-
1
VORES VELSTAND OG VELFÆRD –
KRÆVER HANDLING NU
Skatte‐ og Velfærdskommissionens betænkning
Marts 2011
-
2
Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................................... 10
Kommission og sekretariat ........................................................................................................... 13
Bilag: Kommissorium for Skatte‐ og Velfærdskommissionen ...................................................... 14
Kapitel 1: Sammenfatning ................................................................................................................ 17
1.1 Introduktion ........................................................................................................................... 17
1.1.1 Status quo er ikke en mulighed ....................................................................................... 17
1.1.2 Fremtidig erhvervsudvikling – kommer ikke af sig selv .................................................. 18
1.1.3 Store reformkrav ............................................................................................................. 18
1.2 Fremskridt – men afstanden vokser ...................................................................................... 19
1.2.1 Den finansielle klemme ................................................................................................... 24
1.3 Selvbærende økonomi ........................................................................................................... 26
1.4 Strategier ................................................................................................................................ 28
1.4.1 Den passive strategi ........................................................................................................ 28
1.4.2 Den aktive strategi .......................................................................................................... 30
1.5 Hovedlinjer i forslagene ......................................................................................................... 33
1.5.1 Levestandard, social balance og selvforsørgelse ............................................................ 33
1.5.2 Det Sociale Sikkerhedsnet ............................................................................................... 45
1.5.3 Finansiering ‐ Skatter og afgifter ..................................................................................... 53
1.6. Den samlede pakke ............................................................................................................... 59
Henvisninger ................................................................................................................................ 64
Kapitel 2: Børn og unge .................................................................................................................... 65
2.1. Indledning ............................................................................................................................. 65
2.2. Målsætninger for indsatser på børne‐ og ungeområdet ...................................................... 67
2.3. Principper for udvikling af børne‐ og ungeområdet ............................................................. 69
2.4. Vejen til målet – en intensiveret tidlig indsats ...................................................................... 70
2.5. Hovedudfordringer i den tidlige indsats ............................................................................... 74
2.5.1. Grundvilkårene for familierne ........................................................................................ 74
2.5.2. Handlemuligheder i den tidlige indsats ......................................................................... 75
2.5.3. Ansvar i den tidlige indsats ............................................................................................ 75
2.5.4. Samarbejde .................................................................................................................... 76
2.5.5. Mangel på kvalificeret personale ................................................................................... 76
-
3
2.5.6. Tidlig indsats ud over ’Tidlig indsats’ ............................................................................. 78
2.5.7. Viden om virkninger ....................................................................................................... 78
2.6. En udvidet tidlig indsats ........................................................................................................ 78
2.6.1. Mere handling i den tidlige indsats ................................................................................ 79
2.6.2. Klar ansvarsfordeling og mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorer ............. 84
2.6.3. Investering i personale ................................................................................................... 86
2.6.4. Opbygning af viden ........................................................................................................ 88
2.7. Tidlig indsats – også for de store børn .................................................................................. 90
2.8. Samlede anbefalinger til styrkelse af den tidlige indsats ...................................................... 90
2.8.1. Køreplan for styrkelse af den tidlige indsats .................................................................. 91
2.8.1. Afledte tilpasninger ........................................................................................................ 93
2.9. Økonomi ................................................................................................................................ 94
2.10. Målepunkter for opfølgning på anbefalinger ...................................................................... 96
Henvisninger ................................................................................................................................ 98
Kapitel 3: Uddannelse ...................................................................................................................... 99
3.1 Introduktion ........................................................................................................................... 99
3.2 Karakteristik af aktuel situation ........................................................................................... 100
3.2.1 Uddannelsesniveau ....................................................................................................... 100
3.2.2 Fremtidens krav til uddannelse ..................................................................................... 106
3.3 Uddannelsespolitiske principper og mål .............................................................................. 108
3.3.1 Uddannelsesplanerne og reformer ............................................................................... 108
3.2.3 Information, statistik og effektmålinger på uddannelsesområdet ............................... 111
3.3.3 Hovedforslag på uddannelsesområdet ......................................................................... 113
3.4 Folkeskolen........................................................................................................................... 119
3.4.1 Resultater og afgangsbevis ........................................................................................... 119
3.4.2 Ressourceforbrug .......................................................................................................... 121
3.4.3 Skolen og den sociale arv .............................................................................................. 126
3.4.4 Specialundervisning ...................................................................................................... 127
3.4.5 Forslag på folkeskoleområdet ....................................................................................... 129
3.5 Ungdomsuddannelser .......................................................................................................... 131
3.5.1 Erhvervsuddannelserne ................................................................................................ 131
3.5.2 Gymnasier ..................................................................................................................... 133
3.5.3 Piareersarfiit .................................................................................................................. 134
-
4
3.5.4 Videregående uddannelse ............................................................................................ 136
3.6 IT i uddannelsessystemet ..................................................................................................... 137
3.7 Implementering .................................................................................................................... 138
Henvisninger .............................................................................................................................. 139
Kapitel 4: Boliger ............................................................................................................................ 140
4.1 Indledning ............................................................................................................................ 140
4.2 Boligstandard og forsyning .................................................................................................. 140
4.3 Boligsubsidier ....................................................................................................................... 145
4.4 Principper for boligpolitikken ............................................................................................... 152
4.4.1 Kapitalmarkedsfunktion ................................................................................................ 153
4.4.2 Subsidiering af boligforbrug .......................................................................................... 156
4.4.3 Boligens skattemæssige stilling ..................................................................................... 159
4.5. Effektanalyse og indfasning ................................................................................................ 161
4.5.1 Udfasning af rentefradraget ......................................................................................... 162
4.5.2. Øget afkastkrav ved huslejeberegningen i offentlige udlejningsboliger ..................... 181
4.6. Administrative overvejelser ................................................................................................ 186
4.7. Sammenfatning – forslag på boligområdet ......................................................................... 186
Henvisninger .............................................................................................................................. 190
Kapitel 5: Ældreomsorg .................................................................................................................. 191
5.1 Introduktion ......................................................................................................................... 191
5.2. Principper for indretning af ældreområdet ........................................................................ 193
5.3. Ældreomsorgen i dag .......................................................................................................... 194
5.3.1. Kommunale ældreinstitutioner og øvrige boformer for ældre ................................... 195
5.3.2. Egenbetaling på ældreinstitutioner ............................................................................. 202
5.3.3. Anlægsplaner på ældreområdet .................................................................................. 202
5.3.4. Hjemmehjælp og hjemmesygepleje ............................................................................ 203
5.4. Udfordringer nu og i fremtiden ........................................................................................... 209
5.5. Anbefalinger til en langtidssikring af ældreplejen .............................................................. 211
Henvisninger .............................................................................................................................. 213
Kapitel 6: Sociale ydelser ............................................................................................................... 214
6.1 Det sociale sikkerhedsnet .................................................................................................... 214
6.2 Offentlig hjælp ..................................................................................................................... 215
6.2.1 Reglerne om offentlig hjælp ......................................................................................... 216
-
5
6.2.2. Udmåling af offentlig hjælp ......................................................................................... 217
6.2.3 Incitamentsproblemer i den offentlige hjælp ............................................................... 220
6.2.4. Fakta om offentlig hjælp .............................................................................................. 222
6.3 Udfordringer ved offentlig hjælp‐systemet ......................................................................... 230
6.3.1 Ydelse, udmåling og tilbagebetaling ............................................................................. 230
6.3.2 Samspil mellem børnetillæg, børnetilskud og daginstitutionsbetaling ........................ 231
6.3.3 Indsatsen i forhold til modtagere af offentlig hjælp ..................................................... 232
6.3.4 Fiskere og fangere ......................................................................................................... 234
6.4 Udfordringer for barselsordningen ...................................................................................... 239
6.5 Generelle principper for de sociale sikringsydelser ............................................................. 241
6.5.1 Familien som enhed ...................................................................................................... 241
6.6 Anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur for offentlig hjælp‐systemet ................ 244
6.6.1 Et mere regelbaseret system for offentlig hjælp .......................................................... 245
6.6.2. Børnetilskud og daginstitutionsbetaling ...................................................................... 251
6.6.3. Et ensartet og obligatorisk matchgruppesystem ......................................................... 252
6.6.4 Tværfaglige teams og kommunale beskæftigelsesråd .................................................. 254
7. Indfasning af kommissionens forslag ..................................................................................... 255
8. Økonomiske konsekvenser .................................................................................................... 255
Henvisninger .............................................................................................................................. 257
Kapitel 7: Sårbare grupper ............................................................................................................. 258
7.1 Indledning ............................................................................................................................ 258
7.2 Indsatser for sårbare grupper .............................................................................................. 258
7.2.1 Førtidspension ............................................................................................................... 258
7.2.2 Revalidering og fleksjob ................................................................................................ 265
7.2.3 Indsatsen i forhold til personer med vidtgående handicap .......................................... 269
7.3 Udfordringer i indsatsen for sårbare grupper ...................................................................... 273
7.3.1 Udfordringer ved revalidering og fleksjob .................................................................... 273
7.3.2 Arbejdsevnevurderingen og tilkendelse af førtidspension ........................................... 277
7.3.3 Organisatorisk forankring af beskæftigelsesindsatsen for sårbare grupper ................. 278
7.3.4 20 pct.‐reglen ................................................................................................................ 279
7.3.5 Personer med handicap ................................................................................................ 280
7.4 Anbefalinger til en styrket indsats for sårbare grupper ....................................................... 282
7.4.1 Principper for en styrket indsats for sårbare grupper .................................................. 282
-
6
7.4.2 Et førtidspensionsnævn ................................................................................................ 284
7.4.3 Vurderingen og revurderingen af arbejdsevnen ........................................................... 285
7.4.4 Den organisatoriske forankring af indsatsen i forhold til sårbare grupper ................... 286
7.4.5 Misbrugsbehandling og øget indsats mod vold ............................................................ 287
7.4.6 En differentieret indsats for ledige ............................................................................... 290
7.4.7 Tidlig indsats i forhold til personer med handicap – særligt børn og unge .................. 292
7.4.8 Samlede anbefalinger for at styrke indsatsen for sårbare grupper .............................. 293
7.5 Økonomi ............................................................................................................................... 294
7.6 Horisont for gennemførelse og administrative overvejelser ............................................... 295
Henvisninger .............................................................................................................................. 297
Kapitel 8: Pensioner ....................................................................................................................... 299
8.1 Målsætninger ....................................................................................................................... 299
8.2 Principper for pensionssystemer ......................................................................................... 300
8.3 Pensionsordninger i Grønland ............................................................................................. 305
8.3.1 Offentlige pensioner ‐ Alderspension ........................................................................... 305
8.3.2 Arbejdsmarkedspensioner ............................................................................................ 310
8.4 Problemer og instrumenter i pensionspolitikken ................................................................ 312
8.4.1 Dækningsgrader ............................................................................................................ 312
8.4.2 Tillæg ............................................................................................................................. 315
8.4.3 Tilbagetrækningsincitamenter ...................................................................................... 316
8.4.4 Demografi ...................................................................................................................... 318
8.5 Fremtidig struktur for pensionsopsparing og alderspension ............................................... 319
8.5.1 Privat pensionsopsparing .............................................................................................. 319
8.5.2 Offentlige pensioner ..................................................................................................... 321
8.6 Opsamling ............................................................................................................................ 326
Henvisninger .............................................................................................................................. 327
Kapitel 9: Skatter og Afgifter .......................................................................................................... 334
9.1 Indledning ............................................................................................................................ 334
9.2. Det eksisterende skattesystem ........................................................................................... 335
9.2.1 De bærende principper – netto‐ og globalindkomstprincippet .................................... 335
9.2.2 Skatte‐ og afgiftsstrukturen .......................................................................................... 336
9.2.3 Den direkte beskatning af arbejdsindkomst ................................................................. 339
9.2.4 Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper .......................................................... 340
-
7
9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem ................................................................ 344
9.3.1 Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet ................................................................ 344
9.3.2 Samspilsproblemer........................................................................................................ 348
9.3.3 Skattekonkurrence ........................................................................................................ 349
9.3.4 Fordelingspolitiske hensyn ............................................................................................ 351
9.3.5 Skatteudgifter................................................................................................................ 354
9.3.6 Kapitalgevinster – ulighed i beskatningen .................................................................... 354
9.3.7 Indirekte skatter – et snævert system .......................................................................... 357
9.3.8 Inddrivelse – en overvældende opgave ........................................................................ 358
9.3.9 En dyr administration .................................................................................................... 359
9.3.10 Administrative udfordringer nu og i fremtiden .......................................................... 359
9.3.11 Skatteunddragelser ..................................................................................................... 362
9.3.12 Vurdering .................................................................................................................... 363
9.4 Bærende principper for et fremtidigt skattesystem ‐ overvejelser ..................................... 364
9.4.1 Hvad skaber et robust skattesystem? ........................................................................... 364
9.4.2 Kiffaqsystemet .............................................................................................................. 366
9.4.3 Direkte beskatning versus indirekte beskatning ........................................................... 369
9.4.4 Dualprincippet ‐ Separat person‐ og kapitalindkomstbeskatning ................................ 372
9.5 Instrumenter/veje for at nå mål .......................................................................................... 373
9.5.1 Reform af det eksisterende skattesystem .................................................................... 374
9.5.2 Dualindkomst modellen ................................................................................................ 375
9.5.3 Selskabsskat .................................................................................................................. 376
9.5.4 Afgifter .......................................................................................................................... 376
9.5.5 Boligbeskatning ............................................................................................................. 380
9.5.6 Anbefaling ..................................................................................................................... 381
9.6 Konkrete forslag og gennemførelse ..................................................................................... 382
9.6.1 Personbeskatning .......................................................................................................... 382
9.6.2 Beskatning af kapitalindkomst ...................................................................................... 388
9.6.3 Beskatning af erhvervsindkomst ................................................................................... 396
9.6.4 Afgifter .......................................................................................................................... 399
9.6.5. Ressourcerente ............................................................................................................ 400
9.7 Indfasning af kommissionens forslag ................................................................................... 400
9.8 Administrative overvejelser ................................................................................................. 402
-
8
9.8.1 Udvidelse af lønindkomstbegrebet ............................................................................... 402
9.8.2 Betingelser for erhvervsmæssig virksomhed ................................................................ 402
9.8.3 Forenklet angivelse af virksomhedsoplysninger ........................................................... 402
9.8.4 Kiffaqsystem .................................................................................................................. 403
9.8.5 Kontrol ........................................................................................................................... 403
9.8.6 Restancer....................................................................................................................... 403
Henvisninger .............................................................................................................................. 404
Kapitel 10 Naturressourcer og ressourceafgifter ......................................................................... 405
10.1 Introduktion ....................................................................................................................... 405
10.2 Målsætninger ..................................................................................................................... 405
10.3 Principper for policy ........................................................................................................... 406
10.4 Instrumenter og veje for at nå målene .............................................................................. 406
10.4.1 Fiskeriområdet ............................................................................................................ 407
10.4.2 Produktion af is og vand til eksport ............................................................................ 410
10.4.3 Vandkraft ..................................................................................................................... 411
10.4.4 Hårde mineraler .......................................................................................................... 412
10.4.5 Kulbrinter .................................................................................................................... 413
10.4.6 NUNAOIL A/S ............................................................................................................... 414
10.4.7. Råstoffonden .............................................................................................................. 416
10.4.8. Scenarier for olieproduktion ...................................................................................... 417
10.5 Konkrete forslag og horisont for gennemførelse ............................................................... 422
10.6 Overgangsordninger ........................................................................................................... 423
Henvisninger .............................................................................................................................. 424
Kapitel 11: Offentlige sektor og finanser ....................................................................................... 425
11.1 Introduktion ....................................................................................................................... 425
11.2 Effektivisering ..................................................................................................................... 426
11.2.1 Tiltrække og fastholde personale ............................................................................... 426
11.2.2 IT ................................................................................................................................. 430
11.2.3 Forenkling af regler og forbedrede kvalifikationer ..................................................... 431
11.2.4 Effektvurdering og planlægning .................................................................................. 432
11.2.5 Offentlig organisering ................................................................................................. 433
11.3 Selvstyre og kommuner ..................................................................................................... 434
11.3.1. Opgavedeling ............................................................................................................. 435
-
9
11.3.2 Det kommunale bloktilskud, refusioner og anlæg ...................................................... 436
11.3.3 Kommunale skattesatser og udligningsordninger ...................................................... 439
11.4 Offentlige selskaber og udlån ............................................................................................ 441
11.4.1 Offentlige selskaber .................................................................................................... 441
11.4.2 Offentlige udlån .......................................................................................................... 445
11.5 Offentlige finanser ............................................................................................................. 446
11.5.1 Budgetprincipper og rapportering .............................................................................. 447
11.5.2 Finanspolitiske pejlemærker ....................................................................................... 448
11.6 Konklusion .......................................................................................................................... 449
Henvisninger .............................................................................................................................. 451
Kapitel 12 Samlede effekter ........................................................................................................... 452
12.1 Introduktion ....................................................................................................................... 452
12.2 Finansieringsproblemet ..................................................................................................... 452
12.2.1. Centrale antagelser .................................................................................................... 453
12.2.2 Finansieringsklemmen ................................................................................................ 454
12.3. Alternative forudsætninger............................................................................................... 456
12.3.1 Produktivitetsvækst .................................................................................................... 456
12.3.2 Inflation ....................................................................................................................... 457
12.3.3. Regulering af overførselsindkomster ......................................................................... 458
12.3.4 Bloktilskuddet ............................................................................................................. 459
12.3.5 Sammenfatning ........................................................................................................... 460
12.4 Krav til løsning af finansieringsklemmen – den passive strategi ....................................... 461
12.5 Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser ........................................................ 463
12.6 Effekter af forslagspakken for fordeling............................................................................. 470
12.6.1 Dynamiske fordelingseffekter ‐ effekter af uddannelse ............................................. 470
12.6.2 Statiske fordelingseffekter .......................................................................................... 479
12.7 Konklusion .......................................................................................................................... 483
Henvisninger .............................................................................................................................. 484
-
10
Forord Naalakersuisut nedsatte i
september 2009 en Skatte‐ og
velfærdskommission.
Kommissionens hovedopgave er at komme med forslag til sikring af, jfr. kommissorium (se bilag A)
• At så mange som muligt
forsørger sig selv og medvirker
i og bidrager til
samfundets udvikling.
•
Det er hensigten at levestandarden generelt hæves og at der især rettes fokus på de laveste indkomstgruppers levevilkår.
•
Det er kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan de største
indkomst‐ og udgiftsforskelle udjævnes.
• Der skal i kommissionens arbejde
inddrages forhold omkring skatter,
afgifter, tilskudsordninger og priser
og avancer, med henblik på at
de forskellige ordninger
og mekanismer ikke kolliderer med hinanden.
• Der skal i kommissionens arbejde
rettes specielt fokus at på
pensioner og
andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der
f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser
for bortfald af forskellige ydelser.
• Målet for kommissionens arbejde
er at udarbejde en betænkning
for Naalakkersuisut
til brug for fremsættelse af en række forslag til Inatsisartut.
Kommissoriet fastlægger både en analyse‐ og en forslagsdel. I analysedelen er det kommissionens opgave, at
• foretage et gennemgribende eftersyn
af skatter og afgifter –
indretning, størrelse og virkning –
samt hele det sociale og
boligmæssige tilskudssystem, herunder
ikke mindst samspillet disse imellem.
•
gennemanalysere bestående indkomstskatter, selskabs‐ og udbytteskatter samt alle afgifter for størrelse,
indretning og virkning, herunder særligt skatter/indkomster fra
landets fælles resurser – naturgivne,
levende såvel som råstoffer m.m.,
og skal herefter
komme med konkrete anbefalinger
-
11
•
foretage en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til
personer (offentlig hjælp, pensioner,
børnetilskud etc.). Kommissionen skal
i den forbindelse analysere det
boligmæssige ydelsessystem, herunder
boligsikring, tilskud til andels‐ og
ejerboliger og huslejer i den
offentlige boligmasse samt samspillet
med
og mellem disse ydelser og skatter/afgifter.
Analysedelen er rapporteret i et diskussionsoplæg med tilhørende baggrundsrapport:
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland – Diskussionsoplæg, 2010, Nuuk
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland – Baggrundsrapport, 2010, Nuuk
Disse rapporter giver en
nærmere karakteristisk af den
aktuelle situation,
velfærdssamfundet indretning, udfordringer og muligheder, samt de økonomiske rammer. Mere
detaljerede beskrivelser og analyser
af centrale områder for kommissionens
arbejde
er rapporteret i en række tekniske baggrundsrapporter
Skatter og afgifter
Sociale Ydelser Fordeling Bolig
Børn og Unge Offentlige Finanser
Kommissionen har endvidere bygget
videre på materiale fra diverse
kommissioner
samt Økonomisk Råd. Der har været afholdt møder med en række organisationer og repræsentanter for byer og bygder, ligesom den politiske følgegruppe. Kommissionen er bekendt med, at der parallelt er nedsat en Transportkommission for at vurdere strukturer
og investeringer i infrastruktur.
Kommissionen har derfor valgt ikke
at gå ind i spørgsmål vedrørende
infrastruktur og investeringer heri.
Der er nyligt gennemført
en ssundhedsreform. Denne er under
implementering og det er endnu
for tidligt at
vurdere reformens resultater. På den baggrund har kommissionen valgt at afstå fra at komme med forslag på sundhedsområdet. I denne afsluttende betænkning
fra kommissionen fremstilles en række
forslag til ændringer og reformer
af det grønlandske velfærdssamfund med
henblik på at sikre bedre
livsvilkår, højere
-
12
levestandard, mere lige muligheder og resultater for alle. I sammenhæng hermed udsendes også et debatoplæg. Materiale
fra Skatte‐ og Velfærdskommissionen
er tilgængelig via Selvstyrets
hjemmeside: www.nanoq.gl\svk.
-
13
Kommission og sekretariat Medlemmer af kommissionen:
-
Torben M. Andersen, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (formand) -
Peder Andersen, Professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet -
Nina Banerjee, cand.scient. soc.,
tidligere MIPI ‐ Meeqqat Inuusuttullu
Pillugit
Ilisimasaqarfik/Videnscenter om Børn og Unge
-
Peter Schultz, Departementschef, Grønlands Selvstyre -
Magga Fencker, Socialdirektør, Qaasuitsup Kommunia
Tilforordnede:
-
Preben Underbjerg Poulsen, Fagdirektør, Skatteministeriet -
Per Bach Jørgensen, Kontorchef, Skatteministeriet -
Lisbeth Møller Jensen, Afdelingschef, Skattestyrelsen -
Susie Marthin Kjeldsen, Afdelingschef, Departementet for Sociale Anliggender
Sekretariat:
-
Peter Beck, Kommitteret, Departementet for Finanser -
Hilmar Ögmundsson, Specialkonsulent, Departementet for Finanser -
Morten Wenzel Selvejer, Specialkonsulent, Skattestyrelsen -
Mads Byrialsen, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (indtil juni 2010) -
Michael Rudy Schrøder, Fuldmægtig, Departementet for Finanser (fra februar 2010) -
Hannah Ilima Packness Wilson,
Fungerende afdelingschef, Departementet for
Sociale
Anliggender -
Liv H. Nørrelykke, Fuldmægtig, Departementet for Sociale Anliggender (fra november 2010) -
Rune Schou Larsen, Specialkonsulent,
Departementet for Sociale Anliggender
(fra januar
2011) -
Alexander Truong, Specialkonsulent, Skattestyrelsen (fra juni 2010) -
Rasmus Iversen, Fuldmægtig, Skattestyrelsen (fra oktober 2010)
Kommissionen arbejder uafhængigt, og
er alene ansvarlig for indhold
og forslag i oplæg
og rapporter. Kommissionens arbejde følges af en politisk følgegruppe:
-
Asii Chemnitz Narup efterfulgt af Johan Lund Olsen, IA -
Hanne Rasmussen, Demokraterne -
Karl Lyberth efterfulgt af Michael Petersen, Siumut -
Loritha Henriksen, Katusseqatigiit -
Steen Lynge, Atassut
-
14
Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de
offentlige støtte‐ og tilskudsordninger
aftalte landsstyrepartierne at etablere
en skatte‐
og velfærdskommission, som skal have til opgave at komme med forslag til
initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier.
Målet
At så mange som muligt forsørger sig selv og medvirker i og bidrager til samfundets udvikling.
Det er hensigten at levestandarden
generelt hæves og at der især
rettes fokus på de
laveste indkomstgruppers levevilkår.
Det er kommissionens opgave at
komme med forslag til, hvordan
de største indkomst‐
og udgiftsforskelle udjævnes.
Der skal i kommissionens arbejde inddrages forhold omkring skatter, afgifter, tilskudsordninger og priser og avancer, med henblik på at de forskellige ordninger og mekanismer ikke kolliderer med hinanden.
Der skal i kommissionens arbejde rettes specielt fokus at på pensioner og andre tilskudsordninger samordnes, således at formålene om at yde tilskud til selvforsørgelse ikke modarbejder hinanden, ved at der f.eks. er sat uhensigtsmæssige grænser for bortfald af forskellige ydelser.
Målet for kommissionens arbejde er at udarbejde en betænkning for Naalakkersuisut til brug for fremsættelse af en række forslag til Landstinget.
Kommissionen skal foretage et
gennemgribende eftersyn af skatter og
afgifter – indretning, størrelse og
virkning – samt hele det
sociale og boligmæssige tilskudssystem,
herunder
ikke mindst samspillet disse imellem. Beskrivelse af kommissionen Skatte‐
og velfærdskommissionen udpeges af
Naalakkersuisut og skal bestå af
personer
som samlet besidder juridisk, økonomisk, samfundsvidenskabeligt og administrativ stor indsigt på alle emneområder. Kommissionen skal gøre sig bekendt med tidligere analyser som f.eks. ”Skatter og afgifter
i Grønland” fra Benchmarkingudvalget, 2003. Kommissionen skal aflevere statusrapport
i foråret 2010 og endelig
rapport i februar 2011. Kommissionen
begynder sit arbejde i
oktober 2009. Kommissionen har
to hovedopgaver, nemlig skatter og
afgifter og velfærdsydelser, som
er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.
-
15
Skatter og afgifter Kommissionen
skal gennemanalysere bestående
indkomstskatter, selskabs‐ og
udbytteskatter samt alle afgifter for
størrelse, indretning og virkning,
herunder særligt skatter/indkomster
fra landets
fælles resurser – naturgivne,
levende såvel som råstoffer m.m., og skal herefter komme med konkrete anbefalinger.
Kommissionen skal i denne forbindelse analysere og komme med anbefalinger om følgende:
• Grundlaget for den fremtidige
finansiering af den offentlige sektor
herunder velfærdsektoren således, at
der udvikles et holdbart fremtidigt
finansieringsgrundlag i selvstyret og
kommunerne med udgangspunkt i et
fortsat statsligt bloktilskud
og finansiering af opgaveovertagelser fra staten.
• Grundlaget for den fremtidige
finansiering af den offentlige sektor
herunder velfærdsektoren med udgangspunkt
i den fremtidige demografiske
sammensætning af befolkningen, hvor
der vil være en stor gruppe
ældre i forhold til den
erhvervsaktive befolkningsgruppe.
•
Understøttelse af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt på kort, mellemlangt og langt sigt, herunder at styrke forudsætningerne for øget produktion og beskæftigelse.
• At det skal være attraktivt
at arbejde, drive virksomhed og
investere i Grønland. Beskatningen af
arbejds‐, virksomheds‐ og
selskabsindkomster skal derfor
være konkurrencedygtig i sammenligning med andre velfærdssamfund.
• At der skal ske en
forenkling af
skatteadministrationen og opkrævningen af de offentlige tilgodehavender (skatter, afgifter og andre offentlige fordringer).
• At miljø‐ og energimæssige
mål skal fremmes ved at
tilskynde privatpersoner
og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde.
Velfærdsydelser
Sideløbende skal kommissionen lave en grundig analyse af hele velfærdsområdet, herunder såvel serviceydelser på det
sociale område, uddannelsesområdet,
sundhedsområdet og boligområdet samt overførsler til personer
(offentlig hjælp, pensioner, børnetilskud etc.). Kommissionen skal
i den forbindelse analysere det
boligmæssige ydelsessystem, herunder
boligsikring, tilskud til andels‐ og
ejerboliger og huslejer i den
offentlige boligmasse samt
samspillet med og mellem disse
ydelser og skatter/afgifter. Med
udgangspunkt i disse analyser skal
kommissionen
stille forslag om ændringer, omlægninger og egentlige
tiltag, nye skatter, afgifter og/eller
sociale og boligmæssige ydelser.
Dette med henblik på bedre
velfærd og bedre økonomiske forhold
og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede.
-
16
Kommissionen skal i denne forbindelse inkludere og analysere følgende:
• Sikre at
indrette ordningerne vedrørende ydelser og tilskud således, at der sikres støtte til den gruppe, der har mest behov for hjælp. Ordningen skal ligeledes udvikles således, at det tilskyndes
at være erhvervsaktiv for de
der har evner herfor, samt
generelt at sikre
et grundlag for social tryghed og balance.
•
Sikre at sociale ydelser f.eks. boligsikring
ikke ydes uhensigtsmæssigt til personer, der
ikke har behov herfor.
• Fremkomme med anbefalinger og
forslag til fremtidige ordninger med
henblik på
bedre velfærd og bedre økonomiske forhold og fordeling for borgere og erhvervsliv, særligt for de økonomisk dårligst stillede, hvor indretningen af skatte‐ og afgiftssystemet samt ydelses‐ og tilskudsordningen
på det sociale område samt
boligområdet understøtter
denne målsætning.
Kommissionens betænkning skal indeholde
forslag til en samlet handlingsplan
for implementeringen af anbefalinger og forslag på skatte‐, bolig‐ og socialområdet over en årrække.
Høringer og midtvejsevaluering m.v.
Det forventes, at kommissionen
under sit arbejde foretager høringer
og involverer
relevante organisationer, herunder f.eks. SIK, GA, NUSUKA og KNAPK.
Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg m.v. i det omfang, Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen
kan herudover løbende inddrage
relevante organisationer, fagfolk, interessenter m.fl. i forbindelse med sit arbejde.
Inden udgangen af maj måned 2010 foretager kommissionen en midtvejsevaluering af arbejdet, som
forelægges for Naalakkersuisut, med
henblik på en vurdering af, om
der er behov
for ændringer i kommissionens arbejdsopgaver og ressourceforbrug.
Der nedsættes desuden en særlig
politisk følgegruppe med en
repræsentant for hvert
af Inatsisartuts partier. Det sker for at forankre kommissionens arbejde i den politiske proces, for at give
input til kommissionen i dens
arbejde og for at etablere et
forum, hvor
kommissionens foreløbige analyser og anbefalinger kan drøftes.
-
17
Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion
Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange,
levetiden er stigende, boligstandarden
er forbedret og der er
forbedring
på uddannelsesområdet. Der er god grund
til at hæfte
sig ved disse positive
træk, da det viser en mulighed for at ændre på situationen og skabe forbedringer for befolkningen.
Den aktuelle situation efterlader
imidlertid også problemer. Forskellene i
levestandard er store, og mange
lever under fattigdom. Økonomiske og
sociale problemer giver mange
familier vanskelige forhold, og en
del børn og unge har en
problematisk opvækst. Mange har
en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse.
Forskellen i levestandarden i
forhold til de andre nordiske
lande er også voksende. Dette er et tegn på utilstrækkelig dynamik og udvikling i samfundet.
Det særlige udgangspunkt med en stor geografi med en
lille og spredt befolkning gør det
til en særlig opgave bare at følge med udviklingen i større lande og endnu mere at reducere forskellen.
1.1.1 Status quo er ikke en mulighed Problemerne
er velkendte og har været
diskuteret i mange år. Det
afgørende nye er
en erkendelse af, at situationen
ikke er holdbar – status quo er
ikke en mulighed. Valget står
ikke mellem at fastholde den nuværende situation og uklare ønsker om noget andet. Den nuværende situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk.
Dette ses mest tydeligt og
konkret ved, at de offentlige
finanser er presset. Allerede
i dag har Selvstyret og kommunerne svært ved at få budgetterne til at hænge samen. Den offentlige sektor er hårdt presset økonomisk, og presset bliver
større. Der bliver væsentligt
flere ældre, der
skal forsørges. Samtidig får mange unge ikke en uddannelse, og de har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Andre unge klarer sig godt, men
for mange vælger at bosætte sig
i udlandet. Store sociale problemer
er i sig selv et væsentligt
problem, men presser også de
offentlige finanser. Samtidig stiger kravene til, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal stille til rådighed til borgerne.
Kort sagt: Velfærdssamfundets
finansiering hænger ikke sammen, og
det bliver
værre fremadrettet. Udgifterne vil simpelthen løbe fra indtægterne. Dette er i sig selv et problem, men afspejler en række underliggende sociale og økonomiske ubalancer.
Implikationen af denne pressede situation er, at der
ikke er økonomisk råderum til forbedringer eller øget
indsats på problemområderne. Der er en dobbelt udfordring. Finansieringsproblemet skal
løses, og samtidigt skal sociale
og uddannelsesmæssige problemer
mindskes. Handlemulighederne skal findes ved enten at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt eller ved omprioriteringer for at frigøre ressourcer. De nødvendige ressourcer er
-
18
ikke kun finansielle, men også
et spørgsmål om at have
arbejdskraften med de
rette kvalifikationer til løsning af opgaverne.
1.1.2 Fremtidig erhvervsudvikling – kommer ikke af sig selv Fremtiden
åbner også muligheder; det gælder
især de store erhvervsprojekter
knyttet til naturressourcerne. Der
ligger et stort potentiale i
udnyttelsen af naturressourcerne
(olie, mineraler, vandkraft), men selv i de gunstigste tilfælde kommer gevinsterne ikke af sig selv, og de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer.
Disse projekter er stadig meget
usikre, og de vil kun omsætte
sig i væsentlige
forbedringer, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kvalifikationer og er mobile i forhold til disse projekter. Dette forudsætter en løsning af uddannelsesmæssige og mobilitetsmæssige problemer.
Der er langt fra de første
prøveboringer eller geologiske
undersøgelser og til en
kommerciel produktion. Selv når produktionen kommer
i gang, er der langt til, at
indtægterne begynder at vise sig. Og kan dagens generationer tillade sige at
leve af disse midler uden samtidigt at tænke over, hvilket samfund man efterlader til fremtidige generationer?
En selvbærende økonomisk udvikling
kræver en bedre uddannet
arbejdsstyrke
og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang.
Vilkårene for den økonomiske udvikling ændres også. En meget
lille økonomi er nødt til at være meget åben
i
forhold til omverdenen. Det gælder
i forhold til handel, men også
for at tiltrække arbejdskraft, ekspertise og kapital. De internationale økonomiske spilleregler ændres løbende, og det stiller nye og anderledes krav.
1.1.3 Store reformkrav Selvstyret er en stor mulighed, men også en forpligtigelse til at tage ansvar. Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes.
Politikkerne har et ansvar for
at tage fat om disse problemer.
Det er imidlertid umuligt
for politikkerne at løse disse problemer alene. Politikkerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til
syvende og sidst afhænger det
af den enkeltes, familiernes og
virksomhedernes indsats. Velfærdssamfundet
kan løse mange problemer, men
ikke alle, og det er ikke
stærkere end summen af de enkeltes
indsats og opbakning bag systemet.
Mange har store forventninger
til, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dem. Det er berettiget at have store forventninger, men det er nødvendigt,
at man også selv gør en
indsats. Alle kan ikke bare
få uden også at bidrage
til fællesskabet.
Det er en stor politisk udfordring at tage en debat om de nødvendige omlægninger af politikken på en
lang række områder. Det er vigtigt med en bred debat, for at alle kan forholde sig til den situation, samfundet er i, og for at man har en forståelse for de nødvendige tiltag. Det er umuligt at forme en bedre fremtid uden på kort sigt at være villig til at yde og give et bidrag. Forslagene og tiltagene har omkostninger på kort sigt – men alternativerne har endnu større omkostninger.
-
19
Målet er at skabe grundlag
for mere velstand og velfærd i
fremtiden. Det er afgørende,
at befolkningen har et realistisk forhold til mulighederne.
Ambitionerne til det grønlandske samfund er og bør være høje. Skatte‐ og Velfærdskommissionen er blevet bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på:
•
At højne befolkningens levestandard og levevilkår.
• At give alle mulighed for
at udnytte evner og motivation
til uddannelse og
gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet .
• At udjævne forskelle i indkomst
og levevilkår og give lige
vilkår for deltagelse
i samfundslivet.
•
At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper.
Det er
ikke en umulig opgave at nå disse mål, men der er
ingen nemme
løsninger eller nogen mirakelkur. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som først over en årrække vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis man hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens problemer, får man ikke lagt kursen om.
1.2 Fremskridt – men afstanden vokser Udviklingen i levestandard og levevilkår har i de senere år været positiv. Trods dette har det ikke været muligt
at følge med udviklingen i en
række andre lande. Det følgende
giver nogle få nøgletal for at
sætte udviklingen i perspektiv til
udviklingen i andre lande. Skatte‐
og Velfærdskommissionen har belyst
disse forhold nærmere i
baggrundsrapporten
”Fremtidens Velstand og Velfærd”, Skatte‐ og Velfærdskommissionen (2010b). Den økonomiske aktivitet
i Grønland er vokset med ca. 1 % om året over de
senere
tiår, mens væksten i Danmark har været ca. 2 %. Mange OECD lande har haft en endnu højere vækst. Selvom der er stigninger i den materielle velstand, er den ikke så stor som i andre lande. Konsekvensen er, at levestandarden ikke følger med udviklingen i andre lande. I
1980 var gennemsnitsindkomsten per
indbygger i Grønland ca. 140.000
kr., og inklusiv bloktilskuddet var
indkomsten 170.000 kr., i Danmark
var den 180.000 kr.. I 2008
var gennemsnitsindkomsten
i Grønland vokset
til godt 180.000 kr. og
inklusive bloktilskud
til knapt 240.000 kr., men
i Danmark var gennemsnitsindkomsten 320.000 kr.
I figur 1.1 ses udviklingen
i gennemsnitsindkomst i Grønland og Danmark fra 1980 til 2008.
-
20
Figur 1.1: Udvikling i indkomst pr. indbygger i Grønland og Danmark, 1980‐2008, 1.000 kr. faste priser
0
50
100
150
200
250
300
350
1980 1990 2000 2008
1.00
0 kr.
Danm
Grøn
Blokt
Note: For Grønland vises BNI per indbygger som sum af BNP per indbygger og overførsler(bloktilskuddet) per indbygger. For Danmark er der
ikke nogen væsentlig
forskel mellem de to
indkomstbegreber, og alene BNP per
indbygger vises. Opgjort i 2008 priser. Kilde: Skatte‐ og Velfærdskommissionen (2010b). Bloktilskuddet
har en helt afgørende betydning
for økonomien. Dette tilskud
gør forbrugsmulighederne større, end produktionen giver grundlag
for. Konkret viser det sig ved, at den offentlige sektor er meget større, end hvad der kan finansieres ud af produktionen. I 2007 var det
samlede offentlige konsum (dvs.
udgifter til aktiviteter som
undervisning,
sundhed, administration m.m.) på 5,9 mia. kr., og heraf var 3,2 mia. kr. finansieret af bloktilskuddet.
Med uændret skattetryk ville den offentlige sektor kun kunne være ca. halvt så stor som i dag, hvis man ikke
havde bloktilskuddet. Når der
er grund til at hæfte sig
ved dette, er årsagen,
at bloktilskuddet med Selvstyre‐aftalen
ligger fast1, og derfor ikke
kan bidrage til løsning af
det fremadrettede finansieringsproblem. Trods
stigende indkomst er forskellen til
andre lande stigende. Lande,
som har et
lavt indkomstniveau, har ofte en mulighed for hurtig vækst ”catching up”, da man har mulighed for at lære
og kopiere af erfaringerne i
lande med højere indkomst. Der
har ikke været en
sådan catching‐up, og det understreger behovet for tiltag til styrkelse af dynamikken i økonomien. På en
række områder er der store og
i nogle tilfælde stigende afstand
til levevilkårene i andre lande,
jfr. figur 1.2. Figuren viser data
for indkomstfordeling,
fattigdom, uddannelse og levetid.
1
Bloktilskuddet reguleres i forhold
til løn‐ og prisudviklingen i
Danmark, og ligger i
den forstand fast.
Såfremt pris‐ og lønstigningstakt eller
vækstraten i Grønland er højere
end
i Danmark betyder det, at den relative betydning af bloktilskuddet falder, dvs. det finansierer en
mindre del af de offentlige
udgifter. For en nærmere diskussion
se kapitel 13
samt Grønlands Økonomiske Råd
(2010). Endvidere
vil bloktilskuddet blive tilpasset,
såfremt der kommer råstofindtægter af betydning.
-
21
Disse faktorer giver et bredt billede af de økonomiske forhold, den sociale balance, befolkningens viden og
sundhedstilstand. For alle
indikatorer gælder, at der er sket
forbedringer, men der er også både et efterslæb og en tendens til, at forskellen til Danmark og dermed andre lande bliver større. Figur 1.2 Udviklingstræk i levevilkår – Grønland og Skandinavien
0
5
10
15
20
25
30
35
Grønland Danmark Norge Sverige
Gini koefficien
t
Indkomstfordeling Høj ulighed
Lav ulighed
0
20
40
60
80
100
Grønland Danmark Norge Sverige
Andel af unge m
ed uddannelse
Uddannelse
Note: a) Indkomstfordeling målt ved Gini‐koefficienten. Denne er 100, hvis indkomstfordelingen er helt ulige og 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, b) relativ fattigdom opgjort ud fra EU's definition, dvs. hvor stor en andel af familierne har en ækvivaleret
indkomst mindre end 60 % af median
indkomsten,
c) Uddannelse er målt ved andel af personer mellem 25 og 34, der har
fået en uddannelse
(upper secondary education). For Grønland er der
tale om et skøn, se kapitel 3, d) Levetid er middellevetid for en nyfødt. For en nærmere diskussion af begreber og definitioner se Skatte‐ og Velfærdskommissionen (2010b). Data er for 2008. Kilde: Skatte‐ og Velfærdskommissionen (2010b), OECD (2010) samt www.sourceoecd.org.
Sådanne overordnede mål giver
ikke et retvisende billede af
levevilkårene for alle. En
række sociale
indikatorer viser problemer for mange
familier og
ikke mindst børn og unge. Dette er et
-
22
særligt problem, da negativ
social arv kan medvirke
til et problemfyldt
liv, herunder problemer med uddannelse og sundhed. Mange
børn har trivselsproblemer. 15 %
af pigerne og 25 % af
drengene i skolealderen
har trivselsproblemer2
• En del familier har svage
ressourcer på et eller flere
områder. 62 % af familierne
har stærke ressourcer, mens 12 % har samlet set svage ressourcer. Det dækker blandt andet over,
at 35 % af familierne har
svage økonomiske ressourcer, 29 %
af familierne
har forældre med svage uddannelsesmæssige ressourcer og 26 % af familierne har forældre med svage omsorgsmæssige ressourcer.
• Alkohol og vold spiller en
fremtrædende rolle i mange hjem.
F.eks. har 62 %
af unge oplevet alkoholproblemer i nærmeste familie.
• Der forekommer mange
seksuelle overgreb på børn, og mange
forældre har selv været udsat
for seksuelle overgreb. Op mod 1/3 af pigerne og noget mindre
for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.
• Selvmord og selvmordstanker blandt
børn og unge er et stort
problem og en
klar indikation på trivselsproblemer. Hyppigheden af selvmord blandt unge under 24 år er ca. 30 gange højere i Grønland end i Danmark.
•
Mange børn og unge er anbragt uden for hjemmet. •
Børn i yderområder og bygderne i særligt Nord‐ og Østgrønland er generelt mere udsatte
end børn fra de større byer.
Som det fremgår af figur 1.2 er det kun få unge, der får en uddannelse. Mange børn får
ikke en afgangsprøve fra folkeskolen,
der giver dem motivation og
forudsætninger for at gå videre
i uddannelsessystemet. Mange begynder
på en uddannelse, men ofte sent,
og frafaldet fra
de fleste uddannelser er meget stort. Mange forlader folkeskolen uden tilstrækkelige forudsætninger for at kunne få en uddannelse. Omkring 50 % af en årgang får ikke anden uddannelse, end den de har fået i folkeskolen.
Indkomstuligheden er stor. I 2007 have 40 % af personerne i alderen 18‐63 en årlig a‐indkomst på mere end 15.000 kr., men mindre end SIKs mindsteløn på 168.000 kr. Ud fra EU's definition må 15 % af alle husstande betegnes som fattige. Om denne gruppe gælder, at 2/3 er enlige, 1/3 er unge familier, 2/3 bor i byerne og knapt halvdelen er børnefamilier.
Befolkningens størrelse og sammensætning ændres også markant. Der fødes relativt mange børn, men
alligevel har befolkningstallet været
stort set konstant igennem mange
år. Årsagen er
en systematisk nettoudvandring af personer født
i Grønland. Mens der hvert år
i gennemsnit er en udvandring på 1.100 personer, så er
indvandringen kun på omkring 750 personer.
I gennemsnit betyder det et tab af 350 personer om året.
2 For nærmere diskussion se Skatte‐ og Velfærdskommissionen (2010b, 2011a).
-
23
Figur 1.3: Ind‐ og udvandring 1995‐2009. Personer født i Grønland
-1000
-500
0
500
1000
1500
2000
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Anta
l per
sone
r
Indvandring Udvandring Nettovandring
Kilde: Grønlands Statistik
Vandringer mellem lande har mange fordele: Nogle rejser ud for at gå i skole (efterskole), for at få en
uddannelse og for at lære andre
samfund at kende. Andre rejser
ud for at arbejde og
få erfaring. Når disse personer kommer
tilbage, bringer de ny viden, kontakter og
inspiration med sig. Det er en gevinst for den enkelte, og det giver samfundet en bedre uddannet og kvalificeret arbejdsstyrke. Hvis man derimod mister mange unge, er det i sig selv et problem for samfundets udvikling, men også en indikation på problemer.
Levetiden er stigende, men dog
fortsat lavere end i de
skandinaviske lande, jfr. figur
1.2. Den stigende levetid er
positiv og tegn på forbedringer
i levestandard og sundhed.
Stigningerne skyldes både et fald i spædbørnsdødeligheden, og at flere bliver ældre. Stigningerne er betydelige, og fra 1970 til 2008 er middellevetiden for kvinder steget fra 65,1 år til 71,6 og for mænd fra 57,4 til 66,6. I Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning forventer man, at middellevetiden
i 2030 er 74 år for kvinder
og 70 år for mænd. En del
tyder på, at disse fremskrivninger
er til
den forsigtige side, og at stigningerne bliver større.
Flere ældre stiller også krav til velfærdssamfundet. Flere skal forsørges via pensioner, og der bliver et
større træk på ældrepleje og
sundhedsvæsenet. Det forskubber
balancen mellem dem,
der forsørger og dem, der skal forsørges. I dag er der 3.700 personer i aldersgruppen 65 år og ældre. I 2040 vil der være 9.200. Det er mere end en fordobling. Samtidig vil antallet af 18‐64‐årige være stort set konstant. Selvfølgelig er der usikkerhed om de præcise
talstørrelser. Men retningen er klar. Der bliver væsentligt flere ældre at forsørge.
-
24
Figur 1.4: Forsørgerbrøken – ældre i forhold til mulige erhvervsaktive
0
5
10
15
20
25
30%
Note: Antal ældre (65 år eller mere) i forhold til antal personer i alderen 18‐64 år. Kilde: Hovedscenariet i befolkningsfremskrivning udarbejdet af Grønlands Statistik.
1.2.1 Den finansielle klemme
Den offentlige sektor har
igennem flere år været
i en vanskelig finansiel situation. Selvstyret har problemer
med at få finanserne til at
hænge sammen, og kommunerne har
også
store økonomiske problemer. Den dårlige økonomi er et symptom på både de store sociale problemer og den utilstrækkelige økonomiske udvikling. Denne situation er i sig selv vanskelig. Fremadrettet
bliver det kun værre, hvis der
ikke sker forandringer. Den
ændrede befolkningssammensætning vil sætte
de offentlige finanser under pres,
og samtidig vil bloktilskuddet
få mindre betydning. Figur 1.5
viser et overslag over udviklingen
i
indtægter og udgifter baseret på Skatte‐ og Velfærdskommissionens grundforløb (se Kapitel 12 for en nærmere diskussion). Grundforløbet viser en fremskrivning af udgifter og
indtægter med dagens regler og systemer, når befolkningens alderssammensætning ændres, og der tages hensyn til udviklingen
i bloktilskuddet m.m.. Beregninger ser således alene på effekterne af de eksisterende ordninger og regler, og hvorledes disse fremadrettet vil påvirke indtægter og udgifter for den offentlige sektor. Der er med andre ord
ikke afsat ressourcer til
løsning af problemer eller
forbedringer på nogle områder.
-
25
Figur 1.5: Den finansielle klemme – udviklingen i offentlige udgifter og indtægter 2010‐2030.
Note: Der er redegjort for forudsætninger i kapitel 12 Kilde: Egne beregninger Figuren
har et klart, men alvorligt
budskab. Alene det at finansiere
dagens standarder for velfærdstilbuddene
til befolkningen er ikke muligt
med de givne skatte‐ og
afgiftssatser. Udgifterne vil løbe fra
indtægterne, og forskellen vil over årene vokse til et meget højt niveau.
I 2030 vil forskellen være på omkring 6 % af BNP. En sådan udvikling kan sammenlignes med den finanspolitiske krise, mange lande befinder sig i efter finanskrisen. Store underskud har bragt flere lande ud i dybe finansieringsproblemer, og de har reelt mistet selvbestemmelsesretten. Man har været
nødt til at lave drastiske
opstramninger i velfærdsordninger og
store skattestigninger.
I Grønlands tilfælde vil gældssætningen
ikke komme så
langt af den simple grund, at det vil være umuligt
for et lille land at finansiere
så store underskud. Derfor
vil udviklingen tidligere
kræve enten skattestigninger eller besparelser for at lukke dette hul. Figur 1.5 har
flere budskaber. Beregningen bag figuren
tager alene udgangspunkt i kravet
til at finansiere eksisterende velfærdsordninger med de givne regler og rettigheder og det eksisterende skattesystem.
Finansieringskravet er stort, og
det vel og mærke uden, at
der er midler til en særlig
indsats eller forbedringer på
problemområder. En løsning af
finansieringsproblemet er nødvendigt, men
vil ikke automatisk bidrage til
at løse de underliggende problemer.
Det finansielle problem gør det
imidlertid meget vanskeligere at løse
de store sociale og uddannelsesmæssige
problemer. Der er ikke finansielt
råderum til at tilføre disse
områder væsentligt flere midler. Med andre ord skal man finde løsninger til disse problemer, samtidig med at finansieringshullet lukkes – der er en dobbelt udfordring. Dette er ikke en prognose, men et budgetoverslag over den sandsynlige udvikling af indtægter og udgifter med
dagens indretning af velfærdsordninger
og skattesystem i kombination med
den forventede befolkningsudvikling og en årlig stigning
i produktiviteten på 1 %. Det er det bedste bud at diskutere politikken på basis af. Det præcise tal for finansieringsproblemerne er usikkert og
-
26
kan ikke opgøres med stor
præcision. Mange forskellige forudsætninger
kan gøres på detaljeniveau
(se kapitel 13). Men hovedbudskabet er
robust, og alternative beregninger under realistiske
forudsætninger efterlader alle det
samme budskab, at udgifterne løber
fra indtægterne.
Beregningerne giver et grundlag
for en diskussion af behovet for
tilpasninger og reformer. Usikkerheden
skal tages alvorligt, og der er
ikke tale om, at man en
gang for
alle fastlægger indretningen af velfærdssystemer og skattesystemer. Samfundet forandres løbende og ofte
på måder, ingen har fantasi til
at forestille sig på forhånd.
Det vil imidlertid ikke
være ansvarligt ikke i tide at lægge en langsigtet kurs for at sikre velstand og velfærd. En
lade‐stå‐til holdning vil reelt betyde, at man årligt må
foretage besparelser eller gennemføre skattestigninger
for at sikre balance mellem
udgifter og indtægter. Det er
præcist sådan, situationen har været
de senere år, og figur 1.4
viser, at dette finansieringsproblem
vil blive meget større
i fremtiden. Det er en
implikation, at disse tiltag med tiden vil komme til at berøre mere og mere centrale dele af velfærdssamfundet, og/eller skatterne vil komme op på et meget højt niveau. Kvalitet
i offentlig opgaveløsning er ikke
alene et spørgsmål om finansielle
ressourcer.
For det første skal man sikre sig, at disse ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og effektivt. For det andet er
det afgørende at have personale
med de rette kvalifikationer. Det
gælder pædagoger i børnehaven, lærere
i folkeskolen, læger og
sygeplejersker i sundhedsvæsenet,
embedsmænd
i den offentlige forvaltning osv.. På mange områder er der
i dag store problemer med mangel på kvalificeret personale. Mange
jobs er
ikke besat med personale med den
rette uddannelse. På nogle områder kan man klare sig med udenlandsk arbejdskraft primært fra DK, og selvom de har de
krævede kvalifikationer, er de
dyrere, og de vil typisk kun
være i jobbet i kort tid.
Stor personaleomsætning er et alvorligt problem inden for mange områder. Det gør det svært at sikre kontinuitet
i opgaveløsningerne, ansvarsfordelingen bliver ofte mere uklar, og man bliver nemt presset til her‐og‐nu løsninger uden muligheder for at tænke mere langsigtet. Arbejdsmiljøet kan blive
forværret og skabe større sygefravær,
stor cirkulation i antallet af
medarbejdere
og vanskeliggøre rekruttering. Med andre ord er der en stor risiko for at havne i en ond cirkel, hvor problemerne bliver større og ikke mindre.
1.3 Selvbærende økonomi Bloktilskuddet
fra Danmark (sammen med tilskuddet
fra EU) giver mulighed for en
større levestandard, end hvad der umiddelbart er mulighed for givet den økonomiske aktivitet. Målt ved produktionen
per indbygger er gennemsnittet
svarende til Slovakiet, men målt
ved forbrugsmuligheder (indkomst inklusiv
bloktilskud) er det svarende til
New Zealand. Bloktilskuddet giver
i gennemsnit mulighed for en
levestandard, der er ca. 55.000 kr. større per indbygger end det, produktionen giver mulighed for. Resultatet af dette ses blandt andet ved, at der
er et mere veludbygget
velfærdssamfund (større offentlig sektor)
end i lande med
en tilsvarende produktion per indbygger. Dette gælder både i forhold til den offentlige opgaveløsning (sundhed, undervisning osv.), men også i forhold til det sociale sikkerhedsnet.
-
27
Selvom sådanne
tilskud muliggør en højere
levestandard, har de
imidlertidig også nogle afledte negative konsekvenser
for den økonomiske udvikling. En af konsekvenserne er, at
tilskuddet er med til at presse lønniveauet op i forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kvalifikationer og landets erhvervsstruktur.
Dette pres kommer fra flere
sider. Et veludviklet velfærdssamfund
stiller krav om
kvalificeret arbejdskraft, og en stor del af denne har været rekrutteret
fra Danmark. For at tiltrække denne arbejdskraft har det
været nødvendigt at tilbyde favorable
vilkår (høje lønninger,
lave huslejer osv.), som også har skabt et opadgående pres på lønniveauet for alle andre, udover problemerne knyttet til ulige vilkår på arbejdsmarkedet.
Tilskuddene har også muliggjort
udviklingen af et socialt
sikkerhedsnet og dermed
en levestandard højere end de økonomiske muligheder egentlig tilsiger. De sociale ydelser påvirker også
arbejdsmarkedet og lønkravene, da de
mindsker presset til selvforsørgelse.
Det
øger reservationskravene til løn, type af jobs og geografisk lokalisering i forhold til en situation uden et sådant sikkerhedsnet.
Lønningerne er så at sige
løbet forud for kvalifikationer og
produktivitet. Dette er med til
at bremse produktion og beskæftigelse,
da det høje lønniveau mindsker
profitabilitet
og konkurrenceevne. Kort sagt har tilskuddene været med til at forbedre levestandarden, men også til at
fortrænge aktivitet og produktion. I
fravær af dette tilskud
ville man have
været hårdere presset til at sætte en økonomisk udvikling i gang og dermed skabe produktion og beskæftigelse. Tilskuddet har også medvirket til at tiltrække og fastholde ressourcer i erhverv og områder uden stor eller måske ligefrem med negativ indtjeningsevne.
Skævvridningen af den økonomiske udvikling som
følge af store indtægter
fra udlandet,
inklusiv bloktilskud eller fra udnyttelse af naturressourcer kaldes ofte Hollandsk syge. Dette refererer til, at sådanne indtægtskilder kan skabe en række problemer eller skævvridninger af økonomien.
Problemerne med hollandsk syge kan
også blive relevante fremadrettet i
forhold til de store potentielle
fremtidige erhvervsprojekter. Hvis disse
projekter primært får den effekt,
at udenlandske virksomheder i kraft
af rettigheder til udnyttelse af
naturressourcer
forøger indtægterne til Selvstyret, vil effekterne svarer til effekterne af bloktilskuddet fra Danmark. Det vil muliggøre en højere
levestandard, end den hjemlige produktion egentlig giver grundlag
for, og det presser
lønniveauet op og øvrig produktion ned. Det er selvfølgeligt positivt, at der hermed kommer en indtægtskilde, men de underliggende sociale og økonomiske problemer løses ikke per automatik på den måde. Hvis erhvervsprojekterne derimod kan omsættes i øget beskæftigelse og muligheder for befolkningen, vil det skabe et helt andet perspektiv for den fremtidige udvikling. Men
en sådan beskæftigelsesfremgang forudsætter
et væsentligt uddannelsesløft
og strukturtilpasninger.
Bloktilskuddet skaber også en særlig udfordring fremadrettet. Det er urealistisk, at et tilsvarende provenu kan komme ind via beskatning af dagens erhvervsaktive. Når dette er vigtigt, er det fordi, en udvikling mod en mere selvbærende økonomi uafhængig af bloktilskuddet stiller særlige krav. Med mere vækst følger stigende
lønninger og dermed også et opadgående pres på de offentlige
-
28
udgifter. De stigende
lønninger vil også betyde stigende skatteindtægter, men bloktilskuddet vil ikke
påvirkes. Derfor vil det i takt
med økonomisk udvikling være sådan,
at
bloktilskuddet finansierer en mindre og mindre del af velfærdssamfundet, og denne manglende finansiering skal så findes andre steder (se kapitel 13).
Det er ikke realistisk, at den gennemsnitlige levestandard kan blive lige så høj som i Danmark eller andre højindkomstlande. Det er sværere for en lille befolkning, som oven i købet har en vanskelig geografi med en meget spredt befolkning samt store og besværlige transportmuligheder. Det er ikke realistisk at forvente, at man kan det samme som store lande. Men forskellene og afstandene behøver
ikke at være så store eller
at vokse, som det er tilfældet.
Det er muligt
at mindske forskellene
(catching up) ved at udnytte den viden, erfaring og
teknologi, som andre
lande har udviklet.
Væsentlige forudsætninger for at
dette kan lade sige gøre er
mobilitet og fokusering.
Da erhvervsmulighederne er væsentligt
anderledes
lokaliseret end befolkningen, er en høj
grad
af mobilitet nødvendig. Gode og ordentligt
lønnede jobs vil
i de fleste tilfælde
ikke blive skabt, der hvor den ledige eller lavt lønnede arbejdskraft i dag er bosat. I andre lande har der også været en tendens til specialisering og koncentration, og dette vil også være nødvendigt i Grønland.
En høj mobilitet er også
