61

Årsberetning 2007

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årsberetning 2007

Citation preview

Kopenhagen Fur �

Kopenhagen Fur nåede en auktionsomsætning på 4,2 mia. kr. i 2006/07.

Resultatet blev på 100 mio. kr. på trods af den faldende verdensmarkedspris på minkskind.

Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev på 240 kr.

Kopenhagen Fur øgede skindtilgangen, så det samlede antal skind udbudt på auktion passerede 16,5 mio.

Det samlede minksalg steg igen og endte på 16,1 mio. skind, heraf var godt 12,7 mio. produceret i Danmark.

Kopenhagen Fur havde 1.892 andelshavere (opgjort pr. 1. november 2007), og antallet af pelsdyrfarme i Danmark var pr. februar 2007 på 1.704 med et gennemsnitligt antal avlsdyr på 1.631.

Skindsorterere fra Kopenhagen Fur er blevet uddannet til at assistere pelsdyravlerne ved udvælgelse af avlsdyr. Sammen besidder sorterere og avlere en uovertruffen skindekspertise.

Aktivitetsniveauet i Kopenhagen Studio har været højt og pels med et dansk præg har været på podierne under modeugerne i Paris, New York, London og Milano.

Studerende fra Kopenhagen Furs Studio i Kina har besat både 1. og 2. pladsen i en prestigefyldt kinesisk designkonkurrence.

Kopenhagen Furs fire kvalitetslabels er blevet suppleret med det internationale OA-mærke, som garanterer, at pelsværk er produceret under regulerede forhold.

Som følge af en reduktion i avlsdyrbestanden i Kina ventes den samlede verdensproduktion af minkskind at falde i 2008.

Robotteknologi og anden teknologiudvikling udbredes hastigt, både i auktionshuset og på de enkelte farme.

Kopenhagen Fur �

TOKLUM by Cecilie Toklum er Danmarks førende designer af luksussko til kvinder. I samarbejde med Kopenhagen Studio har Cecilie Toklum kombineret pels og sko.

Kopenhagen Fur �

Indhold

04. Flotte resultater i et usikkert auktionsår06. salg og produktion12. Verdensproduktionen aF minkskind toppede14. dansk pelsdyraVl i global Førerposition16. kValitet som konkurrenceparameter18. rationel FarmdriFt20. røntgensyn i sorteringen22. kopenhagen Fur arbejdsmiljøcertiFiceret24. gæster i årets løb26. certiFicering aF butikker i kina27. tsinghua kopenhagen studio30. gallaaFten med prins joachim i shanghai32. russisk Forkærlighed For pels34. russiske designere i kopenhagen studio36. kendte danske ansigter38. oa integreres i kopenhagen Furs labels41. regnskab 2006/0750. statistik53. bestyrelse og direktion54. kopenhagen Furs cheFgruppe55. organisation og tillidsValgte58. english summary

Kopenhagen Fur �

Flotte resultater i et usiKKert auKtionsår

Beretningsåret 2006/07 blev et fornuftigt år for de dan-ske pelsdyravlere. Men dog et år, hvor alle positive og negative signaler om markedet kom i spil.

Kopenhagen Fur manifesterede sig endnu engang som den internationale pelsbranches solide fundament ved at tage ansvar for sorteringsudvikling, salgsstrategi og produktudvikling, og kunder og skindleverandører behandles helt ens efter faste spilleregler. Det står der respekt om, og de opnåede resultater er særdeles flotte. Skindtilgangen er steget med tre pct. til i alt 16,5 mio. skind. De opnåede skindpriser er også i top.

Produktionen er som helhed forløbet fint på næsten alle farme. Der har været et sædvanligt godt hvalperesultat, en vækstsæson med få problemer, en foderforsyning med tilstrækkelige omend dyrere råvarer, men af høj kvalitet. Pelsningsarbejde og skindresultat var endnu bedre end den foregående sæson. Eneste minus var udviklingen på plasmacytoseområdet, hvor der forekom uforklarlige tilbagefald i enkelte områder. Den dårlige udvikling er accelereret yderligere i indeværende sæ-son, og det giver anledning til endnu en revurdering af strategien for bekæmpelse af plasmacytose.

Vores markedsføring, med aktiviteterne fra Kopenhagen Studio som frontløber, har kreeret megen ny og spændende produktudvikling, som fanger de mange besøgende designeres og modehuses interesse. Vi kan se, at de såede frø spirer, og at de skaber endnu mere interesse for vort fantastiske produkt. Vores markeds-føring er en løbende proces, hvor vi skal finde balancen mellem at være traditionel og nytænkende. Der findes heldigvis ingen facitliste på området, så det gælder løbende om at udvise stor kreativitet. Vi har i årets løb deltaget i mange arrangementer verden over, og det har givet fine resultater med god omtale af Kopenhagen Fur. Ligeledes har der været mange besøgende i Kopenhagen Studio og i aukti-onshuset fra store dele af det omgivende samfund, Kongehus, Folketing, erhvervsliv, foreninger med mere. Og jeg vil ikke undlade at udtrykke min glæde over de tilkendegivelser, de besøgende kommer med om vores erhverv. Alle er stolte over det flagskib, som Danmark kan fremvise internationalt.Efter pristilpasningen i efteråret 2007 tyder det på, at verdensmarkedsproduktionen i 2008 totalt bliver lidt mindre. Den største reduktion finder sted i Kina, mens

de fleste andre betydende producentlande vil have en næsten uforandret produktion. Det vil alt andet lige betyde en prisstabilisering hen over indeværende års auktionsforløb.

Vi kan glæde os over, at priserne fra land til land viser, at danske skind opnår en særdeles god merpris i forhold til de fleste lande, vi konkurrerer med. Det er også nødvendigt, fordi det danske omkostningsniveau er noget højere end hos vore konkurrenter. Regnskabstal fra flere landbrugscentre har sammenfaldende vist, at det er nødvendigt med en gennemsnitspris på godt 230 kr. for at få balance i regnskabet. Derfor bør hver enkelt pelsdyravler i egen interesse bruge mere tid på at gen-nemgå sine omkostninger med henblik på at nedsætte produktionsprisen. Sammen med kollegaer og eventuelt rådgivere bør man finde områder med besparelser, der gør hverdagen lettere og indtjeningen bedre.

For auktionshuset venter mange spændende udfordrin-ger. Skindtilgangen er steget pænt gennem de seneste år på grund af god sortering og fine auktionsresultater. I denne sæson viser prognoserne, at vi slår alle rekorder i skindtilgang. Denne anerkendelse skal vi være stolte af, men vi skal også være ydmyge overfor den udvik-ling. Samtidig skal vi sørge for at videreudvikle den nødvendige teknologi, der giver os konkurrenceevne på omkostningssiden.

Det er mit indtryk, at flere og flere danske avlere bliver mere og mere professionelle, forstået på den måde, at man hele tiden har økonomisk optimering i baghovedet for hvert tiltag, man gennemfører. Dette betyder samti-dig, at man konstant har dyrenes trivsel på nethinden, fordi et velpasset dyr giver langt det bedste totale udbytte, såvel økonomisk som i forhold til egen glæde over driften.

Danske pelsdyravleres styrke gennem årene har været at se udfordringerne i tide, forholde sig til dem og løse dem bedst muligt - gerne i fællesskab. Forude venter nye udfordringer, nogle kender vi, mens andre endnu er ukendte. Uanset hvad, der kommer, er jeg ikke i tvivl om, at dansk pelsdyravl vil udvikle sig og vokse sig endnu stærkere, hvis vi er i stand til at fastholde og udbygge den stærke organisering.

Erik Ugilt HansenFormand for Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur �

Kopenhagen Fur �

Efter rekordsæsonen 2005/06 med en gennemsnitspris på 319 kr. på danske minkskind, blev der i december 2006 taget hul på sæsonen 2006/07. Og ret hurtigt blev rekordernes år afløst af usikkerhed og prisjusteringer på pelsmarkedet. Ikke desto mindre endte året med en gen-nemsnitspris på danske minkskind på 240 kr.

Auktionssalget i beretningsåret blev indledt med decem-ber-auktionen 2006. På auktionen faldt priserne seks pct. i forhold til den foregående auktion, men samtlige skind blev dog solgt til en høj pris med et gennemsnit på 325

kr. Den usædvanligt milde vinter lagde en dæmper på auktionssalget, men det blev først på februar-auktionen, at det dårlige detailsalg for alvor slog igennem. På dette tids-punkt var der opstået en betydelig usikkerhed i branchen, og kun 41 pct. af Kopenhagen Furs udbud på godt tre mio. minkskind blev solgt. Priserne faldt 20 pct. sammenlignet med auktionen i december.

Den bratte opbremsning var afstedkommet af forårslig-nende vintertemperaturer. I Rusland, hvor permafrost og ufatteligt kolde vintre gør pels til en nødvendighed, holdt

Salg og produKtion

tAbEl 1. InDlEvERIngEn AF sKInD 2004-2007

2004/2005 2005/2006 2006/2007

Danske mink

black 1.111.394 1.021.050 1.051.552

brown/glow 5.835.502 6.271.627 5.806.650

Mahogany 2.048.698 1.858.921 1.639.113

Pastel 155.338 164.349 146.755

Pearl 806.562 811.469 1.077.766

silverblue 335.561 349.495 441.772

sapphire 403.824 325.276 327.341

violet 19.964 16.878 20.655

Palomino 43.638 54.426 109.979

White 695.323 731.175 1.112.246

Alle Cross 313.629 469.959 828.634

Andre mink 127.359 126.373 146.782

I alt danske mink 11.896.792 12.200.998 12.709.245

Mink total i mio. 14,6 15,2 16,1

Danske farmræve

blåræve 6.723 2.534 88

sølvræve 3.284 2.730 490

shadow/hvide ræve 1.458 369 22

bluefrost ræve 1.325 535 60

Øvrige ræve 728 759 358

I alt danske farmræve 13.518 7.007 1.018

Farmræve total 136.585 81.463 50.910

Danske chinchilla 25.238 29.119 23.513

Chinchilla total 70.679 66.340 52.627

Rex kaniner 3.894 4.835 5.473

Kopenhagen Fur �

Kopenhagen Fur �

vinteren sig langt væk. Det samme gjorde sig gældende i Kina og UsA - og hele den nordlige halvkugle i øvrigt - og det slog igennem på detailmarkedet, som gik mere eller mindre i stå. Allerede ved tilmeldingen til februar-auktionenen kom det første fingerpeg; året før deltog 400 kunder på auktionen mod kun 280 kunder denne februar.

På de efterfølgende internationale auktioner faldt priserne yderligere 20 pct. Udstillerne på de internatio-nale pelsmesser i Hongkong og Milano kom også til at mærke det faldende detailsalg. Detailhandlernes lagre var langt fra tømte, og derfor disponerede de meget forsigtigt på messerne.

På Kopenhagen Furs april-auktion var udbuddet på 4,3 mio. minkskind. Auktionen var imødeset med stor spænding både af danske avlere, men også af den samlede branche, fordi det forventedes, at auktionen ville give svar på, om verdensmarkedsprisen var fundet, og om udbud og efterspørgsel igen var i balance. På de mellemliggende internationale auktioner var priserne faldet yderligere, men i kraft af Kopenhagen Furs stør-relse, var de internationale opkøberes fokus rettet mod Kopenhagen Fur og april-auktionen. til alles tilfredshed forløb auktionen godt, samtlige skind blev solgt, og ver-densmarkedsprisen fandt et nyt niveau. Prisen på skind fik endda et lille nøk opad i forhold til de forudgående internationale auktioner.

På juni-auktionen var branchen præget af fornyet opti-misme og tro på markedet. På seks salgsdage udbød og solgte Kopenhagen Fur fem mio. minkskind, og prisen på minkskind steg ni pct. næsten 500 kunder var mødt op, og omkring halvdelen af dem var fra Hongkong/Kina. Den asiatiske tilstedeværelse på auktionen var tilbage i normal gænge.

salgssæsonen sluttede med september-auktionen, hvor 4,5 mio. minkskind blev udbudt. samtlige skind blev solgt med en mindre priskorrektion i nedadgående retning.

Efter beretningsårets afslutning har pelsmarkedet ind-hentet det fortabte. vinteren indfandt sig i 2007/08 med stort salg i detailleddet til følge.

Det pressede marked i 2006/07 har betydet yderligere forskel i prisen på skind af dårlig og høj kvalitet. skind af høj kvalitet har klaret sig bedre i konkurrencen end skind af dårlig kvalitet. skind med korte dækhår og tæt underuld har også haft en tendens til at klare sig bedre i konkurrencen.

Markedet for chinchilla-skind var temmelig upåvirket af markedsudviklingen for minkskind, og denne skindtype blev endnu engang solgt til høje priser. Kopenhagen Furs udbud af chinchilla-skind overgås ikke af an-dre udbydere i forhold til farvetegning og kvalitet. Prisfastsættelsen er desuden stærkt afhængig af garv-ningen, og Kopenhagen Furs chinchilla-skind er garvet hos verdens bedste chinchillagarveri.

Det internationale marked for ræveskind ligger forsat underdrejet. Det har ikke været lønsomt for ræveavlerne at producere blåræve, mens markedet for sølvræve og mutationsræve har været en smule bedre. Det er en stor produktionsstigning i Kina, som har medført denne udvikling på markedet for ræveskind.

I løbet af de fem auktioner i beretningsåret blev der i alt solgt 16,1 mio. minkskind. Det samlede udbud var på 16,5 mio. pelsskind. Det kinesiske og russiske marked har domineret auktionerne, men lande som grækenland og Korea har også været aktive købere.

Skindkvalitet og SorteringKopenhagen Fur modtog i beretningsåret godt 12,7 mio. danske minkskind til sortering. Der var en flot fremgang i kvaliteten af de opsorterede skind. Andelen af kvaliteten Kopenhagen Platinum steg fra 28 pct. til 32 pct. Den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Platinum og Kopenhagen burgundy steg fra 72 pct. til 78 pct. for hanskind og fra 76 pct. til 80 pct. for tæver (se tabel 2). Kopenhagen Purple er inkluderet i procenttallet for tæver.

Andelen af de korthårede minkskind, velvet, er steget igen, og denne type nu udgør over 30 pct. i hovedty-perne. velvet-skind opnår en pæn merpris i forhold til Classic, som er skind med normal hårlængde. samtidig

Kopenhagen Fur �

er andelen af Kopenhagen Platinum og Kopenhagen burgundy forholdsvis høj i velvet-skindene, og dermed øges den samlede andel af Kopenhagen Platinum og Kopenhagen burgundy skind.

Foruden kvalitet er størrelse en vigtig parameter i pris-fastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på tæver fastholdt, mens der var en lille tilbagegang i størrelsen på hanner (se tabel 3).

typefordelingBlack: typens andel af den samlede danske produktion var uændret 8 pct. Andelen af velvet steg i hanner fra 32 pct. til 35 pct. og i tæver fra 27 pct. til 32 pct.

Mahogany: typens andel af den samlede danske pro-duktion var 13 pct. mod 14 pct. året før.Andelen af velvet steg i hanner fra 28 pct. til 31 pct. og i tæver fra 27 pct. til 30 pct.

Brown/Glow: typens andel af den samlede danske produktion var 46 pct. mod 53 pct. året før.

Andelen af velvet i hanner steg fra 26 pct. til 30 pct. og i tæver fra 24 pct. til 28 pct.

Øvrige typer: Andelen af Pearl udgjorde 8 pct. mod 6 pct. året før, og dermed er typen større end black. White udgjorde 9 pct. mod 6 pct., og typen har således overgået andelen af black og Pearl. sapphire er uændret på 3 pct. silverblue er uændret på 3 pct. Pastel udgjorde 1 pct. mod 2 pct. året før, og Cross mink udgjorde 7 pct. mod 3 pct. året før.

avlSdyr i 2007Dansk pelsdyravl har i de senere år oplevet en stabil vækst i produktionen. Denne vækst er fortsat, og antal-let af avlstæver steg således i beretningsåret til 2,779 mio. avlstæver. Det svarer til en stigning på lidt over fire pct. Antallet af avlstæver opgøres hvert år i april, og tallet danner således baggrund for den skindproduktion, som udbydes i salgssæsonen 2007/08. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i tabel 4.

Parallelt med udviklingen i det øvrige landbrug vokser de enkelte minkbesætninger, samtidig med at der bliver

tAbEl 3. stØRRElsEsFORDElIng MInK

Hanner tæver

str. 00 og større str. 2 og større

År i % i %

2000/01 41 59

2001/02 48 68

2002/03 53 74

2003/04 59 77

2004/05 40 83

2005/06 78 89

2006/07 76 89

tAbEl 2. KvAlItEtsFORDElIng MInK

Hanner tæver

Platinum og burgundy Platinum og burgundy

År i % af regulære skind i % af regulære skind

2000/01 68 77

2001/02 70 77

2002/03 71 77

2003/04 74 77

2004/05 75 78

2005/06 72 76

2006/07 78 80

Kopenhagen Fur 10

Kopenhagen Fur 11

tAbEl 4. AntAl MInKAvlstÆvER 2005-2007 (tAl I 1.000)

type 2005 2006 2007

black 283 296 325

brown/glow 1.119 1.092 1.133

Mahogany 393 370 378

Pastel 38 43 31

Pearl 200 247 244

silverblue 72 91 106

sapphire 105 103 89

White 191 261 278

violet 5 6 8

blue Iris 10 10 9

Jaguar 5 5 3

Diverse Cross 67 112 114

Andre 21 27 59

I alt 2.510 2.663 2.779

færre minkfarme. Den gennemsnitlige minkfarm havde i 2007 1.631 tæver mod 1.545 i 2006. Antallet af farme faldt fra 1.727 i 2006 til 1.704 i 2007. Udviklingen forven-tes at accelerere på grund af de strammere miljøkrav, som betyder, at farme med under 600 avlstæver nu også skal installere miljøanlæg. Det forventes dog, at produktionen vil holde sig stabil.

Ræveavlen i Danmark har gennem de senere år været for nedadgående. I 2007 fandt der dog en mindre udvidelse sted i antal avlstæver fra 3.206 til 3.984 (se tabel 5). Udvidelsen er især sket i mutationsræve, hvor visse

rævetyper har været godt betalt i modsætning til for eksempel blåræve, som har ikke har været betalt på et lønsomt niveau. Antallet af rævefarme var uændret på 35 i 2007 i forhold til 2006.

De høje priser på chinchilla-skind har inspireret de danske chinchilla-avlere til en mindre udvidelse. Antallet af avlstæver rundede således 12.271 i 2007 mod 11.829 året før (se tabel 6). samtidig er antallet af farme faldet fra 66 til 62, og den enkelte farm er altså blevet lidt større. gennemsnitsstørrelsen i 2007 var 198 avlstæver mod 179 året før.

tAbEl 5. AntAl RÆvEAvlstÆvER 2005-2007

type 2005 2006 2007

blåræve 1.000 500 700

sølvræve 2.900 2.200 2.200

Andre ræve 650 500 1.100

I alt 4.500 3.200 4.000

tAbEl 6. AntAl CHInCHIllAAvlstÆvER 2005-2007

type 2005 2006 2007

Chinchilla 12.300 11.800 12.300

note: tal er afrundede.

note: tal er afrundede.

note: tal er afrundede.

Kopenhagen Fur 12

Produktionen af minkskind nåede det højeste antal nogensinde i 2007. I samtlige minkproducerende lande har pilen peget på vækst i produktionen på grund af den stigende efterspørgsel, der kulminerede med den rekordhøje minkpris i 2005/06. En opgørelse over produktionen i 2007 viser, at produktionen er nået over 57 millioner minkskind (Se Tabel 7). Sidst minkproduk-tionen kulminerede, var i slutningen af 1980’erne, hvor verdensproduktionen var på knap 50 millioner skind. Siden faldt produktionen til under 30 millioner skind i begyndelsen af 1990’erne, men i slutningen af 1990’erne begyndte produktionen igen at stige. Udviklingen har især været drevet af de voksende økonomier i Rusland og Kina, hvor velstandsudviklingen har betydet, at sta-dig flere mennesker har fået smag for og mulighed for at købe luksusprodukter.

Den danske produktion af minkskind nåede i 2007 op på 14 mio. skind. Stigningen i forhold til 2006 var på 500.000 skind. De foregående år har budt på lignende, moderate stigningstakster. De øvrige nordiske lande har også oplevet tilsvarende mindre stigninger. Danmark er den suverænt største producent i Norden med Finland som den næststørste producent med en produktion på 2,1 mio. minkskind i 2007. Den samlede skandinaviske produktion var på godt 18 mio. minkskind.

I de øvrige europæiske lande, samt i USA og Canada, har produktionen også været stigende. Det er dog i Kina, at den største produktionsstigning har fundet sted. Tallene for den kinesiske produktion er imidlertid behæftet med meget stor usikkerhed. Der bliver ikke lavet officielle statistikker, og skindene bliver ikke omsat gennem auktionssystemet. Estimatet for produktionens størrelse er derfor blevet til via efterretninger fra garve-rier og andre aktører i den kinesiske pelsbranche.

Den kinesiske minkproduktion finder sted i provinserne Shandong, Hebei og Liaoning. En meget stor del af produktion foregår på mindre farme med ganske få avlsdyr. Disse farme reagerer lynhurtigt på prisændrin-ger, og de til tider turbulente forhold på pelsmarkedet i beretningsåret har fået den konsekvens, at den kinesi-ske minkproduktion bliver reduceret i indeværende år. Et kvalificeret skøn lyder på en kinesisk produktion på

mellem 10 og 12 millioner minkskind i 2008. Dette er en væsentlig reduktion i forhold til estimatet for 2007, som lød på omkring 20 millioner minkskind. Dette tal kan dog have været sat for højt.

I 2008 ventes den samlede verdensproduktion at falde med op imod 10 millioner minkskind. Den største en-keltfaktor er naturligvis faldet i den kinesiske produk-tion. I de fleste af de øvrige minkproducerende lande, herunder Danmark, vil produktionen formentlig stige en smule.

VerdensproduKtionen aF minKsKind toppede

TAbEL 7. mINKPRoDUKTIoN (Tal i 1.000)

2004 2005 2006 2007

Danmark 12.500 12.900 13.500 14.000

Finland 1.700 1.800 1.800 2.100

Island 150 165 160 170

Norge 350 400 450 600

Sverige 1.400 1.450 1.500 1.500

Holland 3.250 3.500 3.700 4.300

USA 2.600 2.700 2.850 2.900

Canada 1.700 1.900 2.100 2.300

Kina 6.500 8.000 15.000 20.000

SNG/baltikum 3.300 4.000 4.500 5000

Polen 1.600 1.900 2.200 2.800

Andre 1.200 1.400 1.550 1.800

Global produktion 36.250 40.115 49.310 57.470

Kopenhagen Fur 13

Kopenhagen Fur 14

Som udgangspunkt står dansk pelsdyravl i en stærk position i den internationale konkurrence om produktion og salg af minkskind. Erhvervets organisering er unik i en global sammenhæng. Dansk pelsdyravl har en stærk organisering med tæt samspil mellem auktionshus, forskning, rådgivning, foderproduktion, erhvervspolitisk interessevaretagelse med mere. Organiseringen skaber udvikling og en meget høj grad af vidensdeling blandt danske pelsdyravlere. Dette ses ikke i tilnærmelsesvis samme grad i de andre minkproducerende lande.

Men som det fremgår af opgørelsen over verdenspro-duktionen af minkskind, er den danske førerposition ikke nogen naturgiven ting. I 2007 overgik størrelsen af den kinesiske produktion den danske, og det betyder, at danske pelsdyravlere er nødt til at skærpe profilen for at holde sig i førersædet. Allerede nu har prisudviklingen på minkskind nedsat den kinesiske produktion, men der er ingen tvivl om, at Kinas betydning for minkproduktio-nen vil være markant også i fremtiden.

Selvom den massive kinesiske produktionsudvidelse måske godt kan virke noget truende, er det vigtigt at holde fast i, at danske pelsdyravleres udgangspunkt for at klare den øgede konkurrence er god. Beregninger baseret på omkostninger ved minkproduktion og salgspriser for Danmark og Kina viser, at danske avlere er langt bedre rustet til at klare et prisfald. Kinesiske pelsdyravlere har relativt høje omkostninger, især på foderet, og priserne på kinesiske skind er væsentligt lavere end på danske skind på grund af den store forskel i skindkvaliteten.

I den nuværende markedssituation befinder en del ki-nesiske avlere sig i en urentabel situation, mens danske avlere fortsat har en tilfredsstillende indtjening.

Det relativt høje kinesiske omkostningsniveau og pris-udviklingen på minkskind førte til reduktion på mange kinesiske minkfarme sidst i 2007. Økonomien stram-mede til og mange kinesiske avlere måtte sælge deres produktion med tab.

Udviklingen i markedet og den stigende produktion har ydermere betydet, at prisforskellene mellem skind af forskellige kvaliteter er blevet mere markante. Stigningen i produktionen har især betydet, at der er kommet flere skind på markedet af dårlig kvalitet, og derfor er der forholdsvis færre skind af høj kvalitet. Dette er til de danske pelsdyravlere absolutte fordel og betyder, at danske skind kan oppebære en relativt høj pris også i tider med usikkerhed på pelsmarke-det. Danske pelsdyravlere kan ikke konkurrere på lave omkostninger og billige skind, men derimod på skind af suveræn høj kvalitet, som forbrugerne er villige til at give en merpris for. Det er derfor vigtigt at fastholde og udvikle kvalitetsniveauet på danske minkskind.

DansK pelsDyravl i global Førerposition

Kopenhagen Fur 15

Kopenhagen Fur 16

Udstyret med kedeldragter og handsker og, vigtigst, bevæbnet med et par skarpe øjne drog en mindre hær af skindsorterere ud i det danske minkland i november og december 2007. Skindsortererne skulle i fællesskab med pelsdyravlere udvælge avlsdyrene til næste års produktion, inden pelsningen gik i gang. Dette er en meget vigtig proces. De rigtige dyr og dermed de rigtige gener skal findes, så avlsmaterialet er det bedst mulige. Brug af Kopenhagen Furs sortereres enorme viden om pels og pelskvaliteter var en naturlig følge af den øgede fokus på kvalitet i det danske pelsdyrerhverv. En foku-sering, der skal gøre danske pelsdyravlere endnu mere konkurrencedygtige.

Danske minkskind hører til blandt de bedste i verden, og de bliver derfor også betalt bedre end skind fra andre lande. Og netop derfor er kvalitet et afgørende konkur-renceparameter, fordi høj kvalitet øger lønsomheden på den enkelte farm. For at fastholde og udvikle danske pelsdyravleres globale førerposition har Kopenhagen Fur iværksat et kvalitetsprojekt, der skal øge fokus på kvalitet og løfte den samlede danske minkproduktion.

Satsningen på kvalitet er understøttet af de senere års udvikling på pelsmarkedet, hvor den stigende globale produktion har øget udbuddet af skind ganske bety-deligt. Udvidelsen er især sket i minkskind af dårlig kvalitet, og derfor er andelen af højkvalitetsskind faldet forholdsvist. Det har medført markante prisforskelle mellem minkskind af god og dårlig kvalitet.

Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt består af tre elemen-ter: Fire farme under gennemsnit er løftet ved hjælp af konsulentbistand, Kopenhagen Furs skindsorterere er blevet uddannet til at deltage i sortering af avlsdyr, og der er nedsat en gruppe af avlere, der skal inspirere andre avlere til at arbejde bevidst med kvalitetsforbed-ringer.

Projektet begyndte med udvælgelsen af de fire farme, som lå under gennemsnittet. Disse farme blev analyse-ret af medarbejdere fra Kopenhagen Fur med henblik på at afdække potentialer for forbedringer. Dernæst blev en række initiativer iværksat; nye avlsdyr, bedre manage-mentrutiner og brug af IT til understøttelse af avlsar-

bejdet var blandt værktøjerne. Den del af projektet har vist, at det nytter at gøre en målrettet indsats, og at man med brug af den rette faglige viden kan løfte kvalitetsni-veauet på farme under gennemsnit.

Kopenhagen Furs skindsorterere har en særlig kompe-tence i forhold til at vurdere skind og skind-kvaliteter, og denne kompetence har Kopenhagen Fur valgt at stille til rådighed for pelsdyravlerne gennem kvalitetsprojektet. Skindsortererne fra Kopenhagen Fur blev i løbet af en uge op til pelsningssæsonen uddannet til opgaven. Det skete i tæt samarbejde med erfarne pelsdyravlere, så skindsortererne var klædt på til at vurdere pelsen på livdyr.

Pelsdyravlere kunne derefter købe skindsorterere til at deltage i livdyrsorteringen. Næsten 40 skindsorte-rere deltog i projektet, og de blev alle vel modtaget på farmene, hvor de i samspil med pelsdyravlere udvalgte avlsdyr. Det er allerede nu besluttet, at Kopenhagen Fur også i 2008 vil tilbyde pelsdyravlerne at få en erfaren skindsorterer ud på farmen til livdyrsorteringen.

Kvalitetsprojektets tredje ben er nedsættelsen af en gruppe med fagligt aktive avlere, som jævnligt mødes og debatterer måder at opnå kvalitetsforbedringer i minkproduktionen. Gruppens anbefalinger kommuni-keres i medlemsbladet Dansk Pelsdyravl. Deltagerne i gruppen er i tæt samspil med skindudvalg i lands-delene, og de stiller sig til rådighed for debataftener i lokalforeninger og tilsvarende fora, hvor pelsdyravlere mødes. Gruppen er med til at højne den generelle bevidsthed om kvalitet blandt danske pelsdyravlere og forstærke den faglige profil.

Kvalitet som KonKurrenceparameter

Minkavler Søren MikkelSen har fået forbedret driften betyde-

ligt SoM følge af kopenhagen furS kvalitetSprojekt.

Kopenhagen Fur 17

Kopenhagen Fur 18

Selvom kvaliteten af skindproduktionen er særdeles vigtig for økonomien på den enkelte farm, skal drif-ten selvfølgelig være rationel, og farmene er løbende genstand for effektiviseringer. Gennemsnitsstørrelsen på en farm er som tommelfingerregel udtryk for, hvad én mand kan passe. Siden begyndelsen af 1990’erne er der sket mere end en tredobling af den gennemsnitlige farmstørrelse til i dag, hvor gennemsnitsstørrelsen er over 1.600 tæver.

Effektiviseringen sker på flere fronter. Èt af de store ryk i de senere år har været installation af miljøanlæg på farmene, som har gjort det muligt at indføre auto-matisk udmugning. Dette har givet en stor besparelse i antal mandetimer, og samtidig har miljøet også fået en gevinst, idet der er nu langt bedre kontrol med håndte-ringen af næringsstoffer.

Et andet område, som i de senere år er blevet ef-fektiviseret, er pelsningsprocessen. Der er investeret ganske betydeligt i fuldautomatiserede flåmaskiner og i maskiner til den efterfølgende taning. Dette har fordoblet produktionskapaciteten pr. medarbejder pr. time. Pelserierne er blevet større og mere professiona-liserede, og pelsningsprocessen er blevet ændret, så spidsbelastningen i november/december er spredt ud over flere måneder gennem nedfrysning af ubehand-lede skind. Dette har givet en bedre og mere rationel udnyttelse af pelsningsmaskinerne.

Et tredje område, som i disse år er under udvikling, er individuel fodring. Ved individuel fodring tages hensyn til det enkelte dyrs ædelyst, og det giver en besparelse på foderet, som udgør den største enkeltom-kostning i minkproduktionen. Pelsdyrforskerne på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Foulum under Århus Universitet, har udviklet en gene-tisk model, som gør det muligt at udvælge de avlsdyr, der mest effektivt udnytter foderet. I det øvrige land-brug har der også været forsket i effektiv foderudnyt-telse, og dette har givet store rationaliseringsgevinster.

rationel FarmdriFt

Moderne pelserier er udstyret Med højteknologisk isenkraM,

og det har givet lavere oMkostninger.

Kopenhagen Fur 19

Kopenhagen Fur 20

Det er et absolut krav, at skindsorteringen hos Kopenhagen Fur lever op til de opstillede kriterier. Kvaliteten af sorteringen har betydning for værdiska-belsen og for tilliden til Kopenhagen Fur som verdens største og mest pålidelige auktionshus blandt skindop-køberne.

Rygraden i sorteringen er de medarbejdere, som år efter år trofast møder op i november, når en ny salgs-sæson står for døren. Deres kompetencer og skindfag-lige viden er uovertruffen, men det har samtidigt været nødvendigt at effektivisere sorteringsprocesserne for at bibeholde og endda skærpe konkurrenceevnen. Indtil for ganske få år siden foregik alle sorteringsprocesser manuelt, men i takt med stigende skindmængder og stigende lønomkostninger har teknologiudvikling været en afgørende faktor for styring af virksomhedens om-kostninger. Teknologiudviklingen har desuden haft den sidegevinst, at sorteringen er blevet mere ens, end det menneskelige øje kan klare.

Den første revolution på teknologi-området var indførs-len af automatisk farvesortering. Et brunt minkskind er ikke bare brunt, men optræder i et væld af brunlige nu-ancer, og skindene skal opsorteres i de rigtige nuancer. Indtil 2000 foregik al farvesortering manuelt, og med det daværende skindantal på 11 mio. minkskind tog det 35.000 arbejdstimer at udføre farvesorteringen. I dag er timeantallet mere end halveret - selvom mængden af skind har været stigende - med udnyttelse af vision-tek-nologien.

Vision-teknologien er baseret på lys fra dioder, som både har et lavt strømforbrug og giver et stabilt lys. Dioderne sidder i en meget karakteristisk kugle, der hænger over farveanlæggene. Denne kugle tager lynhurtigt fire billeder af hvert skind, der passerer forbi. Billederne analyseres i en computer, og skindene bliver ført ud i en kasse med skind af tilsvarende farve.

Farvesorteringen var en revolutionerende teknologiud-vikling. Den er nu videreudviklet, så den også bruges til sortering i renhedsgrader. Renhedsgrader er sortering ef-ter underuldens farvenuancer, der varierer fra rød til blå.

I disse år er en ny teknologi-revolution på vej. Der ar-bejdes på at indføre brug af røntgen til længdemåling af skind og til måling af hårlængder, så sorteringen i Velvet og Classic kan automatiseres.

En robot er også under udvikling. Robotten skal kunne håndtere skind og flytte dem enkeltvis fra sted til sted. Én af udfordringerne ved teknologi-udviklingen har været maskinel håndtering af skind, som er vanskelig-gjort af overfladen og variationer i størrelse. Denne forhindring er imidlertid ved at være overvundet med robotarmen. Det giver helt nye muligheder i forhold til håndtering af skind og sorteringsprocesser.

Teknologi-udviklingen giver gevinst på to fronter: Bedre sortering og effektivisering. Ved at begrænse den men-neskelige faktor i sorteringen minimeres risikoen for fejl og afvigelser i forhold til gældende sorteringsstandar-der. Det øger kundernes tillid til de udbudte kollektioner, idet katalogbeskrivelserne bliver mere præcise. Det er et klart mål at udføre sorteringen således, at de udbudte kollektioner alene kan vurderes på katalog-beskrivel-serne.

Effektiviseringsgevinsten har været ganske stor. På trods af de stærkt stigende skindmængder gennem de seneste år har det ikke været nødvendigt at øge antallet af medarbejdere. Som det fremgår af oversigten over omkostninger opgjort pr. håndteret skind (regnskabet på side 47) har omkostningerne – trods de almindelige løn- og prisstigninger – været stabile. Der er endda sket et lille fald fra 2005/06 til 2006/07.

røntgensyn i sKindsorteringen

Kopenhagen Fur 21

Sorteringen af minkSkind er effektiviSeret og endda gjort

bedre gennem viSion-teknologi. kopenhagen fur har nye

udviklingSprojekter i StøbeSkeen, Som blandt andet inddrager

røntgenteknologi i Sorteringen.

Kopenhagen Fur 22

Kopenhagen Furs arbejde med metodisk kvalitetssikring fortsatte i beretningsåret. I 2006 blev Kopenhagen Fur ISO 9001-certificeret, og det blev fulgt op af en cer-tificering af arbejdsmiljøindsatsen i september 2007. Arbejdsmiljøcertifikatet viser, at der er et godt arbejds-miljø i virksomheden, og at der arbejdes målrettet med fortsatte forbedringer af arbejdsmiljøet.

For at opnå Arbejdsmiljøcertifikatet stilles en række generelle krav:

- Der må ikke være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række udvalgte områder

- Virksomhedens arbejdsmiljøindsats skal være på et højt niveau

- Virksomheden skal have besluttet, hvordan den vil ar-bejde for en rummelig arbejdsplads og for sundheds-fremme på arbejdspladsen

- Medarbejderne eller deres repræsentanter skal inddra-ges i arbejdsmiljøarbejdet og i certificeringsprocessen

- Virksomheden skal kunne dokumentere, at den lever op til kravene

I arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø er Kopenhagen Furs væsentligste indsatsområde bekæmpelse af ensi-digt belastende arbejde. Det sker gennem teknologiud-vikling, hvor maskiner erstatter nedslidende arbejds-funktioner, ved jobudvidelse hvor medarbejdere rokerer blandt flere arbejdsfunktioner og ved jobberigelse, hvor medarbejdere gennem øget uddannelse får større indflydelse på egen arbejdssituation.

Kopenhagen Furs psykiske arbejdsmiljø er også i fokus med henblik på, at sikre medarbejderne ordentlige for-hold. Endelig fokuserer Kopenhagen Fur på sundheds-fremmende initiativer, som blandt omfatter politikker for rygning, alkohol, stress og kost.

Rygtet om det gode arbejdsmiljø synes at være nået vidt omkring. I hvert fald fik Kopenhagen Fur midt i et pres-set arbejdsmarked 638 ansøgninger til 20 ledige jobs som skindsortererelev i efteråret 2007. Kopenhagen Fur er kendt som en attraktiv arbejdsplads, og dette skal Arbejdsmiljøcertifikatet understøtte.

Et filmhold fra DR har fulgt Kopenhagen Furs indsats for et godt arbejdsmiljø, og virksomheden er brugt som et godt eksempel i en række undervisningsfilm.

Kopenhagen Fur arbejdsmiljøcertiFiceret

Kopenhagen Fur prioriterer arbejdsmiljøet højt,

og derFor er virKsomheden blevet arbejdsmiljøcertiFiceret.

Kopenhagen Fur 23

Kopenhagen Fur 24

gæster i årets løb

Som protektor for CIFF, Copenhagen International Fashion Fair, besøgte HKH Kronprinsesse Mary Bella Center i februar 2007. Kronprinsessen havde bedt om at se udstillingen i forhallen, hvor Kopenhagen Fur udstil-lede kreationer fra Den Gyldne Pelsnål.

Kopenhagen Fur 25

I forbindelse med februar-auktionen 2007 blev de danske avlere for første gang inviteret indenfor i Kopenhagen Studio. Det var næsten nyåbnet, og gen-nem fire dage var over 1.200 avlere på besøg.

Den amerikanske ambassadør James P. Cain har besøgt både auktionshuset og Kopenhagen Studio, og i novem-ber 2007 var han og hustruen, Helen (tv.), gæster ved Den Gyldne Pelsnål.

Videnskabsminister Helge Sander besøgte i september 2007 Tsinghua Kopenhagen Studio i Beijing. Her under-vises kinesiske designstuderende i pels, og designcen-teret er et eksempel på dansk-kinesisk samarbejde, som ministeren var i Kina for at udbygge.

Kopenhagen Fur 26

Markedsføringen af Kopenhagen Fur er særligt kon-centreret om Kina og Rusland. Disse to markeder er de vigtigste for afsætningen af pelsskind. I 2007 begyndte Kopenhagen Fur en certificering af kinesiske pelsbutik-ker med det formål at gøre butikkerne og ikke mindst personalet til ambassadører for Kopenhagen Fur og de fire kvalitetslabels: Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory.

Det er en klar målsætning for Kopenhagen Fur at skabe en præference hos forbrugerne for skind fra Kopenhagen Fur. I første omgang etableredes The Purple Club, en sammenslutning af verdens mest eksklusive pelsbutikker med eneret til at anvende Kopenhagen Purple-labellen. Certificeringen af butikker i Kina skal ses som en videreudvikling af strategien.

Det kinesiske marked har udviklet sig til at være et af de vigtigste ikke alene for forarbejdning af rå skind, men tillige for afsætning af færdigvarer. Den kinesiske luk-susforbruger er meget bevidst om brands og kvaliteter. For eksempel har Kina en stor produktion af minkskind, men skindene er ikke af topkvalitet, og de bliver især brugt til færdigvarer produceret til eksport til visse mar-keder. De kinesiske forbrugere foretrækker færdigvarer af importerede skind.

I alt er fire butikscentre i byerne Dalian, Shenyang, Changchun og Haining blevet certificeret som officielle Kopenhagen Fur butikker i Kina, hvilket giver dem lov til at markedsføre sig gennem partnerskabet med Kopenhagen Fur.

De certificerede butikker er blevet udvalgt ud fra kri-terier om høj produktkvalitet og stor omsætning. Den største af de fire butikker, stormagasinet Haining China Leather Market, sælger årligt mere end 100.000 pelse af høj kvalitet. Forud for certificeringen er butiksper-sonalet blevet uddannet i pelskvaliteter af fagperso-nale fra Kopenhagen Fur, og butikkerne har modtaget Kopenhagen Fur marketing materiale. Salgspersonalet i de fire certificerede pelsbutikker gennemgår løbende seminarer om Kopenhagen Furs kvalitetslabels, og de uddannes i salgsoptimering og marketingteknikker.

Certificeringen af de fire kinesiske Kopenhagen Fur butikker blev officielt markeret i september og ok-tober 2007 med modeshows, gallamiddage, pres-sekonferencer og optræden af en dansk dansetrup. Certificeringerne blev dækket intensivt af kinesisk presse.

Som led i certificeringen af de kinesiske Kopenhagen Fur butikker lancerede Kopenhagen Fur en bannerkam-pagne med den danske badmintonspiller Peter Gade som frontfigur. I Kina, hvor badminton er nationalsport, har Peter Gade noget nær heltestatus og omtales som the Danish Golden Boy. Peter Gade er den bedst kendte, nulevende dansker i Kina og ved at bruge Peter Gade som frontfigur i kampagnen, har Kopenhagen Fur ønsket at understrege, at Kopenhagen Fur er en dansk virksomhed, der leverer produkter i absolut topklasse. Kampagnen knytter samtidig an til OL-euforien i Kina, der tiltager, efterhånden som afholdelsen af de olympi-ske lege nærmer sig.

CertiFiCeringaF butiKKer i Kina

KinesisKe butiKsassistenter har modtaget undervisning i Kend-

sKab til minKsKind og sKindKvaliteter af Kopenhagen furs med-

arbejdere. undervisningen sKabte opmærKsomhed, og KinesisK

presse dæKKede derfor tiltaget.

Kopenhagen Fur 27

Kopenhagen Fur 28

I fællesskab med Kinas førende universitet, Tsinghua Universitetet i Beijing, åbnede Kopenhagen Fur i januar 2007 et pelsdesign-center i Kina, hvor studerende på universitetets designlinje kan få kendskab til pelsdesign og teknikker. Designcenteret, Tsinghua Kopenhagen Studio, er modelleret med forbillede i Kopenhagen Furs eget designcenter i København, Kopenhagen Studio, hvor både designere og designstuderende har mulighed for at komme på inspirationsbesøg.

Allerede i sit første år har Tsinghua Kopenhagen Studio givet genlyd blandt designere i Kina. I en landsdæk-kende kinesisk designkonkurrence med mere end 800 deltagere fra landets designskoler, blev både 1. og 2. pladsen tildelt studerende fra Tsinghua Kopenhagen

Studio, der havde valgt at indsende pelsdesign til kon-kurrencen. Flere kinesiske moderedaktører har været på besøg i Tsinghua Kopenhagen Studio, og den danske videnskabsminister Helge Sander aflagde også besøg i studiet under en rejse til Kina.

I Tsinghua Kopenhagen Studio modtager studerende på Tsinghua Universitetets designlinje undervisning i pelsteknikker og design af blandt andre Kopenhagen Furs egne buntmagere og designere, der med mellem-rum forelæser på skolen. Som en del af samarbejdet med Tsinghua Universitetet vil Kopenhagen Fur invitere universitetets design-undervisere på studieophold i Kopenhagen Studio, hvor de vil få efteruddannelse i pelsteknikker og pelskendskab.

TSInghua Kopenhagen STuDIo

KinesisKe designstuderende på tsinghua universitetet har fået

en enestående mulighed for at arbejde med pelsdesign på

tsinghua Kopenhagen studio, hvor de blandt andre undervises

af medarbejdere fra Kopenhagen studio.

Kopenhagen Fur 29

Kopenhagen Fur 30

Kopenhagen Fur var sammen med 25 ledende, dan-ske designvirksomheder vært for udstillingen ”Danish Footprints” i Shanghai i december 2007 med deltagelse af blandt andre HKH Prins Joachim.

I fællesskab med B&O, ECCO, Paustian og mange andre skabte Kopenhagen Fur med udstillingen øget opmærk-somhed i Kina om dansk design. Udstillingen, der blev åbnet med tilstedeværelse af mere end 100 kinesiske journalister, blev efterfulgt af en gallamiddag med Prins Joachim som æresgæst, arrangeret af den kinesiske buntmager og designer, NE Tiger.

Gallamiddagen blev holdt i et nedlagt slagteri, der i dag er én af Shanghais mest fashionable lokaliteter. Et spektakulært pelsmodeshow blev efterfulgt af overræk-kelsen af en pels-cape og en kjole med mink-besætning, som gave til Prins Joachims forlovede, Marie Cavallier.

gaLLaaFTen MeD prInS JoaChIMI ShanghaI

Kopenhagen Fur 31

Kopenhagen Fur 32

Efter at have balanceret på kanten af økonomisk ruin, har Rusland over de sidste 10 år rejst sig som en stor og magtfuld økonomi. Økonomiske reformer med stig-ninger i udenlandske investeringer for øje og en stram finans-og pengepolitik har sammen med historisk høje oliepriser vendt Ruslands krisekurs til eksplosiv vækst med stigende rigdom og købekraft i befolkningen. Med en økonomi, der i vidt omfang er baseret på landets rige råstofforekomster, er Rusland fortsat følsom for sving-ninger i verdensmarkedspriserne, men landets forven-tede, snarlige optagelse i WTO forstærker de i forvejen positive markedsperspektiver for landet.

Det russiske fastlandsklima med meget kolde vintre og landets lange tradition for pelsbrug gør Rusland til et vigtigt marked. Med den russiske økonomiske krise op gennem 1990’erne efter murens fald blev danske mink-avleres dengang vigtigste afsætningsmarked på kort tid stærkt decimeret, hvilket lagde pres på prisudviklingen af minkskind.

I dag er Rusland igen, sammen med Kina, det vigtig-ste marked for afsætning af pels. Den stærke russiske vækst har skabt en købestærk middelklasse og en mindre gruppe nyrige, som i høj grad signalerer status gennem køb af pels og luksusvaremærker.

Rusland er blandt de opprioriterede markeder i Kopen-hagen Furs markedsføring på grund af den meget stærke tradition for brug af pels kombineret med den voksende velstand. Andre spillere i luksusindustrien har også fået øje på Rusland: I 2007 holdt International Herald Tribune sin årlige konference om luksus. Konferencen tiltrækker alle de vigtige aktører i den inter-nationale luksusindustri.

Luksusindustrien, der har været i kraftig vækst i de se-neste 20 år, vil sandsynligvis blive fordoblet indenfor de kommende 5 år til ikke mindre end 300 milliarder euro. Det var konklusionen på konferencen.

Kopenhagen Fur deltog på konferencen, hvor pels natur-ligt udgjorde et fokusområde. Med på konferencen var også flere russiske designere, som samarbejder med Kopenhagen Fur. Blandt dem Denis Simachev, der var vært ved et arrangement, hvor han havde dekoreret sin egen bar, Simachev Bar i det centrale Moskva, med far-verige minkskind og signerede minkpuder. En farverig og anderledes anvendelse af modens mest luksuriøse materiale.

russisK ForKærlighedFor pels

Farvet mink i lange baner angav vejen til den russiske designer

denis simachevs bar i moskva, da den internationale luksusin-

dustri mødtes til konFerence i moskva.

Kopenhagen Fur 33

Kopenhagen Fur 34

Rusland er et af Kopenhagen Furs vigtigste markeder og Kopenhagen Fur samarbejder løbende med nogle af Ruslands førende designere.

Oleg Ovsiev, Konstantin Gayday, Dmitry Loginov, Denis Simachev, Alina Akhmadullina, Alexander Arngoldt og Igor Chapurin er alle regelmæssige gæster i Kopenhagen Furs designcenter, Kopenhagen Studio, og alle regnes de for at befinde sig på en top 10 over Ruslands bedste designere.

Kopenhagen Furs samarbejde med disse toneangivende russiske designere er blevet noteret i designernes hjemland. MTV Russia, og moderedaktøren på russisk Harpers Bazar har været på besøg i Kopenhagen Studio for at skrive om samarbejdet, og Russian Vogue og magasinet Domovoy har begge bragt feature-artikler om Kopenhagen Fur.

Ud over at samarbejde med russiske designere og invi-tere dem på studie- og inspirationsbesøg i København, er Kopenhagen Fur også sponsor for den russiske designkonkurrence Russian Silhoutte og MTV Russia Fashion Award. Kopenhagen Fur samarbejder også med Omsk Design School i Rusland, hvor virksomhedens russiske repræsentant er gæsteforelæser.

I det hele taget har aktivitetsniveauet i Kopenhagen Studio været højt. En række design-samarbejder har fundet sted, og Kopenhagen Fur har været repræsente-ret på modeugerne i London, Milano, New York og Paris.

Formålet med Kopenhagen Studio er at udvikle brugen af pels og derigennem sikre, at pels fortsat er en meget synlig del af modebilledet.

russisKe designere i Kopenhagen studio

oleg ovsiev, der ejer modebutikken og mærket vivavox i rus-

land, var i kopenhagen studio For at Forberede eFterår/vinter-

kollektionen 2007/08. en række aF ruslands Førende designere

arbejder sammen med kopenhagen Fur.

Kopenhagen Fur 35

Kopenhagen Fur 36

Kendte dansKe ansigter

Skuespillerne Malene Schwartz og Mia Lyhne er Kopenhagen Furs nye ambassadører i kampagnen med danske ansigter, som Kopenhagen Fur har lanceret for at styrke samarbejdet med danske pelsbutikker. Malene Schwartz og Mia Lyhne supplerer dermed Suzanne Brøgger og Caroline Henderson, der var pelsambassa-dører i den første lancering af Kopenhagen Furs danske ansigter.

Kopenhagen Fur har udset sig Malene Schwartz som ambassadør, fordi hun i modsætning til sit fiktive alter-ego Maude Varnæs i Matador, er en stærk og højt respekteret kvinde, der matcher Kopenhagen Furs værdigrundlag. Mia Lyhne er bærer af de samme vær-dier. Hun er kendt for sine aktuelle roller, særligt i den komiske genre.

Sammen signalerer Mia Lyhne og Malene Schwartz, at pels er for alle.

Kopenhagen Fur 37

Kopenhagen Fur 38

Den internationale pelsbranche med Kopenhagen Fur i front lancerede i december 2006 Origin Assured-labellen (OA™). Origin Assured betyder ”oprindelse garanteret”, og pelsskind solgt under OA-betegnelsen garanterer overfor forbrugerne, at det pågældende produkt er produceret i et land, hvor pelsproduktionen er reguleret enten gennem international, national eller lokal lovgivning.

Efter lanceringen blev OA™ introduceret til auktionskøber-ne, og ved salgssæsonens begyndelse i vinteren 2007/08 var de første OA-labels indsyet i færdige pelsvarer til salg

i butikkerne. Kopenhagen har nu valgt at inkludere OA™ i de fire kvalitetslabels, så pelsvarer mærket Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory automatisk får OA-betegnelsen. Desuden tilbydes særskilt OA-label til de skind, som lever op til kriterierne, men som ikke sælges under en af Kopenhagen Furs kvalitetsbetegnelser.

På www.originassured.com kan forbrugerne læse mere om OA™, hvad OA™ omfatter, og hvordan programmet kontrolleres.

oa™ integreres i Kopenhagen Furs labels

ØstrigBelgienCanadaCypernTjekkietDanmarkEstlandFinland

FrankrigTysklandGrækenlandUngarnIslandIrlandItalienLetland

LitauenLuxembourgMaltaNamibiaNorgePolenPortugalSlovakiet

SlovenienSpanien SverigeSchweizHollandEnglandUSA

Skind fra farme fra følgende lande er omfattet af OA™:

Vildtskind fra følgende lande er omfattet af OA™:

CanadaDanmark/GrønlandNorgeUSA

Kopenhagen Fur 39

Kopenhagen Fur 40

Kopenhagen Fur 41

REGNSKAB 2006/07

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT ÅRETS OVERSKuDSTIGENDE SKINDSALGPRISuDVIKLINGOmKOSTNINGER TIL uDVALGTE fORENINGSAKTIVITETEREffEKTIVITET I AuKTIONSHuSETPENGE TIL uDLODNINGuDLODNINGSPROcENTSTATISTIK

Kopenhagen Fur 42

ResultatopgøRelsens hovedtal 2005/06 2006/07 ÆndRing

auktionsomsÆtning mio. kR 5.345 4.238 -21%

nettoomsÆtning mio. kR 458 395 -14%

omkostningeR og afskRivningeR mio. kR 330 330 0%

Resultat føR finansielle posteR mio. kR 128 65 -49%

finansielle posteR mio. kR 36 39 6%

skat mio. kR 5 4 -3%

ÅRets Resultat mio. kR 160 100 -37%

Balancens hovedtal pR. 31. oktoBeR 2006 2007 ÆndRing

investeRingeR mio. kR 19 13 -34%

anlÆgsaktiveR i alt mio. kR 248 241 -3%

aktiveR i alt mio. kR 888 837 -6%

egenkapital mio. kR 592 578 -2%

disponiBel udlodning mio. kR 114 88 -23%

nøgletal 2006 2007 ÆndRing

soliditet % 66,6 69,0 4%

foRRentning af egenkapital % 31,2 17,0 -41%

udlodningspRocent % 18,5 14,3 -22%

medaRBejdeRe ÅRsvÆRk 324 328 1%

antal solgte skind mio. stk. 16,0 16,5 3%

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT fOR KONcERNEN

Note: tal er afruNdede

Kopenhagen Fur 43

160

120

80

40

0

ÅRETS OVERSKuD

dansk pelsdyravlerforening har i regnskabsåret 2006/07 opnået et overskud på 99,5 mio. kr. ( 2005/06: 159,7 mio.kr.) svarende til en forrentning af egenkapitalen på 17 pct. (2005/06: 31 pct.).

Årsagen til reduktionen i årets resultat er i alt overve-jende grad faldet i verdensmarkedsprisen på minkskind. prisfaldet var ventet, og sammenholdt med en stigende skindtilgang samt et uændret omkostningsniveau anses resultatet for tilfredsstillende.

oVerSKud MIo. Kr.

oVerSKud

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

200

Reduktionen i verdensmarkedsprisen på minkskind udgjorde omkring 25 pct. det svarer til et fald i gennem-snitsprisen på samtlige minkskind på 68 kr. pr. skind. dette prisfald medførte som nævnt faldet i virksomhe-dens resultat på trods af den sunde udvikling i skindtil-gang og auktionshusets effektivitet.

Kopenhagen Fur 44

STIGENDE SKINDSALG

en afgørende forudsætning for et velfungerende auktionshus er et bredt og dybt udbud af kvalitetsskind. det opnås kun gennem et samarbejde med avlere og øvrige skindleverandører baseret på høj grad af tillid.

stort set hele den danske minkproduktion sælges gennem kopenhagen fur. stigningen i tilgangen af danske minkskind udgør godt 4 pct. svarende til udvidelsen af antallet af avlsdyr samt det opnåede hvalperesultat.

kopenhagen furs udenlandske leverandører af minkskind har ligeledes vist auktionshuset høj grad af tillid. virksomheden har i sæsonen samsorteret og solgt knap 3,4 mio. udenlandske minkskind, hvilket er en stigning på knap 14 pct.

samlet set blev væksten for alle skindtyper 3 pct., og der blev samlet solgt 16,5 mio. skind, hvoraf minkskindene tegner sig for 97 pct.

kopenhagen fur har således fastholdt sin position som verdens største udbyder af minkskind.

aNtal Solgte SKINd I MIo.

20

16

12

8

4

0

alle SKINd

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

Kopenhagen Fur 45

PRISuDVIKLING

Årets gennemsnitspris for samtlige minkskind, dvs. danske og udenlandske, udgør 231 kr. mod 309 kr. i sæsonen 2005/06, hvilket svarer til et fald på 25 pct. samlet set medførte prisfaldet, at resultatet blev reduceret med knap 67 mio. kr.

den milde vinter, som prægede de traditionelle pels-markeder, betød en vigende forbrugerefterspørgsel resulterende i unormalt store færdigvarelagre hos

både producenter, grossister og i pelsbutikkerne. da der samtidig skete en stigning i verdensproduktionen af minkskind, opstod der en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, der udløste prisfaldet.

dollarkursen lå i gennemsnit 8 pct. under sidste års niveau. dette afspejledes også i minkprisen.

udVIKlINg I geNNeMSNItSPrIS Pr. MINKSKINd I Kr.

350

280

210

140

70

0

Kr.

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

Kopenhagen Fur 46

50

40

30

20

10

0

OmKOSTNINGER TIL uDVALGTE fORENINGSAKTIVITETER

de veterinære programmer til fremme af sundheden i pelsdyrbesætninger fortsætter uændret. der blev i regnskabsåret afsat 1.012 t. kr. til katastrofehjælp og udbetalt 6.468 t. kr. til saneringshjælp.

driften af forsøgsfarmen samt samarbejdet med offentlige institutioner om forskning i pelsdyr er af samme størrelsesorden som sidste år. det internationale samarbejde om vilkårene for pels-dyrhold foregår gennem european fur Breeders’ association (efBa). dansk pelsdyravlerforening/

kopenhagen furs medlemsbidrag er bestemt af efBa’s aktivitetsniveau og har i beretningsåret andraget knap 1,7 mio. kr.

dansk pelsdyr laboratorium har testet 2,6 mio. blod-prøver med et uændret omkostningsniveau. antallet af blodprøver er steget 7 pct.

foreNINgSoPgaVer MIo. Kr

efBa

daNSK PelSdyr

laBoratorIuM

forSKNINg og forSØg

SaNerINg og

KataStrofeHJÆlPSordNINg

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

Kopenhagen Fur 47

25

20

15

10

5

0

EffEKTIVITET I AuKTIONSHuSET

for at bevare lønsomheden i den fælles virksomhed er udnyttelse og styring af auktionshusets ressourcer og de dermed forbundne omkostninger af væsentlig betydning. de seneste års investeringer i udvikling af teknologi og organisation har medvirket til, at de samlede omkostninger pr. solgt skind er reduceret i forhold til sidste år.

omkostning pr. skind er fraregnet omkostninger til foreningsrelaterede aktiviteter, hvor omkostnings-niveauet er politisk bestemt. opgørelsen af omkostning pr. skind omfatter således de omkostninger, der er afholdt til den kommercielle virksomhed, og som er nødvendige for at skabe omsætningen.

oMKoStNINg Pr. SKINd I Kr.

oMKoStNINg Pr. SKINd

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

Kopenhagen Fur 48

700

560

420

280

140

0

PENGE TIL uDLODNING

størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem foreningens formue og kapitalkravet opgjort i henhold til dansk pelsdyravlerforenings love. forenin-gens formue udgør ved regnskabsårets udgang 577,8 mio.kr. kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet fra de seneste 3 års auktionsomsætning. kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2007 489,3 mio.kr.

der er således 88,5 mio.kr. til disposition for udlodning.

egeNKaPItal og KaPItalKraV

egeNKaPItal KaPItalKraV

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/0796/9795/96

Kopenhagen Fur 49

120

96

72

48

24

0

uDLODNINGSPROcENT

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere, som opfylder betingelserne jf. foreningens love, med i alt 6,5 mio.kr. alle øvrige andelshavere får en udlodning på 14,3 pct. af kapital-fondsindeståendet svarende til i alt 82,0 mio.kr. udbetaling vil finde sted midt i april 2008.

udlodNINg tIl MedleMMerNe MIo. Kr.

25%

20%

15%

10%

5%

udlodNINg udlodNINgSProCeNt

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07

Kopenhagen Fur 50

STATISTIK

medlemstal (aktive medlemmeR)

landsdel 1.11.1999 1.11.2000 1.11.2001 1.11.2002 1.11.2003 1.11.2004 1.11.2005 1.11.2006 1.11.2007

sp 219 209 195 184 188 159 153 150 141

np 998 954 896 832 818 759 714 700 667

mp 868 835 796 751 728 701 647 633 608

fsp 685 656 641 608 581 542 506 495 476

i alt 2.770 2.654 2.528 2.375 2.315 2.161 2.020 1.978 1.892

danske minkskind

udBud antal salgs pct. gns. pRis toppRiseR kR.ÅR hanneR tÆveR total hanneR tÆveR total hanneR tÆveR total hanneR tÆveR

1996/97 4.808.728 4.509.728 9.318.456 100 100 100 252 167 210 480 390

1997/98 5.234.045 5.197.125 10.431.170 86 95 91 277 147 209 560 300

1998/99 5.864.042 5.644.945 11.508.987 100 100 100 166 120 143 330 320

1999/00 5.531.831 5.324.120 10.855.951 100 100 100 253 156 206 570 360

2000/01 5.206.439 5.103.194 10.309.633 100 100 100 270 148 210 640 470

2001/02 5.656.956 5.659.111 11.316.067 100 100 100 290 151 221 700 4.100

2002/03 5.746.054 5.725.969 11.472.023 100 100 100 236 139 187 510 990

2003/04 5.710.593 5.809.945 11.520.538 100 100 100 290 173 231 480 750

2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239 100 100 100 295 186 240 550 1.280

2005/06 6.165.813 6.092.320 12.258.133 100 100 100 378 258 319 610 790

2006/07 6.361.038 6.315.386 12.676.424 100 100 100 311 169 240 630 580

Kopenhagen Fur 51

danske RÆveskind

ÅR udBudt stk. salgs pct. gns pRis kR. højeste pRis kR.

1996/97 62.669 100 399 1.050

1997/98 50.932 87 381 1.580

1998/99 27.662 100 212 650

1999/00 44.090 99 435 980

2000/01 1.344 98 601 1.310

2001/02 21.628 87 556 1.320

2002/03 15.682 100 434 2.020

2003/04 20.786 100 431 1.510

2004/05 13.436 100 339 1.800

2005/06 7.038 100 448 1.200

2006/07 1.063 100 466 1000

danske chinchillaskind

ÅR udBudt stk. salgs pct. gns pRis kR. højeste pRis kR.

1996/97 8.536 96 381 590

1997/98 4.046 90 359 730

1998/99 7.539 91 352 550

1999/00 7.889 99 319 580

2000/01 26.276 97 273 550

2001/02 28.626 93 205 580

2002/03 27.115 96 179 370

2003/04 24.305 100 228 490

2004/05 25.338 100 243 490

2005/06 27.675 100 347 640

2006/07 23.513 100 402 800

STATISTIK

Kopenhagen Fur 52

kopenhagen furs Årsrapport kan findes på kopenhagenfur.com, eller den kan rekvireres ved henvendelse til kopenhagen fur.

Kopenhagen Fur 53

bestyrelse og direKtion

bestyrelse 2006/2007

direKtion

Kaj Kristensen Næstformand

Erik Ugilt Hansen Formand

Lars Eilertsen

Karsten B. Jørgensen Formand for Nordjyllands

Pelsdyravlerforening

John Papsø Formand for Midtjyllands

Pelsdyravlerforening

Tage Pedersen Formand for Fyn og

Sydjyllands Pelsdyravlerforening

Knud J. Vest Formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening

Torben Nielsen Adm. direktør

Erik Neergaard Salgsdirektør

Kopenhagen Fur 54

Kåre AlfsenØkonomichef

Claus AndersenIT-chef

Jesper Lauge ChristensenProduktionschef

Patrizia Venturelli Christensen

Marketing Director

Sander JacobsenKommunikationschef

Kopenhagen Furs cheFgruppe

Lars JensenSekretariatschef

Peter KobjevskyPersonalechef

Ole B. LarsenAfdelingschef

Jens LichtenbergDyrlæge

Bjarne RasmussenKvalitetschef

Betina RebildUdviklingskoordinator

Peter SandbølForskningschef

Brian TufvessonKundechef

Inge ØstermandDirektionssekretær

Kopenhagen Fur 55

DANSK PELSDYRAVLERFORENING­ (stiftet 7. december 1930)­

BestyrelsePelsdyravler Erik Ugilt Hansen(Formand)­

Pelsdyravler Kaj Kristensen(Næstformand)­

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenValgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John PapsøValgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Tage PedersenValgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. VestValgt af Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Lars Eilertsen

DANSK PELSDYRAVLERFORENING­/­KOPENhAG­EN FuR Langagervej 60, Postboks 1479, 2600 GlostrupTlf. 4326 [email protected] Adm. direktør: Torben Nielsen Salgsdirektør: Erik Neergaard DANSK PELSDYR LAbORAtORIum­ Langagervej 74, 2600 GlostrupTlf. 4326 1000Fax: 4326 1010 Dyrlæger: Claus M. Willadsen og Jens Lichtenberg

PELSDYRERhVERVEtS FORSøG­S- OG­ FORSKNING­SCENtER Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Forskningschef: Peter Sandbøl

ForskningsudvalgPelsdyravler Kaj Kristensen, Tjæreborg (Formand)­Pelsdyravler Ib Huus, Hvide Sande (Næstformand)­Pelsdyravler Bent B. Østergaard, RingkøbingPelsdyravler Peter Brøndum, EngesvangPelsdyravler Jørgen Jensen, ØrbækPelsdyravler Simon Schmidt Nielsen, LøkkenDirektør Flemming Stjernegaard, Højby Sj.Pelsdyravler Hans Erik Nielsen, SæbyPelsdyravler Carsten Sørensen, Esbjerg

KoordinationsudvalgetLektor Niels Enggaard HansenKøbenhavns Universitet

Lektor Leif Lau JeppesenKøbenhavns Universitet

Fungerende forskningschef Flemming BagerDanmarks Fødevareforskning

Seniorforsker Anne Sofie HammerDanmarks Fødevareforskning

Forskningsleder Peer BergÅrhus Universitet

Institutleder Hans Henrik DietzKøbenhavns Universitet

Seniorforsker Claudia BauleStatens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige

Direktør Jörgen MartinssonSveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund

Formand Bert SvenssonSveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund

Formand Kaj KristensenPFC

Næstformand Ib HuusPFC

Formand Jørgen PedersenDansk Pelsdyr Foder

Formand Erik Ugilt HansenKopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening

Adm. direktør Torben NielsenKopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening

organisation og tillidsvalgte pr. 1/3-2008

Kopenhagen Fur 56

Kopenhagen Fur 57

VuRDERING­SuDVALG­Et FOR AuKtIONERNE Pelsdyravler Anders Tønning, Slagelse (formand)­Peldyravler Bjarne Toft, HirtshalsPelsdyravler Ole Gade, HolstebroPelsdyravler Jens Søndergaard, SindalPelsdyravler Chr. Jensen, ÅbybroPelsdyravler Carsten Schmidt, JanderupPelsdyravler John Junge, GrindstedPelsdyravler Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande

LANDSDELSFORENING­ER uNDER DANSK PELSDYR-AVLERFORENING­Pr. 1.3.2007

NORDjYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING­(Oprettet 1937)­ BestyrelsePelsdyravler Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand)­Pelsdyravler Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand)­Pelsdyravler Kaj Beikgaard Christensen, ÅbybroPelsdyravler Kjeld V. Larsen, StorvordePelsdyravler Bjarne Pedersen, BindslevPelsdyravler John Trier Rasmussen, BrønderslevPelsdyravler Ole Jørgensen, Frederikshavn

m­IDtjYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING­(Oprettet 1937)­ BestyrelsePelsdyravler John Papsø, Kjellerup (formand)­Pelsdyravler Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand)­Pelsdyravler Anders Kvist Jensen, Hvide SandePelsdyravler Kent Troldtoft Pedersen, ØrnhøjPelsdyravler Mads Hove, Thyholm

FYN OG­ SYDjYLLANDSPELSDYRAVLERFORENING­(Oprettet 1944)­ BestyrelsePelsdyravler Tage Pedersen, Hedensted (formand)­Pelsdyravler Børge Junge, Lunderskov (næstformand)­Pelsdyravler Kaj Kristensen, TjæreborgPelsdyravler Jørgen Jensen, ØrbækPelsdyravler Henning Christensen, Esbjerg

SjæLLANDS PELSDYRAVLERFORENING­(Oprettet 1937)­ BestyrelsePelsdyravler Knud J. Vest, Jyllinge (formand)­Pelsdyravler Finn Nielsen, St. Merløse (næstformand)­Pelsdyravler Erik Christensen, SlagelsePelsdyravler Annelise Vest, FrederikssundPelsdyravler Morten Hansen, Roskilde

RæVEAVLERFORENING­EN Georg Larsen, Års (formand)­

ChINChILLA NORDjYLLANDS ChINChILLA

Henrik Larsen, Østervrå (formand)­

m­IDtjYLLANDS ChINChILLAKnud Erik Mortensen, Kjellerup (formand)­

DC2 SYDJohannes Edlefsen, Tønder (formand)­

DC2 SjæLLANDHelle Johansen, Præstø (formand)­

Kopenhagen Fur 58

The total turnover in the financial year 2006/07 was DKK 4.2 billion. The profit for the year was DKK 99.5 million, which was down DKK 60 million from the previous financial year’s record high profit of DKK 160 million. A drop in mink skin prices of 25 per cent due to unseaso-nable warm weather on all major fur markets explains this reduced profit margin. The lack of winter led to disappointing sales at the retail level and a pronounced uncertainty throughout the trade which put downward pressure on the already unsustainably high mink prices.

The season commenced with a modest price drop of six per cent in December before the poor performance at the retail level began to have wider repercussions. This happened at Kopenhagen Fur’s subsequent February auction, when prices dropped 20 per cent and just 41 per cent of the total offering of 3 million mink skins was sold. While prices continued to fall another 20 per cent at subsequent international fur auctions, prices at Kopenhagen Fur picked up slightly at the auction in April before rising nine per cent at the June auction. The season came to a conclusion with a slight downward price correction in September, resulting in an average mink skin price for the year of DKK 240 (Danish skins). This is considered a healthy average skin price, which allows for good economic performance at the individual farm level.

WORLD PRODUCTION OF MINK SKINS The strong consumer demand for fur skins, which led to a record high average skin price in 2005/06, also encouraged increased fur skin production worldwide, resulting in the highest ever mink production of 57 mil-lion skins in 2007. With the favourable market price for mink skins, mink farms have mushroomed throughout China, accounting for the biggest single production increase worldwide. Most of these farms are small scale operations located in the provinces Shandong, Hebei and Liaoning. As start-up operations with low profit margins and little financial lifeline, these farms are highly sensitive to market changes and react promptly to price deflations. Consequently, Chinese mink production this year will decrease to somewhere between 10 and 12 million mink skins, observers

estimate. This is down from a production of 20 million mink skins in 2007, though this figure may have been exaggerated.

QUALITY AS COMPARATIVE ADVANTAGEDue to their strong organisational structure and cooperation within research, consultancy and feed production, Danish fur breeders claim an international leadership in terms of high quality mink skins. But the proliferation of Chinese mink skins and the Chinese potential loom large as a possible competitive threat for Danish farmers. Danish fur farmers need to remain fo-cussed on quality as their ability to produce high quality skins gives them a comparative advantage over China. Chinese farmers have high production costs relative to the market value of their skins. Particularly feed is ex-pensive for Chinese farmers. Chinese farmers produce mainly low quality skins and the increased production in China has led to an increased overall supply of low qua-lity skins, resulting in a widened price gap between high and low quality skins. With lower net gains, Chinese farmers are sensitive to price fluctuations. Currently, as rising costs of feed ingredients result in higher produc-tion costs while average skins prices have fallen, many Chinese farmers have been forced to sell their farms at a loss. By continuing to focus on the production of high quality skins, Danish farmers will be well braced for international competition.

HIGH-TECH SORTINGConsistent sorting of impeccable quality is adamant for Kopenhagen Fur to retain its reputation as the world’s largest and most reliable fur auction house. A backbone of experienced and highly skilled sorters ensures an accurate and sophisticated sorting that is second to none. To help them sort growing quantities of skins, Kopenhagen Fur’s sorters are assisted by state-of-the-art technology that allows them to optimise the sorting processes and refine the sorting criteria. Entering the new millennium, Kopenhagen Fur introdu-ced the first technological revolution in the year 2000 when it implemented computerised colour sorting, freeing thousands and thousands of man-hours. Computerised colour-sorting has now been upgraded

engLISh SuMMarY

Kopenhagen Fur 59

Danish fur farmers offereD an exclusive bunting bag in mink in

the top quality kopenhagen platinum as a christening gift for

hrh princess isabella. the bunting bag has been createD by De-

signers anD furriers at kopenhagen stuDio, the creative stuDio

of kopenhagen fur.

for the christening of the princess’ elDer brother, hrh prince

christian, kopenhagen fur DesigneD a baby lift in pearl mink.

Kopenhagen Fur 60

to include sorting for clarity. X-ray machines that can accurately measure skin and hair length are currently being developed along with robots that pick up skins one by one and move them to the conveyor belt. In addition to alleviating the daily manual work demand of Kopenhagen Fur’s sorters, the sorting technology has helped refine the sorting of skins to a level of accuracy that manual sorting could never have achieved.

CERTIFIED KOPENHAGEN FUR BOUTIQUES IN CHINATo strengthen its foothold on the Chinese market and to reach out directly to Chinese consumers, Kopenhagen Fur has entered into partnership with four Chinese shopping malls. In a campaign launched through po-sters of the Danish badminton star Peter Gade who has a huge following in China, Kopenhagen Fur has certified shopping malls in Dalian, Shenyang, Changchun and Haining as official Kopenhagen Fur Boutiques. The four certified boutiques all have high turnover of high quality furs and have combined sales staff of 800 employees, who have received training by Kopenhagen Fur sorters and marketing consultants.

TSINGHUA KOPENHAGEN FUR STUDIOJointly with China’s leading university Tsinghua University, Kopenhagen Fur lauched Tsinghua Kopenhagen Studio in Beijing in 2007 to supplement the existing design centre in Denmark, Kopenhagen Studio. At Tsinghua Kopenhagen Studio, students at the school for art and design at Tsinghua University are introduced to fur techniques and fur design and receive guest lectu-res and training by Kopenhagen Fur furriers. Just a year since its inauguration, Tsinghua Kopenhagen Studio already resonates with Chinese designers. In a country-wide Chinese design competition both first and second prize went to students from the studio. Several Chinese fashion editors have paid visits to the studio and Danish Minister of Science Helge Sander was welcomed on the premises during a trip to China.

RUSSIAN DESIGNERS AT KOPENHAGEN STUDIOFor a third consequtive year, Kopenhagen Fur conti-nued to work closely with some of Russia’s leading

designers, including Oleg Ovsiev, Konstantin Gayday, Dmitry Loginov, Denis Simanchev, Alina Akhmadullina, Alexander Arngoldt and Igor Chapurin, all enjoying pro-minent ranks on Russia’s top ten of best designers. The cooperation with Kopenhagen Fur prompted Harper’s Bazaar Russia and MTV Russia to fly to Denmark for a closer look at Kopenhagen Studio.

NEW LABELS WITH ORIGIN ASSUREDKopenhagen Fur has introduced new label designs to integrate the newly launched, international Origin Assured programme (OA) with the existing four Kopenhagen Fur quality labels. The new Kopenhagen Fur labels are a two-fold consumer assurance. It is an assurance both that the fur is of superior quality and an assurance that the fur has been produced in coun-tries where fur farming is regulated. Origin Assured is an initiative launched by the International Fur Trade Federation (IFTF) jointly with Kopenhagen Fur and the three other international fur auction houses. Only fur skins from countries where local or national regulations or standards governing fur production are in force can be labelled OA.