Årsberetning 2013-14

2013-14 Årsberetning

Vi skabervækst

DS Håndværk & Industri

2013-14 Årsberetning

DS Håndværk & IndustriDS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder.

3

side11Det regionale arbejde Vvs Håndværkets Ankenævn

side20 side28

side10Priser og medaljer Industri og smede Q-kontrol

side18 side27

side04Året der gik Drift og strategi Forsikring og pension

side16 side26

side12Nye overenskomster Energi, miljø og køl DS-bladet

side22 side29

side14Uddannelse El / Beslagsmede Fakta og nøgletal

side24 side30

4

Året der gik

Å ret 2013 har været et godt og stabilt år for DS Håndværk & Industri. Og netop stabili-

teten har givet mulighed for at sætte fokus på en række større strategiske sager i vores politiske hverdag.

2013 har på flere områder vist tegn på, at udvik-lingen nu er ved at vende til det positive for vores medlemsvirksomheder. Vi har endnu ikke set det store gennembrud, men det er vores opfattelse, at vækst og udvikling igen er på dagsordenen i virksomhederne.Autorisationsområdet er helt centralt for en me-get stor del af vores medlemsvirksomheder, og arbejdet med den nye lovgivning på dette område har fyldt meget. Det samme har arbejdet med den nye reform af erhvervsuddannelserne, hvor vi grundlæggende er meget tilfredse med resultatet på langt de fleste områder. Foråret 2014 har stået i overenskomstforhandlingernes tegn, og også her er vi tilfredse med resultatet. Og så har vi na-turligvis brugt ganske meget tid på en grundig og professionel proces i forhold til det forslag til nyt navn og logo for foreningen, som præsenteres på generalforsamlingen i juni 2014.

MærkESAgErVi diskuterer løbende vores centrale politiske mærkesager i de politiske udvalg og i hovedbe-styrelsen. Det er en vigtig proces, så vi altid ved, hvor vi står, og det hjælper os til at blive skarpere på både de indre linjer og – ikke mindst – i den offentlige debat, hvor vi er stadigt mere synlige.

Vi arbejder eksternt med vores mærkesager både i eget navn og i samarbejde med Håndværksrå-det, som er vores ”forlængede arm” i forhold til det erhvervspolitiske arbejde omkring Christians-borg og de forskellige ministerier. Vi er naturligvis også selv med både formelt i det politiske arbejde i udvalg og til møder med politikerne og mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre or-ganisationer. Vi arbejder med at sætte dagsorde-nen i pressen, og vi har i flere tilfælde opnået helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirk-somheder.

ByggEPOlItIkSom en udløber af vores arbejde med konkrete mærkesager, har Hovedbestyrelsen vedtaget en samlet byggepolitik. Det er et område, hvor vi har

Årsberetning 2013-14 // Året der gik

Hovedbestyrelse:JIM StJErNE HANSEN (formand)FlEMINg FrEDErIkSEN (næstformand)HANNE NylEVANDErS DAM MOrtENSENBrIAN JENSENHANS-JØrN krOgH HANSENlEIF FrISklEIF kJElDAHlBENNy JOHANSENlArS lyNgE MAACHCHrIStIAN BIllE lArSENtOrBEN SMIDStrUPASlAk SkJØtHJOHN NIElSENJAN MICHAElSEN

Direktør:JANI lykkE MEtHMANN

På Chr. Møller i Nyborg er alle materialer stregkodemærkede. Når en medarbejder „køber ind“ på lageret, bogføres det direkte på det konkrete projekt.

5

gavn af at gå på tværs i forhold til vores tradi-tionelle fagområder og positionere os mere i den offentlige debat.

Et af de områder, hvor vi har taget meget klart stilling, er i forhold til brugen af fagentrepriser. Fa-gentrepriser er vejen frem, hvis vi fortsat skal have små og mellemstore virksomheder i Danmark. Flere og flere kommuner prioriterer området og er begyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer og nybyggeri – de går væk fra de store udbud med rammeaftaler og deler i stedet projekterne op i mindre fagentrepriser. Det betyder, at der bliver meget mere arbejde til de små og mellemstore virksomheder. Denne udvik-ling punkterer endnu en gang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomhe-der kan både løfte opgaverne og gøre det billigt og mere effektivt, så kommunerne sparer penge. Samtidig sikrer denne politik øget lokal vækst.

Ny lOVgIVNINg PÅ AUtOrISAtIONSOMrÅDEtFolketinget vedtog i april 2014 ny lovgivning på autorisationsområdet. Helt ekstraordinært var der meget bred enighed i hele installationsbranchen - vi syntes, det var et dårligt og på mange måder ganske unødvendigt lovforslag, der vil devaluere faglighede, forringe sikkerheden og reducere det generelle kompetenceniveau på autorisationsom-rådet. Det har vi sagt igen og igen både i pressen og direkte til minister og ordførere. Vi var på flere områder både forundrede og stærkt bekymrede over lovforslaget.

Den nye lov indeholder mulighed for delautorisa-tioner, og det vil efter vores mening forringe det generelle faglige niveau i branchen betydeligt og på længere sigt medføre, at der vil være færre virksomheder med ”hele” autorisationer, hvilket igen vil betyde mindre konkurrence og stigende omkostninger for forbrugerne.

loven vil betyde, at både privat- og erhvervskun-der får dårligere rådgivning og derfor også et langt svagere grundlag at træffe beslutninger på. Det vil også betyde, at det samlede kompetenceniveau i branchen vil falde, og vi må derfor forvente at tabe international konkurrencekraft. Hvis loven i stedet havde været vendt om og stillet skarpere krav om endnu mere kompetence i installatør-branchen, ville det have givet mening og været en god fremtidssikring af vores internationalt stærke position på energi- og miljøområdet.

For også på energiområdet skal vi have øget fo-kus på viden, så installatørerne har de rette kom-petencer til at gennemskue både teknologien og den jungle af ordninger og tilskud, der findes på området. kun derved kan kunden få den rigtige vejledning og tage den rigtige beslutning om en energiløsning, som holder både lige nu og på den lidt længere bane. Vi skal også have kompetencer til fortsat at un-derstøtte og udvikle vores eksport på området, så vi fastholder den gode position, Danmark har på energi- og miljøområdet på verdensplan.

I DS Håndværk & Industri er vi meget åbne over for lovgivningsmæssige ændringer, der øger konkur-


rencen og gavner forbrugeren. Vi finder det for ek-sempel som udgangspunkt positivt i den nye lov, at alle autorisationsområder samles i én lovgivning. Dette giver et fælles fundament for både Sikker-hedsstyrelsen og installatørerne i arbejdet med at sikre, at installationerne udføres og serviceres kor-rekt med hensyn til både sikkerhed, sundhed og miljø. Men loven vil få en række alvorlige negative konsekvenser for både branchen og forbrugerne.

Helt grundlæggende er vi i øvrigt fortsat uforstå-ende over for regeringens begrundelse for æn-dringerne, der skulle åbne for øget konkurrence i byggeriet og specielt på autorisationsområderne. Vi har efterspurgt dokumentation for den mang-lende konkurrence, men det har det ikke været muligt at fremskaffe. Vi støtter op om øget konkurrence på installati-onsmarkedet, da det medvirker til at holde faglig-

heden hos installatørerne skarp. Men øget kon-kurrence skal foregå på lige vilkår og med netop fagligheden som fundament.

ErHVErVSUDDANNElSEr I UDVIklINgAlt for mange unge vælger i dag det almene gym-nasium frem for en erhvervsuddannelse. 18 pro-cent af de gymnasieelever, der blev studenter i 2001, har efterfølgende taget en erhvervsuddan-nelse, og det har selvsagt kostet samfundet man-ge penge, at de ikke valgte ”rigtigt” i første runde.Det er på tide, at vi i Danmark erkender og hand-ler på, at en praktisk orienteret uddannelse for eksempel som smed eller industritekniker er mindst lige så attraktiv og samfundsgavnlig som en akademisk uddannelse. Der vil i de kommende år blive behov for langt flere faglærte medarbej-dere i industrien og håndværket – ellers vil vi halte bagud og tabe terræn.

6


Uddannelsesområdet er traditionelt et af de om-råder, der fylder meget i bevidstheden blandt både politikere og medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri. Vi er meget bevidste om den rolle, de unge har for videreførelsen af vores erhverv og virksomheder, og vores medlemsvirk-somheder har gennem tiden taget mere end de-res andel af lærlinge. Det er vi stolte af. Hvis de større virksomheder og det offentlige fulgte sam-me kadence, ville al snak om praktikpladsmangel nok hurtigt forstumme. Men krisen har været hård ved virksomhederne, og der er behov for al den motivation - også økonomisk - vi kan skaffe, for at sikre, at der oprettes så mange praktikpladser, som overhovedet muligt til vores unge. Vi havde derfor meget gerne set en videreførelse af præmie- og bonusordningen for at tage en lærling i praktik. 70.000 kr. over et helt uddannel-sesforløb dækker naturligvis ikke virksomheder-nes udgifter til at have en lærling, men det er et

kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser.Men der har ikke været politisk opbakning. På trods af store protester både fra os og andre er-hvervsorganisationer udløb ordningen ved års-skiftet, og resultatet ser vi desværre allerede nu. Vi har spurgt vores medlemsvirksomheder, om de forventer at ansætte en (eller flere) lærlinge i deres virksomhed inden for de kommende 6 måneder, og over 60 procent af virksomhederne svarede nej. Det er trist, og i DS Håndværk & Industri vil vi naturligvis også fremover gøre alt, hvad vi kan, for at støtte og motivere vores medlemsvirksom-heder til at beholde størst muligt fokus på uddan-nelsesområdet og arbejdet for at skaffe praktik-pladser til Danmarks dygtige unge.

rEFOrM AF ErHVErVSUDDANNElSErNEFolketinget vedtog i foråret 2014 en stor reform af erhvervsuddannelserne. Vi er som udgangs-

7

Medlemsvirksomheden linddana i tørring producerer flishuggere. Over 80 % af produktionen eksporteres.


punkt meget positive – især over den prioritering af fagligheden, reformen signalerer. reformen er på papiret et skridt i den rigtige retning. Nu skal den udmøntes i praksis, og vi håber naturligvis, at det vil ske i den ånd, der er tænkt fra politisk side. Vi vil følge op på udviklingen blandt andet gen-nem vores arbejde i de lokale uddannelsesudvalg på skolerne.

FOkUS PÅ INtErNEt Og tElEFONII nogle dele af landet er der stadig problemer med mobiltelefondækningen og med at etablere tilstrækkeligt hurtige internetforbindelser, og det bremser de små og mellemstore virksomheders vækstmuligheder. Vi spurgte i foråret 2014 vores virksomheder om deres holdning, og på spørgs-målet om, hvor vigtig en god og hurtig internet-forbindelse er i hverdagen for deres virksomhed, svarede 91 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt. Og på spørgsmålet om, hvor vigtig en god mobiltelefondækning er, svarede hele 96,5 pro-cent, at det er vigtigt eller meget vigtigt.Hurtige og stabile forbindelser er altså en hel ba-sal del af infrastrukturen i forhold til den daglige drift og udvikling i vores virksomheder. Når der ikke er ”hul igennem”, kan virksomhederne ikke kontakte eller blive kontaktet af kunder og leve-randører, de kan ikke sende store filer, de kan ikke arbejde online, og de kan ikke bruge IP-telefoni og video-møder ved handel med kunder i udlan-det. Og det er en alvorlig bremseklods, hvad en-ten vi snakker om en mindre vvs-virksomhed med online lager- og ordrestyring eller en større un-derleverandørvirksomhed, der skal kunne sende CAD-tegninger til kunder i ind- og udland.

Det er helt afgørende for fremtiden i dansk er-hvervsliv, at de små og mellemstore virksomhe-der får de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed, så væksten og beskæftigelsen stiger til gavn for dansk erhvervsliv og det danske sam-fund. Og ikke mindst udkantsområderne har brug for opbakning fra Christiansborg – også på dette område – for at sikre en jævn udvikling af hele samfundet. Vi har derfor henvendt os til Carsten Hansen, som er minister på området, og ser frem til en øget indsats på området.

NyE OVErENSkOMStErVi indgik i marts 2014 nye tre-årige aftaler på ti-melønsområdet med Dansk Metal, Blik- og rør-arbejderforbundet og 3F samt for funktionærerne med Hk/Privat og med teknisk landsforbund. I skrivende stund arbejder vi på at få en selvstæn-dig overenskomstaftale med Dansk El-Forbund. Hidtil har vi alene haft en tiltrædelsesaftale.

Forhandlingerne har hele vejen rundt været me-get positive og konstruktive, og set med vores briller er resultatet godt. Vi har haft særlig fokus på vores kernemedlemmer, og aftalerne betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke de-res konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Økonomien i overenskomsterne er den samme som på industriens område, og sammen med en fornuftig lønudvikling er det vores opfat-telse, at disse overenskomster vil sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores brancher.

Det er vigtigt for os, at vi generelt har fået bed-re forhold for uddannelse af medarbejderne og samtidigt får styrket kompetencen blandt ledige. Set fra vores side er vi også særligt glade for ind-førelsen af funktionsløn på Hk- og tl-området. Og så betyder overenskomsterne, at der nu er mulighed for fleksibilitet og andre konkurrence-mæssige forbedringer på virksomhederne og for at indgå overenskomstfravigende aftaler i et forum med organisationernes medvirken. Det kommer til at betyde meget for virksomhederne i deres dagligdag. Vi kan nu se frem til tre rolige år med de bedst mulige overenskomstmæssige rammer for sund drift og gode udviklingsmuligheder.

ArBEJDSMIlJØFlere medlemsvirksomheder har i den forløbne periode henvendt sig til os om Arbejdstilsynet, som har været meget synlige i virksomhederne i 2013. Det er naturligvis problematisk, hvis der ikke bliver fulgt hurtigt op på besøg, og hvis virk-somhederne får den opfattelse, at de forskellige ansatte i Arbejdstilsynet ikke handler ens og gør tingene på samme måde. Vi har på denne bag-grund haft en god dialog med Arbejdstilsynet og har fremadrettet aftalt en tættere kontakt og et gensidigt højere informationsniveau.

8


Vores medlemsvirksomhed

Hanstholm Elektronik er specialist i maritim

elektronik og el-installationer på skibe.

NEtVærkVi arbejder tæt sammen med flere af de danske innovationsnetværk og branchenetværk på indu-striområdet inden for især automation. Vi påvirker udviklingen direkte, og det er en stor fordel for vores medlemsvirksomheder, som får de bedste muligheder for at følge og agere på de nyeste ud-viklingstendenser.Vi har nu fået bestyrelsesposter både i roboClu-ster, Stålcentrum og i Dansk Materiale Netværk.Vi har herudover meldt os ind i DIrA, Danish In-dustrial robot Association, som er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der er interesserede i robotteknologi og automatise-ring. Vi har dermed styrket vores position på det industrielle område markant.

INtErNAtIONAlt OrgANISAtIONS-SAMArBEJDEEn stor del af de danske standarder og lovgivning udspringer fra EU. Derfor følger vi løbende udvik-lingen af nye EU-initiativer tæt og sikrer varetagel-sen af vores medlemsvirksomheders interesser.

Vi er aktivt med i fire internationale organisationer, der arbejder for at fremme vores virksomheders rammevilkår og muligheder – særligt i forhold til EU.UEAPME er en europæisk non-profit og upoli-tisk interesseorganisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder. Paraplyorganisa-tionen har omkring 80 medlemsorganisationer i hele Europa, som repræsenterer over 12 millioner virksomheder med næsten 55 millioner ansatte.

EMU, Den Europæiske Metal Union, er en sam-menslutning af europæiske brancheorganisatio-ner for virksomheder, der arbejder inden for me-talindustrien. Medlemsorganisationerne kommer fra Danmark, tyskland, luxembourg, Holland, Belgien, Schweiz, Italien og Ungarn. Organisa-tionerne repræsenterer omkring 70.000 virksom-heder med omkring 800.000 ansatte og 70.000 lærlinge.gCI-UICP er en international sammenslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation.Organisationen er repræsenteret i 23 europæiske lande samt Australien, Canada og USA. Med-lemsorganisationerne repræsenterer ca. 1,4 mio. ansatte og genererer en samlet omsætning på omkring 140 mia. euro. CEEtB er en fælles europæisk organisation for el, vvs og ventilation med medlemmer i 27 lande. Organisationen repræsenterer omkring 450.000 virksomheder med tilsammen 2,4 mio. ansatte.

VI kæMPEr FOr BEDrE VIlkÅrDe små og mellemstore virksomheder er grund-stenen i dansk erhvervsliv - de er innovative, ud-viklingsparate, og de tager ansvar. DS Håndværk & Industri kæmper for bedre vilkår for vores med-lemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksom-heder i Danmark.

DS Håndværk & Industri arbejder for fair konkur-rence, kvalitet og høj faglighed.

9


10

Priser og medaljer

DEN gylDNE AMBOlt På DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2013 fik virksomheden Shape-tech i Esbjerg erhvervsprisen ”Den gyldne Ambolt”.Shape-tech blev etableret i 2004 med det mål at udvikle og producere de bedste løsninger inden for kompensatorer. Virksomheden udvikler egne maskiner for at kunne levere specialløsninger til unikke behov i markedet. Shape-techs kompen-satorer bruges for eksempel i forbindelse med termiske bevægelser, temperaturforskelle eller rystelser. Det kan være i udstødningssystemer i biler, toge eller skibe eller for eksempel i fjernvar-merør til at udligne temperaturforskelle. Shape-tech blev startet af Jan Julius og Mikael larsen, som stadig i dag leder virksomheden som et makkerpar.Da finanskrisen ramte Danmark, valgte virksom-heden en klar international strategi. Produkterne skulle ud over landets grænser. Virksomheden har derfor en tysk partner i ejerkredsen og eks-porterer omkring 97 % af produkterne primært til tyskland og Holland men også til fjernere marke-der som kina.Omsætningen er siden 2009 steget med ikke mindre end 400 procent, men den udvikling har ikke ændret på værdigrundlaget. I Shape-tech er der stadig fokus på at skabe gode løsninger, yde service på et højt niveau og levere en ensartet høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

ÅrEtS gUlDMEDAlJEPå DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2013 modtog klejnsmed Danni Brøgger Chri-stensen guldmedaljen som årets bedste lærling. Danni er udlært hos ESM ApS VVS & Maskintek-nik i Ejstrupholm.Danni Brøgger Christensen ydede i løbet af sin uddannelse en ekstraordinær indsats. Han viste helt fra starten af sin læretid, at han havde en evne for faget. Han har et overordentlig godt og praktisk håndelag og er en dygtig smed, som lø-ser opgaverne kompetent, med stor nøjagtighed og med et meget tilfredsstillende resultat. Det har virksomheden nydt godt af og sat stor pris på. På skolen var Danni en eftertragtet samarbejdspart-ner, når der var brug for en ekstra hånd. Danni er en rolig og behagelig person, som har en positiv og seriøs indstilling, og han har været meget vellidt både som medarbejder, blandt kol-leger og hos kunderne.Danni var glad for sin læreplads hos ESM ApS VVS & Maskinteknik men valgte efter sin læretid at søge nye faglige udfordringer. Han arbejder nu hos Arkil Miljøteknik med miljøoprensning efter olie- og klorforureninger.

Direktør Jan Julius

fra Shape-tech modtog Den gyldne Ambolt

på generalforsamlingen i juni 2013.

Årsberetning 2013-14 // Priser og medaljer

Det fælles regionsudvalg:HANNE NylEV (udvalgsformand) lEIF kJElDAHl BENNy JOHANSENJOHN NIElSEN tOrBEN SMIDStrUP

Fra sekretariatet:StEEN HOECk klAUSEN

11

Årsberetning 2013-14 // Det regionale arbejde

Det regionale arbejde

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for DS Håndværk & Industris overordnede

regionspolitiske arbejde. grundlaget for arbejdet er, at DS Håndværk & Industri skal være kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktører med interesse for vores medlemsvirksomheder. Vi skal i videst muligt omfang fremme vores medlems-virksomheders værdi af de regionale aktiviteter og midler. EkSEMPlEr PÅ kONkrEtE rESUltAtEr Der blev i 2013 holdt ca. 25 regionsudvalgsmø-der, og der er skabt en god kobling mellem DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse, formænd og bestyrelsesmedlemmer i lokalafdelingerne samt ikke mindst foreningens medlemsvirk-somheder. landsformand og direktør deltog på regionsmøder i efteråret 2013, hvor fokus blandt andet var på forventningerne til overenskomstfor-handlingerne i foråret 2014.

FAglIgE AktIVItEtEr Et centralt omdrejningspunkt for de 5 regioner er et stærkt fagligt udbud til medlemsvirksomhe-derne. Det høje aktivitetsniveau fra 2012 er vide-reført i 2013 med ca. 35 faglige arrangementer med i alt omkring 850 deltagere. Hertil kommer temamøder i samarbejde med andre aktører f.eks. arrangementet Vækst og ledelse med ca. 900 deltager i region Nord samt Dira roadshow for automatisering.

PrOJEktEr Og SAMArBEJDE MED CENtrAlE AktØrEr DS Håndværk & Industri har aktiv indflydelse på en række strategiske udviklingsprojekter til gavn for branchen og medlemsvirksomhederne. Her kan bl.a. nævnes

• KOMP-ADomautomatiseringogdigitalisering• SAFIRomautomatisering• VækstviaInnovation• DenInnovativeVirksomhed

Vi har i den forløbne periode haft øget fokus på samarbejde med de nationale innovationsnet-værk samt regionale erhvervsfremmeaktører – væksthusene og IBIZ-Center om øget brug af it i virksomhederne.

FOrMIDlINg AF StØttEOrDNINgErDet er fortsat en central opgave at synliggøre de relevante støtteordninger, vores medlemsvirk-somheder har fordel af at anvende. Det sker ved case-historier i DS-bladet og via det ugentlige nyhedsbrev.

12

Årsberetning 2013-14 // Nye overenskomster

Nye overenskomster

A rbejdsmarkedsudvalget har i den forløbne periode drøftet virksomhedernes konkur-

rencemæssige virkelighed samt forberedt for-årets overenskomstforhandlinger.

Virksomhederne befinder sig fortsat i en virkelig-hed, præget af ulige vilkår. Der mærkes en sti-gende konkurrence fra udlandet, hvilket på byg-geriets område giver sig udslag i social dumping og uens vilkår for det arbejde, der udføres på byggepladserne, mens det på industrisiden dre-jer sig om udflytning af produktionen for at kunne hamle op med de lavere produktionsomkostnin-ger i udlandet.

Overenskomstforhandlingerne 2014 forløb godt og med et resultat, der vil styrke virksomheder-nes konkurrenceevne.Overenskomsterne er for det første økonomisk ansvarlige og har for det andet en grad af fleksi-bilitet, som vi ikke har set tidligere. Ved organisa-tionernes mellemkomst og uden at det har karak-ter af et mæglingsmøde, kan der nu indkaldes til møde på en virksomhed med henblik på at lave aftaler om arbejdstid, fleksibilitet og andet, der fraviger overenskomsten. Herudover er der indført funktionsløn for funktio-nærer, hvilket også gør det muligt at betale for rå-dighedsforpligtelsen ud over de 37 timer uden at skulle skele til og opgøre efter stive takster.Uddannelsesområdet har igen fyldt i overens-komsterne, blandt andet har lærlinge og elever nu også mulighed for selvvalgt uddannelse. DS Håndværk & Industri har fonde, der tager sig af betalingen af meruddannelsen, så virksomheder-

ne er uden udgift i den lønperiode, kurset varer, og samtidig får gavn af medarbejderens kompe-tenceløft. Medarbejdernes kørepenge for fremmøde på en arbejdsplads ved arbejdstids begyndelse blev ændret til fordel for virksomheden, idet der fremadrettet kun skal betales for den eventuelle mertid og merafstand i forhold til medarbejderens normale afstand fra bopæl til virksomhed. reg-lerne om zone-penge for vvs’ere, der arbejder på byggepladser i mere end én arbejdsdag, gælder dog stadig.

Både vi og lønmodtagerorganisationerne har et fælles ønske om at styrke Den Danske Model, så det også fremover er attraktivt for medarbejdere og virksomheder at være medlem af en organisa-tion. Der skal derfor fortsat indbetales til fonden for Den Danske Model, som blev født i 2012.

lønmodtagersiden har som altid fået noget til gengæld ved forhandlingerne, men samlet set må det betegnes som beskedent. Der er kommet en uges mere forældreorlov med tilskud fra Bar-sel.dk, forhøjet pensionsbidrag under barsel og 1 procent over 3 år på fritvalgskontoen, der i øvrigt ikke er blevet løftet siden 2009.

De nye overenskomster er tre-årige, og derfor kender vores medlemsvirksomheder nu de over-enskomstmæssige forhold i relativ lang tid. Det er positivt og tiltrængt. Virksomhederne skal for-handle og tilpasse virkeligheden ved de lokale lønforhandlinger.

Arbejdsmarkedsudvalget:JIM StJErNE HANSEN (udvalgsformand)FlEMINg FrEDErIkSENBENNy JOHANSEN

Fra sekretariatet:JANI lykkE MEtHMANNANNE VIBEkE grEgErSEN

13

lInddana er en moderne industrivirksomhed men lægger stor vægt på at bevare den oprindelige virksomhedskultur med overskuelighed, nærhed og engagement i centrum.

Årsberetning 2013-14 // Nye overenskomster

Uddannelse

Uddannelsesområdet er helt centralt i DS Håndværk & Industris politiske arbejde, og

Uddannelsesudvalget arbejder for at sikre, at vo-res medlemsvirksomheder har de bedste mulig-heder for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov.

PrAktIkPlADSPræMIENI 2012 var præmien for at tage en lærling i virk-somhedspraktik på 70.000 kr. I 2013 var dette tal faldet til 33.000 kr., og med udgangen af 2013 ophørte ordningen. Interessen for praktikpladsordningen har været høj blandt vores medlemmer, hvilket kunne ses umiddelbart før ophøret af ordningen, hvor antal-let af indgåede uddannelsesaftaler steg markant. Da ordningen ophørte, faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler tilsvarende.Mange af vores medlemsvirksomheder har ud-trykt undren og ærgrelse over, at ordningen op-hørte netop på et tidspunkt, hvor der i den grad er brug for en ekstra indsats for at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse.

SAMArBEJDE MEllEM lOkAlAFDElINgEr Og ErHVErVSSkOlErNogle af vores lokalafdelinger har givet udtryk for utilfredshed med kvaliteten af lærlingenes skoleophold på den lokale erhvervsskole. Dette har i flere tilfælde medført, at lokalafdeling og er-hvervsskole i fællesskab har arrangeret fyraftens-møder på erhvervsskolen for lokalafdelingens

medlemmer. Ved disse møder er det lykkedes at etablere en konstruktiv og fremadrettet forvent-ningsafstemning mellem skole og virksomheder til gavn for alle parter. Møderne har haft en sær-deles positiv virkning på samarbejdet om at ud-danne lærlinge.

INFOrMAtIONSkAMPAgNE OM ErHVErVS-UDDANNElSErDS Håndværk & Industri har i samarbejde med Dansk Metal holdt en række informationsmøder for de kommunale UU-centre (Ungdommens Ud-dannelsesvejledning) med henblik på at klæde dem bedre på i forhold til uddannelsesvejledning på erhvervsuddannelsesområdet.

DS EFtErUDDANNElSEInteressen for virksomhedsforlagte kurser vok-ser fortsat. Det er glædeligt, da det betyder, at flere og flere virksomheder har fået øjnene op for denne unikke mulighed for at dygtiggøre ledere og medarbejdere sammen. Vi ser samtidigt en stigning af tilmeldingerne til kurserne i program-met. Dette skyldes ikke mindst, at medlemmer af Hk/Privat og teknisk landsforbund nu også har mulighed for at deltage i vores kurser.

kOMPEtENCEUDVIklINgMedarbejderne i vores medlemsvirksomheder benytter i stigende grad muligheden for at dyg-tiggøre sig ved at bruge kompetenceudviklings-ordningerne. Dette gælder for både timeløns-,

Årsberetning 2013-14 // Uddannelse

Uddannelsesudvalget:CHrIStIAN BIllE lArSEN (udvalgsformand)tOrBEN SMIDStrUPHANNE NylEVJENS PEDEr tOFtlIS JOHANSEN (indtil 1. januar 2014)

Fra sekretariatet:FINN kyEDlArS kNUDSENFrANk ANDErSEN

14

På linddana er en stor del af medarbejderne ansat i administrationen - blandt andet med 3D-tegning.

tl- og Hk-området, hvor der har været så mange ansøgninger, at ordningen periodevis har måtte lukke for ansøgninger. Samlet set kan vi se, at der er en stigende lyst til at efteruddanne sig for både sin egen og for virksomhedens skyld, og det er meget positivt.

ErHVErVSUDDANNElSESrEFOrMENgrundlæggende er vi meget tilfredse med refor-men på erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne igen bliver en attraktiv valgmulighed – også for de bogligt stærke, og det er meget positivt, at der bliver lagt vægt på fagligheden med både adgangskrav og langt flere lærertimer, end der er på mange af uddannelser-ne i dag. Smede, vvs’ere og andre håndværkere er grundlaget for den fortsatte udvikling af dansk erhvervsliv, og erhvervsskolerne må ikke blive en parkeringsplads for unge uden de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddan-nelserne. kravene på arbejdspladserne stiger, og derfor skal vores krav til erhvervsuddannelserne også være høje.reformen løser dog ikke udfordringerne i forbin-delse med overgangsvejledningen fra grundsko-len til ungdomsuddannelserne. I reformen er der sket store besparelser på UU-vejledningen, og det betyder, at vores ønske om, at alle unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg, på ingen måde kan indfries.

PrISEr tIl lærlINgEtre dygtige nyuddannede smede fra virksomhe-der i DS Håndværk & Industri modtog i september 2013 Metalindustriens lærlingepris, Ml-prisen, som uddeles hvert år af Metalindustriens Uddan-nelsesudvalg til de bedste lærlinge i Danmark.

• klejnsmed Anders Weiss, som er uddannet hos Bødker Smede & Maskinværksted i randers.

• SmedChristofferCady,someruddannet hos Euro-milling i tølløse• KlejnsmedMikeDahlStarup,somer uddannet hos ENVO-DAN i Vejen.

lærlingene er indstillet af både skole og virksom-hed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge, samarbejde og kommu-nikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer.

to lærlinge fra vores medlemsvirksomheder kva-lificerede sig til dette års finale i DM i Skills - klejn-smed Nicolaj Christiansen fra kecon A/S i Skæl-skør og industritekniker Jonas Mønster Madsen fra Ålsrode Smede- og Maskinfabrik A/S ved grenaa. DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

UDVAlgetS mærkeSAger• Derskalværeflerepraktikpladseriordinæ-

re virksomheder. Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomheds-præmien skal genindføres og udbetales automatisk.

• Erhvervsuddannelserneerattraktive–også for de bogligt stærke. Alle unge i folkesko-

lens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder.

• Der stilles større teoretiske krav til nogleuddannelser end andre, og der skal derfor indføres differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser.

Årsberetning 2013-14 // Uddannelse

15

Drift- og strategiudvalget:ASlAk SkJØtH (udvalgsformand) HANS-JØrN krOgH HANSENtOrBEN BJØrN ANDErSENClAUS ESkIlDSENBO UlSØE

Fra sekretariatet:MIkAEl tIPSMArklISE DAlDOrPHlArS kNUDSEN

Årsberetning 2013-14 // Drift og strategi

Medlemsvirksomheden

Hanstholm Elektronik har ud over hovedsædet i Hanstholm afdelinger i

Skagen, Esbjerg og i lindø Industripark ved Odense.

Drift og strategi

D rift- og strategiudvalget beskæftiger sig med de emner, der går på tværs af det branche-

specifikke. I det seneste år har udvalget haft sær-lig fokus på fremtidens arbejdskraft, på strategisk udvikling af virksomhederne og på internationa-lisering.

VIrkSOMHEDErNES UDFOrDrINgEr Og UDVIklINg Drift- og strategiudvalget har udviklet et forløb, udformet en tre-trins-raket, hvor de involverede virksomheder inviteres til at arbejde med deres egen strategiske forretningsudvikling. Selve pro-jektet løber af stablen i efteråret 2014.

BrUg AF PrOFESSIONEllE BEStyrElSEr Der er for få af vores medlemsvirksomheder, der har en professionel bestyrelse. Det betyder, at virk-somhederne ikke udnytter deres strategiske poten-tiale fuldt ud. Drift- og strategiudvalget har derfor i foråret 2014 arbejdet med at øge medlemsvirk-somhedernes brug af engagerede eksterne be-styrelsesmedlemmer, der kan tilføre øget viden og sparring til virksomhedens ledelse.

16

I samarbejde med Håndværksrådet har vi på denne baggrund tilbudt vores større virksomhe-der plads på AtV Mentorordningen, hvor frem-trædende erhvervsfolk gennem et år bistår med at håndtere virksomhedens udfordringer som en tæt knyttet og fortrolig mentor.

BEDrE rAtINg gIVEr BEDrE VIlkÅr IBANkErNEMange banker holder det for sig selv, men de skærpede krav fra Finanstilsynet gør, at bankerne skal vurdere deres erhvervskunder – virksomhe-derne – på faste parametre. I samarbejde med Jyske Bank inviterede vi vores større medlems-virksomheder til et arrangement i marts 2014 med fokus på netop bankernes rating. Emnerne var likviditetsberedskab, følsomhed på enkelte kun-der og kreditværdighed. Arrangementet måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldte.

HÅNDVærkSrÅDEtS INtErNAtIONAlEUDVAlgHovedbestyrelsesmedlemmerne Bo Ulsøe, Aslak Skjøth og internationaliseringskonsulent lise Dal-dorph er tilknyttet Håndværksrådets internatio-nale udvalg sammen med Anders Haahr fra med-lemsvirksomheden Bramida, som er formand for udvalget.Udvalget arbejder blandt andet med at arrangere eksportfremstød – i den forløbne periode for ek-sempel en tur med kronsprinsparret til Polen i foråret 2014.

UDVAlgetS mærkeSAger• Færre administrative byrder. Administrative

regler og procedurer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de afskaffes.

• Bedrerammevilkårforsmåogmellemstorevirksomheder. Støtteordninger og tilskuds-midler skal gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden.

• Afskaffelseafkortsigtedeordninger,derkundækker udvalgte brancher eller geografiske områder. Virksomhederne skal kende deres udviklingsmuligheder på den lange bane.

Årsberetning 2013-14 // Drift og strategi

17

Industri og smede

I ndustri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri har fokus på produktion, konstruktion,

materialer, innovation og ny teknologi for at moti-vere medlemsvirksomhederne til udvikling og for at sikre, at DS Håndværk & Industri er på forkant på områder, hvor virksomhederne har brug for støtte. Der bliver generelt stillet stadigt større krav til alle led i produktionsprocessen, og det medfører bl.a. krav om indføring af kvalitetsstyring, kortere gen-nemløbstid, kortere procestid og reduktion af til-førte ressourcer.

BygNINgSStÅlVirksomheder, der fremstiller komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet, skal senest 1/7 2014 have deres kvalitetsstyringssystem certifice-ret af et bemyndiget organ, så virksomheden kan CE-mærke komponenterne. Området er teknisk vanskeligt tilgængeligt, og vi har derfor også i år brugt mange ressourcer på at udarbejde materia-le og planlægge arrangementer, der kan give vo-res medlemsvirksomheder bedst mulig bistand. Der er stadig en lang række virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til, om stål- og alumi-niumskomponenter skal være en del at deres for-retningsområde efter 1/7 2014, og der er mange, der af forskellige årsager endnu ikke lever op til de lovmæssige krav til udførelsen, der trådte i kraft for godt 5 år siden.

SVEJSEPAS tIl Bl.A. lærlINgEDer har fra både arbejdstager- og arbejdsgiversi-de været ønske om, at lærlinge og arbejdsmænd kunne få svejsepas på de svejsetekniske uddan-nelser efter tilknytning til et svejseværksted eller en uddannelse i ét år i stedet for de nuværende to år. Dette har i efteråret været oppe i Dansk Stan-dards udvalg for svejsepasordningen, og her var der bred enighed om at foretage ændringen, som træder i kraft pr. 1. august 2014.

INDUStrIFOrUMI efteråret 2013 blev der som et pilotprojekt etab-leret et industriforum i Håndværksrådet. Industri-forum er i pilotfasen begrænset til DS Håndværk & Industris brancher. Erfaringerne skal evalueres efter et års arbejde, hvorefter det kan fortsætte enten som et forum mellem Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri eller etableres som et formelt udvalg på linje med Håndværksrådets internationale udvalg, hvor også andre organisa-tioner deltager.

Industriforum vil i sin pilotfase være et forum, hvor politiske udfordringer og markedsmæssige perspektiver drøftes i et fælles regi, og hvor der aftales hvad, hvem og hvordan udvalgte emner skal behandles politisk. Som udgangspunkt vil dagsordenen omfatte følgende emner:

Årsberetning 2013-14 // Industri og smede

Industri- og smedeudvalget:JOHN NIElSEN (udvalgsformand) lEIF FrISk kNUD g. HANSEN MICHAEl kNUDSENBrIAN B. JENSEN

Fra sekretariatet:JENS krOgSgAArDStEFFEN MOSE

18

• Hvaderdestørsteudfordringerforindustrien i øjeblikket?• Påhvilkeområdererdermarkedsmæssige potentialer?• Hvilkerammevilkårersærligtudfordrendefor industrien?• Hvilkeudviklingspotentialerkunnestimuleres ved uddannelse, innovation eller andet?

SPÅNtAgNINgIndustri- og smedeudvalget har etableret sam-arbejde med DAMrC, Danish Advanced Manu-facturing research Center, om planlægning af et temamøde med fokus på optimering af spåntag-ningsopgaver.

kOllEgAlEJEDer er på nuværende tidspunkt 53 virksomheder tilmeldt ordningen kollegaleje, som formidler kon-takt mellem virksomheder, der ønsker at leje eller udleje arbejdskraft. Nogle virksomheder mangler

i perioder arbejdskraft men undlader at ansætte personale, fordi det netop kun er for en kortere periode. Andre virksomheder har omvendt et overskud af arbejdskraft, som de kunne udleje. Vi får jævnligt forespørgsler på mulighederne.

UDVAlgetS mærkeSAger• ReglerneiblandtandetMaskindirektiveter

omfattende – de bør kun udbygges yderli-gere, hvis der er konkret behov.

• Lovkravombyggeri/byggekomponenterskalvære gratis og på dansk – dette gælder også de standarder, lovgivningen henviser til.

Årsberetning 2013-14 // Industri og smede

Chr. Møller udlejer mobile kedelcentraler. De er bygget op i en container og dermedlige til at køre ud til kunder både i Danmark og i udlandet.

19

Vvs

V vs-udvalget arbejder med politiske forhold, rådgivning og dokumentation for vores med-

lemsvirksomheder på vvs-området i forhold til emner som kunderelationer, tilbud og kontrakter, autorisation, kvalitetsstyring og -sikring, bygge-opgaver, licitation og entreprise samt viden om nye materialer.For at underbygge vores arbejde, deltager vi i arbejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energisty-relsen.

kONtANt OM VVS-PrISErDr satte i efteråret 2013 vvs-priserne på dagsor-denen i programmet kontant. Installatørerne blev fremstillet som useriøse håndværkere, der tager helt urimelige overpriser for simple materialer, som forbrugerne kan købe på nettet til en brøkdel af prisen. Programmet forsimplede problematik-ken, og stemplede en hel branche, og vi sendte derfor efterfølgende en klage til Dr.I DS Håndværk & Industri er vi enige i, at grossi-sternes listepriser er vildledende. Vi ønsker både time- og materialepriser, der afspejler installatø-rernes reelle udgifter. Vores medlemmer har gen-nem flere år presset på for at få gennemsigtige priser og rabatstrukturer, så de kan købe deres materialer til en ordentlig pris og ikke skal bruge mange ressourcer på indkøbet, og så de i øvrigt ikke risikerer at snyde hverken sig selv eller kun-den. Vi har på denne baggrund arbejdet videre på en dialog med grossisterne om deres prisstruktur in-den for de meget stramme retningslinjer, konkur-rencemyndighederne stiller op.

ANMElDElSE AF HÅNDVærkStAkSAtOrErDS Håndværk & Industri har i 2013 haft særlig fokus på problemerne med håndværkstaksato-rer, der selv overtager skadesafhjælpningen på bekostning af den sædvanlige installatør. Det har været muligt at anmelde taksatorer via en blanket på vores hjemmeside. Der har kun været en en-kelt anmeldelse, og vi betragter derfor indsatsen som afsluttet.

tEMAMØDEr I efteråret 2013 holdt vvs-udvalget temamøder over hele landet, hvor blandt andet nye standar-der for ventilations-, varme- og køleanlæg var på dagsordenen sammen med de nye krav til god-kendelse af byggevarer. Der var stor tilslutning til møderne.

rEglEr FOr BIOkEDlEr Den nye standard for prøvning af biobrændsel-skedler DS/EN303-5 gør det svært at overskue kravene til kedlerne, og teknologisk Institut har derfor på vores opfordring lavet et samlet overblik til vores hjemmeside over de forskellige krav og regler. DrÅBEMærkNINg I sommeren 2013 trådte det nye dråbemærke i kraft. Ordningen skulle vise, at et produkt er godkendt efter en ny godkendelsesordning for vandhaner, ventiler, tætningsprodukter og andre byggevarer, der er i kontakt med drikkevand. Det har været vanskeligt for ansøgere at dokumentere alle de forhold, der er krævet i bekendtgørelsen, og Energistyrelsen gik derfor sammen med de

Årsberetning 2013-14 // Vvs

Vvs-udvalget:ANDErS DAM MOrtENSEN (udvalgsformand)tOM JOHANSENBENNy JOHANSENkJElD SØBErg ErIk NOrMAND Fra sekretariatet:JOHNNy BENDSEN

20

danske brancheorganisationer for at gennemgå ansøgningsskemaets udformning, testmetoder og øvrig dokumentation.På den baggrund blev der udarbejdet nye ret-ningslinjer for den administrative praksis for ord-ningen.

Ny AUtOrISAtIONSlOVFolketinget vedtog i april lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallations-området. Vi er ikke enige. loven bygger på et tyndt fagligt grundlag, og vi har i branchen flere gange forgæ-ves efterspurgt dokumentation for regeringens påståede manglende konkurrence på autorisati-onsområderne, ulykkesstatistikker samt informa-tion om de foreslåede nye kompetenceniveauer. Vi er stærkt bekymrede for sikkerheden i den nye lov, og vi er bekymrede for reducering af kom-petenceniveauet på installatørområdet via de-lautorisationer. Både privat- og erhvervskunder vil fremover få dårligere rådgivning og derfor også et langt svagere grundlag at træffe beslutninger

på. Det samlede kompetenceniveau i branchen vil falde, og vi vil tabe international konkurrencekraft. DS Håndværk & Industri har i samarbejde med den øvrige branche på flere områder foreslået forenklinger af det eksisterende autorisationssy-stem, der både vil give forbedret konkurrence og fastholde den nuværende sikkerhed i branchen, men det har regeringen valgt at sidde overhørigt i stedet for at lytte efter og anerkende den viden, erfaring og konstruktive tilgang, en enig branche tilbyder.

UDVAlgetS mærkeSAger• Fagentrepriserfremfortotalentrepriser• Bevarelse og udvidelse af BoligJobord-

ningen• Gennemsigtighediforbrugerpriserne• Fokuspåhåndhævelseaf lovgivningenom

autoriseret arbejde• Fair konkurrence fra forsynings- og forsik-

ringsvirksomheder

Årsberetning 2013-14 // Vvs

Sørby VVS installerer varmepumper i Dagli‘Brugsen i Højer. Entreprisen er på 9 forretninger, spredt over hele landet.

21

energi, miljø og køl

e nergi-, miljø- og køleudvalget arbejder med innovation, udvikling, formidling af viden og

branchesamarbejde på energi-, miljø- og køle-området. For at yde bedst mulig støtte til vores medlemsvirksomheder er det vigtigt at afdække nye produktions- og aktivitetsområder, og vi del-tager derfor løbende i udviklingsprojekter i både privat og offentligt regi. ENErgIPOlItISk ÅBNINgSDEBAt 2013For 13. år i træk var der dagen efter Folketingets åbning inviteret til Energipolitisk Åbningsdebat. konferencen tilrettelægges og afvikles i et samar-bejde mellem Folketingets Energipolitiske Udvalg, Foreningen Danske kraftvarmeværker, VE-NEt, Energiklubben, Dansk gartneri, UdbudsMedia.dk og DS Håndværk & Industri. konferencen præ-senterede indlæg og dialog med daværende mi-nister Martin lidegaard og klimakommissær Con-nie Hedegaard samt en række centrale aktører på den danske energiscene. Deltagerne drøftede blandt andet den danske energiforsyning, smarte energisystemer og den grønne vækstenergi.

VIDENSCENtEr FOr ENErgIBESPArElSEr I BygNINgErEnergi-, miljø- og køleudvalget har arbejdet sam-men med Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger om at ideudvikle og igangsætte ini-tiativer, der giver vækst i markedet for energire-novering i enfamiliehuse og etageejendomme og samtidigt støtter op om bygge- og installa-

tionsvirksomheders arbejde på dette område. Omdrejningspunktet er at afdække behovet for materialer og processer, målrettet de udførende, med henblik på at udvikle og formidle vejlednin-ger, guidelines og lignende.

VE-gODkENDElSE VE-godkendelse er en frivillig godkendelsesord-ning fra Energistyrelsen for virksomheder, der monterer små vedvarende energianlæg: biomas-sekedler og -ovne, solceller, solvarmeanlæg samt varmepumper. En godkendelse gives på bag-grund af både nogle faglige krav, en prøve samt krav til virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Ordningen er indført på baggrund af regler fra EU, og den er frivillig i dag. Når den har virket i tre år, laver Energistyrelsen en evaluering af ordnin-gen for at se, hvordan den fungerer, og om der er behov for at stramme kravene til de udførende virksomheder. DS Håndværk & industri vurderer, at der er en rimelig chance for, at ordningen efter de første tre år bliver gjort obligatorisk, og derfor er det vigtigt, at vores medlemsvirksomheder ta-ger stilling til, om de allerede nu skal gøre sig klar ved at tage de nødvendige kurser og prøver og få deres kvalitetsstyringssystem på plads.I foråret 2014 gennemføres på denne baggrund en informationskampagne over for medlemsvirk-somhederne, ligesom vi i en periode tilbyder øko-nomisk kompensation for udgifterne til de faglige prøver.

Årsberetning 2013-14 // Energi, miljø og køl

lEIF kJElDAHl (udvalgsformand)PEr POUlSENMArtIN FrEDErIkSENlArS lyNgE MAACHJØrN SMINgEHENrIk lIlJA (Håndværksrådet) Fra sekretariatet:CArStEN ESSlEr HElMEr

22

UDVAlgetS mærkeSAger• Energirådgivningergrundlagetforudvikling

– både for den enkelte forbruger og for samfundet.

• VE-løsningerskalværebæredygtige–prak-tisk gennemførlige, fagligt solide og med gunstige tilbagebetalingstider.

Årsberetning 2013-14 // Energi, miljø og køl

Sørby VVS installerer varmepumper. to varmepumper à 2 kWh erstatter elradiatorerne i Dagli‘Brugsen i Højer.

23

el

I DS Håndværk & Industri er vi meget opmærk-somme på, hvor markedet bevæger sig hen, og

derfor valgte vi allerede i 2012 at tilbyde el som nyt fagområde i foreningen. Vores engagement omfatter den traditionelle autoriserede elinstalla-tør, kombinationsvirksomheder med både el og vvs samt industrivirksomheder, der arbejder med el i for eksempel maskiner.

OVErENSkOMSt Og gArANtIVi forventer snarest at have en egentlig overens-komst på plads med både Dansk Metal og Dansk Elforbund. Begge overenskomster ligger meget tæt op ad den hidtidige overenskomst på elinstal-lationsmarkedet.

DS-garanti er også på plads, så el-virksomheder der arbejder hos private, er omfattet af vores ga-rantiordning.

lOVFOrSlAg PÅ AUtOrISAtIONSOMrÅDEtSom det også fremgår andetsteds i denne beret-ning, var DS Håndværk & Industri en meget aktiv spiller gennem hele forløbet om den nye lov på autorisationsområdet. Vi gjorde alt for at sikre vo-res medlemmer de bedste fremtidige rammer på dette område. Vi vil også fremadrettet have særlig fokus på sikkerheden over for mennesker og byg-ninger, hvilket kræver et solidt uddannelses- og kompetenceniveau.

SAMArBEJDE El-udvalget arbejder for et stærkt konstruktivt samarbejde med branchen og de relevante myn-digheder, så vi sikrer, at vores holdninger bliver hørt og respekteret. Vi arbejder for enkle regler og rammer for vores medlemsvirksomheder. Vi deltager for eksempel i en ”regelforenklings-arbejdsgruppe” under Sik-kerhedsstyrelsen, hvor fokus er på mulighederne for at forenkle den nuværende stærkstrømsbe-kendtgørelse.

FOkUS PÅ græNSEOMrÅDErNEDet er vores forventning, at fremtiden vil byde på endnu mere fokus på de grænseområder, der er mellem håndværksfagene. Markedet kræver større fleksibilitet og overlap mellem de forskellige tekniske entrepriser, og vi vil guide vores med-lemmer bedst muligt i den ofte hårfine balance, der er mellem succes og fiasko i et byggeri. Vi ser også energi som en fællesnævner mellem de forskellige brancher, vi dækker i DS Håndværk & Industri.

UDVAlgetS mærkeSAger• Sikkerheden skal altid have første prioritet

ved udvikling af nye og forenkling af eksiste-rende regler og lovgivning

• Myndighederne skal samordne og koordi-nere, så virksomhederne oplever samme regler på tværs af kommunale skel

• Fagentrepriserfremfortotalentrepriser.• Bevarelse og udvidelse af BoligJobordningen.

Eludvalget:FlEMINg FrEDErIkSEN (udvalgsformand)OlE ØStErgAArDlArS rASMUSSEN

Fra sekretariatet:rENé kJEMtrUP

Årsberetning 2013-14 // El

24

Beslagsmede

O gså i det forløbne år har der været stor ak-tivitet på beslagsmedeområdet i DS Hånd-

værk & Industri.

UDDANNElSESkrAV FOr BESlAgSMEDEDS Håndværk & Industri har sammen med Hånd-værksrådet presset på i Fødevareministeriet for at få taget sagen om lovgivning på området for be-skæring og anlæggelse af beslag op igen.

EFFA UDDANNElSESEVENt FOr lærlINgE DS Håndværk & Industri holdt EFFA Uddannel-sesevent i oktober 2013 med ca. 100 deltagere fra 9 lande.Arrangementet blev holdt på kU lIFE, og deltager-ne var indlogeret på Metalskolen i Jørlunde. Der var undervisning på skolen fredag og lørdag. lørdag eftermiddag var der arrangeret besøg i de konge-lige stalde og på smedemuseet i københavn.

ANErkENDt BESlAgSMED PÅ BESØg DS Håndværk & Industri havde besøg af den anerkendte amerikanske beslagsmed og fore-dragsholder Esco Buff i februar 2014, hvor han holdt kursus for de danske beslagsmede.

kurset var opdelt i to dele, hvor første del ”How to Succesfully Save a laminitic / Foundered Horse,” handlede om den hyppigt forekommende hov-sygdom forfangenhed hos heste, mens anden del ”the Whole Horse Approach to lameness Problem Solving,” tog udgangspunkt i et holistisk synspunkt, hvor man betragter hesten som et ”hele” og ikke kun behandler symptomerne.

DANSk/NOrDISk MEStErSkAB FOr BESlAgSMEDE DS Håndværk & Industri og Dansk Metal holdt igen i år det åbne Dansk/Nordiske Mesterskab for beslagsmede i marts 2014. I alt deltog 95 smede.

UDVAlgetS mærkeSAger• Fastsættelseaf lovkravomuddannelse for

personer, der udfører skoning og beskæring • Etablering af mesterkurser for at vedligeholde

det faglige niveau bl.a. i forbindelse med uddannelse af lærlinge

Beslagsmedeudvalget:JAkOB AlgOt (udvalgsformand)MICHAEl kJærtOM NØrgAArDBrIAN B. JENSEN

Fra sekretariatetStEFFEN MOSE

Årsberetning 2013-14 // Beslagsmede

25

Forsikring ogpension

Forsikring

Forsikringsrådet drøfter løbende optimeringen af den såkaldte DS-aftale med hensyn til kvalitet, dækning og pris. I den forbindelse drøftes også nye forsikringstyper og andre ændringer, der kan være relevante for aftalen og for medlemsvirk-somhederne. rådet har ligeledes fokus på ud-viklingen i skadestatistikken og brancheområdet generelt, så der kan handles proaktivt og frem-adrettet.

SIkrINgSVEJlEDNINgDer er fortsat for mange tyverier og indbrud hos medlemsvirksomhederne, og det er nødvendigt med en øget opmærksomhed på dette område. Antallet af ansvarsskader er ligeledes for højt. Forsikringsrådet har på denne baggrund sammen med Willis I/S og topdanmark A/S udarbejdet en såkaldt sikringsvejledning til inspiration for med-lemmerne af forsikringsordningen. Vejledningen beskriver en række praktiske tiltag, som reduce-rer risikoen for tyveri og indbrud.

WIllIS FOrEByggErForsikringsrådet støtter fortsat aktiv op om kon-ceptet ”Willis forebygger…” som dækker over en proaktiv indsats over for medlemsvirksom-hederne i forhold til skader på ansvar, arbejds-skade og tyveri. Det er Forsikringsrådets håb, at vi med dette særlige koncept kan øge fokus i medlemsvirksomhederne på disse områder, så vi også fremadrettet kan bevare de gode dækninger i DS-aftalen.

Pension

Medlemmer af DS Håndværk & Industri er over-enskomstmæssigt forpligtet til at indbetale ar-bejdsmarkedspension for hovedparten af deres medarbejdere.

For ansatte under timelønsoverenskomsterne og Hk-overenskomsten varetages pensionsord-ningerne af Industriens Pension. Ejere og ledere kan også benytte ordningen. Hvis virksomhe-den indberetter og indbetaler for dem på lige fod med de øvrige ansatte, får de fuldt medlemskab af ordningen lige som de overenskomstansatte. Øvrige funktionærgrupper kan i nogle tilfælde også komme med i Industriens Pension. For ansatte under tl-overenskomsten varetages pensionsordningen af PFA (teknikerpension).

På pensionsområdet er der i forhold til Industri-ens Pension sket enkelte ændringer for medlem-merne i den forløbne periode. For eksempel kan medarbejdere i udlandet som noget nyt indbetale til en pensionsordning for udstationerede.

Forsikringsrådet:JOHN NIElSEN (udvalgsformand)FlEMINg FrEDErIkSENJAN MICHAElSEN

Fra sekretariatet:CHrIStIAN H.M. MIkAElSENANEttE JENSEN

Årsberetning 2013-14 // Forsikring og pension

26

Q-kontrol

Q -kontrol ApS er et datterselskab under DS Håndværk & Industri.

Q-kontrol er godkendt som kontrolinstans af Sik-kerhedsstyrelsen med ret til at godkende og over-våge de lovpligtige kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el- installatører samt godkendte kompetente virksomheder på vvs- og gasområdet. Q-kontrol er også godkendt som kontrolinstans til Bedre Bolig-ordningen og til den nye VE-godken-delsesordning.

Q-kontrol fører som en af de eneste kontrolin-stanser tilsyn med konkret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet.

Q-kontrol har inden for det sidste år opkøbt to andre kontrolinstanser og har dermed fået tilført omkring 500 ekstra kunder. Q-kontrol er herefter en af Danmarks største kontrolinstanser på vvs- og el-området.

Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler og konsulenthjælp til:• Fabrikanter af bygningsstål efter stålstandard

EN 1090-1.• Kølevirksomhederderopstiller,monterer,idrift-

sætter, reparerer, vedligeholder, nedlukker samt laver årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel.

• Virksomhederdersælger,projekter,installerer,servicerer og vedligeholder tv-overvågnings-anlæg og mekanisk indbrudssikring.

• Virksomhederdersælger,projekter,installerer,servicerer og vedligeholder alarmanlæg.

SAlg AF WPS’ErQ-kontrol har stået for gennemførelsen af en række af de mest almindelige svejseprøver, der er nødvendige i forbindelse med certificering af fa-brikanter af bygningsstål. Der er opbygget en da-tabase, og disse svejseprøvecertifikater – de så-kaldte WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris.

Årsberetning 2013-14 // Q-kontrol

Q-kontrols bestyrelse:ANDErS DAM MOrtENSEN (formand)JOHN rASMUSSENlArS JENSEN

27

resultat 2011 2012 2013Nettoomsætning 3.950 3.549 4.674Materialeomkostninger -130 -262 -617Bruttoresultat 3.820 3.287 4.057Personaleomkostninger -2331 -1779 -1979Andre eksterne omkostninger -1139 -1135 -1399Afskrivninger -7 -70 -336Driftsresultat 343 303 343Finansielle indtægter 98 99 50Finansielle omkostninger 0 0 -22resultat før skat 441 402 371Skat af årets resultat 0 78 159

Årets resultat 441 480 530

(beløb i 1.000 kr.)

28

Håndværkets Ankenævn

H åndværkets Ankenævn er et privat, god-kendt ankenævn, som behandler klager fra

forbrugere. Nævnet er oprettet af Håndværksrå-det på vegne af DS Håndværk & Industri, Dan-ske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske An-lægsgartnere og kristelig Arbejdsgiverforening. Disse organisationer står sammen om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejerens landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret. Formålet med nævnet er at sikre en god, effek-tiv og billig behandling af sager vedrørende kla-ger fra forbrugere over håndværk. I forhold til DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder be-handler nævnet klager over vvs-, kloak- og byg-ningssmedearbejde hos private kunder. Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræ-sentanter for forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs-, kloak- eller bygnings-smedearbejder om medlemmer af DS Håndværk & Industri, er de to fagdommere udpeget af ho-vedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

I 2013 har nævnet realitetsbehandlet og afgjort 31 sager, der involverede medlemsvirksomheder fra DS Håndværk & Industri.

I 8 sager blev virksomheden frifundet. Dette sva-rer en frifindelsesprocent på 26, og dermed lig-ger frifindelsen af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri også i 2013 højere, når man sammenligner med tallet for sager vedrørende andre faggrupper i nævnet.I 15 sager fik forbrugeren medhold. Det svarer til 48 procent, hvilket er en anelse mindre end sidste år. 5 sager blev afvist på grund af usikkerhed om be-dømmelsen af de indkomne oplysninger.

Som noget helt særligt ved Håndværkets Anke-nævn har brancheorganisationerne mulighed for at søge at medvirke til at løse sagen forligsmæs-sigt inden for de første 4 uger af klagesagens be-handling ved nævnet. Det foregår typisk ved, at en fagkonsulent kontakter sagens parter og un-dersøger mulighederne for forlig. 2 sager blev på denne måde løst forligsmæssigt ved DS Hånd-værk & Industris mellemkomst.

Forretningsudvalg, repr. fra DS Håndværk & Industri:JANI lykkE MEtHMANN

Fagdommere fra DS Håndværk & Industri: lEIF kJElDAHllEIF FrISk

Årsberetning 2013-14 // Håndværkets Ankenævnn

29

DS-bladet

DS-bladet blev i 2013 omlagt til månedsblad og udkom med 12 udgaver, hvilket er tre

færre end de foregående år. Omlægningen med-førte, at bladet kom på nogenlunde faste udgivel-sesdage midt i måneden undtagen omkring ferier og højtider samt ved DS Håndværk & Industris generalforsamling.

Bladet har i hver udgave haft et redaktionelt tema, som veksler mellem de fagområder, DS Hånd-værk & Industri dækker. temaerne har haft det dobbelte formål at give læserne større faglig ind-sigt og at tiltrække flere annoncører.

Desværre må bladbestyrelsen konstatere, at sal-get af annoncer også i 2013 udviklede sig i en skuffende retning. resultatet for annonceom-sætningen endte en del under forventningerne i budgettet.Den faldende annoncemængde har muligvis sammenhæng med, at DS-bladet sent i 2012 skiftede annoncepartner. Mange langtidsaftaler om annonceindrykninger indgås i de sidste må-neder af året, hvilket var før den nye partner, Me-diepunktet, tiltrådte. Betydningen af dette sættes i relief af de første re-sultater for 2014, som viser en opadgående ten-dens i annoncesalget. Der er således grundlag for at antage, at DS-bladet i indeværende år vil opnå de budgetterede mål.

Det svigtende annoncesalg er delvis søgt imø-degået ved en tilpasning af udgifterne. Færre an-noncer medfører naturligt behov for færre sider i bladet, og DS-bladet udkom i 2013 med i alt 560 sider. Bladbestyrelsen valgte at fastholde den nu-værende abonnementspris og tro på, at nedturen i annonceomsætningen vil vende i 2014.

Bladbestyrelsen har samtidigt taget fat på en fremtidsdrøftelse, som skal skabe klarhed over muligheder og udfordringer og lægge guidelines for bladets forretningsmæssige og redaktionelle udvikling i de kommende fire-fem år. Der er endnu ikke nogen endelig konklusion på denne proces, men det er besluttet, at DS-bladet i forbindelse med et eventuelt navneskifte - som konsekvens af ændring af navn og logo for DS Håndværk & Industri - skal gennemgå en større fornyelse af sit grafiske design og layout.

DS-bladets bestyrelse:JØrgEN HANSENMAX MICHAEl JENSENlEIF kJElDAHllEIF FrISk

Årsberetning 2013-14 // DS-bladet

DS-bladet realis. 31.12.2013 Budget 2013 Budget 2014Omsætning 1.877 2.077 2.130Udgivelsesomkostninger -1.046 -1.140 -1.164Dækningsbidrag 831 937 966lønomkostninger -550 -546 -588Salgsomkostninger -2 -25 -25Adm. omkostninger -363 -382 -359Afskrivninger -5 -5 -5resultat af primær drift -89 -21 -11Finansieringsindtægter 30 15 10

Årets resultat -59 -6 -1


Formand:JIM StJErNE HANSEN Direktør:JANI lykkE MEtHMANN

30

Fakta ognøgletal

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 små og mellem-

store industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virk-somheder. DS Håndværk & Industri tilbyder medlemsvirk-somhederne en lang række ydelser som f.eks. juridisk rådgivning, fagspecifikke kurser og kon-sulentrådgivning i forbindelse med økonomi, ad-ministration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling og så videre.DS Håndværk & Industri har indgået overenskom-ster med Dansk Metal, 3F, Blik- og rørarbejder-forbundet, Hk/Privat, teknisk landsforbund og lederne – vores medlemsvirksomheder er der-med overenskomstdækket for langt hovedparten af deres medarbejdere. DS Håndværk & Industri er den største medlems-organisation i Håndværksrådet. lOkAlAFDElINgErNEDS Håndværk & Industri er opdelt i 20 lokale af-delinger, der med hvert deres geografiske områ-de dækker hele landet. lokalafdelingerne er selv-

stændige foreninger med selvstændig økonomi og bestyrelse. lokalafdelingerne er repræsente-ret i DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse og deltager i generalforsamlingen, som er den højeste myndighed, med et antal delegerede der svarer til antallet af medlemsvirksomheder i den pågældende lokalafdeling. MEDlEMSVIrkSOMHEDErNEDS Håndværk & Industris medlemsvirksomhe-der er jern- og metalvirksomheder med produk-tion eller service inden for metalområdet - først og fremmest metalindustri, maskinfremstilling, smede-, el- og vvs-virksomheder. Hertil kommer medlemsvirksomheder, der fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i materialer, der erstatter metal. DS Håndværk & Industri organiserer også virksomheder inden for energisektoren. Derudover har DS Håndværk & Industri tilknyttet en række brancheområder - hele grupper af virk-somheder, der har deres egen forening men har valgt at købe sig til et ”delvist” medlemskab med service inden for et bestemt fagligt område som for eksempel juridisk bistand.

Årsberetning 2013-14 // Fakta og nøgletal

Hoved- og nøgletal 2009 2010 2011 2012 2013kontingentindtægter - netto 24.663 24.084 22.621 22.720 22.793Administrationsgodtgørelse, bonus og royalty 3.943 3.362 4.646 5.614 4.826Mødeudgifter (2.543) (2.385) (1.534) (1.797) (1.529)Udgifter til faglige udvalg (2.130) (1.524) (892) (714) (562)Faglige kontingenter og tilskud (4.007) (3.840) (3.524) (3.617) (3.671)lønninger, solgte timer mv. (16.981) (17.369) (16.226) (13.883) (15.833)Årets resultat (3.803) (3.826) (361) 2.964 (36)Egenkapital 34.961 31.135 30.774 32.653 32.617

Antal beskæftigede pr. 31.12. 34 33 31 30 34Aktive medlemmer 2.346 2.250 2.179 2.141 2.088


31

DSHåndværk&Industri•Magnoliavej2-4•5250OdenseSV•Telefon66173333•[email protected]•www.ds-net.dk

Kr

og

ag

er

Documents

Årsberetning 2013-14