RELATERET TIL FYSISK AKTIVITET BLANDT BØRN OG UNGE

GET MOVING-KONFERENCE, VEJLE 24.11.2011

LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG

UDDANNELSE (DPU) AU

Trivsel, sundhed og læring

Disposition

I. Børns syn på krop og vægtII. Unges opfattelse af sundhed – skoleforskelleIII. Hvad er strukturel forebyggelse?IV. Hvad er sundhed pædagogisk set?V. Dominerende pædagogiske forestillingerVI. Refleksiv sundhedspædagogikVII. Løsningen?

Indledende spørgsmål

Kan det lade sig gøre at arbejde strukturelt forebyggende med bevægelse og fysisk aktivitet blandt børn og unge?

Hvad er forskellen på pædagogisk og strukturel forebyggelse?

Hvad er sundhedspædagogik? Hvordan kan fysisk aktivitet være en ’meningsfuld

omverden’ i børn og unges hverdag?Hvilke krav stiller det til de medarbejdere, der

arbejder med fysisk aktivitet?

Karen Wistoft 20114

Individualiserende adfærdsperspektiv

Sundhed forbindes med det

enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd

er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for

er noget der mere eller mindre frit kan vælges

Børns egne spørgsmål

Hvornår føler man sig egentlig sund?

Kan man se om man er sund?

Er der nogen, der bestemmer, hvordan man er mest sund?

Psykologisk forskning viser

Amerikansk psykologisk interventionsstudie blandt 120 piger i alderen 3-6 år viser at:

En tredjedel af pigerne bekymrer sig dagligt om deres krop, udseende og tykkelse

Halvdelen af pigerne bekymrer sig om deres krop, udseende og tykkelse mindst én gang om ugen

Der er ikke noget, der tyder på, at pigernes bekymringsadfærd stammer fra tegnefilm (Disney), tv og andre medier

Årsagen tillægges forældrenes kropsfiksering/-kontrol Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining

the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.

Børns holdninger til overvægtige

Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968)

Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009)

Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)

Danske studier og interventioner Pædagogisk studie i 2.

klasse på 3 forskellige skoler bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010)

Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med overvægt og selvværd (Wistoft et al. 2008; Wistoft &

Nordentoft, 2010)

Små børns sundhedEr i høj grad afhængig

af de voksnes handlinger, normer og værdier (forældre, pædagoger, dagplejemødres)

Er afhængig af muligheder/omverdenen

Afspejler børnenes konkrete oplevelser hvor sansning og erfaring er centralt.

Unges sundhedsbegreb (Wistoft & Grabowski, 2010)

Motion og frugt og grønt!

Økologi og vitaminer Minus alkohol, rygning

og tilsætningsstoffer Venner og familie

(roller og gruppedynamik)

Viden og erfaringer Sundhed er både

noget ydre (udseende) og noget indre (ha’ det godt med mig selv)

Unge lever her og nu!

På et spørgsmål om sundhed og hjertekarsygdomme: ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden

simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det” (dreng 13 år)

(Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)

Det sociale – formålet med livet

”Tilbage til hvad er sundhed – hvad er resultatet, hvis man ikke får nok socialt: Ensomhed, depression, stress, angst, søvnløshed, hjerteproblemer højt blodtryk og selvmordstanker hver dag og sådan noget. Helt nede. Det ender i det der, hvor du har ikke noget mening med livet. For hvad er formålet med at have en uddannelse, hvis du ikke har nogle venner? Hvad er formålet med uddannelse, hvis du aldrig nogensinde får en kone eller en kæreste og børn?” (højskoleelev)

Konkrete aktiviteter13

”Altså det kan godt være, at rygning og alkohol og for lidt motion er farligt, men hvis en kiks er farligt, så er alt jo. Så derfor tror jeg også, at hvis det skulle blive mere interessant i skolen, så vil man også gerne have nogle positive historier eller bare noget vi kan gøre for at føle os sundere” (dreng 15 år)

Skole A – Rudersdal

Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og undervisningen – ’fælles front’

Oplevelse af magtesløshed – at være forsømtIndtager mere alkohol og mange ryger –

ligegyldighed…Gider ikke dyrke sport, da skolens idrætsanlæg er

nedslidt og fodboldbanen er fyldt med hullerIgnorerer eller nedprioriterer faktuel viden om

sundhed til fordel for det negative fokusTilhørsforhold og rolledannelser dominerer

Skole B – Rudersdal, tæt på skole A

Ingen særlige frustrationer over sundhedsundervisningen

Aktivt sundhedsfremmende skolemiljø For eleverne spiller deres faktuelle viden om sundhed

en vigtig rolleIdentitet og roller forbundet med at vide noget og

med at deltage aktivt i undervisningen og ’skolelivet’Gruppetilhørsforhold og roller er ikke i konflikt med

hverken viden om sundhed eller sunde aktiviteterEleverne har mange kreative forslag til, hvordan de

kan lære mere om sundhed og leve mere sundt

Skole C – Christianshavn

Mange elever har familier m. høj ’uddannelseskapital’

Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle ift. deres eget og andres forhold til sundhed

Det er ’cool’ at være anderledes og gøre noget andet end de andre – det forskellige har høj værdi

Accept af faktuel viden – domineres ikke af roller

Handleerfaringer er det dominerende (trække på erfaring med succes el. fiasko)

Stærk individualisering – den enkeltes selvstændighed og ret til at gøre som man vil!

Sundhed er ”ens eget ansvar”

Hvem er målgruppen?Alle unge er ikke ens!Almene, målgruppe-

tilpassede eller indikerede tiltag?

Vigtigt med en analyse og indkredsning af værdier, roller, normer og interesser

Vigtigt at tage højde for sociale og kulturelle forskelle!

Sundhedsfremme og forebyggelse

Forskellige målsætninger: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv

Mål: kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+)

Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: mindske risici Undgå at sygdomme opstår, ulykker m.m. (-)

Strukturel forebyggelse Mål: begrænse forekomsten af risikofaktorer i omgivelserne Mindske tilgængelighed af usundt, udvide udbud og kvalitet af sundt, sunde

valgmuligheder – trappe frem for rulletrappe! Midler: lovgivning, styring, regulering, ændring af fysiske rammer, sociale

normer, udbud af varer og faciliteter samt skabelse af netværk

Sundhedspædagogik

Kobling mellem sundhed og pædagogik

Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx bevægelse og leg som forebyggende

aktiviteter (mål: mindske risiko for dårligt helbred)Pædagogiske mål med sundhed som indhold

Fx ’skolesport’ som dannende aktivitet (mål: kompetenceudvkling og dannelse)

Sundhedspædagogik i praksis

Både et konkret pædagogisk arbejde med sundhed samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet

Pointen her: fysisk aktivitet kan reflekteres pædagogisk!

Typiske sundhedspædagogiske mål

EKSEMPLER:

At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv

At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden der er på spil

At sikre muligheder, som børn og unge kan bruge i forhold til at fremme egen og evt. også andres sundhed

Intentionelt arbejde

En sundhedspædagog:

vil noget med de børn og unge, hun/han arbejder med

Og reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på:

Læring og forandring Ikke kun +/- fysisk

aktivitet!

Sundhed – pædagogisk set

Det enkelte barn/den enkelte unge: Skaber sin viden på baggrund af den mening, han/hun

oplever i omverdenen (at vide) Vokser op og klarer sig i hverdagen, afprøver nye

måder at gøre ting på – selv eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre)

Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det gerne vil (at ville)

Dette implicerer, at barnet eller den unge også kender til andres begrundelser for det, de gerne vil med det

Erkendelsen

At kunne (hvordan)At ville (hvorfor)At vide (hvad)

Afklaring ift. strukturel forebyggelse

Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt

risikoproblematik til børn og unge på baggrund af viden, der ikke matcher deres liv

Dernæst må man skelne klart mellem sin egen og barnets/den unges opfattelse af det, der forhindrer et aktivt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og evt.

begrænsninger, barnet (familien) eller den unge selv oplever, de har

Dominerende pædagogiske forestillinger

A. Sundhed kan og bør reguleres udefra

B. Sundhed kan kun reguleres indefra

Sundhed udefra Sundhed indefra

Hvis vi kan motivere det enkelte barn tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov

Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori)

Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent

Vi ønsker at opdrage barnet til selvomsorg/ selvregulering

Klassisk humanistisk reformpædagogik

Individuelle handleerfaringer

Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de

professionelle?

To dominerende pædagogiske forestillinger

Refleksiv sundhed

Barnet kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde (Wistoft, 2009)

Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble barnets selvregulering/læring til den faglige

og pædagogisk viden/praksis Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har

betydning for dets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Den refleksive vej

• Det drejer sig ikke kun om aktivitet eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om:a) At skabe åbenhed og afklare værdierb) At muliggøre ny indsigt og nye færdighederc) At sikre fysiske og mentale udfordringer i

forhold til trivsel, selvværd og tro på egne evner

• Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

Tre typer mål/midler

Sundhed udefra• Motivation• Adfærdsmodificeri

ng

Sundheds indefra• Handleerfaringer• Selvregulering

Refeksiv sundhed• Værdiafklaring• Læring og

forandring

Refleksiv aktivitet

Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat de bevægelsesmæssige udfordringer som indhold i den pædagogiske hverdag

Og hvordan man derudfra former undervisningen eller hverdagen, så børn og unge lærer at forholde sig til bevægelse og aktivitet og tager stilling til, hvordan de selv kan være fysisk aktive på en god, inkluderende og balanceret facon

Selvrealisering - fællesskab

Når det glipper

Børnene oplever:Magtesløshed: ingen forventninger om at

kunne være med på niveau med de andreMeningsløshed: ingen betydning, ingen

sammenhæng, ingen positive visionerNormløshed: ingen overensstemmelse

mellem normer hjemme, i fritidslivet eller på skolen

Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering i fællesskabet omkring bevægelse/fysisk aktivitet

Hvad så med den strukturelle forebyggelse?

Kan kobles til pædagogisk forebyggelse via:

a) Blik for børnenes/de unges indsigt, værdier og opfattelser af at have det godt

b) Refleksioner over deres læring og kompetenceudvikling inkl. evne til at forholde sig kritisk og sige ’nej tak’!

c) Kvalificere deres idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejdet som i de fysiske aktiviteter

d) Gennemføre inkluderende aktiviteter og løbende justere mål, indhold og form samt evaluere effekt ift. den specifikke målgruppe

e) Udvikle egen (professionelle) evne til at bryde med normer, vante aktiviteter og på forhånd vedtagne sandheder!

Karen Wistoft 2011 35

Tak for opmærksomhedenKAWI@DPU.DK

WWW.DPU.DK/OM/KAWI