nr. 4 ° August 2011

KOMMUNIKATØREN

temaDigital kommunikation

HR Og KOMMUNIKATION sAMlER TROppERNE

pIONER pÅWEB-TV

TæT pÅ BRUgERNEs DNA

MORTEN sAxNæs

2 Kommunikatøren l August 2011

Jeg begynder efterhånden at føle mig gammel. Som jeg husker det, er

det ikke længe siden, at debatten i medierne om forskernes oplysnings­

forpligtelser gik på, at forskerne ikke prioriterede formidling til alminde­

lige mennesker nok. Der var også kritik af, at journalisterne forsimplede

forskning til tegneserie­niveau.

Men det har altid været ud fra en tro på, at der måtte

være viden blandt forskerne, som den brede befolkning

(og også meningsdannere) kunne have godt af at kende.

Så vidt jeg ved, er det endnu ikke en pligt, at alle forskere

skal formidle deres viden, men universiteterne har en

forpligtelse til at give offentligheden indsigt i forskningen.

Nogle forskere citeres ofte i medierne. De er gode til at

omsætte deres viden. De er villige til at indgå i debatter.

De er villige til at stå på mål for deres holdninger. Lyst,

vilje, viden og nu også mod er afgørende.

Der er brug for, at vi videndeler. Hvis Danmark skal blive ved med at være

en nation i fremgang og ikke stagnation, skal vi dele viden, oplyse og ud­

fordre. Vi skal ikke gå i ’kommunikations skyttegravene’ på hver sin side

af værdidebatten.

På den måde kan vi sikre, at forskning fortsat formidles til offentlig­

heden. At kommunikationen bliver god og bringer os videre.

FAIRNEss I FORsKER-DEBATTEN

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Nogle forskere citeres ofte i

medierne. De er gode til at om­

sætte deres viden. De er villige til

at indgå i debatter. De er villige

til at stå på mål for deres hold­

ninger. Lyst, vilje, viden og nu

også mod er afgørende.’

Kommunikatøren l August 2011 3

6 danmark LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN

This is your captain sleeping

Politiken afdækker chokerende forhold i cockpittet på rute- og charterfly. For første gang står stribevis af danske piloter frem og fortæller, at deres selskaber presser dem til det yderste, så de falder i søvn bag styrepinden og begår alvorlige fejl. ’Jeg var så træt, at jeg glemte at slå landingshjulene ud’, fortæller en pilot.

Artikelserie i Politiken fra i morgen.

Dødtrætte piloter

Arkivfoto:FinnFrandsen

POLITIKEN UNDERSØGER

Politiken undersøger den livsfarlige træthed hos piloter, som flyver flere timer, end videnskaben anbefaler.

Sådan har vi gjort:Over 500 piloter, som arbejder i Danmark, har svaret på spørgsmål om deres arbejds-forhold. En lang række piloter har i detaljer fortalt, hvordan træthed får dem til at begå livsfarlige fejl. Politikens research afdækker, hvorfor det er sådan, og om myndigheder og politikere lever op til ansvaret for flypassagerernes sikkerhed i luften.Holdet bag:Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen.Kontakt: Politiken.undersoeger@pol.dk

INDHOLD NR. 4/2011

side 18

16

30

3334

Kommunikatøren | 4 August 2011

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt­Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBKristina Haustrup Hansen, UngkomPernille Hermann, bedretekster.dkAnne Juel Jørgensen, KMD A/SJon Kiellberg, politisk klummeskribentDavid Lohman, HA kom.Stine Mølbach, UngkomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, RelationsPeople

DKFs korrespondent i New YorkStig Albinus, APCO

Kontakt redaktionen 3393 9098dansk@kommunikationsforening.dkKommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer august 2011Deadline for artikler 26. juni 2011

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt­Hansen, udviklingschefDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dkwww.kommunikationsforening.dk

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside­ og temafotos: Caroline BaglicProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399­6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

22

side 16

20

spin for galleriet

Kommentar: UngKom teaser

Debat: DKF eller DJ? Nej, vi supplerer hinanden

spirende visuel kultur i kommunen Frederiksberg Kommune har haft 10 medarbejdere på videoproduktions­kursus. De skal være medproducenter på kommunens nye web­tv­kanal

Et spadestik dybere Politiken, Berlingske og Jyllands­Posten vil sikre brandet ved at oppriorite­re den klassiske undersøgende journalistik

Tendens: HR og Kommunikation samler tropperne KMD gør det, PFA Pension gør det, Coloplast gør det: Lægger HR­ og kommunikationsafdelingerne sammen

Diplomuddannelse i kommunikationsledelseNi kommunikatører kan pryde CV’et med en ekstra pind: Diplom i kommunikationsledelse

public Affairs: Et politisk værktøj med potentialePublic affairs og lobbyisme er i kraftig vækst

Udforsk dit talent med case competitions20 årsager til at droppe undskyldningerne og kaste dig ud i din første case competition BOgANMElDElsER

MEDlEMMER I NYE JOB

NYE MEDlEMMER

ARRANgEMENTER

gUIDE TIl BRANCHEN

18

TemaDigital kommunikationMobilen er blevet en digital megatrend. Kommuni­

kationen kobles til tid og sted, og den fysiske og

den digitale verden smelter sammen. Dynamikken er

revolutionerende og kommunikations og markeds­

føringsfolket kan komme helt tæt på brugernes

DNA. Men virksomhederne fastholder kontrolkultur

og forsømmer at udnytte de nye muligheder, viser

undersøgelse. Side 4­13

graverjournalistikken skal sikre brandetGravergrupperne vokser på de store danske dagblade

pioner på web-tv Frederiksberg Kommune slipper video­mediet fri i organisationen, og medarbej­

derne involveres i at vise levende billeder

14

32

24

26

29

1515

4 Kommunikatøren l August 20114

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Vi bruger internettet og de sociale platforme dagligt. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Kommunikationsforenings medlemmer, foretaget forud for dette nummer af Kommunikatø-ren, der sætter fokus på digital kommunikation.

Resultatet ligger sandsynligvis ikke langt fra det forventede. De digitale platforme er uund-gåelige at forholde sig til, især for kommunikatører. Med den hastige udbredelse af blandt an-det tablets og smartphones, gør teknologien det lettere at holde sig opdateret og kommunike-re via de digitale kanaler – men det øger også kravene til dem, der arbejder med online kommunikation.

I dag er det en selvfølge, at alt fra virksomheder, store som små, til frivillige organisationer og kommuner er repræsenteret online. Og der er også en stigende forventning om, at de er at finde på i sociale fora på nettet.

Den digitale platform har givet en masse nye muligheder for at skabe større transparens og komme tættere på brugere, kunder, medier og øvrige interessenter. Når kommunikationen di-gitaliseres, bliver der uanede mængder data og dermed indsigter tilgængelige, og det gælder begge veje. Indsigterne gør det muligt for virksomheder at skabe en bedre dialog, nærhed og loyalitet med deres omverden. Men det kræver et nyt mindset og ikke mindst tilegnelse af vi-den om et felt, der er i rygende udvikling, og som samtidig på nogle punkter kan være teknisk udfordrende.

I dette temanummer kan du læse om flere af tendenserne inden for digital kommunikation og få indblik i nogle af de mange resultater fra undersøgelsen om kommunikatørers brug af sociale medier.

Rigtig god læselyst!

Louise Aalbæk

Fremtidens kommunikatører

Deres chefer

DIgITAlE sOCIAlE TENDENsER

5Kommunikatøren l August 2011 5

I modsætning til for bare to år siden,

er langt størstedelen af de telefoner,

der bliver solgt i dag, såkaldte

smartphones. Internet, GPS, video og

kamera er blevet selvfølgelige basis­

funktioner, som vi benytter bevidst og

ubevidst gennem et hav af applikatio­

ner – eller apps. De er med til at gøre

livet både mere simpelt og mere ud­

fordrende end tidligere. Med mobilen

er vi konstant på, online og tilgænge­

lige – ikke bare i røret, men også på

et utal af sociale platforme. Mobilen

har derfor været med til at udvide

mulighederne for vores kommunikati­

on med hinanden – og med virksom­

heder og brands.

Smartphones har født to tendenserMorten Saxnæs, der er digital konsu­

lent i DialoguePeople i Netpeople,

rådgiver til daglig kunder i digitale

tendenser og herunder også mobilens

muligheder. Han ser to primære ten­

denser, som præger vores måde at

kommunikere og agere på lige nu:

­ Den indbyggede GPS i smartpho­

nes gør det muligt at lokalisere bru­

geren. Det har været med til at gøre

lokationsbaserede tjenester til en af

de mest interessante markedsførings­

tendenser i øjeblikket. Den anden

tendens handler om kommunikation

med brugeren i realtid, hvor der er

fokus på øjeblikkelig feedback, også

kaldet instant communication.

Realtidsbegrebet opstår, fordi mo­

bilen gør det muligt at interagere

­ Men det stiller nye krav til virk­

somhederne, når de går i dialog med

deres kunder. Og det kræver et mind­

set­skifte for folk, der arbejder med

kommunikation og markedsføring,

fordi der opstår forventning om rele­

vans fra modtagernes side. Vi bliver

simpelthen irriterede, hvis kommuni­

kationen med et brand eller en virk­

somhed ikke er målrettet og relevant,

mener Morten Saxnæs.

Understøt massekommunikatio-nen med relevansMorten Saxnæs mener ikke, at mas­

sekommunikationen skal afløses af

dialogmarkedsføring, men kan og

skal suppleres for at opnå en mere ef­

fektiv kommunikation.

­ Det handler om at lytte, læse og

lære, før man taler til sin kunde. Der

er enorme mængder data at hente,

hvis man ser på sine kunders digitale

fodspor og deres kommunikation og

interaktion med brandet. Bruger man

det, kan man få en kæmpe effekt –

men det er også ressourcekrævende,

siger Morten Saxnæs, der ofte ople­

ver, at nogle virksomheder vil mere,

end de har kapacitet og overskud til.

Morten Saxnæs mener, at det er vig­

tigt at fokusere på at udnytte trede­

lingen af medierne:

­ Paid, owned og earned media –

samspillet mellem de tre giver en

stærk marketingplatform i dag. Vær­

dien i earned media er langt højere

end den, der skabes gennem paid og

owned, men omfanget og styrken er

MOBIlEN –

EN DIgITAl MEgATREND

Af Louise Aalbæk

med venner og virksomheder, uanset

hvor man befinder sig, og på alle tids­

punkter af døgnet. Når kommunikati­

onen via mobilen kan ske i realtid, vil

kommunikationen nemlig helt natur­

ligt også begynde at knytte an til lo­

kation.

Nye krav til dialogenDet er længe siden, at klassisk masse­

kommunikation er blevet udfordret af

det, vi kalder dialogmarkedsføring el­

ler 1:1­kommunkation. I dag ser vi

ifølge Morten Saxnæs også et skift i,

hvordan dialogmarkedsføringen ud­

formes:

­ Styrken ved dialogmarkedsføring

i forhold til massekommunikation er,

at budskaberne er mere målrettede

og derfor ofte mere relevante.

1:1­kommunikation har tidligere væ­

ret dekoblet fra tid og sted. Men når

den i dag kobles med disse to fakto­

rer, får vi en markedsføringstendens,

der er uhyre stærk. Når vi som kom­

munikatører får mulighed for at tilfø­

je sociale data til budskabet, opstår

der en dynamik, som er revolutione­

rende, da vi kommer tæt på bruge­

rens adfærdsmæssige DNA.

Indsigterne i kundernes placering

og handlemønster ved hjælp af deres

mobiltelefon gør det muligt at kon­

kretisere og personalisere kommuni­

kationen til det ekstreme. Den kan

med andre ord tilpasses og gøres så

relevant, at det bliver lettere at påvir­

ke modtageren fx i forbindelse med

et køb.

6 Kommunikatøren l August 20116

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

et resultat af veleksekveret paid og

owned media, der har medtænkt so­

ciale elementer. En rigtig god case vil

stort set altid være rig på earned me­

dia, fordi kommunikationen arbejder

videre fx i sociale fora, når virksomhe­

den har sluppet budskabet.

Mobilen i fremtidenDe fire store teleselskaber i Danmark

arbejder lige nu på i højere grad at

gøre mobilen til et betalingsmiddel, li­

gesom Google Wallet forsøger at

gøre det i USA. I fremtiden vil den

med stor sandsynlighed rumme me­

get mere end vores adgang til sociale

netværk, pung og personlige data –

derved bliver den et detaljeret kort

over vores adfærd.

­ Med al data samlet i ét device

bliver den noget af det mest interes­

sante lige nu for folk, der arbejder

med kommunikation og markedsfø­

ring. Mobilen kommer til at være den

vigtigste platform i fremtiden, fordi

den rummer nøjagtige informationer

om tid og sted i forhold til vores køb,

men ikke mindst er den koblet til ser­

vices som Google og Facebook, der

på forhånd kender vores digitale

DNA, siger Morten Saxnæs.

I øjeblikket er der stort fokus på ap­

plikationer. Apps øger et brands til­

gængelighed, fordi mobilen hele tiden

er i din lomme, men som med al anden

kommunikation, handler det om rele­

vans, hvis brugeren skal benytte den.

­ En app kan være en fremragende

markedsføringsplatform, hvis den gi­

ver brugeren værdi. Vi ser desværre

alt for få virksomheder, der formår at

konvertere deres produkter og ser­

vices til den mobile platform med

succes. Der er fokus på teknologien

og ikke kommunikationen, og så en­

der man med en gimmick­løsning

DKF kursus

Sociale medier i den strategiske kommunikation

september 2011

www.kommunikationsforening.dk

Når kommunikationen kobles med tid og

sted, får vi en markedsføringstendens, der

er uhyre stærk. Når vi tilføjer sociale data

til budskabet, opstår der en dynamik, som

er revolutionerende, da vi kommer tæt på

brugerens adfærdsmæssige DNA, mener

Morten Saxnæs, digital konsulent i Dia-

loguePeople i Netpeople.

med begrænset holdbarhed og ef­

fekt, uddyber Morten Saxnæs.

En ny kommunikationsformNår vi bruger mere tid på og med

mobilen, bør dette også afspejle sig i

markedsføringsbudgetterne. Skær­

men og formatet giver nogle udfor­

dringer for, hvad der er fysisk muligt.

­ Virksomhedernes rum for kom­

munikation er både blevet større og

mindre. Desuden er folk mere selekti­

ve over for, hvad de får på mobilen,

hvilket gør det mere udfordrende for

virksomhederne. Men den har åbnet

et nyt digitalt vindue til verden, som

gør verdenen mere spændende, siger

Morten Saxnæs.

Her nævner Morten Saxnæs ’aug­

mented reality’, der er et digitalt lag

på virkeligheden, som bliver muligt

gennem mobilen. Et eksempel på

dette er Kraks app, der hjælper bru­

geren med fx at finde en restaurant

ved at holde mobilen op og følge iko­

net for restauranten.

Potentialet for virksomheder­ Vi kommunikerer til stadighed mere

og mere via mobilen. Vi bruger den til

at finde vej, finde arrangementer og

underholdning, vi bruger den til at

kommentere, anmelde og dele ople­

velser med venner. Det betyder at der

er mere åbenhed i kommunikation

om virksomheder, siger Morten Sax­

næs. Han mener derfor, at virksom­

heder, der ikke er tilgængelige gen­

nem den digitale platform, som

mobilen udgør, ikke udnytter det ful­

de potentiale.

­ Vi kæmper om brugerens op­

mærksomhed. Dette lag gør det let­

tere at være relevant, fordi brugeren

selv går ind og former oplevelsen,

slutter han.

Kommunikatøren l August 2011 7

AUgMENTED REAlITYNår der lægges et digitalt lag på ver­

den gennem brug af mobilen, åbner

det for en lang række muligheder,

hvor brugeren selv får lov at bestem­

me sin oplevelse. Ved hjælp af mobi­

lens kamera kan man fx gøre en streg­

kode til en 3D­oplevelse, hvor

brugeren kan se et produkt fra alle

vinkler. Mulighederne er mange, og

kun få virksomheder herhjemme er

begyndt at bruge dette. Inspiration

kan med fordel hentes i Japan, hvor

udbredelsen er langt større.

lOKATIONsBAsEREDE TJENEsTEREn funktion, der gør det muligt at

lave tilbud, der afhænger af, hvor

man befinder sig. Foursquare Spe­

cial og Facebook Deals, der er knyt­

tet til Facebook Places, er eksempler

på sådanne tjenester. Det handler

om, at der tilbydes et deal­element

til et check­in. Det er en interessant

funktion for virksomheder, fordi

handlingen bliver delt i personens

netværk. Der opstår derved et ele­

ment af anbefaling eller word of

mouth, som kan have langt større

effekt end traditionel markedsføring.

gAMIFICATIONFoursquare bruger gamification for at

bevare interessen hos brugerne. Når

man laver check­ins kan man opnå

mayerships, badges og point. Spil­

elementet, hvor man konkurrerer

mod sine venner og bliver belønnet

for at sprede information om ens fær­

den, efterlader en lang række mulig­

heder for at lære brugeren bedre at

kende. Virksomheder, der forstår at

udnytte dette, kan opnå en lang ræk­

ke indsigter i sine målgrupper.

8 Kommunikatøren l August 2011

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Ledelse, organisation og kultur skal

ændres i landets organisationer, hvis

man vil undgå at blive hægtet af dia­

logen om de kerneinteresser, der er i

den enkelte virksomhed. Det mener

tre ud af fire kommunikatører i den

medlemsundersøgelse*, som Dansk

Kommunikationsforening gennemfør­

te i juni måned.

Det lader på den anden side til, at

kommunikationsfolkene selv er dårli­

ge til at formidle deres budskaber.

Kun fem procent har i følge undersø­

gelsen oplevet, at man på deres ar­

bejdsplads har taget konsekvensen

og forsøgt at integrere de nye krav i

ledelse og organisationen af virksom­

heden. Kommentarerne til undersø­

gelsen viser, at virksomhederne over

en kam bliver udfordret af de sociale

medier. Af kommentarerne i undersø­

gelsen fremgår det, at organisationer­

ne generelt bliver udfordret både på

det ledelsesmæssige og organisato­

risk af de sociale medier. Rykker det

for alvor på et område, så venter bru­

gerne ikke tålmodigt på en reaktion

fra virksomheden. De sociale medier

er på 24­7, mens man i mange virk­

somheder har faste forretningsgange,

lukket aften og weekend. Dertil kom­

mer, at man mange steder ikke har

aftalt, hvem der har ret/pligt til at ind­

gå i dialog på de sociale medier.

De største problemer oplever kom­

munikatørerne i forbindelse med virk­

somhedernes behov for kontrol, at

VIRKsOMHEDERNE FAsTHOlDER KONTROlKUlTUR Hovedparten af landets organisationer holder fast i ledelsesform og kultur, selv om de bliver udfordret af de sociale medier. Det viser DKFs undersøgelse

rolle og opgaver ikke er defineret og

ikke mindst, at der mangler klare

strategiske mål og ressourcer. Kom­

munikatørerne er også enige om, at

de sociale medier ikke er en døgn­

flue, og at de har en stadig voksende

betydning, så udfordringerne forsvin­

der ikke, selv om man vælger ikke at

beskæftige sig med dem.

Som et af medlemmerne skriver i

sin kommentar: ’Lysten til at gå i dia­

log bliver ikke helt fulgt op af hand­

ling. Når hverdagen presser sig på,

agerer politikere og ledelse typisk ikke

i det tempo og omfang, som de so­

ciale medier kræver, hvis man skal

være rigtigt til stede og udnytte mu­

lighederne.’

Virksomhederne kan ikke selv bestemmeMed de sociale medier er det ikke

mere den enkelte virksomhed, der

kan bestemme sig for, om det er et

redskab, de vil forholde sig til. Hvis

ikke de selv tager handsken, så er der

altid muligheden/risikoen for, at bru­

gerne tager initiativet. Stort set alle er

enige om, at det er nødvendigt at

forholde sig de sociale medier uanset

hvilken type virksomhed, man sidder i

spidsen for. Men det budskab er det

ikke lykkedes at formidle til de re­

spektive ledelser. Hver femte af de of­

fentlige virksomheder og 15% af de

private hverken bruger eller har pla­

ner om at bruge sociale medier i de­

res arbejde, mens det kun gælder for

fem procent af organisationerne.

En række medlemmer giver udtryk

for deres frustrationer i kommenta­

rerne. Cand.com. Shiva Xenia Brun­

svig skriver kort: ­ Topledelsen har

ikke set lyset i sociale medier, primært

fordi de ikke selv bruger dem. En an­

den beskriver problemerne sådan:

­ Lange beslutningsgange, kontrol­

kultur samt angst for at skade organi­

sationens brand.

En tredje af deltagerne skriver i sin

kommentar: ­ Man kender det ikke

på ledelsesniveau – og er ikke selv

brugere. Det betyder, at det er en op­

gave at få ledelsen til at se værdien.

Af samme grund er man skeptisk og

nervøs for, om man kan styre kom­

munikationen, hvis man går i lag med

de sociale medier.

­ Vi hører meget ofte om betæn­

kelighederne, når vi skal rådgive, si­

Af Karin Sloth

Facebook er ikke mere farligt end andre ka-

naler, mener Facebook konsulent Anna Brill

Jørgensen, Komfo.

Kommunikatøren l August 2011 9

71% 61% 43%

34% 42% 15%

40% 26% 24%

29% 24% 17%

VIRKsOMHEDERNE FAsTHOlDER KONTROlKUlTUR ger Facebook konsulent Anna Brill

Jørgensen, Komfo. Selv om vi kun

møder de virksomheder, der vil arbej­

de med Facebook, så må vi ofte for­

klare, at Facebook ikke er mere farligt

end andre kanaler. Det farlige er, hvis

man kvajer sig og ikke er åben for at

gå i dialog, men det gælder jo på alle

medieplatforme. Her kan man sige, at

reaktionen måske er hurtigere på

Facebook. Men hvis man ser på Irmas

kiksede printreklamer med de små

gule lapper, så var der ikke større mu­

ligheder for at have kontrol med situ­

ationen. Her gik Facebook brugerne

selv i aktion og gjorde grin med rekla­

men.

De offentlige halterInteresseorganisationer er topscorere,

når det gælder brug af sociale medi­

er, mens offentlige virksomheder hal­

ter bagefter, hvad enten det gælder

Facebook, LinkedIn eller YouTube.

Manglen på ressourcer er ikke hele

svaret. Forvaltningsloven og kravene

til journalisering spænder ben for at

det offentlige for alvor kan udnytte

mulighederne i de sociale medier til

at skabe dialog med borgerne.

­ Det er et reelt problem, medgiver

kommunikationskonsulent Ane Eg­

gert i Kommunernes Landsforening. ­

Vi har adresseret problemet, men har

endnu ikke fundet en løsning på det.

Vi har sammen med IT og Telestyrel­

sen haft og har flere specialister ind

over uden, det har været muligt at

komme med et klar løsning.

Mange kommuner og andre of­

fentlige institutioner har valgt at ar­

bejde med de sociale medier på trods

af, at det giver problemer i forhold til

de bureaukratiske krav.

­ Jeg vil ikke lægge hovedet på

blokken med hensyn til, hvad man

skal gøre for at leve op til de forvalt­

ningsmæssige regler, siger Facebook

konsulent Anna Brill Jørgensen, der i

sin tid skrev speciale om, hvordan

kommunerne kan benytte Facebook

til at bygge bro til borgerne. ­ Hos os

anbefaler vi ikke bare de offentlige

kunder, men alle om at udstyre deres

Facebook profil med en disclaimer,

der fortæller, hvilken status tekster på

opslagstavlen har, fx. at indholdet

ikke vil blive journaliseret eller brugt

til sagsbehandlingen, og at man for­

beholder sig ret til at slette indlæg.

Tilsvarende har brugerne af Facebook

også stor forståelse for, at man ikke

kan reagere i alle døgnets timer, bare

man gør opmærksom på det.

Guldet venterMedlemmerne har store forventnin­

ger til, hvordan de sociale medier kan

benyttes i deres faglige arbejde.

Medlemmerne ser helt klart langt fle­

re fordele ved de sociale medier, end

de ser mulige problemer. Det er ge­

nerelt de yngre og kvinderne, der

vurderer mulighederne som kend­

skab, kontakt og omdømme højst,

mens mændene og de lidt ældre

mener, at de sociale medier indebæ­

rer mulige problemer i forhold til sty­

ring, kontrol og produktivitet.

Vurdering af betydning*

Øge kendskab 86%

Kontakt til nye målgrupper 82%

Et godt omdømme 73%

Forretningsmæssig værdi 69%

Produktudvikling 63%

Øge salg 62%

Trussel for omdømme 50%

Skade medarbejders produktivitet 30%

*) Vurderet på skala fra 1­6, tallet er en

sammenfatning af meget & stort set enig/

uenig

­ Selv om de enkelte organisatio­

ner har en strategi, så er problemet,

at de ved alt for lidt om, hvad Face­

book kan – og så er det jo vanskeligt

at lave en realistisk strategi, siger

Anna Brill Jørgensen. ­ Kommunikati­

onsfolkene er generalister, og på

samme måde, som det tog tid at er­

kende, at man skulle have specialister

til at arbejde med web, så er vi inde i

en tid, hvor der skal ske en tilsvaren­

organisationer private offentlige

Bruger i høj eller nogen

grad sociale medier

Facebook

LinkedIn gruppe

YouTube kanal

Andre sociale medier

Har strategi for brug

af sociale medier 56% 34% 22%

Har plan om at bruge sociale medier 60% 40% 43%

Ingen af delene 5% 15% 19%

10 Kommunikatøren l August 201110

Følg med på www.kommunika­

tionsforening.dk, hvor du kan

læse mere om kriterierne,

downloade indstillingsskema

og tilmelde dit projekt til

kom-pris’o9.

9. november 2009 hos DI

Hvordan skaber kommunika­tion værdi for virksomheder, organisationer, myndig heder

og samfund?

Hvilke trends vil præge kommunikationen de

kommende 10 år?

Hvilke kvalifikationer og kom­petencer bliver kommunikatø­rens vigtigste de næste 10 år?

Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille?Hvilke opgaver skal vi løfte?

kom­pris’o9Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste eksempler på god professionel kommu­nikation i to kategorier ­ landsdækkende kommunikationsprojekt og regionalt/­ lokalt kommunikationsprojekt.

Indsend dit kommunikationsprojekt til kom-pris’o9 allerede nu og senest 2. oktober kl. 12.

DOMMERKOMITEProjekterne nomineres af en dommerkomite, der består afFormand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business SchoolKommunikationsdirektør ANNE­MARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/SKommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dkKommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. Møller­Mærsk A/SKommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes LandsforeningAdm. direktør og chefredaktør LEIF BECK FALLESEN, dagbladet BørsenPartner OLE SCHMIDT PEDERSEN, Firstline Communication og formand for Dansk Kommunikationsforening

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde

med dagbladet Børsen

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

l V A R

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

kom­dag’o9 kom­pris’o9

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

KOMM UNIKATI ON2019

KLSGRAFISK HUS

DKFs Tænketank 2019 har udpeget

’Fremtiden er digital’ som en af ni vigtige

tendenser for fremtidens kommunikation.

Læs mere www.kommunikationsforning.dk

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

de bevidsthed om, at effektiv brug af

sociale medier kræver specialister.

Øh, en strategi!Undersøgelsen viser klart, at interesse­

organisationerne generelt er de bedste

til at koble indsats og forretningsmæs­

sig strategi, når det gælder brug af so­

ciale medier. Stort set seks ud af hver

syvende interesseorganisation har en

strategi i relation til deres sociale medi­

er, mens det kun gælder halvdelen af

de private og offentligt virksomheder.

Resultatet svarer meget godt til Social

Semantics store undersøgelse, der vi­

ste, at i snit havde kun 27% af alle

danske virksomheder en strategi for

deres brug af sociale medier.

Blandt kommunikatørerne er man

helt bevidst om problemet med de

manglende strategier.

­ Der er ingen politik på området

og det diskuteres kun sjældent. I en

stærk faglig organisation som min vil

det ofte være kommunikationsfolkene

der kommer til at tage sig af de udfor­

dringer, de sociale medier giver. Fag­

kontorerne er kun sjældent rustede til

at påtage sig en rolle ­ der er i hvert

fald ikke gjort noget systematisk for­

søg fra organisationens side på at øge

kompetencerne, hverken blandt kom­

munikations/marketingfolk eller blandt

de faglige medarbejdere, skriver spe­

cialkonsulent Klaus Munk Haagensen,

Danmarks Statistik, i sin kommentar,

og den er meget dækkende for de

mange synspunkter, der følger dette

spørgsmål i undersøgelsen.

DKF inviterer til kom­dag’11 den 9. november

i Koncerthuset i DR­Byen

www.kommunikationsforening.dk/kom­dag

Artiklen er baseret på resultatet fra DKFs undersøgelse af sociale medier. Den er foretaget i juni 2011 og sendt til alle medlemmer af DKF. 410 har del­taget i undersøgelsen. I forhold til den store medlemsundersøgelse fra 2006, så er der den samme køns­ og stillings­fordeling blandt respondenterne, men der er langt flere privatansatte i denne undersøgelse, mens der er færre re­spondenter fra offentlige, organisatio­ner og bureauer.

Se data på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatører og sociale medierSådan bruger vi sociale medier

I det daglige arbejde:

Ja 59%

Nej 17%

Så tit bruger vi dem

Flere gange dagligt 43%

Dagligt 29 %

Aldrig 0,5%

Det bruger vi dem til

Vedligeholde private relationer 69%

Vedligeholde professionelle

relationer 64%

Opbygge professionelle relationer 61%

Etablere private relationer 52%

Følge med i medier 51%

Følge med i organisationer 38%

Følge med hos virksomheder 34%

Skrive nyhedsopdateringer 31%

Oprette grupper 17 %

Etablere grupper 15 %

Det bruger vi af værktøjer

IPhone 35%

Ipad/tablet 16%

Android 11%

Smartphone (uspec) 6%

Blackberry 2%

De studerende og unge er de flit­

tigste brugere, mens de ældre og

chefer er de mindst flittige. Deraf føl­

ger meget naturligt, at de unge un­

der 30 føler sig fagligt godt rustet til

at bruge de sociale muligheder på

nettet i deres arbejde, mens det kun

gælder for hver tredje i gruppen mel­

lem 30 og 60 år. Generelt har kom­

munikatører stor erfaring i at arbejde

med sociale medier. Kun hver fjerde

mener ikke selv, at de har nogen erfa­

ring i arbejdet med sociale medier.

Kommunikationsfolk er rigtig gode

til at bruge sociale medier til netværk

og videndeling. Andelen af folk der

bruger Facebook og LinkedIn er det

samme, nemlig 89%. Rigtig mange –

63% ­ bruger forskellige faglige

digitale netværk. Hver tredje bruger

dokument­ og fotodeling på nettet.

Hver fjerde blogger og hele 63% bru­

ger YouTube som værktøj.

VIRKsOMHEDERNE FAsTHOlDER KONTROlKUlTUR

Læs mere:

www.socialsemantic.eu/download

www.kommunikationsforening.dk – hvor der

er ’fagligt fokus’ på digital kommunikatIon.

A-TAgDIgITAl KOMMUNIKATION

11Kommunikatøren l August 2011 11

udtryk for, hvor synlig din hjemmesi­

de er i søgemaskinerne). Så når alle

de andre går efter den høje blondine,

sætter du jagten ind på den lille søde

brunette.

Du kan også påvirke dine chancer

for at få en date med hjem, hvis en af

dit udvalgte måls veninder kan sige

noget pænt om dig, og det er ikke

anderledes online. Google ser nemlig

et link til din hjemmeside som en

stemme på den, og det har positiv

indflydelse på dine placeringer.

Udseende er vigtigt, når du prøver

at score på en bar – det er svært at

komme udenom. Derfor skal du alle­

rede i Googles søgeresultater sørge

for, at din title og description er så

indtagende, at folk får lyst til at klikke

på dem. Her kommer SEM ind i bille­

det (SEM ­ en forkortelse for Search

Engine Marketing.) SEM er overord­

net markedsføring i søgemaskinerne.

Søgemaskineoptimering, hvor du mø­

der brugerne, netop når de søger ef­

ter det, som du udbyder. Har din mu­

Når du driver forretning online, så er

du på konstant jagt efter kunder, og

de forskellige elementer af online

markedsføring kan sidestilles med de

ting, vi går igennem i jagten på en

partner på det mere personlige plan.

Så lad os tage vores hjemmeside med

på bar for at kigge efter potentielle

kunder.

Det første, du skal være opmærk­

som på, er om din hjemmeside i det

hele taget er i stand til at komme ind

på baren. Har søgemaskinerne ikke

mulighed for at indeksere hjemmesi­

den pga. tekniske fejl eller dårlig ro­

det kodning, bliver den afvist af dør­

manden (Google).

Når siden er kommet ind på baren,

handler det om at gøre opmærksom

på sig selv over for det modsatte køn

– de potentielle kunder. Er konkurren­

cen hård på de søgeord (SEO), du

gerne vil være synlig på, skal du må­

ske finde en niche for at have en

chance (SEO er en forkortelse for

Search Engine Optimization og er et

Af Niels Tybjerg, Persuasive Copywriter, IIH Nordic

og David Lohmann Christensen.

lige partner indvilliget i en indledende

flirt og klikket sig ind på din side, be­

gynder forførelsens leg for alvor.

Mange vælger at lægge ud med en

scorereplik i form af en kæk over­

skrift, men pas på, for her risikerer du

at miste hende! Betragter kunden dig

som tåbelig, eller er du uinteressant

at høre på, så vender hun om på hæ­

len med et hurtigt klik på browserens

tilbageknap og kaster sig over et af

de andre potentielle emner ved den

digitale bardisk. Men det er slet ikke

nok. I det virkelige liv skal der nogle

gange en del forsøg til, før en poten­

tiel partner bider på og går med

hjem, og det er også tilfældet online.

Du kan komme noget ad vejen ved at

give en drink (giver du kunden en lille

gave, så føler de sig forpligtede til at

gengælde den) eller betale for taxien

hjem (fri fragt). Du kan også sørge for

at komme steder, hvor der er flere

kvinder end mænd, så du bliver en

mangelvare (et online tilbud der er

ved at udløbe, virker motiverende på

kunderne).

I sidste ende er det med online

markedsføring som med dating – det

er nemmere at få en kunde til at

handle hos dig flere gange, end det

er at jage nye emner hele tiden. Så

fasthold dem med nyhedsbreve, so­

ciale medier og god kundeservice – så

har du en partner for livet.

sCOR pÅ gOOglE

5 hurtige datingtips til din hjemmeside• SørgforathaveunikketitlesogdescriptionstilALLEsider–Googleelskerdet!

• Hardulinks,hvorderstår‘læsmereher‘?Såskafdigafmeddemmeddetsam­

me. Hverken Google eller de besøgende synes, at sådan en tekst er et klik værd.

De skal have en ide om, hvad der sker på næste side.

• Brughalvandenmetersreglen–serdinhjemmesideoverskueligeud,nårdutræder

etskridttilbagefradincomputer?

• Harduspurgtdinesamarbejdspartnere,omdevillinketildig?Denslagslinkser

altid relevante i Google øjne.

• Nårduskriverentekst,sålægekstraenergiioverskriften.Hvisdenfejler,læserde

besøgende ikke resten af dit indhold.

DKF kursus

Online effektmåling af kommunikation

september 2011

www.kommunikationsforening.dk

Forfør kunden online og skab stærke relationer

Foto

: fun

g.le

o

12 Kommunikatøren l August 201112

Før var lokalitetsbestemt kommunika­

tion et skilt, en plakat eller måske en

kampagneambassadør, der var fysisk

til stede, lige der hvor brugeren be­

fandt sig. Men det krævede selvfølge­

lig, at brugeren var lige præcis på det

sted, hvor din kommunikation var

placeret. Med den teknologiske ud­

vikling flytter informationen i dag fra

skiltet på væggen ned i hånden på

brugeren. Mads Vibe Jacobsen, besty­

relsesedlem i UngKom, har interwie­

vet Jonas Friisberg, chefrådgiver for

digital kommunikation og mobile me­

dier hos Bysted, om de mobile medier

og lokalitetsbestemt kommunikation:

­ Med deres smartphones kan bru­

gerne tilgå websites og mobilapplikati­

oner, sms’e og maile eller sende twe­

ets og statusopdateringer på Facebook

på farten. Mobiltelefonen er altid med

os og stort set altid forbundet til inter­

nettet og vores sociale netværk. Det

forandrer måden, vi skal tænke digital

kommunikation på, samtidig med at

der opstår nye muligheder for at

møde brugerne, siger han.

serede sociale netværk som Facebook

Places eller Foursquare, mobilapplika­

tioner og mobile websites er bare

nogle af de mest benyttede. En måde

at bruge den lokalitetsbaserede kom­

munikation, vi ser meget i øjeblikket,

er augmented reality, hvor den fysiske

og digitale verden smelter helt sam­

men.

Med augmented reality tilfører

man et digitalt lag til den fysiske vir­

kelighed. Dermed kan man fx, bruge

sin telefons kamera som en slags in­

ternetbrowser ved at finde informati­

oner knyttet til fysiske objekter. Tek­

nologien kan være overflødigt lir,

men kan også have et reelt formål,

som Jonas Friisberg fortæller:

­ Det er en teknologi, der i nogen

grad også er gået lidt inflation i. Lidt

ligesom alle ville lave en viral video

for nogle år siden, forsøger mange

sig nu med augmented reality. Men

selvom teknologien nogle gange bli­

ver en gimmick, kan den også bruges

på intelligente måder, fx som avance­

ret vejviser til at give os yderligere

produktinformation i butikkerne eller

til at oversætte tekst i det fysiske rum

via tegngenkendelse.

Med smartphones, tabletpc’er og bærbare computere er opstået en række nye muligheder for at kommunikere med dine brugere lige der, hvor de befinder sig. Chefrådgiver Jonas Friisberg Nielsen, Bysted, fortæller her, hvordan de mobile medier og lokalitetsbestemt kommunikation forandrer din kommunikationssituation

’Hvor?’ får større betydningNår brugerne tager den digitale kom­

munikation med dem, oplever vi en

sammensmeltning af to verdener,

som Jonas Friisberg forklarer:

­ Hvor den digitale verden og den

fysiske verden tidligere var to adskilte

sfærer, ser vi i dag, at de to bevæger

sig mod hinanden og flyder sammen.

Med de mobile medier har brugerne

nu den digitale verden med sig lige

dér, hvor de befinder sig. Dermed

knyttes den digitale og fysiske verden

tættere sammen. Jo mere mobile me­

dierne bliver, jo vigtigere bliver infor­

mation, der er sorteret ud fra ’sted’,

også for brugerne.

Udviklingen betyder altså, at hvor

vi tidligere primært talte om ’hvem,

’hvad’ og ’hvornår’, når budskab og

indhold skulle udvælges og filtreres,

kommer der nu større fokus på

’hvor’. Sagt i de klassiske kommuni­

kationsdyder er lokalitet og placering

som relevanskriterium blevet mere

betydningsfuldt for brugerne.

Augmented reality og alt det andetSkoven af måder at bruge de mobiler

medier er tæt: QR­koder, lokationsba­

KOMMUNIKATION pÅ plETTEN

Af Mads Vibe Jacobsen,

medlem af UngKoms

bestyrelse

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Kommunikatøren l August 2011 1313

DKF kursus

Jeres næste indsats ­ mobil kommunikation

30 november 2011

www.kommunikationsforening.dk

formationer på nye måder og steder,

vinder de i stigende grad også kon­

trollen over den digitale kommunika­

tion.

Det stiller nye krav til, hvordan in­

formationsniveau og design af din di­

gitale kommunikation bliver udfor­

met.

Men derudover giver de mobile

mediers indbyggede funktioner som

fx kamera, GPS, kompas og accelero­

meter også mulighed for at skabe

En ændret brugersituation’Hvor?’fårogsåindflydelseiformaf

den situation, brugerne befinder sig i,

når de tilgår de digitale informationer,

som Jonas Friisberg forklarer:

­Brugerne sidder ikke længere stil­

le foran en stor skærm, men er i be­

vægelse og benytter sig af forskellige

platforme. De tilgår altså dit website

via mange flere skærmopløsninger og

i mange flere situationer end tidlige­

re. I og med brugerne nu kan tilgå in­

Hvordan kan man vække en skjult

kultur­ og naturattraktion til live og

gøre den interessant og spændende

at besøge for børn og barnlige sjæ­

le?Opgavenblevstilletafparterne

bag Københavns Befæstning, Real­

dania, Kulturarvsstyrelsen og Natur­

styrelsen, som gerne vil tiltrække

nye målgrupper til de gemte og

glemte befæstningsanlæg.

Løsningen blev en mobilapplika­

tion bestående af dels et lokations­

baseret spil kaldet ’Forsvundet i ti­

den’ og dels en digital kikkert med

informationer om de enkelte anlæg

kaldet ’Opdag Befæstningen’. Spil­

let gør brug af alle smartphonens

vippe­dreje­ryste funktioner, GPS,

lyd, video og kamera. Med den digi­

tale kikkert kan man få overblik

over hele befæstningsringen og op­

dage skjulte historiske spor på flere

af anlæggene.

Applikationen er udviklet af By­

sted i samarbejde med TripleDesign,

Michael Valeur, Nodes og Insilico.

Med de mobile medier skal du i stigende

grad tænke ’hvor?’, når du tilrettelægger

din information.

FORsVUNDET I TIDEN – KUlTURFORMIDlINg pÅ MOBIlEN

nye, sjove oplevelser i det fysiske rum.

Ved at bruge de mobile mediers mu­

ligheder kan man forandre kommuni­

kationen fra passiv information til op­

levelser for brugerne. Netop det

formidlingsgreb gør man blandt an­

det brug af i en mobilapplikation ud­

viklet til Københavns Befæstning, der

supplerer faktuel information med et

adventurespil, brugerne selv kan spille

på de fysiske befæstningsanlæg Tre­

kroner og Vestvolden.

Oghvadsånu?

­ Fremtidens bruger vil være i kon­

trol og interagere med den digitale

kommunikation. Vi vil derfor for­

mentlig se en endnu større sammen­

smeltning af den fysiske og digitale

virkelighed. Det ser vi fx i kampagner

som McDonald’s interaktive billboard

i Stockholm, og vi vil opleve det ved,

at det digitale lag i stigende grad bli­

ver integreret i fysiske genstande som

TV’et, køleskabet og lignende, forkla­

rer Jonas Friisberg.

Lige nu oplever vi en dramatisk

stigning i salget af smartphones. Men

selvom man ejer en smartphone, be­

nytter man sig ikke nødvendigvis af

telefonens muligheder. Mange har i

dag smartphone uden at bruge den

smart. Men den nye teknologi vil

snart indlejre sig i vores adfærd og

blive en integreret del af vores hver­

dag, mener Jonas Friisberg.

Foto

: Jep

pe C

arls

en

Alle partier uden undtagelse har haft de store spender­

bukser på, når det drejer sig om midler til valgkampagner

på de sociale medieplatforme i forsøget på at kapre de

afgørende mandater og fastholde vælgersegmentet. De

sociale medier er nemlig blevet det nye politiske vidunder­

middel i forsøget på at skaffe nye partifæller i Folke­

tingssalen eller nøglerne til statsministerkontoret i Prins

Jørgens Gård. Men på trods af, at de sociale medier for

alvor har fået sit gennembrud som politisk platform, så får

de sociale fællesskaber på nettet marginal betydning for

valgets kommende vindere og tabere.

Køber partierne katten I sækken?Her knap tre måneder før valget senest skal afholdes, har

både partierne og sagkundskaben inden for den politiske

verden en stor viden om brugen af og mulighederne med

sociale medier som strategisk redskab til de landsdækken­

de valgkampagner. Til gengæld ved vi ufatteligt lidt om

effekten af brugen af de sociale netværk i valgkampen.

Faktum er, at der helt grundlæggende mangler evidensba­

seret viden og konkrete forskningsmæssige resultater, der

viser, at sociale medier skaber betydelige vælgerforskyd­

ninger og ændrer det politiske landkort på afgørende

punkter.

Af Jon Kiellberg – projektleder i

Dansk Kommunikationsforening De traditionelle kanaler tæller stadigTværtimod har den hidtidige forskning og undersøgelser fra

tidligere valgkampe i Europa og i USA givet det modsatte

svar: At valgkampens store vindere ikke har vundet de vitale

slag på nettet, men derimod ved klassiske annoncer, TV­ og

radiooptræden og via dør­til­dør kampagner. I en dansk kon­

tekst har vi stadig til gode at se et veltilrettelagt markedsfø­

ringstiltag eller en banebrydende kommunikationssatsning,

der afstedkommer et vælgerjordskred og store fløjforskyd­

ninger i cyberspace.

Et redskab til politisk mobilitet og donationerDerimod har undersøgelser vist, at sociale medier kan spille

en betydelig rolle for at rekruttere og mobilisere partitropper

til partiernes kampagner samt at rejse penge til partierne og

de enkelte politikeres valgkamp. Men om Facebook, YouTube

og Twitter skulle gå hen og blive tungen på vægtskålen i den

nærtstående valgkamp er langt mere tvivlsom. Her spiller

massemedierne og de traditionelle kampagner stadig en be­

tydelig rolle for vælgernes opfattelse af partierne og de en­

kelte politikeres troværdighed, fremtræden og gennemslags­

kraft. Den kommende valgkamp vil dog i langt højere grad

end tidligere valgkampe give værdifuld viden om de sociale

medier, som kan danne baggrund for et langt mere empirisk

fundament for at måle effekterne af de sociale netværk in­

den for politiske kampagne.

KLUMME

VAlgET AFgØREs IKKE pÅ NETTET

Mange medier og bureauer har for længst udråbt de sociale medier til at blive det afgørende valgkampsvåben, men hverken Facebook, Twitter eller YouTube vil for alvor rykke på magtbalancen mellem fløjene ved valget

14 Kommunikatøren l August 2011

På de næste 1200 tegn vil jeg som

den stolte formand for 500 medlem­

mer i UngKom tease om UngKom.

Mit løfte ved generalforsamlingen

var, at jeg som formand vil skabe

størrere kendskab tilUngKom. Et vig­

tigt element i denne proces er egne

rækker – også her i Kommunikatø­

ren. Jeg håber denne klumme vil ram­

me både eksisterende ­ og mulige

medlemmer.

Hvor mange af jer ’Gammel­

Komm’ere’ ved egentlig, hvad vi

unge bruger en del af vores sparsom­

me fritid, ved siden studiet og stu­

Af Patrick Mark Reimers,

formand for

Unge Kommunikatører

UNgKOM TEAsER

denterjobbet,på?

Jeg ved, at man som studerende

på kommunikationsuddannelser i

starten af hvert semester bliver friet til

fra mange kanter. UngKom er ikke en

fagforening, der tilbyder billig forsik­

ring. Vi tilbyder noget langt mere

værdifuldt, nemlig fagligt netværk.

I kommunikationsbranchen er net­

værk mere værd end guld, billig for­

sikring eller høje karakterer. Det kan

du høre mere om ved KARRIEREVEJE ­

et gratis gå­hjem­møde vi holder i

start september. Læs mere på www.

ungkom.dk

I maj var de 3 regionale bestyrelser

til 2dages bestyrelsesseminar hos ho­

vedbestyrelsen i København. Vi arbej­

dede koncentreret og festede lige så

koncentreret den halve nat, og da vi

glade og trætte tog hjem søndag af­

ten, havde vi 5 fokuspunkter, der er

styrende for bestyrelsesåret 2011/2012.

De er

• SkaberelevansforBAstuderende

• SikreatUngKomgiverCV-værdi

• Udviklevoreswebplatforme

• Forbedredettværregionalesamar­

bejde

• UddybebrandingenafUngKom

1200 tegn er meget lidt ­ læs på ung­

kom.dk og på facebook!

www.ungkom.dk

www.facebook.com/ungkom

Kære Tine Donnerborg

Med fornøjelse har jeg læst din leder

fra seneste udgave af jeres magasin,

hvori du helliger mig og Dansk Journa­

listforbund (DJ) nogle linjer.

Det kan godt undre, at du vælger

at opstille Dansk Kommunikationsfor­

ening som et alternativ til DJ. For vores

stigende antal kommunikationsmed­

lemmer er DKF nemlig et udmærket

supplement til DJ, ikke et alternativ.

Jeg kan forsikre om, at DJ er det

ideelle sted at være organiseret også

for selvstændige kommunikatører; for

os handler det alene om faglige fæl­

lesskaber og interessevaretagelse, og

DJ har et stærkt set­up i form af faglig

rådgivning, karriereafdeling, advokater

og jurister til at varetage alle medlem­

mers interesser.

DKF EllER DJ?

NEJ, VI sUpplERER HINANDEN

Af Lars Werge, næstformand i

DJ – medier og kommunikation

Det stigende antal medlemmer, der

skaber deres egne job på kommunika­

tionsområdet, er i sagens natur nødt

til at være selvstændige, fordi der er

momspligt. For DJ er interessevareta­

gelsen imidlertid ikke afhængig af den

skattemæssige status, men af den

selvstændiges position og behov i for­

hold til kunderne. En ejer af en større

virksomhed med DJ­ansatte nærmer

sig et jævnbyrdigt forhold til kunderne

og har snarere behov for at stå sam­

men med andre arbejdsgivere. Men en

kommunikatør, der går solo som selv­

stændig, har behov for faglig sparring

og støtte i et ofte ulige styrkeforhold

over for kunderne.

Derfor er DJ stadig den ideelle or­

ganisation for selvstændige, der her

får kompetent kontraktrådgivning,

vejledning om priser, skat, moms og

fradrag, gratis inkassoservice, karriere­

rådgivning, faglige arrangementer,

mentorordning, stress­ og konflikt­

håndtering, lobbyarbejde for bedre vil­

kår for selvstændige, det brancherele­

vante fagblad Magasin K og meget

mere. Og med modsat fortegn har DJ

en interesse i, at de selvstændige i DJ

støtter op om arbejdet for ordentlige

løn­ og arbejdsvilkår for alle.

Samtidig kan vi se, at vores med­

lemmer i dag i langt højere grad kryd­

ser grænser, både hvad angår fag, og

hvad angår skattemæssig status. Det

ene år er man måske ansat på et ny­

hedsmedie, det næste er man på et

kommunikationsbureau, det tredje

hopper man på et større kommunika­

tionsprojekt som selvstændig, og det

fjerde bliver man igen fristet af en

fastansættelse. DJ er med hele vejen

med rådgivning og sparring.

Det ser vi egentlig ikke DKF som

noget alternativ til, og vi tror da også i

al beskedenhed, at vores medlemmer

snarere opfatter DKF som et supple­

rende fagligt netværk til fagforbundet

DJ – medier og kommunikation.

KOMMENTAR

15Kommunikatøren l August 2011

DEBAT:

DEBAT:

16 Kommunikatøren l August 201116

Frederiksberg Kommune har haft 10

medarbejdere fra forskellige afdelin­

ger på et videoproduktionskursus for

at give dem de nødvendige kompe­

tencer til at arbejde med levende bil­

leder. De skal være medproducenter

på kommunens nye web­tv­kanal.

­ Vi vil være pioner, når det gælder

om at kommunikere med billeder, si­

ger David Munis Zepernick, presse­

og kommunikationskonsulent i Frede­

riksberg Kommune.

­ Der er så mange historier at for­

tælle i en kommune, der egner sig til

blive fortalt med video. Vi skal have

mediet ud i organisationen for at

sætte disse fortællinger i spil.

Nettets form visuel­ Udgangspunktet var, at vi beslutte­

de, at kommunen skulle være stærke­

re på internettet.Vi reflekterede over,

hvad der skulle til for at være tilstede

på lige netop dette medie, og her

sprang billeder og video frem som et

helt naturligt valg.

David fortæller, at de har flere an­

Frederiksberg Kommune slipper videomediet fri i organisationen, og medarbejderne involveres i at vise levende billeder

Af Peter Zeuthen, direktør,

Visual Story

dre skriftbaserede kanaler, de kan ar­

bejde med, men fordi nettets form er

visuel, så er de også nødt til selv at

blive gode til at arbejde med video.

For David handler det om at kunne

tage det stik hjem, der ligger i at kun­

ne illustrere sine historier. Når han

bruger billeder aktivt som en del af

sin palet, så fanger og fastholder han

sine målgrupper endnu bedre, fordi

identifikationen bliver stærkere.

Decentral videoproduktionNår en organisation vil arbejde med

video, sender de som regel en eller

to medarbejdere på et kursus, så

medarbejderen efterfølgende kan

facilitere resten af organisationen.

Denne strategi har Frederiksberg

Kommune overvejet, men kommuni­

kationsenheden var nervøs for fla­

skehalse i forhold til målet om en

spændende web­tv­kanal med man­

ge gode fortællinger.

Frederiksberg kommune satser

derfor på at forankre de nødvendige

kompetencer decentralt i organisatio­

nen. Kompetencerne skal kunne

møde de konkrete behov ude i orga­

nisationen, så ’affaldskontoret ’fx selv

kan lave en kampagne om, hvordan

borgeren bliver bedre til at sortere sit

affald, eller ’Udbud og Indkøb’ kan

kommunikere, hvad de gør for at sik­

re bedre og billigere indkøb.

Samtidigt vil den decentrale struk­

tur give mulighed for at fortælle de hi­

storier, en kommunikationsenhed ikke

opfanger i en kompleks serviceorgani­

sation med omkring 4500 medarbej­

dere, der skal betjene 93.000 borgere.

Den decentrale struktur vil desuden

bringe mediet tættere på målgrupper­

ne, og hermed er der større mulighed

for at skabe relevant og troværdig

kommunikation.

Mediet gives fritKommunikationsenhedens strategi

svarer lidt til en social medie­ strategi,

hvor udgangspunktet er at have tillid

til, at medarbejderne kan føre samta­

len med kunderne. Kontrollen er

sluppet, og David understreger, at de

altid kan stramme op senere, hvis det

viser sig at blive nødvendigt. Medar­

bejderne skal dog fortsat have god­

kendt de enkelt film hos deres chefer.

Og David er ikke i tvivl om, at

medarbejderne kan producere video­

er af god kvalitet.

­ På kurset fik vi den nye viden ind

under huden, og her producerede vi

en række film, som er så gode, at de

kan bruges direkte på vores nye web­

tv kanal.

pIONER pÅ WEB-TV

Kommunikatøren l August 2011 1717

ImplementeringenFrederiksberg Kommune starter uden

væsentlige forudsætninger for at ar­

bejde med video. For at få processen i

gang skulle medarbejderne have de

rigtige kompetencer, og Frederiksberg

Kommune indgik derfor et samarbejde

med en ekstern konsulent om at ud­

vikle et kursus, der hurtigt kan få 10

mand i gang med at producere ind­

hold til den nye web­tv­kanal.

Vi definerede fire væsentlige punk­

ter på vejen mod en succesfuld imple­

mentering:

1) Rådgivning og indkøb af teknisk

platform. Professionel billedkvali­

tet og lyd og samtidigt meget bru­

gervenligt. Redigeringsplatformen

på windows styresystem

2) Uddannelse: Fleksibelt og intensivt

4 dages forløb.Fokus på læring

DKF Kursus og Gå­hjem­møde

Film og video i virksomheden

oktober 2011

Video, video, video

september 2011

www.kommunikationsforening.dk

Om Peter Zeuthen

Peter Zeuthen. cand.comm. DL. Arbejder

som instruktør, rådgiver og underviser in­

den for kommunikation med levende bille­

der. www.visualstory.dk.

Om David Munis Zepernick

David Munis Zepernick, cand.scient.pol.,

har tidligere bl.a. arbejdet som pressekon­

sulent i Økonomi­ og Erhvervsministeriet

og som kommunikationschef i hhv. medi­

cinalbranchen og arkitektbranchen.

http: //video.frederiksberg.dk

Krumtappen i kommunens strategi er en offentlig web-tv kanal, hvortil kommunikationsen-

heden kan uploade historierne. Kanalen er åben for offentligheden, og organisationen linker

de enkle film, når de skal bruges i deres kommunikation. Tv- kanalen har desuden tilkoblet

flere forskellige sociale delings-værktøjer. Videoerne kan ses på http://video.frederiksberg.dk/

gennem korte intensive lærings­

forløb, der bygger på sidemands­

oplæring og størst mulig hands on

experience med kommunens eget

udstyr

3) Principper for anvendelse, udlån

og vedligeholdelse af udstyr. Vare­

tages af kommunikationsenheden

4) Forankring af nye kompetencer.

Efter workshoppen kan deltagerne

trække på en hotline og mentor­

ordning

En spirende visuel kulturWorkshoppen blev afsluttet i marts

måned, og David er i dag meget over­

rasket over, hvad skridtet mod en vi­

suel kultur har ført med sig.

Internt har projektet fået skabt en

stor begejstring og motivation for at

arbejde med video. Flere medarbejde­

re taler om mediet og efterspørger

kompetencerne, og flere ledere kom­

mer med forslag til historier, der kan

formidles på video.

Der er en kortere afstand fra idé til

handling og resultat.

­ Vi kan få en idé om mandagen,

og den kan ligge offentlig tilgængelig

om fredagen. Video gør en forskel,

og jeg er sikker på, at vores borger­

kommunikation har fået et løft. Der

er mange, der ikke kun vil have infor­

mation via tekst. Med video når vi

simpelthen ud til flere.

David Munis Zepernick understre­

ger, at beslutningen også er taget ud

fra en betragtning om kroner og øre.

Hvis kommunen nemt og billigt kan

producere de fleste af deres egne vi­

deoer, så sparer de pengene til en

ekstern konsulent.David Munis Zepernick, presse- og kom-

munikationskonsulent i Frederiksberg

Kommune.

18 Kommunikatøren l August 2011

16. april har Politiken en helsides an­

nonce i egen avis med overskriften

’This is your captain sleeping’. An­

noncen skal prime den graver­serie,

der starter i Søndagspolitiken dagen

efter. Siden da har Politiken skrevet

over 30 artikler om dødtrætte piloter,

der falder i søvn, mens de flyver, og

problematikken er citeret i de fleste

andre danske nyhedsmedier.

Undervejs taler Politiken med over

500 piloter, Trafikstyrelsen inddrages,

og en cheflæge giver anledning til at

grave i, hvem der kendte problemets

omfang hvornår. Den 19. maj hedder

det i en artikel, at transportminister

Hans Christian Schmidt er klar med

en handleplan: ’Minister vil undersø­

ge piloters lovbrud.’

Ifølge chefen for Politikens graver­

gruppe, journalist John Hansen, er lan­

ceringen ikke tilfældig, men ellers er

serien ikke planlagt fra ende til anden:

­ Vi håber da, at folk, der ikke er

abonnenter, kunne få den tanke at

købe avisen dagen efter, men jeg har

ikke tjekket, om der var øget løssalg

den søndag. Et kriterium for os er pri­

mært, at historien slår så meget igen­

nem, at den får andre medier til at

tage sagen op og behandle det selv­

stændigt, og ikke bare citerer os. Det

gjorde tv­medierne især, fortæller han.

John Hansen har fire journalister

og en journalistpraktikant i sit team.

Serien om de trætte piloter er blandt

de første for gravergruppen, der blev

oprettet 1. januar 2011.

Graverjournalistikken skal sikre brandet Gravercheferne på Berlingske og Jyl­

lands­Posten er enige med John Han­

sen i, at det er svært at aflæse et

økonomisk overskud nu og her i form

af større avissalg. Formålet med gra­

verjournalististikken er at højne avi­

sens kvalitet og give et bedre brand,

der på sigt kan give afkast. Samtidig

er det en måde at prøve nye veje på

både print, net og til dels også tv og

sociale medier.

Berlingske fik i 2008 Cavling­pri­

sen for serien Forbrydelsen, der hand­

lede om Politireformen. Historien tog

udgangspunkt i et konkret dødsfald,

og formålet med serien var at under­

søge, om befolkningen kunne regne

med, at Politiet rykker ud. To mand

arbejdede med serien i et helt man­

deår, og den kostede avisen omkring

2 mio.

­ Det er ikke klassisk return of in­

vestment, men et strategisk rationale,

fortæller Berlingskes graverchef, Mor­

ten Frich.

­ Vi var og er i en tid med store

omvæltninger for koncernen, hvor

der skulle og skal ske en hel del mere

på det digitale område. Derfor er det

aftalen, at vi skulle prøve nogle ting

af og eksperimentere med nye for­

mer, der fx kunne give mere trafik, og

så kunne man senere profitere af det.

Gravergrupperne vokser på de store danske dagblade.

Læs her om Politikens dødtrætte piloter, og hvorfor både

Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten har opprioriteret

den klassiske undersøgende journalistik

ET spADEsTIK DYBERE6 danmark LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN

This is your captain sleeping

Politiken afdækker chokerende forhold i cockpittet på rute- og charterfly. For første gang står stribevis af danske piloter frem og fortæller, at deres selskaber presser dem til det yderste, så de falder i søvn bag styrepinden og begår alvorlige fejl. ’Jeg var så træt, at jeg glemte at slå landingshjulene ud’, fortæller en pilot.

Artikelserie i Politiken fra i morgen.

Dødtrætte piloter

Arkivfoto:FinnFrandsen

POLITIKEN UNDERSØGER

Politiken undersøger den livsfarlige træthed hos piloter, som flyver flere timer, end videnskaben anbefaler.

Sådan har vi gjort:Over 500 piloter, som arbejder i Danmark, har svaret på spørgsmål om deres arbejds-forhold. En lang række piloter har i detaljer fortalt, hvordan træthed får dem til at begå livsfarlige fejl. Politikens research afdækker, hvorfor det er sådan, og om myndigheder og politikere lever op til ansvaret for flypassagerernes sikkerhed i luften.Holdet bag:Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen.Kontakt: Politiken.undersoeger@pol.dk

Af Lene Holst Holmgård, pressekonsulent i Beskæftigelses­

og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune

Kommunikatøren l August 2011 19

Under Forbrydelsen målte Berlingske

på net­trafikken, og en fjerdedel af

brugerne var på subsitet i over en

halv time.

Journalistik, der ændrer samfundetPå Jyllands­Posten har man fordoblet

Læs artiklen

’Ti råd, når journalisterne graver’

på www.kommunikationsforening.dk

Tre graverchefer om undersøgende journalistik

John Hansen, Politiken: ­ Det er en del af vores ambition, at vi vil løfte gra­

verjournalistikken ud på alle Politikens områder, også kultur og forbrug.

Det behøver ikke kun være sådan noget med aktindsigter og store papir­

bunker.

Morten Frich, Berlingske: ­ Vi mener, det er noget af det fineste journali­

stik, man kan lave, og vi er stolte af at lave den. Og desuden: Hvis danske

medier skal have mediestøtte, så er det sådan noget, vi skal kunne levere.

Pierre Collignon, Jyllands­Posten: ­ Jeg tror, det er noget, som på længe­

re sigt er godt for vores brand at investere i. Det er med til at adskille vores

avis fra andre, som ikke er ligeså dygtige til den her type journalistik.

6 danmark LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN

This is your captain sleeping

Politiken afdækker chokerende forhold i cockpittet på rute- og charterfly. For første gang står stribevis af danske piloter frem og fortæller, at deres selskaber presser dem til det yderste, så de falder i søvn bag styrepinden og begår alvorlige fejl. ’Jeg var så træt, at jeg glemte at slå landingshjulene ud’, fortæller en pilot.

Artikelserie i Politiken fra i morgen.

Dødtrætte piloter

Arkivfoto:FinnFrandsen

POLITIKEN UNDERSØGER

Politiken undersøger den livsfarlige træthed hos piloter, som flyver flere timer, end videnskaben anbefaler.

Sådan har vi gjort:Over 500 piloter, som arbejder i Danmark, har svaret på spørgsmål om deres arbejds-forhold. En lang række piloter har i detaljer fortalt, hvordan træthed får dem til at begå livsfarlige fejl. Politikens research afdækker, hvorfor det er sådan, og om myndigheder og politikere lever op til ansvaret for flypassagerernes sikkerhed i luften.Holdet bag:Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen.Kontakt: Politiken.undersoeger@pol.dk

graverjournalistikken og oprettet en

gravergruppe for hver af avisens ho­

vedområder, indland og erhverv. I alt

9 journalister beskæftiger sig med

den dybdeborende journalistisk. Pier­

re Collignon er chef for Indlands gra­

vergruppe. Senest har han stået i

spidsen for serien Den skjulte magt

om uigennemskuelig partistøtte:

­ Vi sætter aldrig mål i stil med

ændret lovgivning. Det må andre

gøre. Vi forsøger at beskrive lovgiv­

ningen, og hvordan politikerne om­

går de love, de selv har været med til

at lave, fortæller han.

På Berlingske lægger Morten Frich

omvendt ikke skjul på, at avisen har

et ønske om at lave ændringer i sam­

fundet.

­ Lidt karikeret kan man sige, at

gravergrupper har en tendens til at

blive sådan nogle, der ligger og gra­

ver efter hemmelige dokumenter i et

hjørne af et ministerium for at afsløre

et magtmisbrug, som måske, måske

ikke har fundet sted. For os handler

det mere om at løse et reelt problem

og få lavet nødvendige reformer til

gavn for danskerne. Det har aldrig

været et mål for os, at nogen skal gå

af, siger han.

Ikke desto mindre endte Forbrydel­

sen i 2008 med, at daværende justits­

Annoncen primer Politikens graver-serie

om de trætte piloter, der er blandt de

første for gravergruppen, der blev op-

rettet 1. januar 2011.

minister Brian Mikkelsen fyrede rigs­

politichef Torben Hesselbjerg for

dårlig implementering af Politirefor­

men. Prisen kan være høj for de kil­

der, der er hovedpersoner i graver­

journalistikkens historier. Men for

journalisterne handler det hele om en

helt anden pris.

­ Det er helt klart et mål, at vi ger­

ne vil have Cavling­prisen igen. Så må

vi se om vi får den, men det tvinger

én til at være ambitiøs og også tænke

langsigtet og ikke kun skrive historier,

som er interessante lige nu og her, si­

ger Pierre Collignon fra Jyllands­Po­

sten. Jyllands­Posten vandt i 2010

Cavling­prisen for artikelserien Hjem

fra krigen.

DKF kursus

Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet

og kriser i pressen ­ Web­PR i praksis

november 2011

www.kommunikationsforening.dk

DKF kursus

Få styr på det journalistiske håndværk

September 2011

www.kommunikationsforening.dk

20 Kommunikatøren l August 2011

Der var engang. Kommunikation lå

for sig med en række opdelte, specia­

liserede områder som intern, ekstern,

public affairs, investor relations og

CSR. Et andet sted i bygningen lå HR,

der specialiserede sig i medarbejder­

data, udvikling, trivsel og employer

branding.

Sådan er det stadig de fleste ste­

der, og sikkert med god grund. Men

de seneste år har flere større virksom­

heder valgt at fusionere afdelingerne.

Hvorfor?Detenslydendesvarlyder:

’Strategien krævede det’.

Af Morten Holst Holmgård,

kommunikationskonsulent,

Coloplast A/S

Den vigtigste kunde er strategienDirektør Søren P. Espersen, kommuni­

kation og HR i PFA Pension, har ledet

en integreret afdeling siden december

2008.

­ Den vigtigste kunde er jo strate­

gien; det er den, man bør organisere

sig efter. Vi stod over for nye udfor­

dringer, og derfor måtte vi se på,

hvordan vi kunne bringe vores kom­

petencer i spil på en bedre måde. Og

HR og kommunikation er to discipli­

ner, der mødes netop, når det hand­

ler om at udvikle organisationen og

gøre lederen bedre, som var vores ak­

tuelle udfordring. Kommunikation

kan sætte ord på strategien og benyt­

te de rette medier, mens HR har pro­

cesserne, der har med kulturen og

adfærden at gøre, siger han.

Kommunikationsdirektør Karin

Skjødt Hindkjær stod også over for en

forandringsproces, da KMD gik fra at

være offentligt ejet til at være en pri­

vat ejet virksomhed:

­ Det krævede en genfortælling af

virksomheden’Hvorskalvihen?’og

også en ændring mod en performan­

cekultur, der fx skulle afspejles i alle

virksomhedens HR­processer. De ud­

fordringer, vurderede vi i KMD, løses

bedst af et hold, der kan favne di­

mensionerne af både kommunikation

og HR, fortæller hun.

Nu skal vi rigtig være integrerede!Menfungererdetsåefterhensigten?

I høj grad, men hverken hos PFA eller

KMD voksede træerne ind i himlen,

da to fagligheder skulle forenes.

KMD gør det, PFA Pension gør det, Coloplast gør det: Lægger HR- og kommunikations-

afdelingerne sammen. De kombinationsmuligheder, der opstår af integrerede discipli-

ner, giver bedre svar på forretningens udfordringer

Tendens:

HR Og KOMMUNIKATION sAMlER TROppERNE

Bettina Hassing og Ulf Madsen havde

begge noget nær ti års erfaring i hen­

holdsvis HR­ og kommunikationsfa­

get, da to områder i februar 2011

blev samlet under samme chef i Colo­

plast.

­ Da jeg fik beskeden, tænkte jeg

ikke så meget over, hvordan vi kunne

bruge hinanden, husker Bettina Has­

sing her et halvt års tid efter.

­ Jeg havde nok nogle ideer om, at

HR var et indholdsfag, mens kommu­

nikation var mere…[Bettina tøver] et

fag om indpakning.

Ulf nikker:

­ Det samme lidt fortegnede kan

MAN sKAl ARBEJDE sAMMEN, FØR MAN sER EFFEKTEN

jeg godt genkende, når vi siger, at HR

bruger lang tid på nogle processer

’behind the scenes’, hvorimod vi of­

test har kortere deadlines og er mere

synlige gennem organisationens me­

dier.

Der er stadig noget om snakken,

det her med proces og synlighed,

men efter at have arbejdet sammen

på en række projekter om ledelses­

og organisationsudvikling, begynder

synergien at vise sig.

­ I Coloplast har vi sat nogle forret­

ningsmæssige mål, der bl.a. kræver

et stærkt fokus på lederudvikling, si­

ger Bettina og fortæller om et klassisk

21Kommunikatøren l August 2011

DKF kursus

Employer branding – bedre rekruttering

og intern involvering

September 2011

www.kommunikationsforening.dk

Vi er blevet bedre til at få adresseret alle

stakeholdere i et projekt, fordi vores af-

deling favner bredere, siger Karin Skjødt

Hindkjær, HR- og kommunikationsdirek-

tør i KMD.

Fagligheder forenes. Ulf Madsen og Bettina Has-

sing oplever, at den fælles værktøjskasse er blevet

udvidet i de projekter, de driver sammen.

HR­projekt, hvor lederens kompeten­

cer skal udvikles og forankres med en

række initiativer.

­ Her har mine kolleger med kom­

munikationsbaggrund været rigtig

gode til at hjælpe med at positionere

initiativerne i forhold til strategien.

Og udrulningen har været mere krea­

tiv, fx i form af små film, som vi nu

kan se spiller en stor rolle i implemen­

teringen. Vi kommer bredere ud med

budskaberne, der er simplere, og let­

tere at forstå.

Ulf funderer lidt over de strategi­

ske temaer for Coloplasts ambition.

­ Tre af de fire temaer er faktisk

noget, HR og kommunikation bør dri­

ve sammen for at få dem ordentligt

forankret.

Begge parter er altså ved at ryste

fordommene af dig. De skal arbejdes

væk.

­ Det er først, når man arbejder

sammen på et specifikt projekt, at ef­

fekten viser sig. Den kommer ikke af

sig selv, slutter Bettina.

PFA Pension samlede i december 2008

HR, kommunikation, presse, public affairs

og CSR i én afdeling – Koncernkommuni-

kation & Ledelse. Det har direktør Søren P.

Espersen ikke fortrudt.

­ Det tager noget tid at finde hin­

anden, siger Karin.

­ Efter en sammenlægning, søger

man måske efter noget, der giver

ekstraordinært meget mening – nu

skal vi rigtig være integrerede! Men

der er ikke så meget hokus­pokus i

det. Vi kan lære af hinanden og bru­

ge det aktivt, hvor der er en værdi.

Det er også en læring, at ikke alt kan

være integreret. Nogle har det sorte

bælte i en særlig disciplin, og sådan

skal det være.

Efter lidt begyndervanskeligheder

er fordelene nu i overtal. Det mest in­

teressante er ikke det antal stillinger,

der spares, men at det er lykkedes at

koble de to funktioner tættere på

udfordringerne i forretningen.

­ Jeg oplever, at vi i dag støtter op

om ledelsens opgaver mere direkte.

Du skal ikke lave ledelsens opgaver.

Du skal gøre lederen god til at lede.

Det har vi nu bedre værktøjer til, si­

ger Søren Espersen.

Nye konstellationer for kommuni-katørenNår skiftende strategier dikterer må­

den at organisere sig på, betyder det,

at også andre konstellationer ser

dagens lys. Selv om HR og kommuni­

kation ikke er fusioneret i din organi­

sation, tyder meget på, at kommuni­

kationsmedarbejderen skal indstille

sig på mere flydende grænser mellem

de traditionelle discipliner.

Et par eksempler: Branding rykker

fra kommunikation til marketing i en

tid med mere fokus på direkte støtte

til salgsselskaber – frem for udvikling

af en langsigtet corporate identity. In­

tern kommunikation kombineres med

ekstern, så den samme rådgiver kan

tage et projekt hele vejen fra start til

slut uden at skulle tabe momentum,

når noget skal videregives til en reel

pressemedarbejder; og som et tredje

eksempel danner ekstern kommuni­

kation fælles front med marketing for

et øget fokus på produkt­PR.

Både lederen og medarbejderen

må have det holistiske forretningsper­

spektiv for øje og proaktivt byde sig

til, hvor det giver størst værdi.

Kommunikatøren l August 201122

Communication Academy

Sort Bælte i intern kommunikation

7 dage fra oktober 2011 til marts 2012

www.kommunikationsforening.dk

Hvordan leder og driver man strategisk

kommunikation?Hvilkefagligeog

personlige kompetencer har den kom­

munikerendechef?Hvilkeredskaber

kan man bruge til at styre den samle­

dekommunikationsproces?

Det er blot et udpluk af de udfor­

dringer, som kursister øvede sig i at

håndtere på DKFs diplomkursus i

kommunikationsledelse.

Teori, praktik og individuel opgave Kurset blev ledet af René la Cour Sell,

direktør i Danmarks Naturfredningsfor­

ening, og vekslede mellem foredrag,

debat og øvelser. Den nye indsigt blev

undervejs forankret i de cases, som

hver kursist bragte til kurset fra deres

organisation. Og der var rigelig eksper­

tise at lade sig udfordre og inspirere af.

Anne­Marie Skov, kommunikationsdi

rektør, Carlsberg A/S, Anders Schroll,

Corporate Communications Director,

Lundbeck, samt Peter Kjær, ph.d. og in­

stitutbestyrer, Institut for Organisation,

CBS, lagde blandt mange vejen forbi til

uformelle oplæg og dialog om deres

erfaring.

Se mere om program og oplægsholdere

og læs alle deltagernes anmeldelser på

www.kommunikationsforening.dk

Af Louise Elver, kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening og

Gitte Holler, kommunikationsrådgiver i Forsvaret

‘‘René la Cour Sell, kursusleder og direktør I Danmarks Naturfredningsforening

I mange år har jeg som ekstern lektor holdt et kursus i Kommunikation og ledelse på

både Virksomhedsstudier og på Kommunikation på RUC. Det har været et kursus om

alt det, jeg gerne ville have vidst om feltet, da jeg blev kandidat. Undervejs opstod tan­

ken om at invitere de stærkeste praktikere og de stærkeste forskere på de forskellige

felter. Den drøm kunne gå i opfyldelse, da DKF spurgte, om jeg ville tilrettelægge et

ambitiøst diplomkursus. Alle de klasseforskere og praktikere, jeg spurgte om at bidra­

ge, sagde ja, hvorfor undervisningen blev på højest tænkelige niveau. Det kom der en

perlerække af spændende bidrag ud af.

Torben Mikkelsen, chefkonsulent i Folketingets Administration

Diplomkurset gav mig en anledning til at tage fat i både gamle og nye kommunikati­

onsteorier. Samtidig var der en praktisk dimension med inspirerende oplæg med faglige

kapaciteter, netværk med de øvrige kursister og en skriftlig opgave. Tilsammen har det

givet mig en god platform og inspiration til at arbejde videre med strategisk kommuni­

kationsledelse.

I foråret 2011 mødtes ni kursister, en kursusleder samt ti kommunikations-teoretikere og –praktikere. I dag kan kursisterne pryde CV’et med en ekstra pind: Diplom i kommunikationsledelse

DIplOMUDDANNElsE I KOMMUNIKATIONslEDElsE

Helle Lyngbye, kommunikations-

og udviklingskonsulent, Roskilde

Forsyning

For Roskilde Forsyning har min delta­

gelse i kurset betydet en ny fælles

forståelse for, at skal vi opnå målene i

forretningsstrategien, så bliver kom­

munikation forretningskritisk.

‘‘

‘‘

‘‘

‘‘

‘‘

kom-pris’11 er

sponseret af

kom-dag’11 sponseres af l V A RKLSGRAFISK HUS

Dommerkomité

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School, Vice President METTE AAGAARD HERTZ, Novo Nordisk A/S, kommunikationsrådgiver LOTTE

LETH­SØRENSEN, Tønder Kommune, kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk, kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Danmarks Idræts­

Forbund, Head of Corporate Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S og formand for DKF, kommunikationschef I Røde Kors TINA DONNERBORG.

kom­dag’11Fremtiden er digital. Nye kommunikationsformer vil gøre kommunikation mere vedkommende og nær.

Den digitale kommunikation forandrer relationer mellem mennesker – og mellem organisationer og deres interessenter.

Erviklartildennyetid?Hvilkekompetencerharvibrugfor?

A­TAG DIGITAL KOMMUNIKATION og vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med de

digitale tendenser på kom-dag’11 den 9. november i Koncerthuset i DR­Byen.

Teamet der fører os igennem dagen er

• ASTRID HAUG, community manager hos Berlingske

•JONAS FRIISBERG NIELSEN, chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medier hos Bysted

Mød blandt mange andre den internationale hovedtaler

• JOHN SMYTHE,futurethinker,authorandspeaker–whowilltalkabout‘engageforchange–withdigitalcommunication’

kom­pris’11DKF vil skabe opmærksomhed om den gode professionelle kommunikation og sætte standarder for branchen med kom-pris’11. Prisen uddeles på kom-dag’11.

Indsend dit projekt til kom-pris’11 allerede nu og senest den 13. oktober 2011 kl.12.

A-TAgDKF INVITERER TIL kom­dag’11 OG kom­pris’11

9. NOVEMBER I KONCERTHUSET I DR­BYEN

DIgITAl KOMMUNIKATION

24 Kommunikatøren l August 2011

shington, DC, hvor det ifølge Ulysses

S. Grant dækker over de politiske ’

wheelers and dealers’, der frekvente­

rede hotellets lobby for at få adgang

til Grant. I 1928 forsøgte det ameri­

kanske senat at vedtage en lov, der

forpligtede lobbyister til at registrere

sig hos ’The secretary of the State’

og hos ’The clerk of the House of

Representatives’. Denne lov blev dog

bremset i Repræsentanternes Hus,

og det var først i 1946, da Kongres­

sen vedtog ’The Federal Regulation

of Lobbying Act’, at det blev påkræ­

vet, at enhver person eller organisa­

tion, der forsøgte at påvirke – direk­

te eller indirekte – behandlingen af

enhver lovgivning i Kongressen, skul­

le opgive detaljer vedrørende udgif­

ter til repræsentanter i både Repræ­

sentanternes Hus og Senatet.

Grundlæggende er lobbyisme

hverken er enkeltstående teori eller

en skole. Det må i stedet betragtes

som en paraplybetegnelse for en lang

række aktiviteter, som virksomheder

eller organisationer kan anvende for

at udøve politisk indflydelse.

Dette er den første af en række artik­

ler om public affairs i Kommunikatø­

ren. Public Affairs og lobbyisme er i

kraftig vækst, og i dag er public af­

fairs i mange internationale virksom­

heder højt på dagsordenen, og selv

om der ikke findes undersøgelser i

Danmark, er tendensen antageligt

den samme herhjemme.

Den historiske baggrundDen aktuelle oprindelse for lobbyis­

me, som et begreb der beskriver en

struktureret praksis, er ikke nærmere

bestemt. Dog hersker der i feltet ri­

melig stor enighed om, at vi skal til

USA for at finde selve begrebets op­

rindelse. Den første rigtige lobbyist

var måske William Hull, der helt til­

bage i 1792 – kun tre år efter at den

amerikanske forfatning var trådt i

kraft – blev ansat af ’The Virginian

Veterans of the Continental Army’ til

at lave lobbyarbejde for at sikre en

ekstra kompensation for veteraner­

nes ydelser under den amerikanske

befrielseskrig. Andetsteds fremføres

det, at begrebet udspringer fra akti­

viteterne på Willard Hotel i Wa­

ET pOlITIsK VæRKTØJ MED pOTENTIAlE

Korporatisme og lobbyismeAt organisationer og politikere inter­

agerer, er ikke nyt, og er en del af

den korporatistiske tradition, som i

forskellige afskygninger er kendt i alle

politiske systemer. Christiansen defi­

nerer korporatisme ved at bestemte

organiserede interesser indtager en

privilegeret og institutionaliseret pla­

cering i den politiske og administrati­

ve beslutningsproces, hvad enten

denne vedrører den offentlige politiks

tilblivelse eller implementeringen her­

af. Denne form for interaktion der

finder sted i veldefinerede fora som

råd, kommissioner og udvalg og er

ofte kendetegnet ved åbne og trans­

parente kommunikationskanaler.

Lobbyismen udgør dog på centrale

punkter en diamentral modsætning

til den klassiske korporatistiske traditi­

on. Især målt på graden af institutio­

nalisering, idet lobbyisme, i en institu­

tionel forstand, er langt mindre

organiseret og formel end korporatis­

me. Her finder samspillet typisk sted

på ad­hoc­basis i ikke veldefinerede

fora. Det samme gælder kreativiteten

i redskaberne der anvendes, hvor lob­

Af Nikolaj Bøgh, Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen, JKL A/S

pUBlIC AFFAIRs

Kommunikatøren l August 2011 2525

ET pOlITIsK VæRKTØJ MED pOTENTIAlEbyisme som værktøjskasse er mere

sofistikeret og kompromisløs end

dem, der traditionelt anvendes i kor­

poratismen. Samtidigt udøves lobby­

isme direkte ved personlige møder

bag lukkede døre med repræsentan­

ter fra beslutningsapparater, og der­

for er der, i modsætning til korpora­

tismen, en meget lav transparens.

Lobbyismen er desuden et brud med

et traditionelt korporatistisk fokus

den over tid institutionaliserede på­

virkning, hvor der er tale om et regel­

præget og tæt samarbejde mellem

det politiske system og udvalgte or­

ganisationer. Lobbyismen som disci­

plin by­passer og anerkender ikke dis­

se formaliserede kanaler og rutiner.

Lobbyisme flytter politisk magtGrundlæggende handler lobbyisme

om at påvirke den politiske agenda

og flytte magt. Forsøg på at påvirke

den politiske agenda kan have flere

årsager og forskellige motiver, og

konkret kan der udføres lobbyisme

mange forskellige steder i den politi­

ske proces.

Lobbyisme bør for at få maksimalt

udbytte iagttages som en hverdags­

aktivitet, der i sin essens konstant må

genopfinde sig selv for at finde nye

kanaler og metoder for påvirkning.

DKF er på vej med et nyt Kompetence Net­

værk om Public Affairs med Mads Christian

Esbensen, JKL A/S, som tovholder. Netværket

er for kommunikationschefer og specialister

som arbejder med Public Affairs i praksis og

som vil være med til at udvikle nye standar­

der for politisk kommunikation.

www.kommunikationsforening.dk

Rækken af de værktøjer som an­

vendes er svært at beskrive kort, men

er behandlet i den internationale lit­

teratur.

I The handbook of public affairs

nævnes issues analysen som central.

Issues ses her som makropolitiske be­

slutningsmarkører for beslutningsta­

gere og præmisleverandører. I denne

artikels optik er det centrale at forstå

et issues logik, drivkraft samt legitimi­

tet, der som sådan udgør en treenig­

hed af referenceramme for dels at

forstå det pågældende issues, men

ikke mindst at kunne påvirke.

Ofte vil issuet stå som et centralt

udgangspunkt for lobbyanalysen. Ved

et issue forstås der: et politiseret

tema, tendens eller emne, der eksi­

sterer uden for virksomheden, og

som har indflydelse på de forretnings­

mæssige konsekvenser for den givne

virksomhed.

Til hvert issue vil der være knyttet

en række stakeholders som definerer

deres politiske tilhørssted i forhold til

det pågældende issues. Centralt for

en lobbyaktivitet vil være at påvirke

og skabe issues, og selv om et issue

vil have en vis grad rigiditet, vil grup­

pen af stakeholders omkring et be­

stemt issue være ganske stabil (dog

ikke statisk) på den korte bane.

Issues kan udvikle sig til at blive et

alvorligt problem for organisationen,

hvis der optræder et såkaldt exp­

ectation gap eller på dansk forvent­

ningskløft. Jo tidligere et issue bliver

identificeret, desto større er sandsyn­

ligheden for, at virksomheden kan

lukke denne forventningskløft. En

virksomhed skal altså forholde sig

proaktivt og ikke reaktionært i for­

hold til issues. De næste artikler vil

dykke mere ned i lobbyistens værk­

tøjskasse.

Kilder

Harris & Fleischer 2005, Dougall & Straug­

han 2007, Cornelissen 2008, Heath 1997,

Binderkrantz 2004, Christiansen 1997,

Christiansen & Nørgaard 2003.

Foto

: isa

pisa

26 Kommunikatøren l August 2011

Winner of ComCaseCompetition’11

For the best performance, findings and recommendations concerning the case of Coloplast

Communication challenges in turning a company around

The evaluation of the team is based on the following learning objectives:

• Identify, analyze and solve a key problem• Apply theories, models and key concepts to the practical communication

in a solution oriented manner• Design professional, innovative and creative – but realistic - communication strategies

that are embedded in the organizational context• Reflect upon how preconditions, chosen key concepts, methods and theories have

an impact on strengths, limitations and weaknesses of the problem solution• Communicate the results in an adequate, correct language in a coherent, convincing presentation

and discussion that fulfills rhetorical, academic and professional standards.

The team was announced as the winner of ComCaseCompetition’11 on the 27th and 28th of January 2011 by the following jury

Communications Director Anne Villemoes, Danish CrownHead of Corporate Communication Anders Schroll, Lundbeck

CEO Kristian Eiberg, RelationsPeopleProfessor Anne-Marie Søderberg, CBS

Associate Professor, Ph.D. and Head of Study Karl-Heinz Pogner, CBS (IKL)Professor, Ph.D. Timothy Clark, Durham Business School, Durham University, UK

Chairman of Danish Association of Communication Professionals and Head of Communications in Danish Red Cross, Tina Donnerborg

Chairman of the student division of Danish Association of Communication Professionals Annemette Nielsen

CONGRATULATIONS

Tina DonnerborgChairman of Danish Association of Communication Professionals

Vi studerende stræber altid efter at

udvikle en unik profil, skille os ud fra

mængden og udforske vores egne ta­

lenter, og der er intet bedre forum til

at gøre dette i end de case competiti­

ons, der har fået stormende populari­

tet de seneste år.

Denne signatur er netop hjem­

vendt fra Paris, hvor min gruppe og

jeg som vindere af den Skandinaviske

finale i L’Oréal Brandstorm 2011

vandt en plads og billet til den inter­

nationale finale i Paris. Vi vandt des­

værre ikke i Paris, men vi fik en helt

unik oplevelse med de 100 andre stu­

derende fra hele verden, der havde

vundet deres respektive landes natio­

nale konkurrencer. Og udfordringen i

at skulle præsentere for de øverste

hoveder hos L’Oréal og Publicis var

helt fantastisk og spændende – ikke

mindst også at høre de andre landes

meget forskellige løsningsforslag på

den samme case, som vi havde arbej­

det intensivt med over en lang perio­

de.

Vores medstuderende spørger ofte

ind til vores oplevelse, og mange si­

ger også, at de godt selv kunne tæn­

ke sig at deltage i en case competiti­

on, men aldrig har taget springet ud i

det. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg

har derfor listet 20 årsager til, at du

kan droppe undskyldninger og sprin­

ge ud i din første case competition:

20 årsager til at droppe undskyldningerne og kaste dig ud i din første case competition

Af Celine Kristensen, UngKom

og studerende i Marketing

Communication Management,

CBS

1. Du udfordrer dig selv fagligt

2. Du lærer en masse dygtige stude-

rende at kende på tværs af ud-

dannelser

3. Du udvider dit professionelle net-

værk

4. Du får unik brancheindsigt i den

case industri, som du arbejder

med i konkurrencen

5. Du får en unik mulighed for at

udvikle dine præsentationsevner

– kan du virkelig kalde dig en

kommunikatør, hvis du kun kan

teorierne, men ikke kan få bud-

skabet ud over rampen?

6. Du udfordre din sceneskræk, og

opdager måske, at du er et natur-

ligt talent på scenen

7. Du lærer dig selv bedre at kende

– fx hvilken rolle indtager du i en

ny gruppedynamik (er du for ek-

sempel lederen eller den kreative)

8. Du udvikler din kreativitet og ev-

ner til problemløsning

9. Du vil opleve, hvor handlekraftig

dig og din gruppe kan blive, når I

pludselig besidder den unikke be-

slutningskompetence man får til

en case competition

10. Du giver dit CV et pift – og er et

skridt nærmere en profil, der skil-

ler sig ud fra mængden

11. Du får en helt unik og relevant er-

faring, som du kan bruge i din vi-

dere karriere eller som inspiration

til for eksempel specialeskrivning

12. Du lærer at arbejde konstruktivt

under tidspres (de fleste case com-

petitions er for eksempel 24 eller

48 timers)

13. Du udvikler dine evner til at sam-

arbejde med nye mennesker med

andre tilgange end dem fra dit

studie

14. Du får mulighed for at afprøve,

om du kan transformere teorien

fra skolebænken til virkelige

værdi skabende løsninger for

erhvervslivet

15. Du får mulighed for at lære stude-

rende fra hele verden at kende til

internationale case competitions –

det udvider din horisont og dit in-

ternationale netværk

16. Du lærer, at løsningen på en opga-

ve kan have mange dimensioner –

blandt andet ved at lytte til de

andre gruppers anderledes løs-

ningsforslag

17. Du udvikler dine evner til hurtigt

at danne dig et overblik over

manglende viden og derefter ind-

samle, bearbejde og strukturere

viden til jeres løsningsforslag

18. Du bliver bedre til at prioritere din

tid og være tilstede i det, du laver

– i case competitions er det alfa

omega at du er tilstede i løsnin-

gen af opgaven og især, når du

skal præsentere på scenen

UDFORsK DIT TAlENT MED CAsE COMpETITIONs

Kommunikatøren l August 2011 27

Winner of ComCaseCompetition’11

For the best performance, findings and recommendations concerning the case of Coloplast

Communication challenges in turning a company around

The evaluation of the team is based on the following learning objectives:

• Identify, analyze and solve a key problem• Apply theories, models and key concepts to the practical communication

in a solution oriented manner• Design professional, innovative and creative – but realistic - communication strategies

that are embedded in the organizational context• Reflect upon how preconditions, chosen key concepts, methods and theories have

an impact on strengths, limitations and weaknesses of the problem solution• Communicate the results in an adequate, correct language in a coherent, convincing presentation

and discussion that fulfills rhetorical, academic and professional standards.

The team was announced as the winner of ComCaseCompetition’11 on the 27th and 28th of January 2011 by the following jury

Communications Director Anne Villemoes, Danish CrownHead of Corporate Communication Anders Schroll, Lundbeck

CEO Kristian Eiberg, RelationsPeopleProfessor Anne-Marie Søderberg, CBS

Associate Professor, Ph.D. and Head of Study Karl-Heinz Pogner, CBS (IKL)Professor, Ph.D. Timothy Clark, Durham Business School, Durham University, UK

Chairman of Danish Association of Communication Professionals and Head of Communications in Danish Red Cross, Tina Donnerborg

Chairman of the student division of Danish Association of Communication Professionals Annemette Nielsen

CONGRATULATIONS

Tina DonnerborgChairman of Danish Association of Communication Professionals

19. Du får en legeplads, hvor du kan

tilegne dig den mere praktiske til-

gang til kommunikation og løs-

ning af forretningsstrategiske løs-

ninger – som nogen gange godt

kan være i underskud i forelæs-

ningslokalerne på studiet

20. Du får det sjovt, bliver inspireret

og udvider horisonten – så hvad

venter du på?

UDFORsK DIT TAlENT MED CAsE COMpETITIONsCeline Kristensen var med i finalen til ComCase-

Competition’11 på Copenhagen Business School.

Celine Kristensen vandt den Skandinaviske finale

i L’Oréal Brandstorm case competition sammen

med sit hold Andreas Keinicke, Assistant Account

Manager hos Kunde & Co, og Rasmus Otto, Stra-

tegic Planning Assistant hos OMI A/S.

Anders Rendtorff, Senior Vice President, Coloplast.

4 gode grunde til at virksomhederne engagerer sig

Coloplast stillede med både case og engagement til ComCaseCompetition i

januar 2011, hvor kommunikationsstuderende for første gang fik mulighed

for at dyste på at løse en faglig udfordring fra Coloplast. Her giver Senior

Vice President Anders Monrad Rendtorff fire gode grunde til at være meget

aktive omkring Case Competition

1. Vi vil gerne være med at bygge en stærk og internationalt orienteret bro

mellem universitet og erhvervsliv

2. Vi synes, det er skønt med en god anledning til at dokumentere, sam­

menfatte og reflektere over, hvad vi gør i hverdagen – det giver en case

en god mulighed for

3. Det er inspirerende at høre studerendes bud på vores både praktiske og

komplekse udfordringer

4. Der er naturligt et vist Employer Branding aspekt, men jeg tror nu, at det

er beskedent

Om Celine KristensenCeline Kristensen læser en kandidat i

Marketing Communication Manage­

ment, cand.merc.MCM, på Copen­

hagen Business School og arbejder

ved siden af studierne hos People­

Group i afdelingen RelationsPeople.

Celine er bestyrelsesmedlem hos

UngKom og medlem af mødeudval­

get hos DKF.

ComCaseCompetition’12

Dansk Kommunikationsforening, Unge

Kommunikatører og Copenhagen Business

School er I fuld gang med at forberede

ComCaseCompetition’12.

Følg med i udviklingen på

www.kommunikationsforening.dk/CCC

Facebook: www.facebook.com/comcase­

competition

Oversigt over case competitions

ComCaseCompetition, januar 2012

CBS Beat the Elite, februar 2012

L’Oréal Brandstorm 2012

BATtalenthunt af British American

Tobacco November 2011

Oversigt over case competitions som

CBS samarbejder med:

cbs.dk/en/CBS­International/International­

Collaboration/CBS­and­Case­Competitions

Hvis du finder det en smule over­

vældende og intimiderende at

præstere og præsentere under

tidspres foran erhvervslivet, ja så

er det endnu mere grund til at

springe ud i din første case com­

petition.

Winner of ComCaseCompetition’11

For the best performance, findings and recommendations concerning the case of Coloplast

Communication challenges in turning a company around

The evaluation of the team is based on the following learning objectives:

• Identify, analyze and solve a key problem• Apply theories, models and key concepts to the practical communication

in a solution oriented manner• Design professional, innovative and creative – but realistic - communication strategies

that are embedded in the organizational context• Reflect upon how preconditions, chosen key concepts, methods and theories have

an impact on strengths, limitations and weaknesses of the problem solution• Communicate the results in an adequate, correct language in a coherent, convincing presentation

and discussion that fulfills rhetorical, academic and professional standards.

The team was announced as the winner of ComCaseCompetition’11 on the 27th and 28th of January 2011 by the following jury

Communications Director Anne Villemoes, Danish CrownHead of Corporate Communication Anders Schroll, Lundbeck

CEO Kristian Eiberg, RelationsPeopleProfessor Anne-Marie Søderberg, CBS

Associate Professor, Ph.D. and Head of Study Karl-Heinz Pogner, CBS (IKL)Professor, Ph.D. Timothy Clark, Durham Business School, Durham University, UK

Chairman of Danish Association of Communication Professionals and Head of Communications in Danish Red Cross, Tina Donnerborg

Chairman of the student division of Danish Association of Communication Professionals Annemette Nielsen

CONGRATULATIONS

Tina DonnerborgChairman of Danish Association of Communication Professionals

28 Kommunikatøren l August 2011

MED MOBIlEN I BH’EN - ÅRgANg 2012

Søren Schultz HansenÅrgang 2012 ­ Socialliv og samvær i en tid med nye medierInformations Forlag200 sider, 249 kr.

De bliver alle sammen 18 i 2012 og er den første generation, der har haft internet hele deres liv; de unge som Søren Schultz Hansen har spurgt om vaner og venner, og hvor man opbevarermobilen?

Helene: I lommen. Altid. Moderator:Hardualdrignederdelpå?Helene: Jo, jo. Så kan den sidde her i

bh’en.Bogen er en hyggelig påmindelse til men­

nesker som mig, der går og tror, jeg er vokset op med nye medier, fordi jeg nogle gange hjælper min mor med at lægge billeder på Facebook. Der er løbet mange mbit gennem bredbåndet, siden jeg fik min første emailad­resse i et fælles­pc­rum på Katedralskolen i Viborg.

Her er fx noget, jeg ikke vidste om mine medmennesker omkring de 18 år.

­ Ringetoner er sooo last year. Mobilen er på vibration. Altid. Tænk lige på, næste gang du kører i s­tog, hvor gamle de er, dem der spiller Pink, når mobilen ringer

­ Facebook er offentligt, mobilen privat, tro­ede de voksne. Forkert. Årgang 2012 læ­ser uden at blinke hinandens sms’er og svarer på andres vegne. Og ingen bliver særligt sur – man skal jo kunne følge med

- Mail?Jo,hvisjegskalskrivejulegaveøn­sker til min farmor. Det der mail går for langsomt, og man har jo MSN og mobil. Mail er mediet for bedsteforældre

For Årgang 2012 er sociale medier en

pleonasme, som Søren Schultz Hansen skri­ver. Hvad andet skulle internettet handle om endatspildesintidsammen?

Skaldulæseden?Ja,2talin3zantindblik.Og så må du bære over med, at der er brugt lidt mange ord, og at de 18­årige har fået dæknavne som Dorte, Irene, Pia og Jens.

Af pressekonsulent Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune, Beskæftigelses­ og Integrationsforvaltningen

BOgANMElDElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

TA’ sTYRINgEN OVER DIT lIV

Camilla Kring Supernavigatør ­ Få overblik over dit livGyldendal Business135 sider, 200 kr.

Få førertrøjen på i dit eget liv. Lyder som en godidé,menhardutidentildet?CamillaKring trykker med ’Supernavigatør – Få over­blik over dit liv’ sine læsere – ansat på den moderne arbejdsplads – på maven. Og hun har ret: Lige meget hvor meget, du arbejder, så stopper opgaverne ikke. Det store tog kø­rer videre. Og du har det som skrædderen i helvede.

Camilla Krings velresearchede bog, base­ret på hendes Ph.d­afh., er et opråb til især den globale arbejdsplads, hvis vaner stadig befinder sig i industrialderen – trods en skov af teknologiske hjælpemidler. Hvorfor ikke ladeB-menneskermødesenere?Ensuperna­vigatør tager ansvar, håndterer globaliserin­gen og vælger selv tid, retning og rum. Det samme gør en supervirksomhed, hvor medar­bejdernes trivsel er i højsædet.

Årligt sygemelder 35.000 danskere sig med stress pga. især ubalance mellem privat­ og arbejdsliv – en samfundsudgift på 55 milli­arder kroner årligt. Ups. Det tal kan reduceres og mere end det, for ’(…) virksomheder med glade medarbejdere tjener 60 procent mere end andre(…)’. Så det lønner sig at blive su­pernavigatør.

Camilla Kring har international erfaring med at uddanne mere end 600 supernaviga­tører. Et arbejde, der har kastet priser og an­erkendelser af sig. Undervejs serverer hun mange konkrete værktøjer til at få styr på pligt, byrde, karriere, til A­ og B­mennesker og til ledere.

Bogen er hurtig læst og har fine referen­cer til fx sangerne Robyn og Lady Gaga, men også til Goethe og Galileo. Der er dog for meget praksis og for lidt teori til min smag. Især i sidste del sidder jeg tilbage med følel­sen af at have læst en grundig power­point­præsentation.

Bundkarakterer må jeg desværre give bo­gens omslag, som virker skingert. Og hvorfor Dracula-skriften?MenladosfåUTAH-model­len med en fire dages arbejdsuge på ti dagli­ge timer indført – dog uden Dracula­associa­tionen.

Af kommunikationsrådgiver og partnerSusanne Faber, Crosstown

KATAlOgIsERINgEN AF VERDEN

Henrik VejlgaardPå sporet af vores livsstileGyldendal Business253 sider, 300 kr.

Henrik Vejlgaard har skrevet en bog om os mennesker og vores mange livsstile. Bogen fokuserer på USA, der er storeksportør af livsstile og rummer dem alle. Vejlgaard kata­logiserer en lang række af de brikker, der til­sammenudgørdetpuslespil,eller‘livsstils-tagselvbord’, vores identitet her i det 21. århundrede er.

Identitet og livsstil er vævet tæt sammen, menhvoridentitethandlerom‘det,dererinde i vores hoveder’, så handler livsstil om den‘praktiskeorganiseringafvoresliv’.Iden­titet er et psykologisk fænomen, mens livsstil er et sociologisk fænomen, som Vejlgaard forklarer.

Vejlgaard gennemgår brik for brik religio­ner, etnicitet, stammer, grupper, tøj, indbo, fritidsliv, rejser etc. og lægger dem ned i det store amerikanske livsstils­puslespil. Jeg hav­de hele tiden fornemmelsen af, at NU kom­mer forfatteren nok med den store syntetiske overbygning, metadiskussionen, den røde tråd. Men det sker ikke rigtigt. Der er imidler­tid masser af gode og tankevækkende obser­vationer.

USA er et fascinerende slaraffenland for en livsstilssociolog som Henrik Vejlgaard. Desværrre er det primære link til Danmark og dansk, som bogen er blevet oversat fra en­gelsk til, blot at vi ofte importerer de ameri­kanske trends med tiden. Helt vedkommende bliver bogen ikke. Men den er alligevel inte­ressant nok. Jeg vil slutte med en af de væ­sentligstepointerfrabogen:‘Påsammemåde, som vi på tværs af kontinenter bliver mere ensartede, så bliver vi samtidig mere forskellige på tværs af de samme grænser – amerikansk stilforskellighed bliver også en global stilforskellighed.’

Af kommunikationsrådgiverStephan Sabinsky

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommuni-kation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de aller-bedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbej-det til at indfri de langsigtede strategiske mål.

▶ Start: 23. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

Dette kursus er for dig, som vil arbejde professionelt med politisk kommunikation og analysere spin. Vi beskæfti-ger os med strategisk, politisk kommunikation i både det korte og det lange perspektiv.

▶ Start: 29. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen, Rasmus Jønsson & Thomas Uhd

”Mål eller forsvind!” Det skal være synligt, hvordan kom-munikationen bidrager til at skabe værdi. På kurset fårdu en indføring i de mest anvendte undersøgelsesmetoder og en række konkrete værktøjer til at evaluere kvaliteten og effekten af kommunikationen.

▶ Start: 31. august▶ Underviser: Karin Sloth

Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunika- tionsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus intro-duceres du til centrale teorier inden for kommunikations-planlægning.

▶ Start: 5. september▶ Underviser: Helle Petersen

Hvad end du tilbyder medietræning eller rådgiver virk-somhedens ledere og medarbejdere om kommunikation, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus går vi tæt på rollen og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver.

▶ Start: 24. oktober▶ Underviser: Helle Petersen

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom.

kommunikations- og pr-strategi

spin og proFessioneL poLitisk kommunikation

rÅDgiVerens gennemsLagskraFt

kommunikationspLanLÆgning

mÅL resuLtatet aF Din kommunikation

30 Kommunikatøren l August 2011

Adam Jørgensen er star­

tet hos Aspekta Trinskjær

A/S som chefkonsulent og

kommunikationsrådgiver.

Adam medbringer mange års erfaring

med strategisk kommunikationsrådgiv­

ning, corporate communication og medi­

erelationer, bl.a. som senior chefkonsulent

hos Communiqué og sektionschef i Uden­

rigsministeriet. Adam skal medvirke til at

styrke Aspekta Trinskjær som det førende

PR­ og kommunikationsbureau med spe­

ciale i Øresundsregionen. Aspekta

Trinskjær A/S er en del af Aspekta AB, der

er Sydsveriges største PR­ og kommunika­

tonsbureau med godt 20 konsulenter i

Malmø, København og Stockholm.

Jon Kiellberg er projektan­

sat i Dansk Kommunikations­

forening, hvor Jon skal arbej­

de som projektleder med

bl.a. uddannelse, Kommunikatøren, større

projekter og markedsføring. Jon er cand.

scient.adm. Han kommer fra en stilling

som presseansvarlig hos Arbejdsmarkeds­

styrelsen.

Finansrådet styrker kommunikationsind­

satsen ­ både i forhold til det politisk øko­

nomiske arbejde og i forhold til Finansrå­

dets øvrige stakeholders. Det sker med

ansættelsen af Lise Kirkegaard som ny

Kommunikationschef, samt ved at

udnævne den nuværende PA­ og kommu­

nikationsdirektør Lars L. Nielsen til PA­di­

rektør for Finansrådets ’Public Affairs &

Politisk­Økonomiske område’. Organisati­

onsændringen.

lise Kirkegaard er spe­

cialist i strategisk kommuni­

kation og kommer fra en

stilling som seniorrådgiver i

PROSPECT. Hun får ansvar for Finansrådets

kommunikation og skal bidrage til at ska­

be en bredere forståelse for og indsigt i Fi­

nansrådets og sektorens aktiviteter. Lise

Kirkegaard har tidligere været koncern­

kommunikationschef i Lauritz Knudsen og

Schneider Electric Danmark og været kom­

munikationsrådgiver i bl.a. DONG Energy,

og Lise har arbejdet som journalist på B.T.

og Berlingske Tidende. Lise er journalist,

HD(O) og proceskonsulent.

lars l. Nielsen har siden

2006 været ansat i Finansrå­

det. Lars er specialist i poli­

tisk rådgivning og har arbej­

det med politik i hele sin professionelle

karriere. I Finansrådet får Lars fremadrettet

ansvar for i tæt samarbejde med Politisk

chef Lisbeth Grænge at koordinere den

politiske interessevaretagelse i såvel Dan­

mark som Bruxelles og for udarbejdelse af

økonomiske analyser. Gennem en åben og

mere proaktiv kommunikation ønsker vi at

skabe øget forståelse for Finansrådets

holdninger og sektorens store samfunds­

mæssige betydning, siger Finansrådets di­

rektør, Jørgen A. Horwitz.

Bestyrelsen på Danmarks

Medie­ og Journalisthøjskole

har i dag valgt ny rektor for

højskolen. Valget faldt på

Jens Otto Kjær Hansen som siden ja­

nuar 2008 har været ordførende direktør i

den nu tidligere direktion. Hvor der tidlige­

re har været ansat en rektor for henholds­

vis Mediehøjskolen og Journalisthøjskolen,

bliver der fremover kun tale om én rektor

for hele institutionen. Som bestyrelsesfor­

mand Lisbeth Knudsen udtaler. ’Vi har i

dag sat en milepæl i den forstand, at 1.

del af fusionen mellem Danmarks Journa­

listhøjskole og Den Grafiske Højskole nu er

tilendebragt og det med gode resultater til

følge. Med valget af én rektor for den

samlede institution, skal vi nu have ført fu­

sionen helt til ende. Der venter med andre

ord den nyvalgte rektor en stor opgave

med at få de synergier, som både er til ste­

de på vores dagstudier og i forhold til vo­

res efter­ og videreuddannelsesudbud samt

inden for forskning og udvikling realiseret.

Kir Klysner er ansat frem

til udgangen af 2011 i

idrætsorganisationen Dansk

Firmaidrætsforbund, for

bl.a. at arbejde med forskellige udvik­

lingsprojekter og pressekontakt. Kir er

journalist på Syddansk Universitet og er

nu også cand.public fra samme sted med

speciale i kommunikation, markedsføring

og events. Kir har netop skrevet speciale

om, hvordan Danmarks 10 største virk­

somheder bruger events i profileringsøje­

Elisabeth geday er ansat

som kommunikations­ og

HR­direktør i DR. Hun

kommer fra en stilling som

ansvarlig for Coloplasts External Affairs­

team. Elisabeth har været arbejdsmarkeds­

ordfører for det Radikale Venstre, og før det

har hun arbejdet med presse og kommuni­

kation i Dansk Arbejdsgiverforening, Ingeni­

ørforbundet i Danmark, SID og Advice.

Kirsten grumstrup er til­

trådt som kommunikations­

rådgiver hos Kommunikati­

onsKompagniet A/S, som

blev stiftet i 1994 og arbejder med intern

og ekstern kommunikation for både of­

fentlige og private kunder. Kirsten er ud­

dannet i Kommunikation og HR fra RUC

og CBS og har tidligere arbejdet som kon­

sulent hos Advice A/S og Nordisk Kommu­

nikation samt været kommunikationsråd­

giver i Novo Nordisk og Økonomistyrelsen.

Efter syv år som selvstændig

kommunikationsrådgiver

først i Gaardbo COMM og

derefter i KasterGaardbo

vender Jens gaardbo tilbage til journali­

stikken og TV. 1. september tiltræder han

en stilling som vært på TV2 News. Jens

har gennem længere tid ønsket at få et

større indhold af journalistik i sit arbejde.

LEAD Agency har ansat

lise Roland Johansen

som konsulent med fokus

på PR for virksomheder og

organisationer. Lise kommer til LEAD fra en

stilling som Public Relations Manager hos

en af Danmarks største arkitekttegnestuer,

3XN. Lise er cand.mag. i Medievidenskab

fra Aarhus Universitet.

Malene Jung er efter et

barselsvikariat blevet projekt­

ansat i Dansk Kommunikati­

onsforening, hvor Malene

skal arbejde som projektleder med bl.a. kur­

ser, udvikling af hjemmesiden, større projek­

ter og markedsføring. Malene har tidligere

arbejdet for DKL, Epinion og er aktiv på den

elektroniske musikscene som arrangør og dj.

Malene er cand.mag. i Medievidenskab.

MEDlEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Kommunikatøren l August 2011 31

Singapore og Frankrig. I 2007 gik rejsen til­

bage til fødebyen Holbæk og professionelt

som partner i Radius Kommunikation i Kø­

benhavn.

Direktør Anders Rosbo,

Rådet for Sikker Trafik, fylder

50 år i august. Anders Ros­

bo blev direktør i 2007 og

har i de fire år styrket organisation og øko­

nomi og indgået vigtige partnerskaber med

private virksomheder. Han har tidligere væ­

ret kommunikations­ og marketingsdirektør

hos IT­virksomheden KMD, kommunikati­

onsrådgiver for Den Konservative Folke­

tingsgruppe og journalist på Berlingske.

Kommunikationsekspert,

pressefotograf og provoka­

tør Bent Tilsted fylder 60.

Bent Tilsted var i mange år

fotograf for ugebladet SE og HØR med den

legendariske chefredaktør MEP som men­

tor. Bent har drevet forlagsvirksomhed si­

den 1997. Forlaget har i en årrække udgi­

vet og produceret en stribe børnebøger.

Frivilligt arbejde i lokalsamfundet og i for­

skellige foreninger og organisationer er vig­

tigt for Bent Tilsted. Han brænder for at

gøre en forskel.

Man kan sige meget om stifteren af

kommunikationsbureauet Tilsted Com i

Naur ved Holstebro, men man kan ikke be­

skylde ham for at være som alle andre. Han

tænker anderledes ­ og handler kreativt! I

mere end 25 år er det kommet ikke mindst

bureauets kunder til gavn. Læs mere på

www.kommunikationsforening.dk.

med og for at få positiv pressedækning.

Som praktikant var hun hos idrætsorgani­

sationen DGI, hvor hun også fortsatte

som freelancer, mens hun studerede. Un­

dervejs på studiet arbejdede hun også

som studentermedhjælper på et sund­

hedsprojekt i Odense Kommune og som

freelancejournalist for mindre virksomhe­

der – eksempelvis Scandi Supply og DEL­

PRO. Samtidig har hun været aktiv i Ung­

Kom Syddanmark. Studiet blev dog sat

helt på stand­by i et år for at vende tilba­

ge på fuldtid hos DGI, for bl.a. at arbejde

med branding, politisk kommunikation

og en af DGIs store satsninger Verdens­

holdet. Læs mere på www.klysner.dk.

Tina Obel lope er blevet

forfremmet til Corporate

Responsibility Manager i

Danske Bank.

Jesper Malm er skiftet til

COWI, hvor han bliver pres­

seansvarlig og leder af virk­

somhedens kommunikati­

onspartnere. Han er dermed ansvarlig for

at støtte og rådgive COWIs forretningsen­

heder kommunikationsmæssigt. Jesper

kommer fra Røde Kors, hvor han var chef

for Corporate Communication. Han har

desuden en fortid som kommunikations­

og HR­chef i Rambøll Management.

Kristian lund pedersen

er forfremmet til chefkon­

sulent i afdelingen Public

Affairs & Presse i PFA Pensi­

on, hvor han har arbejdet siden juni

2008. Her varetager han en række pres­

sehenvendte opgaver med en bred kon­

taktflade til medierne og andre interes­

senter. Kristian Lund Pedersen udarbejder

desuden analyser til brug i medierne og

har det redigerende ansvar for en række

nyhedsbreve. Kristian er cand.scient.pol.

og har tidligere arbejdet som bl.a. kom­

munikationskonsulent hos Dansk Aktio­

nærforening og som journalist på Altin­

get.dk. Kristian sidder også i redaktionen

på Kommunikatøren.

Ny redaktør af Berlingske

Nyhedsmagasin ­ Claus

Skovhus. Da Berlingske Ny­

hedsmagasin den 1. august

skiftede redaktør, blev det den 48­årige

Claus Skovhus, der kom til at stå i spidsen

for magasinet. Med sig i bagagen bringer

han 20 års erfaringer som henholdsvis er­

hvervsjournalist og erhvervsredaktør

blandt andet hos Politiken, Børsen, Øko­

nomisk Ugebrev og Berlingske Tidende.

Claus Skovhus er desuden flere gange ble­

vet hædret for sit journalistiske arbejde

bl.a. som modtager af Politikens Hørup­

pris. I sin tid som redaktionel leder har

Claus Skovhus i øvrigt stået i spidsen for

projekt­ og personaleudvikling og haft an­

svaret for tværgående samarbejdsprojek­

ter. I sit seneste job som kommunikations­

chef for Danmarks Naturfredningsforening

har han skærpet foreningens profil, lige­

som han har tilført foreningen nye moder­

ne toner bl.a. ved at udvikle landets første

naturguide til smartphones.

Økonomi­ og erhvervsmini­

ster Brian Mikkelsen har an­

sat Alexander Tolstrup

som særlig rådgiver indtil

30. november 2011. Alexander er cand.

scient.pol. fra Københavns Universitet.

Derudover har han en master i medie og

kommunikation fra Goldsmiths, University

of London og en diplomuddannelse i jour­

nalistik fra Syddansk Universitet. Alexan­

der har bl.a. en fortid hos Liberaldemokra­

terne i England samt som kampagnechef

hos Det Konservative Folkeparti. Aktuelt er

han kommunikationschef i Dansk Ung­

doms Fællesråd samt ekstern lektor hos

DIS.

FØDSELSDAGE

Henrik Fallesen, partner i

Radius Kommunikation, fyl­

der 40 år. Fokus på politik,

kommunikation og internati­

onale forhold løber som en rød tråd gen­

nem Henrik Fallesens karriere. Han har lagt

vejen forbi Statskundskab i København,

Berkeley i USA, Leuven i Belgien og Insead i

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

sonja@kommunikationsforening.dk

32 Kommunikatøren l August 2011

VElKOMMEN TIl NYE MEDlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Stig Rohde Andersen Webmaster Skanderbog Kommune 2055 3499

Kaj Braüner MarketingkoordinatorKristelig Fagbevægelse2544 4058

Annika BrockmannHR og Kommunikations­medarbejderPBJ A/S2999 7411

Claus BøggildPressekonsulentRegion Hovedstaden2331 9522

Steven Kjeld Christensen Communication ManagerMedicon Valley Alliance 3287 8003

Anne ClausenKommunikationsmedarbejder3023 0490

Nina Skriver DahlKommunikationsmedarbejderUniversity College Lillebælt6318 3663

Mette Dam KommunikationskonsulentRenovest I/S 4199 0300

Thomas DzougovHead of PR Research and Media AnalysisTNS Gallup3927 2727

Peter ErkmannAfdelingslederBEC4676 3353

Nina Faurby 2398 2808

Erik HolmsgaardInformationschefGreenland Minerals and Energy A/S 2912 7929

Leif Guldborg HøyerbyCand.merc. 7475 4748

Anita JensenCand.mag i kommunikationanijensen@hotmail.com

Mette Buck JensenKommunikationsmedarbejderDTU Veterinærinstituttet2365 2899

Bo KruseProduck Developersurftown.dk5190 6910

Konrad KujawskiMA Corporate Communication2893 9869

Line Laier-BrodersenKommunikationskonsulentLægemiddelindustriforeningen2972 2828

Laura LaurhardtCand.merc. 2811 6114

Jane LethKommunikationsmedarbejderLantemännen Unibake2368 5146

Sarah LindegaardKommunikationsrådgiverRostra Kommunikation & Research A/S2334 2384

Ann-Louise MadvigCand.mag.3056 5945

Lotte T. MathiesenEmployee event managerVELUX A/S2051 6749

Inge MoustenKommunikationsrådgiver2893 9524

Lene Nørgaard MunchKommunikationskreativ RådgiverSyddansk Universitet Odense2965 0567

Britta Ank PedersenKommunikationschefIT­vest ­ Samarbejdende Universiteter7027 6853

Inge SommerBusiness Development Manager3131 4123

Mads Stenbæk Nærum Hovedgade 304511 4511

Vita Stensgård Cand.comm. 3050 5671

Camilla Svenstrup Dansk Firmaidrætsforbund 6155 6264

Elin SørensenKommunikations­ og admini­strationsmedarbejderCenter for Scienceuddannelse8942 3225

Tina Juul ThomassenKommunikationsmedarbejderSCA hygiene products A/Stinjutho@gmail.com

Cathrine WellingKommunikationskonsulent2374 5820

Michael ZenonKommunikationsrådgiverInfopaq 2246 1416

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Hans Henrik AndersenStuderende 6070 2345

Anne Born SmidtStuderende3031 3089

Louise FaurbyStuderende 6165 6045

Sara Elisabeth Alsted Flinck Studerende 2664 6260

Anna Mølgaard Hansen Studerende 2849 8237

Christian Stenz Kirkebæk Stud.mag. i retorik 2073 0128

Signe Krarup HansenStuderende 5196 8317

Solveig Høgh LarsenStuderende 5194 0093

Sofie LillethorupStuderende 2829 5280

Rasmus LindStuderende Topdanmark 5050 3234

Ida Brixtofte Nielsen Studerende Radius Kommunikation 2080 0946

Helle RønbergStuderende2423 7291

Fie SkoStuderende2617 2553

Iben Sandra Svensson

Studerende

2993 0909

Kommunikatøren l August 2011 33

COMMUNICATION ACADEMY

Sort bælte i intern kommunikationCommunication Academy er designet til am­bitiøse kommunikatører, som vil opdatere deres kompetencer inden for de vigtigste områder af intern kommunikation.

Akademileder er PELLE NILS­SON, partner og ledelsesrådgi­ver i Resonans Kommunikation

MATS BARK, chef for den inter­ne kommunikation hos Sony Ericsson

JONAS GABRIELSEN, ph.d., l ektor i retorisk kommunikation på RUC

Vice President METTE AAGAARD HERTZ fra Novo Nordisk A/S

KARIN SKJØDT HINDKJÆR, di­rektør for kommunikation og HR i it­virksomheden KMD

CLAUS LETORT, stifter og part­ner i Corporate News A/S

MADS RICHARD MØLLER, proceskonsulent og indehaver af Intracom

Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV,A.P. Møller­Mærsk A/S

Senior Vice President for People Communications, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast

KARIN SLOTH, kommunikati­onsrådgiver, Karin Sloth Kom­munikation ApS

Professor i kommunikationsvi­denskab SVEN WINDAHL, Lund og Växjö Universitet

Academiet løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom. To dage er internat ­ 31. oktober ­ 1. novem­ber 2011 på Egelund Slot i Hillerød5 kursusdage fra 9.30–16.30 29. november, 12. december 2011, 18. januar, 2. februar, 5. marts 2012hos DKF i Hellerup

Læs mere om program og indlægsholdere på www.kommunikationsforening.dk

gÅ-HJEM-MØDE

VIDEO, VIDEO, VIDEO­ den kører nat og dagKOM OG HØRLASSE HØGFELDT, afdelingsdirektør i Jyske Banks kommunikationsafdeling. Han vil fortælle om bankens erfaringer med brugen af video som kanal over for bankens kunder.JEANNETTE SPIES, Senior Communications Manager og LARS HØJME WASS, videojour­nalist i Novo Nordisk Product Supply’s kom­munikationsafdeling. De vil fortælle om Novo Nordisks brug af vi­deo som intern nyhedskanal, herunder den interne videokanal NovoTube samt om Pro­duct Supply’s erfaringer med nyhedskanalen PS!TV som strategisk kommunikationsred­skab.Hos Novo Nordisk A/S7. september kl. 17-19

Borgerinddragelse i byudvikling I AalborgKOM OG HØRTRINE EGEBERG ELKJÆR, kommunika¬tions¬­konsulent ved Aalborg Kommune. Trine arbejder med borgerinddra­gelse og vil, med udgangspunkt i en aktuel case, give et indblik i processer, værktøjer og hvordan den via Facebook forankres i byud­viklingen. LARS ULRICH TARP HANSEN, kommunika­ti­onsmedarbejder ved KUNSTEN. Hvordan kan man inddrage publikum – og ved publikum altid,hvaddevilhave?Oplæg¬gettagerud­gangspunkt i udstillingen Mit Museum, hvor publikum blev inddraget på flere planer.Mødeleder er ESBEN AABY, Aaby Kommuni­kation og medlem af DKF NordJylland. KUNSTEN i AALBORG13. september kl. 16.30-18.30

KONFERENCE

ARRANgEMENTER 2011 / Af Sonja Sukstorff

På www.kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov, stude ren­de og pensionerede delta ger gratis i DKFs gå­hjem­møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

KURsER

31. august hos DKF i Hellerup7. september i VejleSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

1. september hos DKF i HellerupSpræng rammerne med eventkommuni-kation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt

14. september hos DKF i HellerupSkriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & web-journalistik

8. september hos DKF i Hellerup 12. september i VejleSociale medier i den strategiske kommunikation

13. september hos DKF i HellerupEmployer branding - bedre rekruttering og intern involvering

22. september hos DKF i HellerupRigtigt dansk

19. september hos DKF i HellerupBEMÆRK DATOEN ER FLYTTETSynligt samfundsansvar - fra årsrapport til cyberaktivisme

20. september hos DKF i Hellerup 22. september i AarhusKreative processer: Forførelsens anatomi - lær at udvikle kreative ideer, der begejstrer, forfører - og virker!

21. september hos DKF i HellerupMål effekten af kommunikationen online

26. september og 6. oktober hos DKF i Hellerup29. september og 10. oktober i AarhusFå styr på det journalistiske håndværk

28. september hos DKF i HellerupMetoder til at lede global kommunikationkom-dag’11

SÆTTER FOKUS PÅ DIGITAL KOMMUNIKATIONTeamet der fører os igennem dagen er•ASTRIDHAUG,communitymanagerhos

Berlingske Tidende•JONASFRIISBERGNIELSEN,chefrådgiver

for digital kommunikation og mobile medi­er hos Bysted

Mød blandt mange andre den internationale hovedtaler•JOHNSMYTHE,futurethinker,authorandspeaker–whowilltalkabout‘engageforchange – with digital communication’

SÆT KRYDS I KALENDEREN 9. NOVEMBER 2011

kom-pris’11 INDSEND DIT KOMMUNIKATIONSPROJEKT TIL kom­pris’11 ALLEREDE NU

Læs mere om program og tema løbende og se Videointroduction to John Smythe på www.kommunikationsforening.dk

A-TAgDIgITAl KOMMUNIKATION

34 Kommunikatøren l August 2011

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

gUIDE TIl BRANCHEN

Grafisk DesiGn på tværs af medier

www.enteneller.dk

SKI-godkendt ISO-certificeret

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Kommunikatøren l August 2011 35

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan­

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta­

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve­

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi­

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti­

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi­

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem­

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommu­nikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

A Weber Shandwick Affiliate Company

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale grafi ske kommunikationsvirk-somheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør.Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

Kildeparken 12 . 8722 HedenstedTlf. 70 260 160 info@prinfo.dkwww.prinfo.dk

www.prinfoshop.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Ved du, om jeres brand påvirkes af jeres medieomtale?

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot din virksomheds omdømme i medierne, den giver også indblik i forbrugernes bevidsthed om dit brand, samt benchmark med dine konkurrenter.

www.infomedia.dkTelefon 33 47 14 50

Er der sammenhæng mellem medieomdømme og brandværdi?

Får I udbytte af jeres PR indsats?

Slår jeres kernebudskab igennem i medierne, og afspejles det i forbrugernes opfattelse af jeres brand?

Dansk Kommunikationsforening [257x210].indd 1 11/22/10 11:54 AM

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098