Upload
mortendgi
View
218
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
DGI Storkøbenhavns årsberetning 2014 til den ordinære generalforsamling 2015
Citation preview
Årsberetning 2014
DGI Storkøbenhavns ordinære generalforsamling
26. marts 2015 - Københavns Rådhus
Program og dagsorden 03
Bestyrelsen beretning 04
Idrætsorganisationerne rykker sammen 05
Hvad vil kommunerne? 05
Projekter - en vigtig aktivitet! 06
Den succesfulde idrætsforening 07
Indholdsfortegnelseww
w.d
gi.d
k
2
Ordinær generalforsamling i DGI Storkøbenhavn
Torsdag, den 26. marts 2015 kl. 18.00
Københavns Rådhus, bagindgangen
Lokale: Kantinen - med spisning (sandwich)
Program:
� Velkomst
� Start af generalforsamling
� Generalforsamlingen suspenderes
� Præsentation af Klubliv Danmark
� Pause i 10 minutter
� Generalforsamlingen genoptages
� Generalforsamlingen suspenderes
� Årets forening og årets ildsjæl
� Generalforsamlingen genoptages
� Afslutning forventes senest kl. 22.00
Dagsordenen for den ordi-nære generalforsamling:
� Valg af dirigent. Dirigenten udpeger stemmetællere.
� Bestyrelsens beretning.
� Fremlæggelse af det reviderede regnskab (årsrapport) til
godkendelse.
- Klik for at se årsrapport 2014
� Indkomne forslag.
- Vedtægtsændringer - klik for at se forslag
� Fremlæggelse af budget for det kommende år til orien-
tering.
- Klik for at se budget 2015
� Fastsættelse af kontingent.
� Valg af:
Formand
- Peder Nedergaard (ikke på valg)
Næstformand
- Mads Christiansen (på valg og er villig til genvalg)
Bestyrelsesmedlemmer
- Mogens Kirkeby (ikke på valg)
- Tommy Kristoffersen (ikke på valg)
- Jonathan Sydenham (på valg og ønsker ikke genvalg)
- Thorben Simonsen, (på valg og er villig til genvalg)
- Jess Riis Jensen, (på valg og er villig til genvalg)
- Pia Nisted (på valg og er villig til genvalg)
To suppleanter til bestyrelsen
- valg af to suppleanter
To kritiske revisorer
- Martin Johnsen (på valg og er villig til genvalg)
- Niels Aage Vandelbjerg (på valg og er villig til genvalg)
� Eventuelt.
Bestyrelsens beretning
Den organiserede idræt har været en langtidsholdbar succes
i Danmark. Tænk bare på at 44 % af den danske befolkning
dyrker idræt i en forening. Faktisk dyrker hele 86 % af alle
børn idræt i en forening. Og der har aldrig været flere frivillige
indenfor idrætten. Det kan vi foreningsfolk kun være stolte af
inden vi igen trækker i arbejdstøjet. Der er nemlig ingen tid til
at hvile på laurbærrene.
For i takt med danskernes stigende interesse for en sund
og aktiv livsstil er der opstået en støt stigende konkurrence
blandt idrætsudbyderne. År tilbage var idrætsforeningerne
alene om at tilbyde fysisk aktivitet. Dengang konkurrerede
foreningerne indenfor fodbold, håndbold, badminton og
gymnastik med hinanden om medlemmerne. Den konkurrence
foregår fortsat, men set fra DGI Storkøbenhavns position er
der andre konkurrenceparametre, som kræver en langt større
opmærksomhed.
I dag kommer det væsentligste konkurrencepres fra andre
idrætsudbydere som f.eks. aftenskoler, patientforeninger,
fitnesscentre, eventbureauer (også udenlandske) og medie-
koncerner. De vil alle gerne have en bid af det voksende “mo-
tionsmarked”. Hvordan stiller idrætsforeningerne sig overfor
den udfordring? Har vi en strategi, som gør at idrætsforenin-
gerne også i fremtiden har en fremtrædende plads når det
gælder danskernes idrætsdeltagelse? Og hvis der er mange
motionstilbud udenfor foreningsregi, hvorfor skal kommuner
så særskilt støtte idrætsforeningerne med medlemstilskud og
lokaler?
ww
w.d
gi.d
k
4
Bestyrelsens beretning
Den organiserede idræt har været en langtidsholdbar succes
i Danmark. Tænk bare på at 44 % af den danske befolkning
dyrker idræt i en forening. Faktisk dyrker hele 86 % af alle
børn idræt i en forening. Og der har aldrig været flere frivillige
indenfor idrætten. Det kan vi foreningsfolk kun være stolte af
inden vi igen trækker i arbejdstøjet. Der er nemlig ingen tid til
at hvile på laurbærrene.
For i takt med danskernes stigende interesse for en sund
og aktiv livsstil er der opstået en støt stigende konkurrence
blandt idrætsudbyderne. År tilbage var idrætsforeningerne
alene om at tilbyde fysisk aktivitet. Dengang konkurrerede
foreningerne indenfor fodbold, håndbold, badminton og
gymnastik med hinanden om medlemmerne. Den konkurrence
foregår fortsat, men set fra DGI Storkøbenhavns position er
der andre konkurrenceparametre, som kræver en langt større
opmærksomhed.
I dag kommer det væsentligste konkurrencepres fra andre
idrætsudbydere som f.eks. aftenskoler, patientforeninger,
fitnesscentre, eventbureauer (også udenlandske) og medie-
koncerner. De vil alle gerne have en bid af det voksende “mo-
tionsmarked”. Hvordan stiller idrætsforeningerne sig overfor
den udfordring? Har vi en strategi, som gør at idrætsforenin-
gerne også i fremtiden har en fremtrædende plads når det
gælder danskernes idrætsdeltagelse? Og hvis der er mange
motionstilbud udenfor foreningsregi, hvorfor skal kommuner
så særskilt støtte idrætsforeningerne med medlemstilskud og
lokaler?
Idrætsorganisationerne rykker sammen
Som konsekvens af udviklingen har DIF og DGI besluttet at
samarbejde om en række indsatser under overskriften “Vision
25 – 50 – 75” (I år 2025 vil 50 % af den danske befolkning
dyrke idræt i en forening og 75 % af den danske befolkning vil
dyrke motion).
I alt sin enkelhed vil det kræve at yderligere 600.000 borgere
begynder at dyrke motion og heraf skal 300.000 begynde at
dyrke deres motion i en forening.
I løbet af 2014 blev der lavet aftaler indenfor cykling, løb,
håndbold, floorball, badminton og foreningsudvikling for perio-
den 2015 til 2018.
For DGI Storkøbenhavn betyder udviklingen at langt flere ind-
satser er koordineret indenfor rammen af DGI´s landsforening
og på baggrund af aftaler med specialforbund under DIF. Der
er ikke længere råd til at idrætsorganisationerne konkurrerer
med hinanden. Alle kræfter går på at give jeres forening de
helt rigtige løftestænger, så I står godt rustet til fremtiden.
Hvad vil kommunerne?
Idrætsforeningerne i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn
dækker, er særligt udfordrede. Dels er området interessant for
kommercielle udbyder på grund af befolkningstætheden, og
dels svarer de kommunale idrætsfaciliteter ikke til behovet og
borgernes ønsker. Således er der ingen kommuner i vores om-
råde, hvor andelen af foreningsaktive når landsgennemsnittet
på 44 %. Københavns og Frederiksberg Kommuner ligger helt
nede under 20 %. Men det vil blive endnu værre i den nærme-
ste fremtid, hvis ikke politikerne griber ind. Først og fremmest
fordi indbyggertallet stiger, som følge af urbaniseringen.
For Københavns Kommune gælder det samtidig at børnetallet
vil stige væsentligt i de kommende år, fordi den traditionelle
udflytning fra unge familier ikke sker i samme omfang. Når
unge har færdiggjort deres studier bliver de boende i Køben-
havnsområdet, og stifter familie her. Forældre vil gerne have
at deres børn “går til noget” i deres fritid. I København er det
ikke en mulighed for alle, hvor mange foreninger har venteli-
ster på deres børnehold.
Det er særligt bekymrende at idrætsfaciliteter ikke tænkes ind
i byplanlægningen, og at det i nogle kredse er en selvstændig
kvalitet at etablere fritidsfaciliteter, som ikke kan bruges af den
organiserede idræt. Det giver også anledning til kritik at der i
bydele med mangel på idrætsfaciliteter reserveres haltider til
købeidræt.
DGI Storkøbenhavn har holdt møder med de fleste borgme-
stre i vores område i det forløbne år. Vi tilstræber at holde
en løbende dialog omkring konkrete samarbejder. Vi oplever
at nogle kommuner arbejder målrettet med at skabe gode
rammebetingelser for idrætten, og at de betragter det som en
investering i sundhed, sammenhængskraft og børns trivsel.
Men vi oplever desværre også det modsatte.
Et udgangspunkt for en målrettet indsats kan være at lave
en undersøgelse af borgernes idrætsønsker og en analyse
af idrætsfaciliteterne. Det har de besluttet at gøre i Hvidovre
Kommune, hvor Idrættens Analyseinstitut og DGI skal gennem-
føre undersøgelsen i samarbejde med kommunens folk.
Når vi holder møder med kommuner går talen typisk også på
skolereformen (mere bevægelse i undervisningen og den åbne
skole), og på mulighederne for konkrete projektsamarbejder
relateret til særlige målgrupper.
Vision 25 – 50 – 75: I 2025 vil 50 % af den danske befolkning dyrke idræt i en for-ening og 75 % af den danske befolkning vil dyrke motion.
I alt sin enkelhed vil det kræve at yderligere 600.000 borgere begynder at dyrke motion og heraf skal 300.000 begynde at dyrke deres motion i en forening.
ww
w.d
gi.d
k
5
I DGI Storkøbenhavn opfatter vi projektaktiviteter som yderst
vigtige i forhold til at styrke rummeligheden i idrætsforeninger-
ne, så det er en reel mulighed for alle børn og voksne. Det vil
altid være vores ambition. Det er også her vi arbejder målrettet
med brobygning mellem kommunale udfordringer på den ene
side og idrætten/ foreningen som løsning på den anden side.
Igangværende projekter er:
Sundhed: “Sundhedsidræt” og “Træningsvenner”
Inklusion: “Foreningskvinderne”, “She Zone”, “Fra ungdoms-
klub til sportsklub”, “Idræt+” og “Playon”
Læring: “Udeskole” og “Natur der bevæger”.
Der er grund til at kippe med hatten for de fonde og ministerier,
som har støttet os med 4,6 millioner kroner i 2014. I tilfældig
rækkefølge: Nordea Fonden, Trygfonden, Naturstyrelsen,
Friluftsrådet, Kulturstyrelsen, Socialministeriet, Sundhedsmini-
steriet, Lauritzen Fonden, og Ole Kirks Fond – tak.
Der er også grund til at takke de mange foreninger, som delta-
ger i disse projekter, og som bidrager til at flere mennesker op-
lever glæden ved at være del af et foreningsfælleskab. Disse
foreninger bidrager samtidig til idrætsforeningernes generelle
goodwill i kommunerne, og er et markant argument for at kom-
munerne skal prioritere og opprioritere foreningsidrætten i de
kommende år.
Nedenfor kan du se de fonde vi samarbejder med:
Projekter - en vigtig aktivitet!ww
w.d
gi.d
k
6
I DGI Storkøbenhavn opfatter vi projektaktiviteter som yderst
vigtige i forhold til at styrke rummeligheden i idrætsforeninger-
ne, så det er en reel mulighed for alle børn og voksne. Det vil
altid være vores ambition. Det er også her vi arbejder målrettet
med brobygning mellem kommunale udfordringer på den ene
side og idrætten/ foreningen som løsning på den anden side.
Igangværende projekter er:
Sundhed: “Sundhedsidræt” og “Træningsvenner”
Inklusion: “Foreningskvinderne”, “She Zone”, “Fra ungdoms-
klub til sportsklub”, “Idræt+” og “Playon”
Læring: “Udeskole” og “Natur der bevæger”.
Der er grund til at kippe med hatten for de fonde og ministerier,
som har støttet os med 4,6 millioner kroner i 2014. I tilfældig
rækkefølge: Nordea Fonden, Trygfonden, Naturstyrelsen,
Friluftsrådet, Kulturstyrelsen, Socialministeriet, Sundhedsmini-
steriet, Lauritzen Fonden, og Ole Kirks Fond – tak.
Der er også grund til at takke de mange foreninger, som delta-
ger i disse projekter, og som bidrager til at flere mennesker op-
lever glæden ved at være del af et foreningsfælleskab. Disse
foreninger bidrager samtidig til idrætsforeningernes generelle
goodwill i kommunerne, og er et markant argument for at kom-
munerne skal prioritere og opprioritere foreningsidrætten i de
kommende år.
Nedenfor kan du se de fonde vi samarbejder med:
Projekter - en vigtig aktivitet!
Hvad er det så der kan sikre idrætsforeningen succes? Det
er der ikke et svar på – der er mange. Så det gode svar er
utvivlsomt at den enkelte forening skal kigge nøje på sig selv
og på sine nære omgivelser. Foreningerne kan med fordel
spørge sig selv om foreningens maskinrum fungerer; om hvad
borgerne ønsker af jer; om I har de rigtige varer på hylderne;
om hvad konkurrenterne gør; om hvad kommunen kalder på;
og om I er synlige på idrætsmarkedet?
Der er klare indikationer på at danskernes idrætsvaner fortsat
vil ændre sig og det med stigende hast. Derfor kan vi i idræts-
foreningerne ikke fortsætte med at gøre det vi var gode til i
går. Vi er nødt til at undersøge hvad der virker i dag og hvad
vi kan gøre mere af i morgen.
Med fare for at generalisere er danskernes betalingsevne
stigende, og derfor er pris ikke den afgørende parameter.
Mange betaler gerne både for et foreningsmedlemskab og
et abonnement til fitnesscentret. Til gengæld skal kvaliteten
være i orden og der må gerne være fleksible muligheder for
at dyrke aktiviteten, så det kan passe ind i en travl hverdag.
Husk også at det er afgørende, hvordan I “pakker aktiviteten
ind”. Hvad er historien om jeres forening og om jeres træning?
Nogle gange vil svaret på undersøgelsen af jeres forening
være at I mangler faciliteter og at kommunen bør støtte jer
bedre. Men så er der brug for at lave en strategi med henblik
på at ændre den situation. Der vil også være brug for at
undersøge og fortælle hvad I gør og kan gøre for kommunen.
Men I må love ikke bare at lade stå til - opgive.
Heldigvis er der rigtig mange idrætsforeninger, som er innova-
tive og ser ud til at have knækket koden for deres forenings
fremtid. Vi ved godt at vi ved at nævne nogle få vil glemme
rigtig mange succeshistorier, men lad os alligevel nævne
nogle få:
Skjold Østerbro, Som retænker måden at “gå til fodbold”,
fodboldkulturen og det demokratiske fundament.
Copenhagen Panna House, som udbreder en ny fodbold- /
street-aktivitet og flytter sig fra selvorganiseret til organiseret.
Familieidræt som har øje for at understøtte hele familiens
behov for motion og fællesskab, så det hænger sammen i
hverdagen.
Copenhagen Water Sports som så mulighederne i “det blå
område” og Københavns Havn længe inden det var en prak-
tisk mulighed.
Bagsværd Tennisklub som har introduceret ketcher-kombina-
tionsidrætten “Racketlon” i deres forening.
Falcon Basketball Club som igen er blevet en børne/unge
forening ved introduction af konceptet “SFO-basket”.
FIF Atletik, KIF og Motion Amager, som i samarbejde med
DGI Storkøbenhavn har taget kampen op med de kommer-
cielle eventmagere og har introduceret “Etape København”. Et
maratonløb sat sammen af 5 etaper.
Ovennævnte indsatser og mange tilsvarende fornyelser har
medvirket til at DGI Storkøbenhavn igen går frem med mere
end 10.000 medlemmer, så vi nu har ca. 143.000 medlemmer
(foreløbigt tal). Det kan vi alle sammen godt være stolte af.
Den succesfulde idrætsforening
ww
w.d
gi.d
k
7
www.dgi.dk/storkoebenhavn
Vester Voldgade 100, 1. sal | 1552 Kbh. V | Tlf. 79 40 49 00 | [email protected]