BRAGET - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn0809.pdf · Fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004 giver fortsat anledning til forskning. Ulykkens alvor i sig selv

Fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004 giver fortsat anledning til forskning. Ulykkens alvor i sig selv er ikke den vigtigste indikator for efterfølgende virkninger.

Side 3

1. maj 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening

8

BRAGET lyder stadig –

Sikkerhed for vores brugere og kvaliteten i vores arbejde er udgangspunktet for, at vi i Danmark har en lov for psykologer og en autorisation. Det samme gælder for vores specialistuddannelser. Det opleves indimel-lem som et utåleligt bureaukrati på larvefød-der, og kan vi derfor finde mere enkle hånd-teringer, så skal vi selvfølgelig gøre det.

Det indholdsmæssigt vigtige i sådanne sik-kerhedssystemer er, at vi kan dokumentere over for brugere og myndigheder, at vi leve-rer faglig kvalitet. Vores troværdighed står og falder med det, borgere og brugere må kunne tro på os. Og det stiller selvsagt krav, ikke kun nationalt, men også internationalt.

På den europæiske psykologforenings (EFPA) generalforsamling i juli 2009 søsætter vi to om-fattende systemer, der tjener til at dokumente-re kvalitet og lødighed. Den europæiske certi-ficering i psykologi, som samtidig inden for psykoterapi knyttes til en certificering med spe-cialistkompetence. Så langt, så godt.

Men så er det, at bureaukrati og også poli-tik kommer helt på tværs. Europaparlamen-tet vedtog i 2005 en et direktiv, ” Europa-par-lamentets og rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervs-mæssige kvalifikationer”. Efter direktivets ved-tagelse er ”en EU-borger kvalificeret til at ud-øve et erhverv i et andet EU-land, hvis han el-ler hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.” Sagt helt firkantet: Hvis man har fået en uddannelse til psykolog på tre år og er anerkendt for det i sit hjemland, så har man ret til at fungere som psykolog i fx Dan-mark, selv om vi her har en grunduddannelse på fem år! Det er hovedreglen.

Det hører med til EU-lovgivningen, at hvis værtslandets myndigheder skønner, at der kan rejses tvivl, så kan man rejse krav om do-kumentation for, at vedkommende kan fun-gere som psykolog i hjemlandet. Det er der

Kvalitet bør trumfe mobilitet

ikke megen sikkerhed i, for selvfølgelig kan psykologen praktisere i sit hjemland, al den stund den nationale lovgivning jo netop til-lader dette. Man kan også forlange, at ved-kommende skal underkaste sig en egnetheds-prøve eller gennemgå en prøvetid.

Det er langt fra klart, hvordan denne lov-givning fungerer i praksis. Men noget tyder på problemer. For EU-parlamentet vedtog februar i år at tilskynde de medlemslande, der endnu ikke har omsat EU-lovgivningen til national lovgivning, til at bringe sagen i orden. Parlamentet siger også, at ”Kommis-sionen skal træffe foranstaltninger over for de medlemslande, der ikke har lavet natio-nal lovgivning.” I stedet for denne tromlende fremgangsmåde kunne Parlamentet have overvejet, hvorfor det vedtagne system ikke rigtigt fungerer. Man kunne have spurgt EFPA, hvor vi jo ved, hvad vores faglige kvalitet er for en størrelse.

Højt placerede EU-repræsentanter delta-ger i EFPA-kongressen i Oslo til sommer, og i deres optik vil højeste prioritet være mobi-litet og først derefter brugersikkerhed og kva-litet. Det vil vi selvfølgelig tale med dem om, ligesom vi vil fortælle dem, at systemet ikke fungerer, fordi der ikke er sikkerhed for kva-litet. Man kan frygte, at vi i nogen grad kom-mer til at tale for døve øren.

Der er stadig langt til den centrale admi-nistration i Bruxelles. Men noget tættere på er vores egne og hjemlige politikere, der ger-ne vil vælges til Europaparlamentet den 7. juni 2009. Er det virkelig sandt, at danske po-litikere mener, at man skal give køb på kva-litet og på brugersikkerhed for så at fremme mobilitet med laveste fællesnævner?

Spørg derfor gerne din kandidat til EU-parlamentsvalget, hvordan han ser på, at mo-bilitet vægtes højere end sikkerheden for kva-litet i sundhedsydelser!

Leder

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafisk ApS, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.Trykoplag: 8.650 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2009Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 10 11/5 29/511 25/5 12/612 8/6 26/6

Psykolog nyt • 8 • 2009 3

Eftervirkning Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafisk ApS, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.Trykoplag: 8.650 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2009Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 10 11/5 29/511 25/5 12/612 8/6 26/6

Fyrværkerikatastrofen i Seest 3. november 2004 var den største lokalsamfundskatastrofe i efterkrigstiden. At den hav-de mange uønskede konsekvenser, vil være velkendt.

På baggrund af den første Seest-undersøgelse [1] har vi tidligere i Psykolog Nyt [2, 3, 4] fortalt om katastrofens psy-kosociale konsekvenser for beboerne tre måneder efter ka-tastrofen. Året efter, dvs. 15 måneder efter katastrofen, fore-tog vi en opfølgende undersøgelse [5], som netop er afsluttet. I denne artikel vil vi fremlægge de væsentligste resultater fra undersøgelsen. De giver samtidig anledning til en mere prin-

cipiel dis kussion af interventionsmetoder og organiseringen af beredskabet ved større hændelser i fremtiden.

I året mellem de to undersøgelser har mange beboere i Se-est levet med store eller særdeles store daglige udfordringer. Nogle har mistet alt, andre har levet i månedsvis, ja enkelte i årevis, i et byggerod i et område, hvor 176 huse var ubebo-elige og 94 af dem blev revet ned. Mange blev genhuset og mange havde bøvl med forsikringsselskabet. Praktisk er det svært at etablere en normal dagligdag, og mange familier var traumatiseret og oplevede fortsat nye belastninger.

SEEST: Tiden læger ikke alle sårEn ny Seest-undersøgelse dokumenterer, at krisereaktioner i højere grad er

kroniske. Myndighederne undervurderer behovet for psykologisk bistand

ved katastrofer.

foto

: b

aM

/Sc

an

pix

4 Psykolog nyt • 8 • 2009

I fremtidens beredskab er der både behov for langsigtet hjælp og

udvikling af proaktive og opsøgende handlingsstrategier.

””

foto

: ba

M/

Scan

pix


RisikofaktorerEn lang række faktorer tjener som beskyttelses- eller risiko-faktorer, hvor sidstnævnte forstås som faktorer, der på en el-ler anden måde øger belastningsgraden.

Det er en risikofaktor, såfremt parforholdet og hjemme-boende børn fungerer dårligere end tidligere. Ens eget (eller partnerens) engagement i forsikringssagen, oprydning m.m. kan også være så stort, at det opleves som en belastning.

Forsikringsselskabernes rolle har tidligere været i søgely-set, og kontakten til forsikringsselskabet var i mange tilfælde en belastning og blev endda oplevet som en større belastning end selve katastrofen.

Beboerne anvendte forskellige mestringsstrategier for at tackle katastrofesituationen og dens efterfølgende konsekven-ser. De, der anvendte rationelle og distancerende mestrings-strategier, havde generelt færre symptomer, medens de, der anvendte emotionelle og undgående strategier, havde flere symptomer. Hvis støtten og forståelsen fra arbejdspladsen blev oplevet som mangelfuld, var man mere udsat, hvorimod beboere, der oplevede at have kontrol, tryghed og et godt selvværd, havde færre symptomer.

Belastninger i katastrofens efterforløbSer man på demografiske og situationsbetingede faktorer var der adskillige, som førte til et generelt forhøjet symptomni-veau. Dette gjaldt ikke overraskende, såfremt man havde op-levet større livsændringer inden for det sidste år. Besvær med at udføre arbejde eller daglige gøremål var andre udtryk for belastning. De, der oplevede dette, havde et lavere selvværd, var typisk utilfreds med den støtte de havde modtaget, ople-vede, at der kun var få, som var villige til at lytte, og var sjæld-nere selv i stand til at give udtryk for tanker og følelser.

Beboere som fortsat var evakuerede var mere angste, hav-de flere mestringsvanskeligheder og havde et højere symp-tomniveau og flere somatiske symptomer. Sidstnævnte gjaldt især beboere, hvis hus var så skadet, at det skulle rives ned og genopbygges.

De der oplevede, at deres forsikringssag ikke havde fået en retfærdig udgang, havde signifikant flere traumesymptomer, såsom undgåelse, øget vagtsomhed, angst og mestringsvan-skeligheder og beskrev, at de socialt fungerede dårligere. Også oplevet misundelse fra andre – som følge af boligforbedrin-ger – medførte et generelt forhøjet symptomniveau.

En traumatisk hændelse kan have visse positive følger, men

de, der angav, at de ikke havde oplevet noget som helst posi-tivt for dem selv, deres familie eller naboskabet, var tydelig-vis mere angste, deprimerede, havde mestringsvanskelighe-der og oplevede social dysfunktion.

De, der havde modtaget psykologhjælp eller havde over-vejet at søge hjælp, var mere traumatiserede end de, der ikke søgte hjælp. Hovedparten fik kun en eller to psykologsamta-ler. Behandlingsmæssigt er dette klart utilstrækkeligt, hvor det forskningsmæssigt kunne være interessant at kende bag-grunden for dette.

Hvilke faktorer havde størst betydning?Som det fremgår, blev mange faktorer undersøgt. Det er der-for vanskeligt umiddelbart at få overblik over, hvilke faktorer der havde primær betydning for belastningsgraden, og hvor-dan de bidrager.

En regressionsanalyse kan være med til at give svaret, da den giver mulighed for, at vi kan sammenholde de forskelli-ge faktorer. Det viste sig her, at vi på den måde i den opføl-gende undersøgelse var i stand til at forklare 78 % af varian-sen i udviklingen af posttraumatiske stress-symptomer. Forsk-ningsmæssigt er det meget tilfredsstillende at opnå en så høj forklaringsværdi.

I analysen viste det sig, at det at være kvinde var en risiko-faktor, som bidrog med 4 %. Tidligere oplevede traumer bi-drog med 4 %. Da vi inddrog de hjemmeboende børns funk-tionsniveau i analysen, steg forklaringsprocenten med 47 %. Dette betyder, at børn, som aktuelt var dårligt fungerende, spillede en stor rolle for forældrenes traumatiseringsniveau. En negativ oplevelse af kontakten til forsikringsselskabet var en ekstra risikofaktor, som bidrog med 8 %. Negativ affekti-vitet og dissociation bidrog med de sidste 15 % til den sam-lede varians.

I en sammenligning med tre måneders undersøgelsen ses, at følgende ikke længere var direkte risikofaktorer: oplevet livs fare, funktionsbesvær i dagligdagen, oplevelsen af at være svigtet af andre og selvfølelse, medens faktorerne kvinde og tidligere oplevede traumer havde betydning både efter 3 og 15 måneder.

De ”nye” risikofaktorer, der spiller en væsentlig rolle, var således hjemmeboende børns funktionsniveau, kontakten til for sikringsselskabet og graden af negativ affektivitet og disso-ciation.

Regressionsanalysen i 3-månedersundersøgelsen havde


kun en forklaringsværdi på 47 %, mod den nuværendes 78 %. Det betyder, at vi kan konstatere, at oplevelser og belast-ninger under selve katastrofen og i dens umiddelbare efter-forløb ikke længere har en direkte eller væsentligt betydning for traumatiseringsgraden.

Her 15 måneder efter var det således katastrofens konse-kvenser og herunder sekundær traumatisering, som var af afgørende betydning for beboernes symptomniveau.

Hvor traumatiseret?Sammenlignes niveauet for PTSD-symptomer med 3-måne-dersundersøgelsen, ses det, at beboerne havde lidt færre in-vaderende symptomer og knap så høj grad af øget vagtsom-hed, men ikke havde færre undgåelsessymptomer. Tre må-neder efter katastrofen havde 13 % PTSD og 27 % subklinisk PTSD. Halvandet år efter katastrofen havde 13 % PTSD og 23 % subklinisk PTSD, dvs. at niveauet stort set er uændret.

På baggrund af det psykiatriske screeningsredskab GHQ-30 kunne vi identificere personer, som havde forskellige psy-kiatriske forstyrrelser og behandlingsbehov. Heraf fremgår det, at 24 % sandsynligvis lider af en behandlingskrævende psykiatrisk tilstand. Dette var en nedgang fra 35 % ved 3-månedersunder søgelsen.

Denne nedgang skyldes, at der var sket en reduktion i ni-veauet af angst, følelsen af social inkompetence og mestrings-vanskeligheder. Derimod var niveauet for en række sympto-

mer uændret i den opfølgende undersøgelse, nemlig depres-sion og social dysfunktion, hvilket også gælder for negativ affektivitet, dissociation og somatisering.

PTSD som en kronisk lidelseResultaterne viser, at Seest-beboerne 15 måneder efter kata-strofen fortsat havde en række psykiske problemer, men var blevet lidt mindre angste, mere socialt kompetente og havde en forbedret mestringsevne.

Det bemærkelsesværdige er dog, at der ikke var sket væ-sentlige ændringer i traumatiseringsgraden, som fortsat var højt. Den almindelige forventning er, at tiden læger alle sår, men undersøgelsen dokumenterer, at det ikke er tilfældet. Tværtimod peger resultaterne på en proces, hvor PTSD-til-standen hos et betydeligt antal udvikler sig i en kronisk ret-ning.

Denne samme tendens blev også fundet i undersøgelsen [6] af de overlevende og efterladte fra ”Scandinavian Star” 1,5 og 3,5 år efter katastrofen. En række andre udenlandske katastrofestudier viser et tilsvarende billede af symptomer, som udvikler sig i en kronisk retning.

Denne konklusion giver anledning til at pege på nogle pro-blemer, der er relateret til den måde, vi i Danmark organise-rer den kriseterapeutiske bistand på ved større hændelser. Dette bør naturligvis også give anledning til overvejelse om, hvordan beredskabet og hjælpen kan optimeres.

FAKTA Undersøgelsesfakta

Undersøgelsen fandt sted 15 måneder efter katastrofen og er en opfølgning på en undersøgelse tre

måneder efter katastrofen. I den første undersøgelse deltog halvdelen (517) af de voksne i det

evakuerede område, mens der i denne opfølgning deltog 33 % (171) af de oprindelige deltagere,

som dengang tilkendegav at ville deltage i opfølgningen.

Statistisk er der et stort overlap mellem de personer, der deltog i den første undersøgelse og den

opfølgende undersøgelse. Det karakteriserer dog opfølgningsgruppen, at:

● Der er flere samlevende.

● Der er flere, som er i arbejde.

● De bor lidt længere væk fra fabrikken.

● De har flere og mere alvorlige skader på deres hjem og ejendele.

● Der er flere, som ikke var vendt hjem efter tre måneder.

● Der er færre, som har funktionsbesvær i forhold til daglige gøremål og arbejde.

● De har modtaget mere praktisk hjælp af andre.

I spørgeskemaet anvendes undersøgelsesredskaberne: Harvard Trauma Questionnaire (HTQ). The

Crisis Support Scale (CSS). Trauma Symptom Checklist (TSC). General Health Questionnaire (GHQ-30).

Revised Adult Attachment Scale (RAAS). Hertil en række spørgsmål om demografi, omstændighe-

der ved eksplosionen og evakueringen, tidligere traumatiske hændelser mv.

Psykolog nyt • 8 • 2009 7DANSK PSYKOLOGISK FORLAGKONGEVEJEN 155 2830 VIRUM TLF. 3538 1655 FAX 3538 1665 WWW.DPF.DK [email protected]

STRESSINDIKATOR – KLINISK VERSIONAfdækning og forebyggelse af stress

StressIndikator identificerer det nuværende stressniveau samt individuelle karakteri-stika og adfærd, som enten beskytter mod stress eller er med til at fremkalde stress. På 20-30 minutter afdæk-ker testen alle de personlige livsstilsvaner, holdninger og adfærdsmønstre, som forsk-ning har vist har betydning for udviklingen af stress.

PAI – PERSONALITY ASSESSMENT INVENTORYOmfattende klinisk vurdering af psykologiske funktioner og psykopatologi

PAI er en test til omfattende evaluering af personlighed, psykiske lidelser og alvorlige personlighedsforstyrrelser. PAI er en spørgeskemabaseret test, der består af 344 spørgs-mål, som opgøres på 22 skalaer. Spørgeskemaet tager omkring 45 minutter at ud-fylde og blot 10-15 minutter at score. PAI er afprøvet på over 1200 danskere, der danner grundlag for en ungdomsnorm (16-20-årige) og en voksen-norm (+21 år).

TOMM – TEST OF MEMORY MALINGERINGVurdering af samarbejdsvillig-hed og malingering/simulering i psykologiske undersøgelser

TOMM er en international aner-kendt og velafprøvet test ud-viklet til at hjælpe psykologer med at skelne mellem hukom-melsessvækkede klienter og klienter, der simulerer hukom-melsesproblemer. Testen måler testpersonens samarbejdsvil-lighed og motivation igennem en hukommelses- og indlæ-ringstest, som gør det muligt at afgøre, om der er risiko for bevidst malingering, eller om testpersonen har været samar-bejdsvillig.

SRS – SOCIAL RESPONSIVENESS SCALEEt redskab til vurdering af børns sociale kompetencer

SRS er specielt konstrueret til at finde og se nuancerne i forskellige typer afvigelser i sociale kompetencer. SRS er også egnet til at identificere og beskrive de sociale pro-blemer, som findes hos børn med autisme, autismespektre forstyrrelser (herunder Asper-ger) eller andre gennemgri-bende udviklingsforstyrrelser. SRS kan desuden bruges til testning af børn med mulig ADHD, samt børn der er præ-get af angst, depression, eller ekstrem generthed.

NYE TESTFRA DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

Læs mere om testene på www.dpf.dk Bestil yderligere materiale på [email protected] eller ring på tlf. 3538 1655

Besøg vores udstilling på

Dansk Psykolog Forenings Årsmøde


Begrænset hjælp at henteErkendelsen af, at PTSD kan blive en kronisk eller i bedste fald en langvarig tilstand, er ikke bare et problem for den en-kelte, men også et samfundsmæssigt og sundhedsmæssigt problem. For i og med at myndighederne ikke i deres plan-lægning er opmærksomme på dette, er der kun begrænset hjælp at hente.

Regionernes kriseterapeutiske beredskab er primært ba-seret som et akutberedskab, der drosler kraftigt ned eller luk-ker i løbet af få uger. Ydernummerpsykologordningen giver som bekendt kun mulighed for at blive henvist inden for de første 12 måneder, og herefter er der kun det ordinære be-handlingssystem tilbage for katastrofeofrene.

Ved udenlandske katastrofer er der flere eksempler på, at der opretholdes et beredskab i over fem år. Ved Scandinavi-an Star var der flere, som havde opfattelsen, at beredskabet svigtede, men i Seest var det anderledes, da det daværende Socialministerium prompte bevilgede 5 mio. kr. til generel støtte af psykologiske og sociale initiativer over for beboerne. PPR forvaltede en del af pengene, som dels blev anvendt til

akut intervention, dels til en åben rådgivning, hvor en krise-psykolog blev ansat udelukkende til at tage sig af de berørte beboere. Efter tre år lukke valgte man at lukke rådgivningen, da antallet af henvendelser var meget lavt, og bevillingen var ved at være opbrugt.

Henvendelsessystemet dur ikkeDet er naturligvis vigtigt med adækvate behandlingsmulig-heder for at undgå en kronificering af PTSD. Men som vi fremhævede ved 3-månedersundersøgelsen [4], er det ikke nok med et ”tilbud”, da kun 40 % af dem, der havde PTSD el-ler subklinisk PTSD, søgte hjælp hos læger eller psykologer. I efterundersøgelsen var der 21 %, som havde overvejet at opsøge en psykolog.

I en af de tidligere artikler [4] diskuterede vi, at ”henven-delsessystemet” har sine alvorlige begrænsninger, og at det kan være værd at overveje forskellige former for proaktiv og opsøgende bistand.

I Kolding Kommunes rapport vedrørende det krisepsyko-logiske arbejde i Seest [7] fremgår det samstemmende, at

Myndighedernes tilbud om hjælp er utilstrækkeligt, og selvhenvendelsesprincippet

kan ikke stå alene.

””

foto

: b

aM

/Sc

an

pix


’åben rådgivning’-konceptet ikke er tilstrækkeligt, såfremt man ønsker at hjælpe PTSD-ramte borgere. Ligeledes beskri-ves det, at erfaringen var, at de fleste henvendelser kom i for-bindelse med information, møder og mediernes bevågen-hed.

En undersøgelse [8] af Seest-børnene viste, at forældrene ofte vurderede deres børn som langt mindre belastede, end hvad børnene gav udtryk for. I samme periode som den åbne rådgivning lukker, konstateres det, at 154 børn fortsat lider af PTSD eller subklinisk PTSD. [9]

Konsekvensen af henvendelsessystemets utilstrækkelighed må efter vores opfattelse være, at myndigheder og behand-lere fremover bliver nødt til at udvikle nye metoder i form af mediestrategi, opsøgende virksomhed, screening/aktionsforsk-ning, behovsafdækning og dialog, skræddersyede støtte-, be-handlings- og aktivitetstilbud.

Det er også vigtigt, at vi psykologer og andre behandlere i tråd hermed kan ændre vores behandlingskultur ved at fri-gøre os fra det generelle koncept med enkeltmandssamtaler på behandlerens kontor på baggrund af (selv-)henvisning.

For det tredje er der behov for at afklare ansvaret og initi-ativpligten til at igangsætte denne form for hjælp. Slutteligt er der behov for at afklare de økonomiske rammer, så man ikke skal basere sig på tilfældige bevillinger.

I forlængelse af disse problemstillinger skal vi i det følgen-de forsøge at fremkomme med konkrete handlestrategier, som synes anvendelige til at reducere omfanget af PTSD ef-ter en katastrofe. Vi vender derfor tilbage til den opfølgende undersøgelse 15 måneder efter katastrofen, hvor vi igen ta-ger udgangspunkt i regressionsanalysen.

Kvinder og børnI Kolding Kommunes rapport [7] beskrives det, at det for-trinsvis er kvinder, som brugte den åbne rådgivning. Samti-dig peger regressionsanalysen på, at det at være kvinde tyde-ligvis disponerer for udviklingen af PTSD. Selv om der er et vist antal kvinder, som havde opsøgt hjælp, antyder de stati-stiske undersøgelser, at der ikke er tale om tilstrækkeligt man-ge, eller at de ikke havde fået tilstrækkeligt udbytte af den på tidspunktet for den opfølgende undersøgelse.

For at yde bistand til kvinderne i Seest kan man forestille sig, at der kunne udvikles særlige interventioner i form af til-bud om deltagelse i kvindegrupper, som rummer en blan-ding af psykoedukation (undervisning i følgevirkninger af traumer og effektive mestringsstrategier) og mere uformelle samværs- og støttegrupper. Mange har fremhævet sammen-holdets betydning efter katastrofen; ved at organisere og ud-bygge de netværk, som mere eller mindre tilfældigt opstår, kan man udnytte de helbredende kvaliteter i sådanne grup-pedannelser og involvere flere, som ellers ville stå udenfor.

Regressionsanalysen peger også på, at de hjemmeboende børns funktionsniveau havde væsentlig betydning for foræl-drenes PTSD-niveau. Børnenes trivsel er naturligvis en vig-tig faktor i sig selv, men altså også vigtig for de voksnes psy-kiske tilstand. Dette kunne tale for en målrettet indsats over for børnene, der benytter sig af en systematisk screening, og som indebærer intensiv behandling og tilbagefaldsopfølg-ning. Det må helt klart anbefales at anvende en proaktiv og opsøgende strategi, da det er kendt fra mange undersøgelser, at børn ofte underrapporterer deres problemer over for (trau-matiserede) forældrene for at skåne dem, da forældrene selv er påvirkede og har vanskeligheder med at få dagligdagen til at fungere.

Her kan det så indskydes, at det i efteråret 2008 blev be-


sluttet [9] at iværksætte et intensivt behandlingsprogram for de Seest-børn, som fortsat lider af alvorlige krisereaktioner. På baggrund af et forskningsprojekt 16 måneder efter kata-strofen [8] er disse børn fundet i en fornyet screening i for-året 2008, der var ønsket af lokalsamfundet, og som viste, at 15 % fortsat led af PTSD eller subklinisk PTSD (22 %).

Om at få PTSD-ramte i taleDet er et væsentligt problem, at behandlingstrængende ikke opsøger hjælp. I Seest var der alligevel flere, som havde hen-vendt sig i den åbne rådgivning, men hvor fokus ikke umid-delbart rettes mod beboernes PTSD-symptomer. I Kolding Kommunes rapport [7] nævnes, at det ”fortrinsvis [er] men-nesker med angst og stress” og ”meget få med PTSD [som] henvendte sig.” Endvidere, at det fortrinsvis er kvinder, som brugte den åbne rådgivning, som ”fortalte bl.a. om familier og parforhold med store vanskeligheder.”

Ses den kommunale rapports udsagn i lyset af den opføl-gende undersøgelse, bliver det endnu tydeligere, at de præ-senterede problemer i den åbne rådgivning måske kan sam-menlignes med løgets yderste lag. For under stress, angst og familiemæssige vanskeligheder er der ofte andre alvorlige problemer og en PTSD-problematik hos et eller flere af fa-miliemedlemmerne, som kræver en særskilt behandlings-indsats.

Det burde her være muligt at udforme en PTSD-reduce-rende handlestrategi over for de beboere, som henvender sig med et specifikt problem. Ud over at bistå med det præsen-terede problem bør psykologer være særskilt opmærksom på mulige PTSD-symptomer. Psykologer kan her proaktivt for-

søge at motivere beboeren til at udvide fokus og problemfel-tet til at omfatte en interesse for PTSD-symptomer og triv-selsmæssige problemer hos sig selv, partneren og børnene, uanset at disse ikke er til stede ved samtalen.

Essensen i en sådan proaktiv strategi er, at psykologen i samarbejde med beboeren, på baggrund af dennes kendskab til sin egen familie, forsøger at afdække PTSD-symptomer og andre alvorlige psykiske og trivselsmæssige problemer i familien, og siden tilbyder hjælp til behandlingen af disse. Dette bør ske ved at gøre brug af psykoedukation, motivati-onsarbejde og under iagttagelse af de almindelige etiske prin-cipper. Metoden implicerer, at det er en del af psykologens dagsorden på et tidspunkt i behandlingsforløbet at forsøge at udvide den terapeutiske kontrakt fra det aftalte fokusom-råde til en undersøgelse af PTSD-symptomatologi i hele den pågældendes familie.

Tidligere traumerDet er tankevækkende, som regressionsanalysen viser, at en del af årsagen til den aktuelle grad af traumatisering er, at ka-tastrofen reaktiverer tidligere traumer. I en situation hvor ka-tastrofen og dens konsekvenser fylder meget, kan der måske opstå en tendens til at negligere ældre traumer til fordel for den aktuelle situation.

Men regressionsanalysen peger netop på, at man bør an-vende en handlestrategi, som implicerer, at man er særskilt opmærksom på reaktiveringen af ældre traumer og i nød-vendigt omfang skifter fokus fra akut støtte til at indlede et behandlingsforløb af en vis varighed over for ældre trau-mer.

ForsikringsselskaberneDen sidste handlestrategi handler om sekundær traumatise-ring i form af kontakt til forsikringsselskabet. Den negative kontakt er ikke kun en oplevet belastning, men havde også en traumatiserende virkning.

Ganske vist kan der være tale om komplicerede forsikrings-sager, men måske kan branchen pålægge sig selv (eller af sta-ten blive pålagt!) at nå frem til afgørelser inden for en bestemt tidsfrist og bruge opmænd i tilfælde, hvor der ikke kan op-nås enighed.

Faglig og politisk opgave venter forudeKatastrofeforskning er heldigvis en sjælden mulighed i Dan-

FAKTA Artikel og rapport

Artiklen er baseret på undersøgelsen ”De psyko-

sociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest.

Del 3 – Beboerne 15 måneder efter”. Psykologisk

Skriftserie, vol. 29, No. 1, 2008. Undersøgelsen,

som netop er afsluttet, er gennemført af artik-

lens forfattere og er en opfølgning på en under-

søgelse foretaget tre måneder efter katastrofen,

som er beskrevet i Psykolog Nyt 8/2006,

9/2006 og 10/2006. Rapporten kan købes fra

Psykologisk Institut: [email protected], telefon 89 42 49 00. Pris: 50 kr. eller downloades via

www.psykotraume.dk > publikationer > mono-

grafier.

En oversigt over forskningsprojekterne kan ses

på www.beredskabspsykologen.dk > Fyrværkeri-

katastrofen i Seest.


1. Elklit, A. & Molin, K. (2006). De psykosociale følger af fyr-værkerikatastrofen i Seest. Del 1 − Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 27, (2), Aarhus Universitet.

2. Molin, K. & Elklit, A. (2006). Tre måneder efter Seest. Psykolog Nyt, 8, p. 6-11.

3. Molin, K. & Elklit, A. (2006). Oplevelsen af en katastrofe. Psykolog Nyt, 9, p. 20-25.

4. Molin, K. & Elklit, A. (2006). Læren af Seest-katastrofen. Psykolog Nyt, 10, p. 16-19.

5. Elklit, A., Petersen, T. & Molin, K. (2008). De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 3 – Beboerne 15 må-neder efter. Psykologisk Skriftserie, 29, (1), Aarhus Universitet.

6. Elklit, A., Andersen, L.B. & Arctander, T. (1995). Scandina-vian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale efter-virkninger 3½ år efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20, (2), Aarhus Universitet.

7. Skovbjerg, I.V. (2008). Det krisepsykologiske arbejde i Seest efter fyrværkerikatastrofen 3. november 2004. Rapport, Kolding Kommune.

8. Duch, C. & Elklit, A. (2008). Børneperspektiv på en kata-strofe. Psykolog Nyt, 4, p. 8-12.

9. JydskeVestkysten (2008). Kriseramte Seest-børn behandles, d. 13/8.

REFERENCER

mark. Afslutningsvis skal vi på baggrund af undersøgelser af beboernes situation efter fyrværkerikatastrofen i Seest frem-komme med væsentlige opsummeringer samt anbefalinger om den fremtidige håndtering af denne type hændelser.

Efter ca. halvandet år viser det sig, at det ikke længere er selve den konkrete katastrofeoplevelse med de karakteristi-ka, den havde, men i stedet de afledte konsekvenser og efter-følgende sekundær traumatisering – som præger den aktu-elle situation – der havde betydning for traumatiseringsgra-den. Ligeledes spiller tidligere oplevede traumer en vis rol-le.

En væsentlig konklusion i undersøgelsen er, at tiden ikke læger alle sår. At dette i høj grad er en myte, kommer nok bag på en del lægfolk. Den fejlagtige antagelse kan være en del af årsagen til, at beboernes behandlingssøgende adfærd konsta-terbart kraftigt reduceres efter et par år, uanset af symptom-niveauet fortsat er højt.

Efter Scandinavian Star-katastrofen er der over hele landet etableret beredskaber og ordninger, der tilbyder psykologisk bistand, og som primært fokuserer på den akutte støtte eller behandling inden for de første 12 måneder. Dette er tydelig-vis utilstrækkeligt; der er behov for at formalisere mulighe-den for en længerevarende behandlingsindsats.

Ved krisetilstande er det traditionelle selvhenvendelsessy-stem og ’åben rådgivning’-koncept tydeligvis utilstrækkeligt. Af forskellige årsager, som er komplekse og ikke særligt vel-beskrevne, henvender traumatiserede personer sig ikke til behandlere, hvor resultatet er årelang menneskelig lidelse, trivselsmæssige problemer og reduceret velvære, som med-fører en ukendt økonomisk belastning af den sundhedsmæs-sige og sociale sektor.

Derfor er der behov for at udvikle nye handlestrategier over for kriseramte ved katastrofer. I den opfølgende undersøgel-se har vi kunnet foreslå visse PTSD-reducerende handlestra-tegier som modsvar til de her konstaterede risikofaktorer. Men der er et generel behov for at udvikle handlestrategier, som implicerer screening, samt proaktiv og opsøgende bi-stand, hvor man er nødt til at tænke ud over rammerne af traditionelle behandlingstilbud. Samtidig er det vigtigt at af-klare, hvem der er ansvarlig for denne udviklingsproces, samt under hvilke organisatoriske og økonomiske rammer den konkrete bistand skal foregå i en aktuel hændelse.

De generelle anbefalinger bør suppleres med en konkret anbefaling til Kolding Kommune: Det synes hensigtsmæs-

sigt at genoptage det krisepsykologiske arbejde i Seest og in-vestere de adækvate ressourcer, som muliggør screening og opsøgende behandlingsmæssige tilbud, som her skitseret.

Der ligger således en ikke uvæsentlig opgave i at løfte dis-se anbefalinger videre til centrale myndigheder og det poli-tiske system. Måske kunne Dansk Psykolog Forening være en naturlig løftestang for dette?

Keld Molin, privatpraktiserende psykolog,specialist i psykotraumatologi

Ask Elklit, professor, Psykologisk Institut,Aarhus Universitet, specialist i

psykoterapi og psykotraumatologi Tóra Petersen, psykolog, Psykiatrisk Hospital, Tórshavn


Undersøgelse Af Maja O’Connor

I de seneste årtier er antallet af ældre vokset. I 2005 var ca. 15 % af den danske befolkning eller 812.503 personer over 65 år. I 2050 ventes andelen at være 24 % (Nyt fra Dan-marks Statistik, 2005, juni). Denne tendens ses overalt i ver-den. De demografiske ændringer vil kræve politiske og sam-fundsmæssige ændringer samt ændringer inden for hele ældreområdet.

Tab og sorgTab kan objektivt defineres som det at have mistet en sær-ligt elsket person på grund af dødsfald. Sorg er den indivi-duelle, følelsesmæssige reaktion forbundet med tabet, som indbefatter diverse psykologiske og fysiologiske reaktioner, mens det ”at sørge” mere er den måde, man viser sin sorg for andre på gennem ritualer osv.

Hvilke ritualer der forbindes med at sørge, er bestemt af den kultur, man lever i, og ofte dikteret af den religion, der er mest almindelig i den pågældende kultur. Det at vi i de vestlige lande bevæger os hen mod en mere areligiøs eller multireligiøs kultur, kan medvirke til, at velkendte ritualer og måder, man sørger på, kan udvandes, så at vi ikke læn-gere automatisk ved, hvordan vi viser sorg over for andre. Manglen på ritualer kan medvirke til at gøre det at sørge til en ensom affære (Stroebe, Schut & Stroebe, 2007; Hansson & Stroebe, 2007).

Langt de fleste går igennem det, man kunne kalde en na-turlig sorg, der kommer til udtryk i pinefulde, men dog mo-

derate afbrydelser af eller forstyrrelser i det daglige liv og ens personlige funktionsniveau de første måneder efter ta-bet (Bonanno & Kaltman, 2001). Integration af tabsople-velsen i selvet anses som en nødvendig del af den ukompli-cerede eller naturlige sorgproces (Horowitz, Bonanno & Holen, 1993; Stroebe & Schut, 2001). Denne integration sker via en vekselvirkning mellem at være i det tabsorien-terede, hvor man mærker efter, hvad det er, man har mistet, og det at forholde sig til nuet og det liv, der er tilbage at leve med de nye udfordringer, opgaver og belastninger, tabet in-debærer.

Vekselvirkningen gør det muligt at forlige sig med tabet og faciliterer også en gradvis afklarethed, så at den efterlad-te ikke overvældes af tabets realitet (Parkes, 1996; Stroebe & Schut, 1999). Sorgprocessen kompliceres, når vekselvirk-ningen ikke fungerer, så integration og accept af tabet i ens selvopfattelse ikke kan finde sted (Stroebe & Schut, 1999).

Undersøgelser viser, at omkring 85 % gennemgår en så-kaldt naturlig sorgprocess som følge af tab af en elsket nært-stående (Bonanno & Kaltman, 1999). Cirka 15 % af alle ef-terladte oplever sandsynligvis komplikationer i form af vold-som psykisk belatsning i forbindelse med tabet.

Dødsfald blandt ens nærmeste opfylder kriterium A1 for PTSD (American Psychiatric Association, 1994), og ældre efterladte kan derfor komme i betragtning ved denne lidel-se. PTSD er desuden kendetegnet ved følgende tre grupper af kernesymtomer: B) Vedvarende, ufrivillig genoplevelse

hos ældre efterladtetab af ægtefælle i alderdommen kan være en traumatisk begivenhed med

reaktioner og symptomer på linje med dem, man nogle gange ser efter

overfald, ulykker og naturkatastrofer. Det slår ny undersøgelse fast.

PTSD


Mo

DElfo

to: b

aM

/Sca

npix


af den traumatiske hændelse (invasion, drømme, flashbacks, psykiske eller fysiologiske reaktioner ved eksponering). C) Vedvarende undgåelse (af tanker, følelser, samtaler, aktivi-teter, steder) eller følelsesløshed (hukommelsesbesvær, fal-dende interesse, afstandtagen fra andre, begrænset indle-velsesevne, følelse af manglende fremtid). D) Øget vagtsom-hed (søvnforstyrrelser, irritabilitet, koncentrationsproble-mer, øget vagtsomhed, forskrækkelsesreaktioner). Desuden skal symptomerne vare mere end én måned, og forstyrrel-sen skal bevirke signifikant klinisk belastning eller svæk-kelse socialt, beskæftigelsesmæssigt eller lignende (Ameri-can Psychiatric Assiciation, 1994). PTSD er mest kendt som en reaktion på voldsomme begivenheder, såsom krigsople-velser, ulykker, overfald og naturkatastrofer, men er også en kendt reaktion på uventede dødsfald, specielt i forhold til tab af børn eller ægtefælle i en ung alder.

Nærmest uundersøgtDet at miste en ægtefælle i en sen alder er en meget bela-stende oplevelse for de fleste (Carr, 2004; Moss et al., 2001). I en undersøgelse af ældre efterladte svarede 72 %, at tabet af ægtefællen var den mest belastende oplevelse i deres liv (Lund, Caserta & Dimond, 1993). På trods af de mange al-dersrelaterede tab og det, at PTSD udgør en alvorlig hel-bredsmæssig trussel hos ældre med denne lidelse, findes der næsten ingen undersøgelser af PTSD hos ældre efter-ladte. Det kunne tyde på, at tab af nærtstående i alderdom-men i alt for høj grad betragtes som noget forventeligt og naturligt, og at risikoen for PTSD hos ældre, som mister en ægtefælle, simpelt hen er blevet overset. Det hævdes lige-frem, at selv om ægtefællens død tydeligvis er stressende, nærmer det sig på ingen måde et traumatisk niveau (Aver-ill & Beck, 2000). Man har altså antaget, at denne tabstype på grund af dens hyppighed og forudsigelighed ikke kan si-destilles med en traumatisk begivenhed og dermed ikke kan føre til PTSD.

Man ved, at målrettet psykologisk behandling af PTSD er effektivt (Foa, 2007), og at tidlig hjælp til mennesker med kompliceret sorg kan virke forebyggende ved at reducere medicin- og alkoholforbrug, lægebesøg og indlæggelser, de-pressive symptomer m.m. og kan være med til at øge livs-kvaliteten hos de ældre efterladte og deres pårørende (Ra-phael, 1974). I en dansk undersøgelse ved navn ”Enkepro-jektet” foretaget i Århus Kommune 1980’erne fandt man li-

Mo

DElfo

to: b

aM

/Sca

npix


og blev fulgt via opfølgende spørgeskemaer henholdsvis 6, 13 og 18 måneder efter tabet. En kontrolgruppe på 276 sta-dig gifte ældre fra Århus Amt indgik også i projektet. For-målet var at kunne fastslå, om tab af ægtefælle i alderdom-men var en traumatisk oplevelse for nogle, og om bestemte faktorer kunne forudsige, hvem der var i risiko for at ud-vikle PTSD som følge af tabet.

Cirka fire gange så mange ældre efterladte, 16 % af ældre efterladte mod 4 % i kontrolgruppen, opfyldte de diagno-stiske kriterier for PTSD. Dette gjorde sig stadig gældende 18 måneder efter ægtefællens død. (Se Tabel 1) En uafhæn-gig t-test bekræftede, at PTSD (F = 93.43; p< .0005) var sig-nifikant hyppigere blandt ældre efterladte end den gifte kon-trolgruppe. HTQ-totalscorerne viste mellemstor effekt hos de ældre efterladte sammenlignet med kontrolgruppen (ES=.35; Cohen’s d=.74).

Til at forsøge at identificere tidlige risikofaktorer for se-nere PTSD blev en hierarkisk “multiple regression”-analyse foretaget. Demografiske variable blev undersøgt først, men havde som ventet meget lille forudsigende værdi, hvorfor disse ekskluderedes fra analysen. Det, der bedst forudsagde PTSD på længere sigt ved 18 måneders follow up, var om-fanget af symptomer på PTSD to måneder efter tabet.

DiskussionDer findes kun meget få undersøgelser om PTSD hos æl-dre efterladte. Dette er derfor den første detaljerede under-søgelse af sin art med et tilstrækkeligt antal deltagere.

Tabel 1. Hyppighed af PTSD over de første 18 måneder efter tab af ægtefælle i alderdommen.T1 (n = 296) T2 (n = 221) T3 (n = 187) T4 (n = 184) KG (n =276)

Antal PTSD Kriterier0 10 % (n = 28) 17 % (n = 38) 21 % (n = 40) 23 % (n = 42) 51 % (n = 141)1 44 % (n =130) 41 % (n = 91) 36 % (n = 68) 40 % (n = 74) 32 % (n = 87)2 Subklinisk PTSD 31 % (n = 92) 25 % (n = 56) 25 % (n = 46) 21 % (n = 38) 13 % (n = 36)3 Fuld PTSD 16 % (n = 46) 16 % (n = 36) 18 % (n = 33) 16 % (n = 30) 4 % (n = 12)

Note. T1= Tid 1, 2 mdr. efter tab. T2 = Tid 2, 6 mdr. efter tab. T3 = Tid 3, 13 mdr. efter tab. T4 = Tid 4, 18 mdr. efter ta . KG = Kontrolgruppen 13 mdr. efter tab. n=antal deltagere.

geledes god effect af psykologisk hjælp til ældre efterladte (Rønne, Knudsen, & Rasmussen, 1988). Selv om undersø-gelsen viste, at denne type hjælp havde god effekt på både livskvalitet og fysisk sundhed hos de ældre efterladte, og desuden indikerede, at det at etablere et fast tilbud til de sværest belastede ældre efterladte ville være rentabelt for kommunen, var der på daværende tidspunkt ikke politisk interesse for at gøre et sådant tilbud permanent, og projek-tet blev skrinlagt.

Det synes derfor oplagt at undersøge, om tab af ægtefæl-le i alderdommen trods tidligere antagelser kan føre til PTSD hos nogle, samt at finde frem til tidligt identificerbare risi-kofaktorer, så psykologisk hjælp kan tilbydes til de 15-20 %, der har brug for det.

Resultater fra et ph.d.-projektNærværende er skrevet på baggrund af resultaterne fra ph.d.-projektet ”Posttraumatisk stressforstyrrelse hos ældre efterladte og personlighedens betydning for sorgreaktio-nen”. Projektet søger primært at belyse tab af ægtefælle i al-derdommen som en mulig traumatisk oplevelse.

Projektet bestod i, at ældre mellem 65 og 80 år fra Århus Amt, der mistede deres ægtefælle i 2006, blev kontaktet cir-ka to måneder efter tabet og spurgt, om de ville deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Halvdelen fik tilbudt et per-sonligt besøg ved baseline to måneder efter tabet af deres ægtefælle. For resten var skemaet vedlagt et informations-brev. I alt 296 (responsrate = 41 %) indgik i undersøgelsen


Undersøgelsen viser, at ældre efterladte er ramt af PTSD cirka fire gange så ofte som den gifte kontrolgruppe. Den-ne forskel forblev på samme niveau også 18 måneder efter tabet af ægtefællen. Resultaterne viser, at PTSD er en rela-tivt hyppig reaktion som følge af tab af ægtefælle i en sen alder. Det kan derfor fastslås, at tab af ægtefælle i alderdom-men for nogle er en traumatisk begivenhed med reaktioner og symptomer på linje med dem, man nogle gange ser ef-ter overfald, ulykker og naturkatastrofer. Den tidligere an-tagelse om, at denne tabstype ikke kunne nærme sig et trau-matisk niveau, må derfor afvises.

Det er interessant, at flere mandlige end kvindelige efter-

ladte deltog i undersøgelsen, idet næsten alle tidligere un-dersøgelser har relativt flest kvindelige deltagere (Stroebe & Stroebe, 1989). Det er svært at sige, hvorfor undersøgel-sen tiltrak flest mænd. Det kan skyldes, at undersøgelses-gruppens mænd, født i 1925-1940, har andre karistika end mændene fra tidligere forsøgsgrupper. De kan fx være mere vant til undersøgelser som denne, de tror måske mere på effekten eller har mere respekt for psykologi som videnskab. Undersøgelsens design kan også have haft betydning. Det faktum, at deltagerne blev rekrutteret på baggrund af CPR, som er en anerkendt social institution, kan have appelleret mere til de mandlige deltagere.

Samtidig indikerer resultaterne, at mange af de ældre ef-terladte, der får kroniske problemer, ville kunne identifice-res på et tidligt tidspunkt og tilbydes forebyggende hjælp.

Undersøgelsen har også sine begrænsninger. Først og fremmest er responsraten på 41 % forholdsvis lav. Dette er dog ikke usædvanligt i psykologiske undersøgelser af ældre efterladte (Stroebe et al., 2001). Undersøgelsen har ældre mennesker som målgruppe, og responsraten er kendt for at aftage med alderen (Ekwall, Sivberg & Hallberg, 2004; Kal-denberg, Koenig & Becker, 1994). Set i lyset af dette må re-sponsraten trods alt anses for at være tilfredsstillende. En anden forklaring på responsraten kan være rekrutteringen gennem CPR-registeret, hvilket også er en af undersøgel-sens store styrker. Rekrutteringer af denne type giver høj sandsynlighed for, at undersøgelsen er repræsentativ og in-deholder ellers utilgængelig information om ikke-deltage-re. Eksisterende forskning over ældre efterladte har hidtil været baseret på udvalgte hospitalsjournaler, medlemska-ber af visse foreninger, nekrologer eller aktive svar på avis-annoncer (Stroebe et al., 2001). Disse måder at rekruttere-re forsøgspersoner på giver sandsynligvis højere svarrater, men ikke repræsentative undersøgelsesgrupper.

Selv om langt størstedelen af de ældre håndterer deres sorg på en hensigtsmæssig måde, er PTSD klart en mulig reaktion på tabet for en betragtelig andel af de ældre efter-ladte. Man ved som nævnt fra tidligere danske og interna-tionale undersøgelser, at denne type hjælp har god effekt, og at psykologisk intervention er virksom for ældre patien-ter (Rønne et al., 1988). De særligt belastede ældre efterlad-te bør derfor have tilbudt en sådan intervention. Forebyg-gende arbejde bør søge at indfange de ældre efterladte, der kort tid efter tabet viser tegn på at være svært psykisk be-

Mo

DElfo

to: b

aM

/Sca

npix


American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and statisti-cal manual of mental disorders (4th ed.). Washington, DC: Ame-rican Psychiatric Publishing Inc.

Averill, P.M., & Beck, J.G. (2000). Posttraumatic stress disor-der in older adults: A conceptual review. Journal of Anxiety Dis-orders, 14, 133-156.

Bonanno, G.A. & Kaltman, S. (1999): Toward an integrative perspective on bereavement, Psychological Bulletin, 125(6) 760-776.

Carr, D. (2004). Gender, preloss marital dependence, and old-er adults’ adjustment to widowhood. Journal of Marriage & Family, 66, 220-235.

Elklit, A., & O’Connor, M. (2005). Post-traumatic stress disor-der in a Danish population of elderly bereaved. Scandinavian Journal of Psychology, 46(5), 439-445.

Foa, E.B., Henbree, E.A., & Rothbaum, B.O. (2007). Prolonged exposure therapy for PTSD. Emotional processing of traumatic experiences. New York: Oxford University Press.

Hansson, R.O. & Stroebe, M.S. (2007). Bereavement in Late Life. Coping, Adaption, and Developmental Influences. Washing-ton D.C.: American Psychiatric Association.

Horowitz, M.J., Bonanno, G.A. & Holen, A. (1994): Pathologi-cal Grief: Diagnosis and Explanation. Psychosomatic Medicine, 55, 260-273.

Lund, D.A., Caserta, M.S., & Dimond, M.F. (1993). The

REFERENCER

lastede, så psykologisk behandling kan tilbydes. Dette kan blandt andet gøres ved tidlig screening, hvor alle ældre ef-terladte inden for de første to måneder efter tabet tilsendes et kort spørgeskema, der kan identificere dem, som er sær-ligt belastede efter tabet.

Med den viden in mente bør PTSD hos ældre efterladte fremover tages med i kliniske undersøgelser af ældre. Må-let vil være at generere viden om forekomsten og udviklin-gen og følgevirkningerne af PTSD efter tab af ægtefælle i en sen alder. Screening baseret på denne viden kan lette iden-tifikationen af dem, der lider af PTSD og andre forstyrrel-

ser som følge af tab af ægtefælle i en sen alder, hvilket mu-liggør en tidlig, målrettet intervention.

Dette projekt lægger op til, at et fremtidigt studium af psykologisk intervention med særligt belastede ældre efter-ladte ville være hensigtsmæssigt at gennemføre med hen-blik på at kunne identificere en virksom og menneskeligt samt økonomisk forsvarlig fremgangsmåde for denne type forebyggende arbejde.

Maja O’Connor, cand.psych., ph.d.-studerendePsykotraumatologisk forskningsenhed,

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

course of spousal bereavement in later life. In M.S. Stroebe, & W. Stroebe (Eds.), Handbook of bereavement: Theory, research, and intervention (pp. 240-254). New York, NY, US: Cambridge University Press.

Moss, M.S., Moss, S.Z., & Hansson, R.O. (2001). Bereavement and old age. In M.S. Stroebe, & R.O. Hansson (Eds.), Handbook of bereavement research: Consequences, coping, and care (pp. 241-160). Washington, DC: American Psychological Association.

O’Connor, M. (2001). Ældre efterladte. Traumatisering, social støtte og forebyggelse i teoretisk og empirisk belysning. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab.

Raphael, B. (1977). Preventive intervention with the recently bereaved. Archives of general Psychiatry, 34, 1450-1454.

Rønne, M., Knudsen, M. & Rasmussen, B. (1988): Enkeprojek-tet – Rapport nr. 3. Århus: Århus Kommune.

Stroebe, M.S., & Schut, H. (2001). Models of coping with be-reavement: A review. In M.S. Stroebe, & R.O. Hansson (Eds.), Handbook of bereavement research: Consequences, coping, and care (pp. 375-403). Washington, DC: American Psychological Association.

Stroebe, M., & Schut, H. (1999). The dual process model of coping with bereavement: Rationale and description. Death Studies, 23(3), 197-224.

Stroebe, M.S., Schut, H. & Stroebe, W. (2007): Health out-comes of bereavement. Lancet, 370, 1960-1973.


Webundersøgelse Af Nana Lykke og Dorthe Nedenskov Paaske

Et psykologforum med fagligt bibliotek, personlige profi-ler og mulighed for debat og videndeling med fagfæller – det er, hvad psykologerne udtrykker størst interesse for i den bru-gertilfredshedsundersøgelse, Dansk Psykolog Forening gen-nemførte februar/marts 2009: ”Jeg synes, at det vigtigste vil-le være, at psykologer kunne finde interessefæller at debat-tere med,” skriver en respondent, mens en anden slet og ret skriver ”Bliv moderne, bliv 2.0-agtig, bliv 2009-agtig”.

Baggrunden for tilfredshedsundersøgelsen er, at forenin-gens hjemmeside www.danskpsykologforening.dk skal løftes over på en ny og forbedret udgave af det CMS-system, som hjemmesiden ligger på – den skal opgraderes, som det hed-der i fagsproget.

I samme omgang skal hjemmesiden forbedres på en ræk-ke områder. Derfor valgte foreningen at tage temperaturen på brugernes færden på hjemmesiden, deres tilfredshed med den og deres ønsker til nye og forbedrede funktioner. Resul-tatet af spørgeskemaundersøgelsen er nu klar.

Troværdighed, webvaner og tilfredshedPå indholdssiden scorer hjemmesidens troværdighed, forstå-else og relevans højt. Næsten 90 % af respondenterne finder indholdet troværdigt, 80 % finder det letforståeligt, og kun 2 % finder ikke indholdet relevant. Måske derfor siger 79 %, at de gerne anbefaler siden til andre.

Tre fjerdedele af brugerne besøger hjemmesiden mere end én gang om måneden, og de besøger især menupunkterne ”Løn og arbejde”, ”Uddannelse”, Profession og fag”, ”Psyko-log Nyt”, ”Aktuelt” og ”Kreds, Sektion og Selskab”. En lille gruppe angiver at benytte hjemmesiden dagligt, hovedsage-lig foreningens ansatte, som er faste og hyppige brugere.

Respondenterne er godt vante fra andre sites. Højest blandt de sites ligger diverse nyhedssites, bankernes selvbetjenings-sider, forskellige søgetjenester samt netværkssites.

Størst er tilfredsheden med menupunktet ”Psykolog Nyt” (84 %), mens menupunktet ”Søger du psykolog” ligger i den anden ende af skalaen med 25 % decideret utilfredse respon-

Psykologerne vil have FORUMi februar og marts har foreningens hjemmeside været til eftersyn hos

medlemmerne. tilfredsheden er generelt høj, men der er god plads til

forbedringer – og mange ideer til den videre udvikling.

foto

: b

aM

/Sc

an

pix


FAKTA Fakta om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud til en stor grup-

pe medlemmer (641) og blev desuden lagt på hjemmesi-

den i perioden fra 23. februar til 16. marts 2009. Den blev

besvaret af i alt 293 respondenter, hvoraf over 93 % er

medlem af foreningen. Respondenternes mange kommen-

tarer giver undersøgelsen en god kvalitativ værdi. Læs den

fulde undersøgelsen på www.dp.dk > Publikationer > For-

eningen.

Hovedparten af respondenterne deltog i lodtrækningen om

3 x 3 flasker rødvin. Vinderne blev Bo Halberg, Roskilde;

Randi Nielsen, Århus og Dorthe Landholt, Hellerup.

denter. Her efterspørger respondenterne flere oplysninger om kollegerne, især deres arbejdspladser: ”Det har engang været muligt at søge på arbejdsplads (…) meget vigtigt, når man søger job eller søger fagligt netværk. Det savner jeg vold-somt,” skriver en respondent.

De fleste respondenter er tilfredse med hjemmesidens ud-seende, mens det dog i mange kommentarer beklages, at hjemmesiden er ”trist og virker gammeldags”, ”grafisk kede-lig” og ”Skriften er alt for lille (for os over 50 år).”

Overblik, nyhedsbrev og kalenderSelv om knap halvdelen af respondenterne mener, det er let at finde rundt på hjemmesiden, så angiver næsten hver fem-te, at det er svært at navigere rundt på det. I mange kommen-tarer kalder respondenterne hjemmesiden uoverskuelig, og hver 4. respondent giver udtryk for, at det er svært at finde de informationer, som de søger.

”Der er for meget information på hver side, man bliver hurtigt forvirret eller mister overblikket,” skriver en respon-dent. ”Jeg synes stadig, Dansk Psykolog Forenings hjemme-side er uoverskuelig og besværlig at manøvrere rundt på. Der mangler gode klare anvisninger i layoutet, som gør fremkom-meligheden bedre i forhold til de informationer, man søger”, skriver en anden.

Hver tredje af respondenterne modtager foreningens ny-hedsbrev og halvdelen er tilfredse med det. Respondenterne er enige i, at det som i dag skal indeholde nyt om kurser, pro-fession samt løn og arbejde. Herudover er der mange ideer til yderligere indhold, der kan gøre nyhedsbrevet mere inte-ressant. Forskningsnyt, internationale kurser og konferencer er blandt de forslag, der nævnes hyppigst.

Interessen for en aktivitetskalender er meget stor. 78 % fin-der en kalender på hjemmesiden relevant, heraf siger 31 %, at den endog er meget relevant.

Psykologforum, tak!Størst interesse viser undersøgelsen dog for et psykologfo-rum med profiler, bibliotek samt netværk og debat. 93 % sy-nes, at det lyder spændende med et fagligt forum, mens kun 7 % er uinteresserede. ”Ja, dejligt hvis vi kunne oprette fag-lige fora på tværs af regioner”, hedder det i en kommentar, mens en anden udvider feltet: ”Jeg kunne ønske mulighed for at indgå i og oprette netværk på tværs af nationale landegræn-

ser i samarbejde med psykologforeninger i andre lande.”Biblioteket scorer højest i undersøgelsen med hele 87 %.

På en Top 3 af det foreslåede indhold skal biblioteket ifølge respondenterne bestå af faglige artikler, bøger og afhandlin-ger og herudover foreslås omtale af ny forskning samt adgang til netbaserede databaser.

At kunne networke og debattere ligger på andenpladsen med 81 % interesserede, mens muligheden for at få en profil og søge blandt de andre ligger på 55 %. Profilen skal på en Top 3 bestå af arbejdspladsoplysninger, uddannelsesoplys-ninger og mulighed for en personlig præsentation. I kom-mentarerne foreslås det yderligere, at man skal kunne se de andres faglige interesseområder, deres specialist og supervi-sorområder samt meritter i forbindelse med videreuddan-nelse.

Selv om psykologforum er foreslået som et lukket forum, er der dog flere, der ser muligheden for at offentliggøre pro-filerne: ”Der skal være mulighed for at søge i profiler eller fx freelanceydelser eller andet, som man gerne vil tilbyde”.

Hvad så nu?Undersøgelsen er hermed afsluttet, og der er en masse for-slag til forbedringer. Nogle af dem kan udføres umiddelbart, mens andre kræver udvikling.

Det er hensigten, at hjemmesiden relanceres i slutningen af 2009 med en lang række forbedringer, og der skal i den kommende tid prioriteres i de mange nødvendige tiltag og ønsker. Et komplet psykologforum bliver fx ikke til virkelig-hed med ét slag, men det er ambitionen at åbne hjemmesi-den med de mest efterspurgte forbedringer og derefter dryp-vis tilføje stadig flere muligheder.

Inden en opgraderet hjemmeside ser dagens lys, vil inte-resserede brugere blive inviteret indenfor som ’testpiloter’. Nærmere herom, når vi er så langt.

Dorthe Nedenskov Paaske, kommunikationsmedarbejder og Nana Lykke, web-redaktør


Jeg har haft en del kvaler med denne artikel, for den er meget kritisk ind i et område, jeg ikke kender ret meget til. Jeg har aldrig været forsker, og jeg har været kliniker gen-nem mange år, så jeg synes ikke, jeg er ordentlig kvalifice-ret til at skrive den. Imidlertid er der ingen andre, som si-ger det her, så jeg må forsøge.

Det problem, jeg ønsker at pege på, er, at kun varianter af en ganske bestemt videnskabelig metode regnes for evi-densskabende, og den metode er faktisk slet ikke egnet til at undersøge psykoterapi …

Hvis man skal undersøge en effekt af psykoterapi med en anerkendt videnskabelig metode, kræver det, at man ved, præcis hvad man undersøger, så andre kan gentage under-søgelsen. Altså skal man beskrive metoden operationelt, og man skal beskrive målet. Man skal konkretisere metoden så meget, at det er muligt for andre at gøre præcis det sam-me – i praksis er kravet, at metoden er manualiseret. Målet skal også beskrives operationelt, her vælger man oftest en kategori i enten ICD-10 eller DSM IV, fx angst, og måler det med en anerkendt målemetode.

Desuden kræves der en interventionsgruppe og en kon-trolgruppe. Formålet med det er at forsøge at eliminere uvedkommende påvirkninger, som kan trække resultatet skævt, fx at mennesker ofte af sig selv får det bedre. Man laver interventionen i forhold til den ene gruppe og ikke den anden, og bagefter måler man på, hvordan udviklingen har været. Hvis der er bedre udvikling i interventionsgrup-pen, beregner man ved at kigge på variationerne i scoring og gruppens størrelse sandsynligheden for, at forskellen er opstået tilfældigt, og hvis denne sandsynlighed er under 5 %, er der evidens for, at metoden virker. Så ved vi, at hvis vi følger manualen over for den rigtige gruppe af patienter, vil de – måske ikke alle, men gruppen som helhed – få en bed-ring på de målte symptomer.

Kritikken, 1-5For det første er det ikke meningsfuldt i terapi at skille me-toden fra terapeuten. Vi har meget stor baggrund (både i klinisk praksis og i forskning) for at tro, at det er mødet mellem terapeuten og klienten, der er den afgørende faktor. I det møde er der tre variable, som skal matche, for at pro-cessen lykkes: Klienten, terapeuten og metoden. Ved at se på metoden alene og betragte klient og terapeut som uaf-hængige variable har man reduceret situationen i en grad, som dræner resultatet for mening. Man er selvfølgelig nødt til det for at kunne bruge undersøgelsesmetoden, men net-op derfor dur den ikke.

At skille metoden fra terapeuten er heller ikke hensigtsmæs-sigt for det kliniske arbejde. Metoden skal understøtte mødet, ikke definere det. Umådelige mængder klinisk praksis under-støtter, at terapi, som kun følger en manual, er noget bras.

For det andet er det ikke meningsfuldt at arbejde på en bestemt diagnostisk kategori, for sådan ser verden ikke ud. Når man samler mennesker til at indgå i et forsøg, er det ofte svært at finde ”rene” patienter. De må ikke have væ-sentlig komorbiditet, og der er faktisk ikke ret mange af de konkrete, levende mennesker, som det gælder for.

Set fra den psykodynamiske terapi er det også menings-løst at definere en bestemt målgruppe, da et af hovedpunk-terne i det psykodynamiske arbejde er, at mødet med kli-enten og den intervention, som man sætter i værk, skal til-passes denne klients egenart. I den psykodynamiske diag-nostik findes der kun individer, og hvis vi samler dem i grupper, er det kun for overblikkets skyld.

For det tredje er det tvivlsomt at arbejde med diagnosti-ske kategorier, da vi ved fra både forskning og klinisk erfa-ring, at diagnoser har indbygget en del vilkårlighed. De samme patienter bliver ikke nødvendigvis diagnosticeret ens af forskellige læger, end ikke på samme tidspunkt i de-

Hvis vi fortsat accepterer de fremherskende evidenskrav, vil psykoterapi

blive mere og mere manualiseret og rigid. Det vil ødelægge vores møde

med klienten på klientens præmisser. i stedet får vi et møde på testens og

metodens præmisser.

Udfordring Af Peter Søndergaard

Kritik af evidenskravet i psykoterapi


res liv, og visse diagnoser kommer i bølger, som næppe har noget at gøre med ændringer i sygeligheden i befolkningen. Det hjælper selvfølgelig, hvis vi knytter en bestemt psyko-terapeutisk metode til en bestemt målemetode, men det er også nødvendigt, hvis vi vil hindre vilkårligheden.

For det fjerde ved vi, at menneskers symptomer er en hel-hed, som giver mening i forhold til deres livshistorie, og det at skille en gruppe ud på et bestemt symptom er derfor en grov primitivisering. Hvis vi skiller en gruppe ud på fx angst, vil nogle have ængstelig personlighedsstruktur, nogle vil være under et for stort arbejdsmæssigt pres, nogle vil være i vanskelige livsændringer (fx at børnene flytter hjemme-fra), og nogle vil være massivt traumatiserede som børn. At behandle alle mennesker med angst på samme måde i den psykologiske klinik svarer til i en lægepraksis at behandle alle patienter med feber på den samme måde. Det er fair nok, hvis vi ikke ved bedre, men vi ved jo rent faktisk bed-re. Og så vil jeg gerne pointere, at set fra min synsvinkel skal vi ikke behandle angst eller depression – vi skal behandle mennesker.

For det femte er det ikke særligt brugbar viden, når jeg sidder med fru Sørensen, at en bestemt metode vil give bed-ring set over en gruppe. Jeg har brug for at vide, om det vil hjælpe hende. Man kan selvfølgelig lave lidt trial and error, indtil man finder noget som virker, men det er hverken hen-sigtsmæssigt eller videnskabeligt funderet.

Opsummerende så har vi nogle psykoterapeutiske meto-der, som er bevist virksomme med sikre undersøgelsesme-toder, men for at opnå sikkerheden har vi adskilt dele, som ikke kan adskilles, og dermed produceret et resultat, der ikke kan bruges i praksis. Vi har bevist effekten over for en grup-pe, som stort set ikke findes, vi har primitiviseret og dehu-maniseret processen, og vi har et resultat, som kun gælder for en gruppe og ikke nødvendigvis for den enkelte.

Kritik af evidenskravet i psykoterapi

foto

S: ba

M/

Scan

pix


Bag den psykoterapeutiske procesDen hermeneutiske tilgang til psykologien har indtil de se-neste år været den primære og nærmest enerådende kraft i udviklingen af psykologiens teori og praksis. Begreber som ”anerkendelse” eller ”mentalisering” er udviklet af prakti-kere, fordi de gav mening i deres praksis, begreberne kun-ne bruges til at forklare fænomener, som opleves i den kli-niske praksis. Andre praktikere har overtaget begreberne og bruger dem tilsvarende eller med større eller mindre drejninger, fordi det giver mening for dem i deres praksis. Denne indsamlingsmetode har produceret stort set al den viden, vi har om den psykoterapeutiske proces.

Hvis vi undersøger terapi med den anerkendte metode, får vi en meget klar og meget sikker viden om det, vi un-dersøger, men den viden kan ikke bruges uden for den me-get afgrænsede ramme, undersøgelsen er foregået i, uden at sikkerheden forsvinder. Samler vi viden med hermeneu-tisk metode, får vi en noget uklar og noget ugennemsigtig viden, som vi til gengæld ved kan bruges generelt, fordi den er genereret generelt. Sagt med forskningens sprog: Vi har valget mellem en undersøgelsesmetode med høj intern, men lav ekstern validitet på den ene side, og en metode med lav intern men høj ekstern validitet på den anden. Sidstnævn-te metode kan ikke producere viden efter et positivistisk vi-densideal, men teori, som virker konstruktivt i verden, må være viden efter min opfattelse.

Jeg kan ikke se, at der er videnskabeligt belæg for at sige, at den ene metode er absolut bedre end den anden, for de har forskellige styrker og svagheder, og i forhold til psyko-terapi har den kontrollerede undersøgelse en række meget indlysende svagheder.

Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at det ikke er muligt at

lave ordentligt psykoterapeutisk arbejde uden en herme-neutisk tilgang. Uden at søge at forstå klienten og føle os ind på denne, så vores intervention kan tilpasses klientens egenart, kan vi kun lave elendig psykoterapi.

Vi smækker en etikette på en metode, hvor der står ”evi-densbaseret”, men det er vildledende markedsføring, for når vi bruger metoden, som vi må og skal for at lave ordentligt arbejde, forsvinder evidensen. Det overvældende flertal af terapeuterne bruger metoderne fleksibelt og justerer dem efter klienterne, og selvfølgelig skal de det, men når de gør det, er evidensen for metoden også reduceret til det niveau, evidensen for andre gennemprøvede metoder har.

Jeg hører ofte, at bestemte metoder er bevist at være de bedste. Jeg vil gøre opmærksom på, at det simpelt hen er forkert og baseres på en logisk brist i argumentationen. Det er fx bevist, at kognitiv adfærdsterapi har en effekt på OCD, men det er ikke bevist, at den er bedre end fx den psykody-namiske terapiform, for den psykodynamiske terapi kan ikke undersøges med metoden. Desværre vinder bestemte terapiformer på det grundlag meget stærkt frem på bekost-ning af andre, og det sker i realiteten, uden at der findes vi-denskabeligt belæg.

Effekten på terapeutisk praksisJeg sidder i min klinik med en kvinde med depressive symp-tomer, og jeg mærker på mig selv, at jeg trækker mig fra kontakten med hende. Jeg kan ikke rigtigt mærke hende, og jeg har heller ikke lyst til det. I den situation kan jeg for-søge at finde ud af, hvorfor jeg trækker mig, overveje, om jeg arbejder for meget, eller om hun ligner min mor, eller andre besværlige og ubehagelige spørgsmål. Jeg kan også tage en struktureret metode op af skuffen og bruge den. Det


er meget, meget nemmere, men hvis jeg gør det, udhuler jeg min terapeutiske kunnen, og jeg tager et skridt hen mod at arbejde som en kontaktløs automat.

Hvis vi fortsat accepterer de evidenskrav, som nu er frem-herskende, vil psykoterapi blive mere og mere manualise-ret og rigid. Fokus vil flytte sig fra arbejdet med dig selv og dermed dit personlige grundlag for mødet med klienten og over til anvendelsen af metoder. Det vil ødelægge det, vi er berømte og højt elskede for, nemlig vores møde med klien-ten på klientens præmisser. I stedet får vi et møde på testens og metodens præmisser. Desuden gør det noget meget ne-gativt ved os som professionsudøvere: Hvis jeg har den rig-tige metode, har jeg ret og dermed magt. Jeg behøver ikke vende blikket mod mig selv, hvis tingene ikke virker, jeg be-høver ikke gribe i egen barm.

Hvis vi fremskriver den udvikling, vi har set over de se-neste fem år, vil vi i 2020 være i den situation, at det vil være et krav, at vi bruger en metode, som er bevist effektiv efter de nævnte kriterier, og psykologernes redskaber vil være test og manualer. Og så vil faget være ødelagt. Meningen med at kræve evidens er at bedre kvaliteten af det psykote-

rapeutiske arbejde til gavn for klienterne, men det, der sker nu, er det modsatte.

Bladet fra mundenMeget stærke kræfter virker for brugen af de nuværende evidenskriterier. Universiteterne arbejder jo basalt set for sikker viden, og derfor er de vilde med dem og promoverer dem massivt over for de studerende. Lægerne er vilde med dem, og det er jo også fra den medicinske forskning, vi har arvet dem. Den del er faktisk vigtig, for lægerne har hen-visningsretten i praksisoverenskomsten og definitionsmag-ten i både sundhedsadministrationen og på sygehusene. Desuden er det psykologien i hele den vestlige verden, som hærges i disse år, men i Danmark har vi en mulighed for noget bedre, fordi vores psykodynamiske og eksistentiali-stiske tradition er meget stærk.

Derfor har jeg også et håb om at se et fagligt selskab for re-levante evidenskriterier, og jeg håber meget, at hvis nogen i fel-tet er enig med mig, at de så tager bladet fra munden nu, for en forandring af det her kommer ikke til at ske af sig selv.

Peter Søndergaard, privatpraktiserende psykolog


Psykolog Nyt har igennem en periode formidlet en vig-tig debat om erhvervspsykologers position og rolle. Jeg sy-nes, det er lærerigt at prøve at definere vores kerne eller særkende og er tilhænger af, at vi får mange forskellige op-fattelser frem.

De tre seneste indlæg i tekstrækken har særligt givet mig lyst til at formulere mit alternativ. I Psykolog Nyt 3/2009 ar-gumenterede Hanne Museth og Kitty Denckers for en psy-kodynamisk inspireret, konfronterende konsulentstil som erhvervspsykologiens beskyttelse mod at blive neutrale ma-nagement konsulenter. Morten Novrup Henriksens svarede i Psykolog Nyt 5/2009 med et argument for tilpas forstyr-relse frem for konfrontation, og teori (primært socialkon-struktionistisk) som bud på erhvervspsykologers primære særkende. I Psykolog Nyt 6/2009 argumenterede så Hasle-bo, Palm, Andersen og Andersens for klarhed om ens eget erkendelsesteoretiske, metodiske, kontraktlige og etiske stå-sted som kernen i erhvervspsykologisk konsulentarbejde.

Jeg er fuld ud enig i, at alle de ovenstående elementer er betydningsfulde. Både som konsulent og erhvervsforsker mener jeg dog, at tilgangene er utilstrækkelige til at være definitionen på erhvervspsykologers kerne eller særkende. Jeg har formuleret et nyt bud, fordi jeg mener, at vi har langt flere vægtige og raffinerede værktøjer end konfrontation, og at teori, erkendelsesteori og moralfilosofi er undervise-rens og forskerens kerne, ikke praktikerens. Jeg vil her præ-sentere det mere kontaktstærke og jordnære bud, som jeg synes mangler i debatten, og glimtvis holde det op mod de tidligere bud.

Chefgruppen i MediSteel A/SLad mig begynde med en case for at illustrere, hvordan prak-sis udfordrer en konsulents position og rolle:

En chefgruppe på seks personer er i gang med deres ugent-lige ledermøde. Jørgen, som leder mødet, er normalt meget talende og styrende, men i dag holder han sig tilbage og la-der de andre komme til. Lars, den yngste af lederne, prøver med forskellige initiativer at bryde den lidt energiforladte stemning i gruppen: Laver en agenda og stiller forslag til en

ny form for kvalitetssikring. Ingvar, gruppens svenske øko-nomichef, er meget uenig og stiller i stedet forslag om at nedsætte en hurtigarbejdende ad-hoc-gruppe, som skal lave et bud på en bedre kvalitetssikring.

Søren, HR-chefen, mener at Lars’ forslag er for teknisk fokuseret. ”Hvor er det menneskelige aspekt?” spørger han flere gange. Bent, som tager sig af salg og markedsføring, siger ingenting, men sidder ret åbenlyst og tjekker mail på sin mobiltelefon. Michael, den ældste i gruppen, ligner en tordensky, men siger foreløbig ingenting.

Hvordan vil du hjælpe denne gruppe med at udvikle sig?

Respekt for gruppeprocesserKerneerkendelsen bag den konsulentstil, jeg vil advokere for, er, at gruppeprocesser er uhyre komplekse og i praksis stort set uigennemskuelige. I min forskning analyserer jeg videoklip af ledergrupper i udviklingsprocesser. Der fore-går rigtig meget samtidigt, og uden massivt kendskab til personerne og konteksten er selv meget erfarne konsulen-ter prisgivet i at forstå, hvorfor medlemmerne gør, som de

Alliancen er kernenKernen i erhvervspsykologers arbejde er gennem stærke udviklingsalliancer

med klienterne at sætte vores viden og vurderinger i deres tjeneste

Holdning Af Anders Ramian Trillingsgaard

foto

: b

aM

/Sc

an

pix


gør, hvad der er på spil under overfladen, og hvilken effekt forskellige interventioner vil have.

Hvis man sætter sig for at forstå processerne ”live” og der-efter egenhændigt rette op på dem ved offentligt at kon-frontere deltagerne med sine faglige observationer, bliver man efter min mening let en elefant i en glasbutik. Man kommer til at overvurdere sandhedsværdien af sine faglige vurderinger, og man viser mangel på respekt for både del-tagerne, kompleksiteten i processen, og den organisation, der er afhængig af gruppens funktionsevne fremover.

Hvor mange læsere kunne mærke impulsen til at fortæl-le MediSteels chefgruppe nogle sandheder? På trods af un-der ti linjers ”faglig” viden om organisationens situation, og hvad der var på spil mellem deltagerne!

En grundig udviklingsallianceI stedet for at ”konfrontere” eller ”perspektivbevidst forstyr-re” klienterne med vores faglige observationer mener jeg, en bedre grundsten i erhvervspsykologers arbejde er at få mennesker til at vokse ved at lave så stærke udviklingsalli-ancer med alle implicerede, at de med vores støtte tager et

øget ansvar og med egne hænder tager fat på deres egne og gruppens adfærdsmønstre.

En sådan alliance kræver grundighed. Den er ikke givet, fra man træder ind af døren via konsulentens vindende per-sonlighed og udførlige kontraktarbejde. Den opbygger man bedst ved at investere tid ansigt til ansigt i at forstå klien-terne, ved at arbejde sammen om klienternes ønsker og pro-blemer, ved at løbe en risiko med dem og demonstrere, at man kan hjælpe.

Herfra kan vi så som konsulenter støtte individer eller subgrupper med deres forskellige projekter. Vi kan give dem velmenende feedback/konfrontation/forstyrrelse, og intro-ducere relevant faglig viden og teknik. Vi kan påvirke deres idealer for samarbejde, hjælpe dem med at sætte vigtige em-ner på dagsorden, og vi kan støtte dem i at bearbejde em-nerne konstruktivt og nå til gode nok løsninger. Men det bør ikke som hovedregel være os, der fører kniven eller os der vurderer, hvornår nok er nok.

I mine studier af ledergrupper ser jeg gentagne gange, at vi som konsulenter er fartblinde. Vi overser de forholdsvis rolige episoder, klienterne vurderer har størst betydning, og vi undervurderer den intensitet, klienterne oplever i ri-meligt velregulerede diskussioner. Det betyder, at vi (frem for de) sætter for dramatiske processer i gang og i bedste mening forcerer indholdet.

Procesorienteret autoritetDet at lave alliancer med klienternes sundeste sider betyder dog ikke, at der hverken bliver alvorssnakke, konfrontatio-ner eller midlertidigt kaos i udviklingsprocesserne. Tvært-imod kan der komme bølger af brud på rutinerne, når kli-enterne begynder at gøre nye ting eller sætte andre emner på dagsorden med nye metoder. Det er blot klienterne, der tager initiativet og vurderer, hvad gruppen kan, har glæde af og ikke har glæde af. Vi inspirerer, insisterer og laver gode rammer til udvikling, men vi er støtter og inspirationskil-der til klienternes egne udviklingsønsker og ansvarlighed, ikke orakler med pligt til at gennemtvinge vores vurderin-ger på vores klienter.


På den baggrund ville jeg i første omgang måske reflek-tere med Medisteels chefgruppe, rose deres tiltag og påpege deres potentialer. Men kernen i arbejdet ville være at tale med dem hver især om deres roller og interesser i gruppen og dernæst sætte en risikovenlig og fleksibel ramme, hvori de kan træne nye færdigheder på virkelige problemstillin-ger og få taget de diskussioner om møder, kultur og relati-oner, de har brug for, for at komme et skridt videre i deres udvikling som gruppe.

Det betyder naturligvis ikke, at konsulenten er fri for at blive hvirvlet med ind i dynamikkerne og blive projektions-skærm for følelser eller bærer af bestemte positioner. Jeg mener dog, at den primært konfronterende konsulent lø-ber en langt større risiko for at komme til at rende ærinder for bestemte interesser eller udleve gruppens split eller pro-jektioner. Modsat tror jeg en stærkt socialkonstruktionistisk konsulent risikerer at mangle begreber for og kontakt med de følelsesmæssige og ikke-bevidste processer.

Jeg advokerer for i stedet at deltage i de alvorssnakke der kommer, og så rumme, begrebssætte og reagere på de fø-lelser, der opstår, når klienter – måske først ubehjælpsomt – øger deres interaktion og handler på deres ansvar. Det samme gælder eventuelle reaktioner eller overføringer på konsulenten. På den måde bliver man hverken en etisk urør-lig, holdningsdiffus professionel eller en aggressiv, selvover-vurderende ”rollemodel”, men en vedholdende, kontakt-stærk og troværdig autoritet, der holder folk fast på deres mål og medansvar og hjælper dem med at løfte det.

Mange veje til udviklingJeg afviser på ingen måde, at det med jævne mellemrum er nyttigt og nødvendigt at gøre sig forskellig fra systemet og levere et spark i de hellige haller. Ligesom jeg også mener, at etik og perspektivbevidsthed er helt nødvendigt. Men det skal ikke være definitionen på erhvervspsykologers særken-de.

Man kan sagtens sætte nøjagtig de samme observationer, psykologisk ekspertise og viden i spil på mere hjælpsomme måder end konfrontation. Min erfaring er, at hvis man har en alliance om, hvad man hjælper klienten med at opnå, og

taler venligt, respektfuldt og vedholdende, så er der næsten ingen grænser for, hvad folk kan forholde sig til af tilbage-meldinger, uden at opleve det som grænseoverskridende kritik, eller oversvømmende forstyrrelse. Gennem en stærk personlig relation kan man sætte sin viden, sine holdninger og vurderinger i spil som hjælp, inspiration eller udfordring fra en mere hjælpsom og faciliterede position.

Og det tror jeg i langt højere grad – på tværs af tilgange i øvrigt – er vores fags særlige kerne og håndværk, når det gælder arbejdet med vores klienter.

Erhvervspsykologers position og rolleOvenstående er mit metodiske alternativ til de hidtil præ-senterede. Jeg mener, at erhvervspsykologers særkende er det grundige professionelle arbejde med at bygge udvik-lingsalliancer, som vi kan arbejde med vores klienter gen-nem. På den måde kan vi på ordentligt psykologisk grund-lag – og med fuld brug af vores viden og observationer – skabe bæredygtig udvikling uden at ”lave ballade” være ”grænseoverskridende” eller ”holdningsløse” i vores klien-ters opfattelse. På en måde er det banalt, som noget under-forstået, vi alle gør. Men det skærper blot min overbevis-ning om, at her har vi fat i kernen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne udtrykke min dybtfølte enighed med den kantede og konfronterende stil, når det gælder erhvervspsykologiens rolle i samfundsdebatten. Jeg mener, vi skal lave så gode alliancer med vores klienter, at konfrontation kun undtagelsesvist opleves utilpasset, be-sværligt eller fordømmende. Men i samfundsdebatten er jeg enig i at vi har en opgave i højlydt og direkte at stå ved vores viden. Her skal vi sætte problemer på dagsordenen og udfordre udviklingen i arbejdslivet, managementtenden-serne og de politiske strømninger, når vi ser eller forudser deres skadevirkninger og bagsider.

Det samme gælder forskningens forpligtigelse til konstant at udfordre det eksisterende og selv lade sig udfordre i det langsigtede projekt om at blive klogere. I den ånd glæder det mig, at denne serie af holdninger i lige så høj grad er med til at kaste lys på vores felts mangfoldighed som på dets særlige position og rolle.

Anders Ramian Trillingsgaard, autoriseret psykolog ogErhvervsPhD-stipendiat

hos Udviklingskonsulenterne A/S og Center for Dialog og Organisation, Aalborg Universitet


Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.

Desmond Morris:

Lille mirakel.

Hvorfor har en baby flere knogler end en voksen? Hvordan udvikler babyers hjerner sig? Hvornår forstår de, at skjulte ting eksisterer? Emner som disse er genstand for behand-ling i ”Lille mirakel”. Bogen gennemgår babyens lærings-processer og den fysiske, følelsesmæssige og sociale udvik-ling i løbet af de første to leveår med tilbageblik på fostrets tilværelse i livmoderen. Bogens billedside giver samtidig indblik i det lille barns fysiske og psykiske egenskaber.Politikens Forlag, 2009, 192 sider, 300 kr. ib.

Birgit Trembacz:

Vokset op med alkoholproblemer.

Har til formål at hjælpe voksne børn fra familier med alko-holproblemer med at forstå problemet, føle sig respekteret og forstået samt finde frem til de ressourcer, man har fået med sig i tilværelsen. Der gives forslag til, hvordan man overvinder mod angst, depression, lavt selvværd, proble-mer med at skabe relationer til andre og måske endda også alkoholmisbrug som følge af at have levet i en familie med alkoholproblemer.Dansk psykologisk Forlag, 2009, 283 sider, 298 kr.

Bobby Zachariae:

Lær at håndtere stress.

Cd med medfølgende teksthæfte. Teksten rummer introduk-tion til stressbegrebet og en hjælp til at skelne stress fra travl-hed. Desuden ledsagetekst til de fire cd-øvelser: Generel af-spænding. Stresshåndtering. At identificere og udtrykke fø-lelser. Kort afspændingsøvelse. Musikken på cd’en er kom-poneret af Christian Alvad.Rosinante, 2009, cd + 8 siders teksthæfte, 169,95 kr.

Anna Furbo Rewitz:

Børn i alkoholfamilier.

Hvordan er det at være et af de mindst 60.000 danske børn, der har en far eller mor med et alkoholproblem. Hæftet gi-ver et både fagligt og bevægende indblik i børnenes liv, hver-dag og følelser og fortæller om de belastninger, børn i alko-holfamilier lever med. Hæftet byder også på praktisk vej-ledning i, hvordan man møder børnene og giver dem den rette hjælp, hvordan og hvornår man kontakter de sociale myndigheder.Børns Vilkår, 2009, 39 sider, 125 kr. (www.bornsvilkar.dk)

Irene Henriette Oestrich:

Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende.

Det er naturligt at bekymre sig, men hvis bekymringerne tager magten fra os og bliver en stadig kilde til dårligt hu-mør og indre uro, kan de stjæle livsglæden fra os. Forfatte-ren viser gennem konkrete øvelser og teknikker, hvordan man giver sine tanker et kritisk eftersyn, hvordan man stop-per den negative selv-snak, og hvordan man kan skabe op-timal trivsel i sit liv. Politikens Forlag, 2009, 272 sider, 249 kr.

Vibeke Skov:

Kunstterapi.

Om hvordan de kreative processer kan bruges i en person-lig udviklingsproces. Kunstterapien beskrives som en me-tode, der har rødder i jungiansk dybdepsykologi, men som i sin praksis henter sit psykoterapeutiske fundament fra fle-re forskellige retninger inden for psykologien. Der formu-leres en kreativitetsmodel, som bygger på at udvikle vores relationsevne igennem kunstterapeutiske metoder.Forlaget Marcus, 2009, 189 sider, 249 kr. + forsendelse.www.kunstterapi.dk


Psykologer beskæftiger sig ofte med vurderinger af andre mennesker, børn eller voksne, både hvad angår evner, fær-digheder og personlighed med en efterfølgende grundig ana-lyse og fortolkning – med det mål at kunne yde den bedst mulige indsats for klienten.

Vi lever i en tid præget af en lovgivning i retning af flere vurderinger af børn i børnehaver og skoler. Holdningen kan være, at den objektive viden er nyttig og vigtig for at kunne forbedre indsatsen. Børn bliver af voksne vurderet på, hvad de selvstændigt kan klare af praktiske handlinger, men også når de selv finder på en leg og selv kan vælge aktivitet.

Vi mener det godt, og vi gør det grundigt, og sikkert bed-re end nogen sinde før. Men husker vi altid de subjektive si-der? – Hvordan opfatter det enkelte menneske egentlig selv sig selv, det være sig barnet eller den voksne? – Er der plads til legen og eksperimentet? Og når der er hjælp behov, bliver klienten så spurgt i tilstrækkelig omfang?

Jeg ønsker med dette at minde om værdien af klientens subjektive forståelse af sig selv, selvopfattelsen, med udgangs-punkt i teoretiske refleksioner over selvet og selvets udvik-ling. At lade klienten forholde sig til sit selv kan indgå som en aktiv proces for klienten, hvorved denne både kognitivt og emotionelt udvider sit synsfelt og hermed sine handlemu-ligheder. Mange løsninger og muligheder for det enkelte men-neske ligger iboende i personligheden, men en følelsesmæs-sig belastning kan sløre klarsynet og forringe handlemulig-hederne. Klienten har derfor brug for støtte til at finde sine muligheder for i højere grad at kunne gøre brug af de poten-tialer, det selv har lyst til at udvikle.

Mødet mellem klienten og psykologen er mødet mellem to personligheder, dels den hjælpsøgende, der udgøres af kli-enten, dels psykologen, der er katalysator for sin klients frem-adrettede udviklingsproces. Det fælles omdrejningspunkt i mødet er styrkelsen af klientens livskvalitet.

Klientens forbedrede evne til at kunne håndtere sit liv bedst muligt, fx det at opnå mere personlig livsglæde gennem en bearbejdning af tyngende følelser, er et positivt resultat, der kan føles og mærkes og derfor har betydning for den enkel-te. Desuden er det at besidde positive tanker om sig selv er en personlig beskyttelsesfaktor (1), så viden om selvopfattel-sen er brugbar viden for klienten og psykologen.

Da psykologen benytter sig selv og sin egen personlighed i sit arbejde, kan selvrefleksion som metode også tænkes ind på dette felt: Der er mange holdninger om psykologer, men hvordan opfatter psykologen sig selv – som praksisudøver og i livet i det hele taget? Nye metoder til udvikling af psykolo-gers selvindsigt er et interessant udviklingsområde i relation til super vision og til udførelse af professionen.

Selvopfattelse som pejlemærke Selvopfattelse kan betragtes som et individs opfattelse af egen identitet i tilknytning til den verden, individet befinder sig i. Det handler om egen væren i verden. Et menneskes væren i sin verden er under indflydelse fra flere sider, dels udefra fra kulturen, miljøet, familien mv., dels indefra fra kroppen, san-serne, tankerne og følelserne.

Selvopfattelsen/selvbilledet danner basis for al motiveret adfærd hos mennesker. Selvet kan betragtes som en organi-sering af holdninger. Et menneske, som opfatter sig selv i overensstemmelse med sine ønsker og idealer, har en iboen-de harmoni i sin selvopfattelse: Det aktuelle og ideelle selv-billede (2) stemmer overens.

Et menneske kan bruge sine ønsker om sig selv, det ideel-le selvbillede, som et pejlemærke i sit liv, et mål at stræbe ef-ter. For at kunne leve op til sine mål har et menneske brug for positiv og ubetinget feedback fra andre. At føle sig værd-sat og anerkendt har afgørende betydning for at udvikle en positiv og realistisk selvopfattelse. Men hvad er så en reali-

at lade klienten forholde sig til sig selv drejer sig om at styrke klarsynet til

de aktuelle handlemuligheder. Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad er

betydningsfuldt for mig?

Selvet Af Bodil Garne

S ELV FATTELSE


S ELV FATTELSE

foto

: ba

M/

Scan

pix


stisk selvopfattelse? Før en tanke er om-sat til handling kan den for mennesket selv være en hypote-tisk realitet, således at den eksisterer som en forventning hos den enkelte, men ude af syne for andre. Tanker kan hos den enkelte komme til at fremstå som virkelighed.

Selvopfattelsen, dvs. den måde, et menneske oplever sig selv på, hænger sammen med de idealer, værdier og ønsker, som den pågældende har taget til sig som betydningsfulde og overordnede i forhold til egen livsudfoldelse. Selvopfattel-sen vedrører mange forskellige facetter: oplevelsen af egne tanker og følelser, oplevelsen af egen krop, dvs. kropsbilledet – det fysiske selv, oplevelsen af egne evner og færdigheder, det intellektuelle selv, relationerne til andre mennesker, det sociale selv etc.

Smerte og selvindsigtSmerte og selvindsigt står ifølge Søren Kierkegaard (3) i nær forbindelse med hinanden: ’Det smertefulde ligger i at se sig selv.’ Denne betragtning komplicerer selvindsigten, idet men-nesket har en tendens til at vælge nydelsen frem for det, der smerter og gør ondt.

Smerte kan betragtes som et livsvilkår med variation i in-tensitet fra menneske til menneske. Den individuelle smerte rummer fysiske og psykiske aspekter: Smerte kan være den fysiske oplevelse, en indtruffet hændelse, der generer og til-trækker sig fuld opmærksomhed. En sådan smerte vil som regel aftage. Smerte kan opstå gennem de menneskelige er-faringer, hvor mennesket ikke føler sig set, mødt og forstået, som det ønsker sig. Den psykiske smerte er som regel opstå-et gennem et længere tidsforløb og vil derfor være mere ved-varende.

Mennesker kan føle sig set og mødt på områder med psy-kisk såvel som fysisk smerte omkring selvet. At erkende sig selv og sine livsbetingelser har betydning i al menneskelig livsudfoldelse. Så at turde, ville og acceptere sig selv er en nødvendighed.

Selvopfattelse og relationDen opfattelse, et menneske i nuet har af sig selv, har mulig-hed for at forandre sig, hvorved den kan betragtes som en proces, der til stadighed foregår. Men den rare selvoplevelse hænger sammen med stimulation: Derfor er selvopfattelsen også afhængighed af den omsorg, et menneske har modtaget i sit tidlige udviklingsforløb: Gennem erfaringer og gode sam-spil vokser det enkelte menneske, fysisk og psykisk. Herved bliver mennesket i stand til at være en del af et fællesskab.

Et socialt fællesskab fungerer, når hvert eneste medlem af

fællesskabets fuld og helt føler, at det er muligt at være den person, man øn-sker være og samtidig op-fatter sig selv som. At styr-

ke individet vil derfor også være til gavn for de muligheder og den trivsel, der kan skabes i de menneskelige fællesskaber, som individet er en del af.

En forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv er at kunne foretage skift i synsvinkel: Allerede fra ca. toårsalde-ren udvikler mennesket sin evne til positionsskift – fra sub-jekt til objekt – i sine fortolkninger af de hændelser, der op-står. Men for et tidligt skadet selv er dette ikke så enkelt: Den vedvarende søgen efter sit selv kan blive det centrale og alt-overskyggende motiv forbundet med frustration og psykiske symptomer, når selvet ikke føler sig bekræftet.

At se sit barn, som det er, har betydning for barnets ople-velse af sig selv.

Daniel Stern har i sin seneste forskning (4) med begrebs-dannelse hentet fra det antikke Grækenland beskæftiget sig med øjeblikket, dét intense nu, hvor udviklingen sker. Kairos er betegnelsen for det gunstige øjeblik, hvor noget bliver til, dvs. dér, hvor nuet får en særlig subjektiv betydning: ”Kairos er mulighedernes øjeblik, hvor hændelser kræver handling eller er gunstige for handling,” og ” Det er et lille vindue af tilblivelse og mulighed.” En anden betegnelse for nuet er Kro-nos: Kronos er den objektive, naturvidenskabelige tidsopfat-telse, med nuet som et punkt i tiden rettet mod fremtiden. Omsorg for barnet indebærer Kairos frem for Kronos.

I udviklingsfremmende samvær med børn har det, der sker i nuet, således afgørende betydning. Nuet i familien er mere end en blot en plet i tiden: Nuet er mødeøjeblikket, hvor den fælles skabelse finder sted. Nuet har således en psykologisk funktion i forhold til et menneskes opfattelse af sig selv.

Hvordan udvikles selvet?En grundlæggende antagelse er, at forandring bygger på le-vet oplevelse. En subjektiv hændelse, den personlige mikrover-den, de unikke tanker og følelser i det enkelte menneske ud-vikler sig i det nuværende øjebliks møde. At fornemme sig selv i det aktuelle nu har eksistentiel effekt og afgørende be-tydning for, hvem vi er.

At fornemme sig selv i nuet rummer integrationen af og samspillet mellem de fysiske og psykiske processer, der kon-stant er i samspil i det enkelte menneske. Personlighedens indre dynamik er i aktivitet. Med henblik på udvidelse af det intersubjektive felt – at definere og omdefinere sig selv – spej-ler selvet sig i sin omverden. Omverdenen indgår på denne måde i det enkelte menneskes selvopfattelse.

Når et barn er på vej med en handling i sin verden, er det

S ELV


ikke alene: Barnet har en intention og et iboende udviklings-potentiale, der styrer barnet ind i de intersubjektive udveks-linger og samspil. Barnet går fra og til i sin kontakt med de mennesker i omgivelserne, som det henter sin energi og styr-ke fra. Barnet henter psykisk energi fra kærlige følelser og oprigtig interesse fra de nære omsorgspersoner, hvilket kom-mer til udtryk gennem forældres kontakt med barnet via leg, omsorg og samvær.

Barnet er helt afhængig af at dele sine oplevelser, så for at blive sig selv har barnet behov for en slags ”mental smitte” – begreber såsom sympati, empati og identifikation kan være ingredienser i fortolkningerne af de intersubjektive samspil mellem barnet og omsorgspersonen. Et barn danner således sin selvopfattelse gennem de følelser og holdninger, omsorg-giveren retter mod barnet. I hele menneskebarnets lange ud-viklingsforløb eksisterer det beskrevne behov for psykisk om-sorg. Et menneske vil slet ikke kunne fungere foruden.

At blive til for at kunne være sig selv, at være et unikt men-neske med egen subjektivitet har ifølge Heinz Kohuts selvbe-grebsdannelse (4, 5, 6) en bipolar struktur: Den ene pol in-deholder menneskets stræben efter at blive spejlet og aner-kendt. Den anden pol dets trang til at orientere sig efter et tryghedsskabende forbillede. Med disse to poler i selvet kan et barns handlinger forklares som styret af både trangen til at præstere noget selv, der kan bidrage til skabelsen af posi-tiv selvrespekt gennem oplevelsen af, at præstationen møder anerkendelse fra de betydningsfulde omsorgspersoner og af trangen til at rumme tanker, idealer og værdier, der rækker ud over selvet.

God tidlig kontakt mellem barnet og omsorgspersonen er med til at skabe barnets selv, så barnet kan se sig selv som værdifuld. Dette er en forudsætning for at kunne og ville fore-tage skift i tilknytningsforhold: Det at være ’vigtig’ for sig selv er forudsætningen for, at barnet kan få og bibeholde en be-tydning for andre børn.

Den følelsesmæssige værdi (kateksis), som det lille barn tillægger sine forældre, vil diffundere ud og spredes, efter-hånden som barnet ser sig selv og sine forældre med større differentiation. Hermed er basis lagt for legen og samværet med andre børn. Barnet tør være væk fra forældrene, idet det i sit indre besidder en sikker viden om, at forældrene kom-mer igen.

Kohut bruger narcissismebegrebet (5) til at forklare bar-nets selvudvikling: Det lille barns tilfredsstillelse og nydelse (primær narcissisme) skaber i barnet object libido (jf. Freud). Den narcissistiske del af barnet vil således gennem omsorgen skabe to poler, som barnet vil orientere sig efter – den ene pol er idealerne, den anden pol er ambitionerne.

At tilbede andre, at ville være som kammeraten eller at for-elske sig kan forklares som en naturlig del af selvudviklingen.

REFERENCER

1) Carr, Alan (1999). The handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology, Routledge, London.

2) Ittyerah, Miriam et al. (2007). The actual and ideal self-con-cept in disabled children, adolescents and adults, Psychology & Developing Societies, vol. 19.

3) Kierkegaard, Søren (2004). Enten – eller, 1-2, Gyldendal, København.

4) Kohut, Heinz (1971). The Analysis of the Self, University Press, New York.

5) Kohut, Heinz (1987). The Kohut seminars on Self Psychology and Psychotherapy with Adolescents and Young Adults, Norton, New York.

6) Siegel, Allan M. (1996). Heinz Kohut and the Psychology of the Self, Routledge, New York.

7) Stern, Daniel N. (2004). Det nuværende øjeblik i psykolog-terapi og hverdagsliv, Hans Reitzels Forlag, København.

At være sammen med får stor betydning for selvets fortsatte udvikling, for barnet såvel som for det unge menneske.

Selvets to poler har gensidig indflydelse, hvorved en for-styrrelse af den ene pol vil påvirke den anden: Hvis et men-neske fx ikke modtager tilstrækkeligt med omsorg, kan det kompensere ved at forstærke sin rettethed mod sit forbillede. De to poler udgør tilsammen den personlige kerne, der giver barnet oplevelsen af at være sig selv og den samme person uanset tidspunkt, relation og omstændighed.

Og hvad med i virkeligheden?Med selvpsykologien som referenceramme giver det mening at fokusere på selvet og selvopfattelsen, da velvære, trivsel og livskvalitet kan opstå i det menneskelige sind, når præstatio-ner og idealer indgår i et velafbalanceret forhold, hvorved begge poler af selvet kommer i udvikling samtidig.

At lade klienten forholde sig til sig selv drejer sig om at styrke klarsynet til de aktuelle handlemuligheder. Indre klar-syn: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad er betydningsfuldt for mig? – skaber bredere vinkler og ruster til handling i den vir-kelighed, mennesket er en del af.

Fra kernen i personligheden spirer livskraften, som kan fremmes eller stækkes, afhængig af den næring, den får til-budt, eller selv opsøger. Et menneske har på baggrund af sin psykiske dynamik altid en chance i forhold til selvet i udvik-ling. At kunne være sig selv som menneske har som forud-sætning det at kunne blive til sig selv. At være sig selv er ikke at være sig selv nok, men at indgå i de samspil, der giver næ-ring og styrke til selvets udvikling.

Bodil Garne, cand.pæd.psych., Helene Elsass Center


”Er tiden fragmenteret?” spørger Lars Lundmann Jensen i slutkapitlet i sin bog ”Hvem er jeg?”. Eller er det personen, der føler denne splittelse som en indre disharmoni, der gør ondt? Samme problematik er indeholdt i ”Balance mellem liv og arbejde – en myte?”, som Richen Gambles, Suzan Lewis og Rhona Rapoport står bag.

Begge bøger flager med et spørgsmålstegn efter titlerne, hvilket tyder på, at der er flere spørgsmål end svar – og stør-re usikkerhed om, hvad vi i dag definerer som afvigende, pa-tologisk og samfundsmæssigt sundt.

Allerede David Riesman pejlede sig ind på en ny karakter-type i begyndelsen af 1950’ernes USA. Det var i samfunds-analysen Det ensomme massemenneske (org. titel The Lonely Crowd). Det tidligere ”stabile” menneske (mand) med sin ar-bejdsorientering og ”man for himself ” var allerede på vej ud af scenen og på vej ind det mere seismologiske menneske, den, der mærker vibrationerne under fødderne og indstiller sit indre gyroskop efter omgivelserne.

Den udvikling er fortsat med stadig stigende hastighed. Foruden den mere omgivelsesorienterede person – med ra-darmennesket som det sidste skud på Riesmans kategorise-ring af det moderne massemenneske – har vi set nye kultu-relle og subjektive frirum udfolde sig i 1980’erne, hvor over-levelse i det postmoderne samfund blev forsøgt.

Hvem er narcissistisk?Lars Lundmann Jensen må som praktiserende psykolog være blevet konfronteret med klienter, som både har det dårligt med sig selv og med den samfundsmæssige væren. Tabet af mening og dermed en fornemmelse af tomhed er vore dages dominerende lidelse i terapirummet. Og det giver selvfølge-lig genlyd ud over psykologers virkefelt. Da mennesket ikke er en ø, men får sin identitet gennem sin omverden, er det i dag en selvfølge, at vi ikke bare kan fordybe os i menneskets intrapsykiske univers.

Der er gode refleksioner i Gambles et al.’s kortlægning af det moderne individs færden i privat- og arbejdslivet. De

fremmedgørende omstændigheder i arbejdslivet ses som af-gørende for den utilpashed i hjemmet, mange føler. Det er arbejdslivet, der er omdrejningspunktet for de sammenstil-linger af liv og arbejde, som bliver præsenteret i bogen. Er der balance mellem liv og arbejde? Nej, det bliver hurtigt de-menteret i den internationale undersøgelse, der ligger til grund for de interview, vi bliver præsenteret for. Det anede man nok.

Balance er der heller ikke hos individet eller i samfundet, for den sags skyld, hos Lundmann Jensen. Hvorvidt der så er tale om noget afvigende, patologisk, er mindre entydigt hos forfatteren. Som hos Riesman ser Lundmann Jensen de ty-delige tegn på en ændret karakterstruktur, der vitterlig ses i samfundet, som ubalancer på et kontinuum. Altså ikke en egentlig etikettering af enkeltpersoner, snarere et fænomen, der skal anskues relativt. Lundmann Jensen tager alle mulige forbehold for en eventuel opfattet diagnosticering. Er det den enkelte, som er blevet mere narcissistisk, eller er samfundet som helhed narcissistisk?

”Det, jeg tidligere har omtalt som en narcissistisk person-lighedsforstyrrelse, omtaler jeg fra nu af som særligt ekstreme narcissistiske tendenser”, siger Lundmann Jensen og formu-lerer forsøgsvis en ny teori om narcissisme. Og der er ten-denser i samfundet, som i høj grad er narcissistiske. Det er denne tendens, som individet, familien, virksomhedskolle-gerne er spundet ind i. Hvordan vi alle bliver tvunget til at fremstille os for omverdenen. Så fra at diagnosticere den en-kelte som psykisk afvigende er der hos forfatteren tale om at se samfundet som mere end disponeret for narcissisme.

”Jeg betragter narcissisme som et udtryk for, at vi ingen-ting er uden de andre,” og derfor bestemmer forfatteren nar-cissisme som liggende uden for en egentlig individuel diag-nosticering. Vi eksisterer med andre ord ikke uden den be-kræftelse, vi kan modtage fra andre. Følgelig må individet søge i sin omverden den bekræftelse af selvet, som det ikke kan leve foruden. Således kan narcissisme ”forstås som et grundlæggende menneskeligt vilkår.”

Det moderne individDen indre balance såvel som balancen mellem liv og arbejde er udfordret af

det moderne liv. to centrale bøger fra 2006 og 2007 deler væsentlige

betragtninger over, hvordan vi lever i balancen.

Anmeldelse Af Kjeld Hesselmann


Her er Lundmann Jensen i opposition til psykoanalysen, som netop bestemmer narcissisme som en forstyrrelse i sel-vet. Men at forfatterens bog skal leve op til samfundskrav om ”omstillingsparathed”, som han forklarer i indledningskapit-let, har jeg ikke hørt før. Lundmann Jensen er muligvis iro-nisk her eller bare lidt for ”pleasende” over for et publikum, som kan tabe interessen på den lange bane.

Svært at være progressivHistorierne i Gambles m.fl. føjer sig smukt ind i den kon-tekst, som udvikles i ”Hvem er jeg?” For hvad er det, der er på færde samfundsmæssigt og familiemæssigt? Det er, at vi har forskelligartede forventninger til hinanden. Arbejdsgi-vere til medarbejdere, og kvinder til mænd og vice versa, og forestillingen om det ideale familieliv.

Når man læser de enkelte ”cases” og forskernes kommen-tarer, kommer man til at tænke på, at ja, det er svært at være progressiv. Alligevel må man erkende, at man ligger under for noget, der kommer dybt indefra – kald det biologisk el-ler nedarvet kultur. Som når der opstår konflikt mellem mand og kvinde i den hjemlige husholdning. Manden vil gerne tage del, bliver også stærkere knyttet til børnene – og det kan kvin-den godt opleve som en trussel mod hendes domæne. På det ydre, ”officielle” plan er kvinden ikke i tvivl om, at manden skal levnes plads, deltage i såvel hjemmearbejde som yngel-pleje. Men underneden huserer der andre – og for hende selv – uforklarlige tilskyndelser og bevæggrunde.

Det er også det, forfatterne stiller op som hindringer for forandring. Meninger om det ene og det andet kan vi hurtigt skifte ud – men holdninger er af en anden beskaffenhed. For holdninger er noget, vi har anskaffet os med møje. De er så at sige blevet indlejret i vores personlige udstyr og kan på den led være en del af vores identitet.

I Gambles m.fl. studie er der mænd, som udtrykker, at de godt kunne tænke sig at gå på deltid. Men det indebærer ofte, at de så ikke længere er helt fremme, hvor det foregår. De kan blive distanceret af kolleger – og hvilken kvinde vil finde sig i mandens manglende præstationsorientering, spørger en mandlig britisk topleder i den offentlige sektor.

I sådanne uddrag og problematiseringer skiller bogen om liv og arbejde sig ud fra så mange andre erhvervssociologi-ske bøger. Forfatterne ved godt, hvad det ønskelige består i, men de har ingen hast i at nå hen til en konklusion, som står

fri for modsigelser. Tværtimod er de forsigtige og prøvende, vel vidende at menneskelig adfærd, indgroede holdninger ikke sådan tales væk af velmenende forskere.

Tiden skriger på narcissismeDe to bøger falder sammen i betragtningerne over, hvad vi anser for ønskværdige menneskelige relationer (Gambles m.fl.), og så den virkelighed, der tilbydes os. Hos Lundmann Jensen er det narcissismens kultur og den virkelighed, der fremtræder for os. Med andre ord er fleksibilitet en forud-sætning for at kunne gøre sig gældende på det stadig mere omstillingsparate

arbejdsmarked. En sådan fleksibilitet fordrer en udviklet lydhørhed over for tendenser i omgivelserne. Man skal være selvfremstillende og hele tiden spejle sig i omgivelsernes for-ventninger – hvordan tager jeg mig bedst ud? Er det særlig narcissistisk? synes Lundmann Jensen at spørge, og hans svar er et både-og.

Med omskrivning af et bedaget mundheld kan man sige, at tiden skriger på narcissisme. Uden fleksibilitet hos den en-kelte, ingen succes, dvs. bekræftelse. Og den kan vi ikke leve uden. Uden bekræftelse fra den anden, ingen ”mig”. Det er vor tids syge, som er påtrængende i samfundet, fordi vi alle bliver yngre og yngre, og dermed er vi næsten alle i puberte-ten. Der er ingen prestige i at ældes, fordi det sidestilles med døden – altså den frygtede tomhed, vacui horror!

Kunne vi tillade os at blive ældre og dermed fjerne os fra en narcissistisk indstilling, kunne vi også mere naturligt af-finde os med døden – og tomheden, fordi bekræftelsen fra andre ikke ville have den betydning.

Begge bøger(!) er tænksomme og udogmatiske i synet på samfundet og den enkelte. Og direkte forfriskende er det, at management-jargonen bliver taget ved vingebenet. Især hos Lundmann Jensen. Virksomhederne har altid været optaget af bundlinjen. Så al deres snak om værdibaseret ledelse, vi-densdeling og anden løs snak, som også det offentlige og hal-voffentlige er blevet inficeret med, er en gang blålys. Kan man ikke sælge tingene på den ene måde (til forbrugere og med-arbejdere), så må man finde på noget andet.

Tiden er fragmenteret og harmonien mellem liv og arbej-de er – en myte. Indtil videre.

Kjeld Hesselmann

BOGDATA

Lars Lundmann Jensen: Hvem er jeg? – Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. Frydenlund, 2006. 192 sider. 269 kr.

Richen Gambles, Suzan Lewis og Rhona Rapoport: Balance mel-lem liv og arbejde – en myte? Et globalt perspektiv. Dansk psykolo-gisk Forlag, 2007. 230 sider. 348 kr.


I en nylig udgiven bog: ”Sårbarhed” har seks psykologer taget sårbarhedsbegrebet og den ætiologiske sygdomsmodel, der går under betegnelsen diatese-stress modellen, op til kri-tisk diskussion. Ifølge denne model opstår psykiske lidelser, når en konstitutionel sårbarhed (diatese), kombineres med en udløsende begivenhed (en stressfaktor).

Ifølge forfatterne er denne model alt for simpel og uspeci-fik og i sidste ende tautologisk. Det indebærer, at modellens udsagnsværdi begrænser sig til det banale: At man bliver syg, fordi man er sårbar. Heroverfor stiller forfatterne en række mere komplekse og nuancerede modeller, som er formuleret inden for forskellige områder af og tilgange til psykologien.

Bogen består af to dele: Første del er overvejende teoretisk og belyser opfattelsen af psykopatologisk udvikling ud fra et psykoanalytisk, et udviklingspsykologisk, et neuropsykolo-gisk og et eksistentielt perspektiv. Anden del belyser bogens tema ud fra konkrete symptombilleder, hentet fra lidelser in-den for neuropatologien: Downs Syndrom, Chorea Huntingt-on og Williams syndrom og fra psykiatrien: Skizofreni og Anorexia nervosa.

Bogens første delI kapitel 1 forankrer Simo Køppe sårbarhedsbegrebet i en hi-storisk kontekst og illustrerer, at begrebet ikke repræsenterer en ny viden, men en flere hundrede år gammel sygdomsop-fattelse, som blot har gået under forskellige betegnelser, fx nervous diathesis, nervous irritation og spinal irritation. Fæl-les for disse er, at de alle betegner en prædisponering til en nervelidelse begrundet i en forhøjet sarthed, pirrelighed, ir-ritation eller sårbarhed.

I kapitel 2 redegør Susanne Lunn og Simo Køppe for Fre-uds tidlige og sene model for psykopatologisk udvikling. Det illustreres, hvordan Freuds ætiologiske teori udvikler sig fra en mere enkel traumemodel til en nuanceret og kompleks model, hvor såvel indre som ydre forhold inddrages, hvor subjektet tillægges en aktiv forarbejdende og udvælgende rol-

le i symptomdannelsesprocessen, og hvor en lineær årsags-model erstattes af en udviklingsmodel, der inddrager hele livshistorien. Centralt står begreberne ”komplementære ræk-ker ” og ”Nachträglichkeit”.

Det første begreb henviser til, at psykisk lidelse ikke kan forstås som betinget af enten noget indre eller ydre, men at medfødt disposition, tidligere erfaringer og aktuelle ydre hændelser indgår i et komplekst samspil og i forskellige kom-binationer i de enkelte tilfælde. Nachträglickeit henviser til erfaringsdannelsens dynamiske karakter. Det er ikke kun så-dan, at begivenheder i fortiden influerer på nutiden. Nutiden virker også omfortolkende tilbage på fortiden og forlener denne med ny betydning. Principielt indebærer det, at noget traumatisk kan gøres utraumatisk og omvendt, at noget, der ikke var traumatisk på det tidspunkt, det skete, kan blive det ”nachträglich” (efter at det har fundet sted) i lyset af den ak-tuelle situation og det mere modne individs måde at opleve på.

Freuds syn på udvikling og hans opfattelse af forholdet mellem normalitet og patologi er af særlig relevans for bo-gens emne, og det er imponerende, at forfatterne, i forhold til de få sider, formår at give en så klar fremstilling af den dy-namiske psykologis og psykopatologis grundlæggende ide-er.

Det udviklingspsykopatologiske perspektiv er emnet for Mette Skovgaard Vævers og Susanne Harders bidrag. De kri-tiserer med rette de sårbarhedsmodeller, som fremhæver en-ten individets medfødte genetisk-biologiske disposition eller individets omgivelser som determinerende for udvikling af eventuel sårbarhed. Frem for en ufrugtbar diskussion om en-ten arv eller miljø plæderer de for et både-og. Fokus er imid-lertid ikke alene på, hvordan individ og miljø interagerer, men også på, hvordan de hver især forandrer hinanden i og med denne interaktion.

Det er en central pointe i udviklingspsykopatologien, at det er selve den komplicerede, transaktionelle udviklingspro-

Sårbarhed”Sårbarhed” er en nyttig og indsigtsfuld vejledning i udredningen af ætiologi

og sygdomsforløb, når det gælder komplekse psykiske lidelser.

Anmeldelse Af Alice Theilgaard


ces, der fungerer som medierende faktor mellem arv og mil-jø. Karakteristisk for det udviklingspsykologiske perspektiv er endvidere, at udviklingspsykopatologien ikke udgør en selvstændig ætiologisk teori, men et integrativt makropara-digme i forståelsen af psykopatologisk udvikling. Det inte-grative indebærer, at såvel udvikling som fejludvikling an-skues i et større perspektiv med inddragelse af flere forskel-lige discipliner, fx epidemiologi, genetik, psykiatri, psykolo-gi, neurovidenskab, sociologi og forskellige udviklingsmo-deller som biologiske, behavioristiske, psykodynamiske og systemiske.

Kapitlet giver en omfattende og grundig introduktion til et meget spændende perspektiv på normalitet og psykopato-logi. Her skal særligt fremhæves forfatternes diskussion af spørgsmålet om kontinuitet og diskontinuitet i forhold til den enkelte udviklingsproces. Ifølge det udviklingspsykopatolo-giske perspektiv er hverken gener eller vilkår determineren-de for udvikling. Udvikling kan således skifte retning, hvil-ket også ligger i det for dette perspektiv centrale begreb: mul-tifinalitet. Begrebet henviser til, at det samme udgangspunkt kan føre til mange forskellige ting. Psykisk udvikling må så-ledes, som forfatterne understreger, altid anskues som pro-babilistisk og ikke som deterministisk.

Birgit Bork Mathiesen anlægger i sit kapitel om neuropsy-kologi og psykoanalyse et tværdisciplinært perspektiv på for-ståelsen af personlighedsforstyrrelser. Som de øvrige forfat-tere finder hun det er nødvendigt at anskue problemerne fra flere synsvinkler for at imødegå den tendens i forskningen, hvor monokausalitet og endimensionalitet råder. Med ind-dragelse af hjernens udvikling føjes endnu en brik til et kom-pliceret samspil.

I kapitlet gives et rids over den aktuelle forskning. Særlig interessant er fremhævelsen af tidlige traumers indflydelse på hjernes udvikling. Det er velkendt, at hjernen ikke er fær-digudviklet ved barnets fødsel. Men nu foreligger der også empirisk indikation for, at stressfaktorer som overgreb i barn-dommen eller forældres psykopatologi influerer på barne-hjernens udvikling. Interessant er også diskussionen af hjer-nes plasticitet og denne erkendelses perspektiver for opfat-telsen af psykoterapi.

Bjarne Jacobsen har i kapitlet ”Eksistens og Sårbarhed” en filosofisk præget tilgang til emnet, hvad der ikke gør det min-dre interessant, men måske lidt vanskeligere tilgængeligt end de øvrige indlæg. Han stiller sig spørgsmålet: Hvad betyder

sårbarhed i eksistentiel forstand, og hvordan skal vi forstå sårbarhed ud fra en eksistentiel psykologisk forståelsesram-me? Forfatterens svar er, at sårbarheden ligger i eksistensens uafklarethed. Den uvisse fremtid. Mens fortidens rolle i den psykiske udvikling typisk understreges, er det påfaldende, hvor begrænset opmærksomhed psykologien tillægger frem-tiden som en dynamisk faktor i menneskets psyke. Det er menneskets vilkår at skulle tilegne og acceptere sig selv gen-nem livet, men det er også en mulighed, der gør mennesket sårbart i forhold til både fortiden og fremtiden i de ubesva-rede spørgsmål om livets mening.

Et særligt afsnit er viet ”vane og muligheder”. Her analyse-res indsigtsfuldt vanens gode og dårlige sider, mest de sidste. Dialektikken mellem vane og mulighed skal dog ikke ses som et enten-eller: ”Vanen vil altid indhente vores liv og tilbyde sig som retningsgiver, det, der tæller, er graden af vores over-givelse”. ”Vanen afstedkommer ikke en tilegnelse, men fore-griber det tilkommende ud fra det allerede givne” (s. 115) Jeg vil gerne medgive, at vaner kan være sløvende og usynliggø-re muligheder, men også tilføje, at vaner i livets mørke stun-der kan være en hjælp til at komme videre i livet.

Bogens anden delI bogens anden del går Simo Køppe og Birgit Bork Mathie-sen i kapitlet ”Neuropatologi – de medfødte lidelser” i rette med det synspunkt, at bestemte neuropatologiske lidelser udelukkende har deres basis i generne. Forfatterne beskriver de kliniske symptombilleder ved Downs, Williams og Fragilt X-syndrom. De fastslår, at det ikke er entydigt, at identificer-bar genetisk forandring medfører specifik og ensartet udvik-lingshæmning, og at det må antages, at der findes genetisk afvigende personer, som klarer tilværelsen, uden at deres eventuelle kromosomfejl opdages.

De argumenterer for, med henvisning til Karmiloff-Smiths undersøgelser, at den genetiske determinisme ikke er tilstræk-kelig anvendelig som baggrund for den viden, man har i dag. Den dynamiske opfattelse af udvikling og det hermed for-bundne syn på hjernen som et plastisk organ er af afgørende betydning, hvis man vil undgå at fiksere på enkelte sympto-mer. Man må operere med en mere fleksibel model, der ind-drager den specifikke udvikling af både hjernen og psyken, der virker tilbage på de patologiske processer og er med til at bestemme de genetiske konsekvenser.

At der ikke er en entydig relation mellem symptomer og


genetisk baggrund, kan jeg selv bekræfte ud fra resultaterne af min disputats om personlighederne hos mænd med kro-mosomafvigelserne XXY- og XYY- (Theilgaard, 1984).

Susanne Harder og Mette Skovgaard Væver anvender i ka-pitlet ”Skizofreni” den skizofrene lidelse som et naturligt ek-sempel på anvendelsen af forskellige årsagsmodeller, fordi denne lidelse har dannet udgangspunkt for udviklingen af stress-sårbarhedsmodellen. Kapitlet giver en grundig over-sigt med omtale af de tidlige psykiatrisk-medicinske model-ler, psykoanalytiske modeller, diatese-stress-modellen, neu-roudviklingshypotesen, den fænomenologiske tilgang samt nyere psykologiske modeller, der anvendes i dag.

På trods af stofmængden formår forfatterne på illustrativ måde at give et overblik over udviklingen og en forståelse for den udbredte anvendelse af stress-sårbarhedsmodellen. Sidst-nævnte tilskrives modellens integrative karakter og forsøg på at bygge bro mellem de igennem mange år to dominerende og konkurrerende paradigmer, nemlig den klassiske medi-cinske sygdomsmodel og psykologiske skizofrenimodeller i opposition til denne.

Susanne Lunn anvender i kapitlet ”Anorexia nervosa – ud-vikling og årsager” anoreksi som et illustrativt eksempel på, hvordan psykisk lidelse er blevet forstået og forklaret inden for psykologien og lægevidenskaben. Karakteristisk for den-ne lidelse er, at stort set alle forklaringsmodeller har været taget i anvendelse, og at der i modsætning til andre psykiske lidelser har været en overvægt af psykologiske og samfunds-mæssige modeller. I kapitlet foretages en række punktnedslag, der illustrerer karakteristiske og tidstypiske måder at forkla-re lidelsen på, herunder en psykologisk tilgang ved Hilde Bruch, en samfundsmæssig/feministisk tilgang ved Susan Bordo og en biologisk tilgang med inddragelse af blandt an-det arvelighedsforskning. Kapitlet afsluttes med en diskus-sion af den dominerende model i dag, den multifaktorielle sygdomsmodel.

Det er et meget væsentligt emne, som de seks forfattere har påtaget sig at behandle, og stofmængden er så omfangsrig, at

det ikke kan undgås, at fremstillingen af og til bliver lidt sum-marisk. Nu er der jo ikke tale om en lærebog, men en over-sigt over den seneste udvikling inden for teoridannelsen, når det gælder udvikling af psykopatologi, og det formål opfyl-des til fulde gennem forfatternes alsidighed og indsigt i stof-fet. De mange referencer til de emner, der omhandles, er også en god hjælp til at søge videre i faglitteraturen.

Samtlige bidragydere vedkender sig inspiration af Freud, selv om ingen er dogmatiske freudianere.

Forfatterne er grundlæggende enige om, at diatese-stress-modellen – den i dag mest dominerende teori om psykiske lidelsers opståen – trænger til en revision. Kritikken retter sig væsentligst mod den tautologi, der er indeholdt i model-len og dens manglende specificitet. Forfatterne er – hvad en-ten de repræsenterer psykoanalysen, udviklingspsykologien, neuropsykologien eller eksistentialismen – enige om, hvad diatese-stress- modellen skal afløses af.

Den gennemgående pointe i bogen er, at sårbarhed ikke er et statisk fænomen, men dynamisk. Det indebærer, at en gi-ven lidelse eller dysfunktionalitet vil være påvirkelig og ikke kan ses isoleret. Ethvert symptom må ses i relation til indivi-det som helhed og vil kunne ændre status i løbet af udviklin-gen. Dette er baggrund for forfatternes motto: at det er ud-viklingen, der determinerer, og ikke omvendt: at udvikling er deterministisk.

- - -Som det forhåbentlig er fremgået af denne anmeldelse, er

bogen en nyttig og indsigtsfuld vejledning i udredningen af ætiologi og sygdomsforløb, når det gælder komplekse psyki-ske lidelser. Den kan varmt anbefales.

Alice Theilgaard

BOGDATA

S. Harder, B. Jacobsen, S. Køppe, S., Lunn, B.B. Mathiesen & M.S. Væver. Sårbarhed. Diate-se-stress-modellen til diskussion. København: Hans Reitzels Forlag, 2008. 224 sider. 248 kr.


Debat

I Psykolog Nyt 3/2009 beskriver af Anegen Trillingsgaard et al. et nyligt udarbejdet dansk referenceprogram for behandlingen af børn og unge med ADHD. Vi finder det glædeligt og konstruktivt, at et sådant referen-ceprogram nu foreligger. Der er sket en bevægelse i flere lande hen mod større brug af psykologisk behand-ling af ADHD og adfærdsproblemer i forhold til farmakologisk behandling, fx i England som det også omtales i artiklen, og nu måske også i Dan-mark. Artiklen refererer, hvordan de bedst dokumenterede former for psykologisk behandling ligger inden for spektret af kognitiv adfærdstera-pi, enten rettet mod barnet eller i form af forældretræningskurser (Pa-rent Management Training, PMT). Flere steder i artiklen påpeges, at så-danne forældretræningsprogrammer er et relativt ukendt fænomen i Dan-mark, og der opfordres til, at danske psykologer lader sig informere af re-ferenceprogrammets guidelines og bruger anbefalingerne i valg af inter-vention over for børn med ADHD.

Vores replik her handler om at gøre opmærksom på, at der rent fak-tisk findes og anvendes sådanne for-ældreprogrammer i Danmark. I Psy-kolog Nyt 14/2008 skrev vi en artikel om PMT eller rettere PMT-O, idet vi i Danmark følger metoden. som er udviklet fra Oregon (Oregon Social Learning Centre).

I Danmark har Servicestyrelsen valgt at støtte implementeringen af PMT-O, som findes i Århus, Aal-borg, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Struer, Roskilde, Slagelse, Gribskov, Guldborgsund, Faaborg Midtfyn og Lolland kommuner. Der findes 34 PMT-O-terapeuter i Dan-mark, heraf 14 under uddannelse. Af dem er fire psykologer. De fleste ar-bejder i kommunale forvaltninger el-ler familiebehandlingsinstitutioner. Med tilstedeværelsen af PMT-O i over 10 % af landets kommuner vil vi godt anfægte betegnelsen ”relativt ukendt fænomen”.

Fra Servicestyrelsen arbejder vi på at udbrede kendskabet til metoden yderligere og uddanner løbende nye hold terapeuter, men da metoden er evidensbaseret, stilles der specifikke krav til såvel den kommunale imple-menteringsproces som til den enkelte terapeut. Dette bevirker igen en lang-sommere udbredelseshastighed af metoden.

I vor artikel omtalte vi resultater fra effektundersøgelse af PMT-O i Norge. Ifølge fagdirektør Elisabeth Askeland, Atferdssenteret i Oslo, vi-ser den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsens delresultater, at PMT-O-programmet er specielt ef-fektivt ved ADHD-problema tikker. (Artikel herom udkommer sommer 2009)

Social Fokus har i marts 2009 et te-

manummer om evidensbaserede programmer til børn, unge og foræl-dre. Her redegøres for seks forskelli-ge evidensbaserede familieprogram-mer, som Servicestyrelsen støtter økonomisk og gennem uddannelse af medarbejdere, processtøtte og kvali-tetssikring til kommuner og institu-tioner. De seks programmer omfatter foruden PMT-O De Utrolige År, MTFC, MST, MultiFunC og HIPPY. Fra Servicestyrelsens hjemmeside kan man endvidere downloade rap-porten ”Research og beskrivelse af erfaringer med forældreprogrammer i Danmark og udlandet”, der giver overblik over 18 forskellige forældre-programmer med indhold, målgrup-pe og dokumentation: www.service-styrelsen.dk > Børn og Unge > For-ældreprogrammer > Baggrundsrap-port.

Der er således en voksende brug af forældreprogrammer – også i Dan-mark – og vi vil opfordre psykolog-kolleger til at læse om dem, deltage i en faglig debat om dem, tage uddan-nelser i dem osv. For de findes og le-ver i bedste velgående i Danmark!

Christina Magni Kjerholt, cand.psych., Servicestyrelsen og

Ikast-Brande KommuneGøye Thorn Svendsen, cand.pæd.psych., programleder for PMT-O,

Servicestyrelsen

Der findes forældreprogrammer

Nina Koeller undrede sig i debat-indlægget ”Ikke plads til både-og”, Psykolog Nyt 5/2009, over, hvorfor så mange højt uddannede ser en mod-sætning mellem religion/kristendom og naturvidenskaberne.

Jeg har selv fundet et svar i Hans-Jørgen Schanz’ bog ” Modernitet og Religion”. En af mange pointer i hans kloge bog, er, at moderniteten har brug for religion til at give svar på

Tro og naturvidenskabeksistentielle spørgsmål, ”spørgsmål, der knytter sig til døden og fødslen, spørgsmål, der opstår ved en undren over, at jeg er til …”, spørgsmål, som videnskaben netop ikke kan besvare, endsige løse. Sjovt nok var Darwin jo selv et troende menneske, der godt kunne forene sin udvikling af evolu-tionsteorien, samtidig med at han troede på sin Gud, i god pagt med hans kærlighedsforhold.

I øvrigt kaster Schanz’ bog også lys over mange andre højaktuelle mo-dernitets temaer i den aktuelle blo-dige konflikt mellem islamisme og vestlig modernisme. Så der bliver også givet svar på mange andre spændende spørgsmål for en un-drende psykolog.

Jette Rytke


Thomas Nissen in memoriam

psykolog nyt har modtaget mindeord over cand.psych. thomas nissen,

som døde 19. marts 2009, 73 år gammel

Mindeord I Af Jens Bjerg

Mindeord II Af Sten Clod Poulsen

Thomas Nissen blev cand.psych. fra Københavns Uni-versitet og ansat ved Grundforskningsafdelingen på Dan-marks Pædagogiske Institut. Hans interesse samlede sig om indlæring og pædagogik, som også var titlen på den første lille bog, som han skrev sidst i 1960’erne, og som udkom i 1970.

Bogen definerede omhyggeligt, hvordan indlæring kunne forstås, og postulerede eksistensen af tre indlæ-ringsformer: en kumulativ, en assimilativ og en akkom-modativ indlæring. Til hver af disse indlæringsformer knyttedes pædagogisk tilrettelægning. Det var i de tider, hvor Jean Piaget inspirerede mange danske psykologer og deriblandt også Thomas, der dog ligeledes bredt fandt in-spiration fra amerikanske, russiske og skandinaviske pæ-dagogiske psykologer. Bogen blev ivrigt diskuteret på danske seminarier, og den blev brugt i diskussioner ved udviklingsprojekter i folkeskole og gymnasier.

Thomas Nissen havde også et andet ærinde med denne lille bog. Han skriver fx: ”Vi må bestræbe os på at be-grunde de omtalte krav om ændrede undervisningsfor-mer med uomgængelige indlæringspsykologiske argu-menter. ’Det musiske’ er ikke en sideordnet luksus, som vi

skal være stolte over at have råd til en gang imellem, men en integrerende forudsætning for al indlæring og udvik-ling.” Også i det nye årtusinde vil denne bog kunne læses med udbytte.

Hans fortsatte forskning beskæftigede sig med delem-ner som karaktergivning, identitetsdannelse i en medie-verden, adgangsregulering til uddannelser, social- og spe-cialpædagogik, kvalitetsforskning, og i januar 1990 leve-rede han ’et problematiserende undervisningsoplæg om medansvarlighedens forudsætninger og efterladenhedens årsager, især til brug når samfundsfaglige, sociologiske, psykologiske og moral-filosofiske aspekter interesserer’.

Thomas skrev undertiden sine artikler alene, men han var altid rede til at deltage i arbejde sammen med andre om større projekter. Det gjaldt andet i forbindelse med udviklingsarbejdet i ’Brovstprojektet’ og i projektet ’Pæ-dagogisk teori og udviklingen af det danske uddannelses-system’.

Vi, der deltog i projekter sammen med Thomas, har mistet en klog og hjælpsom ven og kampfælle.

Jens Bjerg

Som ung forsker in spe blev jeg i 1968 ansat som ama-nuensis på Afdelingen for didaktiske undersøgelser og blev hurtigt klar over, at der på instituttet befandt sig en lidt mystisk og mytisk figur, Thomas Nissen. Det rygte-des, at Thomas var ekstraordinært intelligent, men havde svært ved at få sine tanker udtrykt. En lille bog, som fak-

tisk fandtes med hans navn på, skulle være kommet til veje derved, at en nær kollega havde trukket ham med op i et sommerhus og skrevet Thomas’ tanker ned. Det var den bog, hvor han bl.a. udviklede sine tanker om kumula-tiv, assimilativ og akkomodativ læring.

Han var leder af grundforskningsafdelingen, og det

pRiV

atf

oto


Jeg tror, jeg traf Thomas Nissen første gang i foråret 1975. Jeg var aktiv i en mikroskopisk aftenskole ved navn Socialistisk Oplysningsforbund, og min ven Bjarne Ør-bekker, der var blikkenslager og forbundets drivende kraft, havde erklæret, at vi sgu blev nødt til at opfinde en pædagogik, som var bedre end den, der doceredes på det Alment Voksenpædagogiske Grundkursus, som alle af-tenskolelærere skulle igennem dengang, og som for Bjar-ne havde været den rene ubrugelige lidelse. Ergo greb han

resolut telefonen, ringede til Danmarks Pædagogiske In-stitut og bad om hjælp til at løse denne opgave.

Resultatet var, at jeg fra da af jævnligt sad yderst på kanten af en stol på Thomas’ kontor på DPI, hvor han var afdelingsleder, og kæmpede for at nå at nedskrive nogle af de begavede og smukt formulerede sætninger, der kom ud af hans mund – i håb om, at jeg måske bedre ville kun-ne forstå dem, når jeg kom hjem.

Han må dengang have været en ung, lovende forsker på

Thomas Nissen in memoriam

Mindeord III Af Nikolaj Lunøe

stod straks klart for mig, at han derved behændigt havde bragt sig uden for de – forholdsvis milde – resultatfor-ventninger, som vi på de andre afdelinger var underlagt. Thomas var også personligt imponerende, og min respekt for ham steg i de kommende år. Ved vores forskningsmø-der – som så at sige aldrig handlede om forskning – sad Thomas ofte tavs, indtil alle havde snakket sig trætte, hvorefter han gik ind og opsummerede det væsentligste, beskedent, lavmælt uden at stille nogle krav om, at andre herefter gjorde noget: Han havde blot gjort det, der manglede, for at vi kunne komme videre.

Det var i årene efter 1968, og jeg selv og mange andre blev væltet over ende af kritisk-teoretiske og marxistiske tankegange og begrebsformer. Thomas var velorienteret, fulgte med og lod sig på ingen måde rokke i sin egen be-grebsbrug. Danmarks Pædagogiske Institut levede på en konsensus om, at vi ikke kunne udfordre statsmagten, da vi som sektorforskningsinstitut befandt os i en prekær po-sition. Hvilket ved flere lejligheder var blevet klart med al ønskelig tydelighed. Det var imidlertid ikke taktisk forsig-tighed, som styrede Thomas uden om den marxistiske re-torik – det gik gradvist op for mig, at her var en forsker, en pædagogisk forsker, som tænkte selv – og det vil sige ikke primært byggede sine egne tanker på oversættelser fra tyske og franske koryfæer.

Denne opdagelse havde en fundamental effekt på min egen forskerprofil. Det var, var det mit indtryk, så usæd-vanligt på dette tidspunkt, at nogen kunne holde sig ude af den fagkritiske, retorik uden at forfalde til tom empiris-me eller ligegyldig eftersnakken af undervisningsministe-rielle tankegange. At en kollega stædigt fortsatte sine egne tankerækker uden at lukke sig, uden at være rent og skært uvidende om tidens øvrige tanker. Det hjalp mig til grad-vist at trække mig selv ud af en uigennemtænkt identifi-

kation med den socialistisk-marxistiske forskerfløj, jeg blev mere modig i mine egne begrebsanalyser og begrebs-udviklinger. Og ved sjældne lejligheder lagde jeg så mine tanker frem for Thomas. Han tog det pænt – det var tyde-ligt, at han ikke syntes, det var begyndelsen til en ny vi-denskabelig revolution, men han gik tålmodigt ind på mine tankegange og drøftede begreber, begrebsklarhed og analytiske struktureringer med mig. Jeg står i meget stor gæld til denne ene kollega for det forhold, at jeg langt se-nere i mit eget videnskabelige arbejde magtede at udvikle mere omfattende teoretisk-pædagogiske opfattelser.

Thomas kæmpede med personlige problemer, hvis ka-rakter jeg aldrig fik indblik i. Han drak for meget også på instituttet. Min respekt for ham var meget stor, og det var før der eksisterede noget, som man kunne kalde ”en alko-holpolitik”. Så vi gik udenom – jeg gjorde i hvert fald. Og netop det var pinagtigt, fordi jeg i en længere periode var tillidsmand for amanuenserne, som var medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Der var en nærværende risiko for, at enkelte forskere og studerende omkring ham drog den fejlslutning, at man kunne drikke og forske samtidigt. Thomas kunne i et vist omfang, fordi hans intellektuelle overskud var så stort, og resultatkravet lavt. Men det var ikke et mønster, som kunne eller skulle efterfølges, og det har siden glædet mig meget, at Dansk Magisterforening åbent har taget fat om udviklingen af alkoholpolitikker for akademisk personale. Jeg føler den dag i dag, at det var kujonagtigt, at jeg ikke blot på en eller anden måde prøvede at gribe ind.

Venligheden, den næsten geniale intellektuelle selv-stændighed, hjælpsomheden, den menneskelige skrøbe-lighed. Thomas er ikke mere.

Sten Clod Poulsen


godt 40 år. En smuk mand at se på, mild og maskulin, og med en baryton og et mundtligt dansk, der var lige så smukt – ikke opstyltet, men præcist og stærkt fortættet. Fra tid til anden sagde han “heuristik” eller “taksonomi,” men det var ikke et stort forbrug af fremmedord, der gjorde ham svær at forstå. Mere typisk for ham var at an-vende danske, men usædvanlige vendinger som: Medvi-den, kundskabsanalyse, erkendelsessøgen, tilegnelsessy-stematik, opdragelsesberedskab, forståelsesbarriere, sym-boliseringsøjeblikke, forgoldning, forslumring, storternet-hed, efterladenhedens årsager, teoretiske langskud eller puslespils-opfindsomhed.

Hvad der derimod voldte en tredjeårs psykologistude-rende vanskeligheder var, at han slet ikke passede med nogen af de kasser, jeg havde lært om på Psykologisk La-boratorium: Behaviorisme, psykoanalyse, eksistentiali-stisk-humanistisk psykologi osv.

Thomas var nemlig selvtænker. Den første person, jeg nogen sinde havde mødt, som ikke nøjedes med at sam-menligne ligheder og forskelle mellem kendte teorier,og ikke tilhørte nogen “skole”. Men som med udgangspunkt i en åbenhed, der rakte fra Piaget, Pavlov, Bruner og Thorndike over Freud, Marx og Kierkegaard, ikke kunne lade være med at finde på noget selv.

Han skiftede ubesværet mellem betragtninger over kroppen og nervesystemet på den ene side og samfunds-kritiske overvejelser på den anden. Han udarbejdede en typologi for menneskelige handlingsformer, der skelnede mellem eskapistiske, instrumentelle og intentionale for-mer for assimilation, og mellem diskriminative, erfarings-kritiske og epistematiske former for akkomodation. Den-gang forstod jeg knap, hvad ordene henviste til. I dag fore-kommer det mig indlysende.

Men det var ikke teori alt sammen. Allerede året før jeg traf ham, sendte Danmarks Radios undervisningsafdeling serien Familiedans: ti tv-udsendelser og ti radio-udsen-delser samt fire hæfter med tekst og billeder, udtænkt og udarbejdet som input til voksenundervisning på de aften-skolehold og i de studiekredse, hvor det egentlige arbejde skulle foregå. I serien følger man fire sociologisk helt for-skellige familier. Ideen var, at samme slags dagligdags si-tuationer eller problemer (teenagepigens første kæreste, bedsteforældrenes misbilligelse eller accept af deres børn) hele tiden opleves i forskellige miljøer, på baggrund af helt forskellige vilkår – så hverdagen kunne pege ud over sig selv. Serien skulle først og fremmest give seerne mu-lighed for at stille spørgsmål.

I tidens ånd måtte man nærmest lede efter ophavsfolke-

nes navne, og Thomas’ står kun på en liste mellem fem andre (et af dem hans daværende hustru Charlottes). På det personlige plan gjorde han ikke meget væsen af sig. Men jeg tror ikke, jeg tager fejl, når jeg mener, at Thomas både var de ti episoders dramatiker og instruktør. På foto-grafierne i det første teksthæfte ser man ham i den sidste rolle, i dialog med skiftende kombinationer af 22 hver-dagspersoner, der hver især agerede situationer, som kun-ne have fundet sted hjemme hos dem selv.

Mit venskab med Thomas var fagligt, jeg kendte ham ikke privat. Men jeg synes ikke, man undgik ikke fornem-melsen af en sensibel og måske såret sjæl, der gemte sig bag sin klogskab og sit intellekt. Han omtalte det, han selv kaldte for sin livslange kamp med Kong Alkohol, i samme saglige tonefald som alt andet (og havde lange perioder med afholdenhed) – mens jeg selv følte mig forlegen og mente, jeg burde gøre noget, men savnede modet.

Man kunne interessere Thomas for hvad som helst, men måtte forberede sig på, at emnet blev udsat for hans særegne forarbejdning. Og det var måske den måde, hvorpå han mest satte sig spor: Som mentor og sparrings-partner, som facilitator af andres udvikling.

Engang drøftede vi en kollega, som de fleste nok ville have været tilfredse med at tildele betegnelsen “skingren-de psykopat”. Thomas indrømmede, at han følte sig ube-hageligt berørt af den måde, hvorpå den pågældende kun-ne finde på at hundse med magtesløse undersåtter, men mente alligevel, at mandens primære problem måtte bestå i et slags besvær med at etablere en kognitiv sammen-hæng mellem situationer over tid. Ikke en mekanisme, jeg selv ville betragte som kernen i psykopati, men godt set alligevel.

“Det ligner en reduktion til stimulus-respons-niveauet. Noget ikke-italesat breder sig, trods følsomheden for detal-jer,” kunne han sige – når jeg indgående havde fortalt ham om en skizofren ung mand, jeg havde arbejdet med i årevis.

I firserne blev vi begge medlemmer af noget, der hed Miljøministerens Risikoudvalg. “Jeg kunne li’ at spørge dig: Var der noget i den historie, som du undlod at sige el-ler gøre, fordi du følte, at det ikke var foreneligt med din rolle som embedsmand?” spurgte Thomas, når vi havde påhørt en yngre fuldmægtigs beretning om forløbet af en sag og dens afgørelse. I et splitsekund var der stille. Så greb sagsbehandleren bolden og fortalte om indre kon-flikter og moralske betænkeligheder. Denne åbenhed va-rede, indtil et andet udvalgsmedlem tog ordet og belærte den formastelige om hvor forkert, han havde båret sig ad.

Nikolaj Lunøe


Møder og meddelelser

BESTyRELSEN

Referat af

bestyrelsesmøde

25. februar 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Arne Grøn-borg Johansen (1. del af mødet), Jør-gen Ko foed, Elise Nielsen, Rie Rasmus-sen Ditte Söderhamn, Maja Nohr Chri-stensen og Peter Salby Olsen. Afbud: Kirsten Bjerregaard, Rebecca Savery Trojaborg, Vibeke Søndergaard og Anne Thrane. Fra sekretariatet deltog: Ma-rie Zelander, Lis Ethelberg, Ib Ander-sen og Ole A. Nielsen (punkt 7).

1. Godkendelse af dagsorden.Dagsordenen blev godkendt.2. Godkendelse af referat.Referatet af bestyrelsesmødet 22. ja-

nuar 2009 blev godkendt.3. Orientering om referat.Ingen bemærkninger til referat af

møde i forretningsudvalget 16. febru-ar 2009.

4. Konstituering, fortsat.a) Strukturarbejdet i Dansk Psyko-

log Forening 2008-2010.Bestyrelsen drøftede afgrænsningen

og tilrettelæggelsen af arbejdet i Struk-turarbejdsgruppen samt sammensæt-ningen af arbejdsgruppen. Bestyrelsen besluttede at igangsætte arbejdet i Strukturarbejdsgruppen med følgende kommissorium:

Strukturarbejdsgruppen har til op-gave at udarbejde forslag til modeller for en forbedring af struktureringen af Dansk Psykolog Forenings øverste myn-dighed under iagttagelse af hensynene til:

- Øget legitimitet, forbedring af den direkte og demokratisk sammenhæng til baglande.

- Øget sammenhæng mellem for-eningen centralt og decentralt, forank-ring af alle psykologiske arbejdsområ-der i sektionsstrukturen.

- Åbenhed og fremme af medlemsin-volvering og demokrati, lige adgang for alle til generalforsamlingen, kvalifice-ring af den politiske debat, egnede kom-munikationsveje, styrkelse af dialogen med og mellem yngre psykologer.

- Øget brug af it-bårne foranstalt-ninger.

Bestyrelsen udpegede Rie Rasmus-sen til formand for Strukturarbejds-gruppen, og der var enighed om at in-vitere de samme medlemmer som i sidste periode til at deltage i arbejds-gruppens arbejde. Såfremt arbejdsgrup-pen finder behov for at indkalde eks-terne eksperter og der eventuelt er en økonomi knyttet hertil, som ligger ud over budgettet, skal der søges særskilt herom.

Deadline for arbejdet er 1. septem-ber 2009 med henblik på behandling i bestyrelsen og medlemsdebat i Psyko-log Nyt/på hjemmesiden i god tid in-den GF-2010.

5. Evaluering af formandskolle-giemødet.

Bestyrelsen evaluerede formandskol-legiemødet 30. januar 2009 og drøfte-de de forskellige problemstillinger, som formandskollegiet havde debatteret med hensyn til eventuelle flaskehals-problemer, hvis der bliver mangel på psykologer, herunder risikoen for op-gaveglidning og behovet for at afdæk-ke psykologers kerneopgaver og -kom-petencer.

Der var enighed om at bede forret-ningsudvalget udarbejde et forslag til næste bestyrelsesmøde med hensyn til, hvordan der konkret kan følges op på de problemstillingerne.

6. Bestyrelsesseminar 20.-21. marts 2009.

Bestyrelsen drøftede skitsen til pro-gram for seminaret.

7. Årsregnskab 2008.Administrationschef Ole A. Nielsen

gennemgik hovedtallene i regnskabet for 2008. Foreningens samlede resul-tat er et underskud på godt 300.000 kr. mod et budgetteret underskud på 1,3 mio. kr., hvilket svarer til en positiv af-vigelse på ca. 1 mio. kr. I disse tal lig-ger der, at der for så vidt angår selve Dansk Psykolog Forenings regnskab har været en mindre negativ afvigelse på ca. 120.000 kr. i forhold til budget-tet, mens både Psykolog Nyt og kur-susvirksomheden er kommet ud med

væsentligt bedre resultater end bud-getteret.

På indtægtssiden er medlemsfrem-gangen fortsat som forventet. Den stør-ste fremgang ses for fuldtidsmedlem-mer, mens der har været et svagt fald for studentermedlemmer.

Bestyrelsen fandt det vigtigt, at der sættes særlig fokus på rekruttering og fastholdelse af de studerende. Sekreta-riatet arbejder sammen med Studen-tersektionen på et oplæg, som vil blive forelagt bestyrelsen på et af de kom-mende møder.

Efter besvarelsen af forskellige op-klarende spørgsmål, blev årsregnska-bet for 2008 godkendt.

Jørgen Kofoed foreslog, at bestyrel-sen ved lejlighed foretager en risiko-analyse af, hvordan man skal forholde sig, hvis den situation på et tidspunkt skulle opstå, at en stor medlemsgrup-pe melder sig ud af foreningen. Jørgen Kofoed drøfter problemstillingen med sekretariatet, før der udarbejdes bereg-ninger på forskellige mulige konse-kvenser.

8. Brug af lokaler i Stockholms-gade.

De generelle retningslinjer for bru-gen af lokalerne blev tiltrådt, herunder at det grundlæggende formål er, at lo-kalerne bliver brugt til medlemsrettede aktiviteter. Af retningslinjerne følger endvidere den prioriteringsrækkefølge, der benyttes ved booking af lokaler.

Bestyrelsen drøftede endvidere, hvor-dan man skal forholde sig, når en eller flere decentrale enheder har så højt et aktivitetsniveau, at andres medlemsar-rangementer må afvises. Der var enig-hed om, at der i så fald må tages en dialog med den eller de pågældende enheder med henblik på at finde en praktisk løsning. Hvis dette ikke er mu-ligt, kan det blive nødvendigt, at besty-relsen fastsætter supplerende retnings-linjer, som kan regulere forholdene.

8.a. Den kommunale under-søgelse.

Bestyrelsen drøftede tilbuddet fra Rådgivende Sociologer og besluttede at igangsætte den kommunale under-



søgelse blandt psykologer om arbejds-miljø, organisering, bemanding, opga-vevaretagelse og kvalitet. Den samlede udgift til projektet på 273.100 kr. + moms blev godkendt som en ekstra-bevilling.

9. Årsmøde 14.-15. maj 2009.Bestyrelsesmedlemmerne blev gjort

opmærksom på fristen for tilmelding til årsmødet. Da alle ikke var til stede, sendes indbydelsen også direkte til be-styrelsens medlemmer.

10. Psykologer i psykiatrien.Bestyrelsen drøftede status vedrø-

rende etablering af uddannelsesstillin-ger for psykologer i psykiatrien. Der var enighed om at fastholde, at den del af specialpsykologforløbet, som kaldes ’hoveduddannelsen’, efter Dansk Psy-kolog Forenings opfattelse fortsat skal have en varighed på fire år. Dette med-deles Danske Regioner.

11. MP-Pension.Punktet blev udsat til næste møde,

da Arne Grønborg Johansen ikke var til stede.

12. AC-forhold.a) Formandsskifte i AC.Roal Ulrichsen orienterede om, at

der efter Sine Sunesens fratræden som AC-formand skal vælges en ny formand for AC. Valget vil finde sted på et eks-traordinært repræsentantskabsmøde i AC 24. marts 2009.

b) Optagelse af Foreningen af Klini-ske Diætister i BPTKM.

Bestyrelsen besluttede, at Dansk Psy-kolog Forening kan godkende, at For-eningen af Kliniske Diætister kan op-tages i fællesrepræsentationen over for AC, BPTKM, for så vidt dem af deres medlemmer, der har en akademisk ud-dannelse.

13. Temaplan 2008-2010.Ingen bemærkninger.14. Orientering om sektionsdæk-

ning af føl.Roal Ulrichsen orienterede om Li-

beralt Forhandlings Udvalgs drøftel-ser. Der var enighed om, at spørgsmå-let om sektionsdækning tages op som en principdiskussion i bestyrelsen på et senere tidspunkt.

14.a. Arbejdet i SOS-udvalget.Ditte Söderhamn orienterede om

status for arbejdet i Social- og Sund-hedspolitisk udvalg.

15. Møde med forlaget Pearson.Punktet blev udsat, da Anne Thrane

og Vibeke Søndergaard ikke var til ste-de.

16. Kommunikation og presse.Ingen bemærkninger.17. Nyt fra formanden.Ingen bemærkninger.18. Nyt fra sekretariatet.Ingen bemærkninger.19. Evaluering af mødet.Der var ingen evaluering af dette

møde.20. Eventuelt.Maja Nohr Christensen spurgte,

hvordan foreningen forholder sig til forhandlingerne om STÅ-taksterne på universiteterne. Der blev redegjort for UFU’s drøftelser herom og om, at der også gøres midtvejsstatus for denne ar-bejdsgruppe på bestyrelsesmødet den 18. juni 2009.

KREDSE

Kreds København-Frederiksberg

Fyraftensmøde

Kredsen afholder tirsdag 19. maj 2009 kl. 17.00 fyraftensmøde med forstan-der, psykolog Iver Hecht fra familie-centret Vibygård, Viby Sjælland. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, København Ø.

Iver Hecht vil forelæse over en efter-undersøgelse af Vibygårds behandlings-forløb og fortælle om de gode resulta-ter, de har haft i årenes løb med at be-handle familier med intensiv terapi i døgn- og dagregi. Undersøgelsen har fundet sted igennem de sidste to år og omhandler samtlige de familier, som har været på Familiecentret Vibygård i perioden fra 1996 og frem til 2007.

Kredsen vil som sædvanlig sørge for frugt, kaffe, te, sodavand og kage.

Arno Norske

Kreds Vestsjællands Amt

Årsmøde/generalforsamling

Kredsen afholdt årsmøde (generalfor-samling) 4. marts 2009.

Formandens beretning blev fremlagt og godkendt. Regnskabet var ved års-mødet endnu ikke godkendt af Dansk Psykolog Forenings centrale revision. Årsmødet godkendte regnskabet un-der forudsætning af, at Dansk Psyko-log Forenings revisor godkender det (hvilket efterfølgende er sket).

Ny styrelse blev valgt: Bodil Friis, Anette Petersen, Rikke Rathens og Lars Bo Jørgensen. Styrelsen har efterføl-gende konstitueret sig: formand Bodil Bergo Friis, næstformand Rikke Rathens og kasserer Lisbeth Fagerli.

Lars Bo Jørgensen

SELSKABER

Organisationspsykologisk Selskab

Temaaften – Erhvervspsykologi

Organisationspsykologers muligheder & udfordringer i forbindelse med super-vi sion:Selskabet holder mandag 8. juni 2009 kl. 17-21 temaaften hos Arbejdstilsy-net i Kolding, Tilsynscenter 3 på El-tangvej 232 (kantinen). Arrangemen-tet sætter fokus på organisationspsy-kologers muligheder og udfordringer i forbindelse med supervision.

Det er blevet hævdet, at supervision er den bedste form for teambuilding, og det er i hvert fald et praksisfelt med organisationspsykologisk interesse. I løbet af aftenen vil følgende fokuspunk-ter således blive berørt og diskuteret: Hvilke supervisorkompetencer er det godt at have med sig som organisa-tionspsykolog? Forbindelsen mellem supervisionen og organisationen – læ-ring hvordan og hvorfor? Supervision og coaching – ligheder og forskelle? Supervision som uddannelse, kontrol, katarsis, ideologi?

Aftenen indledes med et oplæg af cand.psych. Jakob Hassing Pedersen,



medforfatter til bogen ”Perspektiver på supervision – En erhvervspsykologisk an tologi”. Herefter vil deltagerne få mu-lighed for at reflektere sammen i grup-per. Aftenen rundes af med en fælles drøftelse og dialog i plenum om de te-maer, som har optaget deltagerne.

Mødet koster 100 kr. for medlem-mer af Organisationspsykologisk Sel-skab, 300 kr. for øvrige. Pris for med-lemskab er 250 kr. for 2009, og arran-gementet får du dermed til 100 kr.

Ved mødet vil der blive serveret sand-wich og drikke. Tilmelding senest 27. maj 2009 til Mette Thingstrup på [email protected]. Ved tilmeldin-gen ønskes navn, arbejdsplads og tele-fonnummer oplyst til deltagerlisten.

Mette Thingstrup

Organisationspsykologisk Selskab

Artefakter i dialogprocesser –

inddragelse af andre læringsstile

Temaaften i ”Værktøjskassen” med Klaus Bakdal i København onsdag 20. maj kl. 17-20. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Køben-havn Ø.

Arrangementet sætter fokus på, hvor-dan vi skaber en effekt med forskellige procesværktøjer – denne aften med ”Artefakter i dialogprocesser”.

Omdrejningspunktet bliver denne aften de nonhumane artefakter, der kan assistere hensigten om øget kompeten-ce, forståelse og i sidste ende effekt. Som ramme om specifikke øvelser vil følgende fokuspunkter blive berørt på dialogisk vis: Hvilke hensigter og ide-er om læring har vi med at igangsætte øvelsen? Hvilke oplevelser og ideer om senere effekt skabte den hos jer? Egne værktøjer – hvilke af jeres erfaringer kan bidrage til at skabe merviden på feltet?

Aftenen faciliteres af Klaus Bakdal, udviklingschef i Villa Venire og bl.a. forfatter til artiklen ”Hvem bor i det systemiske hus?”. Klaus er en fantastisk læringspraktiker med mange års le-gende konsulenterfaring.

Mødet koster 100 kr. for medlem-

mer af Organisationspsykologisk Sel-skab, 300 kr. for øvrige. Prisen for med-lemskab er 250 kr. for 2009, og arran-gementet får du dermed for 100 kr. Til-melding til Mathilde S. Pedersen på [email protected] senest torsdag 7. maj 2009.

NB! Begrænset deltagerantal.Mathilde S. Pedersen

MM I ØVRIGT

Fagligt netværk/erfagruppe søges

Jeg er nyopstartet psykolog i Sydjyl-land (dvs. pr. 1/1-09) og vil gerne etab-lere et fagligt netværk til drøftelse af praktiske og faglige temaer. Jeg fore-stiller mig en erfaringsgruppe, hvor vi på skift mødes privat og drøfter ram-mer og indhold.

Ved interesse ring tlf. 22 48 96 69 el-ler tlf. 22 61 19 20. Eller send en mail på [email protected]

Trine Brøns

Forum for eksistentiel psykologi og

terapi

Foredrag: ”At stå i det åbne –

eksistentiel dannelse gennem filosofisk

undren og nærvær”

Foredrag ved Finn Thorbjørn Hansen, lektor, ph.d. Foredraget tager udgangs-punkt i Finn Thorbjørn Hansens nye bog ”At stå i det åbne”. Bogen retter en grundlæggende kritik mod den videns-orienterede og socialkonstruktivistiske læringsteori og præsenterer en ny væ-rensorienteret vejlednings- og dannel-sesforståelse, der sætter professions-udøverens evne til at stå i et nærvær og en undren centralt.

Med konkrete eksempler og øvelser i filosofisk praksis vises, hvordan et så-dant undringsfællesskab kan blive til i undervisningen og vejledningen.

Tid: Onsdag 6. maj 2009 19. Sted: Københavns Universitet, CSS lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5, Køben-havn K. Mindre entré for ikke-med-

lemmer. Se www.eksistentielpsykologi.dk for yderligere information.

Bjarne Eiholt

Imago Intro-Demo-aften

27. maj 2009 kl. 19.00 på Imago Cen-ter Fyn, Overgade 14, 2. th., Odense C., holder psykoterapeut & certificeret Imagoterapeut Gitte Sander demo-af-ten for psykoterapeuter og psykologer. På opfordring introduceres Imago Par-relationsterapi-metoden ved demon-strationer på nogle amerikanske film-klip og ved en live-demo af Imago-dia-logen.

Entré 150 kr. Tilmelding nødvendig til [email protected].

Gitte Sander

Københavns Universitet

Forelæsningsrække: Coaching –

forskning og praksis

Forelæsningsrækken har til formål at bygge bro mellem forskning og prak-sis inden for coaching og forankre coa-chingpraksisser i forskningsdiskursen. Intentionen er at give ord til forskere, der belyser coaching i en erhvervs-, sundheds eller sportsrelateret sammen-hæng.

Alle forelæsningerne finder sted på H.C. Ørsted Instituttet, Auditorium 4, Universitetsparken 5, København.

12. maj 2009, kl. 15.00-16.30: Nar-rativ coaching som revolutionær hver-dagsfilosofi. Allan Holmgren, mag.art. i psykologi, adjungeret professor i coa-ching på CBS.

11. juni 2009, kl. 15.00-16.30: Coa-ching Barometret – En survey over coachingens udbredelse og anvendelse blandt danske organisationer og virk-somheder. Reinhard Stelter, ph.d. i psy-kologi, professor i sports- og coaching-psykologi,.

22. juni 2009, kl. 15.00-16.30: Lead-ing with a Nimble Mind. Linda Page, PhD Princeton University, M.A. in counseling psychology.

Tilmelding: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig til Eva L. Chri-



stensen på [email protected]. Yder-ligere information på www.ifi.ku.dk > formidling > arrangementer.

Reinhard Stelter

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredrag

Torsdag 14. maj 2009 afholder selska-bet et foredrag af professor Gary Elkins fra Baylor University, Texas, med titlen ”Dissociation and Related Phenomena following the Death of a Loved One”. Foredragsholderen vil fortælle om sorg-processen i forbindelse med en nært-ståendes død, herunder oplevelsen af kommunikation med den afdøde.

Foredraget finder sted i Psykoanaly-tisk Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, København. Entré for ikke-medlemmer er 90 kr. På www.parapsykologi.dk kan man læse om selskabet.

Kaare Claudewitz

Filosofisk Forum

Intelligensen som overklasse?

I 1958 udgav den britiske sociolog Mi-chael Young den satiriske fremtidsro-

man ”Intelligensen som overklasse”. Bogen skildrer det radikalt forandrede klassesamfund, som er den logiske kon-sekvens af både socialistiske og libera-listiske bestræbelser: Juridisk-økono-misk arveret og andre traditionelle ulig-heder og privilegier er afskaffet, og alle har samme mulighed for at realisere deres evner, uanset social baggrund. Klassesystemet er derved blevet for-vandlet til et gnidningsfrit intelligens-hierarki, hvor de bedst begavede har magten – indtil den dårligt begavede underklasse pludselig gør oprør.

Psykologen Nikolaj Lunøe lægger op til debat om de indbyggede dilemma-er i denne udvikling i Filosofisk Fo-rum, torsdag 14. maj kl. 19.30 i Teolo-gicaféen, Købmagergade 44 o.g. Gratis adgang.

Nikolaj Lunøe

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode

i PPR

Medlemsmøde

Netværket afholder medlemsmøde 26. maj 2009 kl.18-ca.20.30 i Dansk Psyko-log Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal,

København. Ring på! Deltagelse gratis.Der vil være kaffe og vand. Madpak-

ker er tilladt! Mødet er åbent for alle medlemmer af Dansk Psykolog For-ening. Vel mødt!

Ingrid Busck

Liaisonpsykiatrisk interessegruppe

Liaisonpsykiatrisk Symposium

Tid og sted: 4. juni 2009 kl. 8.30-18.00 med efterfølgende middag. Store audi-torium, opg. 50/51, Bispebjerg Hospi-tal, Indgang fra Tuborgvej.

Program:Kl. 8.30-9.00: Kaffe og morgenbrød.

Kl. 9.00-9.10: Velkomst. Formand for Li-aisonpsykiatrisk Interessegruppe, klinik-chef, ph.d. Alice Rasmussen. Kl. 9.10-10.30: Status for forebyggelse af organisk delir. Dr.Med. Kees Kalisvaart, Holland. Kl. 10.45-10. 55: Liaisonpsykiatriens or-ganisering på BBH. Overlæge Jens Nør-bæk. Kl. 10.55-11.45: Liaisonpsykiatrisk sygepleje. Mette Nygaard og Elsebeth Glip-strup. Liaison Psykiatrisk Enhed, BBH. Kl. 11.45-13.00: Frokost. Kl. 13.00-13.45: Acceptance and Commitment Therapy ved angsttilstande/hel bredsangst. Psyko-log Ole Taggård Nielsen. Kl. 13.45-14.30: Somatisering, tendenser og strømninger i diagnostik og behandling. Andreas Schrôeder Forskningsklinikken for Funk-tionelle Lidelser, Århus Universitetsho-spital. Kl. 14.30-15.00: Kaffepause. Kl. 15.00-16.00: Sundhedsøkonomiske aspek-ter ved somatisering. Jes Søgaard, profes-sor i sundhedsøkonomi, DSI. Kl. 16.00-17.00: Paneldiskussion: Fremtiden for dansk liaisonpsykiatri. Jes Søgaard, dr.med. Per Fink, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universi-tetshospital og dr.med. Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Bispe-bjerg Hospital.

Kl. 17.00-18.00: Generalforsamling i Liaisonpsykiatrisk Interessegruppe. Kl. 18.00-??: Middag.

Pris: Kr. 400 inkl. kaffe morgen og eftermiddag samt frokost. Deltagelse i middag: 100 kr. Tilmelding: senest 1. juni 2009 på www.liaison.dk.

Elsebeth Glipstrup

Godkendte specialister

Inge Merethe StageLisbeth Vagn SøgaardAnna Vestergaard

psykoterapi, supervisorerLisbeth Sten JensenAnne SaxtorphBirgit Mørch Secher

Børnepsykologi, specialistertina ChristiansenAnnette UnderbjergHenriette Werlauff

sundhedspsykologi, specialistIngrid Lund

Neuropsykologi, specialistAnne Marie kraul

Børneneuropsykologi, specialister Betty Marie BoysenAsta trier Hauglandelisabeth Müllerellis Baastrup Rasmussen

psykoterapi, specialistertahri Raza AbdullahZenia Stengaard Jepsen Børsenkaren Brimnes damholtole Rønnow emigLisbeth Stampe FrølichRuth Madvig HaldBodil karkov Holstdorthe Gabriel HolstSten Iver Salskov IversenLisbeth Sten JensenJette kaiserPer MogensenLise Winther Pedersen

nedenstående psykologer godkendes som specialister og supervisorer på Specialistuddannelsesudvalgets møde 26. maj 2009


Rubrikannoncer

eXisteNtial MiNDFUlNesseKsisteNtiel ÅrVÅGeNHeDMiNDFUlNess og MiNDtraiNiNG (årvågenhed og sindstræ-ning) gennem kropopmærksomheds- og energiøvelser, intro-spektion, refleksion, meditation og kontemplation. Stemme, lyd og musik anvendes som understøttende tilgange.

eXisteNtial MiNDFUlNess anviser metoder og redskaber til opløsning af uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og til udvikling og modning af kvaliteter og ressourcer i arbejdet med sig selv og andre. eXisteNtial MiNDFUlNess anvendes desuden i forebyggelse og reduktion af fremmedgørelse og stress.Udviklet på baggrund af buddhistisk filosofi og praksis med ind-dragelse af vestlig psykologi.

UNDerVisere:NADJA U. PRÆTORIUS, Specialist og supervisor i psykoterapi. Forfatter til bogen: Stress – det moderne traume, dansk psyko-logisk Forlag.BJARNE VILLY LARSEN, Musikpsykoterapeut, Cd udgivelse: essence of Sound, etc.Underviserne har samarbejdet som psykoterapeuter og undervi-sere i meditation siden 1984. Har studeret og praktiseret tibetansk buddhisme siden 1992.

Se www.liv-i-balance.dk for yderligere oplysninger om kurser og individuelle forløb.

Masterclass i Gestaltterapi for psykoterapeuter og psykologer

med internationale undervisere

efteruddannelse i gestaltterapi for psykologer og psy-koterapeuter med Gary Yontef, Hanne Hostrup, Lynne Jacobs, Jørgen Groth og Jesper Peter Rasmussen.

Masterclass i Gestaltterapi henvender sig til uddanne-de psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at vi-dereuddanne sig inden for gestaltterapi. Indholdet vil bestå af en god blanding procesarbejde, teori/meto-de og supervision. Masterclassen indeholder 5 inter-nater med hvert sit tema inden for gestaltterapi.

NB! Opstart Juni 2009.

Læs mere på www.kgicph.com

Københavns Gestalt instituttlf. 3213 0707 el. 2989 0707 el. 2711 6767

Københavncentrum

PsykologerneVesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansentlf. 23 60 84 83

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk

TESTMATERIALER (kun lidt brugt) SÆLGES TIL HALV PRIS (kun til psykologer)

Bl.a. WAIS III komplet m. manual

Rorschachtavler m. manual og kompendium

Annett Lévy Andersen Tlf. 27 28 59 30 E-mail: [email protected]

privatpraktiserende psykolog søges til Klinikfællesskab

evt. partnerskab i Odense cklinik med plads til 1-2 føl søger psykolog, gerne med ydernum-mer og/eller tilknyttet Falck til at dele dejlige fællesfaciliteter, an-noncering mv. med.

klinikken er beliggende lige ved Brandts klædefabrik i opgang med bl.a. privat praktiserende læge og advokat, som vi har et tæt samarbejde med.

Alle interesserede bedes henvende sig til Lene nielsen på mobil 4084 6296 bedst mellem 12-13 samt efter 17.00 – eller mail: [email protected]

Med venlig Hilsen

Psykologerne Lene nielsen, Lise Lotte Rasmussen & nikolaj Bonde korsgaard.

psykolog partnerkongensgade 38, 1. sal5000 odense C


Rubrikannoncer

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi

Tilmelding: [email protected] eller tlf. 40 28 19 98, man. – tors. kl. 8.00 - 9.00

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et

certificeringsprogram til Imagoterapeut.

Supervisionsdag til Imago Relationsterapi:18. og 19. Maj ’09 kl. 10 - 16 Sted: København

Weekendseminar for par:6. og 7. juni ’0926. og 27. sept. ’09 Sted: København3. og 4. okt. ’09 Sted: Odense (på engelsk)

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 24) 1. modul 17. sept. - 20.sept. ’092. modul 3. dec. - 6. dec. ’093. modul 25. feb. - 28. feb. ’10Sted: Hadsund

Singels træning og karakterstruktur:22. - 25. sept. ’09Sted: København 16. - 19. nov. ’09 Sted: Washington DC (på engelsk)13. - 16. Maj ’10 Sted: Slovenien (på engelsk)

Workshop Presenter:1. modul 7. - 10. jan. ’102. modul 6. - 8.maj ’10 3. modul 9. - 11.sept. ’10Sted: København

For certificerede workshop presenters:Workshop Presenter i weekend seminar for Individuelle ;15. - 17. juni Sted: København (International gr. på engelsk)

Efteruddannelse i supervision (international gruppe):29. sept. - 1. okt. ’0911. dec. - 13. dec. ’094. marts - 6. marts ’10 Sted: København

Nyt program – 4. Modul i klinisk træning:31. aug. - 2. sept. ’09 iSted: København

Nyt program – Dialog First – Imago og organisationer:8. - 9. sept. ’098. - 9. dec. ’09 Sted:København

Nyt program – Imago og familier:5. - 6. okt. ’09Sted: København

Underviser:Jette Sinkjœr Simon, senior klinisk in-struktør; Institut for Imago Relations-hips International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psyko-log Forening.

For certificerede Imagoterapeuter til-byder vi efteruddannelse i:Imagoterapi i gruppeSupervisionWorkshop Presenter (parseminar i Imago).

Vi har også weekendseminarer for par.

Kursusprogram 2009 & 2010Introduktion til narrativ praksis

V. psykologerne Rasmus Olsen & Christian Kragh Pedersen18.-20. maj 2009 - Pris: 3500 kr.

3 intensive træningsdage i re-memberingV. Maggie Carey19.-21. maj 2009 - Pris: 3700 kr.

Grundlæggende videreføring i narrativ teori & praksisV. Mark Hayward26.-28. august 2009 - Pris: 7000 kr.

Narrativ terapi & parsamtalerV. Jill Freedman1.-3. oktober 2009 - Pris: 4200 kr.

Narrativ praksis i organisationerV. Jill Freedman5.-7.oktober 2009 - Pris: 7000 kr.

Narrativt arbejde med integrationV. Maggie Carey22.-23. oktober 2009 - Pris: 3500 kr.

3 intensive træningsdage i absent-but-implicitV. Maggie Carey26.-28. oktober 2009 - Pris: 3700 kr.

Intensiv træningsgruppe med Art FisherV. Art Fisher12.-15. november 2009 - Pris: 5900 kr.

Narrativ konflikthåndtering/mediation V. Gerald Monk1. – 4. juni 2010 - Pris: 6000 kr.

Længerevarende uddannelserSupervisionsgruppe for psykologer med henblik på autorisation

V. psykologerne Helene Grau & Maria LykkeStart i september. 10 hele dage. - Pris: 18.000 kr.

www.narrativ-praksis.dk


Rubrikannoncer

Heldagsseminar d. 7. september 2009 med LeslieGreenberg, Professor of Psychology and directorof the Psychotherapy Research Clinic at YorkUniversity, Toronto.

Træn din evne til at forholde dig eksistentielt i mødetog samarbejdet med din klient i den 1-årigeefteruddannelse. Nye hold starter d. 22. august2009.

Ny 2-årig efteruddannelse, som introducerer enpsykologisk-spirituel metode med fokus påidentitetens dybe overlevelsesstrategier i kroppen.Første hold starter d. 20. november 2009.

Tilmelding til foredrag og efter-uddannelser sker online påwww.psykinst.dk eller ved atskrive til [email protected]

Læring og inspiration på ”den fede måde”

Villa Venire A/S er et konsulent- og uddannelseshus, hvor vi med afsæt i anerkendende og kommunikative redskaber etablerer et tæt og nærværen-de forløb, hvor udvikling, forandring og organisatorisk såvel som personlig afklaring bliver muligt.

Læs mere og tilmeld dig på www.villavenire.dk / [email protected]

… for konsulenter, ledere, terapeuter med fl ere …

T 2785 3920 · [email protected] villavenire.dk

Ben Furman – løsninger på problemer er sjove og kreative

Selvledelse – spændt ud mellem kontrol og tillid

Løsningsfokuserede metoder for ledere og konsulenter

Løsningsfokuserede samtaler for psykologer

og psykoterapeuter

Workshops i Villa Venire

Alle workshops fi nder sted i maj og juni 2009.

Selskab for Evidensbaseret Coaching

psYcHOlOGY OF persONal GrOWtH– the psychology of personality, well-being, and personal growth

Målgruppekurset henvender sig til psykologer, psykoterapeuter, coaches, konsulenter, undervisere m.fl., der arbejder pro-fessionelt med personlig udvikling, og som ønsker et ind-gående kendskab til den nyeste forskning på området.

Udbytte- Learn the basic perspectives and issues in personality,

well-being, and growth- know how to reliably measure these concepts, to provi-

de accurate assessment of individuals- Learn the recent empirical evidence of how positive

change occurs- Learn to facilitate growth in others

indholdthis workshop presents key perspectives on personal growth, personality, and well-being from within psycholo-gy, backed up with the latest scientific evidence. topics such as well-being, authenticity, and positive personal de-velopment will be examined with regard to both personal growth and facilitating growth in others.

Underviserdr. Alex Wood is a lecturer (Assistant Professor) at the Uni-versity of Manchester, england. He has published 17 scientific papers on personality and well-being in such leading academic journals as emotion, Journal of Counse-ling Psychology, and Journal of Social and Clinical Psycho-logy. He has given talks on personality and well-being across the world, and this is his first visit to denmark.

priskr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for evidensbaseret Coaching (SeBC). Prisen inkluderer kur-susafgift, kursusmateriale, forplejning og kursusbevis. deltagere sørger selv for transport og overnatning.

praktiske oplysninger kurset er arrangeret af Selskab for evidensbaseret Coa-ching (SeBC) og afholdes hos dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 københavn Ø:

onsdag den 24. juni 2009 kl. 10.00-17.00torsdag den 25. juni 2009 kl. 9.00-16.00

tilmelding til stifter for SeBC, ebbe Lavendt på e-mail adresse: [email protected]. der er et begrænset antal plad-ser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjem-meside på www.sebc.dk.


Rubrikannoncer

KØBENHAVN Lyst rum i klinik med vente-rum. Velegnet til terapi og

undersøgelse, børn og voksne. Nær metro, S og bus. Udlejes fra 1.5.2009. Eventuelt enkelte

dage.

Liselotte Grünbaum Borgergade 42, st, th, 1300 K

Tlf. 2142 0429

Børne- og familiepsykologisk Selskab

temadag den 13. maj 2009:Familiebehandling i døgninstitutionsregi

Familiebehandlingen på Vibygård bygger på et eksistentialistisk grundlag, og på temadagen vil teori og metoder blive beskrevet. erfaringer fra 22 års intensiv terapeutisk familiebehandling og den arbejdsmetode, som er udviklet igennem årene vil være grundlaget for dagens tema.der er netop lavet en undersøgelse af brugernes oplevelse af be-handlingen og det udbytte, som de har haft af denne. Undersø-gelsen går 12 år tilbage i tiden og spørger samtlige familier om deres vurdering. Undersøgelsen og dens resultater vil også blive præsenteret.Foredragsholder: Cand.psych. Iver Hecht, leder af Familiecen-tret Vibygård. Herudover supervisor og personaletræner. efterud-dannet i krop og gestaltterapi, chok og traumebehandling. For-mand for nordisk Forening for Holdingterapi.sted: dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 københavn Ø., lokale 2 A+B.Dato: onsdag d. 13. maj 2009 kl. 9-16.pris: Medlemmer: 445 kr., heraf moms 62,50 kr., ikke-medlem-mer: 545 kr., heraf moms 87,50 kr., forplejning inkluderet (te/kaffe og frokost).

tilmelding sker ved indbetaling af kursusgebyr på konto i Lån & Spar bank reg.nr. 0400, konto nr. 4012580946 senest 6. maj 2009. Yderligere oplysninger fås hos kasserer Susanne Landorph (se hjemmesiden på www.dp.dk).

Er du bagud med din supervision?Nu kan du blive autoriseret psykolog på blot 8 weekender!

TalentShaper tilbyder autorisationsberettiget aften-og weekendsupervision i København.

Få op til 20 timer på en weekend til en fornuftig pris.

Vi tilbyder nu også gruppesupervision.

Kontakt os og hør nærmere påTel:Email:

Eller besøg os på www.talentshaper.com

+45 26 28 58 [email protected]

Roskilde Centrum Psykologerne ved Rødeport i Roskilde udlejer stort og lyst

lokale til psykologpraksis. Vi er psykologer i et lokale-

fællesskab, som afholder møder hver anden uge med fagligt og

socialt indhold. Henvendelse til

Ann-Jeanette Weitling Tlf. 46 32 13 30

parterapi i GrUppe Parforhold medfører vanskeligheder i dagligdagen, periodiske kriser og ikke sjældent varige brud.Vi tilbyder et kortere forløb for par i gruppe, hvor parforhold kan undersøges, og hvor det enkelte par og den enkelte person kan udvide sin forståelse af de samspil, der finder sted.Gruppen ledes af erfarne, specialist- og supervisorgodkendte par- og gruppeterapeuter, der arbejder på psykodynamisk system orienteret grundlag.

Datoer: lørdag 5/9 2009 kl. 10.00-15.30 mandage 7/9, 21/9, 5/10, 26/10, 16/11, 7/12 2009 og

11/1 2010, alle dag kl. 17.00-19.00pris: 18.500 kr. pr. par inkl. forsamtale inden optagelse i

gruppensted: Bjerregårdsvej 11, 2500 Valby

Kontakt og yderlige oplysninger: [email protected] eller tlf. 33 25 76 08 og [email protected], www.hannelarsson.dk, tlf. 61 30 76 37

Psykologfagligt Netværk for længerevarende terapi til børn og unge

temadage: legeterapiOplæg ved liselotte Grünbaum

sted: Gammel Avernæs på Fyn, tidspunkt: 16. juni kl. 12 til 17. juni 2009 kl. 13.

netværket er et fagligt forum, der dyrker interessen for de tera-peutiske behov hos børn, unge og deres familier, som ikke kan forventes at være dækket af 10- eller 20-turs klippekort til terapi, eller indskrivning i standardiserede programmer. netværket henvender sig til både privat og offentligt ansatte psy-kologer, som har arbejdet med disse børn og unge som en væ-sentlig del af deres daglige virke, og som ønsker at udveksle erfa-ringer på tværs af landet. Vi drøfter både terapeutiske perspekti-ver og udfordringer, og organisatoriske erfaringer og muligheder.

disse dages tema vil være Legeterapi, og Liselotte Grünbaum vil den 17. juni dele ud af sine legeterapeutiske erfaringer. Liselotte Grünbaum er privatpraktiserende klinisk psykolog med stor erfa-ring i psykoterapi og legeterapi med tidligt relationsforstyrrede og traumatiserede børn og unge. Hun er som supervisor og un-derviser tilknyttet dSPBU (dansk selskab for Psykoanalytisk Psy-koterapi med Børn og Unge) samt Ålborg Universitet.

tilmelding til netværkets temadage sker via mail til Jørgen Øster enstrøm på adressen [email protected], oG indbe-taling af deltagergebyret på 1500,- til netværkets konto (reg.nr. 0400 kontonr. 4014598346). Pris for ikke-medlemmer er 1600,-. Medlemskab af netværket: 100,- tilmeldingsfrist: 17. maj 2009.

Ønsker du at vide mere om arrangementet eller netværket, er du velkommen til at henvende dig til Jørgen Øster enstrøm på tlf.: 21 60 44 08 eller ovenstående e-mail.

Kontakt os og hør nærmere på Tel.: +45 26 28 58 92 Email: [email protected]

Eller besøg os på www.talentshaper.com


Rubrikannoncer

Organisationspsykologisk selskab inviterer til

ÅrsKUrsUs 2009torsdag den 29. oktober - lørdag den 31. oktober

OrGaNisatiONspsYKOlOGers etiK – et FaGliGt KUrsUs MeD

MUliGHeD FOr NetWOrKiNG

temaerne for kurset bliver: • Etikbegrebetienorganisationspsykologiskramme• Etiskemetoder–kanvitaleomdet?• Magt,etikogkropssprog• Etfilosofiskblikpådenhistoriskeudviklingafnormerpå

arbejdspladsen• Netværksdannelseblandtdeltagerne

Årskurset tager fat i et tema, som er grundlæggende for udøvel-sen af psykologers praksis, og som rummer mange dilemmaer og fortolkningsmuligheder.”God etik” er på mange måder afhængig af konteksten og øjne-ne, der ser, og på årskurset vil vi søge at belyse forskellige tilgan-ge til begrebet. der lægges derfor ikke op til en endegyldig defi-nition af korrekt etik for organisationspsykologer. Formålet er snarere, at deltagerne via oplæg, øvelser og dialog kan få udvidet deres personlige og faglige horisonter.På årskurset vil du få en masse faglige input og øvelser fra forskel-lige oplægsholdere. desuden vil der gennemgående være et sær-ligt fokus på teambuilding og netværksdannelse deltagerne imellem. Årskurset søges godkendt til dansk Psykolog Forenings specia-listuddannelse.Årskursus 2009 holdes på dSB kursuscenter knudshoved, Fyrvej 1, 5800 nyborg, tlf. 63 31 23 00.

Yderligere oplysninger vil løbende kunne findes på www.osidp.dk. Her kan du også melde dig ind i organisations-psykologisk Selskab, hvis du ikke allerede er medlem, samt finde information om Selskabet og dets mange aktiviteter.

priser og tilmelding for medlemmer af Organisationspsykologisk selskab:Pris kr. 5.100,00 + moms ved tidlig tilmelding og betaling inden den 25. juni 2009Pris kr. 5.800,00 + moms ved tilmelding senere. Sidste frist den 7. september 2009da der er en begrænsning på max 60 pladser, vil deltagere blive optaget efter ”først-til-mølle”.

tilmelding sker ved at sende en mail til Mathilde Schrohl Peder-sen på [email protected] med angivelse af navn, firmanavn og adresse samt telefonnr. og e-mail-adresse.du vil snarest derefter modtage en faktura som bekræftelse. til-melding er bindende efter den 25. juni 2009, men bliver du for-hindret, kan du overdrage din plads til en kollega.

Vi håber at se dig på årskurset og ser frem til at modtage din til-melding.

Med venlig hilsen – Årskursusgruppen under organisationspsykologisk Selskab –Monique Hartmann, therese Grupe, karsten Wagener, Michael

danielsen og Mette kjærgaard Svendsen

Psykologer med seniordrømme

Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj 2009 til at se fremefter mod den tredje alder

er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske muligheder,nårdubliversenior?SåharDanskPsykologForeninget tilbud til dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om du har planer om at blive ved et årti eller to mere.

I maj 2009 holder vi to temamøder – et i københavn og et i Århus – for psykologer, som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi mulighederne for at trappe ned eller ud af ar-bejdsmarkedet og fortæller om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, efterløn og pension.

BaGGrUNDFor en stor del af dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan det være relevant i god tid forinden at ken-de de arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt.

På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og mu-ligheder, ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fagperson, hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart.

prOGraM:

• ”Pension”. Indlæg ved Pensionskassen Magistre & Psykologer.

• ”efterløn”. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse.

• ”Seniorordninger på arbejdsmarkedet”. Ved kim Rønsholt, konsulent i dansk Psykolog Forening.

tiD OG steD:København: torsdag 14. maj 2009 kl. 16.30-20.00. dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, københavn Ø.

Århus: Mandag 18. maj 2009 kl. 16.30-20.00. Studenternes Hus, Fredrik nielsens Vej, Bygning 1421, 8000 Århus C.

der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage.

tilMelDiNG:Arrangementet er gratis for medlemmer af dansk Psykolog Forening. der kræves tilmelding til arrangementet.Tilmeldingsfrist: 4. maj 2009.

du kan tilmelde dig på [email protected]. Venligst angiv navn og med-lemsnummer. Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i københavn eller Århus.


Rubrikannoncer

teMaeFterMiDDaGmed

forstander Rita knudsen og psykoterapeut Vita Gissemann

intensiv forebyggende behandlingfor familier og gravide med

misbrugsproblemer

Dagen foregår den 3. juni 2009 kl. 13.00-15.30 på Hotel ritz,

Banegårdsvej 12, 8000 Århus c

• BehandlingenpåFamiliecenterDyrebyogKlin-tinghus (afklarings-, støtte-, nedtrapnings- og behandlingsbotilbud)

• Målgruppen• Psykologiskforståelseaffamiliernestraumer• Støttevedanbringelseafbarnetudenfor

hjemmet• Alternativtilanbringelseafbarnetudenfor

hjemmet• Hvordansikresbarnetsudviklingogtrivsel,i

behandlingen sammen med deres udsatte, traumatiserede og sårbare forældre

• Evidensbaseretdokumentation

Familiecenter Dyreby er et landsdækkende afkla-rings- og behandlingsbotilbud til udsatte gravide og familier med børn, herunder gravide og forældre med alkohol-, pille- og/eller stofmisbrugsproblemer med børn i alderen 0-14 år. der er intern skole.

Klintinghus er et afklarings- og støttebotilbud for gravide og familier med fortrinsvis nyfødte børn, klintinghus støtter bl.a. gravide misbrugere til at bli-ve og forblive stof og alkoholfri, således de kan føde et sundt barn. I tilbuddet er det også muligt som gravid stofmisbruger at blive tilbageholdt i behand-lingen.

Institutionerne er godkendt af Varde kommune.

Se endvidere hjemmesiderne www.dyreby.dk og www.klintinghus.dk

tilmelding kan ske til Familiecenter Dyreby på telefon 75 25 50 85 eller mail [email protected]

Kristian Holt Hansen FondenFondens formål er at yde støtte til forskning i perceptionspsyko-logi. Legatet kan søges af forskere på op til 45 år. der vil blive lagt vægt på ansøgerens tilknytning til Institut for Psykologi, køben-havns Universitet. Ligeledes vil det tillægges positiv vægt, hvis forskere fra andre videnskabsgrene kan inddrages i projektet.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af forsknings-projektets formål, en udførlig projektbeskrivelse, et budget samt oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer.

Ansøgningen indsendes i 2 eksemplarer inden 1. juli 2009 til

dalgas deleuran Advokatfirmakristian Holt Hansen Fonden Jernbane Allé 542720 Vanløse

Yderligere oplysninger om legatet kan indhentes hos professor Claus Bundesen, Institut for Psykologi, københavns Universitet, e-mail: [email protected]

Lokale til leje i nyt lægehus i Lundtofte, Lyngby

Kontakt: [email protected]

Terapilokale i Kbh. Centrum

Møbleret, adgang til toilet, vente- værelse og køkken.

Fra d. 01.08.09. 2½ dage, kr. 2.375.

Tlf. 21-604 649 (kl.12-13.00) eller: [email protected]

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag10 11.5. 29.5.11 25.5. 12.6.12 8.6. 26.6.13 13.7. 31.7.14 27.7. 14.8.15 10.8. 28.8.16 24.8. 11.9.17 7.9. 25.9.18 21.9. 9.10.19 5.10. 23.10.20 19.10. 6.11.21 2.11. 20.11.22 16.11. 4.12.23 30.11. 18.12.

PsykoLog Nyt– udgivelsesplan 2009


Rubrikannoncer

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) ved misbrugsbehandling Kelly Wilson, Ph.D., Mississippi University, 3–dages Workshop 23. – 25. juni 2009

Indhold: ACT er en empirisk funderet psykologisk intervention inden for kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning om at øge psykologisk fleksibilitet.

ACT er dermed en del af den bevægelse i den klinisk psykologiske videnskab, der anskuer accept og åbenhed overfor inde/ydre oplevelser som en essentiel tilføjelse til mere forandringsfokuserede behandlingsstrategier. ACT hviler på det paradoks, at den radikale accept af det som ikke kan ændres styrker os til at kunne se og ændre de ting som kan ændres. ACT tilgangen handler om at kunne favne det man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i overensstemmelse med dybtfølte personlige værdier.

ACT har vist sig velegnet i forhold misbrugsbehandling. Der er ikke muligt at bevæge sig væk fra en afhængighedstilstand uden at pådrage sig psykisk og/eller fysisk ubehag. Nogen lidelse kan lettes, andre gange er den uundgåelig. Bedring fordrer derfor ofte en accept af fysisk ubehag, trang, tanker om brug, genoplevelse af fortid og bekymring om fremtiden og hjælp til klienten med at komme i kontakt med personlige (livs)værdier og ønsker som misbruget har hindret kontakt med.

Kelly G. Wilson, Ph.D. og Associate Professor ved University of Mississippi, USA er én af de centrale foregangsmænd og udviklere af ACT. På denne 3-dages workshop vil der dels blive givet en introduktion til ACT og dels fokuseret på ligheder og forskelle i forhold til AA herunder 12-trinsmodellen. Der vil herudover blive anledning til at praktisere metoder og modeller i mindre og større grupper med problematikker, der dels belyser de grundlæggende principper, men også anvendelsen i forhold til mere komplekse problematikker vil blive gennemgået og bearbejdet. Kurset foregår på engelsk. Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer og andet personale som arbejder med misbrugsproblematikker.

Sted: Tre Eges kursuslokaler, Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand

Pris: Kr. 5.695,- inklusive materialer og forplejning

Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: [email protected]


Rubrikannoncer

Uddannelsesprogrammet består af følgende 10 workshops:

Modul 1: An introduction to transdiagnostic, aspects and intervention

Underviser: Deborah Lee

Workshop 1: Exploring the concept of trauma Den 5. oktober 2009

Workshop 2: Working with Flashbacks Den 6. oktober 2009

Workshop 3: Using Compassion to work with shame based trauma

Den 7. oktober 2009

Modul 2: Using trauma-focused CBT for PTSD following adult trauma.

Underviser: Martina Mueller.

Workshop 1: Getting started with PTSD Assess-ment, formulation and integrating theory with praksis.

Den 10. november 2009.

Workshop 2: Working with trauma memories: Using enhanced reliving and other narrative approaches to work with trauma memories within the context of adult PTSD.


Workshop 3: Cognitive therapy for PTSD. Den 12. november 2009.

Workshop 4: Eksperiential learning in the treatment of PTSD.


Modul 3: Working with adult survivors of childhood trauma.

Undervisere: Alison Croft and Lisa Parmer.

Den 1. og 2. december 2009.

Modul 4: Working with Identity problems following trauma.

Underviser: Gillian Butler. Den 8. december 2009.

Om underviserne: Underviserne er erfarne kliniske psykologer og specialister i psykotraumatologi. Pro-grammet Trauma series har igennem en årrække været gennemført i England på Oxford Cognitive Therapy Center.

Praktiske oplysninger: Uddannelsen kan tages som et hele, man kan deltage i moduler eller på enkeltdage. Der gives 10 % rabat ved deltagelse alle 10 dage, ved deltagelse i et af de 3 første moduler gives 5 % rabat.

Uddannelsesprogrammet søges godkendt som en del af Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser og som en del af certificeringskravene til SAKTs 2-årige efterud-dannelse til kognitiv terapeut.

Pris: Prisen for deltagelse alle 10 dage er 25.200 kr. De enkelte workshops koster 2.800 kr. pr. dag. Det skal op-lyses, at alle priser er inkl. moms.

Sted: Trauma series afholdes på Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Med i prisen er morgenbuffet, frokost, kaffe/te, vand, frisk frugt. Den 12. og 13. november 2009 finder undervisningen sted på Radison SAS Royal Hotel, Hammerichsgade 1, 1611 København V. Alle workshopdage er fra kl. 9 til 16.

Målgruppe: Psykologer, psykiatere, læger.

Yderligere information og tilmelding: Tilmelding sker ved at maile til [email protected] (Att: Anette Sørensen/Per Henriksen).

For yderligere oplysninger, ring til Kristina Korsgaard, tlf. 29 70 08 04. Se Trekantens hjemmeside www.trekanten.dk, > Kur-ser i trekanten, eller se Oxford Cognitive Therapy Cen-ters hjemmeside www.octc.co.uk (trauma series).

Tilmeldingsfristen er den 15. juni 2009. Vi gør opmærk-som på, at tilmeldingen er bindende efter denne dato.

PSYKOLOGCENTRET TREKANTEN PRÆSENTERER

Trauma series10 dages intensivt uddannelsesprogram i psykotraumatologi med Oxford Cognitive Therapy Center.

Psykolog nyt • 8 • 2009 53!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes hen-vendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tele-fon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Stillinger opslået andre stederPsykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan sø-ges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el-ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en pro-cedure, som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psyko-log Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillids-repræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder dig vedhæfte følgende:• Stillingsopslaget.• Dinansøgning.• DitCV.• Senestelønseddel.• Enbeskrivelseaf,hvadderiøvrigtharværetrelevantfor

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut-tet, før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandlerBenyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy-kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til tillidsrepræsentanten.

NåR Du søgeR job

Stillinger i Psykolog NytLøn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved over-enskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psy-kologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlem-mer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretaria-tet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle ar-bejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forenings forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kon-traktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge til-fælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kon-traktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stil-lingsannoncerne i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen > Sekretariat kan du se vores konsulenter.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.


stillinger

I Gentofte PPR er et barselsvika-riatet ledigt til besættelse 1. juni 2009 eller snarest derefter og et år frem.

Der er tale om en fuldtidsstilling på et meget spændende område med hovedvægten (2/3 af stillingen) lagt på specialbørnehaven Troldemosen, og resten på det almindelige småbørnsar-bejde i dagtilbud.

Børnehuset Troldemosen er en spe-cialbørnehave normeret til 42 børn i alderen 0–7 år med varierende grader af handikap.

Småbørnstemaet i PPR består af 4 psykologer som betjener dagtilbuddene i Gentofte Kommune. Opgaverne er her rådgivning, vejledning, undersøgelser samt konsultativ bistand til kommunens småbørn.

Ansættelse som psykolog i Gentofte PPR indbefatter også deltagelse i tvær-faglige projekter i Børn og Forebyggel-se. Psykologgruppen er på 19 psykolo-ger. Hele PPR består derudover af 17 talekonsulenter samt 2 skolekonsulen-ter. Både psykologerne og de øvrige grupper i PPR har et velfungerende og fornøjeligt samarbejde.

Arbejdsopgaverne i barselsvi-kariatet vil hovedsageligt være

Samarbejde med pædagoger og • forældre. Herunder rådgivning og vejledning.Strukturerede og semistrukturerede • observationer af børnene i hverdagen.Tværfaglig sparring og psykolog-• faglige input til tilrettelæggelsen af børnenes pædagogiske tilbud.

Vi søger en psykolog derHar interesse for og kendskab til • småbørnsområdet specielt med hen-blik på handikappede småbørn.Kan analysere og omsætte observa-• tioner og testresultater til børnenes hverdag i samarbejde med forældre og andre fagpersoner.Ønsker at indgå aktivt i tværfaglige • samarbejdsformer.

Yderligere oplysningerDu kan læse mere om Børnehuset Troldemosen på hjemmesiden www.bhtroldemosen.dk eller ved at kontakte leder Stig Hjaltalin, tlf. 3998 4490.

Er du interesseret i yderligere oplysnin-ger om stillingen er du velkommen til at kontakte psykologfaglig leder Svend Bræstrup, tlf. 3998 4006 eller psykolog Malene Fryd, tlf. 2175 0186.Ansættelsen sker i henhold til gældende aftaler.

AnsøgningAnsøgningsfrist: 15. maj kl. 12.00.Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 26. maj.

Ansøgninger sendes til:Gentofte Rådhus Børn og ForebyggelseBernstorffsvej 1612920 Charlottenlund Att. Marianne Salling

Eller via mail til:[email protected]

JOB I GENTOFTE KOMMUNE

Psykolog til småbørnsområdet Gentofte PPRPPR Gentofte- er en del af Børn og Forebyggelse som

er en tværfagligt sammensat enhed med

bl.a. sagsbehandlere, sundhedsplejer-

sker, daginstitutioner og dagpleje, hvor

det tværfaglige samarbejde og faglig

udvikling vægtes højt både formelt og

uformelt.

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service. Læs mere på www.gentofte.dk

TR: Bjarne Eiholt, tlf. 39 98 04 18


stillinger

Kontakt DPs sekretariat vedr. lønforhandlingen

Daglig leder til Familiehus

I forbindelse med nyetableringen af et familiehus i Frederikssund Kommune, søger vi en psykolog, der i tæt samspil med lederen af Familieafdelingens børne-team skal stå i spidsen for etablering og udvikling af familiehuset.

Familiehuset vil organisatorisk være placeret som en del af Familieafdelingens Børneteam.

Familiehuset er et tilbud til-

ling er truet

særlige behov for støtte før fødslen og i forbindelse med den kommende forældrerolle

eller alkoholfri eller i metadonvedligeholdelse.

Familierne kan modtage behandlingen på dagbasis med mulighed for døgnindsats. Indskrivningen er �eksibel – afhængig af dels bekymringen for barnet og dels motiva-tionen hos forældrene.

-

Familieafdelingens familiekonsulenter, psykologer og

Vi forventer

efteruddannelse

og at du har det behandlingsmæssige ansvar

understøtter kommunens behov for en enhed, der er udviklingsorienteret og dynamisk, og som ikke lukker sig om sig selv

udvikling og kvalitet i tilbudet-

inkluderende

Vi kan tilbyde

opbygningen og udviklingen af et familiehus i Frede-rikssund Kommune

-lingen

-gens Børneteam.

Familiehuset får til huse i Jægerspris, i egne bygninger.

[email protected]

Yderligere informationYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder

Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn efter aftale med den forhand-lingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist:

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning ved e-mail adressen [email protected]

Alternativt kan din ansøgning sendes som almin-deligt brev tilFrederikssund Kommune

FamilieafdelingenTorvet 2


stillinger

TR: Jens Christian Ipsen, tlf. 54 91 00 30 TR: Ole Elstrup, tlf. 35 32 48 10

To 1-årige kandidatstillingerInstitut for Psykologi

Ved Institut for Psykologi opslås til besættelse pr. 1. september 2009 to 1-årige kandidatstillinger ved Universitetets Psyko-logiske Klinik inden for børne- og/eller voksenområdet. Der vil eventuelt kunne blive tale om forlængelse af ansættelsesperioden med yderligere et år.

Stillingerne er uddannelsesstillinger inden for den anvendte kliniske psykologi, som omfatter psykologiske undersøgelser og forskellige former for psykoterapi.

Da der er tale om en universitetsklinik, vil kandidaterne blive tilknyttet et igangværende klinisk forskningsprojekt.

Kvalifikationskravene er psykologisk kandidateksamen samt klinisk erfaring svarende til minimum 1 års fuldtidsansættelse. Ud over den kliniske erfaring vil interesse i forskning og en eventuel videnskabelig produktion blive tillagt vægt ved den samlede vurdering.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Dansk Psykologforening.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretær Heidi Riiber eller klinikleder, lektor, cand. psych. Susanne Lunn, tlf.: 35 32 49 00.

Ansøgningsskema er nødvendigt og kan downloades fra Institut for Psykologis hjemmeside www.psy.ku.dk Det udfyldte skema indsendes sammen med kopi af eksamensbevis.

Opmærksomheden henledes på, at ansøgerne vil få tilsendt bedømmelsesudvalgets indstilling, men kun den del af vurderingen, der angår den pågældende selv.

Ansøgningsskema bedes vedlagt ansøgningen i fem eksemplarer. Eventuel skriftlig produktion, der ønskes inddraget i be- dømmelsen bedes vedlagt i et eksemplar med en liste over disse.

Ansøgning stiles og indsendes til Institut for Psykologi, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 2 A, 1353 København K, således at de er instituttet i hænde senest d. 15.05.09

www.ku.dk

PPR psykologer

Vil du være med i et udviklingsprojekt?

Sektoren Støttefunktioner for Børn i Lolland Kommune, PPR,ønsker at ansætte to cand.pæd.psyk./cand.psyk.er, somer interesserede i at arbejde med pædagogisk psykologi.

PPR i Lolland Kommune er godt i gang med at udvikle fæl-les kultur og arbejdsgange for det daglige arbejde. På detfaglige område har vi arbejdet med at udvikle sagsgangeog metodikker i den forandringsproces, der foregår, nårarbejdet går fra at være individcentreret og til i højeregrad at ind tænke den kontekst, hvori barnet indgår.

På skoleområdet er den samme proces i gang, hvorfor visammen med denne sektor står over for at skulle starte etfælles udviklingsprojekt vedrørende Læringsmiljø ogPædagogisk analyse (LP-modellen) hvor en del af PPR’sarbejdsopgave bliver at arbejde processuelt i forhold tilimplementeringen af teori og metode i modellen.Udviklingsarbejdet bliver styret af University CollegeNordjylland.

Derudover skal du arbejde med:

Rådgivning og vejledning til børn, unge og forældre iforbindelse med psykologiske problemstillinger Rådgivning og vejledning/konsultativ virksomhed til sko-ler og daginstitutioner i forbindelse med børns mulighe-der for udvikling i miljøet Pædagogisk-psykologiske undersøgelser af børn ogunge Formidling af psykologisk viden til eksterne og internesamarbejdspartnere Arbejde i tværfaglige teams

PPR er indstillet på evt. at tilrettelægge autorisationsforløbog hjælpe til i forbindelse med specialistuddannelse.

Læs det fulde stillingsopslag på lolland.dk/Job.

Ansøgningsfrist: 17. maj 2009.


stillinger

[email protected]

TR: Anne-Grethe Mogensen, tlf. 86 75 41 00

[email protected]

FØL søges til privat praksis Travl og udviklende psykologpraksis med i alt 9 ansatte søger ny kollega til primært at varetage terapiopgaver. Nærmere oplysninger på www.g-r.dk eller ved telefonisk henvendelse til Jørgen Rønsholdt eller Finn Godrim på tlf. 97 52 00 95 Ansøgning sendes senest d. 20. december 2008 til GR- Psykologerne, Nordbanevej 15, 7800 Skive.

PPR SYDVEST

PSYKOLOG OG TALEPÆDAGOGBARSELSVIKARIATER

PPR Sydvest i Århus Kommune søger 1 psykolog og 1 talepædagog til barselsvikariater med virkning fra 1/8.

Vi søger en psykolog og en talehørelærer, der kan indgå i det eksis-terende team med 5 talepædagoger og 5 psykologer.

Løn efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest ved ansættelsen.

Yderligere oplysninger:Yderligere oplysninger kan ses på PPR’s hjemmeside PPR-aarhus.dk og ved henv. til teamleder/psykolog Inge Nørgård, tlf. 2961 5366.

Ansøgning:Ansøgningsfrist: 2/6 kl.12.00.Ansættelsessamtaler forventes at foregå i uge 25.Ansøgning sendes til PPR-Sydvest, Grøndalsvej 2, postboks 4069, 8260 Viby J, mrk. ”Sydvest-talepædagog” eller ”Sydvest-psykolog”.

www.aarhuskommune.dk/job

Stillinger Århus Kommune

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

HOLSTEBRO.DKHolstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

FAMILIECENTRET SPIREN I HOLSTEBRO SØGER NY LEDERDen gamle kaptajn går i land, derfor søger vi en ny kaptajn til at overtage roret og styre sejladser med en sprudlende og engage-ret 20 mands besætning. Vi søger en leder der kan sætte kursen og tænke nyt med behørig respekt for det ”gamle”. Yderligere oplysninger:Spirens hjemmeside www.familiecentret-spiren.dk Se det fulde stillingsopslag på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk hvor du også finder ledelsesværdigrundlaget for Holstebro Kommune.

Ønskes yderligere oplysninger kan du kontakte:Chef for Rådgivningsafdelingen Helle Johansen tlf 9611 5110Souschef Spiren Ole Falkesgaard tlf. 9611 5370

Ansøgning med relevant dokumentation sendes til Holstebro Kommune, HR-Udvikling, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.

Senest den 11. maj 2009 kl. 08.00.

Kirkens Familievern Otta består av 5 ansatte som er kjent som et engasjert og godt behandlingsteam for samlivs vansker. kontoret samarbeider med 1. linjetjenesten, dPS, otta – voksenpsykiatri og barne- og ungdomspsykiatri. Internt legger vi vekt på faglig re-fleksjon, utvikling og kompetanse i tillegg til samarbeid og en posi-tiv atmosfære.

Otta ligger i vakker natur, omgitt av Rondane nasjonalpark og Jotun-heimen og med gode togforbindelser til Oslo og Trondheim og buss til Bergen. For skisport, friluftsliv og folkelig kultur er området et eldorado. I tillegg er Otta et godt oppvekstmiljø for barn og har en rekke aktivitets-tilbud. Et nytt distriktsmedisinsk senter bygges og vil komme i drift tidlig i 2010.

psYKOlOGspesialist/psYKOlOG

søkes til fast stilling fra 1/8-09. etterutdanning i familieterapi er ønskelig. kontoret arbeider i samsvar med systemorientert metodikk og narrativ terapi. noe arbeid foregår i team. Mest arbeid består av samtaleterapi med par og familier, foreldre, barn og individer med ulike samslivsrela-terte problemer. Mekling etter ekteskaps- og barnelov, utadretta fore-byggende arbeid, undervisning, konsultasjon og veiledning overfor hjelpeapparatet inngår også i arbeidsoppgavene. kontoret har ansvar for opplæring i et nytt metodeverktøy for samtaler med barn. Arbeidet foregår i samsvar med lover, forskrifter og kontorets statutter. Lønn etter avtale, krav fremmes i søknaden. Medlemsskap i Statens pensjonskasse og gruppelivsforsikring. Muligheter for spesialisering, re-levante etterutdanninger og kurs. informasjon: tlf. 61 23 05 36/99 62 30 02 Geir Vik, dagl leder.søknad med vitnemål og referanser sendes innen 22/5 2009 til Styret for kirkens Familievern otta, Storgt, 21, 2670 otta. Interesserte kan få dekket besøksreise til kontoret innen fristens utløp.Andre med relevant høyskolebakgrunn, kan søke stillingen som vikariat.

FØl søges til privat praksistravl og udviklende psykologpraksis med i alt 10 ansatte søger ny kollega til primært at varetage terapiopgaver.

nærmere oplysninger på www.g-r.dk eller ved telefonisk henvendelse til Jørgen Rønsholdt eller Finn Godrim på tlf. 97 52 00 95

Ansøgning sendes senest d. 15. maj 2009 til GR-Psykologerne, nordbanevej 15, 7800 Skive.


stillinger

[email protected] TR: Uffe Lundsted Jensen, tlf. 99 31 61 88

Behandlingshjemmet

StutgårdenBehandlingshjemmet STUTGÅRDEN søger NY LEDER med tiltrædelse 1. august 2009

Stutgården er en selvejende døgninstitution, der arbejder med en miljøterapeutisk behandling af normalt begavede børn og unge med alvorlige følelsesmæssige vanskeligheder og/eller sindslidelser.

Stutgården arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme med vægt på at tilrettelægge et miljø med gode betingelser for, at det enkelte barn kan arbejde med egen udvikling og herigennem udvikle sig følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt.

Stutgården har driftsoverenskomst med Hillerød Kommune. Stutgården og Hillerød Kommune arbejder sammen om at sikre en solid platform for den kommende leder, der skal varetage en sikker drift og udvikling af behandlingstilbuddet i overensstemmelse med såvel brugerkommunernes efterspørgsel som børnenes behov for behandling og udvikling.

Vi søger en leder, der kan og vil stå i spidsen for en fortsat udvikling af Stutgården og samtidig tage ansvar for at opfylde den gældende driftsoverenskomst i et tæt samarbejde med medarbejderne, Stutgårdens bestyrelse og Hillerød Kommune.

Vi forventer, at den NYE LEDER• Kandokumentereledelsesmæssigerfaringogefteruddannelse• Kandokumentereorganisatoriskkompetencepåethøjtniveau• Kandokumentereøkonomiskdriftssikkerhedogbudgetover

holdelse • Kanudvikleetfagligtkompetentmiljø,derbetydertrivselog

udvikling for hvert enkelt barn• Harerfaringogkompetenceiatsamarbejdebredt–såvelind

adtil til medarbejdere med forskellige fagligheder, som udadtil ift. de kommunale henvisere og øvrige eksterne samarbejdsparter

• Harerfaringmedatarbejdeienselvejendeog/ellerpolitiskledet organisation

• Haroverblikogindsigtiforholdtilatsikreomsorgogbehandling for udsatte børn i døgnregi og samtidigt etablere tillidsfulde og støttende relationer til børnenes familie og nærmeste netværk

Du kan som NY LEDER forvente, at• bestyrelsenogdenfagligeledelseiHillerødKommunevilar

bejde tæt sammen for at støtte det ledelsesmæssige arbejde• personaletpåStutgårdenvilindgåietgensidigtogforplig

tende samarbejde om fortsat udvikling• Stutgården,somharfuldbelægning,derforhardennødven

dige forudsætning for at skabe sikker drift• dubliverendelafettætfagligtnetværksammenmedottean

dre kompetente ledere i Hillerød Kommunes lokale foranstaltningstilbud–såvelidag-somidøgnregi.

Øvrige oplysninger om Stutgården kan fås ved henvendelse til:Viceforstander Anette Grønbech på tlf.: 48 26 40 40 samt på hjemmesiden www.Stutgaarden.dk og Tilbudsportalen. Din ansøgning med relevant dokumentation sendes til bestyrelsesformand Joan Færch, Stutgården, Stutterivænget 2, 3400 Hillerød senest d. 20. maj 2009. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem SL og Hillerød Kommune samt konkret forhandling. Ansættelsesudvalget forventer at holde ansættelsessamtaler i dagene 8. og 9. juni 2009.

Stutgården er en selvejende døgninstitution med driftsoverenskomt med Hillerød Kommune. Stutgården har 3 selvstændige børneafdelinger samt intern skole.Stutgårdens ca. 50 medarbejdere er i en konstant udviklingsproces for at kunne tilrettelægge behandlingsarbejdet for de anbragte børn bedst muligt.

Aalborg job

www.aalborgkommune.dk

Psykolog – genopslag Aalborg Kommunes Misbrugsafsnit søger psykolog til fast stilling med tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist den 27. oktober 2007 – job nr. 3552.

Misbrugsafsnittet, er Aalborg Kommunes tilbud til men-nesker med misbrugsproblemer. Tilbuddene omfatter visitation/udredning, dagbehandling stof/alkohol, ambulant behandling stof/alkohol, eksterne anbringelser, substitu-tions- og metadonbehandling, drift af to halvvejshuse, åben rådgivning, telefonisk råd og vejledning til pårørende samt konsulentbistand til de øvrige forvaltninger. Opgaverne vil bl.a. blive klinisk psykologisk arbejde, f.eks. testning, terapi, vurderingsopgaver m.m. Give behandlingsfaglig rådgivning, vejledning og undervisning til Misbrugsafsnittets misbrugs-behandlere. Udfærdige psykologiske vurderinger, erklæringer og dokumentation. Vi forventer, at du er i stand til at samar-bejde på alle niveauer

Kontaktpersoner: Psykolog Christina S. Sørensen, tlf. 9931 6105 eller afdelingsleder Christen Bisgaard, tlf. 9931 6108/2520 6108.

Aalborg job

www.aalborgkommune.dk

Psykolog – genopslag Aalborg Kommunes Misbrugsafsnit søger psykolog til fast stilling med tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist den 27. oktober 2007 – job nr. 3552.

Misbrugsafsnittet, er Aalborg Kommunes tilbud til men-nesker med misbrugsproblemer. Tilbuddene omfatter visitation/udredning, dagbehandling stof/alkohol, ambulant behandling stof/alkohol, eksterne anbringelser, substitu-tions- og metadonbehandling, drift af to halvvejshuse, åben rådgivning, telefonisk råd og vejledning til pårørende samt konsulentbistand til de øvrige forvaltninger. Opgaverne vil bl.a. blive klinisk psykologisk arbejde, f.eks. testning, terapi, vurderingsopgaver m.m. Give behandlingsfaglig rådgivning, vejledning og undervisning til Misbrugsafsnittets misbrugs-behandlere. Udfærdige psykologiske vurderinger, erklæringer og dokumentation. Vi forventer, at du er i stand til at samar-bejde på alle niveauer

Kontaktpersoner: Psykolog Christina S. Sørensen, tlf. 9931 6105 eller afdelingsleder Christen Bisgaard, tlf. 9931 6108/2520 6108.

Psykolog i Aalborg Kommune

Til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Godthåbsgade 8, 9400 Nør-resundby.

Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er nogle psykologstillinger ledige til besættelse snarest.

Ansøgere skal have en relevant uddannelse – cand.pæd.psych. eller cand.psych. – samt være indstillet på at indgå i et tværfagligt samar-bejde med de øvrige faggrupper i PPR. For nyuddannede vil der være mulighed for et videreuddannelsesforløb med henblik på autorisation.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er organiseret i en central afde-ling på Skoleforvaltningen i Godthåbsgade, og to distriksafdelinger i henholdsvis Tranumparken og Hasserisgaard, der dækker hver sin del af byen.

Det er Aalborg Kommunes politik, at så mange børn som muligt skal inkluderes i deres normalklasse, hvor PPR skal stå til rådighed med den fornødne rådgivning.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med den øvrige Skoleforvaltning, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt en række andre offent-lige forvaltninger og institutioner.

For yderligere information henvises til PPR´s hjemmeside www.ppr-aalborg.dk

Som medarbejder ved PPR lægges der vægt på, at du• erfagligtvelkvalificeret,• hargå-på-modoglysttilatarbejdemedsåvelsmåbørnsomsko-

lebørn,• harkendskabtil/interesseforfolkeskolen,• harkendskabtilbørnmedlæsevanskeligheder,• harlystogevnetilatsamarbejdemedforældre,lærere,pædago-

ger og andre professionelle,• eråbenogudviklingsorienteret,• erindstilletpåatindgåietligeværdigt,tværfagligtsamarbejdemed

de øvrige faggrupper på afdelingen.

Vi kan tilbyde:• etjobmedudfordringer,• etgodtarbejdsmiljømedgodemulighederforfagligudvikling,• mulighedforatpåvirkeegenarbejdssituation,• hjælpogstøttefraerfarnekolleger,• selvstændigtarbejdemedselvstændigebeslutninger,• entravlogkrævendehverdag.

På PPR er vi i øjeblikket optaget af virkeliggørelsen af skolevæsenets målsætning om øget rummelighed.

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest (”pæ-dofiliattest”). Læs mere på www.aalborg.dk (under ”Børn og skole” dernæst ”Folkeskole” og endelig ”Straffeattest ved ansættelse”).

Aflønning: Efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Flemming Engel, Tranumparken, telefon 9931 6203, afdelingschef Birthe Lundsgaard, telefon 9931 6151 eller til chefpsykolog Sven Thomsen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hovedafdelingen, telefon 9931 4130.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2009 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler:Afholdes den 27. maj 2009.Ansøgning med relevante bilag sendes til: Skole- og KulturforvaltningenPædagogisk Psykologisk RådgivningGodthåbsgade 89400 Nørresundby


stillinger

Psykologer til PPR Ansøgningsfrist: 29. maj

Da fl ere af vores gode og erfarne psykologer går på pension og en enkelt starter ny praksis, søger vi til 1. august fuldtidsansatte psykologer til Pædago-gisk Psykologisk Rådgivning.

Læs mere på www.vejle.dk/job eller ring på tlf. 7942 7200 og få annoncen tilsendt.

psYKOlOG til Jammerbugt kommuneFamiliecentret i Jammerbugt kommune søger en autoriseret psykolog pr. 1. august, 30-37 timer pr. uge. Stillingen er foreløbig til 30.6.2010, hvorefter det vurderes, om stillingen bliver permanent.

Ansøgning med relevante bilag skal sen-des til Mågevej 19, 9690 Fjerritslev og være os i hænde senest torsdag den 14.05.2009.Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 20.05.2009.

Yderligere oplysninger kan fås på kommu-nens hjemmeside: www.jammerbugt.dk eller kontakt:

Leder af Familiecentret Aino Halsboetlf. 4191 2481 eller [email protected]

M e t r opo l i t an Un i v e r s i t y Co l l e g e

phmetropol.dk

T O P SY KOL O GER T I L UNDER V I SN ING I FA GOMR Å DE T P SY KOL O G I O G P SY K I AT R I

Se det fulde stillingsopslag på vores hjemmeside

Professionshøjskolen Metropol

søger to psykologer til undervisning i

fagområdet Psykologi og psykiatri på

Den sociale Højskole i København.

Vi søger psykologer med ekspertise inden for områderne Marginalisering og Arbejdsmarked.

Vi søger psykologer som:• er teoretisk velkvali cerede og bredt funderede• har praksiserfaring og kendskab til socialt arbejde, som kan bidrage til, at de studerende får forståelse for, hvordan det psykologiske fagområde omsættes til handlinger i socialt arbejde• har undervisningserfaring herunder erfaring med projektvejledning og tværfaglig undervisning• har lyst til at deltage i et tværfagligt lærermiljø med stor grad af studenterind ydelse.

Ansøgere kommer til at arbejde i et dynamisk tværfag-ligt miljø og vil desuden indgå i et bredt og inspirerende psykologisk fagfællesskab bestående af syv psykologer og en psykoterapeut.

Ansøgere vil primært undervise på grunduddannelsen til socialrådgiver – men forventes også at kunne varetage opgaver på efter- og videreuddannelsesniveau.

Stillingerne forventes besat som 1 fuldtidsstilling samt 1 fuldtidsvikariat på et år. Stillingerne kan evt. besættes på ¾ ansættelsesgrad. A ønning efter overenskomst med mulighed for tillæg efter ny løn.

Ansøgningsfrist: 28.5.2009 kl. 12. Samtaler forventes afholdt 4. og 11.6.2009

Ansøgning med CV mailes til [email protected] eller sendes til Personaleadministrationen, Den sociale Højskole, Kronprinsesse So es Vej 35, 2000 Frederiksberg.

Professionshøjskolen Metropol er en selvejende institution grundlagt 1. januar 2008 ved en fusion mellem en række uddannelsesinstitutioner i København.

Metropol udbyder 14 grunduddannelser og en lang række efter- og videreuddannelser og tværfaglige videncenteraktiviteter.

Professionshøjskolen har i runde tal 8800 studerende og 900 medarbejdere.

Kontakt os for ere oplysninger:Jeanette Sønstabø, tlf. 3814 4681, [email protected]

TR: Edith Bødker Bakkestrøm, tlf. 79 42 72 06 [email protected]

[email protected]

AL

HE

NV

EN

DE

LSE

TiL

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, Sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. Tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

mA

GA

SiN

Po

ST

- U

mm

ptSD hos ældre efterladte

Tab af ægtefælle i alderdommen kan ud-løse reaktioner og symptomer på linje med dem, man nogle gange ser efter overfald, ulykker og naturkatastrofer.

Side 12

Seest: tiden læger

ikke alle sår

En ny Seest-undersøgelse viser, at krisere-aktioner i højere grad er kroniske. Myn-dighederne undervurderer behovet for psykologisk bistand ved katastrofer.

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 37

Møder og meddelelser side 42

Rubrikannoncer side 46

Stillinger side 54

Kritik af evidenskravet

i psykoterapi

Vi skal møde vores klient på klientens præ-misser. Hvis evidenskrav er alfa og omega, får vi i stedet et møde på testens og meto-dens præmisser.

Side 20

psykologerne vil

have forum

I februar og marts har foreningens hjem-meside været til eftersyn hos medlemmer-ne. En spørgeskemaundersøgelse har givet mange forslag til forbedringer.

Side 18

Documents

BRAGET - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn0809.pdf · Fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004 giver fortsat anledning til forskning. Ulykkens alvor i sig selv