Årsregnskabet og registreringssystemet

Årsregnskabet og registreringssystemet

- Årsregnskabet• Årets resultat og egenkapital

- Årsregnskabets hovedformål• Lovkrav

• Virksomhedens økonomistyring - Årsregnskabets indhold

• Resultatopgørelse og balance

• Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse


- Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.

• Resultatopgørelse


- Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.

• Balance

Årsregnskabet og registreringssytemet

- Bogholderi:• En række konti• Antal af konti = antal regnskabsposter

• Fra bilag til årsregnskab

År: Kontonavn: SideDato

Bilag

Tekst Debet Kredit Saldo D/K

600Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres

600 DForskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo

Hvis summen i debet erstørst, kaldes saldoen endebetsaldo.Hvis summen i kredit erstørst, kaldes saldoen enkreditsaldo.

200

Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres 400 D


• Bogføringsregler

Årsregnskab

Resultatopgørelse Balance

Debet= omkostninger

Kredit= indtægter

Debet= aktiver

Kredit= passiver




- Det dobbelte bogholderis princip:• Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og

krediteres lige store beløb.



- Bogføringseksempel 1:• En virksomhed køber varer for kr. 15.000, der betales kontant ved

overførsel fra bankkontoen.



- Bogføringseksempel 2:• Virksomheden sælger varer for kr. 25.000 mod kontant betaling. Beløbet er

lagt i kassen.



- Bogføringseksempel 3:• Virksomheden indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i

kassen.



- Bogføringseksempel 4:• Virksomheden betaler kr. 12.000 kr. i husleje ved overførsel fra

bankkontoen.



- Bogføringseksempel 5:• Virksomheden køber en bærbar computer til kr. 10.000 kr. Beløbet betales

ved overførsel fra bankkontoen.




tid

Hver dag bogføres butikkens køb og salg

År 0 År 1 År 2

4.1 Resultatopgørelsen

Inden butikken åbner, opstilles et budget for år 1.I starten af år 2 kan årsregnskabet for år 1 udarbejdes.

tid30.61.1 31.12

Evt. halvårs-regnskab

År 0 År 1 År 231.3

Evt. regnskab for 1. kvartal

30.9

Evt. regnskab for 3. kvartal


tidÅr 0 År 1 År 2


Hver dag bogføres butikkens køb og salg



I slutningen af år 1 opstilles budget for år 2.I starten af år 3 kan årsregnskabet for år 2 udarbejdes.



Et årsregnskab består af enresultatopgørelse og en balance.

1.1 31.12

En resultatopgørelse for hele regnskabsåret

En balance ultimoregnskabsåret

Resultatopgørelse for år 1OMKOSTNINGER kr. INDTÆGTER kr.


opstilles for en periode.


Vareforbrug 3.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000

Lokaleomkostninger 500.000

Bilers driftsomkostninger 200.000

Øvrige omkostninger 550.000

Renteomkostninger 75.000




Vareforbrug 3.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000





Omkostninger i alt 4.625.000




Vareforbrug 3.000.000 Nettoomsætning (salg) 5.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000 Renteindtægter 25.000





Omkostninger i alt 4.625.000










Omkostninger i alt 4.625.000 Indtægter i alt 5.025.000













Indtægter større end omkostninger = overskud








Omkostninger i alt 4.625.000 Indtægter i alt 5.025.000Årets overskud 400.000



Indtægter større end omkostninger = overskud








Omkostninger i alt 4.625.000 Indtægter i alt 5.025.000Årets overskud 400.000I alt 5.025.000 I alt 5.025.000



Summen i højre og venstre side skal altid være ens.










Hvad nu, hvis omkostningerne og indtægterne ser således ud?











Omkostninger større end indtægter = underskud








Omkostninger i alt 4.625.000 Indtægter i alt 4.325.000Årets underskud 300.000



Omkostninger større end indtægter = underskud








Omkostninger I alt 4.625.000 Indtægter I alt 4.325.000Årets underskud 300.000

I alt 4.625.000 I alt 4.625.000




4.2 Balancen


Et årsregnskab består af enresultatopgørelse og en balance.

1.1 31.12

En resultatopgørelse for hele regnskabsåret

En balance ultimoregnskabsåret

Balance pr. 31. december år 1AKTIVER kr. PASSIVER kr.

4.2 Balancen

opstilles for et bestemt tidspunkt.


Biler 200.000

Inventar 300.000

Varelager 800.000

Varedebitorer 1.000.000

Kassebeholdning 50.000

Bankindestående 150.000

4.2 Balancen

Aktiverne viser virksomhedens pengebinding.Pengebinding = de aktiver (værdier) virksomheden ejer.



Biler 200.000

Inventar 300.000

Varelager 800.000




Aktiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen



Biler 200.000 Egenkapital 1.250.000

Inventar 300.000 Varekreditorer 900.000

Varelager 800.000 Andre kreditorer 350.000




Aktiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen

Passiverne viser finansieringen.Finansiering = Hvor pengene er kommet fra til at

anskaffe aktiverne.









Aktiver i alt 2.500.000 Passiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen










4.2 Balancen



Balance pr. 31. marts år 2AKTIVER kr. PASSIVER kr.

Biler 175.000 Egenkapital






Aktiver i alt Passiver i alt

4.2 Balancen

Tip! Se formel til beregning af egenkapital.

Hvor stor er FashionSHOEs egenkapital d. 31. marts år 2?

?








Aktiver i alt Passiver i alt

4.2 BalancenHvor stor er FashionSHOEs egenkapital d. 31. marts år 2?

Egenkapital = ’Aktiver i alt’ - gæld

?

Har du brug for endnu et tip?








Aktiver i alt 2.600.000 Passiver i alt



?

Gæld i alt

Her er løsningen.











1.350.000

Egenkapital = 2.600.000 – 1.250.000 = 1.350.000

Bogføringsopgave

• Maria Dollerup

Gratis adgang

http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/demo/ebrock



E-conomic

• Nu skal vi have tastet bilag fra Maria Dollerup ind i e-conomic

Præsentation af årsregnskabet

- Intern rapportering• Led i økonomistyringen

- Ekstern økonomirapportering:• Virksomhedsejere• Långivere• Leverandører• Kunder• Medarbejdere• Offentlige myndigheder

• Årsregnskabets formål


- Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse

• Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed


- Balance for Birk Pejse

• Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed


- Varestrømmen:

• Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed


- Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. - 3 forskellige lagre.



- Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON



- Balancen for FLEXON


Årsrapport for selskaber

- Årsregnskabsloven:• Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser:

• Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold


- Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser:

• Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold


- Retvisende billede- Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger- Relevante og pålidelige oplysninger- Grundlæggende forudsætninger:

• Grundlæggende krav til årsrapporten


• Årsregnskabslovens opbygning:


- Ledelsesberetning og ledelsespåtegning- Revisionspåtegning- Anvendt regnskabspraksis- Resultatopgørelse- Balance- Pengestrømsopgørelse- Noter til årsregnskabet- Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

• Årsrapportens enkelte elementer


- Forklaringer til den økonomiske udvikling- Virksomhedens hovedaktiviteter- Den forventede fremtidige udvikling- Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af- Betydningsfulde hændelser indtruffet efter

regnskabsårets afslutning- Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det

eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

• Ledelsesberetning


- Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D.• Undtagelse – regnskabsklasse B (små

virksomheder):• Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr.• Nettoomsætning: 3 mio. kr.• Gennemsnitligt antal heltids-

beskæftigede medarbejdere: 12

• Revisionspåtegning


- Redegøre for de anvendte værdiansættelses-metoder

• Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning

- Beregningsmetoder for afskrivninger

• Anvendt regnskabspraksis


- Anlægsnote:

• Balance - anlægsaktiver


- Varelager• Optælling/lagerregnskab• Værdiansættelse – kostpriser

• Balance - omsætningsaktiver


• Pengestrømsopgørelse


- Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet:• Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance• Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed• Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i

årsregnskabet

• Noter til årsregnskabet


• Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen


- Shareholdervalue:• Den økonomiske bundlinje

- Stakeholdervalue:• Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold

- Bæredygtig udvikling:• Opfylde nuværende generationers behov uden at

reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt.

- Den tredobbelte bundlinje• Økonomi, miljø og socialt ansvar

• Ikke-finansiel rapportering


- CSR ”Corporate Social Responsibility”

• Virksomhedens samfundsansvar• Etiske og sociale forhold• Arbejdsmiljø og eksternt miljø• Hovedsagligt frivilligt



- Eksempel Novo Nordisk


Rikke Bæk er nu færdig med Fashion SHOEs regnskab for butikkens første år (år 1).

13.1 Resultatbudget

Regnskabet består af resultatopgørelsen

og balancen.

1.1. år 1

Det første år for

31.12. år 1

Hun skal nu i gang med at udarbejde budgetter for det næste år.

13.1 Resultatbudget

Jeg skal opstille et resultatbudget og et likviditetsbudget for

år 2.

Det andet år for

1.1. år 2 31.12. år 2

Rikke starter med at udarbejde et resultatbudget, der skal vise det forventede resultat for næste år.

13.1 Resultatbudget

Det andet år for

1.1. år 2 31.12. år 2

Vi kigger nu frem i tiden og beregninger

effekten af de forventninger vi har

5.492

Bruttofortjeneste– Andre eksterne

omkostninger

Nettoomsætning– Vareforbrug

3.7521.740

492– Personaleomkostninger 846Indtjeningsbidrag 402– Afskrivning på inventar 40

+ Renteindtægter 10Resultat før renter 342

– Renteomkostninger 25Årets resultat 327

Resultatopgørelse år 1 (kr. 1.000)

Der tages udgangspunkt i resultatopgørelsen for år 1.

– Afskrivning på biler 20

Forventning Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Rikke Bæk har følgende forventninger til år 2:


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Rikke forventer, at omsætningen i år 2 vil stige med 15 % i forhold til år 1.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 = 6.316

Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Rikke forventer en uændret bruttoavanceprocent i år 2.Beregningerne vises i note 1.


Forventning+ 15 %

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 = 6.316

Resultatbudget år 2

Uændret BA-%

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Vareforbruget beregnes nu som forskellen på nettoomsætningen og bruttofortjenesten.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Nu beregnes de forventede ”andre eksterne omkostninger” og personaleomkostninger.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

517914

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Indtjeningsbidrag = kr. 2.002 – 517 – 914 = kr. 571.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

517914571

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





13.1 Resultatbudget

Afskrivninger forventes uændrede i forhold til år 1.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

4020

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

(kr. 1.000)

5.492


omkostninger


3.7521.740





Resultat før renter = kr. 571 – 40 – 20 = kr. 511.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

40

51120

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Rikke Bæk forventer ”alt i alt” renteomkostninger på kr. 35 (i 1.000 kr.).


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

40

0511

35

20

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740





Det forventede resultat i år 2 bliver et overskud på kr. 476 (i kr. 1.000), dvs. kr. 476.000.


Forventning+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.3142.002

40

0511

35476

20

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

kr. 511 – 35

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

Rikke Bæk har nu opstillet Fashion SHOEs resultatopgørelse for butikkens andet år (år 2).

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2

Det andet år for

31.12. år 2

Resultat-opgørelse for

år 2.

Realiseret overskud år 2:Kr. 395.000.

Rikke Bæk finder nu resultatbudgettet for år 2, som hun udarbejdede for et år siden.

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2

Det andet år for

31.12. år 2

Resultat-

budget

for år 2.

Resultat-opgørelse for år 2.


Budgetteret overskud år 2:Kr. 476.000.

Rikke er noget skuffet over resultatet, der er kr. 81.000 mindre end forventet.

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2 31.12. år 2

Resultat-

budget for år 2.

Resultat-opgørelse for år 2.


Budgetteret overskud år 2:Kr. 476.000.

Camilla foretager derfor en budgetkontrol, hvor hun sammen-ligner budgettet og regnskabet.

6.210


omkostninger


4.2901.920


Resultat før renter 435– Renteomkostninger 40Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Her vises resultatopgørelsen ogresultatbudgettet for år 2.


Budgetkontrol for år 2 i 1.000 kr.Budget

6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Omsætningen er en indtægt. Den blev kr. 106.000 mindre end budgettet, hvilket er negativt.


AfvigelseBudgetkontrol for år 2 i 1.000 kr.

Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–106

Det er negativt, når en indtægt

blev mindre end forventet.

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Vareforbruget er en omkostning. Det blev kr. 24.000 mindre end budgettet, hvilket er positivt.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–10624

Det er ”alt andet lige”

positivt, når en omkostningblev mindre

end forventet.

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Rikke tjente kr. 82.000 mindre end forventet på de solgte varer, hvilket er negativt.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–10624

– 82

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Andre eksterne omkostninger blev lidt mindre end budgettet. Personaleomkostningerne blev lidt større.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Indtjeningsbidraget blev kr. 76.000 mindre end forventet.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6– 76

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Der var ingen afvigelser i afskrivningpå inventar og biler.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 760

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Renteomkostningerne blev kr. 5.000 større end budgetteret.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

– 5

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 760

6.210


omkostninger


4.2901.920



Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Årets resultat blev et overskud, der varkr. 81.000 dårligere end forventet.



Budget6.316

4.3142.002

51791457140

51135

476

20

– 81– 5

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 760

13.2 Budgetkontrol

Camilla har følgende kommentarer til budgetkontrollen:

Budgetkontrollen viser, at omsætningen i år 2 har været kr. 106.000 mindre end forventet. Derfor er salget for hele året gennemgået grundigt. Denne gennemgang har vist, at det er salget i de første måneder af året, der har været mindre end budgetteret.

Gennemgangen viser dog også, at salget i de sidste 3 måneder af år 2 har været større end budgetteret. Det formodes, at denne udvikling vil fortsætte, så Fashion Shoe kan forvente et godt salg i år 3.

Budgetkontrollen viser også, at vareforbruget i år 2 har været kr. 24.000 mindre end budgetteret. Dette skyldes det mindre salg.

Der har i øvrigt kun været mindre afvigelser i de andre omkost-ningsposter

13.2 Budgetkontrol

Camilla har følgende kommentarer til budgetkontrollen:

Budgetkontrollen viser, at omsætningen i år 2 har været kr. 106.000 mindre end forventet. Derfor er salget for hele året gennemgået grundigt. Denne gennemgang har vist, at det er salget i de første måneder af året, der har været mindre end budgetteret.

Gennemgangen viser dog også, at salget i de sidste 3 måneder af år 2 har været større end budgetteret. Det formodes, at denne udvikling vil fortsætte, så Fashion Shoe kan forvente et godt salg i år 3.

Budgetkontrollen viser også, at vareforbruget i år 2 har været kr. 24.000 mindre end budgetteret. Dette skyldes det mindre salg.

Der har i øvrigt kun været mindre afvigelser i de andre omkost-ningsposter

Plan- og budgetlægning• Planlægning

- Foretages for at styre virksomheden bedst muligt- Sker med udgangspunkt i fortidige handlinger og erfaringer- Korrigeres for kendte ændringer i planlægningsperioden

• Planlægning på de tre styringsområder- Aktivitetsstyring – bedst mulig udnyttelse af markedsmulighederne- Kapacitetsstyring – bedst mulig udnyttelse af kapaciteten- Finansiel styring – bedst mulig finansiering

Plan- og budgetlægning• AKF-modellen

Plan- og budgetlægning• Planlægning på de tre styringsniveauer

- Strategisk niveau - langtidsplanlægning- Taktisk niveau - korttidsplanlægning- Operativt niveau – dag til dag planlægning

Plan- og budgetlægning• Budgettet som led i

økonomistyringen-Et budget viser de økonomiske konsekvenser af de lagte planer

-Planlægning og budgetlægning går derfor hånd i hånd

Plan- og budgetlægning• Virksomhedens økonomistyring

Plan- og budgetlægning• Budgettets hovedformål

- Udgør en prognose for den fremtidige indtjening og likviditet- Sætter fokus på alternative løsninger som grundlag for at fastlægge de

bedste planer- Sikrer koordinering af virksomhedens forskellige aktiviteter- Et middel til decentralisering og uddelegering af beslutningsretten- Udgør grundlaget for efterfølgende budgetkontrol

Plan- og budgetlægning• Virksomhedens budgetsystem

Budgetudarbejdelse• Et resultatbudget viser den forventede indtjening for

en fremtidig periode (budgetperioden)

•Resultatbudgettet består af -Aktivitetsbudgettet- Kapacitetsomkostningsbudgettet- Budgettet for finansielle poster

Budgetudarbejdelse• Direkte aktivitetsbudgettering

- Ved direkte aktivitetsbudgettering budgetteres for hvert produkt: salgspris, afsætning og enhedsomkostninger

• Indirekte aktivitetsbudgettering - Ved indirekte aktivitetsbudgettering budgetteres

bruttofortjenesten eller dækningsbidraget på varegrupper eller for virksomheden som helhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en servicevirksomhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en produktionsvirksomhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en handelsvirksomhed

Budgetudarbejdelse• Budgetsimulering

• Budgetsimulering kan anvendes til at- Konsekvensberegning af forskellige parameterindsatser- Konsekvensberegning af ændringer i de ydre faktorer

I afsnit 18.1 opstillede Rikkeet resultatbudget for år 3.

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudget

År 3 for

1.1. år 3 31.12. år 31.1. år 2

År 2 for

Jeg forventer et overskud på

kr. 508.000.

Her ser jeg fremadog opstiller et

resultatbudget for år 3.

Selv om det forventede overskud ser godt ud, er det ikke sikkert, at der vil være nok likvide midler.


År 3 for

1.1. år 3 31.12. år 31.1. år 2

År 2 for

Mon der vil være penge nok til at

betale alle regningerne?

De likvide konti findes jo ikke på resultat-budgettet, men på

balancen.

Selv om det forventede overskud ser godt ud, er det ikke sikkert, at der vil være nok likvide midler.


År 3 for

1.1. år 3 31.12. år 31.1. år 2

År 2 for

Mon der vil være penge nok til at

betale alle regningerne?

De likvide konti findes jo ikke på resultat-budgettet, men på

balancen.

Eksempler på årsager til forskellig udvikling i likviditet og overskud:


Bogføring af: Likviditeten Overskuddet

Likviditeten:

Resultatet:

Påvirkes ikke Bliver størreVaresalg på kredit

Afskrivning på biler

Udbetaling til privatforbrug

Indbetaling fra varedebitor

Køb af benzin på kredit

Kontant varekøb

Der registreres ingen indbetalinger på likvide konti.Der registreres en indtægt på konto 1100: Nettoomsætning Overskuddet bliver større.




Formindskes Påvirkes ikke

Varesalg på kredit





Kontant varekøb

Der registreres en udbetaling på en likvid konto.Ingen af de anvendte konti findes på resultatopgørelsen.

Likviditeten:

Resultatet:




Varesalg på kredit





Kontant varekøb

Påvirkes ikke Bliver mindre

Der registreres ingen udbetalinger på likvide konti.Der registreres en omkostning på konto 3400: Bilers drifts-omkostninger Overskuddet bliver mindre.

Likviditeten:

Resultatet:




Forøges Påvirkes ikke

Varesalg på kredit





Kontant varekøb

Der registreres en indbetaling på en likvid konto.Ingen af de anvendte konti findes på resultatopgørelsen.

Likviditeten:

Resultatet:




Formindskes Påvirkes ikke

Varesalg på kredit





Kontant varekøb

Der registreres en udbetaling på en likvid konto.Ingen af de anvendte konti findes på resultatopgørelsen.

Likviditeten:

Resultatet:




Påvirkes ikke Bliver mindre

Varesalg på kredit





Kontant varekøb

Der registreres ingen udbetalinger på likvide konti.Der registreres en omkostning på konto 5100: Afskrivning på biler Overskuddet bliver mindre.

Likviditeten:

Resultatet:

Hvad viser et likviditetsbudget?


Et likviditetsbudget viser: De forventede indbetalinger og udbetalinger for perioden og Den forventede likviditesreserve ved periodens slutning.

Likviditetsreserven er: Virksomhedens forventede ”rådighedsbeløb” den sidste dag (ultimo) i

budgetperioden Kassebeholdning + Bankindstående + Kassekredit disponibel.

Fashion Shoe anvender ind- og udbetalingsmodellen til opstilling af likviditetsbudgetter.

Rikke opstiller et kvartalsopdelt likviditetsbudget. Hun ser først på de forventede indbetalinger.


Kvartalsopdelt likviditetsbudget for år 3 i kr. 1.000

Indbetalinger:1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.

1.575 1.260 1.575 1.890Varesalg, pr. kontant

90 % af varesalget forventes at foregå kontant (dvs. omgående betaling):

1. kvt.: 0,90 x kr. 1.750 = kr. 1.575

2. kvt.: 0,90 x kr. 1.400 = kr. 1.260

3. kvt.: 0,90 x kr. 1.750 = kr. 1.575

4. kvt.: 0,90 x kr. 2.100 = kr. 1.890





1.575 1.260 1.575 1.890Varesalg, pr. kontant

90 % af varesalget forventes at foregå kontant (dvs. omgående betaling):

1. kvt.: 0,90 x kr. 1.750 = kr. 1.575

2. kvt.: 0,90 x kr. 1.400 = kr. 1.260

3. kvt.: 0,90 x kr. 1.750 = kr. 1.575

4. kvt.: 0,90 x kr. 2.100 = kr. 1.890





1.575 1.260 1.575 1.890Varesalg, pr. kontantVaresalg, pr. 3 måneder 175 140 175

På de resterende 10 % af varesalget tilbydes kun-derne 3 måneders kredit:

1. kvt.: 0,10 x kr. 1.750 = kr. 175(indbetales i 2. kvt.)








Fashion Shoes balance pr. 31.12 år 2 viser et tilgode-havende hos varedebitorer på kr. 210.Beløbet forventes indbetalt i 1. kvartal år 3.






Fashion Shoes balance pr. 31.12 år 2 viser et tilgode-havende hos varedebitorer på kr. 210.Beløbet forventes indbetalt i 1. kvartal år 3.

Forventede indbetalinger i alt.




1.575 1.260 1.575 1.890Varesalg, pr. kontantVaresalg, pr. 3 måneder 175 140 175210Indbetalinger i alt: 1.785 1.435 1.715 2.065

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetRikke ser nu på de forventede udbetalinger.

Hun forventer følgende:

Kvartalsopdelt likviditetsbudget for år 3 i kr. 1.0001. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.




Varekøb, pr. 3 måneder

Udbetalinger:Varekøb, pr. kontant

Andre eksterne omkostninger

Varekøbet sker i takt med vareforbruget.50 % af varekøbet foregår kontant:1. kvt.: 0,50 x kr. 1.190 =

kr. 5952. kvt.: 0,50 x kr. 952 =

kr. 4763. kvt.: 0,50 x kr. 1.190 =

kr. 5954. kvt.: 0,50 x kr. 1.428 =

kr. 714

595 476 595 714

Køb af biler og inventarRenteomkostningerAfdrag på langfristet lånPrivatforbrug

Personaleomkostninger







Varekøbet sker i takt med vareforbruget.50 % af varekøbet foregår kontant:1. kvt.: 0,50 x kr. 1.190 =

kr. 5952. kvt.: 0,50 x kr. 952 =

kr. 4763. kvt.: 0,50 x kr. 1.190 =

kr. 5954. kvt.: 0,50 x kr. 1.428 =

kr. 714

595 476 595 714









På de sidste 50 % af varekøbet opnår Fashion Shoe 3 måneders kredit:

50 % af varekøb i 1. kvt. betales i 2. kvt.50 % af varekøb i 2. kvt. betales i 3. kvt.50 % af varekøb i 3. kvt. betales i 4. kvt.

595 476 595 714595 476 595






Varekøb, pr. 3 månederVarekøb, pr. kontant


595 476 595 714505 595 476

Køb af biler og inventarRenteomkostningerAfdrag på langfristet lånPrivatforbrugUdbetalinger i alt:


595

Udbetalinger:

Fashion Shoes balance pr. 31.12 år 2 viser en gæld til varekreditorer på kr. 505.Dette beløb skal betales i 1. kvartal.




Varekøb, pr. 3 månederVarekøb, pr. kontant


595 476 595 714505 595 476 595



Udbetalinger:

Fashion Shoes balance pr. 31.12 år 2 viser en gæld til varekreditorer på kr. 505.Dette beløb skal betales i 1. kvartal.







595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150


Personaleomkostninger 253 253 253 253

15 15 15 15

Andre eksterne omkostninger, personale- og renteomkostninger betales i samme kvartaler, som de indgår i resultatbudgettet.







595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150



15 15 15 15

Andre eksterne omkostninger, personale- og renteomkostninger betales i samme kvartaler, som de indgår i resultatbudgettet.

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetForventet kontant køb af biler og inventar

i maj måned (2. kvartal): kr. 100.000.





595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150



15 15 15 15100


Ydelse på langfristet lån:Kr. 10.000 i juni (2. kvt.) og kr. 10.000 i december (4. kvt.).





595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150



15 15 15 15100

10 10

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetRikke forventer hvert kvartal at hæve

kr. 90.000 til privatforbrug.





595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150



15 15 15 15100

90 90 90 9010 10


Beregning af udbetalinger i alt:





Køb af biler og inventarRenteomkostningerAfdrag på langfristet lånPrivatforbrugUdbetalinger i alt:


595 476 595 714505 595 476 595150 150 150 150253 253 253 253

15 15 15 15100

90 90 90 9010 10

1.608 1.689 1.579 1.827


Rikke kender nu de forventede ind- og udbetalinger.



Likviditetsvirkning = Indbetalinger – Udbetalinger


Samlet likviditetsvirkning(Indbetalinger – udbetalinger)

Likviditetsvirkningen viser, hvordan likviditeten i hvert kvartal forventes at blive påvirket.

+ 177 – 254 + 136 + 238

Her forventes indbetalingene at være kr. 177.000 større end udbetalingerne.

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetLikviditetsreserven ved årets begyndelse består af

kassebeholdningen og kassekredit disponibel.



Likviditetsreserve primo

Kassebeholdning jf. balance pr. 31.12 år 2 (i kr. 1.000):Kassekredit disponibel (i kr. 1.000):(Kassekredit maksimum kr. 300 – gæld på kassekredit kr. 228)

= Likviditetsreserve pr. 1. januar år 3:

+ 177+ 77

– 254 + 136 + 238

+ 5

+ 72+ 77

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetLikviditetsreserven ved årets begyndelse består af

kassebeholdningen og kassekredit disponibel.



Likviditetsreserve primo

Kassebeholdning jf. balance pr. 31.12 år 2 (i kr. 1.000):Kassekredit disponibel (i kr. 1.000):(Kassekredit maksimum kr. 300 – gæld på kassekredit kr. 228)

= Likviditetsreserve pr. 1. januar år 3:

+ 177+ 77

– 254 + 136 + 238

+ 5

+ 72+ 77

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetLikviditetsreserven ved kvartalets slutning =

Likviditetsreserven primo + likviditetsvirkningen.



Likviditetsreserve primoLikviditetsreserve ultimo

+ 177+ 77

– 254 + 136 + 238

+ 254+ 254 + 0 + 136

+ 0 + 136 + 374

Likviditetsreserven primo i et kvartal = Likvikitetsreserven ultimo i det foregående kvartal.

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.


Det færdige likviditetsbudget.


1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetKommentarer til likviditetsbudgettet.

(Afsnit 18.3)


Likviditetsbudgettet for år 3 viser en god udvikling. Likviditetsreserven forventes i løbet af året at stige med kr. 297.000 (fra kr. 77.000 til kr. 374.000).Dog svinger likviditetsreserven meget fra kvartal til kvartal. Især i 2. kvartal, hvor reserven ultimo er kr. 0, kan selv små ændringer i ind- og udbetalingerne medføre likviditetsproblemer for Fashion Shoe.Det må derfor tilrådes at skaffe ekstra likviditet, fx ved at ansøge banken om et større maksimum på kassekreditten.

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.

18.2 Kvartalsopdelt likviditetsbudgetKommentarer til likviditetsbudgettet.

(Afsnit 18.3)


For at være på forkant med problemet overvejer Rikke også nu at: Forespørge leverandørerne om længere kredit Reducere pengebindingen i varelageret Nedbringe kredittiden til kunderne Udskyde køb af biler af inventar (eller købe på kredit i stedet for kontant) Reducere andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger

og/eller privatforbruget.

Documents

Årsregnskabet og registreringssystemet