Kommunikatøren nr. 6 2011

nr. 6 ° December 2011

KOMMUNIKATØREN

temaMedlemskommunikation

MORTEN GADE

VI sATsER på AT ENGAGERE MEDlEMMER DIGITAlT

2 Kommunikatøren l December 2011

Overskriften er i sig selv ikke en nyhed. Men hvor stærkt, det går, kan fortsat overraske,

og kommunikationsbudgetterne løber hastigt i retning mod digitale medier. Der er stadig

stor usikkerhed i branchen. Kan vi virkelig nå alle vores interessenter på digitale platfor-

me? Og kan vi være sikre på et stærkt resultat?

Her skal vi tage udgangspunkt i vores kunder. Og kunderne er digitale i dag. Selv de of-

fentlige kunder foretrækker digitale kanaler. Det har ’Det Digitale Borgerindeks’ fra KMD

Analyse fra november 2011 vist. Den mest populære måde at kontakte det offentlige på

er via digitale selvbetjeningsløsninger, som foretrækkes af 75%. I en tid hvor de mest

brugte ord er ’krise’ og ’økonomisk effektivisering’, mener jeg, at kommunikatørerne

skal gå forrest i klog udnyttelse af de digitale muligheder.

Den digitale fremtid stiller nye krav til ledelse, or-

ganisation og kultur i virksomheden. Men kun de

færreste kommunikatører har oplevet, at virk-

somhederne har integreret de nye muligheder

med digitale medier i ledelse og organisation. Vi

arbejder stadig i en digital 1.0 version, mens en

mindre - men stærk gruppe virksomheder allere-

de er på vej ind i 3.0.

I en tid hvor vi presses på bundlinje og resultater, har vi pligt til at udnytte de digitale mu-

ligheder og springe udviklingstrin over. Vi skal gå direkte efter guldet. På kom-dag’11

fortalte nationale og internationale virksomheder, at guldet, der ligger og venter på os, er

bundlinje, innovationskraft og tilfredshed hos medarbejdere og borgere. Det er da værd

at gå efter.

TRENDs – DIGITAl fREM fOR TRADITIONEl KOMMUNIKATION

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Vi har pligt til at udnytte de digitale

muligheder og springe udviklingstrin

over. Vi skal gå direkte efter guldet i

form af bundlinje, innovationskraft og

tilfredse medarbejdere og borgere.’

Kommunikatøren l December 2011 3

INDHOLD NR.6/2011

side 21

18

30

3334

Kommunikatøren | 6 December 2011

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFJon Kiellberg, DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBLene Holst Holmgård, Beskæftigelses- og IntegrationsforvaltningenPernille Hermann, bedretekster.dkDavid Lohman, HA kom.Simon Lund-Jensen, RhetorStine Mølbak, UngKomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationLouise Aalbæk, Zupa Recommended

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio februar 2012Deadline for artikler 12. januar 2012

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

21

side 18

Træer, smartphones og QR koderEt nyt kommunikationsprojekt ’Hemmelighedsfulde Haver’ har indtaget de over

150 år gamle Universitetshaver på Frederiksberg. Som gæst i haven kan man op-

leve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små skilte i haverne med sin

smartphone.

Carlsberg ser frem til ComCaseCompetitionCarlsberg Group inviterer studerende til at komme med bud på de mange ud-

fordringer med et globalt brand, der skal bygge på arven efter Brygger Jacobsen.

Ta’ cyklen til paris - og bussen til ValbyDommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby. Blandt deltagerne var der

stort flertal for busbranchens ’Chauffør med karakter’.

Hvor længe er de nye medier nye?For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med

dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt

stof til eftertanke.

Må man lokke med duft?Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har væ-

ret brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signa-

turdufte, som de bruger til at lokke kunder til.

Når videndeling er et employer brandHvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man

synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer

troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere.

BOGANMElDElsER

MEDlEMMER I NYE JOB

NYE MEDlEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIl BRANCHEN

TemaMedlemskommunikation

God medlemskommunikation handler om at fastholde

og skabe fælles forståelse og engagement. Det bør være

enkelt at snakke med ligesindede, vi allerede deler inte-

resser og værdier med. Men medlemsflugten i forenin-

ger som LO viser, at kunsten er svær. De nye fællesska-

ber opstår på nettet, og her ligger kimen til overlevelse,

uanset om det er fagbevægelse, FDB eller Venstre. Vi må

udnytte moderne kommunikationskanaler og gå i dialog

og lytte til medlemmerne. Side 4-14

Kom-pris til busbranchen i storkøbenhavn og Rynkeby food

15

32

28

Kommunikationsstuderende skal ruste sig til globale tider Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen

som et globalt brand? Det er en af de mange udfordringer, som

Carlsberg Group inviterer studerende til at komme

med bud på.

24

22

26


TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

God medlemskommunikation handler om meget mere end rabataftaler og tilbud om billig sommerhusleje på Bornholm. Det er et håndværk, hvor målet er at fastholde og skabe fælles forståelse og engagement. Det bør være enkelt at gå til, for med medlemskommunikation kommu-nikerer vi med ligesindede, vi allerede deler interesser og værdier med. Hvor svært kan det egentlig være?

Virkeligheden er, at det er enormt udfordrerne, for blandt venner har man ofte også sine største kritikere, og formår man ikke at følge med ti-den og forstå sine medlemmers ønsker, så er fiaskoen åbenlys. Se bare på LO, som fra 1995 til 2010 har mistet 290.000 medlemmer.

I en tid hvor individualiseringen blomstrer, og der stilles kritiske spørgsmål ved autoriteterne, har medlemskommunikationen det af gode grunde sværere end dengang, hvor der på dette felt herskede mo-nopollignende tilstande. Det handler ikke så meget om solidaritet eller mangel på det samme, men i lige så høj grad om sund skepsis. For fæl-lesskaber trives i bedste velgående, og udbuddet er enormt. Men mens vi for nogle år siden engagerede os i et par foreninger mere eller mindre frivilligt, så går det i dag meget stærkere med at vælge til og fra. Det stiller store krav til kommunikationen, uanset om man er LO, Fitness dk eller Venstre.

Her spiller internettet og ikke mindst de sociale medier en kæmpe rolle. For mens medlemskommunikationen tidligere gav medlemmerne en unik viden og underbyggede interessefællesskabet i dyre layoutede medlemsblade, så kan denne viden i dag findes i cyberspace og ofte i gratis form. Og med Facebook, Twitter osv. har måden at indgå i fælles-skaber på fået helt nye dimensioner.

Hvad der imidlertid kan ses som en trussel, er dog også kimen til over-levelse for selv fagligt tunge og traditionelle fællesskaber. Men det kræ-ver, de formår at udnytte moderne kommunikationskanaler og teknolo-gier i sin medlemskommunikation og lærer at forstå, at god kommunikation ikke kun består i at servere budskaber, men mindst i lige så høj grad at gå i dialog og lytte. Nemt er det ikke, men mulighederne er enorme for dem, der formår at udnytte dem.

Kristian Lund Pedersen

lYT TIl MEDlEMMERNE


Kære nye kommunikationschef i LO!

Tillykke med jobbet. Det bliver spæn-

dende, men også svært. Du står over

for to vigtige udfordringer. Den ene

bliver at påvirke dagsordenen i medi-

er og hos politikere. Den anden bliver

at give dit bidrag til at bremse den

medlemsflugt, som de seneste 10 år

har kostet fagbevægelsen en kvart

million medlemmer.

Her skal det handle om den sidste

opgave, for den bliver i virkeligheden

den sværeste. Du står nemlig i et di-

lemma. På den ene side er kommuni-

kation et centralt redskab i arbejdet

med at vende medlemsudviklingen.

På den anden side står LO’s egentlige

medlemmer – de 18 fagforbund –

mellem dig og de knap 1 mio.

lønmodtagere, som stadig betaler

kontingent til jeres fællesskab.

Lønmodtagerne er forbundenes

medlemmer, så dem skal du holde

snitterne fra.

Men det bør ikke afholde dig fra

at hjælpe kommunikationsafdelinger-

ne i de 18 forbund med at bremse

medlemsflugten. Det er en udfor-

drende opgave, hvor du skal tage

hensyn til forbund af vidt forskellige

størrelser og sammensætninger: I den

ene ende finder du små foreninger

med klart afgrænsede faggrupper.

Som Fængselsforbundet, der samler

knap 3.500 fængselsfunktionærer. I

den anden ende har du kæmpekon-

du fremlægger en kommunikations-

strategi til Harald. Men går du bag

om Aurvig-Huggenberger og dykker

ned i ‘nytteværdi’ og ‘faglig identifi-

kation’, ja så finder du interesante

ting, som du med stor fordel kan bru-

ge i dit arbejde med strategien.

Nytteværdi: Fra store bevægelser til små fællesskaberAurvig-Huggenberger har sikkert læst

den store danske værdiundersøgelse

‘Små og store forandringer’, som Pe-

ter Gundelach har redigeret, og som

udkom tidligere på året. Her står der

nemlig, at Foreningsdanmark har det

overraskende godt. Den kollektive or-

ganisering vokser, særligt i idé-beto-

nede foreninger. Det sker bare ikke i

store bevægelser som fagbevægel-

sen. Det sker i mindre og mere nære

fællesskaber, som fx fællesskaber på

en arbejdsplads.

Det er her, nytteværdien bliver re-

levant for dig. De små fællesskaber

på arbejdspladserne har nemlig ifølge

værdiundersøgelsen hver deres for-

tælling om lønmodtagernes nytte-

værdi – altså hvad de gør godt for.

Det er vel egentlig ret enkelt: På et

tomatgartneri fortæller en gartner

stolt om firmaets store, saftige toma-

ter. I børnehaven handler pædagog-

medhjælperens bedste historier om

glade børn. Og hos el-montøren pra-

ler elektrikeren med sin seneste IHC-

installation.

Stillingen som kommunikationschef i LO er i skrivende stund ledig, efter Martin Justesen

forlod posten til fordel for jobbet som særlig rådgiver for skatteministeren. Her kommer

et råd til fagbevægelsens nye kommunikationschef:

Af Simon Lund-Jensen

glomerater som 3F, hvis 350.000 sto-

re medlemsskare indeholder et væld

af faggrupper: gartnere, chauffører,

tømrere, tjenere, rengøringsfolk etc.,

etc., etc.

Lyt til Aurvig-Huggenbergers rådFor nylig meldte LO’s tidligere næst-

formand, Tine Aurvig-Huggenberger

sig på banen med en opsang til sine

tidligere kammerater. I et interview i

Politiken den 5. november pegede

hun på tre ting, som LO bør forholde

sig til: LO mangler en kommunikati-

onsstrategi. Lønmodtagerne organi-

serer sig omkring nytteværdi, ikke

solidaritet. Og mangel på faglig iden-

tifikation er et kolosalt problem.

Som du helt sikkert ved, smække-

de Aurvig-Huggenberger ret så efter-

trykkeligt med døren, da hun for fire

år siden forlod fagbevægelsen efter

at have tabt formandsvalget til Harald

Børsting. Så det er ikke sikkert, at du

skal bruge hende som reference, når

sæT fAGENE fORAN fORENINGERNE



Det er fortællinger om medlem-

mernes faglighed. Og disse faglige

fortællinger kan de 18 forbund under

LO bruge til at kommunikere sig ind i

lønmodtagernes bevidsthed. Det

kræver en kæmpe indsats at samle

fortællingerne ind, særligt i de store

forbund. Og det kræver en endnu

større indsats at distribuere dem ud

igen, i kanaler som forbundenes fag-

blade, afdelingernes hjemmesider og

arbejdspladsernes tillidsrepræsentan-

ter. Men netop i den indsats kan ligge

en kim til meningen med fremtidens

fagbevægelse. I første omgang er det

en kommunikationsopgave. Men for-

tællingerne fra de enkelte fag kan

også udgøre blodlegemerne i den

blodtransfusion, som de 18 fagfor-

bund har brug for rent organisatorisk.

Her skal du være opmærksom på, at

der i fagbevægelsen findes to forskelli-

ge betydninger af begrebet ‘faglig’.

Faglig identifikation: Fra for-eningsfaglig til medlemsfagligI dag identificerer mange fagfor-

eningsfolk sig med begrebet ‘fagligt

arbejde’. Men det er vel at mærke

ikke medlemmernes faglighed, de

tænker på. For mange fagforenings-

folk henviser fagligt arbejde derimod

til deres egen faglighed, som fx for-

handling af overenskomster og kon-

fliktløsning. Det er det arbejde, de vil

tale om, når du besøger dem på de-

res kontor, eller når de skal fortælle

borddamen til til et sølvbryllup, hvad

de laver. Det er ikke så mærkeligt –

for det er jo udtryk for deres nytte-

værdi. Medlemmernes faglighed kal-

des i stedet ‘fag-fagligt arbejde’.

Men det er samtidig her, den dy-

bere kilde til identifikationsproblemet

findes. For det er i det hele taget for-

eningsfagligheden, der strømmer

gennem fagbevægelsens årer, også

når fagforeningsfolk møder medlem-

merne. Men det foreningsfaglige ar-

bejde kan et medlem, der primært in-

teresserer sig for sit eget arbejdes

nytteværdi, ikke identificere sig med.

Som du ved, er identifikation en

forudsætning for kommunikation,

som igen er en forudsætning for, at

gartneren kan overbevises om, at han

skal melde sig ind i fagforeningen.

Derfor skal faget gøres mere nærvæ-

rende i mødet mellem fagforenings-

folk og medlemmer, hvis medlems-

flugten skal bremses.

Medlemsfagligheden skal pumpes

ud i fagbevægelsens årer. Eller med

andre ord: Fagene skal sættes foran

foreningerne.

Sæt dagsordenDu kan ikke sætte indsamlingen af

fortællinger i gang. Men du kan hjæl-

pe de kommunikationsansvarlige i

LO’s 18 medlemsforbund med at gøre

det. Du kan starte med at indkalde

dine 18 kollegaer til et møde med

følgende spørgsmål på dagsordenen:

Hvordan sætter vi fagene foran vores

foreninger?

Der er allerede flere gode kræfter,

der er i gang. Hvis du borer en smule


mulighed for dem til at fortælle histo-

rier om de lokale udøvere af deres

fag. Forbundenes kommunikations-

ansvarlige kan hjælpe deres afde-

lingsformænd med at komme i kon-

takt med lokalredationerne. Og de

kan hjælpe afdelingerne med at sæl-

ge redaktøren historien om den loka-

le deltager ved ‘Skills - DM i hånd-

værk’. Den slags ryger direkte ind i

det redaktionelle stof.

Fagfolk besøger kollegaer på arbejdspladserneFlere og flere forbund har fundet ud

af, at de skal ud på arbejdspladserne,

hvis de vil snakke med medlemmer-

ne. Nogle kalder det organisering,

andre opsøgende arbejde, andre igen

hvervning. Nogle hyrer organizere,

andre bruger afdelingsfolk og andre

igen sender tillidsfolk fra én arbejds-

plads på besøg hos en anden. Bedst

går det, når gartnere besøger gartne-

re, pædagogmedhjælpere besøger

pædagogmedhjælpere og smede be-

søger smede. Det er den gamle histo-

rie om, at fagfæller mødes og sød

musik opstår. Identifikationen er

størst, når faget er forrest.

Endnu engang held og lykke med

jobbet. Det bliver svært, men også

spændende. Her kom vi ikke ind på

opgaven med medier og politikere.

Men når det kommer til medlemsud-

viklingen, så er potentialet derude.

De danske lønmodtagere vil gerne

indgå i fællesskaber. Men de kræver,

de kan identificere sig med dem. Og

de identificerer sig med deres fag.

Derfor er rådet klart: Sæt fagene for-

an foreningerne.

og holder din spørgeteknik tilstræk-

kelig åben, vil du finde mange gode

eksempler. Her kommer tre:

Feedback-møderNogle fagforeninger inviterer med-

lemmer og leverandører af produkter

fra medlemmernes hverdag til feed-

backmøder. Det kan være producen-

ten af børnehavens legeborg. Eller

leverandøren af en populær skrue-

trækker-serie, som mange elektrikere

bruger. Her kommer faget helt frem.

Historier om lokale medlemmer i lokalavisenEn forsidehistorie i en lokalavis ram-

mer bredere og mere effektivt end en

notits i Politiken eller Jyllands-Posten.

Og så er det nemmere at komme

igennem til de journalister, som skri-

ver lokalhistorierne. Flere foreninger

har fundet ud af, at lokalaviserne

rundt omkring i landet er en oplagt

De danske lønmodtagere vil gerne indgå

i fællesskaber. Men de kræver, de kan

identificere sig med dem. Og de identifi-

cerer sig med deres fag. Derfor er rådet

klart: Sæt fagene foran foreningerne.

Foto

: Com

rade

Foo

t



Fokuser på værdifællesskab De frivillige, der er engageret i Roskil-

de Festival, er meget forskellige, og

derfor motiveres de også af forskellige

faktorer. Nogle arbejder frivilligt hele

året, mens andre alene er aktive under

festivalen, andre har været frivillige i

flere år, mens det for nogle er første

gang. Disse faktorer er kommunikati-

onsafdelingen nødt til at medtænke i

sin strategi i forhold til koordinering

og involvering af de frivillige.

- Kommunikation til frivillige ad-

skiller sig egentlig ikke fra anden

kommunikation. Du skal vide, hvem

du kommunikerer med og være op-

mærksom på, at der er forskellige be-

hov og motivationsfaktorer – sådan er

det også i andre sammenhænge. At

være frivillig er et aktivt tilvalg og langt

de fleste frivillige er drevet af stort en-

gagement og værdifælleskab med den

fRIVIllIGE sKAl ANERKENDEs, ENGAGEREs OG MOTIVEREs

Hvordan skal man kommunikere til frivillige? Er der specielle ’regler’ der skal følges, og er der nogle udfordringer, man som kommunikatør skal være bevidst omkring, når man ønsker at engage-re frivillige? Disse spørgsmål har Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde givet sit svar på

organisation, de er aktive i. Så det gi-

ver mening at være værdibaseret og

skabe fællesskab i kommunikationen,

hvilket vi fokuserer meget på.

Anerkend de frivilliges indsats Frivillig aktivitet lægges ofte oven i

noget andet som eksempelvis studie

og arbejde. Det betyder, at det er vig-

tigt kommunikationen ikke bliver

kontrolleret og dikterende:

- Helt banalt skal man være op-

mærksom på, at den frivillige indsats

oftest bliver lagt oven i noget andet.

De frivillige kan ikke stikke forbi kon-

toret eller have daglig kontakt, og det

er jeg ret opmærksom på. Man må

ganske enkelt planlægge i (endnu)

bedre tid, når både man selv og de

frivillige ønsker involvering og ansvar.

Derfor kan det være en udfordring at

holde fast i den planlægning og retti-

dighed, der er nødvendig, når både

man selv og de frivillige har et ønske

om at alle inddrages.

De frivillige har afgørende og stort

ansvar på Roskilde Festival, hvilket

skal afspejles i kommunikationen,

men Christina Bilde mener ikke, det

er nødvendigt med kommunikative

’regler’. Det at være frivillig er et til-

valg, der skal anerkendes med tillids-

baseret kommunikation, der ikke luk-

ker kommunikationen i regler, de

frivillige skal følge.

Fasthold motivation Christina Bilde vurderer, at en af de

største udfordringer er at fastholde

motivationen hos de frivillige. Kom-

munikationen skal sætte pris på den

frivilliges engagement og de grund-

læggende værdier – også i presset si-

Af Stine Mølbak

– medlem af

UngKom’s bestyrelse

Christina Bilde er talskvinde på Roskilde Festival,

som har 25.000 frivillige, ulønnede medarbejde-

re, som arbejder i festivalboderne, bygger scener,

passer på folk, telte og biler og meget andet.


6 råd til at engagere frivillige

• Værbevidstomhvadder

motiverer frivillige og afspejl

det i kommunikationen

• Kommunikerværdierog

fællesskab – vis at alle gør

en forskel og har betydning

• Respekterdefrivilligestid–

vær rettidig, så frivillige har

mulighed for at deltage

• Væranerkendendeogvis

tillid og tiltro, men stil også

krav og forventninger

• Værpersonlig–atværefri-

villig er et personligt tilvalg,

det honoreres ikke ved cor-

porate-sprog

• Givpladstilbegejstring

tuationer eller når gode ideer eller ini-

tiativer ikke kan blive til noget.

- Kommunikationen skal afspejle til-

lid og tiltro – uden at være lalleglad,

og man må godt stille krav og have

forventninger. Deri ligger også respekt

og anerkendelse. Og så er det vigtigt

at hylde og huske succeserne, da disse

motiverer de frivillige.

Autenciteten foræres Men med positive resultater i form af

glade og motiverede frivillige, så er

udfordringerne fra planlægning og

fastholdelse ikke så store endda.

- Fundamentet er ligesom lagt,

når der arbejdes - og kommunikeres

- ud fra et tæt værdifællesskab og

en stor fælles ambition om at skabe

en event som Roskilde Festival. Man

får på en måde autenciteten for-

ærende, og det gør det alt andet

lige lettere at begejstre og blive be-

gejstret samt at se sin rolle i forhold

’At være frivillig er et aktivt tilvalg, og langt de fleste frivillige er drevet af stort engagement.‘

DKF kursus

Spræng rammerne med

event kommunikation

Marts 2012

www.kommunikationsforening.dk

til, at man som frivillig faktisk gør en

stor forskel.



Hvordan gør I…? Hvad er I i gang med …? Hvad er jeres erfa-

ringer med…? Stemningen var høj og Danmark viste sig fra sin

bedste side i oktober, da vi fik besøg af kommunikationsfolk

fra hele Europa. Det årlige møde for bestyrelsesmedlemmer fra

de nationale afdelinger af den internationale kommunikations-

forening IABC, International Association of Business Communi-

cators, blev for første gang afholdt i København. Årets tema

var arbejdet med frivillige ikke mindst, hvordan vi som forenin-

ger bliver bedre, og hvordan kan vi bedst muligt udnytte de

nye medier i det frivillige arbejde. Vi har bedt et par af delta-

gerne om at fortælle om deres udbytte fra de to dage i Køben-

havn.

Af Karin Sloth, tidl. præsident for IABC Scandinavia

EUROpæIsK MEDlEMsTRæf fOR KOMMUNIKATØRER

‘Benefits‘ til alleDet er helt centralt, at en organisation kan tilbyde en

bred vifte af ‘benefits‘ til alle, der ønsker at bidrage

med frivilligt arbejde, mener projektmanager Niel

Griffiths, SANC Lavalin i London. Billedligt kan man

sige, at den frivillige verden er en by med to-sporede

veje, hvor man som forening skal sikre, at trafikken

kan køre frit i begge spor. Det centrale er altid, at

der er tale om en udveksling af benefits mellem de

frivillige og i forhold til foreningen. Organisationen

skal derfor kunne tilbyde en bred vifte af ’ydelser’,

og det er ikke altid på et materielt grundlag, ofte er

frivilligt arbejde en social oplevelse. Derfor skal vi

også kunne tilbyde de frivillige forskellige niveauer af

engagement.

Afhængig af frivilligt arbejdeJeg har en tilståelse, jeg er nærmest afhængig af frivil-

ligt arbejde. Jeg har hele mit liv været frivillig, fortalte

Anna Zgadzai, der er projektmanager for TCS Digital

World i Paris. Jeg har spurgt mig selv hvorfor. Og der er

mange forklaringer. Jeg elsker udfordringer, at være

nyttig, at lære noget, at skabe nye muligheder også for

andre end mig selv, at møde nye mennesker, at få an-

erkendelse og være en del af noget større plus at have

det sjovt, mens jeg gør det. Det, der samler os i en for-

ening er den fælles vision, engagement, og at vi har en

ramme at arbejde i. Frivilligt arbejde må godt være

hårdt, men aldrig surt.

Anna er i gang med sit næste store projekt som fri-

villig. Hun er sammen med den franske del af IABC i

gang med at planlægge den næste store europæiske

kommunikationskonference EUROCOM’13, der skal

holdes i Paris.


International Association of Business

Communicators er populært sagt

Dansk Kommunikationsforenings in-

ternationale søsterorganisation med

godt 15.000 medlemmer spredt over

hele verden og lokale bestyrelser i de

enkelte lande. I Skandinavien har for-

eningen en fælles bestyrelsen.

I Europa er det typisk lidt mere er-

farne kommunikationsfolk, der er

medlemmer af foreningen. Mange af

dem arbejder i internationale firmaer

eller søger inspiration og netværk

uden for landets grænser.

Foreningens arbejde er baseret på

frivilligt arbejde og donationer samt

en snes mennesker, der er ansat på

kontoret i San Francisco.

Foreningen sponserer forskning in-

den for kommunikation, udgiver fag-

litteratur, har en stor videndatabase,

interaktive værktøjer, et internationalt

anerkendt akrediteringsprogram, en

stor international jobdatabase og

særlige programmer for studerende.

Hvert år holder foreningen en fem

dages konference, hvor forskere og

praktikere deler ud af deres viden og

de bedste projekter præsenteres og

præmieres med en Gold Quil Award.

Flere gange har kommunikationsfolk

fra danske firmaer deltaget og vun-

det. Se mere www.iabc.com

Fagfolk fra hele Europa For mig som amerikaner var det en stor ople-

velse, at få mulighed for at mødes med fag-

folk fra hele Europa og deltage i IABC Europa

og Mellemøsten Leadership Institute, fortæl-

ler Kerby Meyers, der er vice-chair i den inter-

nationale bestyrelse for IABC og som har sit

eget kommunikationsfirma i Colerado. For

mig var det en særlig oplevelse at se, hvordan

det er nødvendigt for mine europæiske kolle-

ger at have indsigt i og arbejde med mange

forskellige kulturer, både i forhold til deres

professionelle arbejde, og når de skal bygge

personlige relationer op i IABC. Det er helt

klart en forskel i forhold til flertallet af mine

landsmænd, der ser på alle gennem det sam-

me sæt af linser. Når det er sagt, så oplevede

jeg samtidig, at de udfordringer og mulighe-

der, vi har i vores fælles branche, er ens over

hele verden. Som frivillig leder i IABC håber

jeg at kunne fortsætte den internationale dia-

log, som er forudsætningen for en øget kvali-

tet og effektivitet i vores arbejde i stadig mere

global økonomi. Personligt har jeg nydt mit

første besøg i København, herunder en tradi-

tionel dansk frokost, at gå gennem byen, op-

leve dens seværdigheder og lyde.

International vinkel på kommunikationsarbejdetDet er spændende med en interna-

tional vinkel på kommunikationsar-

bejdet herhjemme, siger Lisbeth

Eckhardt-Hansen, udviklingschef i

Dansk Kommunikationsforening. Vi

er altid på udkig efter gode mulig-

heder for at finde internationale

gæstetalere og skribenter, som kan

give os et globalt perspektiv. Der er

også masser af inspiration til at ar-

bejde med digital medlemskommunikation. IABC er fx gode til at

give medlemmerne muligheder for at podcaste talere og deltage i

virtuelle seminarer.

SamarbejdsaftalerJeg er blevet meget inspireret af jeres

samarbejdsaftaler i IABC Scandinavia,

hvor I har partnerskabsaftaler med

de nationale kommunikationsfor-

eningen, siger kommunikationschef

på Tallaght Hospital og præsident for

det irske chapter, Laoise O’ Murchu

fra Irland. Jeg vil forsøge at få etable-

ret tilsvarende aftaler med vores nati-

onale kommunikationsforeninger. Vi

skal ikke konkurrere med de nationa-

le foreninger, men kan tilbyde at

bygge bro til den internationale kom-

munikationsverden.

Kort om IABC

IABC var sponsor på kom-dag‘11.



- Vores digitale tiltag skal fortælle

medlemmerne, at de får noget ud af

medlemskabet – for at give dem lyst

til at engagere sig. Det er en svær op-

gave med så stor en medlemsdataba-

se, hvor vi skal appellere til virkelig

mange forskellige interesser, fortæller

Morten Gade.

Kommunikation til alleMed 1,7 millioner medlemmer og

hele landets befolkning som målgrup-

pe, kan det være svært at skabe rele-

vante tilbud til alle. Især har FDB haft

svært ved at nå de yngre segmenter,

hvorfor et nyt samarbejde med MSN,

der fokuserer på sundhed, er blevet

sat i værk. Her leverer FDB journali-

stisk indhold om sundhed til en af

landets største netsider.

Vi skal spise punktum dkMaduniverset viskalspise.dk er et af

de projekter, der har skullet nå ud til

en bredere målgruppe, herunder de

travle børnefamilier. Der er også lavet

en mobilapplikation med inspiration

til aftensmaden, når man står i super-

markedet og skal købe ind. App’en er

allerede blevet en succes med mere

end 100.000 downloads på et par

måneder.

- Det har simpelthen været målet

at skabe så mange kontaktpunkter

som muligt, forklarer Morten Gade.

Af Louise Aalbæk

Med over 1,7 millioner medlemmer

er FDB en af landets største forenin-

ger. Men på trods af det, ved en stor

del af medlemmerne ikke, at FDB er

en forening, som de er en del af og

oven i købet medejere af. En stor di-

gital satsning er i gang for at gøre

flere medlemmer aktive.

Danmarks største aktiveringspotentialeDer er kun omkring 4.000 aktive, fri-

villige medlemmer – de såkaldt med-

lemsvalgte, der bliver valgt i lokale

butiksråd og brugsforeningsbestyrel-

ser. Der er derfor om noget et stort

potentiale for at få flere aktive med-

lemmer.

- Mange anskuer desværre ikke sig

selv som medlemmer af en forening,

hvor de kan være aktive. De har

meldt sig ind i FDB for at få økonomi-

ske medlemsfordele, når de handler.

- Jeg oplever for eksempel, at mange

bliver overraskede, når jeg fortæller,

at vi har 4.000 aktive, frivillige med-

lemmer, siger Morten Gade, der er

digital chef i FDB.

Digital kontaktDenne udfordring har FDB valgt at

angribe med en digitaliseringsstrate-

gi, der supplerer den øvrige masse-

kommunikation. Målet er at øge

medlemmernes viden om, at de kan

få indflydelse på foreningens arbejde.

Håbet er, at de digitale kanaler skal

skabe involvering – det første trin i

retningen mod flere aktive medlem-

mer.

Relancering af SamvirkeSamvirke er en af de mere velkendte

dele af FDB. Men også her har man

forbedret den digitale kontakt gen-

nem en relancering af samvirke.dk.

Det har gjort, at brugerne i snit bruger

70% længere tid på hjemmesiden.

Og så nævner Morten Gade også

FDB‘s Grønne Idepris, der er organi-

sationens største forsøg på at skabe

en ny slags frivillighed og involvering

– en lightudgave af engamentet, hvor

man på kun to minutter kan nå at in-

volvere sig og være med til at præge

debatten.

- På Grønpris.fdb.dk har vi genere-

ret 1.700 ideer til at gøre dagligvare-

handelen grønnere i løbet af 2010 –

det er fire gange så mange, som

Tescos tilsvarende initiativ gav – og vi

tror potentialet er endnu større, lyder

det stolt fra Morten Gade.

Hvad får FDB ud af de digitale satsninger?De digitale platforme skal øge FDB‘s

legitimitet ved at øge foreningens re-

levans for medlemmerne.

- Hvis vi gerne vil rekruttere nye

aktive medlemmer, og dermed få en

bedre demokratisk præsentation i

foreningen, er det nødvendigt, at vi

fremstår relevante. Og tænk, hvilken

gennemslagskraft vi kunne få, hvis vi

kunne samle de 1,7 medlemmer om

et emne, siger Morten Gade.

Engagement skal findes gennem

de relevante aktivitetstilbud. Og hå-

bet er også, at det vil øge loyaliteten

over for Coops forretninger og styrke

brandet generelt, hvis medlemmerne

føler større ejerskab.

Kontakt til medlemmerne – trin 1Det har været nødvendigt at starte

- DER sATsER på AT ENGAGERE flERE MEDlEMMER DIGITAlT

fDB ER EN fORENING…

13Kommunikatøren l December 2011 13

coopplus.dk. Det er både et loyalitets-

kort og en måde, hvorpå FDB giver

medlemmerne del i overskuddet og

plejer den økonomiske relation.

Langt de fleste af medlemmerne

har aktiveret deres medlemskort og

Morten Gade fremhæver, at mange

også giver FDB og Coop lov til at sen-

de dem e-mails med personlige tilbud

og andre medlemsfordele.

- Det har givet os en opdateret kom-

munikationskanal, et bedre værditil-

bud til medlemmerne og en konkur-

rencemæssig fordel, siger Morten

Gade.

Aktive medlemmer – trin 2Når kontakten til medlemmerne er

der, er næste udfordring at gøre dem

aktive. Det har derfor også været en

del af den digitale løsning at gøre

denne del lettere.

- Madværk.dk er et godt eksempel

helt fra bunden.

- Første skridt har været at komme

i kontakt med medlemmerne, med

udgangspunkt i de emner, de interes-

serer sig for i hverdagen – fordi det

har været vores bedste mulighed for

at vise foreningens relevans. Vi har

skabt en række nye mediekanaler,

som giver os daglig kontakt med vo-

res medlemmer inden for vores mær-

kesager, siger Morten Gade.

De nye initiativer har været med til

at give FDB kontakt til over en kvart

million brugere om måneden gennem

hjemmesider, Facebook og mobilapp

– folk som dermed selv opsøger kon-

takten til FDB.

Loyalitetskort med økonomiske fordeleFDB har også lanceret et nyt med-

lemsfordelsprogram, hvor kontakten

er altovervejende digital – www.

Mange anskuer desværre ikke sig selv som

medlemmer af en forening, hvor de kan

være aktive. De har meldt sig ind i FDB for

at få økonomiske medlemsfordele, når de

handler, siger Morten Gade, digital chef i

FDB.

på, at vi gør det muligt at blive frivillig

og aktiv uden nødvendigvis at skulle

deltage i det politiske. Her samler vi

folk, der er interesserede i sund kost

og vil gøre noget for dette uden også

at skulle deltage i den politiske debat

på området, fortæller Morten Gade.

- DER sATsER på AT ENGAGERE flERE MEDlEMMER DIGITAlT

fDB ER EN fORENING…

DKF kursus

Webredaktørens udfordringer og rolle

Februar 2012




Af Lene Holst Holmgård

Mens jeg venter på kommunikations-

chef Kia Aagaard i fitness dk’s nye lo-

kaler i Parken, ankommer medlem-

merne én efter én. Fitness er en

individuel sport, og de muskuløse

mænd og kvinder, der denne morgen

er mødt frem, ser alle koncentreret

lige frem. Der er ikke meget small-

talk; de eneste lyde er maskinernes

snurren.

Alligevel er Kia Aagaards fornem-

ste opgave at få fællesskabsfølelsen

frem blandt medlemmerne, og et ord

som ’kunder’ bliver ikke hyppigt hørt.

- Det har altid heddet medlemmer

i fitness dk. Begrebet kunde er for

uforpligtende, og vi vil gerne have, at

vores medlemmer kommitter sig til

produktet og brandet. Det skal jo

være en del af deres livsstil at træne –

ikke bare et engangskøb, fortæller

Kia Aagaard og fortsætter.

- De får medlemskort og en hel

medlemspakke, når de melder sig

ind. Vi har også særlige medlemskort

til vores VIP-medlemmer, og særlige

kort til vores CrossFit-medlemmer i

den nye afdeling i Fields. Hun smiler

ved kommunikatørens spørgsmål om,

hvorvidt Fitness-kortet måske lige-

frem bliver flashet på barerne i week-

enden, men har dog ikke selv oplevet

det endnu.

Taskemanden fra VallensbækFor at skabe fællesskabsfølelse opret-

ter fitness dk særlige hold for særlige

målgrupper. Der er slankehold og eli-

tehold, og i flere centre spiser en

gruppe seniorer morgenmad sammen

efter træningen.

- Vi forsøger at få hele fælles-

skabsfølelsen ind i vores koncepter,

fortæller Kia Aagaard.

I fitness dk i Vallensbæk er center-

chefen tidligere militærmand. Han

har oprettet et hold særligt for mænd,

der skal løbe rundt og banke på en

stor pude eller taske, som fitness-

chefen har bundet på kroppen.

- Engang stillede han sig ude midt

i vandet i Vallensbæk, og mændene

skulle så løbe ud for at banke på ta-

sken. For nogle krævede det lidt over-

vindelse at komme ud i det kolde

vand, fortæller Kia Aagaard.

- Fitness er helt klart en individuel

sport, hvor du har mulighed for at til-

vælge fællesskabet. Vores statistikker

viser, at hvis du træner sammen med

andre – uanset om det er mænd eller

kvinder – så holder det ved længere,

fordi du bevarer motivationen, afslut-

ter hun.

Når fitness dk hver tredje måned

laver en tilfredshedsanalyse, måler de

også på loyalitet. Otte ud af ti vil an-

befale fitness dk til nogen, de kender.

Lige så mange svarer, at det er sand-

synligt, de er medlem om et år.

fEDT DU KOM! – fRA KUNDE TIl MEDlEM I fITNEss DK

Kia Aagaard har stået for fitness dk’s digitale strategi og kommunikation i tre år. For to

måneder siden blev hun forfremmet til kommunikationschef. Ved siden af arbejdet er hun

cykelinstruktør i koncernens egne centre. Knap 20.000 medlemmer ’liker’ fitness dk på

Facebook.


Hvis man går en efterårstur i Universitetshaverne ved LIFE

på Frederiksberg i disse dage, vil man kunne se folk, der går

omkring med deres smart phones og tager billeder - ikke af

træerne i deres efterårspragt, men af små skilte, der er

spredt rundt omkring i haverne. Det er det nye kommuni-

kationsprojekt ‘Hemmelighedsfulde Haver‘, der har indta-

get de over 150 år gamle haver. Som gæst i haven kan man

opleve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små

skilte i haverne med sin smartphone. QR koderne linker til

korte fortællinger, podcasts og podwalks, der i et miks af

lyd, musik og video formidler naturvidenskabelig forskning.

Hemmelighedsfulde Haver er et eksempel på lokationsba-

seret formidling via smartphones. Det er 1:1 kommunikation,

hvor publikum kan tilgå viden, når de ønsker det og på deres

egne præmisser. Det har både fordele og ulemper. På den

ene side er styrken, at publikum selv aktivt vælger at tilgå in-

formationen. Her møder kommunikationen publikum i en si-

tuation, hvor de er indstillet på at opleve. På den anden side

stiller dét store krav til indholdet, der skal opleves som rele-

vant og aktuelt i forhold til den kontekst, publikum står i.

Kommunikatøren har sat LIFE’s kommunikationschef Ja-

cob Søby Bang og projektleder Amanda Bloch stævne til en

snak om lokationsbaseret formidling som kommunikations-

værktøj og de erfaringer, arbejdet med projektet har kastet

af sig.

En tur i det grønne med de ungeHemmelighedsfulde Haver er tænkt som et projekt der gen-

nem lokationsbaseret formidling og ny teknologi søger at

bidrage til LIFEs målsætninger om bl.a at være dagsorden-

sættende og at tiltrække fremtidige medarbejdere og stu-

derende.

- Projektet er henvendt havernes gæster generelt, men

folk i gymnasiealderen specifikt. Derfor har vi valgt at be-

nytte et værktøj, der er baseret på smartphones, en plat-

form de unge allerede bruger i vid udstrækning. Vi har

også forsøgt at målrette det indhold brugerne præsenteres

for i det virtuelle univers. Alt video er pro du ceret af den

Af partnere og kommunikationskonsulenter Mikkel-Lau Mikkelsen, cand.comm,

& Thomas Christensen, MSocSc CBP, Kommunikations og Idé bureauet The Institute

TRæER, sMARTpHONEs OG QR KODER- lOKATIONsBAsERET fORMIDlING I UNIVERsITETsHAVERNE på fREDERIKsBERG

Download app

Gratis QR readersApp Store: QR ReaderAndroid Market: QR Barcode Scanner

Scan QR-koden


unge, up-and-coming filminstruktør Lærke Hertoni, og mu-

sikken af det danske undergrunds fænomen Thulebasen,

fortæller Amanda Bloch.

Den gode fortælling er en hemmelighedHvordan arbejder man strategisk med relevans og aktualitet

i forhold til indholdet i et projekt som Hemmelighedsfulde

Haver?

- Al den viden vi har brugt i projektet, findes allerede i ar-

tikler, bøger og fjernsyn. På den led er det ikke ‘ny‘ viden.

Men det er nyt, at man kan gå en tur i haven og få viden om,

hvordan vi kan håndtere klimaforandringer, hvad vi skal leve

af i fremtidens Danmark, og hvordan man håndterer livstils-

sygdomme, fortæller Jacob Søby Bang. Amanda Bloch sup-

plerer - Vi har arbejdet med flere niveauer af viden, alt efter

om man har 2 minutter eller 2 timer. På samme måde er

hemmeligheder og sladder også en form for 1:1 kommunika-

tion, som formidles videre på grund af lyst og nysgerrighed.

Det er med udgangspunkt i disse typer af sociale dynamikker,

at vi valgte at formidle de forskellige fortællinger som små

hemmeligheder, man nærmest får hvisket af naturen selv.

At knytte det virtuelle rum til det fysiskeHemmelighedsfulde Haver er et af mange projekter som

udnytter smartphones og mobilteknologi til formidling i det

offentlige rum. I denne type projekter bruger man en

smartphone som en slags ‘linse‘, man kan beskue det of-

fentlige rum igennem. På den måde kan man som kommu-

nikatør begynde at lægge virtuelle lag oven på det offentli-

ge rum - virtuelle lag, som kan formidle viden i en fysisk

kontekst. Og det er netop sådan projektet forbinder naturvi-

denskabelig viden og de haver, der formidles i.

Amanda Bloch fortæller - Tanken har været at formidle

naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem

oplevelser, hvor flere sanser kommer i spil - og hvor man

står lige midt i den natur, det hele handler om. På den måde

får vi sat den naturfaglige viden i scene i relation til en kon-

kret ramme, så brugerne hurtigt kan se og mærke på egen

krop, at den naturfaglige forskning ikke er så kompleks og

diffus, men helt konkret og relevant for brugernes egen vir-

kelighed.

Gammel vin?Men er Hemmelighedsfulde Haver gammel vin på nye fla-

Projektleder Amanda Bloch, LIFE: - Tanken har været at formidle

naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem ople-

velser, hvor flere sanser kommer i spil.

sker, kanyle-kommunikation kamufleret med QR koder og

webvideo?

- Vi har brugt lokationsbaseret formidling som et kom-

munikationsværktøj, fordi vi gerne vil møde brugeren på

en måde, hvor de selv kan vælge om og hvordan, de vil

indgå i kommunikationen. Det er noget man aktivt skal

vælge til og ikke en hætte der hives ned over hovedet på

en, fortæller Amanda Bloch.

Jacob Søby Bang supplerer - Vi vil jo gerne bruge det

her til at gøre folk klogere, at udvide deres horisont. Det

er jo i virkeligheden et gammeldags rationale: Vi har en

viden og kunne godt tænke os at andre også havde den.

Foto

: Jan

Hes

selv

ig K

rogh


Kommunikationschef Jacob Søby Bang, LIFE: - Det er nyt, at man kan

gå en tur i haven og få viden om, hvordan vi kan håndtere klimafor-

andringer, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark, og hvordan

man håndterer livstilssygdomme.

HVAD ER QR-CODEs?QR koden blev opfundet i 1994 af et af Toyotas dattersel-

skaber og blev oprindeligt brugt i produktionen til sporing

af bildele. QR koder er en speciel type af stregkode, der er

udviklet til at kunne blive afkodet hurtigt af scannere.

QR codes kan i dag aflæses af de fleste smartphones,

enten ved hjælp af et præinstalleret program eller en gratis

applikation, man selv kan hente fra internettet.

QR koder har fundet nye anvendelsesområder, i takt

med at smartphones har vundet indpas.

Inden for kommunikation og marketing, bliver QR ko-

der i dag bl.a. brugt til at linke til virtuelle tjenester i det

offentlige rum, såsom hjemmesider, webs-

hops og forskellige typer media.

Scan nedenstående QR kode for at be-

søge Hemmelighedsfulde Havers mobilsite.

HVAD ER lOKATIONs- BAsERET fORMIDlING?Lokationsbaseret formidling er informationer og kommuni-

kation som formidles via smartphones i forhold til, der

hvor brugeren er placeret i tid og sted. Det bliver typisk

brugt på museer og i formidlingsprojekter i det offentlige

rum, som en måde at formidle viden på, mens brugeren

bevæger sig omkring i omgivelserne og eksempelvis ople-

ver et virtuelt spil, en fortælling eller film. Andre eksempler

på lokationsbaseret formidling er ‘Københavns Befæst-

ning‘ (www.befaestningen.dk) og ‘Aarhus StreetMuseum‘

(www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum), hvor man

ved hjælp af en smartphone og en applikation kan man

opleve et interaktivt univers om henholdsvis Københavns

fæstningsanlæg og Aarhus by.

HEMMElIGHEDsfUlDE HAVERFormidlingsprojekt i Universitetshaverne på LIFE - Det Bio-

videnskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Åbent hver dag hele året i havernes åbningstid fra sol-

opgang til solnedgang.

Projektet er støttet af Realdania, og består blandt andet

af podcasts af Tim Hinman fra digitalmagasinet Third Ear,

kortfilm af instruktør Lærke Herthoni og musik af bandet

Thulebasen.

Kræver en smartphone, der kan aflæse QR-stregkoder.

Men i det her projekt er det hele frivilligt og op til brugeren

selv. Og dét, sammen med de oplevelser og historier projektet

tilbyder, kan meget effektivt formidle viden og budskaber, så vi

husker det! Det, tror jeg, brænder sig helt anderledes fast, end

hvis man bare havde lavet en brochure.

DKF kursus

Mobil kommunikation - Jeres næste indsats

Maj 2012



Anne-Marie Skovs visitkort er engelsk

på den ene side og kinesisk på den

anden. Det beskriver meget godt den

virkelighed, en stor global virksomhed

som Carlsberg lever i.

- Vores nationale flagskib har i

dag langt den største del af forretnin-

gen på udebanen med Europa, Asien

og Rusland som de tungeste marke-

der.

Hidtil har Carlsberg fulgt en meget

CARlsBERG sER fREM TIl COMCAsECOMpETITION

Af Communications Manager

Eva Kistrup,

evakistrup.dk

Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen som et globalt brand? Det er

en af de mange udfordringer, som Carlsberg Group inviterer studerende til at komme med

bud på. Carlsberg stiller casen til årets case competition i kommunikation, som DKF, CBS og

UngKom står bag. Her fortæller Senior Vice President for Group Communications & CSR An-

ne-Marie Skov, Carlsberg Group, om, hvorfor virksomheden har valgt at stille op som case

pragmatisk og decentral branding

strategi, hvor de typisk opkøbte dat-

terselskaber, der i mange tilfælde

fortsatte under eksisterende navn,

som deles med de lokalt kendte vare-

mærker. Men Carlsberg har erkendt

nødvendigheden og fordelene ved at

skabe et fælles corporate brand un-

der Carlsberg-navnet, og denne re-

brandingproces får de kommunikati-

onsstuderende nu mulighed for at

spille bold med i årets ComCaseCom-

petition‘12, som finder sted på Co-

penhagen Business School den 25.-

26. januar 2012.

- Vi synes selv, at det er en enestå-

ende mulighed for os til at få de stu-

derendes bud på vores store projekt. -

Ikke alene får vi indblik i, hvordan de

kan omsætte deres studieviden, men

vi får også, tror vi, en god pejling om

hvordan den unge målgruppe vil

kommunikeres til, forklarer Anne-

Marie Skov.

Gode erfaringer med studerendeCarlsberg har tidligere stillet op til

træf med studerende bl.a. på CBS og

har kun gode erfaringer herfra:

- De studerende ser fx ikke noget

Jeg har aldrig haft en session

med studerende, hvor jeg ikke

har fået noget at tænke over,

siger Senior Vice President

for Group Communications

& CSR Anne-Marie Skov,

Carlsberg Group.

19Kommunikatøren l December 2011

CARlsBERG sER fREM TIl COMCAsECOMpETITIONskel mellem virksomheden og pro-

dukterne eller mellem, hvad der er lo-

kalt og globalt. Vi fik bl.a. et spørgs-

mål om, hvordan man kunne se vores

CSR i produktreklamerne, og det gi-

ver os jo meget at tænke over og for-

tæller os vigtigheden af at tænke

branding mere holistisk. Samtidig bli-

ver vi hver gang mere og mere klar

over, hvor vigtige de sociale medier er

for den unge målgruppe, og hvordan

de selv overtager markedsføringen

igennem disse. Jeg har aldrig haft en

session med studerende, hvor jeg

ikke har fået noget at tænke over,

så at få kvalificerede, gennemarbej-

dede bud i et 24 timers forløb bliver

enormt spændende, og vi tror på, at

vi får nogle spændende ideer på bor-

det.

DKF, CBS og Unge Kommunikatø-

rer lægger ikke skjul på, at Carlsberg

er noget af en drømmepartner for

konkurrencen.

- Der er kun få virkeligt store inter-

nationale danske virksomheder, og i

gruppen er Carlsberg specielt interes-

sant, fordi man er på et meget kon-

kurrencepræget konsumentmarked.

Fremtiden fordrer globale kommuni-

kationskompetencer, og det er en

spændende aktuel og meget relevant

udfordring at arbejde med for de stu-

derende, forklarer Lisbeth Eckhardt-

Hansen, udviklingschef hos DKF.

Den store opgave Anne-Marie Skov kan kun bekræfte,

at det internationale konsumentmar-

ked er et marked, der stiller særligt

store krav til en samlende rebranding.

- Der er stadig enorme markeds-

mæssige og kulturelle forskelle på de

forskellige lande, så opgaven med at

findes en fælles platform er udfor-

drende, specielt hvis det skal ende i

ikke at være totalt tandløst. Der er da

også enkelte markeder, hvor vi enten

har måttet tilpasse mere eller give ok

for, at man fortsætter noget, der fun-

gerer godt lokalt. I England bruger

man nu både det gamle slogan ’Pro-

bably the Best Beer in the World’ og

det nye ’That calls for a Carlsberg’. I

Frankrig har vi måtte tilpasse udsag-

net, for der mener lovgiverne at ’That

calls for’ opfordrer til drikkeri, men

man skal jo også huske på, at rebran-

dingen handler om meget mere end

en slaglinje.

Selve rebrandingen har også med-

ført, at man er blevet meget mere

bevidst om sin egen historie og bru-

ger nu fortælling mere aktivt også i

forhold til dattervirksomhederne.

- Vi har fundet ud af, at de tæn-

der på historien om Brygger Jacobsen

meget mere, end vi havde troet.

Nogle af dem ser paralleller i deres

egen baggrund, andre finder egne

tilknytningspunkter. Det er alt sam-

men med til at skabe en fælles iden-

titet og kultur, forklarer Anne-Marie

Skov.

- Vi har altid haft et ønske om en

Om Carlsberg

Carlsberg A/S er et dansk bryggeriselskab grund-

lagt i 1847 af J. C. Jacobsen. I dag er Carlsberg

blandt de førende i verden med bryggerier i om-

kring 50 lande, og bryggeriets premium-mærke

Carlsberg sælges på ca. 150 markeder. I Rusland

har Carlsberg under navnet Baltika en markeds-

andel på omkring 38 pct. På det engelske mar-

ked er Carlsberg det fjerde største bryggeri efter

opkøbet af Scottish & Newcastle i 2008. Med

handlen fulgte også en stor aktiepost i flere inter-

nationale bryggerier bl.a. franske Kronenbourg

og græske Mythos.

Carlsbergs ølproduktion var i 2009 på 116

mio. hl og selskabet omsatte for 59,4 mia. kr.

Carlsberg A/S’s hovedaktionær er Carlsberg-

fondet, et ejerskab der er bestemt af fondets fun-

dats. Med tiden har fondet mindsket sin ejeran-

del ved kapitaludvidelser i selskabet, senest i

2004 og 2008, men har stadig absolut flertal.


Carlsbergs rebrandingprojektPå overfladen kan Carlsberg rebranding-projekt ligne en simpel udskiftning af slo-ganet ’Probably the Best beer in the Wor-ld’ fra 1973 med det nye slogan ’That calls for a Carlsberg’. Men der er tale om langt større og mere faceteret forandringsproces og med store mål om en fordoblet indtje-ning på Carlsberg-brandet allerede i 2015.

Desuden skifter Carlsberg det visuelle udtryk, får nye emballager og udvider sine distributionskanaler på mere end 140 markeder.

Carlsberg er vokset hurtigt internatio-nalt og har søgt at opnå en ’glocal’ balan-ce, hvor man lægger vægt på fordelene ved at have musklerne som gruppe og samtidig respektere lokale kulturer og na-tionale forskelle. Og man har søgt at øge værdien af såvel internationale som lokale brands. Da der er store forskelle i mar-kedsandele og position på de forskellige markeder, har man prioriteret at træffe marketingbeslutninger tættest muligt på kunden. Men fra et finansielt synspunkt er der store fordele i at anvende de samme løsninger på de forskellige markeder, køre internationale kampagner og standardise-re på best practise. Rebrandingen skal hjælpe til at udnytte disse fordele.

tættere virksomhedskultur på tværs

af grænserne, men vi har også væ-

ret meget påpasselige med ikke at

tvinge den danske model og historie

ned over vores udenlandske selska-

ber, som jo typisk i forvejen er store

spillere på egne markeder og med

deres egne lokale og meget stærke

brands, men vi har i de seneste år

inddraget datterselskaberne i vores

identitets- og værdiudvikling. Udvik-

lingen af fælles såkaldte ‘Winning

Behaviours‘ og et Corporate STAND

har været gode forudsætninger for

Rebrandingprojektet.

Fankultur på FacebookDet er ikke kun datterselskaberne,

der knytter sig tættere til Carlsberg.

Det gælder også konsumenterne.

- Som bryggeri er vi underlagt

særlige regler for markedsføring her-

under brug af sociale medier. Vi blev

bl.a. kontaktet af myndighederne

pga. nogle fansites på Facebook,

som ikke havde taget højde for, at

man som brygger ikke må kommu-

nikere med børn og unge under 18.

Vi kunne dog forklare, at det ikke

var vores initiativ, men kvaliteten var

så høj, at myndighederne mente, at

der måtte stå professionelle bag.

Disse forbrugere havde så stærkt et

engagement i brandet, at de kunne

udtrykke det på et højt, kvalitativt

og professionelt niveau. Men det

fortæller klart, at det ikke kun er

virksomheden, der har ejerskab til

brandet. Forbrugerne er blevet en

vigtig del af ejerkredsen her, fortæl-

ler Anne-Marie Skov.

Anne-Marie Skov har mange års

erfaring med globale virksomheder

som bl.a. Novo Nordisk og Novozymes.

- Jeg har dog aldrig stået med en

så stor og kompleks opgave før. For-

ComCaseCompetition

den 25. – 26. januar 2012

ComCaseCompetion’12 er en konkurren-

ce, hvor kommunikationsstuderende kap-

pes om at komme med gode løsninger

på en global case fra Carlsberg Group.

10 hold med hver max fem studerende

får 24 timer til at formulere løsninger.

3 finalister præsenterer deres anbefalinger

for en dommerkomite og et bredere pub-

likum, som gæster finalen. Vinderen kå-

res, og der afsluttes med festmiddag.

ComCaseCompetition er arrangeret af

Dansk Kommunikationsforening, Unge

Kommunikatører og Copenhagen Busi-

ness School i samarbejde med Carlsberg

Group. Målet er bl.a. at bygge bro mel-

lem uddannelser og erhverv, ruste de stu-

derende til arbejdsmarkedet og tydelig-

gøre studerendes kompetencer for

arbejdsgiverne.

Tilmeld et hold senest 5. januar

Læs mere på

www.kommunikations forening.dk/ccc

di Carlsberg er en konsumentrettet

virksomhed og tilmed har produkter,

der er underlagt stærke reguleringer

samt det faktum, at vi er i mange

meget forskellige markeder, kulturer

og produktbrands, gør udfordringen

stor og kompleks, men også meget

lærende. Selv om de kommunikati-

onsstuderende sandsynligvis vil kom-

me til at arbejde med internationale

opgaver, vil de sandsynligvis sjældent

møde en opgave med så stort et om-

fang og kompleksitet. Det er også en

af årsagerne til, at vi meget gerne vil

stille op til ComCaseCompetition for

at give denne chance videre og for

selv at få inspiration og viden.

9 centrale udfordringer for Carlsberg•GloCalbranding-Hvordanbalancerer

man mellem lokal og global branding?•BryggerJacobsenarven–hvordanskal

den forvaltes i verden?•Product-brandingellercorporatebran-

ding – hvordan finder man den rette balance?

•Hvordankanmangiveøletbedreimage?

•HvadkanCarlsberggøreforatfåflereøl-entusiaster?

•Hvordanfårmanfleretilatdrikkelidtog færre til at drikke sig i hegnet?

•Hvordankanmandrivelobbyvirksom-hed i Rusland, hvor vodkalobbyisterne står stærkt?

•Nyerelationermedsocialemedier?Hvordan skal det spille?

•Kvinder–etuudnyttetmarkedspoten-

tiale?


kus på arbejdsmiljøet og den gode

service i busserne. Busbranchen i ho-

vedstadsområdet og kampagnens

bureau Stagis havde god grund til at

sole sig i prisen – evalueringen viser

nemlig 91 procent trivsel hos chauf-

førerne og hele 76, der nu med stolt-

hed fortæller om deres job.

Der er kommet 9 mio. flere busture

på årligt. Har de bare betalt 1 krone

hver i gennemsnit, så er kampagnen

til 12-13 mio. kroner allerede rigeligt

betalt.

Gode benDommerne valgte årets cykeltur til

Paris med Team Rynkeby, med Man-

nov som bureau, på grund af den

gennemførte, topprofessionelle hånd-

tering, og fordi vision, produkt og idé

hænger så fremragende sammen.

Den gode danske juice, det gode for-

mål og den fysiske udfordring og sto-

Vejtrafikken havde en god dag, da vi

cirka 300 i DR-byens koncerthus skul-

le stemme om, hvilket af de fem no-

minerede projekter der skulle vinde

kommunikationsprisen - igen i år

sponseret af Infomedia.

Stolte buschaufførerDet helt overvældende flertal stemte

nemlig på det tredje trafikprojekt

’Chauffør med karakter’, som hele

busbranchen i hovedstadsområdet

har været sammen om.

Over 6000 kunder har fulgt opfor-

dringen til at sms’e om glade øjeblik-

ke i busserne og ros til chaufføren, og

nok så vigtigt er der fulgt op på de

indre linjer med to års uddannelse,

chaufførkonkurrencer og konstant fo-

re opmærksomhed har fået ministre,

kendisser og 2.500 andre til at stå i

kø for at få lov til at være med næste

år, og hele overskuddet går til Bør-

necancerfonden.

Og så er ideen udviklet inde i virk-

somheden – det begyndte alt sam-

men ud på de små timer ved en jule-

frokost, hvor en medarbejder havde

fået ordineret mere motion af sin

læge. Man kunne jo også bare cykle

til Paris, og da succesen begyndte at

give overskud, har det siden gået til

en afdeling for kræftramte børn på

Odense Universitetshospital.

Af Pernille Hermann

TA’ CYKlEN TIl pARIs -OG BUssEN TIl VAlBY

Dommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby. Blandt deltagerne var der stort flertal for busbranchens ‘Chauffør med karakter‘

Se film med prisvinderne og de nominerede,

læs pressemeddelelse og find meget mere

materiale om årets bedste kommunikations-

projekter på www.kommunikationsforening.

dk/kom-dag

kom-dag’11

Busbranchen i Storkøbenhavn fik kom-pris’11 fra publikum. På billedet

Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Louise Kramer, Nikolaj Stagis fra

Stagis og Maja Nellemann fra ’Chauffører med karaktér’ og Tina Don-

nerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.

Rynkeby Foods A/S fik kom-pris’11 fra dommerkommitéen. På

billedet Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Malene P. Laursen

fra Mannov, Carl Erik Dalbøge fra Rynkeby Foods A/S og Tina

Donnerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.

Kommunikatøren l December 201122

- Det er meget svært at holde på sine bru-gere på Facebook-hjemmesiderne – de fleste kigger kun én gang og vender ikke tilbage. Omvendt skal man også være klar til at håndtere succesen, hvis den kom-mer. Hvis brugerne virkelig involverer sig, skal man være mere end én til at passe si-den, og det kræver en masse organise-ring.Morten Søderquist Li, Mingler

Om involvering- Mennesket er en mageløs computer – in-volver mennesker og få meget mere ud af forretningen. Det kræver, at ledelsen er klar til at dele sin magt for at få bedre re-sultater – og vi forlader kampagnetermer-ne fra religion, militær og markedsføring og arbejder med relationer, samarbejde og fælles udvikling.Jerome Beck, Engage for Change

’Digitale medier’ – dagens tema – ja,

hvad ellers? Slip et sekund fornem-

melsen af bladet, du sidder med.

Morgenavisen. Medarbejderbladet.

Rapporterne. Dit mest elskede leksi-

kon – eller det har du måske allerede

sluppet?

For at forstå udviklingen må vi be-

gynde med os selv og vores egne nye

vaner. Hvornår har du sidst sendt en

fax? Bestilt et rejsekatalog? Skrevet et

rigtigt brev? Hvad bliver det næste,

du ’glemmer’?

På kom-dag’11 var vi mange

unge og et mindretal af relativt grå-

hårede i alt 300 deltagere med enorm

erfaring med alt andet end digitale

medier. Derfor blev det en fantastisk

dag. Hvirvelstormen af nye digitale

muligheder har gjort os mere lige –

erfaring og kompetencer har fået nye

fixpunkter. ’Udfordringer’ er et meget

lille ord for os, der endnu bliver fjerne

i blikket, mens andre tweeter løs midt

under konferencen.

Håndholdt’Fremtiden ligger i de håndholdte me-

HVOR læNGE ER DE NYE MEDIER NYE?For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt stof til eftertanke

Af Pernille Hermann dier’ lød en af dagens mange vigtige

sentenser. Og det var ikke lige bogen,

avisen og notesblokken, der var

tænkt på, men påmindelsen om, at

tunge tv- og computerskærme ikke er

det, vi skal basere vores kampagner

på i fremtiden. Vi skal ind på telefo-

nen, skal vi, og på iPads og tablets.

Det var et usædvanligt levende, re-

levant og vel afbalanceret program

for dagen. Ingen af de mange talere

skuffede, og mange overraskede. Vi

blev simpelt hen rasende godt under-

holdt fra start til slut – og blev vel for-

synet med argumenter til at overskri-

de egne tærskler for at invadere

andres. Vi må i gang, og vi kan godt

begynde med et ordentligt højde-

spring, for hjemmesiderne er allerede

sparket til hjørne - en nødvendig og

praktisk platform, men det er ikke

der, det sner, og mailen er for folk

over 30.

Måske holdt det nogle væk. Må-

ske går det lige nu så stærkt, at man-

ge frygter at blive smidt af toget.

Men udviklingen stopper ikke, mens

vi går rundt om os selv og gør os for-

trolige med ét skridt ad gangen. Vi

må ud i det – sammen med vores

målgrupper, brugere, kunder, kolle-

ger. Og så skal vi lige huske, at god

kommunikation, ordentlig forberedel-

se, skarpe strategier og geniale ideer

ikke afhænger af mediet.

Hvad enten du var med eller ej, så

und dig selv en surftur på kom-da-

gens hjørne af kommunikationsfor-

ening.dk. Der blev sagt så meget

klogt og tankevækkende – brudstyk-

kerne her på siden er kun fattige

smagsprøver, der med lidt held kan

vække appetitten.

Hatten af for Astrid Haug og Jonas Friis-

berg-Nielsen, der veloplagte guidede os

igennem junglen af kompetente indlæg

og stillede de spørgsmål, vi ville ønske, vi

selv havde fundet på.

Everything will be social - It all comes down to one megatrend: Everything will be social! It’s got to be about social business. Compa-nies need to understand that. It will not only affect public relation and marketing, it will change culture and how companies behave and work together inter-nally and how engaged they want to be with their sta-keholders externally. In ten or fifteen year every company will be there. it is just a matter of some brands being quicker than others – as it always is. DANIEL JÖRG Burson-Marsteller’s EMEA Digital Practice leader.

23Kommunikatøren l December 2011

Se billeder, film med interview med oplægs-

holdere, slides og artikler fra dagen på www.

kommunikaitonsforening.dk/kom-dag

Se også billeder udvalgt til web

http://www.kommunikationsforening.dk/

Menu/Arrangementer/kom-dag/2011/Billeder

kom-dag’11

Medier og penge- Vi tjener penge for at kunne udgi-ve journalistik og public service – ikke omvendt. Udviklingen med mange nye platforme er et Slaraf-fenland, som giver os nye muligheder for at generobre mar-kedsandele fra tv og andre konkur-renter. Og der er et marked med be-talingsvilje – lige nu ryger de fleste penge bare til teleselskaberne. Vi sælger kun aviser til fuld pris nu, og arbejder samtidig med at udvikle en strategi for betaling for nettjenester.Stig Ørskov, JP/Politikens Hus

- Det er rædselsfuldt, når det bliver legitimt at være kollektivt uvidende. Det er sådan en pluralistisk igno-rance, at hvis ingen ved noget, så er det nok ikke vig-tigt. Omvendt kan man bilde folk noget ind, der ikke findes, og få dem til at reagere på det. I har virkelig et stort ansvar for at give folk viden frem for informa-tion. At søge på internettet er jo som at drikke vand fra en brandhane – man bliver væltet omkuld!Vincent Hendricks, Københavns Universitet

Professorduoen- Al den information, vi får, gør os ikke bedre til at handle. Vi får ikke det nødvendige overblik, så transpa-rens kan skabe nye konflikter. Derfor har vi branding til at skjule transpa-rensen og bilde os ind, at der er for-skelle, som slet ikke findes.Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet

- Ingen unge i dag har venner, som de ikke også skriver med på sms og Facebook – kun det omvendte findes. Når kæresten og veninderne ringer, ligger mobilen i lommen og brummer på lydløs som et kærtegn. De deler helt ubekymret ånds-svage billeder af sig selv og hinanden, for de ved, at de alligevel ikke kan undgå dem. Det er der, I skal møde de unge og vise jeres interesse for dem!Søren Schultz Hansen, CBS / Republica

Om muligheder og barrierer- Som kunstner blev jeg fuldstændig opslugt af nettets muligheder. Jeg kan være så heldig, at over 1000 mennesker ser mine billeder på et fint galleri i udlandet, men på nettet fik jeg over 10.000 til at kigge forbi om dagen. Da jeg star-tede dotcom-virksomheden Netstedet, havde vi ti til at skrive artikler, som blev læst af 3 procent, mens 80 procent deltog i den virtuelle chat, som blev passet af to ansatte.Balder Olrik, billedkunster

- Hvis jeg køber en bluse i en butik, vil jeg da ikke accepte-re, hvis jeg selv skal sy et ærme på. Men sådan er det desværre tit med digitale løs-ninger. Mange apps er ikke attraktive, og 20 procent af alle kvinder tror, at det er de-res skyld, hvis tingene ikke vir-ker. Så giver de op.Christiane Vejlø, elektronista

- Folk opfatter det offentlige som en automat: Man sparker til den, hvis man ikke får nok ud. Derfor skal det offentlige gøre som Wikipedia: lægge data ud til fælles brug og fælles udbyg-ning. Og så skal selvbetjeningsløsningerne være sjovere. 31 procent bruger to timer om dagen på at pleje deres netværk på nettet, så der skal vi være med.Christian Schwarz Lausten, Seismonaut

Om digital borgerservice - Det er så meget hurtigere og nem-mere at svare en borger på Twitter eller Facebook end at besvare et brev til ministeren. Åbenhed betaler sig, så stil jer selv og jeres viden og materialer til rådighed.Cathrine Lippert, Digitaliseringsstyrelsen


Min bachelorgruppe og jeg kom i

kontakt med et nystartet firma ved

navn Ur-banXperience, hvis produkt

er at fremstille og sælge duftmarke-

ting til andre virksomheder på det

danske marked. Direktør Karsten

Schackinger-Solas udtaler om vores

samarbejde: ’Som ny virksomhed er vi

åbne for alle muligheder. Det er utro-

lig spændende at en gruppe kvikke

studerende viser interesse, og vi har

mulighed for at se vores verden med

nye øjne’.

Vores opgave bestod i, at vi skulle

hjælpe dette firma med at brande sig

selv på et marked og i en kultur, hvor

anvendelse af dufte endnu ikke er

placeret på listen over brugte mar-

kedsføringsmetoder.

Vi stod over for en spændende og

udfordrende opgave. Efter en tids re-

search var det klart, at der var en ræk-

ke etiske spørgsmål ved brugen af duf-

te, som vores rekvirent skulle overveje i

deres egen markedsføringsstrategi.

Duftmarketing et ukendt fænomen Som en start lavede vi en undersøgel-

se af vores rekvirents potentielle kun-

der for at afdække deres viden og lyst

til at investere i duftmarketing. Vi tal-

te med et par hotelkæder, en kaffe-

bar, flere museer og butikker. Vi kun-

ne konkludere at størstedelen af disse

respondenter overhovedet ikke havde

noget kendskab til duftmarketing.

Blandt andet svarede marketingdirek-

tøren for en hotelkæde: - Jeg ved

ikke, hvad det er, vil du lige forklare,

hvad det går ud på?

Der dannede sig et mønster for

samtlige respondenter. Til trods for at

kendskabet ikke var prangende, var en

stor del af dem interesserede i at an-

vende duftmarketing. Det vigtigste var,

at brugen af dufte virkede og øgede

omsætningen, og at det var bevist. Det

undrede os, at der ikke var en eneste

af respondenterne, der stillede spørgs-

målstegn ved det etiske aspekt i at an-

vende en marketingform, der så at

sige er skjult for kunden.

Få, men positive artikler i medierneHerefter vendte vi os mod medierne

og deres fremstilling af duftmarke-

ting. Vi havde en hypotese om, at

medierne har stor indflydelse på for-

brugeren. Og hvis duftmarketing i

medierne ville blive fremstillet positivt

kunne dette have en indflydelse på,

om vores rekvirent ville få succes som

duftmarketingproducent.

Jagten gik derfor ind. Vi gik i krig

med at undersøge adskillige avismedi-

er. Det blev hurtigt en realitet for os,

at der ikke var skrevet meget om

duftmarketing i Danmark.

Vi fandt i alt 14 artikler om emnet.

Det generelle tema for artiklerne var

at skildre den positive vinkel på bru-

gen af dufte i forskellige internationa-

le såvel som nationale virksomheder.

Kun to af disse var en anelse kritiske

stemt over for dette nye fænomen.

Selv i medieverdenen var det kun få

artikler der berørte den etiske vinkel

på denne nye marketingmetode. Dis-

se artikler omtalte en gruppe af men-

nesker der ville være udsatte i forhold

til duftmarketing – allergikerne. Vi

anså dette for at være et meget kritisk

aspekt, ikke blot for denne gruppe

mennesker men så sandelig også for

vores rekvirent. Det betød nemlig, at

vores rekvirent nu selv skulle kunne

redegøre for, at det de producerede

kunne indåndes og tåles af alle.

Forbrugerombudsmand forsigtigI vores videre researcharbejde i medi-

erne, stødte vi også på en udtalelse

fra Forbrugerombudsmanden om

duftmarketing generelt. Denne udta-

lelse fra 2004 var lig de kritiske artik-

ler. I gruppen var vi alle overbevist

om, at en sådan udtalelse fra Forbru-

gerombudsmanden må have haft ind-

flydelse på anvendelsen af dufte i den

danske industri og ikke mindst ville få

indflydelse på vores rekvirents bran-

ding af deres produkt.

Forbrugerombudsmanden udtalte

blandt andet således om fænomenet:

- […]skjult reklame generelt anses for

at være i strid med god markedsfø-

ringsskik. […] duftmarketing er be-

Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har været brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signaturdufte, som de bruger til at lokke kunder til. Undersøgelser viser, at dufte vækker impulser, følelser og minder hos forbrugeren og kan øge deres lyst til at købe. Men kan de danske virksomheder få deres forbrugere til at lugte fidusen og øge forbruget, og er det overhovedet hensigtsmæssigt?

Af Cecilie Larsen, kommunikationsstuderende

og studentermedhjælper hos DKF

Må man lokke med duft?

25Kommunikatøren l December 2011 25

tænkeligt, såfremt duftpåvirkningerne

anvendes til at vildlede forbrugeren.

[…] Brug af dufte til at påvirke for-

brugernes underbevidsthed med det

formål at øge salget af en vare er be-

tænkelig […] såfremt forretninger an-

vender udsendelse af dufte som led i

markedsføring, finder Forbrugerom-

budsmanden det rimeligt, at forbru-

gerne oplyses herom ved skiltning i

forretningen.

Udfordringer for en duftvirksomhed

Der opstod en uforståenhed i grup-

pen, efter at vi havde stiftet bekendt-

skab med Forbrugerombudsmandens

holdning. Der havde tegnet sig et bil-

lede i medierne af et populært og

meget anvendt fænomen i udlandet,

som var kommet til Danmark, og flere

virksomheder havde taget det til sig

uden tøven.

Det stod klart, at vores rekvirent

havde nogle udfordringer. Ikke nok

med at de skulle kunne bevise, at de-

res produkt virkede, og kunne forkla-

re sig over for allergiker, så skulle de

også kunne argumentere for at dufte

i markedsføringssammenhænge i

Danmark var ok, trods skepsis fra For-

brugerombudsmanden.

• Nordensstørstehotel,BellaSky,harindgåeten

3-årig kontrakt med UrbanXperience. De får leveret

specialdesignede dufte, der bliver installeret i deres

centrale luftsystem og dækker således hele hotellet.

• UrbanXperiencesponsoreredetilbageimaj2011

2 specialdufte: ’cigaretter’ og ’feminint omklæd-

ningsrum’, som kulisse bidrag til 1970’er backstage

setting på Trapholt, museum for moderne billed-

kunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign.

• UrbanXperienceharsompartnertilkunstnergrup-

pen Régime leveret to duftinstallationer til deres

kunstprojekt, som de har anvendt på LOUISIANAs

udstilling LIVING.

Cecilie Larsen har skrevet bachelorprojekt:

’Oplevelser med en ekstra sans’ en kulturun-

dersøgelse af en ny marketingmetode på

Aalborg Universitet i København i samarbej-

de med Katrine Damgaard Elsnab, Frederik

Høgh Sørensen og Julie Christina Krogh

Læs projektet på www.kommunikationsfor-

ening.dk

Karsten Schackinger-Solas fortæller

efter at have læst projektet, at det

ikke har givet nogle konkrete værktø-

jer, men at det har sat en række tan-

ker i gang: - Vi har ikke fået et direkte

output af projektet. Men efter at have

læst det igennem, har det givet en af-

klaring i forhold til, hvor vi er som

virksomhed. Projektet har givet os

nogle spændende ideer og tanker om

vores arbejdsområde.

Så er det i orden at lokke med

duft? Det korte og mest etiske kor-

rekte svar ville være ’nej’, det er ikke i

orden at lokke med duft. Det er ikke i

orden at en forbrugergruppe i sam-

fundet – allergikerne, skal udsættes

for ’fare’. Det er heller ikke hensigts-

mæssigt, hvis man ser på det mere

etiske aspekt i, at man jo rent faktisk

fører forbrugeren bag lyset, når for-

brugeren hverken kan se eller føle,

hvad de bliver udsat for.

På den anden side siger Brian

Moeran, der er professor i marketing,

at undersøgelser bekræfter, at det

rent faktisk virker. Virksomheder er al-

tid interesserede i at øge deres salg,

så hvorfor skulle de ikke anvende

det? Men har virksomhederne moral

til at gå imod Forbrugerombudsman-

dens udtalelse om betænkeligheden

ved duftmarketing og god markeds-

føringsskik? Virkeligheden er den, at

flere virksomheder i Danmark begyn-

der at anvende dufte som en del af

deres markedsføring, og dermed er

det vel egentlig ikke svært at finde

svaret.


Af cand.mag. Lise Carstensen

& Sabine Bott Pedersen, specialstuderende, KU

’Dare to ask ’er titlen på Siemens

employer-branding-strategi fra 2010.

Her profilerer den verdensomspæn-

dende virksomhed sig med at være en

virksomhed, hvis succes er skabt af in-

novative medarbejdere, der tør stille

verdens sværeste spørgsmål. Den for-

tælling tegner et billede af en virk-

somhed med en stærk videndelings-

kultur mellem medarbejderne. Det

specielle ved employer branding er, at

det er en disciplin, der sammentænker

intern og ekstern kommunikation. I

Siemens henvender ’Dare to ask’ sig

både til potentielle og eksisterende

medarbejdere.

Videndeling er et varemærke i SiemensEmployer branding er at arbejde stra-

tegisk med at skabe sig et stærkt va-

remærke som arbejdsplads med det

formål at øge fastholdelse og tiltræk-

ning af de rette medarbejdere. Emplo-

yer branding omfatter derfor både et

internt kulturelt arbejde med at ska-

be en attraktiv arbejdsplads og et

eksternt arbejde med at kommunike-

re virksomhedens kultur og identitet

til potentielle medarbejdere.

I Siemens er en stærk vidende-

lingskultur en vigtig del af virksomhe-

dens ønskede employer brand. Kultu-

ren kommunikeres og profileres i

jobopslag, rekrutteringspjecer og på

karrieresites. For at brandet kan op-

fattes troværdigt, skal eksisterende

medarbejdere kunne genkende sig

selv i det billede, virksomheden kom-

munikerer. Det er nemlig ikke kun

den planlagte og bevidste kommuni-

kation, der udgør virksomhedens

brand. Medarbejderne er virksomhe-

dens vigtigste ambassadører. De gør,

siger og syner virksomheden og kom-

munikerer hele tiden et billede til

omverdenen af, hvordan det er at ar-

bejde i Siemens. Er der ikke overens-

stemmelse mellem virksomhedens

profilerede og eksisterende kultur,

virker det imagenedbrydende, og

virksomheden fremstår utroværdig.

Siemens er mange brandsKommunikationskonsulent i Siemens

A/S, Lise Emilie Fitzbøger, problemati-

serer det at have et fælles ’pay off’

som ’Dare to ask’ for en stor interna-

tional og multikulturel virksomhed

som Siemens:

- Siemens har afdelinger i over 190

lande. Der kan være forskel på den

nationale kultur og mentalitet i de

enkelte lande, der derfor også kan

påvirke virksomhedens kultur forskel-

ligt. En dansker, tysker og svensker

kan lægge noget forskelligt i udtryk-

ket ’Dare to ask’. Det kan derfor være

en udfordring at arbejde med inte-

greret kommunikation i en internatio-

nal virksomhed som vores. Men sam-

tidig giver det et utroligt stærkt brand

på tværs af landegrænser.

Kommunikationschef i Siemens

A/S, John F. Pedersen, påpeger netop,

at Siemens med sin størrelse naturligt

har mange brands:

- Siemens har mange brands, så

den kommunikative udfordring består

i at finde ud af, hvad der binder disse

brands sammen. Udtrykket ’Dare to

NåR VIDENDElING ER ET EMplOYER BRANDHvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere


ask’ kan fungere internationalt, bl.a. fordi der er synergi mel-

lem ’Dare to ask’ og det, Siemens siger til kunderne, nemlig at

Siemens har svar på verdens største udfordringer. Denne syner-

gieffekt er netop efterstræbelsesværdig, når man arbejder med

integreret kommunikation.

Ét brand med plads til lokale nuanceringerNår Siemens har mange brands, er opgaven at forankre de en-

kelte brands lokalt i Siemens interne og eksterne kommunikati-

on, fx i jobopslag og på karierremesser, men også som en be-

stemt kultur med bestemte værdier i de enkelte afdelinger i

Siemens. Eksempelvis kan det helt konkret gøres ved at inddra-

ge medarbejderne i de enkelte afdelinger og spørge dem,

hvordan medarbejdere og ledere får mere ud af møder og bli-

ver bedre til at dele viden i løbet af en arbejdsdag. En stærk vi-

dendelingskultur er netop betinget af, at medarbejderne har

lyst til at dele deres viden med kolleger. Derfor er det væsent-

ligt, at de enkelte medarbejdere er trygge og fortrolige med

den kultur, de er en del af.

I Siemens er ’Dare to ask’ et fælles pay off og symbolet på

et fælles ideal om at være en virksomhed med én stærk viden-

delingskultur. Det brand er tilpas bredt til at rumme alle afde-

linger og professioner og giver samtidig plads til lokale nuance-

ringer. En stærk videndelingskultur kan sagtens manifestere sig

på forskellige måder lokalt og på tværs af forskellige nationer i

Siemens, uden at det virker imagenedbrydende for Siemens

samlede employer brand. Hovedsagen er, at der er overens-

stemmelse mellem, hvad Siemens siger og gør, og at både po-

tentielle og eksisterende medarbejdere kan genkende sig selv i

kulturen og i brandet.

I spændingsfeltet mellem HR og KommunikationEmployer brandning og videndelingskultur er begge discipliner,

der befinder sig i spændingsfeltet mellem HR og Kommunikati-

on. Ved at arbejde strategisk med at sammentænke employer

branding og videndelingskultur øger man chancerne for tro-

værdig og autentisk branding, fordi man fokuserer på virksom-

heden og dens succes som et produkt af et stabilt billede på

tværs af virksomhedens identitet, profil og image.

Kommunikationsopgaven er at finde ud af, hvad der

binder Siemens mange brands sammen, mener

kommunikationschef John F. Pedersen, Siemens A/S.

Artiklen bygger på Lise Carstensen og Sabine

Bott Pedersens speciale ’Dare to ask – et speciale

om Siemens’ employer branding i et vidende-

lingsperspektiv’, Institut for Nordiske Studier og

Sprogvidenskab, Københavns Universitet 2011.

Det er meget forskelligt, hvordan medarbejderne i Siemens 190

lande forstår udtrykket ’Dare to ask’, som er titlen på Siemens

employer-branding-strategi fra 2010, siger kommunikationskon-

sulent Lise Emilie Fitzbøger, Siemens A/S.


GRUNDBOG I fACIlITERING

Ib Ravn Facilitering – ledelse af møder der skaber værdi og meningHans Reitzels Forlag229 sider, 225 kr.

Bogen er delt i to næsten lige store dele: Del I Praksis og Del II Historie og Teori. Og bogen har både fodnoter og hele 10 sider med stik-ord og kildehenvisninger.

Den praktiske del er meget nem tilgænge-lig. Der kommer helt konkrete anvisninger til, hvad du skal gøre, hvis du vil have bedre mø-der. Anvisninger som er lige fra, hvem der skal facilitere mødet, hvordan du får folk til at komme til tiden, hvordan du lukker munden på dem, som taler for meget, og hvordan du skal konkludere og fordele handlingsansvar. God grundbog til de helt nye inden for feltet.

I Del II: Historie og Teori bliver der trukket på teorier lige fra Aristoteles, positiv psykologi (fx Martin Seligman), litteratur og filosofi (fx Terry Eagleton) fysik (Bohm), evolutionær me-dicin (Nesse og Williams). Og meget sigende er redaktørens spørgsmål til Ravn beskrevet i en fodnote: - hvordan har alt dette med mø-der at gøre? Ib Ravn besvarer redaktørens spørgsmål med, at det har med procestænk-ningen at gøre. Fx skriver Ravn ‘Partikler og le-gemer er energimønstre, der opstår, lever no-gen tid og forgår igen. Nogle eksisterer i billiontedele af sekunder, som dem atomknu-seren på CERN frembringer, andre lever læn-gere… Energi er det videnskabelige ord for proces, forandring og dynamik, så vi ser her, at moderne fysik er procestænkning‘ (side 188).

Del II er nærmest modsætningen til del I. Del II stritter og inddrager alt muligt stort og småt, hvilket gør del II både flyvende og fly-dende. Mange vil nok gå uden om, jeg sy-nes, det åbner for nye tanker og refleksioner. Fx skriver Ib Ravn, at vi tænker i ting, når vi taler om VIRKELIGHEDEN, men skal vi i frem-tiden tale om proces?

Af kommunikationsrådgiver Signe Bonnén, Artefakt Kommunikation

NåR DET OffENTlIGE GEMMER sIG fOR BORGERNE

Lasse Lundberg Andreasen og Thomas Høgenhaven Når internettet har magten Handelshøjskolens Forlag312 sider, 475 kr.

Offentlige hjemmesider er dyre at lave og svære at finde.

Bogen Når internettet har magten er spækket med guldkorn og brugbare eksem-pler for dem, der arbejder med det offentliges digitale kommunikation. Og det er ikke kun relevant for webmastere og chefer, men for alle som skriver til eller publicerer artikler på en offentlig hjemmeside.

Bogen tager udgangspunkt i, at søgema-skiner er et vigtigt redskab for det offentlige. Forfatterne opfordrer til, at man ikke alene ser på, hvordan hjemmesiden fungerer, men også hvordan den indgår i nettets økologi. Indgan-gen til det offentlige er nemlig ikke borger.dk, men Google, konkluderer de.

Bogen argumenterer overbevisende for, at der er mange penge at spare med digital selv-betjening. Tal fra Københavns Kommune og Finansministeriet viser, at digital selvbetjening koster 4 kr. pr. henvendelse, hvorimod en e-mail koster 120 kr., og et brev koster 115 kr. Derfor er det vigtigt, at borgerne kan finde selvbetjeningsløsningerne.

Bogens gennemgående begreb er deres selvopfundne ord ‘findbarhed‘. Der findes ikke et andet dansk ord, der er dækkende, når man skal tale om, hvorvidt en hjemmeside er nem at finde på nettet. Det bliver interessant at se, om begrebet bider sig fast.

Bogen kommer hele vejen rundt om em-net ’findbarhed’ – fx med rådet om, at uden ledelsens opbakning og interesse går det ikke. - Det mest grundlæggende problem er, at der ikke er nok fokus på organisationens hjemme-side fra ledelsesniveauet.

Bogen indeholder også en række konkrete råd, som den enkelte medarbejder i det of-fentlige kunne gå i gang med, uden det kræ-ver en større beslutningsproces. Når bogen er læst, vil man kunne bruge den som opslags-værk.

Høgenhaven & Andreasen kunne dog have gjort teksten mere levende med citater fra dem, de har interviewet, og nogle længere case-beskrivelser fra de steder i det offentlige, hvor man rent faktisk er lykkes med findbar-heden. Læs mere på bogens hjemmeside find-barhed.dk.

Af særlig rådgiverAstrid Haug,Kulturministeriet

BOGANMElDElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

TOUCH pOINTs – TæNK lEDElsE I sElV DET MINDsTE ØJEBlIK

Douglas Conant & Mette NørgaardTouch pointsGyldendal Business170 sider, 300 kr.

I alle dele af erhvervslivet taler man for tiden om touch points – eller kontaktpunkter. I reg-len referes til lederes og medarbejderes hyp-pige og typiske kontakter med organisatio-nens eksterne interessenter. Touch points er vigtige at kende og udnytte, så organisatio-nen skaber den størst mulige værdi og ople-velse i relationen. Målet er at mestre disse ‘sandhedens øjeblikke‘ for organisationens brand og omdømme.

Det er også udgangspunktet i denne bog. Men fokus er et andet. Nemlig på kontakten med ledere – ikke mindst topledelse – og medarbejderne i organisation. Dermed skiller bogen sig ud fra den gængse tilgang til be-grebet. De to forfatteres påstand er således, at denne kontakt slet ikke forstås og dyrkes på samme måde som de eksterne relationer, men at de interne kontakter imidlertid er hele grundlaget for en organisations succes. Man-ge ledere misser imidlertid denne mulighed for at styrke organisationen indefra. Fordi de har for travlt, glemmer hvad ledelse handler om, og ikke forstår værdien af disse daglige kontakter mellem ledere og medarbejdere.

i følge Conant og Nørgaard er der tre væ-sentlige elementer, som ledere skal mestre i et touch point. Du skal bruge hovedet og din logiske sans til at forstå og udvikle relationen, du skal bruge hjertet til at indgå i relation på en autentisk måde, og du skal bruge hæn-derne til at vise, at du er forberedt og kom-petent til også at agere i forhold til relatio-nens output. Igennem bogen beskrives de tre elementer, og der er masser af eksempler på praksis fra de to forfatteres hverdag i store organisationer.

Bogen er hurtigt læst og kan give ledere god inspiration til ledelse – hvis de skulle have glemt, hvordan ledelse, motivation og engagement udvikles i en moderne organisa-tion.

Af chefrådgiver Lars Sandstrøm,Bysted


BRANDwAsHED

Martin LindstrømBrandwashed – Hvordan virksomheder manipulerer vores tanker og overtaler os til at købeL&R Business335 sider, 300 kr.

Katarsis stammer fra græsk og betyder ren-selse. Nemesis forfølger i græsk mytologi den syndige, onde og hovmodige (hybris) med ubrydelig hævn. Martin Lindstrøm’s nye brand-kritik-bog ’Brandwashed’ indeholder både Katarsis og Nemesis. Den er underhol-dende læsning - men forekommer ligeså svagt dokumenteret, som hans tidligere brand-hype-bøger.

Brand-guruen Martin Lindstrøm blev med bøgerne ’Brand Sense’ og ’Buy-ology’ et best-seller-forfatter-brand. De to første branding-bøger handlede om, hvordan man opnår bed-re image og større afsætning gennem branding. Specielt ’Buy-ology’ roste neuro-marketing som et effektivt redskab til at frem-kalde ønskede forbrugerreaktioner. Mange hjerneforskere var kritiske over for bogens konklusioner og manglende dokumentation. Men de fleste læsere fik vist indtryk af, at neuromarketing var det nye sort.

Det er det sådan set stadig i ’Brandwas-hed’, blot at forfatteren ændrer præmissen. ’Brandwashed’ handler nemlig om, at bran-dingeksperter ifølge Lindstrøm er gået for langt og har overskredet etiske grænser i for-søget på at påvirke forbrugernes underbe-vidsthed. Lindstrøm’s allierede og for-ord-skri-bent er Morgan Spurlock, der med ’The Greatest Movie Ever Sold’ for nylig bekræfte-de sin status som fremtrædende kritiker af forbrugersamfundet. Til gengæld for forordet optrådte Lindstrøm som branding-ekspert i og for filmen.

Lindstrøm beskriver i ’Brandwashed’ hvor-dan markedsførere prøver at påvirke vores tanker og handlinger ved at spille på barn-domsminder, sex, frygt og sociale relationer. Han ved tydeligvis, hvad han taler om. Proble-met er, at han - ligesom i ’Buyology’-bogen om neuromarketing -konkluderer, at disse for-søg også har den ønskede effekt. Men effek-ter er langt fra entydige og svære at påvise. Dokumentationen i bogen er ikke tilstrække-lig. Dermed er ’Brandwashed’ en god og un-derholdende beskrivelse af de påvirkningsfor-søg, vi udsættes for. Mens fortolkningen af disse blot er en opdatering af Vance Packards og Wilson B. Key’s klassiske konspirationsvær-ker om subliminal markedsføring.

Af professorRoy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult

lEDERsKAB – TIl BORGERNEs BEDsTE

Christian S. NissenLederskab – til borgernes bedsteGyldendal Public248 sider, 250 kr.

Alle i den offentlige sektor mener at arbejde til borgernes bedste. Men mellem de centrale politiske administrative beslutningstagere (på Slotsholmen og i borgmesterforvaltningerne) og de decentrale producenter af de offentli-ge ydelser (i styrelser og institutioner) er der vokset en kulturkløft, der skærer dybere og dybere ned gennem den offentlige sektors forgrenede system

Det kræver et stærkt lederskab på flere niveauer at styre helskindet gennem dette farvand. Hvis du ønsker at forstå udfordrin-gerne, de offentlige ledere møder på rejsen ind i dette landskab, så læs den gamle gene-raldirektørs rejseguide. Den analyserer syste-matisk før-lederens overvejelser, lederens før-ste 100 dage, den daglige drift og det strategiske overblik, de seks ledestjerner (som den offentlige leder må navigere efter), kas-sekreditten strammer, modstanden melder sig og endelig hjemkomsten.

Bogen er skrevet med Christian Nissens befriende lette pen, den er krydret med vir-kelige cases, og den favner på imponerende vis perspektiver fra alle sider af kulturkløften.

Han nærer skepsis over for udtrykket for-andringsledelse. ’Det er mere virkeligheds-nært at påstå, at al ledelse drejer sig om at foretage indgreb og gennemføre større eller mindre forandring.’ Tilsvarende kan man sige om forandringskommunikation ….Bogen er inspirerende og oplivende læsning for både nye og gamle ledere – og for med-arbejderen, der kæmper for at forstå sin le-der.

Af kommunikatør Poul Carlsbæk,Sprognatur

DEN DANsKE lEDElsEsKANON: MæRsK – lEDElsE I VERDENsKlAssE

Mikael Lindholm og Frank StokholmMærsk - Den danske ledelseskanon,Ledelse i verdensklasseGyldendal Business112 sider, 200 kr.

‘Intet skal ramme vores virksomhed, der kun-ne være undgået ved rettidig omhu’.

Den i Danmark verdensberømte sætning, formuleret af Arnold Peter Møller, udgør på sin vis et omdrejningspunkt i bogen ‘Mærsk – ledelse i verdensklasse’, som er en del af den danske ledelseskanon. Ledelseskanonen er et forsøg på at give samme bevågenhed til disciplinen ledelse, som litteraturen fik i den ‘rigtige’ kanon

De to forfattere, Michael Lindholm og Frank Stokholm, kommer relativt let af sted med bogen, der er blottet for de interessante anekdoter, der findes i andre bøger om fæ-nomenet A.P. Møller. Til gengæld er der en fin historisk gennemgang af firmaets historie. Men ind imellem bærer det hastige tempo præg af tilfældigheder. Fx er det ikke tyde-ligt, hvorfor et helt afsnit dedikeres til Flem-ming Jacobs.

Den private del af Mærsk McKinney hol-des stort set ude af bogen. Hans betydning for virksomheden er velkendt, og derfor skrælles der ikke mange nye lag af forklarin-gen på, hvorfor A.P. Møller i dag er Dan-marks største virksomhed med årlige omsæt-nings – og resultattal, der måles i milliarder kroner.

Det bliver lidt hop på stedet og runde fortællinger om forskellige perioder i firmaets fantastiske historie, men med en lidt tung forende med fokus på tiden før 1990.

Den lette form gør til gengæld, at man suser gennem de 152 sider, og for mange læsere vil bogen måske også rumme ny vi-den om virksomheden og dens historie. Til gengæld er der ikke meget ny viden om le-delse.

Af udviklingsdirektør Mads Graves Larsen, Odense Kommune


Steno, selskabets ledelse. Det er efterhån-

den blevet en tradition, at ansatte i Geel-

muyden.Kiese arbejder i en periode for fol-

kestyret. Tidligere har ansatte i både Norge

og Sverige taget orlov på den bekostning,

og nu kan Danmark tilslutte sig traditio-

nen. - I forbindelse med skiftet justerer GK

i den interne ledelse af firmaet. For at sikre

fuld åbenhed i forhold til skiftet, vil GK sik-

re vandtætte skotter i forhold til Peter

Golls arbejde for Justitsministeren. Det be-

tyder blandt andet, at GK ikke vil påtage

sig opgaver, der har betydning for eller på

anden måde ligger inden for Justitsmini-

steriets område.

Line Møller Hansen er an-

sat som kommunikations-

rådgiver hos Velux A/S, hvor

hun blandt andet skal arbej-

de med forandrings- og lederkommunika-

tion. Line Møller Hansen kommer fra en

stilling som senior kommunikationsrådgi-

ver hos KMD A/S

Astrid Haug skal være sær-

lig rådgiver for kulturmini-

ster Uffe Elbæk. Astrid kom-

mer fra en stilling som

community manager på Berlingske Media.

Hun fortsætter som ekstern lektor på RUC

og på bloggen digitaletanker.dk

René Jakobsen er ansat

som marketing- og kommu-

nikationschef i advokatvirk-

somheden Gorrissen Feder-

spiel. René får ansvaret for virksomhedens

interne og eksterne kommunikation, mar-

keting og PR. Han kommer fra en stilling

som kommunikationschef i patentvirksom-

heden Chas.Hude A/S. René er cand.comm.

og har 12 års erfaring med strategisk kom-

munikation.

Anders Kopp Jensen er an-

sat som ny rådgiver inden for

Public Affairs hos det globale

kommunikations- og Public

Affairs bureau Burson-Marsteller. Anders

kommer senest fra en stilling som Public Af-

fairs rådgiver hos Hill & Knowlton, hvor han

arbejdede med strategisk interessevaretagelse

og politisk kommunikation bl.a. inden for

sundheds- og energiområdet. Derudover har

Anders tidligere været ansat hos PR-bureauet

Text100, i Udenrigsministeriet og Økonomi-

styrke den kræftpolitiske indsats, udvikle

det frivillige foreningsarbejde og skabe

netværk til relevante samarbejdspartnere.

Ane bliver omdrejningspunktet for udvik-

ling af aktiviteter og formidling af viden

mellem de frivillige og ansatte i Kræftens

Bekæmpelse. Hun vil desuden fungere

som bindeled mellem foreningen og de

sundhedsfaglige aktører i region, kommu-

ner, med flere. Et arbejdsområde som er

under udvikling og har stor politisk bevå-

genhed. Ane kommer fra en stilling, som

kommunikationskonsulent i KL , hvor hun

de sidste 4½ år har rådgivet landets kom-

muner i kommunikationsspørgsmål, arran-

geret KL’s årlige kommunikationsdøgn og

faciliteret netværk af kommunale kommu-

nikationschefer mv. Før det var hun kom-

munikations- og udviklingskonsulent i Hil-

lerød Kommune.

Nina Faurby er ansat som

femte generations graduate

i det integrerede kommuni-

kationshus PeopleGroup.

Nina er MA. in Corporate Communication

fra Aarhus School of Business suppleret

med en tillægsuddannelse i journalistik fra

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Derudover har hun en bachelorgrad i

Fransk og Kommunikation, og hun har

studeret og arbejdet i Frankrig i to år. Nina

har erfaring med kommunikation, PR og

projektledelse fra en række tillidshverv og

studenterstillinger samt et praktikophold

hos Jøp, Ove & Myrthu.

Mette Feldberg har startet

rådgivningsvirksomheden

Contextual, der rådgiver

virksomheder om virksom-

hedskommunikation med udgangspunkt i

tekster og sprog. Mette kommer fra et job

som kommunikationskonsulent hos SEAS-

NVE og er i foråret 2011 blevet certificeret

som strategisk kommunikationsrådgiver

ved Teknologisk Institut.

Peter Goll tager orlov fra

posten som partner og se-

niorrådgiver i Geelmuyden.

Kiese og begynder i stedet

som særlig rådgiver for den nye Justitsmi-

nister Morten Bødskov. Partner Jeppe Kjær

Veddinge afløser som bestyrelsesformand

for selskabet under Peter Golls orlov, og

tegner sammen med adm. direktør, Maria

Janne Rumle Becker er

startet som Account Direc-

tor/seniorrådgiver hos Out-

Com A/S, hvor hun har fået

ansvaret for at rådgive og servicere nogle

af bureauets store kunder. Hun vil også

blive stærkt involveret i at videreudvikle

samarbejdet med Weber Shandwick – ver-

dens største netværk af PR- og rådgiv-

ningsvirksomheder - som OutCom i en år-

række har repræsenteret i Danmark.

Janne kommer senest fra en stilling som

seniorrådgiver hos Communique. Tidligere

har hun arbejdet som kommunikations-

rådgiver hos Plus PR og InformationsGrup-

pen. Janne cand.comm. i kommunikation

og virksomhedsstudier fra RUC i 2002.

Mette Dahl-Jensen er an-


og pressechef i Visitden-

mark, mens Monica

Svendsmark Hansen har barselsorlov. Met-

te kommer fra en stilling som kommunika-

tionsrådgiver i Akademikernes A-kasse og

har tidligere været kommunikationschef i

Forbundet Kommunikation og Sprog og i

Wonderful Copenhagen. Mette bliver

medlem af ledelsesgruppen og får ansvar

for corporate kommunikation og internati-

onal presse. Hun kommer med mange års

erfaring på begge forretningsområder og

desuden med et godt netværk i turismen

og tidligere bureauerfaring. Hun er jurist,

har tillægsuddannelsen i journalistik og er

medlem af DKFs bestyrelse og censor på

Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.

Mads Darling er ny kom-

munikationschef i mobilsel-

skabet TELMORE. Mads ind-

træder i ledergruppen og får

ansvaret for PR og intern kommunikation

på tværs af TELMORE. Mads kommer fra

en stilling som intern kommunikationsråd-

giver i TDC Privat. Han har tidligere været

nyhedsredaktør på TDC’s intranet og inden

da PR-konsulent i PrimeTime Kommunikati-

on og Kragelund Kommunikation. I TEL-

MORE er der lige nu især fokus på kommu-

nikation og levendegørelse af en ny strategi

med høj medarbejderinvolvering.

Ane Eggert er ansat som

områdekonsulent i Kræftens

Bekæmpelse, Hovedstaden.

Her skal hun være med til at

MEDlEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff


bredelsen af jyskebank.tv. De seneste

par år har han drevet eget firma med

fokus på web-tv og virksomhedskom-

munikation.

Julie Bauer Larsen er an-

sat som Journalist and

Communications Specialist

hos Widex. Julie kommer

fra et barselsvikariat som PR

Project Manager samme sted og har tidli-

gere været kommunikationsmedarbejder

hos Amagerforbrænding.

Michael Minter er ansat

som kommunikationschef

og projektleder i Danmarks

grønne tænketank CONCI-

TO, hvor han siden august 2010 har været

projektleder på deltid samtidig med, at

han har passet sin egen virksomhed ECO-

PA Sustainability Consulting og webforu-

met Ecoprofile Danmark. I den nye stilling

får han ansvaret for at udvikle og gen-

nemføre CONCITOs kommunikationstrate-

gi sideløbende med, at han bidrager til

tænketankens analyser på klimaområdet.

Michael vil fortsat blogge og moderere de-

batten på Ecoprofile, men lukker ned for

nye projekter i ECOPA.

Henrik Pers er ansat som

sekretariatsleder for Censor-

sekretariatet for erhvervs-

kommunikation og -sprog.

Sekretariatet betjener censorformandska-

bet og de ca. 400 censorer, som indgår i

censorkorpset. Henrik er cand.mag. og

Master i Computer-mediated Communica-

tion (MCC). Han kommer fra en stilling

som specialkonsulent i Undervisningsmini-

steriet og har tidligere arbejdet som web-

chef hos Bysted A/S og ekstern lektor ved

Københavns Universitet. Han er forfatter

til en række bøger om historie, politik og

kommunikation.

Maria Sennels, tidligere

CEO i Burson-Marsteller i

Danmark og global ansvar-

lig for Burson-Marstellers

forretningsområde inden for forandrings-

kommunikation, har startet ledelses- og

kommunikationsbureauet Copenhagen

Change. Stifter og adm. direktør Maria

Sennels brænder for at skabe et nyt og in-

novativt bureau efter 6 år i et af verdens

forvaltningen i Københavns Kommune samt

været landsnæstformand og kommunikati-

onsansvarlig for Liberal Alliances Ungdom.

Anders er cand.scient.pol. og skal hos Bur-

son-Marsteller arbejde med strategi, positio-

nering og stakeholderrelationer for både

danske og internationale kunder.

Claus Jensen er udnævnt

til at være ansvarlig for In-

fopaqs aktiviteter i både

Danmark og Norge. Adm.

direktør Claus Jensen, Infopaq Danmark, vil

fremover tillige være ansvarlig for Infopaq i

Norge. Som vice president for Infopaq Nor-

ge vil Claus foruden sine nuværende opga-

ver i Danmark være ansvarlig for Infopaqs

ydelser samt rekruttering af en ny lande-

chef og opbygning af en ny salgsorganisa-

tion. Claus har arbejdet med kommunikati-

on og PR i en årrække og har bl.a. været

partner i Hill & Knowlton i 7 år. Han kom til

Infopaq i 2009 fra Cision, hvor han var

analysedirektør. Claus er cand.phil. fra Kø-

benhavns Universitet og har tidligere været

ekstern lektor på IT-Universitetet.

Ulla Krag Jespersen er an-


chef hos Health, Aarhus Uni-

versitet. Hun kommer fra en

stilling som kommunikationschef på forla-

get Systime. Ulla har tidligere været pres-

sechef for Journalisthøjskolen samt kom-

munikationschef i HK/Kommunal.

John Jørgensen, tidligere

kommunikationschef i

COWI, har dannet det net-

værksbaserede kommunika-

tionsbureau medskaber.dk. Medskaber.dk

rådgiver videnvirksomheder om strategier

og konkret kommunikation, der under-

støtter medskabelse.

Martin Kubert er ansat

som web-tv journalist i

FDM presse og kommuni-

kation. Martin kommer fra

en stilling som Editor in Chief hos Ven-

ture Cup, hvor han har været ansvarlig

for udvikling og drift af en online tv-

portal om iværksætteri. Martin er jour-

nalist fra Syddansk Universitet og spe-

cialiseret i cross media journalism og har

blandt andet arbejdet for Jyske Bank

Kommunikation med opstarten og ud-

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

største kommunikationsbureauer.

- Det er naturligt for mig at skabe mit

eget bureau, hvor der vil blive brugt mere

tid på at forstå kunden og udvikle kreative

løsninger og mindre tid på at vedligeholde

globale systemer. Jeg vil tilbage til den

enkle forretningsmodel og dyrke entrepre-

nørånden – ud af dette udspringer de kre-

ative løsninger, som kunderne efterspør-

ger, fortæller Maria Sennels. - Jeg har set,

hvad der virker på tværs af både fagområ-

der og geografiske samt kulturelle skel,

fortæller Maria, der er cand.merc. og Exe-

cutive MBA fra CBS. Hun har arbejdet i

konsulentbranchen i 14 år og er aktiv i be-

styrelser og som mentor og vejleder for

MBA-studerende på CBS.

Jesper Skovlund er ansat

som kommunikationschef

med ansvar for koncern-

kommunikation i Lantmän-

nen Unibake. Jesper kommer fra en stilling

som pressechef samme sted.

Sugasini Sooriyakumaran

er udnævnt til pressechef for

Bella Center A/S. Sugasini

har været ansat i Bella Center

A/S siden foråret 2008 og har fra efteråret

2010 stået i spidsen for presseafdelingen.

Sugasini har til dagligt ansvaret for al PR

relateret til Bella Center A/S – herunder

Bella Sky Hotel. Med udnævnelsen bliver

Sugasini en del af en lederstab på 63,

hvoraf de 23 er kvinder. Sugasini har en

Master i Corporate Communication fra

Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Univer-

sitet og har tidligere været ansat i konsu-

lentbranchen.

Marianne Reedtz Sparre-vohn er ansat som PR &

Communications Manager i

den globale medicotekniske

virksomhed Medtronic. Marianne var tidli-

gere Vattenfalls danske kommunikations-

chef.


VElKOMMEN TIl NYE MEDlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Bent Andersen

Marketing Specialist

VIKING Life-Saving Equipment A/S

3042 3028

Camilla Andersen

Kommunikationskonsulent

Center for Kvalitet

3058 8040

Maria Elisabeth Pade

Andersen

AC-fuldmægtig

Copenhagen Business School

2926 8732

Ulla Baden

Kommunikationschef

Gladsaxe Kommune

3957 5020

Louise Brincker

Kommunikationschef

DR

3520 3040

Katrine Bøgh Brixen

Projektleder

Teknolgisk Institut

7220 2079

Maria Bødtcher

Senior Stakeholder Relations

Manager

Wonderful Copenhagen

2053 7714

Line Christensen

Cand.comm.

2728 3675

Mirja D. Overheu

Cand.mag.

2980 7337

Filip Engel

Responsible for Public Relations

Dong Energy

9955 8224

Anne Faigh Rydell

Client Executive

Burson-Marsteller

2695 6499

Isabella Gothen

Analysekonsulent

Roskilde Bibliotekerne

[email protected]

Malene Grauslund

Projektleder

Røde Kors

2220 3472

Lars Greir

Webredaktør

Ergoteraperutforeningen

8882 6270

Nanna Halvorsen

Kommunikationsansvarlig

No Zebra

8618 3218

David Hansen

Web Editor

Nets A/S

2948 2974

Andreas Dalvad Hansen


KODA

2360 6463

Michelle Holmegaard

Webredaktør

FDM - Forenede Danske Motorejere

7013 3040

Lene Holst Holmgard

Pressekonsulent

Københavns Kommune

2027 8002

Tanja Hougaard Orlovska

Cand.mag.

CCG

2811 2253

Mille Hyltén-Cavallius

Projektleder

FDB

2972 7921

Kirsten Haase

Skoleleder

Høje Gladsaxe Skole

3054 0777

Peter Arentoft Jakobsen

Cand.mag.

2292 4086

Henriette Jakobsen

Teamleder

Copenhagen Business School

2621 1048

Helene Jeune-Allsopp

Cand.scient.pol.

2636 0994

John Jørgensen

Kommunikationsrådgiver

medskaber.dk

2279 7115

Troels Heiberg Jørgensen

Webkonsulent

Ungdommens Røde Kors

3537 2555

Helene Klingemann


Region Hovedstadens Psykiatri

4511 2000

Mia Bursø Kristensen

Informationsmedarbejder

Rudersdal Kommune

4611 5623

Lars Krødrup

Kommunikationsrådgiver

KPMG

2529 3984

Martin Rask Larsen

Kommunikationschef

Danske Andelskassers Bank A/S

Marianne Laursen

Kommunikationsspecialist

Nordea

4824 8684

Louise Lefèvre

Kommunikationsmedarbejder

Erik Møller Arkitekter

2618 3719

Lisbeth Birkelund Levring

Webchef

Landbrug & Fødevarer

4012 2462

Louise Lyngaa

Projektleder

Rambøll

5161 6016

Lisbeth Maindal

Redaktør


8882 6270

Ann-Christina Matzen

Afdelingschef


5336 4904

Malene Lyng Mejding

Konsulent

Kommunernes Landsforening

2446 2288

Lara Mulday

MA Corporate Communication

5045 2396

Gert K Nielsen

Ejer

grafikgert

4089 7273

Louise Klint Nielsen

Projektleder

Rudersdal Kommune

4611 5626

Iver Høj Nielsen

Pressechef

State Of Green

2249 6512

Petter Pablo Sommerfelt-Vene-

gas

ADtomic Communications

3328 2800

Peter Koch Palshøj

Partner & rådgivende retoriker

Rhetor - Rådgivende retorikere

3250 1029

Heidi Klarskov Petersen

Web Editor

Nets A/S

2948 2538

Elisabeth Plöckel

Global Marketingchef

VIKING Life-Saving Equipment A/S

7611 8209

Niels Rysz Olsen


University College

6060 6833

Sascha Schrader

Kommunikationsspecialist

Nordea

2777 0070

Anne Spanget-Larsen

Musikkonsulent

Frederiksberg Kommune

3821 0119

Søs Stadil

Marketingkoordinator

2056 5936

Anne Stangegård

Arrangementsformidler

Kulturhus Mantziusgården

7268 5646

Mette Marie Stærh Harder

Cand.scient.pol.

2680 7600

Hanne Sundin

Konsulent

DI - Organisation For Erhverslivet

2215 1332

Camilla Svendsen

Indehaver

Communicant

[email protected]

Mette Sørensen

Brand og kommunikationschef

Danfoss Universe

2927 4328

Camilla Tollstorff


Copydan AV

3119 6390

Maria Vallø


Center for Kvalitet

63648 4060

Nanna Vestgård Sørensen

Cand.mag. i Retorik

2813 6091

Jakob Wickmann Elkjær

Teamleder, Intern kommunikation

DR

2854 8329

Lai Yde

Skuespiller & kreativ konsulent

Moltke Yde Aps

2674 4473

Helene Aagaard

Responsible for Media Relations

DONG Energi Oil & Gas A/S

9955 9330

Line Aarsland

Kommunikationschef

Kommunernes Landsforening

3370 3121

Velkommen til nye medlemmer i DKf og Ungkom

Diana Abboud

Studerende

3138 5047

Annika Abrahamsen

Studerende

3170 5005

Peter Bagge Grimstrup

Studerende

2639 8754

Lasse Bergholtz

Studerende

2330 7214

Trine Rønø Bove

Studerende

2562 6509

Janne Emilie Broholt

Studerende

6011 0656

Ann Sofie Bønnelykke

Studerende

5150 5559

Camilla Sick Børgesen

Studerende

4236 3236

Lasse Baagøe Hansen

Studerende

2855 3695

Lotte Christensen


Kompas Kommunikation

7020 2131

Ida Christoffersen

Studerende

2813 7204

Muxiama DSM. Degas

Studerende

4241 6352

Iben Martine Egesborg

Studentermedhjælper

Kræftens Bekæmpelse

2513 5238

Rie Fleck Fastrup

Studende

2226 2888

Malene Grauslund

Studerende

2220 3472

Louise Gregersen

Studerende

2894 5358

Casper Grud Nielsen

Studerende

2868 4812

Elisabeth Hammer

Studerende

4127 8897

Kristian Bjerregaard Hansen

Projektmedarbejder og studerende

2124 1708

Sofie Heilskov

Dealer support

Telia

6113 0852

Henrik Hoffmann

Studerende

3070 7477

Stine Holmgaard Larsen

Studerende

3152 4045

Lisa Svane Parsberg Jakobsen

Studerende

6060 1823

Maj Jensen Christensen

Studerende

2262 2336

Morten Krarup Kristensen

Studerende

2881 4898

Nana Langhoff

Stud.comm.

2284 8862

Ninna Katrine Larsen

Studerende

5190 7925

Louise Bak Merrild



[email protected]

Marie Christine Meurs-Gerken

Studerende

2016 6643

Magdalena Misiak

Studerende

2276 1184

Heidi Petersen

Cand.merc.it.

2533 0273

Marie Schou Petersen

Studerende

2097 8707

Michelle Petersen

Studerende

2463 7420

Søren Rasmussen

Studerende

2090 1604

Rasmus Mathias Høyen Rasmus-

sen

Studerende

3066 2286

Ninna Rasmussen

Studerende

2990 4006

Casper Rundager

Studerende

4260 1937

Christina Scheel Orloff

Studerende

[email protected]

Kristine Schou Pedersen

Studerende og kommunikations-

medarbejder

2514 5137

Hakon Alder Schulz



5122 7767

Pia Simon

Studerende

2993 3744

Line Skyum-Jensen

Studerende

2717 4621

Line Solgaard Sørensen

Studerende

6013 6216

Mette Maria Starcke



3917 8916

Mike Dige Svendsen

Stud.merc.

2614 1651

Sanne Rahbek Sørensen

Studerende

2890 0096

Anne-Katrine Hjortkjær

Thomsen

Studerende

2830 1295

Sofie Strøm Toustrup

Studerende

2751 5091

Tina Verner Hansen

Studerende

6171 2126

Mia Wethje Søndergaard

Studerende

5120 6864


Gå-HJEM-MØDER

Lær af de bedste til pressearbejdeLær af andres succes’er med pressen. Du får præsenteret seks presseaktiviteter, der er blandt de bedst udførte i Danmark. Alle ba-seret på hverdagens pressearbejde. Hør hvad de gjorde, og hvordan det virkede. Få inspi-ration og viden til dit arbejde med pressen.

ERIK LJUNGGREN, sekretariats-chef , Asia House, nylig presse-chef i Økonomi- og Erhvervs-ministeriet

NINI ANDERSEN, pr- og kommunikationsansvarlig, Børneulykkefonden

THOMAS BAILEY, medie koordinator, Golden Days

NICOLAI KAMPMANN, pressechef i 3F

KASPER KANKELBORG, seniorrådgiver, Copenhagen Change

JENS BEKKE, kommunikations-direktør Jens Bekke, Carlsberg Group

Hos Forsikring & Pension11. januar kl. 16-19

State of Green Kronprinseparret var med til at skabe stor opmærksomhed, da Klimakonsortiet og en række danske virksomheder for nylig var i Australien og præsentere det nye danske grønne brand’State of Green - Join the Future. Think Denmark’. DKF tager bolden op og inviterer til gå-hjem-møde hvor Klimakonsortiets direktør FINN

MORTENSEN fortæller om den store kommunikationsopgave med tilblivelsen og udrulningen af det nye brand i forhold til udenlandske stakeholdere – og FILIP ENGEL, chef for Stake-holder Relations, fortæller om DONG Energy’s brug af State of Green.

Hos DONG Energy 8. februar kl. 17-19

KURsER

Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi17. januar hos DKF i Hellerup

Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & web-journalistik 18. januar i VEJLE

COMCAsECOMpETITION´12

25-26 january´12

24 hours – 10 teams – 1 winnerDo you have what it takes?

Reach out and be a part of the ComCaseCompetition´12

ComCaseCompetition´12 is the leading case competition for graduate students in the field of communication in the Scandina-vian countries. You will have the unique op-portunity of immersing yourself in a case from Carlsberg Group – one of Denmark’s leading international companies.

Chairman of the Jury

Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Business School

Jury

Senior Vice President KENTH KÆRHØG, Group Communicati-on ISS world Services A/S

Professor ANNE-MARIE SØDER-BERG, Copenhagen Business School

Director of Communication ANNE VILLEMOES Danish Crown

Associate Professor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark

President of The Danish Associa-tion of Communication Professi-onals Tina Donnerborg

Chairman Patrick MARK REI-MERSs, Young Communicators

Enrole a team before January 5th 2012You find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc

ARRANGEMENTER 2012 / Af Sonja Sukstorff

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov, stude ren-de og pensionerede delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation25. januar hos DKF i Hellerup

Forretningsstrategisk kommunikation - kommunikation som katalysator for forretningen26. januar hos DKF i Hellerup

Webredaktørens udfordringer og rolle 30. og 31. januar hos DKF i Hellerup

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation1. februar i VEJLE

Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere2. februar i VEJLE

Webredaktørens udfordringer og rolle 6. og 7. februar i AARHUS

Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & web-journalistik 8. februar hos DKF i Hellerup

Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere9. februar hos DKF i Hellerup

Få styr på det journalistiske håndværk20. og 27. februar hos DKF i Hellerup

Få styr på det journalistiske håndværk21. februar og 1. marts i AARHUS

Synligt samfundsansvar - fra årsrapport til cyberaktivisme28. februar hos DKF i Hellerup

Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie!1. marts hos DKF i Hellerup

Et spillevende sprog5. marts hos DKF i AARHUS

Spræng rammerne med eventkommuni-kation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt6. marts hos DKF i Hellerup

Et spillevende sprog12. marts hos DKF i Hellerup

Spræng rammerne med eventkommuni-kation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt12. marts i AARHUS


Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

GUIDE TIl BRANCHEN

Grafisk DesiGn på tværs af medier

www.enteneller.dk

SKI-godkendt ISO-certificeret


GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]


telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm



105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41


Visuelle præsentationer som virker

[email protected] www.powerpointdesign.dk

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening


EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’


ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

A Weber Shandwick Affiliate Company

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06



Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450 [email protected]

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for støtte

i forbindelse med

angst...

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for at

møde op på jobbet...

DET INDLYSENDE

OG FORETRUKNE

VALGMedia research &

intelligence løsninger

257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 6 2011