1

nr. 2/juni 2015

magasin

ISS

N: 2

245

-6

95

3

„Jeg giver livet videre – også når jeg ikke er her mere“

Børge Buch

Tema:

cambodjakampen om skoven er blodig alvor

2

I FEBRUAR FIK JEG STYRTHJELM på og sad så bag på en

lille motorcykel, der bevægede sig af sandede stier ind i

Prey Lang Skoven i Cambodja. Jeg ville gerne selv have kørt

motorcyklen, men det måtte jeg ikke. Jeg forstod senere

hvorfor: Føreren brugte sine ben konstant, for at vi ikke

skulle skride ud i sandet.

Hvad laver Danmission i en skov i Cambodja?

Der er sikkert flere, som kan huske, at kirkelige organisa-

tioner omkring år 1990 kørte en større kampagne under

overskriften ’Guld eller Grønne Skove’. I årene efter var der

stor opmærksomhed på klodens truede miljø, og vi forestil-

lede os endda, at vi engang ville vågne op til et forår uden

fuglesang, og at vi ville være nødt til at droppe at køre i

privatbil. Miljøministeren udtalte dengang efter et besøg

på Skjern-egnen: ”Fuglene er væk! Fiskene er væk!” Fuglene

synger heldigvis stadig, selv om der er færre af dem, og vi

kører stadig glade rundt i vores biler. Vores opmærksomhed

flyttede rimeligt hurtigt hen på noget andet. Men i de senere

år er der igen med fornyet kraft blevet diskuteret klima og

miljø – også i kirkeligt regi. Og Danmission er blevet en grøn

organisation.

Vil fokus igen flytte væk fra den fælles grønne udfor-

dring? Og hvorfor flyttede det væk sidst, vi tænkte al-

vorligt over det? Det svar, jeg engang fik, var: Mammon!

Pengedæmonen er stærkere end naturen og det, naturen

gavmildt giver os.

SÅDAN ER DET STADIG. Der er store økonomiske interesser

bag udnyttelsen af naturens ressourcer. Verden afskoves, og

der plantes i stedet plantager med oliepalmer, gummitræer

og cashewnødder. Dyre-, fugle- og plantearter udryddes

og kommer aldrig igen. Til gengæld bliver nogle mennesker

rigere. Men andre bliver fattigere. For der var jo almindelige

mennesker, som havde adgang til og glæde af de skov- og

landområder, som pengemændene overtager.

Det er derfor, Danmission er aktiv i Prey Lang Skoven.

Skoven dækker et område på størrelse med Sjælland.

200.000 mennesker lever af skoven (dertil kommer yderli-

gere omkring en halv million mennesker, som mere indirekte

er afhængige af den). Skoven er deres supermarked og spise-

kammer. Danmission kæmper sammen med modige lokale

aktivister for at bevare skoven. Det vil være godt for verdens

miljø, og det vil være rigtig godt for de mennesker, der lever

af skoven. Det var en stærk oplevelse for mig at møde aktivi-

sterne, som Danmission støtter i at bruge fredelige midler i

deres kamp, og mærke deres mod – for det er slet ikke ufar-

ligt at sætte sig op mod store økonomiske interesser.

AT ARBEJDE MED BEVARELSE af skov og natur og kæmpe for

de fattiges adgang til naturens ressourcer, er ikke fremmede

opgaver for Danmission. Mission handler også om at få mad på

bordet. Vi har i vores arbejde altid ønsket, at mennesker både

hører evangeliet, og at de kan sove roligt om natten med fyldte

maver. Vi kæmper nu sammen med skovens mennesker, for at

de fortsat kan leve et godt liv i samhørighed med og afhængig-

hed af skoven, som for deres og vores skyld skal bevares.

Mogens Kjær, generalsekretær

Guld eller grønne skove

Strandagervej 242900 HellerupTlf.: 3962 9911Fax: 3962 0206Mail: danmission@danmission.dkwww.danmission.dk

Giro: 600-0398Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Online: danmission.dk/stoet

Udgives af Danmission Udkommer 4 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Flem-ming Pless Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 15. juni 2015

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom

leder

Følg os også på www.facebook.com/danmission og www.youtube.com/danmission

3

CAMBODJA: Hvad har kampen for en urskov at gøre med mission? Hvorfor forsøger Danmission at omplante Prey Lang Skoven i Cambodja til danske konfirmandstuer? Hvorfor er de cambodjanske unge fra landsbyerne bevæbnet med en moderne smartphone, når de tager på patrulje i skoven? Og hvad betyder Pol Pots folkedrab i 1970erne for fattigdomsbe-kæmpelse, kirkeudvikling og dialog i dagens Cambodja? Det og meget andet kan du læse om i dette magasin.

Mød den modige teenager Mud, som kører rundt på knallert på jagt efter illegale skovhuggere.

Mød Søren, som har lagt saven på hylden. Mød Mony, som fortæller om sin bumlede vej fra bande-

medlem til kristen fredsmægler.

Konfirmand Aktion: I 2015 mødte 5188 danske konfirmander de unge Globale Fortællere fra Myanmar. Det er rekord! Nu er det så tid til at booke de nye Globale Fortællere fra Cambodja.

Årets Ildsjæl: Du kan være med til at hædre en frivil-lig, som har gjort en særlig indsats for Danmission.

Genbrug: Margith Jensen følte sig naturligt nok meget alene, da hun mistede først sin mand og siden sin datter. Da hun overvandt sig selv og blev frivillig i Danmission Genbrug, fik hun nye venskaber, ny base og nyt livsmod. Danmission er en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Arv: „Det kom absolut ikke som en overraskelse for os, at mor og far har valgt at testamentere til Danmission. Vi tror på Kristus – han er livet for os – og må også være det for andre. Derfor er det så vigtigt, at vi rækker ud og deler,“ siger Børge Buchs børn.

Nyt job: Kirsten Auken afløser Nik Bredholt som program-chef for Danmissions fattigdomsbekæmpelse.

4-25

24-26

27

28-31

32-33

35

4-25

34

32-33

12-13

14-15

Indhold

4

Går du med briller, eller har du bløde hæn-

der? Så var du og din familie dømt til døden!

Der skulle meget lidt til for at blive be-

tragtet som en fjende af revolutionen under

Pol Pots diktatur i Cambodja fra 1975 til

1979. Folk med uddannelse, religiøse ledere,

byboere, forretningsfolk, handicappede, et-

niske minoriteter og mange andre blev slået

ihjel i et af historiens værste folkedrab.

Det er svært at tælle ofrene. Men 1,4

millioner mennesker menes at være blevet

dræbt, og medregner man dem, som døde

af sult, sygdom og tvangsarbejde i arbejds-

lejre, skønnes tallet helt op til 2,4 millioner.

„Forestil dig, at en fjerdedel af dit lands

befolkning bliver myrdet af landsmænd,“

siger turistguiden, mens han viser rundt på

Killing Fields – dødens marker – uden for

hovedstaden Phnom Penh, som er et af de

henrettelsessteder, hvor cambodjanere i

hundredetusindevis blev dræbt.

Og det kan man jo ikke forestille sig.

Men når man går rundt på området og

hører historien om rædselsregimet fra en

mand, som selv blev sendt i teenagelejr,

mens forældrene kom i en anden arbejds-

lejr sammen med de allermindste børn, så

forstår man dog en flig.

Men hvad har folkedrabet at gøre med

Danmissions arbejde i Cambodja i 2015?

Hvis man vil forstå, hvorfor vejen ud af

ufred, fattigdom og frygt for at protestere

mod uretfærdighed er så lang og hullet, så

er man nødt til at prøve at forstå, hvad der

skete i landet under og efter Pol Pots ræd-

selsregime, og hvilke erfaringer og traumer,

derfor er

Lunten kort

i CambodjaAf Tove Lind Iversen, redaktør

Scan koden og se en lille videofilm om lysten til hævn og viljen til tilgivelse. Oum Kong fortæller sine oplevelser under Pol Pots folkedrab, men også hvordan hun i troen på Gud finder redskaber til at håndtere sårene, som endnu ikke er lægt.

Foto

: To

ve L

ind

Iver

sen

4

Blodig historie: 1863 Fransk protektorat.

1953 Selvstændighed.

1975-79 Pol Pot og hans Røde Khmerers rædselsregime.

1979 Pol Pot afsættes, men det giver ikke fred.

1985 Hun Sen, tidligere med-lem af De Røde Khmerer, bliver premierminister.

1991 Fredsaftale underskrives, og FN-styrke indsættes.

1993 Officielt flerpartistyre.

1998 Pol Pot dør uden at være blevet stillet til regnskab for sine forbrydelser.

2005 FN enes om et tribunal, men indtil nu er kun 3 ledende Khmer Rouge-folk blev dømt for folkedrabet.

2015 Hun Sen fejrer 30 år som premierminister, og han sid-der stadig tungt på magten og økonomien.

Religion: Der bor 14,5 mio. indbyggere

(2012) på et areal 4,5 gange så stort som Danmark. 95 % er buddhister - heraf mange "kultur-buddhuster", En del siges at følge de buddhistiske leveregler, men også tilbede de hinduistiske guder.

Den første kristne missionær var Gaspar da Cruz, en portugi-sisk dominikanermunk, som var i landet 1555-1556. Ifølge hans eget udsagn var missionen en total fiasko. Også i dag udgør de kristne en meget lille minoritet på højst et par procent.

tema: cambodja

det har efterladt i cambodjanerne.

„Vi er stadig fanget i en ond cirkel af

vold både i samfundet og i hjemmene, som

vi kæmper for at komme ud af for at kunne

skabe udvikling og bedre liv for almin-

delige mennesker,“ siger Som Chanmony

fra Peace Bridge Organization, som er en

af Danmissions partnere. Organisationen

lærer folk at bruge ikke-voldelige metoder

i protest mod fx ulovlig skovhugst og til at

bekæmpe den udbredte vold i familier og

samfund.

5

6

„Skoven bliver stjålet fra os. Der tjenes

millioner af dollars på salg af ædeltræ, men

pengene kommer ikke lokalbefolkningen

til gode. Når træerne bliver fældet, mister vi

hele vores livsgrundlag, mens fortjenesten

ender i lommerne på industrifyrster eller

bliver brugt på at bestikke magthaverne.

Regeringen og politi og militær burde

hjælpe folk, men gør det stik modsatte. Dét

motiverer mig til at fortsætte kampen –

trods truslerne.“

For Chut Wutty, som har givet denne

præcise beskrivelse af, hvad der er på

spil i Prey Lang Skoven i det nordøstlige

Cambodja, blev truslerne til blodig alvor.

Den 26. april 2012 – efter et årtis kamp

mod illegal skovhugst – blev han skudt og

dræbt af en politimand, mens han viste to

journalister ødelæggelserne i skoven. Han

blev 40 år. Få dage efter hans død, blev

efterforskningen skrinlagt - sandsynligvis

fordi magtfulde kræfter ikke ønskede en

opklaring.

Mordet på ham inspirerede Global

Witness, som han tidligere havde arbej-

det for, til at indsamle dokumentation om

den slags dødsfald. Global Witness er en

international organisation (NGO), som

arbejder med konflikter og overtrædelse

af menneskerettigheder i forbindelse med

udnyttelse af naturressourcer.

Deres opgørelse fortæller, at på ver-

densplan bliver i gennemsnit om ugen 2

mennesker dræbt, mens de kæmper for

deres skov, jordlod eller fiskevand, som

trues af skovhugst, industrilandbrug, bo-

ligbyggeri, dæmninger, minedrift og andre

former for stordrift.

Og tallet stiger – det er tredoblet fra

2002 til 2014, hvor mindst 116 omkom.

Nogle er aktivister, som bliver snigmyrdet,

nogle mister livet under folkelige prote-

ster, mens atter andre bliver dræbt, alene

fordi de bor på et stykke jord, som enten

staten eller private virksomheder har

udset sig. Blot en uge efter drabet på Chut

Wutty blev en 14-årig cambodjansk pige

slået ihjel af soldater under et sammen-

stød mellem hendes landsby og en stor

gummiplantage.

Dertil kommer stadig flere fængslinger

i forbindelse med protester.

Nogle af de lokales aktioner kunne kal-

des selvtægt, men forklaringen på, at lokale

selv tager affære, er, at myndighederne ikke

tager deres ansvar alvorligt og forhindrer

ulovlig skovhugst. Tværtimod! Den udbredte

korruption sætter ekstra fart i skovhugsten.

KAMPEN OM SKOVEN ER BLODIG ALVOR Af Tove Lind Iversen, redaktør

Foto

: Alla

n M

ich

aud

Chut Wutty mistede livet i kampen for Cambodjas urskove.

Foto

: Fle

mm

ing

Ple

ss

6

7

tema: cambodja

Prey Lang Skoven: Prey Lang Skoven er den sidste store stedsegrønne skov i

Sydøstasien. Den er næsten på størrelse med Sjælland, men bliver hastigt mindre pga. skovhugst.

Skoven rummer syv forskellige økosystemer, herunder en unik ur-sumpskov. Her er mindst 20 truede plantearter og 27 truede dyrearter.

200.000 mennesker i og omkring skoven er direkte afhængige af dens ressourcer for at overleve. De tapper harpisk, som de sælger, samler føde, urtemedicin og byggematerialer og meget andet.

Forsvinder skoven, truer det også vandforsyningen og fødevare-produktionen til millioner af mennesker, da regnen - og dermed rismarkerne - vil blive påvirket.

Skoven er samtidig vigtig globalt set, da den er med til at rense luften for CO2, som truer os alle. Prey Lang har nogle af de højeste kulstofværdier i Asien og er derfor vigtig i kampen mod klimaændringerne.

Truslerne er mange: Fx jagten på ædeltræ, forurenende mine-drift og rydning til plantagedrift.Korruption vanskeliggør kampen mod den ulovlige skovhugst.

Prey Lang Community Network (PLCN) er en lokalt forank-ret græsrodsbevægelse af frivillige, som tager på patrulje ind i skoven for at afsløre den illegale skovhugst og samle dokumen-tation om skovens tilstand. PLCN arbejder også på nationalt plan for at påvirke politikerne til at tage ansvar for at bevare skoven og dens ressourcer i stedet for at sælge ud af den til magtfulde industrifyrster. Danmission støtter PLCN gennem vores lokale partner Peace Bridge Organization.

PHNOM-PENH

Biên Hoa

Prey Lang

Cambodja

tema: cambodja

Chut Wutty mistede livet i kampen for Cambodjas urskove.

7

8

TØMMERMÆND Af Tove Lind Iversen, redaktør

Man kunne næsten lade sig forblænde af

skønheden og Prey Lang Skovens dybe stille

ro. Træstammer vokser ind i himlen. De

grønne blade glimter i solens stråler, og fra

en ung kvinde høres en ren og klar fløjten

som en slags underlægningsmusik, mens vi

bevæger os dybere og dybere ind i den sted-

segrønne skov i det nordøstlige Cambodja.

Så rammer lugten. Af brændt træ. Og

kort efter står vi på et stykke lysebrunt og

udtørret jord, hvor kun de afsvedne og sta-

dig rygende stubbe står tilbage som triste

beviser på, at de illegale skovhuggere kom

først.

„Jeg bliver så ked af, at skoven forsvin-

der. For den er hele vores liv,“ siger Mud

og sparker med ydersiden af foden på en

forkullet stub. Teenagedrengen og hans

familie er blandt de 200.000 mennesker,

som bor i og omkring Prey Lang Skoven, og

som er helt afhængige af skovens rigdom-

me for at kunne overleve.

„Men jeg bliver også så vred på dem,

som kommer og fælder træerne,“ siger han.

Mud nøjes dog ikke med at blive ked af

det og vred. Han er aktiv i netværket Prey

Lang Community Network (PLCN), som for-

søger at beskytte skoven. Netværket består

af lokale folk – unge og ældre, mænd og

kvinder – som går i skole, fodrer familiens

gris, tapper harpiks fra træerne, samler

mad og lægeurter i skoven, henter vand i

floden og deler en flaske risvin med na-

boen. Men som altså også trodser truslerne

og tager på patrulje i skoven for at afsløre

den illegale skovhugst.

Prey Lang er Sydøstasiens sidste store

stedsegrønne skov. Den er på størrelse med

Sjælland. Endnu da! For Cambodjas rege-

ring sælger nemlig retten til skovhugst til

industrifyrster, der fælder det værdifulde

ædeltræ, som er meget eftertragtet ikke

Foto

: To

ve L

ind

Iver

sen

fortsættes side 10...

Scan koden og kom til snigpremiere på en kort videofilm om den kamp for skoven, som Danmission støt-ter i Cambodja. Videoen skal bruges i Konfirmand Aktion som et led i de Globale Fortælleres foredrag for dan-ske unge.

8

9

TØMMERMÆND

fortsættes side 10...

tema: cambodja

9

10

mindst i Kina, men også i Vesten. Oveni fælder lokale folk i

området træer illegalt – både for at sælge dem til de samme

industrifyrster og for at rydde jord til at dyrke afgrøder.

Smadrer motorsaveFølg de modige – står der på Muds T-shirt med en tegning

af en brølende tiger. Men hvad kan en teenagedreng og

hans venner, onkler og naboer i en landsby stille op over

for mægtige tømmerkonsortier, som ifølge blandt andre

miljøorganisationen Global Witness er i ledtog med både

politikere og de væbnede styrker?

„Vi tager ind i skoven – på knallerter og til fods – for

at afsløre og stoppe de illegale skovhuggere. Vi prøver at

skræmme dem til at stoppe, og vi ødelægger deres motorsa-

ve og andet udstyr,“ fortæller Mud, inden han igen afbrydes

af sin mobiltelefon.

Når patruljerne finder ulovligt tømmer konfiskerer de

det. Officielt skal det overgives til skovadministrationen,

men ofte brænder de det af i skoven for at forhindre, at det

ad omveje ender tilbage hos tømmerfirmaerne. En stamme

på 120 centimeter i diameter kan være flere hundrede

tusinde kroner værd. Så der er meget på spil – både for

landsbyboerne og for skovhuggerne.

Ind imellem går det da også rigtig galt. I 2012 blev

lederen af aktivisterne, Chut Wutty, skudt og dræbt af en

politimand. Og landsbyen Sra Veal har haft besøg af folk

med AK47-geværer, så den lokale leder – som bor i huset

over for Mud – måtte flygte ud af bagindgangen. Det eneste,

han havde gjort sig skyldig i, var at gå på TV og fortælle om

den illegale skovhugst.

Mobiltelefon som våbenHvad har kampen om en truet skov at gøre med

Danmission?

Svaret kommer prompte fra Ernst Jürgensen, som er

Danmissions udsending i Cambodja:

„Vi lærer landsbyboerne, hvad der står i loven om ulovlig

skovhugst, og hvordan de kan være med til at forlange af

myndighederne, at lovene overholdes. Og vi lærer dem at

kæmpe for skoven og for deres rettigheder med ikkevol-

delige metoder, så de undgår blodsudgydelser og fængs-

linger. Det gør vi sammen med vores partner – den kristne

... fortsat fra side 8

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

Foto

: To

ve L

ind

Iver

sen

tømmermænd

11

Foto

: Ch

arl

ott

e D

yhr

11

tema: cambodja

Danmission i Cambodja: Vi arbejder for at styrke den unge kristne kirke,

forbedre fattige folks mulighed for at komme ud af fattigdommen og skabe dialog i et land med en voldsom fortid.

Lokalsamfundsudvikling, landbrug og rettigheder

Konfliktløsning og fredsskabelse

Evangelisering

Teologisk uddannelse

Videreuddannelse for bibelskoleelever og præster

fredsorganisation Peace Bridge Organization (PBO).“

Når landsbyboere kommer på kursus hos PBO, lærer de

bl.a., hvordan man under protestaktioner spotter og stopper

provokatører, som er plantet af magthaverne. Man diskuterer

også, hvordan man hindrer, at demonstranter medbringer

knive og andre våben. At det nogle gange er fornuftigt bare

at sætte sig ned for at standse sammenstød med politiet. Og

hvordan man laver en fælles strategi i kampen mod kræn-

kelse af rettigheder.

Men hvorfor har Mud og de andre altid en mobiltelefon

ved hånden midt inde i Prey Lang Skoven?

„Nogle fandt på at tage billeder og videoklip af ulovligt

fældede træer og ryddede områder – og så spredte ideen

sig, så nu gør vi det alle,“ fortæller Mud og knipser et foto af

en sortsvedet stub.

Billederne bliver slået op på netværkets Facebookside:

Prey Lang – It's Our Forest Too (det er også vores skov). På

den måde spredes beviserne på den ulovlige skovhugst via

de sociale medier både i Cambodja og resten af verden.

Og det virker, fortæller lederen af Peace Bridge

Organization: „Nu har de store medier i Cambodja – og også

i udlandet – fået øje på, at der er noget galt og sat fokus på

problemet. Det presser vores regering til at reagere, så vi får

bedre love, og lovene bliver overholdt,“ siger Som Chanmony.

For at registrere og systematisere de indsamlede fotos og

data har Danmission sammen med Københavns Universitet

fået udviklet en app til aktivisternes mobiltelefoner (læs

mere side 14-15). Dermed bliver billederne et endnu stær-

kere våben i kampen for at bevare skoven.

Og det er en både mere effektiv og sikker måde at kæmpe

på end at bruge vold. Som Mud på sin egen afdæmpede måde

påpeger, så nytter det ikke, hvis aktivisterne bare planløst

tager ud i skoven og møder skovhuggernes vrede med vold.

„Vi skal være modige, men også kloge og taktiske. Det er

vi nødt til for at kunne redde vores skov." siger Mud, trækker

vejret tungt og tilføjer:

„Hvis Prey Lang Skoven forsvinder, dør vi sammen med

skoven.“

Med den bemærkning på blokken er der ingen fare for,

at man forblændes af skovens skønhed. Prey Lang Skoven er

meget mere end den dybe stille ro – det er 200.000 menne-

skers kamp for hele deres livsgrundlag.

12

Søren er et par hoveder højere end de

fleste af cambodjanerne omkring ham. Og

med sit kraftige røde fuldskæg ligner han

det, han oprindeligt var – nemlig en vel-

voksen dansk skovhugger i sit rette miljø.

Men Søren Brofeldt lægger ikke længere

sine kræfter i at fælde træer. Tværtimod!

Som forsker ved Københavns Universitet

er han i gang med en Ph.D om overvågning

af truet tropisk skov. Hans forskning er

en del af et samarbejde mellem universi-

tet og Danmission om Prey Lang Skoven i

Cambodja.

„Jeg er ikke vant til at blive truet med en

økse,“ siger han og lader blikket sejle ned ad

floden ved landsbyen Sra Veal i udkanten

af Prey Lang Skoven. Han er netop kommet

tilbage efter en uges patrulje sammen med

lokale unge.

„Jeg har i flere år beskæftiget mig med

skovbevarelse på et teoretisk niveau, så det

var vildt at opleve, hvordan aktivisterne

arbejder i praksis, og opleve hvordan man

selv får hjertebanken.“

Imponerende modOg så fortæller han videre med høj puls:

„Min gruppe fandt en kæmpestor

stamme fra en af de rigtig dyre træarter

herude. Den var 120 centimer i diameter –

vel 8-10 kubikmeter – og omkring 300.000

kroner værd. Vi fandt også en dunk benzin

til motorsave, så det hældte vi ud over og

brændte træet af. Lige i nærheden opda-

gede vi en lejr, hvor bålet stadig var varmt,

så de illegale skovhuggere var lige i nær-

heden. Aktivisterne prøver at være mange

sammen, når de konfronterer de illegale

skovhuggere, men det kan ikke altid lade

sig gøre. Og denne morgen var vi kun 3-4

mand i min gruppe, og vi vurderede, at der

var omkring 10 skovhuggere. Hvis vi var

stødt sammen, så havde der været et pro-

blem… Så det var hurtigt ind og hurtigt ud –

det er tit den måde, patruljerne arbejder på.

De unge er meget, meget modige.

Pludselig kom en mand med en stor sav

kørende på en motorcykel. Da aktivisterne

spærrede stien, truede han os med en økse

– indtil en af de unge mænd gik hen og

rev øksen ud af hånden på ham og konfi-

skerede hans udstyr. Selvfølgelig blev jeg

bange – men det var også imponerende at

se deres mod og engagement. Det er svært

ikke at blive påvirket af det… Jeg er ikke

vant til at blive truet – men det er de. De er

nogle barske gutter. Og truslerne er ikke

altid tomme. Hvis en mand står og truer dig

med en økse, skal du ikke nødvendigvis tro,

han ikke gør alvor af det. Det er anderledes

end i Danmark – der går de færreste det

sidste skridt.“

Det er her dialog og Danmission kommer

ind i billedet. For mens Søren Brofeldt og

Københavns Universitet bidrager til det

fælles projekt med viden om national og

international lovgivning og med deres

tekniske ekspertise inden for overvågning

af truet skov – f.eks. kortlægning og analyse

af indsamlede informationer – så bidrager

Danmission med vores erfaring med dialog

og konfliktløsning.

„Det giver rigtig god mening at kombi-

nere kortlægning af truslerne mod skoven

med konfliktløsning, som Danmission står

bag. Der er brug for videnskabelig doku-

mentation i kampen for Prey Lang, men

der er også brug for dialog for at beskytte

aktivisterne,“ siger Søren Brofeldt.

Korrupt skovadministrationDe lokale lærer, hvordan de undgår slags-

mål med skovhuggerne og voldelige sam-

menstød med ordensmagten. Men gennem

dialog bringer vi også konfliktens parter

sammen. Det er svært at få aktivisterne og

skovadministrationen til bare at mødes,

men det er nødvendigt – også selv om

skovadministrationen beskyldes for at være

korrupt og misbruge sin position til f.eks. at

pudse politiet på de lokale. Det samme gør

sig gældende helt op på nationalt politisk

plan. Men det er afgørende at få magtha-

verne i tale, fordi de sidder med nøglen til

at løse problemerne.

Sideløbende med dialogarbejdet, som

Danmission står for gennem vores partner –

den kristne fredsorganisation Peace Bridge

Organization – hjælper Søren Brofeldt så de

lokale med at indsamle beviser på truslerne

mod skoven. Som en del af det fælles projekt

er der udviklet en app til moderne mobilte-

lefoner for mere effektivt at kunne indsamle

og systematisere informationer (læs mere

på side 14).

„På patruljen konfronterede de unge

landsbyboere ikke bare de illegale skovhug-

gere, konfiskerede deres udstyr og brændte

ulovligt tømmer af. Jeg underviste dem også

i at bruge en smartphone og vores app,“ for-

tæller den danske forsker. Og så kaster han

sig i floden for at få vasket snavs og adrena-

lin af kroppen efter en uges patrulje.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse

Danmission samarbejder med forskere fra Københavns Universitet i kampen for Prey Lang Skoven i Cambodja

13

Søren Brofeldt er i gang med en Ph.D afhandling om truet urskov. I et fælles projekt mellem Københavns Universitet og Danmission hjælper den danske forsker de lokale med at indsamle beviser på den illegale skovhugst, mens Danmission sideløbende arbejder med dialog og konflikthåndtering.

tema: cambodjaFo

to: T

ove

Lin

d Iv

erse

n

13

14

Det er morgengry, og 40 unge cambodjanere drager af sted

på knallert for at patruljere i Cambodjas Prey Lang skov.

Der er langt fra den høje ranglede Clint Eastwood til de

små cambodjanere rent udseendemæssigt, men modet og

råheden ligner – selv om de unge ikke har skydevåben, men

moderne mobiltelefoner - smartphones - i rygsækken sam-

men med mad, drikke og hængekøje.

Hvordan kan man forsvare skoven med en mobiltelefon?Det er faktisk ganske enkelt. For at kunne beskytte skovens

værdier, som f.eks. rosentræ og teaktræ, skal man vide, hvor

de findes – også for at kunne dokumentere, når de bliver

fældet. Selv om skovhugst allerede har kostet mange træer

livet, så er Prey Lang Skoven stadig stor – næsten på stør-

relse med Sjælland. Derfor er det vigtigt at kortlægge sko-

ven. For at kunne det og systematisere oplysningerne har

Danmission i et samarbejde med vores lokale partnerorga-

nisationer og Københavns Universitet fået et cambodjansk

IT-firma til at udvikle en app til de moderne mobiltelefoner.

Ved hjælp af app’en kan de lokale folk give GPS-koordinater

til alle værdifulde træer og planter, de kommer forbi på

deres patruljer. Registreringen giver et unikt billede af, hvor

skovens værdier er, og hvor det er nødvendigt særligt at pa-

truljere for at beskytte skoven mod den illegale skovhugst.

Oplysningerne uploades til en hemmelig database, hvor de

omdannes til eksempelvis kort, der viser, hvad der forsvin-

der, hvorhenne og hvor hurtigt.

Taget på fersk gerningMøder patruljerne nogen, der fælder træer ulovligt, bliver

det også registreret i app’en. Hvor Clint Eastwood ville

skyde skurkene med sin revolver, knipser de lokale i stedet

for løs med deres mobiler for at fotografere skovhuggerne.

Det bliver indtastet, hvor det hele er sket – og hvad der blev

fældet. Og de forsøger at få oplysninger om, hvem gernings-

mændene er. Senere når de lokale igen er hjemme, lægger

de billederne på Facebook, hvor flere end 14.000 – herun-

der også nationale og internationale medier – følger kam-

pen for Prey Lang, som er den sidste store stedsegrønne

skov i Sydøstasien. Informationerne bliver også videregivet

til de lokale myndigheder.

Det virker barskt og er voldsomt konfronterende, når

aktivister fotograferer illegale skovhuggere – og forsøger

at konfiskere deres redskaber. Derfor bliver de unge også

trænet i dialog og ikke-voldelige metoder for at undgå selv

at komme til at forstærke den allerede åbenlyse konflikt,

så begge parter kan forlade gerningsstedet uden blodsud-

gydelser. Det arbejde støtter Danmission gennem vores

partner – den kristne fredsorganisation Peace Bridge

Organization.

Fra app til videnskabelig dokumentationMed app’en kan patruljerne indsamle store mængder data,

der kan omdannes til solide videnskabelige rapporter om

såvel omfanget som konsekvenserne af den illegale skov-

hugst. Håbet er, at fremtidens rapporter kan bidrage til, at

få regeringen i Cambodja til aktivt at sætte ind over for den

ødelæggende aktivitet i skoven. Den første rapport baseret

på data indsamlet ved hjælp af app’en er allerede blevet

brugt i en rapport, som har fået stor opmærksomhed. Det

samme har Danmission, da arbejdet er unikt i en cambod-

jansk sammenhæng. Derfor bliver projektet også støttet af

Udenrigsministeriets innovationspulje.

Tænk Hvis Clint Eastwood havde haft en

smartphone...Af Christina Dahl Jensen, fagkonsulent for Cambodja

15

tema: cambodja

Foto

: Ern

st J

ürg

ense

nFo

to: A

llan

Mic

ha

ud

Foto

: #it

sou

rfo

rest

too

www.facebook.com/PreyLang#itsourforsttoo

Motorsave og andet udstyr konfiskeres og registreres af lokale på skovpatrulje.

De lokale bruger smartphone og app til at fotografere ulovlig skovhugst.

Pletskud: Lokale på patrulje indsamler beviser på ulovlig skovhugst

Pletskud: Ulovlige skovhuggere kan ikke komme væk, da lastbilen er punkteret

På Facebook-siden it’s our forest too kan du følge de lokales kamp for deres skov.

Husk at synes om...

16

„Våben? Det var bare noget vi købte, da jeg var dreng. 25

dollar for et Kalasjnikov AK47-gevær og sølle 10 cent for en

kugle. På alle skoler her i Cambodja var der bander, og vi be-

krigede hinanden. Da jeg var 15-16 år, var mindst 5 af mine

venner blevet slået ihjel med skydevåben.“Som Chanmony tager fat i sin egen historie, da han skal

svare på, hvorfor der er så hårdt brug for hjælp til at løse

konflikter i fx kirken, i familien, i fængslet, men også i sam-

menstød mellem almindelige cambodjanere og magtha-

verne. I samme åndedrag får vi forklaringen på, hvordan et

buddhistisk bandemedlem kan ende som leder af Cambodjas

kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization.

Pol Pots folkedrabSom Chanmony er født i 1978 – året før Pol Pots fald. Under

Pol Pots rædselsregime, i sidste halvdel af 1970erne, omkom

en fjerdedel af befolkningen – af sult, sygdom, tvangsar-

bejde eller bestialsk myrdet af landsmænd.

„Da jeg var barn og ung, var mentaliteten ekstremt vol-

delig – og det er den til dels stadig,” siger Som Chanmony.

Han fløjter lidt for sig selv. Og giver så et indblik i, hvor-

for der fortsat er en kort lunte fra vrede til vold i Cambodja.

”Jeg voksede op i en stærkt buddhistisk familie, som

udførte de religiøse ritualer i hverdagen og lærte mig at gøre

det samme. Men mit hjem var – ligesom mine kammeraters

– fyldt med konflikt og vold, både følelsesmæssig og fysisk.

Det var ikke en tryg ramme, og derfor søgte jeg fællesskab

og beskyttelse i min bande.“

Vi sidder i en bil på vej ud for at besøge nogle af de lokal-

samfund, hvor Peace Bridge Organization, som Danmission

samarbejder med, lærer folk at bruge fredelige midler i

kampen mod vold og uretfærdighed. Og det er svært at

forestille sig den lidt korpulente mand med de intense

brune øjne – der ikke er bleg for at indrømme, at han lider

af køresyge og hjemvé – som bevæbnet bandemedlem.

„Hvis du i dag – så mange år efter – spørger mine

naboer, hvem jeg er, så vil de svare to ting: Den dreng var

meget uregerlig og voldelig. Men han er forandret og er nu

en respekteret mand,“ fortæller Mony, som alle kalder ham.

Det blev troen på Jesus, der reddede hans liv og satte

gang i forandringen.

„Var jeg blevet i banden, er jeg overbevist om, at jeg ville

være blevet dræbt eller endt i fængsel. Og da jeg forlod

banden, var det også farligt, fordi de andre medlemmer

blev meget vrede. Jeg ved ikke, hvad de ville have gjort ved

mig, men jeg var helt sikkert kommet til at lide. At Gud holdt

hånden over mig, gjorde mig virkelig ydmyg i hjertet.“

Alle er ofre og bødlerI Cambodja har vold været en del af hverdagen i årtier.

Folkedrabet under Pol Pot og de væbnede konflikter i årtier

før og efter forplantede sig til familierne og alle andre

relationer. Som de fleste andre omkring ham voksede

Mony op i en familie, hvor man fx mente, vold var en god

opdragelsesform.

„Jeg har mange ar på kroppen, fordi jeg fik tæsk af mine

forældre,” fortæller Mony. ”Bliver man udsat for vold, så

gør man det samme mod andre, når man vokser op og får

magt. Vi ender alle som ofre, men vi er også alle gernings-

mænd. Hvis vi skal volden til livs, må vi forstå, at vi oftest

har en grund til og en forklaring på, hvorfor vi bruger vold

og måske endda slår ihjel. Når folk fanger en tyv på gaden

og ender med at dræbe ham, giver det mening for dem i si-

tuationen. Cambodjanerne og Cambodja er fanget i en ond

cirkel af vold, som vi skal arbejde på at bryde ud af. Havde

jeg ikke været igennem en personlig forvandling, havde jeg

måske også slået mit barn.“

Ansvar for forfædrenes ånderDen forvandling tog sin begyndelse i 1996, da Mony efter

gymnasiet underviste en baptistpræst i khmer-sproget, som

tales i Cambidja.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Fra bandemedlem til fredsmæglerHvorfor er lunten fra vrede til vold stadig så kort i Cambodja – 36 år efter Pol Pots folkedrab? Hvorfor er cambodja-nerne fanget i fattigdom trods landets mange ressourcer? Hvordan ender et bandemedlem fra en stærkt buddhistisk familie som leder af en kristen fredsorganisation? Og hvorfor skulle han gå så mange omveje for at finde Gud? Få nogle af svarene i dette interview med Som Chanmony, leder af en af Danmissions partnere i Cambodja.

fortsættes side 14...

17

Fra bandemedlem til fredsmægler

17

tema: madagaskartema: cambodjaFo

to: E

rnst

Jü

rgen

sen

Traditionelle udviklingsprojekter fokuserer ofte ensidigt på de fysiske behov. Peace Bridge Organization (PBO) ser fattigdom som mere end mangel på mad og medicin. I en landsby hjalp præsten de fattigste af de fattigste med husdyr, men det de tjente, bragte dem ikke ud af fattigdommen. For mændene drak, de voksne smadrede ting under deres evindelige konflikter, børnene fik bank og gik ikke i skole. Præsten kom frustreret til PBO for at få et råd. Efter et kur-sus hos os tog han det, han havde lært om konfliktløsning, med hjem til landsbyen. Og i takt med at konflikterne blev løst, blomstrede familierne og deres økonomi. Som Chanmony, leder af den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization, som Danmission har været partner med siden 2011

17

18

„En dag lokkede han mig hen på sit kontor med løftet

om en god nyhed. Jeg håbede, det var for at tilbyde mig

engelskundervisning. I stedet fortalte han, at der findes en

Gud, som vil frelse mennesket. Så udfordrede jeg ham med

alle mulige spørgsmål om Gud. Han tilbød mig bibelunder-

visning, da han vist kunne føle, hvor meget smerte og vrede,

jeg havde i mig. Jeg nærlæste Jesu livshistorie og reflekte-

rede over, hvorfor han gik på Jorden. Budskabet om Guds

kærlighed har hjulpet mig på rette vej – både i forsoningen

med min fortid og med min familie,“ fortæller Mony og

holder en af få pauser i sin veldisponerede talestrøm.

„Min familie tog det meget tungt, da jeg vendte bud-

dhismen ryggen. Min præst sagde, at Satan – her i skikkelse

af mine forældre – bliver vred, når et menneske finder

Gud. Derfor betragtede jeg mine forældre som Satan, der

prøvede at holde mig væk fra Gud, i stedet for at prøve at

forstå den frygt og sorg, jeg forårsagede ved at søge Gud.

Jeg kommer fra en etnisk kinesisk familie, hvor det er den

ældste søns pligt at tage sig af forfædrenes ånder. Da jeg

blev kristen, afviste jeg samtidig at påtage mig opgaven, og

det var en stor smerte især for min far. Men præstens ord

om Satan hindrede mig i at se det.“

Præsten tog meget bastant afstand fra andre religioner

end kristendommen og prædikede, at menigheden ikke

måtte omgås mennesker med anden tro.

„Men det er jo umuligt i et land som Cambodja, hvor 95

procent er buddhister. Præsten fordømte også, hvis vi gik til

gudstjeneste i andre kirker, som ikke kun sang gamle salmer,

eller som brugte traditionelle cambodjanske instrumenter.

Og den nye oversættelse af Biblen, der ellers gjorde mig så

begejstret, da ordene er mere vedkommende og forståelige,

måtte vi heller ikke læse i. Den slags firkantede holdninger

og mistillid er udbredt i Cambodja – hvor fronterne traditio-

nelt har været trukket hårdt op – og det er skyld i så meget

konflikt både i kirken og i resten af samfundet.“

Henter inspiration i Jesu livI 1999 begyndte Mony at oversætte for en englænder, som

arbejdede med konfliktløsning. Samtidig nærlæste han

beretningerne om, hvordan Jesus kom med forsoning og

betingelsesløs kærlighed.

„Så forstod jeg, at det er et personligt valg at tilgive én,

som har begået fejl imod dig, og at give slip på din egen

fejl begået mod andre. Jeg begyndte at se, at jeg også havde

handlet uforsonligt og forkert over for min familie. I takt

med at jeg blev mindre aggressiv, ændrede min far også

attitude over for mig. Og langsomt blev det klart for mig,

at konfliktløsning er det, vi har brug for i Cambodja for at

forsone folk og få fred. Kun dermed kan vi for alvor læge

sårene efter Pol Pots folkedrab og komme ud af voldspira-

len som individer og som samfund. Og først herefter kan vi

for alvor skabe udvikling og fremskridt for alle.“

For Mony gav det stødet til, at han i 2003 søgte og fik

job hos Danmissions samarbejdsorganisation Peace Bridge

Organization (PBO). PBO uddanner mæglere, som hjælper

med at få løst konflikter med ikke-voldelige midler. PBO ar-

bejder også med fortalervirksomhed, når folks rettigheder

fx til jord og landets naturressourcer krænkes, som det ofte

sker i Cambodja.

„En del kristne forstår ikke fortalervirksomhed og bry-

der sig ikke om, at vi hjælper med at tale de forurettedes sag

over for magthaverne. Men også Jesus er fortaler over for

myndighederne og hyklerne.“

Finder du begrundelser i Biblen for…

Mony overtager sætningen … „for fredsskabelse, forso-

ning og fortalervirksomhed for udsatte mennesker? JA! Og

derfor er det helt på sin plads, at PBO som en kristen orga-

nisation støtter mennesker, der lider under regeringens og

industrifyrsternes krænkelse af deres rettigheder. Mange

kirkeledere er bange for, at tale magthaverne imod af frygt

for, at kirkerne bliver lukket, så de ikke har et sted at tilbede

Gud. Men kirken er ikke bare fysisk, den er også spirituel.

Kirken kan være en stor, men tom bygning – eller vi kan

have en smuk og ren kirke i vores hjerte…“

Spioner og truslerIsær mange ældre cambodjanere er frygtsomme og duk-

ker nakken og siger: "Det kunne være meget værre" – med

hentydning til tiden under Pol Pots massemord på alle, som

kunne mistænkes for at have en anden mening end ham og

hans Røde Khmerer. Og det er da heller ikke i dag ufarligt

at kritisere magthaverne. Mange ryger i fængsel, og nogle

aktivister og oppositionsfolk er blevet dræbt.

„For at være ærlig, så frygter jeg for min sikkerhed –

fordi jeg har familie. Derfor er jeg forsigtig med, hvad jeg

fortæller til hvem, og jeg deler fx ikke billeder på sociale

medier som Facebook. Folk fra PBO er blevet truet, og

magthaverne sender spioner til vores kurser i konflikt-

løsning. Når jeg kører nogen steder hen, ser jeg mig altid

tilbage og prøver at finde ud af, om vi bliver skygget. Det

kunne de sagtens finde på – også i dag. Så ja, jeg kan da godt

være bekymret. Men vi tager vores forholdsregler,“ siger

Mony uden at uddybe.

For selv om man ikke længere kan købe et AK47-gevær

på gadehjørnet for 25 dollar, så er man ikke i tvivl om, forti-

dens vold og lidelser stadig trækker sine spor i Cambodja.

Foto

: An

nik

a B

ach

... fortsat fra side 12

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

19

tema: cambodja

Når du køber havemøbler, et nyt spisebord

eller en lækker bogreol – tjekker du så,

hvor træet har slået sine rødder? Hvis du

kun køber varer, der bærer det lille FSC-

logo - det ligner en blanding af et træ og et

flueben - så har du det tætteste, du kom-

mer på en garanti både for, at du ikke er

med til at ødelægge et fjerntliggende lands

skove, og at du har taget hensyn til de men-

nesker, der bor i skovene.

Træfældningsindustrien er som Det

Vilde Vesten. Den er ukontrollerbar, uigen-

nemsigtig og enormt kompleks. I erken-

delse af de enorme konsekvenser af den

massive træfældning har institutioner som

EU – efter hårdt pres – skærpet lovene for

import af træ til Europa. Og det er ikke

uden betydning, hvad EU gør. EU er nemlig

verdens største trævareimportør. Tidligere

var det ikke muligt at vide, om importeret

træet var fældet lovligt. Meget af det træ,

der stammede fra Myanmar, Cambodja og

andre trænationer så på papiret lovligt ud,

men var i virkelighed ulovligt fældet træ,

som var blevet omregistreret undervejs.

Derfor har EU nu indført skrappe regler

for, hvordan virksomheder skal be-

vise, at netop det træ, de importerer,

er fældet lovligt.

At træet er fældet lovligt er dog

ikke i sig selv garanti for, at der er

taget hensyn til naturen og de men-

nesker, der bor i skovene. Det gør til

gengæld mærkningsordningen FSC

(Forest Stewardship Council), der så

dagens lys i 1993.

Hvad dækker FSC-mærkningen?1. Miljømæssig ansvarlighed

2. Social ansvarlighed

3. Økonomisk ansvarlighed

FSC er din garanti for bæredygtighedFSC-mærket er forbrugernes sikkerhed for,

at skove drives bæredygtigt, og at der ikke

fældes mere træ, end skovene kan nå at

reproducere. I en FSC-certificeret skov er

de indfødte sikret ret til at bruge skovene,

som de altid har gjort. Desuden får de lov

til at frede hellige pladser, og de kan bevare

deres bosteder og jagtområder. Som en del

af mærkningsordningen bruges en pro-

centdel af den samlede indtægt fra træerne

til at støtte lokalsamfundet - det vil sige

skoler, infrastruktur, vandforsyning med

mere. FSC sikrer samtidig de lokale bebo-

ere retten til at danne fagforeninger, få en

fair løn og værne om deres rettigheder.

Køber man træ med FSC-mærket på,

er der altså tale om varer, der er handlet på

normale og lovlige markedsvilkår, hvilket

bevirker, at skovejerne

får en ordentlig pris for

deres træ og dermed

ikke bliver fristet til at fælde og brænde

skovene for at tjene hurtige penge.

Det kan du gøreSom forbruger kan du være med til at på-

virke virksomheders valg af træ. Spørg i din

butik, om deres produkt er FSC-certificeret.

I 2012 fik virksomheder som Paustian,

Mandalay og Bolia dumpekarakter for deres

havemøbler lavet af ikke-bæredygtigt træ.

Også IKEA fik ringe karakterer – den ver-

densomspændende møbelkæde ville ikke

oplyse forbrugerne om, hvor træet i deres

produkter kommer fra. COOP klarede sig til

gengæld godt ifølge undersøgelsen fra den

danske miljøorganisation Verdens Skove –

COOP har netop en politik om kun at sælge

møbelprodukter, der er FSC-mærkede.

Kilde: www.fsc.dk

Et lille mærke beskytter Skaberværket Af Christina Dahl Jensen, fagkonsulent for Cambodja

Sådan tjekker du, om dine havemøbler er lavet af lovligt tømmer.

19

20

Et Land til salg!Korruption – premierministeren – industrifyrsterne. Det er nogle af de ord, som går igen, når medier og men-nesker og organisationer i Cambodja taler om baggrunden for de gentagne eksempler på, at folk bliver sat ud af deres hjem, forvist fra deres jord, mister deres harpisktræer eller deres fiskesteder. Regeringen sælger eller ud-lejer ressourcerne til private cambodjanske og udenlandske firmaer, men stryger fortjenesten ned i egen lomme – siger kilder samstemmende.

Alene fra 2005 til 2011 gav regeringen 15 procent af Cambodja til private virksomheder – vel at mærke landom-råder hvor almindelige cambodjanere boede og dyrkede deres afgrøder. Det er sket med magt, men også med løfter om økonomisk kompensation og godt betalt lønarbejde til de fattige bønder. Løfter, som oftest bliver brudt. Og problemet vokser og vokser. Menneskeretsorganisationen LICADHO har opgjort, at tre gange så mange familier blev tvangsforflyttet fra deres jord i 2014 sammenlignet med året før. Det har bl.a. fået jordrettighedsfor-kæmpere til at opfordre til, at tvangsforflytningerne prøves ved Den Internationale Straffedomstol som en sag om statslig forbrydelse mod menneskeheden.

Midt i hovedstaden Phnom Penh lå engang en sø omgi-vet af lav bebyggelse, hvor der boede omkring 20.000 mennesker. I 2007 blev søen og det omkringliggende land – 133 hektar – lejet ud til en industrifyrste. Søen blev fyldt op med sand, og mange af beboerne i områ-det tvunget til at forlade deres boliger. Andre nægter stadig at flytte – også selvom deres huse ofte over-svømmes, fordi søen ikke længere opsamler monsun-regnen. Som så mange andre almindelige cambodja-nere har de svært ved at gøre deres ret gældende, selv om de har boet i husene i generationer. For de færreste i Cambodja har skøde på deres bolig eller jord – under Pol Pots diktatur i 1970erne blev privat ejendomsret ophævet og alle papirer destrueret. En del lokale folk har sluttet sig sammen i netværk, så de sammen kan protestere mod tvangsforflytningerne.

Bønder har mistet deres rismarker, fordi regerin-gen har solgt jorden til en industrifyrste, som har plantet sukkerrør.

Fiskere kan ikke længere skaffe føde, fordi rege-ringen tillader en indu-strifyrste at fylde sand i havet for at kunne bygge et turistresort ude ved kysten i det sydvestlige Cambodja.

20

21

Foto

: To

ve L

ind

Iver

sen

21

„Før var mit mål alene at dele Guds ord, men nu bruger jeg også det, jeg har lært af Gud, til at hjælpe og støtte folk, så deres rettigheder og værdier respekteres. Jeg er ingen stor og vigtig person – og jeg er hel-ler ingen oprører. Jeg er bare et lille værkstøj i Guds hænder, som måske kan skubbe i den rigtige retning.“

Sagt af en lokal præst i en cam-bodjansk landsby midt i et om-råde, hvor småbønder er blevet forflyttet fra deres rismarker, fordi regeringen har lejet jor-den ud til en industrifyrste, som vil dyrke sukkerrør. Bønderne, hvoraf flertallet er buddhister som resten af cambodjanerne, mødes i kirken for at diskutere, hvordan de kan kæmpe for deres jord. Danmissions partner, den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization – lærer dem, hvordan de undgår, at protesterne ender i ufrugtbare voldelige sam-menstød med magthaverne.

tema: cambodja

22

At være udsendt har flere betydninger. Det kan f.eks. betyde

at være sendt ud i verden – uden for Danmarks grænser.

Enhver kristen er efter min mening sendt ud, eller ind, i

verden med et budskab fra Gud, et budskab om Guds kær-

lighed, men som ansat i Danmission betyder udsendt helt

konkret uden for landets grænser.

Grænserne bliver vigtige på mange måder, fordi vi ikke

kun overskrider geografiske grænser, men også vores egne

personlige og kulturelle grænser. Vi lever i et land med en

grundlæggende anderledes kultur, med et andet sprog og

en anden religion, nemlig buddhismen. For mig har det

været utroligt berigende at overskride grænser og komme

i berøring med en helt anden verden, hvor mennesker for-

står sig selv og tilværelsen på helt andre måder. Samtidigt

kan det også være begrænsende, fordi en anden kultur har

andre og ind i mellem snævrere normer for opførsel og

adfærd.

Løjerlige danske skikkeEn af de første aftener i Phnom Penh efter ankomsten i

august 2005 står klart i min erindring: Ernst og jeg ville gå

en aftentur i den nye by. Der er ingen lyse sommeraftener

på de her breddegrader, og mørket falder på kl. 18 stort set

året rundt. Byen var derfor spændende, men også mørk,

stor og ukendt, og jeg ville tage Ernst i hånden og gå hånd

i hånd, som vi så ofte har gjort på spadsereture i Aarhus.

Men Ernst havde læst mere på den kulturelle lektie end jeg

og forklarede alvorligt, at i Cambodja rører mænd og kvin-

der ikke ved hinanden i det offentlige rum, gifte eller ikke

gifte. At gå hånd i hånd ville derfor blive anset for upassen-

de. Som nyankommen til landet ville jeg nødigt gøre noget

upassende og gik derfor tur med min mand gennem 17 år

uden at holde i hånd. Sidenhen har vi lært om de "dispen-

sationer", som cambodjanere giver til udlændinge. Man ved

godt, at udlændinge har andre skikke, nogle mere løjerlige

end andre, så en del kan der ses gennem fingre med – f.eks.

holden i hånd.

Samtidigt siger den lille situation noget om de to ord,

som for mig kan være overskriften for vores liv som ud-

sendt: følgeskab og grænser. At gå hånd i hånd er et sym-

bol på følgeskab, og selvom jeg ikke vandrer rundt med

cambodjanere i hånden, har jeg alligevel slået følge med en

del gennem de 10 år, vi har boet i Cambodja. Det har især

været unge kristne cambodjanere, jeg har mødt gennem

Livet som udsendte

i cambodja

Af Anne Mette Jürgensen, udsendt af Danmission

Annemette Jürgensen om det udfordrende i at gå hånd i hånd – både med sin mand Ernst og med cambodjanerne. Parret har været udsendt af Danmission til Cambodja i 10 år og har for nylig forlænget deres kontrakt med yderligere 6 år.

”Her er jeg sammen med Sreynil, én af de unge kvinder jeg har slået følgeskab i Cambodja,” fortæller Annemette Jürgensen.

Foto

: Privat

23

mit arbejde som lærer på en bibelskole og siden som leder

af et efteruddannelsesprogram for unge præster. På mange

måder mangler der nemlig èn, eller flere, generationer i

Cambodja, hvilket stod helt klart for os, da vi første gang

besøgte nabolandet Vietnam: Her var en masse mennesker

fra vores generation (1963) og mange ældre end os. Vi var

ganske enkelt ikke vant til at se så mange midaldrende og

ældre mennesker i Cambodja. Vietnam har været i krig, en

hård krig, men Cambodja har både været i krig og oplevet

folkedrab. Der er simpelthen blevet kraftigt tyndet ud i

flere generationer, og i dag er 50 procent af befolkningen i

Cambodja under 25 år.

De unge cambodjanere, jeg har mødt på min vej, har

mistet meget: en far eller mor, måske begge, en søster eller

bror. Og selvom de er vokset op i en "hel famile", har den

i mange tilfælde været præget af vold eller misbrug. Et

efterkrigssamfund producerer efterkrigsfamilier. Her kom-

mer det personlige følgeskab ind i billedet, for ethvert ungt

menneske har brug for at dele byrder og ansvar, glæder og

sorger, kriser og svære valg med andre, især andre fra en

ældre generation. Desuden er det cambodjanske samfund

under hastig forandring, da mange unge fra landet søger

ind til byen i håb om bedre arbejds- eller uddannelsesmu-

ligheder. Men hvordan skal en fattig risbonde i provinsen

rådgive sin søn eller datter om de forskellige studiemulig-

heder eller kvaliteten af de mange universiteter i Phnom

Penh? En udsending fra Danmission kan ikke gøre det ud

for en cambodjansk forælder eller vejleder, men samtidig

kan en udsending gøre en forskel. Trods alskens kultur-

forskelle kan en dansker godt være til stede, være sammen

med, vandre sammen med – både når livet er byrdefuldt,

som når man mister et elsket menneske eller bliver svigtet,

når betydningsfulde valg skal træffes, eller en glæde skal

deles.

Kærlighed og tydelige grænserMed al respekt for opgaver som undervisning, organisering

og ledelse, så er essensen i opgaverne – for mig at se – at

opbygge relationer. Uden de personlige relationer fungerer

undervisningen og organiseringen ganske enkelt ikke eller

risikerer at blive en ramme uden indhold. For det er gen-

nem de personlige relationer, at budskabet om kærlighed

bliver troværdigt og nærværende.

Når det er sagt, vil jeg også gerne tilføje, at kærlighed

både har at gøre med at overskride grænser, række ud mod

andre mennesker og at sætte tydelige grænser. Kærlighed

handler om at gå og vandre sammen, og den handler om

at gøre klart, hvad jeg ikke går med til. Det kan være små

og større ting, der overskrider mine grænser på en nega-

tiv måde, som fx en ubehagelig tone eller et nyt forslag til

organisationsstruktur, som i mine øjne er udemokratisk.

Og det går jeg altså ikke med til. "Kontakt er mødet mellem

to grænseflader," som den danske teolog Bent Falk meget

klart har udtrykt det. Så hvis vi ikke møder op og sætter

vores grænser, bliver det også svært at få en tydelig kontakt.

Derfor handler livet som udsendt grundlæggende om de to

ting for mig: følgeskab og grænser.

På Danmissions hjemmeside www.danmission.dk kan du følge Annemette og Ernst Jürgensen og deres arbejde som udsendinge i Cambodja. Her kan du også læse blog med oplevelser og overve-jelser fra Danmissions øvrige udsendinge.

tema: cambodja

Annemette og Ernst Jürgensen med et af deres to børnebørn.

Ernst Jürgensen på projektbesøg i Tuktuk.

24

Fra efteråret 2015 og frem til 2018 sætter

Konfirmand Aktion fokus på Cambodja.

Danmission sender fire unge danskere til

Cambodja – og siden kommer fire unge

cambodjanere til Danmark. De er alle

Globale Fortællere, som skal rejse rundt

i Danmark for at fortælle danske kon-

firmander om at være ung og kristen i

Cambodja. Overskriften er På vej! – som

udviklingsland på vej mod større retfær-

dighed, som ungt menneske på vej i livet,

som kirke og kristen på vej med Gud.

De Globale Fortællere tager os med til

Cambodja og gør nogle stop undervejs.

1. stop: Skoven! De mange fuglesving. Det mindste

græs. Og blomsterne i enge… Unge cam-

bodjanere på knallerter kører på patrulje

i skoven. De har hørt, at illegale skovhug-

gere er i gang med at fælde træ. Deres træ.

Deres hjem. Livsgrundlag. Larmen fra

træfældningen og lyden af træ, der vælter,

gennemborer skovens stilhed. De finder

gerningsstedet og tager billeder af tømme-

ret med deres smartphones og uploader

til Facebook. Det er en farlig mission, for

de er oppe mod stærke kræfter. Men de er

nødt til det! For deres fremtids skyld.

2. stop: Det ligner ikke den danske sognekirke med

hvidkalkede vægge og et højt klokketårn.

Faktisk er det bare et helt almindeligt hjem

som andre cambodjanske hjem med ét stort

rum, hvor hele familiens liv udspiller sig.

Huset står på pæle med en velfornøjet gris

og tørresnor nedenunder. Her holder lands-

byen gudstjeneste hver søndag. Men sådan

har det ikke altid været. Under Pol Pots dik-

tatur i slutningen af 1970erne var religion

bandlyst. I dag læser de Bibelen sammen,

synger salmer og hører præsten tale. Det er

en af de såkaldte husmenigheder, som er en

del af den unge kirke i Cambodja.

Man kan spørge: Hvad har Cambodja

at gøre i danske konfirmandstuer? Hvad

har det med konfirmander at gøre, at en

skov i Cambodja er ved at blive udryddet,

– på vej til Cambodja Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion

24

Foto

: Fle

mm

ing

Ple

ss

25

og at mennesker fratages deres rettigheder

til ejendom og ytringsfrihed? Hvad har det

med konfirmander at gøre, at unge cambod-

janere kæmper for at finde deres vej med

Gud i et land, hvor kirken er ung og usikker.

Svaret kan de danske unge måske finde

ved et tredje stop.

3. stop: En mand går langs vejen, da han ser en

anden mand ligge forslået på jorden og

frarøvet alle sine ejendele. Den forslåede

mand har ligget der længe. Flere har set

ham, men er gået forbi. Den tilfældige

forbipasserende kender ikke den forslå-

ede mand på vejen, men han stopper op

og hjælper ham. Historien om den barm-

hjertige samaritaner fortæller os, at vi har

handlemuligheder. Vi kan lade som om, vi

ikke har set den forslåede mand. Eller vi

kan hjælpe ham.

I Konfirmand Aktion tror vi på, at når vi

rækker ud til vores medmennesker, og

når vi passer på alt det skabte, så priser vi

Gud som vores skaber. Når vi sætter os i

den mindstes sted, og når vi engagerer os

i kampen for en verden med lys og luft og

mange fuglesving, tager vi del i Guds plan.

I Konfirmand Aktion viser vi, at

kristent fællesskab og engagement går

på tværs af kulturer og verdensdele. At

den lokale kirke er en del af den glo-

bale kirke, og at den danske sognekirke

er en del af et verdensomspændende

fællesskab. Unge i Danmark og unge i

Cambodja har uens livsvilkår, men de er

forbundet i én verden. Unge kan vælge

retfærdighedens og barmhjertighedens

vej, uanset om de er født i Nord eller Syd,

og de kan vælge at gå vejen sammen.

Når danske konfirmander følges med

de unge cambodjanere på patruljen og i

husmenigheden – hører deres historie og

lærer dem at kende – bliver det tydeligt,

at vi kan udrette mere, når vi går to og to

sammen, og Nord og Syd følges ad. Vi er

på vej sammen!

– på vej til Cambodja

tema: cambodja

25

26

Det sidste tre år har op mod 15.000 danske konfirmander

mødt unge kristne fra Myanmar under Konfirmand Aktion.

I 2015 nåede Konfirmand Aktion ud til over 5000 konfir-

mander, hvilket er rekord. Dertil kommer de mange tilhø-

rere, som de danske Globale Fortællere møder til de mange

andre arrangementer. Danmission er taknemmelige for et

godt samarbejde med vores partner Shalom i Myanmar og

for de dygtige Globale Fortællere fra Danmark og Myanmar.

Vi siger tak til de gæstfrie værtsfamilier, til de lydhøre

konfirmander, til præster, frivillige tovholdere og alle, der

er med til at udbrede kendskabet til Konfirmand Aktion. Vi

kunne ikke gøre det uden jer!

Samarbejdet om Konfirmand Aktion De sidste tre år har Konfirmand Aktion været et samarbejde

mellem FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter),

Mission Afrika, Afrika In Touch og Danmission. Af øko-

nomiske årsager har Mission Afrika og Afrika In Touch nu

trukket sig fra samarbejdet.

Men Konfirmand Aktion fortsætter som før – med Globale

Fortællere, foredragsvirksomhed og oplysningsmateriale. Og

som tidligere år vil Konfirmand Aktion bæres frem af frivillige

landet over og af et tæt samarbejde med folkekirken.

„Konfirmand Aktion er et vigtigt oplysningsprojekt

og et godt eksempel på Danmissions stærke netværksar-

bejde, det tætte samarbejde med frivillige fra hele landet

og vores samarbejde med mange af landets folkekirker,“

siger Danmissions kommunikationschef Charlotte Dyhr

og uddyber: „Vi er glade for den succes Konfirmand Aktion

er ude i landet, og vi arbejder på at komme med et endnu

stærkere Konfirmand Aktion til sæson 2015-2016.“

Efter sommeren præsenteres et nyt magasin, en kort-

film og et opdateret website målrettet konfirmander. De

er produceret med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Vi er også godt i gang med at ansætte de danske Globale

Fortællere. Glæd jer til at møde dem og siden også deres

cambodjanske kolleger!

Book besøg af Globale FortællereØnsker I besøg af danske Globale Fortællere i efteråret, så

kontakt Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion, på

rs@danmission.dk eller 41 999 335. Skal din kirke være med

i Konfirmand Aktion og møde de cambodjanske unge fra

årsskiftet 2016, så kan du også booke på vores hjemme-

side www.konf.dk. Her kan du også se, hvornår de Globale

Fortællere er i dit stift.

Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion

Tak for tre år med

Myanmar

2013 2014 2015

3500

4000

4500

5000

5500

5.188

til

hø

re

re

4.761

til

hø

re

re

4.431

til

hø

re

re

Eh Thi fortæller danske konfirmanden om at være ung og kristen i Myanmar.

Foto

: Ja

cob

Wa

rrer

27

Kender du Årets Ildsjæl 2015 i Danmission?

”En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbej-der begejstret og ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der brænder for en sag.” Sådan står der, når man slår ildsjæl op i vor tids leksikon på internettet, Wikipedia.

Hvert år på repræsentantskabsmødet kårer Danmission Årets Ildsjæl. For Danmission er ingenting uden ildsjæle, som rundt om i lan-det sætter Danmission, vores værdier og vores arbejde på dagsordenen – det kan være i gen-brugsbutikken, i kirken, på torvet eller på det uventede sted.

Kender du Årets Ildsjæl, så send en mail med den gode begrundelse til Birgitte N. Warming, teamleder for netværk på bnw@danmission.dk eller skriv et brev til Danmission, Strandagervej 24, 2700 Hellerup, att. Birgitte N. Warming.

Velkommen til Danmissions Repræsentantskabsmøde

Når Repræsentantskabsmødet afholdes 5. og 6. september på Nyborg Strand, er der den faste dagsorden, hvor bestyrelsen aflægger sin beretning og regnskab for 2014 og fremlægger planerne for det kommende års arbejde, som skal drøftes og godkendes. Men derudover er der både mulighed for i grup-per at drøfte Danmissions samlede strategi og for at få mere at vide om det konkrete arbejde ude i verden og herhjemme. Der kommer besøg fra vores partnere – i år især fra Tanzania – og der vil være hilsner fra nær og fjern.

Repræsentantskabsmødet indledes om lørdagen kl 12.30 til gudstjeneste i Vindinge Kirke. Vi kan endnu ikke afsløre indhol-det, men dog fortælle at det i år er frivillige fra Abildgaard Kirke i Frederikshavn, som har tilrettelagt den. Mødet slutter søndag kl. 15.45.

Repræsentantskabsmødet er for de valgte repræsentanter, men er også åbent for gæster.

Vel mødt til repræsentantskabsmøde!

Årets ildsjæl har i 2014/15:

skabt særlige lokale resultater

udviklet nye ideer

spredt ekstraordinær glæde blandt frivillige kollegaer

inspireret andre til at engagere sig

stillet utrætteligt op uanset arbej-dets art og omfang

Frivillige netværkskonsulenter og stifts-bestyrelsesmedlemmer kan ikke indstilles.

Eh Thi fortæller danske konfirmanden om at være ung og kristen i Myanmar.

Foto

: Sø

ren Kjeld

ga

ard

28

I tre år kørte Margith Jensen hver uge forbi

Danmission Genbrug på Husum Torv i

bydelen Brønshøj i København. Med sig

i bilen havde hun sin syge datter, der gik

til behandling for sin opslidende kræft-

sygdom ude på Herlev Hospital. En dag

besluttede Margith Jensen sig for at stoppe

bilen og gå ind i den butik, hvis facade hun

efterhånden kendte så godt og havde pas-

seret uge efter uge.

„Jeg overhørte de to frivillige damer,

der stod bag kassen, tale om en chokolade-

banankage,“ fortæller Margith Jensen med

latter i stemmen og fortsætter:

„Og jeg ved faktisk ikke, hvad det var,

der fik mig til det, men pludselig stod jeg

oppe ved kassen og spurgte, om jeg ikke

måtte få den opskrift.“

Margith Jensen fik ikke kun en opskrift

med hjem, men også en opfordring til at

blive. Den opfordring takkede hun dog

prompte nej til.

„Jeg boede helt ude i Dragør – på syd-

spidsen af Amager. Det tager over en time

med bus, nej, det ville være for langt, var

min første tanke. Men så gik jeg alligevel

hjem og tænkte mig om.“

Margith Jensen havde, siden hun plud-

selig mistede sin mand i 1996 og datteren

efterfølgende døde af kræft i 2006, brugt

oceaner af kræfter og tid på at tænke.

Hvorfor havde livet gebærdet sig så ulykke-

ligt for hende, og hvad var meningen med

det hele?

„Jeg havde været for meget mig selv og

lukket af for verden. Jeg havde mistet min

tro – livet var blevet meningsløst. Og jeg

tænkte ofte: Hvorfor er det mig, der går her,

når jeg alligevel ikke evner at få noget ud af

det liv, jeg er givet?“

Margith Jensen lader sig falde tilbage i

den rødbrune læderlænestol, og stemmen

ryster en anelse:

„Det er først nu, jeg har sluppet de

mange mørke skygger.“

En del af et fællesskabDe sorgfyldte skygger er blevet opløst

og erstattet af en plads i fællesskabet

i Danmission Genbrug i Brønshøj. For

Margith Jensen besluttede sig for at blive

Margith fik en ny begyndelseFor 79-årige Margith Jensen gik vejen til et nyt liv gennem Danmission Genbrug. Følelsen af at være alene er blevet skiftet ud med nye venskaber, ny base og nyt livsmod.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Foto

: Cæ

cilii

e Ph

ilip

a V

ibe

Ped

erse

n

29

frivillig trods den lange rejsetid.

„Der gik ikke lang tid, før jeg arbejdede

fire dage om ugen! På den måde lærte

jeg hurtigt nogle af de andre frivillige at

kende.“

Margith Jensen vil helst være i gang,

derfor er det også sjældent, at hun sidder i

sin lænestol ret længe ad gangen. Når hun

endelig gør, så er det med strikketøjet i

hånden. Om aftenen strikker hun strøm-

per, som bliver solgt nede i "biksen", som

hun kalder genbrugsbutikken.

Med 10 års mellemrum mistede

Margith Jensen først sin ægtefælle og så

sin datter. To store tab, som fyldte hendes

liv med en rungende tomhed. I årene efter

mandens død koncentrerede hun sig om

datterens familie. Den tidligere gardin-

syerske flyttede til Dragør for at være tæt

på barnebarnet Line og hjælpe i familiens

hverdag. Så blev datteren syg, og Margith

Jensen blev en uvurderlig hjælp og støtte

for Line, der som 15-årig mistede sin mor.

„Line kommer her tit, og hun har sådan

en sød kæreste. Hans familie tager sig godt

af hende, det er vigtigt, når man nu ikke har

så meget familie selv,“ siger Margith Jensen

og fortæller med glæde i stemmen, at

barnebarnet snart er færdiguddannet som

sygeplejerske.

Nye tanker og nye vennerMargith Jensens nye liv som frivillig har

haft en forløsende effekt. For første gang i

mange år, har hun tilladt andre at komme

tæt på. Hun har brudt det, hun selv beskri-

ver som "alene-heden".

„Jeg har haft tendens til at tænke for

meget på livets uretfærdigheder. Jeg har

stået meget alene, men det er også fordi,

jeg ikke har søgt hjælp,“ siger Margith

Jensen og overvejer sine ord, inden hun

fortsætter:

„Min tro er på vej tilbage – det skyldes

de mennesker, jeg har mødt og talt med.“

Margith Jensens beslutning om at lukke

verden ind i sit liv igen har betydet, at hun

har fået venner. Venner som hun holder

jul med, som stiller op, når hun fx har

brug for flyttehjælp, og som hun omvendt

stiller op for, hvad enten de har brug for at

Som en del af initiativet Folke-bevægelsen mod Ensomhed vil Danmission sammen med flere end 40 andre organisationer halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020 og sætte fokus på det tabulagte emne. Og der er i den grad et behov for at gøre en indsats for at bekæmpe ensomheden i den danske be-folkning, for flere end 210.000 danskere føler sig ensomme.

fortsættes side 30...

genbrug

30

få sat en ny lynlås i eller at tale om livets

genvordigheder.

„Jeg har forandret mig en hel del, efter

at jeg er blevet frivillig. Jeg har ikke haft så

stor en berøringsflade før. Derfor har jeg

også skulle lære at indgå i et arbejdsfæl-

lesskab, men jeg nyder det. Det er som om,

at jeg begyndte at tænke anderledes, da

jeg blev frivillig. Jeg opdagede, at der var

en verden udenfor, som det viste sig, at jeg

ikke var for gammel til at deltage i.“

Helt tæt på

Margith Jensens iver for at være en del af

fællesskabet omkring butikken på Husum

Torv i Brønshøj, fik hende i november til at

tage en drastisk beslutning.

„Jeg sad i min lejlighed i Dragør med en

kop morgenkaffe, og så tænkte jeg: Nu gør

du altså noget ved det! Det var jo skørt, at

jeg sad helt ude i Dragør med alle minderne

og uden rigtig at have nogen tilknytning,

når jeg nu følte mig mere forbundet til livet

i Brønshøj.“

Hun besluttede sig for at sælge lejlig-

heden, og to måneder senere var hun med

hjælp fra vennerne installeret i en ny lejlig-

hed tæt på genbrugsbutikken.

„Det bedste ved mit nye liv er alle kol-

legerne, og at alle prøver at gøre en indsats

for hinanden. Ingen er sig selv nok. Jeg

oplever, at jeg får meget mere igen, end jeg

selv giver. Det er blevet en ny start for mig –

et nyt liv med meget mere livskvalitet“.

... fortsat fra side 29

Bliv frivillig i danmission Genbrug

Har du lyst til at være med i et gi-vende og meningsfyldt fællesskab? Så kontakt din lokale Danmission Genbrugsbutik eller meld dig på www.genbrug.danmission.dk/blivfrivillig

Som frivillig i Danmission Genbrug er du med til at gøre en forskel for mennesker i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.

Foto

: Cæ

cilii

e Ph

ilip

a V

ibe

Ped

erse

n79-årige Margith Jensen har fået nyt indhold i livet efter, at hun er begyndt som frivillig i Danmission Genbrug: „Det bedste ved mit nye liv er alle kollegerne, og at alle prøver at gøre en indsats for hinanden. Ingen er sig selv nok“.

31

Der skal ikke meget til for at skabe det personlige hjem, når bare

man ved, hvordan det skal gøres. Og efter min opfattelse skal det

gøres med genbrugte møbler og pyntegenstande, ikke nyind-

købte ting, der slet ikke har den samme personlighed og sjæl,

som man finder i de brugte møbler.

Derfor har jeg også selv indrettet mig med genbrug – hele

80% af inventaret er købt brugt, og det har været en sand fornø-

jelse. For det er jo sådan, at når man skal købe brugt, så er det jo

en lille skattejagt, der går i gang. Man kan have en ide om, hvad

man leder efter, men man ved aldrig, hvad man vil finde. Det er

det, der gør det så interessant, synes jeg.

Igennem mit arbejde som indretningsarkitekt, blogger,

afholder af kreative workshops og meget andet, omgiver jeg mig

dagligt med min passion: Genbrug – og i særdeleshed indret-

ning med genbrug.

I mit soveværelse er kun sengen og hovedgærdet nyindkøbte.

Det har taget tid at finde de rigtige møbler, nuvel. Men det har

været det hele værd. Jeg har ikke blot nydt det, jeg har også fået

et soveværelse der emmer af varme, sjæl, charme og personlig-

hed. Og den følelse og oplevelse kan man simpelthen ikke købe

fra nyt.

I soveværelset er der en bl.a en hattehylde fra et tog, senge-

borde med gule kakler, et smukt ældre spejl, et fint møbel i træ

og ikke mindst det blå tandlægeskab i metal, hvilket må siges at

være kronen på værket i lige præcis dette rum.

Og hvor finder jeg så alle disse skate? Det gør jeg bl.a. i nogle

af Danmissions genbrugsbutikker landet over. Det kan være et

hurtigt kig forbi en butik på vejen hjem fra en indretningsop-

gave. Men det kan også være at tage på en genbrugstur, hvilket

altid er en god dag. Om det er en hyggetur med en veninde, eller

om det er for at finde møbler til mit arbejde som indretningsar-

kitekt er egentlig ligegyldigt; oplevelsen i sig selv er en fornøjelse.

Min konklusion er: Indretning med genbrug er det, der skal

til, hvis du vil give dit hjem personlighed.

Læs mere om Gitte Lacarriere og få ideer til indretning med gen-

brug på www.lacarriere.dk

Sov godt med

genbrug

genbrug

Foto

: Gitte La

carriere

Klumme Af Gitte Lacarriere,indretningsarkitekt med speciale i genbrug

32

Jeg kan

give livet videre

til andreHerover: Familien Buch har dedikeret deres liv til mission – næsten 20 år tilbragte Børge Buch som lægemissio-nær i Tanzania. Sammen med sønnen Peter Buch og datteren Birgitte Sølvkjær mindes han ofte livet i Tanzania.

Herunder: Familien Buch er netop ankommet til Bukoba Lufthavn i Tanzania efter et hjemmeophold i Danmark. Børge Buch – med jakkesæt og solbriller – og sønnen Peter hilses velkommen af missionær Knud Ochsner.

Foto

: Kirstin

e Thye S

kovh

øj

Foto

: Privat

32

33

På sofabordet ved siden af Børge Buch lig-

ger en salmebog, en bibel, et par tegninger

fra oldebørnene, og så står der en telefon.

Den bliver ikke brugt så meget mere, for

90-årige og tidligere lægemissionær Børge

Buch har efterhånden svært ved at høre.

„Du hører ikke så godt mere, vel far,“

siger Børge Buchs søn, Peter Buch, med høj

røst og fortsætter: „Når overboen banker

i gulvet med sin stok, så ved vi, at vi må hol-

de en tale-pause,“ griner sønnen og kigger

kærligt på sin far.

I ældreboligen i Hillerød har Børge Buch

boet de seneste fem år. Her har han åbnet

endnu et kapitel af sit liv. Et liv uden sin

kone Hanne Buch, der gik bort i 2004, et liv

med stille dage i lænestolen, men også med

søndagsture til kirken, når helbredet tillader

det. Datteren Birgitte Sølvkjær og sønnen

Peter Buch kommer ofte på besøg i den lyse

ældrebolig. Børge Buchs to andre børn, søn-

nerne Lars og Klaus er bosat i Jylland, så der

er naturligt længere mellem deres besøg.

„Men de er gode til at ringe og skrive

breve, ikke også, far,“ siger datteren Birgitte

Sølvkjær.

Et liv i missionens tjeneste Børge Buch har med sine egne ord altid

arbejdet i missionens tjeneste. Dengang

hørelsen og kroppen stadig var i fuldt

vigør, tilbragte han fra 1958 sammenlagt

næsten 20 år som udsendt for Det Danske

Missionsselskab (fra 2000 Danmission) i

Tanzania. Sammen med sin kone Hanne,

der i perioder var hjemmegående og i

andre perioder arbejdede som læge, rejste

han til den nordvestlige del af det afri-

kanske land for at arbejde som kirurg på

Nyakahanga og Ndolage Hospitaler.

„Jeg er jo født ind i missionen, og det er

Gud, der har vist vejen,“ siger Børge Buch,

som selv er søn af et missionærpar og derfor

har tilbragt en stor del af sin barndom i Kina.

Sønnen Peter Buch supplerer igen

sin fars fortælling: „Far var meget velan-

set som kirurg og kendt for at bruge de

midler, der nu engang var til rådighed. Jeg

har stadig fars gamle Metabo hobbybore-

maskine, som han fik anskaffet sig, og den

gjorde det altså noget nemmere, når der

skulle bores i knogler!“

Børge Buch smiler lidt for sig selv, som

om han sender en kærlig tanke til den

boremaskine, som i samarbejde med hans

præcise og perfektionistiske kirurg-fingre

har været med til at redde menneskeliv i

Tanzania.

„Som lægemissionær kunne jeg rent fy-

sisk give livet videre til andre. Jeg har aldrig

været den store taler – det var min kone,

der kunne det. Men jeg kunne forkynde

Kristus som livet, jeg kunne give videre til

andre.“

Giv det videreAt række ud mod andre har altid været

essentielt for ægteparret Buch og deres fire

børn. Familien overlod næstekærligt hjem-

met i Kalundborg til flygtninge fra Dansk

Flygtningehjælp, mens familien var på sit

andet missionærophold i Tanzania, og da

samme hjem skulle sælges for fem år siden,

donerede Børge Buch overskuddet fra hus-

salget til Danmission.

„Jeg syntes, Danmission er et meget

betydningsfuldt foretagende. Og jeg vil

gerne bidrage til, at evangeliet kan spre-

des verden over – også når jeg ikke er her

mere,“ siger Børge Buch, mens hans søn og

datter nikker samstemmende.

Derfor har Børge og Hanne Buch

også skrevet testamente til fordel for

Danmission.

„Vi valgte at skrive testamente, fordi vi

gerne vil have indflydelse på, hvad der skal

ske, når vi ikke er her mere,“ siger Børge

Buch med et stille smil.

Ægteparrets børn har fået næstekærlig-

heden og nøjsomheden ind med moder-

mælken – de har gennem livet lært, at man

kan komme langt med lidt.

„Det kom absolut ikke som en over-

raskelse for os, at mor og far har valgt at

testamentere til Danmission. Det er helt

naturligt for os børn. Vi er vant til at leve

nøjsomt, det har mor og far lært os,“ siger

Birgitte Sølvkjær, mens bror Peter Buch

nikker bekræftende:

„Vi har lært at passe på verden, på

hinanden og på fællesskabet. Mission har

stor betydning for vores familie. Vi tror på

Kristus – han er livet for os – og må også

være det for andre. Derfor er det så vigtigt,

at vi rækker ud og deler,“ siger Peter Buch,

der er sognepræst på Amager.

Børge Buch spidser ører, da sønnen

fortæller, hvordan hans opfindsomme far

forsøgte at lave solvarme på deres hustag

i Tanzania ved hjælp af nogle jernrør –

længe før solcelleenergi overhovedet var

opfundet.

„Vi lærte genbrug og levede med gen-

brug – vi var og er stadig optagede af at

leve økologisk og at passe godt på verden,“

fortæller Birgitte Sølvkjær, der er ved at ud-

danne sig til skov- og landskabsingeniør.

Børge Buch drejer hovedet en anelse

over mod sofaen, hvor hans to børn sidder

og siger med sikker stemme:

„Derfor giver det også god mening, at

huset og arven går til Danmission og ikke

til vores egen familie.“

Jeg kan

give livet videre

til andre

90-årige Børge Buch har levet et langt liv i missionens tjeneste – og den dag han ikke er mere, så har han ved at testamentere til Danmission sikret sig, at hans ønske om at give til dem, der har lidt, fortsat bliver opfyldt.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Værd at vide om testamenteSom velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde.

Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente.

For yderligere oplysning kontakt: Henning Bay Jensen på 41 999 305 eller hbj@danmission.dk

34

nyheder fra netværket

Sådan har vi gjort i Herning:

1. Skaffede 12-15 kasserede containere til hus-holdningsaffald fra kommunen.

2. Rengjorde og lappede containerne samt mærkede dem med logo og telefonnumre.

3. Anbragte dem på aftalte indsamlingssteder (Herninghallerne samt hoteller)

4. Fyldte lys-container ombyttes med tomme. Vi får SMS eller telefonopkald, når det er på tide.

5. Lysstumperne afleveres til lysstøberiet i Ring.

Udgifter: 50 kroner per container plus frivillig arbejdsindsats.

Danmissions lysstøberi i Ring tager med kyshånd imod lysestumper. Jo flere lysestumper støberiet modtager, jo flere Danmission-lys kan der støbes og blive solgt til gavn for Danmissions arbejde. Helge Langborg, der er bestyrelsesformand for Danmission Genbrug i Herning, deler her et godt og effektivt fif til, hvordan man lokalt kan samle endnu flere lysestumper og sende af sted til lysestøberiet.

”Det handler om at gøre indsamlingen, så overkommelig og billig som overhovedet mulig. Det har vi fundet løsningen på og hos kom-munen, på de hoteller og i messecentret, hvor vi har henvendt os, er vi blevet taget godt imod. Når de har hørt, at formålet er at samle ind til udsatte ude i verden, så har alle været yderst positive,” siger Helge Langborg.

Siden Helge Langborg iværksatte lysindsamlingen i Herning for lidt over et halvt år siden, har man sendt over et halvt ton til lysstøberiet.

Saml lysstumper let og effektivt

lokaltI Danmission Genbrug i Herning har man også skabt et samarbejde med den lokale kristne friskole. To klasser har været på besøg og hørt om Danmissions arbejde. Samtidig blev de opfordret til at starte en lysestumpe-indsamling. Det har resultereret i, at børnene mellem de-cember og marts har formået at fylde tre containere med lysestumper. Tak til børnene fra Midtjyllands Kristne Friskole!

35

46-årige Kirsten Auken er ansat som ny

programchef for fattigdomsbekæmpelse i

Danmission. Hun får ansvaret for at fortsætte

arbejdet med at opbygge og styrke civilsamfund

i Asien, Afrika og Mellemøsten med særlig fokus

på udvikling, rettigheder og dialog.

Kirsten Auken er datter af Margrete Auken og

søster til Ida Auken, som også begge er teologer –

udover at være politikere – og derfor kommer det

måske ikke som en stor overraskelse, at hun er

solidt forankret i en kristen og kirkelig baggrund.

„For mig udspringer fattigdomsbekæmpelse

naturligt af det evangeliske udgangspunkt, og

det er i arbejdet med at nå ud til de mest margi-

naliserede og undertrykte, at vi opfylder vores

opgave som kristne,“ siger Kirsten Auken.

Hun bringer 16 års solid erfaring med inter-

nationalt udviklings- og kirkesamarbejde samt

et stærkt kirkeligt og udviklingspolitisk netværk

med sig. De seneste seks år har hun beskæftiget

sig med fortalervirksomhed hos Folkekirkens

Nødhjælp. Først som international klimakam-

pagne-koordinator og siden soms politisk rådgi-

verarbejde arbejde med fortalervirksomhed. . I

perioden 1999-2009 var hun ansat i Folkekirkens

mellemkirkelige Råd, og også her fyldte det in-

ternationale arbejde meget.

Privat lever Kirsten Auken sammen med

journalist Lars Abild, og hun har teenagedøtrene

Andrea og Rebekka fra et tidligere ægteskab.

Kirsten Auken tiltræder den nye stilling 1. juni

2015. Hun overtager jobbet som programchef for

fattigdomsbekæmpelse efter Nik Bredholt, som

skal være regionsleder for Danmissions arbejde

på Zanzibar og i Madagaskar.

Af Jacob Linnemann Andersen, journalist

Ny chef for fattigdomsbekæmpelse

Det bliver et spændende kulturmøde, der venter de 20 unge rejsedeltagere, når de i juli rejser med Danmission Unge til det nordvestlige Tanzania. Her skal de møde unge fra kirken i Karagwe, Bukoba og Mwanza, besøge Danmissions projekter og høre om de muligheder og udfordringer, der præger tanzaniske unges hverdag.

Efter rejsen skal de unge rejsedeltagere rundt i landet og holde foredrag om deres oplevelser.

Mød Danmission

i ZanzibarenDrømmer du om at komme langt væk? Om hvide, lange sandstrande, turkisblåt vand og duf-ten af sol og sommer. Så kom i Zanzibaren på SommerOase 11-18. juli, hvor du kan møde med-arbejdere og frivillige fra Danmission, som er klar til at forsøde dine efter-middage og aftener med barbecue, soft drinks og masser af aktiviteter. Du kan også tage en lur i hæn-gekøjen under en palme. Måske ser du endda en giraf.

Temaet for SommerOases lejr er ”Vores Gud” med fokus på Helligånden. DanskOase, som står bag, arbejder for fornyelse og mission i den danske kirke.

Læs mere på www.sommeroase.dk

møder unge i Tanzania

Jeg glæder mig så meget til at komme ud og opleve Danmissions arbejde i Tanzania. For én ting er at sidde her i Danmark og læse om arbejdet, men det bliver noget helt andet at møde dem, som arbejder på projekterne og får gavn af dem. Det kommer med garanti til at være en lærerig, øjenåbnende og spændende rejse.

Maria Sandborg-Olsen, København, Danmission Unge

magasinid 46005

600-0398 600-0398

Bevar skoven

din støtte hjælper de lokale cambodjanere i kampen mod ulovlig skovhugst

SMS ”DM” til 1277 - og støt med 100 kr.

MobilePay 41 999 331