22
MØDER & EVENTS - KVALITET MED KANT

VEGA Møder & Events online magasin

  • Upload
    vega

  • View
    219

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VEGA er stedet for unikke og stemningsmættede arrangementer. Huset har en speciel sjæl og varme, som skinner igennem, uanset om du er her til koncert, konference, bryllup, reception eller firmafest. VEGA kan huse alle typer af events, seminarer, produktlanceringer og konferencer. Vi kan arrangere det hele fra start til slut og stå for hele afviklingen – eller blot hjælpe dig med de sidste detaljer og den rigtige lyd.

Citation preview

Page 1: VEGA Møder & Events online magasin

MØDER & EVENTS- KVALITET MED KANT

Page 2: VEGA Møder & Events online magasin

DER ER LEVET SÅ MEGET LIV I DET HER HUS. DET ER BLEVET NYDT, BRUGT, SLIDT, ELSKET, HADET, GENOPBYGGET OG GENNEMFESTET.

HISTORIERNE DRIVER NED AF VILHELM LAURITZENS PERFEKTIONISTISKE PALISANDERTRÆPANELER OG SAMMEN GØR DE VEGA TIL ET AF LANDETS

MEST MAGISKE VENUES.

Page 3: VEGA Møder & Events online magasin

GENNEMTÆNKT NED TIL MINDSTE DETALJEVEGA er et hus, der byder på mange oplevelser. Bygningens rejse fra storhed til fald, over trusler om nedrivning til fuld fredning, er i sig selv et stykke interessant Danmarkshistorie, og går vi tættere på, er huset en imponerende arkitektonisk præstation.

Arkitekt Vilhelm Lauritzen tegnede ’Folkets Hus’ til arbejderbevægelsen i 50’erne. Med en fantastisk kreativ perfektionisme designede han alt i huset. Dørhåndtag, lysekroner, stikdåser, møbler, de store smukke sale, de perfektionistisk detaljerede træpaneler, de smukke friser, og de legendariske trappeløb, som alle gæster sikkert på et eller andet tidspunkt har prøvet at fare vild i.

Vilhelm Lauritzen skabte et helt enestående funktionalistisk byggeri. Overalt i huset er der beviser på hans fornemmelse for kvalitet, æstetik og på kram. Han forstod virkelig værdien af håndværk og detaljer. Alt er gennemtænkt – smukt ned til mindste detalje, og har du endnu ikke været her i dagslys, kan vi varmt anbefale dig at kigge forbi til en rundvisning.

003

Page 4: VEGA Møder & Events online magasin
Page 5: VEGA Møder & Events online magasin

VEGA MØDER & EVENTS

KVALITET NED TIL MINDSTE DETALJEVEGA er stedet for unikke og stemningsmættede arrangementer. Huset har en speciel sjæl og varme, som skinner igennem, uanset om du er her til koncert, konference, bryllup, reception eller firmafest.

Vi sætter en ære i at give vores gæster en ekstraordinær oplevelse, og vores arrangementer og projektstyring er lige så minutiøst og perfektionistisk som de smukke træfriser i Vilhelm Lauritzen arkitektur.

VEGA kan noget andet end et traditionelt konference- og eventcenter, og vi gør altid lidt ekstra for at tænke hele vejen rundt om arrangementerne og få fat i detaljerne. VEGA kan huse alle typer af events, seminarer, produktlanceringer og konferencer. Vi kan arrangere det hele fra start til slut og stå for hele afviklingen – eller blot hjælpe dig med de sidste detaljer og den rigtige lyd.

Eventafdelingen fungerer som rådgivere og sparringspartnere, og vores erfarne og professionelle personale sikrer, at afviklingen på dagen sker smidigt, præcist og med et optimalt flow. Vi har mange års erfaring, engagement, viden og kreativitet i huset, og sammen sikrer vi, at dit arrangement bliver en succes, at du føler dig tryg, og at dine gæster går herfra med en unik oplevelse.

SALE TIL ALLE TYPER EVENTSVEGAs mange sale har forskellige størrelser, finesser og styrker, og gør huset til et oplagt sted for både større og mindre arrangementer.

De smukke lokaler kan lejes sammen eller hver for sig, og de har indtil nu dannet rammerne om alt fra firmafester, konferencer, foto-shoots, pressemøder, filmoptagelser og produktpræsentationer til generalforsamlinger, gallamiddage, awardshows, modeshows og seminarer.

Du er altid velkommen til at komme og få en rundvisning og en snak om alle mulighederne.

005

Page 6: VEGA Møder & Events online magasin
Page 7: VEGA Møder & Events online magasin

STORE VEGAStore VEGA er en af verdens bedste rytmiske koncertsale. Klassisk design og optimale lys- og lydforhold. De mørke mahognigulve og de smukke palisandertræpaneler gør Store VEGA til en helt unik og intim ramme for selv de store arrangementer.

Store VEGA er noget specielt. Både for musikerne på scenen, for publikum i salen og for os, der har fornøjelsen af at gå igennem den hver dag. Salen har en sjæl og fornemmelse, der er helt uovertruffen. De store smukke lysekroner, de minutiøst planlagte træfriser, de originale klapstole på balkonen, og de kringlede trapper du skal bestige for at komme dertil. Intet er tilfældigt.

Store VEGA kan rumme 1.550 stående eller 800 siddende gæster, og bliver blandt andet brugt til firmafester, gallamiddage, julefrokoster, produktpræsentationer, modeshows, awardshows, foredrag og konferencer. På hver sin side af Store VEGA ligger de to aflange sidebarer 1. Maj Salen og Karnap Salen, som hører med ved leje af Store VEGA.

KAPACITET

Størrelse 410 m2 (gulv uden scene/balkon)

Stående 1.550 prs.

Konference 800 prs., inkl. balkon

Ved langborde 420 prs.

Ved runde borde 280 prs.

1. maj Salen 95 m2

Karnap Salen 150 m2

007

Page 8: VEGA Møder & Events online magasin
Page 9: VEGA Møder & Events online magasin

FN SALEN & SVEND AUKENUd for balkonen i Store VEGA ligger FN Salen. Det er et af de hyggeligste og mest intime rum i huset, og salen bliver typisk taget i brug, når firmaer inviterer kunder eller medarbejdere på en eksklusiv aften i VEGA. Der er mulighed for forkælelse fra start til slut, lækker middag og gode vine i smukke rammer, og ofte er der en god koncert i huset samtidig.

I 1996 blev Folkets hus Danmarks yngste fredede bygning. Takket være Svend Auken, der lyttede til kunstner Bjørn Nørgaards utrættelige argumenter om, at huset var bevaringsværdigt, at 1950’er-stilen snart ville få en revival, og at huset ville være oplagt til musik, dans og teater!

I 2010 valgte vi at opkalde en af vores sale efter Svend Auken, som et lille tegn på vores enorme taknemmelighed. Svend Auken Salen er et hyggeligt, langstrakt lokale med egen bar.

KAPACITET

FN Salen

Størrelse 35m2

Stående 50 prs.

Konference 20 prs.

Svend Auken Salen

Størrelse 35m2

Stående 50 prs.

009

Page 10: VEGA Møder & Events online magasin
Page 11: VEGA Møder & Events online magasin

LILLE VEGALille VEGA er husets intime scene og det bedste rum, når der skal skabes tæt kontakt mellem kunstner og publikum. Med sin finurlige balkon, de tunge sorte scenetæpper og de smukke træpaneler er salen fyldt med stemning og historier. Den er optimal til mindre arrangementer, foredrag, middage, receptioner og kick-offs.

Bag dørene i siden af Lille VEGA finder du Lyngsie Salen. Den specialdesignede Lysbar i midten og det mørke træ skaber et rum, der emmer af natteliv og cocktail-stemning. Salen er perfekt til hurtigt at få skabt en god atmosfære.

Kombinationen af de to sale giver en unik oplevelse med mange muligheder. Lille VEGA + Lyngsie Salen har tidligere været brugt til både lanceringsfester, netværksmøder, seminarer og modeshows.

KAPACITET

Størrelse 125 m2

Stående 500 prs.

Konference 150 prs.

Langborde 140 prs.

Ved runde borde 100 prs.

Lyngsie Salen Størrelse 100 m2

Stående 120 prs.

011

Page 12: VEGA Møder & Events online magasin
Page 13: VEGA Møder & Events online magasin

LOUNGENVEGA Lounge var hjertet i VEGAs tidligere natklub. Et legendarisk dansested med smukke rammer og fine detaljer, fyldt med glade mennesker, høj musik og masser af røg. Loungen har selvfølgelig en lille balkon, som husets andre sale, men den skiller sig alligevel ud. Som den eneste i huset er den beklædt med lyse birketræs-paneler. Det giver rummet en anderledes lys atmosfære, som virker overraskende, interessant og lidt skæv i forhold til resten af huset.

VEGA Lounge bliver tit brugt til firmafester, receptioner, filmvisninger, foto-shoots og bryllupper. Der er grobund for gode fester med masser af cool storby-stemning.

KAPACITET

Størrelse 150m2

Stående 300 prs.

Konference 175 prs.

Ved langborde 150 prs.

Ved runde borde 130 prs.

013

Page 14: VEGA Møder & Events online magasin
Page 15: VEGA Møder & Events online magasin

IDEAL BARNede på gadeplan ligger Ideal Bar. Baren har store vinduer ud til Enghavevej og blev totalrenoveret i 2013. Den har derfor et mere moderne look, men håndværket er af samme høje kvalitet, og designet har samme fokus på funktionalitet og æstetik som i resten af huset. De lige linjer i træ går igen i både indgangen, vægbeklædningen, bordene og baren - og gemmer også på en af rummets fineste detaljer: de indbyggede taske- og jakkekroge.

Det uformelle rum giver god mulighed for mingling og snak og lejes tit til release-fester, produktpræsentationer, møder og firmafester.

KAPACITET

Størrelse 95 m2

Stående 200 prs.

Konference 30 prs.

Ved små runde borde 24 prs.

015

Page 16: VEGA Møder & Events online magasin
Page 17: VEGA Møder & Events online magasin

NYTTIG INFOTRANSPORT OG PARKERINGVEGA ligger 10 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.Busserne 3A og 10 kører direkte til døren på Enghavevej 40.Der er 77 p-pladser i parkeringshus ved Rejsbygade og 50 parkzone-pladser ved Aldi på Rejsbygade.Endvidere har vi over 100 officielle cykel p-pladser lige foran VEGA.

TEKNIKVEGA har en ekstrem høj teknisk standard, og vi er velsignet med nogle af landets absolut bedste teknikere. Inden et projekt går i gang, afstemmer vi altid jeres forventningerne til teknik, lys, lyd og afvikling og prissætter derudfra. Ved leje af Store VEGA, Lille VEGA eller Ideal Bar følger eksisterende udstyr dog altid med. Du kan finde plantegninger og alle tekniske specifikationer på vega.dk.

CATERINGVi samarbejder med flere forskellige dygtige og velrenommerede kokke og cateringfirmaer. Menuen bliver altid tilpasset ud fra arrangementet og hvilke ønsker du har til kvalitet, stil og budget. VEGA forbeholder sig retten til al udskænkning.

HANDICAPFACILITETERDer er elevator til kørestolsbrugere samt handicaptoiletter.

For rådgivning, fremvisning eller booking, kontakt Danielle V. Eliassen på [email protected] eller 3326 0950.

017

Page 18: VEGA Møder & Events online magasin

DER ER BLEVET KYSSET I KROGENE, PIFTET FRA BALKONERNE OG GRÆDT PÅ FØRSTE RÆKKE, OG OVERALT I HUSET ER DER BLEVET LEVET I EN SÅDAN

GRAD, AT DET NÆRMEST DRIVER NED AF VÆGGENE. HUSETS HISTORIE HÆNGER TYKT IGENNEM DE SMUKKE SALE OG I DEN GENNEMTÆNKTE

ARKITEKTUR. SAMLET SET GØR DET VEGA TIL ET HUS, HVOR HVER ENESTE LILLE RIDSE, BULE ELLER PLET VIDNER OM ALT DET VIDUNDERLIGE LIV,

DER ER BLEVET LEVET - LIGE HER.

Page 19: VEGA Møder & Events online magasin

STUE

IDEAL BAR

1. SAL

2. SAL

STORE VEGA

FOYER

LILLE VEGA

1. MAJ SALEN

SVEND AUKEN SALEN

BALKON

FN SALEN

KARNAP SALENLYNGSIESALEN

LOUNGE

RYGE- TERRASSE

RYGNINGGARDEROBEBAR

019

VEGA SALSOVERSIGT

Page 20: VEGA Møder & Events online magasin

”Igennem de sidste 5 år har Lufthansa og partnere valgt at holde den årlige Oktoberfest for rejsebranchen med op til 500 indbudte gæster i Store VEGA.Det har været en kæmpe succes, ikke mindst takket være VEGA’s professionelle håndtering af alt fra stort til småt. Dette har været med til at skabe en god bund for nogle fantastiske fester i herlige omgivelser.”

Flemming NordestgaardAccount ManagerLufthansa German Airlines

”Air Portugal afholdte et stort arrangement i VEGA for vores samarbejdspartnere og kollegaer. Der var styr på alle facetter, så vi kunne koncentrere os om at være tilstede og få en god aften. Det er ikke sidste gang vi bruger VEGA til lignende arrangementer og kan kun anbefale stedet, hvis man ønsker kompetent vejledning og unikke rammer.”

Henrik DeleuranMarketing AssistantTAP Air Portugal

Page 21: VEGA Møder & Events online magasin

021

”Vi havde 21 gæster inde til koncert i VEGAs VIP-lokaler. Det var en helt igennem forrygende og frem for alt hyggelig festaften, som rystede os sammen og gav os mulighed for at få en unik oplevelse med vores nuværende og fremtidige kunder. VEGA var den perfekte vært, der var styr på det hele og vi og vores gæster følte os meget velkomne. Jeg kan varmt anbefale et VIP-arrangement i VEGA.”

Søren W. PetersenBusiness Unit DirectorComendo A/S

”Wauv! This room blows you away. Can we come back here after the show and have a cocktail?”

Kylie MinogueMusiker

”VEGA er indbegrebet af det Danmark, man kan være stolt af. Det er en arkitektonisk perle. Danmarks første rigtige spillested. Et palads af ædle træsorter, musik og byliv .”

Kasper EistrupMusikerKashmir

Page 22: VEGA Møder & Events online magasin

ENGHAVEVEJ 40 - 1674 KBH V