Årsregnskabet og registreringssystemet

Årsregnskabet og registreringssystemet

- Årsregnskabet• Årets resultat og egenkapital

- Årsregnskabets hovedformål• Lovkrav

• Virksomhedens økonomistyring - Årsregnskabets indhold

• Resultatopgørelse og balance

• Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse


- Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.

• Resultatopgørelse


- Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.

• Balance

Årsregnskabet og registreringssytemet

- Bogholderi:• En række konti• Antal af konti = antal regnskabsposter

• Fra bilag til årsregnskab

År: Kontonavn: Side

Dato

Bilag

Tekst Debet Kredit Saldo D/K

600Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres

600 DForskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo

Hvis summen i debet erstørst, kaldes saldoen endebetsaldo.Hvis summen i kredit erstørst, kaldes saldoen enkreditsaldo.

200

Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres 400 D


• Bogføringsregler

Årsregnskab

Resultatopgørelse Balance

Debet= omkostninger

Kredit= indtægter

Debet= aktiver

Kredit= passiver




- Det dobbelte bogholderis princip:• Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og

krediteres lige store beløb.



- Bogføringseksempel 1:• En virksomhed køber varer for kr. 15.000, der betales kontant ved

overførsel fra bankkontoen.



- Bogføringseksempel 2:• Virksomheden sælger varer for kr. 25.000 mod kontant betaling. Beløbet er

lagt i kassen.



- Bogføringseksempel 3:• Virksomheden indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i

kassen.



- Bogføringseksempel 4:• Virksomheden betaler kr. 12.000 kr. i husleje ved overførsel fra

bankkontoen.



- Bogføringseksempel 5:• Virksomheden køber en bærbar computer til kr. 10.000 kr. Beløbet betales

ved overførsel fra bankkontoen.




tid

Hver dag bogføres butikkens køb og salg

År 0 År 1 År 2

4.1 Resultatopgørelsen

Inden butikken åbner, opstilles et budget for år 1.I starten af år 2 kan årsregnskabet for år 1 udarbejdes.

tid

30.61.1 31.12

Evt. halvårs-regnskab

År 0 År 1 År 2

31.3

Evt. regnskab for 1. kvartal

30.9

Evt. regnskab for 3. kvartal


tidÅr 0 År 1 År 2


Hver dag bogføres butikkens køb og salg



I slutningen af år 1 opstilles budget for år 2.I starten af år 3 kan årsregnskabet for år 2 udarbejdes.



Et årsregnskab består af enresultatopgørelse og en balance.

1.1 31.12

En resultatopgørelse for hele regnskabsåret

En balance ultimoregnskabsåret

Resultatopgørelse for år 1

OMKOSTNINGER kr. INDTÆGTER kr.


opstilles for en periode.



Vareforbrug 3.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000

Lokaleomkostninger 500.000

Bilers driftsomkostninger 200.000

Øvrige omkostninger 550.000

Renteomkostninger 75.000





Vareforbrug 3.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000





Omkostninger i alt 4.625.000





Vareforbrug 3.000.000 Nettoomsætning (salg) 5.000.000

Salgsfremmende omk. 300.000 Renteindtægter 25.000





Omkostninger i alt 4.625.000











Omkostninger i alt 4.625.000 Indtægter i alt 5.025.000














Indtægter større end omkostninger = overskud










Årets overskud 400.000



Indtægter større end omkostninger = overskud










Årets overskud 400.000

I alt 5.025.000 I alt 5.025.000



Summen i højre og venstre side skal altid være ens.











Hvad nu, hvis omkostningerne og indtægterne ser således ud?












Omkostninger større end indtægter = underskud










Årets underskud 300.000



Omkostninger større end indtægter = underskud









Omkostninger I alt 4.625.000 Indtægter I alt 4.325.000

Årets underskud 300.000

I alt 4.625.000 I alt 4.625.000




4.2 Balancen


Et årsregnskab består af enresultatopgørelse og en balance.

1.1 31.12

En resultatopgørelse for hele regnskabsåret

En balance ultimoregnskabsåret

Balance pr. 31. december år 1

AKTIVER kr. PASSIVER kr.

4.2 Balancen

opstilles for et bestemt tidspunkt.



Biler 200.000

Inventar 300.000

Varelager 800.000

Varedebitorer 1.000.000

Kassebeholdning 50.000

Bankindestående 150.000

4.2 Balancen

Aktiverne viser virksomhedens pengebinding.

Pengebinding = de aktiver (værdier) virksomheden ejer.




Biler 200.000

Inventar 300.000

Varelager 800.000




Aktiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen




Biler 200.000 Egenkapital 1.250.000

Inventar 300.000 Varekreditorer 900.000

Varelager 800.000 Andre kreditorer 350.000




Aktiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen

Passiverne viser finansieringen.

Finansiering = Hvor pengene er kommet fra til at anskaffe aktiverne.










Aktiver i alt 2.500.000 Passiver i alt 2.500.000

4.2 Balancen











4.2 Balancen



Balance pr. 31. marts år 2


Biler 175.000 Egenkapital






Aktiver i alt Passiver i alt

4.2 Balancen

Tip! Se formel til beregning af egenkapital.

Hvor stor er FashionSHOEs egenkapital d. 31. marts år 2?

?









Aktiver i alt Passiver i alt

4.2 Balancen


Egenkapital = ’Aktiver i alt’ - gæld

?

Har du brug for endnu et tip?









Aktiver i alt 2.600.000 Passiver i alt

4.2 Balancen



?

Gæld i alt

Her er løsningen.










4.2 Balancen



1.350.000

Egenkapital = 2.600.000 – 1.250.000 = 1.350.000

Bogføringsopgave

• Maria Dollerup

Gratis adgang

http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/demo/ebrock



E-conomic

• Nu skal vi have tastet bilag fra Maria Dollerup ind i e-conomic

Præsentation af årsregnskabet

- Intern rapportering• Led i økonomistyringen

- Ekstern økonomirapportering:• Virksomhedsejere• Långivere• Leverandører• Kunder• Medarbejdere• Offentlige myndigheder

• Årsregnskabets formål


- Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse

• Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed


- Balance for Birk Pejse

• Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed


- Varestrømmen:

• Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed


- Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. - 3 forskellige lagre.



- Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON



- Balancen for FLEXON


Årsrapport for selskaber

- Årsregnskabsloven:• Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser:

• Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold


- Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser:

• Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold


- Retvisende billede- Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger- Relevante og pålidelige oplysninger- Grundlæggende forudsætninger:

• Grundlæggende krav til årsrapporten


• Årsregnskabslovens opbygning:


- Ledelsesberetning og ledelsespåtegning- Revisionspåtegning- Anvendt regnskabspraksis- Resultatopgørelse- Balance- Pengestrømsopgørelse- Noter til årsregnskabet- Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

• Årsrapportens enkelte elementer


- Forklaringer til den økonomiske udvikling- Virksomhedens hovedaktiviteter- Den forventede fremtidige udvikling- Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af- Betydningsfulde hændelser indtruffet efter

regnskabsårets afslutning- Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det

eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

• Ledelsesberetning


- Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D.• Undtagelse – regnskabsklasse B (små

virksomheder):• Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr.• Nettoomsætning: 3 mio. kr.• Gennemsnitligt antal heltids-

beskæftigede medarbejdere: 12

• Revisionspåtegning


- Redegøre for de anvendte værdiansættelses-metoder

• Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning

- Beregningsmetoder for afskrivninger

• Anvendt regnskabspraksis


- Anlægsnote:

• Balance - anlægsaktiver


- Varelager• Optælling/lagerregnskab• Værdiansættelse – kostpriser

• Balance - omsætningsaktiver


• Pengestrømsopgørelse


- Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet:• Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance• Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed• Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i

årsregnskabet

• Noter til årsregnskabet


• Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen


- Shareholdervalue:• Den økonomiske bundlinje

- Stakeholdervalue:• Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold

- Bæredygtig udvikling:• Opfylde nuværende generationers behov uden at

reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt.

- Den tredobbelte bundlinje• Økonomi, miljø og socialt ansvar

• Ikke-finansiel rapportering


- CSR ”Corporate Social Responsibility”

• Virksomhedens samfundsansvar• Etiske og sociale forhold• Arbejdsmiljø og eksternt miljø• Hovedsagligt frivilligt



- Eksempel Novo Nordisk


Rikke Bæk er nu færdig med Fashion SHOEs regnskab for butikkens første år (år 1).

13.1 Resultatbudget

Regnskabet består af resultatopgørelsen

og balancen.

1.1. år 1

Det første år for

31.12. år 1

Hun skal nu i gang med at udarbejde budgetter for det næste år.

13.1 Resultatbudget

Jeg skal opstille et resultatbudget og et likviditetsbudget for

år 2.

Det andet år for

1.1. år 2 31.12. år 2

Rikke starter med at udarbejde et resultatbudget, der skal vise det forventede resultat for næste år.

13.1 Resultatbudget

Det andet år for

1.1. år 2 31.12. år 2

Vi kigger nu frem i tiden og beregninger

effekten af de forventninger vi har

5.492

Bruttofortjeneste– Andre eksterne

omkostninger

Nettoomsætning– Vareforbrug

3.7521.740

492– Personaleomkostninger 846Indtjeningsbidrag 402

– Afskrivning på inventar 40

+ Renteindtægter 10

Resultat før renter 342

– Renteomkostninger 25

Årets resultat 327

Resultatopgørelse år 1 (kr. 1.000)

Der tages udgangspunkt i resultatopgørelsen for år 1.

– Afskrivning på biler 20

Forventning Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Rikke Bæk har følgende forventninger til år 2:


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Rikke forventer, at omsætningen i år 2 vil stige med 15 % i forhold til år 1.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 = 6.316

Resultatbudget år 2 (kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Rikke forventer en uændret bruttoavanceprocent i år 2.Beregningerne vises i note 1.


Forventning

+ 15 %

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 = 6.316

Resultatbudget år 2

Uændret BA-%

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Vareforbruget beregnes nu som forskellen på nettoomsætningen og bruttofortjenesten.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Nu beregnes de forventede ”andre eksterne omkostninger” og personaleomkostninger.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

517914

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Indtjeningsbidrag = kr. 2.002 – 517 – 914 = kr. 571.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

517914571

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


13.1 Resultatbudget

Afskrivninger forventes uændrede i forhold til år 1.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

4020

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

(kr. 1.000)

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Resultat før renter = kr. 571 – 40 – 20 = kr. 511.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

40

511

20

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Rikke Bæk forventer ”alt i alt” renteomkostninger på kr. 35 (i 1.000 kr.).


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

40

0

511

35

20

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

5.492


omkostninger


3.7521.740






Årets resultat 327


Det forventede resultat i år 2 bliver et overskud på kr. 476 (i kr. 1.000), dvs. kr. 476.000.


Forventning

+ 15 %

Uændret BA-%

+ 5 %+ 8 %

UændretUændret

kr. 35.000kr. 0

kr. 5.492 x 1,15 6.3164.314

2.002

40

0

511

35

476

20

Se note 1


kr. 6.316 – 2.002

517914571

kr. 492 x 1,05kr. 846 x 1,08kr. 2.002 – 517 – 914

kr. 571 – 40 – 20

kr. 511 – 35

(kr. 1.000)

13.1 Resultatbudget

Rikke Bæk har nu opstillet Fashion SHOEs resultatopgørelse for butikkens andet år (år 2).

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2

Det andet år for

31.12. år 2

Resultat-opgørelse for år 2.

Realiseret overskud år 2:Kr. 395.000.

Rikke Bæk finder nu resultatbudgettet for år 2, som hun udarbejdede for et år siden.

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2

Det andet år for

31.12. år 2

Resultat-

budget

for

år 2.



Budgetteret overskud år 2:Kr. 476.000.

Rikke er noget skuffet over resultatet, der er kr. 81.000 mindre end forventet.

13.2 Budgetkontrol

1.1. år 2 31.12. år 2

Resultat-

budget

for

år 2.



Budgetteret overskud år 2:Kr. 476.000.

Camilla foretager derfor en budgetkontrol, hvor hun sammen-ligner budgettet og regnskabet.

6.210


omkostninger


4.2901.920



Resultat før renter 435– Renteomkostninger 40

Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Her vises resultatopgørelsen ogresultatbudgettet for år 2.


Budgetkontrol for år 2 i 1.000 kr.

Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Omsætningen er en indtægt. Den blev kr. 106.000 mindre end budgettet, hvilket er negativt.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–106

Det er negativt, når en indtægt

blev mindre end forventet.

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Vareforbruget er en omkostning. Det blev kr. 24.000 mindre end budgettet, hvilket er positivt.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–10624

Det er ”alt andet lige”

positivt, når en omkostningblev mindre

end forventet.

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Rikke tjente kr. 82.000 mindre end forventet på de solgte varer, hvilket er negativt.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–10624

– 82

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Andre eksterne omkostninger blev lidt mindre end budgettet. Personaleomkostningerne blev lidt større.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Indtjeningsbidraget blev kr. 76.000 mindre end forventet.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6– 76

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Der var ingen afvigelser i afskrivningpå inventar og biler.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 76

0

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Renteomkostningerne blev kr. 5.000 større end budgetteret.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

– 5

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 76

0

6.210


omkostninger


4.2901.920




Årets resultat 395

Regnskab

13.2 Budgetkontrol

Årets resultat blev et overskud, der varkr. 81.000 dårligere end forventet.


Afvigelse


Budget

6.316

4.3142.002

517914571

40

51135

476

20

– 81

– 5

–10624

– 82

12– 6– 76

0

– 76

0

13.2 Budgetkontrol

Camilla har følgende kommentarer til budgetkontrollen:

Budgetkontrollen viser, at omsætningen i år 2 har været kr. 106.000 mindre end forventet. Derfor er salget for hele året gennemgået grundigt. Denne gennemgang har vist, at det er salget i de første måneder af året, der har været mindre end budgetteret.

Gennemgangen viser dog også, at salget i de sidste 3 måneder af år 2 har været større end budgetteret. Det formodes, at denne udvikling vil fortsætte, så Fashion Shoe kan forvente et godt salg i år 3.

Budgetkontrollen viser også, at vareforbruget i år 2 har været kr. 24.000 mindre end budgetteret. Dette skyldes det mindre salg.

Der har i øvrigt kun været mindre afvigelser i de andre omkost-ningsposter

13.2 Budgetkontrol

Camilla har følgende kommentarer til budgetkontrollen:

Budgetkontrollen viser, at omsætningen i år 2 har været kr. 106.000 mindre end forventet. Derfor er salget for hele året gennemgået grundigt. Denne gennemgang har vist, at det er salget i de første måneder af året, der har været mindre end budgetteret.

Gennemgangen viser dog også, at salget i de sidste 3 måneder af år 2 har været større end budgetteret. Det formodes, at denne udvikling vil fortsætte, så Fashion Shoe kan forvente et godt salg i år 3.

Budgetkontrollen viser også, at vareforbruget i år 2 har været kr. 24.000 mindre end budgetteret. Dette skyldes det mindre salg.

Der har i øvrigt kun været mindre afvigelser i de andre omkost-ningsposter

Plan- og budgetlægning• Planlægning

- Foretages for at styre virksomheden bedst muligt- Sker med udgangspunkt i fortidige handlinger og erfaringer- Korrigeres for kendte ændringer i planlægningsperioden

• Planlægning på de tre styringsområder- Aktivitetsstyring – bedst mulig udnyttelse af markedsmulighederne- Kapacitetsstyring – bedst mulig udnyttelse af kapaciteten- Finansiel styring – bedst mulig finansiering

Plan- og budgetlægning• AKF-modellen

Plan- og budgetlægning

• Planlægning på de tre styringsniveauer- Strategisk niveau - langtidsplanlægning- Taktisk niveau - korttidsplanlægning- Operativt niveau – dag til dag planlægning

Plan- og budgetlægning• Budgettet som led i

økonomistyringen-Et budget viser de økonomiske konsekvenser af de lagte planer

-Planlægning og budgetlægning går derfor hånd i hånd

Plan- og budgetlægning• Virksomhedens økonomistyring

Plan- og budgetlægning• Budgettets hovedformål

- Udgør en prognose for den fremtidige indtjening og likviditet- Sætter fokus på alternative løsninger som grundlag for at fastlægge de

bedste planer- Sikrer koordinering af virksomhedens forskellige aktiviteter- Et middel til decentralisering og uddelegering af beslutningsretten- Udgør grundlaget for efterfølgende budgetkontrol

Plan- og budgetlægning• Virksomhedens budgetsystem

Budgetudarbejdelse• Et resultatbudget viser den forventede indtjening for

en fremtidig periode (budgetperioden)

•Resultatbudgettet består af -Aktivitetsbudgettet- Kapacitetsomkostningsbudgettet- Budgettet for finansielle poster

Budgetudarbejdelse

• Direkte aktivitetsbudgettering- Ved direkte aktivitetsbudgettering budgetteres for hvert produkt:

salgspris, afsætning og enhedsomkostninger

• Indirekte aktivitetsbudgettering - Ved indirekte aktivitetsbudgettering budgetteres

bruttofortjenesten eller dækningsbidraget på varegrupper eller for virksomheden som helhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en servicevirksomhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en produktionsvirksomhed

Budgetudarbejdelse• Resultatbudgettet i en handelsvirksomhed

Budgetudarbejdelse• Budgetsimulering

• Budgetsimulering kan anvendes til at- Konsekvensberegning af forskellige parameterindsatser- Konsekvensberegning af ændringer i de ydre faktorer

Documents

Årsregnskabet og registreringssystemet