Pædagogikken 4, 2009

ny børnehavealder – fejl eller succes?

kommunalvalg ‘09buPl-krav til krav til Politikerneasylbørn arrangementer udtalelse fra gf

b u P l h o v e d s t a d e n # 4OKTOBER 2009

PÆDAGOGIKKEN

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Erik Steppat / FlussiTorben Kastrup

Fotograf:Torben Kastrup (medmindre andet er angivet)

Forsidefoto og side 3-5:Fotolia.dk

Oplag: 5.600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Midt i strømmen af vedtagelser af økonomisk hårdt pressede kommu-nale budgetter for 2010 er det glædeligt med en lille solstrålehistorie. SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav sidst i septem-ber en forskningsrapport, der omhandler børnehavens betydning for børns udvikling.

Kort sagt konkluderer forskningsrapporten, Børnehavens betyd-ning for børns udvikling – igen.

Det giver mening, at børn går i pædagogisk højt kvalificerede bør-nehaver (og vel også i andre pædagogisk højt kvalificerede instituti-onstyper, red.). Forskningsrapporten er baseret på 206 internationale og danske undersøgelser af, hvad børn får ud af at være i (primært) børnehaver.

Børn, der har gået i højkvalitets børnehaver, klarer sig bedre gennem livet end børn, der ikke har fået denne chance. Gode børnehaver er en investering, der giver en samfundsmæssig gevinst.

Høj kvalitet betyder, jævnfør forskningsrapporten,• atpersonalethardefornødnekvalifikationer(iDanmark=pæda-

goguddannelsen og gerne tilknyttet løbende efter- og videreuddan-nelse),

• atpersonalenormeringenergod,• atpersonalethartidtilbørnene,• atderergodpladsog• atdefysiskeforholderiorden.

Du kan læse mere om og downloade forskningsrapporten, Børne-havens betydning for børns udvikling på ww.sfi.dk.

Kommunalvalget

Den kommunale valgkamp er godt i gang og spørgsmålet om priori-teringen af arbejdet med, omkring og for børn og unge i kommunerne trænger sig på. Hvilke visioner har kandidaterne fra de forskellige partier på børne- og ungeområdet? Og hvordan vil kandidaterne nå deres mål?

I BUPL Hovedstaden mener vi, at konklusionerne i SFI forsknings-rapporten, Børnehavens betydning for børns udvikling, bør spille en større rolle, når de kommunale budgetter bliver lagt. Medlemmerne og BUPL skal sammen arbejde for, at de samfundsmæssigt positive ge-

vinster ved at satse på gode vilkår for børn og unge i institutioner og klubber sættes mere markant på de kommende og genvalgte po-litikeres dagsorden fra 2010 og frem.

LEDER

et skulderklap til pædagogerne

2 Leder

3 Ny børnehavealder – Fejl eller succes?

6 Interview: Dem, som tør udfordre status quo, vinder nye vælgere

8 Vox-pop

10 Tryghed over alt i København og god plads til børn og unge:

• BoAsmusKjeldgaard,SF • FrankJensen,Socialdem. • RikkeLauritzen,Enhedslisten • MargretheWivel,

DetRadikaleVenstre

16 Tidtilkompetenceudvikling ogkravomkompensationformedarbejdernes ret til øget fravær

17 GF-udtalelse 2009

18 Kort nyt

19 Arrangementer

20 Asylcentreerikkeforbørn

2

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden

3

fejl eller succes?De politiske fronter omkring daginstitutionerne på Frederiksberg er trukket skarpt op. Mange års massive merindskrivninger har sat det pædagogiske arbejde under pres. Sidste års budgetforlig der flyttede børnehavealderen til 2 år og 10 måneder, har også sat fokus på hvad det er for ram-mer, pædagogerne har at arbejde under.

Pædagogikken har bedt spidskandidaterne for hhv. Socialdemokraterne og Venstre om at kom-me med deres bud på hvilke udfordringer de ser som de vigtigste at få løst i den kommende tid.

ny børnehavealder

DEBAT – KOmmUnALvALg ‘09

4 PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009

Af Katrine Lester, Socialdemokraterne

Frederiksberg er børnenes by. Flere og flere børnefamilier vælger forstæ-derne fra og Frederiksberg til – og tak for det. En by med mange børn er en by i trivsel.

Det er politikernes fornemste op-gave at give de mange børn gode rammer. Der bygges mange nye in-stitutioner på Frederiksberg i disse år, og på sigt kan det endda blive til en helt ny skole. Socialdemokraterne støtter fuldt op om den plan for nye institutioner, der er en del af budget-tet for 2010 – og om de udvidelser, der allerede sættes i gang i år.

Vi er ikke bekymrede for, om vi byg-ger flere institutioner end der er brug for. Merindskrivninger er for længst blevet hverdag i daginstitutionerne,

»nedsættelsen af børnehavealderen har vist sig at være en kæmpefejl«

Nedsættelsen af børnehaveal-deren har vist sig at være en kæm-pefejl. I børnehaverne fortvivler personalet over de mange ble- og middagslursbørn, der har forrykket hverdagen i institutionen. I vugge-stuerne presses institutionerne af færre selvhjulpne børn – uden der er kommet flere hænder. Jeg har endnu ikke mødt én eneste pædagog el-ler daginstitutionsleder, der ikke har fortalt mig om problemer med ned-sættelsen.

Socialdemokraterne mener, at børnehavealderen bør være 3 år. Det sagde vi sidste år, da vi gik med til en midlertidig nedsættelse af børneha-vealderen, der skulle sikre det nød-vendige antal vuggestuepladser. Og det siger vi igen i år.

Det har vist sig, at for de borgerlige handlede det ikke kun om at finde pladser, men om at spare penge. I 2010 er den store udfordring at finde børnehavepladser, og en del af løs-ningen er at føre alderen tilbage til de tre år – det siger de borgerlige desværre nej til.

I det borgerlige budgetforlig for 2010 er der indlagt en række takst-forhøjelser. Dels i børnehaverne som følge af madordningerne, men også vuggestueforældre må helt urimeligt slippe 503 kr. mere om måneden for deres plads. Også SFO’erne kan se frem til takstforhøjelser, og Socialde-mokraterne frygter, at det vil give flere nøglebørn. I Esbjerg og Haderslev har man set, at takstforhøjelser i SFO har betydet udmeldelser. Der er ikke megen trivsel i at være nøglebarn når man er 7 år!

og det er helt urimeligt. Antallet af pladser skal passe til antallet af børn. Hvis børnetallet falder, kan de ”mid-lertidige” pavilloner, der står ved mange institutioner sløjfes.

DEBAT – KOmmUnALvALg ‘09

PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 5PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 5

Af Jan E. Jørgensen, Venstre

Når jeg som far afleverer min søn om morgenen nede i vores dejlige børne-have, så er det vigtigste for mig, at jeg føler mig tryg, og at jeg ved, at han får en dejlig dag med sine gode venner, med dygtige og omsorgsfulde voks-ne og med spændende og udvik-lende oplevelser. De er lige begyndt i skovbørnehave, og alle er begejstre-de. Da skovbørnehaver blev indført, blev det opfattet som et spareforslag – sådan er det ikke længere. Da vi fik kombilokaler, som kunne bruges om formiddagen af skolen og af SFO om eftermiddagen, blev det opfattet som spareforslag. Det var faktisk grunden til, at partierne til venstre for midten ikke var med i skoleforliget dengang. I dag er vi alle enige i, at kombilokaler er en god idé.

Plads er en begrænset ressource på Frederiksberg, og det vælter ind med nye, dejlige børn. Deres foræl-dre vælger oven i købet i stigende grad bliver boende på Frederiks-berg. Det giver os nogle gevaldige udfordringer, som vi dog tackler langt bedre end i Københavns Kommune – hvis jeg må have lov til at rose os selv bare en lille smule.

Det kræver imidlertid, at vi tænker kreativt, selvom kreativiteten nogen

gange opfattes som dårligt skjulte forsøg på at spare penge. Det gæl-der skovbørnehaver, pavillonløsnin-ger, kombilokaler – og den seneste idé med en nedsættelse af børneha-vealderen til 2 år og 10 måneder. Sid-ste år fulgte der imidlertid ikke ekstra penge med til børnehaverne, der pludselig fik nogle meget unge børn med ble og sut. Samtlige partier var enige om at sætte børnehavealderen ned – og uden ekstra penge på nær Enhedslisten, som ville kompensere institutionerne med 1 million kr. I år

sætter budgetforligspartierne (V, C, RV og halvdelen af SF) 6½ million kr. ekstra af til øgede normeringer – altså 6½ gange mere end Enhedslisten sidste år ville rykke ud med. Vi sætter også flere penge af til komptenceud-vikling. Pædagoger har langt færre midler til rådighed end lærere, og det er ikke helt rimeligt. Det retter vi nu op på – i hvert fald delvist. Det er i øvrigt besluttet i enighed, at vi skal evaluere den ændrede børnehavealder.

Kreativitet alene kan imidlertid ikke løse alle pladsproblemer. Der-for sættes der omkring 100 millioner kr. af til at etablere helt nye daginsti-tutionspladser. På Frederiksberg er vi stolte af vores pladsgaranti. Vi er stolte af, at vi altid har løst opgaven med at skaffe plads til børnene langt bedre end i vores omegnskommune København.

Den gode kvalitet og de mange tilfredse svar i vores brugerundersø-gelser må bare ikke blive en sove-pude. Vi kan gøre det endnu bedre. Der er daginstitutioner, der fungerer bedre end andre. Der er områder, hvor andre kommuner er længere fremme end Frederiksberg. Der er områder, hvor der er plads til forbed-ringer. Men vi er på vej. Og min søn og datter – de er glade. Og jeg som far er tryg.

»vi har skaffet plads til børnene langt bedre end i vores omegnskommune københavn«


Af Torben Kastrup,

Hvor meget magt har kommunalpo-litikere i dag, når man fx tager de økonomiske vilkår i betragtning?

»Jeg mener kommunalpolitikere stadig har meget at skulle have sagt. De sidder trods alt med nogle store budgetter, og de laver den borger-nære politik.

Det er politik, som vælgerne virke-lig mærker. Christiansborgpolitikere

er mere fokuseret på debatpolitik og meldinger i forhold til at positionere sig. Kommunalpolitik er derimod me-get mere realpolitik.

Så jeg synes kommunalpolitikere stadig har stor magt, trods det at de er hårdt styret centralt fra«, fortæller Rasmus Jønsson.

Rasmus Jønsson mener at den kommende valgkamp vil blive et »Kommunalvalg Classic«.

»Temaerne vil være børn, unge og ældre – og så med en overbygning omkring klima, som især centrum-

venstre partierne vil tage op. Kom-munalt udmønter klimaspørgsmålet sig især i trafikpolitik.«

I bl.a. København er banderne ret aktive. Kommer det ikke til at over-trumfe alle andre temaer?

”Jeg tror, at vælgerne godt ved, at indsatsen mod banderne især skal ordnes centralt. Selvfølgelig ved vælgerne også godt, at den sociale indsats ligger i kommunerne. Men de fleste vælgere er bevidst om hvilke ting Christiansborg-politikerne skal løse, og hvilke opgaver der ligger hos

dem der tør udfordre status quo vinder nye vælgerePædagogikken har mødt politisk kommentator, Rasmus Jønsson, til en snak om hvad der kan forventes af efteråret kommunalvalg. Jønsson ser et grundlæggende skift komme i dansk politik. Valget den 17. november kan vise sig at blive et vendepunkt.

InTERvIEW

KOmmUnALvALg ‘09

Der er valg til landets 98 kommunalbestyrelser, byråd og Borgerrepræsentationen i København den 17. november. Kommunalvalg afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

Ved sidste kommunalvalg den 15. november 2005 blev resultaterne i kommunerne i BUPL Hovedstaden sådan blandt de partier der opnåede valg:

København

Socialdemokraterne Radikale Konservative SF DF Venstre Enhedslisten

37,6% 11,8% 6,1% 11,2% 5,9% 13,9% 9,5%

Frederiksberg

Socialdemokraterne Radikale Konservative SF Venstre Enhedslisten

17,1% 9,7% 45,7% 10,1% 5,8% 7,3%

Tårnby

Socialdemokraterne Radikale Konservative SF DF Venstre

53,6% 5,4% 5,6% 8,6% 10,8% 11,5%

Dragør

Socialdemokraterne Konservative Dragørlisten Tværpolitiskliste Venstre

14,9% 32,7% 6,8% 27,3% 9,0%

kommunalvalg ‘09✗

PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 7PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009

kommunalpolitikerne.” siger Rasmus Jønsson og fremhæver Søren Pind fra Venstre som et eksempel på det fra sidste valgkamp. Han prøvede at slå sig op på at han kunne ordne kriminaliteten, og ifølge Jønsson han fik en ordentlig blodtud af vælgerne blandt andet af den grund.

Kursskifte i sigte

Der er en udvikling i samfundet som går mod mere dokumentation i den borgernære velfærd. Der laves nye styringsmodeller og andet der be-tyder nyindretning af den offentlige sektor. Hvad er det for en udvikling vi ser?

”Jeg tror, vi er i gang med et pa-radigmeskifte. Man kan se det på Christiansborg og man kan se det i udlandet, fx i USA. I mange år har valgene drejet sig om meget små for-skelle og det har været svært at se forskel på partierne. Det begynder at blive ændret nu. I kommunalvalget vil vi se, at politikken kommer til at spille en større rolle.«

Rasmus Jønsson mener, at vi kom-mer til at se, at det paradigme der har været med fx hårdere straffe vil blive udfordret. Tendensen med mere kon-trol og strengere straffe vil blive ud-fordret, og der vil blive plads til et nyt paradigme i det spor sådan et skifte efterlader.

»Pædagoger og andre offentlige ansatte har en kæmpe mulighed for at spille ind i den diskussion. Det kan man gøre på to måder. Dels ved at påvirke politikerne bag linierne, og dels ved sætte nogle dagsordener selv, der for eksempel viser hvor me-get tid de bruger på bureaukrati og hvor meget det går ud over børnene. Så bliver det en svær sag for poli-tikerne at håndtere«, siger Rasmus Jønsson.

Økonomisk krise skaber nye dagsordener

Hvordan kommer disse sprækker?»Efter syv års opsving, så står vi

lige pludselig med et hul i statskas-sen på 80 mia. kr. Vi står med en

rasmus jønsson

Udover at være lektor i politisk kom-munikation arbejder Rasmus Jøns-son som kommentator i en række danske medier – blandt andet LO’s Ugebrevet A4.

Han er desuden medejer af kommu-nikationsfirmaet NewDeals.

dårlig økonomi, som gør at der skal laves nogle prioriteringer. Folk kom-mer dermed til at mærke velfærdsfor-ringelserne. Nu er det ikke så ment for regeringen bare at slynge nogle tal i hovedet på folk. Nu bliver det for alvor tydeligt, at der sker velfærdsfor-ringelser. De politiske forskelle bliver dermed meget tydeligere fremover, og det betyder at politikerne må sadle om og synliggøre deres poli-tiske valg meget tydelige end de har gjort tidligere.«

Men mange snakker jo stadig om at

man skal række ud efter midtervæl-gerne.

»Vi lever i en tid hvor mange par-tier i al for høj grad har ført politik ef-ter meningsmålinger. Men hvis man zoomer ind på de her midtervælgere, som er så vigtige, så viser det sig, at de går ekstremt meget op i velfærd, og at skolen, daginstitutionen og fri-tidsaktiviteterne fungerer. Det er i vir-keligheden det, som denne gruppe vælgere er optaget af.

Dem der kommer først til truget har dermed mulighed for at vinde mange vælgere«, slutter Rasmus Jønsson.


KOmmUnALvALg ‘09

voxpop: hvad er den vigtigste ting, som de politikere, der er på valg, skal tage sig af?

Walter Zeballos,

Ønskeøen,

Amager

Jeg synes politikerne

skal forbedre de nor-

meringer daginstitu-

tionerne har i dag.

Joni Jensen, Marthahjemmet, NørrebroDer skal være færre biler i vores by.

Alice Bergstein, SFO Søstjernen, Frederiksberg

Der skal gøres noget ved pladsproblemerne på SFO’erne.

Anne-Marie Katznelson, Vugst./Børnehave,

Carolineskolen, Østerb.De skal koncentrere sig om flere penge til det sociale område.

Frank Faartoft,

Fritidshuset Galaksen,

Vanløse

De skal stoppe med at

påføre flere besparelser

og putte flere børn ind i

institutionerne - ellers

bliver der ikke plads til

at lave udviklingsar-

bejde med børnene.


Bjarne Kofoed,

Ønskeøen,

Amager

De skal bevare fri-

tidshjemmene.

Ulla Mathiesen, Katrinedal Skoles Fritidshjem, Vanløse.De skal sørge for, at der stadig er stor mangfoldighed i in-stitutioner, så det hele ikke bliver ens-rettet.

Karina Jørgensen,

Æblehaven,

Frederiksberg

Det er, at politikerne

får fokus på at stoppe

for merindskrivning af

børn.

Peter Abbondio,

Louis P. Klubber,

Frederiksberg

Det der optager mig

mest nu, at der skæres

i rådighedsbeløbene og

at der proppes alt for

mange børn ind i klub-

berne.

Flussi, fællestillidsrep.,

KøbenhavnDe skal give plads til eksperterne, som fx pæ-dagogerne og andre fag-personer.

Hanne Glad, Kirkevejens Fritidshjem, Dragør

Det vigtigste er, at der kommer ro på området, og at der i samarbejde med institutionerne bliver lavet langsigtet planer. Ikke flere hovsa-løsninger.


KOmmUnALvALg ‘09

Hvordan bliver København børnenes storby? Hvad vil kandidaterne til Borgerrepræsentationen (BR) med børn og unge i København? Hvordan vil de takle det økonomiske pres? Hvad med pladsproblemer-ne? Hvad med maden i børnehaverne? Hvordan vil kandidaterne skabe tryghed?

Disse spørgsmål giver Bo Asmus Kjeldgaard, siddende Børne- og Ungdomsborgmester og fra SF, Frank Jensen, Socialdemokraterne, Rikke Lauritzen, Enhedslisten og Margrethe Wivel, Det Radikale Venstre, deres bud på.

tryghed overalt i københavn og god plads til alle børn og unge

PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 11PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009 11

Af Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester

Børneområdet i København er under hårdt pres. Det mærker børn, foræl-dre og ansatte. En del af løsningen findes i det budgetforlig, som vi i skrivende stund netop har indgået på Københavns Rådhus, men kom-munens økonomi er trængt, og det sætter sit præg på hele budgettet.

Som de fleste formentlig er klar over, så er børneområdet i Køben-havn hårdt ramt af, at prognoserne for børnetallet har skudt langt under det reelle antal børn. Det betød, at vi først meget sent kunne geare os til det meget høje antal børn. Børne- og Ungdomsforvaltningen har løbende lagt planer for en fuld udbygning, så der kunne blive plads i både skoler og institutioner, men desværre har erkendelsen af det stærkt stigende børnetal ramt resten af rådhuset me-get langsomt. Derfor har vi ikke fået de midler, der skulle til for at sikre en fuld udbygning, og det er der desværre mange børn, forældre og medarbejdere, der har mærket kon-sekvensen af. SF har stået ret alene med det synspunkt, at vi skulle se det reelle behov i øjnene, og derfor er vi endt med lappeløsninger – hvilket der jo sjældent kommer noget godt ud af.

Nu rammer finanskrisen og kon-sekvenserne af den skattenedsæt-telse, som socialdemokraterne og de borgerlige på Københavns Råd-hus vedtog sidste år. Økonomien er stærkt trængt, og derfor kunne vi

langt fra få de 2,4 mia. kr., som vi ønskede os i bud-gettet for næste år. I aftalen, som alle partier på Køben-havns Rådhus står bag, er der afsat 990 mio. kr. til ud-bygning på børneområdet. Der er altså langt op til de 2,4 mia. kr., som er nødven-dige, hvis vi skal bygge til det behov, som vi allerede nu kan forudse. Omvendt var det vigtigt for alle par-tier, at vi også fik sat penge af til andre vigtige områder, bl.a. tryghed i byen, social-området og sundhedsområdet.

Til gengæld sikrer budgettet, at vi langsomt vender tilbage til de til-stande, som vi kendte, før børnetal-let slog bunden ud af prognoserne, bl.a. 12 børn på stuerne og 4-kilome-tersgrænsen, som kan genindføres i 2011. Og mindst lige så vigtigt er det, at samtlige partier på rådhuset også er enige om, at nogle af de ting, der ikke kan findes penge til nu, skal der findes penge til i 2011. Det vil SF holde politikerne i den nye Borger-repræsentation fast på, når kommu-nalvalget er overstået og retningen for Københavns Kommune de kom-mende år skal udstikkes.

SF vil altså fortsat stå fast på, at der skal være ordentlige vilkår på børneområdet. Derfor skal vi bygge til fremtidens udfordringer. Vi skal kunne rumme de mange børn, både i

institutionerne, i skolerne, i fritidsord-ningerne osv.

Vi kan på den måde komme tilbage til et børneområde i topklasse i Kø-benhavn, selv om der er lang vej foran os. Børnene er grundlaget for en god by. Lige nu ser vi fx en bandekrig i København, hvor voksne mænd med våben opfører sig fuldstændigt van-vittigt. Det akutte problem er en poli-tiopgave, men det bør også mane til eftertanke for os, der har ansvaret for byens børn. Hvis vi kan sikre gode vil-kår for byens børn og unge, så kan vi være med til at stoppe fødekæden til de bander, som bekriger hinanden.

Overordnet er konklusionen, at uanset om vi taler bandekrig eller ka-pacitetsproblemer, at så skal vi finde langsigtede løsninger, ellers skubber vi bare problemerne foran os.

ikke flere lappeløsninger på børneområdet

KOmmUnALvALg ‘09

Af Frank Jensen, Overborgmester-kandidat for Socialdemokraterne

Min vision er, at København skal være kendt som ”børnenes storby”. Det skal være i København, at man ople-ver de mest innovative og holdbare løsninger, som får et godt børneliv og en dynamisk storby til at gå op i en højere enhed.

Stadig flere børnefamilier vælger at blive boende i København, og det er dejligt. Men det forpligter. Køben-havns Kommune har ansvaret for at tilbyde disse børnefamilier nogle gode rammer, så de kan få deres travle hverdag til at hænge sammen på en fornuftig måde. Det ansvar me-ner jeg ikke, at København lever op til, når forældre skal vente i gennemsnit 15 måneder på at få en vuggestue-plads til deres barn. Det må kunne gøres bedre!

Hvis jeg bliver overborgmester, vil jeg arbejde for en reel pasningsga-ranti, hvor alle forældre inden for 12 måneder kan få passet deres barn inden for en maksimal afstand af ca. 15 minutter på cykel.

Jeg foreslår konkret, at vi bygger

københavn skal være børnenes storby!

og renoverer os ud af pasningspro-blemerne ved at etablere 10-15 nye daginstitutioner over de næste fire år. Nogle steder kan man finde løs-ninger ved at ombygge eksisterende bygninger, andre steder vil det være nybyggeri, der er brug for. Det vil ko-ste op mod 375 mio. kr. at opføre disse daginstitutioner – penge som jeg er sikker på, at partierne i Bor-gerrepræsentationen kan finde i det anlægsbudget på 7 mia., som kom-munen har til rådighed for perioden 2010 til 2013. Om nødvendigt, skal vi være parate til at udskyde andre an-lægsprojekter for at finde pengene. Børnene først! Det er den vigtigste prioritet for mig.

En stopper for bandernes rekruttering

Børnefamilierne har ligesom alle an-dre københavnere krav på en sikker by, hvor gaderne tilhører os alle sam-men. En anden helt afgørende udfor-dring er derfor at få skabt tryghed i Københavns gader efter en sommer med mange skyderier og opgør. Det er en opgave for politiet, at få stoppet de dybt kriminelle banders aktiviteter,

men Københavns Kommune har også et ansvar i forhold til at levere nye og bedre bud på, hvordan vi sætter en stopper for bandernes rekruttering af børn og unge til kriminalitet.

Jeg foreslår, at der i Københavns Kommune oprettes en forebyggende bandeenhed, som skal sikre en over-ordnet styring af de kriminalpræ-ventive indsatser, som finder sted i kommunes forskellige forvaltninger. Mere end 460 medarbejdere arbej-der i dag med at holde børn og unge væk fra en kriminel løbebane. Og kommunens budget til det krimina-litetsforebyggende arbejde er årligt på 200 mio. kr. Tragedien er, at de mange ressourcer er spredt ud på en masse forskellige forvaltninger, og de bruges derfor slet ikke godt nok. Ved at samle indsatserne i én, central bandeenhed, tror jeg på, at kommu-nen kan levere mere koordinerede og slagkraftige svar på den udfordring, som vi møder med at holde børn og unge væk fra banderne.

Bandeenheden skal blandt an-det have til opgave at koordinere et program for udsatte børn og unge, som jeg kalder ”de første tegn”. Dette

12 PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009

program skal sætte ind med tilbud til børn og unge, så snart de første tegn på asocial eller voldelig adfærd viser sig i børnehaven eller i skolegården. En anden opgave for bandeenheden skal være at samle et korps af frivillige voksne, som vil indgå i et 1:1 mentor-forhold med en ung og hjælpe med lektieløsning, drage omsorg og stille

krav. Der er desværre alt for mange børn og unge, der i dag savner en an-svarlig voksen i deres hverdag, som gider tage dem alvorligt og give dem opmærksomhed.

Jeg er overbevist om, at Køben-havn kan løse de udfordringer, vi står over for både med hensyn til pas-ningsgarantien og rekrutteringen af

børn og unge til banderne. Det er et spørgsmål om effektiv politik og vilje til prioritering fra Borgerrepræsenta-tionens side. Det håber jeg vil ske, så vi de kommende år tager endnu et skridt i retning mod, at se visionen om København som børnenes storby blive opfyldt.

13PÆDAGOGIKKEN OKTOBER 2009


KOmmUnALvALg ‘09

Af Rikke Lauritzen, børne- og ungdomsordfører for Enhedslisten

Bandekrigen har fyldt rigtig meget det senere år og vil med garanti komme til at fylde meget i den kommende kom-munalvalgkamp også. Jeg beder til, at det kommer til at foregå på et sagligt grundlag. For efter min mening sidder vi ovenpå en krudttønde. Der skal ikke mange små dråber til, før det berømte bæger løber over. Og her har politi-kerne et kæmpe stort ansvar.

Et umiddelbart lavpunkt var, da den ene part i ’krigen’ udråbte det til

en racekrig, og ledende regerings-politikere bakkede op om synspunk-tet. Det er ikke en racekrig! Det er en kamp mellem to rivaliserende krimi-nelle grupperinger.

At ’ophøje’ det til en racekrig er vanvittigt farligt. Det øger polariserin-gen, og gør rekrutteringen til begge sider nemmere. Det vil nemlig for-mentlig ses som mere ’nobelt’ hos de fleste, hvis de kan se striden som en ren frihedskamp og dermed sig selv som frihedskæmpere.

Og så kan vi komme med nok så megen forebyggende indsats fra

alternativet til banderne skal i fokus

kommunal side; for som en klog mand sagde til mig: Banderne har ingen kapacitetsproblemer eller ad-gangsbegrænsninger. I modsætning til de kommunale tilbud, forstås.

Derfor har den kommende borger-repræsentation også to opgaver i for-hold til at forhindre yderligere eskale-ring i krigen.

1) Vi skal ikke deltage i italesæt-telsen af, at der skulle være tale om en racekrig.

2) Vi skal sørge for, at de køben-havnske børn og unge har et reelt alternativ til banderne.

Af Margrethe Wivel, Det Radikale Venstre

Det økonomiske pres på børne- og ungeområdet og den pædagogiske selvforvaltning, hvordan spiller det sammen? Som udgangspunkt burde det være to adskilte ting. Desværre går dårlig økonomistyring hen og får indflydelse på, hvordan hverdagen og arbejdsli-vet ser ud for vores børn og vores pædagoger.

Så når børnetallet pludselig stiger eksplosivt, samtidig med at Øko-nomiforvaltningen giver forkerte prognoser, og Børne- og Ungefor-valtningen generelt har svært ved økonomistyring, ja så bliver det des-værre umuligt at skabe den økono-

miske stabilitet, som vi burde garan-tere institutionerne, pædagogerne og børnene. Og det går desværre ud over den pædagogiske selvfor-valtning, da det betyder merindskriv-ning, at vi rykker vuggestuebørnene hurtigere videre til børnehaven end godt er, at de ikke kan blive inden for samme institution og lignende til-tag. Jeg mener, at institutionerne skal kunne regne med os politikere i Kø-benhavns Kommune. De skal kunne stole på, at vi kan styre økonomien, så de kan få mulighed for at arbejde pæ-dagogisk. Det er det, de er gode til og det er det vores børn har brug for. Kapacitetsproblemer, hvordan skal de håndteres? Jeg vil ikke være med til merindskriv-

institutionerne skal kunne regne med os politikere


Den første burde være nem. Det er jo blot at forholde sig til fakta. Men som tonen i den såkaldte værdikamp har udviklet sig, er det op ad bakke. Igen og igen skal vi høre om ’de ska-delige og umulige indvandrere’. Bur-kaer, irakiske asylansøgere, der væk-kes og sendes ud midt om natten og nu også repatriering af indvandrere fylder medierne.

Heldigvis har de mange dygtige pædagogiske og socialfaglige med-arbejdere i Københavns Kommune foreløbigt formået at standse føde-kæden til banderne. Hidtil er det kun voksne over 18 år, der er blevet taget med våben og er blevet anholdt i for-bindelse med bandekrigen. Men at

ning, at smide vuggestuebørn ud af institutionen eller lignende tiltag. Det er at gå på kompromis med det pæ-dagogiske arbejde i en helt urimelig grad. Nu og her må vi i stedet tænke krea-tivt og i individuelle løsninger for den enkelte institution. Vi må gå i dialog med personalet og forældrene om mulige løsningsforslag. Nogle steder kan det være en midlertidig pavillon, eller der kan findes en egnet tom byg-ning på midlertidig basis i nærheden (Københavns Kommune har rigtig mange tomme ejendomme), andre steder kan man på skift lade de for-skellige stuer i en institution tage ud af byen til en mindre fyldt institution en uge ad gangen, og endnu andre kan lave ”vandrende børnehaver”, der tager på daglig udflugter til byens rekreative områder.

På længere sigt bliver vi nødt til at bygge os ud af efterspørgslen – der skal naturligvis være pladser nok til byens børn, og vi skal sikre dem et godt børneliv.

Hvordan med maden, hvordan skal den udfordring klares? Glæden ved god mad skal anlæg-ges i barndomsårene, og de kø-benhavnske børn skal være sikret adgang til sund og appetitlig mad i vores institutioner. Her skal vi trække på Københavns Madhus, som efter institutionernes ønske kan hjælpe og inspirere det enkelte køkken til at lave mad, der både ser appetitlig ud, smager godt og er sundt og næ-rende. Vi ved at både indlæring og sund krop afhænger af god mad – og gode madvaner skal anlægges tid-ligt. Derfor er det også vigtigt, at der bliver mulighed for efteruddannelse af køkkenpersonalet og inddragelse børnene i madlavningen, der hvor det er muligt.

Bandeproblemet og udfordringer med at forebygge dette?Da der er gode erfaringer med Hot Spot, vil jeg udvide det til Tingbjerg, Nørrebro og Chr.havn og hellere i dag end i morgen. Det radikale forslag om

socialrådgiver på skolerne har også vist sig som en succes, så det vil jeg udvide det fra de nuværende 25 skoler til langt flere skoler. Den Korte snor, hvor en kriminalitetstruet ung bliver fulgt ekstremt tæt, skal udvides i både alder og omfang – det er dyrt, men slet ikke så dyrt som SFs forslag om to lærer i hver klasse, som der på rigtig mange skoler ikke er videre brug for. Jeg vil hellere gøre noget for de svageste og kriminalitetstruede unge. Endelig vil jeg have udvidet SSP samarbejdet yderligere.

Andre emner, I selv finder væsentligeSom leder af Indvandrer Kvindecen-tret på Indre Nørrebro, har jeg endnu ikke mødt en mor, der ikke vil sine børn der godt. Men jeg har mødt en del, som ikke ved præcis hvordan de støtter hhv. deres piger og drenge bedst i det københavnske samfund. Jeg vil have meget mere fokus på ind-dragelse af forældrene, når vi taler børn og unge, der er truet af margi-nalisering.

det er benhårdt arbejde er jeg ikke i tvivl om.

Derudover kunne vi på den lange bane godt se på de tilbud, kommunen har til de unge. For få år tilbage afvi-ste man, at det måske var indholdet i de forskellige tilbud, der haltede. Jeg kunne godt tænke mig en større varia-tion og en større fleksibilitet i vores til-bud til de unge. Er indholdet for kede-ligt, gider de ikke møde op. Indholdet skal tjekkes igennem sammen med de unge. Jo mere medindflydelse, de oplever, de har, jo bedre. Og så skal vi selvfølgelig holde op med at lukke til-buddene ned i ferier og weekender.

Kort sagt alternativet til banderne skal i fokus.


KOmmUnALvALg ‘09

tid til kompetenceudvikling og krav om kompensation for medarbejdernes ret til øget fraværAstri Budtz, leder i Tårnby, har et par konkrete spørgsmål til Brian Franklin, der stiller op til kommunalbestyrelsen i Tårnby for SF.

Astri Budtz, leder i Allegårdens Fritidshjem

På daginstitutionsområdet er vi hårdt pressede af omsorgsdage, 6. ferieuge m.v. som vi skal klare ud af det eksisterende vikarbudget. Sam-tidig vil vi også gerne opkvalificere medarbejderne. Vil du arbejde for, at vi får vikardækning under kurser (også AMU), så vi kan give børnene et mere kvalificeret tilbud, uden at de tilbageblevne medarbejdere bliver overbelastede, med alt hvad dette

Brian Franklin, SF, medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby

Ja, jeg vil arbejde for, at institutionerne kompenseres for fravær til uddanelse, ferie, omsorgsdage m.v.. I virkelighe-den burde der være højere normerin-ger. Vi er bare presset i kommunen på grund af regeringens skattestop som blandt andet indebærer, at vi ikke må hæve serviceniveauet i budgetterne. Derfor er det desværre sådan, hvis vi skal give den ene service til en grup-

indebærer? (Som det er nu, snupper kommunen alle tildelte vikarmidler i en eller anden kasse, og vi ser dem ikke ude på institutionerne).

Hvert forår når børnene rokerer mellem institutionstyperne, mangler der pladser, og lederne får sat tom-melskruer på for at presse flere børn ind, end normeringen siger. Vil du ar-bejde på en fornuftig løsning på dette problem, således at pladsmangel ikke skal være institutionsledernes problem, og normeringerne bliver respekteret?

pe borgere skal vi tage service fra andre borgere. Men vi håber snart, vi får en anden regering, så vi kan få fjernet det pres som regeringen læg-ger på serviceniveauet og de kom-munale budgetter.

Ja, men jeg er lidt usikker på spørgs-målet. Er der ikke vippeordninger i kommunen, så bliver normeringerne vel ikke overskredet. Eller gør de? Vi er ved at bygge flere institutioner i kommunen, og jeg håber dette vil løse en del af problemet.


gF ‘09

Det pædagogiske argument har med rapport fra SFI, Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, fået ny vind i sejlene.

Sammenfatningen i rapporten si-ger blandt andet: » Hvis man ser dag-pasning i en børneinstitution som en investering i de nuværende og frem-tidige generationer, viser udenland-ske erfaringer, at der kan genereres temmelig store samfundsøkonomi-ske gevinster ved at sende børn i en højkvalitetsbørnehave. Dagpasning af høj kvalitet kan således være med til at muliggøre mødrenes deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske om-

velfærden er under pres – stat og kommuner sparer sig til store udgifter

fanget af børne-nes sygdom, med de konsekvenser dette måtte have både for børnenes helbred og for-ældrenes fravær, mindske børnenes fremtidige krimina-litet, forbedre de-res senere uddan-nelsesniveau og øge deres senere job- og indtjenings-

muligheder, og dermed deres sund-hed på lang sigt. Endelig er det ikke kun generationen, der bliver passet, som får glæde og udbytte af et dag-pasningstilbud af høj kvalitet, men også de fremtidige generationer på grund af den medfølgende positive sociale arv«.

Synet på det kontinuerlige pæda-gogisk forebyggende arbejde i dag-institutioner og klubber som samfun-dets langsigtede investering i den nuværende og kommende genera-tioner er fraværende i mange kom-muners budgetter for 2010. FTF har undersøgt kommunernes forventnin-ger til budgettet for det kommende år. 89 af landets kommuner sparer

i budgetterne for 2010. To af tre af landets kommuner viderefører oven i købet besparelser, der er gennem-ført i forbindelse med genåbningen af budgetterne for 2009, blandt an-dre Københavns Kommune. Kom-munerne drejer især på tre knapper: økonomistyring, nedskæringer på udvalgte områder (læs f.eks. børn- og ungeområdet) og personalere-duktion.

BUPL Hovedstaden mener, at regeringen har ansvaret for de stramme økonomiske rammer og for at velfærden bliver forringet. Bor-gerne har stigende forventninger til velfærden, men kan nu i stedet for-vente serviceforringelser og i mange tilfælde personalereduktioner. Re-geringen skylder derfor borgerne en forklaring. Det enorme fokus på den økonomiske bundlinie gør det svæ-rere og sværere for pædagoger at løfte den pædagogiske opgave, som de gerne vil. BUPL Hovedstaden vil derfor sammen med medlemmerne fortsat sætte fokus på det pædago-giske arbejde i daginstitutioner og klubber som en væsentlig investe-ring i denne og kommende genera-tioner og den medfølgende positive sociale arv.

– En øget politisk satsning på øget pædagogisk kvalitet institutioner og klubber ville på sigt generere store samfundsmæssige gevinster

Udtalelse vedtaget på BUP Hovedstadens Generalforsamling 1. oktober 2009

UDTALELsE


København og Danmark er i decem-ber 2009 vært for FN’s Klimatopmø-de. Mange forskellige organisationer som Verdensnaturfonden, Mellem-folkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp bakker allerede op om Kli-matopmødet. Det bør fagbevægel-sen og medlemmerne også gøre.

Det tværfaglige netværk, Fagligt Ansvar, opfordrer derfor fagforenin-ger og forbund til at tage at tage aktivt del i udformningen af krav til forbedring af klimaet i en global sam-menhæng. Nedenstående er sakset fra Fagligt Ansvars hjemmeside, www.fagligtansvar.dk.

Klimaet også en sag for fagbevægelsen

Fagligt ansvar appellerer til fagbevæ-gelsen om at gå med i klimademon-strationen 12. december

»Vi opfordrer fagbevægelsen til at gå med i aktiviteterne op til klimatop-mødet og opfordre deres medlem-mer til at gå med. Klimaet handler i høj grad om solidaritet«, siger Erik Steppat, fagligt ansvars sekretariat.

Fagligt ansvar har sendt en appel til samtlige fagforeninger i landet, hvor de faglige organisationer opfordres til at skrive sig på, som anbefalere af den store demonstration under FN-klimatopmødet i København.

»Det er i alles interesse, at den jord vi har, er til at leve på også for vores børn og børnebørn. Når vi skal have CO2 udslippet ned, så er det ikke ligegyldigt for fagbevægelsen, hvordan det kommer til at ske«, siger han.

»Globaliseringen skal ikke fortsat betyde, at de skal sidde i de store fi-nanscentre og trække ressourcer fra hele verden. Der er brug for solida-riske løsninger på klimakrisen, som gør op med, at vi bruger den fattige verdens energiressourcer. I stedet skal vi hjælpe hinanden«, siger Erik Steppat.

»Der er brug for at udvikle andre alternative energikilder. Det er et felt, som kan skabe rigtig mange nye ar-bejdspladser, både herhjemme og i u-landene. Foreløbig er vi fokuseret på vindenergi, men der er mange an-

dre muligheder for at udvikle alterna-tive energiformer, f.eks. solenergi«, siger han.

»Derfor er der god mening i, at fag-bevægelsen støtter op om aktivite-terne op til topmødet. Hvis u-landene skal have en mulighed for at komme op i gear uden CO2-udslippet for-øges, og vi samtidig skal reducere udslippet, så skal der udvikles mas-ser af alternativ energi«, siger Erik Steppat. (brink)

klimaet er også et anliggende for fagbevægelsen – deltag i klimademoen 12. december

institutioner adopterer en politiker og er i dialog med vedkommende i løbet af valgkampen.

Ledere, medarbejdere og forældre i de deltagende institutioner har frie tøjler til at fortælle deres politikere hi-storier om det pædagogiske arbejds-felt og meget gerne on location, som det hedder i filmsprog. Der er brug for, at politikere får et tydeligere bil-lede af det pædagogiske arbejde, der dagligt udføres institutioner og klubber og ikke mindst at gode vilkår for at udføre det pædagogiske ar-bejde giver samfundsmæssigt pote på sigt.

institutioner i dialog

med politikere

op til kommunalvalget

En række institutioner fra Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby er med i ambassadør-projekt i forbindelse med kom-

munalvalget i november 2009. Am-bassadørprojektet handler om, at

KORTE nyhEDER


ARRAngEmEnTER

bliver pædagoger umyndiggjort?Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og BUPL inviterer til oplæg og debat.

Onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19.30 - 21.30 i Festsalen, bygning A, DPU, Tuborgvej 164, 2400 København nv

Pædagoger er myndige voksne, der tager sig af umyndige børn så børnene med tiden selv kan blive myndige voksne. Sådan lyder den logiske rækkefølge i hvert fald. Men holder den stik? Eller er nutidens pædagog selv blevet umyndiggjort? Og hvad vil det overhovedet sige at være en moden og myndig pædagog i dag?

DPU og BUPL inviterer til oplæg og debat med:Lektor, Rasmus Willig, RUC, der er aktuel med bogen ‘Umyndiggørelse’ •Ph.d.-studerende Maja Plum, KU •Lektor, Jens Erik Kristensen, DPU•

Tilmelding. Fri entré, men tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist: 22. oktober. Tilmelding på www.dpu.dk.

Psykisk arbejdsmiljø – Temadag for BUPL Hovedstadens Sikkerheds- og Arbejdsmiljørepræsentantersamt

ledere. Kun for medlemmer af BUPL Hovedstaden.

Fredag den 23. oktober kl. 9-15.30. Islands Brygge Kulturhus. Islands Brygge 18, 2300 Kbh. s

Oplæg, erfaringsudveksling og inspiration om psykisk arbejdsmiljø og hvordan man som sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsen-tant og leder arbejder for et godt psykisk arbejdsmiljø i institutionen.

Tilmelding via hjemmesiden eller til Katrine Toft Mikkelsen på [email protected] eller tlf: 35 46 57 68

ÅrsmødeLederforeningen i BUPL Hovedstaden

Onsdag den 4. november kl. 9.00 - 13.00. stedet oplyses snarest

Lederforeningens årsmøde er en god anledning til at møde lederkol-legaer fra andre institutioner og kommuner. Der vil være plads til snak om ledelse og ledernes vilkår set i forhold til en samfundsmæssig sammenhæng og i forhold til BUPL Hovedstadens lederpolitiske arbejde.

Program:Velkomst ved Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden

»Umyndiggørelse« oplæg ved Lektor Rasmus Willig, RUC.Rasmus Willig vil fortælle om kritikkens vilkår set fra lederne af pædagogiske institutioner og komme med bud på, hvordan man som leder kan agere myndig.

Lederrrådet fremlægger deres beretning og pejlemærker for fremtiden.

Debat: Skal lederne i BUPL Hovedstadens 4 kommuner have deres egne tillidsrepræsentanter? Lederrådet lægger op til debat.

Valg: 1 repræsentant og 1 supl-peant til Det centrale Lederråd i BUPL samt 5 øvrige medlemmer af BUPL Hovedstadens Lederråd.

Pædagogfaglig ledelse – Debatarrangement for ledere

Tirsdag den 20. oktober kl. 17.30 - 20.00 stedet oplyses snarest

De pædagogiske argumenter og fagligheden skal i spil– Daginstitutionernes betydning for den sociale arv.

Oplæg og debat med Lars Olsen, forfatter.

Pædagoger har en viden og en faglighed omkring børn og unge, som kunne bruges langt mere udfarende. Spørgsmålet er, hvordan denne viden og faglighed kommer i spil? Hvad kan lederne og BUPL gøre sammen for at komme længere frem i skoene?

Hvordan kan vi sammen bruge vores viden?•Hvordan kan vi sammen udvikle ledelsesopgaven?•Hvordan skaffer vi sammen tid og ressourcer til opgaven?•

Forfatteren Lars Olsen har taget fat i institutionernes vigtige rolle i forhold til at skabe mere social lighed. Med afsæt i Lars Olsens oplæg lægges op til debat.

aflyst!

20

Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

Af Eva Smith, Professor, dr. Jur.

Røde Kors’ egne undersøgelser viser, at når børn har tilbragt mere end et år i asylcentrene, traumatiseres de, og får ar på sjælen, som kan følge dem langt ind i voksenlivet.

Derfor lovede politikerne før sidste valg, at familier med børn skulle have lov at flytte ud af centrene.

Imidlertid har kun ganske få fået reel mulighed for at flytte ud. Der befinder sig stadig 128 børn i centrene, der har været der mere end et år. Nogle op til 10 år. Familierne har fået lidt større boliger. Der er meget legetøj og flere udflugter. Men en tabt barndom kan ikke erstattes af en tur til Legoland,

Værst går det ud over de yngste børn, der er født i Danmark. De ældre børn har ganske vist ofte set fryg-telige ting, før de kom til Danmark, men de har alligevel i deres første år haft en tryg barndom, der giver dem noget at stå imod med. De små børn, derimod, kender kun centrene. De lever omgivet af fortvivlede og ofte psykisk syge mennesker. De er vant til, at nætterne afbrydes af skrig og gråd, og at deres forældre er skiftevis apatiske og dybt ulykkelige.

Vi kan ikke være dette bekendt her i vores eget land.Derfor har vi stiftet en forening, der vil hjælpe bør-

nene ud og give dem barndommen tilbage.Vi har 3 krav til politikerne:

1. Børnene skal ud af centrene2. Børnene skal leve et normalt liv med deres forældre3. Børnene og deres forældre skal have den behand-

ling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer.

Vi har imidlertid i forbindelse med irakersagen set, at det er svært at nå regeringen. Således har integrati-onsministeren nægtet at mødes med Børnerådet og Børns Vilkår for at drøfte en undersøgelse af den psykiske tilstand hos de irakiske børn, der nu står til udsendelse. Ministeren har ikke tid.

Vi har oprettet en hjemmeside www.asylbørneneu-dnu.dk og vores mål er at nå 500.000 underskrifter. Så tror vi på, at ministeren vil komme op af stolen!

Vi tror, at vi er mange, der ikke kan holde ud at tænke på, at når vi putter vore egne børn efter en dejlig dag – er der få kilometer derfra børn, der langsomt nedbrydes.

Du må ikke sitte trygt i dit hjemOg si: det er sørgelig, stakkars demDu må ikke tåle så inderlig velDen urett som ikke rammer dig selvJeg roper med siste pust av min stemmeDu har ikke lov til at gå der og glemmeArnulf Øverland, 1938

Jeg håber, at mange læsere af dette blad vil klikke sig ind på vores hjemmeside og skrive under – og at I vil sprede budskabet til jeres netværk og alle de foræl-dre, I dagligt møder.

Vi kan ændre børnenes liv, hvis vi bliver mange nok.

asylcentre er ikke for børn

www.asylbørneneudnu.dk

Documents

Pædagogikken 4, 2009