FOKUSØRESUND N Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E NN R . 6 · 2 0 1 1
Frank Jensen vil lave smuthul for øresundspendlere Glem reglerne, og opfind et sæt nye – kun for
øresundspendlere. Sådan lyder overborgmester
man endelig får buk med de svære grænsehindringer.
Side 6
Storcentret Emporia sætter pres på konkurrenterne Om et år åbner storcentret Emporia i Malmø.
Med 220 nye butikker bliver Emporia en massiv
konkurrent til de andre storcentre, der prøver
at svare igen ved at bygge ud.
Side 8
Svenskere får stadig arbejde i Danmark 3
Sony Ericsson satser på Øresundsregionen 7
Græshoppehjerner sparkede væksten i gang 12
Eventstrategi skal trække VM til Øresundsregionen 14
Øresundsbron fejrer julen med otte kilometer julelyskæde 16
Manu Sareen er Danmarks nye minister for nordisk samarbejde. Fokus Øresund har i et eksklusivt interview spurgt den nye minister, hvad han vil gøre for at redde et skrantende forhold til Sverige, et forhold der hænger i laser, efter samarbejdet mellem den forrige regering og svenskerne gik helt i stå.
– Der udestår fortsat en del arbejde, før vi har skaffet alle grænsehindringer af vejen, siger Manu Sareen, som mener, løsningen er tættere samarbejde med svenskerne. Han lover bedre tider for øresundsregionale spørgsmål og ser en stor fremtid i ESS og Max IV.
Side 4 – 5
– Én grænse- hindring er én for meget
2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Få Fokus Øresund med posten eller på din mail Skriv en mail til os på
redaktionen@oresundsbron.com
med almindelig post.
Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com
Fokus Øresund 9. årgang Nr. 6, december 2011
ISSN: 1600-972X
Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 1601 København V Tlf.: 33 41 60 00
redaktionen@oresundsbron.com
Design: BGRAPHIC Tryk: KLS Grafisk Hus, København Trykt oplag: cirka 8.000 styk Internet: cirka 17.000 abonnenter
Ansvarlig udgiver: Caroline Ullman-Hammer
Caroline Ullman-Hammer
Spørgsmålet om grænsehindringer, der stop- per integrationen over Øresund, er stadig aktu- elt. Hvornår borgerne i regionen end diskuterer, hvordan udviklingen skal fortsætte, er grænse- hindringerne altid i fokus. I Øresundskomiteens rapport ”33 grænsehindringer” er de samlet på rad og række.
Arbejdet med at løse grænsehindringerne går alt for langsomt. Det synes alle at være enige om. Ligesom alle er enige om, hvor vigtigt det er at få dem løst. På konferencen ’Summit Øresund’ udtrykte Københavns overborg- mester, Frank Jensen, sin frustration over, hvor trægt det går. Han foreslog, at Øresunds- regionen får særregler for skat og arbejds- marked for at stimulere pendlingen. På den måde er det kun godt, at dette forum blev holdt og kunne skabe nye ideer og tanker for et fortsat samarbejde for en stærkere region.
Helt klart er det, at der kræves politisk vilje og handling for at sætte skub i arbejdet med at fjerne grænsehindringerne. For selv om pendlingen står stille for tiden, så findes der stadig mange muligheder for at søge arbejde over sundet for danskere og svenskere. Og de dystre konjunkturer vil vende på et tidspunkt.
Når det sker, må regionen stå rustet til et arbejds- og boligmarked, der tager fart igen.
For Øresundsbron er det afgørende, at der er trafik på broen – og det må vi arbejde hårdt for i den nuværende økonomiske situation. Vi håber på en intens julehandel på begge sider af sundet, og at flere tager over broen og finder juleperlerne, som eksisterer overalt. For eksempel at stå på ski midt i Malmø cen- trum med børnene og senere gå og ose på Lilla Torg eller se på de smukt dekorerede træer på Gustav Adolfs Torg. En af mine egne favoritter er det fantastisk arrangerede julebord på Royal Copenhagen på Strøget. At besøge Tivolis jule- marked giver en helt særlig julestemning. For tiden er der også mange gode udstillinger at besøge. Toulouse-Lautrec på Statens Museum for Kunst og Krøyer på Den Hirschsprungske Samling har jeg allerede booket ind. Tænk, hvil- ken fordel det er at bo i Øresundsregionen og kunne nyde godt af to byers juleforberedelser.
På www.oresundsbron.com finder du lige nu masser af gode tilbud og rabatter som kan gavne din juleshopping. Vi ses måske i vrimlen.
Rigtig glædelig jul og godt nytår!
Caroline Ullman-Hammer Administrerende direktør, Øresundsbron
SkatØresund bliver mobil For to måneder siden droppede
SkatØresund alle brochurer
postkort med mobile QR-koder,
te websites. Tanken er, at de fle-
ste besøgende hos SkatØresund
har 45 minutters hjemtransport,
at vide om de skattespørgsmål,
de måtte have. Og indtil videre har
SkatØresund haft så stor succes
med eksperimentet. Prøv selv
at skanne koden herover.
over sommeren en læserunder-
deltagere for besvarelserne, som
til henholdsvis Åhléns i Malmø
og Magasin i København samt
én fri passage på broen. Vinderne
har fået direkte besked.
IKEA bygger hotel i Malmø Ikke nok med at møbelgiganten
IKEA for tiden er ved at flytte
sit hovedkontor fra Helsingborg
et hotel i byen, skriver di.se.
Ideen med hotellet er, at firmaets
ansatte skal have et sted at bo,
når de er i Malmø. Derfor place-
res hotellet i forbindelse med
IKEAs nye kontorer. Samtidig kan
kunderne prøve at bo på et hotel,
der afspejler IKEAs sjæl. Det nye
hotel forventes at åbne i 2014.Ko rt
n yt
o m
Ø re
su nd
sr eg
io ne
n
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 3
Antal nye svenske skatteydere i Danmark (personer, der ikke tidligere
har arbejdet i Danmark)
Kilde: SkatØresund
Det er blevet sværere at få foden indenfor på det danske jobmarked, hvis man er svensker. Siden 2008 er antallet af svenskere, der har fået ansættelse i Danmark, faldet år efter år. Fra 6.667 nye ansættelser i 2007 til cirka 1.800 nye ansættelser i 2011. Det viser tal fra SkatØresund, som registrerer alle nye ansættelser af svenskere i Danmark.
Alligevel får de nye tal ikke Arbetsförmedlingen ved Øresunddirekt til at råbe vagt i gevær. Tværtimod er de nye tal højere, end man burde forvente, mener Christer Olsson:
– 1.800 nye ansættelser er et utroligt flot tal, når man tænker på, at der har været krise på det danske jobmarked i et stykke tid nu. Det er jo ikke kun svenskerne, der ikke kan få job i Danmark for tiden. Det kan danskerne heller ikke. Og ser man det i den sammen- hæng, er 1.800 nye job mange, siger han.
Ifølge Christer Olsson er det især inden for servicefag og kontorarbejde, at svenskerne får arbejde.
– Det er en tendens, vi har set i en årrække nu, at det især er inden for de fag, svenskerne får ansættelse i København, siger han.
11.000 nye ledige i 2011
Christer Olsson får støtte fra Merete Bingen- Jacobsen, vicedirektør i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Her har man set, hvordan konsekvenserne af den danske job- krise afspejles i stigende arbejdsløshed blandt danskere.
– Bruttoledigheden i Østdanmark er steget med 40.000, siden krisen satte ind i 2008. Så der er forsvundet rigtig mange job.
Og de høje ledighedstal for Østdanmark er fortsat ind i 2011, hvor 11.000 blev arbejds- løse fra januar til august. Dog ser Merete Bingen-Jacobsen lys for enden af tunnelen.
– Vi har et klart håb om, at bruttoledigheden topper i 2012. Samtidig kan den danske regerings såkaldte ”kickstartpakke”, hvor man de kommende to år sætter gang i store byggeprojekter for over 18 milliarder DKK, måske sætte endnu mere gang i jobmarkedet, siger hun.
Flere danskere får job i Sverige
Mens svenskerne altså trods alt stadig får job i Danmark, så får flere og flere danskere også arbejde i Sverige. Som Fokus Øresund har skrevet om tidligere, har jobcentrene i Danmark samarbejdet med både Skånes Universitetssjukhus og store entreprenører i byggebranchen for at sikre danske arbejds- søgende sygeplejersker og håndværkere job i det skånske. Også inden for it-branchen kan danskerne finde job i Sverige.
– Desværre fører Skatteverket ikke statistik på samme måde som SkatØresund, så vi kan kun gætte på, hvor mange flere der har fået job. Men at der nu sker en større udveksling fra Danmark til Sverige, er der ingen tvivl om, siger Christer Olsson.
Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Co lourbox
Svenskere får stadig arbejde i Danmark For fjerde år i træk falder antallet af svenskere, der får ansættelse i Danmark. Alligevel ser Arbetsförmedlingen ved Øresunddirekt positivt på udviklingen, fordi 1.800 nye job vidner om, at der stadig er arbejde at få i Danmark for svenskere. Samtidig har flere danskere fået job i Sverige end tidligere.
Det er især inden for kontor- og servicefag, at svenskerne får job
på Sjælland. Danskerne får til gengæld ansættelse som sygeplejer-
sker og it-professionelle i Skåne.
4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Kr is t ian Brasen
Manu Sareen
kirke-, ligestilling og nordisk
samarbejde den 3. oktober
regering bestående af Social-
demokratiet, SF og Radikale
blev valgt til Folketinget
– Skriver børnebøger ved siden
af sit politiske arbejde
Kort efter at Manu Sareen (R) startede som minister for nordisk samarbejde, var Danmark vært for et møde i Nordisk Ministerråd. Her blev han placeret sammen med svenske Ewa Björling (M) i folketingssalen.
Danmark lover tættere samarbejde med Sverige om at løse grænse- hindringerne på tværs af Øresund, fortæller Manu Sareen (R), Danmarks nye minister for nordisk samarbejde, til Fokus Øresund. Samtidig håber han på, at den nye regering endelig kan få løst reglerne for social sikring, som forhindrer pendlere i at arbejde i to lande, men har ingen umiddel- bare planer for, hvordan samarbejdet kan forbedres.
– Vi vil samarbejde tæt med svenskerne
Ny nordisk minister:
i Nordisk Ministerråd, der blev afholdt i Danmark i starten af november.
Vil gerne løse problem med arbejde i to lande
Særligt én grænsehindring stiller sig igen og igen i vejen for den frie bevægelighed over sundet: spørgsmålet om social sikring. Som reglerne er i dag, kan en pendler ikke tage ekstra arbejde i sit bopælsland uden at blive ramt hårdt på pengepungen. Især pendlere fra Sverige risikerer store udgifter, når de selv skal betale mellem 25 og 30 procent af deres danske løn i arbejdsgiverafgift, hvis de vælger at tage et ekstra job i Sverige.
Det har fået 15 procent af pendlerne til at sige nej til et ekstra arbejde, hvilket koster pendler- ne over 270 millioner DKK i indtægter om året, viser beregninger, som Øresundsbron og Øresundskomiteen har foretaget. Og proble- met er stort, ikke bare for pendlerne. En rund- spørge blandt de erhvervsdrivende i Øresunds- regionen har udpeget problemerne med at arbejde i to lande som den største grænse- hindring, der eksisterer, og en løsning har længe været diskuteret frem og tilbage mellem Sverige og Danmark.
Som Fokus Øresund beskrev tidligere på året, var både den svenske regering og den danske repræsentant i Nordisk Grænsehindrings- forum, Ole Stavad (S), ved at køre træt i kam- pen for at få den tidligere danske regering med på at ændre reglerne for social sikring.
– Jeg nægter at tro, at danske politikere kan være så dumme, at vi ikke får løst dette pro- blem, inden 2011 er omme. Vi skal lykkes med det her, sagde Ole Stavad i foråret til Fokus Øresund.
Der har længe været kold luft mellem den sven- ske og den danske regering. For få måneder siden langede den svenske handelsminister og minister for nordisk samarbejde, Ewa Björling, kraftigt ud efter den danske regering. Her udtrykte hun forundring over, at det kun var svenskerne, der ville hjælpe med at afskaffe Øresundsregionens grænsehindringer.
– Der er en enorm frustration fra min side over, at Danmark ikke er mere aktiv, især hvad angår arbejdsmarkedsspørgsmål. Det handler om at ændre vores lovgivninger, men det er mest Sverige, der bidrager til det over Øre- sund. Når vi har haft møder med samarbejds- ministrene, så har Danmark til visse af møder- ne ikke engang været til stede, sagde Ewa Björling i slutningen af oktober til Landskrona Posten. Siden er der dog kommet en ny dansk rege- ring. Socialdemokratierne, SF og Radikale Venstre har fået fire år til at styre Danmark. Samtidig har det nordiske samarbejde fået en ny minister. Den 44-årige Manu Sareen (R) har sat sig i stolen og har nu fået ansvar for at redde trådene ud med sin svenske modpart. Og han lover nye tider i forhold til samarbejdet på tværs af Øresund.
– På trods af års indsats udestår der fortsat en del arbejde, før vi kan sige, at vi for alvor har skaffet alle grænsehindringer mellem de nordiske lande af vejen. Den nye danske rege- ring vil arbejde tæt sammen med den svenske for at løse hindringerne i Øresundsregionen, som stopper integrationen. Blot én grænse- hindring er en grænsehindring for meget, siger Manu Sareen, der selv mødtes med Ewa Björling i forbindelse med et møde
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 5
Den radikale politiker Manu Sareen har fået til opgave at genskabe samarbejdet på tværs af Øresund, efter at den tidligere danske regering gjorde sig uvenner med den svenske regering, som følte, at danskerne ikke tog øresunds- spørgsmålene alvorligt nok. Han lover at satse på tættere samarbejde i fremtiden.
Siden er intet sket, men Manu Sareen lover, at den nye regering har øjnene på bolden.
– Regeringen er fuldt ud opmærksom på problemet, som gælder for både danskere og svenskere. Danmark og Sverige er bygget meget forskelligt op. I Sverige har man sociale sikringsbidrag, som dækker en række af udgifterne til sociale sikringsydelser, hvor man i Danmark i stedet bidrager gennem skatten. Skat og social sikring hænger ikke altid sam- men, siger Manu Sareen og fortsætter:
– Der har under den tidligere regering været arbejdet på at løse sagen. Den nye regering vil fortsat arbejde på, at der findes en løsning, som både Danmark og Sverige kan være tilfredse med. Jeg har for nylig drøftet dette med Øresundskomiteen, og jeg er fortrøst- ningsfuld i forhold til, at vi finder en løsning, siger Manu Sareen.
Han tør ikke sætte dato eller årstal på, hvornår den nye regering vil komme med sit forslag til, hvordan de sociale sikringsregler kan udlignes. Sikkert er det dog, at det skal ske inden for de allerede eksisterende rammer. Et nyt udvalg, en ny forening eller en speciel arbejdsgruppe er ifølge ministeren ikke vejen frem for Øresundsregionen.
– Jeg er åben for forslag, men jeg mener umiddelbart, at der allerede findes mange strukturer til varetagelse af de eksisterende grænsehindringer, såsom Nordisk Grænse- hindringsforum for blot at nævne et eksempel, siger Manu Sareen.
ESS og Max IV er vejen frem
Nu er Øresundsregionen andet og mere end svære grænsehindringer og for Manu Sareen står regionen foran lysende muligheder i frem- tiden. Især forskningsanlæggene ESS og Max IV, som skal placeres i Lund og Køben- havn, anser han for at være afgørende for regionens videre succes.
– Begge faciliteter rummer et stort udviklings- potentiale for Øresundsregionen og vil sam- tidig styrke det forskningsmæssige samarbej-
de på tværs af Øresund, siger Manu Sareen og henviser til, at Danmark og Sverige i forvejen samarbejder godt inden for videnskabelig forskning.
– Et godt eksempel er det samarbejde, som allerede er opstået omkring synkrotronfacilite- ten Max II (forgænger for Max IV og ligeledes placeret i Lund, red.). Her har Danmark finan- sieret et instrument til at gennemføre bioviden- skabelige forsøg, og der er opstået et tæt og intenst samarbejde mellem danske og svenske forskere, som har stor betydning for såvel dansk som svensk forskning – ikke mindst når det gælder uddannelse og træning af danske ph.d.-studerende samt yngre forskere i røntgenspredningsteknikker. Det tætte samarbejde omkring Max-laboratoriet har også resulteret i, at der er ansat en dansk direktør for laboratoriet, som skal bidrage til opbygningen af det nye Max IV, siger Manu Sareen. Han fortæller desuden, at der i forbindel- se med det dansk-svenske værtskab for ESS er igangsat en række forsknings- samarbejder på tværs af Øresund med henblik på at for berede etableringen af ESS bedst muligt.
– Der findes strategiske netværks- samarbejder som for eksempel Øresund Materials Inno vation Community (ØMIC), der samler både universiteter, forsker- parker og regionale interessenter omkring et bestemt fagligt tema med henblik på at skabe en fælles regio- nal styrkeposition, siger Manu Sareen.
6 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Særlige skatteregler for øresunds- pendlere. Sådan lyder Københavns overborgmester Frank Jensens (S) nyeste forslag til at løse problem- erne for pendlerne i regionen. Et forslag, der blev serveret for Danmarks økonomiminister, Margrethe Vestager (R) (på billedet), ved ’Summit Øresund’. Og som blev modtaget med en vis forståelse.
Frank Jensens tålmodighed er ved at være brugt op. Siden han overtog overborgmester- stolen i København i 2010, har han talt varmt for mulighederne i Øresundsregionen. Men lige så tydeligt har han gentaget sin frustration over, at det går for langsomt med at nedbryde de barrierer, der gør, at regionen ikke kan udvikle sig hurtigt nok.
Især problemerne for pendlere i form af skatteregler og tilhørsforhold på arbejds- markedet har givet overborgmesteren grå hår. Så da den nye danske økonomiminister, Margrethe Vestager (R), var på talerstolen på Øresundsinstituttets konference ’Summit Øresund’ den 28. november, greb Frank Jensen chancen og kom med et nyt bud på, hvordan man – én gang for alle – kan få løst de besværligheder, som pendlerne stadig oplever, her 11 år efter Øresundsbron åbnede.
– Siden broen blev etableret, har der fortsat været 33 grænsehindringer. Vores strategi har indtil videre været at tackle de næste tre domi- nerende grænsehindringer hvert år, men det virker næsten som en uoverstigelig udfordring, sagde Frank Jensen og spurgte derefter mini- steren direkte:
– Kunne man ikke forestille sig, at man lavede en særlig øresundsvariant, hvor vi ikke forsøg- te at harmonisere lovgivningen, men i stedet lavede en øresundsløsning, hvor pendlerne kunne blive omfattet af særregler, spurgte Frank Jensen.
Minister: Brug for ny strategi
Dermed åbnede han for en ny vej ud af de problemer, der stadig fylder meget i debatten om Øresundsregionen. Samtidig sendte han spørgsmålet af sted til en af lederne af den
nye danske regering, som skal forsøge at gen oprette et efterhånden svækket forhold til den svenske regering, efter at de sidste mange forsøg på at fjerne grænsehindringerne er strandet i ingenting. Og Margrethe Vestager var positiv over for det nye forslag.
– Jeg forstår fuldstændig, at det giver frustra- tioner. Som situationen er nu, føles det jo, som om man tager reglerne væk med pincet, mens nogen samtidig lægger nye oven på med en skovl. Så der er brug for at finde en anden strategi frem for at blive ved med at fjerne små dele, sagde Margrethe Vestager.
Dog ville hun ikke love, at et smuthul i lovgivnin- gen kunne ende med at blive løsningen for de mange øresundspendlere. Særligt problemer- ne med, hvor grænsen skulle gå for, hvem der var dækket af de særlige øresundsregler, bekymrede ministeren.
– Jeg er bange for, man flytter sammenstødet et andet sted hen, nemlig til grænsen for det område, der er Øresundsregionen. Jeg tror, at løsningen er at se, hvad man har gjort andre steder, der ligner Øresundsregionen, og lære af det.
Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : U f fe Weng
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil springe alle problemerne for pendlere i Øresundsregionen over ved at lave et sæt særregler, der skal fritage øresundspendlerne for gængse skatteregler i Danmark og Sverige. En spændende tanke, siger den danske økonomiminister, der dog er skeptisk overfor, om man skubber problemerne foran sig.
Frank Jensen vil lave smuthul for øresundspendlere
Overborgmester Frank Jensen
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 7
direktøren Bert Nordberg selv fra London tilbage til Øresundsregionen for at være der, hvor det sker.
– Der er en grund til, at Apple kommer til Skåne og opkøber Polar Rose herovre. Og at canadiske RIM gør det samme med skånske TAT. Ekspertisen heromkring er så høj, at disse firmaer slår Apple og RIM i udviklingen af bestemt software, fortalte Bert Nordberg.
Netop de små virksomheders evner til at skabe resultater inden for dele af mobilteknologien ser Bert Nordberg som styrken ved Øresunds- regionen. Og i stedet for at skabe en række virksomheder selv, der skal klare udfordringer- ne i fremtiden, ser Bert Nordberg samarbejde med de mindre firmaer som vejen frem.
– Vi har brugt mange kræfter på Mobile Heights-samarbejdet i Lund, hvor vi støtter mindre virksomheder i at realisere deres pro- jekter. Og vi regner bestemt med at fortsætte med at åbne vores døre for et tæt samarbejde med mindre udviklere. De bedste hjerner er ikke altid at finde i de store virksomheder.
Siden den skånske mobilgigant Sony Ericsson blev fuldstændig opkøbt af japanske Sony i slutningen af oktober, har rygterne været mange. Ville Sony flytte Sony Ericsson til Japan, hvor deres hovedkvarter ligger? Ville de mange gode it-arbejdspladser forsvinde fra Lund og regionen? Og dermed uvurderlig specialviden inden for fremtidens mobil- teknologi.
Med lukningen af Nokias afdeling i København til nytår står 1.000 it-ansatte i forvejen uden arbejde, og endnu en lukning eller flytning af arbejdspladser til Asien ville ramme regionens mobile it-håb hårdt.
Men sådan kommer det slet ikke til at gå. I hvert fald ikke, hvis man skal tro direktør for Sony Ericsson, Bert Nordberg. På konferencen ’Summit Øresund’ den 28. november fortalte han således, at Sony Ericsson tværtimod har tænkt sig at satse alt på Øresundsregionen i de kommende år.
– Der findes to store klynger for mobiltelefoni i Europa. Den ene ligger i Frankrig, den anden er Øresundsregionen, og som jeg ser det, har Øresundsregionen klart de mest kompetente mobile udviklere i Europa nu. Så derfor satser vi meget på, at Øresundsregionen er stedet, der kan trække os ind i fremtiden, sagde Bert Nordberg på ’Summit Øresund’.
Åbner udviklingscenter i København
Og der er handling bag ordene. I løbet af kort tid forventer Sony Ericsson at åbne et nyt udviklingscenter i København. Samtidig flytter
Sony Ericsson satser på Øresundsregionen Europas bedste mobiludviklere bor og arbejder i Øresundsregionen, mener direktøren for Sony Ericsson. Derfor satser firmaet nu alt på, at regionen kan blive løftestang for fremtidens mobilteknologi og hjælpe Sony Ericsson til at blive verdens førende mobilselskab. Dermed er frygten for, at Øresundsregionen ville miste endnu en mobil- gigant inden for et år efter Nokias lukning, foreløbig manet til jorden.
Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Sony Er icsson
Direktør for Sony Ericsson, Bert Nordberg, har ingen planer om at virksomheden skal forlade Øresundsregionen. Tværtimod forventer han, at netop Øresunds- regionen kan udvikle sig til den vigtigste klynge inden for udvikling af mobiltelefoni i fremtiden – og derfor rykker Sony nu sit hovedkvarter i London til København, fortalte han på konferencen ’Summit Øresund’.
Sony Ericsson i Øresundsregionen Sony Ericsson har sit hoved-
kvarter i Lund med 3.000
ansatte. Firmaet er et af de
største i Skåne og havde i 2010
en omsætning på 6,3 milliarder
euro. Sony Ericsson har også
afdelinger i London, Silicon Valley,
Beijing og Tokyo.
hele Sony Ericsson-koncernen,
Sony ville flytte virksomheden
fra Lund til Tokyo.
bestemt sig for at satse intensivt
på Øresundsregionen og åbner
snart et nyt udviklingscenter
teknologi, som Sony Ericsson
vil placere i Øresundsregionen.
Produktion af telefonerne er
i Asien.
8 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Emporia tager teten i Øresundsregionen Det er en bygning af enorme proportioner, der vokser op i bydelen Hyllie i Malmø. Når Emporia åbner om mindre end et år, bliver det Øresundsregionens største shoppingcenter. Samtidig bygger flere indkøbscentre i regionen om og ud. Men selskabet bag Emporia frygter ikke konkurrencen.
– Der bygges 7.000–8.000 boliger i Hyllie, og inden for få år vil flere tusinde mennesker arbejde her. De skal kunne købe mad et eller andet sted, siger Anders Malmgren, udlejechef for Emporia i ejendomsselskabet Steen & Strøm.
Han skal ikke bare få lokalerne udlejet, men skal også sørge for den rette sammensætning.
– Det er et kæmpe puslespil at få til at gå op. På det svenske detailmarked er der 160–170 kædekoncepter. Med 220 butikker skal vi også have fat i dem, der normalt ikke findes i et ind- købscenter.
Der er indtil videre indgået aftale med 70–80 procent af de potentielle lejere.
– Mange lokale aktører overvejer at flytte deres virksomhed herud eller at åbne en filial. Derefter fylder vi op med internationale aktører, som ikke er til stede i Sverige i dag, siger han.
Førerpositionen og beliggenheden er vigtige konkurrencefordele for Emporia.
– Jeg har svært ved at forestille mig et sted med bedre beliggenhed end Emporia. Her løber både den indre og ydre ringvej lige i nærheden. Og hver dag kommer 17.000 bropendlere op fra Citytunneln her. Desuden er der gode forbindelser hertil med den kollektive trafik, siger Jonatan Carlring, projektansvarlig hos Emporia.
Flere centre bygger ud
Det er ikke blot Emporia, der satser i Malmø og Øresundsregionen. Mobilia, Triangeln og
Elevatorer og rulletrapper er på plads. Ter- razzogulvet og væggene mellem butikkerne ligeså. Med mindre end et år til indvielsen af det, der bliver Skånes størst indkøbscenter, er facaden ved at tage form. De to indgange, som tilsammen består af 804 dobbeltbuede glaspaneler, er ved at blive monteret og imponerer sågar arkitekterne selv.
– Glasset er blevet testet på en lille alpestati- on, men aldrig på et projekt af denne størrelse. Det er helt unikt, siger arkitekten bag designet af det nye indkøbscenter, Gert Wingårdh.
Det er et byggeri ud over det sædvanlige, der vokser frem mellem Malmö Arena og Hyllie Station. 2,5 milliarder SEK står der på pris skiltet for Emporia, som bliver Skandi- naviens mest moderne shoppingcenter, når det åbner i oktober 2012. Alene glasset til de specielle, buede indgange, den gule ravindgang mod stationstorvet og den blå haventré med udsigt mod sundet koster 55 millioner SEK.
– Hvert enkelt glaspanel vejer et par hundrede kilo. Går et glas itu, koster det os 5.000 euro at få fat i et nyt, siger Jörgen Bengtsson, projektleder for ejendommen, mens bygnings- arbejdere sikrer, at en af de tunge ruder kommer på plads.
Tre gange Malmö Arena
Det er størrelsen, som skal lokke folk til Empo- ria. Byggeriet bliver tre gange så stort som Malmö Arena ved siden af. I stueetagen finder man kendte kæder som H&M, Kappahl og Clas Ohlson. I underetagen skal Ica Kvantum og Willys konkurrere om dagligvarekunderne.
Af Katar ina Hö i je , fo to : Peter Br inch
Emporia i tal
Butiksareal 68.000 kvadratmeter
åbent døgnet rundt
25. oktober 2012
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 9
Ejeren Steen & Strøm Steen & Strøm Sverige AB har
i dag ni indkøbscentre i Sverige,
blandt andet Familia i Hyllinge.
Steen & Strøm Sverige er en
del af den norske Steen & Strøm-
koncern med i alt 42 indkøbscen-
tre i Norge, Sverige og Danmark
og en samlet omsætning på
39 milliarder SEK. Emporia er
Steen & Strøms største satsning
selskabet bag byggeriet, Steen
ejendomsselskab Klepierre, som
centre i Europa, og den holland-
ske pensionsfond ABP. De ejer
henholdsvis 56 og 44 procent
af selskabet.
centret Field’s på den danske side
af Øresundsbron, men har ikke
til hensigt at konkurrere med sig
selv.
sen. I vores prognoser kalkulerer
vi kun med svenske kunder. Men
vi bliver naturligvis glade, hvis
også danskerne finder vej hertil,
siger Jonatan Carlring.
Caroli City er også i gang med store udvidel- ser. Der bliver mere plads til handel, boliger og kultur. Få kilometer fra Emporia bygger det klassiske indkøbscenter Mobilia om og ud. Arealet bliver for flere butikker og restauran- ters vedkommende fordoblet. Indsatsen er primært rettet mod kunderne i nærområdet, det vil sige dem, der potentielt vil handle i Emporia.
– I begyndelsen vil vi helt sikkert se en vis nysgerrighedsflugt, men så vender kunderne tilbage, siger marketingchef Anders Murmark.
– Det er ikke de første måneder, der er værst for et nyt shoppingcenter. Udfordringen er at beholde kunderne, når nyhedens interesse har lagt sig. Hvis væksten så lider et knæk, vil det være bekymrende, siger Anders Murmark.
Tror på egne forretninger
Forrige år faldt omsætningen i mange af Malmøs butikker, ikke mindst fordi det ikke længere så godt kunne betale sig for dansker- ne at tage over sundet for at handle. Men alle butikschefer mener, at netop deres forretning vil stå sig i konkurrencen.
– Vores analyser viser, at der er købekraft nok, siger Anders Murmark.
Ifølge ham regner analytikerne med, at hver person handler for 50.000 SEK om året, heraf
bruges halvdelen på dagligvarer. Hvis Malmø fortsat stiger med 4.000–5.000 indbyggere om året, bliver det til mange milliarder i butiks- kasserne.
– Jeg er ikke overrasket over, at så mange vælger at ekspandere netop nu. Når det er sagt, så havde jeg hellere set, at de ikke åbnede alle sammen på samme tid.
Jonatan Carlring frygter hverken konkurrencen eller den vanskeligere økonomiske situation, som har tvunget mange butikker til at lukke.
– Vi baserer os på de markedsundersøgelser, vi har foretaget, som klart indikerer, at der er plads til Emporia.
Virksomheden regner med at omsætte for 2,7 milliarder SEK og at have ni millioner kunder i 2013. Det betyder en omsætning på otte millioner SEK om dagen.
– Ni millioner kunder kan lyde af meget, det svarer til hele Sveriges befolkning, men det er ifølge vores beregninger et rimeligt mål. Malmø vokser, og vores ambition om at nå en omsætning på 2,7 milliarder allerede det første år er uændret. Man skal ikke glemme, at Emporia er en langsigtet investering. Vi bygger for fremtiden, og udfordringen er snarere at opnå rentabilitet de kommende 15–20 år, siger Jonatan Carlring.
1 0 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Shoppeglade kan vælge og vrage 400 nye forretninger på bare få år. Tilflytningen til Malmø får vare- huschefer til at satse. Men flere indvandrere er ikke det samme som stigende købekraft, advarer forskeren Ola Thufvesson.
centret et par gange – kun for at opdage, at forskellen ikke er så stor.
– Ni millioner er ganske mange. Det er ikke realistisk at forvente så mange kunder. Tallet dækker snarere over nysgerrige førstegangs- besøgende. Det tror jeg også, at selskabet bag Emporia er opmærksom på, siger Ola Thufvesson.
Meget er baseret på spekulationer om, hvem der holder ud længst, mener han.
– De taler om stigende indvandring, men mennesker og købekraft er ikke nødvendigvis det samme. Købekraften er svagere end for eksempel i Stockholm og Göteborg. Men man- ge vælger alligevel at tage chancen og håber, at det er de andre, der bliver ramt.
Emporia vil øge konkurrencen
Ifølge HUI har rejseaktiviteten på tværs af sundet været dalende de seneste år. Forment- lig fordi den stærkere svenske krone og dyrere priser i Sverige har påvirket rejselysten, siger analytiker Fredrik Junkka.
– Emporia kan sikkert få en del til at tage turen over broen et par gange, men i det lange løb er det prisen, der er afgørende, og hvilket land det er billigst at handle i. Hvor stor rejsestrøm- men bliver, afhænger af, hvor godt forbruger- ne synes om at handle hos Emporia.
En vigtig faktor er valutakursen og prisforskel- len mellem landene. Danmark har et veludviklet handelsmarked, og det kræver noget helt specielt fra Emporia for at lokke danskerne til Malmø.
Handelen i Øresundsregionen forventes at vokse kraftigt de kommende år. Befolknings- tilvækst og tykkere tegnebøger betyder, at der er plads til flere store indkøbscentre. Men der vil også være tabere i konkurrencen.
– Hele Malmøområdet er i kraftig vækst, og købekraften vil stige væsentligt. Men der vil altid være tabere og vindere. Nyhedens interesse betyder meget. Kunderne vælger som oftest det nyeste, siger Fredrik Kolter- jahn, senioranalytiker ved analyseinstituttet Handelns Utredningsinstitut, HUI, som har fokus på indkøbscentre.
Der er en tendens til, at de investeringslystne klarer sig bedst. Med en stor nabo, som har det seneste nye, bliver man nødt til at gå sit sortiment efter i sømmene. Taberne er generelt dem, der ikke gør noget, mener Fredrik Kolterjahn.
– Hvis man ser på væksten de seneste år, er der ganske få helt nye projekter. Det er snarere sådan, at de eksisterende udvider. Emporia er det eneste nybyggeri, siger han.
Tvinges til at opruste
Emporia tvinger mere eller mindre andre ind- købscentre til at satse, siger Ola Thufvesson, forsker i byudvikling ved Lunds Universitet.
– Det er et sandt kapløb. Emporia tvinger Entré, Mobilia og Triangeln til at bygge om for at blive lidt frækkere og stå sig i konkurrencen.
Men det fører ofte ikke til andet end mere af det samme udbud. Kunderne besøger indkøbs-
Af Katar ina Hö i je , fo to : Co lourbox
SALTHOLM
Malmö
PEBERHOLM
Lund
Øresundsbron
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 1 1
Her bygges der netop nu
Emporia Når Emporia står færdig i efteråret
2012, vil der være 220 butikker,
restauranter og cafeer i Skandi-
naviens største indkøbscenter –
udlejet. Ud over tøjgiganterne H&M,
Lindex og Kappahl forhandler Empo-
ria med internationale lejere, som vil
bringe helt nye varemærker til Skåne.
Emporia regner med en omsætning
på 2,7 milliarder SEK og ni millioner
kunder i 2013.
mindre indkøbscenter, når de i dag
16 butikker i løbet af foråret 2013
bliver til 65. Flere mærkevarebutikker
og den eneste Ica-butik i indre by
skal lokke 4,5 millioner besøgende
til – 1,5 millioner flere end i dag –
når ombygningen står klar. Caroli Kirke
kommer til at være en del af det nye
kvarter, men det er endnu ikke
bestemt, hvad den skal bruges til.
Mobilia De 70 butikker, som Malmøs ældste
indkøbscenter i dag huser, bliver til
120–130 i 2013, når udbygningen
af Mobilia er færdig. Til den tid vil
kunderne have over 60.000 kvadrat-
meter at boltre sig på. Og med flere
restauranter og kulturudbud forventes
inden for et par år at blive til 12
millioner.
150, når den nye tilbygning åbner
i 2013. Butiksarealet vokser til det
tredobbelte, fra 12.000 kvadratmeter
beholdt forretninger og restauranter.
– Emporia øger Malmøs tiltrækningskraft som shoppingby via et øget udbud af handel og samtidig forbedres konkurrencen med København. Men en del indkøbscentre i Malmø vil helt sikkert også blive ramt af den nye konkurrence fra Emporia, siger Fredrik Junkka.
Fredrik Kolterjahn mener ikke, at de store indkøbscentre vil være lukningstruede. Men nogle vil få det vanskeligere end andre.
– Jeg tror, at en del butiksområder vil mærke konkurrencen. Emporia bliver stort og vil tiltrække mange. De fleste vil blive påvirket. Jeg ser ikke en enkelt aktør miste hele sit grundlag, men nogle vil miste en del kunder, og der er indkøbscentre i Malmøs omegn, som vil blive hårdt ramt af denne udvidelse.
1 2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Græshoppehjerner sparkede væksten i gang EntomoPharm har fra starten skrævet over Øresund og brugt netværk i både Danmark og Sverige. Det har været medvirkende til, at de er blevet en af de vækstvirksomheder, regionen sukker efter. Men investorernes kapital er tørret ud, og få tør satse på nye virksomheder i Øresundsregionen i dag. Lav en solid plan, lyder rådet fra EntomoPharm og CONNECT Denmark.
Sammen med svenske Gunnar Andersson indledte han forskellige forsøg, og fordi deres netværk bredte sig over både det danske og sydsvenske universitetsmiljø, kunne de trække på en bred vifte af assistance i forhold til eks- pertise fra professorer og til at få stillet lokaler til rådighed. Det viste sig, at de havde fat i noget rigtigt; de fik opbygget en bestyrelse, tiltrak investorer og er gået fra tre medarbej- dere ved opstarten i 2009 til ti i dag.
– Vi er kommet med et enormt godt produkt, som adresserer en problematik i markedet. Vi har haft en god strategi med at involvere vidensamfundet på begge sider af sundet.
Tænk stort og samtidig meget småt. Det synes at være metoden for EntomoPharm, hvis udgangspunkt er græshoppens mikro- skopiske hjerne, og hvis mål er at spise kirsebær med de største medicinalvirksom- heder i verden. På få år er den dansk-svenske virksomhed gået fra podestadiet til lømmel- alderen, og efterhånden lægger Entomo - Pharm an til at blive en fuldvoksen virksomhed.
Danske Peter Aadal Nielsen er idémanden bag firmaets kerneydelse: en metode til at teste lægemidler på insekter. Efter mange år i lægemiddelbranchen var han nemlig klar over, at billige og hurtige cellebaserede testmetoder er upræcise, mens metoder med mus og rotter er besværlige og dyre.
Af Dann i Travn , fo to : C laus Peucker t
Peter Aadal Nielsen 41 år
Ph.d. i teoretisk kemi
Grundlagde EntomoPharm i marts
2009 med svenske Gunnar
lægemidler på græshoppehjerner
delt mellem administrationen og
og laboratoriet i Lund
– Jeg gik otte måneder uden løn, da vi startede op. Så det kræver nogle ofre og is i maven at bygge en virksomhed op, siger Peter Aadal Nielsen, CEO for EntomoPharm, en af Øresunds regionens vækstvirksom heder.
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 1 3
Peter Aadal Nielsens tre råd til innovatorer Verificer ideen for færrest
mulige midler
af Øresund
Krav Virksomheden skal have
i enten omsætning eller
Kilde Erhvervs- og Byggestyrelsen/ Oxford Research 2008
Og vi har haft en god sammensætning af folk. Dem, der har forstand på det forsknings- mæssige, og dem, der har forstand på det forretningsmæssige, opsummerer CEO hos EntomoPharm, Peter Aadal Nielsen, firmaets succes.
Få vækstvirksomheder i regionen
EntomoPharms vokseværk har sikret dem status som vækstvirksomhed i en tid, hvor det fra flere sider bliver påpeget, at den slags er i underskud i Øresundsregionen. Eksempelvis skaber Danmark færre vækstvirksomheder end OECD-gennemsnittet ifølge tal fra Verdens- banken, som Mandag Morgen for nylig præsen- terede i en analyse.
Fra investorside peger man på, at det blandt andet bunder i, at man slikker sårene efter nogle dristige investeringer i begyndelsen af årtusindet.
– Omkring år 2000 blev der skabt en del virksomheder i regionen. Man kiggede på USA og syntes, det så nemt ud. Så man fulgte deres model og startede med store investerin- ger og 30 højtlønnede fastansatte i stedet for at bygge op fra bunden med en stram organisation. Nogle af virksomhederne gik videre og blev børsnoteret, men rigtig mange er forsvundet igen, og som investor kan man være spids og mene, at man ikke fik nok ud af sine penge. Derfor er kapitalgrundlaget tørret ud, og der er blevet langt mellem snapsene de seneste år, siger Carsten Schou, partner i Seed Capital, der investerer i teknologiske og biotekniske virksomheder i Danmark og Sydsverige.
Et andet finansieringsproblem er, at virksom- heder, som ønsker at agere i Øresundsregio- nen, bliver hæmmet af, at en del midler ikke frit kan krydse landegrænsen.
– Vi er røget ind i nogle problemer, fordi mange af pengene er låst i regionale fonde i eksem- pelvis Sverige, og dem kan vi ikke få fat i. Det er alt for smal en tankegang, siger Peter Aadal Nielsen.
Hent folk udefra
Et af de tiltag, der forsøger at løse de forskel- lige knuder, er CONNECT Skåne og CONNECT Denmark, der i november for syvende gang samlede en række af regionens vækstvirksom- heder og investorer til ’Øresund TOP-10’. Ambitionen var, at mødet skulle skabe grund- lag for fremtidige investeringsaftaler. Og fra CONNECTs side kigger man især på, hvad virksomhederne selv kan gøre for at tiltrække risikovillig kapital.
– Virksomhederne skal være mere åbne for at hente folk ind udefra, for det er en viden- skab i sig selv at rejse kapital, og det kan tage alt fra seks til 18 måneder, siger regionschef i CONNECT Denmark, Jens Christian Foged, og fortsætter:
– De virksomheder, som klarer sig i dag, er dem, der har folk i bestyrelsen, som har erfaring med at lande investorer. Desuden skal de cases, virksomhederne fremlægger for investorerne, gøres endnu skarpere.
Netop de metoder er blevet fulgt hos Entomo- Pharm. Dels har man skærpet sit produkt ved at udvikle det i samarbejde med de medicinal- virksomheder, der kan være mulige kunder i fremtiden, dels har man sammensat en bestyrelse af mennesker, som har fod på den finansielle side af forretningen.
– Både Gunnar Andersson og jeg er forskere, så det var en ny verden, der åbnede sig for os. Det var vigtigt for os at få nogle mennesker med, som kunne få os ud af busken, for det er sådan med os forskere, at vi altid kan finde en lille en ændring og en lille ændring mere, og så kommer vi ingen vegne, siger Peter Aadal Nielsen.
Derfor er virksomheden nu et sted, hvor de taler med to af de fem største medicinal- virksomheder i verden om deres produkt.
– Jeg vil gerne have, at insekter bliver standard til test af lægemidler. Sker der en opblom- string i det, har jeg opnået alt, hvad jeg kunne ønske mig, siger Peter Aadal Nielsen.
1 4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Den nye eventstrategi for
Øresundsregionen er skabt i
regionale aktører: Region
hagen og Øresundsbron.
Eventstrategi skal trække VM til Øresundsregionen En ny eventstrategi skal trække de største kultur-, sport og viden- skabsoplevelser til Øresundsregionen. Bag strategien står hele Øresundsregionens organisationer, institutioner, regioner og kom- muner. Målet er at brande regionen og skabe større fællesskabs- følelse gennem store oplevelser. Første skridt er at etablere et samlet eventcenter for Øresund, Öresund Event Center.
over Wonderful Copenhagen til Event in Skåne har deltaget i udformningen af dokumentet. Og det gør strategien unik.
– Den er helt enestående, for ingen andre grænseregioner har på denne måde udformet en samlet plan for, hvordan man kan trække events til området på så stor en skala, forkla- rer Thomas Meier Lorenzen, der er event managementchef ved Wonderful Copenhagen.
Stærkere sammen
Tanken bag den nye strategi er netop, at regionens aktører, regioner og kommuner har større chance for at få de største events til området, hvis de står sammen.
– Vi har jo set, at der er en synergieffekt ved regionen, når vi tiltrækker de store begiven-
De har barslet med tanken længe, men nu er den her: En fælles eventstrategi, som skal tiltrække de store begivenheder inden for sport og kultur frem til 2027. Og det er ikke småting, der drømmes om i den nye event- strategi. Store sports-, kultur- og videnskabs- begivenheder som VM og EM i håndbold, VM i fodbold for kvinder, VM i ishockey, Expo2022 og store videnskabskonferencer er bare nogle af målene for den nye strategi.
– Vi har lavet et stort idékatalog, som blandt andet beskriver muligheden for at få store events som VM i kvindefodbold hertil, siger Thomas Meier Lorenzen, der har været hoved- skribent på det nye strategiske værktøj.
Som Fokus Øresund tidligere har beskrevet, er det alle dele af Øresundsregionen, der er med i eventstrategien. Lige fra Helsingør Kommune
Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Co lourbox
Eventstrategien har til formål at
trække store events til regionen
inden for både sport, kultur og
viden. Strategien indeholder flere
næste 15 år.
etableret et reelt øresundssam-
skal der skabes et fælles event-
center, ’Öresund Event Center’,
mellemstore events afvikles i
events. Blandt de største events,
man overvejer at byde på, er et
fælles VM i ishockey i 2017 eller
2018.
Øresundsregionen har opnået et
store events kan trækkes til
regionen. Blandt eventstrategiens
ter Expo 2022, U-20 VM for
mænd og et VM for kvinder
i fodbold. Men også en kongres
afholdt i forbindelse med
forsknings anlægget ESS i
Lund/København er på listen.
regionen – deriblandt ’Øresund
EVENTSTRATEGIEN
F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1 / 1 5
tioner og parker. Samtidig kan
kortet bruges til transport i hele
hovedstaden.
eksisteret i 20 år og har i den
periode oplevet solid succes med
60.000 solgte kort på årsbasis.
Det er altså et veldokumenteret
system, som eventstrategien
overvejer at udvide.
men det er en af dem, det kunne
være spændende at arbejde vide-
re med, siger Thomas Meier
En af de ideer, som den nye
eventstrategi for Øresundsregio-
kort, der skal hjælpe turisterne
til at opdage begge sider af
Øresund, selv om de måske
oprindelig kun kom for at besøge
den ene side.
’Copenhagen Card’, der giver
havn adgang til en række af
byens bedste museer, attrak-
’Øresund Card’ skal hjælpe turister over sundet Det skal være lettere for turisterne at komme rundt i hele Øresundsregionen, når de er på ferie. Derfor opstod ideen til et øresunds- kort, som skal give adgang til alle regionens bedste attraktioner, museer og parker samt dække transport i hele regionen.
Det er flere store oplevelser som VM i cykling, VM og EM i håndbold og Expo2022, der skal trækkes til Øresundsregionen, hvis det står til en række aktører i regionen. De har nu udformet en fælles event strategi, som er den første af sin art i verden.
heder. VM i håndbold i Malmø var et godt eksempel herpå. Der valfartede danskerne jo til Malmø for at se håndbold. Og VM i cykling i København viste samme tendens den anden vej rundt, siger Thomas Meier Lorenzen, som dog også så uudnyttede potentialer i netop de to events.
– VM i håndbold blev meget en Malmø- oplev else. Der var en fanzone inde i byen og fest i hele Skåne. Men tog man til Køben- havn, var det jo ikke synligt, at et VM blev afvik- let lige ovre på den anden side. Det er blandt andet dér, vi skal blive skarpere til at udnytte potentialet på tværs af sundet. Og jeg er sikker på, at det er der, vi med den nye eventstrategi vil tænke over sådan noget i fremtiden og kommunikere bedre sammen, siger Thomas Meier Lorenzen.
Netop derfor prioriteres etableringen af et eventcenter, kaldet Öresund Event Center, højt.
– På den korte bane vil et Öresund Event Center give regionen et fælles kompetenceløft, som vi har brug for. Og det vil blandt andet betyde, at vi kan koordinere vores ressourcer bedre, siger Thomas Meier Lorenzen.
Blækket er dog endnu ikke helt tørt på Øresundsregionens nye eventstrategi, som nu er til høring hos de deltagende aktører, der har indtil den 20. februar til at svare. I april måned vedtages eventstrategien endeligt. Og derfra begynder det lange seje træk først.
– Målet er at omsætte den nye strategi til virkelighed i de næste mange år frem. Nu har vi værktøjet, så kommer selve arbejdet bag efter, siger Thomas Meier Lorenzen.
Lorenzen, som har været hoved-
forfatter på eventstrategien.
udvider sit oplevelsesområde
og resten af regionen på et og
samme kort. Det vil give turister
en langt større tilgængelighed til
vores største attraktioner og sam-
tidig medvirke til at brande hele
regionen som én samlet enhed,
siger Thomas Meier Lorenzen.
Post Danmark
1 6 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 1
Du har måske allerede lagt mærke til det. Hvis ikke, så se ekstra godt efter, når du kører over Øresundsbron om søndagen her i december. For syvende år i træk har Øresundsbron nemlig tændt sin julebelysning.
Det er togbanernes nødbelysning, sammenlagt 1.600 lamper, som forvandler Øresundsbron til en otte kilometer lang, ubrudt lyskæde. Julelysene er kraftigere end de flestes private julepynt og kan ses fra to lande, fra Øresund og af alle, der kommer med fly til København og Malmø.
Julen er kommet til Øresundsbron, der hver søndag i advent samt juleaften og nytårsaften forandres til en otte kilometer lang julelyskæde.
Lamperne bruger 37 KW per time, og ligesom sidste år vil lyskæden på Øresundsbron være tændt i sammenlagt seks dage.
Første gang lysene tændtes, var den første søndag i advent kl. 16.00. Derefter tændes lysene de følgende søndage samt juleaften og nytårsaften fra solnedgang til cirka kl. 01.00 om natten.
Det er Øresundsbrons måde at ønske alle en glædelig jul.
A f Sanna Ho lmqv is t og Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Drago Prvu lov ic , Øresundsbron.
Øresundsbron fejrer julen med otte kilometer julelyskæde