Bilag 3
Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse
�
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser
1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virkemiddelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.
2. Vandløb, side 1
2. Vandløb 2.1 Indledning ..........................................................................2 2.2 Datagrundlaget ...................................................................2
2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger .................................2 2.2.2 Stationsnettet ...........................................................2 2.2.3 Kvalitetselementer .....................................................3 2.2.4 Problemårsager .........................................................6
2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer .....................................7 2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) .7 2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb ...7 2.3.3 Fastsættelse af tilstand...............................................8 2.3.4 Fastsættelse af mål ....................................................8
2.4 Virkemiddelkatalog og indsats ...............................................9 2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler............ 10
2.5 Undtagelsesbestemmelser................................................... 11 2.6 Datamodellen.................................................................... 12 2.7 Miljøministeriets Web-Gis.................................................... 12 2.8 Referencer........................................................................ 13
2. Vandløb, side 2
2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse.
2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter:
o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.).
o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget.
o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger.
2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment.
Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment.
2.2.2 Stationsnettet
På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.7 Århus Bugt, er der anvendt data fra 709 stationer til beskrivelse af tilstanden på 558 km vandløb.
2. Vandløb, side 3
2.2.3 Kvalitetselementer
Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske. 2.2.3.1 Biologiske kvalitetselementer
o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter
Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk
tilstandsklasse I 7 Høj I – II 6 God II 5 God II – III 4 Moderat III 3 Ringe III – IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 – 2007 og i nogle tilfælde 2008. Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan. 2.2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer
o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)
2. Vandløb, side 4
Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af median-minimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer. 2.2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt ”støtteparameter”. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt.
1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase.
2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt.
2. Vandløb, side 5
Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af
vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10DK højdemodel).
o Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-GIS-tema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse.
o Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter.
o Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland.
o Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel).
o Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i (”Bornholm”, ”Sjælland” og ”Møn-Lolland-Falster”).
Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen.
2.2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysisk-kemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/.
Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.7 Århus Bugt er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der
2. Vandløb, side 6
afgør om et vandløb er okkerbelastet, er:
o målinger af ferrojern (fe2+) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar.
o og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna.
Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne. 2.2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium. Vandløb Matrice
Stoffer målt med betydelig koncentration
Reference
Voldbæk Vandfase PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber
Århus Amt 2006b
Møddebro Bæk Vandfase PAH*, bly* Århus Amt 2006b
Giber Å Vandfase PAH* Århus Amt 2006b
Århus Å Sediment
PAH*, PCB*, chlorbenzener*, DEHP*, nonylphenol*, nonyl-phenolethoxylater*
Giber Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003
Lyngbygaards Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003
Tabel 2. Vandløb undersøgt for specifikke forurenende stoffer. *) Stoffet eller enkeltstoffer i stofgruppen indgår i vurdering af kemisk tilstand.
2.2.4 Problemårsager
På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode.
2. Vandløb, side 7
2.2.4.1 Vandindvinding – påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats.
2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”/2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8cc9978110/. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer.
2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb)
Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbunds-vandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet.
2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb
Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale.
2. Vandløb, side 8
2.3.3 Fastsættelse af tilstand
Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. ”Tyngden af data” bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle).
2.3.4 Fastsættelse af mål
Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk
2. Vandløb, side 9
tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål
2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddel-katalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8cc9978110/. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbs-restaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces.
Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 3 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.
Miljømål
Miljøtilstand i 2015 (baseline)
{ Behov for indsats
2. Vandløb, side 10
Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor
3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse
Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse.
Ringe fysiske forhold og okker
3.2 Fjernelse af spærringer Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v.
Manglende kontinuitet
3.3 Vandløbsrestaurering
Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse.
Ringe fysiske forhold
3.4 Genåbning af rørlagte vandløb
Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger.
Manglende kontinuitet
3.5 Vandstandshævning Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb
Okker
Tabel 3. Anvendte virkemidler i vandløbene. Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet ”Miljøministeriets WebGIS”.
2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler
Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/.
2. Vandløb, side 11
2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: ”udskydelse af målopfyldelse til 2021”. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 4 herunder er angivet de anvendte undtagelser:
Problemstilling Undtagelse
Begrundelse for
anvendelse af
undtagelse
Konsekvens
af undtagelse
I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene
Virkemiddel 3.1 udskydes
I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene
Virkemiddel 3.3 udskydes
For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode.
Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes
Visse vandløbsstrækninger, der i regionplanerne er fastsat med lempet målsætning (primært C-målsætning).
Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes
Udtørring af vandløb af naturlige årsager.
Udskydelse af tidsfrist for
målopfyldelse
Tekniske årsager
Der mangler tilstrækkelig viden til at
vurdere indsatsen i
første planperiode.
Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes
2. Vandløb, side 12
Problemstilling Undtagelse
Begrundelse for
anvendelse af
undtagelse
Konsekvens
af undtagelse
Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov.
Indsats eller dele af indsats
udskydes Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal.
Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes
Spærringer, hvor der ikke skabes kontinuitet, og hvor den ovenfor liggende stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages.
Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes
Tabel 4. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf.
2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på http://miljoegis.mim.dk/fagtekster/vandplan2/download.html. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer.
2.7 Miljøministeriets Web-Gis
Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_forslag.
2. Vandløb, side 13
Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under ”VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer” at få vist indsatser, som f.eks. ”indsatskrav – Restaurering i vandløb”.
2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse
af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk
overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21.
/7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139.
3. Søer, side 1
3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder…………………………………… 2
3.1.1 Datagrundlag 3.1.2 Fastsættelse af miljømål 3.1.3 Vurdering af tilstand 3.1.4 Beregning af belastning 3.1.5 Beregning af indsatsbehov
3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne………………………………….. 4 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov………………………………………. 5 3.4 De enkelte søer…………………………………………………………………………. 6 3.5 Referencer…………………………………………………………………………………. 17 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet
3. Søer, side 2
3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder 3.1.1 Datagrundlag
Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Århus Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse – og dermed også søernes kemiske tilstand – ukendt. 3.1.2 Fastsættelse af miljømål
Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.3 Vurdering af tilstand
Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH’er, PCB’er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2, 3.2.1.3 og 3.2.4.3 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.4 Beregning af belastning
Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha.
3. Søer, side 3
3.1.5 Beregning af indsatsbehov
Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse.
3. Søer, side 4
3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 3.2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Århus Bugt tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal.
Klorofyl a, μg/l, sommermiddel Økologisk tilstands klasse
Sø navn
Sø
typ
e
Mid-del max min Periode
Antal måle
år
Agri Sø 9 314 409 220 2002, 2007 2 Dårlig
Blegind Mose 9 (46) - - (1996, 1997) - (Moderat)
Brabrand Sø 9 142 - - 2003 1 Dårlig
Egå Engsø - - - - 0 Ukendt
Geding Sø 9 77 - - 2007 1 Ringe
Iglsø ved Vitved 9 46 - - 2006 1 Moderat
Lading Sø 9 96 125 70 2002-2006 3 Dårlig
Stilling Solbjerg Sø 10 31 37 25 2003, 2006 2 Ringe Stormose v. Mundelstrup 9 54 - - 2007 1 Ringe
Tillerup Sø 9 52 60 44 2004, 2007 2 Moderat
Tåstrup sø 9 18,8 - - 2006 1 (God)
Årslev Engsø 9 98 100 97 2003, 2004 2 Dårlig Tabel 3.2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand For mange søer i hovedvandoplandet foreligger der ingen eller kun sporadiske målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. Dog er sedimentet i en del søer undersøgt for indhold af tungmetaller og i visse søer andre miljøfarlige stoffer. I de tilfælde, hvor målte stoffer overskrider fastsatte grænseværdier, fremgår de målte koncentrationer af vandplanen. Nedenstående tabeller giver en oversigt over resultater fra de søer, hvor der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Der er kun medtaget data som har indgået i basisanalysen og data fra nyere undersøgelser. Tabel 3.2.2 angiver resultaterne fra sedimentundersøgelser af et udvalg af andre miljøfarlige stoffer end tungmetaller gennemført i Brabrand Sø i 1998 (Århus Amt 1996a, 1998) og 1999 (flere stationer) (Århus Amt upubliceret) samt Agri Sø i 1998 (Århus Amt
3. Søer, side 5
1996a, Århus Amt 1998). Kun resultater over detektionsgrænsen er angivet. Sø navn
Sum 18
PAH
Sum 7 PCB
Sum DDT
Sum chlor-
benzener
DEHP Nonyl-phenol
NP-ethoxyl.
Agri Sø 1998 5.031 8 27 12 640 250 Brabrand Sø 1998 13.759 91 45 12 2.200 5.200 Brabrand Sø 1999 4.936 29 17 68.000 940 Brabrand Sø 1999 2.566 22 2 1.600 270 Brabrand Sø 1999 1.446 10 300 140 Brabrand Sø 1999 2.062 8 450 91 75%-fraktil 5.786 48 31 13 2.275 550 783 90%-fraktil 16.296 89 45 18 6.313 754 1.510 Tabel 3.2.2 Koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer (ud over tungmetaller) over detektionsgrænsen i overfladesedimentet (0-2 cm) i de dybeste dele i søer. Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4. Sedimentet i Geding Sø er analyseret for arsen efter der i starten af 1990’erne var udsivning fra en gammel fabriksgrund i søens opland. Der blev fundet forhøjede koncentrationer (ca. 100 mg As/kg tørstof) i søsedimentet i de øverste 25-35 cm (Agesen A. 1995; Århus Amt 1996b). Det har dog ikke været muligt direkte at vurdere de målte niveauer, da der ikke findes sammenstillinger af landsdækkende data man kan sammenligne med.
3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende.
3. Søer, side 6
Sø navn Belastning
2005
Baseline belastning
2015
Beregnet maksimal belastning
Ved mål- opfyldelse
Indsats-behov
Indløbs-koncen-tration
2005
Maksimal indløbs-koncen-tration
Ved mål-
opfyldelse
kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l
Agri Sø1) - - - - - -
Blegind Mose2) 53 43 - - 0,100 -
Brabrand Sø 7814 6502 5413 1088 0,101 0,070
Egå Engsø2)3) 2192 1917 - 0 0,153 -
Geding Sø 35 31 28 2 0,131 0,107
Iglsø ved Vitved 8 8 8 0 0,100 0,100
Lading Sø 472 386 386 0 0,105 0,086
Stilling Solbjerg Sø 1459 1132 955 178 0,114 0,074 Stormose v. Mundelstrup 22 12 12
0 0,071 0,039
Tillerup Sø 14 14 14 0 0,100 0,100
Tåstrup sø 270 242 228 14 0,092 0,078
Årslev Engsø3) 6985 5762 - 0 0,101 - Tabel 3.3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Århus Bugt. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 1) Opgørelse af belastning og indsatsbehov ikke mulig (søer uden tilløb/ afløb) 2) Indsatsbehov ikke opgjort på grund af manglende/gamle data 3) Vandmiljøplan II sø. Intet indsatskrav.
3.4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3’s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer – men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, ”Vandområde med ukendt tilstand/belastning”. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer.
3. Søer, side 7
Beskrivelse af de enkelte søer 3.4.1 Agri Sø Agri Sø er en lille lavvandet sø beliggende i landsbyen Agri ved Mols Bjerge i Syddjurs Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 186 (Mols Bjerge med kystvande) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Agri Sø en del af Natura 2000-område nr. 227. Tilstand Søen er meget næringsrig og i dårlig tilstand. Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,836 mg P/l og 2,25 mg N/l og var på samme høje niveau i 1994 og 2002. I 2007 var klorofylkoncentrationen 409 μg/l, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere måleår. Et så højt klorofylniveau bevirker, at søen fremstår meget grøn og uklar, og af samme grund var sigtdybden kun ca. 0,35 meter i både 2002 og 2007 (sommergennemsnit). På grund af det uklare vand findes der ingen undervandsvegetation i søen. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand uden tilstedeværelsen af forhøjede indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet. Belastning Søen har hverken overfladiske tilløb eller afløb, men har gennem årene modtaget store mængder spildevand fra de omkringliggende ejendomme, og der findes i dag et tykt slamlag på bunden. Da søen ikke har overfladisk tilløb eller afløb, kan belastningen af Agri Sø med næringsstoffer ikke måles eller beregnes. Indsatsbehov Da der ikke kan beregnes en samlet belastning af søen, skal der ikke i denne plan ske en indsats udover de allerede vedtagne tiltag i forhold til baseline 2015. Der forventes ikke en god tilstand i 2015 på grund af en stor fosforpulje i søbunden, som kun langsomt skylles ud af søen. Der vurderes således, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.2 Blegind Mose Blegind Mose som består af to bassiner, ligger nord for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune.
3. Søer, side 8
Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Der findes meget få målinger i søen, hvilket gør tilstandsvurderingen usikker. Søen er med et klorofylindhold imellem 27 og 150 μg/l (gennemsnit på ca. 46 μg/l) i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev ligesom klorofylindholdet målt to gange i hhv. 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,093 og 0,337 mg P/l. Sigtdybden lå på ca. 0,7 meter. Belastning Søen er omgivet af dyrkede marker. Udover diverse dræn er der et lille tilløb til det nordlige bassin. Om vinteren er der undertiden stor afstrømning fra søen via afløbet, der udmunder i Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Eftersom der kun findes få og gamle data er den nuværende tilstand ukendt, og et reelt indsatsbehov til søen kan ikke opgøres. Højst sandsynligt opfylder søen ikke kravet om god tilstand, og forventes heller ikke at gøre det i 2015, men med den nuværende viden er det ikke muligt at pege på specifikke tiltag. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen. 3.4.3 Brabrand Sø Brabrand Sø ligger i Århus Ådal som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid. Søen har en meget stor rekreativ værdi for borgere i og omkring Århus. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Brabrand Sø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 142 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) i dårlig tilstand. Brabrand Sø blev i 1990’erne restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment. I alt blev godt 500.000 m3 sediment fjernet indeholdende omkring 300 tons fosfor. Søen blev uddybet ca. 0,5 meter og frigivelsen af fosfor væsentlig reduceret. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (0,306 mg P/l i 2003), men dog markant lavere end omkring 1990, som følge af en reduceret fosfortilførsel og mindre fosforfrigivelse fra søbunden efter fjernelse af det øverste fosforrige slamlag. Der er dog stadig en vis fosforfrigivelse fra søbunden, som påvirker fosforniveauet i søen i sommerhalvåret.
3. Søer, side 9
Der har været en lille men signifikant stigning i sigtdybden. Selvom sigtdybden er blevet større, er vandet i Brabrand Sø fortsat uklart på grund af mange planktonalger og der findes ingen undervandsvegetation. Den seneste undersøgelse af fiskebestanden i Brabrand Sø er fra 1988. Da var fiskebestanden domineret af skalle, brasen og småaborrer. Rovfisk som store aborrer og gedder udgør kun en lille procentdel af den samlede fiskebestand. I søen findes mere ualmindelige fisk som grundling og meget store karper. Desuden trækker mange havørreder igennem Brabrand Sø på vej til gydepladser i Århus Å og Lyngbygårds Å. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af flere typer organiske forbindelser i sedimentet på grund af påvirkninger fra spildevand, vejvand, industri m.m., gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2) og et vandområde med behov for stofbestemt indsats (indsatskategori 3). Belastning Århus Å (som nu er afløb fra Årslev Engsø) er det største tilløb og løber til ved søens vestende. Desuden modtager Brabrand Sø vand fra Lyngbygårds Å via Årslev Engsø, mens Døde Å løber direkte til søen. Oplandet til Brabrand Sø er stort, intensivt udnyttet og tæt befolket, og derfor har tilførslen af næringsstoffer igennem flere årtier været enorm. Der er sket en betragtelig reduktion i tilførslen af fosfor til Brabrand Sø, fra ca. 90 tons i 1984 til 7,814 tons i 2005 niveau (gns. 2001-2005) svarende til en indløbskoncentration på ca. 0,1 mg P/l. Den store reduktion i fosfortilførslen skyldes hovedsageligt forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 1088 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Da potentialet for ådale til fosforfjernelse ikke er tilstrækkeligt i oplandet til Brabrand Sø, kan den resterende indsats gennemføres i oplandet til den opstrømsliggende sø, Årslev Engsø (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen). Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen som vil hindre målopfyldelse i søen i 2015. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen yderligere, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2 og 3, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.4 Egå Engsø Egå Engsø blev etableret i oktober 2006 ved at oversvømme enge mellem Vejlby, Lystrup og Egå i Århus Kommune. Søen er meget
3. Søer, side 10
lavvandet, og er omgivet af ca. 50 ha enge. Der er en sti rundt om søen, som besøges af mange mennesker hvert år. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand De første undersøgelser af miljøtilstanden i Egå Engsø er lavet i 2008 (data medtages ikke i denne vandplan). Belastning Der er ikke foretaget en fuldstændig opgørelse af belastningen med næringsstoffer, hvilket skyldes at tilstanden er ukendt og der derfor ikke vides om søen har målopfyldelse. Indsatsbehov Egå Engsø er anlagt i 2006 med henblik på kvælstoffjernelse (vandmiljøplan II sø), og søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Derfor tages undtagelsesbestemmelsen i form af forlængelse af tidsfristen i brug, og tidsfristen for målopfyldelse forlænges til 2021. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen, men tilførslerne må heller ikke øges. 3.4.5 Geding Sø Geding Sø ligger lige øst for Mundelstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 77 μg/l i 2007 i ringe tilstand. Fosforkoncentrationen var 0,112 mg P/l i sommergennemsnit i 2007. Kvælstofkoncentrationen var 0,846 mg N/l i 2007, hvilket er forholdsvis lavt for danske søer, men skyldes fortrinsvis, at kun en lille del af søens opland er landbrug. På trods af et lavere fosfor- og kvælstofniveau i 2007, var klorofylniveauet steget fra 46 til 77 μg/l i perioden 2001 til 2007 (sommergennemsnit) og sigtdybden faldet fra ca. 1,1 meter til 0,9 meter. Der blev ikke observeret nogen undervandsplanter i søen i 2007. Fiskebestanden er ikke undersøgt. I forbindelse med en jordforurening i Mundelstrup er Geding Sø forurenent med blandt andet arsen, som findes i forhøjede koncentrationer i søsedimentet. Kilderne til forureningen er dog stoppet, og det forventes, at forureningen vil aftage i de kommende år. Søen vurderes således til at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af arsen i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2).
3. Søer, side 11
Belastning Afløbet, Moseåen, løber til Kasted Mose og Egåen, og derfra videre til Århus Bugt. Tæt på søen er der marker, men oplandet består derudover af boligområder i Mundelstrup og Tilst. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.6 Igelsø ved Vitved Igelsø består af to forbundne bassiner beliggende i et dalstrøg syd for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 46 μg/l (sommergennemsnit) i 2006 i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev målt nogle få gange i 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,078 og 0,201 mg P/l. Ved seneste undersøgelse i 2006 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,121 mg P/l og 1,34 mg N/l. Tilstanden var i 2006 således moderat både hvad angår næringsstoffer og klorofyl. Der findes flydebladsplanter i søen (hvid og gul åkande), men ingen egentlig undervandsvegetation. Fiskebestanden er ikke undersøgt. Belastning En stor del af oplandet består af dyrkede marker, enge og moser. Der er ikke overfladiske tilløb til søen men et afløb med en lille men konstant vandføring til Pilbro Bæk, som afvander til Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.
3. Søer, side 12
3.4.7 Lading Sø Lading Sø er en lavvandet sø i Favrskov kommune, som ligger bynært. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 96 μg/l i gennemsnit (2002, 2003 og 2006) i dårlig tilstand. Undersøgelser af fiskesammensætningen i Lading Sø i 1997 viste, at søen havde en for stor bestand af fredfisk (især skalle og brasen) som forhindrede forbedring af vandkvaliteten på trods af reduktion i tilledningerne af næringsstoffer. Restaurering af søen i kraft af opfiskning af fredfisk og udsætning af gedder blev foretaget over to perioder, i 1998/1999 og i 2000/2001. Efter slutningen af både 1. opfiskningsperiode og 2. periode skete der en betydelig forbedring af vandkvaliteten i søen. Koncentrationen af klorofyl faldt markant med forbedring af sigtdybden til følge. Ét år efter begge opfiskninger forværredes vandkvaliteten imidlertid igen, dog i mindre omfang efter 2. periode. Klorofylkoncentrationen var høj i 2006 (125 μg/l i sommergennemsnit) og fosforkoncentrationen var ligeledes høj (0,266 mg P/l, sommergennemsnit)), hvilket bl.a. skyldes en fortsat stor frigivelse af fosfor fra søbunden, især om sommeren. Efter opfiskningen i 2000/2001 har der imidlertid etableret sig en solid bestand af kruset vandaks, som i 2006 groede ud til 1,2 meter og dækkede 5 % af søens bundareal. Der er stor sandsynlighed for, at søens vandkvalitet forbedres, hvis vandplanternes udbredelse øges.
Belastning Lading Sø ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å-systemet. Oplandet består af hovedsaligt af dyrkede arealer og skov. Tilløbene til Lading Sø er små vandløb, hvorimod afløbet (Borum Møllebæk) har en sådan størrelse og udformning, at den kan huse en væsentlig fiskebestand. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor til Lading Sø efter 1974, hvor søen ikke længere fik tilført forurenet spildevand fra Lading Mejeri og Lading by. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Søen er givetvis endnu ikke i balance efter sørestaureringen. Datagrundlaget skal forbedres med henblik på at vurdere effekten af tiltagene. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.
3. Søer, side 13
3.4.8 Stilling Solbjerg Sø Stilling-Solbjerg Sø ligger mellem to byer; Stilling i vest og Solbjerg i øst. Søen er meget langstrakt, ca. 7 km fra vest til øst, og er kun nogle hundrede meter bred på midten. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). International beskyttelse Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 31 μg/l i gennemsnit (2003 og 2006) i ringe tilstand. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (sommergennemsnit på 0,26 mg P/l i 2006), og ikke markant anderledes end i 1980’erne. Niveauet svinger dog noget fra år til år, hvilket skyldes forskelle i frigivelse fra søbunden af overskudsfosfor fra tidligere årtier, som kun langsomt skylles ud af søen. Til gengæld er søens kvælstofniveau faldet markant siden 1980’erne og kvælstofkoncentrationen var i 2006 på 1,26 mg N/l i sommergennemsnit. Sigtdybden varierer generelt meget over året og bestemmes i vid udstrækning af planktonalger i vandet. Der observeres typisk hvert år en stor opblomstning af blågrønalger, som kan reducere sigtdybden til under én meter i august/september, og gøre søen mindre attraktiv til badning. I 2006 blev der registreret en ganske artsrig undervandsvegetation i søen med 13 arter og en dybdegrænse på 3,3 meter, mens dækningsgraden var meget begrænset med kun 2 % af søens bundareal. Vegetationen er ustabil på grund af den fortsat høje fosfor- og klorofylkoncentration. De nyeste fiskeundersøgelser er foretaget i 2003 og 2006 i Stilling-Solbjerg Sø. I garn blev der ved begge undersøgelser fanget 10 arter: gedde, rudskalle, skalle, brasen, aborre, hork, sandart, flire, ål og 3p hundestejle, og ved elektrofiskeri 1 art: knude. Bestanden af de dominerende arter, skalle og aborre, er domineret af små individer, og aborrebestanden er højst sandsynlig ikke i stand til at regulere fredfiskebestanden. Der findes dog en veletableret bestand af sandart, som bidrager til rovfiskebestanden. Belastning Søen ligger i den øvre del af Århus Å´s vandsystem. De to største tilløb er Løjenkær- og Møddebro Bæk, der begge fører vand til søen fra søens sydøstlige opland. Søens størrelse og volumen medfører en lille vandudskiftning og vandets opholdstid i søen er derfor lang. Der er sket en markant reduktion i tilførslen af fosfor til Stilling-Solbjerg Sø, hvilket hovedsageligt skyldes forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 178 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet.
3. Søer, side 14
Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.9 Stormose v. Mundelstrup Søen ligger imellem Mundelstrup og Borum i Århus Å´s afstrømningsopland. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,110 mg P/l og 1,18 mg N/l. Klorofylkoncentrationen var på 54 μg/l og sigtdybden 1,0 meter (sommergennemsnit). Søens tilstand i 2007 var ringe, og lidt dårligere end i 1995. Højst sandsynligt findes der ingen undervandsvegetation i Stormose. Belastning Stormose ligger i Århus Å´s afstrømningsopland, idet søen i perioder har afløb til Storkesig Bæk, der løber ud i Lyngbygårds Å, og herfra videre til Årslev Engsø og Århus Å. Der er ingen overfladiske tilløb. Hovedparten af oplandet består af dyrkede arealer. Mosen omgives af blandet løvskov, pil- og birkesump, rørsump og græssede enge. Et noget forhøjet fosforniveau i søen skyldes sandsynligvis tilførsel af fosfor fra spredt bebyggelse i oplandet, landbrugsaktivitet og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.10 Tillerup Sø Tillerup Sø er en lille sø, som ligger i et kuperet landskab udenfor Tillerup i Syddjurs kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 52 μg/l i gennemsnit (2004 og 2007) i moderat tilstand. Udsætninger af karper i 1980'erne førte til en meget stor bestand i Tillerup Sø i 1994. Karpe- og skallebestanden i Tillerup Sø havde en negativ påvirkning af søens miljøtilstand, og derfor blev der gennemført et opfiskningsprojekt i perioden 1996-
3. Søer, side 15
1999, dels for at ændre den biologiske balance i søen, men også for at reducere fosforniveauet. Den massive opfiskning af karper har resulteret i mindre ophvirvling af bundmateriale, men dog ikke nok til at der er sket en væsentlig forbedring af sigtdybden. Heller ikke opfiskning af skaller har haft nogen større indflydelse på vandkvaliteten, formentlig fordi der ikke er blevet opfisket tilstrækkelig meget, hvorved bestanden er blevet genopbygget. I opfiskningsperioden (1996-1999) faldt klorofylindholdet dog, og sigtdybden (klarheden af vandet) steg en smule. Siden 2004 har klorofylindholdet og sigtdybde imidlertid stort set været tilbage på samme niveau som før opfiskningen med tendens til en stigning i klorofylkoncentrationen i 2007 med en koncentration på 60 μg/l (sommergennemsnit). Der blev ikke fundet nogen undervandsplanter i hverken 2004 eller 2007. Vandpileurt vokser som flydebladsplante i søen. Belastning Der er ingen overfladiske tilløb til søen, og søens afløb er rørlagt. Hovedparten af oplandet er opdyrket og søen påvirkes primært af landbrugsaktiviteten. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at der forekommer karper og intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.11 Tåstrup Sø Søen er lavvandet og ligger vest for landsbyen Tåstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 232 (Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Tåstrup Sø en del af Natura 2000-område nr. 232. Tilstand Udledning af spildevand medførte et meget højt fosforindhold i Tåstrup Sø i 1970'erne og - 80'erne. Spildevandstilførslen er ophørt og fosforkoncentrationen i søen er faldet. Der ligger dog fortsat en stor pulje af overskudsfosfor i søbunden, som bliver frigivet hver sommer, så fosforkoncentrationen er fortsat høj. I 2006 var den gennemsnitlige sommerkoncentration 0,293 mg P/l.
3. Søer, side 16
Klorofylkoncentrationen i søen er faldet betydeligt i de senere år og var kun 18,8 μg/l i 2006 (sommergennemsnit). Det lave niveau er atypisk i betragtning af søens høje næringsstofkoncentration. Forklaringen er formentlig, at vandoverfladen mange steder er helt dækket af åkander, der lukker af for lyset til vækst af planteplankton. Andre områder er dækket af tornfrøet hornblad, der yder dyreplankton skjul for planktonædende fisk. Endelig har en fiskeundersøgelse i 2006 vist, at der er en relativt god rovfiskebestand i søen, som kan holde planktonædende fisk som skalle nede. Alt i alt betyder det, at dyreplankton kan yde et betydeligt græsningstryk på planteplankton, hvorved klorofylkoncentrationen er lav. I 2006 dækkede undervandsvegetationen 59 % af søens bundareal. Der blev fundet to arter ud til 1,5 meters dybde med tornfrøet hornblad som den helt dominerende art. Vegetationen er artsfattig og ustabil på grund af det høje næringsstofniveau, og der er en betydelig risiko for, at søens klorofylindhold stiger igen hvis monokulturen af undervandsplanter forsvinder. Belastning Tåstrup Bæk løber til søen fra et opland som hovedsagligt består af dyrkede marker. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor efter afskæring af spildevand fra Stjær. Indsatsbehov Tåstrup Sø opfylder miljømålet hvad angår klorofyl, men ikke hvad angår undervandsvegetation (moderat tilstand) samt støtteparametrene fosfor (dårlig tilstand) og kvælstof (ringe tilstand). Søen vurderes således ikke at opfylde kravet om god økologisk tilstand. Ifølge modelberegning skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 14 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.12 Årslev Engsø Årslev Engsø blev etableret i foråret 2003 opstrøms Brabrand Sø. Rundt om søen er der delvist afgræssede enge. Området er kendt for sin store rekreative værdi og rige fugleliv. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Årslev Engsø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 98 μg/l i gennemsnit (2003 og
3. Søer, side 17
2004) i dårlig tilstand (dårligt økologisk potentiale). I søens første to år har fosforniveauet været højt med et sommergennemsnit på 0,19 mg P/l som følge af belastningen med fosfor fra det stærkt kulturpåvirkede opland og frigivelse af fosfor fra den vanddækkede engbund. Sigtdybde var på ca. 0,5 meter som sommergennemsnit. En undersøgelse i 2004 viste, at der ikke var indvandret undervandsvegetation, men til gengæld adskillige fiskearter fra vandsystemet. Der findes således mindst 9 fiskearter i søen, hvoraf nogle er meget talrige. Fiskebestandens størrelse og struktur er i det store kendetegnende for en næringsrig lavvandet sø med mange karpefisk som skalle og brasen, men også med en god bestand af gedder på grund af det store fødeudbud og gode gydepladser i søens bredzone. Belastning Århus Å løber til søen fra vest og Lyngbygård Å fra nord. Begge vandløb har fået nye snoede forløb på den sidste del inden vandløbene når søen. Tilsammen afvander de to vandløb omkring 250 km2 og vandtilstrømningen til Årslev Engsø er derfor temmelig stor. Vandets opholdstid er følgelig kort – fra nogle få dage i vintermånederne til omkring 20 dage i sommerhalvåret. Årslev Engsø er præget af store vand- og næringsstoftilførsler, fordi søen ligger langt nedstrøms i Århus Å systemet. De store kvælstofmængder medfører, at Årslev Engsø opfylder sit formål i Vandmiljøplan II sammenhæng om at fjerne en større kvælstofmængde fra vandet, inden det løber videre ud i Århus Bugt. Indsatsbehov Søen er anlagt i 2003 som et virkemiddel til at mindske næringsstoftilførslen fra punktkilder og det åbne land til den nedstrøms beliggende Brabrand Sø og Århus Bugt. Søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen. De ved Årslev Engsø anførte ha ådale til fosforfjernelse (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen) er af hensyn til opfyldelse af indsatsbehovet i den nedstrømsliggende sø, Brabrand Sø.
3.5 Referencer Agesen A. 1995: Arsenforurening i Geding Sø. Århus Universitet. Kemisk Institut. Specialerapport. Århus Amt 1996a: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 1, ISBN 87-7295-513-9. Århus Amt. 1996b: Geding Sø, Tåstrup Sø, Stormose og Langå Sø 1994-1995. Miljøtilstand. Natur og miljøkontoret.
3. Søer, side 18
Århus Amt 1998: Miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 2 og 3 1997-98, 1998, ISBN 87-7906-024-2. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010. Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder.
Bilag 3.1:
Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samtoplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Syddjurs
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,4
Delvandopland Middeldybde, m 0,7
Vandløbssystem Ebeltoft Vig Max. dybde, m 1,1
Volumen, m3 9710
Opholdstid, år
Tilløb Ingen overfladisk tilløb
Opland Afløb Ingen overfladisk afløb Oplandsareal, km2 0,52
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 227: Mols Bjerge med kystvande Landbrugsjord, % 75,67
EF-habitatområde H186: Mols Bjerge med kystvande Befæstet/bebygget areal, % 10,97
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,3
Habitatarter Naturarealer, % 0
Ferskvand, % 2,88
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 8,12
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 93,89
Fredning Arealfredning nr. 0241600 F4 – sandblandet lerjord, % 2,90
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 0
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 3,15
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Skanderborg
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 3,5
Delvandopland Middeldybde, m 1,7
Vandløbssystem Århus A Max. dybde, m 3,5
Volumen, m3 60222
Opholdstid, år 0,11
Tilløb Blegindmose Bæk
Opland
Afløb Blegindmose Bæk , afløb til Stilling Solbjerg Sø
Oplandsareal, km2 2,12
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 92,03
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,59
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 0
Habitatarter Naturarealer, % 0,04
Ferskvand, % 1,55
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 2,80
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 0
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 92,6
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 5,95
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 1,47
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 154
Delvandopland Middeldybde, m 1
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 2
Volumen, m3 1537790
Opholdstid, år 0,02
Tilløb Århus Å, Døde Å
Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 310,044
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 67,01
EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 12,85
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,12
Habitatarter Naturarealer, % 0,22
Ferskvand, % 2,13
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 9,68
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0,79
Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
F2 – finsand, % 0,16
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 32,91
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 36,54
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 1,88
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0,41
F7 – humus, % 3,18
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 24,13
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 112
Delvandopland Middeldybde, m 0,8
Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 1,5
Volumen, m3 894630
Opholdstid, år 0,06
Tilløb Egå (Moseå)
Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km2 55,68
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 62,65
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 16,87
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 5,46
Habitatarter Naturarealer, % 0,12
Ferskvand, % 0,31
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 14,59
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0,01
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 8,87
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 50,76
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 2,78
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0,06
F7 – humus, % 3,99
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 33,53
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,0
Delvandopland Middeldybde, m 2
Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 3,5
Volumen, m3 100460
Opholdstid, år 0,38
Tilløb grøft
Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km2 1,08
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 46,99
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 31,05
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,43
Habitatarter Naturarealer, % 0
Ferskvand, % 4,59
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 15,89
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 55,25
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 1,87
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 0
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 42,84
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,3
Delvandopland Middeldybde, m 2
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,6
Volumen, m3 25704
Opholdstid, år 0,33
Tilløb Ingen overfladisk tilløb
Opland Afløb Vitved bæk Oplandsareal, km2 0,31
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 81,82
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 1,37
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,65
Habitatarter Naturarealer, % 0,2
Ferskvand, % 6,03
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 3,06
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 0
Fredning Arealfredning nr. 0277701 F4 – sandblandet lerjord, % 82,67
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 0
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 17,46
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Favrskov, Skanderborg
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 44
Delvandopland Middeldybde, m 1
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5
Volumen, m3 441594
Opholdstid, år 0,1
Tilløb Hummel Bæk, Fajstrup Bæk, Lading Bæk, Elhøj Bæk Opland
Afløb Borum Møllebæk Oplandsareal, km2 16,51
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 64,43
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,29
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 25,69
Habitatarter Naturarealer, % 0,42
Ferskvand, % 2,69
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 3,48
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 44,43
Fredning Arealfredning nr. 0276500 F4 – sandblandet lerjord, % 22,21
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 1,87
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 31,48
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Skanderborg, Århus
10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 383
Delvandopland Middeldybde, m 8,1
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 19
Volumen, m3 31029318
Opholdstid, år 2,46
Tilløb Løjenkær Bæk, Møddebro Bæk, Vitved Bæk. Pilbro Bæk, Blegindmose Bæk Opland
Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 48,42
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 74,41
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 8,66
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 3,51
Habitatarter Naturarealer, % 0,24
Ferskvand, % 8,03
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 5,14
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) Ja F3 – lerblandet sandjord, % 6,97
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 64,18
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 8,70
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0,92
F7 – humus, % 1,46
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 17,77
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 8,9
Delvandopland Middeldybde, m 1,5
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,5
Volumen, m3 133173
Opholdstid, år 0,44
Tilløb Ingen overfladiske tilløb
Opland Afløb Borum Bæk Oplandsareal, km2 1,22
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 60,24
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 10,68
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 10,29
Habitatarter Naturarealer, % 0,21
Ferskvand, % 7,57
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 11,04
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 82,43
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 0
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 4,34
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 13,27
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Syddjurs
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,1
Delvandopland Middeldybde, m 2,8
Vandløbssystem Mindre vandløb til Århus Bugt Max. dybde, m 5,1
Volumen, m3 142600
Opholdstid, år 1,05
Tilløb Ingen overfladiske tilløb
Opland Afløb Rørlagt Oplandsareal, km2 0,85
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 85,06
EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 0,52
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,68
Habitatarter Naturarealer, % 1,93
Ferskvand, % 6,75
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 4,06
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 19,51
Sø-naturtype
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 43,84
Fredning Arealfredning nr. 0742500 F4 – sandblandet lerjord, % 11,22
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 6,61
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0
F7 – humus, % 11,12
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 7,70
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus, Skanderborg
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 9,6
Delvandopland Middeldybde, m 1
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5
Volumen, m3 96200
Opholdstid, år 0,04
Tilløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Kolbær Bæk Mindre tilløb
Opland Afløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Oplandsareal, km2 10,9
Beskyttelse Arealanvendelse
Natura 2000-område 232: Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose
Landbrugsjord, % 79,49
EF-habitatområde H 232 Befæstet/bebygget areal, % 6,61
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,17
Habitatarter Naturarealer, % 0,37
Ferskvand, % 0,95
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 5,42
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0,73
Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
F2 – finsand, % 0
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 32,36
Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 44,98
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 3,25
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 1,10
F7 – humus, % 5,75
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 11,83
Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype
Århus
9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet
Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 117
Delvandopland Middeldybde, m 0,5
Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5
Volumen, m3 584290
Opholdstid, år 0,01
Tilløb Århus Å, Lyngbygårds Å, Kildebæk, Madses Bæk Opland
Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 267,05
Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 73,07
EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 8,76
EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,39
Habitatarter Naturarealer, % 0,18
Ferskvand, % 1,90
Ramsar område Andet, %
Ikke opgjort % 7,70
Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0,75
Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
F2 – finsand, % 0,11
Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 37,86
Fredning Arealfredning nr. 0799700 F4 – sandblandet lerjord, % 38,67
Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 3,01
1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0,48
F7 – humus, % 3,43
F8 – Kalkrig jord, % 0
FKX – uklassificeret, % 16,69
Bilag 3.2:
Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet.
Der findes ingen figurer pga. få data eller ingen data for følgende søer:Blegind Mose og Egå Engsø.
Stations nr: ARH100916X_ETRS89: 594430
Y_ETRS89: 6232790
Sigtdybde, m
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total P, mg/l
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Klorofyl a, µg/l
050
100150200250300350400450
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total N, mg/l
0
0,5
1
1,5
2
2,5
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Agri Sø (100916)
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Sø ved Agri
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110903X_ETRS89: 568523
Y_ETRS89: 6223067
Sigtdybde, m
00,10,20,30,40,50,60,7
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
r²(log): 0,093p: 0,5740
Total P, mg/l
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
Klorofyl a, µg/l
050
100150200250300350
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
Total N, mg/l
00,5
11,5
22,5
33,5
4
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Brabrand Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
r²: 0,085p(log): 0,5570 r²(log): 0,163
p: 0,3890r²: 0,189p(log): 0,4280
r²(log): 0,067p: 0,5700r²: 0,087p(log): 0,6200 r²(log): 0,741
p: 0,0450r²: 0,676p(log): 0,0280
Procentvis ændring i perioden 1995-2003: Procentvis ændring i perioden 1995-2003:
Procentvis ændring i perioden 1995-2003: Procentvis ændring i perioden 1995-2003:
Stationsnavn: Brabrand Sø
(11%)
(-19%)
(-21%)
-36%
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH100915X_ETRS89: 567626
Y_ETRS89: 6228459
Sigtdybde, m
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total P, mg/l
00,020,040,060,080,1
0,120,140,160,18
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Klorofyl a, µg/l
0102030405060708090
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total N, mg/l
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Geding Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Geding Sø
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110915X_ETRS89: 563880
Y_ETRS89: 6211673
Sigtdybde, m
00,20,40,60,8
11,21,41,6
2006
Total P, mg/l
0
0,02
0,04
0,06
0,08
0,1
0,12
0,14
2006
Klorofyl a, µg/l
0
10
20
30
40
50
60
2006
Total N, mg/l
00,20,40,60,8
11,21,41,6
2006
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Iglsø, ved Vitved
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Iglsø, ved Vitved
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110911X_ETRS89: 560076
Y_ETRS89: 6230597
Sigtdybde, m
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
r²(log): 0,081p: 0,5180
Total P, mg/l
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Klorofyl a, µg/l
020406080
100120140160
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Total N, mg/l
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Lading Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
r²: 0,073p(log): 0,4940 r²(log): 0,266
p: 0,1320r²: 0,337p(log): 0,1900
r²(log): 0,347p: 0,0610r²: 0,470p(log): 0,1240 r²(log): 0,066
p: 0,5190r²: 0,072p(log): 0,5390
Procentvis ændring i perioden 1996-2006: Procentvis ændring i perioden 1996-2006:
Procentvis ændring i perioden 1996-2006: Procentvis ændring i perioden 1996-2006:
Stationsnavn: Lading Sø
(26%)
(168%)
(76%)
(-28%)
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110907X_ETRS89: 565236
Y_ETRS89: 6213113
Sigtdybde, m
0
0,5
1
1,5
2
2,5
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Total P, mg/l
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Klorofyl a, µg/l
05
1015202530354045
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Total N, mg/l
0
0,5
1
1,5
2
2,5
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Stilling-Solbjerg Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Stilling-Solbjerg Sø
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110902X_ETRS89: 564949
Y_ETRS89: 6228021
Sigtdybde, m
00,20,40,60,8
11,21,41,61,8
2
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Total P, mg/l
0
0,02
0,04
0,06
0,08
0,1
0,12
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Klorofyl a, µg/l
0
10
20
30
40
50
60
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Total N, mg/l
00,20,40,60,8
11,21,41,6
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Stormose
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Stormose
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH100917X_ETRS89: 587833
Y_ETRS89: 6227590
Sigtdybde, m
00,10,20,30,40,50,60,70,80,9
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
r²(log): 0,449p: 0,3260
Total P, mg/l
00,020,040,060,080,1
0,120,14
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Klorofyl a, µg/l
010203040506070
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total N, mg/l
00,20,40,60,8
11,21,41,61,8
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Tillerup Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
r²: 0,455p(log): 0,3300 r²(log): 0,008
p: 0,9220r²: 0,006p(log): 0,9130
r²(log): 0,903p: 0,0450r²: 0,912p(log): 0,0500 r²(log): 0,622
p: 0,2070r²: 0,628p(log): 0,2110
Procentvis ændring i perioden 1997-2007: Procentvis ændring i perioden 1997-2007:
Procentvis ændring i perioden 1997-2007: Procentvis ændring i perioden 1997-2007:
Stationsnavn: Tillerup Sø
(-3%)
137%
(-2%)
(-23%)
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110901X_ETRS89: 560550
Y_ETRS89: 6220895
Sigtdybde, m
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total P, mg/l
00,10,20,30,40,50,60,70,8
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Klorofyl a, µg/l
0102030405060708090
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Total N, mg/l
0
0,5
1
1,5
2
2,5
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Tåstrup Sø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Tåstrup Sø
Beregningsforudsætninger:
Stations nr: ARH110921X_ETRS89: 567537
Y_ETRS89: 6222663
Sigtdybde, m
00,10,20,30,40,50,60,70,8
2003 2004
Total P, mg/l
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
2003 2004
Klorofyl a, µg/l
0
20
40
60
80
100
120
2003 2004
Total N, mg/l
0
0,5
1
1,5
2
2,5
2003 2004
DMU Nr:
Sommermiddelværdier, overfladevand
Årslev Engsø
Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.
Stationsnavn: Årslev Engsø
Beregningsforudsætninger:
4. Kystvande, side 1
4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs
Nav
n
Typ
olo
gi
Vid
ensn
ivea
u
Dyb
deg
rænse
(m
)
Gru
ndla
g (
pro
cedure
)
Dyb
deg
rænse
(m
) v.
G/M
Dyb
deg
rænse
(m
)
Gru
ndla
g (
pro
cedure
)
EQ
R
Kva
litet
skla
sse
Mål
opfy
ldel
se (
J/N
)
Indre Kalø Vig P1 V2 9,4 3A 6,9 5,3 A 0,57 M N Knebel Vig P1 V2 9,4 5 6,9 4,7 A 0,50 M N Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig P3 V2
9,5
3A
7,0
4,9
A
0,52
M
N
Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd OW2 V3
12,2
2
9,0
5,1
A
0,42
R
N
Stavns Fjord P2 V2 9,8 5 7,3 B IK N Forklaringer
Vandområde Typologi
Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (BEK nr. 1355 af 11/12/2006)
Vidensniveau
V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5
Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter)
Grundlag (procedure) Procedure er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5
Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter)
Grundlag Procedurenummer er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5
EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Århus Bugt. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand.
4.1 Område Indre Kalø Vig I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed, afstrømning fra land og opblandings-
4. Kystvande, side 2
forhold jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. I bekendtgørelsen er Århus Bugt udpeget som ét vandområde, men i Århus Amts basisanalyse er vandområdet opdelt i 3 områder: Indre Kalø Vig, Knebel Vig samt Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig. Indre Kalø Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land.
4.1.1 Referencetilstand ålegræs
Referencetilstanden for ålegræs i Indre Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 2 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet ”Indre Kalø Vig”, der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr. 755. Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder).
4.1.2 Miljømål ålegræs
Miljømålet for Indre Kalø Vig er afledt af referencetilstanden (9,4 m* 0,74 % = 6,9 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,9 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.
4.1.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-4 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 5,3 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat.
4. Kystvande, side 3
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
År
Dyb
degr
æns
e (m
)
Dybdegrænse Miljømål
Figur 4.1.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.
År Hovedudbredelse dybdegrænse
(m)
SD n Antal transekter
med ålegræs
1989 6,1 0,36 3 3 1991 6,0 0,50 3 3 1993 4,8 1,17 3 3 1995 5,2 0,34 3 3 1997 5,5 0,78 3 3 1998 5,9 1,35 3 3 1999 6,3 0,59 3 3 2000 6,0 1,14 3 3 2001 5,2 0,43 4 4 2002 6,1 0,24 4 4 2003 5,0 0,64 4 4 2004 5,2 0,82 4 3 2005 5,3 0,73 4 4 2006 5,0 0,72 4 4 Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.
4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov DHI har opstillet en dynamisk model for Århus Bugt, som også omfatter vandområdet ”Indre Kalø Vig” m. fl. Det er dog ikke lykkedes at kvantificere sammenhængen mellem næringsstoftilførslerne og ålegræssets dybdegrænse med tilstrækkelig sikkerhed. Dette skyldes, at ålegræssets dybdegrænse i området afhænger af både sigtdybde og iltforhold, og at sammenhængen med næringsstoftilførslerne i området er kompleks. Modelresultaterne er beskrevet i rapporten: Modelundersøgelse af
4. Kystvande, side 4
den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009. Vandområdet ”Indre Kalø Vig” er på den baggrund et vidensniveau 2 (V2) område (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5).
4.1.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer i biota og sediment fra området Indre Kalø Vig.
4.2 Knebel Vig Knebel Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land.
4.2.1 Referencetilstand ålegræs
Der foreligger ikke historiske data for Knebel Vig. Referencetilstanden for Knebel Vig er fastsat til samme værdi som vandområdet Indre Kalø Vig, da begge vandområderne er af typen P1, og de er naboområder.
4.2.2 Miljømål ålegræs
Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,4 meter*0,74=6,9 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.
4.2.3 Tilstand ålegræs
I perioden 1989-2000 og i 2003 er der udført undersøgelser på en enkelt transekt. I 2002 blev der undersøgt 2 transekter og i 2005 blev der undersøgt 4 ålegræstransekter. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Tilstanden er beregnet til 4,0 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe.
4. Kystvande, side 5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005
År
Dyb
degr
ænd
e (m
)
Dybdegrænse Miljømål
Figur 4.2.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Knebel Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.
År Hovedudbredelse dybdegrænse
(m)
SD n Antal transekter
med ålegræs
1989 3,7 1 1 1991 3,6 1 1 1993 3,0 1 1 1995 3,0 1 1 1997 3,6 1 1 1998 4,0 1 1 1999 3,8 1 1 2000 4,0 1 1 2002 4,7 1,5 2 2 2003 3,2 1 1 2005 4,2 1,2 4 4
Tabel 4.2.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Knebel Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.
4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov
Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet ” Knebel Vig” er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.
4.2.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige forurenende stoffer i biota og sediment fra området Knebel Vig.
4. Kystvande, side 6
4.3 Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig er type P3, der har høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ stor afstrømning fra land.
4.3.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i vandområdet ”Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig” er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 6 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet, der vurderes som gode validerede data. (Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009).
4.3.2 Miljømål ålegræs
Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,5 meter*0,74=7,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.
4.3.3 Tilstand ålegræs
Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-5 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hver transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,9 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat.
4. Kystvande, side 7
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
1989 1991 1993 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
År
Dyb
degr
æns
e (m
)
Dybdegrænse Miljømål
Figur 4.3.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.
År Hovedudbredelse dybdegrænse
(m)
SD n Antal transekter
med ålegræs
1989 4,4 0,8 4 4 1991 4,5 0,9 4 4 1993 4,9 0,6 4 4 1995 4,6 0,8 4 4 1997 5,9 1,8 4 4 1998 6,2 0,7 4 4 1999 5,1 0,2 4 4 2000 5,3 0,5 4 4 2001 3,4 0,2 5 3 2002 5,6 1,6 5 5 2003 4,9 0,3 5 4 2004 5,4 0,3 3 3 2005 5,0 0,4 5 4 2006 5,2 0,5 3 3
Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.
4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet ” Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig” er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.
4. Kystvande, side 8
4.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer
Se afsnit 4.5.5, hvor der i tabel 4.5.5.1 og 4.5.5.2 er vist de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i områderne Århus Bugt og Kalø Vig.
4.4 Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd De åbne farvande er inddelt i type efter saltholdighed, tidevands-amplitude og bølgeeksponering. ”Århus Bugt Syd, Samsø og Djursland Syd” er således type OW2, som er kendetegnet ved en høj saltholdighed, og en tidevandsforskel på <1m.
4.4.1 Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m.
4.4.2 Miljømål ålegræs
Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (12,2 meter*0,74=9,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.
4.4.3 Tilstand ålegræs I 2004 er der foretaget undersøgelser af 5 transekter ved Samsø og 5 transekter ved Svanegrund. Der er foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) ved Samsø og ved Svanegrund. Tilstanden er beregnet til 5,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
2001 2002 2003 2004 2005 2006
År
Dyb
degr
æns
e (m
)
Miljømål Hovedudbredelse
4. Kystvande, side 9
Figur 4.4.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd med standardafvigelse i undersøgelsesåret 2004. Miljømål er markeret med grøn linje.
4.4.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov
De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne.
4.4.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Tabel 4.5.5.2 viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Århus Bugt Syd. For områderne Samsø og Djursland Syd er der ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer.
4.5 Stavns Fjord Stavns Fjord er type P2, som er kendetegnet ved høj saltholdighed, opblandede vandmasser og en relativ lille afstrømning fra land.
4.5.1 Referencetilstand ålegræs Her er ikke anvendt typetilgangen, men data fra nærliggende område (Ebeltoft Vig), som ligner meget mht. stort vandområde i forhold til meget lille opland. Referencetilstanden er på den baggrund fastlagt til 9,8 m. Dette er en potentiel referencetilstand, da dybdegrænsen overstiger bunddybden i vandområdet. I Stavns Fjord er der tidligere desuden registreret arter af kransnålalger, havgræs, vandkrans og børstebladet vandaks i de lavvandede områder.
4.5.2 Miljømål ålegræs
Miljømålet for Stavns Fjord er afledt af referencetilstanden (9,8 m* 0,74 % = 7,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 7,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 5 m i Hjortholmrenden. Gennemsnitsdybden er ca. 1,6 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på over 10 % på områdets maksimale dybde (Hjortholmrenden er undtaget herfra). Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 7,3 m´s dybde.
4.5.3 Tilstand ålegræs
Ålegræsset er forsvundet fra Stavns Fjord, hvor den største tilbagegang skete i 1990’erne. De øvrige arter af blomsterplanter er kun registreret på meget lave vanddybder(under 0,5 m’s dybde). Miljømålet er ikke opfyldt, men tilstanden kan ikke klassificeres.
4. Kystvande, side 10
4.5.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov
Stavns Fjord er et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.
4.5.5 Miljøfarlige forurenende stoffer
Bilag 4.1 (biota) og 4.2 (sediment) viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Stavns Fjord.
Tabel 4.5.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3.
4. Kystvande, side 11
Referencer Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755. http://www.dmu.dk/Pub/FR755.pdf Modelundersøgelse af den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009.
4. Kystvande, side 12
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 13
Bila
g 4
.1 V
urd
erin
gsk
rite
rier
og m
ålte
væ
rdie
r fo
r m
usl
inger
i v
andom
råder
ne
i fo
rhold
til
pla
cering i indsa
tska
tegori 2
og 3
.
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
arse
n
mg/
kg
TS
36,
406,
900
bly
1,70
2,60
7,
5m
g/kg
TS
68
0,76
1,90
31,
151,
7 ca
dmiu
m
1,7
2,3
5m
g/kg
TS
68
0,95
1,80
31,
452,
074
chro
m
m
g/kg
TS
3
0,81
1,06
0
ko
bber
11
,116
,4
m
g/kg
TS
68
6,92
57,9
33
10,6
612
,4
kvik
sølv
0,
230,
36
0,
1
mg/
kg
TS
680,
050,
213
0,33
0,34
1 ni
kkel
3,
204,
30
m
g/kg
TS
67
1,81
4,90
34,
314,
5 zi
nk
148
187
m
g/kg
TS
68
109,
2820
3,2 0
314
1,67
162
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 14
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
TBT
53,7
106
0,4 0
μg
Sn/
kg
TS
6738
,05
530,
0 03
19,0
022
,5
Sum
PA
H16
45
862
3
μg/k
g TS
50
449,
5194
4,6 6
235
0,35
366,
9 N
apht
alen
43
,854
,9
50 0
μg
/kg
TS
5128
,77
48,6
33
20,8
524
,45
Phe
nant
hren
94
116
50 00
μg/k
g TS
51
76,2
014
0,9 1
375
,90
97,8
B
enz(
a)an
thra
cen
18,5
29,1
μg/k
g TS
46
10,7
744
,05
213
,38
14,8
5 Fl
uora
nthe
n
92,1
130
10 00
μg/k
g TS
42
10,2
010
6,3 1
21,
281,
4 A
nthr
acen
5,
38,
3 5
μg/k
g TS
50
3,61
60,3
13
3,80
4,15
P
yren
60
,783
,8
10 00
μg/k
g TS
50
35,0
492
,40
335
,45
44,0
5
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 15
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
Ben
z[a]
pyre
n 20
,133
,2
50 00
50
μg/k
g TS
43
9,12
54,2
52
6,83
6,85
C
ryse
n 34
,850
,7
μg
/kg
TS
4522
,00
137,
7 02
37,8
839
,9
Sum
PC
B 7
22,7
37,3
5
μg/k
g TS
70
12,1
847
,60
31,
753,
3 D
ioxi
ner o
g fu
rane
r (W
HO
-TE
Q P
CD
D/F
)
0,58
1,3
ng
/kg
TS
30,
270,
360
CB
77 c
opl
133
267
ng
/kg
TS
328
,45
28,9
50
CB
126
copl
11
,217
ng/k
g TS
3
3,60
3,71
0
C
B16
9 co
pl
213
,8
ng
/kg
TS
30,
460,
680
BD
E47
(2,2
',4,4
'-te
trabr
omdi
phen
ylet
her)
0,45
0,67
μg/k
g TS
11
0,25
0,40
0
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 16
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
BD
E99
(2
,2',4
,4',5
-pe
ntab
rom
diph
eny
leth
er)
0,04
0,09
μg/k
g TS
90,
140,
250
BD
E10
0 (2
,2',4
,4',6
-pe
ntab
rom
diph
eny
leth
er)
<dl*
***
<dl*
***
μg
/kg
TS
90,
080,
100
BD
E15
3 (2
,2',4
,4',5
,5'-
hexa
brom
diph
enyl
ethe
r)
<dl*
***
<dl*
***
μg
/kg
TS
0
0
BD
E15
4 (2
,2',4
,4',5
,6'-
hexa
brom
diph
enyl
ethe
r)
<dl*
***
<dl*
***
μg
/kg
TS
0
0
Chl
oral
kane
r
μg/k
g TS
0
0
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 17
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
diet
hylh
exyl
phth
alat
(DEH
P)
286 7
419 2
μg
/kg
TS
222
6,50
335,
0 00
Di-o
ctyl
-pht
hala
t 12
117
1
μg/k
g TS
2
86,2
514
2,0 0
0
D
i-iso
-no
nylp
htha
late
25
211
6 5
μg/k
g TS
0
0
no
nylp
heno
l
μg/k
g TS
1
12,0
012
,00
0
he
xach
lorb
enze
n (H
CB
) <d
l***
* <d
l***
*
50
μg/k
g TS
7
0,30
0,50
0
he
xach
lorb
utad
ien
27
5
μg/k
g TS
0
0
p.
p.-D
DE
3,
84,
4 5
μg/k
g TS
60
3,15
9,50
11,
051,
05
Lind
an (g
-HC
H)
<dl*
***
<dl*
***
μg
/kg
TS
501,
002,
401
0,85
0,85
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 18
Biot
a bl
åmus
linge
r
Vu
rder
ings
krite
rier
Årh
us
Bug
t -
Kal
ø V
ig
1998
-20
07
Sta
vns
Fjor
d 19
98-2
003
75%
fra
ktil
90%
- frakt
il
EA C-
lav
*
Bek
. nr.
2010
af
25. a
ug.
2010
**
Bek
. nr
148
af
19
/02/
2007
***
Enh
ed
Ant
al
prøv
er
Med
ian/
genn
emsn
it***
* m
ax
Ant
al p
røve
r M
edia
n/ge
nne
msn
it***
* m
ax
Die
ldrin
5
μg
S
n/kg
TS
0
0
*EA
C e
r den
vej
lede
nde
økot
oksi
kolo
gisk
e ef
fekt
værd
i som
er u
darb
ejde
t af O
slo-
Par
is K
omm
issi
onen
**
Milj
ømin
iste
riets
bek
endt
gøre
lse
nr. 1
022
af 2
5. a
ug. 2
010
om m
iljøk
valit
etsk
rav
for v
ando
mrå
der o
g kr
av ti
l udl
edni
ng a
f for
uren
ende
sto
ffer t
il va
ndlø
b, s
øer o
g ha
vet,
med
efte
rfølg
ende
æ
ndrin
ger.
Væ
rdie
rne
omre
gnet
fra
vådv
ægt
til t
ørvæ
gt. T
ørvæ
gt u
dgør
20
% a
f våd
vægt
.
***
Min
iste
riet f
or F
amili
e- o
g Fo
rbru
gera
nlig
gend
ers
beke
ndtg
ørel
se n
r. 14
8 af
19-
02-2
007
om v
isse
foru
reni
nger
af f
ødev
arer
.
****
Det
ektio
nsgr
æns
erne
(μg/
kg ts
) for
de
stof
fer h
vor 7
5 og
90
proc
ent f
rakt
ilern
e er
"<dl
" er:
BD
E10
0=0,
03; B
DE
153
=0,0
5; B
DE
154=
0,05
; Hex
achl
orbe
nzen
(HC
B)=
0,5;
Lin
dan
(g-H
CH
)=0,
5.
For a
lle s
toffe
r gæ
lder
, at v
ærd
ier <
dl i
ndgå
r i fr
aktil
bere
gnin
gen
med
ana
lyse
ns d
l væ
rdi.
**
***
Gen
nem
snits
værd
i for
ana
lyse
r i o
mrå
det f
or s
toffe
r der
er o
mfa
ttet a
f bek
endt
gøre
lse1
669
om
milj
økva
litet
skra
v og
med
ian
for ø
vrig
e st
offe
r.
Til b
ereg
ning
af m
edia
n- o
g ge
nnem
snitv
ærd
ier i
ndgå
r væ
rdie
r und
er d
etek
tions
græ
nsen
med
det
ektio
nsgr
æns
en, d
a st
offe
rne
i nat
iona
le s
cree
ning
sund
ersø
gels
er e
r påv
ist i
mar
int
biot
a og
sed
imen
t.
an
give
r væ
rdie
r der
giv
er a
nled
ning
til a
t om
råde
t pla
cere
s i i
ndsa
tska
tago
ri 2
an
give
r væ
rdie
r der
giv
er a
nled
ning
til a
t om
råde
t pla
cere
s i i
ndsa
tska
tago
ri 3
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 19
Bila
g 4
.1 V
urd
erin
gsk
rite
rier
og m
ålte
væ
rdie
r fo
r se
dim
ent
i va
ndom
råder
ne
i fo
rhold
til
pla
cering i indsa
tska
tegori 2
og 3
. Vu
rder
ings
krite
rier
Lan
dsdæ
kken
de ta
l fra
DM
U M
ADS
Stof
Sedi
men
t
75%
-fr
aktil
90%
-fr
aktil
EAC
-la
v *
Gæ
lden
de
beke
ndtg
ørel
se
**
Enhe
d -
Nor
mal
iser
et
til 1
% T
OC
Å
rhus
B
ugt
Kal
ø V
ig
(199
8-20
03)
anta
l m
ålin
ger
(n)
Med
ian/
mid
del
norm
alis
eret
til
1% T
OC
***
Mak
s
Årh
us
Bug
t Sy
d (1
998-
2003
) (n
)
Med
ian/
mid
del
norm
alis
eret
til
1% T
OC
***
Mak
s
Stav
ns
Fjor
d (1
998-
2003
) (n
)
Med
ian/
mid
del
norm
alis
eret
til
1% T
OC
***
Mak
sar
sen
1
mg/
kg T
S
0
bly
2442
5
m
g/kg
TS
1310
,49
12,1
16
20,3
131
,15
0
ca
dmiu
m
0,22
0,32
0,
1
mg/
kg T
S 13
0,10
0,28
6 0,
140,
180
chro
m
10
m
g/kg
TS
0
0
0
ko
bber
10
,213
,6
5
mg/
kg T
S 13
6,30
10,8
36
9,74
12,0
00
kvik
sølv
0,
080,
13
0,05
mg/
kg T
S 13
0,05
0,07
6 0,
050,
090
nikk
el
12,9
18,4
5
m
g/kg
TS
137,
449,
476
12,1
415
,28
0
zi
nk
57,1
84,2
50
mg/
kg T
S 13
30,4
366
,28
6 44
,68
55,8
70
TBT
6,02
14,1
0,
002
μg
Sn/
kg T
S 2
2,07
2,11
0
0
Sum
PA
H16
97
216
22
mg/
kg T
S 38
641,
7520
12,3
76
711,
9857
92,1
14
32,4
145,
6N
apht
alen
25
,944
50
μg/k
g TS
39
12,1
513
9,52
6 12
,42
65,7
93
0,0
15,9
Met
hyln
apta
lene
r
478
μg/k
g TS
17
101,
0024
0,00
Phen
anth
ren
52,1
98,9
10
0
mg/
kg T
S 39
43,6
020
9,16
6 47
,86
447,
374
4,7
10,2
Ben
z(a)
anth
race
n 42
,486
,9
100
m
g/kg
TS
3830
,05
85,0
96
28,8
747
3,68
40,
08,
4
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 20
Fluo
rant
hen
94
,220
1 50
0
mg/
kg T
S 39
99,9
336
5,29
6 72
,22
947,
374
7,6
20,6
Ant
hrac
en
18,3
34,3
50
mg/
kg T
S 39
15,4
282
,82
6 16
,12
142,
113
0,0
1,7
Pyre
n 65
,913
5 50
mg/
kg T
S 38
69,2
817
8,01
6 89
,49
815,
794
5,8
15,4
Ben
z[a]
pyre
n 49
,810
4 10
0
mg/
kg T
S 38
46,7
813
6,43
6 53
,19
421,
054
2,6
10,5
Cry
sen
62,3
154
100
m
g/kg
TS
3840
,47
120,
116
47,6
755
2,63
43,
211
,1Su
m P
CB
7 2,
244,
64
1
μg/k
g TS
18
1,07
7,76
5 1,
0810
,26
0
D
ioxi
ner o
g fu
rane
r (W
HO
-TEQ
PC
DD
/F)
0
0
0
C
B77
cop
l
0
0
0
C
B12
6 co
pl
0
0
0
CB
169
copl
0
0
0
B
DE4
7 (2
,2',4
,4'-
tetra
brom
diph
enyl
ethe
r)
0
0
0
B
DE9
9 (2
,2',4
,4',5
-pe
ntab
rom
diph
enyl
ethe
r)
0
0
0
B
DE1
00 (2
,2',4
,4',6
-pe
ntab
rom
diph
enyl
ethe
r)
0
0
0
B
DE1
53 (2
,2',4
,4',5
,5'-
hexa
brom
diph
enyl
ethe
r)
0
0
0
B
DE1
54 (2
,2',4
,4',5
,6'-
hexa
brom
diph
enyl
ethe
r)
0
0
0
C
hlor
alka
ner
0
0
0
diet
hylh
exyl
phth
alat
(D
EHP)
33
610
74
μg/k
g TS
1535
,23
203,
896
27,8
768
4,21
D
i-oct
yl-p
htha
lat
0
0
0
Di-i
so-n
onyl
phth
alat
e
0
0
0
no
nylp
heno
l 74
,213
9
μg
/kg
TS
1623
,23
225,
936
0
he
xach
lorb
enze
n (H
CB
) 0,
120,
26
μg/k
g TS
0
0
0
hexa
chlo
rbut
adie
n
0
0
0
p.
p.-D
DE
0,4
0,68
0,
5
μg/k
g TS
13
0,08
0,16
4 0,
170,
200
4.
Kys
tvan
de,
sid
e 21
Lind
an (g
-HC
H)
0,42
0,95
0
0
0
D
ield
rin
0,5
μg
/kg
TS
0
0
0
*E
AC
er d
en v
ejle
dend
e øk
otok
siko
logi
ske
effe
ktvæ
rdi s
om e
r uda
rbej
det a
f Osl
o-P
aris
Kom
mis
sion
en
**
Milj
ømin
iste
riets
bek
endt
gøre
lse
nr. 1
022
af 2
5. a
ugus
t 201
0 om
milj
økva
litet
skra
v fo
r van
dom
råde
r og
krav
til
udle
dnin
g af
foru
rene
nde
stof
fer t
il va
ndlø
b, s
øer o
g ha
vet,
med
efte
rfølg
ende
ænd
ringe
r. V
ærd
iern
e om
regn
et fr
a gl
ødet
ab ti
l TO
C. T
OC
udg
ør 3
3 %
af g
løde
tab.
***
Gen
nem
snits
værd
i for
ana
lyse
r i o
mrå
det f
or s
toffe
r der
er o
mfa
ttet a
f bek
endt
gøre
lse1
669
om
milj
økva
litet
skra
v og
med
ian
for ø
vrig
e st
offe
r
Til b
ereg
ning
af m
edia
nvæ
rdie
r ind
går v
ærd
ier u
nder
det
ektio
nsgr
æns
en m
ed d
etek
tions
græ
nsen
, da
stof
fern
e i
natio
nale
scr
eeni
ngsu
nder
søge
lser
er p
åvis
t i m
arin
t bio
ta o
g se
dim
ent
angi
ver v
ærd
ier d
er g
iver
anl
edni
ng ti
l at o
mrå
det p
lace
res
i ind
sats
kata
gori
3
angi
ver v
ærd
ier d
er g
iver
anl
edni
ng ti
l at o
mrå
det p
lace
res
i ind
sats
kata
gori
2
5. Grundvand, side 1
5. Grundvand
Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Århus Bugt
Indhold
5.1. Datagrundlag 2 5.1.1. Indvindingsdata og boringer 2 5.1.2. Medianminimumsværdier og vandløbsoplande 3 5.1.3. Vandløbsmålsætninger 4
5.2. Metodevalg og baggrund for metodevalg 5 5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning 5 5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum 6 5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb 8
5.3. Resultater 8 5.3.1. Resultater 8 5.3.2. Kobling til grundvandsforekomster 19
5.4 Referencer 19
5. Grundvand, side 2
5.1 Datagrundlag
5.1.1 Indvindingsdata og boringer
Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er:
1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed 2006.
2) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg.
Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring.
Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene 2003-2006 for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks. -2320, er ganget med (-1). Se figur 5.1.1 for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet.
Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Århus Bugt ca. 23,8 mio. m3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel 5.3.1.
Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Århus Bugt og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding.
5. Grundvand, side 3
Figur 5.1.1. Gennemsnitlig indvinding for årene 2003-2005 angivet på boringsniveau.
5.1.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande
Efter ”tørken” i 1970´erne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970´erne og 1980´erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding.
De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1971-2000 /1/ for Gudenå-systemet, hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden. De øvrige medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1976-1995 /2/.
På figur 5.1.2 vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedoplandets deloplande.
5. Grundvand, side 4
Figur 5.1.2. Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg).
5.1.3 Vandløbsmålsætninger
Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Qmedmin i forhold til vandindvindingen /3/:
1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.
2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums-vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.
Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Qmedmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Qmedmin. På figur 5.1.3 ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum.
5. Grundvand, side 5
Figur 5.1.3. Viser 5 % og 10-25 % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Århus Bugt. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer.
5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg
5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning
Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen.
Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel (”Den ny DK-model”), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus’ område. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster.
For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen
5. Grundvand, side 6
beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004) kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen.
Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker.
Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur 5.1.2.
Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Qu
= 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau.
Af figur 5.2.1 fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.
5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum
Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur 5.2.1.
I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig indenfor hovedvandopland Århus Bugt er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004).
I delopland Samsø Tunø er følgende gældende:Samsø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø - Detailkortlægning del 1, juli 2005, s. 92.
5. Grundvand, side 7
Figur 5.2.1. Beregning af vandløbspåvirkning.
Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dM =0).
Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm:
Markskala: I + Ps = ETa + Rs + Dr + dW, hvor I Nedsivning af vandingsvand Ps nedbør ved jordoverfladen ETa aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vandingRs overfladeafløb Dr dræning ud af rodzonen dW ændring i rodzone vandindholdet
Vandløbsoplandsskala: I + Ps = ETa + Qo + Qu + U + dM, hvor Qo afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive
spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Qu underjordisk afstrømning dM ændring af vandindholdet for mættede og umættede
magasiner, inklusive dW
Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + Ps = ETa + Qo + U
Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Qo + U
Qo er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow.
Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U
Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Qmm.
Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således:
GVD = Qmm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning
Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således:
Påvirkningsprocent = U*100%/(Qmm + U)
5. Grundvand, side 8
Tunø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcen på Tunø, sept. 2006, s. 18. Nettonedbøren er 200 mm/år, men større indvinding end svarende til de angivne 100 mm/år vil være uforsvarligt pga. risiko for saltvandsindtrængning.
5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb
Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.
Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier.
Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur 5.1.3.
Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen. Indvinding til drikkevand udgør ca. 90 % af den totale indvinding i hovedvandopland Århus Bugt.
5.3. Resultater
5.3.1 Resultater
Overordnet vurdering for hovedvandopland Århus Bugt Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel 5.3.1 (kolonnen ”Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen”). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandene som helhed.
I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller og vandressourceopgørelser. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering.
5. Grundvand, side 9
Delopland Grundvands-dannelse
m3
Årlig indvinding
m3
Årlig indvindings andel af grundvands-dannelsen*
%Århus Bugt
4.570.000 3.850.000 84,2
Århus Å 27.300.000 10.070.000 36,9
Samsø Tunø 11.210.000 1.070.000 9,5
Kalø Vig 11.660.000 8.830.000 75,8
Tabel 5.3.1. Den årlige indvinding i Hovedvandopland Århus Bugt fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden 2003-2006. *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum.
Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur 5.2.1.
Delopland Århus BugtDelopland Århus Bugt ligger indenfor Århus Syd-modellen /4/. Der er foretaget vandbalanceberegninger med Århus Syd-modellen, der nedenfor er benyttet til at påvise påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding.
Figur 5.3.1. For de navngivne målestationer er der beregnet vandføringer med Århus Syd-modellen /4/. De tilhørende deloplande afgrænses med sorte streger og vist med forskellig signatur. Se eventuelt figur 5.3.4.
5. Grundvand, side 10
Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Giber Å på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 på godt 10 l/s. Se figur 5.3.1 for beliggenhed af stationerne. Opstrøms station 270063 beregnes ingen tilsvarende reduktion i tilstrømningen til Giber Å, men det behøver ikke at være ensbetydende med at Giber Å opstrøms station 270063 ikke er reduceret som følge af grundvandsindvinding. I beregningen af påvirkningen af den upåvirkede medianminimumsafstrømning fokuseres i første omgang på de dele af oplandet til station 27.04, hvor den væsentligste grundvandsindvinding foregår. Der er ingen tilvækst i medianminimumsafstrømningen indenfor det påvirkede område.
I Århus Syd-scenarierapporten bemærkes i afsnit 3.2.2 (Scenarium 2, Afstrømning) /4/, at ”der er tale om meget små påvirkninger, og set i forhold til de store påvirkninger af potentialerne understreger det opfattelsen af et ”dekoblet” system, hvor de dybe magasiner til en vis grad er isolerede fra de overfladiske afstrømninger.” Dette antyder, at der kan være tale om en forholdsvis dårlig hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinerne og Giber Å. Men set i lyset af, at indvindingen har foregået over lang tid kan ”dekoblingen” lige så vel skyldes, at indvindingen har sænket potentialet, hvilket igen har reduceret grundvandsstrømningen til Giber Å betydeligt.
En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 (se figur 5.3.1) på godt 10 l/s udgør 97 % af den øgede indvinding ved Bederværket, Malling Vandværk og Mårslet Vandværk. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen også peger på, at vandføringen i Giber Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Det skal slås fast, at selvom den oprindelige medianminimum er reduceret væsentligt, er det ikke ensbetydende med, at der ikke løber vand i vandløbet.
Konklusionen på en nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal er, at det er ret sikkert, at primært Bederværkets indvinding har reduceret den oprindelige medianminimumsafstrømning i Giber Å nedstrøms station 270053.
Påvirkningen af Giber Å som følge af Bederværkets indvinding er en kendt sag, idet Århus Kommune tilfører åen vand fra et regnvandsbassin i de perioder, hvor vandføringen ved Fulden kommer under 45 l/s.
Østerbyværket ligger opstrøms station 270053, hvor medianminimumsafstrømningen er målt til godt 19 l/s. Såfremt Østerbyværket oppumper den tilladte mængde, vil indvindingen udgøre knap 60 % af den oprindelige medianminimumsafstrømning.
5. Grundvand, side 11
Figur 5.3.2 Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det orange opland. Bederværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med grå, lysegrøn og blå streg.
Med Århus Syd-modellen beregnes imidlertid ingen reduktion i vandføringen ved station 270053 ved scenarium 2, til trods for at indvindingen ved Østerbyværket øges med 13 % og indvindingen ved Mårslet vandværk øges med 20 %.
Da størstedelen af oplandet til Giber Å er dækket af oplande til kildepladser, se figur 5.3.2, er der foretaget en samlet beregning af påvirkningsprocenten for hele oplandet til Giber Å, se tabel 5.3.2. Ved beregningen af påvirkningsprocenten er der regnet med en medianminimumsvandføring på 45 l/s ved Fulden, svarende til den indsats, der allerede er iværksat, hvor vandløbet kunstigt tilføres vand for at sikre en tilstrækkelig vandføring.
5. Grundvand, side 12
Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr
Giber Å, udløb i Kattegat, 270026
Tilladelse [m3/år] 3903665
Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 3341842
Uudnyttet tilladelse [m3/år] 561823
Uudnyttet tilladelse [%] 14
Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 75
Tabel 5.3.2 Nøgletal for oplandet til Giber Å.
Delopland Århus ÅDelopland Århus Å ligger delvis indenfor Århus Syd-modellen, som er anvendt til at foretage vandbalanceberegninger.
Århus Syd-modellen indikerer, at Brabrand Sø er en ”hængende” sø, der ikke har forbindelse til det dybe grundvand, jf. afsnit 3.2.2. i /4/: ”de dybe magasiner er til en vis grad isoleret fra overfladisk afstrømning”.
I Århus Syd-modelrapporten /4/ konkluderes følgende: ”påvirkninger på potentialer, afstrømning og vandbalancer er undersøgt i Indsatsområderne. Det blev fundet, at øget oppumpning modsvares af et fald i afstrømningen i vandløbene og en ændring i strømmen over randen” og ” i Åbo indsatsområde hentes den øgede indvinding næsten udelukkende i vandløbene” s. 2 i kap 5 /4/.
1) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 10 l/s.
En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 10 l/s udgør godt 64 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Åboværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.
I tabel 5.3.3 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1.
5. Grundvand, side 13
2) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Syd-scenarierapporten), se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på godt 18 l/s.
En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 65 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Syd-scenarierapporten). Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.
Det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035, se figur 5.3.3, er også påvirkede. Ved station 260035 er vandføringen beregnet i scenarium 2 28 l/s mindre end vandføringen beregnet i scenarium 1.
Som det fremgår af figur 5.3.3 omsluttes station 260025 af flere vandværksoplande. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at adskille den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i a) det topografiske opland til station 260025 fra den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i b) det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035 nedstrøms. Der er derfor ikke beregnet påvirkningsprocenter for ovennævnte topografiske oplande a) og b). I stedet er valgt at fokusere på påvirkningen af vandføringen indenfor hele oplandet til station 260035, se nedenstående punkt C). Dette minimerer usikkerheden på beregningen af påvirkningsprocenten, da vandværksoplandene i højere grad er inkluderet i det topografiske opland.
3) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 28 l/s.
En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 28 l/s udgør godt 90 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.
I tabel 5.3.3 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1.
5. Grundvand, side 14
Figur 5.3.3. Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det grønne opland. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med pink, sort og blå streg, jf. punkterne B) og C) i teksten.
4) Der er beregnet opland til Lyngbyværket med Århus Nord-modellen. Oplandet til vandværket kortlægges dog først endeligt som et led i Århus Vest-kortlægningen. Der mangler viden om grundvand-vandløb-interaktionen. Det betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker.
5. Grundvand, side 15
Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr
A) Århus Å, Skibby (26.01),
260066
C) Århus Å, Fusvad -
opstrøms Jeksen bæk, 260035
Tilladelse [m3/år] 2163500 2961500
Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 1335880 2389690
Uudnyttet tilladelse [m3/år] 827620 571810
Uudnyttet tilladelse [%] 38 19
Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85 30
Tabel 5.3.3. Nøgletal for oplandet til Århus Å, jf. også teksten under ovenstående punkter A) og C).
Delopland Kalø VigGrundvandsmodel Århus Nord dækker den del af deloplandet, som ligger op til deloplandet Århus Å. Det er også her de store indvindinger, Kastedværket, Truelsbjergværket og Elstedværket findes. Resultaterne af modelberegningerne er brugt i Århus Amts ressourceredegørelse (resumé) for indsatsområderne Kasted, Truelsbjerg, Ristrup og Elsted.
Med modellen er beregnet forskellige scenarier, hvor man blandt andet har ændret på indvindingen (aktuel indvinding kontra tilladt indvinding). Modelresultaterne viser, at vandløbene påvirkes kvantitativt, når indvindingen øges /5/.
Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en gennemsnitlig årlig reduktion i tilstrømningen til Egåen på godt 18 l/s /5/.
En nærmere analyse af Århus Nord-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 35 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Nord-modellen peger på, at vandføringen i Egåen er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området.
I tabel 5.3.4 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1.
5. Grundvand, side 16
Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr
Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091
Tilladelse [m3/år] 6300000
Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 5230376
Uudnyttet tilladelse [m3/år] 1069624
Uudnyttet tilladelse [%] 17
Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85
Tabel 5.3.4. Nøgletal for oplandet til Egåen.
Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Giber Å og Holmbæk (tilløb til Århus Å) er den biologiske målsætning således allerede opfyldt, mens det for Århus Å, Egå og Bukbæk (tilløb til Egå) vurderes, at en indsats overfor udledninger fra punktkilder samt forbedring af de fysiske forhold vil kunne give målopfyldelse.
Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så den svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor 5 mindre topografiske oplande, se figur 5.3.5.
For de resterende vandløbsstrækninger er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden.
5. Grundvand, side 17
Figur 5.3.4. De topografiske oplande, der er beregnet påvirkningsprocenter for, jf. tabel 5.3.2, 5.3.3 og 5.3.4. Vandføringsstationer er angivet med numre, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse.
5. Grundvand, side 18
Figur 5.3.5. De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. De 4 topografiske oplande, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret.
5. Grundvand, side 19
5.3.2 Kobling til grundvandsforekomster
Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål.
Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Århus Bugt i god tilstand mht. påvirkning af vandløb.
5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70. Århus Amt, Natur og Miljø, juni 2004.
/2/ Vandføringens medianminimum 1976-95. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt. 1998
/3/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010.
/4/ Indsatsområde Århus Syd, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport December 2005
/5/ Indsatsområde Århus Nord 02, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport April 2005
6. Punktkilder, side 1
6. Punktkilder
6.1 Indledning
Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data.
Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en http://miljoegis.mim.dk.
Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb.
Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde – uanset type – er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen. 6.1.1 Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga.
6. Punktkilder, side 2
manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder.
6.2 Renseanlæg
I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget. 6.2.1 Status Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata. 6.2.2 Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden 2015. Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne. 6.2.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/. 6.2.4 Usikkerhed Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem
6. Punktkilder, side 3
100 og 1.000 PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.
6.3 Regnbetingede udledninger (RBU)
I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet. 6.3.1 Status Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra 2007. De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/.
6. Punktkilder, side 4
6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede. I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline. 6.3.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m3/red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget. Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m3/red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning. Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin. Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt. 6.3.4 Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at
6. Punktkilder, side 5
nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb. Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.
6.4 Spredt bebyggelse
6.4.1 Status Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder. Århus og Skanderborg Kommuner har imidlertid en særskilt database til registrering af afløbsforhold for spredt bebyggelse, som i stedet er anvendt. Som led i kommunens sagsbehandling er her fastlagt NOVANA afløbskode m.v. konkret for den enkelte ejendom. 6.4.2 Baseline Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse. 6.4.3. Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i
6. Punktkilder, side 6
nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI5/ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år 6.4.4 Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST’s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger.
6.5 Virksomheder
I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline.
6. Punktkilder, side 7
6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden. 6.5.2 Baseline Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold. 6.5.3 Indsats Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats. 6.5.4 Usikkerhed Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.
6.6 Ferskvandsdambrug
I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet.
6.6.1 Status
For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005:
Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året 2005. Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/.
Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde.
6.6.2 Baseline
Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges.
6. Punktkilder, side 8
6.6.3 Indsats
På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering.
6.6.4 Usikkerhed Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget.
På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.7 Havbrug I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6.7.1 Status Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat i havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/. 6.7.2 Baseline Baseline er sat lig med status. 6.7.3 Indsats Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet. 6.7.4 Usikkerhed Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed.
6. Punktkilder, side 9
Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.8 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446-D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Se http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/98106706-2D01-49B9-AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf /5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder.
/6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport 2006.
/7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. /8/ Se http://www2.mst.dk/databaser/mstmiljoedata/havbrug/havbrug_saltvandsdambrug_signatur.htm
6. Punktkilder, side 10
6.9 Bilagsoversigt 6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Århus Bugt 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Århus Bugt 6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Århus Bugt 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6.7 Havbrug i Hovedvandopland Århus Bugt
6. Punktkilder, side 11
Bilag 6.1
1. Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse
I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor
• SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89
• SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR,
VEJ_KODE, HUS_NR , BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE)
o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE
• SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation)
6. Punktkilder, side 12
o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse)
o kommune_nr o ejd_nr
De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure
• VSP_OpdaterSpredtBebyg01 • VSP_OpdaterSpredtBebyg02 • VSP_OpdaterSpredtBebyg03 • VSP_OpdaterSpredtBebyg04 • VSP_OpdaterSpredtBebyg05
2. De tre tabeller
I de tre tabeller består af en hovedtabel ”SPREDT_AfloebAdr” og to summeringstabeller ”SPREDT_SumAfloebBygAnv” og ”SPREDT_SumEjdAdr”
2.1 SPREDT_AfloebAdr
Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder :
• afløbskode fra BBR
• bygningsanvendelse fra BBR
• Ejendomsanvendelsen fra SVUR
I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme – hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”byg”. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”ejd” . Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR).
6. Punktkilder, side 13
Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet.
2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv
Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne.
2.3 SPREDT_SumEjdAdr
Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser.
2.4 Kendte problemer
1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem.
2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse.
6. Punktkilder, side 14
Prioriteringstabeller
Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst
1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank
10 70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 11 80 Anden type afløb 12 90 Intet afløb
Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst
1 110 Stuehus til landbrugsejendom 2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus 4 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) 5 150 Kollegium 6 160 Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) 7 190 Anden bygning til helårsbeboelse 8 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed 9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende)
10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. 11 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) 12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende 13 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) 14 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) 15 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. 16 510 Sommerhus 17 540 Kolonihavehus 18 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) 19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) 20 230 El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende 21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign. 22 310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) 23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration 24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende 25 590 Anden bygning til fritidsformål 26 910 Garage 1-2 køretøjer 27 920 Carport 28 930 Udhus
6. Punktkilder, side 15
Bilag 6.2
Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST
Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra.
AFLOEB _KODE _BRR
AFLOEB _TEKST_BBR
AFLOEB _KODE_MST(Før MST-kodeliste er ændret)
AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste eændret)
11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg
E1 Mekanisk
20 Afløb til samletank A4 Samletank
21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand
E8 Samletank toilet + Mekanisk gråt
29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse
A2 Nedsivning
30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg
A2 Nedsivning
31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav
E1 Mekanisk
32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk
70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet
E16 Urenset
75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger)
E1 Mekanisk
80 Anden type afløb E1 Mekanisk
90 Intet afløb A13 Intet afløb
Anl
ægs
navn
Gl.
kom
mun
e-na
vnA
nlæ
gs-
type
Ejer
forh
old
God
k. P
EVa
nd 2
005
(m3 /å
r)B
I5 2
005
(kg/
år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
Vand
201
5 (m
3 /år)
BI5
201
5 (k
g/år
)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
emæ
rkni
nger
201
5Su
pple
rend
ein
dsat
sB
JØD
STR
UP
-LA
ND
BO
RU
PE
belto
ftR
ZK
omm
unal
5519
008
607
1900
860
7E
GE
NS
Ebe
ltoft
MB
Kom
mun
al19
016
600
4060
631
1660
040
606
31G
RØ
NFE
LDE
belto
ftR
ZP
rivat
213
1438
443
161
4414
384
4316
144
KN
EB
EL
Ebe
ltoft
MB
ND
KK
omm
unal
3811
1777
0033
435
431
1777
0033
435
431
GA
LTE
NG
alte
nM
BN
DK
Kom
mun
al84
2089
0000
1781
5342
119
00
00
HE
STE
HA
VE
SK
OLE
NG
alte
nM
BK
Priv
at50
5475
915
311
5475
915
311
SK
IVH
OLM
EG
alte
nM
BN
KK
omm
unal
7058
0017
237
50
00
0S
KO
VB
YG
alte
nM
BN
DK
Kom
mun
al97
9759
1500
2200
2333
123
1692
000
4546
8765
276
SO
RR
ING
Gje
rnM
BN
KK
omm
unal
1112
6650
029
317
5839
6650
029
317
5839
XTO
US
TRU
P S
T.B
YG
jern
MK
omm
unal
4347
0965
916
035
00
00
LAD
ING
Ham
mel
MB
NK
Kom
mun
al51
039
000
9310
7129
00
00
HØ
RN
ING
Hør
ning
MB
ND
KF
Kom
mun
al13
778
1025
000
3800
6855
350
1150
000
4262
7690
392
JEK
SE
NH
ørni
ngB
SK
omm
unal
125
2311
178
180
00
0TU
NØ
Odd
erM
Kom
mun
al19
021
353
2989
726
157
2135
329
8972
615
7LÅ
SB
YR
yM
BN
KF
Kom
mun
al27
5029
2000
703
1983
7242
7000
1029
2905
106
P-k
vote
RP
2005
.FØ
LLE
VIG
, SO
MM
ER
HU
SE
Røn
deM
Priv
at20
2190
307
7416
2190
307
7416
KA
LØ G
OD
SR
ønde
BS
Priv
at35
3833
153
107
2438
3315
310
724
KA
LØ L
AN
DB
OS
KO
LER
ønde
RZ
Priv
at30
032
850
1314
920
208
3285
013
1492
020
8R
ØN
DE
CR
Røn
deM
BN
DK
Kom
mun
al55
9131
9000
934
1562
5731
9000
934
1562
57B
ALL
EN
Å H
AV
LED
NIN
GS
amsø
MB
ND
KK
omm
unal
6700
2303
0012
9295
054
1825
0012
9278
867
KO
LBY
Sam
søR
ZK
omm
unal
495
5163
597
694
167
00
00
KO
LBY
KÅ
S H
AV
NS
amsø
MP
rivat
1010
9515
337
810
9515
337
8K
OLB
Y K
ÅS
Å H
AV
LED
NIN
GS
amsø
RZ
Kom
mun
al73
529
638
9332
960
00
00
MÅ
RU
PS
amsø
RZ
Kom
mun
al31
025
678
164
538
940
00
0N
OR
DB
YS
amsø
RZ
Kom
mun
al18
4018
400
169
648
134
00
00
ON
SB
JER
GS
amsø
RZ
Kom
mun
al73
555
3997
1292
8925
357
00
00
PIL
LEM
AR
KS
amsø
RZ
Kom
mun
al22
583
707
278
1368
139
00
00
RIN
GE
BJE
RG
GÅ
RD
Sam
søB
SP
rivat
2021
9088
6114
2190
8861
14S
TAU
NS
Sam
søM
Kom
mun
al25
2738
383
9320
00
00
STE
NS
KO
V H
US
ES
amsø
MK
omm
unal
2021
9030
774
160
00
0S
TEN
VA
NG
, LE
JRS
KO
LES
amsø
BS
Priv
at65
7118
285
199
4571
1828
519
945
TOFT
EB
JER
GS
amsø
BS
Kom
mun
al75
1436
329
424
357
00
00
TRA
NE
BJE
RG
Sam
søB
AS
Kom
mun
al11
6096
083
3273
2212
522
00
00
ØR
BY
Sam
søR
ZK
omm
unal
260
2163
270
250
750
00
0Ø
STE
RB
YS
amsø
RZ
Kom
mun
al10
019
132
2724
329
00
00
RE
STA
UR
AN
T S
TILL
ING
SØ
Ska
nder
borg
MB
KP
rivat
3532
8599
923
3285
9992
3B
ED
ER
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
5760
5084
0062
527
0462
3439
3061
217
1287
DA
NM
AR
KS
JA
PA
NS
KE
HA
VE
Årh
usM
BN
Priv
at15
516
973
509
475
107
721
2220
5D
EL
AF
NE
DE
R F
LØJS
TRU
PÅ
rhus
MP
rivat
2527
3838
393
2039
4215
811
025
EG
ÅÅ
rhus
MB
ND
KF
Kom
mun
al81
968
6366
100
1072
420
627
1059
6619
610
1565
521
823
1705
GIB
ER
HY
TTE
NÅ
rhus
MB
Priv
at40
5396
6715
254
9566
15H
AR
LEV
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
6035
4935
0059
819
7146
00
00
KA
STE
DÅ
rhus
MB
Kom
mun
al13
522
100
155
435
780
00
0LY
NG
BY
Årh
usM
BK
omm
unal
7599
0065
304
166
00
00
MA
RS
ELI
SB
OR
GÅ
rhus
MB
ND
KK
omm
unal
2200
0099
7390
031
261
5769
363
5210
5793
5039
000
7610
124
80M
OE
SG
ÅR
D M
US
EU
MÅ
rhus
RZ
Priv
at20
021
900
876
613
139
00
00
MÅ
RS
LET
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
5404
2659
0047
996
250
2727
3255
912
2971
OR
MS
LEV
Årh
usR
ZK
omm
unal
275
1038
0057
336
210
00
0R
ES
TAU
RA
NT
SK
OV
MØ
LLE
NÅ
rhus
BS
Priv
at40
4380
175
123
2812
4133
358
SK
YTT
ELE
DD
ET,
OR
MS
LEV
Årh
usM
Priv
at15
1643
230
5612
00
00
SO
LBJE
RG
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
2768
2333
0028
055
130
3690
3310
6412
3074
Bila
g 6.
3 R
ense
anlæ
g i H
oved
vand
opla
nd 1
.7 Å
rhus
Bug
t
6.
Punkt
kild
er,
side
16
Anl
ægs
navn
Gl.
kom
mun
e-na
vnA
nlæ
gs-
type
Ejer
forh
old
God
k. P
EVa
nd 2
005
(m3 /å
r)B
I5 2
005
(kg/
år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
Vand
201
5 (m
3 /år)
BI5
201
5 (k
g/år
)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
emæ
rkni
nger
201
5Su
pple
rend
ein
dsat
s
Bila
g 6.
3 R
ense
anlæ
g i H
oved
vand
opla
nd 1
.7 Å
rhus
Bug
t
TAM
U-C
EN
TRE
TÅ
rhus
BS
Kom
mun
al60
2439
286
00
00
TES
TRU
P H
ØJS
KO
LEÅ
rhus
BS
Priv
at10
010
950
438
307
690
00
0TI
LST
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
1266
144
3300
619
1666
690
00
0TR
AN
KÆ
RÅ
rhus
MB
ND
KF
Kom
mun
al75
6356
1500
855
1425
127
5597
1710
0917
3682
VIB
Y, U
dlØ
b til
DØ
de Å
Årh
usM
BN
DK
FK
omm
unal
1000
0047
5790
098
3221
830
1653
5445
229
1696
423
241
1386
ÅB
YÅ
rhus
MB
ND
KF
Kom
mun
al93
000
4555
600
8062
1520
611
4549
1126
010
284
1550
915
55A
AR
HU
S A
AD
AL
GO
LFC
EN
TER
Årh
usM
BN
KP
rivat
5054
7511
015
35
5475
110
153
5Å
RS
LEV
KR
OÅ
rhus
MB
KP
rivat
200
2190
065
761
322
00
00
6.
Punkt
kild
er,
side
17
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Favr
skov
0554
00U
SF
29.4
6.7
3531
171
1822
117
6635
311
7118
221
1766
Favr
skov
K1
SE
37.1
9.5
5032
010
125
315
2516
5032
010
125
315
2516
Favr
skov
T1S
E10
.61.
789
9718
556
450
8997
185
5645
0O
dder
OM
3.2U
SE
1.1
0.2
896
10
435
896
10
435
Odd
erO
M3.
3US
E0.
30.
021
30
01
821
30
01
8O
dder
U2p
OV
3.6
0.6
1168
133
4519
011
6813
345
190
Sam
søU
A01
OV
31.8
6.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
A01
OV
31.8
6.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
A01
AO
V47
.29.
40
00
00
00
00
0S
amsø
UA
01A
OV
47.2
9.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
A02
OV
7.2
0.9
00
00
00
00
00
Sam
søU
A02
OV
7.2
0.9
00
00
00
00
00
Sam
søU
A03
OV
8.4
1.0
00
00
00
00
00
Sam
søU
A03
OV
8.4
1.0
00
00
00
00
00
Sam
søU
A04
OV
19.6
2.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
A04
OV
19.6
2.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
A04
AO
V1.
70.
30
00
00
00
00
0S
amsø
UA
04A
OV
1.7
0.3
00
00
00
00
00
Sam
søU
A05
OV
4.5
0.5
00
00
00
00
00
Sam
søU
A05
OV
4.5
0.5
00
00
00
00
00
Sam
søU
A06
OV
9.0
1.1
00
00
00
00
00
Sam
søU
A06
OV
9.0
1.1
00
00
00
00
00
Sam
søU
A07
OV
5.5
0.7
00
00
00
00
00
Sam
søU
A07
OV
5.5
0.7
00
00
00
00
00
Sam
søU
A07
AO
V4.
20.
80
00
00
00
00
0S
amsø
UA
07A
OV
4.2
0.8
00
00
00
00
00
Sam
søU
A08
OV
7.3
1.5
1254
133
3115
312
5413
331
153
Sam
søU
A08
OV
7.3
1.5
1254
133
3115
312
5413
331
153
Sam
søU
B02
OV
12.0
1.4
1338
154
3517
513
3815
435
175
Sam
søU
B02
OV
12.0
1.4
1338
154
3517
513
3815
435
175
Sam
søU
B04
SF
0.5
0.2
1114
31
753
1114
31
753
Sam
søU
B04
SF
0.5
0.2
1114
31
753
1114
31
753
Sam
søU
B05
OV
8.2
0.0
1338
154
3517
513
3815
435
175
Sam
søU
B05
OV
8.2
0.0
1338
154
3517
513
3815
435
175
Sam
søU
C03
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Sam
søU
C03
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Sam
søU
C07
AS
E1.
60.
210
233
16
4910
233
16
49S
amsø
UC
07A
SE
1.6
0.2
1023
31
649
1023
31
649
Sam
søU
C10
OV
13.7
1.7
830
72
2110
483
07
221
104
XS
amsø
UC
11O
V11
.51.
434
4038
988
442
3440
389
8844
2X
Sam
søU
C11
OV
11.5
1.4
3440
389
8844
234
4038
988
442
XS
amsø
UC
12S
E0.
60.
525
248
115
121
2524
81
1512
1
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
6.
Punkt
kild
er,
side
18
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Sam
søU
C12
SE
0.6
0.5
2524
81
1512
125
248
115
121
Sam
søU
C22
OV
8.6
1.0
1508
184
4220
915
0818
442
209
XS
amsø
UC
22O
V8.
61.
015
0818
442
209
1508
184
4220
9X
Sam
søU
C23
OV
11.6
1.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
C23
OV
11.6
1.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
C24
OV
0.7
0.6
00
00
00
00
00
Sam
søU
C24
OV
0.7
0.6
00
00
00
00
00
Sam
søU
C25
OV
7.6
1.2
00
00
00
00
00
Sam
søU
C25
OV
7.6
1.2
00
00
00
00
00
Sam
søU
D01
OV
7.2
0.9
971
02
1297
10
212
Sam
søU
D01
OV
7.2
0.9
971
02
1297
10
212
Sam
søU
D02
OV
8.7
1.1
1004
113
8542
510
0411
385
425
Sam
søU
D02
OV
8.7
1.1
1004
113
8542
510
0411
385
425
Sam
søU
D03
OV
3.4
0.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
D03
OV
3.4
0.4
00
00
00
00
00
Sam
søU
D04
OV
5.7
0.7
1559
113
3818
915
5911
338
189
Sam
søU
D04
OV
5.7
0.7
1559
113
3818
915
5911
338
189
Sam
søU
D05
OV
11.2
1.3
2991
328
7637
829
9132
876
378
Sam
søU
D05
OV
11.2
1.3
2991
328
7637
829
9132
876
378
Sam
søU
D05
AO
V1.
60.
65
00
01
50
00
1S
amsø
UD
05A
OV
1.6
0.6
50
00
15
00
01
Sam
søU
D06
OV
10.8
1.3
661
72
1783
661
72
1783
Sam
søU
D06
OV
10.8
1.3
661
72
1783
661
72
1783
Sam
søU
D07
OV
9.2
1.1
00
00
00
00
00
Sam
søU
D07
OV
9.2
1.1
00
00
00
00
00
Sam
søU
D08
OV
19.3
2.3
2687
307
6934
726
8730
769
347
Sam
søU
D08
OV
19.3
2.3
2687
307
6934
726
8730
769
347
Sam
søU
E01
OV
37.2
4.5
2991
318
7537
729
9131
875
377
Sam
søU
E01
OV
37.2
4.5
2991
318
7537
729
9131
875
377
Sam
søU
E02
OV
6.8
0.8
204
21
525
204
21
525
Sam
søU
E02
OV
6.8
0.8
204
21
525
204
21
525
Sam
søU
E04
OV
11.2
1.3
531
51
1363
531
51
1363
Sam
søU
E04
OV
11.2
1.3
531
51
1363
531
51
1363
Sam
søU
E05
OV
16.1
1.9
1962
144
3417
019
6214
434
170
Sam
søU
E05
OV
16.1
1.9
1962
144
3417
019
6214
434
170
Sam
søU
E05
AO
V2.
20.
30
00
00
00
00
0S
amsø
UE
05A
OV
2.2
0.3
00
00
00
00
00
Sam
søU
F01
OV
9.1
1.1
316
31
839
316
31
839
Sam
søU
F01
OV
9.1
1.1
316
31
839
316
31
839
Sam
søU
F02
OV
4.6
0.6
314
31
839
314
31
839
Sam
søU
F02
OV
4.6
0.6
314
31
839
314
31
839
Sam
søU
F03
OV
0.8
0.1
00
00
00
00
00
6.
Punkt
kild
er,
side
19
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Sam
søU
F03
OV
0.8
0.1
00
00
00
00
00
Sam
søU
G01
OV
25.2
3.0
1361
144
3416
913
6114
434
169
Sam
søU
G01
OV
25.2
3.0
1361
144
3416
913
6114
434
169
Sam
søU
G02
OV
31.5
3.8
2021
215
5125
620
2121
551
256
XS
amsø
UG
02O
V31
.53.
820
2121
551
256
2021
215
5125
6X
Sam
søU
G03
NS
E0.
00.
00
00
00
00
00
0S
amsø
UG
03N
SE
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Silk
ebor
gG
J411
1US
E14
.45.
632
410
6516
194
1554
3241
065
1619
415
54S
ilkeb
org
GJ4
112U
SF
41.3
9.9
5753
110
426
293
2344
5753
110
426
293
2344
Silk
ebor
gG
J411
3UO
V0.
20.
10
00
00
00
00
0S
ilkeb
org
GJ4
131U
SE
7.6
1.8
1054
721
563
506
1054
721
563
506
Silk
ebor
gG
J413
2US
E0.
70.
632
947
220
158
3294
72
2015
8S
ilkeb
org
GJ4
151U
SE
0.7
0.2
1035
21
650
1035
21
650
Silk
ebor
gG
J415
2US
E0.
90.
314
293
19
6914
293
19
69S
ilkeb
org
GJ4
153U
SE
0.4
0.1
413
10
320
413
10
320
Ska
nder
borg
A10
000U
OS
44.0
12.8
9647
237
055
296
479
20
552
XS
kand
erbo
rgA
1005
0US
E0.
90.
316
963
10
8516
9651
130
85S
kand
erbo
rgA
2000
0US
E25
.98.
142
845
8621
021
4242
845
137
340
2142
Ska
nder
borg
A20
500U
OV
39.5
12.2
1414
333
90
783
1414
31
00
783
Ska
nder
borg
A50
800U
SE
4.6
1.9
1012
120
50
506
1012
120
50
506
Ska
nder
borg
A57
000U
SE
4.3
0.9
4829
102
024
248
297
20
242
Ska
nder
borg
B10
500U
OV
46.8
14.3
5310
112
027
053
104
10
270
XS
kand
erbo
rgB
4030
0US
E1.
80.
315
863
10
7915
863
10
79S
kand
erbo
rgC
1000
0US
F26
.811
.560
874
122
300
3044
6087
412
230
030
44S
kand
erbo
rgC
6010
0US
F14
.51.
682
7217
40
414
8272
174
041
4S
kand
erbo
rgD
1010
0US
E0.
40.
016
10
00
816
10
00
8S
kand
erbo
rgF1
0000
US
E11
.43.
618
813
389
094
118
813
389
094
1S
kand
erbo
rgF1
1000
US
E1.
30.
419
764
10
9919
764
10
99S
kand
erbo
rgF1
2000
US
E0.
90.
314
883
10
7414
883
10
74S
kand
erbo
rgF1
3000
US
E0.
80.
314
373
10
7214
373
10
72S
kand
erbo
rgF2
0000
US
F25
.47.
238
376
6215
015
3538
376
7715
015
35S
kand
erbo
rgF2
1000
UO
V9.
22.
210
642
10
5710
642
10
57X
Ska
nder
borg
F400
00U
SF
9.8
2.5
1342
022
50
537
1342
027
50
537
Ska
nder
borg
F500
00U
SE
9.0
2.4
1277
126
60
639
1277
126
60
639
Ska
nder
borg
F501
00U
SE
14.5
4.0
2136
143
110
1068
2136
145
110
1068
Ska
nder
borg
F519
47U
SE
4.8
1.3
6903
143
034
569
0314
30
345
Ska
nder
borg
F601
00U
SE
0.8
0.2
937
21
047
937
21
047
Ska
nder
borg
F602
00U
SF
7.3
1.7
9243
154
037
092
4315
40
370
Ska
nder
borg
F604
01U
SE
2.7
0.3
1620
31
081
1620
31
081
Ska
nder
borg
F605
00U
SE
3.7
1.3
6631
133
033
266
3113
30
332
Ska
nder
borg
F607
00U
SE
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Ska
nder
borg
F810
00U
SF
14.8
5.2
2735
244
110
1094
2735
255
110
1094
6.
Punkt
kild
er,
side
20
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Ska
nder
borg
F840
00U
SE
2.1
1.0
5334
113
026
753
3411
30
267
Ska
nder
borg
F900
00U
SF
13.6
4.8
2533
441
100
1013
2533
441
100
1013
Ska
nder
borg
G10
000U
SE
26.6
6.9
3668
474
180
1834
3668
474
180
1834
Ska
nder
borg
G10
100U
OS
5.1
2.4
158
10
013
158
10
013
Ska
nder
borg
G20
000U
SE
4.0
1.5
8064
164
040
380
6416
40
403
Ska
nder
borg
G30
000U
SF
11.2
2.7
1419
123
60
568
1419
123
60
568
Ska
nder
borg
H10
000U
SF
22.8
10.2
5416
687
220
2167
5416
610
921
021
67S
kand
erbo
rgL0
6330
US
F7.
60.
132
21
00
1632
21
00
16S
kand
erbo
rgL1
1000
UO
V0.
00.
00
00
00
00
00
0S
kand
erbo
rgL2
0050
US
E1.
60.
841
648
20
208
4164
82
020
8S
kand
erbo
rgL2
0500
UO
V15
.54.
077
4918
40
418
7749
184
041
8X
Ska
nder
borg
M10
000U
SE
0.1
0.0
140
00
07
140
00
07
Ska
nder
borg
M11
000U
SE
1.2
0.3
1480
31
074
1480
31
074
Ska
nder
borg
M30
000U
SE
1.0
0.1
505
10
025
505
10
025
Ska
nder
borg
N11
901U
OV
17.1
4.2
1770
042
110
988
1770
00
00
988
Ska
nder
borg
O10
000U
SE
12.4
4.0
2091
642
100
1046
2091
642
100
1046
Ska
nder
borg
O11
901U
OV
0.0
0.0
787
20
045
787
00
045
Ska
nder
borg
O20
000U
SE
2.1
0.8
4295
92
021
542
959
20
215
Ska
nder
borg
O20
100U
OV
10.5
2.6
2371
61
012
823
716
10
128
Ska
nder
borg
O30
000U
SE
13.3
3.3
1726
135
90
863
1726
134
50
863
Ska
nder
borg
O70
000U
SE
1.2
0.2
848
20
042
848
20
042
Ska
nder
borg
Q10
000U
SE
8.1
1.2
6534
133
032
765
3414
30
327
Ska
nder
borg
RA
1O
S3.
81.
30
00
00
00
00
0S
kand
erbo
rgR
A1.
10S
F29
.27.
238
372
6215
015
3538
372
6215
015
35S
kand
erbo
rgR
A1.
11S
F11
.61.
788
4914
40
354
8849
144
035
4S
kand
erbo
rgR
A1.
12S
F8.
52.
613
996
226
056
013
996
226
056
0S
kand
erbo
rgR
A1.
13S
F8.
10.
527
486
10
137
2748
61
013
7S
kand
erbo
rgR
A1.
18S
F10
.80.
945
627
20
183
4562
72
018
3S
kand
erbo
rgR
A1.
20S
E3.
41.
158
0912
30
290
5809
123
029
0S
kand
erbo
rgR
A1.
21S
F3.
72.
714
238
236
057
014
238
359
057
0S
kand
erbo
rgR
A1.
23S
F3.
50.
158
51
00
2358
51
00
23S
kand
erbo
rgR
A1.
24S
F22
.10.
293
72
00
3893
72
00
38S
kand
erbo
rgR
A1.
26S
F9.
02.
915
243
246
061
015
243
246
061
0S
kand
erbo
rgR
A1.
3S
F22
.86.
635
209
5714
014
0835
209
5714
014
08S
kand
erbo
rgR
A1.
4.1
SE
4.2
1.1
6004
123
030
060
0412
30
300
Ska
nder
borg
RA
1.4.
2S
E1.
60.
422
345
10
112
2234
51
011
2S
kand
erbo
rgR
A1.
4.3
SE
2.1
0.6
3023
62
015
130
236
20
151
Ska
nder
borg
RA
1.5.
1O
V3.
91.
026
41
00
1426
41
00
14X
Ska
nder
borg
RA
1.5.
2S
E0.
60.
280
62
00
4080
62
00
40S
kand
erbo
rgR
A1.
5.3
SE
1.8
0.3
1505
31
075
1505
31
075
Ska
nder
borg
RA
1.6
OV
12.9
3.6
4487
113
024
944
8710
20
249
XS
kand
erbo
rgR
A1.
7O
V5.
81.
530
01
00
1530
01
00
15X
6.
Punkt
kild
er,
side
21
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Ska
nder
borg
RA
1.8
SF
77.6
30.6
1623
5426
064
064
9416
2354
260
640
6494
Ska
nder
borg
RA
1.9
SE
28.4
7.3
3848
677
190
1924
3848
677
190
1924
Ska
nder
borg
RA
2.1
OV
3.8
0.8
698
10
035
698
10
035
Ska
nder
borg
RA
3.1
OS
8.6
1.8
210
00
121
00
01
Ska
nder
borg
RA
4.1
OS
6.9
1.7
1782
41
010
017
824
10
100
XS
kand
erbo
rgR
A5.
1O
F9.
52.
577
3521
60
480
7735
216
048
0X
Ska
nder
borg
RA
6.1
SE
2.4
0.4
2128
41
010
621
284
10
106
Ska
nder
borg
T200
00U
SF
1.9
0.5
2781
51
011
127
815
10
111
Ska
nder
borg
U10
.11
OS
6.1
1.4
310
00
231
00
02
Ska
nder
borg
U10
.12
SE
37.3
9.8
5205
010
426
026
0352
050
104
260
2603
Ska
nder
borg
U10
.31
SF
21.8
6.2
3291
966
160
1646
3291
966
160
1646
Ska
nder
borg
U10
000U
OS
49.7
14.5
8837
237
053
988
3725
70
539
Ska
nder
borg
U10
166R
SF
6.6
2.2
1183
819
50
474
1183
819
50
474
Ska
nder
borg
U10
2S
F3.
00.
738
588
20
193
3858
82
019
3S
kand
erbo
rgU
1020
0RS
F1.
30.
021
60
00
1121
60
00
11S
kand
erbo
rgU
103
SF
17.0
6.5
3420
855
140
1368
3420
862
150
1368
Ska
nder
borg
U11
.1S
F21
.26.
333
242
6717
016
6233
242
6717
016
62S
kand
erbo
rgU
11.1
1S
E17
.76.
534
497
6917
017
2534
497
6917
017
25S
kand
erbo
rgU
11.4
1S
E17
.76.
433
890
6817
016
9533
890
7017
016
95S
kand
erbo
rgU
11.6
1S
E1.
50.
418
954
10
9518
954
10
95S
kand
erbo
rgU
11.7
4S
F20
.07.
841
276
6616
016
5141
276
6616
016
51S
kand
erbo
rgU
110
SE
2.5
0.8
4172
82
020
941
728
20
209
Ska
nder
borg
U11
1S
E0.
30.
156
81
00
2856
81
00
28S
kand
erbo
rgU
113
SF
9.6
2.6
1378
428
70
689
1378
428
70
689
Ska
nder
borg
U11
4S
E1.
30.
418
744
10
9418
744
10
94S
kand
erbo
rgU
14.1
SF
5.6
1.3
6852
143
034
368
5214
30
343
Ska
nder
borg
U14
.11
SF
41.5
11.6
6155
699
240
2462
6155
699
240
2462
Ska
nder
borg
U15
.11
SF
12.9
2.0
1081
617
40
433
1081
617
40
433
Ska
nder
borg
U16
.1S
F7.
72.
312
003
246
060
012
003
246
060
0S
kand
erbo
rgU
16.1
1S
F6.
52.
412
635
205
050
512
635
205
050
5S
kand
erbo
rgU
16.2
1S
E2.
10.
738
638
20
193
3863
82
019
3S
kand
erbo
rgU
174
SE
1.1
0.2
1179
21
059
1179
689
059
Ska
nder
borg
U17
5O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0S
kand
erbo
rgU
193
SE
1.6
0.2
903
20
045
903
20
045
Ska
nder
borg
U20
2S
F1.
60.
420
903
10
8420
903
10
84S
kand
erbo
rgU
205
SE
1.6
0.0
204
00
010
204
00
010
Ska
nder
borg
U21
OS
41.0
11.3
3843
154
031
138
434
10
311
XS
kand
erbo
rgU
22S
F72
.416
.486
988
174
430
4349
8698
821
252
043
49S
kand
erbo
rgU
220
SF
1.9
0.6
2913
51
011
729
135
10
117
Ska
nder
borg
U22
1S
F36
.810
.656
167
9022
022
4756
167
9022
022
47S
kand
erbo
rgU
222
SF
7.5
1.7
9180
154
036
791
8015
40
367
Ska
nder
borg
U22
3S
F20
.92.
513
314
215
053
313
314
215
053
3
6.
Punkt
kild
er,
side
22
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Ska
nder
borg
U22
4S
F0.
20.
286
92
00
4486
92
00
44S
kand
erbo
rgU
23O
V11
.53.
916
933
10
8716
933
10
87S
kand
erbo
rgU
30.1
1S
F18
.30.
738
718
20
194
3871
82
019
4S
kand
erbo
rgU
30.3
1S
F42
.99.
449
693
8020
019
8849
693
8020
019
88S
kand
erbo
rgU
30.3
2S
F16
.30.
313
783
10
6913
783
10
69S
kand
erbo
rgU
3000
0US
F2.
91.
157
4912
30
288
5749
123
028
8S
kand
erbo
rgU
62A
SF
0.8
0.6
3350
51
013
433
505
10
134
Ska
nder
borg
U92
SE
5.6
2.2
1187
224
60
594
1187
226
60
594
Ska
nder
borg
U96
SE
4.0
0.8
4253
92
021
342
539
20
213
Ska
nder
borg
U98
OV
13.6
5.6
1324
032
90
750
1324
031
80
750
Syd
djur
sB
jU1
SF
14.0
3.9
1995
317
450
418
1995
317
450
418
Syd
djur
sD
OV
4O
S7.
21.
843
63
19
5243
63
19
52S
yddj
urs
DS
E1
SE
0.7
0.1
724
10
436
724
10
436
Syd
djur
sD
SE
2S
E3.
20.
629
796
118
149
2979
61
1814
9S
yddj
urs
DS
E51
SE
4.1
0.8
4241
82
2521
242
418
225
212
Syd
djur
sD
SE
52S
E0.
20.
020
70
01
1020
70
01
10S
yddj
urs
F6U
311
OS
15.1
2.5
361
31
950
361
31
950
Syd
djur
sF7
U10
1O
S13
.72.
620
7818
451
273
2078
184
5127
3S
yddj
urs
Fª.p
rivS
E0.
80.
165
21
04
3365
21
04
33S
yddj
urs
FªU
15a
SF
8.6
4.5
2276
220
560
499
2276
220
560
499
Syd
djur
sFª
U15
bS
E4.
01.
051
6310
331
258
5163
103
3125
8S
yddj
urs
FªU
17S
E0.
90.
210
992
17
5510
992
17
55S
yddj
urs
KeU
1S
F11
.03.
115
677
154
4638
215
677
154
4638
2S
yddj
urs
R10
UO
V7.
92.
475
38
221
122
753
82
2112
2X
Syd
djur
sR
11U
OV
30.8
9.9
4281
4511
121
701
4281
4511
121
701
XS
yddj
urs
R12
UO
V0.
90.
110
987
139
3445
919
6410
987
139
3445
919
64X
Syd
djur
sR
14.1
US
E0.
60.
314
563
19
7314
563
19
73S
yddj
urs
R14
.2U
SE
0.2
0.1
652
10
433
652
10
433
Syd
djur
sR
14.3
US
E0.
10.
144
81
03
2244
81
03
22S
yddj
urs
R14
.4U
SE
0.1
0.1
529
10
326
529
10
326
Syd
djur
sR
14.5
US
E0.
10.
142
31
03
2142
31
03
21S
yddj
urs
R1U
SF
31.3
7.5
3816
967
1720
216
8038
169
6717
202
1680
Syd
djur
sR
22U
SF
13.9
3.6
1811
218
453
439
1811
218
453
439
Syd
djur
sR
2UO
V1.
10.
30
00
00
00
00
0S
yddj
urs
R3.
1.U
SE
5.6
2.9
1482
230
789
741
1482
230
789
741
Syd
djur
sR
3.2.
US
E0.
30.
173
31
04
3773
31
04
37S
yddj
urs
R3.
3.U
SE
0.2
0.2
814
20
541
814
20
541
Syd
djur
sR
3.4.
US
E0.
90.
136
61
02
1836
61
02
18S
yddj
urs
R3.
5US
E0.
40.
316
293
110
8116
293
110
81S
yddj
urs
R4U
SE
4.8
2.3
1160
523
670
580
1160
523
670
580
Syd
djur
sR
5US
E3.
31.
894
0619
556
470
9406
195
5647
0S
yddj
urs
R6U
231
SF
21.6
2.7
1286
525
674
616
1286
525
674
616
6.
Punkt
kild
er,
side
23
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Syd
djur
sR
6U30
0S
E16
.43.
215
349
318
9276
715
349
318
9276
7S
yddj
urs
R6U
311
SE
8.1
1.6
7859
164
4739
378
5916
447
393
Syd
djur
sR
7US
E14
.93.
618
202
369
109
910
1820
236
910
991
0S
yddj
urs
R8U
OV
1.7
0.4
240
01
424
00
14
XS
yddj
urs
R9U
OV
3.9
1.0
315
31
951
315
31
951
XS
yddj
urs
RB
asU
SF
14.9
4.0
2040
129
787
721
2040
129
787
721
Syd
djur
sS
6023
2O
S1.
30.
10
00
00
00
00
0S
yddj
urs
SkU
1S
F15
.04.
623
377
256
7562
923
377
256
7562
9S
yddj
urs
U5.
3.0
SE
6.5
0.5
2523
51
1512
625
235
115
126
Syd
djur
sU
5.4.
0S
E8.
81.
151
2310
331
256
5123
103
3125
6S
yddj
urs
U6.
*0.b
SE
4.0
0.3
1552
31
978
1552
31
978
Syd
djur
sU
6.1.
1O
S11
.61.
916
12
05
2616
12
05
26S
yddj
urs
U6.
1.10
SE
5.7
1.5
7370
154
4436
873
7015
444
368
Syd
djur
sU
6.1.
12S
E2.
20.
421
344
113
107
2134
41
1310
7S
yddj
urs
U6.
1.14
SE
0.9
0.1
349
10
217
349
10
217
Syd
djur
sU
6.1.
1aS
E6.
12.
095
6619
557
478
9566
195
5747
8S
yddj
urs
U6.
1.1b
SF
3.0
1.0
4657
92
2621
446
579
226
214
Syd
djur
sU
6.1.
2O
V2.
30.
473
10
211
731
02
11S
yddj
urs
U6.
1.24
SE
4.6
0.9
4463
92
2722
344
639
227
223
Syd
djur
sU
6.1.
3O
V1.
40.
345
00
17
450
01
7S
yddj
urs
U6.
1.5
OV
2.4
0.5
410
01
641
00
16
Syd
djur
sU
6.1.
6S
E1.
10.
285
42
05
4385
42
05
43S
yddj
urs
U6.
1.7
SE
1.9
0.3
1475
31
974
1475
31
974
Syd
djur
sU
6.1.
8S
E5.
41.
152
3910
331
262
5239
103
3126
2S
yddj
urs
U6.
1.F
OS
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Syd
djur
sU
6.2.
1S
E9.
21.
571
4114
443
357
7141
144
4335
7S
yddj
urs
U6.
4.0
OS
13.0
1.6
709
62
1996
709
62
1996
Syd
djur
sU
6.6.
0aS
E7.
20.
627
946
117
140
2794
61
1714
0S
yddj
urs
U6.
8.1
SE
0.8
0.1
621
10
431
621
10
431
Syd
djur
sU
7.2.
0RS
E7.
00.
627
175
116
136
2717
51
1613
6S
yddj
urs
U7.
3.0
SE
3.6
0.4
2096
41
1310
520
964
113
105
Syd
djur
sU
DP
1O
V0.
90.
110
00
01
100
00
1S
yddj
urs
UD
SM
4O
V18
.02.
212
3413
335
198
1234
133
3519
8X
Syd
djur
sU
g1.1
UO
V3.
70.
611
11
03
1811
11
03
18X
Syd
djur
sU
g1.2
US
F1.
60.
313
272
06
4813
272
06
48S
yddj
urs
Ug2
UO
V8.
92.
126
6830
790
453
2668
307
9045
3S
yddj
urs
Ug3
US
E14
.02.
814
221
287
8571
114
221
287
8571
1S
yddj
urs
Ug4
.1U
OV
9.7
2.3
1941
215
6032
319
4121
560
323
Syd
djur
sU
g4.2
US
F6.
21.
262
8111
333
273
6281
113
3327
3S
yddj
urs
Ug5
US
E1.
60.
315
783
19
7915
783
19
79S
yddj
urs
Ug8
US
E1.
50.
161
11
04
3161
11
04
31S
yddj
urs
UgA
fUO
V0.
00.
017
82
17
3117
82
17
31
6.
Punkt
kild
er,
side
24
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Syd
djur
sU
KL
OV
0.5
0.4
220
01
422
00
14
XÅ
rhus
AU
02O
V0.
00.
021
0010
270
140
2100
102
7014
0Å
rhus
AU
03O
V0.
00.
013
564
141
8313
564
141
83Å
rhus
AU
04S
F0.
00.
026
600
355
5680
2660
035
556
80Å
rhus
AU
06S
E0.
00.
080
545
161
4048
396
780
545
161
4048
396
7Å
rhus
AU
07O
V0.
00.
028
0015
390
180
2800
153
9018
0Å
rhus
AU
08S
E0.
00.
016
370
338
9819
616
370
338
9819
6Å
rhus
AU
10S
F0.
00.
026
8851
517
125
1499
2964
2688
5151
712
514
9929
64Å
rhus
AU
11O
V0.
00.
026
1010
310
220
426
1010
310
220
4Å
rhus
AU
13O
V0.
00.
00
51
2550
05
125
50Å
rhus
AU
14O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
AU
15S
E0.
00.
037
418
7519
225
449
3741
875
1922
544
9Å
rhus
AU
16S
F0.
00.
040
597
537
8512
240
597
537
8512
2Å
rhus
AU
17O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
AU
18O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
AU
19O
V0.
00.
080
05
125
5080
05
125
50Å
rhus
AU
20O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
AU
21O
V0.
00.
066
00
23
660
02
3Å
rhus
AU
22O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
AU
23O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
BU
09S
F0.
00.
032
254
17
1032
254
17
10Å
rhus
BU
2S
F0.
00.
032
3338
428
6072
410
7532
3338
428
6072
410
75Å
rhus
BU
21S
F0.
00.
015
9812
320
8095
919
1815
9812
320
8095
919
18Å
rhus
BU
24S
F0.
00.
057
577
112
1757
577
112
17Å
rhus
BU
25S
F0.
00.
055
231
7210
116
166
5523
172
1011
616
6Å
rhus
BU
31O
V0.
00.
087
68
224
4887
68
224
48Å
rhus
BU
32S
F0.
00.
048
206
9624
289
578
4820
696
2428
957
8Å
rhus
BU
33S
F0.
00.
011
123
226
6713
311
123
226
6713
3Å
rhus
BU
34S
F0.
00.
036
998
7418
222
444
3699
874
1822
244
4Å
rhus
BU
35S
E0.
00.
059
6412
336
7259
6412
336
72Å
rhus
BU
36S
E0.
00.
018
684
111
2218
684
111
22Å
rhus
BU
36a
SE
0.0
0.0
1704
31
1020
1704
31
1020
Årh
usB
U36
bS
E0.
00.
048
1310
229
5848
1310
229
58Å
rhus
BU
38S
E0.
00.
017
183
110
2117
183
110
21Å
rhus
BU
39S
E0.
00.
014
931
307
9017
914
931
307
9017
9Å
rhus
BU
40S
F0.
00.
018
112
316
7814
618
112
316
7814
6Å
rhus
BU
40a
SF
0.0
0.0
2159
028
445
6521
590
284
4565
Årh
usB
U41
SF
0.0
0.0
2225
41
1327
2225
41
1327
Årh
usB
U5
SE
0.0
0.0
4283
92
2651
4283
92
2651
Årh
usB
U51
SE
0.0
0.0
9581
195
5711
595
8119
557
115
Årh
usB
U54
OV
0.0
0.0
466
61
1632
466
61
1632
Årh
usB
U55
OV
0.0
0.0
400
01
240
00
12
6.
Punkt
kild
er,
side
25
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usB
U56
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usB
U57
SE
0.0
0.0
9937
205
6011
999
3720
560
119
Årh
usB
U58
SE
0.0
0.0
1136
223
668
136
1136
223
668
136
Årh
usB
U59
SF
0.0
0.0
5776
495
2023
443
457
764
9520
234
434
Årh
usB
U5a
SE
0.0
0.0
6267
133
3875
6267
133
3875
Årh
usB
U5b
SE
0.0
0.0
723
10
49
723
10
49
Årh
usB
U5c
SE
0.0
0.0
1787
41
1121
1787
41
1121
Årh
usB
U5d
SE
0.0
0.0
2963
559
1517
835
629
635
5915
178
356
Årh
usB
U6
SF
0.0
0.0
1037
421
562
124
1037
421
562
124
Årh
usB
U60
SF
0.0
0.0
3129
653
1113
224
731
296
5311
132
247
Årh
usB
U61
SE
0.0
0.0
7060
144
4285
7060
144
4285
Årh
usB
U62
SE
0.0
0.0
1798
41
1122
1798
41
1122
Årh
usB
U62
aS
E0.
00.
027
455
116
3327
455
116
33Å
rhus
BU
62b
SE
0.0
0.0
1243
21
715
1243
21
715
Årh
usB
U62
cS
E0.
00.
070
51
04
870
51
04
8Å
rhus
BU
63S
E0.
00.
025
805
115
3125
805
115
31Å
rhus
BU
64S
F0.
00.
098
4413
221
3098
4413
221
30Å
rhus
BU
65S
E0.
00.
043
619
226
5243
619
226
52Å
rhus
BU
66S
F0.
00.
023
481
314
4970
2348
131
449
70Å
rhus
BU
67S
E0.
00.
071
9414
443
8671
9414
443
86Å
rhus
BU
68S
F0.
00.
014
523
297
8717
414
523
297
8717
4Å
rhus
BU
69S
E0.
00.
065
2513
339
7865
2513
339
78Å
rhus
BU
7S
F0.
00.
037
115
18
1137
115
18
11Å
rhus
BU
71S
F0.
00.
019
275
253
4058
1927
525
340
58Å
rhus
BU
72S
F0.
00.
011
832
152
2535
1183
215
225
35Å
rhus
BU
8S
F0.
00.
019
348
3910
116
232
1934
839
1011
623
2Å
rhus
BU
80B
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usB
U81
SE
0.0
0.0
3758
82
2345
3758
82
2345
Årh
usB
U82
OV
0.0
0.0
1085
318
4080
1085
318
4080
Årh
usB
U83
OV
0.0
0.0
128
267
714
128
267
714
Årh
usB
U84
SF
0.0
0.0
2323
330
449
7023
233
304
4970
Årh
usB
U85
SE
0.0
0.0
2633
51
1632
2633
51
1632
Årh
usB
U85
aS
E0.
00.
024
045
114
2924
045
114
29Å
rhus
BU
85b
SE
0.0
0.0
2226
41
1327
2226
41
1327
Årh
usB
U85
cS
E0.
00.
033
017
220
4033
017
220
40Å
rhus
BU
85d
SE
0.0
0.0
2516
51
1530
2516
51
1530
Årh
usB
U85
eS
E0.
00.
026
055
116
3126
055
116
31Å
rhus
BU
85f
SE
0.0
0.0
4146
82
2550
4146
82
2550
Årh
usB
U85
gS
E0.
00.
011
712
17
1411
712
17
14Å
rhus
BU
86S
E0.
00.
010
892
17
1310
892
17
13Å
rhus
BU
86a
SE
0.0
0.0
577
10
37
577
10
37
Årh
usB
U86
bS
E0.
00.
034
31
02
434
31
02
4
6.
Punkt
kild
er,
side
26
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usB
U86
cS
E0.
00.
024
90
01
324
90
01
3Å
rhus
BU
86d
SE
0.0
0.0
489
10
36
489
10
36
Årh
usB
U86
eS
E0.
00.
039
41
02
539
41
02
5Å
rhus
BU
86f
SE
0.0
0.0
1598
31
1019
1598
31
1019
Årh
usB
U87
SE
0.0
0.0
1369
31
816
1369
31
816
Årh
usB
U87
aS
E0.
00.
031
166
219
3731
166
219
37Å
rhus
BU
87b
SE
0.0
0.0
3397
72
2041
3397
72
2041
Årh
usB
U87
cS
E0.
00.
033
927
220
4133
927
220
41Å
rhus
BU
87d
SE
0.0
0.0
2901
61
1735
2901
61
1735
Årh
usB
U87
eS
E0.
00.
013
693
18
1613
693
18
16Å
rhus
BU
88S
E0.
00.
028
746
117
3428
746
117
34Å
rhus
BU
89S
E0.
00.
072
3114
443
8772
3114
443
87Å
rhus
BU
90S
E0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
BU
90a
SE
0.0
0.0
1369
31
816
1369
31
816
Årh
usB
U90
bS
E0.
00.
053
7211
332
6453
7211
332
64Å
rhus
BU
91S
E0.
00.
034
307
221
4134
307
221
41Å
rhus
BU
91a
SE
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usB
U92
SF
0.0
0.0
2825
539
674
117
2825
539
674
117
Årh
usB
U93
SE
0.0
0.0
5793
123
3570
5793
123
3570
Årh
usB
U94
OV
0.0
0.0
1483
4010
5611
214
8340
1056
112
Årh
usB
U95
SF
0.0
0.0
6818
91
1420
6818
91
1420
Årh
usC
U2
SF
0.0
0.0
4633
960
897
139
4633
960
897
139
Årh
usC
U39
SE
0.0
0.0
4804
102
2958
4804
102
2958
Årh
usC
U4
SF
0.0
0.0
1284
7116
722
270
385
1284
7116
722
270
385
Årh
usC
U40
SE
0.0
0.0
954
20
611
954
20
611
Årh
usC
U42
SF
0.0
0.0
1402
628
784
168
1402
628
784
168
Årh
usC
U43
SE
0.0
0.0
2104
442
1112
625
321
044
4211
126
253
Årh
usC
U45
SE
0.0
0.0
6980
814
035
419
838
6980
814
035
419
838
Årh
usC
U50
SE
0.0
0.0
6849
143
4182
6849
143
4182
Årh
usC
U56
OV
0.0
0.0
4162
4712
132
264
4162
4712
132
264
Årh
usC
U60
SE
0.0
0.0
2376
7747
511
914
2628
5223
7677
475
119
1426
2852
Årh
usC
U61
SF
0.0
0.0
1227
1119
940
477
874
1227
1119
940
477
874
Årh
usC
U62
OV
0.0
0.0
611
02
461
10
24
Årh
usC
U63
SE
0.0
0.0
8907
317
845
534
1069
8907
317
845
534
1069
Årh
usC
U64
SE
0.0
0.0
1761
635
910
621
117
616
359
106
211
Årh
usC
U65
SF
0.0
0.0
5143
810
326
309
617
5143
810
326
309
617
Årh
usC
U66
SE
0.0
0.0
2649
51
1632
2649
51
1632
Årh
usD
U02
OS
0.0
0.0
3940
0727
0055
216
301
3260
332
200
215
3846
423
20Å
rhus
DU
03O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10Å
rhus
DU
05O
V0.
00.
015
0010
145
9015
0010
145
90Å
rhus
DU
06O
V0.
00.
030
00
010
2030
00
010
20Å
rhus
DU
08O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10
6.
Punkt
kild
er,
side
27
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usD
U1.
2O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
DU
10O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10Å
rhus
DU
11O
V0.
00.
020
00
010
2020
00
010
20Å
rhus
DU
12O
V0.
00.
010
00
00
010
00
00
0Å
rhus
DU
14O
V0.
00.
023
0020
310
020
023
0020
310
020
0Å
rhus
DU
15S
F0.
00.
073
0215
1460
365
4381
8763
7302
1514
6036
543
8187
63Å
rhus
DU
16S
F0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
DU
22S
F0.
00.
092
2612
219
2892
2612
219
28Å
rhus
DU
28S
F0.
00.
012
5856
252
6375
515
1012
5856
252
6375
515
10Å
rhus
DU
33S
F0.
00.
045
427
7817
199
375
4542
778
1719
937
5Å
rhus
DU
36S
F0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
EU
01O
V0.
00.
011
005
135
7011
005
135
70Å
rhus
EU
02S
F0.
00.
012
6174
217
4756
010
6112
6174
217
4756
010
61Å
rhus
EU
03S
F0.
00.
014
8725
193
2631
244
614
8725
193
2631
244
6Å
rhus
EU
04S
E0.
00.
046
914
9423
281
563
4691
494
2328
156
3Å
rhus
EU
05S
E0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
EU
07S
F0.
00.
033
679
446
7110
133
679
446
7110
1Å
rhus
EU
08O
V0.
00.
018
800
115
2062
512
5018
800
115
2062
512
50Å
rhus
EU
10S
E0.
00.
011
8212
236
5970
914
1911
8212
236
5970
914
19Å
rhus
EU
11O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
EU
12O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10Å
rhus
EU
13S
F0.
00.
010
0295
130
1821
130
110
0295
130
1821
130
1Å
rhus
EU
14S
F0.
00.
010
0295
130
1821
130
110
0295
130
1821
130
1Å
rhus
GU
11S
F0.
00.
058
038
112
1758
038
112
17Å
rhus
GU
13S
F0.
00.
040
325
18
1240
325
18
12Å
rhus
GU
5O
V0.
00.
072
66
220
4072
66
220
40Å
rhus
GU
6S
F0.
00.
067
652
103
1922
840
267
652
103
1922
840
2Å
rhus
GU
7S
E0.
00.
038
258
223
4638
258
223
46Å
rhus
IU01
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usIU
10S
E0.
00.
012
779
266
7715
312
779
266
7715
3Å
rhus
IU11
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usIU
2O
V0.
00.
080
10
24
801
02
4Å
rhus
IU4
SE
0.0
0.0
3403
72
2041
3403
72
2041
Årh
usIU
5O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
IU6
SE
0.0
0.0
2877
658
1417
334
528
776
5814
173
345
Årh
usIU
8S
F0.
00.
015
4377
309
7792
618
5315
4377
309
7792
618
53Å
rhus
JU10
SE
0.0
0.0
8688
174
5210
486
8817
452
104
Årh
usJU
12S
E0.
00.
037
330
7519
224
448
3733
075
1922
444
8Å
rhus
JU14
SE
0.0
0.0
5160
103
3162
5160
103
3162
Årh
usJU
15S
E0.
00.
032
026
219
3832
026
219
38Å
rhus
JU16
SE
0.0
0.0
3334
267
1720
040
033
342
6717
200
400
Årh
usJU
2S
E0.
00.
025
6787
514
128
1541
3081
2567
8751
412
815
4130
81
6.
Punkt
kild
er,
side
28
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usJU
3S
E0.
00.
012
4589
249
6274
814
9512
4589
249
6274
814
95Å
rhus
JU3a
SE
0.0
0.0
8448
216
942
507
1014
8448
216
942
507
1014
Årh
usJU
4S
F0.
00.
060
628
113
1860
628
113
18Å
rhus
JU5
SF
0.0
0.0
8353
816
440
482
957
8353
816
440
482
957
Årh
usJU
6S
E0.
00.
012
870
266
7715
412
870
266
7715
4Å
rhus
JU9
SE
0.0
0.0
1766
035
910
621
217
660
359
106
212
Årh
usK
U02
OS
0.0
0.0
980
00
1836
980
00
1836
Årh
usK
U03
SF
0.0
0.0
4705
761
899
141
4705
761
899
141
Årh
usK
U04
SE
0.0
0.0
1979
240
1011
923
719
792
4010
119
237
Årh
usK
U05
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usK
U08
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usK
U10
SE
0.0
0.0
3451
72
2141
3451
72
2141
Årh
usLU
1O
V0.
00.
037
5757
1422
244
437
5757
1422
244
4Å
rhus
LU10
OV
0.0
0.0
699
61
1938
699
61
1938
Årh
usLU
11O
V0.
00.
022
00
12
220
01
2Å
rhus
LU13
OV
0.0
0.0
540
01
254
00
12
Årh
usLU
14S
F0.
00.
037
353
7519
224
448
3735
375
1922
444
8Å
rhus
LU15
SE
0.0
0.0
5423
910
827
325
651
5423
910
827
325
651
Årh
usLU
16S
F0.
00.
017
1306
343
8610
2820
5617
1306
343
8610
2820
56Å
rhus
LU17
SF
0.0
0.0
1242
8424
962
746
1491
1242
8424
962
746
1491
Årh
usLU
18S
F0.
00.
042
3457
847
212
2541
5081
4234
5784
721
225
4150
81Å
rhus
LU2
OV
0.0
0.0
724
61
1938
724
61
1938
Årh
usLU
20S
E0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
LU21
SE
0.0
0.0
8350
174
5010
083
5017
450
100
Årh
usLU
21b
SE
0.0
0.0
3595
72
2243
3595
72
2243
Årh
usLU
22S
E0.
00.
035
677
221
4335
677
221
43Å
rhus
LU23
SE
0.0
0.0
3445
369
1720
741
334
453
6917
207
413
Årh
usLU
24S
E0.
00.
067
1713
340
8167
1713
340
81Å
rhus
LU3
OS
0.0
0.0
7518
143
4386
7518
143
4386
Årh
usLU
4O
V0.
00.
062
25
116
3262
25
116
32Å
rhus
LU5
OV
0.0
0.0
167
10
48
167
10
48
Årh
usLU
50O
S0.
00.
013
033
124
3038
977
813
033
124
3038
977
8Å
rhus
LU51
SF
0.0
0.0
3128
563
1618
837
531
285
6316
188
375
Årh
usLU
52S
F0.
00.
039
948
224
4839
948
224
48Å
rhus
LU53
SE
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usLU
54S
E0.
00.
021
361
4311
128
256
2136
143
1112
825
6Å
rhus
LU55
SE
0.0
0.0
5618
611
228
337
674
5618
611
228
337
674
Årh
usLU
56S
E0.
00.
029
576
5915
177
355
2957
659
1517
735
5Å
rhus
LU58
SE
0.0
0.0
2185
144
1113
126
221
851
4411
131
262
Årh
usLU
6O
V0.
00.
010
71
03
610
71
03
6Å
rhus
LU6a
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usLU
7O
V0.
00.
010
579
228
5610
579
228
56
6.
Punkt
kild
er,
side
29
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usLU
72S
E0.
00.
017
661
359
106
212
1766
135
910
621
2Å
rhus
LU73
SE
0.0
0.0
2455
51
1529
2455
51
1529
Årh
usLU
74S
E0.
00.
089
1218
453
107
8912
184
5310
7Å
rhus
LU75
SE
0.0
0.0
1065
421
564
128
1065
421
564
128
Årh
usLU
76S
E0.
00.
023
805
114
2923
805
114
29Å
rhus
LU76
aS
E0.
00.
014
995
307
9018
014
995
307
9018
0Å
rhus
LU77
SE
0.0
0.0
1265
225
676
152
1265
225
676
152
Årh
usLU
77a
SE
0.0
0.0
1035
021
562
124
1035
021
562
124
Årh
usLU
78S
E0.
00.
076
8015
446
9276
8015
446
92Å
rhus
LU79
SE
0.0
0.0
4100
82
2549
4100
82
2549
Årh
usLU
8O
V0.
00.
024
1422
565
130
2414
225
6513
0Å
rhus
LU80
SE
0.0
0.0
7032
144
4284
7032
144
4284
Årh
usLU
81S
E0.
00.
068
1714
341
8268
1714
341
82Å
rhus
LU82
SE
0.0
0.0
6259
712
531
376
751
6259
712
531
376
751
Årh
usLU
83S
E0.
00.
081
8716
449
9881
8716
449
98Å
rhus
LU85
SE
0.0
0.0
9836
205
5911
898
3620
559
118
Årh
usLU
86S
E0.
00.
093
7319
556
112
9373
195
5611
2Å
rhus
LU86
aS
E0.
00.
049
3010
230
5949
3010
230
59Å
rhus
LU87
SE
0.0
0.0
2023
440
1012
124
320
234
4010
121
243
Årh
usLU
87a
SE
0.0
0.0
2796
61
1734
2796
61
1734
Årh
usLU
87e
SE
0.0
0.0
1362
31
816
1362
31
816
Årh
usLU
88S
F0.
00.
019
153
3810
115
230
1915
338
1011
523
0Å
rhus
LU89
SE
0.0
0.0
3538
72
2142
3538
72
2142
Årh
usLU
9O
V0.
00.
010
051
9222
285
570
1005
192
2228
557
0Å
rhus
MU
01O
V0.
00.
099
0040
935
070
099
0040
935
070
0Å
rhus
MU
03S
F0.
00.
041
312
8321
248
496
4131
283
2124
849
6Å
rhus
MU
04O
V0.
00.
090
05
130
6090
05
130
60Å
rhus
MU
06S
E0.
00.
032
346
219
3932
346
219
39Å
rhus
MU
07S
E0.
00.
017
478
359
105
210
1747
835
910
521
0Å
rhus
MU
08S
E0.
00.
045
809
227
5545
809
227
55Å
rhus
MU
09O
V0.
00.
014
005
140
8014
005
140
80Å
rhus
MU
10O
V0.
00.
023
005
145
9023
005
145
90Å
rhus
MU
12O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
13O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
14S
F0.
00.
097
3919
558
117
9739
195
5811
7Å
rhus
MU
16O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
17S
F0.
00.
012
707
256
7615
212
707
256
7615
2Å
rhus
MU
19O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
21O
V0.
00.
010
005
145
9010
005
145
90Å
rhus
MU
24S
E0.
00.
020
744
112
2520
744
112
25Å
rhus
MU
25S
E0.
00.
028
486
117
3428
486
117
34Å
rhus
MU
26S
E0.
00.
081
1316
449
9781
1316
449
97
6.
Punkt
kild
er,
side
30
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usM
U27
OV
0.0
0.0
1000
51
3570
1000
51
3570
Årh
usM
U28
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usM
U29
OV
0.0
0.0
600
01
2040
600
01
2040
Årh
usM
U30
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usM
U31
OV
0.0
0.0
200
00
1530
200
00
1530
Årh
usM
U32
OV
0.0
0.0
4300
204
150
300
4300
204
150
300
Årh
usM
U33
SE
0.0
0.0
2994
61
1836
2994
61
1836
Årh
usM
U34
SF
0.0
0.0
6028
010
322
265
501
6028
010
322
265
501
Årh
usM
U35
SF
0.0
0.0
1414
7028
371
849
1698
1414
7028
371
849
1698
Årh
usM
U36
OV
0.0
0.0
1800
102
7515
018
0010
275
150
Årh
usM
U37
SE
0.0
0.0
5803
111
629
348
696
5803
111
629
348
696
Årh
usM
U38
SE
0.0
0.0
5093
710
225
306
611
5093
710
225
306
611
Årh
usM
U39
AO
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
39B
OV
0.0
0.0
356
21
1632
356
21
1632
Årh
usM
U40
SF
0.0
0.0
2126
9042
510
612
7625
5221
2690
425
106
1276
2552
Årh
usM
U42
SE
0.0
0.0
2119
3942
410
612
7225
4321
1939
424
106
1272
2543
Årh
usM
U43
AS
F0.
00.
012
6342
215
4655
010
3512
6342
215
4655
010
35Å
rhus
MU
43B
SE
0.0
0.0
2239
545
1113
426
922
395
4511
134
269
Årh
usM
U44
SF
0.0
0.0
5475
371
1011
516
454
753
7110
115
164
Årh
usM
U48
bS
F0.
00.
031
1294
405
5465
493
431
1294
405
5465
493
4Å
rhus
MU
49O
V0.
00.
021
005
155
110
2100
51
5511
0Å
rhus
MU
50S
F0.
00.
068
109
8912
143
204
6810
989
1214
320
4Å
rhus
MU
51O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
52O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
53S
E0.
00.
014
193
19
1714
193
19
17Å
rhus
MU
55S
E0.
00.
031
307
6316
188
376
3130
763
1618
837
6Å
rhus
MU
56O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
57O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
60S
F0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
MU
61S
E0.
00.
026
944
5413
162
323
2694
454
1316
232
3Å
rhus
MU
62S
F0.
00.
031
231
415
6694
3123
141
566
94Å
rhus
MU
64S
F0.
00.
021
5287
431
108
1292
2583
2152
8743
110
812
9225
83Å
rhus
MU
65S
F0.
00.
014
7670
192
2631
044
314
7670
192
2631
044
3Å
rhus
NU
02S
F0.
00.
015
7110
306
7589
717
8115
7110
306
7589
717
81Å
rhus
NU
07O
V0.
00.
030
8900
2555
555
2134
542
690
3089
0025
5555
521
345
4269
0Å
rhus
NU
08O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10Å
rhus
NU
09O
V0.
00.
06
00
00
60
00
0Å
rhus
NU
10O
V0.
00.
071
13
120
4071
13
120
40Å
rhus
NU
11S
E0.
00.
064
213
128
3238
577
164
213
128
3238
577
1Å
rhus
OU
02S
E0.
00.
022
011
4411
132
264
2201
144
1113
226
4Å
rhus
OU
06S
E0.
00.
018
604
111
2218
604
111
22Å
rhus
OU
08O
V0.
00.
064
0030
619
038
064
0030
619
038
0
6.
Punkt
kild
er,
side
31
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usO
U09
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U10
OV
0.0
0.0
1910
012
024
720
1440
1910
012
024
720
1440
Årh
usO
U11
OV
0.0
0.0
2500
153
8016
025
0015
380
160
Årh
usO
U12
OV
0.0
0.0
1300
51
4080
1300
51
4080
Årh
usO
U13
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U14
OV
0.0
0.0
100
00
00
100
00
00
Årh
usO
U15
OV
0.0
0.0
800
51
3570
800
51
3570
Årh
usO
U16
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U17
OV
0.0
0.0
900
51
3570
900
51
3570
Årh
usO
U18
OV
0.0
0.0
3500
255
140
280
3500
255
140
280
Årh
usO
U19
OV
0.0
0.0
8600
7015
440
880
8600
7015
440
880
Årh
usO
U20
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usO
U21
OV
0.0
0.0
1620
011
523
705
1410
1620
011
523
705
1410
Årh
usO
U22
OV
0.0
0.0
100
00
00
100
00
00
Årh
usO
U23
SE
0.0
0.0
5425
113
3365
5425
113
3365
Årh
usO
U24
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U26
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U27
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U30
OV
0.0
0.0
3037
82
8617
230
378
286
172
Årh
usO
U31
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U32
OV
0.0
0.0
500
51
2040
500
51
2040
Årh
usO
U33
OV
0.0
0.0
4600
357
215
430
4600
357
215
430
Årh
usO
U34
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usO
U35
OV
0.0
0.0
6700
459
270
540
6700
459
270
540
Årh
usO
U36
OV
0.0
0.0
100
00
00
100
00
00
Årh
usO
U37
OV
0.0
0.0
600
51
2550
600
51
2550
Årh
usO
U38
OV
0.0
0.0
1600
102
6513
016
0010
265
130
Årh
usO
U39
OV
0.0
0.0
400
00
1530
400
00
1530
Årh
usO
U40
SF
0.0
0.0
3192
264
1619
238
331
922
6416
192
383
Årh
usO
U43
SE
0.0
0.0
1299
226
678
156
1299
226
678
156
Årh
usO
U44
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U45
OV
0.0
0.0
900
51
2550
900
51
2550
Årh
usO
U46
OV
0.0
0.0
5000
306
175
350
5000
306
175
350
Årh
usO
U47
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U48
OV
0.0
0.0
00
05
100
00
510
Årh
usO
U49
OV
0.0
0.0
100
00
00
100
00
00
Årh
usO
U50
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U52
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U53
OV
0.0
0.0
900
51
2550
900
51
2550
Årh
usO
U54
OV
0.0
0.0
300
00
1020
300
00
1020
Årh
usO
U55
OV
0.0
0.0
1300
51
4080
1300
51
4080
Årh
usO
U56
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
6.
Punkt
kild
er,
side
32
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usO
U57
OV
0.0
0.0
200
00
510
200
00
510
Årh
usO
U58
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U59
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usO
U62
OV
0.0
0.0
1740
014
529
890
1780
1740
014
529
890
1780
Årh
usO
U63
OV
0.0
0.0
2200
153
100
200
2200
153
100
200
Årh
usO
U64
OV
0.0
0.0
900
51
3570
900
51
3570
Årh
usO
U65
OV
0.0
0.0
4100
153
120
240
4100
153
120
240
Årh
usO
U66
OV
0.0
0.0
700
51
2040
700
51
2040
Årh
usP
U02
OV
0.0
0.0
400
00
1020
400
00
1020
Årh
usP
U06
OV
0.0
0.0
900
51
3060
900
51
3060
Årh
usP
U07
OV
0.0
0.0
3100
153
9018
031
0015
390
180
Årh
usP
U10
OV
0.0
0.0
1700
102
5010
017
0010
250
100
Årh
usP
U10
0O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
PU
101
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U10
2O
V0.
00.
02
00
00
20
00
0Å
rhus
PU
103
OV
0.0
0.0
4600
255
145
290
4600
255
145
290
Årh
usP
U10
5O
V0.
00.
017
0010
250
100
1700
102
5010
0Å
rhus
PU
106
OV
0.0
0.0
700
51
2040
700
51
2040
Årh
usP
U10
7O
V0.
00.
010
00
00
010
00
00
0Å
rhus
PU
108
SE
0.0
0.0
5152
103
3162
5152
103
3162
Årh
usP
U11
OV
0.0
0.0
3100
204
115
230
3100
204
115
230
Årh
usP
U16
OV
0.0
0.0
200
00
510
200
00
510
Årh
usP
U17
OV
0.0
0.0
2500
102
7515
025
0010
275
150
Årh
usP
U18
OV
0.0
0.0
1100
060
1235
571
011
000
6012
355
710
Årh
usP
U20
OV
0.0
0.0
7400
408
230
460
7400
408
230
460
Årh
usP
U22
OV
0.0
0.0
400
00
1020
400
00
1020
Årh
usP
U23
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U26
OV
0.0
0.0
2800
153
8517
028
0015
385
170
Årh
usP
U27
OV
0.0
0.0
6870
058
011
735
5071
0068
700
580
117
3550
7100
Årh
usP
U28
OV
0.0
0.0
2000
102
6012
020
0010
260
120
Årh
usP
U29
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U31
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usP
U33
OV
0.0
0.0
2200
357
205
410
2200
357
205
410
Årh
usP
U34
OV
0.0
0.0
900
51
3060
900
51
3060
Årh
usP
U35
OV
0.0
0.0
1490
010
020
600
1200
1490
010
020
600
1200
Årh
usP
U36
OV
0.0
0.0
2900
6012
360
720
2900
6012
360
720
Årh
usP
U37
OV
0.0
0.0
2400
255
145
290
2400
255
145
290
Årh
usP
U39
SE
0.0
0.0
3112
362
1618
737
331
123
6216
187
373
Årh
usP
U40
OV
0.0
0.0
5100
408
250
500
5100
408
250
500
Årh
usP
U41
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U42
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U43
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
6.
Punkt
kild
er,
side
33
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usP
U44
OV
0.0
0.0
800
51
3570
800
51
3570
Årh
usP
U45
OV
0.0
0.0
100
00
00
100
00
00
Årh
usP
U46
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usP
U47
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usP
U48
OV
0.0
0.0
200
00
510
200
00
510
Årh
usP
U49
OV
0.0
0.0
1000
51
3570
1000
51
3570
Årh
usP
U50
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usP
U53
OV
0.0
0.0
1320
011
022
665
1330
1320
011
022
665
1330
Årh
usP
U56
OV
0.0
0.0
1901
0013
3026
881
3016
260
00
00
0Å
rhus
PU
57O
V0.
00.
020
00
05
1020
00
05
10Å
rhus
PU
58O
V0.
00.
020
00
05
1020
00
05
10Å
rhus
PU
64S
E0.
00.
039
981
8020
240
480
3998
180
2024
048
0Å
rhus
PU
65S
E0.
00.
014
000
020
4014
000
020
40Å
rhus
PU
66O
V0.
00.
036
0020
412
024
036
0020
412
024
0Å
rhus
PU
67O
V0.
00.
026
789
289
178
2678
92
8917
8Å
rhus
PU
68O
V0.
00.
012
005
130
6012
005
130
60Å
rhus
PU
74S
E0.
00.
012
292
256
7414
812
292
256
7414
8Å
rhus
PU
77O
V0.
00.
020
00
05
1020
00
05
10Å
rhus
PU
79O
V0.
00.
037
0020
412
024
037
0020
412
024
0Å
rhus
PU
80S
E0.
00.
028
747
5714
172
345
2874
757
1417
234
5Å
rhus
PU
81O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
PU
82O
V0.
00.
010
500
6012
375
750
1050
060
1237
575
0Å
rhus
PU
83O
V0.
00.
025
0015
390
180
2500
153
9018
0Å
rhus
PU
84O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
PU
85O
V0.
00.
016
900
140
2987
017
4016
900
140
2987
017
40Å
rhus
PU
86O
V0.
00.
010
005
130
6010
005
130
60Å
rhus
PU
87O
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
PU
88O
V0.
00.
010
00
05
1010
00
05
10Å
rhus
PU
90S
E0.
00.
031
066
219
3731
066
219
37Å
rhus
PU
91S
E0.
00.
025
735
115
3125
735
115
31Å
rhus
PU
92O
V0.
00.
020
00
05
1020
00
05
10Å
rhus
PU
93O
V0.
00.
017
0010
250
100
1700
102
5010
0Å
rhus
PU
94O
V0.
00.
070
05
125
5070
05
125
50Å
rhus
PU
97O
V0.
00.
029
71
09
1829
71
09
18Å
rhus
PU
98O
V0.
00.
047
00
23
470
02
3Å
rhus
PU
99O
V0.
00.
01
00
00
10
00
0Å
rhus
QU
01O
S0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
QU
01A
OV
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usQ
U05
OS
0.0
0.0
00
00
00
00
00
Årh
usQ
U06
OV
0.0
0.0
1800
102
5511
018
0010
255
110
Årh
usQ
U07
OV
0.0
0.0
600
51
2040
600
51
2040
Årh
usQ
U08
OV
0.0
0.0
1700
102
5010
017
0010
250
100
6.
Punkt
kild
er,
side
34
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usQ
U09
OV
0.0
0.0
6100
357
205
410
6100
357
205
410
Årh
usQ
U10
OV
0.0
0.0
1660
085
1853
510
7016
600
8518
535
1070
Årh
usQ
U11
OV
0.0
0.0
1500
51
4590
1500
51
4590
Årh
usQ
U12
OV
0.0
0.0
1200
060
1236
072
012
000
6012
360
720
Årh
usQ
U13
OV
0.0
0.0
390
10
1122
390
10
1122
Årh
usQ
U14
OV
0.0
0.0
100
00
510
100
00
510
Årh
usQ
U16
SF
0.0
0.0
142
00
24
142
00
24
Årh
usQ
U16
aO
V0.
00.
00
00
00
00
00
0Å
rhus
QU
17S
F0.
00.
051
545
103
2630
961
951
545
103
2630
961
9Å
rhus
QU
18S
F0.
00.
023
770
4812
143
285
2377
048
1214
328
5Å
rhus
TU1
SE
0.0
0.0
2216
844
1113
326
622
168
4411
133
266
Årh
usTU
2S
F0.
00.
045
424
598
9513
645
424
598
9513
6Å
rhus
VU
10S
E0.
00.
022
865
114
2722
865
114
27Å
rhus
VU
11S
E0.
00.
099
4120
560
119
9941
205
6011
9Å
rhus
VU
12S
E0.
00.
017
330
359
104
208
1733
035
910
420
8Å
rhus
VU
13S
E0.
00.
013
501
277
8116
213
501
277
8116
2Å
rhus
VU
14S
E0.
00.
020
616
4110
124
247
2061
641
1012
424
7Å
rhus
VU
16S
E0.
00.
039
500
7920
237
474
3950
079
2023
747
4Å
rhus
VU
16a
SE
0.0
0.0
3312
72
2040
3312
72
2040
Årh
usV
U3
SE
0.0
0.0
3242
62
1939
3242
62
1939
Årh
usV
U30
SE
0.0
0.0
1064
721
564
128
1064
721
564
128
Årh
usV
U31
SE
0.0
0.0
1786
936
910
721
417
869
369
107
214
Årh
usV
U32
SE
0.0
0.0
2140
143
1112
825
721
401
4311
128
257
Årh
usV
U32
aS
E0.
00.
018
665
379
112
224
1866
537
911
222
4Å
rhus
VU
33S
E0.
00.
017
443
110
2117
443
110
21Å
rhus
VU
33a
SE
0.0
0.0
1562
31
919
1562
31
919
Årh
usV
U33
bS
E0.
00.
020
094
112
2420
094
112
24Å
rhus
VU
33c
SE
0.0
0.0
1283
31
815
1283
31
815
Årh
usV
U34
SE
0.0
0.0
3689
72
2244
3689
72
2244
Årh
usV
U34
aS
E0.
00.
061
1812
337
7361
1812
337
73Å
rhus
VU
35S
E0.
00.
043
949
226
5343
949
226
53Å
rhus
VU
36S
E0.
00.
019
867
4010
119
238
1986
740
1011
923
8Å
rhus
VU
37S
E0.
00.
059
6612
336
7259
6612
336
72Å
rhus
VU
4S
F0.
00.
086
890
152
3340
176
586
890
152
3340
176
5Å
rhus
VU
5S
E0.
00.
045
043
9023
270
541
4504
390
2327
054
1Å
rhus
VU
51S
E0.
00.
029
646
118
3629
646
118
36Å
rhus
VU
52S
E0.
00.
088
0818
453
106
8808
184
5310
6Å
rhus
VU
53S
F0.
00.
010
520
142
2232
1052
014
222
32Å
rhus
VU
54S
E0.
00.
022
062
4411
132
265
2206
244
1113
226
5Å
rhus
VU
55S
E0.
00.
018
853
389
113
226
1885
338
911
322
6Å
rhus
VU
56S
E0.
00.
079
230
158
4047
595
179
230
158
4047
595
1Å
rhus
VU
6S
E0.
00.
070
591
141
3542
484
770
591
141
3542
484
7
6.
Punkt
kild
er,
side
35
Gl.
kom
mun
e-na
vnU
dl. n
r.Ty
peTo
t. ar
eal
(ha)
Red
. are
al
(ha)
Vand
200
5 (m
3 /år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)C
OD
200
5 (k
g/år
)Va
nd 2
015
(m3 /å
r)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
CO
D 2
015
(kg/
år)
Supp
lere
nde
inds
ats
Bila
g 6.
4 R
egnb
etin
gede
udl
øb i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
Årh
usV
U7
SF
0.0
0.0
6712
412
831
369
727
6712
412
831
369
727
Årh
usV
U8
SE
0.0
0.0
2942
559
1517
735
329
425
5915
177
353
Årh
usV
U9
SF
0.0
0.0
4311
084
2124
749
043
110
8421
247
490
6.
Punkt
kild
er,
side
36
NA
VN
Gl.
kom
mun
e-na
vnVa
nd 2
005
(m3/
år)
BI5
200
5 (k
g/år
)B
I5 m
od.
2005
(kg/
år)
CO
D 2
005
(kg/
år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
Vand
201
5 (m
3/år
)B
I5 2
015
(kg/
år)
BI5
mod
. 20
15 (k
g/år
)C
OD
201
5 (k
g/år
)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)E
lsam
Kra
ft A
/S S
tuds
trupv
ærk
et /
Don
g E
nerg
yÅ
rhus
1630
000
1974
8337
393
6516
3000
019
7483
3739
365
Bila
g 6.
5 Vi
rkso
mhe
der o
g af
værg
efor
anst
altn
inge
r i H
oved
vand
opla
nd 1
.7 Å
rhus
Bug
t
6.
Punkt
kild
er,
side
37
Dam
brug
snav
nC
VR n
r.B
I5 2
005
(kg/
år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
201
5 (k
g/år
)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)Su
pple
rend
ein
dsat
sD
ørup
Møl
le D
ambr
ug89
4441
5211
9437
050
1194
370
50X
Bila
g 6.
6 Fe
rskv
ands
dam
brug
i H
oved
vand
opla
nd 1
.7 Å
rhus
Bug
t
6.
Punkt
kild
er,
side
38
Hav
brug
snav
nB
I5 2
005
(kg/
år)
N 2
005
(kg/
år)
P 20
05
(kg/
år)
BI5
201
5 (k
g/år
)N
201
5 (k
g/år
)P
2015
(k
g/år
)N
ordb
y B
ugt H
avbr
ug56
681
8904
884
5668
189
0488
4
Bila
g 6.
7 H
avbr
ug i
Hov
edva
ndop
land
1.7
Årh
us B
ugt
6.
Punkt
kild
er,
side
39
7. Belastningsopgørelse, side 1
7. Belastningsopgørelse 7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til 2015. Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-GIS applikation, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. 7.2 Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger ”i kæde”, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbs-målestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-GIS. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagved-liggende tabeller til oplandskortet i web-GIS. 7.3 Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland.
7. Belastningsopgørelse, side 2
Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt – eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor. Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-GIS. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web-GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller –fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-GIS. 7.4 Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af
7. Belastningsopgørelse, side 3
bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. 7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages ”oppe fra” således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for 2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. 7.6 Sikkerhed af opgørelserne Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-GIS indeholder i kolonnen ”Sikkerhed” en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene 2001-2005 således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. 7.7 Web-GIS – uddybende beskrivelse I web-GIS findes temaet: ’Deloplande’ under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel.
7. Belastningsopgørelse, side 4
Feltbeskrivelse for oplandskort på web-GIS Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst
Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland)
2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit
nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE)
4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms ”OPLANDS_ID” 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra
landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation
7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation
8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baseline-situation
9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baseline-situation
10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen)
11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand
12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat
13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til
�
�
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 54 2100 København Ø Telefon 72 54 70 00 [email protected] www.blst.dk