LPF Nyt - September 2004

Tema: ForskningskommunikationLæs bl.a. om:

Forskere skal gå på 3 benFlemming Poulfelt, prodekan for formidling og videnudveks-ling på CBS, fortæller om de igangsatte aktiviteter, der skalgøre CBS’ forskere endnu bedre til at formidle og eksponerederes forskning. 4-5

OmsættelighedViden skal ikke bare kommunikeres men omsættes, hvisden skal skabe værdi for samfundet. LPF og Politik-gruppenhar en strategi. 8-9 og 12-13.

Forskningskommunikation i Danmark og EnglandPå CBS-konference om forskningsformidling blev der giveten række bud på og gode råd om, hvad bedre og meremålrettet kommunikation af forskning indebærer. 10-11

Branding i Novo NordiskErhvervsPhD Jacob Holm Hansen forsker i brands ogkommunikationsstrategi og følger på tæt hold arbejdet med branding i Novo Nordisk. 16-17

Eksperter og halvstuderede røvereOtte råd om forskeres formidling i medierne. 15

Forskningskommunikation for at blive klogereChristine Antorini, formand for Tænketanken vedrørendeforståelse for forskning, skriver om hvorfor forsknings-kommunikation er så vigtig. 18

▲

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

lpf NyhedsbrevNr. 3 | September 2004 | Årgang 7

Vigtigt er det dog at fremhæve i denne sammenhæng, at selv om denne første værdi deci-deret handler om vores syn på formidling/omsættelighed, er det ikke kun denne ene vær-di der forholder sig til samfundsopkoblingen. Vores anden værdi – kritisk-konstruktiv le-delsesforskning – gør det faktisk også. For både det at være kritisk og det være konstruk-tiv i tilgangen til vores forskning er egenskaber, som vi tilstræber for at være attraktivesamarbejdsparter. Hvis vi ikke er kritiske, så siger vi ikke noget nyt, men taler bare voresinteressenter efter munden. Og hvis vi ikke er konstruktive, så er vores kritiske og reflek-sive perspektiver ikke brugbare i praksis. Det er netop ambitionen om at lave kritisk-kon-struktiv ledelsesforskning, der gør vores forskning omsættelig.

Den sidste LPF-værdi – at producere forskelssættende viden – handler også i lige så højgrad om omsættelighed. For den siger, hvordan vores forskning skal producere værdi hosvores interessenter. Vores viden skal være med til at gøre det muligt at se tingene i et nytperspektiv – at se nye forskelle i de vante sammenhænge. Hvad der er yderst afgørendefor at kunne forandre tingenes tilstand.

At alle vores tre værdier således nemt kan relateres til forskningsformidling er ikke ettilfælde. LPF er som institut drevet af en tyrkertro på, at vores forskning kun bliver bedreaf at komme i kontakt med omverdenen – og af en lige så stærk overbevisning om at om-verdenen også tjener ved dette møde! Forskningsformidling er bare den simple måde atsige dette på.

God læsning!

Fra 1. august i år til 31. juli 2005 er professorPer H. Hansen visiting scholar ved Institute ofEuropean Studies, University of California,Berkeley. Under opholdet skal Per bl.a. skrivepå bogen "Banks, Business and Politics in theInterwar Periphery.Vol II Scandinavia" for

Cambridge University Press. Bogen er del af ettobindsværk, hvor bind et handler om Centra-leuropa og skrives af professor Alice Teichova,Cambridge University. Mellemkrigstiden var entid med store økonomiske, finansielle og mo-netære omvæltninger, som fik langtrækkende

konsekvenser for de finansielle systemer ver-den over. I Berkeley vil Per have mulighed forat diskutere sit arbejde med to internationaltkendte forskere inden for disse områder, nem-lig professor Gerry Feldman og professor BarryEichengreen.

Institut for Ledelse, Politik og FilosofiAnje Schmidt, T: 3815 3636, [email protected]

Center for Corporate Communication:Lonnie Hansen, T: 3815 3650, [email protected]

LOK forskningscenterKathrine Høeg, T: 3815 3350, [email protected]

Center for Kunst og LederskabRikke Ørtved, T. 3815 2864, [email protected]

Center for Knowledge GovernanceNicolai G. Pedersen, T. 3815 3296,[email protected]

lpf Nyhedsbrev | Årgang 7 | Nr. 3 | September 2004 | 3

Vejen til LPF

Per H. Hansen gæster Berkeley

Søren Barlebo Rasmussen har siden 2001været Institutleder på Institut for Ledelse, Po-litik og Filosofi (LPF). Han er lektor i forsk-ningsledelse og interesserer sig særligt for,hvordan det ændrede syn på videnskabensætter nye dagsordener for forskningen og

ledelsen på universiteterne. Hans ekspertisespænder over en lang række aspekter af vi-den – fra videns filosofiske og sociologiskegrundtræk til den ledelsesmæssige, organi-satoriske og samfundsøkonomiske betydningaf viden.


Leder

Synlig og ansvarlig

Af institutleder Søren Barlebo Rasmussen (tidligere Barlebo Wenneberg)

Forskningsformidling er igennem det seneste år virkelig kommet på den forskningspoliti-ske dagsorden. Ikke mindst den nye universitetslov har betydet, at forskningsformidlinger kommet væsentligt længere frem i de offentlige forskningsorganisationers bevidsthed.Dette er selvfølgelig noget man må hilse velkommen – for god forskning er forskning derer i tæt kontakt med samfundet og dets mange interessenter. Men fokuseringen på forsk-ningsformidling rummer også en række farer. Lad mig nævne tre.

For det første har selve termen ”formidling” en kedelig klang. For det lyder som om, atdet bare handler om, at nu skal forskerne i deres elfenbenstårne også huske at råbe de-res kloge ord ud over de uvidende masser i samfundet. I et videnssamfund er dette langtfra tilfældet. Her vil mange organisationer selv udvikle viden. Så det handler i større gradom at være i tæt samarbejde med disse andre organisationer. Et samarbejde hvor videnbliver bragt i spil begge veje.

For det andet er formidling også kun et simpelt element i en større sammenhæng. Denstørre sammenhæng er at omsætte viden til værdi. Viden skal ikke bare formidles, denskal også bruges til noget værdifuldt. Viden for sin egen skyld er ikke tilstrækkeligt ellerinteressant. Det handler om udelukkende at se viden som et middel, der kan skabe sam-fundsmæssig værdi. At omsætte til værdi bliver således målet.

For det tredje er der en fare for, at man slår al kommunikation over en kam – og kun kom-munikerer med sine interessenter gennem den mest almene massekommunikation. Fxgennem dagbladene. Selvfølgelig er denne brede kommunikation vigtig, da den når ud tilde mange i vores samfund, som er med til at betale forskningen over skattebilletten. Menden er ikke den eneste forpligtelse. Der skal stadig skrives i fagblade, stadig holdes min-dre foredrag osv.

At tale om forskningsformidling rummer altså en fare for, at man ikke har øje for tovejsre-lationen, omsætteligheden til værdi og den multifacetterede kommunikation. Vi ønskermed dette nummer af vores LPF nyhedsbrev at medvirke til, at vi og andre ikke falder idenne fælde. Ved at lave et nummer af nyhedsbrevet der har forskningsformidling somtema, så kan vi være med til at starte en debat, der gerne skulle gøre forskningsformid-ling til et noget bredere fænomen end det typisk ses som i dag.

Flere af nyhedsbrevets artikler har altså denne gang fokus på formidling, og hvordan viforstår formidling på LPF. Dette skal dog ikke forstås sådan, at forskningsformidling er no-get nyt for LPF. For det er det absolut ikke. Ud af vores tre værdier er vores første værdi, atvi vil være synlige og ansvarlige. Det handler netop om, at vi gerne vil fylde noget i detdanske samfund. Ikke kun bredt i mediebilledet, men i mange forskellige fora. Dog vil viforpligtige os på at spille vores rolle på en ansvarlig måde. Vi kan ikke den ene dag udtaleos dybt kritisk og polemisk uanset hvor gode chancer det ville give os for at komme i me-dierne. For den næste dag at forvente at de selv samme parter, som vi kan kritiseret, vilindbyde os som eksperter eller lignende. Denne indflydelse kræver en ansvarlighed i vo-res måde at være i mediebilledet på.

Et andet punkt på Flemming Poulfelts dagsor-

den for fremtiden bliver udarbejdelsen af en

forskningskommunikationsstrategi. Den skal

indeholde krav, mål og midler til forsknings-

kommunikationen på CBS og skal bruges som

rettesnor i planlægningen på institutterne og

centrene. At der bruges ’kommunikation’ i ste-

det for ’formidling’ er helt bevidst, da der er

sket en drejning mod at bruge denne term i

stedet. Formidling lugter af monolog og kom-

munikation dufter af dialog.


CBS strategi


Som prodekan for formidling og videnud-veksling skal Flemming Poulfelt, professorpå lpf, være med til at sætte den dagsor-den som den nye universitetsreform lance-rede. Der har længe været fokus på viden-formidling på mange udenlandske univer-siteter inklusive vores nordiske naboer. Nufølger danske universiteter trop. Hvilkepunkter er der på den nye prodekansdagsorden? Hvilke initiativer er der taget,og hvad er der i det hele taget kommet udat det tredje ben, som blev indført medden nye reform?

Flemming Poulfelt mener ikke, at CBS star-ter på bar bund. Han mener, at opmærk-somheden omkring forskningsformidlinger vokset og mange initiativer er alleredeblevet taget. Bl.a. er der åbnet en rækkenye centre, som samarbejder tæt med virk-somheder, så der løbende sker en erfa-ringsudveksling. CBS’ Partnership Programknytter også udvalgte virksomheder tæt tilCBS og den viden, der produceres. Ogendelig er der det store Alumni projekt,hvor kontakten til dimittender fra CBS hol-des ved lige og der tillige skabes nye kon-takter til de virksomheder de ansættes i.

Men vi kan og skal blive bedre til det. Ind-satsen på formidlingsområdet skal styr-kes, så CBS kan blive en mere synlig aktørog så den viden, der produceres blivergjort endnu mere tilgængelig og forståeligfor det omgivende samfund, udtaler Flem-ming Poulfelt.

Eksperter eksponeresUmiddelbart efter udnævnelsen af den nyeprodekan så et initiativ dagens lys:Experts@cbs. Det er en ekspertdatabasesom CBS forskere kan tilmelde sig for atgøre deres ekspertise tilgængelig for om-verdenen. Databasen indeholder udførliginformation om forskernes kompetencerog publikationer. Med experts@cbs ekspo-nerer CBS sine mange brede kompetencerinden for erhvervsøkonomi og –sprog formedier og andre interesserede. Databasenindeholder i dag 177 forskere. Analyserviser, at den bruges flittig – både på danskog på engelsk. Fx havde den 45.000 besøgi 2003.

Og vinderen er….En formidlingspris blev desuden indført fra2003. Den blev indført som et incitamentfor CBS’ forskere til at formidle bredt omderes forskning og derved danne bro mel-lem formidling og videnskab. Den blev i2003 uddelt 4 gange og er nu en pris derfremover vil blive uddelt en gang om året.

Fut i kommunikationenI november 2003 var han fundet. CBS’ nyekommunikationschef Anders Monrad Rend-torff skulle være med til at styrke CBS’brand og sætte fut i en kommunikation,der hidtil havde kørt i rimelig lavt gear. Enkommunikationsstrategi er allerede udar-bejdet og kommunikationsafdelingen erblevet gjort til en mere synlig del af CBS.

Forskerne skal gå på tre ben

Forskningsformidling blev for alvor sat på dagsordenen, da den nye universi-

tetsreform blev lanceret i foråret 2003. Den indførte videnformidling som et

tredje ben til de allerede eksisterende to: forskning og uddannelse. Mange

aktiviteter er fulgt i kølvandet på reformen, vigtigst af alt, at Copenhagen

Business School som det første universitet i Danmark udnævnte en prodekan

for formidling og videnudveksling.

Af Kathrine Høeg

Forståelse for forskningsformidlingProdekanen har siden sin udnævnelse haftganske travlt. Flemming Poulfelt har holdtflere møder med CBS’ institut- og studiele-dere om, hvordan institutter og studienævnkan styrke formidlingsdimensionen i deresaktiviteter. Og han har været initiativtagerog deltager i en række seminarer og konfe-rencer om forskningsformidling.

I februar 2004 var de to CBS adjungeredeprofessorer Tøger Seidenfaden og HenrikDahl inviteret til et seminar, hvor de hverisær gav deres mening til kende om forsk-ningsformidling i almindelighed og om CBS’forskeres formidling i særdeleshed. Demente begge, at CBS klarer det ganskegodt, men havde også mange gode råd til,hvordan det kan blive bedre. Den akademi-ske verden har været en fjende af klarhed,udtalte Henrik Dahl og begge talte de varmtfor retorik- eller journalistikkurser for for-skerne.

I juni 2004 inviterede CBS til en konferenceom forskningsformidling for sammen medeksperter på området – både danske og enudenlandsk - at diskutere erfaringer, hurd-ler og muligheder. En af anledningerne varrapporten Forsk og Fortæl udgivet af Viden-skabsministeriets Tænketank vedrørendeforståelse for forskning. Flemming Poulfeltog Maja Horst fra lpf var arrangører. Konfe-rencen er mere uddybende beskrevetandetsteds i dette blad.

Til september inviterer CBS med FlemmingPoulfelt og Anders Monrad Rendtorff i spid-sen til endnu et seminar om forsknings-formidling med titlen Mød Anja Andersen –et stjerneskud. Anja Andersen er vinderenaf Videnskabsministeriets første forsk-ningskommunikationspris. Hun er astro-nom og forskningsadjunkt ved NordiskInstitut for Teoretisk Fysik (NORDITA) iKøbenhavn. Hun har leveret levende, enga-geret og kreativ kommunikation inden forsit felt og hun vil give sit bud på formidlin-gens nødvendighed og kunst.

Træning og teknikkerFor nylig har udvalgte personer fra CBS,inklusive prodekanen, kommunikations-chefen og et par institutledere været påmedietrænings- og budskabskursus. Det eret pilotprojekt og kurset vil til efteråretblive udbudt til CBS’ forskere.

Idet vi oftere og oftere eksponerer os tilmedierne, bliver vi også mere og meresårbare. Vi risikerer kritiske spørgsmål ogvi risikerer at blive bragt i miskredit. Medet medietræningsforløb hvor bl.a. telefo-ninterviews, interviews til aviserne og TVmediets muligheder bliver gennemgået, ervi bedre rustede til mødet med pressen.Jeg synes det var en sund øvelse at deltagei kurset og har faktisk brugt teknikkerneefterfølgende, vurderer Flemming Poulfelt.

Medietrænings- og budskabskurset skal

suppleres med et skrivekursus, så forsker-ne også får nogle teknikker og redskaber tilpå skrift at formidle deres budskaber klartog enkelt og ikke mindst bredere end blottil andre forskerkolleger og fagfolk.

Dette er et andet af mine fremtidsprojekter,siger Flemming Poulfelt. Jeg ser gerne, atCBS’ forskere får større gennemslagkraftgennem deres skriftlige arbejder og bliverbedre til at formidle deres forskningsresul-tater og budskaber. Det har jo hidtil ikkeværet en del af deres uddannelse og af kra-vet til deres forskertilværelse, at de skullekunne skrive godt og letforståeligt og derer helt klart et behov for træning og teknik-ker.

Det tager tid at indarbejde, udvikle, evalue-re og justere de forskellige initiativer, derer blevet taget og som vil blive taget for atCBS’ forskere kan blive endnu bedre til atformidle og eksponere deres forskning.Mange faktorer spiller ind: Tid, erfaring,kompetencer, ressourcer, traditioner, priori-tering og lyst er blot nogle af dem. Menfaktum er, at forskerne skal gå på tre benog det skal gerne være en naturlig del afderes gang i universitetsverdenen.

Indsatsen på formidlingsområ-

det skal styrkes, så CBS kan blive

en mere synlig aktør og så den

viden, der produceres, bliver

gjort endnu mere tilgængelig og

forståelig for det omgivende

samfund.

Flemming Poulfelt.

Den akademiske verden har

været en fjende af klarhed.

Henrik Dahl

Flemming Poulfelt er, udover sit hverv somprodekan for formidling på CBS, formandfor Rektorkollegiets forskningsformid-lingsgruppe. Den består af en person frahvert universitet og blev nedsat i forlæn-

gelse af den nye universitetslov for atdiskutere, hvordan arbejdet med at for-midle universiteternes forskning kanfremmes. Gruppen bistår Rektorkollegietmed konkrete opgaver.

Flemming Poulfelt

Hvis stamcelleforskningen lykkes, er dethåbet, at man kan bruge dem som be-handling og erstatte fx beskadigede hjer-neceller med ny friske hjerneceller. I labo-ratoriet nås de bedste resultater ved brugaf stamceller fra befrugtede æg. Dette op-fattes som kontroversielt og derfor harman først for nylig fået lov til at forsøge atskabe stamcellekulturer fra befrugtede ægi Danmark.


Stamcelleforskning

Et nyt projekt på lpf vil bruge rumlig for-midling af samfundsvidenskabelige pro-blemstillinger i forbindelse med indførel-sen af stamcelleforskning. Projektet erstadig i sin indledende fase og den fak-

tiske udformning af de såkaldte ”Etiskeråderum” er endnu kun på tegnebrættet.Forskningsprojektet bliver præsenteret pået seminar til efteråret. Yderligere infor-mation hos Maja Horst: [email protected]

Nyt forskningsprojekt

Maja Horst, adjunkt på lpf, er initiativtagertil forskningsprojektet. Hun forsker i poli-tisk kommunikation og er meget engagereti den offentlige debat om forskning og in-novation. Hendes erfaring er, at kommuni-kationen omkring denne forskning brugeralt for mange ord og kun nogen gange bille-der. Denne tradition vil hun gå imod medformidling, der arbejder med vores sanse-oplevelser.

Projektet sigter på at undersøge de socialeog kulturelle sider af stamcelleforskning.Og derfor er det oplagt at tage andre for-midlingsformer i brug, der medtager pro-jektets fysiske dimension. Forskningsgrup-pen består af seks forskere fra fire forskel-lige uddannelsesinstitutioner, og alle ermeget interesserede i stamcelleforsknin-gen – både dens muligheder og risici. Mester de dog fascinerede af den sociale ogkulturelle vekselvirkning mellem dette nyeforskningsfelt og alle de relationer denvokser ind i:

Det er utrolig spændende at følge, hvor-dan et samfund reagerer på alle de nye ud-fordringer og muligheder som rejses medsådan et nyt forskningsfelt. Og det er disseudfordringer og muligheder vi gerne vilformidle på en ny og anderledes måde, ud-taler Maja Horst.

Derfor har de allieret sig med en designermed speciale i rumlig formidling. Hun skalhjælpe med at kommunikere om forsknin-gen på en ny og innovativ måde gennemskabelsen af ”Etiske Råderum”.

I 'Etiske råderum' deltager den besøgendei et rumligt forløb, hvor de konfronteresmed en række problemstillinger. Rummetfungerer via rumlig kommunikation, fordijeg i stedet for den mere traditionelle,tekstlige vidensformidling anvender denrumlige udformning til en kropslig multi-sanse-påvirkning, siger Birte Dalsgård derer studerende på Danmarks Designskole.Hun fortsætter: Min rolle er at oversætteden tekstligt formulerede viden til sanseli-ge udtryksformer, der er mere tilgængeligogså for ikke-fagfolk eller folk uden for-håndskendskab til emnets kompleksitet.

Disse installationer skal altså give mulig-hed for at kommunikere om de kontrover-sielle sider af stamcelleforskningen i endialogform, hvor der ikke kun lægges vægtpå ord og faglig information, men i stedetpå mere sanselige kommunikationsformer.

Det skal dog ikke forstås sådan, at detudelukkende er følelsesmæssig påvirk-ning. Installationen skal også formidle enhel del faktuel information, som lignermere velkendt forskningsformidling - udendog at pådutte de besøgende nogen be-stemte etiske normer eller værdier. Det ermeningen, at informationerne skal koblestil mange andre former for indtryk – fx vedat man oplever forskellige scenarier ved atbevæge sig igennem installationen. Og iden forbindelse bliver også publikumskroppe fysisk involveret.


En definition

Forskningskommunikation er en delmængde af et universitets samlede kommunikation ogvidenudveksling med dets forskellige interessenter. Den samlede kommunikationsindsatsomfatter, udover forskningskommunikation, informations- og brandingaktiviteter. Der er isagens natur et vist overlap, men det er dog hensigtsmæssigt at opretholde en distinktionmellem forskningskommunikation og informations- og brandingaktiviteter. De to sidst-nævnte kan indskrives under et universitets mere generelle kommunikationsopgaver.Disse varetages oftest af professionelle kommunikationsmedarbejdere og biblioteksmed-arbejdere typisk tilknyttet den professionelle administration på et universitet. Forsknings-kommunikation varetages af forskerne selv eventuelt med bistand fra professionelle kom-munikationsfolk. Et fællestræk for de forskellige former for kommunikation er, at de erforskningsbaserede.

Af informationsaktiviteter kan nævnes: Bibliotekernes forskelligartede opgaveporteføljesom fx information om nye bøger, nyheder og faktuelle informationer på websites ogmateriale om uddannelser.

Brandingaktiviteterne kan bl.a. omfatte: Markedsføring af universitetet, årsrapporter,forskellige arrangementer som ikke har karakter af forskningskommunikation fx medgæsteoptræden af kendte personer, nyheder på websites og universitetsmagasiner.

Som eksempler på forskningskommunikation kan nævnes: videnskabelige artikler,bøger, samarbejde med praksis om konkrete forskningsprojekter, undervisning, konfe-rencer (ikke kun akademiske), artikler i fagblade og aviser, interviews og TV optræden.

Forskningskommunikation kan med dette udgangspunkt karakteriseres som de indsatserden enkelte forsker eller gruppe af forskere udfører i afrapporteringen af observationer,erfaringer og resultater fra et forskningsprojekt, hvad enten dette sker undervejs i projek-tet og / eller i projektets afsluttende fase (eller efterfølgende i form af undervisningsma-teriale). Kommunikationens karakter kan have mange former som ovenfor nævnt. Pointener, at der typisk er tale om en aktiv indsats fra forskerkollegiets side med henblik på atformidle et projekts resultater og budskaber med en specifik målgruppe for øje. Dennemålgruppe kan være bred eller snæver.

En række nøglespørgsmål bør stilles i forbindelse med enhver kommunikations indsats.Fx:

Hvad ? – Hvad er det som ønskes formidlet?Hvorfor? – Hvorfor er det et relevant budskab?Hvem ? – Hver er målgruppen/-grupperne?Hvordan? – Hvilken kommunikationsteknologi skal tages i brug?Hvornår? – Hvornår skal det ske – tid og timing?Hvilken værdi? – Hvilken effekt/resultat ønskes?Hvor ofte? – Hvilken frekvens skal formidlingen have?

Forskningskommunikation – en definition

Af Flemming Poulfelt og Kathrine Høeg

Innovative kommunikationsformer

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på forskningsformidling på en ny og

anderledes måde. I stedet for ord, ord og atter ord, appelleres til andre sanseli-

ge indtryk. Forskerne i et nyt forskningsprojekt har allieret sig med en desig-

ner, som vil lave et rum, der formidler resultaterne gennem fysiske stimuli.

Af Kathrine Høeg

Som et forsøg på at definere en mangeartetstørrelse – forskningskommunikation – følgeri denne artikel en række overvejelser og tan-ker omkring begrebet.

Min rolle er at oversætte den

tekstligt formulerede viden til

sanselige udtryksformer, der er

mere tilgængelig også for ikke-

fagfolk eller folk uden forhånd-

skendskab til emnets komplek-

sitet.

Birte Dalsgård, designer


LPFs institutleder var indtil for nyligkendt under navnet Søren BarleboWenneberg. Søren blev d. 24. juli giftmed Tine på Jamaica og har derfor valgtat tage sit drengenavn tilbage og hedder

således nu Søren Barlebo Rasmussen.


Vi er blevet gift

Søren Barlebo Rasmussen er kursuslederfor ”Research Management Course”, somer et kursus for forskningsledere, derudbydes af LPF i samarbejde medHandelshøjskolens

Efteruddannelsescenter. Billedet her ertaget ved Graduation-ceremonien d.18.08.04. Næste kursus starter til novem-ber. Se www.researchmanagement.dk foryderligere information.

Research Management Course

Forskning og innovation er blevet ”hot” ognærmest en mærkesag for både regeringog Socialdemokraterne. Begge lover øgedebevillinger til området, og senest har rege-ringen med sit finanslovsudspil målrettetsatset på at opprioritere tre hovedområder:nanotek, biotek og it- og kommunikations-teknologi. Forskningsinvesteringerne skalnemlig være med til at sikre det danskevelfærdssamfunds overlevelse, som kræveren langt større fokusering på at udvikle vi-denstunge produkter og services - også ide små og mellemstore virksomheder.

Betyder det så, at der i et højteknologisksamfund ikke er brug for den samfundsvi-denskabelige og humanistiske forskning?”Nej, tværtimod, men problemet er måskenok, at vi er ved at opbygge et vidensam-fund på industrisamfundets præmisser”,mener LPF’s institutleder Søren BarleboRasmussen. Forskning, der kan resultere inye produkter, er meget synlig, mens detmåske er lidt sværere at få øje på, at nyemåder at organisere eller markedsføre påkan skabe ligeså meget velstand og værdifor samfundet. Vidensamfundet forudsæt-ter simpelthen, at vi får nye perspektiverog tankemåder på eksempelvis menneske-lige relationer, design, turisme og oplevel-ser. Altså ting der ikke er bundet i fysiskeprodukter, men mere i sociale omstændig-heder. Det sociale er ikke længere bare”indpakningspapir” for de nye produkter.

Mærsk er ifølge Søren Barlebo Rasmussenet godt eksempel på en stor dansk virk-somhed, som i princippet ikke har et me-get håndfast produkt. – ”De sælger viden-

service i form af transport og god logistik.Selvfølgelig skal de også kunne mestreteknologi, men det kan konkurrenterneogså. Mærsks kernekompetence er ”retti-dig omhu” – at de kan lave logistikken, såden fungerer. Det handler om at få skabten ny forståelse af, hvad vidensamfundeter, så det bliver indlysende for alle, at le-delse og andre erhvervsøkonomiske forsk-ningsområder er lige så vigtige som de tek-niske og naturvidenskabelige områder”.

Hvis LPF skal have del i flere forsknings-midler, må vi derfor blive bedre til at visevores omverden, at det politisk, samfunds-økonomisk og erhvervsudviklingsmæssigtvil være uklogt ikke at satse på ledelses-forskning. LPF skal synliggøre potentialet iforskningen og omsætte dette potentialetil konkrete eksempler. ”Dette kan vi ek-sempelvis gøre ved at generere nye kon-cepter til konsulentvirksomheder, der vise-ligt har en økonomisk effekt, eller ved atuddanne så dygtige ledelseskonsulenter,at danske konsulentfirmaer kan konkurre-re internationalt og dermed generere ind-tægter til Danmark”, forklarer Søren Barle-bo Rasmussen.

De gode forskningsmiljøerDer er i de senere år også kommet øget po-litisk fokus på forskningens anvendelig-hed. For som det hedder: ”skatteborgerneskal have noget for deres penge”, hvilketogså kan ses som et tegn på, at samfundetikke har den samme tillid til universiteter-nes egne prioriteringer som tidligere. Selv-om universiteter qua videnskabstraditio-nen ofte har en forkærlighed for den lang-

sigtede grundforskning, betyder det dogikke, at de fleste forskningsmiljøer ikkesamtidig har haft et godt øje for udnyttel-sesmulighederne på kort sigt. Søren Barle-bo Rasmussen ser heller ikke forskningensom en lineær model, der går fra det grund-læggende, over det strategiske, til det ap-plicerede og så over i direkte produktudvik-ling. ”Alle analyser viser, at sådan foregårvidensgenerering ikke. De forskningsmil-jøer, der er bedst til at generere ny viden, erdem, der satser på en mere dynamisk pro-ces i direkte samarbejde med interessenter-ne. Den fastansatte forsker laver måskenogle ting, der er mere langsigtede, mensden forsker, der er finansieret af en er-hvervsvirksomhed på et to-årigt projekt,forventes at generere nogle ting, der er nyt-tige for virksomheden her og nu. Men poin-ten er, at de samme to forskere i hverdagendeler viden og erfaring og dermed gensidigtbefrugter hinanden. Det er ledelsens opga-ve at sikre, at de to lejre spiller sammen,men det er politikernes opgave at finde ud,hvor balancegangen mellem den privatemedfinansiering og den offentlige basisfi-nansiering skal ligge. Men det er vigtigt, atbegge former er til stede i betydeligt om-fang i et forskningsmiljø”.

Strategier for forskningskommunikationLPF skal naturligvis til hver en tid kunne for-klare den brede offentlighed – fra Maren iKæret til den lille virksomhed i Nykøbing -hvorfor det er vigtigt at prioritere midler tilet ledelsesinstitut. LPF har helt klart en for-pligtelse til at fortælle om nogle af degrundlæggende interessante idéer, der erved at have et forskningsmiljø, forklarerSøren Barlebo Rasmussen. ”Men hvis viuden besvær kunne forklare alle om alle vo-res forskningsprojekter og deres potentia-le, ville vi også have et problem, for så villevores forskning dybest set være uinteres-sant. Det handler derfor om, at vi skal blivebedre til at selektere i, hvad der skal ud tilden brede offentlighed gennem pressen, oghvad der med fordel kan rettes direkte modmålgrupper med forskellige forudsætninger

fx gennem fagblade, nyhedsbreve, konfe-rencer o.l. Først og fremmest handler detdog om, at vi i langt højere grad skal intera-gere med virksomhederne i stedet for bareat kommunikere. Det er ikke kun os, derproducerer ny viden – det gør de altså ogsåude i de offentlige og private organisationerbare på andre præmisser. Så den viden, vier med til at generere i samarbejde med an-dre aktører, har vi en forpligtelse til ikkebare at få spredt men til at sikre bliver om-sat til værdi de steder, hvor den kommerhen. Målet for LPF er derfor ikke god for-midling, god kommunikation, god videns-predning eller god vidensoverførelse, menat omsætte viden til værdi”.

LPF forlader sig ikke på, at viden om, hvor-dan de private eller offentlige forskningsor-ganisationer skal drive god ledelse udeluk-kende kan spredes gennem bøger eller tids-skriftsartikler. Typisk vil instituttet sammenmed nogle af disse organisationer udviklegode koncepter for ledelse, sørge for at dis-se koncepter bliver implementeret og sidenspredt og omsat til værdi for andre organi-sationer, fortæller Søren Barlebo Rasmus-sen. Eksempelvis har LPF udviklet et leder-udviklingskursus for forskningsledere, dernetop har til hensigt at sætte deltagerne istand til at reflektere over, hvad moderneprofessionel forskningsledelse er, og hvor-dan den udføres i praksis. Kurset skal såle-des fungere som afsæt for udviklingsforløbi deltagernes hverdag.

Organisatorisk arbejder LPF p.t. på at op-bygge en række strukturer, der skal gøre detnemmere at håndtere den øgede formidling,kommunikation, omsættelighed, interaktionog målgruppesegmentering. Ligeledes ar-bejder vi på at udvikle flere fora, hvor om-verdenen kan fortælles os mere om, hvad dehar behov for, hvad de kunne bruge os no-get mere til, og hvor vi ikke kommer langtnok i vores omsættelighedsanstrengelser.

På det personlige plan skal den enkelte for-sker arbejde med at blive mere ekstrovert,

men målet er ikke at få en gennemsnitstan-dardforsker, der er god til både at forske, un-dervise og omsætte. ”Vi må gerne være for-skellige, men vi skal så indgå i teams, hvorden forskellighed bliver en styrke i stedet foren svaghed”, siger Søren Barlebo Rasmus-sen, som dog mener, at det at være god tilforskningskommunikation også skal indgå imeriteringen og fx kunne udløse løntillæg.

Kandidaternes kompetenceprofilerEn stor del af et universitets forsknings-kommunikation sker via den forskningsba-serede undervisning. Spørgsmålet er derforom de nyuddannede kandidater fra CBS nuogså formår at formidle deres viden videre,når de kommer ud på arbejdsmarkedet?”Ja, det synes jeg, men hvis du spørger, omde kan blive bedre, så kan de helt sikkertdet. Vi er godt i gang, men er ikke i hus end-nu, og det kommer vi nok heller aldrig helt.Vi skal blive ved med at udvikle os pædago-gisk og bedre til at omsætte vores viden tilværdier og action. Det er jo det, der er inter-essant for vores omverden. Det er ikkeviden i sig selv, men det at den kan omsæt-tes til noget. Og jeg tror, at vi skal fokuseremeget på, hvordan vi kan blive bedre. Vi vilpå LPF i de kommende år arbejde på i høje-re grad at få omsat det, som vi allerede kani dag til action og handlinger både hos osog vores studerende, men også i de organi-sationer, vi direkte samarbejder med”, for-tæller Søren Barlebo Rasmussen.

Efter ønske fra instituttets advisory boardhar LPF netop iværksat en mindre under-søgelse blandt nogle af vores kandidater fracand.merc.(fil.) – også kendt som FLØK-stu-diet - samt SOL og IMM-linierne på cand.-merc.-studiet. Kandidaterne vil bl.a. blivespurgt om, hvad de synes de kan - og ikkekan - efter endt uddannelse, samt deres op-fattelse af arbejdsgivernes årsager til atefterspørge personer med netop deres kom-petenceprofil. LPF ønsker i det hele taget atblive bedre til at håndtere en lang mere kom-pleks udviklingssituation med systematiskinddragelse af studerende og erhvervsliv.

Målet er omsættelighed

Det er ikke nok for et institut som LPF at informere og kommunikere om

forskningen. Hvis den viden vi er med til at generere skal skabe værdi for

samfundet er omsættelighed nøgleordet.

Af Anje Schmidt

Konsensuskonferencen er en metode, der ind-drager almindelige borgere i det specifikkeemne for konferencen. Ideen bag metoden erat berige og udvide den traditionelle debatmellem eksperter, interessenter og politikeremed borgernes opfattelser og holdninger til

nye og måske kontroversielle emner, der haraktuel samfundsrelevans. Borgernes vinkel påemnet bliver således et vigtigt input i vurde-ringen.


Konsensuskonference

Formidlingskonferencen på CBS 3. juni 2004gav gode råd om, hvad bedre og mere målret-tet kommunikation af forskning indebærer


Konference

I den nye universitetslov er det formuleretsom et eksplicit krav til universiteterne, at nyviden formidles til offentligheden med hen-blik på at øge forståelsen for forskning og an-vendelsen af de innovative potentialer. Viden-skabsministeriet nedsatte derfor en Tænket-

ank, der skulle komme med forslag til, hvor-dan man kan sikre befolkningens aktive del-tagelse i samfundsdebatten om forskning.Resultaterne af Tænketankens arbejde ud-kom i en rapport i maj måned.

Forsk og fortæl

Dialog og debat om forskning

Siden kravet om at formidle viden til offentligheden blev nedfældet i den nye

universitetslov har forskningsformidling været på manges læber. Senest i for-

bindelse med, at Tænketanken, nedsat af videnskabsministeriet, barslede

med deres rapport ’Forsk og Fortæl’ - om forståelse for forskning.

Af Gitte Holler og Kathrine Høeg

Rapporten lå dugfrisk til fri afhentning daCBS fredag d. 3. juni endnu engang havdesat forskningsformidling på dagsordenenunder titlen: Forskningskommunikation iDanmark og England - som kulturelt ogpolitisk fænomen.

Find vej i vidensamfundet Claes Amundsen, Kommunikationschef påKøbenhavns Universitet og medlem afTænketanken var indbudt til kort at præs-entere rapportens resultater og ikkemindst dens anbefalinger til, hvordan kva-liteten i fremtidens forskningsformidlingkan øges. Claes Amundsen gjorde detklart, at det noble formål med rapportener at hjælpe almindelige mennesker medat navigere i vidensamfundet. Og netopformidlingen til almindelige menneskereller den brede befolkning blev genstandfor resten af dagens debat. For hvem skalman forvente at få i tale, hvordan skal detgøres og hvad skal der komme ud af det?

De fleste er ligegladeMaja Horst, adjunkt på lpf, og initiativta-ger til konferencen, har netop forsvaret sinafhandling om den offentlige debat. MajaHorst satte i sit oplæg spørgsmålstegn vedom en hurtigere og bedre formidling afforskningsviden til den brede befolkningleder til bedre anvendelse og konsensus.

Formidling af forskningsresultater gennemmassemedier fremmer ikke dialog, menmonolog fra ekspert til lægmand. Griberman til andre former for kommunikation,som rapporten anbefaler tvivler jeg på, at

det automatisk vil føre til en øget interes-se for og forståelse af forskningen.

Igennem erfaring fra egen forskning menerMaja Horst, at ’den brede befolkning’ for-holder sig til offentlige debat om forskningaf meget forskellige grunde: For nogle erdebatten et middel til oplysning om detsande og det rigtige. For andre er debattenet middel til at finde ud af, hvad flertalletsynes er legitimt, når det gælder forskningog innovation. For atter andre er debattenet middel til at råbe vagt i gevær og sætteen demokratisk stopper for forskningen.Men der er også en fjerde gruppe, somslet ikke kan se nogen grund til at involve-re sig i debatten, fordi de ikke mener dehar nogen som helst indflydelse på nogetsom helst. De opfatter ikke forskning somrelevant for et konkret hverdagsliv og haringen intentioner om at interessere sig forden. Ifølge Maja Horst er der formentligrigtig mange mennesker i den sidste kate-gori og det er svært at ændre deres hold-ning. Derfor er mere dialog og kommuni-kation ikke nødvendigvis løsningen og vilikke, ifølge Maja, automatisk have den for-ventede effekt.

Set med internationale brillerInteressen for forskningsformidling er ikkekun et dansk fænomen. Også internatio-nalt er der voksende interesse for feltet’Public Understanding of Science’. IEuropa er der således et stigende antalpolitiske initiativer, der sigter mod at for-bedre forskningsformidlingen. Alan Irwin,prorektor og professor i sociologi på

Brunel University i England, var indbudt tilat give sit internationale perspektiv påemnet forskningsformidling. Alan Irwin erophavsmand til en række bøger om forhol-det mellem forskning og samfund og kriti-ker af ’underskuds-modellen’, dvs. forestil-lingen om, at forskningsformidling er etmiddel til at udbedre en mangel på videnhos lægfolk gennem eksperters monolo-ger. Han pegede på det væsentlige, men ihøj grad også på det vanskelige ved frapolitisk hold at involvere den brede befolk-ning i den offentlige debat. Det er en reali-tet i Europa, at envejskommunikation ermeget mere almindeligt end dialog, forder er barrierer og vanskeligheder ved dia-log. Hvordan man skal gribe det an er enåbenlys udfordring for politikerne, virk-somhederne og universiteterne. Alan Irwinfremhævede dog den danske tradition forkonsensuskonferencer som forbilledlig fordialog mellem offentlighed og forskning,og påpegede at Danmark internationaltofte betragtes som et foregangsland i for-bindelse med at skabe demokratiskediskussioner af forskning.

Gå i dialog med opponenten fra startenAnker Brink Lund, professor i journalistikved Syddansk Universitet, har i mange årforsket i faglig formidling og massemedie-ret kommunikation om forskning. Hansatte fokus på forholdet mellem forskere

og medier og fremhævede, at forskernehar behov for medietræning for at blødeop for det ofte meget anstrengte forholdmellem de to parter. Ideelt ser han en pro-ces, som naturligvis starter med, at beho-vet for forskning opstår. Inden forskerenlukker sig inde og koncentrerer sig om sinforskning, skal der være en åben diskussi-on og kommunikation om emnet mellemforskeren og omverdenen, så der kan blivestillet spørgsmål og eventuelle usikker-hedsmomenter kan blive undersøgt ellerryddet af vejen. Denne fase skal ikke liggei slutningen af processen sådan som detofte er tilfældet i dag. Og offentlighedenskal ikke opfattes som en bred, forskellig-artet masse. I stedet skal man fokusere påudvalgte, relevante medlemmer. Dem somkan fungere som de bedste kritikere.

Deltagerne deltog på opfordring aktivt iden debat panelet rejste. Fra salen komder flere eksempler på, hvilke mure forsk-ningsformidlingen løber ind i til hverdagog der blev efterlyst redskaber til, hvordanman i praksis skal gribe den mere dialog-prægede tilgang med omverdenen an.Selvom konferencen ikke leverede ende-gyldige svar, fik de fire paneldeltageremed deres nuancerede syn på emnet givetderes bud og gode råd om, hvad bedre ogmere målrettet kommunikation af forsk-ning indebærer.

Det er en realitet i Europa, at

envejskommunikation er meget

mere almindeligt end dialog, for

der er barrierer og vanskeligheder

ved dialog.

Alan Irwin

Der skal være en åben diskussion

og kommunikation om emnet

mellem forskeren og omverdenen,

så der kan blive stillet spørgsmål

og eventuelle usikkerheds-

momenter kan blive undersøgt

eller ryddet af vejen. Denne fase

skal ikke ligge i slutningen af

processen sådan som det ofte er

tilfældet i dag.

Anker Brink Lund

Omsættelighedsstrategen for Offentlig og Politisk Ledelse på LPF

Strategien består ifølge politikgruppens officielle beskrivelse

heraf af flere led. Første led er en tæt sammenkobling af politik-

gruppens forskningsinteressenter til deres forskning og under-

visningsudvikling. Her har politikgruppen i år eksperimenteret

med en ny samarbejdsform, hvor forskellige ledere og konsulen-

ter har været inviteret med i forskningsprocessen i et bestemt

forskningsprojekt. Her deltog eksterne i diskussion og udvikling

af forskningsproblemstillinger. De eksterne blev forelagt forsk-

ningsresultater, de bidrog med erfaringer og debat, de fik tilbudt

en forskningsbaseret konference om offentlig ledelse for en af-

grænset medarbejdergruppe. Et eksperiment som politikgrup-

pen vil fortsætte med i form af en politikklub. Anden led er en

decideret kampagne rettet mod at skabe en offentlig debat om

velfærdsledelse. En tretrinsraket der inkluderer udgivelsen af en

bog, kronikker og lignende skriv i relevante danske dagblade

samt en ’virksomhedskonference’. Et andet vigtigt led i strategi-

en er tilrettelæggelsen af undervisning, der på samme måde

som forskningen er underlagt de samme overvejelser om, hvor-

dan forskningen bliver andet end en funktion i egne række, men

også en ydelse for det omgivende samfund. Sidst men ikke

mindst er der også en ny uddannelse i politisk kommunikation

og ledelse i støbeskeen.

Kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse

Forskningsgruppen har netop indsendt en ansøgning om en kan-

didatuddannelse i ’Politisk kommunikation og ledelse’. Her er

tanken at uddanne kandidater med et strategisk blik på politik,

kommunikation og ledelse i organisationer, der agerer i grænse-

landet mellem offentlig, privat og frivillig sektor. Uddannelsen i

”Politisk kommunikation og ledelse” byder således på en ander-

ledes tværfaglig tilgang til udfordringerne på fremtidens arbejds-

marked og er derfor et nyt og selvstændigt bud på kandidater,

der kan arbejde i gråzoner mellem de traditionelle organisationer.

De fleste uddannelser i dag er skræddersyede til at producere

kandidater, der kan varetage traditionelle jobs inden for enten

offentlige institutioner eller private virksomheder. Disse uddan-

nelser er imidlertid domineret af en forestilling om, at deres kan-

didater skal virke indenfor stærkt adskilte sektorer, der repræs-

enterer hver deres arbejdsgange og som har ganske få

berøringsflader med hinanden. Kandidater fra ’Politisk kommuni-

kation og ledelse’ skal kunne tænke og handle strategisk i orga-

nisationer, der er politisk styret eller agerer i et politisk miljø,

være i stand til at analysere komplekse ledelsesproblemer og

kommunikere strategisk om deres løsning.


I forskningsgruppen Offentlig og PolitiskLedelse på lpf, som ledes af professorNiels Åkerstrøm (billedet), var man forudfor det formulerede krav om forsknings-formidling allerede i fuld gang med at ind-

tænke sin viden i forhold til det omgiven-de samfund. Ambitionen er dog ikke atvære på med glimtvise ekspertudsagn iforskellige medier, men at sætte dagsor-denen for den offentlige debat.


Politikgruppen

I disse forskningsformidlingstider, hvor detefterhånden er gået op for en, at det ernemmere sagt end gjort, og hvor kært barnhar mange navne stødte Nyhedsbrevet påendnu en formulering: Omsættelighedsstra-tegi! Vi satte professor Niels Åkerstrøm istævne for at komme den formulering lidtnærmere.

Politikgruppens omsættelighedsstrategiudspringer ikke som man kunne tro af lov-kravet om forskningsformidling. Gruppenhavde været længe undervejs, da det kravblev formuleret. Udgangspunktet for strate-gien var en fælles ambition om et proaktivtmediearbejde. Gruppen mener, at deresforskning og eksterne miljø på nuværendetidspunkt er på et sådant niveau, at de kangøre offentlig og politisk ledelse til en pro-aktiv strategisk enhed med en selvstændigdagsorden for, hvordan medierne skal bru-ges til at skabe debatter om ledelse og poli-tik. På den måde vil de bruge deres forsk-ning til at sætte en offentlig dagsorden fordebatten om offentlig ledelse. At det lige erdenne gruppe, der har formuleret enomsættelighedsstrategi, mener Niels Åker-strøm ikke er nogen tilfældighed. ”For os lådet lige for. Vi beskæftiger os med dis-kursteori og magtrelationer og forholder oshele tiden til, hvad der er gyldigt og hvadder er gældende i det omgivende samfund.Det var naturligt, at vi kastede det lys, vibetragter omverdenen med, på os selv ogstillede os selv spørgsmålet; Hvordan kanvi sikre os, at vores forskning ikke blot ervidenskabelig gyldig, men også kan gøresig gældende?”

At gøre sin viden gældendeFor Niels Åkerstrøm er en strategi for forsk-ningsformidling og en omsættelighedsstra-tegi to meget forskellige ting.”Hovedforskellen er, at ved en omsættelig-hedsstrategi må man medtænke, at vidensimpelthen ikke er det samme i resten af

samfundet, som det er i det videnskabeligesystem. Herinde er viden en funktion i sigselv. Den er grunden til, at vi er her. Atgenerere viden har værdi i sig selv. I andresystemer, dem vi omgiver os med i samfun-det, er viden som funktion uinteressant.Den bliver først interessant når den bliver tilen ydelse, fx et beslutningsgrundlag for enpolitisk beslutning”.

Den grundlæggende tankegang ved forsk-ningsformidling er ifølge Niels Åkerstrøm,at de andre er mindrevidende, og forskerneer bedrevidende, og at det bare gælder omat gøre forskernes viden lettilgængelig forde mindrevidende. Problemstillingen bliver:forskningen producerer viden, viden er etbudskab, der skal formidles, budskabet kanformidles, hvis det gøres enkelt, budskabetmodtages. Det er rendyrket kanyletænk-ning.

Om budskabet er enkelt eller komplekst ercentralt i forskningsformidlingen. Det er endetalje i omsættelighedsstrategien. Detmediestrategiske ligger i forskningsformid-lingen i kanalovervejelser. I omsættelig-hedsstrategien er det snarere refleksionerover, hvordan forskernes viden bliver iagtta-get som ydelse, og i forlængelse deraf at til-rettelægge sin vidensproduktionen, så denkan iagttages på bestemt måder af de for-skellige samfundssystemer.

”Sandheden er, at vi som forskere ikke erherrer over, hvilken viden der er en ydelse.Det afgør dem der skal bruge ydelsen. Vimå altså her tilrettelægge, hvad vi vil medvores forskning og medtænke, hvordan denviden vi genererer her, ser ud derude inogle af de andre systemer”, siger NielsÅkerstrøm og fremhæver i øvrigt, at de ipolitikgruppen gør en dyd ud af at væredrevet af ubehag. Med deres forskning erdet et mål at skabe andres ubehag, ved atstille upraktiske spørgsmål til praksis. ”Hvis

Forskning skal skabe ubehag

Af Gitte Holler

man ikke har en strategi for, hvordan manmed sin forskning kan indvirke på sam-fundsdebatten eller sågar skabe den bliverudfaldet af, hvordan ens viden bruges uden-for vores eget lille system tilfældig” sigerNiels Åkerstrøm.

En kollektiv indsatsDen formulerede omsættelighedsstrategi (sefaktaboks) består dels af eksperimentermed forskellige typer samspil mellem for-sker og omverdenen, af tiltag indenforundervisning og uddannelse og af en kon-kret mediestrategi. Men Niels Åkerstrømmener ikke, at det er forbeholdt alle ogenhver at lave en omsættelighedsstrategi.

’Det giver ikke mening at snakke om dennetype strategi, hvis der ikke er flere til atrepræsentere den. Skal man for alvor rykke,skal det være en kollektiv indsats’.

Det kræver, at det enkelte institut eller cen-ter har arrangeret sig sådan, at det er muligtat bygge sin forskning op i og omkring enløbende dialog om forskningens samspilmed omverdenen. For det er, ifølge NielsÅkerstrøm, i virkeligheden det en omsætte-lighedsstrategi lægger op til og er katalysa-tor for; ’Strategien gør, at man løbende fårsat dette samspil mellem forskningen ogomverdenen på dagsordenen i gruppen. Desteder hvor hver enkelt forsker kører sit eget

løb, og hvor det derfor er meget op til denenkelte, giver det ingen mening at tale omen omsættelighedsstrategi. Her giver kany-lemodellen større mening. ”Kanylemodellener det jeg kalder en udvendiggørelse af rela-tionen mellem viden og det omgivende sam-fund. Forskeren ved noget og leverer en ser-vice til det omgivende samfund ved at pippelidt om det i de strategisk rigtige kanaler.Omsættelighedsstrategien er en indvendig-gørelse, hvor man som forsker må forholdesig strategisk og kritisk til sin forskningsmetode og form – drevet af lysten, modet,men også energien til at skabe ubehag vedmed sin forskning, ved at stille de uprakti-ske spørgsmål til praksis’.


Formidling af forskning har været kodeordetfor de historiske værker Bo Lidegaard harskrevet de seneste år. Han skrev i 1996 dis-putatsen om diplomaten Henrik Kaufmann,og har siden bl.a. skrevet biografien om JensOtto Krag samt et bind af Dansk Udenrigs-politiks Historie. Til daglig er Bo Lidegaardkontorchef i Udenrigsministeriet, og forsk-ningen er derfor blevet til i orlovsperiodersamt weekender. I efteråret 2003 blev BoLidegaard udnævnt til adjungeret professorpå LPF, hvor han er tilknyttet historiegrup-pen. Inden for de seneste år er Bo Lide-gaards forskning blevet læst af en bred læs-erskare uden for det snævre faglige miljø.Formidlingen har ligget Bo Lidegaard påsinde fra starten af forskningsprocessen:

”Forskningen tager sit afsæt i metoden ogkildekritikken, men den er også en del afsamtiden. Fortiden er ikke interessant i sigselv. Det er principielt ligegyldigt, hvad derskete i går, hvis det ikke har betydning idag. Derimod er det interessant, hvis mansom historiker kan bidrage til en bedre for-ståelse af nutiden ved at kaste lys over ud-viklingstræk i fortiden. Som forskere kanvi slet ikke lade være med at stille spørgs-mål, som har bud til nutiden. Som forskerskal man kunne systematisere og sættesine kilder ind i en større sammenhæng,der giver perspektiv til den lille del af forti-den, kilderne kan belyse. Vi er hele tiden idialog med kilderne, og historien bliver tili dette samspil mellem fortiden og nuti-den. Historie er, hvad historikerne skriverom. I fremtiden vil andre forskere stilleandre spørgsmål til de samme kilder. Alt ialt betyder det, at den samfundsvidenska-belige og historiske forskning ikke er vær-dineutral. Fortiden er åben for fortolkning– og der findes ikke nogen historisk ellerpolitisk sandhed. Men som forsker kanman via gennemsigtighed i sin forsknings-proces gøre rede for, at noget er mere

sandt end andet, siger Bo Lidegaard.”

De seneste år har været præget af opbrudog i den forbindelse er formidlingen afforskningsbaseret viden afgørende:”Historikerne har jo ikke monopol på histo-rien. Der er mange, som giver deres budpå, hvordan fortiden så ud - og det er i sigselv en god ting. Historikernes særlige for-pligtelse er at give et fagligt funderet budpå, hvordan vores fortid så ud, og hvordanvi kom fra den gang til nu. Det skal vi gøreinden for den faglige tradition, der gør detmuligt at føre en debat, der ikke svæver friti luften, men tager afsæt i kilderne og der-med i den virkelighed, der fandtes engang.Vi må forsøge at forstå og formidle forti-dens dilemmaer, så også nutiden forstår desvære afvejelser, som også fortidens aktø-rer stod over for. Hvis vi ikke kender vorhistorie, er resultatet rodløshed. Uden fæl-les erindring åbner vi døren for historieløs-hed og billige moralske domme over forti-den. Derfor må historikeren prøve at nå udtil den brede offentlighed. Vores demokratibygger jo blandt andet på oplysning ogviden om historien.”

Både samfundsvidenskaberne og historienskal smide sit forbehold over for formidlin-gen til den brede offentlighed, lyder det fraBo Lidegaard: ”I en periode i 1980'erne og90'erne synes jeg, at den historiske stemmehørtes for lidt i den offentlige debat. Storedele af historieskrivningen var blevet indad-vendt og henvendte sig ikke til ret mangeuden for de snævre faglige miljøer. Der varmåske også en tilbøjelighed til, at den storefortælling var blevet mistænkeliggjort. Detgjorde det inspirerende at prøve kræftermed et bredt biografisk og fortællendeværk, som det jeg skrev om Henrik Kauff-mann. Den brede fortælling gør det muligtat vise sammenhænge og at sætte specialvi-den ind i en større sammenhæng.”

Forskning og oplysning

Af Steen Andersen

Bo Lidegaard er historiker, dr.phil. Harsiden 1984 arbejdet i Udenrigsministerietog er i øjeblikket kontorchef med ansvarfor dansk politik i Mellemøsten og Syd-amerika. Bo Lidegaard blev i 2003 ud-

nævnt til adjungeret professor i erhvervs-historie ved LPF’s Center for Virksom-hedshistorie. Han er bl.a. forfatter til bio-grafien om Jens Otto Krag, som er solgt iover 100.000 ex.


Adjungeret professor

Forskere og journalister har forskellige for-udsætninger og arbejdsbetingelser. De for-skelle ligger til grund for den gensidigemistillid, de nærer til hinanden. Selv ombegge parter har brug for hinanden.

Med erfaringer på den ene side som for-sker herunder formidler af egen forskning itrykte og elektroniske medier (ekspert), ogpå den anden side som journalist og for-midler af andres forskning (halvstuderetrøver) kan jeg anbefale otte regler for for-skeres omgang med medier.

1. Vær formidler af din egen forskning.Overlad det ikke til andre – de professi-onelle – med mindre du er nybegynder.Lær det selv. Det kan lade sig gøre.

2. Vælg dit medie (dagblad, fagblad, ma-gasin, radio, tv) med omhu og – hvis dukan – også journalisten. Pressemedde-lelser, udsendt til alle, havner hos allesamme sted: I papirkurven. Journali-ster drukner i pressemeddelelser, menønsker solohistorier.

3. Være venlig og tålmodig over for jour-nalister, ikke nedladende. Selv om devirker/er uforberedte og stiller ”dum-me” eller kritiske spørgsmål. Det kanvære en bevidst strategi.

4. Som afsender bør du begrænse dig tilfå hovedbudskaber. I elektroniske me-dier ét eller to budskaber, når der er 1eller 2 minutter til disposition. Vær vil-lig til at forenkle. Tag hensyn til læse-rens, lytterens eller seerens forudsæt-ninger og journalisten, som er i modta-gerens sted.

5. Gør dig selv og journalisten klart, hvil-

ke af dine udtalelser, der er til bag-grund/orientering og altså ikke til citat.

6. Hvis du bliver citeret direkte, så bedom efterfølgende at få læst op, hvadjournalisten citerer dig for. Journalisterhar altid tid til at ringe tilbage – uansetdeadline. Gør klart, at dit ønske ikke erudtryk for personlig mistillid med ensikring for begge parter mod misfors-tåelser og fejl. NB også hvis der er taleom et telefoninterview med båndopta-ger på. Journalister overholder normaltden slags aftaler.

7. Vær pædagogisk. Forklar, definér fag-termer, hvis det du bruger dem. Brugkorte sætninger – mundtlig og skriftligtUndgå lange relative bisætninger, derslynger sig ind og ud mellem hinandenligesom spaghetti, der har kogt forlænge, i dine bestræbelser for at gørealt klart, så enhver idiot, også den tum-bede uvidende journalist og hans un-derbegavede læsere, der er mindst ligeså uvidende, når de læser den ånds-svage avis, kan forstå alle de klogeting du, siger og de perler, du servererfor dem, der måske endda er noglesvin, på skrift. Fés den ind? Altså, fåbudskabet ud, kort og umisforståeligtuden mange forbehold og reservatio-ner. Ikke på teoretisk, sydgermanskskolastik.

8. Fagligt funderede kommentarer og for-midling af forskning i døgnets medier erikke let – selv ikke af egen forskning.Men det KAN læres, hvis man er åben.Drop puritanismen og forbeholdene, omat det er pop og ikke ”fint” at populari-sere, formidle, gå i medierne med kom-mentarer og at blande sig i debatten.

Eksperter og halvstuderede røvere

Otte råd om forskeres formidling i medierne.

Af Ole Lange

Ole Lange, historiker, dr. phil. 1980, an-sat på CBS 1988. Har en akademisk fortidsom stipendiat og lektor på KøbenhavnsUniversitet 1970-78, og en journalistisksom fuldtidsreporter, vikarierende kultur-

redaktør, anmelder og kommentator påDagbladet Information 1978-88 og vedPolitiken som anmelder og kommentator1989-94. Modtog 1996 Dansk Forfatter-forenings og Kulturministeriets

Fagbogspris.

Ole Lange

Ritt Bjerregaard havde ret, da hun

som undervisnings- og forsk-

ningsminister allerede i 1976 i en

kronik i Politiken var efter for-

skerne og truede dem på bevillin-

gerne, hvis de ikke kom ud af el-

fenbenstårnene, blandede sig og

formidlede.

Derfor: Lær det. Det tager tid. Men

det er nødvendigt.

Ole Lange

lpf Nyhedsbrev | Årgang 7 | Nr. 3 | September 2004 | 16 lpf Nyhedsbrev | Årgang 7 | Nr. 3 | September 2004 | 17

Jacob Holm Hansen er uddannet cand.-merc.(fil.) 2002 og var forinden selvstæn-dig i 10 år. Han har ønsket at integrere sinakademiske viden og sine erhvervserfa-ringer med en ErhvervsPhD om:

Integrated communication and brandstrategy. Jacob Holm Hansen og AndersBordum har bogen Erhvervslivets Strate-giske Ledelseskommunikation under ud-givelse.

Jacob Holm Hansen

Tina Nørgaard, Corporate Brandmanager,Corporate Communications i NovoNordisk, en afdeling med ca. 25 ansatte.Tina Nørgaard har en baggrund somcand. pharm. samt en MPA fra CBS og har

tillige arbejdet som ekstern konsulent formedicinalbranchen. Hun er ansat til atdefinere et Novo Nordisk brand og ekspli-citere og implementere det, bl.a. har hunansvar for den visuelle identitet.

Tina Nørgaard

Behovet for et ”nyt” Novo Nordisk brandCorporate Brand Manager Tina Nørgaard ervejleder for Jacob Holm Hansen i Novo Nor-disk. Hun har tidligere arbejdet med marke-ting i medicinalindustrien, men arbejder idag i Corporate Communications med an-svar for at udvikle Novo Nordisk brand i heleorganisationen. Tina Nørgaard forklarer, atdet er en yderst omfattende og forholdsvisny proces for Novo Nordisk: ”Novo Nordiskskal implementere sit nye Corporate brand iden globale organisation, og det er kun ble-vet gjort en enkelt gang før i forbindelsemed opsplitningen mellem Novo Nordisk ogNovozymes i 2000. Det kan man blive over-rasket over at høre, fordi Novo virker så ho-mogen udadtil. Men denne kommunikationer ikke skabt gennem en bevidst brand-stra-tegi, men er mere en historisk betinget ud-vikling. Novo Nordisk har ikke arbejdet me-get med corporate branding før.”

Ifølge Tina Nørgaard har processen væretet stykke tid undervejs: ”Det var i 2000med opdelingen af Novo Nordisk og Novo-zymes, at vi fik behov for at definere phar-ma-delens egen identitet. Siden da har vihaft et brand promise ”Being There”, mendet stod hurtigt klart at ”Being There” ikkesagde særlig meget om vores identitet somvirksomhed. Navnet var reaktivt, og sådanagerer virksomheden jo slet ikke. Navnetvar for blødt til Novo Nordisks progres-sivitet”, siger Tina Nørgaard.

Behovet for et stærkt brand er også vokset,

fordi virksomheden udvider sig på det globa-le marked. Her kender man ikke Novo Nor-disk, som man gør i Norden, siger Tina Nør-gaard: ”Vi har behov for at eksplicitere voresbrand overfor vores mange medarbejdere iudlandet. Vi danskere har en god forståelseaf, hvad Novo Nordisk er, og hvad Novo Nor-disk repræsenterer, men den findes ikke glo-balt set”. Hun ser tillige et behov for et stærktbrand ved overtagelsen af nye virksomheder:”Vi har f.eks. for nyligt købt et insulinfirma iBrasilien og her er det vigtigt at kunne vise denye medarbejdere, hvem vi er, så hurtigt sommuligt”, siger hun og uddyber: ”Datterselska-berne er markedsselskaber med lokalt kend-skab, og det er vigtigt at den styrke fasthol-des. Men det er tillige vigtigt, at de som yder-ste lag af organisationen også kan agere efteret klart Corporate Brand.”

Integration af kommunikationJacob Holm Hansen følger denne proces påtæt hånd. Han arbejder halvdelen af tidenpå lpf og halvdelen af tiden i Novo Nordisk.Han har ingen specifikke arbejdsopgaver iNovo Nordisk, men deltager i relevante kur-ser og møder om branding og kommunika-tion i organisationen. Desuden fungererhan som sparringspartner for CorporateCommunications, og især for Tina Nørga-ard: ”Som Ph.d. kan jeg tilbyde mine argu-menter som et beslutningsgrundlag, og dekan vælge at imødegå dem og tage dem tilefterretning, men jeg kommer ikke til atpåvirke nogen organisationsændring”, for-tæller Jacob om sin rolle i Novo Nordisk.

Branding i Novo Nordisk

ErhvervsPhD Jacob Holm Hansen følger på tæt hold arbejdet med branding i

Novo Nordisk. Virksomheden står over for en stor implementeringsopgave.

Han forsker i brands og kommunikationsstrategi og ser det som et stort privi-

legium at følge processen i Novo Nordisk. LPF Nyhedsbrev har talt med Jacob

og Novo Nordisk Corporate Brand Manager Tina Nørgaard om den proces

Novo Nordisk står overfor.

Af Lonnie Hansen

Jacobs projekt handler om fordelen ved athave en integreret strategi for branding ogkommunikation i virksomheden. Projektethar titlen Integrated communication andbrand strategy. Ifølge Jacob er kommunika-tion og branding sjældent integreret, hver-ken i praksis eller teori, og det kunne manmed fordel gøre, fordi der er potentiale foren enorm synenergi: ”Corporate communi-cations formål er at varetage virksomhedensomdømme. Corporate brandings formål erat skabe en stærk identitet og selvbeskrivel-se, og product brandings formål er at mar-kedsføre produkter. Hvert område foreskri-ver, hvordan man bør kommunikere, nårman vil udbrede et budskab, et identitetsaf-tryk og en vare, og de kunne med fordel talesammen”, uddyber han.

Datterselskaberne er de største udfordringerTina Nørgaard arbejder konkret med forhol-det mellem Corporate Branding, CorporateCommunication og Product Branding. Hen-des ambition er at skabe en større sammen-hæng mellem de tre områder, og hendesstørste udfordring er at skabe et ejerskabhos datterselskaberne over for Novo Nordisksom et brand. Ifølge hende er de primært op-mærksomme på de enkelte produkter og ikkepå Novo Nordisk som brand: ”Datterselska-berne er salgsselskaber, og de er gode til Pro-duct Branding. Det er vores opgave at givedem den dimension som det Corporate Brandkan give. Hidtil har de set Corporate Brandingsom noget, der skal udføres centralt, og deter meget forkert. Det er særligt i de yderstelag af organisationen, at et godt CorporateBrand kan understøtte forretningen, men deter utrolig svært at implementere.”

Hun fortæller, at de har grebet definitionenaf det nye brand an som en intern procesmed en ekstern facilitator. Som projektlederhar hun selv haft mulighed for at bevægesig rundt i organisationen: ”I Novo Nordiskvil implementeringen tillige blive styret af enbredt sammensat projektgruppe af perso-ner, som kan være forskellige steder i orga-nisationen og fungere tværorganisatorisk.”For Tina Nørgaard giver det en række forde-le: ”Vi har særligt et problem med at væreen lille organisation fra et lille geografiskområde med fælles forståelse og at skulleagere globalt. Oftest går man fra at have etglobalt brand til at forankre det lokalt. Herer det omvendt, og der er det en fordel medprojektledere, som kan forankre processenlokalt. Den største hurdle for CorporateCommunications som en del af hovedkvarte-ret er at tænke de langsigtede projekter ud iløsninger og få de store datterselskaber tilat agere efter et Corporate Brand. Corporatebranding er i sig selv en centraliseringspro-ces, og det er vigtigt at finde nuancer, sådatterselskaberne kan arbejde i de lokalemarkeder”, påpeger hun.

Novo Nordisk er ekstrem proaktivJacob Holm Hansen siger, efter at have fulgtNovo Nordisk i et års tid: ”Jeg er imponeretover deres Corporate Communication, somer ekstrem proaktiv. De tænker alle eksem-pler igennem og analyserer på CorporateCommunications aktiviteter i deres omver-den. Et eksempel på, hvordan de integrerermarketing og branding er i deres produktre-klamer. Novo Nordisk reklamerer ikke direk-te til forbrugeren, men reklamerne har enhøj grad af troværdighed, som man ikke nor-

malt vil tilskrive branding af det enkelte pro-dukt, men almindelig kommunikation. Detkan andre lære af.” Han mener dog, at NovoNordisk kan forbedre og udvikle denne inte-gration med deres implementering af et Cor-porate Brand: ”I Novo Nordisk har de gjortforarbejdet, men de har endnu ikke udnyttetdet til at integrere Corporate Branding ogProduct Branding. Det kan de med fordelgøre, fordi Novo Nordisk globalt set er en lillevirksomhed med begrænsede ressourcer tilmarkedsføring af produkter. Det vil være enfordel at bruge en integreret strategi mellemvirksomhedens image, CSR profil (red. Corpo-rate Social Responsibility) og Product Brandsi deres markedsføring”. Kvaliteten af produk-tet er udviklet, men de har et stort potentialei at udnytte deres Corporate Brand på pro-duktniveau.”

Problematikken viser sig i det daglige, nårmarketing og Corporate Communicationikke taler nok sammen, siger Jacob, og gi-ver et eksempel fra Novo Nordisk hoved-kvarteret: ”Når de forskellige enheder ikkeudnytter lighederne imellem kommunikati-onsformerne optimalt, hersker der en gradaf ”silo-tænkning”. Selv om der fysisk er 6-8km mellem afdelingerne, så er der en verdentil forskel. Det har også en konsekvens glo-balt set. Det havner også længere ude i or-ganisationen, som fx Kina og Japan, når derikke er en samlet tankegang i hovedkvarte-ret, ” siger Jacob. Hermed understreger han,at udviklingen af et brand med rækkeviddeud i organisationens yderste led, har behovfor en integreret kommunikationsstrategi.

Projektets overordnede formål er: at under-søge mulighedsbetingelserne for at skabe enintegreret kommunikations- og brandstrategimellem områderne corporate communication,corporate branding og produktbranding. En in-tegreret strategi kan skabe forståelse og syn-

ergi, dvs. koordinere, balancere og optimereaktiviteterne inden for og mellem områderne.Dermed skabes en mulighed for at udnytte po-tentialet mellem produktbranding, corporatebranding og virksomhedskommunikation i be-slutningsprocesser.

ErhvervsPhD-projekt:

Sagt om Offentlig Ledelse i Management-staten ved bogpræsentationen 9. september2004:

”Det er den mest favnende og righoldige be-skrivelse af betingelser for offentlig ledelse,jeg indtil nu er stødt på”.Klaus Majgaard, forvaltningsdirektør, Frederi-cia Kommune.

”Det er en krævende, men vedkommendebog, der har noget at sige både om og til ossom ledere”!Leo Bjørnskov, Departementschef, Viden-skabsministeriet.


Anmelderkommentarer

Forskningskommunikation for at blive klogere

Af Christine Antorini, fmd. for tænketanken vedr. bedre forståelse for forskning

Der er ikke noget bedre, end når ens tanker kan være med til at gøre en forskel for andremennesker. Det er en helt grundlæggende følelse, jeg tror de fleste kan genkende – ogsåselvom man ikke er forsker. Det er udfordrende for en selv, når omverdenen reagerer pådet, man har tænkt. Det er opløftende, når man kan mærke, at man har givet andre men-nesker en aha-oplevelse over at have præsenteret et synspunkt på en overraskende nymåde, så man pludselig ser på en sag med andre øjne. Det er deprimerende, når man fin-der ud af, at det man selv syntes var indlysende alligevel var uklart i kanterne, når detskulle formidles til andre. Man havde ganske enkelt ikke tænkt godt nok over det forin-den. Det er for fedt, når ens arbejde er med til at sætte så meget dagsorden, at det bliveromdrejningspunktet for de væsentlige diskussioner i en rum tid fremover. Derfor er forsk-ningskommunikation vigtigt for enhver forsker. Det er ganske enkelt med til at skærpeens egen tænkning.

Forskningskommunikation er også vigtigt for omverdenen. Det er vigtigt, at forskere sæt-ter deres hypoteser og viden i spil: I den offentlige debat, så debatten ikke bare byggerpå at enhver mening er lige god – uanset velunderbygget viden. Der er brug for forskere,der tager stilling til, om deres forskning kan være med til at sætte focus på de væsentligeog kontroversielle debatter – hvad enten det handler om klimaforandringer, udflytning afarbejdspladser eller islam. Det er også vigtigt, fordi meget forskning ikke handler omsandt eller falsk men lægger op til nogle valg. Hvilke muligheder og risici er der fx i nano-teknologi, der på sigt kan bruges til at udvikle helt ukendte materialer, der ikke eksistereri dag?

Forskningskommunikation skal ikke ende som bare endnu en forpligtelse i den nye uni-versitetslov. Det er vigtigt, fordi der er brug for det. Danskerne er blandt de mest forsk-ningssøgende og videbegærlige i Europa – universiteterne kan hjælpe de videbegærligeborgere ved at stille deres forskning og forskere til rådighed.

I tænketanken er vi imod en millimeterretfærdig formidlingsforpligtelse til enhver forsker.Noget forskning egner sig ikke til en bred formidlingsindsats men er rettet mod en snæverkreds af forskere. Nogle forskere er fremragende forskere, men dur ikke til bredere for-midling. Men alle universiteter og sektorforskningsinstitutioner har en forpligtelse til atudarbejde en strategi for at synliggøre den væsentlige forskning, der udspringer af deresforskningsmiljøer. Der skal ske en systematisk uddannelse inden for forskningskommuni-kation, og man kunne starte på forskerskolerne. Og der bør være en forpligtelse til allere-de ved ansøgning om forskningsmidler at der er en kommunikationsplan, så formidlingentænkes med i forskningsprojektet fra starten.

Og så bør fremragende forskningskommunikation være meriterende. Fx i forbindelse medde decentrale lønmidler eller ved, at forskningskommunikation kommer til at vægte i for-bindelse med ansættelser.

Gæstepennen i dette nummer skrives afChristine Antorini, som er cand.comm. ioffentlig forvaltning fra RUC, og bl.a. tidligerevar vært på Deadline, DR2. Hun var 2003-2004 formand for Videnskabsministerietstænketank om forskningsformidling.


Gæstepen

Dorthe Pedersen (red.): Offentlig ledelse iManagementstaten, Samfundslitteratur,2004.

Bogen er den første af sin art og et længeventet bidrag til debatten om offentligledelse. Omdrejningspunktet er de særligeledelsesbetingelser, som managementsta-ten og dens mange styringsteknologier sæt-ter for såvel ledere som medarbejdere.Inspirationen kommer især fra diskurs- ogsystemteori samt fra governance-debatter-ne inden for statsteori, politisk økonomi ogretssociologi. Der stilles skarpt på spørgs-mål som: Hvordan lede og beslutte i spæn-dingen mellem mange logikker og hensyn?Hvordan kommunikere strategisk, når manikke er herre over kommunikationens fort-sættelse? Og hvordan lede medarbejdere,der leder sig selv? Svarene leverer tilsam-men et konstruktivt kritisk perspektiv påPublic Governance.

Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal,Organisationsteori – struktur, kultur,processer, Handelshøjskolens Forlag, 4. udgave, 2004.

Den nye udgave er den fjerde udgave afOrganisationsteoribogen, den første udkomi 1986 og den har således været en udbredtlærebog i foreløbig 18 år. Den foreligger iøvrigt også i en norsk og svensk udgave.Nyhederne i 4. udgave er, at der nu er prak-tiske cases fra den offentlige sektor (enkommune og et hospital), desuden er derkommet cases med, der har et globalt per-spektiv (Coloplast og Accenture), og endeliger tekst og litteratur ført helt up-to-date.

Per H. Hansen og Jeppe Nevers (red.),Historiefagets teoretiske udfordring,Syddansk Universitetsforlag, 2004, 248 kr.

Denne bog henvender sig til historiestude-rende og andre interesserede, der ønskeret anvendelsesorienteret perspektiv påhistoriefagets teoretiske udfordring.Bogens artikler er skrevet af folk mednoget på hjerte og med solid viden og erfa-ring fra deres egen forskning og undervis-ning. Da artiklerne konsekvent kombinererteori med eksempler, er bogen særlig vel-egnet til undervisning i historisk teori ogmetode på universiteter og andre højerelæreanstalter

Ole Thyssen: Genkendelses under – enlille bog om iagttagelse. Udkommer påGyldendal 1. november 2004.

Der står en pølsevogn på Dronning LouisesBro. Enhver kan se den og røre ved den.Men hvad vil det sige at se den? Hvad gørman når man ser, hvordan genkender mandet man kender, hvordan sikrer man sig, atandre ser det samme, og hvordan afgøresdet om man ser forkert? Med pølsevognensom bærebølge kastes læseren ud i enhjernevridende undersøgelse af, hvad detvil sige at iagttage og genkende. Bogen eren filosofisk traktat, et lyrisk digt, et musi-kalst litani og et styrkdyk ned i eksisten-sen, den er en bog om alt og intet og rum-mer intet nyt, men giver ord til det dybt for-trolige.

Larry E. Greiner, Thomas Olsson & FlemmingPoulfelt: The Contemporary Consultant –Educating Today’s Consultants.Thomson:South-Western, juni 2004, $29.95.

En ny casebog om og til konsulenter samtstuderende i konsulentmetien har setdagens lys. Der er tale om en samlingcases, som dækker seks områder: konsu-lentbranchen, en række serviceområder,konsulentprojekter, konsulenten som for-andringsformidler, ledelse af konsulentfir-maer samt konsulentarbejde i fremtiden.

Nye Lpf Bøger

LPF – Nyhedsbrev udgives af:

Institut for Ledelse, Politik og FilosofiCBS - Handelshøjskolen i KøbenhavnBlågårdsgade 23B, 2200 København Ntlf.: 3815 3630mail: [email protected]: www.mpp.cbs.dk

Ansvarshavende redaktørSøren Barlebo Rasmussen, [email protected]

RedaktionAnje Schmidt, [email protected] Holler, [email protected] Høeg, [email protected] Hansen, [email protected] Andersen, [email protected]

AbonnementGratis tilmelding til LPF’s nyhedsbrev på web:www.mpp.cbs.dk eller pr. mail [email protected].

FotoThomas Lekdorff, Agnete Schlichtkrull, TaoLytzen, Henrik Strube m.fl.

LayoutWestdesign

TrykCenter-TrykOplag: 1200ISSN nr.: 1601-8974

LPF påtager sig intet ansvar for manuskripterm.v., som indsendes uopfordret.

Udgivelsesdatoer i 2004Nr. 3: 20. septemberNr. 4: 10. december

Begivenheder og personer

primo augustEn delegation af seniorforskere og ph.d.-stipendiater fra LPF deltog i årets Academy of Ma-nagement konference i New Orleans. AoM-konferencen er den vigtigste internationale kon-ference for ledelses- og organisationsteoretikere.

10-11. augustSom led i en ekstern evaluering af instituttets forskning havde LPF besøg af de tre evaluato-rer: prof. Peter Scott, Kingston University, prof. Björn Wittrock, Uppsala University og prof.Rod Coombs, University of Manchester. Evalueringsrapport ventes behandlet på Fakultets-rådsmødet i oktober.

3. septemberCBS har som leder af et større konsortium med bl.a. RUC, DTU og KU indsendt ansøgning tilVidenskabsministeriet om etablering af Iværksætter Akademi.

9. september Den nye bog “Offentlig ledelse i managementstaten”, redigeret af Dorthe Pedersen, blevpræsenteret ved et arrangement på CBS. Præsentationen var en del af MPA's - Master ofPublic Administration - 10 års jubilæum.

16. septemberSeminar med Peter Holdt Christensen: ”Knowledge sharing as a means to overcoming orga-nizational interdependence”, kl. 13, LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal.

24. septemberBent Meier Sørensen forsvarer sin ph.d. afhandling ”Making Events Work – Or, How to Multiply Your Crisis”, kl. 14-16, CBS, Solbjerg Plads 3, KPMG aud. (s.05).

29-30. septemberTema: Mesterskabet - Pursuing perfection in leadership and art med bl.a. forelæsning afgæsteprofessor ved Center for Kunst og Lederskab, professor og violinist Paul Robertson.Yderligere oplysninger på www.cbs.dk/cal.

21. oktoberSeminar med Nicolai Juul Foss: Hvad er konkurrencemæssige fordele?, kl. 10-12, LPF,Blågårdsgade 23B, 2. sal.

26-27. oktoberArrangement: Intelligent branding – kunst mod branding, anti-branding m.m. www.cbs.dk/cal

1-3. novemberResearch Management Course – Uddannelse for forskningsledere udbydes for 3. gang isamarbejde med HHE. Yderligere oplysninger hos: Maj Cecilie Nielsen, [email protected].

11. novemberSeminar med Claus Nygaard, CBS Learning Lab: Fra strategi til strategizing som koncept, kl.10-12, LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal.

24-26. novemberSeminar for systemteoretikere om ”Velfærd og systemteori”, hvor den skandinaviskevelfærdsstat sættes til debat. Yderligere oplysninger på www.cbs.dk/ccc eller hos LouiseFalster-Hansen, [email protected].

24-26. novemberRENT konference (Research in Entrepreneurship and small business) afholdes på CBS undertitlen Managing complexity and change in SMEs. Se mere om konferencen på www.eiasm.beog om LOK forskningscenter på www.lok.cbs.dk

29. novemberAdvisory Board-møde på LPF kl. 16.30-18.30, hvor bl.a. resultaterne af den igangsatte kandi-datundersøgelse skal diskuteres.

1. decemberLPFs Center for Knowledge Governance holder conference om “Human Resource Managementand Knowledge Management: the Interface”. Yderligere oplysninger på. www.cbs.dk/ckg.

9. decemberSeminar med Christian Tangkjær: Hvordan kan vi forstå udviklingen af strategier for strate-gier?, kl. 10-12, LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal.

▲

Documents

LPF Nyt - September 2004