Kommunikatøren nr. 1/2010

temaSundheds-kommunikation

KOMMUNI KAT ØRENnr. 1 ° Februar 2010

Medierne gør danskerne sundhedstrætte

Real-time web årets buzz

Lad forbrugerne selv lege med

Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling

2 Kommunikatøren l Februar 2010

De mange medlemmer af Kommunikationsforeningen, der sad i en tæt

pakket Pyramide i Industriens Hus til kom-dag’o9, var den første større

forsamling i vores forening, der tog hul på DKFs debat om fremtidens

kommunikation.

For egen regning kan jeg konstatere, at det blev den bedste faglige

kom-dag, som jeg har deltaget i. Men der står også meget på spil. Det

er faget og vores egen fremtid, der er sat til debat.

Da Dansk Kommunikationsforening fyldte ti år i sommer gav vi bolden op til en debat om Kommunikation 2019, virksomhedernes udfordringer og kommunikatører-

nes rolle.

Læserne af Kommunikatøren ved, at bladet har haft tema

om Kommunikation 2019, og de besøgende på kom-

munikationsforeningen.dk har kunnet se en række film,

hvor nøglepersoner giver deres bud på fagets fremtid.

Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative

hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser

for fremtidens kommunikation.

Allerede på generalforsamlingen 10. marts præsenterer DKFs Tænketank 2019 sine resultater under over-

skriften ‘Fremtiden begynder nu’. Jeg glæder mig allerede til at høre deres bud på de centrale udfordringer,

der har betydning for kommunikatørerne. Men jeg glæder mig mest til den reaktion, som jeg håber, der

kommer fra foreningens medlemmer. Det handler om dig og de krav, du møder hos din arbejdsgiver eller

dine kunder.

Vi glæder os til at se dig.

TANKER OG TENDENSERI DET NyE åRTI

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

’Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser for fremtidens kommunikation.’

KOMM UNIKATI ON2019

Kommunikatøren l Februar 2010 3

INDHOLD NR. 1/2010

Real-time web årets buzz Forældet information fra søgemaskiner er yt. Vi vil have dugfriske data,

produceret af personer vi kan relatere til og i mange tilfælde kender

Fra passivt publikum til aktive medskabere

Forbrugerne er trætte af at blive

tvangs fodret med uspiselige brands

og færdigpakkede livsstils fortællinger

side 20

16

19

24

32

33

34

Kommunikatøren | 1 Februar 2010

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBJakob Danving Nielsen, DIKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAmanda Justesen, Køge KommuneAnne Juel JørgensenJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenChristian J. Schultz, Mattel ScandinaviaKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyClaus Skovhus, Danmarks NaturfredningsforeningPhilip Sonne, Danmarks NationalbankThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, UngKom

DKFs korrespondent i New yorkStig Albinus, Porter Novelli

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio april 2010Deadline for artikler 10. marts 2010

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: DR/Bjarne Bergius HermansenProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

TemaSundhedskommunikation Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler

til viden om sygdomme som at gå til lægen. Vi er selv med

til at definere, hvad sundhed er, og vi møder den faglige

ekspertise med skepsis og krav. Markedet for sundhed er i

vækst, og kommunikation bliver vigtigere for efterspørgs-

len efter viden og produkter

Side 4-15

20

27

side 16

30

22

Alternativ markedsføring Åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege

aktivt med, er fremtiden

Fra lytning til læring

Real-time LeWeb Frontløberne på nettet vil fra live streaming til life changing, det var en

af de vigtige tendenser på den internationale konference Leweb

Det levende magasin En ny trend i digital kommunikation er det levende magasin, som be-

finder sig midt imellem film og et trykt medie

Sygeplejerskernes fantastiske fortællinger Sygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den

faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag

DKFs generalforsamling og konference 2010

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NyE JOB

NyE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

26


TEMA l Sundhedskommunikation

SUNDHED TIL SALG Sundhed er blevet et stort tema i medierne. Det in-

teresserer os danskere, og der er mange aktører, der

har en interesse i, at vi interesserer os for det. I dette

nummer af Kommunikatøren søger vi en forklaring

på, hvorfor sundhed fylder på agendaen. Gennem

en række artikler belyser vi forskellige aspekter af

sundhedskommunikation.

Observation nr 1: Sundhed omtales mere i medi-

erne end tidligere.

Observation nr 2: Der er mange aktører, som har

en interesse i at påvirke vores viden og handling in-

den for sundhedsområdet.

Observation nr 3: Sundhed optræder i mange ty-

per medier. Internettet er blevet er centralt værktøj

for os til at finde information og dermed et værktøj

for dem, der gerne vil fortælle os noget om sundhed.

Observation nr 4: Sundhed har en konkret og fy-

sisk dimension, der handler om kost, motion og syg-

dom, og en mere abstrakt og åndelig dimension, ja,

i flere tilfælde med næsten religiøse undertoner.

Hvor sundhed før var et kollektivt anliggende og

universelt i sin definition, med lægen som den yp-

perste faglighed, er sundhed i dag blevet afinstituti-

onaliseret. Vi er selv med til at definere, hvad sund-

hed er for os, vi tager ansvar for os selv, så godt vi

kan, og vi møder den faglige ekspertise med skepsis

og krav. Når myndighederne ikke per automatik har

legitimitet for os på sundhedsområdet, har vi skabt

et godt fundament for et marked.

På et marked er der udbydere og aftagere, sund-

hed bliver produktliggjort og efterspørgslen påvirkes

gennem kommunikation. Flere aktører har afgjort

en interesse i at udøve ’agendasetting’. Det er ikke

nødvendigvis dårligt. Når vi som medlemmer af FDB

bliver mindet om at spise ’groft og grønt’, så er det

OK. Det er naturligvis ikke sikkert, vi dropper bear-

naisen og oksekødet, for vi vil jo selv bestemme. Ad-

færdsændringer er nemlig en kompliceret størrelse

på sundhedsområdet.

Men det kan betale sig at gøre en indsats og

sundhedskampagner virker. Hvis vi ser på, hvor vi får

mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at

holdningskampagnerne er langt mere effektive end

tiltag som tilskud, behandling og rådgivning.

Helt omvendt virker det helt uhyrligt fra et dansk

udgangspunkt, at amerikanske forsikringsselskaber

spiller med musklerne i forbindelse med den nye

amerikanske sundhedsreform og har kort snor i de

politikere, som er valgt i de stater, hvor forsikrings-

selskaberne har deres hovedsæde.

God læselyst

Kristian Eiberg


Bente Klarlund, en af landets førende

professorer inden for folkesundhed

og forebyggelse, begyndte året med

at slå alarm i Politiken. Ikke mod fed-

me, rygning, manglende motion eller

dårlig kost, som ellers berøver dan-

skerne muligheden for at leve lige så

længe som vores nordiske naboer.

Bente Klarlund Pedersen advarede

mod overdreven sundhedsmani. At

det kan blive for meget af det gode.

Så meget at det er sundhedsskade-

ligt. Med detox kure, tarmskylninger

og andet, der med videnskabsman-

dens øjne er baseret på vås, men som

appellerer til et sygeligt sundhedfokus

hos en del af befolkningen. Budska-

bet var: sundhed med måde.

Lægerne udfordret af konsekvenskilderUden at sætte navn på kvaksalverne,

så gik kritikken mod dem, som lukre-

rer på, at en del danskere er blevet

sygeligt optaget af sundhed og dyr-

ker enkelte kostråd i det ekstreme.

Medierne er fyldt med historier om

sundhed og forebyggelse. Om besyn-

derlige lidelser. Om nye mirakelkure,

der kan rense danskerne indvortes,

fjerne allergi, gøre os kernesunde og

sikre, at vi ikke får kræft og vores bio-

logiske alder bliver mærkbart lavere

SUNDHEDSvIDEN På NETTET UDFORDRER LæGERNE

Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler til viden om sygdomme og sundhed som at gå til lægen. Det viser en ny undersøgelser fra YouGov Zapera. Medicinalvirksomhederne stilles i dilemma om ikke at udfordre lægernes faglige autoritet ved at være for offensive på nettet

og meget andet. Ofte er fortællerne

folk, som på egen krop har eksperi-

menteret med at spise hørfrø, blåbær

eller BigMacs gennem længere tid

og har oplevet gruopvækkende re -

sul tater, der egner sig godt i medier-

ne. Sundhedshistorierne er i den grad

præget af det, som journalister kalder

konsekvenskilder. Og danskerne lap-

per deres historier i sig.

En medspiller til sundhedsmanien

er de danske medier, som for længst

har opdaget, at der er salg i den

slags. Danskernes sundhedsinteresse

virker nærmest umættelig. Og jævn-

ligt bliver lægernes autoritet udfor-

dret.

Kommunikatørerne har spillet en

væsentlig rolle. Historier om sundhed

og sygdomme er relativt nemme at

afsætte, hvis de er suppleret med en

case. Men mere grundlæggende er

der sket et skift i retning af, at en stor

del af sundhedskommunikationen er

flyttet på nettet og direkte til de po-

tentielle kunder.

Af Johannes P. Bøggild



Framingen af sygdomme ændret For år siden begyndte hjemmesiderne

at pible frem. Det handlede om lidel-

ser som uro i benene, ledegigt hos

børn, erektionsproblemer for mænd

over 50, halsbrand for alle alders-

grupper, fodsvamp, psoriasis, depres-

sioner og meget mere. Bag mange af

siderne stod blandt andet medicinal-

virksomheder, der havde en interesse

i at italesætte bestemte sygdomme,

fjerne tabuer og gøre danskerne be-

kendt med lidelser, som de muligvis

kunne have eller blive ramt af. Det

var en mere direkte måde, at komme

i kontakt med danskerne på, som

ikke var forbudt ligesom reklamer for

medicin. Det var saglige oplysninger

om generende lidelser. Sygdommene

var alvorlige nok, og typisk blev de

formidlet sammen med læger eller sy-

geplejersker, der også anviste be-

handlinger.

Det var en måde at ændre selve

framingen af visse sygdomme på.

Især har det været vellykket med de-

pression, som tidligere var en meget

tabuiseret lidelse, men som i dag er

mere accepteret som almindelig psy-

kisk sygdom.

Danskerne elsker hjemmesider om sundhed og sygdom En ny repræsentativ meningsmåling

foretaget af YouGov Zapera viser, at

danskerne generelt har taget positivt

mod hjemmesiderne og de mange

debatfora om sygdom og sundhed.

Internettet er blevet danskernes mest

yndede kilde til viden om sygdom og

sundhed, viser undersøgelsen. I alt

1014 personer har svaret på spørgs-

målene, som især handler om, hvor

danskerne opsøger viden om sund-

hed og sygdomme. Deres svar viser,

at internettet ikke bare har distance-

ret dagbladene, lægeleksikoner, fami-

lie og venner som kilde til viden om

fysiske og psykiske dårligdomme.

Mest iøjnefaldende er, at danskerne

konsulterer nettet i lige så høj grad,

som de vælger at gå til en læge eller

anden sundhedsfaglig person. Samti-

dig går mange først på nettet, før de

konsulterer lægen. Dermed skal læ-

gerne i stigende udstrækning forhol-

de sig til de mange informationer,

som florerer på nettet.

- 53 procent af befolkningen sø-

ger information på nettet, inden de

besøger deres læge. Som noget nyt

kan vi også se, at mellem 10 og 15

procent også tager informationerne

med til lægen med en tanke om be-

stemt behandling eller medicin, siger

Healthcare chef Uffe Dambmann fra

YouGov Zapera. Han har mere end ti

års erfaring med lægemiddelindustri-

en og har de seneste fire år arbejdet

med markedsanalyser af branchen. I

dag er han healthcare chef og an-

svarlig for meningsmålingen, som re-

fereres her.

Hver femte har søgt på nettet i den seneste månedRundspørgen fra Zapera viser, at hver

femte dansker inden for den seneste

måned har konsulteret nettet for

hurtigt at blive klogere om sygdom-

me og behandlinger.

Når danskerne først har fået en

diagnose, så går mere end halvdelen

af dem på nettet for at tilegne sig vi-

den om behandlingsformer. Og der

er stor tilfredshed med de tilgængeli-

ge informationer. Hele 75 procent

svarer, at de finder informationerne

om behandling af de specifikke syg-

domme god eller meget god på net-

tet. Tankevækkende er det, at færre

opsøger informationer om bivirknin-

ger af de specifikke medikamenter el-

ler behandlingsformer, men de, der

gør, er i to ud af tre tilfælde også til-

fredse med informationerne.

Selv om medicinalvirksomheder i

dag typisk fremstår som klare afsen-

dere med navns nævnelse på de

mange hjemmesider, så er nettet ble-

vet det dominerende medie til at blive

klogere på sundhed. Også andre end

medicinalvirksomhederne er afsende-

re - ikke mindst netdoktor.dk og

sundhed.dk, som er drevet af ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse.

Dilemma for medicinalvirksomhederIfølge Uffe Dambmann har den be-

tragtelige sundhedskommunikation

via hjemmesider dog skabt et dilem-

ma for medicinalindustrien.

- Det er meget vigtigt, at kommu-

nikationen sker på en måde, hvor de

ikke generer lægerne. I værste fald vil

læger vende sig mod bestemte medi-

cinalvirksomheder, der er for offensi-

ve i deres online kommunikation. Det

kan med andre ord blive livsfarligt for

en virksomhed, hvis ikke den får

tænkt på de rette interessenter i kom-

munikationen, siger Healthcare chef

Uffe Dambmann.

Danskernes øgede medieforbrug om

sundhedsstof kan ifølge Healthcare

chef Uffe Dambmann, YouGov Zapera,

forklares med i hvert fald tre forskelli-

ge faktorer:

• Øgetpolitiskbevågenhedom

sundhed som følge af blandt andet

øgede udgifter

• Vistillerhøjerekravtilvoresleve-

standard, vi ønsker den bedste me-

dicin og de bedste behandlinger

• Nettethargivetnemmereoghurti-

gere adgang til information om

emnerne


Medicin vs. wellnessHvad forstår vi ved sundhed i dag?

Når vi beskæftiger os med sund-

hed, er der to centrale opfattelser.

Den første er en medicinsk opfattelse

af sundhed. Her står sundhed i for-

hold til det at være syg. Man er sund,

når man ikke har en alvorlig sygdom.

Denne opfattelse er typisk gennem-

gående hos læger. Det andet syn på

sundhed er mere holistisk og prædi-

ker harmoni og livskraft. Det har en

mere terapeutisk tilgang, og det er

her vi finder hele wellness-bølgen.

Her er man ikke nødvendigvis sund,

hvis man er sygdomsfri, men i højere

grad hvis man lever et harmonisk liv.

Modpolen til sundhed kunne i denne

sammenhæng være tab af mening el-

ler modløshed. Begge disse opfattel-

ser af sundhed kan for øvrigt spores

gennem hele vores kulturs historie

Hvornår er jeg sund?Hvornår er man sund, hvis det ikke

kun handler om at være fri for syg-

dom?

En af de mest kendte definitioner

på sundhed i dag blev fremsat af

WHO i 1948. Den beskriver sundhed

som en tilstand, hvor man ikke blot er

fri for sygdom, men hvor man har

fuldstændig fysisk, psykisk og socialt

velbefindende. Mange har kritiseret

dette for at være en alt for bred og

en helt uhåndterbar og urealistisk op-

ER DU RIGTIG SUND?Hvad ligger vi i begrebet ’sundhed’, og hvordan udvikler vores syn på sundhed sig? Kommunikatøren stillede tre skarpe spørgs-mål til professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra Aarhus Universitet, der forsker i vores syn på sundhed. Han konstaterer, at sundhed er ‘socialt konstrueret‘

Af Jakob Danving Nielsen

fattelse af sundhed. Mange er dog

enige om, at sundhed i vores tid bety-

der andet og mere end at være le-

gemligt rask. Sundhed har fået en

psykisk eller eksistentiel dimension.

Hos filosoffer og sociologer som fx

Foucault forbindes sundhed med for-

skellige former for selvdisciplinering

eller selvkontrol. Sådanne praksisser

påføres eller læres i en kultur, hvor

der udbredes terapeutiske teknikker.

Sundhed er altså socialt konstrue-

ret og ikke nødvendigvis noget, man

måler objektivt på medicinsk vis.

Sundhed i fremtidsperspektiv – slut med fællesskab?Hvordan tror du vores syn på sund-

hed vil udvikle sig i fremtiden?

Et fremtrædende træk ved vores

forståelse af sundhed nu og i fremti-

den er, at lægens ekspertmæssige

vurderinger og forslag slet ikke står

alene, når vi konstruerer vores forstå-

else af sundhed. Vi – eller rettere den

mere velstillede og uddannede del af

befolkningen - bruger moderne red-

skaber som netdoktor.dk til at finde

ud af, hvad vi selv synes, vi fejler. Nu

og i fremtiden åbnes der stadigt flere

muligheder for, at den enkelte kan få

adgang til eller betale for genetiske

undersøgelser, forskellige former for

scanning. Flere vil i højere grad tage

stilling ud fra deres egen fortolkning

af kroppen og den viden, der er til-

gængelig for dem. Dette fører til en

individualisering af sundhed. Det står

i kontrast til den måde, vi tidligere

har set sundhed på, hvor vores egen

sundhed hang sammen med sundhe-

den hos dem omkring os. vi flytter os

fra et kollektivt syn på sundhed, der

blev skabt igennem velfærdsstatens

systemer som et fælles gode til et

mere individualistisk syn på sundhed.

Den bevægelse anfægter fællesska-

bets sundhed, fordi det moderne

mennesker i højere grad selv tager

udgangspunkt i sin egen sundhed

som et individuelt anliggende.

Voressynpåsundhedflyttersigfraetkol-

lektivtsynpåsundhed,derblevskabt

igennemvelfærdsstatenssystemertilet

mereindividualistisksynpåsundhed,me-

ner Professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra

Aarhus Universitet.

Foto

: flic

kr, t

hela

stm

inut

e


2005 2006 2007 2008 2009

Alkohol

Omtale af sundhed i medierne,19 dagblade, 2005 - 2009

Kilde: Infomedias Analyseafdeling

Sundhed

Motion

Fitness

Rygning2005 2006 2007 2008 2009

Alkohol



Sundhed

Motion

Fitness

Rygning


ER SUNDHED EN BOBLE ELLER EN TRENDSundhed fylder stadig mere i medierne, men danskerne interesserer sig slet ikke så meget for sundhed, som journalisterne går og tror, mener Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Men bag hysteriet ligger en oprigtig og langvarig interesse, mener flere aktører

De senere års eksplosive omtale af

sundhedsrelaterede emner er først og

fremmest drevet af veluddannede

danskeres interesse for at skrive om

sig selv. Men det er ikke alle, der har

et pulsur og går ind på Google Earth

for at se, hvor langt de har løbet, ly-

der opsangen fra tv-lægen Peter

Qvortrup Geisling.

Der skrives mere og mere om

sundhed, men jeg er ikke så sikker

på, at interessen er så eksplosiv, som

medieverdenen tror. Artikler om kost,

rygning, alkohol og motion er kam-

met over. De veluddannede, der sid-

der på medierne, er blevet enige med

hinanden om, at det at være slank er

at være lykkelig, uden at mærke efter

om befolkningen er med på den teo-

ri. Specielt når det handler om kost,

rygning, alkohol og motion, er dan-

skerne trætte af at få presset budska-

berne ned i halsen, mener Qvortrup

Geisling.

Oprigtig interesseDet er dog ikke alle eksperter inden-

for sundhedsformidling, der deler den

opfattelse. Adm. direktør i Helse Acti-

ve Living A/S, Jan Vermø, mener, at

befolkningens interesse for sundhed

bunder i en oprigtig interesse i at leve

sundt og tænke på sin krop, og på

hvordan man passer på sig selv.

grund opfatter én som sær. Det er en

meget positiv udvikling både for den

enkelte og for samfundet som hel-

hed, siger hun.

Sundhed er hotTal fra Infomedias analyseafdeling gi-

ver ikke megen tvivl om, at sundhed

er et af tidens varmeste medieemner.

Fra 2005 til 2009 steg omtaler af or-

det ’sundhed’ med 50 pct. i 19 lands-

dækkende og regionale dagblade –

og omtalerne af fitness blev intet

mindre end tredoblet i samme perio-

de. Også omtaler af alkohol var sti-

gende frem til 2009, mens rygning

toppede i 2007 (se figur).

Jeg er enig i, at noget af hypen

omkring sundhed kan antage nær-

mest religiøse dimensioner. Men vi

skal heller ikke undervurdere effekten

af, at vi i en globaliseret verden ger-

ne vil beskæftige os med noget nær-

værende, og noget vi kan drøfte med

kollegaer og venner. Her er motion,

kost og sundhed gode emner, som vi

alle kan forholde os til, siger Jan Ver-

mø.

Han bakkes op af chefredaktør for

RASK Magasinet, Charlotte Søllner

Hernø:

Sundhed er blevet et emne stør-

stedelen af befolkningen interesserer

sig for, uden at omgivelserne af den

Fra 2005 til 2008 steg

omtalen af sundhed med

over 50 % i 19 dagblade,

men faldt svagt i 2009.

I samme perioder er omta-

len af fitness og alkohol

steget markant, mens om-

talenafmotionogryg-

ning toppede i 2007.

Af Philip Sonne

OMTALE AF SUNDHED I MEDIERNE, 19 DAGBLADE, 2005 - 2009


2005 2006 2007 2008 2009

Alkohol



Sundhed

Motion

Fitness

Rygning

ER SUNDHED EN BOBLE ELLER EN TREND

DKF Kursus

’Få styr på det journalistiske håndværk’

Marts 2010

www.kommunikationsforening.dk

Jan Vermø mener, at mediernes

omtale af sundhed har fundet et ni-

veau, der vil blive mere stabilt i den

kommende tid – og bladet Helse

mærker da heller ikke nogen kom-

merciel nedgang. Også Charlotte

Søll ner Hernø fra RASK Magasinet

modsætter sig tanken om, at sund-

hed i virkeligheden er en medieboble,

der er ved at briste.

Sundhedsbølgen har ikke toppet

for så vidt angår interessen for at vide

mere om ny forskning, nye behand-

linger og viden om, hvad man selv

kan gøre for at holde sig sund og

rask, siger hun.

Medierne generer velorienterede danskereIfølge Peter Qvortrup Geisling er me-

diernes fokus på sundhed imidlertid

kammet over. Han er ganske vist enig

i, danskerne går stadig mere op i

sundhed, men medierne er løbet for

langt foran.

Vi skal ikke have mere sundheds-

stof, men bedre sundhedsstof. Hele

medieverdenen tænker, at fakta om

sundhed og sygdom er de vises sten.

Men hvis man lader være med at ryge,

dyrker lidt motion, holder igen med al-

kohol og spiser varieret, så har man

gjort alt, hvad der kan gøres med den

nuværende viden. Resten er hysteri.

Der skal fortælles om sundhed på en

overraskende og uforudsigelig måde,

ellers skal man indstille skydningen. Så

er det bare at genere velorienterede

danskere, siger tv-lægen.

HvAD BLIvER DET NæSTE STORE? Hvis sundhed ikke er en boble i medierne, hvad bliver så det næste store sund-

hedstema? Kommunikatøren har bedt tre eksperter i sundhedsformidling komme

med deres bud.

Peter Qvortrup Geisling, læge, Danmarks Radio Mange mennesker er kommet op i et

tempo, hvor deres liv mere handler om

at overleve end om at leve. Vi er nødt

til at sætte tempoet ned og fokusere på

den følelsesmæssige og mentale sund-

hed. Det giver overskud til at ændre

kost-, rygning-, alkohol- og motionsva-

ner. Fordi man har lyst til det, og ikke

fordi man har dårlig samvittighed. Det

er derfor den følelsesmæssige og men-

tale sundhed er så vigtig.

Charlotte Søllner Hernø, chef-redaktør for RASK MagasinetJeg håber, at det næste store

tema bliver kvaliteten af den

kost, vi har mulighed for at købe

og også indtager. Kvaliteten af

vores fødevarer er generelt elen-

dig, og vi accepterer alt for me-

get junk og tilsætningsstoffer.

Jan Vermø, adm. direktør for Helse Active Living A/SI den kommende tid vil vi fokusere

mere på ting, vi kan gøre sammen,

herunder kost og aktiviteter for famili-

en. Vi vil igen dyrke og fokusere på

fællesskabet i stedet for den ensidige

fokusering, der i de senere år har væ-

ret på individet.

Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen.


6TEMA l Sundhedskommunikation

Sundhedsdebatten er kommet for at

blive. En infomediasøgning på antal

omtaler af ordet ’sundhed’ viser, at

omtalen er steget fra 6.500 i 2004 til

over 42.000 sidste år. En forholdsvis

dramatisk vækst. Forklaringerne er

utvivlsomt mange. Fra Maslows be-

hovspyramide over øget forskning og

viden, generelle mode- og livsstilsbøl-

ger til stærke kommercielle interesser.

Alligevel halter Danmark som be-

kendt efter andre lande, når det dre-

jer sig om levetid. Det gælder ikke

mindst de nordiske lande. Den gode

danske myte er, at ’det er muligt vi le-

ver kortere end svenskere, men vi har

det sjovere, så længe vi lever’. Det er

desværre netop en myte. Forskningen

viser, at danskerne har mange flere

dårlige leveår i slutningen af deres liv

end svenskerne. Vi går med andre

ord syge og dårlige tidligere i graven

end de raske svenskere. Puha.

Pris og effekt Det var baggrunden for, at regerin-

gen for to år siden nedsatte forebyg-

gelseskommissionen. Den kom i for-

Skal vi gøre sund mad billigere? Forbyde unge at købe alkohol? Skal vi give statstilskud til fittnesscentre? Eller kan vi klare det med oplys-ningskampagner? Jo hårdere indgreb, jo større effekt. Men hvis vi ser på, hvor vi får mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at holdningskampagnerne er langt mere effektive end tiltag som tilskud, behandling og rådgivning

året med 52 konkrete anbefalinger.

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i

en række af kommissionens møder

og stå for planlægningen af kommu-

nikationen af rapporten og anbefalin-

gerne.

En af de ting, der imponerede

mig, var ambitionen om at gå mere

rationelt til værks. Hvad virker egent-

lig? Derfor blev der igangsat en ræk-

ke analyser af, hvad den faktiske ef-

fekt af forskellige forebyggelsestiltag

var. En række af disse fandt vej til den

endelige rapport, mens flere andre

ligger som baggrundspapirer.

Metoden var ret enkel (selvom det i

praksis var vanskeligt at gennemføre).

Der blev set på, hvor stor adfærdsæn-

dring forskellige tiltag skabte. Den ad-

færdsændring blev så omregnet til,

hvor mange år danskerne samlet set

vil leve længere. Herefter blev der set

på, hvad prisen for indsatsen var. Og

så blev der ganget og divideret, så pri-

sen pr. leveår blev beregnet. Kort sagt:

Hvor får man mest sundhedseffekt for

pengene. Liv kan ikke gøres op i pen-

ge. Men har man kun begrænsede

midler til at forebygge, så er det selv-

følgelig en god idé at bruge dem der,

hvor man redder flest liv.

6 om dagen virker bedstEn af analyserne omhandler lavere

moms på frugt og grønt. Danskerne

ville spise sundere, hvis man gennem-

førte det. Men samlet ville det have

en pris på ca. 30.000 kr. for hvert år

en enkelt dansker ville leve længere.

Rygestopkurser kan omvendt sikre

det samme ekstra leveår for 9.400 kr.

Det var bl.a. derfor kommissionen an-

befalede det sidste og ikke det første.

Et af baggrundspapirerne handler om

sundhedskampagner. Her er der bl.a.

set på ’6 om dagen’ kampagnerne.

Og det er faktisk et af de allermest

effektive tiltag, der overhovedet fin-

des. Her er ‘prisen‘ for et ekstra leve-

år helt nede på 2.500 kr. – altså un-

der en tiendedel af de penge, som

billigere mad vil koste for at redde

lige så mange liv. Faktisk viser det sig,

at sundhedskampagnerne er langt

mere effektive end stort set alle andre

tiltag fra tilskud, over behandling til

rådgivning.

Det er ikke sikkert, man kan nå

langt nok alene med kampagner.

Men hvis politikerne vil have mere ef-

fekt for pengene, så er det flere kam-

pagner, der er den mest effektive vej

frem.

Karse på ægget eller æg i salatenDe mange kampagner om 6 om da-

gen har også været blandt de mest

succesfulde. Det skyldes bl.a., at de

KAMPAGNER BETALER SIG BEDST

Af direktør Per Rystrøm,

Operate A/S

Kommunikatøren l Februar 2010

611

budskabsmæssigt ramte plet. Da de

blev lanceret sad jeg som pressesekre-

tær i Fødevareministeriet (jeg havde

dog intet med den geniale kampag-

neidé at gøre). Jeg kan huske, at en

af ministeriets fagfolk fortalte mig, at

de havde undersøgt, hvorfor dansker-

ne ikke spiste mere frugt og grønt.

Resultatet var, at danskerne udmær-

ket vidste, at det var sundt, men helt

havde misforstået, hvor meget der

skulle til. Eller som en ældre dame –

uden at være ironisk – havde sagt i

en undersøgelse: ’Jeg ved godt, at vi

skal spise det der grønne. Jeg putter

skam også karse på mit æg’. Måske

skulle hun i stedet have fulgt 70’er-

nes mode med at putte sine hårdkog-

te æg i en salatskål.

Potentialet enormtDer er stadig et stort potentiale for

sundhedskampagner. Fra de brede

råd til langt mere målrettede indsat-

ser. I de kommende år vil vi ikke

mindst se mere målrettede indsatser

mod de mange grupper af danskere,

der stadig lever usundt på stort set

alle parametre. Med undtagelse af al-

koholindtag er der markant social

slagside i sundhed i det danske sam-

fund. Det kommer til at kræve ny-

tænkning af kampagneindsatserne.

Men det vil utvivlsomt stadig være

blandt de mest effektive måder at for-

bedre vores sundhed på.

DKF Kursus

’Nytænk markedsføring, PR, kanaler og

medier- fra passivt publikum til aktive

medskabere’


KAMPAGNER BETALER SIG BEDST

1. Strategisk rigtige budskaberHvor langt er målgruppen fra action. Skal

kampagnen skabe den brændende plat-

form, fordi problemet ikke er erkendt? Eller

skal den fortælle, at problemet er større end

målgruppen tror? Eller skal den fortælle,

hvad der reelt virker mod problemet? Eller

hvordan man gør det på en nem måde?

2. Kampagnen skal engagereMassekommunikationen bliver mere og

mere slidt. Derfor skal kampagnen indehol-

de elementer, der er i stand til at engagere

målgrupper og interessenter til selv at delta-

ge aktivt. Kampagner der ikke kan engage-

re vil i fremtiden få svært ved at få gennem-

slagskraft

3. Netværkskommunikationen afgørendeDer er mange aktører og interessenter på

sundhedsområdet. Hvis ikke kampagnen

formår at få dem om bord, så bliver det

svært. Det gælder fra faglig accept til aktiv

deltagelse.

4. Kampagnen skal have længere livKort attention giver ikke meget vedvarende

effekt. De bedste kampagner indeholder

elementer, der kan leve videre efter kam-

pagneperioden.

5. Mål og følg opEffekten af kampagnen bør måles. Og der

bør som afslutning laves en plan for, hvor-

dan man fremover vil arbejde videre med

området.

6 om dagen har været blandt de mest

succesfulde kampagner.FEM GODE RåD OM SUNDHEDS-KAMPAGNER


Hitlers ansigt dukker frem i mørket

bag en ung, letpåklædt kvinde. Hen

over billedet former store røde bog-

staver teksten ’AIDS is a Mass Murde-

rer’. Den voldsomt omdiskuterede ty-

ske kampagne, forsøger gennem

grænseoverskridende og provokeren-

de billeder at skræmme unge menne-

sker til at bruge kondom. Det gør den

ved at sammenligne AIDS med man-

den, der stod bag udryddelsen af mil-

lioner af mennesker.

Inden for sundhedskommunikati-

on er brugen af sådanne skræmme-

billeder ikke noget særsyn, og skræk

anvendes i stigende grad som virke-

middel i kampagner. Denne tendens

er ikke helt tilfældig. Flere undersø-

gelser viser nemlig, at skræk som vir-

kemiddel kan have stor effekt på

folks adfærd. Medieforsker Preben

Sepstrup skriver ’at skræk som virke-

middel kan bruges som middel til at

1) synliggøre information i den gene-

relle støj, det vil sige som indpakning

af oplysninger og 2) give informatio-

nen gennemslagskraft i forhold til

den enkelte modtager, det vil sige

som overtalelsesredskab.’

Når sundhedskampagner skal få os

til at ændre adfærd og leve sundere,

står kommunikatøren ofte over for en

målgruppe, der er svær at råbe op.

De mennesker, der lever usundt, har


for det meste ikke intentioner om at

ændre deres livsstil. Den unge mand

kan ikke se, hvorfor han skal dyrke

sikker sex, og rygeren vil ikke kvitte

cigaretterne. Derfor er det altafgøren-

de, at kommunikatøren gør brug af

virkemidler, der fanger målgruppens

opmærksomhed og gør indtryk på

dem. Her kan skræk være et effektivt

redskab til at give kampagnerne gen-

nemslagskraft.

En hårfin balanceVed brug af skræk som virkemiddel

kan afsender tydeliggøre alvoren i et

budskab. På denne måde kan en

kampagne anspore folk til en ad-

færdsændring. Mikkel på 19 år udta-

ler i et interview med RUC-studeren-

de om emnet:

Jeg tror bare, at det påvirker mig

mere, når det chokerer, når det gør

MIG personligt bange for, at jeg får

en sexsygdom. Man skal virkelig blive

stødt, før man gider at lytte til en

kampagnes budskab.

Skræk kan dog også få modta-

gerne til blankt at afvise budskabet

og fornægte problemet, hvis kam-

pagnen bliver for skræmmende. Ba-

lancen mellem, hvornår en kampagne

har en positiv effekt, og hvornår den

er for skræmmende, er hårfin. Kom-

munikatøren skal gå til grænsen for

at skabe relevans hos modtagerne,

men må heller ikke gå for langt og

skræmme modtagerne væk. Men

hvordan finder man så denne balan-

ce? Løsningen ligger i at kende sin

målgruppe og tage udgangspunkt i

dennes holdninger, viden og tanker

om emnet, og på den måde præsen-

tere budskabet, så det er relevant.

Worst case scenarioDet er alfa og omega, at tage ud-

gangspunkt i noget målgruppen reelt

frygter. Kommunikatøren og mål-

gruppen har ikke nødvendigvis den

samme opfattelse af, hvad den vær-

ste konsekvens af en adfærd er. For

at skabe en adfærdsændring, må

kommunikatøren derfor tage ud-

gangspunkt i målgruppens allerede

indlejrede frygt. Det giver ingen me-

ning at forsøge at skræmme mål-

gruppen med noget, de ikke finder

skræmmende. Det nytter eksempelvis

ikke at forsøge at skræmme unge til

at bruge kondom, ved at forbinde

usikker sex med sexsygdomme, hvis

de unge ikke er bange for sexsyg-

domme, men i stedet er bange for at

gå til lægen for at blive testet. Enhver

vellykket sundhedskampagne, der gør

brug af skræk som virkemiddel, skal

altså forholde sig til og tage udgangs-

punkt i målgruppens indlejrede frygt

og herved gøre budskabet skræm-

mende relevant.

SKRæMMENDE RELEvANT

Sundhedsbudskaber har hårde vilkår. Det kan være udfordrende at fange målgruppens op-mærksomhed og få dem til at tage budskaber-ne til sig. Her kan skræk være et effektivt virkemiddel – hvis det vel at mærke tager ud-gangspunkt i målgruppens relevansopfattelse

Af Monika Sofie Kramer, Sine Dyhre-Petersen, Catrine Eisenreich og Amanda Mottelson,

kommunikationsstuderende på bachelormodulet ved Roskilde Universitet

Dentyskekampagne’AIDSisaMass

Murderer’blevudarbejdetafreklame-

bureauet Das Comitee i forbindelse med

WorldAIDSday2009.Kampagneneret

provokerendeeksempelpå,hvordan

skræk bruges som virkemiddel.


Ida Husby har en titel, der for ganske

få år siden ikke eksisterede i nogen

virksomhed. Hun har været sund-

hedschef i FDB i et halvt års tid, hvor

hun blandt andet sørger for, at sund-

hed tænkes ind i koncernens forret-

ning og kommunikation. Og så arbej-

der hun på at kommunikere sundhed

til nogle af de målgrupper, der ikke

interesserer sig for emnet, men som

tilhører de grupper, der har mest

brug for at træffe sunde valg i super-

markedet.

Sundhed på FDB‘s agendaDagligvarehandlens ansvar nævnes i

regeringens handlingsplan fra 2009

og i forebyggelseskommissionens

rapport. Men FDB har forholdt sig til

sundhed i mange årtier forud for det,

og det forbrugerpolitiske er en inte-

greret del af vedtægterne. Ifølge Ida

Husby hænger det sammen med, at

FDB ikke er en privat virksomhed,

men en forbrugerejet virksomhed.

Derfor har det altid handlet om mere

end at sælge dagligvarer – det har

også drejet sig om at skabe et for-

eningsliv. FDB ejer Coop, som er Dan-

marks største dagligvarevirksomhed,

og FDB har 1,6 millioner medlemmer.

Udfordringen har skiftet ansigtFør i tiden handlede sundhed om at

sikre en god og nærende sammen-

sætning af maden, og at folk ikke

blev syge af varerne. FDB etablerede i

1970’erne et centrallaboratorium,

som stillede sundhedsmæssige krav

til varer og producenter og kontrolle-

SUNDHEDSCHEFENS KOMMUNIKATIONIda Husby skal som ny sundhedschef i FDB gøre sundhed til en del af både kommunikation og forretning

Af Louise Aalbæk

rede kvaliteten. Derudover oplyste

FDB om mad og sundhed, blandt an-

det ved at lancere madpyramiden,

som stadig lever i bedste velgående.

I dag er der flere aspekter af sund-

hedsområdet: Overvægt og diabetes

er blevet samfundsproblemer, og det

handler nu om forebyggelse.

Kommunikationsopgaven rækker

ud over at informere om sunde mad-

vaner. Det drejer sig også om at frem-

me mulighederne for at leve sundt,

og desuden fremme ting som fairtra-

de og parabenefri cremer. I dag er det

sunde valg nemlig også præget af

etik, miljø og klima, forklarer Ida Hus-

by.

Det skal være lettere at handle sundtI den vestlige verden er sundhed ble-

vet en trend. Der findes utallige mær-

ker og varer, som appellerer til sund-

hedsidealet. En del af Ida Husbys job

er at vurdere, om det i virkeligheden

er blevet lettere at handle sundt som

følge af det øgede samfundsfokus på

sund livsstil.

Sundhedsproblemerne kan ikke

kun løses ved hjælp af oplysning. Det

er afgørende, at de informerede valg

rent faktisk er mulige at træffe. Hvis

ikke varerne er i butikken, hjælper

kommunikationsindsatsen over for

forbrugerne ikke. Vi har en stor del af

ansvaret for, hvad folk køber, siger

hun.

En stor del af Ida Husbys arbejde

består i at samarbejde med Coop om

at gøre de sunde varer mere attrakti-

ve og de usunde mindre attraktive –

fx ved at undgå at lave tilbud på

usunde varer.

Den usunde målgruppeSiden Ida Husby fik titlen som sund-

hedschef, har hun været med til at

udvikle en sundhedsstrategi, der skal

understøtte visionen om at gøre det

lettere for forbrugerne at handle

sundt. I øjeblikket arbejder hun på at

få gennemført en evaluering af Nøg-

lehulsmærket, som netop nu indføres

i de nordiske lande.

Vi vil gerne have mere viden om,

hvordan Nøglehullet modtages, hvem

der bruger det, om producenter fak-

tisk bliver tilskyndet til at producere

og markedsføre sundere varer, og om

det faktisk bliver lettere at vælge de

sundere varer.

Arbejdet skal fx dokumentere ef-

fekten af at lave tilbud på sunde varer

– især når det kommer til målgrupper,

som er svære at nå.

Vi vil finde ud af, hvordan man

kan nå de grupper, der har størst be-

hov for at leve sundere, men som

ikke tilhører den gængse målgruppe

af højtuddannede, sundhedsbevidste

kvinder. Det er en af de kommunikati-

onsudfordringer, vi står overfor lige

nu.

Erfaringerne fra projektet skal på

længere sigt bruges i udviklingen af

et kommende EU-mærke for sunde

varer og danne grundlag for lobbyis-

me – til gavn for forbrugerne.

Vivilgøredensundemadtilgængeligog

gåidialogmedvoresmedlemmeromat

udvikle initiativer, der fremmer sunde valg,

sigersundhedschefIdaHusby.



Der er bred enighed i den amerikan-

ske befolkning om behovet for en

sundhedsreform, der sikrer alle borge-

re adgang til sundhedsbehandling.

Mere end 70 % af befolkningen

støtter etableringen af en national for-

sikringsstruktur (national insurance ex-

change) og kravet til forsikringsselska-

berne om at give sundhedsforsikring

til alle borgere, uanset om de er raske

eller ej. På den anden side er der også

et klart flertal i befolkningen imod de

reformforslag, Demokraterne har lagt

på bordet – uanset om det er den

mere radikale reform fra Demokrater-

ne i Repræsentanternes Hus eller det

mere moderate forslag fra Demo-

kraterne i Senatet. (www.rasmussen-

reports.com/public_content/politics/

current_events/healthcare/septem-

ber_2009/health_care_reform)

Modstanden er vendt imod en

række af elementerne i forslagene:

Udgifterne til reformen, der frygtes at

blive større end regeringen forudsi-

ger, hvilket vil føre til højere skatter;

forpligtelsen for alle virksomheder til

Ny AMERIKANSK SUNDHEDSREFORM – OBAMA’S PyRRHUSSEJR?

Præsident Barack Obama og Demokraterne er godt på vej til en Pyrrhus sejr med den nye sundhedsreform. En dyrekøbt sejr hvor egne tab er støre end fjendens, som de var for kong Pyrrhus af Epirus, da han vandt slaget mod ro-merne i 279 f Kr. Det forventede politiske bag-slag for Obama skyldes ikke kun indholdet af sundhedsreformen, men den måde Obama og hans parti har håndteret kommunikationen omkring reformen på

Af Stig Albinus

Executive Vice President

Porter Novelli, New York

at give deres medarbejdere forsikring,

hvilket især tynger små og mellem-

store virksomheder; forpligtelsen

(mandate) for alle borgere til at tegne

forsikring eller betale en strafafgift.

Desuden frygter et flertal af befolk-

ningen, at det offentlige vil finansie-

re fri abort, et spørgsmål, der er uhy-

re kontroversielt i USA. Endelig

frygter et flertal af befolkningen

også, at de 80%, der i dag har for-

sikring, vil opleve en forringelse af

behandlingskvaliteten og lange ven-

telister, som det kendes fra mange

europæiske lande.

Demokraternes strategiObama forsøgte at tage ved lære af

nederlaget for Bill og Hillary Clintons

sundhedsreform plan i 90’erne,

Hillary Care.

Dagens sundhedsreform er i sit de-

sign mindre radikal end HillaryCare,

idet reformen ikke indebærer et så-

kaldt universelt sundhedssystem

(single payer, universal healthcare),

men et mere komplekst system af på-

bud og regler for private forsikrings-

selskaber, arbejdsgivere og borgerne

til at have forsikring.

Obama forsøgte også at skabe

taktiske alliance med nøglespillere i

det amerikanske sundhedsvæsen,

først og fremmest forsikringsselska-

berne og den farmaceutiske industri.

Det var afgørende for Obama at for-

hindre en gentagelse af HillaryCare,

hvor sundhedsindustrien gennemførte

en særdeles effektiv offentlig kam-

pagne imod sundhedsreformen. Oba-

mas team gav lægemiddelindustrien

en afgørende luns, da de opgav pla-

nerne om parallelimport af medicin.

Og forsikringsselskaberne blev lukket

ind i varmen med løfter om at få ind-

flydelse på lovforslagene. Dette var til-

syneladende en effektiv strategi, da

det ikke blot forhindrede en negativ

kampagne imod reformen. En del af

aftalen var også, at industrien finan-

sierede en reklamekampagne med

kravet om en sundhedsreform.

Det tegnede tilsyneladende godt.

Dårlig kommunikationI løbet af 2009 blev sundhedsrefor-

men imidlertid særdeles kontroversiel.

Modstanden imod sundhedsrefor-

men skyldes nok så meget den måde

Obama og hans parti har håndteret


Ny AMERIKANSK SUNDHEDSREFORM – OBAMA’S PyRRHUSSEJR?

kommunikationen omkring sund-

hedsreformen på:

• Obamaholdtikkesitvalgløfte.

Som bekendt var en sundhedsre-

form, der dækker alle borgere, en

af Obamas mærkesager i løbet af

præsidentkampagnen. Obama lag-

de særlig vægt på ønsket om at

bryde med traditionen for, hvordan

politiske reformer kommer til ver-

den. I stedet for at forhandle detal-

jerne til rette i lukkede forhand-

lingslokaler, hvor lobbyister kan

gøre deres indflydelse gældende,

lovede Obama, at forhandlingerne

ville finde sted i fuld offentlighed

på TV kanalen C-Span, der uredi-

geret transmitterer politiske for-

handlinger fra Kongressen. Obama

gentog dette løfte ikke mindre end

otte gange i løbet af valgkampen.

(http://www.thehotjoints.

com/2010/01/06/video-obama-pro-

mising-to-put-health-care-reform-

on-c-span/0)

Disse løfter og de mange videoklip

er blevet særdeles kontroversielle,

fordi Demokraternes aktuelle for-

handlinger om sundhedsreformen i

denne tid gennemføres bag tæt

lukkede døre. (http://blogs.abc-

news.com/politicalpunch/2010/01/

cspan-ceo-to-democrats-televise-

the-health-care-reform-negotiati-

ons.html)

• Beggereformforslagermastodon-

ter på omkring 2000 sider, og beg-

ge lovforslag blev først offentlig-

gjort nogle få timer før de åbne

forhandlinger i Repræsentanternes

Hus og i Senatet. Selv ledende de-

mokratiske politikere har udtrykt

frustration over, at de er blevet

holdt uvidende om reformforslage-

nes indhold.

• Sundhedsreformenerpåvejtilat

blive det første store lovkompleks i

nyere tid, der vedtages uden en al-

liance hen over midten. Tidligere

lovkomplekser med lang rækkevid-

de, fx de store sociale reformer, er

blevet vedtaget med deltagelse fra

både Demokrater og Republikane-

re. Denne gang er det alene Demo-

kraterne, der står bag reformen.

• Beggereformforslagersmækfyldt

med, hvad der i USA kaldes ’pork’,

hvilket er et ucharmerende udtryk

for de ekstra lunser, der smides ud

til en række politikere for at ’købe’

deres stemmer. En række modera-

te Demokrater, blandt andet sena-

torerne Ben Nelson, Nebraska, og

Mary Landrieu, Lousiana, blev såle-

des givet betydelige lunser i form

af særlige tilskud til deres staters

lokale sundhedssystemer for at sik-

re deres stemmer. Lunsen til Lan-

drieu var på $300 millioner, og

$100 millioner blev brugt til at

købe Nelsons stemme. Dette

har medvirket til at eskalere mod-

standen mod sundhedsreformen.

(http://www.thetowntalk.

com /article/20100113/

NEWS01/301130108).

• Etsidsteskudpåstammenafsærli-

ge ydelser til særinteresser kom den

15. januar med en fritagelse af for-

sikringer for medlemmer af fagfor-

eninger for en særlig skat på de så-

kaldte ’Cadillac planer’ – planer, der

har bedre dækning. Det var en luns

på $60 milliarder, der var nødvendig

for at købe Big Labors støtte til

Obamas fortsatte politiske kampag-

ner. Denne aftale, der blev indgået i

lukkede forhandlinger mellem Det

Hvide Hus og ledelsen af AFL-CIO,

bliver opfattet som urimelig særbe-

handling af mange lønmodtagere,

der ikke er medlemmer af en fag-

forening, hvilket i USA er omkring

87 % af befolkningen.

• Prisenforatinvolvereforsikrings-

selskaber og medicinindustrien er

også den udbredte opfattelse, at

sundhedsreformen er et produkt af

lyssky forhandlinger med stærk

indflydelse fra sundhedsindustriens

lobbyister.

En Pyrrhus sejr Det forventes, at Demokraterne for

enhver pris vil udnytte deres flertal til

at gennemføre den stærkt upopulære

sundhedsreform – uanset de økono-

miske og politiske omkostninger.

Uanset det store befolkningsflertal

imod reformen er Obamas team ban-

ge for virkningerne af en gentagelse

af HillaryCare.

Demokraterne vil udråbe sund-

hedsreformen som en historisk sejr.

Men det kan meget vel vise sig at bli-

ve en Pyrrhussejr, da prisen for Demo-

kraterne kan blive meget høj ved de

kommende valg til november i år.

Foto

: flic

kr, l

eonc

illo

sabi

no

DKF Kursus

‘International kommunikation’

Juni 2010



Traditionel markedsføring og PR un-

der pres. Langt de fleste brancher

bruger stadig større midler på bran-

ding og PR for at holde deres positi-

on. Samtidig flygter de kræsne for-

brugere fra larmen af de millioner af

brands og reklamer, der prøver at vin-

de deres gunst.

De traditionelle envejskanaler op-

lever, at brugerne zapper hastigt væk

fra forstyrrende TV-reklamer eller ke-

delige annoncer. Det ses på effekten,

der de sidste ti år er faldet voldsomt.

Samtidig vokser brugernes lyst til at

skabe. I USA har 54% af amerikanske

onlinebrugere distribueret selvprodu-

ceret materiale på nettet. Og 53% af

amerikanske virksomheder har en

strategi om stigende investeringer på

området de næste tre år.

Danskere er også glade for at lege

med og scorer højt på statistikker

over fx antal Facebookbrugere. I ste-

det for at frygte de nye tendenser,

skal vi se på deres muligheder.

Det indre legebarnDet indre legebarns lyst til aktiv leg

skal stimuleres. Den indre abe, der

konstant shopper rundt efter godbid-

der, viser hvor flot og populær den er,

Af kommunikations- og marketingchef

Grith Okholm Skaarup

forandringsbureauet Workz A/S

og har per urinstinkt et drive mod at

skabe.

Det er derfor Facebook stimulerer

vores dyriske behov: Vi kan gå på op-

dagelse i vores søgen efter noget, vi

kan indtage, vi kan gøre os til ved at

vise vores popularitet gennem antal

venner, film, fotos og hippe statusop-

dateringer. Og vi kan selv skabe lige

præcis vores selvrealiserende platform

inden for de frie rammer.

Benspænd kan fordre kreativitetRammer kan fungere som et værktøj

til at skabe bedre resultater. Derfor

kan selv et økonomisk benspænd

frem for det største budget generere

de gode ideer. Det er vilkårene, når

mindre danske virksomheders pro-

dukter slås med de multinationale, el-

ler når dansk film kæmper mod Hol-

lywoods milliardmarkedsføring. Det

behøver ikke at være dyrere for at re-

sultatet bliver godt. Dogmefilmene

kostede mindre, da alt ’liret’ omkring

kostumer, lyssætning og lydarbejde

blev skåret væk, og fokus blev drejet

mod de gode historier og det gode

skuespil. Og så var det pakket ind i

kunst, dogmeregler og broderskab

med en storytelling om succes, der

ikke var til at tage fejl af.

Parasiteffekten – æd de andres succes Et af målene med alternativ markeds-

føring er netop at se på muligheder

med et måske mere begrænset bud-

get. Ikke alle har midlerne til at satse

flere millioner på en viralfilm som

Pepsis VM-fiasko med et budget, der

var 45 millioner gange større end an-

tal views. Men alle kan finde de po-

pulæreste videoer på YouTube og

lade sig inspirere af, hvad der rører

sig, og så som parasitter æde de an-

dres popularitet. Som Pepsi i VM-vi-

ralfilm version 2 gjorde med to syn-

gende kinesiske drenge, der allerede

toppede på tuben. Nu iklædt Pepsi-

merchandise og fodboldassociationer

blev deres eksisterende popularitet

udnyttet til milliondækning på web

og TV mod så vidt vides et års for-

brug af cola. Det er også set med Ca-

ribou Coffee, der meldte ud, at kupo-

ner fra Starbucks kunne bruges til

Forbrugerne er trætte af at blive tvangsfodret med uspiselige brands og færdigpakke-livsstilsfortællinger. I stedet skal vi skabe rammer for åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege aktivt med

FRA PASSIvT PUBLIKUM TIL AKTIvE MEDSKABERE

ALTERNATIv MARKEDSFØRING

MontyPythonkanalpåYouTube

førertilnysalgssucces.

www.youtube.com/user/MontyPython


gratis kaffe hos dem, efter Starbucks

fornæret pludselig selv trak kampag-

nen tilbage. Caribou Coffee åd der-

med både kunder og goodwill.

Nye platforme giver nye mulighederReglerne har ændret sig, når brugere

selv kan distribuere materiale til hin-

anden. Distributionen, der tidligere

var forbeholdt mediemastodonterne,

bliver i dag udfordret af kanaler til

demokratisk distribution. Et eksempel

er det interaktive kabeltv-netværk

Current TV, hvor brugerne både kan

producere programmer og lade fler-

tallet stemme om, hvad der skal vises

- og der er cool cash direkte tilbage til

brugerne, hvis deres indslag bliver

vist. Også på de skrevne medier er

onlineaviser som OhmyNews drevet

af mellem 80-100% brugerskabt ind-

hold med mottoet ’Every Citizen is a

Reporter’.

Tvillingebrugere som smagsdommereSmagsdommerne får også fjernet de-

res monopol, når brugerne lader sig

inspirere af hinandens ’twinsumers’ -

tvillingebrugere med samme smag

og behov som dem selv. De får op-

mærksomhed frem for de samme ti

tordenskjoldssoldater, som normalt

optræder som eksperter. På DVD-

udlejnings centralen Netflix lever et

parallelunivers til blockbusterbutik-

kernes mainstreamsortiment. Her kan

de oversete, kunstneriske og mindre

økonomisk stærke produktioner få

nyt liv, når brugerne anmelder og an-

befaler til hinanden. Og det gør de

aktivt med i gennemsnit nogle hun-

drede anmeldelser.

Google-give-it-away og gave givningVirksomheder skal turde give slip på

deres materiale, hvis markedstenden-

sen går i den retning. Vi skal turde

Google-give og se muligheder i

stedet for begrænsninger. Som når

Monty Python åbner en YouTube-ka-

nal med deres produktioner til fri vis-

ning og med direkte link til Amazon,

hvor de kan købes i bedre kvalitet.

Brugerne får en gave, og de kan gå i

dialog på en flade, hvor de er aktive i

forvejen. Det lønner sig: salget af pro-

duktionerne på Amazon steg med

17.000%. Globale distributions-

kanaler som Amazon afskaffer også

butikshyldebegrænsningen og skaber

potentielle succeser for nicheproduk-

ter til et verdensmarked.

Slip rettighederne løsNår vi afgiver noget af vores materia-

le, afgiver vi også visse rettigheder.

Der er en tendens til at skabe ikke

bare markedsføring, men bedre pro-

dukter gennem co-creation. Rettighe-

der er i lang tid blevet holdt ukræn-

keligt ind til kroppen. Creative

Commons er et alternativ til at arbej-

de med forskellige licenser for at afgi-

ve visse rettigheder i troen på, at ens

værk med kollektiv og global kraft

kan blive bedre. Fra musikindustrien

er White Stripes et spændende ek-

sempel. Et rockband med to personer

afgav retten til værker, og bassisten

fra et andet rockband Redd Kross

skabte nye værker, ny markedsføring

og ny indtjening for begge bands

fangrupper. Værker, der er omfattet

af en Creative Commons-licens, åb-

ner nye muligheder for kreativ sam-

skaben, interkulturelle udfordringer

og innovation.

KinesiskedrengeslårfodboldhelteiviralpromoveringafPepsiiforbindelse

medVMi2006.

PepsiviralVM-fiasko’Dadada’PepsiAd:

Bavariaandfootball’www.youtube.com/watch?v=E5T8QnF24tI

KinesiskedrengesgennembrudmedBackStreetBoyscoverversion‘ChineseBackstreet

Boys-ThatWay’www.youtube.com/watch?v=N2rZxCrb7iU&feature=related

Bliv inspireret af dine tvillingbrugeres

anbefalingerogfindnichefilmpå

www.netflix.com

Brugergenereredenyhedertrodsermedie-

dagsordenenogdemokratiserernyheds-

mediet.

OhMyNewswww.english.ohmynews.com

Brugernesegentv-kanal,CurrentTV,

sprederalternativenyhedsindslagpå

nettet.

www.current.com


DKF Kursus

‘Nytænk markedsføring, PR og kanaler

gennem sociale medier’

Maj 2010

’Øg omsætningen - få gang i salgs arbejdet’

April 2010


Brugerdreven innovation gennem legInnovation gennem co-creation er en

fantastisk mulighed, hvis der sættes

de rigtige rammer for udviklingen.

LEGO er et dansk foregangseksempel

med deres community My LEGO Fac-

tory. Her kan legebørn i alle aldre

bygge deres egne LEGO-figurer og få

klodserne sendt med navn og 3d-

scannet billede. Brugerne kan dele

med hinanden, og de bedste LEGO-

innovationer sættes i produktion. Ud-

vikleren i dag kan være eksperten

med 30-års erfaring, men det kan

også være den 5-årige LEGO-entu-

siast. Den ene behøver ikke udelukke

den anden, men i samspil kan de

WhiteStripesdelterettighedernetilderes

debutalbum’WhiteBloodCells’viaCrea-

tiveCommons.SteveMcDonaldfraRedd

Krossbidrogmedsinbas.Resultatetblev

ennyversionafdebutalbummet:’Redd

BloodCells’.

1. Start tidligt

2. Overlad det aldrig alene til

reklamefolkene

3. Find ét centralt koncept -

og hold dig til det

4. Integrer publikum i historien

5. Slås ikke mod andres store budgetter

på deres vilkår

6. Brug et mix af teknologier og kanaler

7. Skab konvergens mellem plat formene

8. Leg på grænsen mellem fantasi

og virkelighed

9. Gør udgifter til indtægter

10. Fortæl aldrig det hele fra starten

DOS 1. Vi skal arbejde med centrale kon-

cepter og kernefortællinger så

den røde tråd og historien er klar

og tydelig i vores markedsføring

og PR

2. Vi skal stimulere de aktive brugere

og forbrugere, så de bliver ambas-

sadører for vores markedsføring

3. Vi skal arbejde med gavegivning,

så vi belønner vores alphabrugere

og får dem til at sprede hypet til

de øvrige målgrupper

4. Vi skal se på alternative målgrup-

pesegmenteringer – hvilke touch-

points har brugerne, er der niche-

fora eller faglige målgrupper, der

kan advokere vores sag?

5. Vi skal skabe rum og rammer for

kollektiv kreativitet og brugerdre-

ven innovation

DON’TS1. Vi skal aldrig spørge uden at bru-

ge svarene! Så hellere lade være,

hvis ressourcerne ikke er til det

2. Vi skal ikke lade os begrænse af

beskårne budgetter, men se dem

som et kreativt benspænd, der

fordrer skarpere ideer og dermed

bedre markedsføring

3. Vi skal ikke holde vores rettighe-

der ukrænkeligt ind til kroppen,

men turde give slip på dele af co-

pyrighten og tro på, at andre ved

at få andel i dem kan gøre vores

produkter endnu bedre

4. Vi må ikke lade os forblænde af

smagsdommere, men i stedet

sparre med vores tvillingebrugere

5. Vi skal ikke tro på nye succeser

hver gang, men også udnytte ek-

sisterende til at sprede deres uni-

vers ud på flere platforme – det

er samtidigt en af nøglerne til

økonomisk succes

DOS AND DON´TS

Ti bud til din markedsføring

Grith Okholm Skaarup arbejder

med at lancere danske spillefilm og

hjælper organisationer med at gen-

tænke deres kommunikation og

markedsføring. Grith er desuden flit-

tig foredragsholder og underviser på

Den Danske Filmskole og Køben-

havns Universitet.

lære. Tag brugerne med i processen

og skab ikke blot nye innovationer,

men også de innovationer brugerne

rent faktisk ønsker. Stil spørgsmål i

stedet for at give svar.

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring henter in-

spiration fra storytelling, sociologi og

dramaturgi og handler om at lave hi-

storier med plads til medskabelse,

hvor brugerne bliver medforfattere,

medfortællere og meddistributører. Vi

husker gennem de gode historier. Det

er her vi siden tidernes morgen har

fundet mening og identifikation - og

er vi medskabere, husker vi dem end-

nu bedre.


10Mange har erklæret konferencen som

kilde til information for død. I stedet

har de sat fokus på konferencens

styrke som et rum for interaktion og

dialog om et fælles emne.

De fleste ved godt, at mange af de

oplæg og foredrag vi går til, efterføl-

gende ikke får nævneværdig betyd-

ning for vores hverdag eller faglige ar-

bejde. Men vi bliver underholdt og

inspirerede og får mulighed for at

møde andre. Årsagen til, at virkningen

ikke er længere, er typisk, at deltager-

ne ikke får tid og mulighed for at om-

sætte den nye viden, de får i oplæg-

gene til deres egen verden og

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver

og ejer af Artefakt Kommunikation

FRA LyTNING TIL LæRING10 gode råd til at involvere deltagerne på konferencer og store møder, så de ikke kun lytter, men også lærer

erfaringer. Så, hvis du vil have større

effekt ud af dine konferencer og mø-

der, må du bruge de metoder, som

den moderne pædagogik byder på.

Moderne pædagogik var fx funda-

mentet for Learning Lab Denmark.

De trætte øjneTil større møder og konferencer bru-

ger vi normalt størstedelen af tiden

på at lytte passivt. Vi har alle set del-

tagere, som sidder med trætte øjne,

ja nogle får sig endda en lille lur un-

dervejs. Måske får vi inspiration og ny

viden. Men den nye viden fæstner sig

ikke.

Læs mere

Du kan læse mere på www.dialognorden.org

eller på www.tips-tricks.dk, hvor du kan

få inspiration og værktøjer. Eller i bogen

om ’Lærende møder og konferencer i

praksis’ af Steen Elsborg.

1. Oplægsholderen skal se sig

som debattør

Oplægsholdere kan ikke nøjes med at give ny

viden og ny inspiration. De må også lægge op

til debat og sætte spørgsmålstegn ved delta-

gernes fastgroede antagelser.

2. Brug nye former for oplæg

Brug alternativer til det traditionelle oplæg fx

interview eller paneldebat.

3. Korte oplæg

Lav program med korte oplæg på 20-25 min.

Deltagerne kan ikke huske mere end det. Hvis

det er et meget kompliceret emne, så del op-

lægget op med pauser og giv mulighed for

dialog.

4. Brug eksisterende viden

Som regel ved deltagerne meget om emnet i

forvejen. Få den i spil og giv deltagerne mulig-

hed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.

Hav fx 3-15 min, hvor deltagerne kan tænke

over deres spørgsmål til oplægsholderen. Så er

det heller ikke de samme hver gang, som stiller

sig op.

5. Opret uformelle læringsrum

Sæt tid af til pauser og giv på den måde mulig-

hed for at der opstår uformelle læringsrum.

6. Viden skal omsættes

Viden er ikke et fast stof, som du kan flytte fra

oplægsholderen til deltagerne. Deltagernes er-

faring og viden former den tolkning eller læ-

ring, deltageren får af oplægget. Du kan læg-

ge tid ind, så deltagerne enten alene eller

sammen med andre, får mulighed for at om-

sætte den nye viden.

7. Aktiver deltagernes viden

Ny viden kommer også fra andre deltagere.

Der er stort potentiale i at aktivere deltagernes

viden og lade dem møde hinanden i dialog om

perspektiver og erfaringer.

8. Skab rum til nye netværk

Giv deltagerne mulighed for at udvide deres

netværk. Sørg fx for at deltagerne ikke pri-

mært indgår i dialog med dem, de kender i

forvejen, som de fleste har tendens til.

9. Bryd op undervejs

Udvid mulighederne ved at bryde deltagerne

op i nye fora flere gange undervejs.

10. Hav god facilitering af konferencen

og mødet

Et godt møde eller konference kræver god sty-

ring og god mødeledelse. Derfor kan det være

en god ide at dele mødeledelsen op i to. En

mødeleder, som står for selve faciliteringen un-

dervejs, og som kan holde den røde tråd gen-

nem hele konferencen. Og én som står for lo-

gistik og praktiske udfordringer.

Moderne pædagogik peger på, at

deltagerne skal inddrages og involve-

res undervejs, hvis de skal drage nyt-

te af konferencen. Når du planlæg-

ger din konference næste gang, kan

du tage højde for det og sikre, at del-

tagerne får noget med sig hjem, som

de kan bruge bagefter.

10 GODE RåD


Real-time web har været årets

buzzword i branchen og den interna-

tionale konference LeWeb var ingen

undtagelse - det var naturligvis årets

tema. Google har lanceret real-time

search, Twitter er real-time mikro-

blogging, og rigtig mange tjenester

har bevæget sig i en ’real -time’ ret-

ning herunder Facebook og Myspace.

Vi er ikke interesserede i fo rældet in-

formation leveret af søgemaskiner, vi

vil have dug friske data produceret af

personer, vi kan relatere os til og i

mange tilfælde kender. Velkommen

til real-time web, en konstant strøm

af information, uforud sigelig, dyna-

misk og leveret af mennesker.

Trends for teknik, geo-lokation og personalisering Programmet var spækket med tidens

web-stjerner som Marissa Mayer Vice

President hos Google, Jack Dorsey

opfinderen af Twitter, Brian Solis, Ro-

bert Scoble, og mange flere, alle klar

på scenen til at formidle deres hold-

REAL-TIME LEWEB I PARISninger og visioner om årets tema.

Dag 1 var i teknologiens tegn, der

blev talt om primære trends inden for

geo-lokation, real-time data og per-

sonalisering, med services som Fours-

quare, tidens hotteste service, der ved

hjælp af geo-lokation lader dig udfor-

ske din by og med drivende konkur-

renceelementer udfordrer dine ven-

ner. Twitters opfinder og stifter Jack

Dorsey var på banen med sin nye

startup Square, som på revolutione-

rende enkel vis muliggør betaling

med kreditkort på mobiltelefonen.

Ved hjælp af en lille gratis enhed som

placeres i audio-udgangen, der sen-

der information fra magnetstriben via

mikrofon forbindelsen.

Dag 1. blev afsluttet med cham-

pagne på det historiske rådhus i Paris

- Hõtel the Ville, hvor borgmesteren

bød de mange udenlandske gæster

velkommen, i en overdådig kulisse af

funklende lysekroner og hvælvmalerier.

Vi letter samvittigheden i communities Dag 2 handlede derimod mere om

mennesker. De talere, der gjorde

mest indtryk, var den populære hur-

tigt snakkende vin-iværksætter Gary

Vaynerchuk, der ikke havde meget til

overs for vestens klynkeri over recessi-

on. Når folk føler sig påvirket af kri-

sen, handler det om, at de ikke har

råd til at købe et nyt 42’ fjernsyn men

må nøjes med 27’.

Jordans Dronning Rania fik ståen-

de applaus for sin indlevende præ-

sentation og ikke mindst sit arbejde

med at sikre fattige børn adgang til

skole og uddannelse. Med over 1.

mio. følgere på Twitter har hun for-

mået at bruge de sociale medier i sin

utrættelige indsats for fattige børn.

Hun appellerede til mere handling

end ord ved at spørge hvorvidt; real-

time web kan medføre real world

change. Med det spørgsmål adresse-

rede hun det fænomen, vi ser på po-

pulære communities som blandt an-

det Twitter og Facebook, hvor vi som

brugere sympatisere med ord, letter

samvittigheden, får plejet imaget ved

at støtte den gode sag - men foran-

drer det reelt noget for ofrene?

Fra live streaming til life changingDe sociale netværk vi benytter i dag

såsom Twitter, Facebook, LinkedIn

etc. er alle bygget op omkring indivi-

det i centrum, hvor succes måles

Af Natasha Friis Saxberg,

partner i Webcom ApS

2.400 deltagere fra 50 lande mødtes om temaet real-time web til den internationale konference LeWeb i Paris i december 2009


JordansDronningRaniaharmedmereen1mio.følgerepåTwitterformåetatbrugede

socialemedierisinindsatsforathjælpefattigebørnmedbl.a.skolegang.

Square-revolutionerendebetalingsenhed

til kreditkort via mobiltelefonen, opfundet

afJackDorsey,opfinderogstifterafTwit-

ter.

DKF Kursus

‘Sociale medier i den strategiske

kommunikation’

Marts 2010

‘Omsæt webstrategien i praksis’

Marts 2010


Læs mere

•LeWeb,konference,arrangø-

rer, foredragsholdere og delta-

gere på www.leweb.net

• JordansdronningRania

www.queenrania.jo

•Foursquare,tidenshotteste

tjeneste: http://foursquare.com

•Square,revolutionerendemo-

bil kreditkort betaling: http://

squareup.com

•NatashaFriisSaxbergsblog

post om bruger adfærd og

motivation under fremtidens

web - Kan real time web med-

føre reel forandring? http://

natasha.saxberg.dk/category/

dansk

kvantitativt i forhold til antal follo-

wers, venner, eller connections, frem

for kvalitativt - i form af den værdi, vi

leverer socialt, samfundsmæssigt og

globalt. Noget kan tyde på en ten-

dens, hvor frontløberne på nettet sø-

ger hen imod værdi, og med værdi er

vi tættere på handling og altruisme,

end nutidens online egocentrisme

kan byde på.

Bevæger vi os hen imod måling af

den værdi, vi leverer i og til en grup-

pe, vil den styrkelse af fællesskabet

kunne betyde endnu mere magt til at

påvirke større begivenheder, hvad

end det er diktatur stater eller kam-

pen mod klimaforandringer. Sam-

menhæng mellem årsag og symptom

er stadig meget usynligt i det hav af

data og information, vi mødes med.

Så kan dette nye årti give os et bedre

overblik over, hvordan vi som indivi-

der kan påvirke reel handling online,

kan vi komme tættere på, at live

streaming bliver life changing.

Det handler om menneskerSelv om LeWeb formår at levere et

stjerne spækket program, udgør den

største værdi de mennesker, der

strømmer til fra alle dele af verdenen,

og de relationer der skabes består

længe efter konferencens sidste glas

champagne er drukket. Der netvær-

kes fra kl. 8 om morgenen til langt ud

på natten, lige fra overfladisk løgsup-

pe med toneangivende Silicon Valley

profiler som Brian Solis, Robert

Scoble, Laura Fitton, Dave McClure til

traditionel ægte hygge over en fadøl

med ens svenske kolleger. Så selv om

vi kan mødes på den anden side af

sundet, ender det nok med at vi først

ses igen i december i Paris til LeWeb.

Foto

: Squ

are

mob

il de

mo

Natasha Friis Saxberg har været

til konference i Paris om en af ti-

dens varme tendenser: realtime.

Hun fortæller her, hvad 2.500

kommunikatører brugte to dage

på at tale om. Natasha Friis Sax-

berg er medforfatter til den dan-

ske bog ’Twitter! Massekommu-

nikation på 140 tegn’ og er er

associeret hos Instituttet for

Fremtidsforskning.

Foto

: Squ

are

mob

il de

mo


En ny trend i digital kommunikation

er det levende magasin, som er sær-

ligt godt til at kommunikere værdier

og kultur. Det levende magasin er en

styret fortælling, hvor læseren guides

igennem et forløb. Det levende ma-

gasin befinder sig midt mellem film

og et trykt medie, hvor man kan bru-

ge flere fortællelag.

Fra brochure til levende magasinEt godt eksempel på levende magasi-

ner er ’Den lille blå om rejsekort’ (fra

DSB-Rejsekort), som er blevet trans-

formeret til et levende magasin.

Her kombineres de bærende virke-

midler tekst, levende billeder og lyd.

Styrken ved at forene flere virkemidler

bliver en mere pædagogisk mulighed,

og resultatet er, at målgruppen kan

se, høre og læse på en gang.

DSB lægger vægt på lækkerhedSøren Damm, chef for intern kommu-

nikation, DSB Kommerciel er glad for

den nye kommunikationskanal.

- Vi har valgt det levende magasin,

fordi vi er betaget af de muligheder,

det giver, når man kombinerer film/

billede og lyd og får en interaktiv løs-

ning, der erstatter et traditionelt ny-

hedsbrev eller en trykt brochure. Ny-

hedstanken og formidlingen bliver

helt anderledes levende, lækker og

tæt i forhold til det trykte materiale.

- Statistik-delen er nyttig, når vi

skal spore, hvilke sider der er populæ-

re, og hvad der bliver læst først. Det

bliver tydeligt, hvor der skal justeres,

og det skaber klarhed over, hvordan

og hvornår brugerne er på, siger Sø-

ren Damm.

En vigtig observation er, at tilgæn-

gelighed er alt - som brugere har vi

alle høje forventninger om, at tilgæn-

gelighed og funktionalitet er i top, og

vi kan navigere, ellers er vi videre til

det næste medie. Så det ultimative

krav er online funktionalitet, mener

Søren Damm.

Håndholdte optagelser til HKs A-kasse-medlemmer HKA-nyt er et magasin, der går ud til

Af Lis Kellermann, kommunikationsrådgiver, Copenhagen Film Company

indbydende, samtidig med at det er

mere tidssvarende i forhold til traditi-

onelle trykte medier, der er både dyre

og har en meget begrænset holdbar-

hed, siger han.

- Vi kombinerer det visuelle med

internettets muligheder. Samtidig kan

man gå vertikalt til værks, det vil sige,

man har et levende medie, hvor man

kan tilføje, supplere og få flere ind-

gange til informationer og til at linke

videre. Der er lagt vægt på funktiona-

litet, og vi lægger os tæt op ad et ek-

sisterende visuelt design eller identi-

tet, så det levende magasin er

genkendeligt i forhold til koncernens

samlede visuelle identitet, fortæller

Søren Damm.

Det levende magasin giver også

DSB mulighed for at følge læseren

DET LEvENDE MAGASIN MIDT MELLEM FILM OG PRINT

HKA-nytindeholderbl.a.etinterviewomlivsfasepolitikmedkommunaldirektørLarsOlsen,

FanøKommune.Interviewetkankommenteres,oglæserenkanindsendesinreaktionpå

interviewetefterfølgende.SeHKA-Nyther:http://www.hkanyt.dk/0309/

Det levende magasin bruger en treenighed af virkemidler i form af tekst, billede og lyd, der understøtter og forstærker hinanden


sigt’… Klikker du på en side, kommer

du automatisk til siden. Rigtig god

fornøjelse.’

Et levende magasin er dog for me-

get sagt, for der er ikke nogle klikba-

re elementer. I modsætning til Ber-

lingske Tidendes Rejseliv, fungerer

dette kun som en pdf. Så har man

forventningen om noget interaktivt,

så loves der her for meget, da der

ikke er kommet et eneste nyt ’leven-

de’ element ind i e-versionen. Får

man i forvejen den trykte avis, så er

der kun arkiv fordelen ved den elek-

troniske udgave.

HK’s medlemmer af A-kassen. Maga-

sinet udnytter alle de levende ele-

menter, der er til rådighed - lyd, bille-

de, tekst, interaktivitet. Med enkle og

ret håndholdte optagelser opnås stor

effekt. A-kassestof, der er en svær

opgave, formidles herved på en ved-

kommende måde for medlemmerne.

E-udgave af Weekendavisen Weekendavisen har lavet en e-udga-

ve, som man kan oprette gratis for 24

timer, eller abonnere på, hvis man får

den trykte udgave. Der følger en in-

struktion med.

Kære læser, skriver Weekendavi-

sen. ’Du sidder nu med den elektroni-

ske version af Weekendavisens aktu-

elle udgave på din skærm… Du

bladrer med pilene nederst i midten...

Få et hurtigt overblik. I bunden til

venstre finder du ’Vis samlet sideover-

DKF kursus

‘Få dit blad læst.‘

Marts 2010


DET LEvENDE MAGASIN MIDT MELLEM FILM OG PRINT

Ingen levende elementer i den elektroniske udgave af weekendavisen.

SeWeekendavisenher:http://weekendavisenaktuel.e-pages.dk/view/66852/16/page.html

6 stærke sider ved at bruge et levende magasin• Detlevendemagasinbrugerentre-

enighed af virkemidler i form af tekst,

billede og lyd, der understøtter og for-

stærker hinanden

• Kommunikationenblivermeremodta-

gerorienteret og dialogbaseret, når der

arbejdes med en målrettet leder i form

af videoklip/film. Det giver mulighed

for at vise et menneskeligt ansigt, og

lade nøglepersoner komme til orde

• Ienvirksomhedsinternekommunikati-

on kan et levende magasin udnyttes til

at kommunikere værdier og kultur i

øjenhøjde, skabe retning og dialog i

virksomheden og få medarbejderne til

at føle sig som en del af helheden

• Allæsningkandokumenteres,man

kan gennem statistik måle, hvem der

ser på en tekst/annonce, og hvor læn-

ge og hvordan læseflowet foregår

• Dejournalistiskedyderkommerifokus

med enestående muligheder for story-

telling, hvis magasinet tænkes igen-

nem i forhold til læseren

• Læserensfordeler,atinformationerer

samlet, og det sparer tid i forhold til et

traditionelt website

1 faldgrube

Hvis man blot sætter strøm til sin brochu-

re eller sit blad og overfører det ubearbej-

det til et online magasin, så har man for-

spildt sine ekstra muligheder og burde i

stedet vælge en pdf, der ville være en

bedre løsning.

Dengamlesandhed’Don’ttellit,showit’

bliver nemmere i et levende magasin.

Publikationenkanfindespå:http://rejse-

kortskolen.dk(afhængigafhvornårnæste

nr.erpågaden,erdetvigtigtattjekkelink

–bytrækkefølge)http://cfc.ipapercms.dk/

demos/test1/RKskolenVer1/


12 sygeplejersker, 12 spejlreflekska-

meraer, en workshop over 3 dage, og

et nysgerrigt spørgsmål: Hvorfor er

du sygeplejerske? Svaret bruges til

med billeder og fortællinger at styrke

rekrutteringen til et presset fag.

Sygeplejersker fra seks forskellige

afsnit på Kirurgisk Afdeling, Roskilde

og Køge sygehuse, Region Sjælland,

har været i gang med at arbejde med

en ny type narrativ metode, hvor sy-

geplejerskerne gennem teamproces-

ser, faglige indlæg, øvelser og opga-

ver i marken skulle udvikle positive

fortællinger om deres fag ved hjælp

af et spejlreflekskamera. Sygeplejer-

skerne skulle på den måde selv udvik-

le et autentisk, relevant og interessant

employerbrand.

Workshop i kommunikation ved

hjælp af kunst skulle inspirere syge-

plejerskerne til at skabe fortællinger

til unik og kreativ rekrutterings -

kom munikation baseret på syge-

plejer skernes personlige erfaringer.

Workshoppen skulle også skabe en

involverende proces som et kreativt

bidrag til organisationsudviklingen på

Kirurgisk Afdeling.

Faget har stærkt brug for nye posi-

tive fortællinger. Manglen på sygeple-

jersker skyldes i høj grad de mange

negative og dominerende fortællin-

ger om dårlige lønninger og arbejds-

SyGEPLEJERSKERNES FANTASTISKE FORTæLLINGERSygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag

vilkår, mangelfuld ledelse og ringe

udviklingsmuligheder. Det er ikke den

slags fortællinger, der får en sygeple-

jerske til at gå glad på arbejde eller et

ungt menneske til at overveje en kar-

riere i det fag.

Men der findes alternative positive

fortællinger, som står i skyggen af de

negative. Det er disse fortællinger

som de 12 sygeplejersker skal finde

frem og illustrere med deres kameraer.

Rum for nye tankerSygeplejerskerne havde ikke erfaring

med at fortælle historier med billeder.

Det fik de. I et trygt og tillidsfuldt

rum, hvor de fik mulighed for at se

på hverdagen fra mange perspektiver.

De fik øvelser, der trænede billedsan-

sen og formidlingen af den personli-

ge fortælling.

Og så tog sygeplejerskerne tilbage

til hverdagen – som én sagde: Med

friske øjne. Efter en uge mødtes alle

igen og så billederne igennem. Og

der var fantastiske historier fra det

virkelige liv.

Ved at tale om billederne og deres

indhold, fik sygeplejerskerne fortalt

en masse positive historier om deres

fag. Sygeplejerskerne fortale fx histo-

rier om psykisk krævende arbejde,

om højteknologisk udstyr, taknemme-

lige patienter og pårørende. De man-

ge historier er efterfølgende samlet til

fem alternative fortællinger om kom-

petencer, omsorg, sammenhold, mu-

ligheder og ansvar.

MedarbejderudviklingEvaluering viser, at sygeplejerskerne

synes de har udviklet sig, at den in-

volverende proces har givet ny energi,

og at de har fået genopfrisket stolt-

heden ved og betydningen af deres

arbejde. De har oplevet det som

grænsebrydende, at de med kamera-

et skulle interagerer med fremmede

mennesker, og de mener, at det er

betydningsfuldt, at de har fået viden

om billeder og fået trænet evnen til

at betragte helheden på en ny måde.

Samarbejde og forståelseBillederne viser alt fra operations-

teams til eksempler på omsorgssitua-

tioner, og de tydeliggør forskellene

mellem de seks afsnit på Kirurgisk Af-

deling. Billederne illustrerer, at der er

meget forskellige dagsrytmer, rutiner

og arbejdsopgaver på tværs af afde-

lingen. Sygeplejerskerne var overra-

Af direktør Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS

og direktør Peter Zeuthen, Visual Story

Lene Bornemann, cand.merc., ARTS in

BUSINESS – udvikler personlige og kreati-

ve talenter for kommunikation, ledelse og

innovation hos ledere og medarbejdere

Peter Zeuthen, cand.comm., DL, Visual

Story – rådgiver i film og billedkommuni-

kation. Udvikler visuelle kommunikations-

koncepter til erhvervsliv og organisationer.


4 NyE REDSKABER TIL EMPLOyERBRANDING

1. Kunst giver mulighed for at skabe sammen - Ved at tage billeder og

fortælle historier får kollegaer mulighed for at skabe nye måder at forstå de-

res arbejde på. Det udvikler den enkeltes kreativitet og sammenholdet.

2. Billeder formidler - Billeder kommunikerer til hjertet. Billeder fortæller hi-

storier og sætter beskueren i gang med tolke og skabe mening. Billedforstå-

else giver den enkelte flere muligheder i sin personlige kommunikation.

3. Fortællinger forandrer - Fortællinger er konkrete og handler om menne-

skers hverdag. Vi skaber vores virkelighed gennem vores fortællinger. Ønsker

vi forandringer, må vi derfor fortælle alternative fortællinger.

4. Involvering - Involvering af medarbejderne i kommunikationen skaber

motiverede mennesker og troværdige og relevante budskaber.

SyGEPLEJERSKERNES FANTASTISKE FORTæLLINGER

LitteraturMichala Schnoor - Narrativ organisationsudvik-

ling – at forme fælles mening og handling.

Dansk psykologisk forlag, 2009

Bruno Ingemann - Billedteori

Institut for Kommunikation, journalistik og data-

logi, Roskilde Universitets Center 1989/2004

12sygeplejerskerharfåettræningi

at fortælle historier med billeder.

skede over, at de var så forskellige, på

trods af at de tilhørte samme afde-

ling. Som en sidegevinst, gav billeder-

ne anledning til en række faglige dis-

kussioner fx. om brug af handsker,

hygiejne og frisure. På billederne blev

både god og dårlig praksis meget ty-

delig.

KommunikationSygeplejerskernes billeder og fortæl-

linger skal bruges på flere måder.

Fortællingerne udkommer i en foto-

kunstbog med titlen ’Vores Fanta-

stiske Arbejde’, struktureret efter de

fem fortællinger. Bogen skal styrke

interessen for faget, bruges i rekrut-

teringsarbejdet i Regionen og bruges

i forbindelse med ansættelser på

Kirurgisk Afdeling. Billederne vil

desuden blive brugt på Kirurgisk Af-

delings hjemmeside samt til rekrutte-

ringsannoncer. Kursisterne og Kirur-

gisk Afdelings ledelse ønsker at købe

kameraer, så medarbejderne og de

nye kompetencer kan sættes i spil i

forbindelse med afdelingens fremtidi-

ge kommunikation. Der har været ar-

tikler om processen i Regionsbladet

Esset og på regionens intranet. For-

tællingerne og billederne vil endvide-

re blive anvendt i forbindelse med

udannelsesmesser og udstillinger på

sygehusene.

Semere.Sygeplejerskernesfortællingerersamletienkunstfotobog,somvilinkertilpå


GeneralforsamlinG DaGsorDen

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller ikke6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen er på valg og genopstiller - Tina Donnerborg er på valg og genopstiller ikke - Lotte Leth-Sørensen er på valg og genopstiller ikke Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Karin Olsen - Per Rystrøm - Lars Thøger Christensen - Svend Bie7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller8. Indkomne forslag9. Eventuelt

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general-forsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, [email protected]

GeneralforsamlinG oG konference i DkffremtiDen beGynDer nuPå børsen i københavn 10. marts 2010 kl. 13.30-22

konferencefremtiDen beGynDer nu

Dansk Kommunikationsforening har startet en debat om fagets fremtid, virksomhedernes udfordringer og kommuni-katørens rolle i 2019. Du er inviteret med, når vi samler de mange indspil om Kommunikation 2019 på konferencen. Fremtiden begynder nu.

•Hvordanrusterviostildenæstetiår,såviskaberværdifor fremtidens virksomheder, organisationer og samfund?

•Hvordankanviomsættefremtidigeudfordringertil konkret handling?

•OghvadskalDanskKommunikationsforeninggøreforatruste medlemmerne til fremtiden?

Spørgsmål er der nok af, og vi forventer ikke, at vi kan levere alle svarene. Vi præsenterer dog ti tendenser, som, vi tror på, kommer til at præge de næste ti år, og som vi må ruste os til at kunne håndtere.

HØR• DRs bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, der

giver sit bud på kommunikationsudfordringer i 2019 for virksomhederne, for samfundet, for DR og for den enkelte

• DKFs Tænketank 2019, der præsenterer 10 tendenser, og vi ser på, hvilke udfordringer det giver kommunikationen og kommunikatøren

• Direktør PER RYSTRØM, Operate, der samler trådene i debatten, præsenterer resultatet af vores medlemsunder-søgelse og de unges bud på fremtiden

tilmelD DiG oG se ProGram På www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference.Prisen er 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ, DM og KS, 245 kr. for medlemmer, der er studerende, ledige eller på orlov.DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.

der lægger teknik og rammer til dagen

TAK TIL

som sponsor til konferencedagen


POLITIKEN MOD POLITIKEN

Bjørn BredalPolitiken mod Politiken - idekampagne 1884 - 2009Politikens Forlag576 sider, 350 kr.

Dagbladet Politiken er en avis, som de fleste har en holdning til, helt i overensstemmelse med avisens egen selvforståelse: Holdnings-avis fra starten i 1884, i konflikt, strid, mod-sigelse.

Politiken mod Politiken er også i det lys en bedrift. Bjørn Bredal, der i næsten to årti-er har været hhv. kulturredaktør og opinions-redaktør, giver nøgternt – dvs. med både in-side-viden og med koldsindig distance – for-tællingen om dagbladets historie. Bogen er en næsten 600 sider lang og rigt illustreret fortælling om de kreative konflikter, som har splittet Politiken, dens skribenter og læsere, men også givet energi fra starten i 1884 til i dag.

En imponerende bog, flot at skue og læst i et sus af historisk viden og masser af de de-taljer, hvor ’sandheden’ som bekendt også ligger. Bjørn Bredal beskriver i det lys både avisen og det moderne Danmarks historie. 125 års kultur- og idéhistorie gennem avi-sens spalter, køn, krig, sex, kunst, penge, medier og demokrati. Farverige personer, krukker, liderlige libertinere og spidse penne. Det hele er med i denne fortælling, hvor Poli-tikens historie fletter sig ind og ud af dan-markshistorien.

Det er bogens redaktionelle clue, at den lader en række udvalgte avissider med for-klarende billedtekster fortælle den kronologi-ske historie, mens de egentlige hovedlinjer om kunst, kultur og politik fortælles i bredt anlagte kapitler med Bredals generøse pen – vidende og fuld af vid. Politiken mod Politi-ken; læs bogen – der er mindst lige så god som avisen.

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency

ENKEL, BRUGBAR OG vELSKREvET BOG TIL TALERE

Christina Steensgaard HøyerTag ordet i din magt – en værktøjskasse for talereBooks on Demand GmbH, København K189 sider, 199 kr.

Jeg er en svoren tilhænger af enkle løsninger. Så jeg er helt vild med Christina Steensgaard Høyers bog til alle, der gerne vil blive bedre til at tage ordet i en forsamling.

Bogen er skrevet i et let tilgængeligt og flydende sprog, og opbygningen er konse-kvent kapitel for kapitel. Med passende mel-lemrum opsummeres de foregående afsnit med nogle huskeregler, der får stoffet til at sidde endnu bedre fast.

Forfatteren kalder selv bogen en værk-tøjskasse, og det er ’Tag ordet i din magt’ i den grad. Den er fyldt med konkrete råd og tips, som umiddelbart kan tages i brug. Både hvis man er leder og vil have udviklet sine ’ølkassetaler’ til medarbejderne. Og hvis man fx indgår i en projektgruppe og gerne vil brænde bedre igennem med sine idéer.

Al den bagvedliggende teori har Christi-na Steensgaard Høyer udeladt. Den må man finde andre steder i litteraturen. Og den utå-lelige konstante name-dropping, som man ofte støder på i lignende bøger, er ’Tag ordet i din magt’ heldigvis befriet for.

Til gengæld er det ikke en bog for fein-schmeckere, der går efter æstetik i det visu-elle udtryk. Det er tydeligvis en low budget produktion. Men det er der heller ikke noget galt i, hvis man mest af alt har behov for nogle enkle og brugbare råd på vejen til at blive en bedre taler

Af kommunikationschef Claus Jørgensen, Tandlægeforeningen

LyT OG LæR

Anna Ebbesen og Astrid HaugLyt til elefanterneGyldendal Business 2009176 sider, 250 kr.

For nylig offentliggjorde Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at brugen af so-ciale medier er steget med 23% inden for det seneste år. Er du bare det mindste usik-ker på, hvad denne udvikling betyder for din virksomheds kommunikation, så læs ’Lyt til Elefanterne‘. Bogen er en glimrende intro-duktion til en dansk web 2.0 kontekst. Og selvom den er hurtig spist, er det ikke tom-me kalorier.

Bogens centrale budskab handler om værdien af at lytte og lære af brugernes ad-færd. Brugerne taler - det har de for så vidt altid gjort - men det nye er, at de sociale tek-nologier har gjort det synligt for virksomhe-den. Snakken i bussen er rykket online, der er opstået en ny transparens - ufordringen består i at bruge den strategisk. For som bo-gen demonstrerer, så kan man som virksom-hed blive ikke så lidt klogere af at lytte syste-matisk til, hvordan der tales om ens produkter og services.

Bogen kommer vidt omkring. Fra Aqua D’ors marketingkampagner til FOA’s brug af nye medier til at mobilisere sine medlemmer. Særligt brugen af sociale medier i politiske organisationer er grundigt behandlet, og er din Obama-tærskel endnu ikke nået, er der meget godt at hente.

Desværre rummer bogen stort set kun alle de gode historier om, hvordan brugen af nye medier har skabt værdi. Vi hører lidt for lidt om risici, og om hvordan virksomheder er gået galt i byen, fordi de har misforstået spillereglerne i den nye medievirkelighed. Men når det er nævnt, så er forfatterne dej-ligt befriede for den evangelistiske tone, der tider kan omgive sociale medier.

Overordnet kan bogen varmt anbefales. Ebbesen og Haug har begået en frisk, klog og letlæst bog til praktikeren, der ønsker at blive skarpere på konsekvenserne af den nye digital virkelighed.

Af Chefkonsulent Thomas Heilskov, Danske Bank

BOGANMELDELSER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

GeneralforsamlinG DaGsorDen

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller ikke6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen er på valg og genopstiller - Tina Donnerborg er på valg og genopstiller ikke - Lotte Leth-Sørensen er på valg og genopstiller ikke Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Karin Olsen - Per Rystrøm - Lars Thøger Christensen - Svend Bie7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller8. Indkomne forslag9. Eventuelt

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general-forsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, [email protected]

GeneralforsamlinG oG konference i DkffremtiDen beGynDer nuPå børsen i københavn 10. marts 2010 kl. 13.30-22

konferencefremtiDen beGynDer nu

Dansk Kommunikationsforening har startet en debat om fagets fremtid, virksomhedernes udfordringer og kommuni-katørens rolle i 2019. Du er inviteret med, når vi samler de mange indspil om Kommunikation 2019 på konferencen. Fremtiden begynder nu.

•Hvordanrusterviostildenæstetiår,såviskaberværdifor fremtidens virksomheder, organisationer og samfund?

•Hvordankanviomsættefremtidigeudfordringertil konkret handling?

•OghvadskalDanskKommunikationsforeninggøreforatruste medlemmerne til fremtiden?

Spørgsmål er der nok af, og vi forventer ikke, at vi kan levere alle svarene. Vi præsenterer dog ti tendenser, som, vi tror på, kommer til at præge de næste ti år, og som vi må ruste os til at kunne håndtere.

HØR• DRs bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, der

giver sit bud på kommunikationsudfordringer i 2019 for virksomhederne, for samfundet, for DR og for den enkelte

• DKFs Tænketank 2019, der præsenterer 10 tendenser, og vi ser på, hvilke udfordringer det giver kommunikationen og kommunikatøren

• Direktør PER RYSTRØM, Operate, der samler trådene i debatten, præsenterer resultatet af vores medlemsunder-søgelse og de unges bud på fremtiden

tilmelD DiG oG se ProGram På www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference.Prisen er 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ, DM og KS, 245 kr. for medlemmer, der er studerende, ledige eller på orlov.DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.

der lægger teknik og rammer til dagen

TAK TIL

som sponsor til konferencedagen


BLIv KLOGERE På BORGERENS OPLEvELSER

Christian Bason, Sune Knudsen og Søren ToftSæt borgeren i spil - sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovationGyldendal Public183 sider, 249 kr.

Borgerinddragelse er uomgængelig inden for offentlig innovation ifølge forfatterne af bogen ‘Sæt borgeren i spil’. Og det skal gø-res gennem indlevelse og antropologisk me-tode, som skal sikre løsninger, der dur i den virkelige verden.

Brugerinddragelse er ikke et nyt fænomen, når offentlige og private virksomheder sæt-ter innovation på dagsordenen. Hos Bason, Knudsen og Toft er bruger dog skiftet ud med borger, når det drejer sig om innovation i offentligt regi. Det skyldes, at borgere er langt mere end kunder, da de har indflydelse på det offentliges fremtid gennem deres de-mokratiske stemme.

Model med tilbageløbSæt borgeren i spil er en praktisk guide til in-novation og spækket med relevante og oply-sende eksempler på borgercentreret innovati-on i forskellige danske myndigheder.

Bogen gør op med den klassiske projekt-model og introducerer en model med faser-ne: fokuser, oplev, skab og insister, der kan minde om faserne: opstart, analyse, udvik-ling/test og implementering i den klassiske projektmodel. Og mens den klassiske model arbejder med milepæle, der fører os til et forudbestemt mål, giver deres model mulig-hed for at tage et skridt fra en fase til en foregående. Onde tunger vil dog mene, at den nye model minder væsentligt meget om den klassiske, og at denne sagtens kan være fleksibel og bære iteration.

Inspirerende metodeHvad, der gør bogen interessant, er anven-delsen af antropologiske metoder og kvalita-tiv analyse, hvorigennem man sætter sig i borgernes sted for at kunne udvikle et pro-dukt, der opfylder deres behov. Det er her, man kan mærke, at forfatterne er velbevan-drede både inden for metode og offentlig in-novation. Og det er her, bogen finder sin styrke i forhold til andre bøger om projekt-planlægning – innovation eller ej.

Af kommunikationsmedarbejder Solrun Sigfusdottir, Skatteministeriets Koncerncenter

DEN AFGØRENDE FAKTOR

Jette SkeemDen afgørende FAKTOR - otte fortællinger om lederskabetBørsens Forlag176 sider, 350 kr.

’Den afgørende faktor’ er skrevet af ledelses-konsulent Jette Skeem, der gennem sit ar-bejde kommer tæt på otte mere eller mindre kendte ledere og udfordrer dem på, hvad den menneskelige dimension betyder for le-derskabet eller for, hvad er afgørende faktor.

De otte interviews har forskellige vinkler på ledelse: kommunikation, handlekraft, god opførsel, selvindsigt, konflikter, motivation – og falder lidt forskelligt ud. Interviewet med Peter Langdal om motivation og fascination er spændende, fordi man mærker, hvordan han selv har arbejder med sin kreativitet.

Det er unægtelig lettere at sidde på side-linjen, som anmelder, men jeg savner, at for-fatteren går tættere på John Tobiesen, der har fået emnet handlekraft og ansvarlighed, og som har skabt fænomenet ’Ung Rejser’. Rejsebureauet bringer basalt set ungdom sammen på drukture, hvor sprutten er billig. Inden for lovens rammer! Javel, men med de billeder vi, som har overlevet et par teenage-re i huset, har på nethinden, vil man nok alli-gevel gerne lidt tættere på. Hvordan ser han sit ansvar som virksomhedsleder?

Bogen er til gengæld illustreret med nog-le usædvanligt spændende portrætfotos le-veret af Carsten Ingemann, der næsten kan få læseren til at ønske flere billeder.

I disse X-faktor tider gav bogen anmel-deren anledning til at reflektere over kanoni-sering af det enkelte individ. Den moderne leder skal brande sig og dermed sin virksom-hed. Men de gode resultater i virksomheden handler sjældent alene om en karismatisk le-der, der har lysten og evnen til at skabe resul-tater gennem andre.

Det handler om at få den rette mand (og ledelsesstil) til rette job, fordi ledelse er det komplicerede samspil mellem mennesker. Og det er slet ikke givet, at fordi lederen har vilje og evne, at han så møder folk, der sammen med ham vil flytte noget og indvilger i at bli-ve ledet. Det handler for mig at se også om det rigtige match.

Af kommunikations- og marketingdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, NCC Construction Danmark A/S

FREMTIDEN ER GRATIS

Chris AndersonFree - er fremtiden gratis?Børsens Forlag270 sider, 299,95 kr.

Fremtiden er gratis. Sådan kunne det sag-tens lyde, hvis man tog den amerikanske guru Chris Anderson på ordet. Nu er hans nyeste bog Free også kommet i en dansk oversættelse.

Underoverskriften er ’Er fremtiden gratis?‘ Og svaret er på mange måder ja! For mange ting, som hidtil har kostet noget, er i dag gratis. Det fremmeste eksempel er nyheder, men som læser bliver vi eksempelvis præsen-terede for, hvordan man i Portugal har kun-net få alt fra et komplet sæt med sølvtøj til en fyldt værktøjskasse med sin daglige avis. Uden at det koster ekstra.

Svaret er tvedelt, men såre simpelt. For det første er mange fysiske og ikke mindst virtuelle ydelser i dag langt billigere, end vi umiddelbart forestiller os, og det giver så mulighed for nye forretningsmodeller.

Gennem mange konkrete eksempler får læseren et bedre indblik i, hvordan det kan betale sig at give ting væk gratis. LinkedIn og Flickr er gode eksempler på at tjene penge på gratis. De fleste får det gratis, mens nogle få gerne vil have premium og betale for det. Man kan så sælge informationer om bruger-nes adfærd eller mere lavpraktisk reklamer.

Forretningsideen er ikke opfundet i går, men den teknologiske udvikling gør, at vi alle sammen ville have godt af at stoppe og over-veje, om ikke der kunne tjenes penge på an-dre måder, end de fleste gør i dag.

Måske er det ikke så nyt, som Chris An-derson gerne vil gøre det til. Men det ændrer ikke ved, at jeg føler, at jeg har fået rigtig meget ud af at læse den. For bogen er som Wired, hvor Anderson er chefredaktør: rigtig god til at ruske op i de vante forestillinger ved på en pædagogisk måde at vende det hele lidt på hovedet. Så tag den med en weekend i sommerhuset og kom lidt friskere tilbage. Både fysisk og mentalt. Det kan an-befales.

Af konsulent Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe


FIND DIN STEMME På TWITTER

Natasha Friis Saxberg & Jacob Friis SaxbergTwitter - massekommuni-kation på 140 dageLibris282 sider, 99 kr.

Mange virksomheder og privatpersoner har svært ved at finde deres stemme på Twitter og afskriver mediet, inden de når at opleve dets værdi for dem. ’Twitter’ er en ny bog, som fungerer rigtig godt som starthjælp for nysgerrige, tvivlere og dem, der endnu ikke er kommet i gang med at microblogge.

Vedholdende anbefalinger af Twitter som et vigtigt kommunikationsværktøj kunne vi ikke blive ved at sidde overhørige på min ar-bejdsplads - en online restaurantportal. Der-for oprettede jeg en Twitterprofil (@spiseliv), og det var jo nemt. Men hvad så?

Twitter er ikke så intuitivt at bruge som fx Facebook, og som forfatterne af Twitterbo-gen er inde på, afskrives det af mange, inden de når at opleve en værdi, fordi de ikke fin-der deres stemme på Twitter. Den indforståe-de terminologi kan være en barriere for en begynder, og derfor er en bog som ’Twitter’ kærkommen som starthjælp.

Bogen giver en grundig introduktion til Twitter, hvordan microblogging kan bidrage til at skabe værdi, anvendelsesmuligheder for virksomheder og private, hvilke ressourcer det kræver, og hvordan man kan måle resul-taterne af at bruge mediet. Først i bogens tredje og sidste del gives en indføring i, hvor-dan man bruger Twitter, og det er en skam, for mange af bogens indledende pointer ry-ger hen over hovedet på novicen uden basalt kendskab til mediets interaktionsformer.

Det er naturligt, at forfatterne nævner flere fordele end ulemper ved at bruge Twit-ter, men det er vigtigt at have in mente, at ikke alle har lige meget nytte af det, hvilket forfatterne også er inde på. Naturligt nok tweetes der meget om teknologirelaterede emner, mens fx emner som mad og restau-ranter, som jeg beskæftiger mig med, ikke er tungt repræsenteret – i hvert fald ikke i Dan-mark. Endnu.

Det ændrer ikke ved, at mange virksom-heder og privatpersoner vil have gavn af i det mindste at sætte sig ind i, om Twitter kan bi-drage til værdiskabelse, for det er uden tvivl et medie, der er kommet for at blive.

For tvivlere er Twitterbogen en uvurderlig og hurtigt læst begynderintroduktion, men jeg vil anbefale nye læsere at starte ved kapi-tel 3 for at få mest muligt ud af bogen.

Af kommunikations- og webrådgiver Eva Mølgaard Helbæk

’… DE KALDTE HAM FOR PRæSIDENTEN’

Troels Mylenberg og Bjarne SteensbeckPræsidentenGyldendal312 sider, 219,95 kr.

Inden Anders Fogh Rasmussen kunne ånde lettet op og erklære over for pressen, at han netop var blevet udnævnt til NATO-general-sekretær den 4. april 2009, så havde de to drevne politiske journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck for længst lugtet lun-ten og skrevet linjer, ja ligefrem kapitler til den bog, som kom til at hedde ’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’.

Det er en indsigtsfuld bog, der ikke er skrevet i en håndevending for, at forlaget kunne spinde guld på en hurtig beretning om den tidligere formand for Venstre, som det lykkedes at vinde tre folketingsvalg i træk uden for alvorlig at blive udfordret.

’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’ er en skarp analytisk bog, som går tæt på Foghs professionelle karriere. Først som næstformand i Venstre, så skatteminister, se-nere formand for partiet for til sidst at blive Danmarks statsminister igennem 7½ år. Det er politisk journalistisk bog, som udmærker sig ved at have gode anekdoter og historier fra centrale kilder blandt embedsmandsvær-ket og fra fremtrædende politikere. Ikke mindst interviewet med Fogh til denne bog er en fjer i hatten og styrker de forskellige indgange til at forstå den daværende stats-ministers politiske kurs og virke.

Hulemand, julemand, Kaj Holger eller Mads Skjern?

Det er indlysende, at langt størstedelen af bogen handler om Foghs politiske karriere med hans berømte drejebøger, minutiøse planlagte strategier og hans mediebevidst-hed. Alligevel så savner dennes signatur lidt flere personlige historier og fortællinger om ’Fogh bag facaden’, der graver et spadestik dybere i forståelsen af, hvad man kan kalde ’paradokset-Fogh’. For på den ene side var han både urørlig, ubøjelig og stålfast i en række politiske spørgsmål, og på den anden side var han glat som en ål, og han var som en kamæleon, der kunne ændre farver efter skiftende politiske omstændigheder og væl-gerstrømme. Skal man gøre regnskabet op, så er ’Præsidenten’ indtil videre den bedst dokumenterede og reflekterende bog om Fogh til dato.

Af Jon Kiellberg, presse- og kommunikationsmedarbejder i Arbejdsmarkedsstyrelsen

TAG MAGTEN OvER DIN KARRIERE

Soulaima Gourani Tag magten over din karriere Politikens Forlag183 sider, 200 kr.

En lind strøm af personlige erfaringer og karriere-knowhow. Det er essensen af Sou-laima Gouranis bog, som bør læses af alle, der søger inspiration til at arbejde strategisk med deres egen professionelle udvikling. Forfatteren underbygger pointerne med ær-lige eksempler fra sit eget liv om de udfor-dringer og erfaringer, hun har mødt og gjort sig i jagten på at få ambitioner, karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Soulaima Gourani har i en årrække været ansat i multinationale selskaber og er i dag selvstændig. Hun er god til at formidle de iagttagelser og overvejelser, hun har gjort sig på sin egen karrierevej, og hun har skrevet en bog, som er god, fordi den er handlings-anvisende. Den tager fat på vældig mange temaer, som er relevante for et udviklende karriereforløb og opsætter konkrete forslag til, hvordan man kan skabe overblik og frem-drift. Hun er nemlig tilhænger af, at man godt kan forene høje ambitioner med en hverdag, der har work/life balance. Hendes råd er: Start med at definere din karrierevisi-on og læg derefter en systematisk plan for, hvordan du når i mål.

Bogen er bygget op omkring 10 kapitler, som blandt andet belyser vigtigheden af at være autentisk og troværdig, hvordan man afklarer sit eget bagland, fokus på personlig branding og værdien af støtte fra udvalgte rådgivere. Især kapitlet om, hvordan Sou-laima Gourani arbejder systematisk med op-bygning og vedligeholdelse af netværk er in-teressant, men jeg tror, at mange – måske især yngre og kvinder – vil kunne hente både tankevækkende og konkrete linjer i denne bog.

Birgitte Iversen,kommunikationsrådgiver, c:ommunicate


MEDLEMMER I NyE JOB / af Sonja Sukstorff

Signe Mandrup Adam-

sen er ansat i Hill & Knowl-

ton A/S som Senior Account

Manager. Signe kommer

fra en stilling som vicedirektør hos det

grønne elselskab Natur-Energi og var tidli-

gere seniorrådgiver i en årrække hos JKL

Group. Med bred erfaring inden for strate-

gisk kommunikation, stakeholder relations

og rådgivning skal hun arbejde med PR,

PA og CSR for Hill & Knowltons kunder in-

den for primært medicin, sundhed, klima

og energi. Signe har en baggrund som

cand.scient.soc. (PR) med speciale i CSR

og er desuden forfatter til et bidrag om

CSR og sundhed i den netop udkomne

antologi ’Sundhedsledelse’.

Connie Dyrløv er ansat som pressechef

i Energinet.dk. Hun kommer fra en stilling

som pressekonsulent i Odense Kommune.

Michael Feder tiltræder

stillingen som direktør for

Have Kommunikation,

mens bureauets nuværen-

de direktør og grundlægger, Christian

Have, overgår til en stilling som kreativ di-

rektør. Skiftet sker nu, fordi Have Kommu-

nikation over de sidste tre-fire år har været

inde i en positiv udvikling og nu er klar til

at gå op i et højere gear. Christian Have vil

fortsat have sin daglige gang på Have

Kommunikation og forbliver hovedaktio-

nær i virksomheden. Samtidig udvides den

daglige ledelse, således at Michael Feder

flankeres af projektlederne Kristina Sind-

berg og Rasmus Navntoft, der begge ind-

træder i direktionsgruppen. Michael har

været ansat i Have Kommunikation i knap

ti år. Han har gennem årene stået i spid-

sen for en lang række af Have Kommuni-

kations store projekter, blandt andet Det

Europæiske Melodi Grand Prix i Parken i

2001, den skandinaviske stadionturne af

musicalen Les Misérables og en lang ræk-

ke teaterforestillinger på alt fra Det Kon-

gelige Teater til Teater Grob.

Mette Aagaard Hertz er

ansat i en nyoprettet stilling

som Vice President for Busi-

ness Support i Corporate

Relations, Novo Nordisk A/S med reference

til Executive Vice President and Chief of

Staffs Lise Kingo. Mette kommer fra en

stilling som HR Director og HR Business

Partner i et direktørområde i produktionen

(Product Supply). Før det var Mette chef

for kommunikationsafdelingen i Product

Supply, som hun desuden byggede op fra

bunden, da hun startede i Novo Nordisk

for godt 5 år siden. Mette er oprindeligt

cand.comm. og har blandt andet også væ-

ret omkring livet som selvstændig kommu-

nikationskonsulent med firmaet KoMet

samt arbejdet i ISS koncernen.

Thomas Hertz bliver kom-

munikations- og markedsfø-

ringsdirektør, når Kommuni-

kation og markedsføring

smelter sammen i Danmarks Radio. Tho-

mas har været markedsføringschef i DR si-

den 2002 og har tidligere været konsulent

i pr- og kommunikationsbureauet Burson-

Marsteller samt direktør for kommunikati-

on og web hos Bysted. Thomas Hertz er

cand.comm. fra RUC.

Hanne Birgitte Jørgen-

sen er ansat som chefre-

daktør på Folkeskolen, som

samtidig har fået sin første

kvindelige chefredaktør. Hanne kommer

fra en stilling som kommunikationsrådgi-

ver i Skolestyrelsen. Udover Folkeskolen får

hun også ansvaret for månedsbladet Un-

dervisere samt netsiderne folkeskolen.dk,

undervisere.dk, specialpaedagogik.dk og

ernaeringogsundhed.dk.

Eva Kistrup har efter 10

år solgt sin del af Discus

Communications og regner

med at bruge de næste år

som interim communications manager,

herunder gerne som barselsvikar. - Mange

Jeannette Fejerskov har

efter at have været tilknyttet

Mary Fonden – Hendes Kon-

gelige Højhed Kronprinses-

sens Fond – på deltid siden dens etable-

ring for godt to år siden valgt at takke nej

til tilbuddet om en fuldtidsstilling som

kommunikationschef. Hun vil i stedet fo-

kusere på videreudvikling af sit eget full-

service kommunikations- og PR-bureau

signalkommunikation ApS, der blev etab-

leret i 2005, og som hun siden har drevet i

strategisk partnerskab med en række

kompetente kræfter. - Det har været en

svær beslutning at sige farvel til et så in-

spirerende og givende arbejde som det,

jeg har haft i Mary Fonden igennem de se-

neste par år. Alligevel har jeg prioriteret at

finde tilbage til at være selvstændig på

fuld tid og håber, at min professionelle ud-

vikling og erfaring fra fondsverdenen nu

kan komme flere virksomheder og poten-

tielle kunder til gode, siger Jeannette.

Hendes speciale ligger i at skabe en synlig

og målbar kobling mellem forretningsvær-

di og kommunikation – primært for it-

branchen grundet hendes mangeårige er-

faring fra henholdsvis SAP og det tidligere

Navision.

Sidsel Gjøl er ansat som

kommunikationskonsulent i

Statens It, hvor hun skal

være med til at opbygge al

kommunikation i den nye styrelse. Sidsel

er cand.comm. og kommer fra en stilling

som kommunikationskonsulent i Banedan-

mark.

Astrid Haug er ansat som

community manager hos

Berlingske Tidende. Hun

kommer fra en stilling som

pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen,

Københavns Kommune. Sammen med

Anna Ebbesen har hun skrevet bogen ’Lyt

til elefanterne - digital kommunikation i

praksis’, Gyldendal Business.


giver for en række store offentlige og pri-

vate miljøkunder i Operate A/S.

Michael Monty er udnævnt til presse-

chef i Ledernes Hovedorganisation efter

hidtil at have haft titel som presseansvarlig.

Michala Paulli er ansat

som Communications Ma-

nager i ISS A/S, hvor hun får

ansvaret for den interne

kommunikation til ISS Danmarks 11.000

medarbejdere. Michala er journalist og

kommer fra en stilling som projektmedar-

bejder i Medierådet for Børn og Unge og

før det som kommunikationskonsulent i

GCI Mannov.

Karsten Anker Petersen

er ansat som særlig rådgiver

for den nye klimaminister

Lykke Friis (V). Han kommer

fra en stilling som kommunikationschef i

Landbrug & Fødevarer og har tidligere væ-

ret kommunikationschef for TDC’s Public

Affairs afdeling. Karsten er cand.merc. og

kendt for sine indlæg på den borgerlige

netavis 180grader.dk.

Stephan Sabinsky har

startet virksomhed som pr-

og kommunikationsrådgiver.

Stephan kommer fra en stil-

ling som kommunikationsrådgiver i pr-bu-

reauet Frontal, hvor han primært rådgav

kunder inden for it- og telebranchen om

pr og kommunikation. Stephan har som

kommunikationsansvarlig været med til at

udvikle og drive den danske dot.com-por-

tal Netvokat.dk, der i 2001 vandt e-han-

delsprisen. Stephan er cand.mag. i dansk

og jura og har tidligere arbejdet som kom-

munikationsmedarbejder i Bech-Bruun Ad-

vokatfirma, hvor han udviklede og redige-

rede trykte og elektroniske nyhedsbreve,

årsberetninger samt en ugentlig klumme i

Berlingske. Han var desuden ansvarlig for

indhold og usability på firmaets hjemmesi-

de og rådgav firmaets partnere om ledelse

samt intern og ekstern kommunikation.

Sabinsky Kommunikation varetager opga-

ver inden for kommunikations- og pr-råd-

Send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

virksomheder oplever et dyk i aktiviteter-

ne, når dygtige kommunikations- eller

marketingfolk går på barsel. Det er svært

at finde en på samme niveau, der vil

dedikere sig for hele perioden, så det

ender ofte med en lappeløsning. Barsels-

vikariater er en god måde at bruge min

erfaring og kompetencer på, og jeg

har ingen problemer med at blive perio-

den ud for så at gå videre til en anden

virksomhed, forklarer Eva, som herud-

over vil bruge tiden til at skrive bøger,

blogge og være aktiv i Kommunikations-

foreningen.

Martin Kubert går free-

lance med hovedfokus på

tv og webkommunikation.

Martin er journalist fra

Syddansk Universitet, hvor han fik 12 for

sit bachelorprojekt om den flermediale

journalistiks rolle i det virtuelle gymnasi-

um. Projektet handler om, hvordan man

ved at udnytte behovet for netbaseret

undervisningsmateriale kan spille på en

helt ny platform, hvor der er direkte ad-

gang til unge mennesker. Martin Kubert

har tidligere arbejdet for Jyske Bank Kom-

munikation med opstarten og udbredelsen

af jyskebank.tv og planlægger nu at gøre

brug af sine erfaringer i nye projekter.

Michael Minter starter

ECOPA Sustainability Con-

sulting. ECOPA er en me-

die- og konsulentvirksom-

hed, der arbejder med bæredygtig

udvikling, kommunikation og public af-

fairs. Virksomheden har base i Malmø og

hjælper kunder på begge sider af Øre-

sund med at styrke bæredygtighedsarbej-

det. Lige nu forbereder ECOPA desuden

lanceringen af Ecoprofile.dk - et dansk

webforum om grøn omstilling, hvor både

privatpersoner og professionelle kan hen-

te inspiration og komme til orde. Michael

er cand.scient.adm. og har mere end ti

års erfaring med analyse, strategi, lobby-

arbejde og kommunikation på miljøområ-

det. Heraf godt syv år som EU-medarbej-

der i Danmarks Naturfredningsforening

og knap fire år som kommunikationsråd-

givning, webevaluering, tekst- og tale-

skrivning samt medietræning.

Katrine Sperling er ud-

nævnt til Director, Media

Relations i Novo Nordisk.

Som pressechef får hun an-

svaret for virksomhedens relationer til

danske og internationale journalister, samt

for virksomhedens issues managementar-

bejde. Katrine, der er cand.scient.soc. i

Public Relations, har været i Novo Nordisk

siden 2002. Siden 2007 har hun haft an-

svar for virksomhedens internationale me-

diearbejde.

Karen Torgny er ansat

som senior kommunikati-

onsrådgiver hos kommuni-

kationsvirksomheden Ope-

rate. Karen kommer fra en stilling som

kommunikations- og presserådgiver hos

Danske Regioner. Hun har tidligere været

ansat som kommunikations- og presse-

medarbejder i Københavns Kommunes

Sundheds- og Omsorgsforvaltning og som

journalist på Amager Bladet. Karen har

også en baggrund som fuldmægtig ved

den tidligere Vestsjællands Amtskommu-

ne. Karen skal medvirke til at udvikle Ope-

rates profil over for offentlige kunder, især

inden for sundhedsområdet.


vELKOMMEN TIL NyE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Charlotte Ahlburg AndersenKommunikationskonsulentKreds Nordea 6120 1974

Iben Augustsen KommunikationskonsulentStatens Institut for Folkesundhed, SDU 3920 7777

Troels Bjørn Thorn KommunikationskonsulentDansk Røde Kors 4085 0715

Birthe Brosolat Management Support Ledig 6166 7479

Maria Bøttcher Marketingkonsulent Advokataktieselskabet Horton3334 4124

Stine ChristiansenKommunikationsmedarbejderFuresø Kommune 2160 1442

Kate Phillipa ClarkCommunications PartnerVestas Wind Systems A/S 9730 0000

Peter Dalum Projektleder/kommunikationsforsker Kræftens Bekæmpelse 4143 5939

Simon Drejer KarlsenKommunikationsmedarbejderSpinderihallerne - Center for Kultur og Erhverv 7681 1852

Birgitte Ehrhardt Kommunikationschef FUHU 3343 6780

Jan Eliassen Communications CoordinatorNaviair 2326 9914

Lene Galsgaard KommunikationskonsulentOdense Universitetshospital2459 5772

Janne Gotsæd-PetersenForebyggelseskonsulent Lyngby-Taarbæk Kommune2138 9097

Helle Lykke Gullacksen Kommunikationschef Lærernes Pension 4010 6920

Louise Hagemann Projektleder Nordisk Ministerråd 2171 7141

Camilla HegnsborgCommunications CoordinatorNaviair 2175 3360

Nicolaj Wackerhausen Sejersbøl Holm Informationschef Ofin as 6095 8935

Rune Homann Kommunikationskonsulent Informi GIS 3996 5900

Natasja Hove-FrerstKommunikationskonsulentAkademikernes A-Kasse 3395 0380

Christian Howard-JessenPressechef Lægemiddelstyrelsen 2462 5859

Peter Arentoft Jakobsen Nordic Communications OfficerNordic Communications Officer4523 5006

Pernille Vejrsø JakobsenKommunikationsrådgiveruppercaseCPH 6075 0959

Simon Karsø KommunikationskonsulenteBay Classifieds Denmark8731 3244

Dennis Kaysen Senior Communication Consulant Coloplast 4911 2608

Lisbeth Kempel Marketing & KommunikationschefAgroTech A/S 8743 8400

Jimmy Klentz KommunikationskonsulentVestas Wind Systems A/S 2513 3940

Charlotte Korsager WintherCommunications Manager NNIT 3079 0353

Kirsten Marie KristensenKonsulent Dansk Røde Kors 2396 9192

Ilse Lærke Kristensen Webprojektleder Dansk Røde Kors 3525 9284

Jan Lang InformationsmedarbejdereBay/Bilbasen 3017 7781

Freja Gry Larsen Chefsekretær Skov- og Naturstyrelsen, Natur og formidling 7254 2300

Mads Bech Larsen Konsulent Radius Kommunikation 4182 8759

Per Lindegaard Hjorth Forbundsformand Kommunikation og Sprog 4061 6982

Rasmus Lindharth Kommunikationsmedarbejder Ballerup Kommune 2634 0911

Mikkel Elbek Linnet Communication ConsultantBetter Place Danmark 3173 0561

Jette Clara Low Webmaster KMD A/S 4460 1000

Elisabeth Ludvig Adm. Direktør Effector Communications A/S3264 5401

Maja Lænkholm KommunikationskonsulentCand.comm. 2427 1151

Gitte Madsen Tekstforfatter Storyfinder 2028 8401

Line Marcher Copy Writer & Global Communications CoordinatorNovozymes A/S Jacob Mortensen PR & Kommunikationskonsulent Kvik A/S 2098 4437

Jan Munkesø Infrastrukturchef CBS Handelshøjskolen i København 3034 1689

Jørn C. Nielsen Direktør Vision C apS 2280 0950

Lotte Skovgaard NielsenKommunikationsmedarbejderVestas Wind Systems A/S 2966 2356

Anne Nissen Campaign Manager Devoteam Consulting 2544 5704

Ann-Britt Nørgaard Kommunikationskonsulent6178 7819

Bettina Nøraa LarsenKommunikationskonsulentDANSK IT 4074 4568

Mia Bøhme OlsenProjektkoordinator PBJ A/S 4362 7400

Anne Sofie Pedersen Rådgiver Dansk Røde Kors 5192 5422

Rikke Ranzau KommunikationskonsulentAKF 2236 3491

Line Rønnow Rådgiver Dansk Røde Kors 3525 9200

Vivi Schytt Quality & Safety Controller K. E. Mathiasen 4119 6032

Kenneth Sorento Filmfotograf Kenneth Sorento Film & Photography 2192 9271

Annika SpanggaardDigital Kommunikationskonsulent Medieministeriet 9840 7735

Christian Svejgaard Lunde Jørgensen Studentermedhjælper DKF 2011 2796

Kirsten Sydendal Kommunikationskonsulent Cand.mag. 5471 3038

Herdis Thomsen Journalist Sønderborg Kommune 2790 5947

Pia Tobberup Account Manager OutCom A/S 2615 8446

Alexander Tolstrup Campaign Manager Det Konservative Folkeparti3313 4140

Filip Ulrichsen KommunikationskonsulentHøje-Taastrup Kommune2613 2032

Ellen Vig Nelausen Executive Assistant SAP Danmark A/S Maria Wael Andersen Projektleder Muskelsvindfonden2265 2497

velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Ida Blomsterberg Studerende / Journalist 2382 4768

Anna Bogdanova Cand.merc.psyk.stud 3116 3120

Camilla Bonde HA(virksomhedskommunikation)2758 8580

Mads Bonne Stud.HA(kom.)2620 8216

Ekaterina Frandsen Cand.ling.merc. 2665 8063

Siri Helgadottir TorgardStud.mag. i Organisationskommunikation2728 3921

Matilde Jensen Studerende 6013 1522

Anika Mariane Lüdeke JensenStuderende 4016 2099

Kristina Kolling-WedelStuderende 2320 7556

Louise Köhler Studerende 2211 2223

Jacob Høffer Larsen International virksomhedskommunikation 2960 8010

Lars Mejer Helwig HansenRetorik2148 3254

Camilla RasmussenStuderende 2088 1405

Andreas Riis Dansk/Kommunikation 2990 8995

Hanna Ella Sandvik Stud.Kom. 2295 9057

Maria Skovgaard HenriksenMedieanalytiker Infomedia A/S 2830 8451

Danielle Streif Møller Multimediedesigner 2681 9743

Nikolaj Halborg SørensenKundechef Kredo Desing ApS 2945 7202

Louise Vogdrup SchmidtStuderende / Journalist 2250 8619


Gå-HJEM-MØDERDEN MOBILE REVOLUTION:HAR DU STYR PÅ MULIGHEDERNE?Mød chefrådgiver MIKKEL BECHSHØFT, By-sted og TRINE PLAMBECHHosBystedden3.martskl.17-19

MÆRSK FORTSÆTTER FOKUSPÅ KLIMAHør Senior Vice President STEEN REESLEV, A.P. Møller – Mærsk, fortælle om tankerne bag klima-satsningenHosA.P.Møller8.martskl.17-19

TALESKRIVNINGKUNSTEN AT SKRIVE EN OVERBEVISENDE TALE – FOR ANDREHør justitsminister BRIAN MIKKELSEN fortæl-le om samarbejdet med taleskriveren og få gode råd fra journalist, cand.jur. og forfatter BENTE DALSBÆKFolketinget, Christiansborg 25. marts kl. 17-19

KAMPEN OM DAGSORDENEN FOR ELBILERHør miljøchef JENS ANDERSEN, Peugeot Danmark, fortælle om Peugeots strategi for fremtidens elbil og bilteknisk redaktør SØREN W. RASMUSSEN, FDM, redegøre for FDMs krav til miljøvenlig teknologiHos Peugeot Danmark 12. april kl. 17-19

EFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITI CHEF DA GENOPBYGGE TILLIDENMød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef JENS GREGERSENHosRigspolitiet21.aprilkl.17-19

KONFERENCE

Generalforsamling og konference 2010 10. marts på BØRSEN kl. 13.30-22

FREMTIDEN BEGYNDER NUVi samler op på debatten om virksomheder-nes udfordringer og kommunikatørens rolle i 2019. Hvordan kan vi ruste os til de næste 10 år allerede i dag?

• Hvorersamfundetpåvejhen?• Hvadskerdermedkommunikationeni

virksomheder og organisationer? • Hvilkerollerskalkommunikatørenspille?• Hvordanskærpervivoreskompetencer?• Hvordanstyrkerviidentitetogroller?

Dansk Kommunikationsforening lægger op til debat om, hvordan vi kan omsætte udfor-dringerne i konkret handling, som skaber værdi for fremtidens virksomheder, organisa-tioner og samfund.

ARRANGEMENTER 2010 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov og stude ren de delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads.

HVIS DU KRYDSER STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen

KOMM UNIKATI ON2019

STUDIETUR

3.-5. maj til BruxellesKommunikation og lobbyisme i EU

Flere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lov-givningen? Hvordan sikres dialogen med borgerne undervejs? Hvordan arbejder parla-mentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobby isterne dagene til at gå med?

Hvis du er interesseret i at deltage, så til meld dig nu. Der er rift om pladserne. Turen arrangeres igen i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informa-tionskontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Generaldirektoratet ’Uddannelse og Kultur’.

KURSER1. og 15. marts hos DKF i Hellerup2. og 16. marts i ÅrhusSkriv til nettet

3. marts hos DKF i Hellerup10. marts i ÅrhusSociale medier i den strategiske kommunikation

4. marts hos DKF i Hellerup25. marts i ÅrhusSociale medier i praksis

8. og 23. marts hos DKF i HellerupFå styr på det journalistiske håndværk

17. marts hos DKF i Hellerup24. marts i VejleFå dit blad læst

22. marts hos DKF i Hellerup23. marts i VejleSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

25. marts hos DKF i Hellerup8. april i VejleOmsæt webstrategien i praksis

13. april hos DKF i HellerupØg omsætningen - få gang i salgsarbejdet

14. april hos DKF i HellerupI rampelyset - formidling og personlig branding

19. og 27. april hos DKF i HellerupSkriv stærke taler, der flytter og engagerer

22. april hos DKF i Hellerup28. april i VejleWebredaktørens udfordringer og rolle

28. april hos DKF i HellerupEventkommunikation - fra tanke til handling

5. og 6. maj hos DKF i HellerupPlaymakers - projektledelse på spil

10. og 11. maj hos DKF i Hellerup26. og 27. maj i ÅrhusKommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen

17. maj hos DKF i HellerupStrategisk Public Relations 2.0

18.og 19. maj hos DKF i HellerupNytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier

20. maj hos DKF i HellerupLobbyistens værktøjskasse

26. maj hos DKF i HellerupKnæk koden - fortæl historien bag tallene

31. maj hos DKF i Hellerup7. juni i VejleGør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi

1. juni hos DKF i Hellerup8. juni i ÅrhusInternational kommunikation

7. juni hos DKF i HellerupInterne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis


GUIDE TIL BRANCHEN

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


Kommunikatøren l Februar 2010 352 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSEFor en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent.

Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation?

Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil?

Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder.

Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører.

For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail [email protected]

www.infomedia.dk

EN AGENDAS LIVSCYKLUS

Den offentlige dagsorden

Debatsagfører

Mediernes dagsorden

Opmærksomhed i medierne

Den politiske dagsorden

Politisk beslutningsproces

210x257_agendaAnalyse_1k.indd 1 10/01/10 10:53:16

Documents

Kommunikatøren nr. 1/2010