K O M 18-32 / TEMa: PÅ JOBBET KS-medlemmerne har en høj arbejdsglæde. De oplever, at de kan det, der skal til for at løse arbejdsopgaverne, og at de har indfl ydelse på løsningen

K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 56 / juni / 2011

HVERDagEn ER Fin, MEn FREMTiDEn KRÆVER MERE UDViKLingFLEsT Ba’ERE ER LEDEREaLLE HaR FOKUs PÅ FORRETningssTRaTEgi

PÅ JOBBET

inDHOLD18-32 / TEMa: PÅ JOBBET

KS-medlemmerne har en høj arbejdsglæde. De oplever, at de kan det, der skal til for at løse arbejdsopgaverne, og at de har indfl ydelse på løsningen.

Det er et af de positive resultater, vi kan se i den un-dersøgelse af medlemmernes jobprofi ler, som vi har gen-nemført.

Hvordan ser dit arbejde ud? I januar 2011 blev dette spørgsmål sendt ud til alle medlemmer. De blev bedt om at svare på en lang række spørgsmål, for at vi samlet kan teg-ne et dækkende statusbillede af Kommunikation og Sprogs medlemmers jobprofi ler, jobindhold, jobudviklingsmulig-heder og jobtilfredshed.

Langt den overvejende del af medlemmerne oplever et godt samarbejde på deres arbejdsplads. De kan få råd og hjælp, støtte og opmuntring fra kolleger og i et vist omfang fra deres chef, og de oplever selv, at de giver støtte tilbage. Men på et afgørende punkt er det problemer for omkring halvdelen af medlemmerne. De har ikke indfl ydelse på egen udvikling og oplever ikke, at de kan udvikle deres kompetencer i jobbet.

20 / HVERDagEn ER Fin, MEn FREMTiDEn KRÆVER MERE UDViKLing

21/ Q & a: Vi ER DØMT TiL MEnTaL FiTnEssTRÆning

22 / FLEsT Ba’ERE ER LEDERE aLLE HaR FOKUs PÅ FORRETningssTRaTEgi

KUn FiRE PROCEnT ER EnEsTE aKaDEMiKER

Vi aDMinisTERER Og KOORDinERER

PROFiLER: sPROg

KOMMUniKaTiOn

MaRKETing

WEB

6 / i DanFOss’ KOMMUniKaTiOnsaFDELing ER KOMPETEnCER En PROCEsForskning, som skal have praktisk og værdiskabende relevans for en dansk virk-somhed. Det er udfordringen for de studerende på elitemodulet på Syddansk Uni-versitet, SDU. Danfoss sagde ja til at være med i et projekt, og nu ser virksomheden anderledes på kommunikatørernes kompetenceudvikling.

10 / DET, DER sTÅR MELLEM TaLLEnE, sKaL OgsÅ VÆRE KLaRTDeloitte har gennem de seneste fem år opbygget Deloitte Sprog, en afdeling med fi re medarbejdere, der arbejder med oversættelse og sproglig revision på samme måde, som deres kolleger arbejder med revision af tal.

14 / KasT Dig UD i En KLUBArbejder du ofte alene med dine projekter? Har du brug for råd-givning om lønsamtaler, stress og karrierespring? Og har du lyst til at diskutere det med an-dre akademikere på din arbejds-plads?

Så er en klub måske det helt rigtige for dig og dine kollegaer.

En klub i KS er nemlig et fag-ligt mødested, som I selv skaber i jeres virksomhed eller offent-lige organisation. Og der følger både penge og mennesker med.

34 / DE sPECiaLisEREDE gEnERaLisTER I fremtiden kommer der til at være mange fl ere humanister til at styre, udvikle og facilitere processer. De kan både kommunikere og forstå de teknologiske processer. Det er de overbeviste om på Humanistisk informatik på Aalborg Universitet.

måde, som deres kolleger arbejder med revision af tal.

34

3

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOMmagasinetNr. Deadline Udgivelse57/2011 14/06 12/0858/2011 30/08 23/09

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 [email protected]

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: [email protected]: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

EkspeditionMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTHFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

svar, du er nødt til at finde, hvis du vil udvikle dig fagligt i det nuværende job eller ved et job-skifte.

Inspirationen til den faglige udvikling kan du også finde hos andre KS’ere. Find ud af, om der er andre KS’ere på din arbejdsplads. I har en enestående mulighed for at sparre med hin-anden – I kender jobfunktionerne, har samme uddannelsesmæssige afsæt, kender virksomhe-dens behov og så videre. Som samlet gruppe vil I stå stærkere og have lettere ved at få jeres ønsker igennem. Der er mange fordele ved at mødes med dine KS-kolleger – i et netværk el-ler en klub, hvor I som faggruppe kan tilret-telægge jeres udvikling.

Jeg ønsker alle en dejlig sommer, hvor jeg vil opfordre jer til at slappe af og tanke ny energi … og tænke over mulighederne for faglig ud-vikling.

chef har næppe været svaret på barndommens spørgsmål: ”Hvad skal du være, når du bliver stor”. En titel skaber ikke arbejdsglæde. Det gør arbejdsopgaverne, selvstændigheden i job-bet og en mængde andre faktorer.

Arbejdsglæden er høj hos KS’erne. Det vi-ser den gennemførte undersøgelser, som næ-sten 50 procent af medlemmerne svarede på. Det er glædeligt, for arbejdsglæde giver en god hverdag. Men alt kan som bekendt blive bedre. Også arbejdsglæden. Undersøgelsen viser nemlig også, at KS’erne ikke føler, de har tilstrækkelige muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer i jobbet. Hvis alle virksomheder havde samme mantra som Scion DTU, nemlig ”Du skal komme klogere ud, end du kom ind”, ville problemet være løst. Men sådan tænker virksomhederne ikke. Sådan er vilkårene desværre ikke. Derfor må du tage et personligt ansvar på samme måde som de KS-medlemmer, der er portrætteret i dette nummer af KOM. Deres job giver dem faglig udvikling, da de har været i stand til at overbevise deres ledere om, at de kan skabe mere værdi for virk-somheden, kunderne eller kollegerne, hvis … Svaret på hvis-sætningen kan kun du give. Et

Vidste du, hvad du skulle lave, eller hvad du ville blive, da du begyndte på studiet? Vidste du det, da du sluttede?

De fleste af os havde sikkert en vag fornem-melse af, hvilken type stilling vi kunne søge. Men de færreste af os havde en klar forestilling om, hvad arbejdet konkret bestod i.

Efter endt uddannelse står du med en rygsæk fuld af byggeklodser, som det er dit personlige ansvar at sammensætte. Du har taget en aka-demisk uddannelse, som har fyldt din rygsæk med byggeklodser - en mængde kompetencer og værktøjer, som gør dig egnet til at indgå i et utal af professionelle sammenhænge.

KS har gennemført en stor undersøgelse af medlemmernes jobprofil, jobindhold og mange andre forhold. Som en udløber af denne under-søgelse er der i dette nummer af KOM portræt-ter af flere KS-medlemmer, som alle har utrolig spændende job, hvor de bliver udfordret både fagligt og personligt. Men de er heller ikke kommet sovende til det. Efter- og videreuddan-nelse og bevidst karriereplanlægning har været vigtige ingredienser for at skabe det job, der af nogle betegnes som drømmejobbet. Projekt-leder, systemspecialist eller kommunikations-

HVaD sKaL DU VÆRE, nÅR DU BLiVER sTOR?

KS kom ud af 2010 med et overskud på 3,2 mil-lioner kroner. Der var budgetteret med 2,75 mil-lioner, så det er et meget tilfredsstillende resultat, især fordi der er behov for at genopbygge en til-fredsstillende egenkapital oven på nogle økono-misk hårde år.

- Oven i købet er det lykkedes at øge aktivitets-niveauet, idet vi har haft et betydeligt større antal faglige arrangementer og gå-hjem-møder i 2010 end i årene før.

Sådan konkluderede både formand Per Lin-degaard Hjorth, forbundets kritiske revisorer og hele repræsentantskabet, som da også godkendte regnskabet på det halvårlige repræsentantskabs-møde, der blev afholdt i maj.

Per Lindegaard Hjorth gennemgik regnskabet og forsikrede, at hovedbestyrelsen uændret har stor fokus på økonomien.

- At det er lykkedes at realisere et overskud på mere end 3,2 millioner kroner skyldes hovedsa-geligt, at det har været muligt at opretholde et lidt større medlemstal end budgetteret. Et stabilt medlemstal er også den væsentlige forudsætning for at kunne overholde den vedtagne genopret-telsesplan for de kommende år, og derfor er der fortsat fuld fokus på økonomien, sagde forman-den.

Lisbeth Heilesen fortalte på vegne af de kriti-ske revisorer, at de med tilfredshed har konstate-ret, at et underskud er vendt til et overskud.

HER FÅR DU En OPDaTERing MED nYHEDER FRa WWW.KOMMUniKaTiOnOgsPROg.DK Og KOMMUniKaTiOn Og sPROgs UgEnTLigE nYHEDsBREV. PÅ HJEMMEsiDEn Kan DU FØLgE MED i nYHEDERnE HVER Dag, Og DU Kan TiLMELDE Dig nYHEDsBREVET.

UPDaTEI efteråret 2010 blev et 48-årigt KS-medlem sagt op efter 23 års ansættelse i en nordjysk virksom-hed. Begrundelsen var organisationsændringer.

Medlemmet var medarbejdervalgt bestyrelses-medlem, og så gælder særlige regler – ligesom der også gør for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Virksomheden skal gøre rigtig meget for at undgå afskedigelse – fra flytning til omskoling.

Det var ikke muligt i dette tilfælde, så med-lemmet blev sagt op. Efter 23 år har alle krav på en godtgørelse, men som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan man godt få ekstra godt-gørelse.

Og det lykkedes da også medlemmet og KS at forhandle fire måneders ekstra godtgørelse samt en ubetinget fritstilling fra den dag, hvor forliget kom på plads.

Historien slutter imidlertid ikke her. For sam-me dag som forliget om godtgørelsen var ind-gået, blev den juridiske rådgiver fra KS opmærk-som på, at medlemmet ikke havde fået en krone i pension nogen sinde. Virksomheden havde en

overenskomst, der gav medarbejderne pension, men man havde ikke ment, at KS-medlemmet var berettiget, fordi det var en anden organisa-tion, man havde overenskomst med.

Det argument holder imidlertid ikke, for man har ret til pension alligevel ligesom sine kolleger.

Det er nu blevet forhandlet på plads, at KS-medlemmet skal have pensionsefterbetaling for 7,5 år, idet der er en forældelsesfrist for sådan noget.

Oven i købet var der en KS-kollega i virksom-heden, der havde krav på det samme, og hun får også et større beløb.

Så alt i alt er det blevet til flere hundrede tu-sinde ekstra kroner i godtgørelse og pension til de to KS-medlemmer.

Moralen på denne historie er, at alle, der ikke får pension fra virksomheden, skal huske at tjek-ke, om der er en overenskomst i virksomheden, og hvis der er, så skal I kontakte KS, for så kan vi finde ud af, om I skal omfattes af pensionen.

Det kan være mange penge værd.

DE FØRsTE TRE Ks-MÅnEDER ER

gRaTisNår du fremover fortæller en kollega om KS, kan du også fortælle, at det er gratis at prøve os i de første tre måneder.

- Eftersom ni ud af 10 medlemmer er tilfredse med KS og også gerne anbefaler os til andre, hå-ber vi, at det gratis medlemskab nu gør det endnu lettere for medlemmer at hverve nye medlemmer og dermed gøre KS endnu større og stærkere, så vi kan hjælpe vores medlemmer endnu bedre, si-ger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Husk også på, at du som medlem får et ga-vekort på 500 kroner, hvis du henviser et nyt medlem, som indmelder sig hos os.

- Gratisperioden skal gøre det attraktivt for interesserede at prøve os af. Både hovedbe-styrelsen og repræsentantskabet, der endeligt vedtog beslutningen i maj, har vurderet, at det var et tiltag, vi skal forsøge i KS for at få nye medlemmer til at melde sig ind. Vi har indført en karensperiode på to år, så man kan altså ikke benytte sig af muligheden, hvis man har været KS-medlem inden for de seneste to år, siger formanden.

sEKs MÅnEDER

gRaTis TiL aLLE sTUDEREnDE KS vil ikke bare have gerne have flere er-hvervsaktive medlemmer. Vi vil også være endnu mere attraktive for studentermedlem-mer, og derfor får alle studerende, der melder sig ind, de første seks måneders medlemskab gratis, uanset indmeldelsestidspunkt i studiet. Samtidig må de studerende arbejde mange flere timer end hidtil, før deres KS-kontingent stiger.

EKsTRa LØn Og PEnsiOn KOM i HUs TRODs FYRing

2010 VaR ET gODT ÅR i Ks

54/5

Ks KLaR MED TiLBUD TiL sEniORERnE

RaBaT PÅ DYR i ZOO Og DYR i KnUTHEnBORgEr du vild med dyr? Eller er dine børn det? Så kan det være, at du skulle tage en tur i Zoo eller Knuthenborg Safaripark her i sommer.Og nu kan du som KS-medlem gøre det med rabat. Forbrugsforeningen, som du som KS-medlem kan blive medlem af, har nemlig indgået en aftale om samarbejde med de to dyreparker. Aftalen giver 15 procent i bonus ved køb af både entrébilletter og årskort, og for Københavns Zoologiske Haves vedkom-mende gælder aftalen endda også for betaling via zoo.dk.

Det kunne næsten ikke være mere uheldigt: Et KS-medlem, på det tidspunkt 31 år, og glad for det job, hun havde fået i en kursusvirksomhed, falder på sit arbejde og kommer alvorligt til skade – og det på en måde, der kun er blevet værre og værre gennem årene.

I dag er medlemmet førtidspensionist, og selv-om det kun er et plaster på såret, har hun fået mere end to millioner kroner i forskellige typer erstat-ning.

Historien begynder for snart 10 år siden med, at medlemmet på en travl arbejdsdag kommer lø-bende over en gård på arbejdspladsen. Hun falder over en såkaldt elefantrist – en lille metaltrappe – som er skjult af en alt for stor måtte, så man ikke kan se, hvor det er sikkert at træde. Medlemmet falder ind ad en dør og slår sig grimt. Det viser sig senere at være en såkaldt piskesmældsskade, som i løbet af de følgende år bliver mere og mere invaliderende.

Hendes sag har løbende, og efterhånden som sygdommen forværredes, været behandlet i Ar-bejdsskadestyrelsen, som har tilkendt erstatning, dels i form af en engangsudbetaling, dels i form af månedlige udbetalinger de næste mange år. Medlemmet har desuden opnået erstatning for va-rigt mén og endelig en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og en differenceerstatning samt svie og smerte efter Erstatningsansvarsloven, for-di arbejdsgiveren havde et medansvar for, at uhel-det kunne ske.

- Sagen har indtil nu taget næsten 10 år, hvilket slet ikke er usædvanligt for den slags sager, siger KS-konsulent Poul B. Pedersen, som løbende har været med på sidelinjen, både i forhold til Ar-bejdsskadestyrelsen og i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren har et ansvar, der rækker ud over lov om arbejdsskader og derfor skal give yderligere erstatning.

KS-medlemmet har i dag lært at leve med sin sygdom, og hun er rigtig glad for, at hun har mu-lighed for at bruge den tid, der er nødvendig, på at sove og træne, så hun kan være så frisk som muligt og klar til at tage sig af sine børn, når de kommer hjem.

- Jeg er fortrøstningsfuld og føler mig privilege-ret, fordi jeg har fået hjælp, så jeg i dag kan bruge min tid på at modarbejde smerterne. Men håbet om, at det bliver bedre, så jeg for eksempel en-gang kan få en karriere, er ikke nærværende. På den måde er det sådan her, det er, og det har jeg mærkeligt nok også vænnet mig til, siger hun.

MERE i TiLsKUD TiL aKTiViTETER Og aRRangEMEnTER i KLUBBERnEI KS kan alle medlemmer med en god idé til et fagligt arrangement få tilskud på op til 10.000 kr. til afholdelse af arrangementet. Arrangementet eller aktiviteten skal være åben for alle medlemmer og have et fagligt og/eller socialt formål.

KS’ere på virksomheder, hvor der er ansat fem eller flere medlemmer, kan danne en virksom-hedsklub, og dem har KS i øjeblikket 25 af. Hidtil har de kun kunnet opnå tilskuddet på 10.000 kroner, hvis deres arrangementer var åbne for alle KS’ere.

- Det har imidlertid vist sig, at klubberne har behov for at kunne få støtte til arrangementer, som udbydes til deres medlemmer internt på virksomheden. Og derfor har repræsentantskabet beslut-tet, at virksomhedsklubberne får adgang til at søge tilskud til aktiviteter/arrangementer på op til kr. 10.000 pr. klub årligt, uden at arrangementet er åbent for alle KS’ medlemmer. Samtidig bliver virksomhedsklubbernes driftstilskud afhængigt af medlemstallet, fortæller formand Per Lindega-ard Hjorth.

Et stigende antal medlemmer går i AC-klubber på deres arbejdspladser, og her er tilskuddet også blevet forhøjet og gjort afhængigt at antallet af medlemmer.

- Klubberne er vigtige for KS. De er blandt andet med til at sikre, at vi har gode netværk for medlemmerne ude på arbejdspladserne. Ændringerne af deres tilskudsmuligheder skaber et bedre grundlag for arbejdet, understreger formanden.

Alle tilskudsberettigede arrangementer offentliggøres i KS-kalenderen på hjemmesiden.

Rigtig mange seniorer i KS vil gerne forblive medlemmer af forbundet, selvom de måske er gået på efterløn eller pension. De vil gerne bevare kontakten med faget og ikke mindst kollegerne.

Hidtil har KS ikke haft tilbud, der var di-rekte målrettet seniorerne, og derfor har et nyt seniorudvalg, der består af Birgit Friis, Gitte Nielsen, Marianne Jessing, Peder Skov Peder-sen, Anne Sandfeld og forbundsformand Per Lindegaard Hjorth med bistand fra sekretari-atsmedarbejderne Lise Skov og Jacob Suhr, i de seneste måneder arbejdet med udviklingen af følgende nye KS-tilbud til seniorerne:• at der etableres et seniornetværk på Med-

lemsnettet, som alle seniorer automatisk bli-

ver medlem af. Netværket er også åbent for andre

• at der afholdes mindst et årligt seniorar-rangement, der planlægges af sekretariatet, i Århus og København. Desuden opfordres regionerne til at holde arrangementer og mø-der lokalt

• at der skal findes ildsjæle • at der skal udarbejdes et idékatalog til net-

værket på lokalt plan Hovedbestyrelsen vil på næste repræsentant-skabsmøde lægge op til at kontingentet for se-niorer bliver 200 kroner i kvartalet.

Ks PÅ YOUTUBEKS er gået til filmen. En gruppe stude-rende fra film- og medieviden-skab fra SDU har produceret en lille film om KS, som er målrettet studerende. Den kan nu beundres ganske gratis på YouTube. Rekla-men blev vist til Guldægget 2011, som er den årlige filmfestival for film- og medieviden-skabsstuderende på SDU Odense.

MiLLiOnERsTaTning EFTER sKaDE PÅ JOBBET

KOMMUniKaTiOnsKOMPETEnCER

TEKsT / annE niMB

i DanFOss’ KOMMUniKaTiOnsaFDELingER KOMPETEnCER En PROCEs

HEnning Buur Madsen, der er senior consultant i danfoss’ centrale koMMunikationsafdeling i nordBorg på als (afdelingen kaldes til daglig corporate reputation ManageMent) har saMMen Med coMMunication consultant helle Jagd andersen været virksoMhedsveJledere for et af de første forskningsproJekter, soM de elitestuderende på det dengang nye eliteModul hos sdu skulle udføre.

6/7

FORsKning, sOM sKaL HaVE PRaKTisK Og VÆRDisKaBEnDE RELEVans FOR En DansK ViRKsOMHED. DET ER UDFORDRingEn FOR DE sTUDEREnDE PÅ ELiTEMODULET PÅ sYDDansK UniVERsiTET, sDU. DanFOss sagDE Ja TiL aT VÆRE MED i ET PROJEKT, Og nU sER ViRKsOMHEDEn anDERLEDEs PÅ KOMMUniKaTØRERnEs KOMPETEnCEUDViKLing.

Hvilke kompetencer har vi brug for i fremti-den?

I vores foranderlige verden er det et spørgs-mål, der trænger sig på i et utal af sammenhæn-ge, såvel på samfunds- som på virksomheds- og individniveau.

Det er også et spørgsmål, de har stillet sig i Danfoss’ centrale kommunikationsafdeling i Nordborg på Als. Afdelingen kaldes til dag-lig Corporate Reputation Management. Det er nemlig her, al overordnet kommunikation, intern som ekstern, og alle centrale spørgsmål vedrørende branding, etik og jura, passerer igennem.

- Det er nødvendigt, at vi som afdeling besid-der de rigtige kompetencer, og vi har da også systemer, der afdækker, hvilke kompetencer der findes i dag inden for vores felt i afdelin-gen, det vil sige specielt kommunikation, bran-ding og marketing. Vi har arbejdet med udvik-lingen af afdelingens kompetencer gennem kurser, coaching, netværk og så videre, men vi har ikke arbejdet meget målrettet med udvik-lingen af dem på andet end det handlingsorien-terede plan – det vil sige at kortlægge, hvilke

opgaver vi var i stand til at udføre – og så sikre, at vi kunne levere varen. Men vi var i stigende grad begyndt at spørge os selv, hvilke kompe-tencer vi kunne forestille os, vi ville få brug for i fremtiden, og hvad vi skulle gøre for at opnå dem. Det er en foranderlig verden, vi lever i, og det går stærkt, så vi følte et behov for at være på forkant med at forholde os til de spørgsmål, siger senior consultant Henning Buur Madsen, Danfoss.

Disse spørgsmål og tanker skulle vise sig at komme til at have en fremragende timing i forhold til to unge studerende på det nye elite-modul på international virksomhedskommuni-kation ved Syddansk Universitet. Danfoss blev nemlig af universitetets vejleder matchet med

MaRia holM gude og lene Bak daM-gaard Madsen havde Brug for en

virksoMhed at saMarBeJde Med oMkring det proJekt, de skulle

arBeJde Med i deres eliteforløB og danfoss havde et proJekt, der

Matchede perfekt.

i DanFOss’ KOMMUniKaTiOnsaFDELingER KOMPETEnCER En PROCEs

Maria Holm Gude og Lene Bak Damgaard Madsen, som havde brug for en virksomhed at samarbejde med omkring det projekt, de skulle arbejde med i deres eliteforløb.

Derfor har Henning Buur Madsen sammen med communication consultant Helle Jagd An-dersen været virksomhedsvejledere for et af de første forskningsprojekter, som de elitestude-rende på det dengang nye elitemodul hos SDU skulle udføre.

substans eller proces?Opgaven, som Danfoss havde formuleret, var at levere et fremtidsscenarium: I hvilken ret-ning udvikler kommunikation sig, og hvilke kompetencer kræver den udvikling af medar-bejderne?

- Det tænkte vi, at det kunne vi sagtens byde ind på, så det gjorde vi og fik også hurtigt lagt

en konkret plan – som ikke holdt. Vi blev nem-lig klogere undervejs, både på projektet og på, hvad det vil sige at skulle levere til både en virksomhed og universitetet, fortæller de to studerende.

Deres motivation for at deltage i eliteforløbet var at udfordre fagligheden på en måde, som ikke er mulig igennem praktik eller udlands-ophold. Særligt tiltalte det Lene og Maria at skulle praktisere anvendt forskning, som skulle have praktisk og værdiskabende relevans for en dansk virksomhed.

- I projektets startfase tegnede der sig et billede af kompetencer som en substans, som man kan måle og lokalisere individuelt. Det er jo sådan, meget forskning beskriver kom-petencer, og det er også sådan, man arbejder med kompetencer i mange virksomheder, for eksempel i Corporate Reputation Management

KOMPETEnCER i sPiL – ET RiDs aF OPgaVEnProjektet belyser, hvorledes en holistisk teori kan bidrage til en ny forståelse af kompetencebegrebet og kompetencetilegnelse. I projektet fremføres en holistisk kompetencetilegnelsesteori, som bryder med den dominerende forstå-else af kompetencer. Teorien er blevet understøttet empirisk via interaktionsanalyser af hverdagsinterak-tioner mellem nogle af kommunikationsafdelingens ansatte. Igennem opgaven eksemplificeres det, at et individ ikke kan eksistere uden for en interaktion, og at kompetencer derfor må anskues som værende uløseligt forbundet til denne. Kompetencer forstås da i en holistisk optik bedst som noget, der tilegnes og udøves processuelt og relationelt mellem individer og mellem individ og omgivelser. Det mest centrale bidrag, opgaven giver til forskningen, ligger derfor i at udfordre den dominerende forståelse af kompetencebegrebet ved at argumentere, at det teoretiske fokus bør rettes mod kompeten-cer som proces frem for kompetencer som substans, og endvidere at det centrale undersøgelsesfelt bør rettes mod relationelle individer frem for det autonome individ. En anden vigtig pointe i projektet har endvidere været, at en teori ikke er bedre end dens praktiske an-vendelighed. Udviklingsperspektiverne til Danfoss tager derfor udgangspunkt i de teoretiske erfaringer, og gennem en række udviklingsområder konkretiserer de to studerende, hvordan Corporate Reputation Management kan facilitere de organisatoriske rammer, som bevirker, at den holistiske kompetencetileg-nelsesteori kan finde pragmatisk anvendelse.Det kan for eksempel ske ved en omstrukturering af afdelingens fysiske rammer, således at man sidder mere samlet, det kan ske ved at se på den formelle organisering, herunder hvor mange underafdelinger der er behov for at opdele afdelingen i, men også en fortsættelse af netværkstankegangen, for eksempel gennem samarbejde med forskningsgrupper fra universiteterne, er blandt anbefalingerne.

hos Danfoss. Det var imidlertid her, den første udfordring skulle vise sig. Vi begyndte nemlig ret hurtigt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er relevant for en virksomhed at måle og veje kompetencer, fortæller Maria og Lene.

- Vi har været inspireret af holismen som en måde at se verden på, og det viste sig at være svært foreneligt med projektets formulering. Så det blev ret hurtigt klart for os, at projektet skulle omdefineres til at belyse, hvordan en ho-listisk teori kan bidrage til en ny forståelse af kompetencebegrebet og kompetencetilegnelse.

- Som projektet er blevet, fremfører vi en ho-listisk kompetencetilegnelsesteori, som bryder med den dominerende forståelse af kompeten-cer: Kompetencer er ikke en substans men en proces. Kompetencer opstår i relationer mellem individer, og derfor forandres de hele tiden. Det er et helt andet perspektiv på kompetencer.

Allerede tidligt i projektforløbet måtte de to studerende som en følge af disse overvejelser gå tilbage til Danfoss og forklare, at projektet ville blive noget helt andet, end det oprindeligt var tænkt.

- Vi fandt det forfriskende at opleve, at Lene og Maria kunne tilføre projektet de forsknings-mæssige vinkler, som vi ikke selv er i besid-delse af. Det var netop meningen med at gå ind i et eliteprojekt. Vi kunne godt følge deres ar-gumentation og var derfor indforståede med, at projektet tog den drejning, forklarer Henning Buur Madsen.

Medarbejderne blev filmetNår man går i gang med sådan et forsknings-projekt, så begynder man med at læse en hel masse, men det er også nødvendigt at få et godt overblik over den sammenhæng, forskningen skal indgå i – i dette tilfælde kommunikations-afdelingen hos Danfoss. For at få et overblik over afdelingen udarbejdede de to studerende en netværksanalyse, der skulle kortlægge, hvordan og hvor hyppigt medarbejderne i afde-lingen interagerede. Hvem taler med hvem og hvor meget? Formålet var at vide tilstrækkeligt

8/9

ELiTEFORLØBET PÅ sDUForskningsministeren har givet kandidat-uddannelsen i international virksomheds-kommunikation ved Syddansk Universitet i Odense tilladelse til at udbyde et særligt elitemodul som den eneste humanistiske uni-versitetsuddannelse i landet. Elitemodulet er af et halvt års varighed og benævnes ’Forsk-ning i Virksomhedskommunikation’. Forløbet er placeret på kandidatuddannelsens tredje semester, hvor et forskningsprojekt, der har relevans både for akademisk forskning og for den virksomhed, der samarbejdes med, skal udarbejdes. Man skal derfor som stude-rende både kunne imødekomme de krav, universitet stiller til projektets faglighed, samt virksomhedens krav om anvendelighed.

om disse sammenhænge til at kunne beslutte, hvilke medarbejdere der skulle filmes – det var nemlig næste led i projektet. De centrale med-arbejdere i netværket er blevet optaget på film, så det blev muligt at studere, hvordan kompe-tenceudviklingen foregår, når medarbejderne arbejder sammen og relaterer sig til hinanden i hverdagens arbejdssituationer.

- Vi interesserede os for, hvordan medar-bejderne brugte hinanden, når arbejdsopgaver skulle løses. Det gav os en ide om, at der var overensstemmelse mellem virkeligheden og vores teori. Selvom vi fik meget i hånden, som viste sig at være anderledes, end vi havde for-ventet, så viste det sig, at empirien understøt-tede vores teori. Vi fik uddybet, hvad vi havde teoretiseret: At kompetencer udvikler sig i rela-tioner, forklarer Lene og Maria.

Dataindsamlingen, det vil sige optagelser og interview, krævede, at de to studerende op-holdt sig mange dage og timer i afdelingen hos Danfoss. De var med til møder og opholdt sig meget i afdelingen, der på det tidspunkt havde cirka 40 medarbejdere. Så de lærte alle godt at kende.

360 grader- Projektet har som en ekstra bonus givet os en 360-graders-analyse af afdelingen. Hvordan fungerer vi i forskellige sammenhænge, og hvordan anvender vi vores kompetencer i sam-menhæng med andre? I stedet for at beskrive, hvilke kompetencer vi hver især har, så spørger vi, hvordan den enkelte anvender dem, fortæl-ler Henning Buur Madsen, som også selv har fået udarbejdet en analyse, der beskriver, hvor-dan han løser sine opgaver.

Det viste sig, at afdelingen i meget vid ud-strækning allerede gjorde de rigtige ting, så spørgsmålet er mere blevet, hvordan man op-timerer det?

- Man står stærkere, hvis man er bevidst om sin helhed, og det er vores helhed, som dette projekt har vist os. Vi kan også konkludere, at fremtiden kræver, at vi bruger hinanden meget, at vi er forandringsparate – kommunikation er et fag i rivende udvikling, som kræver fleksibi-litet, kreativitet og en god basisviden at stå på, siger Helle Jagd Andersen og supplerer med, at det også kan mærkes på, at man lægger vægten anderledes end før.

- Projektet har understøttet vores netværksori-entering, fortæller hun.

- Vi er blevet understøttet i, at udvikling ud over at handle om mål, også i høj grad handler om proces. Det har været et særdeles interessant forløb, som vi nødigt ville have været foruden. Det har været en virkelig god inspiration, og vi ville gøre det igen, siger Henning Buur Madsen.

Han giver følgende råd videre til andre virk-somheder, der overvejer et eliteprojekt:

- Man skal være villig til at afsætte tid og ressourcer, og man skal være åben over for at få studerende ind, som skal forske, frem for kon-sulenter, der skal levere en rapport.

Da projektet var færdigt og eksamen over-stået – Lene og Maria fik 12 – blev det hele præsenteret for alle medarbejderne i afdelingen – også et vigtigt element i sådan et forløb.

Lene og Maria har været frustrerede under-vejs – forskningsfrustration, kalder de det.

- En proces som denne er omskiftelig, men sådan er forskning. Til gengæld er det også utro-ligt lærerigt, og du rykker dig så meget fagligt, fortæller de to studerende, som nu er i gang med næste fælles projekt: Specialet på IVK.

sPROg

inTERViEW Og TEKsT / JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn Og annE niMB FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

10/11

DET, DER sTÅRMELLEM TaLLEnE, sKaL OgsÅ

VÆRE KLaRTDELOiTTE HaR gEnnEM DE sEnEsTE FEM ÅR OPBYggET DELOiTTE sPROg, En aFDELing MED FiRE MEDaRBEJDERE, DER aRBEJDER MED OVERsÆTTELsE Og sPROgLig REVisiOn PÅ saMME MÅDE, sOM DEREs KOLLEgER aRBEJDER MED REVisiOn aF TaL.

TROVÆRDigHED Og KVaLiTET HÆngER saMMEn i DELOiTTE sPROg, sOM HER ER PÅ TOPPEn aF DELOiTTE-BYgningEn i KØBEnHaVn: ViBEKE JUHL VEsTERgaaRD CaRsTEn MOgEnsEn Og ann BEn-DER PETERsEn. DEn FJERDE, TinE OTBO BRings, ER P.T. PÅ BaRsEL.

- I en virksomhed som vores handler det meget om tal, men det, der står mellem tallene, skal være lige så klart og tydeligt.

Ovenstående udsagn fra Vibeke Juhl Ve-stergaard, sprogchef i Deloitte, som med 2400 medarbejdere er det største revisions- og råd-givningsfirma i Danmark, demonstrerer den tankegang, der ligger bag den afdeling, hun er chef for. Deloitte har gennem de seneste fem år opbygget Deloitte Sprog, en afdeling med fire medarbejdere, der arbejder med oversættelse og sproglig revision – på samme måde som de-res kolleger arbejder med revision af tal.

Læser man, hvad der står på Deloittes hjem-meside, er det værd at bemærke, at sprog bliver omtalt som en konkurrenceparameter i Deloit-te. Det kan godt overraske, når vi taler om en virksomhed, som arbejder med tal.

Så hvordan kan det være? Vibeke Juhl Vestergaard forklarer:- Hvis det, vi skriver, ikke er fuldt forståeligt,

taber vi læseren, som måske tror, at det bare er ham selv, der ikke forstår, hvad der står. Den manglende forståelse skyldes ofte, at forfat-teren ikke har overvejet, hvem han skriver til. Hos os er det nogle gange en murermester, an-dre gange en administrerende direktør for en stor virksomhed. Så det er ikke ligegyldigt, for der er stor forskel på, hvordan man skal hen-vende sig til dem.

- Og eftersom revisorer og rådgivere har væ-ret igennem en lang og hård uddannelse, hvor man nemt kan tabe sigtet for, at det er almin-delige mennesker, man kommunikerer med, er

DET gÆLDER OM aT FÅ BUDsKaBET FREM i FØRsTE FORsØg

DELOiTTEDeloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma og sparringspartner for en stor del af dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.Deloitte kan føre sin danske historie 100 år tilbage. I dag har virksomheden mere end 2400 medarbejdere fordelt på 19 kontorer i Danmark og Grønland. De er en del af den globale organisation Deloitte Touche Tohmat-su Limited, der har 170.000 medarbejdere på kontorer i mere end 140 lande.

der behov for en viden om, uddannelse i og re-vision af den skriftlige kommunikation, vi pro-ducerer – både på dansk og andre sprog.

Vibeke Juhl Vestergaard er selv uddannet engelsk korrespondent fra 1979. De tre øvrige medarbejdere i afdelingen, hvoraf en er på bar-sel i øjeblikket, er uddannede translatører og oversætter til engelsk og tysk. Kommer der op-gaver, der kræver andre sprog, bliver de sendt ud af huset til et oversætterbureau.

- Det er vores opgave at gøre det sværere let-tere at forstå, hvad enten vi arbejder på dansk, engelsk, eller tysk. Vi træner vores revisorer og konsulenter i at kommunikere med andre og arbejder både med sproglig og kommunikativ bevidsthed, for læserne skal helst forstå det før-ste gang, de læser det.

må derfor ikke være med til at sælge kundens produkter, forklarer han.

Carsten Mogensen fortæller også, at over-sætterne i Deloitte har kørt med Trados i man-ge år, og at alle de regnskabs-templates, man anvender, er oversat, så man kan arbejde med en relativt stor termbank med regnskabs- og revisionsterminologi – en bank som Deloitte selv har opbygget, og som alle medarbejdere kan benytte.

- Som så mange andre har også vi kunnet mærke krisen, men det er heldigvis så småt ved at vende, så der igen kommer flere opgaver ind, fortæller Vibeke Juhl Vestergaard.

Afdelingen skal altså ud at sælge sig selv på markedet. Og det gør den i princippet i forlæn-

En del af pakkenDeloitte Sprog tilbyder kunderne – og det er alle typer danske virksomheder, offentlige som private og store som små, man finder på kun-delisten – oversættelse af årsrapporter og andet materiale.

- Det er en del af hele den revisionspakke, vi tilbyder, at vi også kan tilbyde oversættelse af kundernes regnskaber, fortæller Carsten Mogensen, som er medarbejder i afdelingen. Så ofte kommer opgaverne ind i forbindelse med, at vi løser andre opgaver for kunden. Det kan være alle typer regnskaber eller vedtægter eller sågar et fodboldreferat. Ofte er behovet en oversættelse, så for eksempel udenlandske bestyrelsesmedlemmer og udenlandske kun-der kan læse med. Børsnoterede selskaber skal altid have oversat til engelsk, blandt andet af hensyn til investorerne.

- Men vi kan ikke tilbyde at oversætte salgs-materiale og lignende for kunderne, for vi skal som revisionsvirksomhed være uafhængige og

gelse af den øvrige virksomheds ydelser. Der bliver faktureret efter timeforbrug. Men man ser også på, hvad det er for en type tekst, så prisen afhænger også af sværhedsgraden.

- Det er nemlig ikke altid mængden, der be-stemmer, hvor mange timer man bruger på en tekst, forklarer hun.

Deloitte Sprog samarbejder med medarbej-derne i de forskellige afdelinger om sprog. De enkelte afdelinger har ofte selv medarbejdere, som kan oversætte, og så assisterer Deloitte Sprog. For eksempel er lovgiverne flittige til at ændre love, især på skatteområdet, og her kan der nemt være brug for flere hænder.

I alt er der mellem 10 og 15 sproguddannede i virksomheden. Generelt bliver der talt dansk i Deloitte i Danmark, men man kommunike-rer på engelsk med kontorerne i andre lande. Hjemmesiden er på dansk, men der er en en-gelsk version på vej.

12/13

siden 2006Deloitte Sprog blev sat i gang som selvstæn-dig afdeling i forbindelse med, at alle Deloitte-kontorerne i København – som ellers havde været spredt på flere adresser – blev samlet på Amager, lige bag ved Islands Brygge.

Og det var et par medarbejdere, der tog ini-tiativet.

- Vi var et par stykker som mente, at sprog burde have et større fokus, og så fandt vi sam-men om at foreslå sådan en funktion, siger Vi-beke Juhl Vestergaard, som var den ene af de medarbejdere, der tog initiativet.

Afdelingen og dens ydelser er under stadig udvikling. I øjeblikket er man i gang med at lave et sproghjørne på intranettet med tips

og tricks til, hvordan man formulerer forskel-lige ting hensigtsmæssigt. Man følger Dansk Sprognævns anbefalinger og retter i øvrigt ind efter virksomhedens sprogpolitik.

- Generelt er den sproglige bevidsthed i orga-nisationen steget. Vi kan mærke, at vi i stigende grad bliver brugt som sprogkonsulenter. Men der skal også være fokus på det hele tiden. Når det går stærkt, falder man nemt tilbage i gamle vaner. Men heldigvis kan alle se, at det er i alles interesse, at de ting, vi skriver, er nemmere at læse, så det er både den sproglige bevidsthed og forståelsen for, at vi skal bruge energi på dette, der er steget, siger de to Deloitte-sprogfolk.

- Alting står og falder jo med, hvordan man kommunikerer med hinanden. Det gælder om

at få budskabet frem i første forsøg. Trenden i branchen er større kvalitet i alt, hvad man leve-rer. Og man kan ikke have høj kvalitet i indhold uden at have det i oversættelserne. Troværdig-hed og kvalitet hænger jo sammen, slutter Car-sten Mogensen og Vibeke Juhl Vestergaard.

gratis medlemskab6 gratis måneder til nye studentermedlemmer

Bliv medlem og få adgang til gratis kurser i inDesign og Photoshop

sms ’Ksinfo’ til 1241* og hør hvordan

Koster alm. sms-takst og betales via telefonregningen. Udbydes af Kommunikation og sprog Hauser Plads 20, 1127 Kbh K, telefon 3391 9800.

KLUBaRBEJDE

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED

HVORFOR gØR Vi DET iKKE nOgET OFTERE?FUsiOnsFRUsTRaTiOnER, OVEREnsKOMsTFORHanDLingER Og HÅRDT aRBEJDE. DET ER nOgLE aF DE EMnER, DER DUKKER OP, nÅR Man sPØRgER BiBiana PaLUsZEWsKa Og Tinna MEYER OM DEREs KLUBaRBEJDE PÅ aaRHUs UniVERsiTET Og aaRHUs sCHOOL OF BUsinEss. iKKE DEsTO MinDRE sER DE TO KVinDER KLUBBERnE sOM MEgET VÆRDiFULDE, Og FOR BiBiana HaR KLUBaRBEJDET TiLMED VÆRET aFgØREnDE i HEnDEs PERsOnLigE UDViKLing.

Svedige hænder, sommerfugle i maven og et hjerte, der banker hurtigere end normalt. Nej, det er ikke en forårsforelskelse, vi taler om, men derimod den følelse, nogle mennesker har, før de skal op på ølkassen og tale foran mange mennesker.

Sådan havde Bibiana Paluszewska det for ti år siden – og sådan har hun det stadigvæk. Men nu tør hun. Takket være klubarbejdet i KS kan hun stille sig op og præsentere en foredragshol-der, tale på medlemmernes vegne til en gene-ralforsamling eller forklare om detaljerne i en planlagt studietur til Polen.

- For mig har det været en kæmpe personlig udvikling at være bestyrelsesmedlem og senere formand i en klub. Før i tiden turde jeg bestemt ikke stille mig op foran mange mennesker, men nu kan jeg slet ikke lade være, hvis jeg bræn-der nok for det, siger Bibiana med et forsigtigt smil.

Hun er en lille velklædt kvinde, der har kon-tor med udsigt til himlen over en af Aarhus

Universitets mange grønne oaser. Men ikke så længe endnu. I forbindelse med en større fu-sion af blandt andet Aarhus School of Business (ASB) og Aarhus Universitet (AU) bliver Bi-bianas Institut – School of Economics & Ma-nagement – nemlig lagt sammen med to andre institutter. Generelt er fusionen noget, der opta-ger og påvirker ansatte på både ASB og AU, og det sætter derfor også sit præg på klubarbejdet – eller rettere på aktiviteterne i de nuværende to separate klubber på henholdsvis AU og ASB.

Tinna Meyer er formand for ASB-klubben og har været det i de seneste seks år. Hun fortæl-ler, hvordan en følsom situation, som en fusion jo ofte er, giver medlemmerne lyst til at mødes.

- Når vi føler os truede, som vi gør i øjeblik-ket, er der stort behov for at mødes med menne-sker på ens arbejdsplads med samme baggrund og udfordringer. Derfor har vi haft et par gå-hjem-møder for at skabe den nødvendige dia-log og for at diskutere overenskomst, ønsker og krav, siger Tinna, der er ansat som fuldmægtig

på Erhvervsjuridisk Institut på ASB og næste år også bliver en del af juridisk institut på AU.

Mange medlemmer = mange mulighederAktivitetsniveauet i de to klubber er meget ens, og det vil sige en-to arrangementer om året. Men som Tinna siger, ”så burde vi have et ar-rangement om måneden”.

- Ja, supplerer Bibiana- Det giver god energi at mødes. Efter et ar-

rangement tænker jeg altid: Hvorfor gør vi det ikke noget oftere?

Og med mere end 100 medlemmer på AU og 50 medlemmer på ASB er der også gode mu-ligheder for at arrangere møder med rimelige besøgstal. Det gælder især den årlige general-forsamling og de studieture, AU-klubben har været på i tidens løb – til Cambridge, Dublin, Strassburg og Amsterdam for blot at nævne nogle få.

- Vi tager på studietur cirka hvert tredje år. I Amsterdam besøgte vi for eksempel to univer-

14/15

siteter for at få en fornemmelse af deres struk-tur og deres måde at håndtere udvekslings-studerende på, fortæller Bibiana og tilføjer, at næste tur går til Polen.

Netop fordi de er så mange i begge klubber, har der også været gode muligheder for at sta-ble relevant BA-efteruddannelse på benene.

- Lige nu har vi for eksempel et hold der supplerer deres korrespondentuddannelse med academic writing – og er ved at skrive deres afhandling, siger Tinna med et smil.

Klubarbejdet gør Ks synligDet seneste års aktiviteter og aktivitetsniveau har dog været noget præget af fusionen mellem de to uddannelsesinstitutioner. Begge kvinder er nemlig – ud over deres hverv som klubfor-mænd – også tillidsrepræsentanter, og det be-tyder, at de bruger tid på mange individuelle personalesager.

- Ofte ringer medlemmer for at snakke om, hvad de gør i den og den situation, fortæller Bi-

biana og tilføjer, at den store fordel ved at have en klub er, at KS i modsætning for eksempel DJØF og Magisterforeningen er ekstremt syn-lig både på ASB og på AU.

Begge kvinder er enige om, at de to klub-ber formentlig vil blive lagt sammen, efter at fusionen er endeligt på plads næste år, og at det skaber grobund for et endnu stærkere fælles-skab og mulighed for flere arrangementer.

Dedikerede klubmedlemmerMen hvad kan de to kvinder sige til andre, der går med klubtanker i maven?

- Ja, jeg vil sige, at man i en klub har mu-lighed for at påvirke, hvilke arrangementer der skal være på arbejdspladsen, og selv stå for det, siger Tinna og understreger, at det ikke er nogen hemmelighed, at arrangementer er tids-krævende.

- Jeg foreslår, at man simpelthen udnævner en eller flere arrangementsansvarlige, der sy-nes, det er sjovt at være praktisk gris.

Bibiana supplerer:- Når man starter en klub, er det vigtigt at

have folk med, der er dedikerede, ellers løber det ud i sandet. For mit eget vedkommende må jeg sige, at det er hårdt arbejde, og at jeg nogle gange tænker: ’Hvorfor gør jeg det her”. Men samtidig er det det hele værd, når jeg får posi-tive reaktioner fra et medlem, der er kommet videre i en jobskifteproces, fordi vi fik snakket det igennem for eksempel i forbindelse med et klubarrangement.

handelshøJskolen (asB), århus. foto: poul iB henriksen.

aMfiteatret, universitetparken i århus. foto: søren kJeldgaard

KasT Dig UD i En KLUBaT sTaRTE En FagLig KLUB PÅ Din aRBEJDsPLaDs ER BÅDE nEMT Og VÆLDig giVEnDE.

Arbejder du ofte alene med dine projekter? Har du brug for rådgivning om lønsamtaler, stress og karrierespring? Og har du lyst til at disku-tere det med andre akademikere på din arbejds-plads?

Så er en klub måske det helt rigtige for dig og dine kollegaer.

En klub i KS er nemlig et fagligt mødested, som I selv skaber i jeres virksomhed eller of-fentlige organisation. Og der følger både penge og mennesker med.

- Vi sætter fokus på klubarbejdet, fordi der er mange fordele i det for vores medlemmer. En klub er et sted, hvor medlemmer kan samarbej-de om at fi nde løsninger på fælles udfordringer, og hvor vi i KS gerne stiller op og er med til at rådgive. Der sker mange ting i virksomheder i dag – fusioner, nedskæringer, sammenlægnin-ger – hvor det kan være en fordel at have fl ere øjne på sagen og være i et forum af ligestillede, forklarer Kirsten Olsen, juridisk konsulent og coach i KS.

Hun understreger, at KS netop har besluttet at styrke klubbernes økonomi. Det vil sige, at det nu er muligt at søge om 10.000 kr. til et arrangement, uden at arrangementet skal være

KLUBFaKTa• KS har 25 klubber• For eksempel er der klubber i COwI,

Novo Nordisk, Teknologisk Institut, Udenrigsministeriet og Aarhus Sygehus

• At starte en klub kræver blot fem KS-medlemmer på din arbejdsplads

• Klubben grundlægges offi cielt ved et stiftende møde

• Traditionelt har klubarbejdet fungeret som tillidsrepræsentanternes bagland – især i den offentlige sektor, hvor alle er ansat på overenskomst

• I dag fungerer klubberne som platform til at fi nde fælles løsninger blandt kolleger og med virksomhedens ledelse.

åbent for alle. Desuden er også driftstilskuddet forhøjet alt afhængig af medlemstallet.

En anden vigtig pointe er, at de fl este ar-bejdspladser giver grønt lys til, at klubmøder foregår i arbejdstiden. Kirsten uddyber:

- Det er klart, at man skal have sin arbejdsgi-vers accept af at holde arrangementer i arbejds-tiden, og det oplever vi, at man får. Møderne har jo faglig karakter og er som oftest også til fordel for ledelsen, fordi der kommer gladere og mere konstruktive medarbejdere ud i den anden ende.

Arrangementerne kan for eksempel handle om at forberede sig til lønsamtaler, om at skabe de bedste rammer for trivsel, om at få succes med de sociale medier eller om at blive bedre til at skrive tekster med liv i.

- For eksempel kan fælles forberedelse af lønforhandlinger ofte give kontante resultater på lønsedlen, og her kan KS rådgive om bran-chens lønniveau, påpeger Kirsten.

Men hvordan gør jeg så, hvis jeg gerne vil starte en klub?

Kirsten Olsen er hurtig til at svare:- Du ringer til os – det første skridt er at fi nde

ud af, om der er stemning for en klub på dit

arbejde, og så gribe telefonen. Hvis du lige er blevet ansat eller ikke ved, om der er andre aka-demikere end dig, så ring også og få hjælp til at kigge dybt i medlemsbasen.

Kirsten understreger, at klubaktiviteter kan have mange former.

- Vi vil gerne være sparringspartnere for vo-res medlemmer på alle mulige måder – både hvis arbejdet går ud over helbredet, og når der er brug for helt konkret juridisk rådgivning.

www.teknologisk.dk

Læs mere og tilmeld dig på

KOMMUNIKATIONSDAGEN 2011

Åbningstaler: Steen Reeslev, Senior Vice President A.P. Møller-Mærsk A/S

Afslutningstaler: Anders Lund Madsen

Deltag på konferencen, og få indsigt og inspiration til at løse de kommunikations-udfordringer, du står over for.

1 6 . J U N I 2 0 1 1 · T E K N O LO G I S K I N ST I T U T · TA AST R U P I S A M A R B E J D E M E D KO M M U N I K AT I O N O G S P R O G

Medlemmer af

KOMMUNIKATION OG SPROG

10% rabat!

TEMa: PÅ JOBBET

TEgning / MaJ RiBERgÅRD

18/19

• HVERDagEn ER Fin, MEn FREMTiDEn KRÆVER MERE UDViKLing

• FLEsT Ba’ERE ER LEDERE

• aLLE HaR FOKUs PÅ FORRETningssTRaTEgi

• KUn FiRE PROCEnT ER EnEsTE aKaDEMiKER

• Vi aDMinisTERER Og KOORDinERER

• PROFiLER: sPROg KOMMUniKaTiOn MaRKETing WEB

• 10 Ks’ERE Og DEREs JOB

LÆs i TEMa:

PÅ JOBBET

TEMa: PÅ JOBBET

TEKsT/ annE MØLLER, CHaRLOTTE BREDsTED Og annE niMB

Ks-MEDLEMMERnE HaR En gOD HVERDag, MEn DE HaR iKKE TiLsTRÆKKELigE MULigHEDER FOR aT UD-ViKLE DEREs KOMPETEnCER i JOBBET, Og DET gÅR UD OVER DEREs MULigHED FOR aT sKaFFE sig anDET Og BEDRE aRBEJDE. DET ER En aF KOnKLUsiOnERnE i DEn sTORE UnDERsØgELsE aF MEDLEMMERnEs JOBPRO-FiLER Og JOBinDHOLD, sOM Ks HaR FORETagET HER i FORÅRET.

KS-medlemmerne har en høj arbejdsglæde. De oplever, at de kan det, der skal til for at løse arbejdsopgaverne, og at de har indflydelse på løsningen.

Det er et af de positive resultater, vi kan se i den undersøgelse af medlemmernes jobprofi-ler, som vi har gennemført.

Hvordan ser dit arbejde ud? I januar 2011 blev dette spørgsmål sendt ud til alle med-lemmer. De blev bedt om at svare på en lang række spørgsmål, for at vi samlet kan tegne et dækkende statusbillede af Kommunikation og Sprogs medlemmers jobprofiler, jobindhold, jobudviklingsmuligheder og jobtilfredshed.

Undersøgelsen er brugbar, da næsten halvde-len af medlemmerne har svaret.

Undersøgelsen viser, at langt den overvejen-de del af medlemmerne oplever et godt samar-bejde på deres arbejdsplads. De kan få råd og hjælp, støtte og opmuntring fra kolleger og i et

vist omfang fra deres chef, og de oplever selv, at de giver støtte tilbage. De fleste føler sig ikke pressede af konkurrence, dog er der en tendens til, at de presses mere af kolleger på samme ni-veau end fra kolleger på andre niveauer.

Men på et afgørende punkt er det proble-mer for omkring halvdelen af medlemmerne. De har ikke indflydelse på egen udvikling og oplever ikke, at de kan udvikle deres kompe-tencer i jobbet. De bliver derfor nemt fastlåste i bestemte jobfunktioner uden mulighed for at skifte arbejdsopgaver og dermed udvikle fag-lighed i jobbet og forbedre udsigten til at få an-det arbejde, også uden for virksomheden.

Og det er ikke så hensigtsmæssigt, når vi nu ved, at kompetenceudvikling i jobbet er en de vigtige strategier for at komme videre både i og uden for virksomheden.

Det er i stigende grad et problem, at mange medlemmer har så travlt, at de ikke kan tage

arbejdsglæde, kvalifikationer, opgaver, udvikling og kompetencer

Jeg har de kvalifikationer, Jeg har indflydelse Jeg har indflydelse på Jeg kan udvikle mine faglige der skal til for at gøre på egne arbejdsopgaver min egen udvikling kompetencer i mit mit arbejde godt nuværende arbejde

Alle

Høj 90% 73% 53% 49%

Uddannelse

Kandidat 84% 76% 55% 54%

EA/ED 90% 74% 52% 48%

BA 91% 72% 52% 49%

Korrespondent 91% 73% 56% 47%

HVERDagEn ER Fin, MEn FREMTiDEn KRÆVER MERE UDViKLing

2120/21

Oplever du en faglig konkurrence fra kolleger

Med anden længere uddannelse? Med tilsvarende uddannelse? Med kortere uddannelse?

Slet ikke 69% 67% 74%

I mindre grad 16% 18% 17%

Oplever du en faglig konkurrence fra kolleger

På samme organisatoriske niveau? På højere organisatorisk niveau? På lavere organisatorisk niveau?

Slet ikke 54% 66% 76%

I mindre grad 22% 19% 17%

samarbejde og støtte i forbindelse med arbejdet

Har du mulighed for at få råd eller hjælp? 75%

Får du støtte og opmuntring fra din chef? 59%

Får du støtte og opmuntring fra dine kolleger? 66%

Giver du selv støtte og opmuntring til dine kolleger? 72%

nye og mere udviklende opgaver ind, og at de ikke har mulighed for at få uddannelse, der løf-ter deres kompetencer.

I denne udgave af KOM får I et lille overblik over, hvordan det så ser ud på nogle udvalgte områder.

Der er langt flere oplysninger, der kan hentes ud af undersøgelsen. De vil blive præsenteret, blandt andet til seminar for regionerne efter sommerferien, hvor der vil blive lavet profiler for alle regioner.

HVERDagEn ER Fin, MEn FREMTiDEn KRÆVER MERE UDViKLing

geografi

Hovedstaden 49%

Øerne og Sjælland 9%

Fyn 5%

Syd- og Sønderjylland 7%

Midtjylland 23%

Nordjylland 6%

Udland 1%

Virksomhedens størrelse

Lille 1-25 18%

Mellem 26-100 20%

Stor 101-500 22%

Meget stor over 500 40%

Uddannelse

Korrespondent 27%

EA/ED 9%

BA 13%

Kandidat 50%

Uoplyst 1%

Tilhørsforhold til arbejdsmarkedet

Fast ansættelse 79%

Ansat inden for sidste to år 6%

Tidsbegrænset ansættelse 10%

Arbejdssøgende 5%

Ks’ERnEs PROFiLER Cirka 80 procent af dem, der har medvirket i under-søgelsen, har et fast job, cirka 10 procent har forskel-lige midlertidige ansættelser for eksempel som vikar, i projektansættelser eller løntilskudsjob. Cirka 10 procent er arbejdssøgende, og en mindre del er selvstændige.Halvdelen har en kandidatuddannelse, og en femtedel har en bachelorgrad eller EA/ED–uddannelse, og resten er ud-dannede korrespondenter fra Handelshøjskolerne.Medlemmerne fordeler sig over hele landet, men halvdelen bor i hovedstadsområdet og en fjerdedel i Midtjylland, hvor Aarhus trækker tallet væsentligt op. Der er meget stor vægt af medlemmer i landets to største byer. Medlemmerne er både i starten af deres karriere, hvor de skal finde deres ben på arbejdsmarkedet, men der er også en meget stor vægt af medlemmer, der er midt i kar-rieren, hvor job, kompetencer og karriere skal flytte sig. En fjerdedel af medlemmerne befinder sig i senkarrieren, hvor udfordringen er fortsat at udvikle sit job og kompetencer, men hvor erfaringerne viser, at barriererne er store.En tredjedel af medlemmerne arbejder i små og mellem-store virksomheder, og resten, det vil sige langt den største del, arbejder i store og meget store virksomheder.

22/23

TEMa: PÅ JOBBET

TEKsT/ annE niMB

Q: Hvad kræver det af henholdsvis medar-bejderen og arbejdsgiveren, når medarbej-deren skal udvikle sine faglige kompeten-cer i arbejdet?a: Det kræver først og fremmest engagement hos begge – i ”sagen” (som er virksomhedens mission, vision og strategi) såvel som i perso-nen. Både medarbejderen og arbejdsgiveren skal overveje, hvad medarbejderen har brug for at lære – med henblik på at skabe mere værdi for virksomheden og dens kunder og for at ska-be mere værdi for medarbejderen i hendes liv. Dernæst skal lederen finde ud af, hvordan han kan understøtte eller hjælpe medarbejde-ren med at lære netop det, som virksomheden har brug for, og som bringer medarbejderen et skridt videre i livet.

Det er ikke nemt, og vi er ikke vant til at tæn-ke kompetenceudvikling med udgangspunkt i de to perspektiver. Og slet ikke dem begge to, og det er en pointe, at begge parter tænker over og tager noget ansvar for begge rationaler.

Så det er nødvendigt med en god dialog, der også handler om andet end kurser og efterud-dannelse: For eksempel om arbejdsopgaver, hvem man arbejder sammen med, hvordan man ønsker at blive ledet, hvordan arbejdet tilrettelægges, hvor man er placeret fysisk, og hvilken teknologi man bruger, og alle de an-dre ting, som vi kunne kalde for ”stilleskruer” i læringsmiljøet for den enkelte. Og der skal være en mulighed for og villighed til at skrue på skruerne hos begge parter.

Medarbejderudviklingssamtalen er en glim-rende lejlighed til at føre denne dialog, men man kan jo også tale om det de andre 364 dage om året, hvor man ikke har MUS. For lige præ-cis denne samtale kan virkelig skabe værdi for virksomheden og den enkelte – især hvis man

Q&a

efterfølgende går fra den varme snak og de gode intentioner og til handling: At det, man taler om, bliver sat i værk, tænkt over, evalueret og måske justeret på. Med andre ord – bliver ført ud i livet! Også her er der et ”delt ansvar”.

Q: Hvordan får man mest mulig indflydelse på sin egen jobudvikling?a: Mange typer af job – og her især videnar-bejde – er i stadig udvikling, og videnarbejde-ren er ofte i høj grad selvtilrettelæggende med betydelige frihedsgrader og muligheder for over tid at skubbe jobbet i den ene eller den anden retning. Hvis man kan gennemskue og argumentere for, at man kan skabe mere værdi for virksomheden og dens kunder – eller ens interne kunder – ved at ændre praksis, rutiner, sætte spot på nye udfordringer og de opgaver, som de trækker med sig, står man stærkt. Igen dukker engagementet op: Undersøgelser af in-novation i det offentlige viser, at gennemførte innovationer ofte er båret af ildsjæle. Mon ikke også det gælder i mange private virksomheder?

Q: Hvad er jeres erfaring med den hierarki-ske/organisatoriske indplacerings betyd-ning for muligheden for jobudvikling?a: I princippet kan der jo finde jobudvikling sted i alle job. For hvad betyder det egentlig? Udvikling i arbejdsopgaverne mod mere kom-pleksitet, kvalitet eller kvantitet, mere ansvar, andre samarbejdsformer og så videre foregår på alle niveauer. Konkret tror jeg ikke, at ens pla-cering i hierarkiet i sig selv har betydning for mulighederne for jobudvikling, selvom magt-forhold omkring faggrænser og traditioner na-turligvis virker mere begrænsende i bunden af pyramiden end i toppen. Det er mere arbejdets indhold og karakter, der afgør mulighederne.

I forbindelse med videnarbejde er der næsten ubegrænsede muligheder for jobudvikling. Det er vel også en del af årsagen til, at man i dag taler om begejstring og belastning på samme tid i forbindelse med stress og videnarbejde.

Q: Hvad oplever i, er det allervigtigste for medarbejdere at gøre i de næste par år for at fasholde og udvikle employability?a: Her tror jeg ikke, at det, ”som er fælles for os alle”, er det allervigtigste. Det allervigtigste for den enkelte er noget unikt i forhold til den enkeltes erfaringer, kompetenceprofil og livs-drømme. Det gode råd er derfor, at man skal tænke over det – med jævne mellemrum – og handle på det. Er det en gang om året eller hver måned? Ingen af delene – det skal være en lø-bende proces og en daglig praksis.

Den gamle ledelsesguru Peter Drucker taler om, at vi i stigende grad skal ”manage os selv” og søge derhen, hvor vores ideer og talenter gør størst nytte – skaber mest værdi for nogle an-dre og derigennem for os selv. Han sætter altså spot på den enkeltes initiativ og ansvar for at byde ind og byde sig til i forhold til dagligda-gens arbejdsopgaver og muligheder – herunder muligheder for nye jobs i eller uden for virk-somheden. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan lide perspektiverne, men jeg tror, at han har ret i, at det i stigende grad er et vilkår.

Personligt tror jeg, at man skal huske at ”holde sig til ilden”, lære noget nyt og blive ved med at komme ud i strækzonen indimel-lem. Hvis man ikke aktivt modvirker sin ”erfa-ringsbaserede ladhed” – ting bliver jo nemmere efterhånden! – mister man sin skarphed. Med employability-perspektivet er vi dømt til men-tal fitnesstræning.

Vi ER DØMT TiL MEnTaL FiTnEssTRÆning

BEnT GRINGER, CHEFKONSULENT, PH.D., STATENS CENTER FOR KOMPETENCEUD-VIKLING.

Hvor bor lederne

Hovedstaden 52%

Øerne og Sjælland 8%

Fyn 8%

Syd- og Sønderjylland 6%

Midtjylland 18%

Nordjylland 6%

Udland 2%

Ledernes alder

-29 11%

30-39 34%

40-49 30%

50-59 19%

60- 6%

Ledernes uddannelse

Uoplyst 6%

BA 46%

EA/ED 14%

Kandidat 12%

Korrespondent 23%


Lille 26%

Mellem 21%

Stor 19%

Meget stor 35%

Ledernes fordeling på offentlige og privat arbejdspladser

Privat 81%

Offentlig 19%

FLEsT Ba’ERE ER LEDERE

13 procent af medlemmerne arbejder som le-dere med personaleansvar.

Storkøbenhavn og Fyn er de to steder, hvor antallet af ledere er relativt højere end i hele undersøgelsen, mens antallet i Midtjylland er lavere.

At blive leder kræver i et vist omfang erfa-ring, og vi kan se, at er der flere ledere i alders-gruppen 40-60 år i forhold til deres andel af det samlede medlemstal.

En måske overraskende oplysning er, at le-derne er BA’ere og ikke kandidater. Dette skyl-des, at mange i BA-gruppen som et led i deres karriereudvikling har taget en BA-supplerings-uddannelse oven i korrespondentuddannelsen og dermed har en mere erfaren aldersprofil.

Lederne befinder sig i større virksomheder, og de fordeler sig på samme måde som resten af medlemmerne mellem private og offentlige arbejdspladser.

Umiddelbart kan det lyde som et stort spring, at en tosproget kor-respondent i engelsk og fransk nu sidder som projektleder i Styrel-sen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet. Men ser man nærmere på Kristine Rudes ud-dannelses- og karriereforløb, giver det god mening.

Sprog har nemlig været med hele vejen, og Kristine Rude be-tegner det i dag som den vigtigste kompetence, hun har.

- Det er helt klart de sproglige kompetencer, jeg har kunnet bru-ge i mit arbejdsliv, ikke kun de fremmedsproglige, men også de danske. Jeg har sans for sprog og synes, det er sjovt at arbejde med sprog, så det er sammen med den projektlederuddannelse, jeg også har taget, og de kompetencer, der ligger i den med at kunne koordi-

nere og planlægge, det fundament, jeg bygger min karriere på, siger Kristine Rude.

Hun siger selv, at hun har været under uddannelse i mange år. Og det passer også. Hun blev tospro-get korrespondent i 1990, ED i en-gelsk i 1999, og i 2003 tog hun en BA i kommunikation. Indimellem og samtidig har der været flere forskellige job. Kristine Rude be-gyndte nemlig sent med at læse, hun var allerede i arbejde på det tidspunkt.

I dag er hun 48 år. Det første job efter grunduddannelsen fik hun på grund af de sproglige kompeten-cer.

- Det gik hurtigt. Jeg blev chefse-kretær i et japansk elektronikfirma på baggrund af mine sprogkund-skaber, men jeg blev der kun et år. Jeg fik nemlig mulighed for at blive

sagsbehandler i Statens Musikråd, hvor jeg arbejdede i otte år, og jeg har været i det offentlige lige siden, fortæller Kristine Rude.

- Jeg arbejdede mest med til-skudsordninger, men der var også et internationalt tilsnit, for jeg ar-bejdede også med musikfestivaler og havde brug for det engelske.

Fra Statens Musikråd gik turen til Det Kongelige Danske Musik-konservatorium, men der var ikke rigtig opgaver nok, så Kristine skiftede til Økonomiministeriet, hvor hun var ansat i Marianne Jel-veds ministersekretariat

- Det var på det tidspunkt, der begyndte at komme mere kommu-nikation indover, for jeg arbejdede blandt andet med ministeriets hjemmeside, men opgaverne om-fattede også borgerbreve, kampag-netilrettelæggelse og debataftener.

Efter regeringsskiftet, hvor Øko-nomiministeriet blev lagt sam-men med Erhvervsministeriet, gik Kristines karrierevej tilbage til det daværende Statens Musikråd, som nu var blevet en del af Kulturmi-nisteriets Kunstsekretariat (senere Kunststyrelsen), og endnu mere kommunikation og derfor også kommunikationsuddannelsen.

Kristine Rude har siden taget en lille omvej omkring et job som direktionssekretær i Den danske Boghandlerforening, men den kultur var ikke noget for hende, og via et vikarjob kom hun så ind i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

- I de sidste halvandet år har jeg dels siddet i en afdeling, der be-skæftiger sig med tilskudsadmini-stration, dels i styrelsens kommu-nikationsafdeling. Jeg har mange opgaver, også på tværs i styrelsen,

sPROg Kan FØRE TiL MangE TingEn UDDannELsE sOM TOsPROgET KORREsPOnDEnT i EngELsK Og FRansK Kan FØRE TiL MEgET, isÆR HVis Man sOM KRisTinE RUDE FORTsÆTTER MED aT UDDannE sig.

24/25

aLLE HaR FOKUs PÅ FORRETningssTRaTEgi

Det er interessant at se på, hvem der arbejder med forretningsstrategi, da det at arbejde stra-tegisk i forhold til virksomhedens kerneområder er vigtigt for den enkeltes position og udvik-lingsmuligheder. Vi kan se, at langt de fleste gør dette som en del af det daglige arbejde.

Generelt har medlemmer i alle roller/funktioner fokus på forretningsstrategi, men særligt projektkoordinatorer, projektledere, rådgivere, konsulenter og ledere har stort fokus på forret-ningsstrategi i deres arbejde.

arbejder du ofte med forretningsstrategi?

Medarbejdere generelt 70

Koordinator 58

Specialist 51

Projektkoordinator 49

Projektleder 42

Projektmedarbejder 41

Rådgiver 40

Administrativ supporter 37

Konsulent 35

Leder uden personaleansvar 27

Sagsbehandler 23

Faglig koordinator 22

Leder med personaleansvar 22

Chefsekretær 20

PA 18

Direktionsassistent 15

Direktionssekretær 15

Underviser 12

Ved du, om man kan kravle igen-nem kanalerne i et ventilationsanlæg uden at få flået mavesækken op?

Kommunikationsansvarlig i for-eningen DANVAK Zosia Lav hør-te på et tidspunkt et par af forenin-gens 2200 medlemmer diskutere netop det spørgsmål. DANVAK er nemlig en forening for folk, som arbejder professionelt med inde-klima – altså vvs-ingeniører og - installatører, arkitekter og byg-ningskonstruktører.

Og her har Zosia det som en ka-nin i et gulerodsbed.

- Jeg har et job, hvor jeg er så heldig at være med til at skabe værdi for vores medlemmer. Og så er det både fleksibelt og med udviklingsmuligheder, lyder det fra en ivrig Zosia, der er uddannet BA i engelsk og spansk og CLM i kommunikation og formidling.

Især kommunikationsdelen er Zo-sia begejstret for. Hun kalder sig selv skabsjournalist, og med an-svar for nyhedsbrev, webhistorier og fem sider i branchens fagblad får hun også dagligt mulighed for at slippe sin indre journalist ud. I øjeblikket er det især medlemmer Zosia interviewer, og det skaber glæde på alle fronter.

- Vores medlemmer synes, det er sjovt at læse om sig selv og hin-anden – og jeg kan lide at tale med mennesker og fortælle deres histo-rie, lyder det fra kommunikationsk-vinden, der tilmed producerer artik-ler til skuffen, fordi hun ved at der er tidspunkter, hvor journalistikken får skarp konkurrence fra projektle-deropgaver. For eksempel i tiden op til den årlige konference i tre spor for mere end 100 mennesker.

- Når jeg planlægger og producerer forud, undgår jeg simpelthen at bli-ve alt for stresset, forklarer Zosia.

Hun har været ansat i DANVAKs sekretariat i snart tre år, og som den eneste kommunikationsuddannede akademiker føler Zosia ofte behov for sparring. Sidste år tog hun der-for konktakt til KS, der hjalp hende med at danne netværksgruppen ”medlemskommunikation”.

- Jeg er virkelig glad for den gruppe og har bestemt mig for at komme til alle møder – næsten uanset indhold, understreger Zosia.

Og så var der lige den med ven-tilationsanlægget... hvis kanalerne er samlet med nye kliksamlinger i stedet for med skruer, kan det godt lade sig gøre at kravle gennem rø-rene uden at blive lemlæstet – lige-som på film.

i ØnsKEJOBBETMEDLEMsKOMMUniKaTiOn, PROJEKTLEDEROPgaVER Og En gOD DEL JOURnaLisTisKE DisCiPLinER. FOR ZOsia LaV BLiVER DET REnT JOBMÆssigT iKKE MEgET BEDRE..

hvor jeg skal bruge mine kompe-tencer, både de sproglige og de koordinerende.

- Og så er jeg rigtig glad for den projektlederuddannelse, jeg har fået. Ambitionerne går nemlig i retning af fortsat ud-dannelse, Jeg befinder mig godt i projektlederrollen og har be-stemt ikke noget imod at få flere lederopgaver.

KUn FiRE PROCEnT ER EnEsTE aKaDEMiKER

For at få et indtryk af, om medlemmerne sid-der alene som akademisk uddannede på deres arbejdsplads, har vi spurgt om antallet af aka-demikere på arbejdspladsen.

Vi havde en hypotese om, at mange sad ale-ne, men dette viser sig at være forkert. Kun 4 procent sidder helt alene. Hovedparten af dem, der sidder alene arbejder i en lille virksomhed. Cirka halvdelen af respondenterne har over 25 akademiske kolleger og arbejder i store og me-get store virksomheder.

Hvis vi ser på tallene ud fra det forhold, at mange ikke synes, de kan udvikle deres kom-petencer i deres job, er der måske tale om, at mange af respondenterne sidder alene med deres faglighed, selvom de er del af en gruppe videnmedarbejdere. Det kan være en del af forklaringen på, at de har svært ved at udvikle deres kompetencer og faglighed i jobbet. Vi vil i det videre arbejde med undersøgelsen se nær-mere på, om der er en sådan sammenhæng.

Hvor mange er akademisk uddannet regner du med, at der er på din arbejdsplds?

Offentlig Privat

20% 80%

antal Offentlig Privat

1 dig selv 0% 4%

2-10 7% 25%

11-25 5% 13%

Over 25 81% 53%

Ved ikke 7% 5%

Virksomhedsstørrelse

Lille Mellem stor Meget stor

1 14% 2% 1% 0%

2-5 52% 16% 2% 1%

6-10 20% 15% 5% 1%

11-15 7% 12% 6% 1%

16-25 7% 14% 7% 1%

25- 0% 37% 72% 89%

Ved ikke 1% 4% 7% 8%

I alt 100% 100% 100% 100%

% af alle 18% 20% 22% 40%

At blive sagt op i en alder af 52 kan for nogen virke både hæmmende og hårrejsende. Men ikke for Christine Ruth Andersen, der havde et par kunder med sig i tasken og hurtigt fik etableret sit eget oversætterfirma.

I dag otte år senere er Christines taske vokset betragteligt – især inden for den medicinske verden.

Lange patientforløb, notater fra en operation og resultaterne af en suk-kersygeundersøgelse er således hverdagsopgaver for den engelskfødte kvinde, der bor og arbejder i Ebeltoft.

- Jeg har specialiseret mig i medicinske oversættelser, for eksempel i forbindelse med forsikringssager og journaler. I tidernes morgen ville jeg gerne læse medicin, men dengang var det umuligt at komme ind. Så i stedet har jeg taget interessen med mig i min oversætterkarriere, forklarer Christine, der er uddannet, hvad hun kalder teknisk bibliotekar fra Eng-land, og sidenhen har suppleret med en erhvervssproglig diplomuddan-nelse i blandt andet medicinsk oversættelse.

Christine oversætter fra dansk, svensk og norsk til europæisk engelsk og har også andre opgaver end de medicinske – for eksempel turistbrochurer og produktbeskrivelser til nettet. Kunderne er typisk oversætterbureauer.

De seneste to uger har Christine været fordybet i medicinske sager, og det kan ofte være en både krævende og følelsesladet affære. Alligevel er det her, Christines hjerte banker.

- Jeg kan bestemt godt blive påvirket af en sag, og i starten var det svært at lægge fra mig. Det kan jeg godt i dag. Nogle gange får jeg slet ikke alle oplysninger og skal blot oversætte en del af et forløb. Andre gange er det alle detaljer, og det gør det faktisk lettere at kende hele historien.

Før Christine blev selvstændig, var hun ansat på oversætterbureauet Inter-Set. Men hvordan er det at gå fra en verden med masser af kollegaer til en hverdag i stilhed?

- Jeg nyder min frihed og muligheden for at kunne fordybe mig i en sag. Og hvad angår kollegaer, så føler jeg, at jeg har temmelig mange kollegaer via Proz.com, som er en international internetportal for oversættere, hvor man altid kan spørge om hjælp og mødes, hvis behovet er der. Det er helt utroligt. Det eneste, jeg savner, er en sekretær til at tage telefonen, når jeg er midt i en sag til en bestemt deadline, lyder det fra en travl Christine.

MED LÆgETasKEn FULD aF EngELsKE ORDCHRisTinE RUTH anDERsEn HaR sPECiaLisERET sig i MEDiCinsKE OVERsÆTTELsER Og nYDER aT KUnnE FORDYBE sig.

2726/27

Vi aDMinisTRERER Og KOORDinERER

Tabellen er en samlet oversigt over de roller og funktioner, medlemmerne har på arbejdsplad-sen. Medlemmerne har kunnet sætte x ved flere forskellige roller/funktioner.

i hvor høj grad udfylder du følgende roller eller funktioner på dit arbejde?

i meget i høj i nogen i mindre slet høj grad grad grad grad ikke

Administrativ supporter 31 16 17 15 22

Koordinator 24 20 17 11 27

Specialist 21 17 15 11 36

Chefsekretær 16 8 12 11 52

Projektmedarbejder 14 14 20 14 37

Projektkoordinator 14 13 17 14 42

PA 13 6 8 8 67

Sagsbehandler 12 11 12 9 54

Projektleder 10 8 12 12 58

Direktionssekretær 9 4 7 8 72

Rådgiver 8 10 15 16 50

Konsulent 8 9 13 12 58

Direktionsassistent 7 4 7 10 72

Faglig koordinator 5 9 15 15 56

Leder (med personaleansvar) 5 2 3 4 87

Leder (uden personaleansvar) 4 5 7 7 77

Underviser 3 3 9 17 68

- Det er fantastisk at være et sted, hvor det går godt, og hvor folk bli-ver behandlet godt.

Sådan siger Per Johansen, der har taget hele turen op og ned i oversætterbranchen, men som nu har skiftet til den anden side af bordet. Per Johansen arbejder som projektleder for oversættelse i IT-virksomheden SAS Institute, som er verdens største privatejede soft-warevirksomhed.

Her sørger han sammen med to kolleger og en chef for, at virk-somhedens programmer bliver oversat til omkring 20 sprog.

- Jeg fordeler opgaverne til oversættere og testere og sørger for, at de har det de skal bruge. Og det ligger godt i forlængelse af mit tidligere job, hvor jeg arbejdede

med softwarelokalisering, over-sættelse, sproglig test af software og korrektur.

Per Johansen blev cand.ling.merc. i engelsk fra CBS i 1997. Det viste sig at være svært at få arbejde som nyuddannet, så han begyndte med et job som vikar i Statens Bilinspektion som booker. Det gav noget af den computerer-faring, som man ikke fik under ud-dannelsen dengang. Sideløbende tog han freelanceoversætterop-gaver, og i 1998 blev han via en kontakt i sit netværk ansat i over-sætterbureauet Northword, som siden og efter fire store fusioner er blevet til Lionbridge.

Efterhånden kom Per Johansen til at arbejde mest med oversættel-ser for bureauets kunder i IT-bran-

chen. Han har lavet oversættelser for virksomheder som Nokia, Mi-crosoft og Adobe. Det vil sige, at han for eksempel har været med til at oversætte Microsoft Office-pakken, Windows, en mængde brugermanualer og ordene i No-kias telefoner. Han har for eksem-pel fundet på, at det skulle hedde mms, selvom Nokia egentlig ikke ville have forkortelser. Og kon-taktpersoner blev til kontakter, fordi det fylder mindre.

- Men det var næsten 12 år med stor usikkerhed og turbulens og op- og nedture, så jeg besluttede mig for at prøve noget andet, for-tæller Per Johansen.

- Oversættelsesarbejdet har en fornuftig status her. Opgaven er jo at servicere vores kunder, som er

selskaberne i de forskellige lande. Vi holder et årligt møde med vo-res interne oversættere og testere rundt om i Europa, hvor vi drøfter udvikling. Til daglig er der plads til at afvikle opgaverne, men vi er meget afhængige af, hvad der kommer ind, og vi har også stram-me deadlines.

Lige nu fokuserer Per Johansen på at blive så dygtig som muligt til det job, han har. Det er desuden et ønske at tilegne sig flere kom-petencer, som er uden for oversæt-telsesområdet.

- Her er god plads til egenud-vikling, og jeg kunne godt tænke mig at lære noget mere om blandt andet projektledelse, så jeg har planer om at tage en efteruddan-nelse inden for det.

sKiFTEDE TiL DEn anDEn siDE aF BORDETsELVOM DER nÆsTEn iKKE sTOD nOgET iT PÅ PER JOHansEns sKEMa, MEns Han VaR UnDER UDDannELsE, HaR iT VÆRET En RØD TRÅD i KaRRiEREn sOM OVERsÆTTER

DEM, DER aRBEJDER MEsT MED sPROg

Profilen for de KS-medlemmer, som arbejder mest med sprogopgaver, er blevet til på bag-grund af oplysninger om hvilke opgaver re-spondenten løser. Næsten halvdelen af disse medlemmer arbejder med oversættelse og en lidt mindre del med sprogrevision. En tredjedel har funktion som sprogkonsulent. De arbejder typisk i større virksomheder og sidder nogen-lunde tæt på ledelsen. Næsten alle kan tilret-telægge eget arbejde, prioritere inden for deres arbejdsområde og selv vurdere, hvordan en op-gave skal løses.

Hvad er din beslutningskompetence i jobbet?


Tilrettelægge eget arbejde 69% 19% 10% 2% 0%

Tilrettelægge egne arbejdsgange 38% 32% 21% 9% 1%

Beslutte, om opgaven løses 15% 21% 28% 22% 13%

Beslutte, hvordan en opgave løses 39% 35% 21% 4% 2%

At prioritere rækkefølge i opgaveløsningen 55% 30% 11% 3% 0%

At handle og beslutte inden for arbejdsområdet 48% 31% 15% 4% 1%

Selv at kunne indhente informationer og råd hos andre for at kunne løse egne opgaver 70% 22% 7% 1% 0%

sproglige opgaver

sprogkonsulent sprogpolitik/ sprogrevision Terminologi Oversættelse strategi

33% 13% 40% 14% 48%Virksomhedens størrelse

Lille 18%

Mellem 20%

Stor 24%

Meget stor 38%

Hvor mange led er der mellem dig og den øverste ledelse?

0 1 2 3 Flere end 3 Ved ikke/flere Delt/ flere afdelinger

28% 29% 17% 9% 9% 7% 1%

Hvem er din daglige leder?

Dig selv afdelingsleder gruppe/teamleder Øverste leder Projektleder andre

5% 46% 16% 27% 2% 5%

Hvis du har forberedt dig godt og ikke er bange for at tage direkte kontakt til din drømmevirk-somhed, har du lov at være heldig som Mie Fei-fer. Hun ringede til kommunikationsbureauet Støvring+Woodward på det helt rigtige tids-punkt, kom til samtale og fik kort tid efter job-bet som kommunikationskonsulent.

Mie er uddannet cand.ling.merc. i engelsk og europæiske studier, og egentlig er det vel ikke den oplagte vej til et job i kommunikations-branchen?

- Nej, men jeg kickstartede min karriere gen-nem et studiejob i Dansk Industris presseafde-ling. Herefter blev jeg ansat i det internationale pr-bureau Text100, og det viste sig at være den, vej jeg gerne vil gå. Så da jeg ringede til Støv-

ring og Woodward, havde jeg gjort mit forar-bejde og var helt parat til både at bidrage til og lære af de to meget erfarne og professionelle kommunikationsfolk.

Støvring+Woodward ligger i Århus, kom til verden i november 2008 og består i dag af Mie og de to partnere Charlotte Støvring og Brian Woodward. Derfor er Mie med på de fleste op-gaver – både overordnede kommunikationsstra-tegiske og mere udførende som for eksempel pressemeddelelser.

Og når hun er i dialog med kunden, har hun det som et egern i et valnøddetræ.

- Jeg nyder at dykke ned i kundens problem, finde ind til og forstå, hvilke udfordringer de står over for. Det er det, der gør både det her

job og kommunikationsbranchen som helhed så interessant – at vi afspejler samfundet og dets dynamik, siger Mie, der således også arbejder meget med sociale medier som Twitter, Face-book og YouTube – for både danske og interna-tionale kunder. Mie er ikke i tvivl om, at hendes uddannelse har givet hende både værdifulde værktøjer og en god forståelse for de markeder, hendes kunder opererer på.

JEg RingEDE Og sagDE, aT JEg VaR PaRaT TiL aT LÆREEn CanD.Ling.MERC. ER iKKE DET nORMaLE aDgangsKORT TiL En sTiLLing i PR-BRanCHEn, MEn FOR MiE FEiFER VaR DRØMMEJOBBET BLOT En TELEFOnOPRingning VÆK.












28% 29% 16% 10% 9% 6% 2%



5% 46% 14% 28% 2% 5%

28/29

DE, DER aRBEJDER MEsT MED KOMMUniKaTiOn

Profilen gælder de KS-medlemmer, som har oplyst, at de arbejder mest med kommunikati-onsopgaver. Fordelingen i forhold til virksom-hedsstørrelsen er identisk med den generelle fordeling. De sidder nogenlunde tæt på ledel-sen. Næsten alle kan tilrettelægge eget arbejde og arbejdsgange, prioritere inden for deres ar-bejdsområde og selv vurdere, hvordan en op-gave skal løses.

Da Maria Dam Jensen havde arbejdet syv dage i Coloplast, skulle hun agere affyringsrampe og sparringspartner for koncernens HR-ledelse i re-lation til virksomhedens medarbejdermåling. Det var en stor mundfuld, som ikke desto mindre har været med til, at Maria i dag tør tro på sig selv og er blevet langt bedre til at sige til og fra.

- Det har været en selvudviklingsproces. Langsomt, men sikkert er det gået op for mig, hvad jeg kan og vil – hvor jeg så at sige passer ind. Jeg troede jeg skulle noget af det bløde og gik HR-vejen via mit speciale, der handlede om e-rekruttering. Det gav mig en ansættelse i HR i Mærsk Olie og Gas og videre her til Coloplast, hvor jeg nu sidder med en masse tal, lyder det fra en glad og afklaret Maria.

Coloplast er verdenskendt for sin produktion af hjælpemidler til men-nesker med intime problemer inden for blandt andet stomi og kontinens.

Marias arbejde som datamanager består groft sagt i at skabe grobund for, at hele koncernen kan trække HR-data, der er til at stole på, ud af systemerne. Og det vel at mærke på en både nem og effektiv måde, sådan så det ikke kræver flere dages arbejde at få at vide, hvor mange kvindelige

ledere der er i koncernen.- Det er en business support–funktion, jeg har. Og jeg synes, det er sjovt

hele tiden at optimere systemerne, så mine kollegaer får flere detaljer og informationer. På den måde er jeg med til at gøre de andre bedre.

Ingen tvivl om, at Maria er passioneret omkring sit job, og at hun ar-bejder meget – men hvordan kan en cand.ling.merc. i kommunikation og engelsk støtte hende i stillingen?

- Jeg bruger kommunikationsdelen meget, og desuden er den akademi-ske tilgang i sig selv et vigtigt redskab. Jeg samarbejder ofte med menne-sker, som har arbejdet i koncernen i mange år og har en anden baggrund end mig – og vi supplerer hinanden rigtigt godt, fordi vi har forskellige måder at gå til et problem på.

Coloplast er repræsenteret i mere end 30 lande, så det engelske sprog har hun også brug for.

- Jeg hiver kun mit franske op, når det er virkelig vigtigt at få svar fra vo-res franske kontor, smiler Maria, der fortsat har medansvar for udvikling af koncernens medarbejdermåling.

JEg ER MED TiL aT gØRE DE anDRE BEDREMED En CanD.Ling.MERC. i BagagEn ER MaRia DaM JEnsEn HaVnET sOM DaTaMagiKER i COLOPLasT.












33% 35% 12% 8% 6% 5% 0%



6% 41% 11% 36% 1% 5%

DEM, DER aRBEJDER MEsT MED MaRKETing

Profilen for de KS-medlemmer, som arbej-der mest med marketingopgaver, er blevet til på baggrund af oplysninger om opgaver, som vi ved, marketingmedarbejdere typisk har. De har naturligvis også andre opgaver. De arbej-der fordelt i alle størrelser virksomheder, men i meget højere grad i små og mellemstore virk-

somheder end resten af medlemmerne. Næsten alle kan tilret-telægge eget arbejde, prioritere inden for deres arbejdsområde og selv vurdere, hvor-dan en opgave skal løses.

Forestil dig, hvordan du vil have det med fysisk at skulle skifte arbejds-plads tre gange om ugen.

Det er hverdagen for Mikael Kjærsgaard Møller, der er ansat som kom-munikationsmedarbejder på Københavns Universitets Sundhedsvidenska-belige Fakultet. 19 timer i én afdeling, otte timer i en anden og 10 timer i en tredje.

- Jeg kan godt lide at komme rundt på den måde. Desuden er jeg vild med onlinekommunikation, og det er dybest set det, jeg laver alle tre ste-der. Primært intranet, hjemmesider og nyhedsbreve – hvilket betyder, at jeg har en meget stor kontaktflade på hele fakultetet, fortæller Mikael, der er kandidat fra Aalborg Universitet i kultur, kommunikation og glo-balisering.

Han blev færdig for godt et år siden og var heldig at få foden indenfor på Københavns Universitet. Mikael blev ansat i et studiejob, der i udgangs-punktet handlede om at arrangere karrieredag for det Sundhedsvidenska-belige Fakultetet. Det greb heldigvis om sig, og i dag er han fastansat med alt, hvad det indebærer af internationale forskningsprojekter og konferen-cer.

Og Mikael føler sig godt klædt på.

- I min studietid var jeg i praktik i Californien med onlinemarketing som det primære arbejdsområde. Og det gav mig både en sproglig og en kultu-rel ballast, som jeg i høj grad bruger her på fakultetet, hvor der er mange internationale forskere ansat.

De tre afdelinger, Mikael er tilknyttet, er Center for Sund Aldring, UNIK – Food Fitness & Pharma og så selve det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet. Og nok arbejder han struktureret og selvstændigt, men nyder også at få forskellige mennesker til at spille sammen om et fælles projekt.

- Jeg er med til at sikre stor videndeling på tværs af centrene, og det er både vigtigt og med til at give mig et bredt netværk til senere brug, påpe-ger Mikael, der yderligere booster sit CV ved også at være proceskonsu-lent for DGI i Roskilde – en tjans der blandt andet giver ham lejlighed til at holde oplæg om at tiltrække medlemmer og holde på frivillige.

Den nok så kendte krystalkugle har han dog ikke kigget i.- Jeg har ikke nogen fast karriereplan og er åben for, hvad der sker på

min vej.

TRE i EnaT MiKaEL KJÆRsgaaRD MØLLER nÆRMEsT siDDER PÅ TRE FORsKELLigE aRBEJDsPLaDsER i LØBET aF En UgE ER iKKE ET PROBLEM, MEn TVÆRTiMOD MED TiL aT sKaBE DET TVÆRgÅEnDE saMsPiL, Han RigTig gODT Kan LiDE.






Beslutte, hvordan opgaven løses 46% 35% 16% 2% 0%

At prioritere rækkefølge 57% 30% 11% 2% 0%

Beslutte inden for arbejdsområdet 49% 35% 14% 2% 0%

Selvstændigt indhente information 69% 26% 5% 1% 0%

Web-opgaver

Webredigering Webudvikling intranet Hjemmeside Digitale medier

25% 12% 11% 13% 37%


lille 20%

mellem 20%

stor 18%

meget stor 42%



26% 31% 17% 11% 9% 5% 1%



5% 48% 14% 28% 1% 5%

30/31

DEM, DER aRBEJDER MEsT MED WEB

Denne profil er dannet på baggrund af oplys-ninger om opgaver, der har med hjemmeside, intranet, digitale medier og webfunktioner at gøre. Deres fordeling på størrelser af virksom-heder er identisk med den generelle fordeling. De sidder nogenlunde tæt på ledelsen. Næsten alle kan tilrettelægge eget arbejde, prioritere inden for deres arbejdsområde og selv vurdere, hvordan en opgave skal løses.

Selvom Randi Vestergaard har en hemmelig drøm om at kunne helbrede mennesker med plante-medicin, er hun dybt engageret i sit arbejde som kommunikations-chef.

Randi er uddannet cand.ling.merc. i fransk og engelsk og har siden midten af 2005 været an-sat i IT Forum Midtjylland. Ikke at det overhovedet var meningen, men efter et halvt år i løntilskud i en sekretariatsopstartsstilling blev hun fastansat og har herefter med-virket til, at der er rullet over 300 medlemsvirksomheder mere ind i netværket.

Randi har således opgaver, der spiller på hele kommunikati-

onstastaturet – og det på trods af at udgangspunktet egentlig var sprogligt.

- Jeg har altid troet, at jeg skulle noget med sprog. Men da jeg un-der mit studium vandt en tur til Bruxelles og så, hvordan transla-tører arbejder, gik det op for mig, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg har derfor valgt at sætte fokus på informationsdelen, fortæller Randi.

IT betyder jo rent faktisk infor-mationsteknologi, så på den måde er Randi havnet på rette hylde. Lige nu er hun for eksempel i gang med at lægge sidste hånd på IT Forum Midtjyllands nye hjem-meside og arbejder ellers med at

sikre en gennemgående linje i kommunikationen.

Og det trives hun stort med – især fordi hun i en lille organisa-tion får lov at boltre sig.

- Der er meget bevægelse i mit job. Lige fra at implementere kommunikationsstrategien til at være ordstyrer på et arrangement om sociale medier. Jeg har god mulighed for selv at påvirke mit arbejde og møder en masse spæn-dende mennesker hver dag.

Alligevel er der en side af Ran-di, der på et tidspunkt måske ka-ster sig ud i noget ganske andet.

- Indimellem overvejer jeg fak-tisk fuldstændigt at skifte kar-rierespor – ikke fordi jeg ikke er

glad for mit arbejde, men fordi jeg har en ’alternativ’ side, der måske skal leves ud. Jeg er for eksempel inkarneret vegetar og har altid in-teresseret mig for det spirituelle. Så sideløbende med mit arbejde overvejer jeg kraftigt at uddanne mig til fytoterapeut, lyder det fra en todelt Randi, der også har en MBA på ønskelisten.

CanD.Ling.MERC.iT.URT.RanDi VEsTERgaaRDs FORELØBigE KaRRiEREVEJ ER FULD aF sPÆnDEnDE sPRing – FRa sPROg TiL KOMMUniKaTiOn TiL iT Og MÅsKE ViDERE TiL PLanTER.

- Dengang kunne nogle chefer godt finde på at sætte mig i gang med at lave kaffe med to suk-kerknalder og en skvat mælk, så jeg fandt hurtig ud af, at jeg ville videreuddanne mig, så nogen kunne lave kaffe til mig. Som tænkt så gjort. Jeg har altid haft svært ved matematik, så jeg tænkte, at det spøgelse ville jeg finde mere ud, om var rigtig.

Det fortæller Karin Egede Kordova, som er tysk/fransk korrespondent samt eksportinge-niør fra Københavns Teknikum plus HD 1. del.

I dag arbejder hun hos Arvid Nilsson AS som SAP System Specialist og SD Team Lead i IT-afdelingen.

Arvid Nilsson er samarbejdspartner for både industri og forhandlere, der ønsker profes-sionelle og omkostningseffektive løsninger for deres brug af befæstelser – det vi andre kalder skruer, møtrikker, nitter og så videre.

Standardsortimentet hos Arvid Nilsson om-fatter mere end 50.000 varenumre. Vi leve-rer direkte til alle vores kunder og gennem et landsdækkende net af forhandlere til mindre industri, håndværkere og gør det selv-folk.

Karin Egede Kaderkova søgte et job med mere ansvar og medbestemmelse, og hun bruger alt, hvad hun har lært (undtagen faget fysik ;o)).

- Jeg planlægger mine opgaver og projekter selv. Der er stort set ingen rutineprægede opga-ver, så alt kræver en grundig analyse, siger hun.

- Nogle gange synes jeg, at jeg mangler ud-dannelse i programmering og projektledelse. Til min MUS-samtale i sidste måned fandt vi ud af, at det kunne jeg komme på senere i år, så vi ikke behøver at sende sådanne opgaver til dyre, eks-terne konsulenter. På denne måde føler jeg, at jeg udvikler mig selv og bibeholder min markeds-værdi, selvom jeg snart bliver 50 år.

- Jeg er god til at sætte mig årlige mål for, hvad jeg vil nå i år både fagligt og personligt, og så inddrager jeg firmaet i mine planer og planlægger uddannelse og økonomien. Det bli-ver jeg meget tilfreds af. Hvor mange planlæg-ger år for år, hvad de vil, efter at de har taget en uddannelse og fået job? Det bør mange flere gøre, for det kan redde mange til et job i en fi-nanskrise, siger Karin.

Hun rejser også en del og besøger superbrugere i Jylland, Sverige og Norge, for det er bedre at drøfte tekniske problemer på skødet af brugerne, så man kan forstå hinanden 100 procent.

Fremtidsdrømmene omfatter et kørekort, og så vil Karen certificeres som projektleder.

- Det halter til tider med at holde styr på op-gaver/projekter, BPO, forretningen og eventuelt den eksterne konsulent, som også leverer pro-grammering, som jeg skal teste og godkende. Jeg ønsker mig flere tilfredse brugere på SAP og en smidigere proces for mine egne opgaver og projekter. Nogle gange står jeg i en krydsild mellem utilfredse brugere og en direktør, der ikke kan forstå, hvorfor det tager så lang tid at lave en ”lille” rettelse, alt imens den eksterne programmør er taget på ferie og vi har lovet vores markedskunder, at vi snarest muligt vil rette op på eventuelle fejl eller en hurtigere le-veringsproces eller upload af ændrede priser.

Det lyder, som om der er fart på Karins jobliv. Men alt i alt ønsker hun sig nu hver dag at gå ustresset hjem og have en sikkerhed i sit job.

- Man kan jo bruge sin specialistviden og de metoder, man har lært, til at løse nogle andre opgaver, siger Ulrika Bjerregaard. Hun blev for 10 år siden kandidat som tolk og translatør i fransk, men karrierevejen kom til at udvikle sig i en noget anden retning. Side 2002 har hun været ansat i den århusianske virksomhed Cal-jan Rite-Hite.

Caljan Rite-Hite er en produktionsvirksom-hed med produktion i både Danmark, Letland og USA og Kina er også på vej.

- Vi er 300 medarbejdere i alt, som produce-rer logistikløsninger til distributionsselskaber-ne. Når kurerfirmaerne skal omfordele pakker-ne, foregår det i lagerhaller, og vi producerer de transportbånd, man benytter i omfordelingen, forklarer Ulrika Bjerregaard.

Hendes opgave i virksomheden er blandt an-det at stå for den interne træning.

- Vi træner for eksempel de nye medarbejdere i de kerneværdier, virksomheden har, så de hur-tigt kommer ind i vores kultur og værdier. Det er vigtigt, at medarbejderne kender deres per-sonlige værdibidrag og vi giver dem metoder til at være mere effektive, både personligt og sammen med andre. Tankegangen er proaktiv, og resultaterne er målbare, både for virksomhe-den som helhed og for den enkelte medarbejder, forklarer Ulrika Bjerregaard.

Træningen foregår i alle selskaber. Interna-tionalt bliver der trænet på engelsk og i Dan-mark på dansk. Så der bliver produceret mange seminarer og seminaroplæg.

- Det er især de kommunikative evner, der er nødvendige for at kunne udfylde jobbet, og jeg har haft brug for mange elementer fra min ud-dannelse, både forståelsen for at tænke i mål-grupper, men også kulturforståelse, som gør, at

jeg kan dykke lidt længere ned og se medarbej-derne som de individer, de er, og den analytiske tilgang til tingene, som en akademisk uddan-nelse giver. I praksis handler det om at trække essensen ud og ikke gøre tingene for komplekse og langhårede.

Omstillingsparathed er også en af de egen-skaber, Ulrika Bjerregaard nævner, når hun be-skriver kravene i sit arbejde.

- Hvis det viser sig, at det vi gør, ikke virker, skal man kunne vende rundt. Hurtig tilegnelse af ny viden er også en vigtig egenskab – man skal være villig til forandring. Jobbet er meget udviklende, og jeg prioriterer min egen tid, så jeg arbejder en del solo, men også tæt sammen med vores HR-manager og en kollega.

JEg FanDT HURTig UD aF, aT JEg ViLLE ViDEREUDDannE Mig, sÅ nOgEn KUnnE LaVE KaFFE TiL Mig- JEg UDViKLER Mig sELV Og BiBEHOLDER Min MaRKEDsVÆRDi, sELVOM JEg snaRT BLiVER 50 ÅR,

sigER KaRin EgEDE KaDERKOVa, sOM ER saP sYsTEM sPECiaLisT.

Man BRUgER sin sPECiaLisTViDEn TiL aT LØsE anDRE OPgaVERDEn sPROgLigE UDDannELsE ÅBnEDE DØRE PÅ JOBMaRKEDET FOR ULRiKa BJERREgaaRD. i Dag aRBEJDER HUn MED inTERn TRÆning Og PROCEssTYRing Og HaR gOD BRUg FOR DE anaLYTisKE EVnER, sOM DEn aKaDEMisKE

UDDannELsE HaR giVET.

32/ 33

A D TRANSLATØRSERVICEHOC

Ad Hoc Tolkeservice A/STelefon + 45 33 77 11 11

Ad Hoc Translatørservice A/STelefon + 45 33 91 09 19

Store Kongensgade 81CDK-1264 København K

[email protected]

Sproglig ekspertise og faglig indsigt

Ad Hoc Translatørservice har spidskompetence inden for en række brancher. Kontakt os i dag, og book et møde, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan et samarbejde med Ad Hoc kan skabe værdi for netop din virksomhed.

Mød os på Facebook!

Ad Hoc Translatørservice A/S blev etableret i 1990 og er en af Danmarks ledende og mest erfarne sprogvirksomheder.Vi er i stabil vækst og beskæftiger i dag 15 statsautoriserede translatører og AIIC-tolke.

Oversættelse Tolkning Rådgivning Sprogrevision

i r f y t i y og stør e ok l r

V e l tte n e r l a e

S K ge gade . på tore on ns 81 C

e fe rer i u ære de og k me de

D t j v for n v n om n

un r s t v n r h e ed e l l

k de am e ne af us t v n i le

u orme re pti f l ce on

ons d n u i ldag e 15. j n k . 15-18.

Ki !g forbi

UniVERsiTETsPORTRÆT

TEKsT / annE niMB

JCn: (Jørgen Christian Wind Nielsen): Hvordan vil du beskrive de kommunikati-onsprofiler, I uddanner her?MV: (Mikael Vetner): Vi har lige holdt 25-års jubilæum for Humanistisk Infor-matik, som fra starten var en uddannelsesprofil, der blev grundlagt med et klart fokus på kommunikation, teknologi og mennesker. Allerede fra begyndelsen ar-bejdede vi i et krydsfelt mellem moderne teknik, nye medier og mennesker. Se-nere, det vil sige i 1990’erne og i de første fem år af det nye årtusinde, kom flere uddannelsesprofiler til med fokus på underholdning, oplevelser, tilrettelæggelse af information med videre, men hele tiden med omdrejningspunkt i det kommu-nikative element.

Uddannelserne har hele tiden haft en klar praksisforankring. Vi uddanner stu-derende til at skabe kommunikation, så det går ikke på alene at afdække og fortol-ke problemfelter, men også på at gøre de studerende i stand til at reagere på dem.

Så vi taler om tværdisciplinær tilgang, det vil sige det tekniske og det men-neskelige, med kommunikation som bindeled. Der har fra begyndelsen ligget en kommunikationstankegang bag det hele, så det har været naturligt at gå derfra til de uddannelser, vi har i dag.

Samlet set uddanner vi ret mange forskellige kommunikationsprofiler – med ekspertise i for eksempel interpersonel kommunikation, hvor de kan arbejde med HR og konfliktløsning, strategisk kommunikation, hvor det blandt andet er pr, markedsføring og risikokommunikation, de kan. Samt projekt- og procesledere, specialister i oplevelsesdesign, interaktive digitale medier, informationsarkitek-tur, læringsdesign, systemudvikling med videre.

DE sPECiaLisEREDE gEnERaLisTERi FREMTiDEn KOMMER DER TiL aT VÆRE MangE FLERE HUManisTER TiL aT sTYRE, UDViKLE Og FaCiLiTERE PROCEssER. DE Kan BÅDE KOMMUniKERE Og FORsTÅ DE TEKnOLOgisKE PROCEssER. DET ER DE OVERBEVisTE OM PÅ HUManisTisK inFORMaTiK PÅ aaLBORg UniVERsiTET. sTUDiELEDER MiKaEL VETnER BLiVER HER inTERViEWET aF Ks-KOnsULEnT JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn i KOMs sERiE MED PORTRÆTTER aF UniVERsiTETsUDDannELsERnE.

ARTIKELSERIE: KOM magasinet portrætterer de vigtigste kommunikations- og sproguddannelser. Du kan læse, hvad der især karakteriserer det enkelte uddannelsessted, dets studerende og de færdige kandidater.

Første besøg var i KOM nummer 54, hvor vi besøgte interna-tional virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

I KOM nummer 55 handlede det om HA (kom) og cand.merc. (kom) på Copenhagen Business School.

Denne gang er vi på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, hvor vi besøger Mikael Vetner, der er studieleder for School of Communication, Art & Technology, og derfor også for studienævnet for Humanistisk Informatik.

Der er tre bacheloruddannelser og fem kandidatuddannelser under Humanistisk Informatik. De tre bacheloruddannelser er:• Informationsvidenskab• Kommunikation • Interaktive Digitale Medier

Og de fem kandidatuddannelser er:• Informationsvidenskab (København og Aalborg) • Interaktive digitale medier • Kommunikation (København og Aalborg) • Informationsarkitektur • Oplevelsesdesign

Desuden er der persuasivt design, som er et elitestudium inden for informationsvidenskab.

Til Instituttet er der knyttet uddannelser på bachelor- og kandi-datniveau samt master- og forskeruddannelser inden for blandt andet kommunikation, psykologi, digitale medier, informations-videnskab, art & technology, musik og musikterapi. Man optog i sommeren 2010 200 studerende i Aalborg og 80 på Aalborg Universitet København. Fordelingen er på kandi-datniveau sådan, at cirka 100 studerende pr. år (2011) vælger at læse kommunikation, cirka 30 læser oplevelsesdesign, cirka 30 læser interaktive digitale medier, mens cirka 20-25 i alt væl-ger at læse informationsvidenskab og informationsarkitektur.

3534/35

DE sPECiaLisEREDE gEnERaLisTER

JCn: Jeres uddannelser har en større praksis-forankring, fortæller du. Hvordan giver det sig udslag i forhold til praktikforløb og er det fri-villigt eller obligatorisk?MV: På vores kandidatuddannelser er der et ob-ligatorisk praktiksemester, hvor de studerende kan være i praktik i virksomheder i Danmark eller internationalt. Vi samarbejder meget med virksomheder og størstedelen af de studerende fra BA-niveau og frem arbejder med eksterne samarbejdspartnere, på den måde at de udar-bejder analyser og løsningsforslag til virksom-heder, så de får hele tiden hængt deres kom-petencer op på noget konkret. I øvrigt har vi

en stadig strøm af virksomheder, der tilbyder sig til os, og det skyldes nok blandt andet, at vi efterhånden har en 1200-1400 kandidater, som sidder rundt omkring i virksomheder, og de ved, hvad vi kan tilføre, og de ved, hvor vig-tigt det er for vores studerende, at de får den praksisforankring.

JCn: Hvad er de faglige udviklingsplaner?MV: Vi har lige revideret vores BA-program-mer, så det kommunikationsfaglige får en tyde-ligere rød tråd gennem uddannelsen. På første semester er det med fokus på kommunikations-produkter, på andet semester det processuelle

MiKaEL vetner er kandidat i dansk og æstetik og kultur fra universiteterne i aalBorg og aarhus. han er ph.d. fra aalBorg universitet i teknologiana-lyse og -filosofi, og er lektor i oplevelsesdesign. han har været ansat på aalBorg universitet siden 2002.

Og vi ved, at vores studerende er en succes på arbejdsmarkedet, for de får arbejde, og efter 10 år tjener vores kandidater mere end kandidater fra DTU.

JCn: Hvordan ser du brudfl aden mellem kom-munikation og sprog i forbindelse med inter-national eller national virksomhedskommuni-kation? Findes der forskellige arbejdsmarkeder for dansk og fl ersproget kommunikation?MV: De studerende her har ikke fremmed-sprog, og de arbejder overvejende på dansk, hvilket er meget bevidst. Vores fokus er på det praktiske, og man er dygtigst til at producere kommunikation på sit modersmål. Men fordi kommunikationsfeltet de seneste år har udvik-let sig så meget, er det åbenlyst, at mange af vores studerendes kompetencer ikke er bundet af sprog, men har et internationalt tilsnit. Aal-borg Universitet har i øvrigt en række frem-medsprogsuddannelser og også international virksomhedskommunikation, som ligger på et andet institut.

Kommunikation er en teknisk disciplinJCn: Hvordan udvikler kommunikation som akademisk uddannelse sig?MV: Vores uddannelser er i bund og grund me-get teknologisk baserede. Det er de, fordi vi ønsker, at de studerende skal gribe det tekno-logiske aspekt, og det ønsker vi, fordi kommu-nikation i højere og højere grad er en teknisk disciplin. Så vi arbejder på kryds og tværs med at bruge teknologien i vores uddannelser. Vi har for eksempel studerende, der arbejder med iPhone-løsninger, som skal løse en virksom-heds interne kommunikation. Vi har studeren-de, der har udviklet computerspil til døve børn, så de kan lære at læse, og vi har studerende, der har arbejder med at integrere sociale medier i virksomheders kommunikationsstrategier.

VaLg TiL REPRÆsEnTanTsKaBET

TEKsT / annE niMBFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

VÆR aKTiV – DET ER MEGET SJOVERE

nÅR Man ER aKTiV, FÅR Man inDFLYDELsE. MEn DER ER anDRE gEVinsTER, FOR Man FÅR OgsÅ MULig-HED FOR aT aRBEJDE MED siT Fag saMMEn MED an-DRE, DER gÅR LigE sÅ ME-gET OP i DET sOM Én sELV.

- Man kan ikke forvente af folk, at de bruger tid på frivilligt arbejde, og man kan slet ikke opstille regler for engagement, men hvis KS kan komme ind som nummer tre efter familien og arbejdet, er det rigtig fl ot.

Sådan siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth, som selv har valgt at bruge en pæn del af sin tid på KS gennem de seneste mere end 25 år. Siden han blev valgt som formand for snart to år siden, har det været hans job, men inden da lå arbejdet i KS også hans hjerte nær, og han har været aktiv KS’er i fl ere sammen-hænge, både i kreds, klub og hovedbestyrelse.

Til efteråret skal KS’erne til valg igen. Det er anden gang, efter at vi indførte den nye struktur, vi skal stemme om, hvem der skal sidde i repræsentantskabet og dermed styre KS i de kommende to år.

Men hvordan kommer man så ind dér?Det gør man ved at opstille en liste, som stil-

ler op til valget.Og hvordan laver man så en liste?Det kan Per Lindegaard Hjorth fortælle no-

get om. Han var nemlig som næstformand i KS i sin tid med til at skabe den nye struktur, og som formand for listen Nyt KS, der blev dan-net op til repræsentantskabsvalget i 2009, har han gjort sig en del erfaringer.

og interpersonelle, på tredje er det stra-

tegisk kommunikation, på fjerde er der fokus på modtagernes evne til at forstå og bearbejde kommunikation, på femte semester er det kommunikationsdesign, hvor de studerende skal producere kommuni-kation, og endelig sker der en specialisering på sjette semester efter de studerendes interesser. Det næste trin bliver at bearbejde kandidatud-dannelserne.

Kritisk bevidsthed er en universitetsdydJCn: Hvordan vurderer du arbejdsmarkedet ge-nerelt fremover?MV: Vi lever virkelig i en spændende tid. Vo-res felt undergår radikale forandringer, hvor både det teknologiske og det globale spiller en stor rolle. Vi arbejder naturligvis med at holde uddannelserne opdaterede, så de svarer til kra-vene på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi holder vores dyder i hævd, så vi uddanner kri-tiske og bevidste studerende. Jeg er sikker på, at det bliver et spændende arbejdsmarked for vores studerende; det er dynamisk og forander-ligt med masser af udfordringer.

JCn: Hvad er din holdning til kommunikations-løftet og fagets etiske aspekter?MV: Den kritiske bevidsthed er en af universi-teternes dyder, og det handler blandt andet om at forstå, hvad kommunikation er, og hvad den betyder og har af konsekvenser. Vi uddanner vores studerende til at forstå, at vi har en etisk og moralsk forpligtelse. Kommunikation kan i nogle situationer være et tveægget sværd, og det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution forstår vores ansvar for at uddanne bevidste studerende. Hvis man skal afl ægge et egentligt løfte, må det være rettet mod modtageren, for det handler om at sikre den svage part. Så jeg synes, det er sympatisk, og etik spiller faktisk en stor rolle hos os. Det giver sig blandt andet udslag på fjerde semester, hvor vi har fokus på individets evne til at modtage og bearbejde kommunikation.

JCn: Så hvad er Jeres udfordring?MV: At holde alle boldene i luften. Kommuni-

kation er et strategisk område, og vi skal blive ved med at være os selv, det vil sige humani-stisk informatik. Fra starten var det en meget moderne og fremsynet uddannelse. Og det er på den måde stadig et iboende krav i uddan-nelsen, at vi hele tiden skal forandre og udvikle os.

JCn: Hvordan ser du kvaliteten af jeres uddan-nelser ud fra en økonomisk vurdering. Har I penge nok til at levere den kvalitet, I gerne vil?MV: Jeg mener, at universiteterne leverer de bedste kandidater for færrest mulige penge. Tænk på, at vores kandidater koster væsentligt færre penge end en gymnasieelev. Vores kom-munikationsuddannelse er på mellemste taxa-meter, og det er, fordi vi har det tekniske med. Vi har også kandidatprogrammer på højeste taxameter. Humaniora er jo rigtig meget efter-hånden. Det bliver for unuanceret, hvis man skærer hele humaniora over én kam, og man kan med rette godt blive lidt stødt, når huma-niora bliver stemplet og fi rkantet omtalt i den politiske debat.

Vores studerende får mange timer, meget undervisning og meget projektarbejde. Un-dervisningen skal motivere, så de studerende arbejder med deres forberedelse, projekter, workshopper, klyngeundervisning og gruppe-arbejde.

JCn: Så hvordan ser du på kommunikations rolle og betydning i fremtiden?MV: Jeg tror på, at der i fremtiden kommer til at være mange fl ere humanister til at styre og facilitere processer. De kan både kommunikere og forstå de teknologiske processer. Ingeniø-rer og DJØF’ere har deres ekspertise, men vi kan tilføre det humanistisk kommunikative, som kan samle tingene. Hvis man arbejder fem år med kommunikation, er man jo super-specialiseret, men på en måde er man også en vanvittig dygtig generalist. Kommunikation er jo et generelt fænomen, men det er også sam-menbindende og det vigtige fundament for alt andet. Det er derfor vi uddanner specialiserede generalister.

og interpersonelle, på tredje er det stra-

tegisk kommunikation,

3736/37

VaLg TiL REPRÆsEnTanTsKaBET

TEKsT / annE niMBFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

VÆR aKTiV – DET ER MEGET SJOVERE

- sOM organisation kan vi gøre vores til, at det Bliver neMt for folk at være aktive og Bidrage. Men selvføl-gelig skal der gøres et stykke ar-BeJde alligevel, siger ks-forMand per lindegaard hJorth.

MERE inFODU Kan LÆsE MERE OM, HVORDan DU FÅR inDFLYDELsE i Ks PÅ HJEMMEsiDEn UnDER ”OM Ks”

lancere deres liste, Nyt KS. Nu var det tid til at samle folk omkring listen, og her kom de to li-steføreres netværk til at spille den største rolle.

- Vi fik i første omgang samlet 8-10 personer i vores eget netværk, og vi kunne så mødes og begynde at arbejde med, hvad vi ville i fælles-skab. Vi ville gerne være flere, og det bredte sig efterhånden som ringe i vandet fra den enes netværk til den andens, og efterhånden havde vi samlet et antal medlemmer og kandidater, som sammen med de støtter, vi vidste vi havde i regionerne (som også var en ny enhed i den nye struktur), betød, at vi ville få flertal i repræ-sentantskabet og dermed få mest mulig indfly-delse – og formandsposten.

- Man er jo i hård konkurrence om folks tid, men jeg synes faktisk ikke, det er så vanskeligt at finde nogen, der vil være aktive. Hvis man forklarer, hvad man kan opnå af indflydelse, og at det giver et godt netværk, går det. Der er jo vældig meget fokus på at sikre sig et godt net-værk, og mange oplever et behov for at være i kontakt med andre med samme baggrund. Man udvikler sig jo personligt i sådan en sammen-hæng. Man lærer at samarbejde, at argumen-tere, at stille sig op i en forsamling – kompe-tencer som man kan bruge i erhvervslivet, som i øvrigt også anser det for en kompetence, fordi man har vist, at man vil arbejde for noget.

- Som organisation kan vi gøre vores til, at det bliver nemt for folk at være aktive og bidra-

ge. Men selvfølgelig skal der gøres et stykke arbejde alligevel. Vi havde kun to, der kom helt af sig selv, fortæller Per Lindegaard Hjorth.

En bred listeSiden valget i november 2009 har Nyt KS holdt sammen både virtuelt og i det virkelige liv. Medlemmerne har skrevet sammen på KS Medlemsnet, men de har også haft listemøder i forbindelse med de repræsentantskabsmøder og andre fælles møder, der har været holdt i perioden.

- Vores liste er en bred liste forstået på den måde, at det er folk med forskellige uddan-nelser, aldre og job. Vi vil gerne have, at listen afspejler KS-medlemmerne både for det, der forener os, og det, der adskiller os.

Det er kun et enkelt af de listemedlemmer, Nyt KS fik valgt, der aldrig har vist sig siden. Folk er fortsat med at være engagerede og er det også nu. Næsten alle vil genopstille til næ-ste repræsentantskabsmøde.

Men hvor meget arbejde kræver det så?- Man er medlem af repræsentantskabet for

en toårig periode, og der holdes to møder om året. Vi vil som sagt gerne have nogle aktive re-præsentanter, som også vil gøre et stykke arbej-de for KS i hverdagen, for eksempel på deres arbejdsplads. Dertil kommer så arbejdet med listen. Der er ikke opstillet regler for, hvor me-get tid man skal bruge, men forventningen er da, at folk der melder sig gerne vil nogen ting, slutter formanden, som i øvrigt også glæder sig over, at der er kommet nye og yngre aktive.

- Da den nye struktur var blevet indført, havde vi som hovedbestyrelsesmedlemmer en for-pligtelse til at få det op at stå. Men det er jo ikke den eneste bevæggrund for at engagere sig i sådan noget. Når man brænder for KS, kan man slet ikke lade være. Så vi var en mindre gruppe med mig selv og et andet hovedbesty-relsesmedlem, Lene Lund, der besluttede at danne en fælles liste, fortæller Per Lindegaard Hjorth.

- Vi ville noget med KS og med vores fag, men vi ville også have forandring og arbejde for den nye struktur, og vi var også enige om, at vi ikke ville formulere et program, før vi havde samlet de personer, der skulle stille op på li-sten. Det var vigtigt for os, at vi kunne være sammen om at finde ud af, hvad listens formål og profil skulle være.

Fra det ene netværk til det andetDen nye KS-struktur blev endeligt vedtaget 1. marts 2009, og der var Per og Lene klar til at

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB

sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

I samarbejde med Kommunikation og Sprog afholder TermShare A/S i efteråret 2011 to eftermiddagsmøder om sprogteknologi.

It-værktøjer kan hjælpe dig til at opnå bedre resultater, hurtigere og mere fleksibelt. Vi-dendeling og samarbejde om sproglige opga-ver er allerede nu en reel mulighed – både i og mellem organisationer – for ved at samar-bejde kan man opnå betydelige fordele i det daglige arbejde med sprog og oversættelse. Og udviklingen går hurtigt i disse år; eksem-pelvis er maskinoversættelse allerede nu ved at vinde indpas i mange oversætteres hverdag.

Gennem en række korte, konkrete eksempler opnår du indsigt i fordelene og udfordrin-gerne ved at anvende førende IT-værktøjer til oversættelse, korrekturlæsning i hverdagen, herunder især redskaber til computerstøttet oversættelse, terminologistyring, korrektur-læsning. Der vil være mulighed for spørgs-mål og diskussion både undervejs og efter præsentationen.

Statsautoriseret translatør og tolk Peter Stef-fensen har gennem det seneste årti undervist

i oversættelsesværktøjet Trados m.fl. og fun-geret som sprogteknologisk konsulent for en bred vifte af organisationer ved siden af sit virke som oversætter og korrekturlæser med speciale i medicinsk og videnskabelig over-sættelse og tekstrevision.

Tid og stedDen 14. september 2011 kl. 16-18 i Aarhus på Business and Social Sciences, AU, Fugle-sangs Allé 4, 8210 Århus VDen 15. september 2011 kl. 16-18 i Køben-havn hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.

Du kan melde dig til et af møderne ved at sende en mail til KS [email protected] Skriv IT-værktøjer plus dato i emnefeltet. Arrangementet er gratis for med-lemmer af Kommunikation og Sprog. For ik-ke-medlemmer er prisen 300 kr. pr. deltager. Beløbet indbetales til Danske Bank (giro) reg. 9541 konto 8176590.

Læs mere på termshare.dk og på kommuni-kaitonogsprog.dk under ”Det sker”

iT-VÆRKTØJER FOR sPROgFOLK

UnDgÅ DØDEns gaB

Vil du være bedre til at fange dit publikums opmærksomhed? Så riv en dag ud af kalen-deren, og træn din retoriske slagkraft!I løbet af dagen bruger du fem retoriske redskaber til at sammensætte en præsenta-tion, som du holder og får feedback på. Kurset indeholder blandt andet:• Mundtlighedens muligheder: Hvorfor

dine slides ikke skal kunne forklare sig selv

• Enkle redskaber: Vi lærer dig konkrete redskaber og teknikker, som er nemme at huske

• På gulvet fra først til sidst: Vi fremfører præsentationer og vurderer redskabernes effekt

Medlemmer af KS får 30 procent rabat.

Ks-pris: 2950 kr. ekskl. momsTid: 7. november 2011, kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.30)sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Læs mere på rhetor.dk

For dig, der altid er på jagt efter nye måder at trimme dit sprog på, har vi sammensat to dage med nye vinkler på godt engelsk. Før-ste dag fokuseres der på problembørn inden for grammatik, syntaks og semantik. Anden dag foregår på engelsk. Her handler det om at skabe dynamik i tekster og om at undgå kul-turelle faldgruber. Vi ser også på nogle af de nye termer, der er dukket op i sproget.

Undervisere: Cand.ling.merc, tolk og trans-latør Susanne Lassen, Translatørernes Sprog-

træning og Marc Salmon, M.Phil (University of Oxford), Translatørernes Sprogtræning

TiD Og sTED: Onsdag-torsdag 30. novem-ber og 1. december 2011, kl. 9.00-16.00, Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. VTiLMELDingsFRisT: 28. oktober 2011PRis: Medlemmer af Kommunikation og Sprog 4590 kr. ekskl. moms. Andre 5400 kr. ekskl. momsTilmelding: [email protected]

EngELsK: KORT, KLaRT Og KORREKT iV

39

Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dkE F T E R U D D a n n E L s E

KURSER I TRADOS

Kom godt i gang med Trados studio 2009 – for erfarne Tradosbrugere7. september 2011 kl. 10-17 på handelshøjskolen i aarhus. tilmeldingsfrist er 23. august 2011.

25. oktober 2011 kl. 10-17 i københavn. tilmeldingsfrist er 10. oktober 2011

dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der har erfaring fra en tidligere version af trados (trados 2006/07). det giver en grundig indfø-ring i de væsentligste nye funktioner i trados studio.

Kom godt i gang med Trados studio 2009 – for nye Tradosbrugere 8. september 2011 kl. 10-17 på handelshøjskolen i aarhus. tilmeldingsfrist er 24. august 2011.


dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der ikke har erfaring fra en tidligere version af trados (trados 2006/07). trin for trin får deltagerne en introduktion til de grundlæggende funk-tioner i trados studio. læs kursusbeskri-velse her termshare.dk

Kom godt i gang med Trados MultiTerm 2009 – nye brugere9. september 2011 kl. 10-17 på handelshøjskolen i aarhus. tilmeldingsfrist er 26. august 2011.


dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der ikke har erfaring fra en tidligere version af Multiterm. trin for trin får deltagerne en introduktion til de grundlæggende funktioner i Multiterm.

Læs kursusbeskrivelser på termshare.dkPris pr. kursus: kr. 2500 kr., 2000 kr. for Ks-medlemmer

38/39

KURSUSSAMARBEJDE

læs om vores samarbejde med aros kurser, dansk kommunikationsforening, danske spe-cialmedier, danske sprogseminarer, rhetor, tjeksproget.dk og translatørernes sprogtræ-ning med fl ere, hvor du får rabat på kurser. se under ”aktuelle kurser” på kommunikati-onogsprog.dk

FREELANCEEVENTS

i efteråret gennemfører vi to arrangementer for freelancere af enhver slags, ét for den uerfarne og ét for den mere erfarne. på arrangementet for uerfarne den 4. okto-ber kan du møde annette Bjerre ryhede, der fortæller om, hvordan det er at stå på egne ben for første gang for alvor. på arrangementet den 11. oktober kan du møde erfarne konsulenter fra forbundets sekre-tariat, der tager fat i et par juridiske problem-børn. læs mere under ”det sker” på kommuni-kationogsprog.dk

DEN KOMMUNIKERENDE KOMMUNE

kommunerne skal spare, men de skal også optimere deres kommunikation. hvordan gør de det, hvem har den bedste hjemmeside? det kan du høre mere om på Bedste onlinekom-mune den 1. november. læs mere på hjem-mesiden.

KORREKTURLÆSERUDDANNELSE

”korrekturlæser” er en ubeskyttet titel. det er sandsynligvis årsagen til, at mange kor-rekturlæsere desværre ikke har den tilstræk-kelige sproglige viden til at varetage hvervet tilfredsstillende. overalt ser vi brud på korrekt sprogbrug, for eksempel i det offentliges kom-munikation, på hjemmesider samt i produkt-beskrivelser, aviser, bøger og stillingsannoncer. kirsten rask har i samarbejde med danske sprogseminarer udviklet en korrekturlæserud-dannelse i såvel københavn som i århus. læs mere på sprogseminar.dk

iaa tilbyder videreuddannelse for dig, som vil lære mere om markedskommunikation og få viden og værktøjer, der anvendes inden for mar-keting og reklame. iaa tilbyder blandt andet:

IAA DIPLOMA I MARKEDSKOMMUNIKATION INTERNATIONALT AKKREDITERET OG MED AFSLUTTENDE KOMPETENCEGIVENDE EKSAMEN

du får et indgående kendskab til hele planlæg-ningsprocessen for en markedsføringsindsats lige fra problemstilling og strategi til taktik, kreativt oplæg og praktisk gennemførelse – du får værktøjer og modeller, der forbedrer dine oplæg og et erfaringsgrundlag, det ellers kan tage dig mange år at opnå. læs mere om ud-dannelsen her: http://diplom.iaa.dk/aftenundervisning fra september til maj. nye hold begynder i september i københavn og Jylland.

pris for medlemmer af kommunikation og sprog: 47.000 kr. ekskl. momsnormalpris 49.500 kr. ekskl. moms

IAA DIGITAL DIPLOMA NYT VIDEREUDDANNELSESPROGRAM MED SÆRLIG FOKUS PÅ ONLINEMEDIERNE

du får en heldækkende viden om de mange nye kanalmuligheder i den digitale kommunikation. du får sat relationerne mellem online og offl ine i relief og får dermed et sikkert grundlag for at vælge og prioritere midlerne – og sikre den bedst mulige gennemførelse af integrerede kampagner. læs mere om uddannelsen her: http://dd.iaa.dk/pris for medlemmer af kommunikation og sprog: 43.500 kr. ekskl. momsnormalpris 46.000 kr. ekskl. moms

MARKEDSKOMMUNIKATION

EngELsK, LEgaL TRansLaTiOnThis one-day course taught in English, will update and sharpen your legal translation skills• Sources for legal vocabulary• Common law vs civil law – the impact on

translation• Using templates• Common legal expressions:- In pleadings- In contracts

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB

sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: insOLVEnCY anD BanKRUPTCY

Emnet insolvensret er aktuelt i disse tider. Oversættelse kræver både indgående rea-liakendskab til og viden om den terminologi, der anvendes i de forskellige retssystemer, vi plejer at ”låne” de engelske ord fra.

Dette kursus afdækker de væsentlige for-skelle mellem retssystemerne og peger på mulige fejlkilder, som i visse situationer kan føre til ansvarspådragende fejl.

Målgruppen er BA, cand.ling.merc. eller tilsvarende niveau med kendskab til juridisk oversættelse.

Der udstedes kursusbevis efter kurset.

Tid: 29. september 2011, kl. 9.00-16.00, sted: Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. VUnderviser: Lektor Helle Pals Frandsen, Translatørernes SprogtræningKursusleder: Translatørernes SprogtræningTilmeldingsfrist: 2. september 2011Pris: For medlemmer af Kommunikation og Sprog 3395 kr. ekskl. moms. For andre 3995 kr. ekskl. momsTilmelding til: [email protected]

RigTigT DansKKORREKT Og gODT sPROg ER En FORUDsÆTning FOR PROFEssiOnEL KOMMUniKaTiOn. HVis iKKE BREVE, FORMULaRER, HJEMMEsiDER M.V. ER aF HØJ KVaLiTET, TROR JEREs KUnDER MÅsKE HELLER iKKE, aT PRODUKTERnE ER DET.

Kurset henvender sig til kommunikati-onsmedarbejdere, sekretærer, sagsbe-handlere, korrekturlæsere, tekstforfatte-re, webredaktører, konsulenter og andre, der i deres arbejde har brug for at skrive et korrekt og godt dansk.

Med dette kursus bliver I bedre til at skrive korrekt dansk og undgå en række af de faldgruber, der findes i dansk ret-skrivning. I får konkret viden om typiske sprogfejl og sprogrigtighedsproblemer, så I opnår en større sproglig sikkerhed. I får desuden tommelfingerregler til at undgå og finde almindelige sprogfejl, så I kan forbedre både jeres egne og andres tekster. Efter kurset har I et bedre tag på sproget og er dermed rustede til at pro-ducere fejlfri og letlæste tekster.

Tid: Torsdag 13. oktober kl. 9.30-16.00sted: Ascot Hotel, KøbenhavnUnderviser: Tjeksproget.dkDeadline for tilmelding: 29. septem-ber Pris: 3000 kr. pr. person ekskl. momsTilmelding til: [email protected]

Læs mere tjeksproget.dk/kursus_rigtigt_dansk

- In memos and advisory texts• American and British terminology• Questions from participantsDer udstedes kursusbevis efter kurset.

Underviser: Marc Salmon, Barrister, M. Phil (University of Oxford), Translatørernes SprogtræningKursusleder: Translatørernes SprogtræningTid: Onsdag 12. oktober 2011, kl. 9.00-16.00,

sted: Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. VTilmeldingsfrist: Fredag 16. september 2011Pris: Medlemmer af Kommunikation og Sprog 3395 kr. ekskl. moms. Andre 3995 kr. ekskl. momsTilmelding til: [email protected]

sKRiV gODE BREVE Og E-MaiLs

i sKRiVER siKKERT aDsKiLLigE E-MaiL ELLER BREVE DagLigT. JEREs HEnVEnDELsE sKaL KLaRT Og VEnLigT FORMiDLE JEREs BUDsKaB, HVis MODTagEREn sKaL OPFaTTE JEREs ViRKsOMHED sOM KOMPETEnT Og PÅLiDELig.

Kurset henvender sig til kommunikations-medarbejdere, sekretærer, sagsbehandlere, korrekturlæsere, tekstforfattere, webredaktø-rer, konsulenter og andre, der i deres arbejde har brug for at skrive breve og e-mail, der le-verer budskabet.

På dette kursus lærer I, hvordan I skriver gode og korrekte breve og e-mail, hvor sprog-brugen og indholdet er tilpasset modtageren. I lærer også, hvordan I gør jeres breve venli-ge, forståelige og korrekte, hvad I bør undgå, og hvordan I forbedrer jeres formuleringer og omskriver en tekst, og desuden lærer I, hvad der er god e-mail-kultur. Efter kurset kan I skrive bedre breve og e-mail, som formidler virksomhedens budskab til modtageren på en klar og vedkommende måde.

Tid: Torsdag 27. oktober kl. 9.30-16.00sted: Ascot Hotel, KøbenhavnUnderviser: Tjeksproget.dkDeadline for tilmelding: 6. oktober Pris: 3000 kr. pr. person ekskl. momsTilmelding til: [email protected]

Læs mere tjeksproget.dk/kursus_skriv_gode_breve_og_e-mails

Documents

K O M 18-32 / TEMa: PÅ JOBBET KS-medlemmerne har en høj arbejdsglæde. De oplever, at de kan det, der skal til for at løse arbejdsopgaverne, og at de har indfl ydelse på løsningen