Dansk: Bachelor (BSc) i fysik Dansk A Engelsk B Matematik ... · ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til

Akkrediteringsrådet

10. november 2008

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

[email protected]

Netsted www.acedenmark.dk

CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Trine Jensen

Telefon 3392 6909

E-post [email protected]

Sagsnr. 08-034467

Dok nr. 715196

Side 1/4

Aarhus Universitet Att.: Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik

Bacheloruddannelsen i fysik godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 14, stk. 3.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende ba-cheloruddannelse i fysik.

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rappor-ten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte krite-rier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uni-

versitetsuddannelser .

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen

Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

http://www.acedenmark.dk

ACE Denmark -


Side 2/4

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Den-mark med kopi til Aarhus Universitet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævn-te brev: Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbe-kendtgørelsens § 14, stk. 3:

Titel Dansk: Bachelor (BSc) i fysik Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Physics

Der gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højst 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. § 17, stk. 2., i uddannelsesbekendtgørelsen.

Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i fysik er, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):

- Dansk A - Engelsk B - Matematik A, Fysik A og Kemi B eller - Matematik A, Fysik B og Kemi A

Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgø-relsens § 13.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 8137.

Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannel-sen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens § 14, hvor mange studerende det vil optage på ba-cheloruddannelsen.

Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik.

ACE Denmark -


Side 3/4

Godkendelse

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i fysik jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven).

Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslo-vens § 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herun-der særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatud-dannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Uddannelsen er dansksproget.

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed.

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkredite-ringslovens § 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis univer-sitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43

1260 København K

Eller på e-mail: [email protected]

ACE Denmark -


Side 4/4

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: [email protected] eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller be-hov for yderligere information.

Med venlig hilsen

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark


Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008

Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

Ledelsessekretariatet

10. november 2008

ACE Denmark -


Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

[email protected]


CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Jette Frederiksen

Telefon 3392 6919


Sagsnr. 08-039790

Dok nr. 733768

Side 1/1

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen.

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrel-sen (UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven:

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.

herefter: UBST-forhold.

Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger.

Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede god-kendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesæn-dringer til rådighed.

ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplys-ninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om

- det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstil-

lingen.

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraor-dinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Byg-ningsstyrelsen af 27. oktober 2008.

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: [email protected] eller telefonnummer: 40 75 19 97.

Med venlig hilsen

Jette Frederiksen Direktør


Akkrediteringsrådet

27. oktober 2008

ACE Denmark -


Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

[email protected]


CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Trine Jensen

Telefon 3392 6909


Sagsnr. 08-034467

Dok nr. 721984

Side 1/2

Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Att. Ledelsessekretariatet

Sendt pr. e-mail: [email protected]

[email protected]

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bache-loruddannelse i fysik

Aarhus Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkredi-teret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. 2008. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannel-sen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet.

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for uni-versitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknyt-ning til censorkorps er desuden anført.

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punk-ter, der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Uni-versitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overens-stemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen.

Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde.

Sprog Uddannelsen udbydes på dansk.

Titel/Betegnelse Dansk: BSc i fysik Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Physics jf. § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.


ACE Denmark -


Side 2/2

Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3.

Adgangskrav Adgangskrav, jf. det naturvidenskabelige hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):

Dansk A Engelsk B Matematik A, Fysik A og Kemi B eller Matematik A, Fysik B og Kemi A

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.

Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik.

Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. § 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Tri-ne Jensen på mail: [email protected] eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

Med venlig hilsen

Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark


Kopi af dette brev er sendt til: Aarhus Universitet

- 1 -

Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse

Universitet: Aarhus Universitet

Uddannelse: Bacheloruddannelse i fysik

Akkrediteringspanelets medlemmer: Katja D. Jensen, studerende, Københavns Universitet Steen B. Iversen, teknisk direktør, SCF-Technologies Sven Åberg, professor i fysik, Lunds Universitet Thors Hans Hansson, professor i teoretisk fysik, Stockholms

Universitet Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen mandag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele:

- Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold

Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 18. august 2008. Aarhus Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008.

- 2 -

Grundoplysninger om uddannelsen Universitet

Aarhus Universitet

Uddannelsens titel

BSc i fysik

Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret

82 i 2007

Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret

247 i 2007

Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen)

23 i 2007

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret

n.d.

- 3 -

Resumé af den faglige vurdering

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen indgår i en formaliseret og systematisk dialog med aftagere særligt igennem brugen af rådgivningspaneler i forbindelse med løsningen af konkrete problemstillinger i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet har endvidere noteret sig at Aarhus Universitet, på fakultets niveau, har til hensigt at etablere en formel og systematisk dialog med aftagere gennem et aftagerpanel, som knyttes til uddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ligeledes noterer akkrediteringspanelet, at fakultets indgår i en løbende og systematisk dialog med dimittender og alumner som også fra ultimo 2008 omfatter fakultetets bachelorer.

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet antager, at ledighedstallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen opgjort samlet for matematik, fysik, kemi og datalogi også gælder for fysik isoleret set, og konstaterer på baggrund heraf, at ledigheden for uddannelsens dimittender følger samme lave niveau som hovedområdet generelt. Akkrediteringsrådet konstaterer endvidere, at mere end 90 procent af de færdige bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse, og vurderer det samtidig for sandsynliggjort, at den del af uddannelsens dimittender, som søger ud på arbejdsmarkedet direkte efter endt uddannelse, finder relevant beskæftigelse.

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt

- 4 -

tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at indholdet i uddannelsens enkelte studieelementer på tilfredsstillende vis er koblet til den forskning, der finder sted ved Institut for Fysik og Astronomi. Det er således akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes ligeledes, at uddannelsen giver de studerende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetence, og at kurset ”Fysikkens videnskabsteori” sikrer de studerende en viden om videnskabelig teori og metode.

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggere med undtagelse af uddannelsens studieleder er aktive forskere centralt placeret indenfor uddannelsens centrale fagområder. Endvidere vurderes en væsentlig andel af undervisningen på uddannelsens centrale fag i fysik at blive varetaget af VIP’ere. Ligeledes er det akkrediteringspanelets vurdering, at antallet af VIP’ere (35 fastansatte og 36 post.docs) i forhold til antallet af studerende (247 i 2007) giver de studerende mulighed for at have tæt kontakt til uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø.

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø


Akkrediteringspanelets begrundelse Det er panelets vurdering, at uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø har en bredde og dybde, som på tilfredsstillende vis dækker uddannelsens faglige indhold. Forskningsmiljøet har endvidere ved sine mange udenlandske forskere blandt sit videnskabelige personale samt gennem dets internationale aktiviteter også et tilfredsstillende internationalt moment.

- 5 -

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur


Akkrediteringspanelets begrundelse Med udgangspunkt i studieordningen bilag 5 vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samledes mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte studieelementer. Uddannelsens indhold og struktur er ligeledes efter akkrediteringspanelets vurdering afpasset til uddannelsens adgangskrav. Panelet konstaterer endvidere, at frafaldet på uddannelsen ikke er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet, men at andelen af de studerende som gennemfører på normeret tid ligger væsentligt under andelen på hovedområdet generelt. Akkrediteringspanelet bemærker dog i forhold til sidstnævnte, at fakultet og instituttet har haft fokus herpå samt at man har foretaget ændringer og justeringer i studieprogrammet særligt med fokus på at nedbringe den tid, de studerende bruger på at skrive bachelorprojekt. Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at Aarhus Universitet gennem mange velbegrundede initiativer og velbeskrevne procedurer tilgodeser, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø.

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer


Akkrediteringspanelets begrundelse Med udgangspunkt i studieordningen bilag 5 vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter dens mål læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer det ligeledes for sandsynligt, at de valgte prøveformer belyser i hvilket omfang, de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet konstaterer endvidere, at der på institutionsniveau forefindes en række initiativer, som bidrager til opkvalificeringen af undervisernes pædagogiske kompetencer. Dog vurderer akkrediteringspanelet, at der ikke foregår en systematisk og formaliseret kontinuerlig opkvalificering af alle undervisere på uddannelsen.

- 6 -

Endvidere finder akkrediteringspanelet med udgangspunkt i bilag 20 det for sandsynliggjort, at uddannelsens mål for læringsudbytte understøttes af uddannelsens fysiske forhold.

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet konstaterer, at institutionen har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, som igennem flere kanaler løbende og systematisk både indsamler kvantitativ og kvalitativ viden om uddannelsernes kvalitet og følger op herpå. Akkrediteringspanelet noterer sig endvidere, at der på uddannelsesniveau foretages en systematisk behandling af kursusevalueringerne og via formaliserede procedurer, som involverer relevante undervisere og undervisningsudvalget, institutleder og studieleder, sikrer en konsistent opfølgning på evalueringerne. Akkrediteringspanelet noterer sig ligeledes, at man på uddannelsen har konkrete eksempler på at have iværksat konkrete tiltag overfor undervisere på baggrund af indsamlet information i forbindelse med kursusevalueringerne.

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil


- 7 -

Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens hovedvægt ligger indenfor det naturvidenskabelige område, og at uddannelsens faglige profil dermed stemmer overens med og lever op til § 14, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I vurderingen af målepunktet 9.2.1 er der taget højde for, at den ny danske kvalifikationsramme ikke var vedtaget ved fristen for universitetets indsendelse af dokumentationsrapporten. Når akkrediteringspanelet alligevel vurderer uddannelsen op imod kvalifikationsrammen skyldes det, at universitetet i dokumentationsrapporten selv har anvendt rammen. Akkrediteringspanelet vurderer således med udgangspunkt i kompetencebeskrivelsen for uddannelsen (Bilag 5), at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til det forventede læringsudbytte for personer med en bachelorgrad jf. den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse.

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at den angivne karakterprofil for bachelorprojekter i fysik sandsynliggør, at uddannelsens færdige bachelorers læringsudbytte svarer til uddannelsens opstillede mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet anerkender endvidere, at udprøvningen på kandidatuddannelsens kurser i nogen grad afspejler, hvorvidt de færdige bachelorer har opnået et læringsudbytte, som er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at der på nuværende tidspunkt ikke indsamles systematisk viden om bachelorernes realiserede læringsudbytte, men at fakultetet fra ultimo 2008 gennemfører systematiske dimittendundersøgelser af de bachelorer, som ikke umiddelbart forsætter på en kandidatuddannelse.

- 8 -

Faglig vurdering af uddannelsen

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Dokumentation

1.1.1 Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender?

”Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet nedsættes et aftagerpanel i henhold til Universitetslovens §13a (LBK nr. 1368 af 7. december 2007) (bilag 1).” (Dokumentationsrapport s. 1) Ifølge Aarhus Universitet er deltagerne i aftagerpanelet udpeget indenfor følgende områder:

• Energi og miljø • It og tele • Medicinal og kemisk industri • Anden industri • Rådgivning • Finans og forsikring • Gymnasieskolerne. (Dokumentationsrapport s. 1)

”Aftagerpanelet vil inden for uddannelsesområdet ved halvårlige møder med dekanen, studielederne og fakultetets øvrige ledelse diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje og fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling. ” (Dokumentationsrapport s. 1) ”Institutterne anvender rådgivningspaneler som supplement til det fakultære aftagerpanel. Disse paneler er fagligt smallere end aftagerpanelet og fokuserer i deres dialog med institutterne mere på de fagfaglige emneområder. Rådgivningspaneler nedsættes enten permanente eller som ad hoc paneler i forbindelse med uddannelsesrevisioner og interne evalueringer. Ved oprettelse af nye uddannelse anvendes ligeledes fagspecifikke rådgivningspaneler.” (Dokumentationsrapport s. 2) ”Alumner og dimittender inddrages i fakultetets kvalitetssikring af uddannelserne gennem systematiske og kvantitative spørgeskemaundersøgelser, hvor den enkelte kandidat spørges et og fem år efter endt uddannelse. Ved de årlige spørgeskemaundersøgelser fokuseres omkring uddannelse på kohærens mellem de kompetencer og færdigheder, der er opnået

- 9 -

gennem uddannelsen og de kompetencer og færdigheder, der kræves på jobmarkedet.” (Dokumentationsrapport s. 2) Ifølge Aarhus Universitet er de enkelte institutter i ”…løbende dialog med arbejdsmarkedet, bl.a. gennem et udbredt forskningssamarbejdet og andet samarbejde med erhvervslivet. Disse kontakter er i relation til uddannelse mere uformelle og mindre systematiske end ovenstående.” (Dokumentationsrapport s. 2) Endvidere anføres, at censorformandskabet indgår i ”…fakultetets løbende dialog og arbejde omkring kvalitetssikring og ‐udvikling af uddannelserne.” (Dokumentationsrapport s. 2) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at rådgivningspanelerne anvendes som ad hoc-paneler, og bruges i forbindelse med problemstillinger i relation til såvel instituttets forskning som uddannelser. Endvidere blev det nævnt, at panelerne typisk bemandes af personer, som instituttet har kontakt til i erhvervslivet. Eksempelvis havde man i forbindelse med etableringen af uddannelsen i teknisk fysik nedsat en gruppe, som arbejdede med konkrete problemstillinger i forhold til udviklingen af uddannelsen. Til spørgsmålet om, hvad der har motiveret grupperingen af aftagerpanelets deltagere i de syv grupper, blev der på mødet svaret, at grupperingen baserer sig på undersøgelser, som Aarhus Universitet har lavet af aftagermarkedet, og at man i nedsættelsen af aftagerpanelerne ikke ønskede at have hverken for store eller små udvalg. Det blev endvidere gjort klart, at der ikke er sat konkrete navne på aftagerpanelets deltagere.

Akkrediteringspanelets vurdering

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen indgår i en formaliseret og systematisk dialog med aftagere af uddannelsens særligt igennem brugen af rådgivningspaneler i forbindelse med løsningen af konkrete problemstillinger i forhold til uddannelsen. Det er imidlertid uklart, i hvilket omfang dialogen er løbende. Akkrediteringspanelet har noteret sig at Aarhus Universitet, på fakultets niveau, har til hensigt at etablere en formel og systematisk dialog med aftagere gennem et aftagerpanel, som knyttes til uddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ifølge Aarhus Universitet skal ”…panelet ved halvårlige møder med dekanen, studielederne og fakultetets øvrige ledelse diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje og fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling.” Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de konkrete deltagere i aftagerpanelet endnu ikke er udpeget.

- 10 -

Ifølge akkrediteringspanelets vurdering er det imidlertid uklart, hvordan koblingen mellem aftagerpanel og uddannelsen i fysik reelt organiseres, herunder hvilke konkrete emner i forhold til uddannelsen panelet forventes at arbejde med, samt hvordan uddannelsen vil følge op på resultaterne af panelets arbejde. For så vidt angår dialogen til dimittender er det akkrediteringspanelets vurdering, at denne foregår løbende gennem systematisk gennemførte kvantitative spørgeskemaundersøgelser, men først fra ultimo 2008 eksplicit vil omfatte bachelorerne. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Dokumentation

2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten?

År Ledige

På kandidat Beskæftigelse I udlandet

AU HO AU HO AU HO AU HO

2002 0% 0% 100% 92% 0% 7% 0% 0%

2003 0% 0% 100% 92% 0% 6% 0% 0%

2004 0% 1% 88% 86% 12% 10% 0% 0%

2005 0% 0% 100% 88% 0% 8% 0% 1%

Tabel 1: Viser ledighedsprocenten, antal bachelorer der går videre på kandidatuddannelsen, antal bachelorer der er i beskæftigelse samt i udlandet (Bilag 2 s. 1)

2.1.2 Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?

Aarhus Universitet anfører, at ”Da andelen af bachelorer i fysik, der går direkte i job er meget lavt, er der ikke pålidelige data, der kan understøtte dette målepunkt. Vi har derfor valgt at fokusere på de færdiguddannede kandidater til belysning af arbejdsmarkedet for fysikuddannelsen.” (Dokumentationsrapport s. 3) ”I henhold til Studiekontorets beskæftigelsesundersøgelse 2008 for kandidater i fysik var størstedelen af kandidaterne i job inden for det offentlige (75% af respondenterne). Branchemæssigt var en betydelig andel beskæftiget med undervisning og forskning (henholdsvis 25% og 35% af respondenterne), men i øvrigt fandt kandidater beskæftigelse bredt inden for de anvendte branchekategorier (bilag 3).” (Dokumentationsrapport s. 3) ”Fakultetet har gennemført beskæftigelsesundersøgelser i 2004 og 2007 (bilag 4; 2007 undersøgelsen). Disse undersøgelser bekræfter, at en stor del af kandidaterne i fysik er ansat i

- 11 -

undervisningssektoren (indgår i 2007 i kategorierne Stat og Region), som traditionelt har været en stor aftager, jf.. Opdelt på branche var omkring halvdelen af de privatansatte ansat inden for It og tele. De øvrige respondenter angav beskæftigelses-området som Anden industri eller Andet. Samlet var 15%‐40% ansat i det private erhvervsliv.” (Dokumentationsrapport s. 4)

2004 - undersøgelsen 2007 – undersøgelsen Forskning 15% Det private erhvervsliv 40% Undervisning 55% Stat 20% Anden off. ansættelse

12% Region 36%

Private erhvervsliv

19% Kommune 0%

Organisationer mv. 0% Anden 4%

Tabel 2: Viser hvilke områder af arbejdsmarkedet kandidater i fysik finder beskæftigelse indenfor. (Dokumentationsrapport s. 4)

For bacheloruddannelser Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet?

Se tabel 1 ovenfor. Aarhus Universitet anfører, at ”Fakultetets egne opgørelser bekræfter, at overgangsfrekvensen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen er meget høj. For de færdiguddannede bachelorer fra årgangene 2000 – 2003, i alt 61, er de 59 fortsat på en kandidatuddannelse.” (Dokumentationsrapport s. 3)

Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet?

Ikke relevant.


Akkrediteringspanelet antager, at ledighedstallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen opgjort samlet for matematik, fysik, kemi og datalogi også gælder for fysik isoleret set, og konstaterer på baggrund heraf, at ledigheden dermed følger samme lave niveau, som hovedområdet generelt. Akkrediteringsrådet bemærker, at der i det indsendte dokumentationsmateriale ikke direkte redegøres for, hvorvidt bachelorer i fysik finder relevant beskæftigelse. Det er imidlertid akkrediteringspanelets vurdering, at det absolutte antal bachelorer i beskæftigelse for den opgjorte periode samlet set blot ligger mellem 2 til 3 studerende, samt at det, på baggrund af kandidaternes beskæftigelsessituation, er sandsynliggjort, at også uddannelsens bachelorer finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet konstaterer endvidere, at mere end 90 procent af de færdige bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse.

- 12 -

Samlet set vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 13 -

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Dokumentation

3.1.1 Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted?

”Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fysisk teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning.” (Dokumentationsrapport s. 5) ”Med udgangspunkt i de opstillede læringsmål for bacheloruddannelsen defineres lærings- og kompetencemål for de enkelte kurser i uddannelsen. Læringsudbytte defineres i forhold til læringsmålene i overensstemmelse med reglerne fastlagt i karakterbekendtgørelsen.” (Dokumentationsrapport s. 6) ”Interaktion mellem forskning og uddannelsens praksisfelt sker primært gennem forskningssamarbejder mellem Institut for Fysik og Astronomi og industrien (se rapportens punkt 6.3.1.). Interaktion mellem uddannelsen og praksisfeltet er ikke studieordningsformaliseret, men projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen (studieordningens punkt 20.5).” (Dokumentationsrapport s. 5) ”Ved Aarhus Universitet er oprettet en portal, der formidler kontakt mellem studerende og virksomheder netop med henblik på projektforløb, jf. www.projektzone.dk. Kontakten mellem den studerende og en virksomhed kan også ske via VIP’erne ved Institut for Fysik og Astronomi. Indirekte har samspil med praksisfeltet indflydelse på uddannelsen, idet uddannelsen giver bachelorerne en kompetenceprofil, der matcher den profil, der efterspørges på det arbejdsmarked, der aftager bachelorerne/kandidaterne. Forskerne ved Institut for Fysik og Astronomi deltager aktivt i mange forskningsprojekter med erhvervslivet og praksisfeltet, ligesom forskerne er aktive i vidensudveksling med og rådgivning af erhvervsvirksomheder.” (Dokumentationsrapport s. 18)

- 14 -

Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige spurgte akkrediteringspanelet, hvordan godkendelsesproceduren ved godkendelse af kursusudbud i studienævnet, som beskrevet i dokumentationsrapportens s. 5, ”…sikrer at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med det ønskede læringsudbytte for uddannelsen som helhed, og at læringsmålene er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet. Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fysisk teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning.” Af svaret fremgik det, at studienævnet prøver at vurdere, om kursets placering er tilpasset til det tidsmæssige niveau i uddannelsen, samt hvorvidt der i forhold til progressionen i uddannelsen sker en udvikling eller stramning af læringsmålene. Endvidere foretages en systematisk vurdering af, hvorvidt de enkelte kursers læringsmål samlet leder hen til uddannelsens samlede læringsudbytte. Til dette formål har studienævnet forsøgsvis anvendt SOLO-taksonomien til at værdisætte de enkelte kompetencemål fra 1 til 5 og på baggrund af et simpelt gennemsnit beregnet kursets placering i uddannelsen. På mødet blev det endvidere oplyst, at det forekommer at en underviser bliver bedt om at ændre i læringsmålene og typisk i forhold til at foretage en stramning af målene.

3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene

”Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for fysik. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau. Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:

• Bacheloren har kendskab til fysik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for fysik

• Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge

• Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og

- 15 -

akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis?

problemstillinger • Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling • Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye

emneområder inden for faget • Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige

spørgsmål og problemstillinger • Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i

konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger.” (Bilag 5 s. 2)

”Evalueringen sker gennem en anonymiseret web-baseret spørgeundersøgelse. Samtidig udregnes for det enkelte kursus en karakterfordeling (og dermed indirekte et gennemsnit) og en beståelsesandel. Alle oplysninger indsamlet gennem evalueringen tilgår den kursusansvarlige underviser (der formidler oplysningerne videre til eventuelle med-undervisere). Informationen indgår endvidere i fakultetets kvalitetssikringsprocedure” (figur 1 og denne rapports punkt 8.1.1.).” (Dokumentationsrapport, s. 6) ”Studieleder, studienævnsformand, undervisningsudvalgs-formand og institutleder gennemgår systematisk evalueringer, karakterprofiler og beståelsesstatistik for alle afviklede kurser efter hver undervisningsperiode. Registreres problemer, uhensigtsmæssige karakterprofiler eller tidsmæssige forskydninger i karakterprofilen for et givet kursus, kontaktes den ansvarlige faglærer af studieleder eller institutleder, og der gennemføres en nærmere analyse af årsagen til det observerede problem. Studerende kan inddrages om nødvendigt, men ofte vil de studerendes skriftlige evaluering af kurset danne tilstrækkeligt grundlag for analyse og vurdering. Som opfølgning på analysen bliver iværksat tiltag, der sikrer, at kurset efterfølgende kan leve op til kvalitetskravene. Tiltagene vil naturligvis afhænge af analysens resultat, og kan inkludere strukturelle justeringer som ændring af holdstørrelsen for kurset, ændring af kursets placering i studieforløbet eller ændring af timetal og timefordeling, men kan også resultere i pædagogiske og didaktiske ændringer rækkende fra ændring af undervisningsmateriale/fagligt fokus til ændring af undervisningsform og/eller eksamensform med henblik på at sikre alignment i kurset. Også pædagogisk opkvalificering eller udskiftning af underviseren er mulige løsninger.” (Dokumentationsrapport s. 6) Aarhus Universitet har i høringssvar af 18. august 2008 anført: ”Akkrediteringspanelet bemærker i rapporten, at der ikke gives konkrete eksempler på inddragelse af karaktergennemsnit i forhold til at foretage ændringer i kursusudbuddets pædagogiske og didaktiske metoder.

- 16 -

Karaktergennemsnittet indgår som et led i den ved fakultetet etablerede kvalitetssikringsprocedure, og anvendes alene eller sammen med kursusevalueringerne af underviseren, studielederen og studienævnet til at vurdere, om det er de rigtige metoder, der er valgt i forhold til at opnå overensstemmelse med de opstillede læringsmål og de studerendes faktiske læring. Dette kunne fx give anledning til ændring i et kursus teoretiske og praktiske øvelser.”

”Dimittenders vurdering af de opnåede fagspecifikke og almene akademiske kompetencers relevans på arbejdsmarkedet indgår som en del af fakultetets spørgeskemaundersøgelse rettet mod dimittender, der har afsluttet uddannelsen inden for det seneste år. Undersøgelsen gentages, når kandidaterne har nået en kandidatalder på fem år (bilag 4). De indkomne resultater publiceres i en rapport fra fakultet, og indgår i studienævnets arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne (bilag 6).” (Dokumentationsrapport s. 7)

3.3.1 Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode?

”Videnskabelig metode indgår naturligt som et bærende element i de kurser, der udbydes på uddannelsen, ligesom videnskabsteori indgår mere implicit i mange af kurserne. Desuden indgår Videnskabsteori eksplicit i et kursus i videnskabsteori, Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS), med følgende formål, indhold og læringsmål: Fysikkens videnskabsteori Formål: Kursets formål er at give et overblik over de videnskabsteoretiske problemer, der knytter sig til fysikken, samt at relatere dette fag til andre videnskabelige discipliner og til den samfundsmæssige praksis. Indhold: Kurset vil bl.a. belyse spørgsmålene: Hvad er forskellene mellem fysik og fx kemi og astronomi? Hvilken status har teorier og love i fysikken? Hvad er en videnskabelig opdagelse? Hvad er et eksperiment? Hvad er forholdet mellem fysisk videnskab og teknologi? Spiller etiske overvejelser nogen rolle i fysikken? Læringsmål: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne

• redegøre for fysikkens særpræg og forhold til andre akademiske discipliner

• redegøre for, hvad det vil sige at være fysiker • diskutere fysikkens videnskabsteoretiske grundlag og

- 17 -

konsekvenser • reflektere over fysikkens indhold og samfundsmæssige

funktioner.” (Dokumentationsrapport s. 8)


Akkrediteringspanelet vurderer, at indholdet i uddannelsens enkelte studieelementer på tilfredsstillende vis er koblet til den forskning, der finder sted ved Institut for Fysik og Astronomi. Det er således akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det bemærkes, at forskningsmiljøet indgår aktivt i forskningsprojekter med erhvervslivet og praksisfeltet, samt i vidensudveksling med og rådgivning af erhvervsvirksomheder, men at en direkte interaktion mellem uddannelsen og praksisfeltet ikke er studieordningsformaliseret. Det vurderes ligeledes, at uddannelsen giver de studerende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetence, og at kurset ”Fysikkens videnskabsteori” sikrer de studerende en viden om videnskabelig teori og metode. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at der i dokumentationsmaterialet redegøres for, hvordan uddannelsen inddrager karaktergennemsnit i forhold til at foretage ændringer i blandt andet kursets pædagogiske og didaktiske metoder, men også at der ikke gives konkrete eksempler herpå. Ligeledes noterer akkrediteringspanelet, at institutionen systematisk indhenter uddannelsens færdige kandidaters vurdering af de opnående fagspecifikke og almene akademiske kompetencer. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

Dokumentation

4.1.1 Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?

”Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er der ét bachelorstudienævn, der dækker fakultetets 16 bacheloruddannelser. Studienævnet har 14 medlemmer, 7 VIP’er og 7 studerende. VIP’erne er valgt blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere og de studerende er valgt blandt de bachelorstuderende inden for 7 overordnede faggrupperinger (Biologi og Idræt; Datalogi og IT; Fysik og Nanoteknologi; Geologi og Geoteknologi; Kemi, Medicinalkemi og Kemi og Teknologi; Matematik og Matematik‐økonomi samt Molekylærbiologi, Molekylær Medicin og Bioteknologi). De indvalgte VIP’er er alle aktive forskere og aktive undervisere.” (Dokumentationsrapport s. 9)

- 18 -

”Ved institutterne er nedsat fagspecifikke undervisningsudvalg på dekret fra dekanen. Undervisningsudvalgene er udpeget af institutlederen for det fagansvarlige institut, hvilket for bacheloruddannelsen i fysik er Institut for Fysik og Astronomi. Medlemmerne af undervisningsudvalget for bacheloruddannelsen i fysik er dels videnskabelige medarbejdere (VIP) fra Institut for Fysik og Astronomi, og dels studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i fysik. VIP medlemmerne af undervisningsudvalget skal alle være aktive forskere og undervisere. VIP medlemmerne er alle ansat ved Institut for Fysik og Astronomi, har en forskningsprofil inden for uddannelsen emneområde, og er forankret i forskningsmiljøet ved Institut for Fysik og Astronomi (Bilag 7).” (Dokumentationsrapport s. 9) ”De kursusansvarlige på alle fysikkurser på bacheloruddannelsen i fysik er ansat ved Institut for Fysik og Astronomi og for støttefagenes vedkommende ved det fagrelevante institut (fx er de fagansvarlige for støttefagskurser i matematik ansat ved Institut for Matematiske Fag). Dette sikrer, at de kursusansvarlige alle har en forskningsprofil inden for uddannelsens/uddannelseselementets emneområde og er forankret i et aktivt forskningsmiljø. Det er de kursusansvarlige, der har ansvaret for afviklingen af det pågældende kursus/kursusforløb eventuelt med inddragelse af øvrige undervisere.” (Dokumentationsrapport s. 9) Af Det Naturvidenskabelig Fakultets hjemmeside fremgår det, at studieleder for bacheloruddannelsen er docent i datalogi Sven Skyum, samt at medlemmerne i instituttets undervisningsudvalg er lektor i fysik Allan H. Sørensen (formand), lektor i fysik Peter Balling og lektor i astronomi Hans Kjeldsen. (www.au.dk)

4.2.1 Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?

”For de fysikkurser, der udbydes under bacheloruddannelsen, gælder, at den fag- eller kursusansvarlige person og dermed den faglige koordinator er ansat som videnskabelig medarbejder (VIP) ved Institut for Fysik og Astronomi. For alle støttefagskurser gælder, at den fagligt ansvarlige er ansat som videnskabelig medarbejder ved det fagligt relevante institut.” (Dokumentationsrapport s. 10) Ifølge Aarhus Universitet varetages undervisningen inden for det centrale fag på bacheloruddannelsen i fysik samlet set af ca. 70 VIP ansatte og 40 DVIP ansatte. Fordelingen følger tabel 3 nedenfor. (Dokumentationsrapport s. 10)

Undervis. type Kursusansvarlig Andel af forelæsninger

Andel af øvelser

VIP 100% 100% 30% DVIP 0% 0% 70%

Tabel 3: Fordeling af undervisning mellem VIP og DVIP for de obligatoriske

- 19 -

fysikkurser i bacheloruddannelsen i fysik – angivet som % af kontakttimer i obligatoriske fysikkurser, der varetages af de to typer undervisere. (Dokumentationsrapport s. 10) Supplerende oplysninger fremkommet på mødet Af mødet med undervisere og øvrige blev det forklaret at forskningsmiljøets 36 post.docs i princippet medregnes i den samlede undervisningsstab, men at langt fra alle post.docs reelt varetager undervisning primært på grund af sprogbarrierer, som i særlig grad vanskeliggør deres deltagelse i undervisningen på uddannelsens første år. Af mødet med de studerende fremgik det, at DVIP’ere i særlig grad varetager øvelsesundervisningen på 1. år med undtagelse af nogle af støttefagene, som f.eks matematik. Det blev endvidere fremført, at det fungerer fint med ph.d.’erne, men at man i nogle tilfælde godt kunne ønske sig en højere grad af pædagogiske kompetencer hos dem. Ligeledes fremgik det af mødet med de studerende, at man som studerende oplever gode muligheder for at komme i kontakt til forskerne ved instituttet. Oplevelsen er, at instituttet karakteriseres ved mange åbne døre og et imødekommende miljø.

4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)?

”Ved de teoretiske eller praktiske øvelser hvor undervisningen varetages af DVIP sker dette under supervision af den kursusansvarlige underviser. I disse tilfælde afholder den ansvarlige underviser typisk ugentlige planlægningsmøder med DVIP, hvor det materiale, der skal doceres ved øvelserne, gennemgås, og hvor de faglige og undervisningsmæssige fokuspunkter koordineres.” (Dokumentationsrapport s. 10)


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggere, med undtagelse af uddannelsens studieleder, er aktive forskere centralt placeret indenfor uddannelsens centrale fagområder. Endvidere vurderes det, at en væsentlig andel af uddannelsens undervisere inden for det centrale fag i fysik er VIP’ere. Akkrediteringspanelet bemærker, at alle forelæsningerne på de obligatoriske fysikkurser på uddannelsen varetages af VIP’ere, mens størstedelen af øvelserne på disse kurser varetages af DVIP’ere. Ligeledes er det akkrediteringspanelets vurdering, at antallet af VIP’ere (35 fastansatte og 36 post docs) i forhold til antallet af studerende (247 i 2007) giver de studerende mulighed for at have tæt kontakt til uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kun en mindre del af forskningsmiljøets 36 post.docs varetager undervisning på uddannelsen. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 20 -

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø

Dokumentation

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP’er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne?

”Ved Institut for Fysik og Astronomi er ansat i alt 71 videnskabelige medarbejdere: 35 fastansatte (12 professorer og 23 lektorer/adjunkter) og 36 post. docs. Til instituttet er endvidere knyttet 50 ph.d. studerende. På det teknisk-administrative område er der ansat ca. 50 årsværk ved instituttet.” (Dokumentationsrapport s. 12) Der forskes ved instituttet inden for følgende hovedområder:

• Atom-, molekyl- og optisk fysik • Faststoffysik og nanofysik • Subatomar fysik og astrofysik. (Dokumentationsrapport

s. 12) Forskningsproduktion (perioden 2005 til 2007):

• ca. 230 publikationer om året i videnskabelige tidsskrifter med peer-review.

• 16 publikationer i videnskabelige tidsskrift uden peer –review.

• 1 bog/antologi • 1 kronik. (Bilag 10)

Forskningsformidling: ”I forhold til formidling rettet mod folke‐ og gymnasieskolen har instituttets medarbejdere i 2007 været involveret i følgende:

• Besøgsservice for gymnasieskolen • Introduktion, rundvisning, øvelser, foredrag for

gymnasieelever (>1500 elever/år) • 1.g Workshop • U-days – Åbent Hus • Vejledning i Studieretningsprojekt for gymnasielever • Studiepraktik (3.g elever) • Erhvervspraktik (folkeskoleelever) • Fysikshow ca. 250 forestillinger per år • Natur i Teltet • Fysiklærerdag – fagligt arrangement for gymnasielærere • Astronomidag – fagligt arrangement for gymnasielærere.

Medarbejdere fra Institut for Fysik og Astronomi har deltaget med flere foredrag i Det Naturvidenskabelige Fakultetets

- 21 -

foredragsrække ”Offentlige foredrag i naturvidenskab” og bidraget med foredrag i andre offentlige sammenhænge f.eks. i faglige foreninger, på højskoler og ungdomsskoler samt ved Folkeuniversitetet. Endvidere har medarbejdere deltaget i radio‐ og TV Programmer.” (Dokumentationsrapport, s. 13) Aktiv deltagelse i følgende forskningscentre:

• ISA – Institute for Storage Ring Facilities in Aarhus • iNANO – Interdisciplinary Nanoscience Centre • QUANTOP – Danish Quantum Optics Centre • LTC – Lundbeckfondens Teori Center for

Kvantesystemforskning • CTN – Center for Teoretisk Naturvidenskab • NICE – Nationalt Instrumentcenter for CERN

Eksperimenter • DASC – Danish Asteroseismology Centre • The AMS 14C Dating Centre. (Dokumentationsrapport

s. 12) Tildeling af priser og lignende i 2007:

• En EliteForsker pris • En Ung Eliteforskerpris • Lundbeckfondens Pris for Yngre Forskere. • Et stipendium fra Lundbeckfonden på 10 mio. kr. • En udnævnelse til æresdoktor ved to kinesiske

universiteter. (Dokumentationsrapport s. 13)

5.1.2 Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen?

”Mange medarbejdere indgår i internationale forskningssamarbejder og/eller sidder i internationale råd og komiteer.” (Dokumentationsrapport s. 14) ”Adskillige af instituttets fysikere har foretaget eksperimenter ved større udenlandske forskningsfaciliteter som f.eks. CERN (Schweiz), ESRF (Frankrig) og DESY (Tyskland), ligesom astronomerne f. eks. har benyttet observatorierne ESO (Chile) og NOT (Canariske øer).” (Dokumentationsrapport, s. 14) ”Et stort antal gæsteforskere, gæsteprofessorer og post.docs. med udenlandsk baggrund bidrager yderligere til det internationale miljø listen over gæsteforelæsere og gæsteforskere for 2006 er vedhæftet som bilag 9. Samtidig har medarbejdere ved instituttet holdt mange foredrag ved uden- og indenlandske institutioner.” (Dokumentationsrapport, s. 14) ”Det internationale samarbejde fremgår endvidere af publikationsprofilen for VIP’erne, hvoraf det fremgår, at næsten

- 22 -

60% af de publicerede arbejder i 2007 har en international forfatterkreds.” (Dokumentationsrapport, s. 14) ”Instituttet er ofte vært for eller arrangør af internationale og nationale symposier og workshops. I 2007 blev således afholdt følgende arrangementer:

• Joint Physics/Mathematics Workshop on Quantum few‐body Systems

• Workshop on Non‐equilibrium Behavior in Superfluid Gases at Finite Temperature

• Workshop on The Path to Neutrino Mass • Minisymposium on Manipulating Atoms and Molecules

by Strong Short Laser Pulses • First Kepler Asteroseismic Science Consortium (KASC)

Workshop • Minoan Eruption Chronology Workshop”

(Dokumentationsrapport, s. 14)


Ifølge Aarhus Universitet er der 71 VIP’ere tilknyttet det forskningsmiljø, som uddannelsen forankres i. Der forskes indenfor følgende tre hovedområder: atom-, molekyl- og optisk fysik, faststoffysik og nanofysik samt subatomar fysik og astrofysik. Det er panelets vurdering, at uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø har en bredde og dybde, som på tilfredsstillende vis dækker uddannelsens faglige indhold. Forskningsmiljøet har endvidere ved sine mange udenlandske forskere blandt sit videnskabelige personale samt gennem dets internationale aktiviteter også et tilfredsstillende internationalt moment. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 23 -

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden

(uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur

Dokumentation

6.1.1 Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer

består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og

ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på

uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen?

”Bacheloruddannelsen i fysik har et samlet omfang på 180 ECTS (bilag 5). Studieelementer inden for fysik udgør 90 ECTS, herunder et bachelorprojekt inden for fysik af et omfang på 10 ECTS. I uddannelsen indgår obligatoriske studieelementer (støttefag) inden for matematik og statistik af et omfang på 35 ECTS. Den resterende del af bacheloruddannelsen anvendes til at supplere de basale kompetencer, der erhverves gennem det obligatoriske program i fysik. Den studerende kan supplere gennem tilvalg af enten studieretningen Astronomi (30 ECTS) eller Teknisk fysik (55 ECTS) eller mindst én fagpakke (30 ECTS) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS). Tilvalg af sidefag er aktuelt, hvis den studerende ønsker undervisnings-kompetence i to fag til gymnasieskolen.” (Dokumentationsrapport, s. 15) Ifølge studieordningen bilag 5 indeholder uddannelsen følgende kurser: Det obligatoriske program i fysik består af (80 ECTS):

• Relativitetsteori (5 ECTS) • Indledende mekanik (5 ECTS) • Mekanik og termodynamik (5 ECTS) • Elektromagnetisme (5 ECTS) • Bølger og optik (5 ECTS) • Moderne fysik (5 ECTS) • Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) • Kvantemekanik (10 ECTS) • Atom- og molekylfysik (5 ECTS) • Eksperimentelle øvelser (5 ECTS) • Statistisk fysik (5 ECTS) • Faststoffysik (5 ECTS) • Numerisk fysik (5 ECTS) • Kerne- og partikelfysik (5 ECTS)

- 24 -

• Kosmologi (5 ECTS) Derudover skrives der på tredje år et bachelorprojekt (10 ECTS). Studieretningen Teknisk fysik indeholder (60 ECTS):

• Almen kemi (5 ECTS) • Uorganisk kemi (5 ECTS) • Organisk kemi (10 ECTS) • Fysisk kemi (10 ECTS) • Elektronik (5 ECTS) • Styring og dataopsamling (5 ECTS) • Eksperimentel teknik (5 ECTS) • Karakteriseringsmetoder (5 ECTS) • Laserfysik (5 ECTS) • Materialefysik (5 ECTS)

Studieretningen Astronomi indeholder (30 ECTS):

• Introduktion til astronomi (5 ECTS) • Observationelle værktøjer (5 ECTS) • Stjerner (5 ECTS) • Galakser (5 ECTS) • Relativistisk astrofysik (5 ECTS) • Det interstellare medium (5 ECTS) (Bilag 5, s. 4 og 5)

”Det obligatoriske studieprogram i fysik består af 15 kurser, hvoraf hovedparten afvikles i studiets første 6 kvarterer sammen med støttefagsprogrammet…Tilvalg kan tidligst foretages efter første studieår. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år.” (Dokumentationsrapport, s. 16) ”De obligatoriske kurser i bacheloruddannelsen skal følges i den sekvens, der fremgår af figur 3 (Dokumentationsrapportens side 15, red). Ved tilrettelæggelsen og godkendelsen af kurser og uddannelseselementer, er det sikret, at denne sekvens giver en fornuftig faglig progression og en progression i de arbejds- og evalueringsformer, der anvendes. Den progressionsmæssige placering af kurserne fremgår af figur 3, for så vidt angår de obligatoriske kurser. For valgfrie kurser angives progressionsniveauet gennem de forudsætningskrav, der stilles til deltagelse i kurset.” (Dokumentationsrapport, s. 16)

- 25 -

Figur 1: Viser bacheloruddannelsen opbygning. (Dokumentationsrapport, s. 15) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige spurgte akkrediteringspanelet, hvordan godkendelsesproceduren ved godkendelse af kursusudbud i studienævnet, som beskrevet i dokumentationsrapportens s. 5, sikrer at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med det ønskede læringsudbytte for uddannelsen som helhed, og at læringsmålene er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering. Af svaret fremgik det, at studienævnet prøver at vurdere, om kursets placering er tilpasset til det tidsmæssige niveau i uddannelsen, samt hvorvidt der i forhold til progressionen i uddannelsen sker en udvikling eller stramning af læringsmålene. Endvidere foretages en systematisk vurdering af, hvorvidt de enkelte kursers læringsmål samlet leder hen til uddannelsens samlede læringsudbytte. Til dette formål har studienævnet forsøgsvis anvendt SOLO-taksonomien til at værdisætte de enkelte kompetencemål fra 1 til 5 og på baggrund af et simpelt gennemsnit beregnet kursets placering i uddannelsen. På mødet blev det endvidere oplyst, at det forekommer at en underviser bliver bedt om at ændre i læringsmålene og typisk i forhold til at foretage en stramning af målene. På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at udbuddet af kurser på uddannelsen passer sammen. Niveauet og tempoet i uddannelsens første år karakteriseres ved at være ’en blød opstart’ mens niveauet fra og med 3. kvarter opleves som ’væsentlig højere’. På mødet gav de studerende endvidere udtryk for, at kursusudbuddet er struktureret på en sådan måde, at der er gode muligheder for at gennemføre på normeret tid, men at holdningen blandt de studerende er, at det er acceptabelt at være lidt længere tid om at gennemføre. Det er i særlig grad bachelorprojektet, som trækker ud, fordi man som studerende

- 26 -

lader sig midlertidigt indskrive på kandidatuddannelsen og derved gennemfører kandidatkurser samtidig med, at der skrives bachelorprojekt. De studerende gav endvidere udtryk for, at bacheloruddannelsen i nogen grad er tilrettelagt ud fra en strategi om, at de studerende skal kunne opnå faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser, og at man derfor eksempelvis når mindre i dybden med eksempelvis analytisk mekanik og brugen af matlab. Aarhus Universitet har i høringssvar af 18. august 2008 anført: ”Der foretages efter panelets vurdering ikke en systematisk evaluering af sammenhængen i hele uddannelsen. Ved godkendelse af uddannelsens kursusudbud vurderer studienævnet om kurserne bidrager til uddannelsens samlede hele. De studerende bliver bedt om at evaluere hvert eneste kursus ved afslutningen, og i denne evaluering indgår den studerendes oplevelse af kursets sammenhæng med uddannelsen generelt. Den overordnede sammenhæng i udannelsen kan først endeligt vurderes, når den enkelte studerende har gennemført sin uddannelse. Fakultetet gennemfører som nævnt i dokumentationsrapporten systematiske undersøgelser af de færdiguddannede, og disse vil i fremtiden eksplicit omfatte færdiguddannede bachelorer. I disse undersøgelser indgår bl.a. spørgsmål som kan belyse, om de færdiguddannede oplever sammenhæng mellem uddannelsen og deres jobfunktion. Endvidere vil fakultetet i fremtiden benytte afslutningen af bacheloruddannelsen til at indhente de studerendes evaluering af uddannelsens samlede forløb.”

6.1.2 Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? Hvor stort er frafaldet på uddannelsen?

2005 2006 2007 Norm 0% (19%) 20% (21%) 4% (22%) Norm + 1 31% (42%) 40% (46%) 33% (45%) Aktive 33% (20%) 7% (18%) 25% (17%) Frafald 36% (38%) 53% (36%) 42% (38%)

Tabel 4: Viser Gennemførelsestider og frafaldsandel for bachelorer i fysik for opgørelsesårene 2005‐2007. Tallene i ( ) er tallene for hovedområdet generelt. (Bilag 13) ”Som det ses er gennemførelsestiden for bachelorer i fysik generelt svagere end for hovedområdet som helhed (opgjort som naturvidenskab ved Aarhus Universitet). Fakultetet og instituttet har haft fokus på dette problem, og foretaget ændringer og justeringer i studieprogrammet for bacheloruddannelsen i fysik, der har betydet, at udviklingen går i den rigtige retning. Således følger 44% af 2005‐årgangen og 43% af 2006‐årgangen

- 27 -

normeringen. Frafaldsandelen er sammenlignelig med frafaldet på hovedområdet som helhed.” (Dokumentationsrapport, s. 17) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige spurgte akkrediteringspanelet til, hvad der konkret ligger i formuleringen ”…at fakultet og instituttet har haft fokus på dette problem (svagere gennemførsel end på hovedområdet generelt, red).” Af svaret fremgik det, at der særligt har været fokus på de studerendes afslutning af bachelorprojektet. Ligeledes blev der givet udtryk for usikkerheder i forbindelse med statistikken over frafald, såsom at studieskift inden for et hovedområde ikke indgår i tallene for hovedområdet, at de studerende på 4-4-ordningen ikke tælles med, samt at bacheloruddannelsen er rekrutteringsgrundlag for andre uddannelser. Disse forhold kunne være med til at forklare uddannelsens frafald på gennemsnitlig 44 procent i den angivne periode.

6.2.1 Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger?

”De indledende kurser, der er placeret på studiets 1. kvarter, tager direkte udgangspunkt i den faglige viden og de færdigheder inden for matematik og fysik, de studerende har erhvervet i gymnasieskolen. Dog sådan at der i fysikkurserne tages udgangspunkt i det laveste niveau, der er adgangsgivende. Undervisningen på uddannelsens første semester er generelt tilrettelagt med henblik på at gøre overgangen mellem gymnasieskolen og universitetsstudiet overskuelig og pædagogisk/didaktisk sammenhængende for de studerende. Dette sikres bl.a. gennem aktiv medvirken af gymnasielærere i dele af øvelsesundervisningen. Fokus på overgangen fra gymnasiet og på de specifikke adgangskrav reduceres logisk senere i studiet, hvor udgangspunktet for tilrettelæggelse og udvikling i stedet bliver den faglige progression gennem studiet.”(Dokumentationsrapport, s. 18)

6.3.1 Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan og i hvilket omfang arbejder uddannelsens fagområder sammen med praksisfeltet?

”Der er ingen studieordningsformaliserede samarbejder med praksisfeltet omkring kurser og andre studieelementer, men det er dog sådan, at bachelor- og andre projekter kan gennemføres i samspil med praksisfeltet.” (Dokumentationsrapporten, s. 18) ”Forskerne ved Institut for Fysik og Astronomi deltager aktivt i mange forskningsprojekter med erhvervslivet og praksisfeltet, ligesom forskerne er aktive i vidensudveksling med og rådgivning af erhvervsvirksomheder.” (Dokumentationsrapport, s. 18) Supplerende udsagn oplysninger fra mødet

- 28 -

På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at der ikke er den store fokus på erhvervstilknytningen i forhold til de studerende.

6.4.1 Hvordan tilgodeser uddannelsen, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø?

”Fakultetet lægger stor vægt på, at de studerende får mulighed for at tilføre deres uddannelse en international profil gennem deltagelse i et internationalt studiemiljø. Det søges opnået, dels ved at give de studerende mulighed for at inkludere et studieophold i udlandet i deres studieprogram, og dels gennem optag af internationale studerende som gæste‐ eller

”degree‐seeking”‐studerende, der kan give det ”hjemlige” studiemiljø en international dimension. Det sidste dog kun på kandidatniveau, hvor hele uddannelsen udbydes på engelsk. Udveksling af studerende mellem universiteter sker dels gennem Erasmus samarbejdet, og dels gennem de mange samarbejdsaftaler universitetet og fakultetet har med universiteter på globalt plan. Samtidig skal understreges, at der i uddannelsens mere formelle elementer inddrages en international dimension, der også medvirker til at eksponerer de studerende til et internationalt studiemiljø. Dette sker f.eks. gennem medvirken af udenlandske gæsteundervisere ved forelæsninger og øvelsesundervisning, ligesom de udlændinge der er VIP‐ansatte ved instituttet, indgår aktivt i undervisningen. ” (Dokumentationsrapport, s. 18) Aarhus Universitet anfører at muligheden for at inddrage et studieophold ved et udenlandsk universitet understøttes af en række tiltag og procedurer på såvel fakultets- som institutniveau. Disse tiltag er listet nedenfor.

• Simpel procedure for forhåndsgodkendelse af merit. • Der er i studieordningen for bacheloruddannelsen givet

plads til valgfrie elementer i uddannelsen. • Fakultetet uddeler udlandsstipendier til studerende, der

tager ophold ved et udenlandsk universitet. • Fakultet har ved hvert institut internationale

koordinatorer, der kan vejlede den studerende i såvel faglige som praktiske forhold i forbindelse med udenlandsophold.

• Fakultet har en international koordinator, der arbejder med etablering af formaliserede samarbejder omkring uddannelse med udenlandske universiteter.

• På universitetsniveau er opbygget en organisation gennem Internationalt kontor, der kan hjælpe de studerende med mere praktisk orienterede forhold

- 29 -

omkring udlandsophold. • For indkommende udenlandske studerende tilskrives en

mentor til hver studerende. (Dokumentationsrapport, s. 19)

Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med de studerende fremgik det, at der ikke reklameres meget for internationale studieophold, og at ca. 4 studerende pr. årgang tager et udenlandsophold på et andet universitet.


Med udgangspunkt i studieordningen bilag 5 vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte studieelementer. Uddannelsens indhold og struktur er ligeledes, efter akkrediteringspanelets vurdering, afpasset til uddannelsens adgangskrav. Akkrediteringspanelet bemærker, at der i forbindelse med godkendelsesproceduren af de enkelte kursuselementer foretages en systematisk vurdering, som i nogen udstrækning baserer sig på SOLO taksonomien. En algoritme, som har til hensigt at sikre konsistens i vurderingen af kursets placering i forhold til sammenhængen mellem kursets individuelle læringsmål og uddannelsens samlede læringsudbytte. Der foretages efter panelet vurdering ikke en systematisk evaluering af sammenhængen i hele uddannelsen, dog spørges der i forbindelse med kursusevalueringerne til ”kursets sammenhæng med uddannelsen generelt”. Frafaldet på uddannelsen er jf. tabel 5 ovenfor på gennemsnitlig knap 44 procent over den angivne periode. Til sammenligning var gennemsnittet for hovedområdet 38 procent i perioden 2005 til 2006. Akkrediteringspanelet konstaterer således, at frafaldet på uddannelsen ikke er mere end dobbelt så højt som på hovedområdet, og bemærker samtidig, at ingen konkrete tiltag, rettet mod frafaldet af de studerende, har været iværksat. Akkrediteringspanelet noterer, at i gennemsnit for den angivne periode gennemførte henholdsvis 8 og 35 procent af uddannelsens bachelorer jf. tabel 5 ovenfor uddannelsen på normeret tid og normeret tid plus et år. Andelen af studerende, som gennemfører på normeret tid, ligger således væsentligt under andelen på hovedområdet generelt. Her gennemførte i 2005 og 2006 henholdsvis 21 og 23 procent af de studerende på normeret tid og 43 procent på normeret tid plus et år. Akkrediteringspanelet bemærker, at fakultet og instituttet har haft fokus herpå, samt at man har foretaget ændringer og justeringer i studieprogrammet særligt med fokus på at nedbringe gennemførslen af bachelorprojektet. Akkrediteringspanelet vurderer at Aarhus Universitet gennem mange velbegrundede initiativer og velbeskrevne procedurer tilgodeser, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 30 -

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer

Dokumentation

7.1.1 Hvordan understøtter de valgte pædagogiske og didaktiske metoder uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Hvordan indhentes de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer?

”Ved tilrettelæggelse af undervisningen anvendes en kombination af undervisnings- og evalueringsformer, der er valgt, så de understøtter studieelementernes indhold og læringsmål samt optimerer de studerendes læringsudbytte. Der anvendes undervisningsformer som forelæsning, holdundervisning, eksperimentelt arbejde samt problemorienteret projektforløb – og oftest i kombination, da de forskellige former giver forskellige pædagogiske/didaktiske muligheder.” (Dokumentationsrapport, s. 20) ”Forelæsninger med mange studerende - typisk hele årgange – giver erfaringsmæssigt ringe interaktion, og anvendes derfor ofte til at docere fysikkens grundliggende teorier samt faktaorienteret og oversigtsrelateret stof. Teoretiske øvelser med holdstørrelsen på 20 -28 studerende, sikrer en mere aktiv medvirken fra de studerende. Teoretiske øvelser anvendes generelt i kombination med forelæsninger og supplerer disse. De teoretiske øvelser fungerer ofte som forberedelse, opsamling og vejledning i forbindelse med det arbejde med stoffet, som de studerende selv foretager uden for kontakttimerne.”(Dokumentationsrapport, s. 20) ”Praktiske færdigheder og forståelse for muligheder og begrænsninger forbundet med eksperimentelt arbejde kan kun indøves gennem praktisk/eksperimentelle øvelser/projekter. Disse indgår som et tungt element i bacheloruddannelsen i fysik, oftest i kombination med forelæsninger og teoretiske øvelser. Laboratorieøvelser/projekter er sammen med anden projektorienteret undervisning centrale i forbindelse med de studerendes indøvelse af samarbejdsrelaterede kompetencer. Holdstørrelsen ved laboratorieøvelser er 16.” (Dokumentationsrapport, s. 21) De studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer indhentes ved ”…systematiske skriftlige kursusevaluering, der finder sted efter hvert kursusforløb… hvis evalueringer er negative, medføre en reaktion fra kvalitetssikringssystemet som beskrevet under dette punkt. Evalueringen vil dog altid give underviserne feed-back og en vurdering af, hvordan undervisningsforløbet er blevet modtaget, og vurderet af de studerende. Dette giver underviseren en god mulighed for at

- 31 -

vurdere om intentionen med undervisningen er lykkedes og, sammen med den opnåede karakterprofil eller anden udbytteevaluering, vurdere om det tilstræbte læringsudbytte er nået.” (Dokumentationsrapport, s. 21) ”For mange kurser gennemfører underviseren udover den afsluttende evaluering en mundtlig midtvejs-evaluering, der giver mulighed for mindre justeringer af kurset undervejs.” (Dokumentationsrapport, s. 21)

7.2.1 Hvordan er overensstemmelsen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer?

”Det er overordnet studienævnets opgave, at sikre sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og den samlede sum af de enkelte studieelementers indhold, tilrettelæggelse og prøveform. Studieordningen indeholder en beskrivelse af de ønskede læringsmål for hele uddannelsen samt indhold, læringsmål, undervisningsform og prøveform for de enkelte studieelementer, primært kurser (bilag 5). Ved studienævnets godkendelsesprocedure for de enkelte studieelementer sikres, at der er en overordnet sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og de didaktiske metoder, der anvendes i enkelt-elementerne (bilag 6).” (Dokumentationsrapport, s. 21)

7.3.1 Hvilke strategier og handleplaner har uddannelsesinstitutionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer? Hvordan indgår de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer som del af denne udvikling? Hvordan udmøntes institutionens politik i konkrete tiltag?

”Ved ansættelse i videnskabelige stillinger på alle niveauer inddrager fakultetet i tillæg til videnskabelig merit også undervisningsmerit ved vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Som anført i fakultetets procedure for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning (bilag 6), sikres efterfølgende en pædagogisk opkvalificering af underviserne gennem det kursusudbud der bl.a. stilles til rådighed gennem universitetets pædagogiske netværk, gennem super- og intervision kolleger imellem og ved afholdelse af institutbaserede workshops med fokus på universitetspædagogik og fagdidaktik (”undervisningsdage”). Disse workshops organiseres typisk som internatkurser af 2-3 dages varighed, hvor alle instituttets undervisere deltager. Undervisningen ved disse workshops varetages af Universitetspædagogisk Netværk ved Aarhus Universitet. Ved Institut for Fysik og Astronomi planlægges afholdt ”undervisningsdage” i 2008 eller 2009.” (Dokumentationsrapport, s. 22) ”For alle nyansatte adjunkter ved fakultetet udpeges en mentor, der fungerer som supervisor, ligesom deltagelse i kursus i universitetspædagogik for adjunkter er obligatorisk for alle nyansatte adjunkter ved fakultet. For DVIP’ernes vedkommende sker den pædagogiske/didaktiske opkvalificering og supervision dels gennem de kurser i universitetspædagogik, der arrangeres af universitet, og dels gennem den kursusansvarlige underviser.

- 32 -

Ved de systematiske kursusevalueringer inddrages spørgsmål om kursustilrettelæggelse og undervisernes pædagogiske evner (bilag 12)…Reaktioner foranlediget af negative evalueringer vil følge procedurerne beskrevet under punkt 3.2.1.” (Dokumentationsrapport, s. 22) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der ikke er noget konkret indhold planlagt for de undervisningsdage som instituttet har til hensigt at gennemføre i 2008 – 2009. Ligeledes blev det gjort klart, at det i udgangspunktet kræves, at alle VIP’er deltager.

7.4.1 Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter?

”…den teoretiske undervisningen findes ved fakultetet, der samlet råder over 22 auditorier (samlet areal 2410 m

2) og 90

seminarrum (16 – 50 personer, samlet areal 4645 m2). Hertil

kommer, at fakultetet har adgang til universitetets pulje af særligt store auditorier.” (Dokumentationsrapport, s. 23) ”Den eksperimentelt orienterede øvelsesundervisning foregår i laboratorier… Instituttet råder over mere end 75 laboratorier, der alle i mere eller mindre grad indgår i undervisningen. Undervisningen på de to første studieår foregår primært i et af instituttets tre store øvelseslaboratorier. Disse er indrettet med den ”state of the art” apparaturportefølje, der anvendes inden for den grundlæggende undervisning. For den undervisning, der er placeret senere i studiet, anvendes i større udstrækning instituttets øvrige laboratorier. Disse er alle mere specialiserede laboratorier, der samtidig fungerer som forskningslaboratorier. Disse laboratorier er også bestykket med ”state of the art” apparatur.” (Dokumentationsrapport, s. 23) Aarhus Universitet angiver følgende til rådighed værende faciliteter

• De tre store øvelseslaboratorier, der primært anvendes ved undervisningen på 1. og 2. studieår, har et samlet areal på 194 m

2.

• De øvrige 72 laboratorier, der er forskningslaboratorier,

har et samlet areal på 3844 m2.

Derudover er der:

• Fri net‐adgang overalt i fakultetets lokaler. • Fri adgang til computere og forskelligt periferi

- 33 -

udstyr..(36 arbejdspladser ved 18 computere). • Ikke‐standard software og andet, der er nødvendig for

undervisningen, stilles til rådighed. • Online adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog‐ og

tidsskriftsamling. • Adgang til instituttets bibliotek, der indeholder en række

centrale monografier og håndbøger. Ifølge Aarhus Universitet er ”Den samlede bestand af studerende er ca. 340, heraf 92 kandidatstuderende der også anvender undervisningslokalerne. Det årlige optag er på ca. 80 studerende. Holdstørrelsen er på 20‐28 personer ved teoretiske øvelser og 16 ved laboratorieøvelser.” (Dokumentationsrapport, s. 23) ”Omkring grupperum og arbejdspladser til de studerende stilles følgende til rådighed (incl. ovennævnte it‐faciliteter):

• Alle 1.års studerende har dedikerede stamlokaler, hvor alle teoretiske øvelser foregår, og som derudover kan bruges til forberedelse, lektiecafe, m.m. Hvert lokale er udstyret med 4 computere.

• I et område er der indrettet 16 pladser ved 4‐mandsborde, samt 12 pladser ved 6 computere.

• I biblioteket er der indrettet 7 afskærmede ”båse” med hver 4 skriveborde. Disse er primært for kandidatstuderende, men der er herudover 36 pladser ved 2‐mandsborde, 12 pladser med hvilestole, samt 6 computerarbejdspladser.

• Der er en studenterlæsesal med 15 læsepladser. • Lokalet, der benyttes til computerbaseret undervisning

(Matlab, etc), må benyttes, når der ikke er skemalagt undervisning. Der er 24 pladser ved 12 computere.

• Fysik og Astronomi’s kantine må bruges til lektielæsning uden for tidsrummet 11‐13. Der er næsten altid mange ledige pladser uden for dette tidsrum.” (Dokumentationsrapport, s. 24)

Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige blev der givet udtryk for, at der i øjeblikket er meget pres på laboratorierne, og hvis uddannelsen får flere studerende, kan der potentielt opstå kapacitetsproblemer. Ligeledes fremgik det, at man på nuværende tidspunkt er nødt til at undervise til sent om aftenen også for førsteårsstuderende, for der er plads i laboratorierne. Det blev endvidere gjort klart, at uddannelsen har det nødvendige udstyr samt at alle ønsker om indkøb af nyt udstyr

- 34 -

er imødekommet.


Med udgangspunkt i studieordningen bilag 5 vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter dens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer det ligeledes for sandsynligt, at de valgte prøveformer belyser i hvilket omfang, de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Det bemærkes, at uddannelsens studieelementer anvender en bred variation af prøveformer herunder skriftlig og mundtlige eksamener, skriftlige hjemmeopgaver, færdighedsprøver, projektrapporter samt krav om aktivdeltagelse i kurset blandet andet i form af fremmøde og seminarieindlæg. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der på institutniveau forefindes en række initiativer, som bidrager til opkvalificeringen af undervisernes pædagogiske kompetencer. Særligt bemærkes brugen af internatkurser i forbindelse med denne opkvalificering. Dog vurderer akkrediteringspanelet, at der ikke foregår en systematisk og kontinuerlig pædagogisk opkvalificering af alle undervisere på uddannelsen. Ifølge akkrediteringspanelet har uddannelsen med udgangspunkt i de studerende evalueringer sandsynliggjort, at der på institutniveau iværksættes tiltag overfor undervisere med gentagne dårlige kursusevalueringer. For så vidt angår uddannelsens dimensionering herunder fysiske forhold samt infrastruktur, finder akkrediteringspanelet med udgangspunkt i bilag 14 det for sandsynliggjort, at uddannelsens mål for læringsudbytte understøttes heri. Akkrediteringspanelet har været særligt opmærksomt i forhold til de anvendte laboratoriefaciliteter og bemærker i forbindelse hermed, at uddannelsens laboratoriekapacitet på nuværende tidspunkt udnyttes maksimalt. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen

Dokumentation

8.1.1 Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems formål og indhold? Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele?

”Det Naturvidenskabelige Fakultet har etableret et kvalitetssikrings‐ og kvalitetsudviklingssystem (bilag 6) der har til formål at sikre:

• at der er sammenhæng mellem uddannelsernes læringsmål og læringsudbytte og uddannelsernes opbygning og undervisningens tilrettelæggelse

• at uddannelserne er i overensstemmelse med fakultetets værdigrundlag

• at de studerendes udbytte af undervisningen optimeres

- 35 -

Hvordan anvender uddannelsen kvalitetssikringssystemet, herunder: - Hvordan omsætter uddannelsen

viden fra kvalitetssikringssystemet i kvalitetsforbedringer?

- Hvordan følger uddannelsen op på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender, undervisningsmiljøvurdering med videre?

• at der sker en udvikling af undervisningskvaliteten • at undervisningsudbuddet løbende styrkes og forbedres • at den enkelte studerendes forventninger om faglig

udvikling kan imødekommes • at der udarbejdes beskrivelse af alle procedurer omkring

opbygning, afvikling og evaluering af undervisning og uddannelse ved fakultetet

• at der er overensstemmelse mellem dokumentationsindsamling og dokumentationsbehov

• at der er en optimal organisationsplan for kvalitetssikring” (Dokumentationsrapport, s. 25)

”Der er tale om et, i praksis, enstrenget system, hvor den overordnede myndighed og det overordnede ansvar på fakultetsniveauet er placeret hos dekanen. Dekanen rådfører sig i uddannelsesanliggender med aftagerpanelet og akademisk råd.” (Dokumentationsrapport, s. 25) Ifølge Aarhus Universitet indgår der i fakultetets kvalitetssikringssystem en række elementer hvoraf de vigtigste er:

• Kursusevaluering • Beskæftigelsesundersøgelser • Undervisningsmiljøvurdering • Uddannelsesseminarer • Dialog med aftagerpanel • Dialog med censorformandskabet • Dimittend/alumne undersøgelser • Statistisk beredskab

”Den information, der generes, indgår generelt i kvalitetssikringen, men også i kvalitetsudviklingen og i udviklingen af fakultetets uddannelses‐ og undervisningstilbud. Dette sker gennem de diskussioner omkring uddannelse og undervisning, der foregår i studienævn, i undervisningsudvalg, i erhvervsudvalget, i akademisk råd, i aftagerpanelet, i dekanatet samt i andre organer, hvor varetagelse af undervisnings‐ og uddannelseskvalitet er et centralt element. Konstateres problemer i forbindelse med undervisning og tilrettelæggelse bredt, varetages løsningen af det hierarkiske niveau i kvalitetssikringssystemet, hvor kompetencen ligger eller er udelegeret til (d.v.s. problemer med et givet kursus varetages af institut‐ og studieleder; uddannelsesstruktur af undervisningsudvalg/studienævn; undervisningsmiljøproblemer af studienævn/dekan o.s.v.). Kan der ikke findes en løsning inddrages ovenstående niveauer. Der informeres efterfølgende

- 36 -

bredt i kvalitetssikringssystemet om tiltag afstedkommet af identificerede problemer.” (Dokumentationsrapport, s. 27) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at der er forskel på, hvor seriøst den enkelte underviser tager kursusevalueringerne, og at det som hovedregel er op til forelæseren, hvorvidt der iværksættes konkrete ændringer i kurset på baggrund af evalueringerne. Det fremgik endvidere af mødet, at man som studerende ”ikke ved præcis hvilke konsekvenser kursusevalueringerne har for det enkelte kursus”, men at der er konkrete eksempler på at undervisere har foretaget ændringer de didaktiske og pædagogiske forhold omkring et kursus. På mødet med undervisere og øvrige spurgte akkrediteringspanelet, hvorvidt der var eksempler på, at en underviser var blevet skiftet ud på baggrund af dårlige evalueringer fra studerende. Af svaret herpå fremgik det, at der blandt andet for kort tid siden, var en situation hvor den pågældende underviser blev flyttet over på områder, hvor han/hun havde modtaget bedre evalueringer.


Akkrediteringspanelet konstaterer, at institutionen har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, som igennem flere kanaler løbende og systematisk både indsamler kvantitativ og kvalitativ viden om uddannelsernes kvalitet og følger op herpå. Akkrediteringspanelet noterer sig endvidere, at der på uddannelsesniveau foretages en systematisk behandling af kursusevalueringerne og via formaliserede procedurer, som involverer relevante undervisere og undervisningsudvalget, institutleder og studieleder, sikrer en konsistent opfølgning på evalueringerne. Akkrediteringspanelet noterer sig ligeledes, at man på uddannelsen har eksempler på at have iværksat konkrete tiltag overfor undervisere på baggrund af indsamlet information i forbindelse med kursusevalueringerne. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 37 -

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

Dokumentation

9.1.1 Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse?

”Gennem bestemmelserne i studieordningen for bacheloruddannelsen i fysik sikres overensstemmelse med Uddannelsesbekendtgørelsen, specielt kapitel 4. Uddannelsens titel fremgår af studieordningen (bilag 5).” (Dokumentationsrapport, s. 28)

9.2.1 Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse?

Figur 1 Sammenligning af niveaudefinitionerne for bacheloruddannelse som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser og studieordningens læringsmål for bacheloruddannelsen i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 29)

- 38 -


Akkrediteringspanelet vurderer, at Uddannelsens hovedvægt ligger indenfor det naturvidenskabelige område, og at uddannelsens faglige profil dermed stemmer overens med og lever op til § 14, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I vurderingen af målepunkt 9.2.1 er der taget højde for, at den ny danske kvalifikationsramme ikke var vedtaget ved fristen for universitetets indsendelse af dokumentationsrapporten. Når akkrediteringspanelet alligevel vurderer uddannelsen op imod kvalifikationsrammen, skyldes det, at universitetet i Dokumentationsrapporten selv har anvendt rammen. Akkrediteringspanelet vurderer således med udgangspunkt i kompetencebeskrivelsen for uddannelsen Bilag 5, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til det forventede læringsudbytte for de færdige bachelorer jf. den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at uddannelsen med tabel 4 s. 29 i dokumentationsrapporten har illustreret et fokus på at formalisere uddannelsens mål for læringsudbytte i forhold til den danske kvalifikationsramme. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte

Dokumentation

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer uddannelsen, at det læringsudbytte som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte?

Aarhus Universitet anfører, at ”det samlede læringsudbytte i en vis udstrækning må afspejle summen af læringsudbyttet for de enkelte studieelementer i uddannelsen. Vurdering af læringsudbyttet for det enkelte kursus sker gennem den løbende kursusevaluering, herunder gennemgang af karakterprofiler, der gennemføres som en del af fakultetets systematiske procedurer omkring kvalitetssikring.” (Dokumentationsrapport, s. 30) ”For de bachelorer, der ikke umiddelbart fortsætter på en kandidatuddannelse ved fakultetet, vil fakultetet fra ultimo 2008 gennemføre systematiske dimittendundersøgelser svarende til dimittend/alumne undersøgelserne for kandidater. Dog vil den enkelte bachelor kun indgå i undersøgelsen umiddelbart i forbindelse med dimission.” (Dokumentationsrapport, s. 30) Endvidere fortages der ifølge universitetet ”…pt. ingen systematisk analyse af det samlede læringsudbytte af bacheloruddannelsen i fysik gennem spørgeundersøgelser rettet mod hele populationen af færdiguddannede bachelorer. Dette

- 39 -

skyldes, at langt den overvejende del af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, hvor analyse af læringsudbytte og kompetenceprofil indgår som en del af dimittend undersøgelserne for kandidater, og kandidaternes vurdering af læringsudbytte og kompetenceprofil vil generelt inddrage både kandidatuddannelsen og den adgangsgivende bacheloruddannelse. Indirekte sikres, at bachelorerne har opnået det nødvendige læringsudbytte på bacheloruddannelsen ved den efterfølgende udprøvning og karakterprofil-analyse for de kandidatkurser bachelorerne gennemfører i deres kandidatuddannelse. Disse kurser forudsætter en gennemført bachelorgrad inden for det fysiske område (er adgangskrav), og tager udgangspunkt i, at de studerende besidder de faglige og øvrige kompetence der opnås gennem bacheloruddannelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 30) ”Et mere direkte mål opnås ved vurderingen af det obligatoriske bachelorprojekt, hvor den studerende viser, at vedkommende har opnået kompetencer svarende til uddannelsens overordnede læringsmål.” (Dokumentationsrapport, s. 31)

Figur 2: Karakterprofil for bachelorprojekter i fysik opgjort i en tre års periode frem til september 2007 (gammel karakterskala, dataudtræk fra universitetets studieadministrative system). Dokumentationsrapport, s. 31) Endvidere anvendes censorformandskabets pligt til at gøre opmærksom på mangler: ”Der er ikke indgået underretninger af denne type til fakultetet, hvorfor det må antages at censorer og censorformandskabet ikke har fundet anledning til kritik af uddannelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 31)


Akkrediteringspanelet vurderer, at den angivne karakterprofil for bachelorprojekter i fysik jf. figur 2, samt det forhold, at censorformandskabet ikke har fundet anledning til kritik af uddannelsen, sandsynliggør, at uddannelsens færdige bachelorers læringsudbytte svarer til uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet anerkender endvidere, at udprøvningen på kandidatuddannelsens kurser i nogen grad afspejler, hvorvidt de bachelorstuderende har opnået et realiseret læringsudbytte, som er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at der på nuværende tidspunkt ikke indsamles systematisk viden om bachelorernes realiserede læringsudbytte, men at fakultetet fra ultimo 2008 gennemfører

- 40 -

systematiske dimittendundersøgelser af de bachelorer, som ikke umiddelbart forsætter på en kandidatuddannelse. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende.

- 41 -

Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold

Bekendtgørelsesforhold

Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri er uddannelsen omfattet af?

”Bacheloruddannelsen i fysik er omfattet af BK nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).” Dokumentationsrapport, s. 33) ”En gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen BSc i fysik med angivelse af eventuelt tilvalgsfag (på engelsk Bachelor of Science in Physics), jf. uddannelsesbekendtgørelsen §14, stk. 3” (Dokumentationsrapport, s. 33)

Sagsbehandlers vurdering

På baggrund af uddannelsens studieordning, samt supplerende oplysninger tilsendt den 4. juli 2008 (se dok nr. 620844) vurderes uddannelsen at opfylde de fastsatte regler i følgende bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

• Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen)

• Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 med senere ændringer om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen)

Endvidere vurderes uddannelsens konstituerende fagelementer, uanset studieretning, at ligge indenfor det naturvidenskabelige område. Således har mindst 90 ECTS uddannelsens fagelementer hovedvægten indenfor det naturvidenskabelige område. Ifølge Bekendtgørelse nr. 338 af 12. maj 2004 med senere ændringer om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) § 14, stk. 3 giver en bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige område ret til betegnelsen BSc med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse.

- 42 -

For fællesuddannelser og parallelforløb Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til bekendtgørelsen?

Ikke relevant.


Ikke relevant.

For uddannelser i gymnasiefag Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser?

Se akkrediteringsrapporten for kandidatuddannelsen.


Se akkrediteringsrapporten for kandidatuddannelsen.

Takstindplacering

Uddannelsens takstmæssige indplacering

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst at, ” i henhold til UBST’s taktskatalog er uddannelsen placeret i takstgruppe 3, svarende til kr. 96.000 i 2008 tal.” Universitetets indstilling: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst at, ” i henhold til UBST’s taktskatalog er uddannelsen placeret i takstgruppe 3, svarende til kr. 96.000 i 2008 tal.”

Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger.

Titel/betegnelse

Dansk titel/betegnelse

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst følgende: ” I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 med senere ændringer, fremgår det af § 14, stk. 3, at en bacheloruddannelse med

- 43 -

hovedvægt i det naturvidenskabelige område giver ret til betegnelsen BSc med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse… I dette tilfælde: BSc i fysik” Universitetets indstilling: Aarhus Universitet har i deres brev af 2. og 22. oktober 2008 angivet følgende danske titel/betegnelse for uddannelsen: BSc i fysik. Aarhus Universitet har i deres brev af 2. oktober 2008 begrundet deres indstilling af titel således: ”Aarhus Universitet ønsker ikke at acceptere den foreslåede danske gradsbetegnelse Bachelor (BSc) i fysik, da den ikke er i overensstemmelse med Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 338, § 14, stk. 3. Heraf fremgår at bacheloruddannelsen i fysik med hovedvægt i det naturvidenskabelige område giver ret til betegnelsen: BSc i fysik.”

Engelsk titel/betegnelse

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst følgende: ” I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 med senere ændringer, fremgår det af § 14, stk. 3, at en bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige område giver ret til betegnelsen BSc med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelskesprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. I dette tilfælde: Bachelor of Science (BSc) in Physics” Universitetets indstilling: Aarhus Universitet har i deres brev af 2. og 22. oktober 2008 angivet følgende engelske titel/betegnelse for uddannelsen: Bachelor of Science (BSc) in Physics


Adgangskrav

Uddannelsens adgangskrav

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:

- 44 -

Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst, at ” i henhold til bilag 1 i Adgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008, fremgår det, at uddannelsen er omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige bacheloruddannelser samt de uddannelsesspecifikke adgangskrav. I dette tilfælde: Dansk A, engelsk B, matematik A, fysisk A og kemi B eller matematik A, fysik B og kemi A.” Universitetets indstilling: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 anført, at ” i henhold til bilag 1 i Adgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008, fremgår det, at uddannelsen er omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige bacheloruddannelser samt de uddannelsesspecifikke adgangskrav. I dette tilfælde: Dansk A, engelsk B, matematik A, fysisk A og kemi B eller matematik A, fysik B og kemi A.”

For bacheloruddannelser Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bilag 1

De områdespecifikke adgangskrav for uddannelsen er ”…dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.” (Bilag 5, s. 3) De uddannelsesspecifikke adgangskrav for uddannelsen er ”Fra 2008 matematik-fysik-kemi på enten A-A-B- eller A-B-A-niveau (Bilag 5, s. 3)

Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)?

”Bacheloruddannelsen i fysik giver adgang til kandidatuddannelsen i fysik og afhængigt af tilvalg andre kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.” (Dokumentationsrapport, s. 33) Århus Universitet har i e-mail af 4. juli 2008 (Dok nr. 620844) tilkendegivet at bacheloruddannelsen i fysik giver direkte adgang til følgende tre kandidatuddannelser:

• Kandidatuddannelsen i fysik, • Kandidatuddannelsen astronomi og • Kandidatuddannelsen i videnskabshistorie.

For kandidat- og masteruddannelser Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal

Ikke relevant.

- 45 -

angives minimum en)? Sagsbehandlers vurdering

Ingen bemærkninger til uddannelsens adgangskrav. Dog bemærkes det, at adgangskravet for optagelse på sidefagstilvalget jf. ”Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i fysik er angivet som ”…matematik på A –niveau, fysik på A – niveau og kemi på C – niveau.” (Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i fysik - http://www.nat.au.dk/11687 - opdateret den 3. juni 2008) Århus Universitet har imidlertid i deres e-mail af 4. juli 2008 (Dok nr. 620844) præciseret, at ”Med virkning fra sommeren 2008 vil kravene for optag på sidefaget i fysik svare til kravene for optagelse på bacheloruddannelsen i fysik, dvs. matematik-fysik-kemi på enten A-A-B- eller A-B-A-niveau samt dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.”

Uddannelsens normerede studietid

Uddannelsens normerede studietid, som oplyst af institutionen

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst, at ”…i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 med senere ændringer, fremgår det af § 13, at uddannelsen er normeret til 180 ECTS.” Universitetets indstilling: Aarhus Universitet har i deres dokumentationsrapport indstillet følgende: ”Den normerede studietid er 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier.” (Dokumentationsrapport, s. 34)


Dimensionering

Eventuelt adgangsbegrænsning for uddannelsen, som oplyst af institutionen

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst, at ”UBST har ikke fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet fastsætter årligt optaget.” Universitetets indstilling:

- 46 -

Aarhus Universitet har i deres brev af 22. oktober 2008 oplyst, at ”UBST har ikke fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet fastsætter årligt optaget.”

Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen Maksimumramme/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som oplyst af universitetet

Ikke angivet.

For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som oplyst af institutionen

Ikke relevant.


Ikke relevant.

Censorkorps

Hvilket censorkorps er tilknyttet uddannelsen (kun ét)?

”Censorkorpset i fysik er tilknyttet uddannelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 33)

Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed)

Der vurderes at være sammenhæng mellem uddannelsens kernefaglighed inden for det fysiske fagområde og valg af censorkorps.

Sprog

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?

”Uddannelsen udbydes på dansk. De studerende har mulighed for at få godkendt kurser i deres studieprogram, hvor undervisningen foregår på engelsk.” (Dokumentationsrapport, s. 33)


Uddannelser, som udbydes på dansk, skal give den studerende mulighed for at kunne gennemføre uddannelsen på dansk. Det betyder med andre ord, at undervisningen samt udprøvningen af uddannelsens obligatoriske kurser bør være på dansk. Ifølge det kursuskatalog, der henvises til i Bilag 5, s. 6 undervises alle uddannelsens obligatoriske kurser på dansk med undtagelse af kurset faststoffysik, hvor undervisningssproget er engelsk. Det

- 47 -

er uklart, hvorvidt den studerende i dette tilfælde har mulighed for at aflægge kursets mundtlige prøve på dansk. Århus Universitet har i e-mail af 4. juli 2008 (Dok nr. 620844) præciseret, at ”Det vil i studieordningen blive præciseret, at den studerende kan blive eksamineret på dansk, også i kurser hvor undervisningssproget er engelsk.”

Andre forhold

Angivelse af andre forhold, som universitetet vurderer som relevante i forhold til legalitetsforhold

Ikke angivet.


Ikke relevant.

Documents

Dansk: Bachelor (BSc) i fysik Dansk A Engelsk B Matematik ... · ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til