1

nr. 2/ juni 2014

magasin

Genopbyg Egyptens kirker

Mød frederik fra "arvingerne"

ISS

N: 2

245

-6

95

3

Tema: Kirken i dialog

Genbrug flytter med hjemmefra

2

RELIGIONSFRIHEDEN har trange kår

mange steder i verden. I stigende grad

forfølges anderledes troende. Af de lande,

hvor Danmission arbejder, er problemet

særlig grelt i Pakistan og Syrien. I Pakistan

bragte to selvmordsbombere 22. septem-

ber 2013 deres bomber til sprængning

uden for Alle Helgens Kirke i Peshawar,

da kirkegængerne forlod gudstjenesten.

117 blev dræbt og 162 alvorligt såret, heraf

mange kvinder og børn. Hvorfor sker

dette igen og igen? Den lille kristne mino-

ritet i Pakistan bliver set på som ”en flue

på væggen, man kan smække, når man

har lyst”. De kristne betragtes som vantro,

tilhørende en fremmed religion og som

agenter for Vesten.

I PAKISTAN ER mindst 25 kristne fængs-

let anklaget for blasfemi mod islam. De

risikerer dødstraf. Blandt dem er Asia Bibi

– mor til 4 – der har siddet på dødsgangen i

5-6 år. Hun var landarbejder og hentede en

dag vand til sine muslimske kolleger. Men

de ville ikke drikke det: Vandet var »urent«,

fordi det havde været i hænderne på en

kristen. Asia Bibi spurgte vredt: »Jesus

døde på korset for vore synder. Hvad har

Muhammed gjort for jer?« - en kommen-

tar, der har resulteret i en dødsdom.

I SYRIEN LIDER i tusindevis af kristne

under overgreb fra ekstremistiske mus-

limske militser. De jages på flugt, ud-

plyndres, pålægges ekstra skatter, tvinges

til at fjerne kors og andre kristne symbo-

ler, og de tvinges til at konvertere – ellers

bliver de halshugget. Nogle bliver slået

ihjel, blot fordi de er kristne, og flere og

flere kristne flygter fra Syrien.

Der er derfor al mulig grund til at rette

større opmærksomhed mod forfølgelser

af anderledes troende.

UDENRIGSMINISTER Martin Lidegaard

har lovet at overveje nye initiativer til,

hvordan Danmark kan forbedre sin indsats

for verdens forfulgte kristne, og der er

bebudet en høring på Christiansborg til ef-

teråret. De danske biskopper – heriblandt

Danmissions bestyrelsesformand Peter

Fischer-Møller – har i tråd med dette sendt

en fælles opfordring til udenrigsministeren

om at gøre en ekstraordinær indsats.

HVAD GØR VI FRA DANMISSIONS SIDE?

Faktisk ret meget. Lad mig nævne et par

eksempler: I Pakistan går vi i forbøn for

de kristne, men støtter også kirkens ar-

bejde økonomisk fx med advokathjælp til

kristne, der anklages for blasfemi.

I LIBANON, SYRIEN OG EGYPTEN har

Danmission i mange år deltaget i et

omfattende og langsigtet arbejde med

dialog og fattigdomsbekæmpelse for både

kristne og muslimer. Det har både givet

bedre levevilkår og fremmet folks accept

af ”de andre”. For det store, seje træk i

bestræbelserne for at forebygge forføl-

gelser af kristne sker ved massivt at skabe

forståelse for, at alle indbyggere i et land

er ligeværdige medborgere med samme

pligter og rettigheder.

Derudover giver Danmission danske

menigheder mulighed for at vise solidari-

tet med kristne i Egypten og hjælpe dem

med at genopbygge deres kirker.

DANMISSION DELTAGER desuden i et

nyetableret Religionsfrihedsforum under

Dansk Missionsråd, som arbejder aktivt

med mere handling på området, så religi-

onsfriheden styrkes.

DER ER UDBREDT FORFØLGELSE af

kristne i Mellemøsten, som eksemplerne

herover fortæller. Det skal vi bekæmpe

på det kraftigste. Endnu flere lider under

diskrimination. De kristne i et muslimsk

samfund er underordnede borgere, der

er mere eller mindre tålt. Det i sig selv

har fået mange til at udvandre til Vesten.

Det, der kan få kristne til med glæde at

blive i deres fædreland, er, hvis de ser en

udvikling – støttet af moderate muslimer

– hen imod et samfund med ligeværd.

Den udvikling er Danmission engageret

i.

DET ER EN KAMP mod de voldsomme

kræfter, der vil tage friheden fra men-

nesker, og en kamp. der kun kan vindes,

hvis liberale og moderate muslimske

kræfter bakker op. I den forbindelse kan

man måske finde opmuntring i det fak-

tum, at de fleste muslimer tager afstand

fra kristenforfølgelser. Myndighederne i

Pakistan fordømte bombesprængninger-

ne ved Alle Helgens Kirke og har sørget

for genopbygning af kirken, ligesom

mange muslimske naboer har beskyt-

tet kirker i Egypten mod ødelæggelse. Vi

pointerer også, at det ikke kun drejer sig

om kristne, men at forfølgelse af alle reli-

giøse mindretal skal modarbejdes.

Mogens Kjær, generalsekrætær

Forfølgelse af kristne

Strandagervej 242900 HellerupTlf.: 3962 9911Fax: 3962 0206Mail: danmission@danmission.dkwww.danmission.dk

Giro: 600-0398Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Online: danmission.dk/stoet

Udgives af Danmission Udkommer 4 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Carsten Lund Villadsen Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 15. juni 2014

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom

leder

Følg os også på www.facebook.com/danmission og www.youtube.com/danmission

3

Kirken i Myanmar! Traditionelt er kirkerne placeret langt uden for byerne, måske som et symbol på, at bliver du kristen, så melder du dig ud af det eksisterende samfund. Nu er byen vokset helt ud til kirken, og det symboliserer meget godt, at kirken er en vigtig del af samfundet.

Hjælp Egyptens kristne! 139 kirker og kirkelige institutioner blev angrebet under uroligheder i august 2013. Egyptens kristne har brug for forbøn, fællesskab og en økonomisk håndsrækning. De har brug for en dansk venskabsmenighed!

Egyptisk Dialog! Hvis du forsvarer noget, militæret har gjort, bliver du kategoriseret som præsident Sisi-tilhænger. Hvis du for-svarer noget, Det Muslimske Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person. Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion for udenlandske interesser.

Zanzibar! Er tropeøen yngleplads for ekstremister, eller bunder ildspåsættelse af kirker i politisk og økonomisk frustration? Hvad bliver resultatet, når bander og betjente spiller fodboldkamp mod hinanden? Og fører dialog mellem kristne og muslimer til krislam?

Missionshistorie! Mød en gammel saudi-araber, som pligt-skyldig gik i moskéen, men i hemmelighed lyttede til Radio Evangeliets Stemme.

Genbrug! Billigt køkkengrej og unikt porcelæn! I Danmission Genbrug er der masser af "guld" at finde for unge, der i disse måneder forbereder at flytte hjemmefra.

Konfirmand Aktion! 4.761 konfirmander hørte de unge gæ-stelærere fra Myanmar og Sierra Leone fortælle om, at man på trods af udfordringer kan have håb for fremtiden og tro på Guds godhed.

Arvingerne! Mød Carsten Bjørnlund – alias storebroren fra TV-dramaet "Arvingerne" – til en snak om, hvor mange følelser der kan være i en kop og om det at skrive testamente.

GospelAid! 14. juni inviterer GospelAid for tredje år i træk til sang og livsglæde – til håb og tro. Indsamlingen går til fattige børn i Egypten.

Rejs med Danmission! Tag med på en oplevelsesrig og me-ningsfuld rejse til Indien, Egypten, Libanon eller Tanzania.

Rekordår! Danmissions indtægter satte igen i år satte rekord med 74 mio. kr.

4-11

12-15

16-17

18-20

21

22-24

25

26-27

28-29

30

31

12-15

26-27

21

4-11

Indhold

Kirken i Myanmar skal finde sin egen melodiMyanmars kristne kirke er både værdsat og ringeagtet. Men hvis den fornyr sig, udvikler sin egen teologi og tør gå tage dialogen med andre religioner, kan kirken spille en vigtig rolle i udviklingen af landet.

Vejen, der myldrer med ladbiler, knal-

lerter, tunge jerncykler og gående, snor

sig stejlt opad. På toppen af bakken i byen

Mawlamyine i delstaten Mon i det sydvest-

lige Myanmar, strømmer der salmesang ud

fra en kirke.

Pastor Nai Thaung Tun tager imod

med åbne arme og byder inden for i

Mawlamyine Baptist Kirke. Han fortæller

med stolthed i stemmen, at kirken har 300

aktive sognebørn. Det er søndag, og kirken

summer af liv. En gruppe modtager bibel-

undervisning, mens de mindre sognebørn

er i søndagsskole.

Mawlamyine, der er den tredjestør-

ste by i Myanmar, var hovedstad i Britisk

Burma 1827-1852 og er måske mest kendt

for at rumme det frygtede Mawlamyine

Fængsel, hvor militærregeringen stadig

holder politiske fanger indespærret. Men

Mawlamyine er også byen, som de første

kristne missionærer kom til i 1800-tallet.

Kirke på usikker grund Pastor Nai Thaung Tun har stået i spidsen

for den ene af Mawlamyines to baptist-

kirker siden 1995. Han lægger ikke skjul

på, at det ikke altid har været lige let at

være hverken kirke eller kristen under

Myanmars hårdhændede militærdiktatur,

der overtog magten i 1962 og gjorde en

ende på en periode med monarki og parla-

mentarisk demokrati.

„Min far er buddhist og min mor kri-

sten. I familien var det naturligt at følge

farens religion, og da jeg var 5-6 år og blev

spurgt, om jeg ville være munk, fik jeg

samtidig at vide, at hvis jeg nægtede, ville

jeg blive udstødt af familien. Så jeg var bar-

nemunk i en periode. Min mor lærte mig

dog også om kristendommen, og hun blev

mit vindue til troen. Jeg læste til ingeniør,

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

4

Foto

: Ca

rste

n Lu

nd

Vill

ad

sen

tema: kirken i dialog

men så fik jeg et kald fra Gud. Efter at

have deltaget i studenteropgøret og været

politisk aktiv blev jeg arresteret i 1990 og

tilbragte to år i Mawlamyine Fængsel. Da

jeg kom ud, begyndte jeg at studere på

Myanmars Teologiske Fakultet (MIT), som

er støttet af Danmission, og blev præst,“

fortæller Nai Thaung Tun, mens han med

entusiastiske armbevægelser viser rundt

på kirkens grund.

„Traditionelt er kirkerne placeret langt

uden for byerne, måske som et symbol

på, at bliver du kristen, så melder du dig

også ud af det eksisterende samfund. I en

årrække måtte vi ikke engang have et skilt,

hvor ordet kirke var nævnt. Nu er byen

vokset næsten helt ud til kirken, og det

symboliserer meget godt, at vores kirke

er en vigtig del af samfundet, uanset om

regeringen vil være ved det eller ej,“ siger

præsten.

Han fortæller, hvordan de kristne bl.a.

byggede skoler og et hospital for spedalske,

da de kom til delstaten Mon, og hvordan

kirken i dag fx tilbyder læseundervisning

til fattige, har oprettet såkaldte låne-spa-

regrupper og forsøger at få lokalpolitisk

indflydelse gennem forskellige komitéer.

Han påpeger, at kirken har og skal have

en plads i opbygningen samfundet, men

han ser samtidig eksempler på, at landets

regering – der næsten udelukkende består

af buddhister – forsøger at begrænse den

kristne kirkes indflydelse.

„Jeg er bekymret. Fx ligger vi i for-

handlinger med regeringen om, hvem der

egentlig ejer den jord, vores kirke er bygget

på. Da regeringen kom til magten i 1962,

overtog den jorden, som kirken er placeret

på, men ikke selve bygningen. Den sid-

ste melding jeg har fået er, at jorden ikke

nødvendigvis går tilbage til den oprindelige

Myanmars kristne: Baptistiske missionærer kom til Myanmar i 1813. Den første missionær hed Adoniram Judson. I dag er der ca. 1.5 millioner baptister. Katolicismen kom først til lan-det for ca. 400 år siden. De havde ikke megen succes med at omvende folk, men en lille kirke voksede frem, og den katolske kirke har i dag 700.000 medlemmer. Derudover er der en halv snes små kirkesamfund.

Frem til 1962, da der var monarki og parlamentarisk demokrati i Myanmar, var de kristne med til at byg-ge hospitaler og skoler. Efter militærregimet kom til magten og lukkede landet, voksede mistilliden mel-lem landets kristne og buddhister støt. Siden 2010, da en form for demokrati blev genindført, er der sket store forandringer. Men der er stadig lang vej. Kampe mellem etniske oprørsstyrker og militæret fører jævnligt til flygtningestrømme både i og ud af landet. Tvangsarbejde, børnesoldater, drab og overgreb på civilbefolkningen er udbredt særligt i konfliktram-te områder – ikke mindst i områder hvor de kristne samler sig. Landets økonomiske situation, religiøse og etniske konflikter, manglende sikkerhed og ustabilitet har skabt en ond cirkel af fattigdom.

Danmission arbejder for: at styrke den kristne kirke i landet gennem uddan-

nelse, konferencer og støtte til faglitteratur

at skabe dialog mellem forskellige etniske og religiøse grupper gennem fredsarbejde og konflikthåndtering.

at øge befolkningens muligheder for selv at udvikle deres lokalsamfund

5

fortsættes næste side ...

6

ejer – som jo er kirken,“ siger Nai Thaung

Tun, og med ét er der bekymring at spore i

det ellers så glade ansigt.

Aggresive kristneDen kristne kirke er værdsat bl.a. for sit

sociale engagement, men også ringeagtet.

Det sidste bunder i to udbredte opfattelser:

at de kristne i kolonitiden var i lommen på

koloniherren, og at de kristne er aggressive i

deres stræben efter at omvende flest muligt.

„På grund af de kristnes tætte historie

med koloniherredømmet, så opfatter man-

ge burmesere de kristne som fremmede,

der truer buddhisternes tro og magt,“ siger

Dr. Saw Hlaing Bwa, der er professor ved

Myanmars Teologiske Fakultet (MIT).

„Et af de helt store problemer i vores

land er, at mange - både buddhistiske,

kristne og muslimske grupper - agerer

meget nationalistiske. Hver religiøs gruppe

har været meget fokuseret på at opbygge sin

egen identitet, ja, nærmest sin egen nationa-

litet. Derfor skal vi kristne have ændret vo-

res ry som dem, der med aggressive korstog

forsøger at omvende folk,“ tilføjer han.

Det betyder selvfølgelig ikke, at kirkerne

ikke evangeliserer og ikkr er taknem-

melige, når folk bliver omvendt og finder

håb i Guds kærlighed. Men teologiprofes-

soren understreger, at buddhisternes frygt

for, at kristne skal overtage landet er helt

ubegrundet: „At der kommer flere kristne

i Myanmar skyldes ikke masse-konverte-

ring. Det skyldes, at befolkningen vokser.

Buddhisterne i dette land vil aldrig blive

overhalet af de kristne.“

Kirken skal forny sigDialog er ifølge Dr. Bwa midlet til at for-

bedre de kristnes ry. Og det er den nye

generation af præster, der uddannes fra

MIT, som skal lægge kimen til et nyt syn på

og en ny rolle til Myanmars kristne.

26-årige Norsan Marsaw studerer teo-

logi på tredje år på MIT, og han er opsat på

at skabe et bedre forhold mellem landets

religiøse grupper.

„Jeg vil være med til at få de kristne,

der hvor jeg kommer fra, til at forstå, at

det er altafgørende, at vi ikke lukker os om

os selv. Vores land kan ikke udelukkende

genopbygges af os kristne. Vi bliver nødt til

at samarbejde med andre religiøse grup-

per, fx hvis det skal lykkes os at standse

borgerkrigen i min hjemstat Kachin,“ siger

Norsan Morsaw med både entusiasme og

et strejf af sorg i stemmen.

Myanmar oplever mange konflikter og

tilfælde af hadefulde udtalelser – såkaldt

hate speech – hvor yderligtgående buddhi-

stiske munke opildner til angreb på kristne

og muslimer. Sammenstød har ført til

skønsmæssigt flere end 10.000 dræbte og

mange ødelæggelser af religiøse bygnin-

ger. På den baggrund pointerer Dr. Bwa, at

det er vigtigt, at kampen mod de radikale

munke føres med stor omtanke.

„Vi må absolut ikke gå konfronterende

ud og fordømme de radikale munke, for så

vil hele landet rejse sig i et oprør mod os

kristne. Vi må bruge kærlighedens sprog til

at løse konflikter i stedet for fordømmel-

sens sprog,“ siger Dr. Bwa eftertænksomt

og tilføjer:

„Jeg er overbevist om, at Gud bruger

os kristne som værktøj til at skabe fred

og dialog i Myanmar. Netop derfor er det

så vigtigt, at vi uddanner nye præster i

konfliktløsning og religionsdialog, og at

kirken er med til at skabe samarbejde med

politiske og religiøse ledere.“

Tro var en privatsagIndtil for ganske nylig var Myanmar en

sekulær stat, hvor religion officielt var

en privatsag, som skulle holdes inden

for hjemmets – eller kirkens – vægge.

Retfærdighed og fred var ikke ord, man

sagde højt offentligt, og kirkerne var helt

lukkede omkring sig selv.

Nye love har åbnet op for demokratiske

forandringer og dermed for nye udfordrin-

ger – også til kirken, som skal være med til

at opbygge en forståelse af, hvad der ligger

i ord som demokrati, god regeringsførelse

og aktivt ansvarligt medborgerskab.

En ny burmesisk teologiBåde den unge teologistuderende og

professoren har visioner om, at Myanmars

kristne kan være med til at skabe fred og

fremgang. Det kræver, at kirken, som også

er stærkt præget af den topstyrede kultur

i Myanmar efter årtiers militærdiktatur,

selv ændrer mentalitet og struktur. Men

det kræver også, at kirken udvikler sin egen

teologi og ikke kun læner sig op ad vest-

lige doktriner. Dr. Bwa fortæller, at han og

hans kolleger på MIT arbejder ihærdigt på

at sætte kristendommen i en burmesisk

kontekst, og at Danmission er en vigtig og

altafgørende medspiller i den proces.

„Vi kristne har brug for at kunne

komme i kontakt med folket. Til det har vi

brug for vores egen burmesiske teologi,

der tager højde for, at vi er et fattigt land,

hvor mange ikke kender sine rettigheder,

og hvor de fattige bønder fx får inddraget

deres landbrugsjord uden at vide hvorfor.

Her i landet bør det at være kristen være

lig med involvering. Vi skal involvere os i

hinandens liv og i hinandens tro. Bliver den

kristne kirke i Myanmar stærkere, så kan vi

også være med til at opbygge en stærkere

nation i fællesskab med andre religioner,“

lyder det fra Dr. Bwa.

Agnete Holm, der er dialogkonsulent i

Danmission og arbejder med Myanmar, si-

ger: „At kirken tager medansvar for landets

udvikling og tør tale på vegne af de svage

er med til at gøre kirken relevant, og det

gavner samtidig den teologiske tænkning

i kirkerne. De kristne og kirkerne skal give

relevante svar på burmesernes udfor-

dringer, som passer ind i en burmesisk

sammenhæng.“

... fortsat fra side 5

Kirken i Myanmar skal finde sin egen melodi

Traditionelt er kirkerne placeret langt uden for byerne, måske som et symbol på, at bliver du kristen, så melder du dig også ud af det eksisterende samfund. Nu er byen vokset næsten helt ud til kirken, og det symboliserer meget godt, at vores kirke er en vigtig del af samfundet.

Pastor Nai Thaung Tun

7

tema: kirken i dialog

7

Foto

: Rikke D

yrberg

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

Kirken i Myanmar skal finde sin egen melodi

Lin Htet Aung, 11 år

Hvorfor er du kristen?„Fordi mine forældre er kristne.“

Hvad vil det sige at være kristen?„For at være en god kristen, skal man følge det, der står i Biblen, og så skal man dele sin kristne tro med andre. Nogle gange fortæller jeg mine bud-dhistiske venner om det, jeg lærer i søndagsskolen. Jeg har fortalt, at Jesus ofrede sig selv og blev dræbt for menneskenes skyld. Det blev de meget overraskede over.“

8

„Som kristen er det ikke udelukkende min opgave at omvende, men i ligeså høj grad min opgave at skabe for-ståelse for min tro,“ siger Kaw Mai. Hun er programkoordinator ved Judson Research Center, som er en af Danmissions partnere i Myanmar, og arbejder med trosdialog.

Mission mellem omvendelse og trosdialog

Uden for står himlens sluser åbne

og lader en uendelig monsunregn

falde insisterende over Myanmars

hovedstad. Inden for på Myanmars

Teologiske Fakultet (MIT) sidder

41-årige Kaw Mai, som er programko-

ordinator ved Judson Research Center

i Yangon. Judson Research Center (JRC)

er tilknyttet MIT, og begge institutio-

ner samarbejder med og får støtte fra

Danmission.

Kaw Mai’s tro har udviklet sig mar-

kant, siden hun som ung blev undervist

i evangelisering. I takt med at landets

politiske situation har ændret sig, har

hendes indsats som evangelist også

ændret sig fra alene at fokusere på at få

omvendt så mange som muligt til i dag

at arbejde for dialog og fred.

„I et land, hvor religiøse optøjer og

konflikter er hverdag, er det de kristnes

vigtigste opgave at gøde jorden med

fred, forsoning og forståelse,“ siger Kaw

Mai.

På universitetsområdet piler teo-

logistuderende rundt i traditionelle

klædedragter, hvis mønster afslø-

rer, hvilken af landets syv delstater,

ejermanden stammer fra. I Myanmar,

hvor 89 procent af landets 47 millio-

ner er buddhister og knap fire procent

er kristne, har det stor betydning,

hvilken stat, stamme og religion man

tilhører.

Det første Kaw Mai fortæller, da

hun inviterer på sød kaffe på sit kontor,

er da også, at hun er fra Kachin – lan-

dets nordligste delstat placeret op mod

grænsen til Kina, og én af de tre delsta-

ter, hvor Myanmars kristne har samlet

sig. Kaw Mai er selv uddannet fra MIT,

som har eksisteret siden 1927 og i

dag har 1100 studerende. Fakultetets

nærmeste naboer er baptistkirkens

seminarium, et teologisk bibliotek og

flere kollegier.

Modige kristne studerendeI ly for regnen sidder de studerende

bænkede på spartanske skolebænke i

mindre undervisningslokaler.

„De studerende på MIT er meget

modige sammenlignet med studerende

på statsejede universiteter, hvor der

ikke er tradition for at stille spørgsmål

til noget som helst. Mange af vores

studerende får noget af en ’AHA-

oplevelse’, når de finder ud af, at her

må man gerne spørge og deltage aktivt

i undervisningen. Mange af dem kom-

mer fra statsejede undervisningsinsti-

tutioner, hvor man er bange for at stille

de forkerte spørgsmål,“ forklarer Kaw

Mai med henvisning til, at regerin-

gen først for nylig har løsnet sit meget

håndfaste greb om ytringsfriheden.

På MIT og Judson Research Center

har man siden 2003 arbejdet med

tværreligiøs dialog. For i et komplekst

land som Myanmar, der fra 1962 og

indtil for ganske nylig er blevet ledet

med hård hånd af et militærregime,

er etniske og religiøse spændinger en

uundgåelig del af hverdagen, og der

er brug for støtte til at skabe dialog og

fred.

„Én af årsagerne til, at buddhister

tager så stor afstand fra kristne, er den

måde, som kristne gennem tiden har

delt og præsenteret evangeliet her i

landet. Det er blevet gjort med en hård

retorik, der har fokuseret på, at enten

er du med os, og ellers kommer du i

Helvede. Her lærer de studerende at

dele evangeliet uden at diskrimere, og

de lærer om tværreligiøs dialog i prak-

sis,“ siger Kaw Mai.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

9

Mission mellem omvendelse og trosdialog

Det er også lykkedes at indlede et

samarbejde med et buddhistisk uni-

versitet – efter at have fået tilladelse fra

regeringen. Et andet indsatsområde for

Judson Research Center er at uddanne

politikere og lokale ledere i trosdialog

og konflikthåndtering.

Frygt for Satans disciple„Som kristen er det ikke udelukkende

min opgave at omvende - det er i ligeså

høj grad min opgave at skabe forståelse

for min tro. Dialog mellem forskel-

lige religioner hjælper os med at forstå

hinanden. I hverdagen her i storbyen

Yangon taler de færreste buddhister og

kristne sammen. Vi bor side om side,

men vi lukker døren for hinanden og

gemmer os i vores lejligheder, når vi

hører vores buddhistiske nabo komme

op af trappen,“ fortæller Kaw Mai og

giver et eksempel på automatisk frygt

og foragt for andre religioner, som er

udbredt:

„Min 8-årige søn blev for nylig me-

get vred på mig, da vi gik på gaden, og

jeg gav nogle buddhistiske munke lidt

mønter. Han sagde, at jeg ikke skulle

give penge til Satans disciple. Det er

så trist, at det er den slags, han lærer i

skolen. Vi får aldrig skabt fred mellem

religionerne, hvis vi lærer vores børn,

at kun vores egen religion er ufejlbarlig

og den rigtige.“

Indtil Kaw Mai begyndte på MIT i

år 2000, havde hun også selv bevidst

fravalgt at have buddhistiske venner:

„Jeg havde lært, at vi, der havde valgt

at missionere, er nogle af de få, der vil

blive frelst. Men den slags evangelise-

ring vil aldrig skabe fred i vores land.

Vi bliver simpelthen nødt til at turde

række ud mod andre religioner, at

turde gå i dialog med hinanden. Tør vi

det, vil vi opdage, at vi kommer til at

forstå ikke bare andres, men også vores

egen religion bedre. Vi vil få slebet de

hårde kanter af vores tro og opdage, at

det ikke kun handler om at følge dok-

triner, men om at vi skal være kristne i

både ord og gerning.“

Vi bliver simpelthen nødt til at turde gå i dialog med andre religioner. Tør vi det, vil vi opdage, at vi kommer til at for-stå ikke bare andres, men også vores egen religion bedre. Vi får slebet de hårde kan-ter af vores tro og opdager, at det ikke kun handler om at følge doktriner, men at vi skal være kristne i både ord og gerning.

Kaw Mai, Myanmars Teologiske Fakultet (MIT)

Foto

: Ca

rsten Lun

d V

illad

sen

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

tema: kirken i dialog

9

10

Ellers er der kun vreden tilbage…

Frygt og forbud! Det er det burmeserne har med i bagagen

efter fem årtier med et militærdiktatur, der lukkede landet

omkring sig selv. Et land, som nu er ved at åbne sig mod

omverdenen, og som forsigtigt bevæger sig mod demokrati,

men som stadig bremses af mistro og sammenstød mellem

de religiøse og de etniske grupper.

Burmeserne lever adskilt – både fysisk og mentalt.

Ikke alene er de kristne koncentreret i visse delstater, men

der er også gader i ens eget kvarter, hvor man ikke går – ja

sågar butikker hvor man ikke handler, fordi de er drevet af

landsmænd af en anden tro. Og netop nu er der forslag om

en stramning af loven, så man som ikke-buddhister bliver

tvunget til at konvertere, hvis man vil giftes med en buddhist.

„Vejen til dialog er brolagt med forhindringen, men det

er nødvendigt for fred og udvikling, at vi tør tage den,“ siger

Danmissions dialogkonsulent Agnete Holm. Hun rejser

flere gange om året til Myanmar for at undervise i dialog

og rådgive Judson Research Center (JRC) under Myanmars

Teologiske Fakultet. JRC er en af Danmissions partnere og

arbejder med trosdialog.

„Da Danmission og JRC for 2-3 år afholdt det første dia-

logmøde mellem kristne, buddhister og muslimer i Myanmar

lykkedes det på trods. På trods af forbud mod at samle men-

nesker fra de forskellige trosretninger vovede JRC at invitere

deltagerne, og på trods af deres frygt for hinanden og for myn-

dighederne vovede de fleste at møde op,“ siger Agnete Holm.

Dialogkurset varede i tre dage og tre nætter. Deltagerne

sov i klasseværelser på JRC. Ingen af dem havde før sovet

i samme lokale som en af en anden tro, så bare det var en

øjenåbner.

„Om dagen lavede vi dialogøvelser. Deltagerne blev

udfordret på deres holdninger og oplevede, hvor let det er

at komme i konflikt, men også hvordan man kan komme

ud af konflikten igen. Om natten blev der snakket videre,“

fortæller hun.

Herfra bredte dialogarbejdet i Myanmar sig som ringe

i vandet. Og modellen er stadig den samme: Kursisterne

lærer og afprøver redskaber til dialog, som de så tager med

hjem til deres lokalområde og bruger til at skabe dialog dér.

Hvad nytter trosdialog i et samfund med så store økono-miske, politiske og etniske udfordringer?„Tag fx den unge teolog Esther Zaw Mee. Hun er fra delsta-

ten Kachin, som er hårdt ramt af kampe mellem kristne

oprørsgrupper og militæret. Efter et dialogkursus på JRC

gik det op for hende, at hendes mission er at rejse tilbage til

Kachin og danne en tværreligiøs gruppe bestående af for-

ældre til stofmisbrugere. Især unge mænd – både de kristne

oprørere og regeringssoldaterne – tager narkotika. Esther

Zaw Mee så fornuften i, at forældre på begge sider af kon-

flikten sammen bekæmper deres fælles problem i stedet for

at vende vreden mod de andre.“

Hvorfor er dialog så vanskelig i Myanmar?„Alle burmesere har været undertrykt under militærdikta-

turet. De har en indgroet frygt for autoriteter og for at give

udtryk for deres holdninger. Når burmesere siger noget,

aflæser de samtidig ens ansigt for at se, om de har sagt det

rigtige – eller om der er repressalier på vej, hvis vi ikke er

enige. Gennem dialog, hvor der ikke findes rigtige eller

forkerte holdninger, kan vi skabe tillid og derigennem lære

folk, at det er OK at give udtryk for sin mening. Gør man ikke

det – ja, så er der kun vreden tilbage. Folk forskanser folk sig

eller går soldatens og oprørerens vej,“ siger Agnete Holm.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Trods frygt – både for myndighederne og for hinanden – er det lykkedes Danmission sammen med vores partnere og at få gang i trosdialog i Myanmar.

Ma Cho Cho Win, 22 år. bosat i Mawlamyine, Mon delstat Hvorfor er du kristen? „Min familie er kristen, og derfor er jeg også kristen. Jeg har aldrig overvejet at få en anden tro.“

Hvordan er du kristen?„Jeg gør mit bedste for at udleve, hvad Bibelen foreskriver.“

Hvilke udfordringer er der ved at være kristen i Myanmar? „Nogle gange i skolen føler jeg mig alene og usikker. For nylig kom der et buddhistisk begravelsesfølge gennem byen, og alle bukkede for kisten, mens jeg stod helt alene og ikke kunne tage del i deres ritual. Da følte jeg mig me-get alene. De fleste af mine venner er buddhister, og jeg taler med dem om kristendommen. De synes især, det er fascinerende, at vi som kristne synger så mange samler, og jeg har lært dem julesalmer.“

11

Ko Ko Lwin, 23 år. bosat i Myanmars hovedstad, Yangon

Hvorfor er du kristen?„Jeg blev kristen for otte år siden – faktisk så er alle mine familiemedlemmer buddhister. Inden jeg begyndte på universitetet, begyndte jeg at komme i en baptistkirke, der tilbød engelskundervisning. Det satte en masse tanker i gang i mit hoved og hjerte, og jeg læste i Biblen. Helligånden begyndte at arbejde i mig, og en dag til en guds-tjeneste mærkede jeg tydeligt Gud, og så valgte jeg at blive døbt. Jeg synes kristne er mere åbne – det kunne fx muslimerne lære af. Netop i Myanmar, hvor alt indtil for ganske nylig var enormt lukket og kontrolleret, og hvor der er så mange skjulte dagsordener, er det vigtigt, at vi tør åbne op og dele vores religion med hinanden.“

Hvordan er du kristen? „Min tro giver mig overskud til at vise andre kærlighed, min tro får mig til at føle mig tryg, og den får mig til at yde mit bedste, fordi jeg får hjælp fra Gud.“

Hvilke udfordringer er der ved at være kristen i Myanmar?„Min familie forstår stadig ikke, hvorfor jeg har valgt kristendommen. Det har givet mange konflikter. Mine søstre gemte mine Bibler, og min familie forsøgte at forhindre mig i at gå til gudstjeneste. Til sidst flyttede jeg hjemmefra og ind hos en kristen ven. Min familie forsøger stadig at overbevise mig om, at jeg ikke skal være kristen. Livet som kristen og som buddhist er meget forskelligt. Buddhister er meget overtroiske – du må end ikke dræbe en myg, for det er dårlig karma. At følge karmatankegangen virker som et meget uoplyst valg. Jesus derimod accepterer os, som vi virkelig er. Han beder os ikke om at optjene karma-point. Jeg føler et håb, når jeg beder til Ham, hvorimod jeg mener, at buddhismen fodrer vores hjerner med usikkerhed, fordi buddhismen for mig at se er baseret på overtro.“

FDF samler ind til Danmission i MyanmarDanmission og FDF har indgået en fireårig aftale, hvor børne- og ungdomsorganisationen samler ind til Danmissions arbejde med landsbyudvikling Myanmar. FDF har gennem mange år haft et missionsprojekt til fordel for arbejdet i et udviklingsland, og med aftalen er Danmission igen blevet samarbejdspartner. Det giver mulighed for, at rigtig mange børn og unge hører om Danmissions arbejde i Myanmar.

FDF kommer konkret til at støtte vores partnerorganisation Shalom, som med stor succes uddanner og udsender unge fri-villige til landsbyer, hvor de er med til at samle landsbyboerne i stærke fællesskaber a la den danske andelsbevægelse. Det sætter både landsbyerne i stand til at løse konkrete behov og tale deres sag lokalt og dermed skabe sig en bedre hverdag.

FDF er også med til at oprette et frivillighus i storbyen Yangon, som skal være rammen om undervisning i frivillighed, demo-krati, projektstyring, ledelse, konfliktmægling, rettigheder og engelsk for unge frivillige ildsjæle fra bl.a. Shalom.

Danmission tager med på Spejdernes Landslejr 2016 for at for-tælle om arbejdet i Myanmar. Og Silkeborg Højskole udbyder i samarbejde med FDF et højskoleforløb med en studietur til Danmissions arbejde i Myanmar.

Vi glæder os til samarbejdet!

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

tema: kirken i dialogFo

to: R

ikke

Dyr

ber

g

12

Sådan kan vi støtte Egyptens kristneDanmission har taget initiativ til, at danske kristne kan hjælpe og samtidig knytte bånd til de egyptiske menig-heder. Det sker, efter at 139 kirker og kirkelige institutioner blev angrebet under uroligheder i Egypten i august 2013.

Støt de klemte egyptiske kristne – de har stort behov for økonomisk hjælp til genopbygning af deres kirker!

Pengene går dels til genopbygning her og nu, dels til projekter som er med til at stabilisere situationen i Egypten og dermed mindske risikoen for en gentagelse af de voldsomme begivenheder i august 2013.

I efteråret 2014 er der arrangeret en studierejse til Egypten, hvor vi besøger nogle af de berørte menighe-der og Danmissions projekter i landet. Denne rejse er både for danske kirker, som har venskabsmenigheder i Egypten, og for andre interesserede.

Det kan du gøre: Sende gaver til Danmission mrk. ”Egyptens kirker”

– brug evt. girokort på bagsiden af dette magasin

Samle ind til genopbygningen af kirkerne ved arrangementer og markeder

Opfordre din lokale kirke til at få en venskabs-menighed i Egypten igennem Danmission

Opfordre til en kollekt i din lokale kirke til fordel for Egyptens kirker

Arrangere Danmission-foredrag i dit lokalområde om Egypten

Sådan kan du støtte:Vil din kirke have en egyptisk venskabsmenighed, så tilmeld jer på www.danmission.dk eller kontakt Birgitte Nørgaard Warming, teamleder for netværk, på 41 999 315

Gennem hvem?Danmissions arbejde i Egypten foregår hoved-sageligt sammen med Den Evangelisk-Koptiske Udviklingsorganisation, CEOSS, der er en af Egyptens største ikke-statslige organisation (NGO). Det gælder fattigdomsbekæmpelse og dialog, men også hjælpen til genopbygning af de ødelagte kirker.

Fakta:Med ca. 84 mio. indbyggere (2012) er Egypten det folkerigeste land i den arabiske verden. 90

pct. skønnes at være sunni-muslimer og 9 pct. koptisk-ortodokse kristne, mens den reste-rende 1 pct. tilhører andre kristne kirker som katolikker, protestanter og anglikanere. I Egypten lever der altså mindst 8,4 millioner kristne, som tilsammen udgør et betydeligt mindretal.

For 2000 år siden blev den koptisk-ortodokse kirke – ifølge historikeren Eusebius – grund-lagt, da evangelisten Markus i ca. år 42 e.Kr. ankom og begyndte at prædike evangeliet. De øvrige kirkesamfund har en forholdsvis kort historie i Egypten, idet de kom til landet med de europæiske missionærer i det 18. og 19. århundrede.

"Koptisk" anvendes i dag om alle kristne egyptere uanset om de er ortodokse, katolske eller evangelisk koptiske. "Koptisk" stammer fra det græske ord "Aigyptios" og betyder "egyptisk".

Der findes ca. 4000 kirker i Egypten – hvoraf 2500 er koptisk-ortodokse.

12

13

‚‚Fo

to: M

og

ens K

jær

Genopbyg Egyptens kirkerScan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank mærket "Genopbyg"

tema: kirken i dialog

13

14

„For første gang i nyere historie er der blandt muslimerne en generel opfattelse af, at Egyptens kristne også er optaget af Egyptens ve og vel,“ siger Dr. Andrea Zaki Stephanous, leder af den koptisk evangeliske udviklings-organisation CEOSS.

Smerteligt og lærerigt

I august 2013 satte militante islamistiske grupperinger og

bøller ild til 139 kirker og kirkelige institutioner i Egypten.

Dr. Andrea Zaki Stephanous, leder af den store koptisk

evangeliske udviklingsorganisation, CEOSS, fortæller lidt

om, hvad der skete, og hvad det betyder for de kristne i

Egypten.

„De slog til i masser. De brændte kirker. Dræbte kristne og

mange andre. De plyndrede kristnes forretninger og satte ild

til dem. Historiske bygninger blev sat i brand – bl.a. et 150 år

gammelt uddannelsescenter i Minya i den sydlige del af lan-

det. Situationen var vanskelig, og Guds beskyttelse var meget

vigtig for os,“ siger Dr. Andrea Zaki Stephanous fra CEOSS,

som er Danmissions væsentligste partner i Egypten.

Hvad har de voldsomme hændelser betydet for forholdet mellem kristne og muslimer i Egypten?„Det var smerteligt, at se gamle kirker fortæres af flammer

og at opleve familier miste penge og ejendele – ja alt. Men

et positivt resultat af denne katastrofe var, at en ny relation

opstod mellem kristne og muslimer i Egypten. Der er fortsat

diskrimination og konflikter i Egypten, men en ny æra, en

ny ånd og en ny udvikling viste sig. Vi lærte alle af forløbet.

For første gang i nyere historie er der blandt Egyptens mus-

limer opstået en generel opfattelse af, at Egyptens kristne

også er optaget af landets ve og vel. Muslimerne så, at den

kristne minoritet var

villig til at ofre alt for

en fremtid i Egypten

– og for Egyptens

fremtid,“ siger han

og hentyder til,

at landets kristne

tidligere har valgt at

søge beskyttelse hos

magthaverne, uagtet

om disse var despo-

ter som daværende

præsident Mubarak.

Kirkerne i Egypten og andre steder i Mellemøsten har

traditionelt undladt at kritisere magthaverne i håbet om,

at de til gengæld fik lov at være i fred. Men under de store

folkelige demonstrationer i sommeren 2013 mod Det

Muslimske Broderskabs daværende præsident Morsi deltog

de kristne aktivt, og de viste åbenlyst tilfredshed, da han

blev afsat. Under Broderskabets efterfølgende voldsomme

protester, vendte nogle ekstremistiske muslimer derfor en

del af deres vrede mod de kristne og kirkerne.

Hvordan kan vi fra Danmark støtte jer?„Vi inviterer vores medkristne og kirkerne i Danmark til at

besøge os i Egypten og bidrage økonomisk til genopbygnin-

gen af kirkerne. Der er behov for en meget stor indsats for at

genopbygge det tabte, ligesom der er behov for forbøn. Det

er også et godt tidspunkt at støtte menneskerettighederne

og vores bestræbelser på at øge sikkerheden og stabiliteten

i landet. Det handler ikke kun om at genopbygge bygninger

i Egypten, men også om at lære at leve sammen på tværs af

religionerne. Det er en proces, og vi beder om Guds beskyt-

telse i processen.

Tak for jeres støtte indtil nu, og tak for fremtidig støtte

og forbøn.“

Se et kort interview med Dr. Andrea Zaki

Stephanous, som udover at være leder af

CEOSS også er ekspert i politisk islam. Find

klippet på www.danmission.dk eller scan

QR-koden.

Af Birgitte Nørgaard Warming, teamleder for netværk

Der er behov for en meget stor indsats for at genop-bygge det tabte, ligesom der er behov for forbøn.

Dr. Andrea Zaki Stephanous, CEOSS

„Tak for jeres støtte indtil nu, og tak for fremtidig støtte for forbøn,“ siger Andrea Zaki Stephanous, leder af Danmissions egyptiske partnerorganisation CEOSS.

Foto

: Jako

b S

chw

artz

15

Hjælp med at genopbygge Egyptens kirker!

I foråret var jeg i Egypten. Formålet var at besøge

nogle af de kirker, som blev ødelagt i august 2013.

Det var et voldsomt syn at se udbrændte kirker med

bunker af forkullede Bibler og salmebøger, og det

gjorde også et stærkt indtryk at møde og tale med de

kristne her. De har brug for vores forbøn, følgeskab

og en økonomisk håndsrækning til at få deres kirker

på fode igen. Det kan man give som enkeltperson,

men også som dansk menighed.

Danmission samler penge ind til genopbygning

af de ødelagte kirker i Egypten, men lige så vigtigt er

det at knytte bånd til egyptiske kristne gennem ven-

skabsmenigheder. Derfor appellerer vi til, at danske

menigheder får en egyptisk venskabsmenigheder –

en venskabsmenighed er lig med en fælles opgave og

en fælles gave til sognet.

Sørgeligt nok er der blevet færre kristne i

Mellemøsten. Vi kan og skal støtte dem, så de fortsat

kan blive der i betydeligt tal. Som enkeltpersoner,

som organisation og som nation skal vi råbe vagt i

gevær, når der begås overgreb mod kristne. Vi skal

bakke op om dialog og konfliktløsning og arbejde

for demokrati og lige rettigheder, som vi gør i

Danmission. Men de egyptiske menigheder har her

og nu også brug for følgeskab med danske menig-

heder – de kristne i Mellemøsten er ikke og må ikke

føle sig glemt.

Bag angrebene i august 2013 stod militante isla-

mistiske grupperinger og bøller, som opildnede til

hævnangreb på kirker, fordi mange kristne støttede

hærens opløsning af demonstrationer, efter at mili-

tæret havde afsat præsident Morsi fra Det Muslimske

Broderskab.

Den egyptiske hær har lovet at støtte genop-

bygningen af kirkerne, men pga. forbuddet mod at

muslimer bidrager til kirkebyggeri, lader støtten

vente på sig. Og støtten vil – i de tilfælde hvor den

når frem – kun dække genopbygningen af selve

kirkebygningerne. Menighederne mangler derfor

ressourcer til at indrette kirkerne igen, så de kan

bruges til gudstjenester og til det sociale arbejde,

som udgår fra kirkerne.

Af Mogens Kjær, generalsekretær

Foto: Mogens Kjær

Genopbyg Egyptens kirkerScan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank mærket "Genopbyg"

Kirken i dialog

Forkullede Bibler og salmebøger efter angreb på egyptiske kirker.

16

Lyden af rullekufferter i pendulfart runger gennem loun-

gen på hotellet midt i København. Præster, imamer og

unge med vindblæst hår og overfrakkerne knappet godt op

i halsen, defilerer forbi. Med den interreligiøse dialog som

pejlesnor har de i alt 32 unge fra Egypten, Libanon, Syrien

og Danmark tilbragt 3 intense aprildage i Danmark som

deltagere i dialogseminaret for meningsdannere og reli-

giøse ledere – LIU 2014 – der er organiseret af Danmission.

„Dette kursus har været perfekt for mig,“ fortæller egyp-

tiske Amira Tawadros, der har slået sig ned i loungen. Hun

har, efter en lang dag med møder i København, lige nået at

smide sin kuffert på hotelværelset, lægge en frisk makeup

og skifte til en nystrøget, hvid skjorte inden turen om lidt

går ind til Helligåndskirken, der om aftenen inviterer til stor

dialoggudstjeneste. Amira er koptisk kristen, bor i Kairo og

er professor på Kairo Universitet ved fakultetet for økonomi

og statskundskab. Hun har skrevet en Ph.d. om interkulturel

dialog og står for en række projekter i Kairo med fokus på

dialog.

Sætter hinanden i bås „I Egypten har vi hårdt brug for dialog, fordi vi i høj grad er

begyndt at kategorisere hinanden. Hvis du forsvarer noget,

militæret har gjort, bliver du kategoriseret som præsident

Sisi-tilhænger. Hvis du forsvarer noget, Det Muslimske

Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person.

Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion

for udenlandske interesser. Alle egyptere ser på hinan-

den som landsforrædere, og det er et stort problem,“ siger

Amira Tawadros og fortæller, at hun selv gør meget for at

undgå at blive sat i bås.

„Jeg takker Gud for, at ingen har kategoriseret mig indtil

nu, men jeg gør mig også umage med ikke at sige noget for

eller imod den ene eller den anden part, når jeg underviser

på universitetet. Jeg møder kategoriseringen hver dag på

gaden og i klasseværelset, hvor der ofte er konflikter mel-

lem de studerende,“ fortæller Amira og fortsætter med en

bekymret mine:

„Hvis folk bliver ved med at kategorisere hinanden i

Egypten, så ender det med krig. Dialog er vejen ud af hæv-

nens onde cirkel. Men jeg stiller mig selv det spørgsmål, om

alle parter er klar til dialog?“

Amiras talestrøm bliver afbrudt, da en ung kvinde kom-

mer hen og slutter sig til os med et imødekommende smil.

Hun hedder Aliaa Wagdy, og hendes ansigt et omkranset af

et blomstret tørklæde i brændte nuancer. Aliaa er muslim,

arbejder som direktør for en egyptisk tænketank med fokus

på dialog og er samtidig Ph.d. studerende på det fakultet i

Kairo, hvor Amira underviser.

Sammenstød i Egypten Siden revolutionen i Egypten for tre år siden væltede præ-

sident Mubarak, har Egypten været skueplads for heftige

politiske magtkampe. I sommeren 2012 blev Mursi fra Det

Muslimske Broderskab landets nye præsident, men efter

massive folkelige protester i sommeren 2013 tvang mili-

tæret ham fra magten og overtog kontrollen med landet.

Egypten har de seneste måneder været præget af uro,

gadekampe og et stigende antal terrorangreb, både mod

turistmål og på gaderne i Kairo.

Selvom de internationale medier taler meget om både

angreb på kristne og klapjagt på Det Muslimske Broderskab,

så er kernen i konflikten ikke religiøst baseret, siger Amira,

som selv er kristen.

„Der er ikke spændinger mellem muslimer og kristne

i Egypten. Spændingerne er mellem almindelige borgere,

der vil leve i fredelig sameksistens, og ekstremisterne, der

prøver at overtage vores land ved at skabe splid. Det er ikke

religiøse, men politiske aspekter, det handler om,“ forklarer

Amira.

Dialog er bydende nødvendigt i et polariseret Egypten, præget af mistro. Det mener kristne Amira og muslimske Aliaa, der begge arbejder på Kairo Universitet. Ugen op til påske var de to egyptiske kvinder i Danmark for at deltage i et Danmission-kursus med fokus på interreligiøs dialog.

Egypterne skal finde vej ud af hævnens onde cirkel

Af Camilla Wass, journalist

17

Dialog på skemaet Formålet med kurset i København er at uddanne fremti-

dens bannerførere inden for interreligiøs dialog. Men hvor-

dan kan man arbejde med dialog i et land som Egypten,

der er præget af omvæltninger, uro og mistillid? Tidligere

på dagen har kursusdeltagerne lagt vejen forbi Center for

Konfliktløsning til en session i dialog som værktøj til at

løse konflikter, der er gået i hårdknude. Deltagerne sad i

en rundkreds, mens oplægsholder Mette Lindgren Helde

fortalte om principperne for konfliktløsning.

„Konflikter er en del af livet. De er ikke onde i sig selv,

men ofte gør folk onde ting på grund af konflikter. Så man

kan sige, at konflikter kan føre til katastrofer – men de kan

også føre til udvikling og forandring. Det hele handler om,

hvordan man håndterer dem,“ slog hun fast, mens flere af

deltagerne nikkede.

I løbet af sessionen blev det klart, at konfliktløsning

og dialog i høj grad handler om forståelse og indsigt. Man

kommer ikke uden om de personlige relationer.

„Man kan sige, at konflikt er det modsatte af kontakt.

Kontakten er gået tabt. Så hvis man vil løse en konflikt, så er

det vigtigste at få åbnet for kontakten igen og starte en dia-

log baseret på tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed,“

forklarede Mette Lindgren Helde.

Ingen rundkreds i Kairo Amira fortæller, at sessionen hos Center for Konfliktløsning

har givet hende stof til eftertanke.

„I en egyptisk kontekst kan vi ikke sige til folk: ’Bare kom

nærmere og sæt jer i en rundkreds, så starter vi en dialog.’

Der er blod på begge sider af konflikten, og folk er ikke klar

til dialog – de vil have hævn.“

Amira mener derfor, man er nødt til at gå en anden vej.

„Vores første mission er at få folk til at forstå, at hvis

vi ikke starter en dialog, så vil blodsudgydelserne aldrig

stoppe. Så ender vi i krig. Folk er nødt til at forstå, at der

ikke er et holdbart alternativ til dialogen,“ siger hun.

Aliaa er enig: „Dialogtilgangen skal starte tidligt i livet,

hvor man som barn skal lære, at vi ikke er ens, men har for-

skellige religioner og forskellige sociale baggrunde. Der er fle-

re toneangivende religiøse ledere med på dette kursus, og de

kan udbrede dialogen til de unge i kirkerne og i moskeerne.“

„Folk må forstå, at der ikke er noget alternativ til dialog. Hvis vi ikke starter en dialog, så ender vi i krig,“ Amira Tawadros (th), som sammen med Aliaa Wagdy (tv.) og andre unge menings-dannere fra Mellemøsten og Danmark er med i Danmissions dialogprojekt LIU.

Foto

: Sø

ren

Kje

ldg

aa

rdtema: kirken i dialog

18

En 14-årig kristen dreng tisser på Koranen, og da vrede

muslimer ikke kan få fat på drengen, nedbrænder de i ste-

det flere kirker. Sådan lyder én af de historier, vi i Danmark

de seneste år har hørt om sammenstød mellem kristne og

muslimer i Tanzania – herunder på Zanzibar som ellers

mest er kendt af danskerne som et ferieparadis.

Men er Zanzibar virkelig en ny yngleplads for ekstre-

mister, eller bunder ildspåsættelse af kirker i politisk og

økonomisk frustration? Hvad bliver resultatet, når bander

og betjente spiller fodboldkamp mod hinanden? Hvordan

lever man som dansk familie – udsendt af Danmission –

med kirkeafbrændinger, trusler og syreangreb mod reli-

giøse ledere og mord på præster? Og fører dialog mellem

kristne og muslimer til en sammenblanding af religionerne

– til krislam?

En præst og en sheikh besøgte i foråret Danmark sam-

men med Danmissions udsendte for at fortælle om deres

fælles arbejde med fredsdialog og konfliktforebyggelse på

Zanzibar. Et arbejde som bl.a. har resulteret i, at kristne og

muslimer laver drama og spiller fodbold på samme hold

samt i en håndbog om konfliktløsning på swahili.

Hvad har fodbold at gøre med fred?„Fodbold er et fremragende eksempel på en konflikt: Der

er to hold på banen, som kæmper for at score mål i hver

sin ende. At have - eller tro man har – forskellige mål er en

gængs måde at definere en konflikt på. Derfor giver fodbold-

kampen os mulighed for at tale om konflikter på en konkret

måde, som de fleste forstår. Målet med dialogarbejdet er

ikke at fjerne alle konflikter – hverken på fodboldbanen eller

i livet i øvrigt. Men det er et mål, at flere lærer at håndtere

konflikter på en ikke-voldelig måde. Uanset hvor uretfær-

digt man kan føle sig behandlet af en dum dommer eller af

en provokerende nabo, så har man et valg i forhold til ens

gensvar. Hvis vi kan hjælpe deltagerne til at overføre erfarin-

ger fra fodboldkampens konflikter til konflikter i hverdagen,

så er vi nået langt,“ forklarer Daniel Nygaard Madsen, som er

ansat af Danmission som dialogkonsulent på Zanzibar.

Når kristne og muslimer spiller på samme hold, og til-

skuerne derfor også står sammen på tværs af religiøse skel,

er det et højlydt signal. Som det fx var tilfældet i juni 2013,

da det interreligiøse fodboldhold fra Zanzibar tog til Dar Es

Salaam for at spille en venskabskamp mod et interreligiøst

fodboldhold fra Mbagala – den bydel, hvor den 14-årige

havde tisset på Koranen året. Samtidig kan fodboldturne-

ringer også bruges til konkret at arbejde med dialog.

Pastor Lusungu Mbiliyi fortæller: „I en af fodboldtur-

neringerne med deltagelse af vores interreligiøse ung-

domshold inviterede vi også et hold med politifolk, et

med journalister og et med medlemmer af en gadebande.

Inden eftermiddagens kampe brugte vi formiddagen på at

undervise i konflikthåndtering. Mod slutningen af turne-

ringen sagde bandelederen, at de havde følt sig mødt og

hørt og nu var parate til at samarbejde med politiet. Banden

var kendt under navnet Ubaya Ubaya, der betyder "dårlig-

dårlig". Navnet havde de taget, fordi de følte, at regeringen

behandlede dem dårligt, og derfor reagerede de med dårligt

– dvs. med kriminalitet. Efter fodboldturneringen har de

besluttet at registrere sig som en organisation under navnet

Wema Wema, der betyder "god-god". Efter at være blevet

hørt og mødt med godt, var bandemedlemmerne klar til at

gengælde det gode med godt. Historien er et eksempel på, at

Fodbold og en bøn om

fredAf Tove Lind Iversen, redaktør

19

det at få mulighed for at tale og blive lyttet til er helt centralt

for en ikke-voldelig løsning af konflikter.“

Det handler altså om at opbygge relationer. „For uden

relationer er vi alt for lette ofre for de kræfter, der ønsker at

skabe frygt, splid og uro,“ siger han og henviser til mordet

på en katolsk præst på vej til messe, syreangreb på en mus-

limsk leder, angreb på to engelske teenagere på vej gennem

hovedbyen Stonetown under den muslimske fastemåned

ramadan og trusler på sms til religiøse ledere for at nævne

et par eksempler inden for de sidste par år, hvor volden har

taget til på øen.

Der er flere forklaringer på, hvorfor freden er blevet

brudt på Zanzibar, som indtil årtusindskiftet var kendt

for fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse og

etniske grupper. Zanzibar, hvor 95 procent er muslimer,

har været i union med Tanzanias fastland Tanganyika siden

1964 efter uafhængigheden fra Storbritannien året før.

Nogle af øens muslimer ønsker løsrivelse fra det, de opfat-

ter som fastlandets kristent dominerede styre, enten fordi

de er vrede over den politiske og økonomiske ulighed, eller

fordi de ønsker et mere islamistisk styre. Andre er utilfred-

se med den voksende turistindustri, som især er kommet

kristne fra fastlandet med højere uddannelser til gode. Og

atter andre får afløb for generel frustration over arbejdsløs-

hed og fattigdom.

Men hvorfor er det så de religiøse lederes ansvar at gå ind i konflikten?„Tro er helt centralt i vores liv på Zanzibar. Og fordi de reli-

giøse skel er en del af problemet, så skal religion også være

en del af løsningen,“ siger sheikh Abdullah Talib.

Sheikhen, præsten og Danmissions udsendte pointe-

rer flere gange, at de på Zanzibar bygger fred på bag-

grund af deres tro – ikke på trods af den. Det gælder i de

omkring 300 fredskomitéer, som er oprettet med støtte

fra dialogcentret på Zanzibar, men det gælder i lige så høj

grad på fodboldbanen. Både træning og kamp begynder

med bøn.

I taler meget om interreligiøs dialog. Hvad siger I til frygten for sammenblanding – det nogen kalder "krislam"?„Vi er meget bevidste om ikke at blande religionerne sam-

men. Tag fodboldholdet som eksempel. Vi har ikke fælles-

bøn, men én kristen og én muslimsk bøn for at tydeliggøre,

at vi har forskellig tro. Vi kræver, at spillerne står stille i

respekt for "den andens" bøn og signalerer dermed, at man

godt kan have forskellig tro og alligevel spille – og leve –

sammen i respekt for forskelligheden.“ pastor Lusungu

Mbiliyi.

„I mødet med kristendommen bliver jeg klogere på

og dermed stærkere i min egen tro. Når en muslim stiller

spørgsmål, bliver jeg udfordret og kommer til at tænke dy-

bere over mine svar,“ siger præsten og kigger på sheikhen,

som tager over:

„Som det hedder i et ordsprog: Man kan ikke se sine

egne ører,“ siger Abdullah Talib.

Scan koden og se film om fodboldholdet -

eller besøg holdets facebook gruppe på:

www.facebook.com/

groups/1411668152409422/

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

tema: kirken i dialog

Foto: Daniel Nygaard Madsen

Foto

: Tove Lin

d Iversen

20

Zanzibar kommer af arabisk og betyder "de sortes kyst". Zanzibar er delvist selv-styrende med egen præsident, men har officielt hørt under Tanzania siden 1964. I dag bor der 1,3 millioner mennesker, hvoraf anslået 95 procent er muslimer og omtrent 3 procent kristne.

Dialogcentret "Zanzibar Interfaith Center" blev etableret i 2009 i et partner-skab mellem Danmission og Øst & Kyststiftet i den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania. Centret arbejder for fred og forsoning og støtter en national interreli-giøs fredskomite, der har oprettet omkring 300 lokale fredskomiteer, som mæg-ler i religiøse og sociale konflikter i lokalsamfundene. Derudover støtter centret en ungdomskomité, hvor fodboldholdet er en af aktiviteterne sammen med en dramaklub, kurser i engelsk og i computer samt forskellige seminarer. Centret er også i gang med at etablere et diplomkursus i interkulturelle relationer i samar-bejde med Tumaini University Dar Es Salaam College. Daglig leder af Zanzibar Interfaith Center er Daniel Nygaard Madsen, mens pastor Lusungu Mbiliyi er stu-diekoordinator. Sheikh Abdullah Talib har været med til at oprette den nationale fredskomité i 2005 og arbejder tæt sammen med centret.

Hvad er det bedste ved at være udsendt?For mig er noget af det bedste ved at være udsendt, at vi netop er "sendt". Vi er ikke alene her. Vi er på Zanzibar i samarbejde med den lokale kirke, men også som en del af Danmission. Det er rart, at vi kan sætte vores arbejde og liv her ind i et lidt større per-spektiv og tænke, at vi er en del af et stort netværk af mennesker, der beder for os, står i genbrugsbutikker og sælger møbler, laver kaffe, holder møder, laver regnskab, følger med, lægger strategier, formulerer missionssynsformuleringer osv. Det er også dejligt at mødes med andre udsendte Danmission-kolleger og dele liv og tanker med dem.

Hvad er det sværeste ved at være udsendt?For mig er noget af det mest udfordrende helt klart at leve med den usikkerhed i vores hverdag, som de stigende uroligheder i Tanzania og Zanzibar har medført. Det er en usikkerhed, som er fremmed for de fleste danske-re. Hvordan forholder man sig lige, når der bliver skudt med tåregas mod demonstranter i byen, når religiøse ledere bliver udsat for syreangreb, pistolskud og drab, når kirker brændes af og når trusler om bombeangreb florerer? Det er vældig udfordrende at navigere i – og det er svært at vurdere, hvilke rygter man skal tage alvorligt, og hvilke rygter der blot forbliver rygter. Det er ikke alle udsendte, der har den udfordring, men for os, der lever i konfliktfyldte områder, er det en reel og fremmed udfordring, som jeg tror, det er godt at gøre sig nogle tanker om, inden man tager af sted.

På Danmissions nye hjem-meside www.danmission.dk kan du følge familien og de-res arbejde som udsendinge til Zanzibar. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejelser fra Danmissions øvrige udsendte.

følg os påblog.danmission.dk

BLOG

Daniel Nygaard Madsen, dialogkonsulent på Zanzibar siden 2010. Bosiddende i Mbweni syd for Stonetown på Zanzibar sammen med sin kone Hannah, der også er udsendt for Danmission, og deres to børn.

INDIANOCEAN

CapeDelgado

Pemba Island

Mafia Island

Lake Malaw

i

Lake Mweru

LakeMweru Wantipa

Lake Tanganyika

LakeKivu

Lake Edward

Lake Albert

Lake Victoria

Galana

Tana

Mara

LakeNatron Lake

Amboseli

Grumeti

Simivu

Manonga

Lake EyasiLake

Manyara

LakeKitangiri Pangan i

Wami

Wem

bere

Kigosi Niko

nga

Kagera

Moyow

osi

Igombe

Malag arasi

Malagara si

Ugalla

Shama Kisigo

Rungwa

Lake Rukwa

Kalambo Falls

Great R

ua

ha

Great Ruaha Rufiji

Rufi

ji

Ruhudji Luwego

Ruvuma

Ruvuma

Muhuwesi

Mbemkuru

Mbara

ngan

du

Matandu

Luan

gwa

5199MONT KENYA

5895KILIMANDJARO

4565Meru

3648Loolmalassin

3417Hanang

2576Udzungwa

2961Kipengere Range

2418Mbizi Mountains

2373Makari Mounts

2460

2356Lugunga

M a k o n d éP l a t e a u

M a s a iS t e p p e

Ri

f

t

Va

ll

ey

Morogoro

Iringa

Songea

Mtwara

Arusha

Kigoma

Kyaka

Bugene

Nyamirembe

Kibondo

Kasulu

Uvinza

Mishamo

Karema

MtakujaNamanyere

Mpui

Tunduma

Chunya

Makongolosi

Kipembawe

Ngomba

Tukuyu

Manda

GumbiroLikuyu

Namtumbo

Mbamba Bay

Lituhi

Mbinga

Chamba

Tunduru

Mchinga

Masuguru

NangombaMasasi

Nachingwea

Liwale

Njinjo

Mtama

Mtandi

Mingoyo

Newala

KyelaIyungi

Mbozi

MataiKasanga

Kipili

KaliuaUrambo

Mantare

Nyahanga

Bunda Ikoma

Banagi

MakuyuniHimo

Arusha ChiniLembeni

Same

SameMombo

Loliondo

Longido

Mto Wa Mbu

Mbulu

Kibara

Bukima

Shirati

Nansio

Bariadi

Malanpaka

Lalago

Ngudu

Sengerem

Buchenzi

Bukombe

Mwanisenga

Ndala

NzegaSekenke

KateshSambwa

Kibaya

Mtandikeni

Moa

Segera

HandeniPangani

Mkokotoni

Makunduchi

Kisiju

Bweni

Mohoro

Kilindoni

Mkoani

Kongwa

MvomeroMpwapwa

Chipogolo

Mikumi

Kidatu

Lupiro

Kibau

Makumbako

Lukumburu

Mahenge

Bomaya Lindi

TavetaLuhombero

IfakaraSao Hill

Magole

Maneromango

Kibiti

Utete

Kondoa

Kwa Mtoro

Issuna

Itigi

Igunga

Itumba

Rungwa

Mtera

Msembe

Kitunda

Sikonge

Kalangali

KahamaIsaka

Bukene

Nyakanazi

Lusahunga

BiharamuloNgara

Muleba

Bukoba

Geita

Shinyanga

Sumbawanga

Lindi

Moshi

WeteKorogwe

Bagamoyo

Chake-Chake

Mahonda

Koani

Manyoni

Singida

Babati

Kilosa

Ujiji

Mpanda

Njombe

Mikindani

Kilwa KivinjeKilwa Masoko

MusomaTarime

Mombasa

Kisumu

Nakuru

Embu

Nairobi

Kampala

Lilongwe

Jinja

Mbale

Kigali

Bujumbura

Bukavu

Goma

Kalemie

Chipata

Lundazi

Mbala

Kasama

Lichinga Pemba

Cuamba Nacala

DODOMA

Dar es Salaam

Tabora

Mwanza

Tanga

Mbeya

Zanzibar

MALAWI

ZAMBIA

MOZAMBIQUE

D. R. OF THE

CONGO

D. R. OF THE

CONGO

BURUNDI

RWANDA

UGANDA KENYA

ZIMBABWE

KAGERA

MWANZA

SHINYANGA

MARA

ARUSHA

KILIMANDJARO

MANYARA

DODOMA

SINGIDA

MBEYA IRINGA

MOROGORO

RUVUMA

MTWARA

LINDI

PWANI

TANZANIA

PEMBA NORTH

TABORA

MAKAMBA

RUKWA

EQUATOR

Tanzaniatema: kirken i dialog

21

Tænd lige for evangeliet!

Af Jørgen Nørgaard Pedersen,tidl. udsending og generalsekretær i Danmission

Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie – nemlig fra radiomissionen.

En gammel langskægget araber stod og trykkede næsen flad

på glasdøren ind til boghandelen. Han havde fået øje på nogle

billeder, der hang på væggen. På et tidspunkt tog han mod til

sig og kom ind. Og straks pegede han på et bestemt billede på

væggen og spurgte: „Er det Messias?“

Det svarede jeg bekræftende på og fulgte op med spørgs-

målet: „Kender du Messias?“

Manden bad om lov til at holde billedet, og da han fik det,

kyssede han det længe og inderligt. Han fortalte så – efter at

have forsikret sig, at der kun var os to i butikken: „I min landsby

i Saudi Arabien er vi en del kristne. Men kun vi selv ved det. Vi

skal selvfølgelig deltage i bønnen i moskéen, men under bønnen

holder vi hinanden i hånden og beder til Jesus. I hemmelighed

samles vi en gang om ugen for at læse i Bibelen og for at høre

gudstjeneste fra Radio Evangeliets Stemme i Etiopien.“

Den gamle mand købte et par eksemplarer af Det Nye

Testamente, og så gik han igen.

Radio har spillet en stor rolle i mission. I 1922 blev det

første evangeliserende program sendt i Chicago, USA. Frem til

1965 blev der bygget radiostationer både i Latinamerika, Afrika

og Asien for at nå ellers lukkede områder. Radio Evangeliets

Stemme, som sendte på mange sprog, blev den mest kendte

i dansk ydremission. Transmissioner herfra nåede vores

samarbejdsområder i Afrika og Mellemøsten, og Danmission

har udsendt missionærer til radiostationer bl.a. i Etiopien og

Filippinerne, ligesom vi har støttet de lokale kirkers radioar-

bejde i Indien, Cambodia, Taiwan og Japan.

Fra 1965 blev radiostationerne "flyttet" fra Jorden og de

politiske uroligheder, der ofte omgav dem her, og 40.000

kilometer ud i rummet til satellitter, der uhindret kunne nå

hele kloden. I dag er en del af radiomissionen afløst af andre

kanaler som TV, men også internettet og mobiltelefoner giver

nye muligheder for at nå langt ud med kristen mission.

De sjove, skæve og skelsættende historier om mission fortjener at

blive husket og fortalt. Historierne om, hvordan danske missionæ-

rer rejste – og stadig rejser – ud i verden er vigtige for at sprede

kendskabet og opbakningen til mission. Danmissions historier bliver

fortalt her i magasinet, ved foredrag, på Facebook og i medierne.

Nu kan du servere en god historie om mission sammen med en kop kaffe og en bid brød. Brug Danmissions dækservietter, som hver fortæller en sjov, skæv eller skelsættende historie om missionen og missionærerne. Det er vigtigt at få fortalt histori-erne – dermed spreder vi både kendskabet og opbakningen til mission! Tak, fordi du fortæller med. Sammen er vi Danmission!

4 dækservietter for 40 kr. + fragt. Køb dem i webshoppen danmission.dk/webshop

Radio-missionenMellemøsten

Er det Messias? En gammel langskægget araber stod

og trykkede næsen flad på glasdøren ind til boghandelen.

Han havde fået øje på nogle billeder, der hang på væggen.

På et tidspunkt tog han mod til sig og kom ind. Og straks

pegede han på et bestemt billede på væggen og spurgte: „Er

det Messias?“ Svaret var bekræftende, men blev fulgt op af

spørgsmålet: „Kender du Messias?“ Den gamle araber bad

om lov til at holde billedet, og da han fik det, kyssede han

det længe og inderligt. Han fortalte så, efter at have forsikret

sig, at vi kun var to i butikken: „I min landsby i Saudi Arabien

er vi en del kristne. Kun vi selv ved det. Vi skal selvfølge-

lig deltage i bønnen i moskeen, men når vi beder, holder vi

hinanden i hånden og beder til Jesus. Så samles vi en gang

om ugen i hemmelighed for at læse i Bibelen og for at høre

gudstjeneste fra Radio Evangeliets Stemme i Etiopien.“ Den

gamle mand købte et par eksemplarer af Ny Testamente, og

så gik han igen.

H.P. Børresen (th) Lars Olsen Skrefsrud (tv)

Norsk og Dansk Santal-missions stiftere1864-1901 Indien

Arbejdet blandt santalfolket blev etableret i samarbejde mel-lem Lars Olsen Skrefsrud og Hans Peter Børresen. Missio-nen startede som en indisk mission, men det blev snart klart for stifterne, at de måtte have midler med hjemmefra, hvis de skulle få stabiliseret opgaverne. Derfor rejste Lars Olsen Skrefsrud til Norge og Hans Peter Børresen til Danmark, hvor de fik stiftet Santalmissionerne. Der var så stor opmærk-somhed i Danmark omkring Børresens person og hans taler til fordel for santalfolket, at han blev kaldet i audiens i 1877 hos Enkedronning Amalie. Enkedronningen blev så optaget af Børresens arbejde, at hun, på sit dødsleje i 1881, samlede hele sin familie og benyttede lejligheden til at anbefale San-talmissionens arbejde. Hun udtrykte håb om, at de ville hu-ske dette arbejde i bøn og støtte, når hun var borte.

Gudrun

Vest

1968-2004 Tanzania

Gudrun Vest fortæller:

En gammel kone viste en side af fællesskabet. Hun sagde: „Ja,

nu bor du i et fint hus, men du skal ikke tro, det bare er dit

hus, for det er vores alle sammens hus.“

Jeg tænkte ved mig selv, nå – jamen altså det kan være, man

skal bo sammen med dem. Hvem ved, hvordan det nu skal

foregå.

„Jo, sagde hun, vi er nødt til at være sammen.“

Sådan blev det. I den første tid var der simpelthen folk i mit

hus hele tiden næsten både nat og dag. Og nogen kom lang-

vejs fra. De gik på deres ben og var somme tider først fremme

langt hen på dagen. Så kunne de selvfølgelig ikke gå tilbage til

deres hjem igen samme dag, men måtte overnatte.

22

„Nej, se det der verdenskort!“

21-årige Cathrine Breinholt afbryder begejstret sig selv

midt i en sætning, idet hun spotter et flot kort i den anden

ende af Genbrugsland i Holstebro.

Turen er i dag gået til Danmissions genbrugsbutik for at

finde mulige flytte-hjemmefra-sager til køkkenet – og der

er nok at vælge imellem! Straks Cathrine træder ind i den

475 m2 store genbrugsbutik i den vestlige del af Holstebro,

får hun øje på ting, hun synes om. Det første, der kommer i

kurven, er fem brune kaffekrus, som hun finder på en reol

med blandede køkkensager. Krusene viser sig at være fra

Day Birger Et Mikkelsen – til 5 kr. stykket. Og så er vi i gang!

Fra de bugnende hylder med køkkenudstyr udvælges

der hurtigt mere til kurven: et ildfastfad, en kagerulle, syv

sæt Gense bestik og ikke mindst en ægte rød Margrethe-

skål til bare 20 kroner!

Plads til kreativitetenKendetegnende for Cathrines tur rundt i butikken er, at

hun nysgerrigt får øje på en vare, står og overvejer, om

hun synes om den, og om hun har noget i forvejen, den

passer godt sammen med. Efter denne metode ender

også to retro-keramikskåle i indkøbskurven – á 10 kro-

ner. „Der er god mulighed for at være kreativ,“ som hun

siger.

Tendensen med at finde sager, der har historie og

sjæl, genkender butikschef Conny Andersen, der skøn-

ner, at cirka halvdelen af de unge kunder går efter "noget

Billigt køkkengrej og unikke sammensætninger! I Danmission Genbrug er der masser af "guld" at finde for unge, der i disse måneder forbereder at flytte hjemmefra.

Af Louise Bak Søndergaard, studentermedarbejder

Genbrug

flytter med

hjemmefra

Foto

: Lo

uis

e B

ak

Sø

nd

erg

aa

rd

23

med sjæl", mens den anden halvdel primært køber mere

traditionelle varer.

De gængse køkkenting kommer da også i Cathrines kurv:

fx en dåseåbner og en palet til hver 3 kroner, en ostehøvl til

en 10’er og en gryde med låg for kun 30 kroner. Til samme

pris finder hun også hele 10 fine glas.

Kreativiteten kommer dog hurtigt i spil igen, da Cathrine

kigger på glasskåle, og hun kan sammensætte tre forskellige

skåle til ét fint sæt. Der er nemlig masser af utraditionelle

løsninger at finde i genbrugsbutikken.

„Når man går i genbrug har man en ide om, at man

finder unikke ting. Og jeg kan godt lide tanken om at have

noget, som ikke alle andre har,“ siger Cathrine.

Nye varer hver dagMøbelafdelingen bliver også lige kigget igennem for kup, og

som altid tjekker Cathrine lige, om genbrugsbutikken har

fået det 70’er spejl, hun drømmer om. Det bliver dog ikke

fundet i dag.

Men som butikkens bestyrelsesformand Helga Hedevang

siger, gælder det om at komme forbi ofte, da der kommer

nye varer ind i butikken flere gange dagligt. Og fx teaktræs-

møbler og køkkengrej ryger særligt hurtigt i august, når

unge som 21-årige Cathrine fylder flyttekasserne.

Turen rundt i butikken slutter ved kogebøgerne, som ko-

ster 5 kroner stykket, og to styks kommer i kurven. Tiden går

hurtigt i Genbrugsland, hvor der er masser at sanse, og hvor

kun opfindsomheden og kreativiteten

sætter grænserne for de unikke sam-

mensætninger, som sammen med billige

gængse køkkenredskaber fylder godt op i

flyttekasserne med udstyr.

På vej ud af butikken

stopper Cathrine endnu

engang op og bøjer sig

ned. Har hun mon lige

spottet sin nye skammel?

Hvem ved…

genbrug

21-årige Cathrine Breinholt på jagt efter udstyr i Danmission Genbrug. Der er gode køb at gøre for unge, som skal flytte hjemmefra.

Allerede før klokken 9 er der leben og

summen både i og uden for Danmission

Genbrugs nye butik i Roskilde. Der skal styr

på de sidste småting og rettes til, inden den

nye butik på Københavnervej kan åbnes.

Ninna, som er en af de 36 frivillige i butik-

ken, fortæller, at de har brugt mange timer

siden december 2013, da man for alvor

gik i gang med indretningen. Spændingen

og begejstringen ved endelig at skulle se

frugten af arbejdet er da heller ikke til at

tage fejl af.

Inden forretningen åbner for kunder,

skal butikken og ikke mindst de flittige og

dygtige frivillige lige have et par ord med

på vejen.

Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller,

der er formand for Danmission, indle-

der sin tale med at slå fast, at genbrug er

verdens mest fantastiske opfindelse, fordi

det både er godt for giverne af varer, for

de frivillige, for miljøet og ikke mindst for

de projekter, pengene støtter rundt om i

verden. Han understreger Danmissions

kristne grundlag ved at bruge forretningen

som eksempel på, hvordan kristendommen

kan bringe mennesker sammen på tværs af

kulturer, byer og nationaliteter.

Klokken 10 klipper biskoppen snoren

sammen med borgmesteren og en af de

frivillige, hvorefter glade kunder ivrigt

griber hver sin indkøbskurv. Det minder

mest af alt om udsalgsstart i et større ind-

købscenter, og bemærkninger som „min

mand fik det for varmt, så han venter på

mig udenfor, men jeg skal altså lige se på

den her først“ og „nu har vi jo allerede købt

et møbel, så må vi også købe noget andet“

flyver rundt i luften.

Inge, der er ny frivillig i butikken,

fortæller, at hun har været syg hele ugen

og først kom ud af sengen i går. ”Men jeg

ville bare være med i dag,” siger hun. Inge

er gået på pension og ville gerne have lidt

at rive i. Valget faldt på Danmissions nye

genbrugsbutik i Roskilde.

På butikkens første sal sidder selve-

ste H.C. Andersen og læser i et hjørne

med bogreoler. Det viser sig dog at være

frivillig Preben, der er klædt ud for på den

måde at give forretningens boghjørne

ekstra liv.

Jeg har i dag mødt mange andre frivil-

lige som Inge, Steen og Preben. Fælles

for dem alle er et kæmpe engagement og

et stort overskud. Der er en helt særlig

stemning og entusiasme, og man kan

mærke, at der ligger et stærkt fælles-

skab og en masse ambitioner bag alle de

mange timer, som de frivillige lægger i

genbrugsbutikkerne.

På vej ud af butikken forelsker jeg mig i

en blå kop. Den koster en flad tier, og jeg er

sikker på, at den vil være rar at drikke kaffe

eller the af. På hjemvejen er der overskud

på min energikonto, et smil på læben og et

vældig positivt indtryk af de mange frivil-

lige ildsjæle, der nu skal køre genbrugsbu-

tikken på Københavnervej i Roskilde. Ved

siden af mig på forsædet ligger den fine blå

kop. Den er pakket omhyggeligt ind. I en

genbrugspose. Naturligvis.

H.C. Andersen var også til genbrug

Biskoppen, borgmesteren og sågar H.C. Andersen var med, da Danmission i foråret åbnede en ny, stor genbrugsbutik i to etager på Københavnervej i Roskilde. Med årets foreløbigt tre nye butikker er der nu 84 Danmission Genbrug butikker fordelt over hele landet.

Danmission Genbrug har brug for flere frivillige. Vil du være mere i et fæl-lesskab, som giver mening, så henvend dig i din loka-le Danmission genbrugs-butik På www.genbrug.danmission.dk kan du finde alle vores butik-ker. du kan også ringe til Danmission på 39 62 99 11.

Danmission Genbrug har nu 84 butikker plus 2 lyse-støberier og frimærkeklip. Siden nytår har vi åbnet nye butikker i Ringkøbing (januar), Roskilde (febru-ar) og Hellerup (maj).

Af Kristine Højsager, journalist

genbrug

24

Et godt år med Konfirmand Aktion

Amerikansk auktionKræver én stor og eftertragtet gevinst, som mange gerne vil have: Fx en dyrekølle, et lokalt kunstværk eller en rundflyvning over lokalområdet. En god auktio-narius er en forudsætning for suc-ces. Når man byder, betaler man differencen mellem det tidligere bud og det bud, man selv vil give. På den måde er mange med til at give lidt for, at én kan få gevinsten.

PinsegudstjenestenMange har tradition for en frilufts-gudstjeneste i og omkring pinsen. Efter gudstjenesten er det oplagt med et udendørs marked med fx salg af balloner med halogen, kager, sandwich og lotterier. Børn kan også sælge hjemmelavede ting til fordel for Danmission.

Ferieindsamling mens du rejserSommeren nærmer sig, og du skal måske ud at rejse. Hvis du skal til et land, hvor der er fat-tige og udsatte mennesker – fx til Egypten, Indien eller Cambodja – kan du starte en indsamling til fordel for Danmissions arbejde. Til dem i dit netværk, der giver en donation, kan du til gengæld sende en rejsemail og dagens bil-lede som tak.

tips til indsamling

Med 156 oplæg, som 4.761 konfirmander hørte, satte Konfirmand Aktion 2014 rekord. På Facebook voksede vi fra 90 til 346 "synes godt om". Det synes vi godt om!

De Globale Fortællere fra Myanmar og Sierra Leone mødte konfirman-derne med budskabet om, at man på trods af udfordringer i livet godt kan have håb for fremtiden og tro på Guds godhed. Nu er de rejst hjem til familie, venner og den kirke, de var udsendt af.

Glimt fra konfirmandstuerne Line (13 år) fra Thyregod Kirke: „Det var vildt at høre om, hvordan et ungt menneske som Eh Thi kan sætte gang i forbedring af levevilkårene for en hel landsby. Hun var med til at bygge en vej, starte en skole og skabe et sammenhold i landsbyen.“

En dansk præst: „Det er væsentligt, at vore konfirmander, der lever i en kultur, hvor alt er en selvfølge, møder mennesker fra en anden kultur, hvor intet er selvfølgeligt – hverken kristendommen eller noget som helst andet.“

Ja Seng, Global Fortæller fra Myanmar:„Når jeg har haft det svært og mødt modstand i form af fattigdom og borger-krig, er det Gud, der har givet mig styrken til at fortsætte. Derfor er jeg kristen.“

Få besøg af Konfirmand Aktion i 2015!De Globale Fortællere fra Myanmar og Sierra Leone rejser rundt i alle landets stifter fra januar til marts 2015. Det er allerede nu muligt at booke et besøg på www.konf.dk.

I kan også bestille foredrag af Danmissions to unge danske Globale Fortællere i efteråret 2014. Efter en rejse til Myanmar i september tager de rundt i Danmark og fortæller om de unges hverdag og de kristnes situation i Myanmar. Book et besøg på rs@danmission.dk eller ring til 41 999 335.

Foto

: Ja

cob

Wa

rrer

26

Et ordsprog siger: "Du kender ikke din familie, før du har

arvet." Sådan er det også i familien fra Grønnegården i DR’s

dramaserie "Arvingerne", som danskerne søndag efter søn-

dag har fulgt her i vinter. Men hvorfor ender nogle arvesa-

ger i splid, mens andre foregår i fred og fordragelighed. Og

hvad kan man gøre for at lette processen?

På en cafe på Vesterbro møder jeg Carsten Bjørnlund,

som spiller den retlinede og indebrændte jurist og storebror

Frederik i "Arvingerne". Efter at moderen er død kæmper

han i TV-serien for at arve den fædrene gård, Grønnegården.

Men der er ikke styr på testamentet. Moderen har i al hast

skrevet nødtestamente og vil overlade gården til den intet-

anende søster Signe. Og familien går i opløsning.

„Jeg er selv vokset op med to brødre, og vi havde al-

lerede, inden jeg startede på optagelserne til "Arvingerne",

aftalt, at sådan noget som arv ikke skulle skille os ad. Vi

har set vores forældres generation i strid, når det kom til

at skulle dele arv. Det gælder om ikke at binde sine rela-

tioner op på materielle ting. Arvestrid handler om følelser.

Pludselig bliver man som barn igen, for det er netop barn-

lige følelser, som kommer til udtryk. Det kan handle om, at

en mor har gjort forskel på børnene, at man ikke føler sig

tilstrækkelig, ikke føler sig elsket. Hvis man kæmper om en

kop eller et bord og har fået det, og så ens egne børn ved

et uheld ødelægger arvestykket, så bliver man nødt til at

skælde urimeligt ud. For alle følelserne ligger jo i koppen,“

forklarer Carsten Bjørnlund.

Arbejdet med TV-serien har selvfølgelig sat en masse

tanker i gang hos de medvirkende. Carsten Bjørnlund

mener at en måde at undgå, at det går så galt, kunne være at

skrive testamente: „Jeg har selv to børn og kan ikke afvise,

at mine børn også kan få kontroverser. Det kan jeg ikke

styre. Det, jeg kan gøre i forhold til mine børn, er at sørge

for, at de føler sig elsket.“

Af Christina Kofoed-Nielsen, fundraiser

Danmission Magasin har mødt Carsten Bjørnlund – alias storebroren fra TV-dramaet ”Arvingerne” – til en snak om, hvor mange følelser, der kan være i en kaffekop, og om det at skrive testamente.

Foto

: Léa

Nie

lsen

Du kender ikke din familie, før du har arvet

27

Du kender ikke din familie, før du har arvet

27

Gør tanke til handlingMed et testamente sikrer du, at din arv bliver fordelt efter dit ønske. Mange tror, at det er besværligt og tager lang tid at oprette et testa-mente. Det er som oftest ikke tilfæl-det. Og der er hjælp at hente. Hvis du ønsker at skrive testa-mente, anbefaler Danmission, at du henvender dig til en advokat. Det kan være én, du kender i forvejen, eller en i dit nærområde. Danmission kan være behjælpelig med at finde en advokat.

Du har altid mulighed for at

ændre i dit testamente, hvis du øn-sker det, og du har fuld råderet over alle dine værdier indtil den dag, du ikke er her mere. Først da træder testamentet i kraft.

Værd at videSom velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde.

Danmission tilbyder gratis rådgivning og at betale advokatsa-lær og stempelafgift i tilfælde, hvor Danmission er betænkt i testamentet.

Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente.

Ønsker du at betænke velgørende organisationer i dit testamente, vil din gave være fritaget for den såkaldte boafgift, som ellers tilfalder staten.

For yderligere information og vejledning kan du kontakte:DanmissionHenning Bay Jensen, økonomilederStrandagervej 242900 Hellerup39 62 99 11

Hvad er vigtigst for dig at give videre til dine børn?Han vil gerne lære sine børn, at man selv kan være med til

at styre begivenhedernes gang. De skal lære, at de altid kan

vælge at gå en anden vej.

„Jeg vil gerne have, at de får åbenhed og hjælpsomhed

over for verden med hjemmefra. Det giver jeg dem ved at gå

foran som eksempel. Jeg kan sørge for det i de små ting i det

daglige fx at åbne døren for andre, rejse en cykel op – også

selvom det ikke er mig, der har væltet den. Monkey see –

monkey do,“ siger han. Med andre ord – børn efterligner

det, man gør, og ikke nødvendigvis det, man siger.

Carsten Bjørnlund synes ikke, det er svært at tale om

døden: „Det er noget, som rammer os alle. Jeg går ikke

til daglig og tænker på mig selv som en, der skal dø. Med

"Arvingerne" har vi fat i noget, som vi alle kender og som

rammer alle. Nemlig familierelationer, minder fra barn-

dommen og døden. Vi er alle børn af nogen – og er måske

også søskende til nogen. Når centrale personer i familien

dør, bliver tæppet ofte trukket væk under fødderne på

os. Med TV-serien "Arvingerne" roder vi i dyndet. Seerne

kommer i kontakt med deres egne oplevelser og tænker

måske: Jeg skal også have ringet til min søster eller min

mor.“

Har du selv skrevet testamente? „Nej, og jeg har heller ingen forsikringer eller pensions-

opsparing. Måske er det ansvarsløshed eller også tror jeg,

at jeg er udødelig, eller at det er for tidligt at tage sig af det.

Det er ikke et aktivt valg, jeg har truffet om ikke at lave et

testamente. Men emnerne, der tages op i "Arvingerne", har

sat mange tanker i gang.“

Hvad tænker du om testamente til fordel for velgørende formål?„Det synes jeg er en god idé, hvis man gør det under hen-

syntagen til de efterladte.“

På spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at undgå situa-

tioner som i "Arvingerne", svarer Carsten Bjørnlund, at det

handler om at tage ansvar for sig selv og sin egen udvikling.

Og så lægger han stor vægt på ærlighed.

„Ligger følelserne i bordet, man kan arve, eller ligger de her

i hjertet. Man skal ikke tillægge materielle ting for meget værdi.

Som der bliver sagt i filmen "Fight Club": The things you own

end up owning you – de ting du ejer, ender med at eje dig.“

I april begyndte DR optagelserne til 7 nye afsnit af "Arvingerne".

At give livet videre

28

Af Louise Benner, The Gospel Fellowship

Foto

: Ca

rste

n Lu

nd

Vill

ad

sen

Har du lyst til at deltage i en fest, der giver mening? Så har du chancen 14. juni, når GospelAid for tredje år i træk byder op til sang og livsglæde til fordel for fattige og udsatte børn i Egypten.

Lørdag 14. juni er der gospelfest i København. Det sker i for-

bindelse med den årlige støtteevent GospelAid, som samler

hundredevis af sangere fra hele landet til en dag fyldt med

forskellige aktiviteter rundt omkring i byen. Bag arrange-

mentet står frivillige fra gospelkirken The Gospel Fellowship

i samarbejde med Danmission. De indsamlede midler – fx

billetindtægter og overskud fra et stort marked – går til

Danmissions indsats for fattige og udsatte børn i Egypten.

Dagen byder på en workshop med undervisning af

nogle af landets førende gospelsolister og dirigenter: Laura

Kjærgaard, Hans Christian Jochimsen, Claes Wegener og

Sofie Hermind. Om aftenen slutter vi festen af med et brag af

en støttekoncert i Københavns Domkirkes smukke rammer.

Nu også for børn Alle kan synge gospel! Så enkelt er det, og vi lover, at ingen

vil rynke på næsen af dig, hvis du ikke lige rammer tonerne

hver gang. Du skal nemlig hverken kunne læse noder eller

have korerfaring for at deltage i GospelAid. Du kan komme

alene, eller hvis du synger i et kor, kan du komme sammen

med dem og få en dejlig fælles oplevelse.

Som noget nyt inviterer vi i år også børn fra syv år og

op til at være med. De får deres helt egen børneworkshop,

Børn synger for børn, hvor dygtige undervisere står for

indstudering af sange, og kompetente frivillige sørger for

masser af leg, sjov og fællesskab i trygge rammer. I løbet af

dagen optræder børnene ude i byen, og om aftenen skyder

de den store støttekoncert i Københavns Domkirke i gang.

Koncerter til lands og til vandsGospelmusikken er kendt for at kunne samle folk med sine

smittende rytmer og budskabet om tro og håb. Det giver vi

en prøve på, når vi i løbet af dagen byder på gospel udvalgte

steder i København. På Nytorv ved Strøget vil nogle af de

tilmeldte kor vise, hvad de kan ved en række koncerter, og

her vil også være markedstelte med salg af lækkert gen-

brugstøj til både børn og voksne samt lidt godt til ganen.

Men vi holder os ikke kun på landjorden! På dagen

får du således en helt unik mulighed for at sejle gennem

Københavns kanaler med et veloplagt gospelkor som din

eneste guide. Det kræver blot, at du køber en billet, sæt-

ter dig til rette i båden, slår ørerne ud og nyder turen. Og

Kom til gospelfest i København

29

„Jeg har også ret til at være her“

GospelAid støtter børn som Ayman, der er handicappet og har brug for hjælp her og nu, men også for at kende sine rettigheder.

Ayman Shouky Sayed Ahmed fik en hård start på livet, som den 13-årige egyptiske dreng stadig har mange mén af. Han kom til ver-den ved kejsersnit og fik for lidt ild under fødslen, hvilket har påvirket hans evne til både at gå og tale. Efterfølgende har han måttet gennem mange operationer.

Ayman er et af Egyptens skønsmæssigt 3 millioner handicappede børn. I Egypten har også handicappede rettigheder ifølge loven, men de efterleves sjældent, og de færreste forældre ved, at de kan få hjælp til deres børn.

Den koptiske-evangeliske udviklingsorganisation, CEOSS, som Danmission samarbejder med, prioriterer derfor at støtte handicappede børn og deres familier – både konkret med fx fysioterapi, men også med at få deres retmæssige offentlige hjælp.

Heldigvis fortalte en nabo Aymans mor om projektet. Hun deltager i kurser, hvor hun og andre forældre lærer mere om, hvordan de kan håndtere deres børn, og hvilke rettigheder de har. Traditionelt betragtes og behandles handicappede som en skamplet på familien og samfundet. Gennem projektet får Ayman behandling hos en fysioterapeut og en talepædagog. Han kan nu selv tage tøj på og gå på toilettet, men vigtigt for ham er også, at han har fået ligesindede legekammerater.

„Jeg er vred over, at lærerne behandler mig skidt. Jeg har lært i projektet, at det ikke er i orden. De andre elever kalder mig idiot, og pigerne i klassen og på gaden skriger, når de ser mig. Derfor er jeg så glad for at komme i pro-jektet, hvor jeg har fået mange venner, som behandler mig godt. Jeg har lært, at jeg har ret til at være her, selv om jeg er handicappet,“ fortæller Ayman.

Ayman drømmer om at blive gift og få et job som sned-ker – og om at folk vil opføre sig ordentligt over for ham.

mens du sidder her, er du med til at give egyptiske børn

en bedre fremtid.

Det nytter!„Jeg bliver i rigtig godt humør af at være med til GospelAid,

og for mig er det bare en rigtig dejlig lang dag med gospel.

Jeg synger også i gospelkor til daglig, og så er det bare en

ekstra gevinst, at vi samtidig samler ind til Egyptens børn.“

Sådan siger Maria Silkjær, som deltog i GospelAid sidste år,

om begivenheden der både fylder den danske hovedstad

med sang og glæde og kan gøre en verden til forskel for

børnene i Egypten.

I 2013 indsamlede GospelAid hele 194.000 kr., og vi

håber at kunne gentage succesen i år. For det nytter rent

faktisk noget! Helt konkret er pengene med til at få fat-

tige og udsatte børn i skole og at forbedre livsvilkårene

for deres familier. Der bliver oprettet børnekomiteer, hvor

børnene diskuterer de problemer, de møder i deres hver-

dag som børnearbejdere, gadebørn og handicappede. De

lærer også om deres rettigheder og muligheder for at få et

andet og bedre liv.

FAKTA: 14. juni 2014 i København kl. 10 Gospelworkshop i Sct. Andreas Kirke

– 130 kr. eller 175 kr. inkl. frokost kl. 20 Støttekoncert i Domkirken – 100 kr. kl. 10-17 Markedsplads, Nytorv på Strøget

med mad/drikke og genbrug til lyden af gospelmusik

vær med i GospelAid som sanger, frivillig, sponsor eller publikum

billetter købes på www.billetto.dk/events/gospelaid-2014

Tilmelding og yderligere information på

www.gospelaid.dk eller find os på Facebook.

samler ind til fattige og udsatte egyptiske børn som Ayman. I Egypten er der skønsmæssigt 3 mio. han-dicappede børn, 3,7 mio. børnearbejdere og 1 mio. gadebørn. Vi hjælper bl.a. med:

At få børnene i skole At forbedre familiernes vilkår At oprette børneparlamenter, hvor

børnene lærer deres rettigheder at kende og får hjælp til at gøre noget ved de dårlige forhold

30

Rejs med Danmission

Alle i Danmissions bagland opfordres til at hjælpe med at

kåre Årets Ildsjæl, som er en person, der det forgange år har

ydet en ekstraordinær indsats for Danmission til inspira-

tion for andre.

Det kan være en, som har:

skabt særlige lokale resultater

udviklet nye ideer

spredt ekstraordinær glæde blandt frivillige kollegaer

inspireret andre til at engagere sig

stillet utrætteligt op uanset arbejdets art og omfang

Send et forslag med et par linjer om, hvorfor du indstil-

ler den pågældende person. Husk at opgive vedkommendes

fulde navn og gerne adresse samt telefonnummer. Frivillige

netværkskonsulenter og stiftsbestyrelsesmedlemmer kan

ikke indstilles.

Forslaget mailes til Birgitte Nørgaard Warming på

bnw@danmission.dk eller sendes som brev til Danmission,

Strandagervej 24, 2900 Hellerup. Senest mandag 11. august.

Årets Ildsjæl kåres på Danmissions Repræsentantskabsmøde

6.-7. september.

Kår Årets Ildsjæl 2014

Jubilæumsrejse til SydindienTag med generalsekretær Mogens Kjær til Sydindien fra 24. november til 8. december 2014. Der er jubilæum i Arcotkirken og i Danmission, fordi det i år er 150 år siden, arbejdet begyndte. Velkommen til stor fest i tempel-byen Tiruvannamalai, hvor der vil blive lagt et flot jubilæumspro-gram. Dertil skal byen udforskes med besøg i et verdenskendt ashram for guruen Ramana, besøg på dialogcentret Quo Vadis, besøg i det store Shiva-tempel og en tur op af bjerget Arunachala. Vi skal også se kirkens center fo0r børn og unge, hvor de får skolegang, så de får bedre mulighed for at klare sig samt enkehjemmet og vævestu-en Lebanon. Turen fortsætter til Tirukoilur og Melpattambakkam, hvor vi får indtryk af kirkens omfattende arbejde for børn og kvinder. Lidt mere turistet er en sejltur i en stor mangroveskov og besøg i den gamle, danske koloni, Tranquebar. Mod turens slutning er der bl.a. besøg i Auroville, hvor idealister søger at opbygge et samfund, der skal forme en ny, forenet menneskehed.

Se hele programmet på hjem-mesiden under Rejs Ud. Pris 14.900 kr. for 15 dage. Der er få ledige pladser.

Besøgsrejse til EgyptenDanmission arrangerer en rejse til Egypten 20. – 28. oktober 2014. Turen har tre formål, vi skal være turister, vi skal se Danmissions arbejde, og vi skal i kontakt med menigheder, der under urolig-hederne august 2013 fik brændt deres kirke. Turistdelen omfatter et besøg i Luxor med det største tempelanlæg i Egypten i Karnak, Luxortemplet og Kongernes Dal, hvor bl.a. Tutankhamons grav blev fundet. I Kairo skal vi besøge Nationalmuseet og bl.a. se de helt fantastiske ting, der blev fundet i Tutankhamons grav. Af interesse for fx genbrugs-folk er et besøg i skraldebyen. Vi vil desuden få indtryk af det omfattende arbejde, Danmission udfører sammen med partnerne i Egypten. Endelig vil vi holde gudstjeneste sammen med me-nigheder, der blev ramt af vold og ødelæggelse i august sidste år, besøge private hjem og skabe baggrund for at danne venskabs-forbindelse mellem danske og egyptiske menigheder.

Se det færdige program med pris på hjemmesiden under Rejs Ud.

Rejs med til LibanonBesøg det smukke Libanon på en rejse arrangeret af stiftsbe-styrelsen i Aarhus. Få en indblik i landet, lær om mellemøst-lige kirkesamfund og smag det vidunderlige køkken. Hør om udfordringerne efter ”Det arabi-ske forår” og om spændingerne mellem etniske, kulturelle, poli-tiske og religiøse grupper samt om Danmissions arbejde med at skabe dialog. Vi besøger Byblos, hvor alfabetet blev opfundet; cedertræsskovene, hvorfra kong Salomon fik træ til templet i Jerusalem; Den Blå Moské og det teologiske center NEST. Men ikke mindst møder vi mennesker, som lever deres dagligdag i dette multireligiøse samfund: kristne, muslimer, armenere, drusere og palæstinensere i flygtningelejre. Vi deltager i fredagsbønnen og en ortodoks gudstjeneste.

Se oplysningerne om rejsen til Libanon 10.-17. november på hjemmesiden under Rejs Ud eller kontakt bestyrelsesmedlem Ellen Skov Birk på 21742703. Pris 9.950 kr. Få ledige pladser.

Velkommen til Tanzania Karibu Tanzania - velkommen til Tanzania. Tanzanias lutherske kirke, Karagwe og Bukoba stifter i den nordvestlige del af Tanzania er vores værter på den studietur, arrangeret af Danmission Distrikt Herning-egnen. Vi skal besøge udsendte danske missionærer, deltage i gudstjenester besøge forskellige af kirkens institutioner. Desuden har vi afsat 3 dage til safaritur i en af Afrikas største nationalparker nemlig Serengeti/Ngorengoro Krateret, hvor der er gode muligheder for at opleve ”the big five”. Vi skal besøge kirke, land og folk i den nordvest-lige del af Tanzania.

Se oplysningerne om rejsen til Tanzania 3.-16. november på hjemmesiden under Rejs Ud el-ler kontakt rejseleder Poul Sloth Pedersen på 22897874. Pris kr. 19.975 kr.

på danmission.dk

31

2013 blev endnu et rekordår for Danmission. De samlede indtægter nåede

74 mio. kr., hvilket er næsten 7 mio. kr. mere end året før.

Det gode resultat skyldes især en exceptionel stigning i støtten fra

Udenrigsministeriet på 5 mio. kr. Men også Danmission Genbrug havde

et rigtig godt 2013. Butikkerne bidrog samlet med næsten 24 mio. kr. til

Danmissions arbejde, hvilket er omkring 2 mio. mere end i 2012. Det

skyldes, at vi har fået flere butikker, og at efterspørgsel efter genbrugs-

varer er vokset, samtidig med at udgifterne til bl.a. husleje er faldet.

Med det flotte resultat har det været muligt at udvide arbejdet ude i

verden. I de seneste år har været ekstra fokus på arbejdet i Mellemøsten,

hvor behovet har været ekstraordinært ikke mindst pga. nødhjælp til det

borgerkrigshærgede Syrien. Egypten og Tanzania er de enkeltlande, hvor

Danmission har haft størst aktivitet i 2013.

„Det har i årets løb været meget opmuntrende at mærke den stærke

opbakning til vores arbejde. Både fra Udenrigsministeriet og fra det

engagerede netværk i Danmark. Danmission er dybt afhængig af bidrag

fra privatpersoner – uden disse bidrag kunne vi ikke støtte samarbejds-

kirkernes liv og vækst, og der ville også være fattigdomsbekæmpelse, vi

måtte opgive. Tak for jeres opbakning,“ siger generalsekretær Mogens

Kjær.

„Danmission er velsignet med et stort, trofast og engageret netværk.

Uden stærk, folkelig støtte ville der ikke være noget Danmission. Men for

at det fortsat kan være sådan, er det altafgørende, at vi i fællesskab gør

en ekstra indsats for at få nye med i Danmission. Det kan man evt. gøre

ved at sørge for, at de får Danmission Magasin, ved at invitere naboen

med til næste basar eller ved at fortælle en ven om det fællesskab, man

kan være med i som frivillig i genbrugsbutikken,“ siger Mogens Kjær.

Rekordår for Danmission

Sommerlejre 2014 -for mere info om lejrene: www.danmission.dk/kalender

Seniorlejr i Virksund- ved Højslev12.-17. juniTilmelding: Asger og Bo-dil Jensen, Mattrup Lade-gårdsvej 22, 8766 Nørre Snede. Tlf. 7576 1325

Pigelejr på Kilde-borg- ved Roslev28. juni-3.juliFor piger 7 -14 årTilmelding: Søster Bente Birkmose, Dronningens-vej 6, 3.th, 2000 Frede-riksberg. Tlf. 2835 9100

Bisseruplejren - ved Rude19.-25. juliFor 0.-9. klasse Tilmelding: www.danmission.dk/bisserup

Børnelejr på Blåvandgård- ved Blåvand19.-25. juliFor 6-13 årigeTilmelding: Helle M. Dis-sing, Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby. Tlf. 4056 5661.

Teenlejr på Blåvandgård- ved Blåvand26. juli-2. augustFor 13-19 årigeTilmelding: Andreas G. Lauritsen, Klostertorvet 10, v. 32, 8000 Aarhus. Tlf. 2490 3612

Repræsentantskabsmødet 6.-7. september 2014

Repræsentantskabsmødet på Hotel Nyborg Strand indeholder to hoveddele: Mødet er en generalforsamling, hvor Danmissions bestyrel-se aflægger beretning om arbejdet og økono-mien i 2013 og fremlægger forslag til, hvad der skal ske i 2015. Det skal drøftes og godkendes. Desuden vil bestyrelsen fremlægge et forslag til ny formulering af Danmissions missionssyn.

Men mødet er også et årsmøde, hvor kirkemi-nister Marianne Jelved vil tale, og hvor mis-sionen i Indien fejres. Det er 150 år siden, at arbejdet blev påbegyndt i Sydindien (1864) – et arbejde som Arcot Lutherske Kirke er et resultat af. Nogenlunde samtidig begyndte arbejdet blandt santalerne i Nordindien, hvor den Nordindiske Evangelisk Lutherske Kirke viderefører indsatsen. Endelig har Breklum-missionen og Danmission også i en længere periode arbejdet i delstaten Orissa, hvor vi i dag har Jeypore Evangelisk Lutherske Kirke.

Vi har inviteret repræsentanter fra alle tre kirker og vil fejre hele det langvarige åndelige arbejdsfællesskab med de indiske kirker.

Mødet begynder lørdag 12.30 med gudstjene-ste i Vindinge Kirke og slutter søndag kl. 15.45.

magasinid 46005

600-0398 600-0398

Hjælp Egyptens kirker!

støt:sms: “DM” til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

bank: Reg.nr.: 4190 Kontonr.: 6000398mærk: genopbyg

online:danmission.dk/stot

Egyptens kristne har brug for din forbøn og støtte til:

at genopbygge ødelagte kirker

at forbedre de kristnes levevilkår

Læs mere påwww.danmission.dk