Teknisk Tidende

`Herningsholm Erhversgymnasium HTX Herning

Opsat og redigeret af Anders Skinnerup, Hannah Christensen & Torben Kristensen. Første opslag udgivet d. 01/10-2010

Naturvidenskabs festivalen. En dag

hvor børnene kommer ud og se hvordan videnska-

ben fungerer. Det er en øjenåbner for at videnska-

ben ikke bare er kedelig matematik og fysik, men

sjove eksperimenter som giver anledning til interes-

se og behov for viden. Nu er det 4 år i træk der er

naturvidenskabs festival på Herningsholm Er-

hvervsgymnasium, og indtil videre har det været en

stor succes. Hvert år er der mange skoler der søger

om at få de gode HTX studerende ud for at under-

vise, der er der nogle skoler der bliver afvist hvert

år, grundet den store interesse for festivalen.

Fra 2006 har det været afholdt hvert år lige siden.

Naturvidenskabs festivalen er ikke kun en emne

uge som man arbejder med i Herning og omegn.

Det er nationalt, det er lavet for at skabe opmærk-

somhed omkring naturvidenskaben.

for at give den bedste undervisning kræver det at under-

viseren har styr på det grundlæggende bag det naturvi-

denskabelige. Denne viden kommer ikke gennem 9

klasse eller et grundforløb, plus et halv år. Den sikker-

hed der skal til for at HTX eleven føler sig klar til at

undervise, kommer først efter 2 år. Det første år var det

nyt, på andet år var det kendt men stoffet var så

ukendt. Derfor mener vi at det aldrig skulle være be-

sluttet at 3 års ikke skulle være med i naturvidenskabs-

festivalen.

Da vi startede på HTX for lidt over to år siden blev vi

lovet at man havde meget socialt på skolen, selv på

tværs af alle årgange. Som lille ny elev på en ny skole

var det virkelig betryggende. Tanken om at der blev

gjort så meget for fællesskabet, skolen var en stor sko-

le, der skulle ikke mobbes som på gymnasiet. Nej der

var plads til alle! Inden de første to måneder var over

havde man arbejdet sammen med både 2 års og 3 års.

Der var nogle fra etagen over os vi kendte, man kun-

ne spørge dem og kendte deres navn, for man havde

jo arbejdet sammen med dem!

Vi vil gerne løfte en pegefinger og forklare at naturvi-

denskabeligfestival er noget af det der gør HTX unik,

det gør hele HTX unik ikke kun 1. og 2. års. Er vi på

3 år lige med et ikke en del af htx længere? Må vi ikke

være med i fællesskabet og lære 1 års at kende? Vi

ved godt at vores forgængere er meget skyld i at vi

ikke har naturvidenskabeligfestival, men hvem glemte

at lige at det var deres sidst år! De skulle jo ikke være

der mere! Hvorfor skulle de så bestemme over hvad

vi skulle eller ikke skulle? Måske skulle man have

spurgt os der dengang gik på 2 år i stedet for.

Mange af os på 3 år har snakket om at vi faktisk er

blevet skrevet lidt ud af fællesskabet på HTX, hvilket

vi ikke ser som nogen fordel. Vi vil da gerne lære de

nye elever at kende og støtte de 2 års elever der nu

har skulle stå med hele ansvaret. De råber efter vores

støtte, men vi kan ikke! De mangler vores større bag-

grundsviden som vi gennem tiden har skabt, men vi

kan ikke!

Vi vil gerne være med igen, ikke fordi vi bare elsker

naturvidenskabeligfestival, men fordi vi vil være en

del af fællesskabet!

Hvem var det lige?

Den første naturvidenskabs festival blev afholdt i 1998. der efter

blev det afholdt hver andet år i efterfølgende.

Det er et nationalt forløb som er blevet oprettet fordi man skulle

forøge interessen for de naturvidenskabelige fag.

Naturvidenskabsfestival

Af Torben Kristensen, Anders Skinnderup & Hannah Christensen

Som et led i den årlige Naturvidenskabsfestival på Hernings-

holm Erhvervsskole – HTX – var elever fra Ikast Nordre Sko-

les 6. klasse tirsdag morgen på besøg. Et blandt mange fag var

Tallenes Magi. Der var arrangeret en quiz med forskellige

kategorier og sværhedsgrader (lignende Jeopardy kendt fra

TV). Spørgsmålene var alle indenfor emnet tal, så der var

umiddelbart lagt op til en omgang kedelige regneopgaver.

Sådan gik det heldigvis ikke – der var et twist; inden man

måtte svare skulle man løbe frem og sætte sig på en stol midt i

lokalet.

Dermed var den matematiske quiz med ét forvandlet til en

fysisk konkurrence. I hvert fald blev der kamp om pladsen på

svar-stolen, når der endelig blev stillet et spørgsmål eleverne

kendte hjemmefra. Blandt disse var formlen for en cirkels om-

kreds (indenfor kategorien Geometri), der ganske rigtigt var

”diameter gange pi”.

En mere udfordrende kategori var Talrækker, der indeholdt

spørgsmål lignende dette:

Find næste tal i rækken: 2 4 3 6 5

Det rigtige svar ville her være 10, men da eleverne ikke var

vant til denne slags spørgsmål, skulle de have lidt hjælp til

løsningen. Til gengæld var de lærenemme, så de havde kun

brug for hjælp den ene gang for at løse resten af spørgsmålene i

den kategori. En tredje kategori var Hovedregning. En udfor-

dring eleverne var vant til, men som alligevel voldte problemer

og udløste en del ”nåååeh jaaa”, når regnereglerne blev genop-

frisket.

De sidste to kategorier var Ligninger og Procent. Svarene på

spørgsmålene var her til tider kvalificerede, men ofte også gæt-

teri. Eleverne fra Ikast havde nemlig gennemskuet, at når der

ikke var noget at miste ved at svare, var et gæt både bedre end

ingenting og hurtigere end et kvalificeret svar.

Quiz om tal

af Chris Pedersen og Steffen Balle

En sjetteklasse fra Nordre skole i Ikast er på besøg på Herningsholms

HTX-afdeling. Siden kl. 9 har eleverne været igennem flere naturviden-

skabelige lektioner i matematik, fysik og kemi. Men undervisningen var

en smule anderledes i forhold til det de plejer at have.

”Hvad var det fag, der fangede dig bedst?”

”Det mest interessante var Lys & Farver,” siger Serhet taniz.

”Der fik man lov at se lasere og ild og hvordan lyset var delt op i mange

forskellige farver,” siger Andreas Thorsen

”Det var der vi fik lov at prøve mest, og vi kom helt tæt på ilden og lyse-

ne,” siger Mehmet Cetinkaya.

”Hvad har I lært i dag?”

”I dag har vi lært om syrer, f.eks. svovlsyre, saltsyre og citronsyre. Vi lær-

te at der skal 200 citroner til at få en pære til at lyse,” siger Adam Geil, 6.

klasse.

”Vi har lært om at brint kan eksplodere og om raketter,” siger Andreas

Thorsen.

Den hurtige runde… - 6. klasse fra Nordre skole

Serhat Taniz 6. klasse

Andreas Thorsen 6.

klasse

Adam Geil 6. klasse

Mehmet Cetinkaya 6.

klasse

Arnborg Skole bygger til med hjælp fra de gule

Skrevet af Michael Fuglsang og Emil Jensen.

”HTX? Det er sådan noget hvor vi får lov til at bygge

broer.” lyder det fra en af underviserne fra HTX i første

time hvor eleverne på Arnborg skole skal høre om kon-

struktioner. Billederne bevæger sig hen over skærmen,

mens der bliver fortalt om forskellige broer ude i ver-

den. Og to broer der kun findes i Herning. Underviser-

ne har bygget to forskellige slags broer i modelstørrelse,

og de fortæller hvordan den ene har holdt en hel time

med 16 kg midtpå. Eleverne lærer også at høje tårne

kan bevæge sig fra side til side, og kun kan holde til det

fordi der er armeringsjern i betonen. Nu er det konkur-

rencetid. Underviserne har planlagt en konkurrence

hvor eleverne skal bygge det højeste tårn, og vinderne

får en premie. Efter megen klister med sugerør og små

træpinde er vinderen fundet, og det er hold 3 der løber

med sejeren, tårnet er hele 1,42 meter højt! Som afslut-

ning viser underviserne en film, hvor der er en bro som

går i stykker, fordi der er en konstruktionsfejl så den

svajer meget i vinden.

I anden time kommer

eleverne ind til en time

om mennesker og ma-

skiner, hvor de finder ud

af at hjernen det faktisk

er menneskets compu-

ter, og skal bruge den til

at løse en gåde hvor de

skal få kannibaler og

missonærer over en flod

uden at missionærene

bliver spist. ”Hvorfor

kan vi ikke bare kaste

dem i vandet?” lyder det

komisk fra en af elever-

ne. Eleverne hørte så

lidt om robotter, og

hvordan vores krop er lidt som en ro-

bot. Underviserne fra HTX giver så

eleverne en opgave, hvor de skal bygge

et tårn af spaghetti, tape, tråd og en

skumfidus. ”Højeste skumfidus vin-

der”, går det ud på. I nogle grupper går

det bedre end andre, men da tiden er gået, er der ingen

vinder, fordi alle tårnene brød sammen under vægten af

skumfidusen. Det får eleverne at vide, og de får også at

vide at de skal snakke sammen før de begynder at byg-

ge. Underviserne forklarede eleverne opførte sig lidt

ligesom robotter, fordi ikke arbejdede sammen.

Til den sidste time kommer eleverne ind til en time om

tal, og modsat hvad mange måske vil tro, var eleverne

meget begejstrede for det. Efter at underviserne havde

fortalt en smule om tallenes historie, skulle eleverne

lære lidt om ligninger. De var meget generte, så der

blev ikke sagt så meget fra dem, selvom de ofte blev

spurgt. Der blev så lagt en masse pap plader ud på gul-

vet, og fundet en kæmpe pap-terning frem. Det skulle

bruges til et spil, der resulterede i meget larmende ele-

ver. Spillet gik ud på at kaste terningen på en af plader-

ne, hvorefter pladen blev vendt. På pladen stod der

forskellige spørgsmål og gåder, som eleverne skulle

svare på, alt efter hvad terningen viste. Det gik fint, og

der var også nogle meget kvikke elever imellem, men

da gåden ”To fædre og to sønner var på andejagt, og skød tre

ænder. De fik en and hver. Hvordan kan det lade sig gøre?”

blev stillet, kunne gruppen der fik spørgsmålet ikke sva-

re på det. Kan du? Efter sidste runde stod alle tre hold

lige, så der blev et stillet en sidste gåde, som alle grup-

per havde én chance. På den måde blev vinderholdet

fundet, og præmierne givet.

Succes

Efter er en vellykket fremlæggelse om

kemi og metaller var dagen ovre for

holdet ”L1”. Inden de tog hjem fik vi

en sluttende kommentar og svar på

spørgsmål om dagen generelt.

Kim: Vi har oplevet at de andre hold

havde problemer med tiden, både i forbe-

redelsen og til selve fremlæggelsen. Hvor-

dan føler i at det har været?

Martin Sørensen: Det har været fint,

men det har også været nødvendig at

være seriøs, da andre hold måske har haft

problemer pga. lidt useriøsitet. For at få

mest ud af tiden delte vi os op sådan at vi kunne finde

meget information. L1 siger dog at de har haft tid til at

spise kage, endda flere gange.

Kim: Har i haft brug for noget mere ekspertise, fx at

have 3. års elever med til at kunne guide eller tage le-

derskabet?

Martin: Det gik jo godt for os, så det er ikke fordi det

har haft så stor betydning for os. Dog kan de gode råd

og den viden de har jo nok kommet os til gode hvis de

var her. De har nok også en del inspiration i forhold til

de andre år de har været her og lave naturvidenskabe-

ligfestival og de vil kunne hjælpe os med at få struktur

eller gøre det mere spændende med komplekse forsøg.

Martin: Hvorfor er i stadig her og ikke i København

som de andre 3. års elever?

Kim og Mathias: vi har valgt at lade være af for-

skellige grunde, men hvis i skulle vælge næste år om

i vil være med igen eller tage til København, eller

forskyde det så i kan begge dele, hvad vil i så vælge?

Martin: Vi vil meget gerne deltage næste år og vi

håber da at det ikke bliver som i år med 3. års ele-

verne er væk. Når man synes det er sjovt vil man jo

også gerne deltage igen og fra vores synspunkt har

det været en succes.

Kim: De andre elever har klaget lidt over tilgænge-

ligheden af materialer. Fx har fysik showet ikke fået

nok flydende nitrogen efter deres mening.

Martin: Vi har fået det meste vi har spurgt efter,

dog har vi ikke fået fast natrium, men det er også en

af de mere farlige forsøg. Alt i alt har vi ikke haft de

store problemer under forberedelsen og heller ikke

under fremlæggelserne.

Skrevet af Kim Aakermann

En travl dag for alle på HTX, for nu skal de undervise og

vise det frem de har brugt en masse tid på at forberede.

Klokken cirka 9:00 begyndte de forventningsfulde

børn fra forskellige skoler at dukke op på HTX til den

første dag af Naturvidenskabsfestivalen som bliver

afholdt hvert år.

Det første man møder når man går ind af døren er et

stort gult skilt hvorpå der står Naturvidenskabsfesti-

valen.

Det næste man får øje på er de mange HTX-elever

der render rundt med gule T-shirts, og ser ud som om

de har en smule travlt.

Stemninger er ellers god da eleverne får at vide hvor

de skal hen.

Vores første stop er sammen med 5a fra Tjørring sko-

le, som skulle ind og høre om sæbebobler.

Selvlokalet man kommer ind i, er et større lokale delt

op på midten, sådan at der bliver to rum. Bordene

står på to rækker og der står fem af de gulklædte ele-

ver oppe ved tavlen og snakker sammen.

Efter at de håbefulde elever har sat sig til rette, bekla-

ger den ene af underviserne for at der lige går et par

sekunder inden de kan gå i gang, for der er to syge, så

de skal lige finde en måde at ”afløse” dem på.

I mellem tiden går der lidt snak rundt i lokalet, men

ikke for meget, for alle har stadig blikket vendt op

mod HTX-eleverne.

De vender sig endelig rundt og begynder at præsente-

re sig selv, og deres emne.

De starter ud med et power pointshow, hvor der,

overraskende nok, er sæbebobler som baggrund,

hvor de forklare lidt kort hvordan

en sæbeboble virker.

Herefter blev eleverne delt ud i

nogle grupper, hvor de så vil få

noget mere at vide, imens de selv

står med det i hånden.

Desværre var heldet endnu en gang

ikke med gruppen, og de havde

problemer med deres tøris. De hav-

de hverken vand eller en fla-

ske og vi blev nødt til at hjæl-

pe til, med at finde det, sådan

at de ikke bare smuttede fra

deres elever.

Problemet med tørisen blev nogenlunde løst, men

blev aldrig optimalt. Heldigvis lod det ikke til at

eleverne synes det var så slemt, og de så ud til at

hygge sig. Det endte i hvert fald med at der kom

en masse grøn sæbeboblevand ud på et bord eller

to, og det var nødvendigt med lidt papir til at tørre

op med.

De sidste fem – ti minutter blev brugt til at evalue-

re, og der var generelt kun positive kommentarer

til de fem undervisende Htx-elever.

Da de sidste elever fra Tjørring skole havde for-

ladt lokalet, lage Therese (fra 2.y) sig ned på et

bord og sukkede ”Slå mig ihjel”. Hun var nem-

lig den der havde stået for tørisen, og var vidst

ikke særlig tilfreds med resultatet. Der var enig-

hed fra gruppen at de nok godt kunne have øn-

sket sig lidt tid til at afprøve tørisforsøget og

deres sæbevand.

Vi forlader her 5a fra Tjørring og smutter med 6

klasse fra samme skole.

De skulle høre om metaller og kemi. Ikke at

man kan sige de starter ud med det, nærmere

mere med kage. Det var i hvert fald en af de ting

gruppen mente var en vigtig del af HTX, som de

startede ud med at snakke om. Efter en omgang

”hvad er HTX”, gik det over i det seriøse, hvor

der kort blev snakket omkring hvordan metaller

var opbygget og hvordan atomer så ud.

Efter det, blev der snakket om pH-skalaen, for de

vil arbejde med syrer, så det var vigtigt at elever-

ne fra Tjørring vidste hvad det var.

Chlor dater brint

Af Mathias Bjerregaard

Da al teorien var gennemgået, blev det tid til at

blive delt op i tre grupper. Selvom der tilsynela-

dende blev talt ”1-2-3”, endte det med at halvde-

len af 6. klassen blev toere, så der måtte lidt om-

rokering til, sådan at der vidst blev lige mange i

alle grupper.

De tre ”workshops handlede meget omkring

metals reaktion med syre, hvor der var alt fra

”opløsningskapløb” til ”citronbatterier”, for slet

ikke at snakke om en alternativ måde at forklare

magnesiums reaktion med HCl:

”Saltsyre (HCl), er klassen, og i den går der en

ret smuk pige som hedder chlor

(Cl). Hun kommer sammen med brint (H). Men

magnesium (Mg) fra den anden klasse synes at

hun ser godt ud, og vil derfor gerne komme

sammen med hende. De ender så med at Chlor

(Cl) og Magnesium (Mg) bliver kærester, og

brint (H) bliver ked af det, og vil gerne trøstes af

sine venner, så han går sammen med en anden

brint (H)”.

Så har vi også fået den forklaring jo.

Alle de tre grupper kom jo til at se alt, og blev man

færdig i god tid, ja så kunne man da snakke lidt

om HTX, eller hvis der var spørgsmål blev de selv-

følgelig svaret.

Og som afslutning på det hele, blev der holdt en

lille quiz, hvor eleverne svarede rigtigt på de fleste

spørgsmål.

Der var jo noget med den kage, og den kunne man

da heller ikke undgå her. Sidste spørgsmål hed

simpelthen:

”Hvor mange stykker kage har vi spist imens vi har

forberedt oplæget?” hvortil der var svarmulighe-

derne: ingen, fem eller ti.

Det rigtige svar viste sig at være fem, da der var

nogen der havde glemt at tage kage med.

Kunsten at undervise

Vi var så heldige at fange Christina efter en undervis-

ning og fik heldigvis lov til at snakke med hende

Vi lagde ud med at spørge omkring tiden, både til for-

beredelsen med også til undervisningen, og Christian

havde da også et svar omkring det:

”Vi havde ikke problemer med tiden til at forberede os,

vi havde faktisk alt for meget. De to sidste gange vi

havde til at forberede os, kunne vi godt have undværet”

Så hvis man skal tro Chri-

stina, så var der vidst rige-

ligt med tid til at forbere-

de. Men hvad så med at få

undervisningen til at fylde

45 min, var det mon et

problem?

Vi havde selv set undervis-

ningen, og det så ikke ud

som et problem. Der var

kun cirka fem minutter

tilbage da de var færdige,

og Christina selv gav ud-

tryk for at det heller ikke

var et problem.

Det åbenlyse spørgsmål

var jo så om de havde manglet 3. årseleverne, og det

mente hun bestemt ikke havde:

”Nej egentlig ikke. Vi er kloge nok, og var syv i grup-

pen, så hvad vi ikke vidste, kunne vi jo bare finde på

nettet. De kunne da sikkert have været gode at have,

men de var ikke en nødvendighed.”

Da vi senere snakkede omkring om hun synes at nogle

fik noget ud af det, både HTX-eleverne, men også fol-

keskoleeleverne, så var svaret ret lige til:

”Jeg tror da helt sikkert at de (folkeskoleeleverne) har

fået meget ud af det, og de lære helt sikkert mere end

hvis de bare have været der hjemme, og fået det gen-

nemgået det derhjemme. Og det er jo godt at de får

noget ud af det.

Men jeg føler ikke rigtig jeg får noget ud af et, jeg synes

det er lidt for nemt. Men jeg lære da nok noget af det

alligevel, så helt dumt er det jo nok ikke.”

Skrevet af Michael Fuglsang og Mathias Bjerregaard.

Lys og farveholdet består af:

Daniel 2.z

Ditte 1.z

Bettina 2.y

Rasmus 1.z

Endnu en gang var vi heldige og fik efter en spændende

undervisning lov til at snakke med hele holdet. Vi snak-

kede faktisk lidt om det samme som med Christina,

men vi kom ind på nogle lidt andre ting.

”Vi havde egentlig den tid vi skulle

bruge, men kunne godt have brugt

fem dage ligesom sidste år” starter

Daniel ud, da vi spørg ind til det. De

andre i gruppen er enige.

”Vi var jo så uheldige at et af vores

gruppemedlemmer droppede ud, lige

inden vi skulle fremlægge, så der

skulle laves nye planer, og dem var

der ikke særlig meget tid til. Men nu

er det jo heller ikke normalt at det

sker, så det var nok bare os der var

uheldige”

Hele gruppen var meget enige om at

de ikke manglede 3. år.

”Det kunne være hyggeligt med dem, men de var ikke

nødvendige for at vi kunne lave vores undervisning”

fortæller Bettina, da vi spørg omkring det.

Senere kom vi til at snakke om det var nemt at undervi-

se folkeskoleeleverne, og det havde vidst kun været den

ene del:

”Vi havde problemer med 6. klassen der kom, de var

mange og var meget urolige. Det er selvfølgelig irrite-

rende, men sådan er det jo i den

alder. Heldigvis var 5. klassen vi

lige har haft ret nem at undervi-

se, og se var meget optaget af at

lytte efter” forklare Ditte.

Nu får de lov til at være med

Af Steffen Balle og Emil Jensen

I har lige haft tallenes magi?! Hvad lærte i?

”I den her time havde vi Tallenes Magi. Vi lærte om

tallenes historie og spillede et spil. Vi skulle slå med en

terning, der så valgte et emne vi skulle tage i spillet. De

forskellige emner indeholdt så en række spørgsmål. Vi

måtte selv vælge hvilken pointklasse vi ville tage emnet

i, og det modsatte hold havde chance for at svare på

spørgsmålet, hvis vi svarede forkert. Præmien var cho-

kolade og point.”

Hvad er dit yndlingsfag i folkeskolen?

”Mmm- Jeg elsker projekt og Fysik-Kemi. Det mest

spændende i dag var Lys & Farver, men jeg ku bedst li’

Tallenes Magi, fordi det var rigtig sjovt at spille.”

Hvad synes du om den her undervisningsform? – at i

selv får lov at lave noget, der er relevant for faget?

”Det er godt, tror jeg. Mest fordi jeg selv er mere op-

mærksom, når der er konkurrencer og spil og sådan…

Det virker også godt når vi får lov at se ilden helt tæt

på, og nærmest har hovedet helt nede i det.”

Htx’ernes mening Hvad synes du om den naturvidenskabelige festival?

Daniel Larsen 2.z

”Jo, det er meget simpelt. Den naturvidenskabeli-

ge festival er en hyggelig uge hvor man får mulig-

heden for at være lære for andre elever. Der er

også det sociale i det, da vi er delt op i grupper på

tværs af klasser og årgange. Selve undervisningen

er også selvstændig og derfor har vi haft frie tøjler

til at formidle viden på vores egen måde. Det ene-

ste problem vi har haft var med forberedelses tiden

var for kort. Vores målgruppe var børn

fra folkeskolen, men selvom de måske ikke vidste om det vi fortalte så spurgte de stadig ind til

det og vi fik nogle mærkelige spørgsmål. Jeg har ikke selv lært så meget, men det må man jo

håbe børnene har.”

Htx’ernes mening

Victoria Bramsen 1.x

”Det har været hyggeligt nok, både i forberedelsen

og til undervisning, men vi har også haft nogle

tidspunkter hvor det føltes som spild af tid. Det

bedste ved undervisningen var at man kunne føle

at børnene lærte noget og det lærte mere end jeg

havde forventet til at starte med. Det er gået meget

godt generelt, men vi har ikke haft brug for hele

forberedelses tiden.”

Anders Peter Lund Væsel 2.y

”Den naturvidenskabelige festival er meget god

fordi vi får lov til at være selvstændige. Udvaglet af

emner har været rigtig godt og man lærer meget

om det emne man har valgt fordi man skal gøre

det forståeligt for andre. Tiden til forberedelse og

undervisning har været fin, men vi har haft lidt

problemer med at få de ting der skulle bruges til

vores undervisning. At være lære er en god udfor-

dring og de lære en at improvisere og som en selv-

følge gik det jo også bedst med de sidste undervisninger”

Mette Møller Grout 1.y

”Det er en rigtig god ting her på HTX, det gør

både at man får noget socialt med de andre klas-

ser og så får man noget ny viden inden for sit eget

emne. Formidling er også en stor ting af det og

det har været spændende at planlægget noget

sjovt og interessant som børnene kunne lære og

forstå. Jeg synes også at det er en god ting at fol-

keskolen er vores målgruppe da det skaber fokus

på HTX og naturvidenskaben. Det har været lidt

kaotisk, men det er dejligt at børnene bliver glade for at have undervisningen.”

Ugens sjove kommentarer:

”Er gasserne giftige?” ”Kun hvis du sniffer for meget af

dem”

”Vandet smelter”

”Frost-is er koldere end is!”

”Den spiste rugbrød, så fik den energi”

”Og den her kæmpe flaske, den er sky i lommen”

”Elektronen er en dreng der løber så hurtigt rundt om

en pige at han ikke kan bremse igen”

”Damp er magi”

”Vi brænder vindmøller af”

”Vi laver det der, hvor vi brænder ting af”

”Hvorfor kan man ikke bare kaste dem i vandet?”

”I skal selv hive tapen af bordene og rydde op!”

”Det har vi ikke meldt os til!”

”Det er Eiffeltårnet, det skæve tårn”

”HTX er sådan noget hvor vi får lov til at bygge bro-

er”

”Så behøver de jo slet ikke gå i skole”

”Vi kan da også sætte ild til dig”

Sjove striber