Gasteknik - Dansk Gas Forening...Gasteknik nr. 2 • 2014 3Træpiller versus gas Debatten om træpillers bæredygtighed og fornuften i en massiv dansk satsning på træpiller har fyldt

Mere gas fra Københavns spildevand

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 2 • 2014

Gasteknik

17.-19. september 2014 i Tivoli Congress CenterKøbenhavn

G a s I n n o v a t i o n s I n s p i r i n g C l e a n E n e r g y

Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på

www.igrc2014.com

• Nye energigasser og deres rolle• Samspil mellem gas og VE• Udnyttelse af gasinfrastrukturen• Gas-to-power og Power-to-gas• LNG-revolutionen• Skifergas

Vær med, når den globale gasverden mødes i København for

at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen

til fremtidens gasmarked.

REGISTRERING NU ÅBEN

I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center

International Gas Union Research Conference

3Gasteknik nr. 2 • 2014

Træpiller versus gasDebatten om træpillers bæredygtighed og fornuften i en massiv dansk satsning på træpiller har fyldt meget i medierne i den senere tid.Fra at være et ukontroversielt, miljøvenligt element i dansk energi- og klimapolitik er træpillerne nu gået over til at blive et omdiskuteret emne, både med hensyn til miljø og ressourceudnyttelse.

Danmark skal i løbet af godt fem år erstatte kul og naturgas med 4-5 mio. tons træpiller, der i vidt omfang skal importeres fra lande fjernt fra Dan-mark. ”Ingeniøren” omtaler det som en ”træpille-bonanza med bind for øjnene”. En bred vifte af forskere fra alle lejre udtrykker bekymring for, om træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug og efterlyser fælles krav. Situationen i Danmark og Europa betegnes som ”presset og uholdbar”.

Diskussionen om træpillers bæredygtighed vil nok fortsætte en rum tid endnu, og det er selvfølgelig i alles interesse, at vi får en saglig afklaring af problematikken hurtigst muligt. Danmarks energisystem er under omlægning mod massiv brug af træpiller, og vi må så vidt muligt sikre os, at der ikke sker alvorlige fejlinvesteringer af hensyn til både økonomi, miljø og klima.

Vi kan i Dansk Gas Forening ikke bidrage til den saglige afklaring af træ-pillernes bæredygtighed. Men det er en hjertesag for os – ved enhver given lejlighed – at gøre opmærksom på de betydelige fordele, der er ved gassen i det danske energisystem. Gas transporteres i rørledninger energieffektivt og uden miljømæssigt nega-tive påvirkninger. Gas efterlader ingen restprodukter fra forbrændingen og ingen helbredsskadelige partikler. Gas tilfører energisystemet den fleksibi-litet, der vil være afgørende for at tilpasse stadigt mere fluktuerende vind-møllestrøm i elproduktionen. Gassystemet er Danmarks suverænt største energilager. Gas kan kombineres med mange former for vedvarende energi og baner vejen for en gradvis overgang til mere VE i energisystemet i takt med, at VE-teknologierne modnes. Alle disse væsentlige fordele går tabt, når man konverterer fra gas til træpiller på kraft- og kraftvarmeværker.

Vi er bestemt ikke alene om troen på gas som et afgørende element i dansk energiforsyning – også på langt sigt. En central rapport om dansk energiforsyning, udarbejdet af Syddansk Universitet og Cowi, konklude-rer ifølge ”Ingeniøren”, at ”....biogas er på alle måder det foretrukne valg, hvis Danmark skal høste de største klimagevinster. Derfor skal vi hurtigst muligt sørge for en større del af energiforsyningen fra biogas, og træpiller må kun være en overgangsordning.”

Debatten vil fortsætte, og der er god grund til at være optimistisk med hensyn til en fornuftig rolle for gassen – også i fremtiden. Sagen træpil-ler versus gas er langt fra afgjort, og vi vil dække den intensivt, både her i bladet og på DGF’s arrangementer i løbet af 2014.

Gasteknik nr. 2 april 2014 • 103. årgang

L e d e r

3 4 5

6

8

9

10

12

15

16

18

20

22

24

26

27

29

Træpiller versus gas

Naturgas erstatter olie

EU godkender biogas-støtteordning

Antallet af gasulykker igen rekordlavt

Sjusk med sikkerhed i forsamlingshuse

Revision af indregule-ringsprocedurer

Energinet.dk får med-hold i langvarig strid

Mere grøn naturgas fra renseanlæg

Ny version af GasproSA er klar

HMN fik analyseret sin beredskabskultur

Ny ordning for energirenovering

Erfaringsudveksling for ledningsfolk

Fra affaldspose til gasbil og bus

To gasfærger mellem Danmark og Norge

EUDP-ansøgninger med DGC-deltagelse

En legende i gasbran-chen takker af

Nye bestyrelser for gasselskaberne

I n d h o l d

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Renseanlæg Avedøre bliver vært for demonstrationsprojekter i interna-tional klasse med nye metoder til produktion af bionaturgas.Foto: BIOFOS

Sponsorer for Gasteknik:

17.-19. september 2014 i Tivoli Congress CenterKøbenhavn

G a s I n n o v a t i o n s I n s p i r i n g C l e a n E n e r g y

Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på

www.igrc2014.com

• Nye energigasser og deres rolle• Samspil mellem gas og VE• Udnyttelse af gasinfrastrukturen• Gas-to-power og Power-to-gas• LNG-revolutionen• Skifergas

Vær med, når den globale gasverden mødes i København for

at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen

til fremtidens gasmarked.

REGISTRERING NU ÅBEN

I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center

International Gas Union Research Conference

For 190 mia. kr. ekstra i NordsøenDen danske del af Nordsøen rummer olie og gas, som kan skabe en ekstra indtægt på 190 mia. kroner til det danske samfund. Det viser en ny rap-port, som brancheforeningen Olie Gas Danmark offentliggjorde i februar.Ifølge rapporten er der et potentiale på 1.400 millioner olietønder, svarende til 40 % af den samlede olie- og gaspro-duktion fra 1972 frem til i dag. ”Nordsøen har i årtier været med til at skabe velfærd, vækst og arbejdspladser. Nu viser vores rapport, at vi har mu-lighed for at hente en betydeligt større mængde olie og gas fra Nordsøen. Hvis vi tør tænke lidt anderledes og sætter ind med handling, så kan Nordsøen mange år frem i tiden fortsætte sit traditionelt høje bidrag til det danske samfund, siger Martin Næsby, direktør i brancheforeningen Olie Gas Danmark.Hele rapporten kan hentes på www.oilgasdenmark.dk.

Ingen olie og gas i Nena-1DONG E&P A/S har som operatør for tilladelse 1/12 boret efterforskningsbo-ringen Nena-1 (5605/14-1) i den vest-lige del af den danske del af Nordsøen. Der blev ikke fundet olie eller gas i boringen, oplyser Energistyrelsen.

Markant nedskrivning på gaslagerEnerginet.dk’s årsresultat for 2013 blev på 37 mio. kr. efter skat, mod 261 mio. kr. i 2012. Resultatet er negativt påvir-ket af en nedskrivning på 500 mio. kr. af virksomhedens aktiver i Energinet.dk Gaslager A/S som følge af et presset marked og deraf faldende omsætning, men samtidigt positivt påvirket med 398 mio. kr. af en nedsættelse af sel-skabsskatteprocenten fra 25 % til 22 %.Omsætningen var uændret 9,8 mia. kr.

Gaspriser upåvirket af Krim-krisenIndtil nu har den ukrainske krise ikke påvirket forsyningen af naturgas til EU-landene, hvor gaslagrene er godt fyldt op. Markedsprisen for gas på de europæiske gasbørser er vendt tilbage til niveauet før krisen i Ukraine. Mar-kedsdeltagerne synes således ikke at indregne risiko for afbrydelser i gasfor-syningen fra Rusland i prisen, forklarer Jeppe Danø, markedsdirektør for Ener-ginet.dk’s afdeling for Gasmarked.

Naturgas har erstattet olie i over 30.000 af danske boliger på ti årFra 2003 til 2013 er fyringsolien blevet skiftet ud med naturgas til opvarmning i hele 32.489 danske boliger, viser en ny opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for HMN Naturgas I/S.

Opgørelsen er baseret på data fra BBR-registret (Bolig- og Byg-ningsregistret), som administre-res af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Tallene er opgjort for alle danske kommuner og gælder helårsbeboelse: parcelhu-se, rækkehuse, lejligheder m.m.

Ifølge adm. direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, kan udviklingen bl.a. hænge sammen med, at råvarepriserne på gas og olie ikke længere automatisk følges ad. Siden 2006 har gassen været billigere end olie. Og ifølge tal fra Energitilsynet er prisen på fyringsolie siden 2009 steget næ-sten dobbelt så meget som prisen på naturgas.

Ifølge HMN Naturgas I/S kan en familie med et standardhus og et gennemsnitligt forbrug spare mellem 10.000 og 15.000 kr. om året på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med et mo-derne gasfyr. Jo ældre oliefyret er, desto mere vil der kunne spares ved at gå over til naturgas.

I forbindelse med skiftet kan der gøres brug af håndværkerfra-draget, og der gives endvidere et

engangstilskud til køb af gasfyr. Tilskuddet kommer fra puljen af energisparebidrag og udbetales, idet opvarmning med naturgas er mere energieffektivt end olie.

Også store miljøfordeleKonverteringerne fra olie til naturgas har også betydning for miljø og klima, påpeger Susanne Juhl, HMN Naturgas I/S.

”Hvis man sammenligner et gammelt oliefyr med et nyt gas-fyr, vil udledningen af CO2 være ca. 40 % mindre ved at bruge gas. Ved at bruge naturgas i stedet for olie bliver der samtidig mindre forurening med sundhedsskade-lige partikler, såsom sod, svovl og NOX’er. Dette har jo været kendt i mange år, men i gasbranchen har vi måske ikke fået kommu-nikeret disse ting klart nok ud i den brede offentlighed”, siger Susanne Juhl.

Ifølge HMN Naturgas I/S ligger op mod 30.000 huse med oliefyr i områder, klos op ad naturgas-nettet. Hvis disse huse skifter til naturgas, vil det medføre en årlig besparelse på tilsammen 60.000 tons CO2, viser beregninger, som HMN Naturgas I/S har foretaget på baggrund af offentligt tilgæn-gelige tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet.

Regeringen vil ikke genåbne energiaftalenNår klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) om kort tid inviterer de syv partier bag klima- og energiaftalen til forhandlinger, drejer det sig alene om de virksomheder, der er særlig hårdt ramt af den stigende betaling til omlægningen til grøn energi, den såkaldte PSO-afgift. Ikke om en genforhandling af energiaftalen fra 2012, skriver Politiken.

»Jeg indkalder til nogle samta-ler om den del af industrien, som er meget elintensiv. Jeg opfatter

det absolut ikke som relevant at snakke om at ændre ambitioner-ne i energiaftalen«, siger han.

Aftalen omfatter blandt andet en stor udbygning af biogas, nye vindmøller på land og to nye havmølleparker. Det finansieres ligesom i tidligere energiaftaler af PSO-afgiften, som følger elprisen: Den stiger, når el bliver billigere, fordi lavere elpriser skaber behov for højere tilskud til vedvarende energi. Men PSO’en stiger ikke så meget, som elprisen falder, påpe-ger Rasmus Helveg Petersen.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 2 • 2014

Gasteknik nr. 2 • 2014 5

h e a d e r

Nordjysk biogasselskab konkursEn konkurs i Vester Hjermitslev Energi-selskab kommer til at koste Jammerbugt Kommune et beløb i millionklassen. Med konkursbegæringen kan kom-munale garantier på op mod 4,8 mio. kr. være tabt. Garantien blev givet i 2004/2006 til en renovering og ombyg-ning af biogasanlægget, der er landets ældste. Anlægget leverer dog fortsat fjernvarme til de 160 husstande, der er tilsluttet anlægget. Det er nu solgt til BioFuel Technology - en midtjysk virk-somhed, der i forvejen arbejder indenfor branchen - og som vil drive biogasan-lægget videre som et anpartsselskab.

Brintprojekt på Lolland afsluttetSiden 2007 har den lollandske landsby Vestenskov været forsøgsby for oplag-ring af vindenergi gennem brint, og 35 familier har beredvilligt åbnet hoveddø-ren for forskere og journalister fra hele verden. Men nu er forsøget forbi, og de såkaldte mikrokraftvarmeanlæg skal fjernes igen, skriver DR P4 Sjælland.Projektet har været ramt af en række uheld, da teknologien med at omlagre vindenergi til brint, der blev til strøm og varme hos borgerne i Vestenskov, endnu er på forsøgsstadiet. De sidste anlæg, som er leveret fra IRD Fuel Cells i Svend-borg, forsvinder fra Vestenskov omkring 1. maj, og der er endnu ingen udsigt til, at mikrokraftvarmeanlæggene bliver sat i masseproduktion.

Mærsk skyder milliarder i oliejagtMærsk har i flere år investeret for lidt i sin olieforretning. Det vil koncernen nu råde bod på med nye investeringer på mellem 100 og 200 milliarder kroner frem mod 2020, skriver Børsen.De nye milliardinvesteringer skal være med til at sikre Mærsk noget nær en fordobling i olieproduktionen.”Vores balance er i dag rigtig godt kapi-taliseret, så vi er fuldstændig trygge ved at kanalisere flere penge over i olieef-terforskningen. Vores olieinvesteringer kommer til at ligge på mellem 16 og 27 mia. kr. om året i olieefterforskning frem til 2020”, siger Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen til Børsen.Produktionen i Maersk Oil har været hastigt faldende og nåede i slutningen af 2013 bunden med 235.000 tønder olie dagligt, skriver avisen.

EU godkender biogas-støtteordningEuropa-Kommissionen har ac-cepteret Danmarks fortolkning af mulighederne for at kombinere driftsstøtte og investeringsstøtte til biogas. Biogasanlæg vil der-med kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fra Fø-devareministeriets Landdistrikts-program eller fra andre statslige støtteordninger.

De nye støttesatser til biogas til elproduktion og opgradering blev statsstøttegodkendt af Kom-missionen i november 2013. Godkendelsen var betinget af, at støttemodtagerne ikke samtidig modtog investeringsstøtte til de samme udgifter. Denne betingelse er fortsat gældende, men Kom-missionen har nu accepteret Dan-marks fortolkning af, hvornår der er tale om ”de samme udgifter”.

Konklusionen er, at driftstil-skud til elproduktion og opgra-dering af biogas kan forenes med anlægstilskud til biogasprodukti-onsanlægget. Dette gælder også i tilfælde, hvor biogasanlæg og elproduktions- eller opgrade-ringsanlæg har samme ejer.

Driftstilskud kan ydermere for-enes med investeringstilskud til elproduktionsanlæg eller opgra-deringsanlæg.

Biogasanlæg vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støtte-satser, selvom de har fået investe-ringsstøtte fra Fødevareministeri-ets Landdistriktsprogram.

Det samme er tilfældet, hvis investeringsstøtten kommer fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) eller fra andre statslige støtteord-ninger.

K o r t n y t


Energinet.dk sænker gastarifferneDen 1. oktober 2014 sænker Energinet.dk tarifferne på både transport af gas og kapacitets- og mængdebetalingen.

Det betyder, at tarifferne overordnet set for gasåret 2014-15 sænkes med minimum 11 % i forhold til dette gasår. Det er et fald på 56 % siden gasåret 2005-06, hvor Energinet.dk blev opera-tør af gastransmissionssystemet.

De øjeblikkeligt lave transport-tariffer skyldes i overvejende grad tilbageførsel af overdækning akkumuleret i tidligere år, som svarer til knap 50 % af omkost-ningsbasen.

Tilbageførsel af overdækning forventes tilendebragt fra gasåret 2016-17, hvorefter priserne vil stige i takt med markedsudviklin-gen, oplyser Energinet.dk

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen, indviede 28. januar Hal-dor Topsøe og E.ON Danmarks fælles cleantechsatsning, hvor E.ON aftager overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatorer. Spildevar-men erstatter halvdelen af naturgasforbruget og sparer de ca. 1.700 fjern-varmekunder for gennemsnitlig 2.000 kr. på den årlige varmeregning.

Med kun 13 gasulykker i alt blev 2013 året med det hidtil laveste antal registrerede ulykker siden starten af halvfemserne; nemlig 1,3 ulykker pr. 100.000 gasforbru-gere1.

Antallet af registrerede hæn-delser, Sikkerhedsstyrelsen har fået kendskab til via gasselskaber, medier, politi eller forbrugere, ligger på et højere niveau end tidligere år. Gennemsnittet for antal registrerede hændelser er ca. 39 hændelser på årsbasis for perioden 2005-2013, og med 44 hændelser i 2013 ligger året lidt over gennemsnittet. Flere regi-strerede hændelser; men fortsat færre ulykker.

Stabilt, lavt niveauAntallet af gasulykker ser altså generelt ud til at have nået et sta-bilt, lavt leje. Gennemsnittet de seneste syv år (2007-2013) er på ca. 17 ulykker om året, mens der i perioden 2001-2006 i gennemsnit skete ca. 28 ulykker om året.

Ulykker udgjorde ca. 30 % af alle registrerede hændelser i 2013. Set i forhold til tidligere år ligger niveauet et godt stykke under gennemsnittet på ca. 47 % for perioden 2005-2013. I forhold til 2012 har der i 2013 totalt set været et par brande mere, en eksplosion mindre og halvt så mange forgiftningshændelser.

Antal ulykker pr. 100.000 gas-

1) Gasforbrugere er i denne sam-menhæng antal installationssteder, opgjort på baggrund af de årlige indmeldinger fra gasselskaberne.

forbrugere pr. år er for første gang siden starten af halvfemserne næsten identisk for naturgas, flaskegas og bygas; hhv. ca. 1,2; 1,3 og 1,2.

Ingen dødsfald, få personskaderHeldigvis kom vi, set med gas-statistikkens øjne, igennem 2013 uden dødsfald. Gennemsnittet for dødsfald de seneste syv år (2007-2013) har været under 1 pr. år (0,6).

Til sammenligning har der i perioden 2000-2006 i gennemsnit været 2 dødsfald pr. år. Udvik-lingen går også her i den rigtige retning og ligger på et ret stabilt, lavt leje.

Da vi i Danmark gennem mange år har haft et højt sikker-hedsniveau på gasinstallationer (generelt set) og meget få døds-ulykker, har det været interessant at følge med i udviklingen af personskader. Det vil sige opgø-relse over ikke blot dødsfald, men totalantallet af tilskadekomne forårsaget af gasulykker.

Ser vi således på udviklingen af personskaderne i forhold til det totale antal ulykker, kunne vi i 2013 konstatere det laveste niveau (54 %) siden 2005, hvor opgørelserne på personskader blev startet.

Ca. 23 % af ulykkerne i 2013 fandt sted i én- og tofamiliehuse, 23 % i etageboliger, og industrien tegnede sig ligeledes for ca. 23 %. Forretninger og gartneri tegnede sig hver ca. 8 % af årets ulykker.

Generelt for ulykkesstatistikkenI lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld med-tages som en ulykke:• Hændelser, som har medført

personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion.

• Hændelser, som har medført skade på bygninger eller omgi-velser efter brand eller eksplo-sion.

• Ved hændelser, som har med-ført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, be-ror det på et skøn, om hændel-sen registreres som en ulykke.

BygasBygasområdet holder fortsat sit lave niveau i antallet af ulykker med kun to ulykker i 2013. Om-rådet ligger dermed langt under middelværdien, der er på ca. 7 ulykker pr. år siden 1992. Antallet af bygasinstallationer udgjorde 170.163 (opgjort pr. 31.12.2013), og antallet af installationssteder

S i k k e r h e d

Antallet af gasulykker rekordlavt igen i 2013

Statistikken for 2013 viser det laveste niveau i antallet af gasulykker siden starten af 1990’erne. De gode takter fra de seneste år fortsætter altså.


Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen

6

Biogas Brint Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt

Brand 0 0 1 1 3 1 6

Eksplosion 0 0 1 2 2 0 5

Forgiftning 0 0 0 2 0 0 2

I alt 0 0 2 5 5 1 13


S i k k e r h e d

er støt faldende for syvende år i træk. Ser vi over den seneste niårige periode, er der næsten lige så mange brande som eks-plosioner og cirka halvt så mange forgiftningshændelser (6 brande, 7 eksplosioner og 4 forgiftnings-hændelser).

FlaskegasI 2013 har der været fem ulyk-ker på flaskegasområdet. Også her ligger vi godt under middel-værdien, der er på ca. 9 ulykker pr. år siden 1992. Ser vi over den seneste niårige periode, er der næsten lige så mange brande som eksplosioner på flaskegasområdet og ekstremt få forgiftningshæn-delser (26 brande, 27 eksplosio-ner og to forgiftningshændelser). Antallet af flaske gas installationer skønnes på baggrund af oplys-ninger fra leverandørerne at være 400.000 i 2013. Antallet af instal-lationer er støt stigende.

Styrelsen har på flaskegas-området gennemført en fælles nordisk markeds overvågnings-indsats på absorptionskøleskabe 12 V (gas/el) og er p.t. i gang med en ny fælles nordisk markeds-overvågnings indsats på lavtryks-regulatorer samt en national markedsovervågningsindsats på campingudstyr beregnet til brug med engangsdåser.

NaturgasNaturgasområdet er med sine 407.979 forbrugere (installations-steder opgjort pr. 31.12.2013) det største område. På trods af det

har der i 2013 kun været registre-ret fem ulykker. Det er et fald i forhold til 2012, hvor der var ni ulykker. På naturgasområdet lig-ger vi i 2013 således godt under middelværdien, der er på ca. 11 ulykker pr. år siden 1992, og det er det laveste niveau pr. 100.000 gasforbrugere siden 2006. Antal-let af installationssteder er dog generelt faldet de seneste fem år.

Fordelingen af ulykkerne inden for naturgasområdet i 2013 viser, at der er sket dobbelt så mange eksplosioner og forgiftningshæn-delser som brande. Ser vi over den seneste niårige periode, er der lige så mange forgiftnings-hændelser som eksplosioner og under halvt så mange brande (37 forgiftningshændelser, 37 eksplo-sioner og 16 brande).

Øvrige energigasserBiogas: For ottende år i træk har der i 2013 ikke været anmeldt hændelser på biogasområdet.

Brint: For første gang indgår brintområdet i gasstatistik-ken. Der har i 2013 ikke været anmeldt hændelser på brint-området. Antallet af brintinstal-lationer udgjorde 27 (opgjort pr. 31.12.2013). Lightergas: Der har været an-meldt én hændelse på lightergas-området i 2013.

______Ser vi generelt på antallet af

gasulykker med personskade til følge pr. 100.000 gasforbrugere, er det faldet de seneste tre år. Udviklingen siden 1992 viser, at 2013-niveauet på 1,7 ulykker er et af de laveste.

I 2013 var der én ulykke med to personer, der kom til skade i forbindelse med en eksplosion på flaskegasområdet, men fortsat flest personskader på naturgas-området: tre ulykker, herunder fire kulilteforgiftede og én per-son, der blev svært tilskadekom-men efter en eksplosion.

7

Antal gasulykker 1982-2013

Sikkerhedsstyrelsen har besøgt ti forsamlingshuse, og de fleste steder var der problemer med gas-sikkerheden.

De ti forsamlingshuse var for-delt over hele landet.

Der blev fundet utætte gas-slanger, defekte gasapparater, forkert udførte installationer og utætte installationer i ni af de ti forsamlingshuse, hvor Sikker-hedsstyrelsen i efteråret 2013 var på tilsyn. Ingen af forsamlingshu-sene havde en serviceaftale med en autoriseret vvs-installatør, og mange steder var man ikke klar over, at installation af flaskegas og service på installationer og udstyr kræver en autoriseret vvs-installatør.

Kun i ét af de ti forsamlingshu-se var installationer og udstyr til flaskegas i orden, da Sikkerheds-styrelsen gennemførte tilsynet.

Fik forbud mod anvendelseFire steder var der fejl ved instal-lationerne, som var så alvorlige, at der blev udstedt forbud mod at bruge installationen, indtil den var bragt i orden. I ni af de besøgte forsamlingshuse var der gasudstyr eller installationer med fejl, som førte til påbud om at få forholdene bragt i orden.

Gennemgangen af gasinstal-lationer og udstyr i de ti forsam-lingshuse afdækkede, at både

installationer og gasforbrugende apparater mange steder var de-fekte og dårligt vedligeholdte.

Hvis en gasslange eller gas-ovn er utæt, eller et gasapparat forbrænder gassen dårligt, så der udvikles kulilte, er der en alvor-lig sikkerhedsrisiko for dem, der bruger forsamlingshuset. Ved et tilsyn fra Sikkerhedsstyrelsen vil den slags fejl betyde et forbud mod at bruge installationen eller apparatet, indtil en autoriseret vvs-installatør har udbedret fejlen.

Ejerens eller brugerens ansvarIfølge Gasreglementets afsnit A er det ejeren eller brugeren, der har

ansvar for, at installationsarbejde og service på en flaskegasinstal-lation bliver udført af en autori-seret vvs-installatør. Man må ikke selv tilslutte apparater, udskifte slanger eller lave andet arbejde på en installation med flaskegas, og man må heller ikke frakoble eller fjerne apparater, som er fast installeret.

Derudover bør man sikre sig, at der bliver udført jævnlige efter-syn på installationen og udstyret. Både rør, slanger og tilsluttede apparater skal vedligeholdes, så de ikke kommer til at udgøre en risiko for dem, der bruger forsam-lingshuset.

S i k k e r h e d

Forsamlings- huse sjusker med sikkerheden

Brug en autoriseret vvs-installatør, når der skal laves flaskegasinstallationer eller tilsluttes gasforbrugende apparater.


Af Lone Hansen, Sikkerhedsstyrelsen

8

Dårlig forbrænding kan føre til forbud mod at anvende dele af et gaskomfur.

I flere forsamlingshuse udstedte Sikkerhedsstyrelsen ved tilsynene forbud mod at bruge gasblus og andet udstyr.


G a s k v a l i t e t

9

S P O N S O R E R

Dansk Gas Forening og Branceforeningen for Biogas præsenterer et spændende program på de Gastekniske Dage.

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage 2014

14. - 15. maj

Se hele programmet på www.gasteknik.dk

Har du husket at tilmelde dig

Gastekniske Dage 2014?

Af Michael Westergaard, Gastech-Energi

Det er nu ca. tre år siden, at Bjarne Spiegelhauer, DGC, rejste landet rundt og underviste alle aktive A-certifikatindehavere i indregu-lering ved svingende gaskvalitet. I den mellemliggende periode har branchen opnået erfaringer med den nye situation, specielt i det syd- og sønderjyske område.

Erfaringerne viser, at ser man bort fra en del forvirring om udfyldelse af G20-mærkat og ind-regulering af visse kedeltyper, har svingende gaskvalitet ikke givet anledning til problemer.

Også for store anlæg er der gennemført efteruddannelse af serviceteknikerne. Her blev der indført et helt nyt område, nemlig miljømålinger ved svingende O2 %. Formålet er at afdække NOx- og CO-kurverne for at eftervise, at installationen under drift med svingende gaskvalitet lever op til luftvejledningens grænseværdier.

En smuk tanke, som i de fleste tilfælde ganske enkelt ikke er praktisk muligt at gennemføre.

Varmeanlæggene er ikke i stand til at optage den energi-mængde, der produceres under en sådan proces. Det samme har i mange tilfælde gjort sig gældende ved definering af kippunkt i del-lastpunkterne ved indregulering af modulerende brændere.

Bortset fra det, viser erfaringer-ne også her, at svingende gaskva-litet ikke har givet problemer.

DGC-vejledning udgåetDen 19. februar havde DGC indkaldt branchen til møde. Her deltog repræsentanter fra service-branchen, kedel- og brænderle-verandørerne, gasselskaberne og Sikkerhedsstyrelsen.

Formålet med mødet var en evaluering af de nuværende ind-reguleringsmetoder i forhold til varierende gaskvaliteter, herunder behovet for justering af vejlednin-gerne og andre hjælpeværktøjer.

På mødet blev de førnævnte erfaringer fremlagt, ligesom det blev fremført, at DGC-vejledning nr. 57 i dag er overflødig og derfor foreslås fjernet.

DGC meddelte, at de input man har fået, vil blive forelagt gasselskabernes fagudvalg for gasinstallationer. På udvalgets ef-terfølgende møde var der enighed om at fjerne kravet om G20-mær-kat samt at lade DGC-vejledning nr. 57 udgå.

Problematikken om indregu-lering af store gasbrændere vil blive lagt i udvalgsarbejde, hvor udvalget får til opgave at revidere DGC-vejledning nr. 5, Indregule-ring af større gasbrændere.

Fagudvalget vil tage initiativ til, at gasservicefirmaer og øvrige aktører bliver nærmere informe-ret om, hvordan procedurerne for indregulering af gaskedler og -brændere vil være fremover.

Revision af indreguleringsprocedurer

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens godkendelser af Energinet.dk’s pilotprojekt ved gaslageret i Ll. Torup ved Viborg.

Til trods for klager var alt i or-den, da myndighederne gav Ener-ginet.dk lov til at udskylle en af de syv kaverner – underjordiske hulrum – der udgør gaslageret.

Udskylningen sker for at kun-ne vedligeholde og udskifte det udstyr, der sikrer, at gassen opbe-vares forsvarligt under jorden.

Natur- og Miljøklagenævnet har også afgjort, at Energinet.dk ikke skal lave en ny VVM-under-søgelse, hvis selskabet beslutter sig for at fortsætte udskylning af de resterende seks kaverner.

Gennemført over to årPilotprojektet kørte fra september 2011 til december 2013.

For at kunne udskifte sikker-hedssystemet skulle kavernerne tømmes for gas. Det skete ved at fylde de enorme hulrum, der er skabt i underjordiske salthorste, med brakvand fra Hjarbæk Fjord.

Ud over at skubbe al gassen ud opløste vandet samtidigt saltet i kavernens vægge. Den mættede saltopløsning blev fortyndet, så den fik samme saltkoncentration som fjordvandet, inden den blev ledt ud i Lovns Bredning.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kommer knap halv-andet år efter, at pilotprojektet begyndte. Faktisk blev udlednin-gen afsluttet i september 2013, mens hele projektet blev afsluttet

kort før jul med montering af nye ventiler i kavernen.

”Energinet.dk finder det til-fredsstillende, at godkendelsen er stadfæstet. Og vi mener, at vi kan opfylde de nye krav”, siger gaslagerchef Leif Hansen.

Debatten fortsætterUdskylningen har i årevis skabt debat i lokalområdet, og afgørel-sen fra klagenævnet bliver også diskuteret. Til trods for at nævnet stadfæster myndighedernes god-kendelse til Energinet.dk, tolker interesse- og miljøorganisationer afgørelsen som en sejr. Bl.a. skri-ver Danmarks Naturfredningsfor-ening på sin hjemmeside:

”Natur- og Miljøklagenævnets

afgørelse er truffet, og DN har vundet klagesagen. Energinet.dk har ikke tilladelse til at fortsætte med at udskylle de sidste seks hulrum i Lille Torup gaslager nord for Viborg”.

Stramninger fra klagenævnetKlagenævnets afgørelse forhindrer imidlertid ikke Energinet.dk i at udskylle de sidste seks kaverner, men hvis Energinet.dk går videre, skal gaslageret ifølge klagenævnet opfylde yderligere krav til doku-mentation mv.

Baggrunden for de nye vil-kår er bl.a., at fire tungmetaller, som blev udledt med vandet fra salthorsten, enkelte gange under gennemførelsen af pilotprojektet overskred de fastsatte grænsevær-dier.

Det betyder stramningerneDe skærpede vilkår betyder, at • Energinet.dk skal undersøge

udledningsvandet for endnu flere stoffer og tungmetaller - alt i alt 25 stoffer.

• Energinet.dk skal dokumente-re, om stofferne og metallerne synker til bunds, påvirker f.eks. fisk eller bliver opløst. Specia-lister fra Rambøll er nu i gang med undersøgelser, som skal dokumentere, hvor stofferne ender.

• Myndighederne kan opsætte vilkår for flere målestationer ved Lovns Bredning, som på månedsbasis skal skabe mere dokumentation.

• Arbejdet med udskylningen

G a s l a g r i n g

Energinet.dk får medhold i langvarig strid

Det var i orden, at Energinet.dk udskyllede saltkaverne TO-8 ved gaslageret i Ll. Torup. Det har Natur- og Miljøklagenævnet afgjort. Men afgørelsen indeholder stramninger for udskylningen af de sidste kaverner.


Af Lone M. Ottesen, Energinet.dk

10

Gaslagerchef Leif Hansen


G a s l a g r i n g

skal være færdigt før 2020, da Lovns Bredning er et Natura 2000-område, og der ikke må udledes tungmetaller efter 2020. Det giver Energinet.dk seks år til at blive færdige med de sidste seks udskylninger. Ifølge Leif Hansen er den stør-

ste udfordring blandt de skærpe-de krav at dokumentere, hvor de stoffer og metaller, der kommer op med saltvandet, forsvinder hen.

Stofferne blev i svundne tider aflejret på havbunden, og de findes også i det havvand, udskylningsvandet pumpes ud i. Udledningsmængden matcher, bortset fra få overskridelser, de naturlige værdier.

Ingen påklage af afgørelsenTrods de nye udfordringer, har Energinet.dk valgt ikke at påkla-ge klagenævnets afgørelse.

”Vi bruger energien på at arbejde benhårdt med at opfylde de nye vilkår, som klagenævnet har opsat for den videre udskyl-ning”, siger Leif Hansen.

Energinet.dk afventer lige nu en tilbagemelding fra Miljøstyrel-sen og Naturstyrelsen på afrap-porteringsrapporten fra pilot-projektet. Leif Hansen forventer senest en tilbagemelding 1. juli i år.

Hvis Energinet.dk efter tilbage-meldingen fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fortsætter udskyl-ningen, er det forventningerne, at udskylningen af den næste kaverne er i gang omkring den 1. december i år. Vedligeholdelsen og udskylningen af én kaverne tager ca. et års tid.

11

Ll. Torup Gaslager• Består af syv menneske-

skabte hulrum (kaverner) i ca. en km’s dybde i en kæmpe salthorst, som er fem km i diameter. Eif-feltårnet vil kunne stå i de største kaverner.

• Gaslageret kan rumme 700 mio. m3 gas. Det jyske gaslager udgør sammen med et gaslager i Stenlille ved Sorø en vigtig del af den danske forsyningssikkerhed. De to gaslagre kan tilsam-men rumme 2000 mio. m3 naturgas – nok til at forsyne Danmark i 60 dage.

• Trykket i gaslagrene er op til 207 bar - vand i vandhanen kommer ud med at tryk på mellem fire og seks bar.

• Gaslageret blev etableret af DONG mellem 1983 og 1996. Sikkerhedssystemet skal udskiftes for at sikre forsyningssikkerheden.

Over 100 klagerI forbindelse med Miljøsty-relsens og Naturstyrelsens godkendelser af pilotprojek-tet fik styrelserne knap 100 klager. Bl.a. fra Foreningen Fjordvenner, Dansk Ornito-logisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningerne var bange for udledningens effekt på dyr og miljø på grundlag af dårlige erfaringer fra dengang, hvor gaslageret blev etableret.

Udskylningen af kaverne TO-8 foregik med hjælp fra en 22 meter høj rig, som blev brugt til at montere og demontere en rørledning i kavernen.Den gjorde det muligt først at fylde kavernen med ferskvand til at opløse saltet og derefter tømme den igen for saltvandet. (Foto: Lars Holm)

Et af Danmarks største rensean-læg skal i de kommende to år være vært for to spændende pro-jekter om opgradering og meta-nisering af biogas. Herved bliver Renseanlæg Avedøre anlægsvært for demonstrationsprojekter i international klasse.

Demonstrationsanlæggene op-føres på Renseanlæg Avedøre, der drives af det nyligt fusionerede spildevandsselskab, BIOFOS. Det har en ambition om at blive CO2-neutralt i 2020, og disse projekter er vigtige bidrag til at nå målet.

I dag nyttiggøres biogassen på Renseanlæg Avedøre ved afbræn-ding i en gasmotor, hvorved der dannes elektricitet og varme.

Flere alternativerDer er en ikke-udnyttet over-skudsvarme på Renseanlæg Avedøre, når forbrændingsanlæg-get medtages. Varmen udnyttes ikke i dag med drift af gasmotor, hvorfor anlæggets CO2-footprint kan forbedres. Derfor er forskel-lige alternative muligheder for anvendelse af biogassen overvejet i de senere år.

Gassen kunne leveres til bygas-nettet i København på linje med biogassen fra Renseanlæg Lynet-ten. Det har også været drøftet med Arriva at anvende gassen til busdrift. Endelig kan gassen opgraderes til ren metan og bi-dage til mængden af grøn gas på naturgasnettet.

For HMN Gassalg er det en ambition at øge den grønne gasandel væsentligt, og projektet

er derfor et vigtigt strategisk tiltag for HMN.

BIOFOS overvejer endvidere muligheden af at udvide kapacite-ten af gasproduktionen, da anlæg-get i dag har mere rådnetankska-pacitet, end der er nødvendigt til at behandle slammet fra rensean-lægget. BIOFOS står overfor valget mellem enten at anskaffe endnu en gasmotor eller at eksportere gassen til naturgasnettet.

BIOFOS har for et par år siden startet drøftelser om salg af biogas til HMN, som nu har ført til en aftale med HMN om at opstille et opgraderingsanlæg, så biogassen omdannes til ren metan til naturgasnettet.

Afsætning af biogassen til HMN nødvendiggør samtidig en omlægning af varmesystemet omkring rådnetanke og bygnin-ger på Renseanlæg Avedøre.

Ombygninger på renseanlæggetRenseanlæg Avedøre er et af de få anlæg i Danmark, der brænder eget slam. Denne proces er di-mensioneret som autotherm, dvs. forbrændingsvarmen er i balance med fordampningsvarme fra van-det i det afvandede slam, der ledes til forbrænding. Der er faktisk en ikke-udnyttet varme fra forbræn-dingsanlæggets hedtoliekreds.

I dag er der et relativt stort var-meforbrug på opvarmning af det slam, der går ind i rådnetankene. Det bliver nemlig ikke genvundet i det udgående slam.

Det er imidlertid planen fremover at veksle i en slam/slam varmeveksler. Samtidig skal der opføres et varmebufferlager, så flere forskelige kilder kan bidrage til varmebalancen i rådnetanke og bygninger.

B i o g a s

Renseanlæg Avedøre kan bidrage til mere grøn naturgasEUDP støtter forsøg med anvendelse af enzymer og bakterier til bedre og billigere opgradering af biogas til naturgasnettet.


Af Dines Thornberg, BIOFOS og Henrik Rousing, HMN

12

Figur 1. Nyt varmegenvindingssystem på renseanlæg Avedøre


B i o g a s

Som resultat af disse ændringer vil det blive muligt for Rense-anlæg Avedøre at eksportere alt produceret biogas til naturgasnet-tet fremover.

Behov for opgraderingBiogas indeholder ca. 60-65 % metan og 35-40 % CO2 samt mindre mængder siloxaner og svovlbrinte (H2S), så biogassen skal renses og opgraderes, før den opfylder kravene til at kunne leveres ind på naturgasnettet.

Siloxanerne, som stammer fra hårshampoo og deodoranter, skal fjernes sammen med H2S. Det gøres forholdsvist let ved at sende gassen gennem et aktivt kulfilter.

For at biogas accepteres på na-turgasnettet, skal metanprocen-ten op på 97,3 % (97,8 % inkl. måleusikkerhed). Teknikken til fjernelse af CO2 er kendt, og der findes på markedet en række me-toder til at opgradere biogassen.

Scrubning er en af dem, men der findes flere typer, som alle er baseret på CO2’ens evne til at rea-gere med andre stoffer. Vand og amin er de mest udbredte absor-benter, men fælles for alle typer er, at der er tale om store investe-ringer i anlæg og høje driftsom-kostninger til processen.

Enzymforbedret opgraderingTidligt i samarbejdet drøftede Renseanlæg Avedøre og HMN muligheden for at bruge biogas-sen til at teste en ny teknik for opgradering.

Renseanlæg Avedøre har med

sin gasmotor en stor fordel som vært for et testanlæg, idet gas-motoren kan virke som backup, når og hvis der under testforløbet skulle opstå udfordringer med teknikken, herunder omstillinger og tilpasninger af teknikken.

Den nye teknik er baseret på aminer, men er tilsat et enzym til forbedret fjernelse af biogas-sens indhold af CO2. Enzymet kulsyreanhydrase er kendt som accelerator for CO2-absorption og har været studeret i årtier. Enzy-met er et af de hurtigste kendte enzymer i naturen og er til stede i alle levende organismer. Enzy-mets opgave er at transportere CO2 ind og ud af kropsvæv som lunger og muskler. Enzymets manglende evne til at forblive aktivt i længere tid i industrielle processer, hvor der forekommer høje temperaturer, ændrede pH-værdier og urenheder, har indtil nu forhindret enzymets kommer-cielle anvendelse.

Akermin Inc. har løst problemetAkermin Inc. er en bioteknologi-virksomhed, placeret i St. Louis, Missouri, USA, der har fokuseret på at udvikle økonomiske ”car-bon management-teknologier”.

Firmaet har løst problemet med at indkapsle enzymerne i en unik beskyttende polymerfilm, der sik-rer enzymerne forlænget levetid i hårde industrielle miljøer.

Fra testanlæg i USA, hvor der fjernes CO2 fra røggas på et kraftværk, er der gode erfaringer med både enzymernes evne til at fjerne CO2 og med enzymernes levetid i processen.

Med baggrund i erfaringerne herfra skal der laves et fuldskala-opgraderingsanlæg til biogas, der på årsbasis kan håndtere de 2,0 - 2,6 mio. m3 metan, som rådne-tankene på Avedøre kan levere.

Enzymerne, der anvendes, kommer fra Novozymes A/S, som er verdens førende indenfor bioinnovation og sælger mere end 700 forskellige produkter i 130 lande. Velkendte eksempler er enzymer til vaskemidler og fremstilling af 2. generations bioetanol.

Støttes af EUDP-midlerSelvom der er gode erfaringer med teknikken fra testanlæg, er der tale om et udviklingsprojekt, så uden tilskud fra Energistyrel-sens EUDP-program (Energitek-nologisk Udviklings- og Demon-strations Program) var projektet ikke blevet igangsat. Af et samlet projekt på godt 41 mio. DKK støt-ter EUDP med 21 mio. DKK.

I projektet deltager også Am-mongas A/S, en dansk ingeni-ørvirksomhed, der har leveret opgraderingsanlæg i både Dan-

13

Renseanlæg Avedøre forventes med et nyt

opgraderingsanlæg at kunne levere betyde-lige mængder metan

til naturgasnettet.

> > >

B i o g a s


mark og Norge, og de skal bygge anlægget.

Dansk Gasteknisk Center skal forestå målinger og udredninger af driftsresultaterne for anlægget samt vurdere kvaliteten af opgra-deringen.

Projektet er godt i mål, når vi har bevist, at enzymforbedret op-gradering nedbringer omkostnin-gerne og gør det billigere at sende biogas ind på naturgasnettet. Alt andet lige vil det øge tilgangen af grøn gas til naturgasnettet, hvilket er helt i tråd med HMN’s strategi for området.

1. juli 2015 bliver gassen sendt igennem anlægget og ud på na-turgasnettet. Demonstrationen af anlægget løber indtil april 2017.

Power-to-gas med mikroorganismerSideløbende med opgraderings-projektet gennemføres et andet projekt, hvor den CO2, som fjer-nes fra biogassen, skal omdannes til metan.

Det sker ved, at CO2’en sendes videre til et ”naboprojekt,” hvor Electrochaea sammen med en

række projektdeltagere vil de-monstrere et metaniseringsanlæg i fuldskala. Baseret på erfaringer fra testanlægget på Århus Uni-versitet (Foulum) skal dette fase 2-forsøg forsynes med brint fra et elektrolyseanlæg, leveret af Hy-drogenics Europe N.V. Anlægget har en kapacitet på 1 MW.

Brint fra elektrolysen blandes med CO2 fra biogassen og sendes igennem metaniseringsanlægget, som indeholder archaea-mikro-organismer. Archaea-organismen har sin oprindelse i islandske vulkaner, hvor den omdanner brint og CO2 til metan. Proces-sen er regulerbar, idet mangel på brint og CO2 sender bakterierne i en dvaletilstand, som ophører, når forsyningen af brint og CO2 genoptages.

Afhængig af lave elpriserElektrolysen er afhængig af lave elpriser, og en del af projektet er at finde tidspunkter, hvor der er rigeligt med el og dermed lave priser, enten på almindelige vilkår eller ved at levere regulér-kraftydelser.

Gassen, som produceres fra anlægget, kan lagres via naturgas-systemet, og hermed er ønsket om systemintegration opnået.

Ilt fra elektrolysen skal tilledes Renseanlæg Avedøres luftnings-tanke og vil herved bidrage til rensningen af spildevandet.

Elektrochaeas proces virker uanset om der tilføres urenset biogas eller som her CO2 fra bio-gasopgraderingen, og projekterne skal demonstrere forskellige kom-binationer af blandinger mellem biogas og CO2.

Dette projekt støttes med 27 mio. DKK fra Energinet.dk’s forskningspulje ForskEL.

De endelige detaljer i samar-bejdsaftalen for projektet er ikke i skrivende stund forhandlet færdige, og med respekt herfor nævnes projektdeltagerne, som udover Electrochaea og Hydro-genics er NEAS Energy A/S, der skal levere markedsmodeller for elprisen. Derudover deltager Insero Business Service og AUDI AG, Renseanlæg Avedøre som anlægsvært og HMN som aftager af metanen.

14

Figur 2. Principdiagram for projekterne.

Renseanlæg Avedøre kan bidrage ...


S t ø r r e a n l æ g

15

Computerprogrammet GasproSA til energiberegninger har gen-nemgået en omfattende revision.

Programmet kan nu afvikles på computere, tablets, iPads og prin-cipielt også smartphones, både med og uden internetforbindelse.

Fremtidige opdateringer og andet information fås fremover via nettet.

Programmet har allerede i sin hidtidige form vundet stor anvendelse blandt professio-nelle rådgivere, leverandører og anlægsejere i forbindelse med afdækning og ikke mindst doku-mentation af mulige energibespa-relser på kedelanlæg til rumop-varmningsformål.

Denne position forventes forstærket med den omfattende

opdatering, som programmet nu har været igennem.

Flere nye featuresUdover ændringer af selve afvik-lingsplatformen er programmet blevet forsynet med en række nye features.

De omfatter flere brænd-selsmuligheder, mulighed for angivelse af varmtvandscirku-lationssystem, eventuel delvis udnyttelse af overfladetab fra komponenter, eventuel ”kortslut-ning” mellem frem- og returløb.

Desuden er der lavet udvidede muligheder for sommerstop af kedler og varmtvandsproduktion.

Programmet rummer nu mu-lighed for eventuelt valg af nogle ”standard bestykninger” for

ventiler, rør, pumper mv. Pro-grammet er opdateret omkring angivelse af kedeldata samt for radiatoranlæg og opdateret, hvad angår beregning af varmetab fra komponenter.

Programmet arbejder dy-namisk, hvilket betyder, at de energimæssige konsekvenser af ændringer straks vises.

Den omfattende opdatering af GasproSA er finansieret af Gas-selskabernes Energispareudvalg, Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU-GI) og DGC. Et brugerpanel har medvirket ved revisionen.

Læs mere om GasproSA-2014 og anskaffelse heraf på DGC’s hjemmeside www.dgc.dk under kurser.

Ny version af GasproSA er klar

De første kurser i programmet Gaspro Større Anlæg (GasproSA-2014) til energiberegninger for større kedelcentraler er planlagt!

Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

SMS-varsling om gasimport nedlæggesGasdistributionsselskabernes varslingstjeneste for varierende gaskvaliteter bliver nu nedlagt.

Tjenesten blev oprettet i for-bindelse med importstart af euro-pæisk gas i 2010, men fremover henvises til www.energinet.dk.

Varierende gaskvaliteter er nu, efter tre år, blevet en integreret del af hverdagen for alle i branchen. Energinet.dk’s nye forbedrede importmuligheder gør endvidere, at der importeres gas i så store mængder, at der i hele landet kan forventes blandingsgas og i perio-der ufortyndet importgas. En del af denne gas tilføres gaslagrene og vil så senere blive trukket ud som en blandingsgas.

Som eksempel kan nævnes, at der blev importeret gas fra det europæiske net næsten uafbrudt i hele 2013. Hertil skal så lægges, at der nu er påbegyndt injicering af bionaturgas, både i distributi-onsnet, fordelingsnet og transmis-sionssystemet. Udbygningen af biogasproduktionen forventes at fortsætte de nærmeste år. Alle disse faktorer gør en relevant varslings-tjeneste umulig at vedligeholde.

Normal forsyningAl gas, der kommer ind i ga-stransmissionsnettet, dvs. fra Nordsøfelterne, fra lagrene eller via import over grænsen, kon-trolleres af Energinet.dk døgnet

rundt og opfylder Gasreglemen-tets bestemmelser, herunder at Wobbetallet ligger i intervallet 14,1 – 15,5 kWh/Nm3. Ligeledes skal bionaturgas overholde Gas-reglementets bestemmelser. Dette overvåges kontinuerligt af distri-butionsselskaberne.

Unormal forsyningssituationGasreglementet indeholder en mulighed for ”unormal forsy-ningssituation”, hvor forsyning med gas i Wobbetalsområdet 13,9 – 14,1 kWh/Nm3 under særlige betingelser kan accepteres.

Varsling opretholdes for denne særlige forsyningssituation.

Bjarne Koch, DONG Energy

Det er kun to måneder siden, at det første hold på en helt ny professionsbacheloruddannelse, katastrofe- og risikomanager, blev udklækket på professionshøjsko-len Metropol i København.

Men ifølge HMN’s vagtcentral-chef Erik Wolf-Petersen er det en uddannelse, som gasbranchen fremover kan få stor glæde af.

Hans synspunkt er blevet styr-ket, efter at to af de studerende fra den nye uddannelse har afsluttet syv ugers praktik hos HMN med aflevering af en 12-siders rapport om ”Beredskabskulturen i HMN.”

”Det var lidt tilfældigt, jeg fik øje på denne nye uddannelse, som jeg så en mulighed for at støt-te”, fortæller Erik Wolf-Petersen.

Efter et møde med repræsentan-ter for uddannelsen, der viste sig at have et større behov for prak-tikpladser, skrev han en teaser om, hvad HMN havde brug for.

”Jeg ville gerne have en ana-lyse af vores beredskabskultur. Vi står overfor et generationsskifte, og har brug for at vide, hvordan vi bevarer kulturen, eller hvordan vi ændrer den, hvis det er det, vi ønsker”, siger Erik Wolf-Petersen.

Han har det overordnede an-svar for beredskabet og er koordi-nator for HMN Øst, mens Søren K. Andersen er koordinator for Vest.

Rettet mod bred vifte af jobs Den nye uddannelse retter sig ifølge praktikkordinator Ma-ren Egedorf fra Metropol mod en bred vifte af virksomheder og organisationer, herunder de

kommunale beredskabstjenester, Beredskabsstyrelsen, internatio-nale hjælpeorganisationer og sik-kerhedsbranchen, men også vitale forsyningsvirksomheder, herunder vandforsyning, el- og gasbranchen samt transportbranchen.

Det er således tale om en ge-neralistuddannelse inden for et begrænset fagområde, hvor der er fokus på det handlingsbaserede.

Uddannelsen består af 14 moduler med hver sit afgrænsede fagområde og varer 31/2 år, hvoraf praktik samlet udgør et år.

I en af praktikperioderne skal man løse en konkret opgave for en konkret virksomhed, sådan som det har været tilfældet med de to studerende hos HMN.

Uddannelsen er meget bred og gør de færdiguddannede i stand til både til at kigge fremad (plan-lægge og lede) og til at tage del i det daglige beredskab.

Der optages 35 studerende hvert halve år.

Stor tilfredshed med praktikDe to studerende har været i praktik hos HMN fra 25. novem-ber 2013 som en del af modulet Organisation og Ledelse.

De har begge været meget til-fredse med forløbet, hvor de både har følt sig taget godt imod, men også taget alvorligt.

Begge er nu i gang med 2. år af deres uddannelse (modul 5), der er mere internationalt orienteret.

28-årige Kim Dinesen har som mål med uddannelsen at komme til at arbejde internationalt. Han

har tidligere arbejdet fem år i militæret, hvor han har været udsendt tre gange. Herudover har han boet tre år i Sydøstasien. Hans kone er fra Malaysia.

”Men uddannelsen har åb-net mine øjne for, at der også er spændende og vigtige opgaver nationalt”, siger Kim Dinesen.

Næste praktikperiode i udlandetOgså den 26-årige Ruben Bay-Madsen satser på at bruge uddan-nelsen internationalt.

”Min familie har deltaget meget i humanitært arbejde på Afrikas Horn. Jeg har boet der som barn i fem år og selv været volontør for en svensk organisation, men vil nu gerne have mine erfaringer suppleret med formelle kompe-tencer”, siger Ruben Bay-Madsen.

Næste praktikperiode for de to studerende kommer til at foregå i udlandet. Kim skal i praktik i Thailand, hvor han skal arbejde med flygtninge fra Burma, mens Ruben tager til Uganda for at hjælpe flygtninge fra Sydsudan.

Sidste år af uddannelsen har mest fokus på ledelse inden den afsluttende bacheloropgave.

Tilfører ny videnErik Wolf-Petersen ser gode mu-ligheder for folk med den nye ud-dannelse såvel i gasbranchen som i andre former for forsyningsvirk-somhed.

”Virksomhederne kan profi-tere af den viden, de studerende medbringer”, siger han og tilføjer, at behovet ikke kun gælder plan-

S i k k e r h e d

HMN fik analyseret sin beredskabskultur

To studerende på ny professionsbacheloruddannelse i katastrofe- og risikoledelse udarbejdede rapport efter syv ugers praktik hos HMN i Gladsaxe.


Af Jens Utoft, Gasteknik

16


S i k k e r h e d

lægning af indsatsen i forbindelse med de daglige beredskabsopga-ver ved ledningsbrud og lignende.

”Rundt om i verden sker der katastrofer, som vi aldrig havde forestillet os, fx 11. september i USA og terrorangrebet med sa-ringas i Tokyos metro”, siger Erik Wolf-Petersen.

Han tilføjer, at HMN gerne vil tiltrække kompetente med-arbejdere og derfor er nødt til at tage medansvar for, at der også er nogen at trække på. Derfor vil HMN gerne fortsat tage imod praktikanter fra uddannelsen.

”Jeg vil samtidigt gerne op-fordre andre beredskabskoordi-natorer til at bruge uddannelsen aktivt. Personligt har jeg fået me-get ud af den udfordring, det har været at have de to studerende i praktik”, siger Erik Wolf-Petersen.

Byd ind med opgaverDen opfordring falder i god jord hos praktikkoordinator Maren Egedorf:

”Vi vil gerne have vores stu-derende ud til så bred en vifte af virksomheder, som muligt.

Vi udvider derfor hele tiden vores netværk af praktiksteder og har oprettet en database – Match-pol – hvor virksomheder kan lægge opgaver ind, som de gerne vil have løst af vores studeren-de”, siger Maren Egedorf.

Konklusioner i rapportenI deres afsluttende rapport kon-kluderer de to studerende bl.a.:

”Igennem de mange interview med medarbejdere og ledere i de forskellige funktioner i den tekniske afdeling finder vi en klar forståelse for vigtigheden af et godt beredskab hos HMN.

Alle de medarbejdere som vi har talt med har et stort fokus på beredskabet i deres hverdag. De teknikere, som følger en fast vagtplan og kører ud, når be-redskabet bliver iværksat, har ligeledes stor fokus på de sik-kerhedsprocedurer, som skal overholdes, fx sikkerhedsafstand til klemning af gasledninger ved overgravninger, og altid at huske at medbringe en gasdetektor.

Det er vigtig at bibeholde en decentraliseret ledelsesstruktur, som placerer ansvaret ud til den enkelte medarbejder. Ansættel-sesforløbene, kurser og øvelser er alle ting, der sætter dagsordenen og fremmer motivationen for nye ansatte. For at styrke bered-skabskulturen kan man fokusere på virksomhedens profil udadtil ved at være meget bevidst om, hvordan man fremtræder i be-redskabssituationer. Slutteligt må subkulturene i HMN ikke udfor-dre den overordnede beredskabs-kultur”, hedder det i rapporten.

17

HMN’s beredskabHMN’s beredskab dækker hele døgnet og hele året.

Det omfatter knapt 100 udgående medarbejdere og dækker alle rør- og installa-tionstyper samt it.

Der er konstant 17 personer på vagt, geografisk placeret rundt i forsyningsområdet.

En døgnbemandet vagtcen-tral tager sig af alle kundehen-vendelser uden for normal arbejdstid. De hjælper og rådgiver kunder, der har drifts-forstyrrelser på deres naturgas-fyrede kedel, entreprenører der skal bruge ledningsoplysnin-ger, samt overvåger og balan-cerer gasnettet.

Det er også her, man ringer til, hvis man kan lugte gas eller har gravet en gasledning over.

Vagtcentralen sender så den/de relevante tekniker(e) ud på opgaven og støtter med tegnin-ger, kundeoplysninger og øvrig koordinering af indsatsen.

I 2013 modtog beredskabet:• 643 meldinger om gaslugt in-

dendørs på GR-A installationer• 197 meldinger om gaslugt

udendørs• 404 meldinger om overgrave-

de/beskadigede gasledninger, hvorfra de 306 var gravet over med gasudslip, 82 var lettere beskadiget, og i 16 af tilfæl-dene var der ingen skade.

Fra venstre Kim Dinesen, Ruben Bay-Madsen og praktikkordinator Maren Egedorf, Metropol, samt Erik Wolf-Petersen i HMN’s vagtcentral.

Som led i Vækstplan DK lancerer Energistyrelsen nu en ny frivillig godkendelsesordning med navnet ”BedreBolig”. Under ordningen kan byggeriets virksomheder blive godkendt til at levere en samlet rådgivningsydelse til bo-ligejerne før, under og efter ener-girenovering, og markedsføre sig som godkendt af Energistyrelsen under BedreBolig-ordningen.

Målet er at gøre det lettere og mere motiverende for boligejerne at komme i gang med energireno-vering, som er et komplekst om-råde for de fleste boligejere. De kan med ordningen nøjes med at henvende sig ét sted for at få en samlet pakke til at energiforbedre boligen. Pakken kan indeholde såvel kortlægning af potentialet i boligen som den efterfølgende byggeledelse, afhængig af bolig-ejerens ønsker.

Hvordan bliver man godkendtFagpersoner som arkitekt- og ingeniørvirksomheder og hånd-værksvirksomheder, herunder vvs- og el-installatørvirksomhe-der, kan opnå godkendelse under den frivillige ordning.

Der er dog to hovedkriterier, som skal være opfyldt. Virksom-heden skal for det første have et kvalitetsstyringssystem, som skal være enten godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ. Og for det andet skal mindst én medarbej-der have fulgt en BedreBolig-ud-dannelse, som sigter på at udvikle en række kompetencer, som er

vigtige for at levere en tillidsvæk-kende og kompetent rådgivning på området.

Virksomheder, der i forvejen er autoriseret som vvs- eller el-installatørvirksomhed, kan bygge oven på det kvalitetsstyrings-system, de har i forvejen, og for de flestes vedkommende også anvende den samme kontrolin-stans til godkendelse af kvalitets-styringssystemet.

Informationer om godkendte kontrolinstanser forventes i løbet af marts at blive offentliggjort på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Sikkerhedsstyrelsen godkender kontrolinstanserne.

Kan bruges i markedsføringenVirksomheder under ordningen får ret til at benytte ordningens logo og at kalde sig BedreBolig-rådgiver.

Desuden vil virksomhederne komme til at optræde på hjem-mesiden www.bedrebolig.dk, som Energistyrelsen lancerede i januar 2014.

Ordningen vil desuden i løbet af 2014 og 2015 blive bakket op af en større markedsføringsind-sats fra Energistyrelsens side.

Stor interesse for at blive BedreBolig-rådgiverDen helhedsorienterede rådgiv-ning om energirenovering, som er kernen i den nye ordning, skal varetages af såkaldte BedreBolig-rådgivere, der har gennemgået en ny uddannelse udformet specielt til ordningen.

BedreBolig-rådgiverne vil følge boligejerne fra de første overve-jelser om energirenovering, til byggearbejdet er udført.

Rollen som BedreBolig-rådgiver er der mange, som er interesse-rede i at indtage. Der var nemlig rift om de første pladser, da der den 6. januar i år blev åbnet for tilmelding til det første uddan-nelsesforløb.

BedreBolig lanceres i første omgang i ni kommuner, der skal afprøve ordningen blandt aktører og boligejere frem til forsom-

E n e r g i b e s p a r e l s e r

Ny godkendelsesordning for energirenovering

Energistyrelsen søsætter nu BedreBolig, som skal gøre det enkelt og overskueligt for boligejerne at få energirenoveret deres huse.


Af Kåre Groes,Energistyrelsen

18


E n e r g i b e s p a r e l s e r

meren 2014. I andet halvår 2014 lanceres ordningen i hele landet.

Fleksibel uddannelse BedreBolig-uddannelsesforløbet er sammensat af et mix af klasse-undervisning og e-læring.

De første hold på uddannelsen startede den 20. januar, hvor der uddannes ca. 150 rådgivere. Her i forsommeren starter nye hold.

Når Energistyrelsen derefter har evalueret afprøvningsforløbet i de ni udvalgte kommuner, vil

der blive startet nye uddannelses-hold med henblik på den lands-dækkende lancering af ordningen til efteråret.

Både det nystartede og det kommende uddannelsesforløb er uden brugerbetaling. Også fokus på finansieringUdover uddannelsen af BedreBolig-rådgivere indeholder ordningen også en ydelse, der skal lette boligejernes muligheder for at sikre finansiering til energirenoveringer.

En BedreBolig-plan med et budget skal gøre den økonomiske betydning af en energirenovering mere gennemskuelig.

Hele formålet med BedreBo-lig er at gøre det nemmere for boligejere at energirenovere. Den proces handler i høj grad også om finansiering. Ordningen skal derfor også gøre det lettere for både boligejeren, bank og andre finansielle institutioner at danne sig et fuldt overblik over de øko-nomiske fordele ved at energire-novere en bolig.

Vil du vide mere? BedreBolig er udviklet i løbet af 2013 i samarbejde med en bred gruppe af interessenter, herunder brancheforeninger, faglige for-eninger, energiselskaber, banker, realkreditinstitutter m.fl.

Læs mere om ordningen på www.bedrebolig.dk.

19

GASDETEKTOR PS200DIN LIVLINE

- 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S- Hørlig, synlig og - Løftehøjde 30 mtr.

vibrationsalarm - Fuldt certificeret

Hejreskovvej 24B3490 Kvistgård

Mail: [email protected]: www.cobalch.com

Termofotografering kan være med til at kortlægge potentialet for energibesparelser, fx ved at afsløre utætheder i isoleringen.

Naturgas Fyns lyse og rummelige atriumgård på Ørbækvej i Odense dannede 5. marts rammen for en ERFA-dag for 55 ledningsfolk fra DONG, HMN, Aalborg Gas-forsyning, HOFOR og naturlig-vis Naturgas Fyn, arrangeret af Gasselskabernes fagudvalg for Gastransport, FAU GT.

Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas Fyn, bød velkommen og fortalte kort om det danske naturgasnet og den betydning og vigtighed, som samarbejdet mel-lem gasselskaberne har både nu og i fremtiden.

Henning Espersen fortalte om PE-rør – herunder hvordan de håndteres, hvad de kan holde til,

når vi flytter på dem, f.eks. når andre ledninger skal krydse ek-sisterende gasledninger, og hvad skrabning af sorte fittings mv. indebærer.

John Thorn, HMN, havde først et indlæg om fjernvarmekryds-ninger. Han fortalte blandt andet om kommunernes planlægning, hvorefter han talte om krydsning af naturgasledninger og fjernvar-me- og andre ledninger, herunder krav til afstand og temperatur.

Efter kaffepausen gjorde John Thorn så rede for DS 475.

Sikkerhed og gas til transportBeredskabskoordinator Søren K. Andersen, HMN-Vest, fortalte om

sikkerhed i relation til bionatur-gas og om odorant/undersøgelser. Han kom også ind på sikkerhe-den i forbindelse med overgrav-ninger, brande, eksplosioner mv.

Herefter gik turen ud i den friske luft, hvor Niels Kristian Mortensen fremviste NGF’s gastankstation, ligesom han gen-nemgik de enkelte dele af anlæg-get og viste, hvordan man tanker en gasbil.

Efter en god frokost, hvor der summede af ERFA henover bordene, var det tid til at se på udstyr. Der var servicevogne fra både DONG, HMN og NGF.

Desuden havde DONG deres ATV med. Den vakte begejstring.

G a s t r a n s p o r t

Erfaringsudveksling for ledningsfolk

Gasselskabernes fagudvalg for Gastransport (FAU GT) havde den 5. marts samlet ledningsfolk hos Naturgas Fyn i Odense.


Af Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s

20

Der var servicevogne fra både DONG, HMN og NGF. Desuden havde DONG deres ATV med. Den vakte begejstring.


G a s t r a n s p o r t

Her blev der også udvekslet mange erfaringer, tips og tricks.

Fremtiden med bionaturgasSå blev det tid til at høre om bio-gassens vej ind i nettet – hvilke udfordringer og mulige løsninger ser Naturgas Fyn på dette om-råde? Det stod Christian Kern Kernel klar til at fortælle om.

Malene Hein Nybroe, Energi-

net.dk, fortalte om fremtiden, og hvor vi skal få naturgassen fra.

Helge Schmidt fra HMN slut-tede dagen af og takkede for denne gang (han er nu gået på pension).

For 24 af deltagerne startede arrangementet allerede aftenen forinden, hvor der var arrangeret middag og social sammenkomst på Odense Congress Center.

Til sidst en tak til Bjarne H. Jensen, HMN, Per Andersen, NGF og Helge Schmidt, HMN, som havde sammensat et godt pro-gram.

21

Niels Kristian Mortensen fremviste Naturgas Fyns gastankstation.

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!

Naturgasselskabernes Fagudvalg for Gastransport havde samlet 55 deltagere til ERFA-dagen hos Naturgas Fyn.

Grøn Gas Erhvervsklynge og In-novationsnetværket for Biomasse (INBIOM) havde den 25. februar 2014 fyldt minibussen fra Gar-damoen lufthavn.

Vintertågen lettede på vejen sydpå til Fredrikstad. Solen og den blå himmel skinnede blankt på teknikken, som vi var kommet for at se på: Det første fuldskala danskproducerede amin-opgrade-ringsanlæg til biogas.

Dan Madsen fra Ammongas vi-ste begejstret rundt og forklarede opgraderingsprocessen. Han har været projektleder/ingeniør og har fået dette første fuldskalaan-læg op at køre på ni måneder fra ordren indløb til opsætning.

En imponerende bedrift – og der er flere på vej i ordrebogen nu til det danske marked. Vi er midt i et gennembrud for dansk grøn gas teknologi, der kan kon-kurrere med store udenlandske opgraderingsanlæg.

Opgradering fra 6” til ½”For os halvstuderede røvere uden teknisk viden gik der en prås op, da Dan først viste os det 6 tom-mer rør med ubehandlet biogas, der går ind i opgraderingsan-lægget og derefter det blanke ½ tomme rør, der gik derfra med den opgraderede og tryksatte biometan - eller biogass, som det nu officielt hedder på norsk.

Tag CO2-indholdet ud, tryksæt gassen, pump det i gasflasker på en lastbil og kør gassen ud til tankstationen i byen.

Hvor svært kan det være?

Derimellem sker en række processer, hvor den rå gas først afkøles. Dernæst fjernes CO2 ved, at amin risler ned over gassen i et skrubbertårn og absorberer CO2. Metanen tryksættes først til et lavt tryk og tørres i to trin og dernæst højtrykskomprimeres gassen (>220Bar) og føres gen-nem ½ tomme rør til gasflasker på containervogne.

Aminen genvindes vha. en dampstripper, hvor CO2 frigives fra aminen og ’destilleres’ og udledes. Dernæst genanvendes Aminen i første absorbertårn.

Anlægget kan opgradere 600 m3 biogas i timen og næsten al biogassen fra Frevar opgraderes.

Der er indsat en kvalitets-styring, der måler gaskvaliteten kontinuerligt, og som recirkulerer gassen i anlægget, hvis den ikke overholder standarderne.

Sælges gennem AGAGassens distribution og videresalg varetages af AGA, som leverer gas til lokalområdet.

Med den afsætning bliver biogassen mest profitabel for af-faldsselskabet Frevar, der netop har udvidet sit biogasanlæg til en ka-pacitet på 30.000 tons affald og in-vesteret i Ammongas’ opgradering. Frevar har valgt et aminanlæg, da det er en kendt teknologi med et minimalt metantab (<0,1 %).

Frevar udleverede ikke ’forret-ningsmæssige detaljer’ om salgs-pris for biometan til AGA, men salgsprisen på standeren i byen var 11.39 NOK (10,25 DKK)/

Nm3 – altså klart billigere end øv-rig brændstof (95 oktan ca. 14 kr. og diesel ca. 13 kr.). Kommunen har købt og indsat 100 biogasbus-ser med LNG-tankstationer.

Postdistributionsfirmaet Bring har også skiftet til biogas.

Affaldshåndtering i fuglereservatAffaldsselskabet Frevar er ejet af Fredrikstad kommune og er nabo til et fuglereservat i Gansrød-bukta. Det kan synes specielt med danske øjne, men der er forskelle i opfattelsen af affald mv. i Norge og Danmark.

Lugt, støj, naturhensyn osv. prioriteres øjensynligt ikke så højt i Norge; det var inspirerende at se, at det ikke altid opfattes som størrelser, der ikke passer sammen. Frevar driver affaldsfor-brændingsanlæg, grundvandsfor-syning, spildevandsrensning og biogasproduktion.

Sidstnævnte var i fokus, da Fredrik Myhre Haugerud og Ray-mond Jørgensen præsenterede virksomheden og viste os rundt.

Biogas til transportFrevar har haft et biogasanlæg si-den 2001, hvor det blev etableret

B i o g a s t i l b i l e r

Fra affaldspose til gasbil og bus

Nyt anlæg fra danske Ammongas opgraderer affaldsbaseret biogas til busser og biler i den norske by Fredrikstad.


Af Knud Tybirk og Anna Dorte Nørgaard, Agro Business Park/Grøn Gas Erhvervsklynge

22


B i o g a s t i l b i l e r

på efterspørgsel på biogas fra det lokale busselskab.

Biogasanlægget er udvidet for godt 100 mio. norske kr. og idrift-sat i sommeren 2013, så der er stadig visse udfordringer med at optimere driften.

Biogasanlægget behandler 30.000 tons højpotent biomasse om året, og Frevar forventer i 2014 at nå en produktion på 2 mio. m3 metan.

Biogasanlægget har fire modta-gertanke, der bl.a. modtager fær-digbehandlet madaffald (leveres færdigkværnet), slam fra Frevars rensningsanlæg, konfiskeret alko-hol fra norsk told og restproduk-ter fra levnedsmiddelindustrien.

Frevar vil gerne aftage husdyr-gødning, men har endnu ingen aftaler.

Biogasanlægget modtager også sorteret organisk husholdnings-affald fra nabokommuner, som tippes ned i et nyt forbehand-lingsanlæg af mærket BioSep, der desværre var under reparation, da vi besøgte anlægget. Men her kværnes affaldet, og plast og an-dre fremmedlegemer skylles rene og sorteres med magneter osv., så en biopulp af finddelt vådorga-nisk affald kan pumpes til lager-tanken. Herfra tages fraktioner af forskellige affaldstyper (alle flydende) og mixes ind i de tre biogas reaktorer.

Anlægget har bl.a. en linje til slam og en linje til husholdnings-affald. De norske regler foreskriver

nemlig, at afgasset biomasse fra slam kun må udspredes på mark-arealer hvert 10. år, mens afgasset biomasse fra husholdningsaffald må udspredes hvert år.

Inspiration at henteBesøgsgruppen var på et dusin danskere plus en nordmand, som havde opsnappet muligheden. Gruppen omfattede ansatte i affaldsselskaber, energiselskaber, teknikfirmaer, rådgivere og vi-denspersoner, så Dan Madsen fra Ammongas blev udfordret tek-nisk og ’drillet’ med spørgsmål.

Men alle fik en god og inspire-rende dag i et solskinsbeskinnet Fredrikstad.

Næste indvielse af et Am-mongas-anlæg kan blive i Skive Kommune, hvor der er behov for den dobbelte kapacitet til et nyt gårdbiogasanlæg under opførelse.

Grøn Gas Erhvervsklyngen med finansiering bl.a. fra Region Midt er klar til at vise rundt igen til den tid og trække danske underleverandører til fadet for at se på mulighederne for en ny erhvervsgren under udvikling.

23

- forsyning i system

SonWin - sætter din naturgas i system

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

Dan Madsen fra Ammongas viste begejstret rundt og forklarede opgraderingsprocessen på den nye anlæg i Fredrikstad i Norge.

Biogas i NorgeNorge har en ambition om at øge produktionen af biogas – men som herhjemme går det lidt trægt med udbygnin-gen. En strategi er på vej til at skubbe på udviklingen.

Der er mest fokus på at lave biogas af organisk affald, og nogle få større anlæg er igang-sat/under planlægning.

Der findes kun meget få gyllebaserede anlæg, bl.a. fordi husdyrbrugene generelt er meget små, sammenlignet med de danske. Kun på Jæren ved Stavanger er der en del husdyr samlet.

En stor udfordring for bio-gasanlæg i Norge er, at elek-tricitet er ekstremt billig (ca. 50 øre/kWh), så der er ingen værdi i at producere el. Der kan søges om investeringstil-skud fra ENOVA.

Frevars salg af biogas til transport er den eneste løs-ning, der giver mulighed for at få en forretning ud af de politiske ambitioner.

Med indsættelsen af endnu en miljøvenlig cruisefærge, der an-vender LNG som brændstof, kun-ne det norske rederi Fjord Line mandag den 17. marts – to uger tidligere end planlagt – fordoble kapaciteten på sin færgerute mel-lem Hirtshals og Bergen.

Sidste år i maj indsatte rederiet sin første LNG-færge, MS Stavan-gerfjord, på ruten og den 6. marts fik rederiet leveret og navngivet søsterskibet MS Bergensfjord, som straks blev indsat på ruten, mens MS Stavangerfjord skulle gen-nemgå sit årlige serviceeftersyn.

Det betyder, at der nu er dag-lige afgange mellem Danmark og Norge hele året rundt.

Frem til 31. august er der afgang fra Hirtshals hver aften kl. 21.30 med ankomst følgende dag til Stavanger kl. 07.00 og til Ber-gen kl. 13.00 (dog ikke tirsdag). Fra 1. september er afgangen fra Hirtshals kl. 21.00. Her er der afgang fra Bergen kl. 14.15 og fra Stavanger kl. 21.00.

Plads til 1.500 passagerer”Med to topmoderne færger i drift øger vi kapaciteten med 100 %, og vi kan hver dag sejle 1.500 passagerer og godt 600 personbiler til Norge. Det får stor betydning for rejselivet mellem Danmark og Norge” siger Gert Balling, som er direktør i Fjord Line Danmark.

Fjord Line mærker allerede en betydelig efterspørgsel på forårs- og sommerrejser, hvor rederiet tilbyder både pakkerejser

og skræddersyede ferierejser til en række norske destinationer.

De daglige afgange og den høje kapacitet vil også gavne gods-transporten mellem Danmark og Norden. Bildækkene på de to nye færger har 1.350 lastemeter, hvilket ud over personbilerne giver rigelig plads til lastbiler, sættevogne og andet gods.

Ud over Stavanger-Bergen skal de to skibe også anvendes til at betjene ruten til Langesund på Norges sydkyst, der blev genåb-net sidste sommer.

Denne rute får afgang dagligt fra Hirtshals kl. 09.00 og fra Lan-gesund kl. 15.00 med ankomst til Hirtshals kl. 19.30.

MS Bergensfjord er identisk

med MS Stavangerfjord, som Fjord Line indsatte mellem Dan-mark og Norge sidste år.

De to nye cruisefærger er blandt de mest miljøvenlige af sin slags i verden, idet skibenes fire motorer udelukkende kører på flydende naturgas (LNG).

Det betyder blandt andet, at udledningen af NOx (kvælstofoxi-derne NO og NO2) reduceres med 92 %, svovludledningen forsvin-der fuldstændig, og at drivhus-gasser formindskes med 22 % i forhold til oliedrevne skibe.

Fjord Line har investeret over to milliarder kroner i de nye cru-isefærger, som er 170 meter lange og 27,5 meter brede.

170 meter flydende luksusFjord Lines splinternye færger er topmoderne flydende hotel-ler. Skibene har 306 komfortable standardkahytter og luksuøse sui-ter, gourmetrestaurant, tapasbar, caféer, stor taxfreebutik og endda en Havana Cigar Club, der nok bliver ”herreværelset” om bord.

Store dele af skibene har åbne og lyse områder med panoramavinduer og et kæmpe udendørsdæk, hvor man i fuldt dagslys kan nyde det fantastiske natursceneri op gennem den nor-ske skærgård mellem Stavanger og Bergen.

MS Stavangerfjord og MS Ber-gensfjord er bygget nøjagtig efter Fjord Lines ønsker på det polske værft Stocznia i Gdansk og udrus-tet på det norske værft Bergen Group Fosen.

G a s t i l t r a n s p o r t

To gasfærger mellem Danmark og Norge

Fjord Line har nu daglige afgange fra Hirtshals til Bergen og Langesund.



24

Direktør Gert Balling, Fjord Line


G a s t i l t r a n s p o r t

LNG med tankbil via SverigeFjord Line kan i øvrigt glæde sig over netop at have fået tilladelse til at bunkre LNG, når skibene anløber Risavika ved Stavanger med passagerer ombord.

”Det betyder, at vi fremover kan bunkre 80 % af den LNG, vi skal bruge, inden vi afgår fra Norge,” fortæller Gert Balling.

Hidtil har de 80 % skullet bunkres i Hirtshals, hvor der ikke er nogen LNG-terminal. Den flydende gas har derfor skullet transporteres i tankbiler via Sve-rige med færge til Danmark.

Det skal den altså fortsat i en periode indtil Fjord Line får etableret en 400 m3 buffertank til LNG på kajen i Hirtshals. Den skulle ifølge Gert Balling gerne stå klar i oktober/november.

Fjord Line har i den forbin-delse tilbudt Hirtshals Havn at le-vere LNG til andre skibe fra dette anlæg på kommercielle vilkår.

”På grund af anlæggets størrel-se er det selvfølgelig ikke så store mængder, vi kan levere, men lidt har også ret”, siger Gert Balling.

Der vil dog gå lidt tid før Fjord Line kan tilbyde LNG i Hirtshals til konkurrencedygtige priser –

primært på grund af udgifterne til transporten.

Tidligere havde det norske selskab GasNor, som i forvejen forsyner flere norske havnebyer med LNG, planer om at etablere en LNG-terminal til skibsfarten i Hirtshals.

”Mig bekendt har GasNor truk-ket sig i forhold til et stort tank-anlæg, men andre er måske på vej, hvilket dog hænger sammen med et planlagt landudvidelse på havnen i Hirtshals, som jeg ikke har aktuel status på” oplyser Gert Balling.

25

Fjord Lines to nye LNG-cruisefærger MS Stavangerfjord og MS Bergenfjord ved kaj i Hirtshals. (Foto: Fjord Line)

Ældre tysk færge ombygges til LNGDet tyske færgerederi EMS AG og firmaet Bomin Linde LNG har underskrevet den første kontrakt i Tyskland om levering af flyden-de naturgas (LNG) til færgedrift som brændstof til passagerfærgen MS Ostfriesland.

Færgen er oprindeligt bygget i 1985, men gennemgår i øjeblik-ket en betydelig ombygning, der ud over nye motorer også omfat-ter en forlængelse af skibet.

Den ombyggede færge indsæt-tes til sommer i fast rutefart mel-lem Emden og øen Borkum i den

tyske del af Vadehavet.Baggrunden for aftalen er, at

Bomin Linde LNG i forvejen er ved at planlægge opførelsen af to LNG-bunkerterminaler i de to store havne i henholdsvis Ham-borg og Bremerhaven.

Leverancerne til havnen i Em-den vil i starten komme fra ud-landet, men senere fra et anlæg i Tyskland, forklarer adm. direktør Bernhard Brons fra EMS AG.

MS Ostfriesland bliver med ombygningen udstyret med to såkaldte dualfuel motorer på

hver 1.150 kW. LNG forventes at dække 99 % af færgens brænd-stofforbrug, mens resten dækkes med diesel. Det indebærer en kraftig reduktion i udledning af både drivhusgasser, NOx og andre partikler.

Efter ombygningen får færgen en længde på 94 meter, en dyb-gang på 2,40 meter og en vægt på 2.581 BRT. Den får plads til max 1.200 passagerer og 70 biler.

Færgeruten går gennem en del af Vadehavet, der af UNESCO er udlagt til verdensnaturarv.

Sammen med en række partnere deltager Dansk Gasteknisk Center nu i fire ansøgninger til den runde i EUDP-programmet, der havde deadline 4. marts 2014.

Programmet har 375 mio. kr. til rådighed til finansiering af nye energiteknologier i 2014.

Følgende ansøgninger har DGC som hovedansøger:

FlexGas - Fleksibelt energiforbrug med elpatron i villagaskedel

Målet for projektet er at ud-vikle, teste og demonstrere en elpatronenhed, der kan monteres på eksisterende villainstallationer med henblik på fleksibelt energi-forbrug ift. til elsystemet.

Ud fra analyser af potentiale og økonomi for brugeren og samfundet, udvikles og testes en model, der skal fremme imple-mentering i markedet.

Ansøgningen er udarbejdet i

samarbejde med INSERO, Neas Energy, NeoGrid og METRO THERM.

Partnerskab for termisk forgasning

Formålet er at koordinere, styr-ke og målrette den danske FUD-indsats for termisk forgasning, således at termisk forgasning kan udfylde sin rolle og sit poten-tiale i det forventede fremtidige danske energisystem. En række vidensinstitutioner og virksom-heder støtter op om projektet.

Gasification and bio-methanation of syngas from biomass

Projektet skal udvikle og demonstrere muligheden for at anvende en billig og effektiv biologisk metaniseringsproces for syngas fremstillet ved forgasning af biomasse, hvilket muliggør brugen af affald, lavværdibiomas-

ser og flis til produktion af bio-SNG til naturgasnettet på små og mellemstore forgasningsanlæg.

Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Univer-sitet København og Frichs A/S.

Følgende ansøgning har DGC som projektpartner:

USApproveProjektet har til formål at vur-

dere og beskrive rammebetingel-ser for brintudstyr i Californien og USA. Dette skal danne basis for danske aktører til udvikling af brændselsceller og andre brint-baserede teknologier til både det europæiske og det amerikanske marked.

Projektet gennemføres med H2logic som projektleder og DGC, GreenHydrogen og IRD som partnere.

B r a n c h e n y t

Nye EUDP-ansøgninger med DGC-deltagelse

26 Gasteknik nr. 2 • 2014 26

Gaskedelmarkedet faldt med 14 % i 2013Antallet af registrerede, instal-lerede gaskedler er i 2013 faldet med ca. 14 % i forhold til 2012, oplyser Dansk Energi Branchefor-ening, DEBRA. Nyinstallationer er faldet med ca. 7 %, og udskift-ninger er faldet med godt 15 %. Kilde: DEBRA

1.300 gaskedler blev ikke regi-streret i 2013Antallet af ikke-registrerede kedler er på samme niveau som i 2012.

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kWHele landet Traditionelle Kondens. Samlet Heaf nye Udskiftninger

2013 50 17.450 17.500 3.950 13.550

2012 300 20.000 20.300 4.250 16.050

Solgte registreredeGaskedler

2013 2013 2011

Solgte 18.400 21.100 20.200

Registrerede i alt 17.100 19.700 19.800

Afvigelse 1.300 1.400 400

Afvigelse i % 7 % 7 % 2 %

Opgørelsen dækker 97 % af gaskedelmarkedet. Kilde: DEBRA februar 2014

Mild vinter har givet store besparelser på varmeregningenDen milde vinter har for de fleste forbrugere bety-det store besparelser på varmeregningen.

Ifølge Teknologisk Institut har der været ca. 20 % færre graddage fra september 2013 til og med februar 2014 end i et såkaldt normalt varmeår, og knap 19 % færre graddage end samme periode 2012-13.

Et normalt varmeår beregnes som et gennemsnit over 40 sæsoners gradtal.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1 °C

mellem den ”indvendige” døgnmiddeltemperatur på 17 °C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17 °C og den udvendige døgnmid-deltemperatur. Eksempelvis giver -5 °C ude 22 grad-dage og +2 °C ude 15 graddage.

For et hus med gasfyr betyder det i gennemsnit en besparelse på omkring 220-270 m3 gas i forhold til sidste fyringssæson, svarende til 1.900-2.400 kr.


B r a n c h e n y t

27

En legende i gasbranchen takker af


Mange har ydet deres væsentlige bidrag, men mere end nogen anden enkeltperson kan Carsten Sørig tilskrives æren for, at Dan-mark hører til de lande i verden, hvor det er mest sikkert at an-vende naturgas.

Siden 2004 har han været vice-direktør for Sikkerhedsstyrelsen, som på det tidspunkt blev etab-lere ved sammenlægning af bl.a. Elektricitetsrådet og Danmarks Gasmateriel Prøvning.

Men fra 1. april var det slut. Den nu 66-årige Carsten Sørig har ønsket at gå på pension efter mere end 40 år som embedsmand i statens tjeneste.

At der i gasbranchen har været sat stor pris på hans indsats, fremgår af, at han allerede i 1995 blev tildelt Dansk Gas Forenings hæderspris, Gasprisen.

Startede i studietidenAllerede i sin studietid havde han sin gang på det daværende Dan-marks Gasmateriel Prøvning i Hel-lerup, hvor han blev ansat straks efter at have fået sin eksamen som civilingeniør. Den er siden supple-ret med HD i udenrigshandel.

Og kun fire år senere, i 1976, var han som 28-årig udnævnt til leder af foretagendet.

Dengang var det F-gas og bygas, der fyldte billedet, men så kom SV-regeringens og Folketin-gets beslutning om at droppe a-kraft og i stedet føre naturgassen fra Nordsøen i land i Danmark.

Og så fik Carsten Sørig og nog-le af hans medarbejdere travlt.

Det daværende Gasreglement fra 1969 gjaldt nemlig kun bygas og F-gas. Nu skulle der hurtigt udarbejdes ny lovgivning med

sikkerhedsnormer for naturgas-området. Her blev Carsten Sørig udpeget som pennefører.

Ny sikkerhedsmodelHan startede med at definere en sikkerhedsmodel, der bestod af fem dele:• Specifikke installationskrav for

produkter• Forhåndsgodkendelse af ap-

parater (DG-mærkning)• Krav til personlige kvalifikatio-

ner for installatører • Krav til vedligeholdelse af ap-

parater• 100 % 3. partskontrol af alle

nye installationer (Gasselska-berne). Dette krav er senere ændret til stikprøvekontrol. På dette grundlag gik DGP i

1977 i gang med at udarbejde et nyt Gasreglement med inspira-tion fra en række andre lande.

Det første blev færdigt i 1981, og i 1984 kom så B4-reglementet for store anlæg over 135 kW og andre specielle anlæg.

Dengang var målet, at ulykker med naturgas højst måtte koste to dødsfald om året. Det må siges at være opnået.

I årene 2000-2006 var der i gennemsnit to dødsfald pr. år for alle gasarter, inkl. lightergas, men de seneste syv år har der i gen-nemsnit kun været 0,6 dødsfald om året. Og så er der endda væsentligt flere naturgasinstalla-tioner, end forudset dengang.

Fusion til SikkerhedsstyrelsenMed etableringen af Sikkerheds-styrelsen i 2004 valgte Carsten Sø-rig og den daværende direktør, Sø-ren Krøigaard, at rykke til Esbjerg med det samme for at signalere, at det var her, styrelsen lå.

Af de 75 ansatte havde halv-delen sagt ja til at følge med. To år efter var ca. 28 tilbage. I dag er der mere end 110 ansatte i huset.

Carsten Sørig har med sin bre-de baggrund inden for embeds-verdenen været en stor kapacitet i forbindelse med etablering af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

Allerede som chef for DGP, hvor han nåede op på at have ansvar for 30 ansatte, inkl. la-boratoriet og administration af autorisationsområdet, havde han vist gode evner til samarbejde med både gasbranchen, selskaber og ministeriet. Det krævede ofte pragmatiske løsninger.

Nye ansvarsområderMed ansættelsen i Sikkerheds-styrelsen blev ansvarsområderne udvidet betragteligt.

Sikkerhedsstyrelsen arbejder med teknisk sikkerhed inden for el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed, men har også ansvaret for metrologi og akkreditering i Danmark.

Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet, men geografisk placeret i Esbjergs bymidte, hvor den har til huse i det gamle fødselshospital Sct. Joseph. Styrelsen beskæftiger ca. 110 medarbejdere.

Carsten Sørig har siden flytnin-gen til Esbjerg været bosat i Ribe.

Carsten Sørig - på pension 1. april

Ny energiordfører hos SSocialdemokraternes folketingsgruppe har udpeget Jens Joel til at afløse Pernille Rosenkrantz-Theil som partiets klima- og energiordfører. Hun er i stedet udpeget til socialordfører og formand for beskæf-tigelsesudvalget. Jens Joel har hidtil haft posten som miljøordfører.

DONGs kapitaludvidelse godkendtAktionærerne i DONG Energy A/S god-kendte på en ekstraordinær generalfor-samling 20. februar en planlagt kapital-udvidelse i selskabet, hvorefter fonde, administreret af Goldman Sachs gennem New Energy Investment s.à r.l., Arbejds-markedets Tillægspension, PFA Pension, Forsikringsaktieselskab og de eksiste-rende minoritetsaktionærer SEAS-NVE, SYD ENERGI, Insero Horsens og Nyfors Entreprise tegner aktier i selskabet for et samlet beløb på 13.050 millioner kr.Derudover er Martin Hintze indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem.

DONG styrkede indtjeningen i 2013Bestyrelsen for DONG Energy A/S god-kendte 5. februar årsrapporten for 2013.EBITDA udgjorde 15,0 mia. kr. i 2013 mod 8,6 mia. kr. i 2012. Stigningen skyl-des en højere indtjening fra vindaktivite-terne, en højere ejerandel i Ormen Lange gasfeltet samt omkostningsreduktioner. Resultat efter skat blev -1,0 mia. kr. mod -4,0 mia. kr. i 2012. Forbedringen skyld-tes det højere EBITDA, men resultatet var fortsat præget af store nedskrivninger, som udgjorde 5,0 mia. kr. i 2013.Bruttoinvesteringer udgjorde 21,2 mia. kr. og vedrørte primært offshore vindak-tiviteter samt olie- og gasfelter. Der blev gennemført frasalg for i alt 15,3 mia. kr. i 2013. Frasalgene inkluderede bl.a. vandkraft i Sverige, onshore vindpar-ker i Polen og Danmark samt gasfyrede kraftværker i Storbritannien og Norge. I 2014 forventes EBITDA at udgøre 15-17 mia. kr. Nettoinvesteringerne for 2014-2015 forventes at udgøre ca. 30 mia. kr.

Billigere transport af NordsøgasEnergitilsynet har pålagt DONG Natur-gas A/S at nedsætte prisen på transport af naturgas fra Nordsøen til gasbehand-lingsanlægget i Nybro til 5,75 øre pr. kubikmeter naturgas. Afgørelsen omfat-ter aftaler med Maersk Energy Marketing A/S i perioden juli 2011 til oktober 2012.

Ny bestyrelse for DONG EnergyDen tidligere topchef i Maersk Oil, Thomas Thune Andersen, skal være ny formand for besty-relsen i DONG Energy, når han fra midten af juli kan forlade sin post som eksternt medlem af bestyrelsen hos britiske Scottish & Southern Energy.

Dette selskab har et tæt sam-arbejde med DONG Energy om bl.a. flere vindmølleparker, og han kan derfor ikke være i besty-relsen for begge selskaber.

Thomas Thune Andersen sidder i bestyrelsen i en række internationale virksomheder, der beskæftiger sig med energi, logistik og distribution. Han er bl.a. formand for bestyrelsen for Lloyd’s Register Group og næst-formand i VKR Holding A/S.

Indtil Thomas Thune Ander-sen kan vælges på en ekstraordi-nær generalforsamling, varetages posten som formand af Benny D. Loft, der bl.a. er økonomidirektør i biotekselskabet Novozymes. Han har været medlem af be-styrelsen i DONG Energy siden 2012 og afløser Frits Schur, der

efter ni år på posten havde bedt sig fritaget.

Det skete på selskabets ordi-nære generalforsamling 12. marts i DONG Energys hovedsæde i Skærbæk.

Her blev Jørn P. Jensen valgt som næstformand. Han afløser Jacob Brogaard, der ikke har øn-sket at genopstille til bestyrelsen.

Jørn P. Jensen er et velkendt ansigt hos bryggerikoncernen Carlsberg, hvor han har arbej-det i knap 15 år. Undervejs har han blandt andet været ansat som administrerende direktør og økonomidirektør for den danske bryggerigigant.

De andre medlemmer af besty-relsen hos energiselskabet bliver fremover Pia Gjellerup, Martin Hintze, Poul Arne Nielsen og Claus Wiinblad.

Derudover har man blandt medarbejderne valgt fem med-lemmer til bestyrelsen, som er Hanne Sten Andersen, Poul Dreyer, Benny Gøbel, Jens Nybo Stilling Sørensen og Jytte Koed Madsen.

Ny organisation i Energinet.dkSammentænkning og udvikling er helt nødvendigt, når Danmark skal gå mod et energisystem med færre fossile brændsler og mere vind, biomasse m.m.

Derfor har Energinet.dk lavet en organisationsændring og fået nye personer i koncernledelsen.

”Energisystemerne skal smelte mere sammen og i fremtiden have meget mere glæde af hinan-den. Derfor forankrer vi nu ud-vikling i koncernledelsen”, siger Peder Ø. Andreasen, administre-rende direktør i Energinet.dk.

Udviklingsdirektør Dorthe Vinther bliver derfor en del af koncernledelsen. Det samme gør direktør for Elmarked, Søren Dupont Kristensen.

Tre bliver til femEnerginet.dk har hidtil bestået af tre divisioner: Eldivisionen, Gas-

divisionen og Supportdivisionen. De erstattes nu af fem afdelin-ger: Udvikling, Anlæg El og Gas, Elmarked, Eldrift og Gasmarked og -drift plus centrale stabe for økonomi, jura og it.

Organisationsændringerne be-tyder, at 45 ansatte får ny leder. Der sker ingen afskedigelser i forbindelse med organisations-ændringerne.

Med i koncernledelsen er foruden direktionen også Torben Brabo, direktør for gasmarked og -drift, Steen Dalsgaard, HR-direk-tør, og Hans Erik Kristoffersen, chef for direktionssekretariatet.

Direktørerne for de fem afde-linger er Dorthe Vinter, Udvik-ling, Torben Glar Nielsen, Anlæg El og Gas, Søren Dupont Kristen-sen, Elmarked, Carsten Jensen, Eldrift, Torben Brabo, Gasmarked og –drift, oplyser Energinet.dk.

B r a n c h e n y t / N a v n e


Den nye energiministerSF’s beslutning om at for-lade regeringen på grund af uenighed om salget af DONG-aktier betød, at den hidtidige klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard blev udpeget som ny udenrigsminister. I stedet blev Klima- og Energiministeriet overtaget af den hidtidige udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R).Den 45-årige Helveg Petersen blev valgt ind i Folketinget i 2011 og har bestridt poster som udenrigs-, klima- og energiordfører.Rasmus Helveg Petersen er uddannet journalist og har tidligere været både kom-munikationschef og strategirådgiver. Han har tidligere været politisk journalist på Jyllands-Posten og Information.

Kommunikationschef for fjernvarmenDansk Fjernvarme har pr. 1. februar 2014, ansat den 46-årige journalist Lars Bluncksom kommunikationschef. Han er uddan-net i journalistik fra Syddansk Universitet og har haft flere tilsvarende stillinger som kommunikationschef, bl.a. i Kolding Kom-mune, Sydbank og Beredskabsstyrelsen.Hos Dansk Fjernvarme erstatter han Mette Hansen, der forlod Dansk Fjernvarme i foråret 2013, som afdelingsleder. Samtidig er organisationen tilpasset, så der nu er tale om en ren kommunikationsafdeling.

Ny formand for Naturgas FynJens Otto Dalhøj, valgt til byrådet i Nord-fyns Kommune for Liberal Alliance ved kommunalvalget i november, har afløst Odenses borgmester, Anker Boye (A), som formand for bestyrelsen for Naturgas Fyn I/S og Naturgas Fyn Holding A/S. Jens Otto Dalhøj har siden 2009 været med-lem af Nordfyns Kommunes kommunal-bestyrelse. Han har erfaring med koncern-bestyrelser fra poster i bl.a. Energi Fyn og Nordfyns Spildevand og er således bekendt med energi- og forsyningsbranchen.Naturgas Fyns bestyrelse består herefter af:• Jens Otto Dalhøj (LA), Nordfyn, Formand• Anker Boye (A), Odense, Næstformand• Poul Erik Andersen (O), Odense• Hans Jørgensen (A), Faaborg-Midtfyn• John Kruse (A), Middelfart• Jan Reimer Christiansen (V), Nyborg• Jens Munk (O), Svendborg• Tage Kiltang Bartholin (O), Assens• Terje Pedersen (O), Kerteminde

Hvelplund direktør for Naturgas FynNaturgas Fyns bestyrelse beslut-tede på et ekstraordinært besty-relsesmøde 29. januar at udpege den 52 årige Ole Hvelplund til ny direktør for Naturgas Fyn.

Ole Hvelplund er valgt af en enig bestyrelse til fremadrettet at stå i spidsen for landets tredje-største naturgasselskab. Han har siden december 2013 været kon-stitueret direktør efter Naturgas Fyns afsked med Bjarke Pålsson.

Daværende bestyrelsesfor-mand, Odenses borgmester An-ker Boye, ser frem til samarbejdet med den nye direktør:

”Vi har peget på Ole Hvelp-lund, fordi vi her mener at have fundet manden, der kan føre Naturgas Fyn sikkert videre med

afsæt i de gode resultater, selskabet har vist de seneste år. Udpegelsen er sket efter en grundig rekrutteringsproces med hjælp fra en ekstern partner, og vi føler os overbeviste om, at Ole Hvelplund besidder de kvaliteter og kompetencer, der skal til for at skabe såvel stabilitet som videre-udvikling af Naturgas Fyn.”

Ole Hvelplund har en fortid i bl.a. TDC-koncernen, senest fra 2007 som CEO og Senior Vice President i TDC Wholesale.

Siden januar 2012 har han været salgs- og marketingdirektør i Naturgas Fyn.

HMN fik ny formand og ny bestyrelseHMN Naturgas I/S har fredag 28. februar 2014 holdt konstitueren-de repræsentantskabsmøde efter kommunalvalget i efteråret.

HMN Naturgas ejes af 57 kommuner i hovedstadsområ-det, Midt- og Nordjylland og er landets største gasselskab.

Repræsentantskabets 87 med-lemmer valgte følgende bestyrelse: • Ole Bjørstorp, borgmester (A),

Ishøj Kommune • Karin Søjberg Holst, borgme-

ster (A), Gladsaxe Kommune • Tina Tving Stauning, 2. vice-

borgmester (A), Frederikssund • Elvin J. Hansen, kommunalbe-

styrelsesmedlem (A), Odder • Ole Ørnbøl, kommunalbesty-

relsesmedlem (A), Hjørring • Hans Jørgen Okholm, kom-

munalbestyrelsesmedlem (F), Silkeborg Kommune

• Erik Lund, kommunalbestyrel-sesmedlem (C), Allerød

• Hans Toft, borgmester (C), Gentofte Kommune

• Willy R. Eliasen, borgmester (V), Egedal Kommune

• Jørgen Nørby, 2. viceborgme-ster (V), Lemvig Kommune

• Jens Grønlund, kommunalbesty-relsesmedlem (V), Skanderborg

• Morten Høgh, kommunalbe-

styrelsesmedlem (I), Silkeborg • Jørgen Hammer Sørensen,

kommunalbestyrelsesmedlem (O), Mariagerfjord Kommune

Bestyrelsen konstituerede sig her-efter med Ole Bjørstorp (A) som ny formand og Jens Grønlund (V) som ny næstformand.

Ny bestyrelse for datterselskaberBestyrelsen for HMN Naturgas valgte efterfølgende ny bestyrelse for datterselskaberne HMN Gas-salg A/S og HMN Gashandel A/S:• Finn Stengel Petersen, kom-

munalbestyrelsesmedlem (A), Herning Kommune

• Thomas Lykke Pedersen, borg-mester (A), Fredensborg

• Helge Friis, 2. viceborgmester (A), Halsnæs Kommune

• Søren Pape Poulsen, borgme-ster (C), Viborg Kommune

• Jens Jørgen Nygaard, 1. vice-borgmester (C), Egedal

• Morten Slotved, borgmester (C), Hørsholm Kommune

• Ebbe Skovsgaard, kommunalbe-styrelsesmedlem (V), GladsaxeBestyrelsen konstituerede sig

derefter med Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen (C) som ny formand og Thomas Lykke Peder-sen (A) som ny næstformand.


B r a n c h e n y t / N a v n e

Vi har med IGRC2014 allerede sat flotte rekorder med antallet af abstracts og lande.

Vi modtog ialt 763 abstracts fra 44 lande. Det er mere end nogensinde før i IGRC’s 34 årige historie.

Vi kan være godt tilfredse med, at der er 18 abstracts fra Dan-mark, hvilket lige netop placerer Danmark som nr. 10 på top-10-listen.

Nr. 1 er Iran med 329 abstracts, nr. 2 er Japan med 75 abstracts og nr. 3 er Algier med 54 abstracts.

De 763 abstracts er nu blevet reviewet af et team på mere end 20 internationale reviewere.

På baggrund af deres karakter-givning er der udvalgt knap 400 papers til præsentation på konfe-rencen. Hele reviewprocessen er naturligvis foregået via internettet.

Programmet tager form De 400 papers præsenteres på 20 ORAL sessions, 8 WORKSHOP sessions og 10 POSTER sessions.

I skrivende stund foreligger der en foreløbig udgave af program-met, der vil behandle alle aktuelle gastekniske problemstillinger fra udvinding til slutanvendelse.

Det foreløbige program skal nu gennem en fintuning i den internationale programkomité,

og derefter vil forfatterne til de ca. 400 accepterede papers få besked. Vi forventer dette kan ske omkring 1. april.

Spændende plenaries og Energy Battle CopenhagenUdover de 38 tekniske sessioner byder IGRC2014 på fire spæn-dende plenaries med højt profile-rede talere:• How innovations change the

gas market• What is the business case for

R&D?• What could be the important

technology game changers?• Important messages from the

world of gas technologyOg som noget helt nyt - og

første gang på en IGRC – arran-geres der en parallelbegivenhed (også i Tivoli Congress Center og integreret i IGRC2014) kaldet ”Energy Battle Copenhagen”. 60 unge talenter fra hele verden vil i løbet af konferencen konkurrere om at finde de mest innovative løsninger på en række aktuelle energimæssige udfordringer.

Udvidet felt af sponsorerIGRC2014 har samlet et meget imponerende felt af danske og internationale sponsorer.

De danske gasselskaber med DONG Energy som Principal Sponsor er naturligt nok i spid-sen af sponsorfeltet, der bl.a. tæller virksomheder som GDF SUEZ, Shell, Japan Gas Associa-tion, Fluxys, KOGAS, Marcogaz, GERG, GTI, AGA, KEMA, PRCI og

mange flere. Se dem alle på www.igrc2014.com.

Og vi er netop nu igang med at færdigforhandle en sponsorkon-trakt med Gazprom, der for første gang i historien vil deltage i IGRC som guldsponsor.

Meld dig til vores servicehærAfviklingen af IGRC2014 17.-19. september vil i høj grad være baseret på frivillige fra gasselska-berne, der samles i den såkaldte ”servicehær”.

Vi har brug for knap 40 frivil-lige, der har lyst til at hjælpe med afviklingen af konferencen.

Der er mange interessante jobs at vælge imellem. Hvis du har lyst til at være en del af IGRC2014-teamet, så henvend dig til din repræsentant i Natio-nal Organizing Committee.

Sociale begivenhederDet skal selvfølgelig ikke være teknisk alvor altsammen, og jeg vil i en kommende klumme fortælle lidt om vores social programme, som også rummer et meget attraktivt program for ledsagere.

Her skal blot afsløres, at vi som noget ganske unikt byder på en verdenspremiere på pantomime-forestillingen ”Gas Innovations Inspiring Clean Energy” som en del af Opening Plenary i Tivoli Congress Center.

Jeg håber, vi ses til IGRC2014 – registreringen er åben på www.igrc2014.com.

Peter I. Hinstrup

N y t f r a I G U

Programmet tager form

Rekordantal abstracts til IGRC2014, hvoraf godt halvdelen er udvalgt til at blive præsenteret på konferencen i København.


Af Peter I. Hinstrup,IGRC 2014 Conference Director

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 2 • 2014

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiChristian K. Kernel, Naturgas Fyn

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 23 - 2014

Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 19. maj 2014.

Bestyrelse

Formand: Peter A. HodalEnerginet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Sekretær: Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600 [email protected]

Næstformand:Flemming JensenDONG Energy

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Henrik AndersenAalborg Forsyning

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 [email protected]

Kasserer

Mette Johansen,Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: 2146 [email protected]

Kommende konferencer

Gastekniske Dage14.-15 maj 2014Hotel Legoland, Billund

IGU Research Conference - IGRC 201417.-19. september 2014i Tivoli Congress Center, København

Årets Gaskonference 2014”Nye gasser - nye perspektiver”13.-14. november 2014Hotel Scandic Sydhavnen, København

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

50 år4. maj 2014Kirsten Uldall JuhlHMN Naturgas I/SSøvang 22, 3460 Birkerød 60 år9. april 2014Peter SkovbonPeter Skovbon.dkØverødvej 39A, 2840 Holte

12. maj 2014Ole Mølby OlesenHMN Naturgas I/SSøvej 6A, 2880 Bagsværd

20. maj 2014René JakobsenHMN Naturgas I/SToftekrogen 12, 3630 Jægerspris 70 år28. april 2014Flemming Hansen FH-teknik A/S Valløvej 10, 8930 Randers NØ

75 år4. juni 2014Bent KornbekGasmuseetNørrehedevej 38, Tange, 8850 Bjerringbro

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Brian TheilgaardGasteknikerNaturgas Fyn A/SKanefarten 455270 Odense N

Casper Thorsager HansenGasteknikerNaturgas Fyn A/SGrønvangen 1185550 Langeskov

Johan JakobsenKey Account Manager DONG EnergyMørdrupvej 69 1th. 3060 Espergærde

Thomas Elkrog Dahl SalgssupporterDONG EnergyHelsingørsgade 19A 3th.3400 Hillerød

Anne FischerSalgssupporterDONG EnergyVendsysselvej 39 st. mf. tv.2720 Vanløse

Jannik Brokær LundKey Account Manager EC Power A/SNyvej 3, 8410 Rønde

Kamilla NørhaveDONG Gas Distribution A/S Sjællandsgade 7 2th. 4100 Ringsted

Lund

strø

m &

Par

tner

s

Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

O (%)

CO

G20CH 100%

ca. 120 sek

60

40

20

0

6,5

6,0

5,5

5,0

2

4

G231CH 85%/N 15%

ca. 120 sek

4 2

G21CH 87%/C H 13%

ca. 120 sek

4 3 8

G20

ca. 120 sek

(ppm)

Max Weishaupt A/S

Aalborg Tlf: 98156911

[email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Silkeborg Tlf: 86810500

Haderslev Tlf: 74522117

Næstved Tlf: 55750215

Odense Tlf: 66121070

Landsdækkende 24 timers service året rundt

Weishaupt Thermo CondensDet sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

4

2

3

1

Lund

strø

m &

Par

tner

s

unikke løsninger

3

1

4

2

LuftGasarmatur

Omdrejningsreguleretblæser

SCOT-elektrode

Strålingsbrænderaf Fecralloy

Gas

SCOT-regulering

Mød os på Stand AF 6540

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

[email protected]

GA

Sk

ed

le

rS

olv

Ar

Me

ol

iek

ed

le

rd

øG

nS

er

vic

evA

rM

ep

uM

pe

r

Weishaupt Thermo condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med ScoT-regulering

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående.

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold.

GasteknikNr. 2 • april 2014Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Documents

Gasteknik - Dansk Gas Forening...Gasteknik nr. 2 • 2014 3Træpiller versus gas Debatten om træpillers bæredygtighed og fornuften i en massiv dansk satsning på træpiller har fyldt