Historien om systemet:Fra skør idé til nationalt projekt
Døvblindecentret: Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?
Bosted Systemet på MaltaMinimale forskelle i praksis
Historien om systemet:Historien om systemet:Fra skør idé til nationalt projekt
4
Døvblindecentret: Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?
8
Bosted Systemet på MaltaMinimale forskelle i praksis
10
2 bostednyt · #20 2008
VELKOMMEN
BostedNYT
BostedNYT er et magasin, som
udgives af Team Online A/S.
Magasinet har som formål at
holde ledelse og medarbejdere
på de sociale institutioner
løbende orienteret om
mulighederne for digitalisering
og kommunikation i
den sociale sektor.
Ansvarshavende redaktør
Direktør Michael Sandal
Redaktion
Katja Broholm og Per Roholt
Tekst Bureau4 og Team Online
Layout Katrine Dyreborg Strauch
og Daniel E. Hansen
Tryk Elbo Grafisk A/S
Foto Geir Haukursson/fagfotografen
Mikkel & Thomas
BostedNYT udkommer 6 gange
om året i et oplag på 6.500
eksemplarer. Eftertryk er tilladt
med kildeangivelse.
BostedNYT er gratis og kan
rekvireres ved henvendelse til
Magasinet kan desuden læses og
downloades på www.bostednyt.dk
Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C
Telefon 66 17 73 13
Fax 66 17 73 18
E-mail [email protected]
Web www.TeamOnline.dk
I år er det 10 år siden, at vi i Team Online kastede os hovedkulds ud i arbejdet med at udvikle en digital handleplan i samarbejde med bo- og aktivitetshuset Lindebjerg og det tidligere Fyns Amt. Projektet blev startskuddet til Bosted Systemet, som i dag er det førende socialpædagogiske IT-værktøj i Danmark.
Vi er kommet langt fra de første spæde tanker og improvise-rede workshops på loftet over brugercafeen på Lindebjerg til i dag, hvor vi dagligt glæder os over de 10 år som er gået godt. Vi glæder os over vores nye lokaler i det centrale Odense og de mange steder i landet, hvor Bosted Systemet er implementeret og i drift eller lige ved at gå i luften. Men midt i glæden er vi også ydmyge, for vi ved godt, at vi aldrig var nået så langt uden vores mange gode engagerede, tålmodige brugere og samarbejds partnere.
Det er svært at fremhæve én enkelt bruger frem for andre, men på vores jubilæumsdag den 14. august valgte vi allige-vel at trække souschef Michael Henriksen fra Lindebjerg frem i forreste række. For om nogen har Michael været en ildsjæl,
altid med fokus på brugerne og kollegerne, der har svedt og kæmpet for at gøre Bosted Systemet så brugervenligt, effektivt og fagligt relevant som muligt. Vi valgte at hædre ham for hans store indsats ved at kalde vores nye mascot, den hvide isbjørn, for m!c – samme signatur, som Michael i årevis har anvendt på sine mange e-mails.
Med tanker for jubilæet vil vi benytte lejligheden til både at se lidt i bakspejlet og kaste et blik i krystalkuglen for at se, hvor vi startede, og hvor vejen nu fører os hen.
Vi ved i hvert fald, at vi også i de næste 10 år vil levere et social-fagligt IT-system, der lever op til tidens krav og udfordringer. Vi vil fortsat arbejde tæt sammen med og for forvaltninger, daglige ledelser, medarbejdere og brugere i den sociale sektor for at sikre, at vi hele tiden er med til at stille de rette spørgsmål og besvare dem med brugbare løsninger.
Vi glæder os til et godt og fortsat samarbejde – også i de næste 10 år
Dette nummer
3 2 x jubilæum: 10 år med sociale handleplaner
og Bosted System
4 Historien om Team Online:Fra tanke til virksomhed
6 Visionerne for fremtiden:Vi er her stadig om 10 år – bare endnu bedre
8 Døvblindecentret:Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?
10 Bosted Systemet på MaltaForskellene i praksis er minimale
12 Udviklingshæmmedes LandsForbund:Digitalisering bør understøtte ligestilling
14 Konference om Social IT
15 Bosted Temadag:Her mødes brugerne
bagsiden
Nyt & Noter
3bostednyt · #20 2008
I år er det 10 år siden, at den individuelle
handleplan blev en del af serviceloven, og det
er samtidig ti år siden at Team Online kastede
sig ud i opgaven med at udvikle det social
faglige IT-system, Bosted Systemet. Målet
var fra starten at få digitaliseret arbejdet med
handleplanerne:
– Da handleplanerne i 1998 blev en del af
loven, fik alle voksne med nedsat funktion sevne
krav på at få udarbejdet en individuel handle-
plan. Men i loven stod der blot, at det skulle
være en skriftlig handleplan. I praksis betød
det, at man på mange institutioner fortsatte
en tradition med at dokumentere hverdagens
mange observationer i forhold til mål og delmål
på den enkelte borger i Word-dokumenter eller
– endnu værre – i Kina-bøger og lignende, siger
direktør Michael Sandal, Team Online, der fra
starten var fast besluttet på at gøre op med
den tradition.
I løbet af få måneder og i tæt samarbejde
med bo- og aktivitetstilbuddet Lindebjerg og
det tidligere Fyns Amt blev de første af mange
millioner linier kode derfor skrevet til Bosted
Systemet, så det kunne håndtere de mange
data om den enkelte borger digitalt.
10 år med brugerdreven innovationLige siden de første kodedage har Team
Online arbejdet målrettet med at videreud-
vikle Bosted Systemet i tæt samarbejde med
brugere, myndig heder og hele det sociale felts
aktører, så jubilæet for handleplanen også er et
jubilæum for virksomheden.
– Det har været 10 meget krævende og
spændende år, hvor digitalisering af den sociale
sektor og Social IT for alvor er slået an både
politisk og praktisk, siger Michael Sandal.
– I dag er alle enige om, at der er et stort
behov for at digitalisere den sociale sektor.
Men sådan har det bestemt ikke været
hele tiden. Det har krævet udholdenhed og
benarbejde at åbne øjnene for perspektiverne i
digitaliseringen. Men jeg synes, at resultatet er
fantastisk, mener Michael Sandal og peger på,
at Velfærdsministeriet nu fremhæver digitali-
sering som et af de redskaber, der skal sikre, at
borgeren oplever sammenhæng og en stigende
kvalitet i den sociale indsats. Digitalisering
skal også bidrage til at gøre sagsbehandlingen
mere gennemsigtig og styrke dialogen mellem
borger og myndighed samt give det politiske
niveau større viden, når der skal træffes
politiske beslutninger på det sociale område.
– For mig var det også et gennembrud, da
begrebet Social IT fik en så fremtrædende
plads i arbejdet med Kvalitetsreformen, for det
skabte stor politisk bevågenhed på området,
siger Michael Sandal:
– Jeg synes derfor, at der er god grund til
at fejre dobbelt-jubilæum. Social IT og Bosted
Systemet er i dag to uadskillelige størrelser,
og for os i Team Online er det meget tilfreds-
stillende at se, hvordan Bosted Systemet har
været med til at sikre udvikling af de enkelte
tilbud, skabe øget videndeling mellem kolleger
og styrke den enkelte borgers retssikkerhed.
Samtidig er det glædeligt, at politikerne nu
viser stor vilje til at sikre området de fornødne
midler, ikke mindst fordi udviklingen har vist,
at digitalisering er en nødvendighed, hvis vi
skal kunne løse de sociale opgaver i en god
kvalitet i en fremtid, hvor der vil være færre
hænder og måske endda færre ressourcer til
rådighed, siger Michael Sandal.
Fest i Odense10-året for arbejdet med digitalisering af
handle planerne på det sociale område og
Bosted Systemet blev markeret med en
jubilæums fest den 14. august hos Team
Online i Odense med deltagelse af blandt
andre erhvervs- og økonomi minister Bendt
Bendtsen samt kolleger og samarbejdspartnere
fra det sociale område.
2 x jubilæum:
10 år med sociale handleplaner og Bosted System Målsætninger for digitalisering på det sociale område
Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de
sociale ydelser og frigøre ressourcer
Digitalisering skal øge kvalitet, sammenhæng og
smidighed i den sociale indsats over for borge-
ren
Der skal opbygges en sammenhængende IT-
arkitektur med fælles begrebsanvendelse på det
sociale område
Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed
og styrke borgeren som aktør i det sociale sy-
stem
Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundla-
get og styringsmulighederne lokalt og nationalt
Læs mere på
www.social.dk/netpublikationer/2006/p8str2905/
html/publikation.htm
JUBILÆUM
Fra tanke ...Starten på Bosted Systemet var blot en tanke, en stædig
og vedholdende idé om, at det måtte være muligt at bru-
ge computeren som et effektivt værktøj til at dokumen-
tere den socialpædagogiske indsats. Manden bag ideen,
socialpædagogen Michael Henriksen var i slutningen af
90´erne nyudnævnt souschef på bo- og aktivitetshuset
Lindebjerg med et ufærdigt ingeniørstudie bag sig.
– Min mor var selv socialpædagog og drev et privat
pensionat for udviklingshæmmede, så jeg er nærmest
flasket op med målgruppen. Men jeg har også altid
interes seret mig for teknik, robotter, IT og den slags.
Derfor startede jeg som akademiingeniør, men blev
alligevel social pædagog. Med min baggrund kunne jeg
dog ikke slå mig til tåls med, at jobbet bare handlede om
at have hjertet på rette sted. Når man griber ind i andres
liv, skal det være resultatet af en velovervejet plan frem
for følgerne af tilfældigheder og god vilje.
Da jeg startede i faget, så jeg, hvordan der blev skrevet
masser af notater i diverse kina-bøger, men de blev
aldrig brugt til noget. Derfor gik jeg i gang med at finde
en løsning, hvor vi som socialpædagoger kunne doku-
mentere vores indsats på en standardiseret måde og
bruge den indsamlede viden.
Michael Henriksen gik selv løs på opgaven med et
stort skrummel af en gammel IBM-computer, som var
indkøbt til en tidligere beboer.
– Jeg begyndte at skrive mødereferaterne ind på
computeren og skabe struktur i informationer. Samtidig
gik flere af mine kolleger i gang med regneark, databaser
m.m. Så talte jeg en dag med en vikar, der kendte én,
der kunne programmere. Vi mødtes, men så gik der lang
tid uden livstegn, indtil vikaren en dag fortalte, at “de
var blevet uvenner”, og så stod vi igen uden en løsning.
Egentlig havde jeg så lagt tankerne på hylden på grund
af andre opgaver, da Michael Sandal pludselig dukkede
op på Lindebjerg. Han havde hørt om det kuldsejlede
projekt og var helt tændt på ideen. Herefter gik det slag
i slag. Vi skrev meget sammen via e-mail og fik efter
et stort ansøgningsarbejde kr. 300.000 i støtte fra Fyns
Amts regionale udviklingsfond for iværksættere. Jeg
indrettede derfor en lille datastue over beboercafeen
med aflagte computere fra amtet, hvor vi lavede tre test-
grupper der testede, fandt fejl og udfordrede de forslag
som Michael Sandal og hans programmører efterhånden
præsenterede. Til sidst stod vi med den første demo, der
virkede – programmeret som en hjemmeside på inter-
nettet. Det var en helt kanon oplevelse, siger Michael
Henriksen om systemet.
For mig personligt har det været en kæmpe oplevelse
at være med til at tænke tankerne i tidernes morgen. Den
oprindelige ide er ført ud i livet, og Bosted Systemet kan
så meget, som jeg aldrig havde drømt om fra starten.
... til virksomhed
4 bostednyt · #20 2008
HISTORIEN
Michael Henriksen, souschef bo- og aktivitetshuset Lindebjerg i Aarup på Fyn. Ildsjælen som fik sat Team Online i gang med at udvikle Bosted Systemet
... til virksomhed
I starten af det nye årtusinde var Bosted Systemet
udviklet og afprøvet i praksis på store velrenommerede
institutioner tilmed med regional udviklingsstøtte til det
banebrydende projekt. Derfor troede iværksætteren og
innovatoren Michael Sandal, at systemet ville sælge sig
selv. Men i stedet var udviklingsomkostningerne lige ved
at ruinere både selskabet og manden bag systemet.
– Alt var pantsat for at udvikle og tilpasse systemet.
Det var en sort periode i 2002, hvor vi flere gange sad i
de sene nattetimer sammen med advokaten og overvejede,
om vi var nødt til at gå konkurs. Men det siger meget
om virksomhedens ånd, at uanset hvor dårligt det gik
økonomisk, så insisterede Michael på, at hvis systemet
kunne forbedres, så gjorde vi det, fortæller Bjørn Petersen,
der i den kritiske periode selv skød penge i firmaet:
Selv om det offentlige havde støttet udviklingen af
Bosted Systemet stod kunderne ikke i kø.
– Så vi måtte tænke helt anderledes, og vi begyndte
derfor nærmest at forære systemet væk for at få flere
referencer. Og pludselig vendte billedet. Gennem bruddet
var et par situationer, hvor in sti tu tioner var i stand til at
bevise, at de klager, der var rejst mod dem, var uberet-
tigede. Det skete ved hjælp af dokumenta tionen i Bosted
Systemet, der klart viste, hvad der var lovet, og hvad der
var gjort. For institution erne var det en stor tilfredsstil-
lelse, og for de pårørende var det også en lettelse, at
deres klager viste sig at være grundløse, husker Bjørn
Petersen.
Bosted Systemets kvaliteter rygtedes hurtigt i
forstander kredse og nu begyndte de enkelte institutioner,
kommuner, amter og siden regioner selv at melde sig
som interesserede brugere af Bosted Systemet.
– Den økonomiske krise drev over. Vi fik or-
den i eget hus og havde tilmed lært, hvordan det
offentlige fungerer, så vi kunne målrette vores dialog
med de potentielle kunder på deres præmisser – en
strategi, som siden er fulgt med stor succes, siger Bjørn
Petersen.
I dag betegner han uden tøven Team Online som en
sund og fornuftig virksomhed med et stort potentiale for
fremtiden.
– I min egenskab af maltesisk konsul fik jeg knyttet
kontakt til myndigheder og sociale institutioner i det lille
katolske ørige. Kort efter var Team Online i gang med at
udrulle de første Bosted Systemer på Malta. Jeg er selv
overrasket over, at systemet matchede i et land, der har
så forskellig en filosofi om det sociale arbejde sammen-
lignet med Danmark. Så når det projekt er gennemført,
er der helt klart basis for at tage et nyt land om året,
og det kan ende med en gigantisk succes – ikke kun
økonomisk for Team Online, men også for Danmark der
får mulighed for at demonstrere sin ekspertise inden for
Social IT internationalt, siger Bjørn Petersen.
5bostednyt · #20 2008
HISTORIEN
Bjørn Petersen, direktør for Fyns ErhvervsCenter og dansk konsul for Malta. Virksomhedseksperten, som tog fat i markedsstrategien og reddede økonomien, da det så sortest ud for Team Online
Visionerne for fremtiden:
Vi er her stadig om 10 år – bare endnu bedre
6 bostednyt · #20 2008
FREMTIDEN
– Vores brugere kommer til at opleve en
voldsom udvikling i den tekniske platform
og funktionaliteter, men Bosted Systemet vil
grundlæggende være det samme om 10 år.
Når direktør Michael Sandal, Team Online
A/S tænder sin personlige krystalkugle og
gransker fremtiden, er han ikke et sekund i
tvivl. Den brugerdrevne innovation, som lå
til grund for Bosted Systemets undfangelse
og udvikling igennem de første 10 år, holder
også i de næste 10 år – og endnu flere år ud i
fremtiden end krystalkuglen formår at vise:
– Om 10 år vil næsten alle sociale tilbud i
Danmark have deres eget Bosted System, og
systemet vil være repræsenteret i 10 lande.
Team Online som virksomhed vil naturligvis
også være blevet større, men opdelt i mindre
selvstændige divisioner, så den enkelte
enhed aldrig bliver for stor og for langt væk
fra de brugere, som skal være med til at sikre
systemets fortsatte udvikling.
Fokus på medarbejderneBosted Systemet skal fortsat udvikles i takt
med brugernes konkrete behov, tilpasset tidens
faglige metoder og den teknologiske udvikling.
En af de første udfordringer bliver derfor at
indtænke hele arbejdet med Arbejdsplads-
vurderinger i systemet.
– Allerede på den korte bane vil vi
præsentere et system, der gør det samme for
medarbejderne og arbejdsmiljøet, som Bosted
Systemet har gjort for arbejdet med de indi-
viduelle handleplaner for borgerne. Systemer
skal naturligvis hænge sammen, så det enkelte
tilbud får et professionelt og effektivt værktøj,
der sikrer overblik over personalets ressourcer
og trivsel, siger Michael Sandal, som på den
lidt længere bane også ser et stort behov for at
inddrage borgeren endnu mere i sagsbehand-
lingen.
– En del af de borgere, som det sociale
system hjælper, vil aldrig selv kunne skrive
eller læse i Bosted Systemet. Men der er endnu
flere borgere, der har ret til større indblik i
deres egen sag. I dag har vi en situation, hvor
kommunerne har pligt til at levere borgeren
ydelser, som de har ret til. Jeg tror vi vil se en
udvikling med en højere grad af dialogbaseret
sagsbehandling, hvor myndighed og borger
deler viden om, hvilke muligheder der findes
og sammen lægger en plan, der afspejler
borger ens behov og interesse. Forud sætningen
for den udvikling er en fortsat digitalisering af
den offentlige sektor, hvor man ikke bare samler
oplysninger for oplysningernes skyld men ind-
samler og dokumenterer de oplysninger, som
understøtter den indsats, man har lovet at
yde den enkelte borger. Når dokumentation er
målrettet borgeren og borgerens behov, vil det
også være naturligt, at vedkommende har fuld
adgang til at få del i den dokumenterede viden
og dermed indsigt i og medansvar for sin egen
situation.
Offentligt-privat samarbejdeFor innovatoren og iværksætteren Michael
Sandal er midlet til at føre visionerne fra
krystal kuglen ud i livet et øget offentligt-privat
samarbejde:
– I en tid med begrænset arbejdskraft,
stramme økonomiske rammer og voksende
forventninger til det offentliges serviceniveau
er nødvendigheden af at digitalisere den
offentlige sektor åbenlys for alle. Jeg tror
derfor, at det offentlige vil stramme op på
deres digitaliserings strategier i de kommende
år, så hver kommune, region samt staten får
flere fælles mål. I den proces vil det offentlige
også inddrage de private teknologi leverandører,
blandt andet for at sikre fælles standarder
og snitflader. Men også for at få skabt en
sund økonomi. I dag vil ingen kommune jo
drømme om at oprette eget telefonselskab til
medarbejderne. I stedet køber man telefoni
hos de private teleselskaber med diverse
tjenester, alt efter behov. Hvis den trend
fortsætter, tror jeg, at vi vil se et helt nyt mere
enkelt koncept for fagsystemer, hvor udbyderne
arbejder konstruktivt og kommercielt på en
fælles teknologisk platform, hvor kommunerne
blot bestiller den service, som de har brug
for. En sådan fælles IT-platform på tværs af
myndigheder og leverandører vil kunne gøre
Social IT-teknologi til en dansk eksportvare
på linie med det lurpakkede smør. Det er en
udvikling, hvor Team Online både kan og vil
komme til at spille en central rolle. Gevin-
sterne ved at videndele metode og teknologi
på social området på tværs af lande grænser
er enorme, og med Bosted Systemet står vi
med et velfungerende, gennem dokumenteret
system, der allerede er på vej ud i de første
europæiske lande.
Derfor er jeg sikker på, at vi om 10 år vil
være kendt nationalt som den virksomhed,
der bragte Danmark helt i front internationalt
på Social IT området, siger direktør Michael
7bostednyt · #20 2008
FREMTIDEN
Nu hedder vores isbjørn m!cTeam Onlines jubilæumsdag den 14. august blev
dagen, hvor vi løftede sløret for navnet på virksom-
hedens nye mascot, den hvide isbjørn. Isbjørnen
fik navn efter ildsjælen bag tanken om en digital
handleplan, Michael Henriksen, der er souschef på
bo- og aktivitetshuset Lindebjerg i Aarup. Isbjørnen
hedder nu m!c – samme signatur, som Michael i
årevis har anvendt på sine mange e-mails, når han
og Michael Sandal – ofte på lange arbejdsdage og i
sene nattetimer – har udvekslet krav, ønsker, forslag
og tanker om, hvordan de kunne udvikle et social-
fagligt IT-system, der dækker alle daglige rutiner og
dokumentationskrav på et moderne og professionelt
socialt tilbud.
For os symboliserer isbjørnen en stærk overlever,
der med stor styrke, udholdenhed og nysgerrighed
handler efter sit instinkt – alt sammen gode egen-
skaber, når man skal arbejde med brugerdreven
innovation i den sociale sektor.
Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?
Døvblindecentret har over 229 brugere på Bosted Systemet og har arbejdet med systemet siden 2004, men hvorfor hører vi aldrig noget fra dem?
Jeg er taget til Aalborg på redaktionens vegne
for at finde ud af, hvorfor Team Online aldrig
hører fra Døvblindecentret, DBC. Jeg bliver
hurtigt bevidst om, at centrets mange bruger-
licenser til Bosted Systemet svarer til centrets
fysiske størrelse. Centrets boenheder og skole-
faciliteter dækker et kæmpe område på begge
sidder af den trafikerede Sohngaardsholmsvej.
Der er sommer i luften, da Keld Weisberg byder
mig velkommen med formiddagskaffe i et af
centrets beboerhuse og forklarer mig, at han
leder centrets undervisningsafdeling, der bl.a.
har folkeskolelærere ansat til at tilrettelægge
undervisningsforløb for beboerne.
VidendelingDet viser sig, at Døvblindecentrets ansatte er
godt tilfredse med Bosted Systemet. Der er
ingen entydige svar på, hvorfor de ikke har
kontaktet Team Online med henblik på ønsker
om forbedringer i systemet.
– Bosted Systemet har været med til at for-
bedre informationsvejene i hele centret. Alle
spørgsmål kommer frem i lyset, fordi vores
ansatte videndeler i systemets mange fora,
siger Keld, der forsikrer mig om, at de ansatte
er blevet gode til at bruge både dagbog og
kalender i Bosted Systemet, som hurtigt blev
en del af den daglige rutine.
– Vi bruger dagbogen til at få beskrevet de
oplevelser, og de spor oplevelserne sætter hos
den døvblinde, så de straks kan deles med
de andre afdelinger og det øvrige personale,
siger Keld og forklarer, at det er helt afgø-
rende for pædagogerne og lærerne at kende
de spor, som relaterer til de oplevelser, de har
haft f.eks. under et besøg hos en landmand.
Mange døvblinde har stadig rester af syns-
eller høresansen og derfor er kunsten for
pædagogerne er at kunne aflæse på de
døvblinde hvilke indtryk et bondegårds besøg
har givet dem. Det er de spor, der skal noteres
i dagbogen. Personalet bruger desuden ofte
lydoptagelser, når de skal tage en oplevelse
med hjem. Det er nemlig karakteristisk for
døvblinde, at de ikke er ret sociale, og går
rundt i deres egen lille verden. Derfor er det
vigtigt at opleve noget rart sammen, så de
døvblinde bliver aktive i samværet.
– Også på tværs af faggrupperne er systemet
et godt redskab – sygeplejersken har sit
medicin faneblad, og psykiateren kan trække
relevante oplysninger ud af systemet, hvis der
har været tale om problematiske forløb med
beboere, der f.eks. har haft en udad rettet
adfærd, forklarer Keld. Han kan også fortælle
mig, at de ansatte har taget den nye advis-
funktion til sig i lyntempo.
– Medarbejderne bruger ofte systemets
beskedfunktion for at koordinere mellem
centrets enheder, der er spredt over et større
område. Der bliver f.eks. sendt en advis for
at kommunikere mellem centrets dagtilbud og
de enkelte bosteder, fortæller Keld.
Rundtur i en anden verdenEfter den indledende snak om pædagogernes
hverdag sammen med beboerne får jeg med
egne øjne lov til at se, hvordan dagligdagen
er for de døvblinde. Med på turen er social-
pædagogen Kenneth Sarup, der velvilligt viser
mig rundt i Danalien, centrets nybyggede
botilbud til voksne.
Først da jeg ser indretningen og udsmyk-
ningen går det op for mig, hvor kompliceret
tilværelsen må være, når man mangler både
8 bostednyt · #20 2008
9bostednyt · #20 2008
DØVBLINDECENTRET
synet og hørelsen. Overalt er der spor fra en
anden verden. En verden hvor især følesansen
har stor betydning. Beboerne bruger f.eks.
gelænderet langs væggene på gangen til at
måle afstande med.
– Ved hjælp af dupper for enden af gelæn-
deret finder de frem til døråbningerne. Og
nogle af beboerne er i stand til at finde deres
lejligheder ved at føle på navneskiltene, der er
udformet som tegn, fortæller Kenneth.
Bosted Systemet har udviklet institutionenKenneth viser, hvor han plejer at tjekke
kollegernes notater i Bosted Systemets dagbog,
som sikrer, at kollegerne på tværs af vagter
får den nødvendige viden. Han forklarer, at
det hurtigt bliver hektisk ved vagtskifte. Men
med den bærbare computer kan han i ro og
mag – f.eks. mens beboerne spiser – få hurtig
adgang til relevante dagbogsnotater. Kenneth
har været ansat på DBC siden 2000 og er
selv en flittig bruger af Bosted Systemet. Han
fremhæver, at systemet skaber overblik over
de enkelte beboere, og det er hurtigt at få de
nødvendige informationer.
Dagbogen er et vigtigt redskab, når tydelige
følelser hos beboerne skal beskrives, eller
observationer af anderledes reaktioner hos
beboerne noteres. Når en beboer ikke kan
kommunikere verbalt, kan det godt føre til
uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Kenneth
Sarup giver et eksempel med en beboer, der
kravler gennem et affaldsstativ, når han får det
skidt. De ansatte bruger så Bosted Systemets
fora til de pædagogiske refleksioner om, hvad
der kan gøres, når beboerne har den slags
uhensigtsmæssige adfærd.
– Kollegerne er med tiden blevet bedre til
at sortere i informationerne. I starten blev alt
stort som småt noteret, men nu ved vi efter-
hånden godt, at det er irrelevant at notere,
når Carsten piller næse, siger Kenneth med
et skævt smil.
Specialister i døvblindepædagogikKommunikation betyder meget på DBC, hvor
det er pædagogernes hovedopgave at hjælpe
døvblindfødte til at leve det bedst mulige liv.
Personalet er derfor specieluddannet til at
arbejde med døvblindepædagogik. Centret
uddanner selv personalet, og det tager to år
for nyansatte at blive klædt på til at håndtere
de særlige problemstillinger, der er forbundet
med døvblinde og deres kommunikation. DBC
sikrer, at den nyeste spædbørnsforskning og
psykologi på området kommer i spil ved at
trække på international ekspertise. Hjørne-
stenen i pædagogernes arbejde er det taktile
tegnsprog, dvs. kommunikation via følesansen,
som kombineres med rester fra syns- eller
høresansen. Pædagogerne koncentrerer sig om
det, beboerne er gode til altså at udnytte den
rest af hørelse eller syn, som de har tilbage.
– Døvblindes sansenedsættelser betyder, at
de er bundet af systemer, forklarer Kenneth og
viser, hvordan daglige rutiner skaber tryghed
for døvblinde: I beboeren Carstens et-værelses-
lejlighed kan man ikke undgå at bemærke en
stabel kasser med æblemost. Kenneth forklarer,
at Carsten bliver vækket hver morgen med en
æblemost.
– Denne enkle morgenrutine er med til at
skabe tryghed for Carsten, siger Kenneth,
inden han viser mig tilbage til de hørendes og
seendes verden. Lidt klogere på døvblinde og
meget klogere på, hvorfor vi aldrig hører fra
DBC: De er godt tilfredse i Aalborg. (KB)
Døvblindecentret
Døvblindecentret er nordens største center for
personer født med døvblindhed. DBC har botilbud
til 50 døvblindfødte i Aalborg og yder herudover
rådgivning til 150 døvblinde rundt om i landet.
Centret beskæftiger 190 medarbejdere fordelt på
faggrupperne: Pædagoger, psykologer, folkeskole-
lærer samt en enkelt sygeplejerske. Døvblinde-
centrets popularitet skyldes centrets store faglige
viden på området, og at det er svært for de
døvblinde at finde sammen med ligestillede andre
steder i landet.
Læs mere på www.dbc.rn.dk
bostednyt · #20 200810
BOSTED SYSTEMET PÅ MALTA
Team Onlines projektleder Jana Thevavicknes-
waran tilbragte en lille uges tid sammen med
ansatte fra en række maltesiske socialinstitu-
tioner. Formålet med besøget var at følge op på
den officielle delegationsrejse i februar måned.
Jana skulle denne gang observere de ansattes
arbejdsgange og give de interesserede ledere
adgang til Bosted Systemet samt demonstrere
basismodulerne som dagbogen, handleplanen
og medicinhåndtering.
Janas feltstudierJana Thevavickneswaran fortæller, at forskel-
lene i arbejdsgangene på de danske og malte-
siske institutioner er minimale.
Malta Enterprise – der hjælper udenlandske
virksomheder med at etablere sig på Malta –
har under Janas besøg været gode til at vende
Janas undren til en gennemgående forståelse
for den maltesiske mentalitet, som har meget
at sige på det sociale område.
– Det er kendetegnende for den maltesiske
kultur, at de ikke er berøringsangste for handi-
cappede, konkluderer Jana. Tværti-
mod inddrager man i højere grad end
herhjemme de handicappede i samfundet.
Jana synes, der eksisterer en anden accept
af handicappede sammenlignet med danske
forhold. En måde hvorpå malteserne integrerer
handicappede er bl.a. ved at lade handicap-
pede børn gå på skoler, hvor de kan være sam-
men med børn uden handicaps. Desuden får
handicappede job på arbejdspladser, hvor de
omgås ikke-handicappede. Beskyttede værk-
steder, som vi kender dem i Danmark, er derfor
ikke udbredt på Malta.
En skæg detalje Jana beretter om fra sine
observationer er, at de ansatte på Richmond
Foundation bruger smileys, når de beskriver
børnenes humør. De kan vælge mellem fire
smileys, og det er især relevant, når børnene
kommer tilbage til institutionen fra weekend-
besøg hos forældrene.
Besøg på Richmond FoundationPersonalet på Richmond Foundation, hvor Jana
tilbragte to dage, har en god forståelse for det
at dokumentere. Efter Janas vurdering er de
gode til at strukturere deres iagttagelser, som
indtil nu er samlet i mapper med faneblade
til hver enkelt beboer. Udfordringen ligger i,
at medarbejderne skal have indarbejdet doku-
mentationen ved computeren i deres daglige
rutiner, mener Jana.
De ansatte bruger det meste af deres tid ude
hos beboerne, og derfor ligger det dem fjernt at
inddrage computeren. Chief Executive Officer
Dolores Gauci er dog villig til at anskaffe
bærbare computere, hvis det er det, der skal
til for at få de ansatte til at bruge computeren
i løbet af dagen.
Selv om computeren ikke fylder meget i
arbejdet på Richmond Foundation, er der
ingen grund til bekymring, for Dolores Gauci er
nemlig særdeles positiv. Hun er især begejstret
for, at man med Bosted kan måle på delmål
og muligheden for at sætte deadlines for om
delmålene er nået. Bosted Systemet sikrer den
opfølgning på mål som er fraværende i dag,
siger Dolores Gauci, der er sikker på, at dag-
bogen og handleplanen vil blive en succes og
glæder sig til, at der kommer mere dokumen-
tation på dagbogsdelen.
Richmond Foundation har en bred vifte af
ydelser, som er spredt geografisk på Malta
derfor ser hun en stor fordel i at få samlet
informationerne – det er tidsbesparende og
opfordrer de ansatte til videndeling. Som det
er nu, har hovedkontoret, hvor Dolores Gauci
arbejder, ikke meget føling med livet på insti-
tutionerne, fordi kontoret er placeret et andet
sted på Malta end boenhederne.
Forskellene i praksis er minimaleBosted Systemet er nu implementeret på den første maltesiske institution, og brugerkurserne følger til oktober, hvor Jana Thevavickneswaran igen pakker kufferten.
11bostednyt · #20 2008
BOSTED SYSTEMET PÅ MALTA
Richmond Foundation skal frem til oktober,
hvor brugerkurserne skal sættes i gang,
arbejde på en ensartet skabelon for deres
handleplaner. Frem til oktober vil Jana derfor
være i tæt dialog med Richmond Foundation.
Flere kontakter på MaltaAllerede i forbindelse med delegationsrej-
sen tidligere på året, var Malta Enterprise
en central sparringspartner. De arrangerede
indledende møder med blandt andre Bank of
Valetta, som banede vejen for kontakten til
NPSPD (National Parents’ Society for Persons
with Disability) og ARKA Foundation (aflast-
ningshjem). Under Janas andet besøg gav hun
begge steder adgang til demonstrationssystem
af Bosted Systemet. Fælles for de maltesiske
institutioner er, at de økonomisk er drevet af
fundraising, og her er forbindelsen mellem
Bank of Valetta og ARKA Foundation samt
NPSPD. Det ligger til den maltesiske kultur, at
man med kolonitiden i hukommelsen ikke øn-
sker at være afhængige af andre. Derfor lever
non-profit organisationer i bedste velgående,
hvor man vil demonstrere, at man sagtens kan
eksistere uden offentlig økonomisk støtte.
Konkluderende siger Team Onlines direktør
Michael Sandal, at Team Onlines andet besøg
på Malta har gødet jorden for en række nye
kontakter til andre maltesiske institutioner.
Bl.a. takket være Malta Enterprise har Team
Online for alvor fået foden indenfor på det
maltesiske socialområde, siger Michael Sandal.
Om Razzet Tal-Hbiberija
Razzet Tal-Hbiberija minder mest af alt
om et dansk dagtilbud med et væld af
aktiviteter som vandterapi, sanserum,
hesteridning, specialskole, keramisk og
kunstværksted og kørestolsdans. Stedet
drives af en velgørende organisation, og
målgruppen er børn og unge med fysiske
handicaps eller indlæringsvanskelighe-
der. Aktivitetshuset har ca.1000 brugere,
der kommer for at få forskellige former for
terapi, støtte til uddannelse og gør brug af
de forskellige fritidsaktiviteter, der sigter
på at integrere de handicappede med
almindelige børn og unge.
Læs mere på
www.razzett.org
Om Richmond Foundation
Richmond Foundation har 42 ansatte samt en
række frivillige fordelt på 8 afdelinger. Richmond
Foundation har 14 års erfaring med behandling af
alle former for psykiske lidelser og tilbyder en bred
vifte af ydelser. Institutionen tager mange nye initia-
tiver og ca. hvert andet år iværksattes nye projekter.
Udover botilbud til børn og voksne samt aflastning
driver de bl.a. et IT center, hvor de handicappede
kan skrive e-mails og downloade musik.
Richmond Foundation er som andre sociale
institutioner på Malta afhængig af fundraising, og
de har en fuldtidsansat til at indhente midler.
Læs mere på
www.richmond.org.mt
12 bostednyt · #20 2008
FORENING FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE
– Pædagogerne må da gerne bruge en halv
time om dagen fra omsorgsarbejdet på at do-
kumentere og skrive digitale dagbogsnotater.
Bare det betyder, at vi som udviklingshæm-
mede får bedre muligheder for at leve et liv
som alle andre.
Lisbeth Jensen er formand for Udviklingshæm-
medes LandsForbund og bakker i princippet
op bag digitaliseringsstrategien for det sociale
område – så længe teknologien ikke skaber nye
barrierer for hendes medlemmer.
– Desværre er vi i Danmark ikke særligt gode
til at leve op til målet om ligestilling og rets-
sikkerhed på det sociale område. For eksempel
kan den almindelige borger læse alt om sig selv
med en PC og de rigtige koder på internettet.
Men det kan de færreste udviklingshæmmede,
blandt andet fordi vi har svært ved at læse,
og fordi de informationssystemer, der opbyg-
ges, ikke tager hensyn til vores evner, mener
formanden, der som foreningens øvrige ledelse
selv er udviklingshæmmet.
Blanketter duer ikkeForeningen med 3000 udviklingshæmmede
medlemmer fordelt på 16 lokale kredse sidder
med i en arbejdsgruppe under Center for Lige-
behandling af Handicappede, hvor man ser på
konsekvenserne af digitaliseringen. Her har
ULF peget på en række områder, hvor deres
medlemmer risikerer at få forringet deres vilkår
for indsigt og medindflydelse yderligere i takt
med at flere og flere data og informationer
digitaliseres. Et oplagt område er tilgængelig-
heden til elektroniske blanketter, hvor en un-
dersøgelse foretaget af Sensus ApS for Center
for Ligebehandling af Handicappede viser, at
hele 60 % af de testede blanketter ikke kan
anvendes med kompenserende teknologi. Det
betyder, at borgere med funktionsnedsættelse
i stort antal ikke kan benytte sig af offentlige
elektroniske blanketter. Selv om det ofte er den
gruppe, som har det største behov, og derfor
burde kunne opnå en stor lettelse i hverdagen
gennem den digitale forvaltnings udbredelse.
Udviklingshæmmedes LandsForbund:
Digitalisering bør understøtte ligestilling
LandsForbundets sekretariat i Vejle
13bostednyt · #20 2008
FORENING FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE
– Helt konkret frygter jeg, at mange af
vores medlemmer fremover aldrig mere vil se
deres selvangivelse, siger Jane Jensen, der
er konsulent på ULFs sekretariat på lands-
kontoret i Vejle.
Et af problemerne er ifølge Jane Jensen, at di-
gitaliseringen ofte skal ske med de ressourcer,
der allerede findes i det offentlige system. Det
betyder, at man har en tendens til at se stort
på tilgængeligheden, lige som det er svært at
finde midler til at skaffe de udviklingshæm-
mede de rette kompenserende hjælpemidler,
blandt andet fordi en pc udstyret med de nød-
vendige hjælpe- og støttemidler ofte koster tre
gange så meget som en standard-pc.
Husk at skelneLige så vigtigt for ULF er det dog, at man i den
sociale sektor gør sig klart, hvad man doku-
menterer, og hvorfor man dokumenterer. I dag
bliver alle skåret over én kam, mener ULF:
– Hvorfor skal der f.eks. hele tiden skrives
journal-notater på alt, hvad vi foretager os? Vi
er jo ikke alle sammen syge? Vi skal bare have
lidt hjælp. Naturligvis kan der være borgere,
hvor det er nødvendigt at løbende at skrive
notater og journalisere, men man bør i højere
grad skelne mellem, hvad der skal skrives om
hvem, end tilfældet er i dag, siger formand
Lisbeth Jensen, der også finder det vigtigt, at
de udviklingshæmmede får mulighed for at
tjekke om indholdet i de digitale journaler er
korrekt:
– Skriver pædagogen, at han har rusket
en beboer? Noterede man, at borgeren gerne
vil have job i en zoologisk have? Hvis ikke
indholdet i dokumentationen er i orden, kan
det være lige meget med at dokumentere. Det
er vigtigt at få skrevet, hvad er der egentlig
skete og hvorfor? Og hvad skete der dagen
før? siger Lisbeth Jensen og understreger, at
ULF gerne vil være med til at definere, både
hvad og hvordan man dokumenterer, men også
hvordan man kan sikre adgang for de udvik-
lingshæmmede til at se, hvad der er skrevet
om dem selv.
Et liv som alle andreMålet for ULF er, at digitaliseringen skal føre
til bedre tilbud med større medindflydelse og
medbestemmelse over eget liv for de udvik-
lingshæmmede:
– Gang på gang oplever vi, at vores medlem-
mer mangler reel information om de muligheder
og tilbud, der findes. Ingen – hverken sags-
behandler, pædagoger eller forældre – fortæller
de udviklingshæmmede andet, end det man
synes, de skal vide. I den sammenhæng har
digitaliseringstiltag som Tilbudsportalen ikke
ændret meget. Den er tydeligvis lavet til pro-
fessionelle og svær at finde rundt i for de fleste
mennesker. Og hvad hjælper det egentlig at
få en liste over botilbud, når der reelt er op
til tre års ventetid for en udviklingshæmmet,
der fylder 18 år og gerne vil have en bolig i
nærområdet?
Lisbeth Jensen mener derfor, at samfundet må
gøre en større indsats for at tænke de udvik-
lingshæmmedes rettigheder ind i arbejdet med
digitalisering:
– Vi har ikke noget imod digitalisering, hvis
bare man laver systemerne, så vi kan være
med; tilgængeligheden skal være tænkt ind i
løsningerne fra starten. Desuden bør IT i højere
grad tænkes ind i pædagoguddannelserne. I
dag spiller IT kun en begrænset rolle i uddan-
nelsen, men pædagogerne bør være klædt på,
så de kan hjælpe vores målgruppe, lige som
man på bostederne og andre sociale tilbud bør
have computere, der står til rådighed for be-
boerne. Husk på, at udviklingshæmmede er et
udsat folkefærd, for vi er ikke så kloge. Derfor
har vi brug for al den hjælp, vi kan få for at
få adgang til de data, der ligger på nettet, nu
og i fremtiden, siger formand Lisbeth Jensen,
Udviklingshæmmedes LandsForbund.
Om Udviklingshæmmedes LandsForbund – ULF
ULF er en forkortelse for Udviklingshæm-
medes LandsForbund, som er en forening
for mennesker, der er udviklingshæm-
mede. Foreningens formål er at skabe
opmærksomhed omkring udviklingshæm-
medes livssituation og påvirke beslut-
ningstagerne for at opnå forbedringer.
ULF har et tæt samarbejde med for-
eningen LEV, som støtter deres arbejde
økonomisk.
Læs mere om ULF på
http://ulfweb.googlepages.com
Vi har også rettigheder
ULF, Udviklingshæmmedes LandsForbund har sat
ord på medlemmernes ønsker om at leve og blive
accepteret som ligeværdige borgere i samfundet:
• Som udgangspunkt har vi samme rettigheder
som alle andre
• Retten til at elske uden indblanding. Vi har
også følelser og vil selv bestemme. Respekter
mine valg.
• Ret til at flytte hjemmefra og bo som jeg vil, og
med den, jeg vil
• Jeg har ret til selv at bestemme og jeg har ret
til medbestemmelse, hvor jeg bor
• Hvem bestemmer om jeg er syg eller ej, hvis
ikke det er mig?
• Inddrag mig, når de handler om mig. Alt andet
er uetisk
• Respekter mig, mine valg og mit privatliv
• Ret til et liv som andre unge, uden altid at
blive behandlet som et barn
• Min kæreste og jeg har ret til at sove sammen
uden at nogen skal fortælle os, hvor og hvornår
vi må
• Alle tror, de ved, hvad der er bedst for mig,
men jeg bestemmer selv min livsstil
• Ret til et værdigt liv som ældre
• Put mig ikke i en kasse. Frihed for alle
Jane Jensen, konsulent, ULF
KONFERENCE
15bostednyt · #20 2008
WORKSHOP
I forlængelse af konferencen om Social IT,
der samler centrale aktører fra myndigheder
og organi sationer inden for det sociale felt
inviterer vi Bosted Systemets brugere fra
landets sociale tilbud til en workshop om de
daglige erfaringer med IT.
– Team Online har i år valgt at lægge Bosted
Temadag i forlængelse af Social IT konferencen,
fordi det giver mulighed for at se brugernes
krav og ønsker i et større perspektiv. Med afsæt
i erfaringerne og forskningen inden for Social
IT vil vi fortsætte diskussionerne til årets
Bosted Temadag, som denne gang handler om
trivsel og arbejdsglæde, siger direktør Michael
Sandal. Han opfordrer alle Bosted Systemets
administratorer til at deltage alle tre dage
og lover derfor, at de IT-administratorer, der
deltager i konferencen, kan deltage gratis i
Bosted Temadagen.
Den 1. oktober på temadagen vil Team
Online i øvrigt løfte sløret for det kommende
IT-værktøj, der kan håndtere den obligatoriske
arbejdspladsvurdering (APV).
– Målet med vores APV-system er, at det
skal sikre en helt ny tilgang til arbejdsmiljø-
indsatsen på den enkelte arbejdsplads, siger
Michael Sandal.
Ingen udvikling uden brugerneDen årlige Bosted Temadag samler landets
administratorer af Bosted Systemet for at
videndele og brainstorme på nye funktionali-
teter til systemet.
– Vi har ingen udvikling uden brugerne.
De sidste 10 år har vi inddraget brugerne i
produktudviklingen, og det bliver vi ved med
fremover, lover Stine Pontoppidan Myltoft, der
som chef for forretningsudvikling er ansvarlig
for nye projekter i Team Online.
– Temadagen er en vigtig dag, da den giver
brændstof til årets udvikling og sikrer, at vi hele
tiden er på forkant med brugernes ønsker og
behov, fortsætter Stine Pontoppidan Myltoft.
Udviklerne hos Team Online har netop
besluttet at tage fat på udviklingen af version
4.0, og årets temadag giver en unik lejlighed
til at få input fra brugerne til nye moduler og
forbedringer, der forenes med myndighedernes
ideer om digitalisering af den sociale sektor.
Temadagen afholdes den 1. oktober, og dagen
vil byde på fagligt indhold fra kl. 10 - 17.30
og slutte af med fælles middag for dagens
deltagere.
Følg med på www.teamonline.dk
for løbende information om arrangementet
Bosted Temadag:
Her mødes brugerne
Her er eksempler på, hvordan brugernes behov er omsat til moduler
Det socialpsykiatriske tilbud Sukkertoppen i Vejle havde behov for en mere enkel og sikker
dokumentation vedrørende håndteringen af medicin for at minimere antallet af medicinfejl.
Resultatet blev Bosted Medicinhåndtering
Voksenpsykologisk Kontor i Århus betjener flere forskellige offentlige kunder, og institutionen
havde behov for at få udviklet et administrativt system, der kunne håndtere ydelsesafregning og
normtidsregistrering på medarbejdere.
Resultatet blev Bosted Hold til administration af oprettede grupper og hold samt Bosted Fora
Værkstedet Pilevej havde behov for at få sit eget IT-værktøj til håndtering af handleplaner og
dokumentation af den socialpædagogiske indsats samt et system, der kunne håndtere beregning af
løn til værkstedets brugere.
Resultatet blev Bosted Brugerløn til beregning og håndtering af arbejdsløn til brugere samt opfølgning
på den pædagogiske handleplan
Ulrik SchønnemannSystemudvikler
Kristian RasmussenKonsulent
Pia VanderKonsulent
m!cAlt-mulig-mand
Nye medarbejdere
Bosted Systemet på KvalitetsdatabasenNu kan du læse hele historien på Kvalitetsdatabasen om det første projekt på Lindebjerg i Aarup på Fyn,
der førte til udviklingen af Bosted Systemet. Formålet med den landsdækkende database er at opsamle,
registrere og dokumentere kvalitetsarbejdet på det social- og specialpædagogiske område. I Kvalitetsdata-
basen indberetter medarbejdere i den sociale sektor relevant og aktuelt materiale om kvalitet og udvikling.
Kvalitetsdatabasen er oprettet af Socialpædagogernes Landsforbund, Danske Regioner, Kommunernes
Landsforening og Det Kommunale Kartel i fællesskab.
Læs mere om projektet på www.kvalitetsdatabasen.dk/index.php?page=projectSearchResult&id=579
De pårørende har ordetPårørende til voksne handicappede på landets regionale botilbud er generelt meget tilfredse med tilbud dene
og har stor tillid til personalet. Det er konklusionen på den landsdækkende undersøgelse: "De pårørende har
ordet", der er gennemført af Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner og de fem regioner.
Ca. 750 ud af 1000 pårørende i undersøgelsen har svaret, at de finder botilbuddet enestående eller godt.
Undersøgelsen viser, at det vækker størst tilfredshed blandt de pårørende, at de generelt føler sig velkomne
på tilbuddene som pårørende. Mindst tilfredse er de pårørende med den information, som de får om hvem,
der er ansat på tilbuddet og personaleressourcerne i det hele taget.
Hele rapporten kan læses og downloades på www.regioner.dk
Ny supportlinje på tlf. 63 17 73 32Team Onlines professionelle supportstab består nu af det hold af konsulenter, som brugerne på de sociale
tilbud møder til daglig i forbindelse med de planlagte undervisningsforløb. Vores hold af brugersupportere
sidder klar til at hjælpe, hvis den lokale administrator eller systemets superbrugere støder på udfordringer
i det daglige arbejde med systemet. Brugersupporten er åben mandag – torsdag i tidsrummet 8.30 - 12 og
12.30 - 15.45 samt fredag i tidsrummet 8.30 - 12 og 12.30 - 13.45 på telefonnummeret 66 17 73 32.
Team Online måler kundetilfredshedTeam Online interesserer sig for, hvad kunderne synes om virksomhedens service og konkrete produkttiltag
og gennemfører derfor en tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen skal være med til at synliggøre de områ-
der, hvor vi kan gøre systemet og servicen endnu bedre.
Kundetilfredshedsundersøgelsen gennemføres i perioden 14. august – 31. august blandt alle brugerne af
Bosted Systemet. Det tager kun 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet på www.bosted.net/ktu, og der vil
blive trukket lod om en gavekurv til en værdi af 500 kr. blandt besvarelserne.
Resultaterne af undersøgelsen og vinderen vil blive præsenteret i næste nummer af BostedNYT.
Social IT konference
Bosted Temadag
Sæt kryds i
kalenderen
Sæt kryds i
kalenderen
29.-30.
1.
September
Oktober
17bostednyt · #20 2008
TEMA
18 bostednyt · #20 2008
UDDANNELSESPSYKOLOGISK RÅDGIVNING
Lugten af permanent og lyden af brummende
føntørrer er det eneste, der umiddelbart
forstyrrer stilheden på Randers Tekniske
Skole. De fleste elever er på sommerferie,
da jeg gæster skolen på en varm sommerdag
i Juli. Frisøreleverne er dog ikke alene på
skolen, for tæt ved hovedindgangen sidder to
karis matiske kvinder Gunnþórunn Amarsdóttir
og Turi E. Frederiksen, der har travlt med at
forberede efterårets arbejde. De to kvinder
udgør tilsammen Ungdomspsykologisk rådgiv-
ningscenter, der skal sikre, at skolens gange
igen vil myldre af både engagerede og glade
murerlærlinge, wellness-assistenter og elever
på fitness-instruktøruddannelsen.
I gang på 15 minutterPsykologordningen har til opgave at fast-
holde eleverne på erhvervsungdomsuddan-
nelserne på Randers Tekniske Skole, Han-
delsskolen Minerva og Randers Social- og
Sundhedsskole. Psykologteamet er etableret
for en 2-årig periode som et led i erhvervs-
skolernes indsats for at sikre at 95 % af en
årgang gennemfører en ungdoms uddannelse.
Fra projektets start var psykologerne
Gunnþórunn og Turi klar over, at de havde
behov for et IT-system, der kunne samle hver-
dagens notater og aftaler digitalt. Gunnþórunn
forklarer, at de i løbet af en arbejdsuge tilbyder
rådgivning tre forskellige steder i Randers, og
derfor er et internetbaseret system som Bosted
helt essentielt.
Det var takket være Turis kontakter på sin
tidligere arbejdsplads på Metadonklinikken
i Århus, at de begge blev opmærksomme på
Bosted Systemet. Da beslutningen først var
truffet og systemet implementeret i februar
2008 var de i gang med at bruge systemet, og
de fortryder ikke valget.
– Et kvarter var præcis den tid, det tog at
oprette en klient i systemet, siger Gunnþórunn
og uddyber, at de vigtigste funktioner i Bosted
Systemet for dem er dagbogen og kalende-
ren for at kunne booke de mange aftaler i
ugens løb. Funktionaliteter som statistik og
hold tilmelding har senere vist sig at være
en bonus, vi har haft stor glæde af, forklarer
Gunnþórunn.
Statistik kan sikre projektetMuligheden for at kunne trække statistisk data
er et særdeles vigtigt redskab, når psykologerne
skal overbevise andre om rådgivningens succes.
For Gunnþórunn og Turi er den korte tidsramme
ikke en stress faktor, de ser det i stedet som en
motivationsfaktor, at være tilknyttet et projekt,
der lige som skolen er i konstant udvikling. På
det punkt har Bosted Systemet vist sig at være
det rigtige IT-værktøj.
– Bosted Systemets fleksibilitet giver os
mulighed for at tilpasse systemet i takt med
at behovet for rådgivning ændres, når omgivel-
Bosted Systemet sikrer, at vores ydelser matcher elevernes skiftende behov
19bostednyt · #20 2008
UDDANNELSESPSYKOLOGISK RÅDGIVNING
serne forandrer sig, forklarer Turi og uddyber:
– Ved at trække statistik på eleverne har vi
konstant en føling med hvilke ydelser, der er
behov for og får dokumenteret grundene til, at
de unge dropper deres uddannelser.
Gunnþórunn og Turi er enige om, at de i
løbet af efteråret skal lære at udnytte Bosted
Systemets statistikfunktion bedre, så de kan
få dokumenteret rigtigt. Gunnþórunn er derfor
sikker på, at hun til den tid vil hænge i røret
til Team Onlines support mindst et par gange.
Hun vedkender sig med et smil, at Turi er mere
ordensmenneske end hende selv, og derfor har
haft til opgave at få kategoriseret og organiseret
rådgivningens ydelser i systemet indtil videre.
Bosted til praktiserende psykologerGunnþórunn og Turi er de første psykologer,
der bruger Bosted Systemet, men de er ikke i
tvivl om at flere vil følge efter.
– Jeg kan egentlig ikke se noget, der skulle
forhindre andre psykologer i at bruge systemet.
Selvom det ikke er skræddersyet til vores fag-
gruppe, imødekommer systemet psykologers
behov for dokumentation og journalføring,
siger Gunnþórunn.
Turi forestiller sig, at hvis andre praktiseren-
de psykologer skulle bruge Bosted Systemet
ville de typisk vælge at dokumentere efter en
skabelon, der omfatter den samlede psykolog-
iske udredning.
– Der vil være behov for at differentiere
mellem de forskellige typer af diagnose. Der er
f.eks. stor forskel på hvilken type angst, der er
tale om. Det kan være en social angst, panik
angst eller depression, forklarer Turi.
DagbogsnotaterPå en god dag registrerer psykologerne på com-
puteren efter hver samtale, men Gunnþórunn
indrømmer, at de i travle perioder godt kan
mangle opfølgning på 10 samtaler.
Så er det lidt af en hurdle at få indtastet de
håndskrevne notater fra samtalerne, indrøm-
mer hun.
Det, der dokumenteres er typisk samtalens
hovedtemaer, og de aftaler de har indgået med
eleven. Det kan f.eks. være konkrete opgaver
eleven får, som der skal følges op på til den
næste samtale.
– Bosted Systemet giver overblik og konsoli-
derer indtrykkene fra samtalerne, så vi husker
alt, hvad der er relevant. Der kan nemlig gå et
stykke tid, før vi ser eleverne til næste samtale,
forklarer Turi.
Psykologerne omtaler den første samtale
som den visiterende samtale, hvor centrale
forhold som familie, barndom og skoleforløb
noteres og forventningerne afstemmes. Det
omfattende notatapparat fra den indledende
samtale sikrer, at psykologerne kan danne sig
et fuldkomment billede af eleven ved senere
samtaler.
– Bosted Systemet hjælper os med at holde
styr på relevante navne fra elevens verden, og
giver besked, når eleven har fødselsdag, siger
Gunnþórunn.
Opsamling af værdifuld videnDet er en vigtig del af psykologernes arbejde
at følge op på elever, der udebliver fra en sam-
tale og dem som ikke længere vil have hjæl-
pen. Psykologteamet benytter især sms til at
komme i kontakt med de unge og denne viden
registreres og opsamles i Bosted Systemet.
I den forbindelse nævner Turi, at det er
meget relevant at trække statistik på, hvor
mange der dukkede op til den visiterende
samtale. Som regel bliver eleverne henvist af
studievejle deren eller kontaktlæreren, men
desværre er der nogle elever som alligevel ikke
kommer.
Gunnþórunn og Turi er dog påpasselige med
at bruge sms til påmindelser for de vil ikke
fratage eleverne ansvaret for en aftale.
Det kræver en ekstra forpligtelse, at de
kommer af sig selv, og det er netop hjælp til
selvhjælp, som er psykologordningens koncept,
siger Turi. De gør meget ud af, at ordningen er
frivillig og lægger vægt på at være let tilgænge-
lige over for målgruppen ved at være fysisk til
stede på skolen.
Konstruktionen giver dem mulighed for at
sætte ind andre steder end hos eleven selv.
– Det kan være, at problemet ligger i skolens
praksis eller i lærernes forudsætninger, og i den
forbindelse er det nærliggende, at vi fungerer
som skolens sparringspartner og ikke som en
isoleret instans uden for skolens rækkevidde,
siger Gunnþórunn.
Gunnþórunn og Turi bruger derfor Bosted
Systemet til at blive klogere på de unge og
deres handlemønstre. Foreløbig tegner billedet
sig sådan, at det oftest er de kvindelige ele-
ver, der har problemerne med eksamensangst
typisk pga. høje forventninger til sig selv.
Problemet for skolens fyrer kan ofte relateres
til dårlige erfaringer med tidligere skolegang,
der kan medvirke til at nogle ikke tror nok på
sig selv til at kunne gennemføre en uddannelse
som eksempelvis tømrer.
– Nu er den psykologiske rådgivning for-
holdsvis ny, men i løbet af den 2-årige periode
vil der helt klart være behov for erfaringsop-
samling og til det formål kan Bosted Systemet
også være et godt hjælpemiddel, fastslår Gun-
nþórunn. (KB)
Om Hold fast - Uddannelsespsykologisk rådgivning
”Hold fast” er et nyoprettet psykologteam på
erhvervsungdomsuddannelserne på
Randers Tekniske Skole, Handelsskolen Minerva
og Randers Social- og Sundhedsskole.
Psykologteamet har til opgave at støtte elever på
uddannelserne i at opnå og fastholde forudsætnin-
ger for at gennemføre deres ungdomsuddannelse.
De tilbyder individuel rådgivning og gruppebase-
rede ydelser som f.eks. omhandler eksamensangst.
Psykologerne tilbyder kognitiv behandling og op
til ti samtaler til eleverne efter konceptet hjælp til
selvhjælp efter ønsket om ikke at være en proces-
maskine, der færdigbehandler eleverne.
Psykologteamet har desuden til opgave at
forebygge ekskluderende mekanismer i skoler-
nes praksis og kvalificere lærernes forudsæt-
ninger for at forbedre trivslen hos eleverne,
derfor yder psykologerne desuden supervision og
underviser lærere og mentorer på de tre skoler.
Læs mere på
www.holdfast.nu