Unges valg og gennemførelse af uddannelse

Frederikshavn Gymnasium 1. oktober 2008

Palle Rasmussen, professor

Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Temaer

Uddannelsesvalget Valg af ungdomsuddannelse Overgangen fra folkeskole til gymnasium Frafald og fastholdelse

Uddannelsesvalget

Rationalitet? Samfundssammenhæng? Hvad betyder noget? Hvem betyder noget?

Valg eller udvælgelseUddannelsesvalg som social reproduktion Eksisterende sociale uligheder (erhverv, klasser, køn, etniske grupper)

genskabes Forskelle i baggrund og ressourcer omsættes til præstationsforskelle,

og disse legitimerer nye forskelle

Uddannelsesvalg som individuel strategi I moderne samfund afløses faste sociale grupper og miljøer af

mangfoldige individuelle livsforløb Uddannelsesvalg er led i moderne menneskers stadige forsøg på at

tilrettelægge deres (helt) eget liv

Forståelser af uddannelsesvalg: Økonomisk-rationel forståelse Socio-kulturel forståelse

Social baggrund og uddannelseslængde

I relation til uddannelsens længde deler de unge i gymnasiet sig i tre nogenlunde lige store grupper

Dem der vil have en lang videregående uddannelse Dem der vil have en mellemlang eller kort videregående uddannelse Dem der endnu ikke har besluttet sig.

Når faderen har en lang videregående uddannelse, øges sandsynligheden for, at de unge også satser på at bruge mange år på at uddanne sig. Ønsket om lang videregående uddannelse bliver understøttet af bl.a. en baggrund i de naturvidenskabeligt orienterede ungdomsuddannelser og en markant personlig målsætning

Ønsket om tage en mellemlang videregående uddannelse bliver fremmet af en baggrund i de lavere sociale lag, en baggrund i hf og eventuelt det sproglige gymnasium. Den forstærkes af udbredte fællesskabserfaringer i fritiden og mindre markante personlige målsætninger

Kilde: Lilli Zeuner: Unge mellem egne mål og fællesskab. Socialforskningsinstituttet 2000

Kønsforskelle i uddannelsesmønster

Mænd 70 % får en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse

35% en erhvervsfaglig uddannelse

35% en videregående uddannelse

Restgruppen 30%

Kvinder 80% får en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse

30% en erhvervsfaglig uddannelse

50% en videregående uddannelse

Restgruppen 20%

Kønsfordeling inden for videregående uddannelser

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

sundhed hum samf nat

mænd

kvinder

Unge i forandring En stadig større del af de unge uddannes stadig mere; man ”går i skole”

langt udover folkeskolen Det er langt de færreste, som i en tidlig alder etablerer en livsform

baseret på lønarbejde. Uddannelse opfattes som en ret og næsten en pligt, men ikke en

nådegave Kvinder uddanner sig (mindst) lige så meget som mænd, og der er en

udbredt ideologi om ligestilling mellem kønnene Langt de fleste af nutidens unge har fra en tidlig alder haft deres eget

fysiske rum, og generelt har familierne mere boligplads end tidligere Stort set alle unge har adgang til en globalt præget masse-ungdomskultur, som formidles via medierne.

I mange sammenhænge opfordres unge i dag til at træffe individuelle valg og tage ansvar for deres egen tilværelse

Hvem påvirker valget?

De unge selv Forældrene Andre unge og deres forældre Andre voksne inden for familiens netværk Rollemodeller f.eks. i massemedierne og i skolen Vejledere og offentlig information

Forældrene og uddannelsesvalget 7 ud af 10 forældre til børn mellem 13 og 20 taler typisk uddannelse

med barnet én gang om måneden (mødrene oftere end fædrene) 3 ud af 4 forældre vil gerne være involveret i børnenes valg af

uddannelse Næsten alle forældre siger, at de er ret enige med deres børn

vedrørende valg af uddannelse og arbejde Forældrene lægger vægt på, at børnene vælger (1) uddannelser, de

interesserer sig for og (2) uddannelser, som giver gode muligheder på arbejdsmarkedet

Mellem 1/3 og halvdelen af forældrene synes ikke, de har viden nok om uddannelser (f.eks. om erhvervsgymnasiale uddannelser)

Forældrene mener, at børnene har et godt billede af egne evner, men samtidig at børnene kun i begrænset grad er i stand til at træffe valg om uddannelse og arbejde.

Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004

Forskellige grupper i uddannelsesvalgetFire profilgrupper af forældre1. ”Vi er enige om universitetet” (ca. 36 pct.). Klarer sig godt i skolen;

opsøger viden om uddannelse, mange forældre med videregående uddannelse.

2. ”Vi er enige om en erhvervsuddannelse” (ca. 25 pct.). Klarer sig dårligt i boglige fag; ses ikke som stort problem i.f.t. fremtid; overvægt af drenge; motiverede for erhvervsuddannelse; mange faglærte eller ufaglærte forældre

3. ”Kan jeg leve op til fars og mors forventninger” (ca. 17 pct.). Klarer sig gennemsnitligt i skolen; er bogligt orienterede; relativt veluddannede forældre; forældre bekymrede for barnets fremtid

4. ”Vi er bekymrede for, om jeg kan finde det rette” (ca. 17 pct.). Klarer sig under middel i skolen; mest bogligt orienterede; uafklarede og usikre; forældre efterspørger vejledning; forældre oplever, at barnet ikke selv tager initiativ.

Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004

Hvornår vælges videregående uddannelse?

Kilde: Epinion-undersgelse 2007

Udsagn fra studerende i slutningen af ungdomsuddannelse. Kilde: Epinionundersøgelse 2007

Valg af ungdomsuddannelse

Forskellige uddannelser, forskellige unge Hvad begrænser valget Valgprocessen

Spillerummet for valg af ungdomsuddannelse

Valget af videregående uddannelse begrænses af en række forhold, herunder:

De unges skolepræstationer (set i.f.t. adgangskravene)

Uddannelsernes kapacitet og tilgængelighed Forældrenes ressourcer og viden Hjemmemiljøets kultur

Hvad synes unge om at gå i skole

Kilde: Katzenelson og Pless 2006

86%

69%

68%

13%

29%

27%

1%

2%

5%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

gym. Udd.

EUD

10. kl.

Meget godt/godt Nogenlunde Meget dårligt/dårligt

Bevægelser i valgene

Ønsket uddannelse i 8. klasse

Taget 10. klasse, stadig samme ønske som i 8. klasse

Valgt den ønskede uddannelse efter 9. klasse

Valgt noget helt tredje

I alt

STX 24 pct. 40 pct. 36 pct. 100 pct.

HTX 11 pct. 14 pct. 75 pct. 100 pct.

HHX 14 pct. 21 pct. 65 pct. 100 pct.

Sosu 10 pct. 7 pct. 83 pct. 100 pct.

EUD 28 pct. 15 pct. 57 pct. 100 pct.

Kilde: Katzenelson og Pless 2006

Skoleglæde og valg af ungdomsuddannelse

Kilde: Katzenelson & Pless 2006

1%6% 10%

26%

33%

44%

73%61%

46%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Gym. Udd. 10. k l. EUD

S tor skoleglæde

Middel skoleglæde

Lille skoleglæde

Hierarkiet i ungdomsuddannelserne

”I stedet for en horisontalt ordnet vifte af ligeværdige muligheder, som de unge kan vælge mellem efter interesse (for indholdet), mødes de af en uddannelsesstige med vertikalt rangordnede uddannelser, hvor forventningen er, at den enkelte søger at placere sig på det højest mulige trin på stigen (…) Rangordenen afspejler uddannelsernes anseelse blandt de unge. For den unge er målet at nå så højt på denne rangstige, som evnerne nu tillader. ”

Rangorden: (1) gymnasiet (2) erhvervsgymnasiale uddannelser (3) handelsskole (4) teknisk skole

Kilde: UTA-undersøgelserne (Dines Andersen, SFI 1997)

Skoleerfaringer hos erhvervsskoleelever

Vurdering af udsagnet:

”Jeg kunne lide at gå i skole”

Kilde: Koudahl 2004

Helt enig Helt uenig

Tømrer 17 pct. 13 pct.

Klejnsmed 13 pct. 28 pct.

VVS 14 pct. 17 pct.

Mediegrafiker 44 pct. 6 pct.

IT-supporter 20 pct. 8 pct.

Datatekniker 15 pct. 9 pct.

Karakterer og uddannelsesvalg i folkeskolen

Udsagn fra elever: Altså, man vil jo gerne videre med uddannelse og sådan noget,

og så er det også vigtigt at have en god karakter (..) du skal jo også have et gennemsnit på 8-9 stykker for at

komme ind på de forskellige ungdomsuddannelser, så det er nok derefter, jeg sætter mig mål

Hvis jeg har kommet ud med et 13-tal i standpunkt i alle fag, så kan det da godt være at jeg havde valgt en eller anden boglig uddannelse, men det tror jeg aldrig nogensinde…

Teknisk Skole er fri, der er ikke nogen grænser, hvis man kan sige det sådan, der er ikke noget du skal have, for at du kan komme ind

Hvis de vil blive til noget, hvis de vil noget, så må de jo bare tage sig sammen

Kilde: Karen E. Andreasen ph.d.-projekt

Fra folkeskole til gymnasium

Faglige krav Socialt miljø Lærere

Overgangen til gymnasiet- i naturfag Vigtigt for eleverne at kende målene med undervisningen (men

hverken eksplicit målfastsættelse eller systematisk evaluering er udbredt praksis)

Vigtigt for eleverne at kunne se fagenes særkende og fællestræk Vigtigt med afvekslende arbejdsformer (men en stor del af

undervisningen i naturfag foregår stadig traditionelt) Forskellige krav til skriftlighed – kommende gymnasieelever vil

gerne lære at tage notater og skrive rapporter Emne- og projektarbejde kan lette overgangen – hvis folkeskole-

og gymnasielærere har en fælles forståelse af det Anvendelsesperspektiver og rollemodeller for den faglige viden

er væsentligeKilde: Sillasen og Mølgaard 2006

Vanskeligheder i gymnasietSproget Fremmed og abstrakt (lærernes hverdagssprog) Svært at bidrage med samme sprogkode (lyde klog) Forstår ikke – tolkes som faglig svag / doven Sprog tæt knyttet til faglig bedømmelse

Faglige kriterier Hvad er en god stil? Hvad er indhold i et udsagn

Lektier Lektieprioritering Eget ansvar – planlægning og selvdisciplin Lektiehjælp – den gode klasse, netværk Stres og behov for andet end skole

Kilde: CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet

Drenge og piger i gymnasiet

Resultater fra undersøgelse på fire gymnasier i Aalborg Drenge synes i højere grad end piger, at de klarer sig

godt Piger er mest flittige med deres lektier Drenge oplever det sociale miljø i klassen mere

positivt end piger (i sproglige klasser) Drenge og piger deltager i lige stort omfang i det

sociale miljø

Efter Hermansen og Thomsen: Gymnasieelevernes situation. Speciale i sociologi, AAU 2005.

Frafald og fastholdelse

Forståelse af frafald Frafald i forskellige ungdomsuddannelser Hvordan fastholde

Tanker om frafald

”Jeg kan ikke stoppe jo, for så har jeg givet op teknisk set. Hvis jeg stopper her, så har jeg ikke noget at falde tilbage til, der hvor jeg kommer fra. Så ender jeg højst sandsynligt i de forkerte baner. Så lige meget hvor svært det er, så kigger jeg rundt omkring mig og tænker du kan ikke give op, ikke når du er gået i gang i hvert fald.”

Kilde: Elevudsagn fra CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet

Hvorfor overvejer unge at afbryde uddannelse

Kilde: Katzenelson og Pless 2006

29%

1%

34%

18%

16%

14%

11%

7%

0%

0%

22%

28%

11%

0%

28%

0%

11%

0%

1%

9%

4%

22%

33%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

For svært at følgemed

Andet

For kedeligt

For mange lektier

For dårligunderv isning

For svært at fåvenner

Blev mobbet

Mine venner gik ud

EUD

Gym. Udd.

10. kl.

Forebyggelse af frafald

Træffe de rigtige valg fra starten (og give tid til det)

Acceptere et vist omfang af omvalg Være opmærksom på risikofaktorer i det

sociale miljø (mindre problem for gymnasiet) Lægge de faglige krav på et passende niveau

– på tværs af fag og via lærersamarbejde Give vejledning og støtte til udsatte