15
Arrangementer Forår 2015 Egedal Bibliotekerne

Arrangementer forår 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Se Egedal Bibliotekernes spændende arrangementer i foråret

Citation preview

Page 1: Arrangementer forår 2015

ArrangementerForår 2015

Egedal Bibliotekerne

Page 2: Arrangementer forår 2015

2 3

Kongernes Nordsjælland – en udstilling af Jens Vind Frederiksen og Flemming KirsteinIndtil nytår kunne man på Frederiksborg Slot opleve fotoudstillingen ”Kongernes Nordsjælland”, der dokumenterer egnens smukke landskaber og kulturelle mindesmærker. Billederne er fotograferet af Jens Vind Frederiksen og Flemming Kirstein, begge fra Ølstykke, hvor biblioteket har fået æren af at være første udstillingssted på en længere turné, udstillingens 40 værker nu skal ud på.På biblioteket vises hovedparten af de smukke og stemningsfulde billeder, og hertil yderligere 200 fotos som diasshow.

13. januar til 14. februarSted: Ølstykke Bibliotek

Voksenarrangementer foråret 2015

Strikkecaféer på bibliotekerneNu kan alle interesserede mødes over strikketøjet i et forum, hvor man kan inspirere hinanden, og udveksle ideer og erfaringer. Der er ingen tilmelding til de to caféer, så du møder bare op. Og hvis du hellere vil hækle, brodere eller andet, gør du blot det.

På Ølstykke Bibliotek foregår strikkecaféen mandage i lige uger mellem 16.00 og 18.00Hvis du vil vide mere om caféen eller har spørgsmål, så kontakt Helen Børgesen på [email protected] eller Stine Hall på tlf.: 7259 7761På Smørum Bibliotek er der ligeledes strikkecafé mandage i lige uger mellem 16.00 og 18.00Skriv til [email protected], hvis du har lyst til at deltage - også gerne på selve dagen.

13. Fotoudstilling af Jens Vind Frederiksen og Flemming Kirstein “Kongernes Nordsjælland” side 3

22. Teatret OPtimis opfører “Halfdan - livet er en morgengave” side 5

5. Johannes Møllehave fortæller om humor og Storm P. side 6

17. “Knivskarp - træn din hjerne på 6 uger med hjerneforsker Troels W. Kjær” side 7

24. Jens Andersen “Denne dag et liv” - et foredrag om Astrid Lindgren side 8

5. Koncert med HYLD side 9

11. Bocafé med bibliotekets personale og forfatteren Signe Langtved Pallisgaard side 10

24. Lise Svanholm om Malerne på Skagen side 11

31. Jesper Stein fortæller om sine krimier fra Nørrebro side 12

14. Søren Svendsen om mountainbikes for novicer og nørder side 13

23. Morten Møller om bogen “Ellen og Adam” side 14

Janu

arA

pril

Febr

uar

Mar

ts

Page 3: Arrangementer forår 2015

4 5

HALFDAN RASMUSSEN 100 ÅRDa Halfdan Rasmussens nære ven og samarbejdspartner, den nu afdøde kunstner Ib Spang Olsen for fire år siden udstillede på Ølstykke Bibliotek, holdt han i udstillingsperioden et fore-drag. Her kom han ind på sit livslange venskab med Halfdan, der tilbage i 50´erne boede en tid i Ølstykke, hvor han arbejdede på sine ”Tosserier”. I øvrigt i et stråtækt, hundekoldt bon-dehus med udendørs das, beliggende på Tostedmark, af de lokale kaldet tossemarken. Ib Spang Olsen huskede godt, han dengang besøgte Halfdan og Ester dér, og fortalte, at den i sin tid så fattige digter af princip ikke ville tage et arbejde, fordi han mente, han var så god en digter, at han skulle kunne leve af det. Og det fik han jo heldigvis ret i!

29. januar er det 100 år siden, Halfdan Rasmussen kom til verden. Det skal fejres for fuld musik!Vi indleder med en teaterforestilling for voksne, og fortsætter med to ar-rangementer for børn og deres voksne, som du kan læse nærmere om på side 18 i dette program under børnearrangementer. Som en appendiks runder vi 5. februar af med Johannes Møllehave, der også vil sende en kærlig hilsen til Halfdan.

BILLETSALG OG FORSALGSPERIODETil næsten alle arrangementer kræves billet, som let kan købes og printes hjemmefra via vor hjemmeside. Der er sideløbende også billet-salg eller billetudlevering på bibliotekerne i Smørum og Ølstykke.

Til voksenarrangementer starter forsalget altid lørdage kl. 10. Første salgsdag er anført under de enkelte arrangementer. Forsalget online slutter en halv time før arrangementets starttid. Herefter vil der dog som oftest være overskydende billetter at købe ved indgangen til ar-rangementet. I tilfælde af udsolgt meddeles dette på Egedal Bibliotek-ernes hjemmeside og på opslåede plakater.

Teatret OPtimis opfører ”HALFDAN - Livet er en mor-gengave”.Halfdan Rasmussen var verdensberømt i Danmark som børnerims-fjollerist og voksenrims-tosserist. Glæd dig til en række finurlige viser med tekster fra Tosserierne: Noget om Kraft, Noget om Jungleliv med flere, fremført af Allan Høier og akkompag-neret af guitaristen Erik Axel Wessberg. Der er også indlagt små rejser ind i Halfdan Rasmussens mørkere sider, tekster om barndommen på Christianshavn, arbejdsløsheden i 30´erne, mod-standskampen under krigen og den sidste tids ”skrumpealder”. Kort sagt, et helt portræt af Halfdans lange liv og digtekunst.

Forestillingen er instrueret af Bo Skødebjerg.

Arrangeret af Foreningen Norden i Egedal og biblioteket.

Torsdag den 22. januar kl. 20.00Sted: Ølstykke BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 10. januar.

Billedet er venligst stillet til rådighed af Galleri Ib Spang Olsen

Page 4: Arrangementer forår 2015

6 7

Johannes Møllehave fortæller om Halfdan og Storm P. Johannes Møllehave har også jubilæum i år. Det er nemlig 40 år siden, han udgav sin første bog ”På myrens fodsti” tilbage i 1975. Siden har han skre-vet en hel stak, udkommet med en fart, så det kan være svært at følge med. Stakken rummer flere bøger om humor, og i dens nederste del finder vi to vidunderlige bøger fra 80´erne om Robert Storm Petersen, som Møllehave for

tiden tænker på at skrive endnu en bog om. For Møllehave har hele livet igennem elsket Storm P., hvis berømte ”fluer” han ligefrem samler på. Der findes over 6000 af disse vittigheder og sentenser, hvoraf nogle fluer er gået hen og blevet bevingede, som når vi i selskab med andre siger: ”Som Storm P. siger…” og herefter citerer mesteren efter bedste evne.

Storm P. var en tusindkunstner. Udlært som slagter, men med et livsværk som hyperaktiv tegner, maler, forfatter og skuespiller (samt opfinder!). Men først af alt var han en stor humorist og humanist, en éner. Fuldstændig som Halfdan Rasmussen, fore-dragets anden hovedperson - og Møllehaves gamle ven.Vi er glade for, Johannes Mølle-have har takket ja til at holde et

af sine nu om stunder sjældne foredrag her hos os – om end det medfører en vis risiko for at pådrage sig overbelastede, ømme lattermuskler!

Torsdag den 5. februar kl. 19.30Sted: Ølstykke BibliotekEntré 60 kr. Billetter fra lørdag den 24. januar

”Knivskarp” – træn din hjerne på 6 uger med hjerneforsker Troels W. Kjær I fitnesscentret trænges vi om maskiner og løbebånd for at få veltrimmede, sunde kroppe. Men hvad med hjernen? Ny forskning viser, at også hjernen kan trimmes ved hjælp af træning. Vore tankegange og hele adfærd er indgroede vaner, der også kan forandres, og i sin nye bog ”Knivskarp” viser hjerneforsker og overlæge ved Roskilde Sygehus, Troels W. Kjær, hvordan.

Hør ham fortælle, hvordan du ved at udføre en række øvelser af mental og fysisk art kan styrke din hukommelse og koncentrations-evne, blive bedre til at bevare overblikket under pres, og huske det vigtigste fremfor unødvendige informationer. I sandhed et tankevækkende foredrag.

Tirsdag den 17. februar kl. 19.30Sted: Smørum BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 31. januar

BOGSALG VED FORFATTERAFTENERVi samarbejder med Stenløse Boghandel, og ved forfatteraftener om aktuelle bøger kan man derfor som regel købe bogen til en god pris og samtidig få den signeret af forfatteren.

Page 5: Arrangementer forår 2015

8 9

Koncert med HYLD Den rutinerede Ølstykke-sanger Dorte Hyldstrup har dannet et nyt band: HYLD. Og som om det ikke var nok, har bandet allerede været i studiet og indspillet en ny cd ”The Disobedient Victim” der udkommer den 26. februar.

Den begivenhed skal selvfølgelig fejres med en koncert i hjembyen, hvor HYLD præsenterer pladen live. Skribenten af disse linjer har fået lov at høre nogle af de nye numre, og det lyder godt, skulle han hilse at sige. Musikken er skrevet af Dorte og Henrik Sidenius og genremæssigt befinder vi os i et krydsfelt mellem soul, funk, jazz og blues. HYLD består af garvede musikere, der blandt andre har spillet med Alberte, Bjørn Afzelius, Etta Cameron, Søs Fenger, Otto Brandenburg og Anne Linnet.

Torsdag den 5. marts kl. 20Sted: Ølstykke BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 21. februar.

Fra venstre: Jon Bruland (bas), Dorte Hyldstrup, Henrik Sidenius (Rhodes og Hammondorgel) og Carsten Milner (trommer).

Jens Andersen: ”Denne dag, et liv” – et foredrag om Astrid LindgrenHvor mærkeligt det end kan lyde: Jens Andersens nye bog er den første nordiske Lindgren-biografi i 40 år!

”Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har” sagde Astrid Lindgren. Den kunst forstod hun, hvad enten hun befandt sig i naturen, fordybede sig i skrivningen, legede med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist og fredsforkæmper. Astrid Lindgren havde en utrolig evne til indlevelse i barnets ver-den, og som den store kunstner hun var, fornyede hun litteraturen for børn, første gang tilbage til 40´erne med ankomsten af verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.

Hvis man tror, man ved alt om Lindgren, bliver man denne aften klogere. For Denne dag, et liv bygger på hidtil ukendte breve og dagbøger samt halvandet års samtaler med Astrids datter Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til bl.a. rigdom, ensomhed - og mænd.

Tirsdag den 24. februar kl. 19.30Sted: Ølstykke BibliotekEntré 60 kr. Billetter fra lørdag den 7. februar.

Foto: Robin Skjoldborg

Foto: Jacob Forsell

Page 6: Arrangementer forår 2015

10 11

Lise Svanholm om Malerne på SkagenSkagensmalerne er aktuelle netop nu, hvor kunstmuseet Arken indtil 12. april viser udstillingen Venner og Rivaler om Michael Ancher og P.S. Krøyer. I den anledning har vi inviteret kunsthistorikeren Lise Svanholm til at give os den store fortælling om kunstnerkolonien, der sidst i 1800-tallet opstod på top-pen af Danmark. Samtidig ser Lise Svanholm nærmere på Anna Ancher, som hun for nylig har udgivet en bog om. Anna stod ikke tilbage for sine mandlige kunstnervenner, og er i dag lige så værdsat som kunstner som hendes mand Michael og alle de andre mandlige malerkammerater. Foredraget ledsages af masser af dejlige billeder!

Lise Svanholm er en af landets førende kendere af Skagensmalerne, som hun har skrevet adskillige bøger om, bl.a. det rigt illustrerede storværk ”Malerne på Skagen”.

Tirsdag den 24. marts kl. 19.30Sted: Ølstykke BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 14. marts

Bogcafé med personalet og forfatteren Signe Langtved PallisgaardInspireret af 100 året for kvindernes valgret er forårets bogcafé helliget kvin-delitteratur. Bibliotekets egne læseheste indleder med at anbefale spændende kvindelige forfattere og deres bøger. Efter pausen skal vi møde Signe Langtved Pallisgaard, der sidste år debuterede med den fremragende ro-man ”Et andet sted”, som hun fortæller om - ligesom også hun vil anbefale bøger, der har gjort særligt stort indtryk på hende. Til daglig arbejder Signe på Gentofte Centralbibliotek, hvor hun er ansvarlig for bibliotekets forfatteraf-tener.

Og så lige for god ordens skyld: JA, der vanker lækre kager til kaffen, og JA, der er også adgang for mænd!

Onsdag den 11. marts kl. 19.30Sted: Smørum BibliotekEntré 30 kr. inkl. kaffe og kage. Billetter fra lørdag den 28. feb-ruar.

Levende LørdageVær opmærksomme på vores små spontane arrangementer, som bliver afviklet nogle gange i løbet af året. Vi kalder dem Levende Lørdage, men det kan også være en aften i ugens løb.Hvis du har et eller andet, du mener egner sig til en levende lørdag; noget du gerne vil vise frem, noget du gerne vil lære fra dig, noget du gerne vil underholde med eller noget andet, der kunne have interesse for bibliotekets brugere, vil vi meget gerne høre fra dig.Du kan repræsentere en forening, et erhverv eller bare dig selv. Det må ikke være politisk eller religiøs agitation.Vi kan tilbyde indkøb af materialer, men kun i sjældne tilfælde honorar for det.

Kontakt:Smørum: Lone Olesen – [email protected] - 72597706Ølstykke: Ulla Stangerup – [email protected] - 72597777

Anna Ancher: Frokost før jagten. 1903. Tilhører Skagens Museum

Foto: Morten Holtum

Page 7: Arrangementer forår 2015

12 13

Søren Svendsen: MTB – Mountainbike for novicer og nørder Det er gået med fotografen Søren Svendsen, som det er gået for flere og flere, der i voksenalderen får trang til at motionere på en tohjulet: Han er blevet bidt af mountainbiken og de mange glæder, den giver ham, når han jokker i pedalerne rundt omkring i Danmarks fagre natur. Søren har for nylig udgivet en glimrende bog om sin sunde hobby, og denne aften tager han os med på tur i et billedforedrag, der både har appel til nybe-gynderen, såvel som til den rutinerede nørd. Jo mere du ved om din moun-tainbike, og hvordan du håndterer den, jo større oplevelser får du.Vi formoder, Svendsen cykler turen fra Bülowsvej til Smørum – vi har nemlig aftalt, han har cyklen med, så vi samtidig kan få gode råd om, hvad man skal lægge vægt på, hvis man pønser på at købe sig en bike.

Tirsdag den 14. april kl. 19.30Sted: Smørum BibliotekEntré 40 kr. Billetter fra lørdag den 28.marts.

Jesper Stein fortæller om sine krimier fra NørrebroMed sin nyeste i serien om Nørrebro-strømeren Axel Steen, ”Akrash”, overgår Jesper Stein (igen) sig selv. Forfatteren, der også er journalist, skriver for det første hamrende godt, og mens personkarakte-ristikken hos flere andre krimiforfattere ikke altid imponerer, så gør den det hos Jesper Stein, der samtidig fænger læseren med gode dialoger og spændende plot, der holder. At det så kan være svært at holde af den ikke så sympatiske og stof-omtågede politimand er jo en anden sag.

Så har du hang til krimier, der udspiller sig i storbyens barske skyggesider, så er det bare med at komme ud af klappen når Jesper Stein forlader distriktet for at rejse en tur til Smørum!

Tirsdag den 31. marts kl. 19.30Sted: Smørum BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 21. marts

Page 8: Arrangementer forår 2015

14 15

Børnearrangementer foråret 2015Morten Møller: ”Ellen og Adam”Vi taler for tiden meget om radikalisering og ideologisk forblindelse. Fænomenet er ikke nyt, tænk bare på det 20. århundredes totalitære ideolo-gier. I årene 1937 til 1938 forsvandt halvanden millioner under Stalins udrensninger i Sovjetunionen, og mindst 700.000 af dem blev henrettet. Det svarer til 1000 om dagen, eller omtrent 40 hver time. Langt de fleste var uskyldige i de anklager, der blev rejst mod dem om at stå på ”forræderen” Lev Trotskijs side eller for spionage. Midt i dette inferno befandt det unge, nygifte dansk-norske par Ellen og Adam sig, sammen med mange andre udenlandske kommunister, der var rejst til Moskva i den gode sags tjeneste for at leve i hvad de troede var et socialistisk paradis på jord. Heller ikke udlænding-ene gik ram forbi, men hvordan gik det Ellen og Adam?

Historikeren Morten Møller har ført samtaler med parrets datter, der blev født i Moskva dengang, og som i dag funderer over det, der skete. Desuden har Møller gravet nye, ikke tidligere udforskede arkivalier frem, og hans velskrevne bog er ikke bare uhyggelig, men også uhyggelig god at få forstand af.

I denne tid markerer vi 75 året for besættelsen og 70 års dagen for befrielsen 4. maj. Vi har derfor foreslået Møller, han fører os nogle år frem i tiden, og runder foredraget af med at sige lidt om de to store kommunistiske mod-standsfolk, han tidligere har biograferet på fremragende vis i værker om Mogens Fog og Børge Houmann.

Torsdag den 23. april kl. 19.30Sted: Ølstykke BibliotekEntré 50 kr. Billetter fra lørdag den 11. april.

6. og 9. Film med bl.a Muldvarpen og Pingu side 16

8. Film med bl.a Ken-Allen og Hr. Bohm side 16

27. Fællesspisning og sang i Halfdan Rasmussens univers side 18

29. Halfdan Rasmussens fødselsdagsfest side 18

30. Teaterstykke om Peddersen og Findus side 19

3. og 6. Film om bl.a en sommerfugl og en asfaltmaskine side 19

5. Film om bl.a Aben Osvald og Ernst side 20

6. Teaterstykket “I begyndelsen var begyndelsen side 20

uge 7 Vinterferiehygge med puslespil på Smørum Bibliotek side 21

uge 7 Vinterferiehygge med perleplader på Ølstykke Bibliotek side 21

9. Familiefilm om tigre og tatoveringer side 21

11. Workshop, hvor du kan flette tasker side 22

12. Workshop, hvor du kan lave kunstværker af gamle bøger side 22

28. Koncertteater Balder og hele farveladen side 23

3. og 6. Film om bl.a en stribemaskine og Cirkeline side 23

6. Teatret Barkentin med stykket “Velkommen” side 24

7. LEVENDE LØRDAG: Thomas Mygind Christensen tegner og læser om Oscar og Olivia side 25

12. Film om bl.a en hund og en fisk side 25

20. Teatret Du milde himmel med stykket “Sikke et vejr” side 26

21. LEVENDE LØRDAG: Kunst og kreativitet i børnehøjde side 26

10. Teaterstykke om Konen i muddergrøften side 27

Febr

uar

Mar

tsA

pril

Janu

ar

Fot

o: R

obin

Skj

old

borg

Page 9: Arrangementer forår 2015

16 17

100 år med Halfdan Rasmussen Torsdag den 29. januar er det Halfdan Rasmussens fødselsdag, og i år ville han være fyldt 100 år. Som tak for de mange finurlige digte og rim, som er en del af alle danskeres kulturarv, vil vi i Egedal Bibliotekerne gerne markere denne begivenhed. Og det gør vi med en vifte af forskellige begivenheder:Fra mandag den 19. januar til lørdag den 7. februar udstiller flere børnehuse fra Egedal kommune deres fortolkninger af forskellige Halfdan Rasmussen rim på Ølstykke og Smørum bibliotek.Lange Peter Madsen kommer på besøg i egen høje person på børnebibli-otekerne. Og du kan gætte med i forskellige quizzer og konkurrencer om Halfdans rim. Der bliver også holdt en familiekoncert med mad og sang for hele familien. Og så skal vi selvfølgelig have en hyggelig fødselsdagsfest med optrædende børn på selve fødselsdagen.

Specielt for de voksne besøger Teatret OPtimis Ølstykke Bibliotek med en Halfdan Rasmussen cabaret. Se nærmere herom i voksendelen af program-met.

Film på Ølstykke Bibliotek Vi viser ’Ih! Siger den lille bamse’, ’Muldvarpen og transistoren’ og ’Pingu løber på skøjter’

Tirsdag den 6. januar og fredag den 9. januar kl. 10.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 3-6 ÅrVarighed: ca. 30 min.

Film på Smørum Bibliotek Vi viser ’Ken-Allen og friheden’, ’Hr. Bohm og silden’ og ’Manden der var akrobat’

Torsdag den 8. januar kl. 10.00Sted: Smørum BibliotekAlder: 3-6 årVarighed: ca. 30 min

Page 10: Arrangementer forår 2015

18 19

Film på Ølstykke BibliotekVi viser ’Den nye sommerfugl’, ’Asfaltmaskinen’, ’Muldvarpen som gartner’ og ’Pingu og ægget’

Tirsdag den 3. februar og fredag den 6. februar kl. 10.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 3-6 ÅrVarighed: ca. 30 min.

Teater på Ølstykke Bibliotek Knudsen & Nørby: Peddersen & Findus - RævejagtenRæven tog Gustafsens bedste høne. I nat kommer den nok til Peddersen, så hønsene er bange. Væbnet med guitarer og billigt legetøj kaster kammeraterne Niclas og Morten sig ind i Peddersen og Findus' kamp; at få ræven til at holde sig fra deres høns. Sammen udtænker, ud-vikler og udfører de nu - med afgørende hjælp fra publikum - en festforestilling af en snedig plan som indbefatter en kunstig høne, masser af fyrværkeri og tilpas med spøgeri. DET ER SJOVT, SPÆNDENDE OG DEJLIGT! Livsnødvendigt simpelthen.

Fredag den 30. januar kl 15.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 3-9 ÅrVarighed: 40 min.Gratis billetter fra fredag den 23. januar kl. 13.00

Fællesspisning og sang i Halfdan Rasmussens universEgedal Musikskole, sognepræst Kenneth Knigge og Egedal Bibliotekerne byder velkommen til denne lille familiekoncert. Trioen bestående af Kenneth Knigge (piano), Bjarne Kulmbak (bas) og Mikkel Benn (trommer) vil sammen med sangsolister føre os igennem Halfdan Rasmussens poesi og historier med musik til. Kenneth Knigge vil binde koncerten sammen med historier, og der vil blive mulighed for at få rørt ben og stemmer lidt, når der spilles op til et par sanglege anført af musikskolens rytmiklærere.

Tirsdag den 27. januarSpisning kl. 17.30-18.30, koncert/sanglege kl. 18.30 - 19.30Sted: Smørum KulturhusGratis koncertbilletter fra lørdag den 10. januar kl. 10.00Fællesspisning med buffet inspireret af Halfdans rim inkl. koncert kr. 40.- for børn fra 3-12 år, kr. 60.- for voksne kan tilkøbes fra samme dag

Halfdans fødselsdagsfest på begge biblioteker Torsdag den 29. januar er som nævnt Halfdan Rasmussens fødselsdag og dagen skal selvfølgelig fejres med festivitas. Derfor inviterer vi til fødsels-dagsfest fra kl. 15-17. På Smørum Bibliotek vil Børnehuset Solsikken kl. 16 synge nogle af de kendte Halfdan-sange, og på Ølstykke Bibliotek vil Børnehuset Degnebak-ken stå for underholdningen i løbet af eftermiddagen.

Page 11: Arrangementer forår 2015

20 21

Familiefilm med popcornTigre og tatoveringerDen lille forældreløse pige Maj bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. Selvom de har det utroligt godt sammen, er de begge enige om, at Maj hellere bør bo hos en rigtig familie med en sød mor, en klog far og en skæg storebror - ligesom de familier, der altid er i fjernsynet. En dag kommer Maj til at tatovere en barsk fyr fra den lokale motorcykelklub med alfer, nisser og prinsesser på hele hans ryg. Af frygt for mandens vrede må Maj og Sonny flygte ud af byen, og på deres vej gennem den magiske skov møder Maj nogle skægge alfer, nisser og lygtemænd.På rejsen møder de også en meget usædvanlig cirkusfamilie, der bor sammen med en stor tiger. Og Maj overvejer, om hun overhovedet behøver en rigtig familie, når hun har sin rare onkel Sonny. Før filmen begynder, bliver der serveret popcorn og juice til alle.

Mandag den 9. februar kl. 14.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: fra 4 årVarighed: 1 timeGratis billetter fra mandag den 2. februar kl. 10.00

Film på Smørum BibliotekVi viser ’ Aben Osvald’, Ernst på skøjter’, Ernst og blikkenslageren’ og ’Krig og kager’

Torsdag den 5. februar kl. 10.00Sted: Smørum BibliotekAlder: 3-6 årVarighed: ca. 30 min

Teater på Smørum BibliotekDe røde Heste: I begyndelsen var begyndelsenKan man tegne ting frem? Kan man tygge en bold? Kan man blæse græs på

plads? Kan et lille bitte hus sige meget store tilfreds-hedslyde? Kan man trille bolde rundt i en bane og hver gang få det til at krible af spænding i forhold til, hvilken bold det nu er, som er på vej? – hvis det overho-vedet er en bold! Hvis en kat mjaver for højt, kan man så bare skrue ned for lyden ved at tegne katten mindre?

“I begyndelsen var begyndelsen” er et festfyrværkeri af skaberglæde og opfind-erfantasi krydret med ganske meget humor og en pæn portion trylleri.

Fredag den 6. februar kl. 15.00Sted: Smørum BibliotekAlder: 4-8 årVarighed: 45 min.Gratis billetter fra fredag den 30. januar kl. 13.00

Vinterferie på Egedal BibliotekerneLørdag den 7. februar til lørdag den 14. februar

Puslespil og perlepladerKan du lide at lægge puslespil? Kom og hyg dig hele ugen på børnebiblioteket i Smørum, hvor vi har købt nye puslespil. På Ølstykke Bibliotek kan de fingernemme og kreative hygge sig. Vi stiller nemlig perler og plader frem og sætter strygejernet i stikkontakten.

Page 12: Arrangementer forår 2015

22 23

Koncertteater Balder og hele farveladen på begge bibliotekerTine Mynster byder velkommen til Balders farverige verden – en helt ny musikalsk forestilling om Balder og hans kulørte familie.’BALDER - og hele farveladen’ er en aktiv bevægelseskoncert, hvor musik og sang kombineres med enkle bevægelser, ligesom der sættes fokus på de forskel-lige farver.Denne forestilling henvender sig til børn fra 1½ år og opefter – afhængig af pub-likums alder tilrettelægges forestillingen, så selv de mindste kan være med.

Lørdag den 28. februarTid og sted: Ølstykke Bibliotek kl. 9.30 og Smørum Bibliotek kl. 11.30Alder: 1½ -6 årVarighed: 30 minutterGratis billetter fra lørdag den 21. februar kl. 10.00

Film på Ølstykke BibliotekVi viser ’Stribemaskinen’, ’Ernst i tivoli’, ’Storvask og vrideleg’ og ’Cirke-line og Sofus på flyvetur’

Tirsdag den 3. marts og fredag den 6. marts kl 10.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 3-6 årVarighed: ca. 30 min.

Workshop - Taskeflet med børnebibliotekarerne på Smørum BibliotekOnsdag i vinterferien kan du prøve at folde og flette tasker af chipsposer, Anders And-blade og meget andet. Mange kender allerede til teknikken, men Julie og Stine synes det er så sjovt, at de gerne vil vise, hvordan man fletter.Alle er velkomne og vi hjælper hinanden, så kom uanset om du er super dygtig eller aldrig har prøvet det før – vi får det sjovt.

Onsdag den 11. februar kl. 13.00Sted: Smørum BibliotekAlder: fra 9 årVarighed: 2 timerGratis billetter fra onsdag den 4. februar kl. 13.00

Workshop - Lav fine kunstværker af gamle bøger på Ølstykke BibliotekOm torsdagen i vinterferien kan du lave dit eget kunstværk ved at folde sid-erne i en bog på forskellig måde. Biblioteket har gennem det sidste stykke tid samlet gamle, flotte, tykke kasserede bøger med guldtryk på læderryggene til denne workshop. Du vælger selv en bog og lader dig inspirere af de bøger, Line og Hanne har foldet på forhånd. Snart kan du overraske far eller mor med dit eget lille kunstværk.

Torsdag den 12. februar kl. 13.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: fra 8 årVarighed: 2 timerGratis billetter fra torsdag den 5. februar kl. 10.00

Page 13: Arrangementer forår 2015

24 25

Oplæsning v/Thomas Mygind ChristensenThomas Mygind Christensen fra Smørum er kendt for tre billedbøger om Oscar og Olivia, inspireret af sine egne børn. Thomas vil læse op af bøgerne og vise tegninger derfra på det store lærred, og børnene får mulighed for selv at tegne. Historierne findes også i App Store, så børnene både kan sidde med den traditionelle bog og udnytte de muligheder, der ligger i de digitale me-dier for musik og bevægelse.

Lørdag den 7. marts kl. 10.30Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 4-8 årVarighed: 1 timeGratis billetter fra lørdag den 28. februar kl. 10.00

Teater på Smørum BibliotekBarkentins Teater: VelkommenEn forestilling om de store livsværdier, når man ikke selv er så stor. Om at kende sin plads i forskellige sammenhænge og lære at ’stikke en finger i jorden’. Reglerne for, hvad man må, er virkelig forskellige. Det ene sted må man noget – og andre steder må man noget andet. Hjælpen til at forstå det hele er heller ikke altid nem at gennemskue. Tænk på alle de påbudsskilte og anvisninger, der findes. ’Velkommen’ er en nonverbal forestilling med rigtig meget at kigge på og tale om bagefter.

Fredag den 6. marts kl. 15.00Sted: Smørum BibliotekAlder: 2-5 årVarighed: ca. 30 min.Gratis billetter udleveres fra fredag den 27. februar kl. 13.00

Film på Smørum BibliotekVi viser ‘Hund og fisk’, ‘Astons sten’ og ‘Stribemaler’.

Torsdag den 12. marts kl. 10.00Sted: Smørum BibliotekAlder: 3-6 årVarighed: ca. 30 min

Levende lørdag

Page 14: Arrangementer forår 2015

26 27

Teater på Ølstykke BibliotekTeater Du Milde Himmel: Sikke et vejr

En paraply åbner sig og en frisk forårseng folder sig ud. Blomsterne spirer og muldvarpen vågner. Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand. Og fødderne bliver brændende varme. En blå snor trylles om til det kølige hav og på magisk vis kan man nu både soppe og dykke under havover-fladen.Med enkle rekvisitter trylles genkendelige og rørende situ-ationer frem fra alle årstiderne. Forskellige dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid, som man regner med.

Fredag den 20. marts kl. 15.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: fra 2-6 årVarighed: 40 min.Gratis billetter fra fredag den 13. marts kl. 13.00

Kunst og kreativitet i børnehøjdeLedøje-Smørum kunstforening inviterer til en lille rundvisning i børnehøjde i Kulturhusets udstilling. I den efterfølgende workshop vil der være mulighed for selv at fremstille et kunstværk inspireret af udstillingen.Børnenes kunstværker vil efter workshoppen blive udstillet indtil påske på Smørum bibliotek.

Lørdag den 21. marts kl 10.00Sted: Smørum bibliotekAlder: 8-12 årVarighed: 2 timerGratis billetter fra lørdag den 14. marts kl. 10.00

Teater på Ølstykke BibliotekAndersens kuffert teater: Konen i muddergrøftenFiskerens kone - Ilselill´ - ønsker sig et større hus og en støvsuger. Måske hellere et slot med en god udsigt. Og så vil hun være pave, eller måske Gud.Ilselill´s mand – Fiskeren - vil bare have ro til at fiske, så han kan få en god fiskesuppe. Han vil også gerne have ro til at tænke på Ilselill!

Da fiskeren en dag fanger en talende fisk, får Ilselill et større hus. Hun får så meget plads, at hun glemmer sin mand. Hun glemmer helt, at hun ikke er alene i verden. Hun glemmer, at der er en som elsker hende, som hun er!

Historien ender meget overraskende med at Ilselill´s „flyvetur“ får en ret brat landing! Men om hun lærer noget af det, må du selv finde ud af!

Fredag den 10. april kl. 15.00Sted: Ølstykke BibliotekAlder: 3-6 årVarighed: 40 minGratis billetter fra onsdag den 1. april kl. 13.00

Levende lørdag

Page 15: Arrangementer forår 2015

28

Smørum Bibliotek

Flodvej 682765 Smørum7259 [email protected]

Åbningstider:Mandag til torsdag 7 - 21Fredag 7 - 19Lørdag og søndag 7 - 17Betjente åbningstider:Mandag 13 - 20Tirsdag til fredag 13 - 17Lørdag 10 - 14

Ølstykke Bibliotek

Østervej 1A3650 Ølstykke7259 [email protected]

Åbningstider:Mandag 10 - 20Tirsdag 10 - 17Onsdag 13 - 17Torsdag 10 - 17Fredag 13 - 17Lørdag 10 - 14

Ganløse Bibliotek

Østergade 12, Ganløse3660 Stenlø[email protected]

Selvbetjeningstider:Mandag 9 - 21Tirsdag 9 - 21Onsdag 9 - 21Torsdag 9 - 21Fredag 9 - 19Lørdag 9 - 17Søndag 9 - 17

Stenløse Kulturhusåbner i 2015

Stenløse Bibliotekspunkt holder derfor midlertidigt

lukket.

Hold øje med www.egedalbibliotekerne.dk

for nærmere info.

Egedal Bibliotekerne