Kreative Tidende #5

  • View
    223

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Temaet denne gang er Kulturarv & Oplevelsesøkonomi. Traditionelt har museer og kulturarvsinstitutioner stået for en faglig og videnskabelig formidling af kulturarven. Men i dag befinder kulturarvsinstitutioner sig i stigende grad i et konkurrencefelt, hvor de udfordres af andre aktører indenfor oplevelsesøkonomien i form af attraktioner og oplevelsestilbud. Det betyder, at mange museer også er begyndt at bruge oplevelser som redskab i formidlingen af kulturarv og at inddrage nye digitale og interaktive formidlingsformer baseret på web, mobiltelefoner osv. Det handler dette nummer af Kreative Tidende om og om vigtigheden af organiseringen af netværk kulturarvsinstitutionerne imellem og med andre brancher indenfor f.eks. IKT-området, forskning og uddannelse.

Text of Kreative Tidende #5

  • KREATIVETIDENDE FEBRUAR 2009

    05Oplevelseskonomiformidlet af ApEx

    Kulturarv &oplevelseskonomi // Stygge Krumpen // Han Herred Havbde // Vikingeruten // Arn // Tre internationale eksempler

  • Vi investerer i din fremtid

    DEN EUROPISKE UNION

    Den Europiske Fondfor Regionaludvikling

    Omrderne kulturarv og oplevelseskono-

    mi kan synes at befinde sig fjernt fra hinan-

    den. Og sdan har det ogs hidtil vret. Men

    inden for de seneste r er de to omrder

    stadigt oftere blevet knyttet sammen. Det er

    sket p mindst tre forskellige mder: 1) Brug af

    oplevelseskonomi i formidlingen af kultur-

    arv. 2) Kulturarv som leverandr af indhold til

    oplevelseskonomiens produkter. 3) Og brug

    af kulturarven som ressource for erhvervsud-

    vikling og regional udvikling. De tre omrder

    udgr forskellige perspektiver p forholdet

    mellem kulturarv og oplevelseskonomi,

    men er p varierende vis forbundne og over-

    lappende.

    Brug af oplevelseskonomi i formidling af kulturarv Traditionelt har museer og kulturarvsinsti-

    tutioner stet for en faglig og videnskabelig

    formidling af kulturarven med vgt p det

    oplysende, informerende og dannende. Men

    i dag befinder kulturarvsinstitutioner sig i

    stigende grad i et konkurrencefelt, hvor de

    udfordres af andre aktrer indenfor oplevel-

    seskonomien i form af attraktioner og

    oplevelsestilbud. Det betyder, at mange

    museer ogs er begyndt at bruge oplevelser

    som redskab i formidlingen af kulturarv.

    Det sker ved at opprioritere det fortllende,

    iscenesttende, emotionelle, engagerende

    og personligt involverende i forhold til det

    rent faktuelle og formidlende. Men ogs

    ved at inddrage nye digitale og interaktive

    formidlingsformer baseret p web, touch-

    skrme, mobiltelefoner, hndholdte com-

    putere osv.

    Det markante fokus p oplevelseskonomien

    er af nogle reprsentanter for kulturinstitu-

    tionerne blevet opfattet som tab af faglighed.

    Af nogen endog som kommercialisering og

    tivolisering af kulturen og kulturarven. Men

    inddragelse af oplevelsesbaseret formidling

    behver ikke ndvendigvis betyde, at kul-

    turarvsinstitutionerne skal g p kompromis

    med fagligheden. Der er mange eksempler

    p, at det er muligt at designe oplevelsesori-

    enteret formidling p et fagligt og sagligt

    grundlag og dermed f et strre publikum

    i tale.

    I dette tilflde bruges oplevelseskonomien

    som middel til at opfylde et af museernes og

    kulturarvsinstitutionernes forml: formidling

    af kulturarv.

    Kulturarven som leverandr af indhold til oplevelseskonomienOplevelser og oplevelseskonomi er i de

    seneste r blevet mantraet, nr talen falder

    p, hvad de hjtudviklede vestlige lande skal

    leve af i fremtiden. Forbrugerne eftersprger

    i stigende grad oplevelser og oplevelses-

    baserede produkter. Og oplevelseserhver-

    vene og oplevelseskonomien er en af de

    hurtigst voksende sektorer i verden.

    Men oplevelser og oplevelseskonomi forud-

    stter indhold. Og helst autentisk, trovrdigt

    og unikt indhold. Derfor er indhold blevet en

    efterspurgt ressource.

    Et af de omrder, der er leveringsdygtigt i

    indhold, er kulturarven i form af fortllinger,

    begivenheder, markante personligheder,

    vrdier osv. Og kulturarven har alle de

    kvaliteter, oplevelseskonomien eftersprg-

    er: autenticiteten, forankringen i historien,

    tilknytningen til stedet osv. Kvaliteter, der

    gr indholdet modstandsdygtigt overfor slid,

    og kvaliteter, der er vanskelige at kopiere af

    andre og p andre steder.

    Derfor har der i de senere r vret en get

    interesse for kulturarven som leverandr af

    indhold til oplevelseskonomien. Det kan

    vre i form af historiske begivenheder og

    steder som ramme for fortllinger i romaner

    og i film som Arn Magnusson. Eller det kan

    vre produkter, der fr tilknyttet vrdi ved

    at blive forbundet til en historisk tradition

    eller et lokalt tilhrsforhold.

    I dette tilflde bruges kulturarven med andre

    ord som middel og indhold til at opn oplevel-

    sesindustriens ml: at producere relevante,

    interessante og kvalitetsrige oplevelser for

    brugerne.

    Kulturarv som ressource i erhvervs- udvikling og regional udviklingMen kulturarv bliver ogs i stigende grad

    betragtet som en central ressource p et

    mere generelt plan i erhvervsudvikling og

    regional udvikling. I Danmark er det isr

    Kulturarvsstyrelsen, der har vret aktiv p

    denne front.

    Kulturarvsstyrelsen og Realdania igangsatte

    i 2005 en analyse, der skulle stte fokus p,

    hvordan kulturarven kunne bidrage aktivt

    til udvikling af lokalomrder. Undersgelsen

    viste, at kulturarven udgr et potentiale, der

    kan bruges aktivt som grundlag for at skabe

    viden, oplevelser og vrdiskabelse, og at

    kommuner og regioner med stor fordel kan

    udnytte kulturarven til udvikling af kommu-

    nernes profil, tiltrkning af borgere, erhverv

    og turisme. Rapporten opsummerer bl.a., at

    vores kulturarv er et af de helt strke kort,

    nr der skal skabes og formidles oplevelser.

    Ligesom rapportens titel samtidig brer

    dens hovedkonklusion: Kulturarv en vrdi-

    fuld ressource for kommunernes udvikling.

    Efterflgende i 2006 igangsatte Kultur-

    arvsstyrelsen og Realdania det skaldte

    kulturarvskommuneprojekt, hvor 4 kom-

    muner blev udpeget til kulturarvskommuner,

    heriblandt to nordjyske: Aalborg og Hjrring.

    Hovedkonklusionen fra projekterne, som

    blev offentliggjort i en rapport under titlen

    Kulturarven et aktiv, viser, at det kan lade

    sig gre at indarbejde kulturarven i kommu-

    nernes planlgning og at det virker.

    Det nye som begge rapporter afspejler er,

    at der bliver lagt et nyt perspektiv p kultur-

    arven: et ressourceperspektiv. Tidligere er

    kulturarven hovedsageligt blevet betragtet

    som en passiv ressource, der var pligt til at

    bevare for eftertiden. Men ofte var indtryk-

    ket, at den i realiteten stod i vejen for ud-

    viklingen. Det nye er, at kulturarven nu ind-

    gr som en aktiv ressource, der optrder

    som drivkraft i udviklingen. At den primrt

    via oplevelseskonomien bliver tildelt et

    erhvervsmssigt potentiale og anerkendt

    som aktiv ressource i erhvervsudvikling og

    regional udvikling.

    I dette tilflde bruges kulturarven som mid-

    del til politiske og planlgningsmssige

    ml: at fremme erhvervsudvikling svel som

    regional udvikling.

    Nye mulighederMed koblingen til oplevelseskonomien

    har kulturarven fet tildelt en ny position i

    forhold til den samfundsmssige udvikling.

    Den har fet en ny samfundsrelevans og

    samtidsrelevans. Det giver nye muligheder.

    Dette nummer af Kreative Tidende handler

    om disse muligheder.

    For at udnytte mulighederne er det imidlertid

    ndvendigt at organisere kulturarvsinstitu-

    tionerne i netvrk og klynger, s der kan ske

    en samordning og koordinering af bestr-

    belserne, og s der kan skabes den maksi-

    male synergi. Ligesom det er vigtigt, at kul-

    turarvsinstitutionerne etablerer samarbejde

    med andre brancher som f.eks. IKT-omrdet

    svel som med forskning og uddannelse. Det

    handler dette nummer af Kreative Tidende

    ogs om.

    Indholdsfortegnelse

    Digitales II . . . . . . . . . . . 3Kulturarvsklyngen . . . . 4Erhvervsudvikling . . . . 6Han Herred havbde . . 7Kulturarvnord . . . . . . . . 8Rubjerg Knude . . . . . . . 9Struer Museum . . . . . . 10MoOz . . . . . . . . . . . . . . .11Vikingeruten . . . . . . . . 12Tre internationale eks . 13Arn-projektet . . . . . . . 16Stygge Krumpen . . . . . 17Lindholm Hje . . . . . . . 18Kunstudsmykket KMD 20Turistbachelor . . . . . . 22Liljeprisen . . . . . . . . . . 23iTourism . . . . . . . . . . . 24

    LEDER

    Kulturarv & oplevelseskonomi

    KoLoFoN

    Redaktion

    Jens F. JensenAnsvarshavende redaktrTlf.: 9940 9028jensf@apex-center.dk

    Birgit JeppesenMedredaktr og skribentTlf.: 9940 7408bj@apex-center.dk

    Susanne TogebyMedredaktr og skribentTlf.: 9940 9059susannet@hum.aau.dk

    Andy J.S. MadsenMedredaktr og skribentTlf.: 9940 9036ajsm@apex-center.dk

    Udgivet af:ApEx Center for Anvendt OplevelseskonomiNiels Jernes Vej 149220 Aalborg

    Udgivet med sttte fraKulturarvsklyngen, Cultural HeriTALEs

    Kreative Tidende #5 er udkommet februar 2009

    Kreative Tidende formidler informatio-ner fra og om oplevelseskonomien.ApEx modtager gerne ideer til artikler eller tips om nyheder til Kreative Tidende.

    ApEx bestr af flgende partnere:ExCITe, Aalborg Universitet // University College Nordjylland // Region Nordjylland // Kulturaftale Nordjylland // Aalborg Samarbejdet // Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling // samt en rkke virksomheder inden for oplevelseskonomien

    Se mere om ApEx p www.apex-center.dkhvor du ogs kan tilmelde dig ApExs nyhedsbrev ApExZINET og downloade Kreative Tidende

    Grafisk opstning: KROGHTEJG.dk

    Af // Jens F. Jensen

    2

  • Besttelsestidens historiei ny indpakningDigitales II er et af de projekter inden for

    kulturarvsomrdet, som Vkstforum Nord-

    jylland og Kulturaftale Nordjylland har valgt

    at give konomisk sttte til. Der er tale om

    et konkret udviklingsprojekt