1

Magasin for

Sillerup Station,

Vonsbæk Station

og Satellitten

December 2012 - Nr. 2

2

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm,Heart Talk Kommunikation

Alt vedrørende tidskriftet sendes tilHeart Talk Kommunikation.

Heart Talk KommunikationGodthåbsvej 262

2720 Vanløse

www.hearttalk.dkhtk@hearttalk.dk

’Stations Tidende’ henvender sig primærttil opholdsstedernes forældre, men

samarbejdspartnere er velkomne til atlæse med

Billeder af børn og forældre forekommerkun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos.

’Stations Tidende’ udkommer fire gangeårligt.

Et opholdssted for ungeFjelstrupvej 1296100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22

kmi@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder

QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til bådeiOS, android og windows). Søg efter QR reader.

3

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Ny normaltid og juletid...........................................4

Sillerup Station: Jul med duft af kanel.........................................5

Med omvendt kasket & armycut..................................................6

Skoletur til Berlin..........................................................................8

Den gode mor og den svære beslutning...................................10

Når en ung flytter ind på Satellitten...........................................12

Inslusningstur............................................................................13

Hjerternes fest - Smerternes fest...............................................14

Vonsbæk indtog København.....................................................15

Et magasin til forældre

Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primærthenvender sig til vores forældre. Mit håb er, at forældre, gennembladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at derkommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor påopholdssted. Alt om Stationen skriver viselv, men den bredere delfor forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af bådeudvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

4

Ny normaltid & juletid

Ny normaltid

Efteråret har været travlt på Stationen. Masser afaktiviteter for og med de unge. Nogle af aktiviteterne, kanI læse om i dette magasin og I har sikkert også hørt omdem.

En af Stationens opgaver er, at hjælpe unge, der flytter iegen lejlighed og virkelig starter på det eftertragtedevoksenliv med alt, hvad det indebærer af rettigheder ogpligter. Stationens voksne støtter og vejleder, så startenpå voksenlivet bliver så god som mulig.

Det betyder også, at nye unge flytter ind på Stationen.Ikke så mange som vi har plads til, men det må vi indretteos efter. Kommunerne har ondt i økonomien og prøverforståeligt nok at finde andre løsninger end enanbringelse, for nogle af de unge, der har det svært. Deter nok ikke bare en overgang, som vi troede i starten,men ny normaltid.Vi har valgt at få en ny godkendelse på Sillerup, så vi nuogså kan have drenge boende. Altså en blandet afdelingligesom på Satellitten. Vonsbæk er stadig kun for drenge,om end pigerne til tider sværmer lidt omkring den.

Så blev det december!

Nu har vi ramt julemåneden. Den er på Stationen, somhos de fleste andre, en travl måned, men mest af alt enhyggelig måned med masser af traditioner. Der bliver bl.a.arrangeret julepyntedage, bagedage, konfektdage,juleture og de enkelte afdelingers ”juleaften”.Der bliver holdt en ”juleaften” på alle afdelingerne med alt,hvad dertil hører (mad, dans om juletræet, gaver oghygge) før skolens juleferie starter. Tidspunktet er for atimødekomme de unge, som skal være sammen medderes familier d.24. december, men som endelig ikke vilgå glip af Stationens juleaften. Der ud over, bliver derselvfølgelig holdt endnu en juleaften for de unge, som erher d.24 december.Men først skal vi have 4 adventssøndage medadventsgaver til de unge. Det er der jo heldigvis ingen,der er for gamle til. Heller ikke de unge/voksne, der erflyttet i egen lejlighed.

Julen er hyggetid og familietid for de fleste mennesker. Vihar vel alle et billede, eller ligefrem et glansbillede af,hvordan en familiejul skal være. Langt de fleste opleverda også en god jul i familiens skød, men der er ogsåfamilier, hvor det er rigtigt svært og hvor glansbilledetnemt krakelerer. Hvor alt for lang tid sammen nemt bliveren belastning for alle parter. Det er helt forståeligt. I detilfælde er et kort hyggeligt julebesøg at foretrække.Det vigtigste er, at alle får en hyggelig jul.

Tilbage er der kun at ønske

Fra ledelsen:

Karin MikkelsenForstander

Rigtig god jul og godt nytårtil jer alle

5

Det er svært ikke at komme ijulehumør, når huset dufter afkanel fra friskbagte småkager

Julen på Sillerup blev skudt i gang afhusets nye pige, Signe. Der blevbagt til den store guldmedalje ogmed lidt hjælp fra Troels og Mortenblev bageriet endnu mere hyggeligt.Der bliver kræset om hver enkeltkage.

Juleaften på Sillerup bliver i år fejretonsdag d. 19 december.Signe, vores nye pige, som flyttedeind på Sillerup i midten af november,skal fejre jul på Sillerup for førstegang i år. Vores to piger i udslusning(Jessica og Victoria), som nu beggebor i egen lejlighed i Haderslev, ernaturligvis inviteret med til Sillerupsjuleaften og vi glæder os til samlet atfejre julen herude på Sillerup Station,nye som gamle.

Jul med duft af kanel

Signe kræser om hverenkelt småkage ogdejlige dufte spredersig i hele huset

Troels ogMorten viserkagerne frem.

6

Det er i høj kurs, at være fra den københavnskevestegn, gå i hiphop-tøj, have armycut-frisure og taleet dansk, der er blandet op med tyrkiske, arabiske ogpakistanske ord. De unge mænd kalder sig’gangstere’ og sætter en ære i, at være udenfor detetablerede Danmark.

af Flemming Holm, Hearttalk

Sociologen Thea Bengsson har brugt en del måneder påforskellige sikrede institutioner – Ungdomsfængsler. Herhar hun studeret normer, udseende og talemåde. Hunfortæller, at en del af de unges kommunikation tagerudgangspunkt i internationale strømninger og nævnerbl.a. postnumre:”På de sikrede institutioner bliver postnumre brugt somudsmykning, der fortæller hvor man kommer fra. Det erbedst at have et postnummer fra Vestegnen – f.eks.2620.” Thea tager en slurk kaffe, og fortsætter: ”mendenne brug af postnumre til at vise sit tilhørsforhold, er

noget man ser mange steder i den vestlige verden, bl.a. iEngland.”

Sejt at være blandt de udstødteDe unge på de sikrede institutioner føler sig udenfor detetablerede samfund og har oplevet en række nederlagmed samfundets institutioner. De har ikke haft et godtskoleforløb og har måske også oplevet, at det er svært ifritidsklubben eller med at finde et arbejde. Nu viser detilknytning til miljøet på gaden gennem deres sprog, tøjstil,frisure og sprog. Men inspiration fra rap-tekster kalder desubkulturen for ’gangster-stil’ og udstråler, at man er ”ikke-dansk”. Det er ikke cool at være dansk.I det officielle Danmark er Vestegnen eller ghettoer ikkekendt for noget godt. Der er ikke den store prestige i atkomme fra Høje Taastrup. Men disse drenge vender detog gør det til noget sejt at høre til de udstødte.

Tilfældig kriminalitetDe unge på de sikrede institutioner er anbragte der pågrund af kriminalitet, men Thea Bengtsson har fundet udaf, at kriminaliteten er ret tilfældig, når vi taler omberigelseskriminalitet (tyveri eller røveri). Det er noget, deropstår uden mange tanker om konsekvenserne.Vold er noget andet, for vold er en del af miljøet pågadeplan – Vold er, synes de unge, en del af livet ognoget der altid kan opstå, når man skal forsvare sitområde.Forældre frygter, at bestemt tøj eller en armycut er tegnpå, at sønnen er på vej ud af en kriminel løbebane, menThea Bengtsson understreger, at de fleste unge påsikrede institutioner har mange forskellige problemer: Deter ikke kun kriminalitet, men kan også være f.eks.stofmisbrug, psykiske lidelselser eller problemer i familien.De unges ydre udtryk er udtryk for en ungdomskultur, derfindes over hele den vestlige verden. Bekymring er mere

Med omvendt kasket & armycut

7

på sin plads, hvisde unge har flereslags problemerog føler sigskubbet væk frasamfundet.

Fasthold kontaktenSSP-konsulent i Egedal Kommune, Troels Birk, har mangeårs erfaring i arbejdet med marginaliserede unge og kenderderfor de unge. Hans råd til bekymrede forældre er at læggemærke til de unges signaler – ikke kun påklædning ogattitude.”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen. Hils påvennerne og fornem om der er en god tone,” råder TroelsBirk. Troels fortæller, at den sociale trivsel er vigtig: Manskal bemærke om den unge trives i de sammenhænge haner i – for eksempel i skolen.

”Det er vigtigt at fastholde kontakten til den unge, ogsåselvom den unge ikke viser interesse.” Troels fortæller, atdet er vigtigt at forældre spørger ind til den unge, men udenat virke snagende.Hvis man opdager, at der sker noget man ikke er tilfredsmed – for eksempel at den unge ikke overholder aftalerne –er den første reaktion, at man bliver bekymret og senerefrustreret. ”Det kan betyde, at man reagerer med vrede ogbebrejdelser – At man skælder ud,” fortæller SSP-konsulenten, ”men man skal passe på, at man ikke kommertil at skubbe den unge endnu længere væk.” Troels Birkråder til, at man fortæller den unge om sin bekymring ogforsøger at fastholde en dialog om disse følelser. Man skalvise omsorg for den unges trivsel.”I sidste ende er del hele et spørgsmål om omsorg,” slutterTroels Birk.

”Prøv at inviterede unges vennerind i stuen” Sociologi

Sociologi er studiet af samfund. Det er ensamfundsvidenskab — et begreb som detnogle gange er synonym med — sombruger forskellige former for empiriskundersøgelse og kritisk analyse til atudvikle og forfine viden omkringmenneskers sociale aktivitet, ofte med detmål at benytte denne viden til at opnåsocial velfærd. Emner rækker framikroniveau som agens og interaktion tilmakroniveau som systemer og socialestrukturer. Kilde: da.wikipedia.org

Mere simpelt kan man sige, at sociologi erat undersøge hvordan mennesker fungerer isamfundet.

Sociologen Thea Bengtsson er ansat vedKøbenhavns Universitet

8

mandag tirsdag onsdag torsdag

Afg. Flensburg 9:09 Morgenmad 9:00 Morgenmad 9:00 Morgenmad 9:00

Rittersport Berliner Unterwelten Pakke til hjemturen

Frokost 13:00 Frokost 13:00 Frokost 13:00

Ank. Berlin 13:46 East Side Gallery Berlin ZOO Afg. Berlin 14:17

Aftensmad 19:00 Aftensmad 19:00 Aftensmad 19:00 Aftensmad 19:00

Hygge TV-Tårn Checkpoint Charlie Ank. Flenburg 18:46

Ro på værelserne 22:00 Ro på værelserne 22:00 Ro på værelserne 22:00 TAK FOR TUREN

Program for turen:

Årets lejrskoletur tog i år sit afsæt i elevgruppen – en skoledag iseptember, efter vores frokost og en smøg i rygeskuret, kom voreselever ind og bad om et møde med os lærere.Og her blev der på flotteste vis spurgt til muligheden for en lejrskoletur.Vi lærere tog i mod ideen og straks blomstrede mulighederne om hvorturen skulle gå hen.Vi aftalte at eleverne inddelte sig i grupper, ift hvilke ønsker de havde,og at vi efterfølgende på bedste vis fremlagde en præsentation dem forhinanden.Én gruppe arbejdede med London, en anden med Bornholm, en tredjemed Berlin og endelig en fjerde med Odense.Fremlæggelserne blev præsenteret på vores smartboard med farverigebilleder og fakta fra alle de mulige rejsemål.De to steder der lød mest spændende, var for mange London og Berlin,men da valget skulle træffes, var det angsten for at skulle flyve der blevudslagsgivende – årets lejrskoletur blev derfor til Berlin i tog! – såstartede en ny læringsproces; hvad skulle vi nå at opleve på de ca. tredøgn vi havde planlagt at være i Berlin?

Skoletur til Berlin

9

Citater fra vores logbog:

Så blev det dagen hvor vi skulle til Berlin - og vi er velankommet - spændte og forventningsfulde! - Vi er blevetinlogeret på Sunhouse Flower Hostel, som helt og holdentlever op til sit navn - farverige værelser, reggaemusik ograstafarihår.Vi har spist mexicansk her til aften og har afgjort haft enfornuftig dag.

Dag to i Berlin har - indtil videre - været lidt af en fysiskudfordring for de fleste af vores unge mennesker, idetdagsprogrammet startede i formiddags med tur tilRittersport Museum, Checkpoint Charlie - videre overmiddag til Brandenburger Tor og East Side Gallery - sådet er blevet til endda nogle kilometer på gåben.

- I aften tager vi til Alexander Platz for at bestige Tv-tårnet, det kan jo som bekendt været lærerigt at se dethele lidt fra oven!! :-)Wauw – en udsigt!! 203,78 meter over jorden – Berlin bynight! - Det var så betagende at flere af os, nærmestinsisterede på også at se Berlin fra den højde i dagslys ogsom sagt så gjort! Vi havde det smukkeste vejr i Berlin –høj klar himmel og masser af sol – så sigtbarheden varenestående!Gevinsten ved at besøge fjernsynstårnet to gange – varat de som ikke turde første gang – de lod sig medrive af

den store begejstring og fascination, og trodsede angstenfor at tårnet måske væltede eller at elevatoren pludseligstrejkede – så det var afgjort en fantastisk oplevelse!

Dag tre startede ellers med en tur under jorden – ned i ettidligere beskyttelsesrum fra krigens tid, desværre blevden engelsk-guidede tour udsolgt lige for næsen af os, såvores tyskkundskaber blev mere end udfordret, da vi kunkunne få plads på en tysk-guidet tour.Vores unge mennesker anstrengte sig på bedste vis – ogdet samme gjorde vi lærere, så vi valgte at afbryde før tidog søgte hurtigt op i dagslyset igen – på trods afsprogbarrieren – havde de trange rum og forestillingenom at gemme sig der under luftangreb gjort dybt indtrykpå de fleste af os.Eftermiddagen blev brugt i Berlin Zoo - et frirum derskabte mulighed for at fordøje alle de mange indtryk ogbegivenheder fra de intensive dage i Berlin.

Fjerde dagen blev brugt på at klargøre vores værelser ogfå pakket til hjemturen, togturen var præget af trætte unge- alle mætte på oplevelser og alt for meget junkfood – også var der nogle sure tæer der måske var årsag til at flerebesvimede i en tiltrængt søvn – vi havde alt i alt en heltfantastisk vellykket tur !

10

Højtider forbinder vi med familie og det er her hvormange samles med de nærmeste og nyder den godemad, fridage og dejligt selskab. For fire år siden blevHannes højtid præget af en meget svær beslutning

Af Flemming Holm, Heart Talk

”Jeg var på besøg hos min mor, da Rasmus ringede. Hanville have, at jeg skulle komme hjem, for han havde nogetvigtigt, vi skulle tale om.”Hanne fortæller om hendes oplevelser i julen 2008. Denværste jul hun havde oplevet.Sønnen ringede den 22. december og hun var straks klarover, at noget skidt var under opsejling.Da Hanne kommer hjem til rækkehuset, sad Rasmussammen med tre andre knægte og hun bliver bekræftet i,at noget er helt galt.”Rasmus spurgte, om han kunne låne fem tusindekroner,” fortæller Hanne, ”men en anden af knægtene tog

hurtigt over, og sagde, at hvis han ikke fik pengene, villede angive Rasmus som en af røverne fra røveriet hos denlokale købmand.”

Røveri med baseball-batsDagen før havde den lokale købmand haft besøg af torøvere, der havde truet med baseball-bats. De havde fåetmere end 15.000 kroner og alle i byen talte om, hvem derkunne have gjort det.Da truslen om anmeldelsen kom, var hun i tvivl omRasmus havde været med til røveriet, men det gik snartop for hende, at sønnen havde været med og nu ville enaf de såkaldte gode venner bruge anledningen til atafpresse sig til flere penge.”Jeg var slet ikke i tvivl og sagde straks nej. Han måtte jovære idiot, hvis han troede, at jeg ville gå med til det.”Da de tre knægte var smidt ud, snakkede Hanne ogRasmus om situationen. Rasmus ville ikke være med til,at Hanne gik til politiet, men hun var aldrig i tvivl om, atsønnen måtte tage sin straf.Den næste uenighed kom, da Rasmus ikke ville have, atde øvrige blev anmeldt – Det ville give ham problemer.

En menneskelig betjentDagen efter, lille juleaften, ringede Hanne til en betjent,som hun kendte fra en anden sammenhæng. Han blevsat ind i situationen og var meget forstående:Betjenten var meget forståelig og sagde, at det var nogetskidt dagen før juleaften. Han foreslog, at Hanne ogRasmus kom til stationen 2. juledag. Den håndsrækningtog familien selvfølgelig i mod.Juledagene var præget af situationen og de ting, som allevidste ville komme og timerne kom til at rumme bådehygge og fortvivlelse.Som aftalt meldte Rasmus sig til politiet den 2. juledag ogblev selvfølgelig anholdt og sad på Vestre Fængsel i 7dage. Her sad han i isolation og Hanne kunne derfor ikkekomme i kontakt med ham.Lige inden nytår fik de lov at se hinanden i en time, menellers kunne hun kun tænke på, hvordan han havde det.Særligt var nytårsaften meget svær:

Den gode morog den svære beslutning

11

”Det blev aldrig en rigtig fest for mig,” husker Hanne,”for jeg tænkte hele tiden på, at han sad alene påVestre Fængsel. Den nytårsaften glemmer jeg sent”

Ungdomssanktion og tjeneruddannelseRasmus sad bagefter på en sikret institution og endtemed at få en ungdomssanktion. Den er i dag udståetfor længe siden og Rasmus er i dag i gang med atblive tjener.I dag fortryder Hanne ikke noget som helst. ”Hvis detikke var blevet anmeldt, kunne Rasmus måske havetroet, at han kunne fortsætte med røverier udenproblemer.””Jeg var en god mor, ved at få ham til at anmelde sigselv.”

Bemærkning: Alle navne og nogle omstændigheder erændret for at beskytte sønnens identitet.

12

Når en ung flytter ind på Satellitten, erder mange nye ting de skal forholdesig til. Der er mange nye voksne, nyeunge, nyt hus, samt nye rutiner ogrytmer. Vi vil gøre, hvad vi kan for atgive de unge, en så tryg og god startsom muligt.

De første 3-6 måneder de unge borpå Satellitten handler meget om, atde skal falde godt til i huset, vi skallære hinanden at kende, og så skal visammen finde ud af, hvad de skalhave ud af deres tid på Satellitten.Ud over hvad de unge og deresfamilie gerne vil have at der arbejdesomkring, så harsagsbehandleren/kommunen ogsånogle ønsker og krav, som de skriveri en handleplan. Det skal give meningfor de unge at være på Satellitten,derfor skal de være inddraget i deresegen udvikling, fra første gang debesøger Satellitten – det er jo dem,det hele handler om! Fra de ungeflytter ind, har de tokontaktpersoner/et team, somvaretager de fleste ting og opgaver,der er vedr. den pågældende ung.

Efter 3-6 måneder tager den unge påen indslusningstur sammen med 2voksne – som oftest vil være denunges team. Det er lidt forskelligt,hvor tidligt de tager på denne tur, dadet er forskelligt, hvornår de unge erklar til det. Målet er at den unge får enså tryg start som muligt, og derfor måden tilpasses individuelt så målet

bedst muligt opfyldes.Det er også meget forskelligt, hvorturen går hen – det kommer meget anpå den unges ønsker. Det kan væreen tur sydpå ned i varmen, en storby-”ferie”, badeland eller mange andresteder.Formålet med turen er, at dannegrundlag for en bæredygtig relationmellem den unge og de voksne,gennem fælles oplevelser, at kommehelt tæt på den unge og at laveyderligere iagttagelser, i forhold tilden unges stærke og svage punkter.Turen har nemlig også det formål, atfå snakket med den unge om, hvadformålet med opholdet på Satellittener/skal være – hvad den unge selvmener, hvad vi ser og mener, oghvad der står i den kommunalehandleplan. Nogle gange er den ungemed til at skrive sin første

statusbeskrivelse, med debehandlings- og udviklingspunkter,som de sammen har fundet frem til.

Vi ønsker ved ovennævntefremgangsmåde at sikre os præcist,målrettet og hurtigt at kunneiværksætte en udvikling/behandlinghos den unge på et sikkert ogvelunderbygget grundlag, og samtidigopnå en overensstemmelse mellemden unge og opholdsstedet om, hvadmålene for tiden på Satellitten er oghvordan det skal gøres. Det er vigtigtat understrege, at det skal ske i enhjemlig og rar atmosfære. Vi vægterat skabe en rummelig familiemæssigramme, hvor det først og fremmest erdet nære samspil mellem de unge ogvoksne der skal føre til en fællesforståelse.

Når en ung flytterind på Satellitten

13

I uge 40 tog Lasse, Sandra og Per på indslusningstur,på den klimamæssigt yderst behagelige atlanterhavs-ø Tenerife.

Da Lasse havde boet på Satellitten i ca. 5 måneder,skulle han på indslusningstur med sine kontaktpersoner.Efter nøje overvejelser og samtaler med Lasse gennem etpar måneder, blev det besluttet at vi ville til Tenerife, hvorder altid er gode temperaturer uanset årstiden. Lassesønsker for ”ferie-delen”, var fiskeri, snorkling og bjerge.Alt dette kunne Tenerife tilbyde, så det var en spændtdreng og pædagoger, der satte sig i flyet med retningmod Tenerife lige ud for Afrikas vestkyst.

Vi landede til dejlige 27 graders varme, så det var medopløftet sind, at vi satte os i den lejede bil for at findevores endelige destination: Et lille byhus i bjergbyenChirche, med en pragfuld udsigt over hav, solnedgang ogøen La Gomoera.Da vi havde pakket ud, var vi blevet godt sultne, menheldigvis lå der en restaurant blot 100 meter fra hvor viboede. Restauranten var en oplevelse i sig selv. Her sadden lokale befolkning med et glas vin og spillede domino.Restauratøren var mere end glad for at se turister, hankunne betjene. Menuen rummede lokale specialiteter, foreksempel grillet ged. Geden havde Lasse og Sandra ikkemod på, så de valgte at se på, da Per kastede sig ud iden nye madoplevelse. Lasse og Sandra fandt en, forøret, mere tålelig ret med svinekød og kartofler.Mætte, tilfredse og trætte gik vi til huset og fik en god,lang nattesøvn. Så var vi klar til resten af ugensudfordringer.

Formålet med turen, ud over en masse gode oplevelser,var også at lære hinanden bedre at kende. Vi skulle findeud af, hvem Lasse er og hvad han har med i rygsækken.Lasse skulle finde ud af, hvad vi er for nogen. Derforhavde vi planlagt at dagtimerne bestod af oplevelser ogaktiviteter, mens aftentimerne blev brugt til samtaler ogpædagogisk arbejde.Vi lavede blandt andet en livshistorie med Lasse, hvorhan fortalte, hvad han kunne huske om sit liv fra så langttilbage som muligt.Vi gennemgik handleplanen fra kommunen, så Lasse erhelt med på, hvad der står i den.Alt det pædagogiske arbejde blev foretaget ved spise-bordet i køkkenet før aftensmaden, som vi i øvrigt spistehjemme hver aften. Det var meget hyggeligere at væreder end på et turistet spisested.

Af oplevelser var der mange - udover de skønne timerved stranden, hvor Lasse kunne boltre sig i det dejligevand.En af de dagligt tilbagevendende oplevelser, var at kørerundt på Tenerife, som udover fantastiske naturskønneomgivelser, også er den rene rollercoaster. Bakke op ogbakke ned gik det i hårnålesving, som i en uendelighedafløste hinanden. Per var chauffør, så Sandra og Lassemåtte finde sig i hans kørsel alle syv dage; det gjorde deflot og med kun få hvin fra Sandras side.

Et af Lasses store ønsker var at komme ud at fiske.Derfor købte vi fire timer med en større båd, som tog osmed på ”Big game fishing” ud for kysten. Vi fangede entun i løbet af ret kort tid, men ellers var det uforløstventetid med de store Blue Marlins på op til 250 kilo. Påturen reddede vi en skildpadde, som var blevet fanget i etnet. Det var en stor oplevelse at se skildpadden på helttæt hold.Dagen inden var vi på hval- og delfin safari med et stortsejlskib langs den samme kyst. På turen så vi store flokkeaf delfiner og ind til flere mindre flokke af hvaler.Derudover blev der serveret mad og drikke ombord og vifik en svømmetur ved Europas højeste klippeformationerhelt ud til vandet. De var op mod 600 meter høje. Det varen rigtig god tur.En af de sidste ture vi var på, gik til den imponerendevulkan Teide, som er Spaniens højeste punkt på næsten4000 meter. Den store nationalpark som omgiver Teide,er et vildt landskab med vulkanske klippeformationer oget goldt landskab, man ellers kun ser på tv. Et fantastiskskue og en stor oplevelse for os alle. Turen ned fra Teidetog meget lang tid, da der er omkring 50 kilometer ned ad

små og snørklede veje gennem tågede fyrretræsskove.Igen en udfordring for både chauffør og passagerer. Menalle klarede det flot. I bunden af bjerget kom vi til en lilleby, hvor vi spiste et lækkert måltid mad på en hyggeligrestaurant, inden vi skulle køre de sidste snoede 50kilometer hjem igen.Det blev den sidste oplevelse af mange, som vi nåede påvores tur. En tur som var det hele værd og en oplevelsefor livet. Det var dejligt, at have så meget tid til ”bare atvære sammen”, uden så mange forstyrrelser, somhverdagen jo kan byde på. Vi oplevede mange ting, lærtehinanden rigtig godt at kende, vi fik snakket og arbejdetog nået vores mål.

Da vi landede i Danmark var det til regn og gråvejr. Menmed en uge som den vi lige havde haft, betød det ikkespor.

Lasse, Sandra og Per

Indslusningstur

14

Højtiderne, særligt jul, er familiernes fest og de fleste af oshåber på hygge og sammenhold omkring traditioner, mad ogfamilier. Det er bare ikke alle forældre, der kan opleve det helt,som de kunne ønske sig.

af Mona K. Hansen, PS-foreningen

Julen står lige for døren og vi mærker december måneds travlhed.De fleste af os ser også frem til hygge og familiesammenhold.Juletiden er tiden hvor mange nye minder skabes og gamle minderdukker op. Hjemme hos mig, taler vi gerne om hvordan det har væretforegående år, hvilke traditioner vi har og hvordan de kan givesvidere til næste generation.

Når et barn er anbragt i plejefamilie eller på opholdssted erjulestemningen ikke helt den samme. Forældrene mærker i dissehøjtider, at familien har udfordringer og julen kan være en smertensog sorgens periode – særligt hvis barnet ikke skal være sammenmed familien i juledagene.

Der kan være flere grunde til, at barnet skal blive påanbringelsesstedet:Forældrene kan måske ikke overskue at have deres børn hjemme ijulen, forvaltningen siger måske, at de ikke må eller man vurderer atdet er det bedste hvis barnet tilbringer julen i plejefamilien, for atbarnet kan skabe bånd og føle sig som en del af den familie.

Hvordan det føles for den oprindelige familie kan jeg end ikkeforestille mig. Jeg ved dog, at her op til højtiden, tilbringer jeg en deltid i mit arbejde som støtteperson med at trøste, rumme de følelser afsavn og sorg forældrene sidder med, og hjælpe med at prøve atfinde mening i de dispositioner forvaltningerne vælger, finde mening iden virkelighed de befinder sig i og bare støtte forældrene i at væreen del af de beslutninger, der bliver truffet for deres børns jul, hjælpedem i forsøget på at bakke op om det hele, for at deres børn kan fåen glad jul – med glade minder.

Denne højtid er den værste, tror jeg, at undvære sine børn, julen erbørnenes fest – hjerternes fest - og når det ikke er en mulighed atvære sammen med børnene, er det nemt at forstå, at der er behovfor billeder af de glade børn, også selv om det smerter at se de erglade sammen med andre voksne.Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Hvis ikke de selv kangive dem det ved jeg, at det at se at deres børns liv er godt, høre omhvad deres børns liv består af, hvilke oplevelser der er – hvilkeoplevelser der fylder - både de store og de små begivenheder, ogsmå anekdoter fra hverdagen, kan give mening i forældrenes liv oggive mening til anbringelsen.For forældre der er med på sidelinjen, er billeder en god måde atdokumentere for dem, at deres børn trives – fortællinger frahverdagen er guld værd og giver forældrene noget at snakke medderes børn om når de ses.Det gælder især til Jul, men det er - som jeg også synes det er medJulens budskab gyldigt hele året. Anbringelsessteder og plejefamilierhar en stor opgave her, en opgave der bør løses så elegant sommuligt og så det giver forældre mulighed for at følge med i deresbørns hverdag, selv om de er nødt til at gøre det på afstand.

Hjerternes festsmerternes fest

Støtteperson, §54 og PS-foreningen:

Forældre, der er far eller mor til etanbragt barn, har ret til en støtteperson ihenhold til Servicelovens §54.

PS-foreningen er for professionellestøttepersoner - det vil sige fagpersoner,der har en relevant grunduddannelsesamt foreningens grundkursus.

PS-foreningens hjemmeside rummer enliste over støttepersoner i hele Danmark.

I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil etmedlem af PS-foreningens bestyrelseskrive om forskellige problemstillinger.Problemstillingerne har ikkenødvendigvis direkte relevans for allelæsere, men indirekte beskriver det ofteelementer, der er vigtige for alle forældre.

www.psforening.dk

Mona K. Hansen

15

Som traditionen foreskriver tog Vonsbæk Station på denårlige juletur til København onsdag den 21. november.

Forinden var der bagt pizzasnegle til den storeguldmedalje, så vi ikke skulle ”gå ned” på tom mave.

Efterhånden som vi nærmede os centrum, blev vi allehurtigt enige om, at det var heldigt, at det ikke var der manskulle tage kørekort. Er du færdig en trafik!

Netop ankommet fik vi alle sammen pakket os godt ind istore jakker og termotøj, så vi ikke skulle gå og fryse heledagen. Og så var vi klar!

Det første vi skulle var at shoppe, så der blev vandret opog ned af strøget i en del timer. Drengene nød at der vartid til bare at gå at hygge uden at skulle nå en hel masse.

Efter at samtlige butikker på Strøget havde haft besøg afVonsbæk Station, gik turen til Tivoli. Vi fik os alle sammenet turbånd og så var det ellers bare at give den gas!Drengene fik prøvet stort set samtlige forlystelsergentagende gange, mens der blandt de voksne var enmasse (dårlige) undskyldninger for, hvorfor man ikke lige

skulleprøveDæmonenellerHimmelskibet.Der blev også tid til at nyde de mange flotte juleudstillinger,men ingen tvivl om at det var forlystelserne der trak mest…

Efter gentagne ture i ALT hvad der kan køre stærkt var derbehov for en lille pause, så drengene måtte også sidde ognyde Tivolis fine lys.

Efter en lang og god dag i København gik turen atter returtil det jyske. Julestemningen fik et hak op ad og godeoplevelser blev lagret.

København – vi ses igen næste år.

Vonsbæk indtogKøbenhavn

Troels tjekker det storeudvalg af caps ud

Morten fandt et par

lækre bukser

Inden turen gik til Tivoli skulle

vi lige op og danne os et overblik

fra Rundetårn

Tid til at kigge på Tivolis smukkejuleudstillinger

Pia giver den gaspå kamelen

16

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge i alderen 12 – 18 år.Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammelstationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret ogudbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 kmøst fra Haderslev.

Sillerup Station er godkendt til 6 piger i alderen 12 – 18 år.Sillerup Station har til huse i en tidligere stationsbygning på en storgrund og ligger i den lille by Sillerup mellem Haderslev og Christiansfeld.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev ogChristiansfeld.

Stationens Interne Skole er godkendt til 21 drenge og piger.Stationens Interne Skole modtager hovedsagligt elever fra Stationens 3boafdelinger, men modtager også eksterne elever fra andreopholdssteder, eller institutioner.

StationenFjelstrupvej 1296100 HaderslevTlf. 74 56 75 22

kmi@inst-stationen.dk

www.inst-stationen.dk