Audit om ” Forebyggelse i Almen Praksis” · 2018. 2. 11. · I denne audit anvendes forebyggelse bredt, og der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse

Audit om ” Forebyggelse

i Almen Praksis”

Svarrapport Samlet resultat for

394 praktiserende læger

Side 2 – ”Forebyggelse i almen praksis”

Audit om ”Forebyggelse i Almen Praksis” Svarrapport Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO)

Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9

5000 Odense C Marts 2005 Forfattere: Anders Munck og Dorte Gilså-Hansen Lay-out: Susanne Berntsen Tryk: Clausen Offset Aps Oplag: 700

”Forebyggelse i Almen Praksis” – side 3

Forord Denne svarrapport beskriver resultaterne af audit om ”Forebyggelse i almen praksis”, hvor registreringen fandt sted den sidste uge i november 2004. I alt 394 læger fra Nord-jyllands, Viborg, Ringkjøbing, Ribe, Vejle, Fyns, Vestsjællands, Roskilde og Køben-havns Amter, Københavns Kommune samt 8 læger fra Færøerne deltog i registrerin-gen. I 5 arbejdsdage registrerede hver læge 12 konsekutive konsultationer på patienter over 18 år, hvorved der blev indsamlet data fra i alt 22 003 konsultationer. Materialet er så stort, at det i det væsentlige er repræsentativt for almen praksis. Baggrund I forbindelse med den netop vedtagne strukturreform og den planlagte sundhedslov ef-terlyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet viden om den aktuelle indsats og potentiale for forebyggelse i almen praksis. På den baggrund henvendte direktøren for Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Finn Kamper-Jørgensen, sig til APO med henblik på samarbejde om et projekt, der kunne belyse denne problematik. Aktuelle audit er et re-sultat af dette samarbejde. Om forebyggelse Forebyggelse vil for nogle personer medføre, at visse af folkesygdommene undgås, for andre at forløbet mildnes eller udskydes til en senere fase i livet. Målet er at forbedre livskvaliteten for den enkelte. Almen praksis står således nu og i fremtiden over for store udfordringer på forebyggelsesområdet. Sundhed og forebyggelse skal tænkes ind i de daglige rutiner. I denne audit anvendes forebyggelse bredt, og der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Audits formål Undersøgelsen forsøger at dække et dobbelt formål. Dels skal resultaterne gerne virke som katalysator for kvalitetsudvikling på forebyggelsesområdet rundt omkring i amterne, dels danner resultaterne udgangspunkt for en rapport til Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet. Resultaterne vil uden tvivl få betydning for den sundhedsplanlægning, der skal finde sted i forbindelse med den nye sundhedslov og kommunalreformen. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at de helt overordnede resultater præsenteres på de første sider dels i skemaform, dels i form af nogle søjlediagrammer. Derefter redegøres for hver af de 8 folkesygdomme, som regeringen har meldt ud i sit folkesundhedspro-gram. Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle konsultationer i almen praksis hos voksne patienter har relation til disse folkesygdomme. Længere fremme i rapporten bringes en række diagrammer, der sammenligner risikofaktorernes fordeling på folke-sygdommene. Dernæst bringes en række diagrammer, der belyser lægernes variation i deres vurdering af forebyggelsespotentialet hos patienterne samt lægernes vurdering af, hvor denne forebyggelse skal foregå. Til sidst i rapporten bringes nogle figurer, der illustrerer amtsforskelle. Rapporten bringer resultaterne af audit i en summarisk form, som vi har erfaring for, er velegnet til opfølgningsmøderne. Ønskes et eksemplar af den mere dybdegående af-rapportering, som er afleveret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan denne rekvire-res på APO. Odense, marts 2005 Dorte Gilså Hansen Anders Munck


Indholdsfortegnelse

Samlet resultat.................................................................................................... 5

Aldersfordeling.................................................................................................... 8

Type-2 diabetes .................................................................................................. 9

Iskæmisk hjertesygdom .................................................................................... 10

Anden hjerte-/kar sygdom................................................................................. 11

KOL .................................................................................................................. 12

Cancer .............................................................................................................. 13

Osteoporose ..................................................................................................... 14

Muskel-skeletsygdomme .................................................................................. 15

Astma og allergi ................................................................................................ 16

Psykisk problem/lidelse..................................................................................... 17

Anden henvendelsesårsag ............................................................................... 18

Hyppighedsdiagrammer.................................................................................... 19

Deltagervariation............................................................................................... 24

Amtsvariationer................................................................................................. 26

Lægernes vurdering.......................................................................................... 27

Registreringsvejledning..................................................................................... 28

Registreringsskema .......................................................................................... 29

Resume ............................................................................................................ 30


SAMLET RESULTAT FOR ALLE DELTAGERE Antal Procent

Mand 7858 35,7%Kvinde 13806 62,7%

KØN

Uoplyst 339 1,5%I alt 22003 100,0%

Første henvendelse 10058 46,3%KONTAKTFORM Henvendelse i forløbet 11685 53,7%I alt 21743 100,0%

Type-2 diabetes 969 4,5%Iskæmisk hjertesygdom 928 4,3%Anden hjertesygdom 3100 14,4%KOL 496 2,3%Cancer 786 3,7%Osteoporose 109 ,5%Muskel-skeletsygdome 2915 13,6%Astma og allergi 400 1,9%Psykisk problem/lidelse 1803 8,4%

VIGTIGSTE HENVENDELSESÅRSAG

Anden henvendelsesårsag 9958 46,4%I alt 21464 100,0%

Rygning 3327 15,4%Stort alkoholforbrug 865 4,0%Uhensigtsmæssig kost 2012 9,3%Lav fysisk aktivitet 3522 16,3%Overvægt 4552 21,0%Skadeligt arbejdsmiljø 947 4,4%Belastet familiesituation 1799 8,3%Anden risikofaktor 3005 13,9%

RISIKOFAKTORER

Ingen risikofaktor 9973 46,0%I alt 21665 138,5%

Ja 8673 40,2%Nej 3088 14,3%

PATIENT INTERESSERET I FOREBYGGELSE Ikke relevant 9790 45,4%I alt 21551 100,0%

Ja 7426 35,0%RÅDGIVNING I DAG Nej 13773 65,0%I alt 21199 100,0%

I anden instans 1542 7,2%I praksis 7476 35,1%

BEHOV FOR VIDERE RÅDGIVNING Ikke relevant 12725 59,7%I alt 21312 102,0%

Ja 1728 8,2%BEHOV FOR HENVISNING Nej 19421 91,8%I alt 21149 100,0%


Antal Procent

Rygning 197 ,9%Stort alkoholforbrug 91 ,4%Uhensigtsmæssig kost 227 1,0%Lav fysisk aktivitet 290 1,3%Overvægt 386 1,8%Skadeligt arbejdsmiljø 126 ,6%Belastet familiesituation 169 ,8%Anden risikofaktor 297 1,4%Ikke oplyst 184 ,8%

RISIKOFAKTORER MED BEHOV FOR HENVISNING

Irrelevant 20275 93,1%I alt 21786 102,1%

Henvendelsesårsag og køn

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.

KOL Cancer Osteo-porose

Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.

Kvinder Mænd

Procent af alle registreringer


SAMLET RESULTAT Mere end hver anden konsultation hos patienter over 18 år i almen praksis har relation til en af de otte ”folkesygdomme”. Hyppigste henvendelsesårsag er ”anden hjerte-/karsygdom”, der sammen med iskæmisk hjertesygdom tegner sig for mere end 18% af konsultationerne. Næsthyppigst er muskel-skeletsygdom med 14%. Hyppigste risikofaktor er overvægt, der ses hos 21% af de fremmødte patienter. Ryg-ning er i denne undersøgelse overraskende kun registreret hos 15%.

Henvendelsesårsag

4,5 4,3

14,4

2,3 3,70,5

13,6

1,9

8,4

46,4

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.


Risikofaktorer

15,4

4

9,3

16,3

21

4,48,3

13,9

46

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Rygning Alkohol Uhen. Kost Lav fys.aktivitet

Overvægt Arbejds-miljø

Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



ALDERSFORDELING Figurerne nedenfor illustrerer aldersfordelingen dels i forhold til henvisningsårsag dels i forhold til risikofaktorer.

Alder i forhold til henvendelsesårsag

93 95 97 93 92 92 95 92 96 97

21 2419 18 19

31

18 18 18 18

64 67 65 63

50

66

5143 46 46

0

20

40

60

80

100

120

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskel-skelet

Astma-allergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.

max min mean

Alder

Alder i forhold til risikofaktorer

9586

97 97 96 92 96 97 97

18 19 18 18 18 18 18 18 18

53 54 56 58 56

45 4856

49

0

20

40

60

80

100

120



Familie-situation

Andenrisiko

Ingen risiko

max min mean

Alder


TYPE-2 DIABETES 4,5 % af konsultationerne (969 tilfælde) drejede sig om type-2 diabetes. Der blev regi-streret overvægt hos mere end 60% af disse patienter, og knap 50% havde lav fysisk aktivitet. 76% var interesserede i forebyggelse, hvilket efter lægens skøn overvejende kunne foregå i praksis. Der var behov for at kunne henvise 15% af patienterne - overve-jende til diætist.

Behov for videre rådgivning

14,9

71,5

19,9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

I anden instans I praksis Ikke relevant

Procent

Patienten interesseret i forebyggelse

Ja76%

Nej18% Ikke relevant

6%

Risikofaktorer

15,4

7,3

38

46,5

62,6

1,8

7,9

15,910,3

0

10

20

30

40

50

60

70



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



ISKÆMISK HJERTESYGDOM I 4,3% af konsultationerne (928 tilfælde) var henvendelsesårsagen iskæmisk hjertesyg-dom. Godt 30% af patienterne var overvægtige, og knap 30% havde lav fysisk aktivitet. Rygning blev registreret hos 20%. 2/3 var interesserede i forebyggelse, og lægen skønnede, at hos 60% kunne denne fin-de sted i praksis.

Risikofaktorer

20,5

5,8

18,3

29,231,3

2,3

7,9

2522,7

0

5

10

15

20

25

30

35



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja65%

Nej17%

Ikke relevant18%


9,3

60,6

32,6

0

10

20

30

40

50

60

70


Procent


ANDEN HJERTE-/KARSYGDOM 14,4% af konsultationerne (3100 tilfælde) drejede sig om anden hjerte-/karsygdom. Den hyppigste risikofaktor var overvægt (33%), efterfulgt af lav fysisk aktivitet (23%) og ryg-ning (17%). 60% var interesserede i forebyggelse, og lægen vurderede at den hos 56% kunne fore-gå i praksis.

Risikofaktorer

16,7

3,9

13,3

23,5

32,6

3,4

6,2

21,1

29,8

0

5

10

15

20

25

30

35



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja60%Nej

16%

Ikke relevant24%


4,1

56,4

41,1

0

10

20

30

40

50

60


Procent


KOL 2,3% af henvendelserne (496 tilfælde) drejede sig om KOL. Hos disse patienter var rygning en risikofaktor hos 60%, 30% havde lav fysisk aktivitet, og 20% var overvægti-ge. 57% var interesserede i forebyggelse, som lægerne angav overvejende kunne ydes i almen praksis.

Risikofaktorer

59,1

4,1

9,8

29,7

19,9

35,9

13,8 15,7

0

10

20

30

40

50

60

70



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja57%

Nej29%

Ikke relevant14%


10,5

57,6

35,5

0

10

20

30

40

50

60

70


Procent


CANCER 3,7% af konsultationerne (786 tilfælde) drejede sig om cancersygdomme. I 60% af til-fældene blev der ikke registreret nogen risikofaktor – og ingen enkeltstående risikofak-tor var til stede hos mere en 15% af patienterne. Hos 2/3 var det ikke relevant med videre rådgivning.

Risikofaktorer

13,6

1,34,5

8,512,2

0,56

15,3

59,4

0

10

20

30

40

50

60

70



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja44%

Nej11%

Ikke relevant45%


8,8

23,4

69,7

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Procent


OSTEOPOROSE I 0,5% af konsultationerne (109 tilfælde) var emnet osteoporose. Lav fysisk aktivitet og rygning var de hyppigste definerede risikofaktorer (begge knap 30%), medens anden ”risikofaktor” blev angivet hos 39,4%. (prednisonbeh?). 75% var interesserede i forebyggelse, og hos 50% skønnede lægen, at dette kunne foregå i praksis.

Risikofaktorer

26,6

5,5

15,6

29,4

6,4

0,92,8

39,4

20,2

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja76%

Nej10%

Ikke relevant14%


7,7

56,7

36,5

0

10

20

30

40

50

60


Procent


MUSKEL-SKELETSYGDOMME 13,6% af konsultationerne (2915 tilfælde) drejede sig om muskel-skeletsygdomme. Overvægt blev angivet som den hyppigste risikofaktor (21,8%) efterfulgt af lav fysisk aktivitet. Kun 13% blev registreret som rygere, og arbejdsmiljø var risikofaktor ligeledes hos 13%. 41% var interesserede i forebyggelse.

Risikofaktorer

13

2,7

7

19,721,8

12,9

8,3

12,4

40,7

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja41%

Nej16%

Ikke relevant43%


11

31,7

59,2

0

10

20

30

40

50

60

70


Procent


ASTMA OG ALLERGI 1,8% af konsultationerne (400 tilfælde) drejede sig om astma/allergi. Rygning udgjorde med 18% den hyppigste risikofaktor, efterfulgt af overvægt (15%) og lav fysisk aktivitet (13%). 62% af patienterne var interesserede i forebyggelse, som i stor udstrækning efter læ-gernes skøn kunne foregå i praksis. Der var behov for henvisning i 9% af tilfældene.

Risikofaktorer

17,9

2,34,8

12,814,9

8,1 7,3

18,9

41,4

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja63%

Nej12%

Ikke relevant25%


9,7

48,544,4

0

10

20

30

40

50

60


Procent


PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 8,4% af konsultationerne (1803 tilfælde) drejede sig om psykisk problem/lidelse. Bela-stet familiesituation blev her angivet som langt den hyppigste risikofaktor (36%), efter-fulgt af rygning (19%), lav fysisk aktivitet (15%) og alkohol (12%). 50% var interesseret i videre rådgivning, og dette kunne hos 45 % tilbydes i praksis. Der var behov for at henvise 15% af tilfældene.

Risikofaktorer

19,3

11,99

14,5 13,210,7

35,5

16,8

25,6

0

5

10

15

20

25

30

35

40



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



Ja48%

Nej16%

Ikke relevant36%


15,9

44,6 43,9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Procent


ANDEN HENVENDELSESÅRSAG 46,4% af konsultationerne (9958 tilfælde) drejede sig om anden årsag end folkesyg-dommene. I denne gruppe forelå der risikofaktorer hos hver 3. patient – hyppigst over-vægt (13%) og rygning (12%). 22% var interesserede i videre rådgivning, som overvejende vil kunne tilbydes i praksis. Der blev angivet behov for at henvise 4% af patienterne fra denne gruppe.


Ja23%

Nej12%

Ikke relevant65%

Risikofaktorer

11,6

2,55

8,2

14,1

1,84,3

9,4

64,2

0

10

20

30

40

50

60

70



Familie-situation

Andenrisiko

Ingenrisiko



3,8

19,6

77,7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90


Procent


HYPPIGHEDSDIAGRAMMER For at lette overskueligheden bringer vi på denne og de følgende sider en række dia-grammer, hvor man umiddelbart kan sammenligne hyppigheden af en række af de regi-strerede parametre ved de forskellige folkesygdomme. Hyppigheden af rygning er angivet overraskende lav i denne undersøgelse. KOL har som forventet den højeste rygefrekvens. Stort alkoholforbrug ses hyppigst ved psykiske problemer/lidelser.

Rygning

15,420,5

16,7

59,1

13,6

26,6

1317,9 19,3

11,6

0

10

20

30

40

50

60

70

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.


Stort alkoholforbrug

7,3

5,8

3,9 4,1

1,3

5,5

2,7 2,3

11,9

2,5

0

2

4

6

8

10

12

14

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.



HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Uhensigtsmæssig kost og lav fysisk aktivitet registreres hyppigst hos patienter med ty-pe-2 diabetes.

Uhensigtsmæssig kost

38

18,3

13,3

9,8

4,5

15,6

74,8

9

5

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.


Lav fysisk aktivitet

46,5

29,2

23,5

29,7

8,5

29,4

19,7

12,9 14,5

8,2

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.



HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Overvægt er samlet den hyppigste risikofaktor og ses specielt hos patienter med type-2 diabetes. Skadeligt arbejdsmiljø registreres hyppigt ved muskel-skeletsygdomme, astma/allergi og psykiske problemer.

Overvægt

62,6

31,3 32,6

19,9

12,2

6,4

21,8

14,9 13,2 14,1

0

10

20

30

40

50

60

70

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.


Skadeligt arbejdsmiljø

1,82,3

3,4 3

0,5 0,9

12,9

8,1

10,7

1,8

0

2

4

6

8

10

12

14

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.



HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Blandt patienter, der henvendte sig med en af de 8 folkesygdomme var mere end halvdelen interesserede i forebyggelse, og mange fik rådgivning i forbindelse med konsultationen.


76,4

65,360

56,7

43,5

75,9

41,1

62,9

48,5

22,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.


Rådgivning i dag

73,4

53,447,9

60

33,2

72,9

35,5

50,3 50,1

19,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.



HYPPIGHEDSDIAGRAMMER Her ses lægernes vurdering af behov for videre rådgivning samt hvor hyppigt, der rent faktisk var behov for at kunne henvise.

Behov for henvisning

16,3

10,4

5,7

13,112,2 12,1 12,7

9,7

15,4

4,3

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.



14,99,3

4,110,5 8,8 7,7

11 9,715,9

3,8

71,5

60,656,4 57,6

23,4

56,7

31,7

48,544,6

19,6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Type-2diabetes

Iskæmiskhj/kars.

Andenhj/kars.


Muskelskelet

Astmaallergi

Psykiskprobl.

Andenhenv.

I anden instans I praksis



FIGURFORKLARING VARIATIONSDIAGRAMMER Figurerne på de følgende sider er variationskurver. De illustrerer forskellen på, hvor hyppigt en given parameter registreres/foretages af de deltagende læger. Nedenfor vises ”Pt. interesseret i forebyggelse” Konsultationer, hvor patienten var interesseret i forebyggelse, udgjorde gennemsnitligt 40,2% af registreringerne. Hos 1 læge var der ingen registreringer, hvor pt. var interesseret, hos 11 var der op til 10%, der var interesseret i forebyggelse, hos 25 læger var der fra 10 til 20%, hos 86 fra 20 op til 30% osv. – og hos 3 læger var mellem 90 og 100% af samtlige patienter interesse-rede i forebyggelse. I hæftet med dit individuelle resultat findes en tabel med dine egne tal. Her kan du finde dine gennemsnit og tegne dem ind på de følgende diagrammer. Hvis dit eget tal ved ”Pt. interesseret i forebyggelse” er 25,6%, tegner du et kryds ud for søjlen <30 i nedenstående figur. EKSEMPEL

Pt. interesseret i forebyggelse

111

25

8691

82

50

30

105 3

0

20

40

60

80

100

120

140

0 <10 <20 <30 <40 <50 <60 <70 <80 <90<100100% af registreringer

Antal deltagere

Gennemsnit 40,2%

X


VARIATIONSDIAGRAMMER

Rådgivning i dag

1

14

56

99 96

63

39

17

5 3 10

20

40

60

80

100

120

140


Antal deltagere

Gennemsnit 35%

Behov for videre rådgivning i anden instans

51

243

82

11 70

50

100

150

200

250

300


Antal deltagere

Gennemsnit 7,2%

Behov for henvisning

63

214

86

218 1 1

0

50

100

150

200

250

300

0 <10 <20 <30 <40 <50 <60 <70 <80 <90<100 100

% af registreringer

Antal deltagere

Gennemsnit 8,2%

Behov for videre rådgivning i praksis

2

3454

80 76 6853

16 9 20

50

100

150

200

250

300


Antal deltagere

Gennemsnit 35,1%


AMTSVARIATIONER Der var kun beskedne variationer i lægernes vurdering af behovet for videre rådgivning i praksis – den var relativt større ved vurdering af behovet for henvisning. Tallene for Færøerne, Viborg og Vestsjællands amter skal tages med forbehold, da der kun var få deltagere fra disse amter.

Amtsforskelle - behov for henvisning

7,2

11,4

9,2

10,6

7,4

8,7

6,86,2

8,4

7

9,8

0

2

4

6

8

10

12

Fyn Færøerne KBH Amt KBHKommune

Nordjylland Ribe Roskilde Ringkøbing Viborg Vejle Vestsjælland


Amtsforskelle - behov for videre rådgivning i praksis

34,9

27

33,7

27,8

36

29,7

33,6

38,1

32,1

36,2

42,9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Fyn Færøerne KBH Amt KBHKommune

Nordjylland Ribe Roskilde Ringkøbing Viborg Vejle Vestsjælland



Spørgsmål til de deltagende læger Nedenfor ses udvalgte resultater af en lille spørgeskemaundersøgelse til de deltagende læger.

Er kapaciteten af de eksisterende eksterne tilbud tilstrækkelig?

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Udredning og forebyggelse af astma og allergi

Rygeophør

Rådgivning vedr. arbejdsmiljø

Misbrugsrådgivning narko

Alkoholrådgivning

Rådgivning af familier/børn og ungeMotion og fysisk aktivitet

Misbrugsrådgivning medicin

Motion på recept

Genoptræning efter sygdom

Diætvejledning

Utilstrækkelig Tilstrækkelig For stor

Procent

På hvilke områder varetager personalet opgaver i forbindelse med forebyggelse?

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Samtaler om psykosociale emner

Priktest ved allergimistanke

Rygeafvænning

Kostvejl. ved overvægt/diabetes

Alkoholafvænnning inkl. antabus

Lungefunktionsundersøgelse

Blodtrykskontrol

Vaccination af voksne

Vægtkontrol

Ja, personalet varetager disse opgaver Personalet varetager ikke disse opgaver

Procent


REGISTRERINGSVEJLEDNING

Audit om ”Forebyggelse i almen praksis”, november 2004. Du skal i 5 arbejdsdage hver af dagene registrere 12 konsultationer i træk med voksne patienter ≥ 18 år, uanset henvendelsesårsag. Registreringsperioden starter mandag den 22. november. Inden for en 3-ugers periode må du selv vælge dine registreringsdage. Sidste mulige registreringsdag er fredag den 10. december. I denne audit anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og omfatter både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Læg registreringsskemaet foran dig på bordet og registrer umiddelbart efter konsultationen. Patientens CPR-nummer Husk også de 4 sidste cifre, der giver oplysning om køn og

mulighed for kobling med andre data. Kontaktform Kun 1 kryds. Hvorvidt det er første henvendelse, eller hen-

vendelse i forløb. Vigtigste henvendelsesårsag Kun 1 kryds. Du skal afkrydse, hvorvidt en af de store

folkesygdomme udgjorde vigtigste årsag til, at patienten kom. Hvis patienten kommer for at blive undersøgt for, om han/hun har cancer (smear, mammografi etc.), sætter du kryds ved cancer, ligesom du kan sætte kryds ved osteo-porose, hvis patienten kommer pga. frygt for osteoporose. Anden hjerte-/karsygdom omfatter bl.a. hypertension, venøs insufficiens og medfødte hjertesygdomme. Hvis henvendelsesårsagen ikke primært er en folkesyg-dom, sættes kryds i andre årsager, fx akut infektion, skade, attest, vaccination o.a.

Risikofaktorer Mindst 1 højst 8 kryds. Du skal fokusere på tilstedevæ-

rende risikofaktorer hos patienten uanset henvendelsesår-sagen, og markere den eller de risikofaktorer, patienten har. Anden risikofaktor kan fx være medicinmisbrug, poly-farmaci eller arvelig belastning. Du må gerne spørge ind til risikofaktorerne.

Pt. interesseret i forebyggelse Kun 1 kryds. Du skal markere, om patienten i dag har vist

interesse for forebyggelse – på din opfordring eller ved at nævne det selv.

Rådgivning i dag Kun 1 kryds. Du skal markere, om du har givet råd om

forebyggelse i dag. Behov for videre rådgivning 1 eller 2 kryds. Du skal afkrydse, hvorvidt det er relevant

med videre rådgivning til patienten, og hvorvidt det bør fo-regå i anden institution eller i praksis – uanset om mulighe-derne herfor aktuelt er til stede.

Behov for henvisning Kun 1 kryds. Du bedes vurdere, om du i dag har behov for

at henvise patienten til anden instans med henblik på fore-byggelse af en eller flere af de risikofaktorer, du markerede i felt 13-20, – uanset om tilbudet eksisterer eller ej. Hvilken eller hvilke risikofaktor(er), der er årsag til henvisnin-gen, markeres ved at sætte bolle omkring relevante kryds i felt 13-20.

Efter endt registrering indsendes skemaerne til APO, Winsløwparken 19, 2., 5000 Odense C


REGISTRERINGSSKEMA


Resume

Auditregistreringen er foruden i denne svarrapport beskrevet i en mere dybdegående rapport (Folkesygdomme i almen praksis, forekomst og forebyggelsesperspektiver), og konklusionen er følgende:

• Mere end hver anden voksne patient, som konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af de otte folkesygdomme

• Mere en halvdelen af voksne patienter i almen praksis har en eller flere definere-

de risikofaktorer, og mere end 2/3 er interesserede i forebyggelse

• De praktiserende læger skønner, at forebyggelse vidtgående vil kunne finde sted i praksis – uden dog at have vurderet om ressourcerne er til stede

• Kapaciteten af de eksisterende forebyggelsestilbud uden for almen praksis

skønnes på flere områder ikke at være tilfredsstillende

• Praksispersonalet varetager mange steder opgaver i forbindelse med forebyg-gelse, og lægerne ønsker en større involvering af personalet i fremtidens almen praksis

• Denne undersøgelse vil kunne bidrage med talmateriale til de fremtidige overve-

jelser omkring udviklingen af den forebyggende indsats i relation til de nævnte ot-te folkesygdomme

Documents

Audit om ” Forebyggelse i Almen Praksis” · 2018. 2. 11. · I denne audit anvendes forebyggelse bredt, og der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse