14
1 Introduktion Velkommen til LiveRollespils kampagnen Nieros’ grundbog, hvor den information du behøver, vil blive fortalt og forklaret. I grundbogen vil du have mulighed for at læse om LiveRollespil generelt og det der er udelukkende brugbart i Nieros kampagnen. Noget vil udelukkende være brugbart for nye spillere og andet godt for de garvede at genopfriske. Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt en Arrangør. Spilmaster / GM En Spilmester er på den ene side en slags dommer som holder styr på reglerne og ser til at folk følger dem, men er i højere grad en slags filminstruktør, der prøver at lave en spændende historie hvor alle spillerne er skuespillere. Deres arbejde går altså ud på at få en hel masse spillere til at kunne fungere sammen og sammenstrikke historierne, så det bliver spændende og passer til den ramme scenariet er skrevet som, hvilket betyder at nogle gange bøjer de reglerne for historiens skyld. Der er en Spilmesterbunker i spillet, hvor du kan komme hen, hvis du har spørgsmål. Spilmesterbunkeren er også der hvor Tjek ind/ud foregår. Der er også Spilmestre der går rundt ude i spillet. De fungerer som hjælpende eller ledende roller. Hvis man har et spørgsmål til dem kan man spørge dem offgame og det kan også være de kommer med beskeder til en som f.eks. hvis man er blevet forbandet... Retningslinjer: Vi lægger stor vægt på scenariet og det respektfulde rollespil i vores kampagne og lægger meget energi i den. Derfor beder vi dig følge reglerne og nogle generelle retningslinjer. Forberedelse Sæt dig ind i reglerne. Du behøver kun læse dette regelsæt hvori grundreglerne står. Sørg derudover for at medbringe en madpakke og varmt tøj! Indstilling: Spil rollespil med andre og skab dit eget spil. Rollespil handler om at deltage aktivt i spillet. Du skal ikke forvente at andre er kommet her for at underholde dig. Lad være med at sætte dig ned og vente på plottet. Drama: Vær åben overfor andres plots/historier og del ud af dine egne. Hemmeligheder som aldrig slipper ud er ikke rigtigt sjove i rollespil. Involver så mange du kan i dine historier og vær desuden klar på at det ikke altid er dig der er hovedperson så støt op om andre så de også er fokus indimellem. Seriøsitet: Sørg for altid at være ingame i spilområdet mens spillet kører. Vi respekterer at det kan være svært. Trænger du til en pause så gå udenfor spilområdet, så du ikke forstyrrer andres spil. Det er selvfølgelig en undtagelse hvis der sker en ulykke - I behøver ikke være ingame når I laver rigtig førstehjælp... Respekt: Følg altid Spilmestrenes (GM’ernes) retningslinjer. Får du en besked af en Spilmester så følg den. Lad være med at diskutere det, hvis der ikke er grund til det, og husk at arrangørerne altid har ret. NPC roller Nogle af de roller der er ude i spillet er såkaldte Nøgleroller (NPC'ere). Det er spillere der bliver styret direkte af arrangørerne. Deres formål med at spille er at skabe spil til andre. De kan ofte være nogen der skal sørge for at et handelssystem virker, eller det kan være nogen vi har sat i spil

Nieros Grundbog Beta 2.0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nieros Grundbog Beta 2.0

Citation preview

Page 1: Nieros Grundbog Beta 2.0

1

Introduktion Velkommen til LiveRollespils kampagnen Nieros’ grundbog, hvor den information du behøver, vil blive fortalt og forklaret. I grundbogen vil du have mulighed for at læse om LiveRollespil generelt og det der er udelukkende brugbart i Nieros kampagnen. Noget vil udelukkende være brugbart for nye spillere og andet godt for de garvede at genopfriske. Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt en Arrangør. Spilmaster / GM En Spilmester er på den ene side en slags dommer som holder styr på reglerne og ser til at folk følger dem, men er i højere grad en slags filminstruktør, der prøver at lave en spændende historie hvor alle spillerne er skuespillere. Deres arbejde går altså ud på at få en hel masse spillere til at kunne fungere sammen og sammenstrikke historierne, så det bliver spændende og passer til den ramme scenariet er skrevet som, hvilket betyder at nogle gange bøjer de reglerne for historiens skyld. Der er en Spilmesterbunker i spillet, hvor du kan komme hen, hvis du har spørgsmål. Spilmesterbunkeren er også der hvor Tjek ind/ud foregår. Der er også Spilmestre der går rundt ude i spillet. De fungerer som hjælpende eller ledende roller. Hvis man har et spørgsmål til dem kan man spørge dem offgame og det kan også være de kommer med beskeder til en som f.eks. hvis man er blevet forbandet... Retningslinjer: Vi lægger stor vægt på scenariet og det respektfulde rollespil i vores kampagne og lægger meget energi i den. Derfor beder vi dig følge reglerne og nogle generelle retningslinjer. Forberedelse Sæt dig ind i reglerne. Du behøver kun læse dette regelsæt hvori grundreglerne står. Sørg derudover for at medbringe en madpakke og varmt tøj! Indstilling: Spil rollespil med andre og skab dit eget spil. Rollespil handler om at deltage aktivt i spillet. Du skal ikke forvente at andre er kommet her for at underholde dig. Lad være med at sætte dig ned og vente på plottet. Drama: Vær åben overfor andres plots/historier og del ud af dine egne. Hemmeligheder som aldrig slipper ud er ikke rigtigt sjove i rollespil. Involver så mange du kan i dine historier og vær desuden klar på at det ikke altid er dig der er hovedperson så støt op om andre så de også er fokus indimellem. Seriøsitet: Sørg for altid at være ingame i spilområdet mens spillet kører. Vi respekterer at det kan være svært. Trænger du til en pause så gå udenfor spilområdet, så du ikke forstyrrer andres spil. Det er selvfølgelig en undtagelse hvis der sker en ulykke - I behøver ikke være ingame når I laver rigtig førstehjælp... Respekt: Følg altid Spilmestrenes (GM’ernes) retningslinjer. Får du en besked af en Spilmester så følg den. Lad være med at diskutere det, hvis der ikke er grund til det, og husk at arrangørerne altid har ret. NPC roller Nogle af de roller der er ude i spillet er såkaldte Nøgleroller (NPC'ere). Det er spillere der bliver styret direkte af arrangørerne. Deres formål med at spille er at skabe spil til andre. De kan ofte være nogen der skal sørge for at et handelssystem virker, eller det kan være nogen vi har sat i spil

Page 2: Nieros Grundbog Beta 2.0

2

for at være en del af et plot (Den trætte rejsende der kommer ind på kroen og fortæller om et han har set noget mystisk lys ude i skoven). Det kan naturligvis også være monstre. Det vigtige at vide om Nøgleroller er at man ikke skal bruge alt sin tid på dem. Brug dem til deres funktion og lad dem så ellers være så andre også kan få fornøjelsen af dem. Med andre ord: Du kan handle med handelsmanden men lad være med at snakke med ham hele dagen så ingen andre får handlet, du kan slås med monstret men gå væk fra det bagefter så andre får muligheden i stedet for at slæbe monstret med dig ind i byen for at prale af din sejr. Din første spilgang Din første spilgang skal du lave et karakterark til tjek-ind, der forventes ikke at du tager et kostume på men vi forventer at du ikke tager neon farvet tøj og andet settings ødelæggende tøj på. Vi har til din hjælp taget 2 billeder med eksempler af acceptabelt og ikke acceptabelt tøj.

Ikke acceptabelt. Acceptabelt. Til låns har vi nogle våben, som kan lånes á 10kr. per styk. Der forventes ikke at du har taget en stor indsigt i LiveRollespilets verden, men vi håber at du læst vores regler og prøvet at sætte dig ind vores fantasy verden. Som en start kan det foreslås at du de første par spilgange går med nogle venner eller går med i hirden. Praktisk Herunder er nogle få praktiske spørgsmål og svar som kan tage sig af de mest basale ting omkring kampagnen. Hvor er det? Kampagnen finder sted i Pandrup anlæg, Hvad kræver det at være med? Hovedsageligt bare lysten til at spille med os andre. Du skal være fyldt 8 år. Vi kan give dispensation – ned til 6 år i nogle tilfælde - kontakt arrangørerne hvis du gerne vil høre om dispensation. Du kan i visse tilfælde låne våben, specielt hvis det er den første gang du spiller med. Hvem arrangerer det? Kampagnen arrangeres af Nieros. Udover hovedarrangøren, findes et

Page 3: Nieros Grundbog Beta 2.0

3

antal arrangører og hjælpere. Hvis du har lyst til at blive en del af vores seje arrangørhold så kan du kontakte en arrangør efter spillet. Hvad koster det? Det koster 10kr-, for hver spilgang man spiller med, men man kan også blive medlem af foreningen Nieros for et årligt beløb på (…?)kr-, hvilket betyder at alle spilgange er gratis og andre arrangementer bliver til halv pris. (dette vil komme med en opdatering). Generelle regler Dette er nogle af de generelle regler - hvis der er noget du ikke føler er dækket her så spørg en Spilmester. Offgame tegn Hvis nogen tager en hånd og sætter fladt på deres hoved er det fordi de laver offgame tegnet. Det betyder at de ikke er med i spillet. Det kan være fordi de er blevet rolledræbt, eller fordi de er kommet offgame til skade - eller de vil fortælle de noget som det er vigtigt du ikke misforstår til at være en del af spillet. Der findes også et stop-ord - som bruges hvis du ikke kan komme til at lave offgame tegnet men du akut har brug for at nogen stopper med at spille. Eksempelvis hvis der sker en skade under en kamp - I så fald råber man "Cut!". Offgame tegn må aldrig bruges for sjov. Tyveri/Røveri Man kan stjæle og røve ingame ting hvis du kan slippe af sted med det. Dog med 2 restriktioner:

1) Man må kun stjæle følgende ting: Spilpenge, juveler, ingame dokumenter og de hakker/spader som bruges til Produktion. Specielt skal man huske ikke at stjæle hinandens våben. Man må dog gerne afvæbne folk og lægge deres våben til side, men de må aldrig komme længere fra deres ejer end at de er indenfor deres synsvidde.

2) Man må kun stjæle fra ingame steder hvilket vil sige ingame punge, tasker eller andet lignende. Man må IKKE stjæle fra offgame lommer, rygsække, tegnebøger. Af samme grund må man ALDRIG opbevare ting, der kan stjæles, på et sted hvor folk ikke må lede. Man kan ikke stjæle/røve Spilmesterbunkeren

Maskeregelen I kampens hede kan det være svært at huske detaljer om folk, der overfalder en. Derfor kan du ikke genkende en person der har angrebet dig, hvis de har mindst halvdelen af deres ansigt dækket til. Eksempelvis - du går ude i skoven med dine ressourcer og bliver overfaldet af en røver, der stjæler dine penge. Denne røver bærer maske og du når ikke at slå røveren ned, så du kan tage masken af vedkommende og se personens ansigt. Derfor kan du nu ikke genkende personen da I senere sidder på kroen sammen og han gavmildt giver en omgang - for dine penge... Havde du derimod fået fanget røveren og afsløret personens ansigt under overfaldet, ville du kunne huske vedkommende da personen forsøger at snige sig ind i byen.

Page 4: Nieros Grundbog Beta 2.0

4

Helbred og Kamp ALLE mennesker starter automatisk med 3 HP (Helbredspoint). Man kan miste dem ved at deltage i kamp eller på en række andre måder blandt andet ved gift, sygdom eller magi. På illustrationen kan du se hvor mange HP man mister ved kamp. Hvis man ikke har nogen form for minimum-beskyttelse kan man ikke modstå et slag med et våben og man SKAL derfor lægge sig ned.

Ekstra HP Det er muligt at få yderligere HP hvis man har rustning eller anden form for beskyttelse, disse kalds RP – Rustningspoint. Man har kun RP så længe man bærer sin rustning/beskyttelse, og man mister dem så snart man begynder at tage sin rustning/beskyttelse af. RP gives alt efter hvor meget ekstra beskyttelse du har på efter Rustningstabellen. Der er også magiske rustningspoint kendt som MRP.

Page 5: Nieros Grundbog Beta 2.0

5

Hvis du møder væsner, der ikke er mennesker, så vær ikke overasket over at de kan holde til mere end du kan, selvom de måske har mindre rustning på. De kan være under magisk beskyttelse - så lad være med begynde at beskylde dem for at snyde. Rustningstabellen Type Antal RP Type Antal RP Læder: Metal: Arm & Ben 1 per sæt Arm & Ben 1 Torso (med ryg) 3 Torso 3 Skuldre 1 Ryg Læder 1 Hjelm 1 Ryg Metal 2 Skuldre 2 Slagkofte 1 Hjelm 2

Ringbrynje 3-5 Ringbrynjehætte 2

Kamp Når man rammer 0 HP i en kamp besvimer man normalt, nogle vælger at ligge og skrige i smerte, og kan ikke kæmpe videre. Tæl dine egne liv, og lad være med at tænke for meget på hvor mange liv din modstander har, især hvis den du kæmper imod er NPC eller GM, da disse højst sandsynligt har en god grund til det. Du vil få et HP pr. 15 min. efter du har været nede på 0 HP, men dette kan gøres hurtigere ved hjælp af læger, alkymistiske drikke og magi. Karakterdrab Udover at kunne besvime i kamp, kan man også blive karakterdrabt. Når man bliver karakterdrabt mister man alt på sin karakter, evner, XP etc… Det bliver af den grund ikke noget man bare kan gøre. For at kunne karakterdræbe en person kræver det en meget god grund, og at han slog dig ned og stjal dine penge er ikke god nok. Normalt vil vi sige at det kræver mange måneders hedt rivaleri og skænderi (ingame). Det første du bør er at vide dit offers karakternavn. Når du har vundet over ham i kamp eller på andre måder har personen under din nåde, kan du vælge at sige til ham at du karakterdræber ham, efter det skal du gå til en GM og fortælle ham din begrundelse for karakterdrabet og ofrets karakternavn. Hvis GM’en synes din begrundelse er god nok bliver karakterdrabet tilladt. Hvis en GM er i tvivl vil han tage dig med til en anden GM som så også validere din begrundelse. Smertevåben (piske, knipler osv.) Smerte-skade gør ondt og man skal spille på at man er øm i mindst et kvarters tid efter man er blevet ramt. Man bliver dog ikke rigtigt såret og mister derfor ikke HP (Helbredspoint). Der er ikke fastsat nogen øvre grænse for hvor meget man kan holde til, men på et tidspunkt bør man spille at man besvimer af udmattelsen. Man vågner dog op på fuld HP igen efter 5 min tid derefter.

Page 6: Nieros Grundbog Beta 2.0

6

Evner Nieros evnesystem foregår ved at man, når man laver sine karakter, vælger en klasse som har nogle evner. Evnerne kan købes med XP. Man for et XP p. spilgang man deltager i, men man kan også tjene et ekstra XP ved ekstra godt spil (lad være med at spørge efter det, du for det hvis en GM synes du har fortjent det), eller ved at skrive en baggrundshistorie kan man også opnå nogle ekstra XP, denne måde foregår ved at du skriver din baggrundshistorie (gerne læselig) og aflevere den til en GM som så holder øje med dit spil over flere spilgange, om hvorvidt du spiller på den eller ej, herefter vil du kunne få ekstra XP (det er ikke sikkert du for XP). Hver klasse har niveau 1 og niveau 2 evner, alle kan lære hinandens niveau 1 evner, men man kan kun lære sine egne niveau 2 evner. Alle kan lære alle neutrale evner. Lommetyveri Du kan stjæle fra folks lommer, eller punge, ved at gå op på siden eller bagved en person, og holde fast i noget der sidder fast på dem i 15 sek. og sige lommetyveri. Så må du kigge i hans lomme eller pung. Personen ved ikke hvem der gjorde det, med mindre det tager tyven mere end 1 minut at finde det han leder efter. Krudtvåben Disse er dybt upålidelige og rammer også meget dårligt (hvis de overhovedet virker). Hvis nogen peger på en med et krudtvåben indenfor ca. 10 meters afstand og trykker af har de en chance for at ramme. Hvis våbnet siger bang er man ramt og mister 4 HP. Bonk Bonk fungerer ved at man slår en person oven i hovedet med en kerneløs kølle og siger ”bonk”. Er man blevet slået i hovedet med en ”bonk” kølle besvimer man på stedet, og hvis du ikke ser at du bliver slået, ved du ikke hvem der gjorde det. Man kan ikke ”bonke” midt i en kamp, eller hvis ofret reagere fysisk, ved at blokere slaget med sin arm eller rygge sig uden for rækkevidde. Folk med hjelm er immune overfor bonk. Baghold Baghold fungerer ved at man slår en person i ryggen med et våben og siger ordet ”baghold”. Personen der bliver slået i ryggen går på 0 HP og besvimer. Dette kan ikke gøres under en kamp. Snigmord Snigmord fungerer ved at man ”skærer” halsen over på en anden person, mens man står bag personen. Ofret går på 0 HP med det samme, du kan også vælge at karakterdræbe ofret, for at dette skal gennemføres, kig under ”Karakterdrab”. Du kan ikke bruge evnen på en som har sin hals beskyttet af rustning. Kastevåben Du Kan kaste med dine våben (de skal være kerneløse). Kastevåben skader kun 1 på folk med torso rustning, men normalt på folk uden torso rustning. Krudt skal købes af en handelsmand, og krudt kan ikke gemmes fra spilgang til spilgang.

Page 7: Nieros Grundbog Beta 2.0

7

Tortur Du kan torturere folk, som så skal fortælle dig det du spørger om (dine spørgsmål skal dog være ja eller nej spørgsmål). Ofret behøver kun at svare på et spørgsmål hvert andet minut. Præster og magi Lensherre Lensherre kan eje len hvorpå der er ressourcer, disse ressourcer er træ, sten og jern. Disse kan lensherren udvinde, dette gøres ved at lensherren hyre en person til arbejdet eller selv gør det, men før arbejdet går i gang skal den person der udvinder ressourcerne eller lensherren selv informere en arrangør(dette skal helst være prinsen) om at man udvinder et materiale, derefter skal man spille i et kvarters tid på at man udvinder materialet. Efter at arbejdet er gjort skal personen vende tilbage til ”prinsen” hvor han for materialet udleveret. Hvis en lensherre har hyret en person til arbejdet kan personen vælge at sige at der ikke kom noget ud arbejdet til lensherren og beholde ressourcerne eller egentlig gøre hvad han vil. Lensherren er ikke tvunget til at tro på manden. Lensherren får skat fra de bønder der er på hans len (fiktive). Lensherren opretholder også retten til at kræve skat på sine len. (liste over len i området og priser og skatteindkomst vil blive udgivet med opdateringer). Handel Til Nieros kampagnen er der et handelssystem. Handelssystemet fungerer sammen med lensherre systemet, da lensherre eller andre kan sælge deres ressourcer til handelsmænd, som så kan sælge ressourcerne videre. Ressourcer som er købt på denne måde kræver ikke evner. Evner om ressourcesalg er et bevis på at handelsmanden har skabt kontakter og kan bestille varer til næste spilgang (krudt skal også bestilles men det er i forhold til hvor meget krudt handelsmanden for udleveret af spillere med krudtvåben og de kan kun købe deres eget krudt, prisen på krudtet bestemmes af en arrangør, men videresalgsprisen bestemmer handelsmanden selv).

Page 8: Nieros Grundbog Beta 2.0

8

Magi/Præstebønner Magien i Nieros verdenen stammer fra magi krystaller som udgiver et element fra sig, disse krystaller er svære at finde men der eksisterer tusindvis af dem i verdenen (for mere information læs mytologi bogen). Præstebønner fungerer ved at han hiver i guden energi, og bruger den selv til at udforme mirakler og velsignelser. (nedenunder er en beskrivelse af magien, og præstenes bønner fungerer på samme måde og med samme effekt ord). Du vælger et element. Hvert element har 10 formularer. Du får et mana per formular du har. Alle formularer der koster 6 XP eller under koster 1 mana at kaste. Alle formularer der koster 10 XP koster 2 mana at kaste. Der findes 4 slags formularer. Når man har lært alle evner fra sit element kan man købe ekstra mana for 2 XP p. stk. Magisk missil: du kaster en rispose i den element farve som der står i formularen. Et magisk missil fungerer som regel som et normalt våbens skade, men et skjold kan kun holde til at blive ramt 3 gange af et magisk missil før det går i stykker. Et magisk missil kan også gøre andet end at skade, men så står det forklaret i formular beskrivelsen. Disse kan være paralyse, rust, smelt og heal og disse effekt ord skal siges i formular beskrivelsen. Paralyse gør at du skal stå stille (det er magerens opgave at sige i hvor lang tid), rust gør at den ødelægger skjolde, RP eller våben den rammer. Smelt har samme effekt som rust. Heal gør at du for liv når du bliver ramt af missilet (det er magerens opgave at informere dig om hvor mage liv, hvis han glemmer dette så giv dig selv 1 HP). Magisk rustning point/MRP: MRP fungere ligesom rustning og der står i formularen hvor mange du har. Røre: du skal røre den person eller genstand du vil bruge formularen på for at den virker. Står der ikke andet på formular beskrivelsen er den denne format. Pege: du peger på personen du vil bruge formularen på. Magere må ikke bruge rustning. Element farver: Ild: Rød. Vand: Blå. Lyn: Gul. Natur: Grøn. Vind: Lilla. Liv: Guld. Død: Sølv. Lys: Hvid. Mørke: Sort.

Page 9: Nieros Grundbog Beta 2.0

9

Setting I kampagnen Nieros befinder vi os i en verden ved navn Nieros som er skabt af arrangørerne og er under fuld udvikling. Vi spiller i landet Højlandet, som er baseret på Skotland og Irland. I landet spiller vi en (lille) handelsby som hedder Nieros. Da byen er en handelsby er der frie muligheder for at komme fra Nieros verdenens mange forskellige kulturer, som er baseret på mange forskellige kulturer fra virkeligheden. Der er af samme grund masser af muligheder for at spille andre racer og væsner. Væsner I Nieros verdenen eksisterer der mange racer og væsner, her er dem man kan spille til kampagnen. (krav og HP til racer vil være belyst med rød) Mennesker HP: 3 Krav: ingen Mennesker: Mennesker findes i alle verdenens afkroge og styre alle lande, med undtagelse af landene Wa’al Elva og Leuthil, som henholdsvis er styret af Sorte elvere og Høj elvere. Mennesker kan være meget forskellige fra land til land og de har mange forskellige moralske holdninger. Verdenen er delt lettest op i fem kontinenter, som er norden, midten, østen, syden og vesten. (disse områder er baseret på henholdsvis Skandinavien & de britiske øer, Europa, Asien & mellemøsten, Afrika og Nord og Sydamerika. Grønhuder HP (ork): 5 Krav (ork): grøn hud (hud maling), minimum Ca. 1,6m høj. HP (goblin): 2 Krav (goblin): grøn hud (hud maling), maksimum Ca. 1,7m høj. Der findes 2 slags grønhuder, orker og goblinger. De kan godt leve sammen med mennesker, men bliver oftest betragtet som svage af deres mere vilde søskende, der oftest lever som nomader, der vandre fra kamp til kamp. Grønhuder tilbeder Grunk, Kari og Kranki. Orker: Orker kommer 5 steder fra og findes overalt i Nieros verdenen. Orkerne kommer originalt fra kun fire steder i Norden, Midten, Østen og Syden og de har alle nogle bestemte ting der adskiller dem fra hinanden. Først senere kom orkerne til vesten med menneskelige skibe, nogle af dem var frivillige, andre tvunget. De tvungne orker, var især fra Midten og Norden, og det skete under Rekteras storheds tid, da den første fredsherre forviste orkerne fra riget, og han gav dem valget mellem at dø eller at rejse til Vesten. De første orker i Vesten var dog fra Østen og ankom ca. 100-150 år før de udviste. De østlige orker ankom med handels- og koloniskibe. Midtens orker: Orkerne fra Midten er de anden mindste orker i Nieros verdenen, men også dem i størst antal. Orkerne fra Midten her en lysegrøn hud, og går i mere menneskeligt tøj. Orkerne fra Midten ses også som de anden klogeste orker i Nieros verdenen. Disse orker har også mindre tænder end de andre orker. Midtens orker har også ofte en glattere hud end andre orker.

Page 10: Nieros Grundbog Beta 2.0

10

Nordens orker: Nordens orker er de anden største, og ses også som de anden med voldelige orker i Nieros verdenen. Nordens orker har også de anden største tænder. Disse orker går meget i pels, men det gør mange af Nordens mennesker også. Orkerne fra Norden har grøn hud og anses som de anden dummeste orker i Nieros verdenen. Østens orker: Orkerne fra Østen er de mest menneskelige Orker, og er til tider ligeså kloge som et menneske. Disse orker ses også som de mest civiliserede orker. Østen orker har en grøn-gullig hud og store tænder, men mindre end Nordens orker. Disse orker bærer typisk pels og menneskeligt tøj. Østens orker er de mest accepterede orker blandt menneskene. Sydens orker: Sydens orker er de største og mest voldelige orker i Nieros verdenen. Disse orker er de mest primitive og dummeste orker. Orkerne fra Syden har en mørkegrøn mudret (brunlig) hud, nogle med næsten brune plamager og gigantiske tænder. Til tider er Sydens orker mere brune endda mere sorte end grønne. Sydens orker er de mest uaccepterede orker i Nieros verdenen. Disse orker bærer oftest skind og pels, men nogle gange lidt mere menneskeligt tøj. Vestens orker: Orkerne i Vesten er en blanding af alle ork racerne, hvor de findes i forskellige blandinger, og sjældent rene race orker. Orkerne i Vesten går næsten i det samme tøj som Vestens menneskelige indbyggere, men for det meste med mere primitive træk. Disse orkeres størrelser og intelligens varigere meget. Gobliner: Goblinerne minder meget om deres fætre orkerne, men er mindre end dem, og de er meget svagere bygget end orkerne. Goblinerne er lavere end mennesker og langt skrøbeligere. Goblinerne stammer fra de samme steder, og de ser som ud som orkerne fra de steder. De er endda i samme klaner som orkerne, men de ses sjældent i rene goblin klaner. En goblin, til forskel fra orkerne, er små og skrøbelige, men til gengæld er de klogere og mere snu end orkerne, de er til gengæld lidt mere kujoner end orkerne. De rene goblin klaner eksisterer næsten kun i bjergene og i dværgenes tunneller.

Page 11: Nieros Grundbog Beta 2.0

11

Elvere HP: 3 Krav: spidse øre (latex øre(kan være hjemmelavet, men de er ikke kønne), for at spille sorteelver skal du have sort hud (hud maling). Elvere minder meget om mennesker i udseende, men har spidse øre. Der findes 3 former for elvere. Elvere der lever som og blandt mennesker bliver bare kaldt ”Elvere”, men andre mere traditionelle elvere ser ned på disse og kalder dem for ”halvelvere”, med afsky i stemmen. Skovelvere: Skovelvere, som lever deres liv i skovene rundt omkring i verdenen i stammer, der alle bliver styret af en høvding, som kun lytter til elver kongen der bor i Aran Arnad skoven, som ligger i Keihäs. Det siges at elverkongen er udødelig og den nuværende konge som har hersket i 2048 år hedder, Maethor Varnë Athelas. Skovelverne tilbeder guden Ariel. Skovelvere er oftest muskuløse, med hvis hud, lidt højere end mennesker og vildt rødt eller mørkt blondt hår. Skovelvere foretrækker at gå i naturligt udseende tøj. Højelvere: Højelvere bor på øen Leuthil, som er deres kongedømme. Højelverne tilbeder guden Alkadizaar. De har mange koloni byer rundt omkring i verdenen, dem der styrer disse koloni byer bliver kaldt fyrster af mennesker, og hedder Thïr på elversk. Lederen af Leuthil bliver kaldt Caun Conin, den nuværende Caun Conin hedder Azgad Smaragsin Emethrall. Højelvere er oftest høje og slanke, med hvid hud, lidt højere end skovelvere og har meget lyst blondt hår. Højelvere foretrækker royalt og fint tøj. Sorteelvere: Sorteelvere bor i landet Wa’al Elva i østen. Sorteelverne tilbeder guden Orthoden. Sorte elverne bliver ledet igennem et korrupt system, hvor vejen frem er manipulation, forræderi og mord. Kun en sorteelever er over alle andre og alle lytter til hende, hun er den øverste Orthoden præstinde og sorteelvernes evige hersker, hun bliver kaldt Myrn Tari på elversk, og for menneskene er hun kendt under to navne, Den sorte dronning og Mørkets elskerinde. Ingen kender Myrn Tariens rigtige navn og for de fleste har der altid kun været en Myrn Tari, men nogle få andre halvelver, skovelver og højelver teoretikere har der været mange forskellige Myrn Tarier, men en sorteelvers svar er altid ”Der er kun EN Myrn Tari”. Sorteelvere er mere hadet af skovelvere og højelvere end halvelvere er, og de bliver jaget. Nogle mennesker accepterer dog sorteelvere og mange handelsmænd bruger dem som spioner snigmordere. I nogle storbyer kan der endda findes hele kvarterer beboet af sorteelvere. Sorteelverne har udviklet en sort hud og hvidt hår efter mange års tjeneste hos kaosguden Magika, men under mystiske omstændigheder skiftede de religion og begyndte at tilbede Orthoden. Sorteelvere er på højde med mennesker, men er meget kompakt byggede, men meget lette, dette har givet dem evnen til at være meget slanke og ufatteligt stærke.

Page 12: Nieros Grundbog Beta 2.0

12

Lavfolk HP: 4 Krav: maksimum ca. 1,7 høj, fuldskæg (kunstigt eller ægte), tyk mave (behøves ikke men vil skabe en god illusion, desto mere kompakt man ser ud). (Som pygmæ er det ikke nødvendigt at have et fuldskæg eller prøve at se kompakt ud, men du skal være malet mørk i huden). Lavfolk: Lavfolk er en fællesbetegnelse for de små racer i Nieros verdenen. Der findes kun to kendte lavfolk; dværge og pygmæer. Dværge: Dværge lever i bjergene og i tunneler under jorden overalt i Nieros verdenen. Dværgene kan ikke bruge magi og de tilbeder Graaskæg. Dværgene lever i klaner og små byer rundt omkring. En dværgeklan kaldes en Throng og lederen af en klan kaldes en Rik, hvorimod lederen af en by kaldes RikaAnkor og en dværg som ledder flere klaner kaldes RikaMillus. Disse byer og klaner eksisterer over det hele i Nieros verdenen, men de lever dog kun i de nordligste dele af syden. Dværge er små og betragtes som tykke, men er rigtig bare meget kompakte, og deres lemmer er korte men store, hvilket giver dværge et både komisk og frygtindgydende syn. Dværge har altid skæg, og desto større det er, desto bedre. Pygmæer: Pygmæerne lever i bjergene og junglerne i det sydligste af syden og det sydlige vesten. Pygmæerne menes at have udviklet sig fra Dværge da de første gange drog syd på for at kolonisere sig der. Pygmæerne tilbeder guden Gabontwa der menes at være en fjern slægtning til Graaskæg. Pygmæerne lever i klaner som bor i små byer, som er styret af hver sin klan, en klan bliver kaldt for en Aka og en by bliver kaldt for en Akaka. Lederen af en by og en klan hedder en Efémbuti, og han eller hende betragtes som den stærkeste viseste i sin klan. Disse byer lokaliseret i bjergene og junglerne hvor de har miner af forskellige slags. Pygmæerne bærer ikke de store fuldskæg, som deres fætre dværgene, men har ofte mindre skægstubbe eller andet mindre skæg, de er heller ikke tykke som dværgene er. Pygmæerne er ofte lidt lavere end dværge, og de er mørke i huden. Pygmæer har til tider rygtes at have spist andre mennesker, men man har endnu ikke kunnet bevise dette, men mange fra norden og midten tror på dette, hvilket gør det svært for mange af de rejselystne pygmæer at rejse i fred og ro. Yurier HP: 3 Krav: blå hud (hud maling), horn (latex eller hjemmelavede). Yurier: Yurier bor overalt i Nieros Verdenen, men sjældent sammen med andre racer. Yurier bliver også kald Auras børn. Yuriers udseende kan være yderst frygtindgydende overfor andre racer, dog ikke orker. Den blå hud der veksler fra en mørkeblå til lilla, de to horn i panden og det skrigfarvende hår, som dog kan have mere menneskelige farver. Yurier foretrækker at bo i skovene og forstår ikke menneskerne og de fleste andre racers pengesystemer. Alle Yurier er vegetarer, da de ikke mener at man skal spise levende væsner med sjæle. Yurierne tilbeder gudinden Aura. Yurierne bor i stammer på op til hundred yurier, hvor alle har sin plads og laver det de er bedst til. Jagt er dog en stor del af yuriernes kultur, selvom de ikke spiser dyrene. De bruger dog også skin og pels til deres tøj.

Page 13: Nieros Grundbog Beta 2.0

13

Stereotyper Her er nogle forslag til karakterer som i kan spille. Den lyssky Den lyssky er en der lever i skyggerne og skovene udenfor samfunds ret og lov. En lyssky karakter vil oftest bruge sin tid i skoven og holde øje med sit næste offer. Du vil ofte opleve at flugt fra lov og orden, som du vil have problemer med. Vagten Den standhaftige soldat der altid opretholder lov og orden, han vil ikke tage imod bestikkelse og vil altid tage imod ordrer fra sine overordnede. Som en vagt karakter vil du være en del af byens hird, som står for at beskytte byen mod ondskab og slyngler. Vagten kan dog også arbejde på et len i stedet for byen. Krigeren Den lystige sværdsvinger der gerne vil betales for sine ydelser. En kriger karakter vil ofte komme meget i kamp og han vil ofte være ubehøvlet og overdristig. Krigeren vil ofte gribe til våben frem for at snakke om sine problemer. Bonden Den fredelige og lydige bonde, som passer sine marker og sit kvæg. Bonden er ikke den mest belærte eller den stærkeste, han vil dog gerne sælge sine produkter til handelsmænd eller andre interesserede købere. Mageren Den mystiske og magtfulde Mager, der griber magien i luften og betvinger den til at gøre som han vil. En mager er en belært karakter som ofte vil snakke med andre magere i håb om mere viden. Mageren vil ofte afsky almindelige folk og se dem som uværdige. Mageren kan dog også være hjælpende for andre mennesker, og beskytte dem mod ondskab og rakkerpak. Præsten Den gode præst, som forkynder sin guds ord, og med hjælp fra sin gud skaber han mirakler og hjælper sine tilhængere. Præsten er en lærd person der går meget op sin gud. Som præst vil du få en leder rolle overfor de folk der tilbeder din guddom, og mange vil gå til dig om vejledning. Handelsmanden Den rige handelsmand, som lever af at opkøbe varer og sælge dem videre. Som handelsmand vil du få en vigtig rolle i handelssystemet og få gode chancer for at kunne tjene mange penge. Som handelsmand vil du komme til meget snakkespil. Den gode samaritaner Den ærlige og hjælpsomme samaritaner, som aldrig ville efterlade en person i nød. Den gode samaritaner er oftest fra underklassen, men vil med glæde bruge sin sidste mønt på at hjælpe en fattig mand. Den gode samaritaner vil ofte gerne tale med folk og være pacifist. Alkymist Den underlige og mystiske alkymist, som bruger sin tid på at eksperimentere. En alkymist karakter er som mange andre lærde karakterer klog og ser ned på den almene borger og soldat. En alkymist vil oftest undgå for meget kontakt med folk som han ikke stoler på, da mange mener at alkymister er farlige. Akademikeren

Page 14: Nieros Grundbog Beta 2.0

14

Den kloge akademiker, som studerer hårdt og ønsker alt efter bøgerne. Som en akademiker vil du ofte søge ny viden og ikke ønske at kæmpe så meget. En akademiker karakter vil ofte bruge sin tid i byen og find forskelligt muligt arbejde, men vil se ned på ikke lærde folk. Borger Den flittige hårdtarbejdende borger, som lever af at arbejde for forskellige folk i byerne. Som en borger karakter vil du oftest bruge din tid på at arbejde for handelsmænd, adelige og lensherrer, som stand passer og tjener. Adelig Den autoritære og ledende adelsmand, som lever af sin landjord. Som adelig karakter vil du ofte være omgivet af tjenere og soldater. Som adelsmand vil du ofte eje landjord, som lensherre og få dine penge den vej fra. En adelig karakter behøver megen omtanke og ofte masser af talespil og en del kamp mod andre lensherre.