Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt
et billede
Billedbanken findes her:
http://foto.ucc.dk/lightbox/298
1/12610530405281f60c93ad
c/
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen
Ulla Kofoed, lektor og konsulent mail: [email protected]
Forældre som ressource
Multikulturelle skoler 2014
• Forældre som ressource
• Fordi projektet (forældredialog)
• Udviklingsprojekt med henblik på at skabe bedre samarbejde mellem skole og forældre med henblik på elevernes læring. Projektet har et særligt fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke er socialiseret til at gå til lange forældremøder eller høfligt lytte til læreres lange beskrivelser af barnet eller livet i skolen.
• Good-Id in school (God dialog i skolen)
Projekt forældre som ressource
Mål for projektet:
• At understøtte og indgå i samarbejde med skolebestyrelsen om at
udvikle principper for skolehjemsamarbejde med betydning for elevernes læring
• At udvikle organisationsformer, med skole-hjemvejlederen
som omdrejningspunkt der sikrer forankring og fortsat udvikling af de indhøstede erfaringer i organisationen
At afprøve og videreudvikle en didaktik for skole-hjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages aktivt i elevernes faglige læring
Aktører i projektet
• Skole og forældre
• UC Lillebælt
• UCC
• Brug Folkeskolen, Nørrebro
Elever, lærere, forældre
skole-hjemvejleder og ledelse
fra Seden skole i Odense (633 elever, ca 1/3 flersprogede)
og
Blågård Skole i København
(631 elever, ca 2/3 flersprogede)
Emnenavn
Projektets aktiviteter
• Interview af lærere og ledelse, elever og forældre
• Aktioner i tre klasser (indskoling, mellemtrin, udskoling)
• Netværksmøder /workshop for forældre
• Udvikle skolens principper for skolehjemsamarbejde (via skolebestyrelsen)
• Midtvejsseminar
• Afsluttende konference
• Formidling via hjemmeside og video
Forældrenes betydning for elevens læring
Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring
Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University.
Grundvilkår for elevernes læring
Sprog og
Kommunikation
Vygotsky, Dewey, Bruner, Bakhtin.
Sprog og kommunikation
Fagene i skolen består af – og formidles i – sprog
Elevernes tilegnelse af sproglig og faglig
viden kræver
- at der sættes fokus på sprog
- at de undervises i sprog
- at de får mulighed for at bruge sprog
Sprog og kommunikation
Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng.
Tekst 1 Den her … nej det går ikke …den bevæger sig ikke … Prøv den … Ja den gør …lidt …den vil ikke Virker ikke …det er ikke metal De her er de bedste .. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm… en blyantspidser … nogle jernspåner og et stykke plastic … magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50
Sprog og kommunikation
Mål med forældresamarbejdet Elevernes læring
• At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget
• At eleverne får mulighed for at bruge fagsproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge
• At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært, og få nye og andre perspektiver på
Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag
Fødekæde - natur og teknik 1. klasse
Undervisningens
indhold
Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling
Hvordan kan
forældrene støtte op
Evaluering
Havets dyr (Natur
og teknik og dansk)
Få en forståelse af
begrebet
fødekæde
viden om hvad
dyrene lever af
indblik i
dyrenes
livebetingelser
Forstå og gøre brug
af begreberne:
kæde, føde og
fagordet fødekæde
måske også:
betingelser og
livsbetingelser
at eleverne er i
stand til at fortælle
om hvad de har talt
om hjemme
Tal med dine
forældre om hvilke
dyr fra havet I
spiser og om hvad
de dyr mon har
spist
Evaluering: Bruger
eleverne de
udvalgte fagord og
er de i stand til at
genfortælle
samtalen fra
hjemmet
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Brev til forældrene
Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål
og kom med svarene på onsdag den 14. marts
1) Hvad fra havet spiser I i din familie?
2) Hvad tror du, de dyr selv har spist?
3) Hvad hedder ”fisk” på et andet sprog?:
1AB marts-april 2012
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Decimaltal – matematik 3. klasse Undervisning indhold
Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad?
Evaluering
Matematik/ decimaltal
Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje
- Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal
Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv
decimaltallene i rækkefølge
- Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal
Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning
Personkarakteristik – dansk 2. kl. Undervisningens
indhold
Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling
Hvordan kan
forældrene støtte op
og i hvad?
Fastholdelse og
efterbehandling Evaluering
Tema om
Pippi og Emil
Sikkerhed i
personkarakteri
stik (indre/ydre)
- For at kende
karaktererne i
Astrid Lindgrens
univers.
- For selv at
kunne arbejde
med begrebet i
boganmeldelser
fremover.
Lære begrebet
personkarakter
istik
- Eleverne skal
forklare
forældrene hvad
begrebet
personkarakteristi
k betyder.
- Sammen med
deres mor eller far
skal eleverne lave
en indre og en
ydre
personkarakteristi
k af et
familiemedlem.
- Oversætte
begrebet til at
valgfrit sprog.
- Fremlægge
deres
hjemmearbejde
for hinanden og
klassen
- Ved næste
boganmeldelse
– er begrebet
indlært?
Personkarakteristik Indre Ydre _____________________ _____________________ _____________________ _____________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ____________________________________________
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Blågård Skole 7. november 2012
Kære 2.a
Som I ved, arbejder vi i forbindelse med vores emne Pippi Langstrømpe med begrebet personkarakteristik.
Til på onsdag skal I derfor hjemme have lavet disse to sider sammen med jeres forældre.
1. Først skal du forklare dine forældre, hvad personkarakteristik betyder. Du
skal fortælle om både indre og ydre personkarakteristik.
2. Beskriv sammen med din mor eller far en person fra din familie. Du skal tegne
personen og lave både indre og ydre personkarakteristik. Du skal skrive og tegne
på papiret på næste side.
3. Skriv i boksen nedenunder, hvad personkarakteristik hedder på et andet sprog?
På _______________________ hedder det ____________________________
Afleveres på onsdag d. 14. november.
UCC
Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Religiøse fortællinger – religion 5. klasse
Undervisningens
indhold
Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling
Hvordan kan
forældrene støtte op
og i hvad?
Fastholdelse og
efterbehandling Evaluering
Kristendom
/dansk
At eleverne får
kendskab til
forskellige
religionsfortællinger
om en ”yderste
dag”
Kunne forklare
og genfortælle
historien og en
yderste dag
Og finde ord
for verdens
ende eller
yderste dag
Opgave:
Undersøg sammen
med din familie
hvilke fortællinger I
kender om verdens
ende, en yderste
(sidste) dag
Eleverne skal
fortælle deres
fortællinger
gennem ord og
billeder på
programmet
Moviecut på
Skoletube.dk
Om eleverne i
stikordsform
kan gøre rede
for flere
religiøse
fortællinger om
en yderste dag
Opbygning af historisk fortælling – historie 6. klasse Undervisninge
ns indhold
Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan
forældrene støtte op
Evaluering
Historie/
Christian den 4.s
barndom
Familie
Historisk fortælling
Mål for undervisningen
At sammenligne og
undersøge forskelle og
ligheder mellem
barndommen på Chr.4 tid
og barndommen på
elevernes forældres tid
At lære de elementer en
historisk fortælling er
bygget op omkring
Skriftligt og visuelt at
formulere en historisk
fortælling baseret på
forældrenes barndom
Mål for undervisningen:
At kunne forklare hvilke
elementer en historisk
fortælling skal indeholde
At kunne bruge og forklare
ordene formynder/skab,
vejleder, værge i forbindelse
med barndom
At kunne forklare, diskutere
og benytte begreberne
barndom og rigsråd i en
historisk fortælling
Opgave: Interview dine
forældre om deres
barndom
Spørg om: Hvor lang tid
varede barndommen
Hvad fik barndommen til
at høre op?
Diskuter ordene:
formynder, vejleder,
værge
Hvad betød de på dine
forældres tid?
Giv eksempler
Var der andre ord der
betød det samme?
Mundtligt
Benytter eleverne
ordene formynder/skab,
vejleder, værge,
barndom og indgår de i
samtale og
diskussioner?
Kan de redegøre hvorfor
det er en historisk
fortælling
Skriftligt
Bruger eleverne ordene
formynder/-skab,
vejleder, værge,
barndom i deres
historiske fortælling om
forældrenes barndom?
På hvilken måde?
Religionsfaglige begreber - religion 8. klasse Undervisning
Indhold
Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling
Hvordan kan
forældrene støtte op
og i hvad?
Evaluering
Religion
”Det gode og det onde”
At nærlæse, uddrage og
sammenligne tekster
med forskellige religiøse
synspunkter.
At få en viden om ”det
gode” og ”det onde” som
religionsfagligt
begreb.
At reflektere over
begreberne ”det gode”
og ”det onde” i forhold
til forskellige religioner
og i forhold til sig selv.
At kunne henvise til
tekster.
At samtale i grupper
om forskellige teksters
syn på begreberne.
At stille spørgsmål til
andre om emnet og
inddrage synspunkter
fra forskellige tekster.
At kende betydningen
af og bruge ordene i
samtale med hinanden
og familie:
Paradiset, livets træ,
kundskabens træ,
medfølelse,
Med familien
Stille spørgsmål om det
gode og onde i forholdt
til familiens religion
Have en samtale om
udvalgte spørgsmålene.
I undervisningen
Fortælle gruppen om
den samtale I havde der
hjemme.
Formuler en skriftlig
tekst der indeholder
svar på forskellige
synspunkter.
Fremlæg teksten for
klassen.
At eleverne kan
fremlægge og fortælle
om flere forskellige
synspunkter, både egne
og andres.
At eleverne bruger
begreberne og viser at
de forstår betydningen
af dem.
Bevægelsesenergi - fysik 9. klasse Indhold Faglige mål Sproglige mål Handling/
organisering
Forældreinddrag
else
Evaluering
Arbejdermed
El-generator,
bevægelsesenergi
og
elektromagneter i
fysik
Lære om
elektricitet:
El-generator Hvad
en el-generator er,
hvilke dele den
består af. Hvor og
hvornår den
bruges
Bevægelsesenergi
Hvad betyder det
og hvordan kan
bevægelsesenergi
omsættes til
elektrisk energi?
Elektromagnet
Hvad er det og
hvordan kan den
ændres?
Kunne anvende
fagordene:
El-generator
bevægelsesenergi og
elektromagnet
Forklare hvad de tre
fagbegreber dækker
over
Analysere et forsøg
hvor de tre begreber
er omdrejningspunkt
Inddeling i 3 grupper
A Hver gruppe
har et fagbegreb
som de skal finde
frem til hvordan
de vil forklare. (10.min)
To grupper
sammen
De andre grupper
lytter og stiller to
spørgsmål (10
min)
____________
B Hver gruppe
forklarer et
forsøg den anden
gruppe laver
forsøget (20 min)
Tal med jeres
forældre om
hvilke erfaringer
de har med
elektricitet. Eller
mangel på
elektricit.
Hvilke strategier
bruger grupperne i
forhold til at kunne
anvende og forklare
fagbegreberne?
Hvordan bruger de
genren at forklare?
Struktur m.m.
Hvordan kan man
høre, at de
analyserer?
Hvilke ord og
vendinger benytter
de sig af?
Typer af opgaver eleverne kan samtale med forældrene om
Opgaverne må ikke udelukke nogen fra at deltage i
samtalen.
Det skal derfor være opgaver alle forældre kan indgå i samtale tale om og hjælpe baret med. Opgaverne må ikke på nogen måde kræve speciel viden.
Udvikling
Undervisning indhold
Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad?
Hvordan samles elevernes erfaringer op?
Evaluering
Modersmålet som læringsresurse
Inddragelse af hjemmet i afgrænsede opgaver kan have følgende fordele for flersprogede elever:
• Motivation/krav til forståelse – eleverne skal forklare og evt. oversætte indhold fra undervisningen
• Differentiering og dybdebearbejdning af ordforråd (der arbejdes med ordene på dansk og på modersmål, flere referencer)
• Eleverne får en erkendelse af at deres modersmål er en resurse for deres læring
• Inddragende effekt på minoritetsforældre, som kan føle sig hægtet af skolens arbejde fordi de ikke taler godt nok dansk
Emnenavn
Modersmålet som en ressource /strategi
Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt hvad teksten handlede om, blev hun helt stille. Læreren forklarede hende at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede at det var vigtigt at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå hvad der stod.
Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen.
Ulla Kofoed Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring Akademisk forlag 2010
Forældresamarbejde i praksis Didaktik
• Skole-hjemsamarbejde skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et:
– Mål
– Organisering
– Indhold
– Evaluering
Med udgangspunkt i oplæg og skemaet skal I diskutere:
• Umiddelbare tanker
• Hvordan ser I en sammenhæng mellem Forenklede Fælles Mål, elevernes sproglige udvikling og inddragelse af forældrene
• På hvilken måde kan skemaet implementeres som et redskab og en strategi i forhold til at inddrage forældrene i elevernes lære og identitetsprocesser?
Litteratur • Bachtin, M. 1988. Det dialogiska ordet. Gråbo: Anthropos.
• Bruner, J. 1998. Uddannelseskulturen. København: Munksgårds Forlag.
• Bruner, J. 1999. Mening i handling. Århus: Klim.
• Dewey, J. 1978. Erfaring og opdragelse. København: Christian Eiglers’ Forlag.
• Dysthe, O. 1997. Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim.
• Dysthe, O. 2003. Dialog samspil og læring. Århus: Klim.
• Gibbons Pauline : Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50
• Kofoed Ulla: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag 2010
• Kofoed Ulla: 2013 At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Gyldendal Norsk Forlag AS, ISBN 978-82-05-42597-2
• Vygotsky, L.S. 1982. Tænkning og Sprog, København: Hans Reitzel.
• www.Forældresomressource.dk