Kommunikatøren nr. 3

temaAgenda-setting

KOMMUNI KAT

ØREN nr. 3 ° Juni 2010

Sladrer du om din chef?

Tendens: Fremtidens

kommunikatør er forretningsstrateg

Lotte Hansen

Organisationer er bedst til at sætte dags orden

2 Kommunikatøren l Juni 2010

Bestyrelsen i Kommunikationsforeningen har lige lagt en handlingsplan for 2010, og som med-

lem kan man jo med rette sige: ’Hvad rager det mig?’.

Bestyrelsen blev enig om at bruge året på at arbejde videre med de ni tendenser for kommuni-kation 2019 og holde liv i debatten om fagets fremtid. Medlemmer, udvalg og ERFA Netværk

er inviteret til at være med til at folde tendenserne ud. I år vil vi gå bagom hypen og sætte sær-

lig fokus på to tendenser, nemlig ’autentisk og troværdig’ og ’samfundsansvar og medborger-

skab’. Vi kan ikke nøjes med at være vejrhaner. Vi skal være muldvarpe, der graver og går bag-

om tendensen.

Bestyrelsen vil også tage et eftersyn på strategien for foreningen. De fem kriterier for god kom-

munikation er bestyrelsen stadig meget tilfreds med, men vi skal blive bedre til at bruge dem.

Interessen for at sætte fingeren på udviklingen af kom-

munikation i Danmark kom til udtryk på generalforsam-

lingen. Den skal vi bygge videre på. Det er vigtigt, at så

mange kloge hoveder som muligt er med til at udvikle

kommunikationsfagligheden i Danmark.

Det skal sgu’ rage dig!

Lysten til at gøre en forskel og få indflydelse er det, der

driver mig i det frivillige arbejde i Kommunikationsfor-

eningen. Danmark skal være bedre til at kommunikere, formidle og åbne øjnene for nyt. Vi skal

bruge Kommunikationsforeningen som et værktøj til at nedbryde faglige skel, nedbryde uddan-

nelsesmæssige forskelligheder og skabe dialog mellem offentlig og privat. Kun på den måde

kan du og jeg få indflydelse på kommunikation.

Det rager i hvert fald mig.

HvAd RAgER dET MIg?

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Det er vigtigt, at så mange kloge hoveder som muligt er med til at udvikle kommunikations-fagligheden i Danmark’

Kommunikatøren l Juni 2010 3

INDHOLD NR. 3/2010

Planer uden mål og med Der er brug for at give kommunikationsplanen

et løft, viser rundspørge blandt DKF chefer

Saftige tekster med sansestimuli Læserne husker detaljer fra tekster, som

de reagerer følelsesmæssigt på

side 26

18

32

33

34

Kommunikatøren | 3 Juni 2010

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAnne Juel JørgensenJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenChristian J. Schultz, Mattel ScandinaviaKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyClaus Skovhus, Danmarks NaturfredningsforeningPhilip Sonne, Danmarks NationalbankThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, UngKom

dKFs korrespondent i New YorkStig Albinus, Porter Novelli

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio august 2010Deadline for artikler 25. juni 2010

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

TemaAgenda-settingStore erhvervsorganisationer løber med opmærk-

somheden, de politiske partier påvirker tv-nyhederne

og tænketanke vinder fodfæste i meningsdanmark.

Tema om agenda-setting og kunsten at få opmærk-

somhed, der sætter spor.

Side 4-17

28

side 22

30

20

EU kæmper mod pressens panserDen økonomiske krise kan være med til at bryde det usynlige panser,

som medierne har sat op i deres dækning af EU

Sladrer du om din chef? 70 virksomheder har bedt Datatilsynet om at godkende whistle-

blowerordninger

Læserne husker saftige tekster med sansestimuli Sanseoplevelser påvirker os

Tendens: Fremtidens kommunikatør er forretningsstrateg Forretningsstrategisk kommunikation er en særlig måde at tænke,

organisere, iscenesætte og praktisere kommunikation på

Planer uden mål og med En rundspørge blandt DKF chefer viser, at vi er for dårlige til at sætte

succeskriterier og arbejde målrettet med planer

BOgANMELdELSER

MEdLEMMER I NYE JOB

NYE MEdLEMMER

ARRANgEMENTER

gUIdE TIL BRANCHEN

22

26

24

Foto

: mod

omat

ic


TEMA l AGENDA-SETTING

AgENdA-SETTINg

Dette nummer af Kommunikatøren sætter fokus på agenda-setting og kunsten at

sætte en dagsorden. Kunsten er ikke i sig selv at få så mange spaltemillimeter i

aviserne eller komme med spredte pip i medierne med jævne mellemrum. Kun-

sten er, at definere eller sætte en gennemgribende agenda, der sætter sig vedva-

rende spor og holdningsændringer blandt vælgerne, forbrugerne eller hos be-

stemte interessenter.

Vi lægger ud med at kortlægge agendaens anatomi, om hvordan bestemte em-

ner og sager erobrer de tunge dagsordner. Analysen afdækker blandt andet ud-

viklingen af store agendaer som velfærdssamfundet, miljøet og rigets sikkerhed.

Og ser på magtbalancen mellem de store spillere. En magtbalance som er ved at

tippe.

I ’Kampen om den politiske dagsorden’ analyserer direktør i Mannov, Lotte Han-

sen årsagen til, at partierne – ikke mindst VK-regeringen – har mistet terræn i at

styre og sætte gennemgribende politiske dagsordner. Her har agendaen om den

finansielle krise og dansk økonomi sat sig tungt på sendefladen og udkonkurreret

en række mindre dagsordener.

En grundlæggende præmis og et værktøj til at styre og definere en agenda er fra-

ming. Det er lykkedes Kommunikatøren at få et interview med den amerikanske

professor Gail T. Fairhurst, der i dette nummer give indblik i, hvordan framing ska-

ber mentale billeder i vores hoveder og er med til at definere, den måde vi tænker

og forholder os til forskellige budskaber og dagsordner.

Kommunikatøren har samtidig valgt at teste fænomenet uafhængige og privatfi-

nansierede tænketanke hos tre af de mest indflydelsesrige chefredaktører, når det

gælder kontrol over samfundsdebatten til det brede danske publikum.

Vi slutter af med den politiske kamp og debat om placering af et nationalt vind-

mølletestcenter. Her udlægger parterne i vindmølleindustrien og i Dansk Natur-

fredningsforening hver deres side af sagen. En sag om vindmøller og grantræer,

der sætter de forskellige agendaer og underliggende dagsordener i relief.

God læselyst!

Jon Kiellberg


De 14 storeLektor Anne Skorkjær Binderkrantz

og professor Peter Munk Christiansen

fra Institut for Statskundskab ved

Aarhus Universitet har undersøgt,

hvilke interesseorganisationer som

dominerer dagsordenen. Det har de

gjort ved at registrere de 14 mest ci-

terede organisationers tilstedeværelse

i de tre dagblade Jyllands-Posten, Ber-

lingske Tidende og Politiken i den

samme 14-dags-periode i 1979,

1989, 1999 og 2009.

Ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz

er de store spillere især arbejdsmarke-

dets parter.

AgENdAENS ANATOMI- De har historisk haft den største

indflydelse, fordi de var de naturlige

samarbejdspartnere for både em-

bedsværk og politikere, når forarbej-

det til en ny lovgivning skulle laves.

Derfor blev disse organisationer altid

hørt, siger hun.

De faglige organisationers stærke

tilstedeværelse er dog under kraftig

forandring. Før identificerede dan-

skerne sig i det store hele som arbej-

der, landmand, funktionær, akademi-

ker eller selvstændig. Hver gruppe

blev repræsenteret af et eller flere

partier og en faglig organisation. Og

organisationen støttede de samme

partier som deres medlemmer. Derfor

var det naturligt, at disse organisatio-

ner blev hørt, før politikerne lavede

nye love og regler. Men udviklingen

har betydet, at vælgerne shopper

mellem partierne i en stadig højere

grad. Derfor er der opstået et behov

for, at partierne gør sig uafhængige

af organisationerne - og omvendt - så

man står mere frit i at jagte vælgere

og medlemmer.

I dag finder danskerne deres politi-

ske talerør mange andre steder end i

de faglige organisationer. Det har

medvirket til, at arbejdsmarkedets

parter har mistet den automatiske

høringsret. Både under Nyrup- og

Fogh Rasmussen-regeringerne er der

blevet lavet større forlig, uden at ar-

bejdsmarkedets parter blev hørt først.

Det havde været helt utænkeligt for

bare 20 år siden, siger Anne Skorkjær

Binderkrantz.

Magtbalancen mellem fagbevæ-

gelsen og arbejdsgiverorganisationer-

ne er også tippet.

- Det skyldes til dels, at de store

erhvervsorganisationer var hurtigere

til at kommunikere deres budskaber

som til fordel for samfundet - og ikke

kun for fx industrien eller detailhand-

len. I dag har fagbevægelsen også

lagt stilen om, så budskaberne om

ændringer baseres på ’velfærdssta-

tens ve og vel’ frem for enkeltgrup-

pers behov. Men i mellemtiden er der

altså kommet andre typer organisati-

oner på banen, der også kræver en

del af dagsordenen, siger Anne

Skorkjær Binderkrantz.

Og de nye store spillere er i stadig

højere grad organisationer af offentli-

ge myndigheder, som fx Kommuner-

nes Landsforening, Danske Regioner,

eller offentligt ansattes fag- og inte-

Af Bent Bøkman

Det kan være svært at gennemskue, hvorfor et emne pludselig erobrer dagsordenen. Men i langt de fleste tilfælde er agendasetting ikke et spørgs-mål om tilfældigheder. Det er et produkt af en skarp strategi og viden og ressourcer til at gennemføre den

Tabel 2. Organisationer, der fylder mere end 1 pct. i perioden. Antal omtaler og pct.

Organisation Antal Pct. af omtaler samlede omtale

Landsorganisationen i Danmark 92 7,9Dansk Arbejdsgiverforening 71 6,1Dansk Industri 68 5,8Kommunernes Landsforening 59 5,1Danmarks Lærerforening 32 2,8Forbrugerrådet 23 2,0Finansrådet 19 1,6Amtsrådsforeningen 18 1,5Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 18 1,5Dansk Metalarbejderforbund 17 1,5Specialarbejderforbundet i Danmark 16 1,4Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund 16 1,4Håndværksrådet 15 1,3Danmarks Naturfredningsforening 13 1,1

Polit

ica,

42.

årg

. nr.

1 20

10

14 organisationer tegner sig for mindst 1 procent af den samlede medieoptræden i de se-

neste 30 år, viser ny forskning. Forskerne har registreret de mest citerede organisationers

tilstedeværelse i de tre dagblade Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken i den

samme 14-dags-periode i 1979, 1989, 1999 og 2009.



resseorganisationer, som fx Danmarks

Lærerforening, Lægeforeningen og

Politiforbundet.

De store agendaerUdviklingen er især skubbet frem af

en voldsom udvikling inden for de tre

store agendaer, som dominerer de-

batten: Velfærdssamfundet, Miljøet,

og Rigets Sikkerhed.

Velfærdsdebatten var indtil for få

år siden domineret af løn og arbejds-

vilkår. Den er i dag bredt ud til også

at handle om bl.a. sundhedssystemet,

børne- og ældreområdet og forbrug.

Det giver plads til interesseorganisa-

tioner som Skole og Samfund,

Ældresagen, patientforeningerne og

Forbrugerrådet. Men også Kommu-

nernes Landsforening og andre orga-

nisationer af myndigheder og institu-

tioner.

Miljødebatten var nærmest ikke-

eksisterende indtil for 40 år siden.

I dag kan ingen politikere tage en

be slutning uden at tænke på kon-

sekvenserne for miljø og klima. Her

finder man en stor gruppe miljøorga-

nisationer, hvor den mest domineren-

de er Danmarks Naturfredningsfor-

ening.

Endelig er der Rigets Sikkerhed.

Den debat handlede historisk om at

værne Danmarks grænser. I dag er

der ingen åbenlyse trusler mod

grænserne, men Danmark fører krig

for demokrati og menneskerettighe-

der i andre lande, mens terrortruslen

truer på de indre linjer. Det giver stor

indflydelse til især forsvaret og politi-

et – herunder PET.

Udviklingen har betydet, at nye

spillere er kommet på banen, og en-

kelte ’gamle’ spillere har fået øget

indflydelse:

- Danmarks Naturfredningsfor-

ening og Forbrugerrådet matcher ar-

bejdsmarkedsorganisationerne og er

med på listen over de 14 mest citere-

de organisationer, fordi deres bud-

skaber rammer centralt i agendaerne

Velfærdssamfundet og Miljøet. Grun-

den til, at der ikke er en repræsen-

tant for Rigets Sikkerhed blandt de

14 mest citerede, skyldes bl.a. at der

ikke findes større professionelle orga-

nisationer, som har det som deres

kerneområde, siger Anne Skorkjær

Binderkrantz.

Uvikling i mediernes behandling af

det politiske stof er også omdrej-

ningspunktet i forskningsprojektet

og bogen ’Hvor kommer nyhederne

fra’ (forlaget Ajour). Her undersøgte

en række forskere under ledelse af

professor Anker Brink Lund en tilfæl-

dig nyhedsuge i danske medier - uge

46 i 2008. I den uge er de store em-

ner finanslovsforhandlingerne, ud-

lændingepolitik og sundhedspolitik.

Alle tre emner falder fint ind under

emnet Velfærdssamfundet.

Og som forskerne Mark Blach-Ør-

sten og Peter Bro skriver:

’Verden uden for Danmark danner

i uge 46 kun sjældent baggrund for

en tophistorie, og skønt EU dækkes

af de danske medier, sker det hoved-

saglig på udlandssiderne. Tilbage til

at fylde vand på mediemøllen er en

lille håndfuld indenrigspolitiske emner

og en stadig voksende og mere pro-

fessionaliseret skare af politiske aktø-

rer, der i synkroniseret samspil med

nyhedsmedierne selv sætter den poli-

tiske dagsorden ….’

Politikernes dagsordenMen hvad skal der så til for at sætte

en dagsorden? Det har professor

Christoffer Green-Pedersen fra Insti-

tut for Statskundskab ved Aarhus

Universitet studeret i forbindelse med

et stort forskningsprojekt om politisk

dagsordenfastsættelse i Danmark.

- Der er en ’partikonkurrence’,

Arbejdsmarkedets parter har historisk haft den

største indflydelse på ny lovgivning, mener lek-

tor Anne Skorkjær Binderkrantz.

Tabel 1. Udviklingen i organisationsoptræden og diversitet. Udvalgte år 1979-2009. Rækkepct.

Arbejds- Erhv.- Org. af myn- Andre Ideelle Alle Antal Antal tager- organi- digheder/ nationale organi- organi- organi- artikler organisa- sationer institu- organisa- sationer sationer sationer tioner tioner tioner

1979 47,3 30,2 4,9 11,4 6,1 100 245 1611989 36,2 32,3 7,6 15,6 8,3 100 276 1761999 38,5 25,1 15,7 15,1 5,6 100 338 2082009 27,6 34,9 13,8 15,5 8,2 100 304 190Alle år 37,0 30,4 11,0 14,5 7,1 100 736Antal i alt 430 354 128 169 82 100 1.163

Politica, 42. årg. nr. 1 2010


DKF kursus

‘Spin lobbyisme og politisk

kommunikation’

September 2010

www.kommunikationsforening.dk

hvor de enkelte partier vælger emner,

som de mener, kan give dem den

bedste vælgertilslutning. Partikonkur-

rencen bestemmer, om politikerne

ønsker at deltage i en given agenda.

Det er den vigtigste forudsætning for,

at en dagsorden kan fastholdes som

væsentlig i medierne. Hvis politikerne

ikke spiller med, dør emnet hurtigt,

siger Christoffer Green-Pedersen.

Han har især studeret den øgede

medialisering af politikudviklingen.

Altså samspillet mellem mediernes

behandling af de politiske agendaer.

Efter de tætte bånd mellem orga-

nisationer og partierne er brudt, er

alle blevet mere afhængige af, at me-

dierne beskæftiger sig med deres po-

litik. Det betyder, at politikerne er

mere tilbøjelige til at lægge vægt på

emner, der passer ind i mediernes ny-

hedskriterier. Fx er det nemmere at

slå igennem med historier om ar-

bejdsløshed og vold, end et nyt direk-

tiv, som er på vej gennem EU-syste-

met.

Men det betyder også, at der er

emner, som er ’op ad bakke’, som

Christoffer Green-Pedersen udtrykker

det. Han peger på aktiv dødshjælp

som et godt eksempel. Historien be-

gynder med, at Diana Benneweis for-

tæller, at hun har hjulpet sin gamle

far til at dø. Snart kører debatten i

mange medier, og både organisatio-

ner og lægefaglige og moralsk/etiske

’eksperter’ blander sig. Alligevel dør

debatten snart.

Det skyldes ifølge Christoffer

Green-Pedersen, at det i denne type

moralske og etiske spørgsmål er kuty-

me, at partierne sætter deres folke-

tingsmedlemmer frit. Derfor har et

parti ingen mulighed for at vinde en

debat. Uden den mulighed er der in-

gen grund til at deltage i debatten.

Og når politikerne ikke spiller med,

dør debatten hurtigt. Her kan en or-

ganisation altså komme med rigtig

mange ressourcer og ’de rigtige me-

ninger’, men det er op ad bakke at få

ændret på noget.

Om at få sin dagordenI dag er der mange organisationer, in-

stitutioner og politikere, som bejler til

den offentlige mening. Det store

spørgsmål er så: Hvad skal der til for

at komme til orde – og ende med at

få gennemført sine mål?

Ifølge lektor Anne Skorkjær Bin-

derkrantz’ undersøgelse er forudsæt-

ningen en stor og effektiv – og der-

med dyr – organisation. I hvert fald er

det disse organisationer, som får

langt den meste omtale i medierne.

Man skal stadig høres af embeds-

værket, men nu skal der også arbej-

des med den direkte politikerkontakt

gennem lobbyisme. Og ikke mindst

med medierne, så den offentlige opi-

nion kan benyttes som en del af pres-

sionen. Og det er dyrt.

Det er kun de største organisatio-

ner, som har den nødvendige eksper-

tise til at holde øje med, hvad der er

på vej, så lobbyister og kommunikati-

onsfolk kan lægge deres planer for

påvirkning. For det er særdeles svært

og meget tungt at starte en ny agen-

Når politikerne ikke spiller med, dør

debatten hurtigt, mener professor

Christoffer Green-Pedersen.

da. Det er betydeligt lettere at benyt-

te en bestående agenda til at opnå

de politiske mål.

Her benytter man sig af, hvad

Christoffer Green-Pedersen kalder

’opmærksomhedsanledninger’.

- Det er typisk mediehistorier om

uløste samfundsproblemer som ven-

telister til sygehusene eller forurenede

vandløb. Derfor kan man forvente, at

opmærksomhed om et emne på me-

diernes dagsorden kan føre til op-

mærksomhed om emnet på den par-

tipolitiske dagsorden.

Der er altså på mange måder et di-

rekte link mellem Christoffer Green-

Pedersens ’opmærksomheds-

anledninger’, og hvad PA- og

kommunikationsfolk kalder ’den

brændende platform’. Man begynder

med at beskrive et problem, så der

opstår et behov for en løsning. Og

løsningen – den kommer agendasæt-

terne med.

Læs også

De store erhvervsorganisationer sætter

dagsordnen, artikel af Bent Bøkman på


www.agendasetting.dk

www.politica.dk



Chefredaktørerne for de tre største dagblade forventer og håber på flere tænketanke i Danmark. De er gavnlige for samfundsdebatten, lyder vurderingen

TæNKETANKE vINdER FOdFæSTE IMENINgSdANMARK

Med dannelsen af den borgerlige-li-

berale tænketank, CEPOS, i 2005, og

den grønne tænketank CONCITO

i 2008, har begrebet uafhængige

tænketank fået fodfæste i den dan-

ske samfundsdebat.

Tænketanke er egentlig ikke et nyt

fænomen i Danmark, men etablerede

råd og nævn er enten offentlige eller

kontrolleret af en stærk samfunds-

institution. Etisk Råd og De Økono-

miske Vismænd er eksempler på

offentlige institutioner, mens Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd er et ek-

sempel på en tænketank, der er til-

knyttet en stærk part, i dette tilfælde

fagbevægelsen.

Op gennem tiderne har skiftende

regeringer nedsat tænketanke i form

af råd, nævn og kommissorier.

Det nye er imidlertid, at der tilsy-

neladende er plads til tænketanke,

der er uafhængige af politiske partier,

organisationer og kommercielle sær-

interesser. Denne type tænketanke

har i mange år udgjort et væsentligt

bidrag til især den amerikanske sam-

fundsdebat, mens

de i Danmark har

haft svært ved at

blive accepteret

som troværdige og relevante.

Kommunikatøren har valgt at teste

fænomenet uafhængige og privatfi-

nansierede tænketanke hos tre af de

mest indflydelsesrige chefredaktører,

når det gælder kontrol over sam-

fundsdebatten til det brede danske

publikum.

VærdifuldeSåvel Lisbeth Knudsen, chefredaktør

for Berlingske Media, herunder Ber-

lingske Tidende, Tøger Seidenfaden,

chefredaktør for Politiken, som Jørn

Mikkelsen, chefredaktør for Jyllands-

Posten, er enige om, at vi vil se flere

tænketanke:

Jo mere segmenteret befolkningen

bliver, des større bliver lysten til at

lave sin egen tænketank, siger Jørn

Mikkelsen.

Han lader sig dog ofte inspirere af

tænketanke som CEPOS, fordi de har

evnen til at bryde tabuer og gå på

tværs af bekvem main stream-tænk-

ning.

Lisbeth Knudsen ser gerne flere

tænketanke i Danmark:

Jeg anser dem for værdifulde for

kvalificering af debatten. Hvad angår

troværdighed skal man selvfølgelig

vurdere de enkelte tænketankes poli-

tiske ståsted i forhold til den tolkning,

som de giver konkrete analyser og

undersøgelser, siger hun.

Lisbeth Knudsen ser dog vanske-

ligheder i det danske marked for fi-

nansiering af private tænketanke:

Vi mangler fonde og andre kapi-

talstærke interesser, som kan levere

penge til den slags formål i forhold til

fx USA. Desværre. For jeg anser de

private tænketanke som interessante

for samfundsdebatten.

Tøger Seidenfa-

den er enig. Han

er dog ikke helt så

sikker på, om der

kommer flere og

flere uafhængige

tænketanke:

Men jeg håber

– især, at vi vil se uafhængige og fag-

ligt stærkt funderede tænketanke,

der kan levere de bud på reformer,

Af Claus Skovhus


hed. Først forsøgte CEPOS’ direktør

Martin Ågerup at nedtone betydnin-

gen, men senere har han udsendt en

pressemeddelelse, hvor han utvety-

digt beklager, at han havde fortalt,

hvem der var sponsor bag rapporten:

Det var en klar og beklagelig fejl.

Vi har dog på ingen måde hemme-

ligholdt, at IER var sponsor. Men det

skulle selvfølgelig have stået i rap-

porten. Det har vi lært af. I fremtiden

vil det altid fremgå af CEPOS-analy-

ser, hvis der er ydet direkte sponsor-

støtte, siger Martin Ågerup.

Ifølge Martin Ågerup er det helt

afgørende for CEPOS at fremstå som

en troværdig aktør i den danske of-

fentlighed.

Han binder dermed sløjfen tilbage

til de tre chefredaktører. Tænketan-

kes værdi hænger nøje sammen med

troværdighed, og troværdighed

kommer kun gennem åbenhed og

gennemsigtighed i analyserne. Hvis

det er tilfældet, er det ikke afgøren-

de, snarere tværtimod, om tænke-

tanken har et ideologisk udgangs-

punkt.

9

som politikere på alle fløje er blevet

håndsky overfor, siger han.

Tøger Seidenfaden frygter den

faglige tyngde. De danske tænketan-

ke har i forhold til de amerikanske

færre ressourcer og dermed mindre

faglig tyngde i deres rapporter:

Det er uundgåelig, men der burde

kunne rettes lidt op på det, mener han.

TroværdighedAlle tre chefredaktører gør opmærk-

som på troværdighedsproblemerne

ved tænketanke. Ifølge Jørn Mikkel-

sen fra Jyllands-Posten er det ikke

nødvendigvis et fremskridt, at der

kommer flere tænketanke:

- Navnlig ikke, hvis det ikke lykkes

at holde sig fri for en mistanke om, at

man kun er sat i verden for at hyppe

sit eget segments interesser, siger

han.

Tøger Seidenfaden mener, at der

er en risiko for, at en tænketank bli-

ver for ideologisk:

Den mest markante af dem –

CEPOS – er meget ideologisk farvet,

og ligger ganske fjernt fra danske po-

litiske konsensus-værdier. Det vil gøre

dem mindre relevante, siger Tøger

Seidenfaden.

Ifølge Lisbeth Knudsen er det vig-

tigt for medierne at kende arbejds-

grundlaget for de enkelte tænketan-

ke, og det er nødvendigt for at

vurdere værdien af og uafhængighe-

den i forhold til de private interesser,

som finansierer dem:

Der skal være åbenhed og gen-

nemsigtighed omkring det, siger Lis-

beth Knudsen.

CEPOS i klemmeFor nylig kom CEPOS i klemme, da

det blev afsløret, at forfatterne til en

kontroversiel rapport om den danske

vindmølleindustri var finansieret af

den amerikanske Institute for Energy

Research (IER), som ifølge Ingeniørens

netavis ing.dk er en tænketank med

tætte forbindelse til kul- og olielobby-

en.

Rapporten blev udsendt i septem-

ber 2009 og såede tvivl om gevin-

sterne ved vindmøller i Danmark. Rap-

porten fik begrænset mediemæssig

op mærksomhed, men da det kom

frem, at finansieringen indirekte kom

fra den amerikanske kul- og olielobby,

så brød rapporten gennem lydmuren.

Men rapportens kvalitet eller man-

gel på samme

kom ikke til debat.

Det handlede ale-

ne om troværdig-

Jørn Mikkelsen, chefredaktør for Jyllands-

Posten, mener, at CEPOS er inspirerende,

fordi de bryder tabuer.

Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Politi-

ken, ser gerne, at uafhængige tænketanke

leverer de bud på reformer, som politikere

på alle fløje er blevet håndsky overfor.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Berling-

ske Media, herunder Berlingske Tidende

,efterlyser kapital, som kan finansiere pri-

vate tænketanke.


Figuren viser effekten på antallet optrædener ved socialdemokratiske politikere på et givent emne i tv-nyhederne på DR1 og TV2 af for det første, hvorvidt Socialdemokraterne selv offentliggør pressemeddelelser på samme emne (blå linie), og for det andet hvorvidt andre partier offentliggør pressemeddelelser på dette emne (rød linie).

0 1 2 3 4 5

0

1

2

3

4

antal pressemeddelelser

an

tal o

ptr

æde

ne

r i t

v-n

yh

ed

erne

De politiske partier kan udøve en be-

tydelig indflydelse på, hvilke politikere

og politiske emner, der dækkes af

medierne under valgkampen, viser en

række udenlandske studier. Journali-

sterne har kun få ressourcer til at

dække valgkampe, og samtidigt ud-

øver partierne formentlig også et

større pres end sædvanligt på journa-

listerne i løbet af en valgkamp for at

få taletid i medierne.

Partierne er ivrige efter at komme i

medierne, der er en afgørende for-

bindelse til befolkningen og dermed

potentielle vælgere. Undersøgelser vi-

ser, at det gør en forskel for vælger-

nes partipræferencer, om partierne

og deres politikere er synlige i medi-

erne eller ej [1].

Partierne skaber blandt andet op-

mærksomhed om deres arbejdsgiver

gennem pressemeddelelsen, som er

en af de klassiske kommunikationska-

naler. Under den seneste folketings-

valgkamp i 2007 offentliggjorde par-

tierne over 300 af dem. Det viser

tydeligt, at pressemeddelelser anses

for at være et centralt værktøj til at

kommunikere budskaber til offentlig-

heden.

Men har partierne succes med de-

PARTIERNES PRESSEMEddELELSER SæTTER dAgSORdEN FOR Tv-NYHEdERNEPotentielle regeringspartier har bedst held med at komme igennem de jour-nalistiske ’gates’, og det er også til disse partier, journalisterne henvender sig, når de skal have kommentarer på andre partiers udspil - det er ikke støttepartierne, viser ny forskning

Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann, Claes de Vreese

res pressemeddelelser, dvs. får parti-

erne lov til at tale direkte til borgerne

om de emner, de gerne vil sætte

fokus på? Pressemeddelelser er jo

skrevet til journalisterne, ikke befolk-

ningen. Får SF lov til at tale miljø i

me dierne og derved til befolkningen,

når de selv signalerer et ønske om det

ved at offentliggøre en pressemedde-

lelse om miljø? Og får Venstre held

med at tale om indvandring i medier-

ne? Og hvis partierne har succes med

deres pressemeddelelser, er alle parti-

er så lige succesrige?

Nyhedskriterier og forskelle mellem partier Der er selvfølgelig forskel på partier-

ne. Partier som Venstre, Socialdemo-

kraterne, Konservative og Radikale

Venstre er aktuelle eller mulige rege-

ringsmedlemmer. Det var de andre

partier i 2007-valgkampen næppe.

Selv om støttepartier uden tvivl spiller

en vigtig rolle i det danske politiske

landskab, gør det antageligvis en for-

skel, om man har eller vil få rege-

ringsansvar.

Journalistiske nyhedskriterier efter-

lyser også konflikt og modspil. Når et

parti kommer med et udspil, er det

nærliggende også at dække den

modsatte fløj. Hvis eksempelvis Ven-

stre lancerer et nyt udspil på indvan-

dringsområdet, vil man forvente, at

også andre partier kommer til orde.

Igen antager vi, at mulige regerings-

partier er mere oplagte at inkludere i

et nyhedsindslag end andre partier.

For at undersøge disse antagelser

har vi analyseret alle nyhedsindslag

bragt i 2007-valgkampen i TV-aviser-

ne på DR1 kl. 18.30 og 21 samt TV2

Nyhederne kl. 19 og 22. For hvert

indslag om politik har vi set på, hvil-

ket emne indslaget omhandlede, og

fra hvilke partier de medvirkende po-

litikere var. Desuden har vi set på,

hvilke emner partierne selv tog op i

deres pressemeddelelser (vi mangler

desværre data for Enhedslisten, des-

uden kan Ny Alliance og Kristende-

mokraterne ikke inkluderes i analy-

sen, da de kun offentliggjorde ganske

få pressemeddelelser, [2].

Pressemeddelelser virker Vores undersøgelse bekræfter, at poli-

tikerne har indflydelse på tv-nyheder-

ne. De emner, der tages op i tv-nyhe-

derne om aftenen, synes at være

influeret af de emner, partierne tager




0 1 2 3 4 5

0

1

2

3

4


an

tal o

ptr

æde

ne

r i t

v-n

yh

ed

erne

op i deres pressemeddelelser i løbet

af dagen. Vi finder ikke den modsat-

te effekt - altså at partier reagerer på

tv-nyhedernes emnefokus.

Når vi ser på, hvorvidt partierne

har held med at blive dækket på de

emner, de selv fokuserer på i deres

pressemeddelelser, peger vores resul-

tater i retning af, at der som antaget

er forskel mellem partierne: For So-

cialdemokraterne og Venstre, men

også de Konservative og SF, finder vi

en statistisk sammenhæng mellem

de emner, de selv fokuserer på i de-

res pressemeddelelser, og de emner,

de får lov til at tale om i tv-nyheder-

ne.

Når vi i ser på, hvorvidt andre par-

tiers emnefokus betyder noget, pe-

ger data igen i samme retning: Der er

forskel på partierne. Journalisterne

giver nemlig især politikere fra S og V

taletid, når andre partier peger på et

bestemt emneområde. Og mens det

Radikale Venstre ingen held havde

med egne pressemeddelelser, indike-

rer vores resultater, at journalisterne

åbenbart gerne beder partiet om at

kommentere andres udmeldinger.

Ydermere viser resultaterne, at den

førnævnte positive sammenhæng for

SF forsvinder, lige så snart andre par-

tiers pressemeddelelser inkluderes i

beregningerne.

Mulige regeringspartier trænger igennem mediemurenPartierne har held med at få lov til at

tale i tv-nyhederne om de emner, de

selv gerne vil tale om - for så vidt en

pressemeddelelse om et specifikt

emne kan tolkes som et ønske om at

tale mere om dette emne. Men der

er forskel på partierne: Mulige rege-

ringsmedlemmer har mere held med

at komme igennem de journalistiske

’gates’, og det er også til disse parti-

er, journalisterne henvender sig, når

de skal have kommentarer på andre

partiers udspil - det er ikke støttepar-

tierne.

Der er intet tegn på en ideologisk

forfordeling eller favorisering af be-

stemte partier, hvilket er helt i tråd

med vores tidligere analyser af jour-

nalisternes dækning af valgkampe-

ne i perioden 1994-2007 [3]. Analy-

sen peger klart i retning af, at

journalisterne på DR’s TV-Avis og

TV2 Nyhederne arbejder efter klas-

siske nyhedskriterier, der tilsiger, at

nogle partipolitiske aktører sim-

pelthen er mere relevante end an-

dre.

Analyseresultaterne viser - med

de forbehold, der nødvendigvis

skal tages [2] - at pressemeddelelser

kan bruges effektivt i en valgkamp

til at skabe opmærksomhed om et

parti - og partierne gør klogt i at

holde øje med, hvilke pressemed-

delelser deres konkurrenter sender

ud.

DKF Kursus

‘Få styr på det journalistiske håndværk’

September 2010


Om forfatterne

Erik Albæk, ph.d., er professor i stats-

kundskab og journalistik ved Center for

Journalistik, Institut for Statskundskab,

Syddansk Universitet.

David Nicolas Hopmann, ph.d., er

adjunkt i medier og politik ved Center for

Journalistik, Institut for Statskundskab,

Syddansk Universitet.

Claes de Vreese, ph.d., er professor i

politisk kommunikation ved Amsterdam

School of Communication Research

(ASCoR), Amsterdam Universitet.

[1] D.N. Hopmann, R. Vliegenthart, C. de Vreese, and E. Albæk, “Effects of Election News Coverage: How

Visibility and Tone Influence Party Choice,” forthcoming in Political Communication.

[2] D.N. Hopmann, C. Elmelund-Præstekær, R. Vliegenthart, C. de Vreese, and E. Albæk, “Party Media

Agenda-Setting: How Parties Influence Election News Coverage,” forthcoming in Party Politics.

[3] E. Albæk, D.N. Hopmann, and C. de Vreese, Kunsten at holde balancen. Dækningen af folketingsvalg-

kampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007, Odense: University Press of Southern Denmark, 2010


0 1 2 3 4 5

0

1

2

3

4


an

tal o

ptr

æde

ne

r i t

v-n

yh

ed

erne


0 1 2 3 4 5

0

1

2

3

4


an

tal o

ptr

æde

ne

r i t

v-n

yh

ed

erne

Kommunikatøren l April 201012


Framing som begreb er svært at kom-

me uden om, når man arbejder med

agenda-setting. Kommunikatøren har

interviewet en amerikansk professor,

som senere i år udkommer med en ny

bog om framing.

Direktøren for det amerikanske

mineselskab har sin første pressekon-

ference, da seks arbejdere er fanget i

en mineskakt. Han forklarer med en

rolig og fattet stemme, hvilken stor

betydning kulminen har for at holde

energipriserne nede, hvilket godt al-

ternativ kul er til naturgas, atomkraft

og vedvarende energi, og hvordan

kul holder prisen på elektricitet nede,

så amerikanske produkter forbliver in-

ternationalt konkurrencedygtige og

amerikanske arbejdspladser kan beva-

res. Han taler ikke om de seks medar-

bejderes skæbne, om selskabets an-

svar, eller bruger for den sags skyld

ikke ord som ulykke, katastrofe eller

tragedie.

Professor Gail T. Fairhurst fra Uni-

versity of Cincinnati i Ohio stopper

videoen og forklarer, at direktøren

faktisk ikke vidste, hvor i minen de

seks arbejdere var. De blev senere

fundet omkommet og samme skæb-

ne led de personer, der gik ind for at

redde dem. Dette er et skoleeksem-

pel på framing i praksis og i forbin-

delse med udgivelsen af professor

Gailhursts nye bog om framing, ’The

Power of Framing: Creating the Lan-

guage of Leadership’, vil der være en

hjemmeside med denne og andre vi-

deoer med eksempler på framing.

Direktøren for mineselskabet sæt-

ter sin egen agenda for pressemødet.

Han udfordrer journalisternes og an-

dres agenda og lykkes med at skabe

nogle andre mentale billeder hos til-

hørerne, der støtter hans strategi og

målsætninger.

Et strategisk værktøjEt af de spørgsmål, der ofte opstår i

den forbindelse med framing, er, om

det er en struktureret måde at tænke

på - en kognitiv proces - eller kom-

munikation i praksis. For professor

Fairhurst er svaret et ’både-og’. Et

frame er et mentalt billede i vores ho-

ved, og framing er processen med at

kommunikere dette billede. Kommu-

nikation handler derfor om at skabe

mening. Professor Fairhurst har fokus

på, hvordan ledere kan arbejde stra-

tegisk med deres kommunikation. El-

ler med en anekdote fra hendes kom-

mende bog: at forstå, hvad vand er

(se boks).

Da den amerikanske regering lan-

cerede begrebet ’weapons of mass

destruction’ var formålet at legitimere

invasionen i Irak. Og eksemplerne fra

moderne politiske kampagner er man-

ge. Men Kommunikatøren har sat pro-

fessor Fairhurst i stævne for at tale

med hende om betydningen af fra-

ming for kommunikation i virksomhe-

der, myndigheder og organisationer.

Hvornår bruger man framing i en

kommunikationskampagne?

Når man tilrettelægger en kom-

munikationskampagne, har man brug

for en overordnet ramme, der kan

strukturere kampagnen fra start til

slut. Framing har derfor både værdi i

idéudviklingen, og når kampagnen

skal rulles ud i forskellige medier.

Hvordan bruger virksomhedsledere

framing?

Jeg oplever, at mange ledere ser

kommunikation som en simpel trans-

mission af budskaber – fra dem selv

til en målgruppe. I stedet burde de se

kommunikation som noget, der skal

skabe mening hos målgrupperne. De

bør blive mere bevidste om værdien

af at vælge og anvende mentale mo-

deller, der kan skabe klare billeder

hos målgrupperne og bygge bro mel-

lem deres forskellige kulturelle diskur-

ser. I et samfund med mange, hyppi-

ge forandringer og et generelt tab af

kontrol er det vigtigt, at ledere kan

forklare verden, som de forstår den,

og at professionelle kommunikatører

sætter ind med træning, hvis det er

nødvendigt.

Er der forskel på framing som

praksisfelt i Europa og USA?

Der er stor forskel på framing på

de to kontinenter. I Europa er der

langt flere personer, der taler flere

sprog. I er vant til at oversætte fra ét

sprog til et andet. I stiller jer hele ti-

den spørgsmålet: hvad betyder det

NåR LEdERE BRUgER FRAMINg

Af Kristian Eiberg


ord på det sprog? Derfor har I en

mere udviklet intuitiv forståelse for,

hvordan kommunikation danner me-

ning. I USA er der ikke samme op-

mærksomhed mod - eller problemati-

sering af - sprogets betydning for

kommunikation. Derfor er kommuni-

kation i praksis i højere grad en trans-

mission af budskaber og det giver

amerikanske ledere og kommunikatø-

rer nogle større udfordringer med fra-

ming i praksis.

Det er 14 år siden du udgav din

sidste bog om framing. Hvad er det

nye?

En af de centrale forskelle er, at vi

har fået en bedre forståelse af, hvor-

dan hjernen fungerer, og fx hvilken

betydning følelser har for kommuni-

kation. At man som kommunikatør

kun lykkes, hvis man er meget de-

monstrativ i sin kommunikation og

dermed ’trigger’ de neurologiske pro-

cesser og den respons hos målgrup-

pen, som man ønsker. Målgruppen

opfatter dig kun som troværdig, hvis

du også mestrer alle de ting, som

ikke handler om det sproglige bud-

skab: gestik, mimik, tonefald, på-

klædning osv.

Framing i netværksøkonomienHvis du skriver en ny bog om framing

om 14 år, hvad vil så være det nye?

Min 2010 bog handler meget om

strategi, og hvordan ledere med fra-

ming kan opnå deres mål. Jeg tror en

fremtidig bog vil have fokus på be-

tydningen af framing for samarbejde.

Det vil sige prøve at forstå, hvad der

sker, når flere stakeholdere med hver

deres strategi forsøger at samarbejde.

Vi vil have en endnu stærkere net-

værksøkonomi, vi skal navigere med

There are these two fish swimming along,

and they happen to meet an older fish

swimming the other way, who nods at them

and says, ”Morning, boys, how’s

the water?” And the two young fish swim

for a bit, and then eventually one of

them looks over at the other and goes,

“What the hell is water?”

(anekdote fra ‘The Power of Framing:

Creating the Language of Leadership’)

Gail T. Fairhurst er professor ved Department

of Communication, University of Cincinnatti,

Ohio. Til efteråret udgiver hun bogen ‘The

Power of Framing: Creating the Language of

Leadership’ på forlaget Jossey-Bass.

multiple agendaer, vi skal forholde os

til nye magtbegreber, og der vil være

krav om helt nye måder at engagere

sig med sine målgrupper på. Når jeg

observerer interviews med CEOs kan

jeg allerede i dag se, at én af de ting,

de taler om, er nødvendigheden af at

opgive kontrol.

Interviewet må slutte. Jeg har un-

dervejs givet professor Fairhurst et

par framing eksempler fra den dan-

ske scene med hjem til Ohio: Novo

Nordisks globale arbejde med – og

klare kommercielle interesse i – at en-

gagere os i at nedkæmpe først diabe-

tes og senere fedme, samt de danske

politikeres brug af negative visioner

for den danske samfundsudvikling,

der skal få os som vælgere til at ac-

ceptere upopulære beslutninger nu,

fordi alternativet kun er meget værre.



Solens stråler rammer byens tage og

tårne fra tagterrassen i Mannovs ho-

vedkvarter midt i København. Og

selvom sommeren er lige rundt om

hjørnet, har den økonomiske recessi-

on og internationale krise tegnet tun-

ge skyer over det politiske landskab.

Kampen om den politiske dagsorden

er blevet skærpet, og den er blevet

sværere at indramme. Kommunikatø-

ren har bedt Lotte Hansen tage tem-

peraturen på det politiske klima og

partiernes udfordringer med at sætte

og præge aktuelle agendaer.

Ifølge direktør i kommunikations-

bureauet Mannov, Lotte Hansen, har

VK-regeringen tidligere været gode til

at skabe talk of the town og sætte

systematiske dagsordner store som

små, som de dernæst selv kunne le-

vere ’løsningen’ på. Det lykkedes dem

at italesætte og vinkle problemstilling

på en måde som eksempelvis natio-

naløkonomer ikke altid kunne nikke

genkendende til. Men der er sket et

skift de seneste par år.

Regeringens udfordringer- De løbende små dagsordener, som

regeringen tidligere har været god til

at sætte igennem det meste af rege-

ringsperioden, er blevet overhalet af

store meta- dagsordner, som ligger

som en stor tung sky og blokerer for

de tiltag og agendaer, som kommer

fra regeringens side. Der er fx ingen

avisforsider i dag, der starter med: ’I

dag offentliggør minister xx et stort

gennemgribende tiltag’. Disse dags-

ordensættende forsider fra regerin-

gens side er forsvundet - Og det er

noget nyt. Det skyldes ikke, at de for-

skellige ministerier er løbet tør for ini-

tiativer og ikke udarbejder rapporter

længere. Vi hører bare ikke om dem,

siger Lotte Hansen.

KAMPEN OM dEN POLITISKE dAgSORdEN

Af Jon Kiellberg


Partierne har de i de sidste år fået sværere ved at sætte en politisk dagsorden og præge de store samfundsmæssige agendaer. Ikke mindst VK-regeringen har mistet terræn i at styre agendaer som velfærdsdiskussionen, miljø udfordringen og finanskrisen. Kommuni-katøren har talt med Lotte Hansen om de nye politiske vinde

Den altdominerende økonomiske agendaDen helt åbenlyse forklaring på rege-

ringens udfordringer med at sætte og

præge de gennemgående politiske

dagsordner skyldes ifølge Lotte Han-

sen to forhold: Dels så overskygger

agendaen om den finansielle krise

stort set alle andre dagsordner i øje-

blikket. Derudover er der også en

medietung dagsorden, der hedder,

der er snart valg, og regeringen er

presset. Således bliver alle løbende

dagsordner koblet op på de mere

tunge dagsordner, det gælder de fle-

ste mindre ’indlandshistorier’, men

også diskussioner om eksempelvis

den kommunale økonomi.

- Den økonomiske diskurs ligger

som en tung overligger, og de fleste

andre emner bliver set i det lys. Der

kommer så hele tiden andre små

dagsordner op, men de hægtes op på

over-dagsordenen om den økonomi-

ske krise. Tag et eksempel som temaet

om yderdanmark. Den kommer også

til at handle om økonomi, siger hun.

Virksomheder og organisationer-ne har taget tetenMens partierne de seneste år har væ-

ret trængt i defensiven i forhold til

både at styre, præge og sætte store

politiske agendaer, har hovedorgani-

sationerne og større virksomheder sat

et tydeligere fingeraftryk på de store

politiske dagsordner. Kampen om den

politiske agenda-setting er ved at tip-

pe til fordel for andre aktører end po-

litikerne. Det er der en forklaring på.

- De store hovedorganisationer og

virksomhederne har den fordel, at de

ikke skal vælges, og derfor behøver

de ikke kortfristet at lefle for vælger-

ne. De kan bedre planlægge deres

strategi efter at få indflydelse frem for

blot rampelys. Timing er altafgørende,

men den politiske verden er trods for-

søg på topstyring temmelig befolket

med personer, der dukker op som en

trold af en æske for at sige noget, der

kan ødelægge en planlagt strategi el-

ler agenda fra partiernes side. Mange

sure, men ofte nødvendige ændringer

i det danske samfund er bremset, før

de fik en chance, fordi en politiker

havde brug for fifteen minutes of

fame på det forkerte tidspunkt, for-

klarer Lotte Hansen.

Den evige politiske rivaliseringPå den baggrund har organisationer

og virksomheder ifølge Lotte Hansen

et bedre grundlag for at være strate-

giske og planlægge, hvilke agendaer

de gerne vil sætte. Og her er regerin-

gen og ministerierne ikke dygtige nok

til at sætte en agenda. Årsagen er

ikke mangel på kvalifikationer eller

manpower i ministerierne, men deri-

mod, at de konkurrerer mod hinan-

den, og at de enkelte ministerier tæn-

ker mere på deres ministre end på

regeringen. Derudover er ministerier-

ne underlagt aktuelle politiske mode-

luner, langt mere end folk, der ikke

Lotte Hansen

Cand.scient.pol. og journalist

2008 Direktør for Public Affairs og

CSR i Mannov

2007 Erhvervsredaktør på Politiken

2006-2007 Strategisk-politisk presseråd-

giver i Advice A/S

2004-2005 Pressechef i Forbrugerrådet

Tidl. ekstern lektor ved Danmarks Journa-

listhøjskole og presserådgiver for 3 ministre

Har skrevet bogen ‘Og spin‘ og teaterstyk-

ket Propaganda.

kender den verden, aner.

Lotte Hansen har tidligere arbejdet

i et ministerium, hvor hun tog initiativ

til, at der blev udarbejdet en samlet

oversigt over større indsatser, regerin-

gen ville have ud over rampen. Hen-

sigten var, at de forskellige initiativer

fra ministeriernes side skulle skabe så

stor synlighed og gennemslagskraft

for de enkelte sager som muligt. Det

lykkedes kun et par måneder, idet der

dengang som nu foregår en civiliseret

rivalisering og kamp både mellem de

forskellige ministre og mellem styrel-

ser og ministerier.

Interviewet er slut. Sommeren og

agurketiden står for døren. Om det

bliver en sommer med mikro-agenda-

er og enkeltsager eksponeret i bred-

format, eller om der bliver tale om en

ferieperiode, hvor enten oppositionen

eller regeringen sætter sig tungt på

den økonomiske agenda – vil tiden

vise.

DKF kursus

‘Spin lobbyisme og politisk kommunikation’

September 2010


”De løbende små dagsordener, som regeringen tidligere

har været gode til at sætte igennem det meste af rege-

ringsperioden, er blevet overhalet af store meta-dagsord-

ner som ikke lige kan ”fikses”


Hvordan har I oplevet sagens forløb?

Processen har set fra Danmarks

Naturfredningsforenings side været

amatøragtig, forjaget og præget af

skiftende krav og kriterier fra blandt

andet Vindmølleindustrien. Først og

fremmest er det tydeligt, at regerin-

gen vil finde den billigste løsning.

Vindmølleindustrien presser på for en

løsning hurtigst muligt. Miljøministe-

riets redegørelse, der vurderede virk-

ningen for miljøet, blev færdiggjort

på kun to måneder. Det er alt for kort

tid. Under den efterfølgende hørings-

periode har vi givet et høringssvar

med vores kritik af det makværk af

en rapport. Vi vil vise, at der er mas-

ser af fornuftige alternativer. Derfor

har vi foretaget en lynhurtig scree-

ning og opstillet 16 alternative place-

ringer. Desværre blev halvdelen af vo-

res forslag erklærede uegnede på

grund af et krav, som Vindmølleindu-

strien i øvrigt efterfølgende har valgt

at ændre.

Hvordan for-

søger Danmarks

Naturfrednings-

forening at på-

virke sagens for-

løb?

Vi samler un-

derskrifter for

vindmøller – mod rydning af skov, la-

ver events og demonstrationer. Det er

vigtigt at sige, at vi er for vindmøller,

men det må altså ikke være på natu-

rens og skovens bekostning. Det har

vi oplevet massiv opbakning til både

DANSK NATuRFREDNINgSFORENINg, DIREKTøR RENé LA COuR SELL

fra embedsværket, men også bredt

fra de politiske partier. Vi kigger nu

på et nyt aftaleforslag sammen med

Socialdemokraterne og SF om en bæ-

redygtig plan for vindmøller i Dan-

mark. Vi skal være konstruktive og

ser derfor på en langsigtet løsning.

Det er for kortsigtet og urimeligt ube-

gavet at tænke, som der er lagt op til

i det eksisterende lovforslag om vind-

møller i skoven.

østerild Plantage i Nordjylland er blevet centrum for en hed debat om placeringen af et nationalt vindmølletestcenter. Regeringen kritiseres for at forsøge at presse sagen igen. Vindmølleindustrien ændrer sine krav til centret, og Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at placere centret uden for skovområder. Sagen er blevet til en debat om, hvad der skal veje tungest: hensynet til erhvervslivet eller naturen

KAMPEN MELLEM vINdMØLLER Og gRANTRæER

Af Mads Vibe Jacobsen,

kommunikationsstuderende

og med i UngKoms bestyrelse



Hvordan har I oplevet sagens forløb?

Debatten om placeringer til test-

møller går helt tilbage til juni 2007,

hvor den første større rapport om in-

dustriens behov for testpladser blev

offentliggjort. Siden da har der været

et langt forløb, hvor vi har forsøgt at

sætte industriens behov på dagsorde-

nen. Det lykkedes for alvor i starten

af sidste år, hvor Regeringen greb

bolden og nedsatte en arbejdsgrup-

pe, der skulle undersøge mulige pla-

ceringer for et nationalt testcenter.

Det er der så kommet området ved

Østerild ud af, der er den bedst egne-

de placering for et nationalt testcen-

ter i Danmark. Vi udelukker som ud-

gangspunkt ikke nogen alternative

placeringer,

men vi har

endnu til gode

at se nogle

områder, der

er bedre egne-

de end Øste-

rild.

Hvordan forsøger Vindmølleindu-

strien at påvirke sagens forløb?

Vi siger aldrig nej til at mødes med

nogen eller tale med nogen. Vi er i

dialog med Folketing, ministeriet og

embedsværket. Vi har også holdt mø-

der med modstandsgruppen mod et

testcenter, Danmarks Naturfrednings-

forening og andre kritikere. Og jeg

synes, det er lykkedes at samle meget

bred enighed om, at vi skal have et

nationalt testcenter for vindmøller for

at bevare det forspring den danske

industri har globalt, til glæde for in-

dustri, eksport og beskæftigelse i

Danmark. Vi har spillet med helt åbne

kort, hvor alle der har haft spørgsmål

har kunnet spørge, ligesom vi altid

har besvaret mediernes henvendelser

til os.

10. maj 2010Miljøministeriet offentliggør undersøgelser af Kallesmærsk Hede og et

område nær Stauning Lufthavn som alternative placeringer. Undersøgel-

serne blev stillet som krav fra oppositionen efter Folketingets første be-

handling og møder med det samme kritik for at være mangelfulde fra

Danmarks Naturfredningsforening og Flemming Møller Mortensen (S). Re-

geringen fastholder, at Østerild er den eneste egnede placering.

22. april 2010Lovforslaget er til første behandling i Folketinget, men der kan ikke rejses

et flertal. Regeringen får to uger til at undersøge to alternative placerin-

ger. Samme dag afholder blandt andet Danmarks Naturfredningsforening

demonstration på Højbro Plads.

20. april 2010Eksperthøring om placeringen af vindmølletestcentret. Høringen møder

stor kritik, da deltagerne hovedsageligt har tilknytning til enten Miljømini-

steriet eller Vindmølleindustrien. Miljøministeren afviser alternative place-

ringer og Vindmølleindustrien ændrer sine krav til testcentret.

19. april 2010DR2 Deadline afslører, at placeringen i Østerild muligvis er i strid med EU-

lovgivning.

9. april 2010Regeringens lovforslag fremsættes i Folketinget. Der verserer rygter om, at

lovforslaget er en studehandel mellem regeringen og Vindmølleindustrien,

hvor branchen accepterer en mindre fordelagtig placering mod, at lovfor-

slaget bliver gennemført inden sommerferien 2010.

8. april 2010Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at testcentret skal placeres i

Østerild. Dagen inden har miljøminister Karen Ellemann ellers lovet oppo-

sitionen at undersøge alternative placeringer.

10. februar 2010Lovforslaget sendes i offentlig høring.

8. januar 2010VVM-undersøgelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) af de miljø-

mæssige konsekvenser for området omkring Østerild Plantage offentlig-

gøres.

30. september 2009Regeringens Økonomiudvalg offentliggør planerne om at etablere et nati-

onalt testcenter for store vindmøller ved Østerild Plantage.

VINDMøLLE-INDuSTRIEN, PRESSECHEF RuNE BIRK NIELSEN

TIDSLINJE


Vi har hørt det 1000 gange. At EU er

vigtig og påvirker vores dagligdag på

alle leder og kanter, og medierne der-

for bør fokusere mere på, hvad det

er, politikerne og embedsmændene

egentlig går og laver dernede i Bru-

xelles. Der er stor usikkerhed om,

hvor meget EU-lovgivning, der direkte

påvirker os i Danmark, men blandt

eksperterne bliver der gættet på, at

alt mellem 50 og 80 pct. af dansk

lovgivning bliver dikteret fra EU. Ek-

sempelvis kommer over 90 pct. af

den forbrugerpolitiske lovgivning fra

EU, som dermed er med til at be-

stemme, hvilke farvestoffer der puttes

i vores mad, og hvilken kemisk sam-

mensætning et par strømper egentlig

EU KæMPER MOd PRESSENS PANSER

Den økonomiske kri-se kan være med til at bryde det usynlige panser, som medier-ne har sat op i deres dækning af Eu

Af Kristian Lund Pedersen,

presse- og kommunikationskonsulent,

PFA Pension

kan bestå af. Meget mere nærværen-

de kan det vel ikke være!

EU bør være et journalistisk tagselv-

bord, hvor alle emner er i spil, men det

drukner hurtigt i en uoverskuelig infor-

mationsstrøm, hvor de gode nyheder

er svære at identificere. Eksempelvis

udsender Kommissionen 20-30 pres-

semeddelelser i døgnet, og der er ofte

tale om indviklet lovgivning, som er

udfordrende at bearbejde rent journa-

listisk, hvilket gør det svært at gøre

læseværdigt for menig mand.

Det fænger ikke rigtigt, og ud fra

en kommunikativ og journalistisk ind-

gangsvinkel er det også som at se Si-

syfos skubbe sin sten op af bjerget,

når man hører kommunikationsmed-

arbejdere i EU næsten desperat for-

tælle om alle de fantastiske historier,

der gemmer sig i EU, men som ofte

bliver mødt med et rungende nej, når

de når redaktørernes borde.

Identifikation og sensationBegrundelsen er egentlig enkel. EU-

stof har i sit udgangspunkt to af nuti-

dens vigtigste nyhedskriterier mod sig

– nemlig identifikation og sensation.

Disse to kriterier gør i en konfliktsø-

gende, online-domineret og gossip-

hungrende medieverden det svært

for EU-relaterede historier at finde

fodfæste.

Vi kan som læsere og seere ikke

rigtigt genkende os i det, der sker i

EU, og vi har ikke tålmodigheden til at

sætte os ind i, hvad der egentlig fore-

går. Og når vi er utilfredse med, hvad

der bliver besluttet, så savner vi en

Løkke eller Thorning at skælde ud på.

Der mangler simpelthen nogle menne-

sker at kunne identificere beslutnin-

gerne i EU med. De 14 danske politi-

kere i Europa-Parlamentet gør et

tappert forsøg for at sætte ansigt på

EU’s arbejde, men deres politiske ar-

bejde og resultater virker unægteligt

en smule ligegyldige set i lyset af, at der

er 785 parlamentarikere i parlamentet.

Og vender man øjnene mod Chri-

stiansborg, så er EU ikke det, som po-

litikerne bruger deres tid på at forhol-

de sig til lige nu, hvor der for alvor er

gået valgkamp i den. Et relevant

spørgsmål er derfor - hvis politikerne i

Folketinget ikke finder det nødven-

digt at forholde sig til EU i deres dag-

lige arbejde, hvorfor skal medierne

og befolkningen så?


EU KæMPER MOd PRESSENS PANSERAktualitet og væsentlighedMen hvad så med nyhedskriterier

som aktualitet og væsentlighed. Er

det ikke nok til, at EU bør dække en

langt større del af nyhedsfladen? Som

udgangspunkt jo, men det er endnu

ikke lykkes at få størstedelen af EU’s

arbejde koblet sammen med den po-

litiske virkelighed, som langt de fleste

danskere føler sætter rammen for de-

res liv. Her er det den lokale skoleluk-

ning, strejken i vuggestuen eller efter-

lønsdiskussionen, som fylder. Og her

spiller EU i dag ingen rolle, så derfor

filtreres de fleste EU-historier fra, før

de overhovedet når frem til at blive et

emne på redaktionsmødet. Diskussio-

nen om kødklister har dog vist, at EU

kan sætte dagsorden i medierne,

men der er desværre for langt mellem

disse historier.

Samtidig må selv den mest EU-be-

gejstrede journalist erkende, at EU er

svært stof at formidle, uden det meget

hurtigt bliver kompliceret. Vi taler om

politikere og embedsmænd fra 27 lan-

de, der taler 24 forskellige sprog, som

skal blive enige. Det er ikke sådan lige

til, hvilket også viser sig ved, at et lov-

forslag ofte er omkring fire år under-

vejs, fra det lægges på bordet, til det

er færdigforhandlet og implementeret

i de forskellige EU-lande.

At EU taber kampen om dagsorde-

nen viser sig også ved, at antallet af

EU-korrespondenter i Bruxelles er fal-

det fra godt 1300 i 2005 til ca. 750 i

dag. Det virker simpelthen som om,

man på redaktionerne nedprioriterer

området.

Krisen kan bane vejenNu kan det lyde, som om EU ikke kan

gøres nyhedsvenligt, men her er det

vigtigt at skelne mellem det daglige

lovgivningsarbejde og så storpolitik.

For netop det sidstnævnte trækker al-

lerede i dag mange overskrifter og

har desuden en masse gode billeder i

sig, når regeringscheferne med deres

alvorlige miner triller op til den røde

løber i deres fint polerede limousiner.

Den økonomiske krise har på man-

ge måder givet EU et comeback i me-

dierne, hvor ikke mindst Græken-

lands store gældsproblemer rydder

forsider. Her er alle nyhedskriterierne i

arbejde, og her er det forholdsvis

nemt for journalisterne at vække

danskernes EU-interesse. Her bliver

det nærværende, hvor emner som

bombe under boliglån, aktiefald og

markante nedskæringer i velfærds-

ydelser kommer på bordet.

Udfordringen for mediedæknin-

gen af EU er at få det daglige arbejde

i EU gjort mere interessant og læse-

venligt, så det ikke kun er op til EU-

afstemninger, og når krisen buldrer,

at EU finder vej til medierne. Her kan

krisen og den massive dækning bru-

ges som løftestang til at få danskerne

til at indse, at det, der foregår i EU,

har stor betydning for vores liv her i

det kolde nord.

Men det kræver, at de kommuni-

kationsansvarlige i EU og ikke mindst

redaktionscheferne griber mulighe-

den og får løftet dækningen af EU op

på et højere niveau. Aldrig har EU

været mere relevant, og aldrig før har

EU haft mulighed for at bevise sin be-

rettigelse som nu, hvilket bør være en

øjenåbner for både politikere, medier

og befolkning.

Se flere artikler, billeder og præsentationer

fra DKFs studietur til Bruxelles


Kommunikatøren l Juni 201020

Du må ikke sladre. Det er en indgroet

værdi hos de fleste mennesker, men

hvad gør en medarbejder, som op-

dager at chefen eller kollegaen mod-

tager lidt for store gaver? Eller der

bliver fusket med kvaliteten af pro-

dukterne, som vi har set det med ek-

sempelvis hakket kød? Hvis kunderne

bliver rådgivet mod bedre vidende,

fordi de ikke kan forstå produktet og

ikke bliver gjort opmærksomme på

salgsbonussen?

Mulighederne og fristelserne er

mange, men de fleste steder er det

ikke ligefrem karrierefremmende at

gå ind og tale dunder på chefens

kontor og påtale etikken i virksomhe-

dens eller chefens adfærd. Ligesom

det sjældent giver bonus at gå til che-

fens chef i stedet. Men samtidig øn-

sker de færreste virksomheder, at

medarbejdere agerer ulovligt eller li-

gefrem bryder med virksomhedens

værdier.

Men hvad skal medarbejderen så

gøre, hvis han opdager adfærd, som

måske er ulovlig og i hvert fald ikke

stemmer med virksomhedens værdi-

er? Ledelsen ønsker i hvert fald ikke,

at medarbejderen bruger medierne

som ventil.

Der er med andre ord et etisk di-

lemma for den medarbejder, som op-

dager uregelmæssigheder hos sin

chef.

Skal man blot slå knude på sig selv

og få øjnene ned og fortsætte arbej-

det? Eller skal han eller hun vælge at

fortælle om sagen til eksterne og der-

med bryde sin tavsheds- og sin loyali-

tetspligt?

Det er blandt grundene til, at

mange virksomheder i disse år indfø-

rer såkaldte sladrehanksfunktioner – i

normal tale kaldet whistleblower ord-

ninger. Det er en anonym måde at

indberette uregelmæssigheder i virk-

somheden, hvor medarbejderen und-

går at blive lynchet for det. Ordnin-

gerne er ved at vinde stor udbredelse.

Datatilsynet har i løbet af de seneste

år godkendt 25 af slagsen, og i alt 70

virksomheder har anmeldt ordninger.

Tilsynet har modtaget mange nye an-

meldelser de seneste par måneder.

Især store virksomheder indfører ord-

ningerne som en del af deres gene-

relle etiske retningslinjer og politikker.

Typisk er det udtryk for en erkendelse

af, at der kan være meget langt fra

topledelsen til frontlinjemedarbejde-

ren.

- Det er en måde ledelsen kan få

hånd om de her sager i stedet for at

risikere, at det kommer ud på en ke-

delig måde, som er dyr. Man prøver på

den måde at være mere åbne indadtil.

- Samtidig er det en vurdering, at det

koster meget mere for virksomheden,

hvis forkerte sager kommer ud, siger

Jesper Højbjerg, stifter af Advice og

nyslået adjungeret professor ved CBS.

Whistleblowerordninger er et red-

skab til krisestyring og issues ma-

nagement. De kan give værdifulde in-

put til at håndtere issues, ledelsen

ikke var bekendt med. De fleste virk-

somheder og organisationer arbejder

i dag med forskellige former for is-

sues management systemer, men de

fleste steder kommer input til sådan-

ne lister især fra topledelsen eller folk

tæt derpå. Med whistleblower ord-

ningerne bliver der åbnet for input

fra anden side. Det kan være en for-

del for kommunikationsafdelingerne,

fordi sagerne kan klares internt.

Carlsberg har sladreordningIsær store virksomheder, der agerer

på internationale markeder er blandt

dem, som har oprettet whistleblower

ordninger. Carlsberg har indført en

ordning i april måned. Nordeuropæ-

isk kommunikationschef Jens Bekke

fortæller, at ordningen er et initiativ

introduceret sammen nogle nye eti-

ske retningslinjer, og det skal ses som

en konsekvens af Carlsbergs vokse-

værk de seneste år.

- Vi er gået fra at være en mindre

spiller til at blive meget store. Der er

behov for, at vi agerer ens globalt, og

det er, hvad vores politik afspejler,

siger Jens Bekke. Hos Carlsberg er

sladreordningen skruet sammen, så

medarbejdere anonymt kan indberet-

te uregelmæssigheder. Den interne

70 virksomheder har bedt Datatilsynet om at godkende whistleblower ordninger. Især store virksomheder ønsker, at medarbejderne anonymt kan påpege uregelmæssigheder uden at ødelægge karrieren og arbejdsklimaet. Det kan styrke virksomhedernes håndtering af issues

Af Johannes P. Bøggild

SLAdRER dU OM dIN CHEF?

‘Whistleblowerordninger er et redskab til krisestyring og issues management.’

21Kommunikatøren l Juni 2010 21

70 virksomheder har bedt Datatilsynet om at godkende whistleblower ordninger. Især store virksomheder ønsker, at medarbejderne anonymt kan påpege uregelmæssigheder uden at ødelægge karrieren og arbejdsklimaet. Det kan styrke virksomhedernes håndtering af issues

revision kigger på sagerne og vurde-

rer, hvad der er op og ned.

Vindmølleproducenten Vestas har,

som en af de meget globale danske

virksomheder, ligeledes en whisteblo-

wer ordning, og den har været på

plads siden 2006. Det er med andre

ord en af de virksomheder med flest

erfaringer på området. Pressechef Mi-

chael Holm forklarer, at virksomheden

ønskede at oprette ordningerne, fordi

det er god corporate governance. Det

er en måde at skabe en bedre trans-

parens i virksomheden. Samtidig spil-

ler det også ind, at det er langt bedre

at klare eventuelle sager ved anony-

me tip, end ved at medarbejdere går

til medierne.

- Hvis man er gået til pressen, så er

det helt sikkert at man har et ødelagt

arbejdsmiljø bagefter og i værste fald

ikke sit arbejde heller, siger han.

Hos Vestas kan man både ringe, sen-

de en email eller en sms. Det kan

foregå på mere end 20 forskellige

sprog og er anonymt..

- Der har været eksempler på, at vi

har opdaget ting, men jeg vil ikke

nævne hvilke eller antallet, siger Mi-

chael Holm, der mener at whistleblo-

werordningerne giver medarbejderne

en forbedret retsfølelse, når de har et

sted at gå hen og anonymt gøre op-

mærksom på, hvis der er noget, de

opfatter som uretmæssigheder og

ulovligheder. Det er også en fordel for

alle, hvis det nu viser sig, at ‘sladre-

hanken‘ tager fejl, og der ikke er no-

get galt i virksomhedens eller chefens

adfærd.

Fagforeningerne fremmer detEn række danske fagforeninger er

fortalere for whistleblower ordninger

i danske virksomheder. Det ses som

en måde til at beskytte medarbejder-

ne mod uretfærdigheder og ulovlig-

heder, som kan foregå på arbejds-

pladsen, men hvor hierarkier kan

blokere for, at medarbejderen tidlige-

re har kunnet gøre noget ved det.

Men samtidig skal det ikke være

noget som erstatter de faglige repræ-

sentanter eller det almindelige ledel-

sessystem, fremfører Ole Daubjerg,

Chief Reputation Officer hos Danfoss.

- Vi har en etiklinje, hvor du kan

gøre opmærksom på sager om alt fra

mobning til deciderede ulovligheder.

Det er en måde, hvor vi kan blive klar

over, at der er nogle rådne æbler i

tønden. Det skal ikke erstatte de al-

mindelige ledelseskanaler, men er en

måde hvor medarbejdere kan komme

af med ting, som de er bange for kan

blive brugt imod dem. Danfoss har

haft færre indberetninger end forven-

tet, men nok til at det virker, og en

del af dem får konsekvenser, forklarer

Ole Daubjerg.

SLAdRER dU OM dIN CHEF?

Mest kendt af alle whistleblowere

er nok deep throat kilden fra Wa-

tergate-affæren efterfulgt af Jef-

frey Wigand, der afslørede hvor-

dan tobaksindustrien tilsatte

alvorligt vanedannende stoffer til

cigaretter. Det er senere blevet

portrætteret i filmen ‘The Insider‘

med bl.a. Al Pacino og Russel

Crowe. Også Sharron Whatkins

spillede en vigtig rolle i afsløringer-

ne af ulovligt forretningspraksis

hos Enron. Alle steder er medierne

blevet brugt som medspillere.

‘Whistleblowerordninger er et redskab til krisestyring og issues management.’


Nu irriterer du dig måske allerede.

’Rubrikken er for svulstig’, tænker du

eller: ’Jeg har fået nok af bogstavrim’.

Hvis du er irriteret, så har ordene

sandsynligvis haft en virkning. Du vil

nemlig huske detaljer fra teksten i

morgen.

Hvis du ikke på nuværende tids-

punkt er sprunget fra på grund af irri-

tation, så kan du ligesom seks delta-

gere i et læseforsøg teste, hvad der

sker med dine tanker, når du læser.

Du får her et afsnit fra en fortællende

artikel om en operation på en gris.

’Mette Schmidt bruger skalpellen til

at skære sig vej mod livmoderen. Læ-

berne er presset koncentreret sam-

men, håret sat op med et grønt tør-

klæde, og gennem brillerne stirrer hun

stift mod såret – Blodet. Tarmene.

Soen drejer uventet bagkroppen,

som om den pludselig får krampe, og

blodstænk strinter op på Mettes

hage.

’Vi skal have nogle flere tamponer.

Den bløder lidt rigeligt’. Hun kaster

en tampon gennemvædet af blod

ned i en sort affaldsspand’.

Så du det for dig? Syntes du, det

Ny undersøgelse viser, at læsere husker detaljer fra tekst, som de reagerer følelsesmæssigt på

var ’for meget’, eller var billedet af

soen, der skæres op, bare klamt og

ulækkert?

Du kan selvfølgelig også være af

den opfattelse, at den slags sanseop-

levelser slet ikke påvirker dig. Chan-

cen for, at du kan huske det i mor-

gen, er alligevel større, end hvis du

læste en neutral tekst fra en nyheds-

artikel.

Sindets krumspring under læsningSom bevis for at læsere bedre husker

detaljer fra fortællende tekst, har jeg

foretaget en læseundersøgelse. Som

forsøgspersoner havde jeg seks aka-

demikere, som alle læste to artikler.

Den ene artikel var skrevet med for-

tællende virkemidler som direkte tale

og et væld af udtryk, detaljer og bille-

der, der påvirker læserens sanser. Den

anden var en nyhedsartikel efter ny-

hedstrekanten.

Mens deltagerne læste, fik de til

opgave at sætte ord på deres indre

dialog. De skulle fortælle om deres

tanker og reaktioner og hele tiden

gøre opmærksom på sindets små

krumspring under læsningen.

Keder du dig? Tre ud af seks delta-

gerne i forsøget kedede sig bravt un-

der læsning af de faktuelle afsnit, så

der er store chancer for, at du også

mærker lysten til at begynde at skim-

me teksten nu.

De mest markante resultater af

undersøgelsen dukkede op dagen ef-

ter, de seks deltagere havde læst og

tænkt højt. Jeg bad dem genfortælle

de to artikler og spurgte dem ud om

navne, tal og andre detaljer. Det viste

sig, at de i høj grad var bedre til at

huske fakta fra de fortællende passa-

ger. Selv de, der syntes, at den for-

tællende artikel var irrelevant og irri-

terende, huskede flest tal og navne

fra afsnit, som indeholdt sanseind-

tryk. Alle skulle desuden fortælle,

hvilket indtryk der stod stærkest i de-

res hukommelse dagen derpå. Den

passage, som blev bragt først i denne

artikel, stod stærkest for to deltagere,

mens fire bedst huskede en passage

fra nyhedsartiklen. Det var bare ikke

en passage med kolde facts, som

havde forankret sig i deres hukom-

melse. Det var et afsnit med en be-

skrivelse af en kvinde, der vågnede

Af Diana Axelsen, kommunikationsrådgiver

og ejer af Wonderwords

AFTIgE TEKSTER MED SANSESTIMULI


Artiklen om sanser i tekst er et ned-

kog af eksamensopgaven på Update

(Danmarks Journalisthøjskoles efter-

uddannelse). Diana Axelsen skriver

artikler for magasiner og hjemmesi-

der og driver firmaet Wonderwords.

DKF Kursus

’Kreative processer: Forførelsens anatomi’

November 2010


fra en drukdøs. Hun fandt sig selv lig-

gende i bar overkrop kun iført Jona-

than Motzfeldts bukser i en gade i

Nuuk – det eneste fortællende ele-

ment i en traditionel artikel fyldt med

faktuelle informationer om en sex-sag

i Grønland.

Beviser fra uSAMin lille undersøgelse har støttepiller

fra det store udland. I USA er man

nemlig for et par år siden kommet

frem til forskningsresultater, der giver

det med sanseoplevelser i tekst en

ekstra dimension. Man har fået vi-

denskabelige beviser for, at fortællen-

de tekst har en fysisk virkning på læ-

serne.

Den amerikanske psykolog Jeffrey

Zacks har i sin forskning fundet svaret

på, hvorfor vi lever os så voldsomt ind

i nogle tekster, at det føles, som vi

selv var til stede. Der er en neurolo-

gisk forklaring på dette, som han har

fundet frem til igennem en række

eksperimenter på Washington Univer-

sity sammen med to kolleger.

28 forsøgspersoner blev en efter

en placeret under en fMRI-scanner,

der kan vise aktivitet i de forskellige

dele af hjernen. Mens de lå der, blev

de præsenteret for en tekst om en

drengs hverdag. Teksten beskrev ned i

detaljer, hvad drengen oplevede i lø-

bet af dagen. Når de læste om, hvor-

dan hans mor slukkede lyset ved at

trække i en snor, så viste det sig på

scanningen, at personen, der læste

dette, reagerede i hjernen med ud-

sving i frontallappen, som om det var

ham eller hende selv, der udførte

handlingen. Personen læste nogle ord

men oplevede en ægte oplevelse.

En anden amerikansk forsker, Ste-

phen Kosslyn, har på samme måde

udført forsøg, hvor film blev vist for

personer, der lå under en fMRI-scan-

ner. Når forsøgspersonerne så en

meget følelsesladet film, blev aktivi-

teten i hjerneområdet amygdala

særdeles stærk (amygdala er sam-

men med hippocampus områderne

for lagring i hukommelsen). Det

medførte, at de efterfølgende havde

lagret mange detaljer fra filmen i

langtidshukommelsen. Så de deri-

mod film, der var følelsesmæssigt

mere neutrale, så kunne forskerne

kun se lille aktivitet i amygdala, og

forsøgspersonerne glemte hurtigt,

hvad de havde set.

Hold nu tungen lige i munden!Vi har altså nogle forskningsresulta-

ter fra Jeffrey Zacks, der viser, at

hjernen reagerer på fortællende

tekst, som om vi var der selv. Hvis vi

lægger de resultater sammen med

Stephens Kosslyns undersøgelse, der

beviser, at stærke, emotionelle sti-

muli påvirker amygdala og med min

læseundersøgelse, så sætter de i

fællesskab streg under, at patos og

sansestimuli i tekst påvirker hjernen

og fremmer hukommelsen.

En kedelig sagEr du der stadig? Som en belønning

for at du stred dig igennem alt det

langhårede, så skal du få en afslut-

ning med lidt fortælling:

Forsøgsdeltager F sidder bøjet

over nyhedsteksten på mit loftskon-

tor, hvor aprilsolen hen over efter-

middagen har sørget for et bagt tag.

F snøfter:

-Ja, jeg bliver sådan lidt irriteret

over, at det er sådan lidt langt. Jeg

kan mærke, at mere interesseret er

jeg egentlig ikke… i teksten.

Det er artiklen, der er skrevet efter

nyhedstrekanten, som volder ham

kvaler. Egentlig ville F slet ikke læse

videre nu, siger han. Altså, hvis det

her ikke var et forsøg, men bare ham

der sad og læste avisen en søndag

formiddag over kaffen.

Jeg spørger ham, om han virkelig

ville stoppe her, inden han er nået til

midten af artiklen.

Han skubber teksten hen over bor-

det og små, gule lapper med noter

må vige pladsen.

’Ja, altså, jeg orker egentlig ikke.

Det er lidt fjernt fra mig, og jeg orker

det ikke. Jeg læser lige noget fakta

og tænker, det må være det’, siger F.

Han mener det åbenbart.

’Ja, men du skal alligevel fortsæt-

te’, siger jeg bestemt og føler mig lidt

alá skolefrøken fra 60´erne.

Han understøtter scenariet ved at

fnise som en uartig skoleelev:

’Nå, det skal jeg altså’.

Og så læser han lydigt den tørre

tekst til ende.


1Forretningsforståelse er en afgørende

kompetence for fremtidens kommu-

nikatører. Faktisk så afgørende at

Dansk Kommunikationsforenings

Tænketank 2019 har valgt den som

en af de ni tendenser, der vil definere

faget i fremtiden. Og det er der god

grund til.

Som kommunikatører bliver vi i sti-

gende grad udfordret af spørgsmålet:

Hvad er vores egentlige bidrag til

bundlinjen? Alt for ofte er vi svar skyl-

dige. Konsekvensen er, at kommuni-

katører bliver forbigået, når virksom-

hedens væsentlige beslutninger

træffes, og i sidste ende betyder det-

te, at kommunikationsafdelingens

potentiale ikke indfries.

Derfor bør vi kaste et selvransa-

gende blik på os selv. Den faglige

profil skal forandres. Vi skal tættere

på forretningen, ind til tallene, gøre

forskellen, forstå den og forklare den.

Vi skal udvikle kommunikationsafde-

lingen fra stabsfunktion til forret-

ningsenhed.

Forretningsstrategisk kommunika-

tion er et kvalificeret bud på, hvordan

kommunikatøren kan arbejde med in-

tegrationen af forretning og kommu-

nikation. Forretningsstrategisk kom-

munikation er en særlig måde at 1)

tænke, 2) organisere, 3) iscenesætte

og 4) praktisere kommunikation på.

Mindset: Alt kommunikererForretningsstrategisk kommunikation

bygger grundlæggende på, at alt

kommunikerer, hvorved kommunika-

tionsafdelingens funktionsområde

udvides dramatisk fra enkelte produk-

ter til alle tænkelige handlinger. Som

konsekvens af dette bliver kommuni-

katøren såvel hjerne, facilitator, reali-

sator, som dagsordensætter og stra-

tegiudvikler.

Dermed må man som kommunika-

tør bevidst arbejde med sin position i

organisationen. En kommunikatør

skal ikke længere udelukkende være

skriverkarl eller –karla, men nærmere

kommunikationsekspert og dermed

rådgive hele organisationen i at hand-

le og kommunikere.

Kommunikationschef Jacob Søby

Bang, KU LIFE, er ikke i tvivl om, at

kommunikationsopgaven skal inte-

greres i hele organisationen.

- Jeg tænker jo, at alt hvad vi gør,

kommunikerer […] den måde under-

viseren møder den studerende på,

den måde vi som system møder vores

studerende på, når vi tager dem op til

eksamen, når vi håndterer klager fra

dem, når vi tager afsked. Hvorimod

der måske er nogen, som ser kom-

munikation som den reklame, der

hænger i en bus eller annoncen i et

dagblad. Og hvis man tænker, at det

TENdENS:

FREMTIdENS KOMMUNIKATØR ER FORRETNINgSSTRATEg

Som kommunikatører skal vi tættere på forretningen, hvis vi vil gøre en forskel i fremtidens organisationer. Men hvordan kommer vi det?

Af Troels Bjørn Thorn,

kommunikationskonsulent

i Dansk Røde Kors, og

Emil Bruun Blauert,

projektchef i Meyers Madhus

De to skribenter definerede be-

grebet forretningsstrategisk

kommunikation i deres speciale

fra 2009, hvor de anvendte KU

LIFE som case. De arbejder fort-

sat med at udvikle begrebet og

praksissen.

Hent specialet ’Fra sprøjtelakør

til forretningsstrategisk kommu-

nikatør’ på www.kommunikati-

onsforening.dk


2

34 DKF Kurser

’Strategisk Public Relations’

September 2019


’Kommunikationsstrategi med

udgangspunkt i forretningen‘

November i Hellerup og i Århus


‘Knæk koden -

og fortæl historien bag tallene’

November 2010


TENdENS:

FREMTIdENS KOMMUNIKATØR ER FORRETNINgSSTRATEg

er kommunikation, så bliver ens

værktøjskasse jo ret begrænset, siger

han.

Organiseringsform: Organiser efter målet - ikke midlerneKommunikationsafdelinger er traditi-

onelt organiseret efter aktiviteter

inden for presse, intern kommunikati-

on, web, etc. Men den forretnings-

strategiske kommunikationsafdeling

organiserer sig efter forretningens

mål, som eksempelvis kan være at til-

trække forskningsmidler, at skaffe fle-

re kunder i butikken eller at påvirke

aktiekursen. De forskellige kommuni-

kationsaktiviteter og medier skal un-

derstøtte de overordnede mål, men

de bør ikke strukturere organiserin-

gen.

Den nye organisering kan markere

en overgang fra at være producent i

en servicerende funktion til at være

rådgiver i en strategisk forretningsen-

hed. Med reorganiseringen sendes

samtidig et stærkt signal til ledelsen

og organisationen om, at kommuni-

kation arbejder direkte for forretnin-

gens mål.

Praksis: Iscenesættelse og italesættelsePå dette niveau fokuserer den forret-

ningsstrategiske kommunikatør på,

hvordan man gennem sproglige og

fysiske handlinger kan knytte effek-

ten af sit kommunikationsarbejde til

forretningens mål. Kommunikations-

afdelingen skal lære ledelsens mo-

dersmål. Opfat derfor ledelsen som

din vigtigste målgruppe og stil dig

selv følgende spørgsmål: Hvad aner-

kendes som værdiskabende i forret-

ningens ledelse?

Hermed konstrueres et produktivt

spændingsfelt mellem kommunikati-

onsafdelingen og ledelsen, kommu-

nikationschefen og direktionen,

kommunikationsstrategien og forret-

ningsstrategien, stabsfunktionens sta-

tus og forretningsenhedens ansvar.

Og ikke mindst et spændingsfelt af

magt, mening, betydning og legitimi-

tet, hvori der hele tiden stilles spørgs-

målstegn ved, hvordan og hvornår

noget bliver anerkendt, godkendt,

gyldigt og gennemført.

Communications people are ope-

rating with blinders on […] Everybody

wants a seat at the table, but if you

don’t speak the language you won’t

get it, and the lingua franca of the c-

suite is numbers. Paul Argenti, pro-

fessor, corporate communication,

Tuck School of Business at Dart-

mouth.

Værktøjer: Hvad er vigtigst for ledelsen?Et centralt og konkret værktøj er den

målafklarende dialog. I denne dialog

henvender kommunikatøren sig til le-

delserne med to grundlæggende

spørgsmål: Hvad er det allervigtigste

for dig? Og hvordan skal vi sammen

nå til målet? Det konkrete mål med

dialogen er sammen med lederen at

opstille de forretningsstrategiske mål,

der er vigtigst for hans eller hendes

succes og bryde dem ned til målbare

mål og en handlingsplan.

- Fokuser på topledelsens agenda.

Afklar, hvad der er det vigtigste lige

nu og handl herefter. Vi skal som

kommunikationsafdeling altid være

tæt knyttet til forretningen, siger

Anders Monrad Rendtorff, Vice

President, Corporate Communicati-

ons, Coloplast og medlem af DKFs

Tænketank 2019.

Disse fire niveauer indrammer ar-

bejdet med forretningsstrategisk

kommunikation. At indfri ambitionen

om at komme tættere på forretnin-

gen er dog lettere sagt end gjort.

Men brug alligevel dette indspark

som inspiration næste gang du skal

prioritere mellem dine arbejdsopga-

ver, synliggøre din effekt, sælge et

projekt eller ansætte en medarbejder.

Læs mere

Langer, R. (2005): ‘Hvad er kommunikati-

onsvidenskab? Status og fremtid for et

udisciplineret diskursfællesskab’. Roskilde:

Dansk tidsskrift for kommunikation.

Watson Wyatt Communication ROI Study:

‘Effective Communication: A Leading Indi-

cator of Financial Performance -

2005/2006 Communication ROI Study’.


Når kommunikationsplanlægningen

får karakter af hensigtserklæringer

uden konkrete mål for, hvordan kom-

munikationen skal påvirke målgrup-

perne, og når vi ikke måler på effek-

ten, så er det næsten som at skyde

lerduer i blinde. Du kan godt have

fornemmelsen af, at det går rigtig

godt, men reelt ved du ikke, om du

har ramt plet.

Der er behov for, at virksomheder

og organisationer bliver bedre til at

arbejde professionelt med kommuni-

kationsplanen. Ellers risikerer vi, at

den ikke er operationel, og at den

ikke bliver brugt som afsæt for den

refleksion, der er så vigtig, hvis man

vil noget med sin kommunikation.

Konsekvensen af manglende professi-

onalisme er, at ressourcerne bruges

ineffektivt, og at kommunikationen

bliver tilrettelagt uhensigtsmæssig.

Hvad værre er, så går virksomhederne

glip af muligheden for at lære, hvor-

dan det gøres bedre næste gang.

40 procent af lederne mener, der

er brug for mere viden om kommuni-

kationsplanlægning, viser DFKs un-

dersøgelse. Mange har gode bud på,

hvad der skal til for at bedre forhol-

dene.

Skriftlige planer Næsten hver femte virksomhed har

skriftlige kommunikationsplaner for

samtlige kommunikationsindsatser.

Der bliver tænkt over tingene. Pla-

nerne er dokumenterbare og hånd-

gribelige for de kommunikationsfolk,

der skal gøre tanker til handling. Men

der er mere at komme efter, for hver

femte virksomhed skriver kun sjæl-

dent deres kommunikationsplaner

ned.

Ansvar på chefniveauI op imod halvdelen af virksomheder-

ne er det kommunikationschefen, in-

formationschefen eller pressechefen,

der har det overordnede ansvar for at

godkende kommunikationsplanerne.

Næsten lige så ofte er ansvaret lagt et

niveau højere op - nemlig til topledel-

sen.

I mere end 10 procent af virksom-

hederne er det også topledelsen selv,

der smøger ærmerne op og udformer

kommunikationsplanerne. De får ofte

hjælp af kommunikationscheferne,

som i 70 procent af virksomhederne

har en finger med i planlægningen.

40 procent sætter en kommunikati-

onsmedarbejder til at planlægge -

ofte i samarbejde med en pro-

jektansvarlig.

Forståelse for modtagerenDe fleste virksomheder indsamler vi-

den om modtageren, men de prøver

kun i mindre grad kommunikations-

planen af på repræsentanter fra mål-

grupperne. I hver femte virksomhed

finder den slags slet ikke sted. Faktisk

baserer lang de fleste virksomheder

sig på deres egen indlevelse og for-

ståelse for modtagerens situation og

behov.

Synlighed prioriteres højstNår lederne skal angive mål for virk-

somhedens kommunikationsindsats,

svarer de fleste: Synlighed. Næsten

halvdelen af virksomhederne sætter

også mål for målgruppernes kend-

skabsniveau, holdning, adfærd og re-

spons, mens 6,4 procent svarer, at de

slet ikke opstiller konkrete mål for de-

res kommunikation.

Effekten måles kun sjældentKun to procent angiver, at de måler

effekten hver gang, de har kommuni-

keret. Lige så mange måler aldrig, om

deres kommunikation har effekt. Det

mest udbredte er at måle på kommu-

nikationen en gang imellem. Særligt

de omfattende kommunikationsind-

satser og forandringsprojekter plan-

lægges, måles og evalueres.

De fleste oplever barriererSyv af ti ledere oplever barrierer ved

planlægning af kommunikationsind-

satser, og fire ud af ti mener, at de

har behov for mere viden. De største

barrierer synes at være manglende

tid, penge og ressourcer. Dertil kom-

mer en oplevelse af, at der mangler

PLANER UdEN MåL Og MEd

Der er brug for at give kommunikationsplanen et løft, sætte konkrete mål og undersøge om indsatsen virker, viser ny undersøgelse, som Dansk Kommunikationsforening har gennemført i samarbejde med userneeds A/S og Nervil Kommunikation

Af Tom Nervil, kommunikationsrådgiver i Nervil Kommunikation


PLANER UdEN MåL Og MEd

erkendelse af vigtigheden af en grun-

dig planlægning og evaluering. Ende-

lig er der dem, som ikke oplever, at

topledelsen interesser sig for kommu-

nikationsplaner.

MulighederLederne har selv en række bud på,

hvad der skal til for at styrke planlæg-

ningen. Det gælder fx om at udbrede

de positive erfaringer, afsætte mere

tid og være mere systematisk med

målinger af effekten. Nogle mener, at

der er brug for at efteruddanne med-

arbejdere i kommunikation, mens an-

dre er fortalere for at reducere antal-

DKF Kursus

‘Kommunikationsstrategi og –politik med

udgangspunkt i forretningen’

November 2010


let af indsatser – for til gengæld at

gøre dem bedre. Det giver mere over-

skud til at planlægge den enkelte ak-

tivitet. Flere steder ligger potentialet i

at vide mere om målgrupperne samt

at målrette indsatserne mere speci-

fikt. Endelig peger lederne på, at det

vil gavne at integrere kommunikati-

onsplaner med andre planer, fx mar-

keting og salgsplaner og på den

måde skabe forankring på strategisk

niveau.

Samtidig gælder det også om at

være realistisk – for som en af leder-

ne siger:

’Vi lægger altid ud med et højt

ambitionsniveau, som vi ofte har

svært ved at overholde, når virkelig-

heden overmander os, og andre op-

gaver dukker op.’

Stine LolkVicedirektør, HR & Kommunikation,

Tivoli A/S

En nedskrevet kommunikationsplan

med mål og actions kan synliggøre

processen i forhold til marketing, salg

eller andre afdelinger, som nemmere

kan byde ind med ideer og ekstra til-

tag, der kan supplere og dermed for-

bedre kommunikationsplanen og ikke

mindst det endelig output. Det nytter

ikke at sidde med alting i hovedet og

synes, at man er genial, for tingene

bliver næsten altid bedre jo flere fag-

områder, man involverer, og jo mere

synligt man agerer.

Mikael MølgaardKommunikationschef,

Danske Fysioterapeuter

Kommunikationsplanlæggeren skal

kende organisationens overordnede

og konkrete mål i relation til indsat-

sen, skal kunne vurdere, hvad der

skal være den strategiske og taktiske

indsats, (som langt fra er en kommu-

nikationsindsats i alle tilfælde) og skal

kunne agere blandt organisationens

forskellige interessenter. Eller sagt på

anden vis, så skal planlæggeren have

politisk og organisatorisk forståelse,

kommunikationsmæssige kvalifikatio-

ner og kunne forstå at involvere de

relevante aktører i og omkring orga-

nisationen.

Henrik Vincentzdirektør, Userneeds A/S

Kvantitative metoder er velegnede til

at skabe overblik og udpege styrker

og svagheder. De egner sig normalt

ikke til at afdække komplicerede, fø-

lelsesmæssige overvejelser, men til

gengæld fører kvantitative undersø-

gelser til resultater, som kan sammen-

lignes på tværs af tid, målgrupper,

produktgrupper og virksomheder.

Fakta Undersøgelsen er foretaget online blandt DKFs lederpanel i marts 2010. De 48 ledere, der valgte at svare, repræsenterer

32 private virksomheder/organisationer, 13 offentlige og 3 selvstændige.


dRIvKRAFT

Anette Ketler og Christine TheisenDrivkraft – Portrætter af socialøkonomiske iværksættereErhvervskolernes Forlag151 sider, 199 kr.

Bogen ”Drivkraft – Portrætter af socialøkono-miske iværksættere og deres virksomheder” holder lige præcis, hvad den lover. Det er en letlæst bog med gode fortællinger om en so-cial entreprenør-ånd, som i sig selv aftvinger respekt. Den helt essentielle pointe, at ’doing good’ og ’doing business’ går hånd i hånd, kommer dog aldrig rigtigt ud over scenekan-ten, men står tilbage som en sympatisk på-stand uden overbevisende belæg.

Fra cykelindustri i Afrika over café for kræftramte kvinder til IT-konsulenter med autisme. Historierne spænder bredt og er for-talt i et levende sprog, som sammen med det imponerende og inspirerende indhold gør Drivkraft til en rigtig rar bog at læse.

Spændvidden i organisationernes forret-ningspotentiale er ligeså stor; fra velsmurte virksomheder over ambitiøse start-ups til initi-ativer, som er afhængige af offentligt tilskud. Og det er problematisk, når det gælder den overordnede forståelse af det, forfatterne kal-der et paradigmeskift i opfattelsen af velfærd som et rent offentligt anliggende.

Jeg savner en rød tråd gennem de ti por-trætter, som, i stedet for at underbygge det forestående paradigmeskifte, fremstår som isolerede historier, hvor den eneste fællesnæv-ner er den sociale drivkraft. Hovedvægten er på det sociale frem for det økonomiske, og forretningslogikken udebliver helt i flere af portrætterne. Det er ærgerligt. Især når et af bogens ærinder er at bidrage til en fælles brancheidentitet.

Retfærdigvis skal siges, at bogen indledes med seks siders introduktion, som kratter let i overfladen på det store teoretiske felt socialt entreprenørskab. Det giver et fint udgangs-punkt for at forstå bogens ramme uden dog at stikke særlig dybt.

Læs bogen for de gode historier, de fanta-stiske mennesker og de gode ideer. Bliv inspi-reret og imponeret. Men forvent ikke en teo-retisk indsigt i den forretningsform, som ifølge forfatterne er på så stærk fremmarch.

Af Mille Kristine Klink, stud.com

MEST NOvELLER, MINdRE BUSINESS

Frans GrandjeanKayser & Co.- 9 business-noveller Gyldendal Business136 sider, 200 kr.

Novellesamlingen Kayser og Co. sætter spot på erhvervskynisme og er et af de første ek-sempler på business-litteratur herhjemme. En bog der vækker interessen for udviklin-gen på dette litterære felt.

Med Kayser og Co. bevæger pr-manden Frans Grandjean sig for første gang væk fra how-to-kommunikationsbøgerne og ind på det skønlitterære felt. Bogen består af ni så-kaldte business-noveller. Det er for eksempel historien om den fyrede slagterimedarbejder, der i sin frustration slagter prostituerede, og historien om Ada der afskyr sin kollega, men alligevel falder for ham i sin rødvinståge på en blind-date.

Kayser og Co. er en fin lille bog, der er hurtigt læst og egner sig godt til togturen. Sproget er farverigt, og man er ikke i tvivl om, hvordan denne og hin ser ud. I den grad en force for dem, der holder af ekspressionis-me, som vi ser den hos Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen.

Ifølge Grandjean sætter han spot på den kynisme, der præger danske arbejdspladser. Den er dog sat på spidsen i en grad, der grænser mere til det bizarre, mere end at det ryster min grundvold. Jeg forventede – og savnede – kynisme og business kombineret a la Christian Jungersens Undtagelsen. Det er utvivlsomt en udfordring at være pioner in-den for business-litteratur herhjemme, for vi er efterhånden vant til, at bøger i nogen grad berører vores arbejdsliv på linje med privatli-vet. Jeg er dog spændt på næste skridt og udviklingen inden for denne type litteratur i Danmark.

Af kommunikationsmedarbejder Solrun Sigfusdottir,Skatteministeriet

FUNKY BUSINESS FOREvER

Kjell Nordström og Jonas RidderstråleFunky Business Forever. Sådan får vi det bedste ud af kapitalismen.Gyldendal Business272 sider, 299 kr.

Svenskernes ’Die Hard 3’ er en tragikomisk parodi - der er ikke meget funky ved denne popsmarte remake.

Filmelskere ved, at remakes á la ’Waynes World 2 – 99’ sjældent holder. Gid, de to svenske profeter af dot.com og ny økonomi, der hittede med ’Funky Business – Talent får kapitalen til at danse’ (1999) og floppede med ’Karaoke kapitalisme – Ledelse for men-nesker’ (2005), ikke havde udgivet denne ’nye og opdaterede udgave’ af deres verden, der mest af alt ligner ’Die Hard 3’ på den mest ufede måde.

Ikke blot, fordi lettere overvægtige, skal-dede mænd i sorte jakkesæt, der prædiker ’how to enjoy capitalism’ (engelsk undertitel – hvad skete der i den danske oversættelse?), er bare SÅ meget 1990erne. Ikke blot, fordi bo-gen er en sammenkogt ret af tusindvis små gule post-it-lapper med påstande og fornem-melser for sne (forfatternes arbejdsmetode). Ikke blot, fordi disse påstande og fornemmel-ser oftest mangler empirisk belæg – og som regel udelader modeksempler. Ikke blot, fordi alt dette minder mere om dårlige parodier i programmer som X-Faktor og Popsstars, end om gode gamle Motown funk og soul.

Nej, mest af alt, fordi man må have levet de sidste 20 år i respirator-hjernekoma, hvis man som ny læser skulle blive overrasket og inspireret af svenskernes hypende svada om alt fra ledelse, organisation, markedsudvikling, kommunikation og forbrug. Og fordi der mangler god gammeldags kritisk diskussion og refleksion. Nok blev bogen skrevet inden den verdensøkonomiske krise, men når forfat-terne på klappeteksten præsenteres som nr. 9 over ’Global Thinkers 50’, ville jeg forvente lidt mere af ovennævnte. En anden fremtrædende global tænker på ranglisten er i øvrigt vore helt egen Bjørn Lomborg…’Diamonds Are Forever’ og ’Funky Business’ so much – NOT.

Af Roy Langer, CCC - Corporate Communication Consult

BOgANMELdELSER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk


STRATEgISK KOMMUNIKATION

Mie Femø NielsenStrategisk kommunikationAkademisk Forlag192 sider, 269 kr.

Skarp og veldisponeret introduktionsbog.‘Strategisk kommunikation’ giver på un-

der 200 sider en fremragende introduktion til strategisk kommunikation anno 2010. Forfatteren er tydeligvis fagligt belæst og be-gavet, men også in sync med erhvervslivets kommunikationsudfordringer og den politi-ske og mediebårne virkelighed.

Mie Femø Nielsen rager op - som en af de store fagligheder inden for strategisk kommunikation på Københavns Universitet, hvor hun er lektor. Hun er ikke kendt for at lade sine elever køre cand.mag.elighed-sti-len, tværimod. Myreflittig. Udgiver alene i år adskillige bøger af høj kvalitet. Det samme gælder hendes bog ‘Strategisk kommunika-tion’, der måske ikke er en pageturner, et banebrydende værk eller et absolut must have. Men jeg er glad for at have læst den grundigt, noterne har bredt sig på næsten hver side. Mie Femø skriver ligetil og godt.

Uden omsvøb og til enhver tid super skarp og fagligt velfunderet gennemgår Mie Femø Nielsen kommunikationsstrategi, bran-ding, værdiproces, stakeholder-analyse, PR, IM, CSR, medarbejderkommunikation, spillet om dagsordenen og meget andet. Bogen er med 192 sider en overkommelig grundbog i strategisk kommunikation, som både nybe-gyndere og let øvede kan have stor glæde af at læse og reflektere over.

Alt i alt: ‘Strategisk kommunikation’ er ikke nogen banebrydende bog, men den har sin berettigelse, som en skarp, velformuleret og veldisponeret introduktion.

Af kommunikationsrådgiverStephan Sabinsky, Sabinsky Kommunikation

HISTORIEN OM LØKKE

Niels Krause-KjærLars Løkke - Et portræt af Danmarks statsministerJyllands-Postens Forlag 272 sider, 250 kr.

I den linde strøm af politiske biografier er her én, der rager op: Krause-Kjærs bog om Lars Løkke Rasmussens vej til landets mest magtfulde post. Om den unge landsformand for Venstres Ungdom, der stillede op til hvad som helst og sjældent blev valgt. Om et eks-traordinært politisk talent og en rejse gen-nem et politisk generalieblad, det normalt kræver flere liv at gennemleve.

Nogle vil givetvis hæfte sig ved, at bogen også i passager er kritisk over for statsmini-steren og hans noget stenede vej til magten, herunder gennem bilagsrod og negative avis-overskrifter. Men bogen er ikke en privat om-gang ugebladslitteratur med hidtil ukendte hemmeligheder. Det er en nøgtern, gennem-professionel beretning, skrevet af en observa-tør, der kender det politiske liv indefra, og som formentlig også af den grund er både solidarisk med og kritisk over for sin gen-stand.

Bogen fortæller historien om en mand, der langt fra er pletfri, men som med sin pragmatiske, menneskelige tilgang til det po-litiske liv har stoffet i sig til at blive noget så sjældent som en folkelig statsminister. En hi-storie om den daglige kamp mellem kynike-ren og idealisten, mennesket og statsman-den. Anbefales varmt.

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency

JOURNALISTENS dIgITALE væRKTØJSKASSE

Journalistens digitale værktøjskasseAjour157 sider, 133,20 kr.

Dagen er som alle andre dage, travl og ting skal gå hurtigt, hvordan er det nu, man gør for at få en ny online medieovervågning etab-leret? Eller det der online samarbejde, der ikke rigtig vil virke?

De hurtige svar findes i denne lille prakti-ske ‘værktøjskasse‘ fra journalisthøjskolens forlag Ajour. Det er nærmest en lille kogebog med 10 hurtige opskrifter fra det digitale uni-vers.

Tænd din pc og log på nettet, åben koge-bogen, vælg opskrift, gør dit og dat, og så er du i gang.

6 hurtige sider med skærmbilleder og mi-nimal forklaring – ikke noget med hvorfor, kun fokus på hvordan. Sådan opretter du din egen blog. Bagefter får du et par hurtige tips og tricks, og vil du vide mere, eller skal du være med på beatet, så får du inspiration til, hvor du kan læse mere og fordybe dig.

Det er en effektiv nem lille sag med en praktisk spiralryg, så bogen ikke lukker, mens man er i gang.

Den digitale værktøjskasser er ‘Gør det selv skribentens‘ foretrukne it–guide. Indhol-det er overskueligt – kun 10 emner, som vi alle snakker om, men ikke altid har helt styr på.• Onlinemedieovervågning• RSSnewsfeeds• Onlinesamarbejde• Socialebogmærker• Blogging• Onlinevideo• Livedækning• GoogleMaps• Facebook• Twitter

Køb bogen, tag den med på ferien sam-men med din pc og giv dig selv et par timers fritid i den digitale værktøjskasse.

Af strategisk direktør Michael von Bülow, nisted-bruun + vonbülow


MEdLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Thomas Benjamin Enzenberg er ansat

som webstrateg i Føde-

vareministeriets Fælles

Kommunikationsenhed. Thomas

kommer fra en stilling som webre-

daktør i Kunststyrelsen og har tidlige-

re været kommunikationskonsulent

hos Ergoterapeutforeningen.

Anne Margrethe Hauge er ansat som

Media Relations Officer

hos Novo Nordisk A/S.

Anne Margrethe har tidligere været

Web- & Online Manager hos Fritz

Hansen A/S og Translator hos Nordea.

Christian Have bliver

fra juni adjungeret

professor i ’Cultural

governance og medie-

videnskab’ ved Institut for Virk som-

heds udvikling og Ledelse (CVL) på

Copenhagen Business School

(CBS). Christian er i forvejen adjunge-

ret professor ved Institut for kom-

munikation på Aalborg Universitet og

har udgivet en række artikler, kronik-

ker og bøger, senest Det store scene-

skift fra 2008. Christian har gennem

årene varetaget kommunikationsar-

bejdet på en lang række danske og

internationale kulturbegivenheder,

blandt andet Det Internationale

Melodi Grand Prix i Parken i 2001,

åbningen af Verdensbiblioteket i

Alexandria, Michael Jacksons Skandi-

naviensturne i 1997, European Film

Awards i København i 2009 samt

Årets Reumert og Bodilprisen. Han

har modtaget en lang række interna-

tionale priser, blandt andet en Stevie

Award for Europas bedste kommuni-

kationsleder i 2007. Christian er

cand.phil. fra KU og kreativ direktør

for Have Kommunikation.

Alan Malligsen er ansat i Infopaq

Danmark som Senior Account Mana-

ger. Alan er cand.mag. og kommer se-

nest fra en stilling som seniorkonsulent

hos Infomedia, før dette var Alan kom-

munikationskonsulent hos Cision. Alan

vil især have fokus på at etablere nye

kunderelationer. I fritiden læser Alan

HD (afsætning) og er aktiv i Køben-

havns BMX Klub, hvor han er med til

at arrangere VM i 2011.

Catja Middelboe Andersen er

forfremmet til kommuni-

kationsdirektør hos TV-

selskabet Canal Digital

Danmark A/S. Catja fort-

sætter i ledergruppen, hvor hendes

ansvarsområde udvides til at omfatte

public affairs. Hun har arbejdet med

kommunikation og presse i selskabet

siden 2004.

Bonnie Nielsen er an-

sat som projektkoordina-

tor i Holm Kommunikati-

on A/S. Bonnie er BA i

tysk og kommunikation fra Copenha-

gen Business School og er i øjeblikket

ved at færdiggøre sin kandidatuddan-

nelse i strategisk virksomhedskommu-

nikation på Handelshøjskolen, Aarhus

Universitet.

Morten Ravn er tiltrådt

en nyoprettet stilling som

kommunikationschef hos

Scanway/Tyrkiet Eksper-

ten. Morten er cand.merc. i afsætning

og kommer fra en stilling som kom-

munikationschef hos Dansk Revision

A/S. Tidligere har han bl.a. været

kommunikationschef hos Manpower

og Rambøll samt informationschef i

Tryg-Baltica.

Merete Irner er ansat i

Solar Danmark A/S i en

nyetableret stilling som

kommunikationschef.

Merete kommer fra en stilling som

Corporate Communication Coordina-

tor med ansvar for Solar koncernens

interne kommunikation.

Henrik Keller Jensen

er ansat som konsulent i

Holm Kommunikation

A/S. Henrik kommer fra

en stilling som kommunikationskon-

sulent i DI - Organisation for erhvervs-

livet og har tidligere været ansvarlig

for medlemskommunikation i interes-

seorganisationen Dansk IT.

Nette Kirkegaard er

ansat i et barselsvikariat

som webredaktør i

Dansk Kommunikations-

forening. Nette kommer fra et job

som presse- og kommunikationsko-

nulent i Forbrugerrådet og inden da

som kampagneleder og kommunika-

tionsrådgiver i WWF Verdensnatur-

fonden, hvor Nette bl.a. arbejdede

med design, opbygning og vedlige-

holdelse af hjemmesider. Og Nette

har tidligere arbejdet som kampagne-

leder for Klaus Bondam i forbindelse

med kommunevalget. Nette er cand.

mag. i Moderne Kultur og Kulturfor-

midling.

Linda Klingenberg er ansat som

bibliotekschef på Herlev Biblioteker-

ne. Linda har tidligere været kommu-

nikationschef hos Lyngby-Taarbæk

Biblioteker og Kultur. Hun er cand.

scient.bibl. Ledelse, kommunikation

og formidling fra Danmarks Biblio-

teksskole.


ling og TDC Public Affairs og har end-

videre en fortid i Venstres

Politisk-Økonomiske Sekretariat. Han

er cand.scient.pol.

Uffe vind er udpeget

som ny kommunikations-

chef i DanBolig a/s, hvor

han skal øge kædens

synlighed i pressen markant – såvel

lokalt som på landsplan. Samtidig skal

Uffe stå i spidsen for at styrke den

interne kommunikation, så DanBolig

a/s’ ambitiøse vækstmål understøttes

både på de indre og ydre linjer. Uffe

kommer fra en stilling i et af Dan-

marks førende kommunikationsbu-

reauer, hvor han primært har stået for

medie- og kommunikationsrådgivning

af store danske og internationale virk-

somheder. Før det har han været råd-

giver i Dansk Arbejdsgiverforening og

pressechef for tre ministre og har så-

ledes stor erfaring i rådgivning af top-

ledelser i erhvervslivet, organisations-

verdenen og politik. Uffe er journalist

og har lavet prisbelønnet journalistik

på Jyllands-Posten.

Send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

Kasper Riis er ansat

som kommunikations-

chef med ansvar for at

opbygge og udvikle

PANDORA’s interne og eksterne kon-

cernkommunikation globalt. Med sig

har Kasper mere end 15 års erfaring

fra såvel dagblads- og bureausiden

og som kommunikationsansvarlig for

virksomheder som Nycomed og

Novo Nordisk Engineering. Senest

kommer han fra en stilling i Corpora-

te Communication i H. Lundbeck A/S.

Charlotte Zarp-An-dersson er indtrådt

som partner i kommu-

nikationsvirksomheden

vinkel+co. Charlotte Zarp-Andersson

er cand.merc. og journalist. Hun har

16 års erfaring på kommunikations-

området og kommer senest fra en

stilling som kommunikationschef

hos AstraZeneca A/S. Charlotte Zarp-

Anderssons profil styrker især

vinkel+co’s kompetencer inden for

ekstern kommunikation, Issues Ma-

nagement og presserådgivning, lige-

som hun tilfører stor erfaring med

intern kommunikation samt ledelses-

og forandringskommunikation. Sam-

men med Lone Michelsen, Henrik

Bo-Larsen og Jens Steen Larsen ud-

gør Charlotte Zarp-Andersson nu

partnergruppen i vinkel+co.

Jakob Ullegård er

ansat som særlig rådgi-

ver for Forsvarsminister

Gitte Lillelund Bech (V).

Jakob kommer fra en stilling som le-

der af Public Affairs i Landbrug & Fø-

devarer, hvor han har haft ansvaret

for at koordinere organisationens

politiske interessevaretagelse. Jakob

Ullegård har tidligere været konsu-

lent i TDC’s Koncern Strategi-afde-


vELKOMMEN TIL NYE MEdLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Jakob Overgaard AndersenSeniorkonsulent Infomedia A/S 3347 1480

Hanne Arentoft Kommunikationschef Konkurrencestyrelsen 4063 0906

Sebastian FrancisAtkins Konsulent Infomedia A/S 3347 2246

Kristine Bisgaard Marketingkoordinator Holger Christiansen A/S 7614 3397

Jacob Bjerregaard Pressekonsulent Professionshøjskolen Metropol7248 7500 Lisbeth Brodin Webredaktør & kommunikationskon-sulent Statens Arkiver 3392 2360 Elsebeth Christensen Kommunikationskonsulent Københavns Kommune 2815 6881

Maria Arvé Christensen KommunikationsmedarbejderFødevarestyrelsen 3395 6000

Cecilie Burkal Cohrt Konsulent Region Hovedstaden 2679 2610

Mikael Ejrnæs Kommunikationschef Nova Bank Fyn A/S 6614 0474

Jens Erik Fisker HR Manager Frode Laursen 4115 4933

Inge gleerup Presserådgiver Danske Regioner 4020 2824

Eva Veileborg Hald Direktør Danske Bank [email protected]

Malene Becker Hallund Kommunikationskonsulent Telenor A/S 7210 0100

Lone Hansen Chefsekretær Århus Købmandsskole

Steen Hansen Adm. direktør K. E. Mathiasen A/S 2086 0366

Luise Bæhrenz Hjort Kommunikationskonsulent Ergoterapeutforeningen 8882 6270 Vesna Hodzic-Mehic Kommunikationsansvarlig Danoline 9852 1153

Helene Haas-Madsen Relations Manager Dong Energy A/S 4576 2310

Tim Lind Jensen Kommunikationsrådgiver Operate A/S 3816 8090

Marianne Jensen BA Sprog og Internationale Studier 2849 9816

Marianne Seydel JørgensenExecutive Assistent, Communications Dong Energy A/S 9955 9543 Sofie gry Luersen Cand.mag i Medievidenskab2298 2717

Mina El Moutamid Cand.comm. 2627 2738

Eva Neimers Udviklings- & kommunikations-konsulent FSP Pension 3346 1200 Tine Martlev Pallesen Markeds- og kommunikationschefSparekassen Østjylland 4021 4059 Lars Liebst Pedersen Kommunikationskonsulent Forsikring & Pension 4191 9191 Søren Petersen Direktør Xylofon A/S 8476 2531

Marianne Rasmussen Communication Specialist Chr. Hansen A/S [email protected] Morten Skjerk KommunikationsmedarbejderLærernes Pension3271 3332

Mette udesen Webredaktør Styrelsen for Bibliotek og Medier3373 3373

Thomas Wisborg Kommunikationskonsulent Dansk IT 3317 9775

Mads Aarup Juniorkonsulent 6166 2504

velkommen til nye medlemmer i dKF og Ungkom

Rune Barløse JensenStud.mag.3259 5951

Caroline Astrid Bunken Studerende 2017 5054

Steffen Christensen CO-Founder 23 Visual ApS 2532 7058

Ninna Delobel Studerende 2463 9647

Adrian FeyStuderende 2751 5498

Marianne Yde Frøkjær Studerende 5051 5591

Maritta guldbrandsen Studerende 2861 2788

Cecilie Hansen Studerende 2521 0535

Sandra Jensen Studerende 2643 2394

Maj-Brit Dam Jensen Studerende 5126 1910

Helene Møberg Johansen Studerende 2099 2139

Tor Juul Studerende & studentermedhjælper Bedre Psykiatri 2127 7477

Signe Jühne Bast Studerende 221402323

Ruben Kidde Studerende & Projektkoordinator 4142 5696

Signe Kjærbølling Studerende 4014 8916

Nanna Kristiansen Studerende 6177 3406

Viktoria Kutstova Studerende [email protected]

Mette Larsson Studerende & Studentermedhjælper Carlsberg Danmark 6126 0781

Stine Schlichtkrull Lund Studerende 6024 7981

Rasmus Meldgaard Studerende & Studentermedhjælper Dansk Sygeplejeråd 2985 9689

Natascha Mottlau Studerende 2962 5282

Anna Paysen Studerende 2785 6197

Julie Petersen Studerende & Projektassistent Dreyer + Kvetny 2964 8083

Elma Razic Studerende [email protected]

Signe Damm Skrydstrup Studerende 2622 4173

Henriette StisenStuderende 2697 8078

Caroline Ta Studerende 3023 6684

Christina Thorup Studerende 6084 1719

Pia Lindholm Tygesen Studerende 2244 3413

Nina Wolff Stud.cand.public 2294 8826


KURSER

31. august hos DKF i Hellerup

2. september i Århus

Er det dig, der skal have jobbet?

Kurset er gratis

6. september hos DKF i Hellerup

7. september i Vejle

Spin, lobbyisme og politisk

kommunikation


Strategisk Public Relations


Førstehjælp til feedback

- bliv en god kommunikationstræner

9. og 23. september hos DKF i Hellerup

13. og 27. september i Vejle

Få borgerne i tale

13. og 21. september hos DKF i Hellerup

Få styr på det journalistiske håndværk


7. oktober i Vejle

Rolig nu.... få det digitale overblik!



Sundhedskommunikation

- med udgangspunkt i forretningen



Få dit blad læst

- nu med onlinemagasiner


4. oktober i Vejle

Før helvede bryder løs

- Issues Management og

krisekommunikation i praksis


Spræng rammerne med

eventkommunikation


14. oktober i Århus

Sociale medier i den strategiske

kommunikation

ARRANgEMENTER 2010 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

gRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov og stude-ren de delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIgE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads.

HVIS Du KRYDSER STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

4. oktober hos DKF i Hellerup

12. oktober i Vejle

Effektiv lederkommunikation

anno 2010


Kender du typen? - målret

kommunikationen med personaer


giv forretningsstrategien liv

og mening


Netværk er magt

11. og 25. oktober hos DKF i Hellerup

12. og 26. oktober i Århus

Skriv på nettet - fang dine læsere

2. og 13. oktober hos DKF i Hellerup

Power to the people! - Involver,

engager og maksimer gennem

alternativ markedsføring


1. november i Århus

Webredaktørens udfordringer og rolle


Brug historierne strategisk

1. november hos DKF i Hellerup

Kreative processer:

Forførelsens anatomi


Lean kommunikation – nye metoder

til at skabe værdi, effektivisere og

mindske spild


11. november i Vejle

Strategisk effektivitet gennem

forandringskommunikation

8. og 9. november hos DKF i Hellerup

15. og 16. november i Århus

Kommunikationsstrategi og -politik

med udgangspunkt i forretningen


Knæk koden - og fortæl historien

bag tallene


Levende CSR-kommunikation

- fra årsrapport til cyberaktivisme

17. november og 6. december hos

DKF i Hellerup

Ny i kommunikationsfaget



Stå fast i bedste sendetid

– medie- og budskabstræning


Interne stakeholders

- kommunikationsledelse i praksis



Metoder til at lede global

kommunikation


2. december i Vejle

gør mobiltelefonen til en del af din

digitale strategi

2. december hos DKF i Hellerup

Tag ordet - grib forsamlingen

- bliv en bedre oplægsholder


gUIdE TIL BRANCHEN

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’


ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikation

kommunikation og prTrinskjær & Co

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97

bannerannonce_105x30_2.indd 3 17-03-2010 16:01:07

v

Web-TVAudioPodcastwww.provector.dk Tlf: 7021 0407

Web-tv, audio & podcast

PROVEOTOR

kommunikationsforeningen105x130.indd 1 2/1/10 6:45 PM

2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





A Weber Shandwick Affiliate Company

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSEFor en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent.

Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation?

Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil?

Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder.

Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører.

For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail [email protected]

www.infomedia.dk

EN AGENDAS LIVSCYKLUS

Den offentlige dagsorden

Debatsagfører

Mediernes dagsorden

Opmærksomhed i medierne

Den politiske dagsorden

Politisk beslutningsproces

210x257_agendaAnalyse_1k.indd 1 10/01/10 10:53:16

Documents

Kommunikatøren nr. 3