Udnyttelse  af  okkerslam  fra  vandværker  som  fældningsmiddel  på  renseanlæg  

Afrapportering  for  projekt  støttet  af                                VTU-­‐Fonden  

[Vælg  en  dato]  

1

Projekt  7219.2011:  Udnyttelse  af  okkerslam  fra  vandværker  som  fældningsmiddel  på  renseanlæg  Hovedansøger:  Holbæk  Forsyning  A/S  Ansvarlig:  Henrik  Correll  Udarbejdet  af:  Anitha  K.  Sharma  (DTU  Miljø),  Peter  B.  Nielsen  (Krüger),  Henrik  Correll  (Holbæk  Forsyning  A/S),  Henrik  R.  Andersen  (DTU  Miljø)  Bilag:  

Indholdsfortegnelse  1  Perspektivering  .............................................................................................................................................................................................  1  

2  Evaluering  ........................................................................................................................................................................................................  2  

3  Teknisk  notat  .................................................................................................................................................................................................  3  

4  Revisionserklæring  ....................................................................................................................................................................................  13  

1  Perspektivering  1.1 Beskriv  forretningsplan  og  go-­‐to-­‐market.  

Der  er  ikke  et  endeligt  produkt  klart  til  markedsføring.  På  baggrund  af  fuldskala  erfaringer  fra  projektet  skal  der    udvikles  et  færdigtmarkedsklart  produkt,  som  skal  testes  i  fuldskala  over  et  længere  forløb.  Herefter  kan  laves  et  first-­‐fullscale  reference  plant,  som  benyttes  til  demonstration  og  markedsføring  i  Danmark.  Internationale  leverancer  følger  herefter.    

Produktet  består  både  i  rådgivning  og  udstyrsleverencer.  

 

1.2 Forretningsmuligheder:  Hvilke  forretningsmuligheder  har  projektet  tilført?  Har  projektet  potentiale  til  at  generere/sikre  arbejdspladser?  Angiv  hvor  mange.    Projektet  har  bekræftet,  at  der  er  potentielle  muligheder  for  at  udnytte  okkerslam  fra  vandværker  effektivt  som  delvis  erstatning  for  kommercielle  fældningskemikalier.  Den  primære  fordel  er  for  Forsyninger,  der  kan  bortskaffe  et  problematisk  biprodukt  som  okkerslam  og  samtidig  udnytte  det  på  renseanlæg.  Det  sekundære  er  forretningsmuligheder  for  danske  virksomheder,  der  kan  levere  rådgivning  og  udstyr  i  forbindelse  med  udnyttelsen  af  okkerslam.  Der  kan  ikke  pt.  gives  et  kvalificeret  bud  på  antallet  af  arbejdspladser.            

 

1.3 Formidling:  Hvilke  formidlingsaktiviteter  er  gennemført,  og  hvilke  er  under  planlægning?  Angiv  hvilken  effekt,  du  vurderer,  at  allerede  gennemførte  aktiviteter  har  haft  –  fx  generel  omtale,  nye  kontakter,  investortilsagn?  

2

Projektet  blev  fremlagt  på  Dansk  Vand  konference  d.  20/11-­‐2013  i  Århus.  Der  har  der  været  en  del  henvendelser  fra  Forsyninger,  som  har  vist  interesse  i  projektets  resultater.    

2  Evaluering  2.1 Redegør  kort  for  projektets  mål.  

Vandværkers  restprodukt  i  form  af  metalholdigt  slam  anses  som  et  spildprodukt,  som  skal  bortskaffes  lettest  og  billigst  muligt.  Ved  at  udnytte  det  som  fældningsmiddel  på  renseanlæg  opnås  både  en  miljømæssig  fordelagtig  bortskaffelse  kombineret  med  en  nyttiggørelse  af  restproduktet,  som  reducerer  doseringen  af  industrielt  fremstillet  fældningskemikalie  på  renseanlægget.    

Anvendelse  af  okkerslam  til  fosfat  fjernelsen  kan  forsøges  hvis  jern  bundet  som  jernoxider  kan  opløses.  Dette  kan  gøres  enten  ved  at  oplukke  jern  under  anaerobe  forhold  eller  ved  opløse  okkeren  med  syre.  DTU  har  lavet  generelle  indledende  laboratorieforsøg  som  viser  positive  muligheder  for  opløse  jern  ved  disse  metoder.  Projektets  mål  var  at  undersøge  anvendeligheden  af  disse  metoder  på  Holbæk  renseanlæg  samt  opstille  et  fuldskala  forsøgsanlæg  for  at  opskalere  laboratorie  resultaterne  til  fuldskala.    

 

2.2 Er  projektet  i  mål  set  i  forhold  til  udgangspunkt  og  eventuelle  ændringer?  Her  gøres  status  projektets  nytteværdi,  nyhedsværdi,  kvalitetsforbedringer,  effektivisering,  samarbejde,  eksportpotentiale/markedspotentiale  for  vandbranchen.    

Projektets  mål  var  at  teste  anvendeligheden  af  ovennævnte  anaerobe  metode  på  Holbæk  renseanlæg,  herunder  at  opstille  og  teste  et  fuldskala  forsøgsanlæg.  

Laboratorieundersøgelser  viste  at  anaerobe  oplunkning  af  okkerslammet  forbedrer  slammets  bundfældnings  egenskaber  samt  mulighed  for  at  dosere  opløst  okkeren  som  fosfor  fældningsmiddel.    Indledende  fuldskala  undersøgelser  har  dog  vist  at  denne  metode  ikke  er  egnet  specifikt  på  Holbæk  renseanlæg,  hvis  okkerslammet  skal  tilsættes  i  rådnetank.  .    

 

Derfor  blev  projektet  blev  udvidet  til  også  at  teste  opløsning  i  sur  væske.  Projektet  har  således  givet  erfaring  med  vurdering  af,  hvilken  af  de  2  metoder,  der  mest  effektivt  kan  benyttes  i  forskellige  renseanlæg.  

 

Det  er  i  laboratorie  testet  om  jern  fra  opløst  okkerslam  er  tilnærmelsesvis  ligeså  effektivt  et  fældningsmiddel  som  kommercielt  jernklorid,  hvilket  er  en  vigtig  forudsætning  for  at  udnytte  produktet  på  renseanlæg.  

 

Der  er  opført  et  fuldskala  testanlæg  til  opløsning  af  okkerslam  i  syre  og  dosering  af  opløst  jern  herfra.  Fuldskaladosering  med  den  opløste  okker  blev  på  grund  af  flere  uforudsete  driftsproblemer  med  opløsningsproceduren  ikke  gennemført.  Projektet  måtte  stoppes  inden  dosering  i  fuldskala  på  grund  af  budgettet  var  opbrugt.  Der  er  opnået  værdifuld  praktisk  erfaring  med  opløsning  af  okkerslam  i  syreholdig  væske  både  i  laboratorieskala  og  fuldskala,  således  det  er  muligt  at  designe  et  brugervenligt  og  effektivt  okkeropløsningsanlæg.    

3

     

 

 

2.3 Bilag:  Milepælsskemaer    

3  Teknisk  notat    3.1 Forsøgsbeskrivelse:  Beskriv  projektets  forsøg.  

For  at  understøtte  projektets  formål  er  der  udført  både  laboratorie  og  fuldskala  forsøg  til  okkeropløsning  i  en  iterativ  proces,  hvor  forsøgene  blev  udført  i  laboratoriet  først  for  at  designe  fuldskala  anlæg.  Resultaterne  fra  fuldskala  blev  repliceret  i  laboratorieskala  for  at  finde  en  forklaring  på  fuldskalaresultaterne  samt  optimere  fuldskala  forsøgene.  Disse  resultater  blev  implementeret  i  fuldskala  for  at  undersøge  om  resultaterne  fra  laboratoriet  kunne  opskaleres.    

Karakterisering  af  okkerslam:  

Da  okkerslams  karakter  varierer  afhængig  af  grundvandssammensætningen  samt  processerne  på  vandværket,  blev  okkerslam  fra  2  forskellige  vandværker  fra  Holbæk  (Søndre    og  Langerød)  undersøgt  for  følgende  egenskaber:  

• Tørstof  

• Fe  indhold  

• Tungmetal  indhold  

• Andet  indhold  i  okkeren  

 

Resultaterne  fra  disse  undersøgelser  anvendes  til  at  undersøge  anvendeligheden  af  okkerslammet  på  renseanlægget  såsom  

• Er  tørstof  indholdet  for  lavt  til  at  anvende  okkerslammet  i  fuldskala.  Hvis  tørstof  indholdet  er  under  10%  skal  laves  en  forbehandling  til  at  øge  tørstof  indholdet.  

• Fe  indholdet  i  okkerslammet  afgør  hvor  meget  okker  der  skal  tilsættes  og  dermed  hvor  meget  af  den  kommercielle  Fe  opløsning  der  kan  erstattes  af  okkeren.  

• Er  tungmetal  indholdet  for  højt  til  at  anvende  okkerslammet.  Hvis  tungmetal  indholdet  i  renseanlæg  slammet  bliver  højere  end  de  tilladte  værdier  kan  okkerslammet  ikke  udnyttes  på  renseanlægget.  

• Er  der  andre  metaller  eller  stoffer  i  okkeren  som  kan  have  betydning  for  udnyttelsen.  

 

 

Oplukning  af  okkerslam  under  anaerobe  forhold  i  laboratorieskala:  

4

Formålet  med  disse  forsøg  er  at  oplukke  okkerslam  under  anaerobe  forhold  i  laboratorietskala  for  at  designe  fuldskala  forsøg.  Der  er  udført  1  laboratorie  forsøg  

 

Oplukning  af  okkerslam  under  anaerobe  forhold  i  fuldskala  rådnetank.    

Formålet  med  dette  forsøg  er  at  undersøge  oplukning  af  okkerslam  under  anaerobe  forhold  i  fuldskala  samt  mulighed  for  at  recirkulere  den  opløste  Fe  fra  okkeren  i  form  af  rejektvandet  til  det  sted,  hvor  der  doseres  Fe.  De  indledende  beregninger  viste,  at  der  tilsættes  forholdsvis  meget  kommercielt  Fe-­‐produkt  til  at  fjerne  fosfor  på  Holbæk  Renseanlæg.  Da  det  tilsatte  Fe  på  renseanlægget  bliver  omdannet  til  overskud  af  Jern  hydroxider,  som  også  er  med  i  okkeren,  blev  det  undersøgt  hvordan  de  overskydende  Jern  hydroxider  opløses  i  rådnetanken  og  den  opløste  Fe  recirkuleres  i  anlægget.  Dette  blev  udført  ved  at  udføre  ugentlige  målinger  i  3  måneder,  hvor  Fe  og  PO4-­‐P  koncentration  i  væsken,  som  kommer  udefra  rådnetanken  samt  i  rejektvandet  blev  målt.  Der  blev  målt  yderligere  parametre  som  er  vist  i  tabel  1.  Ingen  dosering  af  okkerslam  i  fuldskala  i  dette  forsøg.  

 

Oplukning  af  okkerslam  med  industrielt  fremstillet  surt  jernklorid  (PIX113)  i  laboratorieskala:  

Formålet  med  disse  forsøg  er  at  optimere  oplukning  af  okkerslam  med  PIX  113.  Der  er  udført  indledende  forsøg  inden  fuldskala  forsøg  for  at  designe  fuldskala  forsøg  samt  løbende  forsøg  for  at  understøtte  fuldskala  forsøg.  Forsøgene  er  udført  i  forskellige  skala,  (100  ml  kolber,  1  L  flasker  og  1  L  målekolber),  forskellige  okker/PIX  forhold  samt  forskellige  måder  at  tilsætte  PIX  (på  en  gang/i  forskellige  omgange).    

 

Sammenligning  af  fosforfjernelse  med  PIX113    i  forhold  til  Okker:  

Formålet  med  disse  forsøg  er  at  undersøge  om  der  er  forskel  i  fjernelse  af  fosfor  ved  tilsætning  af  syreoplukket  okker  i  forhold  til  tilsætning  af  kommercielt  Fe  i  opløsning  fra  PIX113.  Disse  forsøg  er  udført  i  2  typer  vand:  Hanevand  fra  DTU  samt  spildevand  fra  Lundtofte  Renseanlæg.      

 

Oplukning  af  okkerslam  med  PIX113  i  fuldskala  samt  pilotskala:  

Formålet  med  disse  forsøg  er  at  opskalere  oplukning  af  okkerslam  til  fuldskala.  Der  er  udført  5  fuldskalaforsøg  samt  3  pilot  skala  anlæg  for  at  opløse  okkerslammet.  

 

3.2 Forsøgsopstilling:  Beskriv  forsøgsopstilling  og  analyseprogram.      

Tabel  1  giver  en  oversigt  over  forsøgsopstilling  samt  analyseprogram.  

 Tabel  1:  Oversigt  over  forsøgsopstilling  samt  analyseprogram  Forsøgstype   Forsøgsformål   Antal  forsøg   Analyse  parametre  Laboratorie   Okkerslamsegenskaber   2  typer  okkerslam   Tørstof,  metal  indhold  (As,  Cd,  Cr,  

Cu,  Ni,  Pb,  Zn)  Laboratorie   Oplukning  af  okker  

med  syre  4  forsøg  med  varierende  

Oplukning,  tørstof,  Fe  

5

okker/PIX  forhold  Laboratorie   Oplukning  af  okker  

under  anaerobe  forsøg  2  med  dobbelt  bestemmelser  

pH,  Fe,  slammets  bundfældnings  egenskaber  

Laboratorie   Fosfat  fjernelses  egenskaber  af  opløst  okker  

2  forsøg  med  triple  bestemmelser  

pH,  Fe,  fosfat,  metaller  

Fuldskala   Oplukning  af  overskydende  Jern  hydroxider  i  rådnetanken  og  recirkulering  af  opløst  Fe  

3  måneder  med  målinger  hver  uge  

pH,  Fe,  fosfat  

Fuldskala   Oplukning  af  okker  med  syre  

5  forsøg     Oplukning  

Pilotskala   Oplukning  af  okker  med  syre  

2  forsøg   Oplukning  

 

3.3 Dokumentation  af  funktionalitet:  Her  angives  resultater  i  tabeller  og  grafer  med  diskussion  af  resultater.  Der  redegøres  også  for  eventuelle  problemløsninger  i  projektforløbet.  

Okkerslam  egenskaber   Tørstofindhold:  Tørstof  indholdet  i  okkerslammet  fra  Søndre  og  langerød  vandværk  varierede  mellem  10-­‐30%,  dvs.  okkeren  kan  anvendes  uden  forbehandling.      Fe  indhold:  Fe  indholdet  i  okkeren  fra  Langerød  og  Søndre  vandværk  var  henholdsvis  0,34  og  0,35  g  Fe/g  TS  okker.  Disse  værdier  sammen  med  laboratorie  forsøg  blev  anvendt  til  at  beregne  hvor  meget  okker,  der  skal  tilsættes,  samt  hvor  meget  af  forbruget  af  PIX  kan  erstattes  af  den  årlige  produktion  af  okkeren  fra  de  forskellige  vandværker  i  Holbæk.    Tungmetal  indhold:  Tabel  1  viser  metal  indholdet  i  okkerslam  fra  Langerød  vandværk,  søndre  vandværk  og  afvandet  slam  fra  Holbæk  renseanlæg.  Det  ses  af  tabellen  at  undtagen  Cd  er  alle  andre  koncentrationer  lavere  end  slam  bekendtgørelsen.    Cd  koncentrationer  var  højere  både  i  okkerslammet  samt  i  afvandet  spildevandsslam  fra  Holbæk  renseanlæg.  Disse  undersøgelser  viser  at  okkerslammet  fra  de  2  undersøgte  vandværker  kan  genanvendes  på  Holbæk  renseanlæg.            Tabel  2:  Tungmetal  indholdet  i  okkerslam,  spildevandsslam  samt  grænseværdier  fra  Slam  bekendtgørelsen  

6

 

Parameter   Søndre   Langerød   Spildevandsslam  Slam  bekendtgørelse  

 mg/kg  TS   mg/kg  TS  

 mg/kg  TS  

As   66   68      Cd   6   6   1,1   0,80  

Cr   1   1   31   100  

Cu     1   2   460   1000  

Ni     1   2   23   30  

Pb   12   11   37   120  

Zn     11   11   740   4000      

Oplukning  af  okkerslam  under  anaerobe  forhold  

Laboratoriskala  forsøg    Figur  1  viser  resultaterne  fra  den  anaerobe  oplukning  af  okker  i  slammet  fra  Holbæk  renseanlæg  i  laboratoriet.  pH  stiger  i  forsøget  med  okker,  derimod  falder  pH  i  forsøgene  uden  okker.  Dette  er  forventet,  da  oplukning  af  okker  giver  en  pH  stigning.  Dette  viser,  at  okkeren  er  opløst,  men  resultaterne  for  Fe  koncentration  viser,  at  den  opløste  okker  ikke  forbliver  som  opløst  men  bliver  bundfældet  igen  og  den  endelige  Fe  koncentration  i  opløsning  afhænger  af  ligevægtsbetingelserne.  For  eksempel  er  der  højere  opløst  Fe  i  forsøg  uden  okker  i  forhold  til  forsøg  med  okker.  Disse  resultater  viser  at  der  opstår  en  ligevægt  mellem  opløste  Fe  koncentration,  andre  tilstedeværende  ioner  og  pH  og  derfor  er  det  under  disse  forhold  ikke  muligt  at  recirkulere  den  opløste  Fe  til  doseringsstedet.      Tilsætningen  af  Fe  kan  også  have  en  effekt  på  slammets  bundfældningsegenskaber.  Figur  2  viser  billederne  fra  forsøget.  Det  ses  af  disse  billeder  at  slammets  bundfældnings  egenskaber  forbedres  ved  tilsætning  af  okker  i  forhold  til  uden  okker,  hvor  volumen  af  det  bundfældet  slam  i  de  flasker  med  okker  var  ca.  500  ml.  og  i  de  flasker  uden  okker  var  625  ml.        

7

 Figur  1:  Effekten  af  okker  tilsætning  på  pH  og  opløst  Fe.      

   Figur  2:  Effekten  af  okker  tilsætning  på  bundfældning.    

Fuldskala  forsøg  Der  tilsættes  PIX113  på  Holbæk  renseanlæg  for  at  fjerne  fosfor  og  doseringen  ligger  på  ca.  0,5-­‐2,1  M  Fe/M  P  fjernet  (gennemsnit  1,5  M  Fe/M  P  fjernet).  Laboratorieundersøgelser  viser  at  når  slammet  gennemgår  anaerob  udrådning  i  rådnetanke  vil  der  være  ca.  80  mg/l  Fe  i  slammet  fra  rådnetanken.  I  projektet  er  det  undersøgt  hvor  meget  af  det  tilsatte  Fe  der  bliver  opløst  i  rådnetank  og  recirkuleret  i  form  af  opløst  jern  i  rejektvandet.  Derudover  er  det  også  undersøgt  hvor  meget  fosfat  der  bliver  recirkuleret  i  renseanlægget.  Figur  3  viser  Fe  og  fosfat  indholdet  i  slammet  samt  i  rejekt  vandet.  Endvidere  viser  figuren  også  pH  fra  de  2  steder.  Fe  indholdet  i  slammet  ligger  omkring  65-­‐  140  mg/l  og  fosfat  ligger  i  området  17-­‐  92  mg/l.  Både  Fe  og  fosfat  falder  i  rejektvandet  til  henholdsvis  0  –  6,2  mg/l  og  1,84  

Uden okker

Med okker

Uden okker

Med Okker

8

–  12,34  mg/l.  Da  pH  er  en  vigtig  parameter,  blev  pH  også  målt  i  forsøgene.  Som  forventet  stiger  pH  i  rejektvandet  i  forhold  til  slammet.      Resultaterne  fra  disse  fuldskala  undersøgelser  viser  at  mulighederne  for  at  internt  recirkulere  Fe  ved  anaerob  udrådning  af  slam  er  meget  lav  på  Holbæk  renseanlæg.  Endvidere  viser  resultaterne  at  fosfat  koncentrationen  i  rejektvandet  er  meget  lav,  dvs.  den  interne  belastning  af  fosfat  er  meget  lav.      

   Figur  3.  Fe,  fosfat  og  pH  i  vandet  fra  rådne  tank  og  i  rejekt  vandet.        

Oplukning  af  okkerslam  med  syre  i  laboratorie,  fuldskala  og  pilot  skala  forsøg    Fuldskala,  pilotskala  og  labskala  forsøg  blev  udført  i  en  iterativ  proces.  De  første  laboratorie  forsøg  blev  udført  for  at  undersøge  hvor  meget  PIX  der  er  nødvendigt  for  at  oplukke  okkeren.  Resultaterne  fra  disse  forsøg  blev  opskaleret  til  fuldskala  forsøg  og  der  blev  udført  5  fuldskala  oplukningsforsøg.  Erfaringerne  fra  disse  fuldskala  forsøg  viste  at  det  ikke  var  så  nemt  at  opskalere  forsøgene.  Se  figur  4  for  fuldskala  opsætning.      Der  skulle  generelt  løbende  foretages  maskinelle  optimeringer  af  anlægget.  Derudover  blev  der  identificeret  yderligere  nødvendige  fokuspunkter:  I  det  første  forsøg  var  okkerslammet  for  tyndt.  I  det  andet  forsøg  var  der  for  mange  trærødder  i  okkerslammet,  som  i  de  efterfølgende  forsøg  blev  frafiltreret.  Resultaterne  fra  de  sidste  2  forsøg  viste,  at  når  PIXen  tilsættes  i  flere  omgange  bliver  der  dannet  klumper,  som  bliver  hærdet  med  tiden  og  svære  at  genopløse.      Endvidere  viste  erfaringerne  fra  fuldskala  forsøgene  at  der  skal  fokuseres  og  optimeres  på:  

-­‐ valg  af  praktisketankstørrelser  Så  der  let  kan  påfyldes  okker,    -­‐ Let  overførsel  af  opløst  okker  fra  opløsningstank  til  doseringstank    -­‐ Effektive  omrørere  i  tankene    som  passer  til  fuldskala  anlæg  og  de  meget  korrosive  betingelser.  -­‐ Skumdannelse  under  opløsningen.  

 Derfor  blev  der  udført  forskellige  lab  forsøg  for  at  optimere  opløsning  af  okkeren  samt  opsat  pilotskala  anlæg  for  at  teste  disse  resultater.  Resultaterne  fra  laboratorie  forsøg  viste  at  PIXen  skal  tilsættes  på  en  gang  for  at  få  oplukket  

9

okkeren  helt.  Se  figur  5  for  hvordan  disse  forsøg  ser  ud  i  laboratoriet.  Resultaterne  fra  pilotskala  var  i  overensstemmelse  med  laboratorieskalaforsøgene.    Se  figur  6  for  pilotskala  opsætning.      

 Figur  4:  Fuldskala  forsøg  

10

           

 Figur  5.  Effekten  af  PIX  tilsætning  på  en  gang  sammenlignet  med  flere  omgang.  A.  3  timer  efter  tilsætning  B.  24  timer  efter  tilsætning.            

Tilsætning af PIX på engang

Tilsætning af PIX i flere omgang

Tilsætning af PIX på engang

Tilsætning af PIX i flere omgange

A

B

11

                                   

Figur  6:  Pilotskala  forsøg      

Fjernelse  af  fosfat  med  okker  opløst  af  syre    Der  er  udført  laboratorieforsøg  for  at  undersøge  om  der  er  forskel  i  effektiviteten  af  jern  til  fældning  af  fosfor  fra  opløst  okker  i  forhold  til  PIX  113.  Resultaterne  fra  disse  forsøg  er  vist  i  figur  7.  Resultater  er  udført  både  i  hanevand  og  i  spildevand.  Resultaterne  viser,  at  der  ikke  er  nogen  signifikant  forskel  i  fosfat  fjernelsen  ved  brug  af  jern  fra  okker  i  

12

forhold  til  tilsætning  af  PIX.  Den  resulterende  pH  i  hanevand  og  spildevand  er  højere  ved  tilsætning  opløst  okker  i  forhold  til  PIX.    

Spildevand

0 1 2 3 4 50.001

0.01

0.1

1

10

100 6.0

6.5

7.0

7.5

8.0

PIX-PO4 Okker PO4-P

Tilsat Jern (M Fe/ M PO 4-P)

Fosf

at (P

O4-

P m

g/l)

pH

Hanevand

0 1 2 3 4 50.001

0.01

0.1

1

10

100 5.5

6.0

6.5

7.0

7.5

Okker-pHPIX-pH

Tilsat Jern (M Fe/ M PO 4-P)

Fosf

at (P

O4-

P m

g/l)

pH

     Figur  7:  Sammenligning  af  fosfat  fjernelse  og  resulterende  pH  ved  tilsætning  af  syre  oplukket  okker  i  forhold  til  PIX  tilsætning  i  Spildevand  og  Hanevand.    

 

 Figur  8:  Billeder  fra  laboratorie  forsøg,  hvor  der  blev  sammenlignet  effekten  af  tilsætning  af  opløst  okker  i  forhold  til  PIX  dosering.  

Okker

PIX

13

Økonomiske  beregninger  

Det  har  ikke  været  muligt  at  udføre  økonomiske  beregninger,  da  der  stadig  mangler  den  endelige  produkt  samt  erfaringer  fra  fuldskala  forsøg  til  at  beregninger  driftsudgifterne.    

 

Konklusion    

• Forsøg  med  anaerob  oplukning  har  vist  at  denne  metode  allerede  foregår  på  Holbæk  renseanlæg,  idet  der  tilsættes  PIX  til  fosfat  fjernelsen,  som  bliver  omdannet  til  jern  hydroxider/oxiderhydr(oxider).  Disse  Fehydr(oxider)  bliver  genopløst  i  rådnetanken.  På  baggrund  af  resultaterne  vurderes  at  anaerob  opløsning  af  okker  i  rådnetank  ikke  er  egnet  på  Holbæk  renseanlæg  

• Anaerob  oplukning  af  okkerslam  kan  anvendes  på  de  anlæg,  hvor  der  er  biologisk  fosfor  fjernelse.    

• Laboratorieresultater  viser  at  jern  fra  opløst  okker  virker  ligeså  effektivt  som  fældningsmiddel  for  fosfor  som  kommercielle  jernprodukter.  

• Der  er  opnået  mange  erfaringer  med  at  opløse  okker  med  syre  i  et  fuldskalaanlæg.  Flere  mulige  optimeringstiltag  og  anlægsforbedringer  er  identificeret.  

• Der  mangler  driftresultater  med  det  endelige  fuldskala  anlæg  til  opløsning  samt  afsluttende  forsøg  i  fuldskala  til  eftervisning  af  effekten  af  dosering  af  opløst  okker  til  renseanlæg  for  fældning  af  fosfor,  men  de  opnåede  resultater  tyder  på,  at  det  er  en  attraktiv  måde  til  bortskaffelse  af  okkerslam  og  samtidig  delvis  erstatning  for  kommercielt  fældningskemikalie.  

 

4  Revisionserklæring  4.1 Vedlæg  revideret  og  påtegnet  projektregnskab,  revisionsberetning  og  evt.  meddelelser  samt  

bemærkninger  jf.  VTU-­‐Fondens  revisionsinstrukser:  ”Revisionsinstruks  for  tilskud  ydet  af  Vandsektorens  Teknologiudviklingsfond.  For  revision  af  regnskaber  for  projekttilskud  på  250.000  kr.  og  derover”.  Nærværende  instruks  trådte  i  kraft  den  31.  januar  2012.