Upload
gammel-hellerup-gymnasium
View
219
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Gammel Hellerup Gymnasiums skoleblad. - Et magasin af elever for elever.
Citation preview
INDBLIK– E T M A G A S I N A F E L E V E R F O R E L E V E R
PUTTEMIDDAG!
EN DRØM AF BETON?
NOVEMBER 2014
Kom med til den LUKKEDE FEST og læs debatten om den...
Læs om skolens unikke arkitektur
GÆT EN ELEV...INDBLIK
interviewer en KENDT dansker
REDAKTIONEN
I dette års musical skal
eleverne slippe deres indre
dyr løs. Reportagen fra
de forskellige auditions
fortæller os, hvorfor dette
års musical er endnu
skørere end sidste år.
Chefredaktører: Adam Møller Kretz og Jonathan Langer.
Debatredaktør: Kiri Jo Ginnerup
Journalister: Mads Lodsgaard,
Christian Larsen,
Sigrid Marie Sand,
Josephine Franck Winther,
Sophie Lindhardt
og Marie Deigaard.
Igen i år et omdiskuteret emne blandt GHGs elever.
Her kan du læse beretninger fra en vært såvel som
en gæst, samt elevernes egne argumenter for og
imod puttemiddage.
GHG2 har modtaget
ros såvel som kritik fra
eleverne. GHGs rektor
Jørgen Rasmussen giver
sin forklaring på, hvorfor
vi overhovedet har fået
en ny bygning.
Interviews med tre af skolens
største talenter inden for
kunst, musik og sport.
Indbliks to talentspejdere
undersøger stjerneskuddenes
personlige drømme.
Et interview med den kendte
ejendomsmægler og tidligere
elev på GHG, Jan Fog, som
afslører, hvad han var mest inter-
esseret i, da han gik i gymnasiet.
Ligger du vågen om nat-
ten af fortvivlelse over livets
spørgsmål? Så kan Indbliks
to brevkasseredaktører
helt sikkert hjælpe dig.
INDHOLD
06
18
14
28
34
38
DET INDRE DYR
KOLOFON
PUTTEMIDDAG – DEN LUKKEDE FEST
EN DRØM AF BETON?
MØD TRE TALENTER PÅ GHG
KAN ALLE SE MIG?
TVILLINGERNES BREVKASSE
Talentspejderne:Christoffer Bay Stjernholm
og Johannes Bruun Andersen
Brevkasseansvarlige: Lars-Peter Rosendahl
og Hans-Christian Rosendahl.
Fotografer: Niki Emilia Stefadouros,
Marie Deigaard
og Adam Møller Kretz
Grafisk design og layout:Jim Dandy
2 3GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Ærligt. Hvorfor gider nogle skrive
side op og side ned om sin skole, og
hvorfor gider du læse det? Nogle af
eleverne på GHG læser jo allerede
mange siders lektier hver dag efter
skole, og derudover handler artikler-
ne sikkert ikke engang om dig, der
sidder og læser det her. Mest af alt
er det mærkeligt, at vi i redaktionen
gider sidde og skrive artikler i friti-
den. Vi har faktisk selv stillet os det
samme spørgsmål: Hvorfor gider vi
overhovedet lave et skolemagasin,
som eleverne måske eller måske
ikke har tænkt sig at læse? Og når vi
nu har arbejdet hårdt på at lave et
ordenligt magasin, hvorfor sidder vi
så ikke i kantinen og sælger det for
en 20’er, når det er færdigt?
På elevredaktionen har vi en idé
om, hvad der skal med i et skole-
magasin. Først og fremmest handler
det om, at alle eleverne på Gammel
Hellerup Gymnasium skal have en
mulighed for at give deres mening
til kende. Eleverne skal have en
stemme, som alle kan benytte sig
af, og denne stemme skal kunne
belyse alle vores glæder, samt vores
dilemmaer som gymnasieelever.
INDBLIK er skabt til eleverne, af ele-
verne og for eleverne. De ting, som
er relevante for os, bliver beskrevet i
det nye magasin. Vi har nu en fælles
stemme, som vi alle kan benytte os
af, og en kilde til information om
de ting, vi og vores venner er en
del af. Derfor er det vigtigt, at alle
de store og små emner, der bliver beskrevet i INDBLIK,
er interessant for størstedelen af eleverne. For at gøre
indholdet relevant for vores liv på GHG, bliver det nødt
til at handle om os selv.
Alt det du ikke vidste, du havde brug for at videINDBLIK indeholder en lang række af underholdende
og informative indslag, skrevet af elever fra alle tre
årgange. Nogle af redaktionens medlemmer har fået
tildelt særlige roller, så de bedst muligt kan give læseren
en håndfuld særprægede og alternative indspark.
På redaktionen findes bl.a. en debatredaktør, som i den
første udgave af magasinet beskæftiger sig med den
heftige debat omkring puttemiddage. INDBLIK har også
sin egen brevkasse, hvor alt mellem himmel og jord
bliver vendt op og ned. Bag brevkassen sidder en duo
bestående af to karismatiske livsnydere, der med sikker-
hed har et svar på alle livets store spørgsmål. Desuden
er de tvillinger. Andre livsnydere og storprofiler har også
været involveret i magasinets produktion, heriblandt er
der i INDBLIK inkluderet et interview med ejendoms-
mægler og tidligere elev på GHG, Jan Fog, samt et ind-
slag med vores yndlingsrektor, Jørgen Rasmussen, som
giver os noget tiltrængt baggrundsviden om skolens
nye darling, GHG2.
Redaktionen bag INDBLIK har forsøgt at skabe et samle-
punkt for alt det ekstraordinære i vores skolegang, som
gør GHG til et særligt sted at være. Målet med projektet
har været at skabe et skolemagasin, som alle elever på
GHG har mulighed for at være en del af. Alt det, som er
mere eller mindre relevant for vores skolegang, har po-
tentiale for at blive belyst. Vi, elever på Gentoftes største
gymnasium, skal have vores eget skolemagasin, som vi
kan læse helt gratis, når vi end føler for det. Både fordi
der måske står noget i magasinet, der omhandler os
selv, men der står også noget om alle dem, vi går forbi
på gangen hver dag, som vi ikke vidste på forhånd.
HVORFOR SKAL VI HAVE ET SKOLEMAGASIN?Af Adam Møller Kretz og Jonathan Langer
5GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM4 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Den 28-30. januar 2015 kan GHGs
elever, gamle som nye, se frem til at
opleve årets store musical, ”ZOO”.
Men allerede nu er forberedelserne
i fuld gang, og en stor del af skolens
elever er involverede, hvad enten
det er med skuespil, musik, sang,
dans eller noget helt andet. De
sidste par uger har der været band-,
sang- og skuespilauditions, og vi
har på redaktionen været så heldige
at få lov til at overvære disse.
Hvis man bevæger sig om bag
scenetæppet i Festsalen, bliver man
overvældet af de bemalede vægge.
På disse vægge ses en uendelig
mængde navne, årstal og små hils-
ner til minde om elever bag Gam-
mel Hellerups tidligere musicals.
Navnene er et klart bevis på den
årlige musicals betydning for GHGs
elever. For mange af eleverne er
musicalen årets højdepunkt, hvilket
er årsagen til, at de har foreviget
mindet på skolens vægge. Dermed
kan man altså klart sige, at musica-
len eller skolekomedien, som den
tidligere var kendt som, er en af
skolens stolteste traditioner. Den har
eksisteret siden 1903, og i løbet af
årene er blandt andet Rocky Horror
Show, Mamma Mia og
We Will Rock You blevet opført i den
gamle Festsal.
Vi har været med ude og opleve,
hvordan det hele foregår til audi-
tions, når musicalens frontfigurer,
skuespillere, solister og bandmed-
lemmer skal udvælges. Musicalen
består – i modsætning af hvad flere
måske tror – ikke blot af en diktato-
risk instruktør og hans ydmyge
undersåtter, men rent faktisk af
flere specialiserede styregrupper,
der indenfor hvert deres felt har
indflydelse på, hvad der skal
foregå, og hvem der skal være med.
Styregrupperne består af særligt
udvalgte elever, hvis hjerter banker
for musicalen, og som har erfaring
med musicalen fra tidligere år, altså
er der tale om 2.- og 3.g-elever. De
sidder selvfølgelig med til auditions
og er med til at træffe de afgørende
valg, men deres rolle stopper ikke
her. Eleverne i styregrupperne
spiller vigtige roller gennem hele
forløbet, da de er med til at skrive
manuskriptet, udvælge årets sange
og desuden deltager i resten af mu-
sicalforløbet. Inden for styregrup-
pen har eleverne forskellige talenter,
hvilket gør, at eleverne kan kompli-
mentere hinanden. ”Lige nu synes
jeg, vi er en rigtig god styregruppe,
der supplerer hinanden rigtig godt
på de punkter, hvor vi måske ikke
ved de samme ting. Jeg synes, det
er nogle rigtig dygtige mennesker
alle sammen, og det at vi ikke er så
mange og kender hinanden så godt
fra sidste års musical skal nok gøre,
at vi får en god arbejdsproces.” siger
Laura 3.c, der for første gang i år er
med i musikstyregruppen efter, at
hun har medvirket i musicalen de
sidste to år.
Men hvad kræves der egentlig for
være med i musicalen? I alt stillede
over 50 elever op til auditions i år.
Oveni dette er der en masse elever,
der frivilligt har meldt sig til at ar-
bejde hårdt med at få blandt andet
kostumer, scenografi og teknik til
at fungere, så alt kommer til være
perfekt de tre forestillingsaftener
i januar. Styregruppeeleverne har
klare forventninger om, hvad de
ønsker at se i årets musicalstjerner.
”Vi leder efter nogen, der virkelig
har noget kraft,” siger Sallie 3.k fra
musikstyregruppen. ”Nogle, der
kan performe, og ikke bare står
som en lille mus ovre i hjørnet. De
skal kunne synge godt, men også
være udadvendte og kunne gå op
på scenen og præstere.” Solisterne
forsøger da også at leve op til disse
høje krav, hvilket også kan ses på
mængden af nervøsitet. På gangen
foran de nye musiklokaler står to
drenge og øver sig med noget
DET INDRE DYR
Af Marie Deigaard og Sophie Lindhardt
Musikstyregruppen for årets musical var dommerpanel, da en stor række solister stillede op til sangaudition.
Til årets bandaudition blev James Blunts ”You’re Beautiful” fremført af musikerne. Alle de seks, som stillede op, gik også videre til at udfylde pladserne i årets musicalband.
6 7GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Gammel Hellerup har opført en skolekomedie siden 1903, men forestillingen tog først form som en musical i 1984, da Sven Engelbrecht stod for at opføre ”Cabaret”.
I 1996 blev ”Atlantis” opført for første gang som amatørforestilling og blev en kæmpe succes, hvilket resulterede i, at der blev afholdt en ekstra forestill-ing pga. den store efterspørgsel.
Otto Boserup og Sven Engelbrecht har stået for musicalen siden da og frem til 2011.
En af stjernerne i ”Atlantis” hed Christian Berg. Han fik senere i livet stor succes i musicalverdenen, hvor han bl.a. har medvirket i ”Peter Pan” og ”Love Never Dies” på Det Ny Teater, samt spillet hovedrollen dette efterår i ”Chess” i Silkeborg.
Blandt opsætningerne har der været flere europa- og danmarkspremierer.
Otto og Nick mødes stadig jævnligt med de elever, der medvirkede i orkesteret, da ”Carrie” blev opført i 2001.
Frem til 1996 var det kun 2.g’ere, som deltog i musicalen, men op-sætningerne krævede efterhånden flere og flere elever, og derfor var der også brug for 1.- og 3.g’ere.
Gennem årene er der både blevet produceret egenproduktioner, hvor eleverne har stået for både tekst og musik, og opsat store musicals fra Broadway og West End.
Flere år har GHG opført gennemkomponerede musicals, altså stykker, hvor der var musik hele vejen igennem. Der kunne være op til to timers musik i en forestilling.
acapellasang. En anden deltager vandrer hvileløst op og
ned ad gangen, dybt koncentreret om musikken i sine
hørebøffer. I lokalet hvor auditions foregår oplever flere
af deltagerne problemer med nerverne og skal derfor
have hjælp fra Nick og eleverne i dommerpanelet til at
følge sangens rytme. Det er altså tydeligt, at deltagerne
brænder for musicalen, og alle ønsker sig en af de efter-
tragtede pladser på
scenen. Som Cecilie
fra 3.k siger om gå
til audition til GHGs
musical: ”De andre
år har jeg været
”meeega nervous
kid.” Spørger man
årets medinstruktø-
rer, Katja og Kasper
fra 3.k, stilles der i
hvert fald også krav
til skuespillerne: ”Vi leder efter det indre dyr,” udtaler
Katja, hvorefter Kasper supplerer: ”Altså jeg går jo lidt
efter nogen “skæve” personligheder i år.”
Når man træder ind i dramalokalet, hvor der afhol-
des skuespillerauditions, er det også tydeligt at se, at
der stilles krav til deltagerne. Lokalet er helt mørklagt
bortset fra to projektører, der oplyser gulvet, hvor skue-
spillerne skal vise, hvad de kan. Dermed efterlignes op-
levelsen af at stå på musical-scenen, da man, blændet
af projektørernes lys, kan forestille sig, at det er en fyldt
festsal og ikke blot René og hans dommerpanel, man
optræder foran. ”Man kan slet ikke se, at folk kigger på
en pga. lyset,” udtaler Simone 3.d efter at have været til
skuespilleraudition. Der var et noget mindre dramatisk
setup til sang- og bandauditions. Dette foregik i fuld
dagslys i de nye musiklokaler, og sangaudition kan
lettest beskrives med en X-factor-lignende stemning.
I ”green-room” sad deltagerne og jammede, snakkede
sammen og ventede på, at det blev deres tur. X-factor-
stilen fortsatte inde hos dommerpanelet, hvor delta-
gerne på tur skulle bevise foran musikstyregruppen
og Nick, at de fortjente en solosang til årets musical.
Deltagernes udtalelser efter deres auditions kunne da
også sagtens være taget direkte ud af et talentshow på
tv. Fx siger Andreas fra 3.z: ”Der er underligt, for man
sidder her og er ikke specielt nervøs, men så kommer
man ind og kigger
dem i øjnene, og så
bliver det lidt noget
andet.”
Musicalen er altså
tydeligvis et projekt,
der bliver taget
alvorligt af alle de
involverede. Der er
stor motivation hos
både band, solister
og skuespillere, der alle forventer meget af dem selv og
den samlede produktion. Som lærer Otto Boserup, der
i mange år har stået for musicalen, også siger: ”Arbe-
jdet med musicalen har betydet og betyder stadig
uendelig meget for de medvirkende - et fællesskab
på tværs af årgange opstår. Og samtidig er det et
hårdt arbejde, der kræver arbejdsdisciplin, respekt
for projektet og respekt for de andre medvirkende.
Alle er afhængige af hinanden, både foran, på og bag
scenen. Og så er det pudsigt, at det ofte er musicalen,
gamle elever refererer til og ikke så meget under-
visningen.” Forhåbentlig vil vi derfor i dette skoleår se
endnu en succesfuld musical, der vil blive afsluttet med,
at endnu flere talentfulde elever vil kunne tilføje deres
navne til væggen bag scenetæppet.
”DE ANDRE ÅR HAR JEG VÆRET MEEEGA
NERVOUS KID.”– Cecilie 3.k
Inde i venteværelset blev der jammet på instrumenterne og øvet på sangstemmerne med højt humør for at dulme nervøsiteten.
TING DU IKKE VIDSTE OM GHGS MUSICAL:
9GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM8 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
MAKE MUSICALS
Hvad leder du efter i årets skuespillere? Hvad skal der
til for at få en rolle i årets musical?
”Det er sådan hvert år, at alle får en eller anden rolle. Så
jeg leder ikke efter noget konkret, jeg leder bare efter en
masse elever, som har lyst til at komme og være med til
en audition. Og så er det først senere hen, vi finder ud
af hvem, der skal have hvilke roller.”
Hvordan er det at sidde og se auditions?
”Det er rasende sjovt! Det er meget sjovere i år, end det
har været de andre år, fordi jeg har opfordret eleverne
til at komme som dyr. Så vi har set piratfisk, bjørne, gi-
raffer og en væggelus, der har været og optræde for os.”
Ud fra hvad du har set i dag til auditions, hvad kan
man så forvente af årets skuespillere?
”Jeg tror, at det bliver rigtig skægt, for det er meningen,
de skal være kreative og være med til at skabe stykket
selv. Der kommer til at være frihed i manuskriptet til
det, og de har været bindegale. Og hvis de folk, der kan
gøre sådan noget, kan få lov til at få indflydelse på ma-
nus, så tror jeg, at det kan blive super sjovt. Men stykket
bliver også meget alvorligt. Det bliver væmmeligt!”
Hvad er din tanke bag årets musical? Hvad er idéen
med projektet?
”Der er absolut ikke nogen stor idé bag projektet. Min
kollega, Anne Krabbe, der plejer at stå for kostumerne,
hende og jeg var sammen med alle de andre kollegaer
på en tur, hvor vi sejlede forbi et kæmpe teater. De satte
“The Lion King” op som musical, og så spurgte hun, om
vi ikke kunne lave den, for så kunne hun få lov til at lave
nogle dyrekostumer. Så svarede jeg: “Det synes jeg er
det mest åndssvage, jeg nogensinde har hørt,” for dén
er der ikke noget “bid i” så at sige. Det er bare en sød
historie, ik’? Men så gik jeg jo og tænkte på, hvad hun
havde sagt, og det kunne jo være sjovt med dyr. Jeg
prøver altid at lave noget, der kan udfordre eleverne
og skubbe dem et eller andet sted hen. Et eller andet
nyt. Sidste år, der tog vi jo drengene og lod dem spille
pigeroller og omvendt. Så gik jeg bare og tænkte over:
“Hvilke dyr kunne man bruge? Hvad kunne man gøre?”,
og så kom jeg til at tænke på Animal Farm. Og den
historie, dén er der bid i, det er en grum historie. Så det
var egentlig Anne Krabbe, der satte mig i gang - bare
med en helt anden historie.”
Hvordan skulle den færdige musical gerne se ud,
hvis det skulle være 100% op til dig?
”Hvis det skulle være 100% op til mig, så ville jeg jo
aldrig nogensinde give ansvaret fra mig, som jeg har
gjort. Så den største succes bliver næsten, hvis det
bliver på en måde, som jeg ikke kan forestille mig nu,
tror jeg egentlig. Det nye er jo, at eleverne har så meget
indflydelse. Der er 4-5 elever, der er med til at skrive
manuskript, og i år er det dansere, der også er elever,
som står for koreografien. Der er elever, som også
skriver nogle af sangene, så jeg håber, at det hele
flytter sig et sted hen, hvor jeg ikke kan forudsige det.”
“En musical med dyr. Det er det mest åndsvage, jeg nogensinde har hørt.”
RENÉ CHRISTOFFERSEN
- INSTRUKTØR AF DETTE ÅRS MUSICAL OG MANDEN BAG IDÉ OG MANUSKRIPT.
11GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM10 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
BECREATIVE
Hvad leder I efter i årets bandmedlemmer?
”De skal kunne lytte musikken af på Youtube præcist,
for de skal kunne koordinere det med danserne. Derfor
kan det ikke nytte noget, at bandet spiller tre forskellige
udgaver over tre forskellige aftener. Det skal være lige
præcist den samme hver eneste gang. Samtidig skal
man have en fantasi, så vi kan få det til at lyde bedre, og
så de kan komme med deres eget bud på, hvordan det
skal lyde. ”
Hvordan er det at skulle sidde og vælge folk fra og til?
”Både til band- og sangaudition er det forfærdeligt. Det
er simpelthen det værste, jeg ved, det at man skal sige
“nej” til folk. Nogle gange er det de virkeligt små nuan-
cer, der gør forskellen. Der kommer 21 mennesker, og
vi skal kun bruge 14, og hvis de alle sammen kan noget,
så må man bare sige: “Okay, så var det lige hos dig det
glippede i dag,” og det er derfor, at det ikke er fair.”
Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så
forvente af årets band?
”Det bliver et rigtig, rigtig, rigtig godt band, som bliver
endnu bedre end bandet sidste år. De kender hinanden,
de går i 3.g, mange af dem har musik på B-niveau og
ja, det er bare et helt andet udgangspunkt end tidligere.
Det lød rigtig godt sidste år, og det bliver endnu
bedre i år.”
Hvad leder I efter i årets sangere?
”Vi kalder dem for solister, for de skal simpelthen kunne
underholde en hel sal. Bandet lyder godt, men det, der
gør det helt særligt, er, at der kommer den ene efter
den anden solist ind, der kun har tre minutter til at
fylde salen ud. Det er en umulig opgave; de sidder i
salen og venter i måske halvanden time, og så skal de
bare rejse sig op og fyre den af. De har kun tre minutter,
og de skal fylde hele salen ud, både akustisk, men også
personlighedsmæssigt.”
Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så
forvente af årets solister?
”Jeg tror, at kvaliteten i år bliver mindst lige så god
som sidste år. Det, der kom bag på mig, var, at de alle
sammen har deres egen personlighed. Jeg synes ikke,
at vi havde to, som var ens. Det er helt forskellige men-
nesker, og det kan man godt høre, når de synger. De
kommer virkeligt igennem med deres personlighed.”
NICHOLAS MANIS
- ANSVARLIG FOR MUSIK, HERUNDER SOLISTER OG BAND.
13GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM12 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
ENDRØMAF BETON?
Af Jonathan Langer og Adam Møller Kretz
Efter tre år med larm, støv og støj er dagligdagen på GHG nu endelig ved at blive normal
igen. Vi ser tilbage på skolens byggerier, og sammen med rektor Jørgen Rasmussen
har vi fokus rettet mod det nyeste skud på stammen, nemlig GHG2.
De flimrende trævægge står i stor kontrast til betonmassen, der med sin særligt buede form udgør noget af en alternativ skaterrampe.
14 15GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
”What! Det ligner jo en dårlig Star-Wars kulisse!?” lyder
det kækt fra en elev, der for første gang træder ind i den
nye bygnings betonbeklædte entré. Og dette indtryk
falder da heller ikke langt fra den vision, som arkitekten
bag projektet og tidligere elev på skolen, Bjarke Ingels,
sigtede efter, da han i sin tid tegnede de første streger
til, hvad der siden skulle blive den prisbelønnede Miljø-
hals efterfølger. Den nye bygning bærer navnet GHG2
og er et forsøg på at kombinere Miljøhallens udseende
med nye, kreative muligheder. Yderligere er det et forsøg
på at tiltrække flere elever til de kreative studieretninger,
som har oplevet et fald i ansøgere de seneste år. Kort
sagt falder det nye byggeri på et tørt sted.
Højt til loftet og feng-shui til folketI dag står GHG2 klar til fri afbenyttelse og danner ram-
merne om undervisningen i musik, drama og billed-
kunst. Undervisningen foregår i lokaler, der er specielt
indrettet og tilpasset til de enkelte fags behov: ”Arkitek-
terne har ikke haft nogen indflydelse på indretningen
af lokalerne - jeg har i stedet bedt faglærerne, dvs.
musik-, drama- og billedkunstlærerne om at komme
med deres ønsker, og det er disse ønsker, som vi har
fulgt” indskyder Jørgen, da vi møder ham til en snak
om det seneste byggeri. Smilet hviler på sin vante plads,
og Janni har brygget kaffe, da han inviterer os indenfor
på sit kontor og henviser os til vinduespladser, hvorfra
man lige nøjagtigt kan skue Miljøhallens top.
Den afpassede indretning kan tydeligt fornemmes;
eksempelvis er musiklokalerne delt op i et akustisk og
rytmisk afsnit, som hver er tilpasset sin egen musik-
genre. Yderligere kan to øvelokaler tages i brug, når
alt andet er optaget.
Også dramalokalerne
er indrettet , så at
eleverne kan få mest
ud af undervisningen
– de nøgne lokalers
mangel på møbel-
ment opfordrer til
kreative udfoldelser
og kan tilpasses til
opsætninger lige fra
Shakespeare til selv-
skrevet skuespil.
GHGs egen DR-byMen under den polerede overflade gemmer sig en an-
den historie. Det er ingen hemmelighed, at den 4-årige
byggeproces ikke kun har været en dans på roser
– vejen har været lang, og kampen for at få hallen
færdig til tiden har krævet sine økonomiske ofre. Ved
spørgsmålet om de økonomiske udfordringer, som
byggerierne har mødt, tøver Jørgen, og smilet falmer
en smule: ”Det har kostet mange penge. Det kostede
57 mio. kr. at bygge Miljøhallen, og det vil koste ca. 32
mio. at bygge det nye her.” Han peger ud mod Miljø-
hallen: ”Miljøhallen blev dyrere end først antaget, fordi
det stødte på nogle problemer; det viste sig, at der lå
en masse store sten nedenunder, som forhindrede os i
at bygge videre. Det kostede 14 mio. kr. mere end ven-
tet, så det var en kæmpe ekstra udgift. Det nuværende
byggeri har holdt sig nogenlunde – vi har haft 30 mio.
kr. som budget, og det kommer til at koste ca. 31 - 32
mio. kr. Så det er meget tæt på at holde.” Sat i perspektiv
kan Miljøhallens budgetoverskridelser sammenlignes
med den meget omtalte opførelse af DR-byen fra
1999-2006, som blev 34% dyrere end ventet. Til sam-
menligning blev Miljøhallen samlet set 32,5% dyrere
end først antaget.
Hos hvem ligger ansvaret?Selv mener Jørgen dog ikke, at hverken han eller be-
styrelsen kunne have forhindret det store underskud,
men peger i stedet på manglende undersøgelser: ”Set i
bakspejlet kan man jo altid tænke: ”Kunne vi nu have
gjort noget anderledes?”, og det kunne vi givetvis.
Altså, vi har i hvert fald ikke sparet på noget. Vi hyrede
de rådgivere, der var nødvendige, fordi ingen af os i
bestyrelsen sad inde med den nødvendige ekspertise,
så det har vi ikke sparet på. Men altså, især miljøhallen,
hvor det viste sig, at der lå mange store sten neden-
under, der ærgrer det os,
at der ikke blev lavet mere
grundige undersøgelser.”
Den rytmiske trommen,
som blyanten i Jørgens hånd
har frembragt, siden vi første
gang nævnte Miljøhallens
budgetoverskridelser,
intensiveres. Han uddyber:
”Det synes vi ikke var
hverken min eller bestyrel-
sens opgave at finde ud
af – det aner vi jo ikke
noget om – men at det var
rådgiverne, der skulle have hjulpet os med det. Der
synes, vi at de har svigtet. Og så kan man vælge, om
man skal føre en retssag eller ej – det har vi valgt
ikke at gøre.”
FremtidenHvad fremtiden vil bringe ved selv
ikke Jørgen med sikkerhed, som jo
nok er det nærmeste, man kommer
et orakel her på GHG. Én ting er dog
sikkert – der skal ikke bygges mere:
”Nej! Der er ikke planer om flere
byggerier, vi har bygget tilstrække-
ligt. Der bliver jo løbende renoveret,
og ligesom at vi har udskiftet gulvet
i kantinen, så har vi forskellige
planer om, at alle vinduerne skal
udskiftes på et tidspunkt. Men det
er en kæmpe udgift, så vi tager
det i etaper.”
Ifølge Jørgen vil omgivelserne blive
forbedret i fremtiden: ”Vi vil gerne
arbejde på, at forholdene bliver
gode – fx håber jeg på, at vi kan lave
noget nede i det tidligere hyggerum.
Brandvæsenet siger, at vi ikke må
have bløde møbler dér, hvor vi har
lavet midlertidig omklædning. Jeg
håber, at vi kan indrette et elevrum
med nogle møbler, der sidder fast på
væggen, det må vi gerne. Yderligere
vil vi gøre lidt mere ud af festsalen.
Vi prøver at se, om vi kan indrette den
med nogle sofaer og arrangementer
ude i siden, så at I får nogle områder,
hvor I kan sidde og slappe af.”
Den nye bygning er blevet taget godt
i mod af eleverne fra musik- drama
og billedkunstholdene, som nyder
godt af lokalerne både i og uden for
skoletiden. Bygningen symboliserer
et ønske om at bevare de traditio-
nelle, kunstneriske linjer og forhå-
bentligt tiltrække flere kreative elever
i fremtiden. Men gør den bygning
det overhovedet muligt for skolen at
tiltrække en bredere vifte af denne
type elever? Det er endnu for tidligt at
bedømme, hvor stor en indflydelse,
GHG2 kommer til at have på vores
dagligdag - kun Jørgen kan se ind i
fremtiden og vide, om GHG2 i sand-
hed er en drøm af beton.
”DER SYNES VI, AT DE HAR SVIGTET. OG SÅ KAN MAN VÆLGE, OM MAN SKAL FØRE EN RETSSAG ELLER EJ – DET HAR VI VALGT IKKE AT GØRE.” – Jørgen Rasmussen, rektor på GHG.
”ALTSÅ, VI HAR I HVERT FALD IKKE SPARET PÅ NOGET.” – Jørgen Rasmussen, rektor på GHG.
Glasfacaden skjuler de mørke hjørner og giver bygningen en god portion sollys om morgenen.
17GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM16 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
DEN LUKKEDE
FESTPuttemiddagene er et omstridt og kontroversielt emne,
som der hersker mange meninger om. Skolen tager
afstand fra arrangementerne, og år efter år appel-
lerer Jørgen i lectiobeskeder og til morgensamling til
eleverne om, at festerne ikke harmonerer med skolens
værdier. Alligevel er festerne blevet til en uofficiel
tradition på GHG, som finder sted i starten af
efteråret, få måneder efter skolestart.
Min første puttemiddag var
sidste år. Jeg gik i 2.g og
havde aldrig før deltaget
i en puttemiddag, men
valgte alligevel at takke ja
til tilbuddet om at være
vært. Jeg kommer fra indre
København, og da jeg i
sin tid startede på GHG,
kendte jeg ingen fra de
ældre årgange og havde
heller aldrig før hørt om
puttemiddagskonceptet. Jeg
blev derfor overrasket, da det allerede
i introdagene blev et samtaleemne blandt
mine nye klassekammerater. Nogen fik allerede i løbet
af de første dage lovet en invitation, mens andre hævd-
ede ikke at ville deltage, hvis det skulle blive aktuelt.
Selv regnede jeg ikke med en invitation og blev heller
ikke skuffet, da jeg ikke var i blandt de få piger i klassen,
som blev hevet ud fra dansktimen af et par drenge
fra 3.g. Min mavefornemmelse sagde mig,
at jeg var imod konceptet, men jeg
vil ikke afvise, at jeg nok havde
mødt op, hvis jeg var blevet
bedt om det. Skoleåret gik,
og puttemiddagssladderen
blev overskygget af andre
fester og afleveringerne.
Sidste år, da jeg ikke
længere selv var en del
af en nystartet årgang,
forventede jeg, at put-
temiddagene ville forløbe
uden for min bevidsthed
og opmærksomhed.
Men da muligheden for at blive vært
pludselig bød sig, greb jeg den. Det var
Af Kiri Jo Ginnerup
PUTTEMIDDAGE
“Min første puttemiddag var sidste år. Jeg gik i 2.g og havde aldrig deltaget i en puttemiddag.”
”JEG HAVDE EN GOD AFTEN MED MANGE SJOVE STUNDER OG MINDER, SOM VI PIGER BAGEFTER SAMMEN KUNNEGRINE AF.”
18 19GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
“Jeg var blevet en del afet nyt fællesskab...”
JOHANNES’PUTTE-MIDDAG
PUTTEMIDDAGE
INTERVIEW MED JOHANNES BRUUN ANDERSEN 2.B, SOM SIDSTE ÅR DELTOG I TRE PUTTEMIDDAGE.
efter mange, lange overvejelser, at jeg til sidst hoppede
med på puttemiddagsvognen. Jeg havde været næsten
overbevist om, at puttemiddagskonceptet var imod
mine holdninger - men måske var det kun indtil, at
jeg selv fik muligheden for at blive en del af det. Jeg
opstillede fordele og ulemper og forsøgte at se sagen
fra flere vinkler. På den ene side var det imod min per-
sonlige overbevisning. Et koncept, som mange af mine
venner og til dels jeg selv foragtede. På den anden side
var det en oplagt mulighed for endelig at lære nogle
piger fra de andre klasser at kende. Da jeg ikke havde
kendt nogen i de andre klasser ved skolestart, havde jeg
haft svært ved at lære mine medstuderende at kende.
Selvfølgelig kendte jeg en del fra idræt, tysk og drama
samt nogle af mine venners folkeskolevenner, men det
var ikke som sådan nogen, jeg hang ud med. Jeg over-
beviste i sidste ende mig selv om, at det jo bare var som
en normal privatfest – en fest, hvor vi værter selv valgte
vores gæster – og lod min mulighed for at lære nye
mennesker at kende vinde over min mavefornemmelse.
Vi piger planlagde festen sammen. Vi kommunikerede
i vores interne facebookgruppe og holdte pizzaaftener
og planlægningsmøder. Jeg kendte ikke rigtigt nogle
af putterne og lod derfor de andre piger om at vælge,
hvem vi skulle invitere – også som en del af min accept
af festen og min involvering. Jeg skulle i princippet bare
møde op og have en sjov aften med mine nye veninder.
Da den store dag endelig kom, mødtes vi tidligt på afte-
nen og gjorde klar til, at putterne skulle komme.
Da drengene ankom, forløb resten af aftenen som
enhver anden privatfest. Der var musik og dans, alkohol
i lange baner, drukspil, snak og kys i krogene. Jeg havde
en god aften med mange sjove stunder og minder, som
vi piger bagefter sammen kunne grine af. Samtidig var
det blevet nemmere at snakke med putterne på
gangene og til fremtidige fester. Jeg var blevet en
del af et nyt fællesskab.
Da jeg igen i år blev spurgt, om jeg ville deltage som
vært for endnu en puttefest, takkede jeg nej. Puttefesten
var for mig en førstegangs- og engangsoplevelse. Jeg
ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg igen gik
imod min personlige overbevisning og mavefornem-
melse - heller ikke selvom endnu et års værtsskab ville
føre til flere relationer på skolen.
Jeg kender mit eget forhold til puttefesterne, og nu gør
I også. Jeg har flere gange undret mig over, hvad andre
mener om konceptet og hvordan de forholder sig til
arrangementerne. Jeg har derfor snakket med Johannes
fra 2.b, der sidste år selv var gæst til tre puttearrange-
menter og forhørt mig om, hvad man som inviteret putte
mener om festerne. Jeg har også allieret mig med fem
3.g’ere: tre anonyme piger, der er for puttemiddagene
og selv er værter i år, og to 3.g-piger, som begge er imod
puttefestkonceptet.
Hvad mener du om puttemiddage? Læs artiklen, tag selv
stilling og tag debatten op med dine venner og veninder.
21GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM20 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
- Hvad laver man til en putte-
middag/puttefest og hvordan er
stemningen?
Stemningen til puttemiddagene var
rigtig fed. Vi var en masse drenge,
der var spændte på, hvad der skulle
ske, og der var nogle piger, der
havde gjort rigtig meget ud af at
planlægge aftenen og gøre den så
sjov som muligt. Egentlig laver man
bare det samme til en puttemiddag,
som man gør til en almindelig fest.
Danser, hygger og snakker.
- Har du fået mange nye venner
via. puttearrangementerne?
Jeg lærte en masse nye personer at
kende til puttemiddagene. Både de
andre drenge, som var med, men
også de piger, som var værter. Det
var super rart at stifte nye bekendt-
skaber så hurtigt efter, at man er
startet på en helt ny skole. Jeg har
fået nogle gode venskaber, som jeg
har bygget videre på sidenhen og
også forventer at have i fremtiden.
- Har det skabt splid i klassen, at
der var nogle der blev inviteret, og
andre som ikke gjorde?
I min klasse var vi to ud af ti drenge,
der blev inviteret til festerne. Det har
dog på ingen måde skabt splid i
vores drengegruppe. Jeg har hørt,
at der måske har været noget
blandt pigerne, men det er ikke
noget, som har haft stor betydning
for klassen.
- Tror du, at det skabt nogle grup-
peringer på årgangen og i klasserne
– en slags ”puttegruppe”?
Efter puttemiddagene blev der
oprettet en facebookgruppe, hvor
en del af os, der havde været med
til festerne, blev medlemmer. Vi
snakkede lidt om at holde en mid-
dag senere på skoleåret, hvor vi ville
invitere 3.g-pigerne og ligesom sige
tak og betale tilbage for en god fest.
Men det blev aldrig til noget…
- Har du følt dig stemplet som
putte, og tror du, at det har afholdt
nogen fra at snakke med dig i
troen om, at du er arrogant eller
lignende?
Nej, det har jeg på ingen måde!
Men ærligt talt er det jo heller ikke
noget, man går rundt og råber højt
om. Det var bare nogle vilde aftener,
som skabte minder, der i sjældne
stunder bliver snakket om.
- Hvordan har du det med at være
blevet inviteret på baggrund af dit
udseende fremfor din personlig-
hed?
Det er jo et overfladisk koncept,
som går ud på at vælge dem, man
synes er flottest, og længere er den
vel ikke. Det kan godt virke forkert i
manges øjne, men nogle gange er
man også nødt til lige at stoppe op
og tænke: ”Hey, hva’ fanden om jeg
så ikke blev inviteret!” Der vil altid
blive valgt nogen fremfor andre her
i livet, og så kan det være næste
gang, at der opstår et nyt fest-
koncept, at man bliver valgt fremfor
nogle andre til det. Men selvfølgelig
bliver man da lidt smigret, når man
finder ud af som ny 1.g’er, at 3.g-
pigerne har lagt mærke til en. Hvem
ville ikke gøre det?
- Hvordan ville du have haft det,
hvis ikke du var inviteret?
Jeg ville have været fuldstændig og
aldeles ligeglad. Der er jo over 300
andre nye elever, der heller ikke har
fået en invitation og står i samme
situation.
“Det var bare nogle vilde aftener, som skabte minder, der i sjældnestunder bliver snakket om...”
22 23GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
PUTTEMIDDAGE
INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme. Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.
- Hvorfor holder I puttemiddage, når det er imod
skolens politik?
A: Det er en god tradition, som vi gerne vil videreføre
og et slags velkomstritual, hvor de nye elever kan blive
inkluderet. Vi føler ikke, at det har så meget med skolen
at gøre, da det er et privat arrangement.
B: Vi tænker ikke på, om det er noget, der går ud over
skolens ry. Det er jo bare en fest for nogle elever, som
går på skolen. Men når man hører, at der er nogle, som
blærer sig overfor de andre med, at de er blevet invi-
teret, kan man da godt blive lidt irriteret over, at have
været med til det.
- Hvad regner I med at få ud af at
holde en puttemiddag?
A: Vi håber på at få en sjov aften med mange akavede
momenter, som vi kan grine sammen af bagefter. Det
skaber et fællesskab.
C: Mit indtryk er, at det for drengene handler meget
om at score, mens at over halvdelen af pigerne har
kærester. De piger, der ikke har kærester, har – så vidt
jeg ved – ingen intentioner om at score.
- Hvordan har I udvalgt jeres gæster?
C: Vi er en gruppe af piger fra forskellige klasser, og alle
har haft mulighed for at byde ind og fortælle, hvem de
har snakket godt med i løbet af introdagene. De, som
har været tutorer, kender måske nogle af de nye ekstra
godt og kan lægge et godt ord ind for dem.
B: Udseendet betyder ikke så meget for os. Det handler
mere om, hvem der har givet et
godt førstehåndsindtryk, hvem
der har været sjove, skilt sig ud og
været meget udadvendte. Der kan
sagtens være en masse, som måske
er dobbelt så pæne og ikke er blevet
inviteret, fordi vi ikke har haft chan-
cen for at snakke med dem.
A: Det var oprindeligt de pæneste
putter, man inviterede, så derfor op-
fatter folk det som om, at vi vælger
efter udseende. Det er næsten helt
tilfældigt, hvem der bliver inviteret.
Tit er det også nogen, vi kender, el-
ler måske vores venindes lillebror.
C: Men jeg forstår også godt, at
man kan blive ked af det, hvis ikke
man bliver inviteret. Sådan ville
jeg også føle det, hvis jeg ikke blev
inviteret.
B: Vi er så lille en mængde ud af så
mange elever. Det er jo ikke som
sådan noget man mærker, hvis ikke
man bliver inviteret.
- Er det ikke en lidt overfladisk
måde at vælge sine kommende
venner på?
A: Jo, det er da super overfladisk!
Vi kender jo ikke ret mange af dem,
vi inviterer særligt godt. Vi kender
jo kun til førstehåndsindtrykket og
overfladen.
B: Jeg synes, at det ville være værre,
hvis vi kendte alle og valgte på
baggrund af personlighed fremfor
førstehåndindtrykket.
- Danner I ikke en lidt lukket klub?
B: Festen er et privat arrangement
og fungerer som en lukket klub lige-
som enhver anden privatfest. Put-
terne lærer hinanden at kende på
kryds og tværs af klasserne gennem
puttearrangementerne, men der
kommer sidenhen nye folk til, fordi
alle har forskellige venner, som de
hiver med ind i ”klubben”, og derfor
vil jeg ikke kalde det en lukket klub.
A: Det skaber et stort og stærkt fæl-
lesskab på årgangene, og hvis ikke
dette fællesskab var her, ville en af
GHGs kerneværdier ”fællesskab” ikke
være stede på skolen i lige så høj
grad. Man kan umuligt have et fæl-
lesskab, hvor alle på skolen kender
hinanden. Det er et spørgsmål om,
hvorvidt man vil omfavne en lille
del, og så kan alle gøre det i forskel-
lige grupper, eller om man vil lade
helt være. Vi er imødekommende
overfor 1.g’erne i stedet for at skabe
et hierarki, hvor årgangene ikke
snakker sammen.
- Skolen har jo bogstavsmiddagene
som et godt alternativ, hvor alle
elever er velkomne. Er det ikke et
godt eksempel på, at fællesskabet
godt kan inkludere alle?
A: Bogstavsmiddagene ligger ret
sent på året, det er slet ikke ligeså
intimt og varer kun til klokken 22,
hvor folk så splitter op hver for sig.
De sjoveste øjeblikke opstår oftest
midt om natten, når der er en eller
anden, der har lavet et eller andet
bøvet, som alle kan grine af.
- Er det kun folk, der selv har været
gæster, som bør holde de her
arrangementer?
B: Hvis folk vil holde en privatfest,
skal de da holde en privatfest. Og
hvis de vil holde den for de nye
1.g’ere, skal de da gøre det. Der er
nogen, der går højt op i, at det er
en tradition, at dem som selv var
gæster senere bliver værter, men
det er ikke noget, vi går op i.
C: Det er da fint, hvis der er flere,
som holder det - på den måde er
der også flere 1.g’ere, som bliver
inviteret og kan lære hinanden at
kende.
- Kan man godt fortryde at have
inviteret nogen eller fortryde ikke at
have inviteret nogen?
A: Det er sjældent, at man fortryder
at have inviteret nogen - folk har jo
altid et eller andet at bidrage med.
Men man kan godt fortryde ikke
at have haft nogen med, fordi de
senere viser sig at være super nice.
C: Selvfølgelig kan man altid blive
lidt skuffet, lige såvel som man kan
blive skuffet på en date, hvis ikke
der er god kemi.
- Kan det ikke bidrage til nogle
grupperinger på årgangene?
B: Der vil altid opstå grupper. Vi
skaber ikke grupperinger, men en
oplagt mulighed for at få nye ven-
ner. Man kan let føle sig lidt alene i
dette kæmpe fællesskab og her er
en mulighed for, at begge parter,
værter og putter kan lære hinanden
at kende på tværs af både klasser og
årgange.
C: En del af os piger, som holder
det sammen i år, var selv inviterede
dengang, vi var putter, men der
er kommet en del piger til i vores
gruppe, som ikke var inviterede. Vi
er ikke en puttemiddaggruppe, men
en pigegruppe, som mødtes over
en pigemiddag.
FORInterview med 3 3G elever
25GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM24 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
PUTTEMIDDAGE
- Hvorfor synes I, at puttemiddage er en dårlig idé?
Y: Puttemiddagene finder sted kort tid efter skolestart, og du bliver fra første dag bedømt på dit udseende. Når man starter i gymnasiet, er man i forvejen usikker og ved ikke, hvad gymnasiet er, men oplever så, at der er en lille gruppe, som bliver udvalgt til at komme til fest med 2.- og 3.g’erne. X: Hvis ikke du er en del af den lille gruppe, kan du føle dig udenfor og ekskluderet. Værterne udelukker en helt masse mennesker, som de åbenbart ikke synes er gode nok til
blive inviteret til middag. Y: Jeg tror også, at det kan påvirke din selvforståelse, og du kan kom-me i tvivl om, hvorvidt du har mere at byde på end dit udseende. Det kan skabe hierarki i klassen, som er baseret på, hvem der er de ”seje”, og hvem der ikke er.
- Det er efterhånden en uofficiel tradition på GHG, at de ældre årgange holder de her arrange-menter. Kan I ikke se, hvorfor folk har lyst til at videreføre traditionen?
Y: Man kan godt lave om på tradi-tioner, og det vildeste ved den her
tradition er, at det kun eksisterer i vores kommune. Når jeg snakker med andre unge fra andre dele af landet og fortæller, at jeg går på GHG, ved de med det samme, at vores gymnasium er et af de steder, hvor der bliver holdt puttemiddage. Jeg synes, at det er ærgerligt, at det er det, som vores gymnasium er kendt for.
- Er det ikke i orden for en vært selv at vælge, hvem man vil have med som gæster til sin fest?
X: Selvfølgelig må man da det, vi holder jo alle sammen fester og
middage med vores venner. Men det her jo ikke bare en privatfest for nogle venner og bekendte. Det er en fest for en flok udvalgte helt nye 1.g’ere, som værterne ikke kender på forhånd. Problemet er også, at det er en privatfest, som bliver of-fentliggjort. Man ved, hvem der er inviterede, og hvem der ikke er. Y: Ja, italesættelsen af konceptet og hele hypen omkring det gør, at det bliver kørt så meget op, at alle hører om det og ser det som noget stort og eksklusivt. Jeg tror også at dem, som gør sig bemærkede i introda-gene og bliver inviteret oftest er dem, som udviser meget selvtillid og dem, som i værternes øjne ser godt ud. Hvis du derimod er en af de lidt mere usikre typer, bliver du ikke bemærket, og du får ikke den anerkendelse, som de andre får, og kan måske blive endnu mere usikker.X: Det skaber også et billede på gymnasiet af, at hvis ikke du har selvtilliden i top, så har du ikke noget at skulle have sagt. Det første man tænker, når man starter på GHG er, at gymnasiet står for fælles-skab og mangfoldighed, men så op-lever du lynhurtigt efter skolestart, at virkeligheden er en anden.
- Fællesskabet kan jo ikke altid inkludere alle – må man ikke have mindre fællesskaber?
X: Der er en masse små fællesskaber på skolen både i form af venne-grupper og udvalg, men de bygger på nogle ordentlige værdigrundlag, og dem, som er en del af de fælles-skaber, har nogle fælles værdier og interesser. Y: Det er lidt sexistisk koncept, fordi du som gæst får betalt mad og al-kohol, og det ligger lidt i kortene, at du skal give noget til gengæld. Det lægger et kæmpe pres på gæsterne
og måske især 1.g-pigerne, der møder op til sådan en puttemiddag og får betalt sushi og champagne af en eller anden 3.g-dreng og tænker, at hun skal give ham noget igen. Du kan komme ud i en situation, du måske ikke har lyst til at være i.
- Gæsterne kommer jo fra de forskellige klasser – er det ikke en let måde at få nye venner på tværs af klasserne?
Y: Jo, men igen kan du føle dig presset til at tage med i håbet om at få nye venner. Det er et mærkeligt grundlag at blive venner på: ”Hey, du er ligeså pæn som mig. Skal vi være venner?”X: Andre gymnasier har jo nogle traditioner og arrangementer, hvor alle er velkomne, og hvor du møder folk på tværs af klasser og årgange. Vi har jo også fået bogstavsmid-dagene nu, hvor du får muligheden for at lære nogle nye mennesker fra skolen at kende.
- Tror I, at man kan risikere at få påsat sig et stempel, når man bliver inviteret, som gør, at andre opfatter dig som en speciel type?
X: Der bliver lagt et pres på dig, og det forventes, at du møder op og delta-ger, hvis du bliver inviteret. Jeg tror, at du kan risikere, at andre danner sig nogle fordomme om dig, som ikke stemmer overens med, hvem du i virkeligheden er. De kan f.eks. opfatte dig som snobbet eller arrogant uden, at det har noget på sig. Y: Til det seneste elevrådsmøde var der en 1.g-dreng, som fortalte, at der allerede var nogle drenge fra hans klasse, som var blevet uvenner over det. Det er bare så ærgerligt, at det så tidligt skaber nogle gruppe-ringer og et hierarki.
- Var I selv inviteret til en puttemiddag?
Y: Nej, og det kan måske godt udadtil virke som om, at vi har ondt i røven over, at vi ikke var med, da vi gik i 1.g. Jo, jeg har ondt i røven – jeg har ondt i røven over, at der så tidligt bliver skabt det hierarki. Jeg synes, at jeg kunne mærke det i min egen klasse, hvor de piger, der blev inviteret ret hurtigt blev venner, og vi andre stod tilbage og var udeluk-kede fra det fællesskab. Jeg var ikke skuffet over ikke at blive inviteret, men jeg husker det som en stor del af det første halve år i gymnasiet, fordi folk gik så højt op i det.
- Hvad synes I, at der bør gøres for at forhindre puttemiddagene?
X: Skolen kan jo ikke gøre noget, fordi det netop er et privat arrange-ment. Den eneste måde, man kan forhindre det på, er ved at gøre det upopulært blandt eleverne.Y: Man skal passe på, at man ikke marginaliserer dem, som tager med, for det er jo fair nok at tage med til en fest, hvor du er inviteret. Det er jo værterne, som er den tarvelige part her. Men jeg synes, at man bør opfordre putterne til ikke at tage med – I er så meget mere værd end jeres udseende! Det fedeste, man kan gøre, er, at boykotte det. Jeg havde en veninde, som blev inviteret, men skrev til drengene, at hun var smigret over at være blevet inviteret, men ikke havde tænkt sig at dukke op. Hun fik ikke noget svar, og det viser også lidt, at de slet ikke var så interesserede i hende, men bare syntes, at hun så godt ud og havde lyst til at have hende med til festen af den grund.
IMODInterview med 2 3G elever
INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme. Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.
26 27GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Ude i verden springer det ene store talent frem efter det andet. Det kan enten
være på den sportslige scene, kunstneriske scene eller en helt tredje. Måske
har du hørt om overfladen på nogle af skolens talenter, men endnu vigtigere er
historien bag personerne. Derfor har vi sat os selv på den opgave at finde tal-
entmassen her på skolen. Talentet kan enten bestå af en hobby, hvor man kan
noget ekstraordinært, eller en målrettet spurt, hvori man sigter mod stjernerne.
Uafhængigt af om det er det ene eller det andet, så har vi fundet tre personer på
GHG med meget mere i bagagen, end hvad man måske lige havde forventet.
TRE TALENTER
PÅ GHG
”Jeg har altid malet, men det er først inden for det sidste år, at jeg er begyndt at male modeillustrationer.”
Af Christoffer Bay Stjernholm og Johannes Bruun Andersen
29GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM28 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Benedikte Klüver 2.d Benedikte
Klüver re-
præsenterer i
denne udgave af
Talentspejderne den kunstneriske
del. Hun er en ung kunstner, som
finder sine ideer og inspiration i
hverdagen, hvor hun tegner på sin
iPad og er model for Scoop Models.
I 2013 startede hun på GHG i y-
klassen, men fandt senere ud af, at
den kunstneriske d-klasse passede
bedre til hendes personlighed. I
et interview med Benedikte har vi
hørt om, hvordan det er at være
en moderne kunstner, hvordan
skolen tilpasser sig hendes talent
og omkring eventuelle
fremtidsplaner.
Hvor lang tid har
du malet?
”Jeg har altid malet, men
det er først inden for
det sidste år, at jeg er
begyndt at male modeil-
lustrationer.”
Har malingen og mo-
dellivet indflydelse på
hinanden?
”Jeg får min inspira-
tion fra min hverdag, de
steder jeg færdes, blade,
internettet, men også en hel del
fra arbejdet som model. Jeg bliver
meget inspireret af mine jobs. Der
er aldrig to jobs, der er ens, så på
den måde får jeg et meget bredere
perspektiv til moden og dets mu-
ligheder. Jeg har mødt en masse
kreative og spændende mennesker,
som har hjulpet mine ting godt på
vej – jeg tror ikke det ville have gået
så hurtigt med at få mine billeder
spredt ud, hvis ikke det havde været
for mit job som model.”
Maler du udelukkende på iPad?
Hvorfor?
”Jeg maler næsten kun på min iPad.
Det går langt hurtigere, og jeg kan
gøre lige så meget, som hvis jeg
gjorde det i hånden. Det er lige før
jeg vil sige, at jeg har et behov for at
male hver dag, men fordi skolen jo
også fylder en del, måtte jeg finde
en løsning, så jeg stadig kan male
ligeså meget som jeg gerne vil.”
Modellerne på dine malerier. Er det
abstrakte portrætter af dig selv?
”Nej, det er ikke meningen, at de
skal forestille mig, men fordi jeg får
meget inspiration af, hvad jeg selv
oplever fra min hverdag – så kan
de godt komme til at ligne mig selv,
men det er absolut ikke meningen.”
Om livet på GHGKunst på skolen. Hvad gør skolen for
at få noget kunst ind i hverdagen?
”Jeg synes især vores vægmalerier
er meget flotte. De passer godt ind
til skolens miljø og det er tydeligt,
at der ligger mange overvejelser og
tanker bag dem.”
Hvordan passer din linje til dig?
Hvorfor endte du med at vælge den
fremfor FyMa-linjen?
”Billedkunst-linjen er helt perfekt
til mig, fordi det er det, jeg skal
arbejde med i fremtiden. Jeg start-
ede dog – overraskende nok – i
y-klassen på FyMa-linjen, men in-
teressen for fysik og kemi falmede
lige så stille. Og så jeg fandt ud af,
at jeg hører til i kunstens verden.”
Kunst kontra elitesport. Der er ble-
vet gjort tid til sportstalenterne på
GHG i form af en elite-ordning, men
er der tid til kunstneriske talenter?
”Jeg maler lige så snart, jeg kan
komme til det, men det er lidt svært
nogle gange at få det hele til at
hænge sammen. Men det gør ikke
noget at have travlt med mine illus-
trationer – det betyder kun, at det
går fremad. Jeg tror dog ikke, at så
mange har vidst, hvor
meget tid jeg egentlig
bruger på det. Jeg er
glad for, at jeg har fået
lov til at udstille i kan-
tinen, og når vi tager
på studietur til London,
så har jeg fået lov til at
besøge et agentur, som
kunne være interesser-
et i at repræsentere mig
og mine illustrationer.
Men nu må vi se, om
der bliver tid til det.”
FREMTIDENHvor langt sigter du
med din kunst? Ser du det bare som
en fritidshobby, eller er det noget,
du gerne vil opnå større ting med?
”Inden for det sidste år er det gået
meget hurtigt. Jeg sælger fint på
min kunst. Jeg laver projekter og
magasiner og folk begynder nu
også langsomt at spørge ind til det,
og der har faktisk allerede været et
par udgivelser. Jeg er ret overbevist
om, at jeg skal videre med det her
– men lige nu tager jeg det en dag
ad gangen og ser, hvordan det går.”
Frida 2.bFrida Bertel-
sen fra 2.b
er en ung
og talentfuld
pige, som al-
lerede har ramt
de flestes hjerter med sin stemme.
Vi så hende alle sammen til GHGs
MGP-show, hvor hun med sin far på
guitar gav en vidunderlig koncert.
Frida er utrolig dygtig til at ramme
de høje toner, noget som de fleste
bliver helt forbavsede over. Vi har
hørt hende omkring livet på skolen
og hendes fremtidsplaner.
Hvor lang tid har du sunget, og hvor-
dan startede det? Har du fået inspira-
tion fra nogle andre sangere, måske
forbilleder eller nogen fra familien?
’’Jeg har sunget så længe, jeg kan
huske. Jeg husker ikke, hvordan det
startede, da det blot er noget, jeg
altid har gjort. Jeg tror hovedsage-
ligt, at min interesse inden for sang
kommer af, at min far også har stor
interesse for det. Så man kan godt
sige, at han er mit forbillede.’’
Har du gået til sangundervisning,
eller er det noget, som du øver og
har lært dig selv?
’’Jeg har gået til sang i to perioder
af mit liv. I 3. klasse og i 9. klasse.
Udover det har jeg lært mange
teknikker fra min far.’’
Vi ved, at du har stillet op til MGP på
skolen. Har du spillet koncerter an-
dre steder? Nogle steder du gerne
vil spille koncerter?
’’Ja, jeg har sunget til musicals, fød-
selsdage og i en kirke i forbindelse
med et sangforløb i 9. klasse. Jeg
ved ikke, om der er nogle specifikke
steder, som jeg drømmer om at
synge, men i et stort forum med
mange mennesker kunne være en
stor oplevelse for mig.’’
Hvis du havde frit valg på alle hylder,
hvor henne i verden ville du helst
spille? Hvad er drømmekoncerten?
’’Uha, den synes jeg er svær.
Jeg drømmer nemlig ikke
nødvendigvis om, at blive en
stor sangerinde. Men jeg synes
det kunne være sjovt, bare det
at have sunget i et andet land
så som USA eller England. En
drømmekoncert kunne for
mig nok være at synge til en
stor offentlig begivenhed.’’
Hvilken genre føler du dig mest
tilpas i?
’’Jeg har en meget alsidig smag
og synger derfor meget forskelligt.
Men der, hvor jeg har mit bedste
fodfæste er nok akustisk, pop
og R’n’B.’’
Syntes du der er nok sang og musik
her på skolen? Evt. noget, der kunne
forbedres?
Skolen har f.eks. valgfag for 1.G,
valgte du så at få musik på skemaet?
’’Jeg synes at der er rigtig mange
og gode muligheder for sang på
GHG. Både Bib’s Corner, MGP, kor
og band samt musikundervisning.
Vi har gode faciliteter så som de
nye musiklokaler med instrumenter
og mikrofoner.
Jeg valgte ikke at få musikundervis-
ning i 1.g men derimod drama. Det
var for at få noget viden og læring
et andet område en musik.’’
Bib’s Corner: Er det en god måde at
vise dine sangtalenter? Hvor mange
gange har du sunget der?
’’Jeg synes, at Bib’s Corner er en
rigtig sjov aktivitet på GHG. Man har
mulighed for at stille op og synge
for et lille publikum i en intim sfære.
Personligt er min grund for at stille
op, at jeg synes det er sjovt at synge
og har lyst til at bruge min tid på
øvning op til dagen.
Jeg har været medvirkende to
gange, og begge gange har jeg
stillet op med nogle af mine venner.
Det er også godt, at vi har mulighed
for at dele vores interesser med
hinanden og dermed fremføre det.’’
FREMTIDENSer du sang som en hobby, eller vil
du prøve at gå hele vejen med det?
’’Lige nu ser jeg sang som en hobby,
men hvis jeg fik muligheden for at
lave noget specielt, ville jeg uden
tvivl gøre det. Eksempelvis synes
jeg, at det kunne være sjovt at være
noget i store musicals, hvor det er
en blanding af drama og musik.’’
Frida optrådt en del gange på
skolen med nogle forskellige sange.
Her er en lille liste med numrene:
Det første Bibs Corner:
People help the people Af Birdy
We Don’t Eat af James McMorrow
og Say Something af A Great Big
World & Christina Aguilera, som
blev sunget sammen med Mathias
Rishøj fra 2.H.
MGP:
Før dette øjeblik – skrevet af
Frida selv.
Det andet Bibs Corner:
Salvation af Gabrielle Aplin og
Droplets af Lewis Watson og Ga-
brielle Aplin, der også blev sunget
med Mathias Rishøj.
”JEG ER RET OVER-BEVIST OM, AT JEG SKAL VIDERE MED DET HER – MEN LIGE NU TAGER JEG DET EN DAG AD GANGEN OG SER, HVORDAN DET GÅR”– Benedikte Klüver, 2.d
“JEG HAR SUNGET SÅ LÆNGE, JEG KAN HUSKE”– Frida Bertelsen, 2.b
30 31GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
August Haas 2.z Sporten er generelt et tema, som
ledelsen på GHG har valgt at tage
kærligt fat om. Muligheden for
fri idræt i hallen samt de mange
stævner og hold i de forskellige
sportsgrene giver elever både med
og uden yderligere erfaring mange forskellige aktivite-
ter at tage sig til. Et af de eksempler på idrætshold er
basketball-holdet, som har været et rigtigt populært
initiativ, med en masse interesse fra GHGs basketball-
kerne. Netop på dette hold finder vi en af de mere
tekniske inden for basket-området, nemlig August Haas
fra 2.z, som foruden at spille med på skolens hold, også
er på landsholdet og bruger meget af sin tid i Basket-
ballklubben SISU.
Hvad er din
yndlingsklub, og
hvem er din
yndlingsspiller?
”Mit Yndlingshold
er Golden State
Warriors, og
yndlingspiller er
Stephen Curry fra
Golden State”
Hvorfor valgte du
basket? Har der
været nogen indflydelse fra familien?
”Jeg valgte uden tvivl at gå til basket, fordi min bror gik
til det. I starten kunne jeg ikke lide det, men med tiden
opstod kærligheden for sporten.”
Er der nogen, du ser op til inden for basketball verden?
”Jeg ser op til mange forskellige basketballspillere, da
de alle sammen har kvaliteter, man selv vil arbejde sig
til. Hvis jeg skulle vælge nogen, ville det være Stephen
Curry eller Steve Nash.”
Der har været meget spekulation omkring ungdoms-
landsholdet i basket. Kan det overhovedet betale sig at
spille kampe på ungdomslandsholdet?
”Der er mange fordele og ulemper ved at være på ung-
domslandsholdet i basket. Det er en rigtig god måde at
få sit navn ud i Europa på via EM og NM (Nordiske Mes-
terskab). Man udvikler sig som spiller, da det internatio-
nale niveau er langt højere end det danske. Ulemperne
er, at det koster mange penge og tager rigtig meget tid
i weekender og ferie, så det er meget op til en selv, om
det betaler sig.”
OM LIVET PÅ GHGEr det med tanke på din sport, at du har valgt netop
Bio-Idræt-linjen?
”Jeg tror ikke, det er med tanke på min sport, at jeg har
valgt Bio-Idræt. I stedet har det været med tanke på at
studere kroppen og komme ud og bevæge sig mere i
skoletiden, som har fanget min opmærksomhed.”
Hvad gør skolen for at sætte fokus på basketballtalen-
terne? Har I nogle hold? Bliver I tilmeldt stævner?
”Skolen tilmelder et basketballhold til et stævne én
gang om året, hvor man kan konkurrere om at komme
videre til DM i skolebasket. ”
Er der tid til både basket,
fornøjelse og skole, eller
har du været nødt til
at udelukke en af disse
muligheder her i 2.g? Hvor
mange gange om ugen
træner du?
“Min tid er meget presset,
da jeg både skal passe
min skolegang og træne
seks gange om ugen med
SISU samtidigt med, at jeg
skal til styrketræning. Det
kræver, at jeg bliver nødt til at planlægge min tid, og
det betyder så, at man til tider desværre må prioritere
noget fremfor noget andet.”
FREMTIDENNu når basketball i Danmark ikke er så udbredt, og taget
i betragtning, at der ikke er mange professionelle ba-
sketballspillere i Danmark, hvad er dine fremtidsplaner
så? Vil du gerne til udlandet og spille, eller tager du det
bare, som det kommer?
”Lige nu fokuserer jeg på at blive færdig med gymnasi-
et, og så må tiden vise, hvad det næste bliver. Lige nu er
drømmen at komme til USA og spille College basket.”
Er en titel som professionel basketballspiller noget, som
du har tænkt dig at arbejde hårdt for at opnå?
”Jeg drømmer om at blive spiller i NCAA division 1, som
er den bedste collegeliga i USA. Jeg vil arbejde rigtig
hårdt for at opnå det, både pga. af basket, men for også
oplevelsens skyld.”
”MIT YNDLINGSHOLD ER GOLDEN STATE WARRIORS, OG YNDLINGSSPILLERER STEPHEN CURRYFRA GOLDEN STATE”– August Haas, 2.z
33GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM32 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Skal skolen sælges?Da Jan Fog ankom til skolen var stemningen sat på
forhånd med forventning og spænding. Det lod til at
gensynet med skolen bragte gamle minder op. Trods
turen ned ad fortidens ellers glemte gader, fandt Jan
Fog alligevel vej til en humoristisk kommentar:
”Nu går alle og tror, at skolen skal sælges”.
Det var heller ikke ubemærket, at vi gik rundt på sko-
len, og elever så vel som lærere kiggede interesserede
med under rundvisningen. De nyopførte bygninger
som Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG har tegnet,
imponerede Jan Fog. Det var især Miljøhallen, der
KAN ALLE SE MIG?Jan Fog har i årenes løb slået sig fast som en af Danmarks bedst kendte ejendomsmæglere. Han havde sin
gymnasietid i slutningen af 60’erne på Gammel Hellerup Gymnasium. Dengang havde skolen både et
anderledes udseende og en mere disciplineret undervisningsform, og det var især det sidstnævnte,
der gav udfordringer til energiske elever som Jan Fog. Siden 60’erne er der dog sket mange forandringer.
Gammel Hellerup Gymnasium og Jan Fog har siden da gennemgået en markant mentalitetsforandring.
bragte begejstring hos
den garvede ejendomsmægler.
Det gik hurtigt op for os, at Jan Fog
er en meget åben person, og han
var parat til at svare på alle spørgs-
mål, idét han, som han selv siger,
har en fortid, som han kan
stå inde for”.
Tilbagelænet gymnasietidJan Fog startede på GHG i 1965 i
tredje real, hvilket i dag kunne sam-
menlignes med en tiende klasse.
Gymnasiet var dengang meget
anderledes, end det er i dag. Den bestod kun af de to hovedbygninger
og trods den fremadgående udvikling af elevantal på skolen, var elev-
sammensætningen dengang nogenlunde sammenlignelig med i dag.
Det var en broget skare, og der kom både lokale elever fra Gentofte-
området såvel som elever fra Københavnsområdet.
Der blev i Jan Fogs gymnasietid stadig praktiseret eftersidninger,
og begrebet gruppearbejde var et begreb, der ikke syntes at have
fundet vej til undervisningen. Eleverne mødte ikke den samme frihed,
som eleverne gør i dag, og manglen på dette gjorde eleverne mindre
ansvarsbevidste: ”Hvis læreren ikke var til stede, blev der ikke lavet
noget arbejde.” Variationen af studieretninger var ikke så alsidig. De
to muligheder bød på enten en sproglig eller en matematisk-fysisk
studieretning. Her valgte han den sidste, da han allerede inden sin
gymnasietid var klar over, at han ville studere jura på Københavns
Universitet. Dengang var der ikke adgangskvotienter til jurastudiet og
de fleste andre uddannelser, så for den studerende Jan Fog gjaldt det
bare om at bestå: ”Jeg gad simpelthen ikke læse”. Undervisningen inte-
resserede ham ikke synderligt meget, dog var der andre elementer, der
fangede hans opmærksomhed: ”Jeg sad og kiggede på piger i timen
og i frikvarterene, men jeg kunne lige så godt have nøjes med at kigge
på dem i pauserne og have lært noget i timerne”.
Jan Fog nyder sin rundtur på skolen sammen med vores elskede rektor, Jørgen Rasmussen.
Af Christian Pliess Larsen og Mads Lodsgaard
Jan Fog – Fjog:
”KAN ALLE SE MIG?” BLÅ BOG ÅRGANG 1969
35GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM34 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
GENSYNMED
FORTIDEN
Fog fejler fysikeksamen Da tiden kom til studentereksamen
i fysik, var Jan Fog godt klar over, at
han ville bestå uan-
set denne eksamens
udfald. Dette lagde
han ikke skjul på for
nogen, og heller ikke
sin fysiklærer. Han
trak relativitetsteori,
og han havde ikke
lige fået læst lære-
rens eksamenshæfte
om emnet: ”Relati-
hva for noget?” lød
det fra Fog til fysik-
lærer og censor. ”Skal
vi ikke bare få det
overstået, så jeg kan
få min hue på?”
Forholdet til lærerne dengang
var meget forskelligt. De gamle
lærere, som havde været på skolen
i lang tid, var man kun på efternavn
med, hvorimod Jan Fog havde et
mere afslappet forhold til den lidt
yngre fysiklærer, Sten Hansen. Men
generelt var der ikke tale om at
være på lige fod med lærerne.
Fra FyMa til Ferrari
Efter gymnasiet blev han optaget
på jurastudiet på Københavns Uni-
versitet. Det krævede
lidt tilvænning for
ham, da han ikke
var vant til de store
læsemængder fra sin
gymnasietid. På uni-
versitetet oplevede
han pludseligt en spi-
rende faglig interesse
for studiet. Efter seks
år på KU kunne han
kalde sig for Cand.jur.
Ugen efter færdig-
gørelsen af det hårde
studie startede han
på et advokatkontor,
hvor han begyndte
på sin advokatfuldmægtiguddan-
nelse. Smag på den. Under tiden
hos advokatkontoret lavede Jan
2.g-klassebillede af Jan Fog, som står på anden række, 4. fra højre. Ikke meget har ændret sig siden da.
Studenterbillede. Jan Fog står på øverste række, 2. fra højre.
Fog en del ved siden af, og det var
også her, han besluttede sig for at
starte sit eget op: ”Jeg har altid haft
en interesse for ejendomme, og for
36 år siden startede jeg ejendoms-
mæglerfirmaet under navnet Cand.
jur. Jan Fog”. Det viste sig hurtigt, at
han havde fundet det rigtige spor,
og på grund af sin opvækst og sine
kontakter i Gentofte og omegn, var
han altid på forkant med boligmar-
kedet. Hans juridiske baggrund var
også en stor force, som han kunne
anvende i sit erhverv.
Glædeligt gensyn med fortiden
Set i bakspejlet fortryder Jan Fog
dog, at han ikke lærte mere i gym-
nasiet end han gjorde: ”Jeg kunne
lige så godt have brugt tiden på at
lære noget, samtidig med at have
det sjovt”. Trods disse erkendelser
ser han tilbage på gymnasietiden
med stor glæde.
Udtalelsen i blå bog fra Jan Fogs
klassekammerater, ”Kan alle se
mig?”, illustrerer, at Jan Fog aldrig
har været bange for at gøre sig
bemærket. Selvom han ikke fik så
meget fagligt ud af sin gymnasietid,
vendte han det til noget konstruk-
tivt. ”Jeg lærte meget af det, jeg
ikke lærte”.
”SKAL VI IKKE BARE FÅ DET OVERSTÅET, SÅ JEG KAN FÅ MIN HUE PÅ?” – Jan Fog, ejendomsmægler, om sin gymnasietid.
36 37GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
”Hej, i to verdensmænd. Jeg er en
lærer på GHG og er indbegrebet af
de tre f’er: fyrre, fed og fattig. Jeg
føler ikke, at jeg har fået det ud af
livet, som min familie og jeg havde
håbet på. Derfor spørger jeg jer
to: Hvad skal jeg gøre for at få den
manglende livsglæde igen?”
Svar:
Hej lærer. Det lyder som om, at
tiden er løbet lidt for hurtig fra dig.
Du har simpelthen glemt at leve
livet. Vores råd til dig er, at du skal
starte med at tabe dig, tjene nogle
penge og skifte din tøjstil, så du
ikke ligner en på fyrre. Derefter
skal du lave ting, der får dig til at
føle, at du er i live. Det kan være
alt lige fra at stjæle til at springe
i faldskærm. Det med din familie
skal du ikke tænke på, de er nok
bare skuffet over dem selv; at de
har formået at videregive de tre
f’er, som du omtaler. Efter du har
gjort disse ting, skal du finde en
mening med livet. Dette kunne
være at blive en af de der sinds-
syge træningsnarkomaner, der
ikke laver andet end at træne. Du
kunne også begynde at bage for
så bagefter at melde dig ind i den
store bagedyst. Derved kan du
score nogle af de modne kvinder,
der ser sådan noget.
Held og lykke!!!!
”Kære verdensmænd. Jeg har et
kæmpe crush på min lærer, og jeg
føler det er gensidigt, men jeg ved
ikke, om jeg skal tage det første
skridt. Jeg vil gerne vide, om jeg skal
gøre det nu, eller om jeg skal vente,
og om det overhovedet er lovligt?”
Svar:
Nu ved vi jo ikke hvor gammel
den pågældende er, men for at
besvare dette er alder jo bare et
tal. Vi vil helt klart foreslå at prøve
nu, kærlighed kan ikke måles og
må ikke sættes en stopper for. Og
nej, vi tror ikke, det er helt lovligt
at være sammen med sin lærer,
men så længe ingen finder ud af
det, er der jo ikke noget galt. Vi vil
dog sige, at du skal være forsigtig
med at tage det første skridt, da
det jo kan ende galt. Tænk, hvis
du tog det første skridt, og du var
med rogn, og hvis det er i starten
af skoleåret, har du jo lidt af et
forklaringsproblem. Du dropper
så nok ud og bliver castet til ”De
unge mødre”, som du kommer til
at passe perfekt ind i, eftersom du
ikke går i skole mere, din familie
har forladt dig og læreren ikke vil
kendes ved dig, efter du har været
gradvid, og han vil beholde sit job
som lærer. Men vi mener, at det er
chancen værd at prøve.
Held og lykke!!!!
”Kære brevkasse. Jeg er på udkig
efter en sugarmommy, da jeg ikke
satser på at tage nogen uddannelse,
men jeg har aldrig hørt noget om
dette slags forhold, og hvordan
synes I, at jeg skal gribe sagen an?”
Svar:
Det her er enhvers drengs drøm:
at finde en sugarmommy, som
forguder en. Det er dog ikke helt
let at finde en sugarmommy, men
det plejer dog at være lettere at
finde en sugardaddy, hvis man er
høj, slank, har nogle store forlygter
og er lyshåret. Vi vil til at starte
med foreslå siden sugardaters.dk,
hvor man altid kan prøve at finde
lykken. Hvis man går ind og søger
på sugardaters.dk, vil der komme
overskrifter op som ”sugardating
udfordrer grænsen mellem prosti-
tution og parforhold” og ”sugar-
dating, parforhold og prostitution”,
men det er vel hele meningen
med at have en sugarmommy; at
man giver noget for at få noget
andet. Det andet, man kan prøve,
er, at tage ned til noget, der så tæt
på skolen som WaterFront. Man
stiller sig ud foran Well-come fit-
ness og leder efter modne kvinder
med en Louis Vuitton eller en
Chanel taske, og det er endnu
bedre, hvis man finder en, som har
en Louis Vuitton taske med en lille
hvid hund i. Når du så har fundet
en, som hører under kravene,
skal du bare gå lige i flæsket på
hende og spille meget på, hvor
ung hun ser ud, og hvor ung hun
virker. Sugarmoms har ikke forladt
ungdommen og vil gerne have
bekræftet det. Held og lykke!!!!
Af Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl
”DE TO VERDENSMÆND BESVARER”
Har du selv et spørgsmål, som du brænder for at få svar på?
Det kan både være livets store og små spørgsmål. Så skriv trygt til tvillingerne,
som vil gøre deres allerbedste for at give dig det bedste svar.
[email protected] SKRIV
SELV TIL BREVKASSEN!
38 39GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM
Skal din historie stå her?
Eller har du en idé til en artikel eller et emne, som du gerne vil have at redaktionen skal undersøge?
Så skriv til [email protected] Måske kommer din historie med i næste nummer.