Redaktionen Redaktør:

Emma Marie K. Tøttenborg

Skrivere:

Frida Kok

Marie Louise Florival

Sarah Staub

Sofie Frantzen

Liv Kjær Sepstrup

Camilla Sørensen

Katrine Rusbjerg

”At turde være sig selv” er vist noget af en kliché-titel at

bringe på banen. Dog synes jeg stadig, den er relevant. En

helt ny årgang er startet på skolen, og jeg tør vædde på at

mange af dem - ligesom jeg selv - i starten og måske

stadigvæk til tider, kan blive ret usikre på sig selv og ens

standpunkter. En usikkerhed vi næsten altid vil bringe

med os, når vi møder nye personer og miljøer man skal

forholde sig til. Mange ting kan her bringes på banen, men

et af de helt centrale begreber er selvrespekt. Man skal

kunne se sig selv og andre i øjnene - vove at give selv

værdi - og man skal turde leve sit eget liv ud fra de

dyrekøbte selverkendelser man har fået. Til sidst skal

man værdsætte andres ret til at gøre det samme. Så hvad

jeg prøver at sige er, at vi her på Rødkilde skal omfavne

det individuelle individ - vi skal turde være forskellige.

Calvin og Hobes nedenunder uddyber min pointe.

Emma Marie Tøttenborg

Hvis det ikke er gået op for alle endnu, har vi på Rødkilde en hall of fame-væg. En væg

hvorpå du vil komme og blive ”hyldet”, hvis du er den pige eller dreng, der har scoret flest

mål i fodboldkampen mod Rosborg. Sådan! Det er noget vi kan være stolte af! Om 5 år, skal

alle da kunne se, hvem det lykkedes at score et mål i en kamp mod vores ”ærkefjender” og

være en person, som folk kan beundre.

De fleste af jer kan nok godt se, hvordan

underrubrikken ligefrem drypper af sarkasme.

Men er der ikke lidt en mening med, hvad jeg

siger? Kan folk ikke godt se logikken i at der

måske burde ændres lidt på hvad der gør, at man

bliver kvalificeret nok til at komme op på sådan

en væg? Meningen med dette er ikke, at jeg skal

lege skarpskytte - slet ikke - jeg synes da det er

godt, at man hylder de sportslige talenter, vi har

på skolen, da det jo selvfølgelig er noget vi skal

være stolte af, men kigger vi på denne væg med

denne prægtige og generelle titel er det ikke blot

til min egen, men også andres undren, at det kun

er sporten, der komme til udtryk. Hvordan kan det

være at ét mål i én kamp kan kvalificere en til at

komme på væggen, når der er nogle elever på

denne skole som virkelig har vist noget andre kun

kan måbe over. Jeg selv kender da nogle gode

eksemplarer blandt de videnskabelige klasser, og

er også sikker på at der er flere i de sproglige og

samfundsfaglige klasser. Tager vi et eksempel

som Mathias Frank fra 3.l. Hvor mange her ved

lige hvor dygtig han er til matematik? Så dygtig,

at matematiklæreren altid ser imponeret til, når

han går op til tavlen. Så dygtig at han kom på en

17. plads til den nordiske matematik konkurrence.

I Danmark fik han en 5. plads. Hvis det ikke kan

kvalificere sig til en plads på væggen, så ved jeg

knap nok ikke hvad kan. Nu skal det ikke lyde

som, at det kun er sportslige elever der blive

hyldet, for det er det selvfølgelig ikke.

Der bliver jo hvert år givet legater ud

til dygtige elever. I år fik Camilla

Wibrand fra 3.l et for hendes

meget flotte og generelle viden i

fagene - en anden jeg også synes er mere en

værdig til væggen. Med disse legater kan dygtige

elever få et øjebliks anerkendelse (og lidt penge),

noget der selvfølgelige er rigtig godt. Jeg tror bare

det er selve navnet på væggen, der går mig og

mine medstuderende lidt på nerverne. Mit forslag

er da, at væggen, for min skyld, godt kan beholdes

nede ved idrætshallen, men kunne man så ikke

starte en ny væg? En væg hvortil man kvalificerer

sig, fordi man har gjort sig selv særlig bemærket.

Enten ved at have gjort noget særligt godt for

skolen, har bemærket sig ved ens store deltagelse

og aktivitet til de sociale arrangementer, fordi man

er den elev med det højeste gennemsnit eller fordi

man i en konkurrence har præsteret til UG. Alle

mulige grunde kan ligge bag. Alle mulige grunde

SKAL ligge bag, da vi på den måde virkelig kan

vise hvor dygtige OG forskellige vi

som elever er. Jeg selv vil nu

gå ned på rektorens

kontor og fremstille mit

forslag. - To

be continued…

Skrevet af Emma Marie K. Tøttenborg fra 3.l

NYT FRA ELEVRÅDET!!! Så er de nye elevrådsmedlemmer valgt ind i elevrådet, og årets første stormøde er blevet afholdt.

Du kan her på siden få lidt flere fakta om de nye elevrødder samt lidt generel info om Kilden og os

I år har vi fået fem nye medlemmer og her er lidt om

dem:

Navn: Sarah Hedegaard Nipper

Klasse: 1.e

Alder: 16 år

Civilstatus: I et forhold

Fun Fact: Hun kan forme bogstaver

med sin pande

Navn: Lærke Bennekou Jessen

Klasse: 1.e

Alder: 15 år

Civilstatus: Single

Fun Fact: Kan ikke blinke med

et øje

Vidste du at…

Du får et æble, hvis du scorer en

elevrådsrepræsentant til Put´N Take

Mimer?

(De fleste i elevrådet er singler)

Lærerne har en 14 dages frist både i

forhold til at give opgaver for men også i

forhold til at rette dem. Hvis I oplever

problemer med dette, så tag først fat i jeres

lærer og prøv at løse problemet. Hvis det

ikke hjælper, så tag en snak med rektor.

Lærerne skal lægge lektier ind senest kl.

16.00 dagen inden. Lektier til mandag skal

senest lægges ind fredag kl. 16.00.

Du altid er velkommen til

elevrådsmøderne. Du er velkommen til at

kontakte os for nærmere information.

Elevrådet elsker post, så skriv endelig til

os, hvis der er noget vi kan hjælpe med. Du

kan kontakte os på lectio ved at skrive til

”Elevrådet 14/15”, eller ved at skrive en

seddel og lægge den i vores postkasse ved

kantinen.

Navn: Marcus Stauner

Klasse: 1.d

Alder: 16 år

Civilstatus: Single ftw

Fun Fact: Han kan have hele

sin knytnæve inde i munden

Navn: Laura Kathrine Thomassen

Klasse: 1.b

Alder: 17 år

Civilstatus: Single

Fun Fact: Taler flydende portugisisk

Navn: Feline Christensen

Klasse: 1.e

Alder: 15 år

Civilstatus: I et forhold

Fun Fact: Hun er afhængig

af chokolade

”Forandring fryder” - men er det nu også altid sandt? Når jeg skriver dette er det med

henblik på Rødkildes fødselsdag. En dag man må sige kom under kyndig behandling af

skolens ledelse. Hvad der højst sandsynligt lå bag denne forandring, var vel et ønske om

at have noget mere kvalitet i de forskellige workshop, der blev dannet - et højere fagligt

niveau. Dette giver til dels god mening, og det er heller ikke fordi jeg ligefrem sigter

direkte efter dagen med ærgrelse.

Jeg selv havde meldt mig på science - hvorfor? - tjaa - det blev det. Jeg var lidt spændt

på hvordan dagen ville forløbe. Lad mig lige gøre det klart at jeg ikke synes det var en

elendig dag. Men jeg synes derimod at man, idet man har valgt at udelukke at høre på

hvad eleverne på Rødkilde kunne være interesseret i at lave, har mistet en del af hele

essen med denne dag. En dag hvor Rødkilde skal fejres og hyldes for sin alder og

hvordan den klarer sig. En dag der, i traditionens tro, har været forbundet med hygge og

samvær på tværs af klasserne og årgangene. Ikke nok med at eleverne var sociale med

hinanden, så var lærerne også en lige så stor del af det. Hvor blev de lige af? Hvad var

formålet med at de ikke måtte komme? Hvordan kan man fejre en skole når halvdelen af

den mangler? Den anden halvdel, som faktisk gør, at vi overhovedet har en så

velfungerende skole som vi nu har.

Jeg kan selvfølgelig godt iføre mig de fagligt fokuserede briller, og se at man går i skole

for at få noget fagligt udbytte og ikke for at ”hygge”. Hygge er noget man må gøre i

fritiden. Det er også helt okay at ledelsen vælger at takke nej til de 5 forskellige

kagepyntningsworkshoppe og 7 andre film- og hyggeworkshoppe, for ja, det er måske lidt

unødvendigt at lave i skoletiden. Her er det så at jeg vil fremdrage et spørgsmål. Hvis I

helst vil undgå kliché-workshoppene, hvorfor er det så lige at der blev givet en præmie til

den klasse der tilmeldte flest workshops? Ved hjælp af dette bliver kvalitet jo klart

udbyttet med kvantitet. Jeg tænker derfor: Er det ikke muligt at lave et kompromis. Så vi

kan få lavet nogle workshop, som både har kvalitet men stadig har inkorporeret

elevernes og lærernes stemmer, så vi kan få dannet nogle workshops folk faktisk ser frem

til. Dermed er det ikke sagt, at der ikke må komme hjælp udefra, tværtimod kunne det

da være fedt, hvis man fik nogle professionelle til at samarbejde med os i stedet for at vi

bare skal høre, se og gøre hvad de nu ønsker, vi skal gøre. En anden løsning må da

kunne findes.

Dette er en artikel om hvad jeg tænker. Måske er du enig eller også er du ikke. Jeg har i

hvert fald lagt noget op nu, og så må vi jo se om en forandring kan ske til næste år. Men

hvis en forandring skal ske, er det jo ikke kun ledelsen, der skal ændre sig, vi bliver også

nødt til at komme med nogle idéer, de kan bruge til noget.

Skrevet af Emma Marie K. Tøttenborg

HOW TO undgå en vinterdepression

Det er måske lige lovlig tideligt at tænke i disse baner, det ved jeg godt. Men vi kan jo lige så godt

forberede os. For 3.g’erne falder ’vinterdepressionen’ tidligere i år på grund af den længe frygtede

SRP. For resten af skolen er det en fast tradition i januar og februar. Men det kan du forhindre!

Forebyggelse er vejen frem, siger de alle sammen. Derfor får du her et par tips til at holde humøret

højt, når temperaturen udenfor er alt for langt nede.

TO DO:

- Undgå kun at gå i mørke farver. Det fungerer ligesom passiv rygning: dem omkring én

bliver også påvirket.

- Drik kaffe eller te om morgenen. Eller en smoothie. Baresso åbner 07.30.

- Lad nu være med at droppe jakken, fordi solen skinner. Du ved udmærket godt selv, at

solen snyder.

- Drik varm kakao, når du laver lektier. Helst med skumfiduser. Og med chokolade til.

- Popcorn er sundere end chips, når nu du alligevel ikke har tænkt dig at løbe i det vejr der.

- DET ER ULDSOKKETID, GÅ AMOK!

- Vinteren betyder varme sweatere, store halstørklæder – pak dig godt ind.

- Lav den vildeste kalender, så du kan tælle dagene til juleaften.

- Udnyt det dårlige vejr: det er så meget hyggeligere at se en film, når det høvler ned fra

himlen.

- Hvis det sner rigtig meget, betyder vinteren flere aflyste moduler – tænk på det.

NOT TO DO:

- Lad være med at tænke (for meget) på SRP.

- Lad være med at tænke på turen i bussen om morgenen – slå hjernen fra i disse hårde tider.

- Lad være med at droppe huen (bøllehatten tæller ikke som en hue) – røde ører var aldrig et

hit.

- HVEM GÅR I SANDALER I EFTERÅRET?

- Lad være med at komme i skole i nissehue. Bare lad være.

Bøllehat – no go eller no go?

En trend har terroriseret Rødkilde Gymnasium over en

længere periode: bøllehatten. Du kender den nok fra dine

barndomsbilleder, hvor den var et absolut must på sol-

skinsdage og ture til zoo’en. Så hvorfor er den vendt til-

bage? Og er den kommet for at blive?

Mange på Rødkilde er blevet spottet bærende på dette

påklædningselement, og ingen af disse var, så vidt vi kan

se, 5 år og under. Der er godt nok Givskud Zoo et lille

stykke herfra, men …

Den ses i alle afskygninger: sort, mønstret, blomstret.

Den er egentlig meget sød, hvis det absolut skal ud. Men hører den til på et gymnasium? Hører den

virkelig til? Hvis bøllehatte-bærerne er ude på at se ”søde” ud, så virker det. Bøllehatten tager nok

7-8 af alderen, så den er et sikkert hit for de ældre mænd derude, som gerne vil se yngre ud uden

plastikoperationer.

En anden undrende ting omkring denne trend er, at bøllehatten jo oprindeligt er unisex. Så hvorfor

er der ingen piger, som render rundt med den? Hvorfor? Måske fordi piger ikke er interesseret i at

se yngre ud eller fordi de ikke skal i Zoologisk Have efter skole. Lige meget hvad er der i hvert fald

en overflod af drenge på bøllehatteskalaen. Denne trend har nu hængt ved i flere måneder. Før

sommeren, i sommeren, efter sommeren. Bliver det ved?

Bliver det virkelig ved?

XSæt i kalenderen! Få overblik over året på Kilden

Efterårsferie I 10/10

Gymnasie MGP I 22/11

MIMER I 28/11

Juleafslutning I 19/12

Vinterbal I 23/01

Vinterferie I 06/02

MIMER I 27/02

MIMER I 08/05

Sommerafslutning I 25/06Dimission I 25/06

Fredagscafé I 31/10

Stairwaycafé I 26/09

MIMER I 3/10

Fredagscafé I 27/03

VORES ALLE SAMMENS GEORG MO(H)Ri

Rødkilde Gymnasium bugner af talenter. Elever der

gør sig bemærkede indenfor diverse sportsgrene, musik og der findes sågar udseendemæssigt fremtrædende elever. Men hvad med de mere ydmyge elever, der kun viser sine talenter bag klasseværelsets lukkede dør, og som ofte har tendens til at blive overset og skåret over en og samme kam? Så hvad med Rødkildes dygtige “nørder”? Skylder vi dem ikke lidt respekt og en åbenhed overfor det, der gemmer sig bag de små grå?

“Mennesker har mange facetter, mange hobbyer og mange interesser og væremåder. Stereotyper er latterlige og snæversynede måder at forstå verden på.”

Matias Frank Jensen - en helt almindelig elev, der med sin daglige gang på Rødkilde Gymnasium ikke gør sig synderligt bemærket, hvis vi dog ser bort fra de mange matematiktimer, hvor han shiner. Og som klassekammerater er det helt umuligt, at forestille sig Frank uden matematikken. Frank er 18 år, og er derfor født i 1995. “Det er ret fedt, da tværsummen af 95 er deleligt med 3.” Lyder det fra Frank, som griner lidt af sig selv og denne “skøre” udtalelse. For han ved godt, hvad folk tænker, når han tænker og siger, som han gør, og ser livet gennem matematikkens øjne. Trods mange fordomme bliver han ved. Vi andre kan grine nok så meget af de tusindvis af stykker papir, der vælter ud af skoletasken, og som ALLE har én ting tilfælles - tal og matematik. Ja, han er faktisk ligeglad, og er endda fyldt med selvironi, når han grinende ryster på hovedet af sig selv - han ved godt, at der er mange, der har fordomme, men vælger blot at se bort fra dem. For som han siger: “Mennesker har mange facetter, mange hobbyer og mange interesser og væremåder. Stereotyper er latterlige og snæversynede måder at forstå verden på.”

VIDSTE DU … At summen af alle positive tal kan vises til at være lig -1/12.

Franks interesse for matematikken startede allerede i en ung alder. Han var dygtig til at tælle som helt lille, og da han startede i skole, kunne han allerede addere 2 cifrede tal. Frank fik hurtigt matematikken som en hobby både i klasseværelset, men også udenfor skolen, for som han selv siger “Man skal have en

hobby. Og hvis man ikke har det, så skal man få sig en. For hvad fanden er ellers meningen med det hele?” VIDSTE DU … At Frank lavede matematik midt under forberedelsen til sin tysk eksamen … Og fik 10! Frank har matematik på A-niveau, men manglede allerede i 1.g udfordring. Han har matematiklæreren Charlotte, som hurtigt indser, hvad Frank er for en størrelse. Frank laver ikke altid lige det, han bliver bedt om, men som Charlotte selv siger “han kan det jo allerede godt”. Hun synes det er fantastisk, at have en som ham i klassen, for man ser dem ikke tit. Han dominerer matematiktimerne, men på en ydmyg måde. Han finder nemlig altid plads til, at hjælpe andre kammerater, som måske ikke lige ‘knækker koden’ så hurtigt som han selv - Frank er en matematik nørd med overskud og forståelse for andre.

VIDSTE DU … At frank har spillet klaver i 11 år - “Det er et primtal”.

Men hvorfor nu alt det matematik spørger du måske? Utallige elever kan nok nikke genkendende til Storm P’s citat “Livet er svært, men matematik er sværere”,

FAKTABOKS

Navn: Matias Frank Jensen Kaldenavn: Frank Klasse: 3.l Fødselsår: 1995

By: Lille landsby uden for Børkop. Yndlings citat: “Hvis du arbejder med noget du elsker, så kommer du ikke til, at arbejde en dag i dit liv”

men er det nu også det? For nogle naturligvis, men for andre er livet uden matematik ikke en option overhovedet. Matematik nørd eller ej, så er matematik og tal blot en del af livet. “Så matematik kan ikke være sværere” protesterer Frank energisk. Det er tydeligt for enhver, at matematikken for ham ikke blot er endnu et kedeligt skolefag, men derimod en særlig hobby, der handler om at finde sammenhænge, og hvor sandhed og korrekthed søges og ikke mindst findes. Det handler om:

”At se det hele blive løst, se sandheden pible frem lidt efter lidt i det ellers uoverskuelige rod og derefter tage skridtet videre og finde nye ting, som forklarer og beskriver universet, eller opfinde nye ting som giver grobund for helt nye uopdagede universer af førhen uopdagede sammenh nge på kry s og tv rs.”

Det er netop dét Frank finder så dragende ved matematikken, men hvorfor han i bund og grund synes det er så fascinerende, er vel svært og svare på. “Der kommer et punkt hvor man are må a eptere og sige “d t s nes jeg er fedt, d t s nes jeg er r vnederen, og sådan er det”. Men det er jo også et eller andet sted meget rart, for så skal man ikke stå til ansvar eller forsvare sine interesser eller hobbyer, for man har ikke selv valgt dem.” En dag hørte Frank om sær tilbuddet Georg Mohr, som er et tilbud for matematik glade samt dygtige elever. Han faldt for de anderledes matematikopgaver, og måden de er konstrueret på - han fandt endelig udfordring, og arbejdede sig ihærdigt hen mod konkurrencen Nordisk Matematik Olympiade, hvor han kom på en top 5 ud af de danske deltagende, hvilket må antages og være ganske imponerende. Men det kom ikke af sig selv - han brugte nemlig utallige timer på matematik derhjemme, og han blev bedre og

bedre: “Sådan fungerer det jo”. For Frank er en ihærdig mand. “Jeg rugte engang 3 dage på en opgave … Mange timer! Men fik ikke l st det” siger han med sammenbidte tænder. VIDSTE DU … At drengene i 3. l mente, at Frank havde brug for matematik afvænning, da klassen var på studietur.

Målet er nu endnu en Georg Mohr konkurrence, hvor han håber på, at placeringen bliver lidt bedre end sidst. Det samme med den Nordiske Matematik Olympiade. Men hvad vil han bruge sit matematik til i fremtiden? Det er lidt usikkert. Han gider ikke undervise på en skole eller et gymnasium, og så kunne han læse matematik, men som han selv siger “hvad skal jeg så bruge det til?”. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at med en hjerne som Franks er mulighederne mange, men hvem ved hvad det hele vil bringe ham i fremtiden? En ting er i hvert fald sikkert: Frank er en dreng med mange facetter - den matematik gale ‘nørd’ Frank er nemlig ikke blot en, som folk holder sig gode venner med på grund af hans imponerende faglige evner, nej … Han er en dreng, som folk vil være venner med! Og så er det vel blot en bonus, at ens ven er den vildeste til matematik? Så Rødkilde bør vi ikke næste gang, vi møder en ‘nørd’ til Mimer, glemme de mange fordomme, der dulmer i underbevidstheden? For er fordommene ikke blot, som Frank påpeger, en snæversynet måde og forstå verden på, og ikke mindst forstå hinanden på? Ingen kan sige sig fri for interesser og hobbyer, og de fleste med en passion for et eller andet, kan vel i bund og grund betragtes som nørder?

Af Sofie og Sarah

i Overskriftet’s credit Frederik Lau 3.l

Udenfor bliver det koldere og vi trækker lige så stille indenfor, men VIM hjælper dig her med at få

den koldere tid til at gå lidt hurtigere. Vi har samlet nogle fede koncerter, forestillinger, film og

noget god musik til jer, så der kan bliver hygget med en god kop kakao, nogle popcorn eller hvad

man nu ellers er til.

Albums

The Kooks “Listen” Udkom 8. september 2014 The Asteroids Galaxy Tour “Bring us together” Udkom 15. september 2014 Tina Dickow “Whispers” Udkom 25. august 2014 “RØDDER” - diverse kunstnere Udkom 28. august 2014

Koncerter

Ukendt kunstner Lørdag d. 20/9 kl. 21.00 Bygningen vejle Nicolaj Nørlund Fredag d. 17/10 kl. 21.00 Bygningen vejle Scarlet Pleasure Fredag d. 24/10 kl. 21.00 Bygningen vejle

Teaterforestillinger

“Jeg hedder Bente” Teater Svalegangen og teatret ved sorte hest

Mandag d. 13/10 kl. 19.30

Vejle musikteater

“Kældermennesket” Det kgl. teater Torsdag d. 23/10 kl. 19.30

Vejle musikteater

“Christian Fuhlendorff” Fredag d. 31/10 kl. 19.00

Vejle musikteater

Biograffilm

Kapgang Spiller allerede Fasandræberne 22/09-14 Så meget godt i vente 23/09-14 Jersey Boys 25/09-14 Kvinden, der forsvandt 23/10-14 Min lejlighed i Paris 23/10-14

Det sker!

Af: Sarah og Sofie

Kunne du tænke dig at vinde en billet til næste mimer d. 3 oktober?

Alt du skal gøre er:

1. Tag et mega nice selfie med et/eller flere af de herlige mimermedlemmer.

2. Læg det op på VIM’s facebookside ”VIM - Rødkilde Gymnasium” og få alle

dine venner til at give et ”thumbs up”.

3. Det billede, der får flest likes vinder - selvfølgelig.

Så kom i gang og vær med i konkurrencen om det fedeste billede og tilmed om at

spare nogle penge.

 

 

Mange   studerende  drømmer   om  det  

tårnhøje   karaktergennemsnit   der  

kan  få  dem  ind  på  de  mest  eftertrag-­‐

tede   videregående   uddannelser   i  

landet.   Men   prioriterer   vi   i   virke-­‐

ligheden   forkert   når   det   kommer   til  

skole,  arbejde  og  fritidsaktiviteter?    Af  Liv  Kjær  Sepstrup  _________________________________________    At   gå   i   gymnasiet   er   vores   arbejde   -­‐   SU   er  

vores  løn?  I  mange  lande  går  unge  i  skole  til  

kl.  16  hver  dag  og  langt  de  fleste  har  derfor  

hverken   job   eller   sportslige   aktiviteter   ef-­‐

ter   skole.   Et   10   timers   fritidsarbejde   kan  

være  overvældende  for  en  dansk  studeren-­‐

de   oven   i   de   10  mulige     opgaveskrivning-­‐

stimer   om  ugen.  Tiden   til   at   fordybe   sig  

100  procent   i  skolearbejdet,  og  dermed  

præstere   sit   ypperste,   vil   simpelthen  

ikke  være  der  for  langt  de  fleste  elever.  

Marianne  Zibrandtsen,  formand  for  rektor-­‐

foreningen,  mener,  at   fritidsarbejde  blandt  

teenagere  er   en  af   årsagerne   til,   at  danske  

gymnasielever   klarer   sig   middelmådigt   i  

internationale   undersøgelser.   Selvfølgelig  

kan   det   være   godt   for   unge   at   opleve   ar-­‐

bejdslivets  gang  og  hvordan  det  er  at  tjene  

sine   egne   penge.   Problemet   er,   at   mange  

har  svært  ved  at  prioritere  deres  tid.  Nogle  

bliver  fristet  af  de  store  summer  der  tikker  

ind   på   kontoen   hver   måned,   mens   andre  

måske  presses  af  chefen   til  at   tage  en  eks-­‐

tra  vagt.  Tiden  bliver  svær  at  overskue,  og  

skolearbejdet  bliver  i  manges  tilfælde  ned-­‐

prioriteret.    

Men  er  det  ikke  derfor  vi  får  SU?  SU  –  Sta-­‐

tens  Uddannelsesstøtte  –  er  en  økonomisk  

støtte  til  danske  studerende,  så  vi  kan  tage  

en   uddannelse   uden   at   skulle   arbejde   10  

timer  om  ugen  for  at  få  pengene  til  at  slå  til.  

Penge,  der  skal  støtte  os  gennem  vores  ud-­‐

dannelsesår,  så  vi  kan  fokusere  på  det,  der  

er   vigtigt   –   at   præstere   vores   ypperste  

gennem  gymnasiet,  for  det  er  netop  NU,  det  

gælder.    

”Mange   nye   gymnasieelever   undervurderer  

ofte  vigtigheden  af  at  gøre  en  indsats  for  at  

få  gode  karakterer  gennem  gymnasiet.  Fak-­‐

tum  er   imidlertid,  at  de  er  blandt  de  vigtig-­‐

ste,  du  nogensinde  vil  få.  Drømmer  du  om  at  

komme  ind  på  en  af  de  populære  uddannel-­‐

ser,   kan   drømmen   let   briste,   hvis   du   ikke  

formår   at   få   de   nødvendige   karakterer   i  

gymnasiet.   Det   er   nemlig   dine   gymnasieka-­‐

rakterer,  der   får  dig   ind  på  dit  drømmestu-­‐

dium.  

At  gå  i  gymnasiet  er  vores  arbejde  –  SU  er  vores  løn?

 

 

 

 

Kommer  du  til  gengæld   ind  på  en  videregå-­‐

ende  uddannelse,   vil   dine   karakterer   herfra  

formentlig   ikke  betyde   så  meget,  når  du   se-­‐

nere   skal   ud   og   have   dit   drømmejob.   […].  

Her   lægges   først   og   fremmest   vægt   på,   om  

man  har  været  i  stand  til  at  tillære  sig  viden  

og  gennemføre  en  uddannelse  –  ikke  så  me-­‐

get  hvilket  snit  man  nu  fik”.    

-­‐   Fra   bogen   ”Spillet   om   karaktererne”   af  

Peter  Hertz  og  Alexander  Sonne  Wulf  

Mange  gymnasieelever  undervurderer  iføl-­‐

ge  disse   to  studenter   fra  2008  altså  vigtig-­‐

heden   af   de   gode   karakterer   i   gymnasiet.  

Og  har  vi  nu  også  virkelig  brug  for  at  tjene  

alle   de   penge  på   fritidsjobbet?   Selvfølgelig  

skal  vi  ud  og  rejse  verden  tynd,  når  gymna-­‐

siet  er  overstået,  og  der  igen  er  luft  i  kalen-­‐

deren,  men  hvem  siger  at  pengene  skal  tje-­‐

nes  i  de  måske  travleste  år  af  vores  liv?  Min  

pointe   er,   at   det   ikke   ville   skade,   at   dele  

vores  forskellige  foretagender  lidt  op,  så  vi  

kan  vie  vores  tid  100  procent  til  det,  vi  går  

og   laver.   Opsparingen   kan   sagtens   vente.  

Glem   ikke   at   gymnasieårene   sandsynligvis  

vil   komme   til   at   afgøre,   hvad   du   skal   lave  

resten  af  dit  liv.  Vi  bør  da  gribe  muligheden  

for  at  suge  viden  til  os  og  gøre  vores  bedste  

gennem   disse   tre   år.   Gymnasiet   er   hårdt  

arbejde  –  det  er  derfor,  vi  får  løn  for  det.    

 

Mener  du  også  at  de   fleste  danske  gymna-­‐

sieelever  bør  fokusere  mere  på  skolearbej-­‐

det  og  mindre  på   fritidsjob-­‐  og  aktiviteter,  

eller   er   du   af   anden  mening?   Er   SU   vores  

løn   eller   blot   cafépenge,   som   skal   gøre  

gymnasieårene   lettere   og   sjovere   for   os  

studerende?    

Deltag   i  debatten  på  Facebook!   Siden  hed-­‐

der  ”VIM  –  Rødkilde  Gymnasium”.  

 

 

 

 

En masse nye mennesker er startet på Rødkilde og mulighederne for at anskaffe sig en lille flirt er derfor til din fordel - hvis dog bare man kunne finde ud af, hvordan man nu lige skal bære sig ad... VIM har derfor samlet et par gode råd og tips til dig, der er lidt i tvivl eller usikker om alt det daterig, som både kan være helt fantastisk, men også utrolig akavet. God fornøjelse!

1. Kom til tiden.

Denne er meget åbenlys, men lad nu være med at komme for sent.

2. Bare vær dig selv.

Din date vil kende den rigtig dig, og ikke ”jeg brugte et ønske på at blive en prins”-dig.

3. Giv din date et kompliment.

Du behøver ikke at gå så langt som at sige at deres øje skinner som “sapphires, sparkling so bright, they make the morning radiant and light,” men et kompliment er altid værdsat.

Ja, denne her er meget old school, men en anelse ridderlighed fejler nu aldrig.

4. Kom med blomster

5. Planlæg en date som ikke indebærer at være i det samme rum hele dagen. rum

Om end det er på et flyvende tæppe, en tur i byen eller at se lanternerne svæve. Der er så mange gode idéer udover standarderne som en middag og en biograftur.

6. Være ikke for genert.

Det er helt okay at være nervøs. Det er den anden sikkert også. Bare husk at give dem en chance, så vil de også give dig en chance.

7. Lad samtalen flyde naturligt.

Stil gerne et spørgsmål eller to, men gør det ikke til et interview, hvor du skal finde deres svagheder og afsløre dem.

8. Man kan komme langt med gavmildhed.

Spaghettiretter er lavet til at kunne deles, fordi søde momenter højst sandsynligt vil ske.

9. Alt behøver ikke at gå som planlagt.

Nogle gange er det de dates, hvor noget uventet eller morsomt sker, som ender med at bliver de bedste.

VIM har nu prøvet på bedste manér at give dig nogle gode tips, nu er resten op til dig - Held og lykke!!!

Lavet af Emma Marie K. Tøttenborg

Udveksling

Hvert år drager hundredvis af danske unge afsted på et af de største eventyr i deres liv. De drager ud i

verden for at bosætte sig et år i et nyt land for at lære et nyt sprog, en ny kultur og en masse nye, sjove og

anderledes oplevelser, man ikke kan få ved at blive hjemme. Det er dog hverken en ny eller dansk ting,

det der med udveksling. Det har fundet sted i rigtigt mange år, og der findes udvekslingsstudenter fra alle

kontinenter, nok lige med undtagelse af Antarktis. De fleste drager mod USA, men Danmark sender ikke

kun unge danskere til udlandet, vi modtager også lidt over hundrede studenter hvert år. I år går der tolv

af disse på Rødkilde. I denne artikel og i næste blad vil vi sætte fokus på disse studenter, for at finde ud

af, hvem de er, og hvorfor de er kommet til Danmark, samt hvad de synes om det indtil videre. Hver

student var igennem et lyn interview, og her er et uddrag af dette.

Skrevet af: Frederikke Graversgaard Simonsen

Lorenza fra Italien er 17 år gammel, og går i 2n.

Hun valgte at komme til Danmark, fordi hun synes,

at Danmark er et af de smukkeste og mest specielle

lande i Europa, og fordi hun ønsker at bo et år i

”verdens lykkeligste land” og opleve julestemning-

en. En af de ting Lorenza bedst kan lide ved Dan-

mark er vores tradition for hygge, det at sidde med

sine venner og familiemedlemmer og spille kort og

drikke varm kakao. Lorenza blev meget overrasket

over vores famøse alkoholkultur. I Italien ville man

aldrig købe alkohol med sine forældre, eller holde

en fest med alkohol imens ens forældre er hjemme,

man viser sig i det hele taget ikke beruset foran

sine forældre. Lorenza finder den største forskel

mellem Italien og Danmark i menneskene. Dansk-

ere kan godt virke lidt

kolde og stille, mens ita-

lienere er højtrøstede og

fulde af energi. Men danskerne er super venlige,

når først man lærer dem at kende.

Justine er 17 år og

kommer fra Bruxelles

i Belgien. Hun går til

dagligt i 2.l. Justines yndlings ting ved Danmark er

os danskere, som hun finder meget hjælpsomme og

venlige, og så banankage! Det er det danske sprog,

som fascinerede hende, og fik hende til at komme

hertil. Hun er allerede godt inde i det danske sprog,

men kan ikke vente på at blive flydende. Der er

ikke den store kulturelle forskel mellem Danmark

og Belgien, men al vores elektronik i skolen er dog

anderledes fra Belgien. Noget Justine har bidt mær-

ke i, er at man ikke banker på, før man går ind hos

nogle man besøger.

Burak Çivicioğlu fra Tyrkiet er 15 år gammel og

går i 2b. Han kan godt lide den danske mad,

selvom den er meget anderledes end den tyrkiske.

Religion, skole, fester og

sprog er nogle af de helt

store forskelle mellem

Danmark og Tyrkiet. Burak

kom til Danmark, fordi han

godt kan lide blonde piger. Brugen af computere i

skolen er meget anderledes end i Tyrkiet.

Marika fra Canada kom til Danmark i januar, og

har efterhånden lært det danske sprog. Hun er 18 år

gammel og går i 2c. En af de ting Marika bedst kan

lide ved Danmark er vores offentlige transport, der

gør det let at rejse rundt. At hendes udvekslingsår

skulle tilbringes i Danmark, skyldes bl.a. hendes

ønske om at komme til Europa og hendes nysger-

righed omkring Skandi-

navien. Hun ønskede og-

så at lære et nyt sprog,

som var meget anderle-

des fra hendes franske

modersprog. Den største

forskel mellem Danmark

og Canada er størrelserne af landene. Danmark er

meget lille, men ikke desto mindre et land, der har

vundet plads i Marikas hjerte.

Lesly fra Mexico er 16 år gammel og går i 2k. En

af de mærkeligste ting hun har oplevet danskere

gøre er, at de skriger, når hove-

det af en kagemand skæres

over ved børnefødselsdage.

Hendes yndlings ting ved Dan-

mark er danskerne. Selvom vi

kan virke lidt generte, er vi su-

per hjælpsomme og venlige,

når først man kommer ind på livet af os. Den stør-

ste forskel mellem Danmark og Mexico er vejeret.

Valget faldt på Danmark, da Lesly er meget inte-

resseret i den skandinaviske historie og ønskede at

bo et år i ”verdens lykkeligste land”.

Mutiara eller Tia som hun også kaldes, er 17

år, går i 2j og kommer fra Indonesien. Der er

mange ting i Danmark Tia godt kan lide, en af

de helt specielle ting er

hygge. Det mærkeligste og

den største forskel på

Danmark og Indonesien er

vejeret. I Indonesien er der

et tropisk klima, så der er

altid varmt. I Danmark er vejeret svingende og

kan også blive meget koldt. Tia havde hørt en

masse godt om Danmark og ønskede derfor

selv at opleve det, og så at vi er kendt som

”verdens lykkeligste land” spillede også en

lille rolle.

Udvekslingsstudenter er nogle af de mest åbne og positive mennesker, du vil komme til at møde, så giv dig

selv den oplevelse og chance at snakke med dem. Det er en nem og sjov måde at lære om andre kulture på.

Skole-memes de fleste af os nok kan nikke genkendende til!