Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?

Pejledata- HVEM, HVAD og HVORFOR ?

Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning

GEUS

1. Ændringer inden for de seneste år

Fokus på ændring af klima og vandrammedirektivet Et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden

Kommunalreformen Mange nye aktører på banen

Introduktion af ny teknologi Anvendelse af grundvandsmodeller

Samling af databaser og kvalitetssikring Ændret adfærd om lagring og kvalitetskontrol

2. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

2. …. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

2. …. HVEM – Hvilket dataansvar ?

3. HVAD – Indsamles der af pejledata i dag ?

Det eksisterende NOVANA stationsnet 100 boringer = 148 indtag 21% dybe, 73% regionale og 6% terrænnære

Miljøcentrenes (og kommunernes) stationsnet

Andre indsamlede pejledata Tidsserier fra vandforsyninger ifm tilladelser Pejledata ifm hydrogeologiske detailkortlægninger Pejledata ifm forureningsundersøgelser Pejledata ifm overvågning (LOOP og GRUMO) Enkeltstående pejlinger

3. HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ?

Tidsserier

Lange tidsserier (påvirkning fra klima, indvinding)

Detaljerede tidsserier (årstidsvariationer, indvinding, ændring i gradientforhold, sårbarhed)

Kalibrering af grundvandsmodeller

Flere tidsserier (homogenitet, datakvalitet)

Indsamles over lang tid = mulighed for menneskeskabte ændringer undervejs.

Hvis data skal kunne bruges, så Skal boringen være beskyttet Skal pejlingen være dokumenteret

3. … HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ?

Enkeltstående pejlinger

Optegning af potentialekort

Vurdering af strømningsretning

Opstilling af modeller

Flere boringer med pejlinger (homogenitet, datakvalitet)

Hvis boringerne ligger med stor afstand, så spiller nøjagtighed på indmåling og aflæsning ind på strømningshastighed og retning.

Så, hvis data skal kunne bruges Skal boringer og pejledata være præcist indmålt og dokumenteret

3. …. Eksempel på brug af korttidsvariationer

3. …. Eksempel på brug af lange tidsserier (35 år)

3. …. Eksempel på betydning af ændret målepunkt

4. HVORFOR – Det overordnede formål ?

Behov for PEJLEDATA i forhold til VRD

At overvåge vandressourcen

At kende ”uberørt” tilstand

…

At kende indvindingens regionale effekt

At kende indvindingens lokale effekt

4. … HVORFOR – Vandressourcen og referencetilstanden

Her er det overordnede pejlenet især vigtigt

Det overordnede pejlenet skal

Understøtte vurderingen af den samlede vandressource Vise, hvordan klimaet spiller ind Vise, hvordan den ”uberørte” tilstand ser ud Sætte udefra kommende menneskeskabte påvirkninger i relief

Måles i uberørte områder, eller hvor der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning

Understøttes af modellering På landsplan af DK-modellen

4. … HVORFOR – Påvirkning af økosystemer

Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i de zoner, hvor grundvandet er i kontakt med overfladevandet (vådområder og vandløb).

Konsekvens Tørlæggelse af vådområder Ændret vandføring (oftest reduceret)

Vandrammedirektivet har fokus på det øvre terrænnære grundvand. Men der er få boringer ringe viden om geologisk variationog dermed ringe mulighed for overvågning

Vurdering/kontrol kan/bør understøttes af Studieområder på landsplan Modellering med forudsigelse af påvirkning Etablering af pejleboringer, hvor der kan forventes

påvirkning Vandføringsmålinger, hvor der kan forventes

påvirkning

4. … HVORFOR – Påvirkning af drikkevandsressourcen

Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i områder, hvor

indvindingen er stor i forhold til grundvandsdannelsen

der sker sænkning af grundvandets trykpotentiale, hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning

i nærheden af indvindingsboringer

Konsekvens Merinfiltration, oxidation (nitrat, nikkel) Forurening fra punktkilder (tungmetaller mv) Forurening med residualt vand af ringe kvalitet

(klorid, fluorid mv)

Vurdering/beskyttelse/kontrol understøttes af Modellering Etablerede pejlestationer, hvor der kan forventes påvirkning

Afslutning Vi har brug for hinandens data

Planlægning, kontrol og overvågning skal støtte op om hinanden

GEUS og miljøcentrenes arbejde med det nationale pejlenet er vigtigt som reference for vurdering af lokale data

Kommunernes har et stort ansvar for indsamling af data til brug for potentialekort, tidsserier og modellering

Vandværker og brøndborere er vigtige dataleverandører

Regionerne har brug for data som grundlag for oprydningsarbejdet

Der er mange penge bundet i indsamlinger og beslutninger taget på baggrund af pejledata

Vi har alle brug for kvalitetsdata