Vækst og velstand i hele Danmark

2

Vækst og velstand i hele Danmark

Redaktion: Dansk Byggeri/Maria Schougaard Berntsen og Louise PihlDesign: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Mikael Mortensen, Ricky John MolloyPapir: MultiDesign, 130 gramTryk: Jørn Thomsen Elbo A/SOplag: 1.000Dat0: April 2016ISBN: 978-87-92008-22-0

3

Det går bedre for dansk økonomi. Der er dog forsat stor for-

skel på, hvor lys fremtiden ser ud, alt efter hvor i landet man

bor, arbejder eller driver virksomhed, og faktum er, at Dan-

mark i de sidste ti år ikke har haft vækst.

Danmark står over for en række udfordringer, hvis vi igen

skal have en stabil vækst. Forudsætningen for at virksomhe-

derne kan bidrage til at skabe værdi, vækst og velstand er, at

de har adgang til den nødvendige arbejdskraft, og at det er

nemt at drive virksomhed i hele landet.

Set med Dansk Byggeris øjne, er det nødvendigt at have fo-

kus på, hvordan hele Danmark udvikles. Det er ikke nok kun

at satse på de store byer som vækstcentre. Det skal vi natur-

ligvis også gøre, men vi skal samtidig understøtte, at der kan

være produktion i hele Danmark.

I denne analyse zoomer vi ind på tre udfordringer, der har

negative konsekvenser for hele Danmark, men som i særlig

grad rammer yderområderne:

2 For mange personer i den arbejdsdygtige alder står

uden for arbejdsstyrken

2 Mangel på faglært arbejdskraft truer produktionen

2 Vilkårene for at drive virksomhed er meget forskellige

fra kommune til kommune

Der er en risiko for, at yderområderne bliver tabere, fordi

problemerne har tendens til at blive forstærket i yderområ-

derne. De er hårdt ramt af, at Danmark har alt for mange i

den arbejdsdygtige alder, der er endt på varig offentlig for-

sørgelse. Yderområderne bliver også ramt særligt hårdt af

den massive mangel på faglært arbejdskraft, som vi forventer

Forord

frem imod 2025. Det skyldes, at nøglemedarbejdere i yder-

områderne typisk er faglærte. Dette er problemstillinger, som

borgmestrene i yderområderne ikke kan løse alene, de har

brug for hjælp fra Christiansborg.

Hvis politikerne i Folketinget vil gøre noget for at hjælpe

yderområderne, så er der behov for reformer, der både be-

grænser antallet af personer på overførselsindkomst og sik-

rer, at vi også i fremtiden har kvalificeret faglært arbejds-

kraft. Til gengæld kan kommunerne selv gøre en betydelig

indsats, hvis de vil sikre gode vilkår for erhvervslivet. Et godt

erhvervsklima gør de enkelte kommuner og dermed også hele

Danmark rigere. 2

Lars Storr-Hansen

Adm. direktør

4

Indhold

3 Forord

5 Et tabt årti

6 Grundlag for vækst i hele landet

8 Flere uden for arbejdsstyrken i yderområderne

12 Mangel på faglært arbejdskraft udfordrer yderområderne

17 Erhvervslivets rammer og vækstmuligheder

5

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

9092949698

100102104106

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

FIGUR 1 BNP PR. INDBYGGER I FASTE PRISER, INDEKS 2005 = 100

Op til 250.000

250-300.000

300-350.000

350.000 +

Ingen data

FIGUR 2 HVOR BLIVER VÆRDIEN SKABT? BNP I KR. PR. INDBYGGER I 2014

Anm.: Danmarks Statistik opgør ikke tal for BNP for Læsø, Fanø, Ærø og Samsø. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Et tabt årti

Danmark gennemgår i øjeblikket en periode, hvor udviklin-

gen i BNP er utilfredsstillende. Vi oplevede en kraftig ned-

gang fra 2007 til 2009, og vi har ikke indhentet det tabte

endnu. Målt i BNP pr. indbygger er Danmark godt 1 % fattige-

re, end vi var i 2005, jf. figur 1. Til sammenligning steg BNP

næsten 20 % i de ti år, der gik forud, det vil sige i perioden

1995-2005.

I Danmark er det gennemsnitlige BNP på 340.000 kr. pr. ind-

bygger, men det er et tal, der dækker over meget store for-

skelle kommunerne imellem. 70 kommuner har et lavere BNP

pr. indbygger end gennemsnittet, mens ca. hver fjerde kom-

mune har et større BNP. Det er i udpræget grad vækstcentrene

omkring hovedstadsområdet og de store byer, som trækker

værdiskabelsen op. Men Midt- og Vestjylland bidrager også

markant og bliver med rette kaldt produktionsdanmark. Mod-

sat ligger Fyn, store dele af Sjælland og Lolland-Falster et godt

stykke under det gennemsnitlige BNP pr. indbygger, jf. figur 2.

Det er altså ikke kun i de store byer, der skabes værdi. En

kommune som Ringkøbing-Skjern har et BNP pr. indbygger

over 400.000 kr., mens kommuner som Næstved og Slagelse

har et BNP. pr. indbygger under 250.000 kr. Det er tankevæk-

kende, men det betyder ikke, at man skal afskrive kommu-

ner, der performer dårligt. En forbedring i BNP pr. indbygger

tæller positivt uanset, hvilken kommune den kommer fra.

Selvom det naturligvis er de store byer, der skal være driv-

kræfter for vækst og velstand i Danmark, så bringer det Dan-

mark i en sårbar position, når blot 17 kommuner står for halv-

delen af den samlede værdi, der bliver skabt i Danmark. Især

kommuner langt fra vækstcentrene er udfordret. Produktion

er afgørende for høj beskæftigelse, vækst og velstand. 2

6

Grundlag for vækst i hele landet

Hovedstaden

Østjysk bybånd og øvrige storbyer

Mellemkommuner

Yderområder

FIGUR 3 DANMARKS FIRE TYPER AF KOMMUNER

Kilde: Dansk Byggeri

Halvdelen af befolkningen bor uden for de største vækstcentreTil trods for at urbanisering får flere og flere til at flytte fra

landområderne, bor ca. halvdelen af danskerne stadig uden

for de største vækstcentre. Kommunernes karakteristika vari-

erer dog en del jf. figur 3.

Urbaniseringen er både en bevægelse fra vest til øst og en

lokal centralisering, hvor borgere flytter fra mindre oplands-

byer til hovedbyen. Det er fx tilfældet i Thisted Kommune,

der oplever en generel tilbagegang i indbyggertallet, mens

Thisted by vinder frem. Også i kommuner med mindre stig-

ninger i indbyggertallet, får hovedbyen flere borgere, mens

landdistrikterne oplever fraflytning. Det oplever fx Viborg,

Skive og Herning Kommune.

Kommunerne med højt BNP pr. indbygger har således meget

uens forudsætninger for at opretholde samme produktions-

niveau på sigt. Mange kommuner i Jylland har højt BNP, men

lav befolkningstilvækst, jf. figur 4. Det kan på sigt blive en

udfordring for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft.

7

Højt BNP og stor befolkningstilvækst

Højt BNP og lav befolkningstilvækst

Lavt BNP og stor befolkningstilvækst

Lavt BNP og lav befolkningstilvækst

FIGUR 4 BNP I KR. PR. INDBYGGER I 2014 SAMMENHOLDT MED BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN FRA 2010-2014

Anm.: Danmarks Statistik opgør ikke tal for BNP for Læsø, Fanø, Ærø og Samsø. Højt BNP er defineret som kommunerne med et BNP på over 250.000 kr. pr. indbygger, mens stor befolkningstilvækst er defineret som en stigning i antallet af indbyggere på mere end 1,5 % i perioden 2010-2014. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

Hovedstaden

Østjysk bybånd og øvrige storbyer

Mellemkommuner

Yderområder

0-20 år 20-40 år 40-60 år 60+ år

FIGUR 5 ALDERSFORDELING I KOMMUNETYPER, 2016 1. KVARTAL

Yderområderne samt kommuner i mellemstørrelsen har en

markant anderledes aldersprofil blandt sine indbyggere end

vækstcentrene, jf. figur 5. Knap en tredjedel af borgerne er

60 år eller ældre i yderområderne, mens ca. en ud af fem er

mellem 20 og 40 år.

Det kan give problemer fremadrettet, når den rette arbejds-

kraft skal være til stede i hele landet, og det kommer allere-

de nu til udtryk ved en større andel pensionister i yderområ-

derne end i vækstcentrene. 2

8

Mere end 74 %

72 - 74 %

Mindre end 72 %

FIGUR 6 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFREKVENS I KOMMUNERNE

Anm.: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er beregnet for aldersgruppen 16-64 år. Erhvervsfrekvensen er udtryk for mange personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af de beskæftigede blandt de, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Inddelingen forudsætter en strukturel ledighed på 2 %. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Erhvervsfrekvens

Mere end 72 %

70 - 72 %

Mindre end 70 %

Beskæftigelsesfrekvens

Flere uden for arbejdsstyrken i yderområderne

Der er stor forskel på erhvervsfrekvensen i landets kommu-

ner. En stor arbejdsstyrke er en forudsætning for produktion,

så virksomhederne ikke bremses af manglende arbejdskraft.

Derfor er det væsentligt, at erhvervsfrekvensen er høj.

Der tegner sig et tydeligt billede af, at erhvervsfrekvensen og

beskæftigelsesfrekvensen er høj i de dele af landet, hvor der

bliver produceret den største værdi, jf. figur 6.

9

2008

2015

Hov

edst

aden

Øst

jysk

byb

ånd o

gøv

rige

sto

rbye

r

Mel

lem

kom

mu

ner

Yder

områ

der

-8,8

-0,4 -0,3

5,4

0,9 0,8

7,2

-10 %

-8 %

-6 %

-4 %

-2 %

0 %

2 %

4 %

6 %

8 %

-4,7

Anm.: Borgere i aldersgruppen 18-64 år.Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri

FIGUR 7 FØRTIDSPENSIONISTERNES BOSÆTNINGSMØNSTRE I FORHOLD TIL BEFOLKNINGENS

Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er lav i de fire største

kommuner; København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det skyl-

des, at det er store studiebyer, hvor andelen af unge under

uddannelse er relativ høj og dermed medvirker til at trække

såvel erhvervsfrekvens som beskæftigelsesfrekvens ned.

Det står markant ringere til med erhvervs- og beskæftigel-

sesfrekvensen i yderområderne. Yderområderne har både

mange pensionister og mange personer uden for arbejdsstyr-

ken i den arbejdsdygtige alder. Det er en udfordring, og gør

det mindre attraktivt at etablere virksomhed i yderområder-

ne.

Yderområder er en magnet for førtidspensionisterEt eksempel på de mange udenfor arbejdsstyrken er, at an-

delen af førtidspensionister i yderområderne er høj. Der er i

alt ca. 53.000 indbyggere i yderområderne, der er førtids-

pensionister, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af landets før-

tidspensionister. Førtidspensionisterne er overrepræsenterede

i yderområderne, og de udgør 7,2 procentpoint mere, end

hvad der er repræsentativt for befolkningens størrelse jf. fi-

gur 7. Overrepræsentationen af førtidspensionister i yderom-

råderne er steget de sidste år. Det stiller store krav til yder-

kommunerne.

Kommunerne i Nordjylland, Sønderjylland, Vestsjælland, Lol-

land-Falster og stort set hele Fyn får hyppigere end landets

øvrige kommuner nye borgere, der er på førtidspension,

jf. figur 8. Kommunerne kommer ind i en ond spiral, hvor

beskæftigelsen falder, og hvor antallet af virksomheder fal-

der.

Kommunerne, der ligger langt fra vækstcentrene, har lav er-

hvervsfrekvens, lav beskæftigelsesgrad og tiltrækker mange

førtidspensionister. De er udfordret af, at alt for mange i

Danmark ender på varig offentlig forsørgelse.

DA har i notatet "Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark"

(2015) sammenlignet førtidspensionen i Sverige og Danmark. I

Danmark er 6,6 % af de 18-64-årige på førtidspension, mens

10

Mindre end 5 %

5-6 %

6-7 %

7-8 %

Mere end 8 %

FIGUR 8 FØRTIDSPENSIONISTER I KOMMUNERNE

Anm.: Andelen er beregnet ud fra antallet af borgere og tilflyttere i aldersgruppen 18-64 år. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri

Andel af kommunens voksne borgere, der er førtids- pensionister, 2015

Mindre end 3 %

3-4 %

4-5 %

5-6 %

Mere end 6 %

Andel voksne tilflyttere, der er førtidspensionister, 2014

det i Sverige er 5,4 %. Sverige har reformeret sin førtidspen-

sion og har derved nedbragt antallet af personer på førtids-

pension betydeligt. Hvis vi i Danmark nedbringer andelen af

førtidspensionister til samme niveau som i Sverige via tilsva-

rende reformer, vil det reducere det samlede antal førtids-

pensionister med 55.000 personer. DA vurderer, at det ville

give et effektivt arbejdsudbud på 25.000 personer. En reform

af førtidspensionen ville kunne gøre Danmark 5,4 mia. kr. ri-

gere og samtidig særligt styrke yderområderne.

BEREGNING AF GEVINSTEN VED FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Kraka har i notatet "Stigning i produktionen som følge af at

få flere førtidspensionister i arbejde" beregnet stigningen

i BVT, hvis førtidspensionister kommer i arbejde. Resultatet

på 5,4 mia. kr. forudsætter en stigning i beskæftigelsen på

20.000 personer, der får løn som beskæftigede med samme

uddannelsesniveau, alder, køn og erhvervserfaring fratruk-

ket førtidspensionistens nuværende indkomst. Effekten på

BVT opgøres således som den direkte effekt på lønsummen.

11

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hov

edst

aden

Øst

jysk

byb

ånd o

gøv

rige

sto

rbye

r

Mel

lem

kom

mu

ner

Yder

områ

der

Videregående Erhvervsfaglige Gymnasier Grundskole

Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri

FIGUR 9 TILFLYTTERE TIL KOMMUNETYPEN I 2015 EFTER UDDANNELSESBAGGRUND

Det er en udfordring, da personer, der højst har fuldført

grundskolen langt hyppigere end personer, der har taget en

gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, står

uden for arbejdsmarkedet. Kun ca. hver anden ufaglærte er en

del af arbejdsstyrken, mens det for den resterende del af be-

folkningen er fire ud af fem, der står til rådighed for jobs. 2

Dansk Byggeri mener

Der er behov for reformer på arbejdsmarkedet. Det er

åbenlyst nødvendigt, at færre parkeres på førtidspen-

sion. I Sverige er de lykkedes med at nedbringe antal-

let af førtidspensionister, og bør vi også kunne. Lad os

starte med at flytte administrationen af førtidspension

fra kommunerne til en central myndighed under sta-

ten, så der kan sikres en ensartet og stram praksis på

området.

Vi foreslår, at 2 Der bør gennemføres en reform af førtidspensionen

. Administrationen af førtidspension skal flyttes

fra kommunerne til en central myndighed under

staten

. Der bør ske en revurdering af allerede tilkendte

førtidspensioner

. Det skal kun være muligt at få førtidspension,

hvis det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er

nedsat permanent, og ud fra den foreliggende

viden altid vil være det

Uddannelse i yderområderneUd over førtidspensionister tiltrækker både yderkommunerne

og mellemkommunerne generelt personer med et lavere ud-

dannelsesniveau end hovedstaden, det østjyske bybånd og

de øvrige storbyer. Godt 40 % af tilflytterne til yderområder-

ne er ufaglærte, jf. figur 9.

To ud af fem tilflyttere til hovedstaden har en videregående ud-

dannelse, mens det alene gælder godt hver femte tilflytter til

yderområderne. Omvendt udgør faglærte ca. 31 % af tilflytterne

til mellemkommuner og yderområder, mens det kun gælder 16

% og 23 % for henholdsvis hovedstaden og de øvrige storbyer.

12

Mangel på faglært arbejdskraft udfordrer yderområderne

FIGUR 10 ANDELEN AF DE BESKÆFTIGEDE, DER ER FAGLÆRTE FORDELT PÅ KOMMUNER, 2014

Anm.: Der er medtaget beskæftigede, der har et erhvervsfagligt praktik- eller hovedforløb, som højeste fuldførte uddannelsesniveau.Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri

Mindre end 30 %

30-35 %

35-40 %

40-45 %

Mere end 45 %

Hov

edst

aden

Øst

jysk

byb

ånd

og

øvri

ge s

torb

yer

Mel

lem

kom

mu

ner

Yder

områ

der

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst, og

mangel på faglærte risikerer at blive en stor udfordring for

væksten.

I dag er de faglærte kernearbejdskraft i den private sektor,

og den erhvervsfaglige arbejdskraft udgør en langt større del

af arbejdsmarkedet uden for de store byer. Op imod halvde-

len af de beskæftigede i yderområderne har en faglært ud-

dannelse, mens det i storbyerne er knap hvert fjerde job, der

er besat med en faglært, jf. figur 10.

Det er især den private sektor og områderne uden for de

større byer, som vil blive udfordret af mangel på faglært ar-

bejdskraft.

13

Anm.: De grønne søjler angiver mangel på faglærte, mens de orange søjler angiver et overskud af faglærte i forhold til efterspørgslen. Fremskrivningen er udarbejdet i for-hold til uddannelsesmønsteret før den nye EUD reform.Kilde: DA, april 2016

-2.000 0 2.000 4.000 6.000 8.000

Bygningsmaler

Smedeuddannelser

Murer

Glarmester

Bygge og anlæg uden nærmere angivelse

Andre bygge- og anlægsuddannelser

Brolægger og struktør mv.

VVS-teknik

Snedker og maskinsnedker mv.

Tømrer mv.

Elektriker

FIGUR 11 BYGGEFAGLIGE UDDANNELSER DER BLIVER MANGEL PÅ I 2025

ANALYSEN AF DEN FREMTIDIGE BESKÆFTIGELSE

Udgangspunktet for den fremtidige beskæftigelse er

DREAM’s samlede faglærte beskæftigelse for 17-66-årige

i 2014 opdelt på 12 hovedbrancher. Fremskrivningen af

udbuddet af faglært arbejdskraft tager udgangspunkt i

DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning (2015) opdelt på

64 uddannelsesgrupper baseret på den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik og befolkningens uddannelse. Det

antages desuden, at den strukturelle ledighed er på

3,5 % af arbejdsstyrken. Fremskrivningen tager ikke højde

for muligheden for at importere udenlandsk arbejdskraft.

Der er udsigt til, at vi i 2025 vil mangle godt 60.000 faglærte,

hvis det mønster, vi har set på arbejdsmarkedet de seneste

20 år, fortsætter. Alene i bygge- og anlægsbranchen kommer

vi til at mangle 14.000 faglærte, jf. figur 11. Det betyder, at vi

skal uddanne godt 2.000 flere om året i de kommende år,

hvis vi skal dække hele det fremtidige behov for faglærte via

øget uddannelse.

Det er især de store faggrupper som tømrer og elektriker, der

bliver mangel på. De store årgange af erhvervsuddannede er

på vej på pension, og på trods af at bygge- og anlægsbran-

chen også under krisen uddannede et stort antal lærlinge, så

bliver der ikke uddannet tilstrækkeligt med arbejdskraft.

14

Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Hovedstaden

Østjysk bybånd og øvrige storbyer

Mellemkommuner

Yderområder

Ledelse der varetages af faglærte

Ledelse der varetages af andre end faglærte

FIGUR 12 JOB PÅ LEDELSESNIVEAU, 2014

BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED MANGEL PÅ FAGLÆRTE

Beregningen er foretaget på baggrund af Danmarks

Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer for bygge- og

anlægsbranchen, der har rod i input-output tabellerne fra

Nationalregnskabet 2011, og udviklingen i byggeomkost-

ningsindekset for boliger fra 2011 til 2015. BVT er et udtryk

for den samlede værdier af landets produktion af varer og

tjenester, hvor der ses bort fra materialer og skatter.

Det hænger sammen med, at fremskrivningen vurderer, at

der bliver et øget behov for faglært arbejdskraft inden for

bygge og anlæg i de kommende år.

Adgangen til udenlandsk arbejdskraft gør udfordringen min-

dre, men der er behov for, at alle virksomheder med faglærte

bidrager til at uddanne, og at eleverne er fleksible. Forestiller

vi os, at mangelsituationen slår igennem med fuld styrke, og

der mangler 14.000 bygge- og anlægsfaglærte i 2025, det vil

koste samfundet 4,1 mia. kroner om året i tabt BVT.

15

7,1-7,9 pr. 100 faglærte

Flere end 8 pr. 100 faglærte

Færre end 7 pr 100 faglærte

FIGUR 13 ANTAL ELEVER PR. 100 FAGLÆRTE I KOMMUNEN

Anm.: Alle faglærte er medtaget undtagen SOSU- og pædagogiske assistenter.Kilde: UVM: "Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne" (Deloitte, 2015)

Faglærte i yderområderne varetager ofte ledelses-funktionerFaglærte uden for de større byer, varetager oftere jobs på et

højere niveau end det, de oprindeligt er uddannet til end

faglærte i byerne. I yderområder varetages godt 40 % af le-

delsesopgaverne af beskæftigede med en faglært baggrund,

mens det kun gør sig gældende for knap 20 % i hovedstaden,

jf. figur 12. Dermed bliver det ikke kun et problem at skaffe

tømrere og elektrikere nok til yderområderne, hvis antallet af

faglærte ikke øges. Det vil også forgrene sig til mange andre

arbejdsfunktioner.

Det er lettest at få praktikplads i JyllandHvis der skal uddannes flere faglærte, er der behov for flere

praktikpladser og for et bedre match mellem elever og virk-

somheder. For der er stor forskel på mulighederne for at få

en praktikplads i landets kommuner. Det er nemmere at få

en praktikplads i Jylland og på Fyn, end det er på Sjælland,

jf. figur 13.

Virksomhederne i en række yderkommuner løfter en stor ud-

dannelsesopgave, og der er et klart potentiale i at udnytte de

gode muligheder for praktikpladser, der er i yderområderne.

Det kræver dog, at de unge er mobile og vil flytte efter en

praktikplads.

Som det ser ud nu, skal vi de kommende år uddanne godt

2.000 flere om året i forhold til i dag, hvis vi skal kunne imø-

dekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft i bygge-

og anlægsbranchen i 2025. Hvis det skal lykkes, skal elever

også være mere fleksible. Nogle kommuner har langt flere

praktikpladssøgende elever end andre, men særligt i Østjyl-

land, Fyn, Vestsjælland og Lolland-Falster er der mange

praktiksøgende set i forhold til antallet af elever der har fået

en aftale, jf. figur 14.

En væsentlig årsag til, at der er flere praktikpladssøgende

elever og flere elever i skolepraktik i en række kommuner er,

at elevernes mobilitet ikke er høj nok. Erhvervsuddannelses-

16

Dansk Byggeri mener

Bygge- og anlægsbranchen er kendt for at tage mange

lærlinge, og det skal vi blive ved med. Dansk Byggeri

arbejder gennem partnerskabsaftaler med indtil videre

35 kommuner for at få flere unge til at vælge en EUD,

og for praktikpladser til alle kvalificerede unge. Men vi

skal styrke indsatsen yderligere og tænke nyt.

Vi foreslår, at 2 Det skal gøres mere attraktivt for virksomhederne

at uddanne elever. Omkostningerne forbundet

med at have elever skal være lavere

2 Flere unge skal vælge en EUD. Det kræver, at

. Der indføres adgangskrav til gymnasiet på mindst

fire i dansk og matematik

. Samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv styr-

kes, så unge stifter bekendtskab med erhvervsud-

dannelserne, og hvilke jobmuligheder de giver

. Erhvervsskoler og folkeskoler skal i langt højere

grad samarbejde om vejledning om uddannelses-

valg. Fx via valgfagsundervisning i 7.-9. klasse i

samarbejde med erhvervsskolerne

. Regioner og kommuner bør bakke op om, at 8.

klasses elever hvert år besøger DM i Skills, hvor er-

hvervsuddannelserne præsenteres, og de dygtig-

ste lærlinge dyster om at blive danmarksmester

2 Der oprettes erhvervskollegier til unge, så der er at-

traktive ungdomsmiljøer, hvor praktikpladserne er

2 Eleverne skal flytte efter praktikpladser. Alle ele-

ver skal leve op til kravet om mobilitet, hvis de

fortsat vil være optaget på en erhvervsuddannelse

10 eller færre pr. 100 aftaler

15-20 pr. 100 aftaler

Flere end 20 pr. 100 aftaler

FIGUR 14 ANTAL PRAKTIKPLADSSØGENDE BYGGE- OG ANLÆGS-ELEVER (INKL. SKOLEPRAKTIK) PR. 100 ELEVER MED IGANGVÆRENDE AFTALER, JANUAR 2016

Anm.: Elevens bopæl styrer praktikaftalernes geografiske placering. Såfremt der er så få praktikpladssøgende og skolepraktikelever i kommunen, at det falder for diskreti-onskravet, fremstår kommunen i den bedste kategori.Kilde: UVM.dk og Dansk Byggeri

eleverne er ikke i tilstrækkelig grad villige til at flytte efter

en praktikplads. En analyse, som Rambøll gennemførte for DA

i 2015, viste, at over halvdelen af erhvervsskolerne vurderer,

at deres elever ikke søger geografisk bredt nok. 2

17

Erhvervslivets rammer og vækstmuligheder

Dansk Byggeri laver en årlig analyse af erhvervsvenligheden i

kommunerne, og det er især de jyske kommuner, som har et

stort fokus på erhvervsvenligheden, jf. figur 15.

Dansk Byggeri har målt kommunernes erhvervsvenlighed si-

den 2012, og heldigvis stiger erhvervsvenligheden løbende.

Fra 2014-analysen til 2015-analysen præsterer kommunerne

på langt de fleste parametre bedre end året før. Samme

mønster har været gennemgående siden 2012.

Hvis kommunerne har bevæget sig frem på ranglisten i vores

analysen siden 2012, og dermed arbejder systematisk med at

forbedre erhvervsvenligheden i kommunen, så har de også i

samme periode haft en højere vækst i bruttoværditilvæksten

(BVT) pr. beskæftiget.

Sammenhængen mellem hvor erhvervsvenlige kommunerne

er, og væksten målt ved BVT pr. beskæftiget, forklarer ca.

9 % af udviklingen i BVT pr. beskæftiget i kommunen, jf. fi-

gur 16. Sammenhængen er statistisk signifikant.

Øget erhvervsvenlighed har effekt på kommunernes perfor-

mance og deres bidrag til vækst i Danmark. Hvis vi forestiller

os, at de mindst erhvervsvenlige kommuner lærer af de bed-

ste og lige præcis rykker op i den bedste tredjedel på Dansk

Byggeris rangliste over erhvervsvenlighed, så vil der blive

skabt markant mere værdi i Danmark, jf. figur 17.

82-98

66-81

34-65

17-33

1-16

FIGUR 15 KOMMUNERNES PLACERING PÅ RANGLISTEN OVER ERHVERVSVENLIGHEDEN 2015

Kilde: Dansk Byggeris Erhvervsvenlighedsanalyse 2015

Det er de private virksomheder, der skaber grundlag for

vækst. Derfor er det vigtigt, at de rammer, som virksomhe-

derne arbejder under, er gode, og her er kommunen en vigtig

spiller.

Der er en sammenhæng mellem, hvor erhvervsvenlige kom-

munerne er, og hvilken vækst, målt ved bruttoværditilvæk-

sten (BVT) pr. beskæftiget, de generer. Derfor nytter det at

have fokus på erhvervsvenligheden.

18

Anm.: Den årlige gennemsnitlige vækstrate i BVT pr. beskæftiget i perioden 2012-2014 er forklaret ved den gennemsnitlige placering i analysen af kommunernes erhvervsvenlighed i perioden 2012-2014. Der er i analysen udeladt resultater fra Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, da der ikke findes BVT-tal for disse kommuner.Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

0 %

4 %

8 %

12 %

16 %

20 %

1 20 40 60 80 98

Udvikling i BVT pr. beskæftiget 2012-2014

Gennemsnitsplacering 2012-2014

FIGUR 16 BVT PR. BESKÆFTIGET SAMMENHOLDT MED GENNEMSNITSPLACERING I DANSK BYGGERIS ERHVERVSVENLIGHEDSANALYSE, 2012-2014

Kilde: Dansk Byggeri

1

20

40

60

80

Vækstpotentiale

Nr. 33

98

FIGUR 17 KOMMUNERNES FORBEDRINGSPOTENTIALE I ERHVERVSVENLIGHED

BEREGNING AF GEVINSTEN VED ØGET ERHVERVSVENLIGHED

Med baggrund i figur 14 ved vi, at hvis man forbedrer sin

placering med én plads, så øger den enkelte kommune BVT

pr. beskæftiget med 0,03 %. Når bundniveau skubbes op

på niveau med nummer 33 på ranglisten for alle de kom-

muner, der i gennemsnit har ligget med en lavere placer-

ing i 2012-2014 og tager deres nuværende værdiskabelse

pr. beskæftiget i betragtning, vil BVT stige med ca. 11 mia.

kr. for hele Danmark – det svarer til en stigning på 0,7 % i

BVT.

Bruttoværditilvæksten i kommunerne vil samlet set blive 11

mia. kr. højere. Med den værditilvækst vil der være 15.100 flere

beskæftigede i Danmark. Det betaler sig med andre ord at le-

vere gode rammevilkår for erhvervslivet i kommunerne. Både

for den enkelte kommune og for Danmark som helhed. 2

19

Dansk Byggeri mener

Det betaler sig at levere gode rammevilkår for

erhvervslivet. Derfor skal kommunerne arbejde aktivt

med at skabe gode forhold for at drive virksomhed.

Kommunerne skal sætte sig ind i virksomhedernes

behov. På den måde kan Danmark blive et endnu

bedre land at drive virksomhed i, og vi bliver alle

sammen rigere.

Vi foreslår, at 2 Alle kommuner skal kontinuerligt arbejde med at

blive mere erhvervsvenlige

. Kommunerne bør have en "one stop shop"

adgang for erhvervslivet, så virksomheder kun

skal henvende sig ét sted

. Kommuner bør have fokus på at fjerne interne og

usmidige overgange mellem forvaltninger

. Kommunerne bør have en systematisk dialog

med erhvervslivet om sin myndighedsudøvelse

og indkøb

. Kommuner bør dele viden og samarbejde mere

om fælles fortolkninger af regler – fx af bygge-

sagsbehandling

. Kommuner bør have en konkret og ambitiøs

målsætning for deres for udlicitering af opgaver

til private

. Kommuner bør have faste procedurer for at

betale regninger til tiden og have en høj grænse

for krav om sikkerhedsstillelse (min. 1 mio. kr.)

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Telefon 72 16 00 00, www.danskbyggeri.dk

April 2016

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen

inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring

6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk

og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk

indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning

og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle de-

res virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen

og konkurrenceevnen.