Teknik & Miljø Marts 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2007 • NR. 3

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Den nye affaldssektor:

RenoSamsårsmøde

Reform og miljø-forvaltning

Parkforvalt-ning iNew Zealand

Vejforum+ fremtidens veje

Politisk Forum i Aalborg:

Nye udfordringer - nye erfaringer

Samspil - politiker og embedsmand

Fremtidens kontor - Grib chancen!

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Du vil gerne være en del af et ambitiøst hold, der arbej-der målrettet på at finde optimale løsninger. Du øn-sker nye udfordringer i en ingeniørvirksomhed med stor professionel tyngde. Og du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. Kan du nikke genken-dende til denne beskrivelse, så send os en ansøgning via vores hjemmeside.

Hos os kan du folde dig ud i et fagligt og socialt miljø, der er enestående i branchen. Vi kan udfordre dig på dine kompe-tencer, men lægger samtidig vægt på et arbejdsliv i balance, der bygger på fælles værdier og respekt. Lige nu søger vi bl.a. projektledere, bygherrerådgivere, energikonsulenter, indeklimaspecialister, biologer, spildevandsingeniører, bro-ingeniører, geoteknikere og mange andre dygtige kolleger. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/job

Slip ambitionerne løsZO

RNIG

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Politiker og embedsmandI januar bragte vi første artikel med afsæt i bogen ”Politikere og embeds-

mænd – samspil om ledelse i den offentlige sektor. Læs nu 2. del som

understreger, at rådgivning, information og faglighed er nøgleelementer i for-

holdet mellem den administrative ledelse og politikerne.

Læs side 16

Nye udfordringer – nye erfaringerForvaltning af naturområder og planlægning i det åbne

land er omdrejningspunktet for den årlige KL-konferen-

ce ”Politisk Forum – teknik og miljø” der afholdes i

dagene 26. og 27. april i Aalborg. Spændende pro-

gram, temamøder og faglige udflugter.

Læs program og optaktsartikel fra side 22

Vejforum på vej!

Vejforum – vejsektorens årlige konference

er fasttømret som samlingspunktet for de

forskellige vejbestyrelser og private aktører

på vejområdet. I 2007 spiller kommunerne

en ny og større rolle på vejområdet og

overtager også et større ansvar for vidende-

ling og faglig udvikling på området som

amterne før har varetaget. Læs afrapporte-

ringen fra Vejforum 2006 og husk at sætte

kryds i kalenderen til Vejforum 2007. Se

også indlægget ”Elementer til Fremtidens

Vej”, hvor Vejdirektoratet inviterer til works-

hop om Fremtidens Vej.

Læs fra side 38

Det går godt med affaldsområdet! Sidste nummer af dette blad druknede i skrald – på den gode måde! I dette

nummer fortsætter vi med en række indlæg om affaldsområdet og det er et

udtryk for, at sektoren er i en brydningstid, med mange store udfordringer af øko-

nomisk, miljømæssig og politisk betydning. Og mange af diskussionerne om fx

selskabsformer og ejerskab har bred interesse og relevans på teknik- og miljøom-

rådet. Læs indlæg fra RenoSams årsmøde og om hvorfor ingen gider høre om, at

det går godt på affaldsområdet!

Læs fra side 54

Fremtidens kontor!”Det er ikke nok at flytte lidt rundt på rådhusenes medar-

bejdere og kontormøbler, hvis kommunalreformen for

alvor skal give gevinst. Reformen er en historisk chance for

bedre videndeling, nye måder at samarbejde på, fleksible

arbejdspladser og bedre udnyttelse af IT”.

Fremtidens kontor er betegnelsen for en vision og en pro-

ces, hvor fysisk indretning tænkes sammen med vidende-

ling og samarbejdsformer

Læs artikel side 20

Grøn ervårens hæk!

Træer i byen, en grøn oase i

Ordrup og erfaringer om

parkforvaltning i New Zeal-

and. De grønne opgaver er

på dagsordnen i kommuner-

ne og vi bringer selvfølgelig

inspiration til hvordan udfor-

dringerne kan løses på den

bedste måde!

Læs side 34


/ Af Søren Peter Sørensen

teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune,

medlem af bestyrelsen i KTC.

Nytårsaften sendte jeg som ved årtusindskiftet en tanke

til min arbejdsplads. Men det var svært at føle noget

særligt. Første arbejdsdag mødte alle forventningsfulde

frem til fine arrangementer med gode taler, champagne

og ønsker om alt godt i alt det nye. Nu var vi vist i gang.

Allerede en uge efter kom de første spørgsmål. KL

ville høre de første succeshistorier. Overalt mødte man

spørgsmålet: ”Nå, hvordan går det”, hvorefter man skul-

le svare: Jo tak, det går meget godt”. Siden er der

kommet rigtig mange spørgeskemaer; hvor alle vil have

overblik over situationen underforstået, at nu er kom-

munalreformen jo gennemført. Hvordan gik det så?

Men reformen er kun gennemført udadtil og på det

formelle plan. I de sammenlagte kommuners tekniske

forvaltninger er arbejdsforholdene for tiden helt anderle-

des. Medarbejderne i byggesag er begyndt at behandle

”hinandens” sager og ved at diskutere sig frem til faglige

fællesnævnere og fælles forståelse. Samtidig er mange

ved at scanne de gamle byggesager, en proces, som i

Silkeborg vil vare 2 år! Vejformændene har netop gjort

de første, alvorlige erfaringer med snerydningen på

tværs af kommunegrænserne, og planlæggerne prøver

at dæmpe forventningerne hos de mange nye lokalråd,

der utålmodigt vil kende den nye kommunes planer.

Natur- og miljømedarbejderne kæmper febrilsk for at få

adgang til de mange forskellige databaser og IT-syste-

mer, hvor deres registre, GIS-temaer, papirsager og

scannede sager nu er havnet.

Opfattelsen er, at det vi troede var klar om 3 dage, det

tager 3 uger eller mere. Og det, vi troede lå klar om 4

uger, det er nok først på plads om 4 måneder. Det går

fremad hver eneste dag, men det bliver et langt, sejt

træk før pladsen i superligaen er sikret. Situationen min-

der lige nu om vinterens konditionstræning på støt sti-

gende skovstier i slud og tusmørke. På papiret er vi

superliga, men lige nu er alt nyt og den mest iøjnefal-

dende ændring er, at træningen er blevet endnu hårde-

re. Kendskabet mellem trænere og spillere er stadig ret

overfladisk. Mange steder er der vedtaget besparelser,

der skal indfris i de næste 1-2 år. Det øger usikkerhe-

den i spillerstaben om vi nu har de nødvendige res-

sourcer og kompetencer til at indfri egne og andres for-

ventninger.

Kommunikation er formentligt lige nu chefens vigtig-

ste værktøj til at afstemme alle disse forventninger. Poli-

tikere i byråd og fagudvalg skal løbende holdes præcist

orienteret om forvaltningens reelle formåen samtidig

med at der skal drøftes målsætning og indsatsområder

til næste års budget. Samtidig skal medarbejderne ople-

ve en reel dialog om årsager til og løsninger på de kriti-

ske og presserende overgangsvanskeligheder.

Nylig fremhævede en teknisk direktør i dagspressen:

”Min dør er altid åben”. Det lyder jo så rigtigt, så rigtigt,

og hvor har man hørt det tit. Men der kommer sjældent

nogen ind ad døren! Pointen er, at for tiden er det ikke

nok med en åben dør. Man må ud af kontoret og

tage aktivt del i de daglige problemer samt påvirke dia-

logerne hver eneste dag, hvis man vil være den leden-

de kraft ved reformens gennemførelse i egen, større

forvaltning.

Målet er god ledelse og effektive og visionære løsninger

som KTC fremhæver i visionerne.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2007 • NR. 3

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Den nye affaldssektor:

RenoSamsårsmøde

Reform og miljø-forvaltning

Parkforvalt-ning iNew Zealand

Vejforum+ fremtidens veje

Politisk Forum i Aalborg:


Samspil - politiker og embedsmand

Fremtidens kontor - Grib chancen!

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

Leder

Kommunalreformener først lige begyndt!

Forsidefoto: Colourbox

WWW.NCC.DK

Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET

GODT BYGGERI


Indhold

Politik og ledelse

16 I Chefens samspil med udvalgsformand og udvalg !Rådgivning, information og faglighed er nøgleelementer i forholdet mellem den administrative ledelse og politikerne.

20 I Grib chancen med de nye rådhuseFremtidens kontor! Medtænk mulighed for øget vidende-ling og flere fleksible arbejdspladser, på de nye rådhuse!

24 I Nye udfordringer for kommunale politikere Optakt til den årlige konference ”Politisk Forum”, der afhol-des i dagene 26. og 27 april i Aalborg.

Miljø og natur

28 I Naturens nye DanmarkskortKommunerne overtager en række naturbeskyttelsesopga-ver med både nationale og internationale forpligtelser.

32 I Kommunalreformen og den kommunale miljøforvaltning Ny bog om kommunal miljøforvaltning i retlig belysning.

34 I Træer i byen En opfordring til kommunerne om at fokusere på emnet - og måske ligefrem lave en politik på området.

46 I Parkforvaltning på New Zealandsk New Zealand er verdenskendt for implementering af New Public Management tiltag i den offentlige forvaltning.

50 I Lille have – stor betydningG.N. Brandts have i Ordrup er en lille grøn oase – men den skal passes og have opmærksomhed.

52 I Spar energi ved renovering af bygningerEnergiforbedringer i forbindelse med renoveringer kan hen-tes hjem op til otte gange.

Veje

38 I Elementer til Fremtidens VejNye teknologier og samarbejdsformer – vejdirektoratet invi-terer til workshop om Fremtidens Vej.

41 I Vejforum 2006Indstik om Vejsektorens store årlige konference og sam-lingspunkt – Vejforum.

Den nye affaldssektor

54 I RenoSams årsmøde 2007RenoSams årsmøde satte fokus på regeringsudspillet om affaldssektoren og branchens selvforståelse!

58 I Regeringens udspil om den nye affalds-sektor Fremtidens affaldssektor – nu uden sikkerhedsnet!

60 I EU's batteridirektiv Efter mange års arbejde foreligger der nu et batteridirektiv fra EU. Indlæg fra Batteriforeningen.

62 I Byggeriets 4. part – er det kommunen?Kommunen skal være en aktiv part tidligt i byggeprocessen– det kan skabe værdi for alle byggeriets parter.

64 I Biogas fra affald og gylle – for miljøet ogøkonomienBiogas er godt for miljøet og økonomien, men de danske rammevilkår for biogasanlæg er blandt de dårligste i verden.

66 I Overgangsplaner for deponeringsanlæg Flere deponeringsanlæg mangler fortsat en afklaring af fremtiden og Regionerne står nu med opgaven.

68 I SO2-emissioner ved forbrænding af mellemdeponeret affaldForbrænding af mellemdeponeret affald giver et forøget indhold af SO2 i rågassen fra affaldsforbrændingsanlæg.

72 I Hvad affald ikke er, faktisk er og burde være! Definitionen på affald er mere udtryk for politiske afvejnin-ger end for enkelte affaldsfraktioners værdi og egenskaber.

74 I Samlegebyr for erhvervsaffald Principiel dom om kommunernes mulighed for at opkrævesamlegebyrer for anvist erhvervsaffald.

76 I KTC Nyt5233



Deadline

Energi & Miljøpris til Skive Kommune Skøjtebanen i Skive er ikke blot til glæde for skøjtelystne borgere. Byens

nye rådhus udnytter nemlig også noget af den overskudsvarme, som dan-

nes i forbindelse med nedkølingen af skøjtebanen. Desuden forsynes

rådhuset med energi fra solvarme og rapsolie. Derfor har Foreningen For

Energi & Miljø (FFE&M) valgt kommunen som vinder af foreningens Ener-

gi & Miljøpris 2007.

”Vi er i Skive meget stolte over den anerkendelse, der følger med pri-

sen. Vi har i en lang årrække arbejdet med energi- og ressourcebesparel-

ser. Og det er da dejligt at få anerkendelse og ros for ens arbejde. Aner-

kendelsen tilkommer først og fremmest politikerne, der for år tilbage har

foretaget de langsigtede investeringer og mange af vores dygtige medar-

bejdere i kommunen, specielt Michael Petersen, som er driftsleder i byg-

nings- og miljøafdelingen, har en stor andel i prisen,” forklarer Flemming

Eskildsen, borgmester i Skive.

Skive Kommunes arbejde med at nedsætte energiforbruget går mere

end 30 år tilbage. Således var fremsynede politikere allerede i 70’erne

blandt pionererne inden for opførelse af lavenergihuse. Op til i dag har

kommunen opnået energibesparelser for ca. 30 mio. kr. Den hidtidige

kulmination på energiarbejdet er det nyopførte rådhus.

COWI har netop købt det Aalborg-baserede byplanfirma, Sven Allan

Jensen as (SvAJ), som er blandt de førende i Danmark inden for

bydesign og byplanlægning.

Købet gør ifølge divisionsdirektør Stig P. Christensen COWI til en

mere komplet rådgiver inden for trafik- og byplanlægning.

"Ved at få SvAJ integreret i vores virksomhed får vi dækket det hul,

vi har haft mellem detaljeret planlægning af trafik og overordnet stra-

tegisk planlægning. COWI har kompetencerne på trafik- og strategiom-

rådet, mens SvAJ er gode til byrum og byplanlægning. Ved at slå os

sammen kan vi nu tilbyde rådgivning over hele paletten."

Overtagelsen af byplansfirmaet skal også ses som led i COWIs

ønske om at vokse på det danske marked.

Direktøren forventer, at fusionen - som vil forøge medarbejdersta-

ben med 30 ansatte - vil give COWI en betydelig større andel opgaver

inden for kommuneplanlægning, da SvAJ er førende på området -

bl.a. med opgaver for Århus, Roskilde og Helsingør.

Ny uddannelse i landskabsarki-tektur og bydesignByernes udformning er afgørende for, om de er sunde, bæredygti-

ge og behagelige at opholde sig i. Skov & Landskab har i mange år

uddannet landskabsarkitekter til at arbejde med disse udfordringer.

Nu udvides uddannelsen med en linje i byplanlægning for at give

de studerende flere redskaber til at skabe velfungerende og mil-

jørigtige omgivelser for mennesker.

Kreativ udfoldelse og biologisk viden

Den nye uddannelse i Landskabsarkitektur og bydesign kombi-

nerer kreativ udfoldelse med biologisk viden og samfundsmæssig

forståelse. På landskabsarkitekturlinjen er viden om planter, grønne

strukturer og design stadig det vigtigste, mens byudvikling, planlæg-

ning og processer er i fokus på bydesignlinjen. Uddannelsen udby-

des af Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet,

som Skov & Landskab nu er en del af.

Læs mere om uddannelsen på: www.life.ku.dk/landskabsarki-

tektur_bachelor

Skøjtebanen i Skive leverer overskudsvarme. Foto: Casper Jacobsen.

COWI køber SVAJ

EnVina årsmødeDen nye forening for miljø, natur og planmedarbejdere – Envi-

Na – holder sit første årsmøde den 2. - 3. maj 2007 på Comw-

ell i Kolding.

Foreningen er en fusion af FMK og MINA og dette årsmøde

erstatter således tidligere årsmøde/konference i begge forenin-

ger. Årsmøde afholdes på COK i Grenå, hvor der vil blive lejlig-

hed til at drøfte udfordringerne på miljøområdet.

Der er mulighed for at tage del i mange faglige workshops.

Yderligere oplysninger om foreningen på www.envina.dk og til-

melding til årsmødet på www.cok.dk .


Bestyrelse på plads Borgmester Uffe Steiner Jensen fra Fredericia

er genvalgt som formand for Danske Havnes

bestyrelse. De 78 danske havne, der er med-

lemmer af foreningen Danske Havne har på

generalforsamlingen den 27. februar 2007 i

Frederikshavn valgt ny bestyrelse. Traditionen

tro vælges næstformændene blandt de mel-

lemstore og mindre havne. 1. næstformand er

Iver Enevoldsen, Hvide Sande og Jens Peter

Hedevang, Skive Havn er valgt som 2. næst-

formand. Bestyrelsen er valgt for perioden

2007 til 2010. Se den samlede bestyrelse på

www.danskehavne.dk


Deadline

Hjælpeværktøj til afgørelsessa-ger på vejområdetGennem vejportalsamarbejdet er der udviklet en webbaseret

procesguide, som kan medvirke til, at typiske sagsbehandlingsfejl

undgås i forbindelse med behandling af afgørelsessager på

vejområdet. Guiden indeholder bl.a.

• Trinvis gennemgang, så sagsbehandleren ikke havner på et

vildspor eller glemmer noget væsentligt.

• Hjælpetekster med definition af f.eks. partshøring, afgørelse,

faktisk forvaltning.

• Links direkte til relevante paragraffer på Retsinfo – lovtekst

kopieres nemt til svarbrev.

• Mulighed for at samle relevante indtastninger i én tekst, som

udgør råmaterialet til svarbrevet.

• Mulighed for at gemme/udskrive alt det indtastede til brug

for senere dokumentation.

Guiden findes på www.vejsektoren.dk under Love & regler/Sags-

behandling. Man har kun adgang til at bruge guiden, hvis den

kommune, man er ansat i, er medlem af vejportalsamarbejdet.

Medlemskab af vejportalsamarbejdet koster 10.000 kr. i tilslut-

ningsgebyr og 15.000 kr. i abonnement i 2007.

Frank Gehry på DAC Dansk Arkitektur Center slår dørene op til den verdenskendte

arkitekt Frank Gehrys visionære univers. Udstillingen ”Digital Pro-

ject – Frank Gehry’s Vision” viser, hvordan en af verdens største

arkitekter har sprængt rammerne for den traditionelle arkitektur

og skabt sine vilde bygninger ved at forene store kunstneriske

ambitioner med avanceret software-teknologi.

De fleste af hans byggerier ligner futuristiske kunstværker og

har i dag ikonstatus som ”Frank Gehry bygninger”. Frank Gehry

en af verdens mest nyskabende arkitekter - kendt for sine spek-

takulære bygninger som Guggenheim Museum i Bilbao og Walt

Disney Concert Hall i Los Angeles. Bygningerne fungerer som

varemærker for museer, virksomheder og byer, og de tiltrækker

mennesker og medier fra hele verden. Nu inviterer Frank Gehry

for første gang nogensinde offentligheden bagom arkitekturen

og fortæller om Digital Project, det software der gør det muligt

for ham at realisere sine kreative visioner. Udstillingen giver et

indblik i Frank Gehrys digitale vision i film, billeder og modeller.

Deltagere i KTCs studieture har set Gehry-værker i Düsseldorf

og Barcelona.

Flere informationer på www.dac.dk

Ny bog:

Lederen som menneskeHvad skal en leder gøre for at blive virkelig leder af navn og af

gavn?

At lederen er medarbejder, den der er ansat til at løse nogle

helt særlige opgaver, ved vi godt, og at lederen skal inddrage

sin person og sine personlige egenskaber, har der været skarpt

fokus på især de senere år. Denne bog går skridtet videre og

siger, at den menneskelige dimension skal have en central

plads i lederens liv. Lederen må finde ind til sin egen menne-

skelighed for at kunne være en ordentlig leder. Den gode

leder er først og fremmest et menneske, der leder mennesker.

Filosoffen Ole Fogh Kirkeby fortæller sammen med ledelses-

konsulenten Poula Helth om, hvordan lederen kan vise

opmærksomhed og skabe forandring, så det ikke blot gør en

forskel for medarbejderne, men også for lederen selv som

menneske.

www.borsensforlag.dk


Vi fortalte i sidste nummer i en notits, at miljøministeren menr, at

kommunalreformen gavnede miljøet. Det tror de danske miljøingeni-

ører ikke på ! IDA har spurgt miljøingeniørerne og fået svar fra 1430 af

slagsen. Ifølge undersøgelsen fra IDA siger 44 pct. af miljøingeniører-

ne, at strukturreformen vil forringe miljøet, mens 41 pct. tror, at den

hverken vil gøre fra eller til. Kun 15 pct. vurderer, at reformen vil føre til

bedre forhold for natur og miljø. Det skriver ugebladet Ingeniøren.

Formand for Ingeniørforeningen i Danmark, Lars Bytoft, siger til

”Ingeniøren”, at undersøgelsen dokumenterer, at der skal holdes skarpt

øje med strukturreformens konsekvenser for miljø og natur:

”Vi mener, at der allerede til næste år bør foretages en evaluering

af reformens konsekvenser på miljøområder, så vi kan se, om der er

områder, som falder mellem to stole i den ny struktur - eller som bli-

ver klart nedprioriteret.”

Ifølge Lars Bytoft viser undersøgelsen også, at næsten halvdelen af

miljøingeniørerne vurderer, at miljøkompetencerne ude i de nye kom-

muner er for ringe og at virksomhederne vil få ringere service og vej-

ledning i miljøsager efter reformen.

Formand for Kommunerne Landsforenings Miljøudvalg, 1. vicebor-

gmester, Bjørn Dahl fra Venstre, kalder ifølge ”Ingeniøren” undersøgel-

sens resultat for "dybt deprimerende", men forståelig, fordi kommu-

nernes miljøarbejde lige nu befinder sig i en slags startfase med stort

arbejdspres og meget stress. Både fordi amterne har efterladt en puk-

kel af sager, og fordi miljøområdet er blevet oversvømmet med nye

regler.

Miljøet og reformen


Deadline

London s calling!London vil skære 60 procent af CO2-udledningen – det er

målsætningen i en plan som Londons borgmester, Ken

Livingstone, fremlagde i slutningen af februar. Planen skal -

bakket op af en investering på 47 millioner pund (522 mio.

kr.) - sikre en markant reduktion i byens udledningen af driv-

husgasser. I 2025 skal sidste års 44 millioner ton CO2 være

nede på 18 millioner ton. Det svarer til fire procent om året

eller i alt 60 procent. Blandt initiativerne er såkaldte grønne

guruer, der skal vejlede familier i en mere miljøvenlig livsstil

samt tilskud til bedre isolering af private boliger.

Ifølge IEA udleder Storbritannien i gennemsnit 8,98 tons

CO2 pr indbygger mens Danmark udleder 9,42 tons pr. ind-

bygger.

Kilde dr.dk

God offentlig risikoledelsePRIMO (Public Risk Management Organisation) har udgivet

en vejledning i god offentlig risikoledelse. Det er Danmarks

første af slagsen. Vejledningen er et ledelsesmæssigt værk-

tøj til kommunale ledere, der ønsker en metode til at und-

gå en ny Seest-katastrofe eller en ny Tønder-sag. Begge

sager er omtalt som cases i vejledningen. Her står også

hvad kommunerne har lært og hvad de gør nu.

Vejledningen er blevet til i et samarbejde med en række

kommuner for at gøre op med det faktum at det offentlige

halter bagefter det private med hensyn til risikoledelse.

Selvom offentlige ledere oftest har et ansvar, der strækker

langt videre.

Vejledningen kan downloades fra:

http://www.primodanmark.dk/oak.jsp?id=24116

RenoSam :: Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 København V :: Tlf: +45 46 75 66 61 :: Fax: +45 46 75 64 82 :: [email protected]

RenoSam afholder seminarer og kurser

i forbindelse med optimering, udvikling

og drift af opgaver om genanvendelse

af affald, affaldsforbrænding, affaldsde-

ponering og farligt affald. Hvis du er

interesseret i at deltage, kan du læse

nærmere på www.renosam.dk

RenoSam er sammenslutningen af 35 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne.

8-9. maj :: 3-4. sept. :: 23-24. okt. 14. maj 24-25. maj

www.niras.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

Vi er stolte af, at vores DAS-produkter findes i hele 41 af Danmarks 98 nye kommuner Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vores målsætning er, at de skal bruges i over halvdelen af de danske kommuner. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle DAS-produkterne. Læs mere på www.das2005.dk

danmarkskort

Kommuner med vores DAS-produkter

extern.dk

extern.dk


Deadline

Korruption i Danmark?Sagen om byggeri Teglholmen i København ødelægger illusio-

nen om, at Danmark er næsten fri for korruption – i dette tilfæl-

de går påstanden på afarten afpresning.

Danmark er i de fleste menneskers bevidsthed korruptions-

frit – og dette billede understøttes i stor udstrækning også af

landets placering på det internationale index over korruption i

verden lande. Indexet udgives af Transparency International.

I alle de år, Danmark har optrådt på den liste har det ligget

helt i toppen som et af de lande i verden med mindst korrupti-

on sammen med de øvrige nordiske lande. Danmark opfattes

internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af

nogen som en slags rollemodel for andre lande med større pro-

blemer med korruption – skriver Transparency International.

Vi kender alle de store sager, der ender i retten, med Brixtof-

te, der havde brugt offentlige midler til dyre rødvine og private

middage eller Aalborg-borgmester Marius Andersen, der mod-

tog ydelser fra en entreprenør, der arbejde for kommunen.

En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri i 2005 viste dog

også, at problemet – i hvert fald ifølge undersøgelsen - havde

et større omfang end et par enkelte topsager, idet op imod 10

% af de byggefirmaer og håndværksmestre, der deltog i under-

søgelsen oplyste, at de var blevet mødt med krav om modydel-

ser fra offentlige ansatte eller ansatte i boligselskaber, fx penge

under bordet, et nyt badeværelse til privaten eller en mobiltele-

fon.

Byggebranchen særligt korrupt

Byggebranchen er blandt verdens mest korrupte, viser internati-

onale analyser. For tætte forhold mellem politikere, embeds-

mænd og erhvervsliv er blandt årsagerne, mener eksperter iføl-

ge ing.dk.

»Der er en voldsom konkurrence i entreprenørbranchen, og

det kan friste virksomhederne til at bryde loven for at redde en

ordre hjem.« Sådan siger direktør i Global Advice Networks, der

rådgiver om at undgå korruption, Jens Bertelsen, ifølge

www.ing.dk .

Ifølge internationale undersøgelser er byggeriet verdens

mest korrupte branche.

»Byggeriet har gennem tiderne været fedtet lidt ind, og de

gange, vi har haft sager om bestikkelse, har det jo været dem. «

siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet ifølge

ing.dk.

Han fremhæver, at en forklaring på problemet kan være for

tætte relationer mellem politikere og virksomhederne.

Afviser alle anklager

I sagen om byggeriet på Teglholmen skal Politiets Bedrageriaf-

deling forsøge at kaste lys over, om entreprenørkoncernen NCC

har ret i sin antagelse om, at et Venstre-medlem af Borgerre-

præsentationen krævede bestikkelse for at støtte et boligpro-

jekt i Københavns Sydhavn.

Ifølge NCC krævede Venstremanden bl.a. bidrag til partikas-

sen som betingelse for at stemme for byggeriet, der midlerti-

digt var blevet bremset af en kendelse fra Naturklagenævnet.

Venstre-gruppen på Rådhuset har kategorisk afvist, at der er

hold i anklagerne.

Redegørelse fra NCCNCC har udgivet en redegørelse om, hvor-

dan firmaet opfatter de hændelser, der har

ført til, at Københavns Kommune har inddra-

get politiet i forløbet omkring den politiske

behandling af en byggesag på Teglholmen.

Her har Københavns Kommune udstedt

byggetilladelse til 204 boliger, men Naturkla-

genævnet har afgjort at der skal en ny lokal-

plan til for at byggeriet kan gennemføres.

NCC fik af Jesper Schou Hansen den

opfattelse, at han i Københavns Borgerre-

præsentation ville

stemme for en ny

lokalplan, hvis NCC

brugte kommunikati-

onsfirmaet Waterfront – hvor Jesper Schou

Hansen er ansat – og samtidig gennem for-

eningen Københavns Fremtid betalte penge

til Venstre i Københavns valgkamp. Der er

tre forhold, som har fået NCC til at reagere:

NCC oplevede at Jesper Schou Hansen

lagde et pres for, at firmaet skulle bruge

kommunikationsfirmaet Waterfront og opfat-

tede et meget kraftigt ønske fra Jesper

Schou Hansen om, at NCC skulle betale

penge til foreningen Københavns Fremtid.

NCC oplevede desuden, at Jesper Schou

Hansen lod det hænge i luften, at andre

virksomheder måske har succes med at

opnå politisk tilslutning gennem lignende

handlinger.

Læs hele NCCs redegørelse om sagen på

www.ncc.dk


Vi tager hånd om regnvandet

Store nedbørsmængder kræver intelligent håndtering. Wavin har

udviklet Q-Bic regnvandskassetter til forsinkelse og/eller infiltration

af regnvand med mange fordele:

Optimale muligheder for tv-inspektion og rensning

Nem og hurtig installation

Fleksible placeringer af opføringer, ind- og udløb

Læs mere på www.wavin.dk, hvor vi har samlet alt vores viden

om regnvand.

Hvad er korruption?Korruption (af latin: corrumpere: fordærve,

bestikke) bruges til at betegne misbrug af

især offentlige, men også private tillids-

hverv og stillinger for at opnå personlige

fordele. Vi har lånt en lidt udvidet definiti-

on på korruption fra Transparancy Interna-

tional Danmark. Organisationen definerer

korruption som: "misbrug af betroet myn-

dighed for egen vindings skyld". Dette

dækker over en række typer af korruption:

Bestikkelse

Bestikkelse er at tilbyde en eller anden

form for betaling for at få en anden til at

gøre dig en tjeneste, som han eller hun

ikke bør. Det er også bestikkelse, når den

anden selv opkræver betaling for at gøre

tjenesten.

"Smørelse"

"Smørelse" er en mindre bestikkelse, hvor

man mod betaling af en lille

sum penge kan fremskynde

eller sikre sig, at en rutinetjene-

ste udføres.

Underslæb

Underslæb, også kaldet kas-

sesvig, er tyveri af offentlige

midler begået af offentlige

ansatte. Der er altså tale om, at

folk, som er betroet til at besty-

re offentlige midler, selv tager af kassen.

Bedrageri

Bedrageri er økonomisk kriminalitet, som

indbefatter en eller anden form for svindel,

bedrag eller falskneri. Det er bedrageri, når

en offentlig ansat snyder borgere eller fir-

maer for egen vindings skyld, eller hvis

offentlige ansatte er involverede i det sorte

marked eller kriminelle kredse.

Afpresning

Afpresning er, når offentligt ansattes tiltvin-

ger sig penge eller andre midler ved hjælp

af tvang, vold eller trusler om vold. Ved

selv at chikanere borgere eller firmaer og

dermed skabe usikkerhed kan politifolk

eller andre offentligt ansatte afkræve beta-

ling for at genskabe "sikkerhed".

Nepotisme

Nepotisme er unfair begunstigelse af fami-

liemedlemmer, venner og bekendte, når

der skal besættes stillinger eller gives for-

dele. Kilde: www.transparency.dk

Rådgivning, information ogfaglighed er nøgleelemen-ter i forholdet mellem denadministrative ledelse ogpolitikerne. Artiklen byggerpå bogen ”Politikere ogembedsmænd – samspilom ledelse i den offentligesektor”.

/ Af konsulent og lektor cand. jur. Erik Lindegaard

I den offentlige forvaltning skal en

politiker og den administrative chef

sammen lede deres ansvarsområ-

de - og det gælder selvfølgelig også

på teknik- og miljøområdet for

udvalgsformanden (og udvalget)

og den tekniske chef. Udvalgsfor-

manden (og udvalgsmedlemmer-

ne) arbejder på basis af et demo-

kratisk mandat, der er opnået ved

kommunalbestyrelsesvalget.

Den tekniske chef arbejder på

basis af en udnævnelse, der er sket

ud fra professionelle kvalifikationer.

Dette parforhold er ikke "fri leg",

men som et ægteskab omgærdet

af en række regler/krav. Nogle af

disse regler/krav gælder for begge

parter. Det drejer sig om krav om

legalitet, sandhed og ledelse. Disse

krav beskrev Max Rasmussen i en

artikel her i bladet i januarnumme-

ret. Andre regler/krav gælder kun

for den administrative chef - her

den tekniske chef. Det er de vigtig-

ste af disse særlige krav jeg vil bely-

se i det følgende. Reglerne og kra-

vene gælder primært i forhold til

udvalgsformanden, men i alt væs-

entlighed også i forhold til udvalgs-

medlemmerne.

RådgivningHelt centralt står pligten til at rådgi-

ve politikerne. Politikerne skal ikke

være – og er normalt heller ikke –

særligt sagkyndige på de områder,

de arbejder inden for. Derfor har

de behov for rådgivning – både

faglig, praktisk, taktisk og strategisk.

Rådgivningspligten for embeds-

mændene i forhold til politikerne er

i dag som udgangspunkt altomfat-

tende, men begrænses af følgende

forhold:

• Rådgivningen skal overholde

lovgivningen.

• Rådgivningen skal respektere

sandhedskravet.

• Rådgivningen skal bygge på fag-

lighed.

• Rådgivningen skal kun

omfatte forhold indenfor det

ansvarsområde, den pågælden-

de politiker varetager, og ikke

f.eks. partipolitisk arbejde.

Rådgivningspligten har to centrale

elementer:

For det fføørrssttee har man som chef

pligt til at rådgive politikeren om,

hvordan et hvilket som helst

spørgsmål kan løses inden for disse

grænser.

Man skal gøre det af sig selv og

kan altså ikke vente, til politikeren

så at sige efterspørger et råd.

Er der tale om fagligt og/eller

politisk komplicerede problemstil-

linger, kan det selvfølgelig være en

god ide efter en indledende analy-

se at forelægge sagen til drøftelse

– evt. i udvalget. Efter en sådan

drøftelse må sagen så forelægges

med en indstilling fra forvaltningen.

Er der på trods af et sådant ind-

gående forarbejde eller på grund af

stort tidspres tvivl om løsningsfor-

slaget, skal præmisserne for indstil-

lingen være meget klare.

Politikerne skal kunne se, om man

er sikker i sin anbefaling, eller om

anbefalingen er behæftet med usik-

kerhed og da i hvilke dimensioner.

Men uanset hvor usikker man som


Politiker og embedsmand:

Chefens samspil med udvalgsformand ogudvalg!

Ledelse i den offentlige sektor

Denne artikel bygger på nogle af de emner som er omhand-

let i bogen ”Politikere og embedsmænd – samspil om ledel-

se i den offentlige sektor” af Erik Lindegaard og Max

Rasmussen. Sidstnævnte skrev i januarbladet artiklen ”Et

ægteskabslignende forhold”.

Bogen der er på 176 sider udkom i oktober 2006 og kan

købes på www.djoef-forlag.dk.

embedsmand måtte være, har poli-

tikeren altid krav på et råd om,

hvordan en sag kan løses.

For det aannddeett er politikerne altid i

deres gode ret til at sige ja eller nej

til indstillinger/råd/løsningsforslag.

Politikerne behøver ikke at

begrunde et nej, men en begrundel-

se gør det selvfølgelig nemmere for

embedsmændene at give eventuelle

alternative råd, der er anvendelige.

Forkaster politikeren en indstil-

ling, skal embedsmændene i det

videre forløb være så kreative som

muligt inden for de grænser f. eks

om lovlighed, der er nævnt i Max

Rasmussens artikel. Opgaven er

nemlig fortsat at finde frem til en

løsning, politikerne (eller et flertal

af dem) er tilfredse med.

Netop denne rådgivningsproces

er central i embedsmandshåndvær-

ket. Udfordringen er at finde frem til

den løsning, som passer med politi-

kernes behov og samtidig holder sig

inden for de nævnte grænser – og

helst kunne gøre det ”i første hug”.

Det er den evne, der oftest

karakteriseres som ”at administrere

med politisk flair”.

Og det er en evne, som ikke

mange besidder – formentlig bl.a.

gere, hvis embedsmænd advarer

om, at den løsning, politikeren vil

have, er i strid med lovgivningen.

InformationUdvalgsformanden (og udvalgs-

medlemmerne) må være velorien-

terede inden for det administrati-

onsområde, de har ansvaret for. Og

det er den tekniske chefs ansvar, at

sørge for det.

Informationspligten indebærer en

pligt til at sortere i det materiale,

politikeren får, således at de kun får

det, der er relevant.

Men den indebærer også, at det

relevante materiale er bearbejdet,

så det er overskueligt, let tilgænge-

ligt og klart angiver, hvad der er det

væsentlige.

Udvælgelsen og bearbejdningen

af de informationer, der tilgår politi-

kerne, er vanskelig og en stadig

udfordring i samspillet mellem poli-

tikere og embedsmænd.

Det er næppe en overdrivelse,

at det er et at de områder, der ofte

kan give anledning til konflikt par-

terne imellem.

Det sker f.eks., hvis politikeren

bliver utryg ved, om det er de rele-

vante informationer, vedkommen-

fordi evnen indeholder en delvis

selvmodsigelse.

Man skal så at sige samtidig

være fagmand og formalist (f.eks.

hvad siger f. eks hydrologien, geo-

logien, statikken og juraen?) og

politiker (f.eks. hvad vil den følel-

sesmæssige reaktion være hos

andre politikere eller vælgerne?).

Er embedsmanden for meget

fagmand og formalist, finder man

ikke alle de muligheder, situationen

indebærer for politikerne.

Er embedsmanden for meget

politiker, ender det i en skandalesag.

Uanset disse vanskeligheder

tyder de tilfredshedsundersøgelser,

der er lavet, dog på, at politikerne

er tilfredse med den rådgivning, de

får. Og det er nok også blandt del-

tagerne fornemmelsen, at opgaven

i langt de fleste tilfælde løses på

udmærket vis. Men selvfølgelig kan

der opstå problemer. Det sker, hvis

embedsmændene ikke kan løfte

deres opgave, f.eks. fordi politike-

ren ikke har nået de ønskede resul-

tater, selvom embedsmandens råd

er blevet fulgt.

Konsekvensen kan her blive en

afskedigelse eller en forflyttelse til

andre opgaver, der ikke indebærer

direkte rådgivning af politikere.

Det sker f. eks. også, hvis politi-

keren ikke vil respektere de ram-

mer, der gælder for deres arbejde

og dermed for rådgivningen ved

f.eks. ikke at ville holde sig inden

for lovgivningen, som f.eks. i Tamil-

sagen.

Her opstår der en særlig variant

af rådgivningspligten, nemlig plig-

ten til at advare eller pligten til ”at

slå i bordet”.

Denne pligt indtræder, hvis poli-

tikeren ikke alene afviser embeds-

mændenes råd, men ønsker at

løse sagen på en bestemt måde,

der går ud over de rammer, der

gælder for politikerens virke f. eks

på en ulovlig måde. Pligten inde-

bærer, at embedsmændene meget

tydeligt skal forklare politikeren,

hvorfor vedkommende er på gale

veje, og det uanset om embeds-

mændene ved, at politikeren er klar

over det eller ej.

Pligten til at advare er altså ube-

tinget.

Det kan være en ganske ubeha-

gelig opgave, da politikeren let vil

opfatte det som obstruktion fra

embedsmanden.

Men om ikke andet har Tamilsa-

gen nok haft den virkning, at politi-

kere nu er mere lydhøre end tidli-


de får, og om de er bearbejdet rig-

tigt.

Det sker også, hvis embeds-

mændene ”overfodrer” politikeren

med informationer, så vedkom-

mende ”går i sort”.

FaglighedKravet til embedsmændene om

faglighed gælder i to dimensioner.

For det første, at embedsmænd

skal arbejde og rådgive på et fagligt

velfunderet grundlag.

For det andet, at embedsmænd

ikke kan pålægges at rådgive fagligt

uden for deres eget fagområde

eller i forhold, der er af ren politisk

karakter.

Kravet om faglighed er oprinde-

lig udviklet i forhold til embeds-

mænd med en særlig faglig eksper-

tise – f.eks. fysikere, toksikologer,

læger, grønlandskaptajner m.fl. Og

baggrunden er, at deres udsagn

(ekspertvurderingen) ofte definerer

løsningsrummet for et problem og

dermed både gør alle løsninger

inden for dette rum acceptable og

afskærer andre løsninger uden for

dette rum.

De nærmeste daglige rådgivere

for politikere som f. eks. den tekni-

ske chef, er sjældent eksperter i

denne forstand. Men alligevel er

der også krav til dem om faglighed.

For det første har den tekniske

chef ofte en teoretisk uddannelse

som f.eks. ingeniør, jurist, økonom,

cand.scient.pol. eller lignende. Og

kravet indebærer her, at man i

rådgivningen ikke må gå under det

faglige lavmål inden for faget, vel at

mærke hvis der findes en rimelig

sikker målestok herfor.

For det andet indebærer kravet

en begrænsning i den rådgivning,

man selv yder politikerne. På områ-

der, hvor man ikke har tilstrækkelig

indsigt, må man sikre sig faglig

rådgivning. Og man må ikke presse

sine rådgivere til bestemte udsagn,

ud fra hvad der vil være hensigts-

mæssigt. Også selv om nogle eks-

perter har en faglig tendens til at

overvurdere betydningen af deres

fagområde – f.eks. vejingeniørens

vurdering af behovet for at lave nye

veje.

LydighedEmbedsmænd har lydighedspligt,

dvs. de skal rette sig efter/udføre

de beslutninger, deres politiske

chefer træffer, uanset om de er

enige i beslutningerne eller ej. Det

følger af ansættelsesforholdet og

dermed det almindelige over-

underordnelsesforhold mellem

politikerne og embedsmændene.

I Danmark gælder, at embeds-

mænd skal adlyde ordrer – også

ulovlige ordrer. Det er altså en tje-

nesteforseelse ikke at rette sig efter

en ordre.

Men vurdere man som embeds-

mand at der er der tale om en

ulovlig ordre, har man en pligt til

som rådgiver at gøre opmærksom

på det.

Og denne pligt er ubetinget og

gælder også ordrer, hvor embeds-

manden har en rimelig tvivl om

deres lovlighed.

Er der ydermere tale om at

ordren, efter embedsmandens vur-

dering, er kkllaarrtt uulloovvlliigg,, skal man -

også som teknisk chef - ””ssllåå ii bboorr--

ddeett””..

Virker det ikke, kan der opstå en

ny pligt - pligten til at ””ssiiggee ffrraa””.. Det

er dog en forudsætning, at ordren

ikke alene er klart ulovlig, men at

det også er helt utvivlsomt, at den

er ulovlig.

Kravet om at ”sige fra” indebærer,

at embedsmanden ”med kraft og

vedholdenhed skal søge at få politi-

keren til at ændre opfattelse”.

Lykkes det ikke, kan det være en

god ide at få politikerens initialer på

et kort notat om sagen (foretage

bevissikring).

Den tekniske chef skal orientere

kommunaldirektøren, hvis man har

fået en klart ulovlig ordre, og hvis

det ikke har virket at ”slå i bordet”.

Kommunaldirektøren må så orien-

tere borgmesteren og er denne ori-

entering resultatløs, antages det, at

kommunaldirektøren skal orientere

1. viceborgmester eller økonomiud-

valget.

Der antages ikke at være en

pligt til – men nok en ret til – for

kommunaldirektøren, der er blevet

orienteret fra den tekniske direktør

om en sådan ordre, at gå til uden-

forstående myndigheder som f.eks.

tilsynsmyndighederne.

AfslutningDisse pligter er efter min vurdering

de vigtigste for den tekniske chef,

som dog også har assistancepligt

udførelsespligt, konfliktløsningspligt,

pligt til at være politikerens stedfor-

træder, loyalitetspligt og ledelses-

pligt og pligt til at være neutral i for-

hold til private og partpolitiske

interesse.



Ny spildevandsplan giver overblik---

Viden der bringer mennesker videre

Arbejdet tager udgangspunkt i kommunens overordnede strategi og målsætninger, og vi styrer processen fra statusbeskrivelse til plan. www.ramboll.dk

Kommunerne er i fuld gangmed at få puslespillet medde nye rådhuse til at gå op.Der er mange hensyn attage, men det vil være engod investering at medtæn-ke mulighed for øget viden-deling, flere fleksible ar-bejdspladser, nye måder atsamarbejde på og en bedreudnyttelse af teknologien.

/ Af Hugo Pedersen, Kommunaldirektør

Høje Tåstrup Kommune

Det er ikke nok at flytte lidt rundt

på rådhusenes medarbejdere og

kontormøbler, hvis kommunalrefor-

men for alvor skal give gevinst.

Reformen er en historisk chance

for bedre videndeling, nye måder

at samarbejde på, fleksible arbejds-

pladser og bedre udnyttelse af IT.

Den bør udnyttes, fordi det vil

fremtidssikre den kommunale

administration, og sikre fleksible og

effektive arbejdsgange.

Men ”fremtidens kontor” kom-

mer ikke af sig selv. Det kræver at

kommunerne tænker sig rigtigt

godt om i planlægningen af de nye

rådhuse og forvaltninger. Det er

nemlig her den helt store gevinst

ligger gemt.

Det har mange offentlige og pri-

vate ”kontor”-virksomheder allerede

gjort i de seneste, hvor de målret-

tet har arbejdet med udvikling af

”new ways of working”. Et begreb

der dækker over, at tænke fysiske

indretning sammen med vidende-

ling, nye samarbejdsformer og ny

teknologi.

Erfaringer som kommuner kan

lære af er blandt andet, at det er

vigtigt ikke kun at betragte et kon-

tor som et fysisk rum.

Det er også vigtigt at kommu-

nerne medtænker, at kontoret som

arbejdsplads gennemgår store for-

andringer i disse år.

Hvor vi for få år siden næsten

udelukkende arbejdede på virk-

somhedens adresse, gør vi det nu

også i toget, i bilen, i hjemmet, i

sommerhuset og på hotellet. Og

når vi er på kontoret, bruger vi

mere og mere af tiden på at arbej-

de sammen med andre, ofte i kon-

stellationer som skifter.

Det stiller nye krav til virksomhe-

dens kontor – ikke kun som

arbejdsplads, men også som

mødested.

Det er baggrunden for, at for

eksempel Hillerød Kommune,

Slots- og Ejendomsstyrelsen og fle-

re finanskoncerner har forsøgt sig

med en ny fysisk indretning, som

enten passer til de nye måder, man

arbejder sammen på, eller under-

støtter en udvikling hen mod nye

arbejdsformer med øget vidende-

ling og tværgående samarbejde.

Ingen standardløsningerErfaringerne er mange. Der er både

gode og dårlige, men for kommu-

nerne vil det være oplagt at bruge

disse erfaringer, når de nye rådhu-

se og forvaltninger skal indrettes og

organiseres.

Arbejdsmarkedets parter har i

regi af Branchearbejdsmiljørådet

Finans/Offentlig Kontor & Admini-

stration (BAR FOKA) søsat projekt

Fremtidens Kontor, der har til for-

mål at inspirere og videregive erfa-

ringer, som blandt andet er målret-

tet de nye kommuner.

Et af budskaberne i Fremtidens

Kontor er, at der ikke findes enkle

løsninger, men mange forskellige.

Det vigtigste er, at vi indretter vores


Grib chancen med denye rådhuse

Om Fremtidens kontorFremtidens kontor er betegnelsen for en vision og en pro-

ces, hvor man tænker den fysiske indretning sammen med

videndeling, nye samarbejdsformer og ny teknologi.

Processen har mange andre navne, som ikke nødvendigvis

dækker helt det samme. Nogle kalder det New Ways of

Working eller New Office, mens andre kun fokuserer på det

fysiske og taler om storrumskontorer eller åbne kontorer.

Se www.fremtidenskontor.dk

arbejdspladser, så de passer til de

nye måder at arbejde på. For at få

det bedst mulige arbejdsmiljø og

de bedste betingelser for at opfylde

arbejdspladsens mål.

For nogle er fremtidens kontor

allerede en realitet. For andre er

det noget, som er på vej i horison-

ten. Især den igangværende kom-

munalreform vil sætte skub i debat-

ten og udviklingen af fremtidssikre-

de kontorarbejdspladser i de nye

kommuner og regioner.

En dag på Fremtidens KontorFremtidens Kontor har udgivet for-

skellige pjecer, nyhedsbreve og har

egen hjemmeside. Der har desu-

den været afholdt en priskonkur-

rence blandt studerende om et kre-

ativt på bud på en dag på fremti-

dens arbejdsplads.

Det kom der 12 konkrete bud

på fremtidens kontor ud af. De kan

ses på www.fremtidenskontor.dk

I alt var 56 studerende fra hele

landet med til at lave de visionære

og fantasifulde beskrivelser af en

dag på fremtidens arbejdsplads. Til

inspiration for kommuner og banker.

Vinderprojektet beskriver inte-

gration af to kontorer, som fysisk

set kan ligge i hver sin ende af

mere tilfredshed, hvis alle skal

være enige. Omvendt kan det

være svært at implementere

mål, hvis en omstrukturering er

meget topstyret

• Besøg andre arbejdspladser og

få inspiration, men husk, at I

ikke kan kopiere andres løsnin-

ger

• Undersøg arbejdsprocesserne.

Registrer hvor meget medarbej-

derne er på arbejdspladsen og

hvor tit de arbejder mobilt eller

hjemme

• Tænk i fleksible løsninger med

hensyn til computere og telefo-

ner og vær opmærksom på

betydningen af effektiv elektro-

nisk arkivering

• Glem ikke at ledere og mellem-

ledere ofte får andre roller og

måske har brug for nye kompe-

tencer

• Informér gennem hele projek-

tet, og acceptér at ikke alle

mennesker er lige parate til for-

andring.

kommunen, Danmark eller verden.

Det sker ved hjælp af en usynlig

kæmpeskærm, som viser levende

lyd og billede fra søsterkontoret.

Andre projekter beskriver et

rådhus, en forvaltning eller en bank

som arbejdsplads 2008. En enkelt

gruppe har beskrevet fremtidens

Christiansborg.

Besvarelserne tager udgangs-

punkt i at vi fremover kommer til at

arbejde på en anden måde. Fremti-

dens kontorarbejde vil foregå uaf-

hængigt af tid og sted. Grænsen

mellem arbejde og fritid flyder gan-

ske enkelt sammen.

Besvarelser viser også, at fremti-

dens kontor handler om meget

mere end indretning. Et arbejdsliv

under forandring stiller nye krav om

videndeling, nye samarbejder,

hjemmearbejdspladser og arbejds-

miljøet.

Gode råd men ingen standardløsningerEn af de vigtigste erfaringer at give

videre til kommunerne er, at der

ikke findes en standardløsning, hvis

man vil arbejde med nye kontorfor-

mer. Det er ikke gjort med et stor-

rumskontor eller at give mulighed

for at arbejde hjemme.

Erfaringerne fra de arbejdsplad-

ser, som i de seneste år har arbej-

det med ”new ways of working” er,

at processen med at skabe de nye

arbejdspladser er helt afgørende for

om det bliver en succes.

Nogle af de gode råd som kom-

munerne bør lytte til er blandt

andet:

• Målene skal passe til arbejds-

pladsens værdigrundlag

• Ledelsen skal gå forrest og mel-

de klart ud om mål og delmål.

Målene skal være forståelige,

konkrete og nærværende for

medarbejderne - og ikke varm

luft

• Lav en helhedsløsning som er

tilpasset virksomheden og tager

hensyn til både fysiske rammer,

teknologi og organisering af

arbejdet

• Lav mål for læring, videndeling,

organisering af arbejdet og

ledelse

• Involver medarbejderne – lav

en visionsproces og gør det

klart, hvad ledelsen bestemmer,

og hvad medarbejderne kan få

indflydelse på

• Find en balance i den demokra-

tiske proces – det giver ikke

nødvendigvis bedre resultat og


Det er mig en glæde på vegne af KL’s Teknik- og Miljøudvalg at invitere til

Politisk Forum 2007 - KL’s store forårskonference med politisk debat om

aktuelle udfordringer på teknik- og miljøområdet. På konferencen kombine-

res spændende faglige oplæg og ekskursioner med uformelt samvær og god

underholdning.

I år er fokus lagt på de nye udfordringer og de første erfaringer efter 1. janu-

ar 2007. Forvaltning af naturområder og planlægning i det åbne land er cen-

trale emner, desuden ser vi nærmere på, hvad kommunerne kan gøre for at

samarbejde om tværgående opgaver.

Med andre ord - hvordan kan kommunerne håndtere rollen som både benyt-

ter og beskytter? Og hvordan bliver samarbejdet med andre myndigheder,

virksomheder og organisationer?

KL’s Teknik- og Miljøudvalg ser frem til at møde politikere, embedsmænd,

rådgivere og interesseorganisationer m.fl. til to interessante dage med ud-

veksling af erfaringer, debat og inspiration.

Med venlig hilsen

Bjørn Dahl

Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

OPLÆG I PLENUMMiljøordfører Christian Wedell-Neergaard giver på konferencen en status for

opgave- og strukturreformen. Han kommer med overvejelser om fremtiden på

natur- og miljøområdet både i kommunerne og i staten. KL’s formand Erik Fabrin

beskriver de nye udfordringer og de første erfaringer efter 1. januar 2007.

Med afsæt i tidernes mest fremherskende natursyn giver journalist og forfat-

ter Kjeld Hansen sine bud på, hvad et nyttigt natursyn er i de nye storkommu-

ner, og hvordan opgaven forvaltes mest hensigtsmæssigt.

MF og miljøordfører Johs. Poulsen, stiller spørgsmålet: ”Hvordan kan de nye

kommuner placere sig i førersædet i forhold til opgaven med at forvalte og for-

bedre vores naturgrundlag, beskytte sårbare og værdifulde naturområder og

udvikle biodiversitet på en tilfredsstillende måde?”

Samarbejde er vejen frem - eller? Borgmester i Morsø Egon Plejdrup fortæller

om det initiativ kommunen har taget med samarbejde ved Limfjorden om

natur- og vandmiljøopgaver.

Konferencens anden dag står i udflugternes tegn, men inden da leverer Johs.

Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet et spændende oplæg med titlen

”På herrens mark!” om landdistrikterne i opgave- og strukturreformens foran-

dring af det politiske landskab i Danmark og deres rolle som scene for fremti-

dens udfoldelse af et videns- og oplevelsessamfund.


DEN 26.-27. APRIL 2007AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

TILMELDING: WWW.KL.DK/POLITISKFORUM07

WWW.VOXPOP.D

K

01: VINDMØLLER I DET ÅBNE LAND

OG BESØG PÅ SIEMENS WIND POWER FABRIK

02: BESØG PÅ RENSEANLÆG ØST OG RENO NORD

03: AALBORG KOMMUNE – EN KULTURARVSKOMMUNE MED FOKUS

PÅ INDUSTRIARKITEKTUR

04: BYVANDRING I AALBORG MIDTBY

05: BEVARINGSPLANLÆGNING I HASSERIS

06: LILLE VILDMOSE

07: HAMMER BAKKER

08: GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG SKOVREJSNING I DRASTRUP

09: OMDANNELSE AF AALBORG HAVNEFRONT

UdflugterTemamøderTEMAMØDE 1:Kommunal kvalitetsstyring - et enkelt, effektivt og udviklende redskab

TEMAMØDE 2:Vindmøllerne kommer - kommunerne skal stå for planlægningen!

TEMAMØDE 3:Styr på den vilde natur

TEMAMØDE 4:Vandplanlægning og vandrammedirektiv - nu kører toget!

TEMAMØDE 5:Fokus på de nye opgaver - hvad kan planstrategien?

TEMAMØDE 6Offentlig-Private Partnerskaber - Det gode eksempel

TEMAMØDE 7Infrastrukturens fremtid

TEMAMØDE 8Fællesoffentlig kortlægning - rygraden i digital forvaltning

TEMAMØDE 9Er den nye regulering af landbruget kommet godt fra start?

Den årlige konference”Politisk Forum” afholdes idagene 26. og 27 april iAalborg. Fokus er de man-ge nye kommunale opgaverpå natur- og miljøområdet.

/ Af Flemming Lehbert Sørensen, KL

Kommunerne står over for en stor

udfordring med ansvaret for admi-

nistration og planlægning af både

by og land, hvor interesseafvejnin-

ger særligt i landområderne kan

være vanskelige. Oven i reformop-

gaverne er 2007 året, hvor

udmøntning af vandramme- og

habitatdirektiv bliver konkret for

kommunerne. I 2. halvdel af 2007

(miljømålslovens ”idefase”) skal

kommunerne forholde sig til den

fremtidige vand- og naturindsats.

På KL’s årlig konference ”Politisk

Forum”, som i år holdes i Ålborg

den 26. og 27. april, sætter vi fokus

på muligheder, barrierer og de for-

skellige måder, som kommunerne

håndterer opgaverne på. Vi fornem-

mer, at der er en god stemning i

kommunerne - stor lyst til at tage

fat i de nye opgaver, men kan kom-

munerne allerede nu løse alle

opgaver effektivt? Vil kommunerne

afsætte tilstrækkelige midler til

natur og miljø? Hvor skal de fremti-

dige vindmøller placeres? Fungerer

de nye regler for godkendelse af

husdyrbrug uproblematisk? Hvor

store er forventningerne i erhvervs-

og interesseorganisationer til kom-

munernes miljø- og naturforvalt-

ning? Hvad er kommunernes suc-

ceskriterium? Få svarene på konfe-

rencen i Ålborg den 26. og 27 april.

Hvor mange penge brugesder på natur- og miljø?Natur- og miljøområdet fylder helt

overordnet ikke meget i et kommu-

nalt budget, men opgaverne for-

ventes at vokse. Forventningen er,

at den fremtidige indsats for vores

vand og natur med baggrund i EU-

direktiverne skønnes at komme til

at koste 10-15 milliarder kroner i

perioden frem til 2015. Det svarer

til 100-150 millioner kroner i hver

kommune. Samlet set budgetterer

kommunerne i dag med netto-

driftsudgifter på 1.588 mio. kr. på

natur- og miljøområdet. Det er ca.

16 mio. kr. pr. kommune, hertil

kommer betydelige udgifter til

administration. Tallene er udtryk for

et stort set uændret serviceniveau i

forhold til 2006.

Natur- og miljøområdet kan

opdeles på 4 overordnede poster:

Naturbeskyttelse, vandløbsvæsen,

miljøbeskyttelse samt grønne

områder. I budgettet for 2007

udgør udgifterne til grønne områ-

der (drift og anlæg af fritidsområ-

der, herunder naturområder, parker

og legepladser, strandområder,

kolonihaver, etablering og vedlige-

holdelse af skovarealer) den tunge-

ste post med 57,6 pct. af netto-

driftsudgifterne. Udgifter til miljøbe-

skyttelse udgør 21,1 pct., vandløbs-

væsen 13,7 pct. mens naturbeskyt-

telse udgør 7,6 pct. af nettodriftsud-

gifterne.

Naturbeskyttelse Kommunerne budgetterer med

udgifter til naturbeskyttelsesindsat-

sen på 121,2 mio. kr.. Udgifterne

skal anvendes til naturforvaltnings-

projekter, Natura 2000-områder,

fredningserstatninger, skove og


Nye udfordringer forkommunale politikere

Figur 1. Udgiftsfordelingen på miljøområdet budget 2007

8%

14%

21%

57%

Naturbeskyttelse

Vandløbsvæsen

Miljøbeskyttelse

Grønne områder ognatur mv.

Praktiske oplysninger omPolitisk Forum 07KL’s konference på teknik-

og miljøområdet, Politisk

Forum 07, holdes den 26. og

27. april 2007 i Ålborg. For

yderligere oplysninger om

konferencen og tilmelding se

KL’s hjemmeside på:

www.kl.dk/politiskforum07.

sandflugt. De største af disse poster

er naturforvaltningsprojekter og

skove.

Miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelse omfatter udgifter

og indtægter i forbindelse med

oprydning på forurenede grunde,

øvrige planlægnings-, tilsyns- og

overvågningsopgaver på miljøområ-

det. For 2007 budgetterer kommu-

nerne med nettodriftsudgifterne på

334,9 mio. kr. til området.

Den indirekte natur- ogmiljøindsatsHvad der ikke fremgår af de bud-

getterede driftsudgifter er de positi-

ve konsekvenser arealplanlægnin-

gen har for natur og miljø. Kommu-

nerne har i kommuneplanstrategi

og kommuneplaner vigtige værk-

tøjer til at styre udviklingen i ”det

åbne land” i en retning, der på for-

skellig vis tilgodeser natur og miljø.

Kommuneplanstrategien kan bru-

ges til at give natur og miljø en klar

prioritering i arbejdet med kommu-

neplanerne, som bliver det samlen-

de plandokument for både by- og

landzonerne. Så den kommunale

planlægning er både fagligt og are-

almæssigt udvidet ganske betyde-

KL arbejder med et stort infor-

mationsprojekt, som netop fokuse-

rer på disse nye opgaver og sam-

menhængen til kommunernes øvri-

ge opgaver. Her i foråret sender vi

en KL-produceret film og et inspira-

tionskatalog til alle Teknik- og Mil-

jøudvalg i kommunerne. Med for-

valtningen som målgruppe forsøger

vi at beskrive de faglige redskaber,

som er relevante i forhold til de

ligt. Der skal tages hensyn til

eksempelvis Natura 2000 områ-

derne, grønne korridorer, regioner-

nes råstofplaner m.v.

Det er vigtigt, at kommunerne

arbejder sammen – ikke mindst i

forhold til de fremtidige opgaver.

Skal de 100 meter høje vindmøller

placeres samlet i få kommuner,

eller skal de spredes til mange

kommuner? Hvordan fordeles ind-

satsen med at sikre en god vand-

kvalitet i vore fjorde og kystvande

mellem de involverede kommu-

ner? Er man enige om hvilke virke-

midler, der skal anvendes?

Vi kommer på konferencen ind

på både planlægning af vindmøller

og kommunale samarbejder.

KL sætter fokus på de nyevand- og naturopgaverSamarbejdet skal ikke mindst orga-

niseres omkring de nye opgaver i

miljømålsloven Derfor sætter KL

hen over foråret 2007 fokus på de

fremtidige vand- og Natura2000-

opgaverne, herunder hvordan sam-

arbejdet kan etableres og tilrette-

lægges.

Helt konkret skal kommunerne

fra 2010 realisere de statslige ind-

satsplaner for alt overfladevand

samt Natura2000-planerne (mil-

jømålsloven) for de 8,3 pct. af

Danmarks landareal, som er udpe-

get som internationale naturbeskyt-

telsesområder. Allerede i 2. halvdel

af 2007 starter processen i kom-

munerne med den såkaldte ”idefa-

se”, hvor kommunerne skal overve-

je hvilke kommunale interesser,

man vil gøre gældende i forhold til

den fremtidige indsats.


Naturbeskyttelse Mio. kr.

Naturforvaltningsprojekter 44,5

Natura 2000 6,8

Fredningserstatninger 0,8

Skove 62,3

Sandflugt 6,8

Samlet 121,2

Tabel 1. Nettodriftsudgifter naturbeskyttelse

Miljøbeskyttelse Mio. kr.

Fælles formål 161,3

Jordforurening 17,3

Miljøtilsyn 50,6

Øvrig planlægning 105,7

Samlet 334,9

Tabel 2. Nettodriftsudgifter miljøbeskyttelse

nye opgaver. Resultaterne introdu-

ceres og diskuteres, når vi holder

en række regionale møder rundt

om i landet i marts og april måned.

Projektets konklusioner vises og

drøftes også på ”Politisk Forum”,

hvor der bl.a. er et temamøde, som

handler om projektet.

Digitalt og fællesoffentligtforvaltningsgrundlagDer er ikke meget veldefinerede

succeskriterier for kommunernes

opgaveløsning på miljø- og natur-

området, fx har amterne haft ret

forskellige prioriteringer af naturple-

jeindsatsen. Alligevel bliver der er

talt meget om ”sikker drift” a-la ”tog

til tiden”. Togskinnerne er i denne

sammenhæng de nye fællesoffent-

lige digitale løsninger i Danmarks

Miljøportal. De nye systemer er

kommet godt fra start (brugerfla-

der, programmer, databaser mv.),

men ikke alle systemer fungerer

endnu helt optimalt. Fx kan kom-

munerne ikke opdatere i Arealinfo

endnu, og der mangler endnu data

i Naturdatabasen. Det er vigtigt at

huske, at de fleste miljøsystemer i

Danmarks Miljøportal er midlertidi-

ge løsninger. Køreplanen indehol-

der mere integrerede digitale

løsninger, og det betyder, at vi kan

forvente, at kommunerne, når de

nye redskaber er udviklet, kan sæt-

te effektiviteten i vejret.

Kommunerne er i gang med at

opruste egne løsninger for at kunne

matche de nye opgaver. Investerin-

ger i udbyggede GIS-løsninger, er et

eksempel på, at kommunerne i

samarbejde med de fællesoffentlige

løsninger, skaffer sig bedre og mere

effektive værktøjer til en helhedsori-

enteret forvaltning. GIS er et fanta-

stisk vigtigt redskab til at danne sig

overblik og sammenhæng i miljø-

og naturadministrationen. 85 pct. af

kommunerne forventer at investere i

ny IT og Konkret bliver der i kom-

munerne i gennemsnit investeret for

ca. 650.000 kr. i IT på miljø- og

naturområdet i 2007.

De fremtidige udfordringerpå naturområdetDe fremtidige udfordringer på

naturområdet består i, at kommu-

nerne skal forvalte en bred vifte at

nye opgaver, som tilsammen er

tids- og kompetencekrævende. De

grønne organisationer og ikke

mindst oppositionen vil holde et

vågent øje med netop administrati-

onen af disse nye opgaver, fordi

opgavernes forskelligartethed og

kompleksitet gør disse velegnede til

at teste, om kommunerne kan

magte de nye opgaver. Denne

bekymring har blandt andre Johs.

Poulsen (Rad. Venstre) givet udtryk

for i Altinget den 7. februar 2006:

”Løser kommunerne ikke de nye

opgaver til UG, vil vi kæmpe for, at

de ikke fremover har et så stort

ansvar for vores miljø. Kommuner-

ne står foran en vanskelig eksa-

men, hvor de må vise sig værdige

til de nye natur- og miljøopgaver”.

Johs. Poulsen vil som indlægs-

holder i plenum bl.a. komme ind

på hvilke forventninger, der er til

kommunerne.

Godkendelse af husdyrbrug –en reform i sig selvDen nye lov om miljøgodkendelser

af husdyrbrug og de tilhørende mil-

jøvurderingsværktøjer forventes at

sikre en ensartet og smidig sagsbe-

handling af de mange sager om

etablering og udvidelse af staldan-

læg m.v. Lever systemerne op til

forventningerne og undgår vi sags-

pukler? Hvor indgribende er de nye

krav til landbruget, når det kommer

til stykket? Vi håber på konferencen

at kunne give nogle af svarene, og

der er et temamøde om de nye

miljøgodkendelser.

På Politisk Forum 07 kommer vi

bl.a. på 9 temamøder ind på

ovenstående, såvel som andre

aktuelle emner på det det kommu-

naltekniske område.


INFOR

MERE

R DDaannsskkee TTVV--iinnssppeekkttiioonnssffiimmaaeerrss KKoonnttrroolloorrddnniinngg

INFOR

MERE

R

Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved

løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.

Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-

ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-

ger i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye

virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Marts 2007

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Miljøvurderinger på landbrug:

Dragør Kommune har medkommunalreformen overta-get en række naturbeskyt-telsesopgaver med bådenationale og internationaleforpligtelser. Det er en storudfordring, men det giverogså muligheder, at ansva-ret for beskyttelse ogbenyttelse ligger lokalt.

/ Af Jørgen Jensen, Dragør Kommune,

Erik Mandrup Jacobsen, Orbicon og

Birte Hansen, Orbicon

Mange har udtrykt bekymring for,

om kommunerne vil være i stand

til at løfte de mange nye naturbe-

skyttelsesopgaver, som de overta-

ger fra amterne. Det har bl.a. været

nævnt, at amterne i kraft af deres

størrelse ville være bedre i stand til

at afveje økonomiske hensyn mod

naturbeskyttelsesinteresser.

Men det kan også ligefrem styr-

ke natur- og miljøforvaltningen, når

ansvaret ligger lokalt, hvor man har

det direkte kendskab til de mil-

jøproblemer og den natur, det

handler om. Da kommunalbestyrel-

sen står direkte til ansvar over for

kommunens borgere, og naturen

og miljøet oftest har stor lokal

bevågenhed er det givet, at de fle-

ste kommuner tager de nye

ansvarsområder meget alvorligt.

Internationale forpligtigelseri kommunalt regiPå Sydamager er en stor del af kyst-

området fredet. Her er nogle unikke

landskabstyper der både er yndede

udflugtsmål og indeholder store

naturværdier. Her kan byens børn

komme ud og se køer, frøer og

sjældne planter og fugle.

Efter Københavns Amt blev ned-

lagt, overtog Dragør Kommune ple-

jemyndigheden for den del af fred-

ningen, der ligger inden for kommu-

nens grænser. De komplicerede

ejerforhold, den varierede natur og

de mange forskellige interesser, der

knytter sig til det fredede område,

stiller meget store krav til den kom-

munale forvaltning - hvordan undgår

man konflikter mellem fritidsaktivite-

ter og naturbeskyttelse, hvordan sik-

res en vedvarende pleje af de frede-

de arealer, og – ikke mindst – hvilke

muligheder har kommunen for at

finansiere de mange tiltag?

Dragør Kommune har med

andre ord overtaget en ganske

kompliceret og omfattende opgave

- men også en spændende mulig-

hed for at realisere et ambitiøst og

betydningsfuldt naturprojekt med

internationale perspektiver og

meget stor lokal bevågenhed.

Et af fredningens mest interes-

sante delområder er det såkaldte

”Hvidtjørnsareal”, der ligger ved Dra-

gør Sydstrand mellem strandenge

og tæt bebyggede boligområder.

Udover attraktionsværdien som

rekreativt areal, er området et gam-

melt, artsrigt og dermed botanisk

interessant overdrev. Vekslende med

maskinel slåning, har området siden

1960’erne på kommunalt initiativ

været afgræsset med køer, i et sam-

arbejde med det stedlige TAMU-

Center. I de senere år er den maski-

nelle pleje erstattet af forsøg med

en mere intensiv afgræsning både

med køer og får. Det har desværre

ikke været nok til at holde arealet

28 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Naturens nye Danmarkskort

De kommunale naturopgaver

• Administration af Naturbeskyttelsesloven (§ 3 beskyttede

naturtyper, bygge- og beskyttelseslinier, offentlig adgang

til naturen).

• Lov om Miljømål (Natura 2000 planer, Vandplaner).

• Natura 2000 (Anmeldeordningen, strengt beskyttede

Bilag IV-arter, konsekvensvurderinger).

• Planloven (Vurdering af Virkning på Miljøet, Kommune-

planlægning)

• Fredninger (pleje af fredede arealer).

• Naturforvaltning.

• Naturovervågning.

• Naturgenopretning.

• Grønt image.

• Formidling.

• Kommunikation og borgerinddragelse

lysåbent og sikre det oprindelige

”savannepræg”. Området er groet

meget til, og skal derfor ryddes

under hensyntagen til den følsom-

me overdrevsvegetation. Denne

”engangs-indsats” skal følges op

med fortsat afgræsning.

Indgrebet sikrer gode forhold for

de sjældne planter, som stadig fin-

des på Hvidtjørnsarealet, så de også

kan spredes til nye områder, og

samtidig sikres og bevares et attrak-

tivt og smukt naturområde, som

kommunens borgere kan benytte

som et spændende udflugtsmål.

Københavns Amt fik i 2006

udarbejdet en plejeplan for kystom-

rådet. Baggrunden for plejeplanen

er en ny fredning, der samler en

række allerede eksisterende fred-

ninger på strækningen mellem Dra-

gør By og Vestamager. Plejeplanen

skal understøtte fredningens formål

og indhold, hvilket er, at:

1) beskytte de biologiske, landska-

belige og kulturhistoriske værdi-

er i kystområdet

2) forbedre mulighederne for fri-

tidsaktiviteter

3) sikre de videnskabelige interesser

4) sikre opfyldelsen af Danmarks

internationale forpligtigelser til

at værne om naturværdier.

Det fredede område ejes af Dragør

Kommune, Staten, Forsvaret og

enkelte private lodsejere. Kystområ-

det omfatter ca. 385 hektar landare-

al og ca. 935 hektar på søterritoriet.

Søterritoriet er lavvandet med revler

og sandbanker. På land findes stran-

denge, strandsøer, arealer med land-

brugsdrift, bymæssig bebyggelse og

militære anlæg. Hele området ind-

går i et internationalt naturbeskyttel-

sesområde (Natura 2000 område).

Midler fraLanddistriktsprogrammetI begyndelsen af 2007 indgik Orbi-

con, HedeDanmark og Dragør

Kommune et samarbejde, der skal

belyse de økonomiske konsekven-

ser af plejen samt hvilke mulighe-

der der er for at finansiere plejen af

blandt andet Hvidtjørnsarealet.

En af de muligheder, der foku-

seres på, er midler fra Landdistrikts-

programmet. Forberedelserne til

det nye landdistriktsprogram for

2007-2013 er i fuld gang. Danmark

og EU har afsat i alt syv mia. kr. til

at støtte udvikling af landdistrikter-

ne i Danmark i perioden fra 2000

til og med 2006. Midlerne admini-

streres af Direktoratet for Fødevare-

Erhverv.

Kort fortalt er programmets for-

mål at forbedre konkurrenceevnen

i landbruget og skovbruget, beskyt-

te natur og miljø, forbedre livskvali-

teten for befolkningen og sprede

de økonomiske aktiviteter i landdi-

strikterne.

Alene i 2007 og 2008 forventes

der årligt at uddeles omkring 300

millioner kroner til projekter, der styr-

ker natur og miljø. Indsatsområder

som ”planlægning af naturprojekter”

og ”pleje af sammenhængende

græs- og naturarealer” nævnes spe-

cifikt i udkastet til programmet.

Overvågning af vigtigenaturområderAmterne har gennem de sidste

mange år været blandt de vigtigste

aktører inden for naturovervågnin-

gen. Overvågningen omfattede

blandt andet indsamling af oplys-

ninger om dyr og planter. Overvåg-

ningen har især fokuseret på frede-

de områder eller haft karakter af

”effektvurderinger”, der skulle vise

den faktiske effekt af for eksempel

naturgenopretningsprojekter. Ind-

samlingen tilvejebragte de data, der

lå til grund for amternes admini-

stration af naturbeskyttelsesloven.

I mange tilfælde har amterne

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 29

Grønt arrangement – en del af de nye naturopgaver.

Nytårskort fraMiljøministeren

Alle landets borgmestre mod-

tog i år et nytårskort fra Mil-

jøministeren med et billede af

en art, som er sjælden eller

truet og derfor kræver en sær-

lig indsats for at blive bevaret i

den pågældende kommune.

For mange af disse dyr og

planter gælder, at de eller

deres levesteder ikke alene er

beskyttet eller fredet efter

dansk lovgivning, men også i

henhold til EU’s naturbeskyttel-

sesdirektiver. F.eks. har borg-

mesteren fra Næstved Kom-

mune fået et billede af den

truede klokkefrø, som har et af

sine få levesteder i Danmark

netop i Næstved Kommune.

valgt at koble overvågningen med

forskellige formidlingsaktiviteter,

bl.a. naturture til de pågældende

naturområder, hvilket har styrket

amternes grønne profil.

Et andet eksempel på et af de

spændende og værdifulde natur-

områder, der hidtil er blevet forval-

tet på regionalt niveau, er Porse-

mosen vest for København. Områ-

det er i dag delt mellem tre kom-

muner - Albertslund, Egedal og

Høje Tåstrup. Porsemosen rummer

en lang række sjældne dyr og plan-

ter. Her findes flere af de arter og

naturtyper, der er omfattet af EU's

fuglebeskyttelses- og habitatdirekti-

ver. Desuden er mosen naturfredet

og rummer en række naturtyper,

som er omfattet af naturbeskyttel-

seslovens generelle bestemmelser.

Det tidligere Københavns Amt

har igennem en lang årrække fore-

taget årlig overvågning af blandt

andet ynglende fugle i Porsemo-

sen, og de har arrangeret fugleture.

Ligesom det er tilfældet for mange

andre kommuner rundt om i lan-

det, har de tre kommuner omkring

Porsemosen et godt videns- og

erfaringsgrundlag at bygge videre

på i deres fremtidige forvaltning,


Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

[email protected] www.cobalch.com

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar

Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

Natur-beskyttelses-lovens §3Naturbeskyttelseslovens §3

beskytter naturtyperne søer,

vandløb, moser, enge, over-

drev og heder mod ændrin-

ger i deres naturtilstand. Hvis

man vil ændre ved et beskyt-

tet naturområde, skal der

søges dispensation hos

kommunen. §3 administrati-

onen omfatter oftest besigti-

gelse og konkrete vurderin-

ger af blandt andet naturty-

pens udbredelse, biologiske

tilstand og sårbarhed baseret

på en registrering af plante-

arter og –samfund.

pleje og formidling af områdets

natur og rekreative værdier.

Tilsvarende projekter har fundet

sted på en række lokaliteter i Frede-

riksborg Amt – for eksempel i de man-

ge nye vådområder, der er opstået

som følge af naturgenopretningen.

Med amternes nedlæggelse er

det kommunerne, der har overta-

get ansvaret for at fortsætte over-

vågningsopgaverne. Hvor mange

kommuner, der vælger at fortsætte

projekterne, eller starte nye, er for

tidligt at sige. Men mange kommu-

ner vælger at sætte fokus på den

lokale natur ved at fortsætte amter-

nes lange tidsserier og samtidig

benytte sig af muligheden for at

formidle de kommunale naturvær-

dier til borgerne.

Kommunernes nyenaturopgaverI dag administrerer kommunerne

de fleste af naturbeskyttelseslovens

bestemmelser. De fører tilsyn, giver

tilladelse og afslag, udfører plejeop-

gaver, overvåger, planlægger og

informerer. Det kan være i sager,

der handler om beskyttede naturty-

per, naturtypebestemmelser, byg-

ge- og beskyttelsesliner, sikring af

offentlighedens adgang til naturen

samt pleje- og beskyttelse af frede-

de arter og arealer.

Naturbeskyttelsesopgaver, der

udspringer af Danmarks forpligtelse

til at overholde EU’s habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiver ligger nu

inden for det kommunale ansvars-

område. Disse opgaver omfatter

blandt andet

1) administration af Natura 2000-

anmeldeordningen

2) beskyttelse af dyre- og plantear-

ter listet på habitatdirektivets

Bilag IV, både inden for og uden

for Natura 2000-områder

3) konsekvensvurderinger af pla-

ner og projekter, der kan påvir-

ke et Natura 2000-område.

Dertil kommer den igangværen-

de Natura 2000-planlægning, hvor

kommunerne på baggrund af sta-

tens overordnede Natura 2000-

plan og målsætning for et områdes

naturtilstand skal udarbejde en

konkret handleplan for, hvordan

planen vil blive realiseret inden for

kommunens geografiske område.

Kommunens handleplan skal være

klar i 2010 og skal give et klart bil-

lede af den fremtidige indsats for at

beskytte eller genoprette naturtyper

og levesteder for plante- og dyrear-

ter i Natura 2000-områderne.


Hvidtjørnsarealet på Sydamager.

Nyt fra COK Naturbeskyttelseslovenfor medarbejdere og ledere som daglig har sagsadmini-stration inden for naturbeskyttelsesområdetKursusperiode: 21.03. – 23.03.2007

Husdyrlovenfor medarbejdere i kommunerne som arbejder medjordbrug og landbrug Kursusperioder: 19.04. – 20.04.2007 og 30.04. – 01.05.2007

Auditoruddannelsenfor kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og mil-jøområdetKursusperioder: 17.04. – 19.04.2007 (modul 1)og 29.05. – 31.05.2007 (modul 2)

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

I en ny bog om kommunalmiljøforvaltning i retligbelysning sættes fokus påen række nye initiativerinden for den kommunalemiljøforvaltning og på denusikkerhed, der opstår somfølge af de omfattendeændringer af de lovgiv-ningsmæssige rammer.

/ Af Helle Tegner Anker, Fødevareøkonomisk Institut

Københavns Universitet og Birgitte Egelund Olsen,

Handelshøjskolen Aarhus Universitet

Den kommunale miljøforvaltning

står i de kommende år overfor en

række nye udfordringer som følge

af både kommunalreform og tiltag

vedrørende bl.a. liberalisering og

privatisering af de kommunale for-

syningsopgaver.

De nævnte initiativer er navnlig

forbundet med målsætninger om for-

enkling og effektivisering af den kom-

munale sektor. Samtidig skal den

kommunale miljøforvaltning iagttage

nogle grundlæggende retlige hensyn

til bl.a. borgernes retssikkerhed.

Begreberne helhedsforvaltning,

faglig bæredygtighed, “nærhed til

borgerne” og “én indgang for bor-

gerne” er fremført som nøgleord i

forbindelse med kommunalrefor-

men. Kommunalreformen vil i for-

hold til mange opgaver på mil-

jøområdet umiddelbart skabe en

mere entydig indgang til forvaltnin-

gen tæt på den enkelte borger. Der

er dog ikke alene tale om en yderli-

gere decentralisering. På miljøom-

rådet vil der i forhold til visse opga-

ver ske en centralisering, hvor

opgavevaretagelsen placeres på

statsligt niveau. Mens der på andre

områder må forventes en øget

statslig styring af den kommunale

miljøforvaltning.

Faglig bæredygtighedEn mere entydig forvaltningsstruk-

tur tæt på borgerne er alene en for-

del, hvis den pågældende forvalt-

ning er fagligt bæredygtig. At sikre

faglig bæredygtighed i den enkelte

kommune bliver en stor udfordring

i de kommende år.

Inden for f.eks. naturområdet har

kommunerne overtaget en række

opgaver vedrørende administration

af bl.a. naturbeskyttelsesloven. Disse

opgaver har typisk karakter af traditi-

onelle myndighedsopgaver. Der er

ofte tale om retsregler, der fordrer

en betydelig faglig indsigt. Det kan

f.eks. være at fastslå om en aktivitet

kan påvirke et særligt beskyttelses-

område - f.eks. et Natura 2000-

område - eller en særligt beskyttet

art. Der vil være tale om faglige

afgørelser, hvor der kun i meget

begrænset omfang – eller slet ikke -

er overladt de kommunale beslut-

ningstagere et (politisk) skøn.

Samtidig introduceres andre opga-

vetyper, hvor myndigheder er forplig-

tet til at gennemføre en aktiv forvalt-

ning, der f.eks. kan sikre en god vand-

tilstand i et bestemt natur- eller vand-

område, der oftest ikke vil følge den

enkelte kommunes grænser.

Varetagelse af sådanne opgaver

stiller meget store krav til de faglige

ressourcer i miljøforvaltningen – krav

som den enkelte kommune kan få

svært ved at leve op til. Og begår de

enkelte kommuner fejl i form af

ulovlige påbud, eller indgår de afta-

ler på et forkert grundlag, kan det

blive dyrt for den enkelte kommune.

KvalitetsstyringslovenKvalitetsstyringsloven fra 2006 har

gennem etablering af en række

standardprocedurer m.v. til formål

at fremme faglig bæredygtighed

samt at sikre en nogenlunde ensar-


Kommunalreformen og den kommunale miljøforvaltning

Resumé:Den kommunale miljøforvaltning vil i de kommende år stå

over for en række nye udfordringer som følge af dels kom-

munalreform, dels generelle tiltag vedrørende adskillelse

mellem myndigheds- og driftsopgaver, liberalisering, etable-

ring af kommunale selskaber og privatisering. En ny bog om

kommunal miljøforvaltning i retlig belysning sætter fokus på

retlige aspekter, der er forbundet med disse udfordringer og

på den usikkerhed, der opstår som følge af de omfattende

ændringer af de lovgivningsmæssige rammer.

tet sagsbehandling i de nye kom-

muner.

Kvalitetsstyringssystemet vil for-

mentlig medvirke til en mere struk-

tureret og effektiv sagsbehandling i

mange kommuner. Nye procedurer

for sagsbehandling kan imidlertid

ikke alene sikre en fagligt bæredyg-

tig forvaltning.

Loven kræver, at den enkelte

kommune sikrer, at de rette og til-

strækkelige kompetencer er til rådig-

hed i sagsbehandlingen. Der er en

vis sandsynlighed for, at en større del

af de nye kommuner ikke fra starten

vil besidde de nødvendige kompe-

tencer inden for alle de sagsområder,

som kommunen skal administrere.

Der vil ligeledes i mange tilfælde ikke

være en tilstrækkelig mængde af

sager inden for de enkelte sagsområ-

der til, at der kan opbygges det for-

nødne erfaringsgrundlag. Navnlig

ikke da den fælleskommunale

løsningsmodel fortrænges.

Trange kår for detkommunale samarbejdeHidtil har den fornødne faglige ind-

sigt i de mange særlige områder,

som den kommunale miljøforvalt-

ning dækker over, kunnet sikres gen-

nem et samarbejde mellem kom-

krav om at adskillelse af myndig-

heds- og driftsopgaver har allerede

i flere tilfælde ført til en reorganise-

ring af forsyningsområdet. Resulta-

tet kan ses dels i etableringen af

holdingstrukturer, hvor de enkelte

forsyningsområder er placeret i

individuelle selskaber eller ved gen-

nemførelsen af egentlige frasalg af

kommunale forsyningsvirksomhe-

der.

Kommunesammenlægningerne

vil muligvis forstærke denne ten-

dens. Dermed skabes grundlaget

for etablering af kommunale forsy-

ningsvirksomheder, der ikke er

underlagt offentligretlige regler eller

afspejler et lokalpolitisk mandat, og

hvor begreber som helhedsforvalt-

ning, “nærhed til borgerne” og “én

indgang for borgerne” kun vanske-

ligt lader sig realisere.

Nærmere oplysninger om bogen

”Kommunalmiljøforvaltning – i ret-

lig belysning” af Helle Tegner

Anker, Birgitte Egelund Olsen og

Bent Ole Gram Mortensen (red.),

der er udarbejdet som led i et

forskningsprojekt finansieret af

Forskningsrådet for Samfund og

Erhverv, kan findes på www.djoef-

forlag.dk

muner, bl.a. inden for de kommuna-

le fællesskaber. Med kommunalre-

formen er kommunernes adgang til

at samarbejde væsentligt ændret.

Med de større kommuner anses

der ikke i samme omfang at være

brug for et formaliseret kommunalt

samarbejde. Det er bl.a. fastslået

ved en lov, der ophæver de mulig-

heder, kommunerne har for at

samarbejde om tilsyn, kontrol og

andre myndighedsopgaver efter

miljøbeskyttelsesloven, jordforure-

ningsloven og vandforsyningsloven.

Det trækker bl.a. tæppet væk

under de mange fælleskommunale

miljøcentre, der blev etableret for

kun få år siden. Men også på andre

områder har indskrænkninger i

kommunernes adgang til at samar-

bejde om bestemte opgaver vidt-

rækkende betydning.

Adskillelse af myndighed ogdriftDen skarpe adskillelse af myndig-

heds- og driftsopgaver kan endvi-

dere føre frem til en situation, hvor

adgangen til at sikre en effektiv

administration og faglig indsigt hos

myndigheden fjernes. F.eks. kan

man ikke lade en fælleskommunal

driftsvirksomhed udarbejde forslag

til planer eller regulativer, hvis dette

kategoriseres som myndighedsop-

gaver, da sådanne opgaver ikke lov-

ligt kan varetages uden for den

kommunale forvaltning.

Det er karakteristisk for den

igangværende udvikling, at man på

én og samme tid ønsker stordrifts-

fordele og en specialiseret videns-

opbygning på et højt niveau, men

at man samtidig anser det for

afgørende, at hver kommune fast-

holder det politiske lederskab og

varetagelsen af de enkelte myndig-

hedsopgaver. Der er således et

langt stykke ad vejen tale om ufor-

lignelige størrelser.

Privatisering af kommunalforsyningsvirksomhedI det omfang de kommunale fæl-

lesskaber kun kan varetage drifts-

opgaver, vil et oplagt alternativ til

den traditionelle fælleskommunale

samarbejdsform være etableringen

af et »rigtigt« privatretligt selskab.

Kommunen vil forsat være ejer

eller medejer, men vil kunne undgå

de »bindinger«, der ligger i at være

en offentlig myndighed, der skal

leve op til offentligretlige regler og

principper.

Liberaliseringstiltag fra EU og


En opfordring til kommu-nerne om at fokusere påemnet - og måske ligefremlave en politik på området.Denne artikel beskæftigersig med træer i byen – fraoverordnet plan til valg affrøkilde.

/ Af byplanlægger, arkitekt maa Palle Egeberg

Andersen, Tegnestuen Prospekt, og

Landskabsarkitekt mdl Thomas Thinghuus,

Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, (medlem af

bestyrelsen i Kommunale Park- og Naturforvaltere)

Der skal være træer i byen. Ja, men

hvor, hvilke og hvorfor?

En lang række kommuner har

gennem årene arbejdet bevidst

med bydesign, og der er udarbej-

det manualer for anvendelsen af

byudstyr og belysning. Også

træplantning bør indgå i sådanne

planarbejder. For den grønne del er

der foretaget studier af bl.a. træer-

nes indvirkning på bylivet, det ople-

velsesmæssige, deres psykiske virk-

ning og positive indvirkning på luft

og vand.

Tiden må nu være kommet til

også at interessere sig systematisk

for brugen af træer i byen. Hvad er

træernes rolle - og ikke mindst hvil-

ke arter der skal anvendes?

Der kan anlægges mange vink-

ler på, hvad der skal styre disse

valg, og dermed hvilken politik der

skal vælges.

Træer skal have specifikopmærksomhedMange byggeprojekter er gennem

tiden udarbejdet og ”solgt” til politi-

kere, borgere og embedsmænd

med god hjælp fra illustrationer,

der viser glade børn, der leger i

skyggen af store smukke trækroner.

I baggrunden anes det byggepro-

jekt, sagen drejer sig om. Fair nok,

arkitekter og byplanlæggere lever af

at sælge billeder af en verden, der i

sagens natur endnu ikke findes. Og

vi tror selv på dem. De er måske

også sande om 30 år, og da huse-

ne gerne skulle stå i over 100 år, er

det jo kun lidt snyd. Problemet er

måske snarere, at træarten og pla-

ceringen kan være tilfældig, og ikke

indgår i en overordnet sammen-

hæng. I værste fald bliver det et ali-

bi for dårlig arkitektur.

”Træerne skal have specifik

opmærksomhed og ikke anvendes

til at skjule fejl”, udtaler professor

Palle Schmidt, mangeårig praktise-

rende landskabsarkitekt og undervi-

ser på Den Kgl. Veterinær- og Land-

bohøjskole, på spørgsmålet om

hans synspunkt på emnet ”træer i

byen”. Træer kan være med til at

understrege vejforløb, give pladser

identitet, skygge, skabe rum og ikke

mindst har de et sundhedsmæssigt

aspekt i byerne.

Træernes byøkologiske betyd-

ning er ikke denne artikels ærinde,

men vi vil ikke undlade at nævne

træernes evne til at rense luften,

deres betydning for dyrelivet og

som ”årstidsur”. Træer er som

sådan et stykke organisk ”byudstyr”,

der vokser, skifter farve, er nøgne

eller fylder rummet med sin krone

og tilsidst dør. Et dynamisk forhold,

der skaber variation og forandrer

vores byrum over tid.


Træer i byen

Stort solitært træ der giver identitet til byrummet, forbedrer bymiljøet og skaber

livskvalitet for de omkringboende. (Gravene, Haderslev).

(Foto: Thomas Thinghuus).

Træer beriger byens rum,men skal anvendes megetbevidstPlantning af træer må ske på bag-

grund af en analyse af stedernes

karakteristika. Det er afgørende at

afklare vækstbetingelser, plantevalg

og flere andre faktorer.

I følge Palle Schmidt er der

mange hensyn at tage. Hvis der

f.eks. ønskes en præcis trærække

med stor regularitet i et gaderum.

Er gaderummet uensartet betyder

det, at det er meget forskelligt

påvirket af vind. Der skal derfor

vælges træarter, der kun i ringe

grad er påvirkelige over for dette. Et

forkert valg vil betyde, at trærækken

fremfor at være et smukt samlende

element, blot understreger det

uhomogene. Som alternativ kunne

vælges at spille med på gadens

typologi og plante med stor variati-

on. I huller i facaderækken, så det

kun er træernes kroner, der ses i

gaden eller partielt, hvor der er

bedst plads eller særligt gode

opholdsmuligheder osv. Derved

opnås en oplevelsesrigdom og

samhørighed mellem træer og

huse.

Et banalt praktisk aspekt er

betydningen af de faktiske forhold,

Svært at erstatte detraditionelle trætyperDen altødelæggende elmesyge og

senere kastanieminérmøl, platansy-

ge og egesyge har afstedkommet

mange diskussioner om, hvilke

træer der skal erstatte de syge.

Frø- og klonkildeudvalget, med

bl.a. Palle Schmidt og landskabsarki-

tekt Marianne Jensen, der er afde-

lingsleder i Aalborg Kommune, har

arbejdet med problematikken. Med

forskningscentret i Årslev (tidligere

Hornum) søger man at finde platan-

træer, som er sikre at anvende.

Udvalget nåede frem til at udpege

nogle typer, som forhåbentligt vil vise

sig, ad åre, at være velegnede.

I et Hollandsk forskningsarbejde

har man opnået at opelske elm,

der er modstandsdygtige mod

elmesyge. Disse anvendes også i

Danmark. Et eksempel er en plant-

ning af disse hårdføre elmetræer

langs vejen mellem Lyngerup og

Jægerspris. Træerne har nu stået i

6-7 år og har ikke udviklet sig så

smukt som de traditionelle typer

ville have gjort. De burde fældes og

erstattes af ask mener Palle

Schmidt. Det må derfor anbefales,

at der tænkes i andre baner, når

der skal plantes nyt.

der eksisterer under belægningen.

Vejkasser med nødvendige bag-

støbninger, diverse kabler som fyl-

der, ligger i vejen og skal kunne

reperares osv. Dette forhold bør

anerkendes og accepteres, ikke

mindst for træernes skyld. De står i

mange tilfælde bedre, hvis de flyt-

tes ind i på tomme arealer bag

facadelinien, hvis dette er muligt af

hensyn til de matrikulære forhold.

For at undgå uhensigtsmæssige

skyggevirkninger mm. er den gart-

neriske beskæringsteknik ligeledes

helt afgørende, og skal planlægges

fra plantningstidspunktet, for at

træet fremstår smukt og i balance

med omgivelserne.

En bevidst bytræspolitik kan

også være ikke at plante træer.

Strækninger uden træer giver net-

op steder, hvor der er træer, en

særlig betydning. Tænk blot på

Strøget i København, og hvor

meget stærkere oplevelsen af fro-

digheden fra de store træer ved

Helligåndskirken er, fordi der netop

ikke er træer på hele Strøget.

Krinsen på Kgs. NytorvKrinsen på Kgs. Nytorv i Køben-

havn er et godt eksempel på

træers betydning for et pladsrum.

Elmesygen førte til, at først enkelte

træer og til sidst hele krinsen blev

fældet. Herefter lå pladsen åben i

en længere årrække. Det var en

overvældende oplevelse første

gang man trådte ind på torvet, og

krinsen var væk. Rummet synede

enormt og uroligt, selvom det blot

var bragt tilbage til sin oprindelige

form. Og dog - godt nok er rum-

mets udstrækning den samme,

men trafikken gør hele forskellen.

Tidligere var det husene, som blev

oplevet som roligt rumafgrænsen-

de. I dag skal vi også forholde os til

et filter af nye bevægelige ”facader”

i form af massiv trafik, som i det

åbne rum er meget tilstede.

Selvom vi måske næsten nåede

at vænne os til situationen, blev det

tydeligt, da krinsen blev genskabt,

nu af lind, at rummet og vi andre

savnede den. Den samler rummet

og giver mulighed for at færdes i

forskellige rum - indenfor, under og

udenfor træerne - og samtidig

kunne opleve det samlede rum.

Her er træerne anvendt som et ele-

ment af en sådan størrelse og

form, der giver dem specifik

opmærksomhed. Ikke blot for at

sløre et problem – sådan som Palle

Schmidt advarer i mod.


Træer i handelsgade giver et intimt grønt miljø. Visse steder står træerne kun i den ene side af gaden, hvilket blot giver rumlig variation.

(Lyngby Hovedgade. De eksisterende træer blev bevaret eller erstattet i et renoveringsprojekt udarbejdet af Anders Nyvig A/S).

(Foto: Hans Ove Pedersen)

Webbaseretrådgivningssystem omfrøkilder og klonerFrøkildeudvalget har i mange år

beskæftiget sig med udpegning og

kåring af egnet plantemateriale til

især skovbrug og plantning i det

åbne land. Der er også enkelte

udpegninger af egnet materiale til

park og vejplantninger, som tidlige-

re beskrevet. Al den viden er imid-

lertid ikke særlig kendt af brugerne.

Derfor er der stor forventning til et

arbejde, der er påbegyndt i Skov-

og Naturstyrelsen i samarbejde

med Skov og Landskab med udvik-

ling af et webbaseret rådgivningssy-

stem ved valg af provenienser/

frøkilder. Her er det tanken, at bru-

gerne skal kunne hente den viden,

der er om frøkilder til bestemte

plantningsformål – herunder også

træer i byen.

Systemet forventes åbnet i løbet

af 2007 under adressen www.plan-

tevalg.dk. Indtil da, kan viden om

frøkilder hentes på følgende adresse:

http://www.sl.kvl.dk/Emner/Land-

skab/Froekilder.aspx

Klimaforandringer Betyder den mulige klimaforandring,

at der allerede nu bør vælges arter

fra sydligere himmelstrøg til erstat-

ning for lind, ahorn, ask og eg? Nej,

mener Marianne Jensen, det er alt

for risikabelt at satse sådan på det

nuværende grundlag. Vi har jo trods

alt stadig rigtige vintre med langvarig

hård frost, som vil tage livet af man-

ge mere eksotiske arter.

Marianne Jensens bedste råd er

generelt ikke at satse ensidigt på få

arter. I stedet bør anvendes mange

forskellige arter, så der ikke opstår

en situation, hvor mange af byens

træer må fældes på en gang som

følge af elmesyge, platansyge, kli-

maforandringer eller...

På vej mod en bytræspolitikI denne artikel er berørt nogle få af

de mange spørgsmål, der er at for-

holde sig til, når der skal tilrette-

lægges en politik for træer i byen.

Det et komplekst emne, og så

meget desto vigtigere er det, at

emnet studeres, diskuteres, erfarin-

ger gøres og deles. Der er forskelli-

ge problematikker i de enkelte

byer, der har betydning og bør

afklares. F.eks. om:

- der er tradition for bestemte

træer i byen?

- efterårsløvets farve og blom-

stringen skal afpasses de for-

skellige facaders farver?

- byen er særlig påvirket af vind?

- anvendelse af forskellige træar-

ter skal skabe identitet til de

enkelte byområder?

- der er egnsspecifikke træer, der

primært skal anvendes i

bestemte dele af landet?

- træets ”arkitektur” er bestem-

mende for, i hvilke byrum det

naturligt passer ind?

- eller om...

Det er for så vidt ikke afgørende,

hvilken politik der vælges. Blot den

er velovervejet med fokus på nogle

primære udfordringer - og i øvrigt

fremmer det grønne miljø. Køben-

havns Kommune har haft succes

på området med en politik, der er

udviklet i et tværfagligt samarbejde,

herunder med trafikplanlæggere. Et

eksempel på dette arbejde er pub-

likationen ”Grønne gader” der blev

udarbejdet for 10 år siden bl.a.

som følge af elmesygen. Materialet

er pt. under revision, men kan som

inspiration rekvireres på www.vej-

park.kk.dk/publikationer.aspx

OpfordringMarianne Jensen støtter betydnin-

gen af seriøst at studere, hvordan

træer anvendes i byen. I Aalborg

Kommune har man hidtil kun haft

en opgørelse af, hvor træerne står.

Men nu er man i gang med at

udarbejde en egentlig registrant af

træerne, med henblik på at danne

sig i overblik over arter og deres til-

stand mm. Et overblik, der kan bru-

ges i arbejdet med en egentlig poli-

tik på området.

Herfra skal lyde en opfordring til

alle kommuner: Hver enkel kom-

mune kan på grundlag af en regi-

strant udarbejde en analyse af eksi-

sterende forhold og få overblik

over, om der allerede er en linie i

dag. Hvis ikke, er næste opgave at

se på, hvordan den kan etableres

med det givne udgangspunkt.

Bytræerne bør så i øvrigt sikres

beskyttelse gennem særlige plan-

dokumenter med bevaringskrav,

som vi har det for bygninger.

En samlet overordnet plan med

en afklaret strategi - en bytræspoli-

tik - vil under alle omstændigheder

være et værdifuldt redskab. Et red-

skab, der kan anvendes, hvis der

bliver behov for genplantning af

gamle, syge eller døde træer.

Og som generel anvisning ved

nybyggeri – det kunne også risikere

at stille krav til arkitekturen...


Stort solitært træ der giver identitet til

byrummet, forbedrer bymiljøet og

skaber livskvalitet for de omkringbo-

ende.

(Gravene, Haderslev).

Luftfoto: Anders Sanderbo).


www.halfen.dk

HALFEN PÅ SCANDBUILD 2007DE SKAL KOMME FORBI VORES ”PITT-STOP”!

VI ER PÅ MESSEN FOR DERES SKYLD.: Fra 17 - til 19 april 2007, HAL C, STAND C2 - 004. GANSKE LET AT KENDE PÅ ”HARLEY-DAVIDSON`EN”!

ImgAnz_ScanBuild_2007_185x265.in1 1 02.02.2007 14:45:59 Uhr

Vejdirektoratet indleder i2007 en strategisk sats-ning på implementering afnye teknologier og samar-bejdsformer i et demon-strationsprojekt, hvorentreprenører, rådgivere ogvejbestyrelser har mulighedfor at demonstrere ny oglovende teknologi til Frem-tidens Vej.

/ Af Carsten Bredahl Nielsen [email protected],

Tony Andersen [email protected] og

Ole Olsen, [email protected]

Ideen bag demonstrationsprojektet

Fremtidens Vej er at demonstrere,

hvordan nytænkning og tværgåen-

de samarbejde kan spare ressour-

cer i vejsektoren og hjælpe til at

vælge de elementer, hvor man får

mest valuta for pengene.

Krav til Fremtidens VejDe krav vore vejkonstruktioner skal

leve op til ændres og udvikles kon-

stant.

• Vejene skal kunne bære stadigt

stigende og tungere trafik

Elementer til Fremtidens Vej

Fremtidens vej - workshoppen kan have 40 deltagere.

Hvordan kan Vejsektoren fore-

bygge og afhjælpe situationen?

Støj er et fokusområde for sam-

fundet. En væsentlig del af støjpro-

blematikken har at gøre med valg

af belægningsmaterialer. Hvordan

sikrer vi bedst brug af holdbare og

støjreducerende belægninger?

Nye udbudsformer (f.eks. funkti-

onsudbud) og samarbejdsformer

(f.eks. OPP) kommer til. Hvordan

sikrer vi opstilling og måling/prøv-

• De råmaterialer vejene traditio-

nelt bygges af bliver stadigt

mere sparsomme og dyrere

• Der kommer nye funktionskrav

til - som f.eks. støjreduktion og

effekt af klimaændringer

• De udbuds- og styringsrammer,

vi traditionelt anvender til at sik-

re kvaliteten af vore veje ved

anlæg og drift, ændres

Hvordan sikrer vi, at vore veje er

funktionelle når de udsættes for

stadigt stigende og tungere trafik,

og at vejene til stadighed er frem-

kommelige og trafiksikre?

Danmark forbruger årligt mere

end 25 millioner kubikmeter dan-

ske sand-, grus- og stenmaterialer,

hvoraf størstedelen går til vejsekto-

ren. Med den nuværende vejbyg-

ningspraksis og en sådan forbrugs-

rate må det forudses, at Danmark

inden længe står i en mangelsitua-

tion i forhold til disse råstoffer.

Samtidig bliver markedet i stigende

grad koncentreret om få og store

råstofproducenter, hvilket betyder

mindre konkurrence og højere pri-

ser. Det må forventes at danske

sand-, grus- og stenmaterialer bliver

stadigt vanskeligere at skaffe og at

priserne bliver stadigt højere.

38 TEKNIK & MILJØ I VEJE

ning af relevante og sporbare funk-

tionskrav, der kan sikre kvaliteten af

vore veje ved bygning og i drift?

Fremtidens vej består af mange

elementer. Asfalt, beton, grus, sand,

råjord og alternative materialer er

en del af den fysiske virkelighed på

en vej, men også afvandingssyste-

mer, vejudstyr, miljøskadelige stof-

fer, støj og energiforbrug indgår

som vigtige parametre. Hertil kom-

mer, at de udbuds- og styringsram-

mer, vi traditionelt anvender til at

sikre kvaliteten af vore veje ved

anlæg og drift ændres. Fremtidens

Vej ligger tæt på nutidens vej – i

mange tilfælde vil det være beho-

vet for udvidelser, der give de

største udfordringer i fremtiden.

Vejdirektoratet indleder i 2007

et samlet materialeteknologisk

forsknings- og udviklingsprogram,

der skal understøtte demonstrati-

onsprojektet om Fremtidens Vej.

Programmet søger at samle indsat-

sen i den danske vejsektor om

anvendelse af nye funktionelle og

råstofbesparende materialer i vej-

konstruktionen og koble det til

internationale udviklingsprojekter

og erfaringer. Samtidig er det et for-

søg på at samle de mange forsøgs-

og demonstrationsstrækninger,

pen, hvor én deltager pr. forslag får

mulighed for at præsentere ideen

på en planche, der vil være

udgangspunkt for diskussionerne.

De udvalgte vil få besked senest en

måned før workshoppen, hvor det

endelige program udsendes.

Blandt de 40 pladser vil der bli-

ve udvalgt fem indenfor hvert af de

ovenstående seks emner. Desuden

vil der blive udvalgt ti ”wildcards”

indenfor andre emner, hvor der

specielt vil være fokus på meget

innovative forslag. På

vejsektoren.dk kan man læse mere

om, hvordan man kan være med til

at skabe Fremtidens Vej.

som specielt amterne har stået i

spidsen for.

Skab Fremtidens VejVejdirektoratet indbyder til et krea-

tivt seminar på Hotel LEGOLAND i

Billund den 14. maj 2007 for at

samle gode ideer til at bygge Frem-

tidens Vej og skabe innovation i

den danske vejsektor.

For at være med til at bygge

Fremtidens Vej kan man sende et

forslag til et eller flere af de ele-

menter, som man mener, er en vig-

tig del af Fremtidens Vej. Det er

ikke væsentligt, at man kan doku-

mentere lange erfaringer, men det

er væsentligt, at elementet kan

udføres eller anvendes i praksis i

den nærmeste fremtid og eventu-

elt indgå i en demonstrations-

strækning, som vil blive en del af

Vejdirektoratets kommende udbud

på udvalgte strækninger. Alle for-

slag har interesse, men emnerne i

tabel 1 er centrale.

Beskrivelsen skal være så kort

som muligt - men gerne med refe-

rencer. Vejdirektoratet vil vurdere for-

slagene og udvælge de mest inter-

essante, som får mulighed for at

præsentere og diskutere forslagene

på workshoppen den 14. maj. Der

vil være 40 pladser på workshop-

TEKNIK & MILJØ I VEJE 39

Reduktion i råstofforbrug Adgang til råstoffer til en rimelig pris

• Miljøvenlige veje • Bedre brug af lokale råstoffer

• Råstoffer til vejbygning i Danmark • Alternative materialer

Langtidsholdbare veje Hurtigere reparationsmetoder

• Holdbare slidlag • Vedligeholdelsesvenlige veje og broer

• Stive asfaltbærelag

• Nedbrydningsmodeller

Bedre funktion af vejoverfladen Nye samarbejdsformer

• Holdbarhed af vejstriber • Udbuds- og styringsrammer

• Tilstandsvurdering og dokumentation

Tabel 1: Emner af særlig interesse for Fremtidens Vej.

40 TEKNIK & MILJØ I VEJE

Fremtidens Vej

Send et forslag senest

den 3. april 2007

til [email protected] med

et eller fl ere af de

elementer, som du

mener, er en vigtig

del af Fremtidens Vej.

Vejdirektoratet indbyder til et kreativt seminar på Hotel LEGOLAND i

Billund den 14. maj 2007 for at samle gode ideer fra entreprenører,

rådgivere og vejbestyrelser til at bygge Fremtidens Vej og skabe

innovation i den danske vejsektor.

Der vil være 40 pladser på workshoppen, hvor én deltager pr. forslag

får mulighed for at præsentere ideen på en planche, der vil være

udgangspunkt for diskussionerne.

På vejsektoren.dk kan du læse mere om, hvordan du kan være med til at

skabe Fremtidens Vej.

Fremtidens Vej

Dansk Vejhistorisk Selskab (DVS)kan i år fejre 25 året for sin opret-telse i 1982 og i den anledningafholdes jubilæumsseminar.

I anledning af jubilæet afholdes et seminar

med titlen Vejtransport og andre transport-

former - i historisk perspektiv. Seminaret fin-

der sted i Eigtveds Pakhus i København tors-

dag den 10. maj kl. 12.00 – fredag den 11.

maj kl. 12.30.

Formålet med seminaret er at belyse

sammenhænge mellem vejtransporten og

de øvrige transportformer - til lands, til vands

og i luften. Vejanlæggenes betydning i by-

og landsplanlægning og deres placering i

kulturlandskabet vil også indgå i seminaret.

ProgramSeminaret omfatter i alt 8 foredrag. Det

begynder tilbage i det 11.-12. århundrede,

hvor cand.mag. Jørgen Elsøe Jensen, Aal-

borg Universitet vil berette om Veje og mid-

delalderby og samfundets kommunikations-

behov. Herefter er det Post og Telemuseet

om Nordiske postveje og mag.art. Benjamin

Asmussen, Handels- og Søfartsmusset om

Småskibsfart i Danmark. Museumschef

Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet beret-

ter om Frederik VIIs kanal ved Løgstør og

cand.mag. Mette Schønbjerg, Danmarks Vej-

og Bromuseum om Vejenes udvikling i for-

bindelse med jernbanernes fremkomst.

Fra Sverige og Norge kommer henholds-

vis museichef Jan-Olof Montelius, Vägver-

kets museum om Färjor og färjetrafikens

betydelse i äldre tiders vägtransportsystem

og museumschef Geir Paulsrud, Norsk veg-

museum om Møtet mellom väg og jerbane

runt 1900. Museumschef Poul Thestrup fra

Danmarks Jerbanemuseum fortæller i sit

indlæg om Niveaukrydsninger – bevogtede

og ubevogtede jernbaneoverskæringer og

museumsinspektør Louise Skyggebjerg,

Danmarks Tekniske Museum slutter fore-

dragsrækken af med at berette om Flyvning

– fra opfindelse til nyt transportsystem.

Seminaret afsluttes med en paneldebat,

hvor der også vil være mulighed for spørgs-

mål og kommentarer fra deltagerne.

Yderligere oplysninger, herunder detalje-

ret program, tilmeldingsblanket mv. kan fås

ved henvendelse til DVS’s sekretær Ulrik

Blindum på [email protected] eller tlf. 7244 3333

eller til DVS’s næstformand Carl Johan Han-

sen på [email protected] eller tlf.

3630 3119. (CJH).

Veje - i historisk perspektiv

Alle i sektoren var godt repræsenteret, der varmindre forskydninger i deltagerantallet i deenkelte grupper. Amterne havde lidt færremed end sidste år, og kommunerne havde fleremed og er nu den største gruppe på Vejforum. Overnatningerne kunne foregå i Nyborg og

allernærmeste omegn, da mange flere end tid-ligere har valgt at bo på dobbeltværelse. Derblev da også givet en klækkelig rabat, hvisman delte værelse med en kollega.

Transport- og energiministeren var inviteret tilat holde en åbningstale. Men måtte meldeafbud, da han skulle til statsråd hos dronnin-gen, og det sender man ikke afbud til. Ministe-riet sendte afdelingschef Claus F. Baunkjær.Vores planlagte gæst fra Dansk Industri, JensHennild, havde i mellemtiden fået nyt job, ogher måtte miljø- og infra-strukturchef BjarnePalstrøm træde til i stedet.

Claus F. Baunkjær, Transport- og Energimi-nisterietClaus F. Baunkjær sagde, at der havde væretbetydeligt fokus på vejene i 2006 og nævntebl.a. kommunalreform, som giver en ændretorganisering og nye muligheder. I sit indlæg

Vejforum 2006 viste, at dét er samlingsstedet for vejsektoren med over700 deltagere. Desværre måtte op mod 100 gå forgæves. Der var hellerikke plads til alle de firmaer, som ønskede at udstille. To af Vejforumshovedformål er at give deltagerne en faglig indsigt i den nyeste udvik-ling og skabe muligheder for kontakter mellem fagfæller. Deltagernebedømte, at fagligheden var i top, og at muligheder for netværksdyrk-ning var ekstrem gode. Som noget nyt var der udenlandske indlægshol-dere, og workshopperne var blevet suppleret med facilitatorer. Bedømmelsen af Vejforum 2006 var meget positiv.

Opfyldelse af Vejforums formål

Det er Vejforums mål at give vejsektorens lede-re og medarbejdere indsigt i den tekniske,organisatoriske og administrative udviklinginden for vejområdet og i dette områdes ind-pasning i hele transportsektoren. I evaluerin-gen er det tilstræbt at få afdækket om konfe-rencen lever op til dette.

95% mener, at det faglige udbytte var godt,meget godt eller overordentligt godt. Det lig-ger 6 % over niveauet for 2005.

Muligheder for at dyrke sociale netværk erekstremt gode, her er bedømmelsen god ellerderover på 98,4%. Der bliver stor set ikkeefterlyst andre faglige emner end dem, derallerede er med, men nogle vil gerne have fle-re indlæg inden for enkelte emner.

Bedømmelsen viser, at Vejforum i høj gradlever op til sit formål. Deltagerne får det ud-bytte, de efterspørger eller forventer.

Åbningen

Traditionen tro bød formanden for Vejforumvelkommen, i år var det Albert Nielsen fraDansk Amtsvejingeniørforening.

2200006622000066RRaappppoorrtteerriinngg ffrraaVVEEJJFFOORRUUMM

Af konsulent, akademiingeniør Jens E. Pedersen, Vejsektorens Efteruddannelse

Det faglige udbytte i 2005 og 2006

0

10

20

30

40

50

60

Ove

rord

. godt

Megetgodt

Godt

Mindre

godt

Dårligt

%

2005

2006

Deltagerne fordelt på arbejdssted

0

5

10

15

20

25

Am

ter

Kom

muner

Vejdirektora

tet

Uddannelsesinst.

Anden o

ff. virk

s.

Entrepre

nøre

r

Rådgivere

Anden p

riva

tvirk

s.

Uoplyst

%

2005

2006

Albert Nielsen åbner Vejfo-rum 2006.

Det er altid et satsat bede ministeren

komme

Nyhederne på Vejforum

På Vejforum 2006 var der to nye tiltag. Der varindbudt to udlændinge til at holde indlæg, ogtil workshopperne blev der knyttet en facili-tator, som var ansvarlig for den praktiske gen-nemførelse.

Udenlandske indlægDe to udenlandske indlægsholdere var BenHamilton-Baillie, England og Christer Hydén

fra Sverige. De var begge ble-vet bedt om at fokusere på bytra-

fik – henholdsvis ”Shared space,new approaches to traffic safety,movement and urban” og ”Utform-ning av huvudgator”. Deltagerne idenne session var meget tilfredse.

Begge indlæg blev i evalueringen placeretblandt de allerbedste indlæg.

WorkshopDer blev gennemført 4 workshopper. Vintertje-neste, vejinfrastruktur i de nye kommuner,SAMKOM og parkering. Tilbagemeldinger frabåde de faglige koordinatorer og facilitatorer-ne var meget positive, og deltagernes bedøm-melse af de 4 workshopper var også positiv.Flere gav udtryk for, at de syntes, at der var engod diskussion på workshopperne. Her varmåske den debat, som andre savnede under defaglige sessioner.

Facilitatorerne blev godt modtaget både af defaglige ansvarlige for workshopperne og afdeltagerne. Citat fra en faglig ansvarlig: ”Jegvil supplere med, at ideen med "fremmede"indsparkere var en rigtig god ide, …. så jegkan varmt anbefale, at man også næste ganggør brug heraf”.

De faglige indlæg

På baggrund af kritikken fra sidste år blev dettilstræbt, at de to dage blev nogenlunde ligefagtunge. Der blev plads til ca. 20 flere fagligeindlæg. Der var 78 faglige indlæg og 4 work-shopper, det er største antal indlæg i Vejfo-

kom han ind på infrastrukturkommissionen,Regeringens godsstrategi og godstransportenstænketank samt starten på en cykelstrategi.Han fremhævede det rekord lave antal dræbtei trafikken i 2006.

Infrastrukturkommissionen skal arbejde medudvidelse af kapaciteten ved udbygning ogopgradering af eksisterende veje og baner.Etablering af nye transportkorridorer og bedreudnyttelse af den eksisterende kapacitet. Dervil i kommissionens arbejde indgå en strategifor intelligente trafiksystemer (ITS) og et bedresamspil mellem de forskellige transportformer.

Til sidst oplyste han om de store investeringerpå vejområdet i 2007, som Regeringen har fåetvedtaget. De er i størrelsesordenen 4 mia.

Bjarne Palstrøm, DIMiljø- og infrastrukturchef Bjarne Palstrøm varblevet bedt om at fokusere på emner, som Vej-forums deltagere kunne have indflydelse på.Bjarne Palstrøm indledte med at sige, at vi joer tæt op mod jul, og derfor kan I også se mitindlæg, som min ønskeseddel til, hvad derkunne ligge under juletræet. Bjarne Palstrømville blive glad, hvis nogle af ønskerne gik iopfyldelse indenfor en overskuelig årrække.Hans 6 ønsker til vejsektoren var:

• En pålidelig infrastruktur• Hurtigere beslutninger• ”Intelligens” i udviklingen af infrastruktu-

ren• Samarbejde i sektoren• Øget brug af private leverandør• Modulvogntog.

Prisuddeling

Ved åbningssessionen fik Vejdirektoratet over-rakt NVF udvalg 34's miljøpris for udviklingsar-bejdet med at forbedre eksisterende dårligunderbund ved at anvende kalk som stabilise-

ringsmateriale. Det er et godt og miljøvenligtalternativ til at borttransportere den dårligeråjord og tilføre ekstra mængder af sand.

VEJ-EU’s jubilæumspris gik til Nicolai Skjøt Ben-nedsen, der læser på DTU. Han vil bruge lega-tet til at studere de specielle problemer, der erpå Grønland med vejkasser. Prisen på 10.000 kr.blev overrakt af Jette Kastoft, formand forVEJ-EU.

VEJ-EU’s Jubilæumspris overrækkes af Jette Kastofttil Nicolai Skøt Bennedsen.

Der var to meget relevanteog også inspirerende udenlandske

indslag. Det var fint.

kræver kommunikation og alliancepartner ogmere end en, derfor er et lukket samarbejdemellem Vejdirektoratet og kommunerne ikkenok.

De øvrige indlægDe faglige indlæg foregik i 6 parallelle fore-dragsrækker, der var inddelt i 10 faglige em-negrupper:• Anlæg 10• Data og systemer 5• Drift 5 • Planlægning 12• Organisation og finansiering 4• Sektorsamarbejde 2 • Støj 6• Trafikledelse 9• Trafiksikkerhed 14• Vejforvaltning 8

Der var flere kommentarer, der nævnte dengode faglige kvalitet. Der bliver efterlyst merefaglig debat.

Er der et indlæg, der skal genopfriskes ellerikke blev hørt, kan anbefales, at gå ind påwww.vejforum.dk. Her findes artikler fra langtde fleste indlæg.

Udstilling

Der var kun plads til 16 firmaer på Vejforum.Det betød, at en række firmaer desværre ikkekom med. Der var også i år en sektorstandmed fire temaer. SAMKOM, vintertjeneste,T.I.C. og vejsektorportalen. Kriterierne for atudstille er, at der skal vise noget nyt, og atudstillingen skulle understøtte de faglige ind-læg, således at der er en rød tråd i Vejforum.Udstillingen blev bedømt lidt dårligere endsidste år, men stadigvæk mente over 90 %, atudstillingen var god eller der over.

Evalueringen

411 udfyldte evalueringsskemaet, som blevsendt elektronisk til alle deltagere. Det gav ensvarprocent på 58,6. I betragtning af de mangeflytninger i december er det meget fint. I årvar evalueringsskemaet udformet, så detenkelte indlæg skulle bedømmes med karakte-ren fra 1-4. Hvor et var bedst. Den samledebedømmelsen af indlæggene og workshopper-ne fremgår af fig. 3.

Det giver et vægtet gennemsnit på 2,18. Der eringen indlæg over 3,0. Det er generelt en godbedømmelse af indlæggene. Tak til indlægs-holderne for en flot præsentation.

rums historie. Der indkom knapt 150 forslag tilindlæg og workshopper, så faggruppen måttesortere fra, også emner der kunne være rele-vante, men det var ikke muligt at få alle ind-læg med.

KommunalreformenDen session, som trak flest tilhørere, var: ”Per-spektiver og udfordringer for vejsektoren efterkommunalreformen” med vejdirektør HenningChristiansen, Vejdirektoratet og MikaelJentsch, formand for Kommunal Teknisk Chef-forening.

Henning ChristiansenHenning Christiansen indledte med at henvisetil, hvad strukturkommissionen tilbage i 2002havde lagt vægt på: • Borgerne får kvalitet for pengene• Borgerne får valgmuligheder• Opgaverne løses tæt på borgerne og på

baggrund af dialog mellem borgere og poli-tikere.

Vejdirektoratet havde valgt at komme tætterepå borgerne ved at etablere 6 vejcentre, sombliver den naturlige indgang til Vejdirektora-tet. Vejcentrene skal betjene trafikanterne,naboerne og vejtrafikkens interessenter.Udviklingen af det samlede vejtransportsystemskal ske i samarbejde med kommunerne, regio-nerne og politiet. Der er en lang række udfor-dringer. Henning Christiansen nævnte:

• Tilstrækkelig vejkapacitet• Udvikling i yderområderne• Længere pendling• Informationsteknologi• Livskvalitet• Trafikken og fremtidens byudvikling.

Han kom i indlægget ind på nogle af her ognu opgaverne, som samarbejdet med kom-munerne vil omfatte: vejdrift, planlægning,trafiktællinger og ikke mindst trafiksikkerhed.

Mikael JentschNok har Vejdirektoratet de veje med mest tra-fik, men det er os, der leverer trafikken, ind-ledte Mikael Jentsch (MJ). Er kommunerne

gode nok til at se sammen-hænget, og lever vi op til borger-

nes forventninger? Borgerne hardet mål at komme frem selv, førstog fremmest. De andre er nærmestlidt i vejen.

MJ var ikke bange for at indrømme, at Vejdi-rektoratet på en række punkter var bedre endkommunerne. Det manglede da også bare.Derfor er roller heller ikke ligeværdige, mendet kræver samarbejde mere end en kamp-plads. Det er vigtigt at erkende hinandens rol-ler.

MJ sluttede af med at konstatere, at kommu-nerne godt kan løfte deres opgaver, men det

Vurdering af de faglige indlæg

0

10

20

30

40

50

60

1,0-1,50 1,51-2,0 2,01-2,5 2,51-3,0 3,01-3,5 3,51-4,0

Karakter

Antal

Jeg syntes det var rigtig godt i år, og det faglige

var i top.

Jan Ginberg var først på scenen i den store sal.Det var tydeligt, at han havde studeret Vejfo-rums program. Han funderede over, om deneneste svensker måske blot var kommet for atdrikke. Derefter tog Peter og De andre Kopierover. I caféen underholdte Tørfisk og en pia-nist på skift. Der er ingen tvivl om, at under-holdningen generelt faldt i god jord.

PauserFlere foreslår, at frokostpausen anden dagenbliver en halv time kortere, så Vejforum slutteren halv time tidligere. Derer afsat 11/2 time til fro-kostpausen, for at derogså skal være tid til atbesøge udstillingen.

Generelle spørgsmålOm deltagelse til næsteår var der kun 2 %, somskrev nej, og nogle afdem angav, at grundenvar, at de til den tid erpå pension.

Til spørgsmålet om start- og sluttidspunkternesvarede henholdsvis 94% og 91%, at de varpassende. 8% syntes, at Vejforum sluttede forsent.

Længde af de enkelte indlæg fandt 91 % pas-sende. 8 % syntes at de var for korte, og nogleenkelte at de var for lange.

Vi har gjort meget for at gøre opmærksom på,at indlæggende ikke måtte være reklameind-slag for et firma eller et produkt. Af fig. 4fremgår det, at det er ved at lykkes. Kun 2%har svaret, at der var mange reklameindslag.

Efter kritikken af skiltningen i 2005 var skilt-ningen blevet revideret, og resultatet var ble-vet godt. Det mente i hvert fald 96 % af delta-gerne. Og det er 6 % flere end i 2005.

Evalueringen kan ses på vejforum.dk.

Hvad savnes fagligt?Vi spurgte, om der var faglige emner, som varsavnet på Vejforum 2006. Ca. 30 gav udtrykfor, at de savnede faglige emner. De emner,der blev nævnt, var foreslået af en eller højstto personer. Der var således intet, der massivtefterlyses. Der blev bl.a. foreslået belægnings-teknik, byggemodninger, emner af lidt mere”entreprenørinteresse”, flere planlægningsem-ner herunder kommunal trafikplanlægning,intern kontraktstyring, noget om bygværker,broer og tunneler, fuldt program for trafikle-delse, vejdrift, emner der ser mere på den teo-retiske baggrund, lidt mere om kollektivtrafik,nye asfalttyper og deres anvendelse på ikkemotorveje, afgørelser om veje i byzone, over-vågningssystemer, cost/effectivenes analyser ogøkonomistyring, flere indlæg om ITS – gernefra nabolande, der er på forkant, så det kangive inspiration herhjemme.

På den baggrund kan vi konkludere, at Vejfo-rum rammer meget bredt, og at det er ganskefå nye emner, der bliver efterlyst i betragtningaf, at der var ca. 700 deltagere.

Øvrige kommentarer til Vejforum 2006

Der var 75, som skrev kommentarer til Vejfo-rum 2006. Der var mange positive kommenta-rer, nogle negative og nogle praktiske råd.

GenereltFlere gav udtryk for, at det var et godt arran-gement: ”Meget flot arrangement - hvor detfaglig gik meget fint i spænd med social team-building og networking. Flot forplejning ogmeget god underholdning. Fagligt kunne denrøde tråd måske godt berettige to årligearrangementer - et for teknik. Start kl. 10 er entidlig start, hvis man kommer langt væk fra.”Flere bemærker, at folk begynder at ”sive”efter frokost andendagen.

TilmeldingFørste døgn var der 300 tilmeldinger, og i løbetaf godt en uges tid var der udsolgt. Det er derikke ret mange andre konferencer, der kan kla-re. 95 % syntes, at tilmeldingsproceduren vargod. Det er på niveau med 2005.

OvernatningI år var det muligt at få alle placeret i Nyborg-området, og dermed skulle deltagerne ikke udpå lange køreture, men det, at man ikke kan

bopå Nyborg Strand eller lige

over på den anden side af vejen,er nok til, at det ikke er attraktivt,hvilket nogle få da også nævner.92 % giver udtryk for, at overnat-ningskvaliteten god.

Aftenunderholdning”Underholdningen i år var helt i top. Kanongod underholdning”. Det er blot to citater frade mange positive ord om underholdningen.

Reklameindslag i indlæggene

0

10

20

30

40

50

60

Nej Ja, få Ja, mange Ved ikke

%

Jan Gintberg.

Dejlig medrøgfri middag

Det var træls, at man blev sat i anden række med hensyn til overnatning på

Nyborg Strand, når man ønskedeenkeltværelse. Det bør ikke gentage sig.

Jeg synes det varrigtig godt i år,

og det faglige var i top.

New Zealand er verdens-kendt for implementeringaf New Public Managementtiltag (NPM) i den offentli-ge forvaltning. På trodsheraf har parkforvaltningeni Wellington opløst bestil-ler-udfører modellen(BUM) og indrettet sigunder samme tag som drif-ten.

/ Af Christian Lindholst, cand.scient.adm.,

Ph.d.-studerende, Skov & Landskab

Denne artikel er den første ud af to

om parkforvaltning i New Zealand.

Parkforvaltningerne i Wellington og

Auckland har fulgt to forskellige

veje under påvirkningen af New

Public Management. Wellingtons

parkforvaltning har i dag etableret

forvaltning og drift i samme hus,

mens parkforvaltningen i Auckland

fast har udskilt halvdelen af driften i

en selvstændig enhed mens resten

udliciteres. På trods af forskellene

mellem de to parkforvaltninger er

den store fællesnævner i dag 'sam-

arbejdsorientering'.

Parkforvaltning og NPM iNew ZealandNew Public Management (NPM) er

i dag et indarbejdet begreb i offent-

lige forvaltninger verden over. I

listen over velkendte NPM tiltag

hører såsom resultatorientering,

individuel løn, mål- og rammesty-

ring, privatisering, udlicitering, bestil-

ler-udfører model (BUM) og offent-

lig virksomhed.

New Zealand er i denne sam-

menhæng interessant fordi landet

var et af de første lande i verden

der indførte NPM i stor stil. Bag-

grunden for NPM var en generel

økonomisk afmatning i New Zea-

land, hvortil man havde en forvent-

ning om at reformer baseret på

markedet og det private som ideal

ville kunne effektivisere den offent-

lige sektor. Parkforvaltninger har på

denne baggrund gennemlevet flere

store forandringer i de sidste 25 år.

I 80’erne kom den første store for-

andring da man etablerede større

og mere centraliserede offentlige

enheder. Herigennem skabte man

mulighed for en mere effektiv

offentlig forvaltning gennem stor-

driftsfordele. I 90’erne kom den

næste store forandring, da den

offentlige forvaltning skiftede fra en

mere traditionel organisering af

aktiviteter til en resultatorientering,

hvor mål og midler blev gjort til

omdrejningspunktet. I denne foran-

dring etablerede man strategier i

forvaltningerne, hvor målrettede

aktiviteter blev gjort til omdrejnings-

punktet frem for

organisationer/institutioner.

Ud med BUMWellington etablerede i 1990’erne

en BUM, hvor driften af grønne

områder blev udskilt af parkforvalt-

ningen og man etablerede en selv-

stændig driftsenhed. Samtidig blev

dele af forvaltningen i Wellington

bedt om at gennemføre udbud af

driftsopgaver. Fra politisk hold var

forventningen, at der var penge at

spare. I efterfølgende udbudsrun-

der vandt Wellington's driftsafdeling

dog de udbudte opgaver. I de

næste par år oplevede parkforvalt-

ningen og driftsafdelingen en ræk-

ke kedelige problemer. I en tid hvor

den generelle økonomiske situation

ikke var god, blev man særligt pres-

set på økonomien – både gennem

stramning i budgetterne og almin-

delige prisstigninger. Herigennem

forringedes arbejdsbetingelserne,

investeringer udeladt og medarbej-

derne forsvandt. Følgelig kunne

inventar i parker og på legepladser

ikke vedligeholdes som foreskrevet

og plejeniveauet i de grønne områ-

der faldt.

I 2002 opgav man BUM model-

len og samlede forvaltning og drift i

samme enhed. Man mente ikke at

den opsplittede organisation gav

mening i forvaltningen og drift af


Parkforvaltning på New Zealandsk

Enhedsforvaltning i Wellington

Om artiklen I forbindelse med et konfe-

rencebesøg på New Zealand

i slutningen af 2006 besøgte

forfatteren parkforvaltninger-

ne i Auckland og Wellington.

De to parkforvaltninger har

under påvirkning af New

Public Management tiltag

valgt forskellige veje. Artiklen

er baseret på interviews med

parkforvaltere i Auckland og

Wellington samt ansatte på

landskabsinstituttet ved det

tekniske universitet, UNITEC,

Auckland.

grønne områder. Udover økonomi-

ske problemer, fandt man at afstan-

den mellem de overordnede funk-

tioner som projektering og planlæg-

ning og den daglige drift blev for

stor. Styring og gennemførelse af

projekter i en opdelt organisation

fandtes både ineffektiv og tids- og

ressourcekrævende. I dag oplever

man at parkforvaltningen leverer

projekter (fx udvikling og genopret-

ning) og drift hurtigere og bedre

end før. En anden grund til opgivel-

se af den opsplittede organisation

lå en vurdering af priskonkurrencen

på markedet som værende for

svag. Der var simpelthen for få

udbydere på markedet.

Strategier somomdrejningspunktParkforvaltningens arbejde er i dag

indlejret i en række overordnede

strategier. En af de vigtigste er Wel-

lingtons 'rekreationsstrategi', der

trådte i kraft i 1998. Den enkle filo-

sofi bag rekreationsstrategien lyder

at kvalitet i rekreations- og fri-

tidsmuligheder gør byen til et bed-

re sted at leve og besøge.

Herhjemme er koblingen mel-

lem det strategiske niveau og den

daglige drift en stadig udfordring. I

valtningen af medarbejderstaben,

herunder uddannelse og kompe-

tenceudvikling, at man sikrer løben-

de investeringer i maskiner og

udstyr, at man søger etablering af

stordriftsfordele, samt at man sikrer

hvad Paul Andrews kalder 'instituti-

onel viden'. Institutionel viden

omfatter udvikling og sikring af

kompetencer i de formelle og ufor-

melle netværk, ejerskab til de grøn-

ne områder hos medarbejdere og

netværk, samt bevarelse af opbyg-

get viden hos medarbejdere. ’Insti-

tutionel viden’ omfatter således for-

hold der er svære at købe sig til og

som bedst sikres gennem god

ledelse.

Markedet ogparkforvaltningenPå trods af genetableringen af drift

og forvaltning i sammen organisati-

on er udbud og udlicitering stadig

en integreret del af parkforvaltnin-

gen. Internt undersøger man løben-

de om man besidder kompeten-

cerne til at løse de forskellige opga-

ver og om eventuelle eksterne

leverandører er i stand til at levere

bestemte typer af opgaver. Ren-

hold, ukrudtsbekæmpelse og

træarbejde er områder hvor opga-

Wellington er forankringen af strate-

gi og drift sikret gennem en række

konkrete og målbare succeskriterier.

Strategien er således ikke en hen-

sigtserklæring, men et kort over

hvordan politiske forankrede mål-

sætninger realiseres.

Det har været et stort arbejde at

udvikle dette, men i dag kan man

med lethed identificere hvordan

byens grønne områder bidrager til

at opfylde succeskriterierne i flere

af de overordnede strategier. Fx

hvordan grønne områder kan indgå

i forhold til håndtering af proble-

mer, der er forbundet med en sta-

digt mere overvægtig og inaktiv

befolkning. Dermed er de grønne

områders potentiale for rekreation,

fritidsaktiviteter, sundhed og sociale

begivenheder tydeliggjort for alle.

Gennem etableringen af strate-

gier skifter strukturen i parkforvalt-

ningen fra en enkelt organisation til

et netværk af organisationer og

mennesker, der alle kan bidrage til

opfyldelsen af strategierne. Udover

rekreationsstrategien indgår parkfor-

valtningen bl.a. som en naturlig del

af byplanlægningsstrategien og

strategien for legepladser. For at

strategierne kan opfyldes har de

centrale organisatoriske enheder i

netværket således et implicit ansvar

for udvikling af formelle og ufor-

melle relationer til andre interne og

eksterne organisationer, lokalsam-

fundet og individer der bidrager til

strategiernes opfyldelse. Tværgåen-

de partnerskaber og dialog er såle-

des en naturlig del af parkforvalt-

ningens dagligdag.

Åbenhed Strategierne giver samtidig en åben-

hed i forvaltningen hvor forvaltning,

organisationer og borgere kan indgå

i en kvalificeret dialog om hvorhen

man bevæger sig og ønsker at

bevæge sig samt hvordan man

ønsker at bevæge sig. Samtidig

med at strategierne underbygger en

åben decentral demokratisk proces

sikrer de samtidig overblik og cen-

tral koordination i forvaltningen.

God ledelse i centrumParkforvalter i Wellington, Paul

Andrews mener at en effektiv og

økonomisk forsvarlig parkforvaltning

afhænger af ’god ledelse’ mere

end noget andet. God ledelse bety-

der blandt andet at der er udarbej-

det systemer for ressourceforvalt-

ning (fx præcise areal- og inventar-

opgørelser), at man er aktiv i for-


Den botaniske have i Wellington passes og plejes af kommunens egne folk. Foto: Christian Lindholst.

Om Wellington

Med ca. 180.000 indbyggereeller knap 500.000 hvisoplandet også regnes med erden New Zealandske hoved-stad en relativt stor by efterdanske forhold. På grund afen geografi med en rækkestejle bjergsider på den eneside og Cook Strædet på denanden side har byen udvikletsig i et smalt bælte langs kyst-linien. I alt tilbyder Wellingtonsine borgere 109 parker oglegepladser. I nærhed af Wel-lington findes endvidere enrække store naturområder.

Byens grønne områder spæn-der vidt fra den botaniskehave, der indeholder etsystem af fine haveanlæg tilKarori Park, der indeholder etnyt mountainbikeanlæg. Somnoget specielt deltog byensborgere i selve arbejdet medat anlægge mountainbikean-lægget i Karori Park.

Mere information kan findespå: www.wellington.govt.nz

Den oprindelige maori kultur gør sig gældende overalt på New Zealand - også i

Wellingtons gadebillede. Foto: Christian Lindholst.

vevaretagelsen er udliciteret.

Udbud gennemføres endvidere

inden for andre delområder, hvor

man mener at kunne finde større

kompetence uden for egen organi-

sation. I forhold til udlicitering i den

danske parkforvaltning varetager

man altså ikke den samme type

opgave gennem både egen drifts-

organisation og de eksterne leve-

randører. Derimod samles opgaven

et sted (markedet eller i eget hus)

og man høster derfor eventuelle

stordriftsfordele og/eller opnår et

mere velfungerende marked.

VirksomhedskulturI den offentlige organisation beskri-

ver man konsekvent sig selv gen-

nem termer som 'forretning' eller

'virksomhed'. Dette afspejler en

indarbejdet forståelse af at man i

det daglige indgår i en større hel-

hed hvor de serviceopgaver man

løser er efterspurgt af politikkerne,

lokalsamfund, brugere eller andre

offentlige organisationer. Man er

ikke bare en del af en organisation,

men man producerer en række

specifikke ydelser og services. Fordi

organisationskulturen er serviceori-

enteret og præges af en forret-

ningsmentalitet ser man det som

naturlig del af hverdagen løbende

at tilpasse og forandre organisatio-

nen efter behov og muligheder.

Det vigtige for organisationen er

evnen til at opfylde de målsætnin-

ger der igennem den demokratiske

proces er indlagt i strategierne.

PerspektiverDet er tankevækkende at Wel-

lingtons parkforvaltning har forladt

den grundliggende organisations-

struktur (BUM) som er blevet for-

billede for mange forvaltninger her-

hjemme i dag. Ud fra et organisati-

onsteoretisk synspunkt giver ratio-

nalet bag Wellingtons samling af

drift og forvaltning god mening. Når

forvaltningens funktioner adskilles

som det sker i bestiller-udfører

modellen ødelægges mulighederne

for effektiv og fleksibel koordination


gennem internt samarbejde og

vidensdeling. Fordelene ved en

adskillelse høstes samtidigt kun

hvis der etableres håndfaste for-

melle styringsmuligheder, som det

fx kendes ved private kontraktfor-

hold (fx økonomiske sanktionsmu-

ligheder ved mangelfuld levering).

Dette kan være vanskeligt at opnå

når adskilte enheder i sidste instans

hører ind under samme myndig-

hed. Samtidig har man ikke opgivet

at lægge opgaver ud til eksterne

leverandører. Frem for at ’teste’

egen organisation gennem udbud,

har man etableret en komplemen-

tær offentlig privat arbejdsdeling

baseret på kompetence.

Som et kvalificeret eksempel

peger parkforvaltningen i Wel-

lington på en række alternative

muligheder for at etablere en tids-

svarende offentlig organisation.

Udvikling af en netværksbaseret og

samarbejdsorienteret forretnings-

kultur baseret på kompetence,

organisatorisk nytænkning, samt

etablering af koordinerende og

politisk bindende strategier er

afgørende elementer hertil.


Strategi på New ZealandskWellingtons rekreationsstrategi indeholder bl.a. følgende punkter:

Forklaring på Herunder begrundelse på hvorfor kommunen finder arbejdet med

rekreationsstrategien rekreation vigtigt

Definition på rekreation Herunder konkrete eksempler på aktive og passive aktiviteter der

betragtes som rekreation.

Vision for rekreation Visionen beskriver det fremtidige rekreationstilbud Wellington

defineret gennem en række ønsker at tilbyde, eksempelvis:

ønskede resultater At Wellington kan tilbyde en mangfoldighed af lettilgængelige

rekreations og fritidsaktiviteter

Forbedring af befolkningens sundhed gennem deltagelse i fri-

tidsaktiviteter

Principper for realisering Herunder principper for tilgængelighed, mangfoldighed,

af visionen borger/brugerinddragelse og anvendelse af partnerskaber

Målbare resultatindikatorer Eksempelvis:

Antal km velholdte vandre- og rideruter

Andelen af borgere der deltager i sports- og fritidsaktiviteter

Sammenhæng, kontekst Eksempelvis sammenhæng med andre strategier, deltagende

organisationer, vigtig fysisk infrastruktur, demografi, trends og

begrænsninger

Handlinger For hvert ønsket resultat er der tilknyttet en række handlinger der

bidrager til opfyldelse af visionen. Eksempelvis motivering af børn og

unge til deltagelse i fritidsaktiviteter eller mærkning af vandreruter

Et lille offentligt tilgænge-ligt areal der skal passes afden kommunale grønneorganisation, lider ofteunder borgernes mindreopmærksomhed. Misbrugaf arealet kan føre til, atarealet opgives, også selvom haven har enorm faglighistorisk betydning.

/ Af Landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen,

Lyngby-Taarbæk Kommune

G. N. Brandt (1878 – 1945) var

kommunegartner i Gentofte og det

grønne fags nestor med velbegavet

æstetisk indsigt. Han udviklede

faget med indgående kendskab til

gartnerhåndværket, som han kend-

te fra sin far der var planteskoleejer

i området. G. N. Brandt har skabt

mange andre store værker indenfor

havekunsten, af hvilke Mariebjerg

Kirkegård er den mest kendte. Den

har da også fundet vej til kulturmi-

nisterens Kanon: en samling af

umistelige kulturhistoriske værdier.

G. N. Brandt boede selv i et hus

en tjenestebolig opført i forbindelse

med Ordrup Kirkegård og han

anlagde fra 1914 en have omkring

boligen i klassicistisk stil, omgivet af

dobbelthække. Haven blev den-

gang sikkert plejet ved hjælp af et

par gartnere fra kirkegården, der

måske gik der fast. Han udviklede

imidlertid en have med en omhu

og sikker faglig kunnen, hvis lige nu

gør haven til en uerstattelig kultur-

historisk perle.

Hans hus er revet ned i 1962,

idet fremtidige stadsgartnere ikke

ville bebo embedsboligen, men

haven består og har gennem tiden

været anvendt som fast punkt på

fagfolks studieplan, idet professorer

har ledsaget haven med de fornød-

ne superlativer.

I det første haverum lå villaen.

Den blev revet ned i 1962, idet

daværende stadsgartnere ikke læn-

gere ville anvende den som tjene-

stebolig. Derefter kommer frugtha-

ven, med bregner og en lille lund

af æbletræer i græs ved den tidli-

gere stråtækte hytte. En kampe-

stensmur optager niveauspringet til

blomsterhavens grøft med vand-

og sumpplanter og rindende vand.

Længst væk ligger skoven: en lille

lund af birk og bøg med vildflora.

Det femte rum, der langt og smalt,

ligger som et udstrakt græsbånd i

hele havens længde på siden af de


G.N. Brandts have i Ordrup:

Lille have – stor betydning

G.N. Brandts Have – en grøn oase, der skal passes på!

øvrige fire haverum. Det siges at

haven er disponeret på samme

måde som haveplanen for Villa

Gamberaia i Toscana.

I hvert haverum er der forskelli-

ge oplevelser i lys og skygge, blad-

former og lyden af rindende vand.

Driftsmæssig er haven besværlig

med sine terrænspring, men her

spiller formen en afgørende rolle.

Den er bibeholdt og det er formen

anden form. Det sidste billede viser

deltagerne ved mødet for nylig

hvor der blev sagt mange kloge ord

om haven og om dens nuværende

tilstand som slidt og udsat for hær-

værk.

Havens venner består af en kul-

turhistoriker, flere havebrugsprofes-

sorer, arkitekter, lokale naturfred-

ningsfolk, driftsledere og land-

skabsarkitekter.

alene der i dag giver haven dens

værdi som fredningsværdig under

en eller anden form.

Det urteagtige plantemateriale

er efterhånden udgået og udskiftet

og nu også manglende. De vedag-

tige planter forvoksede og/eller

udskiftet og haven virker i dag for

lægfolk misligholdt. De studerende

er sikkert også blevet underholdt

med gartneres manglende ydelser,

uanset om man har kendt til drifts-

budgettet eller ej. Men det er ikke

fair overfor havens værdi som

historisk inspirationssted for pri-

vathavens arnested og som den

fungerede i 1930´erne.

En række fagligt engagerede

enkeltpersoner og andet godtfolk

har nu samlet sig i ”Brandts haves

venner” og interesserer sig for

havens opretholdelse i en eller


Det første uformelle møde i haven med havens venner.

Laver man energiforbedrin-ger, når der alligevel skalrenoveres i både private ogoffentlige bygninger, kaninvesteringen hentes hjemop til otte gange.

/ Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder

i Det Økologiske Råd

Der bygges nye køkkener og reno-

veres på livet løs i de danske boli-

ger. De lave renter og høje friværdi-

er har sat skub i boligernes renove-

ringer.

Men mens et nyt køkken eller

en ny tilbygning kun er en udgift,

så vil investeringer i ekstra isolering

og andre energiforbedringer både

betyde varme fødder og store

besparelser på varmeregningen.

Isolerer eller efterisolerer man sit

loft, kan man få sine investeringer

tilbage op til otte gange inden for

tredive år. Og faktisk kan en loftiso-

lering have en levetid på op til hun-

drede år. Efterisolerer man sit gulv,

kan investeringen tjenes ind fire til

fem gange. Og sker det i forbindel-

se med en renovering, er regnska-

bet endnu bedre.

Det er bare to eksempler på de

store muligheder, der er i at forbed-

re energiøkonomien i de danske

boliger. Der kan spares mellem

halvtreds og firs procent af energi-

forbruget i bygninger. Endda ved at

lave investeringer, som kan tjene

sig selv ind flere gange.

Det er pointerne fra to hæfter:

”Energirigtige renoveringer af eksi-

sterende bygninger” og ”Guide til

energiforbedring af din bolig” som

Det Økologiske Rådet har udgivet.

Potentialet er enormt. Der er 2,5

millioner bygninger i Danmark og

langt de fleste bruger mere energi


Spar energi ved renovering af bygninger

Laves energiforbedringer, når huset alligevel skal renoveres, bliver besparelsen

størst

end nødvendigt. Langt de fleste af

dem er bygget på tidspunkter, hvor

der ikke var viden, lidt viden eller

fejlopfattelser af, hvordan man byg-

ger mest energirigtigt.

Samlet set, er der altså nogle

gode grunde til at lave energifor-

bedringer, og især ved renoveringer

og ombygninger. Men alligevel sker

det ikke i særlig høj grad.

De private boligejere er ofte ikke

interesseret i at lave energiforbed-

ringer. De har mere fokus på at få

synlige forbedringer som nyt bad

eller køkken, som der kan være

mere status i end energibesparel-

ser. Det er konklusionen på en ana-

lyse, som Statens Byggeforsknings-

institut har lavet af boligejernes

holdning til at lave energiforbedrin-

ger.

Når der er tale om lejeboliger, så

vurderer Energiledningsordnin-

gens(ELO) konsulenter, at der er

barrierer, som blandt andet skyldes

de forskellige interesser som ejere

og lejere har i forbindelse med sto-

re investeringer. Disse kan få lejen

til at stige. Samtidig kan det være

mangel på professionalisme og

relativt lave energipriser, der bety-

der at f.eks. boligselskaberne ikke

laver flere energiforbedringer.

Skal man få både parcelhusejere

og udlejere til at satse mere på

energibesparelser, skal der ske flere

ting.

Der skal laves ti til tyve eksem-

pler på typiske bygningstyper, der

er blevet renoveret så de bruger

mindre energi. I dag skal man til

udlandet for at finde eksempler på

det. Men der er brug for eksempler

med de bygningstyper, som er typi-

ske her i landet.

Der mangler også ”pakkeløsnin-

ger” til ejeren af bygningen. Pakken

skal indeholde alt fra projektering

over økonomiske beregninger til

etablering af energiforbedringerne.

Andre forslag er kampagner der

sætter fokus på emnet, skrappere

og enklere lovkrav til energibespa-

relser ved renoveringer. Offentlige

bygninger skal have lavet tvungne

energiforbedringer.

Desuden foreslår Rådet også, at

der afsættes penge på Finansloven

til et videns- og kompetencecenter

for energibesparelser ved renove-

ringer. Desuden skal der laves

generelle støtteordninger til energi-

rigtig renovering.

”Guide til energiforbedring af

din bolig” – nærmere oplysninger

på www.ecocouncil.dk


Alle er enige om, at det gårgodt med affaldssektoren –men når det kommer tilkonkretisering af målsæt-ninger og visioner forudvikling af sektoren, såskiller vandene.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Regeringsudspillet ”Den nye

affaldssektor” satte den perfekte

ramme for RenoSams årsmøde

2007 som blev holdt i dagene 5. –

7. marts. En rekorddeltagelse på

mere end 300 deltagere vidner

om, at det er en vigtig dagsorden

og store politiske beslutninger som

skal træffes. Udspillet har været

lang tid undervejs – tilbage i 2004

kom den arbejdsgruppe, som mini-

steren havde nedsat, med en ræk-

ke anbefalinger.

Udgangspunkt: grønnere ogmere effektiv Forsamlingens deltagere ventede

derfor spændt på, at høre miljømi-

nister Connie Hedegaard udlægge

teksten, men hun blev - som ved

konferencen sidste år - forhindret

og i stedet fik Venstres miljøord-

fører Ejvind Vesselbo fornøjelsen af

at repræsentere ministeren og

præsentere hovedtankerne i

oplægget. På de store linier er de

jo bl.a. en mere effektiv affaldsbe-

handling, mindre administrativt bøvl

og frit valg for virksomhederne, når

affaldet skal genanvendes og fokus

på innovation. Oplægget stiler også

efter at opnå større gennemsigtig-

hed i gebyrerne, adskillelse af kom-

munernes myndigheds- og drifts-

opgaver, effektivisering af depone-

rings- og forbrændingsanlæg gen-

nem benchmarking samt etablering

af et Affaldssekretariat, der skal fast-

sætte prislofter for deponeringsan-

læg.

Bred enighed i branchen!Langt hen af vejen står sektorens

interesseorganisationer bag hovedi-

deerne i regeringens udspil. Det

bygger nemlig på arbejdsgruppens

anbefalinger. Men går man ned i

substansen, så hører enigheden

op.

Det meget grundlæggende

spørgsmål er, hvorfor en velfunge-

rende affaldssektor skal omorgani-

seres, hvis der ikke er nogle store

visioner og fordele i sigte. Kritikerne

frygter, at det er liberalisering for

liberaliseringens skyld af hensyn til

erhvervs og vognmandsinteresser.

”Kommunerne har stået i spid-

sen for den indsats der har gjort

Danmark til verdensmestre i

affaldshåndtering. Det oplæg Rege-

ringen er kommet med indeholder

desværre ikke mange visioner. Det

forholder sig på ingen måde til

hvordan vi bygger videre på den

succes vi har opnået” sagde Reno-

Sam formand Vagn Larsen.

Effektivisering?Branchen har længe gennemført

egne benchmarkingsprojekter, der

viser løbende optimering og effekti-

visering. Samtidig anskueliggør

regeringen, at optimeringspotentia-

let er så beskedent, at det i hvert

fald ikke kan være drivkraften i en

større omlægning af sektoren. Eller

som RenoSam-formand Vagn Lar-

sen udtrykte det: ”Den årlige

besparelse som regeringen stiller i

udsigt andrager i størrelsesordnen

af 14 dages budgetoverskridelse på

byggeriet i DR. Den tror vi ikke på

og vi forudser tværtimod, at priser-

ne på affaldsbortskaffelse vil stige,

fordi affaldet vil strømme til de bil-

ligste – og mindst miljøforsvarlige –

anlæg. Det betyder, at dyrere og

54 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Liberalisering af affaldssektoren:

Hvor er visionerne?

Ny bestyrelse for RenoSam I forbindelse med RenoSams årskonference valgte repræs-

entantskab følgende ny bestyrelse for RenoSam.

Vagn Larsen (V) L90/Silkeborg Kommune - Formand

Per Andersen (A) Fasan/Næstved - næstformand

Bjørn Dahl (V) Kara Noveren/Roskilde

Mads Jakobsen (V) NVR-affald/Struer

Uffe Thorndahl (C) Nordforbrænding/Hørsholm

Carsten Jakobsen (A) Reno syv/Skanderborg

Jess Heilbo (A) Odense Renovation

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 55

mere miljørigtige anlæg kommer

under pres og vil have uudnyttet

kapacitet – og det er dyrt”.

Miljøordfører Jørgen Dohrmann,

DF, var lydhør over for signalerne:

”Jamen, så lad os få dokumentati-

on for, at det samlet bliver dyrere.

Ved omlægningen af vandsektoren

fik vi at vide, at besparelsespotenti-

alet var 1 mia.! Vi sluger ikke rege-

ringsudspillet råt og det er meget

vigtigt for os, at vi undgår, at kom-

munerne deles i et A og B-hold på

dette område.”

Kommunalt selvstyre?Én af konferencens paneldebatter

satte fokus på ”Fremtiden for det

kommunale selvstyre”.

”Vi har en fantastisk velfunge-

rende offentlig sektor og kompe-

tente virksomheder. Det er den

danske model! En væsentlig forud-

sætning herfor er det kommunale

selvstyre,” sagde borgmester Uffe

Thorndal, Hørsholm og medlem af

RenoSams bestyrelse. ”Regeringens

affaldsudspil er udtryk for mistillid

til kommunalpolitikerne og statslig

centralisering. I forhold til affalds-

branchen er kreativitet og innovati-

on er på spil!” Borgmester Henning

Jensen Nyhus, Randers Kommune,

var på linie: ”Man kan ikke sidde i

København og detailstyre kommu-

nerne. Og det er uanset om det

handler om skoler, ældrepleje eller

en velfungerende affaldssektor

som den vi har.”

Ja tak, men….Teknik- og miljørådmand Peter

Thyssen, Århus Kommune, repræs-

enterede KL i eftermiddagens

paneldebat: ”Vi siger ja tak til frit

valg, enklere regler og mere gen-

nemsigtighed, men nej tak til en

statslig benchmarking- model og

en meget stram definition af myn-

dighed og drift. Ligeledes tror vi

ikke på et affaldstilsyn (Affaldsse-

kretariat)”. Thyssen sagde, at det er

”overkill” at adskille alle aktiviteter i

særskilte selskaber – det er ikke

rationelt.

Thyssen henviste her til det fæl-

lesindlæg til regeringsudspillet som

KL,DI, RenoSam og AffaldDanmark.

Socialdemokraternes miljøord-

fører Torben Hansen pegede på, at

en række andre hensyn skal have

større prioritet i debatten. ”Det her

skal ikke kun handle om økonomi

– målet skal være affaldsforebyg-

gelse og miljøhensyn,” sagde Tor-

ben Hansen og advarede mod

øget bureaukrati og styring som kan

skade den lokale innovation.

Venstres miljøordfører Ejvind

Vesselbo var enig i, at der ikke må

komme mere bureaukrati: ”Vi har

brug for en enhed, der kan drive

udviklingen, men det må ikke give

mere bureaukrati.”

Sektoren vil inddrages !RenoSams formand Vagn Larsen

appellerede til folketingpolitikerne

om at inddrage sektoren tæt i det

videre arbejde. ”Tag affaldssektoren

alvorligt og udnyt den optimalt til

energiproduktion. Affald er en res-

source og vi skal udnytte synergien

mellem innovation, energi, miljø og

klimapolitikken. Og vi forventer at

blive inddraget i arbejdet” sagde

Vagn Larsen.

”Regeringens udspil der bl.a. sig-

ter på at liberalisere det genanven-

delige erhvervsaffald bliver set som

en stor sejr for bl.a. vognmændene.

Det kan blive en rigtig god forret-

ning for vognmændene at køre

med affald i et frit marked. Taberne

kan blive både miljøet og innovatio-

nen” sagde Vagn Larsen.

Paneldebat om det kommunale selvstyre: fra venstre borgmester Uffe Thorndal, miljøordfører Jørn Dohrmann, DF og borgmester Henning Jensen Nyhuus.

Paneldebat om regeringsudspillet: Fra venstre: ordstyrer Mogens Rubinstein, RenoSam-formand Vagn Larsen, miljøord-

fører Jørn Dohrmann, DF, miljøordfører Ejvind Vesselbo, Venstre, miljøordfører Torben Hansen, Socialdemokraterne og

rådmand Peter Thyssen, Århus, der repræsenterede KL.


RReennooSSaammss åårrssmmøøddee 22000077::

Virksomhedsudstilling


Dansk Jordrens A/S

KKM

K.K. Miljøteknik A/S

Jordens bedste hold...

- kartering og jordbehandling

- jordrensning i hele Danmark

K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

Vemmelev . Nyborg . Glatved Kalundborg . Esbjerg . Aalborg Rødby

Vi skifter navn til...

Det går stadig godt!Det går godt med affaldssektoren, men det gider ingen høre om!RenoSam havde lagt op til at affaldssektoren skulle have inspiration til at bryde igennem mediebilledet

med det komplicerede budskab som liberalisering er.

RenoSam havde inviteret tre mediefolk til at udfordre affaldsbranchens selvforståelse og give gode råd til

hvordan varen kan sælges.

Deadline-værten Nynne Bjerre Christensen: ”Som almindelig borger forventer jeg, at tingene fungerer –

vi betaler jo skat og afgifter, netop for at få affaldsopgaverne løst og så gider vi ikke høre om, at det fun-

gerer godt. Det er afvigelsen, der er det spændende.” Nynne Bjerre konkluderede, at det er et sundheds-

tegn, at pressen ikke interesserer sig for affaldsområdet. Det er selvfølgelig et problem, hvis man så har et

budskab der skal sælges. ”Realiteten er, at ikke ret mange mennesker læser om de komplicerede emner og udenrigsstoffet”, sagde Nynne Bjerre.

Medieforsker Rasmus Jönsson, RUC, sagde: ”Affald har alle ingredienser til at blive en god sag! Det er vedkommende, det kan blive en miljøtrussel

og koster mange penge. Men budskaberne skal kommunikeres til maven og ikke til hovedet, hvis man vil bryde igennem til massemedierne.”

Og presserådgiver Lotte Hansen trak i samme retning: ”Det er vigtigt med hurtige og simple budskaber og vedholdende eksponering. Men prisen er

fagligheden, der falder. Det er betingelserne, når man vil bryde igennem mediebilledet med politiske budskaber”.

Stor spørgelyst blandt deltagerne på

konferencen.

angår miljøet og økonomien, skal vi

selvfølgelig stadig se fremad, og

sikre en udvikling i sektoren. Det

var baggrunden for at Miljøministe-

riet i 2003 nedsatte en arbejds-

gruppe, der skulle gå sektoren efter

i sømmene.

Arbejdsgruppen bestod af en

række offentlige og private aktører,

som sluttede sit arbejde med en

række anbefalinger i december

2004. Regeringens udspil om den

nye affaldssektor tager udgangs-

punkt i nogle af gruppens anbefa-

linger.

RenoSam havde håbet på, at

regeringens udspil også ville sætte

fokus på, hvordan vi i Danmark

kunne bygge videre på den udvik-

ling, der har sat os i front på affald-

sområdet. Men nej…

Det fremgår af udspillet at ”tiden

er inde” til at lade markedet løse

flere opgaver, og at forbrændings-

og deponeringssektoren skal rustes

til fremtidens udfordringer. Hvorfor

”tiden er inde” og hvad udfordrin-

gerne består i er uklart.

Konsekvensen er, at regeringen

vil slække på den styring, som har

sikret de gode resultater. Det vender

jeg tilbage til. For der er også mange

gode ting i regeringens udspil.

Regeringens gode idéerRegeringens udspil indeholde en

række gode idéer, der skal sikre en

mere effektiv service og forenkle

administrationen. Det handler om

at gøre de kommunale regler mere


Fremtidens affaldssektor –nu uden sikkerhedsnet

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

”Danmark har i dag en velfunge-

rende affaldssektor, både økono-

misk og miljømæssigt. Affaldet fra

danske husholdninger og virksom-

heder bliver for en stor dels ved-

kommende genanvendt eller for-

brændt og udnyttet til opvarmning

af vores huse. Farligt affald bliver

håndteret forsvarligt. Danskerne

tager i høj grad selv ansvar for mil-

jøet, når de sorterer deres affald og

afleverer det på genbrugsstationer-

ne. Internationalt set er Dan-

mark i front på affaldsområ-

det”.

Sådan indleder Regeringen sit

udspil om den nye affaldssektor.

Den sidste sætning er værd at gen-

tage: ”Internationalt set er Danmark

i front på affaldsområdet”.

Der findes vel næppe en bran-

che, der ikke ville være stolte af et

sådan skudsmål. Det er vi selvføl-

gelig også. Yder mere er det relativt

billigt at få brændt og deponeret

affald i Danmark.

Selvom det går rigtig godt i den

danske affaldssektor, både hvad

DEBAT:

Regeringens udspil omden nye affaldssektor

ensartet, gøre indberetningen af

affaldsdata mere enkel og skabe

gennemsigtighed i de kommunale

affaldsgebyrer.

Idéen om at øge konkurrencen

for transport og behandling af gen-

anvendelig erhvervsaffald, bakker

RenoSam også op omkring. Intenti-

onerne om en mere klar – økono-

misk - adskillelse mellem de kom-

munale aktiviteter på affaldsområ-

det, er vi også positive overfor.

Det samme gælder regeringens

ønske om adskille myndigheds- og

driftsopgaver. Selvom vi er i tvivl

om, hvorvidt den skarpe adskillelse

der lægges op til, i praksis er mulig

og ønskelig.

Regeringens dårlige idéerDesværre hopper kæden af, når

det handler om sikkerhedsnettet i

det danske affaldssystem – nemlig

forbrændingsanlæggene og losse-

pladserne (deponeringsanlægge-

ne).

Meget tyder på, at det her er

finansministeriet og konkurrence-

styrelsen, der har ført pennen. Med

Miljøministeriets kendskab til

affaldssektoren, har vi svært ved at

tro, at de har fostret idéerne.

Hovedargumentet for de fore-

slåede ændringer er, at der, ifølge

regeringen, er påvist et samlet

effektiviseringspotentiale på over

300 mio kr. om året. Et beløb der

selvsagt er værd at gå efter. Om

potentialet reelt er af den størrelse

er RenoSam skeptiske overfor. Tal-

lene er fra 2000, og der er sket en

del indenfor sektoren siden. Reno-

Sam kan dokumentere, at der er

sket reelle effektiviseringer, men

det er en anden historie.

Regeringen tror, at potentialet

kan realiseres ved at reorganisere

den offentlige del af affaldssekto-

ren, så den i stigende grad konkur-

renceudsættes, moderniseres og

organiseres efter aktieselskabslig-

nende principper.

RenoSam er ikke bekendt med,

at man i lande hvor affaldet til for-

brænding og deponering flyder frit

til privatejet anlæg, ligefrem kan

prale af de miljømæssige resultater.

Og der er heller ikke billigere -

tværtimod.

Yderligere vil regeringens idéer

med sikkerhed betyde en øget

regulering og bureaukratisering af

forbrændings- og deponeringssek-

toren. Det fremgår af udspillet.

Erfaringerne fra liberaliseringen

af energiområdet, og den manglen-

de realisering af effektiviseringspo-

tentialet, burde i sig selv mane til

eftertanke. Men de griner da stadig

i advokat- og konsulentbranchen!

At påstå at idéerne i udspillet i

sig selv fører til effektiviseringer (og

konkurrence), er baseret på en ren

skrivebordsargumentation, hvor

skribenter sidder med hovedet i

teoribøgerne, frem for at beskæfti-

ge sig med de konkrete erfaringer

man har i ind- og udland.

For at illustrerer pointen, vil jeg

give et eksempel.

Farvel til lossepladserne?I Danmark er vi med rette stolte af,

at den mængde affald vi hvert år

lægger på lossepladserne er be-

grænset. Det betyder også at drif-

ten af de enkelte lossepladser ikke

er så effektiv, som den kunne

være. Der kommer jo mindre affald

end det var planlagt – en mil-

jømæssig succes.

I dag bestemmer kommunerne,

hvilken losseplads man skal køre til

med sit affald. Regeringen mener

nu, at der inden for de nye regions-

grænser skal være frit valg af losse-

plads. Og det lyder jo besnærende.

Men for det første har vi hidtil

gjort en dyd ud af, at holder affal-

det væk fra lossepladserne. Nu skal

lossepladserne konkurrere om at

tiltrække affaldet. Hvad er den mil-

jømæssige linje i det?

For det andet siger markedslo-

gikken, at de dyreste lossepladser i

regionen vil lukke, selvom de stadig

er kapacitet til rådighed. Der er jo

ingen som betaler mere end højst

nødvendigt for det samme produkt.

I dette tilfælde kapacitet på en los-

seplads. Markedet og konkurrencen

har fungeret efter hensigten… Pro-

blemet er bare at kostbar kapacitet

er gået tabt.

Al erfaring viser, at det er en

meget langvarig proces at finde

arealer til nye lossepladser. På læn-

gere sigt vil ”markedssuccesen” -

med stor sandsynligvis - ende med

at blive til en miljømæssig og sam-

fundsøkonomisk bét. Hvad blev der

lige af hensynet til de fremtidige

generationer?

Vi påstår ikke, at sektoren ikke kan

gøres mere effektiv og bedre. Men

det skal gøres under hensyntagen

til, hvad der er det bærende formål

med at have lossepladser.

Forbrændingsanlæggene og los-

sepladsernes primære formål er, at

løfte en miljøopgave og være

garant for, at vi til en hver tid kan

komme af med vores affald. Der er

tale om sikkerhedsnettet i det dan-

ske affaldssystem.

Regeringen udspil kan gøre det

meget vanskeligt at opfylde de for-

mål. Det virker som om regeringen

har fortrængt, hvorfor det er gået

så miljømæssigt og økonomisk

godt på affaldsområdet.

Det står selv sagt regeringen, og

et flertal i Folketinget, frit at fast-

lægge rammerne for den fremtidi-

ge organisering af affaldssektoren.

RenoSams opfordring skal være at

valget træffes med åbne øjne over-

for de potentielle - og i særlig grad

miljømæssige - konsekvenser af de

valg der træffes.

I dag er vi i front på affaldsområ-

det – der skal vi gerne blive.


Efter mange års arbejde,hvor udkast er blevetstandset inden de blevfremsat, og hvor batteri-producenternes organisati-oner i flere omgange er ble-vet både samlet ogsprængt, foreligger der nuet batteridirektiv. (direktiv2006/66/EF af 6. septem-ber 2006).

/ Af Frederik Madsen, BatteriForeningen

EU's bateridirektiv skal være imple-

menteret i medlemslandene

senest 26. september 2008. Direk-

tivets primære og oprindelige for-

mål er via indførelse af producent-

ansvar at tilvejebringe en indsam-

ling og genanvendelse af indholds-

stofferne i brugte batterier. Når

direktivet har været længe under

vejs, skyldes det ikke mindst, at det

også regulerer indholdsstoffer i nye

batterier. Danmark har gennem fle-

re år advokeret for et forbud mod

cadmium, og det er ikke mindst

dette, der har bragt sindene blandt

visse batteriproducenter i kog.

Også andre regler har fundet vej

til direktivet, bl.a. om kapacitets-

mærkning, men jeg vil i denne arti-

kel udelukkende beskæftige mig

med spørgsmålet om indsamling

og genanvendelse af brugte batteri-

er fra husholdningerne.

Det er ikke mindst batteribran-

chen, der tilbage til begyndelsen af

1990'erne pressede på for at få en

EU-lovgivning på området, fordi der

var for mange forskellige nationale

ordninger, men jeg vil tro, at hvis

ikke de personer, der dengang traf

disse beslutninger, i dag enten er

pensionerede, fratrådte eller døde,

sidder de i dag med en fornem-

melse i maven der siger dem, at

det havde været bedre, om de

dengang havde holdt mund.

Fra EU-kommissionen er direkti-

vet lanceret som indførende "pro-

ducentansvar" hvilket jo rent propa-

ganda-mæssigt lyder flot, men for-

mentlig belært af de dårlige erfarin-

ger med WEEE-direktivet, er det så

som så med det reelle producent-

ansvar. Organisering af indsamling

og genanvendelse skal ske under

ansvar af medlemsstaterne, og den

ensartethed på EU-plan, som pro-

ducenterne i sin tid tilstræbte, bli-

ver derfor svær at få øje på. Produ-

centernes ansvar er i realiteten

reduceret til at være opkrævnings-

kontor i forhold til forbrugerne.

BatteriForeningen anslår, at de

danske husholdningers årlige for-

brug af batterier i form af løssalg af

almindelige rundcellerbatterier

samt alle de batterier, der er inde-

holdt i legetøj, mobiltelefoner, hus-

holdningsapparater, håndværktøj,

lygter og meget andet udgør 100

mio. styk. Tallet er dog behæftet

med usikkerhed.

Ifølge direktivet skal der inden 26.

september 2012 årligt være indsam-

let 25% af alle batterier, og inden

26. september 2016 årligt være ind-

samlet 45% af alle batterier.

Indsamlingen i dag Som bekendt er håndteringen af

brugte batterier i dag en kommunal

opgave. Der findes ikke nogen pligt

for kommunerne til aktivt at foreta-

ge indsamling, men kommunerne

kan efter Miljøbeskyttelsesloven §

45 ikke nægte at modtage brugte

batterier fra borgerne.

Mange kommuner foretager dog

via de kommunale affaldsselskaber

faktiske tiltag for at indsamle batte-

rier, og undersøgelser af de forskel-

lige ordninger Miljøstyrelsen har

foretaget viser (Miljøprojekt nr. 777,

2003, Indsamlingssystemer for bat-

terier, Eksisterende erfaringer fra

Danmark og udlandet), at jo nem-

mere det er for borgerne at afleve-

re deres batterier, jo flere bliver der

afleveret. Indsamlinger direkte ved

husstanden i form af f.eks. "Born-

holmermodellen", hvor borgeren

kan hænge batterierne i en pose

på skraldespanden, giver således

det bedste resultat, og sådanne

ordninger har tillige den fordel, at

de er meget lidt miljøbelastende,

idet den eksisterende logistik

udnyttes.

Undersøgelser fra BatteriFore-

ningen viser, at der indsamles

omkring 25% af alle almindelige

batterier under de eksisterende

ordninger, hvilket er en særdeles

høj indsamlingsprocent i betragt-

ning af den beskedne koordinere-

de indsats der foretages. I mange

europæiske lande har man foreta-

get intensiv batteriindsamling med

omfattende borgerinformation gen-

nem mange år, uden at være kom-

met i nærheden af de 25%, men

til forskel for Danmark er indsamlin-


EU's batteridirektiv

gen i disse lande alene er baseret

på producenternes logistik, hvilket i

praksis vil sige detailhandlen.

Det er således afgørende for en

høj indsamlingsprocent, at indsam-

lingen fortsat kan foregå i kommu-

nalt regi, idet kun kommunerne og

de kommunale affaldsordninger

råder over den logistik og de nød-

venlige nærhedsfaciliteter, som er

en afgørende forudsætning for en

høj indsamling uden samtidig at

belaste miljøet væsentligt.

Miljøstyrelsen har i flere omgan-

ge udtalt at være enig heri.

WEEE-ordningen Som nævnt kommer Batteridirekti-

vet i forlængelse af WEEE-direktivet.

Som det kunne læses i april-

nummeret (2006) af Stads- og

Havneingeniøren, er WEEE-direkti-

vet implementeret på den måde, at

det fortsat er en kommunal forplig-

telse at indsamle WEEE-affaldet,

der efter indsamling kan afhentes

på de kommunale affaldsstationer

af producenterne. Denne kommu-

nale indsamling finansieres som

udgangspunkt ved de kommunale

renovationsafgifter. Når det har

været muligt at implementere

WEEE på denne måde i Danmark

efter batterier, men kan forvente at

skulle afhente dem når de er sam-

let sammen.

I Danmark har mange kommuner

valgt at løse opgaven for borgerne, at

indsamle batterierne til en central

plads fremfor at bede borgerne om

selv at aflevere batterierne, og denne

service er således heller ikke omfat-

tet af producentansvaret.

Det forlyder, at nogle kommuner

og kommunale affaldsselskaber for-

tolker direktivet således, at hus-

standsindsamlingen ikke længere

er en kommunal forpligtelse, men

en opgave omfattet af producen-

tansvaret forstået således, at produ-

centens forpligtelse til at foretage

indsamling begynder, når forbruge-

ren ønsker at skille sig af med det

brugte batteri. Denne opfattelse

indebærer, at skal kommuner og

kommunale affaldsselskaber fortsat

varetage indsamlingsopgaven, må

producenterne, dvs. forbrugerne,

betale kommunerne for at udføre

indsamlingsopgaven.

I forbindelse med WEEE-direkti-

vets indførelse i Danmark, blev der

af oppositionen stillet forslag om at

skabe mulighed for at opretholde

den kommunale oparbejdning af

WEEE-affald:

og dermed fastholde den kommu-

nale struktur på indsamlingsområ-

det, er det ikke mindst fordi der var

organisatorisk og politisk vilje til det,

da direktivet skulle udmøntes.

Ved fremsættelsen af forslag til

ændring af Miljøbeskyttelsesloven

for gennemførelse af WEEE-direkti-

vet, anførte miljøminister Connie

Hedegaard til en Betænkning afgi-

vet af Miljø- og Planlægningsudval-

get af 27. april 2005:

”Med dette lovforslag foreslås

indført producentansvar for elektro-

nikskrot....... For øjeblikket forhandles

der i ministerrådet om ændring af

batteridirektivet, hvor det også

foreslås, at der indføres producent-

ansvar. I udkastet til batteridirektiv

stilles der krav om, at alle batterier

skal indsamles, og at indsamlingen

af batterier skal foregå tæt på bru-

geren og være nem for brugeren at

gøre brug af. Dette krav vil kunne

opfyldes på forskellige måder

eksempelvis ved husstandsindsam-

linger eller via detailhandlen el. lign.

Såfremt et revideret batteridirektiv

medfører, at der skal gennemføres

sådanne indsamlingsordninger, vil

jeg se positivt på mulighederne for

at koordinere indsamlingen af bat-

terier og småt elektronikaffald.”

Man må derfor gå ud fra, at Mil-

jøministeren vil fortolke Batteridi-

rektivet i overensstemmelse med

WEEE-reglerne med henblik på, at

kommunerne kan fortsætte ind-

samlingen af batterier under kom-

munal finansiering.

Hvordan kanbatterindsamlingenorganiseres? Dette vil også være i overensstem-

melse med direktivets artikel 8 litra

d som fastslår, at indsamlingsord-

ningen kan gennemføres sammen

med WEEE-ordningerne, ligesom

det af artikel 19 fremgår, at med-

lemsstaterne er forpligtet til at sikre,

at alle kompetente offentlige myn-

digheder kan deltage i indsamling,

behandling og genanvendelse af

brugte batterier.

I overensstemmelse med hvor-

dan indsamlingen rent faktisk fore-

går i en række lande, tager direkti-

vet det for givet, at indsamlingen

skal foregå via detailhandlen, og

borgerens omkostning ved at brin-

ge batteriet tilbage til detailhandlen

er således ikke omfattet af produ-

centansvaret. Producenterne er

med andre ord ikke forpligtet til at

køre rundt til hver eneste husstand


Miljøministeren svarede 2. maj

2005 hertil:

"............I og med at der kommer

et producentansvar, er der ikke

længere et lovgrundlag for kom-

munernes fortsatte drift af affalds-

behandlingsanlæg efter produ-

centansvarets ikrafttræden.........

Selv om ændringsforslaget nu

indeholder begrænsninger i form

af krav om organisatorisk og regn-

skabsmæssig udskillelse fra kom-

munernes øvrige drift, og selv om

der også er økonomisk mulighed

for at oprette de nye selskaber, så

kan man ikke på forhånd være sik-

ker på, at det er i overensstemmel-

se med EU's konkurrence- og

statsstøtteregler. Det vil konkurren-

ce- og statsstøttemyndighederne i

Danmark og i EU dog tidligst kun-

ne vurdere, når den konkrete regu-

lering er på plads, eller når der

opstår konkrete sager i forbindelse

med kommunernes administration

af reglerne. Det har og vil altid

være vanskeligt at sikre, at der ikke

opstår ubillig konkurrence, når der

er fri konkurrence mellem kommu-

nale og private aktiviteter. Det vil

give anledning til kritik fra de priva-

te aktører og vil derfor risikere at

medføre sager, der er uhyre van-

skelige at afgøre på grund af

manglende gennemsigtighed i de

kommunale affaldsordninger. På

den baggrund kan regeringen ikke

støtte forslaget."

Sagen med WEEE viser således, at

der vil være store vanskeligheder

med at få gennemført en ordning,

der sætter kommunalfuldmagten ud

af kraft og som giver kommunerne

mulighed for mod betaling at ind-

samle batterier i konkurrence med

de private affaldsselskaber.

Miljømæssigt er det eneste rigti-

ge fortsat at benytte den kommuna-

le logistik ved indsamlingen af batte-

rier, både i forhold til at opnå en høj

indsamlingsprocent og i forhold til

ikke at belaste miljøet i forbindelse

med den fysiske indsamling. Det er

nødvendigt, at man hos de aktører,

som må anses at have en interesse

i dette, målrettet arbejder sammen

om at nå dette overordnede og for

en succesfuld ordning særdeles vig-

tige mål. Går kommunerne efter

andre mål, f.eks. i form af økono-

misk kompensation, er risikoen, at

kommunerne helt mister opgaven

og dermed også mister muligheden

for via renovationsafgifterne at finan-

siere håndteringen af de batterier,

der utvivlsomt vil falde udenfor pro-

ducentordningen og som derfor alli-

gevel vil lande i de kommunale ord-

ninger eller som en del af det uøn-

skede affald i forbrændingsanlægge-

ne.


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk


Byggeriets 4. part – er det kommunen?Kommunen skal være enaktiv part tidligt i bygge-processen - det kan mini-mere fejl og mangler ogskabe værdi for alle bygge-riets parter.

/ Af afdelingleder Michael Larsen, Vejle Kommune og

medlem af KTCs fagruppe for Byg og Bolig

Vi er alle på vej fra industrisamfun-

det til vidensamfundet i en verden

med øget digitalisering og globalise-

ring. Denne udvikling vil både på

kort og på lang sigt medføre store

udfordringer for alle byggeriets par-

ter. Aktuelt har byggeriet på trods af

bygge-boom stadigvæk et stort

behov for øget produktivitet og kvali-

tet. Fejl og mangler anslåes årligt at

medføre tab på ca. 12 mia. kr., der

opstår i hele byggeriets værdikæde i

form af et ufuldstændigt projektma-

teriale, svigt i byggevarer, dårlig plan-

lægning og udførelse. Dansk Byggeri

har senest peget på at indsatsen

mod fejl og mangler bør ske så tid-

ligt som muligt i byggeprocessen og

der skal igen sikres tid til at gen-

nemarbejde og kvalitetssikre projekt-

materialet så usikkerhederne fjernes

før udbud og byggestart.

Udviklingen med stadig mere

komplekse byggeprocesser har i de

seneste 10 år medført behov for

ændringer i byggeloven med mulig-

heder for skøn og helheds-vurderin-

ger i sagsbehandlingen og senest er

der indført funktionsbaserede krav.

Formålet har været at fremme en

mere fleksibel og dialogbaseret byg-

gesagsbehandlingsproces i et gensi-

digt samarbejde med byggeriets par-

ter. Udgangspunktet var også at myn-

dighedsbehandling på grundlag af et

fuldt oplyst ansøgningsmateriale kun-

ne medvirke til at tilføre byggeproces-

sen yderligere værdi. Praksis har dog

vist at ansøgningsmaterialet fra både

private og professionelle ansøgere

oftest er meget mangelfuldt.

Byggemyndigheden må kun vej-

lede og ikke rådgive - men i forhold

til værdiskabelse for kunden er pro-

cesorienteret myndighedsbehandling

med helhedsorienteret sagsbehand-

ling og forhåndsdialog en kommunal

kernekompetence. Vejle Kommunes

deltagelse i forsøgsprojekter om

partnering har vist fordele for alle

parter ved at inddrage kommunen

som en aktiv part tidligt i byggepro-

cessen. Byggesagsbehandleren er

således byggesagens proceskonsu-

lent, der koordinerer på tværs af alle

relevante afdelinger i kommunen i

forhold til byggeriets eksterne parter.

Bygherren får desuden afstemt for-

ventninger til alle myndighedsmæs-

sige krav ved en tidlig forhåndsdia-

log med byggemyndigheden. Byg-

herren bliver også informeret om

dokumentationsniveau og krav til

ansøgningsmaterialets omfang.

Myndighedsbehandlingen kan der-

for starte så tidligt som muligt og

samtidig kan både projektudvikling

og projektering effektiviseres. Det

betyder optimeret værdiskabelse i

den samlede værdikæde i forhold til

både projektværdi og procesværdi

for byggeprojektet og byggesagsbe-

handlingen.

Det Digitale ByggeriI 2007 træder Kommunalreformen

og Det Digitale Byggeri i kraft. Kom-

munalreformen betyder at kommu-

nen bliver hovedindgang til den

offentlige sektor og samtidig sikres

der også større faglig bæredygtig-

hed, der skaber nye muligheder for

at videreudvikle procesorienterede

og tværfaglige samarbejdsformer.

Det Digitale Byggeri betyder desu-

den nye muligheder for digital for-

valtning. Vejle Kommune ønsker

inden 2009 at tilbyde en fuldt

udbygget digital borgerservice og

byggesagsbehandling med et scan-

net ejendomsarkiv og en netbaseret

byggemanual, så borgere og virk-

somheder via vores hjemmeside

kan søge alle relevante oplysninger

før ansøgning om byggetilladelse.

Målet er at skabe merværdi for alle

parter i form af størst mulig kvalitet

med mindst mulig resurseforbrug

set ud fra kundens synsvinkel. Det

hedder LEAN og det afprøver vi i

øjeblikket. I Vejle Kommune ser vi

således nye muligheder for innovati-

on og vi ønsker at være på forkant

med udviklingen. Det håber vi kan

ske sammen med byggeriets

nuværende parter.

Biogas er godt for miljøetog økonomien, men dedanske rammevilkår forbiogasanlæg er blandt dedårligste i verden.

/ Af Bruno Sander Nielsen,

Brancheforeningen for Biogas

Den 24. august 2006 blev det

første spadestik taget til opførelsen

af et avanceret biogasanlæg på

Forskningscenter Foulum – som i

dag hedder Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet under Århus Univer-

sitet.

Biogasanlægget fungerer som et

driftsanlæg, der afgasser gyllen fra

Foulums mange forsøgsstalde sam-

men med energiafgrøder og orga-

nisk affald fra husholdninger og

industrier. Dermed sikres den mest

miljøvenlige anvendelse af den

afgassede gylle som gødning. Når

den rå gylle afgasses i biogasan-

lægget, sker der en mineralisering

af det organisk bundne kvælstof til

uorganisk kvælstof, som afgrøderne

kan optage umiddelbart efter

udbringning. Herved forbedres gyl-

lens gødskningsegenskaber og risi-

koen for udvaskning og dermed

påvirkning af grundvand og vand-

miljø mindskes. Samtidig reduceres

lugtgenerne ved udbringning af gyl-

len betydeligt, da en stor del af gyl-

lens ildelugtende komponenter er

nedbrudt, og den afgassede gylle

er tyndere. Derfor trænger den hur-

tigere ned i jorden i stedet for at

sidde på jordoverfladen eller afgrø-

derne.

Verdens største forsøgs- ogforskningsanlægAnlægget er designet, så det bliver

verdens største anlæg til forskning i

videreudvikling af biogasteknologi-

en. På trods af, at danske husdyr-

gødningsbaserede biogasanlæg

fungerer godt og er driftssikre, er

der alligevel betydelige udviklings-

muligheder. Det gælder for eksem-

pel med hensyn til at øge gasud-

byttet af det indfødede organiske

materiale, at få bedre værktøjer til

at overvåge og styre de biologiske

processer, så driften optimeres

uanset blandingen af gylle og orga-

nisk affald fra husholdninger og

industri, samt energiafgrøder og

biomasse høstet ved pleje af brak-

arealer og miljøfølsomme naturom-

råder. Blandt de første projekter der

gennemføres på anlægget, er en

dokumentation af selve opstartsfa-

sen, hvor de biologiske processer

skal løbes i gang med henblik på at

sikre en hurtig optimering af driften.

Det er ikke tilfældigt, at dette

anlæg ligger i Danmark. Der har

gennem 25 år været et tæt offent-

ligt-privat samarbejde mellem dan-

ske myndigheder og virksomheder.

Derfor er flere danske forsknings-

miljøer i den internationale elite på

hver deres felter. Danske virksom-

heder besidder enestående kom-

petencer og er blandt de bedste i

verden til at levere driftssikre og

effektive biogasanlæg.

Rammevilkårene bremserudviklingenAnlægget i Foulum er finansieret

ved, at Danmarks JordbrugsForsk-

ning afhændede fire forsøgsstatio-

ner. Det sikrer anlægget mulighe-

den for en fornuftig driftsøkonomi.

Det står i stærk kontrast til situatio-

nen for de mange landmænd, som

gennem en årrække har arbejdet

for at etablere biogasanlæg, så de

kan tage mest mulig hensyn til

vandmiljøet, drikkevandet og deres

naboer og samtidig bidrage til, at

Danmark opfylder sin klimaforplig-

telse med et af de billigste virke-

midler. CO2-fortrængningsomkost-

ningen med biogasanlæg er kun

40 kr. pr. tons, hvilket er lige så bil-

ligt som gennemførelsen af klima-

projekter i u-landene og Østeuropa.

Det er endda væsentligt under

regeringens pejlemærke på 120 kr.

for indenlandske tiltag til reduktion

af udslippet af drivhusgasser.

De danske rammevilkår for bio-

gasanlæg er blandt de dårligste i

verden. El produceret fra biogasan-

læg etableret før 21. april 2004

afregnes med 60 øre pr. kWt i 20

år, hvorimod anlæg opført efter

denne dato får elafregningen redu-

ceret til 40 øre pr. kWt efter 10 år.

Denne forringede elafregning har

betydet, at udbygningen med bio-

gasanlæg i Danmark er gået helt i

stå. Udover anlægget i Foulum er

der de seneste mange år ikke etab-

leret nye anlæg udover et biogas-

anlæg, der er under opførelse på

Bornholm. Anlægget finansieres af

Østkraft og er dermed også opført

på specielle vilkår.

De økonomiske vilkår for danske

biogasanlæg er blandt de dårligste i

hele Europa. For eksempel afreg-

nes tyske biogasanlæg med mini-

mum 71 øre pr. kWt stigende til ca.


Biogas fra affald og gylle – for miljøet ogøkonomien

1,50 kr. for mindre gårdbiogasan-

læg, der anvender energiafgrøder. I

Frankrig er elafregningen de senere

år hævet til godt 1 kr. pr. kWt. og i

Østrig, Spanien, Sverige ligger den

også betydeligt over det danske

niveau. Der sker derfor en rivende

udvikling ikke mindst i Tyskland,

hvor antallet af biogasanlæg er for-

doblet på kun tre år. I Sverige sker

der også en betydelig udbygning,

og den svenske miljøminister

promoverer biogassen kraftigt i

udlandet, herunder ikke mindst i

Californien på trods af, at den sven-

ske biogasproduktion i vid

udstrækning er baseret på dansk

teknologi.

I skrivende stund afventes rege-

ringens udspil til den fremtidige

danske energistrategi og dermed

energipolitik frem til 2025. Det er

håbet, at denne indeholder væs-

entlige forbedringer i elafregningen

så der kan komme gang i udbyg-

ningen igen. Håbet baseres på, at

der i alle partier på Christiansborg –

fra Dansk Folkeparti til SF – spores

en klar opbakning til biogasanlæg

og et ønske om en udbygning. Det

er vurderingen i branchen, at en

afregning på niveau med det tyske

på 71 øre pr. kWt vil sætte gang i

delige fødevareproduktion i takt

med, at miljølovgivningen skærpes.

At der er et politisk ønske om at

fastholde den samfundsøkonomisk

vigtige fødevareproduktion har Fol-

ketinget blandt andet vist ved at

lovgivningen er ændret, så det nu

er tilladt at anvende husdyrgødning

og fraktioner heraf til energiformål

gennem afbrænding. Folketinget

har endvidere fjernet affaldsfor-

brændingsafgiften ved afbrænding

af fiberfraktionen forudsat gyllen

først er afgasset i et husdyrgød-

ningsbaseret biogasanlæg..

Forsøgsanlægget i Foulum kan

blive en vigtig brik til fortsat at hol-

de dansk biogasteknologi i den

internationale elite – og dermed

skabe grundlaget for både en fort-

sat dansk fødevareproduktion og

udvikling af nye miljøteknologiske

industrier - forudsat der er til til-

strækkelige midler til forskning, og

at der samtidig skabes et marked

for biogasanlæg i Danmark gen-

nem en forbedring af rammevil-

kårene.

en fornyet udbygning med anlæg

og yderligere teknologiudvikling.

Meget storteksportpotentiale De manglende muligheder for at

sikre en fornuftig driftsøkonomi og

dermed for at kunne etablere dan-

ske biogasanlæg hæmmer ikke ale-

ne muligheden for at beskytte mil-

jøet, men hæmmer samtidig dan-

ske virksomheders muligheder for

at få en del af det kraftigt voksende

globale marked for biogasanlæg.

Globalt er der en hastigt voksende

erkendelse af ikke blot klimaudfor-

dringen, men også behovet for at

beskytte drikkevandet og vandmil-

jøet og nødvendigheden af tekno-

logier til at mindske gener for den

øvrige befolkning af husdyrproduk-

tionen. Handelshøjskolen i Århus

har for Center for Biomasseenergi

og Miljøteknologisk Innovation

(CBMI) udarbejdet en sektoranaly-

se, som peger på, at der er et glo-

balt marked for biogas- og anden

gyllebehandlingsteknologi på 750

mia. kr. over de næste 10 år.

Danske virksomheder og det

øvrige danske samfund skulle ger-

ne høste gevinsterne af den tidlige-

re fremsynede danske udviklings-

indsats og internationale førerpositi-

on. Det er imidlertid særdeles van-

skeligt uden at have et udstillings-

vindue i form af et hjemmemarked,

hvor teknologien demonstreres og

løbende videreudvikles. I kraft af

dansk biogasteknologis gode rygte

kommer der mange interesserede

politikere, embedsmænd og kun-

der fra hele verden for at se

anlæggene. Det er imidlertid sær-

deles vanskeligt at overbevise dem

om, at de skal købe dansk bio-

gasteknologi, når de kan se, at vi

ikke selv bruger det.

Udover husdyrgødningsbasere-

de biogasanlæg er der i Danmark

også en betydelig kompetence

vedrørende biogasanlæg på rens-

ningsanlæg og lossepladser.

Udbygningspotentialet på disse

områder er dog begrænsede, hvori-

mod der er et meget betydeligt

potentiale for husdyrgødningsbase-

rede biogasanlæg, da kun ca. 11/2

mill. tons ud af Danmarks 32 mill.

tons husdyrgødning udnyttes i bio-

gasanlæg.

Udover det meget betydelige

eksportpotentiale i biogasteknologi

vil en indenlandsk udbygning også

have stor betydning for muligheden

for at opretholde den meget bety-


Når gylle afgasses inden udbringning, så reduceres lugtgenerne.

Deponeringsanlæggenesfortsatte drift skulle haveværet afklaret ved udgan-gen af 2004. Men flereanlæg mangler fortsat enafklaring af fremtiden.

/ Af cand.scient. René Møller Rosendal, RenoSam

Ifølge bekendtgørelse nr. 650 om

deponering, skulle alle depone-

ringsanlæg inden 16. juli 2002

have indsendt overgangsplaner til

tilsynsmyndighederne. Amterne

skulle vha. overgangsplanerne vur-

dere hvilke anlæg, der kunne drives

videre efter 2009 og under hvilke

vilkår. Tilsynsmyndigheden (Amter-

ne), nu Regionerne, skulle så vidt

muligt skal have truffet afgørelse

om alle bestående deponeringsan-

lægs fortsatte drift senest den 31.

december 2004. Denne deadline

har ingen af amterne overholdt.

RenoSam henvendte sig derfor i

april 2005 til miljøministeren, hvor

vi udtrykte for vores bekymring for

amternes manglende godkendelse

af overgangsplanerne.

Ministeren gav i sit svar udtryk

for sin forundring over, at man end-

nu ikke havde behandlet over-

gangsplanerne færdigt i amterne,

og bad derfor Miljøstyrelsen rykke

Amtsrådsforeningen om at give en

status for arbejdet

Hvor mange overgangsplaner

der nåede at blive godkendt inden

amterne lukkede den 31. decem-

ber 2006 og opgaven overføres til

Regionen vides ikke med sikker-

hed. En status fra Amtsrådsforenin-

gen 2 år efter viste, at ca. 110

anlæg fortsat manglede en afkla-

ring af overgangsplanen1.

Manglende godkendelse afovergangsplanerneOvergangsplanerne er en forudsæt-

ning for, at deponeringsanlæggene

har en rimelig frist til at forholde sig

til efter eventuelle krav, som amter-

ne/regionerne måtte kræve for at

deponiet kan fortsætte driften efter

år 2009. Hvis deponiet skal lukke

har kommuner og affaldsselskaber

et behov for at vide det i god tid for

at gennemføre en nedlukning,

uden dette medfører store sam-

fundsøkonomiske tab – og dette

har hele tiden været RenoSams

store bekymring.

Et samarbejde om deponering

af affald vil betyde, at kapaciteten

på de videreførte anlæg strækkes -

og dermed vil der gå længere tid,

inden det er nødvendigt at investe-

re i nye anlæg, da deponeringska-

paciteten ikke er uendelig, og så

stor som først antaget. Løbet er

snart ved at være kørt, og de år

som man har kunnet haft til at

samarbejde om opgaven mindskes

dag for dag.

RenoSam har en begrundet for-

ventning om, at mindst 50 % af de

samlede anlæg lukker, og det er

derfor relevant at få vurderet den

samlede kapacitetssituation, herun-

der den regionale fordeling af


Overgangsplaner fordeponeringsanlæg

Figur 1: Placeringen af deponeringsanlæg som fortsætter driften efter 16. juli

2009

deponeringskapaciteten. Der er end-

videre behov for at få vurderet om

nedlukningen af deponeringsanlæg

vil betyde en øget transport af affald,

herunder behovet for en vurdering

af de samfundsøkonomiske og mil-

jømæssige konsekvenser heraf.

Status for overgangsplanerne I forbindelse med kortlægning af

deponeringskapaciteten i Danmark

foretog RenoSam i september

2006 en rundspørge til Amterne i

Danmark samt Københavns Kom-

mune.

Alle de adspurgte gav en tilba-

gemelding om status for over-

gangsplanerne, hvor det ligeledes

var muligt for Amterne at kommen-

tere på hvert enkelt anlægs situati-

on, velvidende at mange af over-

gangsplanerne endnu ikke var fær-

digbehandlede.

Det skal bemærkes, at konse-

kvenserne af Regeringens forvente-

de udspil om "den ny affaldssek-

tor” og implementeringen af

acceptkriterierne kan medføre, at

endnu flere anlæg ikke længere

kan eller ønsker at fortsætte driften.

I figur 1 herunder ses beliggen-

heden af de anlæg som formentlig

fortsætter driften efter 16. juli 2009.

at deponeringssektoren vil kun-

ne hente væsentlige gevinster.

1 Status for amternes behandling af over-gangsplaner for bestående deponeringsan-læg, Brev fra Amtsrådsforeningen til Mil-jøministeren 06-07-2006.

Som det ses er der meget stor vari-

ation i spredningen af anlæg inden

for de enkelte regioner.

Konklusion• 50 % af de samlede depone-

ringsanlæg forventes at være

lukket inden 16. juli 2009. Der

vil altså ske en væsentlig ratio-

nalisering i antallet af anlæg, og

er kun et udtryk for overgangs-

planernes effekt.

• Skærpede krav til deponierne jf.

den nye deponeringsbekendt-

gørelse, kan få en yderligere

konsekvens for antallet af

anlæg - særligt de anlæg som

ikke ligger kystnært.

• For deponier er opgjort en sam-

let volumen på 1.238.000 m3.

som går til spilde ved nedluk-

ningen den 16. juli 2009. Mere

kapacitet kan gå tabt, da de

deponier som fortsætter kan

blive nødt til at lukke igang-

værende og eksisterende celler,

som endnu ikke er fyldt op pga.

deponeringsdirektivets miljøkrav

og indførelse i dansk lovgivning.

Hertil kommer en endnu større

volumen fra fyldpladser og spe-

cialdepoter.

• Lukningen af anlæg medfører

ifølge RenoSams beregninger et

tab i samfundsmæssig ressour-

cer på ca. 1 milliard kr., som

kunne have været hentet via

øget samarbejde, hvis der hav-

de været truffet afgørelse om

anlæggenes overgangsplaner

indenfor tidsfristen 31. decem-

ber 2004.

• Der er tale om en stor geogra-

fisk variation i deponeringsan-

læggenes restkapacitet på regi-

onsniveau, hvilket kan betyde,

at der inden for en overskuelig

årrække kan blive kapacitets-

mangel i enkelte Regioner. I

Region Hovedstaden vil allere-

de nu være et behov for at

planlægge ny kapacitet da

behovet er stort inden for en

kort årrække.

• Visse regioner skal inden for en

kort årrække transportere det

deponeringsegnede affald til

øvrige Regioner.

• De deponeringsanlæg der er til-

bage efter år 2009 vil modtage

større mængder affald fra et

stadig større opland. Stigende

mængder vil alt andet lige bety-

de faldende enhedsomkostnin-

ger for det enkelte anlæg. Det

kan på den baggrund forventes,


RettelseI sidste nummer af Teknik og

Miljø bragte vi artiklen

”Deponeringskapaciteten i

Danmark”, bladets side 62.

Konklusionerne i artiklen var

udtryk for midlertidige kon-

klusioner og der er enkelte

rettelser til denne:

- De samlede mængder ud-

gør ikke 19 % men 17 %

- Den tabte samfunds- og

anlægsressource udgør

ikke 1 milliard kr. men

400 mio. kr

Rapporten kan læses i sin ful-

de længde på RenoSams

hjemmeside

www.renosam.dk

Forbrænding af mellemde-poneret affald giver etforøget indhold af SO2 irågassen fra affaldsfor-brændingsanlæg – det viserde foreløbige resultater fraen igangværende under-søgelse.

/ Af Dorthe Lærke Baun og

Tore Hulgaard, Rambøll Danmark,

Afd. for Affaldsforbrænding

I en igangværende undersøgelse,

der udføres i et samarbejde mel-

lem 6 danske forbrændingsanlæg

(AVV, KARA/NOVEREN, KAVO,

Nordforbrænding, REFA, TAS), Ram-

bøll og RenoSam, vurderes mulige

årsager til højt SO2-indhold i rågas-

sen fra affaldsforbrændingsanlæg. I

forbindelse med projektet er der

bl.a. gennemført kontrollerede for-

søg på de 3 udvalgte forbrænd-

ingsanlæg med samtidig registre-

ring af forbrændte affaldstyper, for-

brændingsbetingelser og rågasdata.

I det følgende præsenteres nogle

af de foreløbige resultater. Hele

undersøgelsen forventes færdigrap-

porteret i løbet af foråret 2007.

Baggrund og teoriEmissionskrav til den rensede

røggas fra affaldsforbrændingsan-

læg fremgår af Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 162 af 11.

marts 2003, ”Bekendtgørelse om

anlæg, der forbrænder affald”, som

er trådt i kraft d. 28. december

2005. For SO2 er kravet, at enten

skal alle 1/2-timemiddelværdier høj-

st være 200 mg/Nm3 eller også

skal 97 % af alle 1/2-timemiddel-

værdier højst være 50 mg/Nm3,

ligesom alle døgnmiddelværdier

højst må være 50 mg/Nm3 (alle

grænseværdier gælder ved referen-

cebetingelserne tør røggas og 11

% SO2). Indtil udgangen af år 2005

var SO2-kravet 300 mg/Nm3 målt

ved stikprøve. Der er således sket

en betydelig skærpelse af SO2-kra-

vet, hvilket i sig selv har betydet et

stærkt øget fokus på emissionen af

SO2.

SO2 i rågassen stammer alene

fra svovl (S) i det brændte affald,

men ikke alt svovl omdannes til

SO2 under forbrændingsprocessen.

En del af svovlet fra affaldet bliver i

slaggen. Overslagsmæssigt regnes

ofte med at 30-70 % af den sam-

lede mængde S i affaldet bindes i

slagge. Hermed regnes tilsvarende

med en omdannelsesgrad af S til

SO2 på 30-70 %. Den tilhørende

massebalance er illustreret i figur 2.

Omdannelsesgraden af S til SO2

afhænger både af den måde, svov-

let findes på i affaldet, af forbræn-

dingsbetingelserne og af affaldets

forudgående lagring (bund af silo,

mellemdeponi m.m.).

Svovl i affald til forbrænding

stammer fra en lang række forskel-

lige kilder i både husholdningsaf-

fald og industriaffald. Nogle af de

mest betydelige kilder vurderes at

være gipsplader (består primært af

CaSO4), bildæk, gummi, elektro-

nikskrot samt motor- og gearolie.

Affald til affaldsforbrænding inde-

holder typisk 2-3 g S per kg indfyret

affald.

Mange anlæg mellemdeponerer

affald om sommeren, hvor afsæt-

ningsmulighederne for den produ-

cerede varme er begrænset. Det

mellemdeponerede affald, der

typisk består af stort og småt

brændbart affald, brændes så om

vinteren. Der er indikationer af et

højt SO2-indhold ved forbrænding

af mellemdeponeret affald og

affald, som har ligget længe i bun-

den af affaldssiloen. Dette kan skyl-


SO2-emissioner ved forbræn-

ding af mellemdeponeret affald

Figur 2. Massebalance for S gennem et forbrændingsanlæg.

des forskellige kemiske reaktioner,

der findes sted i affaldet i løbet af

mellemdeponeringen.

En mulighed er, at svovl kan

omlejres ved mellemlagring, så det

bliver mere tilgængeligt for omsæt-

ning til SO2 under forbrændingspro-

Generelt vil dannelsen af SO2

under forbrænding både afhænge

af mængden og bindingen af svovl

i det brændte affald, ligesom karak-

teren af det svovlholdige affald har

betydning for, hvor let svovlet frigi-

ves. I den forbindelse er det blandt

andet erfaret, at affaldets fugtind-

hold kan have betydning for dan-

nelsen af SO2 under forbrænding.

Yderligere kan forhold under sel-

ve forbrændingsprocessen (tempe-

ratur, +/- ilt m.m.) sandsynligvis

have betydning for frigivelsen af

svovl i forbindelse med forbrænd-

ing. Som eksempel kan nævnes, at

svovl sandsynligvis både kan bin-

des og frigives ved forbrænding,

hvor binding af svovl typisk vil ske

under oxiderende (iltrige) forhold,

mens frigivelse af svovl (som SO2)

typisk vil ske under reducerende

(iltfrie) forhold. Ved affaldsfor-

brænding vil der normalt både

være zoner med reducerende og

oxiderende forhold på forbræn-

dingsristen.

Historiske dataData, der kan anvendes til at vurde-

re en eventuel sammenhæng mel-

lem indfyring af mellemdeponeret

affald og SO2-indhold i rågassen, er

cessen. Mellemdeponeret affald

indeholder organisk stof i større

eller mindre grad. Dette organiske

stof bliver nedbrudt under mellem-

deponeringen, hvorved der kom-

mer anaerobe (iltfrie/reducerende)

forhold, hvilket typisk fører til en

reduktion af svovl (sulfat) til sulfid.

Hvis der efterfølgende f.eks. i for-

bindelse med forbrændingen kom-

mer oxiderende forhold, vil sulfid

atter kunne omdannes til sulfat

eller SO2.


Figur 1. Eksempel på dagrenovation

(t.v.) og mellemdeponeret affald (t.h.).

Figur 3. Eksempel på rågasmålinger af SO2 for perioder både med (blå kurve) og uden (pink kurve) forbrænding af mel-

lemdeponeret affald (data fra I/S KARA forbrændingsanlæg).

svære at fremskaffe. Dels er der

mange forbrændingsanlæg, som

ikke har kontinuerlige rågasmålin-

ger, og dels er det svært at frem-

skaffe tilstrækkeligt detaljerede

oplysninger om det indfyrede

affald. Der findes dog enkelte data,

og et eksempel på sådanne data

fra I/S KARA’s forbrændingsanlæg

er vist på figur 3. (Se side 68).Figu-

ren viser et eksempel på rågas-

målinger af SO2 over en 2 måne-

ders periode. Den sidste uge af

måleperioden er der indfyret mel-

lemdeponeret affald sammen med

den almindelige dagrenovation

(den pink kurve). Figuren indikerer,

at indfyring af mellemdeponeret

affald kan betyde en stigning i

rågassens indhold af SO2. Stignin-

gen i SO2-indholdet er dog ikke helt

entydig, da der også er andre korte-

re perioder over den samlede 2

måneders måleperiode, med højt

SO2-indhold i rågassen. I forhold til

perioden umiddelbart inden indfy-

ring af mellemdeponeret affald ses

der dog en tydelig stigning i SO2-

indholdet i rågassen. Stigningen i

SO2-indholdet vil naturligvis afhæn-

ge af en lang række faktorer som

f.eks. mængde og sammensætning

(især S-indhold) af det indfyrede

mellemdeponerede affald, samt

andelen af mellemdeponeret affald

i forhold til den samlede indfyrede

affaldsmængde.

I et forsøg på at få et mere

detaljeret og præcist billede af en

eventuel sammenhæng mellem

rågassens SO2-indhold og for-

brænding af mellemdeponeret

affald blev der som en del af pro-

jektet gennemført kontrollerede

fuldskala forbrændingsforsøg med

og uden indfyring af mellemdepo-

neret affald. Der blev gennemført

forsøg på 3 forskellige forbrænd-

ingsanlæg.

Fuldskalaforsøg medforbrænding afmellemdeponeret affaldI forbindelse med projektet er der

gennemført fuldskalaforsøg med

forbrænding af mellemdeponeret

affald på de forbrændingsanlæg,

som ejes af affaldsselskaberne AVV

I/S, I/S Nordforbrænding og I/S

REFA. På alle tre forbrændingsan-

læg var forsøget delt op i 2 dele,

én del med forbrænding af mel-

lemdeponeret affald og én del,

hvor der ikke blev medforbrændt

mellemdeponeret affald. På AVV og

Nordforbrænding blev der ved for-


affald indfyret omkring 30 % mel-

lemdeponeret og 70 % blandet

affald, mens der ved forsøget på

REFA blev indfyret rent mellemde-

poneret affald uden iblandet blan-

det affald. Som et led i forsøgene

blev der opsat rågasmåleinstru-

menter til bestemmelse af rågas-

sens indhold af bl.a. SO2. På figur 4

er resultaterne af rågasmålingerne

vist for alle 3 anlæg.

Af figur 4 fremgår det, at der i

forsøgene på alle 3 anlæg var en


Figur 4. Resultater af fuldskalaforsøg på forbrændingsanlæggene AVV I/S, I/S

Nordforbrænding og I/S REFA. På figurerne er vist rågassens (før røggasrens-

ning) indhold af SO2 (korrigeret til tør røggas og 11 % ilt) for perioder både med

og uden forbrænding af mellemdeponeret affald. De viste værdier er minutvær-

dier.

RESUME:På en række affaldsforbrændingsanlæg har det i nogle peri-

oder været en udfordring at overholde de nye emissions-

krav for SO2. Dette kan blandt andet skyldes højt indhold af

SO2 i den såkaldte ”rågas”, som er betegnelsen for røggas,

inden den er renset i røggasrensningsanlægget. Forbræn-

ding af mellemdeponeret affald er under mistanke for at

give højt SO2-indhold i rågassen, men også andre forhold

som f.eks. forbrænding af specifikke affaldskomponenter

med højt svovlindhold kan være af betydning.

tydelig sammenhæng mellem

rågassens indhold af SO2 og indfy-

ring af mellemdeponeret affald.

Sammenhængen var især tydelig

ved forsøgene på I/S Nordfor-

brænding og I/S REFA. Ved for-


affald var der et tydeligt højere ind-

hold af SO2 i rågassen end ved for-

brænding af friskt blandet affald

(primært dagrenovation) helt uden

poneret affald giver et øget SO2-

indhold i rågassen. Dette indikerer,

at der ved mellemdeponering af

affald sker en omlejring af svovl, så

det ved forbrænding bliver mere til-

gængeligt for omsætning til SO2.

Forbrænding af mellemdeponeret

affald er dermed en større udfor-

dring for røggasrensningsanlægget

end forbrænding af almindelig

blandet affald.

mellemdeponeret affald. Ved for-

brænding af almindeligt blandet

forbrændingsegnet affald med et

vist indhold af mellemdeponeret

affald, kunne der for alle 3 anlæg

konstateres en mindre stigning i

rågassens indhold af SO2 sammen-

ligning med en forsøgsperiode,

hvor der ikke var brændt mellem-

deponeret affald.

I forbindelse med forsøgene blev

der også udtaget restproduktprøver

(både slagge og røggasrensnings-

produkt) til vurdering af, om for-


affald har betydning for sam-

mensætningen af restprodukterne

(primært på svovl-indholdet).

Resultaterne for restproduktanaly-

serne foreligger endnu ikke.

Samlet viser de foreløbige resul-

tater, at forbrænding af mellemde-


’Den nye affaldssektor’ - Regeringens udspil

Tirsdag den 17. april 2007 kl. 09.30-16.15 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Regeringens udspil til organisering af affaldssek-toren fremlægges, høringssvarene præsenteresog konsekvenserne vurderes af sektorens aktører.Konferencen gennemføres i samarbejde medRenoSam & affald danmark.

Affaldsrammedirektivet-efter 1. rundeMandag den 23. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Forslaget til nyt affaldsrammedirektiv har nu væretgennem første runde og Parlementet har opstilleten række ændringsforslag. Konsekvenserne fordansk affaldspolitik vurderes og kommenteres. Vilforbrænding fremover være bortskaffelse eller nyt-tiggørelse, og er det affaldshierarkiet eller LCA derskal bestemme, hvordan affaldet håndteres?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konferencer i april:

Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer…………………………………….. 2.150,-Ikke-medlemmer…………………………………………… 3.650,-Til/frameldingsfrister 11. april 2007 & 16. april 2007

Definitionen på affald ermere udtryk for politiskeafvejninger end for enkelteaffaldsfraktioners værdi ogegenskaber.

/ Af projektchef Morten Brøgger, Solum Gruppen 1

Intuitivt virker det logisk at arbejde

for at hindre, at en ressource defi-

neres som affald. Det kan f.eks. ske

ved at optimere processer, så spild-

fraktioner er så rene som muligt og

dermed sikre, at de kan genbruges

eller genvindes, hvor det er muligt

og hvor de gavner. Ressourcen er

på denne måde ikke længere

affald, men kan defineres om et

”produkt”.

Det sære ved affaldsdefinitio-

nen2 er desværre, at den ikke er

entydigt logisk, men at den beslut-

tes politisk og at beslutningen sker

på basis af en afvejning mellem

økonomi, sundhed og miljø. Såle-

des må det være i demokratier

som vores, men det kan virke para-

doksalt, at nogle ”rene” ressourcer

kaldes affald og forbliver affald uan-

set behandling, mens andre res-

sourcer kan gå ganske fri af regule-

ring og dermed slipper for den

”værdidegradering”, som er en kon-

sekvens af at være defineret som

”affald”.

En opfordring kunne være at se

på naturens oprindelige kredsløb

og forsøge at holde vores kunstige

produkter adskilt fra de naturligt

forekommende og samtidigt for-

søge at undgå at naturlige produk-

ter ophobes i unaturlige store

mængder. Det er ikke en bureau-

kratisk let opgave, men sund for-

nuft rækker langt hen ad vejen

Ressourcer som faldermellem alle ”direktivstolene” I øjeblikket er det vores opfattelse,

at organiske ressourcer, deres opti-

male udnyttelse, genanvendelse og

tilbageføring til naturens kredsløb er

”fanget” i et net udspændt af føl-

gende lovgivning/begreber: Affalds-

rammedirektivet , biowastedirekti-

vet, produktansvarsdirektivet3 og

”End-of-Waste” - begrebet.

EU fastholder i de seneste

afstemninger det veletablerede

princip om et ”affaldshierarki” som

det solide fundament, som en

effektiv affaldspolitik skal bygges

på. Begrebet affaldshierarki, der

blev indført første gang i EU's

affaldspolitik med rammedirektivet

om affald fra 1975, er en ramme,

inden for hvilken de mest fordelag-

tige affaldshåndteringsmuligheder

opstilles i rangorden. Hierarkiet

fremmer for det første en systema-

tisk prioritering af forebyggelsen og

reduktionen af affaldsmængderne,

for det andet af genanvendelsen

og endelig for det tredje af optime-

ringen af den endelige affaldsbort-

skaffelse.

”End-of-waste”- begrebet, - det

vil sige spørgsmålet om, hvornår

affald ophører med at være affald

og bliver en handelsvare - er et

uundværligt element i EU's affalds-

lovgivning, som dog har vist sig

vanskelligere at håndtere på papir

end i praksis. Det er klart, at genan-

vendelse betinger, at produktet skal

være funktions- og miljømæssigt

lige så godt som alternativerne,

men hvad nu hvis det kun er øko-

nomisk favorabelt? Det er den store

udfordring for ”End-of-Waste”

begrebet. For kompost som er

Solum Gruppens forretningsområ-

de er denne diskussion dog meget

lidt relevant i dag, da der ikke er

noget reelt økonomisk incitament.

Det er så at sige ansvarligheden og

troen på genbrug som sikrer afsæt-

ningen af kompost.

I arbejdspapirerne til et ”EU -

BioWaste Directive” er definitioner-

ne i store træk sat for behandlings-

og produktkrav til kompost som

handelsvare. Der er krav til affalds-

typer, hygiejne, tungmetaller, ned-

brydning etc. Et biologisk behand-

lingsdirektiv ville ligestille kravene

for biologisk behandling med kra-

vene for deponi og kravene for for-

brænding. Direktivet er dog lagt på

hylden med hidtil 3 begrundelser:

1) At jordstrategien først skulle

behandles, 2) At strategien for

forebyggelse og genanvendelse

skulle på plads og 3) At affaldsram-

medirektivet skal på plads. Den

gode historie er, at biologisk

behandling ikke anses for et pro-

blem på linje med forbrænding

eller deponering.

I den ny affaldsstrategi vil EU

stille krav til de biologiske anlæg via

det såkaldte IPPC4 direktiv. Det

betyder, at der skal udarbejdes

”Best Reference” dokumenter

(BREF) for biologiske anlæg. Ved

brug af denne regulering bliver det

kun de store biologiske behand-

lingsanlæg, som omfattes. BREFs

vil blive udarbejdet af tekniske


Hvad affald ikke er, faktisk er og burde være!

arbejdsgrupper med repræsentan-

ter for medlemslandene og indu-

strien. IPPC direktivet gælder større

industrielle anlæg. Det er derfor en

smule ejendommeligt, at biologiske

behandlingsanlæg, som ofte kan

være små, skal dækkes af dette,

men ikke af specifik affaldslovgiv-

ning. På den anden side kan dette

være en imagemæssig fordel.

Deponidirektivet kan tvingeforbrændingsløsninger frempå bekostninger af biologiskbehandling og recirkulering? I Direktivet om deponering af

affald5 forpligter landene sig - som

det nok er de fleste bekendt - til at

reducere mængden af organisk

affald som deponeres. Med udgan-

gen af 2009 skal mængden af

organisk affald til deponi reduceres

til 35% af den mængde, som i

1995 blev deponeret. Disse

mængder kan nyttiggøres ved for-

brænding eller recirkuleres gennem

biologisk behandling. Recirkulerin-

gen tæller højere i affaldshierarkiet,

men til gengæld er vilkårene for

biologisk behandling mere usikre,

fordi lovgivningen er under udvik-

ling. Det kan betyde, at europæiske

kommuner vælger at brænde alt

affaldet, fordi rammebetingelserne

er kendte – selvsagt en uheldig

tendens i modstrid med den lang-

sigtede strategi. Det biologisk ned-

brydelige affald burde i stedet ud-

sorteres, og rest-affaldet forbræn-

des. Ved biologisk behandling kan

affaldsmængderne faktisk reduce-

res, fordi komposten kan opnå pro-

duktstatus og bruges i stedet for

gødning og spagnum.

Kompost somhøjværdiprodukt Solum Gruppen håndterer mere

end 100.000 ton have- og park-

overskud årligt fra kommuner på

Sjælland. De ressourcer, som vi

modtager defineres som affald,

men det er helt bevidst, at vi kon-

sekvent kalder det, som vi modta-

ger for have- og parkoverskud. Vi

producerer produkter af dette som

sælges og gør nytte. For os er der

tale om en råvare - selv om den

må udvindes og forarbejdes. Risiko-

en for forurening ved håndtering af

have- og parkoverskud er da også

ganske minimal.

Miljøreguleringen fjernes ikke fra

et produkt eller en produktion, selv-

om det ikke kaldes affald. Kompo-

sten bliver i dag reguleret som gød-


ning for så vidt angår produktets

egenskaber. Produktionen reguleres

af miljøbeskyttelsesloven og liste-

bekendtgørelsen. Der er således

ikke nogen risiko ved re-klassifice-

ring af kompost. Det er sund for-

nuft: Hvis et affaldsprodukt kan

opnå høj kvalitet og en økonomisk

positiv værdi, så virker det absurd

at fastholde, at produktet er affald.

Kompost, udspredt på land-

brugsjord, forbedrer jordstrukturen,

erstatter gødning og nedsætter CO2

udslippet. Uden menneskets indgri-

ben ville det organiske affald vende

tilbage til jorden – på samme vis

som skovens blade om efteråret.

Det virker umiddelbart fornuftigt, at

definere kompost som et ”produkt”

og dermed en fornybar ressource.

Affald eller ikke affald bør være

et spørgsmål om at sikre, at der

ikke sker en uhensigtsmæssig

ophobning eller direkte miljøskade

pga. materialer eller stoffer som

ingen vil have. Da begrebet affald

har en negativ klang bør produkter

og ressourcer ikke defineres som

affald uden grundige overvejelser

om muligheden for genanvendelse

eller oparbejdning. Kompost bør

derfor kategoriseres som et produkt

og reguleres som sådan.

Noter1 Morten Brøgger Kristensen, Projektchef

Direkte tlf.: +45 4331 3003,[email protected]. Se i øvrigt www.solum.com

2 Affaldsdefinitionen som angivet iaffaldsdirektivet

3 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETSDIREKTIV 2006/12/EF af 5. april 2006om affald

4 Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. sep-tember 1996 om integreret forebyg-gelse og bekæmpelse af forurening

5 Rådets direktiv 1999/31/F af 26. april1999 om deponering af affald

Østre Landsret afsagde foret par år siden en principieldom om kommunernesmulighed for at opkrævesamlegebyrer for anvisterhvervsaffald.

/ Af advokat Henriette Soja, DLA Nordic A/S og

afdelingsleder Jesper Raad Petersen,

Miljøafdelingen, Herlev Kommune

Herlev Kommunes erhvervsaffalds-

gebyr bestod og består stadig af et

basisgebyr, der er ens for alle er-

hvervsejendomme i kommunen, og

et arealbestemt beløb, hvorefter virk-

somhederne betaler en fast pris pr.

bebygget kvadratmeter. Gebyret

opkræves dog kun for erhvervsejen-

domme, der har en størrelse på

over 50 m2, og der bliver ikke bereg-

net gebyr for de kvadratmeter af en

erhvervsejendom, som ligger over

7.500 m2. Det var denne arealbe-

stemte gebyrordning, som Østre

Landsret skulle vurdere lovligheden

af.

SamlegebyretOpkrævningen af gebyrer for

erhvervsaffald er i Herlev Kommu-

ne sket som et samlegebyr, dvs. at

gebyret dækker alle kommunens

udgifter til behandling af erhvervs-

affald, der er omfattet af en anvis-

ningsordning.

Denne mulighed for at opkræve

et samlet gebyr fik kommunerne

ved miljøbeskyttelsesloven af

1991. Indtil da havde kommunerne

skullet føre separate regnskaber for

hver enkelt affaldsordning i kom-

munen.

Med vedtagelsen af den nye

miljøbeskyttelseslov i 1991 blev

der imidlertid ved miljøbeskyttel-

seslovens § 48 indført en mulighed

for, at kommunerne kunne vælge i

stedet at opkræve et samlet gebyr

for alle udgifter på affaldsområdet,

således at affaldsområdet i kom-

munen blot samlet skulle ”hvile i

sig selv”.

I stedet for at holde regnskab

over udgifter og indtægter inden

for hver affaldsordning kan kom-

munerne i stedet vælge at fastsæt-

te ét gebyr på baggrund af de sam-

lede udgifter til håndtering og bort-

skaffelse af affald.

Vedrørende beregning af sam-

legebyret fremgår det af forarbej-

derne til lovændringen, at:

”Ved fastsættelsen af et samlet

gebyr kan kommunalbestyrelsen

tage udgangspunkt i de samlede

kommunale omkostninger på

affaldsområdet og fordele dem

efter gennemsnitsbetragtninger.

Kommunalbestyrelsens fastsættel-

se af et samlet gebyr for virksom-

heder… skal dog fortsat inden for

rimelige grænser svare til den ydel-

se, som leveres eller stilles til rådig-

hed for den enkelte bruger, der ud

fra en gennemsnitsbetragtning må

antages at have gavn af ordningen.”

Ved et samlegebyr kommer virk-

somhederne ikke til at betale for

nøjagtig den mængde og type

affald, som virksomheden produce-

rer. I stedet betaler virksomheden

en andel af kommunens samlede

udgifter til håndtering af alt anvist

erhvervsaffald – uanset om virk-

somheden bruger de kommunale

tilbud.

Baggrunden for indførslen af

samlegebyret var at give kommu-

nerne en mulighed for at forenkle

administrationen af affaldsgebyrer-

ne og dermed forhåbentlig billig-

gøre affaldsordningerne.

Selv om baggrunden for intro-

duktionen af samlegebyret således

synes enkel og klar, har selve ind-

førslen af samlegebyret i praksis

voldt kommunerne mange proble-

mer. Baggrunden er, at miljøbeskyt-

telsesloven intet siger om, hvordan


Samlegebyr forerhvervsaffald

ResumeDen 30. januar 2004 afsagde

Østre Landsret en principiel

dom om kommunernes mulig-

hed for at opkræve samlegeby-

rer for anvist erhvervsaffald.

Dommen har betydning for de

kommuner, som enten

opkræver eller ønsker at

opkræve gebyrer efter samme

eller lignende retningslinjer

som Herlev Kommune. Østre

Landsrets dom blev anket til

Højesteret af den grundejer,

der i sin tid havde anlagt sag

mod Herlev Kommune. Sagen

for Højesteret blev imidlertid

hævet, og landsretsdommen

står derfor ved magt.

et samlegebyr rent faktisk kan

beregnes: skal gebyret fordeles på

baggrund af virksomhedernes

størrelse, antal ansatte, branche

eller helt andre parametre?

Før og under retssagen var det

Miljøstyrelsens klare holdning, at

der kun kan beregnes et samlege-

byr for ensartede brugergrupper, og

at der følgelig skal foretages en

branchedifferentiering mellem virk-

somhederne.

Denne holdning har Miljøstyrel-

sen bl.a. givet udtryk for i ”Vejled-

ning 4/1994 om bortskaffelse,

planlægning og registrering af

affald” og i flere vejledende udtalel-

ser. Miljøstyrelsen har således

adskillige gange udtalt, at der kun

kan opkræves et samlegebyr for

ensartede brugergrupper, og at der

sjældent vil være tale om ensarte-

de brugergrupper for erhverv.

Miljøstyrelsens krav om bran-

chedifferentiering har tvunget kom-

munerne ud i administrativt håb-

løse ordninger, hvor kommunerne

har forsøgt at differentiere gebyr-

ordningerne efter Miljøstyrelsens

retningslinjer.

I Herlev Kommune valgte man

at opkræve gebyret afhængigt af

virksomhedens fysiske størrelse

afgørende er derfor ikke, hvilket

parameter kommunerne anvender,

men at parameteret fører til en

rimelig gebyropkrævning.

At det nødvendigvis må være

sådan, hænger sammen med bag-

grunden for overhovedet at give

kommunerne mulighed for at

opkræve et samlet gebyr – nemlig

at skabe en let administrerbar

løsning for kommunerne. Lige

meget hvilket parameter, der væl-

ges ved fastsættelsen af samlege-

byret, vil parametrene aldrig kunne

beskrive virksomhedernes reelle

affaldsmængde, bl.a. fordi affalds-

frembringelsen og behandlingspri-

serne er dynamiske og varierer

over tid. Det vigtigste er derfor, at

en given ordning samlet set kan

anses for rimelig og fornuftig, uden

at det hele går op i matematiske

beregninger og uforholdsmæssige

administrationsomkostninger.

Østre Landsrets dom sikrer såle-

des, at de enkelte kommuner kan

fastsætte enkle gebyropkrævninger

på affaldsområdet, som ikke druk-

ner i administrationsomkostninger.

Et hensyn, der netop var baggrun-

den for, at lovgiver ønskede at give

kommunerne mulighed for at fast-

sætte et samlet gebyr.

uden skelen til de enkelte brancher

ud fra den tankegang, at jo større

en virksomhed er rent fysisk, jo

mere affald producerer den. Herlev

Kommune fandt ordningen rimelig,

fordi den betød, at virksomhederne

tilnærmelsesvis kom til at betale for

den mængde affald og den type

affald, som de producerede. Ord-

ningen i Herlev Kommune er ikke

udtryk for nogen form for millime-

terretfærdighed, og det er derfor

klart, at nogen virksomheder beta-

ler mere for deres affaldsbortskaf-

felse, end de ville have betalt, hvis

det affald, de producerede, blev

målt og vejet. Omvendt betaler

andre virksomheder mindre.

Men det er en ordning, der er

let at administrere – den kan

beregnes på baggrund af BBR – og

sikrer, at Herlev Kommunes udgif-

ter til administration af gebyrop-

krævningen ikke eksploderer i for-

søget på at skabe millimeterretfær-

dighed for kommunens virksomhe-

der.

Østre Landsrets dom af 30. januar 2004

Østre Landsret har ved sin dom af

30. januar 2004 givet Herlev Kom-

mune ret i, at en gebyrordning på

området for det anviste erhvervsaf-

fald kan være rimelig og lovlig, selv

om den ikke baserer sig på bran-

chedifferentiering.

Landsrettens begrundelse for

dommen efterlader ikke tvivl om, at

det eneste krav for at anse en sam-

legebyrordning for lovlig, er, at den-

ne kan anses for rimelig ud fra en

gennemsnitsbetragtning. I det helt

centrale afsnit af dommens

præmisser hedder det:

”Gebyret beregnet på grundlag

af en arealberegning må endvidere

i overensstemmelse med forarbej-

derne til loven anses for rimelig ud

fra en gennemsnitsbetragtning,

hvortil bemærkes, at der ikke ses at

være krav om ensartede gebyrer i

forhold til ensartede brugergrupper

ved anvisningsordninger.”

Det afgørende for lovligheden af

et opkrævet samlegebyr er derfor,

at gebyret inden for rimelige

grænser svarer til den ydelse, som

leveres eller stilles til rådighed for

den enkelte bruger.

Kommunerne har derfor fri

adgang til at vælge de parametre,

der skal fastsætte deres gebyrop-

krævning, så længe gebyret over-

ordnet kan anses for rimeligt. Det



KTC-nyt

Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus........................26.-27. mar.Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering.................29.-30. mar.Administration af naturbeskyttelseslovens §3.........................................11.-.12. apr.Betalingsregler/vedtægter for spildevand ................................................12.-.13. apr.Miljøgodkendelser i industrien.....................................................................12.-.13. apr.Håndtering af jord............................................................................................16.-.17. apr.Landbrugstilsyn og -administration............................................................18.-.19. apr.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ......................................23.-.24. apr.Beredskab og indsats ved akutte forureninger .......................................23.-.24. apr.Procesteknik 2....................................................................................................25.-.27. apr.Dambrugssagsbehandling ..............................................................................26.-.27. apr.Grundkursus i afløbssystemer..................................................................................7. maj.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.............................................7.- ..8. maj.Kommunale råstofopgaver...............................................................................8.- ..9. maj.Luftemission........................................................................................................10.- 11. maj.Restaurering af mindre vandløb ..................................................................14.-15. maj.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU ...............................................15.-16. maj.VVM - industri mm. ..................................................................................................21. maj.Spildevandsafledning i det åbne land.......................................................21.-22. maj.Grundkursus for naturplejere........................................................................21.-22. maj.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nye medlemmer i perioden1. februar - 28. februar 2007

Teknisk direktør Claus Enevoldsen, Faxe Kommune

Ingeniør Jane Olesen, Frederikshavn Kommune

Forsyningschef Carsten Nystrup, Gentofte Kommune

Vej- og Parkchef Lars Bach, Esbjerg Kommune

Direktør Flemming Storgaard, Morsø Kommune

Teknik- og miljøchef Jeppe Søndergaard, Holbæk Kommune

Valg til kredsbestyrelser:I 4 af de 5 kredse er der foretaget følgende valg til kredsbestyrel-

serne:

KTC HovedstadenFormand Helle Søberg,Teknisk direktør, Herlev

Næstformand Ejvind Mortensen, Teknisk direktør, Frederiksund

Sekretær Bjarne Holm Markussen, Teknisk direktør, Lyngby

KTC SjællandFormand Hans H. Klint, Teknisk direktør, Slagelse

Næstformand John Kusz, Direktør, I/S Fasan

Sekretær Carsten Torrild, Teknisk direktør, Ringsted

KTC SyddanmarkFormand Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør,

Middelfart

Næstformand Kjell Stochfish, Teknisk direktør, Aabenraa

Sekretær Jens Kristian Fonnesbeck, Teknisk direktør

Nordfyn

KTC MidtjyllandFormand Ib Riskjær Hansen, Teknisk direktør, Lemvig

Næstformand Søren Hjortshøj Kristensen, Teknisk direktør

Odder

Sekretær Vac

På grund af vejret måtte den stiftende kredsgeneralforsamling i

KTC Nordjylland udsættes til den 16. marts 07.

Kreativt seminar om veje!Vejdirektoratet indbyder til et krea-

tivt seminar den 14. maj 2007 for

at samle gode ideer til at bygge

Fremtidens Vej og skabe innovation

i den danske vejsektor.

For at være med til at bygge Frem-

tidens Vej kan man sende et forslag

til et eller flere af de elementer,

som man mener, er en vigtig del af

Fremtidens Vej. Det er ikke væsent-

ligt, at man kan dokumentere lange

erfaringer, men det er væsentligt, at

elementet kan udføres eller anven-

des i praksis i den nærmeste frem-

tid og eventuelt indgå i en demon-

strationsstrækning, som vil blive en

del af Vejdirektoratets kommende

udbud på udvalgte strækninger.

Man skal således udvælges til at

deltage i seminaret som skal have

40 deltagere. Forslag skal indsen-

des senest 1. april.

Se mere om initiativet i artiklen på

side 38 og på Vejsektoren.dk.


Kom på GRATIS seminar om software til byggebranchen

Oplev hvordan du kan øge effektiviteten og tilmed spare penge ved brug af de rigtige IT-værktøjer.

Nye kompetencer gennem udstationering - stadig plads til nogle få kommunerKL indbyder hermed tekniske for-

valtninger til at deltage i projektet

Mobil Læring. Det er et KTO-pro-

jekt, der gennemføres og ledes af

KL og IDA i fællesskab. Der er alle-

rede 8 kommuner* , som er i gang

med at forberede deres deltagelse

i projektet, og der er plads til at

yderligere nogle få kan være med.

Formålet med Mobil Læring er at

styrke de kommunale tekniske for-

valtningers evne til at tiltrække,

udvikle og fastholde ingeniørviden.

Det sker gennem kortere udstatio-

neringer af ingeniører og andre

medarbejdere i ingeniørlignende

jobs. Formålet er også at styrke

samspillet mellem tekniske forvalt-

ninger og private leverandører - fx

entreprenører og rådgivende ingen-

iører - og mellem forvaltninger ind-

byrdes.

Fordele ved at deltage:

• I får et konkret kompetenceløft

– uden den store investering.

• I får en øget forståelse af for-

skellige kulturer og arbejdsbe-

tingelser på tværs af offentlig og

privat sektor.

• I får ny inspiration og viden til

arbejdspladsen.

• I profilerer jer som en arbejds-

plads, der giver gode udviklings-

muligheder. Det giver bedre

trivsel og bedre muligheder for

at rekruttere nye medarbejdere.

• I profilerer jer over for medarbej-

dere, der måske ellers ikke ville

tænke på jer som en mulig

arbejdsplads.

Mange muligheder: Udstationering

kan gå begge veje: En kommune

kan udstationere en ingeniør til en

privat virksomhed eller til en anden

forvaltning. Kommunen kan tilsva-

rende modtage en ingeniør som

gæst. Der er ikke noget krav om at

udstationering skal være to-vejs –

man kan sagtens udstationere en

ingeniør uden samtidig at modtage

en.

En udstationering kan vare op til

seks måneder, men behøver ikke

at vare så lang tid. Det kommer an

på hvad I vil opnå med den enkelte

udstationering. I håndbogen til pro-

jektet er der værktøj til at fastlægge

udviklingsmål for udstationeringen,

og derudfra kan I tilpasse udstatio-

neringens varighed.

Sådan gøres det: Hvis I har en eller

flere medarbejdere, som I ønsker

at udstationere, eller hvis I ønsker

at stille jer til rådighed og modtage

udstationerede medarbejderne fra

en anden arbejdsplads, giver I os

besked. Så aflægger vi jer et besøg

for at diskutere mulighederne.

Tilmelding: Hvis du er interesseret i

at din forvaltning deltager, kontakter

du Gert Ahrentecht Jensen i KL's

overenskomstkontor, [email protected]

beder om tilmeldinger senest man-

dag den 26. marts 2007.

Hvis du vil vide mere: Til Mobil

Læring er der lavet en lille hånd-

bog, som gennemgår både prakti-

ske og mere overordnede spørgs-

mål.

Den finder du her:

http://ida.dk/Ansat/Karriere+og+kompetence/Projektet+Mobil+Laering/

Kapitlet ”Oversigt” gennemgår på

tre sider projektets perspektiver og

metode, og er samtidig enbrugsan-

visning til håndbogen.

Høringssager:I perioden 1. feb. – 28. feb. 07

her faggrupperne afgivet svar i

følgende sager:

Forslag til beslutningsgrund-

lag for et dansk slutdepot for

lav- og mellemlavt affald

Forslag til lov om ændring

af lov om planlægning (Bypoli-

tik mv.)

Materiale vedr. sager om

byggeri med økonomiske kon-

sekvenser.


Nu iværksætter KL en undersøgelse af kommunernes prioriteringer

og udfordringer på teknik- og miljøområdet. Hvilke spørgsmål og

allerede gjorte erfaringer står vi med rundt om i de nye tekniske for-

valtninger - hvad rører sig lige nu?

Det får alle kommuner nu lejlighed til at give udtryk for i KL’s barome-

terundersøgelse. Den skal bidrage til, at vi i KL kan lære medlemmer-

ne bedre at kende, så vi bedre kan målrette vores indsats i fremtiden,

og det er målet, at undersøgelsen skal være årligt tilbagevendende.

Midlet er spørgeskemaer, som sendes ud til både medarbejdere og

tekniske chefer. Det er således en oplagt mulighed for at være med til

at præge det fremtidige arbejde i KL’s Kontor for Teknik og Miljø.

Samtidig skal barometerundersøgelsen bidrage til en øget dokumen-

tation af kommunernes indsats på teknik- og miljøområdet, hvor ikke

mindst arbejdet med de nye opgaver vil være i fokus. Emnerne kan

være alt indenfor natur, affald, plan, byggeri og trafik mv. og vil vari-

ere fra år til år. På den måde kan vi få alle de gode historier, de nye

”best practices”, men også de dyrekøbte erfaringer frem, som alt

sammen udgør en både værdifuld og vigtig viden.

Det hele skal munde ud i dokumentation, som præsenteres på KL’s

teknik- og miljøkonference Politisk Forum, og som også kan videre-

formidles i pressen, ligesom den selvfølgelig skal bruges i KL’s dag-

lige arbejde.

KL’s Barometerundersøgelse

Med venlig hilsen ogpå forhånd tak for hjælpen!

For yderligere information, kontakt: Fuldmægtig Sofie A. Jensen på 33703861/[email protected] eller student Astrid Binderup Jørgensen på 33703376/[email protected]

KL's Ledertræf 2007Nye kommuner - ledelse med

ambitioner! Sæt kryds i kalenderen:

Tirsdag den 17. april 2007. Her

løber KL's Ledertræf 2007 af stabe-

len. Ledertræffet er for kommuner-

nes chefer og ledere – fra topchef

til decentral leder.Vi skaber en are-

na for en levende og vedrørende

debat på tværs af kommuneg-

rænser, ledelsesniveauer og sekto-

rer – om de mange forskellige vil-

kår, kendetegn, metoder, relationer

og holdninger, som tilsammen

udgør kemien eller magien i god

ledelse. God ledelse er forudsæt-

ningen for at leve op til de visioner

og udfordringer, som kommunerne

står overfor. Det kræver ledere med

ambitioner, vilje og nytænkning, og

som kan række ud over de nære

sammenhænge og relationer.

Kom og bliv udfordret og få ny

energi og inspiration til dit lederjob:

• Oplev veloplagte oplæg fra

offentlige og private topchefer,

forskere og kunstnere

• Deltag i temamøder og debat-

ter med konkret viden og visio-

ner til dit ledelsesarbejde

• Bidrag til interaktiv videndeling

og refleksion i videnbasaren.

www.kl.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagssty-ring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressour-cestyring til Navision® Financials, Forbrugs-afgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registreringaf Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S,KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndte-ring - DAF, Dokumenthåndtering, Videregi-velse af ejendomsoplysninger, Økonomi,Løn og personale samt Ledelse og planlæg-ning.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARMASTELLONE - Projekt,tlf. 38285853 • www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plante-kummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS og ESRi. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kamsager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.



RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIERROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73.www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser.Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljø-godkendelser, drikkevandstilsyn, jordforure-ningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIngemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-SamsøeA/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDRIVNING

Løkke Gravesen ApS,Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Ran-ders. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering afsand, sten og grus.

NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dkLandsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S,8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

ITT Flygt,Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99.www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 0211.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 0331.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk



Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-

læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.



PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-SamsøeA/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE

Akzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KTC/Abonnement Tlf. 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

Documents

Teknik & Miljø Marts 2007