03 – MARTS 2015

Farmaci

Morgenmøder giver fællesskabNorge: Apoteker skal løse medicinproblemer

Sportsskader: Tag din smerte alvorligt

FL/DK/177/02.14 RELEVANS.NET

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/

eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insektici-der eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6  pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af mar-kedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S.

Hvor længe lever en skovflåt?

Find svaret på www.studyfrontline.dk,som nu er tilpasset din mobil.

3INDHOLD | FARMACI 03 | MARTS 2015

IndholdAKTUEL KOMMENTARBrug apotekerne offensivt

NORGEApoteker skal løse medicinproblemer

MORGENMØDERFagligt kickoff på arbejdsdagen i Ballerup

KAMPAGNE OM SPORTSSKADERSmerter og gener skal behandles

05 16

2010

06 I samarbejde med Dansk Sygeplejeråd har apotekerne ved en

række netværksmøder været med til at sætte fokus på, hvordan

man kan styrke medicinsikkerheden i den kommunale pleje-

sektor. Den landsdækkende turné startede i Næstved.

Foto

: Ap

otek

erfo

ren

inge

n

FL/DK/177/02.14 RELEVANS.NET

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/

eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insektici-der eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6  pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af mar-kedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S.

Hvor længe lever en skovflåt?

Find svaret på www.studyfrontline.dk,som nu er tilpasset din mobil.

De nye børnevitaminer (3-10 år) i Drogens Vital serien, fås som tyggetabletter i 2 smagsvarianter: Jordbær og Kirsebær. De indeholder 11 vitaminer og 10 mineraler. I løbet af barnets udvikling er der næringsstoffer der er særlig vigtige for kroppen. D-vitaminer er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling, og jern bidrager til normal kognitiv udvikling hos barnet.

Drogens Vital Børnevitaminer har børnesikret låg, og gratis smagsprøver kan udleveres til forældre.

Læs mere om Drogens Vital Børnevitaminer og hele serien på www.drogensvital.dk

– det naturlige valg på apoteket

Drogens vital serien fremstilles i Danmark under farmaceutisk kontrol.

NYHEDER

Smagsgodkendt af børn

Nyhed !

5AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 03 | MARTS 2015

Apotekerne går i marts en vigtig tid i møde. Den 17. marts kommer betænkningen fra Fol-ketingets Sundhedsudvalg om den nye apote-kerlov. Det baner vejen for 2. og 3. behandlin-gen af lovforslaget og dermed en endelig ved-tagelse af loven. Der er stadig alarmerende elementer i lovfor-slaget. Jeg vil på det kraftigste opfordre politi-kerne til ikke at tillade supermarkedsapoteker som rene shop-i-shop løsninger. I stedet bør apotekerne fastholdes som fagligt stærke, selv-stændige enheder. Der er dog også gode elementer, som gerne måtte blive udbygget i den videre lovproces. Et eksempel er tilbuddet om medicinsamtaler på apoteket til alle nye kroniske patienter. Det for-slag kunne sagtens suppleres med andre tiltag, hvor apotekernes medarbejdere får en mere ak-tiv rolle over for patienterne. Det kunne være muligheden for at udlevere eller genudlevere lægemidler efter standardiserede og overvågede forskrifter. Sundhedsministeren har allerede udtalt sig positivt om den slags initiativer. Det kan kun komme patienterne til gode, hvis de kan undgå den lange telefonkø hos lægen eller vagtlægen og få hurtigere adgang til den rigti-ge behandling.

Som beskrevet i dette nummer af Farmaci er antallet af lægemiddelrelaterede problemer i Norge vokset i løbet af de seneste ti år. De pro-blemer har myndighederne nu fokus på at komme til livs. Derfor anbefaler Helsedirekto-ratet, at apotekernes ressourcer udnyttes bedre. Konkret foreslår direktoratet, at apotekerne skal kunne udlevere og genudlevere nogle ty-per af lægemidler, uden at borgeren først skal i kontakt med lægen. Danmark har en stærk apotekssektor, som kan løse endnu flere opgaver end i dag. Som gene-ralsekretær i PGEU John Chave slog fast i sit oplæg på apoteksfarmaceutkongressen for ny-lig: ”Det er sørgeligt, når der ikke bliver gjort god brug af apotekernes kompetencer, ikke ba-re for apotekerne og borgerne, men også for sundhedssektoren.” Jeg kunne ikke være mere enig.

Brug apotekerne offensivt

Anne KahnsFormand for Danmarks Apotekerforening

6 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NETvæRKSMøDER

>

Hvordan sikrer man i fællesskab sikker

medicinering af ældre, komplekse og

kronisk syge borgere i kommunerne? Det

spørgsmål dannede rammen om et fælles

netværksmøde for apoteker og kommunalt

sundhedspersonale

Tekst og foto: Julie Vinding Bengtson

Ældre og kronisk syge borgere i komplekse behandlingsforløb kommer til at fylde sta-

dig mere i de kommunale plejeopgaver og -budget-ter de kommende år. Derfor satte Danmarks Apote-kerforening og Dansk Sygeplejeråd i løbet af årets første måneder fokus på, hvordan man i fællesskab kan skabe bedre medicinsikker-hed for borgerne i det nære sundhedsvæ-sen. Det skete ved en række netværksmø-der landet over.

”Apotekerne samarbejder i dag med en række kommuner. Noget af den viden, vi har fået fra samarbejdet, vil vi gerne dele med jer i dag. For-håbentlig kan vi bruge hinandens kompetencer til at sætte endnu mere fokus på medicinsikkerhed fremover,” indledte Apotekerforeningens sundheds-faglige direktør, Birthe Søndergaard, mødet i Næst-ved den 29. januar.

Her var apotekspersonale, sygeplejersker og andre medarbejdere fra den kommunale plejesektor mødt op for at høre mere om, hvordan man i fællesskab kan øge sikkerheden i forbindelse med medicin-håndteringen i kommunerne.

Medicinkaos hos komplekse patienter

Medicin er noget, der fylder meget i hjemmeplejen og på kommunale centre for ældre og syge borgere. Det slog sygeplejefaglig leder i Stevns Kommune Ti-na Jørgensen fast, da hun holdt oplæg om sygeple-jerskernes arbejde med medicinering og de udfor-dringer, plejepersonalet står over for. For eksempel er de borgere, som kommunen skal passe i eget hjem, komplekse patienter med fire til fem forskelli-ge lidelser.

”Forudsætningen for, at de komplekse patienter kan leve et godt liv med deres sygdom, er, at de får den rigtige medicin,” sagde hun.

Tina Jørgensen forklarede også, at den tid, som medarbejderne bruger på medicinhåndtering,

ofte går til at opklare fejl på medicinlisten el-ler udrede andre problemer:

”Sygeplejerskerne bruger 44 procent af deres tid på medicinhåndtering. Det er ty-

pisk, når borgerne behandles af specialisere-de læger, som ikke tænker på helheden, at der

opstår medicinproblemer,” lød det fra sygeplejele-deren.

Kvalitetssikring af medicinhåndtering

At medicinhåndtering i kommunerne er en kom-pleks størrelse, var også udgangspunktet for kreds-konsulent i Danmarks Apotekerforening Camilla Neuper Kjeldals oplæg. Hun kunne fortælle forsam-lingen, at omkring 60 procent af alle ældre over 75 år tager mere end tre receptpligtige lægemidler om dagen, og en tredjedel anvender fem eller flere læ-gemidler.

”Medicineringshændelser udgør 67 procent af de

Medicinsikkerhed i det nære sundhedsvæsen

NeTVærkSMøder:

MEDICIN-SIKKERHED

APOTEKET UNDERvISER | FARMACI 03 | MARTS 2015 77

Medicinsikkerhed – her kan apoteket hjælpe kommunerne:

• Undervisning af personale i botilbud/på plejehjem/i hjemmepleje

• Kvalitetssikring af medicinhåndtering• Kvalitetssikret lægemiddelanvendelse

(medicingennemgang)• DosisdispenseringLæs mere på www.apotekerforeningen.dk -> apotekerne i sundhedssektoren

-> sundhedsydelser

Flere kroniske patienter

Op mod 700.000 borgere anvender fem eller flere lægemidler og kan dermed betegnes som polyfarmacipatienter.• Over en halv million hjerte-kar-patienter er polyfarmacipa-

tienter.• Blandt diabetespatienter og gigtpatienter er over 60 procent

polyfarmacipatienter. • Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år, og i 2025 vil op

mod 600.000 danskere have diabetes.Kilder: Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Apotekerforeningen

Oplægsholderne ved mødet i Næstved var: kredskonsulent i Danmarks Apotekerforening, Camilla Neuper Kjeldal (billedet øverst), Tina Jørgensen, sygeplejefaglig leder i Stevns Kommune (nederst til venstre) og farmaceut og souschef på Sønderbro Apotek i København Hassan Salmasi (nederst til højre).

8 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NETvæRKSMøDER

utilsigtede hændelser, som er rapporteret af kom-munerne, i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Og vi ved, at jo flere lægemidler en borger behandles med, jo større risiko er der for, at der opstår fejl,” slog hun fast.

Camilla Neuper Kjeldal har været med til at etab-lere aftaler mellem kommuner og apoteker om kva-litetssikring af medicinhåndtering på blandt andet bosteder.

”Fokus er her, at medicinen gives til den rigtige borger på det rigtige tidspunkt og på den rigtige må-de. Det kan for eksempel være, at inhalationsmedi-cin tages rigtigt, og at tabletter, der skal synkes hele, ikke knuses,” forklarede hun.

Et andet fokus i kvalitetssikringen er ifølge Camilla Neuper Kjeldal at kompetenceud-vikle og opkvalificere plejepersonalet. Her har apotekets undervisning i forskellige lægemiddelformer, og hvordan de opbeva-res og kasseres eller destrueres rigtigt, vist sig at være nyttig for plejepersonalet.

”Samtidig skal borgeren observeres for at afkla-re, om medicinen har den ønskede effekt, og om der opstår bivirkninger. I det hele taget skal læge-middelrelaterede problemer forebygges, identificeres og løses,” tilføjede hun.

Medicingennemgang

Et andet eksempel på en indsats, som apoteket kan hjælpe kommunerne med, stod farmaceut og sous-chef på Sønderbro Apotek i København Hassan Sal-masi for, da han holdt oplæg om medicingennem-gang. I København har kommunens apoteker med mere end 1800 medicingennemgange på køben-

havnske plejehjem været med til at forbedre medi-cinsikkerheden.

”Borgernes lægemiddelbehandling er blevet opti-meret. Blandt andet er der nu færre medicingivnin-ger per borger, og det var et af kommunens kriterier for at indgå samarbejdet,” forklarede Hassan Salma-si og fortsatte:

”Andre resultater er, at plejepersonalets medicin-kompetencer er øget, og at samarbejdet mellem apotek, plejecenter og de praktiserende læger er ble-vet styrket.”

Hassan Salmasi præsenterede nogle af de typiske lægemiddelrelaterede fund blandt ældre i Køben-havn.

”En stor del af de evaluerede borgere fik benzodia-zepiner til at sove på. Mange af dem har fået det gennem mange år, selvom det kun anbefales i mak-simalt 14 dage. Det skyldes, at man kan blive af-hængig, og så mister det effekten,” forklarede han.

Andre eksempler på uhensigtsmæssige lægemidler til ældre var ifølge Hassan Salmasi brug af NSAID-lægemidler som smertestillere, loop-diuretika til be-handling af perifere ødemer eller hypertension og brug af smerteplastre.

”Hvor mange af jer kan sige ”tjek” til, at I genken-der alle disse ting fra jeres arbejde?” var det efterføl-gende spørgsmål til de mange sygeplejersker i loka-

let.Rundt omkring blev der nikket og rakt til-kendegivende hænder i vejret.

Undervisning kan give øget sikkerhed

Netværksmødet sluttede med en diskussion med de tre oplægsholdere som paneldeltagere. Her

blev det fra flere deltageres side problematiseret, at der på grund af nedskæringer mangler tid og hæn-der til at udføre opgaverne med medicinering i kommunerne, og at de overgår til andre medarbej-dergrupper.

Deltagerne fra apotekerne pointerede som en løs-ning, at kvalitetssikring af medicinhåndtering i samarbejde med et apotek kan være en måde at få mere sikkerhed i forbindelse med medicinhåndte-ringen på, selvom det er nye medarbejdergrupper og arbejdsgange, der præger arbejdet med de ældre og syge borgere. n

MEDICIN-SIKKERHED

>

Sygeplejersker og apoteksansatte diskuterede medicinsikkerhed i kommunerne.

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil. Nu kan du også leje Rowa Smart® systemet - med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service.

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere

automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris.

Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger,

således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Det

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

© 2014 CareFusion Corporation or one of its subsidiaries. All rights reserved.

RowaRowa®

90 °

10 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

Helsedirektoratet i Norge peger i ny rapport

på, at apotekerne kan få flere opgaver

fremover. Det kan for eksempel indebære

farmaceutrekvirering, som også har været

på tale herhjemme

Af erik Harr

I en anonym bygning i det centrale Oslo ligger Helsedirektoratet, som er et fagdirektorat under-

lagt den norske sundhedsstyrelse (Helse- og om-sorgsdepartementet). Her arbejder farmaceuten Gunn Fredriksen, som har en baggrund som syge-husfarmaceut. Hun er en af medforfatterne til rap-porten ”Utredning farmasøyttjenester og etterlevel-se av legemiddelbehandling”. Rapporten er et ind-spil til den norske sundhedsstyrelse, i anledning af at Stortinget i den nærmeste fremtid skal komme med en ny lægemiddelanbefaling. I rapporten har Helsedirektoratet set på fremtidige opgavemulighe-der for apotekerne i sundhedsvæsenet. Bagved lig-ger samtidig den mere skræmmende tendens, at der hvert år konstateres mange fejl i nordmændenes læ-gemiddelanvendelse. Af gode grunde vil myndighe-derne gerne have gjort noget ved det.

Mange fejl

”Vi må konstatere, at der er mange fejl i borgernes

brug af lægemidler. Ikke kun når det gælder polyfar-macipatienter. Også når det eksempelvis handler om børn, unge og ældre, som er nogle af de mål-grupper, vi har afdækket i rapporten,” fortæller Gunn Fredriksen.

”Der sker ikke mindst mange fejl i forbindelse med ændring i behandling og ved medicinskift. Når en borger flytter mellem forskellige institutioner, er der ofte mangelfuld eller forkert information om patientens lægemiddelbrug. Det er eksempelvis også tilfældet, når patienter bliver indlagt på sygehus, og når de udskrives, og det skyldes ikke mindst, at der er mange informationer, som patienten skal forhol-de sig til. Og selvom vi får elektronisk information, løser det ikke problemet, da det ofte giver anled-ning til nye fejl,” siger Gunn Fredriksen.

Helsedirektoratet beskriver i sin rapport, at apote-kerne kan få en større rolle med hensyn til at sikre den optimale lægemiddelanvendelse i befolknin-gen. Direktoratet peger på følgende tjenester, som kan være relevante:

• Patientvejledning på apotek (Se også artiklen om medicinstart – se artiklen på side 12, red.).

• Farmaceutrekvirering (kan sidestilles med begrebet farmaceutudlevering, red.)

• Lægemiddelsamtaler• Lægehenvisning til uddybende information på

apotek

Nye muligheder for norske apotekerFotos: Apotekerforeningen og Colourbox

11NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

Nye muligheder for norske apotekerBrug for farmaceuternes kompetencer

”Vi ved, at det er svært for lægerne at holde sig op-dateret med hensyn til alle lægemidler. Til gengæld viser erfaringerne, at hvis der er et godt samarbejde mellem farmaceut og læge, så kan det give gode re-sultater. Det ved vi eksempelvis fra sygehusområ-det,” siger Gunn Fredriksen.

Rapporten skriver om udviklingen med hensyn til lægemidler, at mens der tidligere var langt færre læ-gemidler at forholde sig til, er der nu langt flere. Lægemiddelbehandlingen er blevet mere kompleks og kræver opfølgning. Også i de situationer, hvor patienterne er udskrevet fra sygehus og skal be-handles i det primære sundhedsvæsen. Helsedirek-toratet fastslår, at der er et øget behov for kompe-tencer inden for farmaci og farmakoterapi og for tværfagligt samarbejde. Da farmaceutens rolle også har ændret sig i retning af mere at være en læge-middelrådgiver, er det, at apoteket kan komme ind i billedet som en vigtig aktør i det primære sund-hedsvæsen.

Medicinstart som projekt

”Der er mange dygtige farmaceuter, og deres kom-petencer bliver ikke brugt godt nok,” fastslår Gunn Fredriksen. Hun ser farmaceutrekvirering som en mulighed for at bruge kompetencerne bedre. Medi-cinstart, også kendt som New Medicine Service, er en anden oplagt ydelse. Det er netop nu iværksat

som et projekt under ledelse af den norske apoteker-forening. Her undersøges effekten af opstartsvejled-ning i forbindelse med ny medicinbehandling.

”Hvis projektet viser gode resultater, vil Helsedi-rektoratet anbefale, at det undersøges yderligere, om ikke det skal standardiseres til anvendelse i hele Norge,” lyder det fra Gunn Fredriksen, der samtidig understreger, at Helsedirektoratet ikke har draget nogen endelige konklusioner, men at direktoratet peger på nye, oplagte veje for brugen af apotekerne.

”Vores udgangspunkt er, at apotekerne kan bruges til mere. Men da der også er mange og relativt små apoteker, er det vigtigt, at der arbejdes med standar-diserede tjenester,” siger hun og tilføjer:

”Det er oplagt, at vi går nye veje. På grund af ud-viklingen med hensyn til lægemidlerne. På grund af de særlige kompetencer, som farmaceuterne har. Og fordi der, ikke mindst på primærområdet, er nogle oplagte kompetencer på apotekerne, som kommu-nerne kan gøre brug af,” siger hun. n

vores udgangspunkt er, at apotekerne

kan bruges til mere. Men da der også er man-

ge og relativt små apoteker, er det vigtigt, at

der arbejdes med standardiserede tjenester.”Gunn Fredriksen, farmaceut i Helsedirektoratet i Norge

”

Gunn Fredriksen, farmaceut i Helsedirektoratet.

12 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

Både apotekerforeningen og farmaceut-

foreningen i Norge vejrer morgenluft. De

satser på flere opgaver for apotekerne

fremover

Af erik Harr

Afsættet er negativt: Der opstår alt for mange fejl, når nordmændene anvender medicin.

Men løsningen kan vise sig at være konstruktiv og ligge ligefor: Apotekernes farmaceuter skal have en mere fremskudt rolle fremover. Til fordel for den enkelte patient og for samfundet som helhed.

Der er i hvert fald masser af optimisme at spore hos direktøren for Apotekforeningen i Norge, Per T. Lund, og formanden for Norges Farmaceutiske For-ening, Tove Ytterbø, når talen falder på den nye rapport fra Helsedirektoratet, der peger på nye mu-ligheder for apotekerne.

”Der er ingen tvivl om, at ressourcerne kan blive brugt bedre og mere effektivt end i dag. Der er bred enighed om, at der er for mange fejl i forbindelse med lægemiddelbehandlingen. Det er dyrt for sta-ten og meget problematisk for den enkelte patient. Vi har i Norge haft fokus på at få billige lægemidler, og det har vi fået. Men der har været set for lidt på, om lægemidlerne anvendes korrekt. Der kommer vi som apoteker ind som en del af løsningen,” siger

Per T. Lund, der opfordrer myndighederne til at bruge apotekernes ressourcer bedre end i dag.

Farmaceuternes formand er enig: ”Farmaceuterne vil meget gerne bruges mere offensivt end i dag. Vi ønsker, at der kommer mere fokus på medicindelen af patienternes behandling. Det er en vigtig sam-fundsopgave, som vi gerne vil bidrage til,” siger To-ve Ytterbø.

Projekt Medicinstart

For at få sat turbo på nye opgaver for apotekerne har Apotekforeningen i Norge iværksat et projekt, der hedder Medicinstart. Her vil nye hjerte-kar-pa-tienter (lipid-patienter eller patienter, der får blod-tryksmedicin eller blodfortyndende medicin) blive tilbudt to særskilte medicinsamtaler med en farma-ceut. Projektet skal afdække, hvilken betydning samtalerne har for deres behandling.

”Vores projekt tager afsæt i dem, der netop er star-tet på livslang behandling. Det er vores indgang til, at vi tror, man kan vise effekt. Vi har valgt hjerte-kar-patienterne, men det kunne også have været KOL-patienter, da mange af dem ikke bruger deres device rigtigt,” siger Per T. Lund og fortsætter:

”Det er et stort projekt, som vi har høje forvent-ninger til. Vi regner med, at samtalerne, ligesom i England, både har værdi for patienten og er bespa-rende for samfundet,” siger han.

Det er endnu ikke klart, om patienterne skal beta-

Apotekerne skal minimere medicinfejl

Fotos: Apotekerforeningen og Colourbox

13NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

Apotekerne skal minimere medicinfejlle for ydelserne, eller om det bliver en samfundsop-gave. Men Tove Ytterbø fra den norske farmaceut-forening er ikke i tvivl om, at det generelt tjener sig ind at bruge farmaceuternes kompetencer offensivt.

Det kan betale sig

”Der er bred enighed om, at farmaceuters kompe-tencer kan bruges bedre. Og selvom rapporten fra Helsedirektoratet ikke indeholder nogen endelige konklusioner, er den meget direkte i sine anbefalin-ger af, hvad det kan betale sig at se nærmere på, og hvad man kan bruge farmaceuter til,” siger Tove Yt-terbø, der efterlyser, at myndighederne giver apote-kerne en tydeligere rolle i samfundet.

”Det er jo dokumenteret med hensyn til eksem-pelvis indvandrergrupper med lægemiddelproble-mer, at hvis man bruger farmaceuternes kompeten-cer godt, så er det til fordel for patienten, ligesom samfundet sparer penge. International forskning vi-

ser også, at udskrivningssamtaler på sygehuset bety-der, at 1 krone investeret sparer samfundet for 3 kroner,” tilføjer hun.

Per T. Lund supplerer: ”Politikerne og sundheds-myndighederne bør se på, og tage alvorligt, at så mange nordmænd bruger deres lægemidler forkert. Og få identificeret de patientgrupper, som det er vigtigst at få gjort noget ved. Det er jo ikke alle fejl, som du kan dø af, eller som har alvorlige konse-kvenser for dig, men det er jo de fejl, der skal tages hånd om.”

Farmaceutpligtige lægemidler

Per T. Lund fortæller, at den norske apotekerfor-ening gerne vil introducere termen ’farmaceutpligti-ge lægemidler’. En term, som ikke er endeligt defi-neret, men som ikke mindst er til politisk diskussi-on.

”Der er forskellige retninger for, hvordan det her

Per T. Lund, direktør for Apotekforeningen i Norge.

Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening.

Der er ingen tvivl om, at ressourcerne kan

blive brugt bedre og mere effektivt end i dag.

Der er bred enighed om, at der er for mange fejl

i forbindelse med lægemiddelbehandlingen.”Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening

”>

14 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

Den norske Høyre-politiker Sveinung

Stensland mener, apotekssektoren fremov-

er skal have langt større fokus på bedre

kommunikation med patienterne og med-

virke til færre lægemiddelfejl

Af erik Harr

Sveinung Stensland har en fortid i den norske apotekssektor. Han er uddannet farmaceut, og

før han blev valgt til Stortinget for det borgerlige re-geringsparti Høyre, var han apoteker og regionschef for Apotek 1. Så han har på mange måder fulgt apo-teksudviklingen tæt. Han fremhæver, at der er kom-met flere apoteker, og at tilgængeligheden til læge-midler er øget, siden Norge liberaliserede apoteker-ne i 2001. Men samtidig er antallet af lægemiddelre-laterede problemer steget.

Stortinget sidder netop i disse måneder og arbej-der på en ny såkaldt Stortingsmelding på lægemid-delområdet. Det er en politisk udmelding fra rege-ringen til Stortinget om, hvordan politikerne me-ner, området skal udvikle sig i de kommende år. Den skal komme til sommer. Og Stensland er ikke i tvivl om, at der er brug for et kursskifte.

Alvorlige medicinfejl

”Vores forrige lægemiddelmelding er nu over 10 år gammel, og dengang havde vi primært fokus på at reducere omkostningerne ved medicinsalg og øge distributionen. Nu er min ambition, at vi får langt

Høyre:

”Oplagt, at farmaceuter får nye funktioner”

kan gribes an. Der kan være tale om en model, hvor det bliver muligt for farmaceuter at udlevere recept-pligtige lægemidler efter et standardiseret oplæg og med dialog med lægen, f.eks. Tamiflu eller p-piller. Man kunne også forestille sig, at det var muligt, at en recept kunne fornys af en farmaceut efter et standardiseret oplæg og med tilbagemelding til læ-gen, eksempelvis astma- og allergimedicin og insu-lin. Endelig foreslår vi, at man kan indføre en ny gruppe OTC-lægemidler, som i dag er receptpligtige, og hvor udlevering kan ske efter en standardiseret samtale med en farmaceut. Det kunne for eksempel dreje sig om store pakninger med smertestillende lægemidler,” fortæller Per T. Lund.

Når Apotekforeningen og farmaceuterne skal sæt-te det lange lys på, ser de i det hele taget for sig en anden måde at finansiere og bruge apotekssektoren på fremover.

”Det er svært at regne med, at man kan få ’friske’ penge ind i statsbudgettet, men naturligvis skal de farmaceutiske tjenester finansieres. Vi tænker at foreslå en omstrukturering af vores indtjening, så vi omfordeler indtægt fra salg af lægemidler til salg af de farmaceutiske tjenester. Det skal hænge sammen med forbruget af farmaceuternes tid. Det vil være sundt for branchen, hvis man bruger vores kompe-tencer bedre,” siger Per T. Lund, der også afventer politikernes holdning til den tilgang.

Farmaceuternes opbakning kan han imidlertid godt regne med:

”Vi mener, at farmaceuterne har kompetencerne og er klar til at påtage sig flere lægemiddelfaglige opgaver. Vi ønsker ikke at overtage lægens job, men vi er gode til at rådgive om lægemidler, og dér kan vi være en samarbejdspartner for lægen. Og vi skal jo hele tiden holde os for øje, hvad der er bedst for patienten. Lægemidler giver fejl, og det kan farma-ceuter være med til at afbøde,” siger Tove Ytterbø. n

>

15NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

mere fokus på, hvordan lægemidlerne anvendes, og hvordan der informeres om dem,” siger han og fremhæver nogle skræmmende nøgletal:

• 1 ud af 3 bruger lægemidler forkert.• Op mod 50 procent af de doser, som kronikerne

indtager, indtages forkert.• 1-2000 personer dør hvert år af lægemiddelrelate-

rede problemer.• 10 procent af alle hospitalsindlæggelser skyldes

fejl i medicinbrugen.

”Det skal vi have gjort noget ved, for fejl i lægemid-delbrug er et nationalt sundhedsproblem. Og alle disse fejl koster cirka det samme som lægemiddel-forbruget i alt i Norge,” fastslår han.

På den baggrund har han også kun ros tilovers for den norske apotekerforening, der har igangsat pro-jektet Medicinstart:

”Vi har brug for den slags, for rent politisk er der alt for meget silotænkning. Der er fornuftig sam-fundsøkonomi i at få reduceret antallet af fejl og sat mere fokus på bedre brug af lægemidler. Det er inte-ressant, hvis det viser sig, at denne her tjeneste kan bringe os på rette spor,” siger han.

Nye roller for farmaceuterne

Stensland synes, det er oplagt, at farmaceuterne fremover kan få nye funktioner.

”Det er oplagt, at farmaceuterne kan aflaste læger-ne ved at kunne overtage ekspeditionen af visse læ-gemidler, eksempelvis p-piller, ormekure og den slags. Jeg er også positivt indstillet overfor at define-re en kategori af farmaceutpligtige lægemidler, som Apotekforeningen taler om, eller at give apotekerne mulighed for at genudskrive lægemidler, som lægen har udstedt recept på,” siger han.

Stensland mener også, at det vil blive nødvendigt at se på økonomien i apotekssektoren, hvis der for alvor skal gøres noget ved ændrede roller for apote-kerne:

”Apotekerne i Norge er i dag der, hvor de næsten udelukkende tjener penge på at sælge frihandelsva-rer, lidt ligesom benzinstationerne er nødt til at sæl-ge benzin, men tjener penge på at sælge pølser og is. Problemet er, at avancen på salg af lægemidler er så lav, og at der ikke for apotekerne er indtjening i at levere farmaceutiske tjenester. Vi er nødt til at se på apoteksavancen, så der kan blive lavet om på det,” siger han. n

Det er oplagt, at farmaceuterne kan aflaste lægerne ved at kunne overtage ekspeditionen af visse lægemidler, eksempelvis p-piller, ormekure og den slags.”Sveinung Stensland, medlem af Stortinget i Norge for partiet Høyre.

”

Fotos: Apotekerforeningen og Colourbox

16 FARMACI 03 | MARTS 2015 | EN GOD START

Morgenmøder med faglige temaer og projekter skaber værdi for per-sonalet på Ballerup Apotek.”Personalet har fået mere fokus på at udvikle sig,” siger Apoteker Ute Pørksen.

17EN GOD START | FARMACI 03 | MARTS 2015

>

Med et kvarters fast morgenmøde for alt personale

sættes dagens kurs på Ballerup Apotek. Det giver

motivation og fagligt fokus, mener både personale

og apoteker

Af Lise Møller Aarup. Foto: Carsten Lundager

Udenfor apotekets møderum kommer der langsomt liv og lys i Ballerups gågade. På den anden side af lamel-

gardinerne dufter der af kaffe, aviser bladres igennem, og det summer sagte, mens rummet fyldes af personale. Præcis kl. 8.45 byder en af apotekets to souschefer, Kasper Jørgen-sen, velkommen til morgenmøde for de 12 fremmødte. Kort ridser han dagens program op, før ordet gives videre til en af kollegerne, som straks løber nogle resultater igennem fra en intern konkurrence.

Apoteker Ute Pørksen byder fra sin stol i hjørnet af lokalet ind med nogle ideer til, hvordan man får en god rådgiv-ningssituation i gang – og hun eksemplificerer med oplevel-ser fra den foregående dag. Den anden souschef, Mette Clausen, gennemgår dagens skema over opgaver og perso-nalefordeling.

Kasper Jørgensen fortsætter, og han fortæller om et pro-jekt om fagligt salg, hvor personalet skal være med til at sik-re, at borgere, som får udleveret antibiotika, samtidig får at vide, at det kan være fornuftigt at supplere med andre læge-midler, så kuren ikke går for hårdt ud over maven. Han spørger personalet, om de tre uger, som er sat af til projekt-perioden, er passende, og stort set alle svarer, at tre uger er godt, når man skal have det faglige løft.

Mødet afrundes af Kasper Jørgensen, som sender persona-let ud ad døren med en ”god torsdag”-hilsen til alle.

Værdi for personalet

Der tages hul på dagens opgaver i skranken, og Kasper Jør-gensen får tid til at forklare, hvordan ideen til morgenmø-

Tips til det gode morgenmøde

• Det er ikke raketvidenskab. Så lad være med at overtænke det.

• Hav altid et fagligt punkt på programmet.• Vær vedholdende med hensyn til afholdel-

sen af møderne. Udbyttet kommer, når rutinen er på plads.

Fagligt kickoff på dagen

Kilde: Kasper Jørgensen

18 FARMACI 03 | MARTS 2015 | EN GOD START

Kübra Ates, farmakonom

”Jeg har fået mere viden om det, vi sælger, og det er rigtig godt. Personligt er jeg et konkurrencemenneske, så det appellerer meget til mig, når vi kon-kurrerer internt om det gode salg eller den gode rådgivning.”

derne opstod for et år siden:”Jeg ville gerne have lidt mere fagligt indhold i

møderne – og ved at give møderne mere strukture-ret faglighed med temaer og projekter håbede jeg at kunne skabe mere værdi for personalet. Morgenmø-derne er et meget enkelt værktøj, og måske er det også en af grundene til, at det hurtigt kom til at fungere godt,” siger souschefen.

Han tilføjer, at han konkret kan mærke, at perso-nalet er blevet mere opsat på at sikre den gode råd-givning, fordi de har en større ballast med sig nu.

”Alene det, at vi nu taler ganske åbent om dialo-gen med borgerne, har betydet, at vi alle har løftet

os. Jeg ønskede noget mere dynamik og en mere klar faglig retning ved morgenmøderne. Det er vir-kelig noget, som vi bærer med os helt ud til borger-ne ved skranken,” siger han.

Han suppleres af apoteker Ute Pørksen, som ople-ver, at det daglige møde giver bonus på mange fel-ter.

”Personalet har fået mere fokus på at udvikle sig, fordi de dagligt taler om, hvordan man kan blive bedre til forskellige opgaver på apoteket. Der er kommet mere åbenhed – og mere indhold i dialog-en med borgerne på apoteket,” siger Ute Pørksen. n

Mette Clausen, farmaceut og souschef

”Jeg ser det som dagens vigtigste møde. Vi er alle samlet og får den samme infor-mation om vigtige ting – fx nye regler og nyt fra medlemsnettet. Det er rart at få det faglige i fokus allerede fra mor-genstunden, og så oplever jeg, at vi har større forståelse af hinandens opgaver, fordi de er sat ind i en struktur, som vi hver dag får gennemgået.”

Diana Hansson, farmakonom

”Jeg kan godt lide, at den gode stem-ning er sat allerede fra morgenstun-den. Både store og små ting bliver præsenteret og udlagt, så de ikke bare er et kedeligt skriv fra medlemsnettet. Fagligt giver det mig også et løft, så jeg simpelthen er klædt bedre på til at møde borgerne.”

Medarbejderne taler ved morgenmøderne om skemaer og planer, inden dagen starter. Apoteker på Ballerup Apotek Ute Pørksen.

>

EsbjergEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

HerningEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

IkastIkast Øjenklinik9620 5030www.ikast-oejenklinik.dk

SkiveSkive Øjenklinik9752 3244www.skiveojenklinik.dk

VejlePrivathospitalet Mølholm8720 3040www.molholm.dk

AalborgEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

AalborgØjenlæge KlinikkenMasoud Arani9812 7200

AarhusØjenlægernes Center4444 4040www.ingenbriller.dk

AarhusEuroEyes 8613 0066 www.euroeyes.dk

AarhusØjenklinikken Aros8612 3760 www.arosklinik.dk

AarhusØjenklinikken Skt. Clemens8612 9070www.synskirurgi.dk

CharlottenlundØjenhospitalet Danmark7170 0000 www.ohd.dk

CharlottenlundØjenlægeNiels Vesti Nielsen3964 2322www.vestinielsen.dk

CharlottenlundØjenlægernes Center4444 4040www.ingenbriller.dk

HørsholmPrivatklinik Hørsholm 3151 2333www.hboeye.dk

KøbenhavnEuroEyes 7027 4553www.euroeyes.dk

KøbenhavnCity Eye Clinic3312 2085www.city-eye-clinic.dk

København KiClinic Copenhagen 3311 6625www.iclinic-copenhagen.dk

Rungsted Rungsted Øjenklinik45 86 49 11www.eyeclinic.dk

RødovreØjenklinikken Allan Berger 3670 1010www.ojenlaege.dk

Din nærmeste specialist på Sjælland: Din nærmeste specialist i Jylland:

Et godt syn er en vigtig del af vores livskvalitet. At kunne se giver frihed til at gøre netop det, vi har lyst til. Først når vores syn bliver dårligere, indser vi, hvor vigtigt det er i vores dagligdag, at vi ser godt.

Vores syn begynder at blive dårligere fra 40 års alderen. Gammelmandssyn og grå stær er almindelige årsager til gradvis forringelse af synet.

Hidtil har der ikke været en medicinsk behandling, der kan forhindre eller forsinke udviklingen af grå stær, men der findes en anden teknik. Linsen, der er ramt af grå stær eller gammelmandssyn, fjernes kirurgisk og der indsættes i stedet en kunstig linse* af akryl i øjet. Det er en enestående teknik, der med ét forbedrer både synet og livskvaliteten.

Hvis du ønsker et syn, der er godt på alle afstande og under alle lysforhold, så er en kunstig flerstyrke linse det rigtige valg. Du kan idag få en flerstyrke linse med hele tre fokuspunkter. Altså ikke kun til syn på kort og lang afstand, men også på mellemafstande, for eksempel til foran computeren, ved madlavning eller læsning på lidt længere afstand.

En kunstig linse med tre fokuspunkter giver dig frihed til et aktivt liv uden briller.

*Den kunstige linse kaldes også for en intraokulær linse.

Vil du se skarpt på alle afstande?Skarpt syn på lang afstand, mellemafstand og tæt på.

Syn

på la

ng a

fsta

ndSy

n på

mel

lem

afst

and

Syn

tæt p

å

ANNONCE

20 FARMACI 03 | MARTS 2015 | KAMPAGNE

er du skadet?Hver femte dansker kommer til skade, når

de dyrker sport eller motion. I uge 11 til 13

sætter apotekerne og apoteket.dk derfor

særligt fokus på sportsskader, og hvordan

man bedst kommer smerter og gener til livs

Af Julie Vinding Bengtson

Løb, cykling, håndbold og tennis. Listen over danskernes motions- og sportsaktiviteter er

lang, og 83 procent af befolkningen dyrker motion eller sport minimum en gang om måneden. Hver femte oplever at få en skade i den forbindelse.

Derfor sætter apotekerne i samarbejde med lan-dets fysioterapeuter fokus på, at sportsskader be-handles på den rigtige måde.

Samarbejde med fysioterapeuter

En lang række apoteker får i løbet af marts besøg af en fysioterapeut, som kan rådgive om behandling og genoptræning efter en skade.

”Det er vigtigt at behandle sportsskader rigtigt og hurtigt, for ellers kan de blive værre og trække ud med unødvendige gener og smerter. På apotekerne vil vi lægge særlig vægt på rådgivning om, hvordan smerter efter sportsskader bedst behandles. Via vo-res samarbejde med fysioterapeuterne er det let at komme i gang med den rigtige behandling og gen-optræning,” fortæller Birthe Søndergaard, sund-hedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.

Temaside på apoteket.dk

På de digitale platforme vil der også være ekstra fo-kus på, at sportsudøvere får behandlet deres skader rigtigt. Blandt andet kan motionister læse om sportsskader på en temaside på apoteket.dk og få gode råd om, hvordan de bedst behandles.

Her kan uheldige idrætsudøvere få hjælp til at af-dække, hvilken type af sportsskade de har, og hvor-dan den bedst kan behandles. For eksempel beskri-ver en artikel om akutte sportsskader RICEM-meto-den, som er en måde at behandle skaden på med blandt andet ispose og kompression. En anden arti-kel om overbelastningsskader forklarer, hvordan varme, for eksempel en varmedunk, kan behandle forskellige gener i muskler og væv. Artiklerne beskri-ver også, hvordan en træningspause kan være en vej til at komme i gang igen, og hvorfor det er vig-tigt at starte stille og roligt ud, når man igen er klar til mere motion.

Gode råd på Facebook

Apoteket.dk’s side på Facebook vil i kampagneperio-den også dele ud af gode råd om, hvordan sports-skader bedst kan behandles. Rådene her vil også ta-ge udgangspunkt i de typiske sportsskader, som danskerne pådrager sig, og hvad der er vigtigt at gø-re i forbindelse med behandlingen af dem.

Opslagene om sportsskader kan deles på apoteker-nes egne Facebook-sider og på den måde komme ud til endnu flere borgere. Hold øje med facebook.com/apoteket fra den 9. til den 28. marts. n

Det er vigtigt at behandle sportsskader rig-

tigt og hurtigt, for ellers kan de blive værre og

trække ud med unødvendige gener og smerter.Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening

”

21KAMPAGNE | FARMACI 03 | MARTS 2015

To typer af skaderSports- og motionsskader kan som hovedregel opdeles i to forskellige typer: den akutte skade og overbelastningsskaden:

• Akutte skader udgør en fjerdedel af alle sportsskader. De opstår, mens du er fysisk aktiv. Symptomerne starter med det samme eller kort tid efter. Eksem-pler på akutte skader er: forstuvet ankel, forstuvet håndled, forvredet knæ, fibersprængning, slag og knoglebrud.

• Overbelastningsskader er den mest almindelige type af skade, og den udgør ca. 75 procent af alle sportsskader. Overbelastningsskader opstår som regel, hvis du træner hårdere, end din krop formår. Det kan også være, at du bruger forkerte udgangsstillinger i forbindelse med for eksempel fitness. Det går typisk ud over knæ, albue, lyske, skulder eller underben.

Budskabet i apotekernes kampagne er, at uanset hvilken type skade man har, så er det vigtigt at behandle på den rigtige måde og så hurtigt som muligt. Ellers kan de forværres.

Hver femte skadetEn undersøgelse, som MEGAFON har lavet for Apotekerforeningen, viser, at 20 procent af de danskere, der dyrker motion mindst en gang om måneden, har haft en sports-skade inden for de seneste to år.

Vi sætter en ære i at behandle digsom vi gerne selv vil behandles.

Almen tandbehandling.Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tand-blegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt.

Eksperter i Implantatbehandling.Siden 1995 har vi udført disse komplicerede behandlin-ger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter. Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade.

Jeg havde en bro i overmunden, hvor den ene tand var knækket af. Efter at have set annoncerne i Ældresagen fra Forum Tandlæge og implantatcenter, besluttede jeg mig for at prøve dem.

Da jeg kom ind til tandlægen, �ik jeg en meget omhyggelig gennemgang af mine tænder. Jeg blev grundig og forståeligt informeret om hvad der kunne gøres med mine tænder - også om prisen samt hvad jeg kunne forvente undervejs i behandlingsforløbet.

Læs hele Lisbeths beretning på www.forumtand.dk.Indscan koden og gå direkte til siden:

“

“

“

“

* når indiceret i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Forum Tandlæge- & Implantatcenter

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.1879 Frederiksberg Cwww.forumtand.dkmail@forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22 Man-tor: 08.00-18.00 • Fre: 08.00-13.00

KUPON - Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

23KORT NYT | FARMACI 03 | MARTS 2015

kort nyt

I dyb sorg har vi modtaget be-skeden om, at vores kollega,

apoteker på Viborg Svane Apotek Hans Christian Thorstensen, er gået bort alt for tidligt den 5. fe-bruar 2015.

Hans Christian Thorstensen blev uddannet cand.pharm. i 1973 og merkonom i 1984. Efter ansættelser på Ribe Apotek og Skive Løve Apotek var han fra 1984 til 1992 ansat i WHO, ud-stationeret i Indien, og i Sund-hedsministeriet i Zimbabwe. Han fik bevilling til Viborg Svane Apo-tek i januar 1992 og overtog det den 2. juni 1992.

På apoteket skabte Hans en god og tryg hverdag for sine medar-bejdere. Han var tillidsfuld over for og gav ansvar til alle og lagde vægt på, at apoteket var en sund

arbejdsplads. Han var kvalitetsbe-vidst og gik gerne forrest i forbin-delse med nye tiltag. For eksem-pel da apoteket som et af de før-ste i 1996 blev ISO-certificeret og i 2007 anskaffede en robot.

Hans var en god og dygtig kol-lega, som var aktiv i den midtjy-ske kreds af apotekere. For ham havde apoteket et naturligt sam-fundsansvar. Svaneapoteket er en del af sundhedsudvalget i Viborg Kommune, og i samarbejde med de andre apoteker sørgede Hans for tilbud om rygestop og andre sundhedsydelser til borgerne på apoteket.

Som apoteker var Hans med i kædesamarbejdet Apotekeren i mere end 20 år – både som me-nigt medlem og i en kortere år-række som medlem af bestyrel-

sen. Her var han kendt som en meget selvstændig apoteker, der samtidig altid var visionær på kædens vegne og loyal overfor fællesskabet.

I Apotekerforeningen var han i en periode aktiv i kommunikati-onsudvalget og i redaktionsud-valget, og han fulgte engageret med i den politiske proces med moderniseringen af sektoren. Han vil blive mindet som en me-get målrettet apoteker med en positiv indstilling til både det faglige og det sociale liv.

Vores tanker går til familien. Æret være hans minde.

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

Mindeord

2 minutter og 43 sekunder tog det i gennemsnit i januar, fra bor-gerne trak et nummer på apote-ket, og til de blev ekspederet i skranken. Det er den korteste gennemsnitlige ventetid, man hidtil har målt. Siden 2009 har apotekerne haft målrettet fokus på at gøre ventetiden så kort som

muligt. Dengang var ventetiden i gennemsnit fem minutter. I dag er den således næsten halveret.

Målingen i januar 2015 bygger på ventetiden for 500.000 apo-tekskunder. Ud af disse blev 86 procent kaldt til skranken inden for 5 minutter, og 98,3 procent ventede mindre end 10 minutter.

Ventetiden på apoteket har aldrig været kortere

Ark

ivfo

to: B

o To

rnvi

g

24

KOL-patient - 10 dags kur

inkl. nedtrapning

56-årig mand skal have Prednisolon 25 mg

(startdosis 37,5 mg - slutdosis 12,5mg). Han har

det sidste år fået Prednisolon-kur to gange før.

Sidste gang for et halvt år siden.

Terminal-patienten

En 70-årig kvinde skal hente Prednisolon 2.

gang på sin recept. Indikationen er mod kvalme.

Langvarig behandling

54-årig kvinde skal påbegynde behandling med

Prednisolon for sin gigt. Hun fortæller, at hun

skal tage det i en længere periode for at se, om

det kan nedsætte gigtaktiviteten

Patient med diagnosen ’Sarkoidose’

29-årig mand skal hente Prednisolon på en ny

flergangsrecept. Indikationen er ’mod binde-

vævssygdom’.

FARMACI 03 | MARTS 2015 | MÅNEDENS CASE

Månedens case

Prednisolon/Prednison

• Prednisolon er et syntetisk glukokortikoid med re-lativ ringe mineralokortikoidvirkning.

• Prednison er et inaktivt syntetisk glukokortikoid, der omdannes til prednisolon i leveren.

Lægemidlerne er ikke generisk substituerbare.

Bivirkninger

• Bivirkningerne afhænger af dosis og behandlings-varighed.

• Prednisolon har en række alvorlige bivirkninger på lang sigt, men sjældent ved kortere tids behandling på under tre måneder.

• Ved hyppige prednisolon-kure kan det samlede ind-tag dog godt blive så højt, at der kan opstå langtids-bivirkninger, som for eksempel osteoporose.

Anbefalinger om calcium og D-vitamin

• Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehand-ling i farmakologiske doser, skal sikres et tilstrække-lig tilskud af calcium og D-vitamin, især ved eksi-sterende risikofaktorer for osteoporose.

• Der kan dog være undtagelser, hvor et tilskud ikke anbefales.

Kundedifferentiering

• Er det relevant, og bør kunden anbefales et tilskud af calcium og D-vitamin?

• Er calcium og D-vitamin kontraindikeret, selvom der indtages prednisolon?

• Har kunden talt med sin læge om tilskud af calci-um og D-vitamin?

Skærpede anbefalinger om calcium og D-vitamin

Ved Sarkoidose og til terminalpatienter gives eventu-elle tilskud af calcium og D-vitamin kun efter lægens anvisning.• Sarkoidose er en forholdsvis sjælden bindevævssyg-

dom, som næsten altid rammer lungerne og ofte behandles med prednisolon. Patienterne har typisk et forhøjet indhold af calcium i blodet.

• Behandling med calcium, D-vitamin og eventuelt bisfosfonat skal tilpasses den enkelte patients be-hov under nøje kontrol af calcium status.

• Prednisolon gives ofte til terminalpatienter som lindrende behandling.

• IRF anbefaler, at al forebyggende behandling sepo-neres hos terminale patienter.

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.Månedens case er skrevet af farmaceut Rikke Lundal og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til rln@apotekerforeningen.dk

Prednisolon – skal patienten altid tilbydes tilskud af calcium og d-vitamin?

Månedens case er en forkortet udgave afcasen på medlemsnettet.Kildehenvisninger er på medlemsnettet

Prednisolon

Fire cases

25KORT NYT | FARMACI 03 | MARTS 2015

kort nyt

Nordmænd bruger mere paracetamol

Forbruget af paraceta-mol i Norge er steget

kraftigt siden 2003. Det skriver den norske apotekerforenings nyhedsbrev. Hele 75 procent er det samlede forbrug steget fra 2003 til 2014. Salget af andre typer af svage smertestillere er ikke faldet tilsvarende, og der er tale om en generel stigning i brug af svage smertestillende lægemidler. Det samlede for-brug af paracetamol- og NSA-ID-præparater i Norge er steget med 25 procent fra 2003 til 2014. Det viser en undersøgelse fra Apotekforeningen.

Kopimedicin virker ligeså godt som originalerne

Ark

ivfo

to: T

hom

as L

ekfe

ldt

Automatisk medicintilskud til kronisk syge

Generiske kopipræparater har stort set altid samme effekt som originalpræparaterne. Det viser en større canadisk analyse af markedet for hjerte-kar-medicin, som forskere fra Universtity of British Columbia i Vancouver har foretaget. De konkluderer, at generiske lægemidler i langt størstedelen af alle studier lever op til myndighedernes krav om at være næsten identiske med

originalpræparaterne.Når myndighederne godken-

der et generisk lægemiddel, er der krav om, at præparatet skal være bioequivalent, hvilket vil sige, at lægemidlet bliver absor-beret i kroppen på samme måde som originalpræparatet. I 35 ud af 38 kliniske studier var de kli-niske effekter af kopimedicinen identiske med originalmedicin-en.

Nyt om apotekerloven

I løbet af marts sker der igen noget i Folke-

tingets arbejde med en ny apotekerlov. Den 10. marts vil der være en politisk drøftelse af forslaget. Den 13. marts er der frist for ændringsforslag, og fristen for politiske be-mærkninger til lovforslaget ligger den 16. marts. Endelig vil Sundhedsudvalget afgive en betænkning den 17. marts, og herefter kan forslaget blive 2. og 3. behandlet i Folketin-get og dermed vedtaget. 2. og 3. behandling er ifølge Folke-tingets hjemmeside planlagt til henholdsvis den 24. og den 26. marts.

Nye regler for kronikertilskud skal sikre, at borgere med store medicinudgifter automatisk får tilskud.

Borgere med et stort medicinfor-brug skal fra 1. januar 2016 ikke længere søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til deres medicin gen-nem egen læge. Det skriver Sund-hedsministeriet i en pressemedde-lelse. Fra 1. januar 2016 sker det nemlig automatisk. Det betyder, at borgere højst kan have en egenbetaling på 3.830 kroner (2015-priser) til tilskudsberettiget medicin i en tilskudsperiode på et år.

”Med automatiseringen af kroni-kertilskuddet sikrer vi, at borgere med store medicinudgifter uden bureaukrati får den økonomiske støtte, de er berettiget til. Det sik-rer, at alle får bedre mulighed for at have råd til at købe medicin på apoteket,” siger sundhedsminister Nick Hækkerup.

Sidste år fik cirka 54.000 borge-re bevilget kronikertilskud, men det skønnes, at cirka 86.000 bor-gere var berettiget til tilskuddet.

26 FARMACI 03 | MARTS 2015 | NYT OM NAvNE

Navnestof

Apoteksudnævnelse

Skagen Apotek: Brian Skotte Sforzini den 6. februar 2015.

Apoteksovertagelser

Skive Svane Apotek: Peter Krüger Bak den 1. marts 2015.

Struer Apotek: Jeanette Hunnerup Nielsen den 1. april 2015.

Apoteksbevilling opgivet

Glostrup Apotek: Apoteker Steen Mejlgaard fra ud-gangen af januar måned 2016.

Apoteksbevillinger ledige

Otterup Apotek med Søndersø Apotek som filial fra den 1. juni 2015.

Navnestof

Grafisk produktionLayout: Esben Bregninge DesignTryk: Rosendahls Tryk

RedaktionAnsv. redaktør: Erik Harr Redaktionssekretær og journalist:Julie Vinding Bengtson Journalister:Peter Starup Lise Møller Aarup

RedaktionsudvalgJeanette Juul RasmussenLise LarsenSusanne NormannHassan SalmasiFlemming Strøm

AnnoncesalgDG MediaSt. Kongensgade 721264 København KTlf.: 70 27 11 55Fax: 70 27 11 56www.dgmedia.dk

Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 934i perioden 1.7.2013 - 30.6.2014ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 4 – 2015udkommerden 10. april 2015www.farmaci.dk

FARMACI 03 – 2015

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI126. bind – 172. årgang – Nr. 3 Udgivet den 6. marts 2015af Danmarks Apotekerforening

FARMACIDanmarks ApotekerforeningKanonbådsvej 10DK - 1437 København KTlf.: 33 76 76 00Fax: 33 76 76 99E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk

ForsideCarsten Lundager 541 Printedmatter 4

57

Rosendahls

Dødsfald

Apoteker Hans Christian Thorstensen, Viborg Svane Apotek, er død den 5. februar 2015.

Foto

: Pet

er M

. Mad

sen

Generalforsamling 2015

Generalforsamling i

Danmarks Apotekerforening afholdes

torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.30

i Tivoli Congress Center

i København.

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjen-foreningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forsk-ningsmidler for at bekæmpe øjensyg-domme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skri-ve testamente, har Øjenforeningen

derfor udarbejdet en brochure om, hvor-dan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Øjenforeningen+ + + 11077 + + +0893 Sjælland USF B

Ny

Kon

gens

gade

20

1

557

Køb

enha

vn V

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaverJeg ønsker advokatbistand betalt af ØjenforeningenJeg ønsker at blive ringet op på tlf.:Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

Navn:Adresse:Postnr.: By:

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

En tankepå eftertiden...

’Jeg har sympati for Øjenforeningens indsats for forskning i øjensygdomme, så jeg har betænkt foreningen testamentarisk’

Vagn Banke Nielsen

vos_206x280.indd 2 16-10-2014 14:35:31

Afs

: Dan

mar

ks A

pot

eker

fore

nin

g, K

anon

båds

vej 1

0, 1

437

Køb

enh

avn

K

Magasinpost SMP46446

Granon® (acetylcystein)

600 MGKUN 1 BRUSE-

TABLET DAGLIG(DOSIS VOKSNE)

Slimløsnende hostemiddel Brusetabletter med citronsmag

12.14-

1

Produktinformation: Granon® (acetylcystein) bruse- tabletter 200 mg og 600 mg. Indikation: Ekspektorerende. Dosering: 200 mg: Voksne: 1 tablet (200 mg) opløst i vand 3 gange dagligt. Børn over 5 år: 1 tablet (200 mg) opløst i vand 2 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 5 år. 600 mg: Voksne: ½ tablet (300 mg) to gange dagligt eller 1 tablet (600 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Børn over 14 år: ½ tablet (300 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Bør ikke anvendes til børn under 14 år. Kontraindikationer: Nylig hæmoptyse. Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et af eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af svære hudreaktioner, såsom Steven-Johnsons syndrom og Lyell’s syndrom i forbindelse med brug af acetylcystein. Såfremt der opleves nye forandringer i hud eller slimhinder, bør lægen omgående kontaktes, og behandlingen med Granon® indstilles. Acetylcystein skal anvendes med forsigtighed til patienter med bronkial astma og med tidligere ulcus pepticum. Forsigtighed ved behandling af patienter der er særligt følsomme overfor histamin, ligesom længerevarende behandling hos disse patienter bør undgås. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption eller til patienter med hereditær fructoseintolerans. Granon® brusetabletter 200 mg indeholder 99 mg natrium og Granon® brusetabletter 600 mg indeholder 139 mg natrium pr. brusetablet. Interaktioner: Samtidig brug af acetylcystein og hostestillende midler kan medføre en farlig sekretophobning på grund af den reducerede hosterefleks. Derfor skal der udføres en særlig omhyggelig diagnosticering ved denne behandlingskombination, som bør nøje overvejes. Absorptionen af visse antibiotika, f.eks. cephalexin og tetracyclinhydrochlorid (bortset fra doxycyclin), synes at reduceres, hvis acetylcystein indgives samtidig, og bør derfor tages 1-2 timer forskudt fra acetylcystein. Absorptionen af amoxicillin, doxycyclin, erythromycin og bacampicillin påvirkes ikke af acetylcystein. Af sikkerhedshensyn bør orale

antibiotika administreres separat og med et tidsinterval på mindst 2 timer. In vitro-inkompabiliteter er specielt beskrevet for semisyntetiske penicilliner, tetracykliner, cephalosporiner og aminoglycosider. Der er ikke rapporteret om uforligeligheder i forbindelse med antibiotika, såsom amoxicillin, doxycyklin, erythromycin eller thiamphenicol og cefuroxim. Der er rapporteret om en forstærkning af den karudvidende og trombocytaggregations-hæmmende effekt af glyceryltrinitrat (nitroglycerin) ved samtidig administration af acetylcystein. Den kliniske relevans af disse opdagelser er endnu ikke blevet klarlagt. Bivirkninger: Op til 30 % af de behandlede kan forvente gastrointestinale bivirkninger. Ikke almindelige: Mundbetændelse, mavesmerter, diarré, opkastning, halsbrand og kvalme. Hovedpine, feber, allergiske reaktioner (kløe, nældefeber, hududslæt, bronkospasmer, angioødem, takykardi og nedsat blodtryk). Tinnitus. Sjældne: Angioødem. Dyspnø, bronkospasmer. Udslæt, kløe, nældefeber. Meget sjældne: Anafylaktiske reaktioner inklusive shock. Derudover er der rapporteret om meget sjældne tilfælde af blødninger, delvist i form af overfølsomhedsreaktioner. Det er blevet bekræftet i forskellige studier, at acetylcystein reducerer trombocytaggregationen, men det er endnu ikke muligt at vurdere den kliniske relevans af dette fund. Overdosering: Symptomer: Kvalme og opkast. Behandling: Symptomatisk. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Trafikfarlighed: Ikke mærkning. Pakninger: 200 mg: 20 brusetabletter. 600 mg: 10 brusetabletter. Udlevering: HF. Tilskud: Intet.

Produktinformationen er omskrevet og forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresumé pr. 1. december 2014. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Takeda Pharma A/S via email: info@takeda.dk

Takeda Pharma A/S, Dybendal Alle 10, 2630 Taastrup, Tlf.: 46 77 11 11 Fax: 46 77 12 99 www.takeda.dk