Grønt Miljø 3 / MARTS 2015

GRØNT MILJØ 3/2015 1

Grønt Miljø 3 / MARTS 2015

TRÆBELÆGNING. Danmarks største træterrasse giver Marielyst badehotelstemning. 4VANDRENSNING. Ved ny motorvej er der anlagt et nærmest vedligeholdelsesfrit bassin. 12FORYNGELSE. Principper fra skovdriften kan skaleres ned og udnyttes i gamle parker. 18KIRKEGÅRDSKONFERENCEN. Værdierne skal findes og der skal være plads til drømme. 34LANDSKABSARKITEKT. Studiets undervisning i planter og teknologi under lup. 40

2 GRØNT MILJØ 3/2015


RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-25-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

Digteren Søren Ulrik Thomsen og jeg er begge nykøben-havnere fra den sjællandske provins, lige gamle, hedder detsamme og lever af at skrive. Og blev begge fascineret afstorbyen da vi kom ind med 4-toget. Ikke af det grønne,men af kompaktheden og mylderet. De små baggårde ogde snævre gader. Kontrasten til Lars Tyndskids mark. Det erderfor med blandede følelser vi ser på byfornyelsen. SomSøren Ulrik Thomsen skriver i Politiken: Byen er blevet min-dre kompakt på grund af „de hårdhændede saneringer,forstadsæstetikken og den ureflekterede dyrkelse af althvad der er ’grønt’, plusordet som standser enhver diskus-sion.“ Byen kan ikke ikke tåle at blive udtyndet af flereåbne arealer og grønt, mener han.

Især for mig som grøn fagmand er ‘grønt’ et plusord somjeg har brugt utallige gange. Det indgår tilmed i bladetsnavn som engang var nyt og smart. Som fagfolk kan vi i dethele taget ikke få grønt nok. Når vi argumenterer er det al-tid ud fra devisen om at alle får det bare bedre når de fårnogle flere grønne arealer. Vi bliver sundere, mindre stres-sede og børnene udvikler sig bedre. Boligerne stiger i prisnår der er grønt henne om hjørnet. Vi henviser til de stadigflere undersøgelser der støtter denne sammenhæng selvom sammenhængen ikke altid er så entydig endda.

Ud fra en kommerciel professionel synsvinkel argumenterervi for mere grønt på samme måde som de store entrepre-nører altid argumenterer for ekstra motorveje. Det giverbrød på bordet. Blandt mange grønne fagfolk er der ogsåen vis idealistisk tro på at det næsten altid er en fordel medmere grønt. Men der er også et tredje standpunkt: Grønt ergodt, men der behøver ikke at være mere grønt alle vegne.Tætte byer har deres store bymæssige kvaliteter og sparerpå naturen uden for byen. Vi skal ikke have mørke, trangebaggårde, men de behøver heller ikke at være mindre par-ker, bare der er en rigtig park i nabolaget.

Som fagfolk vil vi måske også fremstå mere troværdige hvisvi nuancerer den ensidige grønne tone og ikke strækkerbegejstringen og markedsføringen mere end der er dæk-ning for. Og selv i tætte bydele er der faglige opgaver, ja,der kommer flere og flere. For vores fag er meget mere endgrønt. Det er også gråt og blåt. Vi har i det taget mangeplusord. Lad os bruge dem alle, men ikke som etiketter derlukker diskussionen. SØREN HOLGERSEN

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Tenna Palmberg, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.13-30.6.14: 4.106 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Cirka860 er sendt direkte fra udgiver og indgår ikke i det kontrollerede tal.Medlem af Danske Specialmedier. 33. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

PLUSORDET

FORSIDEN. Indgangen til Silkeborg Kirkegårds skovkirke-gård hvor 25% af alle urnenedsættelser nu foregår efterblot 10 måneder i brug. Foto: WAD landskabsarkitekter.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift afhave, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentligvirksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø


Planker på skærver i badebyenTRÆBELÆGNING. Danmarks største træterrasse giver Marielyst badehotellets stemning tilbage

Af Lars Thorsen

Danmarks største træter- rasse er netop blevet an-

lagt i Marielyst. Den går fratorvet og ud til vandet og fyl-der hele 4.500 m2. Det er medtil at sanere det lidt slidte ba-demekka på Falster. Men deter også et specielt projekt pågrund af den meget store træ-belægning og på grund afhåndteringen af regnvandetder siver ned gennem en per-meabel bund af skærver ogsand under trædækket.

„Projektet er bygget op om-kring tanken om det gamlebadehotel,“ forklarer land-skabsarkitekt Trine DybdalEmmersen fra GHB Landskabs-arkitekter der har designet an-lægget. „Men vi havde ikkeret mange referencer at læneos op ad, så det var ikke udenudfordringer at få etableret et

Skærverne er lagt med strøerne af komposit oven på. Brædder holder dem på plads. Så nu er egetræsplankerne klar til at blive lagt. Der er desudenved at blive gjort klar til træplantning med gartnermakadam i 4x4 meter felter. Foto: Alex Christensen.

en fugestørrelse på cirka 8 mmnår det har trukket sig sam-men. Vi vil ikke ret gerne haveover 1 cm i fugestørrelse, menigen, det er jo et levende ma-teriale, så mon ikke at vi kom-mer over 8 mm nogle stederderude alligevel,“ siger JanOchwat.

Fordi træterrassen i realite-ten er én stor permeabel be-lægning, er den lavet udennoget fald for at sikre afvan-ding, selv om der selvfølgeliger koteforskelle over længeredistancer. De steder, hvor by-ens nye belægning skal op ogmøde huse eller terrænforskel-le, er trædækket skåret igen-nem i stedet for at prøve atskabe et fald.

Problemer? Ja daDet er ikke let at skrue sigigennem en 6,5 cm egeplankeaf kernetræ. Og det bliver ikke

trædæk i den størrelsesorden.Vi udlagde nogle prøvefelterfor at se hvordan træet reage-rede på at blive lagt direkte påsandbunden hvilket var denoprindelige plan. Men det vartydeligt at egeplankerne blevopfugtet og artede sig mærke-ligt, blev mørke og fugtige.Det var derfor vi endte med atlægge dem på strøer af gen-brugsplast for at få noget luftunder dem.“

Kernetræ og fugerDen 1. april bliver Marielystsnye torv officielt indviet, og såkan gæsterne gå cirka 150 me-ter ad torvets brede trædækog derefter 180 meter ad densmallere strandsti der strækkersig ned til diget. Sådan så detikke ud før projektet hvorbåde torvet og strandstien varbelagt med asfalt. Det blev re-vet op og erstattet med skær-

ver 30-40 cm under terræn,forklarer Jan Ochwat der varhovedentreprenør SkælskørAnlægsgartneres projektleder.

„Hele fidusen er jo at nusker al afvanding nedad. Dukan sige at det faktisk er énstor faskine vi har anlagt helevejen under plankerne, og deter jo sandbund herude, så nårvandet løbet af gennem fuger-ne forsvinder det hurtigt,“ for-klarer Jan Ochwat.

Fugerne er 6 mm brede, ogdet er ikke tilfældigt. „Ege-plankerne er rent kernetræ,6,5 cm tykke og lagt på kom-positstrøer der nærmest kanholde for evigt. Men træ er joet levende materiale. Derforkontaktede vi Teknologisk In-stitut som lavede en bereg-ning på hvor meget plankerneville trække sig sammen. Detvar vigtigt for vores fugeaf-stand. Vi skulle gerne ende på


Træterrassen forløber fra torvet (centrum) og ud til første dige med en række stationer undervejs såsom ‘pejsen’ og aktivitetsområder medredskaber af robinietræ. Stemningen breder sig via beplantninger og belægninger også ud af sidegaderne. Illustration: GHB landskabsarkitekter.

Der er trukket på Falsters natur da beplantningen skulle vælges. Her erdet skovfyr der bliver sat i felter af gartnermakadam på 4x4 meter. Træ-erne støttes med hvidmalede stopler der skal associere til badehoteller-nes hvide stakitter og lodrette tapetstriber. Foto: Alex Christensen.

lettere af at man skal gøre det130.000 gange som SkælskørAnlægsgartnere måtte gøre iMarielyst.

Men det sværeste er at borei træ som slet ikke er der. Ogdet var lige ved at ske for JanOchwat og hans folk. To leve-randører kunne ikke leverenok træ hurtigt nok eller i denrigtige kvalitet. Det kunne dentredje, men der måtte bådekøres træ til fra Polen, Frank-rig, Danmark og Tyskland.

Men faktisk var det kompo-sitstrøerne der voldede destørste problemer. „Det pro-dukt arbejder mere i frost ogvarme end man lige regnermed. Så længe kompositstrø-erne lå på pallen, så de ud tilat være lige, men det var enanden historie når de kom nedat ligge,“ fortæller Jan Och-wat der endte med at forskallestrøerne, så de blev samlet ogikke kunne give sig sideværts.

Badehotellets striberDer er sat skovfyr og hanespo-retjørn i træterrassen. De er

plantet i felter af gartnerma-kadam på 4x4 meter og 40 cmi dybden. Tjørnen er sat pårionet som rodklumpen erfæstnet til med stålwire. Skov-fyren er derimod sat med stol-per over jorden som er malet

hvide, igen for at bruge bade-hotellets virkemidler, dennegang de lodrette tapetstriber.

Der er ikke åbent for trafikpå den nye træbelægning(med mindre ambulancen harbrug for at komme forbi), men

Den 1. april 2015 bliver torvet officielt indviet. Projektleder Jan Ochwatfra Skælskør Anlægsgartnere A/S satser på at den nye træterrasse kanholde længere end dig og mig. Foto: Alex Christensen.

Fugerne var 6 mm brede da egeplankerne blev skruet ned i strøerne afkomposit. Kiler sikrede at at afstanden kunne holdes. Når træet hartrukket sig sammen skal fugerne være 8 mm.Foto: Alex Christensen.

KILDERPoul Erik Pedersen (2015): Danmarksstørste træterrasse. Vækst 1/2015.GHB landskabsarkitekter: Velkommentil Marielyst badeby. Projektkonkur-rence om Marielyst Torv og Strand-strøg.Interviews med Trine Dybdal Emmer-sen fra GHB landskabsarkitekter a/sog Jan Ochwat fra Skælskør Anlægs-gartnere A/S, begge 23.3.2015.

den kan holde til det meste.„Det er ikke dimensioneret

til at kunne tage en kamp-vogn, men det er tæt på,“ for-tæller Trine Dybdal Emmersenfra GHB. Og som det hedder ideres vindende konkurrence-forslag: „Egeplanker dannerdet store, sammenhængende,sølvgrå trædæk der forbinderTorvet med stranden. Gulvetsamler bygningerne med alderes forskellige egenart ogskaber et rum der tilhører alleog kan bruges til alt. Badeho-tellets tapet bruges som verti-kal kontrast og oversættes tiltrærækker og stakitter der op-sættes hvor der er matrikelskelder skal håndteres. Rum, derskal dannes.“ ❏

5GRØNT MILJØ 3/2015


KILDENina Gandrup Bundesen (2015): Be-plantningers betydning for børns leg.Designprincipper til små beplantnin-ger på udearealer i københavnskebørneinstitutioner. Speciale, Institutfor Geovidenskab og Naturforvalt-ning, Københavns Universitet 2015.

Små legepladser med slidte beplantningerNatur er godt for børn, men i børneinstitutionerne er arealerne så små at der må nye tanker til

Vi husker bedst de oplevelser der appellerer til flere sanser - sådan som det sker i naturen. Og her er der heller ingen slid. Foto: Colourbox.

De hedder børnehaver ogmange børn er der, men

der er ikke altid ret meget ha-e. Slet ikke i de nyere institu-tioner i byen, hvor f.eks. nor-men i Københavns Kommuneer sat ned til højst 10 m2 pr.barn. Det har understreget be-hovet for et nyt syn på børne-institutionernes udearealer,også beplantningen og hvor-dan den kan beskyttes moddet hårde slid, den intensivebrug medfører.

Det er udgangspunktet forlandskabsarkitekt Nina Gan-drup Bundesens speciale ‘Be-plantningers betydning forbørns leg’. Som hendes forsk-ningsgennemgang peger på,er natur et vigtigt element ibørns fysiske og psykiske ud-vikling. Studier har f.eks. vistat børn der har kontakt mednatur kan mønstre mest kon-centration og selvdisciplin. Ialle tilfælde husker vi alle bed-re oplevelser der appellerer tilflere sanser - sådan som detsker i naturen. I udemiljøet harbørnene også bedre mulighedfor at skabe sine egne gemme-steder og lege uden voksnesindblanding.

Forståelse for det grønneOm legepladsen muliggør alden slags, er dog ikke givet.

Pædagogerne, forældrene ogdesigneren kan have andrepræferencer som sol, oversku-elighed og pænhed. De skalforsøge at sætte sig i børnenessted. Ellers kan resultatet letblive et ‘udemiljø for alle’ derreelt er et ingenmandsland,som ikke passer nogen.

Institutionen Kong Gurli åb-nede i 2004 i en frodig villaha-ve med store gamle træer. I2011 var det ene træ væk, ogpersonalet oplyser at de øvrigestore træer også skal væk fordide skygger. Intet tyder ellerspå at børn foretrækker at legei sol. Snarere tværtimod.

Så på den ene side er det enfordel at institutionerne selvtager større ejerskab til at ud-forme legepladsen og detgrønne. På den anden sideskal personalet også have for-ståelse for de grønne kvalite-ter. Ellers kan man ikke skabeet sammenspil mellem børn ognatur, fastslår Nina GandrupBundesen.

Kun få m2 til hvert barnSom led i specialet blev 10 bør-neinstitutioner med både bør-nehave og vuggestue registre-ret. Fire er opført i 2004. Deandre seks har fået renoveretudearealerne i 2008-2009, ogde to af dem havde i forvejen

veletablerede beplantninger.Desuden blev der sendt spør-geskemaer til institutionernesledere.

Legepladserne er små. Forvuggestuerne svinger det fra 3til 21,1 m2 pr. barn, for børne-haverne fra 7,7 til 22,9 m2 pr.barn. Beplantningens arealan-el ligger fra godt 3% til 77%,men ligger gennemsnitlig på43% for de ti institutioner. Re-sten er sand eller belægning.

Legepladsernes samlede are-al svinger mellem knap 600 tilnæsten 2200 m2, svarende til1-3 villagrunde. Børnene bru-ger fra 1 til 6 timer ude, selv-følgelig flest om sommeren,færrest om vinteren. Der er ik-ke den store forskel mellembørnehave- og vuggestuebørn.

Lederne mener generelt atdet grønnes funktion er vigtig,og at udearealerne bør frem-stå grønne og funktionelle. Deer bevidste om at planternekan stimulere børnenes sanser.Hensynet til børnenes sikker-hed får dog også lov til at spil-le en stor rolle. Børn skal f.eks.ikke udsættes for giftige bær.Også bålpladser og soppebas-siner kan være et problem.

Registreringen viste mangegode konkrete eksempler ioverensstemmelse med forsk-ningen. Hertil hører bl.a. ni-

veauforskelle og skråninger ogbeplantninger, hvor man kanfinde skjulesteder.

Robuste plantningerBåde registreringen og under-søgelsen viste, at beplantnin-gen let slides ned. Mange ind-hegner planterne, så længe deer nye og sårbare. Nogle i enmåneds tid, andre mere per-manent. Der kan også være ta-le om en delvis hegning i formaf kanter til højbede. Det kanvære nok tilat dæmpe sliddet.

Men det er også muligt atdesigne nye beplantninger,der modstår sliddet. NinaGandrup Bundesen foreslår enrække robuste plantninger på2-3 m2, bl.a. ‘Junglen’ med sne-bær og hjortetaktræ, ‘De fireårstider’ med forsythia, hor-tensia, kornel og uægte jasminsamt ‘Det duftende hegn’ medsommerfuglebusk, syren, trold-nød og uægte jasmin. De kanholdes med beskæring i detlille bed, men kan også bredesig som en filtret buket. Droppænheden, husk børnene. sh



Dødt ved er levested formange svampe og insek-

ter. Derfor er dødt ved blevetet mål for skovens biodiversi-tet. Men også et omdiskuteretmål. Derfor har Institut forGeovidenskab og Naturfor-valtning samlet viden om dødtved i skoven og udgivet den irapporten ‘Opgørelsesmetoderog udvikling i dødt ved’.

Normalt forbindes dødt vedmed døde grene og stammer iskovbunden. Men der er ogsådødt ved i stående døde træ-er. Der er dødt ved i gamle le-vende træer med hulheder ogdøde grene - og her kan dendøde ved holde længere end iskovbunden som ret hurtigtomsættes. Der er også dødtved i stubbe og trunter efterhugst. I levende skov udgørden underjordiske biomasseen femtedel af biomassen overjorden. Tidligere var der ogsåmeget dødt ved i pilehegn,kvashegn og i umalede træ-bygninger.

Knap 6 m2 pr. ha skovI dag opgøres mængden afdødt ved af Danmarks Skov-statistik. Man måler på om-kring 1900 prøveflader i fem-årig rotation. Man optællerliggende dødt ved som er over10 cm i diameter og alt ståen-de dødt ved der i brysthøjde erover 4 cm i diameter. Der udfra beregnes så den samledemængde døde ved.

Mængden er nu 5,7 m3 pr.ha. Heraf ligger 27% på skov-bunden, mens 73% er dødtved i stående eller hældendetræer. Stubbe, rødder, kvas-hegn mv. er ikke regnet med.

Der er meget stor forskel fraprøveflade til prøveflade. På67% af prøvefladerne er derikke registreret dødt ved,mens relativt få prøvefladerhar meget dødt ved. Desudener der stor usikkerhed i opgø-relsen. De danske tal er typiskfor Nordeuropa, men lavereend i mellemeuropa.

Det døde vedBIODIVERSITET. I skovbruget debatteres hvormeget dødt ved der er og bør være. En nyundersøgelse kaster lys over et emne der ogsåer relevant i parker og byskove

Der er mere dødt ved i dan-ske nåleskove end i løvskove,nok mest på grund af småspredte stormfald som detikke kan betale sig at rydde ogpå grund af træer der dør ikonkurrencen om vand ognæring. Over halvdelen af detdøde ved (56%) er kun megetlidt nedbrudt. Det døde ved iskovbunden er generelt merenedbrudt end det ståendedøde ved. Det døde løvtræ ergenerelt mere nedbrudt enddet døde nåletræ.

I forhold til driftsformer erder normalt mest dødt ved ibevoksninger med en uensald-rende struktur uden drift og iurørt skov. Samlet set er overhalvdelen af det døde ved sto-re stykker på over 20 cm i dia-meter når man måler på mid-ten af det døde stykke.

Den hårde udnyttelseMan forestiller sig måske atder var meget mere dødt ved iskovene i gamle dage. Mendet ved man ikke meget om.Landsdækkende stikprøver fin-des først fra 2002 af.

I et historisk lys kan man an-tage at mængden af dødt vedfalder i takt med at skoven ud-nyttes hårdere - og det påvir-kes af bl.a. befolkningstallet,adgangen til skoven og mulig-heder for at få træ og energiandre steder fra. Også skovensdrift spiller en rolle. Stævningog skovgræsning efterladerflere store og gamle træer ogtrunter end egentlig skovdriftmed renafdrifter gør.

Det peger på at mængdenaf dødt ved i skoven har fulgten ujævn, men faldende ten-dens fra 1500 til 1850. Denfortsatte efter skovfredningeni 1805 fordi det tog tid før demiserable skove igen havdegamle træer og dødt ved. Detstadig mere effektive skov-brug sørgede siden for at ud-nytte næsten alt træ så der ik-ke var meget dødt ved ellergamle træer tilbage. Dødt ved

blev set som en smittekilde oget tegn på ineffektiv forvalt-ning. Sådan var det langt op i1900-tallet, især under ver-denskrigene hvor pligthugsterfordoblede hugstudbyttet.

Først fra omkring 1950 be-gyndte mængden af dødt vedat tiltage, men det skete førstrigtigt med skovloven af 1989og naturskovsstrategien af1992 der rettede opmærksom-heden på det døde ved ogbiodiversiteten. Gennem bl.a.tilskudsordninger og certifice-

ringer er skovforvaltningengenerelt ændret for at få meredødt ved, også selv om det ak-tuelle fokus på biomasse tilenergiformål kan komme til attrække i modsat retning.

En usikker prognoseI statskovene gør man nu flereting for få mere dødt ved.Man efterlader stormfald.Man lader biologisk værdiful-de ‘veterantræer’ få en natur-lig død og henfald. Man gørdet samme med træer ramt af


KILDERVivian Kvist Johannsen m.fl. (2015):Opgørelsesmetoder og udvikling idødt ved. Institut for Geovidenskabog Naturforvaltning, KøbenhavnsUniversitet.Vivian Kvist Johannsen m.fl. (2015):Dødt ved i Danmark fra 1500 til 2014.Skoven 3/2015.Vivian Kvist Johannsen m.fl. (2015):Dødt ved i de danske skove i dag.Skoven 3/2015.Vivian Kvist Johannsen m.fl. (2015):Forvaltning påvirker mængden afdødt ved i fremtiden. Skoven 3/2015.Jacob Heilmann-Clausen m.fl. (2015):Fremgang før dødt ved i danske sko-ve - faktum eller ønsketænkning.Skoven 3/2015.Anders Billeschou (2015): Skovensnedbrydere - hvem og hvor mange erde? Skoven 4/2015.

træer eller 3 løvtræer pr. ha tilhenfald. Desuden antages at13% af statsskovene bliverurørt skov som det fastsættes iNaturplan Danmark. Man ind-regner også 3% hugstaffaldog en løbende nedbrydning.Og når frem til at skovene om100 år gradvist har udviklet 27m3 dødt ved pr. ha. En firedob-ling.

En gruppe økologisk funde-rede universitetsforskere, Ja-cob Heilmann-Clausen m.fl.,anfægter undersøgelsen. Demener at mængden af dødtved i gamle dage undervurde-res, bl.a. ved at henvise til debiller og svampe der fandtes ifortidens skove, men ikke i nu-tidens. De finder det ikke fast-slået mængen af dødt ved er i‘afgørende stigning’ og menerat prognosen er for optimis-tisk. De understreger at måletførst er nået når der igen erplads til vilde dyr, planter ogsvampe som naturligt hørerhjemme i skovene.

Anders Billeschou, tidligerevicedirektør for Skov- og Na-turstyrelsen, stiller spørgsmåls-tegn ved hvor meget dødt vedder bør være i skovene. Vi vedikke nok om de mange plan-te,- dyre og svampearter til atvurdere hvor truede de er. Ogfor de arter man ved nok om,er de fleste ikke truede (5273af 7535). Dødt ved er blevet etmål i sig selv, skriver han. sh

asketoptørre. Og man udpe-ger arealer til ‘særlige drifts-former’, bl.a. urørt skov. Dødtved er blevet et driftsmål, menendnu så nyt er at der ikke fin-des målinger af effekten.

I undersøgelsen opstilles tilgengæld en - erkendt usikker -prognose for hvordan driftenpåvirker mængden af dødtved. Der bygges på Natursty-relsens tiltag, f.eks. at der ud-peges 5 veterantræer pr. ha ide næste 20 år og at der vedstormfald efterlades 5 nåle-

Dødt ved er levested for mangesvampe og insekter og er derforblevet et mål for skovensbiodiversitet. Men også et omdis-kuteret mål. Foto: Colurbox.


Afstanden til dagligvareind-køb er det vigtigste for dan-skerne når de skal afgøre hvorde bosætter sig. Men ogsånærheden til naturen spilleren væsentlig rolle, især fordem der bor på landet i forve-jen. Det viser en undersøgelsesom YouGov har lavet forKommunernes Landsforeningsnyhedsbrev Momentum.

Hvor vigtigt er afstanden tilfølgende når du skal afgørehvor du bosætter dig? Sådanlød spørgsmålet der blev stillettil 1512 repræsentative dan-skere mellem 18 og 74 år. Serman på den andel der svaredei ‘meget høj’ eller ‘høj’ grad,var indkøbsmuligheder topsco-reren med 72%. Derefter fulg-te jobmuligheder for personenselv (62%), natur (57%) og

KILDEJens Baes-Jørgensen (2015): Indkøbs-muligheder topper danskernes kravtil bosætning. Momentum 26.1.2015.www.kl.dk.

Også naturen får folk til at bo på landetjobmuligheder for ægtefælle,kæreste (57%). Længere nedepå listen kom læge, venner,familie, skole mv.

De forskellige grupper gavikke helt samme svar. Byboerelægger større vægt på kort af-stand til indkøbsmuligheder,venner og familie end landbo-ere. Landboere lægger til gen-gæld større vægt på kort af-stand til naturen. Det er det74% der gør. Ældre læggerstørre vægt på nærhed til for-samlingshuse, læge, bibliote-ket mv., mens det for unge erafgørende med kort afstand tilvenner og familier. sh

Havets vand er detklareste i 24 årVandet i fjorde og åbne far-vande bliver langsomt mereklart. Det viser den senesteNovana-rapport ’Vandmiljø ognatur 2013’ som er baseret påtusindvis af målinger. Siden1989, hvor man begyndte atmåle, er den gennemsnitligesigtdybde i åbent hav stegetfra cirka 7 til 8,9 meter. I fjordeog kystnære havområder ersigtdybden cirka 4,5 meter.Det betyder at lyset kan kom-me længere ned, og det gav-ner både vandplanter, fugle,spættet sæl, gråsæl og odder.Bag overvågningen står Natur-styrelsen, DCE Aarhus Universi-tet, GEUS og kommunerne.Programmet omfatter en langrække målestationer og kon-trolbesøg i felten.

Drikkevandet skalbeskyttes bedreDer skal være større beskyttel-seszoner omkring drikkevands-vandboringer hvor kommu-nerne kan kræve eller aftale atlodsejerne begrænser sprøjt-ning og gødskning. Det fore-slår miljøminister Kirsten Bros-bøl med det mål at fremtids-sikre drikkevandet bedre. I dager der en lovpligtig beskyttel-seszone på 25 meter omkringdrikkevandsboringer hvor derikke må sprøjtes og gødskes.Men de fleste steder er detlangt fra nok, viser Natursty-relsens beregninger.

Til de øvrige initiativer hørerbl.a. et vejledningsrejsehold,grundvandskortlægning, skov-rejsning og smartere brug afvandet, også sekundavand.Initiativerne er samlet i hæftet’Rent drikkevand - 9 initiativertil rent drikkevand i fremti-den’. De forudsætter en æn-dring af vandforsyningsloven.

Multifunktioneltgreb med overfaldMultiOne har udviklet sit ensi-lage- og halmlæssegreb til etet mere alsidigt redskab medoverfald. Det kan ikke bareholde fast på halmballer, mener også praktisk til grene ogafklip. Det nye redskab findes i4 bredder fra 80 til 150 cm.Fælles er opbygningen med en‘Heavy Duty’-ramme, et antaludskiftelige læssetænder ogdet hydraulisk betjente over-fald. Importør er HCP Dan-mark A/S. www.hcpetersen.dk.

Højtryksrenserensidder lige i armenMed 200 liter vand, 170 barstryk, 10 meter slange og lanseer der dømt forårsrengøring afmaskiner, belægninger, graf-fiti mm. Højtryksrenseren fraMultiOne anbringes som ensamlet enhed i den knækstyre-de minilæssers teleskoparm, såman uden stikkontakt, kabel-tromler og vandslanger kan gåi gang. Import: HCP DanmarkA/S, www.hcpetersen.dk.

Gabioner fyldes maskinelt med vibrationStengabioner hvor stenenesnøjagtige placering ikke er såafgørende, kan fyldes op ma-skinelt. Skakogab fylder gabi-onen ved hjælp af vibrationder får stenene til at ligge me-get kompakt, lyder det fraproducenten Skako Vibration iFåborg. Stenene læsses i den10 m2 store læssetragt. Viadobbelte vibrationsfødere le-des stenene til et vibrerende

bord hvor stenene pakkes di-rekte i ståltrådskurvene. Ma-skinen kan håndtere kurve fra1,5x0,5x0,5 til 2x1x1 meter, optil 48 tons i timen. Maskinenfås i både en stationær og mo-bil udgave. Dens størrelse ogkapacitet fortæller at stenga-bioner er et produkt til megetmere end haver og byrum,f.eks. ved jernbaner, veje, bro-er og havne. www.skako.com.

Wolf klipper op til 5½ meters højdeMed Wolf Gartens nye stang-beskæringssaks Dual PowerCut model RR 400 T står manpå jorden og kan klippe op til32 mm tykke grene i op til5,50 meters højde. Man kanmed tryk på en knap skiftemellem det faste træksystemtil tynde kviste og grene ogdet ‘ekstra lange’ træksystemtil de tykke grene. Den sidstemeter når man ved at stå medstangklipperen i strakt arm og

holde om det nederste hånd-tag. Så kan man trække ned iknoppen, og knivhovedet vilblive aktiveret. Med model RR200 er klippehøjden 3,5 meter.I begge modeller skærer kni-vene fra begge sider af gre-nene så man lettere undgårbarkskader. Selve knivhovedetkan justeres med op til 225grader så man kan ramme denrigtige vinkel. www.wolf-garten.dk.



Der sættes nye standarder idisse år på det danske mo-

torvejsnet. F.eks. ved Silkeborghvor man for første gang an-lægger en motorvej gennemeksisterende bebyggelse medalle de krav det stiller.

Ved motorvejen mellem Sil-keborg og Aarhus, mere præ-cist tæt på landsbyen Linå,sættes der også en ny standardfor hvordan man kan renseoverfladevand fra motorvejennår vandet skal udledes til småog meget følsomme vandløb.Den anvendte teknologi haraldrig tidligere været brugtnogen steder i verden, i al faldikke i den skala der er tale om.

Grønt Miljøs udsendte har

VANDRENSNING. Ved motorvejen mellem Silkeborg og Aarhus har Vejdirektoratet anlagt etnærmest vedligeholdelsesfrit bassinanlæg med bl.a. kalk og olivin til overfladevand

Tekst og fotos: Max Steinar fået en guidet rundtur i områ-det af to af hovedkræfternebag projektet, biolog NielsKrogh Kristensen, AC medar-bejder fra miljø og vejplanaf-delingen i Vejdirektoratet,samt professor Jes Vollertsen,institut for byggeri og anlæg,sektion for vand og miljø, Aal-borg Universitet.

„Ved en flyfabrik eller flyve-plads i USA er det angiveligtanvendt i mindre skala, menanlægget her er langt større,“beretter Jes Vollertsen om pro-jektet som blev igangsat i2009.

På begge sider af motorve-jen ved den store rastepladsved Kalbygaard kan bilisternese de bassiner som modtagervand. På den nordlige side skal

bassinet kun håndtere vandfra selve motorvejen. Det langtstørre bassin på den sydligeside skal også håndtere vandfra det store parkeringsanlæg.Og det vand som kommer framotorvejen her, indeholdermere forurening, idet bilernebremser ned eller går op i ha-stighed på grund af rasteplad-sen.

Der er tale om to bassiner påden sydlige side. Det første eret traditionelt bundfældnings-bassin. Herfra løber vandetover i filterbassinet som er etforsøgsbassin, så at sige. Her erikke færre end fem forskelligelag. Øverst 30 cm filtersand,iblandet 5% spagnum som bå-de er effektivt over for orga-nisk forurening og samtidigkan sikre gode vækstbetingel-ser for vådbundsplante derskal kunne tåle varierendevanddybder eller slet ingenvand i tørkeperioder.

Dernæst følger 50 cm vand-behandlingskalk fra Faxe. Dettredje lag er et 30 cm tykt lagolivingranulat iblandet 66%sand. Olivingranulat er retkostbart og er fremstillet af ennorsk bjergart. Fjerde lag erigen kalk, denne gang dogkun et lag på 20 cm. Til slutfølger et femte lag med 20 cmdrænsand/grus, hvori der lig-ger parallelle dræn 5 cm overbunden. Imellem alle lag lig-ger geotekstil.

Vifte af teknologierI alt er der anvendt 200 tons‘Olivin Blue Guard’ fra Norge,som har en endnu bedre evneend kalk til at binde tungme-taller og fosfor. I Norge anven-des det f.eks. til at rense over-fladevand fra minedrift oglossepladser - og bruges i øv-rigt i store mængder i fremstil-ling af glas.

„At vi bruger så mangekræfter og penge på detteprojekt, skyldes dels at dræn-vandet slutteligt løber ud i detreneste vandløb som motorve-jen krydser på hele stræknin-gen mellem Silkeborg og Aar-

hus, dels at Vejdirektoratet øn-sker at fremtidssikre teknolo-gier for håndtering af regn-vand,“ oplyser Niels Krogh Kri-stensen. „Disse teknologierskal være robuste og driftssik-re således at der er en høj gradaf rensesikkerhed samt lavedriftsomkostninger. Endvidereer det vigtigt at ikke alt regn-vand skal renses ens. Hvor derudledes til en følsom recipient,skal der renses mere end hvorder udledes til en robust reci-pient. Vejdirektoratet ønskerderfor at have en vifte af tek-nologier til rådighed for atkunne håndtere de mangesi-dede problemstillinger vi harmed udledning af regnvand.Recipienten er i dette tilfældeKorskær Bæk. Det er et såkaldtkildefødt vandløb med heltrent vand.“

„Ved udledning til vandløbog søer møder Vejdirektoratetnormalt udledningskrav stilletud fra BAT, altså ‘Best Avai-lable Technology’-princippetsom mange kommuner opere-rer med. BAT betyder at derskal vælges den bedst mulige,men samtidigt velafprøvedeog veldokumenterede tekno-logi. Den skal samtidig vælgesud fra en afvejning mellemudledningens miljøpåvirkningog de omkostninger der er vedat bygge og drive et anlæg,“oplyser Niels Krogh.

Nul på alle parametre„Jeg vil gerne understrege atdet kun giver mening at an-lægge et filterbassin når vi harat gøre med højt klassificeredesmå vandløb. Større vandløber mere robuste, idet det ud-ledte vejvand ikke udgør såhøj en andel. Naturligvis er viogså nødt til at skele til øko-nomien, og det har spillet enstor rolle at anlægget er til-nærmelsesvist vedligeholdel-sesfrit over mange årtier,“ for-klarer Niels Krogh.

„Selv regnvand rummer ensvag forurening, men vi håberpå at komme tæt på nul påalle parametre ved udløbet i

Rent vejvand løber ud i Korskær Bæk

Korskær Bæk er det rene-ste vandløb på helemotorvejsstrækningen. Detskal det helst vedblive atvære, derfor det store ogunikke projekt.

12


Dette bassin ligger på motorvejensnordlige side og skal ikke hånd-tere så forurenet vand som de toandre bassiner på den anden side.

Til højre viser Jes Vollertsenkalkstenen som der erbrugt 1.700 tons af til 767kr. pr. ton. Der er desudenbrugt 600 tons olivingra-nulat til 2.866 kr. pr. ton.

Sådan ser opbygningenaf filterbassinerne ud. Ibassin 33 - som ikkehåndterer så forurenetvand - er der ingenolivingranulat, i mod-sætning til bassin 35.Tegning: Vejdirektoratet.

13


Korskær Bæk,“ fortæller JesVollertsen. „Vi har noget athave den forhåbning i, for i etlille pilotprojekt på universite-tet lykkedes det os at få bragtvandkvaliteten så højt op at vikom under kravene til drikke-vand,“ fortæller Jes Vollertsen.

„Naturligvis har vi været un-derlagt den økonomiske virke-lighed som både Vejdirektora-tet og forskerverdenen skaltage hensyn til, og måske kun-ne vi have nøjedes med et an-læg på cirka 90% af det somer blevet til virkelighed. Mennår der nu er tale om det før-ste anlæg på verdensplan pådenne skala, og når vi harbækken at tage hensyn til, såville det jo være mildt sagtuheldigt hvis det blevunderdimensioneret,“ menerprofessoren fra Aalborg.

Filtret kan stoppe tilErfaringen viser at en af destore udfordringer kan blive

Niels Krogh Kristensen (til venstre) og Jes Vollertsen står vedprojektets kerne, nemlig det filterbassin som er det første af sin art.Derfor er der også spændte forventninger til effektiviteten.

en vis form for tilstopning affilterbassinet. Selv om det for-anliggende vådbassin - sedi-mentbassinet - fanger langtdet meste, så vil finere partik-ler finde vej til filteranlægget.Her er det Niels Kroghs og JesVollertsens håb at filteranlæg-get er rigtigt dimensioneret tilat imødegå eller i al fald redu-cere dette problem. Den sam-lede tykkelse på bassin 2’s fil-tre er 150 cm, og drænrørene ibunden er i ø 100 mm.

Man kunne have valgt an-dre filtermaterialer end olivinog kalksten. F.eks. ville aktivtkul have været mere effektivttil rensning af organiske mi-kroforureninger, men er ogsålangt dyrere og derfor ureali-stisk at anvende. I starten gikJes Vollertsen ud fra at mankunne anvende muslinge- ellerøstersskaller, men der viste sigat være en række negativefaktorer.

„Vi fandt ud af at der for

det første er megen fosfor idanske skaller, og dernæst vilder være en risiko for at skal-lerne ville afgive opslemmetkalk som ville ende i bækken.Godt nok koster skallerne blotcirka 100 kr. pr. ton, imod de767 kr. pr. ton som vandbe-handlingskalk koster, men dadet var magtpåliggende for osat minimere enhver form forrisiko, turde vi ganske simpeltikke anvende skallerne. Derkommer intet støv overhove-det fra vandbehandlingskalk,og det er et meget stabilt ma-teriale.“

„Ifølge vore beregninger vilfilteret have en levetid påmindst 100 år og vil derfor og-så kunne være virksomt i sålang en periode,“ siger Jes Vol-lertsen. „Vi går ud fra at sedi-mentbassinet skal renses ophver 20. eller 30. år. Og hvadfilterbassinet angår, så kan detjo erstattes når det ikke læn-gere er virksomt ved at skifte

alle lagene ud. Altså simpelt-hen ved at grave alt væk ogdeponere det på betryggendevis.“

Tilgængeligt for alleJes Vollertsen ansætter til som-mer en ph.d. studerende til atfølge projektet i de næste treår. Da der er tale om en formfor forsøgsanlæg, er der me-get naturligt en stor interessefor resultaterne. Vil anlæggetvitterligt kunne bringe kvalite-ten af udløbsvandet så langtned som forventet?

Efter en indkøringsperiodepå cirka et år skal denne stu-derende starte på at monitereanlæggets effektivitet. Jes Vol-lertsen og Niels Krogh er ogsåspændte på hvad temperatu-ren bliver på udløbsvandet.Vandet i Korskær Bæk sprin-ger af en kilde og ligger på 12-14 grader. Når vandet fra mo-torvejen i sommerhalvåret lø-ber ud i bundfældningsbas-sinet, vil det være cirka dob-belt så varmt. Men det er Vol-lertsens og Kroghs håb at efterpassagen af filterbassinet, viltemperaturen være faldet dra-stisk så der ikke bliver en uøn-sket opvarmning af bækkender er meget højt klassificeretaf Silkeborg Kommune.

I henhold til den samar-bejdsaftale der er lavet mellemVejdirektoratet og AalborgUniversitet, skal al informationog alle erfaringer lægges fritfrem til inspiration for alle in-teresserede.

„Hvis det kommer til at fun-gere så godt som vi håber, såvil både stat, regioner og kom-muner have stor interesse i vo-res erfaringer,“ forudser NielsKrogh Kristensen. „Mangekommuner skal i disse år til athåndtere de store regnmæng-der som klimaforandringernehar ført med sig. Og tostren-get håndtering af spilde- ogregnvand vinder mere og me-re frem. I den sammenhæng erde erfaringer vi kan indhøstefra dette anlæg, af megen storværdi. Vil vandbehandlings-kalk og olivin virke så effektivtsom vi håber? Det er et af destore spørgsmål, hvor svaretbliver meget interessant. Ogsåfor andre end os der er invol-veret i projektet.“ ❏

SKRIBENTMax Steinar er journalist med spe-ciale i jagt, natur og miljø.



Fra 2010 til 2013 er det of-fentlige forbrug af sprøjte-

midler på fortove, parkerings-pladser, parker og andre of-fentlige arealer faldet med25%. Og med 91% siden 1995.Det viser en statistik fra Miljø-styrelsen som udgives hverttredje år og omfatter bådekommuner, stat og regioner.

Sprøjtemiddelforbruget påde offentlige arealer var i 2013på 2,3 ton aktivstof eller cirka

Ifølge Miljøstyrelsen er denobserverede takt i reduktio-nen ‘forventelig’ hvor man deførste år hurtigt og forholdsvisuproblematisk kunne erstattesprøjtemidler med andre be-kæmpelsesmetoder eller und-lade at bekæmpe, bl.a. fordibehandlingen var rent æste-tisk begrundet. „De tilbage-værende anvendelsesområderhar indebåret større tekniske,praktiske og/eller økonomiskeudfordringer at omstille, ogden videre reduktion forløberderfor langsommere,“ hedderdet i rapporten.

Kommunernes forbrug er si-den 2010 faldet med 10%, fra1438 kg til 1290 kg aktivstof.For regionerne er faldet 76%,fra 68 kg til 16 kg aktivstof.For staten er faldet 37%, fra1586 kg til 1007 kg aktivstof i2013, især fordi Banedanmarkhar reduceret sit forbrug.

Undersøgelsen er en del af‘Aftale om fortsat afvikling afbrugen af plantebeskyttelses-midler på offentlige arealer’

som miljøministeren, DanskeRegioner og KommunernesLandsforening indgik i 2007,og som afløste en tilsvarendeaftale fra 1998. Ifølge 1998-af-talen skulle sprøjtemidler påoffentlige arealer være ud-faset 1. januar 2003 bortset fraområder hvor der var væsent-lige sikkerheds- eller sund-hedsmæssige konsekvenserved ikke at sprøjte. I 2002 blevdet aftalt at lempe aftalen forat kunne bekæmpe kæmpe-bjørneklo kemisk.

Ifølge 2007-aftalen er detfortsat formålet at afviklesprøjtemidler, men uden enspecifik deadline. Undtagelsenmed bjørneklo gælder stadig.Der er også undtagelser i for-bindelse med forsknings-, ud-viklings- og afprøvningsopga-ver, og når man vil undgå væ-sentlige sikkerheds- eller drifts-mæssige problemer. sh

KILDE. Undersøgelse af forbruget afsprøjtemidler på offentlige arealer i2013. Miljøprojekt nr. 1641. Miljø-styrelsen 2015.

Pesticidforbruget falder i det offentlige udemiljøSeks opgørelser på 18 år viser et ubrudt fald, men kurven er næsten fladet helt ud

Læ er lige så vigtig som varme når udelivet skal leves.

Derfor er ‘vindkomfortanaly-ser’ ved at blive en del af by-planlægningen. Før var mannødt til at bruge bygningsmo-deller i vindtunnelforsøg. Detvar besværligt og skulle udfø-res sent i processen, så det vardyrt at ændre byggeriet. I dagkan det ske lettere - og tidli-gere i byggeprocessen - medcomputersimuleringer. Det erderfor også lettere og billigereat ændre byggeriet for at fåbedre vindforhold, oplyserClaus Gröning, Gröning Arki-tekter, til Teknik & Miljø.

Grunden til at vindkomfort-analyser bruges mere er dogogså at der bygges meget påudsatte steder, ikke mindst påhavnearealer. Desuden vil folkvære mere ude i bymiljøet. Ogudelivet forlænges når vejreter godt. Og når der er læ.

Man ved ganske vist godt i

forvejen at tæt og ikke forhøjt byggeri uden vindslusergiver godt læ, mens højhuseskaber turbulenser. Men man-ge bygherrer og arkitekter vilgerne bygge på en måde derlet kan give vindproblemer,f.eks. høje punkthuse. Oghvordan gør man så det udenat få mange vindproblemer?

„Som arkitekter har vi godtstyr på vind- og lokalmiljøetnår vi bygger op i fire-fem eta-ger. Men kommer vi op i otte-ni etager, bør vi bruge vind-analyser, og der er en tendenstil at vi får flere og flere høj-husbyggerier hvor det bl.a. ervigtigt at sikre gode opholds-arealer,“ forklarer arkitektDorthe Keis, Arkitema.

Vindkomfortanalyser kanvære relevante alle steder hvordet let kan opstå vindproble-mer. Ikke kun ved høje punkt-huse og tårne. Også ved byg-geri ved kyster og på bakke-

KILDE. Niels-Ole Heggland (2015): Nukan kommuner tøjle vinden. Teknik &Miljø 11/2014.

toppe, på lange lige stræknin-ger med højt byggeri (‘streetcanyons’) og på større åbnepladser og opholdsarealer vedstørre eller høje bygninger.

Rent teknisk bruger man en-ten CFD-modeller (Computati-onal Fluid Dynamics) ellercomputeranalyser af vindfor-hold i virtuelle 3D-modeller.Vindtunneler bruges nu højstpå det færdige projekt.

Hvis det viser at der er formeget vind, kan man f.eks.dreje eller forskyde bygnin-

Vinden skal planlæggesComputersimuleringer kan hjælpe med atafbøde vindproblemer når man bygger højt

gerne eller på anden vis æn-dre bygningen. F.eks. giver ettårn som regel mindst vindge-ner hvis det står midt i byg-ningskroppen og ikke i siden.Man kan også tage højde forvindproblemerne ved hjæp afbeplantning. Analyserne kanogså vise hvor der mest læ oghvor det derfor er bedst at pa-cere legepladser og opholds-arealer. sh

Vindanalyse af højhustårn på Nørrebro, København, udført af VindVind. Naboerne var bange for hvordan tårnet vil påvirke miljøet, bl.a.fordi tårnet trækker vind ned fra højere luftlag og tvinger vinden udenom så der opstår turbulens på bagsiden af tårnet. Problemet er minime-ret, bl.a. ved at udforme bebyggelsen så vinden ledes hen på områdersom ikke benyttes til længerevarende ophold, bl.a. ud på baneterrænet.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

Kg

akt

ivst

of

1995 1999/2000 201320102002 2006

Kommuner

Amter/regioner

Stat

I alt

Det offentligesforbrug af pesticider.Gengivet fra rapporten.

0,1% af det årlige salg af pe-sticider i Danmark. Forbrugeter faldet fra 25,7 ton aktivstofi 1995 og 3,1 ton i 2010. Langtdet meste er ukrudtsmidler.

Der er opgørelser for 1995,1999/2000, 2002, 2006, 2010 -og nu også 2013 hvor den fal-dende tendens er fortsat, menfladet ud. Den største redukti-on fandt sted 1995-1999/2000,hvorefter reduktionen har væ-ret konstant aftagende.



At forynge beplantninger er en integreret del af

skovdriften, men ikke i park-driften. Her er der ikke begre-ber og metoder svarende tilskovbrugets. Måske fordi derikke er ret mange gamle par-ker med bevoksninger det harværet nødvendigt at forny.

Men mange parker er anlagtfor omkring 100 år siden, ogefter årtier med et stabilt ud-tryk trænger fornyelsen sig på.

Parkens bevoksninger skal fornysFORYNGELSE. Principper fra skovdriften kan skaleres ned og udnyttes i gamle parker

Træer falder et efter et og ef-terlader beplantninger med enopløst form og funktion. Enlund med kun tre træer, erikke længere en lund.

Det er udgangspunktet forSigne Hvergel Petersens speci-ale på landskabsarkitektstudi-et. Her ser hun på tre slags be-plantninger med træer i grup-per. Den ene er etageredetætte beplantninger. Den an-den er åbne beplantninger.

Den tredje er lunde der herdefineres som træer af sammeart med en tilgængelig bund.Solitære træer, krat og system-plantninger som alléer er deri-mod ikke med.

Svaret er kort fortalt at manpå langt sigt bør have mere fo-kus på dynamiske beplantnin-ger med flere arter og størrealdersspredning end vi nor-malt ser i dag. Med en be-plantning der hele tiden er iudvikling, undgår man størrerydninger og bevarer form ogfunktion uden afbræk. Der-med undgås at parkens be-plantninger skal igennem enny, lang ungdomsfase.

Det kan man opnå ved atforny løbende. Fjerne gamletræer eller trægrupper her ogder og plante eller selvforyngei de opståede lysninger. Dettager dog tid at nå dertil nårudgangspunktet er træer afsamme art og alder. I omstil-lingsfasen må man måske fæl-de sunde træer. Det er også etspørgsmål om træarter. Bestårbeplantningen af skyggetræ-er, får man normalt ikke lysnok til foryngelsen ved bare atfælde ét træ ad gangen.

Bevoksninger med mangearter og aldre ser anderledesud end bevoksninger af træeraf samme art og alder. Derforskal alle bevoksninger ikkevære dynamiske. For navnligåbne bevoksninger og lundekan træer i ens art og aldernetop være det ønskede. Hvisden nøjagtige placering ikkeer afgørende, kan fornyelsenetableres ved siden af hvoref-ter den gamle beplantningfjernes når den er faldet formeget af på den.

Tre principperI foryngelsen kan man skelnemellem det afviklende, det be-varende og det dynamiskeprincip. Det gør Palle Kristof-fersen for systemplantninger,men principperne kan ogsåbruges til træer i grupper.

Efter det afviklende principafvikles træerne et efter etindtil plantningens funktioneller form ikke mere er opfyldt

hvorefter resten fældes og he-le beplantningen genplantes.Der efterplantes aldrig. Prin-cippet bruges hvor træerneskal være ensartede, herunderensaldrende. Princippet er ty-pisk for barokalléer, men fortræer i grupper anvendes prin-cippet hvor det ensaldrendeudtryk er vigtigt.

Efter det bevarende principefterplantes hver gang et træfalder fra, samme sted som detfaldne træ. Beplantningen harderfor altid samme antal træ-er, men i forskellige størrelserog trædækket er intakt. Prin-cippet bruges hvor træernesplacering er vigtig, men ikketræernes størrelse.

Efter det dynamiske principforynges løbende, så man fåren spredning i arter og størrel-ser. Det bruges hvor træernehverken behøver at være ligestore eller stå præcist.

ForyngelsesmetoderI skovdriften skelner man mel-lem flere slags foryngelser.

I renafdriften fældes alletræer på én gang på et vistareal. I Krenkerups skove påLolland - der er brugt som ek-sempel i specialet - kan detvære lige fra 1 til 8 ha. Deref-ter tilplantes der på én gang,med små skovplanter og tætfor hurtigt at lukke kulturen,og nogle gange med hjælp fraammetræer. Gennem gentag-ne tyndinger udvikles en ens-aldrende, åben beplantning.Det svarer nærmest til det af-viklende princip.

I skærmforyngelsen efterla-der man nogle jævnt spredtetræer der selvforynges gen-nem frøfald, eventuelt supple-res med plantning. På Krenke-rup er der typisk 10 meter mel-lem hvert træ i skærmen. Prin-cippet bruges mest i bøg, og såvidt muligt efter gode oldenår.Også med skærmforyngelsefår man efterhånden en ensal-drende åben beplantning,men i en periode vil opvækstog skærm danne en tolagetbevoksning. Under foryngel-sen opretholder man til delsbeplantningens rumlige funk-

ETAGERET TÆT BEPLANTNING. Øvre og nedre kronelag samt buske.Lille sigtbarhed, ret utilgængelig. Træer i flere aldre/størrelser/arter.

ÅBEN BEPLANTNING. Øvre og nedre kronelag samt buske. Nederste tolag er mere åben. En vis gennemsigtighed og tilgængelighed. Træer kanvære i ens ellers uens aldre/størrelser/arter.

LUND. Mindre trægruppe hvor kronerne når sammen med et åbenttilgængeligt rum under kronerne. Ofte samme aldre/størrelser/arter.


tion og et bedre mikroklima.Skærmforyngelse kan ses somen blanding af det afviklendeog dynamiske princip.

I gruppevis foryngelse fæl-des små arealer hvorefter deopståede lysninger foryngesmed en tæt opvækst, naturligteller med plantning. Det ska-ber en skov der gruppevis erensaldrende, men på et størreareal er uensaldrende. Manbevarer beplantningens rum-lige funktioner og mikroklima.Gruppevis foryngelse svarer tildet dynamiske princip hvis ik-ke lysningerne er for store.

I plukhugsten fældes løben-de enkelttræer på hele area-let, og der forynges i de min-

dre lysninger der opstår. Dervil derfor - efterhånden - væreen konstant fordeling af alletræstørrelser og træaldre. Un-der den løbende foryngelsebevares plantningens rumligefunktioner og mikroklima. For-yngelsen svarer til det dynami-ske princip. Den blev forsøgs-mæssigt praktiseret på Kren-kerup fra 1946 til cirka 1990.

I randforyngelsen fældes be-voksningen i smalle stribersom derefter forynges. Igenbevares plantningens rumligefunktioner og mikroklima for-di striberne beskyttes af dengamle beplantning.

Hvilken foryngelse man bru-ger i skoven, afhænger af

lokale forhold, træarten, jord-bunden og klimaet.

Principperne afhænger afskalaen. F.eks. kan gruppevisforyngelse ses som renafdrift ilille skala. Det kommer ogsåan på hvor langt træerne kansprede sine frø. Hvad der errenafdrift eller gruppevis for-yngelse, afhænger dermed og-så af træarten.

Overført til parkenHvilken foryngelse man væl-ger i parken afhænger af be-plantningen. Hvis den er eta-geret og tæt, bør foryngelsenvære gruppevis foryngelse el-ler plukhugst, altså en dyna-misk foryngelse. Gruppevis for-

yngelse forudsætter dog et retstort areal da lysningerne heltperforerer smalle beplantnin-ger. Plukhugst kan bruges ialle beplantningsstørrelser.

Hvis beplantningen er åben,kommer foryngelsen an på ombeplantningen skal fastholdessom ens- eller fleraldret. Somfleraldret er det igen gruppe-vis foryngelse eller plukhugstder er vejen frem. Som ensald-ret er skærmforyngelse mereoplagt, selv om opvæksten ien periode vil gøre beplant-ningen mere lukket. Også ren-afdrift kan være en mulighed.

For lunde er skærmforyngel-se eller renafdrift oplagt, menfor lunde er det ofte muligt atplante ved siden af og renaf-drive den gamle lund når dennye har fået magt. Den sammemulighed kan der være for enåben beplantning.

Med forbeholdSkovens foryngelsesmetoderkan ikke altid uden videreoverføres til parken. Arealerneer væsentligt mindre og kannå ned til 8-10 meters bredde,altså ned til én række træer.Her kan enhver foryngelse letfå karakter af renafdrift. Dader er sidelys fra begge sider,er der dog god mulighed forat forynge i en eksisterendebeplantning, også selv om denbestår af skyggetræer.

At gå i en beplantning og se ud på plænen er typisk for Fælledparken. Foto: Signe H. Petersen.

Fælledparken præges af ensaldrende bøg i en bund af snebær. Træerne er 100 år og er ved at blive fornyet. Foto: Signe H. Petersen.

GRØNT MILJØ 3/2015


I parken kan det også væreet problem at bruge små skov-planter der let kan blive tram-pet ned eller overset i den re-lativt intensive pleje eller di-rekte udsat for hærværk. Der-for er heistere (små træer medsidegrene) eller større planterofte nødvendige, især i åbnebeplantninger og lunde. Forstørre træer kan beskyttendeopbinding eller hegning ogsåvære nødvendigt.

Samme årsager gør at natur-lig foryngelse har sin begræns-ning i parken, men årsagen erogså græs, ukrudt og tættebusklag. Derfor er naturlig for-yngelse kun et supplement iparken, og normalt kun i eta-gerede, tætte beplantninger.

Foryngelsen bør også af-hænge af beplantningensfunktion. Hvis den primært erat skærme af mod by eller vej,bør man i alle tilfælde anven-de en foryngelse der fasthol-der et vedvarende trædække,f.eks. plukhugst.

Fælledparkens bøgeFælledparken i København eret eksempel på en park hvorbeplantningerne fornys. Par-ken blev plantet 1908-1914 ogpræges nu af bøgetræer i sam-me alder. Godt 100 år er ikkeimponerende for bøg, menmed et højt grundvandsspejler vækstvilkårene ikke opti-male. Samtidig har mangetræer fået plæneklipperknubsog jorden omkring træerne erkomprimeret på grund aftrampende fødder og tungtransport i forbindelse med ar-rangementer. Desuden har risi-kotræer fået stigende op-mærksomhed.

Beplantningen er oprindeligetageret og tæt, men gennemårene er mellemlaget af småtræer og store buske forsvun-det til fordel for den robustesnebær der har spredt sig selvog er med til at hæmme bøge-nes selvforyngelse.

I 2006 kom der derfor en ud-viklingsplan for parken og be-plantningens foryngelse. Be-plantningernes rumlige funk-tion skulle fastholdes. Rand-plantningerne skulle så vidtmulig fastholde deres tæthedved at indføre en dynamiskdrift. Lundene skulle bevarederes åbne udtryk med kig un-der kronerne.

Foryngelsen har stået på si-

På lidt større afstand ser man at det kun er forneden at foryngelsen dækker. Foto: Signe H. Petersen.

Gruppevis foryngelse i Fælledparken. I 2009 blev en række bøge fældet og efterlod et hul i beplantningen.I 2014 er foryngelsen helt tæt når man står tæt på. Foto: Signe H. Petersen.

På endnu længere afstand ser man fortsat at foryngelsen står mellem to vægge af gamle bøgetræer, menbeplantningen bagved dæmper virkningen meget. Foto: Google Streetview.


KILDESigne Hvergel Petersen (2015): Be-plantningsforyngelse i parker - enerfaringsopsamling og anbefalingertil en succesfuld foryngelse. Speciale.Institut for Geovidenskab og Natur-forvaltning, Københavns Universitet.

den 2007. Indtil videre er derindplantet cirka 2500 træer.Bøg er fastholdt som hoved-træart, men 25 andre arter erogså i spil. Indtil nu er kunusunde og farlige træer fæl-det. Fremover kan også sundetræer blive fældet for at giveforyngelsen bedre vilkår ogsprede træerne i alder.

I Fælledparken har SigneHvergel Petersen registreret 43foryngelser, de fleste fra 2009og frem. De varierer fra 28 tilomkring 10.000 m2 og omfat-ter smalle randplantninger på6 meter til over 90 meter bre-de flader. I de fleste tilfælde erder anvendt gruppevis foryn-gelse. Flere steder er der for-søgt naturlig foryngelse, menopvæksten har det svært mel-lem snebærrene. De fleste ste-der er der derfor plantet, mestheistere, men også større træ-er anvendt hvor der er megettrafik og risiko for hærværk.

Hullet i Øster AlléEn af foryngelserne i Fælled-parken er lavet i en 25x380meter randplantning langsØster Allé. En etageret tæt be-plantning med bøgetræer,snebær og spredte buske ogtræer i mellemlaget. Her blev17 store bøgetræer fjernet i

2009 af sikkerhedsmæssige år-sager. Derved opstod huller iden ensaldrende beplantning.Det største hul på cirka 15x25meter kom hvor tre bøgetræerblev fjernet så man kunne seigennem randplantningen.

Efter fældning blev snebær-rene og deres rødder revet opmed en gravemaskine der stodude på gaden. Det betød atjorden samtidig blev løsnet.Derefter blev der - med cirkaseks meters afstand - plantet 5bøg, 3 birk og 3 avnbøg i hei-sterkvalitet. De nåede i 2014en højde på 8-9 meter. Samti-dig er der vokset en selvforyn-gelse frem af bl.a. snebær, li-guster, fjeldribs, tjørn, og hyld.

Det har skabt en tæt be-plantning der står i kontrast tilden omgivende beplantningaf bøg og snebær uden mel-lemlag. Går man lidt længerevæk er det dog tydeligt at destore træer er væk. Hullet erkun fyldt cirka en tredjedel op.Endnu længere væk er hulletmindre tydeligt fordi beplant-ningen bagved rager op.

Lige på den anden side afØster Allé er der også fældeten del bøgetræer. Her varrandplantningen kun 9 meterbred med én række træer i enfodpose af snebær. Fældnin-

gen åbnede derfor beplant-ningen meget. Foryngelsenskete ved at indplante heisterei 2-3 meters afstand. Laget afsnebær blev ikke fjernet, mentil gengæld kunne de nyplan-tede træer nyde godt af lysetfra begge sider. Det har endnuikke være en succes. De ny-plantede træer trives ikke isnebærrene - som heller ikkeselv har det for godt.

Lunden ved siden afFælledparken har mange lun-de, men de fleste er reducerettil så få træer at man knap nokkan tale om lunde mere. Lun-dene er forynget stort set påsamme sted, dog er flere udvi-det ved siden af. Nogle stederer træerne plantet i grupperder skal ende med ét træ. Detgør plantningen mere robustog man får hurtigere en rum-lig funktion.

En lund på Blegdamsplænenbestår af ensaldrende bøgestammet op i 4-6 meters højde,og som står med cirka 8 metersafstand. Bunden er lavt græs.Funktionen er tonet ned i taktmed at træerne er fældet såder kun er tre træer tilbage.

Der blev derfor i 2011 foryn-get på begge sider af lundender nu er på i alt cirka 30x90

meter. Artsvalget blev ændrettil eg. De blev plantet som hei-stere i 10 grupper á 5 stk. meden afstand på 1,5-1,8 meter.Afstanden mellem hver grup-pe er 4-9 meter.

Tre år efter er træerne oppei 3-4 meters højde, næsten allelever, men de er fortsat megetsmå i forhold til de tre gamlekæmper. Lundens funktion -at man er omgivet af træer,men kan se ud under kronerne- er alt i alt kun delvist opfyldtfor tiden. Men det kommer.

I en anden og mere intaktlund har man forsøgt at for-ynge inde under de store bø-getræer der har cirka sammeopstamning og afstand som iden første lund. En gruppe bø-getræer med 1,5 meters af-stand blev plantet under etlille hul i kronetaget, men selvom de har haft vandingsposerer tilvæksten meget lille. Derer næppe lys nok. Lunden erfortsat intakt, men det er tvivl-somt om denne måde at for-ynge på vil virke. sh

Lunden forynges ved at plante en ny lund ved siden af dengamle - hvis rester delvist ses til højre. Samtidig skiftes art frabøg til eg. Foto: Signe H. Petersen.



Kystsikring er blevet mereaktuel i takt med at klima-

et ændrer sig, og havspejletstiger. Op mod 1,2 meter for-ventes havet at stige fremmod år 2100 og det vil med-føre mere kysterosion af ud-satte kyster. Hver storm tagerstore lunser. Grundejere misterjord, bygninger trues og allemister naturværdier.

Det gælder især når detstormer. Men i forvejen tagerhavstrømme langs kysten sandmed sig. Nogle steder aflejresder sedimenter. Andre stederuddybes kysten så bølgernefår mere styrke og erosionenforstærkes når det blæser op.

Kystdirektoratet har udgivetretningslinjer til kommuner,grundejere m.fl. om hvordanman kan klimatilpasse ved ky-sten. Man skal beskrive hvor-dan forvaltningen af kystenønskes på kort, mellem oglangt sigt. Herudfra opstillesplanlinjer der viser de områderder kan trues af erosion - menogså af oversvømmelse, regn-vand og grundvand. Desudenopstilles aktionslinjer der angi-ver hvornår man skal overvejetiltag for at håndtere en farefor f.eks. kysterosion. Det kanvære at kysten er rykket så tætpå husene at de trues indenfor en 25 års tidshorisont.

Kun når det er nødvendigtKystdirektoratets strategi er atman kun bør beskytte kysten

når det er virkelig nødvendigt.Det skyldes at al kystbeskyttel-se påvirker de naturlige pro-cesser på kysten i større ellermindre omfang. Kystbeskyttel-sen skal desuden sigte mod atse naturlig ud og være ‘tekniskoptimeret’.

Strategien er videre at etab-lere helhedsløsninger overstørre strækninger. Det giveren bedre kystbeskyttelse og gi-ver bedre naturmæssige, land-skabelige og rekreative side-gevinster. Som udgangspunkter det efter loven den enkeltegrundejer der skal kystbeskyt-te sin ejendom, men størreprojekter kan sættes i gangved at flere grundejere gårsammen, f.eks. i en grundejer-forening. Kommunen kan og-så optræde som hjælper elleregentlig drivkraft.

Ikke to kyster er ens, så der-for skal lokale forhold medbølger, vind, sedimenttrans-port, vanddybde mv. tagesmed i projekteringen. Så blivervirkningen størst og de nega-tive følgevirkninger mindst,fastslår Kystdirektoratet.

Man skelner mellem hårdeog bløde metoder. Hård kyst-sikring er faste konstruktionersom høfder, bølgebrydere ogskråningsbeskyttelse. De serikke naturlige ud og medførerofte erosion og tilbagerykningaf kysten nedstrøms. Blød kyst-sikring betyder at man kun-stigt fodrer kysten med sand,

ral mv. som havet tager i ste-det for at gnave af den oprin-delige kyst.

Nordsjællandsk helhedIkke kun den jyske vestkyst erudsat. Det er også den nord-sjællandske kyst hvor de trekommuner Halsnæs, Gribskovog Helsingør har indledt dettværkommunale samarbejde‘Nordkystens fremtid’ med enhelhedsløsning.

„Vi trækker på erfaringerfra vestkysten, Holland og fle-re undersøgelser og eksperterder påpeger at sandfodring eren del af løsningen. Sandfod-ring kan være med til at gen-opbygge vores kyst, og så harmetoden den fordel at den re-ducerer bølgernes kraft. Vi ergodt klar over at der visse ste-der kan være behov for hårdkystsikring,“ siger projektetsleder Kristine Vik Kleffel fraGribskov Kommune.

Sandfodring beskytter ikkekun mod erosion. Et skitsepro-jekt som Hasløv & Kjærsgaardhar lavet for de tre kommu-ner, viser at gevinsten også erbedre og bredere strande derkan tiltrække flere brugere,bl.a. kite- og windsurfere, lyst-fiskere og kajakker.

„Det kræver at vi planlæg-ger langsigtet og tænker osgodt om, men så kan vi ogsåkombinere en langvarig sik-ring af kysten med at skabe enlang række rekreative områ-

KILDEROle Navntoft (2015): Beskyt kystermod klimaændringer nu. Teknik &Miljø 2/2015.Stig Lindén-Søndersø (2015): Kommu-ner i kamp mod naturkræfter. Teknik& Miljø 2/2015.

Hellere de bløde end de hårde metoderKYSTSIKRING. Klimaændringer øger erosionen og øger behovet for pæne helhedsløsninger

Kystsikring ved Kikhavn, Nordsjælland med stenbølgebrydere.I fremtiden er det mere sandfodring der skal skal beskytte den udsattekyst. Foto: 25.2.2014 af Erik K. Abrahamsen, Danculture.dk.

der,“ vurderer Kleffel. I forve-jen viser en rapport fra VisitNordsjælland at turismen i detre kommuner sidste år gav enomsætning på 3 mia. kr., og atdet især var kysten der trak.

En fælles forståelseKystsikringen ventes førstetableret tidligst i 2017. Fore-løbigt undersøges det hvorsandet skal komme fra. Detskal ikke tages fra sårbare ma-rine områder, og de storemængder sand skal heller ikkeskade kystmiljøet. Også juraog finansiering undersøges,herunder bidragsfordelingen.

Og så handler det meget omat skabe en fælles forståelsefor projektet som ud over detre kommuner omfatter priva-te grundejere, interesseorgani-sationer og staten. Det lykke-des ikke under tidligere forsøgi 1989 og 2010 hvor de privategrundejere var meget uenige.

Prisen anslås foreløbigt tilop mod 200 mio. kr., men alli-gevel kan det nok betale sig.Andre projekter viser at drifts-udgiften for en helhedsløsningmed sandfodring bliver klartmindre end for mange småløsninger hvor reparationer ogoprydning løbende koster. sh




KILDERLisa Bolin, Kurt Johansson (2014): Na-tursten som håller måttet. Utemiljö 8/2014.www.vinnova.se.www.greenurbansystems.eu

Produktion og transport afbelægningsmaterialer på-

virker miljøet gennem energi-forbrug og forurening, bl.a.udslip af CO2. Men hvor me-get? Hvad er forskellen på for-skellige materialer? Og hvilkenforskel gør en lang fragt?

Det er undersøgt i det sven-ske studie ‘Hållbara material-val’ der er en del af det nu af-sluttede projekt ‘Grågröna sy-stemlösningar för hållbarastäder’. Her har man sammen-lignet svensk og kinesisk na-tursten brugt i Sverige. Ogsammenlignet svensk natur-sten med svensk beton.

Undersøgelsen viser hvormeget CO2 der lækkes i heleproduktets levetid, idet CO2-udslippet bruges som en målfor klimapåvirkningen. Og laddet være afsløret med detsamme: natursten fra Sverigetager en sikker sejr hjem. Dentotale klimapåvirkning for deimporterede kinesiske natur-

sten er f.eks. syv gange størreend for den svenske natursten.

Fragten er en væsentlig for-klaring. En tur med tunge stenfra Kina til Sverige kræver me-get energi, også selv om frag-ten er effektiviseret med me-get store skibe. Men det erkun for kløvede sten og fliserat fragten gør udslaget. Kløv-ning udføres nemlig med etlille energiforbrug.

Når man ser på savede stenog fliser, er det savningen derafgør energiregnskabet. Sav-ningen kræver nemlig megetenergi. Og i Sverige kommerden mest fra vandog kerne-kraft der ikke skaber CO2. I Ki-na er energien mest fra kul-kraft med meget store CO2-ud-slip. Det forstærkes af at sven-ske natursten normalt har go-de kløvningsegenskaber, hvadde kinesiske sjældnere har.

I sammenligningen mellemnatursten og beton vinder na-tursten, både på grund af lave-

CO2-udslip fra forskellige produkter ifølge ‘Natursten som håller måttet’.

re produktionsomkostningerog på grund af naturstenenslængere levetid. Den sættes til180 år med omlægning forhvert 30. år. For beton regneskun med 30 år hvorefter beto-nen knuses til genbrug.

CO2-udslippet er målt somkuldioxid-ækvivalenter (kg pr.m2 belægning eller løbendemeter kantsten). Til studietblev der brugt kløvede chaus-

sébrosten samt chaussébrostenog naturstensfliser med kløve-de sider og savede/jetbrændteoverflader. Af beton blev derbrugt tre slags fliser fra Starka.Desuden blev der brugt kant-sten af beton og natursten. sh

Kg

CO

2-æ

kviv

alen

t p

r. m

2

Kløve

t bro

sten

Sver

ige

0

50

100

150

200

250

300

Beton

Uni-colo

c

Betonfli

ser

Uni-eco

loc

Betonfli

ser

Siena

eco

Naturst

ensfl

iser

Kina

Natuste

nsflise

r

Sver

ige

Save

t bro

sten

Kina

Save

t bro

sten

Sver

ige

Kløve

t bro

sten

Kina

Fragt

BrudBelægningens CO2-aftrykTransporten fra Kina kan betyde meget, mendet er savningen på kulkraft der afgør sagen

Så tit læses Grønt MiljøHver gang

eller næsten

Af og til - ca.hver 2. gang

Sjældent

KILDE: A&B Analyse (2014): Tilfredsheds & Læserundersøgelse affagbladet Grønt Miljø.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

DERFOR VIRKER DIN ANNONCE100

88,4%

MTD’s Power Rake fjerner også mosMTD’s nye Power Rake plæne-klipperrotor til småklipperekan ændres fra kniv til mos-kniv ved at montere 4,3 mmkraftig polymersnøre stykkerpå 10-11 cm i enden af kniven.Og så har den tre funktioner. Iøverste klippehøjde er knivenmed snøren nu en rive til løvmv. I midterste klippehøjde erden en plænelufter der fjernerdet meste filt mellem stråene. I

laveste klippehøjde er knivenmed snøren er vertikalskærerder fjerner alt mos og klargørgræsplænen til gensåning.

Bagefter kan polymersnø-rene tages af så man kan bru-ge kniven til almindelig græs-klipning. Moskniven findes i tovarianter der passer til hen-holdsvis 48-51 cm klippebred-de og 53-55 cm klippebredde.www.mtd.dk.

Tramp løs og fåinformation i taleInformationer i det offentligeudemiljø kan også være i tale.Infra Group Denmark har ta-get en hollandsk infostanderhjem hvor man får talende in-formationer når man træderpå en fodpumpe, f.eks. prakti-ske oplysninger om vejarbejdeeller historisk information omen ruin. Da der ikke krævesstrøm, kan standeren let flyt-tes rundt alt efter hvor der erbehov. infragroup.dk.


At føre tilsyn med anlægs- gartnerarbejder er sin

sag. Man skal have godt styrpå projektet, kvalitetssikrin-gen, teknikken og de produk-ter der skal indbygges. Ellersrisikerer man at entreprenørenog leverandøren kan slippeafsted med en lavere kvalitetend hensigten.

I Sverige har man forsøgt atløse problemet med en certifi-ceringsordning for tilsynsfø-rende, ‘Besiktningsmän förUtemiljö’ (BEUM). De tilsynsfø-rende har dokumenteredekundskaber inden for heleudemiljøet, herunder planter,jord, natursten og beton. Dekontrollerer at bestilleren fårsom bestilt og kan også hjæl-pe med projekteringen.

Det er en relativ ny ordninghvor endnu kun 13 er certifice-rede, men 91 er på vej. Det eren privat, frivillig ordning hvorkravene til certificeringen defi-neres af ‘Föreningen Besikt-ningsmän för utemiljö sam-men med certificeringsorganetSP Sitac. Med i foreningen, derblev oprettet i 2008, er bl.a. desvenske anlægsgartner- og ar-kitektorganisationer, Movium,og Sveriges Stenindustriför-bund. Ud over at definere ogholde hus med certificeringer-ne arbejder foreningen ogsåmed kurser, mentorordninger,markedsføring og oplysning.Man kan læse mere om BEUM-ordningen på www.beum.se.

Baggrunden for ordningener også at bestilling, handel og

indbygning med mange pro-dukter har ændret sig. Detgælder bl.a. natursten som Li-sa Bolin og Kurt Johansson be-skriver i ‘Natursten som hållermåttet’ i Utemiljö 8/2014.

Før blev produkterne gernebestilt mundtligt. Bestillernesnakkede med dem som leve-rede og lagde stenene. De an-vendte stentyper var velkend-te og lette at spore. I dag erparterne længere fra hinan-den, bl.a. fordi billig transporthar gjort at stenbrud og forar-bejdning kan ligge langt bortei andre verdensdele. Derfor erkravet til dokumentation ogsporbarhed steget. Og derforer tilsynets rolle og kundska-ber blevet så meget vigtigere,forklarer Molin og Johansson.

Samtidig stilles der størrekrav til produktkendskabet.Antallet af stentyper på mar-kedet er eksploderet, og man-ge er ukendte og uprøvede.Nye krav til arbejdsmiljø ogklima spiller en større rolle. Ogde juridiske vilkår er strammet.Hvis forskrifter og udbud ikkeer detaljerede og tydelige nok,så vinder laveste pris.

I forvejen er det svært at be-dømme natursten, forklarerMolin og Johansson. Naturstener ikke noget entydigt begreb.Man kan ikke ud fra navnetbedømme de egenskaber ensten har. Kalksten fra Maltahar helt andre egenskaber endØlandskalksten. Skiffer anven-des både om blød lerskiffer ogfor hård kvartsitskiffer. sh

Det certificerede tilsynI Sverige skal ‘Besiktningsmän för utemiljö’løse udfordringen med de stigende tilsynskrav

At kløve naturstenen fremfor at save den op, er etkæmpestort miljøplus.Foto: Jenny Leyman.


Jeg vil gerne have en rød bil,tak. Så generelt formulerer

bygherrer og rådgivere signæsten når det gælder krave-ne til grønne tage i udbuds-materialer. Og så er det op tilentreprenøren om der ankom-mer en fræsende Ferrari elleren flad Fiat. Det mener flereaktører i branchen er et stortproblem i en tid, hvor klima-dagsordenen betyder at derbliver anlagt flere og fleregrønne tage.

„Når vi læser udbudsmate-rialet på en normal anlægsop-gave, så står der mindst 20 si-der om projektets anlægsdele,men når der er grønne tage iudbud, så kan der stå to linjerom den ønskede løsning. Deter helt håbløst at der blot står‘grønt tag’ i udbudsmaterialet,når en producent som tyskeZinco eksempelvis har flereend 17 forskellige dræn- ogvandgemmende systemer tilgrønne tage,“ siger direktørPer Malmos fra anlægsgart-nerfirmaet Malmos A/S.

Taget kan være grønnere på den anden sideUDBUD. Mange famler når de skal lave udbud med grønne tage, og resultatet kan blivederefter. Statens Byggeforskningsinstitut forsøger at skaffe midler til en anvisning om emnet

Af Lars Thorsen

“Det er stadig nyt at byggemed grønne tage, og det erikke-justeret område,“ fort-sætte Per malmos. „Lige nu erdet ren wild west, og jeg harendda hørt om en virksomhedsom har vundet en sag ved atlevere grønt tagpap da derbare stod ‘grønt tag’ i udbuds-materialet.“

Historien med det ‘grønne’

tagpap-tag nikker Dorte Rømøgenkendende til. Hun er tidli-gere projektleder med specialei klimatilpasning i bl.a. Køben-havns Kommune, Vand i Byerog Grontmij og er ikke i tvivlom hvorfor formuleringerne iudbudsmaterialerne tit er såupræcise.

„Rådgiverne og bygherrerneer ganske enkelt ikke skarpe

nok på hvad det er de gernevil have. Og når de tekniskekravspecifikationer er vage el-ler meget generelle, så bliverdet i stedet ofte entreprenør-ens hensyn til bundlinjen derbestemmer, og så bliver resul-tatet derefter,“ forklarer Dor-the Rømø.

70-80% minimalløsningerDe utilstrækkelige krav i ud-bud med grønne tage viser sigi dag tydeligt hvis man blot ka-ster et blik på de grønne tageherhjemme, mener TorbenHoffmann, teknisk ansvarlighos Byggros A/S der leverergrønne tage af alle slags.

„Mit gæt er at omkring 70-80% af alle ekstensive grønnetage i Danmark er opbygget af1 cm filtdug med en 3 cm se-dummåtte oven på. Hovedpar-ten af disse tage vil entendrukne eller gå ud hvis de daikke er blæst ned forinden. Jegtror ganske enkelt at det dre-jer sig om at rådgiverne ikkeved at de for eksempel kanbruge Danske Anlægsgartne-res normer og udfærdige kra-

De allertyndeste grønne tage har størst risiko for at tørre ud eller blæseaf fordi egenvægten er for lav. 1 cm filterdug og 3 cm sedummåtte meden samlet vægt pr. m2 på 30 kg kan gå hen og blive et problem.

Sådan kan det også gøres, når det gøres ordentligt. Billedet er fra Århus, hvor der er 14 planteplugs pr. m2, og hvor vækstlaget er tykt nok til atsikre frodighed længere end blot til året efter. Foto: Byggros.



vene til det færdige tag heref-ter. I stedet laver de megetupræcise krav der i høj grad la-der den endelige løsning væreop til entreprenøren og ved-kommendes moral. Og så erdet, at jeg står med en entre-prenør i telefonen som spør-ger efter den absolut billigstegrønne tagløsning og er lige-glad med resultatet om to år,“siger Torben Hoffmann.

Retningslinjerne findesHos Danske Anlægsgartnereunderstreger fagkonsulentKim Tang at det absolut ikkeer viden der er mangel på.Han henviser til ‘Normer ogvejledning for anlægsgartner-arbejde’ hvor alt fra membra-ner, drænlag, afvanding ogvækstlag til vindstabilitet, kravtil tagkonstruktion, plantning,vanding og drift er præciseret.

„Det handler altså ikke omat der mangler retningslinjer.Dem har vi. Det handler bareom at rådgivere og bygherrerskal tage stilling til hvilkenform for tag de vil have,“ sigerKim Tang.

Danske Anlægsgartneresnormer for taghaver er baseretpå anbefalinger fra bl.a. tyskeFLL med visse ændringer til vil-kårene i Danmark.

„Eksempelvis mener vi ikk,at det er holdbart med grønnetage der vejer under 50 kg/m2.I vores danske klima blivervandtilbageholdelsen simpelt-hen for lille, og taget risikererat gå ud med mindre ejen-dommen ligger midt i Sønder-jylland, hvor man har næstendobbelt så meget regn omåret, som de tørreste steder ilandet,“ forklarer Kim Tang.

Bundlinjen spiser højdenMen netop vægten - og der-med den vigtige højde på

Man får hvad man beder om. Vækstlagets højde er afgørende for det færdige og fremtidige resultat, så sørgfor at bestil et tag der passer til ønskerne. Fra ‘Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde’.

vækstlaget - er noget af detførste der bliver skåret ned på,når kravene i udbudsmateria-let ikke er præcise.

„Når man ser på det færdigeresultat, så er det jo ikke lige-gyldigt om man vælger en leteller en tung løsning. Hvis deter op til montøren at vælge, såbliver kvalitetsforskellen på deforskellige produkter lige me-get, så vil de altid vælge detprodukt der er nemmest at fåop på taget og installere daman herved får den størstefortjeneste,“ siger Per Malmos.

Han understreger at når etprodukt har en lav egenvægt,kan det bl.a. give problemermed fastgørelse hvilket er enaf grundene til at vælge enløsning med en høj egenvægt.„Men en tungere løsning giverogså mulighed for større alsi-dighed og større frodighed.Og selve humlen i den her pro-blematik omkring grønne tageer at når man vælger en løs-ning på 50 kg pr. m², så bliverresultatet ikke lige så godtsom hvis vægten er 100 kg. Ogdet skal alle være klar over,“lyder det fra anlægsgartner-

mesteren der i flere årtier harspecialiseret sig i grønne tage.

TilstandskravDet bemærkelsesværdige mis-forhold mellem arkitekttegin-gernes storblomstrende tag-haver og virkelighedens oftehalvvisne røde firkanter fårTorben Hoffmann fra Byggrostil at komme med en anbefa-ling til fremtidige fælles ret-ningslinjer for grønne tage.

„Der skal sættes nogle kravtil hvordan udtrykket skal væ-re. Ligesom der findes til-stands- og udførselskrav i ‘Ple-je af grønne områder’, så skalder være noget som præcise-rer hvilke krav et grønt tagskal imødekomme. Du ser titprojektbeskrivelser med frodi-ge stauder og endda træer derstrutter ud over tagkanten,men i realiteten ender detmed en gold mark.“

Heldigvis er der fælles ret-ningslinjer på vej. Det håberforsker ved Statens Bygge-forskningsinstitut, Lies Van-houtteghem. Hun fortæller atinstituttet i øjeblikket forsøgerat skaffe mulighed for at udar-

bejde en SBi-anvisning omgrønne tage. Hun pointerer atarbejdet stadig er i en tidligfase, men at hun sagtens kanse idéen i at arbejde medtilstandskrav.

„Vi er i gang med at plan-lægge hvordan vi griber detan. Vi er i gang med at kiggepå den eksisterende litteraturog de konkrete forsøg, og vihar selv et masterprojekt omgrønne tage kørende. Når deter sagt, kan jeg godt fastslå atfælles anvisninger skal inde-holde krav til både projekte-ring, udførelse, tilstand ogvedligehold da man ellers ikkekan være sikker på en god løs-ning der holder,“ siger LiesVanhoutteghem.

Hun kan endnu ikke give endeadline for hvornår arbejdetmed de fælles anvisninger forplanlægning og anlæg afgrønne tag er færdigt.

I mellemtiden kan rådgivereog bygherre erhverve sig Dan-ske Anlægsgartneres normerfor taghaver via www.dag.dk,mens Byg-Erfas 4 siders anbe-falinger kan købes påwww.byg-erfa.dk. Hvis manikke er ked af at læse sinegode råd på engelsk, kan manogså skele til InternationalGreen Roof Association og de-res guidelines på www.igra-world.com. ❏

Når rådgiverne bare bestiller ‘et grønt tag’ risikerer de at få den absolute minimalløsning som her i Bagsværdhvor taget med denne opbygning og tykkelse aldrig har haft en reel chance for at overleve.


Miljøet er i fokus når Sven-ningsens Maskinforretning15.-16. april fortsætter sin 40-årige tradition for åbent huspå Tømmerupvej i Kastrup. Fori år krydres maskinkiggeriet afgrej til den grønne sektor medseminarer om miljørigtig drift.

„Heldigvis er maskinprodu-centerne meget bevidste omat skrue ned for CO2-udlednin-gen og i stedet sende nye ma-skiner på markedet der virke-lig matcher den miljørigtigetanke. Så i stedet for benzinhælder vi grønt miljø på tan-ken,“ siger administrerende di-rektør Benny Svenningsen.

Det ene seminar handler om

Svenningsens tanker op med grønt miljø

El-dreven Melex, 300-serien, som ifølge Svenningsens kører fem gangeså langt på samme energiforbrug som traditionelle benzindrevne trans-portere. Og den ligner lidt fortidens små lastbiler. Nostalgisk look.

eldrift hvor man kan høre omde el-drevne Melex-biler. ogSvenningsens nye agentur forBosch el-parkredskaber. På detandet seminar fortælles omukrudtsbekæmpelse uden pe-sticider, bl.a. med en demon-stration af de norske Heat-weed-maskiner som bekæm-per ukrudt med hedvand.

„Hvis man hovedsagelig erinteresseret i at se vore mangebåde nye og brugte maskiner,gælder det naturligvis bareom at troppe op. Hele voresstab af produktspecialister vilvære klar til en maskinsnak,,“sigr Benny Svenningsen der lo-ver mad og drikke til. sh


En lille servicevirksomhedved navn Mand & Bil har

længe kæmpet mod de kom-munale affaldsgebyrer, og nuhar det givet pote. En ny afgø-relse fra Statsforvaltningen be-tyder at det er gratis for priva-te virksomheder at transporte-re fru Jensens haveaffald tilden kommunale genbrugs-plads. I hvert fald i OdenseKommune, men mon ikke an-dre servicevirksomheder nu vilvifte deres genbrugsplads omnæsen med Statsforvaltnin-gens nye afgørelse?

I afgørelsen skriver Statsfor-valtningen at man kun må væ-re transportør af det privateaffald og dermed ikke affalds-producent, f.eks. at have klip-pet fru Jensens hæk: „SåfremtMand & Bil bliver registeret iAffaldsregistret og i den kon-krete situation alene optrædersom transportør af mindre

mængder affald for en privathusholdning og kan dokumen-tere dette, vil en opkrævningaf erhvervsgenbrugspladsge-byr ikke være i overensstem-melse med affaldsbekendtgø-relsen.“

Men hvordan kan genbrugs-pladsen vide om virksomhedenhar klippet hækken eller omfru Jensen har gjort det selv el-ler har fået en anden virksom-hed til det? „Ja, det er jo hum-len ved det hele,“ understre-ger Mand & Bils indehaver, Mi-kael K. Truelsen. „Åbner detmuligheden for misbrug? Detgør det måske, men den mu-lighed gør det jo allerede idag. Alle erhvervsdrivende erjo også private borgere.“

Næppe store ændringerI Odense Kommune er derendnu ikke klarhed over hvilkenye procedurer der skal indfø-res, så man kan dokumentereom affaldet er produceret eller

bare transporteret. I en mail tilMikael K. Truelsen 4. martsskrev By- og kulturrådsfor-mand i Odense Kommune,Jane Jegind: „By- og Kultur-forvaltningen vil snarest mu-ligt udarbejde en procedurefor transportørers adgang tilgenbrugspladserne i overens-stemmelse med Statsforvalt-ningens udtalelse, herunderkrav til dokumentation.“

I Håndværksrådet er chef-konsulent Lars Magnus Chri-stensen også i gang med at senærmere på hvilke konsekven-ser Statsforvaltningens afgø-relse får for opkrævningen afgebyrer på genbrugspladser iresten af landet, men han me-ner som udgangspunkt ikke atder er de store ændringer påvej.

„Næsten alle håndværkeretager jo ud og udfører et er-hverv. Og det affald som degenererer i den forbindelse, ererhvervsaffald, og det skalman betale for at komme afmed. Også selv om det er fruJensens hækafklip eller toilet-kumme. Som jeg læser afgø-relsen, er det stadig gældende.Det er kun de virksomhederder er registreret som trans-portører der gratis kan afle-vere privat affald,“ siger LarsMagnus Christensen. Hanmedgiver dog at der kan væreen risiko for at visse virksom-heder registrerer sig somtransportører selv om de i rea-liteten også udfører arbejdethos de private.

Ikke en bombeUanset hvordan affaldet er ge-neret, ser adm. direktør Tho-mas B. Jørgensen fra OdenseRenovation heller ikke afgø-relsen som en bombe under

systemet. „Afgørelsen siger atdet kun er affald hvor virksom-heden udelukkende fungerersom transportør der skal frita-ges hvorved traditionellehåndværkere ikke skal frita-ges, ej heller Mand & Bil, for atbetale for affald som de selvhar været med til at frembrin-ge. Hermed bliver det reelt setkun meget små mængder somskal fritages,“ siger Thomas B.Jørgensen.

Han understreger at det ik-ke er genbrugspladserne somhar den største opgave efterStatsforvaltningens afgørelse:„Det er ikke os der skal doku-mentere at affald udelukken-de transporteres af transportø-ren og stammer fra privatehusholdninger. Det skal

Fru Jensens haveaffald er gratisAFFALDSGEBYRER. Private håndværksvirksomheder har længeharceleret over de kommunale genbrugspladser. Nu rysterStatsforvaltningen posen med en ny afgørelse fra Odense.

Af Lars Thorsen


dokumenteres af transportø-ren og husejer/lejer. OdenseKommune som er vores myn-dighed på området, er ved atudforme disse regler og kravtil dokumentationen efter dennye afgørelse. Vi skal blot kon-trollere at oplysningerne erkorrekte så vi ikke risikerer atandre håndværkere melder ostil Statsforvaltningen for for-skelsbehandling. Det giverselvfølgelig en masse admini-stration og ekstraarbejde, mendet må vi så leve med.“

Men i mellemtiden - indtilkommunen er klar med regler-ne - hvordan skal virksomhe-derne i Odense så dokumen-tere at de blot transportererprivat affald?„Indtil videre erdet blot et stykke papir hvorhusejeren/lejeren skriver underpå at det er deres affald somtransportøren kommer med,“fortæller Thomas B. Jørgensen.

Affaldsgebyr = forureningMen uanset afgørelsen eksiste-rer mange af de gamle proble-mer med affaldsgebyrerne sta-

dig. F.eks. dobbeltbetaling fraborgerne der betaler for at fåaffaldet håndteret via renova-tionsafgifterne, og samtidigbliver faktureret af virksomhe-den der skal betale for at køreborgerens affald på genbrugs-pladsen. Til problemerne hørerogså øget brændstofforbrugda virksomhederne ofte kørertilbage til hjemkommunenhvor de i forvejen har en afta-le med genbrugsstationerneeller kører omkring med affaldpå traileren indtil den er fuld.Uhensigtsmæssig dumpning afaffald kan også være et pro-blem.

Men mens det i høj grad erdet øgede brændstofforbrugder er et problem for de pri-vate anlægsgartnere der ofteudfører arbejde uden forkommunegrænsen, er det ihøjere grad dobbeltbeskatnin-gen og affaldshåndteringensom er et problem i de småservicevirksomheder.

„Hvis jeg fakturerer en kun-de 450 kr. for at klippe hansgræs, og han så beder mig om

at tage nogle brædder med pågenbrugspladsen, så lyderhans samlede regning pludse-lig på 600 kr. Det er en storprocentvis stigning og dårligtfor min forretning for slet ikkeat nævne at borgeren alleredehar betalt for denne service,“fortæller Mikael K. Truelsen.

„Desuden strider det jo modintentionen om at få affaldethåndteret miljømæssigt kor-rekt. Man kan da sige sig selvat når det koster at komme afmed affaldet, så vil mange ba-re læsse det ud over skrænten.Og hvis det nu koster 5,56 kr.pr. kg kemi som du afleverer,og du er blevet bedt om attømme hr. Hansens haveskurhvor der står 20-30 liter… trorde så selv på at det hele ikkebare bliver hældt i kloakken,“spørger Mikael K. Truelsen re-torisk.

Det er bare ikke smartOg i det hele taget er han -som så mange andre hånd-værksvirksomheder - træt afde forskellige kommuners vidt

forskellige måder at opkrævegebyr for brug af genbrugs-pladserne.

„Engang havde en af minekollegaer en opgave i Lange-skov, men der måtte han ikkebruge genbrugsstationen. Såkørte han 20 km til genbrugs-stationen i Nyborg hvor ord-ningen var baseret på vægt ogdengang opdelt i hele ottefraktioner. Det betød at hanskulle køre op på vægten, kø-re over og læsse fraktionenelektronikaffald af, køre til-bage på vægten, køre over oglæsse fraktionen plast af, køretilbage på vægten … og så vi-dere og så videre,“ lyder detfra Mikael K. Truelsen. Det skalsiges at der er færre fraktioneri Nyborg i dag.

Og spørgsmålet er om Stats-forvaltningens afgørelse over-hovedet har gjort noget næv-neværdigt lettere eller blothar gjort et i forvejen kringlet,og ofte selvmodsigende, lov-givningsområde endnu mererodet. Grørnt Miljø forfølgersagen. ❏

På genbrugspladserne i Odense har man nu gratis adgang med fruJensens haveaffald - hvis man vel at mærke er registreret somtransportør i Affaldsregistreret, kun transporterer affaldet og har enseddel med fra fru Jensen. Foto: Odense Renovation A/S.


Som en surfer forholdersig til bølgerneOrkanen Sandy fra 2012 bliverved med at blæse storstiledelandskabsprojekter ind overNew York. Denne gang er detkyststrækningen ved Rock-away i Queens som kommer tilat undergå en forvandlinggennem projektet FAR ROC(For a Resilient Rockaway). Detsker efter at svenske WhiteArchitects, der også har konto-rer i Danmark, vandt konkur-rencen om at designe et klima-

Hollandsk plejehjem med‘kiss & ride’Når livet lakker mod enden, erdet godt at være omgivet afliv. Og det er beboerne på ple-jehjemmet Vivaldi i Zoeter-meer øst for Haag. Her harlandskabsarkitekterne fra hol-landske Hosper gjort deres forat beboerne kan nyde udeare-alerne. Og foran plejehjemmeter der etableret en ‘kiss & ride’som er et sted hvor man kankøre ind til siden, kysse farvel,

hoppe ud og køre videre. Nuer det jo Holland, så vandetspiller en stor rolle, Når mannærmer sig plejehjemmet,kommer man gennem forha-ven med græs og store træer.Derefter møder man en cafémed siddepladser langs etvandforløb med åkander. Van-det rammes ind af en markantrød ‘mole’.

Resten af plejehjemmetsudeområder er gjort tilgænge-lige for rullestolsbrugere, selv

vådområderne der er blevetforsynet med gangbroer såalle nu kan bevæge sig ud isumpvegetationen. I haverneer mange af bedene opbyggeti en højde så blomsterne kanblive plukket af rullestolsbru-gere og andre som ikke kan nåhelt ned til jorden. Så kan deogså dufte til dem. Som bed-stefar i pixi-bogen ‘Bedstefarsdejlig liv’ leende konkluderer:„Tænk, de dufter ligesom dajeg var barn.“ lt

sikret (og orkansikret) kyst-landskab.

Forslaget skilte sig især udfra konkurrenterne ved atetablere øer i et strategiskmønster ud for kysten såledesat eventuelle flodbølger ogdet generelle pres fra bølger-ne ved højvande bliver brudtog ‘vinklet’ væk så de ikkekommer direkte ind fra Atlan-terhavet mod det renoveredekystområde med fuld kraft. Endel af projektforslaget går des-uden ud på at skabe økosyste-

mer til dyrelivet hvor de kun-stige øer skal fungere somynglepladser for havfugle,mens det indkomne havvandvil blive brugt i haver og i etvådområde der får en dobbelt-funktion som park.

Projektet hedder ‘Små mid-ler, store mål’, og det overord-nede sigte er - som det hedder- ikke at bekæmpe vandet,men nærmere at forholde sigtil havets kræfter „som en sur-fer forholder sig til bølgerne.“Læs mere på www.farroc.com

VERDENS LANDSKABER

Åmosen får 45 mio.til naturopretningBeskyttelsen af Store Åmose iVestsjælland skal udvides for45 mio. kr. i perioden 2015-2017 har regeringen aftaltmed SF og Enhedslisten. Belø-bet skal bruges til at genopret-te 270 ha fugtig mose der harværet drænet bort. Genopret-ningen skal ske ved at afbrydedræn og grøfter så vandstan-den stiger og nedbrydningenaf tørvelaget stopper. Dermedmå landbrugsdriften ogsåstoppe. Åmosen er et af Euro-pas vigtigste områder for sten-alderfund og er samtidig ud-peget som naturbeskyttelses-område. Meget af mosejordener drænet til marker så jorden‘afbrændes’ med udslip af CO2

og ødelæggelse af oldtidslevn.

Bunkere fjernesfra statsskoveneStatsskovene gemmer mangebunkere fra den kolde krig, ogde bliver gradvist fjernet. I dager forsvaret indrettet på inter-nationale opgaver, og der erikke brug for bunkerne mere,skriver Skoven 2/2015 med Fre-deriksborg Amts Avis som kil-de. Sidste år blev bunkere iRold Skov fjernet, og i år er tu-ren kommet til Grib Skov hvor42 bunkere forsvinder. Overtid fjernes alle 140 forsvarsan-læg i skoven. Det koster fleremillioner at fjerne bunkernealene i Grib Skov, for mangehar stålarmerede betonvæggeop til en halv meter tykke.

Flere får råd til atbo i de store byerKommunerne kan fremoverkræve at hver fjerde bolig inye boligområder skal være enalmen bolig. Og staten kanyde ekstralån på op til 500mio. kr. så der bliver plads tilalmene boliger selv hvor derer høje grundpriser. Det ermuligt efter en ændring afplanloven som folketingetvedtog 26. februar. Hensigtener at kommunerne kan stillekrav om nye boliger som ogsåalmindelige lønmodtagere harråd til. Både regeringspartier-ne, SF og Enhedslisten stemtefor forslaget der trådte i kraft imarts. Det er især Københavnsog Aarhus Kommune der harønsket ændringerne.


At genbruge køkkenaffald tilbiogas og kompost giver ikkeumiddelbart en miljømæssiggevinst i forhold til det nuvæ-rende affaldssystem baseret påafbrænding. Det viser en mil-jøvurdering som Morten BangJensen har lavet i sin ph.d. derer en del af projektet ‘Cross-BorderWaste’.

Bag pojektet står DTU Miljø,fem affaldsselskaber, en kom-mune i Sønderjylland, en iNordtyskland og flere andreinteressenter. I projektet ana-lyseres fordele og ulemper vedforskellige typer af affaldsbe-handling og muligheden for atsamarbejde hen over grænsen.

Den danske ressourcestrate-gi stiller krav om 50% genbrugaf husholdningsaffaldet i 2022.

Genbrug af bioaffald en tvivlsom fordelDet kræver at også noget afdet biologiske affald sorteresfra. I Tyskland er man langtfremme med at bruge bioaf-fald til biogas og kompost.Man udvinder energi og ud-nytter komposten til gødning(navnlig fosfor) og jordforbed-ring. Men miljømæssigt kandet i dag ikke hamle op medden effektive affaldsforbræn-ding i Danmark.

Morten Bang Jensen under-streger dog at lokale forholdspiller en stor rolle når mansammenligner og at kompost-ens jordforbedrende egenska-ber ikke er med i sammenlig-ningen. Rapporten ’Grænse-overskridende samarbejde omorganisk affald’ kan ses påcrossborderbiowaste.eu.

Tysk affaldsbehandling med biogas og kompost. umweltbundesamt.de.


Mange af de mere end 600 personer i salen - mest

gravere og menighedsråds-medlemmer - så lettere tviv-lende ud da sociologiprofessorMichael Hviid Jacobsen fraAalborg Universitet gik på sce-nen ved årets kirkegårdskon-ference i Nyborg den 18. martsog fortalte at de skulle se kir-kegården som en metafor. Varmanden tosset?

Metaforer eller ej, så gav deen fin ny måde at anskue kir-kegården på og dermed densmuligheder. Bl.a. anbefaledeHviid Jacobsen tilhørerne at sekirkegården som et kreatori-um - ikke at forveksle med etkrematorium!

„Tidligere var kirkegårdenet mere åbent sted, frivolt næ-sten, et socialt rum til anven-delse og aktivitet der ikke kunassocieres med død og sorg.Det er en stor forskel til detmoderne samfund med denstabuisering af døden der imange henseender har gjortkirkegården til et fysisk ogmentalt ‘dødt’ sted. I stedetkan det være et sted hvor maneksperimenterer med mange

En metafor med skabende kraftKIRKEGÅRDSKONFERENCEN. Kirkegårdene bør finde deres værdier og bevare og udvikledem, men også rumme brugernes drømme og give de sørgende trøstende omgivelser

Af Lars Thorsen ting. Kirkegården kan være enskabende kraft i samfundet,der kan have en livgivendefunktion,“ pointerede MichaelHviid Jacobsen.

En skabende kraft i samfun-det. Det er en ny måde at sekirkegården på. Det kan givenye idéer og plads til eksperi-menter som levende eller elek-triske lys på grave, nye begra-velsesritualer og koncerter.Det er nemlig vigtigt at huskeat andægtighed ikke nødven-digvis er lig med inaktivitet.

Døden i byplanenDet omliggende samfunds af-standtagen til døden kan manogså se i den moderne byplan-lægning, påpegede biskopover Ribe Stift og formand forForeningen for Kirkegårdskul-tur Elof Westergaard.

„Jeg vil opfordre byudvikler-ne til at indtænke kirkegårde-ne i byen. Hvorfor lægger maneksempelvis plejehjemmenelangt fra kirkegården nu omdage? Tidligere lå de tæt påhinanden, men jeg skal ikkekunne sige om det er et udtrykfor manglende omtanke ellerkommunal blufærdighed over-for livets vilkår.“

Elof Westergaard havde tibud på hvilke værdier kirke-gården rummer. Et af dem erarbejdet med at holde den.„Det er en taknemmelighedfor afdøde og for det fælles-skab vi deler med hinandennår vi planter en busk, læggeren blomst, klipper hækkeneeller river stierne,“ sagde bi-skoppen. Det er en fin tankenår man arbejder på kirkegår-den mandag morgen i regn.

Minder (elektro og bio)Biskoppen slog desuden etslag for en national gravmin-deregistrant, hvor besøgendeog brugere på kirkegårdenkan få kendskab til kirkegår-dens historie og rolle i lokal-området via mobiltelefonen.Det samme gjorde kirke- ogkulturminister Marianne Jel-ved (R) der fremhævede Lol-land-Falsters arbejde med engravminderegistrant (se merepå www.historiskatlas.dk).

Det er nemlig den enkeltekirkes unikke historie der giverden ekstra værdi for borgeresom måske ikke mere føler entilknytning til den lokale kirke.Og her har kirkegårdens med-arbejdere en central rolle.

„Hvis man holder ind til si-den og besøger en kirkegård,møder man formentlig enmedarbejder, og det er megetofte at de folk er fantastiske tilat fortælle om historien på detsted hvor de arbejder. Man fårofte en lille fortælling om ste-det hvor vi for en stund er stå-et af ræset og nyder den stil-hed og eftertænksomhed somefterhånden kun er på kirke-gården. Det burde man gøremere ud af. Det koster måskelidt mere, men giver også me-re og skaber måske traditionfor at holde ind til siden,“sagde Jelved.

Noget lignende lå Elof Wes-tergaard på sinde, da han fast-slog at det er vigtigt at se „kir-kegården som andet end be-gravelsespladser, styret af demindst mulige omkostninger.“

SorghaverFlere oplægsholdere fastslogat tiden er langsommere påkirkegården, og at den tilby-der en mulighed for at væreeftertænksom og give udtrykfor følelser som ikke er velsetenede i Brugsen, f.eks. sorg. Ogfaktisk udviser sorgramte men-nesker mange af de samme

Mennesker i sorg oplever mange af de samme negative mentale, fysiske og sociale symptomer som stressramte. Her ses en bøg i HelseskovenOctavio som er lavet til netop stressramte og området rummer oplevelsesværdien’fristed’ for både børn og voksne. Foto: Inger Ulrich.



Indgang til Silkeborg Skovkirke-gård. Biskop Elof Westergaard ef-terlyser samspil mellem kirkegår-dens grønne elementer og det‘konkrete minde over afdøde’.Skovkirkegårde er uden konkreteminder. Alligevel står den under etår gamle skovkirkegård i Silkeborgfor hver fjerde urnenedsættelse.Foto: WAD landskabsarkitekter.

symptomer som stressramte,pointerede Anne Dahl Refs-hauge, adjunkt ved Institut forGeovidenskab og Naurforvalt-ning på Københavns Universi-tet hvor hun forsker i hvordangrønne omgivelser kan hjælpestressramte.

„Der er store sammenfaldmellem de mentale, sociale ogfysiske reaktioner som stress-ramte og folk i sorg oplever,herunder depression, social til-bagetrækning, appetitforstyr-relser og søvnproblemer,“sagde Refshauge. Hun anbefa-lede derfor at man på kirke-gårdene bruger den viden derer om hvordan man designerudearealer der afhjælpersymptomerne hos stressramte.

Metoden er baseret på deotte oplevelsesværdier der tid-

ligere er beskrevet i Grønt Mil-jø. Her sætter stressramte isærpris på at være i omgivelser,der er ‘artsrigt’ (en rig naturligbestand af planter og dyr), ‘fri-sted’ (afskærmet beskyttetområde med buske) og ‘vildt’(naturpræg). Det er også vig-tigt at der kuner en svag elleringen tilstedeværelsen af denmere sociale værdi ‘under-holdning & service.’

Erfaringerne stammer bl.a.fra Helseskoven Octovia i arbo-retet i Hørsholm hvor man harudarbejdet en konceptmodelsom kirkegårdene med fordelkan skele til. Den kan hentesgratis på www.octovia.dk.Men Anne Dahl Refshauge un-derstregede at modellen ikkevar udarbejdet specifikt medkirkegårde for øje og fortalte

at de fleste kirkegårde er præ-get af oplevelsesværdierne‘kulturhistorisk’ og ‘fredfyldt’.

Og så skal man være op-mærksom på at børn også kanvære besøgende i sorg. „Detbetyder ikke at man skal ind-rette legepladser, men mankan være bevidst om at skabeet fristed hvor børnene harmulighed for at være aktive,“bemærkede Refshauge.

Umistelige kirkegårdeEfter den nye kirkegårdslov-givning af 25. marts 2014 kankirker bruges til ikke-kirkeligeformål og kan endda tages udaf drift. Endnu har ingen kir-kegårde dog måttet lade livet.Og ikke alle kirkegårde ersamfundet klar til at sløjfe, ba-re fordi et lokalt menigheds-

råd synes at det er for dyrt atdrive den. Derfor er der nedsatet udvalg som skal inddele lan-dets kirkegårde i tre kategori-er: umistelige, bevaringsvær-dige og andre.

„Vi ved endnu ikke hvilkekirkegårde der vil ende i deforskellige kategorier, menman regner med at der er cir-ka 15 ‘umistelige’ kirkegårde ilandet,“ forklarede landskabs-arkitekt og tidligere kirke-gårdskonsulent Susanne Guld-ager og pegede på Lyø kirke-gård som en kandidat i kate-gorien ‘umistelig’.

Udvalget som skal kategori-sere kirkegårdene ser på trekriterier i deres bedømmelse:autenticitet (oprindelige kvali-teter er bevaret eller kan gen-skabes), originalitet (tidstypiskstil eller veletableret tradition)og integritet (troværdigt vid-nesbyrd om en kontinuerligudvikling med de elementerder tilsammen udgør stedetsånd og karakter).

Problemet er bare at dissekategorier ikke er særligt an-vendelige i det praktiske ar-bejde på kirkegårdene. Derforanbefalede Susanne Guldagerat man lokalt diskuterer beva-ringsværdierne på den enkeltekirkegård, f.eks. hvad man nø-digt vil miste, og hvad der harlokal værdi. Derefter registre-rer man disse værdier ud fratemaer som sammenhængmed landskab og by, egnska-rakter, form og arkitektur, bæ-rende bevaringsværdier, detgrønne udtryk mv. Et sådantarbejde kan være med til atløfte en kirkegård i kategorien‘andre kirkegårde’ op i ‘beva-ringsværdige’.

Spørgsmålet er så om dethar nogen betydning. Udval-get kategoriserer nemlig førsten kirkegård når de modtageren anmodning om at nedlæg-ge den. Som Susanne Guld-ager sagde: „Hvis man skalvære lidt drilagtig så kan mansige at det er kedeligt at dettefokus på kirkegårde kun kon-


centrerer sig om en kirkegårdder ønskes nedlagt.“

Fredet AssistentMetroselskabet spiste i 2009 etstort hjørne af Assistens Kirke-gård på Nørrebro. Det vakteharme at man med minimalinddragelse af borgere og po-litikere - og lidt som en tyv omnatten - gravede cirka 1.200 ligop og flyttede dem og en fre-det bygning. Det fik DanmarksNaturfredningsforening til atforeslå kirkegården fredetmed den begrundelse at denkirkelige lovgivning ikke varstærk nok til at sikre kirkegår-dens værdier. Fredningsnæv-net afviste, men Natur- og Mil-jøklagenævnet ændrede i2014 afgørelsen så AssistensKirkegård i dag er fredet.

Susanne Guldager under-stregede at afgørelsen var

unik, men at andre der måtteønske deres kirkegård fredet,kunne søge inspiration i sagen.Naturfredningsforeningen ar-gumenterede nemlig for at enfredning ville „sikre den areal-mæssige udstrækning.“ Menom afgørelsen danner præce-dens, vil kun tiden vise.

Ønsker man kirkegården el-ler elementer fredet, kan mansøge ammunition i primærtnaturbeskyttelsesloven, menogså museumsloven eller byg-ningsfredningsloven (der dogkun beskytter kirkegårde derikke er i brug).

InvesteringsefterslæbUd over løbende drift somgræsslåning og hækklipninger der også periodisk drift så-som udtynding af randbe-plantning eller genopretningaf belægninger. Men på grund

af besparelser, manglendeprioritering, opmærksomhedeller styringsredskaber kanden periodiske drift blive skub-bet og skubbet, og senere re-sultere i dyre genopretningerog udskiftninger.

I den forbindelse fastslogChristian Kjøller, postdoc vedInstitut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, at hvis mankommer bagud med den pe-riodiske drift, får man et tab.Det drejer sig om at lægge enplan for hvordan de vigtigsteopgaver bliver løst og så prio-ritere dem.

For at undgå at ende i en si-tuation, hvor man udskyder el-ler aflyser periodisk drift, kanman vurdere elementets liv-cyklus og totaløkonomi, ogudarbejde en driftsplan der ta-ger højde for både drift og ud-vikling. Ud fra denne plan kan

KONFERENCENKirkegårdskonferencen: Fokus på kir-kegårdens værdier. Hotel NyborgStrand 18. marts. Konferencen blevarrangeret af Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning på Køben-havns Universitet i samarbejde medLandsforeningen af Menighedsråd,Foreningen af Danske Kirkegårdsle-dere og Forbundet af Kirke- og Kirke-gårdsansatte.

Lyø Kirkegård er et godt bud på en kirkegård som kan komme i kategorien ‘umistelig’. Den er bevaret næstenuændret gennem flere generationer. Øens isolation betød at det var svært at skaffe nye planter så man deltedem man fik til øen. Derfor er kirkegårdens plantevalg i dag slående ensartet. Foto: Susanne Guldager.

man følge op på vedligehol-delsestilstand, skabe overblik(f.eks. med hjælp fra rådgiver)og sikre at den periodiske drifter med i driftsplanen og drifts-budgettet.

Skal rumme drømmeneEivind Wad, indehaver af WADlandskabsarkitekter, viste enrække konkrete eksempler frabl.a. kirkegårde der havde optil 50% for meget kapacitet.Han pointerede at kirkegår-dens værdier bl.a. omhandlerdet historiske, det omliggendelandskab og arkitekturen - ogikke mindst at kirkegårdenskal kunne rumme folks behovog drømme.

„Drømme kan være at spre-de aske over havet eller ligge ien skov. En eng eller hede el-ler frugthave. Naturen taler tilmange mennesker. Vi skal ind-arbejde ønsker og drømme ikirkegården og undgå at flereog flere vælger at blive satned i markskel eller over ha-vet. Jeg vil i stedet have natu-ren ind på kirkegården så vikan bevare vores fælles grav-plads.“ ❏

Metroselskabet tog et hjørne afAssistens Kirkegård i København.Århundred gamle grave blev ‘gen-placeret’ under denne gravsten etandet sted på kirkegården. ‘Maka-ber’ blev den kaldt af ekskirke-gårdskonsulent Susanne Guldager.


Lystfiskeriet er en af de rekrea-tive aktiviteter i naturen, ognår lystfiskeriet skal have bed-re vilkår, handler det også omnaturpleje af vandløb, søer ogvåde enge. Derfor har det envis interesse for grønne fag-folk at lystfiskeriet møder sti-gende politisk interesse.

Den 22. november 2014 of-fentliggjorde fødevareministerDan Jørgensen en vision forlystfiskeriet og den 13. martskom der så handlingsplan forfiskepleje som støttes af enrække lystfisker- og erhvervs-fiskerorganisationer. Til hand-lingsplanen hører bl.a. flere

Visioner og handleplan for lystfiskerietmidler til vandløbsrestaure-ring. Hertil kommer flere ud-sætninger i søer, en større ind-sats mod ulovligt fiskeri, be-skyttelse af rev, stedvise for-bud mod garnfiskeri mv. samtmere rådgivning og forskning.

Sigtet er at initiativernesamtidig skal styrke turismen,samfundsøkonomien og na-turoplevelsen. Baggrunden erbl.a. en opgørelse der viser atlystfiskeriet hvert år giver ar-bejde til cirka 2.500 personerog tre mia. kr. i omsætning, ogat over en halv million danske-re dyrker lystfiskeri. Læs merepå fvm.dk.

Plej klitheden og red strandtudsenDen sjældne strandtudse har iårevis været på hastigt tilbage-tog i kystlandskabet, men detkan man modvirke i naturple-jen. Jammerbugt Kommuneog Naturstyrelsen beskriver iden nye guide ‘Strandtudse.Biologi og forvaltning’ hvor-dan. Man skal beskytte og ud-vide dens levesteder. En af debilligste måder at opfylde ellerspærre gamle grøfter. Det kan

genskabe det lave, lune sjap-vand strandtudsen er afhæn-gig af. Man kan også lukke kø-erne ud på strandengen. En afde største trusler mod strand-tudsen er nemlig at dens leve-steder gror til i højt græs. End-videre kan man lade sandet fy-ge med vinden så der lettereopstår nye vandhuller i klitlav-ningerne samt grave skræd-dersyede vandhuller til tudsen.


Med et ‘Grønt Danmarkskort’skal naturforvaltningen hæn-ge bedre sammen på tværs afkommunegrænserne og få fle-re naturværdier med. Kommu-nerne skal fra 2017 udpege dearealer der skal indgå i kortet.Derefter skal det udvikleshvert fjerde år når kommune-planerne alligevel revideres.

Grønt Danmarkskort, der eren del af Naturplan Danmark,er en masterplan over den ek-sisterende og potentielt værdi-fulde natur som den kommu-nale indsats fremover fokuse-rer på. Hertil hører usammen-hængende og spredte oplys-ninger om arter der aldrig erblevet geografisk præcisereteller digitaliseret. Baggrundener bl.a. den internationale for-pligtelse om at standse tabetaf biodiversitet inden 2020.

Kommunerne skal - når deudpeger områder til det nyekort - som første prioritet se påde eksisterende værdifulde na-turområder uden for Natura2000-områder. Derefter skal

Grønt Danmarkskort skal væreen del ind i naturforvaltningen

■ Stop for tilbagegang i naturens mangfoldighed.■ Bedre og mere sammenhængende natur.■ Nye naturprojekter for ca. 195 mio. kr. i 2016-2018.■ Ca. 3400 hektar mere skov.■ Ca. 5000 hektar ny natur.■ Ca. 8000 ha nye vådområder.■ Ca. 1500 ha ny natur ved klimatilpasningsprojekter.■ Ca. 600 ha ny natur ved LIFE-projekter.■ Ca. 1000 ha ny natur ved vandløbsrestaurering.■ Ca. 4.500 ha lavbundsjord udtages fra landbrugsdrift.■ Gøde- og sprøjtefri natur på ca. 35.000 ha.■ Ca. 90.000 ha med naturpleje.■ Ca. 1300 ha robust og sammenhængende natur.■ Et nyt stenrev.■ Højere natur-bøder.■ Flere friluftsmuligheder.■ Ca. 7000 hektar skove skal have øget naturværdi.■ God tilstand i 1600-2200 km vandløb.■ 120 mio. besøg i naturen.

Grønt Danmarkskort er en del af Naturplan Danmark, regerin-gens samlede naturpolitik om hvordan naturen skal vokse gen-nem naturpleje, nye vådområder, skovrejsning, naturgenopret-ning, nationalparker og restaurering af vandløb. Målene er:

EN DEL AF NATURPLAN DANMARK

de se på nye naturområder derkan udvide eller skabe sam-menhæng mellem eksisteren-de værdifulde naturområder.Som tredje prioritet skal kom-munerne se på naturområdersom samtidig bidrager til an-dre formål, bl.a. klimatilpas-ning, vandmiljø og rekreation.

Kortet vil være grundlagetfor den kommende sagsbe-handling i det åbne land. Detvil derimod ikke have direkteretsvirkninger for borgerne el-ler i sig selv give lodsejere pligttil at etablere natur eller na-turpleje. Kommunens afgørel-ser vil kunne påklages til Na-tur- og Miljøklagenævnet.

Som udgangspunkt kankommunerne bruge det digi-tale biodiversitetskort til at ud-pege områder. Biodiversitets-kortet, der er resultatet af rap-porten ‘Biodiversitetskort forDanmark’, er udarbejdet afNaturstyrelsen, Nationalt Cen-ter for Miljø og Energi, AarhusUniversitet og KøbenhavnsUniversitet. sh

Landskab er noget stortuden for byen domineret afmark, skov og natur. Sådanvar det i hvert fald. Flere årssproglig glidning har nemlig- især i planlæggerkredse -givet ‘landskab’ en brederebetydning der også omfat-ter byen, bl.a. i sammensæt-ningen ‘bylandskab’ og detengelske ‘townscape’. Noglebruger tilmed ‘landskab’ omdet man ellers kalder ‘grøn-ne områder’ eller ‘friarea-ler’. Som sådan kan land-skab være alt udendørs.Kun skalaen varierer.

Denne brede tolkningpasser godt med betegnel-sen ‘landskabsarkitekt’ sombranchen selv indførte alle-rede i 1968 ud fra den be-tragtning at ‘landskab’ om-fattede hele faget - selv omlangt de fleste opgaver fo-regik i byen.

Den Danske Ordbog sigerat ‘landskab’ er oldnordisk

Det faglige sproghjørneLANDSKAB

Landskab, en samling af dyrkede marker. Tegning af dansk landsby i1200-tallet af Beth Beyerholm, gengivet fra ‘Danske landsbyer’.

for ’provins’ og dens indbyg-gere. Tænk blot på ‘landskabs-lovene’ der gjaldt for rigets trehoveddele i den tidlige mid-delalder.

Men ordet er ældre. Somamerikaneren John Brincker-hoff Jackson forklarer i ‘Disco-vering the Vernacular Lands-cape’ fra 1984 har ‘landskab’sin rod i ursproget indo-euro-pæisk og er derfor næsten ensi bl.a. engelsk (landscape), tysk

og dengang som nu betød enegn eller eller landsdel. Ordbo-gen definerer selv landskabsom „den del af et landom-råde med træer, marker, søer,bakker, huse mm. som mankan se fra et bestemt sted, el-ler som man opfatter som ty-pisk for et større område.“Altså nærmest en udsigt elleret billede. Den ældre ‘Ordbogover det danske sprog’ nævnerat ‘landskab’ før var synonym

(landschaft), hollandsk(landschap) etc. Det er etsammensat ord hvor ‘land’oprindeligt betød et af-grænset, opdyrket areal,mens ‘skab’ betegnede ensamling af noget, en grup-pe. ‘Landskab’ er i sin urbe-tydning altså en gruppe op-dyrkede marker. En bygd ivildmarken. Det er arrange-ret kultur, ikke natur. ‘Land-nam’ er tilsvarende et gam-melt ord for at tage ny jordunder plov.

Endelsen ‘skab’ er kendtfra mange andre ord somf.eks.‘klædeskab’ der egent-ligt betyder en samling klæ-der (garderobe), og ikke sel-ve møblet. På samme mådeer det med f.eks. mandskab,slægtsskab og venskab.

‘Landskab’ bruges ikkemere i sin oprindelige,snævre betydning, men me-re og mere frit og med over-førte betydninger som det‘politiske’ eller ‘musikalskelandskab’. Men derfor kanman godt minde én omhvad det engang var. sh


Dækslet integreresi belægningenJesmig Brønddæksler har præ-senteret et nyt bud på hvordanbrønddæksler kan skjules i be-lægningen. Dækslet er firkan-tet (41x41 cm i overfladen) ogberegnet til at blive pålagtsten eller fliser i 50 eller 70 mmtykkelse så de flugter med denomgivende belægning. Møn-stret i belægningen kan der-ved fortsætte hen over dæks-let så kun en ekstra fuge - elleren lidt bredere fuge - i firkant-ens rand afslører brønden.Dækslet er beregnet til 315 og425 mm brønddiameter og fåstil en belastning på 1,5, 12,5og 40 ton. jesmig.com.

Saksen i hånden,batteriet på ryggenMed Stihls nye batteridrevnebeskæresaks ASA 85 kan manmed et let pres på aftrække-ren klippe gennem op til 45mm tykke grene. Det er kunselve saksens vægt på knap etkilo man bærer i hånden. Bat-teriet og styreapparatet tilsaksen bæres i en vaskbar ryg-sæk med en 1,6 meter ledningtil saksen. Saksens åbning kanstilles i fire positioner fra halvttil helt åben. Det sparer tid,når man arbejder i tynderegrene. Og skulle man så stødepå en enkelt tykkere gren, be-høver man bare et hurtigtdobbelttryk på styreenheden.


Studerende skal studere og ikke gå i skole. Det var

konklusionen på en evalueringaf landskabsarkitektuddannel-sen på den daværende Land-bohøjskole i 1998. Siden 60’er-ne havde man rundt om i ver-den navnlig på medicinstudier-ne udviklet undervisning base-ret på praksisnære problem-stillinger, også kaldet ‘ProblemBaseret Læring’.

I stedet for passiv læringgennem forelæsninger skullede studerende i grupper analy-sere og foreslå løsninger til ty-piske problemer som de kunnemøde i en professionel hver-dag. Derved skulle de motive-res til at søge og udveksle nyviden, samarbejde, reflektere,give og modtage kritik.

Landbohøjskolen besluttedeat indbygge denne lærings-form i uddannelserne og der-med også landskabsuddannel-sen. Blokstrukturen indførtes i2004 med 4 årlige kursusperi-oder på 9 uger med kun ét el-ler to kurser ad gangen. Demere intense forløb med heleundervisningsdage på fageneåbnede for nye undervisnings-former - og en mere problem-baseret læring som ønsket.

Kurset ‘Planter og teknologii landskabsarkitektur’ er ogsågået gennem denne proces.Kurset er en sammensmeltningaf tidligere kurser som ‘An-lægsgartneri’ og ‘Plantean-

vendelse’ og handler om land-skabsarkitektens håndtering afviden i landskabsarkitekturen.Det omfatter et halvt års studi-er på bachelorniveau, og derarbejdes med mange slags un-dervisning i tæt sammenhængmed praksis og de krav der stil-les til landskabsarkitekter.

Et hyppigt spørgsmål fra er-hvervet til undervisere pålandskabsarkitektstudiet er:„Lærer de studerende ikke no-get om det og det emne?“ Deter som regel emner de selv be-hersker og finder vigtige. Vikunne svare ultrakort og lidtluftigt: ‘Jo, selvfølgelig’. Vikunne komme med et langtakademisk svar om læring,kompetencer, kunnen og denstuderendes eget ansvar.

Vi gør noget andet. Vi gørstatus over ‘Planter og tekno-logi i landskabsarkitektur’ ogprocessen fra forelæsningsba-eret til problembaseret under-visning. Samtidig diskuterer vinogle af konsekvenserne vedden nye undervisningsform oggør det mere konkret hvilkekompetencer de studerendekan forventes at besidde. Der-med håber vi at opnå bedreoverensstemmelse mellem er-hvervets forventninger og destuderendes forudsætninger.

Kogt ned til fem temaerProcessen fra de mange fore-læsningsemner til få praksis-

nære og basale problemstillin-ger der passer til bachelorni-veauet, er endt med fem te-maer: terræn, bevoksning, by-træer, befæstelse og græs.

Den første halvdel af kursetgiver de studerende en basalforståelse for de fem temaer,én uge med hvert tema. Hverttema omfatter 2-3 forelæsnin-ger der lægger op til løsningaf problemorienterede kursus-opgaver. Det understøttes afekskursioner, litteratursøgningog spørgsmål til selvevalue-ring. Kursusopgaverne løses ismå grupper. Da kurset sidstblev holdt, mundede det ud i14 kursusopgaver fordelt påde fem emner.

Første halvdel af kurset om-fatter også knap to uger påVilvorde hvor de studerende igrupper udfører at anlægspro-jekt. Mange starter med ikkeat vide hvad en kote er, at derer bærelag under et fortov, ogat man skal vande de nyplan-tede gadetræer. På kurset la-ver de kotering med niveaufriadgang, beskærer robinier, la-ver strategier for foryngelse aftræplantninger, foreslår urte-plantninger i langt græs mel-lem træer og meget mere.

På anden halvdel af kursetlaver de studerende et hoved-projekt for et område med ak-tuelle problemstillinger. I ethovedprojekt behandles klartog entydigt terræn, bevoks-

ning, bytræer, befæstelse oggræs. Det viser hvor detaljeretderes viden skal være. Den ar-kitektoniske proces fra idé ogprogram over skitsering til for-slag og projektering, tester ogudvikler kompetencer som destuderende har stiftet be-kendtskab med på andre kur-ser og i den første halvdel afkurset med de problembasere-de kursusopgaver.

Både kursusopgaverne ogdet landskabsarkitektoniskehovedprojekt giver de stude-rende indsigt og viden i speci-fikke materialer, konstruktio-ner, miljømæssige, funktionel-le og faglige problemstillinger.Andre emner figurerer somsidehistorier i litteratur, fore-læsninger og på ekskursioner.

Den svære basisvidenDet første møde med planterog teknologi i landskabsarki-tekturen giver en unik mulig-hed for at formulere en basis ifaget og tilsvarende at indar-bejde gode vaner.

De gode vaner handler omhåndtering af viden, centralelandskabsarkitektoniske fær-digheder og rutiner i CAD medlagstruktur, X-refs og teg-ningsnummerering samt omanvendelse af normer, stan-darder og brancheløsninger.

Basisviden er derimod enoverraskende vanskelig stør-relse i en branche der søger de

De fem basale kompetencerLANDSKABSARKITEKTSTUDIET. Planter og teknologi er med en problemorienteret tilgangkogt ned til terræn, bevoksning, bytræer, befæstelser og græs samt et landskabsprojektAf Torben Dam, Marie Schnell og Virginie Le Goffic

Idéfasen med modelbygning, skitsering og konceptdannelse er fundamentet for de praktiske og tekniske løsninger som udmøntes i hovedprojektet.Illustration: Emma Caporal. Model: Brigitta Christensen, Anne-Sofie Kjærgaard, Helene Føns-Søndeskov, Sissel Larsen og Rakul Árnadóttir Jakobsen.


unikke og særegne landskabs-arkitektoniske løsninger, menhvor uddannelsen foregår pået universitet med forsknings-baseret undervisning. Det harimidlertid vist sig at diskussio-nen om hvad basis er, stimule-rer såvel den studerendes kun-nen og anvendelsen af forsk-ning. Processen skærer basisind til kernen.

Problem og videnPå kurset har alle studerendepersonligt arbejdet med defem basistemaer og samlet ar-bejderne i deres portfolio. Etportfolio er en mappe hvorden studerendes arbejder lø-bende samles. For at begrænseomfanget og tilføre et formid-lingsperspektiv skal portfo-lio’en redigeres til et avisfor-mat (A3) på et fastsat sidetal.Redaktionen er med til at af-føde nye spørgsmål.

Undervejs i kursusforløbetsøger de studerende viden viaspørgsmål og litteratur - selvom der kun er begrænset tidtil at læse. Vekselvirkningen

mellem problem og viden styr-ker evnen til at søge og vurde-re informationer. På den mådekommer de nærmere en kom-petence til at løse et arkitekto-nisk problem.

Konsekvensen med pro-blembaseret læring er at videnknytter sig til formulerede pro-blemstillinger. Det brede over-blik kommer i takt med at pro-jekter og problemer giver destuderende flere erfaringer.

Når et landskabsarkitektpro-jekt udvikles til et hovedpro-jekt, får de studerende mulig-hed for at udfolde deres nyeviden. De formulerer deresegne arkitektoniske mål medprojektet, de udvikler projek-tet individuelt, men i samar-bejde med deres projektgrup-pe ligesom en tegnestuesmedarbejdere.

Når hovedprojektet begyn-der at tage form, bliver deresudkast til hovedprojektetgransket af erfarne landskabs-arkitekter fra tegnestuer. Meddette rygstød fra praksis kande studerende gøre deres ho-

vedprojekt færdigt til dereshovedprojektmappe der præ-senteres som en projektavis.

TjekspørgsmålNår den studerende fordybersig i litteratur og viden, hjæl-per tjekspørgsmål til at holdefokus. F.eks.:• Nævn tre arealer hvor kote-ring af terræn er afgørendefor æstetik, funktionalitet ogudtryk?• Hvordan kan man, f.eks. iFælledparken foreslå forskelli-ge strategier til at udvike nyeparktræer? Angiv fordele ogulemper og en tidshorisont foret brugbart rumligt resultat.• Nævn tre konkrete projekterhvor befæstelsen er innovativog velfungerende. Fortælhvorfor og hvad du vil prøveaf i et projekt du selv står for.• Hvilke overvejelser skal mangøre for kroneudviklingen afet fritstående parktræ og af etvejtræ? Er der forskel?• Forklar økologien i en stan-dardgræsfrøblanding med detre hovedgræsser. Fortæl om

etableringsfasen, om skygge,og våd jord og kraftig slid.

LandskabsprojektetHovedprojektet i 2014 var etklimatilpasningsprojekt i Lyng-by. Udgangspunktet var Lyng-by-Tårbæk Forsynings ogLyngby-Tårbæk Kommunesklimatilpasningsplan for detcentrale Lyngby, inklusiv Fæst-ningskanalen der var en del afKøbenhavns befæstning fra1880’erne.

Klimatilpasningsplanen bru-ger Fæstningskanalens tracéog idé og er delt i tre etaper.Vi valgte at de studerendeskulle arbejde med den mid-terste del lige nord for LyngbyStorcenter hvor Rambøll ogGottlieb Paludan er rådgivere.En tidlig business-case udarbej-det af Orbicon blev brugt somdet tekniske grundlag for kli-matilpasningsplanen. På denmåde vidste de studerende atprojektet skulle kunne hånd-tere 2500 m3 regnvand i en 5års-hændelse, og at koten påen eventuel ønsket vandflade

Ekskursioner er en central del afundervisningen, og der følger altidopgaver med så det bliver til læ-ring frem for blot en tur i skoven.Her bliver der målt promillefald ogdrøftet terrænløsninger.Foto: Marie Schnell.


SKRIBENTERTorben Dam er lektor. Marie Schnellog Virginie Le Goffi er videnskabeligeassistenter. Alle tre er ansat på Insti-tut for Geovidenskab og Naturfor-valtning, Københavns Universitet.

skulle være cirka 18.60, cirka2,5 meter under gulvkoten iLyngby Storcenter.

Koncept med fysisk modelNi grupper med i alt 45 stude-rende fastlagde konceptet vedat udarbejde to fysiske model-ler der passede til en størrelandskabsmodel for området.Allerede efter en uge kunnede studerende begynde attænke på en tegningsliste, ogsamtidig udviklede de femmedlemmer i hver gruppe etprojektforslag for hver sit em-ne af gruppens projekt.

Projektforslaget afprøvedeog trænede kompetencer somkursusopgaverne også berørte,men tilføjede nye emner somhørte til stedet. Efter en fællesevaluering af gruppemedlem-mernes projektforslag var destuderende klar til at begyndeden egentlige projekteringmed en ny tegningsliste ogbygningsdelsbeskrivelser.

De studerende havde kun niuger alt i alt, og allerede indenjul skulle første udkast til ho-vedprojekt afleveres til pro-jektgranskning. Projektgransk-ning er kvalitetssikring og me-get mere fordi projektgrans-kerne fortæller om deres erfa-ringer. De studerende var der-efter klar til at gå i gang medat afslutte hovedprojektet derved aflevering var nær profes-sionel standard. Desuden sam-lede de studerende relevantenotater i gruppens projektavis.

I nogle af de ni konkrete in-put fra de studerende fik deneksisterende og potentielt me-

get spændende beplantningnye stærke udtryk. I andre for-slag var bagsiden af LyngbyStorcenter og Microsofts nyedomicil ved siden af i fokus. Iflere projekter trak den tørlag-te Fæstningskanal sine klarespor, ikke mindst på grund afdens betydning i klimatilpas-ningen og muligheden for atfå vand i kanalen igen.

Lærer de studerende ikke…Efter endt kursus har alle stu-derende lavet deres eget kur-susportfolio. De har deltaget iet gruppearbejde om et land-skabsprojekt og bidraget medindividuelle og fælles bidragtil en projektavis. Syv stude-rendes kursusportfolio fra2014 er anmeldt side 44.

Svaret på spørgsmålet „Læ-rer de studerende ikke om…?“er nu: „De studerende på Plan-ter og teknologi i landskabsar-kitektur på 3. år på bachelor-studiet har arbejdet grundigtog individuelt med terræn, be-

voksning, bytræer, befæstelseog græs. Emnerne har de somgruppe også bragt ind i etlandskabsprojekt sammen medandre relevante emner. De harplanlagt, foreslået og projek-teret og afsluttet et hoved-projekt.“

Ved evalueringen i 2014 ef-terlyste studerende flere fore-læsninger. Det afspejler forde-le og ulemper ved den pro-blembaserede læring. Her måman nødvendigvis reducereantallet af emner for at belysede udvalgte problemer nok.

Det kan friste med flere fo-relæsningsemner i det håb atman får samme dybde som iproblembaseret læring. Mender er ingen genvej. Forelæs-ninger kan give overblik ogfornemmelse af et emne manikke her og nu har brug for.Men for os er det afgørende atvi kan se de studerende brugeviden og kompetencer i derestegnebordsarbejde. Og det servi sjældent efter en forelæs-

ning. Selv med intens pro-blembaseret læring skal vi ofteinsistere på at de studerendeudøver deres nye viden.

Den problembaserede læ-ring understøttes bedst af go-de forelæsninger efter princip-pet ‘need to know’. Det må vibalancere med den efterspørg-sel som studerende og kolle-gaer i erhvervet har efter bre-dere viden der er ‘nice toknow’. Vi prøver at give destuderende viden om hvad derskal til for at løse et stillet pro-blem. Den bredere viden måkomme senere. Også land-skabsarkitekter må lære sålænge de lever. Men der erogså brug for kurser på kandi-datuddannelsen hvor man kandyrke specialviden, og hvor destuderende får respons på de-res arbejde. ❏

Snit som angiver de forskellige løsninger til opmagasinering af 2500 m2 regnvand. Tegning: Anna Maya HarboHandberg, Casper Borg, Anne-Sophie Rosenvinge Skov, Tine Gils, Kristine og Holbak Nilsson.

Stemmeværket. Eksempel på en situationsplan til hovedprojekt over Fæstningskanalen. Tegning: Anna MayaHarbo Handberg, Casper Borg, Anne-Sophie Rosenvinge Skov, Tine Gils, Kristine og Holbak Nilsson.



Nyt el-grej matcherbenzinmodellerBosch har lanceret en ny serieprofessionelle eldrevne plæne-klippere og buskryddere derskulle have samme ydeevnesom tilsvarende benzindrevnemaskiner. Det opnås ifølgeBosch dels med kulfri EC-mo-torer som anføres som vedlige-holdelsesfrie og energieffekti-ve, dels med lithium-ion batte-riet 36 V 6,0 Ah LI.

Fidusen med batteriet erbl.a. ‘CoolPack’ temperatursty-ring hvor varmen ledes vækfra batteriet via køleribber.Det giver konstant højere ef-fekt og længere motorlevetidda batteriet ikke overophederså let. Det 2,3 kg tunge batteri

er vandtæt, kan bruges i altvejr og rengøres med høj-tryksrenser. Det tåler også etfald fra 2 meters højde. På etLCD-display kan man bl.a. sehvor mange procent batteriethar tilbage før opladningender tager 42 minutter.

De nye modeller omfatterde selvkørende klippere BoschGRA 48 Professional og BoschGRA 53 Professional med hen-holdsvis 48 og 53 cm klippe-bredde og 2-7 cm klippehøjde.Hertil kommer buskrydderneGFR 42 Professional med tråd-hoved og GFR 25 Professionalmed metalblad, begge med etstort udbud af tilbehør.

Den højere indkøbspris skalifølge Bosch sammenholdesmed miljøfordelene, den hal-verede støjgene og driftsom-kostninger cirka otte gangemindre sammenlignet medbenzinmodeller. bosch.dk. sh


Planteanvendelse og an-lægsgartneri er vel - efter

selve planlægnings- og design-delen - landskabsarkitektud-dannelsens vigtigste indhold.På Københavns Universitets In-stitut for Geovidenskab og Na-turforvaltning, hvor langt defleste landskabsarkitekter ud-dannes, klares de to emner ikurset ‘Planter og teknologi ilandskabsarkitektur’ der vareret halvt år på fuld tid.

Det er ikke meget når manideelt set skal kunne lave denrigtige planteplan til alle for-hold, kende alle anlægsgart-neriets teknikker og kunneprojektere det hele med teg-ninger og specifikationer. Mankunne jo nok nå det hele medet hav forelæsninger, godebøger og enkelte øvelser. Mener det den bedste måde atlære på? Ikke ifølge universite-tet der har tilsluttet sig en me-re problemorienteret tilgang.Udgangspunktet er konkreteopgaver som man i få forelæs-ninger og en løbende dialogfår de nødvendige forudsæt-ninger til at løse. Så man lærerarbejdsmetoden.

Der er ikke tid til at opga-verne kan dække hele faget,så fem temaer er prioriteret:terræn, bevoksning, bytræer,befæstelse og græs. Og indenfor hver er der defineret 14øvelser. Absolut veldefineredebåde hvad angår formål, ind-hold og aflevering så man ikkespilder tid med formalia.

Nogle øvelser er længereend andre. For ‘befæstelses-studier’ skal hver enkelt vælgeet „eksempel på en tekstur,struktur eller materialekarak-ter som primært bliver repræ-senteret som et foto“ plus enbilledtekst. I alt en halv A3-si-de. Ikke meget, men før mankan tage billedet og skrive tek-sten, skal man jo en del begre-ber og tanker igennem.

Andre øvelser er mere om-fattende, men foregår til gen-

gmPUBLIKATIONER

gæld delvist i grupper. f.eks.‘foryngelsesstrategier’ hvorman skal vitalitetsvurdere enplantning, beskrive træernesudvikling og den strategi derfølges. Afleveringen må herfylde 2 A3-sider.

Når de 14 øvelser er ovre,går de studerende videre tilkursets anden del: Et fællesprojekt der færdiggøres somet hovedprojekt. Så kender destuderende arbejdsmetoden -især som den ser ud fra en teg-nestues perspektiv.

Om det er en god idé at til-rettelægge kurset sådan, kanman få et indblik i ved at læsede studerendes ‘portfolio’. Herhar de samlet deres arbejder ien kort form med avisformatetsom rettesnor så præsentatio-nen også er en formidlings-øvelse.

Jeg har læst syv af dem fradet seneste hold. De vidnerom en engageret indsats hvorde studerende har fået et godtbegreb om hvordan opgavenskal gribes an. Hovedindtryk-ket er godt, især hvad angårillustrationerne hvor IT’enhjælper til hurtigt at få et pro-fessionelt niveau. Den slagsgenveje er der ikke med tek-sten, og den er generelt knapså overbevisende.

Om de foreslåede løsningerholder fagligt set, kræver enminutiøs gennemgang. I minelidt tilfældige nedslag ser løs-ningerne generelt fornuftigeud, men der er også fejl. I enøvelse i ‘materialestudier’ erbærelaget på to tegningerlagt under bundsikringen. Dettyder på svigtende forståelseog manglende grundlæggen-de viden.

Undervisningsformen under-streger studiets orienteringder i forvejen er ganske megetbaseret på metode og øvelserfrem for forelæsninger og læs-ning. Det betyder at man ikkefår den brede orientering omplanteanvendelse og anlægs-

gartneri. Den almene viden vilnok være behersket.

De studerende vil efter kur-set derfor sikkert føle at deresviden er noget tilfældig, mende har fået en praktisk tilgangog arbejdmetode. Når de kom-mer ud på arbejdspladsen vilde formentligt være bedre stil-let end en alment orienteretstuderende der har hørt 100forelæsninger og læst 1000 si-der, men kun udført 10 min-dre praktiske øvelser, og der-for kun sporadisk kender ar-bejdsmetoden.

I alle tilfælde er de stude-rende afhængige af en effek-tiv efteruddannelse der ikkemindst kan fås af gode kolle-gaer og samarbejdspartnere.

I forhold til bl.a. arkitekterog ingeniører er landskabsar-kitekten en specialist, menover for mere specialiseredefagfolk er landskabsarkitektengeneralist. Det er - som andretegn i tiden - med til at øge

PORTFOLIOSyv portfolier i kurset ‘Planter og tek-nologi i landskabsarkitektur’ 2014.Institut for Geovidenskab og Natur-forvaltning, Københavns Universitet.Cirka 20 A3-sider pr. portfolio. De erikke offentligt tilgængelige.

Portfolio med fagteknikPlanter og teknologi i landskabsarkitektur eret problemorienteret kursus der lærer destuderende arbejdsmetoden, men også kanefterlade dem med en ret tilfældig viden

entreprenørens kunnen og an-svar for at projekterne funge-rer rent teknisk.

Undervisningen i ‘Planter ogteknologi i landskabsarkitek-tur’ er ikke optimal, men un-der de givne vilkår får man detbedste ud af det. Man kan dogikke lade være med at tænkeden tanke om det alligevelikke var muligt at få alt ‘niceto know’ med i en kort fore-læsning pr. dag i kursusperio-den. Godt fugt op af målrette-de notater. sh

Een studerendes ene øvelse, her om terrænøvelser.

De syv portfolier er udarbejdet af:Anna Sofia FalkentoftAnne-Sophie Rosenvinge SkovIda S.H. RasmussenKristine Holbak NilssonLaura Kirstine Mølbak VangsgaardLukas AndersenRikke Marie Aaskov


City Design Strategi. Byerder blomstrer. Af SteffenGulmann. Gyldendal 2015. 244s. 300 kr. gyldendal.dk.• Beskrivelse af hvordan byerkan udvikles og blive levendeved hjælp af byudviklingsstra-tegier med fokus på borgerne.Med teorier, viden, eksemplerog praktiske råd er bogen etoverblik og en konkret guide.Efterfølger Gulmans ‘CityDe-sign ‘ byudvikling for borgere’.

Strandtudse. Biologi ogforvaltning. Af Lars ChristianAdrados og Allan Eskesen.Amphi Consult, Naturstyrelsenog Jammerbugt Kommune2015. 24 s. naturstyrelsen.dk.• Miniguide der skal inspirerekommuner, lodsejere og na-turforvaltere til at passe bedrepå en af landets mest sjældnepadder. Flere vandhuller ogmindre tilgroning hjælper,f.eks. ved at stoppe drænin-gen, lukke køerne ud påstrandengen, grave skrædder-syede vandhuller og lade san-det fyge med vinden. Guidenfortæller også om strandtuds-ens biologi og trusler.

Private fællesveje. Af LarsRamhøj. Karnov Group. 258 s.560 kr. www.karnovgroup.dk.• Samlet fremstilling af privatefællesvejes retsforhold. Densamler de relevante dommeog administrative afgørelserpå området. De handler bl.a.om etablering, færdsel, vedli-geholdelse og udgiftfordeling.Bogen redegør både for deprivatretlige forhold som over-vejende ikke er lovregulerede,og for de offentligretlige reg-ler hvor lov om private fælles-veje har centrale regler.Haveelskernes haver. Af EvaSandner Gravesen. Nyt NordiskForlag Arnold Busck 2015. 240s. 300 kr. arnoldbusck.dk.• Beskrivelse af 12 danske ha-ver skabt af folk der lever ogånder for haven. „Haverne erderes livsstil, og de giver ejer-ne følelsen af lykke og sanseligharmoni,“ melder forlaget.Stauder. Blomster i haven.Af Eva Robild. Nyt Nordisk For-lag Arnold Busck 2015. 96 si-der. 150 kr. arnoldbusck.dk.• Inspiration og vejledning tilhaveejerens plantevalg fraskovbedet til stenpartiet inklu-siv detaljerede plantelister. Bo-gen er led i serien GrønneFingre der oversættes frasvensk til dansk. I serien er iforvejen udkommet Beskæringaf træer og buske (2013), Driv-hus og udestue (2013) og Høj-bede i pallerammer (2014).

To nye grønne kiler i ho-vedstaden. Naturstyrelsen2015. Naturstyrelsen. 12 s.www.naturstyrelsen.dk.• Indkaldelse af idéer og for-slag til hvordan ‘Fjordkilen’(der nærmer sig Roskile fraøst) og ‘Bugtkilen’ (der nær-mer sig Køge fra nord) skal af-grænses og udvikles til frilufts-områder. I Fingerplan 2013 erkilerne reserveret til rekreativeformål. Input sendes senest 4.maj til [email protected].


René Kural, Bettina Lamm, AnneWagner: Playable - bevægelsesinstal-lationer i by- og landskabsrum. Rho-dos, Internationalt forlag for viden-skab og kunst 2015. 184 s. 148 kr.www.rhodos.dk.

gmPUBLIKATIONER

Man går ind i springvan- det og klatrer op på

skulpturen. Byens rum og par-ker formes eller møbleres meden kunstnerisk og skulpturelambition på en måde så bru-geren samtidig aktivereskropsligt. Det nærmer sig etsceneri og oplevelsesteater forde mere passive brugere.

Tendensen hænger sammenmed den moderne by- ogkropskultur hvor vi brugerudemiljøet mere aktivt, ogsåtil sport, leg og spil, og med ensocial sidegevinst. Men instal-lationerne har også historiskeaner i byens klassiske monu-menter og skulpturer og i denromantiske haves ‘follies’, rui-ner og templer.

De nye installationer er bare„kravlet ned fra piedestalerneog den ophøjede monumenta-litet“ for at blande sig medhverdagslivet. Det skriver Bet-tina Lam, René Kural og AnneWagner i deres nye bog ‘Play-able, bevægelsesinstallationeri by- og landskabsrum’.

De beskriver 24 af slagsenfra 1968 og frem - og hvor de15 er fra efter 2000. Og velhandler det mest om byen,men det første eksempel er fra

Installationerne er kravletned fra piedestalerneMed ‘Playable’ viser Lamm, Kural og Wagnereksempler på hvordan byens møbleringpræges af den moderne by- og kropskultur

Kullens kyst hvor Lars Vilks -p.t. meget aktuel svensk kunst-professor - i 1980 fik opført‘Nimis’, et forløb af skeletag-tige tårne store som huse, menbygget af drivtømmer og gre-ne fra skoven. Et trappet sti-forløb fører fra skoven til van-det gennem alle tårnene. Ek-semplet viser det nære slægts-skab med ‘land-art’-bevægel-sen, men land-art betyder ikkenødvendigvis at brugerne akti-veres kropsligt.

Et endnu ældre eksempel erJean Dubuffets Sculpture gar-den på Kröller-Müller museet iHolland. En stor hvid terræn-skulptur som man løbe, gå ogklatre rundt i. Konturerne ertrukket op med tykke sortestreger så relieffet fremtrædertegneserieagtigt.

Et mere folly-agtigt eksem-pel er de cykeldele, hjul sadel,styr, pedal, som i overstørrelsestikker op af jorden i La Bicyc-lette Ensevelie i Parc de la Vil-lette, Paris. De er både skulp-turer, mødesteder og klatre-redskaber. Installationerne kanogså være meget mere ydmy-ge som ‘Rebskoven på Carls-berg i København hvor 3500hvide reb hænger under et

halvtag og tages i brug til klat-ring, bindes op til gynger - ogalt muligt andet. I ‘Penetrable’i Los Angeles County Museumof Art dannes et lignendemønster af tæt hængene guleplaststrenge. Mauerpark i Ber-lin præges af store skulpturellegynger. Kroksbäckparken iMalmø er kendt for sine puk-kelboldbaner med skæve mål.Installationerne kan også tageform af mere performance-prægede aktiviteter hvor men-nesker i farverigt tøj dannertableauer i trappeskakter ellernoget der ligner skattejagter.

Alle tre forfattere er fra In-stitut for Geovidenskab og Na-turforvaltning på KøbenhavnsUniversitet og Kunstakademi-ets Skoler for Arkitektur, De-

sign og Konservering. Bog-projektet indgår i de to institu-tioners forskning i emnet derifølge bogen ligger mellem„deciderede kunstværker, ak-tioner, design og arkitektur.“

Dette udgangspunkt prægerogså bogen der i sit sprog kanvirke indforstået med sinemange og uforklarede udtryk.Om de nye springvand der ergjort tilgængelige med vand-dyser i terrænhøjde hedderdet bl.a. at der er opstået engridstruktur der „kan siges atrepræsentere modernitetensmassekultur og produktionsom måler rummet op uhie-rarkisk og repetitivt. Som i etcartesiansk rum er gentagel-serne og det destinationsløsedet der betoner rummets ud-strækning.“

Er det hele da bare fortænktkunstlimbo? Nej, det er nokbare sproget der nogle gangeskaber denne fornemmelse,ikke projekterne selv. De ersjove, smukke, spændende oginspirerende. Uden at man be-høver at gøre dem alle tilkunstværker. Nok er bogenmest henvendt til arkitekt- ogkunstnersegmentet, men detbør ikke hindre andre i at læsemed. Eller bare se med. Forbevægelsesinstallationerne erblevet en del af byens rum. sh

Lars Vilks’ ‘Nimis’, tårne af drivtømme og grene fra skoven. Fra bogen.

Jacob Dahlgreens ‘Praymary structure’ på Wanås Konst i Knislinge. Gengivet fra bogen.

46


Vandmiljø og natur 2013.Novana. Tilstand og udvikling- faglig sammenfatning. DCENationalt Center for Miljø ogEnergi og Naturstyrelsen 2015.90 s. www.nst.dk.• Resultater fra 2013 af det na-tionale program for overvåg-ning af vandmiljø og natur.Opgørelse af de vigtigste på-virkningsfaktorer og en statusfor tilstand i grundvand, vand-løb, søer og havet. Genereltbliver vandet i fjorde og åbnefarvande mere klart.

Forenkling eller bureaukra-ti. Dansk Bypanlaboratorium,Byplanhistorisk Udvalg 2015.98 s. byplanlab.dk.• Oplæg fra udvalgets 31. se-minar i november 2014 omplanloven og kommune- oglokalplanlægningens historieog udfordringer, herunderindhold, udformning og kvali-tet. Seminarets formål var atbelyse de skete ændringer ogstøtte en faglig debat.Fakta om arbejdsmiljø2015. Af Mogens Tolstrup. Ar-bejdsmiljøforlaget 2014. 352 s.210 kr. www.arbejdsmiljøbu-tikken.dk.• Ny udgave af opslagsbogender gennemgår love og reglerom det fysiske og psykiske ar-bejdsmiljø på almindeligtdansk. Læs nærmere om ar-bejdsmiljøorganisationen, stra-tegisk arbejdsmiljø, langsigtetforebyggelse, operationelt ar-bejdsmiljø, metoder til fore-byggelse, samarbejde, kom-munikation, arbejdsmiljøkul-tur, psykisk arbejdsmiljø, arbej-dets udførelse, arbejdsskader,aktører mv.

4034 5875 • www.sandrensning.dk

Sports-Zone A/SVent bevidst med at skifte sandet udRens sandet i stedetSpar halvdelen af udgifterne

SANDMASTER - biomekanisk rensning


Jutta Langheineken, WolfgangSchmid: Dachterrassen. BLV Buchver-lag GmbH 2013. 176 s. www.blv.de.

I disse år ser vi en nærmest umættelig interesse for

grønne anlæg på tage bådesom taghave og tagterrasse.Over hele Europa skabes denslags grønne opholdsrum vednybyggeri af boliger, kontorermv. og ved renovering af æl-dre boliger. Samtidig eksperi-menteres der meget medgrønne facader, ofte i kombi-nation med taghaver.

Jutta Langheineken ogWolfgang Schmids ‘Dachter-rassen ‘ giver en særdeles godog hjælpende hånd til anlægs-gartnere, havearkitekter, kon-sulenter mv. til vejledning afkunder, ikke mindst før et pro-jekt sættes i gang. Gennem enlang række aldeles glimrendebilleder illustrerer de erfarneforfattere nogle af de uhyremange muligheder for at ska-be noget spændende og isærbrugbart på et tag.

De omtalte projekter er fraen række storbyer i Europa:London, Paris, Milano, Como,Ferrara. De viser - naturligtnok - nogle meget vellykkedetaghaver som i sagens naturalle ligger i den meget dyreende. Med smagfulde billederog korte tekststykker beskrivestaghaverne, opbygningen for-klares, og lokalområdet næv-nes ligeledes: f.eks. udsigt tilkirketårne, til markante byg-ninger og evt. til det nærlig-gende landskab.

Bogens første del beskriverdisse projekter under temaersom taghave til nydelse, underåben himmel, charme og har-moni, diversitet, fokus påkunstlys, en oase i storbyen,udendørs opholdsrum, haveog kunst, naturen trukket indog minihave.

Alle temaer vises med smuk-ke og meget professionelle bil-leder både taghaven som hel-

hed og med særdeles godenærbilleder af enkelte, menvigtige detaljer som planter,belægninger, møbler, lys m.m.

Anden del har fokus på demere tekniske emner som sik-kerhed, planter, vanding, far-ver, lys, udsigt, stil, møbler, be-lægninger og miniterrasser.Det hele beskrives ud fra me-get konkrete spørgsmål. Hvor-dan man skaber en taghave tilet opholdssted til dagligt liv, tilfest og til nydelse? Hvordankombinerer man nødvendigetekniske elementer med per-sonlige ønsker og med den in-dendørs bolig? Og endda det-te klassiske spørgsmål: Hvor-dan kan man med optiske trickforøge taghavens størrelse?

Samlet har denne bog enlang række realistiske forslagog idéer til både den erfarneanlægsgartner, havearkitektog konsulent - og til den ny-bagte boligejer. Ikke mindstved kundevejledning kan bo-gens mange og meget forskel-lige idéer bruges - eventuelt ikombination.

Det er let at forestille sig atmange boligejere vil kunne fåstor lyst til at få lavet en tag-have når man bladrer bogen

igennem. Forfatterne gør dogogså opmærksom på at flereaf de beskrevne projekter hø-rer til i den dyre ende. Endvi-dere understreger de også atmange projekter kræver sær-lige forudsætninger i bygnin-gens konstruktion.

Bogens billeder er intet min-dre end fremragende og dekorte tekster - ofte kun cirkaen halv side - er letforståeligeog med mange internationaltkendte faglige begreber. Manfornemmer tydeligt de to for-fatteres lange erfaring medprojektering af taghaver - ogsamtidig erfaring med formid-ling da de sideløbende har un-dervist på flere tyske fagsko-ler. Det spændende og yderstaktuelle emne beskrives så alleelever, kursister, studerendeo.l. kan få megen gavn og in-spiration. Derfor bør bogenkøbes af alle vore fagskolermed undervisning på samtligefaglige niveauer. ❏

Tagterrasserpå tyskMed eksklusiveeksempler og tekniskgennemgang fårfagmanden en godhjælpende hånd

gmPUBLIKATIONER

Vejledning i planteværn2015. Af Jens Erik Jensen m.fl.Landbrugsforlaget 2015. 496 s.299 kr. netbutikken.seges.dk.• Ny udgave af håndbogenmed overblik over kemiskemuligheder for plantebeskyt-telse i landbrug, gartneri,planteskole, skove, læhegnmv. Med er alle midler god-kendt og markedsført i Dan-mark til erhvervsmæssig brug.Også vejledning til at bekæm-pe ukrudt, sygdomme og ska-dedyr samt vækstregulering.SOER 2015. The Europeanenvironment - state andoutlook 2015. European Envi-ronmental Agency 2015. http://www.eea.europa.eu/soer.• EU-rapport der gennemgårmedlemslandenes miljøpolitikog opsummerer miljøtilstan-den. I europæisk perspektiv erDanmark meget præget aflandbrugsdrift der - trods ge-nerelle forbedringer - stadigpræger naturen stærkt, bl.a.med kvælstofudledning.

Småbioptoper 2007 og2013. Novana. Af Jesper Freds-havn m.fl. DCE Nationalt Cen-ter for Miljø og Energi 2015.42 s. dce2.au.dk.• Første rapport fra Novanassmåbiotopprogram der videre-fører RUC’s biotopundersøgel-ser fra 1981-2001 af 32 felterpå 2x2 km i intensivt agerland.Arealet med udyrkede bioto-per fortsætter med at stige,bl.a. på grund af nye vådområ-der og skovrejsning og især påbekostning af det dyrkede are-al. I forhold til den øvrigeudyrkede natur hører småbio-toperne dog til den mest kul-turpåvirkede og forarmede,bl.a. på grund af markdriftenspesticider, gødning og dræn.

Grønt Miljøs anmelder er begejstret for bogens billeder.

Af Ole Fournais

ANMELDEROle Fournais er cand. mag. i dansk ogtidligere faglærer på Jordbrugets Ud-dannelsescenter.


Beauty Redeemed. Recyc-ling post-industrial land-scapes. Af Ellen Braae. IkarosPress, Birkhäuser Verlag 2015.336 s. 485 kr. ikarospress.dk.• Landschaftpark Duisburg-Nord blev i begyndelsen af1990’erne startskuddet til ennærmere udforskning af hvor-dan man kan designe med détder allerede er og finde værdii det tilsyneladende værdiløse,f.eks. i forladte industriområ-der. Bogen præsenterer 15europæiske transformations-projekter og sætter postindu-strielle områder som fænomenind i en større by-, landskabs-og kulturarvsmæssig sammen-hæng. Det danner afsæt foren transformationsteori og pa-radigmer for relationen mel-lem fortid, nutid og fremtid.

Træer og tradisjon. Bruk aflautræer i kulturlandska-pet. Af Ingvald Austad, LeifHauge. Fakbokforlaget 2014.169 s. 509 Nkr.fagbokforlaget.no.• Om træer i det norske kul-turlandskab, primært medvægt på styning for at høsteløvhø til vinterfoder. Der gen-nemgås gamle styningsteknik-ker, redskaber, faglie begre-ber, styningens historie, stynin-gens betydning for natur oglandskab, hvordan man kanbevare traditionen mv.

Asbest i jord - viden ompraksis for håndtering. AfKim Haagensen, DGE Miljø- ogIngeniørfirma A/S. Miljøpro-jekt nr. 1652. Miljøstyrelsen2015. 46 s. www.mst.dk.• Indsamling af viden om prak-sis for håndtering af problem-stillinger ved konstatering afasbest i jord. Formålet har væ-ret at revurdere hvilke behovog muligheder der eksistererfor at sikre en sikkerheds-,sundheds- og miljømæssig kor-rekt håndtering af jord medasbest. Samlet konkluderes detat der stadig ikke er nok sikkerviden, så ifølge Miljøstyrelsenkan der ikke udarbejdes etmere konkret jordkvalitetskri-terium eller acceptniveau forindhold af asbest i jord.Undersøgelse af forbrugetaf sprøjtemidler på offent-lige arealer i 2013. Miljøpro-jekt nr. 1641. Miljøstyrelsen2015. 44 s. www.mst.dk.• Fra 2010 til 2013 er det of-fentlige forbrug af sprøjtemid-ler på fortove, parkeringsplad-ser, parker og andre offentligearealer faldet med 25%. Ogmed 91% siden 1995. Statistik-ken udgives hver tredje år ogomfatter både kommuner, statog regioner. Forbruget på deoffentlige arealer var i 2013 på2,3 ton aktivstof eller cirka0,1% af det årlige salg af pe-sticider i Danmark.

Planning Landscape. AfAstrid Zimmerman. BirkhäuserVerlag 2015. 381 s.• Håndbog med informationom praktisk og bæredygtigplanlægning af udemiljøet,først generelle standarder,derefter elementer som stier,parkering, legepladser, sports-faciliteter mv. med angivelseaf pladsbehov der vises i tabel-oplysninger og tegninger.


Landskabsbaseret regn- vandshåndtering handler

grundlæggende om jord, vandog planter og er dermed ogsået godt grundlag for at få me-re natur. Spørgsmålet er omlandskabsbaseret regnvands-håndtering (LAR) også reeltkan kompensere for dyr ogplanters tabte levesteder ogøge byboernes tilknytning tilnaturen - og dermed også kanøge omsorgen for den globalebiodiversitet.

Det var afsæt for Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-nings workshop ’Udvikling ogdesign af LAR-elementer medoptimerede forhold for natu-ren’ i december. Her mødtes20 landskabsarkitekter og bio-loger for at foreslå løsningerder kombinerer LAR og natur,også kaldet bioLAR. Forslage-nes anvendelighed granskesbagefter i et ph.d.-projekt.

Kommunerne bruger mereog mere landskabsbaserethåndtering af regnvand som

En vandafledning der støtter bynaturenGREEN URBAN DESIGN. Arkitekter og biologer har i nyt workshop-koncept foreslået løsningertil hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering (LAR) kan give en vigtig grøn sidegevinst

Af Tilde Tvedt, Rikke Juul Monberg og Marina Bergen Jensen

alternativ eller supplement tilstørre kloakker. LAR-anlægge-ne er grønne elementer, f.eks.grønne tage, forsinkelsesbas-siner, trug, render og regnbe-de. De kan udformes på man-ge måder og stadig opfylde deregnvandstekniske krav. Der-for er det oplagt at designeanlæggene så de også gavnerbyens natur. Den er i dag oftefragmenteret og forstyrret,men under gode vilkår kan na-turindholdet alligevel bliveganske højt, både i forhold tilarter og levesteder.

Vand med mulighederEn af udfordringerne er atregnvandet er forurenet. Ofteflytter værdifulde arter ind if.eks. regnvandsbassiner somdermed let bliver omfattet af§3 i naturfredningsloven. Mende sedimenter der hober sigop i bunden af bassinet, er ty-pisk klasse 3 eller 4-forurenetjord. Derfor bør regnvandetrenses inden det bruges som

grundlag for en ny habitat.Det gør man f.eks. i AllerødKommune der har etableret etbioLAR-anlæg i Lynge (GrøntMiljø 5/2014). Alternativt måman - paradoksalt nok - sikreat naturindholdet i bassinetforbliver lavt, f.eks. ved at an-lægge det som et tørt bassin.

At kombinere LAR og naturer også et økonomisk dilemmada tiltag ud over de afvan-dingsmæssige ikke må finansi-eres af de afgifter forsynings-

selskaberne opkræver. Det be-tyder at kommunen eller an-dre må til pengekassen når derskal laves bioLAR-anlæg. Ende-lig går udviklingen inden forLAR mod flere ’kunstige’ ma-terialer, f.eks. plastkassetterder gør anlæggene nemmereog billigere at etablere. Mener det nødvendigt at sprededisse materialer i naturen? Imange tilfælde er det muligtat få tilstrækkelig forsinkelses-volumen og nedsivningsover-

■ Green Urban Design er titlen på en række workshops omklimatilpasning af byer. Her kobles formidling med udviklingaf ny viden i et slags noget-for-noget koncept.■ Problemstillingerne defineres så præcist at deltagerne på enenkelt koncentreret og velstruktureret dag kan udvikle gang-bare idéer sammen med forskerne.■ Initiativet henvender sig til fagfolk fra drift og rådgivningder interesserer sig for samspillet mellem regnvandshåndte-ring, klimatilpasning og bydesign.■ Den aktuelle workshop er den anden i rækken. Den førsteblev holdt i oktober 2014 og handlede om permeable befæs-telser og rensning af vand fra veje og parkeringspladser. Kon-ceptet udvikles løbende af Forskergruppen for Landskabstek-nologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

X 1 EN VARIERET RENDEEn rende er en lav befæstet grøft der leder regnvandet vi-dere fordi der ikke er plads til nedsivning. I bioLAR-versio-nen optimeres renden som levested, bl.a. ved at etablereden med en stejl brink i den ene side og en flad i den an-den side så hældning og fugtighed varierer. Bunden erbefæstet for at sikre vandtransporten, men den har bredefuger så vegetation kan etablere sig. Forløbet slynges såvandet påvirker brinkerne forskelligt. Kanterne kan erosi-onssikres med store sten, kævler mv. som både giver leve-steder og siddepladser. Nogle steder kan erosion tilladesfor at øge variationen. Renden kan også variere i bredde.Variationen kan dog samtidig komplicere driften.

GREEN URBAN DESIGN


SKRIBENTERRikke Juul Monberg er biolog ogph.d.-studerende, Marina Bergen Jen-sen er professor i klimatilpasning,Tilde Tvedt er freelancejournalist ogseniorkonsulent, alle på Institut forGeovidenskab og Naturforvaltning påKøbenhavns Universitet.

X 3 HØJRYGGET REGNBEDEt regnbed er en relativt lille bevokset lavning til infiltration/fordampning der typisk bruges til at håndtere vand fra tageeller en anden mindre overflade.

Et forslag er at lave regnbedet med ’højryggede agre’hvor vandet forsinkes og nedsives i lavninger der har enbund af grus. Højderyggene giver variation i lys/skygge ogfugtighedsgradienter. Så kan der også vokse planter derkræver mere tørre forhold. Systematikken mellem render oghøjderygge har desuden æstetiske kvaliteter i sig selv.

flade ved at bruge naturensegne materialer.

Ikke ‘rigtig’ naturVærdifuld biodiversitet er ikkelig med flest mulige arter af enhvilken som helst slags. F.eks.er der registreret næsten ligeså mange arter i et kvadrat på5x5 km omkring Kongens Eng-have i København som i et til-svarende kvadrat i kysthedenEskebjerg Vesterlyng. Men ibyen er mange arter indførteog enårige. Deres værdi i for-hold til biodiversiteten er bety-deligt mindre end de meresjældne og hjemmehørendearter i Eskebjerg Vesterlyng.

Ifølge klassiske termer er’god’ natur naturligt hjemme-hørende, udviklet uden men-neskets påvirkning, præget afkontinuitet og spontan (mod-sat konstrueret). Det kan gøredet vanskeligt at skabe ’rigtig’natur i byen, især fordi det ta-ger lang tid, vurderede Mor-ten D.D. Hansen fra Naturhi-storisk Museum i Aarhus. Deter ikke nok at ‘etablere’ natur,men etableringen kan dog gø-

jekt. Formålet er at identifice-re de løsninger der har størstpotentiale i forhold til at øgenaturkvaliteten - uden at gåpå kompromis med krav tilregnvandshåndtering, land-skabsmæssig sammenhæng ogpraktisk gennemførlighed. Demest lovende forslag til bio-LAR-anlæg kan være afsæt foren afprøvning i fuld skala. Må-ske kan der også udledes ge-nerelle idéer til at kombinereregnvandshåndtering og na-turfremmende tiltag i byen. ❏

re en forskel selv om det må-ske mest er at få naturen tæt-tere på folk. Samtidig må na-turen ikke blive så ukontrolle-ret at den føles utryg. God for-midling kan være nødvendigfor at få borgernes forståelse.

Struktur og størrelse er nøg-lefaktorer når man taler omnaturkvalitet. Men også ter-rænformer, nedsivningsevne,næringsstofniveau, vanddy-namik, vandkvalitet, biomass-ens struktur og korridorer,plantearter og pleje er vigtigeparametre for funktion ogkvalitet i bioLAR.

Workshop med idéerMed denne viden i bagagengik de 20 landskabsarkitekterog biologer i gang med at ud-tænke LAR-løsninger medmere natur. De har alle erfa-ring med klimatilpasning, na-turbeskyttelse eller forvaltningaf bynatur. Idéen er at kombi-nere de to gruppers ekspertisei et åbent og kreativt samar-bejde hvor forslagene doku-menteres undervejs for senereat kunne viderebearbejdes.

Udgangspunktet er de vel-kendte LAR-elementer hvor degrundlæggende mål er forsin-kelse, infiltration, fordamp-ning eller transport af regn-vand. De klassiske udfordrin-ger er vandmængde, vand-kvalitet og indpasningen i by-ens landskab - og i denne sam-menhæng altså også ønsketom at stimulere naturen.

Workshoppen varede 12 ti-mer og havde forholdsvis fådeltagere for at skabe en til-lidsfuld atmosfære med godtid til både at diskutere og re-flektere og netværke. I grup-per på tre arbejdede deltager-ne bl.a. med de enkelte LAR-elementer. De fik en standard-tegning af et element som ud-gangspunkt med plads til attegne og beskrive en bioLAR-version der understøtter merebiodiversitet. Tre af de udvik-lede forslag er præsenteret iartiklens figurer.

De lovende forslagI den kommende tid vil RikkeJuul Monberg vurdere forsla-gene som led i sit ph.d.-pro-

X 2 VÅDT TØRBASSINEt tørbassin opsamler og forsinker regnvand, men tømmesmellem hvert regnskyl. Hvis dræningen foregårlangsommere, er bassinet fugtigt i længere tid og kan må-ske komme til at understøtte flere fugtkrævende arter,men samtidig skal bassinet have større kapacitet.

Et forbassin til sedimentering og med sandfang beskytterbassinet som levested. I den nederste del af bassinet ekspo-neres råjorden, og der sås/plantes hjemmehørende urter.Vegetationen slås i 20 cm højde en gang om året, kanterneeventuelt oftere. Bassinet kan være det ’vilde’ element vedboliger eller virksomheder.

SE BIO-LAR I ALLERØDAllerød Kommune anlagde i 2014 bio-LAR med trug, tør- og vådbassiner påen fælled i Lynge. Ud over at hånd-tere cirka 2000 m3 regnvand, ventesde at forbedre fælledens kvalitet somhabitat og biokorridor. Projektet hed-der ‘Lad det regne med frøer’ og erudarbejdet i partnerskabet Vand iByer (www.vandibyer.dk/31781). Løs-ningen vises 25. juni kl. 13.30. Møde-sted: p-pladsen ved Lynge Hallen.Meld dig til hos Rikke ([email protected])eller Marina ([email protected]).


BRANCHE


Højvandsmuren ‘Le Mur’ iLemvigs havn vandt Bære-

dygtig Beton Prisen 2015. Denblev uddelt på Bæredygtig Be-ton Konferencen i København10. marts. Arrangør og prisud-deler var brancheforeningenDansk Beton der tildeler prisenfor „betonbyggeri eller -anlægder forener miljø, æstetik ogsocial ansvarlighed.“

Vinderen blev kåret efter ennominering der også omfatte-de Nørre Vorupør Havbad ogden permeable Helenevej påFrederiksberg. Bæredygtig Be-ton Prisen er en publikumsprishvor alle kan stemme, så dethandler om at promovere denominerede projekter. I af-stemningen fra 15. januar til24. februar nåede Le Mur godt2000 stemmer og slog NørreVorupør Havbad i slutspurten.

Højvandmuren er en 350meter lang svungen betonmurder bugter sig gennem havne-pladsen i Lemvig og sikrer by-en mod stormflod. Det gjordeden senest da stormen Egonden 12. januar hævede vand-standen i Limfjordsbyen medop til 195 cm over daglig van-

Le Mur vandt først over Limfjordenog derefter Bæredygtig Beton Prisen

de. Men ikke op til murens 210cm. Det var tredje år i træk atmuren gik i aktion og virkedeefter hensigten, men aldrig førhar det været så tæt på.

Muren, der blev opført i2012, består af betonelemen-ter der er sat sammen medlåseplader og er fæstnet i etdybt fundament. På muren erder placeret møbler der gørmuren brugbar for havnensbrugere. Derfor kaldes murenogså for ‘højvandsmøblet’.

„Med sine mange funktio-ner er Højvandsmuren et godteksempel på hvordan gode ar-kitekter kan tilføre tekniskeanlæg både rekreative og arki-tektoniske kvaliteter som giverekstra værdi til de nødvendigetekniske investeringer,“ sagdeprisoverrækkeren, direktørTorben Möger Pedersen, Pen-sion Danmark.

Muren i Lemvig erstattedeen ældre højvandssikring på1,75 meter. At hæve højden til2,10 meter lyder ikke af me-get, men hensynet til udsynetover vandet satte grænsen på2,10 meter. Den svarede i 2010til en 50 års-hændelse, men er

Stormen 6.12.2013. ‘Le Mur’ holder. Det gjorde den også 12. januar i år - lige akkurat. Foto: Mads Krabbe.

Højvandsmuren i Lemvig slog Nørre Vorupør Havbad på målstregen

nu kun en 20-års hændelse. Enny forhøjelse kan senere bliveaktuel, både fordi havspejletstiger og fordi havnen sættersig med op til 1 cm om året.„Derfor regner vi med at den-ne mur vil være effektiv denæste 25 år. Derefter skal denfornys eller forhøjes,“ forkla-rer Michael Seidelin Haustorp,planlægger i Lemvig Kommu-ne, til Ingeniøren (12.1.2015).

Samtidig med BæredygtigBeton Prisen blev der uddelttre andre priser. Betonele-ment-Prisen gik til arkitektKlaus Toustrup fra arkitektfir-maet C. F. Møller A/S, mens In-situ Prisen gik til PLH Arkitek-ter og DS Flexhal.

Endelig gik Betonprisen tilprofessor Kristian Hertz, DTU-Byg. Han har, inspireret af in-geniørerne i det gamle Rom,udviklet betonelementet SL-dæk der er 25% lettere endtraditionel beton og kan flydepå vand. Derved sparer manenergi både ved transportenog selve byggeriet, CO2-belast-ningen er op til 35% lavere ogman har samtidig friere kon-struktionsmuligheder. sh

Nørre Vorupør Havbad ved Vesterhavet i sommeren 2014.

Nyt videncenter forarkitektur er på vejEt nyt ‘Videncenter for arkitek-tur og velfærd’ kan blive et re-sultat af et udvidet samarbej-de mellem organisationer oguddannelsesinstitutioner in-den for arkitekturen. Det skri-ver Licitationen 3.3. 2015.

Forslaget kom frem på ‘top-mødet’ den 14. november2014. Her deltog Danske Arki-tektvirksomheder, Arkitektfor-eningen, Arkitektskolerne iAarhus og København, DanskeLandskabsarkitekter, Dansk Ar-kitektur Center, Det KongeligeAkademi for de Skønne Kun-ster, Arkitektens Forlag og For-bundet Arkitekter og Designe-re. Ifølge Licitationen blivervidencentret nok placeret iDansk Arkitekturcenters kom-mende hovedkvarter på Bryg-husgrunden i København.

Baggrunden for inititivet erifølge Licitationen et stort ogerkendt behov hos tegnestuer-ne om at opsamle, udveksle ogudvikle viden om velfærdssta-tens rumlige udvikling. Detskulle bl.a. være med til at ska-be bedre synlighed på eksport-markeder der er interesseredei danske velfærdsløsninger.

Anlægsgartnereatter under nyt tagFredag den 20. marts flyttedeDanske Anlægsgartneres se-kretariat tilbage til forenin-gens ejendom på Frederiks-berg efter to et halvt år iHåndværkets Hus på IslandsBrygge. Adressen er herefterigen Sankt Knuds Vej 25, 1903Frederiksberg C. Hovedtele-fonnummer (33 860 860) eruændret, alle e-mails og mo-bilnumre er uændrede. Og franu har alle kun mobiltelefo-ner. Sekretariatet flyttede denmodsatte vej 1. oktober 2012efter en samarbejds- og leje-aftale med Dansk Håndværksom siden blev opsagt. Sekre-tariatet rykker ikke ind i heleforeningens ejendom, menkun i den ledige del, hoved-husets to øverste etager. Denøvrige del af ejendommen er -bortset fra lagerlokaler - lejetud til to andre erhvervslejere.

GRØNT MILJØ 3/2015

GRØNT MILJØ 3/2015 5353GRØNT MILJØ 3/2015

Fonde ønsker idéertil miljøprojekterSom led i deres miljøprogammeddeler Villumfonden ogVeluxfonden at de fremoverprioriterer projektidéer knyt-tet til hav, jordbrug og for-brug af ressourcer og materia-ler. Fondene søger derfor bl.a.forslag til „lokale, eksperimen-terende partnerskabsprojektersom kan vise vejen frem forlandbrug og jordbrug sombåde økonomiske, socialt ogmiljømæssigt er i balance“.

Der er „brug for at gå nyeog innovative veje for at opnåen bedre balance mellem land-brug, natur og andre sam-fundsinteresser og på bedstevis få plads til det hele,“ med-deler veluxfoundations.dk. Derer afsat 50 mio. kr. til uddelingtil større projekter inden forhele miljøprogrammet i 2015.Fondene har siden 2010 støt-tet miljø og bæredygtighedmed knap 850 mio. kr.

Danmatech er døbtom til West-Technic

Fagmessen KirkensForum i septemberFagmessen Kirkens Forum fiksin debut i november 2014 iFredericia og bliver holdt igeni år fredag den 25. og lørdagden 26. september. Tidspunk-tet er rykket frem for ikke atkollidere med grandæknings-sæsonen, lyder det fra arran-gøren Messe C. Fagmessenhandler om alt inden for kirke-området, også kirkegårde

„Ligesom der i 2015-udga-ven vil blive sat stort fokus pånetop kirkegårdsdelen i pro-grammet og aktiviteterne bl.a.i samarbejde med FAKK,“ op-lyser arrangøren der opregnerat over 89% af gæsterne påmessen var glade for messen2014. FAKK er Foreningen afkirke- og kirkegårdsansatte.Der stilles flere end 100 udstil-lere i udsigt ligesom der lovesaktuelle temaer og foredraginden for hele kirkeområdet.Læs mere på kirkensforum.dk.

Pr. 1. marts 2015 skiftede Dan-matech ApS navn til West-Technic ApS. Navneskiftet ereneste ændring, lyder det fraVinderup-firmaet der fremstil-ler tipdumperen Contractorder omfatter både el-modellerog benzin-modeller. „Vi kig-ger mod fremtiden hvor mereend halvdelen af vores salg lig-ger i udlandet. Vi har længeønsket at ændre navnet til no-get mere kundevenligt sombåde kan forstås, udtales ogskrives uden problemer i bådeind- og udland,“ oplyser salgs-og markeringchef Anne BrockKristensen. I Danmark bliverContractor nu forhandlet afHavdrup Maskinforretning.

Så meget læses Grønt MiljøJeg læser alt

Jeg læser det meste ogbladrer resten igennem

Jeg bladrer bladet igennemog ser kun overskrifter/billeder


DERFOR VIRKER DIN ANNONCE

Jeg læser nogle artikler ogbladrer resten igennem

0 10 20 30 40 50

34,8%

50,6%

12,8%


Grønne Maskiner er ny ma-skinmesse der skal holdes

24. og 25. august 2016 i Mid-delfart under Lillebæltsbroen.Arrangøren er Maskinleveran-dørernes sektion for Park, Vej& Anlæg og planen blev præ-senteret på foreningens gene-ralforsamling i Middelfart 6.marts. Sektionens formandNiels Kirkegaard, GMR Maski-ner, venter cirka 55 udstillereog 5000 gæstende fagfolk.

Planen er at ‘Grønne Maski-ner’ skal holdes på alle lige århvor Have & Landskab - somMaskinleverandørerne også ermed til arrangere - ligger påulige år. Målgruppen er kom-muner, anlægsgartnere, bolig-selskaber og mindre entrepre-nører der vil se på maskiner,for i modsætning til Have &Landskab er det en ren ma-skinudstilling Maskinleveran-dørerne har i tankerne.

„Vi vil lave en hit-and-run-messe hvor udstillerne kun skalkoncentrere sig om at kommeog vise nogle maskiner. Nårman lejer en stand, bliver dersørget for telt med gulv, diskog borde. Alligevel bliver dertale om en low-cost-udstillingud fra samme devise som JohnLauritzen, Maskinhuset, lavedeMaskinmessen i Horsens fornogle år siden,“ oplyser NielsKirkegaard til Licitationen 12.marts 2015.

„Der er overvældende fler-tal i sektionen for at lave en nygrøn messe. Vi har jo i forvejenen stor udendørs messe i Sla-gelse hvert andet år,“ sigerNiels Kirkegaard med henvis-ning til have & Landskab.

„Men der er også stor interes-se for at få en messe i trekant-området. Den kan vi holde påarealet under Lillebæltsbroensom bl.a også bruges til Rockunder Broen. Vi får faktisk me-re plads til rådighed underbroen end vi har på Have &Landskab,“ siger Niels Kirke-gaard. Begrænsningen er kunat man ikke må grave.

Maskinleverandørernesmedlemmer deltager også påandre messer, bl.a. Entrepre-nør & Håndværk 2015 (næstegang Herning 7.-9. maj 2015)og Agromek (næste gang Her-ning 22.-26. november 2016).

Samarbejdet om udstillingenHave & Landskab hindrer ikkeat parterne har andre udstil-lingsaktiviteter ved siden af,fastslår Palle Kristoffersen, for-mand for Have & Landskabsbestyrelse. „Men jeg noterermed tilfredshed at GrønneMaskiner er en ren maskinud-stilling primært for egne med-lemmer. Jeg ser heller ikke ud-stillingen som en trussel modHave & Landskab som denstore samlende messe, hverkenhvad angår udstillere eller be-søgende. Jeg ser den som etsupplement og et tegn på atder er ved at komme gang ibranchen igen efter krisen,“forklarer Palle Kristoffersen.

Have & Landskab arrangeresnæste gang 26.-28. august2015. Arrangørerne er somsædvanlig Maskinleverandø-rerne, Danske Anlægsgartne-re, Danske Planteskoler og In-stitut for Geovidenskab og Na-turforvaltning på KøbenhavnsUniversitet. sh

Grønne Maskiner i 2016Maskinleverandørerne vil arrangere enlow-cost maskinmesse under Lillebæltsbroen

Rock under broen i 2013. I 2016 bliver det med ‘Grønne Maskiner’.



Pesticider øgerrisikoen for ALSPesticider og tungt arbejde ermed til at fremprovokere ner-vesygdommen ALS, amytrofisklateral sklerose. Det fremgår afen forskningsrapport fra Ar-bets- og miljömedicin på Göte-borgs universitet, skriver Vi-dencenter for Arbejdsmiljø.Der er dobbelt så stor risiko forat blive ramt af ALS hvis manudsættes for kemikalier, her-under pesticider. Det gælderdog kun hvis man indånderaerosoler (luftbårne partiklereller dråber). Andre faktorerer gener, hårdt fysisk arbejdeog muskelskader.

100 km hjemmefrauden fartskriverReglen om brug af fartskriverder er en del af køre- og hvile-tidsreglerne, er lempet pr. 2.marts efter en EU-beslutning15. november. Man kan nuuden fartskriver køre op til 100km fra virksomhedens hjem-adresse med en totalvægt over3500 kg. Før var det kun op til50 km. De 100 km uden fart-skriver forudsætter også at to-talvægten ikke er over 7,5 ton,at man kun kører materialersom bruges til arbejdet, og attransporten ikke er virksomhe-dens hovedaktivitet. De 3500kg totalvægt er inklusiv trailer,så der skal ikke meget til førman skal have fartskriver - hvisman altså kører mere end 100km hjemmefra.

Byggeomsætningsteg 6,9% i 2014Omsætningen i bygge- og an-lægssektoren for 2014 endtemed pæne tal ifølge DanmarksStatistiks reviderede tal derhviler på virksomhedernesmomsindberetninger. Den in-denlandske omsætning var på208,1 mia. kr. Det er 13,3 mia.kr. eller 6,9% mere end i 2013.

Væksten skyldes 1. kvartalog 4. kvartal og forklares afDansk Byggeri med henholds-vis stormskader efter orkanenBodil og travlhed før boligjob-ordningen lukkede. De revide-rede tal passer ifølge DanskByggeri med at beskæftigelsenpå området steg 2,7%, idet endel af stigningen af efter-spørgslen kunne håndteresmed eksisterende bemanding.

Der stjæles flere og flere en-treprenør- og landbrugsmaski-ner. Fra 2013 til 2014 steg an-tallet af tyverier 42% fra 43 til75, melder brancheorganisati-nen Forsikring & Pension iføl-ge Licitationen 20.2.2015. Deter mest minilæssere og andremindre maskiner der stjælesfordi de er lettest at transpor-tere væk. Samlet havde de 75stjålne maskiner i 2014 en an-slået værdi på godt 13 mio. kr.

Statistikken omfatter kunforsikrede maskiner der er ef-terlyst af forsikringsselskaber-ne, så det reelle tal er nok endel højere, lyder det fra Forsik-ring & Pension. På den andenside kan en mindre del af stig-ningen forklares med at forsik-ringsselskaberne er blevet bed-

re til at indrapportere tyverier.Tilbage er dog en reel stig-ning, og den kan ifølge Forsik-ring & Pension bl.a. forklaresmed at det er blevet sværereat stjæle biler, og at entrepre-nørmaskiner er lette ofre fordide ofte står ubevogtede påøde steder og normalt er udenstartspærre. Desuden kan mantit køre flere maskiner medsamme nøgle, og ofte bliverstartkoder skrevet i kabinen såen tyv let kan se den.

For at sikre sig mod tyverianbefaler Tommy H. Hansen,chefkonsulent i Forsikring &Pension at man holder godtopsyn, holder byggepladser af-låst og godt oplyst, mærkermateriellet og sikrer sig stel-og serienumre. sh

Flere tyverier af entreprenørmaskiner


KURSER & KONFERENCER

APRILBorgerinddragelse i en digitaltid. København 9/4. DB.Publika parker och trädgårdar.Malmø 15/4. Movium.www.movium.slu.se.Værdisætning af træer i by,park, have og landskab. Frede-riksberg 16/4. IGN og DTF.ETW og D.E.T.-certificering.Skovskolen 18/4. IGN, [email protected], bundsikring og stabil-grus. Hvidovre 21-23/4. VEU.Tilgængelighedsrevision. Oden-se 21/4. VEU.Fra strategi til rammer i kom-muneplanlægningen. Odense22-23/4. DB.Samdrift giver lokal fremdrift.København 29/5. DB.

MAJQGIS: International brugerkon-ference og workshop. Skovsko-len 18-19/5. IGN. www.qgis.org.Natur og miljø. Åben land kon-ferencen 2015. Kolding 19-20/5.IGN m.fl. naturogmiljo2015.dk.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802IGN Inst. for Geovidenskab og Naturforv. www.ign.ku.dk. T 3533 1623TI Teknologisk Institut. www.teknologisk.dk. T 7220 2000VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168

Økonomi i byudvikling. Vejle 21/5 og 25-26/6. DB.Urban future - fremtidens byer,byrum og byinventar. Køben-havn 28/5. DB.

JUNIPlan og jura. København 1/6. DB.Landsbyer og landskaber. Morsjuni. DB.Nye byrum. Aalborg 11/6. DB.Bio-LAR i Allerød. Allerød (p-plad-sen ved Lyngehallen) 25/6 kl.13.30. IGN, [email protected].

SENEREFokus på haven & Rosenkåring Valbyparken. København 2.8.Arr: Københavns Kommune.Regler for parkering. Middelfart22/9. VEU.Byplanmøde 2015. Den regiona-le by - grænseløs planlægning.Vordingborg/Lol.-Falst. 1-2/10. DB.

UDSTILLINGERGrøn Fagmesse. 11/6 2015.www.groenfagmesse.dk.Have & Landskab ‘15. Slagelse26-28/8 2015. www.HL15.dk.GaLaBau 2016. Nürnberg14-17/92016. www.galabau-messe.com.

K A L E N D E R


„Han må være gammelDKP’er,“ sagde en fra DanskeAnlægsgartneres sekretariatda talen faldt på faglig sekre-tær i 3F, Flemming Grønsund.Og det er rigtigt. I dag er handog ikke medlem af nogetparti, men han er ikke bleg forat vedkende sig at han er ‘afden gamle skole’.

„I hvert fald hvis man talerom grundværdier som at enaftale er en aftale. Og jeg erogså af den gamle skole hvisman mener at jeg prioritererde kollektivretlige aftaler højt,for jeg mener at det er vigtigtmed aftaler der gælder for allepå arbejdspladsen. Og nårman har en aftale, så må manogså acceptere at følge den.Men hvis man med ‘den gamleskole’ mener at jeg er forstok-ket og ikke er åben over fornye idéer og nye måder atgøre tingene på, så mener jegat det er forfejlet,“ understre-ger Flemming Grønsund.

Manden bag barselssagenGrunden til at Grønt Miljø in-terviewer Flemming Grønsund

Flemming Grønsund som nyuddannet væksthusgartner på arbejde i drivhusene hvor Københavns Kommuneproducerede forårs- og sommerplanter. Men er arbejdsstillingen i orden, og er der styr på sikkerhedsudstyret?1990’er Flemming overvåger 2010’er Flemming. Privatfoto og foto fra 3F.

3F’s mand på sagen har snart 20 år på bagenFAGFORENINGSMAND. Til Flemming Grønsunds arbejde hører at råbe højt, og hjemme påvillavejen holder den gamle væksthusgartner også øje med uorganiseret arbejdskraft

Af Lars Thorsen er at han netop har været medtil at ændre loven. Som mankan læse om på side 58 hand-ler det om at man har ret til atgøre sin uddannelse færdigselv om man bliver gravid ellerskal på barsel i læretiden. Ar-bejdsgiveren må ikke længerebare lade uddannelsesaftalenløbe ud.

„Det gælder ikke kun i degrønne fag, men også hos bl.a.social- og sundhedsassistenter-ne. Det har været kutyme ataftalerne bare løb ud, men nuhar vi altså højesterets ord forat det er slut med at tolke lo-ven på den måde,“ forklarerFlemming Grønsund og under-streger at æren tilfalder 3F’sjurister der førte sagen. „Jeglavede bare arbejdsmands-benarbejdet ude ved virksom-heden og tog sagen med ind iforbundet. Jeg ved ikke omdet er min karrieres højde-punkt, men det er da ikke hverdag at vi har en sag i højeste-ret. Jeg har i hvert fald ikkeprøvet det før.“

Rettigheder der omgåsPå arbejdspladserne er anlægs-gartnerne efterhånden blevet

forsynet med alt fra vacuum-løftere og feriedage til APV’erog lønninger som et dusin ki-nesiske granitarbejdere kunkan drømme om. Så hvornårhænger Flemming Grønsundhatten op og siger at arbejdeter overstået?

„Det tror jeg aldrig sker. Dervil altid opstå problemer ogfejl på arbejdspladsen. Og selvom folk har fået det bedremed tiden, så synes jeg faktiskikke at sagerne er blevet fær-re. For jo flere rettigheder deansatte har, jo flere måder erder at omgå dem på,“ sigerFlemming Grønsund. „Selv i debedste ægteskaber opstår dertvister, og selv inde hos os ifagforeningen har vi også sa-ger, så jeg har svært ved at fo-restille mig et arbejdsmarkedhvor der ikke er stridighederog ikke mindst nogen til at ta-ge hånd om stridighederne.“

Venner og modstandereNår det er tid til overens-komstforhandlinger, sidder 3Fog Danske Anlægsgartnere påde modsatte sider af bordet,men Flemming Grønsund un-derstreger at i det daglige ser

han arbejdsgiverne som sam-arbejdspartnere og ikke mod-standere.

„Jeg sidder ikke og banker ibordet i arbejdsretten ret tit,for vi er heldigvis som regel istand til at løse sagerne lokalt.Desuden er det jo arbejdsgi-verne der skaber arbejdsplad-ser til vores medlemmer, og vier sammen om at udvikle sågode arbejdsforhold som mu-ligt. Det er jo i alles interesse,og det synes jeg at begge par-ter er gode til.“

Men nogen siger at du bareråber?

„Det er jo ikke bare for atråbe, men hvis nogen forsøgerat underbyde nogle aftaler, el-ler tror at de kan gøre som dehar lyst, er jeg jo nødt til atskære igennem. Jeg vil dog si-ge at vi grundlæggende erklar til at forhandle hvad somhelst, men på den anden sideafleverer vi ikke bare alt det vitidligere har vundet. Men hvisjeg kan se fornuften og menerat det kan styrke hele arbejds-pladsen, så mener jeg nok atjeg er åben for forandringer,“siger han og peger på indførs-len af flekstid og andre fleksi-ble tiltag som ikke er traditio-nelle overenskomstelementer.

Blev sprøjtet igennemFlemming Grønsund der i dager 47 år, er uddannet vækst-husgartner. Det blev han hosSimon Andersen i Vedbæk i1988. Straks efter læretidenblev han ansat i KøbenhavnsKommune som denganghavde et stort gartneri med20-25 ansatte ved Bispebjerg. Idag er blot en rest tilbage iHvidovre med et par ansatte.

Men dengang leverede gart-neriet alt fra allétræer overbuske og sommerblomster tilstueplanter til kommunens in-dendørsplantesektion. I1990’ernes København blevfloret af pelargonier, krysante-mum, stedmorblomster, pri-mula mv. fremdyrket af Flem-ming Grønsund og kollega-erne i hvad de dengang joke-de om, måtte være ‘Nordeuro-pas største mistbænk’.



Dengang var de fleste pro-fessionelle gartnere gået vækfra denne primitive form fordrivhus. Men ikke KøbenhavnsKommune selv om den vartung og upraktisk at arbejdemed. Ikke overraskende blevFlemming hurtigt tillidsmandpå det kommunale gartneri,og der var nok at gribe fat i.

„Det var jo en anden tid, ogjeg har da prøvet at blandepesticider og gå og sprøjte i ensprøjtedragt i et drivhus i over30 graders varme. Det får manvarmen af. Der var ikke sammefokus på miljø og arbejdsmiljøsom i dag så der blev sprøjtetgodt igennem.“

Den fælles slagmarkHjemme på villavejen harFlemming Grønsund kun éngang prøvet at få anlægsgart-nere ud for at arbejde i haven.Det skete i forbindelse med enforsikringsskade, og han sik-rede sig selvfølgelig at de folksom forsikringsselskabet send-te ud, var ansat på dansk over-enskomst og havde det rigtigeudstyr. Sådan er det faktiskogså på villavejen hvis Flem-ming ser nogle naboer få ud-

Forholdene skal være i orden og de ansatte skal have en ordentlig løn. Det har disse to bulgarske gartneriarbejdere ikke fået. Flemming Grønsund,der oprindelig selv er gartner, er på dette cirka 10 år gamle billede ved at sætte dem ind i deres rettigheder. Foto: Gartnernes Fagforening.

ført arbejde f.eks. på mærke-lige tidspunkter.

„Jeg er jo helt almindelig ogganske fredelig, og jeg går ik-ke og kigger over hække ogråber af alle, men selvfølgeliger man opmærksom, og hvisjeg ser nogen som f.eks. bru-ger polakker går jeg lige nedog tager en snak, og hvis derer noget, så ender de som re-gel med at vælge folk med enoverenskomst,“ forklarerFlemming Grønsund og poin-terer at på dette punkt står ar-bejdsgiverne og fagforenin-gen for alvor sammen.

„Her har vi jo en fælles inte-resse, for de taber opgavernetil entreprenører som tilbyderarbejdskraft uden overens-komst, og vores medlemmervil ikke arbejde til en tredjedelaf prisen. Derfor får jeg ogsånogle gange opringninger framedlemmer af Danske An-lægsgartnere som har set mis-tænkelige arbejdsforholdrundt omkring, og dem følgervi selvfølgelig op på.“

Flere overenskomsterI de seneste ti år er der sketmeget i den grønne branche.

Men hvis Flemming Grønsundskal pege på to af de mestmarkante udviklinger, så erdet de flere helt store virksom-heder og flere udbydere afoverenskomster.

„På visse områder er detgodt at vi har fået flere af dehelt store virksomheder, for dedriver virksomheden på enmere professionel måde, ogder er mere fokus på medar-bejderforhold når man harpenge til at have en HR-afde-ling. På den anden side er detogså blevet mere vanskeligt atlave lokalaftaler, for manøvre-rummet er blevet mindre i taktmed at virksomhederne bliverstørre eller landsdækkende,“siger Grønsund.

„Den anden udvikling er athele faget er blevet lidt mererodet. Tidligere havde alleoverenskomst igennem Dan-ske Anlægsgartnere. Nu har viHedeDanmark i GLS-A, ognogle anlægsgartnervirksom-heder har f.eks. overenskomstgennem Dansk Håndværk ogDansk Byggeri. Det er ærger-ligt for faget at det ikke ersamlet i én arbejdsgiverfore-ning, for det giver nogle for-

skelle som er vanskelige at for-klare ude på arbejdspladsennår en ansat med samme ar-bejde har andre rettighederend naboen.“

Et stærkt DAG, takDenne udvikling mener Flem-ming Grønsund kunne modvir-kes hvis Danske Anlægsgart-nere arbejdede mere målrettetfor at samle faget under enhat hos Danske Anlægsgart-nere. For som han siger, 3F harbrug for en stærk arbejdsgi-verforening.

„Det vil være et problem,hvis Danske Anlægsgartneremister styrke, for det kan bl.a.gå ud over vores uddannelserhvor begge parter gør en storindsats i fællesskab, men udenet stærkt DAG kan vores ud-dannelser blive forringet, ogdet vil gå ud over hele an-lægsgartnerbranchen,“ lyderdet fra Flemming Grønsund.

Næste år har 3F’s mand i detgrønne været ansat i fagfore-ningen i 20 år. Det er lang tid,men han forsikrer Grønt Miljøom at han har tænkt sig atfortsætte længe endnu. Så er Iadvaret. ❏



Graviditet forlængeruddannelsesaftale

gelse af uddannelsestiden,hedder det i dommen. „Initia-tivet til en drøftelse heraf vilnaturligt komme fra den gra-vide elev, men arbejdsgiverenhar i kraft af sin pligt til oplæ-ring en forpligtelse til at søgeafklaret om der er behov forforlængelse, og om nødven-digt indbringe spørgsmålet fordet faglige udvalg,“ fremgårdet af dommen.

Skulle have gjort mereDet var uklart om Sjögren fak-tisk havde meddelt Gartnereni Byen at aftalen skulle forlæn-ges. Højesteret lagde til grundat Sjögren i hvert fald ikkehavde meddelt at hun ikke øn-skede en forlængelse, og atfirmaet ikke havde forsøgt atnå en afklaring. I stedet badfirmaet om at Sjögren tilbage-

HØJESTERET. Principiel dom om en elev i etanlægsgartnerfirma understreger arbejdsgive-rens pligt til at tage hånd om elevens læring

KILDERFagbladet 3F 1.2015 og 2.2015Gartneren i ByenGrønt 1/2015.www.hoejesteret.dkwww.kl.dk 21.1.2015

leverede firmaets ejendelefordi uddannelsesaftalen ud-løb den 31. juli 2010.

Højesteret fastslog at firma-et derved havde handlet i stridmed erhvervsuddannelseslo-ven og ligebehandlingslovenfordi den manglende forlæn-gelse af aftalen svarer til en af-skedigelse. Eleven havde ret tilen forlængelse. Gartneren iByen skulle have gjort merefor at få den i stand. Og ele-ven skulle have løn i den del afbarslen der lå efter kontrak-tens ophør.

Dansk Arbejdsgiverforening,der førte sagen for Gartneren iByen, mente ellers at eleverikke har et retskrav på løn iden orlovsperiode der liggerefter kontraktens udløb, men istedet er berettiget til barsels-dagpenge.

Hele dommen kan ses i domsarkivetpå www.hoejesteret.dk. Sagen har nr.180/2013.


Hvis en elev bliver gravidunder uddannelsen, har

hun ret til en forlængelse afuddannelsesaftalen. Denne re-gel er præciseret efter en høje-steretsdom 21. januar med enanlægsgartnerelev.

Erhvervsuddannelseslovens§58 siger at eleven og virksom-heden ‘kan’ indgå aftale om atforlænge uddannelsestiden iforskellige situationer, bl.a.hvis eleven har orlov undergraviditet og barsel. Med dennye dom skal ‘kan’ snarere op-fattes som et ‘skal’.

Dommen viser også at gravi-de elever har retskrav på løn iden barselsperiode som liggerefter kontraktens udløb. Ikkekun dagpenge. Denne periodeer dog kun to måneder i denaktuelle sag. Endvidere under-streger dommen arbejdsgive-rens pligt til elevens oplæring,herunder behov for forlængel-se. Hvis man ikke er aktiv ogaftalen bare løber ud, er deten afskedigelse i strid med li-gebehandlingsloven.

Et ja efter to nej’erDen nu 37-årige Maria Sjögrenindgik i 2007 en uddannelses-aftale med anlægsgartnerfir-maet Gartneren i Byen i Balle-rup for perioden 1. april 2007til 31. juli 2010. I 2009 blev Ma-ria Sjögren gravid med sit før-ste barn med forventet bar-selsorlov fra 27. maj 2010. Dengik ikke. Allerede fra 2. febru-ar måtte Sjöberg melde fraværog svendeprøven lå i juni.Spørgsmålet var nu om Gart-neren i Byen havde pligt til atforlænge uddannelsesaftalen.

Nej, sagde først det såkald-te Tvistighedsnævn der afgørelevsager. Med henvisning tilsagens principielle indhold gik3F, der førte sagen for MariaSjögren, videre til landsrettender gentog nejet. Derfra giksagen til højesteret hvor 3F fikmedhold af en enig ret.

Højesteret tolker loven så-dan at en elev der bliver gra-vid, og som begynder barsels-orlov inden uddannelsesafta-len er udløbet, kan kræve ataftalen forlænges i nødven-digt omfang. Baggrunden erat en uddannelsesaftale eruopsigelig og derfor bare lø-ber videre under orloven.

Arbejdsgiveren og elevenskal i første række forsøge atopnå enighed om en forlæn-

Højesteret tilkendte dogkun Maria Sjögren en godtgø-relse på to måneders løn. Lige-behandlingsloven kræver seksmåneders løn, men periodenblev nedsat på grund af ‘enbetydelig retsusikkerhed’ ogformildende omstændigheder.Hertil hører at arbejdsgiver til-byder eleven at gennemføreuddannelsesforløbet hos hamefter barslen. På grund af sa-gens principielle karakter skul-le ingen betale sagsomkost-ninger for hverken landsret el-ler højesteret.

Tilfreds og overrasket„Vi er meget tilfredse med atHøjesteret har taget klart stil-ling til det meget principielleproblem der har været. Dom-men ændrer loven og en for-kert praksis som Tvistigheds-nævnet har udviklet,“ siger3F's advokat i sagen JesperSchäfer Munk. I sagen blev 3Fstøttet af Forbundet af offent-ligt Ansatte (FOA), mens DanskArbejdsgiverforening blevstøttet af KommunernesLandsforening (KL).

„Jeg finder afgørelsen over-raskende, men er tilfreds medat retstillingen nu er afgjort,“siger juridisk chef i KL KarstenThystrup. Han hæfter sig dogved den retsusikkerhed derhar gjort det forståeligt at derhar været forskellig praksis.Endvidere finder han godtgø-relsesniveauet på to månederselevløn mere korrekt end detniveau på ni måneders lønsom Tvistighedsnævnet lagde itre sager i efteråret.

Det endte også godt for Ma-ria Sjögren der nedkom 12. juli2010 og i dag er færdiguddan-net og arbejder som anlægs-gartner. „Jeg havde svært vedat finde en ny praktikplads ogskulle også finde en makker tilat gå til svendeprøve med.Men jeg fik hjælp af 3F somfandt en praktikplads til mighos Lyngby-Taarbæk Kommu-ne,“ fortæller hun til Fagbla-det 3F. Og har nu også fåetmedhold af højesteret og æn-dret domspraksis. sh

Tegning: Halfdan P.Major Wright


Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud

Linddanas nye røde flisvogne med højtipLinddana som producerer TPflishuggere, tilbyder nu ogsåflisvogne under navnet TPChip Trailer. De røde vognefremstilles i to varianter tilhenholdsvis 19 og 23 m3 flis.Flishuggerens flis blæses direk-te ned i vognen. Bagefter kø-

rer man til opsamlepladsen ogtipper enten flisen af på jor-den eller højtipper den af i encontainer. Som standardudstyrer der hydraulisk bremse, bo-gie, forstærket fælg, lukkettag, aftagelig støtteben og lys-anlæg. www.tp.dk.

Gamle stenog jorddiger harstor betydning for dyre- ogplantelivet i agerlandet og kanafspejle gamle lokale grænserog ejerforhold. Derfor er di-gerne beskyttede, bl.a. eftermuseumsloven og må ikkefjernes uden dispensation.Men ifølge Kulturstyrelsensker det alligevel bl.a. for at fåen mere rationel markdrift. Fra

5.3.2012 og tre år frem har sty-relsen afsluttet 189 sager omulovligt beskadigede diger.Man har desuden fået beskedom 293 kommunale dispensa-tioner - og endnu flere ansøg-ningen venter. Fra landbrugs-side efterlyses konkrete ud-pegninger af beskyttede digerog at de tit er sunket sammenog svære at se i marken.

Sten- og jorddiger pløjes ulovligt ned


De tager vores arbejdeRegeringens vil sende flygtnin-ge og indvandrere i nyttejob.Anlægsgartner Søren Sømodfra firmaet af samme navn si-ger til Ekstra Bladet 19.3.2015:

„Jeg mener at der kommertil at opstå et konkurrencefor-vridende parameter når de ioffentligt regi går ud og udfø-rer opgaver som ikke bliverbetalt med en overenskomst-mæssig løn. Det kan koste ar-bejdspladser - ikke kun formig, men i hele branchen (...)Eksempelvis laver vi en del ar-bejde for for ældre menneskerder ikke kan overkomme atpasse deres haver. Hvis depludselig kan få kommunen tilat lave det billigere, så skal deikke længere bruge en gartnerder kan lave det bedre og tilen ordentlig løn.“

Helle Thorning-Schmidt (S)svarer i samme avis: „Nytte-jobbene handler om at fågjort nogle af de ting som viellers ikke ville få gjort i voressamfund (...) Det har aldrig

været meningen med nytte-jobbene at de skulle fortræn-ge almindelige jobs.“

Roundup sparer en millionKemien er på vej frem igen ikommunerne. Formand forHolbæk Kommunes teknik- ogmiljøudvalg John Harpøth (DF)siger til Grønt 1/2015:

„Der er to årsager til at vihar besluttet at øge anvendel-sen af Roundup der tidligerekun blev brugt i praksis til be-kæmpelse af bjørneklo. Fordet første har vi store proble-mer med at holde de grønneplanter nede alene ved hjæpaf ukrudtsbrænding. Asfaltenrevner mange steder, og degrønne planter bryder igen-nem alle vegne, så visse dele afbyens veje ser skrækkelige ud.For det andet har vi ved aleneat øge mængden af Roundupkunnet spare én million kronerårligt.“

Regler for grønne tageDebatten om grønne tageskvalitet har igen rejst sig.Landskabsarkitekt Lars Ander-sen Søring, C.F. Møller, siger tilLicitationen 24.2.2015:

„Det største problem er ikkemangel på viden. Problemet

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK opstår først når folk der ikke

ved nok om emnet og ikkesætter sig ind i stoffet, anlæg-ger et grønt tag. Og derfor vildet eksempelvist kunne hjæl-pe hvis man får et sæt fællesretningslinjer som gælder forhele området.“

I samme avis tilføjer TorbenHoffman, teknisk ansvarlig iByggros A/S der leverer grøn-ne tage: „Lige nu findes deren lang række vejledninger fraforskelloge aktører på marke-det, herunder Danske Anlægs-gartnere, BygErfa, DBI, Tag-papbranchens Oplysningsrådsamt diverse SBI-anvisninbger.Problemet er dog at disse vej-ledninger langt fra altid er en-tydige hviket kan skabe forvir-ring hvis man ikke har den for-nødne erfaring.“

De støttede entreprenørerI en leder der problematisererden faste Femern-forbindelsebeder Jyllandsposten 23.2.2015 også entreprenørbran-chen om selvransagelse:

“Gennem kriseårene harskatteyderne leveret milliard-støtte bl.a. i form af den bolig-job-ordning som Venstres for-mand, Lars Løkke Rasmussen,endda vil gå til valg på at for-

længe, selv om beregningerhar vist at hvert job der nydergodt af ordningen, kosterskatteyderne i omegnen afhalvanden million kroner. Hvisdet måtte vise sig at oven-nævnte tiltag sammen med of-fentlige anlægsinvesteringerhar skærmet entreprenør- ogbyggebranchen så meget atman omkostningsmæssigt harkunnet feste videre uden inævneværdig grad at væremærket af kriseårene, er detoverordentligt problematisk.Bedre bliver det ikke af de se-neste kartelsager der atter harblotlagt hvordan dele af entre-prenør- og byggebranchen haren lang tradition for at villesmyge sig uden om konkur-rence.“

Batterier er fremtidenI forbindelse med introen afBosch nye serie af eldrevneklippere og buskryddere lyderdet fra Joakim Berglund fraforhandleren, Svenningsens, ien pressemeddelelse:

„Tiden er løbet fra benzin-drevne parkmaskiner. Batteri-drevne parkmaskiner er frem-tiden, og de bliver ikke barebilligere at arbejde med endde benzindrevne modeller,men vil også kræve mindrevedligeholdelse og være enmindre miljøbelastning.“

Kyster med bulldozereForsøgsordningen med at op-føre turistanlæg ved kysternemøder kritik fra ChristofferEmil Bruun i Politiken 5.3.2015:

„Vidtløftige idéer om vækster blevet bulldozet igennem,på samme måde som bulldo-zerne snart kører ned på dedanske kyster for at anlæggebadelande og hoteller. Og forat det ikke skal være løgn, harVenstre overbudt forsøgsord-ningen med planer om helt atophæve den såkaldte kystnær-hedszone, så kommuner selvkan bestemme om de vil byg-ge på stranden.“

Til den sunde fornuftKristian Jensen (V) mener iJyllandsposten 4.3.2015 atkommunerne skal bestemmemere selv i lokalområderne,også ved kysterne:

„Derfor foreslår Venstre atreglerne for strandbeskyttel-seslinjen - som er de føste 300m ind i landet - kun skal gælde

Ekstra Bladet 19. marts. SørenSømod fra anlægsgartnerfirmaetaf samme navn er for forsiden. Oginde i bladet fortrænger han side9-pigen til side 22.


hvor der er sammenhængendenatur, altså indtil der kommeren vej eller bygninger. Dethandler ikke om at plastrestrandene til, tværtimod, menblot om at føre reglerne tilba-ge til den sunde fornuft. Envigtig brik er at sikre at der ervirksomheder og arbejdsplad-ser i hele landet.“

Kortsigtet spekulationArkitekt og forfatter RasmusGraakjær frygter perspektivetved at åbne for turistbyggerived strandene. Han skriver iArkitekten 3/2015:

„I yderste klitrække bliverhoteller og luksussommerhusemed sovepladser til 16 perso-ner rullet ud over gul snerreog rød svingel. Sigtelinjerne ilandskabe begrænses, og hjæl-me og marehalm bliver tram-pet ned, så kun faste belæg-ninger kan holde sandet nede.En kortsigtet spekulation - forhvad er det egentligt man ta-ger ud i den danske natur for?Naturen. Og Hvad med ar-bejdspladserne? For hvilke ser-viceydelser er det man forestil-ler sig skal varetages der ikkeallerede kan søges tilfredsstil-let i Lalandia under en tilluk-ket glas-dome.“

Elsker NaturdanmarkAffolkningen af Udkantsdan-mark skal stoppe, for Bydan-mark kan ikke leve uden Na-turdanmark, skriver Lise Degn iJyllandsposten 17.2.2015:

„Jeg elsker naturen her. Dener storladen, forførende flot

med fjord, hav, søer, skov oglyngklædt klithede. Her er højttil loftet og mulighed for at fåluft under vingerne. Det kangøre mig fuldstændigt ‘høj’ atstå på ‘isbjerg’ på kanten afden uendelige natur med ud-sigt til hav, søer og kronvildt.Her er dejligt, her lever jeg, ogher vil jeg også dø. Naturdan-mark er krøbet helt ind underhuden på mig.“

Mere naturkontakt i byenFolk der flytter på landet skuf-fes ofte af den dårlige adgangtil naturen. Efter et forsknings-projekt på Syddansk Universi-tet siger Pia Heike Johansen tilJyllandsposten 15.3.2015:

„Bor du i byen, er der løbe-stier alle vegne. Der løber manaldrig ude i trafikken. På man-ge måder har mange bymen-nesker faktisk fået betydeligmere adgang til naturen enddem der bor ude på landet.“

Mere til de autoriseredeKonsulent hos Danske Maskin-stationer og Entreprenører Sø-ren Christensen vil have regn-vandsnedsivning gjort til auto-riseret arbejde. han skriver i Li-citationen 25.2.2015:

„Med den nuværende lov-givning er det sådan at enhverperson må udføre nedsivnings-anlæg med tilhørende lednin-ger til bortledning af regn-vand fra tag på enfamliehusemed tilknyttede udhuse, car-porte og garager samt land-brugets driftsbygninger, nåranlægget placeres på ejen-

dommens egen grund. Det vilDM&E have ændret, så detfremover skal udføres af auto-riserede virksomheder meduddannede prsoner.“

Ikke mere grønt, takKøbenhavn kan ikke tåle atblive udtyndet af flere åbnearealer og af mere grønt, me-ner forfatteren Søren UlrikThomsen i Politiken 6.3.2015:

„En by skal være kolossal,kompleks og kompakt for atvære en rigtig storby. I de se-neste årtier er København daogså vokset betragteligt, oghvad den har tabt i kompleksi-tet med arbejderklassens ud-rensning og middelklassensmonopolisering af de indre by-dele, har den vundet via ind-vandringen. Til gengæld erbyen i samme periode blevetstadig mindre kompakt grun-det de hårdhændede sanerin-ger, forstadsæstetikken ogden ureflekterede dyrkelse afalt hvad der er ’grønt’; plusor-det som standser enhver dis-kussion.“

3-5 gange højere end træerMed de nye megavindmøllerhar vi brug for en helhedsplander inddrager æstetik og triv-sel, mener arkitekterne HanneBat Finke og Heine Skjerning iArkitekten 3/2015:

„Den nye generation afenorme 150 meter høje vind-møller vil sætte et mere mar-kant aftryk på vores landska-ber end vi nogensinde har settidligere. Alene det faktum at

de er fire til fem gange så højesom vores træer, siger lidt omat skalaspringet mellem fladeog vertikal i rummet vil spræn-ge præmissen for en rumlig til-pasning langt de fleste steder idet åbne land.“

Skal læse på lektienDet er ikke nok at bruge kun-sten i landskabsplanlægnin-gen, siger landskabsarkitektStephan Gustin til DanskeLandskabsarkitekters ugebrev11/2015:

„Der findes enormt megetdata om vores landskaber -hvad der skaber sammen-hængskraft, hvordan man ska-ber et bæredygtigt fodaftryk,og hvordan man kan ændresocial adfærd. Den viden skalvi i langt højere grad bruge ivores arbejde. Kort sagt trorjeg vi skal være bedre til atsætte os ned og læse på lek-tien. Det vil i høj grad kunnestyrke fagets slagkraft og kon-kurrenceevne. Jeg mener ikkevi skal give slip på kunsten ogdet sanselige i landskabet -men det skal ikke stå alene.Det skal være slut med at tæn-ke landskabsarkitekturen somet biprodukt til arkitekturen.“

SjælesørgerserviceOdense Kommune udlicitererkirkegårdsdrift. Bjarne Rødjær,forbundsformand i Foreningenaf kirke- og kirkegårdsansattekommenterer i Mestertidende5/2015:

„Det er ikke vores kop te.Det er selvfølgelig deres egetvalg at udlicitere, men de fåren dårligere service ud af det.Pasning af gravsteder vil etlangt stykke hen ad vejen væ-re det samme, men firmaer pågennemrejse kan ikke yde densamme service i form af sjæle-sørgning og andre bløde tingsom vi tilbyder borgerne.“

Ingen grædekonerOK Nygaard passer seks kirke-gårde i Odense. Afdelingslederi anlægsgartnerfirmaet TerkelBruun svarer i samme avis:

„Man kan godt give en godservice uden at være græde-koner. I min optik er det at ta-le med folk på kirkegårde somat tale med alle mulige andre.Og hvis den samme personhenvender sig ti gange, er derikke noget i vejen for at hen-vise til kirkekontoret.“ sh

Hanne Bat Finke og HeineSkjerning: „Den nye generationaf enorme 150 meter høje vind-møller vil sætte et mere mar-kant aftryk på vores landskaberend vi nogensinde har set tidli-gere.“ De her viste møller er126,5 meter til øverste vinge-spids. Foto: Lars Thorsen.


Og selv efter dener gået… fald ikke ivandgravenJa, der er en alligator på golf-banen. En stor en. Men der erheldigvis ikke tale om en nyinvasiv art i det danske land-skab. Alligatoren er fotografe-ret på Myakka Pines Golf Clubi Florida i USA, og her er det etalmindeligt syn med krydsen-de alligatorer, forsikrer besty-reren af Myakka Pines GolfClub, Mickie Zada.

„De flytter sig som regel nårgolfspillerne kommer tæt på,så vi har aldrig oplevet nogenangreb. Men vi fortæller dafolk at de er nødt til at glem-me alt om de golfbolde, derender i vandet,“ siger MickieZada og forklarer at der er alli-gatorer i næsten alle vandgra-vene, og at de krydser baner-ne for at skifte vandhul.

Billedet er taget den 6.marts i år da alligatoren var påvej hen over greenen ved golf-banens syvende hul. Selv omden ser stor ud, har den ikkeværet stor og imponerendenok til at være blevet navngi-vet endnu. Det var til gengæld

‘Big Georg’ som tidligere togsig mange traveture over ba-nerne fra vandgrav til vand-grav. Men det er mange år si-den at nogen har set Big Ge-org, og man går ud fra at haner død af alderdom.

Billederne har skabt stor op-mærksomhed, og nu har My-

En ny ‘hazard på golfbanen. Foto: Myakka Pines Golf Club

Big Georg trasker rundt på Myakka Pines golfbaner. Ingen har dog setden i mange år, så den er nok død nu Foto: Myakka Pines Golf Club.

akka Pines startet en navngiv-ningskonkurrence på deresfacebook-side. Hvis nogle afGrønt Miljøs læsere har en idétil hvad sådan en krabat skalhedde, kan man altså besøgeMyakka Pines Golf Club påFacebook og skrive sit forslag.Vi stemmer for ‘Fede Frede’.

Græsfrøblandingener tilpasset LAREn ny græsfrøblanding tilregnvandsbede og diger erpræsenteret af Prodana. Denbestår af arter der har dyberodnet og tåler meget fugt ogsalt. Vandet i LAR-anlæg ernemlig ofte tilledt fra saltedebelægninger. Til blandingenhører strandsvingel der er me-get salttålende samt krybendehvene, timote og mosebunkeder tåler meget vand. Ogsårødsvingel, almindelig hveneog westervoldisk rajgræs ind-går i Prodanas ‘dige & LAR-blanding’. www.prodana.dk.

Så lang tid læses Grønt MiljøMere end en time

40-60 min

16-30 min


DERFOR VIRKER DIN ANNONCE

31-45 min

0 10 20

11-15 min

5-10 min

Under 5 min

30 5040

12,8%

12,2%

17,1%

36,6%

14,0%

Verver Export tilbyder løgplanter bl.a. til forvildning på natur-prægede kirkegårde. Til fugtig jord anbefales vibeæg (Fritilla-ria meleagris), lærkespore (Corydalis solida) eller hvidblomme(Leucojum aestivum). Under løvtræer kan et godt bud værenarcisser, hundetand (Erythronium), anemone (Anemone ne-merosa) eller ramsløg (Allium ursinum). Årstiderne kan frem-hæves ved at lade blomstringsperioderne følge hinanden.

Etårige blomsterløg kan bruges som et midlertidigt flor. Se-nere kan de afløses af flerårige løgvækster som tulipaner,hyacinter, forglemmigej mv. i bunddække af Pachysandra el-ler Vinca. Det passer ifølge Verver med at et gravsted ofte be-søges og passes hyppigt i starten, senere mere sjældent. sh

Løgvækster på naturpræget kirkegård


Multione med 400liter dumperkasseTil den knækstyrede Multi-Ones mange redskaber hørerden enkle ‘dumper’ der mestaf alt omdanner minilæsserentil en trillebør med motor.Dumperen kan med teleskop-armen placeres i den optimalelæssehøjde til opgaven, løftes,tippes og rækkes langt væk.Hidtil har dumperen været en200 liter kasse til frontmonte-ring og runde former. Nu kandumperen også fås som enkantet stålkasse på 400 litermed tophængt forkant. Læs-ningen lettes af at kassen erhøjest ind mod maskinen.www.hcpetersen.dk.

Veksøs diskreteladcykelparkeringI forbindelse med et offentligtudbud fra Københavns Kom-mune har Veksø og GottliebPaludan Architects sammenmed kommunen udviklet et al-ternativ til sikker og fleksibelparkering af ladcykler. Løsnin-gen kaldes ‘Parkeringskilen’.Den gør det nemt at låse lad-cyklen fast på baghjulet meden wirelås, idet man kan glidedirekte ind over kilen uden atskulle manøvrere den store cy-kel ind i et snævert stativ. Den8 cm høje parkeringskile er iindfarvet beton og limes blotpå belægningen. vekso.com.

Telefon 7580 [email protected]. www.fsi.dk

• Dansk udviklet• Dansk produceret• Globale produkter

Gør arbejdet færdigt!Fræs stubbene meddriftssikker teknologi

Mød os på E&HEntreprenør & Håndværk

7.-9. maj i Herning


Forbruget af brænde i priva-te hjem er omkring 2,3 mio.

m3 om året målt som fastmasseuden luft mellem stykkerne.Godt en tredjedel af brændetkommer fra private arealer,men knapt en tredjedel er fradanske skove. Det viser en un-dersøgelse som Force Techno-logy har lavet for Energistyrel-sen. Undersøgelsen er baseretpå oplysninger fra 2.133 hus-stande, cirka 71% af dem derblev bedt om at være med.

48% svarer at de har bræn-det fra private haver, læhegnmv. Det svarer dog kun til 38%af forbruget. 17% har købtbrændet i skoven (sankekort,brændeplads). Det svarer til31% af forbruget, så skovkø-berne bruger altså relativtstørre mængder. Resten af for-bruget er fra andre forhand-lere (byggemarkeder, land-mænd mv.) eller er affaldstræfra savværker, industri mv. el-ler paller, emballage, møbler

mv. Hertil kommer importender - efter rundringning til be-tydende importører - er vurde-ret til cirka 15% af det inden-landske brænde.

Godt hver fjerde svarperson642 (27,5%) har et eller flerebrændeanlæg i hjemmet elleri sommerhuset. De fleste, nem-lig 434, har bare en brænde-ovn i hjemmet. Resten harpejs, brændekedel eller mas-seovn eller har ovn i sommer-huset. Forbruget pr. ovn er27,9 GJ (Gigajoule) om åretsvarende til 2,9 m3 fastmasse.

Opskaleret til hele landet erder cirka 764.000 brændean-læg, heraf 690.000 brændeov-ne, 65.000 pejse og 5.000 mas-seovne. De bruger ialt 21.900TJ (Terajoule) eller 2,4 mio. m3.173.000 af alle ovne står i som-merhuse. Det svarer ti at 86%af alle sommerhuse har bræn-deovn. 8% af svarpersonernebruger udelukkende brændetil opvarmning, men for 16%

er brænde er primære varme-kilde. For resten er brændet etsupplement til fjernvarme, na-turgas mv.

En tilsvarende undersøgelsefra 2011 viser et lidt højere for-brug på 23.800 TJ. Faldet for-klares med en mildere vinter -også selv om svarpersonerneblev bedt om at opgive forbru-get for ‘de senere år’. Supple-rende forklaringer kan værehøjere brændepriser og en visudskiftning til bedre ovne.

Da der har været debat omom brændeovnenes bidrag tilforurening, har man i undersø-

KILDERMorten Tony Hansen (2015): Brænde-forbrug i Danmark 2013. Undersøgel-se af antallet af og brændeforbrugeti brndeovne, pejse, masseovne ogbrændekedler i danske boliger ogsommerhuse. Force Technology i sam-arbejde med Teknologisk Institut ogEnergistyrelsen.Søren Fodgaard (2015): Forbruget afbrænde i Danmark. Skoven 3/2015.

Brænde i grelle mængder

gelsen også spurgt til ovnenesalder idet nye ovne genereltoser mindre. 22% er fra før1985 og 52% fra 1985-2008.Ud fra svarene vurderes det atcirka hver fjerde ovn er svane-mærket. Svanemærkede ovnekom på markedet i 2005. sh

Forbruget er faldet lidt til 2,3 mio. m3 medprivate arealer som den største leverandør

Et af 764.000 brændeanlæg. Foto fra www.hwam.dk.

25 år siden VÆKSTRØR OVERALT“Vi har konstateret, at mange plantnin-ger klarer sig dårligt, og de planter, deroverlever, trives ofte dårligt. Det pro-blem har vi kendt længe, men er vi ble-vet klogere? Tjah! Tvivlen ligger og lu-rer hos mange. Plantskolerne undrer sigover, at de - ud af ca. 70 kr. det kosterat plante en plante - kun får ca. 3-4 kr.for planten. Plant større planter, sigerplanteskolerne. Det går ikke, siger degrønne forvaltere, de trives ikke. Brugvækstrør, siger andre. Jamen, kender vikonsekvenserne af vækstrør på langsigt, spørger skeptikerne. Spørgsmål ogpåstande florerer. Når man kører på dedanske veje, kan man se, at man ikkehar tid til at vente. Vækstrør overalt.“(Torben Dam, Grønt Miljø, april 1990).

75 år siden NØRGAARDSTENEN„anlægsgartner n. nørgaard har for p.hansens cementstøberi konstrueret ensærlig plantemursten, der er mønsterbe-skyttet. på alle ledder smalner den bagud,men i forskellig grad, dels for at frembydefordele ved opbygningen og dels for atafgive gode pladser for planterne i stød-fugerne. de har en smuk grov overfladeog kan ved tilsætning af jern goves rust-røde flammer, - en ting der dog ikke børoverdrives. disse sten, af hvilken type deså er, må altid stables tørt sten mod stenog ikke have jord mellem sig i de vand-rette fuger, ellers vil, efter en vinter somdenne, det hele ‘sejle’ og vise sig megetustabilt.“ (Troels Erstad, Havekunst 1940).

50 år siden UKRUDTSDAGEN„En nybagt havearkitekt var meget opta-get af om man blandt den uønskede ve-getation kunne bevare visse arter til for-del for andre ved sprøjtning. Videnska-ber oplyste imidlertid at muligheden her-for var meget lille, men man var enigeom at med fremtidens større naturområ-der for øje vil spørgsmålet nok blive me-re og mere aktuelt. Professor Georg Boyemente dog at en naturlig udsultning afjorden her ville være det mest enkle ognærliggende. Stadsgartner S.A. Hansen,som ledede mødet, havde sine tvivl omberettigelsen af en effektiv ukrudtsbe-kæmpelse.“ (Referat af ukrudtsdag,Anlægsgartneren, marts 1965).

10 år siden STRUKTURREFORMEN„Strukturreformen og landbrugsstøt-tereformens følger for landskabet varselvfølgelige emner på Skov & Land-skabs årlige Skov & Landskabskonfe-rence. Hertil kom en række aktuelleforskningsprojekter om bl.a. måling afnaturkvalitet og kombination af detgrønne og sundheden, og på skov-brugssiden var der igen fokus på muligetekniske svar på skovbrugets krise.“ (sh,Grønt Miljø, marts 2005).

GAMLE NYHEDER

Plantemursten model ‘N. Nørgaard’ med lavendeler i stødfugerne. Havekunst 1940.


Erindringsmønstrepå betonfladerHunde og katte, spade ogspand, campingvogne, biler,traktor, blomster og blade.Motiver af hverdagsting påbænke og belægninger kanhjælpe demente til at huskebrudstykker fra deres liv. Deter en idé arkitektvirksomhe-den Entasis har udviklet tilSønderhaven Plejecenter i Må-løv sammen med kunstnerAne Mette Ruge, Graphic Con-crete, Aarhus Cementvarefa-brik og BB Fiberbeton. Helemønstret er udført i beton, be-lægningen i store fliser. Moti-verne er en del af koncept dergår igen i lofter indendørs.

H.G. ENEMARK A/SBaldersbæksvej 40, 2635 IshøjTlf. 4396 6677www.hg-enemark.dke-mail: [email protected]

LØSNER KOMPAKTJORD MED TRYKLUFT

MTM jordtryklufter

ENEMARKMASKINER

Maskinen består afen lille selvkørendekompressor medlufttank og jordspyd.Med et tryk på 11bar udløses et tryknede i jorden. Denløfter sig og denhårde jord krakelerer.

Frø til blomsterhæk og snitblomsterEn såkaldt ‘blomsterhæk’-frøblanding hører til Nykildesforårsnyheder. Det er en frøblanding af et- og flerårigeblomster og pyntegræsser der hurtigt vokser sig op i 1-1,5meters højde og kan fungerer som en hurtigt etableret som-merhæk. Arterne er amarant, kongekommen, havemælde,knopurt, kronokseøje, eddekoppeplante, stolt kavaler, rid-derspore, staudelupin, narcistobak, natlys, skærmaks, durraog solblomst. Nykilde har også introduceret en snitblomst-frøblanding, en etårig blanding til farverige blomster-buketter. www.nykilde.dk.


ANNONCØRERI GRØNT MILJØ 3/2015

Herning 99 28 29 30 • Aarhus 86 109 108 • Ringsted 57 81 11 00 • [email protected] • www.helmstmt.com • Se mere på www.tym.dk

T273 HST• En pedal frem og en tilbage• Lille venderadius• Stærk lift med PTO• 4 hjulstræk• Græsdæk

m. Peruzzo vertikalskærer

KAMPAGNEPRIS

SÆTPRIS125.900,-* 48 mdr., førstegangsydelse 25% og rest 10%

PR. MD FRA

1.450,-*

Spar 15.000,-

PermaWeb med fine skærver var løsningen dastierne i Havnbjerg Skov på Als skulle renoveres.Stierne havde så store lunker at man „det me-ste af året har været nødt til at have gummi-støvler på for at gå en lille tur i skoven,“ somJohanne Burgemann fra afdelingen Veje ogTrafik i Sønderborg Kommune siger. Det varogså et problem når rabatterne skulle klippes.

Perma Web er et engelsk plastprodukt impor-teret af Mattle Natur & Anlæg ApS. Det kansammenlignes med en harmonika som mantrækker ud på jorden. I Havnbjerg er strukturenfyldt op med 8/16 mm skærver og afstrøet medafrundede 8/16 mm singels i toppen til at sløre

Perma Web-strukturen. Så befæstelsen er per-meabel. Vandet kan passere under stien samti-dig med at man nu kan gå tørskoet det mesteaf året. Der er brugt Permaweb i både 10 og 20cm tykkelse afhængig af vandproblemerne. Udover rabatslåningen ventes driften kun at beståi en ret sjælden supplering af toplaget.

Havnbjerg er en lille kommunal skov på 5,6ha anlagt i 70’erne i det gamle mosedrag Ra-chels Mose. Skoven blev stormskadet 28. okto-ber 2013. Nu renoveres skoven med genplant-ning, primært eg, ligesom der grøftes, sættesbænke op - og renoveres stier. Arbejdet udfø-res af Lyng Entreprenør og Anlægsgartner. sh

Før renovering.

Efter renovering. Fotos: Johanne Burgemann.

Tørskoet frem på Havnbjerg Skovs stierPermaWeb - før det er strakt ud.

Under renovering.

MASKINERBrdr. Holst-Sørensen, 39Brøns Maskinforretning, 33Hako Danmark, 29, 65Havemose Maskiner, 53HCP Danmark, 59Helms TMT-centret, 17, 66H.G. Enemark, 65Husqvarna, 11John Deere, 25Klippo, 27MaskinhandlerIndkøbs., indstikNilfisk Egholm, 37Safetrack, 49Scantruck, 25Svenningsens Maskinforret., 43Sønderup Maskinhandel, 49Tima, 7

PLANTER & JORDBarenbrug, Semenco, 45Birkholm, 15Champost, 43DSV Hunsballe, 62DSV Transport, 59Eco Style, 54, 63FSI Power Tech, 63HedeDanmark Plantesk., 55Holdens Planteskole, 2Johansens Planteskole, 2Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2P. Kortegaards Planteskole, 2Prodana, 39Solum Roskilde, 68Strøjers Planteskole, 53Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNINGFokdal Springvand, 67IBF, 9Randers Tegl, 23

ENTREPRENØR & RÅDGIVERGrøn Vækst, 67K&S Treecare, 67Malmos, 2Plantefokus Sv. Andersen, 67SkovByKon.dk, 53Sports-Zone, 47Sven Bech, 67

FAG & UDDANNELSEGroundsman Association, 29IGN, Videntjenesten, 37Jordbrugets Uddan.Cent., 33Roskilde Tekniske Skole, 24Selandia CEU, 47


Fjordlandskabet i bunden afRoskilde Fjord og det skovrigebakkeland mod syd fik 27. fe-bruar grønt lys til at blive lan-dets fjerde nationalpark ogSjællands første. Og allerededen 21. marts blev den indviet.

‘Nationalpark Skjoldunger-nes Land’ hedder nationalpar-ken inspireret af de mangelevn fra fortiden, især vikinge-tiden. Nationalparken har op-bakning fra miljøminister Kir-sten Brosbøl og forligskredsenbag nationalparkloven der be-står af alle Folketingets partierundtagen Enhedslisten.

Sigtet med nationalparkener som med de øvrige at gavne

naturen og give området at-traktionsværdi for turister ogborgere. Ifølge ministerens tid-ligere forslag vil man udnyttenationalparkens status til atpromovere turistattraktioner,friluftsliv og produkter fra fø-devareproducenter, kunstneremv. i lokalområdet uden at be-laste den værdifulde natur. sh

Skjoldungernes Land blev nationalpark

Bestyrelsen for Nationalpark Skjold-ungernes Land vil bestå af 12 med-lemmer indstillet af Roskilde Kommu-ne, Lejre Kommune, FrederiksundKommune, Danmarks Naturfred-ningsforening, Friluftsrådet, Forenin-gen af Lodsejere i NationalparkSkjoldungelandet, Landbrug & Føde-varer, Dansk Skovforening, Kultursty-relsen, VisitDenmark, Dansk Ornitolo-gisk Forening og Naturstyrelsen.

Foto

fra

dan

mar

ksn

atio

nal

par

ker.d

k.


Sorteret MagasinpostID-nr. 42217

Al h

enve

nd

else

: ia@

tekn

ova

tio

n.d

k.

Documents

Grønt Miljø 3 / MARTS 2015