Din hjerne tænker i billeder Hvordan kan noget så simpelt som neutrale træfigurer give adgang til vores ube-vidste tanker og følelser? Og kan det virkelig passe, at vi ved hjælp af en række runde og firkantede figurer kan forstå vores familie- eller karrieremæssige udfor-dringer bedre?

Af Ronen W. Thalmay

I mit arbejde med opstillingsme-toden har jeg erfaret, at de fleste mennesker har meget let ved at omsætte en udfordrende relation til et meget konkret billede ved hjælp af fx simple træfigurer.

Det har fået mig til at undre mig over, hvad der egentlig sker i vores hjerne, som gør opstillings-metoden så effektiv til at forstå komplekse dynamikker i familier, virksomheder og andre systemer?

Svaret er overraskende enkelt.

Hos de fleste mennesker styres de logiske funktioner af venstre hjernehalvdel, som arbejder no-genlunde på samme måde som en computer. Her bliver informa-tioner behandlet logisk og analy-tisk. Venstre hjernehalvdel styrer de matematiske og sproglige funktioner.

Højre hjernehalvdel kaldes den kreative hjernehalvdel. Her hand-ler det om helhed og intuition. Det er den modtagende del af hjernen, der opfatter og lagrer vores sanseindtryk.

Når vi tænker og sanser (i højre hjernehalvdel) foregår det i bil-leder og ved hjælp af erfaringer. Alle sanser og følelser samarbej-der. Det foregår associativt og kan udvide sig i alle retninger. F.eks. kan man have flere bille-der “på skærmen” på én gang, så man kan danne sig et hurtigt overblik.

Når vi mennesker tænker i bille-

der, foregår det meget hurtigt og til dels ubevidst. Det er en meget kreativ, intuitiv og basal måde at tænke på.

Hjernen lagrer de ubevidste tan-ker som data. Studier fra National Science Foundation i USA viser, at et gennemsnitsmenneske tænker ca. 60.000 tanker i døgnet, men kun er bevidst om ca. 2 % af disse tanker.

De resterende 98 % er ubevidste tanker og handlinger, f.eks. når vi trækker vejret, kører bil eller cyk-ler. Alt det, vi gør uden at tænke bevidst over det, er en vane. Det gælder også ubevidste tanker fra vores fortid og bekymringer omkring fremtiden.

Det er umuligt at registrere og bearbejde dette tankemylder på

en rationel måde. Derfor lag-rer hjernen den store mængde ”data” i højre hjernehalvdel, inklusive følelser og sansninger.

Når vi arbejder med op-stillingsmetoden, skaber vi konkrete billeder af dy-namikker eller relationer ved hjælp af fx træfigurer.

Opstillingsmetoden skaber kon-takt til højre hjernehalvdel Når vi arbejder med opstillings-metoden, skaber vi konkrete bille-der af dynamikker eller relationer ved hjælp af fx træfigurer. Her etablerer vi primært kontakt til højre hjernehalvdel og får der-med adgang til det område af

hjernen, som allerede fungerer ved hjælp af indre billeder.

Vi får med andre ord adgang til det indre landskab, som inde-holder de store datamængder. Dermed kommer vi i kontakt med en slags systemisk oplevelses-perspektiv, som kan indeholde utallige sansninger, mønstre og sammenhænge.

Træklodser giver adgang til fokuspersonens indre perspektiv Når man arbejder med opstil-lingsmetoden, er der en fokus-person og en facilitator. Facili-tator er den person, som leder opstillingsprocessen. Fokusper-sonen er den, som laver selve op-stillingen, og hvis udfordring, der arbejdes med. Både facilitator og fokusperson tager udgangspunkt i samme billede, nemlig den op-stilling, fokuspersonen har lavet.

I mit arbejde med opstillings-processer arbejder jeg ofte med simple træfigurer pga. deres neutrale udtryk. Det er enkle geometriske former i 3 forskellige farver og forskellige størrelser og tykkelser. Alle figurer har et markant hak i toppen, som gør det muligt at vise, hvilken ret-ning figuren vender. Retningen

er relevant for at kunne illustrere, hvordan figurerne opleves at være i kontakt med hinanden set fra fokuspersonens perspektiv.

Figurernes enkle udformning giver dem en slags symbolsk karakter, hvor fokuspersonen, ikke skal forholde sig til andet end størrelsen, formen og farven.

Vores hjerne har nemlig en fantastisk evne til at projicere tanker og følel-ser ind i genstande.

Vores hjerne har nemlig en fan-tastisk evne til at projicere tanker og følelser ind i genstande. Bare tænk på de bamser og dukker, vi legede med som børn. Ja selv en sutteklud kunne næste erstatte en forælder. Ligeledes kan vores oplevelse af relationer, blokeringer, styrker og svagheder overranskende let projiceres ind i træklodser.

En lille træfigur bliver hurtig til et barn, en større figur til en foræl-der, og en mørk firkantet figur til fx en dominerende chef eller indre blokering.

Opstillingsmetoden som redskab til at forstå og opnå indsigt Det kan være svært at sætte ord på det, som finder sted i en opstillingsproces. Mange af de centre i højre hjernehalvdel, som aktiveres i processen, er netop kendetegnet ved at være ordløse – samtidig med, at man er fuldt bevidst om, hvad der sker.

Forestil dig metoden som et slags 3-dimensionelt koordinatsystem. Hver opstillet træfigur er en bestemt koordinat, og antallet, formen, afstanden og retningen mellem figurerne udgør tilsam-men et koordinatsystem. Hver gang vi ændrer på billedet ved at flytte på blot en figur, ændres koordinatsystemet.

Facilitatorens opgave er at hjælpe fokuspersonen med at navigere i dette koordinatsystem. Hvis der opstår en stilstand eller fastlås-ning i processen, kan facilitator fx tilføje et element eller flytte på afstanden eller retningen mellem figurerne.

Lynhurtigt scanner vores højre hjernehalvdel de nye koordinator, og nye indsigter finder frem til bevidstheden.

En stor del af processen foregår intuitivt i en samskabelse mellem facilitator og fokusperson. Det, som får fokuspersonen til fx at rykke på en figur, kan være sans-ninger, følelser og indsigter, der folder sig ud undervejs.

Formålet med opstillingen kan meget forenklet beskrives som at finde frem til netop det koor-dinatsystem, hvor fokuspersonen oplever, at noget falder på plads. Med andre ord er det hensigten, at der sker en indre afklaring eller oplevelse af nye muligheder.