stadig arbejder med), hen mod effektiv drift, konkurrence-dygtige priser, og udviklingen af NVS´ for-retningsmæssige bæredygtighed.

I ledelsen har vi desuden sat nogle klare rammer og udstukket kursen, så vi alle be-væger os i den samme retning, og udvikler os som et fællesskab i en fælles virksom-hed. Det indebærer, at man som ansat i NVS interesserer sig for sin arbejdsplads, har mu-lighed for at navigere og at man deltager ak-tivt i udviklingen af vores arbejdsprocesser.

virksomhedsplan 2012I vores Virksomhedsplan 2012 gjorde vi sta-tus over effekten af de hidtidige strategiske indsatsområder samt de ydre vilkår, der har indflydelse på strategi og dermed de frem-adrettede indsatsområder.

Resultater af udviklingsarbejdetPå værktøjssiden skal følgende elementer synliggøres som vigtige resultater at det målrettede udviklingsarbejde:•Medarbejderdrevethovedeftersyn/5S

– oprydning og standarder (på stilleplad-ser, værksteder, kontoret, edb m.m.)

•Mødestrukturmedskabelonerfor dagsordner og referater

•Brugerstyretvedligeholdoguddannelsepå maskiner og udstyr

•Nytsags-ogressourcestyringssystem•Målinger–økonomipåsagerogkontrak-

ter samt afdelinger. Fremmøde/fravær.•Salgsmaterialeogmålrettetsalg•MEA–CertificeretMiljø,Energiog

Arbejdsmiljøledelsessystem •Hændelsesskematilindberetninger

til MEA-system samt indrapportering af relevant data til understøttelse af forbedringskulturen

Senest har vi ændret vores organisations-princip ved at kombinere en produktmæssig indgangsvinkel til organiseringen med det bedste fra den hidtidige geografiske orga-nisering. Vi har bevaret effekten af et stort lokalkendskab i et nyt administrativt setup baseret på tre nye driftsafdelinger.

Af målbare resultater kan bl.a. nævnes:•Attrodsnæstenfuldudliciteringerdet

lykkedes at bevare omsætningen på 220-250 mill.kr.

•AtNVSigennemsnitharvundethver2.licitation

•Målrettetsalgpåetkonkurrenceprægetmarked er lykkedes

•Netopvundetlicitationpåviceværtsopga-

ver og pasning af 375 daginstitutioner•6årsomsætningpå1,33mia.kr.med

ca. 5 mill.kr. i overskud – altså bedre end budget

•25%faldifraværoverdeseneste3-4år•Halveringafantalletafarbejdsulykkerfra

2010 til 2011

Natur og Vej Service har med en hårfin balance mellem sikker drift og vel dose-rede udviklingsindsatser opnået resultater, der viser at beslutningstagerne i Aarhus kommune har valgt rigtigt i forhold til at investere i og give ledelsesmæssigt rum til udvikling af en konkurrencedygtig service-leverandør. Vi står derfor fornuftigt rustet til en uendelig lang række af genudbud, hvor der til stadighed er mulighed for at miste tidligere vundne opgaver ligesom at tidli-gere tabte opgaver kan vindes hjem igen.

De hidtidige resultater og indsatser er også resultatet af arbejdet med fælles retning og fælles identitet, hvor den brede medarbejderskare og de valgte tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter har taget meget aktiv del i NVS, Din arbejdsplads - vores fælles fremtid.

>>

Vi modtager nomineringer nu!

Indstil dine kandidater til årets grundvandspris frem til 1. september

PrisenVandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.Prisen blev stiftet i 2007 og uddeles hvert år omkring den 1. no-vember. I 2011 gik prisen til forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS, og professor Karsten Høgh Jensen, KU.

Hvem kan indstilles til prisen?Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidaterForslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2012.

PrisoverrækkelsePris og diplom uddeles ved VandTek 2012 i Odense. Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

PriskomitéPrismodtageren udvælges blandt de indstillede af en prisko-mité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammen-sat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

I sit virke som direktør for Odense Vand-forsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grund-vandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

G.O. AndrupsGrundvandspris2012

VandCenter Syd asVandværksvej 7Tlf. 63 13 23 [email protected]

”Jeg håber, at vi i år ser flere af branchens unge talenter blandt de indstillede.”

Anders Bækgaard direktør, VandCenter Syd


26

Af | forsker Andrej Christian Lindholst, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Udbud og udlicitering anvendes i stadigt større omfang på det kommunaltekniske område med det formål at skabe en ’bedre og billigere’ opgaveløsning. Erfaringen viser at der er penge at spare for den enkelte udbyder – men hvad betyder udviklingen for medarbejderne? På baggrund af en ny undersøgelse, sætter denne artikel ord på nogle af konsekvenserne for medarbejderne, når de virksomhedsoverdrages og giver en række gode råd til, hvordan overgangen kan håndteres.

Medarbejderperspektiv

Udlicitering med virksomhedsoverdragelse

Udbud og udlicitering, med det formål at få løst de offentlige opgaver ’bedst og billigst’, har stået højt på den politiske og kommu-nale dagsorden i de seneste 20 år. Andelen af udliciterede offentlige opgaver er vokset fra 15,5% i 1993 til 25,7% i 2012. Andelen forventes også at vokse fremover. Erfarin-gerne viser, at der overordnet er økonomi-ske besparelser for den enkelte udbyder at hente ved udbud og udlicitering. En anden erfaring er, at de kommunale organisationer udvikler sig og bliver mere effektive.

et omskifteligt arbejdslivUagtet debatten om de økonomiske og organisatoriske gevinster, så er en del af virkeligheden, ved den stigende anvendelse af udbud og udlicitering, at medarbejdere i stigende grad befinder sig i et omskifteligt arbejdsliv. Først skiftes der arbejdsplads fra det offentlige til det private. Dernæst skiftes der mellem private virksomheder eller tilbage til det offentlige. Overgangen til et mere omskifteligt arbejdsliv må an-tages at have stor betydning for, hvordan medarbejdere oplever deres arbejdsliv. En virksomhedsoverdragelse medfører en række sammenfaldende forandringer, hvor personlige, kollegiale, sociale, organisatori-ske, ledelsesmæssige, identitetsmæssige

samt løn- og ansættelsesmæssige vilkår og forhold sættes i spil. I en virksomheds-overdragelse ved et førstegangsudbud er det ofte en gruppe af medarbejdere med lang anciennitet og tilhørsforhold til den kommunale organisation, der skal indstille sig på et arbejdsliv under nye vilkår. Derfor vil oplevelsen af forandringerne typisk være stærkere i denne situation end når det mere omskiftelige arbejdsliv er blevet til rutine. En ny undersøgelse har set på hvordan den-ne situation opleves og hvilke konsekvenser en virksomhedsoverdragelse kan have for medarbejderne. Centralt i det nye arbejdsliv står medarbejdernes oplevelse af usikker-hed i en kortere eller længere periode.

det positive På den positive side betyder en virksom-hedsoverdragelse nye muligheder for med-arbejderne. I forhold til den traditionelle lidt ’tunge’ offentlige organisation indebærer integrationen i en privat virksomhed – i det gode tilfælde – mødet med en dynamisk kultur præget af krav og behov for selv-stændighed og individuelt ansvar, hurtige beslutningsgange, alsidige opgaver, effektiv opgaveløsning, åben adgang til ledelsen samt løbende udvikling af faglige kompe-tencer. Når mødet med det private lykkes

betyder det også, at medarbejderne finder et nyt arbejdsliv, hvor de vokser med opga-verne og trives. I det ene forløb gav dette sig udtryk ved at medarbejderne havde ’hanket op i sig selv’, hvor de tidligere havde ladet ’hovedet blive hjemme’.

det negativeI de to forløb beskrev medarbejderne og ledelsen en række negative oplevelser og konsekvenser. I det ene forløb søgte de mere ressourcestærke medarbejdere eksempelvis væk fra arbejdspladsen i pe-rioden efter at udbuddet var annonceret. Konsekvensen var blandt andet at mel-lemledelsen i den udbydende organisation blev svækket. Medarbejderne fortalte også at arbejdsindsatsen faldt i denne periode. Oplevelsen var at ’tingene gik i stå’. Usik-kerheden om fremtiden i udbudsperioden påvirkede også det psykiske arbejdsmiljø negativt. I det ene forløb begyndte medar-bejderne eksempelvis flere gange dagligt at gå fordi parkeringspladserne for at undersø-ge hvilke bydende virksomheder, der mulig-vis var fordi arbejdsstedet. Medarbejderne i det ene forløb havde også erfaringer med kollegaer, der var ’gået ned’ eller ’forsvun-det ud’ med langtidssygemeldinger eller afskedigelser efter virksomhedsoverdragel-


27

sen. I dette forløb var medarbejderne over-draget til en række forskellige virksomhe-der, hvoraf nogle blev betragtet som mere ansvarlige end andre. Udsigten til genudbud efter genudbud giver også medarbejdere og ledelse en ny udfordring. Relationen til virksomheden bliver midlertidig og integra-tion i virksomheden på lige fod med øvrige medarbejdere bliver vanskeliggjort.

et par gode rådPå baggrund af positive og negative erfa-ringer og oplevelser i de to forløb, kan der fremhæves et par gode råd, som måske kan bidrage til et mere trygt arbejdsliv mel-lem det offentlige og private. Et råd handler om at forny de offentlige politikker for so-cialt ansvar, hvor nye formelle ordninger bør afløse de uformelle nedarvede politikker for socialt ansvar i kommunerne. Det handler også om, at stille krav til og få indarbej-det troværdige overdragelsesplaner hos udbyder for et givent udbudsforløb og om at stille fælles krav til virksomhederne om troværdige integrationsplaner for medarbej-derne. Ligeledes er en bedre opfølgning på medarbejderforhold vigtig, hvor kontraktsty-ringen blandt andet bør følge op på medar-bejdernes rammeforhold.

nogle diskussionerDen gennemførte undersøgelse bygger på et relativt lille materiale og er derfor primært udforskende i forhold til medarbej-deres oplevelse af det nye arbejdsliv, der er

opstået i samspillet mellem det offentlige og private. Undersøgelsen understreger også, at der i dag mangler konkret viden om det nye arbejdsliv.

Menneskeligt er det nye arbejdsliv et problem for de medarbejdere, der ikke kan klare sig i en mere dynamisk og omskiftelig hverdag. Samfundsmæssigt er det et pro-blem da nogle af de negative konsekvenser, såsom udstødelse fra arbejdsmarkedet og langtidssygemeldinger, må formodes at have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ledelsesmæssigt er det et problem såfremt at arbejdsmotivation og

-indsats falder og de menneskelige ressour-cer ikke udnyttes. Spørgsmålet er hvordan det offentlige og det private håndterer de menneskelige, samfundsmæssige og ledel-sesmæssige udfordringer. Politisk vil mere viden om det nye arbejdsliv mellem det offentlige og private indebære at der også opstår en række mere tydelige valg, hvor positive aspekter skal afvejes i forhold til mere negative aspekter.

Om undersøgelsen

artiklen bygger på en mindre undersøgelse af medarbejderes oplevelser af virksom-hedsoverdragelse i 2 forskellige forløb med førstegangsudbud. der er gennemført fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledelse i begge forløb og sammenholdt med viden fra andre undersøgelser. under-søgelsen er gennemført i regi af Partner-landskab med økonomisk støtte fra 3F/bat. læs mere om undersøgelsen i Skov & landskab arbejds-rapport nr. 145/2012, ”Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse – en undersøgelse af medarbejderens perspektiv”. undersøgelsen er frit tilgængelig på Skov & landskabs hjemmeside

de t n at u r- o g b io v i de ns k a be l ig e fa k u lt e tkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Af Andrej Christian Lindholst

Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse– en undersøgelse af medarbejderens perspektivARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 145 / 2012


28

Af | direktør Petter Møller, ETK - Køge

Køge Kommune omorganiserer vej- og parkvirksomheden ”Entreprenør Teknik Køge”, og forbereder konkurrenceudsættelse af flere opgaver.

Vej og Park

Køge gør klar til mere konkurrenceudsættelse

”Entreprenør Teknik Køge” var én af de første kommunale materielgårde, der blev organiseret som virksomhed og skulle byde på Køge Kommunes opgaver. De første skridt blev taget i 2001 og organisationen har siden haft sin egen bestyrelse i form af et særligt stående udvalg under Køge Byråd. Halvdelen af omsætningen kommer fra regnings - og kontraktsopgaver i og uden for Køge Kommune. Entreprenør Teknik Køge har siden 2001 også udarbejdet et årsregn-skab efter årsregnskabslovens anvisninger. Organisationen har i perioden været anset for at være veldrevet og effektiv.

Køge Byråd var dog i foråret 2011 klar til at tage endnu et skridt. ETK trængte til en ny start og et nyt grundlag at virke på. I forbindelse med et skift af ledelsen fik jeg opgaven med at udarbejde en ny mission, vision og et nyt ledelsesgrundlag og organi-sation for ETK.

Arbejdet startede i august 2011 og i pro-cessen har der været tæt dialog med ledelse og politikere. Centralt har selvfølgelig været de politiske holdninger i Køge kommune og de udfordringer ETK kunne stå over for i en nær fremtid herunder behovet for besparel-ser i Køge Kommune. Der blev også holdt møde i det politiske ETK udvalg hver måned.

I udvalget sad repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og en repræsentant med særligt indblik fra er-hvervslivet samt en medarbejderrepræsen-tant. Også disse møder gav rigtig gode input til de videre processer og indhold.

Vi nedsatte en intern gruppe med ledel-ses- og medarbejderrepræsentanter, som drøftede alle forhold, store og små, og som kom med forslag til indhold mv. Forankrin-gen politisk og i organisationen var vigtig og er lykkedes godt..

Forskellige scenarierI oktober måned 2011 afleverede jeg min rapport som indeholdt en analyse af ETK og en økonomisk og en ressourcemæs-sig analyse i et historisk perspektiv. Hertil 2 scenarier et såkaldt ”60-40% scenarie” og et udbudsscenarie, hvor hele driftsafta-len med ETK ville blive udbudt. I rapporten konkluderes bl.a:- at ETK har iværksat en proces med henblik på at gøre sig mere konkurrencedygtig. Dette er det bedste udgangspunkt for Køge kommunes dispositionsmuligheder herunder valg af model.

- at udgangspunktet endvidere er, at Køge Kommune skal have mulighed for at

foretage yderligere besparelser herunder i driftsaftalen med ETK.

- at udgangspunktet også er, at ETK gearer og organiserer sig til at kunne byde struk-tureret på opgaver for Køge kommune og andre offentlige kunder i overens-stemmelse med byrådets beslutning og retningslinjer.

- at der med dette udgangspunkt etable-res en udbudsmodel, da denne giver det bedste grundlag for at kunne vokse i en si-tuation, hvor driftsaftalen fra kommunens side udbydes fuldt og helt.

På det grundlag udarbejdedes mission, vision og organisation for det nye ETK. Det bærende element er arbejde i selvstyrende grupper.

Køge byråd godkendte enstemmigt rapporten og grundlaget den 24. januar 2012 og den 25. januar 2012 godkendte ETK udvalget ny mission, vision og organisation for ETK baseret på et forretningsmæssigt grundlag. Den 1. februar 2012 trådte den nye organisation i kraft i ETK

Grøn omstilling er aktuel – derfor sætter KL ministre, miljøordførere og erhvervslivet stævne til Politisk Forum 2012. Kommunernes teknik- og miljøområde spiller en central rolle som drivkraft og potentiale i en grøn omstil-ling. Der er plads til forandring og udvikling af nye grønne og innovative løsninger. Derfor ser vi med glæde og for-

KL konference

Teknik og Miljø Grøn omstilling – kommunerne som drivkraft!

Politisk Forum 2012

Den 26. og 27. april 2012 Scandinavian Congress Center, Aarhus

ventning frem til masser af debat og konkret inspiration i Aarhus om denne omstillings- og udviklingsproces – vel mødt til Politisk Forum 2012.

Du kan se konferencens program og indhold samt tilmel-de dig på www.kl.dk/politiskforum.

Annonce - Teknik og Miljøbladet.indd 1 02-03-2012 14:37:58


30

Af | Henrik Bech Hjortbøl, Centerchef for Center for Veje & Trafik i Lejre Kommune.

”Jeg sidder i Forsamlingshuset i Kirke Saaby. Foran mig sidder mine 50 medarbejdere i en rundkreds og lytter. Jeg fornemmer en fuldstændig koncentration og interesse i det der foregår. Jeg bliver interviewet af Kit Christiansen, konsulent i HR-firmaet Kipicha. Det er både grænse- overskridende og samtidig en rigtig god oplevelse. Jeg fortæller min egen historie om det arbejde, jeg udfører som Centerchef, og jeg fortæller om mine drømme for Veje & Trafiks fremtid”

Lejre

Vej & Park – en fælles succes

Kompetenceudvikling har været på organi-sationernes dagsorden i snart mange år og er det fortsat. Kompetenceudviklingstiltag iværksættes således dagligt i mange orga-nisationer og synes at være blevet tidens løsning på skærpede vilkår.

For Lejre kommune blev overenskom-sten, indgået mellem KL og KTO i 2008, startskuddet for kompetenceudviklingen i Vej & Park som er den udførende del af Center for Veje & Trafik. Et halvt år tidligere havde 3F vedtaget at tilbyde alle deres medlemmer en individuel kompetenceafkla-ring. For ikke at lave det samme arbejde to gange, ”slog man pjalterne” sammen. Vej & Parks ledelse gik i dialog med 3F’s lokale af-deling og indgik en aftale om et samarbejde med Roskilde Tekniske Skole om kompe-tenceafklaring af alle medarbejdere i Vej & Park. Dermed blev afdelingen deltagere i Region Sjællands Projekt KLAR (Kompetent Læring Af Regionen) og en arbejdsgruppe bestående af ledere, tillidsrepræsentanter, en repræsentant fra 3F og en konsulent fra Roskilde Tekniske Skole, blev nedsat, med henblik på at fastsætte fælles mål for kompetenceudviklingen.

Processens røde tråd Et af målene var at skabe en større forstå-else for hinanden, hinandens hverdag og

arbejdsopgaver og se organisationen som en helhed, der i fællesskab arbejder for at understøtte Vej & Parks mål og visioner.

Forløbet blev indledt med at sende alle medarbejderne på kursus i køreteknik. En god start hvor alle fik grinet meget både af og med hinanden, og fik styrket sociale relationer på tværs af de daglige teams. Ud fra behov og ønsker blev der hernæst plan-lagt to kursusforløb med Roskilde Tekniske Skole i ”Brug af IT” og ”Kommunikation og samarbejde”.

At skabe et udbytterigt kompetence-udviklingsforløb for både organisation og medarbejdere, der rækker udover de gen-nemførte kursusdage og hvis virkninger kan ses længere end en måned frem, kræver omtanke og en rød tråd. Målsætninger og visioner skal kædes sammen med kompe-tenceudviklingen for at sikre, at den kom-petenceudvikling, der gennemføres, ikke bliver tilfældig.

Derfor søgte afdelingen Lejre Kom-mune om trepartsmidler til afholdelse af en fælles udviklingsdag i 2010. Formålet med forløbet var at videreudvikle værdiskabende relationer på tværs af organisationen mel-lem ledere og medarbejdere, fordi Vej & Park arbejder med store fysiske afstande i hverdagen.

Grænseoverskridende dialog og gode råd fra 50 medarbejdere.Under overskriften ”Vej & Park – en fælles succes” arbejdede man i tværfaglige teams med stor kreativitet. Det var på denne dag, det personlige interview af Centerchefen i overværelse af alle medarbejdere, fandt sted. Efter interviewet gav hver medarbej-der feed-back til centerchefen om lederstil og mål. Det blev til et godt råd fra hver af de 50 medarbejdere, som gav anledning til meget dyb ledelsesmæssig refleksion.

De 50 råd fra medarbejderne bærer jeg på mig som en del af grundlaget for min personlige udvikling.

Sideløbende med de konkrete udvik-lingstiltag gennemførte samtlige med-arbejdere kompetenceafklaring gennem samtaler med individuel kompetencevur-dering. Det har givet Vej & Park et samlet overblik over eksisterende kompetencer og afdelingen har efterfølgende mulighed for at styre kompetencerne i de ønskede ret-ninger i forhold til de konkrete behov. Det har samtidig skabt grundlaget for at ændre medarbejdernes status fra ufaglært til fag-lært, et forløb som afdelingen tilstræber at gennemføre for de medarbejdere, som det er relevant for.

Den røde tråd i afdelingens udviklings-arbejde sikres fremover gennem MUS-


31

samtalerne, hvor der skal være en klar sammenhæng mellem medarbejderens uddannelsesønsker og afdelingens mål og visioner.

Kompetenceudvikling er også lederudvikling Kompetenceudvikling er ikke en kageop-skrift, der, hvis den følges korrekt, ender med nogle færdige, kompetente medarbej-dere i sidste ende. Kompetenceudvikling handler også om, hvordan medarbejderne får lov til at løse deres arbejdsopgaver og får mulighed for at løse dem mere selv-stændigt. Det kalder på dygtig ledelse.

Vej & Park valgte derfor efter et års forløb at gennemføre en opfølgningsdag for at se, om kompetenceudviklingsforløbet havde givet de ønskede resultater. Ved at evaluere på gode og mindre gode resulta-ter blev afdelingen rustet til fremadrettet at styrke den gode udvikling endnu mere aktivt. Opfølgningsdagens formål var også at styrke inddragelsen af alle medarbejdere i Vej & Parks videre kompetenceudvikling på både afdelingslederniveau og medar-bejderniveau. Der blev givet ris og ros, og dagen udviklede rigtig mange værdifulde forslag, ideer og kreativ inspiration, især til Vej & Parks kompetenceudvikling af afdelingslederne.

Lederudviklingsforløbet er gået i gang i januar 2012 med udgangspunkt i medarbej-dernes forslag og ideer samt den person-lige kompetenceafklaring, alle afdelingsle-dere også har gennemgået.

strategisk kompetenceudvikling - og ”dobbelt loop” i afdelingenDet centrale arbejde og bagtanken bag kompetenceudviklingsforløb handler om, at ledelsen skal udarbejde en overordnet plan for, hvilke kompetenceområder og tiltag, der skal prioriteres i Vej & Park. Det strate-giske består i at gøre kompetenceudvikling mere langsigtet, samtidig med at der er en sammenhæng mellem såvel Lejre Kommu-nes overordnede mål og visioner, som Vej & Parks egne mål og visioner for medarbej-dernes kompetenceudvikling.

Vej & Park i Lejre kommune er ambi-tiøse og det bærer afdelingens visioner og målsætninger præg af.

Visionen er, at Vej & Park vil opleves som en seriøs og troværdig samarbejds-partner på tid, pris og kvalitet og Vej & Park vil opfattes og betragtes som en attraktiv og konkurrencedygtig virksomhed.

Kompetenceudviklingsforløb på alle niveauer skal derfor løbende bidrage til, at Vej & Park opfylder sine mål. Derfor er af-delingen i gang med at udvikle en plan med

korte og langsigtede mål, som udfolder visionen.

Men det er ikke en simpel proces, hvor det er nemt at komme fra punkt A til punkt B. Derfor må alle, både medarbejdere og le-dere, indstille sig på at der altid vil være af-vigelser fra den intenderende plan/strategi og den realiserende plan/strategi. Ledelsen i Vej & Park skal derfor løbende følge op på effekter af indsatsen og hele tiden være parat til at justere planerne.

Arbejdet med at udarbejde en strate-gisk kompetenceudviklingsplan tilfører Vej & Park et ”dobbelt loop”.

Afdelingen får både skabt et godt grundlag for at opnå de ambitiøse visioner og mål og får samtidig skabt større trivsel, motivation og flexibilitet hos medarbejder-ne. Og det er afgørende parametre for, at en driftsenhed i fællesskab løser sine opga-ver professionelt og konkurrencedygtigt.

” Visionen er, at Vej & Park vil opleves som en seriøs og troværdig samarbejdspartner på tid, pris og kvalitet og Vej & Park vil opfattes og betragtes som en attraktiv og konkurrencedygtig virksomhed.

Henrik bech Hjortbøl


32

Af | Hanne Riise Dalgaard og Frede Aagaard, Aalborg kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har de seneste fem år arbejdet systematisk med udvikling af projektlederbegrebet og med kompetenceudvikling af projektlederne. Et projektlederforum med 35 projektledere fra forskellige faggrupper arbejder med fælles kompetenceudvikling 2-4 gange om året. Aktiviteterne i projektlederforum har vekslet mellem arrangementer med interne udviklingsemner og andre med inspiration fra eksterne konsulenter.

Projektledelse som karrierevej – projekter som effektiv arbejdsmetode

Projektarbejdsformen har i mange år været helt central for opgaveløsningen i Teknik- og Miljøforvaltningen. I dag gennemføres stort set alle større aktiviteter og en lang række af de mindre aktiviteter i Teknik- og Miljø-forvaltningen som projekter. I flæng kan nævnes store projekter som udviklingen/omdannelsen af havnefronterne på både Nørresundby- og Aalborg-siden af Limfjor-den, omdannelsen af området, der husede Dansk Eternit og planlægning af områderne ved det nye Musikkens Hus.

Når projektarbejdsformen har været så central, har det været naturligt at fokusere på projektledernes kompetencer og udviklings-muligheder. Der har været behov for større bevidsthed om de forskellige roller, der er i spil, når store projekter skal gennemføres.

I de senere år er mange af de gennem-førte projekter blevet større i omfang og betydning for Aalborg Kommunes udvik-ling, og der er inddragelse af mange flere

interne og eksterne interessenter. Projek-terne har ofte stor politisk bevågenhed - og håndterer udvikling for mange millioner kroner. Så kompetenceudviklingen er helt central for at sikre, at projekterne gen-nemføres inden for den fastsatte tidsmæs-sige og økonomiske ramme og leverer de ønskede resultater.

Projektlederrollen – en mere skarp profilEfterhånden som projekterne steg i antal og kompleksitet, var det i Teknik- og Miljø-forvaltningen helt klart, at der skulle gøres en ekstra indsats for at styrke de enkelte projektlederes kompetenceudvikling og roller. Det blev mere klart for ledelsen – som overordnede projektansvarlige og projektejere – at projektlederrollen skulle skærpes som karrierevej. Projektlederne stillede til gengæld større krav til ledelsen om bedre afklaring af de forskellige roller, kompetencer og ansvar.

Igennem de seneste fem års udviklings-proces med projektledelse i Teknik- og Mil-jøforvaltningen er der tegnet et skarpere bil-lede af projektlederrollen som karrierevej. En fælles identitet om projektlederrollen er frem-met igennem fælles udviklingsaktiviteter i et projektlederforum. Der er arbejdet med rolle-afklaring mellem projektlederne og ledelsen (direktionen og afdelingslederne), og der har også været fokus på udvikling af de mange kolleger, som indgår i projekterne som pro-jektdeltagere. Dialogen mellem projektleder-ne og ledelsen har medført en meget højere grad af forventningsafstemning, så projekt-lederne har fået klare rammer for, hvad der forventes af dem i projektlederrollen.

ProjektlederforumProjektlederforum, der startede i 2007 med 18 af de mest erfarne projektledere i Teknik- og Miljøforvaltningen, er nu vokset til at omfatte 35 projektledere, der repræsente-

Figur 1: Faserne i projektmodel fra KL’s projektværktøjskasse)


33

rer en lang række faggrupper som ingeniø-rer, arkitekter, cand. mag’er, HK’ere m.fl.

Da projektlederforum blev etableret som ramme for kompetenceudvikling af projektlederne, blev der gennemført en grundig analyse af projektledernes og ledel-sens ønsker til kompetenceudvikling. Det medførte en ”ønskeliste” med 15 meget forskellige relevante emner.

Aktiviteterne i projektlederforum fast-lægges af en planlægningsgruppe, der består af ledere og projektledere. Det gen-nemgående tema har været fælles identitet som projektleder og helhedsorientering i opgaveløsningen. Der har i projektlederfo-rum bl.a. været arbejdet med •dannelseaftværgåendenetværkfor

projektledere•workshopsombl.a.ressourcesty-

ring, projektopstart, netværk, kom-munikation, interessenthåndtering og erfaringsudveksling

•dialogmeddirektionenombl.a.udfor-dring ved projektledelse kontra linjeledel-se og rolleafklaringer

•personligecoachingforløbfornogleafprojektledere med eksterne konsulenter

•erfaringsudvekslingmedfællescykelturrundt i Aalborg By, hvor projektledere for-talte om deres erfaring med projekterne på projektlokaliteten.

•heldagsworkshopomkreativitet,hvorprojektlederne fik føjet ’Den kreative plat-form’ til værktøjslisten. Den kreative plat-form er blevet udviklet på Aalborg Univer-sitet, og er det seneste år blevet anvendt til både kreative borgermøder og kreative interne møder i Aalborg Kommune.

KL’s projektmodel som rammeTeknik- og Miljøforvaltningen har siden 2009 arbejdet efter KL’s projektmodel. I 2009 og 2010 blev der afholdt flere semi-narer for projektlederforum om projekt-modellen. Desuden blev der afholdt et seminar for hele ledelsen om rollen som projektejere.

Nytteværdien af at have en fælles projektmodel har været at skabe et fælles sprog og forståelsesramme om projekter og projektledelse, samt en fælles værktøjs-kasse, som projektledere og projektdelta-gere kan anvende, hvor det er fordelagtigt.(Se figur 1)

Klar prioritering af midler til kompetenceudviklingDe seneste tre år har hele Aalborg Kom-mune haft fokus på projektlederuddannelse, hvor de overenskomstmæssige 3-parts-midler har været brugt til at arrangere projektlederkurser. Der er gennemført fem

projektlederkurser og to kurser i kommuni-kation i projektledelse svarende til ca. 120 medarbejdere.

effekten af et stærkt fokus på projektledelseI Teknik- og Miljøforvaltningen er et af resultaterne af det stærkt øgede fokus på kompetenceudvikling og styrkelse af identi-teten som projektledere, at der er tegnet en tydeligere karrierevej som projektleder. Med den større rolleafklaring i og omkring projekt-lederrollen er der skabt langt bedre vilkår for både projektledere og ledelsen i gennem-førelsen af projekter. Der er opnået bedre gennemførelse af projekterne, hvor det tværgående samarbejde både internt og eks-ternt er forbedret og helhedsorienteringen er kommet mere i fokus. Dette er umiddel-bart synligt i den succes, der er høstet i de seneste års store projekter med den fysiske udvikling i Aalborg Kommune, hvor der er vundet en række nationale faglige priser for bl.a. omdannelsen af havnefronten.

Mange aktiviteter i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg gennemføres som projekter


34

Der bliver flere og flere medarbejdere, der tildeles nye funktioner og påtager sig nye opgaver som teamledere, koordinatorer, funktionsledere, projektledere, tovholdere – ja kært barn har mange navne.

Ledere uden formelt personaleansvar

Den sværeste ledelsesdiciplin af alle

Fælles for alle disse nye medarbejdergrup-per er, at de er faglige ledere for et bestemt fagområde – og at de forventes at skabe re-sultater gennem andre – uden at have den formelle rollebaserede autoritet som leder.

Og så er det nu, at det bliver ganske udfordrende at være leder – for hvordan skaber man resultater gennem andre når man hverken kan svinge en pisk eller vifte med gulerødder?

I COK arbejder vi med ledere uden formelt personaleansvar med afsæt i det tillidsbaserede lederskab og evidens fra den positive psykologi.

Denne artikel laver 4 nedslag som viser nogle af de værktøjer, som du som leder kan bringe i anvendelse hvis du står og har det faglige ansvar for en medarbejder-gruppe uden samtidig at have det formelle personaleansvar – og din leder kan med fordel læse med.

Men inden da lige en tur ind i ledelsesrummet.

afdæk, afklar og frigør dit ledelsesrumAfdækning og afklaring af rammer og vilkår er en vigtig forudsætning for at kunne ud-folde et fagligt lederskab. Det handler bl.a.

om en gensidig forventningsafstemning mellem teamleder og personalelederen om f.eks. resultatmål, afrapporteringer til ledelsen, opfølgninger på persona-lemæssige problemstillinger og faglige standarder. Uklarheder der skaber unødig usikkerhed og som mange gange fører til manglende resultater og forringet kvalitet i sagsbehandlingen.

Men rammer og vilkår er kun det ene ben – det andet handler om, at lederen for-står at forme sit lederskabs muligheder – at tone sit personlige lederskab. Rigtigt mange teamledere har aldrig fået talt med deres leder om rammer og vilkår for deres leder-skab. Rigtigt mange lever med for-forståelser og fastlåste forestillinger om, hvad de kan og ikke kan – uden at søge disse tolkninger verificeret. Ledelsesrummet handler i høj grad om, hvordan du tolker og opfatter dine vilkår. Det kræver mod at være sig sit ansvar bevidst – og ville noget med sit lederskab.

Derfor skal egne forestillinger om, hvad man kan og ikke kan udfordres. Du skal evne at påvirke dine rammer, og du skal evne at udfordre dine rammer og din leder.

For mange faglige ledere går det kun gradvist op for dem, at de ikke mere er ”den bedste blandt ligemænd”, men at de nu varetager en helt anden rolle end før. De er nu ikke længere kollegaer – men ledere. Deres loyalitet går nu opad i systemet frem for at være hos medarbejderne. Dette sce-neskifte er et chok for mange, fordi de ikke har været bevidste om det.

Samtidig er de heller ikke rigtige ledere, og dermed heller ikke for alvor en del af ”lederfællesskabet” i kommunen. Det efterlader rigtigt mange i et slags organisa-torisk tomrum, og der ligger en aktuel og hastende opgave rundt om i kommunerne, med at få afdækket og afhjulpet dette tom-rum, med konkrete initiativer.

værktøjskassenOpbyg positive relationer og skab tillid Ingen skaber resultater uden tillid og uden accept af teammedlemmernes forskellighe-der, fagligt og personligt. Uden tillid vil en-hver vogte sit og ikke turde gå ud over sin komfortzone – og teamet vil være præget af fastlåshed, manglende læring og manglen-de ansvarlighed for fællesskabet.

Og her kan du som leder virkelig gøre en forskel, når du ved at:•Menneskererudstyretmedbådepositive

og negative følelser. De negative emotio-ner hjælper os med at undslippe farer, og de positive emotioner hjælper os med at udvikle vores sociale og psykiske kapital.

•Mennesketergenetiskdisponeretforat hænge fast i det negative fordi vores overlevelsesgen fortsat fylder mest, men med en bevidst udvikling af de positive følelser i målestoksforholdet 3:1, kan du åbne for mere tillid og mere effektivitet, fordi du frigør fastlåst energi.

Af | chefkonsulent, Hanne Lykke, COK

>>

Efteruddannelse på universitetet udfordrer din praksis, så du

opdager nye vinkler på det, som du måske opfattede som

selvfølgeligheder. Hos os kan du få øje på skæve vinkler, lære

nye begreber og få dit verdensbillede udfordret.

Syddansk Universitet tilbyder forskningsbaseret efteruddan-

nelse inden for master- og diplomuddannelser,enkeltfag og

uddannelser på deltid.

Kontakt

Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54 eller

➜ [email protected]

$

Masteruddannelser S y d d a n S k U n i v e r S i t e t

vi udfordrer din viden

Vi har blandt andet masteruddannelser inden for:

❚ Miljø- og energiret

❚ MBA

❚ MBA Executive

❚ Offentlig ledelse

❚ Projektledelse

❚ Public Management

F o r S k n i n g S b a S e r e t e F t e r U d d a n n e l S e

>>


36

•Ledere,dererprægetafpositivefølelser,udvikler medarbejdernes følelser i samme retning – og skaber bedre resultater. Sæt-ter man mennesker til at arbejde sammen i blot få timer, ender de med at dele de samme følelser – positive som negative.

•Lederensfølelsersmittermest–harstørst indflydelse på gruppens trivsel, så skån dit team for unødige irrelevante, negative følelser og træn din optimis-memuskel så din kommunikation bliver fremadrettet og fyldt med muligheder.

Positive følelser udvider menneskers tanker om mulige handlinger, fordi de åbner vores bevidsthed for en bredere række af tanker og handlinger end almindeligt. Det gør os mere modtagelige og mere kreative. Mod-sat negative følelser, som hæmmer vores tanker og evne til kreativ tænkning.

Positiv kommunikation, ikke at forveksle med manglende kritisk forholden sig til virkeligheden, skaber effektive og lærende teams, når kommunikationen er assertiv og bygger på anerkendelse, støtte, hjælpsom-hed, sympati og komplimenter – positiv kommunikation fremmer anerkendelsen af forskelligheder og virkelighedsopfattelser.

Tag afsæt i et styrkebaseret lederskab Styrkebaseret lederskab handler om, at du som leder lægger alle dine kræfter i at samle dit team og dine egne styrker, – på en sådan måde, at svaghederne bliver ubetydeliggjort. Det essentielle her er, at styrkebaseret ledel-se ikke handler om at ignorere svaghederne – men derimod om at håndtere dem.

Et styrkefokuseret lederskab skaber en højere grad af autenticitet og en følelse af at være i kontakt med sig selv og handle på en måde, der føles rigtig for hver enkelt.

Og hvad er så styrker? Hvordan kan vi klassificere og identificere dem og udvikle de styrker, vi ved giver os mest energi, frem for blot at udfolde styrker, som understøtter ”den grå hverdag” og som ikke skaber sy-nergi i teamet? Hvem kender ikke til autopi-loten – og hvem har ikke opgaver, der dræner os for energi ?– for ikke at tale om arbejds-pladser og ledere, der ikke formår at skabe

en optimal balance mellem medarbejdernes kompetencer og passende udfordringer – så de til stadighed udfordres - så tid og sted glemmes i et fantastisk arbejdsflow?

En styrke er, når du udfolder et talent, du har; f.eks. at skrive, at formidle, at analysere, at udvise lederskab, udvise mod, udvise beske-denhed, udfolde kreativitet osv. En styrke er en naturlig måde at tænke, føle og handle på.

Styrkebaseret lederskab er ikke kun at bringe talent i spil – men også at udfordre latente styrker, som endnu ikke er foldet ud hos den enkelte medarbejder. Det var måske det, der skete, da din leder pegede på dig som teamleder – uden du selv havde spottet dit talent for ledelse?

skab mening, retning og sammenhæng

Organisationer er heliotropiske i den for-stand, at medlemmernes handlinger har en automatisk tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremti-den peger imod.

Det betyder at som leder forventes at vise vejen, at du har mål og retning for dit lederskab – og at du også er i stand til aktivt at involvere dine medarbejdere som med-skabende deltagere i alle arbejdsprocesser. Fra visioner over til de konkrete handlinger og opgaver som skal udføres i jeres team.

Den betydningsfulde mening har en tendens til at fortabe sig i dit daglige arbejde, hvor der naturligt er fokus på, om tilsynsfre-kvensens nås, om sagsbehandlingstiderne falder, kvaliteten af arbejdet, småkonflikter osv… Alligevel kan vigtigheden af mening, retning og sammenhæng ikke betones nok – fordi hvis du kan tænde dine medarbejde-res drømme om, hvor I skal hen – hvis du gennem dine fortællinger om betydningen af deres arbejde for ”i en højere sags tjeneste” – så støber du det fundament, som jeres arbejdsfællesskab skal bygge på.

Forstå menneskets grundlæggende drivkræfter

Menneskets psykologiske drivkræfter ligger gemt dybt inde i os alle og rummer 4 grund-læggende behov:

Vores behov for autonomi eller selvsty-ring, som udspringer af et grundlæggende behov for at kontrollere vores eget liv. Hvis vi skal kunne arbejde effektivt, skal vi i en eller anden udstrækning have kontrol over vores egen tid, medindflydelse på de opgaver vi løser, hvordan vi løser dem og indflydelse på det team, vi arbejder i.

Vores behov for formål, fordi det ligger i menneskets natur altid at lede efter et formål – noget der er større og mere vedva-rende end os selv. I arbejdsregi skal arbej-det således have et større formål. Forsk-ning har vist, at når mennesker oplever en dybere mening med det, de laver – eller at arbejdet er personligt meningsfuldt så ses et signifikant reduceret stressniveau, lavere medarbejderomsætning, mindre fravær og mindre utilfredshed. Tilsvarende er der et øget niveau af commitment, engagement, ansvarlighed og tilfredshed.

Vores behov for mestring: Trangen til hele tiden at blive bedre til noget, der bety-der noget. Mennesker vil gerne være bedre til det, de gør. Mestring begynder med ”flow”; og det kommer, når de udfordrin-ger, vi stilles, på den mest intense måde, passer til vores evner, når vi arbejder efter klare, konkrete og realistiske mål, når vi får feed-back på vores indsats og når vi har et arbejdsmiljø, hvor vi giver hinanden ro til fordybelse.

Vores behov for at høre til – være i relationer. Mange finder at venskaber hører til i privatsfæren. Virkeligheden viser noget andet. Faktisk så viser det sig, at menne-sker, der har en god ven på arbejdet, i gen-nemsnit er 50% mere tilfredse med deres arbejde end dem, der ikke har en god ven på arbejdet.

Ledelse i praksis er en livslang lærings-proces, hvor du som leder bl.a. er katalysa-tor for den mangfoldighed af processer, der foregår i dit team. Kendskab til ressource-psykologi og psykologien i mellemmenne-skelige relationer kan skabe virkningsfulde genveje i dit lederskab.

>>

For yderlig information kontakt: Salgsleder | Lars Madsen | T. 2555 2826 | [email protected]

Når din virksomhed deltager i Natur & Miljø 2012, kan I selv vælge, hvilken annonce-pakke I ønsker at deltage med. Vi har lavet et all inclusive-koncept, hvor det eneste, du skal gøre, er at komme med din stand og dine deltagere.

Vi har sørget for resten! Vi vil gerne se alle danske aktører med interesse i natur- og miljø, derfor har vi sammensat nogle pro-dukter, som kan appellere til både store og små virksomheder i branchen.

Hør nærmere om de mange muligheder for annoncering i Teknik & Miljø, det førende fagmagasin for kommuner og rådgivere, og på KTC PORTALEN, samt for yderligere infor-mation og tilmelding til Natur & Miljø 2012.

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med:

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012

www.naturogmiljo2012.dk

Thorkild Feldthusen Jensen Direktør for Miljø, Rambøll Danmark

Ingen kan stå alene med de ud-fordringer som vores natur og miljø står overfor. Det kræver partner skaber og fælles løsnin-ger. En konference, hvor beslut-ningskraft og teknisk indsigt forenes er derfor helt afgørende for miljø området. Vi ser Natur & Miljø 2012 som en mulighed for at sætte en mere markant dags-orden for natur- og miljøområdet og udveksle viden og løsninger til gavn for hele samfundet.

Karsten Nielsen Markedschef, ALECTIA

ALECTIA vil sætte dagsordenen på vand- og miljøområdet, og derfor er Natur & Miljø 2012 en vigtig begivenhed for os. Særligt fordi vi her har lejlighed til at disku-tere vores innovative ideer samt udveksle erfaringer inden for bæredygtighed, klimatilpasning, natur og miljø. Ved skybrud skal vi eksempelvis i fællesskab blive langt bedre til at flytte vandet væk fra værdierne, og samtidig se værdien i vandet.


38

Kan innovation styres? I udgangspunktet nej – de fleste patenter er opstået på baggrund af tilfældigheder. Kan man så understøtte, at ”tilfældighederne” opstår? Svaret er ja – og at ledere har en central rolle i denne opgave.

Innovationsledelse– lederen som rammesætter og rollemodel i værdiskabende innovation

Alle kan lære at blive entrepreneurer - lyder det fra den nyeste forskning. En entrepre-neur er ikke blot betegnelsen for en person, der starter egen virksomhed, men ledere og medarbejdere, der er foretagsomme, evner at tænke nyt, se muligheder og om-sætte idéer til værdi også i en etableret or-ganisation eller i en kommune. Kommuner-ne har behov for entrepreneurer til at skabe nye og mere effektive måder at levere velfærd på. Så, hvor svært kan det være at ringe til COK eller andre konsulenter og få sat speed på kompetenceudviklingen?

Og alligevel, hvad nu hvis dine medar-bejdere for størsteparten allerede er entre-preneurer, hvordan ville din afdeling eller forvaltning så se ud, og hvordan ville din lederopgave forme sig?

Lederen som dynamoFor at praktisere en entrepreneuriel adfærd er det nødvendigt at se sig selv som en, der kan forandre verden, have et frit hand-lerum, hvor muligheder udforskes, og at indgå i forpligtende, tværfaglige praksisfæl-lesskaber, hvor opgaver løses og nytænkes. Ansvar og kompetence delegeres helt ud i yderste led. Men kan afbureaukratiseringen og regelforenklingen følge med og støtte

medarbejdere, der handler på egen hånd? Og tør lederen give slip?

Ifølge Mandag Morgen viser en ny undersøgelse, at ”man godt tør”. 9 ud af 10 ledere har været involveret i en innovations-proces indenfor de sidste 2 år. Men vurde-ringen af indsatsen er knapt så positiv, hvor halvdelen af de adspurgte blot mente, at innovationsprocessen havde medført mer-værdi i ”nogen” eller ”i lav grad”.

Det kan der være mange forklaringer på. Undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at lederen har en central funktion i at innova-tionsarbejdet bliver til værdiskabende praksis – som rammeskaber og som rollemodel.

Ledernes opgave er ikke nødvendig-vis selv at medvirke til paradigmebrud og nytænkning. Det drejer sig snarere om at være dynamo for at skabe samarbejde mel-lem relevante partnere: medarbejdere på tværs af forvaltningsområder, tværorganisa-toriske samarbejder og inddragelse af andre aktører, interessenter, borgere, eksperter og videnspersoner, således at de selv kan komme til at agere entrepreneurielt. Det betyder, at lederen skal lede på tværs af organisationer, motivere til at arbejde sammen om problemstillinger og stå til rådighed i samarbejdsprocessen. Lederens opgave er også at foranstalte, at proces-serne iscensættes og faciliteres - ikke af lederen, men af proceskyndige – enten medarbejdere, der har opnået kompeten-cen eller konsulenter. Ideer skal endvidere prioriteres, implementeres og spredes, hvilket også er lederens ansvar.

RollemodelLederen er rollemodel, og kan legitimere nytænkning ved at være udforskende og eksperimenterende i sit lederskab og i sin hverdagspraksis. Medarbejderne gør ikke dét, du siger, men det, du gør. Lederens opgave er også at fortælle de gode historier – som både kan handle om de succesfulde resultater, men også de processer, der gik galt, men hvor vi lærte noget, som kan give uerstattelig viden til det fremtidige arbejde. I historierne kan lederne også highlighte de forandringer, der sker løbende, og som er vanskelige at få øje på i en travl hverdag.

I kommunerne sker der mange former for innovation, men for at innovationsprojekterne kan skabe værdi, er det nødvendigt at være strategisk i sin tilgang. At være leder for en-treprenante medarbejdere betyder ikke, at alt skal underlægges en innovationsdagsorden. Lederen skal være selektiv i sit valg af udfor-dringer, der fokuseres på. Hvis man har faste mål eller er klar over hvilken vej man skal gå, er der igen grund til at prioritere en innovati-onstilgang. Innovation er ikke et hurtigt fix, men en åben proces, der afsøger muligheder og nye perspektiver på opgaveløsningen – det kræver stædighed og vilje at holde fast.

Prioritering af innovationsspørgsmålI bestræbelserne på at håndtere en innovati-onsproces mere strategisk har eksempelvis Assens Kommune, direktøren for By, Land og Kultur ladet politikerne prioritere og udvælge en række innovationsspørgsmål - udarbejdet af medarbejderne – som disse skal arbejde

Af | Lisbeth Christensen, COK


39

videre med i en række kreative workshops. Workshopperne efterfølges af idébearbejd-ning og udvikling af koncepter, der afprøves i den daglige praksis. Lederne er rammesæt-tere for processen, og koordinerer mellem politikere, afdelinger og samarbejdspartnere.

Ledernes opgave er fortsat at sikre en stabil, juridisk, politisk og fagligt funderet opgaveløsning, men samtidig sikre, at den enkelte medarbejder har et eksperimente-rende handlerum. Vanskeligheden ved at udfolde rammer, der opfylder begge mål, har været debatteret i de sidste 20 års ledelses-teori – så det er der ikke så meget nyt i. Det nye er at det offentlige skal håndtere flere og flere såkaldte ”wicked problems” – det vil sige komplekse problemstillinger, hvor løsningerne er vanskelige at identificere, og efterspørger viden fra forskellige fagområder. Det betyder at ledelsesrollen er at skabe vide rammer for at medarbejdernes entrepre-nante adfærd kan slippes løs. Det kræver, at medarbejderne har en identitet som entrepreneurer, hvilket ikke blot er en kompe-tence, der kan styres og ”pakkes væk”. Det

er et autentisk menneske, der ser sig selv som en fornuftig forvalter af opgaverne, og som samarbejder med andre fagligheder og perspektiver om at nå større fælles mål, der ikke er defineret på forhånd, men udvikles ved hjælp af innovationsprocessen.

men hvor blev styringsdagsordenen af?Kontrollen bliver i en sådan proces afløst af tillid til medarbejdernes sunde fornuft og hvis der opstår problemer er midlerne supervision og vejledning. Endvidere kan lederen styre og måle på særligt udvalgte områder, hvor dette skønnes nødvendigt i stedet for en generaliseret kontrol – mens andre områder, er ”frisat” til innovation. Gennemtænkte incitamentsstrukturer er en anden styrings-mekanisme, lederen kan benytte. Der er eksempelvis en topleder i en stor kommune, hvor kravet til lederne for at få udbetalt bo-nusordningen, er at de indrømmer to større fejl om året. Et forsøg på at lære af fejl – fordi fejl er en dynamo i innovation.

I bogen ”Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor” peger Eva Sørensen på 3 roller, som en leder hensigtsmæssigt kan va-retage undervejs i en innovationsproces:• Convenerrollen: – Skabe momentum, sætte holdet,

etablere arenaer, sikre ressourcer, for-dele roller, klargøre proces og afstemme forventninger

• Facilitatorrollen: – Understøtte processen, skabe gensidig

tillid, udvikle fælles forståelsesrammer, løse eller mediere konflikter og fjerne forhindringer for samarbejde

• katalysatorrollen: – Anlægge nye vinkler på problemerne,

konstruere trusler, bringe ny viden i spil, forstyrre vante omgangsformer og proces-ser, anspore til forandringslæring, håndtere risici og fjerne forhindringer for innovation

Men som afslutning på artiklen vil jeg gen-tage spørgsmålet fra før: hvordan ville din afdeling eller forvaltning se ud hvis den var befolket af entrepreneurer?

tm_210x139_LEADERSHIP.indd 1 01/03/12 15.51


40

Af | stabsmedarbejder Hanne Døssing Hornum, Viborg kommune

I Viborg Kommune er styringsværktøjer med til at holde fokus på en målrettet indsats i opgaveløsningen. Teknik & Miljø har selv udviklet flere værktøjer, som bruges aktivt på alle niveauer i administrationen.

Styringsværktøjer fokuserer indsatsen

Mission, målsætningsbudget, virksom-hedsplan, strategier og kvalitetsledelse er de centrale styringselementer. De bruges aktivt i ledelsen af Teknik & Miljø i Viborg Kommune for at skabe målrettet fremdrift og effektivitet i dagligdagen.

missionI Multisalen på Viborg Rådhus summes der i alle hjørner. Flipoverpapir med sprittet skrift tapes på væggene. Grupper af med-arbejdere læser højt for hinanden, og de første spæde bud på en mission er ved at

vågne med elementer som: ”Øget livskva-litet” – ”Til samfundets interesse” – ”For naturens bedste”.

Spørgsmålet om, hvad Teknik & Miljø’s eksistensberettigelse er, giver ikke et entydigt svar. Men det er et centralt spørgsmål, når man i syv forskellige afdelinger, gerne vil føle, at man arbejder for den samme mission og ikke kun er til for at administrere lovgivningen.

Kåre Jørgensen, direktør for Teknik & Miljø, har sammen med sin chefgruppe be-sluttet, at alle skal være med til at formulere en mission for Teknik & Miljø.

”Det er vigtigt for os at have helhed i opgaveløsningen. Vi er i forvejen gode til at arbejde projektorienteret og tværfagligt, men vil gerne være endnu bedre. Det nytter ikke, at medarbejdere, der skal arbejde sammen, har forskellige opfattelser af, hvorfor de er sat i verden. Derfor bruger vi tid og energi på at formulere en mission, som gør det ty-deligt, at vores eksistensberettigelse er den samme, uanset hvilket område i forvaltnin-gen, vi er ansat i”, fortæller Kåre Jørgensen.

målsætningsbudgetTeknik & Miljø arbejder i forvejen efter poli-tisk godkendte mål. Målene er indarbejdet i et målsætningsbudget, hvor de kobles til udvalgenes budgetter og de politiske udfor-dringer. Det betyder, at man kan se hvilke opgaver, f.eks. lokalplaner, vandindvinding eller etablering af veje, der er med til at opfylde bestemte målsætninger.

Målsætningsbudgettet udarbejdes for et år ad gangen, og værktøjet er implemen-teret blandt medarbejderne i forvaltningen.

”Det giver god mening for den enkelte medarbejder at vide, at der har været en politisk diskussion og at kende prioriterin-gen af opgaverne”, siger Karl Johan Legaard Jensen, planchef i Teknik & Miljø.

”På planområdet bruger vi f.eks. målsætningerne, når vi diskuterer, hvad målet er med en specifik opgave. Mange opgaver gavner jo flere mål – f.eks. bidrager cykelstier til målopfyldelse inden for både infrastruktur, bosætning, sundhed, friluftsliv og turisme”.

Klima- og miljøudvalgets målsætninger

vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed:- Sundhedsskadelig forurening skal forhindres- Mulighederne for friluftsliv skal styrkes- Drikkevandets kvalitet skal sikres

vi skal fastholde og forbedre viborg kommunes natur:- Forurening af naturen skal forhindres- Andre forringelser af naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forhindres- Naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forbedres

vi skal fastholde og forbedre byerne og erhvervslivets udviklingsmuligheder:- Attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres- Byerhvervenes vilkår skal forbedres- Vilkårene for jordbrug, fiskeri og råstoferhverv skal forbedres- Vilkårene for turismen skal forbedres- Vilkårene for infrastrukturen fastholdes og forbedres

vi skal medvirke til, at det globale klima ikke forringes


41

Andre opgaver kan have en indbygget kon-flikt mellem målsætningerne, som tilfældet er i et lokalplanområde ved Søndersø. På den ene side skal der indarbejdes bæredygtige spilde-vandsløsninger til gavn for klimamålsætningen, og på den anden side ligger Søndersøområdet i et vandværks indvindingsområde. Det giver en konflikt i forhold til målsætningerne om-kring sundhed og drikkevand.

”I den situation kan vi simpelthen ikke tilgodese flere målsætninger på en gang uden, at der skal ske visse tilpasninger” fortæller Karl Johan Legaard Jensen. ”Jeg synes, at det vigtige ved målsætningerne er, at vi i vore diskussioner kan blive helt skarpe på, hvorfor vi gør tingene. Og at vi i opgaveløsningen ikke tilpasser ved at gå mod forkerte mål – d.v.s. mod andre mål, end de, der er politisk fastlagt

virksomhedsplan Målsætningsbudgettet sætter den politiske ramme for, hvilke opgaver, der skal løses. Teknik & Miljø’s opgaver beskrives herefter mere konkret i den årlige virksomhedsplan mht. indhold, ansvar, udfordringer, ressour-ceforbrug samt drift- og anlægsbudget.

”Virksomhedsplanen betragter vi som en delegation mellem direktør og chef og som grundlag for yderligere mellem chef og medarbejder. Det giver os et godt styrings-værktøj i dagligdagen, så vi er sjældent i tvivl om, hvilke opgaver vi skal udføre. Det giver også en vis tryghed for medarbej-derne, at vi er enige om, hvordan vi bruger vores ressourcer”, siger Kåre Jørgensen.

Virksomhedsplanen blev indført, da Teknisk Forvaltning og Miljøforvaltningen blev fusioneret i 2009. Ifølge Kåre Jørgen-sen har det vist sig at være en stor hjælp for ledelsen, fordi cheferne hurtigt fik et grundigt kendskab til hinandens ansvarsom-råder og direktøren selv et overblik over alle forvaltningens opgaver.

”Mange medarbejdere var kritiske i be-gyndelsen, fordi det var et kæmpe arbejde at udarbejde virksomhedsplanen første gang. Nu er det min fornemmelse, at medarbej-derne anerkender værktøjet som et godt planlægningsredskab forud for et nyt års udfordringer. Dels fordi vi får anslået, hvor mange ressourcer opgaverne kræver, dels fordi de tværgående opgaver, som flere om-råder bidrager til, bliver synlige. Her tænker jeg f.eks. på VVM-screeninger og lokal- og kommuneplaner”, forklarer Kåre Jørgensen.

andre værktøjer – strategier og kvalitetsledelseTeknik & Miljø bruger også andre styrings-værktøjer. Chefgruppens strategi er et værk-tøj, der har til formål at afklare målene og indsatsen for den løbende udvikling af organi-sationen. Strategier for kommunikation, GIS og kompetenceudvikling fastlægger, hvordan tilgangen er til tingene, samt hvad der skal gøres i den kommende tid. Herudover har forvaltningen det lovpligtige kvalitetsledelses-system på natur- og miljøområdet.

Alle værktøjer har til formål at sikre opmærksomheden på særligt prioriterede områder, og de er fuldt integreret med de

grundlæggende styringsværktøjer; målsæt-ningsbudget og virksomhedsplan.

Høster frugterneIndførelsen af styringsværktøjer i hverdagen har kostet mange ressourcer i implemen-teringsfasen, medgiver Kåre Jørgensen. Til gengæld høster Teknik & Miljø nu frugterne af det arbejde.

”Værktøjerne er fast holdepunkt og ar-bejdsredskab i vores årscyklus. De hjælper os til at holde fokus på vores målrettede indsats. En af sidegevinsterne er også, at vi hurtigt kan danne os et overblik over, hvor stor en andel af vores ressourcer, der bru-ges på forskellige opgavetyper. Det kan vi bruge i forhold til de politiske udvalg og til at benchmarke vores indsats i forhold til andre kommuner”, slutter Kåre Jørgensen.

Organisering af Teknik & miljø

teknik & Miljø’s områder:- Plan- Natur og Vand- Virksomhedsmiljø- Trafik og Veje- Byggeri, herunder Ejendomme og Energi

- Ledelsessekretariatet

Teknik & Miljø er organiseret ved én Direktør, 6 chefer og 1 afdelingsleder

Teknik & Miljø i Viborg Kommune er samlet for at diskutere, hvad deres fælles eksistensberettigelse er. Dette skal munde ud i en mission for forvaltningen.

FORsynInGTeknik & Miljø / Marts 2012

42

Bedre data beskytter drikkevandet

Teknik & Miljø / Marts 2012FORsynInG

43

Af | Laust Hallund, Kommunikationspartner, NIRAS

I Aalborg passer man på borgernes drikkevand. Kommunen bød derfor Miljøministeriets mulighed for at udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle drikkevandsboringer velkommen – og udviklede i tæt dialog med NIRAS en analysemodel, der sikrer optimal beskyttelse og datadokumentation af hver enkelt kildeplads

Og nordjyderne er ikke i tvivl om BNBO-projektets værdi – både for grundvandet og kommunen. ”Det er gode penge, vi giver ud her. Vi får ikke bare et areal stukket ud, men en sårbarhedsvurdering samt rigtig god dokumentation og forbedret datagrund-lag for hver enkelt kildeplads – og dermed værdi bredt ud i hele forvaltningen af vand-området,” siger Louise Appel Bjergbæk, sagsbehandler hos Aalborg Kommune.

ny lov, nye muligheder og ny værdiAalborg Kommune har givet penge ud for proaktivt at beskytte udsatte drikkevandsbo-ringer mod pesticider og andre miljøfrem-mede stoffer. Det gør de ved at udlægge såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, rundt om vandforsyningsborin-ger – en mulighed givet kommunerne af miljøministeren. Pr. 1. august 2011 blev det yderligere lovgivningsmæssigt fastlagt, at der er en 25 meters sprøjtefri beskyttelses-zone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandværker.

Aalborg Kommune greb chancen og bød det rådgivende ingeniørfirma NIRAS til bords. Det blev til et ambitiøst og ind-dragende samarbejde, der ikke blot førte til konkrete rapporter om risici og beskyt-telsesmuligheder helt ned på kildepladsni-veau, men også medførte data-genopret-ning og dokumentation, der fremover vil skabe værdi på en lang række af kommu-nens andre sagsbehandlingsområder, forud-ser Louise Appel Bjergbæk.

Faglighed, der holder vandPer Grønvald er kommunens leder af pro-jektet og som udlånt fra Aalborg Forsyning, Vand A/S har han haft fokus på højest mulig faglighed helt ud i den enkelte BNBO-af-grænsning. At modellerne holder vand både

fagligt og juridisk er afgørende for kommu-nens indgreb som myndighed, mener han. Og derfor blev der i projektets EU-udbud også lagt afgørende vægt på, at løsningerne skulle gå videre end de BNBO-udlægninger, miljøstyrelsen lægger op til i vejledningen:

”De cirkulære modeller fra vejledningen er ganske simpelt ikke gode nok til at give et korrekt billede. Vi ved jo godt, at vandet strømmer, medmindre vandspejlet er helt fladt – og det er altså ikke mange steder. I det her projekt har vi sammen med NIRAS udviklet BNBO’er vi kan stå inde for fagligt – og har en model for fremtidens beskyt-telse af vandboringerne.”

Og dokumentation, der holder i rettenProjektets styrke er at kombinere eksiste-rende grundvandsmodeller med detail-studier af data for hver enkelt kildeplads, fortæller Jacob Birk Jensen, Teamchef hos NIRAS og fagansvarlig for beregning af BNBO’erne. Resultatet er en skræddersyet semi-analytisk model, der langt mere præ-cist end hidtil kan udpege nøjagtigt, hvilke arealer omkring boringen, der bør beskyt-tes. Dermed kan kommunens indsats foku-seres geografisk og ikke mindst økonomisk, så kommunen anvender ressourcer og indgreb optimalt. Og netop derfor har præ-cision i udlægningen af BNBO’erne været det afgørende element i projektet, fortæller Jacob Birk Jensen:

”Det er mange kroner og ører i på spil i arealdeklaration og jordkøb, og derfor er det helt essentielt for lodsejeren og vandværkernes pengepung, at det beskyt-tede område beregnes optimalt for hver eneste boring. Derfor udpeger vi ikke bare et BNBO, vi leverer også en dokumente-ret begrundelse for nøjagtigheden af hvert enkelt areal, retter på data og fortæller

kommunen, hvor der er usikkerheder, der bør afklares. Det skal jo holde i retten, når kommunen går til lodsejeren og udpeger et område som beskyttet.”

metode-kombination præciserer truet oplandHidtil har beskyttelsen af drikkevandsborin-gerne baseret sig på to metoder: analyti-ske formler, der har taget udgangspunkt i homogene forhold og konstante parametre, samt overordnede grundvandsmodeller, der bygger på numeriske beskrivelse af jordla-genes hydrauliske egenskaber.

Men begge metoder har deres be-grænsninger, siger Jacob Birk Jensen. De analytiske formler tager ikke hensyn til loka-le parametre som vandløb og heterogenitet i jorden, og de computergenererede grund-vandsmodeller arbejder i så stor målestok, at de ikke giver en eksakt repræsentation af forholdene på kildepladsniveau.

Derfor satte Aalborg Kommune og NIRAS sig for at gennemtænke proces-sen bag udlægningen af BNBO’erne. Med i projektet var også konsulentnetværket Watervision, der videreudviklede det simple beregningskoncept fra Miljøstyrelsens vejledningen og startede det faglig løft af ud-pegningen. Målet var eksakt viden om hver enkelt kildeplads i projektet – og udviklingen af en metode, der kunne bruges i kommu-nens drikkevandsbeskyttelse fremover. Med udgangspunkt i et detailstudie af data for hver enkelt kildeplads udviklede projektet en ”lille” numerisk grundvandsmodel, der dæk-kede parametrene for det specifikke område.

Det medførte øget viden om strøm-ningshastigheder for oplandet omkring hver enkelt boring – viden der er afgørende for størrelsen af BNBO’et, forklarer Jacob Birk Jensen. Denne viden kombineres med en >>


44

overordnet grundvandsmodel, der siger noget om formen på det beskyttelseskræ-vende område omkring kildepladsen.

Den grundliggende filosofi bag denne dobbeltbestemmelse er et ønske om at udnytte begge metoders styrke; den analy-tiske metode tager udgangspunkt i de helt boringsnære forhold, mens grundvandsmo-dellen integrerer forholdende på en større skala. Kombinationen af metoder giver således eksakte data på kildepladsniveau og optimalt grundlag for beskyttelse.

BnBO hjælper grundvandet og kommunen Muligheden for at udlægge præcise og doku-menterede BNBO’er er en meget kærkom-men og nødvendig mulighed for kommunen, fortæller Louise Appel Bjergbæk fra Aalborg.

”Rækkevidden af Miljøbeskyttelseslo-vens § 26a har været uklar, og i Nordjylland har vi ikke fået udpeget pesticidfølsomme områder omkring boringerne – kun nitratføl-somme. Med udpegningen af BNBO kan vi nu bruge Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde brugen af bl.a. pesticider inden for BNBO.

Hun understreger, at vandværkerne i langt de fleste tilfælde kan løse problemer-ne med (potentiel) forurening af kildeplad-ser med frivillige aftaler.

”Men i en håndfuld tilfælde, hvor vi er tvunget til et påbud, har vi nu, i kraft af det-te projekt, helt styr på dokumentationen. Vi vil hovedsageligt bruge BNBO i forbindelse med vores indsatsplaner, til at forhindre udvaskning af nitrat og pesticider fra land-brug eller skovbrug. Men vi kan også bruge BNBO steder, hvor der et akut problem, men ikke er en indsatsplan. Eksempelvis en juletræsplantage, hvor der sprøjtes tæt på en boring – der vil vi kunne bruge § 24 i miljøbeskyttelsesloven til at få stoppet de forurenende stoffer uden en indsatsplan.”

Netop det faktum, at projektet ikke bare har udpeget BNBO’er for kommunens kildepladser, men også har udvidet og op-dateret den samlede viden på området, er afgørende for kommunens tilfredshed med projektet, forklarer Louise Appel Bjergbæk:

”Hele processen giver os et klart for-bedret datagrundlag for bl.a. potentialelin-jer og indvindingsoplande, som også slår igennem på mange andre sagsbehandlings-områder – eksempelvis når der skal gives vandindvindingstilladelser. Derfor ser vi det BNBO-projekt, vi har udviklet sammen med NIRAS som en klar forbedring af både grundvandets og kommunens arbejdsvilkår på hele vandområdet.”

sådan udpeges et BnBO-område

BNBO-udpegning foregår for ét ”Om-råde med Særlig Drikkevandsinteres-se” (OSD) af gangen og forløber efter flg. proces:

Dataworkshop: Her gennemgås da-tagrundlaget kildeplads for kildeplads mellem kommune og rådgiver, og der opnås konsensus om, hvilke parametre der skal anvendes og deres usikker-hed. Såfremt der er åbenlyse ”data-huller” aftales der hvilke supplerende undersøgelser, der skal iværksættes. Herefter udføres disse og det en-delige datagrundlag udarbejdes og godkendes.

Tilpasning af eksisterende model og BNBO beregning. I områder hvor der er en eksisterende grundvandsmodel sammenholdes de lokalt fundne for-hold med den konceptuelle beskrivelse i modellen og denne tilrettes.

Beregning af BNBO vha. en semi-ana-lytisk model. Der opstilles en simpel semi-analytisk model på baggrund af de lokalt fundne parametre. Denne fremgangmåde giver et godt bud på BNBO arealet, mens de eksisterende modeller giver et godt bud på BNBO formen.

Vurderinger af det endelige BNBO og usikkerhed på størrelse, retning og form. De to bud på BNBO sammenhol-des og usikkerheden vurderes.

Rapportering. Beskrivelse, data, an-tagelser mm samles i en rapport pr. kildeplads. I afrapporteringen laves endvidere en sårbarhedsvurdering indenfor BNBO-arealet.

ukorrekte data medfører investeringer i store arealer uden beskyttelsesmæssig værdi. Figuren viser BNBO-afgrænsninger som funktion af størrelsen af den naturlige grundvandsstrøm-ning, i eksemplet kommende fra højre. Rød er afgrænsning med eksisterende analytiske model-ler uden grundvandsstrøm i beregningerne – blå er beregnet med projektets semianalytiske model.

>>

Teknik & Miljø / Marts 2012KORT nyT

Når lokalpressen sætter fokus på vej og tra-fikinvesteringer, så er det angreb på den enkelte borgers private rettigheder og mu-ligheder, der bringer folk op af stolene og overskrifterne frem på avisernes forsider. Det har vi sidst set med debatten omkring betalingsringen om København, der ikke mindst faldt på en mobilisering af folkelig modstand imod at betale for at køre på ve-jene ud og ind af København.

Hver gang, der skal gennemføres en æn-dring af et vejforløb, som for eksempel i for-bindelse med anlæg af en ny udstykning eller en cykelsti til den lokale skole, er kom-munen nødt til at overveje investeringen nøje. Det gælder ikke blot i forhold til det konkrete behov for vejen eller cykelstien, men også i forhold til borgernes gevinster

og ulemper ved den pågældende investe-ring. De lokale borgere, som skal afgive en bid af forhaven til cykelstien, eller boligejeren som bliver eksproprieret for at give plads til en ny vej, finder med sin klare protest altid vej til pressen. Men de mange borgere, der ople-ver en lille forbedring af deres daglige trans-portmuligheder eller trafiksikkerhed, lader kun sjældent deres tilfredshed komme frem i me-dierne. Derfor kan det være en vanskelig ud-fordring for kommunalpolitikere at argumen-tere for infrastruktur-investeringer.

Måske er der hjælpe at hente ved at se mere på vejenes betydning for borgernes velfærd og muligheder, frem for at konsta-tere sliddet på vejene og de gener, der bliver et resultat af manglende investering. Hvis teknikere og politikere formår at beskrive

gevinsten for borgerne på et helt personligt plan, så kan der skabes en alliance imellem den enkelte borgers oplevede velfærd og kommunens ønske om at sikre den fornød-ne udvikling.

Det er den udfordring, der sættes i fokus på konferencen ”Vinderveje 2 – Det gode liv” d. 29. marts i Odense, arrangeret af KTC, Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij.

Her skal tre unge politikere debattere de-res syn på borgerpræferencer og byrådets prioritering for at inspirere til debat om, hvor-dan nye veje kan blive til ”vinderveje” – for borgere og for trafikafviklingen i et moderne samfund.

- Ane Marie Clausen, KTC.

Angreb på ”min forhave” kan få borgere op af stolene.

45

Esbjerg Kommune har nedsat en Task For-ce, som sætter turbo på sagsbehandlingen for at tiltrække og fastholde virksomheder i kommunen.

Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune praktise-rer en form for beredskab, når iværksættere eller erhvervsvirksomheder henvender sig .

I praksis fungerer Task Force gruppen, som et tæt samarbejde mellem Esbjerg Er-hvervsudvikling (EEU) og kommunen, så virksomheder hurtigt bliver hjulpet videre, uanset om de kontakter kommunen eller EEU.

- Vi kan mærke, at konkurrencen mellem kommunerne er steget ganske kraftigt de se-neste år. Alle kommuner ønsker at tiltrække iværksættere og nye virksomheder, så det handler om at kunne reagere hurtigt, når en virksomhed eller iværksætter banker på dø-ren. Vores Task Force sikrer en smidig sags-behandling, og hjælper med at få virksom-hedens forespørgsel afklaret meget hurtigt, siger Hans Kjær, der er direktør for Teknik & Miljø forvaltningen i Esbjerg Kommune.

Eventuelle henvendelser bliver kanaliseret til sekretariatschefen i Teknik & Miljø, som

alt afhængig af problemstillingens indhold, indkalder til et indledende møde med virk-somheden og repræsentanter fra relevante afdelinger i Teknik & Miljø.

- Esbjerg Kommune blev jo kåret som årets iværksætterkommune i sidste år, og denne Task Force gruppe er et af flere tiltag, der også fremadrettet skal skabe optimale muligheder for vækst og udvikling af alle-rede etablerede virksomheder, og samtidig skal tiltrække og skabe rammerne for at nye iværksættere kan etablere sig i kommunen, siger Hans Kjær.

Esbjerg Kommune sætter turbo på ekspedering af virksomheder

Borgere og virksomhederne i Aalborg Kom-mune kan nu slippe for at ringe til kommu-nen eller møde op personligt, når de har brug for informationer om deres byggesag.

Som et led i Aalborg Kommunes digitali-seringsstrategi kan man nu følge sin bygge-sag digitalt.Akkurat ligesom man kan følge sine forsendelser hos Post Danmark med et ”track-and-trace” nummer, kan borgere og virksomheder i Aalborg Kommune nu følge sin byggesag online på nettet. Når Aalborg

Kommune modtager en byggeansøgning, sendes der en mail til ansøgeren med en kode. Koden giver adgang til en tjeneste, der viser, hvor langt behandlingen af ansøge-rens byggesag er i sagsbehandlingen. Aal-borg Kommune er blandt de allerførste kom-muner i Danmark, der tilbyder borgerne en digital løsning, som i samarbejde med KMD lader ansøgerne følge hver enkelt ansøgning og byggetilladelse på samme sag/sagsnum-mer. For Aalborg Kommunes byggesagsbe-

handlere betyder det, at den tid, der spares kan bruges på sagsbehandling, hvilket me-get gerne skulle resultere i en endnu bedre og hurtigere service for såvel virksomheder som borgere i Aalborg Kommune.

Byggesagen følges på Aalborg Kommunes hjemmeside via linket: https://www.aalborgkommune.dk:8000/Er-hverv/Byggeri/Sider/Folgdinbyggesag.aspx

Kort nyt

Følg din byggesag på nettet


46

Gift i vores vand?

Naturstyrelsen har barslet med en ny liste over, hvilke pesticider landets vandværker skal lede efter, når de undersøger det rene drikkevand, der forlader deres værker, samt vandet fra deres boringer. Den gamle liste har eksisteret siden 90’erne og trængte til at blive revideret. Den bestod af 21-23 stof-fer, og listen var sammensat ud fra hvilke stoffer og nedbrydningsprodukter, der blev fundet i vandværksboringer, da man i 80’erne og 90’erne for alvor begyndte at lede efter pesticider i grundvandet.

Nu er der så kommet en ny liste, der indeholder 33 forskellige stoffer. Listen er vig-tig, fordi den bestemmer hvilke stoffer, der i de næste mange år vil blive analyseret for.

Naturstyrelsen sendte den ny liste i hø-ring i sommeren 2011. Listen er udvidet fra 23 til nu 32 stoffer (efter høringen var der 33 stoffer). Det lyder godt, for det er vigtigt, at vi leder efter de stoffer, der har potentiale til at udgøre et problem. Listen trådte i kraft 1. januar 2012.

Når man ser listen efter i sømmene, er det dog slående, at listen kun omfatter 13 aktivstoffer, og at resten er nedbrydnings-produkter. Det næste er, at der kun er kom-met fire nye aktivstoffer med (Glyphosat, Diuron, Ethylenthiourea og Metribuzin).

En gammel synder er stoffet BAM, der er dannet ved nedbrydning af aktivstoffet Diclobenil i det produkt, der blev forhand-let som bl.a. Prefix. Stoffet blev forbudt i 1990’erne, men vi har haft fornøjelse af det lige siden. Ca 80% af de boringer, der er lukket pga. pesticider, er lukket på grund af

BAM. Der er en hel del vandværker, der har måttet lukke ellers gode boringer, og finde nye steder at lave boringer netop på grund af BAM. Stoffet er stadig meget aktuelt, og påvirker vandkvaliteten negativt mange steder. Det har samfundsøkonomisk været enormt dyrt, og vi vil nødigt have, at den historie gentager sig.

Glyphosat (aktivstoffet i produktet Round-Up) er særdeles interessant, fordi der er flere fund af stoffet i vandværksbo-ringer og undersøgelsesboringer (jf. GEUS – Grundvandsovervågning 2011, skema side 107). Samtidig bliver stoffet solgt i store mængder. Det er rigtig godt, at stof-fet er kommet med på listen. Stoffet har været omtalt som et sikkert pesticid, der er godkendt af Miljøstyrelsen, og dermed ikke burde kunne nå ned i grundvandet. Det gjorde det så alligevel. Det kan godt være, at det er fordi, det er blevet misbrugt her og der, men ned kom det.

Hvis vi skulle sammensætte en ny liste over pesticider, som vi skal lede efter, ville vi se på to ting:1. Hvilke stoffer bliver brugt/solgt i stor ud-

strækning i Danmark og2. Hvilke stoffer ved vi, har potentiale til at

blive udvasket til grundvandet.

Disse oplysninger har alle adgang til. I sta-tens bekæmpelsesmiddelstatistik kan man få oplyst, hvor mange tons der er solgt af et givent stof i et bestemt år. Round-Up er listens absolutte topscorer med et salg på mere end 1.400 tons pr. år (i 2009).

af | geolog

Hans Peter birk Hansen, 5700 Svendborg

og agronom

Rikke beyer Clausen, sagsbehandler på drikkevand

og grundvand i Middelfart kommune

naturstyrelsens nye liste over stoffer landets vandværker skal under-søge for omfatter ikke ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag. Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes? er sta-ten sikker på, at disse stoffer ikke dukker op i vores drikkevand i løbet af nogen år eller årtier? debatindlæg fra Fyn.


47

Vi ved også hvilke stoffer der har poten-tiale til at trænge ned i grundvandet. Staten har kørt pesticidvarslingssystemet i et årti, og i 2009 kom der en oversigtsrapport for pe-rioden 1999-2009 (se www.pesticidvarsling.dk). I rapporten er der et meget interessant skema, der viser, hvilke stoffer, der er fundet i vand under pløjelaget, og som dermed må formodes at have et potentiale for at blive transporteret videre ned til grundvandet.

I tabellen er de tre lister vist ved siden af hinanden, og sammenfald er angivet. Nu er det så, at vi bliver forundrede.

Vi synes, at det er bekymrende, at Natur-styrelsens liste ikke omfatter ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag. Desværre er der en del af stofferne, som la-boratorierne vi har spurgt, ikke kan analysere for kommercielt. Så vi ved ikke meget om, hvor mange af stofferne, der reelt er til stede i vandmiljøet. Vi synes det er bekymrende, at listen ikke omfatter mange af de stoffer, der bevisligt er udvasket under pløjelaget.

Vi synes det er mærkeligt, at en ny liste over de pesticider, vi skal lede efter, er man-gelfuld i forhold til den viden vi har adgang til.

Vi har derfor nogle spørgsmål til Staten. Hvorfor har I tænkt som I gør? Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes? Er I virkelig sikre på, at disse stoffer ikke dukker op i vores drikkevand i løbet af nogen år eller årtier? Burde I ikke være interesserede i at vide, om det kom-mer til at ske? Og er I ikke ivrige efter at sikre, at det ikke kommer til at ske?

nSt’s ny liste (2011)aktivstoffer

Stoffer solgt i 2009 (solgt i mængder større

end 40.000 kg/år) (kg) (www.mst.dk)

Stoffer udvasket gennem rodzonen 1999 – 2009

(www.pesticidvarsling.dk)

2,4 D

Atrazin

Bentazon Bentazon (40.962) Bentazon

Dichlobenil

Dichlorprop

Glyphosat Glyphosat (1.465.741) Glyphosat

Hexazinon

MCPA MCPA (120.235)

Mechlorprop

Simazin

Metribuzin Metribuzin

Diuron

Ethylenthiourea

Fenpropidin (41.265)

Ioxynil (43.089)

Bromoxynil (47.148)

Terbuthylazin (48.741) Terbuthylazin

Epoxiconazol (49.867)

Metamitron (62.006) Metamitron

Boscalid (83.469)

Pendimethalin (166.923)

Chlormequat-chlorid (275.240) Vækstregulerende

Mancozeb (510.722)

Prosulfocarb (579.823)

Azoxystrobin

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamid

Rimsulfuron

Tebuconazol


48

Af | Mikael Jørgensen, chefkonsulent, og Claus Reimers Hvelplund, markedschef, NIRAS

Der er mange gode grunde til at udføre systematisk vedligehold af kildepladser. Dels understøtter det forsyningssikkerheden, dels et det pengebesparende på sigt. Dette er en guide til systematisk vedligehold i praksis.

Systematisk vedligehold af kildepladser sparer penge!

Det er NIRAS’ erfaring, at der ofte er store forskelle i vedligehold af kildepladser. På nogle kildepladser ”kører det som det altid har gjort”. Og det kan være i orden, hvis der er tale om en god og stabil kildeplads. I andre tilfælde kan der være store beløb at spare på ændringer i vedligeholdelsen eller ved en rettidig renovering. Kildepladsen kan nemlig være en tikkende bombe. Når der er vand nok og kvaliteten er i orden, ser vi ofte, at der ikke fokuseres på vedligeholdel-sen, før det er for sent. Derfor anbefaler vi systematisk udført vedligehold.

TilstandsvurderingFørst bør man udføre en tilstandsvurdering af kildepladsen og en simpel gennemgang af hydrogeologien og udviklingen i vandkvalitet.

For en ny eller nyrenoveret kildeplads er tilstandsvurderingen som regel simpel, idet det kun er sliddele samt tegn på tilstopning

i boring, pumpe, stigrør og råvandsledning, der skal vurderes. Der er dog ofte behov for nye målinger af ydelser og afsænkninger i bo-ringer samt trykmålinger i råvandsledninger.

For ældre kildepladser kan det være nødvendigt med en mere omfattende tilstandsvurdering, der også kan omfatte teknisk gennemgang af råvandsstationer, videoinspektion af boringerne, borehulslog-ging og niveaubestemt prøvetagning m.v.

IndvindingsscenarierPå grundlag af tilstandsvurderingen opstil-les der ét eller flere scenarier for, hvorledes den ønskede indvinding på kildepladsen kan realiseres. Ydelserne fordeles på boringer-ne. Der tages stilling til, om regenerering el-ler renovering er nødvendig. Konsekvenser for dimensionering af pumper og råvands-ledninger tages i betragtning. Det skal sam-tidig sikres, at vilkårene i indvindingstilladel-

serne overholdes, og at der foretages en bæredygtig indvinding under hensyn til det omgivende vandmiljø samt den langsigtede udvikling i råvandskvalitet.

Plan for vedligeholdNår indvindingsstrategien er på plads, kan der udarbejdes en plan for vedligehold og renovering. vedligeholdelsen omfatter en række tilbagevendende aktiviteter, såsom regenerering af boringer, rensning og efter-syn af pumpe samt rensning af stigrør og råvandsledning. Planen for regenerering af boringer bør omfatter fire hovedpunkter:•Arbejdsbeskrivelseogmetode•Tidsintervalimellemregenereringer•Alarmværdier•Udgifter

Renoveringen kan eksempelvis omfatte etablering af moderne, arbejdsmiljøvenlige


49

råvandsstationer eller udforing af boringer, der sikrer mod utætheder og kollaps.

myndighedsbehandlingVandforsyningsloven siger, at et vandindvin-dingsanlæg ikke må ændres på væsentlig måde uden tilladelse. Man kan særligt pege på to områder, hvor der kan blive tale om en langvarig myndighedsbehandling:•Udførelseaferstatningsboringer,som

under visse omstændigheder kræver til-ladelse i henhold til vandforsyningsloven

•Etableringafoverjordiskeråvandsstatio-ner. Generelt kræves der ikke byggetil-ladelse til overjordiske råvandsstationer, men i mange områder er boringer place-ret i fredede områder, så en dispensation er nødvendig

Vi anbefaler, at myndighederne kontaktes hurtigst muligt, og at der afsættes tilstræk-kelig tid til myndighedsbehandlingen – selv om denne i de fleste tilfælde er hurtig og enkel i forbindelse med boringsvedligehold.

UdbudDer er normalt krav om, at aftaler vedr. en-treprenørarbejder skal indgås på markeds-vilkår. Arbejdet kan f.eks. udbydes ved licita-tion eller underhåndsbud. I begge tilfælde kan tildelingen af ordren ske på grundlag af ét af følgende kriterier:•Lavestepris•Økonomiskmestfordelagtigetilbud

under hensyntagen til forskellige kriterier, f.eks. pris og kvalitet

Hvis man bruger laveste pris som tildelings-kriterium, er der brug for et meget detal-jeret udbudsmateriale, så tilbudene bliver sammenlignelige, og forsyningen får det ønskede kvalitetsniveau.

Hvis man bruger ”økonomisk mest for-delagtige tilbud” som tildelingskriterium og giver entreprenøren en vis grad af metode-frihed, skal man være i stand til at vurdere kvaliteten af tilbuddet.

Det kan være vanskeligt at tildele en op-gave på grundlag af tilbud fra én entreprenør, hvor arbejdet udføres som regningsarbejde, og samtidig argumentere for, at tildelingen sker på markedsvilkår. Man får dog ofte en lavere slutregning ved denne fremgangs-måde. Til gengæld er der behov for sparring med entreprenøren. Er man ikke fagligt klædt på til denne proces, baserer man sig på tillid. Det går som regel godt, men der kan også være risiko for dårligere kvalitet samt mangel på nytænkning og konkurrence.

Konklusion: vælg udbudsformen ud fra fordele og ulemper ved de enkelte udbuds-former – og der vil altid være behov for fag-lig ekspertise hos forsyning eller rådgiver.

UdførelseVed udførelsen af vedligehold på kildeplad-ser kan der ofte dukke uforudsete ting op. Projektorganisationen skal derfor sikre en god dialog med entreprenøren og være gearet til at træffe hurtige beslutninger om ændringer og tillægsydelser.

erfaringsopsamlingErfaringsopsamling er særlig vigtig i forbin-delse med regenerering af boringer, idet effekten kan være vanskelig at forudsige. Resultatet af regenereringen skal derfor vur-deres for om nødvendigt at revidere arbejds-beskrivelsen og fastsætte forventet tidspunkt og alarmværdier for næste regenerering.

KonklusionDet anbefales, at vandforsyninger udar-bejder en vedligeholdelsesplan for deres kildepladser som beskrevet i denne artikel, samt at man i den forbindelse inddrager den meget store erfaring på området, som gennem årtier er opbygget hos forsynin-ger, brøndborere og rådgivere. Systematisk vedligehold og renovering af kildepladser understøtter forsyningssikkerheden og spa-rer samtidig penge på langt sigt.

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

SMARTPHONE

Med en app er kommunen i lom-

men på borgerne. App’en er en

døgnåben kommunikationskanal,

som løber begge veje. Til og fra

kommunen.

Tankegang har udviklet Danmarks

første kommunale info-app til

Hjørring Kommune.

Få besøg af Tankegang og hjælp

borgerne tættere på din kommune.

KOMMUNENPÅ SMARTPHONE


50

Af | Inger Hjort, kommunikationsmedarbejder, NIRAS

Overblik ved hjælp af digitalisering er helt centralt hos Vejle Spildevand. Selskabet har i cirka 18 måneder registreret samtlige driftshenvendelser i systemet DRIVE. Værdien i registreringerne ses flere steder og medvirker til, at selskabet når sine forretningsmål.

Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

Hos Vejle Spildevand har de netop modta-get oversigten med benchmarking-tallene for 2011. Selskabet satte i forretningsplanen 2012 et mål om gennem effektiv drift at bli-ve placeret på top 10 inden for to områder. I kuverten ligger svaret på, hvorvidt målet ligger indenfor rækkevidde.

digitalisering af henvendelser giver overblik Vejle Spildevand har, siden selskabet blev dannet i 2010, fokuseret på at skabe et ro-bust grundlag for fremtiden som selvstæn-digt selskab. Og fra opstart af selskabet har der været både lyst og vilje til at blive et digitalt vandselskab. Som led i den plan har Vejle Spildevand taget DRIVE i anven-delse, et drift- og vedligeholdelsessystem udviklet i tæt samarbejde mellem NIRAS og brugerne af systemet.

I DRIVE registrerer Vejle Spildevand samtlige driftshenvendelser fra kunderne digitalt. Den systematiske registrering af henvendelserne giver Vejle Spildevand et hurtigt overblik over blandt andet historik, opgavetype og -placering.

Camilla L. Nygaard, Ingeniør og Klo-akmester, Vejle Spildevand fortæller, ”Alle driftshenvendelser er i dag dokumenteret i vores system. Og det er utroligt værdi-fuldt for os”. Med den omfattende digitale registrering har Vejle Spildevand fået et overblik, som gør selskabet i stand til at yde en effektiv indsats ift. selskabets drifts- og vedligeholdssaktiviteter.

Overblik giver flere fordeleOverblik over alle henvendelser og den deraf store mængde af information har flere fordele. For frontmedarbejder og sagsbehandler betyder det, at de kan yde en bedre service, når en kunde henvender sig. ”Alle henvendelser er dokumenteret, vi har hele historikken, vi kan se på et kort, hvor henvendelsen ligger, om fejlen al-lerede er meldt ind, hvem der har opgaven

samt status på afhjælpning af problemet”, fortæller Camilla L. Nygaard. Udover en god kundeservice giver det medarbejderne en høj grad af tryghed, at de nemt kan hente den nødvendige information i DRIVE.

I forhold til drift og vedligeholdelse er det også essentielt med et overblik over fx for-bedringsmateriale. ”Vi kan hurtig danne os et overblik over, hvorvidt der er mange henven-delser i et givent område i forhold til fx over-

I efteråret 2011 nedsatte DANVA en arbejdsgruppe som skal sørge for at digitaliserin-gen af vandsektoren sættes på skinner. Målet er blandt andet at registrering af data skal gøres mere enkel, samt at standarder skal gøre arbejdet i selskaberne mere ef-fektivt og kundeorienteret.

I forhold til dette indtager NIRAS en central rolle. Martin Brandi, projektleder, Forsy-ningsområdet, NIRAS fortæller, ”vores mange års erfaringer med opgaverne i for-syningsbranchen samt vores engagement i DANVA har givet NIRAS en god indsigt i både behov, data- og løsningsmodeller. Vi arbejder tæt sammen med DANVA i forhold til udvikling af de landsdækkende datamodeller og er repræsenteret i flere arbejds-grupper, hvis opgave består i af tilpasse og udvikle DANVAs datamodeller, så de imødekommer de skiftende behov i forsyningsbranchen. Denne indsigt er selvfølgelig også værdifuld, når vi skal udvikle egne it-systemer til vandsektoren”.

Standardisering af dataregistrering ved anvendelse af skabeloner er også et fokusom-råde når NIRAS udvikler nye produkter. I forhold til DRIVE så sker produktudviklingen i tæt samarbejde med brugerne af systemet. Ideer og behov drøftes på brugermøder som afholdes flere gange årligt. Efterfølgende fortsætter dialogen mellem projekt-lederen fra NIRAS og brugerne af DRIVE med henblik på tilpasning til forsyningens hverdag. Dette er af stor værdi for begge partnere.

Tilpasning af datamodeller og produkter


51

svømmelse i kældre”. I en travl hverdag fyldt med opgaver giver overblik stor værdi, fordi planlægning og fordeling af opgaver bliver lettere. ”Overblikket giver os en langt bedre mulighed for at vedligeholde vores ledninger”, siger Camilla L. Nygaard. Hun fortsætter og siger, ”Det er jo meget billigere at vedligehol-de end at lave brandslukning”. Desuden er der i DRIVE mulighed for at indlægge periodevise serviceopgaver, hvilket også er værdifuldt i forhold til vedligehold af ledninger.

dRIve også eksterntVejle Spildevand har valgt at anvende systemet maksimalt. Det betyder blandt andet, at de i forbindelse med udbud sæt-ter som krav, at entreprenører, som ønsker at samarbejde med Vejle Spildevand, også anvender DRIVE. Fordelen er, at opgaver

som løses eksternt alligevel kan findes i systemet. Det betyder, at forsyningen altid kan se status og evt. afhjælpning. Samtidig bliver det muligt automatisk at rekvirere en-treprenørhjælp til en lang række vedligehol-delsesopgaver i Vejle Spildevand.

Også til benchmarkingI henhold til Camilla L. Nygaard er den stør-ste gevinst ved anvendelse af DRIVE, at sel-skabet har fået et let værktøj til registrering af henvendelser og opgaver. Registreringerne sker oftest i opgaveskabeloner, hvilket dels gør det enkelt for medarbejderen og dels giver ensartede data. Det betyder, at Vejle Spildevand ved årsskiftet hurtigt kan trække oplysninger ud i forhold til de forskellige henvendelser og opgaver. Oplysninger om antal, opgavetype, antal løste opgaver samt

mængden af fx klager gør det enkelt at lave benchmarking. Oplysninger om opgavetype og -sted giver samtidig et overblik over even-tuelle fremtidige indsatsområder i forhold til forbedringer af ledningsnettet.

Indfrielse af målVejle Spildevand har som mål at være et forbillede for andre selskaber. ”Det er vig-tigt at vise, at vi er en sund forretning, som præsterer godt”, siger Camilla L. Nygaard.

Tallene i benchmarkingoversigten viser, at de har grund til at være tilfredse i Vejle. Selskabet har på et år reduceret driftsud-gifterne fra 17,65 kr. til 13,61 kr. svarende til ca. 25%. Samtidig er det lykkes for Vejle Spildevand at nedsætte prisen for spilde-vand for anden gang. Begge resultater er endnu et bevis på værdien i digitalisering.

Trods skepsis i starten hos såvel front-medarbejderne som hos sagsbehandle-re blev systemet hurtigt en succes. Efter få timers oplæring kunne en nyoplært medarbejder, således ved en kundehen-vendelse hente oplysninger i DRIVE, og på baggrund af disse konstatere at selskabet tidligere på samme adresse havde haft en identisk henvendelse som dog var afvist, da det omhandlede privat vedligehold.

KOMPETENCESØGENDE..?

Kompetence er en sikker følgesvend i hverdagen på NYBORG STRAND. Det betyder tryghed omkring ethvert arrangement og værdi for hver eneste konferencekrone. Ring og hør mere om vores gennemsigtighedsprincip for hver en pris…

Østerøvej 2 5800 Nyborg Tlf. 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk

HElE DaNMarKS MØDESTEDDaGMØDEKr. 575,-

Teknik & Miljø / Marts 2012mILJØ & naTUR

52

Af | Hanne Døssing Hornum, stabsmedarbejder og biolog, Viborg kommune

I et samspil mellem GIS-værktøjer og landbrugsdatabaser er det lykkedes Viborg Kommune at udpege de landbrug, som fra 1. januar 2012 har pligt til at installere gyllealarmer og barrierer.

GIS og gylle – et tværfagligt samarbejde

Den 1. januar 2012 er der trådt nye regler i kraft om etablering af gyllealarmer og barrierer ved gylletanke. Formålet med gyllealarmer er at varsle landmanden, hvis tanken ved et uheld pludselig lækker. Bar-riererne skal opsamle lækket gylle, så det ikke forurener naturen.

Ikke alle landbrug er omfattet af reg-lerne, det afhænger af gylletankens belig-genhed. Dertil kommer, at kommunerne ikke har et register over hvilke landbrug, der er omfattet. Men i Viborg har man kombine-ret GIS-værktøjer og landbrugsdatabaser, så er det lykkedes at udpege de landbrug, der skal følge de nye regler.

Hvilke landbrug skal have gyllealarm og barrierer?På landsplan er 3.500 tanke omfattet af reglerne, anslår Miljøstyrelsen. Desuden er 62 tanke omfattet af kravet om etablering af barrierer.

Når det skal afgøres, om en gylletank er omfattet af reglerne, skal der laves en vurdering på hver gylletank. Gyllealarm kræ-ves, når afstanden fra gylletanken til vand-løb eller søer mv., er under 100 meter. Når terrænet tilmed hælder mere end 6 grader,

skal der bygges en barriere, der forhindrer lækket gylle i at løbe væk

Kommunerne har ikke umiddelbart et overblik over, hvilke landbrug der, på den ene eller anden måde, er omfattet af reg-lerne. Miljøstyrelsen lægger op til, at kom-munerne, på de førstkommende ordinære miljøtilsyn, skal kontrollere, at reglerne er opfyldt. Det betyder, at der kan gå 4-6 år, inden alle landbrug er blevet kontrolleret.

”I Viborg Kommune vil vi gerne, al-lerede nu, vejlede landbrugene om de nye regler, og gøre dem opmærksomme på, at reglerne gælder nu”, fortæller Marianne Dyhrberg, ingeniør ved Viborg Kommune. ”Men det har været svært at målrette det budskab, da vi ikke umiddelbart kunne lave en liste over de landbrug, der er omfattet af reglerne. Vores databaser er ikke detalje-rede nok,” siger hun.

Fagligt samarbejde på tværs Derfor har GIS-medarbejderne og land-brugsmedarbejderne i Viborg Kommune taget udfordringen op i et tværfagligt samarbejde.

”Det har i første omgang ikke været svært at finde alle de gylletanke, der ligger


53

inden for 100 meter fra vandområder. Men at finde de gylletanke, der ligger med en hældning på over 6 grader ned til vandområ-derne. Dét har været en udfordring”, fortæl-ler Peter Hollebeek, GIS-medarbejder ved Viborg Kommune.

”Først har vi stedfæstet alle gylletanke-ne på vores kort. Det betyder, at de skulle tilknyttes den tilhørende landbrugsejendom. Det er nemlig normalt kun ejendommene, der er stedfæstede. Desuden har vi kombi-neret flere forskellige programmer og data-baser, inden det er lykkedes for os at finde terrænhældningen” uddyber han.

”Men til sidst lykkedes det, og vi kunne trække adresselister ud på alle de landbrug, der er omfattet”, forklarer Peter Hollebeek.

GIs-udtræk og 170 breve til landmændDet tværfaglige samarbejde mellem GIS og landbrug i Viborg Kommune har betydet, at Marianne Dyhrberg kunne sende 170 breve ud til de berørte landbrug. I brevene er landmændene blevet mindet om lovkravet, og samtidig har de fået de en vejledning i kravene. At brevene også er blevet læst af modtagerne, er der noget der tyder på, da Marianne Dyhrberg modtog mindst 30 tele-

fonopkald i de efterfølgende dage. ”Landmændene har typisk haft spørgs-

mål til, hvad de skulle gøre, når tanken ikke længere benyttes, og hvordan de skulle gribe kravene an, men nogle satte også spørgsmålstegn ved, om det var korrekt, at deres gylletank var omfattet. Og det er selvfølgelig metodens svaghed” siger Mari-anne Dyhrberg.

Peter Hollebeek supplerer: ”Udtrækket af de omfattede ejen-

domme er ikke helt præcist. Der er f.eks. usikkerheder på beregningerne af hæld-ningerne, og helt nye tanke er ikke med i kortmaterialet. Desuden kan der være fejl i kommunens registreringer af søer”.

”Vi gør opmærksom på usikkerhederne i brevet. Hvis kommunen skal skrive til land-brugene i forbindelse med håndhævelse – f.eks. et påbud eller en indskærpelse – så er vi nødt til at gribe det anderledes an, for at være helt sikre på, at det er de rigtige ejendomme, vi skriver til”, siger Marianne Dyhrberg.

Innovation i dagligdagenDet tværfaglige samarbejde har været en rigtig god oplevelse mellem de to faggrup-

per. Det har betydet innovation i dagligda-gen, fordi der er skabt nye måder at trække data ud på, som også kan bruges i andre sammenhænge.

For eksempel overvejer Marianne Dyhrberg og Peter Hollebeek at bruge GIS til at få et overblik over de miljøtilsyn, der skal foretages. Hvis man får et overblik over disse på et kort, bliver det lettere f.eks. at planlægge rækkefølge af tilsyn for at spare transport, eller at kombinere tilsynene med andre besigtigelser for andre faggrupper.

”Meget er muligt, men vi skal selv-følgelig passe på, at vi ikke registrerer alt muligt bare for senere at have mulighed for at trække data ud på kryds og tværs. I stedet skal vi bruge hinanden her og nu. Interessere os for hinandens fagområder og være nysgerrige, så det giver muligheder på tværs af de faglige grænser”, slutter Peter Hollebeek.

Luftfoto af gyllebeholdere med udmåling af afstand og

hældning til vandløb


54

Af | Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen

I 2012 og 2013 tages der for alvor fat på at registrere § 3-natur Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvilket år de forskellige kommuner skal gennemgås.

Den ny registrering af § 3-natur

Ifølge en aftale mellem KL og Miljøministe-riet opdaterer Naturstyrelsen i de kommende år registreringen af § 3- beskyttede natur-områder i Danmarks Miljøportal ved hjælp af luftfotos og feltarbejde. Som led i aftalen er der nedsat en styregruppe mellem KL og Naturstyrelsen, hvor projektet og samarbej-det løbende drøftes. En følgegruppe med deltagelse af KL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening og Danmarks Naturfred-ningsforening rådgiver om arbejdet.

De nuværende registreringer omfatter mere end 240.000 områder, som skal sam-menlignes med de nyeste luftfotos, og hvor der er forskelle, skal området undersøges i felten. Det kan være, at nogle registrerede naturområder er forsvundet ved opdyrkning, afvanding, tilplantning, tilgroning eller bebyg-gelse m.v. De registrerede § 3-områder, hvor der ikke konstateres forskelle til de nyeste luftfotos, undersøges ikke yderligere.

Det forekommer også, at nogle af de naturområder, man kan se på luftfotos, ikke er registrerede, eller at ny beskyttet natur er kommet til. Derfor screenes hele landet for overset eller ny natur, og alle disse potentielt beskyttede naturtyper undersø-ges i felten, dog bortset fra søer, der med rimelig sikkerhed kan identificeres alene ud fra luftfotos.

Alle opdateringer skal registreres i Miljøportalen. I de tilfælde, hvor naturen er forsvundet, er det kommunerne, som skal

følge op på, om dette er i overensstem-melse med § 3-beskyttelsen.

samarbejde mellem kommunerne og naturstyrelsenRammerne for samarbejdet med kommu-nerne aftales i styregruppen med KL. Natur-styrelsen lægger stor vægt på samarbejdet med kommunerne. Inden registreringsar-bejdet går i gang, holder vi et opstartsmøde med hver enkelt kommune. Vi aftaler fælles besigtigelse ved feltregistreringens start, annoncering i de lokale aviser og offentlig-gørelse af resultaterne af den opdaterede vejledende registrering. Naturstyrelsen afleverer en opdateret § 3-registrering, som kommunen i en afgrænset periode kan sup-plere med lokale oplysninger inden materia-let offentliggøres på Miljøportalen.

Pilotår i 2011 2011 var et pilotår, hvor alle faser af opgaven blev afprøvet i 8 kommuner, nemlig Holste-bro, Mariagerfjord, Haderslev, Odense, Næst-ved, Roskilde, Egedal og Furesø kommuner. Man kan løbende følge, hvor langt vi er kommet i registreringsprocessen i de enkelte kommuner, se beskyttedenaturtyper.dk

Status for pilotåret er, at registreringen er helt gennemført for Holstebro, Odense og Furesø kommuner, men kun delvist for de øvrige pilotkommuner. Pr. februar 2012 har pilotkommunerne i en 4-ugers periode

foretaget en første screening af Natur-styrelsens registreringsmateriale for at supplere med lokale oplysninger m.v. I en

Forbedrede redskaber til § 3-beskyttelse

•Tekniskeanvisningerforluftfotoanalyser

•Tekniskanvisningforfeltregistrering

•DigitalregistreringafGIS-dataognaturdata på tablet pc i felten

•Modelforresultatrapporttilhveren-kelt kommune

•ForbedringerafMiljøportalen

•ModelfordataflowmellemNatursty-relsen og kommunerne

•DrejebogforsagsgangmellemNa-turstyrelsen og kommunerne

•Workshopomhåndhævelse

•ØgetsamarbejdemellemNatursty-relsen og kommunerne

•Øgetinformationtilkommuner,ejereog andre borgere


55

3 måneders periode herefter har kommu-nerne mulighed for yderligere at supplere materialet, og Naturstyrelsen offentliggør medio 2012 den ny opdaterede vejledende § 3-registrering i Miljøportalen.

Det har været af stor betydning for projek-tet, at 8 kommuner har deltaget i pilotåret. Det har indebåret en ekstra arbejdsindsats, fordi nye værktøjer har skullet udvikles, og fordi ikke alt har fungeret perfekt straks fra starten. Til gengæld har pilotkommunerne fået væsentlig indflydelse på hele projektet, og erfaringerne fra pilotåret vil blive brugt på at gøre hele processen lettere for alle de øvrige kommuner, og for opdatering af § 3-registreringen fremover.

De udviklede tekniske anvisninger og redskaber til § 3-registreringen vil blive stillet til rådighed for kommunerne i deres videre arbejde med at vedligeholde den opdaterede § 3-registrering m.m.

I 2012 og 2013 skal resten af landets kommuner gennemgåsDet helt store registreringsarbejde finder sted i 2012 (ca. 22 kommuner) og 2013 (ca. 55 kommuner). Naturstyrelsen har udar-bejdet en plan for, hvilket år de forskellige kommuner skal gennemgås. Der kan natur-ligvis komme ændringer i planen, og den til enhver tid opdaterede plan vil kunne ses på hjemmesiden: beskyttedenaturtyper.dk

Introduktion til energisektoren- for kommunerne

K u r s u s

6.-8. juni 2012 i Odense ➜ Læs mere: www.sdu.dk/sdue, tlf.: 6550 1075

For alle som arbejder med klima, miljø og energi

annonce KTC.indd 1 3/5/2012 3:42:55 PM

På Naturstyrelsens hjemmeside – beskyttedenaturtyper.dk – kan man

løbende følge, hvor langt § 3-registreringen er kommet i den enkelte kommune. Her

vises status pr. februar 2012

Til feltarbejdet er udviklet en digital tablet-pc til registrering af GIS-data og naturdata


56

I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering af § 3-registreringen. Aftalen indebærer, at Naturstyrelsen i perioden 2011-13 gennemgår den eksisterende registrering af naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Af | Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur (§ 3-natur)

§ 3-beskyttelsen i Naturbeskyttelsesloven omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. § 3-områderne er spredt over hele landet og er afgørende levesteder for vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9 % af landets areal og repræsenterer både nogle af de flotteste og mest besøgte naturområder i Danmark. Samtidigt er mange af § 3-områder-ne små oaser for det lokale dyre- og planteliv.

BaggrundPå baggrund af kritik af kvaliteten af registre-ringen af § 3-naturen og af administrationen af reglerne besluttede den daværende miljømini-ster i februar 2010 at sætte gang i et service-eftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3.

service-eftersyn af § 3Resultatet af service-eftersynet blev offent-liggjort i efteråret 2010. Hovedkonklusioner-ne var følgende:- Det har ikke givet anledning til en ændret

administrationspraksis, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for § 3-beskyttelsen.

- Ensartet praksis i behandlingen af over-trædelser af § 3 hos kommuner og politi kan sikres ved en større grad af samar-bejde og vidensdeling mellem Natursty-relsen, kommuner og politi. I januar 2012 afholdt Naturstyrelsen og KL derfor en fælles workshop om håndhævelse for kommunerne og politiet. Anbefalingerne fra workshoppen tages med i det videre arbejde med at styrke håndhævelsen.

- Det er vigtigt for overholdelsen af § 3-be-stemmelserne, at lodsejerne kender til dem. Derfor blev en informationsfolder i februar 2011 udsendt til alle lodsejere i det åbne land. I foråret 2012 udsender

Naturstyrelsen et ekstrakt af folderens indhold, trykt på særlig holdbart papir, så det er velegnet til at hænge op i traktoren eller andre iøjnefaldende steder. Desuden har Naturstyrelsen oprettet en særlig hjemmeside om § 3 under navnet beskyt-tedenaturtyper.dk

- Endelig blev der åbnet en naturplejeportal. Portalen beskriver, hvordan naturtyper som fx enge og overdrev kan plejes, så den na-turlige mangfoldighed af dyre- og plantearter bevares. Se yderligere omtale af portalen i Teknik & Miljø aug. 2011, side 32-33.

- Kritikken af registreringen af § 3-naturen førte til en stikprøveundersøgelse af den eksisterende registrering. Stikprøveun-dersøgelsen, der gennemførtes af DCE på Århus Universitet (det tidligere DMU) viste, at der er en afvigelse på 15–21 % mellem det reelle § 3-areal og den vejle-dende registrering på Danmarks Miljøpor-tal. Områderne er beskyttede uanset, om de er registrerede eller ej, men registre-ringen er et vigtigt arbejdsredskab for kommuner og borgere.

ny registreringPå baggrund af stikprøveundersøgelsen ind-gik Miljøministeriet og KL i november 2010 en aftale om en landsdækkende opdatering af registrering af § 3-naturområderne. Formå-let med aftalen er at sikre, at registreringen af § 3-områderne bliver opdateret over hele landet i løbet af perioden 2011-2013. Som led i aftalen er der nedsat en styregruppe mel-lem KL og Naturstyrelsen, hvor projektet og samarbejdet løbende drøftes. En følgegruppe med deltagelse af KL, Landbrug og Fødeva-rer, Dansk Skovforening og Danmarks Natur-fredningsforening rådgiver om arbejdet.

Ifølge aftalen med KL står Natursty-relsen mest hensigtsmæssigt for opda-teringen, og i aftalen er også niveauet for opdateringen præciseret. Kommunerne skal efterfølgende vedligeholde registreringerne indenfor 10-årige intervaller. Dette vil blive præciseret i lovgivningen.

Naturstyrelsen udfører størstedelen af registreringerne, men en del af feltar-bejdet sendes i udbud for 2012-13. Mere end 240.000 eksisterende registreringer i Miljøportalen skal tjekkes for, om § 3-naturen er gået tabt, og hele landets areal screenes for at finde oversete eller nye områder med beskyttede naturtyper. Mere end 38.000 lokaliteter skal feltbesigtiges på de tre år, undersøgelsen strækker sig over. Projektet fi-nansieres af Miljøministeriet med 36 mio. kr.

For at sikre projektet et godt resultat og efterfølgende fortsat godt samarbejde om § 3-naturen er der etableret en styregruppe bestående af KL og Miljøministeriet samt en følgegruppe med KL, Danmarks Natur-fredningsforening, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Skovforening.

§ 3-naturen indeholder nogle af danmarks mest bevaringsværdige naturområder, her jydelejet på Møn.

mILJØ & naTUR

kommende Udgivelser:

Udgivelse Annoncedeadline TemaNr. 2 22. marts 2012 01. marts Bæredygtigt byggeri Nr. 3 07. juni 2012 14. majNr. 4 30. august 2012 09. augustNr. 5 25. oktober 2012 04. oktober CleantechNr. 6 13. december 2012 22. november Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 1 27. marts 2012 05. marts Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdan-nere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 08 eller e-mail [email protected]

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Strategi & LedeLSe | LeverandørSamarbejde | KommuniKation | KLima | miLjøteKnoLogi

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr – diStribueret med børSen torSdag den 27. oKtober 2011

27. oktober 2011www.csr.dk

Svanemærke-SnydereForbrugerombundsmand Henrik Øen vil jagte virksomheder, som snyder. Snyderiet med mærkerne Blomsten og Svanen er blevet for omfattende.Side 8

aggreSSive ngO’er Dialog tager brodden af aggres-sive NGO’er. En kampagne mod producenten Mattel med dukker-ne Ken og Barbie som startletter blev et lærestykke.Side 18

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forret-ning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham. Side 36

kOmpetenCeguidenKompetenceguiden skaber over-blik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspi-ration til at komme videre med CSR-indsatsen.Side 45

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.Side 29

Virksomhederne har i år fejret sig selv og deres CSR indsatser. CSR Awards 2012 skal være endnu større.Side 6, 10 og 20

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, men rækken af skeptikere er blevet læn-gere. Gabriel (billedet) er med.Side 30

CSR Fonden har blæret sig og gearer op i 2012

Cradle to Cradleer ingen mirakelkur

engagement fårCSr-Strategien

til at leveSushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser. Side 14

Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, torsdag den 27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet CSR.

Strategi & LedeLSe |

LeverandørSamarbejde |

KommuniKation |

KLima |

miLjøteKnoLogi

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSponSibiLity

18. årgang

Januar 2011

Nr. 01

www.csr.dk

SamfundSanSvarlige Smv’er

SMV’erne skal være bedre til CSR,

mener Rådet for Samfundsansvar.

Side 34

Store beSparelSer i Skyen

Cloud computing giver store CO2-

reduktioner.

Side 20

mod grønnere SkibSfart

Skibsfartens partikelforurening og

CO2-udslip skal ned.

Side 26

Grænser for den Grønne

markedsførinG

Gratis at bryde

kurveknækker

aftalerCenter for Energibesparelser

hemmeligholder resultaterne

Nyt CSR-netværk

vil bekæmpe

Grønlands

problemer



17. årgang

Juni 2010

Nr. 03www.csr.dk

CSR eR meRe end bundlinje

Man undgår helst at tale om, at

CSR-indsatsen ikke altid ses på

bundlinjen. Det skaber dilemmaer.

Side 28

HveR fjeRde uden CSR-politik

Hver fjerde virksomhed nåede ikke

at blive klar til indberetning om

samfundsansvar, spår ekspert.

Side 20

uambitiøS RoHS-ReviSion

Udfasning af flere farlige stoffer

er mulig. Det afspejler forslaget til

direktiv-revision ikke.

Side 40

ISO 26000 Skaber

en fælleS platfOrmPå et møde i København afsluttede 400 delegerede fra 80 lande arbejdet med en

global standard for samfundsmæssigt ansvar. Nationale standarder følger.

Virksomheder

kommunikerer

CSR med

grønne mærker

“Etniske tyrkere får særlig

opmærksomhed”, siger CSR-

chef Birgitte Kofod Olsen.

TrygVesta

indberetter

om inklusion



18. årgang Marts 2011Nr. 02www.csr.dk

CSR+SoCiale medieR=pRoblemeRVirksomhederne famler sig frem på nettet.Side 22

elbileRne Skal på gadenBetter Place-oplevelsescenter skal overtale forbrugerne.Side 25

læS dig klog på CSRVi har udvalgt fem bøger, som giver svar på typiske CSR-spørgsmål.Side 32

CSR-kommunikationeR en balanCegang

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Greenwashere holder sigtilbage


58

Af | kontorchef Lene Holm, Park & Natur, Odense Kommune og formand for styregruppen for Havørred Fyn

I over 20 år har det fynske initiativ Havørred Fyn arbejdet på tværs af mange kommunale og private grænser og skabt flotte resultater. Derfor er pro-jektet oplagt til give inspiration til tilsvarende tænkning på helt andre områder inden for miljø, natur, erhverv og friluftsliv.

Cand.scient.pol og leder af MindLab Christian Bason peger i bogen Velfærdsin-novation på, at der findes fire forskellige innovationsbundlinjer: •Højereproduktivitet•Bedreservice•Styrkederesultater•Styrketdemokrati

Hvis man kan argumentere for, at et udvik-lingsprojekt i dag kan skabe resultater på bare én af disse bundlinier er det godt. Men det er endnu bedre, hvis et projekt kan vise resultater på flere af bundlinierne på én gang. Netop det gør sig gældende for Havør-red Fyn (HØF), og jeg vil i denne artikel give nogle bud på, hvordan projektet bidrager med resultater indenfor alle fire bundlinjer, og dermed i sig selv er eksemplarisk for den form for innovation, vi bør se mere af i frem-tidens offentlige og private samarbejder.

synergi med tværgående samarbejdeNår man taler om at udvikle indenfor det offentlige i dag, efterlyses netop viljen og evnen til at gå på tværs som en af flere forudsætning for, at vi for alvor kan få gang i innovationen. At det kan give gode gevinster at gå på tværs, kan Havørred Fyn bekræfte. Som listen nedenfor viser, er der er der en meget lang række synergier på tværs af: •Forvaltninger•Kommuner•Nationaliteter•Fagretninger•Detoffentligeogdeprivate•Detorganiseredeogdetfrivillige•Detadministrativeniveau

og forskningsmiljøer•Generationer•Socialeklasser•Kulturer

Præcis hvor de tværgående aspekter bidra-ger til at øge en eller flere af de fire innova-tionsbundlinjer om produktivitet, service, resultater og demokrati fører for vidt i en artikel af denne længde. Derfor vil jeg i det følgende lave nogle punktnedslag med et par konkrete eksempler.

På tværs af kommunerNår der arbejdes på tværs af kommunerne, kan der skabes højere produktivitet, bedre service, styrkede resultater og et styrket demokrati, da både fisk og lystfiskere ikke kender til administrative grænser. Natur-grundlaget forbedres helt konkret ved at der gennemføres vandløbsrestaureringer og når kommunerne samarbejder omkring dette, kan der fokuseres på de vigtigste stræknin-ger, hvor der kan opnås de største resultater. I samarbejdet kommer man helt automatisk ind på, hvor man i driften af vandløbene kan understøtte målet. Der kan være mange sidegevinster ved samarbejdet for alle.

Uden et samarbejde kunne man risikere, at den ene kommune arbejdede ihærdigt for at forbedre natur- og miljøforholdene i et bestemt vandløb, mens den kommune, der er ansvarlig for en anden del af det samme vandløb, slet ikke gjorde noget. Det ville føre til lavere produktivitet og svagere resultater.

Endelig vil samarbejde på tværs af kom-muner bidrage til at øge demokrati-effekten, da samarbejdet medfører en større gen-nemsigtighed i, hvad der foregår de enkelte steder. Man opnår et større fælles fokus på helheden frem for egen suboptimering.

På tværs af det offentlige og de privateNår der samarbejdes på tværs mellem det offentlige og det private erhvervsliv kan der skabes højere produktivitet, bedre service, styrkede resultater og styrket demokrati.

Havørred Fyn en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

Helnes, Fyn


59

I Havørred Fyn er der et tæt samarbejde med det private erhvervsliv på Fyn. Der er konkret tale om samarbejde med repræ-sentanter for overnatningssteder, fiske-grejbutikker, fiskeguider og andre dele af markedet, der leverer noget af den service, som lystfiskerne efterspørger.

Det er helt afgørende for projektet, at der er private leverandører, som ser en inte-resse i at dygtiggøre sig og være i stand til at levere service på et meget mangfoldigt niveau. Nogle af de mange udenlandske turister efterspørger et billigt sommerhus, når de besøger Fyn for at fiske sammen med deres venner. Andre har pengepungen i orden og skal tilbydes overnatning i helt andre omgivelser og en gourmet-restaurant indenfor rækkevidde. Den tilbyder naturlig-vis at tilberede den havørred, som lystfiske-ren selv har fanget tidligere på dagen. Ja – det lyder måske som et eventyr, men det er faktisk muligt i dag.

Det private erhvervsliv bakker rigtigt godt op om Havørred Fyn. Dels med den begrundelse, at det er et på mange måder godt projekt, men helt sikkert også fordi de tørre tal viser, at det er en god forretning; det er en investering som lønner sig.

Den øgede demokratieffekt i denne for-bindelse opnås blandt andet ved, at man via det tætte samarbejde nedbryder en række myter om hinanden og mange misforståel-ser undgås. Kendskab til hinandens legitime interesser gør ganske enkelt, at man gene-relt tager hensyn til hinanden, både bevidst og ubevidst. Det gør, at man kan fokusere kræfterne på at gavne den fælles sag i

stedet for at risikere at bruge krudtet på at strides om de interessemodsætninger, som naturligvis også er til stede.

Havørred Fyn som rollemodelHavørred Fyn projektet har vist sig leve-dygtigt i over 20 år og vokser sig bedre og bedre år for år. Skal vi sammen skabe nye løsninger, der kan give effekt på flere af de fire innovationbundlinjer på én gang, kan projektet let bruges som rollemodel for alle andre typer projekter, der går efter at gavne natur- og miljøgrundlaget, erhvervene og friluftslivet på én og samme gang.

•Visionener,atFynogøeroplevessomdet bedste sted for kystfiskeri efter havørreder.

•Defynskekommunerinvestererårligtca.4 mio. kr. tilsammen i projektet, hvoraf de ca. 41% går til vandløbsforbedringer, de 45% til fiskeudsætninger og de 14% til markedsføring af projektet i ind- og udland.

•HvertårbidragerHavørredFynmedikkemindre end 64.000 ekstra overnatninger på Fyn, 28 ekstra årsværk og et beløb på 1,7-3,0 mio. kr. i kommuneskat.

•HavørredFyneropfundetafFynsAmtogblev ved kommunalreform overtaget af de 10 fynske kommuner. Det er politisk forankret i Borgmesterforum, hvor alle de fynske kommuner deltager. Det styres af

en styregruppe med repræsentanter fra de 10 kommuner og det daglige arbejde ledes af et sekretariat i Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Park & Natur.

•Projekteterfleregangeundervejsevalu-eret, senest i forbindelse med de fynske kommuners overtagelse af projektet. Der-for har vi et godt kendskab til de konkrete resultater, som projektet har skabt. Flere af de faktuelle oplysninger i artikler stammer fra denne evaluering samt erfaringerne fra arbejdet i sekretariatet og styregruppen.

•Projektetharvundeteninternationalprisikonkurrencen LivCom (Liveable Commu-nities) og er senest hædret ved at et tysk forlag donerer midler til projektet pr. solgt bog.

Året rundt er der unikke oplevelsesmæssige muligheder

langs de fynske kyster.

Havørred Fyn – i ord og tal

Havørred Fyn er et kombineret erhvervs- og miljøprojekt med følgende formål:

1) Forbedre natur- og miljø-grund laget, således at havørredbestanden bliver selvreproducerende

2) Sikre godt fiskeri efter havørred langs kysterne

3) Forbedre turisterhvervets økonomi

Teknik & Miljø / Marts 2012

60

OPP

Af | Kim Hansen, freelancejournalist www.kimiko.dk

De første OPP-projekter i Danmark blev igangsat i 2004, og siden har der i gennemsnit blot været 2-3 projekter om året. Langeland Kommune har som en af de få offentlige myndigheder opført en skole som OPP-projekt. Kommunaldirektøren peger på de nuværende deponeringsregler som den helt store årsag til at så få offentlige myndigheder kaster sig ud i OPP, og det er ærgerligt, da OPP totaløkonomisk er en rigtig god idé.

Strenge deponeringsregler hæmmer OPP-projekter

Det er ikke kommunalt ansatte rengørings-folk, der står tidligt op og sørger for rene gulve i klasselokalerne på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland. Det er heller ikke kommunens folk, der har styr på, om lam-perne rent faktisk tænder i fysiklokalet, når læreren trykker på kontakten. Og det er der sådan set ikke noget underligt ved.

Ørstedskolen er opført og bliver nu drevet som OPP, hvilket kort fortalt betyder, at Langeland Kommune har bedt et privat konsortium om at opføre og drive skolen. Kommunen behøver derfor kun at koncen-trere sig om sine kerneområder; pædagogik og undervisning.

”Set i bakspejlet virker det jo fuldstæn-dig logisk, at vi som kommune bør koncen-trere os om vores kerneopgaver, men det var faktisk ren og skær nød, der fik os til at opføre Ørstedskolen som OPP,” fortæller Jørgen Christiansen, kommunaldirektør i Langeland Kommune.

OPP sikrer høj kvalitetLangeland Kommune vedtog tilbage i 2007 en ny skolestruktur, der betød, at det var nødvendigt at opføre en skole i Rudkøbing. Desværre for kommunen var det ikke muligt at optage et lån til den nye skole i Indenrigs-ministeriet. Til gengæld fik man oplyst, at der var penge i den såkaldte deponeringspulje til OPP-projekter. Og dermed var Langeland Kommune i gang med sit første OPP-projekt.

”Jo mere vi satte os ind i OPP, desto mere positive blev vi over for det. Vi syntes, at der var rigtig gode perspektiver i det, og

hvis vi på forhånd havde haft den viden, er jeg ikke i tvivl om, at vi sagtens kunne have valgt OPP af egen fri vilje,” siger Jørgen Christiansen.

Den positive tilgang til OPP skyldes ikke mindst de totaløkonomiske fordele. Her tæller det især på plussiden, at bygherren har et formidabelt incitament til at aflevere til tiden, til prisen og i en høj kvalitet.

”Vi begynder først at betale den aftalte leje, når vi tager bygningen i brug. Det betyder selvsagt, at det er vigtigt for konsortiet at aflevere projektet til tiden, da det ellers ikke kommer i gang med at tjene penge,” siger Jørgen Christiansen og fortsætter:

”Derudover vil jeg mene, at OPP sikrer os en bygning af høj kvalitet. Konsortiet står jo ikke kun for at opføre bygningen, men også for at drive og vedligeholde den i de næste godt 30 år. Derfor har konsortiet en naturlig tilskyndelse til at bruge de bedste og mest holdbare materialer, så det frem-over kan spare penge på den daglige drift.

For os som kommune betyder det i det her tilfælde, at vi har sikret vores børn en skole, som vil holde høj kvalitet i mange år frem.”

deponeringsregler i vejenMen der var – og er – et par meget væsent-lige årsager til, at OPP ikke er mere udbredt end tilfældet er. Først og fremmest er det sådan, at den offentlige myndighed skal deponere et beløb svarende til anlægssum-men, og det er der ganske enkelt ikke ret mange, der har råd til. I tilfældet Langeland Kommune var det rent faktisk sådan, at kommunen satte sig på stort set hele In-denrigsministeriets deponeringspulje i to år for at være i stand til at overholde reglerne.

”De nuværende deponeringsregler og størrelsen på dispensationspuljen betyder med andre ord, at man kun kan opføre en halv skole om året som OPP, og det er en skam, fordi der som nævnt er så mange gode ting ved OPP,” siger Jørgen Christiansen.

store forventninger til standardmodelOg deponeringsreglerne har ikke været den eneste hæmsko for udbredelsen af OPP. I Langeland Kommune fik man god hjælp fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til alt det juridiske såsom udformning af kontrakten, men den generelle oplevelse var, at OPP var en kompliceret størrelse. Denne hæm-sko er dog ved at blive ryddet af vejen med en kommende frit tilgængelig standardmo-del for OPP, der er udarbejdet af Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen.

” Den samlede standardmodel skulle gerne betyde, at en offentlig myndig-hed kan spare en god pose penge i opstartsfasen, da myndigheden ikke i samme omfang vil have brug for eks-tern rådgivning og bistand.”

Line Nørbæk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Teknik & Miljø / Marts 2012

61

OPP-kontaktpunkt

konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oprettet et oPP-kontaktpunkt. Her kan myndigheder og virksomheder få oplysninger om oPP herunder om de danske erfaringer på området. der er to muligheder for at komme i kontakt med kontaktpunktet. den mest fleksi-ble er at udfylde en kort formular på konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvorefter man i løbet af tre arbejdsdage vil blive ringet op af en medarbejder. derudover er der te-lefontid tirsdage og torsdage fra 9-12 på tlf. 4171 5191

eksempler på OPP-projekterRigsarkivet på kalvebod brygge

Skattecenter Haderslev

tinglysningsretten i Hobro

Fire byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og kolding

ørstedskolen i Rudkøbing

vildbjerg Skole ved Herning

Parkeringshus ved Regionshospitalet Randers

kliplev-Sønderborg motorvejen

aalborg stadsarkiv

daginstitution i Skanderborg

Parkeringshus ved aarhus sygehus

deponeringsreglerved privat finansiering af et oPP-pro-jekt skal man som offentlig myndig-hed deponere et beløb, der svarer til anlægssummen. beløbet skal være deponeret i ti år, og herefter bliver det frigivet over en periode på 15 år. Man kan dog søge om del i oPP-puljerne i indenrigsministeriet med henblik på at minimere det beløb, der skal de-poneres. i 2012 er der en pulje på 100 millioner kroner til projekter i kom-munerne og en pulje på 300 millioner kroner til projekter i regionerne.

Teknik & Miljø / Marts 2012OPP

61

”Standardmodellen er en form for gen-nemarbejdet guideline til OPP, der gerne skal indeholde svar på alle de spørgsmål, der måtte være hos de offentlige myndig-heder, der overvejer OPP. Med i modellen er en standardkontrakt, der er udarbejdet af Kammeradvokaten. Den samlede standard-model skulle gerne betyde, at en offentlig myndighed kan spare en god pose penge i

opstartsfasen, da myndigheden ikke i sam-me omfang vil have brug for ekstern rådgiv-ning og bistand. Derudover har vi oprettet et kontaktpunkt om OPP, hvor man som myndighed kan få let adgang til informatio-ner om OPP. Vores håb er, at begge tiltag vil få flere myndigheder til at give sig i kast med OPP,” forklarer Line Nørbæk, Kontor-chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for offentlig-privat samarbejde.

Samme håb har man i Bygningsstyrel-sen, hvor Signe Primdal Rahbek, der er chef for kontorprojekter, dog understreger, at mere OPP ikke er et mål i sig selv.

”Vi håber, at de nye tiltag vil gøre det lettere for myndighederne at afklare, hvor-vidt OPP er den rigtige løsning for et kon-kret projekt. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at man som myndighed kun skal vælge OPP, hvis det totaløkonomisk set er den mest fordelagtige løsning for det konkrete projekt,” siger hun og peger i den forbindelse på nogle fordele ved OPP.

”Den offentlige myndighed opnår stor

budgetsikkerhed samtidig med, at man først begynder at betale, når man ibrug-tager projektet. Derudover kommer der sammenhæng mellem design, anlæg samt vedligeholdelse og drift herunder energiop-timering. En OPP-leverandør har med andre ord et incitament til at bygge på en måde så den fremtidige drift og vedligeholdelse bliver økonomisk hensigtsmæssig,” siger Signe Primdal Rahbek.

Og det er noget, man nikker genken-dende til i entreprenørbranchen. Dan-marks største entreprenørvirksomhed MT Højgaard har til dato været involveret i fem OPP-projekter, og her tænker man meget langsigtet, når man bygger i OPP, da man som en del af en årelang kontrakt har en økonomisk interesse i at holde de kom-mende driftsomkostninger så langt nede som muligt.

”Den offentlige bestiller betaler en på forhånd aftalt fast leje, og det er også aftalt, hvilken kvalitet bygningen skal have i dag og i resten af kontraktperioden. Det har skabt nogle bygninger, hvor der - blandt andet i samarbejde med vores driftspart-ner - på forhånd er tænkt mange tanker om, hvordan vi kan bygge på en måde, så de fremtidige omkostninger til driften kan blive holdt nede, hvilket fordrer en inno-vativ tilgang til udviklingen af det endelige byggeri. Det kan være sådan noget som at vælge et slidstærkt gulv, der kan holde til de mange fødder og den daglige rengø-ring. På den måde betaler vi lidt mere for at opføre bygningen, men set over de næste 30 år skulle det gerne ende med at blive billigere set med totaløkonomiske briller. I en typisk byggesag for en offentlig bygherre tænkes der anderledes, da prisen på selve bygningen er et helt afgørende parameter. Her sparer man, hvor man kan,” fortæller markedschef i MT Højgaard, Jesper Dich-mann Sørensen og fastslår:

”De projekter, vi har deltaget i, er alle blevet afleveret til tiden og til prisen, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra den offentlige bestiller.”

” De nuværende deponeringsregler og størrelsen på dispensationspuljen betyder med andre ord, at man kun kan opføre en halv skole om året som OPP, og det er en skam, fordi der som nævnt er så mange gode ting ved OPP.”

Jørgen Christiansen, Kommunaldirektør Langeland Kommune

Teknik & Miljø / Marts 2012KORT nyT

62

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & MiljøLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Private borgere og erhvervskunder bosid-dende i Kalundborg-, Køge-, Lejre-, Roskil-de- og Stevns kommuner kan fra tirsdag den 7. februar 2012 aflevere deres affald døgnet rundt på Bregninge Genbrugsplads i Kalund-borg Kommune.

KARA/NOVEREN ønsker at give borgere og erhvervsliv den bedste service, og med det

nye tiltag håber man på, at kunne øge fleksi-biliteten for brugerne og gøre det endnu let-tere at aflevere affald på genbrugspladsen.

www.karanoveren.dk

Myndigheder og private virksomheder skal være bedre til at bruge offentlig-private part-nerskaber (OPP). Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen lancerer en standardmodel for OPP med det formål at gøre samarbejdet mere tilgængeligt.

I Danmark er der få, men gode erfa-ringer med OPP især i statslige bygge- og anlægsprojekter. I alt er der igangsat 14 danske OPP-projekter, alle i løbet af det seneste årti. Konkurrence- og Forbruger-styrelsen vurderer, at potentialet kan være langt større.

I et OPP varetager private virksomhe-der anlæg, vedligeholdelse og løbende drift af offentlige projekter i en periode på ofte op til 25 år. I visse OPP-projekter står den private part også for finansieringen.

København vil være endnu bedre til byggesagsbehandling!Center for Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltnin-gen vil gerne være hurtigere, men de vil også være bedre til at informere om de mulighe-der, kunderne har for vejledning om klima- og energihensyn samt juridiske forhold.

Center for Byggeri arbejder på at imø-dekomme kundernes individuelle ønsker og behov, og denne brugerundersøgelse suppleres med et særligt fokus på hånd-værkerne, som de arbejder på at målrette sagsbehandlingen i forhold til. Håndværke-re, som lægger vejen forbi Kundecenteret i Njalsgade i forbindelse med en byggesag, har i en periode derfor haft mulighed for at udfylde et spørgeskema, hjælpe Center for Byggeri med at blive bedre og samtidig del-tage i lodtrækningen om en grøn brunch.

Delebiler i Kolding KommuneKolding Kommune har indledt et forsøg med Zapbil A/S for at undersøge potentialet for delebiler i kommunen. Da Zapbil i forvejen er ganske veletableret i Kolding, vil der ikke i første omgang blive tale om en forøgelse af bilparken, men blot en bedre udnyttelse af de biler, der i forvejen er i byen. Delebilsord-ningen vil i forsøgsperioden henvende sig til ansatte i By og –Udviklingsforvaltningen.

OPP får bedre vilkår

Kort nyt

Legalt at besøge genbrugspladsen efter mørkets frembrud

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Marts 2012leverandører

63

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereSt. Kongensgade 691264 København K.T. 3314 35 36www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 [email protected] .dk

BROER, STRAND, STI, pARK

NBC MarineBadebroer - Broer til park - Stisystemerwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

ByGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

ByGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T.7220 2216 [email protected] .dk

BypLANLÆGNINGOG FORNyELSE


AFFALDSbehandling

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEjDSMILjØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESpARELSER


FORSyNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET jORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk



64


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 [email protected] .dk

GADE- OG pARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEByGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/SEnergivej 3 • 4180 SorøGIS Danmark A/SBirkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 57860400E-mail: [email protected] • www.geodata.dkWebGIS applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

®

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC MarineHavneentreprenør til store og små opgaver i havnenwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk



65

KLOAKERING, TRyKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMpOSTERING

ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KySTBESKyTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])


NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

pLANLÆGNING

LIFA A/SFind d på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

pUMpER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT 4326 70 00 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILjØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILjØ


Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15. SE-211 33 MalmöT.+46406800250 • F. [email protected] nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.



66

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Bascon A/SBascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivn-ing, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivn-ing og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.Aarhus: T. 8731 4400København: T. 3975 7000Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SpILDEVANDS-AFLEDNING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö SverigeT.+46406800250 • F. [email protected]ør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.Dimensioner op til 3600mm.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36Odense T. 66 15 46 40Roskilde T. 46 30 03 10Viborg T. 87 28 11 00Aalborg T. 99 30 12 00Aarhus T. 87 38 61 66www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SpILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.



67

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SpRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØjBEKÆMpELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

FokdalSpringvand

®

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VEjARBEjDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

VEjARBEjDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 [email protected] .dk

TOILETByGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSpRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSyNING



Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEjUDSTyR


VÆGTE 0G VEjEUDSTyR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Brug loven - Beskyt drikkevandet

Jacob Birk JensenTeam- og ekspertisechef, Vand, Forsyning & Miljø T: 9630 6452E: [email protected]

Morten SørensenProjektchef, Vand, Forsyning & Miljø T: 6312 5088E: [email protected]

Tine Sværdborg, Teamchef, Vand og forsyning T: 4810 4250E: [email protected]

NIRAS A/S www.niras.dk

FOR AALBORG KOMMUNE ER 25 METER BESKYTTELSESZONE IKKE NOKDerfor bad de NIRAS udpege boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for samtlige kommunens kildepladser.

NIRAS udviklede en BNBO-model, der gav kommunen • Sikkerudpegningafpesticid-sårbartareal-specialberegnetforhverenkeltboring• Sårbarhedsvurdering,dokumenteretbegrundelseogforbedretdatagrundlag•Opdateretvidenogbeslutningsgrundlagforhverenestekildeplads• Beskyttelse,derholdervand-ogdokumentation,derholderiretten

Husk: Naturstyrelsens BNBO-pulje på 40 mio. kr. giver tilskud til BNBO-udredninger.

210x240_Teknik_Miljø_Pesticider_03_2012_MED_Aalborg.indd 1 01-03-2012 10:42:18

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Documents

Teknik & Miljø Marts 2012