Sygdomstforekomst og fodring i danske malkekvægsbesætninger

Sammenhæng mellem fodring og sygdomsforekomst i danske

malkekvægsbesætninger

Specialeforsvar d. 2. april 2009

Anette Sonne, AGK06015

Disposition

• Formål• Problematik – Fodring og sundhed• Metode• Resultater og konklusioner• Opsummering• Videre overvejelser

Formål

• At undersøge sammenhæng mellem det ernæringsmæssige aspekt af fodring og den registrerede sygdomsforekomst i danske malkekvægsbesætninger

Baggrund

Registrering

ProduktionFodring

Køer

Sygdom

Fodring

1. Foder produktion2. Opbevaring 3. Brug af forskellige fodermidler4. Blanding af foder5. Rutiner omkring udfodring6. Ernæringsmæssig aspekter

Sygdomme Mælkefeber

Ketose

Fedtlever

Acidose

Løbedrejning

Tilbageholdtefterbyrd

Børbetændelse

Mastits

Metode

• Lineær regression, normalfordeling

• Trinvis eliminering af hovedeffekter (p < 0.08)

• Enkeltvis eliminering af vekselvirkninger i reduceret model (p < 0.05)

Databaser

Datagrundlag

• 168 konventionelle besætninger, store racer

• 134 årskøer (50-500)

• 9457 kg EKM (7000-11.000)

Sygdomsforekomst/kælvning

Gms Min Maks Spred

Fordøjelse og stofskifte lidelser 0,12 0 0,49 0,09

Mælkefeber 0,04 0 0,24 0,04

Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse 0,21 0 0,64 0,11

Mastitis 0,46 0,05 1,64 0,24

Antal døde køer 0,04 0 0,22 0,03

Faktorer i analyser

• Defineret fra litteraturen– Sygdoms fysiologi– Biologisk betydning af variation af faktorer

• Betydning af sygdom på besætningsniveau– Effekt på nøgletal– Behandling eller aflivning

Risikofaktorer - besætningsniveau

• Foderniveau, FE i alt/ko/dag• Afgræsning, FE frisk græs/ko/dag• Alder, førstekalvskøer/årskøer

• Besætningsstørrelse, antal årskøer• Kælvninger/årsko• Race

Risikofaktorer - foderniveau

• Tyggetid, min/FE • Kraft-/grovfoder• Majs-/græsensilage• AAT, g/FE• PBV, g/FE• Ford. cellevægge, g/FE• Sukker g/FE• Stivelse, g/FE

• Fedt, FE/ko/dag• Halm, FE/ko/dag• Kalium, g/FE• Magnesium, g/FE• Calcium, g/FE

Resultater fra analyser

• Fordøjelse og stofskifte relaterede lidelser + fedtprocent

• Mælkefeber• Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse• Mastitis + tankcelletal• Antal døde køer– Effekt af foder parametre– Effekt af foder parametre og sygdomsforekomst

Resultater - Gruppe 1 + fedtprocent

• Fordøjelse og stofskifte relaterede lidelser1. Foderniveau2. Tyggetid3. Race*

• Fedtprocent1. Foderniveau2. Grovfoder / kraftfoder forhold3. Sukker4. Fedt5. AAT

Resultater – Gruppe 1 + fedtprocent




Konklusion – Gruppe 1 + fedtprocent

• Stigende sygdomsforekomst med stigende metabolsk pres– Variation i huldscore– Fordøjelighed af NDF-fraktion

• Fedtprocent som resultat af fermenteringsproces, tilgængelige næringsstoffer og sygdomsforekomst

Resultater – Gruppe 2

• Mælkefeber1. Foderniveau2. Grovfoder / kraftfoder forhold3. Calcium4. Alder



Konklusioner – Gruppe 2

• Stigende forekomst af mælkefeber ved stigende pres på Ca omsætningen

• Stigende forekomst ved stigende metabolsk pres– Tæt sammenhæng til fordøjelse og stofskifte

relaterede lidelser

• Øget detaljeringsgrad af data nødvendig for evaluering af Ca tildelingen


• Tilbageholdt efterbyrd og metritis1. Grovfoder / kraftfoder forhold2. Tyggetid3. Race*4. Antal kælvninger/årsko*5. Besætningsstørrelse*


Konklusioner – Gruppe 3

• Reduceret strukturel værdi i ration øger forekomst– Relation til løbedrejning – reduceret flydelag– Relation til acidose – reduceret vom pH

• Stigende grov-/kraftfoder forhold kan udtrykke stigende metabolsk pres – Høj ydelse med grovfoder af høj fordøjelighed

Resultater – Gruppe 4 + tankcelletal

• Mastitis1. Majsensilage / græsensilage forhold2. Sukker3. Alder

• Tankcelletal1. Foderniveau2. Fordøjelige cellevægge3. Afgræsning




Konklusioner – Gruppe 4 + tankcelletal

• Tæt relation mellem fordøjelse og stofskifte relaterede lidelser og yversundhed– Reduceret immun kompetence som følge af NEB

• Afgræsning øger yversundhed

• Registrering af gødningsscore– Sukker og fordøjelige cellevægge

Resultater – Antal døde køer• Model A – direkte effekt af foderfaktorer

1. Tyggetid2. Afgræsning3. Antal årskøer*4. Kælvninger / årsko*

• Model B – foderfaktorer og sygdomsforekomst1. Tyggetid2. Forekomst af tilbageholdt efterbyrd og metritis3. Forekomst af mælkefeber X afgræsning4. Antal årskøer*5. Kælvninger / årsko*

Resultater – Antal døde køer

Resultater – Antal døde køer

Konklusioner – Antal døde køer

• Stigende tendens til aflivning ved stigende sygdomsforekomst– Især tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse

• Aflivning i køer med mælkefeber er påvirket af brugen af afgræsning

Opsummering

• De påviste sammenhænge mellem fodring og sygdomsforekomst understøttes af litteraturen

• Tæt indbyrdes relation mellem henholdsvis foderparameter og sygdomme

• Registreringer af huldvariation, fordøjelighed af NDF fraktion og gødningsscore ville øge værdien af resultater

Videre overvejelser

• Kortere tidsperioder– Besætninger med minimum 10 EFK’er

• Andre aspekter af fodring– Gruppering af køer (risikogrupper)– Timer med tomt foderbord, antal indfejninger– NorFor

• Sygdomsforekomst som behandlingsfrekvens– Subkliniske lidelser

Tak for opmærksomheden

Education

Sygdomstforekomst og fodring i danske malkekvægsbesætninger